Byrådet

Indholdsfortegnelse:

Åbne
223 Årets Kulturpris 2014
224 1. behandling. Ændring af styrelsesvedtægt - borgerrådgiver
225 Beredskabssamarbejde mellem Halsnæs, Gribskov, Hillerød, Furesø, Egedal
og Frederikssund Kommune
226 Nordkystens fremtid. Samarbejde mellem Gribskov, Halsnæs og Helsingør
Kommuner om kystsikring og udvikling
227 Nationalpark Kongernes Nordsjælland
228 Ny skole i Gilleleje - mulige scenarier for Læringsområdet
229 Deltidspladser i daginstitutioner - godkendelse af takst
230 Ansøgning om kommunal godkendelse af omlægning af lån og vedståelse af
allerede givne garantier, AAB
231 Placering af nyt rense -og slammineraliseringsanlæg
232 Ansøgning om ny Rema 1000 butik på ejendommen Vestvej 8 - 10 i Esbønderup
233 Skifergas - efterforskning og indvinding i Gribskov Kommune

Lukkede
234 Forlængelse af Morten Ulrik Jørgensens fravær - fortsættelse af
stedfortræderindkaldelse
235 Forberedelse af køb af ejendom
236 Forberedelse til køb af ejendom
237 Ansøgning om alkoholbevilling
Medlemmer:

Kim Valentin

Bo Jul Nielsen

Jannich Petersen

Lone Birgit Halskov Møller

Birgit Roswall

Susan Kjeldgaard

Michael Bruun

Pia Foght

Poul-Erik Engel Høyer

Ulla Dræbye

Jørgen Emil Simonsen

Jan Ferdinandsen

Nick Madsen

Trine Mette Egetved-Sørensen

Knud Antonsen

Anders Gerner Frost

Betina Sølver Hansen

Flemming Møller

Jonna Hildur Præst

Thomas Elletoft - stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen

Brian Lyck Jørgensen

Sisse Krøll Willemoes

Michael Hemming Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Pkt. 227. Nationalpark Kongernes Nordsjælland.
Det nødvendige materiale i form af endeligt kortbilag har ikke været til rådighed, men kortbilaget, som der vil blive arbejdet på frem til indsendelsen til Miljøministeriet, blev gennemgået under det lukkede møde.
Byrådet godkendte, at punktet blev behandlet.
Pkt. 231. Placering af nyt rense- og slammineraliseringsanlæg.
Jannich Petersen er inhabil.
Byrådet besluttede, at sagen tages af og sendes tilbage til Plan- og Miljøudvalget til fornyet behandling
Flemming Møller (G) stemte imod.
Pkt 232. Ansøgning om ny Rema 1000 butik på ejendommen Vestvej 8-10 i Esbønderup.
Sagen var begæret i Byrådet af Bo Jul Nielsen (A).
Byrådet besluttede, at sagen tages af og sendes tilbage til Plan- og Miljøudvalget til fornyet behandling
Pkt. 233. Skifergas - efterforskning og indvinding i Gribskov Kommune
Da det drejer sig om et ikke kommunalt anliggende, blev det foreslået i stedet at arrangere et temamøde for Byrådet med deltagelse fra Miljøministeriet.
Punktet blev herefter trukket tilbage.
Pkt. 236. Forberedelse af køb af ejendom
Jan Ferdinandsen er inhabil.
Dagsordenen blev godkendt med disse bemærkninger.

Fraværende:

Meddelelser:
1. Byrådet besluttede på det lukkede møde, at betingelserne var opfyldt for fortsat indkaldelse af Thomas Ellegaard som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen til 31.12.14.
2. Byrådet holdt pause fra kl 18.10 til kl 19.00 og fra kl. 20.52 til 20.57.




Åbne

223. Årets Kulturpris 2014
18.15G00 - 2014/05354

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Byrådet til efterretning og overrækkelse af Kulturprisen.

Kultur- og Idrætsudvalget har besluttet prismodtager den 9. september 2014 med følgende sagsfremstilling:
Sagen forelægges for Kultur- og Idrætsudvalget med henblik på beslutning om prismodtager. Sagen sættes på Byrådets dagsorden den 24. november 2014 med henblik på overrækkelse af Årets Kulturpris 2014.

Kulturrådet har den 25. august 2014 behandlet de indkomne indstillinger til kandidat til kulturprisen og indstiller hermed i enighed en kandidat til modtagelse af Årets Kulturpris 2014.
Kulturprisen gives til en person, en forening eller en gruppe, som i det forløbne år har været med til at udvikle, præge og tage initiativ til et rigere kulturliv i Gribskov Kommune og som har betydning for både borgere, erhvervsliv og turister.

Annoncering om prisen er sket i dagspressen samt på kommunens hjemmeside og Kulturrådet, foreninger, grupper og personer har således haft mulighed for at fremsende motiverede forslag til en kandidat. Frist for indsendelse af kandidater var den 15. august 2014.

Lovgrundlag
-


Økonomi
5.000 kr. Finansiering via Kultur- og Fritidspuljen.


Bilag
Retningslinier. Årets Kulturpris. Dokument nr. 2014/05354 014
Oversigt over tidligere prismodtagere Dokument nr. 2014/05354 006
Lukkede bilag:
Bilag i denne sag er tilgængelige for politikere i POLAR systemet.
Dokument nr. 2014/05354 008
Dokument nr. 2014/05354 010
Dokument nr. 2014705354 011
Dokument nr. 2014/05354 012


Administrationens indstilling
Kultur og Idrætsudvalget indstiller til Byrådet:

1. at beslutte at tage orienteringen om prisuddelingen til efterretning.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 09-09-2014:

1. Tiltrådt.

Beslutning
Taget til efterretning at prismodtageren er Munkeruphus Kunstvenner





224. 1. behandling. Ændring af styrelsesvedtægt - borgerrådgiver
00.22A00 - 2012/13759

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på Byrådets beslutning om overgang til 2. behandling.

På Byrådets møde den 26.5.2014 (pkt. 96 - sag 2014/16944) besluttede Byrådet, at den videre proces omkring etablering af en borgerrådgiverfunktion skulle afvente, at der i budget 2015-2018 blev afsat midler til funktionen.

Byrådet har på mødet den 6.10.2014 (pkt. 208) vedtaget budget for 2015 og overslagsårene. I budgettet er afsat 750.000 kr. pr. år til en borgerrådgiverfunktion.

Efter kommunestyrelseslovens § 65e, stk. 1, kan Byrådet i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om oprettelse af en borgerrådgiverfunktion, der ikke henhører under de stående udvalg eller Økonomiudvalgets umiddelbare forvaltning. Borgerrådgiveren eller lederen af borgerrådgivningsfunktionen ansættes og afskediges af Byrådet.

Som følge af det ovennævnte forelægges forslag til ændring af Gribskov Kommunes Styrelsesvedtægt.

Det foreslås, at bestemmelse om borgerrådgiverfunktion indsættes i styrelsesvedtægten efter "Kapitel VI Vederlag m.v." som et nyt kapitel VII, som har følgende indhold:

§ 22. Der etableres en borgerrådgiverfunktion, som hører under Byrådets administration.

stk. 2. Borgerrådgiveren yder vejledning og rådgivning til borgerne, jf. styrelseslovens § 65e og indenfor nærmere fastsatte rammer fastsat af Byrådet og bistår endvidere Byrådet med dets tilsyn og kontrolfunktion i forhold til udvalg, borgmester og administration samt varetager nærmere af Byrådet fastsatte opgaver om borgerrådgivning

stk. 3. Byrådet ansætter og afskediger borgerrådgiveren og fastsætter nærmere regler for dennes virksomhed."
Styrelsesvedtægtens Kapitel VII bliver til Kapitel VIII, og § 22 bliver til § 23.

Beslutter Byrådet ved 2. behandlingen på mødet den 15.12.2014 de ovennævnte ændringer, vil nærmere rammer og retningslinier for borgerrådgiverfunktionens opgaver og virksomhed blive udarbejdet i samarbejdet med borgerrådgiveren og forelagt til Byrådets beslutning.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse (lbk. nr. 186 af 19.2.2014) §§ 2, stk. 2 og 65e
Byrådets Forretningsorden § 6, stk. 1 og 2.


