Børneudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
72 Operatør til satellit af Gribskov Asylcenter.
73 Forebyggelse og Sundhedsfremme
74 Nordstjerneskolens økonomi
75 Børneudvalgets behandling af budget 2015-2018
76 Dialog om 7. - 9. klassetrin
77 Brugertilfredshedsundersøgelse 2015
78 Vejledningsreform 2014, tilrettelæggelse af beslutningsprocessen.
79 Valg til forældrebestyrelsen på Gilbergskolen - omtælling af stemmer
80 Gæstedagpleje i Græsted
81 Deltidspladser i daginstitutioner


Efterretningssager
82 Undersøgelser om skolestørrelsens betydning
83 Fra Tidlig Indsats til Forebyggende og konsultative indsats
84 Misbrugsområdet: Orientering om godkendelse af Servicebeskrivelse og Ydelse
skatalog for Gribskov Misbrugsbehandling

Medlemmer:

Trine Mette Egetved-Sørensen

Sisse Krøll Willemoes

Birgit Roswall

Poul-Erik Engel Høyer

Ulla Dræbye

Peter Jarl Sahlberg (stedfortræder for Jonna Hildur Præst)

Jan Ferdinandsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:
Peter Jarl Sahlberg indtrådt som stedfortræder for Jonna Hildur Præst ved hendes fravær på grund af
lovligt forfald jf. Byrådets beslutning af den 1. september 2014 under punkt 180
Orientering om budgetudfordringer i Bakketoppen, Annisse Børnehuse og Ungdomsskolen. Emnet følges op på i forbindelse med sagen om budgetopfølgning.
Sagen om lektiecafe forelægges for Børneudvalget på udvalgsmøde i oktober.
Orientering om Konference om inddragelse af børn og unge i kommunerne.
Orientering om midlertidig løsning for CBU ledelsen v/Pernille Salamon




Åbne

72. Operatør til satellit af Gribskov Asylcenter.
00.10P00 - 2014/26379

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget giver anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd om indgåelse af operatøraftale med Udlændingestyrelsen i forhold til drift af en satellit af Gribskov Asylcenter.
Sagen er en opfølgning på udvalgets anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd af 02.06.14 om at gå videre med at afsøge mulighederne for at indgå operatørkontrakt med Udlændingestyrelsen, herunder afsøge mulige samarbejdspartnere til indgåelse af denne operatørkontrakt.

Byrådet besluttede den 23.06.14 på Børneudvalget og Økonomiudvalgets anbefaling, at administrationen skulle arbejde videre med at afsøge mulighederne for at indgå i en operatøraftale med Udlændingestyrelsen. I denne sag blev der redegjort for en af Udlændingestyrelsen planlagt udvidelse af det eksisterende asylcenter for udledsagede flygtningbørn - Gribskov Asylcenter - fra pt. 36 pladser til minimum 60 pladser. Endvidere blev der redegjort for, at Udlændingestyrelsen planlægger at etablere en satellit for en særlig gruppe mindreårige asylansøgere med en kapacitet på op til 20. Det er operatørkontrakt for den planlagte satellit denne sag vedrører.

Røde Kors driver i dag Gribskov Asylcenter. Kommunen har af flere omgange tilkendegivet bekymring for den faglige kvalitet i opgaveløsningen samt afledte administrative opgaver i kommunen, der kan henføres til at kommunen er beliggenhedskommune for en asylcenter for uledsagede mindreårige flygtninge. På baggrund af flere dialoger mellem Udlændingestyrelsen og kommunen, forespørger Udlændingsstyrelsen om kommunen evt. vil indgå operatøraftale mhp. drift af den planlagte satellit.

Etablering af en satellit er således forestående, og med afsæt i Byrådets beslutning om at afsøge mulige modeller, forelægges her 4 forskellige modeller for det videre samarbejde omkring Asylcenter Gribskov med særligt fokus på drift af satellitten.

1. Den nuværende model hvor Røde Kors drifter både Asylcenter Gribskov og satellit beliggende i Gribskov Kommune.
Den eksisterende konstruktion foregår såeldes at Røde Kors driver Asylcenter Gribskov på kontrakt med Udlændingestyrelsen. Kommunen har tilsynsforpligtelsen efter serviceloven med de børn der er indkvarterede og har en myndighedsforpligtelse til at handle såfremt der er grund til bekymring for barnet/den unges udvikling og trivsel.
Den nuværende konstruktion med Røde Kors som operatør, hvor kommunen alene er i samarbejde med operatøren omkring konkrete borgersager, giver anledning til bekymring. Kommunen er bekymret for kvaliteten af det pædagogiske arbejde, samt det forhold at konfliktniveauet på stedet er højt. Dette har konsekvenser i form af stort behov for administrativt myndighedsarbejde i Gribskov Kommune, i form af en større mængde af underretninger og heraf afledte administrative opgaver for forvaltningen. Dette skyldes kommunens almindelige tilsynsforpligtelse jf. serviceloven, hvor kommunen er forpligtet til at handle jf. ovenstående. Et arbejde kommunen ikke bliver kompenseret for. Med et øget antal pladser, vil trækket på administrative opgaver forventeligt stige proportionalt med antallet af uledsagede mindreårige flygtning, der indkvarteres inden for kommunen.
Fordelen ved at pege på denne model vil være at vi ikke vil skulle ændre praksis, men vil drifte området som det foregår i øjeblikket.
Administrationen kan ikke anbefale, at driftsmodellen bevares som den er, idet underretningsmængden med stor sandsynlighed vil stige proportionalt med det større antal flygtningebørn som vil blive indkvarteret jf. udvidelsen af Asylcenter Gribskov. Ved en uændret opgaveløsning og setup omkring Gribskov Asylcenter og tilhørende satellit vil det samlede træk på administrativ sagsbehandling stige fra nuværende 2 - 3 årsværk til forventet 5 årsværk.

2. Driftsmodellen med ekstern operatør (Røde Kors) fortsætter i nuværende model, men Gribskov Kommune indgår i en bestyrelseskonstruktion ifbm drift af satellit og Gribskov Asylcenter.
Eksisterende driftsmodel (jf. model 1) suppleres med en model, hvor Gribskov Kommune indgår i en bestyrelseskonstruktion, samt bidrager i Asylcenter Gribskovs tværfaglige koordinerende møder. Der etableres således et setup, hvor Gribskov Kommune indgår ifht. at kvalificere arbejdet og drøftelserne omkring, hvilke børn der er bekymring for. Gribskov Kommune kan endvidere indtænkes i en plads i visitationsudvalget for indkvartering, således at underretninger skabt på baggrund af fejl-visitering minimeres. Udlændingestyrelsen har tilkendegivet, at være interesserede i en udvidelse af samarbejdet, ud fra ovenstående tilgang.
Administrationen vurderer, at denne model kan støtte både drift og pædagogfaglig kvalitet i et mindre omfang. Deltagelsen i disse mødeflader kan formentlig reducere opgaveglidning og mængden af opgaver knyttet til den administrative myndighedsudøvelse. Det vurderes at omkostning til den bredere deltagelse vil være udgiftsneutral for kommunen, idet timerne anvendt til deltagelse som beskrevet, vil kunne tages fra det aktuelle administrative træk, der tilsvarende vil reduceres.

3. Driftsmodel hvor Gribskov Kommune samarbejder med professionel aktør i driften af satellit af Asylcenter Gribskov.
Denne driftmodel går ud på, at Gribskov Kommune i samarbejde med en ekstern samarbejdspartner drifter satelitten. Gribskov Kommune indgår således en operatørkontrakt med Udlændingestyrelsen, og med afsæt i denne indgår kommunen i partnerskab med en ekstern samarbejdspartner mhp. drift af satelitten. Denne model belyses, idet det er administrationens vurdering, at kommunens egen organisation ikke pt. er i besiddelse af de rette kompetencer og ressourcer til at etablere en driftorganisation med den rette profil og kapacitet.

For at vurdere om denne model for at indgå operatørkontrakt, er en mulighed, har administrationen afsøgt mulige samarbejdspartnere.

I denne afsøgning er fundet en aktør, Den Social Udviklingsfond (SUF), som det vurderes kan løfte opgaven og sikre en god kvalitet i opgaveløsningen. Der er i vurderingen taget højde for norm- og værdisæt i arbejdet med børn og unge, pædagogiske kvaliteter og ballast samt viden omkring særligt udsatte børn der kendetegner denne målgruppe. Det er afsøgt, at SUF er motiveret for at indgå i et tæt samarbejde med Gribskov Kommune, således at den erfaring administrationen aktuelt har, kan anvendes i etableringen af driften og den pædagogiske indsats. Samtidig med at operatørkontrakten overfor Udlændingestyrelsen overholdes og vedligeholdes.
Samarbejdspartneren vil i samspil med Gribskov Kommune kunne sikre høj faglighed, nedsat konfliktniveau på satellitten samt god sikkerhed for både børn og voksne. Modellen vurderes at ville sikre bedre kvalitet, som vil medføre øget livskvalitet for de uledsagede mindreårige flygtninges liv, samt reducere opgaveglidningen fra Gribskov Asylcenter (Satellit) til den kommunale myndighed.

Administrationen peger endvidere på, at genereringen af denne erfaring med tæt knyttet samarbejdspartner, kan anvendes på det øvrige flygtningeområde i kommunen, der som bekendt er i stor vækst. Endvidere kunne der trækkes på eksisterende tilbud på børneområdet f.eks. i forhold til traumebehandling, misbrugsbehandling og evt. undervisningskompetencer. For Gribskov Kommune vil der være mulighed for at intensivere et samarbejde med politi og SSP, for at nedbringe kriminalitetsudfordringen knyttet til målgruppen i lokalområdet.

Ved etablering af en driftmodel, hvor Gribskov Kommune står som operatør og dermed driftansvarlig, vil ansvarsplaceringen, når der opstår fx. pressesager, påhvile kommunen.
Endvidere vil indgåelse af operatøraftale med Udlændingstyrelsen trække ressourcer i en implementeringsfase, dog vurderes det, at det ved model 3, vil være i mindre omfang, da vor dette sker i samarbejde med en ekstern samarbejdspartner.

4. Driftsmodel hvor Gribskov Kommune er selvstændig operatør af satellit af Asylcenter Gribskov.
Model 4 er en driftmodel, hvor Gribskov Kommunen, uden ekstern samarbejdspartner, indgår operatøraftale med Udlændingestyrelsen mhp. drift af satellitten med 20 pladser til særligt udsatte uledsagede mindreårige flygtningebørn.

Fordelene er de samme som i model 3. Det er imidlertid administrationens vurdering, at den kommunale organisation ikke selv ligger inde med relevante kompetencer eller kapacitet til at kunne opbygge et døgntilbud af denne størrelse. Denne vurdering bygger også på det tidsperspektiv, der foreligger, hvor udlændingestyrelsen planlægger satelitten etableret så hurtigt som muligt. Såfremt kommunen skulle opbygge et sådant døgnbemandet tilbud, ville det kræve en længere periode til forberedelse og implementering, og derved også en større investering for kommunen at etablere.
Ved etablering af en driftmodel, hvor Gribskov Kommune står som driftansvarlig vil ansvarsplaceringen, når der opstår fx. pressesager, påhvile kommunen. Dette tilsvarende i model 3.

Forventet ressourcetræk på administrativ sagsbehandling
Holbæk Kommune oplyser, at der anvendes 3 årsværk til de afledte myndighedsopgaver i forbindelse med tilsynsforpligtigelsen med Asylcenter Vipperød (82 pladser). Asylcenter Gribskov udvides til minimum 60 pladser + 20 pladser i satellitten til de særligt udfordrene børn / unge.
Som omtalt i tidligere udvalgssager, har trækket på den administrative sagsbehandling været 2 til 3 årsværk.
Det er administrationens vurdering, at ved valg af model 3, hvor Gribskov i samarbejde med ekstern samarbejdspartner indgår operatøraftale med Udlændingstyrelsen, kan sikres en tilstrækkelig faglig kvalitet, at behov for kommunalt myndighedsarbejde kan reduceres, set i forhold til en model, hvor kommunen ikke indgår operatøraftale. Ved en højere kvalitet i opgaveløsningen, mindre konfliktniveau på stedet osv. vil omfanget af underretninger mv. reduceres, hvilket har en direkte effekt i form af mindre behov for kommunal administrativ opgaveløsning på myndighedsområdet,

Opsummering og indstilling
Administrationen har afdækket de 4 ovenstående modeller. Administrationen indstiller til børneudvalget, at Gribskov Kommune går videre med model 3, hvis der skal ske en reel forandring af driften og kvaliteten af satellitten. Det vurderes, at SUF har den pædagogiske ballast og styrke - i et samarbejde med Gribskov Kommune - og at denne konstruktion vil kunne sikre et bedre børneliv som uledsaget mindreårigt barn/ung og genere viden, som også kan støtte de mange flygtningefamilier, der får ophold i kommunen. Det vil være muligt, at etablere et samarbejde med allerede tilgængelige ressourcer i organisationen. Samtidig fremhæves administrationens vurdering knyttet til trækket på den administrativ sagsbehandling, hvor det må antages, at trækket ikke forøges yderligere ved valg af model 3.
Administrationen anbefaler endvidere, at der jf. model 2, arbejdes på et tættere samarbejde mellem Gribskov Kommune, Røde Kors og Udlændingestyrelsen i forhold til driften af de ca 60 pladser på Asylcenter Gribskov.


