Byrådet

Indholdsfortegnelse:
Åbne
184 Deltagelse i netværket "Fishing Zealand"
185 Undersøgelse om tilstedeværelsen af PCB i kommunens ejendomme
186 Etablering af selvstændig varmeforsyning til Plejecenter Toftebo i
Esbønderup
187 Vestforbrænding: Godkendelse af låneramme til fianisiering af varmeplaner
188 Bestyrelsen for Græsted Fjernvarme A.m.b.a. - ud- og indtræden
(Konstituering)
189 Delegation af beslutningskompetence vedr. alkoholbevillinger fsva.
lejlighedsbevillinger med nattilladelse
190 Hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale 2015
191 Beskæftigelsesplan 2015
192 Operatør til satellit af Gribskov Asylcenter.
193 Nordstjerneskolens økonomi
194 Ændring af tagkonstruktion/materiale til stråtag, Havrevænget 8
195 Cykelsti mellem Græsted og Helsinge genoptagelse af 5 ekspropriationssager
- Ekspropriation efter vejloven
196 Esrum Møllegård, udbygning af parkering og tilkørselsforhold
197 Tillæg nr. 3 til Spildevandsplanen; Ørby, Faksemosevej, Mårum Tinghuse
tages ud af spildevandsplan
198 Udkast til tillæg nr. 4 til Spildevandsplanen: Kloakering af del af
Rågeleje Udsholt langs eksisterende kloakledning
199 Udkast til tillæg nr. 5 til Spildevandsplanen; Kloakering af dele af
Rågeleje Udsholt ved Baune- og Tuemose
200 Sti langs Præstevej i Ramløse

Medlemmer:

Kim Valentin

Bo Jul Nielsen

Jannich Petersen

Lone Birgit Halskov Møller

Birgit Roswall

Susan Kjeldgaard

Michael Bruun

Pia Foght

Poul-Erik Engel Høyer

Ulla Dræbye

Jørgen Emil Simonsen

Jan Ferdinandsen

Nick Madsen

Trine Mette Egetved-Sørensen

Knud Antonsen

Anders Gerner Frost

Betina Sølver Hansen

Flemming Møller

Brian Lyck Jørgensen

Morten Rohde Klitgaard - stedfortræder for Thomas Elletoft

Peter Jarl Sahlberg - stedfortræder for Jonna Præst

Sisse Krøll Willemoes

Michael Hemming Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Punkt 189 sendes tilbage til administrationen til fornyet behandling.
Dagsorden derefter godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:
1.Byrådet besluttede på det lukkede møde, at betingelserne for indkaldelse af Morten Klitgaard som stedfortræder til Byrådets møde 29.09.14 var opfyldt.
2. Byrådet holdt pause kl. 17.40 - 19.00 samt fra kl 21.07 til kl 21.15.

Åbne

184. Deltagelse i netværket "Fishing Zealand"
24.10G00 - 2014/03915

Sagsfremstilling
Den 6. februar 2014 behandlede Erhvervs- og Turismeudvalget Dansk Folkepartis byrådsgruppe forslag om, at Gribskov Kommune skal deltage i netværket "Fishing Zealand".
Erhvervs- og Turismeudvalget besluttede i den forbindelse, at igangsætte en nærmere vurdering af potentialer og økonomi i projektet og efterfølgende genoptage sagen til fornyet behandling. Som opfølgning på dette forelægges sagen nu for Erhvervs- og Turismeudvalget, Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet om, hvorvidt Gribskov Kommune skal deltage i netværket "Fishing Zealand" frem til ultimo 2016 samt anvisning af finansiering af dette.

På Erhvervs- og Turismeudvalgets møde deltager projektleder for Fishing Zealand Gordon Henriksen.

Fishing Zealand - baggrund
Den bærende idé for Fishing Zealand-projektet handler om at forbedre naturen, vandmiljø
og fiskemulighederne på Sjælland og Øerne, med henblik på at udvikle sportsfiskeriets
potentiale som oplevelseserhverv / oplevelsesturisme. Projektet består af flere forskellige samarbejdspartnere heriblandt Danmarks Sportfiskerforbund, Odsherred, Vordingborg, Roskilde og Guldborgsund kommuner, samt frivillige lystfiskere der arbejder sammen med lokale virksomheder og turistorganisationer.

Med udgangspunkt i sit værdigrundlag (se bilag 1) arbejder Fishing Zealand-projektet på, at udvikle sportsfiskeriets potentiale som en kvalitetsaktivitet, der kan tiltrække turister til Sjælland ved, at udvikle bæredygtig lystfisketurisme og forbedre fiskemuligheder i hele regionen.

Projektet er inspireret af det fynske projekt Havørred Fyn, der igennem en længere årrække, har formået at få en årlig investering på 4 mio. kr. til at vokse til næsten 40 mio kr.. Projektet på Fyn er - for Fishing Zealand - en klar indikator på, at en satsning på lystfiskeri kan være ganske profitabel i et turismemæssigt perspektiv. Dette understøtte af Fødevareministeriet der i 2010 publicerede rapporten “Samfundsøkonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark”. Heri peges der på, at generelt forbedrede forhold vil kunne genererer store værdier til de områder, hvor lystfiskerne fisker. Analysen viser endvidere, at de danske og udenlandske lystfiskeres samlede forbrug i forbindelse med udøvelse af lystfiskeri ender i en omsætningen på i alt 2,9 milliarder kroner på landsplan.

Medlemsfordel og forventede resultater inden afslutning ultimo 2016, hvorefter det overgår til drift
Fishing Zealand lægger op til, at Gribskov Kommune som medlem af projektet vil kunne få en unik mulighed for, at udvikle fiskeriets potentiale som en integreret del af oplevelsesturismen. Der vil være en lang række af eksponeringsmuligheder via diverse kommunikationsplatforme (Se bilag 2 for en uddybning).

Dertil kommer en forventning om, at projektet kan være medvirkende til, at der skabes nye arbejdspladser i relation til lystfiskerierhvervet, at der sker en decideret meromsætning via flere overnatninger og øget forbrug gennem forberede produkter. Ligeledes vil der være skabt forbedret naturkvalitet og forbedret tilgængelighed til fiskeområder (Se bilag 2 for en uddybning).

Denne indsats skal være medvirkende til at give Sjælland en position som en førende fiskeridestination.

Standarder de deltagende kommuner skal leve op til i samarbejdet med Fishing Zealand
For at leve op til Fishing Zealands formål forventes samarbejdspartnerne (kommunerne, de organiserede sportsfiskere og de deltagende virksomheder) at medvirke til:

• at naturgrundlaget styrkes,
• at der sker kvalitetsløft af tilbud og faciliteter, der formidler og understøtter lystfiskeriet
• at der sker en indsats i forhold til at udvikle aktiviteter, der involverer unge
• at tilgængeligheden til fiskeområder kan forbedres
• at der sker deltagelse i såvel en politiske styregruppe som en administrativ projektgruppe under hvilken, der er en række arbejdsgrupper, som sikre fremdrift i projektet.

I det følgende er der en gennemgang af de standarder, der er opstillet fra Fishing Zealands side til de deltagende kommuner samt administrationens vurderinger af disse standarder.

Standarder i forhold til "naturen/vandet"
Konkret arbejdes der i Gribskov Kommune med vandløbsindsatser i relation til både 1. og 2. generation af de statslige vandplaner. Indsatserne har til formål at forbedre vandløbskvaliteten i de, af staten udpegede, vandløb, hvor det må forventes, at vandløbskvaliteten ikke lever op til kravet om god økologisk tilstand uden en indsats inden 2021. Det drejer sig om indsatser i stort set alle kommunens offentlige vandløb. Ud over de statslige krav til forbedrende indsatser på vandløbsområdet, arbejder Gribskov Kommune sammen med bl.a. lokale å-laug og sportsfiskerforeninger, om at forbedre vilkårene for specielt fiskene i kommunens vandløb.
Indsatserne i vandløbene er finansieret af staten og har således ikke direkte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune. Ændrede forhold i forbindelse med vandløbsvedligeholdelsen kan dog få indflydelse på driftsomkostningerne, men administrationen vurderer, at konsekvenserne vil være minimale.

Det er administrationens vurdering, at et samarbejde med Fishing Zealand vil være til stor gavn for både Gribskov Kommunes natur samt for kommunens profilering udadtil.

Produktudvikling relateret til lokale aktører
Fishing Zealand-projektet skal sætte rammen for, hvordan lystfiskerturismen kan tilføre erhvervslivet i lokalområderne langs Sjællands kyststrækninger et nyt indtægtsgrundlag ved at udvikle services, der støtter op om de naturoplevelser der knytter sig til og ligger i forlængelse af lystfiskerturismen.

Kvalitetsstandarder for de deltagende virksomheder
Fishing Zealand lægger op til, at erhvervslivet skal involveres i at udvikle nye tilbud med afsæt i den kystnære natur, der tiltrækker lystfiskere. Mulighederne for et aktivt liv i vandkanten skal synliggøres og suppleres med tilbud om services og gode oplevelser udbudt af det lokale erhvervsliv. Det skal ske gennem opstilling af en række kvalitetsstandarder, der retter sig mod en række virksomhedstyper. Fishing Zealands kvalitetsstandarder lægger sig tæt op af de krav, som AktivDanmark (VisitDenmark) har opstillet for sit mærke kaldet "Fishing Denmark" (se bilag nr. 3 for uddybning).

Sommerhusejere
I projektet ligger ligeledes, at sommerhusejerne skal inspireres til at forlænge deres sæson parallelt med, at der fokuseres på at tiltrække og motivere lystfiskerne og deres familier til også at komme i ydersæsonerne(se bilag nr. 3 for uddybning).

Erhvervsklynge
Senest et år efter en kommunes optagelse i "Fishing Zealand" skal der være skabt 1 erhvervsklynge med minimum 5 relevante virksomheder (se bilag nr. 3 for uddybning).

Det er administrationens vurdering, at disse tiltag vil kunne være medvirkende til, at skabe et bedre turismeprodukt i Gribskov Kommune via en strategisk fokusering på et område, hvor der ikke tidligere har været en samlet indsats.

Administrationens samlede vurdering og anbefaling
Det er administrationens vurdering, at deltagelse i Fishing Zealand-projektet er i overensstemmelse med målsætningerne i Planstrategien 2012 om, at Gribskov skal være en af de førende turist- og friluftskommuner i Danmark, hvor der er højt til loftet og hvor livskvalitet, autencitet, sundhed og bæredygtighed er i højsædet.

I følge Planstrategien skal dette blandt andet ske ved, at gæsternes gennemsnitlige døgnforbrug skal øges, sæsonen forlænges og helårsturismen styrkes, ved at skabe bedre rammer for flere typer aktiviteter og overnatningsmuligheder. Ligeledes fremgår det af Planstrategien, at Gribskov Kommune skal arbejde efter at gøre eksisterende erhverv mere robuste, hvilke dette tiltag synes at kunne bidrage til.

I forhold til den mere erhvervsrettede del anbefalede det tidligere Erhvervs- og Turismeudvalg, at Gribskov blandt andet skulle satse på klyngeudvikling, hvilket er en central del af projektets arbejde med produktudvikling.

Administrationen anbefaler således, at Gribskov Kommune "træder ind i Fishing Zealand" og finansiere medlemskabet via Erhvervs- og Turismeudvalgets driftsramme.


Lovgrundlag
Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, § 13, LBK nr. 1715 af 16/12/2010.


Økonomi
150.000 kr. pr. år. frem til og med 2016 til medfinansiering, markedsføring og forskellige aktiviteter.

Beløbene kan finansieres inden for ETUs driftsramme.

Inden mødets start er der på ETU drift et disponibelt restbeløb i 2014 priser (i 1.000 kr.) på hhv:

	2014	2015	2016
Disponibelt restbeløb ETU drift	341	1.038	1.038

Bilag
Bilag 1: Værdigrundlag_Fishing Zealand. Dokument nr. 2014/03915 003
Bilag 2: Fishing Zealand_ Gribskov Kommune_2014. Dok. nr. 2014/03915 004
Bilag 3: Fishing Zealand kriterier for deltagende virksomheder. Dokument nr. 2014/03915 005

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget og Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget, at indstille til Byrådet:

1. at Gribskov Kommune indtræder i Fishing Zealand og finansiere medlemskabet via Erhvervs- og Turismeudvalgets driftsramme.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 18-08-2014:

1. Ikke tiltrådt.

Ændringsforslag fra (C)
Der stilles forslag om, at projektet indgår i budgetforhandlingerne, samt at deltagelsen forudsætter tæt involvering af Visit Nordsjælland.

Ændringsforslag tiltrådt.

Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen

Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 08-09-2014:
Ændringsforslag fra Bo Jul Nielsen (A)
Der stilles forslag om, at Fishing Zealand indarbejdes i kystprogrammet og herunder det tværkommunale samarbejde. Der lægges op til tæt dialog med VisitNordsjælland.

Ændringsforslaget tiltrådt.

Økonomiudvalgets beslutning den 22-09-2014:
Økonomiudvalget anbefaler, at Gribskov Kommune indtræder i Fishing Zealand og finansierer medlemskabet via Erhvervs- og Turismeudvalgets driftsramme, foreløbig de første to år 2015-2016.


Beslutning
Tiltrådt Økonomiudvalgets anbefaling.





185. Undersøgelse om tilstedeværelsen af PCB i kommunens ejendomme
02.03G00 - 2014/19728

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på beslutning om den videre
proces for screening af PCB i kommunens ejendomme.

Baggrund
PCB er en helbredsskadelig miljøgift, som kan forekomme i bygninger, der er opført eller
renoverede i 1950’erne og frem til 1977, hvor stoffet blev forbudt. PCB forekommer typisk i
bløde fuger, maling og lim.

For at afklare hvorvidt der er PCB i de kommunale ejendomme i Gribskov Kommune
anbefaler administrationen at der foretages undersøgelser af PCB i indeluften i de bygninger,
der er opført i den periode, hvor PCB blev benyttet i byggematerialer.
PCB-handleplanen følger regeringens handlingsplan samt KLs anbefalinger.
I bilag 1 er et faktaark om PCB.
I Bilag 2 forklares Regeringens handlingsplan samt KLs anbefalinger.

Screening ved luftmålinger
For at få et overblik over om der er PCB i kommunens ejendomme, foreslås det at der
foretages en screening, ved hjælp af luftmålinger i de berørte bygninger.

Der anbefales at følgende handleplan godkendes og igangsættes.

