Indholdsfortegnelse:
Åbne
29 Sundhedsaftale III - den politiske del i høring
30 Præsentation af Center for Social og Sundheds opgaveområde (1)
31 Opsamling på præsentation af Center for Social og Sundheds opgaveområde
32 Høring: Tværkommunalt samarbejde om tandregulering
33 Handicapråd - Den Gode Praksis - Handicaprådets arbejde
34 Forberedelse af præsentation af Det Tekniske Områdes opgaveområde
35 Høring: Udvikling af den psykosociale indsats i Gribskov Kommune 2014-2017
- pejlemærker. TILLÆGSDAGSORDEN.
36 Høring: Velfærdsteknologi - udmøntning af puljemidler i 2014.
TILLÆGSDAGSORDEN.
Medlemmer:
|
|
|
|
Jonna Hildur Præst |
|
|
|
Pia Foght |
|
|
|
|
|
Agnete O. Sørensen |
|
|
|
John Bamberger |
|
|
|
|
|
Steen Nielsen DH |
|
|
|
Bente Ullits Eckmann DH |
|
|
|
|
|
Kim G. Nielsen DH |
|
|
|
Annelise Hansen DH |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Godkendelse af dagsorden:
Handicaprådet besluttede at behandle de to tillægsdagsordenspunkter 35 og 36. Dagsordenen godkendt.
Fraværende:
Pia Foght
Meddelelser:
a) Efter aftale med formandsskabet udsendes to tillægsdagsordener midt i uge 20. Det drejer sig dels om status og fremtidig udvikling af den psykosociale indsats i Gribskov Kommune og dels om konkret udmøntning af velfærdsteknologi på social- og sundhedsområdet. Begge emner har været i høring ved Handicaprådet 23.04. henholdsvis pkt. 24 og 25, hvorefter Social- og Sundhedsudvalget (SSU) har truffet beslutning. SSU får forelagt konkret udmøntning på møde 04.06.14, og Handicaprådet skal høres forud for dette.
b) Der er modtaget invitation fra Institut for Menneskerettigheder til et debatarrangement om retten til at være forældre. Arrangementet er 27.05., kl. 14-15, på Den Sorte Diamant. Det er gratis, men man skal melde sig til efter "først til mølle-princippet". Derfor afventes ikke beslutning på mødet 20.05., men invitationen er 08.05. sendt til Handicaprådet efter aftale med formandsskabet. Interesserede medlemmer melder tilbage til sekretariatsbetjeningen senest 13.05.
Kim G. Nielsen er tilmeldt efter aftale med formandskabet.
c) Det Centrale Handicapråd (DCH) har fremsendt pjecen "Mennesker med handicap i Danmark" til Handicaprådet. Pjecen vil blive uddelt på mødet. DCH har også sendt pjecen til Byrådet.
d) Ulla Dræbye er indkaldt som stedfortræder for Pia Foght.
d) Social- og Sundhedsudvalget har 07.05.14 besluttet, at Handicapprisen fremover består af 5.000 kr., et diplom og en buket blomster, og at udgiften dækkes indenfor rådets budget.
e) Handicaprådet afgav 23.04., pkt. 24, høringssvar vedrørende Fælleskommunale målsætninger på psykiatriområdet. Arbejdsmarkedsudvalget har 07.05. tiltrådt målsætningerne og tilføjet, at Center for Arbejdsmarked med udgangspunkt i Handicaprådets høringssvar punkt 2 etablerer et pilotprojekt med det formål på at fastholde psykisk syge borgere i beskæftigelse. Byrådet træffer den endelige beslutning 26.05.
Åbne
29. Sundhedsaftale III - den politiske del i høring
29.30G00 - 2013/27795
Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Handicaprådet med henblik på input til høringssvar, som Byrådet skal afgive til Sundhedskoordinationsudvalget. Sagen vedrører udkast til den politiske del af den ny sundhedsaftale, som skal indgås mellem Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen inden udgangen af 2014.
På møde i Social- og Sundhedsudvalget den 4. juni 2014 og på møde i Byrådet den 23. juni 2014 forelægges sagen med følgende sagsfremstilling:
"Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) forestår udarbejdelsen af udkast til den nye sundhedsaftale. SKU er sammensat på tværs af kommuner, region og almenpraksis, og Gribskov Kommune har sammen med fire andre kommuner i Region Hovedstaden plads i SKU. SKU har nu udarbejdet udkast til den politiske del af aftalen, som er sendt i høring i kommunerne. I dette dagsordenspunkt præsenteres udkastet til drøftelse med henblik på afgivelse af høringssvar, som tilgår SKU.
Sundhedsaftale III - baggrund
Sundhedsaftalen er et redskab til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatser i forløb, der går på tværs af sektorerne kommune, hospital og praktiserende læger, så borgerne får en positiv oplevelse af deres forløb. Kommunerne får løbende en større og større rolle at spille i det nære sundhedsvæsen, hvor korte indlæggelser og øget ambulant behandling i stigende grad tegner tendensen på sundhedsområdet. Her er det afgørende, at kommunerne i fællesskab finder fælles løsninger - sammen med regionen og almen praksis.
Regeringen har besluttet, at der fremover alene skal være én sundhedsaftale pr. region frem for en for hver kommune. Der har derfor i regi af KKR været en proces på tværs af kommuner for at skabe fælles retning om input til de politiske visioner for Sundhedsaftale III.
I det foreliggende udkast til den politiske del af sundhedsaftalen er der taget afsæt i disse input fra kommunerne såvel som i input fra det foregående SKU samt fra administrative og faglige nøgleinteressenter. Se høringsbrev til høringsparterne i bilag 2.
Den politiske del af sundhedsaftale 2015-18 - indhold i udkastet
De nævnte parter lægger op til, at aftalens politiske del skal bestå af få klare politiske mål, samt at tilhørende målsætninger skal have fokus på de effekter, som borgeren skal opleve som følge af sundhedsaftalen. Udkastet er bygget op omkring fire overordnede visioner med tilhørende to til tre forslag til politiske målsætninger. Målsætningerne er udvalgt af SKU ud fra et hensyn om at dække visionerne og samtidig begrænse antallet af målsætninger og deraf omfanget af indikatorer, der skal følges op på i aftaleperioden.
De foreslåede målsætninger er afstemt med de lovgivningsmæssige krav til aftalen. Dog har Sundhedsstyrelsens vejledning et meget højt detaljeringsniveau, hvorfor det ikke er muligt at dække alle krav fra vejledningen i den politiske del af aftalen. Det gælder f.eks. krav om særligt fokus på en række specifikke målgrupper. Sådanne krav vil blive dækket ind i den administrative del af sundhedsaftalen, hvori der ligeledes vil indgå forslag til indikatorer, der skal anvendes i forbindelse med opfølgning på aftalen.
