Indholdsfortegnelse:
Åbne
21 Høring: Hovedstadsregionens Udviklingsstrategi til Den sociale rammeaftale
2015
22 Præsentation af Center for Børn og Unges opgaveområde
23 Opsamling på præsentation af Center for Børn og Unges opgaveområde
24 Høring: Fælleskommunale målsætninger (KKR) på psykiatriområdet til politisk
godkendelse - rammepapir
25 Høring: Velfærdsteknologi - SSU
26 Høring: Visionsmappen Gilleleje - Strand - Havn -By
27 Handicapprisen i GK
28 Forberedelse af præsentation af Center for Social og Sundheds opgaveområde
Medlemmer:
|
|
|
|
Jonna Hildur Præst |
|
|
|
Pia Foght |
|
|
|
|
|
Agnete O. Sørensen |
|
|
|
John Bamberger embedsmand BU |
|
|
|
|
|
Steen Nielsen DH |
|
|
|
Bente Ullits Eckmann DH |
|
|
|
|
|
Kim G. Nielsen DH |
|
|
|
Annelise Hansen DH |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Godkendelse af dagsorden:
Godkendt
Fraværende:
Kim G. Nielsen DH
Meddelelser:
a) Da dagsordenen til dette møde er ret omfangsrig, er dagsordenpunkt om Handicapråd - Den Gode Praksis - Handicaprådets arbejde efter aftale med formandsskabet udskudt til rådets næste møde.
b) Center for Bolig, Vand og Vej oplyser, at Teknisk Udvalg har erkendt, at en handicaprampe i Dronningmølle ikke i øjeblikket er en mulighed grundet drastiske terrænændringer efter stormene. Man afventer nu, at strandene finder sin fremtidige form hen over sommeren mhp. en eventuel senere genopsætning eller at finde alternativer.
c) Karsten Jensen var indkaldt som personlige stedfortræder for Kim G. Nielsen, men var forhindret i at deltage.
Åbne
21. Høring: Hovedstadsregionens Udviklingsstrategi til Den sociale rammeaftale 2015
27.00G00 - 2014/12605
Sagsfremstilling
Social - og Sundhedsudvalget (SSU) får forelagt nedenstående sag på deres møde den 7. maj 2014 med indstilling om at tiltræde udviklingsstrategien. Sagen forelægges hermed i høring for Handicaprådet forud for SSUs møde.
Sagsfremstilling til SSUs møde 7.5.2014:
"Udviklingsstrategien for 2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning forelægges i dette dagsordenspunkt for Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse og for Børneudvalget til efterretning.
Udviklingsstrategien blev drøftet i KKR-Hovedstaden den 14. marts 2014, hvor det blev besluttet at godkende udkast til Udviklingsstrategi for 2015. KKR-Hovedstaden besluttede endvidere at anbefale kommunalbestyrelserne i regionen samt regionsrådet at godkende strategien inden den 1. juni 2014.
Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af den årlige rammeaftale for det specialiserede socialområde. Rammeaftalen består af to dele: 1) En udviklingsstrategi, og 2) en styringsaftale. Dette dagsordenpunkt omhandler Udviklingsstrategien for 2015.
Bevægelser på det specialiserede social- og specialundervisningsområde
Et formål med Udviklingsstrategien er at undersøge, om der er områder, hvor der er behov for særlig koordination eller samarbejde på tværs af kommunerne og/eller mellem kommunerne og Region Hovedstaden. Det kan være regulering af antal pladser blandt de tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien, eller andre indsatser eller tiltag i tværkommunalt regi.
Der kan konstateres nogle bevægelser og tendenser inden for målgrupperne og tilbudstyperne på det specialiserede socialområde, som har direkte relevans for den tværkommunale koordination i KKR-regi. De væsentligste konklusioner er følgende:
- På nuværende tidspunkt vurderes der ikke at være et behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi 2015.
- Generelt forventer kommunerne i hovedstadsregionen i de kommende år en uændret udvikling i målgruppernes størrelse på det specialiserede socialområde og specialundervisning.
- Det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen er fortsat præget af strategier om inklusion og hjemtagning af borgere fra døgntilbud til typisk mindre indgribende tilbud i nærmiljøet.
- Kommunerne har stort fokus på styring, effektiv drift og metodeudvikling i den faglige indsats.
- Stigende kompleksitet i målgruppernes problemstillinger og afvigelser fra den generelle udviklingstendens er dog med til at understrege, at der i 2015 fortsat er behov for styring og fælles koordination af området for at sikre den mest hensigtsmæssige tilbudsvifte og organisering af specialiserede social- og undervisningstilbud.
Væsentlige udviklingstendenser i målgrupperne:
- En væsentlig andel af kommunerne i hovedstadsregionen forventer en stigning i antallet af borgere inden for målgrupperne voksne med stofmisbrug, voksne med alkoholmisbrug, voksne med sindslidelse, voksne med dobbeltdiagnose og hjemløse voksne.
- Kommunerne i hovedstadsregionen forventer generelt en stigning i antallet af borgere inden for målgrupperne børn, unge og voksne med udviklingsforstyrrelser (såsom ADHD og autisme).
