Byrådet

Indholdsfortegnelse:

Åbne
209 Nedsættelse af § 17, stk. 4-udvalg: "Ny skole, Gilleleje"
210 Årsplan for politiske udvalg 2015
211 Bestyrelse for Lokal aktionsgruppe (LAG) Gribskov og Halsnæs 2014-2017
212 Anmodning fra Holbæk Kommune om generel tilladelse til at foretage
borgerlige vielser i Gribskov Kommune
213 Ombygning af Gilbjerg Børnehuse
214 Samarbejdsaftale med Ungdomsskolen
215 Nye vedtægter for den selvejende institution Bjørnegården
216 Samarbejdsaftale med Musikskolen
217 Forslag til nye vedtægter for Kulturskolen Gribskov
218 Kompetencefordelingsplan for Idrætsrådet og Kulturrådet
219 Sundhedsaftale III
220 Ny forbindelse Græsted-Gilleleje

Lukkede
221 Forberedelse af salg af ejendom
222 Status på forhandling med DONG

Medlemmer:

Kim Valentin

Bo Jul Nielsen

Jannich Petersen

Lone Birgit Halskov Møller

Birgit Roswall

Susan Kjeldgaard

Michael Bruun

Pia Foght

Poul-Erik Engel Høyer

Ulla Dræbye

Jørgen Emil Simonsen

Jan Ferdinandsen

Steen Pedersen - stedfortræder for Nick Madsen

Trine Mette Egetved-Sørensen

Knud Antonsen

Anders Gerner Frost

Betina Sølver Hansen

Flemming Møller

Brian Lyck Jørgensen

Thomas Elletoft - stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen

Peter Jarl Sahlberg - stedfortræder for Jonna Præst

Sisse Krøll Willemoes

Michael Hemming Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:
Ulla Dræbye
Flemming Møller

Meddelelser:
Byrådet holdt pause fra kl 18.09 til kl 19.00.


Åbne

209. Nedsættelse af § 17, stk. 4-udvalg: "Ny skole, Gilleleje"
00.22A00 - 2014/38412

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet om nedsættelse af et § 17, stk. 4-udvalg: "Ny skole i Gilleleje - et nyt læringsområde".

Som en del af budgetforliget og vedtagelse af budgettet for 2015 med flerårige budgetoverslag er det aftalt, at der nedsættes et § 17, stk. 4-udvalg: "Ny skole i Gilleleje - et nyt læringsområde" med forberedende og rådgivende funktionen i forhold til anlæg af nyt læringsområde i Gilleleje med en ny skole, der bygges til den nye læringsreform med rum til bevægelse og fordybelse. Der skal være fokus på klimavenlighed og bæredygtighed, samtidig med at læringsområdet også skal indeholde fritidstilbud, der tænkes sammen med lokale foreninger og klubber. Desuden skal det undersøges, hvorvidt læringsområdet kan indeholde sportsfaciliteter.

Udvalget nedsættes med virkning fra 1. januar 2015.

Udvalgets kommissorium
I forlængelse af den ovenfor angivne ramme vil administrationen udarbejde et forslag til kommissorium. Dette vil blive forelagt til godkendelse for Økonomiudvalget og Byrådet hhv. den 8. og 15. december 2014.

Udvalgets størrelse og sammensætning.
Administrationen foreslår, at udvalget nedsættes med 5 medlemmer. Udpegningen sker efter forholdstalsvalgmåde, medmindre Byrådet i enighed kan beslutte en anden sammensætning. Byrådet kan dog ved flertalsbeslutning beslutte om borgmesteren eller en formand for et udvalg, skal være medlem af udvalget.

Udvalget kan konstituere sig selv, eller Byrådet kan beslutte, hvem der skal være formand for udvalget.

Til orientering kan oplyses, at Ny Helsinge skole-udvalget fungerede i 1 år og 8 måneder.

Vederlag
For et udvalg på 5 medlemmer, hvor vederlaget til formanden f.eks. sættes til 5%, vil den samlede vederlæggelse på et år udgøre følgende (beløb pr. 1.4.14):

Størrelsen på vederlag kan ændres
Vederlag som er fastsat i styrelsesvedtægten kan kun ændres ved ændring af vedtægten. Vederlag, der ikke er fastsat i vedtægten (udvalgsvederlag, herunder vederlag til medlemmer af Børn- og Ungeudvalget samt vederlag til medlemmer af og formænd for § 17, stk. 4-udvalg), kan ændres forud for og med virkning for det følgende regnskabsår. Med andre ord kan disse vederlag ændres ved Byrådets beslutning senest på Byrådets møde den 15. december 2014 med virkning for året 2015.

Til orientering
Økonomiudvalget og Byrådet vil hhv. den 8. og 15. december 2014 få forelagt sag til beslutning, om det uforbrugte vederlag for 2014 skal overføres til 2015 (tillægsbevilling).


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse (lbk. nr. 186 af 19.2.2014) §§ 16, stk. 7, 17, stk. 4, 25, stk. 1 og 3.

Ved nedsættelse af et § 17, stk. 4-udvalg kan der ikke gøres indskrænkninger i de stående udvalgs kompetence, som følger af styrelsesvedtægten.

Vederlagsbekendtgørelsen (bek. nr. 793 af 25.6.2014) § 7, stk. 1-3, stk. 8, stk. 9


Økonomi
På møde den 9.12.13 besluttede Byrådet (pkt. 242) vederlag med virkning fra 2014. Af sagsfremstillingen fremgår under afsnit 4.1., at der bl.a. blev afsat beløb til vederlæggelse af temaudvalg (§ 17, stk. 4). Over funktionsperioden kunne der være op til 3 ad hoc udvalg af ca. 1½ års varighed. I 2014 har der ikke været nedsat temaudvalg og med udgangen af 2014 vil der isoleret set i forhold den samlede vederlagsramme på 305% af vederlaget til borgmesteren være ca. 123.800 kr. i uforbrugt vederlag. Dette er imidlertid ikke det samme, som at der er overskud på budgetrammen.

Der er endvidere foretaget en beregning over vederlag for 2015. For dette år vil der være 120.149,10 kr. til vederlæggelse af temaudvalg.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at beslutte nedsættelse af det beskrevne § 17, stk. 4-udvalg med virkning fra 1.1.2015
2. at beslutte at udvalget nedsættes med 5 medlemmer
3. at udpege medlemmerne til udvalget og eventuelt beslutte, hvem der skal være formand
4. at fastsætte formandens vederlag i % af vederlaget til borgmesteren

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 20-10-2014:
1. Anbefales med bemærkning om at kommissoriet udarbejdes af Børneudvalget, så det foreligger før 01.01.2015.
2. Økonomiudvalget anbefaler, at udvalget nedsættes med 7 medlemmer, hvor de 6 medlemmer honoreres med 1/6 af 66.799,84 kr.
3. Økonomiudvalget anbefaler, at udvalget som udgangspunkt består af Børneudvalgets medlemmer, hvor den enkelte gruppe kan udpege et andet medlem. Formanden udpeges af udvalget.
4. Økonomiudvalget anbefaler, at formanden aflønnes med 5% af vederlaget til borgmesteren.


Beslutning
1. - 4. Tiltrådt.

Fraværende Ulla Dræbye og Flemming Møller.




210. Årsplan for politiske udvalg 2015
00.01A00 - 2014/32692

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Økonomiudvalget med henblik på at afgive anbefaling til Byrådet.

Hermed fremlægges plan for de politiske møder i 2015.
De politiske møder i 2015 er forsøgt lagt så tæt op af de kutymer, der har været i 2014.

Følgende er værd at bemærke i forhold til den fremlagte plan:

• Der er i foråret 2015 kun lagt 5 politiske forløb, hvor der i 2014 har været 6 forløb. Dette for at sikre, at der ikke skal være politiske møder den første uge efter jul og i uge 27, lige inden sommerferien.
• Der er indarbejdet datoer for både budgetseminaret i foråret og efter sommerferien. Den endelige planlægning for budgetarbejdet for budget 2016-2019 er ikke afklaret, og såfremt ændringer i denne får indflydelsen på de planlagte datoer for budgetseminarerne vil mødekalenderen blive opdateret.

• ETUs møder er forsøgt lagt så tæt på de øvrige fagudvalgsmøder som muligt. Der skal i administrationen være særlig opmærksomhed på, at sager, der skal i forløb fra ETU til ØU i nogle tilfælde skal planlægges i forløbet inden. Hvis ETU får sager af hastende karakter, kan det være nødvendigt at indlægge et morgenmøde for at sikre, at sagerne kommer med i forløb.

• § 17, stk 4 udvalget omkring ny skole, som er aftalt under budgetforhandlingerne er ikke lagt ind kalenderen endnu.
• ØU holder møde en enkelt tirsdag, den 7. april 2015, lige efter påske.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 186 af 19. februar 2014, § 8, stk. 1.


