Børneudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
85 Ombygning af Gilbjerg Børnehuse
86 Samarbejdsaftale med Ungdomsskolen
87 Samarbejdsaftale med Musikskolen
88 Nye vedtægter for den selvejende institution Bjørnegården
89 Læringsreform: Implementering af lektiehjælp/faglig fordybelse på skolerne
90 Forebyggelsesprogrammet: Valg af nærmiljø på børne- og ungeområdet
91 Sundhedsaftale III
92 Vejledningsreform 2014: Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)


Efterretningssager
93 Vejledningsreform 2014: Uddannelsesparathedspuljen
94 Valg til forældrebestyrelsen på Gilbergskolen - omtælling af stemmer

Medlemmer:

Trine Mette Egetved-Sørensen

Sisse Krøll Willemoes

Birgit Roswall

Poul-Erik Engel Høyer

Ulla Dræbye

Peter Jarl Sahlberg

Jan Ferdinandsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:
Børneudvalgets besøgstur med fokus på socialfagligt arbejde gennemføres som planlagt den 30. oktober 2014.
Børnebyrådsmøde gennemføres den 18. november fra kl. 10.00 - 14.00
Invitation fra Gribskov Lærerkreds til 29.november 2014.




Åbne

85. Ombygning af Gilbjerg Børnehuse
28.03G00 - 2014/19105

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget godkender projektforslaget og anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at konvertere driftsmidler fra Gilbjerg Børnehuse til anlægsmidler samt at frigive anlægsmidler til ombygningen

2. juni 2014 besluttede Børneudvalget, at der kunne udarbejdes et projektforslag, der efterfølgende skal detailprojekteres og sendes i udbud i henhold til procesplanen. Det er dette projektforslag, som nu forelægges for Børneudvalget.

Baggrund
Gilbjerg Børnehuse har igennem flere år opsparet midler til at ombygge institutionen, sådan at de to nuværende afdelinger bygges sammen. Tilsvarende har bestyrelsen i Gilbjerg Børnehuse også gennem længere tid tilkendegivet interesse for at producere mad til børnene i institutionen, hvis der blev etableret et egnet køkken. Det fremlagte projektforslag tilgodeser de to ønsker, samtidig med at ombygningen åbner for at dagplejens legestue også kan være i Gilbjerg Børnehuse.

Projektforslag
Ombygningen af Gilbjerg Børnehuses afdelinger på Birkevang 210 og 212 er tænkt som en sammenbygning af de to afdelinger, som består af henholdsvis vuggestueafdeling og børnehaveafdeling. Sammenbygningen og det ekstra rum, der kan etableres, vil have flere fordele for institutionen bl.a. muliggøres samling af børnene i tidlige morgentimer og sene eftermiddagstimer.

Det udarbejdede projektforslag viser, at sammenbygningen vil skabe et stort fællesrum med direkte adgang til et ny produktionskøkken og en samlet ny indgang til hele institutionen. Imellem den eksisterende bygning 212 og den nye sammenbygning etableres en gårdhave, som kan anvendes til forskellige formål. Desuden vil der blive etableret et bagekøkken i selve fællesrummet, hvor der er mulighed for at bage og tilberede lettere mellemmåltider sammen med børnene.

Ved at etablere et nyt produktionskøkken, nedlægges de to eksisterende køkkener i henholdsvis 210 og 212. Derved frigøres der areal, som i 210 skal indgå i et nyt stort fælles personalerum, og i 212 vil blive frigjort plads, så der kan etableres et rum til leg og bevægelse, som er i tråd med den profil Birkevangafdelingen har ved at være certificeret idrætsbørnehave af DGI. Et produktionskøkken vil gøre det muligt at etablere frokostmåltidsordning for hele eller dele af Gilbjerg Børnehuse.

Det nye store fællesrum vil kunne fungere som et multifunktionelt rum, som kan bruges som fællesområde til spisning og andre fælles tiltag for hele daginstitutionen til glæde for børnene i hovedparten af åbningstiden; desuden vil man kunne samle børnene i ydertidspunkterne, hvor få børn og medarbejdere er til stede. Det vil kunne optimere brugen af personaleressourcer.
Med sammenbygningen samles de fælles personalefunktioner, ved at der indrettes et stort fælles personalerum i bygning 210, og lederkontor og personalegarderobe samles i bygning 212; dog er placeringen af personalefaciliteterne samlet omkring den nye sammenbygning.

Der skabes med de ekstra kvadratmetre plads til dagplejens legestue, der permanent flyttes fra afdeling Langdraget til afdeling Birkevang.

Det nye fællesrum vil udenfor lukketiden endvidere kunne tænkes udlånt til andre formål, såsom fælles personalemøder, møder for øvrige ansatte i Gribskov kommune, udlånes til temamøder, foreninger osv. Dette vil være muligt, da sammenbygningen vil kunne afskærmes fra de øvrige funktioner. Bagekøkkenet vil også kunne bruges i forbindelse med diverse arrangementer. Produktionskøkkenet må ikke benyttes i den forbindelse, pga. krav fra Fødevarestyrelsen.

Den løsning, der er valgt, giver samtidigt de mindst mulige gener for brugen af dagtilbuddet i byggeprioden, da der skal foretages mindre ændringer i de eksisterende bygninger.
Et eksisterende skur vil blive berørt i forbindelse med sammenbygningen, som der derved skal findes plads til et andet sted på matriklen.

Udtryksmæssigt vil sammenbygningen komme til at fremstå som en let og transparent bygningskonstruktion, som har til formål at samle de to eksisterende bygninger.

Proces
Ønsket om en sammenbygning, der kæder de to institutioner sammen, og i særdeleshed opførelse af et produktionskøkken er fremsat af institutionen selv. Der har gennem flere år været arbejdet hen imod gennemførelse af projektet, som også er medtaget i budgetaftalen 2013 - 2016. Der har derfor været løbende inddragelse af medarbejderne og bestyrelsen. Lederen af Gilbjerg Børnehuse har været med i udformningen af projektforslaget, som det forelægges for Børneudvalget.

Finansiering
Gilbjerg Børnehuse har gennem flere år sparet midler sammen til en sammenbygning af Birkevang 210 og 212. Gilbjerg Børnehuse overførte 5,7 mio. kr. af uforbrugte midler fra regnskab 2013 til budget 2014. Projektforslaget viser, at byggeriet kan holdes inden for institutionens opsparede midler.

Foreløbig tidsplan for ombygningen

Lovgrundlag
Dagtilbudsloven LBK nr 1240 af 29/10/2013

Økonomi
Det samlede økonomiske overslag for sammenbygning af de to bygninger på Birkevang 210 og Birkevang 212 beløber sig til i alt 4,7 mio. kr.
Det anbefales, at det samlede beløb konverteres til kommunens anlægsramme og derefter frigives.

Bilag
Bilag 1: Birkevang. Eksisterende forhold Dok. nr. 2014/19105 001
Bilag 2: Birkevang. Skitser til projektforslag Dok. nr. 2014/19105 002

Fejl i dokumentnumre blev rettet i.f.m. Børneudvalgets møde den 6. oktober 2014.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at
1. tiltræde projektforslaget

Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
2. at konvertere driftsmidler fra Gilbjerg Børnehus til anlægsmidler
3. at frigive anlægsmidler til at igangsætte projektering, udbud og udførelse.


Beslutning
1.Tiltrådt
2. - 3. Anbefales.

Fraværende: Peter Jarl Sahlberg.




86. Samarbejdsaftale med Ungdomsskolen
17.01P00 - 2014/19804

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte en toårig samarbejdsaftale mellem Gribskov Kommune og Ungdomsskolen.

Baggrund
Med Folkeskolereformen har folkeskole og Ungdomsskolen en gensidig forpligtigelse til at samarbejde. Samarbejdet skal bidrage til at opfylde folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastsætter mål og rammer for folkeskolens samarbejde, mens skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet på den enkelte skole.

Samarbejdsaftalen afspejler læringsreformen og dennes brede sigte for læring 0-18 år og forpligter dermed også dagtilbud og Ungdomsskolen til at indgå i et samarbejde om at afprøve tiltag i udvalgte dagtilbud.

Indhold i samarbejdsaftalen
En overordnet tilgang i samarbejdsaftalen er, at Ungdomsskolen indgår i samarbejder med dagtilbud og skoler, der understøtter øget trivsel og læring for børn og unge i Gribskov Kommune. Samarbejdet har til formål at kombinere Ungdomsskolens, folkeskolers og dagtilbuds ressourcer og kompetencer i forskellige indsatser til børn og unge. Det kan fx være fælles projekter inden for folkeskolens fag, den understøttende undervisning og udvikling af fritidstilbud, elevdemokrati og forebyggende indsatser.

Samarbejdet mellem dagtilbud, skoler og Ungdomsskolen skal bidrage til opfyldelsen af de kommunale mål for læringsreformen og understøtte børn og unges trivsel og læring. Med henblik på at nå målene, beskriver samarbejdsaftalen nogle indsatser, som har fokus på, at Ungdomsskolens tilbud indgår i grundlaget for skolernes planlægning af et skoleår, at der afprøves og gennemføres kortere og længere forløb i samarbejde med skolerne, at der udvikles og gennemføres kortere og længere tilbud i udvalgte dagtilbud, og at samarbejdet rummer både gratis indsatser og andre, der kan tilkøbes.

