Erhvervs- og Turismeudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
72 Deltagelse i netværket "Fishing Zealand"
73 3. budgetopfølgning 2014 - Erhvervs- og Turismeudvalget
74 Budget 2015-2018 Erhvervs- og Turismeudvalgets indledende og forberedende drøftelser
75 Etablering af erhvervscenter: godkendelse af principper for etablering, rekruttering og finansiering
76 Erhvervsstrategi 2015: igangsættelse
77 Iværksætterprogram: igangsættelse
78 Medlemskab af REG LAB
79 Visit Nordsjælland - fastholdelse af udviklingsbidrag


Efterretningssager
80 Nationalpark i et vækstperspektiv.

Medlemmer:

Michael Bruun

Jørgen Emil Simonsen

Brian Lyck Jørgensen

Lone Birgit Halskov Møller

Morten Ulrik Jørgensen

Anders Gerner Frost

Jan Ferdinandsen

Jannich Petersen

Knud Antonsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:
Morten Ulrik Jørgensen

Meddelelser:



Åbne

72. Deltagelse i netværket "Fishing Zealand"
24.10G00 - 2014/03915

Sagsfremstilling
Den 6. februar 2014 behandlede Erhvervs- og Turismeudvalget Dansk Folkepartis byrådsgruppe forslag om, at Gribskov Kommune skal deltage i netværket "Fishing Zealand".
Erhvervs- og Turismeudvalget besluttede i den forbindelse, at igangsætte en nærmere vurdering af potentialer og økonomi i projektet og efterfølgende genoptage sagen til fornyet behandling. Som opfølgning på dette forelægges sagen nu for Erhvervs- og Turismeudvalget, Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet om, hvorvidt Gribskov Kommune skal deltage i netværket "Fishing Zealand" frem til ultimo 2016 samt anvisning af finansiering af dette.

På Erhvervs- og Turismeudvalgets møde deltager projektleder for Fishing Zealand Gordon Henriksen.

Fishing Zealand - baggrund
Den bærende idé for Fishing Zealand-projektet handler om at forbedre naturen, vandmiljø
og fiskemulighederne på Sjælland og Øerne, med henblik på at udvikle sportsfiskeriets
potentiale som oplevelseserhverv / oplevelsesturisme. Projektet består af flere forskellige samarbejdspartnere heriblandt Danmarks Sportfiskerforbund, Odsherred, Vordingborg, Roskilde og Guldborgsund kommuner, samt frivillige lystfiskere der arbejder sammen med lokale virksomheder og turistorganisationer.

Med udgangspunkt i sit værdigrundlag (se bilag 1) arbejder Fishing Zealand-projektet på, at udvikle sportsfiskeriets potentiale som en kvalitetsaktivitet, der kan tiltrække turister til Sjælland ved, at udvikle bæredygtig lystfisketurisme og forbedre fiskemuligheder i hele regionen.

Projektet er inspireret af det fynske projekt Havørred Fyn, der igennem en længere årrække, har formået at få en årlig investering på 4 mio. kr. til at vokse til næsten 40 mio kr.. Projektet på Fyn er - for Fishing Zealand - en klar indikator på, at en satsning på lystfiskeri kan være ganske profitabel i et turismemæssigt perspektiv. Dette understøtte af Fødevareministeriet der i 2010 publicerede rapporten “Samfundsøkonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark”. Heri peges der på, at generelt forbedrede forhold vil kunne genererer store værdier til de områder, hvor lystfiskerne fisker. Analysen viser endvidere, at de danske og udenlandske lystfiskeres samlede forbrug i forbindelse med udøvelse af lystfiskeri ender i en omsætningen på i alt 2,9 milliarder kroner på landsplan.

Medlemsfordel og forventede resultater inden afslutning ultimo 2016, hvorefter det overgår til drift
Fishing Zealand lægger op til, at Gribskov Kommune som medlem af projektet vil kunne få en unik mulighed for, at udvikle fiskeriets potentiale som en integreret del af oplevelsesturismen. Der vil være en lang række af eksponeringsmuligheder via diverse kommunikationsplatforme (Se bilag 2 for en uddybning).

Dertil kommer en forventning om, at projektet kan være medvirkende til, at der skabes nye arbejdspladser i relation til lystfiskerierhvervet, at der sker en decideret meromsætning via flere overnatninger og øget forbrug gennem forberede produkter. Ligeledes vil der være skabt forbedret naturkvalitet og forbedret tilgængelighed til fiskeområder (Se bilag 2 for en uddybning).

Denne indsats skal være medvirkende til at give Sjælland en position som en førende fiskeridestination.

Standarder de deltagende kommuner skal leve op til i samarbejdet med Fishing Zealand
For at leve op til Fishing Zealands formål forventes samarbejdspartnerne (kommunerne, de organiserede sportsfiskere og de deltagende virksomheder) at medvirke til:

• at naturgrundlaget styrkes,
• at der sker kvalitetsløft af tilbud og faciliteter, der formidler og understøtter lystfiskeriet
• at der sker en indsats i forhold til at udvikle aktiviteter, der involverer unge
• at tilgængeligheden til fiskeområder kan forbedres
• at der sker deltagelse i såvel en politiske styregruppe som en administrativ projektgruppe under hvilken, der er en række arbejdsgrupper, som sikre fremdrift i projektet.

I det følgende er der en gennemgang af de standarder, der er opstillet fra Fishing Zealands side til de deltagende kommuner samt administrationens vurderinger af disse standarder.

Standarder i forhold til "naturen/vandet"
Konkret arbejdes der i Gribskov Kommune med vandløbsindsatser i relation til både 1. og 2. generation af de statslige vandplaner. Indsatserne har til formål at forbedre vandløbskvaliteten i de, af staten udpegede, vandløb, hvor det må forventes, at vandløbskvaliteten ikke lever op til kravet om god økologisk tilstand uden en indsats inden 2021. Det drejer sig om indsatser i stort set alle kommunens offentlige vandløb. Ud over de statslige krav til forbedrende indsatser på vandløbsområdet, arbejder Gribskov Kommune sammen med bl.a. lokale å-laug og sportsfiskerforeninger, om at forbedre vilkårene for specielt fiskene i kommunens vandløb.
Indsatserne i vandløbene er finansieret af staten og har således ikke direkte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune. Ændrede forhold i forbindelse med vandløbsvedligeholdelsen kan dog få indflydelse på driftsomkostningerne, men administrationen vurderer, at konsekvenserne vil være minimale.

Det er administrationens vurdering, at et samarbejde med Fishing Zealand vil være til stor gavn for både Gribskov Kommunes natur samt for kommunens profilering udadtil.

Produktudvikling relateret til lokale aktører
Fishing Zealand-projektet skal sætte rammen for, hvordan lystfiskerturismen kan tilføre erhvervslivet i lokalområderne langs Sjællands kyststrækninger et nyt indtægtsgrundlag ved at udvikle services, der støtter op om de naturoplevelser der knytter sig til og ligger i forlængelse af lystfiskerturismen.

Kvalitetsstandarder for de deltagende virksomheder
Fishing Zealand lægger op til, at erhvervslivet skal involveres i at udvikle nye tilbud med afsæt i den kystnære natur, der tiltrækker lystfiskere. Mulighederne for et aktivt liv i vandkanten skal synliggøres og suppleres med tilbud om services og gode oplevelser udbudt af det lokale erhvervsliv. Det skal ske gennem opstilling af en række kvalitetsstandarder, der retter sig mod en række virksomhedstyper. Fishing Zealands kvalitetsstandarder lægger sig tæt op af de krav, som AktivDanmark (VisitDenmark) har opstillet for sit mærke kaldet "Fishing Denmark" (se bilag nr. 3 for uddybning).

Sommerhusejere
I projektet ligger ligeledes, at sommerhusejerne skal inspireres til at forlænge deres sæson parallelt med, at der fokuseres på at tiltrække og motivere lystfiskerne og deres familier til også at komme i ydersæsonerne(se bilag nr. 3 for uddybning).

Erhvervsklynge
Senest et år efter en kommunes optagelse i "Fishing Zealand" skal der være skabt 1 erhvervsklynge med minimum 5 relevante virksomheder (se bilag nr. 3 for uddybning).

Det er administrationens vurdering, at disse tiltag vil kunne være medvirkende til, at skabe et bedre turismeprodukt i Gribskov Kommune via en strategisk fokusering på et område, hvor der ikke tidligere har været en samlet indsats.

Administrationens samlede vurdering og anbefaling
Det er administrationens vurdering, at deltagelse i Fishing Zealand-projektet er i overensstemmelse med målsætningerne i Planstrategien 2012 om, at Gribskov skal være en af de førende turist- og friluftskommuner i Danmark, hvor der er højt til loftet og hvor livskvalitet, autencitet, sundhed og bæredygtighed er i højsædet.

I følge Planstrategien skal dette blandt andet ske ved, at gæsternes gennemsnitlige døgnforbrug skal øges, sæsonen forlænges og helårsturismen styrkes, ved at skabe bedre rammer for flere typer aktiviteter og overnatningsmuligheder. Ligeledes fremgår det af Planstrategien, at Gribskov Kommune skal arbejde efter at gøre eksisterende erhverv mere robuste, hvilke dette tiltag synes at kunne bidrage til.

I forhold til den mere erhvervsrettede del anbefalede det tidligere Erhvervs- og Turismeudvalg, at Gribskov blandt andet skulle satse på klyngeudvikling, hvilket er en central del af projektets arbejde med produktudvikling.

Administrationen anbefaler således, at Gribskov Kommune "træder ind i Fishing Zealand" og finansiere medlemskabet via Erhvervs- og Turismeudvalgets driftsramme.

Lovgrundlag

Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, § 13, LBK nr. 1715 af 16/12/2010.

Økonomi
150.000 kr. pr. år. frem til og med 2016 til medfinansiering, markedsføring og forskellige aktiviteter.

Beløbene kan finansieres inden for ETUs driftsramme.

