Byrådet

Indholdsfortegnelse:

Åbne
94 Forretningsorden for Gribskov Kommunes Byråd - ledelse af byrådsmøder
95 2. Budgetopfølgning 2014
96 Borgerrådgiverfunktion
97 Børn- og Ungeudvalget - stedfortræderes vederlag
98 Beredskabskommissionen - Diæter og udgiftsgodtgørelse
99 Garanti, AB Græsted Hegn
100 Økonomisk tilsyn med Boligselskabet af 1961 i Helsinge
101 Salg af Tofteskolen - statsforvaltningssag
102 Det Lokale Beskæftigelsesråd 01.06.2014 - 30.05.2018. Indstilling af
medlemmer.
103 Ændring af tildelingsmodel for skolerne
104 Gribvand - bestyrelseshonorar
105 Gribvand - ordinære generalforsamlinger 2014
106 Erstatningskrav ifm. ekspropriation af areal ved Helsinge Renseanlæg
107 Forslag om etablering af erhvervskontor og ansættelse af erhvervsdirektør -
igangsættelse af forundersøgelser
108 Pleje Gribskov - status og opfølgning 2014 samt princip for
vedståelsesaftalerne.
109 Fælleskommunale målsætninger på psykiatriområdet til politisk godkendelse -
rammepapir


Lukkede
110 Forberedelse af salg af ejendom

Medlemmer:

Kim Valentin

Bo Jul Nielsen

Jannich Petersen

Lone Birgit Halskov Møller

Birgit Roswall

Susan Kjeldgaard

Michael Bruun

Pia Foght

Poul-Erik Engel Høyer

Ulla Dræbye

Jørgen Emil Simonsen

Jan Ferdinandsen

Trine Mette Egetved-Sørensen

Anders Gerner Frost

Nick Madsen

Flemming Møller

Knud Antonsen

Morten Ulrik Jørgensen

Betina Sølver Hansen

Sisse Krøll Willemoes

Jonna Hildur Præst

Michael Hemming Nielsen

Brian Lyck Jørgensen

Godkendelse af dagsorden:
pkt. 104. Bo Jul Nielsen efterlyser notat om habilitet/inhabilitet, som han har bedt om ifm. behandlingen af dette punkt. Borgmesteren udskyder behandling af punktet, som vil blive genfremsat som to dagsordenspunkter henholdsvis om generelle honorarer og om eftervederlag. Administrationen har efterfølgende afstemt med Bo Jul Nielsen, at der ikke er behov for notatet, da sagen genfremsættes adskilt i 2 punkter.
pkt. 99. Birgit Roswall spørger, hvad beslutningen fra Økonomiudvalget (ØU) betyder? Borgmesteren oplyser, at det betyder, at ØU har tiltrådt at der gives garanti.
Dagsordenen er herefter godkendt

Fraværende:
Ulla Dræbye

Meddelelser:
a) Næste Byrådsmøde 23.06. er kl. 15.00 til 18.00 pga. Skt. Hansaften.
b) Byrådet holdt lukket møde kl. 17.45-18.10 og 21.35-21.50. Der var åbent møde kl. 19.00-21.25. Byrådet holdt pause kl. 18.10-19.00, og desuden 10 minutters pause under behandlingen af pkt. 103 Ændring af tildelingsmodel for skolerne.
c) Pia Foght var fraværende på det åbne møde til kl. 19.30. Jan Ferdinandsen var fraværende til det lukkede møde kl. 17.45-18.10.




Åbne

94. Forretningsorden for Gribskov Kommunes Byråd - ledelse af byrådsmøder
00.22A00 - 2012/34763

Sagsfremstilling
Indledning
I forlængelse af Byrådets møde den 28.4.2014 og et møde med gruppeformændene den 2.5.2014 sætter borgmesteren Byrådets forretningsorden på dagsorden til Økonomiudvalgets og Byrådets møde henholdsvis den 19.5 og 26.5.2014.

Nedenfor gennemgås forretningsordenens regler vedrørende borgmesterens mødeledelse.

Rammen for det enkelte byrådsmøde
Når Byrådet har godkendt dagsordenen til et møde, er det denne dagsorden, der danner rammen om Byrådets møde. De enkelte punkters sagsfremstilling og indstillinger afgiver den konkrete ramme inden for hvilken dialogen/forhandlingen og beslutning i forhold til den enkelte sag skal finde sted. Borgmesteren skal i sin mødeledelse påse at dialog/forhandling sker inden for den ramme, den enkelte sag udstikker. Rammen for de enkelte punkter kan være mere eller mindre præcist afgrænset. Borgmesteren må i sin mødeledelse udøve et vist skøn, og med det formål at opnå en hensigtsmæssig afgrænsning af både Byrådets drøftelser og i tidsmæssig henseende er borgmesteren berettiget til at henstille til en taler at begrænse sit indlæg, såfremt det ikke findes direkte at angå det punkt på dagsordenen, som er under behandling. Det er ligeledes inden for rammerne af det enkelte dagsordenspunkt medlemmerne kan stille ændringsforslag og underændringsforslag.

Borgmesterens rolle som mødeleder er fastsat i kommunestyrelseslovens § 30.

Forretningsordenens bestemmelser om mødeledelse
Byrådets forretningsordens § 4 regulerer borgmesterens mødeledelse og har følgende indhold:
§ 4. Byrådet er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er tilstede.

Stk. 2. Borgmesteren og i hans forfald næstformanden leder Byrådets møder. Han træffer bestemmelse i alle spørgsmål vedrørende forhandlingernes ledelse og iagttagelse af god orden under mødet. Endvidere formulerer han de punkter, om hvilke der skal stemmes.

Stk. 3. Enhver, der ønsker ordet, skal henvende sig til borgmesteren, der giver ordet til medlemmerne i den orden, hvori de har begæret det. Hvis flere begærer ordet på én gang, bestemmer borgmesteren den orden, hvori de får adgang til at tale. Ingen må tale uden at rejse sig fra sin plads, og talerne må ikke afbrydes af andre end borgmesteren.

Stk. 4. Ethvert medlem skal efterkomme borgmesterens afgørelser angående overholdelsen af den fornødne orden. Når et medlem i samme møde to gange er kaldt til orden, kan Byrådet efter borgmesterens forslag nægte medlemmet ordet i dette møde.

Stk. 5. Ethvert forslag under forhandlingerne rettes til borgmesteren. Når borgmesteren finder anledning dertil, eller når det begæres af 3 medlemmer, skal det sættes under afstemning, om afslutning af en forhandling skal finde sted.

Stk. 6. Borgmesteren kan lade spørgsmål, der henhører under hans afgørelse, afgøre af Byrådet.
(Administrationens fremhævning)
Bestemmelsen er identisk med § 4 i normalforretningsordenen, som blev udsendt af Indenrigsministeriet som vejledning (cirk. nr. 129 af 27.6.1969).

Efter kommunestyrelsesloven § 2, stk. 4, fastsætter Byrådet sin egen forretningsorden.

Byrådet kan beslutte ændringer i forretningsordnenen. Indenrigsministeriets normalforretningsorden er vejledende. Det er dog ikke ensbetydende med, at Byrådet har ubegrænset frihed med hensyn til de spørgsmål, som forretningsordenen omhandler. Bestemmelserne skal bl.a. være i overensstemmelse med reglerne i kommunestyrelsesloven. Der kan heller ikke optages bestemmelser i forretningsordenen, som afviger fra almindelige retsgrundsætninger vedrørende kollektive organers arbejdsform.

I en udtalelse (nr. 12515 af 30.4.2001) fra det daværende Indenrigsministerium anføres bl.a. at kommunestyrelseslovens § 30, om at borgmesteren forbereder og leder byrådsmøderne, er udtryk for en retsgrundsætning.

§ 4, stk. 5, 2. pkt. skal forstås således, at forslag om afslutning af forhandling først kan sættes under afstemning, når alle medlemmer, der ønsker det, har haft lejlighed til at få ordet én gang. Medlemmers ret til at få ordet mindst én gang inden en sags afslutning, kan ikke afskaffes ved bestemmelser i forretningsordenen. Dog kan et procedurespørgsmål sættes under afstemning, selvom alle medlemmer ikke har haft lejlighed til at få ordet vedrørende sagens indhold. Ethvert medlem kan forlange ordet til et procedurespørgsmål, inden dette sættes under afstemning.

I det omfang Byrådet ved denne behandling udtrykker behov for indholdsmæssige ændringer af Byrådets forretningsorden, skal der ske en efterfølgende sagsbehandling med henblik på om ændringerne ligger inden for lovgivningen/retsgrundsætninger.


Lovgrundlag
Kommunestyrelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 186, af 19.2.2014, §§ 2, stk. 4, § 30

Forretningsorden for Gribskov Kommunes Byråd (trådt i kraft 1.1.2007) efter beslutning i Sammenlægningsudvalget den 27.11.2006


Økonomi
-


Bilag
Forretningsorden for Gribskov Kommunes Byråd (trådt i kraft 1.1.2007) (2012/34763 dok. 002)


Administrationens indstilling
Borgmesteren indstiller til Økonomiudvalget

1. at afgive anbefaling til Byrådet om hvorvidt der er behov for ændringer i forretningsordenen for så vidt angår bestemmelser om mødeledelse og i givet fald
2. at afgive anbefaling til Byrådet om indholdet af ønskede ændringer

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 19-05-2014:
Pkt. 1. Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at fastholde den gældende forretningsorden.
Pkt. 2. Bortfalder.


Beslutning
Pkt. 1. Byrådet fastholder den gældende forretningsorden.
Pkt. 2. Bortfalder.

Fraværende: Ulla Dræbye, Pia Foght.





95. 2. Budgetopfølgning 2014
00.32Ø00 - 2014/09291

Sagsfremstilling
I dette dagsordenspunkt forelægges den samlede 2. Budgetopfølgning 2014 for hele Gribskov Kommune.

Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for budgetopfølgningerne.

Formålet med budgetopfølgningerne er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, udviklingen og det forventede resultat på de enkelte resultatansvarlige enheder/områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningerne formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne politiske, økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

I 2014 udarbejdes 4 årlige budgetopfølgninger efter følgende plan:

1. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i maj
3. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i november

Der vil som hovedregel primært blive ansøgt om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger vil der ske en beskrivelse af de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Men der kan være undtagelser - f.eks. hvis der kommer helt nye opgaver til eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.

Denne budgetopfølgning sammenfatter således de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og eventuelle råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2014.

Fokus i denne 2. budgetopfølgning er:• Vurdering af økonomien på baggrund af årets første måneder.
• Fortsat fokus på de forhold der kom op i BO1, på "nye" forhold der er dukket op i forbindelse med regnskabet samt på evt. andre ændringer i forudsætninger eller andet.
Opfølgning på budgetaftale 2014-2017
Budgetopfølgningen indeholder en opfølgning på de aftaleelementer, der blev vedtaget med budgetaftalen 2014-2017. Det sker i selve sagsfremstillingen en kort beskrivelse af aftaleelementerne på dette område, af hvordan der arbejdes med elementerne og af hvor langt man er kommet ift. implementering af aftalerne. Beskrivelserne bliver yderligere uddybet i det vedlagte bilag 1.

Såfremt det enkelte udvalg ønsker øvrige relevante vurderinger end dem, der fremgår af selve sagsfremstillingen, vil disse fremgå af et evt. bilag 2.

Generel bemærkning til overførsler og vedtaget budget
I budgetopfølgningens korrigerede budget er kun medtaget de overførsler, der er overført til konkrete og planlagte aktiviteter i 2014.

Derudover vil der være en række overførsler til vores virksomheder (skoler, daginstitutioner, sociale institutioner mv.), hvor der er automatisk overførselsadgang, her vil overførslerne typisk gå igen år efter år. Disse overførsler giver et ”sløret” billede af rammen, fordi de overførte beløb mellem årene er forholdsvis konstante, og de er derfor ikke medtaget i budgetopfølgningens korrigerede budget.

Det vedtagne budget indeholder de ændringer der er resultatet af ændringen af styrelsesvedtægten, ændringerne som følge af samling af ejendomsudgifterne under ØU samt ændrede rammer på Arbejdsmarkedsområdet.


1. Samlet konklusion:
Som det fremgår af tabellen herunder er den samlede forventning til regnskab 2014 et mindreforbrug i størrelsesorden 6,1 mio. kr. (kolonnen med mer/mindreforbrug). Budgetafvigelsen består af merudgifter på ordinær drift på 6,2 mio. kr., og mindreudgifter på ordinær anlæg på 12,3 mio. kr.

Merforbruget på ordinær drift skyldes stigende udgifter til det specialiserede område indenfor Børneudvalget og et stigende antal forsørgelsesmodtagere indenfor Arbejdsmarkedsudvalget.

Mindreudgifterne til anlæg skyldes udskydelse af anlægsopgaver.

Vedr. resultatet af ordinær drift besluttede Børneudvalget at afvige fra administrationens indstilling, således at læringsvejleder ikke som foreslået af administrationen udsættes til 2015. Realiseres dette vil det betyde et yderligere forbrug i 2014 på 2,0 mio. kr., således det samlede forventede regnskabsresultat for 2014 vil være et mindreforbrug på 4,1 mio. kr. i stedet for 6,1 mio. kr. Det er administrationens oplæg, der er indarbejdet i denne budgetopfølgning, altså et samlet forventet mindreforbrug på 6,1 mio. kr.




2. Budgetopfølgningens grundlag:

I de følgende afsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået nærmere.

2.1 Ordinær drift

Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgninger:



Der forventes et merforbrug ift. det korrigerede budget på ca. 6 mio. kr., merforbruget kommer fra Børneudvalget og fra Arbejdsmarkedsudvalget, omvendt forventes mindreforbrug på de øvrige udvalgsområder, især på Økonomiudvalget.

Det Tekniske Område
På det tekniske område er forventningen til regnskab 2014 et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. svarende til 0,9 pct., hvilket er en budgetafvigelse, der skal ses i lyset af de nedenfor angivne forudsætninger og opmærksomhedspunkter, samt at vurderingen sker forholdsvis tidligt på året.

Til opgørelsen af forventet regnskab 2014 på det tekniske område er det væsentligt at knytte følgende overordnede forudsætninger og opmærksomhedspunkter:• Der er i budget 2014 kun indeholdt afregning af vejafvandingsbidrag for 2014 til Gribvand A/S, medens der fortsat udestår en afregning for 2012 og afregning for 2013 på ca. 15 mio. kr., der ikke er indeholdt i 2014 budgettet.
• Belysningsudgiften til grundejerne på private fællesveje i kommunen, forventes i 2014 at give et samlet merforbrug på ca. 1,6 mio. kr. i forhold til budget 2014, som dels vil blive dækket af en overførsel på 1,0 mio. kr. fra 2013 til 2014, dels forventes dækket ved tilbage holdenhed indenfor andre opgaver indenfor området.
• Al kørsel vedr. skole-, syge- og handicapkørsel er i forbindelse med BO 1, blevet flytte fra hhv. Social- og sundhedsudvalgets budget og Børneudvalgets budget, for at blive samlet under det tekniske område under kollektiv trafik og kørsel. Skole-, syge- og handicapkørsel kommer i udbud i løbet af foråret 2014, med den mer- hhv. mindreudgift der kan komme heraf.
Børneudvalget
På Børneudvalgets område er den administrative indstilling et forventet merforbrug i regnskab 2014 på 11,5 mio. kr. svarende til 1,8% af det samlede budget. Budgetafvigelse skal ses i lyset af de nedenfor angivne forudsætninger og opmærksomhedspunkter, samt i lyset af at vurderingen sker forholdsvis tidligt på året, hvor vurderingen er, at afvigelsen - for nogle områder - kan indhentes i løbet af året ved modgående foranstaltninger.