De fire politiske visioner, tilhørende politiske målsætninger samt de områder, hvor samarbejdet skal videreudvikles for at nå i mål med målsætningerne fremgår i oversigtsform af nedenstående tabel. Hele oplægget til den politiske del af sundhedsaftalen fremgår af bilag 1. Målsætningsformuleringerne beskrevet i bilag 3 er tænkt som inspiration til den politiske drøftelse i kommunerne og illustrerer bredden i drøftelserne omkring aftalen.
Politiske visioner |
Politiske målsætninger |
Indsatsområder |
1. At borgerne oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen |
- At borgerne sikres samme høje kvalitet i forebyggelse, behandling og pleje samt rehabilitering uanset, hvor i sundhedsvæsenet opgaven løses.
- At færre borgere indlægges på hospital, hvor det kan forebygges gennem en tidlig og koordineret indsats.
- At borgere med samtidig psykisk og somatisk sygdom oplever en sammenhængende og koordineret indsats.
|
- Ensartet høj kvalitet
- Koordination i det sammenhængende forløb
- IT og digitalisering
- Systematisk kompetenceudvikling på tværs af sektorer
- Rådgivning på tværs af sektorer
For uddybning se side 5-6 i bilag 1. |
2. At borgerne oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen |
- At borgere, herunder pårørende oplever at være aktiv samarbejdspart i eget forløb i det omfang, de ønsker det.
- At borgere understøttes i at mestre egen sygdom med udgangspunkt i egne ressourcer og behov i hele forløbet.
- At borgere deltager, når vi træffer beslutninger om, hvordan vi indretter sundhedsvæsenet.
|
- Samarbejdskultur
- Telesundhed
- Organisatorisk samarbejde
For uddybning se side 8 i bilag 1. |
3. At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed |
- At borgere med psykisk sygdom får flere gode leverår.
- At borgere med både psykisk sygdom og misbrug sikres en samtidig og koordineret indsats.
- At flere sårbare borgere sikres en tidlig og forebyggende indsats, der er målrettet deres behov og ressourcer.
|
- Forebyggelse og tidlig opsporing
- Målrettede indsatser
- Sammenhæng mellem sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet
- Kompetenceudvikling og forskning
- For uddybning se side 10 i bilag 1.
|
4. At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer |
- At udvikle og implementere nye organisatoriske modeller for fælles drift, mål og samfinansiering på tværs kommuner, hospitaler og praksissektor.
- At udvikle en model for, hvordan de regionale og kommunale prioriterede midler til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet samlet kan bidrage til at understøtte fælles samarbejdsprojekter, der knytter sig til sundhedsaftalen.
|
- Nye samarbejdsformer med integrerede indsatser
- Midler til prioritering af sammenhængende løsninger
- For uddybning se side 12 i bilag 1.
|
Tidsplan og næste skridt
Efter høringsprocessen i kommunerne udarbejdes endeligt udkast sideløbende med udkast til den administrative del. Samlet udkast sendes i høring i kommunerne i september-oktober 2014, mens der i løbet af august afholdes både administrativt og politisk dialogmøde.
Social- og Sundhedsudvalget afholder dialogmøde om Sundhedsaftalen den 3. juni 2014. Invitation udsendes til Handicaprådet.
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler Byrådet at tiltræde den politiske del af sundhedsaftalen. Det er administrationens vurdering, at den politiske del af sundhedsaftalen sætter en god ramme for det videre arbejde med aftalen og baner vej for en enkel og fokuseret sundhedsaftale."
Lovgrundlag
LBK nr. 913 den 13/07/2012: Sundhedsloven, kap. 62.
BEK nr. 778 den 13/08/2009: Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, §§ 3, 4 og 7.
VEJ nr. 9698 den 21/08/2009: Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler pkt. 2.2 og pkt. 3.
Økonomi
Det er forudsat, at midlerne til sundhedsområdet, som indgår i økonomiaftalen for 2014, indgår i udrulningen af sundhedsaftalen. Den økonomiske del vurderes, når det endelige resultat af sundhedsaftalen er kendt.
Bilag
- SSU 04.06.2014: Høringsudkast politisk aftale SAIII (2013/27795 027) - 12 sider
- SSU 04.06.2014: Høringsbrev SAIII (2013/27795 026) - 2 sider
- SSU 04.06.2014: Inspirationsmateriale (2013/27795 029) - 3 sider
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Handicaprådet
- at afgive input til høringssvar til de politiske visioner for Sundhedsaftale III, som Byrådet skal afgive til Sundhedskoordinationsudvalget.
Beslutning
Handicaprådet har følgende bemærkninger:
Rådet anerkender de gode intentioner, der ligger bag aftalen.
Rådet har drøftet, om det er problematisk at have samme sundhedsaftale i alle kommuner. Der bør være opmærksomhed på kommunens egen sundhedsprofil, og hvordan indsats vedrørende denne prioriteres i forhold til den fælles sundhedsaftale.
Side 2, Indledning.
Her bruges begrebet laveste effektive omsorgsniveau. Laveste er et meget negativt ladet ord. Ingen ønsker mere hjælp end nødvendigt. Kan der ikke findes en anden formulering? Fx at opgaven altid løses, så man yder den indsats, der er nødvendig, og ikke mere.
Side 5, IT og digitalisering.
Det er godt med det fælles medicinkort.
Side 8, Samarbejdskultur.
Hvordan har man tænkt sig aktivt samarbejde med borgere med handicap, der indlægges? Vil man arbejde med forståelsen af, hvordan man tilrettelægger inddragelse af borgere med handicap, herunder kommunikationshandicap?
Side 10, Målrettede indsatser.
Har man overvejet, at man kan komme i situationer, hvor man må gå på kompromis? Det vil sige, at der ikke altid er mulighed for det bedst mulige, fx hvis man skal tage hensyn til borgerens livssituation. For en borger med handicap kan den indsats, som giver bedst muligt behandlingsresultat, måske betyde at borgerens funktionsniveau forringes og handicappet dermed bliver større, hvis det ikke indtænkes fra begyndelsen.
Side 10, Sammenhæng mellem sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet.
Der lægges her og andre steder i papiret vægt på, at indsatsen tilrettelægges ud fra en rehabiliterende tilgang. Der mangler måske et lille forbehold om, at nogle borgere hverken kan rehabiliteres eller aktiveres, men i stedet skal kompenseres, så de ikke mister nuværende funktionsniveau.
