Børneudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
97 Ny skole i Gilleleje - mulige scenarier for Læringsområdet
98 Udviklingsstrategi (planstrategi) 2015: inputs til kortlægning
99 Deltidspladser i daginstitutioner - godkendelse af takst
101 Opfølgning på vedtaget budget 2015-2018


Efterretningssager
95 Status på arbejde med inklusion
96 Implementering af forebyggende konsultativ indsats
100 Implementering af læringsreform

Medlemmer:

Trine Mette Egetved-Sørensen

Sisse Krøll Willemoes

Birgit Roswall

Poul-Erik Engel Høyer

Ulla Dræbye

Jonna Hildur Præst

Jan Ferdinandsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:
Repræsentanter for Undervisningsministeriet deltager på mødet i forhold til status på inklusion og implementering af den forebyggende konsultative indsats.
KL's Børn og Unge Topmøde afholdes 29 - 30 januar 2015.
Invitation til politisk møde om folkeskolen den 3. december 2014.
Status for arbejdet med Asylcenter og satellit v/ Pernille Salamon
Børneudvalgets formand, Trine Mette Egetved-Sørensen, og næstformand, Sisse Krøll Willemoes, repræsenterer Børneudvalget i ansættelsesudvalget for ny skoleleder for Gilbjergskolen.




Åbne

97. Ny skole i Gilleleje - mulige scenarier for Læringsområdet
01.11P00 - 2013/05621

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Den 23.06.14 tiltrådte Byrådet beslutningen om at fortsætte projektet omkring Gilleleje Læringsområde med en yderligere kvalificering af businesscasen med opstilling af scenarier, der afdækker muligheder for at bygge nyt eller renovere faciliteter til dagtilbud, skole og fritidsaktiviteter m.v. Yderligere blev det besluttet, at sagen skulle tages op igen omkring årsskiftet 2014/2015 samt, at der blev frigivet 0,4 mio. til rådgiverbistand.

Med afsæt i ovenstående beslutning samt i budgetaftalen 2015-2018 fremlægges her de mulige scenarier, som kan belyses nærmere i businesscasen.

Mulige scenarier i businesscasen for Ny skole i Gilleleje - et nyt læringsområde
Samlet set er der i alt 6 mulige scenarier, der kan sætte de organisatoriske, fysiske og finansielle rammer for, hvordan en ny skole og læringsområde i Gilleleje kan realiseres:

1. Læringsområde bygget på ny matrikel i et offentligt - privat - partnerskab (OPP)
2. Læringsområde bygget på ny matrikel i et offentligt - privat - samarbejde (OPS)
3. Læringsområde bygget på ny matrikel som total entreprise
4. Læringsområde bygget på eksisterende fundament i et OPP
5. Læringsområde bygget på eksisterende fundament i et OPS
6. Læringsområde bygget på eksisterende fundament som total entreprise

På den mere indholdsmæssige side er det for allescenarierne gældende, at der skal arbejdes med en integrering og et tæt samspil med fritidsaktiviteter, herunder skolens FO, foreninger, klubber og børn og unges fritidsliv. Det skal undersøges om skolen kan indeholde sportsfaciliteter – både i selve bygningen som i arealerne udenom.

Skolen skal bygges, så den lever op til de nye krav i læringsreformen, hvor elevernes læring er i centrum, og hvor der er rum til bevægelse og faglig fordybelse i hverdagen.

For alle scenarier vil der desuden blive kigget på de sammenhænge, der vil være for udviklingen af og samspillet med byen og lokalområdet. Erfaringer fra Nordstjerneskolen i Helsinge viser en positiv indflydelse på det levede liv i byen og på mulighederne for at sætte byen på landkortet.

Administrationens vurdering
Administrationens vurdering af scenarierne går udelukkende på de strategiske overvejelser, der er omkring valget af de organisatoriske og finansielle rammer for projektet.

Ny matrikel vs. eksisterende fundament
Det fremgår af budgetaftalen, at skolen enten skal bygges på den eksisterende matrikel eller en ny matrikel. At bygge på det eksisterende fundament, Gilbjerg Skole afdeling Parkvej, vil bygge videre på synergien med idrætsområdet tæt på skolen samtidig med, at der kan genbruges udearealer, parkeringspladser og infrastruktur, som ellers skal etableres helt eller delvist fra bunden på en ny matrikel.

På den anden side skal følgende overvejelser ifbm. at bygge på eksisterende fundament også fremhæves:

• Udgiftsstigning ifbm. at totalentreprenøren/leverandørkonsortiet overtager risikoen for fundamentets stand
• Eksisterende fundament kan virke begrænsende for nytænkning ifht udformningen af læringsmiljøet.
• Der skal findes 'genhusning' for elever, personale og foreninger i andre bygninger i Gilleleje i en ca. 1½- 2 årig periode. Det vil betyde ekstra omkostninger og kan også give udfordringer for læringsmiljøet og et mere udfordret arbejdsmiljø for de ansatte.

Disse overvejelser vil blive foldet ud i businesscasen.

Totalentreprise vs. OPS
Et offentligt-privat samarbejde (OPS) er kendetegnet ved at design, projektering, etablering, drift og vedligeholdelse er samlet i en kontrakt mellem en offentlig udbyder og et privat leverandørkonsortium. Kontrakten har typisk en varighed på 25-30 år. Dette adskiller sig væsentligt fra en klassisk totalentreprise, hvor det alene er anlægget, der udbydes. Efter etableringen af skolen/læringsområdet vil det i en totalentreprise således påhvile kommunen at sørge for drift og vedligeholdelse af hele anlægget. Ligeledes vil kommunen i anlægsfasen have en omfattende opgave med varetagelse af en mere klassisk bygherrerolle.

I et OPS er der et større fokus på totaløkonomien i projektet dvs. både anlægs- og bygningsdrifts- og vedligeholdelsesudgifter i et tidsperspektiv på 25-30 år. Det private konsortium påtager sig her betydelige risici i forbindelse med opførelse og drift. Det bevirker blandt andet, at de valgte materialer er i en bedre kvalitet og har længere holdbarhed, idet beslutninger i anlægsfasen tænkes sammen med konsekvenserne i driftsfasen. Der er et incitament hos den private leverandør til at skabe innovative anlægsløsninger således, at drift- og vedligeholdelsen bliver billigere.

Da bygningens vedligeholdelsesgrad og værdi fastsættes i kontrakten betyder en OPS-model en højere budgetsikkerhed og et stabilt vedligeholdelsesniveau i kontraktens levetid. Bygningen har dermed en mere optimal stand og levetid. På den anden side fraskriver kommunen sig muligheden for at kunne nedprioritere vedligeholdelsen af bygningen i kontraktperioden.

I arbejdet med Nordstjerneskolen blev der valgt en model, hvor OPS-leverandøren først fik anlægsbetalingen for skolen, da bygningen blev afleveret og godkendt af Gribskov Kommune. Dermed har leverandøren et incitament for at aflevere til tiden uden fejl og mangler. Desuden sikres de aftalte forpligtigelser af en garantistruktur, en betalingsmekanisme samt løbende værdisætning af aktivet.