Men udvalget besluttede at indsatsen vedr. læringsvejleder ikke som foreslået af administrationen skal udsættes til 2015, det betyder et yderligere forbrug i 2014 på 2,0 mio. kr. Det er administrationens oplæg, der er indarbejdet i denne samlede budgetopfølgning.

Til opgørelsen af forventet regnskab 2014 på Børneudvalgets område er det væsentligt at knytte følgende overordnede forudsætninger og opmærksomhedspunkter:
Opmærksomhedspunkter

• Det samlede merforbrug på Børneudvalgets rammer skyldes hovedsageligt merforbrug på områderne: Anbringelser, forebyggende foranstaltninger og specialpædagogisk bistand på skoleområdet. På disse områder forventes der samlet set et merforbrug på omkring 22 mio. kr. Dette merforbrug skal der sættes indsatser ind overfor. Disse indsatser skitseres i bilag 2. Udviklingen er ikke overraskende grundet øget sagstilgang og derfor er flere af de, i bilag 2 nævnte indsatser, allerede igangsatte indsatser.
• Der er en række områder, der trækker i den anden retning i kraft af, at disse områder har mindreforbrug. Disse områder er budgetaftalemidler, hvor der forventes, at der bruges noget mindre end budgetforudsat. Det samme gælder skolernes bevillinger generelt, dagtilbudenes bevillinger generelt, forskellige fællesudgifter på hele børneområdets budget og en række lønudgifter på forskellige teams både på rammerne Undersøgelse og Socialfaglig Indsats samt Stabs- og støttefunktioner.

Forudsætninger

• På skole- og dagtilbudsområdet er det antaget, at stort set alle overførsler fra 2013, vil blive anvendt i 2014. Der er taget udgangspunkt i den enkelte skoles og daginstitutions egne vurderinger.
• Det antages desuden, at det forbrug der har været til forebyggende foranstaltninger på rammen Undersøgelse og Socialfaglig Indsats, vil fortsætte i samme takt året ud.
• For anbringelser gælder, at det antages, at de børn der er anbragt i dag, og hvor slutdatoen ikke kendes, vil fortsætte i deres anbringelse året ud - ligesom det også antages, at der ikke starter nogle nye børn i anbringelser i 2014 - andet end dem der er kendt på nuværende tidspunkt.
• På Unge-rammen er det antaget, at en stigning i antallet af flygtninge vil medfører en ekstra modtageklasse pr. 1. august 2014 svarende til en merudgift på 0,5 mio. kr. i 2014. Stigningen i antallet af flygtninge kan også medføre stigende bruttoudgifter på dagtilbudsområdet f.eks. til sprogstimulering og økonomiske fripladser, men da antallet af flygtninge ikke kendes på nuværende tidspunkt er det antaget, at udgiftsstigningen kan rummes indenfor rammen til Læring og Undervisning.
• For så vidt angår lønudgifter hos teamene under rammerne Undersøgelse og Socialfaglig Indsats samt under Stabs- og støttefunktioner, antages det, at de lønudgifter, der er til medarbejdere, der er ansat i dag, vil fortsætte året ud, med mindre vi allerede nu har kendskab til at medarbejdere stopper. Det antages desuden, at der ikke sker nyansættelser ud over dem vi allerede nu har kendskab til. Der arbejdes dog på, at der skal ske nyansættelser i enkelte teams. Det forventes at effekten af disse nyansættelser vil ske sent i 2014, og at virkningen først vil have fuld årsvirkning i 2015.

Social- og Sundhedsudvalget
På Social- og Sundhedsudvalgets område er forventningen til regnskab 2014 et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. svarende til 0,2 pct. af det korrigerede budget.

Til opgørelsen af forventet regnskab 2014 på Social- og Sundhedsudvalgets område er det væsentligt at knytte følgende overordnede forudsætninger og opmærksomhedspunkter:• Der er i lighed med situationen i 2013 et voldsomt pres på den aktivitetsbaserede medfinansiering af sygehus- og sygesikringsområdet
• Der forventes i lighed med 2013 større udgifter på handicapområdet, end der er afsat budget til.
• Udgifterne til den gamle førtidspensionsordning er fortsat faldende, uden at budgettet er reduceret tilsvarende.
• Udgifterne til pleje, praktisk hjælp og træningsydelser til borgere såvel ude som inde udvikler sig langsommere end det demografiregulerede budget.

Erhvervs- og Turismeudvalget
På Erhvervs- og turismeudvalgets område er forventningen til regnskab 2014, at det svarer til det korrigerede budget, hvilket betyder en forventning om budgetoverholdelse.

Til opgørelsen af forventet regnskab 2014 på Erhvervs- og turismeudvalgets område er det væsentligt at knytte følgende overordnede forudsætninger og opmærksomhedspunkter:

• En forudsætning ved vurderingen af det forventede regnskab 2014 er, at den afsatte pulje til Erhvervsudvikling på 2,0 mio. kr. bliver udmøntet og anvendt i året.

Arbejdsmarkedsudvalget
På Arbejdsmarkedsudvalgets område er forventningen til regnskab 2014 et merforbrug på 4,4 mio. kr. svarende til 1,3 pct., hvilket er en budgetafvigelse, der skal ses i lyset af de nedenfor angivne forudsætninger og opmærksomhedspunkter, samt at vurderingen sker forholdsvis tidligt på året, hvor vurderingen er, at afvigelsen kan indhentes i løbet af året ved modgående foranstaltninger.

Til opgørelsen af forventet regnskab 2014 på Arbejdsmarkedsudvalgets område er det væsentligt at knytte følgende overordnede forudsætninger og opmærksomhedspunkter:
• Kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere ligger på nuværende tidspunkt 25 helårspersoner over budget. Det forudsættes at dette kan hentes over sommeren, hvor der historisk set er et fald i antallet.

• Sygedagpengeområdet ligger på nuværende tidspunkt 72 helårspersoner over budget på grund af en kraftig stigning i tilgangen i efteråret 2013. Antallet af helårspersoner er for nedadgående og forventes yderligere reduceret gennem øget indsats.

• Historisk set oplever Gribskov Kommune en stort stigning i antallet af borgere på A-dagpenge hen over vinteren og et stort fald hen over sommeren. Vi har dog ikke denne vinter oplevet den vanlige stigning på A-dagpenge. Vi kan derfor ikke forvente et fald hen over sommeren svarende til tidligere år. Det forudsættes dog, at der vil ske fald hen over sommeren 2014, men ikke så stort som vanligt?

• Som forelagt ved regnskab 2013 er der i budget 2014 indregnet hjemtagelse af flere statsrefusioner end det forventede niveau for løntilskudsansatte i Gribskov kommune. Der forventes på nuværende tidspunkt en samlet manglende refusionsindtægt i 2014 på 7,2 mio. kr. Administrationen følger løbende med i udviklingen.

• Gribskov Kommune har modtaget en decisionsskrivelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen for regnskab 2012. Heri beder Arbejdsmarkedsstyrelsen Gribskov Kommune om, at gennemgå alle aktiveringssager på kontanthjælp for 2012 med henblik på at vurdere, hvorvidt der er hjemtaget korrekt refusion. Administrationen kender på nuværende tidspunkt ikke de økonomiske konsekvenser af denne gennemgang og de er derfor ikke taget med i det forventede regnskab i denne budgetopfølgning.

Kultur- og Idrætsudvalget
På Kultur- og Idrætsudvalgets område er forventningen til regnskab 2014 et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. svarende til 0,1 pct., hvilket skyldes overførsel af lønudgift til økonomikonsulent flyttes fra Center for Kultur, Fritid og Turisme til Center for Koncernstyring. I praksis svarer det til en forventning om budgetoverholdelse.


Økonomiudvalget som fagudvalg
På Økonomiudvalget som fagudvalgs område er forventningen til regnskab 2014 et mindreforbrug på 6,2 mio. kr. svarende til 2,3 pct.,hvilket er en budgetafvigelse, der skal ses i lyset af de nedenfor angivne forudsætninger og opmærksomhedspunkter, samt at vurderingen sker forholdsvis tidligt på året, hvor vurderingen er, at der ved årets afslutning fortsat vil være et mindreforbrug.

Til opgørelsen af forventet regnskab 2014 på Økonomiudvalget som fagudvalgs område er det væsentligt at knytte følgende overordnede forudsætninger og opmærksomhedspunkter:

• En forudsætning ved vurderingen af det forventede regnskab 2014 på Politiske udvalg og formål er et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. Dette afhænger af hvornår, der bliver fastsat en ny ramme for anvendelse af resultatløn i Gribskov Kommune og hvilke konsekvenser den får.
• En forudsætning ved vurderingen af det forventede regnskab 2014 på Puljerne under Økonomiudvalget er et mindreforbrug på 3,6 mio. kr. Dette afhænger meget af udmøntning af puljerne samt arbejdet med realisering af de strategiske investeringspuljer og øvrige elementer fra budgetaftalen 2014-2017.
• På ejendomsudgifter forventes regnskab 2014 at svare til korrigeret budget under forudsætning af, at forsyningsudgifterne (el, vand og varme) svarer til budgettet. På dette område har der de tidligere år været en tendens til merforbrug på skoler og plejecentre.

I nedenstående oversigt er de afsatte puljer under Økonomiudvalget opgjort særskilt, og ikke som tidligere under Politiske udvalg og administration. Puljerne er tværgående og retter sig ikke nødvendigvis mod Økonomiudvalgets budgetområde.

2.2 Ordinære anlæg

På anlæg er forventningen til regnskab 2014 et mindreforbrug på 12,3 mio. kr. svarende til 17,7 pct. i forhold til såvel korrigerede budget som BO 1.

Til opgørelsen af forventet regnskab 2014 for anlæg er det væsentligt at knytte følgende overordnede forudsætninger og opmærksomhedspunkter:
• Anlægsprojektet Børnebyer/attraktive og bæredygtige lokal samfund, forventes at få en mindreforbrug på ca. 9 mio. kr. i 2014 i forhold til det korrigeret budget, som følge af at projektet er sat i bero, for at få en dialog i de tre lokalsamfund (Ramløse, Blistrup og Esrum/Esbønderup) om hvad det reelt er borgerne ønsker af deres lokalområde og herunder skole og dagtilbud.
• Anlægsprojektet Græsted forventes at få et mindreforbrug i 2014 på ca. 3 mio. kr., som følge af at projektet først forventes opstartet i 2015. Anlægsmidlerne til dette projekt skal ses i sammenhæng med tilskud fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter på 2.6 mio, der løbende kan udbetales som refusion for vores udgifter.
• Indenfor det tekniske område forventes det korrigeret budget på i alt 21,5 mio. kr. at blive overholdt. Ligesom der er en forventning om at man indenfor den samlede investeringsramme vil kunne prioritere ressourcerne, således at der findes et beløb på 7,0 mio. kr. til brug for oprydning efter efterårs stormene.


I budgetaftale 2014-2017, er der følgende punkter med relation til anlæg, "Skoler og dagtilbud", "Trafikforhold” og ”Investeringsplan bygninger og klimatiltag” på disse er gengivet i bilag 1.

Der foreslås overført 5,0 mio. kr. fra anlægsrammen under Økonomiudvalget til anlægsrammen under Teknisk Udvalg, da anlæggene vedr. vejprojekter.


2.3 Byudvikling

Der er på nuværende tidspunkt ikke basis for ændrede vurderinger af budgetoverholdelsen. Men der vil løbende over året ske køb og salg af grunde og ejendomme, konsekvenserne af dette vil indgå i de kommende budgtopfølgninger.

Jordforsyningsbudgettet på 0,2 mio. kr. foreslås overført til dette område.


2.4 Forsyningsområdet

Det forventes, at der sker en budgetoverholdelse.

Hele budgettet til jordforsyning på 0,2 mio. kr. foreslås overført til Byudvikling.

Det skal nævnes, at er anlægsprojektet investering i nye affaldssystemer på i alt 8,75 mio. kr. hvoraf 0,5 mio. kr. forventes anvendt i 2014, ikke med medtaget i BO 2 da dette endnu ikke er færdig behandlet i Økonomiudvalget.


2.5 Finansiering

Der er på nuværende tidspunkt ikke basis for ændrede vurderinger af budgetoverholdelsen. Men der vil i forbindelse med kommuneaftalen senere i år blive aftalt en midtvejsregulering af bloktilskuddet for 2014, denne ændring vil indgå i de kommende budgetopfølgninger.


3. Tillægsbevillinger og omplaceringer:

Som det fremgår af hovedoversigten indledningsvis i dagsordenspunktet, søges der om følgende bevillingsmæssige ændringer:

Tillægsbevillinger:
Tilpasning af lønsum
I forbindelse med denne 2. budgetopfølgning ønskes en tillægsbevilling på 0,6 mio. kr. til Plan & Byg for at sikre at den samlede lønsum inden for Det tekniske område kommer på niveau med 2013-lønsummen.

Omplaceringer mellem udvalg:
Korrektion af lønsum - mellem ØU og KIU/SSU
I forbindelse med flytning af arbejdsopgaver mellem de administrative centre skal der samtidig ske er regulering af lønsummen. Der foreslås derfor overført 0,4 mio. kr. årligt fra centre under ØU til social og sundhed under SSU samt overført 0,1 mio. kr. årligt fra kultur og fritid til centre under ØU. Omplaceringerne gælder i 2014-2018.

Ændret budgetplacering - mellem ØU og BØR
Der søges om en omplacering fra den afsatte robusthedspulje - budgetudredning under ØU på 4,0 mio. kr. til rammen Læring og undervisning. Denne omplacering er en rettelse af det retvisende budget for dagtilbudsområdet, som blev anført i forbindelse med den politiske behandling af regnskab 2013.

Ændret budgetplacering på anlæg - mellem ØU og TEK
Der søges om en omplacering på 5,0 mio. kr. fra anlægsrammen under ØU til anlægsrammen under TEK med 2,5 mio. kr. til hvert af anlæggene Svingbane + P-plads -Esrum Kloster og Projektering af ny vej - Græsted/Gilleleje, da disse vedr. anlægsprojekter på vejområdet.

Omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger der skal godkendes af ØU og BY:

Ramme	Omplaceringer i kr.	Tillægsbevillinger i kr.
Plan & Byg		627.000
Læring og Undervisning	4.000.000
Puljer, ØU	-4.000.000
Center for Social og Sundhed	347.000
Kultur- og Idrætsudvalget	-82.000
Politiske udvalg og administration	-265.000
Byudvikling, driftsudgifter & -indtægter	200.000
Jordforsyning, drift	-200.000
Anlæg, TEK	5.000.000
Anlæg, ØU	-5.000.000

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014 (budgetopfølgning besluttet af Byrådet)


Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Bilag
Byudvikling anlæg:
BILAG - ØU 19.05.2014 Anlægsregnskab salg af Akelejevej 1 og Mosevej 1 (Dok 2012/42597 009

Bilag 1 Budgetopfølgning på budgetaftalens elementer, anlæg (Dok 2014/09291 004)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget:

1. anbefaler Byrådet at godkende budgetopfølgningen.
   
2. anbefaler Byrådet at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   Læring og Undervisning	4.000.000
   Puljer, ØU	-4.000.000
   Plan & Byg		627.000
   Center for Social og Sundhed	347.000
   Kultur- og Idrætsudvalget	-82.000
   Politiske udvalg og administration	-265.000
   Byudvikling, driftsudgifter & -indtægter	200.000
   Jordforsyning, drift	-200.000
   Anlæg, TEK	5.000.000
   Anlæg, ØU	-5.000.000
   I alt	0	627.000

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 19-05-2014:
1.-2. Tiltrådt med bemærkning om, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende anlægsregnskabet salg af Akelejevej 1 og Mosevej 1.