Side 11, Nye og bedre samarbejdsformer.
Generelt ser rådet frem til, at der bliver arbejdet med samarbejdet på tværs af sektorer, også ved indlæggelse på andet sygehus i regionen end på det lokale/nærmeste.
30. Præsentation af Center for Social og Sundheds opgaveområde (1)
27.69.48G00 - 2014/09023
Sagsfremstilling
Handicaprådet besluttede på møde 22.01.14, pkt. 4, at invitere relevante centerchefer til at deltage i Handicaprådets møder i 2014 med henblik på at orientere om centrenes opgaveområder. Da Center for Social og Sundheds opgaveområde er meget omfattende, besluttede Handicaprådet på møde 23.04.14, pkt. 28, at dele præsentationen op, så den forelægges over to mødedatoer, den 20.05. og 27.08.
Center for Social og Sundhed (CSS) er et samlet center for myndighedsfunktion og leverandørfunktion på social- og sundhedsområdet.
På mødet i dag præsenteres
- Orientering om centrets leverandørområde fsva. sociale tilbud til voksne (fysisk handicap, udviklingshæmning, sindslidelse), herunder tilsyn, magtanvendelse, rammeaftale mv.
- Orientering om centrets myndighedsområde fsva. praktisk bistand, pleje og omsorg, træning, hjælpemidler mv.
På mødet 27.08. præsenteres
- Orientering om centrets myndighedsområde fsva. børn og voksne med handicap.
Rådet formulerede på møde 23.04.14 spørgsmål til Center for Social og Sundhed:
- Hvordan møder GK en voksen borger, der får et handicap? Laver man de handleplaner, som det fremgår af handicappolitikken, at man skal gøre?
- Hvordan er samarbejdet med sundhedsvæsenet? Fx ved udskrivning af en person med handicap som skal genoptrænes.
- Hvad med rehabilitering? Har man tilbud om det? Og hvordan lykkes man med det?
- Der er lavet store udbud og aftaler ift. leverandørfunktionen - Hvordan fungerer det? Får vi mere end et minimum?
- De to botilbud til borgere med fysiske handicaps er i en årrække blevet drevet af en privat leverandør - hvad er fordele og ulemper ved det?
Desuden ønskes svar på følgende spørgsmål, som også blev stillet til Center for Børn og Unge:
- Kunne nogle af de indsatser der er gennemført, lige så godt have været del af en handleplan for udmøntning af handicappolitikken?
- Kan man få nogle tal-oplysninger - hvilke handicapgrupper drejer det sig om, hvad er tilbudsviften, hvor mange håndteres selv og hvor mange af andre kommuner?
- Hvor mange specialtilbud er der i kommunen og hvilke (herunder også træning mv)?
- Hvad er kommunen selv forpligtet til at stille til rådighed? Og stiller kommunen noget til rådighed, som ligger ud over det man er forpligtet til?
- Hvad kan Center for Social og Sundhed bruge Handicaprådet til?
Rådet har ved forberedelse af spørgsmålene taget udgangspunkt i kommunens handicappolitik og FN's konvention om rettigheder for mennesker med handicap, artiklerne 6-7, 9-10, 16, 19-20, 22 og 24-28.
På mødet deltager centerchef Annette Homilius og teamleder Lone Teglbjærg.
Lovgrundlag
-
Økonomi
-
Bilag
Oplæg til møde i Handicaprådet 20. maj 2014 (dok.nr. 2014/19640 001)
Dias 1 - 18.pdf
Administrationens indstilling
Det indstilles,
- at rådet tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
31. Opsamling på præsentation af Center for Social og Sundheds opgaveområde
27.69.48G00 - 2014/09023
Sagsfremstilling
Handicaprådet besluttede på møde 22.01.14, pkt. 4, at invitere relevante centerchefer til at deltage i Handicaprådets møder i 2014 med henblik på at orientere om centrenes opgaveområder.
I denne dagsordens pkt. xx blev rådet orienteret om Center for Social og Sundheds opgaveområde (del 1):
- Centrets leverandørområde fsva. sociale tilbud til voksne (fysisk handicap, udviklingshæmning, sindslidelse), herunder tilsyn, magtanvendelse, rammeaftale mv.
- Centrets myndighedsområde fsva. praktisk bistand, pleje og omsorg, træning, hjælpemidler mv..
Dette dagsordenpunkt forelægges med henblik på rådets opsamling og beslutning om hvad rådet fremadrettet finder det vigtigt at få i høring.
Lovgrundlag
-
Økonomi
-
Bilag
-
Administrationens indstilling
Det indstilles,
- at rådet kommer med anbefalinger til, hvad der fremadrettet ønskes i høring.
Beslutning
Udsættes til næste møde.
32. Høring: Tværkommunalt samarbejde om tandregulering
29.15A00 - 2014/03483
Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Handicaprådet med henblik på at rådet afgiver høringssvar om tværkommunalt samarbejde om tandregulering (bøjletandlæge).
Høringsbrev
Gribskov Kommune har været i dialog med Frederikssund, Hillerød, Allerød og Halsnæs kommuner om at etablere et samarbejde om tandregulering for de fem kommuners børnetandpleje. Byrådet i Gribskov Kommune ønsker at høre brugerbestyrelserne på børne- og ungeområdet inden Byrådet træffer beslutning om, hvorvidt Gribskov Kommune skal indgå i et samarbejde om en fælles tandreguleringsklinik (bøjletandlæge) i et stationsnært område i Hillerød med en satellit i Frederikssund.
På et borgmestermøde den 16. august 2012, blev der truffet beslutning om at afdække mulighederne for at etablere et tværkommunalt samarbejde på området for tandregulering.
Børneudvalget besluttede den 19. februar 2013 at indgå i denne analyse. Analysen afdækker fordele og ulemper ved indgåelse i et tværkommunalt samarbejde og er dokumenteret i en analyserapport.
Hovedkonklusionerne fra denne rapport er opsummeret i sagsfremstilling til Byrådets møde i marts 2014. Sagsfremstillingen såvel som analyserapport er vedlagt dette høringsbrev.
I hovedtræk viser rapporten, at der for Gribskov Kommune vil være økonomiske såvel som faglige potentialer i at indgå i samarbejde med de øvrige kommuner. Dette skyldes primært at der er tale om et lille og stærkt specialiseret område.