Inden mødets start er der på ETU drift et disponibelt restbeløb i 2014 priser (i 1.000 kr.) på hhv:

	2014	2015	2016
Disponibelt restbeløb ETU drift	341	1.038	1.038

Bilag
Bilag 1: Værdigrundlag_Fishing Zealand. Dokument nr. 2014/03915 003
Bilag 2: Fishing Zealand_ Gribskov Kommune_2014. Dok. nr. 2014/03915 004
Bilag 3: Fishing Zealand kriterier for deltagende virksomheder. Dokument nr. 2014/03915 005

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget at anbefale Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget, at indstille til Byrådet:

1. at Gribskov Kommune indtræder i Fishing Zealand og finansiere medlemskabet via Erhvervs- og Turismeudvalgets driftsramme.

Beslutning

1. Ikke tiltrådt.

Ændringsforslag fra (C)
Der stilles forslag om, at projektet indgår i budgetforhandlingerne, samt at deltagelsen forudsætter tæt involvering af Visit Nordsjælland.

Ændringsforslag tiltrådt.


Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen




73. 3. budgetopfølgning 2014 - Erhvervs- og Turismeudvalget
00.32Ø00 - 2014/19989

Sagsfremstilling
3. budgetopfølgning:

I dette dagsordenspunkt forelægges 3. Budgetopfølgning 2014 for Erhvervs- og Turismeudvalget, som efterfølgende indgår i den samlede opfølgning for hele Gribskov Kommune til Økonomiudvalget og Byrådet.

Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for budgetopfølgningerne.

Formålet med budgetopfølgningerne er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, udviklingen og det forventede resultat på de enkelte resultatansvarlige enheder/områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningerne formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne politiske, økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

I 2014 udarbejdes 4 årlige budgetopfølgninger efter følgende plan:

1. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i maj
3. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i november

Der vil som hovedregel primært blive ansøgt om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger vil der ske en beskrivelse af de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Men der kan være undtagelser - f.eks. hvis der kommer helt nye opgaver til eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.

Denne budgetopfølgning sammenfatter således de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og eventuelle råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2014.

Fokus i denne 3. budgetopfølgning er:

• Vurdering af økonomien på baggrund af årets første måneder.
• Fortsat fokus på de forhold der kom op i de første BO, på forhold der er kommet op som følge af årets kommuneaftale samt evt. andre ændringer i forudsætninger eller andet.
• Denne budgetopfølgning er den sidste før budgetvedtagelsen, derfor skal der ved opfølgningen også vurderes, om der er forhold, der kan tænkes videreført ind i 2015-2018.

Opfølgning på budgetaftale 2014-2017

Budgetopfølgningen indeholder en opfølgning på de aftaleelementer, der blev vedtaget med budgetaftalen 2014-2017. Det sker i selve sagsfremstillingen en kort beskrivelse af aftaleelementerne på dette område, af hvordan der arbejdes med elementerne og af hvor langt man er kommet ift. implementering af aftalerne. Beskrivelserne bliver yderligere uddybet i det vedlagte bilag 1.

Såfremt det enkelte udvalg ønsker øvrige relevante vurderinger end dem, der fremgår af selve sagsfremstillingen, vil disse fremgå af et evt. bilag 2.

Generel bemærkning til overførsler og vedtaget budget

I budgetopfølgningens korrigerede budget er kun medtaget de overførsler, der er overført til konkrete og planlagte aktiviteter i 2014.

Derudover vil der være en række overførsler til vores virksomheder (skoler, daginstitutioner, sociale institutioner mv.), hvor der er automatisk overførselsadgang, her vil overførslerne typisk gå igen år efter år. Disse overførsler giver et ”sløret” billede af rammen, fordi de overførte beløb mellem årene er forholdsvis konstante, og de er derfor ikke medtaget i budgetopfølgningens korrigerede budget.

Det vedtagne budget indeholder de ændringer der er resultatet af ændringen af styrelsesvedtægten, ændringerne som følge af samling af ejendomsudgifterne under ØU samt ændrede rammer på Arbejdsmarkedsområdet.

1. Samlet konklusion:
På Erhvervs- og Turismeudvalgets område er forventningen til regnskab 2014, at det svarer til det korrigerede budget, hvilket betyder en fortsat forventning om budgetoverholdelse.

Til opgørelsen af forventet regnskab 2014 på Erhvervs- og Turismeudvalgets område er det væsentligt at knytte følgende overordnede forudsætninger og opmærksomhedspunkter:

• En forudsætning ved vurderingen af det forventede regnskab 2014 er, at den afsatte pulje til Erhvervsudvikling på 2,0 mio. kr. bliver udmøntet og anvendt i året.

Negative beløb = indtægter/mindreforbrug/merindtægter/overskud
Positive beløb = udgifter/merforbrug/mindreindtægter/underskud


2. Budgetopfølgningens grundlag:
I det følgende delafsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået nærmere for udgiftsområderne på Erhvervs- og Turismeudvalget.

2.1 Erhverv og Turisme
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgningen på Erhverv og turisme:



Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede forbrug ved 3. budgetopfølgning at svare til det korrigerede budget i lighed med sidste budgetopfølgning.


Opfølgning på elementer fra budgetaftalen 2014-2017

I budgetaftalen for 2014-2017 blev der afsat en pulje til Erhvervsudvikling på 2,0 mio. kr., som nu hører under Erhvervs- og Turismeudvalget. Puljen forventes udmøntet og anvendt i 2014. For nærmere beskrivelse henvises til bilag 1, hvor status på udmøntning af puljen fremgår.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014 (budgetopfølgning besluttet af Byrådet)

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg godkender omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen foretager ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.
  
  Bilag

ETU: Bilag 1 Budgetopfølgning på budgetaftalens elementer, Dok.nr. 2014/19989 013

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende budgetopfølgning 3 for Erhvervs- og Turismeudvalgets område.
   
   
   Beslutning

1. Tiltrådt

Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen




74. Budget 2015-2018 Erhvervs- og Turismeudvalgets indledende og forberedende drøftelser
00.30S00 - 2014/24266

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på at påbegynde drøftelserne ift. den videre budgetproces.

Baggrund
Formålet med dette punkt er, at Erhvervs- og Turismeudvalget får mulighed for at starte de indledende og forberedende drøftelser om udvalgets prioriteringer m.v. vedr. Budget 2015-2018 forud for udvalgets budgetmøde i september.

Dette vil ligeledes danne afsættet for udvalget ift. Byrådets kommende budgetseminar d. 21. og 22. august 2014 og Økonomiudvalgets og Byrådets 1. behandling h.h.v. d. 25. august og 1. september 2014. Dette vil dernæst blive videreført på udvalgets mere konkrete drøftelser på budgetmøde d. 15. september 2014.

Oplæg til udvalgets budget
Til orientering, er der i administrationens oplæg til budget i balance 2015-2018 ikke lagt op til ændringer i forhold til Erhvervs- og Turismeudvalgets budget for 2014-17. Der lægges med andre ord op til følgende overordnede budget for udvalget (i 1.000 kr):

	2015	2016	2017	2018
Driftsramme	3.799	3.799	3.799	3.799
Pulje	2.032
i alt	5.831	3.799	3.799	3.799

Niveauet for 2015 svarer til udvalgets budget for 2014 i 2015 priser.

Ligeledes til orientering, lægges der af Borgmesterens forhandlingsoplæg op til at udvalget tildeles i alt 6,1 mio. kr i perioden 2015-2018 til "Et styrket erhvervsliv i Gribskov Kommune". Af Borgmesterens oplæg uddybes dette med: "Erhvervslivet i Gribskov skal styrkes og understøtte en fremtidig vækst i kommunen. Konkret skal der, i samspil med Erhverv Gribskov, etableres et erhvervskontor".
Som det ses af ovenstående oversigt, vil dette - alt andet lige - betyde, at ETUs årlige budget i gennemsnit i hele perioden vil kunne holdes på 2015-niveau (hvilket også svarer til udvalgets budget for 2014).

På mødet, vil administrationen præsentere et samlet overblik over de umiddelbare mulige økonomiske konsekvenser af etablering af Erhvervscenter, set i forhold til oplæg til budget i balance 2015-2018 (se også separat punkt på udvalgets dagsorden om Etablering af Erhvervscenter).

Lovgrundlag
Budgetlov nr. 174, §1-§23. Gældende fra 1. oktober 2012.

Økonomi


Bilag
Er tidligere udsendt til Byrådet d. 26.06.2014:

BILAG ØU 25.06.2014 - Budget 2015-2018 - Samlet notat budget i balance (Dok.nr. 2014/24266 002)

BILAG ØU 25.06.2014 - Budget 2015-2018 - Borgmesterens forhandlingsoplæg (Dok. nr. 2014/24266 003) og prioriteringskatalog (Dok. nr. 2014/24266 004)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget:

1. at beslutte at lade drøftelserne indgå i den videre budgetproces.
   
   Beslutning

1. Tiltrådt

Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen




75. Etablering af erhvervscenter: godkendelse af principper for etablering, rekruttering og finansiering
24.00A00 - 2014/15366

Sagsfremstilling
Sagen forlægges for Erhvervs- og Turismeudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet om etablering af Gribskov Erhvervscenter i partnerskab med Erhverv Gribskov, ansættelse af Erhvervsdirektør til ledelse af centret og kommunens andel i finansiering af centret.

Baggrund
Det tidligere Erhvervs- og Turismeudvalg fokuserede i sidste byrådsperiode særligt på at styrke dialogen mellem det lokale erhvervsliv og kommunen (politikere såvel som administration). Et arbejde der i 2012/13 kulminerede med etablering af Gribskov Erhvervsråd som startede op i januar 2013 og er den helt centrale dialogplatform mellem de to parter. Erhvervsrådet består af fire repræsentanter fra det lokale erhvervsliv og tre politikere .