OPP vs. OPS
Forskellen mellem OPP og OPS ligger i om finansieringen foretages af den offentlige eller den private part. I et klassisk OPP er anlæg, drift og finansieringen, dvs. den fulde investering, placeret hos den private part. Det vil også sige, at det private konsortium ejer skolen i kontraktperioden, og at kommunen udelukkende betaler gennem løbende drifts- og vedligeholdelsesbetalinger. Denne model forudsætter, at kommunen deponere et beløb svarende til anlægsomkostningerne. Kommunen kan dog ansøge Økonomi - og Indenrigsministeriet om deponeringsfritagelse eller adgang til eventuelle lånemidler. Såfremt det vælges at gå videre med en OPP-model skal disse muligheder afsøges nærmere. Mulighederne for at inddrage pensionsfonde som finansieringspart skal ligeledes undersøges.

I forbindelse med projektet for Nordstjerneskolen blev der valgt en OPS-model, hvor kommunen betalte anlægsomkostningerne ved ibrugtagningen af bygningen, dvs. at ejerforholdet er kommunalt. Baggrunden herfor var bl. a. at det blev vurderet, at privat finansiering ville være dyrere end den finansiering, som kommunen kunne få gennem KommuneKredit. Der er konkret tale om en model, hvor kommunen har indgået en 25 årig kontrakt, hvorigennem bygningsdrift og vedligehold af bygningen er reguleret.

Kommunens erfaringer med OPS-aftalen på Nordstjerneskolen betyder, at arbejdet i udbudsfasen kan optimeres og en stor del af de juridiske, økonomiske og tekniske dokumenter relateret til udbuddet kan genanvendes.

Da kommunen i forbindelse med en ny skole i Gilleleje har afsat langt størstedelen af anlægsmidlerne i budgettet vil det være oplagt at vælge en OPS-model, hvor kommunen betaler anlægsomkostningerne for bygningen, når den er opført, og at kommunen dermed ejer bygningen fra ibrugtagningen i lighed med modellen omkring Nordstjerneskolen.

Med afsæt i ovenstående anbefaler administrationen, at de scenarier, der belyses i businesscasen er nummer 2 og 5, hvor den nye skole og læringsområde organiseres i en OPS-model enten på en ny matrikel eller på det eksisterende fundament.

Nedsættelse af temaudvalg
Administrationen har forberedt et oplæg til Økonomiudvalget (20.10.14) og Byrådet (27.10.14) om nedsættelse af et §17 stk. 4 - udvalg, der som temaudvalg vil følge anlæggelsen af ny skole i Gilleleje - Gilleleje Læringsområde.

Tidsperspektiv
Administrationen forventer, at businesscasen færdiggøres og behandles politisk i slutningen af 1. kvartal 2015.

Lovgrundlag
Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune af 10/12/2013 §10 stk. 4 og § 14 stk. 3


Økonomi
Budgetaftale 2015-2018

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. At udpege scenarie 2 og 5, som de scenarier, der skal indgå i businesscasen for ny skole i Gilleleje - Gilleleje Læringsområde

Beslutning
Ændringsforslag fra G
At anbefale at undersøge muligheden for at indtænke dagtilbud i projektet ny skole i Gilleleje - Gilleleje Læringsområde uanset scenarie.

For: A, C, G, O og V (7). Imod: Ingen. Ændringsforslag tiltrådt.

Ændringsforslag fra V og O
At udpege både scenarie 1 og 2 samt 4 og 5, som de scenarier, der skal indgå i businesscasen for ny skole i GIlleleje - Gilleleje Læringsområde.

For: V og O (3). Imod: A, C, G (4). Ændringsforslag ikke tiltrådt.

Administrationens indstilling anbefales. For: A, C, G (4). Imod: V og O (3).





98. Udviklingsstrategi (planstrategi) 2015: inputs til kortlægning
01.02P00 - 2014/12632

Sagsfremstilling
Udviklingsstrategien (tidligere omtalt som planstrategi) udgør den overordnede strategi, med de politiske visioner og mål for kommunens udvikling og planlægning. Strategien er dermed også - sammen med budgettet - et helt centralt politisk værktøj, til at sikre den ønskede vækst og udvikling.

Udviklingsstrategien er forankret i Økonomiudvalget, og Plan- og Miljøudvalget agerer som den praktiske tovholder for udarbejdelse af strategien. Arbejdet blev formelt igangsat af Økonomiudvalget den 16.06.2014.

Sagen forelægges alle fagudvalg og temaudvalget på november-møderne, for at indsamle inputs til kortlægning af større igangværende og planlagte initiativer af strategisk betydning for den fremtidige udvikling af kommunen. Kortlægningen indgår som en del af baggrundsanalyserne for Udviklingsstrategi 2015.

I foråret udpegede fagudvalgene en række temaer, som udvalgene ønskede at sætte i fokus i de kommende år.
Udvalget anmodes om at drøfte, om udvalget ønsker at angive supplerende temaer til de temaer indenfor udvalgets resortområde, som blev drøftet af udvalget på udvalgets temamøde i foråret. Eksempelvis som følge af den nye budgetaftale, ny lovgivning eller andre væsentlige hændelser, der er sket siden foråret.

Børneudvalget opstillede i foråret følgende temaer, som udvalget ønskede at sætte i fokus i de kommende år:

• udvikling af kvaliteten i læringsmiljøer for børn- og unge med det formål at fremme alle børn og unges læring og trivsel, herunder bevare og udvikle lokale børne- og ungemiljøer
• udvikling af bæredygtige organisatoriske løsninger i lyset af børnetalsprognoser, budgetaftaler samt optimeret anvendelse af bygningsmassen
• digitalisering på børne-og ungeområdet
• sundhed og forebyggelse
• unge og uddannelse, herunder hvad der kan gøre kommunen attraktiv for unge at bo i - og vende tilbage til.

Lovgrundlag
Lov om Planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013, § 23a (om planstrategi) og §33a (om Lokal Agenda 21)

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at afgive eventuelle supplerende temaer til de nævnte temaer

.

Beslutning

1. Input givet.

99. Deltidspladser i daginstitutioner - godkendelse af takst
28.06P00 - 2014/31835

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på, at Børneudvalget anbefaler en forældrebetalingstakst for deltidspladser i daginstitutioner til beslutning i Økonomiudvalg og Byråd.

Deltidspladser i fuldtidsinstitutioner
Børneudvalget besluttede på mødet 08.09.2014 at igangsætte et pilotprojekt med deltidspladser i fuldtidsinstitutioner pr. 1. januar 2015. Pilotprojektet varer et år.

Formålet med pilotprojektet er at afsøge behovet for deltidspladser. Det kunne f.eks. være forældre, der går hjemme på barsel, hvor ældre søskende vil kunne beholde tilknytningen til sin daginstitution ved en deltidsplads, selvom behovet og økonomien i forhold til en fuldtidsplads ikke er tilstede. Ligeledes kan der være forældre, som i dag benytter en fuldtidsplads, som som reelt kun har behov for en deltidsplads i en periode.
Daginstitutionerne LM's Børnehus, Helsinge Børnehuse, Børnehuset Bakketoppen og Græsted Børnehuse deltager i pilotprojektet med 3-5 pladser hver.

En deltidsplads kan benyttes 25 timer/ugen. Daginstitutionerne beskriver på deres hjemmesider, hvorledes åbningstiden er for deltidspladserne i deres institution. Pladserne besættes efter "først til mølle" princippet. Der gælder samme ind- og udmeldelsesregler som for de almindelige pladser i daginstitutionen. Normering og forældrebetalingstakst for deltidspladsen nedsættes svarende til den kortere åbningstid.