- En væsentlig andel af kommunerne forventer en stigning i antallet af børn og unge med sindslidelse, børn og unge med psykosociale problemer samt børn og unge med misbrug.
- En række kommuner forventer, at der sker en stigningen i antallet af voksne udviklingshæmmede med psykisk sygdom eller demens.
- For enkelte målgrupper vurderer en nævneværdig, men mindre andel af kommunerne, at der vil ske et fald i antal borgere, bl.a. for børn og unge med udviklingshæmning.
Med baggrund i ovenstående konklusioner er der for 2015 udvalgt en række fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi:
- Stigende tilgang af hjemløse, herunder særligt unge hjemløse.
- Nye krav til tilbuddene grundet længere levetid og generelt alderssvækkelse blandt målgrupperne på voksenområdet.
- Tilbud til borgere med dobbeltdiagnose.
- Inklusionsdagsordenen på børne- og ungeområdet og dennes betydning for de højt specialiserede tilbud.
- Økonomistyring, effektiv drift og udvikling af metoder.
Særlige temaer i Hovedstadsregionen
Et formål med Udviklingsstrategien er også, at KKR Hovedstaden skal udvælge hvilke særlige temaer, der skal være i fokus i det pågældende år. Derudover har Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold mulighed for at udmelde særlige temaer, som skal indgå i strategien til behandling i 2015.
For Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2015 er de særlige temaer følgende:
- Tilbud til borgere med dobbeltdiagnose (temaet er valgt af KKR Hovedstaden).
- Anbragte børn og unges undervisning/uddannelse (Temaet er udmeldt af Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold)."
Lovgrundlag
Serviceloven (LBK. nr. 1093 af 03/09/2013) § 6.
Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (BEK nr. 1021 af 20/08/2013).
Økonomi
-
Bilag
Bilag 1: SSU 07.05.2014: Hovedstadsregionens Udviklingsaftale i Rammeaftale 2015 (2014/12605 001) (24 sider)
Bilag 2: SSU 07.05.2014: Opsummering af Udviklingsstrategi 2015 (2014/12605 002) (3 sider)
Læsevejledning:
Det anbefales først at læse bilag 2. Hvis der derefter er noget i dagsordenpunktet eller bilag 2, som ønskes uddybet, læses derefter om dette i bilag 1.
For evt. yderligere baggrund henvises til bilag 1-7 til Udviklingsstrategien som kan findes på hjemmesiden for Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde (rammeaftale-h.dk), under menuen Rammeaftale/Rammeaftale 2015.
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Handicaprådet,
- at afgive høringssvar om forslag til tiltrædelse af Hovedstadsregionens Udviklingsstrategi til Den sociale rammeaftale 2015
Beslutning
Handicaprådet har følgende bemærkninger:
Det er godt, at der er fokus på borgere med dobbeltdiagnose og børn med handicap mv.
Rådet anbefaler, at der fortsat er fokus på, at borgere får det tilbud, der passer til den enkelte - og at kommunerne ikke hjemtager uden at overveje, om det tilbud, der hjemtages til er det rigtige for borgeren. Herunder at der er fokus på ikke at blande borgere med forskellige handicaps og behov for forskellige former for specialiseret støtte.
Rådet har et lille hjertesuk - Da disse dokumenter handler om borgere med handicap, kunne det med fordel være overvejet, hvordan det præsenteres også for mennesker, der er svagtseende. Det vil sige prioritering af læsbarhed frem for at det ser godt ud - med større skrift og overskrifter i en farve, der kan læses (se fx. side 13).
22. Præsentation af Center for Børn og Unges opgaveområde
27.69.48G00 - 2014/09023
Sagsfremstilling
Handicaprådet besluttede på møde 22.01.14, pkt. 4, at invitere relevante centerchefer til at deltage i Handicaprådets møder i 2014 med henblik på at orientere om centrenes opgaveområder.
På dette møde vil der blive orienteret om Center for Børn og Unges opgaveområde:
- Skolernes opgaveområde, herunder specialundervisning.
- Dagtilbuds opgaveområde.
- Centrets myndighedsområde fsva. børn og unge.
På Handicaprådets møde 26.03.14, pkt. 18, forberedte rådet supplerende spørgsmål til dette:
- Kan man få nogle tal-oplysninger - hvilke handicapgrupper drejer det sig om, hvad er tilbudsviften, hvor mange håndteres selv og hvor mange af andre kommuner?
- Hvor mange specialtilbud er der i kommunen og hvilke (herunder også træning mv)?
- Er der tilbud, der støtter forældrene? Hvad stiller man fx op overfor forældre, der får et barn med handicap? Har kommunen et tilbud og hvor tidligt kommer kommunen ind? Er der tilbud om hjælp til bearbejdelse af krise?
- Hvordan foregår/er samarbejdet mellem hospitaler og kommunen?
- Hvordan arbejdes med inklusion? Hvordan går det, og hvilke erfaringer har man allerede nu?
- I hvor stort omfang bruges almene tilbud af børn med handicap og i hvor stort omfang specialiserede tilbud?