Almindeligvis modtager en fjerdedel af børnene på en årgang tilbud om tandreguleringsbehandling, behandlingen varer typisk ca to år. Tandregulerings-klinikken i Græsted behandler aktivt godt 250 børn om året. Børnetalsprognoserne viser, at antallet af børn i aktiv behandling forventes at falde til omkring 190 børn i løbet af de næste seks til syv år.
Af fordele ved at indgå i et samarbejde kan nævnes:
- Et fagligt miljø blandt specialtandlægerne med mulighed for specialisering samt lettere rekruttering. Gribskov Kommune har pt. en venteliste til tandregulering, forårsaget af vanskeligheder med at rekruttere specialtandlæge til tandreguleringen. Området er meget sårbart ved længerevarende sygdom og barselsorlov hos medarbejderne, da de øvrige tandlæger ikke kan overtage specialtandlægens opgaver.
- Både tandlæger og forældre vil med et tværkommunalt samarbejde have adgang til bedre kvalitetssikring i behandlingen. Herunder bedre mulighed for at anskaffelse og udnyttelse af nyeste (og ofte dyr) teknologi og moderne udstyr, f.eks. digitale scannere der kan erstatte aftryk og 3D røntgen apparat.
- Mulighed for højere grad af fleksibilitet i åbningstid.
- For Gribskov Kommune vil der være en økonomisk gevinst ved at indgå i et samarbejde, analysen viser et effektiviseringspotentiale for Gribskov Kommune på 613.500 kr. ved det mest fordelagtige scenarie.
Af ulemper ved at indgå i et samarbejde kan nævnes:
- For de fleste børn og unge vil en fælles tandreguleringsklinik i Hillerød indebære en øget transporttid. Nogle vil dog få kortere transporttid. Gribskov Tandplejes tandreguleringsklinik er i dag placeret i Græsted.
Der er gennemført høring blandt medarbejderne i Gribskov Tandpleje, i Fællesudvalget for børne- og ungeområdet samt i skolebestyrelser og forældrebestyrelser for dagtilbud.
Byrådet skal på sit møde i juni træffe beslutning om, hvor vidt Gribskov Kommune ønsker at deltage i det videre arbejde hen imod at etablere en fælles tandreguleringsklinik i Hillerød med en satellit-klinik i Frederikssund.
Samarbejdet omhandler alene den specialiserede del af Gribskov tandpleje, der varetager tandregulering (bøjletandlæge).
Byrådene i Hillerød og Halsnæs kommuner har tiltrådt principbeslutning om at arbejde videre med forslaget til en fælles tandregulering. Frederikssund kommune har iværksat en nærmere undersøgelse omkring kommunens deltagelse. Allerød kommune ønsker ikke at deltage i samarbejdet.
Som bilag til dette høringsbrev er vedlagt:
- Sagsfremstilling til Byrådet marts 2014
- Analyse af tværkommunale samarbejdsmuligheder om tandregulering (til orientering)
Lovgrundlag
Tandplejebekendtgørelsen, BEK nr. 179 af 28-02-2012, § 2
Økonomi
-
Bilag
Bilag 1: Sagsfremstilling til Byrådet marts 2014, dok. nr. 2014/03483 009. - 5 sider
Bilag 2: Analyse af tværkommunale samarbejdsmuligheder om tandregulering, dok. nr. 2014/03483 001 (til orientering) - 69 sider, hvoraf de første 8 sider (indledning og resume) udsendes som papirkopi til Handicaprådet.
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Handicaprådet:
- at afgive høringssvar om tværkommunalt samarbejde om tandregulering.
Beslutning
Handicaprådet har følgende bemærkninger:
Rådet forudsætter, at den eksisterende specialtandpleje til børn, unge og voksne med svære handicaps, som Gribskov Kommune køber af andre kommuner, fortsætter uændret, og at dette drejer sig om det almene område, hvor ganske få børn og unge med handicap derfor vil få udført tandregulering. Rådets holdning er, at en gennemførelse af tværkommunal tandregulering ikke må forringe vilkårene for mennesker med handicap.
33. Handicapråd - Den Gode Praksis - Handicaprådets arbejde
27.69.48G00 - 2014/01186
Sagsfremstilling
Handicaprådet besluttede på møde 22.01.14, pkt. 3, at drøftelse af Handicapråd - Den Gode Praksis skulle indarbejdes i årsplanen for 2014, og at anbefalingerne fra det tidligere Handicapråd skulle drøftes i denne sammenhæng. Ifølge årsplanen, der blev besluttet på mødet 26.02.14, pkt. 11, drøftes Handicaprådets arbejde (s. 12-19) på dette møde.
Anbefalinger vedrørende de to afsnit fra det tidligere handicapråd til Handicaprådet 2014-2017
- at selv om der kan komme rigeligt med sager i høring, er det bedre med en gang for meget end for lidt. Hvis noget er på kanten af hvad rådet skal beskæftige sig med, kan tilbagemeldingen være, at det kan man ikke behandle, fordi det ikke ligger inden for rådets opgaveområde.
- at man fastholder, at dagsorden og bilagsmateriale sendes til stedfortrædere, så de har et grundlag, når de deltager i et møde.
- at der er fokus på, at udmeldinger/høringssvar er det samlede råds holdning.
- at læsevejledning til bilag fastholdes.
- at formandsafgørelser fastholdes som nu.
- at man fastholder nuværende antal møder, som følger de politiske udvalgs mødekadence.
- at det kommende handicapråd orienteres om, hvad rammen er for sekretariatsbetjeningen, dvs. hvad man kan forvente.
- at dagsorden udsendes 10 dage før rådets møder, men ikke senere.
Anbefaling 1, 4, 5, 6 og 8 vedrører det afsnit, der skal drøftes i dag, og er tilføjet det relevante afsnit.
Handicaprådets arbejde (s. 12-19)
- Handicaprådets dagsorden s. 12
- Forberedelse af dagsordenmateriale s. 13 - herunder
- anbefaling 4: at læsevejledning til bilag fastholdes.
- anbefaling 8: at dagsorden udsendes 10 dage før rådets møder, men ikke senere.
- Høringer s. 14 - herunder
- anbefaling 1: at selv om der kan komme rigeligt med sager i høring, er det bedre med en gang for meget end for lidt. Hvis noget er på kanten af hvad rådet skal beskæftige sig med, kan tilbagemeldingen være, at det kan man ikke behandle, fordi det ikke ligger inden for rådets opgaveområde.
- anbefaling 5: at formandsafgørelser fastholdes som nu.
- Høring af handicaporganisationerne s. 15
- Handicaprådets møder s. 15 - herunder
- anbefaling 6: at man fastholder nuværende antal møder, som følger de politiske udvalgs mødekadence.