I samme periode, har sammenslutningen af kommunens otte erhvervsforeninger - Erhverv Gribskov - arbejdet for at etablere sig som en formel organisation, hvilket lykkedes i foråret 2014. Her er nu udpeget en formand og en bestyrelse og organisationen er blevet formelt registreret, men står pt. uden sekretariat. De fire erhvervsrepræsentanter i Gribskov Erhvervsråd er udpeget af Erhverv Gribskov.

Som følge af dette vurderede Erhverv Gribskov og Gribskov Erhvervsråd i foråret 2014, at det er tid til at tage næste skridt mod, langt mere proaktivt og fokuseret end hidtil, at styrke og synliggøre erhvervsindsatser i kommunen. Og at det bør ske ved at etablere et erhvervscenter, der kan styrke den lokale erhvervsservice, markedsføring og branding, så de eksisterende virksomheder og arbejdspladser fastholdes og styrkes og nye kommer til, og så det lokale erhvervsliv (også de der ikke i dag er medlem af en af de lokale erhvervsforeninger) i større grad bidrager med at løfte den fælles lokale vækst- og udviklingsdagsorden.

Til sammenligning varetages erhvervsfremmeaktiviteter i Gribskov Kommune i dag primært af kommunen samt tværkommunale og regionale aktører og kommunens erhvervsforeninger. Og særligt indsatser ift. markedsføring og branding er pt. stortset ikke eksisterende på grund af begrænset mandskab.

På anbefaling af Erhvervs- og Turismeudvalget og Gribskov Erhvervsråd, igangsatte Byrådet derfor i maj 2014 et foranalysearbejde til afdækning af mulige konstruktioner for et erhvervscenter samt ledelse af centret.

Administrationen forelægger nu resultater af forundersøgelserne, med henblik på Byrådets stillingtagen til om kommunen skal indgå i partnerskab med Erhverv Gribskov om at etablere Gribskov Erhvervscenter og ansætte en Erhvervsdirektør til ledelse af centret. Realisering af nedenstående forslag betyder, at centeret i princippet vil kunne åbne den dag direktøren tiltræder (forventet 01-12-2014).

Forundersøgelserne er udarbejdet i tæt samspil med Gribskov Erhvervsråd og med rådgivning fra advokatfirmaet Horten og rekrutteringsfirmaet Mercuri Urival samt inspiration fra lignende centre i andre kommuner.

I det følgende fremgår administrationens forslag til:

1. Centrets hovedopgaver, herunder også samarbejdsmuligheder med Jobcentret.
2. Organisationsformer
3. Rekruttering af erhvervsdirektør
4. Lokalisering
5. Økonomi

A. Centrets hovedopgaver
På baggrund af dialog i Gribskov Erhvervsråd og rådgivning fra advokatfirmaet Horten, anbefaler administrationen at følgende hovedopgaver kan forankres i et erhvervscenter:

• Kommunikation, markedsføring og branding til og om det lokale erhvervsliv og andre relevante aktører: herunder også målrettet proaktiv tiltrækning af virksomheder, oplevelser/events og investorer.
• Erhvervsservice: supplerer den énstrengede erhvervsservice (fra Væksthus Hovedstaden og Iværksætterhuset) med lokale aktiviteter f.eks. mentornetværk, netværksmøder, informationsmøder, virksomhedssparring og guide virksomheder til rette myndighed.
• Lokale virksomhedsnetværk/klyngedannelse: styrke netværksdannelse/samarbejder mellem lokale virksomheder.
• Udvikling: projektudvikling, -styring, -koordinering og vejledning samt fundraising.
• Viden: Opbygge og dele viden om det lokale erhvervsliv.
• Strategiske indsatser: deltage aktivt i Byrådets udvikling af kommunens erhvervsstrategi og arbejde for dens gennemførelse lokalt, regionalt og nationalt (herunder bidrage til at skabe positivt samspil mellem indsatser).
• Servicering af Erhverv Gribskov, de enkelte erhvervsforeninger og Gribskov Erhvervsråd (sidstnævnte i samspil med kommunen).

Desuden ser administrationen en række potentielle samarbejdsmuligheder med Jobcentret, som dog bør afprøves i det små i praksis inden der indgås konkrete aftaler om dette:

• koordinering mellem Erhvervscenteret og Jobcenterets virksomhedskonsulenter ift. virksomhedsbesøg
• hotelplads for virksomhedskonsulenter
• afdækning af lokale virksomheders behov for arbejdskraft og videreuddannelse
• sparring til ledige potentielle iværksættere
• facilitering af erhvervsarrangementer
• mv.

Generelt lægges der op til, at centeret får så stor fleksibilitet i opgaveløsningen som muligt, og der lægges stor vægt på at centeret er udadvendt og proaktivt opsøgende.

Desuden anbefales, at centeret starter op med et afgrænset antal mindre konkrete opgaver, da der i starten også vil skulle bruges tid til at etablere kontakter til de relevante parter, indrette kontor og markere centerets åbning over for erhvervslivet og offentligheden. Eksempelvis kunne sådanne konkrete opgaver i forhold til Jobcentret være at sikre at der sker en koordinering af virksomhedsbesøg, indrettes en 'hotelplads' til anvendelse for Jobcentret i Erhvervscentret, samt at der for en opstartsperiode afsættes et konkret antal af Erhvervsdirektørens timer til udvikling og afprøvning af potentielle samarbejder.
Efterhånden som centeret viser sig klar til at kunne løfte flere og større opgaver, vil opgaveomfanget så kunne udbygges.

Hvis centeret etableres i partnerskab mellem kommunen og Erhverv Gribskov (som ønsket er fra Gribskov Erhvervsråd og Erhverv Gribskov), vil centret desuden kunne servicere Erhverv Gribskov og organisationens medlemmer - en funktion som den nyetablerede organisation kraftigt står og mangler i dag. Det vil derfor kunne styrke Erhverv Gribskov væsentligt og gøre organisationen for det lokale erhvervsliv mere robust - og dermed også en stærk samarbejdspartner for kommunen i at løfte Byrådets dagsorden for den lokale vækst- og udvikling. Samtidig vil et sådan center kunne løfte nogle af de opgaver som administrationen udfører i dag i servicering af Gribskov Erhvervsråd, og åbne op for en række nye samarbejdsmuligheder mellem kommunen og det lokale erhvervsliv, som lettere vil kunne gennemføres i et mere ligeværdigt samarbejde og måske med større slagkraft end det vil være muligt i dag, hvor det vil skulle ske med en overvejende kommunal indsats. Eksempelvis i forhold til kommunikation, markedsføring og branding.

I så fald tænkes de konkrete opgaver primært styret via årlige partnerskabs/resultataftaler med kommunen og Erhverv Gribskov og evt. enkelt-virksomheder.

Konkret kan centret f.eks. varetage følgende løbende konkrete opgaver for Gribskov Kommune som i dag løftes af administrationen:

• Forberedelse og afvikling af møder der afholdes i regi af Erhvervsrådet, herunder: udsendelse af invitationer udarbejdet i tæt samspil med kommunen, foranstaltning af annoncering i den lokale presse i forbindelse med dialogmøder, evt. bookning af lokaler, bestilling af forplejning, samt udsendelse af pressemeddelelse før og efter hvert møde.
• Referatskrivning af Erhvervsrådsmøder og kvartalsmøder mellem Erhvervs- og Tursmeudvalget og Erhverv Gribskovs bestyrelse som består af formændene for de otte foreninger.

Desuden vil centret kunne 'indsamle' og udveksle relevant viden om det lokale erhvervsliv med kommunen, herunder også relevant feedback fra dialoger med virksomheder, f.eks. om serviceoplevelser o.lign., og dermed bidrage kommunen med vigtig viden der kan forbedre kommunens service og samspil med det lokale erhvervsliv.

Gribskov Kommune vil fortsat - ud over de klassiske myndighedsopgaver og egne udviklingsprojekter - varetage den politiske proces og stå for udarbejdelse af politiske strategier og handleplaner i forhold til f.eks. erhvervsudvikling, bosætning, turisme og landdistriktsudvikling i samspil med de relevante samarbejdspartnere og offentlige myndigheder, herunder også erhvervscentret.

Administrationen anbefaler, at kommunen såvel som Erhverv Gribskov i opstartsfasen hver indgår en foreløbigaftale med centeret for 2015, som så genforhandles snarest muligt efter centrets etablering, dog senest inden 1. juli 2015. Hermed vil blive sikret, at centeret allerede fra starten har nogle konkrete opgaver, samtidig med at der skabes rum for at afprøve hvordan centeret kan fungere i praksis inden der indgås endelige aftaler, og at erhvervsdirektøren får mulighed for at præge indholdet af disse aftaler.

Opgaver i den første foreløbige aftale med kommunen kunne f.eks. være:

• Arrangere, gennemføre og skrive referat for mindst x virksomhedsbesøg årligt. Evt politisk og/eller administrativ deltagelse og nødvendig opfølgning aftales i hvert enkelte tilfælde. Møderne koordineres med relevante virksomhedsbesøg der foretages i kommunalt regi.
• Velkomst til nye virksomheder (udsendelse af velkomstpakke, mundtlig opfølgning, samt organisering af årligt velkomst møde)
• Styrkelse af iværksætteri (netværksmøder, mentor-netværk)
• Etablering af ambassadørkorps.

Udkast til den foreløbige aftale vil kunne forelægges Erhvervs- og Turismeudvalget til udvalgets møde i september.

Alternativt, vil centret kunne blive etableret alene i kommunalt regi, som en integreret del af den kommunale organisation og dermed styrke den kommunale erhvervsstrategiske indsats indenfor det kommunale råderum. Det vil dog samtidig betyde, at Erhverv Gribskov vil være nødsaget til selv at etablere et eget sekretariat til servicering af organisationen og dens medlemmer. Det vurderer Erhverv Gribskov imidlertid at være urealistisk på grund af manglende ressourcer i den relativt nyetablerede organisation, hvilket med stor sandsynlighed vil betyde at organisationen - og dermed også Gribskov Erhvervsråd - opløses. På den korte bane er der en risiko for, at det vil blive enden for de seneste års store indsats med at få organiseret det lokale erhvervsliv og få skabt platforme for dialog mellem kommunen og det lokale erhvervsliv. Og det vil vanskeliggøre realisering af Byrådets vækst- og udviklingsdagsorden fordi det vil blive mere svært at engagere det lokale erhvervsliv.