- Er der etableret fællesskaber, hvor børn og unge med handicap kan mødes med ligestillede?
- Hvad er kommunen selv forpligtet til at stille til rådighed for børn og unge med handicap? Stiller kommunen noget til rådighed, som ligger ud over det man er forpligtet til?
- Hvad kan Center for Børn og Unge bruge Handicaprådet til?
Spørgsmålene er sendt til Center for Børn og Unge, som er spurgt, om nogle af de indsatser der er gennemført, lige så godt kunne have været del af en handleplan for udmøntning af handicappolitikken på børn- og ungeområdet.
På mødet deltager centerchef Signe Riedel og teamleder Janne Sørensen.
Lovgrundlag
-
Økonomi
-
Bilag
Præsentation til Handicaprådet 23.04.2014 (dok.nr. 2014/15439 001)
Børneudvalgets område.pdf
Administrationens indstilling
Det indstilles,
- at rådet tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Gennemgang af Center for Børn og Unges (CBU) opgaveområde jf. bilag ovenfor taget til efterretning.
På spørgsmål om hvad CBU kan bruge Handicaprådet til, er svaret Høringer - at det er rigtig givtigt for CBU at få input i form af høringssvar.
23. Opsamling på præsentation af Center for Børn og Unges opgaveområde
27.69.48G00 - 2014/09023
Sagsfremstilling
Handicaprådet besluttede på møde 22.01.14, pkt. 4, at invitere relevante centerchefer til at deltage i Handicaprådets møder i 2014 med henblik på at orientere om centrenes opgaveområder.
I denne dagsordens pkt. 24 blev rådet orienteret om Center for Børn og Unges opgaveområde:
- Skolernes opgaveområde, herunder specialundervisning.
- Dagtilbuds opgaveområde.
- Centrets myndighedsområde fsva. børn og unge.
Dette dagsordenpunkt forelægges med henblik på rådets opsamling og beslutning om hvad rådet fremadrettet finder det vigtigt at få i høring.
Lovgrundlag
-
Økonomi
-
Bilag
-
Administrationens indstilling
Det indstilles,
- at rådet kommer med anbefalinger til, hvad der fremadrettet ønskes i høring.
Beslutning
Handicaprådet sætter pris på og vil gerne anerkende, at man i den tidligere funktionsperiode har fået rigtig meget i høring.
Rådet ønsker det samme fremadrettet. Det vil sige at rådet gerne vil have følende i høring:
- alt, som har betydning for børn og unge med handicap (herunder sindslidelse, udviklingsforstyrrelser som ADHD mv.) - herunder også det familierelaterede og hvordan man støtter familier med børn med handicap.
- alt om inklusion, herunder inddragelse af familien i dette.
- alt, der handler om nybyggerier og ombygninger, hvor offentligheden har adgang.
- nye eller ændrede specialtilbud
- politikker/strategier på b/u-området - også ift. det almene område.
24. Høring: Fælleskommunale målsætninger (KKR) på psykiatriområdet til politisk godkendelse - rammepapir
29.30G00 - 2014/13751
Sagsfremstilling
Dette punkt forelægges Handicaprådet med henblik på, at Handicaprådet afgiver høringssvar i forhold til den politiske godkendelse af rammepapiret.
Rammepapiret drøftes i Børneudvalget 5. maj, Arbejdsmarkedsudvalget d. 7. maj og Social- og Sundhedsudvalget d. 7. maj, m.h.p. at sidstnævnte indstiller til beslutning i Byrådet på møde d. 26. maj om at tiltræde målsætningerne i rammepapiret for psykiatriområdet.
Sagsfremstillingen er enslydende i de tre politiske udvalg såvel som i nærværende sagsfremstilling til Handicaprådet.
Om rammepapiret
På vegne af Formand for KKR Hovedstaden Steen Christiansen er fra det fælleskommunale sundhedssekretariat fremsendt oplægget "Kommunernes fælles rolle – udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet” til politisk godkendelse i kommunerne i hovedstadsregionen.
Rammepapiret er udarbejdet på opfordring fra KKR Hovedstaden i forlængelse af rammepapiret for det somatiske område, som de 29 kommuner i hovedstadsregionen godkendte i foråret 2013 (Kommunernes fælles rolle – udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Begge rammepapirer er en del af den regionale opfølgning på KL’s udspil ”Det nære sundhedsvæsen”.
Rammepapiret på psykiatriområdet har til formål at give en fælles forståelse af, hvordan kommunerne arbejder med indsatsen for borgere med psykiske vanskeligheder eller lidelser. Rammepapiret handler primært om, hvad kommunerne i hovedstadsregionen vil gøre sammen på den kommunale banehalvdel. Men papiret skal naturligvis ses i sammenhæng med den nye sundhedsaftale og praksisplan, som skal sætte rammerne for det tværsektorielle arbejde.