Luftprøver anbefales, fordi det giver en identifikation af, om der er koncentrationer af PCB i inde-
luften, som kan give en påvirkning af brugerne. I bilaget er en nærmere beskrivelse af
grænseværdierne.
Hvis undersøgelsen viser, at der kan konstateres forhøjet PCB-niveau i en bygning, følges den
vedlagte handleplan, i Bilag 3, som har afsæt i Sundhedsstyrelsens retningslinier.


Lovgrundlag
Byggeloven
Lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven)
Byfornyelsesloven (Vejledning om kondemnering, vejledning nr. 79 af 8. september 2010)
Lov om arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven specifikt §38)
Stockholm-konventionen om persistente organiske miljøgifte (POP)
EU's direktiv om deponering af affald 26. april 1999


Økonomi
Der ønskes bevilliget 200.000 kr. til sceening med luftmålinger samt udarbejdelse af rapport.
Såfremt der konstateres forhøjet PCB-niveau, vil der efterfølgende skulle søges en tillægsbevilling til sanering jf. handleplan.
Størrelsen af denne bevilling kan ikke fastsættes uden undersøgelserne gennemføres,
men andre kommuner har måtte PCB sanere for flercifrede million beløb.


Bilag
BILAG ØU 22.09.2014 Fakta om PCB
BILAG ØU 22.09.2014 Regeringshandlingsplan/KLs anbefalinger
BILAG ØU 22.09.2014 Handleplan ved PCB

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet,

1. at der iværksættes en screening ved luftmålinger af de kommunale bygninger, der er opført i perioden 1950-1980.
2. at der bevilliges 200.000 kr til screeninger af PCB ved luftmålinger
3. at den udarbejdede rapport fremlægges til politisk behandling for godkendelse af det videre forløb.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 22-09-2014:
Anbefaling tiltrådt.


Beslutning
Tiltrådt.





186. Etablering af selvstændig varmeforsyning til Plejecenter Toftebo i Esbønderup
82.07I00 - 2014/25851

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Formålet med denne sagsfremstilling er, at Byrådet træffer beslutning om etablering af selvstændig varmeforsyning af Plejecenter Toftebo i Esbønderup, herunder:

• hvilket anlæg skal etableres - administrationen lægger op til en kondenserende oliekedel til en samlet pris på ca. 330.000 kr. excl. moms
• at anlægget s finansieres ved udlæg af kassebeholdningen
• reduktion af budget på ejendomsrammerne med 100.000 kr./årligt

Region Hovedstaden har opsagt kontrakten om varmeforsyning af Plejecenter Toftebo fra
varmecentral på det tidligere Esbønderup Sygehus. Opsigelsen træder i kraft pr. 31.12. 2014.
Det er derfor nødvendigt, at der etableres et nyt selvstændig varmeforsyningsanlæg.
Forsyningsmulighederne er, da der ikke forefindes fjernvarme eller naturgas i området,
indskrænket til olie, biomasse, varmepumper eller lignende el baseret opvarmning.

En kondenserende oliekedel giver den billigste løsning uden at der gås på kompromis med
forsyningssikkerheden, der på et plejecenter er af vital betydning.
Kedel mm opstilles i eksisterende teknikrum på Toftebo.

Alternative forsyningsmuligheder er undersøgt i forbindelse med afklaring af ny varmeforsyning:

• Varmepumper for jordvarme eller luft/vand - disse løsninger fravælges, da elforsyningen i
  området ikke er dimensioneret til dette formål.
• Biobrændsel (træpiller) er fravalgt, da der af hensyn til forsyningssikkerhed skal etableres
  supplerende oliekedel. Der vil desuden være behov for døgnovervågning af pillekedel.

Lovgrundlag
-


Økonomi
Den eksisterende varmeforsyning har en pris pr. nyttiggjort MWh på 1.091 kr. ekskl. moms.
Forbrug er opgjort således: opvarmning 343 MWh/år + 70 MWh/år i tab = 374.182 kr./år.

Foreslåede varmeforsyning har en pris pr. nyttiggjort MWh på 800 kr. ekskl. moms.
Forbrug er anslået til 300 MWh/år = 240.000 kr./år.

Det nye anlæg med kondenserende oliekedel har en estimeret tilbagebetalingstid på ca. 3 år. Det betyder, at anlægget i kraft af reduktion i driftsudgifter vil være betalt på ca. 3 år.

Driftsbesparelsen i anlæggets resterende levetid tilfalder Kommunen som en ren besparelse.

Det foreslås, at udgiften til anlægget finansieres af kassebeholdningen. Samtidig foreslås det, at budgettet vedr. driftsudgifter på ejendomsrammerne reduceres med 100.000 kr./år fra 2015 og frem.

Fremtidig drift af anlægget er fastlagt i en Serviceaftale på 3.200 kr./år.


Bilag
Baggrundsnotat, Etablering af selvstændig varmeforsyning til Plejecenter Toftebo i Esbønderup (Dok: 2014/25851 033)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at der etableres selvstændig varmeforsyning til en estimeret pris på 330.000 kr. i efteråret 2014, således at varmeforsyningen er etableret til den kommende sæson.
2. at udgiften finansieres af kassebeholdningen.
3. at budget for driftsudgifter på ejendomsrammerne fra 2015 og frem reduceres med 100.000 kr., der tilfalder kassebeholdningen.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 22-09-2014:
1.-3. Anbefalinger tiltrådt.


Beslutning
Tiltrådt.





187. Vestforbrænding: Godkendelse af låneramme til fianisiering af varmeplaner
07.00Ø00 - 2014/34819

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Økonomiudvalget med henblik på anbefaling til Byrådet om godkendelse af foreløbig låneramme 2015-16 på 330 mio. kr. til finansiering af varmeplaner, anlægsudgifter.

Vestforbrænding I/S anmoder Gribskov Kommunes Byråd godkendelse om lånoptagelse for planlagte strategiske og driftsmæssige investeringer, jf. Rammebudget 2015; dvs. både for regnskabsåret 2015 og 2016.

Af nedenstående tabeller er anført hvilke tiltag investeringerne vedr. For nærmere beskrivelse at de enkelte tiltag henvises til indstilling til Vestforbrændings bestyrelse den 03.09.2014 om godkendelse af foreløbig låneramme 2015-16, jf. vedlagte bilag.

Strategiske investeringer i mio. kr, Låneramme 2015-16

Driftsmæssige investeringer i mio. kr, Låneramme 2015-16

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse.

Vestforbrændings vedtægt§ 6. Hæftelse
Stk. 2.
Bestyrelsen kan dog indstille, at lån optages helt eller delvist uden solidarisk hæftelse.
Stk. 3.
Indbyrdes hæfter de enkelte interessenter for de af interessentskabet indgåede forpligtelser efter registerfolketallet pr. 1. januar det år, hvor forpligtelsen blev indgået, Københavns Kommune hæfter dog alene efter indbyggertallet i den i § 4, stk. 4, nævnte del af Københavns Kommune.

§ 10. Bestyrelse
Stk. 14.
Interessentskabet kan foretage dispositioner over fast ejendom, optage lån eller foretage anden gældsstiftelse samt overtage garantiforpligtelser i overensstemmelse med de regler, som indenrigsministeren fastsætter i medfør af den kommunale styrelseslov. Sådanne dispositioner, bortset fra køb af fast ejendom, kræver udtrykkelig vedtagelse i samtlige de deltagende kommuners kommunalbestyrelser.Vestforbrændings adgang til lånoptagelse er hjemlet i Økonomi- og Indenrigsministeriet bekendtgørelse nr. 1580 af 17.12.2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.


Økonomi
-


Bilag
Bilag: Henvendelse af 04.09.2014 fra Vestforbrænding med anmodning om godkendelse af en foreløbig låneramme 2015-16 på kr. 330 mio.
Bilag: Indstilling til Vestforbrændings bestyrelse den 03.09.2014 om godkendelse af foreløbig låneramme 2015-16


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet,

1. at godkende foreløbig låneramme 2015-16 på 330 mio. kr. til finansiering af varmeplaner, anlægsudgifter
2. at lån optages med pro rata hæftelse i forhold til indbyggertallet det år, hvor forpligtelsen blev indgået, jf. vedtægtens § 6 stk. 2-3.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 22-09-2014:
1.-2. Anbefalinger tiltrådt.


Beslutning
Tiltrådt.





188. Bestyrelsen for Græsted Fjernvarme A.m.b.a. - ud- og indtræden (Konstituering)
00.22A00 - 2014/30827

Sagsfremstilling
Sagen forelægges med henblik på udpegning af medlem af bestyrelsen for Græsted Fjernvarme A.m.b.a. (Venstres gruppe) og til Byrådets efterretning.

Ved Byrådets konstituerende møde 09.12.2013, pkt. 2, blev Erik Møller fra Venstre udpeget som medlem af bestyrelsen for Græsted Fjernvarme A.m.b.a.

Da Erik Møller er afgået ved døden 5. juni 2014, skal der udpeges et nyt medlem af bestyrelsen. Det er den gruppe, der udpegede Erik Møller, der udpeger det nye medlem (kommunestyrelseslovens § 28, stk. 1).

Borgmesteren har meddelt, at Venstres gruppe har udpeget Peter Agerbo til det ledige hverv.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 186 af 19/02/2014, § 17, stk. 3, jf. stk. 2, § 17, stk. 6, jf. §§ 24-27, samt § 28, stk. 1.


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Byrådet beslutter

1. at tage udpegningen af Peter Agerbo som medlem af bestyrelsen for Græsted Fjernvarme A.m.b.a. til efterretning.

Beslutning
Tiltrådt.





189. Delegation af beslutningskompetence vedr. alkoholbevillinger fsva. lejlighedsbevillinger med nattilladelse
22.01P00 - 2013/32226

Sagsfremstilling
Byrådet traf i møde den 04-11-13 beslutning om delegation af beslutningskompetence vedr. alkoholbevillinger.
Der har dog efterfølgende vist sig et behov for præcisering af dette for så vidt angår lejlighedsbevillinger med nattilladelse, idet det ikke for nuværende er helt klart, hvorvidt kompetencen i denne type sager er delegeret til administrationen.

Selve tildelingen af lejlighedsbevilling (alkoholbevillingen), gældende for dagtimerne, indtil kl. 24.00, tildeles af Nordsjællands Politi. Såfremt ansøger ønsker nattilladelse gældende for tidsrummet 00.00-05.00, skal der ansøges hos Kommunalbestyrelsen, idet der ikke er hjemmel for at politiet kan træffe beslutning herom.

Byrådet traf i møde den 04-11-13 beslutning om delegation af beslutningskompetence i følgende bevillinger/godkendelser:

• ny alkoholbevilling uden nattilladelse
• fornyelse af alkoholbevilling uden nattilladelse
• ny alkoholbevilling med nattilladelse (f.eks. i forbindelse med ejerskifte), såfremt der i den pågældende restauration hidtil er blevet udskænket alkohol efter kl. 24, uden at dette har givet anledning til klager eller andre komplikationer
• fornyelse af alkoholbevilling med nattilladelse, såfremt nattilladelsen ikke har givet anledning til klager eller andre komplikationer
• godkendelse af bestyrer

Administrationens kompetence er betinget af, at politiets indstilling til kommunen understøtter bevillingen/godkendelsen og at kommunens egen sagsbehandling ikke har afdækket forhold, der kan rejse tvivl om, hvorvidt bevilling/godkendelse bør gives.

Der blev ved samme møde truffet beslutning om, at kompetencedelegationen ikke omfatter behandlingen af følgende ansøgninger, som Byrådet således fortsat skal behandle:

• ansøgninger i sager, hvor der ifølge politiets indstilling og/eller kommunens egen sagsbehandling kan være tvivl om, hvorvidt ansøgningen bør imødekommes i sin helhed
• ansøgninger i sager, hvor der ifølge politiets indstilling/og eller kommunens egen sagsbehandling bør gives ansøger helt eller delvist afslag
• ansøgning om ny alkoholbevilling med nattilladelse (f.eks. i forbindelse med ejerskifte), såfremt der i den pågældende restauration ikke hidtil er blevet udskænket alkohol efter kl. 24 eller hvor udskænkning efter kl. 24 har givet anledning til klager eller andre komplikationer
• ansøgning om fornyelse af alkoholbevilling med nattilladelse, såfremt nattilladelsen har givet anledning til klager eller andre komplikationer

Det foreslås, at det præciseres, at der tilsvarende er delegation af beslutningskompetence til administrationen ved lejlighedsbevillinger med nattilladelse, dvs. for tidsrummet 00.00-05.00, i det omfang at politiet har givet tilsagn om lejlighedsbevilling, og i det omfang at kommunens egen sagsbehandling ikke har afdækket forhold, der kan rejse tvivl om, hvorvidt bevilling/godkendelse bør gives.

Det foreslås, at kompetencedelegationen skal være gældende for ansøgninger modtaget af kommunen efter den 1.oktober 2014.

Administrationen bemærker, at det i forarbejderne til § 10, stk. 3 i lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling mv. er udtalt, at kommunalbestyrelsen på sædvanlig måde kan træffe beslutning om delegation til bl.a. den kommunale administration.


Lovgrundlag
Lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v., nr. 135 af 18. januar 2013 §§ 22 og 2


Økonomi
-


Bilag
Bilag 1 BY, 29-09-14 uddrag af protokol fra BY 04-11-13 vedr. delegation af beslutningskompetence i alkoholbevillinger. Dok. nr. 2013/32226 003


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Byrådet at beslutte,

1. at Byrådet delegerer til administrationen at meddele lejlighedsbevillinger med nattilladelse for tidsrummet 00.00-05.00 i følge ovennævnte angivelser.

Beslutning
Sagen sendes tilbage til administrationen til fornyet behandling.





190. Hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale 2015
27.03G00 - 2014/29681

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Social- og Sundhedsudvalget med henblik på en anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet om at beslutte:

1. Hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale for 2015 for det specialiserede socialområde, samt
2. Taksterne for 2015 for Gribskov Kommunes sociale tilbud, der er omfattet af styringsaftalen.

Om styringsaftalen
Kommunerne overtog fra 2011 ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde. Koordineringen af området omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for området, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

I denne dagsorden behandles styringsaftalen for 2015. Udviklingsstrategien for 2015 blev godkendt på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 7. maj 2014.

Formålet med styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Endvidere er formålet at øge bevidstheden om, og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede område er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne.

Aftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i regionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, som skal understøtte den individuelle dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om både kvalitet og pris, som er udgangspunktet for køb og salg af pladser.

Styringsaftale 2015
Aftale om takstudvikling 2015 og 2016
Som en del af Styringsaftale 2015 skal kommunerne indgå en aftale om prisudviklingen i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde for 2015.