Økonomi
-


Bilag
Bilag: Kalender over møder i de politiske udvalg 2015. Dok nr: 2014/32692 007


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at godkende den fremlagte plan for møder i de politiske udvalg i 2015.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 20-10-2014:
Anbefales.


Beslutning
Tiltrådt.

Fraværende Ulla Dræbye og Flemming Møller.




211. Bestyrelse for Lokal aktionsgruppe (LAG) Gribskov og Halsnæs 2014-2017
04.21.05A00 - 2014/24273

Sagsfremstilling
Byrådet traf på møde den 23. juni 2014 beslutning om at Gribskov Kommune går aktivt ind i arbejdet med at facilitere opstarten af en LAG med udgangspunkt i et tværkommunalt samarbejde med Halsnæs Kommune. På mødet udpegede Byrådet byrådsmedlem Brian Lyck Jørgensen (O) til at repræsentere Gribskov Kommune i LAG bestyrelsen.

Dagen før den stiftende generalforsamling for LAG Halsnæs-Gribskov, der fandt sted den 17. september 2014, blev administrationen klar over, at Halsnæs Kommune havde valgt at udpege 2 medlemmer til LAG bestyrelsen. Administrationen drøftede derfor situationen med borgmester Kim Valentin, og det blev besluttet, at Gribskov Kommune på den stiftende generalforsamling skulle meddele forsamlingen, at vi, foruden Brian Lyck Jørgensen, ønsker at stille med yderligere én repræsentant til LAG bestyrelsen, således at de to kommuners repræsentation er balanceret.

Byrådet anmodes således om at tage endeligt stilling til udpegning af yderligere én repræsentant til LAG bestyrelsen.

Fra Halsnæs Kommune er følgende personer udpeget til LAG bestyrelsen:

Henrik Madsen (V) og Erik Pedersen (A) – ingen af dem sidder i byrådet.
Som suppleant er udpeget byrådsmedlem Sune Raunkjær (V).


Lovgrundlag
Bek. 927 af 08-08-2014 om oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper under landdistriktsprogrammet for perioden 2014-2020, § 7, stk. 3, jf. stk. 7.


Økonomi
Repræsentation i bestyrelsen for LAG Halsnæs-Gribskov er uden vederlag.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Byrådet:

1. at tilpasse Gribskov Kommunes repræsentation i bestyrelsen for LAG Halsnæs-Gribskov i overensstemmelse med LAG bekendtgørelsen, og med henblik på lige repræsentation mellem Halsnæs og Gribskov Kommuner
2. at udpege et nyt medlem til LAG-bestyrelsen, som repræsentant for Gribskov Kommune
3. at udpege en suppleant til LAG-bestyrelsen, som repræsentant for Gribskov Kommune

Beslutning

1. Tiltrådt.
2. Morten Klitgaard Rohde (G) udpeget.
3. Michael Hemming Nielsen (Ø) udpeget.

Fraværende Ulla Dræbye og Flemming Møller.




212. Anmodning fra Holbæk Kommune om generel tilladelse til at foretage borgerlige vielser i Gribskov Kommune
00.01P00 - 2014/39014

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Byrådet til beslutning af, om der skal gives en generel tilladelse til at andre kommuners vielsesmyndighed kan foretage borgerlige vielser i Gribskov Kommune.

Baggrund
Folketinget har vedtaget en ændring af ægteskabsloven, som gør det muligt for kommunerne at foretage vielser uden for egen kommunegrænse. De nye regler trådte i kraft den 1. juli 2014.
Som udgangspunkt foretages en borgerlig vielse i kommunen på det sted, som vielsesmyndigheden har anvist hertil. I Gribskov Kommune er det Rådhuset. Vielsesmyndigheden kan dog tillade, at en vielse foretages et andet sted i Danmark, under forudsætning af en forudgående godkendelse fra den kommune, vielsen skal foregå i.

Holbæk Kommune beder i brev af 23. september 2014 om generel tilladelse til at foretage borgerlige vielser i Gribskov Kommune.

Holbæk Kommune og Kalundborg Kommune har givet generel tilladelse til, at alle landets borgmestre og øvrige borgerlige vielsesmyndigheder må foretager vielser i deres kommuner.

Vurdering:
Sagsbehandlingen bliver foretaget af den kommune, der forestår vielsen. Altså skal Gribskov Kommune stadig kun behandle egne sager.

Med baggrund i at Gribskov Kommune er en sommerkommune, er det sandsynligt, at der vil være en del, der ønsker at blive viet i Gribskov Kommune af vielsesmyndighed fra anden kommune.

Der kan gives tilladelse til vielser foretaget af andre kommuner i Gribskov Kommune ved at give en generel tilladelse til alle landets borgmestre og øvrige borgerlige vielsesmyndigheder. Det vil medføre, at der ikke skal foretages sagsbehandling i hver enkelt sag, hvilket vil spare tid både i egen myndighed, myndigheden i anden kommune samt hos borgeren.

Administrationen anbefaler derfor, at der gives generel tilladelse til, at vielsesmyndighederne i alle landets kommuner kan foretage vielser i Gribskov Kommune.

Det skal bemærkes, at dette dagsordenpunkt kun handler om andre kommuners ret til at foretage vielser i Gribskov Kommune. Hvis borgere fra Gribskov Kommune ønsker at blive viet i en anden kommune af en giftefoged fra Gribskov Kommune, skal borgerne søge tilladelse i denne anden kommune, hvis denne kommune ikke har givet en generel tilladelse.


Lovgrundlag
Lov nr. 484 af 21. maj 2014 om ændring af lov om ægteskabes indgåelse og opløsning.
Bekendtgørelse 585 af af 3. juni 2014 om indgåelse af ægteskab.


Økonomi
Gribskov Kommune vil ikke have udgifter ved at andre kommuners vielsesmyndigheder foretager vielser i Gribskov Kommune.

Der vil være en udgift forbundet med at en giftefoged fra Gribskov Kommune foretager vielser i en anden kommune. Som udgangspunkt er en vielse uden udgift for parterne, hvis de har bopæl i Danmark. Dog kan man opkræve de udgifter, der er i forbindelse med vielser uden for Rådhuset, som det sted vielsesmyndigheden har anvist. Det sker ikke p.t. i Gribskov Kommune, men hvis det viser sig, at der er mange, der ønsker at blive viet i anden kommune af en giftefoged fra Gribskov Kommune, vil der blive forelagt en sag vedr. dette.


Bilag
Bilag 1 BY 27-10-14 Generel tilladelse samt anmodning om samme fra Holbæk Kommune. Dok nr. 2014/39014 004
Bilag 2 BY 27-10-14 Generel tilladelse fra Kalundborg Kommune. Dok nr. 2014/39014 003


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Byrådet:

1. at der gives en generel tilladelse til, at giftefogeder fra andre kommuner må foretage vielser i Gribskov Kommune.

Beslutning
Tiltrådt.

Fraværende Ulla Dræbye og Flemming Møller.




213. Ombygning af Gilbjerg Børnehuse
28.03G00 - 2014/19105

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget godkender projektforslaget og anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at konvertere driftsmidler fra Gilbjerg Børnehuse til anlægsmidler samt at frigive anlægsmidler til ombygningen

2. juni 2014 besluttede Børneudvalget, at der kunne udarbejdes et projektforslag, der efterfølgende skal detailprojekteres og sendes i udbud i henhold til procesplanen. Det er dette projektforslag, som nu forelægges for Børneudvalget.

Baggrund
Gilbjerg Børnehuse har igennem flere år opsparet midler til at ombygge institutionen, sådan at de to nuværende afdelinger bygges sammen. Tilsvarende har bestyrelsen i Gilbjerg Børnehuse også gennem længere tid tilkendegivet interesse for at producere mad til børnene i institutionen, hvis der blev etableret et egnet køkken. Det fremlagte projektforslag tilgodeser de to ønsker, samtidig med at ombygningen åbner for at dagplejens legestue også kan være i Gilbjerg Børnehuse.

Projektforslag
Ombygningen af Gilbjerg Børnehuses afdelinger på Birkevang 210 og 212 er tænkt som en sammenbygning af de to afdelinger, som består af henholdsvis vuggestueafdeling og børnehaveafdeling. Sammenbygningen og det ekstra rum, der kan etableres, vil have flere fordele for institutionen bl.a. muliggøres samling af børnene i tidlige morgentimer og sene eftermiddagstimer.

Det udarbejdede projektforslag viser, at sammenbygningen vil skabe et stort fællesrum med direkte adgang til et ny produktionskøkken og en samlet ny indgang til hele institutionen. Imellem den eksisterende bygning 212 og den nye sammenbygning etableres en gårdhave, som kan anvendes til forskellige formål. Desuden vil der blive etableret et bagekøkken i selve fællesrummet, hvor der er mulighed for at bage og tilberede lettere mellemmåltider sammen med børnene.