- Nye tværkommunale aftaler og dialogfora s. 17
- Mennesker med handicap er forskellige s. 17
- Handicappolitik s. 18
- Aktiviteter og deltagelse udenfor rådhuset s. 18
- Erfaringsudveksling s. 18.
Det anbefales, at Handicaprådet drøfter afsnittet side for side med henblik på om noget giver anledning til eventuelle ændringer i praksis.
Lovgrundlag
-
Økonomi
-
Bilag
BILAG HR 22.01.14: Handicapråd - Den Gode Praksis. KL/DH august 2010. (2014/01186 003).
BILAG HR 22.01.14: Vedtægter for Handicaprådet - besluttet af BY 02.11.09 (2014/01186 002).
BILAG HR 22.01.14: Forretningsorden for Handicaprådet. Revideret 11.12.13 (2013/29737 031)
Bilagene er fremsendt med dagsorden 22.01.14, pkt. 1 og 3. Rådet blev opfordret til at gemme bilagene, hvorfor de ikke sendes igen.
Administrationens indstilling
Det indstilles,
- at Handicaprådet drøfter afsnittet med henblik på om noget giver anledning til eventuelle ændringer i praksis.
Beslutning
Udsættes til næste møde.
34. Forberedelse af præsentation af Det Tekniske Områdes opgaveområde
27.69.48G00 - 2014/09023
Sagsfremstilling
Handicaprådet besluttede på møde 22.01.14, pkt. 4, at invitere relevante centerchefer til at deltage i Handicaprådets møder i 2014 med henblik på at orientere om centrenes opgaveområder. Ifølge rådets årsplan 2014 præsenteres Det Tekniske Områdes opgaver den 25.06.
I årsplanen er indlagt rådets forudgående refleksion over, hvad man særligt ønsker at drøfte med cheferne for fagområderne, således at cheferne har mulighed for at forberede sig på eventuelle spørgsmål.
Det Tekniske Område består af Center for Plan, Klima og Trafik samt Center for Bolig, Vej og Vand.
Center for Plan, Klima og Trafik har følgende hovedopgaver:
- Overordnet fysisk planlægning, herunder Spildevandsplanlægning, infrastrukturplanlægning mv., samt relationer til regional og statslig planlægning.
- Lokalplanlægning, konkret fysisk planlægning i by og åbent land.
- Myndighedsfunktioner i forhold til plan-, natur- og miljølovgivningen.
- Kollektiv trafik og relationer til trafikselskabet.
- Trafiksikkerhedsplanlægning og præventivt arbejde ifb. hermed.
- Tværgående opgaver for hele organisationen, herunder omstilling og modtagelse, håndtering af anlægsplaner og programmer, samt udførelse af visse bygge- og anlægsarbejder.
Center for Bolig, Vand og Vej har ansvaret for følgende opgaver:
- Byggesager
- Hegnsyn
- Park og vej
- Beredskab
- Grundvand, drikkevand, spildevand og vandløb
- Råstoffer
- Badevand, livredning, kyst og naturområder samt kvalitetssikring på natur- og miljøområdet
- Varme og energi
Sagen forelægges med henblik på rådets forudgående refleksion.
Den særligt interesserede kan forberede sig ved at læse følgende artikler fra FN's konvention om rettigheder for mennesker med handicap:artikel 9 Tilgængelighed
artikel 19 Retten til selvstændigt liv og inklusion i samfundet
artikel 20 Personlig mobilitet
Rådet opfordres desuden til at have læst kommunens handicappolitik.
Lovgrundlag
-
Økonomi
-
Bilag
Konvention om rettigheder for mennesker med handicap (FN's handicapkonvention).
Gribskov Kommunes Handicappolitik
Bilagene er fremsendt med dagsorden 22.01.14. Rådet blev opfordret til at gemme bilagene, hvorfor de ikke sendes igen.
Administrationens indstilling
Det indstilles,
- at rådet beslutter, hvad man særligt ønsker at drøfte med cheferne for det tekniske område, således at de har mulighed for at forberede sig på eventuelle spørgsmål.
Beslutning
Rådet ønsker svar på følgende spørgsmål:
- Hvilke planer har man omkring trafiksikkerhed, fx akustiske trafiksignaler?
- Der er ikke enighed blandt medlemsorganisationerne i Dansk Handicapforbund om fx niveaufri adgang. Kompromisser i forhold til dette er beskrevet i "Udearealer for alle". Hvordan arbejder man med det i Gribskov Kommune?
- Hvor meget bruger man "Udearealer for alle"? Gør man det kun ift. kommunens egne byggerier eller også ift. andres/privates byggerier?
- Har man en plan for hvorledes man arbejder med brug af ledelinier?
- Vinterforanstaltninger - er der tænkt på borgere med handicap? fx muligheden for at færdes med kørestol, eller handicapparkeringspladser, hvor handicapskiltet er i asfalten.
- Hvordan arbejder man med pr. automatik at inddrage Handicaprådet fra begyndelsen af et projekt? Også fordi det kan være billigere at have indtænkt tilgængelighed fra begyndelsen. Er der en holdning til, hvornår man inddrager?
- Kommunen har i lang tid haft to tilgængelighedsrevisorer. Bruges de? og til hvad?
- Hvordan og hvem giver besked, hvis der ændres på tilgængeligheden et sted i kommunen? Fx er handicapparkeringsskiltene fjernet langs promenaden i Rågeleje, og det er håbløst for borgere med handicap at bruge parkeringspladsen overfor.
- Er der andet på det tekniske område, der har betydning for borgere med handicap?
- Hvad kan det tekniske område bruge Handicaprådet til?
35. Høring: Udvikling af den psykosociale indsats i Gribskov Kommune 2014-2017 - pejlemærker. TILLÆGSDAGSORDEN.
29.09G00 - 2014/18273
Sagsfremstilling
Dette punkt forelægges Handicaprådet med henblik på, at Handicaprådet afgiver høringssvar i forhold til den politiske behandling i Social- og Sundhedsudvalget på udvalgets møde d. 04.06.14.
Dagsorden til Social- og Sundhedsudvalget 04.06.2014:
"Sagen forelægges for Social- og Sundhedsudvalget med henblik på, at udvalget tiltræder pejlemærker for Gribskov Kommunes indsatser i den nære psykiatri og derudover beslutter udmøntning af budgetmidler vedrørende "Indsatser for unge med psykiske lidelser" jf. budgetaftale 2014-2017.
