Børneudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
66 Børneudvalgets 3. Budgetopfølgning 2014
67 Budget 2015-2018 Børneudvalgets indledende og forberedende drøftelser
68 Dialog om 7 .- 9. klassetrin


Efterretningssager
69 Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning på Nordstjerneskolen o
g Sankt Helene Skole - erfaringsopsamling i skoleåret 2013/2014
70 Garantiskolen Nordsjælland
71 Boligplacering af flygtninge - serviceniveau og sikring af kapacitet - SSU/
ØU/BY august 2014

Medlemmer:

Trine Mette Egetved-Sørensen

Sisse Krøll Willemoes

Birgit Roswall

Poul-Erik Engel Høyer

Ulla Dræbye

Jonna Hildur Præst

Jan Ferdinandsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Opmærksomhed på Skolerigsdagen 2015 - sidste torsdag og fredag i januar 2015.
Børneudvalgets besøgstur flyttes til 30. oktober og afholdes i tidsrummet 13.00 - 16.30.
Opdatering om læringsreformen - skoledelen v/Lisbeth Due Pedersen

Åbne

66. Børneudvalgets 3. Budgetopfølgning 2014
00.32Ø00 - 2014/19989

Sagsfremstilling

3. budgetopfølgning:

I dette dagsordenspunkt forelægges 3. Budgetopfølgning 2014 for Børneområdet, som efterfølgende indgår i den samlede opfølgning for hele Gribskov Kommune til Økonomiudvalget og Byrådet.

Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for budgetopfølgningerne.

Formålet med budgetopfølgningerne er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, udviklingen og det forventede resultat på de enkelte resultatansvarlige enheder/områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningerne formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne politiske, økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

I 2014 udarbejdes 4 årlige budgetopfølgninger efter følgende plan:

1. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i maj
3. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i november

Der vil som hovedregel primært blive ansøgt om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger vil der ske en beskrivelse af de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Men der kan være undtagelser - f.eks. hvis der kommer helt nye opgaver til eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.

Denne budgetopfølgning sammenfatter således de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og eventuelle råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2014.

Fokus i denne 3. budgetopfølgning er:
• Vurdering af økonomien på baggrund af årets første måneder.
• Fortsat fokus på de forhold der kom op i de første BO, på forhold der er kommet op som følge af årets kommuneaftale samt evt. andre ændringer i forudsætninger eller andet.
• Denne budgetopfølgning er den sidste før budgetvedtagelsen, derfor skal der ved resultatopfølgningen også vurderes, om der er forhold, der kan tænkes videreført ind i 2015-2018.


Opfølgning på budgetaftale 2014-2017

Budgetopfølgningen indeholder en opfølgning på de aftaleelementer, der blev vedtaget med budgetaftalen 2014-2017. Det sker i selve sagsfremstillingen en kort beskrivelse af aftaleelementerne på dette område, af hvordan der arbejdes med elementerne og af hvor langt man er kommet ift. implementering af aftalerne. Beskrivelserne bliver yderligere uddybet i det vedlagte bilag 1.

Såfremt det enkelte udvalg ønsker øvrige relevante vurderinger end dem, der fremgår af selve sagsfremstillingen, vil disse fremgå af et evt. bilag 2.

Generel bemærkning til overførsler og vedtaget budget

I budgetopfølgningens korrigerede budget er kun medtaget de overførsler, der er overført til konkrete og planlagte aktiviteter i 2014.

Derudover vil der være en række overførsler til vores borgernære enheder (skoler, daginstitutioner, sociale institutioner mv.), hvor der er automatisk overførselsadgang, her vil overførslerne typisk gå igen år efter år. Disse overførsler giver et ”sløret” billede af rammen, fordi de overførte beløb mellem årene er forholdsvis konstante, og de er derfor ikke medtaget i budgetopfølgningens korrigerede budget. I denne budgetopfølgning er der en antagelse om, at stort set alle overførsler (ca. 22. mio. kr.) på dagtilbuds- og skoleområdet vil blive anvendt. Ved BO4 vil der ske korrektioner af budgettet, hvis det viser sig, at overførslerne alligevel forventes ikke at blive anvendt.

Det vedtagne budget indeholder de ændringer der er resultatet af ændringen af styrelsesvedtægten, ændringerne som følge af samling af ejendomsudgifterne under ØU samt ændrede rammer på Arbejdsmarkedsområdet og Børneområdet.

1. Samlet konklusion:
På Børneudvalgets område er forventningen til regnskab 2014 et merforbrug på 13,9 mio. kr. svarende til 2,2 pct.. Budgetafvigelsen skal ses i lyset af de nedenfor angivne forudsætninger og opmærksomhedspunkter, hvor vurderingen er, at merforbruget ikke kan indhentes i løbet af året ved modgående foranstaltninger.

I forhold til forventningen ved BO2 - som var 11,5 mio. kr. - er der tale om en stigning i det forventede merforbrug.

Ved denne opfølgning er der sket både en forøgelse af budgettet og af forbruget siden BO2. Forbruget er dog steget mere end budgettet, hvilket er årsagen til stigningen i merforbruget.

Siden BO2 er budgettet udvidet med 5,3 mio. kr. Hvoraf 4 mio. kr. drejede sig om en budgetrettelse vedrørende SP dagtilbud uden udgiftskonsekvenser, mens de 1,3 mio. kr. til ændring af skolernes tildelingsmodel medfører en tilsvarende udgiftsstigning ved BO3 i forhold til BO2.

I forhold til stigningen i det forventede forbrug 2014 på Børneudvalgets område er det væsentligt at knytte følgende overordnede opmærksomhedspunkter og forudsætninger:
Opmærksomhedspunkter

• Det samlede merforbrug på Børneudvalgets rammer skyldes hovedsageligt merforbrug på områderne: Anbringelser, forebyggende foranstaltninger og specialpædagogisk bistand på skoleområdet. På disse områder forventes der samlet set et merforbrug på omkring 25 mio. kr. Hvilket er 3 mio. kr. større end forventningen ved BO2. Dette merforbrug er der igangsat indsatser overfor, ligesom nye indsatser skal iværksættes. Disse indsatser skitseres i bilag 2. Udviklingen er ikke overraskende grundet øget sagstilgang på det socialfaglige børne- og ungeområde og derfor er flere af de, i bilag 2 nævnte indsatser, allerede igangsatte indsatser. Det vurderes dog, at de konkrete indsatser overfor disse områder ikke vil kunne indhente det forventede merforbrug i 2014.
• I forhold til ved BO2 forventes der færre indtægter fra andre kommuner. De forventede indtægter er 5 mio. kr. mindre end ved BO2.
• Der er en række områder der trækker i en positiv retning i forhold til det samlede resultat, idet disse områder har mindreforbrug. Det gælder budgetaftalemidler, hvor der forventes, at der bruges noget mindre end budgetforudsat. Det samme gælder skolernes bevillinger generelt, dagtilbudenes bevillinger generelt, forskellige fællesudgifter på hele børneområdets budget, da der generelt har været stor tilbageholdenhed i forhold til forbrug af driftsudgifter, samt mindreforbrug på lønudgifter på rammerne Stabs- og støttefunktioner.

Forudsætninger

• På skole- og dagtilbudsområdet er det antaget, at stort set alle overførsler fra 2013, vil blive anvendt i 2014. Der er taget udgangspunkt i den enkelte skoles og daginstitutions egne vurderinger.
• Det antages desuden, at det forbrug der har været til forebyggende foranstaltninger på rammen Undersøgelse og Socialfaglig Indsats, vil fortsætte i samme takt året ud. Det er dog forudsat, at der implementeres tiltag, der kan reducere udgifterne med omkring 1,5 mio. kr. i 2014.
• For anbringelser gælder, at det antages, at de børn der er anbragt i dag, og hvor slutdatoen ikke kendes, vil fortsætte i deres anbringelse året ud - ligesom det også antages, at der ikke starter nogle nye børn i anbringelser i 2014 - andet end dem der er kendt på nuværende tidspunkt.
• På både Ungerammen og Læring og Undervisningsrammen er det antaget, at en stigning i antallet af flygtninge vil medfører en ekstra modtageklasse pr. 1. august 2014 svarende til en merudgift på Ungerammen 0,6 mio. kr. i 2014 og 0,3 mio. kr. på Læring og Undervisningsrammen. Stigningen i antallet af flygtninge kan også medføre stigende bruttoudgifter på dagtilbudsområdet f.eks. til sprogstimulering og økonomiske fripladser, men da antallet af flygtninge ikke kendes på nuværende tidspunkt er det antaget, at udgiftsstigningen kan rummes indenfor rammen til Læring og Undervisning.
• For så vidt angår lønudgifter hos teamene under rammerne Undersøgelse og Socialfaglig Indsats samt under Stabs- og støttefunktioner, antages det, at de lønudgifter, der er til medarbejdere, der er ansat i dag, vil fortsætte året ud, med mindre vi allerede nu har kendskab til at medarbejdere stopper. Det antages desuden, at der ikke sker nyansættelser ud over dem vi allerede nu har kendskab til. Der arbejdes dog på, at der skal ske nyansættelser i enkelte teams. Det forventes at effekten af disse nyansættelser vil ske sent i 2014, og at virkningen først vil have fuld årsvirkning i 2015.