Beslutning
Økonomiudvalgets anbefaling tiltrådt.

Fraværende: Ulla Dræbye, Pia Foght.





96. Borgerrådgiverfunktion
00.07A00 - 2014/16944

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

1. Indledning
Den 14.4.2014 har byrådsmedlem Michael Hemming Nielsen i mail til borgmesteren stillet forslag om oprettelse af en borgerrådgiverfunktion og anmodet om, at punktet sættes på Byrådets dagsorden jf. kommunestyrelseslovens (KSL) § 11, stk. 1.

Borgmesteren har i mail 16.4.2014 meddelt, at sagen forelægges for Byrådet den 26.5.2014 via Økonomiudvalget den 19.5.14, jf. Byrådets forretningsorden § 3.

Michael Hemming Nielsens "Forslag om principbeslutning om at skabe en lokal ombudsinstitution" kan ses nedenfor under bilag.

Administrationens sagsfremstilling:

2. Borgerrådgiverfunktionens opgaver m.v. jf. KSL § 65e
En borgerrådgiver kan varetage følgende opgaver

• rådgivning og vejledning af borgerne, herunder vejlede om klageadgange for kommunens afgørelser eller videresende klager til klageinstans.
  Borgerrådgiveren kan ikke:
  • træffe afgørelse i sager eller omgøre afgørelser, der træffes af administrationen eller af udvalg og Byrådet eller
  • behandle/omgøre afgørelser, der kan påklages til en administrativ klageinstans. Det bemærkes, at administrative klageinstanser ikke blot efterprøver lovligheden af indholdet af afgørelsen, men også efterprøver om formelle sagsbehandlingsregler er efterlevet
• opgaver vedrørende tilsyn med kommunens administration
  • varetages opgaverne i overensstemmelse med lovgivningen
  • overholdes god forvaltningsskik
  • efterleves politisk fastsatte retningslinier m.v.

3. Borgerrådgiverens referenceforhold.
Borgerrådgiverfunktionen hører ikke under de stående udvalg eller økonomiudvalgets umiddelbare forvaltning og hører heller ikke under borgmesterens øverste daglige ledelse af administrationen (KSL § 31 stk. 3).

Den øverste daglige ledelse af borgerrådgiverfunktionen varetages af Byrådet (KSL § 2, stk. 1). Byrådets ledelse er dog af overordnet karakter. Byrådet kan (ligesom borgmesteren efter KSL § 31, stk. 3) overlade sine ledelsesopgaver vedr. borgerrådgiverfunktionen til lederen af borgerrådgiverfunktionen eller til en anden kommunal chef.

Borgerrådgiverfunktionen administreres af Byrådet og den umiddelbare forvaltning af borgerrådgiverfunktionens anliggender hører under Byrådet. Sager forelægges direkte for Byrådet, uanset om sagerne indholdsmæssigt hører under et udvalg.

Det er Byrådet, der har beføjelse til at ansætte og afskedige borgerrådgiveren. Denne beføjelse kan ikke delegeres til noget udvalg eller til administrationen.

4. Formelle forhold vedr. beslutning om borgerrådgiverfunktion.
Oprettelse af en borgerrådgiverfunktion er betinget af, at Byrådet indfører funktionen ved en bestemmelse herom, som en ændring af styrelsesvedtægten. Ændringer i styrelsesvedtægten skal behandles i 2 møder med mindst 6 dages mellemrum jf. KSL § 2, stk. 2.

5. Administrationens forslag til proces
Administrationen foreslår, at Byrådet beslutter om administrationen skal arbejde videre med et oplæg til borgerrådgiverfunktion herunder undersøge omkostningsniveauet, med henblik på dels ændring af styrelsesvedtægten og dels beslutning af budgettet for 2015.

Hvis Byrådet ved denne forelæggelse beslutter, at administrationen skal arbejde videre med forslaget, kan der opstilles følgende procesplan:

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 186, af 19.2.2014. §§ 2, stk. 2, 11, stk. 1, 65e

Byrådets forretningsorden § 3


Økonomi
Det er administrationens umiddelbare skøn at omkostningerne til en borgerrådgivningsfunktion vil udgøre mellem 1 - 1½ mill kr. pr. år afhængig af funktionens konstruktion.

Beslutter Byrådet, at administrationen skal arbejde videre med etablering af en borgerrådgiverfunktion, undersøges omkostningsniveauet nærmere og indarbejdes i budgettet for perioden 2015-2018


Bilag
Bilag: Michael Hemming Nielsens "Forslag om principbeslutning om at skabe en lokal ombudsinstitution" (2014/16944 dok.nr. 003)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

1. at afgive sin anbefaling til Byrådet om hvorvidt administrationen skal arbejde videre med etablering af en borgerrådgiverfunktion og hvis dette anbefales
2. at anbefale Byrådet at godkende procesplanen, som beskrevet i afsnit 5

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 19-05-2014:
V stiller ændringsforslag om at den videre proces omkring etablering af en borgerrådgiverfunktion afventer, at der i budget 2015-2018 afsættes midler til funktionen.
For: 5 (V og O), Imod: 4 (A og G).


Beslutning
V stiller ændringsforslag om, at den videre proces omkring etablering af en borgerrådgiverfunktion afventer, at der i budget 2015-2018 afsættes midler til funktionen.
For: 17 (C, G, O og V), Imod: 5 (A og Ø).
Forslaget er tiltrådt.

Fraværende: Ulla Dræbye.





97. Børn- og Ungeudvalget - stedfortræderes vederlag
81.14S00 - 2014/14688

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Sagen forelægges med henblik på beslutning om at stedfortrædere, der indkaldes til møde i Børn- og Ungeudvalget, skal have udbetalt vederlag minimum svarende til en mødediæt.

Børn- og Ungeudvalget er nedsat efter regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. I overensstemmelse med reglerne har Byrådet på sit konstituerende møde den 9.12.2013 udpeget to byrådsmedlemmer, som medlemmer af udvalget og en stedfortræder for hvert af de to medlemmer (personlige stedfortrædere).

Vederlæggelsen af formand og medlem af udvalget er besluttet på Byrådets møde den 9.12.2013, dels ved vedtagelsen af styrelsesvedtægten (formandsvederlag 7% af borgmesterens vederlag = kr. 51.653 pr. år; 4.304 pr. md; 143 kr. pr. dag), og dels ved beslutning af bl.a. vederlag for udvalgsmedlemmer (½ udvalgsvederlag = kr. 8.266,50 pr. år; kr. 689 pr. måned; kr. 23 pr. dag).

Vederlæggelse af stedfortrædere, der bliver indkaldt til møde i Børn- og Ungeudvalget, er fastlagt i vederlagsbekendtgørelsens § 9, stk. 1. Efter bestemmelsen har en stedfortræder ret til at modtage forholdsmæssigt vederlag, d.v.s. for det antal dage hvervet varetages. Det er typisk i meget kort tid og selve periodiseringen kan give anledning til udfordringer i forhold til fastlæggelse af det tidspunkt, hvor en stedfortræder må anses for indtrådt ved et medlems lovlige forfald. En periodisering kan være fra det tidspunkt, der udsendes mødeindkaldelse, hvis der på dette tidspunkt er klarhed over et medlems forfald og dermed indkaldelse af stedfortræder, eller fra et senere tidspunkt hvor det står klart, at stedfortræder skal indkaldes, og til mødet er afholdt.

Ud over denne ret for stedfortrædere kan Byrådet med hjemmel i bestemmelsen beslutte, at vederlæggelsen pr. mødedag ikke kan udgøre mindre end diætsatsen i bekendtgørelsens § 4, stk. 2.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i brev af 22.11.2013 om forståelsen af bestemmelsen oplyst, at hvis Byrådet beslutter, at vederlæggelsen pr. mødedag ikke kan udgøre mindre end diætsatsen, indebærer beslutningen, at diætsatsen udbetales, hvis det beregnede forholdsmæssige vederlag udgør mindre end diætsatsen. Og modsat hvis det beregnede forholdsmæssige vederlag udgør mere end diætbeløbet, udbetales det beregnede vederlag.

Pr. 1.1.2014 udgør en mødediæt kr. 400,00 for møde op til 4 timer. Der er i vederlagsbekendtgørelsens § 9, stk. 1, alene hjemmel til, at Byrådet kan beslutte, at vederlaget til stedfortræderen skal udgøre satsen for møder op til 4 timer.

Administrationen vurderer, at et forholdsmæssige beregnet vederlag typisk vil være et meget lille beløb og anbefaler derfor, at Byrådet beslutter, at vederlæggelsen ikke kan udgøre mindre end mødediæten.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 186 af 19.2.2014, § 16, jf. vederlagsbekendtgørelsen, nr. 1537 af 13.12.2013, § 9, stk. 1. jf. § 4, stk. 2, 1.


Økonomi
En merudgift anses for beskeden og vil afhænge dels af hvor mange møder der er i udvalget og dels omfanget af stedfortræderindkaldelse.

I 2013 var der 5 møder i Børn- og Ungeudvalget, heraf var der indkaldt stedfortræder til 2 møder.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

1. at anbefale Byrådet, at beslutte at vederlag til stedfortrædere i Børn- og Ungeudvalget minimum skal udgøre diætsatsen for møder i op til 4 timer (400 kr. pr. 1.1.14)

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 19-05-2014:
Tiltrådt.


Beslutning
Tiltrådt

Fraværende: Ulla Dræbye





98. Beredskabskommissionen - Diæter og udgiftsgodtgørelse
81.14S00 - 2014/03447

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Byrådet skal i denne sag beslutte, om der skal udbetales mødediæter til de medlemmer af Beredskabskommissionen, som ikke er medlemmer af Byrådet.

1. Indledning
På møde 4.11.2013 (pkt. 216 - sag 2013/18369) besluttede Byrådet, at Beredskabskommissionens sammensætning skal fortsætte som hidtil, herunder at der kan være politisk udpegede medlemmer fra de politiske partier. D.v.s. 7 medlemmer hvoraf borgmesteren og politidirektøren er fødte medlemmer og 5 andre af Byrådet udpegede medlemmer.

Ved det nyvalgte Byråds konstituerende møde 09.12.2013 blev der udpeget 7 medlemmer ud over borgmesteren og politidirektøren. De 7 af Byrådet udpegede medlemmer er ikke-byrådsmedlemmer.

Ændring af kommissionens medlemsantal til 9 medlemmer blev besluttet på Byrådets møde den 27.1.2014 (pkt. 9, sag 2013/35835).

Ved forelæggelsen den 4.11.2013 (pkt. 216) oplyste administrationen om reglerne for vederlag og udgiftsgodtgørelse og endvidere, at der ville komme en ny sag til Byrådets beslutning, hvis der til kommissionen blev udpeget medlemmer, der ikke er byrådsmedlemmer.

2. Diæter/erstatning for tabt arbejdsfortjeneste:
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ydes beredskabskommissionens medlemmer diæter, dog kan kommunalbestyrelsesmedlemmer (herunder borgmesteren) og statsligt ansatte ikke modtage diæter (beredskabslovens § 9, stk. 4).

For medlemmer af kommissionen, som ikke er byrådsmedlemmer, skal diæter eller erstatning for tabt arbejdsfortjeneste besluttes af Byrådet (beredskabslovens § 9 stk. 4, jf. kommunestyrelseslovens § 16a, stk. 1 og 2).

Beredskabskommissionens status:
Kommissionen er nedsat efter lov til at varetage den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet. I forarbejder til beredskabslovens § 9 (lov nr. 1054 af 23.12.1992) er det anført, at Byrådet i medfør af stk. 2 skal "nedsætte en beredskabskommission til at varetage den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet, og dermed fungerer kommissionen som et stående udvalg. Bestemmelsen tillægger beredskabskommissionen en betinget kompetence til at handle på kommunalbestyrelsens vegne. I det omfang kommunalbestyrelsen ikke træffer nærmere bestemmelser, påhviler det kommissionen at træffe de beslutninger, der er et nødvendigt eller naturligt led i forvaltningen af redningsarbejdet." (På mødet den 4.11.13 besluttede Byrådet kommissionens opgaver og kompetencefordeling)

Da kommissionen i forarbejderne angives at fungere som et stående udvalg, og fordi der til andre lovpligtige råd (Ældreråd og Handicapråd) udbetales diæter til møder, foreslår administrationen, at der udbetales mødediæter ved

• deltagelse i indkaldte møder i Beredskabskommissionen
• deltagelse i møder, hvor kommissionen er indkaldt af Byrådet eller et stående udvalg

Administrationen anbefaler, at der alene udbetales diæter, og at det ikke kan vælges at få udbetalt tabt arbejdsfortjeneste.

3. Anden udgiftsgodtgørelse - orientering
I forbindelse med deltagelse i de ovennævnte møder ydes til byrådsmedlemmer (d.v.s. borgmester) udgiftsgodtgørelse jf. § 16, stk. 10, litra a-c (befordringsgodtgørelse, nødvendige udgifter forbundet med fysisk handicap og dokumenterede, nødvendige udgifter til børnepasning).

Til de 7 medlemmer af kommissionen, som ikke er medlemmer af byrådet, skal der i forbindelse med de ovennævnte møder ydes følgende:

• befordringsgodtgørelse
• dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med fysisk handicap
• dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende og
• dokumenterede, nødvendige udgifter til børnepasning

Godtgørelserne er pligtige for kommunen efter beredskabslovens § 9, stk. 4 jfr. kommunestyrelseslovens § 16a, stk. 6.

For så vidt angår udbetaling af befordringsgodtgørelse følges i øvrigt retningslinier for byrådsmedlemmers befordringsgodtgørelse, som er besluttet af Byrådet i møde den 13.12.2010 (pkt. 232).


Lovgrundlag
Beredskabsloven, lovbekendtgørelse nr. 660 af 10.6.2009, § 9
Kommunestyrelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 186 af 19.2.2014, §§ 16, 16a,
Vederlagsbekendtgørelsen, nr. 1537 af 13.12.2013, § 4


Økonomi
Ved forelæggelsen for Byrådet 4.11.13 var det oplyst, at Beredskabskommissionen har ca. 2-4 årlige møder.

Efter vederlagsbekendtgørelsen udgør en diæt pr. 1.1.2014 kr. 400,00 pr. møde. Hvis mødet lægger beslag på mere end 4 timer ydes det dobbelte.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

1. at anbefale Byrådet at beslutte, at der ydes mødediæter til medlemmer, der ikke er byrådsmedlemmer og til møder, der er angivet under pkt. 2 i sagsfremstillingen

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 19-05-2014:
Tiltrådt.


Beslutning
Tiltrådt

Fraværende: Ulla Dræbye, Nick Madsen





99. Garanti, AB Græsted Hegn
03.03Ø00 - 2014/04073

Sagsfremstilling
Formålet med sagsfremstillingen er at få Byrådets tilkendegivelse af om der skal bevilliges en ny kommunal garanti ifm omlægning af lån i Andelsboligforeningen, A/B Græsted Hegn, Mårumvej 15.

Omlægningen vil medfører en løbetidsforlængelse, samt forlængelse af den afdragsfri periode. Dette medfører at den kommunale garanti vil blive forlænget, og samtidig ikke nedskrevet.