Ved at etablere et nyt produktionskøkken, nedlægges de to eksisterende køkkener i henholdsvis 210 og 212. Derved frigøres der areal, som i 210 skal indgå i et nyt stort fælles personalerum, og i 212 vil blive frigjort plads, så der kan etableres et rum til leg og bevægelse, som er i tråd med den profil Birkevangafdelingen har ved at være certificeret idrætsbørnehave af DGI. Et produktionskøkken vil gøre det muligt at etablere frokostmåltidsordning for hele eller dele af Gilbjerg Børnehuse.

Det nye store fællesrum vil kunne fungere som et multifunktionelt rum, som kan bruges som fællesområde til spisning og andre fælles tiltag for hele daginstitutionen til glæde for børnene i hovedparten af åbningstiden; desuden vil man kunne samle børnene i ydertidspunkterne, hvor få børn og medarbejdere er til stede. Det vil kunne optimere brugen af personaleressourcer.
Med sammenbygningen samles de fælles personalefunktioner, ved at der indrettes et stort fælles personalerum i bygning 210, og lederkontor og personalegarderobe samles i bygning 212; dog er placeringen af personalefaciliteterne samlet omkring den nye sammenbygning.

Der skabes med de ekstra kvadratmetre plads til dagplejens legestue, der permanent flyttes fra afdeling Langdraget til afdeling Birkevang.

Det nye fællesrum vil udenfor lukketiden endvidere kunne tænkes udlånt til andre formål, såsom fælles personalemøder, møder for øvrige ansatte i Gribskov kommune, udlånes til temamøder, foreninger osv. Dette vil være muligt, da sammenbygningen vil kunne afskærmes fra de øvrige funktioner. Bagekøkkenet vil også kunne bruges i forbindelse med diverse arrangementer. Produktionskøkkenet må ikke benyttes i den forbindelse, pga. krav fra Fødevarestyrelsen.

Den løsning, der er valgt, giver samtidigt de mindst mulige gener for brugen af dagtilbuddet i byggeprioden, da der skal foretages mindre ændringer i de eksisterende bygninger.
Et eksisterende skur vil blive berørt i forbindelse med sammenbygningen, som der derved skal findes plads til et andet sted på matriklen.

Udtryksmæssigt vil sammenbygningen komme til at fremstå som en let og transparent bygningskonstruktion, som har til formål at samle de to eksisterende bygninger.

Proces
Ønsket om en sammenbygning, der kæder de to institutioner sammen, og i særdeleshed opførelse af et produktionskøkken er fremsat af institutionen selv. Der har gennem flere år været arbejdet hen imod gennemførelse af projektet, som også er medtaget i budgetaftalen 2013 - 2016. Der har derfor været løbende inddragelse af medarbejderne og bestyrelsen. Lederen af Gilbjerg Børnehuse har været med i udformningen af projektforslaget, som det forelægges for Børneudvalget.

Finansiering
Gilbjerg Børnehuse har gennem flere år sparet midler sammen til en sammenbygning af Birkevang 210 og 212. Gilbjerg Børnehuse overførte 5,7 mio. kr. af uforbrugte midler fra regnskab 2013 til budget 2014. Projektforslaget viser, at byggeriet kan holdes inden for institutionens opsparede midler.

Foreløbig tidsplan for ombygningen

Lovgrundlag
Dagtilbudsloven LBK nr 1240 af 29/10/2013


Økonomi
Det samlede økonomiske overslag for sammenbygning af de to bygninger på Birkevang 210 og Birkevang 212 beløber sig til i alt 4,7 mio. kr.
Det anbefales, at det samlede beløb konverteres til kommunens anlægsramme og derefter frigives.


Bilag
Bilag 1: Birkevang. Eksisterende forhold Dok. nr. 2014/19105 001
Bilag 2: Birkevang. Skitser til projektforslag Dok. nr. 2014/19105 002

Fejl i dokumentnumre blev rettet i.f.m. Børneudvalgets møde den 6. oktober 2014.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at
1. tiltræde projektforslaget

Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
2. at konvertere driftsmidler fra Gilbjerg Børnehus til anlægsmidler
3. at frigive anlægsmidler til at igangsætte projektering, udbud og udførelse.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 06-10-2014:
1.Tiltrådt
2. - 3. Anbefales.

Fraværende: Peter Jarl Sahlberg.

Økonomiudvalgets beslutning den 20-10-2014:
2.-3. Børneudvalgets anbefalinger tiltrådt.


Beslutning
2.- 3. Tiltrådt.

Fraværende Ulla Dræbye og Flemming Møller.




214. Samarbejdsaftale med Ungdomsskolen
17.01P00 - 2014/19804

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte en toårig samarbejdsaftale mellem Gribskov Kommune og Ungdomsskolen.

Baggrund
Med Folkeskolereformen har folkeskole og Ungdomsskolen en gensidig forpligtigelse til at samarbejde. Samarbejdet skal bidrage til at opfylde folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastsætter mål og rammer for folkeskolens samarbejde, mens skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet på den enkelte skole.

Samarbejdsaftalen afspejler læringsreformen og dennes brede sigte for læring 0-18 år og forpligter dermed også dagtilbud og Ungdomsskolen til at indgå i et samarbejde om at afprøve tiltag i udvalgte dagtilbud.

Indhold i samarbejdsaftalen
En overordnet tilgang i samarbejdsaftalen er, at Ungdomsskolen indgår i samarbejder med dagtilbud og skoler, der understøtter øget trivsel og læring for børn og unge i Gribskov Kommune. Samarbejdet har til formål at kombinere Ungdomsskolens, folkeskolers og dagtilbuds ressourcer og kompetencer i forskellige indsatser til børn og unge. Det kan fx være fælles projekter inden for folkeskolens fag, den understøttende undervisning og udvikling af fritidstilbud, elevdemokrati og forebyggende indsatser.

Samarbejdet mellem dagtilbud, skoler og Ungdomsskolen skal bidrage til opfyldelsen af de kommunale mål for læringsreformen og understøtte børn og unges trivsel og læring. Med henblik på at nå målene, beskriver samarbejdsaftalen nogle indsatser, som har fokus på, at Ungdomsskolens tilbud indgår i grundlaget for skolernes planlægning af et skoleår, at der afprøves og gennemføres kortere og længere forløb i samarbejde med skolerne, at der udvikles og gennemføres kortere og længere tilbud i udvalgte dagtilbud, og at samarbejdet rummer både gratis indsatser og andre, der kan tilkøbes.

Samarbejdsaftalen gælder for en toårig periode (1. august 2014 - 30. juni 2016). Den toårige tidsramme gør det muligt at indsamle erfaringer med at udvikle og afprøve modeller for individuel- og gruppebaseret rytmik- og musikundervisning, samt afprøve en mål- og rammeaftale for samarbejdet.

Proces
Udkastet til samarbejdsaftalen er udarbejdet med afsæt i dialog og møder mellem ledelsen af Ungdomsskolen og administrationen, hvorefter udkastet er blevet præsenteret og kvalificeret af ledere i skoler og dagtilbud. Derudover har både lokaludvalg og bestyrelse drøftet samarbejdsaftalen. Alle parter anbefaler udkastet til samarbejdsaftalen.


Lovgrundlag
Lov om folkeskolen (Folkeskoleloven) LBK nr 665 af 20/06/2014 §3 stk. 4, 5.
Lov om ungdomsskoler (Ungdomsskoleloven) LBK nr 375 af 04/04/2014 §1, §2 stk. 3


Økonomi
Samarbejdsaftalen er udgiftsneutral.

Midler til læringsreformen, der er tilføjet skolerammen, er bl.a. tildelt skolerne målrettetsamarbejdet med andre aktører, herunder fx Ungdomsskolen. Skolerne kan fx vælge at anvende midler til at købe indsatser fra Ungdomsskolen.

I perioden for denne samarbejdsaftale afprøves ligeledes Ungdomsskolens muligheder for indenfor det eksisterende budget at indgå i kortere eller længere forløb i samarbejde med skoler eller dagtilbud.


Bilag
Bilag BØR 06.10.2014: Samarbejdsaftale med Ungdomsskolen dok nr 2014/19804 001
Bilag BØR 06.10.2014: Udtalelse fra Ungdomsskolens bestyrelse og lokaludvalg dok. nr. 2014/19804 003


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at beslutte en toårig samarbejdsaftale mellem Gribskov Kommune og Ungdomsskolen

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 06-10-2014:

1. Anbefales med den tilføjelse, at der i efterår 2015 evalueres på realiseringen af samarbejdsaftalen.

Økonomiudvalgets beslutning den 20-10-2014:
Børneudvalgets anbefalinger tiltrådt.


Beslutning
Tiltrådt.