Målsætningerne for psykiatriområdet læner sig op ad strukturen i det tilsvarende rammepapir på det somatiske sundhedsområde, som alle 29 kommuner godkendte i 2013. Det gør det, fordi der i kommunerne, og også fra centralt hold, lægges vægt på, at borgerne skal have den nødvendige støtte uanset om de har en fysisk eller psykisk lidelse. Følgende overordnede strategiske målsætninger for det nære sundhedsvæsen – på både det somatiske og psykiatriske område – udgør således rammen for de 29 kommuner i hovedstadsregionen.
Kommunerne skal udvikle det nære sundhedsvæsen så:
- Det fremmer alle borgeres sunde livsstil og forebygger sygdom
- Det støtter borgerne i at tage hånd om egen livssituation og udøve egenomsorg
- Borgeren er i centrum og der er fokus på den samlede livssituation
Særlig fokus skal rettes mod følgende fire strategiske målsætningsområde:
1. Forebyggelse og sundhedsfremme
2. Forebyggelse af (gen)indlæggelser
3. Borgerens forløb
4. Dokumentation og metodeudvikling
Inden for disse strategiske områder er formuleret en række konkrete indsatser i rammepapiret. Disse indsatser fordeler sig med 15 indsatser som er forpligtende for alle kommuner (”skal”-indsatser) og 9 indsatser som kan løftes af en enkelt kommune eller grupper af kommuner i samarbejde, for dermed at skabe viden i forhold til den fremadrettede udvikling (”kan”-indsatser).
KKR Hovedstaden har på sit møde den 14. marts 2014 anbefalet kommunerne at godkende rammepapiret på psykiatriområdet. KKR har i drøftelsen af rammepapiret lagt vægt på vigtigheden af at følge op på effekten af indsatsen på området. Der skal følges op på rammepapiret på psykiatriområdet ved udgangen af 2016. Papiret tænkes derefter at indgå i en tilbagevendende opfølgningskadence sammen med rammepapiret på det somatiske område.
Sammen med selve rammepapiret er udarbejdet tre bilag som baggrundsmateriale for drøftelsen af selve rammepapiret. Bilagene behandler henholdsvis
- rammer, indhold og baggrund for rammepapiret (hvordan er det udarbejdet),
- en fælleskommunal struktur på psykiatriområdet (udkast til drøftelse af hvordan det fælleskommunale samarbejde på psykiatriområdet kan optimeres f.eks. med afsæt i den eksisterende samordningsudvalgsstruktur) samt
- en orientering om satspuljemidler af relevans for målsætningerne i rammepapiret.
Rammepapiret samt de tilhørende bilag er vedlagt som bilag til nærværende sagsfremstilling. Fra KKR's side er der særligt peget på udkast til drøftelse om etablering af en fælleskommunal struktur på psykiatriområdet, hvor der er særligt behov for ledelsesmæssig opbakning i forbindelse med kommunernes implementering af rammepapiret.
Lovgrundlag
Dette er ikke direkte lovreguleret, men grundlaget er KLs "love" (vedtægter) af 01.06.2006, §§ 14-15, vedr. Kommunekontaktrådene (KKR). KKR er KL's regionale organisation og det politiske møde-, debat- og koordinationsforum, hvor kommunerne i de enkelte regioner kan drøfte og lægge fælles linier i spørgsmål af regionalpolitisk karakter.
Økonomi
-
Bilag
Bilag 1: SSU 07.05.2014: Kommunernes fælles rolle - udvikling af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet (dok.nr.2014/13751 008) (8 sider)
Bilag 2: SSU 07.05.2014: Rammepapiret på psykiatriområdet - opbygning, indhold, baggrund (dok.nr.2014/13751 009) (1 side)
Bilag 3: SSU 07.05.2014: Rammepapiret på psykiatriområdet - en fælleskommunal struktur på psykiatriområdet (dok.nr.2014/13751 011) (2 sider)
Bilag 4: SSU 07.05.2014: Rammepapiret på psykiatriområdet - satspuljemidler (dok.nr.2014/13751 010) (1 side)
Læsevejledning:
Bilag 1 er selve rammepapiret, som er det vigtigste at læse.
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Handicaprådet
- at afgive høringssvar i forhold til den politiske godkendelse af rammepapiret.
Beslutning
Handicaprådet har følgende bemærkninger:
Rådet finder at det er på tide, at der sker noget på området. Rådet anerkender at rammepapiret kommer nu, og at det tages alvorligt i form af de forpligtende skal-opgaver. Det er rigtig godt, at der er fokus på det forebyggende.
Handicaprådet anbefaler, at Gribskov Kommune indgår i nedenstående kan-opgaver, eventuelt i samarbejde med andre kommuner:
- Tværgående pilotprojekt om opkvalificering af ledere og medarbejdere i forhold til fælles opfattelser af begreber som rehabilitering, recovery mv. i samarbejde med almen praksis og den regionale psykiatri. Rådet anbefaler dette på baggrund af erfaring for, at der ikke er en fælles forståelse, og at begreberne ofte fortolkes ind i den begrebsramme som den enkelte i forvejen arbejder ud fra. Erfaringen er desuden, at alt for mange indsatser risikerer at køre skævt, hvis der ikke er en fælles begrebsramme - og det er der ikke råd til menneskeligt og økonomisk (Rammepapiret s. 8).