2. Budgetopfølgningens grundlag:
I de følgende delafsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået nærmere for hvert af udgiftsområderne på Børneudvalget.

2.1 Unge og uddannelse
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgninger på unge og uddannelse:



Som det fremgår af illustrationen forventes Unge og Uddannelsesrammen samlet set at have et merforbrug på 0,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.

Ændringen i forhold til BO2 - hvor der var forventning om et merforbrug på 0,6 mio. kr. skyldes primært, at der forventes lidt mindre merforbrug vedr. 10. klassescenteret.

Forbruget på budget dækker dog fortsat over en række større afvigelser. Som de primære merforbrug inden for denne ramme kan nævnes - 10. klassescenteret herunder modtageklassen - som tegner sig for en merforbrug på omkring 0,7 mio. kr. (bl.a. på grund af et stigende antal flygtninge), samt et merforbrug vedrørende betaling til produktionsskoleophold på omkring 0,1 mio. kr., Uddannelsesparathedspuljen på 0,2 mio. kr. og programpengene på 0,5 mio. kr. De forskellige merforbrug dækkes indenfor rammen af mindreforbrug vedrørende erhvervsgrunduddannelse (EGU) og ungeaktiviteter.

2.2 Undersøgelse og socialfaglig indsats
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgninger på Undersøgelse og socialfaglig indsats:



Som det fremgår af illustrationen forventes der et merforbrug på 20,4 mio. kr. vedr. Undersøgelse og socialfaglig indsats mod 18,6 mio. kr. ved BO2:

Stigningen i forventningen til merforbruget i forhold til ved BO2 skyldes ændrede forudsætninger vedr. anbringelser - hvor der at bliver brugt 1 mio. kr. mere end ved BO2 samt øgede lønudgifter i forhold til de interne forebyggende foranstaltninger.

Merforbruget skyldes således, for ca. 7 mio. kroners vedkommende flere og dyrere anbringelser, mens ca. 14 mio. kr. af det samlede merforbrug, skyldes flere forebyggende foranstaltninger, samt nogle få dyre foranstaltninger.

Budgetafgivelsen for anbringelser skal ses i lyset af, at der - i budgettet - er forventning om 83,4 anbringelser i gennemsnit om året, mens der på nuværende tidspunkt er 96 anbragte børn fra Gribskov kommune. Samtidig er der over de sidste par år sket en lille stigning i gennemsnitspriserne på de anvendte anbringelser. Gennemsnitsprisen for en anbringelse i dag er ca. 52.600 kr. pr. måned, mens det er budgetforudsat, at gennemsnitsprisen skulle være ca. 2.000 kr. mindre. I 2013 var gennemsnitsprisen for en anbringelse ca. 50.500 kr. pr. måned, svarende til en årlig udgift på 606.000 kr.

Budgetafvigelsen vedr. de eksterne forebyggende foranstaltninger, skyldes forventninger om markante budgetoverskridelser vedr. § 52.3 stk. 3,4 og 5, dvs. familiebehandling, døgnophold og aflastningsordninger. Disse overskridelser skyldes først og fremmest flere sager.

I regi af kommunens igangsatte arbejde med temaet produktiv velfærd, er der igangsat en benchmark og potentialeanalyse på det børnesociale område. Analysen omhandler forebyggende foranstaltninger, interne såvel som eksterne, samt anbringelser. Analysen skal danne grundlag for at pege på områder, hvor der er potentiale til produktivitets- og effektivitetsforøgelser på disse områder. Indsatsen skal således medvirke til at modvirke de økonomiske udfordringer, der er på denne ramme.

Derudover arbejdes der med en række tiltag - især mhp tidlig forebyggelse og i relation til forebyggende foranstaltninger - som kan øge effektiviteten på området. Disse fremgår af bilag 2. Det vurderes dog, at disse indsatser, for størstedelens vedkommende, først vil have effekt i 2015. Dog er der i denne opfølgning for 2014 indregnet i forventningen til forbruget, at det vil blive hentet 1,5 mio. kr. i udgiftsreduktioner vedr. forebyggende foranstaltninger ved en gennemgang af de særligt dyre igangværende familiesager. Dette ligeledes beskrevet i bilag 2.

Endelig skal det nævnes, at der er en række tiltag i gang for at indhente manglende statsrefusioner for 2012 og 2013 samt udeståender i forhold til mellemkommunale betalinger, som kan have en positiv effekt på udgifterne på denne ramme i 2014. Der vil dog primært være tale om engangseffekter. Disse effekter er ikke kendt endnu og dermed ikke indregnet i forventningen til udgifterne i denne gennemgang. På denne ramme er der i budgetaftalen for 2014 afsat 0,8 mio. kr. til arbejdet med udviklingen af forebyggende familieindsatser. Der er i 1. halvår 2014 arbejdet forberedende og der planlægges implementeringsaktiviteter i 2. halvår 2014, jf. beskrivelse i bilag 1. Dette beløb dække både arbejde i regi af Undersøgelse og Social Indsats, men også projektet "familieiværksætterne" som ligger i regi af Sundhedplejen.

2.3 Læring og undervisning
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgningen på Læring og undervisningsrammen:



Som det fremgår af illustrationen forventes rammen Læring og undervisning et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. mod 2,3 mio. kr. ved BO2.

Da rammen siden BO2 er tilført 5,3 mio. kr. (hvoraf de 1,3 mio. kr. medfører en egentlig udgiftsstigning i forhold til BO2, mens de 4 mio. kr. er en egentlig budgetudvidelse p.g.a. en rettelse) er der reelt tale om en forventet udgiftsstigning på 5,7 mio. kr. i forhold til forventningen ved BO2.

Stigningen i forventningen til udgifterne skyldes nogle ændrede forudsætninger, der trækker i retning af øgede udgifter bl.a. forventninger om øgede udgifter på Nordstjerneskolen, samt enkelte daginstitutioner. Desuden er der sket en stigning i forventningen til udgifterne til skolernes IT, samt til modtageklasserne på Gribskolen. Der er igangsat indsatser i forhold til nedbringelse af merforbruget på Nordstjerneskolen. Effekten af disse indsatser er indregnet i forventningen til forbruget. Se iøvrigt notat om Nordstjerneskolens økonomi vedlagt som bilag.

Endelig er der siden BO2 forventninger om færre indtægter fra andre kommuner vedr. plejebørn i specialtilbud, samt fra andre kommuners børn i dagtilbud. Denne forventning er 5 mio. kr. mindre i denne opfølgning end ved BO2. Det drejer sig om plejebørn fra andre kommuner, der er anbragt i familiepleje i Gribskov kommune og går i Gribskov kommunes institutioner samt andre kommuners børn som, af forskellige årsager, har valgt en institution i Gribskov kommune via fritvalgsordningen. Dagtilbuddene forventer, samlet set, et mindreforbrug på omkring 3,7 mio.kr. Endvidere forventes der generelt et merforbrug på de øvrige fællesudgifter for dagtilbudsområdet - herunder tilskud til private daginstitutioner.

På skoleområdets øvrige udgifter forventes der mindreforbrug vedr. budgetaftalemidlerne - som først forventes anvendt fra 1. august, hvorfor kun dele af budgetaftalemidlerne til udvikling af læringsmiljøer, samt bedre kost og bevægelse, forventes anvendt i 2014. Resten forventes overført til 2015. Læs mere om dette i bilag 1.

På specialpædagogisk bistand - skoler (også kaldet SP-rammen), forventes der, samlet set, et merforbrug på ca. 5 mio. kr. Dette er bl.a. en konsekvens af de stigende antal anbringelser, da der i forbindelse med en anbringelse ofte er et specialpædagogisk skoletilbud, som således skaber udgifter på denne delramme. Desuden ses der en generel stigning i andelen af elever med specialpædagogiske behov.

Der er i dag en række indsatser i gang for at sikre sig mod udviklingen på SP-rammen. På nuværende tidspunkt skal der dog "hejses et flag for", at der er forventninger om, at målet om budgetoverholdelse ikke vil kunne nås i 2014. Indsatserne for at nedbringe merforbruget på SP-rammen er beskrevet i bilag 2, men disse indsatser vil først have effekt i 2015.