Fraværende Ulla Dræbye og Flemming Møller.




215. Nye vedtægter for den selvejende institution Bjørnegården
00.01G00 - 2014/27803

Sagsfremstilling
Dette punkt forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget kan anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de reviderede vedtægter for den selvejende institution Bjørnegården .

Reviderede vedtægter for Bjørnegården
Bestyrelsen for den selvejende daginstitution Bjørnegården ansøger Byrådet om at godkende de reviderede vedtægter for institutionen.

Ændringen i vedtægterne gælder reglerne omkring valg til bestyrelsen. I følge den gamle vedtægt skulle valget finde sted til et forældremøde. I den nye vedtægt er der lagt op til, at der kan arbejdes med flere muligheder, herunder muligheden for at afholde valget en bestemt dag.

Desuden er formuleringen omkring, at Sankt Georg Gildernes Fond har to pladser i bestyrelsen skrevet ud, da Bjørnegården er en institution under organisationen Frie Børnehaver, og de har ikke repræsentation i institutionens bestyrelse.

De nuværende og reviderede vedtægter for den selvejende institution Bjørnegården, er vedlagt som bilag til punktet.


Lovgrundlag
Dagtilbudsloven LBK nr 1240 af 29/10/2013


Økonomi
-


Bilag
Bilag BØR 06.10.2014: Nuværende vedtægter for den selvejende daginstitution
Bjørnegården dok nr. 2014/27803 004
Bilag BØR 06.10.2014: Nye vedtægter for den selvejende daginstitution
Bjørnegården dok nr. 2014/27803 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
1. At godkende de reviderede vedtægter for Bjørnegården


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 06-10-2014:

1. Anbefales

Økonomiudvalgets beslutning den 20-10-2014:
Børneudvalgets anbefaling tiltrådt.


Beslutning
Tiltrådt.

Fraværende Ulla Dræbye og Flemming Møller.




216. Samarbejdsaftale med Musikskolen
17.01P00 - 2014/16708

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges enslydende til Børneudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget med henblik på, at begge udvalg anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at træffe beslutning om en toårig samarbejdsaftale mellem Gribskov Kommune og Musikskolen.

Udkastet til samarbejdsaftale har tidligere været behandlet af Børneudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget. De to udvalgs anbefalinger kan ses nedenfor under Udvalgenes anbefalinger/indstillinger.

Efterfølgende blev sagen trukket tilbage af administrationen med henblik på yderligere belysning, herunder udtalelse fra Musikskolens bestyrelse og lærere. Med denne sag genoptages den politiske behandling af dels samarbejdsaftalen dels det økonomiske grundlag for samarbejdsaftalen.

Baggrund
Med folkeskolereformen og den nye folkeskolelov har folkeskoler og musikskoler fået en ny gensidig forpligtigelse til at samarbejde. Af loven fremgår, at der særligt skal udarbejdes samarbejdsaftaler med musikskoler og ungdomsskoler, da de ses som væsentlige samarbejdsparter i arbejdet med børn og unges trivsel og læring. Samarbejdet skal bidrage til at opfylde folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Af loven fremgår desuden, at Byrådet fastsætter mål og rammer for folkeskolens samarbejde med Musikskolen (samarbejdsaftalen), mens skolebestyrelsen fastsætter principper for det konkrete samarbejde på den enkelte skole.

I Gribskov er skolereformen med læringsreformen udvidet til en bredere målgruppe fra 0-18 år, og dermed omfatter læringsreformen både dagtilbud og skoler. Derfor er der indarbejdet i udkastet til samarbejdsaftale, at Musikskolen ikke alene indgår i et samarbejde med skolerne, men også med dagtilbudsområdet.

Indhold i samarbejdsaftalen
En overordnet tilgang i samarbejdsaftalen er, at Musikskolen, udover den forælderbetalte undervisning, indgår i samarbejder med dagtilbud og skoler. Formålet med samarbejdet er at skabe et forpligtende samarbejde om mulige fælles projekter, inden for folkeskolens fag, den understøttende undervisning og specielt rytmik og musik med henblik på gensidigt at styrke hinandens virke. Det indebærer bl.a. også afprøvning og videreudvikling af nye modeller og metoder for rytmik og musikundervisning.

Samarbejdsaftalen opstiller flere mål for samarbejdet, bl.a.:

• at børn og unge profiterer af samarbejdet
• at udvikle og afprøve nye samarbejdsprojekter, herunder at skabe gensidig inspiration
• at Musikskolen tilbyder aktiviteter og forløb, der kan indgå i den understøttende undervisning
• at udvikle generelle tilbud til børn og unge i folkeskolen og tilbud til specifikke børnegrupper

Med henblik på at nå målene, beskriver samarbejdsaftalen nogle indsatser, som har fokus på, at Musikskolens tilbud indgår i grundlaget for skolernes planlægning af et skoleår, at der afprøves og gennemføres kortere og længere forløb i samarbejde med skolerne, at der udvikles og gennemføres kortere og længere musik- og rytmiktilbud i udvalgte dagtilbud, og at samarbejdet rummer både gratis indsatser og andre, der kan tilkøbes.

Samarbejdsaftalen gælder for en toårig periode (1. august 2014 - 30. juni 2016). Den 2-årige tidsramme gør det muligt at indsamle erfaringer med at udvikle og afprøve modeller for individuel- og gruppebaseret rytmik- og musikundervisning, samt afprøve en mål- og rammeaftale for samarbejdet (samarbejdsaftalen).

Samarbejdet mellem dagtilbud, skoler og Musikskolen skal bidrage til opfyldelsen af de kommunale mål for læringsreformen og understøtte børn og unges trivsel og læring. Det indebærer også, at det overordnede formål med samarbejdet er at kombinere Musikskolens, folkeskolers og dagtilbuds ressourcer og kompetencer med henblik på at skabe øget trivsel og læring for alle børn og unge.

Proces
Udkastet til samarbejdsaftale tager afsæt i en tværgående arbejdsgruppe "Samarbejde om rytmik og musik" (januar-april 2014). Arbejdsgruppen bestod af deltagere fra skoler, daginstitutioner og Musikskolen. Fokus for arbejdsgruppens arbejde var:

• at drøfte og komme med bud på, hvordan samarbejdet mellem børn og medarbejdere på tværs af dagtilbud, skole/FO, Musikskole m.fl. kan styrkes omkring musik og rytmik.
• at beskrive hvordan Musikskolen kan bidrage til og indtænkes i konkrete læringforløb på skoler og i dagtilbud
• at drøfte og komme med bud på tiltag, der kan understøtte arbejdet med at nå de kommunale mål.

Scenarier for det økonomiske grundlag for samarbejdsaftalen
I tråd med reformen og folkeskoleloven om at åbne læringsmiljøerne mere op og fremme børn og unges læring og trivsel, er fra skoleåret 2014/2015 tilført midler til skolerne til særligt at købe ydelser fra fx Musikskole, Ungdomsskole (samt andre parter).

Ligesom skolerne er tildelt øremærkede midler til at åbne skolen op for det omgivende samfund, kan midler i Musikskolens budget også øremærkes til samarbejdet med folkeskolerne og dagtilbud. Formålet hermed skulle være at øge alle parters incitament og mulighed for at samarbejde. Omvendt vil en sådan binding have konsekvenser for Musikskolens traditionelle kerneopgave, planlægning og økonomi.

Musikskolen er en kommunal virksomhed, som finansieres via et kommunalt tilskud, et statsligt tilskud og forælderbetalt undervisning til børn og unge. Det statslige tilskud tildeles på baggrund af bruttoudgifter til leder- og lærerlønninger samt kørselsomkostninger. Der ydes ikke statsrefusion af udgifter i tilfælde, hvor musikskolen varetager folkeskolens lovpligtige musikundervisning i enten den obligatoriske musikundervisning i 1.-6. klasse, musik som valgfag eller musik i den understøttende undervisning.

Af Musikskolens budget for 2014 fremgår, at Musikskolen modtager et kommunalt tilskud på 2.561.701 kr, et statstilskud på 538.705 kr og en forventet forælderbetaling på 1.206.566 kr.

Nedenfor er beskrevet to scenarier, hvor det ene scenarie er uændret i forhold til Musikskolens økonomiske grundlag, mens det andet scenarie øremærker ca. 125.000 kr. svarende til 5% af det kommunale tilskud til Musikskolens indsatser i skoler og dagtilbud. Fordele og ulemper ved de to scenarier fremgår.

5% af det kommunale tilskud til Musikskolen svarer til en nedgang i Musikskolens traditionelle musikskoleopgave på 9 lektioner om ugen eller 20 elevers ugentlige undervisning af 20 minutter samt et fald i forælderbetaling på ca. 64.000 kr. og fald i statstilskud på ca. 17.000 kr.