- Pilotprojekt på arbejdsmarkedsområdet om rådgivning til virksomheder, der ansætter borgere med psykiske lidelser (Rammepapiret s. 5).
- Pilotprojekt på børn- og ungeområdet om udvikling ag udvidelse af tilbuddene til familier, hvor der er børn af forældre med psykiske lidelser (Rammepapiret s. 6).
- Pilotprojekt på socialområdet med velfærdsteknologiske løsninger, der understøtter at borgere med psykiske lidelser kan mestre deres liv (Rammepapiret s. 8).
- Pilotprojekt på børn- og ungeområdet med udvikling af metoder, der understøtter en sammenhængende familieindsats (Rammepapiret s. 8).
25. Høring: Velfærdsteknologi - SSU
29.00G00 - 2014/02542
Sagsfremstilling
Dette punkt forelægges Handicaprådet med henblik på, at Handicaprådet afgiver høringssvar i forhold til udmøntning af midler til velfærdsteknologi.
Høring om udmøntning af midler til velfærdsteknologi
Sagen forelægges for Social- og Sundhedsudvalget med henblik på, at udvalget drøfter principperne for udmøntning af midler til Velfærdsteknologi, og derudover beslutter at prioritere midlerne fra ældrepuljen til velfærdsteknologiske projekter på de sociale botilbud.
Baggrund
Der er øremærket 1 mio. kr. årligt til velfærdsteknologi fra Ældrepuljen i perioden 2012-15. Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde d. 13.11.2013 at investere i teknologier indenfor forflytning og løft, personlig hygiejne, demensteknologi og PCer til frivillige IT ambassadører, og tiltræde at behandle investeringsplan for 2014-2015 i 1. halvår 2014.
I begyndelsen af 2014 blev der udarbejdet en række evalueringsrapporter om de hidtidigt afprøvede teknologier - benløftere, hygiejnestole, vasketoilet og onlinetræning. Her var konklusionerne bl.a.
- Forflytningsteknologi og hygiejnestole: Borgerne har oplevet, at de blev mere selvhjulpne og kunne deltage mere i egen pleje, som desuden blev oplevet som mere værdig. Medarbejderne har oplevet stor forbedring af det fysiske arbejdsmiljø. Derudover findes et besparelsespotentiale.
- Vasketoiletter: Evalueringen konkluderer, at for de rette borgere kan vasketoilettet have stor gevinst for både hygiejne, sundhed, livskvalitet. Herudover kommer forbedring af hjælperens fysiske arbejdsmiljø.
- Online træning: Projektet forventes genoptaget i samarbejde med de nye leverandører, herunder muligheder for IT-baseret genoptræning. Der findes en række teknologier, som kan understøtte den fysio- og ergoterapeutiske genoptræning og gøre borgerne uafhængig af fysisk fremmøde, træningstider samt manglende lyst til gruppesammenhænge. IT-baseret genoptræning kan bruges som et redskab til eksempelvis at lette overgangen til egentræning og/ eller selvtræning.
For en uddybning henvises til evalueringsrapporten i bilag 1.
Investeringer
På et møde den 05.02.2014 vedtog Social og Sundhedsudvalget at søge midler til velfærdsteknologi fra puljen ”Løft af Ældreområdet” fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Anbefalingerne til velfærdsteknologiske projekter/investeringer var bl.a. baseret på de erfaringer Gribskov kommuner har samlet op i de ovenfor nævnte evalueringer. Kommunen har efterfølgende fået godkendt ansøgningen og vil modtage midler til følgende projekter indenfor det velfærdsteknologiske område:
- Implementering af online træning og IT baseret genoptræning.
- Implementering af loftslifte med tilhørende integreret plejestole på alle kommunens plejecentre.
- Implementering af demensteknologi på de plejecentre, som endnu ikke har installeret en ”demensalarm”.
Disse teknologier vil blive implementeret i løbet at 2014.
Forslag til fremtidige investeringer
Situationen er således den, at kommunen har modtaget midler fra puljen ”Løft af Ældreområdet” til investeringer i de planlagte velfærdsteknologiske områder på ældreområdet.
Derfor anbefaler administrationen at pengene fra ældrepuljen primært benyttes til velfærdsteknologiske projekter på social området. Det anbefales at der investeres i:
-
- Social IT: Der findes en række teknologier, der anvendes af brugere til kommunikation, sociale netværk og samvær, underholdning, leg, mestring og læring - under fællesbetegnelsen social IT. Teknologierne henvender sig primært til borgere indenfor det sociale område. Beslutning om yderligere investering kan ske medio 2014 efter undersøgelse af de forskellige teknologier på markedet.
Principper for det fremtidige arbejde
Det anbefales videre at der fortsat arbejdes ud fra de allerede fastlagte principper for investeringer indenfor velfærds- og social teknologi, jf. Social og Sundhedsudvalgets møde d. 13/11-2013:
"Teknologierne skal fortsat understøtte en eller flere af nedenstående parametre:
- Forbedre borgernes sundhed - herunder understøtte borgernes evne til at mestre egen livssituation samt styrke den mentale og fysiske sundhed" Dette kan bl.a. ske gennem kommunikationsteknologier, som kan styrke sociale netværk.