Gribskov Erhvervsråd har drøftet oplægget på møde d. 11-08-2014 og havde ingen yderligere bemærkninger til dette, udover en kraftig opfordring til (af ovennævnte årsager) at centret etableres i partnerskab mellem kommunen og Erhverv Gribskov.


B. Organisationsformer
Administrationen har indhentet en udtalelse fra Advokatfirmaet Horten om de relevante organiseringsformer ved etableringen af et erhvervscenter i partnerskab mellem kommunen og Erhverv Gribskov. Med afsæt i §§ 12-13 i erhvervsfremmeloven, hvorefter erhvervsfremmeaktiviteter kan ske i regi af selvstændige juridiske enheder, belyses det i notatet og den medfølgende skematiske oversigt, hvorvidt etableringen kan ske i form af en fond, en forening eller et aktieselskab. Notatet og skemaet, der er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 1 og 2, gennemgår systematisk de forhold og de udfordringer, som gør sig gældende ved hver af de tre modeller.

Administrationen har udarbejdet sine vurderinger og anbefalinger til organisationsform på grundlag af Advokatfirmaet Hortens notat og oplysninger om den valgte model i en række andre kommuner. Notatet er vedlagt som Bilag 3. Anbefalingen er, at valget bør stå mellem stiftelsen af enten en forening eller et selskab. Selskabsformen har den umiddelbare fordel, at den vil kunne etableres hurtigt med en sædvanlig og veldefineret fordeling af opgaver og ansvar mellem ejere, bestyrelse og daglig ledelse. Foreningsformen vil realistisk set kræve et større og mere tidskrævende forarbejde med først en afklaring af medlemskredsen og dernæst udarbejdelse af stiftelsesgrundlaget i form af målstyringsaftale mellem foreningen og kommunen, vedtægter mv.

Administrationens vurdering og anbefaling ift. organisationsform
På mødet i Gribskov Erhvervsråd den 11-08-2014 var der en generel holdning hos både erhvervslivets medlemmer og de politisk udpegede medlemmer om, at der var et behov for, at den store indsats, som kommunens erhvervsliv og politikere har gjort igennem en lang periode, nu kan udmønte sig i en snarlig operationel løsning. Med udgangspunkt i denne tilkendegivelse er det administrationens anbefaling, at erhvervscentret etableres i form af et aktieselskab.

Desuden anbefaler administrationen, at Erhvervscentret i første omgang etableres for en periode frem til og med 2017. Hermed vil parterne få mulighed for at afprøve organiseringen, inden der i udgangen af perioden tages stilling til i hvilken form centret ønskes at fortsætte.

Det anslås at udgifterne til organisationsstiftelsen for en forening vil være i størrelsesordenen kr. 150-200.000 og kr. 100.000-150.000 for et selskab (foruden kapitalindskud som pt. anslås at blive mellem 500.000 og 1.000.000 kr).

Udgifterne til en stiftelse skal afholdes af kommunen. Administrationen anmoder om bemyndigelse til at igangsætte en sådan stiftelse og bevillige 150.000 kr (eksklusiv moms) til dette arbejde.

Udgifter i forbindelse med kapitalindskud, samt finansieringsmuligheder af dette, vil kunne blive nærmere belyst frem mod Erhvervs- og Turismeudvalgets og Økonomiudvalgets møder i september.


C. Rekruttering af erhvervsdirektør
På Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 10-06-2014, besluttede udvalget at igangsatte forberedelserne til rekrutteringsproces for ledelse af erhvervscenteret og at forløbet gennemføres med ekstern rådgivning. Administrationen har på den baggrund fået tilbud fra tre rekrutteringsfirmaer og udvalgt Mercuri Urival, da de vurderes som værende bedst kvalificeret til opgaven.

Vilkår for direktørens ansættelse, afhænger af den valgte organisationsform (se ovenfor).

Mercuri Urival foreslår en tidsplan for forløbet der stiler mod en forventet tiltrædelse den 01-12-2014.

Tidsplanen forudsætter bla. at rekrutteringskonsulenten kan mødes med ansættelsesudvalget en af dagene efter Erhvervs- og Turismeudvalgets møde d. 18-08-2014, med henblik på drøftelse af job- og kravprofil, således at stillingen kan annonceres fra ultimo august til 22-09-2014, og at samtaler og forhandling ift. ansættelsen kan være på plads inden den 30-10-2014.

Inputs fra drøftelser i Gribskov Erhvervsråd 11-08-2014
Gribskov Erhvervsråd har drøftet tidsplanen på møde d. 11-08-2014 og havde ingen yderligere bemærkninger til dette.

Erhvervsrådet anbefaler desuden at ansættelsesudvalget udgøres af 3 erhvervsrepræsentanter udpeget af Erhverv Gribskov, 3 politikere (herunder Borgmesteren og formand for Erhvervs- og Turismeudvalget/Gribskov Erhvervsråd, plus 1 politiker mere), samt kommunaldirektøren.

Administrationens vurdering og anbefaling ift. rekruttering
Administrationen vurderer at den forelagte tidsplan er realistisk og anbefaler derfor at tidsplanen godkendes.

Administrationen anbefaler desuden, at Gribskov Erhvervsråds forslag til sammensætning af ansættelsesudvalget godkendes, og at Borgmesteren, formand for Erhvervs- og Turismeudvalget/Gribskov Erhvervsråd, samt 1 politiker mere udpeges til at indgå i ansættelsesudvalget.


D. Lokalisering
Gribskov Erhvervsråd ønsker at centeret placeres i kommunens hovedby, Helsinge. Desuden vægtes højt

• at der ses bort fra lokaliseringsmuligheder i rådshuskomplekset, for at signalere, at centret ikke er et kommunalt center.
• at centret får en central/synlig placering i bybilledet og
• om muligt har plads til at afholde møder for 15-20 personer.

Administrationen har på den baggrund - men uden held - afsøgt lokaliseringsmuligheder i ledige kommunalt-ejede ejendomme. Årsagen til at der i første omgang alene blev afsøgt lokaliseringsmuligheder i kommunalt-ejede ejendomme var, at sikre fleksibilitet ift. indflytningstidspunkt der jo afhænger af, hvornår erhvervsdirektøren tiltræder, og ift. areal så det kan justeres efter behov.

Administrationen anbefaler derfor, at det private udlejningsmarked afsøges i stedet.

Administrationens anbefaling har været drøftet af Gribskov Erhvervsråd på møde den 11-08-2014 og støttes af rådet. Alternative lokaliseringsmuligheder vil kunne forelægges til et senere møde.


E. Økonomi
De samlede årlige udgifter til drift af erhvervscenteret vurderes pt. at ville være omkring 2 mio. kr. Oven i kommer udgifter til aktiviteter. Et nærmere overslag for dette vil først kunne ske når centret er i drift. (Se råudkast til driftsbudget i vedlagte Bilag 4)

Centerets driftsudgifter og udgifter til aktiviteter tænkes finansieret gennem tilskud fra hhv. kommunen og Erhverv Gribskov via tilknyttede partnerskab/resultataftaler, suppleret med anden finansiering. Hovedprincippet er at kommunens bidrag nedskaleres over årene, mens andelen af Erhverv Gribskov og anden finansiering stiger.

Erhverv Gribskovs udspil til eget bidrag for de enkelte år fremgår af følgende tabel, sammen med administrationens forslag til det kommunale bidrag.

Eventuel underfinansiering til drift og aktivitet, skal derfor dækkes via anden finansiering. En helt central opgave for den nye erhvervsdirektør og de to parter, vil derfor blive af afsøge alternative finansieringsmuligheder.

Til dækning af udgifterne i 2014 bidrager Erhverv Gribskov med 55.000 kr, mens kommunen forventes at finansiere resten.

Inputs fra drøftelser i Gribskov Erhvervsråd 11-08-2014
Gribskov Erhvervsråd har drøftet oplægget på møde d. 11-08-2014 og havde ingen yderligere bemærkninger til dette.

Administrationens vurdering og anbefaling ift. økonomi
Restbeløbet for 2014 vurderes at kunne finansieres inden for ETUs pulje til Erhvervsudvikling for 2014 på 2 mio. kr., hvor der inden mødets start er et disponible restbeløb på 1.550.000 kr, også selvom udvalget beslutter at bevillige en del af restbeløbet til andre aktiviteter.

Erhvervs- og Turismeudvalget har endnu ikke disponeret hvordan den tilsvarende pulje på 2 mio. kr. for 2015 ønskes anvendt til hhv erhvervscentret og til andre ting.
Administrationen anbefaler at udvalget reserverer 1 mio kr til erhvervscentret og 1 mio til andre aktiviteter i regi af udvalget. Dermed sikres det at udvalget har midler til 'egne' aktiviteter, samtidig med at der sikres finansiering af den ene af de 2 mio.kr. til erhvervscentret. Men det vil også samtidig betyde, at administrationen ikke pt. kan anvise financiering af den resterende 1 mio.kr indenfor den gældende Budgetaftale 2014-17.

I henhold til den gældende Budgetaftale 2014-2017, har ETU ikke tilsvarende 2 mio. kr. puljer for årene 2016 og frem. Administrationen kan derfor ikke pt. anvise finansiering af de fulde beløb for 2016 og 2017, indenfor Erhvervs- og Turismeudvalget eksisterende budget.

Administrationen anbefaler derfor, at finansiering af det samlede kommunale beløb på 3,5 mio kr. til erhvervscentret for 2015-2017 indgår i de kommende budgetforhandlinger for 2015-2018 (se oversigt i tabel nedenfor). Til dette henleder administrationen opmærksomhed på, at heri ikke er indtænkt reservation af midler til andre aktiviteter i regi af Erhvervs- og Turismeudvalget.