Samlet set vil Musikskolen med forslaget om at reservere 5% af det kommunale tilskud gå ned i indtægt. Det kommunale tilskud på 125.000 kr. vil fortsat blive på Musikskolens budget, men blive brugt til en bredere gruppe af børn.

5% er valgt, da det vurderes at være en mindre indgriben i Musikskolens budget og omvendt nok til, at det kan give en pejling af udviklingen i nye indsatser og samarbejder i den toårige projektperiode. Samtidig er der mulighed for at tilføre midler til Musikskolens budget ved at skoler køber indsatser i Musikskolen.

Musikskolens bestyrelse har på et ekstraordinært møde 22.09.2014 forholdt sig til udkastet til samarbejdsaftale og de to scenarier. Bestyrelsen godkender samarbejdsaftalen og tiltræder en økonomisk binding for Musikskolen på ca. 125.000 kr. svarende til ca. 5% af det kommunale tilskud fra 2015. Bestyrelsen peger dog også på, at det ikke er muligt at tilgodese samarbejdsaftalen på dette niveau i 2014, idet der i budgettet er afsat et lavere beløb til samarbejde i 2014. Musikskolens lærere har taget samarbejdsaftalen til efterretning og tilkendegiver, at folkeskolen som minimum skal have en relativ gensidig økonomisk forpligtelse.

På den baggrund anbefaler administrationen, at scenarie B gælder fra 2015 og frem, hvis dette scenarie vælges.


Lovgrundlag
Lov om folkeskolen (Folkeskoleloven) (LBK nr 521 af 27/05/2013) § 1
Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (LOV nr 1640 af 26/12/2013) § 3
Bekendtgørelsen af lov om Musik (LBK nr 32 af 14/01/2014) § 3


Økonomi
Samarbejdsaftalen er udgiftsneutral, da der ikke er ændringer i det kommunale tilskud.


Bilag
Bilag BØR 02.06.2014: Udkast til samarbejdsaftale med Musikskolen
Dok.nr. 2014/16708 001
Bilag BØR 06.10.2014: Udtalelse fra Musikskolens bestyrelse Dok. nr. 2014/16708 005
Bilag BØR 06.10.2014: Udtalelse fra Musikskolens lærere Dok. nr. 2014/16708 006
Bilag BØR 06.10.2014: Musikskolens katalog Dok. nr. 2014/16708 007

For interesserede
Som inspiration til nye måder at samarbejde mellem Musikskoler og folkeskoler vedhæftes evalueringen af projektet "En udvidet musisk skoledag" gennemført af Musikskolen i Vesthimmerland Kommune. Dok.nr. 2014/16708 008


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at beslutte den toårige samarbejdsaftale mellem Musikskolen, dagtilbud og folkeskoler i Gribskov Kommune.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 02-06-2014:

1. Anbefales med den tilføjelse at Børneudvalget henstiller til, at det af samarbejdsaftalen fremgår, at 5% af det kommunale tilskud til Musikskolen anvendes til understøttende undervisning i skoler og til at udvikle og afprøve tiltag i dagtilbud.

Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 03-06-2014:

1. Anbefales med bemærkning om, at samarbejdsaftalen evalueres efter et år.
   A og G (4) tager forbehold.
   

Ændringsforslag blev stillet:
Anbefales med den tilføjelse, at samarbejdsaftalen følges det første år med 0% anvendt af det kommunale tilskud til Musikskolen og der det andet år anvendes 5 % af det kommunale tilskud til Musikskolen til understøttende undervisning i folkeskolen.
Afstemning med 4 stemmer for (G + A) og med 5 stemmer imod (V).

Økonomiudvalgets beslutning 16-06-2014
Sagen udsættes til Økonomiudvalgets møde 25.08. og Byrådets møde 01.09.14.
Fraværende: Anders Gerner Frost, Bo Jul Nielsen

Børneudvalgets beslutning den 06-10-2014

1. Anbefales som et forsøg med en evaluering efter ca. et år.

Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 07-10-2014

1. Tiltrådt med bemærkning om, at samarbejdsaftalen skal evalueres ultimo 2015.

Fraværende: Anders Gerner Frost.

Økonomiudvalgets beslutning den 20-10-2014:
Børneudvalgets og Kultur- og Idrætsudvalgets anbefalinger tiltrådt.


Beslutning
Børneudvalgets og Kultur- og Idrætsudvalgets anbefalinger tiltrådt.

Fraværende Ulla Dræbye og Flemming Møller.




217. Forslag til nye vedtægter for Kulturskolen Gribskov
20.07G00 - 2014/14996

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Kultur- og Idrætsudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet om godkendelse af vedtægter for Kulturskolen Gribskov, og specifikt den lovpligtige del, nemlig Musikskolen i Gribskov Kommune.

Med virkning fra 1. januar 2014 forpligter ny redegørelse fra Kulturministeriet landets kommuner at der indarbejdes nye betingelser i forhold til det lovpligtige krav, at sikre et musikskoletilbud i kommunen.
Bekendtgørelsen har følgende markante ændringer som kommunen skal indarbejde, dels at

• Musikskolen er underlagt tilsynspligt fra den kommune der er hovedtilskudsyder
• Tilsynspligten indebærer bl.a. at tilse at personalet har de nødvendige musikalske og pædagogiske kvalifikationer
• der udarbejdes læreplaner for hvert fag med progression
• der udarbejdes vedtægter for musikskolens virke som overholder formålsbeskrivelse for musikskolens undervisning

Staten yder stadig tilskud til lærer - og lederlønninger efter ansøgning der overholder tidligere kendte kriterier om blandt andet loft for maksimal elevbetaling på 33% af bruttoudgiften ved skolens drift.
Ansøgningens budgettal indeholder tilskudskommunens udmeldte tilskud for ansøgningsåret, den forventede elevbetaling, bruttolønsudgifter for lærer- og lederløn samt forventede kørselsudgifter mellem undervisningssteder.
Ansøgningen foregår elektronisk via Kulturstyrelsen webportal, og det afkræves, at

• Ansøger erklærer på tro og love, at musikskolen drives i overensstemmelse med musiklovens kap. 2a om musikskoler samt i overensstemmelse med de vejledende retningslinjer for musikskoleundervisning af 28. oktober 1991.
• Ansøger erklærer på tro og love, at budgettal for 20xx er godkendt af musikskolens hjemstedskommune, at dokumentationen herfor foreligger på ansøgningstidspunktet samt at dokumentation til enhver tid kan rekvireres af Kunststyrelsen på forlangende.

På denne baggrund fremlægges forslag til nye vedtægter for Kulturskolen Gribskov.
Der er i vedtægterne givet mulighed for at Kulturskolens bestyrelse kan godkende budgettet,at dette efterfølgende godkendes administrativt af centerchefen for området, før de påkrævede budgettal der udgør ansøgningen sendes til Kunststyrelsen

Forslag til vedtægter er udarbejdet af Kulturskolens bestyrelse som har indarbejdet bekendtgørelsens krav, således at driften af Kulturskolens Musikafdeling tilgodeser lovgivningen på området.

Kulturskolens bestyrelse har godkendt "Forslag til nye vedtægter for Kulturskolen Gribskov" første gang, og forventes endeligt at godkende vedtægterne i et kommende møde i henhold til vedtægternes § 8.

Det foreslås endvidere at den tilsynspligt kommunen er pålagt varetages af centerchefen for området.


Lovgrundlag
Lov om Musik LBK nr 184 af 03/01/2008 kap. 2a om musikskoler
BEK nr 673 af 14/05/2013


Økonomi
-


Bilag
Forslag til nye vedtægter for Kulturskolen Gribskov
Bekendtgørelse om Musikskoler


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende forslag til nye vedtægter for Kulturskolen Gribskov
2. at godkende at budget, som grundlag for ansøgning til Kunststyrelsen godkendes administrativt af centerchefen på området
3. at godkende, at den pålagte tilsynspligt varetages af centerchefen for området

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 07-10-2014:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt.
3. Tiltrådt.

Fraværende: Anders Gerner Frost, Michael Bruun.

Økonomiudvalgets beslutning den 20-10-2014:
1.-3. Kultur- og Idrætsudvalgets anbefalinger tiltrådt.



Beslutning
1.-3. Tiltrådt.

Fraværende Ulla Dræbye og Flemming Møller.




218. Kompetencefordelingsplan for Idrætsrådet og Kulturrådet
18.13G00 - 2014/09207

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Kultur- og Idrætsudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet om delegering af beslutningskompetencen på områderne for voksenundervisning (aftenskoler), lokaletilskud, aktivitetstilskud (medlemstilskud) og lokaleanvisning til Idrætsrådet og Kulturrådet, jf. Kompetencefordelingsplanen.

