Børneudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
49 Pladsanvisningsregler
50 Kapacitetstilpasning i Gilleleje
51 Ombygning af Gilbjerg Børnehuse
52 Gæstedagpleje i Græsted
53 Projektet "Internt partnerskab mellem dagplejen og daginstitutioner" og vid
ereudvikling af dagplejen
54 Gilleleje Læringsområde status maj 2014
55 Tværkommunalt samarbejde om familiepleje
56 Tværkommunalt samarbejde om tandregulering
57 Modtageklasser
58 Kapacitetsudvidelse Gribskov Asylcenter
60 Ramløse: Attraktivt lokalsamfund (børneby)
61 Blistrup: Attraktivt lokalsamfund (børneby)
62 Esrum/Esbønderup: Attraktivt lokalsamfund (Børneby)
63 Samarbejdsaftale med Musikskolen


Efterretningssager
59 Overordnet: Attraktivt lokalsamfund (børneby)
64 Læringsreform
65 Skolebuskørsel i skoleåret 2014/2015

Medlemmer:

Trine Mette Egetved-Sørensen

Sisse Krøll Willemoes

Birgit Roswall

Poul-Erik Engel Høyer

Ulla Dræbye

Jonna Hildur Præst

Jan Ferdinandsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:
Orientering om Nordstjerneskolens budgetudfordringer. Emnet belyses i sammenhæng med den kommende budgetopfølgning.




Åbne

49. Pladsanvisningsregler
28.00G00 - 2014/11197

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på, at Børneudvalget træffer beslutning om en ændring af anvisningskriterierne i pladsanvisningsreglerne.

På Børneudvalgets møde 10.03.2014 ønskede udvalget, at reglerne for pladsanvisning blev taget op for at overveje muligheden for at afskaffe reglen om at tomme dagplejepladser fyldes først.

På Børneudvalgets møde 07.04.2014 blev det besluttet at sende de ændrede pladsanvisningsregler og forslag om finansiering af et friere valg af dagtilbud via merindskrivningstimerne i høring.

Høringen er nu afsluttet og efter baggrundsoplysningerne for sagen præsenteres de overordnede resultater af høringen.

Baggrund

Ønskeopfyldelse ved opskrivning til dagtilbud
I 2013 blev der skrevet 545 børn op til plads i dagtilbud i Gribskov Kommune. Af de 545 ønsker om plads blev 500 ønsker opfyldt med forældrenes 1. prioriterede ønske. De resterende 45 ønsker blev opfyldt med forældrenes 2. ønske (35 tilfælde), 3. ønske (6 tilfælde) eller andet (4 tilfælde).

Af de årlige 45 ønsker, der ikke kan opfyldes med 1. prioritet, er der 20 tilfælde, hvor forældrene tilbydes dagpleje i stedet for vuggestue, selvom vuggestue var forældrenes 1. prioritet. De resterende 25 tilfælde, hvor der ikke opfyldes med 1. prioritet, skyldes det, at den ønskede institution allerede er fyldt og ikke har ledige pladser, derfor tilbydes forældrene en anden institution.

Nedenstående figur viser ønskeopfyldelse i Gribskov Kommune i 2013.

92% af forældrene fik opfyldt 1. prioriterede ønske, 6% fik opfyldt 2. ønske og 1% 3. ønske. 1% af forældrene fik hverken opfyldt 1., 2. eller 3. ønske.



Frit valg mellem dagpleje og daginstitution
Frit valg mellem dagpleje og daginstitution er en mulighed, men den medfører merudgifter. For det første medfører frit valg udgifter til tilpasning af kapacitet i forhold til forældrenes ønsker lige nu, og for det andet, er der de løbende udgifter til, når udbudte pladser og forældrenes ønsker ikke matcher.

1) Tilpasning af antal dagpleje og vuggestuepladser til nuværende forældreønsker
For at tilpasse antallet af dagpleje og vuggestuepladser til forældrenes nuværende ønsker vil det kræve en opnormering af vuggestuepladser med 20 pladser og en samtidig nednormering af dagplejen med 20 pladser. Børneudvalget besluttede 10.03.2014 under punkt 26 : "Etablering af vuggestuepladser til Helsinge Børnehuse, afd. Boager i Gribskov Specialbørnehaves lokaler", at flytte Helsinge Børnehuse Boagers vuggestue ind i Gribskov Specialbørnehaves lokaler. Det giver mulighed for en opnormering med 20 vuggestuepladser de kommende år. Dagplejen vil tilsvarende skulle nednormeres. Finansieringen på 0,6 mio. kr. til denne tilpasning er anvist over ejendomsrammen og anlægsrammen jf. sagen.

2) Udgifter til tomme pladser, når forældreønsker ikke matcher udbudte pladser.
Forældrenes ønsker ændrer sig fra år til år, og det er umuligt at have et fuldstændigt match mellem forældreønsker og antallet af dagpleje- og vuggestuepladser til rådighed. Det gælder i alle kommunens lokalområder. Frit valg vil derfor betyde, at dagplejepladser af og til vil stå tomme, mens der indskrives på en tom vuggestueplads. For Børneudvalgets budget betyder det udgifter til ikke-udnyttede pladser, i og med, at dagplejeren altid skal have løn til fire børn, også selvom vedkommende ikke har fire børn indskrevet. Daginstitutionerne tildeles ikke midler til pladser, der står tomme, og har således selv ansvaret for at tilpasse personaleressourcerne efter antal indskrevne børn. Det er også en merudgift for en institution af have tomme pladser, indtil tilpasning af personaleressourcerne har fundet sted. Denne merudgift dækker institutionerne af deres egne budgetter.

Administrationen anslår merudgifter på 473.000 kr. årligt til frit valg mellem dagpleje og daginstitutioner, svarende til 5 årlige ledige pladser á 94.500 kr. som er nettoudgiften til en plads i dagplejen.

Revidering af anvisningskriterierne
Reglerne for pladsanvisning, som de fremgår af kommunens hjemmeside, er vedlagt i sin fulde længde i bilaget "Gribskov Kommunes pladsanvisningsregler". Nedenstående udklip er afsnittet om anvisningskriterier, som har betydning for anvisning af hhv. dagpleje og vuggestuepladser. Revideringen vil give forældrene et friere valg mellem dagpleje og vuggestue, samt stille tilbudene mere lige. Ændringerne er markeret med overstreget tekst og med fed.

Anvisningskriterier
Kommunen er i princippet ét stort pasningsdistrikt, men vi tilstræber i videst muligt omfang at opfylde forældres ønske om en bestemt plads, angivet som 1. prioritet. Kommunen har som vejledende målsætning, at 90% af forældrene skal have opfyldt 1., 2. eller 3. prioritet.

I Gribskov Kommune tilstræber vi at udnytte den kapacitet, vi har i form af daginstitutionspladser og dagplejepladser bedst muligt. Det gør vi for at undgå unødige merudgifter til tomme pladser, således at flest mulige penge går til at sikre en høj kvalitet i dagtilbudene til gavn for børnene.

Anvisningskriterierne følges derfor i denne prioriterede rækkefølge

Børn under tre år:

1. Er en dagplejeplads ledig, skal den fyldes først Overstreget tekst udgår
2. Dernæst fyldes ledige daginstitutionspladser. Overstreget tekst udgår .Vi tilstræber altid at indskrive børn i ledige dagpleje- og institutionspladser i hele kommunen, fremfor at merindskrive i allerede fyldte institutioner.
3. Søskende placeres så vidt muligt i samme institution eller dagpleje, såfremt forældrene har udtrykt ønske om dette, og der er ledige pladser.
4. Forældre med behov for udvidet åbningstid har i de to institutioner, hvor denne tilbydes, fortrinsret til en plads.

Børn over tre år:

1. Omkring jeres barns tre års fødselsdag vil I få tilbud om en børnehaveplads. Går jeres barn i dagpleje, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at forlænge barnets tid i dagplejen eller forkorte den. Det kommer an på, om der står mange nye små børn på venteliste til dagpleje, og om der er ledige pladser i børnehaverne. Overstreget tekst udgår. Følgende tekst tilføjes: Går dit barn i dagpleje er du sikret en børnehaveplads senest, når dit barn er tre år og 3 mdr. gammel.
2. Vi tilstræber altid at indskrive børn i ledige institutionspladser i hele kommunen, fremfor at merindskrive i allerede fyldte institutioner.
3. Søskende placeres så vidt muligt i samme institution, såfremt forældrene har udtrykt ønske om dette, og der er ledige pladser.
4. Forældre med behov for udvidet åbningstid har i de to institutioner, hvor denne tilbydes, fortrinsret til en plads.

Finansiering af et friere valg
Administrationen anbefaler, at merudgiften ved det friere valg finansieres ved at reducere i antallet af tildelte merindskrivningstimer pr. barn i daginstitution.

Merindskrivningstimer
Gribskov Kommune bruger årligt 1,7 mio. kr. i merindskrivning på ikke-normerede pladser i daginstitutioner. Daginstitutionerne tildeles følgende timer/ugen ekstra ud over den almindelige tildeling for de børn, der er indskrevet i daginstitutionen ud over normeringen

• 3 timer/ugen ekstra pr. vuggestuebarn og
• 2 timer/ugen ekstra pr. børnehavebarn

En reduktion med 1/4 betyder, at daginstitutionerne fremover tildeles:

• 2,25 timer/ugen ekstra pr. vuggestuebarn
• 1,5 timer/ugen ekstra pr. børnehavebarn

Reduktionen i merindskrivningen vil frigive cirka det beløb, der svarer til merudgiften til et friere valg. I bilaget "Tildeling af midler til merindskrivning, 2013" ses de mulige økonomiske konsekvenser for hver enkelt daginstitution.

Da der er tale om en ændring af daginstitutionernes administrationsgrundlag har en reduktion af merindskrivningstimerne været i høring i bestyrelser og lokaleudvalg og blandt de faglige organisationer på dagtilbudsområdet.

Opsamling på høringssvarene
Høringsrunden er nu afsluttet og der er indkommet i alt 14 høringssvar. En oversigt over alle høringssvarene kan ses i bilag "BØR 02-06-14 - Oversigt over høringssvar".

I størsteparten af høringssvarene er der generel opbakning til ændringen. Stort set alle høringssvar giver udtryk for, at det er godt, at forældrene får mulighed for et reelt frit valg mellem vuggestue og dagpleje. Samtidig er der opbakning til måden ændringen finansieres på.

Der gives i nogle af høringssvarene udtryk for bekymring omkring den økonomiske forringelse på området, som følge af de forslåede principper ved merindskrivning. Nogle af de konsekvenser der påpeges er dårligere arbejdsmiljø og dårligere kvalitet i det pædagogiske samarbejde, da der vil komme mindre fleksibilitet i institutionerne, som følge af de færre ressourcer. For dagplejernes vedkommende vil en konsekvens være at de risikerer at gå med tomme pladser, samtidig med at de stadig skal have løn for 4 børn.

Flere, af de der giver udtryk for denne bekymring, pointerer dog, at hvis der ikke er andre muligheder, så er det vigtigste, at der kommer et frit valg for forældrene og at der bredt på området bør tilstræbes at fylde tomme pladser inden der merindskrives i andre enheder.

Opfølgende på den politiske beslutning af pladsanvisningsregler optager administrationen forhandling med BUPL om betydningen af det ændrede administrationsgrundlag.

Anbefaling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at beslutte at ændre anvisningskriterierne i pladsanvisningsreglerne, som beskrevet i sagsfremstillingen. Dette giver forældrene et friere valg, der finansieres via en reduktion af merindskrivningstimerne.

Proces for høring om reduktion af merindskrivningstimer
Nedenstående oversigt viser tids- og procesplanen for høringen om ændring af pladsanvisningsregler og reduktion af merindskrivningstimerne i daginstitutionernes administrationsgrundlag.

Lovgrundlag
LBK nr 1240 af 29/10/2013 §27 (Dagtilbudsloven)

Økonomi
Se økonomiske beregninger i sagsfremstillingen.

Høring
Høringssvar modtaget fra:
Gribskov Naturbørnehave (bestyrelse)
Troldehøjen (forældrebestyrelse)
Børnehuset Bakketoppen (forældrebestyrelse)
Helsinge Børnehuse (bestyrelse og LU)
Bjørnegården (bestyrelse og LU)
Gribskov Dagplejes (forældrebestyrelse og LU)
Møllehusene (LU)
Græsted Børnehuse (forældrebestyrelse og LU)
Esbønderup Børnehus (MED-udvalg)
Gilbjerg Børnehuse (bestyrelse og MED-udvalg)
Ramløse Børnehus (bestyrelse)
Annisse Børnehus (bestyrelse)
Fællesudvalget for Børn og Unge (FU)

Bilag
Bilag BØR 07.04.2014: Gribskov Kommunes pladsanvisningsregler (Dok. nr. 2014/11197 001)
Bilag BØR 07.04.2014: Tildeling af midler til merindskrivning, 2013 (Dok. nr. 2014/11197 002)
Bilag 02.06.2014: Oversigt over alle høringssvar (Dok. nr. 2014/11197 025)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at ændre anvisningskriterierne i pladsanvisningsreglerne, som beskrevet i sagsfremstillingen
2. hvis pladsanvisningsreglerne besluttes ændret, som beskrevet i sagsfremstillingen, at beslutte at finansiere det friere valg via en reduktion af merindskrivningstimerne.

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt

50. Kapacitetstilpasning i Gilleleje
28.00G00 - 2014/07127

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges med henblik på, at børneudvalget træffer beslutning om at lukke Gilbjerg Børnehuses afdeling Gilleleje Børnehave.

Baggrund
På mødet 07.04.2014 tiltrådte Børneudvalget, at sende beslutningen om at lukke Gilbjerg Børnehuses afdeling Gilleleje Børnehave i høring.

Efter gennemgangen af baggrunden for sagen præsenteres de overordnede resultater af høringen.

Behovet for daginstitutionspladser i Gillelejeområdet er faldende og fordrer kapacitetstilpasning. Jo færre afdelinger der skal åbne og lukke, jo bedre udnyttelse af ressourcerne og mulighed for pædagogiske aktiviteter i løbet af dagen i de enkelte afdelinger. Desuden er området udfordret af, at én af Gilbjerg Børnehuses afdelinger, Gilleleje Børnehave, er i bygningsmæssig i meget dårlig stand, ligesom legepladsen står overfor en gennemgribende renovering for at leve op til sikkerhedskrav. Administrationen anbefaler derfor, at bygningen tages ud af brug, og at børn og medarbejdere flyttes til Gilbjerg Børnehuses andre afdelinger.

Tidligere beslutning om omkostningsreduktion
Børneudvalget besluttede på sit møde 18.06.2013 at anbefale en række forslag til omkostningsreduktioner på Børneudvalgets område til Økonomiudvalget og Byrådet. Forslagene blev senere vedtaget i ØU og BY. Et af forslagene var tilpasning af kapacitet på dagtilbudsområdet, med en foreslået reduktion på 250.000 kr. i 2014 og 500.000 kr. i 2015 og overslagsårene, svarende til at to daginstitutionsbygninger tages ud af drift.

Én daginstitutionsbygning er allerede taget ud af drift, Blistrup Børnehave. Der udestår derfor en bygning til og i denne sag peges der på Gilbjerg Børnehuses afdeling Gilleleje Børnehave som mulighed. Træffes der ikke beslutning om at tage en bygning ud af drift, skal reduktion i budget findes andre steder på Børneudvalgets ramme.

Kapacitet i Gillelejeområdet
Tilbud om dagtilbud for børn i 0-5 årsalderen i Gillelejeområdet består af

• Dagpleje (42 børn)
• Gilbjerg Børnehuse, som er en integreret områdeinstitution i fire afdelinger (292 børn)
• Den private daginstitution Børnehaven ved Havet (ca. 22 børn)

I september måned åbner den private daginstitution Søborgen, med tilknytning til Søborg Privatskole, den forventes at rumme 45 børnehavebørn.

Gilbjerg Børnehuse
Gilbjerg Børnehuse er normeret til 319 enheder, svarende til 280 børn (heraf ca. 76 vuggestuebørn, som tæller for 1,5 enhed i forhold til pladskapaciteten).

Et grupperum i Gilbjerg Børnehuses afdeling Langdraget rummer dagplejens legestue.
Alle Gilbjerg Børnehuses fire afdelinger har både vuggestue- og børnehavebørn.

Nedenstående oversigt viser antal indskrevne børn pr. 1. maj i Gilbjerg Børnehuses afdelinger, samt forventningen til indskrivningen resten af året.

Afdelinger i Gilbjerg Børnehuse	Indskrevne børn pr. 1. maj 2014	Forventet antal børn august 2014	Nye børn fra maj til december 2014
Hestehaven	53	36
Birkevang	135	111
Langdraget	39	28
Gilleleje Børnehave	65	45
I alt	292	220	29

Antallet af børn i Gilbjerg Børnehuse falder fra 292 i maj måned til 220 børn i august måned, når 72 børn starter i skole til august. Der står 29 børn på venteliste til en plads i institutionen til og med december 2014. Fra august 2014 vil børn, der starter i skole, forlade daginstitutionen omkring deres 6 års fødselsdag grundet igangsættelse af rullende skolestart i området. Der vil derfor løbende blive skrevet børn ud, ligesom der løbende skrives børn ind.

Behov for kapacitetstilpasning
Antal 0-5 årige i Gilleleje er faldet fra 471 børn i 2007 til 356 børn i 2014, et fald på 115 børn svarende til 24%. I samme periode er dagplejen reduceret med 23 pladser og daginstitutionerne er reduceret med 30 pladser.

Nedenstående figur viser udviklingen i antal 0-5 årige i Gilleleje, samt prognosen for forventet antal børn i perioden 2014 til 2023. I prognoseperioden forventes antallet af børn at stabilisere sig på nuværende niveau.



Selvom børnetallet forventes at stabilisere sig, er der fortsat behov for tilpasning af kapaciteten. Det skyldes flere faktorer:

• Antallet af normerede pladser er ikke fulgt med ned i takt med de færre børn. Jf. tabellen vil der fra august 2014 være indskrevet ca. 30 børn færre i Gilbjerg Børnehuse, end institutionen er normeret til.
• Området indgår i rullende skolestart med Gilbjergskolen. Det får den betydning, at børnene ikke længere "hobes op" i daginstitutionen op til sommerferien, før de starter i skole, men løbende udskrives, på samme måde som børn løbende indskrives. Der er derfor ikke samme behov for ekstra kvadratmeter som buffer i perioder, hvor mange børn er indskrevet.
• Den private daginstitution Søborgen åbner til september og den private institution forventes at have børn fra Gilleleje som en del af deres børnegrundlag. Omkring 60% af eleverne fra Søborg Privatskole kommer fra Gilleleje og nærområderne omkring Gilleleje.
• Alme Skole indfører pr. 1. maj 2014 mini SFO, som ligeledes vil trække børn bl.a. fra Gillelejeområdet over i skoleregi, tidligere end børnene normalt ville starte i skole.

Bygningernes stand
Gilbjerg Børnehuses afdelinger består af bygninger og legepladser i både god og mindre god stand. For kommunens økonomi er det en fordel, at skille sig af med den bygning, der er i dårligst stand. Derved sparer vi både den løbende drift og vedligeholdelse af en bygning, men også en større udgift til renovering af en bygning i dårlig stand.

Nedenstående oversigt viser behovet for renovering af Gilbjerg Børnehuses fire afdelinger de kommende 10 år. Tre af afdelingerne (Hestehaven, Birkevang og Langdraget) er i forholdsvis god stand og afdelingen Gilleleje Børnehave, beliggende på Gasværksvej i Gilleleje er i knap så god stand. Det gælder også, og særligt Gilleleje Børnehaves legeplads, hvor sikkerheden ikke er i orden. Der er i oversigten taget højde for evt. merudgifter i forbindelse med renovering af legepladser.

Høringssvar
Høringen er nu afsluttet og der er indkommet høringssvar fra hhv. Dagplejens forældrebestyrelse og Lokaludvalg og Bestyrelsen i Gilbjerg Børnehuse. Svarene kan læses i deres fulde længde i bilaget "BØR 02.06.14 - Oversigt over høringssvar - Kapacitetstilpasning i Gilleleje".

I alle høringssvar er der opbakning til at lukke Gilleleje Børnehave, da det er nødvendigt i forhold til økonomi og ressourcestyring.
Høringssvarene påpeger, at lukning af ét hus i Gilbjerg Børnehuse vil give mindre sårbarhed ved f.eks. ferier, sygdom og kurser. Ligeledes påpeges, at man på nuværende tidspunkt oplever, at det indimellem kan være svært for børnene, at finde lege-relationer, når afdelingerne har for få børn.
Samtidig udtrykker høringssvarene at giver det mening, at det er dén bygning og de faciliteter, der er i dårligst forfatning, der skal lukkes.

I høringssvarene gives der også udtryk for, at der i flytteprocessen bør tages mest muligt hensyn til børn, forældre og medarbejdere.

Endelig er der indkommet to henvendelser fra forældre, der ønsker at bevare Gilleleje Børnehave. Disse henvendelser kan ligeledes læses i bilaget "BØR 02.06.14 - Oversigt over høringssvar - Kapacitetstilpasning i Gilleleje".

Proces
Nedenstående oversigt viser tids- og procesplanen for en eventuel lukning af Gilbjerg Børnehuses afdeling Gilleleje Børnehave.

Principper for flytning af børn og medarbejdere
Der er opstillet følgende principper for flytningen og fordelingen af medarbejdere og børn fra Gilleleje Børnehave til andre afdelinger af Gilbjerg Børnehuse:

- Børnene får følgeskab af kendte voksne, vuggestuebørnene minimum én fra egen stue.
- Vuggestuebørnene flyttes som samlet gruppe til Hestehaven.
- Børnehavebørnene flyttes som samlet gruppe til Langdraget.
- Familier med børn i både Gilleleje Børnehaves børnehave og vuggestue tilbydes plads i Hestehaven, så søskendebørn har mulighed for at være i samme institution.

Baggrunden for, at børnehavebørnene fra Gilleleje Børnehave flyttes til Langdraget begrundes i husenes størrelse og miljø, hvor de både ude og inde er sammenlignelige med hinanden, med fokus på natur og udeliv. Samtidig har begge huse fra starten været deltagere i projekt "Haver til maver", og der er derfor allerede etableret relationer blandt både børn og voksne.

Endelig bor mange af børnene i Gilleleje Børnehave og Langdraget i samme boligområder og en flytning vil kunne understøtte og udvikle legerelationer, også udenfor daginstitutionstiden, blandt børnene.

Vuggestuebørnene fra Gilleleje Børnehave flyttes til Hestehaven. Her vil det være muligt at etablere en ny vuggestuegruppe, så børnene kan forblive samlet. Hestehaven er oprindeligt bygget til at indeholde 2 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper, som det nu gøres muligt att genetablere. Dette vil blive en styrke for Hestehaven i forhold til huset indretning.

Lovgrundlag
Dagtilbudsloven LBK nr 1240 af 29/10/2013

Økonomi
Udgifter i forbindelse med flytning af børn og medarbejder rummes indenfor institutionens egen økonomiske ramme.

Årlig besparelse på at nedlægge Gilbjerg Børnehuses afdeling Gilleleje Børnehave i forhold til drift af bygningen vil være anslået 150.000-200.000 kr.

Bilag
BØR 02.06.14 - Oversigt over høringssvar - Kapacitetstilpasning i Gilleleje Dok. nr. 2014/07127 010

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller at Børneudvalget:

1. træffer beslutning om at lukke Gilbjerg Børnehuses afdeling Gilleleje Børnehave.

Beslutning

1. Tiltrådt. Udvalget anbefaler, at processen gennemføres hurtigst muligt af hensyn til børn og deres forældre, helst i forbindelse med sommerferieperioden, og at forældrene til børn, der ønskes optaget i denne afdeling, kontaktes med henblik på et andet valg.

51. Ombygning af Gilbjerg Børnehuse
28.03G00 - 2014/19105

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget træffer beslutning om den videre proces for ombygning af Gilbjerg Børnehuse, på Birkevang 210 og 212.

Som følge af det faldende børnetal i Gillelejeområdet, behandler Børneudvalget på et andet punkt på nærværende møde, sagen om lukning af afdelingen Gilleleje børnehave, som er en del af Gilbjerg Børnehuse.

Ligeledes behandler Børneudvalget på et andet punkt på nærværende møde sag med status på læringsområde Gilleleje.

Foreløbige planer for ombygningen
Ombygningen af Gilbjerg Børnehuses afdelinger på Birkevang 210 og 212 er tænkt som en sammenbygning af de to afdelinger, som består af henholdsvis vuggestueafdeling og børnehaveafdeling. Sammenbygningen og det ekstra, rum der kan etableres har flere fordele for institutionen.

En sammenbygning af de to bygninger vil betyde, at de to eksisterende køkkener kan nedlægges og at der i stedet kan etableres et fælles produktionskøkken. Et produktionskøkken vil gøre det muligt at etablere frokostmåltidsordning for hele eller dele af Gilbjerg Børnehuse.

Desuden vil der kunne etableres et fælles personalerum på tværs af de to afdelinger. De to afdelinger har i dag hvert sit personalerum.

Rummet som opstår ved sammenbygningen vil kunne fungere som et multi funktionelt rum, som kan bruges som fællesområde til spisning og andre fælles tiltag for hele daginstitutionen, og vil kunne samle børnene i ydertidspunkterne, hvor få børn og medarbejdere er tilstede. Det vil kunne optimere brugen af personaleressourcer, til glæde for børnene i hovedparten af åbningstiden.

Det nye rum vil, udenfor lukketiden, kunne tænkes udlånt til andre formål, såsom fælles personalemøder, møder for øvrige ansatte i Gribskov kommune, udlånes til temamøder, foreninger osv. Dette vil være muligt, da sammenbygningen vil kunne afskærmes for de øvrige funktioner.

Projektforslag og rådgivning
Administrationen foreslår, at Børneudvalget i første omgang beslutter, at Gilbjerg Børnehuse bruger af deres opsparing til køb af rådgiver. Rådgiver skal udarbejde et projektforslag som skal sikre en så spændende og optimalt udnyttet sammenbygning af de to afdelinger, som muligt. Projektforslaget skal samle de ønsker og behov, der er til et multirum, samt kortlægge hvad der teknisk vil være den mest fordelagtige løsning.

Køb af rådgiver anslås at koste 150.000-200.000 kr.

Finansiering
Gilbjerg Børnehuse har gennem flere år sparet midler sammen til en sammenbygning af Birkevang 210 og 212. Gilbjerg Børnehuse overførte 5,7 mio. kr. af uforbrugte midler fra regnskab 2013 til budget 2014. Det er dele af disse midler som tænkes anvendt til ombygning. I forbindelse med udarbejdelse af projektforslag laves et egentligt anlægsbudget.

Tidsplan for ombygningen
Nedenstående oversigt viser den foreløbige tidsplan for ombygningen af Birkevang 210 og 212.

Lovgrundlag
Dagtilbudsloven LBK nr 1240 af 29/10/2013

Økonomi
Se økonomi i sagsfremstillingen

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler Børneudvalget

1. at beslutte at Gilbjerg Børnehuse bruger af deres opsparede midler til køb af rådgiver, som kan udarbejde projektforslag for sammenbygningen af Birkevang 210 og 212

Beslutning

1. Tiltrådt.

52. Gæstedagpleje i Græsted
28.00G00 - 2014/11206

Sagsfremstilling
Dette punkt forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget træffer beslutning om at flytning af gæstedagplejen i Græsted sendes i høring.

Dagplejens gæstehus i Græsted har i dag til huse på adressen Mårumvej 54 og foreslås flyttet til lokaler i Græsted Børnehuse på Kirkeleddet.

Baggrund
Dagplejens gæstehus i Græsted blev oprettet i 2009 med udgangspunkt i at sikre ens muligheder i begge dele af kommunen og som pendant til dagplejens gæstehus i Helsinge. Gæstehuset skulle rumme gæstebørn fra både Græsted og Gilleleje. På mødet d. 8.01.2013 besluttede Børneudvalget at ændre på brugen af gæstehuset og oprette gæstedagpleje i Gilleleje, som konsekvens af forældrenes utilfredshed med afstanden til Græsted. Det reducerede antallet af dagplejere i gæstehuset i Græsted fra 6 til 3. På nuværende tidspunkt er der ansat to dagplejere i huset.

Under punktet "Kapacitet og struktur på børne- og ungeområdet" på Børneudvalgets møde 06.01.2014 blev udvalget orienteret om, at kapacitetsudnyttelsen i Græsted gæstehus fortsat er en del lavere end kapacitetsudnyttelsen i gæstehuset i Helsinge, og at der, som følge af det faldende børnetal i Græsted, bør overvejes en ny og mere bæredygtig løsning for gæsteplejefunktionen.

Dagplejens gæstehus i Græsted
Dagplejens gæstehus i Græsted har i dag til huse på Mårumvej 54 i en selvstændig bygning. Et enfamilieshus, der er bygget om til gæstehus. Huset ligger på "den gamle vej" fra Græsted til Mårum som nu, på en del af stykket, er erstattet med omfartsvejen. Der har jævnligt været rejst kritik af beliggenheden af dagplejens gæstehus herunder, at gæstehuset ligger på vej ud af byen og særligt, at adgangsvejen fra Græsted by til gæstehuset er dårlig. Er man på gå-ben fra Græsted skal man gå et stykke på ca 400 meter, hvor der ikke er noget fortov.

Kapacitetsudnyttelse i dagplejens gæstehus, Græsted
Gæstehusene i Helsinge og Græsted har et måltal på gennemsnitligt 80 pct. kapacitetsudnyttelse, da der skal være rum til pludseligt opstået sygdom blandt dagplejere. Som det ses af nedenstående figur, er kapacitetsudnyttelsen i gæstehuset i Græsted gennemgående under måltallet på 80% kapacitetsudnyttelse. Kapacitetsudnyttelsen har gennemsnitligt i perioden september 2013 til april 2014 været på 73%.

Med et fortsat faldende børnetal i Græsted vil børnegrundlaget for gæstehuset blive lavere i 2014.



Fremtidig løsning af gæstedagplejen i Græsted
Administrationen foreslår, at dagplejens gæstehus i Græsted flyttes til Græsted Børnehuse, Kirkeleddet. Placeringen vil i første omgang være i de lokaler i Kirkeleddet, hvor dagplejens legestue og den private legestue er i dag. Dagplejens legestue flyttes til fællesrummet i en kortere periode til en mere permanent løsning er fundet.
På baggrund af dialog med Græsted Børnehuse og Kobbelhusene er der forståelse for en sådan løsning. Den private legestue har tilkendegivet, at den er indstillet på at benytte den private legestue Haletudserne, som er beliggende på Skovgårdsvej 17 i lokaler på den tidligere Tofteskolen. Der er legestuerne imellem indgået aftale om, at dette kan lade sig gøre.

En flytning af gæstehuset har flere fordele:

1) Det giver mulighed for fysisk at koble dagplejens gæstehus til dagplejens legestue. Gæstehuset har på nogle dage en meget lille børnegruppe (2-3 børn) og koblingen til dagplejens legestue kan sikre både faglig og økonomisk bæredygtighed.

2) Det vil imødekomme kritikken af gæstehusets placering og gøre det nemmere og tryggere for forældrene at aflevere børnene.

3) Det vil frigive en bygning på Mårumvej 54, som evt. kan sættes til salg.

Proces for høring
Adminstrationen anbefaler, at Børneudvalget sender flytningen af gæsteplejen i høring i henhold til nedenstående oversigt, der viser tids- og procesplanen for høringen.

Lovgrundlag
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der er det nødvendige antal pladser, jf. § 4, stk. 1 i dagtilbudsloven (lovbekendtgørelse nr. 668 af 17. juni 2011).

Det følger videre af kapitel 9.1 i vejledning til dagtilbudsloven (nr. 31 af 6. maj 2009), at kommunalbestyrelsen har pligt til at tilpasse udbuddet af pladser til de lokale forhold ved løbende at foretage en kapacitetsvurdering og eventuel tilpasning af pladser, så udbuddet matcher behovet for pladser i kommunen.

Økonomi
Fakta om dagplejens gæstehus i Græsted

En flytning af gæstehuset vil give en årlig besparelse på bygningsdriften på ca. 50.000 kr. Dog under forudsætning af, at huset sælges.
Flytteomkostninger tænkes finansieret af dagplejens budget.

Høring
Administrationen anbefaler, at Børneudvalget sender forslaget om nedlæggelse af gæstehuset og flytning af gæsteplejefunktionen til Græsted Børnehuse, Kirkeleddet i høring i dagplejens bestyrelse og lokaludvalg, i Græsted Børnehuses bestyrelse og lokaludvalg og i Handicaprådet. Høringsperioden løber fra juni til august.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at forslaget om nedlæggelse af gæstehuset og flytning af gæsteplejefunktionen til Græsted Børnehuse, Kirkeleddet, sendes i høring i dagplejens bestyrelse og lokaludvalg, i Græsted Børnehuses bestyrelse og lokaludvalg og i Handicaprådet.

Beslutning
1. Tiltrådt





53. Projektet "Internt partnerskab mellem dagplejen og daginstitutioner" og videreudvikling af dagplejen
28.03P00 - 2012/28444

Sagsfremstilling
Denne sag forlægges for Børneudvalget med henblik på en orientering om evalueringen af projektet "Internt partnerskab mellem dagplejen og daginstitutioner" og en beslutning om at fortsætte og udvide udviklingsarbejdet på dagtilbudsområdet i perioden 01.08.2014 - 01.08.2016 samt at fortsætte med den aktuelle organisering af dagplejen.

1. Baggrund
Projektet "Internt partnerskab mellem dagplejen og daginstitutioner" blev besluttet af Børneudvalget den 19.06.2012. Formålet med projektet var:

• at undersøge, om en mere decentral organisering af dagplejen i lokalområder kan understøtte en videreudvikling af dagplejen
• at skabe mere pædagogisk sammenhængende, bæredygtige og fleksible lokalområder på 0 - 6 årsområdet.

Dagplejen har i projektperioden fra juni 2012 til nu været fastholdt som en samlet dagpleje med eget budget, egen leder og bestyrelse. Dagplejelederen har været projektleder. Projektarbejdet blev drevet af otte lokale projektgrupper (Annisse, Blistrup, Esrum, Gilleleje, Græsted, Helsinge, Ramløse og Vejby). Hver gruppe bestod af repræsentanter for dagplejere, daginstitutionsmedarbejdere og daginstitutionsledelse samt dagplejekonsulent i givent område.
Projektet har været organiseret, sådan at to modeller kunne afprøves:

1. De daglige pædagogiske ledere varetog dagplejekonsulentfunktionen for en dagplejegruppe samtidig med den daglige ledelse af institutionen. Institutionerne tilførtes ekstra timer til at varetage dagplejefunktionen finansieret af dagplejens budget.
2. Dagplejekonsulenterne indgik i områdeledelsen i et forpligtende partnerskab.

Projektet har været organiseret med afsæt i følgende temaer:

• samarbejde om pædagogik
• samarbejde i forhold til pladsanvisning
• samarbejde om kompetenceudvikling
• samarbejde om bæredygtighed og fleksibilitet (lokaler og omplaceringer)
• samarbejde om personalemøder
• varetagelse af administrative opgaver
• varetagelse af pædagogiske konsulentopgaver

2. Evaluering af projektet
Evaluering af projektet blev gennemført i perioden oktober 2013 - marts 2014. Evalueringen (beskrevet udførlig i bilag 1) bestod af en række evalueringstiltag. Der blev afholdt to evalueringsworkshop med repræsentanter for alle lokale projektgrupper. Der blev gennemført et interview med forældrerepræsentanter i dagplejebestyrelsen. Sidst, men ikke mindst blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene til børn i dagplejen.

Evalueringens resultater kan kort opsummeres på følgende måde:

1. Dagplejere, pædagoger, dagplejekonsulenter og daginstitutionsledere har vurderet, at samarbejdet mellem dagplejen og daginstitutioner, som blev foldet ud inden for projektet, har gavnet børnene og har gavnet pædagogisk udvikling på dagtilbudsområdet. De har udtrykt et ønske om at udvide indholdet i projektet og forlænge projektperioden.
2. Forældrerepræsentanter i dagplejebestyrelsen er blevet enige om at ønske, at dagplejen fortsætter som en samlet organisatorisk enhed - med én dagplejebestyrelse og én dagplejeleder - samtidig med, at det samarbejde mellem dagplejen og daginstitutioner, som er skabt inden for projektets rammer, fortsættes og udvikles.
3. Forældrene til børn i dagplejen har haft meget begrænset kendskab til projektet. Forældrenes holdninger til projektet, som de kom til udtryk i undersøgelsen, har varieret fra "rigtig glad for det" til "tror ikke på det".

Supplerende til den korte opsummering er det vigtigt at bemærke, at projektgruppernes ønske om at forlænge og udvide projektet begrundes af projektgrupperne med følgende argumenter:

• At alle områder (også dem, hvor projektet startede senere end planlagt) får opbygget større erfaringsgrundlag og rutine i de nye samarbejdsformer
• At alle områder får mulighed for at udvide samarbejdet ud over projektbeskrivelsen i pilotprojektet herunder, at dagplejen får mulighed til at lære bestyrelses- og lokaludvalgsarbejde i områderne at kende
• At alle områder - men særlig Ramløse, Blistrup og Esrum/Esbønderup - har mere viden om de muligheder, der ligger i arbejdet med at udvikle attraktive lokalsamfund (børnebyer), inden en endelig beslutning om organisering træffes.

En fortsættelse af projektarbejdet er i overensstemmelse med forældrerepræsentanternes ønske om at kunne fortsætte samarbejdet mellem dagplejen og daginstitutionerne samtidig med, at dagplejen fastholdes som en samlet dagpleje med egen leder og bestyrelse.

3. Følgegruppens anbefalinger
Følgegruppen for projektet består af repræsentanter for centerledelsen, dagplejen, daginstitutionerne og de fagligeorganisationerne (FOA og BUPL). Med afsæt i evalueringens resultater og med særlig opmærksomhed på ønsket om at udvide samarbejdet ud over den oprindelige projektbeskrivelse og om at afvente processen i udviklingen af attraktive lokalsamfund, anbefaler følgegruppen, at:

• pilotprojektet afsluttes
• projektarbejdet og projektorganiseringen fortsætter, idet der med afsæt i erfaringer og resultater igangsættes et opfølgende udviklingsprojekt
• den endelige beslutning om organisering af dagplejen udsættes.

4. Nyt udviklingsprojekt
Formålet er, at:

• videreudvikle kvaliteten i dagplejen
• videreudvikle samarbejdet på 0-6 års området

med henblik på at have tydelige pædagogiske profiler hos de enkelte dagplejere, og sammenhæng mellem hvordan dagplejen og daginstitutionerne i områderne supplerer hinanden for at opnå mangfoldige og attraktive lokaltilbud til børnefamilierne. Konkrete mål for de enkelte delprojekter med afsæt i temaerne formuleres i de enkelte områder i form af handleplaner, fordi afsæt og kontekst er forskellige for de enkelte områder.

Temaer for projektarbejdet
I det nye projekt vil der bliver arbejdet med udvikling inden for følgende temaer:

• udvikling af tydelig profil for dagplejen og for de enkelte dagplejere
• attraktive lokalområder, herunder sammenhæng mellem hvordan dagplejen og daginstitutioner i lokalområderne supplerer hinanden for at opnå mangfoldige og attraktive tilbud til børnefamilier
• samarbejde mellem LU og bestyrelse i lokalområderne
• læringsreformen (realisering af de kommunalt fastsatte målsætninger) og videreudvikling af læringsmiljøer i henholdsvis dagplejen og institutionerne
• it - understøttet pædagogik og læring
• inklusion (realisering af mål fra Gribskov Kommunens Strategi for Inklusion)

I det nye projekt vil der fortsat blive arbejdet med at videreudvikle inden for følgende temaer;

• samarbejde om pædagogik i forhold til børns læring, udvikling og trivsel
• samarbejde i forhold til pladsanvisning, herunder at forældre bliver godt informeret, vejledt og inddraget og så vidt muligt kan vælge den løsning, de ønsker for deres barn
• samarbejde om kompetenceudvikling, sådan at personalet uddannes i forhold til de opgaver og den udvikling, der er i områderne
• samarbejde om bæredygtighed og fleksibilitet, at vi i de enkelte områder formår at udnytte kapaciteten på en måde, der tilgodeser både børn, forældre og medarbejdere, det vil sige imødekommer forældres behov, bruger de enkelte medarbejderes kompetencer optimalt og undgår opsigelser, hvor der findes andre muligheder
• samarbejde om personalemøder
• varetagelse af administrative opgaver
• varetagelse af pædagogiske konsulentopgaver

5. Administrationens anbefalinger
Til grund for administrationens anbefalinger ligger vægtning af følgende forhold:

• At børn - deres trivsel, udvikling og læring - er i centrum for samarbejdet mellem dagplejen og daginstitutioner og samarbejdet opleves af fagpersoner som værende til gavn for børnene
• At sikre forældrene en valgmulighed mellem forskellige lokale tilbud med tydelig pædagogisk profil og høj kvalitet
• At fagpersonerne udtrykker vilje til og ønske om at fortsætte udviklingsarbejdet og i fællesskab afprøve flere elementer.

Administrationen anbefaler derfor,

• at pilotprojektet afsluttes som planlagt i sommer 2014
• at et nyt udviklingsprojekt igangsættes med afsæt i erfaringer og resultater af pilotprojektet
• at det nye udviklingsprojekt forløber fra sommeren 2014 til sommeren 2016.

Lovgrundlag
LBK nr 1240 af 29/10/2013 (Dagtilbudsloven) §3
Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune - 2014 af 09/12/2013 §14 stk. 2

Økonomi
-

Bilag
Læsevejledning
Det vedhæftede dokument "BØR 02-06-14 Projektevaluering" er på 22 sider. Kun siderne 1 - 2 udgør bilag i denne sag.

Bilag 1: BØR 02-06-14 Projektevaluering Doknr. 2012/28444 018
BIlag 2: BØR 02-06-14 Projektbeskrivelse Doknr. 2012/28444 019

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at tage orienteringen om evalueringen af projektet "Internt Partnerskab mellem dagplejen og daginstitutioner" til efterretning
2. at fortsætte med projektorganisering af dagplejen i perioden 01.08.2014 - 01.08.2016
3. at beslutte, at et nyt udviklingsprojekt gennemføres i perioden 01.08.2014 - 01.08.2016

Beslutning

1. Taget til efterretning.
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt

54. Gilleleje Læringsområde status maj 2014
01.11P00 - 2013/05621

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Den 4. juni 2012 igangsatte Økonomiudvalget en foranalyse med henblik på at analysere perspektiverne for en eventuel ny skole i Gilleleje. Udgangspunktet var Ejendomsstrategien, der udtrykker et ønske om at arbejde med at nedbringe ejendomsporteføljen samt en vurdering af økonomien bag genopretningen af de eksisterende skolebygninger på hhv. Parkvej og Rostgårdsvej.

Henholdsvis den 4. april og den 18. april 2013 behandlede Økonomiudvalget og Byrådet afrapporteringen af foranalysens første resultater. Konklusionen på den første afrapportering var, at Gilbjergskolen sammenlagt havde et renoveringsbehov på 70 mill. kroner. Heri var ikke indregnet en opgradering af bygningerne i forhold til at være et moderne og tidssvarende læringsmiljø.

Det blev ligeledes konkluderet, at med erfaringerne fra Nordstjerneskolen var det derfor oplagt at vurdere, hvorvidt det kan betale sig at renovere de to skoleafdelinger eller bygge en ny skole, herunder at arbejde med en totaløkonomisk tilgang med en sammentænkning af anlæg og drift. Derfor blev det tiltrådt, at foranalysen skulle afrundes med at gennemføre en indledende økonomisk vurdering af hhv. renovering eller nybygning.

Økonomiudvalget anbefalede Byrådet at beslutte, at næste skridt i foranalysen var en indledende økonomisk vurdering af hhv. renovering og nybygning, mulige finansieringsmuligheder, herunder at finde synergier i den kommunale bygningsmasse, samt at afdække mulighederne for et samspil med pensionskasser. Det tiltrådte Byrådet.

Den 3. juni 2013 blev foranalysen afrundet ved behandling og godkendelse i Økonomiudvalget. Konklusionerne fra foranalysen var, at businesscasen pegede på, at der kan være besparelser ved at bygge nyt, og at projektet vurderedes til at være egnet som et OPP (Offentligt-Privat-Partnerskab). Det blev besluttet, at administrationen skulle arbejde videre indenfor rammerne af foranalysen på at kvalificere businesscasen 'Gilleleje Børneby' og arbejde med en konkretisering af finansieringsmuligheder og model for organisering, samt at sagen genoptages omkring årsskiftet 2013/14.

En oversigt over den politiske behandling af sagen er vedlagt i bilag 1.

Der er i budgetaftale for 2014-2017 afsat 150 mio. kroner til en ny skole i Gilleleje, og projektet fik i løbet af efteråret 2013 administrativt arbejdstitlen 'Gilleleje Læringsområde'. Det forberedende arbejde omkring kvalificeringen af businesscasen, herunder udarbejdelse af en projektplan for de næste skridt i processen samt en administrativ organisering, er udarbejdet, selve arbejdet er ikke igangsat.

De næste skridt
Administrationen vurderer, at der er behov for en politisk afklaring af projektet, før der bruges yderligere medarbejderressourcer.

Administrationen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt yderligere at kvalificere businesscasen med opstilling af scenarier, der afdækker forskellige muligheder for at bygge nyt og/eller renovere faciliteter til dagtilbud, skole og fritidsaktiviteter m.v.

Det vil betyde, at businesscasen samlet set vil behandle parametre, der har fokus på:

• Økonomien i totaløkonomisk perspektiv, herunder bl.a.:
  • Genopretningsomkostninger
  • Opførelsesomkostninger
  • Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger inkl. energi
  • Levetidsøkonomi og likviditetstræk
• Finansieringsbehov og - muligheder
• Organiseringsmodeller; OPS (Offentligt-Privat Samarbejde) og OPP (Offentligt-Privat Partnerskab)
• Læringsreformen, pædagogiske som fysiske rammer og sammenhængen mellem dem
• Klimaforholdene og energiforbrug i bygninger, særligt set i en sammenhæng med driftudgifter
• Demografi-prognoser, herunder elev- og børnetal i Gilleleje by

Desuden vil der samlet set blive kigget på de sammenhænge, der vil være for udviklingen af og samspillet med byen og lokalområdet. Erfaringer fra Nordstjerneskolen i Helsinge viser en positiv indflydelse på det levede liv i byen og på mulighederne for at sætte byen på landkortet.

Der vil i arbejdet med businesscasen blive taget højde for resultaterne af dialogprocessen om 7.-9. klassetrin, der gennemføres i efteråret 2014.

I arbejdet med at kvalificere businesscasen, vil der være et behov for ekstern rådgivning særligt vedrørende parametrene omkring økonomien i et totaløkonomisk perspektiv, finansiering og organisationsmodeller. Dette behov estimeres til at beløbe sig til 400.000 kroner.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse,(Kommunestyrelsesloven), LBK 971 af 25/07/2013 § 38 stk. 2 og § 40

Økonomi
Der er behov for rådgivningsbistand, hvilket estimeres til at beløbe sig til 400.000 kr., der foreslås finansieret af den på anlægsbudgettet afsatte rådighedsbeløb til budgetramme for skoler og dagtilbud på 16,7 mio. kr.

Bilag
Bilag 1 Oversigt over politisk behandling af 'Gilleleje Læringsområde' Dok.nr: 2013/05621 006

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. At beslutte at fortsætte projektet med en yderligere kvalificering af businesscasen med opstilling af scenarier, der afdækker muligheder for at bygge nyt eller renovere faciliteter til dagtilbud, skole og fritidsaktiviteter m.v.
2. At beslutte at sagen tages op igen ved årsskiftet 2014/2015
3. At frigive 0,4 mio. kr. af det på anlægsbudgettet afsatte rådighedsbeløb til budgetramme for skoler og dagtilbud på 16,7 mio. kr. til rådgiverbistand.

Beslutning
Ændringsforslag fra Det Konservative Folkeparti
At gennemføre processen som oprindelig planlagt uden yderligere forsinkelser i processen.
For: A, C, G (3). Imod: V, O (4). Ændringsforslag afvist.

1. - 3. Anbefales For: V, O (4) Imod: A, C, G (3).

55. Tværkommunalt samarbejde om familiepleje
00.17P00 - 2013/10292

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Børneudvalget med henblik på at udvalget beslutter at indgå samarbejde om en fælles familieplejekonsulent-funktion for Gribskov og Halsnæs kommuner.

Baggrund
Børneudvalget besluttede på sit møde den 10. marts 2014 at indlede forhandlinger med Halsnæs Kommune om at etablere et samarbejde om familieplejekonsulentens funktion for de to kommuner.

Barnets reform fra 2011 sætter en national dagsorden om i stadigt højere grad at anvende familiepleje ved anbringelse af børn udenfor hjemmet. En styrkelse af familieplejekonsulentens funktion er den primære indsats for i højere grad at kunne imødekomme denne dagsorden.

Drøftelser mellem Center for Børn og Unge og afdelingen for Familie og Børn i Halsnæs Kommune peger på, at området gennem et samarbejde kan styrkes på følgende punkter:

• sikre personrettede tilsyn af høj kvalitet
• tiltrække flere plejefamilier
• etablere kommunale plejefamilier
• harmonisere kontrakt- og vederlagsforholdene (styring af prisfastsættelse)
• styrke supervision og efteruddannelse af plejefamilierne.

I Halsnæs Kommune er 38 børn døgnanbragt i plejefamilier og 24 børn er i aflastning. I Gribskov Kommune er 34 børn er døgnanbragt i plejefamilier og 18 børn er i aflastning. Begge pr februar 2014.

Samarbejdsaftale
En tværkommunal familieplejefunktion vil fremadrettet kunne drifte og udvikle det personrettede tilsyn med plejefamilier, hvori der er anbragt børn fra Halsnæs og Gribskov Kommuner.

Begge kommuner peger på en samarbejdsmodel, hvor Gribskov Kommune er driftskommune for den fælles familieplejekonsulentfunktion. Som driftskommune vil Gribskov Kommune skulle varetage den strategiske ledelse, den faglige ledelse og den konkrete tilrettelæggelse af opgaverne samt stille kontorfaciliteter, it-udstyr og sagsbehandlingssystemer til rådighed.

Den fælles familieplejekonsulentfunktion vil skulle bestå af de eksisterende medarbejdere fra de to kommuner, i alt tre fuldtids familieplejekonsulenter og ½ stilling som faglig koordinator. Den tværkommunale funktion forankres i Center for Børn og Unge i tilknytning til team Undersøgelse og Social Indsats.

Ved etableringen af en tværkommunal familieplejefunktion vil der ikke blive overdraget nogen form for myndighedsforpligtigelse. Alle afgørelser om anbringelse, fastsættelse af vederlag til plejefamilien, hjemgivelse mv. træffes fortsat af hjemkommunen.

De konkrete medarbejdere fra Halsnæs Kommune udlånes til Gribskov Kommune mod økonomisk kompensation for de faktiske udgifter.
De samlede udgifter til den fælles funktion opgøres årligt ud fra en totalomkostningsberegning og fordeles mellem Gribskov og Halsnæs kommuner på baggrund af antal 0-17 årige børn i kommunen.

Et udkast til en samarbejdsaftale findes i bilag 1.

Den videre proces
Der pågår aktuelt forhandlinger om de personalemæssige forhold samt endelig afklaring af forholdene beskrevet i sagsfremstillingen. Hvis Børneudvalget beslutter at indgå samarbejde med Halsnæs Kommune om familieplejekonsulentens funktion, bør udvalget delegere kompetence til ledelsen i Center for Børn og Unge til at færdigforhandle samarbejdsaftalen inden for de rammer, der er beskrevet i sagsfremstillingen.

Samarbejdet forelægges også til godkendelse i Udvalget for Skole, Familie og Børn i Halsnæs Kommune. Når begge kommuner har godkendt samarbejdet, udlånes medarbejderne fra Halsnæs Kommune til Gribskov Kommune med forventet start pr. 1. september 2014.

Lovgrundlag
Serviceloven, LBK nr 254 af 20/03/2014, §§52, 66, 66a og §§68b-70.
Bekendtgørelse om plejefamilier, BEK nr 1554 af 18/12/2013.

Økonomi
Det forudsættes i forhandlingerne med Halsnæs Kommune, at den fælles funktion kan driftes inden for den eksisterende økonomiske ramme.

Høring
LU Børn og Unge i Gribskov Kommune har på sit møde den 26. februar 2014 behandlet punkt om etablering af en fælles kommunal familieplejefunktion.
LU Børn og Unge udtrykker opbakning til at etablere en fælleskommunal familieplejekonsulentfunktion, da det kan øge kvalitet og kompetenceniveau, og minimere sårbarhed i funktionen.

Rådhus MED i Halsnæs Kommune har på sit møde den 27. marts 2014 behandlet punkt om etablering af en fælles kommunal familieplejefunktion.
Rådhus MED har tiltrådt sagen.

Bilag
Bilag 1: BØR 02.06.14 Udkast til samarbejdsaftale, dok. nr. 2013/10292 025

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at indgå et samarbejde med Halsnæs Kommune om en fælles familieplejekonsulentfunktion for Gribskov og Halsnæs Kommuner med Gribskov Kommune som drift-kommune.
2. at ledelsen i Center for Børn og Unge tildeles forhandlingsmandat til at færdiggøre den endelige samarbejdsaftale inden for rammerne beskrevet i sagsfremstillingen og at funktionen kan driftes inden for den eksisterende økonomiske ramme.

Beslutning
1. - 2. Tiltrådt





56. Tværkommunalt samarbejde om tandregulering
29.15A00 - 2014/03483

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet, om at indlede et videre arbejde hen imod, at Gribskov Kommunes tandregulering kan indgå i et tværkommunalt samarbejde om en fælles tandregulering (bøjletandlæge) med udgangspunkt i en klinik i Hillerød og en satellit i Frederikssund.

Sagen har været behandlet på udvalgenes møder i marts måned. Byrådet besluttede, at der skulle gennemføres høring i forældrebestyrelser, inden der træffes endelig beslutning i sagen. Der er nu gennemført høring i brugerbestyrelser på børne- og ungeområdet, og behandlingen af sagen genoptages derfor på dette møde. Høringsbrevet ses i bilag 2.

De følgende to afsnit af dette dagsordenspunkt, "Baggrund" og "Tværkommunalt samarbejde om tandregulering" har været forelagt enslydende til politisk behandling i Frederikssund, Hillerød, Allerød, Gribskov og Halsnæs kommuner. Frederikssund, Hillerød og Halsnæs kommuner har tiltrådt principbeslutning om at arbejde videre med forslaget til en fælles tandregulering. Allerød kommune ønsker ikke at deltage i samarbejdet.

Afsnittene "Særlige forhold for Gribskov Kommune", "Høring" samt "Administrationens adnbefaling" forelægges kun til politisk behandling i Gribskov Kommune.

Denne sag omhandler alene den del af Gribskov Tandpleje, der varetager tandregulering (bøjletandlægen).

Baggrund
På borgmestermøde den 16. august 2012, blev der af borgmestrene fra Frederikssund, Hillerød, Helsingør, Gribskov, Fredensborg og Halsnæs kommuner truffet beslutning om at afdække mulighederne for at etablere et tværkommunalt samarbejde på området for tandregulering. Børneudvalget har i møde den 19. februar 2013 besluttet at indgå i denne analyse.

Analysens formål var at undersøge mulighederne for at etablere et tværkommunalt samarbejde omkring tandreguleringen, herunder afdække det økonomiske potentiale ved samarbejdet, samt opstille modeller for organisering af tandreguleringen.

Analysen foreligger nu, og der skal tages en principbeslutning i de fem kommuner om, hvor vidt kommunerne ønsker at arbejde videre med fælles tandregulering. Der skal ikke tages
stilling til eventuel selskabsform, finansiering og lignende. I stedet skal der tages beslutning
om, hvorvidt Byrådet ønsker at arbejde videre med forslaget til en fælles tandregulering,
på baggrund af den potentialeafklaring, som ligger vedlagt denne sag som bilag 1.
Hvis én kommune vælger ikke at indgå i det videre samarbejde, vil det ikke forrykke potentialet væsentligt.

Tværkommunalt samarbejde om tandregulering
Forudsætningen for principbeslutningen er styregruppens anbefaling om, at etablere en klinik i Hillerød med en satellit i Frederikssund.

Det samlede regnskab for tandreguleringen i de fem kommuner var i 2012 på 18,7 mio. kr., hvilket svarer til en gennemsnitlig udgift på 435 kr. pr. 0-17 årig.
Ved etablering af en fælles tandreguleringsklinik med hovedklinik i Hillerød og en satellit i
Frederikssunds tandplejes nuværende lokaler, viser beregningerne i den vedhæftede rapport, at de fem kommuner fra år 1 tilsammen vil kunne spare mellem ca. 0,6 og 1,5 mio. kr. årligt på løn- og driftsudgifterne til tandregulering. Forskellen afhænger af, om klinikken i Hillerød
nybygges eller lejer sig ind i et privat byggeri. Der er tale om stordriftsfordele, men i et lille samlet budget.

Fremtidssikring af tandregulering
Alle fem kommuner kan se frem til et fald i børnetallet frem mod 2022 på mellem 6 og
16 procent. Det er vurderingen, jf. rapporten, at det i de nuværende relativt små tandreguleringsenheder vil være forbundet med store udfordringer løbende at tilpasse
omkostningerne i nedadgående retning. Dels fordi det er nødvendigt at fastholde en højt
specialiseret tandlægekompetence, dels fordi de faste omkostninger til lokaler og udstyr ikke kan tilpasses løbende. Hvis det lægges til grund, at de fem kommuner ikke kan tilpasse deres omkostninger til de kommende års faldende børnetal, fordi der f.eks. er en grænse for, hvor lille en normering den enkelte tandreguleringsenhed kan have, vil de fem kommuners årlige samlet besparelse på løn- og driftsudgifterne i 2022 være knap 3,1 mio. kr., svarende til ca. 17 procent af de samlede udgifter til tandregulering.

De fem kommuners relativt små tandreguleringsenheder giver betydelig risiko for faglig sårbarhed, ’produktionstab’ og oparbejdelse af ventelister i forbindelse med f.eks. sygdom, uddannelse og ferie. I en fælles tandreguleringsklinik vil opgaverne kunne løses med mindre personale, end de fem kommuner tilsammen har i dag. Et argument, for et samarbejde omkring fælles tandregulering, handler derfor i høj grad om at fremtidssikre tandreguleringen fagligt og kvalitativt i forhold til borgerne.

I en fælles tandreguleringsklinik kan der realiseres f.eks. følgende faglige fordele:

• Etablering af arbejdsdeling og faglig specialisering indbyrdes mellem specialtandlægerne, som giver både mere kvalitativ og effektiv opgavevaretagelse.
• Etablering af arbejdsdeling og faglig specialisering mellem specialtandlæger, tandplejere og klinikassistenter, som giver både mere kvalitativ og effektiv opgavevaretagelse.
• Løbende sparring med kolleger samt mulighed for ’second opinion’ på børn og unge med særlige behov.
• Bedre rekrutteringsmuligheder, fordi der kan tilbydes både et fagligt fællesskab og fleksibilitet i forhold til deltids- eller fuldtidsansættelse.
• Bedre og mere målrettet oplæring og uddannelse af nye medarbejdere.
• Mindsket risiko for ’produktionstab’ og oparbejdelse af ventelister ved sygdom, uddannelse og ferie .

Samtidig vil der i en personalemæssigt stor enhed bedre kunne optimeres på arbejds- tilrettelæggelsen, så antallet af aflysninger på grund af sygdom eller udskydelser af
behandling på grund af ferie kan minimeres. Endvidere vil det være muligt at tilrettelægge
åbningstider, så disse indbefatter flere sene eftermiddage og/eller tidlige aftener.

Udskiftning af udstyr og inventar
De nævnte besparelser ovenfor på 3,1 mio. kr. i 2022, er beregnet på grundlag af kommunernes opgørelser af deres nuværende udgifter til tandregulering. I den forbindelse skal nævnes, at ikke alle kommuner har kunnet opgøre det helt nøjagtige forbrug til tandregulering, fordi udgifterne konteres som en del af den samlede tandpleje. Samtidig har ingen af kommunerne i dag selvstændige budgetter til udskiftning af udstyr og inventar. Udskiftning af udstyr og inventar finansieres således i nogen udstrækning ’ad hoc’ inden for de eksisterende driftsbudgetter med forventet mindreforbrug eller ved særskilte tillægsbevillinger.
I budgettet for tandreguleringsklinikken er indregnet budget til løbende udskiftning af udstyr og inventar, og blandt andet derfor vil kommunernes reelle besparelser over de kommende år været noget højere end angivet ovenfor.

Transportafstande
I forhold til en klinik i Hillerød og en satellit i Frederikssund vil det betyde længere transportafstand og/eller mere besværlig transportrute for en række af de fem kommuners borgere. Stort set alle borgere i Allerød og Gribskov kommuner vil få lidt eller noget længere
transportafstand end i dag. For borgerne i Frederikssund Kommune vil transportafstanden
forblive uændret. For borgerne i Halsnæs og Hillerød kommuner vil de fleste borgere få samme transportafstand som i dag.

Særlige forhold for Gribskov Kommune
Faglig kvalitet
Et samarbejde vil kunne bidrage med et fagligt miljø blandt specialtandlægerne med mulighed for specialisering. Både tandlæger og forældre vil med et tværkommunalt samarbejde have adgang til bedre kvalitetssikring i behandlingen. Herunder bedre mulighed for anskaffelse og udnyttelse af nyeste (og ofte dyr) teknologi og moderne udstyr f.eks. digitale scannere, der kan erstatte aftryk og 3D røntgen apparat.

Klinikassistenter og tandplejere kan løbende kompetenceudvikles, når tandlægerne er til stede og en fælles klinik vil kunne give rum og plads i planlægningen til efteruddannelse af alle medarbejdergrupper.

Effektivisering
For Gribskov Kommune vil der være en økonomisk gevinst ved at indgå i et tværkommunalt samarbejde om en fælles tandreguleringsklinik. I følge det økonomisk mest fordelagtige scenarie vil Gribskov Kommune årligt spare 613.500 kr. i forhold til regnskabet for 2012.

En lille enhed som Gribskov Kommunes tandregulering er sårbar ved barselsorlov, sygdom, ferier, kurser og uddannelser. En fælles tandreguleringsklinik vil bedre kunne udnytte, at der er flere der kan tage over, så aflysninger og ventelister undgås.

Børnetal og kapacitetstilpasning
Besparelsen forventes at blive større med tiden, da tilpasningen i forhold til børnetallet vil være lettere i en fælles tandreguleringsklinik, end hvis Gribskov Kommune fortsætter med egen tandregulering.

Siden analysen blev færdiggjort er der udarbejdet nye børnetalsprognoser for Gribskov Kommune, som viser en forventning om et større fald i børnetallet end det, der ligger til grund for analysen. Udfordringen med stigende enhedsomkostninger i tandreguleringen vil dermed blive større end tidligere forventet.

Almindeligvis modtager en fjerdedel af børnene på en årgang tilbud om tandregulerings- behandling, behandlingen varer typisk ca. to år. Tandregulerings-klinikken i Græsted har årligt godt 250 børn i aktiv behandling. Børnetalsprognoserne viser, at antallet af børn i aktiv behandling forventes at falde til omkring 190 børn i løbet af de næste seks til syv år.

En beslutning om at indgå i en fælles tandreguleringsklinik har desuden indflydelse på organiseringen af Gribskov Kommunes børnetandpleje som helhed. Tandreguleringen er i dag placeret i klinikken i Græsted sammen med den almindelige børnetandpleje for børnene i området omkring Græsted, Esrum og Esbønderup.

Medarbejdere
Aktuelt deler to specialtandlæger en fuldtidsstilling i tandreguleringen i Gribskov Kommune. Der er ansat to medarbejdere for at muliggøre faglig sparring og mindske sårbarheden ved ferier, sygdom mv. I takt med at børnetallet falder, vil det blive stadigt sværere at opretholde timer nok i fuldtidsstillingen til at have to specialtandlæger ansat.

Såfremt tandreguleringen forbliver uændret i Gribskov Kommune forventes fremadrettet yderligere udfordringer i forhold til rekruttering, med opadgående lønpres og højere enhedsomkostninger i tandreguleringen til følge.

Gribskov Kommune har pt. en venteliste til tandregulering, forårsaget af tidligere vanskeligheder med at rekruttere specialtandlæge til tandreguleringen. Området er meget sårbart ved længerevarende sygdom og barselsorlov hos specialtandlægerne(medarbejderne), da de øvrige tandlæger ikke kan overtage specialtandlægens opgaver.

En fælles klinik åbner mulighed for at ansætte nyuddannede tandlæger og evt. uddanne klinikassistent-elever.

Timing
Muligheden for Gribskov Kommune for at indgå i samarbejde med nabokommunerne om fælles tandregulering foreligger nu. Hillerød og Halsnæs Kommuner har allerede etableret et fællesskab. Disse kommuners fælles klinik har til huse i et midlertidigt byggeri. Kommunernes forestående behov for at om- eller nybygge den eksisterende tandreguleringsklinik giver mulighed for, at der kan etableres en klinik med kapacitet til at Hillerød og Halsnæs Kommuner kan udvide samarbejde med flere af omegnskommunerne.

Fredensborg og Helsingør har allerede etableret et fællesskab i en klinik, der ikke har kapacitet til Gribskov Kommunes børn og unge.

Transport
I Gribskov Kommune vil en fælles tandregulering med klinik i Hillerød for de fleste børn og unge indebære en længere afstand til klinikken, end det der er tilfældet i dag.

Høring
Der er indkommet i alt 14 høringssvar (se bilag 3). Hovedpointerne i høringssvarene er:

• Der er både høringssvar, der bakker op om et tværkommunalt samarbejde om tandregulering og høringssvar, der ønsker at bevare tandreguleringen i kommunen.
• De høringssvar, der bakker op om et samarbejde, peger på fordelene beskrevet i høringsbrevet (se bilag 2), særligt faglig kvalitet og fleksibilitet i planlægningen, herunder ønske om længere åbningstid.
• De høringssvar, der peger på at bevare tandreguleringen i Græsted, fokuserer primært på ulempen ved transporten til Hillerød.
• Flere høringssvar udtrykker bekymring for børnenes fravær i skolen og forældrenes mulighed for at få fri fra arbejde til at følge børnene til tandregulering, flere ønsker at et samarbejde giver mulighed for længere åbningstid i tandreguleringsklinikken.
• Flere høringssvar pointerer vigtigheden af, at den almindelige børnetandpleje forbliver lokal selvom tandreguleringen flytter til Hillerød.
• Enkelte høringssvar betoner vigtigheden af et fortsat samarbejde mellem en tværkommunal tandregulering og den almindelige børnetandpleje.
• Tandplejens medarbejdere udtrykker både fordele og bekymring for medarbejdernes forhold ved en fælles klinik. Af fordele fremhæves særligt muligheden for at kolleger kan tage over ved sygdom m.v., muligheden for faglig sparring og for at investere i moderne udstyr. Bekymringerne går primært på hvor vidt en fælles tandreguleringsklinik vil få en ledelse, der er faglig ledelse for tilbudet; formår at skabe en god integrationsproces for medarbejderne fra de forskellige kommuner, særligt hvis mange kommuner går med i samarbejdet; samt giver individuelle udviklingsmuligheder til medarbejderne.

Administrationens anbefaling
Administrationen vurderer, at det er nødvendigt at indgå et samarbejde om en tværkommunal tandreguleringsklinik, for at kunne udvikle den faglige kvalitet i tandreguleringstilbudet til børn og unge i Gribskov Kommune samt forebygge, at enhedsudgifterne til tandregulering i de kommende år øges betydeligt grundet det faldende børnetal.

Administrationen vurderer, at fordelene for Gribskov Kommunes brugere af tandreguleringen i form af øget faglig kvalitet, mulighed for mere fleksible åbningstider samt mere effektiv planlægning med forventet mindre risiko for venteliste, overstiger ulemperne ved den længere transport.
Administrationen anbefaler derfor, at Gribskov Kommune indgår i det tværkommunale samarbejde med udgangspunk i en fælles tandreguleringsklinik i Hillerød og en satellit i Frederikssund.

Lovgrundlag
Tandplejebekendtgørelsen, BEK nr. 179 af 28-02-2012, § 2

Økonomi
Såfremt Byrådet tiltræder indstillingen, vil der i forbindelse i senere sag med beslutning om den konkrete udformning af samarbejdet blive redegjort for anlægs- og driftsøkonomien for en fælles tandplejeklinik, realisering af effektiviseringsgevinsten for Gribskov Kommunes tandregulering samt de konkrete muligheder for yderligere effektivisering ved reorganisering i den øvrige børnetandpleje som konsekvens af en fælles tandregulering.

Når effektiviseringerne realiseres vil midlerne kunne indgå i fremtidig prioritering på området.

Høring
Der er gennemført høring i skolebestyrelser, forældrebestyrelser for dagtilbud, i Handicaprådet samt i Gribskov Tandplejes lokaludvalg samt i Fællesudvalget for børne- og ungeområdet.

Der er modtaget høringssvar fra:

• Gribskov Tandplejes lokaludvalg
• Fællesudvalget for børne- og ungeområdet
• Skolebestyrelsen på Sankt Helene Skole
• Skolebestyrelsen på Gribskolen
• Skolebestyrelsen og Lokaludvalg på Nordstjerneskolen
• Skolebestyrelsen på Gilbjergskolen
• Skolebestyrelsen på Bjørnehøjskolen
• Forældrebestyrelsen for Børnehuset Bakketoppen
• Forældrebestyrelsen for Gribskov Naturbørnehave
• Forældrebestyrelsen for Esbønderup Børnehus
• Forældrebestyrelsen for Græsted Børnehuse
• Forældrebestyrelsen for Annisse Børnehus
• Forældrebestyrelse og Lokaludvalg i Dagplejen
• Handicaprådet.

Alle høringssvar findes i bilag 3.

Bilag
Bilag 1: Analyse af tværkommunale samarbejdsmuligheder om tandregulering, dok. nr. 2014/03483 001
Bilag 2: Høringsbrev, tværkommunalt samarbejde om fælles tandregulering, dok. nr. 2014/03483 005
Bilag 3: BØR 02.06.14 Alle høringssvar, opdateret version, dok. nr. 2014/03483 023

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at beslutte at Gribskov Kommunes tandregulering kan indgå i et tværkommunalt samarbejde om en fælles tandregulering (bøjletandlæge) med udgangspunkt i en klinik i Hillerød og en satellit i Frederikssund.

Beslutning
1. Anbefales.





57. Modtageklasser
17.00S00 - 2014/17654

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget træffer beslutning om at øge tildelingen til modtageklasserne i skoleåret 2014/2015.

Baggrund
På Børneudvalgets møde 05.05.2014 blev udvalget i punktet "Integration, flygtninge og familiesammenføringer - videnopbygning" orienteret om udviklingen i antallet af nytilkomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge samt kommunens serviceniveau ift. modtagelse, boligplacering og indsatser i den treårige integrationsperiode, herunder den særlige indsats for børn af flygtninge.

Kommunen er udfordret af, at kommunekvoten (det antal flygtninge, som Gribskov Kommune er forpligtet til at modtage) for 2014 nu er forhøjet til 57 flygtninge fra normalt ca. 30 om året, dvs. næsten en fordobling. Stigningen skyldes primært situationen i Syrien. Det øger presset ift. kommunens integrationsforpligtelser, fx boligplacering af flygtninge, modtagerklasser for børn af flygtninge og familiesammenførte samt sprogundervisning og virksomhedspraktik.

Flere børn i modtageklasserne
Flere af de modtagne flygtninge er mænd (fædre) og de søger om, og opnår, familiesammenføring, og derfor modtager Gribskov Kommune en del familiesammenførte børn, som skal gå i dagtilbud og skole i kommunen.

Administrationen vurderer på nuværende tidspunkt, at stigningen i antallet af familiesammenførte børn betyder, at der for kommende skolåre 2014/2015 skal oprettes en modtageklasse mere på Gribskolen og en modtageklasse mere i Uddannelsescenteret.

Vurderingen tager udgangspunkt i prognosen for familiesammenførte børn, jf. punktet "Integration, flygtninge og familiesammenføringer - videnopbygning" på Børneudvalgets møde 05.05.2014 og i det lovgrundlag om dansk som andetsprog, som bestemmer klassestørrelse, timetal mv. (se i afsnit om lovgrundlag i denne sagsfremstilling)

Sprogcenteret på Gribskolen
Sprogcenteret på Gribskolen yder sparring og supervision til de medarbejdere, der varetager undervisningen i dansk som andetsprog i de almene skole- og dagtilbud og varetager basisundervisning i dansk som andetsprog i modtageklasserne. Gribskolen, afdeling Græsted, driver modtagelklasserne for børn i alderen 6-13 år. Modtageklasserne består i skoleåret 2013/2014 af 2 klasser (M1 og M2), og der er i alt 16 børn indskrevet.

Budgettet til de to modtageklasser på Gribskolen er i skoleåret 2013/2014 på 1,6 mio. kr. Merudgiften til oprettelse af en ekstra modtageklasse i skoleåret 2014/2015 vil være 0,8 mio. kr.

Af pladsmæssige årsager ønsker Gribskolen at flytte modtageklasserne fra afdelingen i Græsted til afdelingen i Esrum. Placering af funktioner indenfor skolens virksomhed hører under skolelederens kompetence og nævnes her til orientering.

Modtageklassen i Uddannelsescenteret
Modtagehold for unge over 14 år (født i 2000 eller tidligere) blev oprettet i skoleåret 2013/14
i Uddannelsescenteret med start august 2013 og består aktuelt af 1 modtageklasse (M3), og der er i løbet af skoleåret indskrevet 18 unge. Skoleåret startede med 10 unge indskrevet.

Budgettet til modtageklassen i Uddannelsescenteret er i skoleåret 2013/2014 på 0,4 mio. kr.
Budgettet på de 0,4 mio. kr. blev fastlagt i forbindelse med modtageklassen etablering i skoleåret 2013/2014. Budgettet svarede til, hvad Gribskov Kommune havde haft af udgifter til køb af pladser på Helsingør Ungdomsskole i skoleåret 2012/2013 til de ganske få unge, vi havde indskrevet i undervisningstilbud i dansk som andetsprog på det skoleår. Hjemtagning af undervisningen skete som et led i en opgradering af den samlede kvalitet af kommunens integrationstilbud for unge over 14 år og et samarbejde med 10. klasse og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Der lå derfor en forudsætning om "samlæsning" med 10. klasse, da der jo på det tidspunkt var tale om meget få unge i modtageklassen.

Med stigningen i antallet af unge i modtageklassen er budgettet, i skoleåret 2014/2015, for lille til at kunne leve op til den lovgivningsmæssige forpligtelse til at elevernes samlede timetal, herunder eventuelle timer i den almindelige klasse, skal svare til det timetal, som skolens øvrige elever får på det pågældende klassetrin. Elever i udskolingerne i Gribskov Kommune har i skoleåret 2013/2014 mellem 30 og 32 ugentlige lektioner og skal i næste skoleår, når Læringsreformen træder i kraft, have 35 klokketimer om ugen.

Merudgiften til at hæve undervisningstimetallet i den nuværende modtageklasse til lovens minimum i skoleåret 2014/2015 er 0,5 mio. kr. og merudgiften til oprettelse af en ekstra modtageklasse i skoleåret 2014/2015 vil være 0,9 mio. kr. I alt 1,4 mio. kr.

Samlet forventet merudgift
Nedenstående tabel viser den samlede merudgift for Børneudvalgets ramme til at undervise flere familiesammenførte børn og unge. Kommunen modtager ingen flygtningerefusion fra staten vedrørende undervisning og dagtilbud.

Finansiering
Da serviceniveauet for undervisning i dansk som andetsprog er reguleret via lovgivning, er det ikke en mulighed ikke at øge tildelingen. Bevillingen til oprettelse af nye klasser er nødt til at være på plads, for at skolerne kan planlægge næste års undervisning og ressourseforbrug.
Merudgiften bliver i første omgang finansieret inden for Børneudvalgets budgetramme. Endelig stillingtagen til finansiering vil ske i forbindelse med gennemførsel af overordnet "kasseeftersyn" for 2014, bestilt af borgmesteren.

Lovgrundlag
Lovgrundlaget for dansk som andetsprog findes i Bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog (BEK nr. 31 af 20/01/2006).

Der står:

For skolebørn og unge, der har behov for støtte, men som er i stand til at deltage i den
almindelige undervisning, kan undervisningen i dansk som andetsprog foregå:

• som en integreret del af undervisningen i almenklassen med sprogstøtte
• på hold el lign. som supplerende undervisning udenfor den almindelige undervisningstid
• i visse fag eller dele af fag kan undervisningen foregå parallelt med klassensundervisning.

Børn og unge, der ikke har tilstrækkeligt kendskab til dansk til at kunne deltage i den
almindelige undervisning, henvises til basisundervisning i dansk som andetsprog. Denne
undervisning foregår uden for almenklassens rammer.
Undervisningen kan organiseres som:

• modtageklasse (max. 12 elever ved én lærer og max. fordelt over 3 klassetrin)
• hold el lign. (max. 7 elever, ingen krav angående klassetrin)
• enkeltmandsundervisning.

Lovgivningen foreskriver endvidere, at elevernes samlede timetal, herunder eventuelle timer i
den almindelige klasse, skal svare til det timetal, som skolens øvrige elever får på det
pågældende klassetrin.

Timetallet kan dog i en kortere periode efter påbegyndelsen af danskundervisningen - normalt
højst 3 måneder - være lavere, dog mindst 20 timer.

Økonomi
Se beregning af merudgifter til modtageklasser i sagsfremstillingen.

Finansiering
Da serviceniveauet for undervisning i dansk som andetsprog er reguleret via lovgivning, er det ikke en mulighed ikke at øge tildelingen. Bevillingen til oprettelse af nye klasser er nødt til at være på plads, for at skolerne kan planlægge næste års undervisning og ressourseforbrug.
Merudgiften bliver i første omgang finansieret inden for Børneudvalgets budgetramme. Endelig stillingtagen til finansiering vil ske i forbindelse med gennemførsel af overordnet "kasseeftersyn" for 2014, bestilt af borgmesteren.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at beslutte at øge tildelingen til modtageklasserne i skoleåret 2014/2015.

Beslutning

1. Tiltrådt med den ændring, at finansiering som udgangspunkt skal findes inden for Børneudvalgets ramme.

58. Kapacitetsudvidelse Gribskov Asylcenter
00.10P00 - 2014/20115

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges dels med henblik på, at Børneudvalget orienteres om baggrund og forhold vedr. Gribskov Asylcenter, dels med henblik på, at Børneudvalget giver anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd om at undersøge mulighederne for at indgå operatøraftale med Udlændingestyrelsen.

Baggrund
Gribskov Asylcenter har i en lang årrække fungeret som modtagecenter for uledsagede mindreårige asylansøgere. Centret driftes af Dansk Røde Kors på baggrund af kontrakt med Udlændingestyrelsen, som er den ansvarlige myndighed på området.
Centret rummer aktuelt plads til 36 børn / unge.

Udlændingestyrelsen har orienteret Gribskov Kommune om, at de påtænker at udvide antallet af pladser på Center Gribskov til minimum 60 pladser, samt oprette en satellit med plads til 20 mindreårige uledsagede asylansøgere. En udvidelse af kapacitet inden for de eksisterende bygningsrammer kan ske uden kommunens godkendelse.

Udlændingestyrelsen ejer Center Gribskov, og henviser til, at centeret har en geografisk fordelagtigt placering i forhold til Center Sandholm og Nordsjællands Politi. Endvidere henviser styrelsen til, at der i øjeblikket er en lav kapacitetsudnyttelse af Center Gribskov. På denne baggrund har styrelsen opsagt et tilsvarende center for uledsagede mindreårige asylansøgere i Vipperød, idet man ønsker at samle modtage- og opholdsfunktionerne for mindreårige uledsagede asylansøgere i Center Gribskov. Center Vipperød er opsagt pr. 31. oktober 2014.

Udlændingestyrelsen ønsker parallelt med udvidelsen af Center Gribskov, at etablere en satellit for en særlig gruppe mindreårige asylansøgere med en kapacitet på op til 20. Udlændingestyrelsen ønsker, at satelitten er placeret i geografisk nærhed af Center Gribskov, således at placeringen fortsat er fordelagtigt i forhold til asylbehandlingen samt adgangen til fx. Nordsjællands Politi. Udlændingestyrelsen afsøger mulige ejendomme til formålet, herunder eventuelle kommunale ejendomme til salg.

Konsekvenser for kommunens myndighedvaretagelse efter serviceloven
Indretning og kvalitet i driften af Center Gribskov, såvel som en eventuel satellit, vil have store konsekvenser for Gribskov Kommune. Dette såfremt kvalitet og organisering ikke ændres i forhold til det nuværende niveau.

I henhold til Servicelovens almindelige bestemmelser har enhver kommune en generel tilsynsforpligtelse med alle børn og unge under 18 år som opholder sig / bor i kommunen. I tilknytning til denne tilsynsforpligtelse følger også myndigheds- og dermed handleforpligtelsen i forhold til børn og unge som har brug for foranstaltninger.
Det betyder, at kommunen har en generel myndighedsforpligtelse i forhold til at tilse de mindreårige uledsagede asylansøgere, samt iværksætte eventuelle foranstaltninger hvis det vurderes.

Økonomien omkring denne kommunale forpligtelse er således, at anbringelsesforebyggende foranstaltninger refunderes af Udlændingestyrelsen, men de omkostninger, der er forbundet med administrationen og myndighedsopgaverne, er en ren kommunal udgift. Gribskov Kommune har gentagne gange overfor Udlændingestyrelsen og relevante ministre gjort gældende, at der bør være en økonomisk kompensation til kommunen for at løfte denne opgave. Vi er til dato ikke blevet imødekommet på dette ønske.
Det er estimeret, at Gribskov kommune anvender et sted mellem 2 og 3 årsværk, samt udgifter til tolke til at løfte opgaven som beliggenhedskommune for et børne- og unge asylcenter. Der pt. 11 mindreårige asylansøgere bosiddende i Gribskov Centeret.

En kapacitetsudvidelse som varslet af Udlændingstyrelsen vil derfor have betydelige konsekvenser for Gribskov Kommune, hvis der fremadrettet vil være samme procentvise andel af de asylsøgende børn / unge som har brug for særlig støtte efter serviceloven. Det er administrationens vurdering, at hensigtsmæssige fysiske forhold, samt øget kvalitet i opgaveløsningen i driften af selve centeret, vil kunne forebygge yderligere opgaveglidning, men ej helt reducere afledte konsekvenser for kommunen.

Indgåelse af operatøraftale
I henvendelsen fra Udlændingestyrelsen spørges Gribskov Kommunen om, hvorvidt kommunen kunne være interesseret i at indgå en operatørkontrakt med styrelsen med henblik på drift af satelitten.

Opgaven med at drifte den beskrevne satellit vil være en udfordrende opgaven, men det er vurderingen fra administrationen, at mulighederne for dette bør afsøges. Såfremt kommunen selv af ansvarlig for driften, vil kommunen langt bedre kunne forebygge opgaveglidning med afledte økonomiske konsekvenser for kommunen. Kommunen kan også ved selv at være operatør på opgaven kunne stille relevante krav til kvalitet i opgaveløsning og indretning af faciliteterne.

Administrationen vurderer dog, at den kommunale organisation ikke på nuværende tidspunkt selv ligger inden med de relevante kompetencer eller kapacitet til at opbygge en sådan driftsorganisation. Administrationen foreslår alternativt, at kommunen afsøger muligheder for at indgå i samarbejde med eksisterende lokal aktør inden for døgninstitutionsdrift. Der kan afsøges muligheder for at indgå i offentligt/privat-partnerskab, etablering af en social økonomiske virksomhed eller andre konstruktioner, hvor kommunen går sammen med eksisterende lokal aktør.

Administrationen beder Børneudvalget at drøfte og indstille til Økonomiudvalget og Byråd at administrationen skal undersøger mulighederne videre, samt drøfte mulighederne med Udlændingestyrelsen.

Om landzonetilladelse Center Gribskov
Til orientering henvises endvidere til Plan- & Miljøudvalgets dagsorden 2.6.14 for behandling af landzonetilladelse i forbindelse med udvidelse af Center Gribskov.


Lovgrundlag
Udlændingestyrelsen har i henhold til LBK nr. 863 af 25.06.2013 Udlændingelovens § 42 a, stk 5 ansvar for at tilvejebringe og drive indkvarteringssteder for asylansøgere m.fl.

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget, at indstille til Økonomiudvalg og Byråd:

1. at tage orienteringen om kapacitetsudvidelse på Gribskov Centeret til efterretning
2. at administrationen arbejder videre med at afsøge mulighederne for at indgå operatørkontrakt med udlændingestyrelsen med henblik på drift af den beskrevne satellit.

Beslutning

1. Anbefales at tage orienteringen til efterretning.
2. Anbefales.

60. Ramløse: Attraktivt lokalsamfund (børneby)
17.00G00 - 2014/15422

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget og økonomiudvalget med henblik på, at Byrådet træffer beslutning om at flytte Ramløse Børnehus og Gribskov Specialbørnehave til nye lokaler på skolen samt træffe beslutning om et af de 4 opstillede scenarier.

Sagen skal læses i sammenhæng med sagen "Overordnet: Attraktive lokalsamfund (børnebyer), som er et andet punkt på indeværende møde.

Baggrund
Siden marts 2012 har skole/FO, special- og dagtilbud samarbejdet omkring etableringen af Ramløse Børneby. Undervejs er bestyrelser, medarbejdere og lokale aktører blevet inddraget i processen. Samarbejdet begyndte med besøg i en række jyske børnebyer, og med inspiration herfra formulerede en lokal arbejdsgruppe en projektbeskrivelse for børnebyen i Ramløse. Projektbeskrivelsen har været udgangspunktet for den senere tilslutning til Ny Nordisk Skole projektet. Hovedsigtet i projektet er et øget fokus på inklusion, læring og kompetencer i samarbejdet med mulighed for at tænke læring på nye måder.

Børneudvalget fik i november 2013 forelagt et projektforslag for Ramløse Børneby og traf beslutning om at udsætte afgørelsen om den videre proces til en bredere drøftelse lokalt om projektforslaget havde fundet sted. Der var oprindeligt aftalt et dialogmøde med lokalområdet d. 28.10.2013, som på grund af stormen blev aflyst.

På Børneudvalgsmødet 2. februar 2014 genbehandlede Børneudvalget sagen og besluttede at tiltræde at genoptage dialogprocessen, herunder samarbejdet med totalrådgiver.

På bygningssiden er der i 3. og 4. kvartal 2013 blevet arbejdet med at udarbejde forslag til at indrette de fysiske faciliteter. I samarbejde med totalrågiver og arbejdsgrupper bestående af medarbejdere, ledere og forælderrepræsentanter samt dialog- og orienteringsmøder med borgere, foreninger og andre med interesse i anvendelsen af bygningerne i lokalområdet, har rådgiver udarbejdet et projektforslag. Projektforslaget angiver, hvordan de eksisterende bygninger kan ombygges og renoveres i forhold til de funktioner, der er indtænkt under hensyntagen til de ønsker og behov, der er fremkommet i processen og inden for den budgetlagte ramme.

Dialogproces
På baggrund af Børneudvalgets beslutning om at inddrage lokalsamfundet i en bredere dialog blev afholdt dialogmøde den 26. april 2014 i Ramløsehallen. I Ramløse var allerede planlagt en Ramløsedag, som opfølgning på en innovationsdag sidste år. For ikke at holde flere ens arrangementer blev planlægingsmødet og dialogmødet i Ramløse derfor koblet på den planlagte Ramløsedag. De temaer, der blev drøftet på selve Ramløsedagen, blev formuleret i samarbejde med en lokal planlægningsgruppe.

På dialogmødet blev arbejdet med de af planlægningsgruppen udarbejdede fire temaer. På mødet blev udtrykt ønsker om at gøre skolens profil stærkere, og styrke skolens image, tiltrække flere elever og få de bedste lærere. For at styrke samarbejdet mellem foreningerne og koblingen til skole/FO/dagtilbud blev der udtrykt ønske om at få et selvstændigt foreningshus i lokaler på skolen. Derudover var der stor interesse for at samarbejde omkring udviklingen af den smukke natur, bl.a. med etablering af stier og frugthave ved skolen, koble sig på pilgrimsruten, gøre noget spændende ved havnen, udvikle gadekærsområdet, sørge for infoskiltning, etablere naturskolen og folderfremstilling.

Der var på dialogmødet et klart signal til Børneudvalget om at give lokalsamfundet noget af den tabte identitet tilbage. Det kunne ske ved at tilbageføre skolens navn til Ramløse skole og ændre på begrebet børneby hen imod eksempelvis: "Ramløse - En by i bevægelse" - "Ramløse - Borgernes by" - "Ramløse lokalsamfund" - "Ramløse kulturby. Der var et meget stort engagement blandt de deltagende borgere og ved afslutningen af mødet, blev der nedsat flere arbejdsgrupper. (Se bilag 1)

Tilkendegivelser fra ledelsen
Lederne i området er blevet bedt om at tilkendegive, hvad de ser af muligheder og udfordringer ved arbejdet med attraktive lokalsamfund (børnebyer) (se bilag 2). I det følgende opsummeres tilkendegivelserne.

Lederne definerer børnebyen som et lærings- og samlingssted, hvor skole/FO, dagtilbud, specialbørnehave og skolehuset formelt kan samarbejde om nogle overordnede pædagogiske principper.

Visionen er, at Ramløse Børneby er et lokalt samlingssted med en veldefineret profil. Børnebyen er et inkluderende fællesskab, hvor der arbejdes for at have sammenhæng i børns liv, læring og udvikling. Der er en fælles kultur og pædagogisk rød tråd som grundlag for arbejdet med børn, samarbejdet mellem medarbejdere og med forældre. Børnebyen vil være et attraktivt lokalsamfund, som fastholder og tiltrækker borgere og børn. Der vil være gode muligheder for at samarbejde om overgangen mellem daginstitution og skole. Inklusionsstrategien vil have bedre rammer for at blive implementeret i dagligdagen.

Ledelsen ser en mulighed for effektivisering af medarbejderressourcer i forbindelse med dagens ydertimer og ferier. Dog ser dagtilbuddet det som en udfordring, idet de 0-6 årige stadig på disse tidspunkter har brug for de rolige trygge rammer med faste voksne.
Børnebyen har et lokalt og ligeværdigt ledelsesteam. Ledelsesteamet arbejder helhedsorienteret, og søger de bedst mulige løsninger for hele Børnebyen. Som synergier udtrykkes, at det tværfaglige samarbejde får bedre kår, når man er tættere på hinanden, og at der er en forventning om, at man sammen kan udvikle et fælles pædagogisk fundament og principper for den fremtidige Børneby. Der ses muligheder i lokalefællesskaber med hinanden og med det omgivende lokalsamfund og potentialer i forhold til læringsreformen.
Det er vigtigt, at der tages højde for, at børnetallet er variabelt, og at man derfor fremtidssikrer Børnebyen, så den er fleksibel i forhold til børnetallet. Det er en udfordring for det videre arbejde med indretning af Børnebyen, at det er uafklaret, hvilke aldersgrupper Børnebyen skal rumme. Det er vigtigt, at der afsættes tilstrækkelige midler til etablering af et attraktivt børnemiljø i Ramløse. Det første projektforslag har vist, at der kan være en udfordring i dette i forhold til den afsatte ramme. Der skal også afsættes økonomi til flytning af eksisterende aktiviteter til de nye lokaler.

Muligheder i Ramløse
Der vil i Ramløse være mulighed for at arbejde videre med det udarbejdede projektforslag. I forslaget kan indarbejdes ideer fra dialogmødet, og der kan igangsættes dialog med de relevante lokale arbejdsgrupper.

Ønsket om et foreningshus i selvstændige lokaler kan også indarbejdes i projektforslaget. Det vil dog kræve, at en bygning tages i brug til det formål. Der vil ved en beslutning om dette kunne skabes synergier foreningerne imellem, ligesom der er et stort potentiale i at skabe nye samarbejdsrelationer mellem foreningerne og skole/FO/dagtilbud.

Scenarier
Der vil være mulighed for at flytte daginstitutionen Ramløse Børnehus og GribskovSpecialbørnehave ind i sammenhæng med skolen, også såfremt skolen igen skal rumme overbygningen. Det er en forudsætning for det videre arbejde, at der bygningsmæssigt er mulighed for at etablere 7.-9. klasse.

Der kan med udgangspunkt i det udarbejdede projektforlag opstilles forskellige scenarier for samtænkning af aktiviteter for børn og unge og det omgivende lokalsamfund.

Administrationen har udarbejdet følgende scenarier

	Scenarie 1	Scenarie 2	Scenarie 3	Scenarie 4
Omfang	Dagtilbud, Specialbørnehave Skole/FO 0 - 6 kl. Foreninger, lokalsamfund	Dagtilbud, Specialbørnehave Skole/FO 0 - 6 kl. Foreninger, lokalsamfund	Dagtilbud, Specialbørnehave Skole/FO 0 - 9 kl. Foreninger, lokalsamfund	Dagtilbud, Specialbørnehave Skole/FO 0 - 9 kl. Foreninger, lokalsamfund
Konsekvenser	Tager afsæt i det udarbejdede projektforslag, som tilrettes i dialog med lokale arbejdsgrupper Samarbejdet med foreningerne og lokalsamfundet etableres inden for projektforslagets bygningsmasse	Tager afsæt i det udarbejdede projektforslag, som tilrettes i dialog med lokale arbejdsgrupper. Etablering af foreningshus vil udvide bygningsmassen til at omfatte endnu en bygning i forhold til projektforslaget.	Tager afsæt i det udarbejdede projektforslag. Der er plads til alle funktionerne i bygningerne på skolen. Projektforlaget skal justeres særligt fsva placering af klasser og FO. Der vil skulle udarbejdes et nyt projektforslag herunder tages stilling til ønsket om og placering af et foreningshus	Der er samlet plads til alle funktionerne i bygningerne på skolen. Der udarbejdes et helt nyt projektforslag.
Økonomi	Ingen eller få konsekvenser Lærken, skolehuset, administrationsbygningen og "indskolingsblokken" frigøres.	Ingen eller få konsekvenser fsva ombygning i henhold til projektforslaget, men vil skulle rumme drift af endnu en bygning Dog frigøres stadig Lærken, skolehuset og enten administrationsbygningen eller "indskolingsblokken".	Konsekvenser i forhold til projektforslagsændringer og kontrakten med rådgiver. Konsekvenser i forhold til bygningsdrift. Lærken og evt. skolehuset frigøres	Konsekvenser i forhold til projektforslagsændringer og kontrakten med rådgiver. Konsekvenser i forhold til bygningsdrift Lærken og evt. skolehuset frigøres

Den videre proces og anbefalinger
Administrationen anbefaler, at Byrådets tidligere beslutning om, at Ramløse Børnehus og Gribskov Specialbørnehave flytter til lokaler på skolen fastholdes, og at samarbejdet omkring læringsreform, inklusion og Ny Nordisk Skole dermed kan fortsætte.

Det anbefales endvidere, at der etableres dialoger lokalt med relevante arbejdsgrupper for at indarbejde lokale ideer og tiltag, samt at der udarbejdes forslag til nyt navn for børnebyen.

Eftersom der er plads til både dagtilbud og 7.-9. klasse i Ramløse anbefaler administrationen, at samarbejdet med totalrådgiver omkring anlægsprojektet genoptages, og at det udarbejdede projektforslag tilrettes i forhold til også at skabe mulighed for at kunne indtænke 7.-9. klasse på en hensigtsmæssig måde. Det vil sige scenarie 3.

Lovgrundlag
LBK nr 971 af 25/07/2013 (Kommunestyrelsesloven)
LBK nr 668 af 17/06/2011 (Dagtilbudsloven) §1
LBK nr 521 af 27/05/2013 (Folkeskoleloven) §1

Økonomi
Til udarbejdelsen af projektforslaget for Ramløse, herunder tegninger, løsningsforslag og økonomiske beregninger er benyttet den af Byrådet valgte rådgiver. Der er i den forbindelse indtil videre forbrugt ca. 550.000 kr af de bevilligede 41 mio. kr.

Hvis det politisk besluttes at gå bort fra det forarbejde, der er lavet indtil videre, vil disse midler være tabt. Tilsvarende vil udarbejdelse af et nyt projektforslag med inddragelse af andre bygninger, forventeligt være en merudgift på yderligere ca. kr. 250.000.

Scenarie 1 og 2 tager afsæt i det udarbejdede projektforslag. Udgifter til rådgiver holdes inden for kontrakten, da der tale om tilpasninger og prioriteringer. Der vil såfremt flere bygninger tages i brug end de, der er peget på i projektforslaget, komme ekstra udgifter til øget drift og vedligehold.

Scenarie 3 og 4, som bygger på, at skolen også rummer overbygning, vil betyde forøgede udgifter til drift og vedligehold og eventuelt til opgradering af fysiklokale samt ekstra udgifter til rådgiver jf. ovenfor.

Bilag
Bilag 1: BØR 02062014 Tilkendegivelser fra dialogmødet i Ramløse Doknr. 2014/15422008
Bilag 2: BØR 020614 Input fra ledelsen i Ramløse Doknr. 2014/15422 007

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at fastholde beslutning om at flytte Ramløse Børnehus og Gribskov Specialbørnehave til nye lokaler på skolen
2. at beslutte hvilket scenarie, der skal realiseres.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger


Beslutning

1. Anbefales.
2. Anbefales scenarie 2 under forudsætning af, at der bygningsmæssigt er mulighed for at etablere 7. - 9. klasse, såfremt dette besluttes opfølgende på dialog om 7. - 9. klassetrin planlagt til efteråret 2014.

61. Blistrup: Attraktivt lokalsamfund (børneby)
17.00G00 - 2014/13780

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på, at Byrådet træffer beslutning om den videre proces for etablering af Blistrup Børneby.

Sagen skal læses i sammenhæng med sagen "Overordnet: Attraktive lokalsamfund (børnebyer), som er et andet punkt på indeværende møde.

Baggrund
I Blistrup er processen begyndt tilbage i sommeren 2012, hvor fritidsordningen rykkede ud af egne bygninger og ind på skolen. Fritidsordningens bygninger bestod i en murstensdel samt en pavillon i træ. Byrådet besluttede på møde den 3. september 2012 at nedrive pavillonen og afvente administrationens vurdering af evt. anden brug af murstensdelen. I januar 2014 samlede skole og fritidsordning sig i to ud af skolens tre blokke. Den sidste blok er rømmet og står tom.

I februar 2013 begyndte et tæt ledelsesmæssig samarbejde om Blistrup Børneby. Ledelsen har samarbejdet om at finde en fælles vision og samarbejdsflade både på det faglige, pædagogiske og det bygningsmæssige niveau.

Den 30. april 2013 blev det første arrangement, der inddrog medarbejdere og bestyrelser for institutioner og skolen afholdt. Arrangementet bestod i en rundvisning i institutionen og på skolen efterfulgt af en præsentation af baggrunden for etableringen af børnebyer. Foreløbig procesplan og foreløbige plantegninger blev forelagt. Målet med arrangementet var, at medarbejdere og bestyrelser havde mulighed for at besigtige bygninger, lokaler og udearealer, for senere at gå i dialog om, hvilke behov der skal indfris for at lykkes med det faglige og pædagogiske arbejde i både dagtilbud, skole og FO. Derudover var målet, at skabe en begyndende fællesskabsfølelse for medarbejdergrupperne.

I foråret 2013 blev MED-udvalg og bestyrelser i skoler og daginstitutioner informeret om arbejdet med børnebyer, og hvordan processen på daværende tidspunkt var planlagt. Ud over det informative incitament, var formålet, at bestyrelser og lokaludvalg i skoler, dagplejen og daginstitutioner fik mulighed for at kommentere på denne proces og mulighed for at fremsætte ønsker til det videre forløb gennem en høring.

Den 25. juni 2013 blev der afholdt et borgermøde, hvor baggrunden for børnebyer og orientering om procesplan blev fremlagt.

Som led i at styrke lokalsamfundet og igangsætte etableringen af Blistrup Børneby blev i sommeren 2013 etableret en multibane. Omkostningerne til etableringen af multibanen blev dækket af skole og FOs egne midler, fondsmidler og anlægsmidler til etablering af børnebyen i Blistrup.

I efteråret 2013 udformede skole, FO og dagtilbud individuelle funktionsbeskrivelser. Totalrådgiveren har i efteråret 2013 foretaget en registrering af de eksisterende bygninger på skolens matrikel, både indvendig og udvendig, som vil danne grundlag for et evt. videre arbejde med anlægsprojektet.

Dialogproces
Efter Børneudvalget beslutning om at igangsætte en bredere dialogproces lokalt, har der været gennemført en dialogproces i Blistrup-området. For at sikre bredest mulig inddragelse i dialogprocessen blev alle lokal- og idrætsforeninger, daginstitutioner/skoler, lokalt erhvervsliv og andre lokale aktører inviteret til et planlægningsmøde. Planlægningsmødet blev afholdt den 17. marts 2014, hvor 13 deltagere mødte op. Deltagerene var en bred repræsentation fra lokale foreninger, skole, private- og offentlige dagtilbud mv. På mødet valgte deltagerne de temaer, der blev drøftet på dialogmødet den 10. april 2014. På dialogmødet deltog ca. 50.

Sammenfattende blev på dialogmødet tilkendegivet interesse for et bredere og og tættere samarbejde mellem skole, daginstitutioner, lokal- og idrætsforeninger samt medborgerhuset. Selve børnebys tanken var der delte meninger om. Nogle udtrykte interesse, mens andre ønsker, at byens aktiviteter fortsat er spredt i området. Selve ordet børneby ansås i denne sammenhæng som uhensigtsmæssig, fordi der samtidig var interesse for at etablere et kulturcenter på skolens matrikel, der kan fungere som samlingssted for området. Der var bred opbakning til at føre folkebiblioteket sammen med skolebiblioteket og skabe en byfornemmelse med liv og aktiviteter for borgere i alle aldre. Samtidig kan det skabe synlighed for området både for dets beboere, tilflyttere og turister/gæster.

Der var stærke tilkendegivelser om at skabe ro omkring skolen og arbejde for at skabe en tydelig og stærk profil for skolen. Det blev tilkendegivet, at der ønskes skole til 9. klasse, og at det er afgørende, at linie- og valgfags kvalitet og niveau matcher de større skolers. For at fastholde de unge borgere, blev det foreslået at lave et lokalt samlingssted for unge.

Yderligere var der ønske om at forbedre infrastrukturen med cykelstier, gangstier og ridestier.
Via en bedre infrastruktur og bedre tilgængelighed vil lokalområdet blive mere attraktivt og tilgængeligt. Desuden blev det foreslået, at kommunen byggemodner flere grunde, hvilke vil gøre området mere attraktivt for tilflyttere. Der blev også foreslået, at der skabes en fælles platform/portal, hvor det kan tydeliggøres hvilke tiltag og initiativer Blistrup og omegn har. Altså en form for paraplyorganisation både virtuel og fysisk.

Slutteligt tog nogle fremmødte borgere initiativ til at etablere et lokalråd, der blev stiftet den 6. maj 2014.

Tilkendegivelser fra ledelsen
Lederne i området er blevet bedt om at tilkendegive, hvad de ser af muligheder og udfordringer ved arbejdet med attraktive lokalsamfund (børnebyer) se bilag 2. I det følgende opsummeres tilkendegivelserne.

Ledelsens vision om Blistrup Børneby er, at skabe et fagligt og pædagogisk samarbejde på tværs af dagtilbud og skole/FO, hvor der kan skabes et samlet læringsforløb for børn i alle aldre. Der skal være sammenhæng mellem de didaktiske forløb, metode og teori. Der skal været et øget samarbejde om det enkelte barn, en relationsopbygning og vidensdeling på tværs af fagligheder der vil give et fagligt kompetenceløft. Udfordringer ved dette samarbejde kan være kompleksiteten i at skulle navigere i organisationen samt i forskellige overenskomster og arbejdsvilkår. Der vil derudover være et øget forældresamarbejde omkring alle børn, især i forhold til børn med særlige behov. Ledelsen peges på, at der skal være fokus på, hvornår det er relevant at samarbejde, så tidsforbrug for medarbejdere til samarbejdsmøder ikke bliver uproportioneret. Derudover skal man sikre, at man ikke bliver for lukket om sig selv, og dermed mister udvikling og professionalisme.

Ledelsens ønske er at skabe et sted, hvor der genereres og samles viden samt gennemføres lokale initiativer inden for kultur og idræt. Skolen ses som et kulturcenter, hvor kantine, skole/folkebibliotek og aktivitetspark er centrum for et lokalt lærings- og kulturcenter, der tilbyder aktiviteter for alle alders- og målgrupper.

For ledelsen er børnebys tanken ikke nødvendigvis afhængig af at være samlet på samme matrikel, men dette vil intensivere samarbejdet omkring børnene. For børnene vil det skabe trykke og kendte rammer, der styrker barnets læring og trivsel. Muligheder for at kunne arbejde i værksteder med dagtilbudsbørn, således at disse i højere grad vil indgå i liv og læring på skolematriklen ses som en stor fordel. Ledelsen påpeger dog, at det nære og trygge miljø, der er kendetegnet for førskoletilbuddene, kan blive udfordret.

Ledelsen har en bekymring om, at der opstår en silo-opdeling mellen private og offentlige tilbud.

Vurdering af bygninger
Det vurderes, at de eksisterende bygninger kan rumme både 0.-9. klasse/FO og dagtilbud. Hvis det bliver relevant at have alle tilbud i de eksisterende bygninger, skal der ses på en hensigtsmæssig brug for fordeling af funktioner.

I forhold til den tomme bygning, der tidligere blev brugt til fritidsordning, vurderes det, at der ikke er behov for denne bygning på børne- og ungeområdet. I 2012 blev det vurderet at nedrivning og bortskaffelse af bygningen vil koste kr. 600.000.

Lovgrundlag
LBK nr 971 af 25/07/2013 (Kommunestyrelsesloven)
LBK nr 668 af 17/06/2011 (Dagtilbudsloven) §1
LBK nr 521 af 27/05/2013 (Folkeskoleloven) §1

Økonomi
Ud af anlægsprojektet "Børnebyer/attraktive og bæredygtige lokalmiljøer" er brugt kr. 651.000 til etablering af multibane i Blistrup Børneby.

Bilag

Bilag 1: BØR 02-06-14 Tilkendegivelser fra dialogmøde i Blistrup, dok. nr. 2014/13780 006
Bilag 2: BØR 02-06-14 Input fra lokal ledelsen i Blistrup-området, dok. nr. 2014/13780 009

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at beslutte at udskyde beslutning om den fysiske placering af skole/FO og dagtilbud i Blistrup-området til 2015 i sammenhæng med beslutning om 7.-9. klassetrin.

Beslutning
Ændringsforslag fra Det Konservative Folkeparti, Nyt Gribskov og Socialdemokratiet
At den lokale proces genoptages frem for at udskyldes.
For: C, G, A (3). Imod: V, O (4). Ændringsforslaget afvist.

1. Administrationens indstilling anbefales besluttet. For: V. O (4). Imod: C, G, A (3).

62. Esrum/Esbønderup: Attraktivt lokalsamfund (Børneby)
17.00G00 - 2014/14771

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på, at Byrådet træffer beslutning om den videre proces for etablering af Esrum/Esbønderup Børneby.

Sagen skal læses i sammenhæng med sagen "Overordnet: Attraktive lokalsamfund (børnebyer), som er et andet punkt på indeværende møde.

Baggrund
Skole og dagtilbud i Esrum/Esbønderup har siden marts 2013 haft etableret et samarbejde på ledelsesplan og står for at inddrage medarbejdere, forældre og lokalsamfund mere i den videre proces og samarbejde med totalrådgiver.

Det første fælles arrangement involverende medarbejdere for institutioner og FO'en. Arrangementet bestod i en rundvisning på skolen efterfulgt af en præsentation af baggrunden for etableringen af børnebyer. Foreløbig procesplan og oprindelige plantegninger blev fremlagt. Målet med arrangementet var, at medarbejdere kunne få mulighed for at besigtige bygninger, lokaler og udearealer. Den fælles baggrundsviden skulle senere bruges til at gå i dialog om de fælles nye muligheder mhp at opnå synergier i det pædagogiske arbejde i både dagpleje, daginstitution, skole og FO, og på den baggrund vurdere, hvor funktionerne bedst kunne placeres. Derudover var målet at skabe en begyndende fællesskabsfølelse for medarbejdergrupperne. Skolen deltog ikke grundet lock-outen.

Den 25. juni 2013 blev afholdt et orienterende borgermøde, hvor baggrunden for børnebyerne blev forklaret, og information om den forventede videre proces blev givet.

I sommeren 2013 flyttede fritidsordningen ud af pavillonbygningen og ind i lokaler i sammenhæng med skolens mellemtrin. FO-pavillonen er efterfølgende blevet revet ned. Der er etableret et tæt samarbejde mellem skolen og FO'en i de nye lokaler.

Totalrådgiver har i efteråret 2013 foretaget en registrering af de eksisterende bygninger
både indvendig og udvendig, som vil danne grundlag for et evt. videre forløb for
en ombygning til at kunne rumme skole/FO og dagtilbud.

Dialogproces
Efter Børneudvalget beslutning om at igangsætte en bredere dialogproces lokalt, har der været gennemført en dialogproces i Esrum/Esbøndrup-området. For at sikre bredest mulig inddragelse i dialogprocessen blev alle lokal- og idrætsforeninger, daginstitutioner/skoler, lokalt erhvervsliv og andre lokale aktører inviteret til et planlægningsmøde. Planlægningsmødet blev afholdt den 24. marts 2014, hvor 18 deltagere mødte op. Deltagerne var bredt repræsenteret fra lokale foreninger, skole, private- og offentlige dagtilbud mv. På mødet valgte deltagerne de temaer, der blev drøftet på dialogmødet den 8. april 2014. På dialogmødet deltog ca. 60.

Sammenfattende på dialogmødet blev tilkendegivet interesse for at have 7.-9. klasse tilbage til skolen, men også ønske om lokalt at arbejde for høj faglighed og klar profil, udvikle skolen til kulturcenter, have fortsat fokus på overgange og lokalt samarbejde (Børneby) samt udvide samarbejdet med det lokale foreningsliv. Vedr. Børnebyer blev der udtrykt manglende forståelse af, hvad en børneby er og kan, og derfor en nysgerrighed på at få mere viden. Det blev dog klart tilkendegivet, at såfremt der skulle etableres Børneby, skulle det ikke være på bekostning af overbygningen.

Der blev også peget på en forbedring af infrastrukturen med flere cykelstier og busforbindelser samt et ønske om en lokal it-portal evt. koblet op på Gribskov.dk., hvis det kunne lade sig gøre. Der var endvidere fokus på at have en særlig opmærksomhed på at udnytte naturen og kulturinstitutionerne mere, gøre noget ekstra for at sikre foreningerne i en paraplyorganisering samt udbrede kendskabet til hinanden (fælles it-platform). (Se bilag 1)

Det blev besluttet at fastholde eksisterende arbejdsgrupper og nedsætte nye.

Tilkendegivelser fra ledelsen
Lederne er meget enige i det pædagogiske perspektiv med aldersintegreret samvær mellem både institutionsbørn og skolebørn. Alle ser det som et stort plus med en sammenhængende Børneby - dog tænker Esbønderup børnehus i højere grad Børneby som en ikke-fysisk del, men hvor børnene jævnligt vil komme på Tingbakken. Esbønderup vil gerne fortsætte som selvstændig institution, og ser det som en fordel, at børnene oplever et skift.

Børnebyen har allerede forankring i lokalområdet, målet er at styrke det sammenhængende børneliv, styrke de faglige kompetencer og profiler, som også beskrevet i ansøgningen til Ny nordisk Skole. Ved det formaliserede samarbejde sikres det, at der sættes fælles mål og metode.

Lederne udtrykker et ønske om, at der bliver bygget en ny 0-6 års institution på den gamle FO-bygnings plads med et udvidet samarbejde op til skolen.

Børnebyen giver nogle praktiske fordele. For eksempel kan en fysisk samling afhjælpe en ellers sårbar personalenormering, hvor det kan blive vanskeligt at dække hele dagen. Det faglige samarbejde på tværs af dagtilbud og skole/FO tænker lederne vil sikre kontinuiteten for børnene, skabe tryghed og trivsel ved kendskab til hinandens verdener. Der ses gode muligheder for dagtilbud, skole og FO ved at arbejde mere på tværs af de bygningsmæssige rammer, idet det vil frigive energi til faglighed og læring, fordi børnene ikke er usikre på andre rammer og mennesker. Der er allerede etableret samarbejde med flere lokale aktører, og der forventes meget af et konkret ”tilbudskatalog” fra de mange frivillige, der har udtrykt ønske om at byde ind på dagtilbud/skole området. Flere aktører bruger både skole og børnehaves lokale og giver dermed et naturligt samarbejde. (se bilag 2)

Vurdering af bygninger
Da der ikke er arbejdet med et projektforslag endnu, anbefaler administrationen at vente med at gøre yderligere i Esrum/Esbønderup til der er truffet beslutning omkring 7.-9. klasse. Såfremt der ikke ændres i det eksisterende grundlag, vil der være mulighed for at flytte daginstitutionerne til skolens matrikel. De eksisterende bygninger vurderes ikke at kunne rumme både 0.-9. klasse/FO og dagtilbud. Det vil dog være muligt at etablere en ny bygning til dagtilbud på det areal, hvor FO'en tidligere var placeret.

Lovgrundlag
LBK nr 971 af 25/07/2013 (Kommunestyrelsesloven)
LBK nr 668 af 17/06/2011 (Dagtilbudsloven) §1
LBK nr 521 af 27/05/2013 (Folkeskoleloven) §1

Økonomi
Der er ikke brugt anlægsmidler af 41 mio. kr. i Esrum/Esbønderup

Bilag
Bilag 1: BØR 02062014 Tilkendegivelser fra dialog i Esrum/Esbønderup 2014/14771 006
Bilag 2: BØR 020614 Input fra ledelsen 2014/14771 004

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at beslutte at udskyde beslutning om den fysiske placering af skole/FO og dagtilbud i Esrum/Esbønderup til 2015 i sammenhæng med beslutning om 7.-9. klassetrin.

Beslutning
Ændringsforslag fra Det Konservative Folkeparti, Nyt Gribskov og Socialdemokratiet
At den lokale proces genoptages frem for at udskyldes.
For: C, G, A (3). Imod: V, O (4). Ændringsforslaget afvist.

1. Administrationens indstilling anbefales besluttet. For: V. O (4). Imod: C, G, A (3).

63. Samarbejdsaftale med Musikskolen
17.01P00 - 2014/16708

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges enslydende til Børneudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget med henblik på, at begge udvalg anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at beslutte det forelagte udkast til 2-årig samarbejdsaftale mellem Gribskov Kommune og Musikskolen.

Efter behandling i de to udvalg går sagen samlet videre til Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på endelige beslutninger i Byrådet. Baggrund
Med Folkeskolereformen har folkeskole og musikskole en gensidig forpligtigelse til at samarbejde. Samarbejdet skal bidrage til at opfylde folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastsætter mål og rammer for folkeskolens samarbejde, mens skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet på den enkelte skole.

Det fremgår af udkastet til samarbejdsaftale, at aftalen i Gribskov også forpligter dagtilbud og Musikskolen til at indgå i et samarbejde om at afprøve tiltag i udvalgte dagtilbud. Samarbejdsaftalen afspejler læringsreformen og dennes brede sigte for læring 0-18 år, og omfatter derfor Musikskolens samarbejde med både dagtilbud og skoler.

I udkastet til samarbejdsaftale fremgår det, at aftalen er gældende fra den 1. august 2014 til den 30. juni 2016. Den 2-årige tidsramme gør det muligt at indsamle erfaringer med at udvikle og afprøve modeller for individuel- og gruppebaseret rytmik- og musikundervisning, samt afprøve en mål- og rammeaftale for samarbejdet.

Samarbejdet mellem dagtilbud, skoler og Musikskolen skal bidrage til opfyldelsen af de kommunale mål for læringsreformen og understøtte børn og unges trivsel og læring. Det indebærer også, at det overordnede formål med samarbejdet er at kombinere Musikskolens, folkeskolers og dagtilbuds ressourcer og kompetencer med henblik på at skabe øget trivsel og læring for alle børn og unge.

Proces
Udkastet til samarbejdsaftale er udarbejdet med afsæt i arbejdet i en tværgående arbejdsgruppe "Samarbejde om rytmik og musik" i januar-april 2014. Arbejdsgruppen bestod af deltagere fra skoler, daginstitutioner og Musikskolen. Fokus for arbejdsgruppens arbejde var at 1) drøfte og komme med bud på, hvordan samarbejdet mellem børn og medarbejdere på tværs af dagtilbud, skole/FO, Musikskole m.fl. kan styrkes omkring musik og rytmik. 2) Hvordan Musikskolen kan bidrage til og indtænkes i konkrete læringforløb på skoler og i dagtilbud 3) og drøfte og komme med bud på tiltag, der kan understøtte arbejdet med at nå de kommunale mål.

Indhold i samarbejdsaftalen
En overordnet tilgang i samarbejdsaftalen er, at Musikskolen, udover den elevbetalte undervisning, indgår i samarbejder med dagtilbud og skoler. Formålet med samarbejdet er at skabe et forpligtende samarbejde om mulige fælles projekter, inden for folkeskolens fag, den understøttende undervisning og specielt rytmik og musik med henblik på gensidigt at styrke hinandens virke. Det indebærer bl.a. også afprøvning og videreudvikling af nye modeller og metoder for rytmik og musikundervisning.

Samarbejdsaftalen opstiller flere mål for samarbejdet, bl.a.:

• at børn og unge profiterer af samarbejdet
• at udvikle og afprøve nye samarbejdsprojekter, herunder at skabe gensidig inspiration
• at Musikskolen tilbyder aktiviteter og forløb, der kan indgå i den understøttende undervisning
• at udvikle generelle tilbud til børn og unge i folkeskolen og tilbud til specifikke børnegrupper

Samarbejdaftalen beskriver flere indsatser, der kan bidrage til at nå samarbejdsaftalens mål. Eksempelvis at Musikskolens tilbud indgår i grundlaget for skolernes planlægning af et nyt skoleår. Og at samarbejdet medfører, at der dels afprøves og gennemføres kortere og længere forløb i samarbejdet med skolerne, dels udvikles og gennemføres kortere og længere musik og rytmik tilbud i udvalgte dagtilbud. Disse forløb kan etableres dels ved, at skolerne køber Musikskolens tilbud, og dels ved, at Musikskolen indenfor eget budget udvikler tilbud, der kan indgå bredere forløb i skoler eller dagtilbud.

Lovgrundlag
Lov om folkeskolen (Folkeskoleloven) (LBK nr 521 af 27/05/2013) § 1
Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (LOV nr 1640 af 26/12/2013) §3
Bekendtgørelsen af lov om Musik (LBK nr 32 af 14/01/2014) §3

Økonomi
Samarbejdsaftalen er udgiftsneutral.

Af Musikskolens budget for 2014 fremgår det, at Musikskolen pt modtager et kommunalt tilskud på 2.561.701 kr, et statstilskud på 538.705 kr og en forventet elevbetaling på 1.206.566 kr.

Midler til læringsreformen, der er tilføjet skolerammen, er bl.a. tildelt samarbejdet med andre aktører, herunder fx Musikskolen. Skolerne kan fx vælge at anvende midlerne til at købe ydelser/pakker i regi af Musikskolen.

I perioden for denne samarbejdsaftale afprøves ligeledes Musikskolens muligheder for indenfor det eksisterende budget, at indgå i kortere eller længere forløb i samarbejde med skoler eller dagtilbud.

Der er for nuværende ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastlægge en eventuel andel af det kommunale tilskud, der målrettes brede tilbud ind i skoler og dagtilbud.

Bilag

Bilag BØR 02.06.2014: Udkast til samarbejdsaftale med Musikskolen Dok.nr. 2014/16708001

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at beslutte en 2-årig samarbejdsaftale mellem Gribskov Kommune og Musikskolen.

Beslutning

1. Anbefales med den tilføjelse at Børneudvalget henstiller til, at det af samarbejdsaftalen fremgår, at 5% af det kommunale tilskud til Musikskolen anvendes til understøttende undervisning i skoler og til at udvikle og afprøve tiltag i dagtilbud.

Efterretningssager

59. Overordnet: Attraktivt lokalsamfund (børneby)
17.00G00 - 2014/13780

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet til orientering med henblik på at give både et historisk overblik, samt en status på arbejdet med etablering af børnebyer. Sagen skal læses i sammenhæng med tre øvrige sager om attraktive lokalsamfund (børnebyer), som forelægges på indeværende udvalgsmøde med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Overordnet set er arbejdet med børnebyer sat i værk for at styrke det helhedsorienterede arbejde med børn og unge i Gribskov Kommune. Dette er i tråd med intentionerne om at arbejde med folkeskolereformen i et bredere perspektiv i form af læringsreform, der omfatter dagtilbud, skoler og fritidsliv og alle kommunens børn og unge fra 0-18 år. For at styrke denne helhedsorienterede tilgang, lægges der op til en fælles pædagogisk tilgang til læring i et lokalområde. Arbejdet med børnebyer er sat i gang i otte lokalsamfund: Arresø/Annisse, Blistrup, Esrum/Esbønderup, Gilleleje, Græsted, Helsinge, Ramløse og Sankt Helene.

Overordnet set består nogle børne- og ungemiljøer (børnebyer) i en fysisk sammenlægning af tilbud, mens andre alene handler om at udvikle tilbudene i sammenhæng med detlokalsamfund, de er en del af. Der er lagt vægt på, at ingen lokalsamfund er ens, og at dette skal afspejles i de forskellige samarbejder og løsninger.

Der arbejdes med fysisk sammenlægning i tre af de otte lokalområder - i Blistrup, Esrum/Esbønderup og Ramløse. I samspil med implementering af læringsreformen ønskes at give de tre lokalområder et kvalitativt løft i tilbudene til børn og unge, så det fortsat er attraktivt at bo og bosætte sig i alle kommunens lokalsamfund.

Som følge af skolestrukturændringerne i 2012 blev skoler i disse områder omdannet til 0.-6. klassesskoler, og overbygningen (7.-9. klasse) blev flyttet til hovedskoler.

Som led i det generelle arbejde med bygningsoptimering blev igangsat en vurdering af bygningskapaciteten i skoler og daginstitutioner i 2012. Vurderingen viste, at bygningskapaciteten på børne- og ungeområdet er meget stor i forhold til børnetallet, især på de tre skoler i Ramløse, Blistrup og Esrum/Esbønderup er der en uforholdsmæssig stor bygningsmasse. En vurdering, som blev bekræftet af en ekstern vurdering fra Brøndum og Fliess i 2013, som blev præsenteret på budgetseminar den 18. april 2013.

På denne baggrund er der i Blistrup, Esrum/Esbønderup og Ramløse blevet arbejdet mod at etablere et fysisk sammenhængende fagligt og økonomisk bæredygtigt dagtilbuds-, fritidsordnings- og undervisningstilbud, hvor der er et øget samspil mellem de kommunale tilbud på dagtilbuds- og skole/FO-området og de lokale fritids- og kulturaktiviteter; herunder også mulighed for åbent skole/folkebiblioteket. Yderligere er arbejdet mod målet i den kommunale ejendomsstrategi om en reduktion af den samlede bygningsmasse.

På denne baggrund er det af Byrådet i forbindelse med budget 2013-2016 den 8. oktober 2012 besluttet, at afsætte 41 mio. kr. til anlægsprojekter i tre lokalområder.

De estimerede besparelser ved etablering af de fysiske sammenlægninger af skole/FO og dagtilbud ses i nedenstående tabel over vedtaget budgetbesparelser 2014-2016 på Børneudvalgets område vedtaget på Børneudvalgsmødet den 3. februar 2014.

Prognoser på børne- og ungeområdet
Børnetallet er en væsentlig forudsætning for dels skolestrukturændringen, dels arbejdet med børnebyer. Børnetallet følges løbende, og prognoserne udgør et vigtigt element i vurderingen af behov for tilbud, funktioner og bygninger på det samlede børneområde.

Den seneste prognose på børne- og ungeområdet (se bilag 1) blev forelagt Børneudvalget på udvalgsmødet i februar 2014. Af prognosen fremgår det, at børnetallet igennem længere tid har været faldende, og at det ser ud til at fortsætte i de kommende år.

Dialogproces
Da børnebyer ikke kun handler om børn og børnefamilier, men også om samarbejde med foreninger, erhvervsliv og andre borgere, er begrebet børnebyer ikke dækkende, og derfor er begrebet udvidet til at handle om attraktive lokalsamfund.

For at sikre bredest mulig inddragelse i dialogprocesserne har alle lokale foreninger, daginstitutioner/skoler, lokalt erhvervsliv og andre lokale aktører været inviteret til planlægningsmøder i hvert lokalområde. Planlægningsmøderne blev afholdt i marts 2014. Der deltog ca. 15 lokale borgere på hvert møde. På planlægningsmøderne valgte deltagerne selv de temaer, der skulle drøftes på dialogmøderne og samtidig bidrog de fremmødte med at pege på andre vigtige aktører fra netop deres lokalområde.

Dialogmøderne blev afholdt i april 2014. Deltagelsen i dialogmøderne var stor. Godt 50 deltagere på hvert møde. Deltagelsen var bred og bestod af repræsentanter fra lokale foreninger, borgere, skole- og daginstitutionsledere, kulturinstitutioner og erhvervsliv. Desuden deltog repræsentanter fra Center for Børn og Unge, Center for Kultur, Fritid og Turisme, og Center for Plan, Klima og Trafik samt flere repræsentanter fra Byrådet.

Opsamling på tværs af de tre dialogmøder
I det følgende samles op på tværs af de tre dialogmøder. I bilag 2 fremgår såvel opsamling på tværs samt mere konkrete opsamlinger fra hver af de tre dialogmøder. Derudover henvises til de tre øvrige sager på dette udvalgsmøde om attraktive lokalsamfund (børnebyer).

De temaer, der var valgt i hvert lokalområde, var næsten ens. Overordnede emner som børne- og ungeliv, skole og daginstitutioner, natur, forenings- og kulturliv, infrastruktur, kommunikation og synlighed gik igen.

I forhold til børnebyer blev det tilkendegivet, at mange mangler viden om, hvad ordet børneby egentlig dækker over, og heraf at der ikke er nok viden om, hvad børnebyer går ud på. Et mere dækkende ord blev efterspurgt. Der blev udtrykt et stort ønske om at bevare både skoler og dagtilbud i lokalområderne, og hvis børnebyerne kan understøtte dette, så kan det være en mulighed. Der var ligeledes interesse for at brede brugen af bygninger og faciliteter ud, sådan at flere parter (fx foreningsliv og lokale ildsjæle) kan gøre brug af de kommunale bygninger i det hele taget. Der var en generel anerkendelse af, at der er mange kommunale bygninger i hvert lokalområde.

I alle lokalområder argumenteres med, at det er svært at tiltrække nye borgere og fastholde nuværende, hvis der ikke er daginstitution og skole fra 0.-9. klasse i et lokalområde. Samtidig udtrykkes en bekymring over, at unge-miljøet forsvinder fra lokalområderne, hvis ikke der er et skoletilbud. I alle tre lokalområder er der et stort ønske om at kunne tilbyde både dagtilbud og skole med høj faglig kvalitet, og at det skal være fundamentet for at tiltrække flere borgere og børn og unge til netop deres lokalområde. I nogle lokalområder blev udtrykt bekymring for, at de tilbud, der kunne etableres mht. liniefag, valgfag og faglig kvalitet lokalt, måske ikke vil kunne matche de tilbud, der er på de større skoler.

Derudover blev det italesat, at skolens navn er vigtig for lokalområdets identitet, og at det vil være godt at kunne kalde de lokale skoler for ”det de er”, nemlig Ramløse Skole, Blistrup Skole og Tingbakkeskolen. Det sender et mere positivt signal og kan understøtte en stærkere lokal profil, frem for navne, der signalerer, at de er en afdeling af en større skole.

Mere generelt blev på tværs af de tre lokalområder udtrykt ønske om en styrket digital kommunikation i form af hjemmesider for hvert lokalområde. Fx en fælles portal, hvor det både er nemt og hurtigt at søge oplysninger om lokale foreninger, aktiviteter og tilbud, men også som et fælles sted at formidle om lokalområdets mange gode for nuværende og kommende borgere.

Derudover blev der alle steder udtrykt behov for flere og bedre stisystemer – især cykelstier, men også gåstier, hestestier mv. blev nævnt. Infrastruktur i form af busforbindelser og afstande byerne i mellem blev også drøftet.

Det gik også igen, at alle lokalområderne oplever, at det er de samme få aktive borgere, der deltager i bestyrelser, er frivillige i de forskellige foreninger. Muligheden for at slå sig sammen, etablere paraplyorganisationer, etablere lokalråd mv. blev derfor også drøftet.

Slutteligt blev der lagt stor vægt på, at borgerne ønsker at blive hørt af både politikere og forvaltning. Handling blev efterspurgt.

Tidligere kommentarer fra lokaludvalg og bestyrelser i skoler og dagtilbud
I sommeren 2013 blev lokaludvalg og bestyrelser i skoler og dagtilbud, herunder dagplejen bedt om at tilkendegive deres holdninger til indhold og proces i udviklingsarbejdet indtil nu, samt deres ønsker til den videre proces. Dette som en form for høring og status i forhold til det videre arbejde.

Overordnet set kan fremhæves de mange positive tilbagemeldinger om, at den tværfaglighed der vil være i børnebyerne, både fagligt og pædagogisk, vil komme både børn, forældre og medarbejdere til gode, da kompetencer og fagfaglige egenskaber vil kunne udnyttes til gavn for alle. Af opmærksomhedspunkter kan fremhæves, at der opfordres til at inddrage dagplejen på samme niveau som skole, FO og daginstitution, og at der er bekymring for vuggestuebørns trivsel i en børnegruppe med børn far 0 - 12 år.

En uddybende opsummering af alle kommentarer kan ses i bilag 3.

Kommentarer fra Fællesudvalget på børneområdet
Fællesudvalget på børneområdet har peget på, at det er afgørende, at der kommer afklaring i forhold til arbejdet med børnebyer for at sikre ro i lokalområderne.

Samarbejde med totalrådgiver
Efter udarbejdelse af en bygningsanalyse blev der i foråret 2013 igangsat en udbudsproces for valg af totalrådgiver til projektering af de tre anlægsprojekter. Totalrådgivning er en kontraktform, hvor bygherren (Gribskov Kommune) indgår en kontrakt med et firma, som er bygherrens primære rådgiver, det kan typisk være enten et ingeniørfirma eller et arkitektfirma. Totalrådgiver indgår som oftest kontrakter med underrådgivere til at løfte specifikke opgaver. Det er totalrådgivers opgave at koordinere de rådgivningsopgaver og ydelser, der er i forbindelse med gennemførsel af et projekt med sine underrådgivere.

Den 17. juni 2013 traf Byråd beslutning om at vælge Tegnestuen Møllestræde A/S som totalrådgiver for de tre anlægsprojekter i Ramløse, Blistrup og Esrum/Esbønderup, som Byrådet i oktober 2012 vedtog at afsætte 41 mio. kr til. Anlægsprojekterne i de tre lokalområder er planlagt forskudt over en 3-årig periode med start i Ramløse, derefter Blistrup og til sidst Esrum/Esbønderup. Samarbejdet i Ramløse blev igangsat umiddelbart efter Byrådets valg af totalrådgiver.

I 3. og 4. kvartal 2013 er de fysiske faciliteter på skole- og dagtilbudsområdet i lokalområdet i Ramløse gennemgået og analyseret. I samarbejde med totalrågiver og arbejdsgrupper bestående af medarbejdere, ledere og forælderrepræsentanter samt dialog- og orienteringsmøder med borgere, foreninger og andre med interesse i anvendelsen af bygningerne i lokalområdet, er udarbejdet et projektforslag. Projektforslaget angiver, hvordan de eksisterende bygninger kan ombygges og renoveres i forhold til de funktioner, der er indtænkt på matriklen under hensyntagen til de ønsker og behov, der er fremkommet i processen. Projektforslaget har været behandlet i Børneudvalget i november 2013 og senest i februar 2014.

Totalrådgiver har foretaget en udvendig og indvendig registrering af de eksisterende bygninger i Blistrup og Esrum/Esbønderup, men er ikke yderlige påbegyndt arbejdet i disse to områder.

Fremadrettet samarbejde med totalrådgiver
De tre anlægsprojekter afhænger af, om der fremadrettet etableres 7.-9. klasse i de tre lokalområder. Fx kan det have betydning for placering af funktioner, om det er nødvendigt at have fysiklokaler på skolerne eller ej, ligesom mulighederne for bygningsoptimering og frigørelse af bygninger afhænger af antal klassetrin.

Grundet den planlagte tidsforskydning i processen er den overordnet tidsplan, der har ligget til grund for projektering, etablering og indflytning og ibrugtagning af de tre lokalområder forskudt betydeligt. I Ramløse er på nuværende tidspunkt en forskydelse på minimum 12 måneder. I Blistrup og Esrum er der på nuværende tidspunkt også tidsforskyldelser. Afhængig af eventuelle nye beslutninger om placering af 7.-9. klasse vil der være yderlige forskydninger på alle tre områder. En forsinkelse har ikke umiddelbart nogen indflydelse på udbetaling af kompensation til totalrådgiver. Der vil dog for anlægsprojektet i Ramløse være en økonomisk konsekvens, pga en genopstartsperiode, der kræver, at det udarbejdede projektforslag skal gennemgås på ny.

Såfremt det besluttes at annullere kontrakten med totalrådgiveren, kan totalrådgiver forlange at få udbetalt det resterende kontraktindgået beløb for de tre anlægsprojekter, et beløb på i alt kr. 2.829.000. Der er til dato forbrugt ca. kr. 550.000, og totalrådgiver kan derfor forlange udbetalt kr. 2.279.000. Derudover kan totalrådgiveren forlange yderligere en kompensation til bl.a. dækning af ekstra lønudgifter til medarbejdere, der er ansat til at løfte den specifikke opgave. Hvor meget det kan beløbe sig til, vil blive en del af en forhandling med totalrådgiver.

Vurdering af lokaler
Samtidig med processen omkring dialog om de attraktive lokalsamfund (børnebyer) har Børneudvalget besluttet at igangsætte dialog om 7.-9. klasse i fire lokalområder (Tisvilde, Ramløse, Blistrup og Esrum/Esbønderup efter sommerferien.

Før dialogprocessen om 7.-9. klasse blev besluttet, indgik fysiklokalerne som en del af den mulige bygningsmasse i anlægsarbejdet af børnebyer. Med henblik på at sikre muligheden for at have udskoling, lægges op til, at projektarbejdet med børnebyerne ikke omfatter de nuværende fysiklokale.

Det er administrationens vurdering, at bygningerne i Blistrup og Ramløse kan rumme både skole fra 0.-9. klasse, FO og dagtilbud (hensigtsmæssig brug og fordeling af funktioner vil indgå i den videre proces), mens det i Esrum/Esbønderup vurderes, at de eksisterende bygninger på skolens matrikel ikke kan rumme både skole fra 0.-9. klasse, FO og dagtilbud. