Erhvervs- og Turismeudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
20 2. Budgetopfølgning 2014 - Erhvervs- og turismeudvalget
21 Udvikling af erhvervsområder
22 Helsinge gågadeområde
23 Status for Iværksætterhuset 2013 samt kontraktforlængelse til 2015
25 Erhvervsforhold - Gribskov Erhvervsråd 2014: Resultataftale for 2014 med tilhørende budget
26 Forslag om etablering af erhvervskontor og ansættelse af erhvervsdirektør - igangsættelse af forundersøgelser


Efterretningssager
24 Erhvervsforhold - Gribskov Erhvervsråd 2014: udpegning af ny repræsentant for detailhandlen i erhvervsrådet

Medlemmer:

Michael Bruun

Jørgen Emil Simonsen

Brian Lyck Jørgensen

Lone Birgit Halskov Møller

Morten Ulrik Jørgensen

Anders Gerner Frost

Jan Ferdinandsen

Jannich Petersen

Knud Antonsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:



Åbne

20. 2. Budgetopfølgning 2014 - Erhvervs- og turismeudvalget
00.32Ø00 - 2014/09291

Sagsfremstilling
2. budgetopfølgning:

I dette dagsordenspunkt forelægges 2. Budgetopfølgning 2014 for Erhvervs- og turismeudvalget, som efterfølgende indgår i den samlede opfølgning for hele Gribskov Kommune til Økonomiudvalget og Byrådet.

Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for budgetopfølgningerne.

Formålet med budgetopfølgningerne er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, udviklingen og det forventede resultat på de enkelte resultatansvarlige enheder/områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningerne formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne politiske, økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

I 2014 udarbejdes 4 årlige budgetopfølgninger efter følgende plan:

1. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i maj
3. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i november

Der vil som hovedregel primært blive ansøgt om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger vil der ske en beskrivelse af de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Men der kan være undtagelser - f.eks. hvis der kommer helt nye opgaver til eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.

Denne budgetopfølgning sammenfatter således de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og eventuelle råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2014.

Fokus i denne 2. budgetopfølgning er:

• Vurdering af økonomien på baggrund af årets første måneder.
• Fortsat fokus på de forhold der kom op i BO1, på "nye" forhold der er dukket op i forbindelse med regnskabet samt på evt. andre ændringer i forudsætninger eller andet.

Opfølgning på budgetaftale 2014-2017

Budgetopfølgningen indeholder en opfølgning på de aftaleelementer, der blev vedtaget med budgetaftalen 2014-2017. Det sker i selve sagsfremstillingen en kort beskrivelse af aftaleelementerne på dette område, af hvordan der arbejdes med elementerne og af hvor langt man er kommet ift. implementering af aftalerne. Beskrivelserne bliver yderligere uddybet i det vedlagte bilag 1.

Såfremt det enkelte udvalg ønsker øvrige relevante vurderinger end dem, der fremgår af selve sagsfremstillingen, vil disse fremgå af et evt. bilag 2.


Generel bemærkning til overførsler og vedtaget budget

I budgetopfølgningens korrigerede budget er kun medtaget de overførsler, der er overført til konkrete og planlagte aktiviteter i 2014.

Derudover vil der være en række overførsler til vores virksomheder (skoler, daginstitutioner, sociale institutioner mv.), hvor der er automatisk overførselsadgang, her vil overførslerne typisk gå igen år efter år. Disse overførsler giver et ”sløret” billede af rammen, fordi de overførte beløb mellem årene er forholdsvis konstante, og de er derfor ikke medtaget i budgetopfølgningens korrigerede budget.

Det vedtagne budget indeholder de ændringer der er resultatet af ændringen af styrelsesvedtægten, ændringerne som følge af samling af ejendomsudgifterne under ØU samt ændrede rammer på Arbejdsmarkedsområdet.


Erhverv- og turismeudvalgets opfølgning

1. Samlet konklusion:
På Erhvervs- og turismeudvalgets område er forventningen til regnskab 2014, at det svarer til det korrigerede budget, hvilket betyder en forventning om budgetoverholdelse.

Til opgørelsen af forventet regnskab 2014 på Erhvervs- og turismeudvalgets område er det væsentligt at knytte følgende overordnede forudsætninger og opmærksomhedspunkter:

• En forudsætning ved vurderingen af det forventede regnskab 2014 er, at den afsatte pulje til Erhvervsudvikling på 2,0 mio. kr. bliver udmøntet og anvendt i året.

2. Budgetopfølgningens grundlag:
I det følgende delafsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået nærmere for hvert af udgiftsområderne på Erhvervs- og turismeudvalget.

2.1 Erhverv og turisme
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgning på Erhverv og turisme:



Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede forbrug ved 2. budgetopfølgning at svare til det korrigerede budget og sidste budgetopfølgning.


Opfølgning på elementer fra budgetaftalen 2014-2017

I budgetaftalen for 2014-2017 blev der afsat en pulje til Erhvervsudvikling på 2,0 mio. kr., som nu hører under Erhvervs- og turismeudvalget. Puljen forventes udmøntet og anvendt i 2014. For nærmere beskrivelse henvises til bilag 1.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 971 af 25/07/2013, § 40

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg godkender omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen foretager ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Bilag
ETU: Bilag 1 Budgetopfølgning på budgetaftalens elementer, Dok.nr. 2014/09291 010


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende budgetopfølgning 2 for Erhvervs- og Turismeudvalgets område.
   
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

21. Udvikling af erhvervsområder
24.00P00 - 2014/14539

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på at give en orientering til udvalget om status på den fysiske udvikling af udvalgte erhvervsområder, herunder at orientere om muligheder for det videre arbejde.

Byggemuligheder og erhvervsjord
I henhold til kommuneplanen skal den primære erhvervsudvikling ske i de tre kommunecentre Helsinge, Gilleleje og Græsted, og i kommuneplanen er der derfor også udpeget arealer til udvikling i de tre byer. I lokalcentrene Vejby, Ramløse, Smidstrup m.fl er der mindre eksisterende erhvervsområder, der fastholdes.

De tre kommunecentre har forskellige profiler i forhold til den planlagte udvikling.

• Helsinge udpeget som hovedby for erhverv, og det er her der er den største rummelighed for fremtidig udvikling, og det er her, der er plads til de større og tungere virksomheder.
• Gilleleje har meget erhverv knyttet til havnen og ellers i det østlige erhvervsområde Stæremosen. Stæremosen er stort set udbygget, men der er en mindre arealreservation (ca. 4 Ha) til udvidelse af Stæremosen, der kan komme i spil, når behovet opstår.
• Græsteds primære erhvervsområde er Mestervangen, der er præget af, at der er en del boliger i området. Øst for Mestervangen ligger udvidelsesmuligheden Lopholm, der er udpeget til blandet bolig og erhvervsformål. Arealet er kommunalt ejet og lokalplan er under udarbejdelse.

Byggemuligheder og erhvervsjord i Helsinge
I 2011 blev et arbejde med en strategi for erhvervsudviklingen i Helsinge afsluttet. Udviklingstankerne blev samlet i dokumentet 'Erhvervsplan Helsinge'. Planen undersøgte nuværende forhold og udviklingsmuligheder for områderne 'Rundinsvej', 'Tofteområdet', 'Ammendrup', samt Tofteskolen, der siden hen er blevet planlagt til boligformål. Erhvervsplan Helsinge er vedlagt som bilag 'ETU 12.05.14 - Erhvervsplan Helsinge (dok. nr. 2014/14539 001)'.

Rundinsvej
Planen udpeger i korte træk Rundinsvej, som et velfungerende område der er bynært og med en blanding af produktion og handel med pladskrævende varegrupper. Området har stor synlighed på grund af den gennemkørende trafik. Der er i mindre grad ubebyggede arealer ved Rundinsvej, men løbende foregår der en udskiftning af virksomhederne både ved nybyggeri og ved nyindretning af eksisterende bygninger. En række af kommunens større virksomheder er placeret her. Erhvervsplanen foreslår, at fremtidige tiltag ved Rundinsvej har fokus på, hvordan området præsenterer sig. Således kunne fremtidige tiltag eksempelvis omhandle beplantning eller andre former for forskønnelse af området. En del af området er omdannet til boligformål.

Evt. forskønnelsestiltag bør koordineres med det projekt, som Erhverv Gribskov har vedr. forskønnelse af erhvervsområder.

Tofteområdet
Erhvervsplan Helsinge udpeger Tofteområdet som et centralt udviklingsområde på grund af de store ubebyggede arealer, hvoraf en del er kommunalt ejede. Størstedelen af området er lokalplanlagt, og der kan derfor umiddelbart opføres byggeri. Det er imidlertid konkluderet, at planlægningen af området er præget af en tankegang, der handler om, at erhvervsområder skal gemmes væk bag beplantning, og et forløb med en udviklingsplan for området gjorde klart, at de eksisterende virksomheder i området i høj grad efterspørger synlighed. Dette gælder særligt for de butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper. Udviklingsplanen er vedlagt som bilag 'ETU 12.05.14 - Udviklingsplan Erhvervsområde Tofte (dok. nr. 2014/14539 002)'. Planen er ikke et juridisk dokument, men kan danne baggrund for dialog i forbindelse med byggeprojekter, der forudsætter ny lokalplanlægning. Således er udviklingsplanen indgået i forberedelserne til lokalplanlægningen for et lokalcenter med dagligvarebutik ved Center Midt Nord. Lokalplanen er endeligt vedtaget men påklaget til Natur og Miljøklagenævnet.

Udviklingsplanen beskriver fremtidsscenarier for synlighed, regnvandshåndtering, trafikløsninger mv. Planen rummer desuden et forslag til, hvordan de ubebyggede arealer kan indrettes og anvendes. Dette forslag kan i nogen grad realiseres uden ny lokalplanlægning, mens det i andre tilfælde forudsætter vedtagelse af nye lokalplaner, samlet set estimerer planen mulighed for udlæg af byggefelter på næsten 8 Ha (heraf er de ca. 3 Ha kommunalt ejet), hvortil kommer nogle ubebyggede arealer i landzone, der ikke er omfattet af lokalplan.

Gribskov Ungdomsskole har fået en midlertidig tilladelse til at etablere en mountainbike bane på en del af det ubebyggede areal. Aftalen kan opsiges, hvis der opstår behov for at udnytte arealet til erhvervsformål. Den midlertidige anvendelse ses som et positivt bidrag, der kan være med til at synliggøre området samt sikre, at arealet ikke gror til.

Der er ikke igangsat konkret arbejde med byggemodning eller udstykning af kommunalt ejede arealer, men med udgangspunkt i gældende lokalplaner eller nye formuleret på baggrund af udviklingsplanen vil dette kunne igangsættes. Det politiske spørgsmål her er således, om planlægning, udstykning og byggemodning skal igangsættes med henblik på at kunne levere salgsklare grunde eller om planlægning med videre skal tage udgangspunkt i konkrete og kendte behov. Fordelen ved at igangsætte en udstykning/byggemodning vil være, at der vil være mulighed for hurtig indflytning for virksomhederne, mens ulempen vil være, at virksomhedernes konkrete behov ikke er kendt. Der kan vælges en mellemløsning, hvor en mindre del af området byggemodnes med henblik på salg. Ejerne af de øvrige ubebyggede arealer har i forskelligt omfang deltaget i arbejdet med udviklingsplanen.

I forbindelse med dialogen om udviklingen af Tofteområdet er der fremkommet flere forslag til det videre arbejde, herunder

• forskønnelse af området ved at gøre Skærød Sø mere synlig og lettere tilgængelig,
• etablering af sti langs Skovgårdsvej fra Vestergade og til det sted, hvor stien i dag ophører (ca. 100 meter og anslåede udgifter 300.000 kr)
• forbedring af trafikafvikling mellem Kildevej og Skovgårdsvej (trafikal-screening er gennemført og kan danne grundlag for udarbejdelse af beslutningsgrundlag om forbedret afvikling
• øget synlighed fra Kildevejen (forudsætter at grundejerne i området regulerer beplantningen og opnår dispensation fra lokalplan til dette.

Udover ovennævnte tiltag kan kommunen fremme udviklingen af egne arealer ved at gennemføre forundersøgelser, der med fordel kan igangsættes forud for byggemodning; herunder arkæologisk forundersøgelse samt jordbundsanalyser.

Ammendrup
Erhvervsområdet Ammendrup er udpeget i kommuneplanen, men ikke i øvrigt planlagt. Der er tale om en reserve til erhvervsudvikling målrettet tungere virksomheder, der kan have gavn af nærheden til de tekniske anlæg (Helsinge Fjernvarme og Helsinge Rensningsanlæg) og den gode forbindelse til det overordnede vejnet i form af Kildevej. Arealet er ca. 10 Ha og beliggende syd for Skovgårdsvej. Indpasning i landskabet vil blive et hovedtema, når arealet skal planlægges.




Byggemuligheder og erhvervsjord i Gilleleje
Gilleleje har to store erhvervsområder. Det ene er havnen og det andet er Stæremosen. Begge er lokalplanlagt i detaljer og stort set fuldt udnyttet. Kommunen har i Stæremosen 4 parceller til salg, heraf er 3 udlagt til tung industri og 1 til mellemtung industri. Der er desuden i Stæremosen udviklingsmuligheder ved omdannelse af allerede bebyggede ejendomme. Stæremosens placering ved Bonderupvejen gør det meget synligt for forbipasserende trafik, hvilket vægtes højt af mange virksomheder, herunder særligt butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper. Der er løbende også ønske om, at udnytte arealer i Stæremosen til mere bymæssig anvendelse herunder detailhandel, hvilket ikke er muligt inden for planlovens rammer. Der er i kommuneplanen udpeget et areal på omkring 4 Ha til udvidelse af Stæremosen. Der er ingen konkrete planer for dette areal.



Byggemuligheder og erhvervsjord i Græsted
Erhverv i Græsted er primært placeret i Mestervangen, der stort set er udbygget. Der er få ledige arealer tilbage, og kommunen oplever generelt et ønske om muligheden for blandet bolig og erhverv. Kommunen har 3 parceller til salg i Mestervangen alle 3 er beliggende i et delområde, der er forbeholdt let industri uden mulighed for bolig. Der er således ikke flere ledige grunde til blandet bolig og erhverv.

På den baggrund har kommunen erhvervet et areal øst for Mestervangen; Lopholm. Der er udarbejdet en udviklingsplan for Lopholm, og der er igangsat lokalplanlægning for et areal på omkring 2,6 Ha til blandet bolig og erhverv. Området vil få vejadgang fra Esbønderupvej og vil afhængig af grundstørrelsen kunne rumme 6 - 9 virksomheder. Administrationen forventer at kunne forelægge et lokalplanforslag for Plan og Miljøudvalget inden sommerferien 2014. Udviklingsplanen fastlægger, at området bør anvendes til lettere erhverv fx håndværksvirksomheder, således at der ikke opstår miljøkonflikter imellem bolig og erhverv. Udviklingsplanen er vedlagt som bilag 'ETU 12.05.14 - Udviklingsplan Lopholm (dok. nr. 2014/14539 003)'

Sideløbende med udarbejdelsen af lokalplanforslag forbereder administrationen en byggemodning af området.



Byggemuligheder og erhvervsjord i øvrigt
Som omtalt rummer kommunens lokalcentre desuden en række mindre erhvervsområder, der i nogen grad også rummer boliger. Uden for lokalcentrene er der desuden erhvervsområder i det åbne land. Disse er typisk opstået ved, at mindre virksomheder har vokset sig større og planlægningen har fulgt efter. Dette står i modsætning til erhvervsområderne i kommunecentrene, hvor planlægningen baner vejen for, at der kan etableres virksomheder. Nogle af virksomheder i det åbne land har en naturlig/historisk placering i det åbne land grundet lokale forhold, det kan fx være placering af et teglværk ved lergrav eller lignende. Ved Ejlstrup ligger et erhvervsområde, der i dag rummer stål-virksomheden Lemvigh-Müller. Virksomheden er i proces med at flytte sine aktiviteter til Køge, hvorfor det må forventes, at kommunen i den kommende periode vil modtage henvendelser om fremtidige anvendelsesmuligheder. Administrationen er i dialog med Lemvigh-Müller. Arealet i Ejlstrup er ca. 2 Ha, placeret i landzone og beliggende ca. 600 meter nord for Duemose Trinbræt.

Kommunens mindre erhvervsområder i lokalcentrene og i det åbne land er mere eller mindre udbyggede og udviklingsmulighederne består i omdannelse og udvidelse af eksisterende virksomheder.




Som bilag til dette dagsordenspunkt er der vedlagt en oversigt over bygge/udviklingsmuligheder i erhvervsområderne. Bilaget er navngivet 'ETU 12.05.14 - Oversigt over udviklingsmuligheder i udvalgte erhvervsområder, maj 2014 (dok. nr. 2014/14539 004)'

Administrationen indstiller til Erhvervs og Turismeudvalget, at ovenstående orientering tages til efterretning.

Lovgrundlag
-

Økonomi
Der er ikke afsat konkrete midler til de ovennævnte tiltag. Det forventes, at der efter vedtagelse af lokalplan for Lopholm vil blive anmodet om midler til byggemodning af arealet.

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
ETU 12.05.14 - Erhvervsplan Helsinge (dok. nr. 2014/14539 001)
ETU 12.05.14 - Udviklingsplan Erhvervsområde Tofte (dok. nr. 2014/14539 002)
ETU 12.05.14 - Udviklingsplan Lopholm (dok. nr. 2014/14539 003)
ETU 12.05.14 - Oversigt over udviklingsmuligheder i udvalgte erhvervsområder, maj 2014 (dok. nr. 2014/14539 004)





Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs og Turismeudvalget, at

1. tage ovenstående orientering til efterretning.
   
   Beslutning

1. Taget til efterretning
   
   
   

22. Helsinge gågadeområde
05.14G00 - 2012/15781

Sagsfremstilling
Sagen var fremlagt for Teknisk Udvalg den 9. april 2014 med henblik på drøftelse og beslutning. Udvalget besluttede at sende sagen til drøftelse i Erhvervs- og Turismeudvalget, inden Teknisk Udvalg træffer afgørelse.

Baggrund for udviklingen
Teknisk Udvalgs besluttede den 11-01-2012 at igangsætte et arbejde, som kunne skabe mulighed for mere liv i gågaden og de tilstødende områder nær bymidten, og i en forsøgsperiode ændre administrationens forvaltning af Helsinges gågaderegulativ.

Status
Flere forskellige grupper og handlende er begyndt at bruge by-rummet på en ny måde.

Der arrangeres forskellige typer af aktiviteter i gågadeområdet, hvor initiativtagerne fordeler sig imellem:

• Grupper, der med en større involvering af Gribskov kommune og Gribskov Erhvervsforening har etableret en tilbagevendende aktivitet.
• Enkeltpersoner, som med minimal involvering af kommunen, har skabt aktivitet omkring en stade for en kortere periode.

Som følge af kendskabet til aktiviteterne, har administrationen fået erfaring med hvilke faciliteter der er behov for, og hvordan by-rummet skal møbleres, således at rummet kan give plads og gode forhold til så mange og forskellige aktiviteter som muligt.

Gribskov Erhvervsforening er meget aktiv i forhold til at disponere over by-rummet til forskellige aktiviteter.
Udvalgte grupper er sideløbende i dialog med kommunen, tillige med privatpersoner som ønsker at etablere sig for en tid i området.

De mange forskellige indgange forsinker processen, således at tiden fra idé til handling kan opleves lang og kringlet og forhindre aktiviteterne i at blive til noget.
Beslutning om anvendelser af stadepladser, herunder typer, placering, størrelse, antal, løbetid og betaling, vil kunne forenkle processen.
En samlet koordinering af alle aktiviteter vil medvirke til mere varierede og omskiftelige aktiviteter i by-rummet.
Bedre informationsformidling og tradition om aktiviteterne i byen vil tiltrække flere handlende.

Erfaringer
Placering af en kaffevogn på Lille Torv (ved Super Bedst) blev godt modtaget af besøgene, men det gav erfaringer i forhold til, at el-forsyningen til julebelysningen ikke kunne benyttes, og det så måtte tages fra skabet med fiberlys, så det var sat ud af funktion.

Placering af træhuse og pølsevogn på Store Torv har givet de samme erfaringer i forhold til behovet for at etablere en mere sikker el-forsyning.

Flere butikker omkring Store Torv har været utilfredse med, at deres facader igennem 9 måneder har været skjult af erhvervsforeningens fire træhuse.

Gågadeområdet er inddelt i flere matrikler fordelt på flere ejere. Ved disponering af de forskellige dele af gågadeområdet skal der derfor indhentes fuldmagter.
Det forhindrer en umiddelbar planlægning og disponering af hele området og forsinker processen for udvikling af de enkelte aktiviteter.

Ansøgning om opsætning af midlertidig salgsvogn på Gammel Torv (ved Irma) gik i stå, da fuldmagt fra Irma udeblev.

Konkrete projekter
Træer
For at skabe et mere varieret og fortættet bymiljø, arbejdes der med at udskifte og supplere træerne i gågaden.
På Store Torv er der plantet tre store platantræer, som hurtigt vil danne et tæt løvtag over en del af torvet. I gågadens plantebede, bliver kirsebærtræerne suppleret med rød- og hvidtjørn, og der plantes hjertetræer på Nytorv samt hvor Nytorv krydser gågaden.
Træerne er valgt ud fra optimal trivsel, minimum af vedligeholdelse og et ønske om et skiftende udtryk over sessionen.

Beplantning
Valget af planter i gågadens plantebede samt beplantningen ved gadekæret, er blevet evalueret. Der bliver plantet lavtvoksene spiræa langs gågaden, ved Nytorv og ved gadekæret. Plantestativerne i Vestergade og Frederiksborgvej bliver suppleret med jasmin slyngplanter.

Julebelysning
Gågadens afvandingskanaler går gennem plantebedene, hvor installationen til julebelysningen også ligger, hvilket er en udfordring, da det har givet vand i installationen. Installationerne i plantebedende er blevet gennemgået og repareret, samt forsøgt sikret med en silikonemasse der skal holde installationen fri for vand.

Nytorv
Det har ikke været muligt at renovere tidligere trappe ved butikkerne på Nytorv. Området er derfor omlagt.

De mange niveauforskelle mellem butikker og Nytorv, og niveauforskelle mellem gågade, butikker og porten til P- pladsen er udlignet i en samlet løsning, der også tilgodeser kravene til tilgængelighed i forhold til kørestolsbrugere.

Butikkerne har fået indfriet deres ønske om julebelysning og en større visuel samhørighed med gågaden. De handlende har selv ladet montere ekstra strømudtag og parasolhuller i plateauet foran deres butikker.

Fjernvarmeledningen, som før lå under trappen, er ved ombygningen flyttet ud i selve gadearealet på Nytorv, og ligger derved mere tilgængelig.

Bænke
Det er et væsentligt vilkår for skabelsen at et socialt byrum, at der er mulighed for at opholde sig i et fællesskab. Undersøgelser viser, at i forhold til ældre borgere er det vigtigt, at siddemulighederne i det offentlige rum har en beskyttende bagside, eller som minimum har et ryglæn.

Der har ikke været økonomi til straks at tilgodese disse behov, men de nuværende granitskamler er ommøbleret og grupperet. Anskaffelse at nye siddemuligheder i gågadeområdet vil have fokus på de ældres behov for sikkerhed.

Legeplads mm.
Legepladsgruppen under 'Danmarks Bedste Børneby' har undersøgt mulighederne for placeringer af en legeplads i gågadeområdet, og de har valgt Lille Torv ved Super Bedst.
En del af arealet tilhører Den Danske Bank, og når bankens tilladelse foreligger, bliver projektet sendt i høring hos de nærved liggende butikker.

Springvand
Det er planen at de to kuglespringvand i hver ende af gågaden fjernes, da de ikke længere fungerer. Man forsøger at finde en indendørs placering.

Ved springvandet på Store Torv er der udtag for strøm, således at området kan anvendes som torvets scene.

Overdækning
Erhvervsforeningen har arbejdet med forskellige løsninger for overdækning af Store Torv: Sejl, fritstående markise og markedsparasoller, men erhvervsforeningen har endnu ikke besluttet sig.

Valget af overdækning kan resultere i, at anvendelsen af Store Torv bliver mindre fleksibel.

Informationsstander
Der arbejdes i samarbejde med Visit Nordsjælland på at opsætte en elektronisk informationsstander ved platantræerne på Store Torv.

Forsyning og drift i.f.t. arrangementer
Der er etableret en vandpost tæt ved Markedspladsen og café Turisten.
Vandposten er også udstyret med en aftapningsmulighed til brug ved byfester og større arrangementer.

I første halvår bliver der etableret strømstandere i byen med selvbetjeningsløsninger for køb af strøm til brug ved aktiviteter og stadepladser.

Ved de enkelte større aktiviteter bliver der indgået aftaler om håndtering af ekstra affald.

Det er ikke tilladt at køre i gågaden uden dispensation, men tung og megen kørsel i gågaden har flere steder knækket og skubbet den kinesiske granitbelægning, som kun er holdbar til en belastning på max 3500 kg. Det er vanskeligt at forhindre færdslen i området.


Midlertidige og principielle vilkår
Flere foreninger og borgergrupper ønsker at anvende de forskellige områder for kortere og længere perioder.
Det er en udfordring at koordinere aktiviteterne således at arealerne og møbleringen af det offentlige rum tager højde for at alle kan være der.
Det er ikke alle aktiviteter på de offentlige arealer som bliver visiteret i samme forum.
Der er ikke beskrevet nogen principielle vilkår, som beskriver mulighederne og giver en retning i forhold til etablering af faste installationer i området.

"Pop Up" butikker, faste boder
Gribskov erhvervsforeningen indkøbte i sommeren 2013 fire træhuse på 8 m2 der kunne lånes efter behov af de handlende, efter aftale med Erhvervsforeningen.
I 2013 blev de fire træhuse placeret på Store Torv i 9 måneder i perioden fra april til december.

Gruppen 'Madtorvet' har brugt træhusene to dage om ugen i sommerperioden og weekender i december. Herudover har husene ikke været i brug.

Loppemarked
Placering af lørdagsloppemarkedet er i 2014 flyttet fra rådhusets P- plads til P- plads på markedspladsen ved caféen.

Margrethes Have
Området strækker sig i en ulig grøn rektangel imellem vej syd for Møllestien 7 og parkerings arealerne nord for Møllestien 3. Vedligeholdelsen er tidligere blevet foretaget af LK.

Området er nu udlånt til Frivillig Centeret, hvor en havegruppe ønsker at udvikle området og overtage vedligeholdelsen. Aftalen løber indtil de kommunale planer skal realiseres for området, men kan opsiges af parterne.

Skulpturparken
På græsplænen imellem Rådhusvej og Møllebakken er der i samarbejde med Kultur, blevet placeret en række skulpturer, som kommunen fik skænket af den lokale billedhugger Niels C. Frandsen.

Administrationens vurdering
Den ændrede tilgang til brugen af gågaden i Helsinge er en længerevarende proces der involverer mange forskellige interessenter og også mange forskellige private og offentlige hensyn, fra naboskaber til praktisk drift af vejarealet.

Det er administrationens vurdering, at processen går den rigtige vej i forhold til målsætningerne om attraktive byrum og mere byliv, selvom det også kan konstateres at der er tale om en læringsproces der ikke er slut.

Det er endvidere administrationens vurdering, at den lempede og eksperimenterende tilgang til drift og myndighedsudøvelse i gågaden har haft positive effekter i forhold til at håndtere konkrete problemer, f.eks. de nødlidende kirsebærtræer. Endvidere har den mere operative tilgang til gågaden en positiv afsmitning på resten af midtbyen.

Lovgrundlag
Planloven (lovbekendtgørelse nr. 883 af 18 august 2004) med senere ændringer og tilføjelser.
Lokalplan 68.99
Helsinge Gågaderegulativ
Lov om offentlig veje
Lov om private fællesveje

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget

1. at tiltræde, at anbefale Teknisk Udvalg at den eksperimenterende og lærende tilgang til brug og drift af gågaden fortsætter
2. at tiltræde, at anbefale Teknisk Udvalg at opnåede erfaringer danner retningslinjer for kendte arrangementer
3. at tiltræde, at anbefale Teknisk Udvalg at sagen genoptages om 1 år
   
   Udvalgenes anbefalinger/indstillinger

Teknisk Udvalgs beslutning den 09-04-2014:

1 - 3. Punktet sendes til høring i ETU, hvorefter Teknisk Udvalg træffer beslutning.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer



Beslutning 1.- 3. Tiltrådt




23. Status for Iværksætterhuset 2013 samt kontraktforlængelse til 2015
24.10A00 - 2014/17421

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på, at give en status for Iværksætterhuset i 2013 samt forelægge allongen til aftalen om Iværksætterhuset til godkendelse, således at aftalen forlænges i perioden 1. januar til 31. december 2015.

Baggrund
Ni kommuner i Nordsjælland, herunder Gribskov Kommune og Væksthus Hovedstadsregionen indgik den 12. oktober 2012 aftalen om Iværksætterhuset (se bilag 2), der løber fra 1. januar 2013 til 31. december 2014. Med etableringen af Iværksætterhuset ønskede de ni kommuner i Nordsjælland at styrke énstrenget erhvervsservice i Nordsjælland ved, at sikre sammenhængen mellem vejledningen af iværksættere og vækstiværksættere, og samtidig sikre et generelt fokus på iværksættere i Nordsjælland.

Iværksætterhuset udfører den lokale erhvervsservice i Gribskov, og er en del af den indsats, der ydes fra flere sider for at fremme iværksætteri, vækst og udvikling i de lokale mindre og mellemstore virksomheder.

Evaluering af Iværksætterhuset 2013
Iværksætterhuset har jf. aftalen om Iværksætterhuset udarbejdet en evaluering af Iværksætterhuset indsats. Evalueringen blev godkendt af styregruppen den 21. marts 2014. Styregruppen konstaterede, at de succeskriterier som blev stillet i aftalen, er opfyldt. I det følgende anføres kriterier og resultater.

Opfyldelse af aktivitetsmål

Aktivitetsmålene i kontrakten er opfyldt idet følgende resultater i 2013 er nået da Iværksætterhuset har mødt flere end 1000 iværksættere og nystartede virksomheder.

For Gribskov og de andre kommuner gælder i 2013 følgende fordelinger:

1:1 vejledninger pr. kommune



Fordeling af deltagere pr. kommune pr. aktivitet ift. startupmøde, startupkursus og startupcafe.






Allonge til aftalen
Styregruppen har udtrykt stor tilfredshed med Iværksætterhuset indsats og anbefaler på den baggrund at, de ni kommuner godkender, at aftalen (se bilag 2) med Væksthuset om Iværksætterhuset fortsættes i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015 jf. bilag 1. Iværksætterhuset evalueres i 2. kvartal 2015.
Tilskuddet til Iværksættersætterhuset ændres ikke, men er fortsat 6 kr. pr. borgere i kommunen. Tilskuddet fremskrives fra 1. januar 2014 og 1. januar 2015 med KLs fremskrivningsprocent for løn og prisudvikling.

Styregruppen mødes den 22. august 2014 for at drøfte evt. justeringer eller tillæg til aftalen om Iværksætterhuset. Evt. ændringer og tilføjelser til en fremtidig aftale fremlægges for byrådene i de ni kommuner ultimo 2014.

Lovgrundlag
Lov om erhvervsfremme kapitel 6, § 12 og § 13, LBK nr 1715 af 16/12/2010

Økonomi
245.000 kr. pr. år.

Høring
-

Bilag
Bilag nr. 1. Allonge 2015. Dokument nr. 2014/17421 001
Bilag nr. 2. Kontraktudkast iværksætterhuset 2. oktober 2012. Dokument nr. 2014/17421 002

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget at:

1. tage status for Iværksætterhuset til efterretning
2. allongen til aftalen om Iværksætterhuset godkendes, således at aftalen forlænges i perioden 1. januar til 31. december 2015.
   
   Beslutning

1. Taget til efterretning
2. Tiltrådt
   
   
   

25. Erhvervsforhold - Gribskov Erhvervsråd 2014: Resultataftale for 2014 med tilhørende budget
24.00A00 - 2013/41284

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på godkendelse af forslag til resultataftale med tilhørende budget for Gribskov Erhvervsråd for 2014 og anvisning af finansiering.

Rådet startede op i januar 2013 og har til hovedformål, at kunne danne ramme omkring dialog mellem erhvervsliv, politikere, erhvervsforeninger og andre centrale aktører. Ligeledes arbejder rådet for, at fremme tiltag, der understøtter erhvervslivets mål og Byrådets erhvervs- og beskæftigelsesindsats. Dette skal som samlet indsats være medvirkende til at sætte erhverv i en bred forstand på dagsordenen i Gribskov Kommune.

Til resultataftalen er koblet Budget for Gribskov Erhvervsråd for 2014. Af budgettet fremgår et større økonomisk tilskud fra Erhvervs- og Turismeudvalget til understøttelse af udmøntning af Resultataftale 2014.

Forslag til resultataftale med tilhørende budget for 2014 er godkendt af Gribskov Erhvervsråd på rådets møde d. 23.05.2014.

Resultataftale
Resultataftale 2014 tager sit udgangspunkt i Erhverv Gribskovs Visioner & Strategi 2013 og understøtter samtidig Byrådets erhvervsstrategiske mål og initiativer i Planstrategi 2012.

Med udgangspunkt i disse hovedformål har Gribskov Erhvervsråd udpeget 3 indsatsområder med konkrete resultatmål som danner rammerne for rådets arbejde i 2014.

1. Etablering og bemanding af erhvervskontor
2. Kommunikation og Markedsføring - finpudse og igangsætte markedsføringskampagne for 2014-2015 ("Tæt på alt - også hinanden") (fortsat fra 2013)
3. Plan for forskønnelse af udvalgte erhvervsområder i tæt samarbejde med de berørte virksomheder (fortsat fra 2013)

Herudover deltager Gribskov Erhvervsråd i strategiudvikling på erhvervs- og turismeområderne på baggrund af initiativ for de relevante politiske udvalg, og understøtter implementering af disse.

Til forskel fra aftalen for 2013, indgår der ikke for 2014 en åben projektpulje på 300.000 kr, hvor ansøger skulle bidrage med beløb tilsvarende det der blev tildelt fra puljen (dvs. 1:1).

Der gøres opmærksom på, at Initiativ nr. 1 om Etablering og bemanding af erhvervskontor, behandles under separat dagsordenpunkt for Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 12.05.2014, med henblik på endelig stillingtagen i Byrådet om igangsættelse af forundersøgelser til dette. Administrationen anbefaler derfor at udvalget godkender "Forslag til Resultataftale 2014 mellem Erhvervs- og Turismeudvalget og Gribskov Erhvervsråd", under forudsætning af at Byrådet godkender arbejde med igangsættelse af forundersøgelserne til Initiativ nr. 1.

Tilhørende budget
Til resultataftalen er koblet Budget for Gribskov Erhvervsråd for 2014.
Af budgettet fremgår et økonomisk tilskud fra Erhvervs- og Turismeudvalget på i alt 758.000 kr. til understøttelse af udmøntning af Resultataftale 2014.
Dog fremgår budget for udgifter i forbindelse med Initiativ nr. 1 om Etablering og bemanding af erhvervskontor af separat dagsordenpunkt, og afklares nærmere efterhånden som der foreligger mere konkrete beslutningsoplæg omkring dette - under forudsætning af, at arbejdet med forundersøgelserne igangsættes af Byrådet.

Af beløbet indgår 125.000 kr. til initiativ nr 3 om forskønnelse af erhvervsområder. Dette beløb er overført fra ETUs ramme fra 2013 og påvirker derfor ikke ETUs budget for 2014.

Beløbet på 75.000 kr. til løntilskud til Erhverv Gribskov, besluttede udvalget at tildele på sit møde d. 06.02.2014.

Administrationen anbefaler, derfor at det forelagte budget finansieres via:

	Overført fra ETU 2013	ETUs driftsramme	ETUs pulje for Erhverv og Turisme
Konkrete initiativer*	125.000 kr.	-	175.000 kr.
Drift	-	75.000 kr.**	-
Afholdelse af dialogmøder med erhvervslivet mm	-	53.000 kr.	-
Kulturnætter, juleby og julebelysning	-	330.000 kr.	-
i alt	125.000 kr.	458.000 kr.	175.000 kr.

Note *: Hertil kommer midler til initiativ nr 1 om etablering og bemanding af erhvervskontor, som afklares nærmere på udvalgets møder, efterhånden som der foreligger mere konkrete beslutningsoplæg omkring dette.
Note **: Er allerede tildelt af ETU d. 06.02.2014.

For at skabe vished for foreningerne angående tilskud til 'Kulturnætter, juleby og julebelysning', anbefaler administrationen at udvalget tilkendegiver hensigt om at reserverer et årligt beløb på 330.000 kr. til dette på ETUs driftsramme for 2015-2018.

Til sammenligning, bevilligede ETU i 2013 i alt 1.657.000 kr. til Erhvervsrådet, fordelt på:

• 300.000 kr. til Gribskov Erhvervspulje (1:1), hvoraf alle midlerne blev brugt
• 800.000 kr. til konkrete initiativer, hvoraf 390.000 kr. blev brugt og 125.000 kr. besluttet overført til 2014 (forskønnelse af erhvervsområder
• 175.000 kr. til drift (heraf 150.000 kr til løntilskud), hvoraf alle midlerne blev brugt
• 52.000 kr. til afholdelse af møder mm, hvoraf alle midlerne blev brugt
• 330.000 kr. til kulturnætter, juleby og julebelysning, hvoraf 310.000 kr blev brugt.
  
  Lovgrundlag

Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, § 12, LBK nr. 1715 af 16/12/2010

Økonomi
Se ovenfor.

Bilag
Bilag 1 Forslag til Resultataftale 2014 mellem Erhvervs- og Turismeudvalget og Gribskov Erhvervsråd. Dokument nr. 2013/41284 006
Bilag 2 Forslag til Budget for Gribskov Erhvervsråd 2014. Dokument nr. 2013/41284 007

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget:

1. at godkende Forslag til Resultataftale 2014 mellem Erhvervs- og Turismeudvalget og Gribskov Erhvervsråd, under forudsætning af at Byrådet godkender arbejde med igangsættelse af forundersøgelser ift. etablering og bemanding af erhvervskontor (initiativ nr. 1).
2. at godkende Forslag til Budget for Gribskov Erhvervsråd 2014, herunder anvisning af 125.000 kr. overført fra ETU 2013, 383.000 kr. fra ETUs driftsramme og 175.000 kr. fra ETUs pulje for Erhverv og Turisme.
3. At tilkendegive hensigt om at disponere et årligt beløb på 330.000 kr. til 'Kulturnætter, juleby og julebelysning' på ETUs driftsramme for 2015-2018.
   
   Beslutning

1.- 3. Tiltrådt

Fraværende: Morten Jørgensen




26. Forslag om etablering af erhvervskontor og ansættelse af erhvervsdirektør - igangsættelse af forundersøgelser
24.00A00 - 2014/15366

Sagsfremstilling
Sagen forlægges for Erhvervs- og Turismeudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet om igangsættelse af forarbejde. Desuden anbefales Erhvervs- og Turismeudvalget at bevilge midler til ekstern juridisk rådgivning indenfor udvalgets budgetramme, under forudsætning af Byrådets godkendelse af igangsættelse af forarbejdet.

Baggrund
Det tidligere Erhvervs- og Turismeudvalg, arbejdede gennem hele perioden for at styrke dialogen mellem erhvervslivet og kommunen (politikere såvel som administration). Et arbejde der i 2012/13 kulminerede med etablering af Gribskov Erhvervsråd som startede op i januar 2013.

Parallelt med dette, har sammenslutningen af kommunens otte erhvervsforeninger - Erhverv Gribskov - i samme periode arbejdet for at etablere sig som en formel organisation, hvilket lykkedes i foråret 2014. Her er nu udpeget en formand og en bestyrelse og organisationen er blevet formelt registreret.

Som følge af dette vurderer Erhverv Gribskov og Gribskov Erhvervsråd, at det er tid til at tage næste skridt mod at styrke og synliggøre erhvervsindsatser i kommunen yderligere: nemlig ved etablering af et fælles erhvervskontor under ledelse af en erhvervsdirektør.

Forarbejde til afdækning af muligheder
Til afdækning af muligheder og belysning af konsekvenser af disse, anbefaler administrationen, at der i tæt samarbejde med Gribskov Erhvervsråd igangsættes foranalyser til afdækning af følgende foreløbige hovedspørgsmål:

1. Hvilke opgaver der med fordel vil kunne udføres af et erhvervskontor på kort og længere sigte?
2. Hvordan et erhvervskontor kan konstrueres organisatorisk og juridisk?
3. Hvilke samarbejdsmuligheder er der med Jobcenteret?
4. Hvor og hvordan kontoret kan placeres geografisk?
5. Hvilken jobprofil der ønskes for en kommende direktør for kontoret?
6. Hvordan drift af kontoret skal finansieres og hvorfra midlerne skal tilføres?

I forbindelse med det indledende arbejde, vurderer administrationen at der er behov for ekstern juridisk rådgivning og anmoder derfor om tildeling af 60.000 kr til dette.

Lovgrundlag

Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, § 12, LBK nr. 1715 af 16/12/2010

Økonomi
Beløbet på 60.000 kr til ekstern juridisk rådgivning kan finansieres inden for ETUs pulje til Erhvervsudvikling.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet at igangsætte de foreslåede forundersøgelser til afdækning af mulighed for etablering af erhvervskontor samt ansættelse af erhvervsdirektør.
2. at bevillige et beløb på 60.000 kr til ekstern juridisk rådgivning, under forudsætning af at Byrådet igangsætter arbejdet. Beløbet finansieres via ETUs pulje til Erhvervsudvikling.
   
   Beslutning

1. Ikke tiltrådt

Erhvervs- og Turismeudvalget anbefaler ØU at indstille til BY at igangsætte forundersøgelse til afdækning af mulige konstruktioner for erhvervskontor samt ansættelse af erhvervsdirektør

2. Tiltrådt

Fraværende: Morten Jørgensen






Efterretningssager

24. Erhvervsforhold - Gribskov Erhvervsråd 2014: udpegning af ny repræsentant for detailhandlen i erhvervsrådet
24.00A00 - 2013/41284

Sagsfremstilling
Nedenstående sagsfremstilling om udpegning af et nyt medlem af Gribskov Erhvervsråd som repræsentant for detailhandel forelægges for Erhvervs- og Turismeudvalget til orientering .

Erhvervsrådets detailhandelrepræsentant Jørn Rudå fra Gilleleje Handels- og Turistforening er udtrådt af Gribskov Erhvervsråd. Dermed er pladsen som repræsentant for detailhandel vacant.

Ifølge retningslinierne for Gribskov Erhvervsråd godkendt af Byrådet i september 2012, skal et nyt medlem udpeges af formændene for Erhverv Gribskov.

Erhverv Gribskov peger på Morten Ringsted fra Gilleleje som repræsentant for detailhandel i Gribskov Erhvervsråd.

Administrationen anbefaler at udpegningen tages til efterretning.

Lovgrundlag

Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, § 12, LBK nr. 1715 af 16/12/2010

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget:

1. at tage Erhverv Gribskovs udpegning af Morten Ringsted fra Gilleleje til efterretning.
   
   Beslutning

1. Taget til efterretning

Fraværende: Morten Jørgensen






Mødet startet:
05:00 PM

Mødet hævet:
07:30 PM