Forældrebetalingstakst
Nedenstående tabel viser takst for deltidspladserne i 2015

* I Børnehuset Bakketoppen betales desuden 500 kr./måneden til frokostmåltidsordning.

Nuværende muligheder for deltidspladser
Det er i dag kun muligt at få en deltidsplads i kommunens deltidsinstitution Søborg Private Børnehave, som er en selvejende daginstitution. Her er den daglige åbningstid fra 07:45-13:30. Daginstitutionen er normeret til 16 børn.

Lovgrundlag
LBK nr. 1240 af 29/10/2013 § 3 stk. 2 (Dagtilbudsloven)

Økonomi
Det er en forudsætning for pilotprojektet, at modellen for deltidspladser i fuldtidsinstitutioner er udgiftsneutralt for Børneudvalgets ramme. Dette fordi der både er tale om, at tilbud om deltidspladser er et tilbud til forældre der idag har fuldtidsplads og går til deltidsplads, hvilket er en mindreudgift for kommunen og forældre der idag ikke har en plads til deres barn og som får en deltidsplads, er en merudgift for kommunen.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende takster for deltidspladser i pilotprojektet jf. tabellen i sagsfremstillingen.

Beslutning

1. Anbefales.

101. Opfølgning på vedtaget budget 2015-2018
00.30Ø00 - 2014/39838

Sagsfremstilling
Der er både i det netop vedtagne budget 2015-2018 samt i de to seneste budgetter (Budget 2013-2016 og 2014-2017) vedtaget en række økonomiske omprioriteringer, samtidig er der ved årets budgetvedtagelse på flere områder forudsat, at udgiftspres grundet nye opgaver og allerede kendte udfordringer skal klares indenfor det eksisterende budget.

Formålet med denne sag er, at sikre at alle udvalg er klar over udvalgets økonomiske rammer fra budget 2015 og frem, herunder de allerede besluttede omprioriteringer fra tidligere budgetaftaler, samt en konkretisering af rammebesparelserne på fagudvalgene.

Derudover bedes udvalget om at pege på, hvilke områder og hvilke indsatser administrationen skal arbejde videre med ift. at tilpasse udgifterne til udvalgets budget.

I sagsfremstillingen gennemgås de forhold, der medfører omprioriteringer inden for udvalgets rammer. Dvs. at ændringer til fx. en forbedret service, eller udgifter ifm. lovændringer, hvor der er givet budget (DUT-ændringer), ikke bliver nævnt.

Den generelle økonomiske ramme for 2015 og frem

Der er en række forskellige forhold i den økonomiske ramme fagudvalgene skal arbejde med således den økonomiske ramme overholdes. Det er følgende forhold:

• Omprioriteringer og rammebesparelser fra budget 2015-2018
• Budgetreduktioner fra budget 2013-2016 og 2014-2017
• Nye udgiftskrævende opgaver og kendte udfordringer

Omprioriteringer og rammebesparelser fra budget 2015-2018
Der er i budget 2015-2018 besluttet økonomiske omprioriteringer jf. fagudvalgenes budgetbehandlinger i august og september, hvor to udvalg mangler (helt eller delvist) at udmønte deres besparelseskrav.

Derudover indebærer budgetvedtagelsen en yderligere rammebesparelse på 5,0 mio. kr. i 2015 stigende til 10,0 mio. kr. i 2018. Administrationen anbefaler, at besparelsen fordeles til udvalgene jf. nedenstående tabel.

Det fremgår af tabellen, at budgetreduktionerne ikke er lige fordelt (ift. udvalgenes budgetter), BØR, SSU og ARB har fået en mindre andel, end de øvrige udvalg, da disse har en række udfordringer til nye udgiftskrævende opgaver og kendte udfordringer.



Budgetreduktioner fra budget 2013-2016 og budget 2014-2017
Dertil er der i budgetterne for 2013-2016 og 2014-2017 vedtaget en række budgetreduktioner - også i 2015 og fremefter. Reduktionerne fra 2013-2016 er fordelt til fagudvalgene og udmøntet i konkrete tiltag, men der mangler fortsat implementering af nogle af tiltagene. Ift. reduktionerne fra budget 2014-2017 (Produktiv Velfærd) arbejdes der fortsat med at finde de tiltag, der skal sikre implementering. Reduktionerne ligger pt. på ØU's rammer og vil blive fordelt til udvalgsområderne, når udmøntningen er helt på plads.

Nye udgiftskrævende opgaver og kendte udfordringer
Endelig er der i budgetaftalen forudsat, at dels nye udgiftskrævende opgaver og dels en række kendte udfordringer skal klares indenfor det eksisterende budget.

De ikke budgetterede budgetudfordringer drejer sig bl.a. om udgifter til stigningen i antallet af flygtninge og familiesammenførte (hvor budgetændringen på 2,1 mio. kr. kun finansiere en del af de forventede merudgifter) og om Sundhedsaftale III, hvor hele udgiften på ca. 1,5 mio. kr. er forudsat finansieret indenfor den eksisterende ramme.

De kendte udfordringer drejer sig bl.a. om den socialfaglige indsats på børneområdet og om den aktivitetsbestemte medfinansiering af sygehusydelserne.

Fagudvalgenes opgave
Budgetaftalen for 2015-2018 indebærer en lang række investeringer, der medfører at kommunens kassebeholdning kommer ned omkring 50 mio. kr., og i aftalen indgår derfor, at et fremtidigt udgiftspres ikke skal løses gennem kassefinansierede tillægsbevillinger, men gennem omprioriteringer.

Det betyder, at fagudvalgene har en vigtig opgave med at tilpasse deres forbrug, således at implementeringen af besparelserne fra de sidste tre budgetaftaler, samt udgiftspresset fra nye ikke budgetterede aktiviteter og kendte problemområder løses indenfor den eksisterende budgetramme.

Det er tale om store udfordringer, og derfor forventes det ikke, at udvalgene løser dem alle på novembermøderne. Målet er, at udvalgene på de to møder i november skal beslutte tiltag, der sikrer implementering af omprioriteringer og rammebesparelser fra budget 2015-2018 og Budgetreduktioner fra budget 2013-2016 og budget 2014-2017.

Mht. de nye udgiftskrævende opgaver og de kendte udfordringer kan der arbejdes med disse frem til BO2 2015. Men udvalgene bør allerede nu pege på mulige områder eller temaer, som administrationen skal arbejde videre med og besluttes i udvalget.

Til implementering af de vedtagne budgetreduktioner kan der søges inspiration i tidligere foreslåede besparelser (prioriteringskataloget) og evt. nye. Men set i lyset af udfordringernes omfang, kan det også komme på tale at arbejde med temaer, dvs. med en bredere mere gennemgribende gennemgang af udvalgsområdet, her kan man fx. se på mulighederne for ændrede strukturer og ændret prioritering af serviceniveauet.

Punktet behandles på dette møde og det efterfølgende fagudvalgsmøde. På dette første møde skal udfordringerne præsenteres, og udvalget skal drøfte mulige tiltag. Dog særligt for de udvalg hvor beslutningerne kan få takstmæssige konsekvenser, skal dette besluttes på det første møde. På det efterfølgende møde skal udvalget beslutte konkrete tiltag til sikring af budgetoverholdelse ift. omprioriteringer og rammebesparelser fra budget 2015-2018 og budgetreduktioner fra budget 2013-2016 og budget 2014-2017.