Baggrund
I henhold til Folkeoplysningspolitikken, godkendt af Byrådet den 30. januar 2012, er beslutningskompetencen på områderne for voksenundervisning (aftenskoler), lokaletilskud, aktivitetstilskud (medlemstilskud) og lokaleanvisning delegeret til Idrætsrådet og Kulturrådet.

De folkeoplysende aktiviteter er reguleret ved folkeoplysningsloven og formålet med loven er, at sikre offentlige tilskud m.v. til den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på fællesskab og de enkelte initiativtageres idégrundlag.

Byrådet fastsætter og fordeler årligt en beløbsramme til den folkeoplysende voksenundervisning og til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde inden for lovens område.

Byrådet skal sikre, at der ydes tilskud efter objektive kriterier, der giver lige tilskudsvilkår og vilkår for anvisning af lokaler til virksomhed med samme funktion og indhold. Dog skal der tages særlige hensyn til aktiviteter for børn og unge og til undervisning for voksne med særlige behov i relation til undervisningens tilrettelæggelse.

Kompetencefordelingsplan for Idrætsrådet og Kulturrådet
Kompetencefordelingsplanen indeholder oversigt over:

• Den økonomiske ramme
• Sagsområder:
  Undervisning
  Aktiviteter
  Lokaleanvisning
  Lokaletilskud
  Udviklingspuljen
• Øvrige opgaver

Kompetencefordelingsplan for Idrætsrådet og Kulturrådet er opdelt med "Godkender", "Indstiller", "Orienteres" og "Forbereder".

Administrationen anbefaler, at beslutningskompetencen på områderne for voksenundervisning (aftenskoler), lokaletilskud, aktivitetstilskud (medlemstilskud) samt lokaleanvisning delegeres til Idrætsrådet og Kulturrådet, jf. Kompetencefordelingsplanen for Idrætsrådet og Kulturrådet.


Lovgrundlag
Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitet (folkeoplysningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011
Folkeoplysningspolitikken, godkendt af Byrådet den 30. januar 2012


Økonomi
-


Bilag
Bilag: Forslag til Kompetenceplan for Idrætsrådet og Kulturrådet Dokument nr. 2014/09207 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende kompetencefordelingsplanen for Idrætsrådet og Kulturrådet på områderne for voksenundervisning (aftenskoler), lokaletilskud, aktivitetstilskud (medlemstilskud) og lokaleanvisning.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 07-10-2014:

1. Tiltrådt.

Økonomiudvalgets beslutning den 20-10-2014:
Kultur- og Idrætsudvalgets anbefaling tiltrådt.


Beslutning
Tiltrådt.

Fraværende Ulla Dræbye og Flemming Møller.




219. Sundhedsaftale III
30.00G00 - 2014/18021

Sagsfremstilling
Indledning
Udkast til den administrative del af Sundhedsaftale III er sendt i høring. Denne sag forelægges for Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget med henblik på at anbefale ØU og BY at tage den foreløbige version af Sundhedsaftalen til efterretning.

De politiske mål og visioner for Sundhedsaftale III blev behandlet i Social- og Sundhedsudvalget og Byrådet inden sommerferien. Sundhedskoordinationsudvalget har efterfølgende godkendt mål og visioner. Byrådet skal ultimo 2014 godkende den samlede Sundhedsaftale.

Baggrund
Sundhedskoordinationsudvalgene i hver region er ved at udarbejde Sundhedsaftale III for perioden 2015-2018. Hvor der hidtil har været en sundhedsaftale pr. kommune udarbejdes der for den kommende periode, som noget nyt, 1 fælles sundhedsaftale pr. region med tiltrædelse af alle kommunerne i den pågældende region og regionen selv samt almen praksis.

Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) i Hovedstadsregionen, som har ansvaret for formuleringen af Sundhedsaftalen er sammensat af 5 regionale repræsentanter, 5 kommunale repræsentanter og 3 repræsentanter for Praktiserende Lægers Organisation (PLO). De 5 politiske udpegende kommunale repræsentanter tegner alle kommunerne i hovedstadsregionen. I Sundhedskoordinationsudvalget sidder fra Gribskov formand for Social - og Sundhedsudvalget Birgit Roswall sammen med København, Frederiksberg, Hvidovre og Brøndby Kommuner. Mandat og politisk input kommer dels ved involvering i de enkelte kommuner og dels via input fra Kommune Kontaktrådet (KKR).

Proces
Den administrative del af Sundhedsaftalen udmønter de politiske visioner og mål i aftalen og sendes nu i høring blandt kommuner, region og øvrige interessenter. I Gribskov Kommune sendes udkast til den administrative del af sundhedsaftalen til orientering i de relevante fagudvalg (Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget) som led i at vidensopbygge forud for den endelige godkendelse af Sundhedsaftalen.

Den administrative del af Sundhedsaftalen er vedlagt som bilag 1. Høringsfasen er meget kort, hvorfor der lægges op til at der udformes et administrativt høringssvar, hvori evt input fra politisk niveau kan indgå. Når alle kommuner og interessenter har afgivet høringssvar forelægges Sundhedskoordinationsudvalget den samlede sundhedsaftale til drøftelse og behandling. Senest med udgangen af januar 2015 sendes den færdige version til alle kommunerne og regionsrådet til endelig godkendelse før aftalen sendes til Sundhedsstyrelsen.

Indhold
Sundhedsaftalen består af 2 dele – en politisk del med visioner og mål samt en administrativ del som udmøntning af de politiske visioner og mål.

Den administrative del af aftalen udmønter hvad kommunerne og regionen forpligter sig til at gøre på baggrund af de politiske visioner og mål – både hver for sig og sammen – i den periode, som Sundhedsaftalen dækker. Forpligtelserne omfatter både rent administrativt arbejde og udførende arbejde tæt på borgerne, og har dermed konsekvenser for de enkelte kommuners prioriteringer, arbejdsgange og økonomi.

Bredde i aftalen
Sundhedsaftalen afspejler i langt højere grad end tidligere bredden i sundhedsarbejdet mellem region, kommuner og almen praksis. Således er psykiatriområdet reelt skrevet ind på lige fod med det somatiske sundhedsområde, hvilket følger af Sundhedsstyrelsens krav til den kommende sundhedsaftale. Det betyder for kommunerne at bl.a. jobcentre får en rolle at spille i implementeringen.

Derudover er der et stort fokus på børne- og ungeområdet, som betyder at udmøntningen af sundhedsaftalen skal have en langt bredere forankring i kommunerne. Konkret handler det om bl.a. indsatser, der skal styrke samarbejdet om udsatte grupper som sårbare gravide og om syge børn i socialt sårbare familier.

Endelig er der indarbejdet en fælles forpligtelse til at indgå aftaler i regi af Sundheds- koordinationsudvalget om opgaveoverdragelse i forbindelse med større strukturelle og principielle flytninger af opgaver mellem kommuner og region.

Årlig aftale om implementeringsplan samt økonomi
For en stor del af indsatserne gælder, at der skal ske et tæt samarbejde mellem kommunerne og de regionale behandlingstilbud om implementering. Der er derfor i den kommende sundhedsaftale - som noget nyt - lagt op til at der i regi af Sundheds- koordinationsudvalget årligt aftales en implementeringsplan. Implementeringsplanen skal fastlægge de konkrete indsatser, der skal nås i løbet af det kommende år. Arbejdet med Implementeringsplanen starter tidligt på året så afledte konsekvenser kan indgå i kommunernes og regionens budgetarbejde. Den årlige implementeringsplan for det efterfølgende år godkendes i Sundhedskoordinationsudvalget, når budget og prioriteringer er på plads.

Da Sundhedsaftalen træder i kraft fra 1. januar 2015 vil implementeringsplanen for 2015 og 2016 startes op parallelt, så der kan ske en planlægning af indsatser og afstemning af fokus tidligt på året.

Den administrative del af Sundhedsaftalen er sendt i høring på de fagområder som aftalens indhold omfatter i hhv. Center for Børn og Unge, Center for Arbejdsmarked samt Center for Social og sundhed.

For alle fagområder er det politiske mål om "borgeren som aktiv samarbejdspart" relevant og derudover er følgende (forventede) forpligtelser i Sundhedsaftalen særligt relevante:

Børne- og ungeområdet:
På børne- og ungeområdet er et særligt fokus på svangreområdet - dels for at fremme lighed i sundhed og for at styrke forebyggelsen. Det handler bl.a. om :

• at målrette og implementere effektive indsatser overfor sårbare gravide og nyfødte i sårbare familier,
• om sikring af systematisk kommunikation mellem almen praksis og sundhedsplejen, når der samarbejdes om konkrete borgerforløb
• fælles forældreforberedelse på tværs af sektorer
• at analysere genindlæggelsesmønsteret for nyfødte for at se om der kan ske forbedringer i indsatserne

I forhold til tidlig opsporing og indsats overfor psykisk mistrivsel blandt børn og unge indeholder aftalen bl.a.