2.4 Sundhed og forebyggelse
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgningen på Sundhed og forebyggelse:



Som det fremgår af illustrationen forventer rammen Sundhed og forebyggelse et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. mod 0,7 mio. kr. ved BO2. Mindreforbruget stammer fra tandplejens generelle drift, samt fra driftsmidler på sundhedsplejens budget. Ændringen i forventningen i forhold til BO2 skyldes forventning om lidt mindre driftsudgifter i Sundhedsplejen.

2.5 Stabs- og støttefunktioner
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgningen på Stabs- og støttefunktioner:



Som det fremgår af illustrationen forventes rammen Stabs- og støttefunktioner at ende op med et mindreforbrug på 5,7 mio. kr. mod en forventning ved BO2 på 4,7 mio. kr. i mindreforbrug. Forskellen skyldes forventning om færre fællesudgifter, samt færre lønudgifter i teamet Rådgivning, Support og Undersøgelse.

Fordelingen af mindreforbruget berører dog fortsat de samme områder og ser ud som følger:

Et mindreforbrug på løn for teamet Rådgivning, Support og Undersøgelse - svarende til ca. 2,7 mio. kr. Ligesom dette team har mindreforbrug på deres driftsudgifter svarende til 1,2 mio. kr. De sidste ca 1,7 mio. kr. i mindreforbrug på denne delramme skyldes forventning om et mindre lønforbrug for teamet Styring, Drift og Administration, ligesom der forventes et mindreforbrug på fællesudgifter for hele Center for Børn og Unges centrale stabs- og støtte funktioner.

Det skal pointeres, at dele af mindreforbruget på lønsummer skyldes, at der er et uopfyldt behov for nyansættelser i teamet Rådgivning, Support og Undersøgelse. Der arbejdes på at sikre disse ansættelser, men det er vurderingen - i denne budgetopfølgning - at disse ansættelser vil ske sent i 2014, at de - i kombination med at der vil være almindelige vakancer i forbindelse udskiftning i medarbejderstaben - ikke vil påvirke udgiftsniveauet i 2014, men vil have fuld effekt i 2015.

3. Tillægsbevillinger og omplaceringer:

Der søges ikke om tillægsbevillinger i forbindelse med denne budgetopfølgning. Der er dog en forventning om, at målet om budgetoverholdelse på SP-rammen og Undersøgelse og Socialfaglig Indsats ikke vil kunne nås i 2014.
Der er igangsat tiltag, der kan håndtere dele af dette merforbrug. Effekten af disse tiltag er indregnet i forventningen til resultatet og bidrager positivt til resultatet med ca 3,5 mio. kr. i 2014. Indsatser er beskrevet i bilag 2. Det bør overvejes til senere beslutning om der skal iværksættes konkrete tiltag af mere generel karakter, der kan sikre et udgiftsreduktion.

Der søges om omplaceringer mellem rammer på Børneudvalgets område svarende til, at der flyttes 740.000 kr. fra Ungerammen til Undersøgelse og Socialfaglig Indsats. Denne flytning vedrører en budgetregulering af HOP-puljen og foreningsteltet, som har været overbudgetteret. Budgettet flyttes til de forebyggende foranstaltninger. Fra Sundhed og Forebyggelse (Tandplejen) søges der om flytning af 500.000 kr. som ligeledes har været overbudgetteret. Disse flyttes ligeledes til Undersøgelse og Socialfaglig Indsats. Desuden søges der om, at flytte budget til økonomiudvalget p.g.a. flytning af opgaver vedr. legepladsinspektion. Der flyttes 39.000 kr. i 2014 og 42.000 i 2015 og frem.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014 (budgetopfølgning besluttet af Byrådet)

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg godkender omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen foretager ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.
• 
  
  

Bilag
BØR 11.08.2014. Bilag 1 til budgetopfølgning BO3 - Opfølgning på budgetaftalens elementer, Dok. nr 2014/19989 010
BØR 11.08.2014. Bilag 2 Budgetopfølgningsnotat vedr. udfordringer på området, Dok. nr. 2014/19989 020
BØR 11.08.2014. Bilag 3 - Nordstjerneskolens økonomi, Dok. nr. 2014/19989 023

Administrationens indstilling Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende budgetopfølgning 3 for Børneudvalgets område.
2. at godkende omplaceringer mellem rammer indenfor Børnemråde jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.
   Unge	-740.000
   Sundhed og Forebyggelse	-500.000
   Undersøgelse og Socialfaglig Indsats	1.240.000

3. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg samt tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   Læring og Undervisning	-39.000

4. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene
   

   Ramme	2015	2016	2017	2018
   Læring og undervisning	-42.000	-42.000	-42.000	-42.000

Beslutning






67. Budget 2015-2018 Børneudvalgets indledende og forberedende drøftelser
00.30S00 - 2014/24266

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Børneudvalget med henblik på at påbegynde drøftelserne ift. den videre budgetproces.

Baggrund
Formålet med dette punkt er, at Børneudvalget får mulighed for at starte de indledende og forberedende drøftelser om udvalgets prioriteringer m.v. vedr. budget 2015-2018 forud for udvalgets budgetmøde i september.

Dette vil ligeledes danne afsættet for udvalget ift. Byrådets kommende budgetseminar d. 21 og 22. august og Økonomiudvalgets og Byrådets 1. behandling h.h.v. d. 25. august og 1. september. Dette vil dernæst at blive videreført på udvalgets mere konkrete drøftelser på budgetmøde d. 8. september.

Lovgrundlag
Budgetlov nr. 174, §1-§23. Gældende fra 1. oktober 2012.

Økonomi
-

Bilag
Er tidligere udsendt til Byrådet d. 26.06.2014:

BILAG ØU 25.06.2014 - Budget 2015-2018 - Samlet notat budget i balance (Dok.nr. 2014/24266 002)

BILAG ØU 25.06.2014 - Budget 2015-2018 - Borgmesterens forhandlingsoplæg (Dok. nr. 2014/24266 003) og prioriteringskatalog (Dok. nr. 2014/24266 004)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at beslutte at lade drøftelserne indgå i den videre budgetproces

Beslutning






68. Dialog om 7 .- 9. klassetrin
17.01P00 - 2014/08093

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget med henblik på at orientere om, hvordan dialogen om 7.-9. klassetrin planlægges gennemført i efteråret 2014.

Baggrund
I foråret 2014 besluttede Børneudvalget (10.03.2014 og 05.05.2014), at der i efteråret 2014 skal gennemføres dialoger med børn og unge, og deres forældre om deres erfaringer med og holdninger til organisering af 7. - 9. klassetrin. Dialogen suppleres med input fra ledelser og lokaludvalg. I dialogprocesserne indgår Gilbjergskolen, Gribskolen, Nordstjerneskolen og Sankt Helene Skole.

Opsamling fra dialogprocessen vil indgå i grundlaget for Børneudvalgets beslutning om eventuel ændret organisering fra skoleåret 2014/2015.

Procesplan for dialoger
Dialogen med børn og unge planlægges gennemført i form af fire tiltag:

1. En spørgeskemaundersøgelse blandt alle udskolingselever på henholdsvis Gilbjergskolen, Gribskolen, Nordstjerneskolen og Sankt Helene Skole.
2. En workshop med repræsentanter for alle 7.-9. klasser på Gilbjergskolen, Gribskolen, Nordstjerneskolen og Sankt Helene Skole.
3. En spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i 5. og 6 klasse i Blistrup, Tingbakken, Ramløse og Tisvilde.
4. En workshop med repræsentanter for alle 5. - 6. klasser i Blistrup, Tingbakken, Ramløse og Tisvilde.

Formålet er at gennemføre en struktureret dialog, hvor børn og unge kan give udtryk for, hvad de oplever som værende vigtigt for, at de tre sidste skoleår er gode. Elever i 7. - 9. klassespørges til deres erfaringer, mens elever i 5. og 6. klasse spørges til deres forestillinger (forhåbninger og bekymringer). De børn og unge, som inddrages i processen, skal have en god oplevelse med at blive inddraget og spurgt om ting, som vedrører deres liv. De må ikke stå tilbage med en følelse af, at de har ansvar for beslutningen.

Inddragelsen af forældrene planlægges gennemført i form af fire tiltag

1. En spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til elever i 7.-9. klasser på Gilbjergskolen, Gribskolen, Nordstjerneskolen og Sankt Helene Skole.
2. En workshop med deltagelse af forældre til elever i 7. - 9. klasser på Gilbjergskolen, Gribskolen, Nordstjerneskolen og Sankt Helene Skole.
3. En spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til alle elever i Blistrup, Tingbakken, Ramløse og Tisvilde.
4. En workshop med deltagelse af forældre til alle elever i Blistrup, Tingbakken, Ramløse og Tisvilde.

Workshops og spørgeskemaundersøgelser vil have fokus på erfaringer med og holdninger til organisering af 7. - 9. klassetrin. Dialogen skal handle om, hvad der gør en skole til en god skole, og føre til en prioritering blandt de elementer, deltagerne synes er vigtige.

Workshops og spørgeskemaundersøgelser med deltagelse af børn og unge vil blive afholdt i skoletiden. Workshops vil vare ca. 90 minutter. Deltagere i workshoppen udvælges ud fra et tilfældighedsprincip. Spørgeskemaer gennemføres som korte undersøgelser og gennemføres ved hjælp af skoleintra. Børn og unges deltagelse i spørgeskemaundersøgelser og workshops forudsætter forældrenes samtykke.

Workshops med forældre afholdes om aftenen fra kl. 19.00 - 21.00. Kontaktforældrene inviteres til at deltage i workshops, men derudover vil alle interesserede forældre kunne deltage. Spørgeskemaerne fremsendes til forældrene via skoleintra.

Inddragelse af ledelser og lokaludvalg
Skoleledelser og lokaludvalg på Gilbjergskolen, Gribskolen, Nordstjerneskolen og Sankt Helene Skole inviteres til at komme med deres bud på, hvilke fordele og hvilke ulemper der vil være for deres skole, hvis organiseringen af 7. - 9. klassetrin fortsætter, som den er, eller ændres.

Forventet tidsplan

Lovgrundlag
LBK nr 521 af 27/05/2013 (Folkeskoleloven) §40 stk. 2 og §41 og §44
Lov nr 429 af 31/05/2000 (Persondataloven) §§ 5, 6, 7 og 10

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at beslutte at tage orienteringen om processen til efterretning

Beslutning







Efterretningssager

69. Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning på Nordstjerneskolen og Sankt Helene Skole - erfaringsopsamling i skoleåret 2013/2014
17.20P00 - 2014/21455

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget til orientering. Sagen omhandler erfaringsopsamling af Nordstjerneskolen og Sankt Helene Skoles arbejde med rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i skoleåret 2013/2014.

1. Baggrund
I forbindelse med Børneudvalgets beslutninger (25. september 2012 og 2. april 2013) om at igangsætte rullende skolestart og aldersintegreret undervisning på Nordstjerneskolen og Sankt Helene Skole blev det aftalt at gennemføre en erfaringsopsamling i skoleåret 2013/2014 med henblik på at følge udviklingstiltaget samt uddrage læring. Erfaringsopsamlingen skulle kombinere oplysninger om elevernes faglige resultater med mere dialogbaserede evalueringsformer.

Formål med den dialogbaserede del af erfaringsopsamlingen var at afdække

• hvordan forældrene oplever rullende skolestart og aldersintegreret undervisning og betydningen af dette arbejde for deres børn
• hvordan lærere og pædagoger oplever deres muligheder for at skabe læring, udvikling og trivsel hos børnene med en organisering som rullende skolestart og aldersblandet undervisning
• hvordan daginstitutioner oplever betydning af rullende skolestart for børn og for deres arbejde med børnene

Evalueringen omfattede forældreworkshops på Sankt Helene Skole og på Nordstjerneskolen, interviewsamtaler med lærere og pædagoger på Sankt Helene Skole og på Nordstjerneskolen samt interviewsamtaler med daginstitutionsledere, daglige pædagogiske ledere og pædagoger på dagtilbudsområdet.

2. Hvad viser den dialogbaserede evaluering?
Den dialogbaserede evaluering bestod af en række tiltag gennemført i perioden januar - juni 2014, og de enkelte tiltag giver dermed et øjebliks billede af en fortløbende udviklingsproces.

Dette viser sig bl.a. ved, at forældrene til børn, der begyndte i skole i efteråret 2013 og vinteren 2014, havde forskellige oplevelser, fordi skolen har brugt erfaringer fra efteråret til at forbedre skolestartprocessen. Samme tilgang viser sig i forhold til evalueringen. Forældrene, der deltog i evalueringen på Nordstjerneskolen efterspurgte et forældremøde i Ramløse. Dette møde blev afholdt inden opsamlingsnotatet fra evalueringsworkshoppen nåede at blive kvalitetssikret af alle deltagerne. Forældrene, der i februar deltog i evalueringen på Sankt Helene Skole, efterspurgte en bedre brobygning mellem daginstitutionen Bakketoppen og skolens Vejby afdeling. I juni kunne daginstitutionen fortælle om, hvordan brobygning blev omorganiseret, og hvordan organiseringen gavner børnene. Andre eksempler på organisatoriske tiltag, som blev iværksat med afsæt i erfaringerne er beskrevet i bilag 4.

Evalueringen viser, at der i nogen grad er tale om fire forskellige fortællinger om rullende skolestart. Hvad der er en succes i Tisvilde, kan være en udfordring i Vejby, hvad der lykkedes i Helsinge, er først nu ved at forplante sig til Ramløse (eller omvendt).

Opsamlinger fra de enkelte evalueringstiltag i deres helhed er vedlagt som bilag (jf. bilag 1 - 3).

I det følgende præsenteres de væsentligste pointer fra den dialogbaserede evaluering.

2.1. Daginstitutionernes perspektiv

• Rullende skolestart er et skridt i den rigtige retning. Det er en organisering, hvor barnet er i centrum, og organiseringen er underordnet og understøttende i forhold til det enkelte barns udvikling.
• Det at deltage i rullende skolestart indebærer meget mere for en daginstitution end blot at levere børn til skolen på andre tidspunkter end hidtil. Rullende skolestart har betydning for organisering af børnegrupper, organisering af det pædagogiske arbejde, ressourcestyring, traditioner, brobygning mv.
• Ledelsessamarbejdet mellem skolen og daginstitutionen er en forudsætning for det efterfølgende løbende samarbejde mellem medarbejdere. Løbende samarbejde mellem medarbejdere er en forudsætning for en god brobygning.
• Daginstitutioner oplever, at nogle forældre kan have svært ved at give slip på gamle forestillinger og bekymrer sig på deres børns vegne om ting, som deres børn slet ikke har problemer med. Derfor er god kommunikation med forældrene til kommende skolebørn afgørende for en tryg skolestart.

2.2. Forældrenes perspektiv (baseret på dialog med forældre til skolebørn)

• Der var stor bekymring forud for opstarten, fordi det var svært at forestille sig, hvordan det kan fungere. Som forældre oplever man nu, "at ting kan lade sig gøre og bliver gjort".
• Rullende skolestart begynder i børnehaven, og en god brobygning er en vigtig forudsætning for at skabe en god skolestart.
• Som forældre oplever man manglende viden om "hvor mit barn er rent fagligt", og har derfor svært ved at vurdere, om man skal være glad eller bekymret. Derfor er det vigtigt, at skolerne udvikler tydelig kommunikation omkring mål, status og indsatser. Så forældrene kan følge med i deres barns progression. Som én af forældrene har formuleret det: "jeg oplever et glad og velstimuleret barn, men jeg mangler viden, og det bekymrer mig"
• Der er brug for at tage hånd om udvikling af forældrefællesskaber. De nye organisatoriske rammer fordrer nye tiltag og nye løsninger (for eksempel i forhold til børnefødselsdage, legeaftaler, fælles aktiviteter)

2.3. Lærernes og pædagogernes perspektiv

• Samarbejde og samspil mellem børnene er bedre end i de traditionelle rammer. Der er mere interaktion på kryds og tværs af alder, spor, niveau, køn. Der er flere sociale muligheder og en naturlig respekt for forskelligheder.
• Det var en overraskelse, at udfordringer handler om organiseringen af idræt og de kreative fag.
• Organiseringen både understøtter og gennemtvinger udvikling af pædagogisk og didaktisk arbejde.
• Der er brug for fortsat at udvikle de organisatoriske løsninger for samarbejde, koordinering, erfaringsudveksling, oplæring af nyansatte mv.

2.4. Supplerende (på tværs af perspektiver)

Kommunikation
Behov for god - bedre - kommunikation er et gennemgående tema. Kommunikation er altid vigtig, men behovet for kommunikation øges, når man står over for forandringer og det ukendte. Forældrene har selv beskrevet det på følgende måde: "Det opleves som et paradoks, at skolen informerer rigtig meget, samtidig med at man som forældre oplever, at man mangler information. Som forældre oplever man en ny måde at organisere skolen på og derfor er man mere usikker". Både Nordstjerneskolen og Sankt Helene Skole arbejder på at forbedre og udvikle kommunikation og kommunikationsformer.

Tid
Forældrene er opmærksomme på og giver udtryk for, at rullende skolestart og aldersintegreret undervisning er nye udviklingstiltag, og at udvikling tager tid. På den ene side ønsker de, at man hurtigt breder de gode erfaringer ud, og hurtigt griber ind over for ting, der ikke fungerer. På den anden side er de bekymrede for, om man giver nok tid til udvikling. Forældrene peger på, at opstarten var belastende for 2. klasses elever, som ikke får fuldt udbytte af forløbet, fordi de kun deltager i et år, mens det forløb de var i gang med, afbrydes. Forældre er nysgerrige på, hvilke resultater man vil se om tre år, hos de børn som startede i skole i skoleåret 2013/14 og får hele forløbet.

Lærerne og pædagoger peger ligeledes på, at det tager tid at udvikle rullende skolestart og at det vil tage tid inden resultaterne af rullende skolestart slår fuldt ud igennem. Men de peger også på, at den motivation og engagement, de iagttager hos børnene, må, alt andet lige, give bedre resultater.

3. Det faglige perspektiv
Både Nordstjerneskolen og Sankte Helene Skole havde som en del af udviklingstiltaget planlagt at arbejde med portefølje som en evalueringsmetode til at synliggøre elevernes faglige udvikling. Begge skoler har gjort forsøg hermed og indsamlet nogle erfaringer omkring anvendelsen af porteføljemetoden, men den blev ikke implementeret på systematisk vis. I lyset af forældrenes tilbagemeldinger om manglende viden om eget barns faglige ståsted og progression, er der behov for, at begge skoler implementerer en mere systematisk måde at evaluere på. Dette arbejde indgår i implementeringen af læringsreformen og udvikling af elevplaner.

De faglige resultater følges også igennem en række nationale tests og det kommunale testprogram (læsetests). Resultaterne for de nationale tests er et redskab for lærerne i deres arbejde med elevernes faglige udvikling. Resultaterne foreligger først i efteråret 2014 og må ikke offentliggøres. Resultaterne af læsetest - som i modsætning til andre nationale tests kanoffentliggøres - er vedhæftet denne sag som bilag 5.

I forhold til tests af 1. klasses elever viser resultaterne, at begge Nordstjerneskolens afdelinger (både Helsinge og Ramløse) opfylder det kommunale succeskriterium om 80% af "hurtige sikre læsere". Det kommunale succeskriterium om 80% af "hurtige sikre læsere" opfyldes ikke på Sankt Helene Skole, men det er værd at bemærke, at andelen af 'langsomme sikre læsere' er større end 'usikre læsere' på Sankt Helene Skole. Dette er positivt, da de 'langsomme sikre læsere' er nemmere at rykke til gruppen 'hurtige sikre læsere'. Hverken Nordstjerneskolen eller Sankt Helene Skole opfylder det kommunale succeskriterium for eleverne i 2. klasse. Det er dog værd at bemærke, at andelen af 'langsomme sikre læsere' er større end 'usikre læsere' på begge skoler, og at Sankt Helene Skolens afdeling Vejby har en markant højere andel af "hurtige sikre læsere" (75%) end det kommunale gennemsnit (67%).
Kigges der på kommunens samlede resultater (jf. bilag 5) kan det ses, at andelen af de "hurtige sikre læsere" blandt 2. klasses elever har været faldende for hele kommunen.

På den foreliggende baggrund kan der ikke konkluderes noget om betydningen af rullende skolestart og aldersintegreret undervisning for elevernes faglige resultater, men der vil også fremadrettet være et stærkt fokus på det faglige perspektiv med løbende opfølgning.

En af fordelene ved den nye organisering skulle være en mulighed for at børnene kan lære i egne tempi, at deres faglige kunnen og ikke deres alder skulle være bestemmende for, hvilket niveau de arbejder med.

Sankt Helene Skole kan oplyse, at 22 børn har skiftet niveau i løbet af skoleåret 2013/2014 i matematik og 24 i dansk. Niveauskift er udtryk for, at børnene arbejder fagligt på et andet niveau end de ville gøre, hvis de fulgte den traditionelle aldersopdelte undervisning.

Nordstjerneskolen kan oplyse, at 49 børn har skiftet niveau i løbet af skoleåret 2013/2014 i dansk og 22 i matematik. 64 børn arbejder fagligt på et andet niveau end de ville gøre, hvis de fulgte den traditionelle aldersopdelte undervisning.

Afslutningsvis kan det bemærkes, at erfaringer fra andre kommuner (jf. bilag 6) bekræfter, at det er svært at dokumentere faglige resultater på et agregeret niveau i en opstart af rullende skolestart.

4. Anvendelse af resultater
Evalueringen var organiseret på en måde, som skulle fremme lokal anvendelsen af evalueringsresultater på begge skoler.

Ledere var til stede under forældrewokshops med henblik på at fastholde de anbefalinger, forældrene blev enige om at formulere under workshoppen. Deltagelsen har givet lederne en umiddelbar viden om forældrenes oplevelser, erfaringer og holdninger. Interviews med lærere og pædagoger blev gennemført med deltagelse af repræsentanter fra begge skolens afdelinger for at fremme erfaringsudveksling på tværs af afdelingerne. Ledelsen har løbende modtaget opsamlingsnotater.

Som beskrevet tidligere i sagsfremstillingen (jf. under punkt 2) har lederne handlet umiddelbart og rettet op på nogle af de udfordringer, forældrene og/eller ansatte har påpeget. I andre tilfælde (jf. bilag 4) har erfaringerne givet anledning til nogle organisatoriske tiltag i forhold til planlægning af skoleåret 2014/2015.

De enkelte opsamlinger blev undervejs formidlet til ledelsen på Gilbjergskolen med henblik på at understøtte skolens forberedelse til opstart af rullende skolestart, og anbefaling vedr. 2. klasse er fulgt. Daginstitutionsleder for Gilbjergbørnehuse deltog i interview med daginstitutioner med henblik på vidensopbygning.

Som beskrevet tidligere i sagsfremstillingen opleves det, at der allerede er handlet på flere af de anbefalinger, der blev formuleret i evalueringen.

Centerledelsen har valgt at følge op på erfaringsopsamling i en direkte dialog med de relevante ledelser. Fokus i den opfølgende dialog vil være på samarbejdet mellem daginstitutioner og skoler samt arbejdet med at tydeliggøre det enkelte barns faglige progression.

Derudover følges de faglige resultater for alle børn, der årligt afrapporteres til udvalget i forbindelse med kvalitetsrapporten mv. I den forbindelse vil der være en vurdering af, om elevernes faglige resultater er forbedret på skoler med aldersintegreret undervisning.

Lovgrundlag
LBK nr 521 af 27/05/2013 § 25, stk. 7 og § 34, stk. 3 (Folkeskoleloven)

Økonomi
-

Bilag
Læsevejledning
Er man interesseret i mere viden om erfaringer med rullende skolestart og aldersintegreret undervisning, kan man læse opsamlinger fra de enkelte tiltag i den dialogbaserede evaluering i deres fulde længde samt notat om læsetest og notat om rullende skolestart, som beskriver erfaringer uden for Gribskov. Disse dokumenter er vedhæftet nedenfor.

Bilag 1: BØR 11-08-14 Sankt Helene Skole (dokumentation fra forældreworkshop og interview med lærere og pædagoger) Dokumentnr. 2014/21455 005

Bilag 2: BØR 11-08-14 Nordstjerneskolen (dokumentation fra forældreworkshop og interview med lærere og pædagoger). Dokumentnr. 2014/21455 006

Bilag 3: BØR 11-08-14 Dagtilbudsperspektiv
(opsamling fra interviews med daginstitutionsrepræsentanter (institutionsledere, daglige pædagogiske ledere, pædagoger). Dokumenrnr. 2014/21455 007

Bilag 4: BØR 11-08-14 Eksempler på udviklingstiltag Dokumentnr. 2014/21455 008 (Nordstjerneskolen leverer på onsdag, den 28/6)

Bilag 5: BØR 11-08-14 Læsetests Dokumentnr. 2014/21455 010

Bilag 6: BØR 11-08-14 Erfaringer uden for Gribskov Dokumentnr. 2014/21455 009


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning






70. Garantiskolen Nordsjælland
17.27G00 - 2014/22664

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget til orientering.

Gribskov kommune har via Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-Gribskov) indgået et samarbejdet under navnet Garantiskolen Nordsjælland.

Garantiskolen Nordsjælland er et samarbejde mellem eksisterende ungdomsuddannelser og UU-centre i de kommuner som dækkes af de 5 nordsjællandske UU-centre (se oversigt i bilag 2). Garantiskolen Nordsjælland er derfor ikke en fysisk skole, men derimod et samarbejde mellem eksisterende ungdomsuddannelser, hvor formålet er at give unge der ønsker at skifte ungdomsuddannelse mulighed for dette, uden at den unge skal begynde forfra.

Baggrund for Garantiskolen Nordsjælland
Garantiskolen Nordsjælland udspringer af et oprindeligt samarbejde under navnet Garantiskolen Hillerød, som Hillerød kommune havde indgået med de ungdomsuddannelser der ligger i Hillerød. Garantiskolen Nordsjælland, der er en udvidelse af dette samarbejde, er udsprunget af et dialogforum under navnet Strategisk uddannelsesforum forankret i Hillerød kommune.

Formål og styregruppe
Det er garantiskolens formål at fastholde elever i ungdomsuddannelsessystemet og mindske frafald, og derved sikre, at flest muligt unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

Garantiskolen styres overordnet af en styregruppe med repræsentanter fra hver af de tilknyttede skolers ledelser og ledelserne af de 5 UU-centre. Rektor for Frederiksborg Statsskole er fungerende formand for styregruppen.

Samarbejde og procedure omkring de enkelte elever
Selve samarbejdet omkring de enkelte elever tager udgangspunkt i et netværk af vejledere på de enkelte uddannelsesinstitutioner og UU-centre. En elev, der er i risiko for at falde fra en ungdomsuddannelse, tilbydes et afklaringsforløb, dvs. et besøg på 1 dag til 1 måned på en anden ungdomsuddannelse. Efter besøget afklares det, på hvilken skole eleven skal fortsætte. En elev kan besøge flere uddannelser, hvis dette er hensigtsmæssigt i forhold til den unges uddannelsesvalg. Vejlederen, på den uddannelsesinstitution hvor den unge er indskrevet, sikrer opfølgning med den unge.
I tilfælde af, at der ikke findes en løsning for den unge inden for garantiskolesamarbejdet, involveres vejlederne fra det relevante UU-center med henblik på at sikre, at den unge bliver tilbudt vejledning og afklaring omkring anden uddannelse eller uddannelsesrettet aktivitet.

Økonomi
Der er ikke involveret økonomi imellem de involverede uddannelsesinstitutioner og UU-centre. Først i tilfælde af, at en ung skifter uddannelse, blive eleven indskrevet på den nye uddannelse og udskrevet at den oprindelige uddannelse.

Involverede uddannelsesinstitutioner i Gribskov
Fra Gribskov indgår Gribskov Gymnasium og Gribskov Produktionsskole i samarbejdet.

Uddannelsesstrategi i Nordsjælland
Intentionen er at udvide det tværkommunale samarbejde omkring uddannelse i nordsjælland yderligere i regi af Strategisk Uddannelsesforum i Hillerød. Senest er der på borgmestermøde mellem de seks nordsjællandske kommuner besluttet i regi af uddannelsesforumet at nedsætte et netværk om ungdomsuddannelse med deltagelse af kommunerne.

Lovgrundlag
LBK nr. 671 af 21/06/2010 (Vejledningsloven)

Økonomi
-

Høring


Bilag
Bilag 1: BØR 11-08-14 Samarbejdsaftale Garantiskolen Nordsjælland Dokummentnr.2014/22664 003

Bilag 2: BØR 11-08-14 Oversigt (Oversigt over tilknyttede UU-centre, kommuner og uddannelsesinstitutioner) Dokummentnr.2014/22664 002

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at

1. tage orienteringen til efterretning.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
.

Beslutning






71. Boligplacering af flygtninge - serviceniveau og sikring af kapacitet - SSU/ØU/BY august 2014
82.00G00 - 2014/17188

Sagsfremstilling
Denne efterretningssag er en opfølgning på orienteringssagen om Integration, flygtninge og familiesammenførte til Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget i maj måned 2014.

Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget med henblik på, at udvalget tiltræder serviceniveau for modtagelse af flygtninge og familiesammenførte.

Sagen forelægges endvidere Social- og Sundhedsudvalget med henblik på en anbefaling til Økonomiudvalget og endelig beslutning i Byrådet af principperne for, hvorledes der sikres tilstrækkelige ressourcer til modtagelsen af flygtninge og familiesammenførte, samt boligplacering af disse, revision af kvalitetsstandard for flygtningeboliger og endelig budget til nødvendige ombygninger af kommunale ejendomme. Endvidere med henblik på at tiltræde bagatelgrænse for udbetaling af engangsbeløb uden forelæggelse af kvittering.

Sagen forelægges på Arbejdsmarkedsudvalget og Børneudvalget til efterretning.

Et stigende antal flygtninge og familiesammenførte
Som det fremgik af orienteringssagen, der blev forelagt i maj måned, så er kommunen udfordret af, at kommunekvoten (det antal flygtninge, som Gribskov Kommune er forpligtet til at modtage) for 2014, nu er forhøjet til 53 flygtninge. Dette udgør en markant stigning i forhold til det årlige niveau på ca. 30 modtagne flygtninge i 2011 og 2012 samt de 45 modtagne flygtninge i 2013. Antallet af familiesammenførte er samtidig steget. Udviklingen betyder, at der er behov for stillingtagen til det kommunale serviceniveau ved modtagelsen, herunder hjælp med at finde bolig/stille bolig til rådighed i forbindelse med familiesammenføring samt en revision af kvalitetsstandarden for boliger til flygtninge, som følge af det øgede pres ift. boligplacering af flygtninge og familiesammenførte. Endelig ses på mulighederne for øget involvering af frivillige i arbejdet med modtagelse af flygtninge og familiesammenførte.

Udfordringerne og de økonomiske rammer er nærmere beskrevet i orienteringssagen i maj måned, jf. indledningen til bilag 2.

1. Kommunens serviceniveau ved modtagelse af flygtninge og familiesammenførte
I bilag 1 redegøres der for kommunens serviceniveau ved modtagelse af flygtninge og familiesammenførte. Der er ingen specifikke regler i lovgivningen, som fastlægger hvordan kommunen praktisk skal tage imod flygtninge. Det er således op til den enkelte kommune at fastlægge et rimeligt og hensigtsmæssigt serviceniveau omkring modtagelsen af flygtninge og familiesammenførte. Der er ikke statsrefusion på udgifterne i forbindelse med løsningen af modtagelsesopgaven - dog er der refusion på enkeltydelsen, jf. nedenfor.

Socialudvalget har den 30. januar 2007 fastlagt kommunens serviceniveau i forhold til de særlige tilfælde, hvor der ydes flygtninge hjælp til betaling af rimeligt begrundede enkeltudgifter. Serviceniveauet udmøntes i dag ved, at flygtningene ved ankomst til Gribskov Kommune modtager hjælp til at etablere sig i form af hjælp til forsørgelse frem til første udbetaling af kontanthjælp (engangshjælp), særlig støtte til husleje efter behov, velkomstpakke i form af naturalydelse (velkomstpakken sikrer at bord, stol, seng, køkkenudstyr og andre basisfornødenheder er tilstede i den anviste bolig) samt en standard enkeltydelse på 1.500 kr., jf. tabel 1 nedenfor. For en uddybning af indholdet i de enkelte ydelser, herunder velkomstpakkerne m.v., henvises til bilag 1.

Eksempel: Enlig flygtning over 30 år, med efterfølgende familiesammenføring

Når flygtningen ankommer	Enganghjælp (hjælp til forsørgelse frem til første udbetaling af kontanthjælp)	5.712 kr. (3.599 kr., efter skat), engangsbeløb
	Kontanthjælp	10.689 kr. (8.104 kr., efter skat), pr. md.
	Enkeltydelse (betaling af husleje den første md.)	Betaling af husleje den første md.
	Særlig støtte til husleje (efter behov)	Max 2.213 kr - konkret beregning, hvis boligudgift er over 2.800,- kr.
	Velkomstpakke (naturalydelse til værdi af)	6.686 kr., engangspakke
	Etableringsydelse	1.500 kr., engangsbeløb
Når flygtningen bliver familiesammenført	Forsørgelse 1. måned efter familiesammenføringen. Familien skal leve af flygtningens kontanthjælp fra måneden før, og engangshjælp til den familiesammenførte ægtefælle.	10.689 kr. (8.104 kr., efter skat), pr. md. (flygtning) 5.712 kr. (3.599 kr., efter skat), engangsbeløb (familiesammenført)
	Kontanthjælp efter den 1. måned. Kontanthjælp som forsørger til begge.	14.203 kr. (10.318 kr., efter skat); som forsørger. (flygtning) 14.203 kr. (10.318 kr., efter skat); som forsørger. (familiesammenført)
Velkomstpakker, når flygtningefamilien ankommer - ydes ikke ved familiesammenføringer	Velkomstpakke til ægtefælle	2.825 kr.
	Velkomstpakke pr. barn.	2.825 kr.
	Velkomstpakke pr. barn udover ét barn.	1.825 kr.

Gribskov Kommune bruger 15-18.000 kr. på etablering af ét hjem med en familie med to forældre og to børn. Til sammenligning kan det oplyses, at kommunerne i gennemsnit bruger 24.000 kr. pr. familie til etablering jf. en analyse gennemført af LG Insight. Ud af de 69 kommuner der indgår i undersøgelsen bruger 24 kommuner mellem 10.-20.000 kr. pr. flygtningefamilie.

Ovennævnte serviceniveau gælder for flygtninge, der ankommer til Gribskov Kommune. Voksne familiesammenførte, der ankommer til kommunen, modtager alene hjælp til forsørgelse frem til første udbetaling af kontanthjælp (engangshjælp).
Idet de flygtninge, kommunen modtager i øjeblikket, har en meget kort asylcenterperiode kombineret med, at Udlændingestyrelsen har reduceret sagsbehandlingstiden i familiesammenføringssager, oplever administrationen, at det i stigende grad er vanskeligt for den enkelte flygtning selv at stå for modtagelsen af familien, herunder at finde bolig.

Det er administrationens vurdering, at kommunen med fordel proaktivt, ud fra princippet "invester før det sker", kan lægge et rimeligt og hensigtsmæssigt serviceniveau omkring modtagelsen for at imødegå, at der efterfølgende opstår udfordringer, som gør familier socialt udsatte, og hvor kommunen reaktivt skal træde til i et større omfang, end hvis der handles fra starten af.

Dette for at sikre familien en god start i Danmark og for at undgå, der opstår komplikationer i forbindelse med familiesammenføringssager, hvor flygtningene ofte har behov for hjælp til at modtage familien og anskaffe bolig, inventar etc. som følge af deres begrænsede kendskab til danske samfundsforhold. Familierne har i de fleste tilfælde ikke økonomi til at indkøbe boliginventar, hvilket betyder de må låne og dermed pådrager sig gæld fra starten, gæld der er svær for dem at afdrage. Familien stilles således i en sårbar situation og får en vanskelig start på deres liv i Danmark. Hvis familien vurderes at være socialt udsat i situationen, vil kommunen under alle omstændigheder skulle bevilge foranstaltninger efter servicelovens bestemmelser, f.eks. af hensyn til børn. Presset på administrationen i form at råd, vejledning og hjælp i dagligdags situationer vurderes samtidigt at kunne reduceres.

Fordelen ved modellen er, at der tages hånd om hele familien i udgangssituationen, og de ikke udfordres af på egen hånd at skulle anskaffe bolig, inventar etc. i en situation, hvor de ikke har handlekompetencer til at agere i det danske samfund. Familierne kan dermed få en roligere start på deres nye tilværelse i Danmark og koncentrere sig om at finde sig til rette, modtage sprogundervisning, få bønene i gang med skoleforløb etc. Presset på administrationen vurderes samtidigt at kunne reduceres.

Administrationen anbefaler på denne baggrund, at familiesammenførte, hvor familiesammenføringen sker inden for de seks første måneder efter flygtningen er ankommet til kommunen, sidestilles med flygtningefamilier, således at de kan modtage velkomstpakker på linje med flygtningefamilier. Herved sikres, at familierne kan få en god start, når de står overfor at skulle have orden i en række basale forhold. Endvidere vil det lette administrationen, idet antallet af henvendelser vedrørende praktiske forhold vurderes at blive reduceret. Der forventes en øget udgift svarende til ca. 10.000 kr. i gennemsnit ved hver familiesammenføring. Der forventes i 2014 fem-ti familiesammenføringer, hvilket svarer til en årlig merudgift på 50.000-100.000 kr.

Alternativt kan det nuværende serviceniveau, hvor familiesammenførte ikke modtager velkomstpakker, fastholdes. Familierne vil blive henvist til at opsøge genbrugsbutikker o.l. for at anskaffe indbo til hele familien (senge, stole, køkkenudstyr etc.). Ud fra administrationens erhvervede erfaringer gennem det seneste år og ovenfor anførte begrundelser, kan denne model ikke anbefales. Modellen er endvidere forbundet med øget administrativ hjælp til den enkelte familie, som følge af familiernes handlekompetencer i forhold til det danske samfund på dette tidlige tidspunkt er begrænsede.

En alternativ model til at fastholde det eksisterende serviceniveau vedrørende modtagelse af flygtninge kan være, at reducere det nuværende serviceniveau på et eller flere af følgende punkter mhp. at bremse op i udgiftsudviklingen som følge af der kommer flere flygtninge:

• Velkomstpakkernes værdi nedjusteres med f.eks. 10 pct. (økonomisk virkning ca. 100.000 kr.) med den konsekvens, at der kan indkøbes færre ting ifm. etablering af hjem for flygtninge.
• Ophøre med at udbetale et engangsbeløb i etableringsydelse på 1.500 kr. til alle voksne flygtninge (økonomisk virkning ca. 100.000 kr.).

Administrationen kan ikke anbefale reduktion af serviceniveauet af ovenfor nævnte grunde samt de argumenter der er fremført i den vidensopbyggende dagsorden forelagt på Social- og Sundhedsudvalgets møde i maj 2014.

1.1 Bagatelgrænse for enkeltydelser (etableringsydelse)
Ved ankomsten modtager flygtninge i dag en etableringsydelse på 1.500 kr. som engangsbeløb, jf. bilag 1. Administrationen anbefaler, at ydelsen bibeholdes på nuværende niveau, og at der kun kan bevilges ydelser ud over dette beløb i helt særlige tilfælde og ved en individuel økonomisk vurdering, jf. integrationslovens §35.

Administrationen anbefaler i forlængelse heraf, at der fastlægges en bagatelgrænse på 1.500 kr for udbetaling af enkeltydelser til flygtninge uden bilag, jf. regnskabsbekendtgørelse § 45, hvor der gives mulighed for at udbetale op til kr. 3.000,- uden dokumentation. Begrundelsen er at lette administrationen af ordningen væsentligt, samt at give flygtningen mulighed for for at købe ting billigt på loppemarked eller lignende, hvor der ikke kan fås en kvittering. Det kan være sofa, sofabord, service eller andet til etablering, som ikke er en del af velkomstpakken eller til personlig hygiejne.

2. Kapacitet i fm. boligplacering af flygtninge og familiesammenførte
Kommunen skal jf. gældende lovgivning stille permanent bolig til rådighed for flygtninge. Alternativt kan Udlændingestyrelsen, med henblik på at anvise boliger til flygtningene, på vegne af kommunalbestyrelsen og for kommunens regning indgå aftaler om at erhverve, indrette eller leje ejendomme i kommunen.

I bilag 2 drøftes de handlemuligheder, som Gribskov Kommune råder over ifm. boligplacering af flygtninge:

• Leje af ejendomme mhp. på videreudlejning til flygtninge.
• Opkøb af ejendomme, der egner sig til at boligplacere flygtninge.
• Ombygning af andre kommunale ejendomme
• Udnyttelse af den lovgivningsmæssige mulighed for at boligplacere i midlertidige boliger gennem etablering af 'midlertidig kapacitet', herunder overvejelser om etablering af pavilloner.
• Etablering af flere almene boliger.
• Boligplacering i private udlejningsboliger.

På baggrund af udviklingen i behovet for at boligplacere flygtninge og familiesammenførte samt de handlemuligheder, som kommunen råder over, anbefaler administrationen, at boligplaceringsudfordringen i den resterende del af 2014, hvor der mangler kapacitet til at boligplacere 12-14 enlige flygtninge, løses gennem dels husning hos private udlejere samt etablering af yderligere 7-8 værelser i kommunale ejendomme til supplering af de 10 værelser, der er etableret i løbet af sommeren 2014 i to kommunale ejendomme med flygtningeboligstatus (hhv. Bøgebakken 5 og Solvej 2 i Gilleleje).

Administrationen vurderer, at der kan ventes en ikke-budgetteret merudgift i 2014 til ombygning af kommunens ejendomme på 500.000 kr, samt at der skal budgetteres med udgifter på 1.000.000 kr. til ombygning af kommunale ejendomme i budget 2015.

Der vil blive udarbejdet konkrete planer for, hvilke bygninger, der vil kunne konverteres til værelser til flygtninge i 2015, i forbindelse med efterårets revision af kommunens ejendomsstrategi. Strategien vil bliver forelagt til politisk behandling.

Det er endnu for tidligt at opgøre behovet for evt. merbudget for 2016, men dette vil blive fulgt nøje i de årlige flygtningeboliganalyser. Analysen viser, at kommunen med fordel vil kunne stille krav om, at der opføres flere mindre, almene boliger (1-2 rums lejligheder) i fm. med ansøgninger om udvidelse af den almene boligkapacitet i kommunen.