Lovgrundlag
Udlændingestyrelsen har i henhold til LBK nr. 863 af 25.06.2013 Udlændingelovens § 42 a, stk 5 ansvar for at tilvejebringe og drive indkvarteringssteder for asylansøgere m.fl.


Økonomi
Det vurderes, at etablering af model 3, vil kunne begrænse det forventede merforbrug i administrationen, som den planlagte kapacitetsudvidelse af Asylcenter Gribskov, ellers ville medføre.
Uden initiativer jf. model 2 og 3 (Administrationen anbefaling) må det forventes, at nuværende ressourcetræk på 2 til 3 årsværk vil stige til omkring 5 årsværk.

Se endvidere økonomisk overslag knyttet til drift med lokal operatør i bilag 1.


Bilag
Af hensyn til en fremtidig evt. forhandlingssituation, er bilaget lukket for offentligheden. Politikere har adgang til bilagsdokumentet via POLAR.

Bilag 1 BØR 08-09-14 Økonomisk overslag knyttet til drift af satellit dok. nr. 2014/26379 006.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalg og Byråd at beslutte:

1. at administrationen går i realitetsforhandlinger med Udlændingestyrelsen med henblik på operatørkontrakt for drift af satelitten i henhold til model 3
2. at administrationen går i realitetsforhandlinger med Den Sociale Udviklingsfond med henblik på at indgå i et partnerskab om drift af Satelitten i henhold til model 3
3. at beslutningen om at godkende operatørkontrakten og aftalen om partnerskab træffes af Økonomiudvalget

Beslutning
1. - 3. Anbefales.





73. Forebyggelse og Sundhedsfremme
29.09G00 - 2013/19248

Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget afgiver input til fokus i programorganiseringen og nærmiljø-tilgangen, der skitseres i denne sag.

Social- og Sundhedsudvalget behandlede sagen på deres møde den 13. august 2014, hvor ramme og tidsplan blev godkendt. Udvalget besluttede endvidere at sende sagen til Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget med henblik på input til fokus i programorganisering og nærmiljøtilgangen. Sagen forelægges parallelt i disse udvalg på deres møder i september 2014.

Dagsordenspunktet omhandler forslag til udmøntning af Budgetaftalen 2014-17 vedrørende den tværgående indsats "Forebyggelse og aktive borgere i bevægelse". I budgetaftalen 2014-17 blev der afsat to millioner kroner i årene 2014-16 til at etablere en tværgående programorganisering, der skal videreudvikle og revidere den borgerrettede forebyggelse i Gribskov Kommune.

Programorganiseringen skal sikre strategisk ophæng og politisk forankring på tværs af fagudvalg. Direktionen anbefaler, at programorganiseringen startes op i fire udvalg; Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget. Disse udvalg indgår i opstarten af programorganiseringen og er med til at tilrettelægge fokus i programmet. På baggrund af erfaringer og resultater med programorganiseringen inddrages øvrige relevante fagudvalg.

Baggrund
Siden 2007 har kommunerne haft ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse jf. §119 stk. 1 og 2 i sundhedsloven. På nationalt niveau - bl.a. i Regeringen, Sundhedsstyrelsen og KL - har der siden været et øget fokus på netop forebyggelse i kommunerne (både den borgerrettede og patientrettede forebyggelse) og på, hvordan disse områder fremadrettet bør tilrettelægges og prioriteres. Regeringen har eksempelvis i årene 2012-14 afsat 300 millioner kr. i Økonomiaftalen med kommunerne til styrkelse af forebyggelsesindsatser - ligesom den i januar 2014 udkom med 7 nationale mål for danskernes sundhed. Det overordnede mål er, at danskerne lever længere med flere gode leveår og at mindske den øgede ulighed i sundhed.

Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet en række forebyggelsespakker, der indeholder anbefalinger til indsatser i den borgerrettede forebyggelse. Gribskov Kommunes Byråd tiltrådte den 18. marts 2013 en forpligtelse til at implementere indholdet i forebyggelsespakkerne på tværs af fagudvalg med afsæt i de sundhedsprofiler, der udarbejdes hvert 4. år.

Forebyggelse og sundhedsfremme i Gribskov
I 2013 nedsatte Byrådet i Gribskov Kommune et §17 stk. 4 udvalg om Forebyggelse og Sundhedsfremme. Temaudvalget tog afsæt i sundhed og forebyggelse på tværs af kommunens centre og politiske fagudvalg. Anbefalingerne fra Temaudvalget var bl.a., at der fremadrettet bør arbejdes langt mere fokuseret med den borgerrettede forebyggelse.

Programorganiseringen af den borgerrettede forebyggelse skal jf. budgetaftalen 2014-17: "Etablere en tværgående indsats i forhold til forebyggelse og styrke, at bevægelse bliver en integreret del af hverdagen, der hvor kommunen er i kontakt med børn og unge, voksne og ældre". Det kan handle om at:

• Bevægelse skal indtænkes i arbejdet med børn og unge, så deres læring og trivsel styrkes. Der skal være gode legepladser og udearealer i børnenes dagligdag, og vi skal bruge naturen, der omgiver os, så børn og unge motiveres til bevægelse.
• Ældres muligheder for selvtræning skal styrkes ved øget tilgængelighed, og genoptræningsområdet styrkes, så træning tilrettelægges ift. livssituationen med flere lokale træningscentre.
• Træningsområdet skal styrkes, og hjælp og pleje sker sammen med borgerne og med et aktiverende sigte, som præger alle de sammenhænge, hvor en borger møder en ansat.

Der er fortsat ønske om udbygning af stisystemer i bymiljøer og mellem byerne, så mulighederne for et aktivt hverdagsliv styrkes.

Forslag til ramme for programorganisering af den borgerrettede forebyggelse i Gribskov Kommune
Administrationen har udarbejdet forslag til programorganiseringen. I 2014 prioriteres det at få skabt afsæt for programorganiseringen i fire centre. I 2014 er det Center for Social- og Sundhed, Center for Børn og Unge, Center for Arbejdsmarked og Center for Kultur, Fritid og Turisme, der indgår i programorganiseringen.

Fælles for de fire centre er den tætte kontakt og dialog med borgerne, og at det er centre, som er omdrejningspunkt for en bred vifte af kommunens velfærdsydelser.

Nærmiljøer som omdrejningspunkt for programorganiseringen af den borgerrettede forebyggelse
Alle de steder, hvor kommunen møder borgerne, har betydning for borgernes trivsel og sundhed. Med andre ord er de nærmiljøer, hvor kommunen møder og er sammen med borgerne betydningsfulde i forhold til at sætte trivsel og sundhed på dagsordenen.

I denne indledende etablering af programorganiseringen på tværs af fagcentre og politiske udvalg foreslås følgende:

• At fokusere på nærmiljøer - der hvor kommunen møder borgerne
• At arbejde med trivsel og sundhedsudfordringer - også kaldet mental sundhed, som er centralt i forebyggelsen af bl.a. fysisk inaktivitet, overvægt og udvikling af psykiske lidelser.
• At inddrage borgerne i udformning af tilbud og indsatser
• At målrette indsatserne mod de målgrupper, hvor potentialerne for at skabe grundlæggende sunde vaner er størst; dvs. børn og unge.

Med afsæt i de tilbud og indsatser, der allerede eksisterer i nærmiljøerne, tilrettelægges en proces, hvor der stilles skarpt på, om disse understøtter trivsel og sundhed, og om der følges op på effekten af tiltagene.

Eksempler på ovenstående er fx i en daginstitution, hvor bevægelse og trivsel er sat på dagsordenen. Her kan der i dialog med medarbejdere, forældre m.fl. blive afklaret, om de igangsatte initiativer er tilrettelagt ud fra viden om, hvordan den bedste effekt nås - fx om en kost- og bevægelsespolitik udfoldes i praksis, så at børnene bevæger sig mere og trives bedre. Og samtidig få afdækket, om der mangler viden og kompetencer til at løfte initiativerne mere fokuseret og struktureret fremadrettet.

Et andet eksempel er mødet mellem en sagsbehandler i jobcentret og en borger, der skal understøttes i at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Sagsbehandleren kan i samtalen blive i tvivl om, hvorvidt borgeren har et alkoholforbrug, der er en hindring for en fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet. Her kan sagsbehandleren (og dennes kolleger) have brug for screeningsredskaber ift. at afdække et evt. alkoholmisbrug og tage dialog med borgeren om handlemuligheder, der har perspektiver på at styrke borgerens trivsel og fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet.

Nærmiljøerne danner dermed ramme om det faglige fokus, der skal arbejdes med i programorganiseringen af den borgerrettede forebyggelse. Omdrejningspunktet for at tage afsæt i nærmiljøer og de konkrete møder med borgerne, er at arbejde nært med trivsel og evt. sundhedsudfordringer, der hvor vi er sammen med borgerne. Og samtidig sikre, at kompetenceudvikling og en øget systematik i de måder, der arbejdes med trivsel og sundhed på, bliver integreret i hverdagen.

Forslag til politisk proces 2014
Programorganiseringen af den borgerrettede forebyggelse forankres i 2014 på tværs af SSU, KIU, BØR og ARB. Forslag til næste skridt ift. en politisk forankring er:

Lovgrundlag
LBK nr. 913 af 13. juli 2010 (Sundhedsloven), kap. 35 og 36, § 119 stk. 1 og 2.


Økonomi
I Budgetaftale 2014-17 er der afsat 0,5 mill. kr. i 2014, 1,0 mill. kr. i 2015 og 0,5 mill. kr. i 2016 under Social- og Sundhedsudvalget til programorganisationen. Konkrete indsatser/nye tiltag finansieres indenfor de eksisterende rammer i hvert fagudvalg.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at afgive input til rammen for programorganiseringen.

Beslutning

1. Børneudvalget gav følgende input: Børneudvalget bakker op om nærmiljøtankegang og fokus på læring og bevægelse. Opbygning af fysiske rammer (for eksempel legepladser) skal følges op af kompetenceudvikling. De fysiske rammer skal gerne udfordre børn i deres aktivitetsmønstre. Vigtigt at udvælge hvilke institutioner skal indgå i programmet, og arbejde med begrænset deltagelse (2 til 3 institutioner). Vigtigt at have fokus på hvordan nye rutiner kan indoptages i praksis hos de deltagende institutioner, så fokus på læring og bevægelse i de deltagende institutioner fortsætter ud over programperioden. Programmet skal ses i sammenhæng med projektet "Bredte idrætskommune" samt andre forebyggende projekter, som er i gang i kommunen.

74. Nordstjerneskolens økonomi
17.02S00 - 2014/32172

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på at uddybe sagens forløb vedrørende Nordstjerneskolens underskud, samt at Børneudvalget tager stilling til eventuel dækning af den del af Nordstjerneskolens underskud, der skyldes meroptag af elever.

Som orienteret om på Børneudvalgets møde den 2. juni og forelagt på Børneudvalgets møde den 11. august, har Nordstjerneskolen et underskud på 5,9 mio. kr. i skoleåret 2013/2014. Budgetoverskridelsen skyldes, at skolen har brugt for mange penge. Børneudvalget har ønsket at få sagens forløb uddybet, hvilket sker i denne sag, hvor der redegøres for sagens forløb, og hvilke muligheder der er for at afhjælpe Nordstjerneskolens økonomiske situation.

Forklaringer på underskuddet
Som forelagt på sidste Børneudvalgsmøde er status pr. 31. maj 2014, at Nordstjerneskolen har et underskud på 5,9 mio. kr. Det svarer til 11% af Nordstjerneskolens samlede budget på 55 mio. kr. Nordstjerneskolens underskud er opstået på grund af følgende faktorer:

1) Markant stigning i elevtal
2) Merforbrug på specialpædagogiske indsatser
3) Merforbrug på driftsudgifter (indkøb af bøger mv.)
4) Ekstraordinært højt forbrug på vikardækning i forbindelse med sygdom, lærerfravær mv.

Notatet som uddyber merforbruget er vedlagt som bilag.

Fordeling af ansvar for den økonomiske styring af skolernes økonomi
Kommunen har det overordnede ansvar for skolernes økonomi. Skolerne fungerer som selvstændige virksomheder, og det er skolens ledelse, der træffer alle beslutninger, der har udgiftsmæssige konsekvenser. Det er også den enkelte skoles ledelse, der har ansvaret for styring af og opfølgning på skolens økonomi. Det er administrationens ansvar at kontrollere, at skolen rent faktisk gør det. Administrationens controlling består i, at centrale økonomimedarbejdere kontrollerer skolens egen opfølgning på deres økonomi.