Udfordringer i Børneudvalgets økonomiske ramme for 2015 og frem
Herunder er angivet de forskellige udfordringer der er inden for den økonomiske ramme for Børneudvalget i 2015 og frem, der kræver omprioriteringer inden for udvalget.

Samlet giver dette udvalget følgende udfordringer:

Ad 1) Børneudvalget mangler at udmønte besparelseskravet, det drejer sig om hhv. 2,7 mio. kr. i 2015 og 3,1 mio. kr. i 2016-2018

Ad 2) Udvalgets andel af den vedtagne rammebesparelse er hhv. 0,8 mio. kr. i 2015, 1,2 mio. kr. i 2016-2017 og 1,7 mio. kr. i 2018.

Ad 3) Udvalgets ikke budgetterede udfordringer ift. nye udgiftskrævende opgaver:

• Familiesammenførte flygtningebørn 3,9 mio. kr. Gribskov Kommune er udfordret af, at kommunekvoten (det antal flygtninge, som Gribskov Kommune er forpligtet til at modtage) er blevet forhøjet som følge af konflikter i verden, herunder f.eks. krigen i Syrien. De særlige udfordringer i forbindelse med stigningen i antallet af flygtningefamilier ses især på dagtilbudsområdet, skoleområdet og i forhold til særlig støtte efter serviceloven. Børneudvalget fik i forbindelse med budgetaftalen 2,2 mio. kr., men da merudgifterne forventes at blive 6,1 mio. kr. udestår finansiering af 3,9 mio. kr. I beløbet indgår ikke merudgifter til administrativ sagsbehandling.

Ad 4) Udvalget har følgende kendte udfordringer:

• Merforbrug på områderne: Anbringelser, forebyggende foranstaltninger og specialpædagogisk bistand på skoleområdet, Ialt 25 mio. kr. jf. BO3 forelagt Børneudvalget på mødet i august. Merforbruget skyldes øget sagstilgang på det socialfaglige børne- og ungeområde, samt en stigning i gennemsnitpriserne i forbindelse med anbringelser. Ved BO4 forventes merforbruget på det socialfaglige børne- og ungeområde at stige yderligere.

Ad 5) Derudover har udvalget udfordringer ift. til udmøntning og gennemførelse af følgende besparelser fra budget 2013-2016 og budget 2014-2017:

• Samtænkning af daginstitution og fritidsordning, 350.000 kr.Forslaget går ud på, at en daginstitution og en fritidsordning, som er placeret på samme matrikel, kan opnå besparelser ved at optimere personaleressourcerne ved f.eks. at have fælles åbne og lukkeområde for børn i dagtilbud og FO, samt at daginstitution og fritidsordning er under samme ledelse.
• Samtænkning af administrative funktioner dagtilbud og skole, 500.000 kr.Forslaget går ud på, at en daginstitution og en skole/FO, som er placeret på samme matrikel, kan opnå besparelser ved at optimere personaleressourcerne i administrationen (sekretær og pedel).

Begge forslag blev vedtaget i forbindelse med budgetaftalen 2013-16 og er endnu ikke udmøntet. De har begge en indbygget forudsætning om fælles ledelse og fælles lokaler dagtilbud, skole og FO i et lokalområde (børneby).

Behov for omprioritering for at få et budget i balance
Børneudvalget skal på dette møde drøfte udfordringerne og pege på områder, hvor udgifterne kan reduceres via omprioriteringer. Til dette arbejde vedlægges prioriteringskataloget, samt et bilag med enkelte nye forslag til reduktioner.

Administrationen vil frem til næste udvalgsmøde den 24. november 2014 arbejde med forslag til budgettilpasning og omprioritering, der kan sikre budgetoverholdelse i budgetperioden.

Udfordringen på området for socialfaglig indsats har vist sig så stor, at den igangværende proces omkring Produktiv Velfærd ikke kan forventes at bringe området i økonomisk balance i 2015, hvilket giver behov for yderligere omprioritering indenfor Børneudvalgets samlede ramme for at bringe forbrug og budget i balance. Behovet for omprioritering gør sig også gældende i forhold til de merudgifter der forventes til familiesammenførte flygtningebørn, hvor budgetaftalens midler kun dækker noget af merudgiften.

Børneudvalget skal derfor, i første omgang, omprioritere i forhold til punkt 1, 2 og 5, svarende til hhv. 4,4 mio. kr. i 2015, 5,2 mio. kr. i 2016-17 og 5,7 mio. kr. i 2018, men også lægge sporene for de budgetreduktioner der skal indgå i omprioriteringen i forbindelse med merudgifterne på de socialfaglige område og flygtningeområdet.

Administrationen foreslår derfor, at Børneudvalget på de kommende møder får forelagt forslag til budgetreduktioner med udgangspunkt i:

• Ændringer i strukturer på skole og dagtilbud
• Ændringer i tildelingsmodeller, herunder tildeling til ledelse
• Ændringer i serviceniveau på området for den socialfaglige indsats
• Nedbringelse af sygefravær

Uddybning af forslag i prioriteringskataloget
Enkelte forslag til reduktioner på Børneudvalgets område uddybes i nedenstående tekst. Dels på baggrund af høringssvarene og dels på baggrund af ny viden og informationer som bør indgå i beslutningsgrundlaget.

Forslag nr. 1: Reducere merindskrivningsmidler i daginstitutioner
I forslaget reduceres merindskrivningsmidlerne med halvdelen i 2015, svarende til 0,6 mio. kr. og reduceres med 2/3 i 2016 og frem svarende til 0,8 mio. kr. Det er også en mulighed helt at fjerne merindskrivningsmidlerne, det vil frigive 1,2 mio. kr. hvert år. Eller der er mulighed for at reducere med 2/3 i 2015, hvilket vil give 0,8 mio. kr. fremfor 0,6 mio. kr. i det år.

Hvis merindskrivningsmidlerne reduceres eller fjernes skal forældrebetalingstaksterne for daginstitutionspladser sættes ned, da forældrene kun må opkræves 25% af bruttodriftsudgifterne. En besparelse på 800.000 kr. årligt giver en takstnedsættelse på 10-15 kr./måneden for en plads i daginstitution.

Forslag nr. 3: Fælleskommunal tandregulering
Byrådet besluttede 23.06.2014, at Gribskov Kommune skulle tilslutte sig det fælleskommunale samarbejde om tandregulering (bøjletandlæge) med fem andre kommuner. Den årlige besparelse ved deltagelse i samarbejdet er på 0,6 mio. kr. Det har desværre ikke været muligt at overholde tidsplanen for beslutningen om fælleskommunal tandregulering i alle kommuner, som skal deltage i samarbejdet. Derfor vil besparelsen først kunne realiseres fra og med 2016 og ikke allerede fra 2015, som først planlagt.