- "Forbedre borgernes livskvalitet - herunder understøtte den daglige tryghed og sikkerhed, samt styrke borgernes selvhjulpenhed".
- "Forbedre personalets arbejdsmiljø - gennem mindre nedslidning og øget motivation blandt medarbejderne". Dette skal være med til at sikre attraktive arbejdspladser, som giver lyst til at arbejde videre med området.
- "Skabe større effektivitet - herunder optimere processer så eksempelvis vente- og spildtid undgås, uden det fører til reduceret kvalitet". Dette kan medvirke til at skabe ekstra tid til 'borger-nær service'.
Ydermere hedder det i Servicebeskrivelse for borgere i botilbud at: "Gribskov Kommune ønsker en løbende udvikling og implementering af nye velfærdsteknologiske løsninger, som skabes i samarbejde mellem leverandørerne, borgerne og videnspersoner. De nye løsninger skal, sammen med en aktiverende tilgang og en systematisk rehabilitering, hjælpe borgere med fysiske begrænsninger og handicaps til at bevare selvhjulpenhed og uafhængighed.
Gribskov Kommune arbejder med udgangspunkt i, at velfærdsteknologien skal øge
livskvalitet, sundhed og effektivitet samt forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne".
Det videre forløb
Administrationen vil med afsæt i Social og Sundhedsudvalgets beslutning på førstkommende møde vedr. udmøntning af midlerne til velfærdsteknologi til juni-mødet fremlægge forslag til konkrete investeringsspor, teknologier og afprøvninger, der kan arbejdes videre med i 2014.
Lovgrundlag
LBK nr 1093 af 05/09/2013: Lov om social service, kap. 16 om personlig hjælp, omsorg og pleje §§ 83, 85, 86
LBK nr 913 af 13/07/2010: Sundhedsloven, kap. 38 om hjemmesygepleje og kap. 39 om genoptræning
Økonomi
-
Bilag
Bilag 1: SSU 07.05.2014: Evalueringsrapport Benløfter (2014/02542 001) (8 sider)
Bilag 2: SSU 07.05.2014: Evalueringsrapport Hygiejnestol (2014/02542 002) (9 sider)
Bilag 3: SSU 07.05.2014: Evalueringsrapport Onlinetræning (2014/02542 003) (10 sider)
Bilag 4: SSU 07.05.2014: Evalueringsrapport Vasketoilet (2014/02542 004) (8 sider)
Læsevejledning:
En eller flere af evalueringsrapporterne kan læses, hvis man ønsker uddybning af det, der er beskrevet om evalueringerne i sagsfremstillingen.
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Handicaprådet
- at afgive høringssvar om udmøntning af midler til velfærdsteknologi
Beslutning
Handicaprådet har følgende bemærkninger:
Rådet finder, at det er lidt snævert, når det i sagsfremstillingen fremtræder, som om dette kun drejer sig om borgere i botilbud og med fysiske begrænsninger og handicaps. Rådet anbefaler derfor, at man fremadrettet benytter definitionen af handicap, som den fremgår af FNs konvention om rettigheder for borgere med handicap, hvor også sindslidelse er et handicap. Og desuden at det retter sig mod borgere med handicap (herunder sindslidelse) både i og udenfor botilbud.
Rådet anbefaler i den sammenhæng, at man bruger noget ældrepuljen til velfærdsteknologiske projekter til et pilotprojekt på socialområdet med velfærdsteknologiske løsninger, der understøtter at borgere med psykiske lidelser i og udenfor botilbud kan mestre deres liv jf. KLs rammepapir på psykiatriområdet (s. 8), som Social- og Sundhedsudvalget får forelagt i et andet dagsordenspunkt på dette møde.
Lignende kommunikationsteknologier kan afprøves overfor borgere med udviklingshæmning og autisme.
Rådet anbefaler at afprøve de teknologier, der hidtil er afprøvet på ældreområdet, overfor borgere med fysiske begrænsninger og handicaps i og udenfor botilbuddene. Ved eventuel afprøvning af online træning bør man være opmærksom på, at der skal tages højde for borgere med kommunikationsproblemer (både syn og hørelse).
Rådet finder det meget vigtigt, at det er frivilligt at ville være uafhængig af "varme hænder", og anbefaler derfor, at deltagelse i afprøvning af velfærdsteknologiske løsninger er frivillig.
26. Høring: Visionsmappen Gilleleje - Strand - Havn -By
01.00G00 - 2014/14733
Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Handicaprådet med henblik på, at rådet afgiver høringssvar til Projekt "Gilleleje - Strand - Havn - By"
Baggrund
Fem interessenter i Gilleleje (Gilleleje Havn, Stæremosen Industriforening, Bakkeselskabet, Kulturhavn Gilleleje og Gilleleje Handels- og Turistforening) ønsker at etablere et attraktivt område tæt på by og kyst, som rekreativt aktivitetsområde. Projektet benævnes Gilleleje Strand-Havn-By, Hele året.