Ifølge Folkeskoleloven §44 skal skolebestyrelsen føre tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Skolebestyrelsen kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendigt for at varetage tilsynet. Desuden skal skolebestyrelsen, indenfor de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen, godkende skolens budget.

Optag af flere elever på Nordstjerneskolen
Det følger af gældende tildelingsmodel, at der ikke tilføres ekstra midler til nye elever indskrevet fra andre af kommunens folkeskoler efter 1. marts. Formålet med denne regel er at sikre, at alle kommunens folkeskoler har størst mulig forudsigelighed, når de planlægger ressourceforbruget for det kommende skoleår.

Både før og efter Nordstjerneskolens nye afdeling i Helsinge stod klar 1. januar 2012 oplevede skolen en tilstrømning af nye elever. Der blev på det tidspunkt udtrykt et politisk ønske om så vidt muligt at optage de elever, der måtte ønske at gå på Nordstjerneskolen. Klassedannelse på en skole er skolelederens ansvar og kompetence, og Børneudvalget kan ikke og har ikke formelt truffet beslutning om dette. Det skal bemærkes, at underskud som følge af stigende elevtal er opgjort til 1,5 mio. kr.

Opstramning af retningslinjer og arbejdsgange ifm. tilbagemelding
Sagens forløb viser, at der har været en utilstrækkelig økonomistyring på skolen, og at der fra administrationens side er sket fejl i forbindelse med kontrollen af skolens økonomi.
For at sikre, at sådanne fejl ikke kan ske igen, har administrationen styrket de interne procedurer for opfølgning, der ikke har været tilfredsstillende. Dette har administrationen fulgt op på ved at skærpe kontrolsystem og krav til indmeldinger til både de decentrale ledere og centrale økonomifunktioner/-medarbejdere, sådan at noget lignende ikke kan gentage sig. Desuden er der etableret en månedlig økonomiopfølgning og controlling på Nordstjerneskolen i samarbejde med den centrale administration, for at sikre at økonomiopfølgningens kvalitet er i orden.

Det er desuden beklageligt, at Børneudvalget ikke har fået information om omfanget af underskuddet på et tidligere tidspunkt.

Redegørelse for sagens forløb
I det følgende redegøres der for sagens forløb i forbindelse med Nordstjerneskolens underskud.

23. september 2013
Skolebestyrelsen orienteres om skolens regnskabsresultat for skoleåret 2012/2013, hvor skolen går ud med et overskud på 0,8 mio. kr., som primært skyldes mindreforbrug på løn p.g.a. lockout'en.

Desuden orienteres bestyrelsen om, at skolens økonomi er presset. Som det fremgår af referatet fra bestyrelsesmødet, har skolen modtaget mange nye elever, det har været meget dyrere end forventet at lægge skoler sammen, der er købt for ca. 1 mio. kr. bogsystemer og flytning ind i de nye bygninger har også været en stor udgift. Desuden er skolen presset i forhold til elever med behov for støtte. Eneste løsning på udfordringen er reduktion i stillinger, men det nævnes i referatet som ikke at være en mulighed, da der mangler lærere til specialopgaver og enkelte klasser.

Referater fra skolebestyrelsens møder ligger tilgængelige på Nordstjerneskolens hjemmeside.

6. november 2013
Skolens ledelse bliver ved controlling d. 6. november 2013 orienteret om, at skolen har et underskud på 3,5 mio. kr. Controllingen sker i et møde mellem skolens ledelse, skolens administration og en medarbejder fra kommunens administration. Controllingen består i, at skolens egen budgetopfølgning gennemgås og kontrolleres. Det viser sig senere, at skolens budgetopfølgning ikke har taget alle udgifter med, hvorfor underskuddet reelt er større på pågældende tidspunkt.

Skolens anvisningsrapport er vedlagt som bilag til dette punkt.

Informationen om underskuddet bliver ikke indmeldt til centerchefen af skoleledelsen og bliver heller ikke videreformidlet fra controllingen, hvilket er en fejl.

Skolebestyrelsen orienteres ikke om underskuddet.

19. november 2013
Skolen foretager en budgetopfølgning som viser et underskud på 2,9 mio. kr. jf. bilag med skolens anvisningsrapport.

18. december 2013
Skolen foretager en budgetopfølgning som viser et underskud på 1,6 mio. kr. jf. bilag med skolens anvisningsrapport.

16. januar 2014
Skolen foretager en budgetopfølgning som viser et underskud på 1,6 mio. kr. jf. bilag med skolens anvisningsrapport.

3. februar 2014
Budgetopfølgning 1 for året 2014 forelægges Børneudvalget. Budgetopfølgning 1 indeholder ikke forventninger til regnskabsresultater.

Februar/marts 2014
I februar/marts orienterer den konstituerede skoleleder mundtligt centerchefen om, at skolen har en mindre økonomisk udfordring på niveau af 2 mio. kr., og der er dialog om aktuelle muligheder for opbremsning af udgifter.

31. marts 2014
Skolen foretager en budgetopfølgning som viser et underskud på 3,8 mio. kr. jf. bilag med skolens anvisningsrapport.

10. april 2014
Controlling d. 10. april viser, at Nordstjerneskolens underskud er på 5,9 mio. kr., hvilket centerchefen samme dag blive informeret om. Dette følges der op på med møde med skolens ledelse, hvor der lægges en handleplan. At opgørelsen af underskuddet er så markant ændret fra november til april, skyldes først og fremmest en utilstrækkelig budgetopfølgning internt på skolen (manglende opfølgning på udgifter).

29. april 2014
Skolebestyrelsen orienteres om skolens økonomiske udfordringer og tildelingen for kommende skoleår.

5. maj 2014
Børneudvalget forelægges Budgetopfølgning 2 for 2014. I budgetopfølgningen indgår alle decentrale virksomheders forventede regnskabsresultater, opgjort pr. ultimo januar/februar. Nordstjerneskolens eget budgetopfølgningsresultat fra januar måned, viser et forventet underskud på 1,6 mio. kr.

27. maj 2014
Skolebestyrelsen orienteres om den økonomiske udfordrings omfang på ca. 6 mio. kr., hvordan underskuddet er opstået og hvilken plan der er lagt for at nedbringe underskuddet.

2. juni 2014
Børneudvalget orienteres mundtligt om Nordstjerneskolens underskud på mødet d. 2. juni.

11. august 2014
Børneudvalget forelægges på mødet 11.08.2014 status på økonomien på Nordstjerneskolen, som en del af sagen om budgetopfølgning for Børneudvalgets ramme. I notatet fremgår det, at underskuddet pr 31.5.2014 udgør 5,9 mio kr. og af notatet fremgår en plan for genopretning.

Orientering af skolebestyrelsen
Skolebestyrelsen har bl.a. til opgave at føre tilsyn med skolens økonomi. Det er skoleledelsens ansvar at sørge for at de nødvendige oplysninger forelægges bestyrelsen. Skolebestyrelsen for Nordstjerneskolen har afholdt 9 møder i løbet af skoleåret 2013/2014:

20.08.2013: Ingen orientering om skolens økonomi
23.09.2013: Orientering om skolens resultater for regnskab skoleåret 2012/2013. Resultatet var et overskud på 0,7 mio. kr. Orientering om udfordringer i skoleåret 2013/2014.
14.11.2013: Ingen orientering om skolens økonomi
22.01.2014: Ingen orientering om skolens økonomi
19.02.2014: Ingen orientering om skolens økonomi
20.03.2014: Ingen orientering om skolens økonomi
07.04.2014: Ingen orientering om skolens økonomi
29.04.2014: Her orienteres skolebestyrelsen om udfordringer i skolens økonomi og tildelingen for kommende skoleår
27.05.2014: Her orienteres skolebestyrelsen om den økonomiske udfordrings omfang på ca. 6 mio. kr., hvordan underskuddet er opstået og hvilken plan der er lagt for at nedbringe underskuddet.

Det må konkluderes, at skolebestyrelsen ikke har været orienteret tilstrækkeligt om skolens økonomi og de økonomiske dispositioner.

Meroptag af elever
Der er ingen tvivl om, at optagelse af flere nye elever på Nordstjerneskolen i skoleåret 2013/2014 har betydet væsentlige merudgifter. Det er dog vigtigt at pointere, at det langt fra kan forklare hele underskuddet.

Nedenstående eksempler viser, hvad Nordstjerneskolens underskud ville have været, hvis 1) ekstratildelingen for elever indskrevet mellem 1. marts og 5. september også havde inkluderet elever fra andre folkeskoler i kommunen, og 2) De ekstra elever havde talt med fra start, dvs. fra udmelding af tildelingen pr. 1. marts

1) Hvis Nordstjerneskolen havde fået tildeling til de 50 ekstra elever indskrevet efter 1. marts og indtil 5. september fra de andre folkeskoler, ligesom de gør med elever indskrevet fra privatskoler, ville Nordstjerneskolens tildeling have været 1,8 mio. kr. højere end faktisk tilfældet og underskuddet ville udgøre 4,1 mio. kr. og ikke 5,9 mio. kr.

2) Hvis Nordstjerneskolens ekstra 50 elever fra andre folkeskoler allerede havde været indskrevet 1. marts, ville skolens bevilling have været 2,2 mio. kr. højere end faktisk tilfældet og underskuddet ville udgøre 3,7 mio. kr. og ikke 5,9 mio. kr.

At der er forskel på de to måder at gøre ekstrabevillingen op skyldes, at ekstrabevillingen i eksempel 1 er baseret på, hvad en elev koster i privatskoleregi for kommunen.

Muligheder for dækning af underskud
Administrationen kan pege på følgende muligheder for at dække den del af Nordstjerneskolens underskud, der skyldes meroptag af elever, dvs. de 1,8 mio. kr.

Mulighed 1
0,5 mio. kr. finansieres af de i alt 1 mio. kr. til udvikling af legepladser og udearealer, der er afsat på Børneudvalgets ramme i budgetaftalen 2014.
1,3 mio. kr. hentes via "grønthøster-princip" fra decentrale virksomheder (skoler, dagtilbud mv.) budgetter i 2015.

Der peges på midlerne til udvikling af legepladser og udearealer, fordi disse midler endnu ikke er udmøntet. Midlerne indgår i programmet for Forebyggelse og Sundhedsfremme som behandles på nærværende Børneudvalgmøde (08.09.2014). Med fire måneder tilbage af året er det ikke muligt at opnå en økonomisk gevinst ved at bremse op på øvrige, allerede igangsatte, aktiviteter.

Mulighed 2
1,8 mio. kr. hentes via "grønthøster-princip" fra decentrale virksomheder (skoler, dagtilbud mv.) budgetter i 2015.


Lovgrundlag
Folkeskoleloven LBK nr. 665 af 20/06/2014
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014


Økonomi
Se i sagfremstillingen under afsnit: Muligheder for dækning af underskud)


Bilag
BØR 11.08.2014. Bilag 3 - Nordstjerneskolens økonomi, Dok. nr. 2014/32172 005
BØR 08.09.2014: Anvisningsrapport for Nordstjerneskolen, skoleåret 2013/2014
Dok.nr. 2014/32172 004


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at tage redegørelsen for sagens forløb til efterretning
2. at beslutte evt. dækning af den del af Nordstjerneskoloens underskud der kan tilskrives meroptag af elever (1,8 mio. kr.) og anvise én af de to muligheder for finansiering som beskrevet i sagsfremstillingen.

Beslutning
1. Børneudvalget tager orienteringen til efterretning.

2. Børneudvalget tiltrådte ikke administrationens indstilling.

Med udgangspunkt i Nordstjerneskolens handleplan om at indhente 1 mio. i skoleåret 2014/2015 og 1. mio. i skoleåret 2015/2016 indstiller Børneudvalget til Økonomiudvalget at Nordstjerneskolen tilføres et engangsbeløb på 3,9 mio. kr. Tiltrådt i enighed.

Børneudvalget indstiller til Økonomiudvalget at finansiering findes uden for Børneudvalgets budgetramme. For: A, C, G (4). Imod: ingen (0). V og O tog forbehold (2). Tiltrådt.





75. Børneudvalgets behandling af budget 2015-2018
00.30S00 - 2014/05003

Sagsfremstilling
Sagen forelægges parallelt for alle fagudvalg og samles til beslutning i Økonomiudvalg og Byråd.

Økonomiudvalget har den 25. august 2014 foretaget 1. behandling af budget 2015 med overslagsår.

Budgettet for 2015-2018 tager udgangspunkt i det vedtagne budget, men er tilrettet med ny lovgivning, ændrede pl-reguleringer, nye indtægtsskøn og en række andre ændringer af teknisk karakter. Ændringerne fremgår af budgetmaterialet fremsendt i forbindelse med budgetseminaret den 24 april samt i forlængelse af ØU's møde den 25. juni 2014.

Der er hen over sommeren sket ændringer i flere af forudsætningerne fra juni-oplægget, og administrationen har derfor udarbejdet et revideret oplæg til budget i balance. I hovedtræk kan dette budgetoplæg sammenfattes i nedenstående hovedoversigt.