Boligplacering af flygtninge, der søger om familiesammenføring
Stigningen i antallet af familiesammenføringer udfordrer kommunens hidtidige tilgang, hvor kun den første bolig, der tilbydes er permanent. Administrationen stiller derfor forslag om, at der etableres mulighed for, at de flygtninge, der har søgt om familiesammenføring, vil kunne tilbydes endnu en permanent bolig, såfremt familien sammenføres inden for seks måneder. Hvis familien sammenføres efter 6 måneder, vil det først ankomne familiemedlem i højere grad kunne tage vare på familiens boligsøgning, evt. i form af indsendelse af boligsocial ansøgning.

3. Kvalitetsstandard for boliger til flygtninge
I Gribskov Kommune er serviceniveauet for visitation af boliger til flygtninge defineret i Kvalitetsstandard for flygtningeboliger. Kvalitetsstandarden er godkendt af Social- og Sundhedsudvalget i november 2011. Kvalitetsstandarden revideres efter behov, idet flygtningeboliger ikke er omfattet af krav om kvalitetsstandarder.

Kvalitetsstandarden anbefales justeret i forhold til ajourføring af lovstof, muligheden for at boligplacere i private boliger, og boligplacering af flygtninge, der har fået familiesammenføring, jf. nedenfor.

Ajourføring
Oplysninger vedr. lovstof, myndighedsbetegnelser og organisatoriske ændringer i Gribskov Kommune ajourføres. Dertil kommer præciseringer i forhold til sagsgangen.

Boligplacering i private udlejningsboliger
I februar/marts 2013 blev muligheden for at boligplacere i private udlejningsboliger politisk behandlet i forbindelse med behandlingen af boliganalyse for flygtningeboliger 2013. Placeringsmuligheden i private udlejningsboliger indgår i den reviderede kvalitetsstandard.

Boligtilbud til familiesammenførte
Stigningen i antallet af familiesammenføringer udfordrer kommunens hidtidige praksis, hvor den første bolig, der tilbydes er permanent. Administrationen stiller derfor forslag om, at de enlige flygtninge, der har fået familiesammenføring, tilbydes en permanent bolig, såfremt familien sammenføres inden for en seks måneders periode. Boligplaceringen vil ske efter en konkret, individuel vurdering.

Forslag til ny kvalitetsstandard for flygtningeboliger er fremlagt i bilag 3.

4. Frivillige
Projektgruppen "Fra modtagelse til medborgerskab" v/Integrationsgrupperne i Frivilligcenter Helsinge og Græsted har i et brev til Social- og Sundhedsudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Børneudvalget, dateret den 31. marts 2014, anmodet om midler i henhold til Integrationslovens § 5a til støtte for værtsfamilier efter Integrationslovens § 5a.

Før der tages stilling til denne henvendelse, anbefaler administrationen, at mulighederne for en øget involvering af frivillige i modtagelen af flygtninge og familiesammenførte afsøges i dialog med de to Frivilligcentre i Helsinge og Græsted, herunder muligheder for at de frivillige kan indgå i udvikling af nye koncepter i denne forbindelse.

5. Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at der for nærværende træffes beslutning om hvilket serviceniveau, der ønskes udmøntet på området i den resterede del af 2014 og fremadrettet. Administrationens anbefaling er at fastholde det eksisterende niveau for velkomstpakker og enkeltydelser samt at udvide antallet af personer, der er omfattet af målgruppen til at modtage velkomstpakker til også at omfatte familiesammenførte familiemedlemmer, hvis disse ankommer til kommunen inden for 6 måneder. Disse familiesammenførte vil endvidere få tilbudt en permanent familiebolig. Modellen anbefales ud fra tankesættet om at "investere før det sker".

Administrationen anbefaler endvidere, at der fastlægges en bagatelgrænse på 1.500 kr for udbetaling af enkeltydelser uden bilag, idet det vil give flygtningen mulighed for at købe ting billigt på loppemarked eller lignende, hvor der ikke kan fås en kvittering. Det kan være hygiejne, sofa, sofabord, service eller andet til etablering, som ikke er en del af velkomstpakken.

Idet den generelle budgetudfordring på flygtningeområdet indgår i budgetproces 2015-2018, vil der eventuelt skulle imødeses, at serviceniveauet omkring modtagelse af flygtninge forelægges på et senere udvalgsmøde mhp. justeringer afledt af udfaldet af budgetaftalen.

I forhold til løsning af den aktuelle udfordring vedrørende boligplacering anbefaler administrationen at undersøge, om det er muligt at boligplacere flere flygtninge hos private udlejere for dermed at reducere behovet for at konvertere kommunale ejendomme.

Endvidere anbefales det, at der ud over tilbud om permanent bolig til enlige flygtninge ved ankomst til kommunen også tilbydes permanent bolig ved gennemført familiesammenføring inden for de første seks måneder efter flygtningens ankomsten til kommune.

Administrationen anbefaler endelig en dialog med de frivillige, om fremtidige muligheder for at understøtte modtagelse af flygtninge.

Administrationen vil i forlængelse af denne forelæggelse løbende gennemføre analyser af sammenhænge mellem budget, forbrug og antal ydelser mv.

Lovgrundlag
LBK nr. 1115 af 23/09/2013 Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven).

LBK nr. 863 af 25/06/2013 Bekendtgørelse af udlændingeloven (Udlændingeloven).

BEK nr. 50 af 18/01/2010 Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge.

BEK nr. 1206 af 11/10/2013 Bekendtgørelse om flygtninge og andres betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder i 2014.

BEK nr 814 af 20/07/2004 om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold.

Regnskabsbekendgørelse 1509 af 13.12.2013 (ifølge §45 gives der mulighed for at udbetale op til 3.000,- kr. i etableringsydelse uden dokumentation).

Økonomi
Overordnet set dækkes omkostningerne til integrations- og flygtningeområdet af de midler, Gribskov Kommune modtager over den specifikke udligningsordning for indvandrere, flygtninge og efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvor Gribskov Kommune i 2014 modtager i alt 10,8 mio. kr.

I budget 2014 er der under SSU på ramme 342042 "Administration" afsat 0,5 mio. kr. Rammen indeholder udgifter til velkomstpakker, boligindretning, tolkning, lægeudgifter og transport. To tredjedele af udgifterne hidrører velkomstpakker, og en fjerdedel vedrører samlet tolkning og boligindretning.

Som det fremgår af sagsfremstillingen er budgetområdet under pres afledt af stigningen i antal flygtninge og familiesammenførte.

Der blev i forbindelse med BO2 2014 annonceret et merforbrug på 0,5 mio. kr. til modtagelse af flygtninge på grund af øget tilgang af flygtninge på kommunekvoten, og en stigning i antal familiesammenføringer med deraf følgende udgifter til modtagelse og boligindretning. Merforbruget blev forudsat finansieret inden for SSU's rammer.

Ud fra prognosetal for udviklingen i antal flygtninge og familiesammenførte vil de samlede udgifter i 2015 være 1,0 mio. kr., svarende til en budgetudfordring på 0,5 mio. kr. Prognosen er lidt lavere eller lidt højere, afhængig af om der skal indregnes merudgifter på estimeret 50-100.000 kr., ved evt. politisk beslutning om ydelse af velkomstpakker til familiesammenførte, der ankommer op til seks måneder efter respektive flygtning(e).

Det forventede merforbrug indgår i BO3, og som et særligt fokusområde i budgetprocessen for 2015-18.

Administrationen arbejder i 2. halvår 2014 videre med en systematisk gennemgang af flygtningerammen, og i forlængelse heraf etableres en rapporterings- og prognosemodel, der giver endnu bedre gennemsigtighed i sammenhængen mellem økonomi, antal flygtninge, besluttet serviceniveau mv.

Der ventes en ikke-budgetteret merudgift til ombygning af kommunens ejendomme på 0,5 mio. kr. i 2014, samt at der skal budgetteres med udgifter på 1,0 mio. kr. til ombygning af kommunale ejendomme i budget 2015. Merudgifterne for 2014 vil blive vurderet i forbindelse med BO4 mhp. anvisning af finansiering. Administrationen kan ikke anvise finansiering til disse merudgifter inden for ejendomsrammerne i 2015, hvorfor dette skal indarbejdes i prioriteringerne ift. budget 2015-2018.

Bilag
Bilag 1: SSU/ØU/BY 08/2014: Serviceniveau ved modtagelse af nyankomne flygtninge og familiesammenførte, (2014/17188 003)
Bilag 2: SSU/ØU/BY 08/2014: Boligplacering af flygtninge og familiesammenførte - handlemuligheder, (2014/17188 002)
Bilag 3: SSU/ØU/BY 08/2014: Kvalitetsstandard for boliger til flygtninge, (2014/17188 001)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at:

1. tage orienteringen til efterretning.

Beslutning








Mødet startet:
02:30 PM

Mødet hævet:
04:45 PM