• en forpligtelse til at udvikle og afprøve indsatser, der kan styrke pædagogernes og lærernes kompetencer,
• sikre synlighed om henvisninger samt
• udbrede værktøjer til tidlig opsporing hos kommune og almen praksis.
• fokus på børn og unge som pårørende herunder at der laves retningslinier for tidlig opsporing, når børn og unge oplever alvorlig sygdom hos familiemedlemmer eller dødsfald.
• forpligtelse til at understøtte opsporing og tidlig indsats overfor unge med skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler
• synliggøre eksisterende tilbud til børn i familier med misbrugsproblemer og varsling mellem sektorerne så det sikres at børn med behov findes og henvises til eksisterende tilbud

I forhold til at sikre sammenhængende forløb vil aftalen omfatte forpligtelser om kommunikation mellem parterne både om børn- og ungeforløb herunder også for børne- og ungdomspsykiatrien. Derudover forpligter aftalen til at arbejde med implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering af børn med erhvervet hjerneskade.

Arbejdsmarkedsområdet:
For arbejdsmarkedsområdet er særligt de politiske mål om "Lighed i sundhed" i aftalens kapitel 4 samt kapitlet om "Forebyggelse" relevante. Her er fokus rettet mod bl.a. opsporing af unge og voksne med psykisk sygdom, hvor forpligtelsen går på at sikre at medarbejdere på bl.a. ungdomsuddannelserne og i jobcentrene kender til metoder til identifikation af psykisk lidelse.

Et andet fokus er at sikre borgere med samtidig psykisk sygdom og misbrug en effektiv koordineret udredning og behandling - her skal der udvikles samarbejdsmodeller på baggrund af lokale erfaringer og nationale retningslinier og en forpligtelse til at understøtte opsporing og tidlig indsats overfor borgere, herunder unge med skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler

Social- og Sundhedsområdet:
På social- og sundhedsområdet er der en lang række forpligtelser og forventninger til yderligere samarbejde og indsatser. Så godt som hele sundhedsaftalen vedrører således forhold på social- og sundhedsområdet. Særligt i forhold til målsætningen om nye samarbejdsformer gælder, at region og kommune forpligter sig til udvikle og afprøve nye samarbejdsformer f.eks. i form af sundhedshuse, som kan indeholde såvel regionale som kommunale funktioner.

Målsætningen om at øge "Lighed i sundhed" indeholder forpligtelser om at kommuner og region arbejder med differentierede indsatser målrettet særligt sårbare grupper som eksempelvis borgere med kronisk sygdom/multisygdom og borgere med samtidig psykisk sygdom og et skadeligt forbrug af rusmidler. Derudover er der et fokus på understøtte særligt udsatte borgere og sikre målgruppen lettere adgang til opfølgende pleje og behandlingsindsatser.

I fht. målsætningen om "Øget sammenhæng og kvalitet" indgår en lang række elementer, som skal implementeres i aftaleperioden og bl.a. omhandler

• at der sker en øget brug af digital beskedkommunikation og deling af data,
• at brug af det fælles medicin kort(FMK) styrkes ved medio 2015 at følge op på anvendelsen af FMK og sikre fuld implementering samt at være særligt obs på anvendelse af FMK på det specialiserede socialområde.

På patientsikkerhedsområdet forpligter parterne sig til at styrke samarbejde mellem regionens og kommunernes risikomanagere og patientsikkerhedskonsulenter og etablere systematisk og struktureret samarbejde mellem relevante aktører som har direkte berøringsflade med borgere på botilbud og borgere med komplekse psykiatriske forløb.

Der er et særligt fokus på kronisk sygdom, hvor der i aftaleperioden skal ske en opfølgning på, hvor godt de enkelte forløbsprogrammer for kronisk sygdom som KOL og Diabetes er implementeret og ikke mindst effekten og kvaliteten af de indsatser, der ligger i både almen praksis, kommuner og region. Heri indgår en forpligtelse til at udvikle og afprøve en model, der kan reducere storforbrug af sundhedsydelser for ældre medicinske patienter med kroniske sygdomme. I løbet af aftaleperioden skal der tages stilling til implementering af forløbsprogram for psykisk sygdom, som forventes at foreligge i 2015.

Der skal derudover arbejdes med

• At sikre klarhed over regionens rådgiverforpligtelse overfor de øvrige parter på centrale områder som sårpleje, medicin, hygiejne, sundhedsprofiler samt i konkrete komplekse borgerforløb.
• Klarhed i opgaveansvar gælder også i forhold til rammedelegationer hvor en række lægeordinerede behandlingsopgaver overdrages til hjemmesygepleje, plejehjem, akutenheder og botilbud.
• Systematisk opdatering af kommunale og regionale informationer om tilbud på SOFT portalen og Sundhed.dk, så der er synlighed om relevante tilbud og henvisningsveje,
• herunder at der aftales retningsliner for at borgere tilbydes alkoholafvænning eller rygestop før operation.
• Tidlig opsporing af unge og voksne med psykisk sygdom og Tidlig opsporing af somatisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom, herunder aftale hvordan borgere der er knyttet til botilbud eller socialpsykiatrien i kommunerne systematik tilbydes og motiveres til at gennemføre forebyggende sundhedsundersøgelser hos egen læge.
• Fælles plan for implementering af anbefalinger i det nationale forløbsprogram for kræftrehabilitering og palliation.
• Arbejde med implementering af forløbsprogram for børn og voksne med erhvervet hjerneskade.

Indenfor området "behandling og pleje" skal der ske færre indlæggelser og genindlæggelser på hospitalerne med en tidlig og koordineret indsats både i forhold til ældre medicinske patienter og borgere med somatisk og eller psykisk sygdom. Det skal ske ved styrket samarbejde mellem sektorerne omkring kommunale akutfunktioner, som skal udbygges og omfatter afklaring af lægefaglig rådgivning og oplæring af medarbejdere. Det skal også ske ved at sikre bedre koordinering og effektiv udnyttelse af de ressourcer, der anvendes til at følge op på indlæggelser både i kommunalt og regionalt regi.

Særligt vedr. Medicin
En særlig udfordring omhandler medicin hvor alle parter forpligter sig på at borgernes medicinoplysninger er opdaterede og tilgængelige både ved indlæggelse og ved udskrivelse. Det er en forudsætning for korrekt medicin i sektorovergangene at det lægefaglige ansvar for den samlede medicinering af borgeren er klart. Derfor er det centralt at informationer videregives ved udskrivelse fra hospitalet i form af epikriser til almen praksis. Her ønsker kommunerne og almen praksis, at der sker en hurtigere fremsendelse af epikriser for de borgere hvor der skal ske en kommunal opfølgning. Dette vil indgå i den administrative tilbagemelding på høringsudkastet.

Et andet fokusområde for kommunerne er at der i aftaleperioden skal implementeres en tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinering af borgeren. Det er netop et af de områder Gribskov Kommune ønsker at implementere mere bredt og som kræver aftaler med almen praksis. Dette skal ske i regi af Sundhedsaftalen og Praksisplanen med almen praksis.

Særligt vedr. demens
Her omfatter forpligtelserne at understøtte indsatser, der fremmer tidlig og kvalificeret opsporing og en evaluering af hvordan forløbsprogrammet for demens er implementeret. Derudover er der et særligt opmærksomhedspunkt vedr. pårørende så indsatser planlægges sammen med både pårørende og borgeren med demens.

Særligt vedr. genoptræning og rehabilitering
Her har kommunerne lagt særligt vægt på at få indskrevet at borgerne under indlæggelse sikres mindst muligt tab af funktionsevne og at hospitalerne har et tilstrækkeligt fokus på hverdagsrehabilitering og genoptræning for ældre medicinske patienter. Det er afgørende for den indsats kommunerne skal tilrettelægge efter indlæggelsen. Der er derudover forpligtelser for at styrke kvaliteten af genoptræning ved at udvikle og implementere retningslinier for træning før operation eller behandling inden for udvalgte diagnosegrupper, hvor der er evidens for effekt (eks. ryg-, knæ- og skulderoperationer). Derudover skal der ske fælles implementering af valide test og målinger for konkrete patientgrupper. Som det sidste indgår at der i aftaleperioden skal sikres løbende dialog mellem kommunerne og praktiserende fysioterapeuter om gråzonen mellem kommunale tilbud og vederlagsfri fysioterapi.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at der grundet den korte tidsfrist udarbejdes et administrativt høringssvar. Samtidig forelægges udkast til den administrative del til orientering og vidensopbygning i relevante fagudvalg samt Økonomiudvalg og Byråd. Sundhedsaftalen fremsendes til godkendelse i Byrådet ultimo året forud for at den samlede aftale sendes til Sundhedsstyrelsen.