Samarbejdsaftalen gælder for en toårig periode (1. august 2014 - 30. juni 2016). Den toårige tidsramme gør det muligt at indsamle erfaringer med at udvikle og afprøve modeller for individuel- og gruppebaseret rytmik- og musikundervisning, samt afprøve en mål- og rammeaftale for samarbejdet.

Proces
Udkastet til samarbejdsaftalen er udarbejdet med afsæt i dialog og møder mellem ledelsen af Ungdomsskolen og administrationen, hvorefter udkastet er blevet præsenteret og kvalificeret af ledere i skoler og dagtilbud. Derudover har både lokaludvalg og bestyrelse drøftet samarbejdsaftalen. Alle parter anbefaler udkastet til samarbejdsaftalen.

Lovgrundlag
Lov om folkeskolen (Folkeskoleloven) LBK nr 665 af 20/06/2014 §3 stk. 4, 5.
Lov om ungdomsskoler (Ungdomsskoleloven) LBK nr 375 af 04/04/2014 §1, §2 stk. 3

Økonomi
Samarbejdsaftalen er udgiftsneutral.

Midler til læringsreformen, der er tilføjet skolerammen, er bl.a. tildelt skolerne målrettetsamarbejdet med andre aktører, herunder fx Ungdomsskolen. Skolerne kan fx vælge at anvende midler til at købe indsatser fra Ungdomsskolen.

I perioden for denne samarbejdsaftale afprøves ligeledes Ungdomsskolens muligheder for indenfor det eksisterende budget at indgå i kortere eller længere forløb i samarbejde med skoler eller dagtilbud.

Bilag
Bilag BØR 06.10.2014: Samarbejdsaftale med Ungdomsskolen dok nr 2014/19804 001
Bilag BØR 06.10.2014: Udtalelse fra Ungdomsskolens bestyrelse og lokaludvalg dok. nr. 2014/19804 003

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at beslutte en toårig samarbejdsaftale mellem Gribskov Kommune og Ungdomsskolen

Beslutning

1. Anbefales med den tilføjelse, at der i efterår 2015 evalueres på realiseringen af samarbejdsaftalen.

87. Samarbejdsaftale med Musikskolen
17.01P00 - 2014/16708

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges enslydende til Børneudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget med henblik på, at begge udvalg anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at træffe beslutning om en toårig samarbejdsaftale mellem Gribskov Kommune og Musikskolen. Derudover skal Kultur- og Idrætsudvalget anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte et scenarie som økonomisk grundlag for samarbejdsaftalen.

Udkastet til samarbejdsaftale har tidligere været behandlet af Børneudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget. De to udvalgs anbefalinger kan ses nedenfor under Udvalgenes anbefalinger/indstillinger.

Efterfølgende blev sagen trukket tilbage af administrationen med henblik på yderligere belysning, herunder udtalelse fra Musikskolens bestyrelse og lærere. Med denne sag genoptages den politiske behandling af dels samarbejdsaftalen dels det økonomiske grundlag for samarbejdsaftalen.

Baggrund
Med folkeskolereformen og den nye folkeskolelov har folkeskoler og musikskoler fået en ny gensidig forpligtigelse til at samarbejde. Af loven fremgår, at der særligt skal udarbejdes samarbejdsaftaler med musikskoler og ungdomsskoler, da de ses som væsentlige samarbejdsparter i arbejdet med børn og unges trivsel og læring. Samarbejdet skal bidrage til at opfylde folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Af loven fremgår desuden, at Byrådet fastsætter mål og rammer for folkeskolens samarbejde med Musikskolen (samarbejdsaftalen), mens skolebestyrelsen fastsætter principper for det konkrete samarbejde på den enkelte skole.

I Gribskov er skolereformen med læringsreformen udvidet til en bredere målgruppe fra 0-18 år, og dermed omfatter læringsreformen både dagtilbud og skoler. Derfor er der indarbejdet i udkastet til samarbejdsaftale, at Musikskolen ikke alene indgår i et samarbejde med skolerne, men også med dagtilbudsområdet.

Indhold i samarbejdsaftalen
En overordnet tilgang i samarbejdsaftalen er, at Musikskolen, udover den forælderbetalte undervisning, indgår i samarbejder med dagtilbud og skoler. Formålet med samarbejdet er at skabe et forpligtende samarbejde om mulige fælles projekter, inden for folkeskolens fag, den understøttende undervisning og specielt rytmik og musik med henblik på gensidigt at styrke hinandens virke. Det indebærer bl.a. også afprøvning og videreudvikling af nye modeller og metoder for rytmik og musikundervisning.

Samarbejdsaftalen opstiller flere mål for samarbejdet, bl.a.:

• at børn og unge profiterer af samarbejdet
• at udvikle og afprøve nye samarbejdsprojekter, herunder at skabe gensidig inspiration
• at Musikskolen tilbyder aktiviteter og forløb, der kan indgå i den understøttende undervisning
• at udvikle generelle tilbud til børn og unge i folkeskolen og tilbud til specifikke børnegrupper

Med henblik på at nå målene, beskriver samarbejdsaftalen nogle indsatser, som har fokus på, at Musikskolens tilbud indgår i grundlaget for skolernes planlægning af et skoleår, at der afprøves og gennemføres kortere og længere forløb i samarbejde med skolerne, at der udvikles og gennemføres kortere og længere musik- og rytmiktilbud i udvalgte dagtilbud, og at samarbejdet rummer både gratis indsatser og andre, der kan tilkøbes.

Samarbejdsaftalen gælder for en toårig periode (1. august 2014 - 30. juni 2016). Den 2-årige tidsramme gør det muligt at indsamle erfaringer med at udvikle og afprøve modeller for individuel- og gruppebaseret rytmik- og musikundervisning, samt afprøve en mål- og rammeaftale for samarbejdet (samarbejdsaftalen).

Samarbejdet mellem dagtilbud, skoler og Musikskolen skal bidrage til opfyldelsen af de kommunale mål for læringsreformen og understøtte børn og unges trivsel og læring. Det indebærer også, at det overordnede formål med samarbejdet er at kombinere Musikskolens, folkeskolers og dagtilbuds ressourcer og kompetencer med henblik på at skabe øget trivsel og læring for alle børn og unge.

Proces
Udkastet til samarbejdsaftale tager afsæt i en tværgående arbejdsgruppe "Samarbejde om rytmik og musik" (januar-april 2014). Arbejdsgruppen bestod af deltagere fra skoler, daginstitutioner og Musikskolen. Fokus for arbejdsgruppens arbejde var:

• at drøfte og komme med bud på, hvordan samarbejdet mellem børn og medarbejdere på tværs af dagtilbud, skole/FO, Musikskole m.fl. kan styrkes omkring musik og rytmik.
• at beskrive hvordan Musikskolen kan bidrage til og indtænkes i konkrete læringforløb på skoler og i dagtilbud
• at drøfte og komme med bud på tiltag, der kan understøtte arbejdet med at nå de kommunale mål.

Scenarier for det økonomiske grundlag for samarbejdsaftalen
I tråd med reformen og folkeskoleloven om at åbne læringsmiljøerne mere op og fremme børn og unges læring og trivsel, er fra skoleåret 2014/2015 tilført midler til skolerne til særligt at købe ydelser fra fx Musikskole, Ungdomsskole (samt andre parter).

Ligesom skolerne er tildelt øremærkede midler til at åbne skolen op for det omgivende samfund, kan midler i Musikskolens budget også øremærkes til samarbejdet med folkeskolerne og dagtilbud. Formålet hermed skulle være at øge alle parters incitament og mulighed for at samarbejde. Omvendt vil en sådan binding have konsekvenser for Musikskolens traditionelle kerneopgave, planlægning og økonomi.

Musikskolen er en kommunal virksomhed, som finansieres via et kommunalt tilskud, et statsligt tilskud og forælderbetalt undervisning til børn og unge. Det statslige tilskud tildeles på baggrund af bruttoudgifter til leder- og lærerlønninger samt kørselsomkostninger. Der ydes ikke statsrefusion af udgifter i tilfælde, hvor musikskolen varetager folkeskolens lovpligtige musikundervisning i enten den obligatoriske musikundervisning i 1.-6. klasse, musik som valgfag eller musik i den understøttende undervisning.

Af Musikskolens budget for 2014 fremgår, at Musikskolen modtager et kommunalt tilskud på 2.561.701 kr, et statstilskud på 538.705 kr og en forventet forælderbetaling på 1.206.566 kr.

Nedenfor er beskrevet to scenarier, hvor det ene scenarie er uændret i forhold til Musikskolens økonomiske grundlag, mens det andet scenarie øremærker ca. 125.000 kr. svarende til 5% af det kommunale tilskud til Musikskolens indsatser i skoler og dagtilbud. Fordele og ulemper ved de to scenarier fremgår.

5% af det kommunale tilskud til Musikskolen svarer til en nedgang i Musikskolens traditionelle musikskoleopgave på 9 lektioner om ugen eller 20 elevers ugentlige undervisning af 20 minutter samt et fald i forælderbetaling på ca. 64.000 kr. og fald i statstilskud på ca. 17.000 kr.