Daværende Græsted-Gilleleje Kommunen gav i 2001 garanti til andelsboligforeningen A/B Græsted Hegn. Garantien blev givet til 2 lån ydet af Realkredit Danmark (RD):

• et 30-årigt flexlån med afdragsfrihed i 10 år frem til 2011 på 7,92 mio. kr.
• et 30-årigt kontant lån på 7,92 mio. kr.

Garantien udgjorde 2,97 mio. kr., og ville bortfalder i 2018.

Ovenstående lån blev i 2005 omlagt til ét nyt 30 årigt lån på 18,63 mio. kr. med afdragsfrihed i 10 år frem til 2015. Altså et lån med total afdragsfrihed de første 10 år modsat det oprindelige lån, hvor kun halvdelen af lånet var med afdragsfrihed de første 10 år.

Kommunen blev i den forbindelse bedt om en vedståelse af den oprindelige garanti. Vedståelsen blev bevilling på den betingelse, at Kommunen ikke blev stillet ringere. Dvs. at risikoen ved garantien ikke blev ændret. Konkret skulle dette ske ved, at garanti blev nedskrevet og afviklet som oprindeligt forudsat. Dette blev meddelt i brev til kreditforeningen.

Men ved en i fejl hos kreditforeningen skete dette ikke. I stedet blev garantien nedskrevet i takt med afviklingen af det nye lån. Da dette er med fuld afdrag frihed betød det i realiteten, at garantien ikke blev nedskrevet. Garantien udgør derfor i dag stadig 2,97 mio. kr.

Andelsboligforeningen er nu i den situation, at den afdragsfriperiode, på lånet optaget i 2005, udløber i 2015. Dette medfører, at boligydelsen for beboerne stiger.

RD overvejer derfor i samråd med AB Græsted Hegn og foreningens administrator, Advokaterne i Bødkergården, at omlægge realkreditlånet i ejendommen.

Andelsboligforeningens administrator har anmodet RD om at udarbejde et omprioriteringstilbud baseret på et nyt 30-årigt Flexlån med fast rente i 10 år og afdragsfrihed i tilsvarende 10 år.

RD kan umiddelbart ikke imødekomme dette ønske, da ejendommen pt. vurderes at være overbelånt.

RD har dog indvilget i, at udarbejde tilbud som ønsket. RD betinger sig dog, at Gribskov Kommune tiltræder pantet med en ny kommunegaranti. Det ønskes, at garantien skal udgøre samme beløb som den nuværende garanti på 2,97 mio. kr. Garantien vil være uændret næste 10 år frem til 2025, hvor den bortfalder.

Kommune er ikke forpligtet til at give den nye garanti. Jf. lovgivningen kan en kommune yde denne type garanti. En ny garanti vil medfører en forlængelse af den periode, hvor garantien er gældende (til 2025 i modsætning til den nuværende, som udløber i 2018), samt at det garanteret beløb ikke nedbringes løbende i takt med afvikling af lånet, da dette som nævnt er afdragsfrit.

Kommunen påtager sig dermed en større risiko, end ved den nuværende garanti.

Administrator har oplyst, at foreningernes beboere primært er ældre, og at andelshaverne sandsynligvis vil få økonomiske udfordringer med at skulle afdrage det nuværende lån over den resterende løbetid på 20 år.

Iht. regnskab 2012 erlægges der en boligafgift på samlet 1.393.200 kr. svarende til 915 kr/kvm.

Når foreningen efter planen skal påbegynde afdrag i 2015, vil boligafgiften stige med godt 151.000 kr. svarende til ca. 1.015 kr/kvm. Dette uden hensyntagen til andre evt. stigende udgifter.

Ydes der en kommunegaranti, vil RD tilbyde et ny lån på 18,3 mio. kr. med 10 årig afdragsfri periode. Med dette lån forventes det, at foreningens økonomi vil kunne forblive sund. Det er ligeledes RD's forventning, at foreningen om 10 år, i kraft af den almindelige udvikling på ejendomsmarked, vil kunne afdrage gælden.

En ny kommunal garanti vil give en række fordele:

• Risikoen for at den allerede stillede garanti ikke skal realiseres mindskes markant.
• Risikoen for sociale omkostninger blandt beboerne mindskes betydeligt.
• Boligerne vil have en god omsættelighed. Ingen tomme boliger der belaster budgettet. (Boligerne er pt. svært omsættelige da boligafgiften vil stige markant, når den afdragsfrie periode ophører).
  

Tilsvarende giver en garanti en fordel for RD, idet en eventuel truende tvangsrealisation nok vil medføre et tab for RD, da det skønnes at den nuværende garanti ikke vil kunne dække et tab fuldstændigt.

Modsat hertil rummer en ny garanti også ulemper/omkostninger:

• Garantien vil være på det fulde beløb frem til 2025.
• Der er en risiko for af Andelsboligforeningen heller ikke om 10 år vil være i stand til at afdrage gælden, og igen vil være nødt til at bede om et nyt lån med afdragsfrihed.
• Afhængig af situationen på boligmarked, på det tidspunkt, kan dette blive problematisk, og igen være afhængig af en kommunal garanti. Således kan en kommunal garanti blive "evigt løbende".
• Det er også tænkeligt, at foreningen ikke kan opnå finansiering, hvorved den kommunale garanti kommer til udløsning.

Lovgrundlag
BEK nr. 1238 af 15/12/2011 Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (Lånebekendtgørelsen), § 12, stk. 3, og § 160p i Almenboligloven.


Økonomi
En afgivelse af kommunal garanti for lån kan ske, uden at det påvirker den kommunale låneramme, jf. § 2 i Lånebekendtgørelsen.

Generelt er det meget vanskeligt, at sige noget om risikoen for, at den stillede garanti kommer til udløsning. I sidste ende afhænger en andelsboligforenings økonomi af den enkelte andelshavers økonomi. Denne vil være afhængig af den enkelte persons ageren, og med den generelle økonomiske udvikling i samfundet, såsom økonomiske vækst, arbejdsløshed, renter, skat mv.

Udover at påvirke den enkelte persons økonomi, vil disse faktorer også påvirke boligernes værdi, og dermed muligheden for at kunne opnå finansiering. Da disse faktorer er vanskelige at vurdere, nu og i fremtiden, medfører det usikkerhed for om en kommunal garanti kommer til udløsning eller ej.

Modsat almennyttige boliger med begrænset finansieringsmuligheder, direkte offentlig anlægsstøtte, begrænset boligstørrelse, kommunal anvisning/visitering og kontrol med regnskaber/budgetter mv., er andelsboliger en helt privat boligform på linie med en ejerlejlighed, eller eget hus. Kommunen har ingen mulighed for at kontrollere, eller påvirke driften af en andelsboligforening. Kommunen afgiver altså en garanti uden at opnå nogen indflydelse på det garantien er ydet til.

Andelsboligen er i dag en boligform, som vælges ud fra personlige holdninger, og er en helt privat bolig. Der er dermed ingen særskilt begrundelse for, at netop denne bolig form skal have offentlig garanteret lån. Det offentlige yder heller ikke længere nogen direkte støtte til denne bolig form. Men der altså i loven givet mulighed for en kommunal garanti til finansieringen.

Jf. sag 2014/12956 vil der blive opkræve garantiprovision af den kommunale garanti.


Bilag
BILAG ØU 19.05.2014, Ansøgning om ny garanti dok (2014/04073 005)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at træffe beslutning om hvorvidt, der skal gives en ny garanti til Andelsboligforeningen, Græsted Hegn, Mårumvej 15, på 2,79 mio. kr., svarende til den nuværende garanti, ifm omlægning af foreningens lån.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 19-05-2014:
Tiltrådt.


Beslutning
Byrådet tiltræder at give ny garanti

Fraværende: Ulla Dræbye, Nick Madsen





100. Økonomisk tilsyn med Boligselskabet af 1961 i Helsinge
03.11G00 - 2014/07006

Sagsfremstilling
Indledning
Sagen forelægges for Økonomiudvalg med henblik på beslutning i Byrådet.

Redegørelse
BDO har foretaget gennemgang samt vurdering af regnskabsmateriale for perioden 01/04-2011 - 30/09-2012 for:

Boligselskabet af 1961 i Helsinge

1. afdeling 2307, Kirsebærhaven
2. afdeling 2309, Præstevænget
3. afdeling 2310, Helsingegården
4. afdeling 2312, Trongården
5. afdeling 2313, 4x4 ældreboliger
6. afdeling 2314, Helsingevej / Parkvænget
7. afdeling 2317, Søfryd bofællesskab
8. afdeling 2318, Bofællesskabet Haragergård
9. afdeling 2320, Aktivitetshus
10. afdeling 2321, Birkeparken
11. afdeling 2322, Askly - byggebalance
12. afdeling 2325 Haragergård

Regnskabsperioden er på 18 måneder da Boligselskabet af 1961 i Helsinge er fusioneret med boligselskabet Rosenvænget og i den forbindelse har ændret regnskabsperiode.

BDO anbefaler kommunalbestyrelsen at tilskrive boligorganisationen som følger:

Konklusion/anbefaling fra BDO Revision

Vores gennemgang har givet anledning til, at vi anbefaler byrådet i Gribskov Kommune, at det i svarskrivelse til boligselskabets bestyrelse meddeles:

at Byrådet i forbindelse med det økonomiske tilsyn med boligselskabet og gennemgang af regnskaberne for 2011/2012, der er udført af BDO Kommunernes Revision A/S, har taget regnskaberne for boligorganisation og afdelinger med tilhørende revisionsprotokol til efterretning under forudsætning af

1. at boligselskabets bestyrelse sikrer/ foranlediger, at fremadrettede udgifter til vedligeholdelse og fornyelser generelt afholdes i overensstemmelse med de i vedligeholdelsesplanerne vedtagne arbejder
2. der vedrørende de planlagte vedligeholdelsesarbejder i afdeling 2309 foretages fornyet gennemgang af planen med den hensigt at udskyde visse af arbejderne og dermed undgå ikke budgetterede driftsudgifter til planlagt vedligeholdelse i regnskabsår 2012/2013
3. det tidligere og gentagne gange påtalte tilgodehavende hos lejerne i afdeling 2325 – kr. 132.571 - vedrørende antenneregnskabet afregnes i regnskabsåret 2012/2013

Administrationen har forelagt ovennævnte bemærkninger for boligselskabet. Boligselskabet oplyser at

1. boligselskabet påpeger, at regnskabeperioden på grund af sammenlægning med boligselskabet Rosenvænget har været på 18 måneder men budgetterne kun var udfærdiget til 12 måneder. Det har i regnskabsåret givet uoverensstemmelser i forhold til budget og forbrug til vedligeholdelsesudgifter. Generelt anvendes de aftalte vedligeholdelsesplaner som udgangspunkt for de vedligeholdelsesarbejder der igangsættes
2. boligselskabet har på beboermøde aftalt ændringer til de planlagte vedligeholdelsesarbejder
3. tilgodehavende vedrørende antenneregnskabet er afregnet i regnskabsåret 2012/2013

Administrationen finder boligselskabets redegørelse tilfredsstillende.

BDO anbefaler generelt kommunalbestyrelsen, i de tilfælde hvor tilsynet med selve boligorganisationen henhører under en anden kommune, at indgå aftale om krydstilsyn.
Det betyder, at der sker en gensidig orientering kommunerne imellem omkring godkendelser og afslag i forhold til de enkelte boligorganisationer.

Administrationen har aftalt med boligselskabet at fastholde de årlige styringsdialogmøder på trods af, at de ikke har hjemsted i kommunen, da det ses som en god lejlighed til at drøfte status og aktuelle problemstillinger i afdelingerne.


Lovgrundlag

• Lov om almene boliger - lovbekendtgørelse nr. 961 af 11/8-2010
• Velfærdsministeriets bekendtgørelse om drift af almene boliger - lovbekendtgørelse nr. 1307 af 15/12-2009
• Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om drift af almene boliger m.v. af 27. december 1996

Økonomi
-


Bilag
Bilag ØU 19.05.2014 notat om tilsyn
Bilag ØU 19.05.2014 bilag til notat om tilsyn
Bilag ØU 19.05.2014 redegørelse fra boligselskabet


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at

1. godkende det økonomiske tilsyn 2011/2012.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 19-05-2014:
Tiltrådt.


Beslutning
Tiltrådt

Fraværende: Ulla Dræbye, Nick Madsen





101. Salg af Tofteskolen - statsforvaltningssag
00.01G00 - 2013/02008

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Økonomiudvalget og Byrådet til orientering og til beslutning om den videre behandling, efter at der nu foreligger en sagkyndig vurdering af Tofteskolens markedspris på tidspunktet for Gribskov Kommunes salg af ejendommen i 2012.

Byrådet behandlede sagen på sit møde den 16. december 2013 (dagsordenspunkt 247) på grundlag af statsforvaltningens brev af 1. november 2013, hvori statsforvaltningen udtalte, at Gribskov Kommune ikke i tilstrækkeligt omfang havde godtgjort, at kommunens salg af Tofteskolen i 2012 var sket til markedsprisen og at der var grundlag for at overveje et erstatningsretligt søgsmål mod de byrådsmedlemmer, der var ansvarlige for salget. Statsforvaltningen anmodede kommunen om at indhente en sagkyndig vurdering af ejendommen på salgstidspunktet. Vurderingen skulle ske både i relation til den på salgstidspunktet gældende lokalplan og i relation til det plangrundlag, købsaftalen var betinget af. Vurderingen skulle indgå i statsforvaltningens videre vurdering og sagsbehandling.

Byrådet besluttede på mødet den 16. december 2013 at bemyndige administrationen til at gennemføre en sagkyndig vurdering af ejendommen som krævet af statsforvaltningen og pålagde administrationen at sørge for, at sagen blev genoptaget og på ny forelagt Byrådet, når vurderingen forelå.

Administrationen foranledigede, at Dansk Ejendomsmæglerforening bragte to uvildige statsautoriserede ejendomsmæglere i forslag. Den ene ejendomsmægler skulle have særlig indsigt i ejendomspriserne i Gribskov Kommune og den anden ejendomsmægler skulle have særlig indsigt i prisfastsættelsen af jord til større udviklingsprojekter på Sjælland. Vurderingsprocessen gik i gang efter et møde mellem de udpegede vurderingsmænd og administrationen den 27. februar 2014.

Administrationen har løbende holdt både statsforvaltningen og de nuværende og tidligere byrådsmedlemmer, der deltog i salgsbeslutningen, orienteret om forløbet.

Vurderingsmændene afgav deres fælles rapport den 25. april 2014. Vurderingsrapporten er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 1. De tilhørende beregningsskemaer er vedhæftet som Bilag 2.

Vurderingsrapporten udtaler, at ejendommens kontante markedsværdi på grundlag af den på salgstidspunktet gældende lokalplan nr. 18.8, der udlagde området til offentlige formål, ville have været markant negativ, da bygningerne var nedslidte og nedrivningsmodne.

Vurderingsrapporten udtaler videre, at ejendommens kontante markedsværdi på grundlag af den nye lokalplan 512.13, der gav mulighed for opførelse af indtil 95 boliger, var kr. 2,3 mio. incl. moms.

Administrationen bemærker, at vurderingsresultatet skal sammenholdes med, at Gribskov Kommune solgte ejendommen til Skovgårds Have Aps for en kontant betaling på kr. 3 mio.

Det er på denne baggrund administrationens vurdering, at det er godtgjort, at ejendommen ikke er solgt under handelsprisen og at der dermed ikke er grundlag for et erstatningsretligt søgsmål mod de nuværende og tidligere byrådsmedlemmer, der deltog i beslutningen om at sælge Tofteskolen. Spørgsmålet skal dog vurderes endeligt af statsforvaltningen.