På mødet i KKR den 11. juni 2014 indgik kommunerne følgende flerårige strategi for takstudviklingen:

• At priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning frem til og med 2016 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus en procent i forhold til prisniveauet i 2014.

Aftale om særlige tiltag
KKR Hovedstaden har som del af Styringsaftale 2015 godkendt følgende tiltag:

• At der i perioden 2014 til 2016 nedsættes en midlertidig implementeringsgruppe bestående af repræsentanter for henholdsvis Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning og K29 samt en repræsentant fra Region Hovedstaden. Implementeringsgruppen som skal have ansvar for gennemførelsen og opfølgningen på aftaler og tiltag på området.

• At der nedsættes en permanent takstanalysegruppe bestående af centrale økonomipersoner fra udvalgte kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden med Fælleskommunalt sekretariatet som tovholder. Takstanalysegruppen skal have til opgave at udarbejde de årlige analyser af takstudviklingen samt understøtte løsningen af udviklingsopgaver og ad hoc problemstillinger i forhold til styringsaftalen.

Opfordring til systematisk arbejde med forskellige områder
KKR Hovedstaden opfordrer til, at kommunerne arbejder systematisk med følgende områder:

• At brugersiden har fokus på at gennemføre styringsmæssige tiltag, som sikrer effektiv ressourceudnyttelse (herunder grundig udredning og match af tilbud, systematisk opfølgning på sager i forhold til effekt og økonomi, aktiv anvendelse af kvalitetsstandarder mv.).
• At driftsherrerne har fokus på udvikling og omlægning af tilbud, der imødekommer den fremtidige efterspørgsel efter fleksible tilbud og indsatser med fokus på borgernes udvikling.
• At driftsherrerne arbejder målrettet med anvendelse af differentierede takster inden for de eksisterende rammer i Styringsaftalen.
• At driftsherrerne har fokus på anvendelse af velfærdsteknologi i indsatserne.
• At driftsherrerne har fokus på at udvikle tilbudene, så de kan dokumentere effekterne af indsatserne.

• At kommunerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne på bruger- og driftsherresiden.

Samlet anbefaling fra KKR Hovedstaden
KKR besluttede på mødet den 11. juni 2014 at anbefale kommunalbestyrelserne i regionen at godkende Styringsaftale 2015.

Administrationens anbefaling
Gribskov Kommune arbejder i år - i tæt samarbejde med de sociale tilbud - med grundige budgetanalyser af de sociale tilbud. Der er særlig fokus på de tilbud, som kommunen i sin tid overtog fra amtet, jf. kommunalreformen. Formålet med budgetanalyserne er bl.a. 1) at skabe bedre gennemsigtighed omkring økonomien i tilbudene, 2) at skabe mulighed for at sammenligne udgifter og nøgletal på tværs af tilbud, samt 3) at pege på prioriterings- og effektiviseringsmuligheder.

Første fase af arbejdet med budgetanalyserne er afsluttet. Resultaterne af arbejdet danner grundlag for administrationens oplæg til takster for 2015, herunder justeringer i takstgrundlag mellem tilbud inden for samme virksomhedsområde, så disse stemmer bedre overens med den reelle fordeling af udgifterne.

I efteråret 2014 arbejdes der videre med sammenligninger og drøftelser heraf på tværs af tilbudene med høj involvering af ledelsen på de respektive tilbud. Dette videre arbejde vil danne et langt mere kvalificeret grundlag for, hvor og hvor meget takstgrundlag for de respektive tilbud hensigtsmæssigt kan justeres.

Når budgetanalyserne er færdige i løbet af 2014 er der et solidt grundlag for at træffe beslutning om, hvor det mest hensigtsmæssigt er muligt at reducere taksterne, og dermed leve op til Styringsaftalens mål om en samlet takstreduktion på 1 pct. fra 2014 til 2016.

Derfor anbefaler administrationen, at takstudviklingen holdes i ro fra 2014 til 2015, og at reduktionskravet - på et langt mere kvalificeret grundlag - indfries fra 2015 til 2016.

Når budgetanalyserne er afsluttet, bliver næste skridt at se på de fremtidige behov for kapacitet og tilbud holdt op imod de tilbud, som kommunen har i dag med henblik på evt. justering heraf på længere sigt. Dette sker som følge af, at Social- og Sundhedsudvalget den 7. maj 2014 udpegede dette som et tema, der ønskes arbejdet med i indeværende byrådsperiode.

Samlet set understøtter Styringsaftale 2015 det arbejde, som Gribskov Kommune allerede er i gang med. Derfor anbefaler administrationen, at Styringsaftale 2015 og takstudviklingen fra 2014 til 2016, som fremlagt, tiltrædes.


Lovgrundlag
Serviceloven (LBK nr 254 af 20/03/2014) § 6 og bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område (BEK nr 420 af 29/04/2014).


Økonomi
Overholdelse af Styringsaftalen
Beregningen af taksterne for de sociale tilbud i Gribskov Kommune følger de i KKR aftalte principper og aftaler om takstberegning.

Som det fremgår af Styringsaftalen 2015, må taksterne fra 2014 til 2016 maksimalt stige med pris- og lønfremskrivningen minus en procent i forhold til prisniveauet i 2014.

Det bemærkes, at KKR's årlige opfølgninger på, om kommunerne overholder aftaler om takstudviklingen, måles som udviklingen i forhold til det samledetakstgrundlag. Taksterne for de enkelte tilbud må gerne justeres op eller ned, når blot udviklingen i det samledetakstgrundlag overholder aftale i respektive styringsaftale om takstudvikling mellem årene.

Det bemærkes dog, at takstgrundlag og takster gerne må ændres som følge af ændret efterspørgsel (regulering i antal pladser). Det betyder, at hvis et tilbud f.eks. reduceres med to pladser, kan det være nødvendigt at fastholde budgettet for tilbuddet, f.eks. fordi udgifterne til personale fortsat vil være de samme; og dermed kan det være nødvendigt at lade taksterne stige. Derfor kan tilbud, hvor antallet af pladser justeres til efterspørgslen, holdes ude af den årlige beregning af, om kommunerne overholder styringsaftalens mål om takstudviklingen mellem årene. For Gribskov Kommune drejer det sig konkret om Kobbel-Husene og Fabianhus, jf. justeringer nedenfor.

Taksterne for 2015 i forhold til 2014 justeres, jf. bilag herom. Essensen af justeringerne er i hovedtræk beskrevet nedenfor:

Justeringer i taksterne for 2015 for tilbud i Gribskov Kommune:

• Takstgrundlagene, og dermed taksterne, er generelt pris- og lønfremskrevet med 1,9 procent fra 2014 til 2015.
• Takstgrundlagene er i 2015 korrigeret for den særskilte efterregulering, der i henhold til Styringsaftalen for 2014, blev indlagt i takstgrundlagene for 2014. Efterreguleringen var en tilbagebetaling, for at der i taksterne for 2013 var regnet med en for høj pris- og lønfremskrivning. Pris- og lønfremskrivningen blev mindre end forventet, jf. kommunernes overenskomstforlig med KTO i 2013.
• For tilbud under Voksenstøtte og Gribskov Bo- og Støttecenter er der justeret lidt i taksterne som følge af reviderede fordelingsprocenter for løn til ledelse, så disse er opdateret til at passe bedre med virkeligheden i dag.

• For botilbudene Ahornstien, Søfryd, Kirkeleddet 10-20, Hestehaven og Haragergård er taksterne ekstraordinært reduceret i 2015, som følge af, at der er indregnet overskud fra afregning af nævnte tilbud i 2013. Således blev der i regnskab 2013 reserveret 1.258.000 kr. for nævnte tilbud under Voksenstøtte, samt 1.551.000 kr. for nævnte tilbud under Gribskov Bo- og Støttecenter. Dette overskud er forholdsmæssigt indregnet i nedskrivningen af taksterne for relevante tilbud.
• For de fire tilbud under Kobbel-Husene er der på baggrund af en grundig beskrivende analyse, sket en omfordeling mellem takstgrundlagene for de fire tilbud, så de passer til den virkelige fordeling. Det betyder bl.a., at taksterne for de to dagtilbud stiger markant. Endvidere reduceres antallet af pladser på botilbuddet Gydevej 15, fra 18 til 16 pladser, og på dagtilbuddet fra 8 til 6 pladser. Dette som en tilpasning til den konstaterede efterspørgsel. På baggrund af en beskrivende analyse af økonomien for Kobbel-Husene, fastholdes takstgrundlaget for alle tilbud under Kobbel-Husene under ét.
• For de to tilbud under VEGA fastholdes det samlede takstgrundlag, men taksterne mellem de to tilbud tilpasses de faktiske forhold med afsæt i en grundig beskrivende analyse heraf. Endvidere opjusteres antallet af pladser på VEGA dagtilbud fra 15 til 16.
• For Fabianhus er taksterne beregnet ud fra et nyt samlet takstgrundlag, der er beregnet ud fra 15 pladser, og dermed en forøgelse af pladsantallet fra 12 pladser i 2014.

Gribskov Kommune varsler brugerkommunerne, om respektive ændringer i takster fra 2014 til 2015.

Det samlede takstgrundlag er faldet fra 107,0 mio. kr. i 2014 til 104,1 mio. kr. i 2015, svarende til et fald på 2,9 mio. kr. Faldet skyldes hovedsageligt, at takstgrundlaget for Gribskov Specialbørnehave falder med 3,2 mio. kr. som følge af reduktion i antal pladser fra 16 til 10.

Det samlede antal pladser falder fra 172 pladser i 2014 til 166 pladser i 2015.


Høring
Styringsaftale 2015 har været i høring hos Handicaprådet den 27.8.2014 og i FU Social og Sundhed den 03.09.2014.

Handicaprådets høringssvar
"Rådet finder det positivt, at det er nedfældet på papir, hvilke elementer der indgår i taksterne, så det ikke er forskelligt fra kommune til kommune.
Rådet har i øvrigt ikke andre bemærkninger, bortset fra at teksttype og -størrelse fortsat er meget svært læselig for borgere både med og uden synshandicap. Det bør kunne ændres af et rammeaftalesekretariat, som netop arbejder med indsatser for borgere med handicap".

Høringssvar fra FU Social og Sundhed:
"FU tilslutter sig indstillingen til takstfastsættelsen og anerkender det grundige budgetarbejde, der ligger til grund for indstillingen om at reducere taksterne med 1% i 2016. FU finder det rigtigt, at budgetanalyserne danner grundlag for det videre arbejde med at kortlægge efterspørgsel, faglige kompetencer og målgrupper på Gribskov Kommunes sociale tilbud".


Bilag
SSU/ØU/BY 09.09.2014: Hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale 2015 (dok nr. 2014/29681 002)

SSU/ØU/BY 09.09.2014: Takster, takstgrundlag mv, for sociale tilbud 2015 dok nr. 2014/29681 007)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at tiltræde Styringsaftalen for 2015,
2. at tiltræde, at styringsaftalens mål om takstreduktion udmøntes i næste års takstfastsættelse for 2016.
3. at tiltræde taksterne for 2015 for de sociale tilbud, jf. bilag.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 10-09-2014:
1.-3. Anbefalet.
Thomas Elletoft fraværende

Økonomiudvalgets beslutning den 22-09-2014:
1.-3. Anbefales.


Beslutning
Tiltrådt.





191. Beskæftigelsesplan 2015
15.00G00 - 2013/41635

Sagsfremstilling
Beskæftigelsesplan 2015 fremlægges til vedtagelse for Arbejdsmarkedsudvalget.

Beskæftigelsesplanen er det centrale arbejdsmarkedspolitiske dokument i Gribskov Kommune og er hermed udtryk for Gribskov Kommunes arbejdsmarkedspolitik.

Arbejdsmarkedsudvalget behandlede på mødet d. 7. maj 2014 sag nr. 20 Beskæftigelsesministerens mål for 2015.

Beskæftigelsesplanen er Gribskov Kommunes centrale strategiske dokument, der givet et samlet svar på det kommende års indsats på beskæftigelsesområdet i Gribskov Kommune.

Gribskov Kommunes Beskæftigelsesplan 2015 har været til høring i Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland samt Det Lokale Beskæftigelsesråd. Efter endt behandling i Arbejdsmarkedsudvalget skal sagen behandles i Økonomiudvalget og Byrådet.

Ministermål 2015
Beskæftigelsesministeren har for 2015 udmeldt følgende fire mål, som alle er indarbejdet i Beskæftigelsesplan 2015:

1. Flere unge skal have en uddannelse.
2. Langvarige modtagere af off. forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet.
3. Langtidsledigheden skal bekæmpes.
4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne.

Beskæftigelsesministeren har for 2015 ikke opstillet kvantitative mål for de fire ministermål. Af samme årsag er der ikke udarbejdet et landsdækkende statistisk og teknisk grundlag for at kunne følge op på de fire nationale målsætninger.

Indhold i beskæftigelsesplan 2015
Ministerens mål for 2015 adskiller sig fra tidligere år, ved at vægte en mere kvalitativ beskrivelse af strategier for at opnå ministermålene. Beskæftigelsesplanen har derfor en anden udformning i sammenligning med tidligere år; hvor statistik og kvantitative resultatmål havde en mere central placering.

I Beskæftigelsesplan 2015 fungerer bl.a. indsatsprincipper som et redskab for ledelsen og for det enkelte team; som man kan planlægge ud fra. Planen beskriver på et strategisk plan de indsatser, projekter, der skal anvendes for de enkelte målgrupper, det virksomhedsrettede arbejde, ny lovgivning og f.eks. synergien i forhold til unge-indsatsen generelt. Den konkrete - mere operationelle - indsats for at nå resultaterne beskrives i virksomheds- / handleplaner i det enkelte team.

Beskæftigelsesplan 2015 indeholder følgende fokusområder:

• Beskæftigelsesministerens mål for 2015
• De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer
• Strategi og mål for den borgerrettede indsats
• Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats
• Rammebetingelser for arbejdsmarkedsområdet i Gribskov Kommune: erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, demografi m.v.

Lokale resultatmål for 2015
For at styrke indsatsen yderligere fastsættes årligt en række lokale mål, der er væsentlige fokusområder i det kommende års indsatser. Dette kan være mål der understøtter ministermålene eller konkrete indsatser og fokus områder i Gribskov Kommune.

I det resultatmål vedr. antal helårspersoner og aktiveringsgrad er knyttet til budgetforudsætninger for 2015, indarbejdes disse målsætninger først i Beskæftigelsesplanen i januar 2015. Dette er i praksis med tidligere år og en stor fordel, idet de pågældende mål hermed kan blive mere præcise. Det vil sige både være ambitiøse, realistiske og afstemt med budgetforudsætningerne for 2015.