Økonomi
På det vedtagne budget er på Økonomiudvalgets ramme 390 - Politiske udvalg og administration afsat 750.000 kr./årligt i årene 2015-2018.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

1. at anbefale Byrådet, at forslaget til ændring af styrelsesvedtægten overgår til 2. behandling i Økonomiudvalgets og Byrådets møder i december 2014

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 17-11-2014:
Anbefales.

Fraværende: Jannich Petersen


Beslutning
Tiltrådt.

Fraværende: Susan Kjeldgaard





225. Beredskabssamarbejde mellem Halsnæs, Gribskov, Hillerød, Furesø, Egedal og Frederikssund Kommune
14.00A00 - 2014/41094

Sagsfremstilling
Regeringen og KL indgik den 3. juni 2014 aftale om, at der gennem en forenkling af organiseringen på beredskabsområdet kan opnås betydelige effektiviseringsgevinster, mens der fortsat sikres et højt serviceniveau for borgerne. Dette medfører, at de nuværende 86 kommunale beredskabsenheder skal indgå i større og mere bæredygtige enheder med henblik på at nå et samlet besparelsesmål på 200 mio.kr, hvoraf kommunerne dog kan beholde de 100 mio.kr. Der er på den baggrund enighed om, at kommunerne senest 1. januar 2016 skal etablere sig i nye, tværkommunale samarbejder med forventning om, at det lander på maksimalt 20 beredskabsenheder mod de eksisterende 86. Desuden skal der sikres en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det kommunale og det statslige beredskab.

I den anledning blev der den 28. august 2014 afholdt møde mellem Borgmestrene fra Halsnæs, Gribskov, Hillerød, Furesø, Egedal og Frederikssund Kommune.

På mødet var der enighed blandt de seks borgmestre om at anbefale Byrådene, at der nu sættes gang i etablering af et fælles redningsberedskab for de seks kommuner. Borgmestrene var også enige om, at det løbende skal vurderes om det fagligt og økonomisk vil være bæredygtigt at arbejde for etablering af et større selskab i Nordsjælland.

Visionen for et fælles beredskab mellem de 6 kommuner vil bl.a. være:

• at forbedre servicen og sikkerheden for borgerne og virksomhederne
• at styrke den forebyggende indsats
• at forbedre mulighederne for at rekruttere og fastholde kvalificeret personale til redningsberedskabet
• at opnå stordriftsfordele

Til at stå i spidsen for projektet med at forberede etableringen af en fælles beredskabsenhed foreslås der nedsat en administrativ styregruppe bestående af en direktør fra hver af de seks kommuner.

Styregruppen tænkes at arbejde med følgende hovedopgaver i den kommende periode:

• Forslag til organisering og ledelse af det fælles redningsberedskab
• Forslag til sammensætning af en fælles beredskabskommission, herunder udarbejdelse af forretningsorden
• Forslag til vedtægter for det fælles redningsberedskab
• Oprettelse af § 60 selskab
• Ansættelsesforhold for de nuværende medarbejdere, herunder vurdering af om lov om virksomhedsoverdragelse skal anvendes
• Forslag til risikobaseret dimensionering for det fælles redningsberedskab
• Lokalisering af det fælles redningsberedskab
• Kommunikationsplan for fusionsarbejdet
• Sikre at der opnås det forventede økonomiske rationale af sammenlægningen

Når rammerne for det fælles kommunale § 60 selskab er på plads, vil Byrådet få dette til behandling. Ligeledes vil Byrådet skulle tage stilling til sammensætningen af den fælles Beredskabskommission.


Lovgrundlag
Beredskabsloven, LBK nr 660 af 10.06.2009


Økonomi
Et fælles beredskab vil på sigt betyde et større økonomisk rationale


Høring
I processen vil de relevante MED-udvalg i kommunerne blive inddraget efter behov.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

1. at indstille til Byrådet, at der arbejdes videre med en sammenlægning af redningsberedskaberne i Gribskov, Hillerød, Furesø, Egedal, Halsnæs og Frederikssund kommuner pr. 1. januar 2016.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 17-11-2014:
Indstillingen tiltrådt.
Der blev endvidere på mødet orienteret om brev af 4.11.2014 fra KL til borgmestrene i Region Hovedstaden.

Fraværende: Jannich Petersen


Beslutning
Tiltrådt.





226. Nordkystens fremtid. Samarbejde mellem Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommuner om kystsikring og udvikling
04.18G00 - 2014/39281

Sagsfremstilling
Om denne sag
Denne sag forelægges Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Skaderne efter stormen Bodil viste, at der er behov for en bedre sikring af ejendomme, anlæg, strande, rekreative anlæg, kulturværdier med mere langs den nordsjællandske kyst. Og at det er en opgave, som hverken private grundejer eller kommuner kan løse alene, hverken organisatorisk eller økonomisk. Alle parter blev økonomisk ramt af Bodil og vil også fremadrettet have udgifter til sikring af værdier. Kystdirektoratet har i flere år påpeget nødvendigheden af en fælles løsning på Nordkysten, og at der er behov for at sikre med både hård kystsikring og massiv sandfodring.

På den baggrund vedtog de tekniske udvalg i Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommuner i foråret 2014, at indlede et samarbejde om kystsikring. I Gribskov Kommune blev samarbejdet behandlet på et møde i Teknisk Udvalg d. 12.03.2014. De tekniske udvalg vedtog, at der skulle arbejdes med en række leverancer og at der skal tages stilling til et fortsat samarbejde i efteråret 2014. Der blev nedsat en tværkommunal projektgruppe, fulgt af en styregruppe og chefer på det tekniske område. Projektgruppen har arbejdet med de bestillinger, som de 3 udvalg har afgivet.

Nedenfor gives en status på leverancer og forslag til indhold af fortsat samarbejde

Afrapportering af leverancer
Dialog med interessenter: Der har været dialog med en række interessenter langs kysten, herunder kystlag i de 3 kommuner og Samvirket, der er en sammenslutning mellem de nordsjællandske kyst- og digelag. I den forbindelse har der været arrangeret en bustur, hvor medlemmer fra kystlag langs hele kysten deltog sammen med repræsentanter fra Naturstyrelsen Nordsjælland, Region H, naturbeskyttelsesinteresser, administrationen og formænd for de tekniske udvalg. Der blev kikket på udfordringer og løsninger langs kysten fra Hundested til Helsingør. Det er administrationens vurdering, at der blandt interessenterne er modstandere af et samlet projekt og modstand mod sand, men også interessenter der efterspørger en samlet kystsikringsløsning. Noget af modstanden handler også om det uafklarede spørgsmål om hvem der skal betale for kystsikring. Her er ét synspunkt, at de eksisterende lag skal betale for hård kystsikring, mens kommunerne skal betale for sand. Andre mener at det må være staten der skal sikre kysten på samme måde som i Jylland, mens andre igen taler for en løsning hvor både grundejer og kommuner biddrager.

Dialog med Kystdirektoratet: Administrationen er fortsat i dialog med kystdirektoratet, blandt andet om juridisk bistand i forbindelse med en eventuel partsfordeling og spørgsmålet om nytteværdi. Kystdirektoratet er en vigtigt samarbejdspartner, fordi de både repræsenterer klagemyndigheden ved klage over partsfordeling, og repræsenterer Naturstyrelsen som lodsejer. Efter temamødet for de 3 byråd er det aftalt mellem administrationen og Kystdirektoratet, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal undersøge juridiske og økonomiske aspekter omkring partfordeling og finansiering.

Samfundsøkonomisk analyse: Der er udarbejdet en husprisanalyse, som viser, at der kan være en samfundsøkonomisk gevinst, ved en samlet løsning. Der er tale om et overestimat. Notat er udarbejdet af Københavns Universitet. Desuden har administrationen udarbejdet et notat, hvor det en række samfundsøkonomiske effekter beskrives og der henvises til andre analyser, der tidligere er udarbejdet. En egentlig økonomisk beregning af den samfunds- økonomiske gevinst vil først kunne laves i en senere fase, når et projektet er konkretiseret.

Skitseprojekt: Der er udarbejdet et skitseprojekt om Nordkystens Fremtid. Det er et forslag til en løsning (teknisk og økonomisk) uden konkret projektering. Der er udpeget en case- strækning, som går mere i detaljer med løsninger. Skitseprojektet blev præsenteret på fælles byrådstemamøde d. 30.09.2014.