Administrationen kan anbefale, at Økonomiudvalget og Byrådet tager vurderingsrapporten og administrationens orientering og vurdering til efterretning og bemyndiger administrationen til at fremsende vurderingsrapporten til statsforvaltningen samt pålægger administrationen at forelægge sagen på ny for Byrådet, når statsforvaltningens svar foreligger.


Lovgrundlag
Kommunestyrelsesloven, § 50 c, jfr. lbkg. nr. 971 af 25. juli 2013 om kommunernes styrelse
Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme, jfr. bkg. nr. 799 af 24. juni 2011
Indenrigsministeriets vejledning nr. 60 af 28. juni 2004 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme


Økonomi
Prisen for den sagkyndige vurdering er kr. 62.250, hvilket er mere end den skønnede udgift på kr. 50.000 excl. moms i dagsordenen til byrådsbeslutningen den 16. december 2013.


Bilag
Bilag 1: Vurderingsrapport af 25. april 2014
Bilag 2: Tilhørende beregningsskemaer


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at tage vurderingsrapporten og administrationens orientering og vurdering til efterretning
2. at bemyndige administrationen til at fremsende vurderingsrapporten til statsforvaltningen
3. at pålægge administrationen at forelægge sagen på ny for Byrådet, når statsforvaltningens svar foreligger

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 19-05-2014:
1. Til efterretning.
2.-3. Tiltrådt.


Beslutning
1. Til efterretning.
2.-3. Tiltrådt.

Fraværende: Ulla Dræbye





102. Det Lokale Beskæftigelsesråd 01.06.2014 - 30.05.2018. Indstilling af medlemmer.
15.00A00 - 2013/39760

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på besættelse af pladserne i det Lokale Beskæftigelses Råd (LBR) for perioden 1.6.2014 - 30.5.2018.

I følge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, nedsætter kommunalbestyrelsen et lokalt beskæftigelsesråd til at rådgive og til at samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet.

De organisationer der har indstillingsret til medlemmer af LBR er tidligere på året kontaktet således, at indstillingerne kunne være på plads i god tid inden funktionsperioden 1.6. 2014 - 30.5.2018.

Der er modtaget følgende indstillinger.

Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LBK 731 af 15/06/2010. § 45


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at de af organisationerne indstillede medlemmer udpeges som medlemmer / suppleanter af Gribskov Kommunes Lokale Beskæftigelsesråd.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 07-05-2014:
Tiltrådt

Økonomiudvalgets beslutning den 19-05-2014:
Tiltrådt.


Beslutning
Tiltrådt

Fraværende: Ulla Dræbye





103. Ændring af tildelingsmodel for skolerne
17.02S00 - 2013/37574

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Sagen handler om tildelingsmodel og afdelingsbudgetter for skolerne, samt finansiering af evt. merudgift ifm. ændring af tildelingsmodel.

Baggrund
Denne sag skal ses i sammenhæng med sagen: "Ledelse på skolerne", som blev behandlet på Børneudvalget 03.02.2014, i Økonomiudvalget 17.02.2014 og i Byrådet 24.02.2014. I sagen "Ledelse på skolerne" blev det besluttet, at administrationen arbejder videre med en styrkelse af ledelsen ved opnormering til en fuldtidslederstilling på de mindre afdelinger i Ramløse, Esrum, Tisvilde og Blistrup. Opnormeringen vil koste ca. 709.000 kr. om året.

I forbindelse med sagen om ledelse på skolerne udtrykte Børneudvalget ønske om at se på forskellige scenarier for tildeling til skolerne.

Læringsreform og ændring af lærernes arbejdstid
Implementering af læringsreformen og ændringer i lærernes arbejdstid betyder desuden, at administrationsgrundlaget, som tildelingsmodellen er en del af, skal ændres på en række parametre.

F.eks. skal de ugentlige lektioner (á 45 minutter) fra 1. august 2014 tildeles som ugentlige timer (á 60 minutter) og undervisningstimetallet for 4. -9. klasse skal øges til 33 ugentlige timer for mellemtrinnet (4.-6. klasse) og 35 ugentlige timer for udskolingen (7.-9. klasse).

Desuden indeholder nuværende administrationsgrundlag tildeling til forberedelse og andet tid i forbindelse med undervisningen (faktortid og fællesakkord). Som følge af den fælles ramme for lærernes arbejdstid, hvor anvendelsen af lærernes arbejdstid og opgavefordelingen tilrettelægges i dialog og samarbejde mellem læreren og lederen, udgår begreberne faktortid og fællesakkord. Dette har ingen betydning for størrelsen af den ramme, der tildeles ud fra.

Det nuværende administrationsgrundlag er vedlagt som bilag til sagen.

Scenarier for tildelingsmodel og modeller for afdelingsbudgetter i høring
På Børneudvalgets møde 10.03.2014 blev det besluttet at sende fire scenarier for ændring af tildelingsmodel for skolerne og tre modeller for afdelingsbudgetter i høring i skolebestyrelser, lokaludvalg og i de faglige organisationer.

Scenarierne er beskrevet i overskrifter nedenfor og er mere uddybende udfoldet i bilaget "Høringsmateriale, scenarier for ændringer af skolernes tildeling". I bilaget er ligeledes opgjort, hvad ændringer i tildeling betyder i lærerstillinger for den enkelte skole og samlet set.

Scenarierne omhandler tildeling fra 0.-9. klassetrin, dvs. at tildeling til 10. klasse på Uddannelsescenteret forbliver uændret.

Modeller for afdelingsbudgetter
Følgende tre modeller for afdelingsbudgetter blev sendt i høring:

1) Stor model; Afdelingen får budgetter ud til det hele: Løn til personale (både lærere, øvrigt pædagogisk personale, ledere og de teknisk-administrative funktioner), drift og rådighedsbeløbene for eleverne (undervisningsmateriale, klassesæt, ture og arrangementer mv.).

2) Mellem model; Afdelingen får dele af budgettet ud: Løn til teknisk-administrative funktioner, ledelse og rådighedsbeløbene for eleverne (undervisningsmateriale, klassesæt, ture og arrangementer mv.)

3) Lille model; Afdelingen får en mindre del af budgettet ud: Rådighedsbeløbene for eleverne (undervisningsmateriale, klassesæt, ture og arrangementer mv.)

En forudsætning for valg af alle tre modeller er en ændring i tildelingsmodellen. Som det er i dag, er ingen af de fire mindre afdelinger økonomisk bæredygtige i forhold til den resurse, afdelingerne tildeles på baggrund af elevtallet. Det vil sige, at de store afdelinger er med til at finansiere de mindre afdelinger.

Skolelederne har i dialogen gjort administrationen opmærksom på, at udskillelse af budget til afdelingen, kan have følgende negative konsekvenser:

• Gør det sværere at opnå stordriftsfordele ifm. indkøb
• Gør opgaven med at styre og følge op på budgettet vanskeligere, og
• Kan betyde, at de to afdelinger kører i forskellige pædagogiske spor, hvilket kan få konsekvenser for eleverne, når de samles på tværs af afdelingerne i 7.-9. klasse.

Høring
Der er modtaget høringssvar fra alle fem skolebestyrelser og fra fire lokaludvalg på skolerne. Desuden har Gribskov Lærerkreds indsendt høringssvar.

Alle høringssvar kan læses i deres fulde længde i bilaget "Tildelingsmodel - Alle høringssvar".

Høringssvar - tildelingsmodel
Høringssvarene vedrørende tildelingsmodel peger ikke entydigt på ét scenarie. Bjørnehøjskolen og Gilbjergskolen peger på nuværende model, dvs. scenarie A, som mest attraktiv. Nordstjerneskolen og Sankt Helene Skole peger på scenarie B, mens Gribskolen peger på scenarie C, som mest attraktiv. Hvis man tolker, at scenarie B og scenarie C begge er scenarier, der giver en større eller mindre garanti for klassetildeling, kan man sige, at flest skoler peger på, at tildelingen skal indeholde en garanti, dvs. scenarie B.

Argumenterne for scenarier, der giver en garanti for et vis serviceniveau, nævnes i høringssvarene, som følger (scenarie B og C):
- De giver mulighed for at opretholde små og økonomisk urentable klasser
- De giver mulighed for at tiltrække elever
- De giver mulighed for, at det politisk ønskede serviceniveau for klasserne reelt kan udmøntes.

Argumenter for scenarie A, fastholdelse af nuværende model, nævnes i høringssvarene som følger:
- Det giver et stort råderum og muligheder for at prioritere lokalt på skolen

Gribskov Lærerkreds peger i deres høringssvar ikke på et bestemt scenarie, men ønsker at tildelingen i højere grad tilgodeser klassen, end det er tilfældet i dag. De peger på en kombineret elevtals/klassetalsmodel som ønskværdig.

Sankt Helene Skole, Nordstjerneskolen og Gribskolen nævner i deres høringssvar, at scenarie D med tildeling efter resultater ikke er ønskværdigt. Bestyrelsen på Sankt Helene Skole fremhæver, at skolerne i forvejen har stor motivation for at arbejde på at forbedre både den faglige indsats og elevernes afgangskarakterer, og puljen vurderes derfor ikke at ville få den ønskede effekt. Gribskolens lokaludvalg og bestyrelse er bekymrede for, at skoler med lave karaktergennemsnit ville få en lavere tildeling, som følge af en resultatpulje, og de mener, at det vil give bedre mening, hvis skoler med lave karaktergennemsnit fik flere ressourcer. Øvrige skoler har ikke kommenteret på scenarie D.

Høringssvar - afdelingsbudgetter
I høringssvar fra Sankt Helene Skole og Gilbjergskolen nævnes det, at der ikke er ønske om afdelingsbudgetter, da fordeling af midler bør aftales lokalt, og at opnåelse af stordriftsfordele er et så væsentligt parameter, at ulempen for den samlede skole ved at dele budgettet op, vil være for stor.

Nordstjerneskolen tilslutter sig, at der ikke er behov for afdelingsbudgetter, men peger på 'Lille model', i tilfælde af, at der skal være afdelingsbudgetter. Bjørnehøjskolen og Gribskolen har ikke kommenteret på modellerne for afdelingsbudgetter.

Anbefaling
Flest høringssvar peger på, at skolerne ønsker en tildelingsmodel, der i større eller mindre grad sikrer en minimumstildeling til afdelinger.

Såfremt der politisk er ønske om en anden model end den nuværende, er det adminstrationens anbefaling, at der vælges et scenarie, der er både sikrer en minimumstildeling, men samtidig sikrer at skoler med høje klassekvotienter, f.eks. Bjørnehøjskolen og Gilbjergskolen ikke reduceres i tildeling, dvs. at der vælges et af scenarierne B1 eller B2.

Dette for ikke at fjerne incitamentet til at have høje klassekvotienter, for de skoler, hvor det er muligt at have mange elever i klasserne.

Scenarie B1 garanterer tildeling til ét spor pr. afdeling og giver en årlig merudgift på 1,3 mio. kr. stigende til 2,5 mio. kr.

Scenarie B2 garanterer tildeling til mere end ét spor pr. afdeling og giver en årlig merudgift på 3 mio. kr. stigende til 3,5 mio. kr.

Finansiering
Vælges scenarie B1 eller B2 er der en merudgift der skal finansieres.
Det kan gøres efter følgende tre modeller:

1) Merudgiften finansieres af skoleområdet. I praksis vil det betyde at skolerne selv betaler for, at enkelte skoler får en større tildeling.

2) Merudgiften finansieres af Børne- og Ungeområdet. Hvis denne mulighed vælges vil administrationen skulle lægge forslag frem i forhold til, hvilke serviceniveauer på andre dele af Børne- og Ungeudvalgets område der kan sættes ned.

3) Merudgiften bliver i første omgang finansieret inden for Børneudvalgets budgetramme. Endelig stillingtagen til finansiering vil ske i forbindelse med gennemførsel af overordnet "kasseeftersyn" for 2014, bestilt af borgmesteren.

Børneudvalget skal tage stilling til model for finansiering.

Afdelingsbudgetter
Ikke alle høringssvar kommenterer på spørgsmålet om afdelingsbudgetter. I de høringssvar der kommenterer på spørgsmålet om afdelingsbudgetter, fremgår det, at skolerne ikke ønsker afdelingsbudgetter, men foretrækker de muligheder de, i nuværende model, har for at prioritere midler.

På baggrund af høringssvarene anbefaler administrationen derfor, at der vælges "Lille model", dvs. modellen, hvor afdelingen får en mindre del af budgettet ud: Rådighedsbeløbene for eleverne (undervisningsmateriale, klassesæt, ture og arrangementer mv.) .

Ligeledes anbefaler administrationen, at der politisk tages stilling til, om der skal givesmulighed for, at skolen kan ansøge om fritagelse for afdelingsbudgetter.


Tidsplan

Forøgelse af skolerammen i forbindelse med læringsreformen
Planlægning af skoleåret 2014/2015 er i gang på skolerne. Byrådet besluttede 07.10.2013 at
den eksisterende ramme for skolernes økonomi fastholdes og at det tildelte bloktilskud til læringsreformen tilføres rammen. Nedenstående tabel viser bloktilskudsmidlerne i 2014-17.

	2014	2015	2016	2017
Midler til læringsreformen tilføjet skolerammen	2 mio. kr.	3,4 mio. kr.	3,4 mio. kr.	3,4 mio. kr.

Læringsreform midlerne tilføres skolernes budgetter i skoleåret 2014/2015 til:

• Flere undervisningstimer til eleverne. 4.-6. klasse løftes fra 30 til 33 ugentlige timer og 7.-9. klasse løftes fra 30-32 timer til 35 ugentlige timer.
• Øget tildeling til IT, jf. punkt på nærværende møde "Strategi for digitalisering på skoleområdet".
• Tildeling til samarbejde med andre aktører, fx musikskolen, ungdomsskolen, uddannelsescentret, foreninger, erhvervsliv og kunstnere
• Forhøjelse af budgettet til undervisningsmidler pr. elev.

Midler til kompetenceudvikling
En del af bloktilskuddet fra Staten er "øremærket" til kompetenceudvikling. Dvs. at vi får refunderet visse udgifter til kompetenceudvikling, hvis vi kan dokumentere, at vi har brugt midler til det.

Nedenstående tabel viser det maksimale beløb vi kan modtage midler fra Staten til kompetenceudvikling for. Beløbene udmeldes fra Indenrigsministeriet for ét år ad gangen.

	2014	2015	2016	2017
Kompetence- udviklingsmidler fra Staten	kr 450.000	kr 600.000*	kr 327.000*	kr 400.000*

*beløbene er opdateres årligt i perioden 2015-2017, når endelige tilskud er kendt.

I forbindelse med budgetaftalen for 2014-17 blev der ligeledes afsat midler til kompetenceudvikling under temaet "Udvikling af læringsmiljøer". Disse midler tilføres ligeledes skolernes budgetter for skoleåret 2014/2015.


Lovgrundlag
Folkeskoleloven, LBK nr. 521 af 27/05/2013 § 40 stk. 2


Økonomi
Se tekst om finansiering i sagsfremstilling.


Høring
Scenarier for tildelingsmodel og muligheder for afdelingsbudgetter har været i høring i skolebestyrelser, lokaludvalg og faglige organisationer.

Administrationen har modtaget følgende høringssvar:

• Høringssvar fra alle skolebestyrelser.
• Høringssvar fra lokaludvalg på følgende skoler: Gilbjergskolen, Gribskolen, Sankt Helene Skole og Nordstjerneskolen.
• Høringssvar fra Gribskov Lærerkreds

Alle høringssvar kan læses i deres fulde længde i bilaget "Tildelingsmodel - Alle høringssvar".