Sagen har været i høring hos Handicaprådet den 20. maj 2014 og forelægges for Arbejdsmarkedsudvalget til efterretning den 4. juni 2014.
Baggrund
Gribskov Kommunes lokale pejlemærker for den psykosociale indsats tager afsæt i to centrale regionale papirer som kort præsenteres nedenfor.
For det første er der i KKR regi udarbejdet oplægget "Kommunernes fælles rolle – udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet, som i øjeblikket er fremsendt til politisk godkendelse i kommunerne i hovedstadsregionen, jvf behandling på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 7. maj 2014.
Rammepapiret slår fast, at kommunerne på tværs af det somatiske og psykiatriske område skal udvikle det nære sundhedsvæsen så:
- Det fremmer alle borgeres sunde livsstil og forebygger sygdom
- Det støtter borgerne i at tage hånd om egen livssituation og udøve egenomsorg
- Borgeren er i centrum, og der er fokus på den samlede livssituation
Endvidere skal særlig fokus rettes mod følgende fire strategiske målsætningsområder:
1. Forebyggelse og sundhedsfremme
2. Forebyggelse af (gen)indlæggelser
3. Borgerens forløb
4. Dokumentation og metodeudvikling
Inden for disse strategiske områder er formuleret en række konkrete indsatser i rammepapiret. Disse indsatser fordeler sig med 15 indsatser, som er forpligtende for alle kommuner (”skal”-indsatser), og 9 indsatser som kan løftes af en enkelt kommune eller grupper af kommuner i samarbejde, for dermed at skabe viden i forhold til den fremadrettede udvikling (”kan”-indsatser).
For det andet de politiske visioner i Sundhedsaftale III, jvf anden sag på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 4. juni 2014. De fire politiske visioner er:
- At borgere oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen
- At borgerne oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen
- At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed
- At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer
I det følgende præsenteres forslag til pejlemærker for Gribskov Kommunes indsatser i den nære psykiatri for perioden 2014-2017 set i lyset af rammepapiret samt de politiske visioner i Sundhedsaftale III. Pejlemærkerne er et redskab til at understøtte udmøntningen af de regionalt fastlagte visioner lokalt i kommunen. Samtidig skal de medvirke til at sikre en fokuseret lokal udvikling af det psykosociale område med afsæt i allerede igangværende initiativer. Der gøres nedenfor kort status på igangværende indsatser i forlængelse af status forlagt udvalget i februar 2013 (møde 27.02.13, pkt 21), herunder på hvordan indsatserne matcher Gribskov Kommunes forpligtelser jvf rammepapiret (de såkaldte "skal"-indsatser).
Pejlemærker for den fremtidige indsats
Administrationen anbefaler at der lokalt i Gribskov Kommune arbejdes med følgende fire overordnede pejlemærker for udviklingen den fremtidige indsats på psykiatriområdet:
- Udvikling af den nære psykiatri - recovery i praksis
- Tværsektorielt samarbejde - styrket samarbejde mellem den regionale psykiatri og Gribskov Kommune
- Udvikling af nye indsatser for sårbare og udsatte unge
- Fokuseret indsats i forhold til borgere med dobbeltdiagnoser (d.v.s. både en psykisk lidelse og et misbrug)
Arbejdet med pejlemærkerne er en udviklingsproces, der vil kræve målrettede indsatser over den kommende fireårige periode. Der påtænkes bl.a. at skulle arbejdes med nye metoder til at samarbejde med brugerne og til at understøtte brugernes deltagelse, kompetenceudvikling etc. Indsatserne vil blive foldet ud i perioden. Nedenfor sættes lidt flere ord på indholdet under de enkelte pejlemærker.
1. Udvikling af den nære psykiatri - recovery i praksis
Under dette pejlemærke arbejdes med nye metoder til at samarbejde med borgerne og til at understøtte borgernes deltagelse. Der arbejdes med at videreudvikle og understøtte en recoverybaseret kultur og praksis i socialpsykiatrien, den aktive borger og inddragelse af netværk, evidensbaserede metoder, en fælles begrebsramme, samt udvikling af medarbejdernes kompetencer.
I forhold til dette pejlemærke er arbejdet med fælles mål for borger helt centralt. Aktuelt arbejdes på udvikling af gruppebaseret socialpædagogisk støtte jvf. servicelovens §85 samt øget samarbejde på tværs af sundheds- og beskæftigelsesområdet m.h.p. at integrere den beskæftigelsesrettede (mentor) og den socialpædagogiske støtte og indsats.
Endvidere gennemføres en foranalyse af behovet for etablering af socialpsykiatriske akutpladser, i forlængelse af at en relativ stor del af satspuljemidlerne er øremærket dette (se nedenfor om relevante puljemidler).
I 2014 arbejdes også med at implementere en aktiverende og rehabiliterende tilgang gennem et tværgående kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere i Voksenstøtte og rådgivere i myndighedsfunktionen.
2. Tværsektorielt samarbejde - Styrket samarbejde mellem den regionale psykiatri og Gribskov Kommune
Under dette pejlemærke arbejdes med sammenhæng i indsatser på tværs af sektorer, herunder at afprøve nye samspilsformer med regionen med henblik på at sikre borgere smidige forløb og helhedstænkning omkring indsatser.
Der er allerede en række initiativer i gang som har til formål at styrke samarbejdet. Det gælder f.eks. afprøvning af ny samarbejdsform i form af såkaldte netværksmøder, som skal understøtte et fælles langsigtet fokus på borgerens forløb på tværs af kommunen og behandlingspsykiatrien i tæt samarbejde med borgeren. Indsatsen udspringer af et fælles projekt på tværs af Psykiatrisk Center Nordsjælland og Gribskov Kommune i regi af Forebyggelsespuljen i 2012-13.
Fremadrettet vil fokus være på at udbygge dette samarbejde f.eks. i form af fremskudt sagsbehandling samt også bredere med vægt på styrket samarbejde på tværs af både den kommunale sundheds- og beskæftigelsesrettede indsats og behandlingspsykiatrien, jvf at KKR rammepapiret retter sig bredt mod hele den kommunale sociale indsats.
Det bemærkes i den forbindelse at Arbejdsmarkedsudvalget i forbindelse med godkendelse af de fælleskommunale (KKR) målsætninger på psykiatriområdet besluttede at etablere et pilotprojekt med det formål at fastholde psykisk syge borgere i beskæftigelse.
Det bemærkes endvidere at et sammenhængende sundhedsvæsen fremstår som en af de fire helt centrale politiske visioner i Sundhedsaftale III jvf ovenfor.
3. Udvikling af nye indsatser for sårbare og udsatte unge
Under dette pejlemærke arbejdes med tidlig opsporing og tidlig indsats over for sårbare unge med lettere psykiske vanskeligheder såvel som over for unge med sværere lidelser. Afsættet for arbejdet er tankesættet om den aktive borgere, der kan komme sig og have en almindelig hverdag i det omfang det er muligt for den enkelte.
På den korte bane skal der ske en udmøntning af budgetaftale 2014-2017 i forhold til indsatser for unge med psykiske lidelser (600.000 kr. SSU 2014 og 2015) i regi af Social- og Sundhedsudvalget jf. beskrivelse nedenfor og en generel tværgående ungeindsats (1 mio. kr. ARB 2014 og 2015) i regi af Arbejdsmarkedsudvalget.
Mere langsigtet skal sikres en koordineret indsats på tværs af den familie-, sundheds- og beskæftigelsesrettede indsats, herunder håndtering af boligproblematik, som i mange tilfælde er den primære barriere for øvrig indsats ("Housing First").
4. Fokuseret indsats i forhold til borgere med dobbeltdiagnoser (d.v.s. både en psykisk lidelse og et misbrug)
Under dette pejlemærke sættes særligt fokus på borgere med dobbeltdiagnoser, herunder på samarbejdet mellem psykiatrien og de lokale kommunale indsatser.
Centralt i forhold til dette pejlemærke er implementering af systematisk basis-screening for psykiske lidelser af borgere i behandling for misbrug, således at der hurtigere i samarbejde med behandlingspsykiatrien kan sættes et sammenhængende forløb i gang. Der er således også et særligt fokus i samarbejdet med behandlingspsykiatrien på denne målgruppe i forbindelse med udredning og overgange.
Både implementering af basis-screening og styrket tværsektorielt samarbejde indgår som centrale forpligtelser i forhold til denne målgruppe ("skal"-indsatser) i KKR rammepapiret.
I 2014 arbejdes på at etablere systematisk basis-screening for psykiske lidelser af borgere i behandling for misbrug.
Relevante puljemidler
Der er annonceret en række puljemidler, hvoraf nogle endnu ikke er endeligt udbudt. Administrationen følger løbende udviklingen på området og forventer at ansøge relevante puljer, idet fokus særligt er rettet mod følgende midler:
- Satspuljemidlerne jvf satspuljeforliget, hvori bl.a. indgår et forløbsprogram for mennesker med psykiske lidelser, en koordineret indsats for dobbeltbelastede og etablering af socialpsykiatriske akutpladser
- Pulje til forankring og udbredelse af Hjemløsestrategiens resultater (udbudt 1. maj 2014)
- Forebyggelsespuljen 2015
Udmøntning af budgetmidler vedrørende "Indsatser for unge med psykiske lidelser"
Som et led i indsatserne under pejlemærke 3 anbefaler administrationen, at de afsatte budgetmidler til unge med psykiske lidelser sættes ind ift. at arbejde med målgruppen på en anderledes måde. Helt konkret påtænkes iværksat et fokuseret, fortættet målrettet forløb under overskriften "Turn around" ift. udvalgt sårbare unge som i dag har en sag i Center for Social og Sundhed. Fokus er rettet mod at understøtte den enkelte i at mestre livet. Afsættet er den enkeltes ressourcer - det du kan! Indsatsen vil ske i samarbejde med Center for Arbejdsmarked og ungeindsatsen i øvrigt.
Den konkrete udmøntning af indsatsen er på tegnebrættet. Der påtænkes iværksat 6 måneders håndholdte forløb, hvor paletten af aktiviteter ikke ligger fast, men kan omfatte træning, diætist/kost, psykologbistand, at komme væk fra nærmiljøet i en afgrænset periode, støtte til boligproblemstillinger, uddannelse etc.
Opgaveløsningen udbydes blandt 3-5 aktører, der bedes om at give et konkret tilbud på at tilrettelægge opgaveløsningen inden for denne ramme. Målet er at afsøge om en fokuseret indsats har en effekt ift. at hjælpe de unge videre i livet og således bidrage til at få kortlagt metoder der virker.
Indsatsen i 2014 - og videre frem
I 2014 er fokus på at sikre fremdrift i allerede igangværende initiativer og samtidig forberede grundlaget for en bredere projekt/program organisering fra og med 2015. Konkretisering af hvordan indsatsen foldes ud under de enkelte pejlemærker vil ske løbende i perioden frem til 2017."
Administrationens indstilling til Social- og Sundhedsudvalget 04.06.2014:
"Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at
- tiltræde pejlemærker for Gribskov Kommunes indsatser i den nære psykiatri
- tiltræde udmøntning af budgetmidler vedrørende "Indsatser for unge med psykiske lidelser" jf. budgetaftale 2014-2017 "
Lovgrundlag
LBK nr 1093 af 05/09/2013: Lov om social service.
Økonomi
Budgetaftale 2014-2017 i forhold til indsatser for unge med psykiske lidelser (600.000 kr. SSU 2014 og 2015)
Høring
Sagen forelægges i høring i Handicaprådet d. 20. maj og Fællesudvalget for Social og Sundhed den 21. maj.
Bilag
-
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Handicaprådet
- at afgive høringssvar om pejlemærker for Gribskov Kommunes indsatser i den nære psykiatri samt udmøntning af budgetmidler vedrørende "Indsatser for unge med psykiske lidelser" jf. budgetaftale 2014-2017.
Beslutning
Handicaprådet har følgende bemærkninger:
Rådet finder, at der er mange gode tiltag og pilotprojekter, som man kun kan bakke op om.
Ligesom rådet går ud fra, at der generelt jf. sundhedsaftalen vil blive arbejdet med samarbejde, fælles begrebsverden og fælles kompetenceudvikling med behandlingspsykiatrien og almen praksis.
Vedr. pejlemærke 3. Udvikling af nye indsatser for sårbare og udsatte unge er der usikkerhed om, hvad der menes med langsigtet i sidste afsnit? Betyder det, at spørgsmålet om håndtering af boligproblematikken først er noget, som man tager op senere - eller at det (da det er så vigtigt) tages op allerede nu, men at man er klar over, at det er nødvendigt at iværksætte en længerevarende indsats?
Det er godt, at der vil være et særligt fokus på indsatsen for borgere med dobbeltdiagnose.