Temamøde for de 3 byråd: Endelig har det været en del af leverancen at holde et temamøde for de tre byråd. Det blev afviklet d. 30.09.2014 på Kulturværftet i Helsingør. Materialet fra temamødet er på Gribskov Kommunes hjemmeside (www.gribskov.dk).

Fortsat samarbejde
Det følger af den igangsættende dagsorden fra foråret 2014, at byrådet skal tage stilling til det videre forløb. Administrationen anbefaler, at det etablerede samarbejde fortsætter og at samarbejdet i 2015 blandt andet kommer til at omhandle finansieringsmuligheder, miljøpåvirkninger og borgerinddragelse.

Finansieringsmuligheder: Der skal arbejdes på at afklare mulighederne i både det økonomiske og juridiske aspekt omkring finansieringen af en eventuel løsning. Der er lavet en indledende GIS-analyse af matrikler langs kysten. Desuden skal der arbejdes med forslag til finansieringsmodel.

Undersøge miljøpåvirkninger: Der igangsættes undersøgelse af miljøpåvirkninger; herunder særligt betydningen for Natura 2000-områder.

Borgerinddragelse: Der udarbejdes en plan for inddragelse af borgerne i de 3 kommuner og der planlægges borgerdialog. Borgerinddragelsen skal både sikre dialog og udveksling af viden om projektet og at borgernes holdninger til forskellige løsninger og finansieringsmuligheder bliver kendt.

Næste skridt
Der udestår nu et arbejde med at få udarbejdet en mere detaljeret plan for det fremtidige samarbejde med leverancer og milepæle. Desuden et oplæg til hvordan samarbejdet kan organiseres både administrativt og politisk. Der er overvejelser fremme omkring etableringen af et mere formelt tværgående sekretariat og politiske følgegrupper. Det skal også afklares hvordan fordelinger af ressourcer i samarbejdet mellem de tre kommuner skal være.

Det er administrationens anbefaling, at samarbejdet fortsætter og at der forelægges en mere detaljeret milepælsplan til februar 2015.


Lovgrundlag
-


Økonomi
Afrapportering

Samlet fremtidigt økonomisk råderum Gribskov Kommune 2015-2018

Samlet fremtidigt økonomisk råderum partnerkommuner 2015-2018

Bilag
Bilag 1 TEK 051114 - Skitseprojekt Nordkystens fremtid (2014/39281 001)
Bilag 2 TEK 051114 - Notat KU - Værdisætning af sandfodringsstrategi (husprisanalyse) (2014/39281 002)
Bilag 3 TEK 051114 - procesplan kap 1A 16.09.14 (2014/39281 003)
Bilag 4 TEK 051114 - Intro myndighedsforhold kystsikringsprojekt til GK_190914 (2014/39281 004)
Bilag 5 TEK 051114 - Debatoplæg om organisering. sept.2014 (2014/39281 005)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet,

1. at tiltræde at fortsætte samarbejde med Halsnæs og Helsingør Kommuner
2. at tiltræde at samarbejdet blandt andet kommer til at indeholde undersøgelse af finansieringsmuligheder, juridiske aspekter, miljøpåvirkninger og borgerinddragelse
3. at tiltræde at der udarbejdes en milepælsplan for samarbejdet, som fremlægges for de tre kommuners byråd til februar 2015

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 05-11-2014:
1. - 3. Tiltrådt

Økonomiudvalgets beslutning den 17-11-2014:
1.-3. Anbefalinger tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen


Beslutning
Tiltrådt.





227. Nationalpark Kongernes Nordsjælland
01.00G00 - 2012/59101

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Økonomiudvalget til orientering om status for arbejdet med Nationalpark Kongernes Nordsjælland og bemyndigelse af borgmesteren til at fremsende forslag til Nationalpark fra de 5 borgmestre til Miljøministeren.

Der gøres opmærksom på at materiale om forslag til afgrænsning af Nationalparken ikke kan udsendes med dagsordenen, men forelægges på møderne og dermed ikke overholder 4 dages fristen for udsendelse af fornødent materiale. Selvom fristen ikke kan overholdes har Byrådet, (jf KSL § 8, stk. 5) hjemmel til at træffe beslutning i sagen, idet der er tale om en sag, der ikke kan udsættes.

Indledning
En dansk nationalpark omfatter nogle af Danmarks mest enestående og værdifulde naturområder og landskaber. Områder, spm betyder noget for den enkelte dansker, men som også har og vil få international opmærksomhed og betydning.

Siden Miljøministeriets første tanker om muligheden for at etablere nationalparker i Danmark, har Nationalpark Kongernes Nordsjælland været en særlig kandidat med unik natur, kulturhistorie og smukke landskaber.

Hillerød, Helsingør, Fredensborg, Halsnæs og Gribskov kommuner samt Naturstyrelsen har i de sidste 10 år arbejdet på at oprette en nationalpark i Nordsjælland. Landbrugets repræsentanter har fra starten været med som en del af den formelle organisering af arbejdet med Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Ny proces og frivillighedsprincippet.
På baggrund af det hidtidige arbejde og efter henvendelse fra de 5 borgmestre, besluttede forligskredsen bag Nationalparkloven på et møde d. 11. december 2012, at igangsætte en fornyet proces for Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Der blev nedsat en styregruppe bestående af borgmestrene fra de 5 kommuner samt repræsentanter fra Nordsjællands Landboforening, Sjællandske Familielandbrug samt Kongernes Nordsjællands Natur- og Lodsejerlaug. Naturstyrelsen deltager i styregruppens arbejde.
Endvidere blev nedsat en følgegruppe, der består af styregruppen, én repræsentant fra hver af de grønne organisationer samt en repræsentant for Visit Nordsjælland.

Styregruppen besluttede, at det skulle undersøges hvilke privatejede arealer, der kunne skabe forbindelse mellem de statsejede arealer i Nordsjælland og dermed skabe sammenhæng i Nationalparken. Samtidig blev det besluttet, at tilslutning udelukkende kan ske på frivillig basis gennem dialog med lodsejere med jordtilliggender i de omfattede områder.

Undersøgelsesområder i Gribskov Kommune
Udgangspunktet for nationalparken er de statsejede arealer - Gribskov, Esrum Sø, Arresø samt småskovene i Nordsjælland.

I Gribskov Kommune har undersøgelses områderne i foråret 2014 omfattet arealer omkring Keldsø og Pøleå. Styregruppen besluttede på møde i sommer, at der var behov for at udvide undersøgelsesområderne for at skabe bedre forbindelser. Herefter undersøges i Gribskov Kommune følgende områder:

- Ruslandskilen. Området fra kysten til Snævret Skov og herfra til Esrum by/ Esrum Kloster og Gribskov. Det er besluttet, at parkcenteret placeres ved Esrum Kloster - Esrum Møllegård. - Forbindelsen Arresø - Tisvilde hegn - Holløse Bredning
- Området mellem Valby Hegn, Harager Hegn og Aggebo- og Græsted Hegn.

Da der har været en meget presset tidsplan foregår arbejdet i de 5 kommuner helt op til byrådsmøderne sidst i november, hvor der skal tages endelig beslutning om, hvilke arealer, der skal med i Nationalparken

Videre proces
Når forslag til afgrænsning af Nationalparken foreligger, skal dette sammen med en slutrapport inklusiv visionen (se bilag 2) for hele styregruppens forslag til Nationalpark Kongernes Nordsjælland, overdrages til Miljøministeren i december 2014. Forligskredsen vil herefter sammen med ministeren tage stilling til, om kravene til en nationalpark er på plads, således at Folketinget kan beslutte, at der skal udarbejdes en lovbekendtgørelse om den nye nationalpark. Denne sendes i høring i 16 uger til samtlige lodsejere, der er i nationalparkforslaget. På baggrund af indkomne bemærkninger kan Folketinget beslutte endeligt, at Nationalpark Kongernes Nordsjælland skal etableres.

Sagsforløb
På grund af den stramme tidsplan er det ikke muligt at forelægge materialet for Plan- og Miljøudvalget på møde. Det er aftalt med borgmesteren at Plan- og Miljøudvalget deltager under punktet på Økonomiudvalgets møde den 17. november 2014.