Følgende lokale mål skal vedtages af Arbejdsmarkedsudvalget starten af 2015:

• Resultatmål 1: Begrænsning af antal unge på offentlig forsørgelse
• Resultatmål 2: Mål for maksimalt antal sygedagpengesager
• Resultatmål 3: Mål for maksimalt antal sygedagpengesager mellem 9 - 52 uger*
• Resultatmål 4: Antallet af langtidsledige personer på ledighedsydelse skal begrænses mest muligt
• Resultatmål 5: Rettidige samtaler og aktivering for dagpengemodtagere
• Resultatmål 6: Rettidige samtaler og aktivering for kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælp
• Resultatmål 7: Rettidige samtaler og aktivering for sygedagpengemodtagere

* I forhold til resultatmål 3 tilpasses ugeantallet i forhold til den nye sygedagpengereform.

Der sættes konkrete måltal for de syv resultatmål og endvidere vil administrationen også udarbejde konkrete målsætninger for de fire ministermål for, at understøtte arbejdet med disse.

Arbejdsmarkedsudvalget vil på deres møde januar 2015 få forelagt samtlige resultatmål for 2015 til godkendelse.

Høring:
Beskæftigelsesplan 2015 har været i høring hos Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland (BRHS) og Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR).

Af Beskæftigelsesregionens høringssvar fremgår det, at de vurderer beskæftigelsesplanen som værende "fyldestgørende og med fokus på de væsentligste beskæftigelsespolitiske udfordringer i Gribskov Kommune i 2015". Foruden, "at planen beskriver relevante strategier for de centrale områder i indsatsen". BRHS høringssvar fremgår af bilag 2.

Det Lokale Beskæftigelsesråd har i deres høring taget Beskæftigelsesplan 2015 positivt til efterretning og havde ingen bemærkninger til planen.
Endvidere har LO på eget initiativ fremsendt et generelt høringssvar til kommunernes Beskæftigelsesplaner 2015.

Høringssvar fra henholdsvis Beskæftigelsesregionen og fra LO fremgår i henholdsvis bilag 2 og 3 i nærværende dagsordenpunkt.

Udkast til Beskæftigelsesplan 2015 blev sendt til medlemmer af Arbejdsmarkedsudvalget med brevpost ultimo august.


Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, LBK nr 731 af 15/06/2010, § 23 og § 46,2.


Økonomi
-


Bilag
Bilag 1: ARB 10-09-14 Gribskov Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Dok.nr. 2013/41635 010

Gribskov Kommunes Beskæftigelsesplan 2015 blev sendt pr. brevpost den 28 august til medlemmerne af Arbejdsmarkedsudvalget.

Bilag 2: ARB 10-09-14 Beskæftigelsesplan 2015 /BRHS høringssvar Dok. nr. 2013/41635 011
Bilag 3. Beskæftigelsesplan 2015. Høringssvar fra LO Dok.nr. 2013/41635 009


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende Beskæftigelsesplan 2015.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 10-09-2014:

1. Tiltrådt

Thomas Elletoft fraværende

Økonomiudvalgets beslutning den 22-09-2014:
Anbefaling tiltrådt.


Beslutning
Tiltrådt.





192. Operatør til satellit af Gribskov Asylcenter.
00.10P00 - 2014/26379

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget giver anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd om indgåelse af operatøraftale med Udlændingestyrelsen i forhold til drift af en satellit af Gribskov Asylcenter.
Sagen er en opfølgning på udvalgets anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd af 02.06.14 om at gå videre med at afsøge mulighederne for at indgå operatørkontrakt med Udlændingestyrelsen, herunder afsøge mulige samarbejdspartnere til indgåelse af denne operatørkontrakt.

Byrådet besluttede den 23.06.14 på Børneudvalget og Økonomiudvalgets anbefaling, at administrationen skulle arbejde videre med at afsøge mulighederne for at indgå i en operatøraftale med Udlændingestyrelsen. I denne sag blev der redegjort for en af Udlændingestyrelsen planlagt udvidelse af det eksisterende asylcenter for udledsagede flygtningbørn - Gribskov Asylcenter - fra pt. 36 pladser til minimum 60 pladser. Endvidere blev der redegjort for, at Udlændingestyrelsen planlægger at etablere en satellit for en særlig gruppe mindreårige asylansøgere med en kapacitet på op til 20. Det er operatørkontrakt for den planlagte satellit denne sag vedrører.

Røde Kors driver i dag Gribskov Asylcenter. Kommunen har af flere omgange tilkendegivet bekymring for den faglige kvalitet i opgaveløsningen samt afledte administrative opgaver i kommunen, der kan henføres til at kommunen er beliggenhedskommune for en asylcenter for uledsagede mindreårige flygtninge. På baggrund af flere dialoger mellem Udlændingestyrelsen og kommunen, forespørger Udlændingsstyrelsen om kommunen evt. vil indgå operatøraftale mhp. drift af den planlagte satellit.

Etablering af en satellit er således forestående, og med afsæt i Byrådets beslutning om at afsøge mulige modeller, forelægges her 4 forskellige modeller for det videre samarbejde omkring Asylcenter Gribskov med særligt fokus på drift af satellitten.

1. Den nuværende model hvor Røde Kors drifter både Asylcenter Gribskov og satellit beliggende i Gribskov Kommune.
Den eksisterende konstruktion foregår såeldes at Røde Kors driver Asylcenter Gribskov på kontrakt med Udlændingestyrelsen. Kommunen har tilsynsforpligtelsen efter serviceloven med de børn der er indkvarterede og har en myndighedsforpligtelse til at handle såfremt der er grund til bekymring for barnet/den unges udvikling og trivsel.
Den nuværende konstruktion med Røde Kors som operatør, hvor kommunen alene er i samarbejde med operatøren omkring konkrete borgersager, giver anledning til bekymring. Kommunen er bekymret for kvaliteten af det pædagogiske arbejde, samt det forhold at konfliktniveauet på stedet er højt. Dette har konsekvenser i form af stort behov for administrativt myndighedsarbejde i Gribskov Kommune, i form af en større mængde af underretninger og heraf afledte administrative opgaver for forvaltningen. Dette skyldes kommunens almindelige tilsynsforpligtelse jf. serviceloven, hvor kommunen er forpligtet til at handle jf. ovenstående. Et arbejde kommunen ikke bliver kompenseret for. Med et øget antal pladser, vil trækket på administrative opgaver forventeligt stige proportionalt med antallet af uledsagede mindreårige flygtning, der indkvarteres inden for kommunen.
Fordelen ved at pege på denne model vil være at vi ikke vil skulle ændre praksis, men vil drifte området som det foregår i øjeblikket.
Administrationen kan ikke anbefale, at driftsmodellen bevares som den er, idet underretningsmængden med stor sandsynlighed vil stige proportionalt med det større antal flygtningebørn som vil blive indkvarteret jf. udvidelsen af Asylcenter Gribskov. Ved en uændret opgaveløsning og setup omkring Gribskov Asylcenter og tilhørende satellit vil det samlede træk på administrativ sagsbehandling stige fra nuværende 2 - 3 årsværk til forventet 5 årsværk.

2. Driftsmodellen med ekstern operatør (Røde Kors) fortsætter i nuværende model, men Gribskov Kommune indgår i en bestyrelseskonstruktion ifbm drift af satellit og Gribskov Asylcenter.
Eksisterende driftsmodel (jf. model 1) suppleres med en model, hvor Gribskov Kommune indgår i en bestyrelseskonstruktion, samt bidrager i Asylcenter Gribskovs tværfaglige koordinerende møder. Der etableres således et setup, hvor Gribskov Kommune indgår ifht. at kvalificere arbejdet og drøftelserne omkring, hvilke børn der er bekymring for. Gribskov Kommune kan endvidere indtænkes i en plads i visitationsudvalget for indkvartering, således at underretninger skabt på baggrund af fejl-visitering minimeres. Udlændingestyrelsen har tilkendegivet, at være interesserede i en udvidelse af samarbejdet, ud fra ovenstående tilgang.
Administrationen vurderer, at denne model kan støtte både drift og pædagogfaglig kvalitet i et mindre omfang. Deltagelsen i disse mødeflader kan formentlig reducere opgaveglidning og mængden af opgaver knyttet til den administrative myndighedsudøvelse. Det vurderes at omkostning til den bredere deltagelse vil være udgiftsneutral for kommunen, idet timerne anvendt til deltagelse som beskrevet, vil kunne tages fra det aktuelle administrative træk, der tilsvarende vil reduceres.

3. Driftsmodel hvor Gribskov Kommune samarbejder med professionel aktør i driften af satellit af Asylcenter Gribskov.
Denne driftmodel går ud på, at Gribskov Kommune i samarbejde med en ekstern samarbejdspartner drifter satelitten. Gribskov Kommune indgår således en operatørkontrakt med Udlændingestyrelsen, og med afsæt i denne indgår kommunen i partnerskab med en ekstern samarbejdspartner mhp. drift af satelitten. Denne model belyses, idet det er administrationens vurdering, at kommunens egen organisation ikke pt. er i besiddelse af de rette kompetencer og ressourcer til at etablere en driftorganisation med den rette profil og kapacitet.

For at vurdere om denne model for at indgå operatørkontrakt, er en mulighed, har administrationen afsøgt mulige samarbejdspartnere.

I denne afsøgning er fundet en aktør, Den Social Udviklingsfond (SUF), som det vurderes kan løfte opgaven og sikre en god kvalitet i opgaveløsningen. Der er i vurderingen taget højde for norm- og værdisæt i arbejdet med børn og unge, pædagogiske kvaliteter og ballast samt viden omkring særligt udsatte børn der kendetegner denne målgruppe. Det er afsøgt, at SUF er motiveret for at indgå i et tæt samarbejde med Gribskov Kommune, således at den erfaring administrationen aktuelt har, kan anvendes i etableringen af driften og den pædagogiske indsats. Samtidig med at operatørkontrakten overfor Udlændingestyrelsen overholdes og vedligeholdes.
Samarbejdspartneren vil i samspil med Gribskov Kommune kunne sikre høj faglighed, nedsat konfliktniveau på satellitten samt god sikkerhed for både børn og voksne. Modellen vurderes at ville sikre bedre kvalitet, som vil medføre øget livskvalitet for de uledsagede mindreårige flygtninges liv, samt reducere opgaveglidningen fra Gribskov Asylcenter (Satellit) til den kommunale myndighed.

Administrationen peger endvidere på, at genereringen af denne erfaring med tæt knyttet samarbejdspartner, kan anvendes på det øvrige flygtningeområde i kommunen, der som bekendt er i stor vækst. Endvidere kunne der trækkes på eksisterende tilbud på børneområdet f.eks. i forhold til traumebehandling, misbrugsbehandling og evt. undervisningskompetencer. For Gribskov Kommune vil der være mulighed for at intensivere et samarbejde med politi og SSP, for at nedbringe kriminalitetsudfordringen knyttet til målgruppen i lokalområdet.

Ved etablering af en driftmodel, hvor Gribskov Kommune står som operatør og dermed driftansvarlig, vil ansvarsplaceringen, når der opstår fx. pressesager, påhvile kommunen.
Endvidere vil indgåelse af operatøraftale med Udlændingstyrelsen trække ressourcer i en implementeringsfase, dog vurderes det, at det ved model 3, vil være i mindre omfang, da vor dette sker i samarbejde med en ekstern samarbejdspartner.

4. Driftsmodel hvor Gribskov Kommune er selvstændig operatør af satellit af Asylcenter Gribskov.
Model 4 er en driftmodel, hvor Gribskov Kommunen, uden ekstern samarbejdspartner, indgår operatøraftale med Udlændingestyrelsen mhp. drift af satellitten med 20 pladser til særligt udsatte uledsagede mindreårige flygtningebørn.

Fordelene er de samme som i model 3. Det er imidlertid administrationens vurdering, at den kommunale organisation ikke selv ligger inde med relevante kompetencer eller kapacitet til at kunne opbygge et døgntilbud af denne størrelse. Denne vurdering bygger også på det tidsperspektiv, der foreligger, hvor udlændingestyrelsen planlægger satelitten etableret så hurtigt som muligt. Såfremt kommunen skulle opbygge et sådant døgnbemandet tilbud, ville det kræve en længere periode til forberedelse og implementering, og derved også en større investering for kommunen at etablere.
Ved etablering af en driftmodel, hvor Gribskov Kommune står som driftansvarlig vil ansvarsplaceringen, når der opstår fx. pressesager, påhvile kommunen. Dette tilsvarende i model 3.

Forventet ressourcetræk på administrativ sagsbehandling
Holbæk Kommune oplyser, at der anvendes 3 årsværk til de afledte myndighedsopgaver i forbindelse med tilsynsforpligtigelsen med Asylcenter Vipperød (82 pladser). Asylcenter Gribskov udvides til minimum 60 pladser + 20 pladser i satellitten til de særligt udfordrene børn / unge.
Som omtalt i tidligere udvalgssager, har trækket på den administrative sagsbehandling været 2 til 3 årsværk.
Det er administrationens vurdering, at ved valg af model 3, hvor Gribskov i samarbejde med ekstern samarbejdspartner indgår operatøraftale med Udlændingstyrelsen, kan sikres en tilstrækkelig faglig kvalitet, at behov for kommunalt myndighedsarbejde kan reduceres, set i forhold til en model, hvor kommunen ikke indgår operatøraftale. Ved en højere kvalitet i opgaveløsningen, mindre konfliktniveau på stedet osv. vil omfanget af underretninger mv. reduceres, hvilket har en direkte effekt i form af mindre behov for kommunal administrativ opgaveløsning på myndighedsområdet,

Opsummering og indstilling
Administrationen har afdækket de 4 ovenstående modeller. Administrationen indstiller til børneudvalget, at Gribskov Kommune går videre med model 3, hvis der skal ske en reel forandring af driften og kvaliteten af satellitten. Det vurderes, at SUF har den pædagogiske ballast og styrke - i et samarbejde med Gribskov Kommune - og at denne konstruktion vil kunne sikre et bedre børneliv som uledsaget mindreårigt barn/ung og genere viden, som også kan støtte de mange flygtningefamilier, der får ophold i kommunen. Det vil være muligt, at etablere et samarbejde med allerede tilgængelige ressourcer i organisationen. Samtidig fremhæves administrationens vurdering knyttet til trækket på den administrativ sagsbehandling, hvor det må antages, at trækket ikke forøges yderligere ved valg af model 3.
Administrationen anbefaler endvidere, at der jf. model 2, arbejdes på et tættere samarbejde mellem Gribskov Kommune, Røde Kors og Udlændingestyrelsen i forhold til driften af de ca 60 pladser på Asylcenter Gribskov.


