Erhvervs- og Turismeudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
84 Potentialeplaner for Gilleleje og Tisvildeleje - fremtidig rolle
85 Erhvervsstrategi 2015: bevilling til arbejdet
87 Drift af turisme-informationsstander i Helsinge


Efterretningssager
88 Erhvervsklimaanalyser for 2014 fra hhv. Dansk Industri og Dansk Byggeri
89 Lokaløkonomisk analyse - Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Lukkede
86 Erhvervsstrategi 2015: valg af ekstern rådgiver
Medlemmer:

Michael Bruun

Jørgen Emil Simonsen

Brian Lyck Jørgensen

Lone Birgit Halskov Møller

Thomas Elletoft som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen

Anders Gerner Frost

Jan Ferdinandsen

Jannich Petersen

Knud Antonsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:
Anders Gerner Frost

Meddelelser:
Gribskov deltager nu i Fishing Zealand
Placering af Erhvervscenteret
Opstart af arbejde med erhvervshotel




Åbne

84. Potentialeplaner for Gilleleje og Tisvildeleje - fremtidig rolle
20.00G00 - 2014/34516

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Erhvervs - og Turismeudvalget med henblik på stillingtagen til Visit Nordsjællands potentialeplaners fremtidige rolle som vidensgrundlag. Direktør Annette Sørensen og projektleder Bettina Kampmann fra Visit Nordsjælland præsenterer planerne på mødet.

Baggrund
Som en del af Visit Nordsjællands EU projekt: Den danske Riviera, der har til formål at styrke og udvikle turismen og gentænke den klassiske badeferie i danske kystbyer, er der udarbejdet en potentialeplan for Gilleleje og en Tisvildeleje.

Rådgivere fra Dansk Bygningsarv, Manto og Absolut Landskab har stået for kortlægning, analyse og udarbejdelse af planerne, der handler om Gillelejes og Tisvildelejes udvikling som international turistdestinationer på Den danske Riviera.

En potentialeplan er et strategisk redskab til at skabe udvikling, der er baseret på den enkelte bys unikke stedbundne kvaliteter. Planerne anviser en vision og en retning for en helhedsorienteret udvikling, der inddrager potentialerne i kystbyens historie og identitet, erhvervs- og foreningsliv og fysiske miljø. Potentialeplanerne henvender sig til kommuner, lokale ildsjæle, turist-og erhvervsdrivende samt investorer, der gerne vil tage del i udvikling og formidling af Den danske Riviera som international kystdestination.

Gilleleje - Portal for Den danske Riviera
Med potentialeplanen for Gilleleje tildeles Gilleleje en unik placering blandt de nordsjællandske kystbyer. Det er visionen, at Gilleleje skal være portalen for Den danske Riviera. Visionen er baseret på en kortlægning og vurdering af Gillelejes kvaliteter og inddragelse af byens aktører. Gilleleje skal udfolde sit potentiale som levende havneby og det kulturelle, fysiske og oplevelsesmæssige knudepunkt på Den danske Riviera (se Bilag 1).

Tisvildeleje - Den autentiske Badeby
Det er visionen, at Tisvildeleje skal udfolde sit potentiale som den autentiske badeby på Den danske Riviera. Tisvildeleje er bohemernes eksil, tæt på storbyen og langt fra rampelyset. Visionen er baseret på en kortlægning og vurdering af Tisvildelejes kvaliteter og inddragelse af byens aktører. Tisvildeleje er københavnernes fristed med en velbevaret kulturhistorie, traditionsrige badehoteller, og et stort opbud af kulturevents og badegæster i højsæsonen (se Bilag 2). Potentialeplaner som vidensgrundlag
Potentialeplanerne handler om Gillelejes og Tisvildelejes udvikling som international turistdestination på Den danske Riviera. Planerne rummer en række analyser der med fordel kan indgå som vidensgrundlag i Gribskov Kommunes fremtidige arbejde med:

• Kystprogrammet herunder fokus på bl.a. kystplanlægning, turisme og fundraising
• Gillelejeprogrammet herunder fokus på bl.a. udarbejdelse af strategisk helhedsplan for Gilleleje
• Turismestrategi herunder fokus på bl.a. kystturisme

Administrationen anbefaler, at potentialeplanerne for Gilleleje og Tisvildeleje indgår som et strategisk og analytisk vidensgrundlag i relevante programmer, projekter og strategier.