Samlet set vil Musikskolen med forslaget om at reservere 5% af det kommunale tilskud gå ned i indtægt. Det kommunale tilskud på 125.000 kr. vil fortsat blive på Musikskolens budget, men blive brugt til en bredere gruppe af børn.

5% er valgt, da det vurderes at være en mindre indgriben i Musikskolens budget og omvendt nok til, at det kan give en pejling af udviklingen i nye indsatser og samarbejder i den toårige projektperiode. Samtidig er der mulighed for at tilføre midler til Musikskolens budget ved at skoler køber indsatser i Musikskolen.

Musikskolens bestyrelse har på et ekstraordinært møde 22.09.2014 forholdt sig til udkastet til samarbejdsaftale og de to scenarier. Bestyrelsen godkender samarbejdsaftalen og tiltræder en økonomisk binding for Musikskolen på ca. 125.000 kr. svarende til ca. 5% af det kommunale tilskud fra 2015. Bestyrelsen peger dog også på, at det ikke er muligt at tilgodese samarbejdsaftalen på dette niveau i 2014, idet der i budgettet er afsat et lavere beløb til samarbejde i 2014. Musikskolens lærere har taget samarbejdsaftalen til efterretning og tilkendegiver, at folkeskolen som minimum skal have en relativ gensidig økonomisk forpligtelse.

På den baggrund anbefaler administrationen, at scenarie B gælder fra 2015 og frem, hvis dette scenarie vælges.

Lovgrundlag
Lov om folkeskolen (Folkeskoleloven) (LBK nr 521 af 27/05/2013) § 1
Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (LOV nr 1640 af 26/12/2013) § 3
Bekendtgørelsen af lov om Musik (LBK nr 32 af 14/01/2014) § 3

Økonomi
Samarbejdsaftalen er udgiftsneutral, da der ikke er ændringer i det kommunale tilskud.

Bilag
Bilag BØR 02.06.2014: Udkast til samarbejdsaftale med Musikskolen
Dok.nr. 2014/16708 001
Bilag BØR 06.10.2014: Udtalelse fra Musikskolens bestyrelse Dok. nr. 2014/16708 005
Bilag BØR 06.10.2014: Udtalelse fra Musikskolens lærere Dok. nr. 2014/16708 006
Bilag BØR 06.10.2014: Musikskolens katalog Dok. nr. 2014/16708 007

For interesserede
Som inspiration til nye måder at samarbejde mellem Musikskoler og folkeskoler vedhæftes evalueringen af projektet "En udvidet musisk skoledag" gennemført af Musikskolen i Vesthimmerland Kommune. Dok.nr. 2014/16708 008

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at beslutte den toårige samarbejdsaftale mellem Musikskolen, dagtilbud og folkeskoler i Gribskov Kommune

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 02-06-2014:

1. Anbefales med den tilføjelse at Børneudvalget henstiller til, at det af samarbejdsaftalen
2. fremgår, at 5% af det kommunale tilskud til Musikskolen anvendes til understøttende undervisning i skoler og til at udvikle og afprøve tiltag i dagtilbud.

Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 03-06-2014:

1. Anbefales med bemærkning om, at samarbejdsaftalen evalueres efter et år.
   A og G (4) tager forbehold.
   

Ændringsforslag blev stillet:
Anbefales med den tilføjelse, at samarbejdsaftalen følges det første år med 0% anvendt af det kommunale tilskud til Musikskolen og der det andet år anvendes 5 % af det kommunale tilskud til Musikskolen til understøttende undervisning i folkeskolen.
Afstemning med 4 stemmer for (G + A) og med 5 stemmer imod (V).

Beslutning

1. Anbefales som et forsøg med en evaluering efter ca. et år.

88. Nye vedtægter for den selvejende institution Bjørnegården
00.01G00 - 2014/27803

Sagsfremstilling
Dette punkt forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget kan anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de reviderede vedtægter for den selvejende institution Bjørnegården .

Reviderede vedtægter for Bjørnegården
Bestyrelsen for den selvejende daginstitution Bjørnegården ansøger Byrådet om at godkende de reviderede vedtægter for institutionen.

Ændringen i vedtægterne gælder reglerne omkring valg til bestyrelsen. I følge den gamle vedtægt skulle valget finde sted til et forældremøde. I den nye vedtægt er der lagt op til, at der kan arbejdes med flere muligheder, herunder muligheden for at afholde valget en bestemt dag.

Desuden er formuleringen omkring, at Sankt Georg Gildernes Fond har to pladser i bestyrelsen skrevet ud, da Bjørnegården er en institution under organisationen Frie Børnehaver, og de har ikke repræsentation i institutionens bestyrelse.

De nuværende og reviderede vedtægter for den selvejende institution Bjørnegården, er vedlagt som bilag til punktet.

Lovgrundlag
Dagtilbudsloven LBK nr 1240 af 29/10/2013

Økonomi
-

Bilag
Bilag BØR 06.10.2014: Nuværende vedtægter for den selvejende daginstitution
Bjørnegården dok nr. 2014/27803 004

Bilag BØR 06.10.2014: Nye vedtægter for den selvejende daginstitution
Bjørnegården dok nr. 2014/27803 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
1. At godkende de reviderede vedtægter for Bjørnegården


Beslutning

1. Anbefales

89. Læringsreform: Implementering af lektiehjælp/faglig fordybelse på skolerne
17.02G00 - 2014/35370

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på, at Børneudvalget træffer beslutning om, der kan ses bort fra den maksimale ventetid på 20 minutter ved hjemkørsel med skolebus, når der er tale om børn/unge, hvis forældre har fravalgt tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse til deres barn/ung.

Lektiehjælp og faglig fordybelse
I Læringsreformens længere og varierede skoledag er der afsat ekstra tid til faglig fordybelse, hvor alle elever får faglige udfordringer eller hjælp til lektierne i løbet af skoledagen.

Formålet med "lektiehjælp og faglig fordybelse" er, at tilbyde eleverne tilrettelagte forløb, som kan styrke deres faglige niveau, uafhængigt af elevernes nuværende niveau. Aktiviteterne skal altså være differentierede og udfordrende for alle elever og have fokus på at styrke den enkelte elevs faglige niveau. Aktiviteterne kan eksempelvis være lektiehjælp, fordybelse i emner eleven finder særligt spændende, svære eller udfordrende, raketforløb mv.

Den faglige fordybelse og lektiehjælpen skal målrettes både de fagligt stærke og de fagligt mindre stærke elever, så alle lærer mere.

Frem til næste folketingsvalg skal timerne til lektiehjælp og faglig fordybelse ligge i slutningen af skoledagen, da der er tale om et frivilligt tilbud. Der er afsat følgende antal timer til tilbudet:

• To timer ugentligt til indskolingen.
• Tre timer ugentligt til mellemtrinnet.
• To timer ugentligt til udskolingen.

Efter næste folketingsvalg forventes det, at kravene til organiseringen af lektiehjælp og faglig fordybelse ophæves.

Tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse på GK's skoler
Tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse er på alle skoler tilrettelagt på måder, der muliggør, at børnene kan fritages såfremt forældrene ønsker det, og tilbudet finder typisk sted 2-3 gange ugentlig. Tilbudet varetages enten af lærere eller af lærere og pædagoger i fællesskab og foregår fysisk enten i klasselokalerne eller i fællesrum i skole eller FO.

Af nedenstående tabel fremgår det, hvor mange elever, der i cirkatal ikke benytter tilbudet og hvilken andel af skolens elevgrundlag, de udgør. Tabellen er delt op i indskoling, mellemtrin og udskolingen.

Tallene bygger på skoleledernes skøn over antallet af elever, som fravælger tilbudet. Forældrene har mulighed for at fravælge lektiehjælpstilbuddet for deres barn på daglig basis uden forudgående advisering.

Tabel 1: Antal og andel elever som ikke deltager i lektiehjælp/faglig fordybelse (cirka-tal)

Tilslutningen til tilbudet om lektiehjælp og faglig fordybelse er forholdsvis stor i indskolingen på alle skoler og forholdsvis lille i udskolingen på alle skoler. Dog skiller Gribskolen sig ud i forhold til at have stor tilslutning i udskolingen også. Bjørnehøjskolen er den skole, der har lavest tilslutning til lektiehjælp og faglig fordybelse. Samlet set benytter 800 elever i GK's skoler, svarende til 23% af elevtallet, sig ikke af tilbudet.

Tilbud til børn der ikke deltager i lektiehjælp og faglig fordybelse
Som en del af aftalen om lektiehjælp og faglig fordybelse frem til næste folketingsvalg skal de børn, der ikke deltager i lektiehjælpen, tilbydes et relevant alderssvarende fritidstilbud. Et fritidstilbud skal indeholde pædagogiske aktiviteter for børnene, hvorfor det er andet og mere end tilsyn. Der må ikke opkræves særskilt forældrebetaling for dette.