Lovgrundlag
Udlændingestyrelsen har i henhold til LBK nr. 863 af 25.06.2013 Udlændingelovens § 42 a, stk 5 ansvar for at tilvejebringe og drive indkvarteringssteder for asylansøgere m.fl.


Økonomi
Det vurderes, at etablering af model 3, vil kunne begrænse det forventede merforbrug i administrationen, som den planlagte kapacitetsudvidelse af Asylcenter Gribskov, ellers ville medføre.
Uden initiativer jf. model 2 og 3 (Administrationen anbefaling) må det forventes, at nuværende ressourcetræk på 2 til 3 årsværk vil stige til omkring 5 årsværk.

Se endvidere økonomisk overslag knyttet til drift med lokal operatør i bilag 1.


Bilag
Af hensyn til en fremtidig evt. forhandlingssituation, er bilaget lukket for offentligheden. Politikere har adgang til bilagsdokumentet via POLAR.

Bilag 1 BØR 08-09-14 Økonomisk overslag knyttet til drift af satellit dok. nr. 2014/26379 006.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalg og Byråd at beslutte:

1. at administrationen går i realitetsforhandlinger med Udlændingestyrelsen med henblik på operatørkontrakt for drift af satelitten i henhold til model 3
2. at administrationen går i realitetsforhandlinger med Den Sociale Udviklingsfond med henblik på at indgå i et partnerskab om drift af Satelitten i henhold til model 3
3. at beslutningen om at godkende operatørkontrakten og aftalen om partnerskab træffes af Økonomiudvalget

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 08-09-2014:
1. - 3. Anbefales.

Økonomiudvalgets beslutning den 22-09-2014:
For: A, C, G, V (8), Imod: ingen (0), Undlod at stemme O (1).
1.-3. Anbefalinger tiltrådt.


Beslutning
For: A, C, G, V, Ø (21)
Imod: Ingen (0)
Undlod at stemme: O (2)
Tiltrådt.





193. Nordstjerneskolens økonomi
17.02S00 - 2014/32172

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på at uddybe sagens forløb vedrørende Nordstjerneskolens underskud, samt at Børneudvalget tager stilling til eventuel dækning af den del af Nordstjerneskolens underskud, der skyldes meroptag af elever.

Som orienteret om på Børneudvalgets møde den 2. juni og forelagt på Børneudvalgets møde den 11. august, har Nordstjerneskolen et underskud på 5,9 mio. kr. i skoleåret 2013/2014. Budgetoverskridelsen skyldes, at skolen har brugt for mange penge. Børneudvalget har ønsket at få sagens forløb uddybet, hvilket sker i denne sag, hvor der redegøres for sagens forløb, og hvilke muligheder der er for at afhjælpe Nordstjerneskolens økonomiske situation.

Forklaringer på underskuddet
Som forelagt på sidste Børneudvalgsmøde er status pr. 31. maj 2014, at Nordstjerneskolen har et underskud på 5,9 mio. kr. Det svarer til 11% af Nordstjerneskolens samlede budget på 55 mio. kr. Nordstjerneskolens underskud er opstået på grund af følgende faktorer:

1) Markant stigning i elevtal
2) Merforbrug på specialpædagogiske indsatser
3) Merforbrug på driftsudgifter (indkøb af bøger mv.)
4) Ekstraordinært højt forbrug på vikardækning i forbindelse med sygdom, lærerfravær mv.

Notatet som uddyber merforbruget er vedlagt som bilag.

Fordeling af ansvar for den økonomiske styring af skolernes økonomi
Kommunen har det overordnede ansvar for skolernes økonomi. Skolerne fungerer som selvstændige virksomheder, og det er skolens ledelse, der træffer alle beslutninger, der har udgiftsmæssige konsekvenser. Det er også den enkelte skoles ledelse, der har ansvaret for styring af og opfølgning på skolens økonomi. Det er administrationens ansvar at kontrollere, at skolen rent faktisk gør det. Administrationens controlling består i, at centrale økonomimedarbejdere kontrollerer skolens egen opfølgning på deres økonomi.

Ifølge Folkeskoleloven §44 skal skolebestyrelsen føre tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Skolebestyrelsen kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendigt for at varetage tilsynet. Desuden skal skolebestyrelsen, indenfor de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen, godkende skolens budget.

Optag af flere elever på Nordstjerneskolen
Det følger af gældende tildelingsmodel, at der ikke tilføres ekstra midler til nye elever indskrevet fra andre af kommunens folkeskoler efter 1. marts. Formålet med denne regel er at sikre, at alle kommunens folkeskoler har størst mulig forudsigelighed, når de planlægger ressourceforbruget for det kommende skoleår.

Både før og efter Nordstjerneskolens nye afdeling i Helsinge stod klar 1. januar 2012 oplevede skolen en tilstrømning af nye elever. Der blev på det tidspunkt udtrykt et politisk ønske om så vidt muligt at optage de elever, der måtte ønske at gå på Nordstjerneskolen. Klassedannelse på en skole er skolelederens ansvar og kompetence, og Børneudvalget kan ikke og har ikke formelt truffet beslutning om dette. Det skal bemærkes, at underskud som følge af stigende elevtal er opgjort til 1,5 mio. kr.

Opstramning af retningslinjer og arbejdsgange ifm. tilbagemelding
Sagens forløb viser, at der har været en utilstrækkelig økonomistyring på skolen, og at der fra administrationens side er sket fejl i forbindelse med kontrollen af skolens økonomi.
For at sikre, at sådanne fejl ikke kan ske igen, har administrationen styrket de interne procedurer for opfølgning, der ikke har været tilfredsstillende. Dette har administrationen fulgt op på ved at skærpe kontrolsystem og krav til indmeldinger til både de decentrale ledere og centrale økonomifunktioner/-medarbejdere, sådan at noget lignende ikke kan gentage sig. Desuden er der etableret en månedlig økonomiopfølgning og controlling på Nordstjerneskolen i samarbejde med den centrale administration, for at sikre at økonomiopfølgningens kvalitet er i orden.

Det er desuden beklageligt, at Børneudvalget ikke har fået information om omfanget af underskuddet på et tidligere tidspunkt.

Redegørelse for sagens forløb
I det følgende redegøres der for sagens forløb i forbindelse med Nordstjerneskolens underskud.

23. september 2013
Skolebestyrelsen orienteres om skolens regnskabsresultat for skoleåret 2012/2013, hvor skolen går ud med et overskud på 0,8 mio. kr., som primært skyldes mindreforbrug på løn p.g.a. lockout'en.

Desuden orienteres bestyrelsen om, at skolens økonomi er presset. Som det fremgår af referatet fra bestyrelsesmødet, har skolen modtaget mange nye elever, det har været meget dyrere end forventet at lægge skoler sammen, der er købt for ca. 1 mio. kr. bogsystemer og flytning ind i de nye bygninger har også været en stor udgift. Desuden er skolen presset i forhold til elever med behov for støtte. Eneste løsning på udfordringen er reduktion i stillinger, men det nævnes i referatet som ikke at være en mulighed, da der mangler lærere til specialopgaver og enkelte klasser.

Referater fra skolebestyrelsens møder ligger tilgængelige på Nordstjerneskolens hjemmeside.

6. november 2013
Skolens ledelse bliver ved controlling d. 6. november 2013 orienteret om, at skolen har et underskud på 3,5 mio. kr. Controllingen sker i et møde mellem skolens ledelse, skolens administration og en medarbejder fra kommunens administration. Controllingen består i, at skolens egen budgetopfølgning gennemgås og kontrolleres. Det viser sig senere, at skolens budgetopfølgning ikke har taget alle udgifter med, hvorfor underskuddet reelt er større på pågældende tidspunkt.

Skolens anvisningsrapport er vedlagt som bilag til dette punkt.

Informationen om underskuddet bliver ikke indmeldt til centerchefen af skoleledelsen og bliver heller ikke videreformidlet fra controllingen, hvilket er en fejl.

Skolebestyrelsen orienteres ikke om underskuddet.

19. november 2013
Skolen foretager en budgetopfølgning som viser et underskud på 2,9 mio. kr. jf. bilag med skolens anvisningsrapport.

18. december 2013
Skolen foretager en budgetopfølgning som viser et underskud på 1,6 mio. kr. jf. bilag med skolens anvisningsrapport.

16. januar 2014
Skolen foretager en budgetopfølgning som viser et underskud på 1,6 mio. kr. jf. bilag med skolens anvisningsrapport.

3. februar 2014
Budgetopfølgning 1 for året 2014 forelægges Børneudvalget. Budgetopfølgning 1 indeholder ikke forventninger til regnskabsresultater.

Februar/marts 2014
I februar/marts orienterer den konstituerede skoleleder mundtligt centerchefen om, at skolen har en mindre økonomisk udfordring på niveau af 2 mio. kr., og der er dialog om aktuelle muligheder for opbremsning af udgifter.

31. marts 2014
Skolen foretager en budgetopfølgning som viser et underskud på 3,8 mio. kr. jf. bilag med skolens anvisningsrapport.

10. april 2014
Controlling d. 10. april viser, at Nordstjerneskolens underskud er på 5,9 mio. kr., hvilket centerchefen samme dag blive informeret om. Dette følges der op på med møde med skolens ledelse, hvor der lægges en handleplan. At opgørelsen af underskuddet er så markant ændret fra november til april, skyldes først og fremmest en utilstrækkelig budgetopfølgning internt på skolen (manglende opfølgning på udgifter).

29. april 2014
Skolebestyrelsen orienteres om skolens økonomiske udfordringer og tildelingen for kommende skoleår.

5. maj 2014
Børneudvalget forelægges Budgetopfølgning 2 for 2014. I budgetopfølgningen indgår alle decentrale virksomheders forventede regnskabsresultater, opgjort pr. ultimo januar/februar. Nordstjerneskolens eget budgetopfølgningsresultat fra januar måned, viser et forventet underskud på 1,6 mio. kr.

27. maj 2014
Skolebestyrelsen orienteres om den økonomiske udfordrings omfang på ca. 6 mio. kr., hvordan underskuddet er opstået og hvilken plan der er lagt for at nedbringe underskuddet.

2. juni 2014
Børneudvalget orienteres mundtligt om Nordstjerneskolens underskud på mødet d. 2. juni.

11. august 2014
Børneudvalget forelægges på mødet 11.08.2014 status på økonomien på Nordstjerneskolen, som en del af sagen om budgetopfølgning for Børneudvalgets ramme. I notatet fremgår det, at underskuddet pr 31.5.2014 udgør 5,9 mio kr. og af notatet fremgår en plan for genopretning.

Orientering af skolebestyrelsen
Skolebestyrelsen har bl.a. til opgave at føre tilsyn med skolens økonomi. Det er skoleledelsens ansvar at sørge for at de nødvendige oplysninger forelægges bestyrelsen. Skolebestyrelsen for Nordstjerneskolen har afholdt 9 møder i løbet af skoleåret 2013/2014:

20.08.2013: Ingen orientering om skolens økonomi
23.09.2013: Orientering om skolens resultater for regnskab skoleåret 2012/2013. Resultatet var et overskud på 0,7 mio. kr. Orientering om udfordringer i skoleåret 2013/2014.
14.11.2013: Ingen orientering om skolens økonomi
22.01.2014: Ingen orientering om skolens økonomi
19.02.2014: Ingen orientering om skolens økonomi
20.03.2014: Ingen orientering om skolens økonomi
07.04.2014: Ingen orientering om skolens økonomi
29.04.2014: Her orienteres skolebestyrelsen om udfordringer i skolens økonomi og tildelingen for kommende skoleår
27.05.2014: Her orienteres skolebestyrelsen om den økonomiske udfordrings omfang på ca. 6 mio. kr., hvordan underskuddet er opstået og hvilken plan der er lagt for at nedbringe underskuddet.

Det må konkluderes, at skolebestyrelsen ikke har været orienteret tilstrækkeligt om skolens økonomi og de økonomiske dispositioner.

Meroptag af elever
Der er ingen tvivl om, at optagelse af flere nye elever på Nordstjerneskolen i skoleåret 2013/2014 har betydet væsentlige merudgifter. Det er dog vigtigt at pointere, at det langt fra kan forklare hele underskuddet.

Nedenstående eksempler viser, hvad Nordstjerneskolens underskud ville have været, hvis 1) ekstratildelingen for elever indskrevet mellem 1. marts og 5. september også havde inkluderet elever fra andre folkeskoler i kommunen, og 2) De ekstra elever havde talt med fra start, dvs. fra udmelding af tildelingen pr. 1. marts

1) Hvis Nordstjerneskolen havde fået tildeling til de 50 ekstra elever indskrevet efter 1. marts og indtil 5. september fra de andre folkeskoler, ligesom de gør med elever indskrevet fra privatskoler, ville Nordstjerneskolens tildeling have været 1,8 mio. kr. højere end faktisk tilfældet og underskuddet ville udgøre 4,1 mio. kr. og ikke 5,9 mio. kr.

2) Hvis Nordstjerneskolens ekstra 50 elever fra andre folkeskoler allerede havde været indskrevet 1. marts, ville skolens bevilling have været 2,2 mio. kr. højere end faktisk tilfældet og underskuddet ville udgøre 3,7 mio. kr. og ikke 5,9 mio. kr.

At der er forskel på de to måder at gøre ekstrabevillingen op skyldes, at ekstrabevillingen i eksempel 1 er baseret på, hvad en elev koster i privatskoleregi for kommunen.

Muligheder for dækning af underskud
Administrationen kan pege på følgende muligheder for at dække den del af Nordstjerneskolens underskud, der skyldes meroptag af elever, dvs. de 1,8 mio. kr.

Mulighed 1
0,5 mio. kr. finansieres af de i alt 1 mio. kr. til udvikling af legepladser og udearealer, der er afsat på Børneudvalgets ramme i budgetaftalen 2014.
1,3 mio. kr. hentes via "grønthøster-princip" fra decentrale virksomheder (skoler, dagtilbud mv.) budgetter i 2015.

Der peges på midlerne til udvikling af legepladser og udearealer, fordi disse midler endnu ikke er udmøntet. Midlerne indgår i programmet for Forebyggelse og Sundhedsfremme som behandles på nærværende Børneudvalgmøde (08.09.2014). Med fire måneder tilbage af året er det ikke muligt at opnå en økonomisk gevinst ved at bremse op på øvrige, allerede igangsatte, aktiviteter.