Lovgrundlag
Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, LBK nr 1715 af 16/12/2010 § 13 stk 5

Økonomi


Bilag
Bilag 1:Potentialeplan Gilleleje Dok.nr. 2014/34516 004
Bilag 2: Potentialeplan Tisvildeleje Dok.nr. 2014/34516 005

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget:

1. at potentialeplanerne fremadrettet udgør et strategisk og analytisk vidensgrundlag i relevante programmer, projekter og strategier.

Beslutning
1. Tiltrådt
Fraværende: Anders Gerner Frost





85. Erhvervsstrategi 2015: bevilling til arbejdet
24.00A00 - 2014/18665

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på at bevillige et beløb på 250.000 kr til udarbejdelse af en ny erhvervsstrategi for Gribskov Kommune.

Arbejdet med ny erhvervsstrategi tager afsæt i Planstrategi 2012 og udvalgets temadrøftelser i marts, hvor udvalget udpegede udarbejdelse af en ny erhvervsstrategi som et særligt fokusområde for byrådsperioden.

På udvalgets møde den 18.09.2014, igangsatte udvalget udarbejdelsen af ny erhvervsstrategi. I samme forbindelse godkendte udvalget at administrationen indhenter tilbud fra eksterne rådgivere til udarbejdelse af de nødvendige analyser og facilitering af processen.
Nærmere hovedprincipper, procesplan og forslag til budget for analysearbejdet forlægges nu for udvalget, sammen med anbefaling til valg af evt. rådgiver. Af fortrolighedshensyn til de bydende, fremgår sidstnævnte af separat punkt på den lukkede dagsorden.

Baggrund
De seneste 5-6 år har Gribskov Kommune arbejdet stadigt mere målrettet og strategisk med den kommunale erhvervspolitik og erhvervsudvikling. Dette har resulteret i initiativer og indsatser, der primært har været rettet mod den interne administrative organisering og arbejdsgange, styrkelse af det énstrengede erhvervsfremmesystem, bedre planmæssige rammer, og tættere samarbejde med de lokale erhvervsforeninger gennem etablering af Erhverv Gribskov og Gribskov Erhvervsråd. Og pt. er et nyt erhvervscenter under etablering i partnerskab med Erhverv Gribskov. Centret forventes at åbne i forbindelse med tiltrædelse af Erhvervsdirektør omkring årsskiftet 2014/2015.

Siden 2012, har Planstrategi 2012 fungeret som det formelle, nedskrevne overordnede strategiske ophæng for kommunens erhvervsindsatser. Ambitionen med den nye erhvervsstrategi er, at Byrådet mere målrettet skal kunne løfte det videre strategiske arbejde i at styrke kommunens erhvervsudvikling og markedsføring så vi fortsat er attraktive som bokommune for eksisterende og kommende virksomheder og borgere. Arbejdet vil således både kunne spille godt sammen med udarbejdelse af ny turismestrategi (igangsat af udvalget 15.09.2014) , Udviklingsstrategi 2015 og med Vækstudvalgets arbejde om at formulere og styrke den lokale vækstdagsorden. Udarbejdelse af den nye erhvervsstrategi forløber derfor parallelt med udarbejdelse af turismestrategien og udviklingsstrategiprocessen, så der sikres den nødvendige koordinering i forhold til de to. I løbet af forløbet, kan der så tages stilling til hvordan de to skal spille sammen, evt så erhvervsstrategien smelter helt eller delvis ind i planstrategien lige som i Planstrategi 2012.