På Gribskov Kommunes skoler er der tilbud om FO for så vidt angår 0.-5. klasse og det betyder, at FO'en på skolen, på nogle dage, vil være nødt til at åbne tidligere end oprindeligt fastsat, dvs. tidligere end klokken 14.00. Normering til dette foreslås finansieret indenfor de timer FO'erne har mulighed for at lægge om aftenen, jf. Byrådets beslutning 28.04.2014 om at fastholde uændret normering og takst på FO'erne.

Befordring af elever der fravælger tilbud om lektiehjælp/faglig fordybelse
Gribskov Kommune har befordringspligt af elever, der har langt til skole og for de elever, der bor ved en farlig vej. I forbindelse med udbud af ny kørselskontrakt pr. 1. august 2014 besluttede Børneudvalget på mødet 10.03.2014, at der maximalt måtte være 20 minutters ventetid på skolebussen, efter skoledagens afslutning. Desuden blev det besluttet, at de ældste elever i 7.-9. klasse skulle tilbydes Movia skolekort fremfor skolebuskort.

Ifølge folkeskoleloven er den maksimale ventetid på hjemkørsel efter endt skoledag 60 minutter.

Kommunen er forpligtiget til at sørge for befordringen for de børn og unge, som er befordringsberettigede, både når de tilvælger tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse, og når de fravælger. Børn/unge i 6.-9. klasse vil på de fleste skoler kunne tage hjem, hvis de ikke deltager i tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse.

Nuværende serviceniveau i kørselskontrakten, i form af antal busafgange om eftermiddagen, er lagt efter, at alle børn og unge er i skole i minimum 30 timer om ugen. Børn, hvis forældre fravælger tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse, kan i dag ikke komme hjem med skolebus indenfor serviceniveauet på max. 20 minutters ventetid.

Udfordringen kan løses ved, at vi fraviger den maksimale ventetid på 20 minutter til skolebusafgang og benytter Folkeskolelovens max på 60 minutter for de børn, hvor forældrene fravælger tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse.

I de 60 minutters ventetid tilbydes barnet at gå i FO, hvis barnet går i 0.-5. klasse og ophold med tilsyn af voksne, hvis der er tale om børn/unge fra 6. klasse og op. Problematikken er stort set ikke eksisterende for udskolingseleverne, da der er halvtimes drift på de fleste af Movias buslinjer, som de har Movia skolekort til.

Estimerede merudgifter ved ekstra skolebusruter
Hvis Gribskov Kommune skal kunne tilbyde hjemkørsel af befordringsberettigede elever før tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse, vil det betyde merudgifter i forhold til nuværende serviceniveau.

Budgettet til skolebuskørsel ligger i Teknisk Udvalgs ramme. Børneudvalget vil således skulle pege på reduktioner på Børneudvalgets egen ramme, for at kunne udvide serviceniveauet på skolebuskørslen på Teknisk Udvalgs ramme.

Hvis der skal tilbydes ekstra hjemkørsler til børn, der frameldes tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse, vurderes behovet at kunne klares med minibusser fremfor store busser. Det kan ikke på forhånd afgøres om ruterne vil blive kortere, da det afhænger af det enkelte barns bopæl.

Det er primært i forbindelse med hjemkørsel af børn i indskolingen, på mellemtrinnet og i specialtilbud, at der vil være merudgifter til ekstra ruter. Udskolingseleverne vil i langt de fleste tilfælde kunne benytte offentlig trafik til hjembefordring.

Nedenstående tabel viser en estimering af den årlige merudgift til ekstra busruter. Planlægning af de nye ruter vanskeliggøres af, at det enkelte barn/ung kan til- og frameldes lektiehjælp og faglig fordybelse af deres forældre på daglig basis, hvilket vil gøre det vanskeligt at planlægge de mest optimale ruter. Hvis der er tale om ganske få børn vil det sandsynligvis være billigere at sende børnene hjem i taxi, men hvis der en dag er mange børn, der skal hjem, er skolebus den billigste løsning.

De estimerede merudgifter til at køre ekstra skolebusruter vurderes at være op til 0,5 mio. kr.

Tabel 2: Estimeret merudgift til ekstra busser

Lovgrundlag
Folkeskoleloven LBK nr 665 af 20/06/2014

Økonomi
Se i sagsfremstillingen

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at beslutte

1. at FO'erne holder åbent for de børn i 0.-5. klasse, der ikke deltager i tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse. Finansieringen sker indenfor FO'ernes nuværende økonomiske ramme.
2. at serviceniveau kravet om max. 20 minutters ventetid på skolebus om eftermiddagen fraviges, hvis barnet ikke er tilmeldt tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse.

Beslutning

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt.

90. Forebyggelsesprogrammet: Valg af nærmiljø på børne- og ungeområdet
29.09G00 - 2013/19248

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget beslutter, at dagtilbudsområdet udgør nærmiljøet på børne- og ungeområdet. Udvalget skal ligeledes træffe beslutning om, hvorvidt administrationen med afsæt i dialog med lederne kan beslutte hvilke konkrete dagtilbud, der vælges til at indgå i programmet som pilotprojekter. Endelig skal udvalget beslutte, om de i for vejen afsatte midler til udearealer og legepladser kan indtænkes ift de konkrete dagtilbud i programmet.

Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 13. august 2014 at udmønte Budgetaftalen 2014-2017 vedrørende den tværgående indsats "Forebyggelse og aktive borgere i bevægelse", og at dette sker med afsæt i en nærmiljø tilgang.

Arbejdsmarkedsudvalget, Børneudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget har i september 2014 afgivet input til programorganiseringen og nærmiljø-tilgangen. Udvalgenes input fremgår under punktet "Høring".

Valg af nærmiljø for børne- og ungeområdet
Den 24. september 2014 blev der afholdt et temamøde med deltagelse af Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget. Formålet med temamødet var at give udvalgene et fælles afsæt for den konkrete udmøntning af programorganiseringen og drøfte, hvilke nærmiljøer der på de forskellige fagområder kan prioriteres i 2014 og 2015.

På børne- og ungeområdet anbefaler administrationen, at dagtilbudsområdet vælges som nærmiljø, og at udvalgte dagtilbud indgår i programmet som pilotprojekter. Det vægtes, at børns forebyggelsespotentiale er stort, og at gode, sunde vaner tillært i en tidlig alder er med til sikre en god livskvalitet igennem hele livet. Børn tilbringer en stor del af deres aktive timer i dagtilbud, og derfor er det vigtigt her at sætte fokus på sundhed, trivsel og læring for tidligt at opbygge gode livsstilsvaner. Ved at vælge dagtilbudsområdet som nærmiljø er der også mulighed for at påvirke og hjælpe hele barnets familie til udvikling af en sund livsstil.

De valgte dagtilbud skal forstås som pilotprojekter, hvorfra erfaringer kan spredes til kommunens øvrige dagtilbud. Der ønskes vedblivende løsninger, der på sigt er en naturlig del af hverdagen.

I pilotprojekterne vil indgå nytænkning af indretning og brug af udendørsfaciliteter. Legepladser og udearealer udvikles, så de motiverer til motion/bevægelse samt understøtter trivsel og læring, og dermed støtter op om den kommunale målsætning om øget trivsel og læring.

Pilotprojekterne vil involvere børn og deres familier samt medarbejdere og ledelse. For medarbejdere og ledere vil der også være kompetenceudvikling i sundhedsfremmende indsatser. Derudover vil samarbejdet med sundhedsplejen på dagtilbudsområdet blive prioriteret.

Lovgrundlag
Sundhedsloven (LBK nr. 913 af 13. juli 2010, kap. 35 og 36) § 119 stk. 1 og 2.

Økonomi
Social- og Sundhedsudvalget
I Budgetaftale 2014-17 er der afsat 0,5 mill. kr. i 2014, 1,0 mill. kr. i 2015 og 0,5 mill. kr. i 2016 under Social- og Sundhedsudvalget til programorganisationen. Konkrete indsatser/nye tiltag finansieres som udgangspunkt indenfor de eksisterende rammer i hvert fagudvalg.

Administrationen foreslår, at der fra ovenstående midler afsættes 100.000 kr. pr. nærmiljø til at understøtte sundhedsfremmende initiativer/tiltag i de konkrete nærmiljøer eksempelvis i form af kompetenceudvikling af medarbejdere, honorering af kostvejleder/fysioterapeut/socialrådgiver, indkøb af materialer, temadage, events o.l.

Børneudvalget
Administrationen foreslår, at CBU's investeringsmidler på ca. 1 mill. kr. (budget 2014) afsat til etablering af udearealer og legepladser indtænkes i de valgte pilotprojekter.

Høring
Følgende input til programorganiseringen og nærmiljø-tilgangen blev afgivet af Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget på deres møder i september:

Børneudvalget
Børneudvalget bakker op om nærmiljøtankegang og fokus på læring og bevægelse. Opbygning af fysiske rammer (for eksempel legepladser) skal følges op af kompetenceudvikling. De fysiske rammer skal gerne udfordre børn i deres aktivitetsmønstre. Vigtigt at udvælge hvilke institutioner skal indgå i programmet, og arbejde med begrænset deltagelse (2 til 3 institutioner). Vigtigt at have fokus på hvordan nye rutiner kan indoptages i praksis hos de deltagende institutioner, så fokus på læring og bevægelse i de deltagende institutioner fortsætter ud over programperioden. Programmet skal ses i sammenhæng med projektet "Bredte idrætskommune" samt andre forebyggende projekter, som er i gang i kommunen.