Mulighed 2
1,8 mio. kr. hentes via "grønthøster-princip" fra decentrale virksomheder (skoler, dagtilbud mv.) budgetter i 2015.


Lovgrundlag
Folkeskoleloven LBK nr. 665 af 20/06/2014
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014


Økonomi
Se i sagfremstillingen under afsnit: Muligheder for dækning af underskud.


Bilag
BØR 11.08.2014. Bilag 3 - Nordstjerneskolens økonomi, Dok. nr. 2014/32172 005
BØR 08.09.2014: Anvisningsrapport for Nordstjerneskolen, skoleåret 2013/2014
Dok.nr. 2014/32172 004


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at tage redegørelsen for sagens forløb til efterretning
2. at beslutte evt. dækning af den del af Nordstjerneskoloens underskud der kan tilskrives meroptag af elever (1,8 mio. kr.) og anvise én af de to muligheder for finansiering som beskrevet i sagsfremstillingen.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 08-09-2014:
1. Børneudvalget tager orienteringen til efterretning.

2. Børneudvalget tiltrådte ikke administrationens indstilling.

Med udgangspunkt i Nordstjerneskolens handleplan om at indhente 1 mio. i skoleåret 2014/2015 og 1. mio. i skoleåret 2015/2016 indstiller Børneudvalget til Økonomiudvalget at Nordstjerneskolen tilføres et engangsbeløb på 3,9 mio. kr. Tiltrådt i enighed.

Børneudvalget indstiller til Økonomiudvalget at finansiering findes uden for Børneudvalgets budgetramme. For: A, C, G (4). Imod: ingen (0). V og O tog forbehold (2). Tiltrådt.

Økonomiudvalgets beslutning den 22-09-2014:
1. Til efterretning.
2. Økonomiudvalget besluttede at anbefale Byrådet, at Nordstjerneskolen tilføres et engangsbeløb på 3,9 mio. kr. fra kassebeholdningen.


Beslutning
Økonomiudvalgets anbefaling tiltrådt.





194. Ændring af tagkonstruktion/materiale til stråtag, Havrevænget 8
004368 - 2012/53274

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på, at udvalget træffer afgørelse om hvorvidt sagen skal genoptages og der skal meddeles tilladelse til, at ejer lægger et stråtag på sommerhuset.

Ejers rådgiver, Ricky Berner, søger den 12. september 2012 om tilladelse til at udskifte det eksisterende tag på sommerhuset til et stråtag brandsikret med Sepatecdug efter producentens anvisninger. Sommerhuset ligger 5,0 m fra naboskel.

Gribskov Kommune meddeler den 5. oktober 2012 et afslag på det ansøgte. Der er en dialog om sagen, som fører til, at Gribskov Kommune den 1. februar 2013 påny meddeler et afslag på det ansøgte.

Hverken ejer eller ansøger har påklaget afgørelsen til Statsforvaltningen, som er klageinstans i forhold til byggesager.

Ansøger og rådgiver har den 3. april 2014 et møde med formanden for Plan- og Miljøudvalget, hvor det bliver lovet, at kommunen vil se på sagen igen.

Teknisk sagsbehandling af stråtage
I henhold til BR 10 skal kommunerne ikke foretage teknisk sagsbehandling af sager vedrørende sommerhuse og enfamiliehuse. Forudsætningen herfor er, at byggeriet overholder bygningsreglementets tekniske krav. Hvis dette ikke er tilfældet, skal der søges en dispensation og kommunen skal i givet fald foretage en teknisk sagsbehandling.

Brandkravene er defineret i BR 10 kapitel 5. Kravene vedrørende brandsmitte er defineret som funktionskrav. Sagsbehandlingen i den konkrete sag har taget afsæt i, at funktionskravet ikke er opfyldt. Spørgsmålet er drøftet med Energistyrelsen. Styrelsen bekræfter, jf. uddybningen nedenfor, at der ikke ikke noget egentlig krav om en afstand til skel på 10 meter for stråtage, men at dette tidligere krav er medtaget i eksempelsamlingen bag BR 10 og danner et erfaringsmæssigt grundlag for vurderingen af om funktionskravet er opfyldt.

Det vil være muligt for en ansøger, at opfylde funktionskravet om brandsmitte på anden måde end ved at holde nogle bestemte afstande. Det er dog ikke alle løsninger der er tilstrækkelige og på veldokumenteret vis kan dokumentere at funktionskravet er opfyldt.

Begrundelsen for den tidligere afgørelse
Ved vurdering af stråtag på bygninger er der flere væsentlige forhold der spiller ind. Det handler om brandspredning fra et brændende stråtag, om risikoen for at en brand på nabogrunden antænder stråtaget og til dels også om brandvæsenets muligheder for at slukke en brand og forhindre brandspredning.

Det er enkelt at konstatere, at brandsikring af et stråtag påvirker brandforløbet, således at en brand bliver mindre voldsom og dermed, i hvert fald i den første del af brandforløbet, kan reducere risikoen fra brandsmitte til naboejendommene. Administrationen er dog usikker på, hvordan brandforløbet er ved eksempelvis en kraftig rumbrand, hvor brandsikringen kan tænkes ødelagt i løbet af branden. Ligeledes er det administrationens vurdering, at en brandsikring ikke ændrer ved risikoen for at stråtaget kan antændes udefra.

Gribskov Kommune har tidligere forespurgt Energistyrelsen om hvorvidt en brandsikring kan føre til en nedsættelse af afstandskravet. Styrelsen har hidtil afvist dette.

Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) er, på Energistyrelsens foranledning, i gang med at undersøge, om det er muligt at nedsætte den tidligere bestemmelse, som nu er en vejledende anbefaling, der fastsætter at bygninger der ikke har en tagbelægning godkendt som B_ROOF(t2) skal placeres mindst 10,0 m fra naboskel. Der arbejdes på at Energistyrelsen og SBI kan finde en måde at dokumentere, at dette vejledende afstandskrav kan nedsættes, men der er på nuværende tidspunkt ikke nogen officiel udmelding om, hvad resultatet bliver.

En af begrundelserne for at undersøge om det vejledende afstandskrav kan nedsættes er, at udviklingen af en brand i et brandsikret stråtag er væsentlig langsommere end i et ikke sikret stråtag, og at der derfor ikke er den samme strålevarme fra taget. Denne vurdering er administrationen enig i, men afventer at der meldes konkret ud hvad SBI og Energistyrelsen finder frem til.

Administrationens anbefaling
Det anbefales, at der i denne konkrete sag, med den nuværende viden, ikke gives en tilladelse til at udskifte det eksisterende tag med et brandsikret stråtag. Administrationen lægger i den forbindelse vægt på, at der ikke er andre tungtvejende grunde til at acceptere den øgede risiko, som et stråtag må antages at medføre. Der lægges endvidere vægt på, at der er andre muligheder for den pågældende bygningsejer, således at denne dog kan bevare eller udskifte sit tag på sommerhuset.

Hvis der kommer en ændret udmelding eller vejledning fra Energistyrelsen, vil Gribskov Kommune kunne genoptage sagen og behandle den på ny.


Lovgrundlag
Bygningsreglement BR 10 kapitel 5.


Økonomi
-


Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tiltræde, at sagen ikke skal genoptages på det foreliggende grundlag.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 08-09-2014:
V stillede ændringsforslag om, at der gives dispensation og tilladelse til ændring til stråtag.
For: V (3) og O (1)
Imod: A (2) og G (1)
Ændringsforslaget tiltrådt.

Bo Jul Nielsen begærede sagen i Byrådet.

Økonomiudvalgets beslutning den 22-09-2014:
Til Byrådet uden anbefaling.


Beslutning
Ændringsforslag fra O: sagen sendes tilbage til Plan- og Miljøudvalget:
For: V, O (11)
Imod: A, C, G, (12)
Ikke tiltrådt.

Ændringsforslag fra V: der gives dispensation og tilladelse til ændring til stråtag:
For: V, O (11)
Imod: A, C, G, Ø (12)
Ikke tiltrådt.

Administrationens indstilling tiltrådt.





195. Cykelsti mellem Græsted og Helsinge genoptagelse af 5 ekspropriationssager - Ekspropriation efter vejloven
05.26G00 - 2014/10618

Sagsfremstilling
Dette punkt fremlægges til beslutning for at rette og afslutte udestående ekspropriationssager for cykelstien mellem Græsted og Helsinge.

I forlængelse af Byrådsbeslutning den 28.04.2014 om foreløbig ekspropriation, er der den 12.06.2014 afholdt åstedsforretning, og der forlægges her beslutningspunkt for endelig ekspropriationsbeslutning.

Ekspropriationen omhandler følgende ejendomme:

Løbenr. 60 Dønnevældevej 70
Løbenr. 61 Hemmingstrupvej 2
Løbenr. 62 Græstedvej 51
Løbenr. 63 Græstedvej 39
Løbenr. 64 Græstedvej 33

Ved åstedsforretningen var der positiv tilkendegivelse fra lodsejere, i forhold til den etablerede cykelsti. Hver lodsejer havde dog individuelle synspunkter, som de ikke mente var blevet tilgodeset ved tidligere ekspropriationssag. Generelt var det erstatningsfastsættelsen, der var ønsker om justerering af.

I vedlagte protokol fra åstedsforretningen er opstillet det forelagte erstatningstilbud, der blev besluttet af Byrådet den 28.04.2014. Der er endvidere tilføjet lodsejernes ønske om justering af erstatning, samt lodsejernes bemærkninger til ekspropriationen. Der er indgivet bemærkninger og indsigelser fra tre lodsejere, som vedlægges i bilag.


Lovgrundlag
Lov om offentlige veje § 43 stk. 1., Lov nr. 312 af 9. juni 1971. 'Når almenvellet kræver det, kan vedkommende vejbestyrelse iværksætte ekspropriation til offentlige vej- og stianlæg.

Når Byrådet har truffet endelig ekspropriationsbeslutning, har lodsejerene 4 ugers klagefrist i forhold til det retlige grundlag. Klageinstansen er Vejdirektoratet.

Såfremt lodsejerene ikke accepterer den besluttede erstatning, videregives erstatningsfastsættelsen til Taksationskommissionen for Nordsjælland.


Økonomi
Erstatning for arealerhvervelse fra de 5 nævnte ejendomme er af administrationen vurderet til kr. 99.150,60. Der er ved løbende økonomiopfølgning indmeldt, at de ikke udbetalte erstatninger på samlet ca. 500.000,- kr. ikke kan dækkes inden for den tildelte anlægsbevilling. Størrelsen af arealerstatninger og udbetalingstidspunkt er dog usikkert, da disse afventer Taksations- og evt. Overtaksations Kommissionen. Beløbet for de 5 nævnte ejendomme er indeholdt i den samlede ikke udbetalte erstatning.

Erstatningsfastsættelse er foretaget som følger:

• Arealafståelse af havearealer er fastsat ud fra ejendomsvurdering eller tilsvarende vurdering for naboejendomme tillagt 30 %
• Arealafståelse af markarealer er fastsat til 13,- kr./m2
• Midlertidigt arealafståelse af markarealer er fastsat til 3,25 kr./m2
• Arealafståelse af vejareal er fastsat til 0,- kr./m2
• Faste hegn er fastsat til 350,- kr./m
• Hækbeplantning er fastsat til 200,- kr./m
• Anden beplantning er fastsat efter vurderet tab
• Særlige forhold, herunder nærhedsgener, er fastsat efter vurderet tab

Løbenr. 60, har ønsket ændring af erstatning fra kr. 0 til kr. 10.000,- jf. protokol, af hensyn til nærhedsgener og udgift til plankeværk.

Løbenr. 61 har ønsket ændring af erstatning fra kr. 3.663,- til kr. 6.663,- jf. protokol, af hensyn til den tilbageværende beplantnings eksponering for stormfald.

Løbenr. 62 har ønsket ændring af erstatning fra kr. 27.117,- til kr. 143.660,25 jf. protokol og indsigelse, grundet at ejer mener at delareal er haveareal og erstatning derfor bør sættes højere, samt at erstatning af beplantning bør regnes ud fra værdisætning af træer VAT 03 - Værdisætning af træer i byrum, have, park og landskab.

Løbenr. 63 har ønsket ændring af erstatning fra kr. 21.474,- jf. protokol og indsigelse. Lodsejer fremføre at der er fældet beplantning på jordvold, som der ønskes erstatning for ca. kr. 100.000,-. Jordvold har jf. flyfoto ikke været beplantet. Der er alene fældet beplantning langs grøft og vejrabat. Erstatning for beplantning er indregnet i det forelagte forligstilbud.

Løbenr. 64 har ønsket ændring af erstatning fra kr. 46.896,60 til kr. 72.896,60 jf. protokol og indsigelse af hensyn til nærhedsgener. De på åstedsforretningen anførte forhold omkring skade på ejendommen under arbejdets udførelse, er videregivet til vurdering ved kommunens forsikringsrådgiver Willis A/S,

Administrationen anbefaler:
Administrationen anbefaler at imødegå erstatningsønsker for løbenr. 60, 61, 64 og afvise erstatningsønsker for løbenr. 62 og 63.

Såfremt lodsejerne for løbenr. 62 og 63 ikke er enige heri, vil erstatningsfastsættelsen for disse ejendomme blive indgivet til Taksationskommissionen for Nordsjælland.

Samlet anbefales udbetalt erstatning kr. 138,150,60, som foreslås afholdt inden for budgetramme for trafikforhold i 2014.


Høring
Efter åstedsforretning den 12.06.2014 og udsendelse af protokol har der været en høringsperiode på 3 uger jf. gældende procedure.


Bilag
Bilag 1 TEK 100914 Protokol for åstedsforretning den 12.06.2014 (2014/10618 023)
Bilag 2 TEK 100914 Indsigelser til åstedsforretningen den 12.06.2014 (2014/10618 024)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at tiltræde, at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet at træffe endelig ekspropriationsbeslutning med henblik på etablering af cykelstisti mellem Græsted og Helsinge.
2. at tiltræde, at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet at træffe beslutning om erstatningsfastsættelsen jf. administrationens anbefaling.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 10-09-2014:
1. -2. Tiltrådt.

Økonomiudvalgets beslutning den 22-09-2014:
1.-2. Anbefalinger tiltrådt.
Fraværende: Nick Madsen.


Beslutning
Tiltrådt.

Fraværende: Flemming Møller.




196. Esrum Møllegård, udbygning af parkering og tilkørselsforhold
05.09G00 - 2013/27150

Sagsfremstilling
Dette punkt fremlægges for Teknisk Udvalg med henblik på at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet at tildele og frigive budget for igangsættelse af projekter for forbedret adgangs- og parkeringsforhold til Esrum Kloster.

Ved Byrådsbeslutning den 04.11.2013 blev der i budget 2014 afsat et rammebeløb på 3,1 mill. under den strategiske investeringspulje, til gennemførelse af trafiktiltag i tilknytning med Esrum Kloster.

I dialog med Esrum Kloster og Møllegård vurderer administrationen, at opgaven skal opdeles i henholdsvis forbedring af parkeringsfaciliteter og vejtilslutningen til Frederiksværksvej, set i forhold til en opdeling ud fra ejer og driftsherre.

Sagen fremlægges således, at Gribskov Kommune igangsætter og forestår ombygning af vejadgangen til Esrum Kloster og Møllegård fra Frederiksværksvej med etablering af venstresvingsbane og forbedring af oversigtsforhold, og Esrum Kloster og Møllegård forestår ombygning og udvidelse af parkeringsfaciliteterne.


Lovgrundlag
Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 893 af 9. september 2009 § 10.


Økonomi
Administrationen har ladet rådgivende ingeniørfirma Rambøll udarbejde et kort notat for trafikvurdering af krydset Frederiksværksvej / Klostergade som vedlægges i bilag.

Økonomisk vurderering af trafiktiltag:

• Ombygning af parkeringsområdet ca. 1,5 mio. kr.
• Forbedring af oversigt ved overkørslen til Frederiksværksvej ca. 60.000 kr.
• Etablering af helleanlæg og venstresvingbane på Frederiksværksvej ca. 1,5 - 1,8 mio. kr.

I ovennævnte beløb er der ikke indregnet rådgiveromkostninger til projektering, udbud og tilsyn mv. Der skal derfor tillægges ca. 15 - 20 % for gennemførelse af projekterne.

Administrationen lægger herudfra op til:

• at der disponeres 2,0 mill. til etablering af svingbane og forbedring af oversigtsforhold ved Frederiksværksvej.
• at det resterende budget på kr. 1,1 mill. disponeres som tilskud til Esrum Kloster og Møllegård, for udvidelse og forbedring af institutionens parkeringsfaciliteter.

Disponering af budgetramme for trafikforhold i 2014 med en samlet bevilling på 21,7 mio. kr.

	Vedtaget budget 2014	Korr budget 2014	BO 3 Budget 2014	Frigivet i 2014	Forslag til budgetjustering 2014
19 Trafikforhold ny skole	8.085.917	8.085.917	2.600.000	1.640.000	1.640.000
71 Trafiksikring, cykelsti Blistrup -Smidstrup	3.556.416	4.046.416	4.000.000	4.046.416	9.050.000
72 Trafiksikring, Hillerødvej/Helsingørvej/Stærem	5.080.888	5.080.888	4.025.500	4.025.500	5.770.000
73 Projektering af ny vej - Græsted/Gilleleje		2.500.000	1.000.000		500.000
74 Svingbane + P-plads - Esrum Kloster		2.500.000	3.100.000		3.100.000
Afsat "Bodil"			7.000.000		1.665.500
SUM	16.723.221	22.213.221	21.725.500	9.711.916	21.725.500

Bilag
Bilag 1 TEK 100914 Trafikvurdering og forslag til parkeringsplads (2013/27150 006)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknik Udvalg:

1. at tiltræde, at der igangsættes projekt for etablering af svingbane og forbedrede oversigtsforhold for adgang til Esrum Kloster og Møllegård
2. at tiltræde, at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet at frigive en bevilling på 2.000.000 kr. inden for det afsatte rådighedsbeløb for budgetrammen "Trafikforhold", for etablering af svingbane og forbedrede oversigtsforhold for adgang til Esrum Kloster og Møllegård
3. at tiltræde, at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet at frigive en bevilling på 1.100.000 kr. inden for det afsatte rådighedsbeløb for budgetrammen "Trafikforhold", som tilskud til Esrum Kloster og Møllegård, for udvidelse og forbedring af institutionens parkeringsfaciliteter.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 10-09-2014:
1. - 3. Tiltrådt.

Økonomiudvalgets beslutning den 22-09-2014:
1.-3. Anbefalinger tiltrådt.


Beslutning
Tiltrådt.

Fraværende: Flemming Møller.





197. Tillæg nr. 3 til Spildevandsplanen; Ørby, Faksemosevej, Mårum Tinghuse tages ud af spildevandsplan
06.00P00 - 2014/31681

Sagsfremstilling
Denne sag er til beslutning i Byrådet.

Baggrund
Det blev besluttet på Teknisk Udvalgsmøde 13. august 2014, at der skulle laves et tillæg til spildevandsplanen der omfatter aflysning af kloakeringsplanerne for oplandene Faksemosevej (GRS14SN), Mårum Tinghuse Øst (MRM14SN) og Ørby (VEJ11SN). Oplandene omfatter 136 ejendomme.

Aflysningen af kloakeringsplanerne sker fordi, der er politisk ønske om, at de tre oplande kan indgå i en prioritering af kloakeringsbehovet for disse 3 områder samt den resterende ukloakerede del af sommerhusområdet ved Rågeleje Udsholt.

Kommende sagsbehandling
Ejendomme i de 3 oplande vil derfor indgå i Gribskov Kommunes kortlægning af private spildevandsanlæg med henblik på at beslutte

• om anlægget lever op til gældende miljøkrav
• om ejendommen skal have påbud om forbedret privat spildevandsrensning
• om ejendommen skal indgå i fremtidige kloakeringsplaner

Gribskov Kommune vil i 2015 tage beslutning om dette. Beslutningen vil blive fulgt op af et tillæg til spildevandsplanen, hvis der besluttes at der skal ske kloakering. I dette tilfælde vil samtlige ejendomme være beskrevet, og der vil være angivet en tidsplan for kloakering.

Afledning af spildevand
Ved aflysningen af kloakeringsplanerne for de tre kloakoplande, vil afledningen af spildevand fortsat ske via private afløbsanlæg, som det sker i dag. Regnvand skal fortsat nedsives.

Forslag til tillæg til spildevansdplanen med tilhørende kort og lodsejerfortegnelse er vedlagt som bilag.


Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 § 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Kommunen skal lave en plan for hvordan spildevand skal renses og afledes til vandløb, søer og hav.

Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer af nr. 936 af 24. september 2009.


Økonomi
Gribskov Kommunes undersøgelser af de private anlæg i de tre områder vil beløbe sig til ca. 100.000 kr, som afholdes af konto 313 vand.

Gribvands investeringsbudget for nykloakeringer vil blive lettet for udgifter til kloakering af de 136 ejendomme. Anslået ca. 10 mio kr i 2014 og 10 mio kr i 2017 (heraf 4 mio kr i tilslutningsbidrag).

For den enkelte ejendom betyder aflysning af kloakeringsplanen, at der ikke umiddelbart er udsigt til kloakering inden for planperioden. Grundejer må således påregne udgifter til drift, vedligehold og eventuel efterkommelse af påbud om forbedret rensning af spildevand. Grundejer får til gengæld ikke udgifter til tilslutning til kloak.


Miljøforhold
Tillægget er screenet efter bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøscreeningen er sendt i høring hos Naturstyrelsen, hvis der er kommentarer vil disse fremgå af sagsfremstillingen 29. september 2014 for Byrådet.


Høring
Forslag til tillæg til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse. Der er krav om annoncering på kommunens hjemmeside.

Administrationen foreslår tillige, at de grundejere, der er omfattes af tillægget, orienteres om høringen pr. brev.


Bilag
Bilag Udkast til tillæg der aflyser kloakeringsplaner for Faksemosevej, Ørby og Mårum Tinhuse øst (2014/31681 002)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at tiltræde at tillægget til spildevandsplanen sendes i offentlig høring
2. at tiltræde at ejerne af de berørte ejendomme orienteres pr. brev om høringen
3. at tiltræde at tillægget bringes op til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer høringssvar
4. at tiltræde at tillægget betragtes som vedtaget, hvis der ikke indkommer svar i høringsperioden
5. at tiltræde at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 10-09-2014:
Afstemning: 1.- 5.
For: V+O+Ø (5)
Imod: A (2)
1.- 5. Tiltrådt.

Økonomiudvalgets beslutning den 22-09-2014:
1.-5. For: G, O, V, (7), Imod: A, C (2)
Anbefalinger tiltrådt.


Beslutning
Punkt 1-5:
For: G, O, V, Ø Trine Egetved, (17)
Imod: A, Jan Ferdinandsen, (6)
Tiltrådt.





198. Udkast til tillæg nr. 4 til Spildevandsplanen: Kloakering af del af Rågeleje Udsholt langs eksisterende kloakledning
06.00P00 - 2014/31682

Sagsfremstilling
Denne sag er til beslutning i Byrådet.

Baggrund
Tillæg nr. 4 til spildevandsplan for Gribskov Kommune handler om spildevandskloakering af 71 ejendomme i Rågeleje-Udsholt. Ejendommene ligger i et område, hvor Græsted Gilleleje Kommune tidligere har påbegyndt kloakering, som dog ikke er blevet gjort færdig. Der ligger således allerede en kloakledning i vejarealet.

Sagens Behandling
Administrationen har udarbejdet forslag til tillæg til spildevandsplanen med tilhørende kort og lodsejerliste. Forslaget er vedlagt som bilag. Vedtagelse af spildevandsplantillægget vil medføre, at ejendomme i det nye oplande har pligt til at tilslutte sig kloakken inden for 1 år fra det tidspunkt, hvor kloak er ført frem til skel på den enkelte ejendom.

Oplandene, der kloakeres, vil blive benævnt RGL03SN og RGL04SN. Kloakeringen er planlagt til 2015.

Afledning af spildevand
Området spildevandskloakeres af Gribvand Spildevand A/S. Kloakeringen sker ved at Gribvand Spildevand A/S placerer en brønd i skel eller højest en meter inde på grunden efter samråd med grundejeren. Herefter tilslutter grundejeren spildevandet fra ejendommen til brønden, ved at etablere kloakledning fra toilet, bad og køkken frem til denne.

Afledning af regnvand
Regnvand fra veje og tagflader skal nedsives i undergrunden, som tilfældet er i dag.


Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 § 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Kommunen skal lave en plan for hvordan spildevand skal renses og afledes til vandløb, søer og hav.

Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer af nr. 936 af 24. september 2009.


Økonomi
Etablering af brønde i skel og ledninger fra disse til kloakken i den kommunale vej ud for ejendommene og videre til Udsholt Renseanlæg forestås af Gribvand Spildevand A/S.
Gribvand har estimeret, at udgiften ved kloakering kan rummes inden for det tilslutningsbidrag, der opkræves fra grundejerne. Og at kloakeringen derfor er omkostningsneutral ift. Gribvands investeringsbudget og taksterne for kloakforsyningen.

Ledninger på private grunde til brøndene placeret i skel betales af de respektive grundejere.


Miljøforhold
Tillægget er screenet efter bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøscreeningen er sendt i høring hos Naturstyrelsen, hvis der er kommentarer vil disse fremgå af sagsfremstillingen 29. september 2014 for Byrådet.


Høring
Forslag til tillæg til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse. Der er krav om annoncering på kommunens hjemmeside.

Administrationen foreslår tillige, at de grundejere der er omfattes af kloakeringen orienteres om høringen pr. brev.


Bilag
Bilag TEK100914 Udkast til tillæg nr. 4 kloakering af dele af Rågeleje Udsholt langs eks. ledning (2014/31682 002)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at tiltræde at tillægget til spildevandsplanen sendes i offentlig høring
2. at tiltræde at ejerne af de berørte ejendomme orienteres pr. brev om høringen
3. at tiltræde at tillægget bringes op til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer høringssvar
4. at tiltræde at tillægget betragtes som vedtaget, hvis der ikke indkommer svar i høringsperioden
5. at tiltræde at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 10-09-2014:
1. - 5. Tiltrådt, med bemærkning om, at arbejdet med gennemgang af private spildevandsanlæg indstilles på de berørte ejendomme.

Økonomiudvalgets beslutning den 22-09-2014:
1.-5. Teknisk Udvalgs anbefalinger tiltrådt.


Beslutning
Tiltrådt.





199. Udkast til tillæg nr. 5 til Spildevandsplanen; Kloakering af dele af Rågeleje Udsholt ved Baune- og Tuemose
06.00P00 - 2014/31683

Sagsfremstilling
Denne sag er til beslutning i Byrådet.

Baggrund
Tillæg nr. 5 til spildevandsplan for Gribskov Kommune omhandler spildevandskloakering af 117 ejendomme i Rågeleje-Udsholt omkring moserne.
Gribvand har vurderet at disse 117 ejendomme er de mest 'trængende' ift. behov for kloakering.

Sagens Behandling
Administrationen har udarbejdet forslag til tillæg til spildevandsplanen med tilhørende kort og lodsejerliste. Forslaget er vedlagt som bilag. Oplandet der kloakeres vil blive benævnt RGL02SN.

Vedtagelse af spildevandsplantillægget vil medføre, at ejendomme i det nye oplande har pligt til at tilslutte sig kloakken inden for 1 år fra det tidspunkt, hvor kloak er ført frem til skel på den enkelte ejendom.

Kloakeringsform
Kloakeringen omkring de to søer, Baunemosen og Tuemosen sker ved etablering af huspumper, fordi ejendommene ligger i områder med høj grundvandsstand. Huspumperne placeres ved de enkelte ejendomme enten i skel eller, hvis der kan opnås frivillig aftale med grundejerne, inde på grundene efter nærmere aftale med grundejerne. Placeringen af huspumperne inde på grundene skal dog ske således, at Gribvand Spildevand A/S har adgang til at servicere pumperne og styreskabene.
Huspumperne med tilhørende styreskabe ejes af Gribvand Spildevand A/S, som også har det fulde ansvar for drift og vedligeholdelse.

El til drift af pumperne og styreskabene leveres af grundejerne mod afregning. I tilfælde af, at der ikke kan opnås aftale med grundejerne om levering af el, placeres huspumpen i skel og elforsyningen sker fra elforsyningsselskabet.

Fordelen for grundejerne ved placering af huspumpen inde på grundene er, at de interne ledninger på grundene bliver billigere. Fordelen for Gribvand Spildevand A/S ved at placere huspumperne så tæt ved husinstallationerne som muligt, er at risikoen for indsivende grundvand mindskes.

Kloakering langs Tuehusvej
Kloakering langs Tuehusvej sker ved at Gribvand Spildevand A/S placerer en brønd i skel eller højest en meter inde på grunden efter samråd med grundejeren. Herefter tilslutter rundejeren spildevandet fra ejendommen til brønden, ved at fremføre kloakledning fra toilet, bad og køkken frem til denne.

Spildevandet ledes til Udsholt Renseanlæg (senere det kommende centrale renseanlæg), hvor der er kapacitet til at behandle spildevandet.

Regnvand fra veje og tagflader skal nedsives i undergrunden, som tilfældet er i dag.

Vurdering
Administrationen foreslår, at arbejdet med gennemgang af ukloakerede ejendomme indstilles på de 117 ejendomme, som foreslås kloakeret.


Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 § 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Kommunen skal lave en plan for hvordan spildevand skal renses og afledes til vandløb, søer og hav.

Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer af nr. 936 af 24. september 2009.


Økonomi
Udgifterne til kloakering afholdes af Gribvand Spildevand A/S. Gribvand anslår udgiften til ca. 7 mio kr, hvoraf ca. 3 mio kr opkræves som tilslutningsbidrag.

Ledninger fra ejendommen til husstandspumpen og fra husstandspumpen til skel ejes og betales af grundejer. Ledninger på private grunde til brøndene placeret i skel betales af grundejer.


Miljøforhold
Tillægget er screenet efter bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøscreeningen er sendt i høring hos Naturstyrelsen, hvis der er kommentarer vil disse fremgå af sagsfremstillingen 29. september 2014 for Byrådet.


Høring
Forslag til tillæg til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse. Der er krav om annoncering på kommunens hjemmeside.

Administrationen foreslår tillige, at de grundejere der er omfattet af kloakeringen orienteres om høringen pr. brev.


Bilag
Bilag Udkast til tillæg nr. 5 kloakering af dele af Rågeleje Udsholt ved moserne inkl. miljøvurdering (2014/31683 002)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at tiltræde at tillægget til spildevandsplanen sendes i offentlig høring
2. at tiltræde at ejerne af de berørte ejendomme orienteres pr. brev om høringen
3. at tiltræde at tillægget bringes op til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer høringssvar
4. at tiltræde at tillægget betragtes som vedtaget, hvis der ikke indkommer svar i høringsperioden
5. at tiltræde at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes
6. at tiltræde at arbejdet med gennemgang af private spildevandsanlæg indstilles på de berørte ejendomme

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 10-09-2014:
1. - 6. Tiltrådt.

Økonomiudvalgets beslutning den 22-09-2014:
1.-6. Anbefalinger tiltrådt.


Beslutning
Tiltrådt.





200. Sti langs Præstevej i Ramløse
05.04G00 - 2014/31868

Sagsfremstilling
Sagen er begæret i Byrådet af A.

Sagsfremstilling til Teknisk Udvalgs møde 10-09-2014
Gribskov kommune har erfaret et ønske fra en gruppe af borgere i Ramløse, om anlæg af en simpel sti langs Præstevejen fra Bakkevej til Kirsebærvej. Teknisk Udvalg har i foråret ønsket sagen behandlet på augustmødet, med henblik på at få belyst mulighederne for at imøde- komme ønsket. Sagen blev behandlet på Teknisk Udvalgs møde den 13. august 2014 hvor administrationen anbefalede at stiønsket tages med i den overordnede stiplanlægning. Denne anbefaling blev ikke tiltrådt, og det besluttedes at sagen skulle genbehandles på september- mødet, hvor muligheden for anlæg af en 1 m bred grussti i rabatten langs Præstevej bliver fremlagt.

Det er den overordnede vurdering, at det er hensigtsmæssigt at forbedre skolevejen på den pågældende strækning. Det vurderes dog at der er en række problematikker omkring det konkrete forslag, dels i forhold til gældende vejregler, i forhold til trafiksikkerhed og tryghed, samt i forhold til anlægsteknik og drift.

Gældende vejregler

Stibredde
Anbefalingen i Vejreglerne for en dobbeltrettet fælles sti er 3 m og en minimumsbredde på 2,5 med et tillæg på 0,3 m rabat. Minimumsbredderne er baseret på arealbehov og anbefalingen på 3 m for en fælles sti tager udgangspunkt i, at en cyklist skal kunne passere en tvillinge- barnevogn forsvarligt.

Placering
Ved dobbeltrettede cykelstier eller fælles stier, med modsat rettet trafik, skal der etableres en rabat mellem denne og kørebanen på minimum 1 m. Hvis rabatbredden er mindre end 1,5 m, skal der etableres særlige foranstaltninger til beskyttelse af stitrafikanterne, f.eks. hegn, autoværn eller ekstra kantpæle. Dette betyder således at det vil være i strid med vejreglerne at etablere stien i rabatten, medmindre strækningen ændres til byzone.

Vejbredder
Det bredeste sted på strækningen er ca. 6,5 m og ca. 5 m på det smalleste sted hvorfor der ikke er plads til at etablere en skillerabat idet kørebanerne bør være minimum 3,5 m brede ved en hastighed på 80 km/t.

Trafiksikkerhed og tryghed

Smal stibredde
Med en stibredde på 1 meter vil to trafikanter, hvoraf den ene er på cykel, ikke kunne passere eller overhale hinanden trygt.
Det vurderes at stibredden bør være minimum 2 m bred, tilsvarende en cykelsti, hvor en cykel kan overhale en anden, således at en cykel kan overhale både en fodgænger eller en cykel. Denne nedsatte bredde i forhold til anbefalingerne i vejreglerne er forudsat at stien benyttes af skolebørn i forbindelse med transport til fra skole, hvis cykler dels er smallere, og hvor der ikke forventes meget modsatrettet trafik på stien, netop fordi det er en skolevej.

Placering
Den forslåede placering er uhensigtsmæssig i forhold til trafiksikkerheden og trygheden, fordi der vil være forhold til begge sider, der kræver særlig opmærksomhed og hvor man kan komme til skade.

Med den foreslående placering er der rabat til kørebanen til den ene side og en skrænt til den anden side.

Jf. vejreglerne bør anlæg af stier desuden forebygge eneulykker og en stejl skrænt til den ene side kan let være medvirkende ulykkes- eller skadesfaktor for et barn, der lige har lært at cykle.
Stibredder på under 2,5 m bør kun benyttes hvis der er god plads til begge sider, idet der kan forekomme situationer hvor en stitrafikant presses lidt ud.


Smalle vejbredder
Under besigtigelse er der observeret hjulspor flere steder i yderrabatten, hvorfor det vil være yderst uhensigtsmæssigt i forhold til trafiksikkerheden, at stitrafikanterne kan risikere at blive presset derud eller bevæge sit uforvaret derud i uopmærksomhed. Desuden kan det ikke anbefales at placere bøde trafikanter langs vej med 80 km/t og endnu mindre hvis vejen ikke er bred nok.

Anlæg og drift
Rent anlægsteknisk vil etablering af en grussti langs Præstevej ikke kunne anbefales.
Hvis det påtænkes, at der kun skal lægges et gruslag ud i rabatten, vil dette gruslag kun være mellem ca. 2-5 cm tyk, hvis ikke det skal ligge over højden på kørebanen. Hvis det bliver højere end kørebanen vil dette have indvirkning på afvandingsforholdene af kørebanen. Et så tyndt gruslag vil ikke være særlig holdbart, og hurtigt blive kørt i stykker eller slidt af.
På den sydlige del at strækningen er der desuden en skråning, med et betragteligt tværfald hvor udlagt grus må forventes at blive skyllet af under regnskyl.
I forbindelse med snerydning vil sneen ryddet på kørebanen blive skubbet ud i rabatten, så en sti i rabatten ikke vil kunne benyttes.

Undersøgelsens konklusion og anbefaling

I henhold til Vejreglerne er det ikke muligt at anlægge grusstien som foreslået og det vurderes ud fra en trafiksikkerhedsmæssig vurdering, at der ikke bør lempes på vejreglernes anbefalinger, i en sådan grad at det kan lade sig gøre at etablere stien som foreslået:

• Med den foreslående placering kan der ikke opnås en stibredde, der er forsvarlig
• Det er i strid med vejreglerne at etablere en sti med modsatrettet trafik uden skillerabat til kørebanen i åbent land
• Placeringen i rabatten er ikke trafiksikker eller tryg, dels da vejen er smal og rabatten er opkørt og dels fordi der er skrænter og grøfter
• Det er utrygt og trafikfarligt at placere bløde trafikanter langs en vej med en hastighed på 80 km/t

Anbefaling
Placeres grusstien i stedet vest for vejarealet i eget tracé, på den anden side af skrænten på markarealerne, opnås der en passende afstand til kørebanen og der er således ikke behov for skillerabat. Stien kan anlægges i en forsvarlig bredde (minimum 2 m) og børnene vil være fysisk adskilt fra vejen og have frit til den ene side, hvorfor grøft eller skrænt ikke vil udgøre et problem og konsekvensen af lejlighedsvis at overskride stiens bredde vil ikke være så potentiel risikabel.
Der kan derved opnås en stiudformning, der er tilgivende jf. vejreglernes praksis for den tilgivende vej og anbefalingerne fra vejreglerne kan overholdes i videst muligt omfang. Minimumsbredden er betinget af at stien hovedsagligt benyttes af skolebørn i forbindelse med transport til og fra skole og ikke benyttes af ryttere og knallerter og ej heller anvendes som decideret cykelrute eller mountainbikerute. Der kan eventuelt opstilles skilte, der informerer om at stien er en skolevej.
Grusstien foreslås opbygget ved at vækstlaget afrømmes, der udlægges 20 cm stabilgrus i 2 meters brede, der komprimeres og der afsluttes med et 5 cm tykt lag af slotsgrus der også komprimeres.
Ved valg af denne belægningsopbygning vil der kunne forekomme sætninger, da der ikke er afrømmet jord til bæredygtigt bund. Eventuelle sætninger kan dog udbedres forholdsvis enkelt da der er tale om en ren grus belægning.

Andre forhold
Det påpeges at der i det konkrete forslag ikke er taget stilling til tilslutninger og at der bør tages stilling til hvor disse placeres og synliggøres, særligt da det er dårlige oversigtsforhold i krydsene Bakkevej/Præstevej og Kirsebærvej/Præstevej.
Der skal desuden arbejdes med afvandingsforholdene i hjørnet mellem Kirsebærvej/ Præstevej.


Lovgrundlag
Lov 312 af 9. juni 1971 om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse 1048 af 3. november 2011, og disse senere ændringer.


Økonomi
Der er ikke udarbejdet overslag over det samlede anlægsarbejde og arealerhvervelser ved anlæg af en 1 m bred grussti langs Præstevej, da en sådan sti vurderes ikke at opfylde de betingelser der forventes opfyldt.

Der er udarbejdet et økonomisk overslag på baggrund af det af administrationen anbefalede forslag. Entreprenørudgifterne inklusiv arealerhvervelse er anslået til ca. kr. 220.000 eksklusiv moms. Der bør derudover afsættes 20% til uforudsete udgifter og 10-15% til projektering.
Det samlede overslag for gennemførelse af alternative forslag beløber sig til kr. 300.000 eksklusiv moms.

Arealerhvervelsen vil normalt skulle gennemføres som en ekspropriation, også for at sikre den afgivende parts rettigheder. Udvalget har drøftet, at Gribskov Kommune kan mageskifte mellem de nødvendige arealer til stien og markarealet ved Kirsebærvej/Ramløsehallen og bag Søfryd. De pågældende arealer forpagtes i dag af den grundejer, der i givet fald skal afgive areal til stien. Arealerne er også udlagt til byudvikling, hvorfor arealernes værdi enten skal medregnes i projektets økonomi, eller der skal laves et mageskifte med afsæt grundværdier og ikke arealbehov.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tiltræde, at ønsket om en sti langs Præstevej inddrages i arbejdet med et sammenhængende stinet, samt
2. at tiltræde, at prioriteringen af en sti langs Præstevej sker på baggrund af ovennævnte arbejde og i forhold til øvrige stiønsker, eller
3. at tiltræde, at anvise finansiering såfremt projektet skal gennemføres uafhængigt af arbejdet med et sammenhængende stinet.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 10-09-2014:

1. Afstemning:
   Imod: V+O (4), For: A+Ø (3)
   Ej Tiltrådt.
2. Afstemning:
   Imod: V+O (4), For: A+Ø (3)
   Ej Tiltrådt.
3. Afstemning:
   For: V+O (4), Imod: A+Ø (3)
   Tiltrådt, med bemærkning om at anbefaleØkonomiudvalget, at indstille til Byrådet, at frigive en bevilling på kr. 300.000,-indenfor budgetrammen "Trafik forhold" til sti langs Præstevej.
   A begærer sagen i Byrådet.

Økonomiudvalgets beslutning den 22-09-2014:
Til Byrådet uden anbefaling.


Beslutning
1: Tiltrådt
2: Ændringsforslag: Hvis det i analysen viser sig, at stien langs Præstevej bliver prioriteret højt, følger Teknisk Udvalg denne anbefaling. Tiltrådt.
3: Bortfalder






Sager behandlet på lukket møde:
201 Forberedelse af salg af ejendom
Byrådet tiltrådte forberedelse af salg af fast ejendom

202 Forberedelse af salg af ejendom
Byrådet besluttede salg af fast ejendom

203 Forberedelse af salg af ejendom
Byrådet besluttede salg af fast ejendom

204 Ansøgning om lejlighedsbevilling med nattilladelse
Byrådet besluttede; at imødekomme ansøgning om lejlighedsbevilling med nattilladelse

206 Indkaldelse af stedfortræder Steen Pedersen ifm. fravær for Nick Madsen.
Byrådet besluttede at betingelserne for indkaldelse af Steen Pedersen som stedfortræder var opfyldt; og at han indtræder i Byrådet fra 07.10.14.
Byrådet tog til efterretning; at der endnu ikke foreligger oplysninger om og i så fald hvem; der indtræder i udvalg.

206 Indkaldelse af stedfortræder Morten Klitgaard ifm. fravær for Thomas Elletoft.
Byrådet besluttede at betingelserne for indkaldelse af Morten Klitgaard som stedfortræder til Byrådets møde 29.09.14 var opfyldt.
Fraværende: Thomas Elletoft.

205. Center for Ejendomsservice procedure for rekvirering af håndværkerydelser
Byrådet tog punktet til efterretning; med bemærkning om; at Byrådet om et år orienteres om; hvilke håndværkere kommunen har anvendt.

Mødet startet:
05:15 PM

Mødet hævet:
09:20 PM