Budgetoplægget uddybes i bilaget "Administrationens budgetvurdering, budget 2015-2018" og i "Budget i balance - revideret oplæg" der indeholder en hovedoversigt, en oversigt over ændringer indarbejdet hen over sommeren samt anlægsprogram i administrationens budget i balance.

Som det fremgår af hovedoversigten giver administrationens budgetoplæg et lille underskud. Der vil således ske et kassetræk på 4 mio. kr. over den fireårige budgetperiode.

I første udkast til budget i balance (behandlet af ØU den 25. juni 2014) var kassetrækket på 1,8 mio. kr. Ændringerne i forhold til administrationens det første udkast til budget i balance, fremgår af bilag 2.

Det er administrationens vurdering, at dette "likviditets-flow" er forsvarligt, dels pga. kommunens likvide situation, og dels fordi resultatet forbedres over budgetperioden efterhånden som de vedtagne besparelser (fra tidligere budgetaftaler) slår igennem, men det er samtidig administrationens anbefaling, at underskuddet ikke bør blive større.


Den videre budgetproces i budgetarbejdet i 2014

I det videre arbejde frem mod vedtagelsen af budget 2015-2018 er der planlagt følgende politiske forløb:

Vækstudvalget holder møde den 18. september, det ligger efter færdiggørelsen af ØU dagsorden til 2. behandling af budget 2015-2018. Evt. anbefalinger fra Vækstudvalget vil derfor blive eftersendt.

Ændringer indarbejdet i Børneudvalgets budget 2015-2018

Herunder beskrives de ændringer der er indarbejdet i Børneudvalgets budget ifm. ØU's 1. behandling af budget 2015-2018 og som ØU på deres møde den 25. august har godkendt som ramme for det videre budgetarbejde. Se evt. bilag 1 og 2.

Tekniske ændringer

Ændringer vedr. DUT-midler (Det Udvidede Totalbalanceprincip) og andre "tekniske" forhold der ikke tidligere er forelagt udvalget.

• Uddannelsesvejledning
  Der sker en reduktion af budgettet til uddannelsesvejledningen med 284.000 kr. i 2015, 384.000 kr. i 2016 og 580.000 kr. i 2017. Reduktionen skyldes at der i lovgivningen lægges op til en ændring af uddannelsesvejledningen, således at der vil ske udgiftsreduktioner. De konkrete ændringer er bl.a. at der skal ske en øget brug af kollektiv vejledning og der skal ske ændringer i vurderingen af uddannelsesparathed. I dagsordenspunktet - 2014/11774 - Vejledningsreform 2014, tilrettelæggelse af beslutningsprocessen, som også er på dette mødes dagsorden, sker der en gennemgang af, hvilke beslutninger der skal tages, for at der kan ske en tilpasning uddannelsesvejledningen til vejledningsreformen. Punktet peger på, at der skal udarbejder forskellige scenarier for hvordan uddannelsesvejledningen skal organiseres i fremtiden. Herunder også forslag til de økonomiske forudsætninger bl.a. set i sammenhæng med uddannelsesparathedspuljen.

Administrationens oplæg til budget i balance

Børneudvalgets politiske prioriteringer

De politiske drøftelser og prioriteringer tager udgangspunkt i følgende:

• Særlige udfordringer
• Politiske forslag, der kom frem på budgetseminaret den 21. og 22. august og fra udvalgets budgetmøde i august
• Høringsvar (fra Medarbejderorganisationen samt fra de høringsberettigede)
• Borgernes input til budget 2015-2018
• Finansiering (fx. prioriteringskatalog)

På baggrund af ovenstående skal udvalget beslutte, hvilke temaer indenfor udvalgets rammer, det ønsker at anbefale Økonomiudvalget.

Derudover skal der efter aftale med borgmesteren findes finansiering på samlet 45 mio. kr. i budgetperioden for at skabe råderum for de anbefalede temaer fagudvalgene sender til Økonomiudvalget, samt at fastholde et budget, der er i balance. Udvalget skal således anvise finansiering på halvdelen af deres andel af besparelsespotentialet i prioriteringskataloget svarende til 12 mio. kr. for hele budgetperioden. Dette skal indgå i Økonomiudvalgets beslutning om prioritering og finansiering af fagudvalgenes anbefalede temaer.

Som det fremgår af bl.a. administrationens budgetvurdering, udviser budget i balance pt. et samlet underskud over budgetperioden på 4 mio. kr.. Det er administrationens anbefaling, at dette underskud ikke bør forværres, og at ønsker om budgetudvidelser ift. administrationens budgetoplæg derfor finansieres ved tilsvarende budgetreduktioner indenfor udvalgets rammer.

Særlige udfordringer

Udvalgets rammer bliver i budgetperioden sat under pres af følgende udfordringer:

• Flygtninge og familiesammenførte
  Gribskov Kommune er udfordret af, at kommunekvoten (det antal flygtninge, som Gribskov Kommune er forpligtet til at modtage) er blevet forhøjet i forhold til det årlige niveau på ca. 15 i årene 2008 og 2009 over 30 i 2011 og 2012 til over 50 i indeværende år. I de senere år har der ydermere været en tendens til, at antallet af familiesammenførte er stigende.
  
  Budgettet er ikke blevet korrigeret ift. det øgede aktivitetsniveau, og der har allerede tegnet sig et merforbrug i 2014. Den samlede budgetudfordring kan på tværs af udvalg - SSU, BU og TEK - opgøres til 10,5 mio. kr., for BØR alene 6,05 mio. kr. til øget aktivitet.

• Sundhedsaftalen:
  Den kommende sundhedsaftale stiller nye og/eller yderligere krav på bl.a. følgende områder/målgrupper:
  1. Børn i misbrugsfamilier og børn som pårørende til psykisk syge samt øgede indsatser for børn, der er syge i sårbare familier
  2. Opsporing af børn og unge med psykisk lidelse
  3. Gravide misbrugere
  
  Da sundhedsaftalen dækker sundhedsområdet bredt vil det betyde at såvel social og sundhedsområderne, som børne og unge og arbejdsmarkedsområderne bliver udfordret på midler til at løfte opgaverne, så de indfrier de politiske målsætninger.
  Det skal bemærkes at der i Økonomiaftalen er afsat 350 mio. kr. til sundhedsopgaver, men at midlerne er øremærket forebyggelse af indlæggelser på 4 konkrete målbare områder. En stor del af de konkret tilag vil skulle ske ved omlægninger af eksisterende kommunale indsatser og dermed ved prioriteringer inden for de eksisterende økonomiske rammer.
  I Gribskov kommune anbefales det, at der afsættes 1,5 mio. kr. årligt til at indfri de nye tiltage i sundhedsaftalen. Disse midler skal grundlæggende, ved at have fokus på de tre ovennævnte områder, reducere antallet af regionale indlæggelser. Jf. i øvrigt bilag 8.
  Det er ikke pt muligt at fordele rammebudgettet på de enkelte udvalg. Det foreslåes, at SSU som ressortudvalg medtager ansøgning om de 1,5 mio. kr. i de temaer der rejses overfor ØU.

• Forebyggende foranstaltninger og specialundervisning
  Igennem 2013 og 2014 er der et stigende udgiftspres på udgifterne til forebyggende foranstaltninger og specialundervisning på børneområdet, hvilket har ført til et stort merforbrug for områderne. Dette merforbrug er der igangsat indsatser overfor, ligesom nye indsatser skal iværksættes. Disse indsatser er skitseret i bilag 2 i sagsnr. 2014/19989 fra Børneudvalgets behandling af budgetopfølgning 3 d. 11.8.14. Udviklingen er ikke overraskende grundet øget sagstilgang på det socialfaglige børne- og ungeområde, og derfor er flere af de, i bilag 2 nævnte indsatser, allerede igangsatte indsatser. Det vurderes dog, at de konkrete indsatser overfor disse områder ikke vil kunne indhente det forventede merforbrug i 2014 og vil derfor blive ført ind i 2015.

I prioriteringen af udfordringerne, bør samtidig ske en vurdering af finansieringen af evt. merudgifter. Det kan ske ved at vælge besparelsesforslag fra prioriteringskataloget eller via effektiviseringer og produktivitetsstigninger (produktiv velfærd).

Udvalget skal drøfte, hvordan udfordringerne håndteres og prioriteres i det videre budgetarbejde.

Politiske temaer

Følgende temaer indenfor dette udvalgs område blev rejst under de politiske drøftelser på budgetseminaret på Bymose Hegn den 21. og 22. august 2014:

• BØR1: Udarbejdelse af Ejendomsstrategi
• BØR2: Skolestruktur/Børnebyer – afventer dialogproces
• BØR3: Nyt læringsmiljø Gilleleje (Afdækning af mulige scenarier)
• BØR4: Nedsætning af taksten på FO området – fra 700 kr. til 550 kr. (Administrationen beregner)
• BØR5: Oprettelse af Gribskov Akademi (Drengeakademiet) (Administrationen beregner)
• BØR6: Mad på skoler (Administrationen beregner)
• BØR7: Mad på daginstitutioner (Administrationen beregner)
• BØR8: Konsekvens af den kommende Sundhedsaftale III
• BØR9: Ungeindsatsen
• BØR10: Samarbejdsrelationer

Der henvises i øvrigt til bilag 4.

Høringssvar

Der er foretaget høring i MED-organisationen og blandt øvrige høringsberettigede. Høringssvarene handler primært om forslagene i prioriteringskataloget på Børneudvalgets område.

Af høringssvarene fremgår det, at der er størst opbakning til at gennemføre følgende forslag:

• Forslag 1: Reducere merindskrivningsmidler i daginstitutioner
• Forslag 2: Lukke sproghuset
• Forslag 3: Fælleskommunal tandregulering
• Forslag 8: Dagplejere ansat på reduceret tid
• Forslag 11: Bleer i vuggestue

Der er mindst opbakning til at gennemføre følgende forslag:

• Forslag 4: Ny klinikstruktur for tandplejen
• Forslag 6: Afskaffe tilskud til sund kost på skolerne
• Forslag 7: Samle pedelfunktion
• Forslag 9: Fjerne HOP puljen
• Forslag 10: Reducering af skole/FO samarbejdstid

Tilkendegivelser i forhold til forslag 5: Etablering af Mini SFO fordeler sig mere ligeligt, når man ser på alle høringssvar. Forslaget berører primært skoler og daginstitutioner i Bjørnehøjskolens og Gribskolens distrikter. Bjørnehøjskolens bestyrelse og LU er positive overfor forslaget, men det er daginstitutionerne i Annisse området ikke. I Gribskolens distrikt er hverken skolen eller de lokale daginstitutioner tilhængere af Mini SFO.

Desuden er der en række høringsberettigede, der nævner, at de har et ønske om en mobil tandlæge. Med det formål at sikre en bedre tilgang til tandlæge for alle børn. Tandplejen selv nævner et behov for større fokus på, at sikre udsatte børns tilgang til tandlægekontrol.

I bilag 5a og 5b ses høringssvarene, endvidere indeholder bilaget en indledende oversigt samt evt. administrative bemærkninger til høringssvarene.

Borgernes input til budget 2015-2018

Borgmesteren har opfordret borgerne i kommunen til at komme med input til budget 2015-2018, Herunder (og i sin helhed i bilag 6) vises de forslag, der vedrører Børneudvalgets område.

Følgende forslag har sammenfald med de politiske temaer:

• Indfrielse af Nordstjerneskolens gæld
• Ny skole i Gilleleje
• Tilbagefør skolestrukturen

Administrationen gør opmærksom på, at disse input er fra enkeltpersoner og derfor ikke nødvendigvis kan betragtes som repræsentative for borgerne i kommunen.

Finansiering

Til finansiering af udvalgets anbefalinger og Økonomiudvalgets beslutning er der udarbejdet et prioriteringskatalog (Bilag 3) som mulig finansieringskilde. Derudover kan udvalget pege på andre forslag fx. effektiviseringer og produktivitetsforbedringer på deres egne rammer.

Udvalget skal jf ovenfor som minimum pege på halvdelen af deres potentiale fra prioriteringskataloget, hvilket for Børneudvalget i budgetperioden vil sige:



Således vil der samlet set for alle fagudvalgene være finansiering i størrelsesordenen på 45 mio. kr. i hele budgetperioden, der skal danne grundlag for Økonomiudvalgets politiske prioriteringer af fagudvalgenes anbefalede temaer i det videre budgetarbejde.

Udvalget skal på baggrund af ovenstående beslutte

• hvilke temaer i prioriteret rækkefølge, de vil anbefale Økonomiudvalget indgår i det videre budgetarbejde, samt
• hvilke forslag fra prioriteringskataloget eller andre forslag, der skal bidrage til udvalgets besparelseskrav på 12 mio. kr.

Takster for 2015
Administrationen har udregnet forslag til takster for forældrebetaling og tilskud for 2015.