Forslag til hovedprincipper for arbejdet
Administrationen anbefaler umiddelbart fire hovedprincipper for arbejdet:

1. Klare formål og ønskede resultater og effekter: Tidligt i processen defineres formål med erhvervsstrategiprocessen og de ønskede resultater og effekter af arbejdet i tæt samspil med Gribskov Erhvervsråd.
2. Samarbejde: Strategiforslaget og de bagvedliggende analyser udvikles i et tæt og løbende samspil med de relevante eksterne og interne aktører (og i særlig grad Gribskov Erhvervsråd og det nye Erhvervscenters direktør), bla. med en erhvervskonference/seminar med de relevante aktører i marts 2015.
3. Det særlige Gribskov DNA: Strategien bygges på det særlige (eksisterende og potentialer) i Gribskov Kommune, så de eksisterende virksomheder og arbejdspladser trives og bliver, og nye kommer til/opstår - samtidig med at erhvervslivet bidrager til en bæredygtig udvikling af kommunen. Det betyder bl.a. at strategien skal baseres på et videnbaseret analysearbejde som mere systematisk end hidtil belyser den lokale erhvervsstruktur og potentialer og trækker på læring fra andre kommuner.
4. Afprøvning i praksis: Sideløbende kan der - afhængig af muligheder og behov - udvikles og afprøves ideer i praksis i forbindelse med andre små eller store kommunale eller private projekter, så vi kan se om de 'holder' til en større opskallering.

Forslag til overordnet tidsplan
Da strategiarbejdet gerne skal ske i tæt samspil med ny erhvervsdirektør der forventes at tiltræde ved årsskiftet 2014/2015, anbefaler administrationen at arbejdet igangsættes nu, således at basisanalyserne kan være gennemført i starten af 2015. Herved vil erhvervsdirektøren kunne koble sig på arbejdet når resultaterne af analyserne begynder at tage form og selve strategiformuleringen starter op.

	Hvornår	Hvad
	oktober:	fastlæggelse af nærmere proces og økonomi for arbejdet.
	oktober-marts:	analysefase inkl. afholdelse af erhvervskonference/seminar i marts
	februar-maj:	strategiformuleringsfasen således at strategiforslag kan forelægges til politisk godkendelse i juni
	juni:	politisk behandling af forslag/godkendelse til offentlig fremlæggelse
	juli-september:	offentlig fremlæggelse sammen med/parallelt med Udviklings-/planstrategi 2015
	oktober/november:	endelig vedtagelse

Sikring af det nødvendige videngrundlag
Sandsynligheden for at strategien kommer til at leve op til ambitionen om at løfte det videre strategiske arbejde i at styrke kommunens erhvervsudvikling og markedsføring så vi fortsat er attraktive som bokommune for eksisterende og kommende virksomheder og borgere, afhænger i høj grad af kvaliteten af det videngrundlag som strategien bygges på.

Indtil nu er videnopbygningen internt i organisationen om det lokale erhvervsliv sket ad hoc og med begrænset faglig viden og ressourcer, efterhånden som der har været behov for det. Det har bl.a. betydet at organisationen ikke systematisk har fået opbygges en solid samlet viden om erhvervslivet til brug for det videre strategiske arbejde.

For at skabe et tilstrækkeligt videngrundlag for en effektfuld erhvervsstrategi, er det nødvendigt at der:

• indhentes og behandles kvantitative statistiske data til bred beskrivelse det lokale erhvervsliv, og dets udfordringer og vækstpotenitaler.
• gennemføres en række mere dybdegående interviews med udvalgte virksomheder og erhvervspolitiske nøgleaktører.
• gennemføres tværgående analyser på baggrund af de indsamlede data og erfaringer fra andre kommuner.

Dette forudsætter en lang række kompetencer som typisk vil involvere en række forskellige personer med forskellige fagligheder, viden og erfaringer. Lige fra erfaring med hvilke data der er nødvendige for at sikre et tilstrækkeligt videngrundlag, effektiv dataindsamling og -behandling (hhv statistik og interviews), og blik for og viden om tendenser i erhvervslivet, til solidt erhvervsstrategisk blik bl.a. baseret på erfaring fra andre kommuner om hvad der virker og hvad der ikke virker.