Lovgrundlag
Lov om nationalparker, lov nr. 533 af 6. juni 2007.
Lov om kommunernes styrelse (KSL), lovbekendtgørelse nr. 186 af 19.2.2014, §8, stk 5.


Økonomi
Nationalparken oprettes som en fond. De første 2 år tildeles Nationalpaken årligt 3 millioner til opstart. Via Finansloven tildeles fonden fast 7,5 million kroner årligt til drift og projekter i Nationalparken.
Herudover forventes midler i den nyoprettede naturfond, LAG-midler og anden EU-finansiering at kunne finde anvendelse i Nationalparken.


Bilag
Bilag 1:
Lokaløkonomisk analyse Nationalpark Kongernes Nordsjælland 1. udkast Dok. nr. 2012/59101 029
Bilag 2:
Disposition for indhold til slutrapport for Nationalpark Kongernes Nordsjælland, Dok. nr. 2012/59101 030

Lagt på efter Byrådets møde 24.11.14
Kortbilag. Dok.nr. 2012/59101 031


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. At borgmesteren bemyndiges til på Gribskov Kommunes vegne sammen med Fredensborg, Halsnæs, Helsingør og Hillerød kommuner at udforme og fremsende slutrapporten til Miljøministeren.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 17-11-2014:
Tiltrådt med bemærkning om at Økonomiudvalget anbefaler at det fremgår af beslutningen, at det samlede byråd er enige i at der etableres en nationalpark.
Fraværende: Jannich Petersen

Plan- og Miljøudvalget deltog under behandling af dette punkt.


Beslutning
Tiltrådt Økonomiudvalgets anbefaling med bemærkningen om, at det samlede byråd er enige i, at der etableres en nationalpark.





228. Ny skole i Gilleleje - mulige scenarier for Læringsområdet
01.11P00 - 2013/05621

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Den 23.06.14 tiltrådte Byrådet beslutningen om at fortsætte projektet omkring Gilleleje Læringsområde med en yderligere kvalificering af businesscasen med opstilling af scenarier, der afdækker muligheder for at bygge nyt eller renovere faciliteter til dagtilbud, skole og fritidsaktiviteter m.v. Yderligere blev det besluttet, at sagen skulle tages op igen omkring årsskiftet 2014/2015 samt, at der blev frigivet 0,4 mio. til rådgiverbistand.

Med afsæt i ovenstående beslutning samt i budgetaftalen 2015-2018 fremlægges her de mulige scenarier, som kan belyses nærmere i businesscasen.

Mulige scenarier i businesscasen for Ny skole i Gilleleje - et nyt læringsområde
Samlet set er der i alt 6 mulige scenarier, der kan sætte de organisatoriske, fysiske og finansielle rammer for, hvordan en ny skole og læringsområde i Gilleleje kan realiseres:

1. Læringsområde bygget på ny matrikel i et offentligt - privat - partnerskab (OPP)
2. Læringsområde bygget på ny matrikel i et offentligt - privat - samarbejde (OPS)
3. Læringsområde bygget på ny matrikel som total entreprise
4. Læringsområde bygget på eksisterende fundament i et OPP
5. Læringsområde bygget på eksisterende fundament i et OPS
6. Læringsområde bygget på eksisterende fundament som total entreprise

På den mere indholdsmæssige side er det for allescenarierne gældende, at der skal arbejdes med en integrering og et tæt samspil med fritidsaktiviteter, herunder skolens FO, foreninger, klubber og børn og unges fritidsliv. Det skal undersøges om skolen kan indeholde sportsfaciliteter – både i selve bygningen som i arealerne udenom.

Skolen skal bygges, så den lever op til de nye krav i læringsreformen, hvor elevernes læring er i centrum, og hvor der er rum til bevægelse og faglig fordybelse i hverdagen.

For alle scenarier vil der desuden blive kigget på de sammenhænge, der vil være for udviklingen af og samspillet med byen og lokalområdet. Erfaringer fra Nordstjerneskolen i Helsinge viser en positiv indflydelse på det levede liv i byen og på mulighederne for at sætte byen på landkortet.

Administrationens vurdering
Administrationens vurdering af scenarierne går udelukkende på de strategiske overvejelser, der er omkring valget af de organisatoriske og finansielle rammer for projektet.

Ny matrikel vs. eksisterende fundament
Det fremgår af budgetaftalen, at skolen enten skal bygges på den eksisterende matrikel eller en ny matrikel. At bygge på det eksisterende fundament, Gilbjerg Skole afdeling Parkvej, vil bygge videre på synergien med idrætsområdet tæt på skolen samtidig med, at der kan genbruges udearealer, parkeringspladser og infrastruktur, som ellers skal etableres helt eller delvist fra bunden på en ny matrikel.

På den anden side skal følgende overvejelser ifbm. at bygge på eksisterende fundament også fremhæves:

• Udgiftsstigning ifbm. at totalentreprenøren/leverandørkonsortiet overtager risikoen for fundamentets stand
• Eksisterende fundament kan virke begrænsende for nytænkning ifht udformningen af læringsmiljøet.
• Der skal findes 'genhusning' for elever, personale og foreninger i andre bygninger i Gilleleje i en ca. 1½- 2 årig periode. Det vil betyde ekstra omkostninger og kan også give udfordringer for læringsmiljøet og et mere udfordret arbejdsmiljø for de ansatte.

Disse overvejelser vil blive foldet ud i businesscasen.

Totalentreprise vs. OPS
Et offentligt-privat samarbejde (OPS) er kendetegnet ved at design, projektering, etablering, drift og vedligeholdelse er samlet i en kontrakt mellem en offentlig udbyder og et privat leverandørkonsortium. Kontrakten har typisk en varighed på 25-30 år. Dette adskiller sig væsentligt fra en klassisk totalentreprise, hvor det alene er anlægget, der udbydes. Efter etableringen af skolen/læringsområdet vil det i en totalentreprise således påhvile kommunen at sørge for drift og vedligeholdelse af hele anlægget. Ligeledes vil kommunen i anlægsfasen have en omfattende opgave med varetagelse af en mere klassisk bygherrerolle.

I et OPS er der et større fokus på totaløkonomien i projektet dvs. både anlægs- og bygningsdrifts- og vedligeholdelsesudgifter i et tidsperspektiv på 25-30 år. Det private konsortium påtager sig her betydelige risici i forbindelse med opførelse og drift. Det bevirker blandt andet, at de valgte materialer er i en bedre kvalitet og har længere holdbarhed, idet beslutninger i anlægsfasen tænkes sammen med konsekvenserne i driftsfasen. Der er et incitament hos den private leverandør til at skabe innovative anlægsløsninger således, at drift- og vedligeholdelsen bliver billigere.

Da bygningens vedligeholdelsesgrad og værdi fastsættes i kontrakten betyder en OPS-model en højere budgetsikkerhed og et stabilt vedligeholdelsesniveau i kontraktens levetid. Bygningen har dermed en mere optimal stand og levetid. På den anden side fraskriver kommunen sig muligheden for at kunne nedprioritere vedligeholdelsen af bygningen i kontraktperioden.

I arbejdet med Nordstjerneskolen blev der valgt en model, hvor OPS-leverandøren først fik anlægsbetalingen for skolen, da bygningen blev afleveret og godkendt af Gribskov Kommune. Dermed har leverandøren et incitament for at aflevere til tiden uden fejl og mangler. Desuden sikres de aftalte forpligtigelser af en garantistruktur, en betalingsmekanisme samt løbende værdisætning af aktivet.

OPP vs. OPS
Forskellen mellem OPP og OPS ligger i om finansieringen foretages af den offentlige eller den private part. I et klassisk OPP er anlæg, drift og finansieringen, dvs. den fulde investering, placeret hos den private part. Det vil også sige, at det private konsortium ejer skolen i kontraktperioden, og at kommunen udelukkende betaler gennem løbende drifts- og vedligeholdelsesbetalinger. Denne model forudsætter, at kommunen deponere et beløb svarende til anlægsomkostningerne. Kommunen kan dog ansøge Økonomi - og Indenrigsministeriet om deponeringsfritagelse eller adgang til eventuelle lånemidler. Såfremt det vælges at gå videre med en OPP-model skal disse muligheder afsøges nærmere. Mulighederne for at inddrage pensionsfonde som finansieringspart skal ligeledes undersøges.