Forældrebetalingsandelen er 25% af bruttodriftsudgiften pr. plads for dagpleje og daginstitutioner og 46% for fritidsordninger (FO).

Budgetgrundlaget, som taksterne er beregnet ud fra, svarer til budget 2014 (fremskrevet med 1,9% og reguleret efter børnetallet)

Taksterne for 2015 (samt taksterne for 2014 i sammenligning) er vedhæftet som bilag til dette dagsordenspunkt.

Takstændringer i FO
Eventuelle beslutninger om takstændringer i FO i forbindelse med læringsreformen og den udvidede skoledag fra august 2014 vil kunne ændre på taksterne.


Lovgrundlag
KSL Lovbekendtgørelse 186 af 19/2-2014 §21 stk. 3 jf. §37 stk. 2


Økonomi
Jf. sagsfremstilling


Høring
I forbindelse med høringen om budget 2015-18 har administrationen modtaget en række høringssvar.
Alle høringssvar ligger deres fulde ordlyd i bilag 5a og 5b.


Bilag
Bilag 1: Administrationens budgetvurdering, budget 2015-2018 - august 2014 (2014/05003 005)
Bilag 2: Budget i balance - revideret oplæg (2014/05003 004)
Bilag 3: Bilag til borgmesterens forhandlingsoplæg - Prioriteringskatalog (2014/05003 020)

Bilag 1, 2 & 3 er fremsendt ifm. budgetseminaret og bedes medbragt til mødet.

Bilag 4: Politiske temaer fra budgetseminaret (2014/05003 009)
Bilag 5a: Høringssvar fra bestyrelser, råd m.v. (2014/05003 064)
Bilag 5b: Høringssvar fra MED (2014/05003 049)
Bilag 6: Input fra borgerne til budget 2015-2018 (2014/05003 006)
Bilag 7: Takster (2014/05003 008)
Bilag 8: Notat om udfordringerne i Sundhedsaftalen (2014/05003 019)
Bilag 9: Notat om udfordringerne i forhold til flygtningeområdet (2014/05003 048)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget

1. at beslutte hvilke temaer i prioriteret rækkefølge udvalget vil anbefale Økonomiudvalget og
2. at anvise forslag fra prioriteringskataloget eller andre forslag, der svarer til udvalgets besparelsesandel på 12 mio. kr.
3. anbefale at godkende takster for Børneudvalgets område jf. bilag 7.

Beslutning
1. Videresendes til behandling i Økonomiudvalget uden anbefaling.
2. Videresendes til behandling i Økonomiudvalget uden anbefaling
3. Anbefales.





76. Dialog om 7. - 9. klassetrin
17.01P00 - 2014/08093

Sagsfremstilling
Med dette dagsordenspunkt genoptages behandling af sagen om dialog om 7. - 9. klassetrin.

Sagen er sat på dagsorden på initiativ af Børneudvalgets formand, Trine Mette Egetved-Sørensen og med henblik på at give Børneudvalget mulighed for at vurdere beslutningen om at gennemføre processen i den aftalte form på ny i lyset af aktuelle børnetal samt analysen fra Brøndum og Fliess præsenteret på Børneudvalgets temamøde den 19.08.2014.

Sagen forelægges med henblik på beslutning om den videre proces.

Sagen om dialog om 7. - 9. klassetrin blev sidst behandlet på Børneudvalgets møde den 11.08.2014. Sagen blev forelagt med følgende ordlyd:

"Denne sag forelægges for Børneudvalget med henblik på at orientere om, hvordan dialogen om 7.-9. klassetrin planlægges gennemført i efteråret 2014.

Baggrund
I foråret 2014 besluttede Børneudvalget (10.03.2014 og 05.05.2014), at der i efteråret 2014 skal gennemføres dialoger med børn og unge, og deres forældre om deres erfaringer med og holdninger til organisering af 7. - 9. klassetrin. Dialogen suppleres med input fra ledelser og lokaludvalg. I dialogprocesserne indgår Gilbjergskolen, Gribskolen, Nordstjerneskolen og Sankt Helene Skole.

Opsamling fra dialogprocessen vil indgå i grundlaget for Børneudvalgets beslutning om eventuel ændret organisering fra skoleåret 2014/2015.

Procesplan for dialoger
Dialogen med børn og unge planlægges gennemført i form af fire tiltag:

1. En spørgeskemaundersøgelse blandt alle udskolingselever på henholdsvis Gilbjergskolen, Gribskolen, Nordstjerneskolen og Sankt Helene Skole.
2. En workshop med repræsentanter for alle 7.-9. klasser på Gilbjergskolen, Gribskolen, Nordstjerneskolen og Sankt Helene Skole.
3. En spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i 5. og 6 klasse i Blistrup, Tingbakken, Ramløse og Tisvilde.
4. En workshop med repræsentanter for alle 5. - 6. klasser i Blistrup, Tingbakken, Ramløse og Tisvilde.

Formålet er at gennemføre en struktureret dialog, hvor børn og unge kan give udtryk for, hvad de oplever som værende vigtigt for, at de tre sidste skoleår er gode. Elever i 7. - 9. klassespørges til deres erfaringer, mens elever i 5. og 6. klasse spørges til deres forestillinger (forhåbninger og bekymringer). De børn og unge, som inddrages i processen, skal have en god oplevelse med at blive inddraget og spurgt om ting, som vedrører deres liv. De må ikke stå tilbage med en følelse af, at de har ansvar for beslutningen.

Inddragelsen af forældrene planlægges gennemført i form af fire tiltag

1. En spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til elever i 7.-9. klasser på Gilbjergskolen, Gribskolen, Nordstjerneskolen og Sankt Helene Skole.
2. En workshop med deltagelse af forældre til elever i 7. - 9. klasser på Gilbjergskolen, Gribskolen, Nordstjerneskolen og Sankt Helene Skole.
3. En spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til alle elever i Blistrup, Tingbakken, Ramløse og Tisvilde.
4. En workshop med deltagelse af forældre til alle elever i Blistrup, Tingbakken, Ramløse og Tisvilde.

Workshops og spørgeskemaundersøgelser vil have fokus på erfaringer med og holdninger til organisering af 7. - 9. klassetrin. Dialogen skal handle om, hvad der gør en skole til en god skole, og føre til en prioritering blandt de elementer, deltagerne synes er vigtige.

Workshops og spørgeskemaundersøgelser med deltagelse af børn og unge vil blive afholdt i skoletiden. Workshops vil vare ca. 90 minutter. Deltagere i workshoppen udvælges ud fra et tilfældighedsprincip. Spørgeskemaer gennemføres som korte undersøgelser og gennemføres ved hjælp af skoleintra. Børn og unges deltagelse i spørgeskemaundersøgelser og workshops forudsætter forældrenes samtykke.

Workshops med forældre afholdes om aftenen fra kl. 19.00 - 21.00. Kontaktforældrene inviteres til at deltage i workshops, men derudover vil alle interesserede forældre kunne deltage. Spørgeskemaerne fremsendes til forældrene via skoleintra.

Inddragelse af ledelser og lokaludvalg
Skoleledelser og lokaludvalg på Gilbjergskolen, Gribskolen, Nordstjerneskolen og Sankt Helene Skole inviteres til at komme med deres bud på, hvilke fordele og hvilke ulemper der vil være for deres skole, hvis organiseringen af 7. - 9. klassetrin fortsætter, som den er, eller ændres.

Forventet tidsplan

".

Børneudvalget besluttede at tage orienteringen om processen til efterretning med ændringen om at udvide målgruppen med forældre til børn, der begynder i skolen inden september 2015, og at udvide målgruppen med elever og forældre til elever i 5. og 6. klasse på skoleafdelinger i Gilleleje, Græsted, Helsinge og Vejby (jf. dagsordenpunkt 68 på Børneudvalgets møde den 11.08.2014).


Lovgrundlag
LBK nr 521 af 27/05/2013 (Folkeskoleloven) §40 stk. 2 og §41 og §44
Lov nr 429 af 31/05/2000 (Persondataloven) §§ 5, 6, 7 og 10


Økonomi
-


Bilag
BØR 08-09-14 Fremtid for børne og ungeområdet i Gribskov Kommune (oplæg fra Brøndum og Fliess præsenteret på Børneudvalgets temamøde d.19.8.2014)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at beslutte om spørgeskemaundersøgelser og workshops skal gennemføres som planlagt

Beslutning
Besluttet at spørgeskemaundersøgelser og workshops ikke skal gennemføres som planlagt (stoppes). For: A, C, G (4). Imod: O, V (3). Tiltrådt.

Birgit Roswall tilkendegiver til protokollen, at undersøgelsen skulle gennemføres og at målgruppen skulle udvides med forældre til alle børn født og boende i skoledistriktet.





77. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015
00.01P00 - 2014/33914

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på, at Børneudvalget beslutter at gennemføre en brugertilfredshedsundersøgelse på skole- og dagtilbudsområdet i 1. kvartal 2015, og at Børneudvalget tilkendegiver, om der skal indgå eventuelle yderligere fokusområder i undersøgelsen.

Baggrund
I Gribskov Kommune er det et mål løbende at evaluere forældrenes, børnenes og de unges oplevelse af kvaliteten i dagplejen, institutioner og skoler samt fritidsordninger. Evalueringerne skal udgøre et grundlag for dialog mellem ledelse, professionelle og børn, unge og forældre om henholdsvis styrker og udviklingsmuligheder (jf Børne- og Ungepolitiken). Ligeledes lægges der på nationalt plan (KL og Undervisningsministeret) op til, at gennemføre en brugertilfredshedsundersøgelse (BTU) hvert andet år. Gribskov Kommune gennemførte sidste gang en BTU i skoler og daginstitutioner sidst i 2010.

Siden 2010 har der i Gribskov Kommune været en omlægning af børneområdet til færre og større skoler og daginstitutioner. Det har betydet, at det ikke har været hensigtsmæssigt at gennemføre en BTU før nu.

Med beslutningen af de fem kommunale mål, herunder resultatmålet om at "Andelen af forældre, der er meget tilfredse, stiger år for år i brugertilfredshedsundersøgelse" er der således lagt op til, at BTU bruges som metode til at måle forældrenes tilfredshed med skoler og daginstitutioner.

Formål med en brugertilfredshedsundersøgelse
Brugertilfredshedsundersøgelser skal ses som et led i den kommunale kvalitetsstyring og -udvikling. Kvalitetsudvikling handler om udvikling af både den organisatoriske, faglige og oplevede kvalitet. Mange af de målinger og resultater, der normalt udføres løbende er baseret på en fagprofessionel og standardiseret vurdering af kvalitetsbegrebet. Med en ny BTU får Gribskov Kommune mulighed for at få et indblik i den brugeroplevede kvalitet, og undersøgelsen skal derfor ses som ét ud af flere værktøjer til kvalitetsudvikling.

Med en BTU primo 2015 er det muligt at se, om der er sket en kvalitetsmæssig progression siden 2010, ligesom BTU giver mulighed for at tage temperaturen på kommunens skoler og dagtilbud.

Et andet formål med BTU er at skabe sammenligninger på tværs internt i kommunen og på tværs af kommuner. Sammenligninger, der giver professionelle, ledere og politikere mulighed for at identificere de succeshistorier, som andre enheder fremadrettet kan lære af.

Et eksempel på, at BTU i 2010 har haft effekt, er bl.a., at der var en oplevelse af mindre god kommunikation på dagtilbudsområdet. Det medførte , at Børneintra blev indført i daginstitutionerne.

Den videre proces
Administrationen anbefaler, at BTU'en gennemføres i 1. kvartal 2015.

Til at bistå administrationen med at gennemføre undersøgelsen indgås et samarbejde med en ekstern leverandør.

Det er vigtigt at skabe medejerskab og lokal forankring i skoler og dagtilbud, herunder for at sikre en tilfredsstillende svarprocent. Dette vil bl.a. ske ved grundigt informationsmateriale til forældre, børn og medarbejdere og en løbende dialog med de ledere og medarbejdere, der skal støtte op om gennemførelsen af undersøgelsen.

Fællesudvalget på børneområdet og ledere i Center for Børn og Unge er orienteret om, at der planlægges gennemført en BTU 1. kvartal 2015. gruppen. Begge vil løbende blive inddraget i processen med henblik på at sikre lokal forankring. Der er desuden dannet en følgegruppe bestående af fællestillidsrepræsentanter fra DLF, BUPL og FOA.

Hvem skal spørges?
Administrationen anbefaler, at resultatet af BTU 2015 skal være så sammenligneligt med BTU 2010 som muligt. Derfor lægges op til at spørge de samme grupper som i 2010.

Følgende skal spørges:
- Forældre til børn i alle dagtilbud - inkl. dagplejen og selvejende institutioner
- Forældre og udskolingselever (7.-9 og 10. klasse) på alle skoler - der spørges i samme ombæring til specialtilbud, ungdomsskole og fritidsordning, hvis respondenten har tilknytning til disse.