36. Høring: Velfærdsteknologi - udmøntning af puljemidler i 2014. TILLÆGSDAGSORDEN.
29.00G00 - 2014/02542
Sagsfremstilling
Dette punkt forelægges Handicaprådet med henblik på, at Handicaprådet afgiver høringssvar i forhold til konkret udmøntning af midler til velfærdsteknologi i 2014, med afsæt i at SSU på sit møde den 7. maj besluttede, at midlerne i indeværende år prioriteres til socialområdet.
Høring om konkret udmøntning af midler til velfærdsteknologi
Sagen forelægges for Social- og Sundhedsudvalget med henblik på, at udvalget beslutter konkret udmøntning af midler til Velfærdsteknologi i 2014, med afsæt i at udvalget på sit møde den 7. maj 2014 besluttede, at midlerne i indeværende år prioriteres til socialområdet.
I det følgende fremlægges forslag til konkrete investeringer.
Hvad har der været arbejdet med ind til nu på socialområdet?
Ifølge regeringens "Handicappolitisk handleplan 2013 - Et samfund for alle" kan ny teknologi og innovative løsninger påvirke mange aspekter af vores hverdag og skabe nye muligheder for den enkelte og samfundet som helhed. Ny teknologi bidrager til at understøtte målsætningerne i FN´s handicapkonvention om inklusion, tilgængelighed og selvbestemmelse for mennesker med handicap. Samtidig kan brugen af ny teknologi bidrage til, at ressourcerne i den offentlige sektor anvendes, hvor de har størst effekt.
Der har gennem de senere år været arbejdet med velfærdsteknologi og social IT lokalt på de sociale tilbud, og der er gjort de første erfaringer. På tilbuddene anvendes forskellige typer af teknologi. Mest udbredt er den almene teknologi som flere borgere anvender – såsom internetspil, Wii og Facebook. Kun få anvender dedikeret teknologi – altså teknologi udviklet særligt til mennesker med funktionsnedsættelser. Der arbejdes eksempelvis i dag med IBG på Gribskov Bo- og Støttecenter. IBG er en digital og brugerorienteret teknologi, en stor 'touch screen', der fungerer som fælles platform for personale og beboere, hvor man kan modtage og dele informationer eller f.eks. tilmelde sig botilbuddets aktiviteter. Skærmene fungerer rigtig godt og inddrager brugeren som aktiv part i hverdagen.
Forslag til investeringer 2014
I en rundspørge har de sociale tilbud givet udtryk for ønsker om investering i kommunikationsteknologier samt uddannelse i at bruge disse, lydbøger, vasketoiletter, tablets, etc. Administrationen har på denne baggrund udarbejdet nedenstående forslag til anvendelse af midlerne i 2. halvår af 2014 med et anslået budget:
- Psykiatriområdet: Pilotprojekt ift. at understøtte borgere med psykiske lidelser i og udenfor botilbud til at kunne mestre eget liv. Administrationen anbefaler, at SUS indgår i at afdække muligheder og understøtte konkret afprøvning. Det anbefales, at der afsættes 120.000 kr.
- Personlig hygiejne: På baggrund af de erfaringer der er indhentet på ældreområdet, hvor borgerne har vurderet, at teknologien fungerer og understøtter deres selvhjulpenhed, anbefales det at afprøve teknologierne ift. borgere med fysiske begrænsninger og handicaps i og udenfor botilbud (f.eks. vasketoilet, hygiejnestol, etc.). Det anbefales, at der afsættes 200.000 kr.
Derudover anbefales det, at der benyttes yderligere kr. 200.000 til nyere teknologi inden for personlig pleje og hygiejne på Center for Midlertidigt ophold. Der er tale om teknologi, som tilgodeser forskellige behov for kørestolsbrugere og gangbesværede. Samtidigt forbedres medarbejderens arbejdsmiljø.
- Kommunikationshjælpemidler (Ipads, tablets oa.): Der indkøbes udvalgte kommunikationshjælpemidler i dialog med de sociale tilbud. Afprøvning og anvendelse følges i 2. halvår 2014. De 4 sociale områder Voksenstøtte, Gribskov Bo- og Støttecenter, Vega og KobbelHusene indgår. En landsdækkende undersøgelse omkring anvendelse af social IT viser, at der generelt er behov for uddannelse af personale i anvendelse af teknologierne. Der henvises til den landsdækkende afdækning af brugen af Social IT i bilag nedenfor. Kompetenceudvikling vil indgå i prioriteringen af midlerne, herunder mhp. at identificere om der er behov for uddannelse i anvendelse af allerede anskaffede teknologier. Det anbefales, at der afsættes 380.000 kr.
National database for social IT
Gribskov Kommune deltager i et projekt om videndeling af erfaringerne med social IT på handicapområdet, som Socialt Udviklingscenter (SUS) starter op i august 2014. Udviklingsarbejdet løber over halvandet år. Fra Gribskov Kommune deltager de sociale tilbud Ahornparken, Vega og Aleris (Kirkeleddet/Skipperstræde) i projektet, som involverer kommuner fra hele landet.
Målet med projektet er at etablere en national, erfaringsbaseret database over social IT på handicapområdet. Databasen kan sikre kommunerne en erfaringsbaseret viden, så de effektivt kan implementere social IT på kommunale tilbud for borgere med handicap. For en uddybning henvises til bilag.
Lovgrundlag
LBK nr 1093 af 05/09/2013: Lov om social service, kap. 16 om personlig hjælp, omsorg og pleje §§ 83, 85, 86.
Økonomi
Social- og Sundhedsudvalget har på mødet den 28.09.2011 besluttet, at der fremover skal være en langsigtet prioritering af midler til velfærdsteknologi. Der er øremærket 1 mio. fra Ældrepuljen i perioden 2012-15 til at omlægge og nytænke velfærdsydelser gennem anvendelse af velfærdsteknologi.
Der er 900.000 kr. i puljen i 2014. Der er med ovenstående forslag disponeret 900.000 kr. for 2014.
I 2015 er der 1 mio. kr. i puljen.
Bilag
Bilag 1: SSU 04.06.2014: SUS projekt om social IT (2014/02542 006) (1 side)
Bilag 2: SSU 04.06.2014: Rapport om brugen af social IT (2014/02542 005) (7 sider)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Handicaprådet
- at afgive høringssvar om konkret udmøntning af midler til velfærdsteknologi på socialområdet i 2014.
Beslutning
Handicaprådet har følgende bemærkninger:
Handicaprådet glæder sig over, at at man så hurtigt tager initiativ til at få udmøntet midlerne, ligesom det er glædeligt, at rådets tidligere høringssvar indgår i forslagene til den konkrete udmøntning af midlerne til velfærdsteknologi.
Mødet startet:
04:00 PM
Mødet hævet:
06:00 PM