I forbindelse med projektet for Nordstjerneskolen blev der valgt en OPS-model, hvor kommunen betalte anlægsomkostningerne ved ibrugtagningen af bygningen, dvs. at ejerforholdet er kommunalt. Baggrunden herfor var bl. a. at det blev vurderet, at privat finansiering ville være dyrere end den finansiering, som kommunen kunne få gennem KommuneKredit. Der er konkret tale om en model, hvor kommunen har indgået en 25 årig kontrakt, hvorigennem bygningsdrift og vedligehold af bygningen er reguleret.

Kommunens erfaringer med OPS-aftalen på Nordstjerneskolen betyder, at arbejdet i udbudsfasen kan optimeres og en stor del af de juridiske, økonomiske og tekniske dokumenter relateret til udbuddet kan genanvendes.

Da kommunen i forbindelse med en ny skole i Gilleleje har afsat langt størstedelen af anlægsmidlerne i budgettet vil det være oplagt at vælge en OPS-model, hvor kommunen betaler anlægsomkostningerne for bygningen, når den er opført, og at kommunen dermed ejer bygningen fra ibrugtagningen i lighed med modellen omkring Nordstjerneskolen.

Med afsæt i ovenstående anbefaler administrationen, at de scenarier, der belyses i businesscasen er nummer 2 og 5, hvor den nye skole og læringsområde organiseres i en OPS-model enten på en ny matrikel eller på det eksisterende fundament.

Nedsættelse af temaudvalg
Administrationen har forberedt et oplæg til Økonomiudvalget (20.10.14) og Byrådet (27.10.14) om nedsættelse af et §17 stk. 4 - udvalg, der som temaudvalg vil følge anlæggelsen af ny skole i Gilleleje - Gilleleje Læringsområde.

Tidsperspektiv
Administrationen forventer, at businesscasen færdiggøres og behandles politisk i slutningen af 1. kvartal 2015.


Lovgrundlag
Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune af 10/12/2013 § 10 stk. 4 og § 14 stk. 3


Økonomi
Budgetaftale 2015-2018


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. At udpege scenarie 2 og 5, som de scenarier, der skal indgå i businesscasen for ny skole i Gilleleje - Gilleleje Læringsområde

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 03-11-2014:
Ændringsforslag fra G
At anbefale at undersøge muligheden for at indtænke dagtilbud i projektet ny skole i Gilleleje - Gilleleje Læringsområde uanset scenarie.

For: A, C, G, O og V (7). Imod: Ingen. Ændringsforslag tiltrådt.

Ændringsforslag fra V og O
At udpege både scenarie 1 og 2 samt 4 og 5, som de scenarier, der skal indgå i businesscasen for ny skole i GIlleleje - Gilleleje Læringsområde.

For: V og O (3). Imod: A, C, G (4). Ændringsforslag ikke tiltrådt.

Administrationens indstilling anbefales. For: A, C, G (4). Imod: V og O (3).


Økonomiudvalgets beslutning den 17-11-2014:
Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at scenarierne 1, 2, 4 og 5 belyses indenfor den estimerede økonomi og tidsplan.
Børneudvalgets indstilling om at indtænke dagtilbud i projektet anbefales.

Fraværende: Jannich Petersen


Beslutning
Økonomiudvalgets anbefalinger tiltrådt.





229. Deltidspladser i daginstitutioner - godkendelse af takst
28.06P00 - 2014/31835

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på, at Børneudvalget anbefaler en forældrebetalingstakst for deltidspladser i daginstitutioner til beslutning i Økonomiudvalg og Byråd.

Deltidspladser i fuldtidsinstitutioner
Børneudvalget besluttede på mødet 08.09.2014 at igangsætte et pilotprojekt med deltidspladser i fuldtidsinstitutioner pr. 1. januar 2015. Pilotprojektet varer et år.

Formålet med pilotprojektet er at afsøge behovet for deltidspladser. Det kunne f.eks. være forældre, der går hjemme på barsel, hvor ældre søskende vil kunne beholde tilknytningen til sin daginstitution ved en deltidsplads, selvom behovet og økonomien i forhold til en fuldtidsplads ikke er tilstede. Ligeledes kan der være forældre, som i dag benytter en fuldtidsplads, som som reelt kun har behov for en deltidsplads i en periode.
Daginstitutionerne LM's Børnehus, Helsinge Børnehuse, Børnehuset Bakketoppen og Græsted Børnehuse deltager i pilotprojektet med 3-5 pladser hver.

En deltidsplads kan benyttes 25 timer/ugen. Daginstitutionerne beskriver på deres hjemmesider, hvorledes åbningstiden er for deltidspladserne i deres institution. Pladserne besættes efter "først til mølle" princippet. Der gælder samme ind- og udmeldelsesregler som for de almindelige pladser i daginstitutionen. Normering og forældrebetalingstakst for deltidspladsen nedsættes svarende til den kortere åbningstid.

Forældrebetalingstakst
Nedenstående tabel viser takst for deltidspladserne i 2015

* I Børnehuset Bakketoppen betales desuden 500 kr./måneden til frokostmåltidsordning.

Nuværende muligheder for deltidspladser
Det er i dag kun muligt at få en deltidsplads i kommunens deltidsinstitution Søborg Private Børnehave, som er en selvejende daginstitution. Her er den daglige åbningstid fra 07:45-13:30. Daginstitutionen er normeret til 16 børn.


Lovgrundlag
LBK nr. 1240 af 29/10/2013 § 3 stk. 2 (Dagtilbudsloven)


Økonomi
Det er en forudsætning for pilotprojektet, at modellen for deltidspladser i fuldtidsinstitutioner er udgiftsneutralt for Børneudvalgets ramme. Dette fordi der både er tale om, at tilbud om deltidspladser er et tilbud til forældre der idag har fuldtidsplads og går til deltidsplads, hvilket er en mindreudgift for kommunen og forældre der idag ikke har en plads til deres barn og som får en deltidsplads, er en merudgift for kommunen.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende takster for deltidspladser i pilotprojektet jf. tabellen i sagsfremstillingen.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 03-11-2014:

1. Anbefales.

Økonomiudvalgets beslutning den 17-11-2014:
Tiltrådt

Fraværende: Jannich Petersen, Flemming Møller


Beslutning
Tiltrådt.





230. Ansøgning om kommunal godkendelse af omlægning af lån og vedståelse af allerede givne garantier, AAB
00.01Ø00 - 2014/42159

Sagsfremstilling
Formålet med sagsfremstillingen er at få Byrådets godkendelse af omlægning af lån, herunder godkendelse af tinglysning, samt vedståelse af nuværende kommunale garantier (garanteret restgæld regnskab 2013 i alt 4,6 mio. kr.), for boligforeningen AAB, afd. 57, Toftevangen, Helsinge.

Boligforeningen har modtaget et tilbud fra LR Realkredit om omlægning af lån på oprindelig 7,0 mio. kr. til nyt på 6,835 mio. kr. Omlægningen vil medføre lavere ydelse, men en større restgæld for boligforeningen.

Omlægningen vil ikke medføre nogle udgifter for Kommunen. Det er blot i "Lov om almene boliger mv." krav om kommunal godkendelse af lånekonvertering, samt vedståelse af tidligere givne kommunale lånegarantier.

Daværende Helsinge Kommune og Gribskov Kommune har i henholdsvis 2002 og 2012 givet lånegarantier til boligafdelingen.


Lovgrundlag
Lov om almene boliger mv. §29, stk. 1 og BEK nr. 1238 af 15/12/2011
Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (Lånebekendtgørelsen).


Økonomi
Godkendelse af låneomlægningen og vedståelse af allerede gældende garantier påvirker ikke Kommunens økonomi.


Bilag
Lånetilbud (dok.nr. 2014/42159 006)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at godkende låneomlægningen i boligafdeling 57, Toftevangen, Helsinge
2. at vedstå tidligere givne lånegarantier til boligafdelingen

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 17-11-2014:
Tiltrådt

Fraværende: Jannich Petersen, Flemming Møller


Beslutning
Tiltrådt





231. Placering af nyt rense -og slammineraliseringsanlæg
01.00P00 - 2014/06996

Sagsfremstilling
Sagen omhandler myndighedsbehandlingen af et nyt rense- og slammineraliseringsanlæg centralt placeret i Gribskov Kommune.