Administrationen anbefaler desuden, at det indlægges i den foreløbige aftale med centeret for den første periode frem til midt 2015, at udarbejde revideret budget for centeret frem til 2017, herunder afdække alternative muligheder for fundraising. (Udkast til den foreløbige aftale vil, som nævnt ovenfor i afsnit A om Centrets hovedopgaver, kunne forelægges Erhvervs- og Turismeudvalget til udvalgets møde i september).

Udgifter i forbindelse med kapitalindskud (pt. anslået mellem 500.000 og 1.000.000 kr), samt finansieringsmuligheder af dette, vil kunne blive nærmere belyst frem mod Erhvervs- og Turismeudvalgets og Økonomiudvalgets møder i september.

Oversigt over udvalget puljemidler jf. gældende Budgetaftale 2014-17 fremgår af følgende tabel, sammen med administrationens anbefalinger:

Lovgrundlag

Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, § 12 og § 13, LBK nr. 1715 af 16/12/2010

Økonomi
Beløbet på 150.000 kr. (eksklusiv moms) til organisationsstiftelsen kan finansieres inden for ETUs pulje til Erhvervsudvikling.
Inden mødets start er der forbrugt/disponeret 450.000 kr af den samlede årlige pulje på 2 mio. kr. Det disponible restbeløb er dermed på 1.550.000 kr for 2014.

Se i øvrigt ovenfor.

Bilag
Bilag 1: Oversigt over konsekvenser ved organiseringsformer (Horten 08.08.2014) Dok. nr. 2014/15366 009
Bilag 2: Notat om organisationsformer (Horten 08.08.2014) Dok. nr. 2014/15366 010
Bilag 3: Administrationens vurdering og anbefalinger til organisationsform (af 08.08.2014) Dok. nr. 2014/15366 004
Bilag 4: Råudkast til forslag til Budget for erhvervscentret (af 06.08.2014). Dok. nr. 2014/15366 011

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet:

1. at Erhvervscentret etableres i partnerskab mellem Gribskov Kommune og Erhverv Gribskov for en periode frem til og med 2017. Inden 1. september 2017, vil de to parter tage stilling til hvordan centret ønskes opretholdes fremadrettet.
2. at godkende principper for centerets hovedopgaver.
3. at centeret etableres som et aktieselskab.
4. at bevillige 150.000 kr. (eksklusiv moms) til arbejdet med organisationsstiftelsen jf. beslutning pkt 4. Beløbet finansieres via Erhvervs- og Turismeudvalgets pulje til Erhvervsudvikling for 2014.
5. at godkende tidsplan for rekruttering af erhvervsdirektør.
6. at godkende sammensætning af ansættelsesudvalg.
7. at udpege Borgmesteren, formand for Erhvervs- og Turismeudvalget/Gribskov Erhvervsråd, samt 1 politiker til at indgå i ansættelsesudvalget.
8. at godkende principperne for den kommunale finansieringsandel. Den kommunale andel for 2014 finansieres via Erhvervs- og Turismeudvalgets pulje til Erhvervsudvikling for 2014. 1 mio. kr. af de 2 mio kr. for 2015 finansieres via Erhvervs- og Turismeudvalgets pulje til Erhvervsudvikling for 2015. Den resterende finansiering af det kommunale beløb for 2015-2017 (i alt 3,5 mio kr) skal indgå i de kommende budgetforhandlinger for 2015-2018.

Desuden indstiller administrationen til Erhvervs- og Turismeudvalget
9. at bemyndige administrationen til at facilitere at erhvervsdirektørstillingen opslås snarest muligt efter udvalgets møde. Eventuelle justeringer ift. beslutning i pkt. 3 og pkt. 5 som følge af Byrådets behandling den 01-09-2014 vil blive konsekvensrettet umiddelbart efter Byrådets møde.


Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt
4. Tiltrådt
5. Tiltrådt med den tilføjelse, at forventet ansættelse rykkes frem til den 1.1.2015
6. Tiltrådt
7. Tiltrådt. Udvalget peger på Anders Gerner Frost (G)
8. Ikke tiltrådt. Ændringsforslag fra (V). Der stilles forslag om, at punktet sendes videre til Økonomiudvalget uden anbefaling.
9. Udgår

Fraværende : Morten Ulrik Jørgensen




76. Erhvervsstrategi 2015: igangsættelse
24.00A00 - 2014/18665

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på at igangsætte udarbejdelse af en ny erhvervsstrategi for Gribskov Kommune.

Arbejdet med ny erhvervsstrategi tager afsæt i Planstrategi 2012 og udvalgets temadrøftelser i marts, hvor udvalget udpegede udarbejdelse af en ny erhvervsstrategi som et særligt fokusområde for byrådsperioden.

Baggrund
De seneste 5-6 år har Gribskov Kommune arbejdet stadigt mere målrettet og strategisk med den kommunale erhvervspolitik og erhvervsudvikling. Dette har resulteret i initiativer og indsatser, der primært har været rettet mod den interne administrative organisering og arbejdsgange, styrkelse af det énstrengede erhvervsfremmesystem, bedre planmæssige rammer, og tættere samarbejde med de lokale erhvervsforeninger gennem etablering af Erhverv Gribskov og Gribskov Erhvervsråd. Og pt. afdækkes der bl.a. muligheder for at etablere et erhvervscenter i partnerskab med Erhverv Gribskov.

Siden 2012, har Planstrategi 2012 fungeret som det formelle, nedskrevne overordnede strategiske ophæng for kommunens erhvervsindsatser. Økonomiudvalget har i juni 2014, besluttet at igangsætte udarbejdelse af Planstrategi 2015. I den anledning, anbefaler administrationen at udvalget igangsætter arbejdet med at udarbejde en ny erhvervsstrategi parallelt med planstrategien. I overensstemmelse med anbefaling fra det tidligere Erhvervs- og Turismeudvalg, er det er nemlig administrationens klare vurdering, at vi nu er klar til endnu mere målrettet at løfte det videre strategiske arbejde i at styrke kommunens erhvervsudvikling og markedsføring så vi fortsat er attraktive som bokommune for eksisterende og kommende virksomheder og borgere. Arbejdet vil således både kunne spille godt sammen med planstrategiprocessen og med Vækstudvalgets arbejde om at formulere og styrke den lokale vækstdagsorden.

Forslag til hovedprincipper for arbejdet og proces
Forløbet med udarbejdelse af erhvervsstrategien foreslås at løbe parallelt med udarbejdelse af Planstrategi 2015, så der sikres den nødvendige koordinering mellem de to. I løbet af forløbet, kan der så tages stilling til hvordan de to skal spille sammen, evt så erhvervsstrategien smelter helt eller delvis ind i planstrategien lige som i Planstrategi 2012.

Administrationen anbefaler umiddelbart tre hovedprincipper for arbejdet:

1. Samarbejde: Strategiforslaget og de bagvedliggende analyser udvikles i et tæt og løbende samspil med de relevante eksterne og interne aktører (og i særlig grad Gribskov Erhvervsråd), bla. med en workshop/konference med de relevante aktører i februar 2015.
2. Det særlige Gribskov DNA: Strategien bygges på det særlige (eksisterende og potentialer) i Gribskov Kommune, så de eksisterende virksomheder og arbejdspladser trives og bliver, og nye kommer til/opstår - samtidig med at erhvervslivet bidrager til en bæredygtig udvikling af kommunen. Det betyder bl.a. at strategien skal baseres på et videnbaseret analysearbejde som mere systematisk end hidtil belyser den lokale erhvervsstruktur og potentialer og trækker på læring fra andre kommuner.
3. Afprøvning i praksis: Sideløbende kan der - afhængig af muligheder og behov - udvikles og afprøves ideer i praksis i forbindelse med andre små eller store kommunale eller private projekter, så vi kan se om de 'holder' til en større opskallering.

Administrationen anbefaler, at analysearbejdet og facilitering af processen understøttes med hjælp fra ekstern rådgivning for at sikre en effektiv og god kvalitet af videngrundlag, indhold og proces for arbejdet.

Forslag til overordnet tidsplan:

Forslag til overordnede principper for arbejdet, tidsplan og budget viderebearbejdes frem mod udvalgets møde til september.

Lovgrundlag

Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, § 12, LBK nr. 1715 af 16/12/2010.

Økonomi
Økonomi omkring strategiudarbejdelsen, vil blive forelagt udvalget til septembermødet.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget:

1. at igangsætte udarbejdelse af ny erhvervsstrategi ihht. de foreslåede foreløbige overordnede principper og tidsplan. Nærmere hovedprincipper, procesplan og forslag til budget for arbejdet forlægges udvalget til septembermødet.
2. at godkende at administrationen indhenter tilbud fra eksterne rådgivere til udarbejdelse af de nødvendige analyser og facilitering af processen. Endelig stillingtagen til valg af evt. rådgiver, forlægges udvalget til septembermødet.

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt

Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen




77. Iværksætterprogram: igangsættelse
24.10G00 - 2014/14417

Sagsfremstilling
Erhvervs- og Turismeudvalget forelægges sagen med henblik på, at opstart et samlet fokuseret Iværksætterprogram i Gribskov Kommune.

Programmet tager afsæt i Planstrategi 2012 og udvalgets temadrøftelser i marts, hvor udvalget udpegede iværksætteri som et særligt fokusområde for byrådsperioden.

Baggrund
Etablering og udvikling af nye virksomheder spiller en central rolle i erhvervsudviklingen og for den generelle samfundsmæssige udvikling. Analyser viser, at selvstændige erhvervsdrivende og iværksættere samt innovative miljøer er vigtige for at skabe vækst og udvikling, og at det er hos nystartede virksomheder man finder de relativt største vækstpotentialer. Især nyere virksomheder bidrager med dynamik i erhvervslivet og er medvirkende til at skabe vækst via skabelse af nye jobs, nye produkter og serviceydelser og fornyelse af etablerede og kendte produktionsprocesser.