Projektet skal styrke turismeudviklingen med fokus på Gilleleje som både kyst- og badeby. Området på Veststranden er tænkt som en primær del af projektet, som inkluderer den runde parkeringsplads, stranden ved siden af restauranten Far til Fire samt området mod parkeringspladsen ved Fejlbergvej. Endvidere indeholder projektplanen det grønne område ved nedgangen til lystbådehavnen.
Projektet udmærker sig ved at være et samlende initiativ for byen, der indgår i Gillelejes byudvikling til gavn for både turister og borgere. Der er fokus på at forskønne og bevare naturområdet, men samtidig gøre det til et mere attraktivt og rekreativt område.
Indhold af projektet
Der er fremsendt en Visionsmappe for projektet, som er vedlagt som bilag til denne dagsorden. Visionsmappen indeholder forslag der omfatter arealerne på Gilleleje Veststrand og Gilleleje Havn. Det fremgår af Visionsplanen, at projektet blandt andet skal medvirke til at øge mulighederne og sikkerheden for børns og ældres oplevelser og færden i naturen ved at gennemføre forbedrede adgangs- og udsigtsforhold.
På Gilleleje Veststrand er der forslag om blandt andet ny adgangsvej, træpromenade, nyt befæstet stiforløb, ny badebro, bålpladser, bruseareal og badehuse.
På Gilleleje Havn er der blandt andet planer om at styrke muligheden for krabbefiskeri samt at arbejde med oplevelses- og aktivitetsruter.
Det videre forløb
Projektet forelægges nu Handicaprådet med henblik på at høre rådet.
Projektet forventes at blive behandlet på Plan- og Miljøudvalgets møde d. 5. maj 2014, med henblik på at få afklaret det planlægningsmæssige grundlag - herunder videre behandling i Fredningsnævnet og Naturstyrelsen.
Desuden skal projektgruppen afholde borgermøde om projektet. Der er endnu ikke fastsat en dato for dette.
Lovgrundlag
-
Økonomi
-
Bilag
Bilag til Handicaprådet og PMU april/maj 2014 - Gilleleje - Strand - Havn - By
Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler Handicaprådet
- at afgive høringssvar til Visionsmappen Gilleleje - Strand - Havn - By
Beslutning
Handicaprådet har følgende bemærkninger:
Rådet anbefaler grundlæggende, at man udvider de brugergrupper for hvem man ønsker at øge mulighederne og sikkerheden for oplevelser og færden i naturen ved at gennemføre forbedrede adgangs- og udsigtsforhold, så det også omfatter borgere med handicap. Dette også fordi tilgængelighed for borgere med handicap erfaringsmæssigt også bedrer forholdene for andre grupper som motionister, forældre med barnevogne, mennesker med rollator mv.
Da Gilleleje er kommunens største bade-/turistby, anbefales det, at man indtænker tilgængelighed som en attraktion for alle badegæster og turister - at i Gilleleje er der plads til alle, herunder også badegæster og turister med et større eller mindre handicap.
Rådet anbefaler derudover følgende:
- at der etableres handicapparkeringspladser på den runde parkeringsplads ved Alfavej/Vodbindervej.
- at der etableres handicaptoilet i det kommende toilethus (6 A).
- at den befæstede adgangsvej (1) etableres, så den er handicapegnet - og meget gerne med en handicaprampe, så også borgere/turister med handicap har mulighed for at bade i havet i kommunens største bade-/turistby.
- at den befæstede sti (4 A) etableres med en belægning som gør den tilgængelig for borgere med handicap. Det anbefales her at lade sig inspirere af Naturstyrelsens hjertesti i Valby Hegn, som har en belægning, som er god for motionister at løbe på, samtidig med at den kan bruges af folk med barnevogne, kørestolsbrugere mv.
- at der etableres handicaptoilet i det nye toilethus til lystsejlerne.
- at man lader sig inspirere af "Færdselsarealer for alle: Håndbog i tilgængelighed", som findes på SBIs og Vejdirektoratets hjemmesider, herunder
- valg af og brug af beplantning (afsnit 4.11), dels for at undgå beplantning der giver pollenallergiproblemer og dels beplantning som ledelinier for mennesker med synshæmning mv.
- at man søger tilskud til handicaptoiletterne og andre bygninger med offentlig adgang via Energistyrelsens Tilgængelighedspulje (ens.dk).
27. Handicapprisen i GK
00.05A00 - 2014/13371
Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Handicaprådet med henblik på anbefaling til Social- og Sundhedsudvalget om at Handicapprisen fremover består af 5.000 kr., et diplom og en buket blomster.
Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget (SSU) besluttede 25.08.10, pkt. 100, at uddele en årlig handicappris i Gribskov Kommune på FNs internationale handicapdag den 03.12.
Det blev besluttet, at prisen skulle overrækkes ved et offentligt arrangement på rådhuset i Helsinge, og at prisen skulle bestå af et diplom med motivatione for tildelingen, en gave (litografi, skulptur, kunsthåndværk eller lign.), samt en buket blomster.