Arbejdsmarkedsudvalget
Arbejdsmarkedsudvalget tilslutter sig indholdet i forebyggelsesprogrammet og ønsker særlig fokus på misbrug og fysisk aktivitet i det videre arbejde.

Kultur- og Idrætsudvalget
Vigtigt, at tænke i nye tilbud, ex. parkour, nye idrætsgrene m.v.
Fokus på bevægelse i nærmiljøområde. Skal ses i sammenhæng med "Bredde Idrætskommune"
Tilbud skal være attraktive, så man også når de uorganiserede unge
Integrere foreningsliv og sundhedspleje
Inddrage borgerne / holde borgermøder
Fokus på passiv hjælp til aktiv hjælp. Uddannelse til personale til indsatsen.
Synliggørelse af tilbud - pejlemærker

Input til rammen for forebyggelsesprogrammet afgivet af Ældrerådet på møde den 4. august 2014:
Den beskrevne ”programorganisering” virker som en meget tung proces.

Indsatsen inden for ældreområdet bør fremdeles – og ikke nødvendigvis – samkøres med øvrige indsatser. På ældreområdet bør indsatsen især fokusere på motion og kost.
Motivationen bør – som det også fremgår af punkterne 21 (Ældrepulje 2015) og 23 (Status på revisitation og plan fremover, for borgere der tidligere vedligeholdte færdigheder via holdtræning) i dagsordenen – også omfatte den patientrettede forebyggelse, og som anført bør ”hjælp og pleje med et aktiverende sigte” erstattes af aktiverende træning med et socialt islæt.

Fra ældrepuljen bør der som anført tilføres betydelige midler til forebyggelsesområdet, herunder til professionelle instruktører.

Indsatsen på kostområdet bør tage udgangspunkt i en genopprioritering af Mad- og Måltidspolitikken.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at beslutte:

1. at dagtilbudsområdet udgør nærmiljøet for børne- og ungeområdet i 2014 og 2015 under programorganiseringen af den borgerrettede forebyggelse.
2. at administrationen på baggrund af dialog med dagtilbudslederne samt vurdering af dagtilbud med behov for at forbedre legepladser og udearealer, udvælger konkrete dagtilbud som pilotprojekter i programmet.
3. at CBU's investeringsmidler på ca. 1 mill. kr. (budget 2014) til etablering af udearealer og legepladser indtænkes ift de konkrete dagtilbud som pilotprojekter i programmet.

Beslutning

1. - 3. Tiltrådt.

91. Sundhedsaftale III
30.00G00 - 2014/18021

Sagsfremstilling
Indledning
Udkast til den administrative del af Sundhedsaftale III er sendt i høring. Denne sag forelægges for Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget med henblik på at anbefale ØU og BY at tage den foreløbige version af Sundhedsaftalen til efterretning.

De politiske mål og visioner for Sundhedsaftale III blev behandlet i Social- og Sundhedsudvalget og Byrådet inden sommerferien. Sundhedskoordinationsudvalget har efterfølgende godkendt mål og visioner. Byrådet skal ultimo 2014 godkende den samlede Sundhedsaftale.

Baggrund
Sundhedskoordinationsudvalgene i hver region er ved at udarbejde Sundhedsaftale III for perioden 2015-2018. Hvor der hidtil har været en sundhedsaftale pr. kommune udarbejdes der for den kommende periode, som noget nyt, 1 fælles sundhedsaftale pr. region med tiltrædelse af alle kommunerne i den pågældende region og regionen selv samt almen praksis.

Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) i Hovedstadsregionen, som har ansvaret for formuleringen af Sundhedsaftalen er sammensat af 5 regionale repræsentanter, 5 kommunale repræsentanter og 3 repræsentanter for Praktiserende Lægers Organisation (PLO). De 5 politiske udpegende kommunale repræsentanter tegner alle kommunerne i hovedstadsregionen. I Sundhedskoordinationsudvalget sidder fra Gribskov formand for Social - og Sundhedsudvalget Birgit Roswall sammen med København, Frederiksberg, Hvidovre og Brøndby Kommuner. Mandat og politisk input kommer dels ved involvering i de enkelte kommuner og dels via input fra Kommune Kontaktrådet (KKR).

Proces
Den administrative del af Sundhedsaftalen udmønter de politiske visioner og mål i aftalen og sendes nu i høring blandt kommuner, region og øvrige interessenter. I Gribskov Kommune sendes udkast til den administrative del af sundhedsaftalen til orientering i de relevante fagudvalg (Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget) som led i at vidensopbygge forud for den endelige godkendelse af Sundhedsaftalen.

Den administrative del af Sundhedsaftalen er vedlagt som bilag 1. Høringsfasen er meget kort, hvorfor der lægges op til at der udformes et administrativt høringssvar, hvori evt input fra politisk niveau kan indgå. Når alle kommuner og interessenter har afgivet høringssvar forelægges Sundhedskoordinationsudvalget den samlede sundhedsaftale til drøftelse og behandling. Senest med udgangen af januar 2015 sendes den færdige version til alle kommunerne og regionsrådet til endelig godkendelse før aftalen sendes til Sundhedsstyrelsen.

Indhold
Sundhedsaftalen består af 2 dele – en politisk del med visioner og mål samt en administrativ del som udmøntning af de politiske visioner og mål.

Den administrative del af aftalen udmønter hvad kommunerne og regionen forpligter sig til at gøre på baggrund af de politiske visioner og mål – både hver for sig og sammen – i den periode, som Sundhedsaftalen dækker. Forpligtelserne omfatter både rent administrativt arbejde og udførende arbejde tæt på borgerne, og har dermed konsekvenser for de enkelte kommuners prioriteringer, arbejdsgange og økonomi.

Bredde i aftalen
Sundhedsaftalen afspejler i langt højere grad end tidligere bredden i sundhedsarbejdet mellem region, kommuner og almen praksis. Således er psykiatriområdet reelt skrevet ind på lige fod med det somatiske sundhedsområde, hvilket følger af Sundhedsstyrelsens krav til den kommende sundhedsaftale. Det betyder for kommunerne at bl.a. jobcentre får en rolle at spille i implementeringen.

Derudover er der et stort fokus på børne- og ungeområdet, som betyder at udmøntningen af sundhedsaftalen skal have en langt bredere forankring i kommunerne. Konkret handler det om bl.a. indsatser, der skal styrke samarbejdet om udsatte grupper som sårbare gravide og om syge børn i socialt sårbare familier.

Endelig er der indarbejdet en fælles forpligtelse til at indgå aftaler i regi af Sundhedskoorinationsudvalget om opgaveoverdragelse i forbindelse med større strukturelle og principielle flytninger af opgaver mellem kommuner og region.

Årlig aftale om implementeringsplan samt økonomi
For en stor del af indsatserne gælder, at der skal ske et tæt samarbejde mellem kommunerne og de regionale behandlingstilbud om implementering. Der er derfor i den kommende sundhedsaftale - som noget nyt - lagt op til at der i regi af Sundhedskoordinationsudvalget årligt aftales en implementeringsplan. Implementeringsplanen skal fastlægge de konkrete indsatser, der skal nås i løbet af det kommende år. Arbejdet med Implementeringsplanen starter tidligt på året så afledte konsekvenser kan indgå i kommunernes og regionens budgetarbejde. Den årlige implementeringsplan for det efterfølgende år godkendes i Sundhedskoordinationsudvalget, når budget og prioriteringer er på plads.

Da Sundhedsaftalen træder i kraft fra 1. januar 2015 vil implementeringsplanen for 2015 og 2016 startes op parallelt, så der kan ske en planlægning af indsatser og afstemning af fokus tidligt på året.

Den administrative del af Sundhedsaftalen er sendt i høring på de fagområder som aftalens indhold omfatter i hhv. Center for Børn og Unge, Center for Arbejdsmarked samt Center for Social og sundhed.

For alle fagområder er det politiske mål om "borgeren som aktiv samarbejdspart" relevant og derudover er følgende (forventede) forpligtelser i Sundhedsaftalen særligt relevante:

Børne- og ungeområdet:
På børne- og ungeområdet er et særligt fokus på svangreområdet - dels for at fremme lighed i sundhed og for at styrke forebyggelsen. Det handler bl.a. om :

• at målrette og implementere effektive indsatser overfor sårbare gravide og nyfødte i sårbare familier,
• om sikring af systematisk kommunikation mellem almen praksis og sundhedsplejen, når der samarbejdes om konkrete borgerforløb
• fælles forældreforberedelse på tværs af sektorer
• at analysere genindlæggelsesmønsteret for nyfødte for at se om der kan ske forbedringer i indsatserne

I forhold til tidlig opsporing og indsats overfor psykisk mistrivsel blandt børn og unge indeholder aftalen bl.a.