Det er administrationens vurdering, at organisationen ikke selv besidder de tilstrækkelige kompetencer, viden, erfaring og tid til at kunne gennemføre den dataindsamling og efterfølgende analyse der er nødvendig for arbejdet. Det vil derfor betyde et betydeligt kompromis med kvaliteten af videngrundlaget - og dermed også kvaliteten og effekten for det videre erhvervsstrategiske arbejde, samtidig med at det vil påvirke udførslen af andre kommunale opgaver. Administrationen anbefaler derfor, at analysearbejdet understøttes med hjælp fra ekstern rådgivning således at der sikres en effektiv og god kvalitet af analyserne indenfor den ønskede tidsplan.

Overslag på samlet budget for projektet

Analysefasen	Dataindsamling og analyser	250.000 kr
Konference	Lokaler, forplejning og oplæg for 100 pers.	80.000 kr
Strategifasen	Afprøvning af konkrete initiativer	50.000 kr
I alt		380.000 kr

Hertil kommer evt. udgifter til trykning af det endelige strategidokument

Analysefasen (oktober 2014-marts 2015)
I overensstemmelse med udvalgets beslutning fra den 18.08.2014, har administrationen indhentet foreløbige overslag fra tre eksterne rådgivere ift analysedelen, som indikerer at analysefasen vil kunne gennemføres af en rimelig kvalitet indenfor en beløbsramme på 250.000 kr uden moms. Dette inkl. indkøb af statistiske data for 20.-25.000 kr som vil skulle indkøbes uanset om analyserne gennemføres af eksterne eller internt i organisationen.

Konference i marts 2015
Hertil kommer der i 2015 udgifter til afholdelse af den foreslåede erhvervskonference/seminar i marts 2015, hvor analyseresultaterne præsenteres og drøftes sammen med det første strategiudkast. Tilbud fra konferencesteder viser at en erhvervskonference for op til 100 personer i 5 timer (kl 16-21) inkl. forplejning og 1-2 eksterne oplæg vil kunne afholdes indenfor en beløbsramme på 80.000 kr.

Strategifasen (februar-maj 2015)
De efterfølgende faser forventes at kunne gennemføres af administrationen i tæt samspil med den kommende erhvervsdirektør uden ekstern rådgivning. Det foreslås dog at afsætte 50.000 kr til afprøvning af konkrete initiativer i strategifasen.

Af hensyn til projektet planlægning, anbefaler administrationen at det samlede budget finansieres af ETUs pulje til Erhvervsudvikling i 2014.

Lovgrundlag

Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, § 12, LBK nr. 1715 af 16/12/2010.

Økonomi
Det samlede beløbet på 380.000 kr uden moms til erhvervsstrategiarbejdet kan finansieres inden for ETUs pulje til Erhvervsudvikling i 2014.

Inden mødets start er der forbrugt/disponeret 850.000 kr af den samlede pulje på 2 mio. kr. i 2014. Det disponible restbeløb for 2014 er dermed på 1.150.000 kr for 2014

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget:

1. at godkende de tre foreløbige hovedprincipper for arbejdet
2. at godkende den foreløbige overordnede tidsplan for projektet
3. at bevillige 250.000 kr til analysefasen. Beløbet finansieres af ETUs pulje til Erhvervsudvikling i 2014.
4. at bevillige 80.000 kr til konference i marts 2015. Beløbet finansieres af ETUs pulje til Erhvervsudvikling i 2014.
5. at bevillige 50.000 kr til afprøvning af konkrete initiativer i strategifasen. Beløbet finansieres af ETUs pulje til Erhvervsudvikling i 2014.

Beslutning
1. - 5. Tiltrådt
Fraværende: Anders Gerner Frost





87. Drift af turisme-informationsstander i Helsinge
24.05A00 - 2014/35542

Sagsfremstilling
Erhverv- og Turismeudvalget forlægges sagen med henblik på at træffe beslutning om, at overtage drifts- og forsikringsforpligtigelsene for en turisme-informationsstander i Helsinge gågade.