Ved Sundhedskoordinationsudvalgets behandling af den administrative del af sundhedsaftalen blev der fra kommunal side efterlyst skærpede og differentierede krav og tidsfrister, når regionen udsender de såkaldte epikriser om borgerens tilstand ved udskrivelse. Det administrative høringsvar vil derfor omfatte netop dette krav om at der sker en fremrykket udsendelse af epikrisen, for de behandlingsforløb, som kræver en kommunal opfølgning, så der hurtigere kan ske målrettet indsats.


Lovgrundlag
Sundhedsloven (LBK nr 913 af 13/07/2010) § 205.

Bekendtgørelse om Sundhedskoordinationsudvalg og Sundhedsaftaler (BEK nr 1569 af 16/12/2013).


Økonomi
Der aftales årligt en implementeringsplan, som fastlægger indsatser for det kommende år. Udformning af implementeringsplanen tilrettelægges så den indgår i de kommunale budgetprocesser.


Høring
Der udformes et samlet administrativt høringsvar fra kommunerne i Nordklyngen i planområde Nord - dvs. Gribskov, Allerød, Helsingør, Frederikssund, Hørsholm, Halsnæs, Hillerød og Fredensborg.

Ældrerådet har haft udkast til den administrative del af sundhedsaftalen til orientering og har afgivet følgende svar:

1. Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.
2. Ældrerådet anbefaler, at der allerede nu udarbejdes en handlingsplan for implementering af sundhedsaftalen.

Bilag
De interesserede kan læse udkastet til administrativ del, samt den godkendte politiske del, af Sundhedsaftalen her:
Sundhedsaftale III - administrativ del. (ID. 2014/18021 022)
Sundhedsaftale III - politisk del. (ID. 2014/18021 024)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalg og Byråd

1. at tage orienteringen om udkast til den administrative del af Sundhedsaftalen til efterretning.
2. eventuelt at komme med input til administrationens tilbagemelding til Sundhedskoordinationsudvalget

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 09-10-2014:
1. Anbefalet
2. Udvalget afgav følgende input til ØU og BY til indsendelse til SKU:• Der er behov for, at epikriser sendes til kommunerne, samtidig med at borgeren udskrives.
• Der er behov for at fremrykke arbejdet med implementeringsplanerne.

Økonomiudvalgets beslutning den 20-10-2014:
1. Til efterretning.
2. Administrationens tilbagemelding til Sundhedskoordinationsudvalget anbefales med de supplerende bemærkninger fra Børneudvalg, Arbejdsmarkedsudvalg og Social- og Sundhedsudvalg.


Beslutning

1. Til efterretning
2. Økonomiudvalgets anbefaling tiltrådt.

Fraværende Ulla Dræbye og Flemming Møller.




220. Ny forbindelse Græsted-Gilleleje
05.00G00 - 2014/33608

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet, om valg af hvilken løsningsmodel, for en forbedret forbindelse mellem Græsted og Gilleleje, der skal arbejdes videre med.

Baggrund
Vejdirektoratets forundersøgelse af en ny vej mellem Græsted og Gilleleje blev afsluttet i 2013 med den konklusion, at staten ikke går videre med projektet.
Teknisk Udvalg bestilte d. 26. juni 2013, som opfølgning på Vejdirektoratets undersøgelse, et handlekatalog for mulige forbedringer af forbindelsen mellem Græsted Omfartsvej og frem til Ålekistevej.

Alternativer
Rådgiver har nu analyseret 3 mulige scenarier og her fremlægges de økonomiske, samfunds- og trafikmæssige konsekvenser for de forskellige løsninger.

I budgetaftalen er der afsat 1,0 mio. kr. i 2017 og 5,0 mio. kr. i 2018 til planlægning og projektering af vejen. Den resterende udgift skal afsættes i budgetårene 2019-2021.

Kort over de 3 alternativer


Alternativ 1: Pårupvej breddeudvides på hele strækningen i nuværende tracé
Alternativ 2: Forbedringer i form af kantbaner, forstærkede rabatter samt forlægninger på 2 delstrækninger
Alternativ 3: Ny vej vest for lokalbanen.


Oversigt over pris og effekt af de 3 alternativer.

	Anlægs-økonomi 1	Betydning for trafikken	Bemærkninger
Alternativ 1	41 mio	80 km/t + 3,4 % flere biler Uheld: - 0.75 personskade - 0,25 materiel Sikkerhed for bilister forbedres. Forhold for lette trafikanter uændret	53 mio hvis ny vejkasse. 32 ejendomme berøres. Evt. ekspropriation af hele ejendomme. Intern rente 10% 8% hvis ny vejkasse
Alternativ 2	44 mio	60 km/t + 3,4 % flere biler Uheld: - 0,25 personskade - 0,50 materiel Mindre lokale forbedringer af sikkerhed for bilister og cyklister	Forbliver en 60 km/t vej. Ejendomme berøres minimalt. Intern rente 9%
Alternativ 3	63 mio	80 km/t + 12% flere biler Uheld: - 1,25 personskade - 0,75 materiel Forbedret sikkerhed og fremkommelighed for bilister og cyklende.	Indvirkning på beskyttet natur. Ekspropriation af landbrugsjord. Ingen ejendomme berøres. Intern rente 9%

¹ Prisen indeholder ingen arealerhvervelse, men alle følgende poster:
Uforudsete udgifter 25%, Forundersøgelser og Projektering mv 15% og Arbejdsplads foranstaltning 10%. Der er ligeledes taget højde for sikring af blød jordbund.

Sammenligning og anbefalinger
Alle 3 alternativer har arealmæssige konsekvenser for beboerne langs Pårupvejen; størst ved alternativ 1 og mindst ved alternativ 3, der kun berører landbrugsjord øst for jernbanen.
Uheldstallet forventes at kunne reduceres mest ved alternativ 3.
I forhold til den fremtidige trafikudvikling vil både alternativ 1 og 2 generere 3,4% flere biler i forhold til den nuværende situation, mens alternativ 3 resulterer i en 12% stigning i trafikmængden.
Alternativ 1 berører mange grundejere og alternativ 2 er relativ dyr i forhold til effekten.

Der er foretaget samfundsøkonomiske beregninger på alternativerne. Beregningerne tjener til at sammenligne omkostninger og gevinster for trafikanterne og samfundet bredt set. Resultatet viser, at alle alternativer er samfundsmæssigt rentable med en intern rente omkring de 9%, hvilket ligger over de krævede 4%.
Selv med indregning af arealerhvervelse påvirkes det positive samfundsøkonomiske resultat ikke.

Alternativ 3 opfylder bedst ønsket om en forbedret forbindelse mellem Græsted og Gilleleje. Løsningen er den dyreste, men giver den bedste gevinst for trafikanterne, trafiksikkerheden og har mindst indvirkning på ejendomsforholdene.

Næste skridt
Når det er besluttet, hvilket alternativ der skal arbejdes videre med, vil administrationen igangsætte udarbejdelsen af en samlet plan for udbud af det nødvendige rådgiverarbejde for projektets næste etaper; projektforslag, detailprojekt, ekspropriation og anlæg.


Lovgrundlag

LBK nr 1048 af 03/11/2011 Bekendtgørelse af lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 893 af 9. september 2009 med senere ændringer.


Økonomi
Der er aktuelt afsat følgende midler:

Bilag
Bilag TEK 08.10.14 - Handlekatalog Ny forbindelse Græsted - Gilleleje (2014/33608 010)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:
1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, hvilket af de 3 alternativer, der skal arbejdes videre med:
a) Alternativ 1: Pårupvej breddeudvides på hele strækningen i nuværende tracé eller
b) Alternativ 2: Forbedringer i form af kantbaner, forstærkede rabatter samt forlægninger på 2 delstrækninger eller
c) Alternativ 3: Ny vej vest for lokalbanen.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 08-10-2014:

1. Tiltrådt C) alternativ 3

Teknisk Udvalg beder administrationen om at igangsætte undersøgelse af, hvordan den forbedrede vej forbindelse mellem Græsted og Ålekistevej bedst kan forlænges frem mod parkvej.

Økonomiudvalgets beslutning den 20-10-2014:
Økonomiudvalget tiltræder Teknisk Udvalgs anbefaling, herunder igangsættelse af undersøgelse af, hvordan den forbedrede vejforbindelse mellem Græsted og Ålekistevej bedst kan forlænges frem mod Gilleleje.


Beslutning
Økonomiudvalgets anbefaling tiltrådt.

Fraværende Ulla Dræbye og Flemming Møller.





Sager behandlet på lukket møde:
221: Forberedelse af salg af ejendom
Byrådet besluttede slag af ejendom.
Fraværende Ulla Dræbye og Flemming Møller.

222: Status på forhandling med DONG
Byrådet tog stilling til konkrete forhold vedr. kontrakt.
Fraværende Ulla Dræbye og Flemming Møller.

Mødet startet:
05:04 PM

Mødet hævet:
07:57 PM