Bilag
Bilag BØR 05.05.2014: Høringsmateriale, scenarier for ændringer af skolernes tildeling (BØR 10.03.2014) Dok. nr. 2013/37574 030
Bilag BØR 05.05.2014. Tildelingsmodel. Alle høringssvar Dok. nr. 2013/37574 026


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. At beslutte scenarie B1 eller scenarie B2 som model for ændring af tildelingen til skolerne.
2. At beslutte "Lille model" for afdelingsbudgetter
3. At beslutte om skolerne skal have mulighed for at ansøge om fritagelse for afdelingsbudgetter.
4. Hvis udvalget beslutter scenarie B1, B2, C eller D, at beslutte model 1, 2 eller 3 for finansiering af merudgiften for en ændret tildelingsmodel.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 05-05-2014:
1. Anbefales B1 For V og O (4). A, G og C tager forbehold (3).
A og G vil kunne pege på scenarie B1 under forudsætning af at finansiering findes uden for Børneudvalgets budgetramme. 2. Anbefales. C tager forbehold.
3. Anbefales. C tager forbehold.
4. Anbefales model 3 under forudsætning af at finansiering findes uden for Børneudvalgets budgetramme. C tager forbehold.

Økonomiudvalgets beslutning den 19-05-2014:
1. ØU anbefaler Børneudvalgets anbefaling med de givne forbehold og bemærkninger.
2.-4. Børneudvalgets anbefalinger tiltrådt.


Beslutning
Ændringsforslag fra G:

1. at beslutte scenarie B1 som model for ændring af tildeling til skolerne
2. at beslutte ”lille model” for afdelingsbudgetter
3. at beslutte at skolerne skal have mulighed for at ansøge om fritagelse for afdelingsbudgetter
4. at den årlige merudgift til en ny tildelingsmodel (scenarie B1) på 1,3 mio. kr. stigende til 2,5 mio. kr. tildeles børneområdet..

C ønsker at fastholde scenarie A, der ikke giver økonomiske konsekvenser.
Som det mest vidtgående forslag blev det sat til afstemning først.
For: 1 (C), Imod: 21 (A, G, O, V, Ø).
C´s forslag ikke tiltrådt.

Afstemning om G´s ændringsforslag:
For 21 (A, G, O, V, Ø) , Undlader at stemme 1 (C).
G´s ændringsforslag er tiltrådt.

Pind 4 i G´s ændringsforslag sendes retur til Økonomiudvalget og Byrådet til behandling med indstilling om at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at give tillægsbevilling på 1,3 mio. kr. i 2014 samt at indarbejde 2,5 mio kr. årligt i budgetgrundlaget fra 2015 og frem.

Fraværende: Ulla Dræbye



104. Gribvand - bestyrelseshonorar
13.00G00 - 2014/01131

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet, idet spørgsmålet om honorar til medlemmerne af bestyrelserne for Gribvand Spildevand A/S og Gribvand A/S tidligere har været behandlet af Byrådet.

Administrationen bemærker: Efter Økonomiudvalgets møde den 22. april 2014 er indstillingen ændret, således at den nu er opdelt i 2 punkter. Punkt 1 omhandler de generelle bestyrelseshonorarer, mens punkt 2 omhandler eftervederlag.

1. Gribvand-bestyrelsernes forslag til honorarændringer:
Bestyrelserne i Gribvand-selskaberne har på møder den 11. februar 2014 besluttet at forelægge følgende nye årlige bestyrelseshonorarer til politisk godkendelse:

Gribvand Spildevand A/S:

• bestyrelsesformand kr. 100.000
• næstformand kr. 30.000
• menige medlemmer kr. 15.000

Gribvand A/S:

• formand kr. 30.000
• næstformand kr. 10.000
• menige medlemmer kr. 10.000

Det indgår endvidere i bestyrelsernes forslag, at i begge selskaber skal formanden oppebære et "eftervederlag" svarende til 3 måneders vederlag ved valgperiodens ordinære udløb. Dette skal gælde også for valgperioden, der sluttede den 31. december 2013.

2. De nugældende honorarer:
De nugældende honorarer blev besluttet på Byrådets møde den 1. februar 2010 (dagsordenspunkt nr. 5) således:

• formand kr. 95.000
• næstformand kr. 25.000
• menige medlemmer kr. 15.000

De nævnte honorarer omfattede medlemskab af begge bestyrelser. Bestyrelserne var dengang helt identiske. Der var ikke ret til eftervederlag.

På sit møde den 28. februar 2011 (dagsordenspunkt nr. 16) behandlede Byrådet et forslag om ændring af honorarerne, idet der var en generel opfattelse af, at bestyrelsesarbejdet havde vist sig at være mere tidskrævende end oprindeligt antaget og at honorarerne ikke stod mål med indsatsen og ansvaret. Forslaget lød:

Gribvand Spildevand A/S:

• bestyrelsesformand kr. 95.000
• næstformand kr. 25.000
• menige medlemmer kr. 15.000

Gribvand A/S:

• formand kr. 40.000
• næstformand kr. 15.000
• menige medlemmer kr. 10.000

De foreslåede honorarændringer blev ikke vedtaget, idet beslutningen blev udsat til der forelå en ejerstrategi for Gribvand Spildevand A/S. Denne strategi blev vedtaget af Byrådet den 30. april 2012 (dagsordenspunkt nr. 57), uden at honorarspørgsmålet dog blev genoptaget.

3. Selskabslovgivningen:
Det følger af § 138 i selskabsloven, at bestyrelseshonorarer ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til selskabets økonomiske stilling.

Det er et almindeligt selskabsretligt princip, at beslutningen om vederlæggelse af bestyrelsen er et generalforsamlingsanliggende. Bestyrelsen kan derfor ikke selv fastsætte sit honorar men kan alene foretage indstilling til generalforsamlingen om dette.

Honoraret beregnes almindeligvis for et år ad gangen og udbetales bagud efter at være blevet godkendt på selskabets ordinære generalforsamling gennem godkendelse af årsrapporten, hvor honoraret er afsat efter bestyrelsens indstilling. Der er dog ikke noget i vejen for, at honoraret betales forud efter generalforsamlingens beslutning eller som a´contobetalinger gennem året. Forudbetalinger, der holdes inden for, hvad der med rimelighed kan forventes udbetalt, vil være lovlige.

Dette indebærer, at honorarudbetalinger, der er i overensstemmelse med en beslutning truffet af selskabets (ene)ejer, vil være lovlige, også selvom beslutningen formelt set ikke træffes på selskabets generalforsamling.

4. Honorarniveauet i andre forsyningsselskaber:
Administrationen har indhentet oplysninger om bestyrelseshonorarerne i en række udvalgte og sammenlignelige forsyningsselskaber gældende fra april 2011. Honorarerne ligger i følgende niveauer:

• formand kr. 75.000-160.000
• næstformand kr. 20.000-60.000
• menige medlemmer kr. 16.000-40.000

5. Honorar for medlemskab af stående udvalg:
Honorarniveauet for medlemskab af de stående udvalg i Gribskov Kommune for indeværende byrådsperiode er:

• formand kr. 133.000-162.000 (Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg eksempelvis kr. 147.600)
• næstformand kr. 28.000
• menigt medlem kr. 16.500

Der afholdes 11 ordinære møder årligt i hvert udvalg. Dette skal holdes op mod, at der er 7-8 årlige bestyrelsesmøder i Gribvand-selskaberne.

6. Administrationens anbefaling
Der er administrationens vurdering, at de forslåede honorarændringer ligger inden for selskabslovgivningens rammer og det gældende niveau for forsyningsselskaber og at de kan godkendes af Byrådet.


Lovgrundlag
Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), § 138, jfr. lovbekendtgørelse nr. 322 af 11. april 2011 med senere ændringer.


Økonomi
Ved gennemførelse af Gribvand-bestyrelsernes forslag til honorarændringer vil de fremtidige økonomiske konsekvenser for Gribvand-selskaberne være følgende:

Gribvand Spildevand A/S:

Gribvand A/S:

En gennemførelse af forslaget vil endvidere indebære, at den afgåede formand vil få udbetalt et eftervederlag på kr. 23.750 (tidligere årligt vederlag kr. 95.000 divideret med 12 måneder og multipliceret med 3 måneder).


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende de forslag til nye honorarer til medlemmerne af Gribvand-selskabernes bestyrelser, der er nævnt i afsnit 1 i sagsfremstillingen.

Administrationens nye indstilling efter Økonomiudvalgets møde den 22-04-2014:
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende de forslag til nye generelle honorarer til medlemmerne af Gribvand-selskabernes bestyrelser, der er nævnt i afsnit 1 i sagsfremstillingen
2. at godkende de forslag til eftervederlag til bestyrelsesformanden for Gribvand-selskaberne, der er nævnt i afsnit 1 i sagsfremstillingen

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 12-03-2014:

1. Sagen sendes videre til Økonomiudvalget uden indstilling, men med følgende bemærkninger:
   V & O (4) undlader at tage stilling til punktet, men bemærker at man er imod eftervederlag.
   A (2) er imod det foreliggende forslag.

Fraværende var: Michael Hemming Nielsen

Økonomiudvalgets beslutning den 24-03-2014:
Sagen udsættes til Økonomiudvalgets møde 22.04.14

Fraværende: Jonna Præst, Flemming Møller.

Økonomiudvalgets beslutning den 22-04-2014:
Udsættes til næste møde.

Økonomiudvalgets beslutning den 19-05-2014:
1. A stiller ændringsforslag om, at vederlagene forbliver uændret.
For: A (2), Imod: G, O, V (6).
Tiltrådt.
2. Økonomiudvalget anbefaler, at der ikke gives eftervederlag.

Jannich Petersen deltog ikke i behandlingen af det samlede punkt pga. inhabilitet.
Flemming Møller deltog ikke i behandlingen af indstillingens pind 2 pga. inhabilitet.


Beslutning
Tilbagesendes til Økonomiudvalget 16.06. og Byrådet 23.06.14, hvor der forelægges to sager henholdsvis generelle honorarer og eftervederlag.





105. Gribvand - ordinære generalforsamlinger 2014
13.00A00 - 2014/06682

Sagsfremstilling
Formålet med denne dagsorden er at orientere Byrådet om det planlagte forløb af de forestående ordinære generalforsamlinger i kommunens selskaber Gribvand A/S og Gribvand Spildevand A/S og at Byrådet tager stilling til kommunens repræsentation på generalforsamlingerne, hvor kommunen skal varetage sine ejerinteresser.

Gribvand A/S og Gribvand Spildevand A/S planlægger at afholde deres ordinære generalforsamlinger tirsdag den 27. maj 2014, kl. 15.00. Generalforsamlingerne indkaldes med nedenstående dagsorden, som følger af vedtægternes standarddagsorden i punkt 6 og som har et yderligere punkt, nemlig et forslag om etablering af et samarbejde blandt spildevandsselskaber i Nordøstsjælland:

1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse
4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport
5. Valg af revisor
6. Vedtagelse af forslag om det videre arbejde med etablering af et samarbejde blandt forsyningsselskaber i Nordøstsjælland
7. Eventuelt

Vedr. dagsordenens punkt 2
På generalforsamlingerne vil bestyrelsernes beretninger blive aflagt på grundlag af ledelsesberetningerne i de udkast til selskabernes årsrapporter for 2013, der er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 1-2. Det forventes, at bestyrelserne vil have godkendt beretningerne på bestyrelsesmøder den 29. april 2014 og at de indstiller dem til godkendelse på generalforsamlingerne, hvor de vil blive gennemgået nærmere.

Vedr. dagsordenens punkt 3 - 4
Regnskabet for Gribvand Spildevand A/S udviser et positivt driftsresultat efter skat på kr. 5.130.000 og en egenkapital på kr. 1.789.611.000. Regnskabet for Gribvand A/S udviser et positivt driftsresultat efter skat på kr. 5.115.000 og en egenkapital på kr. 1.789.671.000. Regnskaberne er uden forbehold fra revisionen og det forventes, at bestyrelserne vil have godkendt dem på bestyrelsesmøder den 29. april 2014 og at de indstiller dem til godkendelse på selskabernes generalforsamlinger med forslag om, at selskabernes respektive overskud overføres til næste år.

Vedr. dagsordenens punkt 5
Det forventes, at selskabernes bestyrelser på generalforsamlingerne vil indstille til genvalg af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som revisor for begge selskaber.

Vedr. dagsordenens punkt 6
Med hensyn til dagsordenens punkt 6 om det videre arbejde med etablering af et samarbejde blandt forsyningsselskaber i Nordøstsjælland bemærkes, at dette forslag har sit oprindelige afsæt i en sagkyndig rapport indhentet af direktørkredsen i 2013. Denne rapport udtalte, at selskaberne havde succes med fælles udbud, fælles udbudsmateriale og fælles indkøb og at samarbejdssporet med fordel kunne udbygges yderligere.

I forlængelse heraf udarbejdede direktørkredsen "Notat om strategisk og operationelt indkøbssamarbejde blandt forsyningerne i Nordøstsjælland", der er vedhæftet som Bilag 3. Ifølge dette notat vil det være fordelagtigt for forsyningerne at etablere et professionelt, strategisk og operationelt indkøbssamarbejde med det formål:

• at opnå en økonomisk effektivisering ved at realisere besparelser og udvikle indkøbsprocesserne
• at opnå en øget robusthed i selskabernes opgaveløsning ved at samarbejde om indkøbskompetencer
• at opnå en styrkelse af ressourceudnyttelsen ved etablering af en fælles indkøbsfunktion
• at etablere "trædesten" for den videre udvikling af samarbejdet og at afsende et signal til omverdenen om, at et tættere samarbejde mellem selskaberne ønskes

Der findes en række gode erfaringer med etablering af formaliserede indkøbssamarbejder i form af eksempelvis SamAqua A/S, der er etableret af VandCenterSyd m.fl. Der vurderes at være et betydeligt potentiale for besparelser hos selskaberne i Nordøstsjælland, der i 2011 havde en samlet omsætning på kr. 1,9 mia.

Det forventes, at selskabernes bestyrelser på generalforsamlingerne - i overensstemmelse med beslutningerne på bestyrelsesmøder den 11. februar 2014 - vil indstille til generalforsamlingerne,

• at der arbejdes videre med afdækning af mulighederne for at etablere et samarbejde om strategisk og operationelt indkøb blandt forsyningsselskaberne i Nordøstsjælland
• at der arbejdes på at præsentere en egnet model for selskabsform, hvor de enkelte forsyninger på lige vilkår kan tilslutte sig selskabet for strategisk og operationelt indkøb, når den enkelte forsyning er rede hertil
• at resultatet af arbejdet for dannelse af fælles strategisk og operationelt indkøb forelægges til beslutning på en ekstraordinær generalforsamling i efteråret 2014 efter forudgående forelæggelse for Byrådet

Administrationen indstiller, at kommunen på generalforsamlingerne udøver sine ejerinteresser med henblik på at træffe de beslutninger, der indstilles af bestyrelserne ifølge punkterne 1-6 ovenfor.

Bemyndigelse til borgmesteren
Administrationen anbefaler, at Byrådet anmoder borgmesteren om at medvirke til at sikre, at der på selskabernes generalforsamlinger den 27. maj 2014 træffes beslutninger i overensstemmelse med de i sagsfremstillingen nævnte dagsordenspunkter og indstillinger.