Baggrund:
Byrådet (den 28. april 2014) godkendte anvendelsen af midlerne fra "Den selvejende Institution for Erhverv- og Turisme" i forbindelse med ophævelsen af denne. Her blev det bl.a. godkendt, at kr. 140.000 blev udbetalt til VisitNordsjælland / Helsinge Erhvervsforening, idet beløbet var øremærket til indkøb og montering af digital turismeinformationsstander i gågaden i Helsinge.

I den forbindelse skal der indgås en samarbejdsaftale med VisitNordsjælland på samme vis som de tilsvarende standere i Tisvildeleje og Gilleleje. Gribskov Kommune overtager ejerskabet af informationsstanderen, og har dermed det fulde økonomiske ansvar i forbindelse med hærværk, nedbrud og udskiftning af standerens elektroniske elementer. Ligeledes står Gribskov Kommune for den løbende servicering og drift af standeren herunder strøm, hotspot etc.

VisitNordsjælland påtager sig alle omkostning vedrørende indhold op informationsstanderen og tilretter portalen således, at der vises indhold som er relevant for Gribskov Kommune og Helsinge by. Ligeledes påtager VisitNordsjælland sig opgaven med løbende at opdatere informationsstanderen.

Lovgrundlag
Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, § 13 stk. 5, LBK nr. 1715 af 16/12/2010.


Økonomi
Den årlige drift beløber sig på kr. 13.700 (ekskl. moms). Beløbet kan finansieres inden for ETUs driftsramme.

Inden mødets start er der på ETU drift et disponibelt restbeløb i 2014 priser (i 1.000 kr.) på hhv:

	2014	2015	2016	2017	2018
Disponibelt restbeløb ETU drift	308	458	458	458	458

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget at:

1. bevillige det ansøgte beløb via Erhvervs- og Turismeudvalgets driftsramme.

Beslutning
1. Tiltrådt
Fraværende: Anders Gerner Frost






Efterretningssager

88. Erhvervsklimaanalyser for 2014 fra hhv. Dansk Industri og Dansk Byggeri
24.00G00 - 2012/54237

Sagsfremstilling
Sagen forelægges parallelt for Arbejdsmarkeds-, Erhvervs- og Turisme-, Plan og Miljø- og Vækstudvalget med henblik på en orientering om resultaterne af erhvervsklima undersøgelserne fra Dansk Industri og Dansk Byggeri.

Igen i år har Dansk Industri og Dansk Byggeri offentliggjort deres analyser af erhvervsklimaet i landets kommuner som rangordner kommunerne efter forskellige kriterier. De har begge fået en betydelig medieomtale og bidrager til meningsdannelsen om kommunens image som en attraktiv erhvervskommune for eksisterende og nye virksomheder.

Gribskov Kommunes placering er meget forskellig i de to undersøgelser. Analyserne er vedlagt som bilag. Administrationen giver her en orientering bag om analyserne, som led i inspiration til udpegning af særlige indsatsområder for kommunens videre erhvervsstrategiske indsatser og de fire udvalgs målrettede arbejde med, at skabe et bedre erhvervsklima i Gribskov. Fokus er lagt på at fremhæve de parametre, hvor administrationen vurderer at kommunen med fordel kan koncentrere en fokuseret indsats.

Dansk Industris Erhvervsklimaundersøgelse
Dansk Industri offentliggjorde primo september 2014 analysen "Lokalt Erhvervsklima 2014". Analysen bygger i højere grad, end det er tilfældet med Dansk Byggeris analyse, på virksomhedernes vurdering af erhvervsvilkårene gennem en spørgeskemaundersøgelse. 53 virksomheder med 1.015 ansatte, svarende til 12 % af de samlede private arbejdspladser i kommunen har svaret på undersøgelsen. Resultaterne af analysen er vedlagt som bilag.

Gribskov Kommune har i 2014 fået en samlet placering som nr. 86 blandt landets kommuner. I den tilsvarende analyse i 2013 var Gribskov Kommune placeret som nr. 70. Kommunen er således gået 16 pladser tilbage siden sidste år.