Forslag nr 4: Ny klinikstruktur for Tandplejen
Der er mulighed for at effektivisere driften af Tandplejen ved at samle Tandplejen i én klinik i Helsinge, frem for de nuværende tre klinikker. En samling af Tandplejen vil give følgende fordele:

• Mulighed for at tilbyde flere tandlægetider i ydertimerne om eftermiddagen, som er meget efterspurgt af forældre og af unge på ungdomsuddannelser.
• Færre udgifter til drift af bygninger, ledelse, samt medarbejdertimer og kørsel ifm. mødevirksomhed
• Mulighed for indkøb af bedre og mere moderne udstyr, når der kun skal købes til én klinik
• Bedre muligheder for tilpasning af personaletimer, når børnetallet falder

Ved at samle klinikken ét sted er der sandsynlighed for, at flere forældre der ikke i forvejen følger deres barn til tandlæge, skal til at gøre det. Tandplejen ser en klar fordel i at forældrene følger deres børn. Den bedste forebyggelse af dårlig tandsundhed sker gennem Tandplejens samarbejde med forældrene og samtaler mellem tandlægen og forældrene om sund kost, tandbørstningsvaner mv.

Erfaringen fra sidste gang der blev sammenlagt tandklinikker i GK viser, at det ikke førte til flere udeblivelser fra Tandplejen, men faktisk til færre udeblivelser på to ud af tre tandklinikker. Erfaringer fra andre kommuner, der har reduceret antal af tandklinikker viser desuden, at det ikke resulterer i flere udeblivelser.

I forbindelse med budgetaftalen for 2015-18 blev der afsat 200.000 kr. målrettet bedre tandsundhed blandt børn i udsatte positioner, hvor Tandplejen planlægger en højere grad af opsøgende arbejde og andre tiltag i forhold til at få børn og unge til tandlæge.

Forslag nr. 5: Etablering af Mini SFO'er
Forslaget går ud på, at de skoler der ikke har rullende skolestart, etablerer mini SFO'er. Der er tale om Bjørnehøjskolen og Gribskolen som er de to skoler der ikke har rullende skolestart.
Bjørnehøjskolens bestyrelse og LU er i høringssvaret til budgettet positive overfor forslaget, men det er daginstitutionerne i Annisse området ikke. I Gribskolens distrikt er hverken skolen eller de lokale daginstitutioner tilhængere af Mini SFO.

Forslag nr 9: Fjerne HOP puljen
Ungeområdet har en HOP-pulje (her og nu pulje), som har til formål at kunne sætte initiativer i gang for unge og støtte projekter, som unge i Gribskov ønsker at igangsætte. HOP-puljen udgør årligt 550.000 kr. Forbruget på puljen var i 2013 på 150.000 kr. Puljen finansierer bl.a. Fælleskommunal Idrætsdag, sommerferieaktiviteter og sidste skoledags arrangement for 9. og 10. klasse.

Forslag nr. 10: Skole/FO samarbejdstimer.
Skole/FO har en normering til skole/FO samarbejde, som går ud på, at pædagoger og medhjælpere fra FO'en kan deltage i løbet af skoledagen og understøtte arbejdet med f.eks. at styrke børn og unges fysiske aktivitet gennem dagen og arbejdet med inklusion. Normeringen er 43,8 timer pr. elev i 0.-3. klasse og udgør 10,4 mio. kr. Det svarer til at der i en klasse med 22 elever i indskolingen kan indgå en pædagog eller medhjælper i omkring 20 timer/ugen.

Lovgrundlag
KSL Lovbekendtgørelse 186 af 19/2-2014 §21 stk. 3 jf. §37 stk. 2

Økonomi
Jf. sagsfremstilling

Høring
Materialet fra Økonomiudvalgets budgetbehandling, herunder Prioriteringskataloget var i høring blandt de høringsberettigede parter på Børneudvalgets område i perioden 27. juni til 25. august 2014. Høringssvarene blev forelagt Børneudvalget på deres møde 08.09.2014.

Bilag
BØR 08.09.2014: Bilag til borgmesterens forhandlingsoplæg - Prioriteringskatalog
Dok. nr. 2014/39838 006
BØR 03.11.2014: Budget 2015-2018 - Supplerende forslag til prioritering. Dok nr. 2014/39838 007
BØR 08.09.2014: Bilag 5a: Høringssvar fra bestyrelser, råd m.v. Dok nr. 2014/39838 014
BØR 08.09.2014: Bilag 5b: Høringssvar fra MED Dok nr. 2014/39838 013

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at beslutte hvilke områder og indsatser administrationen skal arbejde med frem til udvalgets næste møde ift. at imødegå budgetudfordringer.

Beslutning
Børneudvalget peger på følgende områder og indsatser, som skal undersøges: ændringer i struktur, herunder ledelsesstruktur, i forhold til skoler, daginstitutioner og dagpleje, samtænkning af skole- og dagtilbud i lokalområder, aftenåbning i FO, tandklinik.






Efterretningssager

95. Status på arbejde med inklusion
17.01G00 - 2012/37060

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget med henblik på status på inklusionsarbejde i kommunen, herunder status på samarbejde mellem Gribskov Kommune og Undervisningsministeriet om inklusionsarbejdet.

Da samarbejdet med Undervisningsministeriet (beskrevet mere udførlig senere i sagsfremstillingen) bl.a. indebærer sparring og hjælp til videnopbygning, vil repræsentanter fra Ministeriet deltage på mødet med henblik på en dialog om, hvordan Gribskov Kommunes inklusionsindsats ser ud i lyset af viden om, hvad der virker.

Formålet med punktet er derfor dels at give udvalget viden om kommunale tiltag og resultater og dels at skabe rammen om dialog mellem Børneudvalget og repræsentanter for Undervisningsministeriet om kommunens inklusionsindsats. Punktet skal ses i sammenhæng med orientering om implementering af den forebyggende konsultative indsats forelagt på samme dagsorden.

Baggrund
Børneudvalget vedtog "Strategi for inklusion" den 7. februar 2012. Kommunen tog dermed fat på en opgave, som alle landets kommuner blev stillet overfor senere på året, som følge af lovændringer og aftaler mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen. I foråret 2012 blev der nemlig gennemført en ændring af folkeskoleloven, der afgrænser specialundervisning til at være undervisning i specialskoler og specialklasser samt undervisning i den almindelige skole, hvor eleven får støtte i mindst ni ugentlige timer. Ligeledes aftale regeringen og KL konkrete mål for en succesfuld omstilling til inklusion i forbindelse med Aftale om kommunernes økonomi for 2013. Den 19. juni 2012 fulgte Børneudvalget op på tilrettelæggelsen af inklusionsindsatsen ved at beslutte en overordnet ramme for implementering af strategien.

Om inklusionsarbejde i Gribskov Kommune
Gribskov Kommune har defineret inklusion som en opgave for voksne, der arbejder med børn og unge. Opgaven er at muliggøre, at alle børn og unge får optimale muligheder for læring og trivsel - i videst muligt omfang i deres lokale miljø. Det betyder dels, at lokale almene tilbud skal udvikles, sådan at flest mulige børn og unge profiterer af dem, og dels at de børn, for hvem inklusion i lokale almene tilbud ikke er en mulighed, skal kunne profitere af specialtilbud.

Inklusion er derfor en vedvarende proces, som handler om at udvikle differentierede lærings- og udviklingsmiljøer samt styrke og udvikle børne-, unge- og voksenfællesskaber til gavn for alle børn og unge. Opgaven skal løftes lokalt - hos den enkelte dagplejer, i den enkelte daginstitution, på den enkelte skole - og skal løftes af alle. Kommunale tiltag og hjælp fra ressourcepersoner har til formål at understøtte de fagpersoner, som til daglig er tættest på børn og unge.