Dansk Byggeris årlige erhvervsklimaundersøgelse fra 2014 placerede Gribskov Kommune som nr. 5 blandt alle 98 kommuner ift udviklingen i antallet af virksomheder pr. 1000 indbyggere. Opgørelser fra Danmarks Statistik, viser at Gribskov Kommune er den kommune i Nordsjælland hvor der i første halvår 2014 er næst-flest nyetablerede virksomheder, svarende til 20% af nyetablerede virksomheder i Nordsjælland. Og i følge en analyse fra Erhvervsstyrelsen fra 2013, ligger Gribskov Kommune desuden i top 10 over kommuner med den højeste andel af iværksættere blandt personer der i de undersøgte 32 år har gennemført 9. klasses afgangseksamen. Særligt skolerdistrikterne i Græsted og Gilleleje ligger flot. (Kilde: Iværksætternes grundskoler 1980-2011. Erhvervsstyrelsen 2013)

Første led i en stærk værdikæde for vækstvirksomheder er en stærk iværksætterkultur. Her kan en kommune spille en væsentlig rolle som drivkraft for at styrke iværksætterkulturen. Og ovenstående viser, at det giver rigtig god mening for kommunen at fokusere særligt på at fremme og understøtte iværksætteri. Dels er her et stort potentiale netop i Gribskov Kommune, dels bidrager iværksætteri til at skaber grobund for vækst og udvikling.

Nedenstående figur giver et bud på, hvilke parametre der skal være til stede for, at skabe de bedst mulige betingelser for iværksættere.

Kilde: 2007."Fremtidens erhvervsservice og iværksætterpolitik – en guide til flere vækstvirksomheder". 2007. Erhvervs- og Byggestyrelsen og REG LAB.


Eksisterende indsatser i Gribskov Kommune
For en god begyndelse og for at øge chancerne for overlevelse er det vigtigt med en kvalificeret basisrådgivning til alle iværksættere. Målet er her at give iværksætterne en kvalificeret sparring om forretningsgrundlag, hvad det kræver at starte selv, og om en række grundlæggende regler og muligheder. I forhold til basisrådgivningen benytter Gribskov Kommune sig af Iværksætterhuset (et samarbejde mellem 9 nordsjællandske kommuner) til den generelle erhvervsservice og Væksthus Hovedstaden til den specialiserede erhvervsservice. Tilsammen udgør disse samarbejder den énstrengede erhvervsservice, der skal agere indgang til de mange offentlige tilbud til iværksættere / virksomheder.

Herudover, har det tidligere og eksisterende Erhvervs- og Turismeudvalg til nu haft fokus på at skabe udvikling blandt de lokale iværksættere, ved at etablere et erhvervshotel i kommunen som iværksætterne kunne leje sig ind i.

Med det nye iværksætterprogram lægges der op til, at der satses på en bredere vifte af indsatser overfor de lokale, og potentielle iværksættere som supplement til den énstrengede erhvervsservice.


Nyt iværksætterprogram med foreløbigt seks indsatsområder
Frem til der foreligger en ny erhvervsstrategi (se separat punkt på dagsordenen), anbefaler administrationen at der fokuseres på seks indsatsområder i iværksætterprogrammet som supplement. De seks indsatsområder sætter alle fokus på de parametre i ovenstående figur, som Gribskov Kommune selv har fuld indflydelse på, dvs. relativt uafhængigt af eksterne samarbejder og lignende.

Indsats 1: Månedlige iværksætternetværksmøder / business-to-business
Administrationen foreslår, at kommunen understøtte etablering af netværk, hvor iværksætterne kan møde 'ligesindede' med ensartede udfordringer og få adgang til et professionelt netværk af rådgivere, sparringspartnere, venturekapitalister mv. Dette kunne f.eks. være i form af morgenmøder "business brunch", hvor iværksætterne får præsenteret et kort oplæg af en ekstern og har mulighed for at netværke.

Administrationen anbefaler, at opgaven forankres i det evt. kommende erhvervscenter og starter op i forbindelse med åbning af dette.

Budget: 150.000 kr til ca. 7-10 møder (til forplejning, evt. honorar til oplægsholdere etc.)


Indsats 2: Etablering af lokalt mentornetværk for iværksættere
Administrationen foreslår, at der etableres en lokal mentorordning, hvor lokale erfarne erhvervsfolk rekrutteres til at fungere som mentorer for iværksættere. Erfaringer andre steder fra siger, at iværksættere har de største udfordringer i perioden efter basisrådgivningen har "sluppet dem", og til de er mere etablerede samt generelt i de periode i de første leveår, hvor økonomien stadigvæk er ustabil. Her viser erfaringerne, at hjælp fra en mentor er ét af de bedste redskaber for, at iværksætterene bliver stabiliserede og bæredygtige.
Ordningen tænkes som en frivillig ordning. Ordningen kan suppleres med en 1-2 dages uddannelsesdage i mentoring for mentorerne, ligesom der kan afholdes en årlig dag for mentorerne, hvor de kan netværke.

Administrationen anbefaler, at arbejdet omkring initiativet forankres i det evt. kommende erhvervscenter og starter op i forbindelse med åbning af dette.

Rammebudget: 100.000 kr, under forudsætning af at der foreligger en af udvalget godkendt handleplan med tilhørende budget.


Indsats 3: Styrket kommunal erhvervsservice for iværksættere
Kommunens servicering af virksomheder i forbindelse med myndighedsbehandling og andet samspil er en vigtig parameter for, i hvor erhvervsvenlig kommunen opleves og dermed også for hvor let det er at etablere sig. I løbet af sidste byrådsperiode er der foretaget en række tiltag til styrkelse af dette, bl.a. optimering af en række arbejdsgange, reorganisering (herunder etablering af Gribskov Erhvervsservice) og styrket tværgående samarbejde på tværs af politiske udvalg såvel som internt i organisationen. Eksempelvis tages der nu oftere en tidlig mundtlig kontakt til virksomheder når vi modtager ansøgninger og forespørgsler til nærmere uddybning og afklaring - og det tilstræbes at virksomheder får hurtigt svar på forespørgsler (indenfor 24-timer i Jobcenter og max 7 dage fra Det tekniske område). Virksomheder der ofte har kontakt med kommunen og/eller har komplekse-sager får tildelt en fast kontaktperson, ligesom der i stigende grad afholdes 'stjernemøder' med virksomheden med deltagelse af de relevante fagfolk hvor 'sagen' på ét møde kan belyses fra flere vinkler. Og helt konkret er sagsbehandlingstiden for byggesagsbehandling på erhvervssager på et år blevet halveret. Tiltag som alle får positive mundtlige tilbagemeldinger fra de berørte virksomheder, samtidig med at det betyder øget optimering af sagsbehandling og samarbejder.

Som led i iværksætterprogrammet anbefaler administrationen, at der under dette initiativ udarbejdes en pjece og plakat om kommunens erhvervsservice. Plakater opsættes i Borgerservice og på kommunens biblioteker. Pjece lægges i første omgang til afbenyttelse i Borgerservice og på kommunens biblioteker og samme information lægges tydeligt på kommunens erhvervsportal. Administrationen anbefaler desuden, at det evt. kommende erhvervscenter får til opgave at udsende pjecen direkte til nye virksomheder som led i en større 'velkomstpakke' til dem.
Desuden anbefales det, at administrationen afdækker muligheder for øget samarbejde med Iværksætterhuset og Jobcenteret med henblik på at styrke sparring til ledige potentielle iværksættere.

Udgifter til initiativet i 2014, vurderes at blive under 1.000 kr, som vil kunne dækkes af udvalgets normale driftsramme. Udgifter i 2015, vil blive nærmere belyst senere på året og forelagt udvalget til godkendelse.


Indsats 4: Etablering af Gribskov Iværksætterkapital
Adgang til kapital er blandt de største barrierer for iværksættere til at realisere deres drømme om opstart/kickstart til vækst. For at adressere dette, igangsatte Erhvervs- og Turismeudvalget den 10-06-2014 forundersøgelser til afdækning af muligheder for etablering af Gribskov Iværksætterkapital. Resultat af de foreløbige undersøgelser, vil blive forelagt udvalget på september-mødet.

Budget: 50.000 kr til forundersøgelser, som allerede er bevilliget af Erhvervs- og Turismeudvalget på mødet den 10-06-2014.


Indsats 5: Iværksætter 'hotelpladser'
Der har i 2012 og 2013 været arbejdet for, at der kunne skabes en form for erhvervshotel/iværksætterhotel. Såvel den gamle Tofteskolen i Helsinge som det tidligere Jobcenter i Gilleleje har været i spil i forhold til en sådan etablering. Tofteskolen er i mellemtiden blevet solgt til andet formål, men i forhold til det tidligere Jobcenter i Gilleleje er der blevet arbejdet på, at benytte et koncept "Vækstfabrik", der er udviklet af Væksthus Sjælland. Det har dog vist sig mere vanskeligt end først antaget, fordi det forudsætter en nærmere afklaring mellem Væksthus Hovedstaden og Væksthus Sjælland som det pt. er uklar hvornår vil kunne ske.
Derfor arbejdes der nu på, hvorvidt det vil være muligt at etablere 'hotelpladser' til iværksættere/iværksættermiljøer i forbindelse med andre projekter som f.eks. etablering af Gribskov Erhvervscenter i Helsinge (se separate punkt på udvalgets på dagsorden om Etablering af Erhvervscenter) og Transition World Center i Gilleleje.

Budget: 300.000 kr til forprojekt, som allerede er bevilliget af det tidligere Erhvervs- og Turismeudvalg i 2013 og overført øremærket til formålet til ETUs budget for 2014. Der er endnu ikke taget hul på disponering af det bevilligede beløb.


Indsats 6: Iværksætter'spor' i Erhvervsstrategi
Ud over ovenstående, anbefaler administrationen at der som led i udvalgets kommende Erhvervsstrategi-arbejde indgår et særligt 'spor' med fokus på yderligere styrkelse af iværksætteri i kommunen. Se også separat punkt på udvalgets dagsorden.