Der indgår følgende hovedelementer i analysen:

1. En overordnet vurdering af erhvervsvenligheden, vægt 1/3
2. Tilfredshed med den kommunale indsats på en række fagområder, vægt 1/3
3. De kommunal rammevilkår ud fra statistiske parametre 1/3

Resultaterne af analysen viser at der er en bemærkelsesværdig forskel mellem kommunens placering i forhold til de statiske parametre hvor Gribskov har en placering som nr 16 i landet (5 i regionen og 1 i Nordsjælland), og virksomhedernes vurdering af kommunens erhvervsvenlighed og indsats hvor Gribskov indtager en placering som nr. 86.
Eksempelvis er Gribskov den kommune i landet der udliciterer mest, og alligevel udtrykker virksomhederne stor utilfredshed med kommunens brug af private leverandører - en utilfredshed der ovenikøbet er meget stor, når der sammenlignes med nabokommunerne.

Virksomhedernes utilfredshed fokuserer særligt omkring:

• Infrastruktur og transport - og her skiller Gribskov sig markant ud med størst utilfredshed, sammenlignet med nabokommunerne. Trods den geografiske beliggenhed, vurderer administrationen at en tættere dialog og et mere proaktivt samspil med erhvervslivet vil kunne forbedres. Eksempelvis i forbindelse med infrastrukturplanlægning, -anlæg og planlægning af den kollektive trafik.
• Adgang til arbejdskraft - her mener en del af virksomhederne, at kommunen med fordel kan sikre et bedre samspil mellem skoler og virksomheder, så unge bliver opmærksomme på job- og uddannelsesmuligheder i de private virksomheder.
• Kommunal sagsbehandling - her efterspørger virksomhederne, at kommunen er mere service- og løsningsorienteret over for virksomhederne, særligt i forhold til byggesagsbehandling.
• Brug af private leverandører - her vurderer administrationen at besvarelserne indikerer et stort behov for tættere dialog med det lokale erhvervsliv om kommunens udbuds- og indkøbspolitikker og et mere proaktivt samspil i udvikling af disse.

Der er dog også tegn på stigende tilfredshed omkring enkelte emner. Det gælder særligt sagsbehandling af sygedagpenge, Jobcentrets service overfor virksomhederne, samt adgang til børnepasning.

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri (DB)s analyse "Kommunerne og erhvervslivet. Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2014" er bygget op omkring 7 temaer, der indeholder en række kvantitative parametre: (byggesagsbehandling, skatter og afgifter, konkurrenceudsættelse af driftsopgaver, erhvervsaffald, udbudspolitik, arbejdsmarked og uddannelse, samt kommunale kendetegn). Resultaterne af analysen er vedlagt som bilag.

I undersøgelsen er emner, hvor kommunerne selv har stor indflydelse, en større vægtning end de emner, som kommunerne har svært ved at påvirke.

I modsætning til DI's undersøgelse udsender DB ikke spørgeskemaer til deres medlemmer. I stedet er undersøgelsen baseret på offentlig tilgængelig statistik. Der, hvor der ikke er data til rådighed, er der rundsendt et spørgeskema til kommunerne. Dette omfatter bl.a. emner som arbejdsklausuler, udbudsstrategi - og politik, dialogmøder, og garantistillelse.

Overordnet set bekræfter undersøgelsen den statistiske del af DI's undersøgelser, da Gribskov også her placeres blandt de bedste i landet. Se bilag "Kommunerne og erhvervslivet Erhvervs og byggevenlige kommuner 2014" for Gribskov Kommunes placering på de enkelte parametre.

Og som i DI's undersøgelse, viser den fra Dansk Byggeri også at temaerne "byggesagsbehandling", "udbudspolitik" og "arbejdsmarked og uddannelse" fortsat giver udfordringer.