Selve spørgeskemaet
For at resultatet af BTU'en bliver sammenlignelig med andre kommuner er det vigtigt, at undersøgelsen tager udgangspunkt i den standardiserede spørgeramme, som KL har udviklet; bestående af en række gennemtestede og kvalitetssikrede spørgsmål - på forskellige temaer og områder i den offentlige sektor. Hvis kommunerne benytter sig af disse spørgsmål, er det muligt at sammenligne resultaterne med andre kommuner.

Valg af lokale fokusområder
Ud over den standardiserede spørgeramme er det muligt at stille borgerne nogle lokale tillægsspørgsmål. Det anbefales, ikke at stille spørgsmål til emner, hvor der efterfølgende ikke er mulighed for at gennemføre politiske ændringer, da det kan give borgerne falske forventninger. Administrationen anbefaler, at Gribskov så vidt muligt bruger KL's kvalitetssikrede tillægsspørgsmål, da det giver mulighed for at sammenligne resultaterne med andre kommuner.

En oplagt mulighed vil f.eks. være at spørge ind til tilfredsheden med læringsreformen, ungdomsskolen eller andre lokale fokusområder.
Ved undersøgelsen i 2010 blev der bl.a. spurgt til enhedernes informationsniveau, samarbejdet mellem personale, børn og forældre samt indeklima.


Lovgrundlag
Børne- og Ungepolitik (13.11.2006), Gribskov Kommune, Kapitel 1
.

Økonomi
Brugertilfredshedsundersøgelse forventes at koste 250.000 kr., som finansieres af læringsreformmidler på Børneudvalgets ramme til Læring og Undervisning i 2015.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget:
1. træffer beslutning om at gennemføre en brugertilfredshedsundersøgelse i 1. kvartal 2015
2. tilkendegiver om der skal indgå yderligere fokusområder i brugertilfredshedsundersøgelsen

Beslutning

1. Tiltrådt.
2. Udvides med spørgsmål om skolevalg.

78. Vejledningsreform 2014, tilrettelæggelse af beslutningsprocessen.
17.27A00 - 2014/11774

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges parallelt for Børneudvalget (08.09.2014) og Arbejdsmarkedsudvalget (10.09.2014). Sagen forelægges med henblik på beslutning. Den omhandler tilrettelæggelsen af beslutningsprocesser i sagerne om organisering af ungdommens uddannelsesvejledning (UU) og uddannelsesparathedspuljen.

Baggrund
I foråret 2014 blev Børneudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget orienteret omkring de forestående lovgivningsmæssige og økonomiske ændringer på vejledningsområdet og det videre arbejde med model for organisering og finansiering til Ungdommens Uddannelsesvejledning og uddannelseskvalificerende tilbud til unge 15 - 17 årige.

Modellen skal fungere fra 1. januar 2015 og frem. På nuværende tidspunkt arbejder administrationen med at kortlægge behov og udarbejde forslag til

• budget og organisering af ungdommens uddannelsesvejledning.
• samt anbefaling vedr. videreførelse eller nedlæggelse af uddannelsesparathedspuljen til ikke-uddannelsesparate unge.

For at de organisatoriske og budgetmæssige ændringer kan træde i kraft pr. 1. januar 2015, skal beslutningen i begge sager træffes senest med udgangen af 2014.

Da økonomi og vejledningen af unge i ungdommens uddannelsesvejledning og arbejdet med ikke-uddannelsesparate unge er tæt knyttet sammen (både lovgivningsmæssigt og i det daglige arbejde), er det hensigtsmæssigt at behandle sagerne i sammenhæng.

Da ændringer i organisering og budget af vejledningstilbud samt uddannelsesparathedspuljen har betydning både for Børneudvalget og Arbejdsmarkedsudvalgets ressortområder, er det vigtigt at udvalgene får mulighed for at arbejde med sagerne i fællesskab.

Forslag til beslutningsprocessen

Forslag med fælles møder

06-10-14	Fællesmøde for Børneudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget Udvalgene forelægges 2-4 scenarier for organisering af og økonomi for ungdommens uddannelsesvejledning. Arbejdsmarkedsudvalget behandler sagen med henblik på anbefalinger til Børneudvalget. Børneudvalget træffer beslutning om, hvilke scenarier skal sendes i høring. Udvalgene orienteres om arbejdet med uddannelsesparathedspuljen.
10-10-14 - 11-11-14	Scenarier sendes i høring i MED-organisationen, skole-, forældre- og brugerbestyrelser, Handicaprådet, lokale private og frie grundskoler samt ungdomsuddannelser i lokalområdet.
24-11-14	Fælles møde for Børneudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget. Arbejdsmarkedsudvalget behandler sagerne om ungdommens uddannelsesvejledning og uddannelsesparathedspuljen med henblik på anbefalinger til Børneudvalget. Børneudvalget behandler sagen om UU og sagen om uddannelsesparathedspujlen med henblik på anbefalinger til Økonomiudvalget og Byrådet.
08-12-14	Behandling i Økonomiudvalget
15-12-14	Behandling i Byrådet

Opmærksomhedspunkter

• Arbejdsmarkedsudvalget skal indkaldes til ekstraordinære udvalgsmøder både den 6. oktober og den 24. november. Det skal dog bemærkes, at begge dage er der planlagt Byrådsmøde, og fælles møde mellem Børneudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget kan lægges forud for Byrådsmødet.
• Arbejdsmarkedsudvalgets anbefalinger i sagen udgør en del af det fornødne materiale for Børneudvalgets behandling, og derfor bør anbefalingerne udsendes sammen med dagsorden til Børneudvalgets møde. Dette er ikke muligt, hvis begge udvalg holder et fælles møde samme dag. Et enigt Børneudvalget kan beslutte at behandle sagen selvom udsendelsesfristen ikke overholdes.

Forslag uden fælles møder

29-09-2014	Ekstraordinært møde i Arbejdsmarkedsudvalget
06-10-14	Behandling i Børneudvalget
10-10-14 - 11-11-14	Høring
26-11-14	Behandling i Arbejdsmarkedsudvalget
26-11-14	Ekstraordinært møde i Børneudvalget
08-12-14	Behandling i Økonomiudvalget
15-12-14	Behandling i Byrådet

Opmærksomhedspunktert

• Både Arbejdesmarkedsudvalget og Børneudvalget skal hver især afholde et ekstraordinært møde.
• Anbefalinger fra arbejdsmarkedsudvalget vil skulle eftersendes dagsorden til Børneudvalget. Et enigt Børneudvalget kan beslutte at behandle sagerne selvom udsendelsesfristen ikke overholdes.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler processen med fælles møder. Fælles møder sikrer at udvalgene kan arbejde med sagerne i fællesskab, opbygge fælles viden og hører hinandens overvejelser meget tidligt i processen.


Lovgrundlag
LBK nr 671 af 21/06/2010 (Vejledningsloven)
LBK nr 634 af 16/6/14 (Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige andre love.
LBK nr 186 af 19/02/2014 (Kommunestyrelsesloven) §§ 8. og 21.stk.2


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at beslutte at processen kan tilrettelægges med fælles møder mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Børneudvalget
2. at beslutte at behandle sagerne i oktober og i november, selvom anbefalinger fra Arbejdsmarkedsudvalget først forelægges for Børneudvalget under udvalgsmøder

Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.




79. Valg til forældrebestyrelsen på Gilbergskolen - omtælling af stemmer
17.01K02 - 2014/30511

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget beslutter, at der skal ske en omtælling af stemmerne til valget af forældrerepræsentanter til skolebestyrelse på Gilbjergskolen.

Procedurefejl i forbindelse med valg til skolebestyrelsen på Gilbjergskolen
Opfølgende på valg til skolebestyrelsen på Gilbjergskolen, hvis resultat blev offentliggjort d. 26. maj 2014, har repræsentanter fra den nyvalgte bestyrelse rejst tvivl om, hvorvidt skolebestyrelsesvalget er foregået i overensstemmelse med gældende regelsæt.

Forældrerepræsentanterne stiller spørgsmålstegn ved flg. 3 forhold:

1. Det korrekte i, at forældrene har skulle stemme på tre kandidater
2. Sikkerheden ved at valget er gennemført på skoleintra
3. Optælling af stemmerne, herunder andelen af ugyldige stemmer

Ifølge Regelsæt om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser pkt. 11.1. er det Børneudvalget, der afgør eventuelle tvivlspørgsmål vedrørende fremgangsmåden ved valg, hvorfor udvalget skal behandle denne sag og træffe afgørelse om valgets gyldighed.

Antal kandidater
I valgmaterialet på Gilbjergskolen er det fremført, at der skal stemmes på 3 kandidater.

I henhold til Regelsættes pkt. 7.3.4 er det korrekt, at forældrene ved skolebestyrelsesvalget på Gilbjergskolen skal stemme på 3 kandidater. Dette henføres til, at der er tale om valg til en skolebestyrelse uden forskudte valg.

Det kan derfor konkluderes, at der ikke er begået procedurefejl på dette punkt.

Gennemførelse på skoleintra
Valget af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen på Gilbjergskolen foregik digitalt via SkoleIntra.

I henhold til Regelsættes pkt. 7.3.2. kan valget gennemføres ved at valgmaterialet udarbejdes på papir eller som en elektronisk afstemning.

Administrationen har fået forelagt alle data fra afstemningen, der er samlet af UNI-C uden at være bearbejdet i nogen henseende.

Det kan derfor konkluderes, at det forhold, at valget er foregået via skoleintra ikke medfører usikkerhed om valgets resultat.

Optælling af stemmer
Administrationen konkluderer, at der er begået procedurefejl ved optælling af stemmerne.

Procedurefejlen i forbindelse med optælling af stemmerne bestod i, at optællingen ikke blev foretaget af den angivne valgbestyrelse, samt at der i forbindelse med optællingen opstod tvivl om, hvorvidt der kunne stemmes på 2 eller 3 kandidater. Ligeledes opstod der tvivl om, hvilke stemmer, der skulle vurderes ugyldige.

Idet administrationen anerkender, at der er begået procedurefejl ved optælling, foreslås det, at "tiden skrues tilbage", og at optællingen forestås af valgbestyrelsen som angivet i kapitel 3 igen, dvs. skolens leder, formanden for den afgående skolebestyrelse samt et forældrevalgt medlem af den afgående skolebestyrelse.

Administrationen har fået forelagt alle data fra afstemningen, der er samlet af UNI-C uden at være bearbejdet i nogen henseende. Det er derfor muligt at omtælle stemmerne. Materialet foreligger således i samme form som ved afslutning af valget i maj måned.

Stemmerne omtælles ved iagttagelse af de retningslinier, der er fastlagt i Regelsæt om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser. Herudover under iagttagelse af det forhold, at der kan stemmes på 3 kandidater, idet der er tale om valg til en skolebestyrelse uden forskudte valg, jf. Regelsættets pkt. 7.3.4.

På baggrund af, at der er rejst tvivl om den første optælling anbefaler administrationen, at områdets jurist deltager som observatør under omtælling.

Omvalg
I henvendelsen fra forældrerepræsentanterne appelleres der til, at der gennemføres omvalg til skolebestyrelsen.

Administrationen finder ingen juridisk begrundelse for, at der skal gennemføres omvalg. Ved omtælling af stemmerne ud fra UNI-C´s data kan tvivlspørgsmål om valgets resultat ryddes af vejen ligesom procedurefejl ved optælling kan elimineres.

Fakta om regelsæt vedrørende valg til skolebestyrelser
Regelsættet er vedtaget i henhold til Folkeskolelovens kapitel 6 samt Bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebetyrelser i folkeskolen og om vederlag til forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelser i folkeskolen § 1 (Bekendtgørelse nr. 28 af 14-01-14), hvorefter den enkelte kommune skal fastsætte eget regelsæt omkring dette, ud fra de kriterier, der er fastlagt i bekendtgørelsen.

Gribskov Kommunes regelsæt om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser er besluttet af Børneudvalget d. 10. marts 2014 og medgår denne sag i et bilag


Lovgrundlag
Folkeskoleloven, jf. Lov 509 af 30-06-1993 om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse 665 af 20-06-2014.
Bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen og om vederlag til forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelser i folkeskolen, jf. bek. nr. 28 af 14-01-14.
Gribskov Kommunes regelsæt om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser, som vedtaget af Børneudvalget d. 10-03-14.


Økonomi
-


Bilag
BØR 08-09-14 Regler for valg af forældrerepræsentanter
Dokumentnr. 2014/30511 041


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at beslutte at stemmerne til valget af forældrerepræsentanter til skolebestyrelse på Gilbjergskolen omtælles ved iagttagelse af de retningslinier, der er fastlagt i Regelsæt om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser.

Beslutning

1. Tiltrådt.

80. Gæstedagpleje i Græsted
28.00G00 - 2014/11206

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget træffer beslutning om at flytte gæstedagplejen i Græsted.

Dagplejens gæstehus i Græsted har i dag til huse på adressen Mårumvej 54 og foreslås flyttet til lokaler i Græsted Børnehuse på Kirkeleddet.

Baggrund
På mødet den 2. juni 2014 besluttede Børneudvalget at sende forslaget om at flytte gæsteplejen i Græsted i høring. Gæstedagplejen er foreslået flyttet fra adressen Mårumvej 54 til lokaler i Græsted Børnehuse på Kirkeleddet med virkning fra 1. oktober 2014. Sagen har været i høring i bestyrelser og lokaludvalg i Græsted Børnehuse og Dagplejen, samt i Handicaprådet.

Høring
Der er indkommet høringssvar fra alle høringsberettigede. Der er stor opbakning til forslaget om at flytte gæsteplejen. Dagplejens forældrebestyrelse udtrykker, at den kun ser fordele ved en flytning. Handicaprådet bemærker, at tilgængeligheden for børn og forældre med handicap ikke må forringes ved denne eller kommende løsninger.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler Børneudvalget at træffe beslutning om at flytte gæsteplejen
fra Mårumvej 54 til Græsted Børnehuse, Kirkeleddet fra 1. oktober 2014.

I forhold til Handicaprådets bemærkning, har administrationen ved sagsfremstillingen til Børneudvalgets møde d. 02.06.2014 gjort opmærksom på, at der jævnligt har været rejst kritik af beliggenheden af dagplejens gæstehus på Mårumvej 54 herunder, at gæstehuset ligger på vej ud af byen og særligt, at adgangsvejen fra Græsted by til gæstehuset er dårlig. Er man på gå-ben fra Græsted skal man gå et stykke på ca. 400 meter, hvor der ikke er noget fortov. Det anses derfor for en væsentlig forbedring af tilgængeligheden til gæstedagplejen med flytningen til Kirkeleddet, som endvidere giver børn og forældre samme gode mulighed for adgang som øvrige brugere af daginstitutionen.

Forberedende proces.
For at forberede sig på en sandsynlig flytning er der er forhåndsbooket til møder mellem de involverede parter, hvor der skal tages stilling til, hvordan flytningen skal foregå i praksis. Der vil endvidere tilgå forældrene information omkring ændringer, så de er vidende om, hvornår de træder i kraft, og hvordan de skal forholde sig til dem.


Lovgrundlag
LBK nr 1240 (Dagtilbudsloven) af 29/10/2013 § 4.


Økonomi
Fakta om dagplejens gæstehus i Græsted, Mårumvej 54:

En flytning af gæstehuset vil give en årlig besparelse på bygningsdriften på ca. 50.000 kr. Dog under forudsætning af, at huset sælges.
Flytteomkostninger tænkes finansieret af dagplejens budget.

Høring
Forslaget har været i høring i bestyrelser og lokaludvalg i Græsted Børnehuse og Dagplejen, samt i Handicaprådet.


Bilag
BØR 08.09.2014: Alle høringssvar, flytning af dagplejens gæstehus i Græsted, dok nr. 2014/11206 008


Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at lukke Gæstehuset Mårumvej 54 for gæsteplejefunktion og flytte gæstedagplejen til Græsted Børnehuse, Kirkeleddet med virkning fra 1. oktober 2014.

Beslutning

1. Tiltrådt.

81. Deltidspladser i daginstitutioner
28.06P00 - 2014/31835

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på, at Børneudvalget beslutter om administrationen kan arbejde videre med forslag fra LM's Børnehus om at igangsætte et pilotprojekt med deltidspladser i fuldtidsinstitutioner.

Deltidspladser i fuldtidsinstitutioner
LM's Børnehus' bestyrelse ønsker at afprøve etablering af tre deltidspladser, udover daginstitutionens almindelige normering på 60 børn. Deltidspladserne vil kunne benyttes i tidsrummer 08.00 til 12.00/13.00, dvs 20-25 timer ugen. En fuldtidsinstitution har en ugentlig åbningstid på 52 timer. Normering og forældrebetalingstakst for deltidspladsen nedsættes svarende til den kortere åbningstid.

Daginstitutionerne Helsinge Børnehuse, Bakketoppen og Græsted Børnehuse har ligeledes ytret ønske om at deltage i pilotprojektet.

Formål
Formålet med pilotprojektet er at afsøge behovet for deltidspladser. Det kunne f.eks. være forældre, der går hjemme på barsel, hvor ældre søskende vil kunne beholde tilknytningen til sin daginstitution ved en deltidsplads, selvom behovet og økonomien i forhold til en fuldtidsplads ikke er tilstede. Ligeledes kan der være forældre, som i dag benytter en fuldtidsplads, som som reelt kun har behov for en deltidsplads i en periode.

Igangsættelse
Deltidspladser i fuldtidsinstitutioner forventes igangsat 1. januar 2015. Modellen for deltidspladser vil blive beskrevet yderligere, hvis pilotprojektet bliver besluttet igangsat. Desuden vil Byrådet skulle beslutte en takst for forældrebetaling for deltidspladser inden 1. december 2014.

Nuværende muligheder for deltidspladser
Det er i dag kun muligt at få en deltidsplads i kommunens deltidsinstitution Søborg Private Børnehave, som er en selvejende daginstitution. Her er den daglige åbningstid fra 07:45-13:30. Daginstitutionen er normeret til 16 børn.


Lovgrundlag
Dagtilbudsloven § 3 stk. 2 LBK nr. 1240 af 29/10/2013


Økonomi
Det er en forudsætning for pilotprojektet, at modellen for deltidspladser i fuldtidsinstitutioner er udgiftsneutralt for Børneudvalgets ramme.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at beslutte, at administrationen kan igangsætte et pilotprojekt med deltidspladser i fuldtidsinstitutioner.

Beslutning

1. Tiltrådt.

Udvalget ønsker en sag om Søborg Privatbørnehave på dagsorden senest primo 2015.






Efterretningssager

82. Undersøgelser om skolestørrelsens betydning
17.01P00 - 2014/08093

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget til orientering.

Som supplement til Børneudvalgets temamøde (afholdt den 19. august 2014) blev der bestilt en analyse af forskningsbaseret viden om skolestørrelsens betydning for udgifter pr. elev samt elevernes faglige og udviklingsmæssige udbytte af skolegangen samt elevernes trivsel.

Notatet er udarbejdet af forskningsleder Jørgen Søndergard, SFI

Notatet blev modtaget den 27. august og forelægges for Børneudvalget til orientering.


Bilag
Notat om skolestørrelsens betydning Dok.nr. 2014/08093 032


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

1. Taget til efterretning.

83. Fra Tidlig Indsats til Forebyggende og konsultative indsats
00.15G00 - 2013/33555

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget til orientering. Sagen omhandler ny model for Forebyggende og konsultativ indsats (tidligere Tidlig Indsats). Modellen implementeres med
start september 2014.

Baggrund
I løbet af september måned træder en ny model for Forebyggende og konsultativ indsats i kraft og afløser dermed den tidligere model, 'Tidlig Indsats'. Modellen definerer hvordan professionelle i dagtilbud og skoler, via vejledning og sparring fra eksempelvis dagtilbuddets ressourcepersoner, skolens vejledere, psykologer, rådgivere, talepædagoger og sundhedsplejersker, kan understøttes i deres pædagogiske og didaktiske praksis, når der opstår bekymringer og udfordringer om børn og unge.
Forældre, børn og unge har også mulighed for at modtage sparring og vejledning vedr. bekymringer om deres barn via en Sparrings- og rådgivningscafé.

Modellen for den Forebyggende og konsultative indsats fastlægger rammerne for en tidlig indgriben og indsats i dagtilbud og skoler, inden bekymringerne/ udfordringerne bliver så store, at der er behov for at iværksætte egentlige foranstaltninger. Modellen skal være med til at sikre, at der ikke er medarbejdere i dagtilbud og skoler, der står alene med en bekymring/ udfordring.

Baggrunden for en ny model skal ses i sammenhæng med behovet for, både organisatorisk og indholdsmæssigt at gribe den tidlige indsats anderledes an. Bl.a. er det et mål, at den nye model bryder med det individuelle fokus i Tidlig Indsats, og i stedet tilbyder flere gruppeorienterede indsatser. Herudover har der været et ønske om en mere fleksibel model i et tydeligt sprog, med tydelige fokuseringer og med få, men brugbare skabeloner. Den nye model indeholder både en beskrivelse af decentrale fora (på skoler og i dagtilbud), og en beskrivelse af, hvordan psykolog- og socialrådgiverfaglighed knyttes til skoler og dagtilbud.

Inddragelse i modeludvikling
Modellen er blevet udarbejdet i et tæt samarbejde med relevante ledere og medarbejdere, der har erfaringer med den tidligere model for Tidlig Indsats. Herudover har erfaringer fra andre kommuner, samt samarbejdet med Inklusionsudvikling fra Undervisningsministeriet, bidraget med input til modeludviklingen.

Hovedpunkter i Forebyggende og konsultativ Indsats
Modellen bygger på en grundantagelse om, at børn og unge skal ses i den kontekst, de indgår i. Det betyder, at når der opstår en bekymring om et barn, en ung eller en gruppe, skal fokus være på den enkeltes eller gruppens omgivelser.En analyse af omgivelsernes indvirkning skal således danne afsæt for at styrke professionelle og forældres muligheder for at ændre praksis i forhold til, at barnet, den unge eller gruppen fagligt udvikles og trives.

Det indebærer også, at modellen vægter en opkvalificering af lærere og pædagoger, der bringer en bekymring eller udfordring i spil og således klæder dem på til at håndtere lignende bekymringer fremover.

Figur 1 illustrerer modellen for skoleområdet, der overordnet består af fire forskellige fora, der alle er fysisk placeret på skolen.


Figur 1:

Figuren viser:

• En bekymring/ udfordring bringes altid i spil på møder i enten Sparrings- og rådgivningscafé eller Kollegateam som første forum

• I Kollegateamet er det ens kolleger, der giver sparring
• I Kompetencecentret er det skolens vejledere og en ledelsesrepræsentant, der giver sparring og vejledning
• I Forum på Tværs er det en psykolog, rådgiver, sundhedsplejerske og talepædagog og kompetencecentrets ledelsesrepræsentant, der giver sparring, vejledning og rådgivning
• I Sparrings- og rådgivningscaféen er det en psykolog, rådgiver, sundhedsplejerske og talepædagog, der giver sparring, vejledning og rådgivning
• Professionelle kan kontakte alle fire fora (dog i nævnte rækkefølge)
• Forældre, børn og unge kan kontakte Sparrings- og rådgivningscaféen i dens åbningstid
• Sparring og rådgivning i caféen kræver ingen dokumentation eller registrering
• Mellem møderne i de fire forskellige fora gennemføres forskellige indsatser af relevante faggrupper, herunder også familiekonsulenter og ergo- og fysioterapeuter

Administrationen er netop nu ved at færdiggøre en elektronisk guide til modellen. Denne offentliggøres i starten af september.

Dagtilbudsområdet
Modellen for dagtilbudsområdet adskiller sig på et enkelt punkt fra modellen på skoleområdet. Da dagtilbuddet ikke har et kompetencecenter tilknyttet, indgår dette forum ikke. I stedet forventes det, at dagtilbuddene inddrager deres ressourcepersoner i drøftelse i Kollegateamet. Forum på tværs og Sparrings- og rådgivningscafé for dagtilbudsområdet er fysisk placeret på den skole, de hører til i modellen for den Forebyggende og konsultative indsats.

Implementering og evaluering
Det første år med den nye model betragtes som et projektår, hvor modellen løbende evalueres på CBU ledermøder. Praksiserfaringer vil således danne afsæt for løbende forbedringer.


Lovgrundlag
Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen (BEK nr 356 af 24/04/2006) §2 stk. 1
Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand (BEK nr 693 af 20/06/2014) §1 stk. 1
Lov om Social Service (LBK nr 254 af 20/03/2014) §11 stk. 1 og 2, §3 stk. 1
Sundhedsloven (LBK nr 913 af 13/07/2010) §1, §3


Økonomi
I fordelingen af medarbejderressourcer er der taget afsæt i en reduceret timesum sammenlignet med Tidlig Indsats. Dog reserveres det reducerede antal timer i en buffer, som kan anvendes til eventuelle efterjusteringer af modellen.


Bilag

Bilag 1: BØR 08.09.14 GrafikFKI (Illustration af model for forebyggende og konsultativ indsats for skoleområdet) Dokumentnr. 2013/ 33555


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget:

1. tager orientering om den Forebyggende og konsultative indsats til efterretning.

Beslutning

1. Taget til efterretning.

Børneudvalget ønsker status på implementering af den nye model forelagt på kommende udvalgsmøder.





84. Misbrugsområdet: Orientering om godkendelse af Servicebeskrivelse og Ydelseskatalog for Gribskov Misbrugsbehandling
00.01G00 - 2012/04452

Sagsfremstilling
Formålet med nærværende sag er at orientere Børneudvalget om, at Social- og Sundhedsudvalget på sit møde d. 13.08.2014 har godkendt opdateret Servicebeskrivelse og Ydelseskatalog for Gribskov Misbrugsbehandling i.f.t. behandling af voksne borgere med misbrug.