Sagen forelægges for Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på udpegning af den bedst egnede placering for dette anlæg og beslutning om at arbejde videre med den valgte placering med henblik på igangsættelse af det nødvendige plangrundlag.

Baggrund
Gribvand Spildevand A/S ønsker at gennemføre en centralisering af kommunens spildevandsrensning og ønsker derfor at etablere et nyt centralt rense- og slammineraliseringsanlæg. I forbindelse hermed skal en stor del af de eksisterende renseanlæg i kommunen nedlægges og omdannes til pumpestationer og bassiner. Der vil på baggrund heraf blive anlagt nye spildevandsledninger fra de gamle renseanlæg til det nye centrale renseanlæg. Fra renseanlægget vil der blive anlagt én havledning, der skal udlede det rensede spildevand til Kattegat. Denne vil erstatte en række ældre og mindre udledninger. Gribvand Spildevand A/S ønsker en placering centralt i kommunen og tættest muligt på havet, da udledningen skal ske til kattegat.

Placeringsmuligheder
Administrationen har undersøgt en række placeringsmuligheder, hvilket fremgår af analysen i bilag 1. Analysen er et opsamlende dokument, hvor alle væsentlige input og hensyn er indarbejdet og afvejet. Her opsummeres i grove træk, hvordan der har været analyseret:

1. Gribvand Spildevand indsender første anmeldelse med placeringsforslag i Højelt
2. Gribskov Kommune udarbejder første screening af alternative placeringsmuligheder
3. På baggrund af input fra borgermødet udarbejdes forskellige analyser
4. Analyserne samles til en sammenhængende placeringsanalyse.

Placeringsanalysen fremgår af bilag 1. Analysen tager udgangspunkt i retningslinjer for placering af tekniske anlæg som de fremgår af Kommuneplan 2013-25. Analysen omfatter som udgangspunkt hele området mellem Gilleleje og Græsted, Søborg og Blistrup.

En samlet vurdering ud fra retningslinjerne har ledt til udpegningen af et analyseområde, afgrænset af Pårupvejen mod øst, Maglemosen/Bøgebjergvej mod syd og sommerhusbebyggelsen mod nord, som fremgår af bilag 1, figur 6, side 14.

Indenfor det udpegede analyseområde fremstår to områder som de bedst egnede placeringsmuligheder:

• placering ved genbrugspladsen i Højelt og
• placering i et område nordvest for Pårup.

Samlet vurderes begge placeringer som egnede og som de bedst egnede, når alle hensyn er afvejet mod hinanden. Valget mellem disse to placeringer er valget mellem fordele og ulemper, der kun vanskeligt lader sig sammenligne direkte. Derfor er det nødvendigt, at udvalg og Byråd overvejer begge placeringer, inden der træffes et politisk valg. For en gennemgang og en samlet vurdering af disse to områder henvises til bilag 1, side 15.

Indenfor de to placeringsmuligheder ved Højelt og i området nordvest for Pårup har Gribvand Spildevand peget på de matrikler, som vurderes bedst egnet til etablering af et nyt renseanlæg, se bilag 2. Administrationen har vurderet matriklerne og har følgende vurderinger:

Plangrundlag
Efter byrådet har valgt en placering af det nye renseanlæg vil planlægningen for det pågældende areal kunne indtræde i en mere konkret fase.

Administrationen vurderer, at etablering af et rense- og slammineraliseringsanlæg vil kræve, at der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013-25 med tilhørende VVM-redegørelse og forudgående indkaldelse af idéer og forslag samt lokalplan, jf Planloven §§11a og b, 13 stk 1-2 og 23c. Endvidere kræves et tillæg til Spildevandsplan 2013-17 for det valgte område og en udledningstilladelse til udledningen i Kattegat.

Administrationen anbefaler at der arbejdes videre med den valgte placering med henblik på formel igangsættelse af plangrundlaget på næste møde i udvalget. I forbindelse hermed kan hovedspørgsmålene til idéindkaldelse og principperne for planforslagene behandles.

Tillæg til spildevandsplanen igangsættes i henhold til praksis administrativt og vil blive behandlet i Teknisk Udvalg, når der foreligger et forslag til tillægget.

Overordnet planproces
Planprocessen forventes at strække sig over de kommende 10-12 måneder, og vil blive afsluttet af byrådets vedtagelse af ovenstående plandokumenter, som fastlægger rammerne for det nye anlæg. Man kan ikke udelukke, at processen vil strække sig længere. Det fremhæves, at Byrådet først ved vedtagelsen af ovenstående dokumenter om forventeligt et år skal beslutte om Gribskov Kommune er villig til på baggrund af lokalplanen eller tillæg til spildevandsplan at gennemføre en ekspropriation, hvis ikke der kan opnås enighed om en frivillig handel mellem Gribvand Spildevand og matrikelejerne på den endelige placering.

Skitsen til processen i 2014/15 ser derfor således ud:

Lovgrundlag

Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013
Lov 316 af 05/05/2004 om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 939 af 03/07/2013
BEK nr 764 af 23/06/2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune


Økonomi
-


Miljøforhold
Administrationen har vurderet at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse af anlægget.
VVM redegørelsen vil indeholde en Natura-2000 konsekvensvurdering jf. habitabekendtgørelsen §7, idet der med anlægget vil blive udledt renset spildevand i et Natura 2000- område, hvilket Gribskov Kommune har vurderet, kan have en påvirkning.

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal planerne endvidere screenes for mulige miljøpåvirkninger. Såfremt planernes gennemførelse vurderes at medføre væsentlige miljøpåvirkninger, vil der skulle udarbejdes en egentlig miljøvurdering med nærmere analyse af den mulige miljøpåvirkning samt hvilke afbødende foranstaltninger, der kan indarbejdes i planerne. En eventuel miljøvurdering vil blive udarbejdet som en del af VVM-redegørelsen.


Høring
Indkaldelse af idéer og forslag forud for udarbejdelse af kommuneplantillægget sker med fastsættelse af en frist for afgivelse af idéer og forslag. Idet der er tale om et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse skal høringsfristen fastsættes til mindst 8 uger, jf. Planloven §11 g, stk 2, §22 a og §23 c samt jf. Bekendtgørelse nr 764 af 23/06/2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning § 4.

Forslag til tillæg til Kommuneplan 2013-25 og forslag til lokalplan skal forelægges til offentlig høring i mindst 8 uger, jf. Planloven §24.

Såfremt der skal udarbejdes en miljøvurdering skal denne forelægges offentligt i mindst 8 uger sammen med planforslagene, jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer §8.


Bilag
Bilag 1 (PMU 06.10.2014): Nyt renseanlæg. Analyse af placeringsmuligheder Dok. nr. 2014/06996 005
Bilag 2 (PMU 06.10.2014): Gribvand Spildevands forslag til placeringer på matrikulært niveau Dok. nr. 2014/06996 006


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at vælge mellem to placeringer for det nye rense -og slamminiraliseringsanlæg:
   a) ved genbrugsplads Højelt, indeholdende dele af matriklerne 8n, 7c, 9b, 9f og 10a,
   b) nordvest for Pårup, indeholdende dele af matriklerne 5d, 3h og 4a,
2. at arbejde videre med den valgte placering med henblik på igangsættelse af plangrundlaget, jf sagsfremstilling. Det indarbejdes, at plangrundlaget vil fungere som ekspropriationsgrundlag, såfremt bygherren Gribvand Spildevand og matrikelejerne på den valgte placering ikke kan blive enige om en frivillig aftale.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 06-10-2014:
1 a) Tiltrådt.
1 b) Udgår
2. Tiltrådt.

Jannich Petersen deltog ikke pga. inhabilitet.

Økonomiudvalgets beslutning den 20-10-2014:
Sagen udsættes til næste møde 17.11.14.

Jannich Petersen deltog ikke i behandlingen af dette punkt pga. inhabilitet.


Økonomiudvalgets beslutning den 17-11-2014:
Plan- og Miljøudvalgets anbefalinger tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen, Flemming Møller


Beslutning
Sagen er taget af under godkendelse af dagsorden, og sendt tilbage til Plan- og Miljøudvalget til fornyet behandling.





232. Ansøgning om ny Rema 1000 butik på ejendommen Vestvej 8 - 10 i Esbønderup
012624 - 2012/31595

Sagsfremstilling
Sagen har været forelagt for Plan- og Miljøudvalget 03.11.14 til beslutning, og er begæret i Byrådet af Bo Jul Nielsen.