Lovgrundlag

Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, § 12, LBK nr. 1715 af 16/12/2010.

Økonomi
Det samlede beløbet på 250.000 kr til programmet for 2014 og 2015 kan finansieres inden for ETUs pulje til Erhvervsudvikling i 2014.
Inden mødets start er der forbrugt/disponeret 450.000 kr af den samlede årlige pulje på 2 mio. kr. i 2014. Det disponible restbeløb er dermed på 1.550.000 kr for 2014.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget:

1. at godkende det foreslåede iværksætter program.
2. at bevillige 150.000 kr til 7-10 netværksmøder i 2014-15. Beløbet finansieres via Erhvervs- og Turismeudvalgets pulje til Erhvervsudvikling for 2014.
3. at bevillige 100.000 kr til etablering af mentornetværk i 2014-15. Beløbet finansieres via Erhvervs- og Turismeudvalgets pulje til Erhvervsudvikling for 2014, og frigives når der foreligger en af udvalget godkendt handleplan med tilhørende budget.

Beslutning
1. - 3. Tiltrådt

Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen




78. Medlemskab af REG LAB
24.10A52 - 2014/22387

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på, at tage stilling til om Gribskov Kommune skal tegne medlemsskab af organisationen REG LAB.

Baggrund
Gribskov Kommune har de seneste 5-6 år arbejde stadigt mere målrettet og strategisk med den kommunale erhvervspolitik og erhvervsudvikling. Dette har resulteret i initiativer og indsatser, der primært har været rettet mod den interne administrative organisering på erhvervsområdet, styrkelse af det énstrengede erhvervsfremmesystem, fysisk planlægning, samt på en samlet organisering af de lokale erhvervsforeninger.

Blandt de næste naturlige skridt, er en mere fokuseret videnopbygning, videndeling og netværksdannelse med andre centrale aktører, der også fremadrettet kan styrke de lokale erhvervsindsatser i en mere systematisk og strategisk retning. Til det formål anbefaler administrationen, at Gribskov Kommune tegner medlemskab af REG LAB, der på nuværende tidspunkt er den eneste organisation af denne type, som ikke er tilknyttet en enkelt brancheorganisation.

REG LAB
REG LAB er en non-profit organisation stiftet af en række medlemsorganisationer og finansieret gennem medlemsbidrag. REG LAB er en neutral platform, uafhængig af politiske og økonomiske interesser. Foreningens aktiviteter udvikles i dialog med medlemmerne for at sikre bedst mulig gennemslagskraft af foreningens virke.

Medlemskredsen omfatter statslige myndigheder, regioner, kommuner, kommunesamarbejder, uddannelsesinstitutioner, forskningscentre, erhvervsråd, klyngeorganisationer, brancheforeninger og interesseorganisationer samt private virksomheder (for uddybning se bilag 1). Disse organisationer har engageret sig i erhvervsudviklingen på mange forskellige niveauer med et ønske om at udvikle konkurrencedygtige initiativer og rammebetingelser i en tid, hvor de regionale vækstbetingelser spiller en større og større rolle for den lokale vækst. Danmark skal leve af, at kommuner, regioner, videninstitutioner, virksomheder og erhvervsrådgivere i fællesskab formår at skabe unikke videnmiljøer og kompetencer. Det vil sige viden, der er robust over for den globale konkurrence.

Denne robusthed kan blandt andet ske ved, at uddannelsesinstitutionerne udvikler sig til være videnspartnere for erhvervslivet. Universiteterne skal sammen med erhvervsliv og "brobyggere" udvikle nye kanaler til videndeling og samarbejde. De Regionale Vækstfora skal forme ambitiøse regionale vækststrategier baseret på fakta om regionen og på viden om mulige erhvervspolitiske løsninger. Kommunerne skal udvikle særlige serviceydelser for innovative iværksættere og understøtte et dynamisk, engagerende og attraktivt erhvervsklima.

Medlemsfordele i REG LAB
Som medlem af REG LAB kan Gribskov Kommune frit benytte sig af en række af tilbud, der kan inspirere til at arbejde mere systematisk med strategier, konkrete tiltag og initiativer indenfor erhvervsudvikling.

Fokusanalyser af centrale temaer, hvor god praksis i ind- og udland afdækkes og omsættes til guidelines, illustrative case-studier og konkrete initiativer, som medlemmerne kan bruge som inspiration i deres arbejde. Der gennemføres 2-4 analyser årligt og har som mål at afdække temaer, som har betydning for vækst og innovation i danske regioner og kommuner. Temaerne fastlægges i tæt dialog med medlemmerne. De seneste analyser omfatter eksempelvis "Vækstens anatomi" som beskriver, hvordan provinsbyer kan spille en afgørende rolle for erhvervsmæssig vækst med fokus på, hvilke drivkræfter der er særligt vigtige for denne bytype. Analysen søger at fastlægge de forskellige rammevilkårs faktiske og historiske betydning for væksten i byerne, samt hvilke af disse der faktisk kan påvirkes. Sidst men ikke mindst, hvordan denne viden kan omsættes til handling.

Seminarer og workshops hvor medlemskredsen går i dybden med REG LABs analyser. Endvidere præsenteres regionale succeshistorier i ind- og udland med henblik på, at omsætte disse til operativ erhvervsudvikling hos de enkelte medlemmer. Et eksempel er "Landdistrikter og yderområder - erhvervsudvikling mod alle odds". Hvilke initiativer virker, og hvilke virker ikke , når der skal skabes erhvervsudvikling i landdistrikter og yderområder. Hvad er god praksis - hvilke aktiviteter giver faktisk resultater - og hvilke aktiviteter er spild af ressourcer?

Konferencer: Hidtidige konferencer er gået i dybden med temaer som "Universiteter som regionale vækstmotorer", "Regionale innovationsstrategier", "Lokale og regionale strategier for vækstiværksættere" og "Fremtidens lokale og regionale erhvervsudvikling".

Hjemmeside og nyhedsbrev: Medlemmerne holdes orienteret om REG LABs aktiviteter og analyser og udbyder et elektronisk bibliotek med de nyeste publikationer inden for en lang række af erhvervsrelaterede områder.

Networking: Der skabes kontakter mellem medlemmerne som via REG LAB kan udveksle erfaringer og fælles udfordringer i deres arbejde med erhvervsudvikling. Og der skabes kontakter til udenlandske best-practice regioner.

Sparring: Medlemmerne kan trække på REG LABs sekretariat som sparringspartnere på erhvervspolitiske problemstillinger og -initiativer, og som oplægsholdere og lignende til arrangementer, der relaterer sig til indsatser i REG LAB.

REG LAB har i dag 107 medlemsorganisationer, heraf et stigende antal kommuner (pt. 38). Ekstern evaluering af REG LAB tilsiger, at medlemmerne er endog meget tilfredse med deres medlemskab, i særdeleshed kommunerne er som er særligt glade fordi de gennem REG LAB får:

• Viden og inspiration om hvad der virker og ikke virker i lokal/regional erhvervsfremme.
• Netværk til andre erhvervsfremmeaktører på tværs af kommuner, regioner, uddannelsesinstitutioner, klyngeorganisationer etc. etc. Blandt andet gennem deltagelse i REG LABs medlemsarrangementer.
• Kontakt med REG LAB. Fx. konkrete forespørgsler om relevante eksempler, mål for studieture og præsentation ved byråds-seminar/erhvervskonference (se bilag nr. 2 for en uddybning).

Administrationen anbefaler at kommunen bliver medlem af REG LAB, fordi den øgede adgang til viden, inspiration og netværk via REG LAB vurderes at kunne bidrage væsentligt til det videre strategiske arbejde med at styrke kommunens erhvervsudvikling og markedsføring her af, eksempelvis i forbindelse med udarbejdelse af en kommende erhvervsstrategi (se separat punkt på udvalgets dagsorden om igangsættelse af Erhvervsstrategi 2015).

Lovgrundlag
Lov om Erhvervsfremme kapitel 6 §§ 12 og 13, LBK nr 1715 af 16/12/2010.

Økonomi
Medlemskabet følger kalenderåret og koster 15.000 kr. det første år og efterfølgende 30.000 kr. pr. år. Beløbene kan finansieres inden for ETUs driftsramme.

Inden mødets start er der på ETU drift et disponibelt restbeløb i 2014 priser (i 1.000 kr.) på hhv:

	2014	2015	2016	2017	2018
Disponibelt restbeløb ETU drift	341	1.038	1.038	1.038	1.038

Bilag
Bilag 1: Medlemsfortegnelse_REG LAB. Dok.nr. 2014/22387 002
Bilag 2: REGLAB_medlemstilfredshed2013. Dok.nr. 2014/22387 001

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget:

1. at Gribskov Kommune tegner medlemsskab af REG LAB. Beløbet finansieres inden for udvalgets driftsramme.

Beslutning

1. Tiltrådt

Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen




79. Visit Nordsjælland - fastholdelse af udviklingsbidrag
01.00G00 - 2014/01984

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Erhvervs- og Turismeudvalget og Økonomiudvalget med henblik på stillingtagen i Byrådet om, at kommunens bidrag til Visit Nordsjælland fra 2015 og frem, ønskes hævet med 550.000 kr. Og i så fald, anvise finansiering til dette.

Baggrund
Visit Nordsjælland søger EU om midler til udvikling af et nyt EU-projekt. De kommende rammeprogrammer fra EU 2014-2020 er imidlertid forsinkede og forventes først udmeldt i løbet af efteråret 2014. Visit Nordsjælland befinder sig dermed stadig i en overgangsperiode mellem de nuværende og kommende EU-projekter.

Visit Nordsjælland har derfor fremsendt ansøgning om at konvertere et hidtidigt udviklingsbidrag tildelt siden 2011, jvf. beslutning på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 27.09.2010 og Byrådets møde den 17.06.2013, til et fast bidrag i 2015 og frem.
Se Bilag 1.