Administrationens samlede vurdering

På baggrund af de to analyser, vurderer administrationen at kommunen med fordel kan styrke indsatsen omkring følgende emner:

• Styrket dialog og samspil med erhvervslivet. Særligt i forbindelse med udvikling af infrastruktur og transport, adgang til kvalificeret arbejdskraft, kommunal sagsbehandling (særligt byggesagsbehandling og tilbud fra Jobcenter), og brug af private leverandører. Det kan eksempelvis ske gennem flere dialogmøder, virksomhedsbesøg og konkrete samarbejder i udviklingen af ny erhvervsstrategi og udbuds- og indkøbspolitikker.
• Styrket kommunal sagsbehandling så den bliver mere service- og løsningsorienteret over for virksomhederne. For at styrke dette igangsatte Erhvervs- og Turismeudvalget i efteråret 2012 et tværgående kompetenceudviklingsprogram for dette hvor 50-60 medarbejdere og ledere på tværs af administrationen deltager. De to erhvervsklimaundersøgelser indikerer behov for en yderligere styrkelse af denne indsats. Parallelt hermed er arbejdsmarkedsområdet i gang med at styrke sin virksomhedsrettede indsats særligt, ligesom der politisk og administrativt er stort fokus på at effektivisere byggesagsbehandlingen - senest i forbindelse med Byrådets budgetforhandlinger hvor der afsættes ressourcer til et ekstra årsværk til byggesagsbehandling.
• Styrket kommunikation om serviceniveau og -mål, sagsbehandlingstider, indkøbs- og udbudspolitikker og kommunens erhvervsstrategiske indsatser generelt, så det mere tydeligt fremgår at kommunen arbejder aktivt for at blive en bedre erhvervskommune.

Denne dagsorden behandles ligeledes på førstkommende møder i Vækstudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget og Plan- og Miljøudvalget.

Lovgrundlag

Økonomi


Bilag
Bilag 1: Lokale Erhvervsklima 2014_samlet publikation. Dokument nr. 2012/54237 102
Bilag 2: Lokale Erhvervsklima 2014_Gribskov. Dokument nr. 2012/54237 103
Bilag 3: Dansk Byggeri_Erhvervsvenlighed_2014. Dokument nr. 2012/54237 106
Bilag 4: Dansk Byggeri_Erhvervsvenlighed_2014_Gribskov. Dokument nr. 2012/54237 107


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning
Fraværende: Anders Gerner Frost





89. Lokaløkonomisk analyse - Nationalpark Kongernes Nordsjælland.
24.05G00 - 2014/33456

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på at give en orientering om resultatet af den lokaløkonomiske analyse af Nationalpark Kongernes Nordsjællands betydning for Gribskov Kommune.

Arbejdet med analysen blev igangsat 1. september. COWI har i samarbejde med administrationen udarbejdet analysen, der har som bærende princip at nationalparken etableres og bygges på frivillighed.

Analysen er en redegørelse om konsekvenser ved Gribskov Kommunes deltagelse i Nationalpark Kongernes Nordsjælland (herefter NKN). Analysen fokuserer på realistiske konsekvenser i løbet af de første 3 år efter oprettelsen af NKN. Ligeledes sigter redegørelsen at vise minimums-effekter ved deltagelse i NKN.

COWI's vurdering er, at der er betydelige økonomiske gevinster forbundet med deltagelse i NKN. Tilskudsmidlerne løber op i et forventet minimum på 57 millioner kroner, jobskabelsen op i næsten 30 nye stillinger i Gribskov Kommune og omsætningsstigningen som følge af øget turisme er på mere end 15 millioner kroner om året.

COWI mener ligeledes, at de mulige gevinster er del større end de forventede minimums-effekter, som analysen fokuserer på at afgrænse. Dette gælder på kortere og længere sigt.

Lovgrundlag
Lov om Nationalparker, lov nr. 533 af 6. juni 2007.
Lov om Erhvervsfremme kapitel 6 § 13, LBK nr 1715 af 16/12/2010.

Økonomi


Bilag
Bilag 1: Lokaløkonomisk analyse Nationalpark Kongernes Nordsjælland 1. udkast
Dok.nr. 2014/33456 016

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget:

1. at tage resultatet af analysen til efterretning.

Beslutning
1. Taget til efterretning
Fraværende: Anders Gerner Frost





Sager behandlet på lukket møde:
86. Erhvervsstrategi 2015: Valg af ekstern rådgiver
Beslutning: 1. Tiltrådt


Mødet startet:
05:00 PM

Mødet hævet:
06:30 PM