Sagsfremstilling til Plan- og Miljøudvalget
Sagen forelægges udvalget til beslutning.

Reitan Ejendomsudvikling A/S har på vegne af Rema 1000 tilbage i 2012 søgt om principiel tilladelse / godkendelse til etablering af en ny butik på ejendommen matr.nr. 1 n og 1 bø samt del af matr.nr. 1 bk (landzoneareal) alle Kirke Esbønderup By, Esbønderup.

En gennemførelse af projektet forudsætter en ny lokalplan.

Det aktuelle areal er lokaliseret på hjørnet af Hillerødvej / Vestvej og er dermed direkte nabo til Esbønderup Kirke.

Den nye butik skal afløse den hidtidige butik som er beliggende på Østvej 8 B som af Rema er betegnet som utidssvarende (bygninger i dårlig stand) og samtidig ikke rentabel med dens nuværende placering. Det bemærkes at Rema ikke er ejer af bygningen på Østvej 8 B.

Med baggrund i tidligere udvalgsbeslutninger (redegøres nærmere herfor efterfølgende) har administrationen i tæt positivt samarbejde med Rema søgt at tilpasse projektet om en mulig ny butik bedst muligt i de følsomme omgivelser tæt på kirken.

Det er administrations opfattelse, at man ved det foreliggende projekt bedst muligt har tilpasset projektet, hvorfor sagen nu forelægges udvalget med henblik på beslutning om videre sagsgang.

Administrationen har valgt ikke at beskrive projektet i detaljer i det der henvises til bilag 2.

Projektet er ændret væsentligt set i relation til det oprindelige, idet der særligt kan lægges vægt på, at man har flyttet bygningen samt p-pladsen, således at Rema ikke længere "omklamrer" kirken / kirkegården.

Dertil er bygningen gjort mindre og man bygger butikken med kælder som varelager alt sammen for at søge at mindske bygningsarealet mest muligt.

Sagens historik

I det følgende beskrives det hidtidige sagsforløb og der henvises til protokollen for de enkelte udvalgsmøder med bilag hvor der er en indgående gennemgang af de generelle udfordringer men også de særlige problemstillinger som knytter sig til en evt. opførelse af en ny butik.

De helt særlige problemstillinger skal dog indledningsvis fremhæves i denne sagsfremstilling:

• Da der ønskes bygget i kirkegårdsnære omgivelser har Helsingør Stiftøvrighed mulighed for at nedlægge veto mod en lokalplan.
• En butik med den ønskede placering vil indebære, at centerområdet i Esbønderup skal udvides til også at omfatte den aktuelle ejendom.

Udvalget behandlede på mødet den 20.06.12 under pkt. 87 et skitseprojekt til en ny Rema butik på Vestvej 8 i Esbønderup. Udvalget besluttede, at der skulle afholdes et borgermøde før man traf yderligere beslutninger i sagen.

Efterfølgende blev der den 20.08.12 afholdt borgermøde på Tingbakkeskolen.

Sagen blev i forlængelse heraf forelagt udvalget på mødet den 26.09.12 under pkt. 135 hvor der forelå en opsummering af borgermødet. Udvalget besluttede bl.a. at der fortsat skulle arbejdes videre med projektet.

Arbejdet med videreudvikling af projektet

Der er afholdt møder med menighedsrådet i Esbønderup hvor også repræsentanter fra stiftøvrigheden var til stede. Baggrunden for mødet var at også Rema har ønsket den bedst mulige dialog og samtidig at søge at få inputs til projektet.

Det bemærkes i øvrigt, at Rema ligeledes har holdt møder med DN.

Menighedsrådet tilkendegav, at man havde betænkeligheder til byggeriets nære placering til kirken og kirkegården. Samtidig hermed foreslog man at man i stedet flyttede byggeriet til den modsatte side af Hillerødvej.

Administrationen måtte afvise en placering vest for Hillerødvej idet man derved er ude i ren landzone og det ikke er muligt at udvide centerområdet til arealer som er afskåret af Hillerødvejen.

Stiftøvrigheden erklærede sig på forhånd som modstandere af en ny Rema.

Da der nu foreligger et gennemarbejdet projekt anmodes udvalget om at tage stilling til den videre sagsgang.

Administrationens overvejelser / vurderinger

Sagen anses at have endog meget stor betydning for udviklingen i Esbønderup men der er så spørgsmålet om den følsomme placering.

Herunder ligger også spørgsmålet om hvorvidt det aktuelle areal er / skal være en del af et centerområde som jo normalt knytter sig til "midtbyen".

Samtidig er der med de foreløbige udmeldinger fra Stiftet ingen mulighed for at kunne vedtage en ny lokalplan.

Såfremt udvalget beslutter at der skal arbejdes videre med sagen bør det endelige projekt først og fremmest forelægges Stiftet med henblik på opnå en tilkendegivelse.


Lovgrundlag
Lov om planlægning §13, Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013 med senere tilføjelser
Kommuneplan 2013 - 2025 for Gribskov Kommune
Lokalplan 27.17 Bevarende lokalplan for Esbønderup


Økonomi
-


Bilag
Bilag 1 (03.11.2014): Rema 1000 Esbønderup, muligt lokalplanområde
Bilag 2 (03.11.2014): Rema 1000 Esbønderup, endeligt skitseprojekt dateret 10.07.14


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller,

1. at der træffes beslutning om hvorvidt der skal arbejdes videre med sagen, og man i bekræftende fald forelægger projektet for Helsingør Stiftøvrighed

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 03-11-2014:
O (1) og V (3) stemte for
S (2) og G (1) stemt imod.

Indstilling tiltrådt.

Bo Jul Nielsen begærede sagen i Byrådet.

Økonomiudvalgets beslutning den 17-11-2014:
Sendes til Byrådet uden anbefaling.

Fraværende: Jannich Petersen, Flemming Møller


Beslutning
Sagen er taget af under godkendelse af dagsorden, og sendt tilbage til Plan- og Miljøudvalget til fornyet behandling.





233. Skifergas - efterforskning og indvinding i Gribskov Kommune
09.08G00 - 2014/40749

Sagsfremstilling
Efter kommunestyrelseslovens § 11 har Michael Hemming Nielsen (Ø) den 01.10.2014 anmodet Borgmesteren om at sætte en sag på Byrådets dagsorden om eftersøgning og indvinding af skifergas. Som det fremgår neden for af administrationens sagsfremstilling har Miljøministeriet umiddelbart før modtagelsens af anmodning taget initiativ til at ændre kompetencen, således at myndighedsansvaret alene skal ligge i statslig regi. Dette er meddelt Michael Hemming Nielsen. Den 10.11.2014 har Michael Hemming Nielsen fremsendt mail med anmodningen om at sætte følgende på Byrådets dagsorden:

"Vore naboer i Allerød Byråd har vedtaget følgende på byrådsmøde 18. september.

”Allerød Kommune siger på det nuværende grundlag nej til prøveboringer efter skifergas.
Allerød Kommune ønsker at være en grøn kommune, som går foran på klima- og miljøområdet. Skifergas er et fossilt brændstof, der udvindes med risiko for natur og miljø.”

Enhedslisten foreslår at Gribskov byråd følger Allerød kommunes eksempel, ud fra den betragtning at miljø – og klimahensyn er ens for vore kommuner, og foreslår derfor følgende til vedtagelse på byrådets næste møde:

”Gribskov kommune har taget til efterretning at myndighedsansvaret for eventuel søgning efter skifergas er flyttet til miljøministeriet.
Samtidig har vi bemærket Allerød Kommunes stillingtagen d. 18. september, hvor de fremhæver ønsket om at være en grøn kommune, som går foran på miljø- og klimaområdet. Et ønske vi deler i Gribskov Kommune.
Vi frygter at eftersøgning og udvinding af skifergas kan medfører skader på vor natur. En natur som er et væsentligt parameter i kommunens bestræbelser på at tiltrække turister.
Skifergas er et fossilt brændstof, der udvindes med store risici for natur og miljø.
På den baggrund anbefaler vi at miljøministeriet, på det nuværende grundlag, at sige nej til indvinding af skifergas og dermed også nej til prøveboringer efter skifergas.”"