For at understøtte realisering af ambitionen om gode børne- og unge fællesskaber og gode lærings- og udviklingsmiljøer har kommunen arbejdet inden for flere spor, herunder

• Styringsmodeller (decentralisering af budgetter med henblik på at styrke lokale handlemuligheder og motivere udvikling af lokale løsninger)
• Kompetenceudvikling af fagpersoner (for eksempel interne kurser inden for systemisk og narrativ tilgang, pædagogisk diplommodul "Børn og unges læreprocesser")
• Udvikling af konkrete værktøjer (for eksempel projekter "Alle Børn har lyst til at lære" samt "Elevernes stemme")
• Tværfagligt samarbejde (jf. sagen om implementering af den forebyggende konsultative indsats forelagt på samme dagsorden)
• Opbakning til inklusion (inddragelse af repræsentanter for alle faggrupper i udvikling af kernedokumenter - så som inklusionsstrategi, implementeringplan, beskrivelse af den nye model for forebyggende konsultative indsats mv. - fortællinger fra praksis offentliggjort til inspiration på medarbejderportalen, arrangementer med eksterne foredragsholdere, aftenmøder mv.)

Status på andelen af børn og unge, der går i specialtilbud
Det er et mål for skoleområdet i Gribskov Kommune at reducere andelen af børn, der går i et specialtilbud fra 5,7% i 2011/2012 til 4,0 % i 2015/2016. Dette svarer til et nationalt mål om at reducere andelen af børn, der går i specialtilbuddet til 4% i 2015/2016.

Som det kan ses af de to første grafer, er vi ikke i målet endnu (uanset hvilken opgørelsesmetode der anvendes), men vi er på vej til at reducere andelen af børn, der går i et specialtilbud. Stigningen fra 2012/2013 til 2013/2014 har givet anledning til justeringer i styringen af det specialpædagogiske område. Effekten forventes at slå igennem i forhold til 2014/2015. De foreløbige resultater ser fornuftigt ud, når vi sammenligner os med andre kommuner.


Note: Som det kan ses af begge figurer vedr. skoleområdet er der forskel på GK-andelen i skoleåret 2013/2014. Årsagen til denne forskel er, at der er forskelle på de opgørelsesprincipper, som GK selv bruger i den øverste figur og dem som den Koordinerende Funktion for Specialundervisning (KFS) anvender i den næste figur.


Note: Som det kan ses af begge figurer vedr. skoleområdet er der forskel på GK-andelen i skoleåret 2013/2014. Årsagen til denne forskel er, at der er forskelle på de opgørelsesprincipper, som GK selv bruger i den øverste figur og dem som KFS anvender i denne figur.

Som supplement til tallene for skoleområdet vises nedenunder tallene for dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune. Udsving er så små, at tendensen kan betegnes som stabil, og andelen af børn i et specialtilbud som lav.


Note: Data i denne figur kommer ligeledes fra en KFS-opgørelse.

Samarbejde med Undervisningsministeriet
Som led i implementeringen af strategien ansøgte Gribskov Kommune om at samarbejde med Undervisningsministeriet om at udvikle inklusionsindsatsen i samspil med ministeriets konsulentenhed benævnt Inklusionsudvikling. Ministeriet har gennemført to ansøgningsrunder, hvor 19 kommuner blev udvalgt som samarbejdskommuner. Samarbejdsaftalen blev underskrevet af formanden for Børneudvalget i begyndelsen af 2013. Samarbejdet løber i en treårig periode fra 2013 - 2015. Samarbejdet baseres på følgende mål:

• Udvikling af de decentrale kompetencecentre og
• det tværfaglige og tværorganisatoriske samarbejde bidrager positiv til børn og unges læring, udvikling og trivsel.
• Faglige miljøer arbejder ud fra en fælles værdimæssig tilgang
• Videndeling, sparring og supervision er en naturlig og værdsat del af samarbejdet i alle faglige miljøer

Målene for samarbejdet blev defineret med afsæt i en statusanalyse gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut for Undervisningsministeriet i Gribskov Kommune. Statusanalysen byggerpå en spørgeskemaundersøgelse gennemført i efteråret 2012 på dagtilbud- og skoleområdet, hvor 574 personer i Gribskov Kommune (pædagoger, lærer, fagpersoner fra støttefunktioner samt ledere) har besvaret spørgeskemaet. Statusanalysen gennemføres igen i efteråret 2015.

Udover statusanalysen følges arbejdet gennem mindre interne undersøgelser målrettet målene om, at de faglige miljøer arbejder ud fra en fælles værdimæssig tilgang (og at ingen er alene med inklusionsopgaven) samt at videndeling, sparring og supervision er en naturlig og værdsat del af samarbejdet i alle faglige miljøer. Den første undersøgelse blev gennemført i december 2013. Den gode nyhed var, at 76% af deltagerne gav udtryk for, at de ikke stod alene med inklusionsopgaven. Den dårlige nyhed var, at 64% af deltagerne gav udtryk for at mangle en kultur på deres arbejdsplads, hvor sparring og observation af egen og kollegaers praksis oplevedes som naturlig og fagligt udviklende. Undersøgelsen gentages i 2015 (i sammenhæng med statusanalysen) og i 2017.

Undervisningsministeriet bidrager i samarbejdet med sparring og viden samt opfølgning på resultater under hele samarbejdsperioden. Repræsentanter for ministeriet deltager på Børneudvalgets møde den 3. november 2014 med henblik på en dialog om, hvordan Gribskov Kommunes inklusionsindsats ser ud i lyset af viden om, hvad der virker.

Fremadrettet
Inklusionsarbejdet i Gribskov Kommune har haft og vil fortsat have fokus på børn og unges muligheder for læring og trivsel samt på udvikling af fællesskaber børn og unge indgår i. Derfor hænger inklusionsarbejdet og arbejdet med realisering af læringsreformens mål sammen. I 2015 lægges der særlig vægt på at få den nye model for forebyggende og konsultative indsats til at virke og på at fastholde opbakning til inklusion som en værdi og en vedvarende bestræbelse på at muliggøre, at alle børn og unge får optimale muligheder for læring og trivsel i videst muligt omfang i deres lokale miljø. Samtidig med at der fastholdes fokus på anvendelse af værktøjer og nyerhvervede kompetencer.

Lovgrundlag
Strategi for inklusion vedtaget af Børneudvalget den 7. februar 2012
LBK nr 665 af 20/06/2014 (Folkeskoleloven) § 3 stk 3
BEK nr 693 af 20/06/2014 (Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

1. Taget til efterretning.

96. Implementering af forebyggende konsultativ indsats
00.01G00 - 2014/36213

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Børneudvalget med henblik på at orientere om implementeringen af modellen for Forebyggende og Konsultativ Indsats (FKI), som Børneudvalget har efterspurgt.

Baggrund
Børneudvalget blev på udvalgsmødet den 8.9 2014 orienteret om baggrunden for og indholdet i modellen (Pkt. 83).

Modellen definerer et organisatorisk setup for, hvordan professionelle i dagtilbud og skoler kan få vejledning og sparring fra eksempelvis dagtilbuddets ressourcepersoner, skolens vejledere, psykologer, rådgivere, talepædagoger og sundhedsplejersker, når der opstår bekymringer og udfordringer om børn og unge. Modellen skal være med til at sikre, at medarbejdere i dagtilbud og skoler ikke står alene med en bekymring eller en udfordring vedrørende et barn eller en gruppe af børn.

Modellen indeholder tre mødefora, hvor professionelle kan give hinanden sparring, vejledning og rådgivning. Herudover indeholder modellen et mere borgerrettet element, nemlig 'Sparrings- og rådgivningscaféerne, som er placeret på skolerne. Her kan forældre, børn og unge henvende sig for at modtage sparring og vejledning vedr. bekymringer og udfordringer. Tilbuddet retter sig således også mod børn og forældre på private skoler og dagtilbud.

Modellen for den Forebyggende og Konsultative Indsats skal understøtte, at bekymringer eller udfordringer i arbejdet med børn og unge håndteres, før der opstår et behov for at iværksætte egentlige foranstaltninger. Derfor skal implementering af modellen også ses i sammenhæng med det stigende pres på socialfaglige indsatser.

Samtidigt skal modellen bryde med det individuelle fokus i den tidligere model, og i stedet opfordre til fokus på børns og unges relationer samt udvikling af de professionelles egne kompetencer og praksis.

Implementering
Center for Børn og Unge arbejder lige nu med implementeringen af modellen. Når en model møder praksis vil det altid give anledning til overvejelser om, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer. Derfor betragtes det første år med den nye model som et projektår, hvor modellen løbende implementeres. Erfaringer fra praksis skal samtidigt give anledning til løbende justeringer og forbedringer.

Implementeringsprocessen består af en række aktiviteter:

Forberedelse af medarbejdere, der skal arbejde med modellen
I september afholdtes et møde for medarbejdere i understøttende funktioner og et møde for ledere samt TR og øvrige nøglepersoner i dagtilbud og skoler. Formålet med møderne var at præsentere modellens indhold for alle relevante medarbejdere og opsamle inputs og spørgsmål i forbindelse med modellens indhold samt implementeringsprocessen.

I september og oktober er der afholdt afklarende møder, hvor deltagerne i de forskellige fora sammen har afstemt deres forventninger til deres roller, til indholdet på møderne og til det fysiske setup ifht de forskellige fora. Der er udarbejdet en tjekliste som hjælp til afklaringsmøderne.

Alle tovholdere for de forskellige fora har i starten af oktober været på indledende kursus om deres rolle som tovholdere. Her blev de blandt andet præsenteret for krav til beskrivelse og dokumentation.

Der er udarbejdet en elektronisk guide om modellen. Guiden kan findes på kommunens hjemmeside (www.gribskov.dk/fki) og på medarbejderportalen, hvor medarbejdere også kan finde en liste over relevante deltagere og kontaktpersoner i de forskellige fora.

Herudover vil der i november foreligge en pixi-udgave af guiden, en guide til tovholdere om deres rolle, samt et FAQ-dokument for medarbejdere.

Information om rådgivning og sparring til alle kommunens forældre, børn og unge
Alle kommunens forældre, børn og unge, vil blive informeret om tilbuddet, så snart de enkelte skoler er klar til at åbne caféerne. Der udarbejdes en folder om tilbuddet målrettet forældre.

Løbende evaluering
Undervejs i implementeringen og løbende i det første projektår indsamles spørgsmål og input, der kan give anledning til justeringer i modellen. De løbende inputs kommer bl.a. fra

• En følgegruppe bestående af ledere og medarbejdere fra centrets understøttende funktioner samt fra skoler og dagtilbud
• Løbende drøftelser på ledermøder for alle ledere i Center for Børn og Unge
• Tovholdere for de forskellige fora i modellen

Inputs fra følgegruppe, ledere og tovholdere tages op i styregruppen for inklusion, hvor de behandles i forhold til eventuelle justeringer i modellen.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand (BEK nr 693 af 20/06/2014) §1 stk. 1
Lov om Social Service (LBK nr 1023 af 23/09/2014) §11 stk. 1 og 2, §3 stk. 1
Sundhedsloven (LBK nr 913 af 13/07/2010) §1, §3

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget:

1. tager orienteringen om implementering af model for Forebyggende og Konsultativ Indsats til efterretning

Beslutning

1. Taget til efterretning.

100. Implementering af læringsreform
17.02G00 - 2014/17752

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget med henblik på at orientere om implementeringen af læringsreformen siden sidste status i juni 2014.

Som supplement til nedenstående status deltager skolelederne fra de fem kommunale skoler i udvalgsmødet. Skolelederne vil i dialog med Børneudvalget drøfte de konkrete succeser og udfordringer på hver skole.

Status for centralt koordinerede tiltag
Implementeringen af reformen er en kontinuerlig proces over længere tid. I Gribskov Kommune vægtes lokal implementering. Det betyder, at nogle elementer besluttes og tilrettelægges lokalt på den enkelte skole, mens andre besluttes og tilrettelægges centralt og koordineret. I det følgende beskrives status for nogle centralt koordinerede tiltag, som har fundet sted efter reformens start 1. august 2014.

Kommunale mål - målstyring
Med læringsreformen følger en ændret tilgang til styring af hele børne- og ungeområdet via få klare mål for børn og unges læring og trvisel. Som led i at understøtte denne nye tilgang til styring udvikles relevante målemetoder og dermed nødvendig ledelsesinformation. Dertil kommer, at alle enheder udarbejder resultataftaler, der knytter an til de kommunale mål på børne- og ungeområdet samt de tværgående fokuseringer i Gribskov Kommune. Resultataftaler er det styringsværktøj, som benyttes i hele koncernen Gribskov Kommune.

Lokalt i Gribskov forberedes en brugertilfredshedsundersøgelse, ligesom der arbejdes på at udvikle målemetoder i forhold til de kommunale mål, hvor udviklingen ikke kan følges med nuværende målemetoder. Som led i den digitale understøttelse af skolernes arbejde med individuelle læringsmål, dynamiske elevplaner mv. har der været en afdækning af forskellige digitale løsninger på markedet. I Gribskov vægtes både den digitale understøttelse af individuelle læringsmål i det daglige arbejde, men også at der kan udtrækkes relevant ledelsesinformation på tværs af skoler på baggrund af det daglige arbejde. Der forventes valgt et system ultimo 2014 med henblik på brug i skolerne derefter. Samtidig er to større ledelsesinformationssystemer på vej. Det ene system er nationalt og har særlig fokus på data og ledelsesinformation for skoler. Det forventes tilgængeligt ultimo oktober 2014. Det andet er et nationalt ledelsesinformationssystem til kommuner, som kan suppleres med lokale data fra den enkelte kommune. I Gribskov udestår generel kvalitetssikring af data i dette system, når det er gjort kan systemet generere data, der kan understøtte den målstyrede tilgang. Nationalt er der ligeledes ved at blive udviklet en trivselsmåling på skoleområdet.

Børneudvalget vil løbende få forelagt ambitionsniveaer og målemetoder for de kommunale mål, som udestår (se bilag).

Kommunikation
I august blev igangsættelsen af reformen markeret ved:

• at alle indskolingsafdelinger og tilmeldte daginstitutioner tirsdag 12. august sendte balloner til vejrs. Markeringen blev dækket bredt af de lokale medier.
• at gennemføre en skattejagt med inspiration fra geocaching. 10 skatte var gemt rundt omkring i Gribskov Kommune. Børnefamilier blev opfordret til at gå på jagt via de offentliggjorte koordinater. Alle 10 skatte, som bestod af skoletasker med indhold, blev fundet.
• at lave to plakater "Velkommen til en ny skole" til ophængning i skoler, dagtilbud og biblioteker.

Derudover er der udsendt et nyhedsbrev, og der forventes udsendt endnu et fælles nyhedsbrev til alle forældre i dagtilbud og skoler ultimo oktober.

Kvalitet i dagtilbud
Med baggrund i den netop indgåede budgetaftale sættes i 2015 fokus på udvikling af kvalitet i dagtilbud. Som forberedelse til dette arbejde etableres i vinteren 2014 en tværgående arbejdsgruppe om læring i dagtilbud. Formålet med den tværgående arbejdsgruppe er at bringe daginstitutionernes arbejde med pædagogiske læreplaner, de kommunale mål samt forskning og forskningsresultater i spil. Arbejdsgruppens anbefalinger vil i foråret 2015 tilgå det bredere og mere systematiske arbejde med kvalitet i dagtilbud.

I januar 2015 afholdes et gåhjemmøde om børns læring med oplæg af Charlotte Ringsmose, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet (DPU) og Rita Agerholm tidligere leder af den integrerede institution Møllehaven i Gladsaxe. Gåhjemmødet vil primært være målrettet medarbejdere og ledere på dagtilbudsområdet.

Kompetenceudvikling
For at skabe en fælles tilgang til kompetenceudvikling og sikre et højere udbytte af den kompetenceudvikling, som finder sted, er der lavet en kompetencestrategi for hele Center for Børn og Unge. Strategien er på nuværende tidspunkt i høring i alle lokaludvalg. Strategien forventes at træde i kraft ultimo 2014.

Gribskov Kommune har fået 3,7 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden til kompetenceudvikling på skoleområdet. Der var 181 ansøgninger og 25 ansøgere fik i første omgang bevilget midler. Gribskov Kommune har fået tildelt det fulde ansøgte beløb, som i de kommende tre år vil blive benyttet til kompetenceudvikling af skoleledelserne (et særligt tilrettelagt forløb er igangsat i september 2014), styrket digitalisering, matematikvejledere og udvikling af didaktiske og pædagogiske kompetencer blandt ressourcepersoner.

Som en del af reformen skal alle lærere have undervisningskompetence (tidligere linjefagskompetence) i de fag, de underviser i. Med henblik på at give de lærere, som underviser i fag, de ikke har undervisningskompetence i, afklaring på, hvad der skal til for få undervisningskompetence, er alle lærere i løbet af oktober blevet tilbudt en kompetenceafklaringssamtale gennemført af undervisere fra UCC. Kompetenceafklaringssamtalen er udviklet af UCC og afklarer, hvor meget der skal til, for at den enkelte lærer kan gå til eksamen og få formel undervisningskompetence. For nogle lærere vil de kunne gå direkte til eksamen, mens andre skal igennem kortere eller længere forløb, før de vurderes at bestå eksamen. Administrationen afventer en samlet tilbagemelding fra UCC om status for de gennemførte samtaler med lærere fra Gribskov.

Åbne læringsmiljøer
Som led i at understøtte åbne læringsmiljøer i både skoler og dagtilbud er lavet toårige samarbejdsaftaler for Musikskolen og Ungdomsskolen. Begge samarbejdsaftaler afventer endelig godkendelse i Byrådet. Det er et lovkrav at fastsætte rammer for samarbejdet med særligt Musikskolen og Ungdomsskolen.

Med henblik på, at skoler og dagtilbud også indgår samarbejde med andre eksterne parter, er som opfølgning på ideværkstedet i februar 2014 igangsat et udviklingsarbejde med henblik på at udvikle en hjemmeside med konkrete ideer til samarbejdsprojekter, ligesom der arbejdes på, at skolebibliotekarerne har en ambassadørfunktion i forhold til at formidle kontakt og bringe parter sammen i hvert lokalområde. Dertil kommer, at de kommende kulturaftaler, som kulturinstitutioner indgår med Center for Kultur, Idræt og Turisme, særligt vil have fokus på samarbejdet med skoler og daginstitutioner og dermed åbne læringsmiljøer.

Til at understøtte åbne læringsmiljøer på skolerne er der i skolernes tildeling for 2014/2015 reserveret knapt en mio. kr. til at købe ydelser fra eksterne parter. Det kan være Musikskolen, og Ungdomsskolen, men også andre parter.

Læringsvejledere
Som led i at understøtte folkeskolerne i arbejdet med læringsreformen er fra 1. august 2014 ansat i alt 8 læringsvejledere fordelt på de fem folkeskoler. For at bevare den direkte tilknytning til den pædagogiske og didaktiske praksis varetager alle læringsvejledere undervisning eller andre pædagogiske opgaver som en del af deres ansættelse. For at understøtte læringsvejlederne som samlet gruppe er i oktober 2014 etableret et netværk for læringsvejlederne.

Fælles ramme for tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid
Fra skoleåret 2014/2015 er planlægningen af lærernes arbejdstid sket ud fra de nye overenskomstmæssige bestemmelser. Der er i januar 2014 politisk besluttet en fælles kommunal ramme for tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid i Gribskov.

Den fælles ramme understøtter, at tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid tager afsæt i tre fælles værdier:

• den samarbejdende lærer, da det fordrer tæt samarbejde mellem medarbejdere om en klasse, en årgang, en afdeling, et fag mv. for at øge børn og unges læring
• den professionelle lærer, hvis arbejde er kendetegnet ved en professionelle tilgang til arbejdet og selvstændigt ansvar for tilrettelæggelsen og prioritering af de forskellige arbejdsopgaver.
• fleksibel planlægning af læringsforløb, sådan at alle børn bliver så dygtige som muligt .

I den fælles ramme fastlægges den faste arbejdstid for lærere ansat i Gribskov Kommune til 37 timer pr. uge i 42 uger, svarende til ca. 200 elevdage samt yderligere 10 arbejdsdage. I den faste arbejdstid er medarbejderne som udgangspunkt på arbejdspladsen med mindre andet er aftalt med ledelsen. Den faste arbejdstid tilrettelægges på hverdage indenfor normal arbejdstid (mellem kl. 7 og 17).

Det er aftalt, at erfaringerne med ovenstående ramme og praksis evalueres i det første skoleår. Evalueringen vil blive forberedt ultimo 2014 med henblik på gennemførelse foråret 2015.

Opfølgning fremadrettet
I takt med at læringsreformen bliver en større del af hverdagen, vil reformen også være en mere naturlig del af alt det arbejde, som finder sted i dagtilbud, skoler og i administrationen. Behovet for at følge læringsreformen som sådan, forventes derfor at falde med tiden.

Udover den løbende information til Børneudvalget samt løbende sager til beslutning i Børneudvalget, planlægger administrationen at afholde et seminar i første halvår 2015 med deltagelse af Børneudvalget, skoleledelser og repræsentanter for medarbejdere på skolerne med henblik på dialog om arbejdet med læringsreformen.

Lovgrundlag
LBK nr 665 af 20/06/2014 (Folkeskoleloven)

Bilag
Bilag BØR 03112014: Kommunale mål Dok. nr 2014/17752 004

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

1. Taget til efterretning.

Mødet startet:
02:30 PM

Mødet hævet:
06:30 PM