• en forpligtelse til at udvikle og afprøve indsatser, der kan styrke pædagogernes og lærernes kompetencer,
• sikre synlighed om henvisninger samt
• udbrede værktøjer til tidlig opsporing hos kommune og almen praksis.
• fokus på børn og unge som pårørende herunder at der laves retningslinier for tidlig opsporing, når børn og unge oplever alvorlig sygdom hos familiemedlemmer eller dødsfald.
• forpligtelse til at understøtte opsporing og tidlig indsats overfor unge med skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler
• synliggøre eksisterende tilbud til børn i familier med misbrugsproblemer og varsling mellem sektorerne så det sikres at børn med behov findes og henvises til eksisterende tilbud

I forhold til at sikre sammenhængende forløb vil aftalen omfatte forpligtelser om kommunikation mellem parterne både om børn- og ungeforløb herunder også for børne- og ungdomspsykiatrien. Derudover forpligter aftalen til at arbejde med implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering af børn med erhvervet hjerneskade.

Arbejdsmarkedsområdet:
For arbejdsmarkedsområdet er særligt de politiske mål om "Lighed i sundhed" i aftalens kapitel 4 samt kapitlet om "Forebyggelse" relevante. Her er fokus rettet mod bl.a. opsporing af unge og voksne med psykisk sygdom, hvor forpligtelsen går på at sikre at medarbejdere på bl.a. ungdomsuddannelserne og i jobcentrene kender til metoder til identifikation af psykisk lidelse.

Et andet fokus er at sikre borgere med samtidig psykisk sygdom og misbrug en effektiv koordineret udredning og behandling - her skal der udvikles samarbejdsmodeller på baggrund af lokale erfaringer og nationale retningslinier og en forpligtelse til at understøtte opsporing og tidlig indsats overfor borgere, herunder unge med skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler

Social- og Sundhedsområdet:
På social- og sundhedsområdet er der en lang række forpligtelser og forventninger til yderligere samarbejde og indsatser. Så godt som hele sundhedsaftalen vedrører således forhold på social- og sundhedsområdet. Særligt i forhold til målsætningen om nye samarbejdsformer gælder, at region og kommune forpligter sig til udvikle og afprøve nye samarbejdsformer f.eks. i form af sundhedshuse, som kan indeholde såvel regionale som kommunale funktioner.

Målsætningen om at øge Lighed i sundhed indeholder forpligtelser om at kommuner og region arbejder med differentierede indsatser målrettet særligt sårbare grupper som eksempelvis borgere med kronisk sygdom/multisygdom og borgere med samtidig psykisk sygdom og et skadeligt forbrug af rusmidler. Derudover er der et fokus på understøtte særligt udsatte borgere og sikre målgruppen lettere adgang til opfølgende pleje og behandlingsindsatser.

I fht. målsætningen om Øget sammenhæng og kvalitet indgår en lang række elementer, som skal implementeres i aftaleperioden og bl.a. omhandler

• at der sker en øget brug af digital beskedkommunikation og deling af data,
• at brug af det fælles medicin kort(FMK) styrkes ved medio 2015 at følge op på anvendelsen af FMK og sikre fuld implementering samt at være særligt obs på anvendelse af FMK på det specialiserede socialområde

På patientsikkerhedsområdetforpligter parterne sig til at styrke samarbejde mellem regionens og kommunernes risikomanagere og patientsikkerhedskonsulenter og etablere systematisk og struktureret samarbejde mellem relevante aktører som har direkte berøringsflade med borgere på botilbud og borgere med komplekse psykiatriske forløb.

Der er et særligt fokus på kronisk sygdom, hvor der i aftaleperioden skal ske en opfølgning på, hvor godt de enkelte forløbsprogrammer for kronisk sygdom som KOL og Diabetes er implementeret og ikke mindst effekten og kvaliteten af de indsatser, der ligger i både almen praksis, kommuner og region. Heri indgår en forpligtelse til at udvikle og afprøve en model, der kan reducere storforbrug af sundhedsydelser for ældre medicinske patienter med kronisk sygdomme. I løbet af aftaleperioden skal der tages stilling til implementering af forløbsprogram for psykisk sygdom, som forventes at foreligge i 2015.

Der skal derudover arbejdes med

• At sikre klarhed over regionens rådgiverforpligtelseoverfor de øvrige parter på centrale områder som sårpleje, medicin, hygiejne, sundhedsprofiler samt i konkrete komplekse borgerforløb.
• Klarhed i opgaveansvar gælder også i forhold til rammedelegationer hvor en række lægeordinerede behandlingsopgaver overdrages til hjemmesygepleje, plejehjem, akutenheder og botilbud.
• Systematisk opdatering af kommunale og regionale informationer om tilbud på SOFT portalen og Sundhed.dk, så der er synlighed om relevante tilbud og henvisningsveje,
• herunder at der aftales retningsliner for at borgere tilbydes alkoholafvænning eller rygestop føroperation
• Tidlig opsporing af unge og voksne med psykisk sygdom og Tidlig opsporing af somatisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom ved herunder aftale hvordan borgere der er knyttet til botilbud eller socialpsykiatrien i kommunerne systematik tilbydes og motiveres til at at gennemføre forebyggende sundhedsundersøgelser hos egen læge.
• Fælles plan for implementering af anbefalinger i det nationale forløbsprogram for kræftrehabilitering og palliation
• Arbejde med implementering af forløbsprogram for børn og voksne med erhverveet hjerneskade

Indenfor området behandling og pleje skal der ske færre færre indlæggelser og genindlæggelser på hospitalerne med en tidlig og koordineret indsats både i forhold til ældre medicinske patienter og borgere med somatisk og eller psykisk sygdom. Det skal ske ved styrket samarbejde mellem sektorerne omkring kommunale akutfunktioner, som skal udbygges og omfatter afklaring af lægefaglig rådgivning og oplæring af medarbejdere. Det skal også ske ved at sikre bedre koordinering og effektiv udnyttelse af de ressourcer, der anvendes at følge op på indlæggelser både i kommunalt og regionalt regi.

Særligt ved Medicin
En særlig udfordring omhandler medicin hvor alle parter forpligter sig på at oplysninger om borgernes medicinoplysninger er opdaterede og tilgængelige både ved indlæggelse og ved udskrivelse. Det er her en forudsætning for korrekt medicin i sektorovergangene at det lægefaglige ansvar for den samlede medicinering af borgeren er klart. Derfor er det centralt at informationer videregives ved udskrivelse fra hospitalet i form af epikirser til almen praksis. Her ønsker kommunerne og almen praksis, at der sker en hurtigere fremsendelse af epikriser for de borgere hvor der skal ske en kommunal opfølgning. Dette vil indgå i den administrative tilbagemelding på høringsudkastet.

Et andet fokus område for kommunerne er at der i aftale perioden skal implementeres en tværsektoriel modl for systematisk medicin gennemgang og medicinering af borgeren. Det er er netop et af de områder Gribskov kommuner ønsker at implementere mere bredt og som kræver aftaler med almen praksis. Dette skal ske i regi af Sundhedsaftalen og Praksisplanen med Almen praksis.

Særligt ved demens
Her omfatter forpligtelserne at understøtte indsatser, der fremmer tidlig og kvalificeret opsporing og at en evaluering af hvordan forløbsprogrammet for demens er implementeret. Derudover er der et særligt opmærksomhedspunkt på pårørende så indsatser planlægges sammen med både pårørende og borgeren med demens.

Særligt ved genoptræning og rehabilitering
Her har kommunerne lagt særligt vægt på at få indskrevet at borgerne under indlæggelse sikre mindst muligt tab af funktionsevne og at hospitalerne har et til strækkeligt fokus på hverdagsrehabilitering og genoptræning for ældre medicinske patienter. Det er afgørende for den indsats kommunerne skal tilrettelægge efter indlæggelsen. Der er derudover forpligtelser for at styrke kvaliteten af genoptræning ved at udvikle og implementere retningslinier for træning før operation eller behandling inden for udvalgte diagnosegrupper, hvor der er evidens for effekt. (eks. ryg, knæ, skulder operationer). Samt at der sker en fælles implementering af valide test og målinger for konkrete patientgrupper. Som det sidste indgår at der i aftaleperioden skal sikres løbende dialog mellem kommunerne og praktiserende fysioterapeuter om gråzonen mellem kommunale tilbud og vederlagsfri fysioterapi.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at der grundet den korte tidsfrist udarbejdes et administrativt høringssvar. Samtidig forelægges udkast til den administrative del til orientering og vidensopbygning i relevante fagudvalg samt Økonomiudvalg og Byråd. Sundhedsaftalen fremsendes til godkendelse i Byrådet ultimo året forud for at den samlede aftale sendes til Sundhedsstyrelsen.

Ved Sundhedskoordinationsudvalgets behandling af den administrative del af sundhedsaftalen blev der fra kommunal side efterlyst skærpede og differentierede krav og tidsfrister, når regionen udsender de såkaldte epikriser om borgerens tilstand ved udskrivelse. Det administrative høringsvar vil derfor omfatte netop dette krav om at der sker en fremrykket udsendelse af epikrisen, for de behandlingsforløb, som kræver en kommunal opfølgning, så der hurtigere kan ske målrettet indsats.

Lovgrundlag
Sundhedsloven (LBK nr 913 af 13/07/2010) § 205.

Bekendtgørelse om Sundhedskoordinationsudvalg og Sundhedsaftaler (BEK nr 1569 af 16/12/2013).

Økonomi
Der aftales årligt en implementeringsplan, som fastlægger indsatser for det kommende år. Udformning af implementeringsplanen tilrettelægges så den indgår i de kommunale budgetprocesser.

Høring
Der udformes et samlet administrativt høringsvar fra kommunerne i Nordklyngen i planområde Nord - dvs. Gribskov, Allerød, Helsingør, Frederikssund, Hørsholm, Halsnæs, Hillerød og Fredensborg.

Ældrerådet har haft udkast til den administrative del af sundhedsaftalen til orientering og har afgivet følgende svar:

1. Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.
2. Ældrerådet anbefaler, at der allerede nu udarbejdes en handlingsplan for implementering af sundhedsaftalen.

Bilag
De interesserede kan læse udkastet til administrativ del, samt den godkendte politiske del, af Sundhedsaftalen her:
Sundhedsaftale III - administrativ del. (ID. 2014/18021 022)
Sundhedsaftale III - politisk del. (ID. 2014/18021 024)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalg og Byråd

1. at tage orienteringen om udkast til den administrative del af Sundhedsaftalen til efterretning.
2. eventuelt at komme med input til administrationens tilbagemelding til Sundhedskoordinationsudvalget

Beslutning

1. Taget til efterretning
2. Børneudvalget gør opmærksom på at der på nuværende tidspunkt i processen mangler overblik over økonomiske konsekvenser af aftalen for børne- og ungeområdet.

92. Vejledningsreform 2014: Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)
17.27A00 - 2014/11774

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges parallelt for Arbejdsmarkedsudvalget og Børneudvalget. Sagen forelægges for Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på, at udvalget afgiver anbefaling til Børneudvalget, og for Børneudvalget med henblik på at beslutte, hvilke scenarier der skal sendes i høring.

Baggrundsviden
På Børneudvalgets møde 5. maj 2014 og på Arbejdsmarkedsudvalgets møde 4. juni blev udvalgene orienteret om de forestående lovgivningsmæssige og økonomiske ændringer på vejledningsområdet.

Hovedpointerne i vejledningsreformen

• Den økonomiske bevilling (DUT-midler) til kommunerne vedrørende Ungdommens Uddannelsesvejledning bliver reduceret. Således forventes følgende besparelser:

• Lovgrundlaget omkring vejledning bliver ændret til at fokusere på ikke-uddannelsesparate unge i 7.-10. klasse, hvori reduktionen i bevilling begrundes.
• Individuel vejledning og gruppevejledningen begrænses til de elever, der fra 8. klasse vurderes ikke-uddannelsesparate. Dette forventes er at være ca. 20 pct. af eleverne. Det har pt ikke været muligt at opgøre antallet for Gribskov, men dette forventes afklaret inden udvalget skal træffe beslutning i sagen.
• Alle elever i 7-10. klasse skal stadig modtage kollektiv vejledning klassevis af UU. Individuel vejledning af de 80 pct. skal ske via en central national vejledning (eVejledning) pr. chat, sms, telefon.
• Undervisningen i faget Uddannelse og Job ved lærerne i folkeskolen skal styrkes.
• UU skal ikke længere opsøge eller vejlede unge fra 18-25 år, der enten er i arbejde eller vejledes i andet regi fx. jobcentret.
• UU får nye opgaver med øget mentorfunktion i overgangen til ungdomsuddannelse for de ikke-uddannelsesparate, mere sparring til lærere vedr. undervisningen i Uddannelse og Job og koordinering af besøg på ungdomsuddannelserne for ikke-uddannelsesparate elever i 9. klasse.

Statistik om unge og uddannelse i Gribskov
I følge Undervisningsministeriets profilmodel udgør andelen af unge i Gribskov, der i 2012 forventes at afslutte mindst en ungdomsuddannelse:
- 25 år efter endt 9. klasse, 93 pct.
- 10 år efter endt 9. klasse, 70 pct.
- andelen af sene starteredvs. andelen af 15-17 årige, der kommer sent i gang med en regulær ungdomsuddannelse, lå i 2012 på over 8 pct for Gribskov.

Tallene viser, at vi i Gribskov stadig står med en stor udfordring i forhold til at få flere unge til ikke blot at begynde på en ungdomsuddannelse, men også at gennemføre en ungdomsuddannelse. Er man interesseret i at læse mere herom, kan man læse bilag 3 og 4.

Sammenligner man UU-Gribskov med UU for Hillerød, Halsnæs og Frederikssund, viser det sig, at UU-centrene ligger relativt ens i grundbevillingen før reform og besparelser opgjort pr. ung. Dette på trods af, at der er lidt forskel i opgaveløsninger.

Scenarier for organisering og økonomi for UU
En arbejdsgruppe har fra august til september arbejdet med at opstille scenarier for fremtidig organisering og økonomi. Dette på baggrund af ny lovgivning om UU og reduktion i DUT-midler.

Der fremlægges her 2 scenarier for, hvordan organiseringen af Ungdommens Uddannelsesvejledning kan se ud fra 1. januar 2015. Scenarier beskriver, hvordan ændringer i bevilling og lovgivning på vejledningsområdet kan imødekommes.

Nuværende bevilling og prioritering i organisering
UU har på nuværende tidspunkt en bevilling på 4,3 mio kr. Der er ansat 7 vejledere (en ansat på 18t/uge).

Scenarier tager udgangspunkt i grundbevillingen. Scenarierne er eksklusiv den ekstra bevilling til UU til vejledning på arbejdsmarkedsområdet som i 2014 og 2015 udgør 750.000 kr.
UU varetager i dag mange opgaver på området Unge og Uddannelse i Gribskov, der rækker ud over selve vejledningen og har ofte en koordinerende funktion i forhold til de indsatser, der iværksættes i forhold til de unges vej til uddannelse, særligt i forhold til de ikke-uddannelsesparate unge.

For uddybende beskrivelse af nuværende organisering, økonomi og opgaver i UU, se bilag 2.

De 2 scenarier

• Scenarie 1 indeholder et prioriteret serviceløft af vejledningen, særligt med fokus på de ikke-uddannelsesparate 15-25 årige. Indsatsen ifht. de 80 pct uddannelsesparate elever i skolerne nedjusteres.
• Scenarie 2 fastholder indsatsen i fht. de ikke-uddannelsesparate (ca. 20 pct). Indsatsen i fht. de 80 pct uddannelsesparate elever i skolerne nedjusteres.

Uanset valg af scenarie skal der ske ændringer i vejledningssystemet og af organiseringen i vejledningen.

	Scenarie 1	Scenarie 2
Økonomi	Ingen DUT reduktion	Fuld DUT-reduktion, 580.000 kr
Vejlednings- bemanding	- Fastholdelse af vejlederbemanding	- Reduceres med en fuldtidsvejleder - Reduktion i drift
Forskel Serviceniveau	Vejledningsressourcer svarende til 1-1½ fuldtidsvejleder reserveres til at gøre en særlig vejledningsindsats i forhold til særligt vejledningskrævende 15-25 årige.
Prioritering	Opprioritering i forhold til de 20 pct. Nedprioritering i forhold til de 80 pct.	Tilsvarende vejledning som i dag i forhold til de 20 pct. Nedprioritering i forhold til de 80 pct.
Fordele/ ulemper	Fordele: -Den unge tilknyttes én vejleder fra 7. klasse til slutningen af det 17. år. - Vejledningen af særligt udsatte unge 15-25 årige styrkes. - Indsatser kan fastholdes og udvikles. Ulemper: Mere omkostningsfyldt.	Fordele: - Mindre omkostningfyldt. -Den unge tilknyttes én vejleder fra 7. klasse til slutningen af det 17. år. - Bemandingen fastholdes som i dag, på nær på folkeskoleområdet. Ulemper: - Det bliver nødvendigt at prioritere og reducere i indsatser, særligt for de 80 pct.

I bilag 1 er udarbejdet en uddybende sammenligning af scenarierne for organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Økonomi:
Scenarie 1
Finansiering til fastholdelse af vejlederbemanding i UU findes via Børneudvalgets andel af programpengene for Ungeprogrammet. Det svarer til en reduktion af programpengene på 580.000 i 2017. Midlerne, der flyttes fra programpengene til UU indfases løbende fra 2015-2017.

I 2014-priser	Ungebudget på BØR	2014	2015	2016	2017
Eksisterende budget	UU	4.307.000	4.307.000	4.307.000	4.307.000
	Programpenge	916.000	906.000	906.000	906.000
Budgetændring	DUT-reduktion, UU	-	-284.000	-384.000	-580.000
Total		5.223.000	4.929.000	4.829.000	4.633.000

I 2014-priser	Ungebudget på BØR	2014	2015	2016	2017
Budgetforslag	UU	4.307.000	4.307.000	4.307.000	4.307.000
	Programpenge	916.000	622.000	522.000	326.000
Total		5.223.000	4.929.000	4.829.000	4.633.000

En reduktion i programpengene vil ikke have betydning for igangværende aktiviteter, da programpengene i dag bruges til tidsafgrænsede prioriteringer som fx en ungeanalyse, tilkøb af konsulentydelser for ungeområdet og projekter, der slutter med udgangen af 2014.

Scenarie 2
I scenarie 2 reduceres UU's budget med DUT-reduktionen. Reduktionen i bevillingen indfases løbende frem til 2017. Programpengene fastholdes på nuværende niveau og kan bruges til tidsafgrænsede prioriteringer på ungeområdet.

I 2014-priser	Ungebudget på BØR	2014	2015	2016	2017
Eksisterende budget	UU	4.307.000	4.307.000	4.307.000	4.307.000
	Programpenge	916.000	906.000	906.000	906.000
Budgetændring	DUT-reduktion, UU	-	-284.000	-384.000	-580.000
Total		5.223.000	4.929.000	4.829.000	4.633.000

I 2014-priser	Ungebudget på BØR	2014	2015	2016	2017
Budgetforslag	UU	4.307.000	4.023.000	3.923.000	3.727.000
	Programpenge	916.000	906.000	906.000	906.000
Total		5.223.000	4.929.000	4.829.000	4.633.000

En reduktion i bevillingen til UU vil betyde reduktion i bemanding og driftsmidler.

Lovgrundlag
LBK nr 995 af 12/09/2014 (Vejledningsloven)

Økonomi
Økonomi er beskrevet i sagsfremstillingen.

Høring
Høring planlægges afholdt i perioden 10. oktober - 11. november 2014: Scenarier sendes i høring hos MED-organisationen, skole-, forældre- og skolebestyrelser, Handicaprådet, lokale private og frie grundskoler samt ungdomsuddannelser i lokalområdet.

Bilag
Bilag 1: BØR 06-10-14 Uddybende sammenligning af scenarier

Læsevejledning
De interesserede kan læse mere om sagens historik og baggrund i nedenstående dokumenter:

Bilag 2: BØR 06-10-14 Aktuel organisering af UU
Bilag 3: BØR 06-10-14 Profilmodel opgørelse 2012
Bilag 4: BØR 06-10-14 Rapport Region Hovedstaden: Brug for alle unge

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at beslutte

1. at scenarierne beskrevet i sagsfremstillingen sendes i høring.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 06-10-2014

1. Anbefales at sende sagen tilbage til administrationen med henblik på en bedre belysning af høringsgrundlag, herunder mulige modeller for samarbejde med produktionsskolen og Jobcenter samt belysning af effekter af de igangværende indsatser.

Beslutning

1. Besluttet at sende begge scenarier i høring og supplere med et nyt scenarium, hvor der inden for samme økonomi udvides indsatsen over for de 20 - 30 procent, som vurderes ikke uddannelsesparate, mens der justeres ned på indsatsen for de 70 - 80 procent uddannelsesparate. Høringsmateriale skal skrives i et forståeligt sprog.

Børneudvalget ønsker forelagt en sag, som belyser hvordan der i Gribskov Kommune arbejdes og kan arbejdes med unge, så de får gennemført ungdomsuddannelsen.






Efterretningssager

93. Vejledningsreform 2014: Uddannelsesparathedspuljen
17.27A00 - 2014/11774

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges parallelt for Arbejdsmarkedsudvalg og Børneudvalget med henblik på videnopbygning.

Sagen omhandler Uddannelsesparathedspuljen og behandles sideløbende med sagen om Ungdommens Uddannelsesvejledning. Dette for at sikre sammenhæng med beslutninger og overvejelser i f.h.t. økonomi og organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Baggrund og økonomi
I forbindelse med at Folketinget vedtog ungepakke 2 i 2010 besluttede Byrådet i Gribskov at afsætte ekstra midler til at arbejdet med ikke-uddannelsesparate unge benævnt Uddannelsesparathedspuljen.På Børneudvalgets møde 5. maj 2014 og på Arbejdsmarkedsudvalgets møde 4. juni blev udvalgene orienteret om en forestående reduktion af Uddannelsesparathedspuljen, da de statsligt tildelte midler fra Ungepakke 2 bortfaldt pr. 1. august 2014.

Pt. består tildeling til uddannelsesparathedspuljen af i alt 925.000 kr, heraf:

• 590.000 kr finansieret af statslige midler fra Ungepakke 2, der blev oprettet i 2010. Midlerne bortfaldt pr. 1. august 2014.
• 335.000 kr finansieres af Gribskov kommune.

Formål og målgruppe og udbud/indsatser
Uddannelsesparathedspuljen har til formål at sikre kommunale tilbud til unge 15-17 årige,
som ikke er uddannelsesparate med henblik på, at de unge bliver uddannelsesparate.
Baggrunden er, at kommunerne har pligt til at sikre tilbud til ikke-uddannelsesparate unge.

I Gribskov har vi for at sikre en tidlig indsat og arbejde med de udsatte unges
uddannelsesparathed udvidet målgruppen for tilbud og indsatser til unge 14-25 årige
med henvisning til, at en større gruppe af unge kan have brug for de tilbud, der er udviklet
i regi af uddannelsesparathedspuljen.

Nuværende indsatser i regi af uddannelsesparathedspuljen
I regi af uddannelsesparathedspuljen har Gribskov med fokus på at sikre udvikling og løbende
drift af tilbud, ansat en projektmedarbejder og frikøbt en medarbejder til på halv tid at varetage
opgaver som mentor og virksomhedskonsulent i regi af puljen.

Pt. løftes følgende indsatser:

• Gruppeforløb/kurser med fokus på konflikthåndtering, motivation, selvværd, skoletræthed,

mod samt praktiske forhold i overgangen til voksenlivet fx økonomi.

• Netværksgrupper for ikke-uddannelsesparate unge og mentorforløb
• Enkeltydelser til finansiering af kortvarige skoletilbud fx. ungdomshøjskole

til særligt udsatte unge.

Uddybende information om indsatserne kan læses i bilag 1.

Der har hidtil ikke været en systematisk opfølgning på resultater af indsatserne,
da fokus har været på at følge op på de unge individuelt. Videreføres puljen vil Ungdommens
Uddannelsesvejledning sikres en mere systematisk opfølgning på effekten og resultaterne
af indsatserne.

Opmærksomhedspunkter vedr. nedlæggelse eller videreførelse

• Forsøget med kurser og netværksgrupper har kun været i gang siden august 2014. Der har således været tale om en forsøgs- og etableringsperiode.
• Den kombinerede Ungdomsuddannelse, der er tænkt som en erstatning for uddannelsesparathedspuljen, træder tidligst i kraft pr. 1. august 2015.
• Statistikken om Ungdommens Uddannelsesvejledning viser, at vi Gribskov i 2012 havde ca 8 pct. af de unge 15-17 årige, som ikke var i gang med en ungdomsuddannelse og derfor må betegnes som ikke-uddannelsesparate og i målgruppen for bl.a. tilbud i regi af uddannelsesparathedspuljen.

Økonomi og scenarier
Sagen vil blive genoptaget på det fælles udvalgsmøde 24.11.14 med henblik på beslutning. Her vil udvalgene få forelagt scenarier for fremtidig videreførelse af puljen samt finansiering.

Lovgrundlag
LBK nr 995 af 12/9/2014 (Vejledningsloven)

Økonomi

Økonomien er beskrevet i sagsfremstillingen

Bilag
Læsevejledning:
Uddybende beskrivelse af indsatser i regi af uddannelsesparathedspuljen i bilag 1.

Bilag 1: BØR 06-10-14 Indsatser i regi af uddannelsesparathedspuljen

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 06-10-2014

1. Taget til efterretning

Beslutning

1. Taget til efterretning.

94. Valg til forældrebestyrelsen på Gilbergskolen - omtælling af stemmer
17.01K02 - 2014/30511

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget med henblik på orientering. Sagen omhandler omtælling af stemmer fra valg til forældrebestyrelsen på Gilbergskolen i maj 2014 og udgør en opfølgning på sagen behandlet på Børneudvalgets møde den 08-09-14.

Valgbestyrelsen blev samlet fredag den 26-09-14, og omtælling blev foretaget under iagttagelse af gældende retningslinier, og under observation af administrationens chefjurist og administrationens valgansvarlige.

Omtællingen førte til samme resultat som tidligere optælling med få variationer, som dog ikke medfører ændring på bestyrelsens sammensætning sammenlignet med første optælling. Der var stemmelighed blandt suppleanterne, hvorfor rækkefølgen på disse blev afgjort ved lodtrækning i overensstemmelse med gældende regler.

Den nye bestyrelse vil konstituere sig i uge 40.

Lovgrundlag
LBK nr 665 af 20-06-2014 (Folkeskoleloven).

Bekendtgørelse nr 28 af 14-01-14 (Bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen og om vederlag til forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelser i folkeskolen).

Gribskov Kommunes regelsæt om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser, som vedtaget af Børneudvalget d. 10-03-14.

Bilag
BØR 08-09-14 Regler for valg af forældrerepræsentanter
Dokumentnr. 2014/30511 041


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at tage til efterretning at der nu er sket omtælling af stemmerne af valg til forældrebestyrelsen på Gilbergskolen under iagttagelse af gældende retningslinier.

Beslutning

1. Taget til efterretning.

Mødet startet:
02:30 PM

Mødet hævet:
06:05 PM