Visit Nordsjælland ønsker med midler fra EUs strukturfonde at fastholde og bygge videre på den vækst der er skabt i det Nordsjællandske turisterhverv. Turismen i Nordsjælland vækster trods tilbagegang i resten af Danmark. Gennem etablering af Visit Nordsjælland har turismeområdet udviklet sig fra at være 5 individuelle kommuner, med hver sin turistinformation, til at blive den mest vækstende destination i Danmark.

I 2013 var Nordsjælland den destination med den største vækst i overnatninger på 6 %. Alene i 2014 første kvartal er der sket en betydelig vækst på 12 % i Visit Nordsjællands mødekoncept "Unikke Mødesteder". Se Bilag 2.

Visit Nordsjællands handlingsplan 2014-2018
På et møde i Byrådet den 17.06.2013 blev Visit Nordsjællands handlingsplan 2014-2018 behandlet. Handlingsplanen skitserer Visit Nordsjællands fokus- og indsatsområder for de kommende 5 år og beskriver to store udfordringer: Projektpause mellem de nuværende og kommende EU-projekter samt at Visit Nordsjælland er gået fra at være en turistinformationsvirksomhed til at være en netværks- og udviklingsorganisation for turisme i Nordsjælland. Bilag 3.

Byrådet vedtog på sit møde den 17.06.2013 at Gribskov Kommune medfinansierede Visit Nordsjællands udviklingsenhed med henblik på udvikling af et nyt EU-udviklingsprojekt i den kommende strukturfondsperiode med 550.000 kr. årligt i 2014.

Forudsætningen for gennemførelsen af Visit Nordsjællands handlingsplan 2014-2018 er, at de fem ejerkommuner i 2015 og fremover fastholder det nuværende årlige tilskud til destinationens udviklingsaktiviteter på i alt 2.6 mio. kr. For Gribskov Kommune udgør det et fast årligt bidrag på 550.000 kr. i 2015 og fremefter.

Gribskov Kommunes medfinansiering af Visit Nordsjælland er i 2014 på 1.437.673 kr (fast årligt driftstilskud) samt udviklingsbidrag for 2014 på 550.000 kr.

Administrationen vurderer, at det er vigtigt at fastholde Visit Nordsjællands vækstudvikling og aktivitetsniveau og anbefaler derfor at udviklingsbidraget fastholdes fremover som ansøgt.

Lovgrundlag
Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, §§ 13 og 13a, LBK nr 1715 af 16/12/2010.

Økonomi
Gribskov Kommunes medfinansiering af Visit Nordsjælland er i 2014 på 1.437.673 kr (fast årligt driftstilskud) samt enkeltstående udviklingsbidrag for 2014 på 550.000 kr. Visit Nordsjælland anmoder om at det faste tilskud fra 2015 og frem hæves med 550.000 kr.

Beløbet kan finansieres inden for ETUs driftsramme.

Inden mødets start er der på ETU drift et disponibelt restbeløb i 2014 priser (i 1.000 kr.) på hhv:

	2015	2016	2017	2018
Disponibelt restbeløb ETU drift	1.038	1.038	1.038	1.038

Bilag
Bilag 1. Anmodning om fastholdelse af budget.Dok.nr. 2014/01984 036
Bilag 2. Evaluering Teknologisk Institut. Dok.nr. 2014/01984 037
Bilag 3. Handlingsplan for Visit Nordsjælland 2014-2018 til de 5 borgmestre og kommunaldiretører. Dok.nr. 2014/01984 038

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, at anbefale Økonomiudvalget, at indstille til Byrådet:

1. at godkende at det faste bidrag til Visit Nordsjælland fra 2015 og frem, hæves med et årligt udviklingsbidrag på 550.000 kr. Beløbet finansieres via ETUs driftsramme.

Beslutning

1. Tiltrådt underforudsætning af, at de resterende kommuner ligeledes tiltræder den tilsvarende indstilling

Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen, Lone Møller





Efterretningssager

80. Nationalpark i et vækstperspektiv.
01.00G00 - 2012/59101

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Vækstudvalget med henblik på at belyse vækstperspektiverne i en eventuel Nationalpark Kongernes Nordsjælland og træffe beslutning om at igangsætte en analyse af den lokaløkonomiske betydningen for Gribskov Kommune ved etablering af Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Sagen forelægges på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 18.08.2014 til orientering.

Baggrund
Forligskredsen bag nationalparkloven besluttede på deres møde den 11. december 2012 en fornyet proces for Kongernes Nordsjælland. I forbindelse med varetagelse af processen er der nedsat en styregruppe bestående af de 5 borgmestre, Nordsjællands Landboforening, Sjællandske Familielandbrug og Kongernes Nordsjællands Natur- og Lodsejerforening.

På et møde den 27. maj 2014 besluttede styregruppen for Nationalpark Kongernes Nordsjælland at forlænge arbejdet med nationalparken indtil 1. december 2014. Blandt andet med en forventning om, at turisme-erhvervenes betydning vil blive bedre belyst, således, at der for erhvervene kan skabes en mere bæredygtig og strategisk tilgang til en kommende nationalparks potentialer. Bilag 1.

Nationalparkens frivilligheds-princip
I overensstemmelse med Miljøministerens ønske om, at der i processen skal ske en afbalanceret og tæt inddragelse af relevante interessenter arbejder styregruppen med et frivilligheds-princip.

Nationalpark Kongernes Nordsjælland bygger på frivillighed. Nationalparken kan ikke tvinge en lodsejer til noget, da alle aftaler og projekter skal indgås på frivillig basis. Nationalparken er ikke en myndighed, den har ingen tvangsbeføjelser og kan ikke agere i modstrid med nogen øvrig lovgivning. Landbruget i en nationalpark kan fortsætte i samme størrelsesorden som nu og har fortsat ret til strukturtilpasning og produktionsudvikling indenfor lovgivningens rammer.
Lodsejere i en nationalpark vil kunne søge tilskud til eksperimenterende driftsformer.

En nationalpark er et internationalt kvalitetsstempel der tildeles områder med natur- og landskabsværdier af national eller international betydning. En nationalpark kan ses som et formaliseret og frivilligt interessefællesskab blandt forskellige aktører i nationalparken.

Vækst-potentiale for Gribskov Kommune
Nationalpark Kongernes Nordsjælland bygger på natur, landskab, kulturhistorie og friluftsliv som hjørnestene. I rapporten "Friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk", der blev offentliggjort i sidste måned fremgår det at danskerne har et samlet forbrug på ca. 29 milliarder kroner årligt knyttet til friluftsaktiviteter og i gennemsnit forbruger danske husstande ca. 11.100 kr. om året på friluftsliv i Danmark. Rapporten præsenterer også indikationer på, at danskerne er parate til at øge deres forbrug på området.

Nationalpark Mols Bjerge på Djursland er sammenlignelig med en mulig Nationalpark Kongernes Nordsjælland idet ca. 80 % af Nationalpark Mols Bjerge består af privatejede arealer.

Siden etableringen i 2009 har Nationalpark Mols Bjerge fået tilført i omegnen af 100 millioner kroner til udvikling, anlæg og drift. Eksempelvis herunder 9 millioner fra Naturstyrelsen til nationalparkens formidlingscentre. Derudover er der med Finansloven via Miljøministeriet tildelt 7,5 million kroner til nationalparken til drift og projektudvikling. Bestyrelsen i Nationalpark Mols Bjerge arbejder pt. på at få udbudt en arkitektkonkurrence på et nyt velkomstcenter til et budget på godt 25. millioner, der primært finansieres af eksterne fonde.

Detailhandlen i Nationalpark Mols Bjerges ressortområde anvender nationalparkens logo i markedsføringen. Samlet set vurderer detailhandlen, at de siden etableringen har oplevet en vækst i kundegrundlaget på godt 12 %. Derudover har en række organisationer indhentet betydelige beløb hos eksterne fonde med nationalparken som løftestang.

Lokaløkonomisk analyse
En analyse af den lokaløkonomiske betydning for Gribskov Kommune ved en mulig etablering af Nationalpark Kongernes Nordsjælland med Esrum Kloster som hovedportal vil kunne give et objektivt billede på fordele og ulemper ved en nationalpark set i et vækstperspektiv . Analysen vil kunne klarlægge pengestrømme ind i kommunen evt. opgjort i arbejdspladser, kvalitativ vurdering af branding-effekt, hvor stor en andel af en given turisme-omsætning der "bliver" i lokalområdet samt øvrige positive og/eller negative effekter.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at en etablering af Nationalpark Kongernes Nordsjælland med Esrum Kloster og Møllegård som hovedportal, vil kunne tilføre Gribskov Kommune betydelige midler til udvikling og styrkelse af kommunes lokalsamfund, erhverv- og detailhandel, turisme samt natur- og kulturoplevelser.

Administrationen vurderer, at en analyse af Nationalpark Kongernes Nordsjællands lokaløkonomisk betydning for Gribskov Kommune jvf. borgmestrenes brev til Miljøministeren (bilag 1) vil kunne afdække og synliggøre et objektivt vidensgrundlag for den videre proces.

Vækstudvalgets beslutning fremlægges mundtlig på Erhvervs- og Turismeudvalget, der afholdes samme dag.


Lovgrundlag
Lov om Nationalparker, lov nr. 533 af 6. juni 2007.
Lov om Erhvervsfremme kapitel 6 § 13, LBK nr 1715 af 16/12/2010.

Økonomi
En undersøgelse af den lokaløkonomiske betydning for Gribskov Kommune ved etablering af Nationalpark Kongernes Nordsjælland forventes at koste 50.000 kr. Administrationen indstiller, at udgiften finansieres af Vækstudvalgets driftbudget.


Bilag
Bilag 1: Brev miljøminister 19.06.2014. Dokument nr. 2012/59101 027

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning
   
   Beslutning

1. Taget til efterretning

Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen, Jan Ferdinandsen, Lone Møller






Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
05:45 PM