Handicaprådet fik kompetencen til at beslutte prismodtager, og udgiften skulle afholdes af Handicaprådets budget indenfor en ramme på max kr. 2.500, til dækning af udgifterne til annoncering, diplom, gave, arrangement mv.
SSU besluttede i henholdsvis maj og juni 2013 at uddele en frivilligpris og en seniorpris, som begge består af 5.000 kr., et diplom og en buket blomster. Flere andre af kommunens priser består af et beløb på 5.000 kr. og derover.
På den baggrund anbefaler administrationen, at Handicaprådet anbefaler, at Handicapprisen fremover består af 5.000 kr., et diplom og en buket blomster, samt at udgiften dækkes indenfor rådets budget.
Lovgrundlag
Der er ikke lovgivet vedrørende dette.
Økonomi
Der er i 2014 afsat kr. 60.856 til udgifter ved Handicaprådets virksomhed.
Bilag
-
Administrationens indstilling
Det indstilles, at Handicaprådet anbefaler Social- og Sundhedsudvalget,
- at Handicapprisen fremover består af 5.000 kr., et diplom og en buket blomster,
- at udgiften dækkes indenfor rådets budget.
Beslutning
1.-2. Tiltrådt
28. Forberedelse af præsentation af Center for Social og Sundheds opgaveområde
27.69.48G00 - 2014/09023
Sagsfremstilling
Handicaprådet besluttede på møde 22.01.14, pkt. 4, at invitere relevante centerchefer til at deltage i Handicaprådets møder i 2014 med henblik på at orientere om centrenes opgaveområder. Ifølge rådets årsplan 2014 præsenteres Center for Social og Sundheds opgaveområde den 20.05.
I årsplanen er indlagt rådets forudgående refleksion over, hvad man særligt ønsker at drøfte med cheferne for fagområderne, således at cheferne har mulighed for at forberede sig på eventuelle spørgsmål.
Center for Social og Sundhed er et samlet center for myndighedsfunktion og leverandørfunktion på social- og sundhedsområdet.
På mødet 20.05.14 vil følgende områder blive præsenteret
- Orientering om centrets leverandør område fsva. sociale tilbud til voksne (fysisk handicap, udviklingshæmning, sindslidelse), herunder tilsyn, magtanvendelse, rammeaftale mv.
- Orientering om centrets myndighedsområde fsva. børn og voksne med handicap.
- Orientering om centrets myndighedsområde fsva. praktisk bistand, pleje og omsorg, træning, hjælpemidler mv.
Sagen forelægges med henblik på rådets forudgående refleksion.
Den særligt interesserede kan forberede sig ved at læse følgende artikler fra FN's konvention om rettigheder for mennesker med handicap:artikel 6 og 7 Kvinder og børn med handicap
artikel 9 Tilgængelighed
artikel 10 Retten til livet
artikel 16 Frihed for udnyttelse, vold og misbrug
artikel 19 Retten til selvstændigt liv og inklusion i samfundet
artikel 20 Personlig mobilitet
artikel 22 Respekt for privatlivet
artikel 24 Uddannelse
artikel 25 Sundhed
artikel 26 Habilitering og rehabilitering
artikel 27 Arbejde og beskæftigelse
artikel 28 Tilstrækkelig levefod og social tryghed
Rådet opfordres desuden til at have læst kommunens handicappolitik.
Lovgrundlag
-
Økonomi
-
Bilag
Konvention om rettigheder for mennesker med handicap (FN's handicapkonvention).
Gribskov Kommunes Handicappolitik
Bilagene er fremsendt med dagsorden 22.01.14. Rådet blev opfordret til at gemme bilagene, hvorfor de ikke sendes igen.
Administrationens indstilling
Det indstilles,
- at rådet beslutter, hvad man særligt ønsker at drøfte med cheferne for social- og sundhedsområdet, således at de har mulighed for at forberede sig på eventuelle spørgsmål.
Beslutning
Handicaprådet besluttede at dele præsentationen op, så det forelægges over to mødedatoer, fx så man 20.05. præsenterer leverandørområdet fsva. sociale tilbud til voksne (fysisk handicap, udviklingshæmning, sindslidelse), samt myndighedsområdet fsva. praktisk bistand, pleje og omsorg, træning, hjælpemidler mv. - og 25.06. præsenterer myndighedsområdet fsva. børn og voksne med handicap.
Rådet har følgende spørgsmål til Center for Social og Sundhed:
Hvordan møder GK en voksen borger, der får et handicap? Laver man de handleplaner, som det fremgår af handicappolitikken, at man skal gøre?
Hvordan er samarbejdet med sundhedsvæsenet? Fx ved udskrivning af en person med handicap som skal genoptrænes.
Hvad med rehabilitering? Har man tilbud om det? Og hvordan lykkes man med det?
Der er lavet store udbud og aftaler ift. leverandørfunktionen - Hvordan fungere det? Får vi mere end et minimum?
De to botilbud til borgere med fysiske handicaps er i en årrække blevet drevet af en privat leverandør - hvad er fordele og ulemper ved det?
Mødet startet:
04:00 PM
Mødet hævet:
06:15 PM