Administrationens sagsfremstilling
Efter Byrådet Forretningsordens § 3, stk. 1, kan borgmesteren beslutte, at sagen, inden den behandles i Byrådet, behandles af i et af de i styrelsesvedtægten nedsatte stående udvalg og/eller Økonomiudvalget. Borgmesteren besluttede, at den oprindelige anmodningen af 1.10.2014 skulle starte i det stående udvalg.

Ved den efterfølgende forberedelse af sagen er det som nævnt konstateret, at Miljøministeriet har taget initiativ til at ændre opgavefordelingen mellem stat og kommuner, således at det fremover er Miljøministeriet, der har myndighedsansvar for anlæg med direkte henblik på frakturering udelukkende i forbindelse med efterforskning eller udvinding af skiftergas.

I en publiceret nyhed den 29.9.2014 på Miljøministeriet hjemmeside fremgår det bl.a. at miljøministeren har udtalt følgende:

"Skifergas-spørgsmålet er helt klart et nationalt og ikke et kommunalt anliggende og råstofferne i undergrunden ejes af staten. Derfor vil en eventuel fremtidig miljøtilladelse til efterforskning med frakturering blive afgjort i Miljøministeriet, så vi i regeringen tager ansvar, når det handler om frakturering af undergrunden.
....
Vi er i regeringen enige om, at skiftergas kan komme til at bidrage til dansk energiforsyning - men kun hvis al efterforskning og indvinding kan ske sikkerheds- og miljømæssigt fuldt forsvar. Vi skal med andre ord ikke have skifergas for enhver pris. Det er afgørende for mig, at en VVM-redegørelse for en eventuel kommende efterforskning efter skifergas med frakturering bliver så grundig som muligt."

Endvidere fremgår af den publicerede nyhed, at Miljøministeriet vil igangsætte en uvildig, videnskabelig undersøgelse af de mulige miljømæssige risici forbundet med frakturering. Undersøgelsen skal inddrage international viden men tage udgangspunkt i, hvordan den danske undergrund ser ud.

Samme dag den 29.9.2014 udsendte Naturstyrelsen et udkast til en ændring af bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning i høring. Bl. a. blev høringen sendt til Kommunernes Landsforening.

I brevet af 29.9.2014 fra Naturstyrelsen til høringsparterne anføres bl.a.:

"Den foreslåede ændring af bekendtgørelsen medfører, at behandlingen af sager om VVM-tilladelse til frakturering udelukkende i forbindelse med efterforskning eller ikke-kommerciel udvinding af skifergas ikke længere skal varetages af kommunalbestyrelsen, men af Naturstyrelsen. Ændringen af myndighedskompetencen skyldes, at det er regeringens opfattelse, at energipolitik er et nationalt anliggende.

Det bemærkes, at ændringen af kompetencen medfører, at kommunalbestyrelsen ikke vil være kompetent til at færdigbehandle anmeldelser, der er indgivet til kommunalbestyrelsen før bekendtgørelsens ikrafttræden.

Behandlingen af sager om VVM-tilladelser til kommercielle indvindingsaktiviteter i forbindelse med skifergas skal som hidtil behandles af Miljøstyrelsen."

Høringsfristen var den 13.10.2014.

Den 6.11.2014 er udstedt en hel ny VVM-bekendtgørelse med ikrafttræden den 10.11.2014. Den nye bekendtgørelser har indarbejdet den annoncerede ændring i bekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 6. Det er herefter fastsat, at "Naturstyrelsen varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for følgende anlæg omfattet af denne bekendtgørelse, .... nr. 6. Anlæg med direkte henblik på frakturering udelukkende i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas". Anlæg efter denne bestemmelse er omfattet bekendtgørelsens bilag 1, og dermed omfattet af bekendgørelsens § 2 og §§ 4-7, jf. § 1, stk. 1 og 2. Af disse bestemmelser fremgår bl.a. at den berørte myndighed inddrages forud for Naturstyrelsens beslutning og endvidere at den berørte myndighed indgår i høringen af beslutningen.

Som det fremgår af det ovennævnte er kommunerne ikke længere myndighed på området.
Der er dermed ikke tale om en kommunal opgave.

På baggrund af de annoncerede og vedtagne ændringer i kommunens kompetence forelægges sagens direkte for Byrådet og ikke via fagudvalget.

Det kan anføres, at der ikke er tale om en beslutning i form af konkret myndighedsudøvelse, men alene at afgive en udtalelse om efterforskning og indvinding af skifergas.

I en note til den kommenterede normalforretningsorden (§ 3, stk. 1) er det - udover at fastslå at det skal være en kommunal opgave - anført at det ikke er byrådets opgave at fremkomme med meningstilkendegivelser om forhold, der ikke vedrører kommunen eller kommunen beføjelser.

Andet sted er anført, at det undertiden kan give anledning til tvivl om et forslag lovligt kan behandles af Byrådet. Endvidere at hensynet til at undgå begrænsninger i byrådsmedlemmernes adgang til at udøve deres forslagsret taler for, at der alene består en snæver adgang til at afvise sagen fra fra dagsordenen.

Administrationens vurdering og anbefaling
I kommunestyrelseslovens § 2, stk. 1, er det anført, at Byrådet styrer "kommunens anliggender". Kommunens anliggender skal først og fremmest afgrænset af den skrevne lovgivning. D.v.s. kommunens opgaver er de opgaver, som lovgivningen har henlagt til kommunen i henhold til lov eller i medfør af lov.

Efter styrelseslovens § 11 kan ethvert byrådsmedlem indbringe ethvert spørgsmål for Byrådet "om kommunens anliggender" samt fremsætte forslag til beslutning herom.

Som det fremgår af ovennævnte er det forelagte ikke længere omfattet af kommunens formelle beslutningskompetence og dermed ikke længere et kommunalt anliggende. Forslag fremstår endvidere som en meningstilkendegivelse, som der nu ikke vedrører en kommunal beføjelse. Da Allerød Kommune forelagde en tilsvarende sag for Allerød Kommunes Byråd, var der formelt en kommunal kompetence.

Selvom der ikke er tale om et kommunalt anliggende er borgmesteren forpligtet til at påse, at sagen sættes på Byrådets udkast til dagsorden.

Spørgsmål om afvisning af sagen, fordi det ikke er "kommunalt anliggende", behandles af Byrådet under godkendelse af dagsordenen.

Administrationen anbefaler, at Byrådet på det foreliggende grundlag beslutter, at sagen ikke kan optages på byrådets dagsorden med den begrundelse, at det ikke er et kommunalt anliggende.

Skulle Byrådet være af den opfattelse, at den af Michael Hemming Nielsens anførte udtalelse er kommunalt anliggende, skal Byrådet tage stilling til det af Michael Hemming Nielsen anførte.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 186 af 19.2.2014, §§ 2, stk. 1, 8, stk. 4, og § 11.

Byrådets Forretningsorden § 3, stk. 1.

Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, BEK. nr. 1184 af 6.11.2014.

Økonomi

-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Byrådet

1. at sagen ikke optages på Byrådets dagsorden, da der ikke er tale om et kommunalt anliggende. Hvis dette ikke tiltrædes.
2. at tage stilling om den af Michael Hemming Nielsen foreslåede udtalelse (se i sagsfremstilling ovenfor med kursiv) skal afgives til Miljøministeriet.

Beslutning
Punktet er taget af dagsordenen under godkendelse af dagsordenen. Der arrangeres i stedet et temamøde for Byrådet med deltagelse fra Miljøministeriet.






Sager behandlet på lukket møde:
pkt. 234. Forlængelse af Morten Ulrik Jørgensens fravær - fortsættelse af stedfortræderindkaldelse
Byrådet besluttede; at betingelserne var opfyldt for fortsat indkaldelse af Thomas Ellegaard som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen til 31.12.14.

pkt. 235. Forberedelse af køb af ejendom
Byrådet besluttede at undlade at købe ejendom.

pkt. 236. Forberedelse af køb af ejendom
Byrådet besluttede køb af fast ejendom.
Jan Ferdinandsen deltog ikke i behandling af punktet pga. inhabilitet.

pkt. 237. Ansøgning om alkoholbevilling
Byrådet besluttede at give afslag på ansøgning om alkoholbevilling


Mødet startet:
05:10 PM

Mødet hævet:
09:10 PM