Nærværende sag er identisk med sag forelagt Social- og Sundhedsudvalget på det nævnte møde, og forelægges Børneudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget til orientering på septembermøder.

Revision af kvalitetsstandarderne for stof- og alkoholbehandling
Social- og Sundhedsudvalget tiltrådte senest i november 2011 en revision af Gribskov Kommunes kvalitetsstandarder for kommunens tilbud til borgere med alkohol- og stofmisbrug.

Det samlede sæt af kvalitetsstandarder for kommunens tilbud til borgere med et stof- eller alkoholmisbrug, samt ydelseskatalog for Gribskov Kommunes Misbrugsbehandling, har været igennem en revision med henblik på:

• at de er i overensstemmelse med kommunens aktuelle tilbudsvifte
• at sikre, at Gribskov Kommune lever op til krav, om at kvalitetsstandarden for behandling af borgere med stofmisbrug skal opdateres hver andet år, jævnfør bekendtgørelsen herom
• at kvalitetsstandarderne følger samme form og struktur som anvendt i udbudsmaterialet forår 2014 på social- og sundhedsområdet.

I justeringen af materialet er der taget hensyn til resultat af evalueringen af omlægningen af indsatsen i Gribskov Misbrugsbehandling, der blev fremlagt for Social- og Sundhedsudvalgets den 27.02.2013. Evalueringen viste bl.a. at kommunen gennem hjemtagning/omlægning af indsats for borgere med misbrug kunne sikre en mere fleksibel tilpasning af indsatsen til den enkelte, og en tættere koordinering af og opfølgning på indsatsen end før omlægningen samt reducere brug af relativt dyre eksterne tilbud, og dermed også generelt understøtte mål om budgetoverholdelse. Der blev også peget på fremadrettede indsatsområder, herunder at få præciseret hvilken del af målgruppen af borgere med stofmisbrug vi skulle arbejde med at opbygge de nødvendige kompetencer i eget regi til at håndtere.

Endvidere er indarbejdet den løbende erfaringsindsamling og udvikling af kommunens eget tilbud, som har fundet sted i perioden, blandt andet i form af hjemtagning af medicinudlevering og øget samarbejde med Firstmove (kommunens tilbud til unge med storforbrug eller misbrug af stoffer eller alkohol etableret i 4. kvartal 2012).

Proces for revision af materialet, herunder involvering af brugere
Servicebeskrivelserne er udarbejdet i dialog med ledere og medarbejdere i både Gribskov Misbrugsbehandling og myndighedsfunktionen i Center for Social og Sundhed.

Jævnfør bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug er repræsentanter for brugerne involveret i revisionen. Der har således været gennemført samtaler med 8 brugere i forbindelse med udlevering af metadon den 23. juni 2014. Herfra kan fremhæves, at brugerne især peger på, at samtale med sygeplejerske og i det hele taget, at man "altid kan gå til personalet hvis der er noget", fremhæves positivt og underbygger prioritering af integration af lægelig og social behandling. Hvad angår brugernes ønsker til behandlingstilbuddet fremadrettet, så er der bl.a. blevet udtrykt ønske om adgang til PC og TV samt fælles aktiviteter. Det samlede input indgår i den videre udvikling af tilbuddet.

Form og struktur
Kvalitetsstandarderne er justeret, så de følger samme form og struktur som anvendt i udbudsmaterialet forår 2014 på social- og sundhedsområdet, m.h.p. at øge genkendelighed og tilgængelighed for brugere, pårørende og øvrige interessenter samt for at styrke en forenkling af materialet.

Tidligere var der således tale om 6 separate standarder opdelt i standarder for henholdsvis visitation, behandling, leverandør og klager, samtidig med at en række formuleringer og afsnit blev gentaget.

Aktuelt fremlægges en samlet Servicebeskrivelse inklusive to separate kvalitetsstandarder - en for henholdsvis behandling af stof- og alkoholmisbrug. Derudover fremlægges et særskilt Ydelseskatalog for Gribskov Kommunes Misbrugsbehandling, som udmønter de dele af kvalitetsstandarden, kommunen selv leverer.

Samlet set er der tale om en forenkling, som bidrager til

• en mere effektiv og forenklet praksis i samarbejdet om og med borger på tværs af kommunens myndighedsfunktion og leverandører
• at understøtte et enkelt og sammenhængende forløb for borger som en fortsat gennemgående ledetråd, herunder én indgang til behandling og en høj grad af integration af visitation og opstart af behandling, samt tæt kobling af relevante kompetencer på tværs af behandlings-, socialrådgiverfaglig og beskæftigelsesrettet indsats
• et mere overskueligt materiale for borger, pårørende og øvrige interessenter

Servicebeskrivelsen har 5 kapitler:

• I kapitel 1 præsenteres de politiske mål og prioriteringer i forhold til kommunens indsats for borgere med misbrug
• I kapitel 2 beskrives borgerens indgang til behandling og visitation
• I kapitel 3 beskrives krav og forventninger til leverandører
• I kapitel 4 beskrives samarbejde og kommunikation mellem myndighed og kommunale leverandør
• I kapitel 5 beskrives de konkrete kvalitetsstandarder

Hvad er ændret ?
Kvalitetsstandarderne er fastholdt på stort set samme niveau som i de gældende standarder f.s.v.a. indhold, omfang og intensitet af de forskellige ydelser, idet opmærksomheden henledes på følgende justeringer:

• forstærket sammenhæng mellem den lægelige og sociale behandling af modtagere af substitutionsbehandling afledt blandt andet af testtilsyn gennemført medio 2013, som fremhævede en utilstrækkelig integration, samt generelle krav i lovgivningen til dette

• udbygning af de indholdsmæssige krav til den sociale behandling med særlig vægt på understøttelse af socialt samvær og en kobling til en beskæftigelsesrettet indsats, herunder indførelse af bemanding af brugerstue i forbindelse med udlevering af substitutionsmedicin 2 x 2 timer ugentligt. Samtidig udgår §85-støttepersoner som integreret del af behandling og visiteres fremadrettet særskilt

• en præcisering af målgruppen for behandling af misbrug af stof i kommunalt regi, i form af en fokuseret indsats i forhold til en målrettet indledende afklaring, og en behandling målrettet borgere med et misbrug af hash eller kombineret misbrug af alkohol og hash

• i forlængelse heraf en opjustering af den lægefaglige indsats i form af øget tilknytning af læge til tilbuddet med mulighed for relevant at tilbyde lægesamtaler til alle borgere i behandling for misbrug, herunder også borgere i behandling for misbrug af alkohol, samt tilbud om afrusning og udlevering af antabus i tilknytning til igangværende behandling. Målet er at øge den samlede synergi i behandlingen m.h.p. større effekt og generel udnyttelse af de ressourcer og kompetencer, som er tilstede i tilbuddet

For så vidt angår afrusning kan forventes en øget søgning. Administrationen følger udviklingen, herunder udgifter til afrusning ved eksterne leverandører, mhp. opfølgning forår 2015.

Det bemærkes endvidere, at Gribskov Kommune i eget regi sidestiller alkohol- og stofmisbrugere når det gælder modtagelse af social behandling for misbrug, mens lovgivningen udelukkende stiller krav om social behandling af misbrug af stof.

Sluttelig henledes opmærksomheden på, at en styrket sammenhæng mellem behandling og beskæftigelsesrettet indsats nu indgår som en politisk prioriteret mål jævnfør afsnit 1.2 i Servicebeskrivelsen. Dette har tidligere været fremlagt som en hensigtserklæring i arbejdet med den samlede indsats for borgere med misbrug i Gribskov Kommune.

I forlængelse heraf bemærkes, at det forventes, at implementering af det nye it-system for leverandører Avaleo Social vil understøtte et fortsat tættere samarbejde mellem myndighed og kommunale leverandør.

Fremadrettede udfordringer
Et af Gribskov Kommunes fire pejlemærker for udvikling af den psykosociale indsats er en fokuseret indsats i forhold til borgere med dobbeltdiagnoser, d.v.s. både en psykisk lidelse og et misbrug, jf. møde i Social- og Sundhedsudvalget den 04.06.2013. Centralt i forhold til dette pejlemærke er implementering af systematisk basis-screening for psykiske lidelser af borgere i behandling for misbrug, således at der hurtigere i samarbejde med behandlingspsykiatrien kan sættes et sammenhængende forløb i gang. Implementering af basis-screening indgår som en central forpligtelse i forhold til denne målgruppe i KKR rammepapiret "Kommunernes fælles rolle – udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet".

Implementering heraf omfatter opkvalificering af medarbejdere og øget tidsforbrug i.f.t. indledende udredning af borger. Det er samtidig forventningen, at det på sigt vil øge effekt af behandling, da psykisk lidelse ofte står i vejen for behandling af misbrug, og det formodes, at mellem halvdelen og to tredjedele af alle borgere med et misbrug også har en psykisk lidelse.

Administrationen anbefaler, at der iværksættes afklaring af den budgetmæssige konsekvens af en implementering.

Fremadrettede initiativer
Fremadrettet er fokus endvidere på

• fortsat at styrke en sammenhængende indsats på tværs af behandling, beskæftigelsesrettet indsats samt indsats i overgangen mellem barn og voksen
• effektmåling, dels kvantitativt i forhold til at følge udviklingen i indtag i en nærmere fastlagt periode også efter afsluttet behandling, dels mere kvalitativt i form af personlig opfølgning.

Lovgrundlag
Sundhedsloven § 141 (alkoholbehandling)
Serviceloven § 101 (social behandling af stofmisbrug)
Sundhedsloven § 142 (lægelig behandling af stofmisbrug)
Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling

Bkg. nr. 430 af 30/04/2014 om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov om social service.

Økonomi
Det oprindelige budget for kommunens eget misbrugsbehandlingstilbud er i 2014 på 2.695.000 kr. Rammen foreslås opjusteret med 112.000 kr. fra 2015. Beløbet er beregnet som den økonomiske nettokonsekvens af omlægninger i indsatser i tilbuddet i form af udvidet tilknytning af læge til tilbuddet, bemanding af brugerstue i forbindelse med udlevering af substitutionsbehandling, diverse mindre besparelser på driften, samt omlægninger i fordelingen af løn til ledelse mellem kommunens tilbud under området Voksenstøtte.

Finansieringsbehovet på 112.000 kr. dækkes ved forventede mindreudgifter til Fabianhus som følge af forventede takstreduktioner fra 2015 blandt andet som følge af omlægning af fordeling af løn til ledelse mellem Misbrugsbehandlingen og Fabianhus.

I øvrigt vil administrationen følge sammenhængen mellem udgifter til afrusning i kommunens eget misbrugsbehandlingtilbud, og udgifterne til ekstern afrusning, således at et eventuelt konstateret fald i udgifterne til ekstern afrusning, kan finansiere en evt. modsvarende stigning hertil i kommunens eget tilbud.

Implementering af basis screening for psykiske lidelser vil indeholde behov for øget budgetramme.


Høring
Sagen har været i høring i Fællesudvalget for Social og Sundhed d. 26.06.14, og udvalget skriver i sit høringssvar, at det tilslutter sig høringssvar fra medarbejderne i Misbrugsbehandlingen jvf nedenstående:

"Meget velgennemført,detaljeret og brugbart materiale.
Oplever sig hørt og involveret i processen.
Ydelseskatalog er detaljeret og en guide til dagligdagen.
En tryghed at kunne leve op til den forestående regodkendelse af Socialtilsynet efter sommerferien.

De to kataloger er med til at give bevidsthed om hvad det vil sige at være privat og kommunal leverandør.
Der er en generel meget flot beskrivelse ift alle former om behandling - kan Gribskov Misbrugsbehandling leve op til det med de eksisterende ressourcer og rammer?
Ift behandling af hashmisbrugere skal der udarbejdes et langt mere fyldestgørende og helhedsorienteret tilbud til gruppen af hashmisbrugere.

Nye arbejdsgange - der ses en sammenhæng.
Der har manglet dialog i processen medarbejderne imellem Team Socials og Misbugsbehandlingens medarbejdere til at tale om det nære samarbejde.
Der efterspørges myndighedskompetencer i Misbrugsbehandlingen - aftale om rådgiver i Misbrugsbehandlingen 1 dag ugl eller hv. 14 dag.

Der efterspørges samarbejde med First Move og Jobcenter.

Screening for psykisk sygdom kan ikke gå for langsomt set i lyset af målgruppe i dag.
så borgere med dobbeltdiagnose kan få den rette behandling".


Bilag
1. SSU 13.08.2014: Servicebeskrivelse for misbrugsbehandling - august 2014 (dok.nr. 2012/04452 - 12)
2. SSU 13.08.2014: Ydelseskatalog for Gribskov Misbrugsbehandling - august 2014 (dok.nr. 2012/04452 - 10)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at tage orientering til efterretning

Beslutning

1. Taget til efterretning.

Mødet startet:
02:35 PM

Mødet hævet:
06:20 PM