Dette kan ske ved at borgmesteren bemyndiges til at repræsentere kommunen på Gribvand A/S´ generalforsamling den 27. maj 2014 for her at udøve kommunens stemmeret i overensstemmelse med Byrådets beslutninger og ved at borgmesteren bemyndiges til at medvirke til at sikre, at der på Gribvand Spildevand A/S´ generalforsamling den 27. maj 2014 - hvor Gribvand A/S´ stemmeret udøves gennem bestyrelsen - ligeledes træffes beslutninger i overensstemmelse med Byrådets beslutninger.


Lovgrundlag
-


Økonomi
Gribvand-selskabernes økonomiske forhold er beskrevet i sagsfremstillingen ovenfor.


Bilag
Bilag 1: Årsrapport 2013 for Gribvand Spildevand A/S Dokument nr. 2014/06682 012
Bilag 2: Årsrapport 2013 for Gribvand A/S Dokument nr. 2014/06682 013
Bilag 3: "Notat om strategisk og operationelt indkøbssamarbejde blandt forsyningerne i Nordøstsjælland" Dokumentnr. 2014/06682 014


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at bemyndige borgmesteren til at repræsentere kommunen på Gribvand A/S´generalforsamling den 27. maj 2014.
2. at bemyndige borgmesteren til at medvirke på Gribvand Spildevand A/S´ generalforsamling den 27. maj 2014.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 07-05-2014:
1.-2. Tiltrådt

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer

Økonomiudvalgets beslutning den 19-05-2014:
1.-2. Tiltrådt.


Beslutning
1.-2. Tiltrådt.

Fraværende: Ulla Dræbye





106. Erstatningskrav ifm. ekspropriation af areal ved Helsinge Renseanlæg
020244 - 2014/03720

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.
Gribskov Kommune har eksproprieret et areal ved Helsinge Renseanlæg. Ekspropriationen er efterfølgende trukket tilbage. Ejer søger erstatning for udgifter til advokatbistand og eget tidsforbrug ifm. ekspropriationen.

Parallelt med erstatningskravet mod Kommunen har ejer rejst et erstatningskrav mod Gribvand på 1,2 mio kr for fældning af træer langs skel. Dette krav håndteres af Gribvand og indgår ikke i denne sagsfremstilling.

Baggrund
Ved de ekstreme regnhændelser i 2007 og 2009 var der oversvømmelser ved VP-torvet i Helsinge, hvor vand fra spildevandsbassinet løb op på gaden og ned i stitunnellen. I perioden var der desuden klager over lugt-gener og problemer med de hygiejniske forhold ved bassinet.
Kloakforsyningen foreslog nedlæggelse af bassinet ved VP-torvet og etablering af en tunnel samt nye regn- og spildevandsbassiner ved Helsinge Renseanlæg. Et større areal omkring Helsinge Renseanlæg ved Skovgårdsvej er i Kommuneplanen udlagt til offentligt formål. Byrådet vedtog på den baggrund et tillæg til spildevandsplanen i sommeren 2010. Arealet ved Helsinge Renseanlæg blev således udlagt til spildevandsbassiner.

Beslutningen om spildevandsplantillægget blev taget op igen i 2011, hvor der var dialog med ejer om alternative muligheder. Den 20. juni 2011 besluttede Byrådet at fastholde planen.

Ekspropriationsforretning blev efterfølgende gennemført af Gribskov Kommune på anmodning fra Gribvand med henblik på at erhverve arealer ved Helsinge Renseanlæg. Den 21. november 2011 blev ekspropriationen endeligt besluttet af Byrådet.

Ekspropriationen skete med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens §§ 58-64. Ifølge §§ 60-61 skulle den ske efter ekspropriationsbestemmelserne i lov om offentlige veje for så vidt angik både processen og erstatningsfastsættelsen.

Ejer påklagede ekspropriationsbeslutningen til Natur- og Miljøklagenævnet og de konkrete anlægsarbejder blev aldrig iværksat. Klagen lå til behandling i klagenævnet i perioden december 2011 til november 2013.

Ekspropriation blev ophævet ved en beslutning af Byrådet den 4. november 2013 på opfordring fra Gribvand, som af tidsmæssige årsager var nødt til at finde alternative løsninger ift. klimatilpasning af kloaksystemerne.

Erstatningskrav
Ejer søger om erstatning for forventede udgifter til
advokatbistand 350.000 kr
egen tid 100.000 kr

Ejer har fremlagt a´contoregninger fra advokat på kr. 300.750 incl. moms. Borgmesteren har på baggrund af dialog med ejer og med forbehold for Byrådets godkendelse foreslået en erstatning på 100.000 kr. incl. moms til fuld og endelig afgørelse af erstatningskravet. Ejer har tilkendegivet, at han vil stille sig tilfreds med en sådan forligsmæssig løsning.

Vurdering
Vejloven indeholder i § 61 en bestemmelse om ydelse af en "passende" godtgørelse til en part for nødvendige udgifter til sagkyndig bistand, herunder advokat, revisor mv. Denne bestemmelse vedrører direkte kun udgifterne til sagens behandling for taksationsmyndighederne, men myndighedspraksis og retspraksis har udvidet anvendelsesområdet, således at også udgifter ved åstedsforretning og andre forhandlinger er blevet dækket. Godtgørelsen vil i denne sag skulle fastlægges ved civilt søgsmål, såfremt der ikke kan opnås enighed. Der er ikke hjemmel til ydelse af godtgørelse for partens eget tidsforbrug.

Ejers krav om kr. 350.000 til advokatbistand vurderes at være ude af proportion med både sagsgenstanden (den ekspropriationserstatning, der ville kunne komme på tale; ca. 1 mio. kr.) og arbejdsindsatsen.

Ud fra en samlet vurdering af sagen er det administrationens opfattelse, at et beløb på kr. 100.000 incl. moms til delvis dækning af ejers advokatudgifter er i en størrelsesorden, som kommunen vil kunne blive tilpligtet at betale til ejer, såfremt sagen skal afgøres ved domstolene. Administrationen kan anbefale, at sagen søges løst forligsmæssigt.


Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven , §§ 58-64, jfr. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26.06.2010
Lov om offentlige veje, §§ 60-61, jfr. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 03.11.2011 med senere ændringer.


Økonomi
Kommunens samlede udgift til erstatning for ejers sagsomkostninger ved ekspropriationssagen beløber sig til kr. 100.000 incl. moms, såfremt der indgås forlig.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte, at kommunen udbetaler en erstatning på 100.000 incl. moms til fuld og endelig godtgørelse af kravet om ejers omkostninger ved ekspropriationssagen.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 07-05-2014:

1. Tiltrådt

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer

Økonomiudvalgets beslutning den 19-05-2014:
Tiltrådt.


Beslutning
Tiltrådt.

Fraværende: Ulla Dræbye





107. Forslag om etablering af erhvervskontor og ansættelse af erhvervsdirektør - igangsættelse af forundersøgelser
24.00A00 - 2014/15366

Sagsfremstilling
Sagen forlægges for Erhvervs- og Turismeudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet om igangsættelse af forarbejde. Desuden anbefales Erhvervs- og Turismeudvalget at bevilge midler til ekstern juridisk rådgivning indenfor udvalgets budgetramme, under forudsætning af Byrådets godkendelse af igangsættelse af forarbejdet.

Baggrund
Det tidligere Erhvervs- og Turismeudvalg, arbejdede gennem hele perioden for at styrke dialogen mellem erhvervslivet og kommunen (politikere såvel som administration). Et arbejde der i 2012/13 kulminerede med etablering af Gribskov Erhvervsråd som startede op i januar 2013.

Parallelt med dette, har sammenslutningen af kommunens otte erhvervsforeninger - Erhverv Gribskov - i samme periode arbejdet for at etablere sig som en formel organisation, hvilket lykkedes i foråret 2014. Her er nu udpeget en formand og en bestyrelse og organisationen er blevet formelt registreret.

Som følge af dette vurderer Erhverv Gribskov og Gribskov Erhvervsråd, at det er tid til at tage næste skridt mod at styrke og synliggøre erhvervsindsatser i kommunen yderligere: nemlig ved etablering af et fælles erhvervskontor under ledelse af en erhvervsdirektør.

Forarbejde til afdækning af muligheder
Til afdækning af muligheder og belysning af konsekvenser af disse, anbefaler administrationen, at der i tæt samarbejde med Gribskov Erhvervsråd igangsættes foranalyser til afdækning af følgende foreløbige hovedspørgsmål:

1. Hvilke opgaver der med fordel vil kunne udføres af et erhvervskontor på kort og længere sigte?
2. Hvordan et erhvervskontor kan konstrueres organisatorisk og juridisk?
3. Hvilke samarbejdsmuligheder er der med Jobcenteret?
4. Hvor og hvordan kontoret kan placeres geografisk?
5. Hvilken jobprofil der ønskes for en kommende direktør for kontoret?
6. Hvordan drift af kontoret skal finansieres og hvorfra midlerne skal tilføres?

I forbindelse med det indledende arbejde, vurderer administrationen at der er behov for ekstern juridisk rådgivning og anmoder derfor om tildeling af 60.000 kr til dette.


Lovgrundlag
Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, § 12, LBK nr. 1715 af 16/12/2010


Økonomi
Beløbet på 60.000 kr til ekstern juridisk rådgivning kan finansieres inden for ETUs pulje til Erhvervsudvikling.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet at igangsætte de foreslåede forundersøgelser til afdækning af mulighed for etablering af erhvervskontor samt ansættelse af erhvervsdirektør.
2. at bevillige et beløb på 60.000 kr til ekstern juridisk rådgivning, under forudsætning af at Byrådet igangsætter arbejdet. Beløbet finansieres via ETUs pulje til Erhvervsudvikling.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 12-05-2014:

1. Ikke tiltrådt

Erhvervs- og Turismeudvalget anbefaler ØU at indstille til BY at igangsætte forundersøgelse til afdækning af mulige konstruktioner for erhvervskontor samt ansættelse af erhvervsdirektør
2. Tiltrådt

Fraværende: Morten Jørgensen

Økonomiudvalgets beslutning den 19-05-2014:
Erhvervs- og Turismeudvalgets anbefaling tiltrådt.


Beslutning
Erhvervs- og Turismeudvalgets og Økonomiudvalgets anbefaling tiltrådt.

Fraværende: Ulla Dræbye





108. Pleje Gribskov - status og opfølgning 2014 samt princip for vedståelsesaftalerne.
00.32Ø00 - 2014/14757

Sagsfremstilling
Punktet omfatter en økonomisk status for PlejeGribskov (PG) før og efter ikrafttrædelsen af de nye kontrakter pr. 01.05 og 01.06.2014, ligesom der indgår en anbefaling af principperne for Byrådets beslutning om evt. at gøre brug af aftalerne om vedståelse for delaftalerne 4 og 5.
Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget (SSU) med henblik på en anbefaling til Økonomiudvalget (ØU) og endelig beslutning i Byrådet (BY).

Baggrund
I forbindelse med Byrådets godkendelse af resultatet af udbuddet på social- og sundhedsområdet har Byrådet efterspurgt dels rammerne for opfølgningen på det tilbud, som PG vandt delaftale 4 og 5 med. Delaftalerne 4 og 5 omfatter drift af plejecentrene Helsingegården og Trongården samt delaftale 5, der omfatter drift af Center for midlertidigt ophold på Toftebo. Derudover har BY bedt administrationen om at udarbejde oplæg til principper for beslutning om evt. at gøre brug af aftalen om vedståelse.

Sagen omfatter

1. Anbefaling til, hvordan PG's økonomiopfølgning forelægges BY i løbet af 2014.
2. Orientering om forventet økonomisk resultat for 2014 under de nuværende forudsætninger.
3. Vurdering af PG's økonomi i de nye kontrakter og anbefaling om BYs beslutning om evt at gøre brug af aftalerne om vedståelse på delaftalerne 4 og 5.

Sagen omfatter med andre ord den økonomiske opfølgning, idet opfølgningen på kvalitet vil indgå som en del af den opfølgning, der omfatter øvrige delaftaler.

1: Økonomiopfølgning i fht. PlejeGribskov
Det foreslås, at der forelægges status på økonomien for Byrådet på samme møder, hvor økonomiopfølgningerne generelt forelægges.

Byrådet skal senest primo 2015 tage stilling til evt. brug af aftalerne om vedståelse, og det foreslås at ske i januar 2015, således at leverandørerne kan få besked om evt. overtagelse med et varsel på 3 måneder.

Behandling i BY-møderne

Baseret på de senere års erfaring med PlejeGribskovs økonomi, hvor der har været svingende resultater i forsøget på at tilpasse omkostningerne til et niveau svarende til det, som de private leverandører har haft på de øvrige plejecentre, har Byrådet ønsket at have mulighed for at overdrage driften af delaftale 4 og 5 til privat leverandør, såfremt PlejeGribskov ikke kan leve op til det kontrolbud, der er afgivet.

Hvis man ser på et normalt forløb over året af økonomien med en forudsætning om balance, vil der være nogle perioder med merforbrug og andre med mindreforbrug, som forudsættes at opveje hinanden.
Det forudsættes, at indtægterne er fordelt ligeligt på kvartalerne, mens udgifterne varierer. Det er primært lønomkostningerne, der varierer.
I april og maj måned er der udbetaling af særlig feriegodtgørelse og 6. ferieuge, og i juli og august er der behov for vikardækning i forbindelse med afholdelse af ferie. Det medfører, at der i disse måneder vil være et merforbrug, som skal modsvares af et mindreforbrug i de øvrige måneder.

Det kan illustreres således:



2: Forventet økonomi pr. 31.05 BO2 i forhold til de gamle aftaler.
Pleje Gribskov driver følgende enheder frem til 31.05, dog overgår Hjemmeplejen, herunder Kompleks pleje til private leverandører 01.05.
Der er lavet en vurdering af PlejeGribskovs økonomi i forhold til driften af de nuværende enheder

• Hjemmepleje og Kompleks pleje
• Helsingegården og Trongården
• Mad og Måltid
• Rehabilitering og genoptræning

	mio kr.
Vurdering BO1 - merforbrug	3,8
Faktisk 1 kvt. - mindreforbrug	-0,3
Forventet apr og maj - merforbrug	2,0
Faktisk I alt	1,7
Særlig sag fra 2011 om forlig med DSR *	1,0
Fratrådte medarbejdere udgift efter 01.06.2014*	0,7
Vurdering BO2 - merforbrug	3,4

*vil ikke indgå i løbende drift fremadrettet.

Samlet forventes et merforbrug på op til 3,4 mio kr., som er indarbejdet i BO2.

Ved BO1 blev det vurderet, at merforbruget, som for 2013 blev 7,5 mio kr., ville fortsætte i første halvår 2014.

PlejeGribskov udarbejdede i 2012 en handleplan for at nedbringe merforbruget over en 3-årig periode. Handleplanen har været forelagt SSU. PlejeGribskov har arbejdet med at tilpasse omkostningerne, og nu viser resultatet af 1. kvartal, at det er lykkedes at følge planen.

Den økonomiske opfølgning viser, at PlejeGribskov i 1. kvartal 2014 har et samlet mindreforbrug på 0,3 mio kr, heraf udgør Helsingegården, Trongården og Mad og Måltid et mindreforbrug på 0,7 mio kr.
Til sammenligning var der i 1. kvartal 2013 et merforbrug på 2,4 mio kr. Heraf udgjorde Helsingegården, Trongården og Mad og Måltid 1,8 mio kr.

Udgifter, der vedrører den løbende drift
Særlig feriegodtgørelse udgjorde i 2013 1,4 mio kr. og 6. ferieuge 0,3 mio kr.
Det er her forudsat at være på samme niveau i 2014, men kan afvige. Der forventes desuden en mindre meromkostning i forbindelse med tilpasning af medarbejdere.
Der kan opstå uforudsete omkostninger i forbindelse med overtagelse eller overdragelse af medarbejdere mellem de private leverandører og PlejeGribskov - det er ikke indregnet.
Det er her vurderet til i alt 2,0 mio kr. i 2014.

Ekstraordinære udgifter i 2014
Der har i 2010 og 2011 været anlagt 2 sager for faglig voldgift, som vil medføre en meromkostning i 2014.
I den ene sag er der netop indgået forlig i faglig voldgift: Dansk Sygeplejeråd mod KL for Gribskov Kommune, vedrørende brud på overenskomsten for syge- og sundhedsplejerskers bestemmelser om arbejdstid, rådighedsvagt og hviletid. Sagen omhandler i sin korthed, at PlejeGribskov i en række forhold omkring rådighedsvagt og hviletid har tilsidesat gældende overenskomst og arbejdstidsaftale. Der er indgået forlig på 1,0 mio kr., som er afregnet i april.

I den anden sag er der ligeledes indgået forlig i faglig voldgift, men afventer nu behandling i Arbejdsretten: KTO mod KL (GPS-sagen/Gribskov), vedrørende brud på "Aftale om kontrolforanstaltninger" i forbindelse med installation af GPS-system i Pleje Gribskovs tjenestebiler. Det vurderes, at eventuel afgørelse eller forlig i Arbejdsretten vil udgøre en meromkostning på 0,2 mio kr., som formentlig først vil blive afregnet efter den 01.06.

3: Principper for beslutning om evt at tage vedståelsesaftale i brug
Vurdering af forudsætningerne og økonomien i den nye kontrakt.
Efter den nye kontrakt træder i kraft pr. 01.06.2014 forventes der at være balance i PlejeGribskovs økonomi bortset fra omkostninger til fratrådte medarbejdere ifm. den fortsatte tilpasning i handleplanen og omfanget af aktiviteter i de nye aftaler. Dette er medtaget i BO2 sagen.

I kontrolbudet for PlejeGribskov er der forudsat et budget svarende til at dække det ressourcetræk, der har været i sidste halvdel af 2013. Derudover er der indarbejdet forudsatte ændringer for Helsingegården og Trongården vedr.

• Træning, hvor træningen af beboerne på centrene hidtil har været foretaget af Rehabiliteringsenheden, er der nu forudsat ansat fysio- og ergoterapeuter på centrene
• Sygeplejefaglige opgaver har hidtil primært været udført af medarbejdere i Kompleks pleje, men der er nu forudsat tilført sygeplejefaglige kompetencer til centrene og en synergi i forhold til, at Toftebo nu indgår i de samlede ressourcer.
• Mad og Måltids budget er reduceret i forhold til, at der ikke skal leveres mad til hjemmeboende borgere, mens det er forudsat, at der fortsat leveres mad til rådhusenes kantiner, og at der pr. 01.06 leveres mad til beboerne på Toftebo. Det har betydet en reduktion på 3 medarbejdere i forhold til nuværende niveau.
• Fællesfunktionerne, sekretariat, vaskeri og ejendomsdrift er reduceret i forhold til bortfald af opgaver som fx vedligeholdelse af hjemmeplejens biler. Det har betydet en reduktion på 2 medarbejdere.

Der vil være en meromkostning i forhold til de fratrådte medarbejdere, som pt. vurderes til ca 0,7 mio kr.

Vedståelsesaftale.
Primo 2015 skal Byrådet beslutte, om der er grundlag for at træffe beslutning om at gøre brug af de aftaler om vedståelse, som kommunen har indgået med DiaCura om at overtage driften på delaftale 4 og/eller 5.

Når Byrådet træffer sin beslutning i januar, vil der i sagsfremstillingen foreligge regnskabsdata for perioden 01.06-31.10. dvs 5 måneder. Ved udgangen af oktober måned foreslås det, at der maksimalt vil kunne være et merforbrug på 1 mio kr., som skal kunne indhentes, således at der er balance i økonomien ultimo 2014.

For at vurdere om PlejeGribskov lever op til aftalerne, tages der her udgangspunkt i kontraktgrundlaget. Det betyder, at hvis der er særlige udgifter, som vedrører perioden før 01.06, vil de skulle vurderes særskilt.

Når man ser på fordeling af omkostningerne over året, er der ikke en fuldstændig ligelig fordeling på månederne jf. figuren ovenfor. Med udgangspunkt i 01.06.2014, hvor de nye kontrakter træder i kraft og en forudsætning om et indtægtsgrundlag og øvrige omkostninger, der vil være på et stabilt niveau pr. måned, vil der alt andet lige være en variation af især lønomkostningerne på månederne. Det foreslås derfor også, at der fremadrettet vil være mulighed for PlejeGribskov for at overføre et mindre mer- eller mindreforbrug til følgende år i lighed med de øvrige institutioner i Gribskov Kommune. Det foreslås, at der sættes en grænse for overførselsadgangen på +/- 2% fra år til år, dog således at det maksimalt kan udgøre 4% set i et flerårigt perspektiv. Hvis afvigelserne er større, skal Byrådet konkret tage stilling til konsekvenserne.

Det foreslås derfor, at der i forhold til beslutning om brug af vedståelsesaftalen med DiaCura vil være et målepunkt, der viser, at der ultimo oktober maksimalt må være et merforbrug på 1 mio kr, som ved udgangen af 2014 er udlignet, således at der er balance i PlejeGribskovs økonomi, og at Byrådet ud fra den forudsætning drøfter evt. at gøre brug af vedståelsesaftalen med DiaCura.


Lovgrundlag
Lov om social service, LBK nr 254 af 20/03/2014, kap 16 og 20
Sundhedsloven, LBK nr 913 af 13/07/2010, afsnit IX
Kontraktgrundlaget for delaftale 4 og 5 i plejeudbudet


Økonomi
I forhold til BO2 vurderes der pt. et samlet merforbrug på 3,4 mio kr. i 2014 med udgangspunkt i de nuværende aftaler.


Høring
Høringssvar fra FU afgivet på møde den 30. april 2014:
FU er enige i administrationens anbefaling til SSU. FU ønskede at understrege, at udgifter udløst af ekstraordinære hændelser, der er sket før de nye kontrakters ikrafttræden, ikke bør indgå i bedømmelsen af PG's økonomi i den nye kontraktperiode, uanset om udgiften først afholdes i den nye periode.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at tage orientering om status for økonomiopfølgning til efterretning
2. at tiltræde opfølgning for PG efter den foreslåede tidsplan for 2014
3. at tiltræde, at PG fremadrettet er omfattet af de generelle regler om overførsel mellem årene, dog således at der maksimalt kan overføres +/- 2% og maksimalt 4% set i et flerårigt perspektiv.
4. at tiltræde forudsætningerne for vurdering af PG's økonomiske resultat primo 2015 som grundlag for beslutning om evt. at opsige kontrakten.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 07-05-2014:
1. Taget til efterretning.
2.-4. Tiltrådt.

Økonomiudvalgets beslutning den 19-05-2014:
1. Taget til efterretning.
2.-4. Tiltrådt.


Beslutning
1. Taget til efterretning.
2.-4. Tiltrådt.

Fraværende: Ulla Dræbye





109. Fælleskommunale målsætninger på psykiatriområdet til politisk godkendelse - rammepapir
29.30G00 - 2014/13751

Sagsfremstilling
Sagen forelægges parallelt for Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget med henblik på beslutning i Byrådet om at tiltræde målsætningerne i rammepapiret for psykiatriområdet.

Sagen er endvidere i høring i Handicaprådet på rådets møde d. 23. april.

Om rammepapiret
På vegne af Formand for Kommunekontaktråd (KKR) Hovedstaden Steen Christiansen er der, fra det fælleskommunale sundhedssekretariat fremsendt oplægget "Kommunernes fælles rolle – udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet” til politisk godkendelse i kommunerne i hovedstadsregionen.

Rammepapiret er udarbejdet på opfordring fra KKR Hovedstaden i forlængelse af rammepapiret for det somatiske område, som de 29 kommuner i hovedstadsregionen godkendte i foråret 2013 ("Kommunernes fælles rolle – udviklingen af det nære sundhedsvæsen"). Begge rammepapirer er en del af den regionale opfølgning på KL’s udspil ”Det nære sundhedsvæsen”.

Rammepapiret på psykiatriområdet har til formål at give en fælles forståelse af, hvordan kommunerne arbejder med indsatsen for borgere med psykiske vanskeligheder eller lidelser. Rammepapiret handler primært om, hvad kommunerne i hovedstadsregionen vil gøre sammen på den kommunale banehalvdel. Men papiret skal naturligvis ses i sammenhæng med den nye sundhedsaftale og praksisplan, som skal sætte rammerne for det tværsektorielle arbejde.

Målsætningerne for psykiatriområdet læner sig op ad strukturen i det tilsvarende rammepapir på det somatiske sundhedsområde, som alle 29 kommuner godkendte i 2013. Det gør det, fordi der i kommunerne, og også fra centralt hold, lægges vægt på, at borgerne skal have den nødvendige støtte, uanset om de har en fysisk eller psykisk lidelse. Følgende overordnede strategiske målsætninger for det nære sundhedsvæsen – på både det somatiske og psykiatriske område – udgør således rammen for de 29 kommuner i hovedstadsregionen.

Kommunerne skal udvikle det nære sundhedsvæsen så:

• Det fremmer alle borgeres sunde livsstil og forebygger sygdom
• Det støtter borgerne i at tage hånd om egen livssituation og udøve egenomsorg
• Borgeren er i centrum, og der er fokus på den samlede livssituation

Særlig fokus skal rettes mod følgende fire strategiske målsætningsområder:
1. Forebyggelse og sundhedsfremme
2. Forebyggelse af (gen)indlæggelser
3. Borgerens forløb
4. Dokumentation og metodeudvikling

Inden for disse strategiske områder er formuleret en række konkrete indsatser i rammepapiret. Disse indsatser fordeler sig med 15 indsatser, som er forpligtende for alle kommuner (”skal”-indsatser), og 9 indsatser som kan løftes af en enkelt kommune eller grupper af kommuner i samarbejde, for dermed at skabe viden i forhold til den fremadrettede udvikling (”kan”-indsatser).

KKR Hovedstaden har på sit møde den 14. marts 2014 anbefalet kommunerne at godkende rammepapiret på psykiatriområdet. KKR har i drøftelsen af rammepapiret lagt vægt på vigtigheden af at følge op på effekten af indsatsen på området. Der skal følges op på rammepapiret på psykiatriområdet ved udgangen af 2016. Papiret tænkes derefter at indgå i en tilbagevendende opfølgningskadence sammen med rammepapiret på det somatiske område.

Sammen med selve rammepapiret er udarbejdet tre bilag som baggrundsmateriale for drøftelsen af selve rammepapiret. Bilagene behandler henholdsvis

• rammer, indhold og baggrund for rammepapiret (hvordan er det udarbejdet),
• en fælleskommunal struktur på psykiatriområdet (udkast til drøftelse af, hvordan det fælleskommunale samarbejde på psykiatriområdet kan optimeres f.eks. med afsæt i den eksisterende samordningsudvalgsstruktur) samt
• en orientering om satspuljemidler af relevans for målsætningerne i rammepapiret.

Rammepapiret samt de tilhørende bilag er vedlagt som bilag til nærværende sagsfremstilling. Fra KKR's side er der særligt peget på udkast til drøftelse om etablering af en fælleskommunal struktur på psykiatriområdet, hvor der er særligt behov for ledelsesmæssig opbakning i forbindelse med kommunernes implementering af rammepapiret.


Lovgrundlag
Dette er ikke direkte lovreguleret, men grundlaget er KLs "love" (vedtægter) af 01.06.2006, §§ 14-15, vedr. Kommunekontaktrådene. KKR er KL's regionale organisation og det politiske møde-, debat- og koordinationsforum, hvor kommunerne i de enkelte regioner kan drøfte og lægge fælles linier i spørgsmål af regionalpolitisk karakter.


Økonomi
-


Høring
Sagen har været i høring i Handicaprådet d. 23. april.

Handicaprådet har følgende bemærkninger:
Rådet finder, at det er på tide, at der sker noget på området. Rådet anerkender, at rammepapiret kommer nu, og at det tages alvorligt i form af de forpligtende skal-opgaver. Det er rigtig godt, at der er fokus på det forebyggende.

Handicaprådet anbefaler, at Gribskov Kommune indgår i nedenstående kan-opgaver, eventuelt i samarbejde med andre kommuner:

1. Tværgående pilotprojekt om opkvalificering af ledere og medarbejdere i forhold til fælles opfattelser af begreber som rehabilitering, recovery mv. i samarbejde med almen praksis og den regionale psykiatri. Rådet anbefaler dette på baggrund af erfaring for, at der ikke er en fælles forståelse, og at begreberne ofte fortolkes ind i den begrebsramme, som den enkelte i forvejen arbejder ud fra. Erfaringen er desuden, at alt for mange indsatser risikerer at køre skævt, hvis der ikke er en fælles begrebsramme - og det er der ikke råd til menneskeligt og økonomisk (Rammepapiret s. 8).
2. Pilotprojekt på arbejdsmarkedsområdet om rådgivning til virksomheder, der ansætter borgere med psykiske lidelser (Rammepapiret s. 5).
3. Pilotprojekt på børn- og ungeområdet om udvikling af udvidelse af tilbuddene til familier, hvor der er børn af forældre med psykiske lidelser (Rammepapiret s. 6).
4. Pilotprojekt på socialområdet med velfærdsteknologiske løsninger, der understøtter at borgere med psykiske lidelser kan mestre deres liv (Rammepapiret s. 8).
5. Pilotprojekt på børn- og ungeområdet med udvikling af metoder, der understøtter en sammenhængende familieindsats (Rammepapiret s. 8).

Høringssvar fra FU afgivet på møde den 30. april 2014:
FU kan tilslutte sig målsætningerne og imødeser øget fokus på psykiatriområdet.


Bilag

1. SSU 07.05.2014: Kommunernes fælles rolle - udvikling af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet (dok.nr.2014/13751 008)
2. SSU 07.05.2014: Rammepapiret på psykiatriområdet - opbygning, indhold, baggrund (dok.nr.2014/13751 009)
3. SSU 07.05.2014: Rammepapiret på psykiatriområdet - en fælleskommunal struktur på psykiatriområdet (dok.nr.2014/13751 011)
4. SSU 07.05.2014: Rammepapiret på psykiatriområdet - satspuljemidler (dok.nr.2014/13751 010)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at

1. tiltræde målsætningerne som fremlagt i rammepapiret.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 05-05-2014:

1. Anbefales.

Fraværende: Jan Ferdinandsen

Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 07-05-2014:
Tiltrådt.
Arbejdsmarkedsudvalget ønsker følgende tilføjet: At Center for Arbejdsmarked med udgangspunkt i Handicaprådets høringssvar punkt 2 etablerer et pilotprojekt med det formål at fastholde psykisk syge borgere i beskæftigelse.

Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 07-05-2014:
1. Tiltrådt.

Økonomiudvalgets beslutning den 19-05-2014:
Børneudvalgets, Arbejdsmarkedsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets anbefalinger tiltrådt.


Beslutning
Tiltrådt.

Fraværende: Ulla Dræbye






Sager behandlet på lukket møde:
110 Forberedelse af salg af ejendom
Byrådet besluttede at udsætte behandlingen af sagen til næste møde i Økonomiudvalget og Byrådet.


Mødet startet:
05:45 PM

Mødet hævet:
09:50 PM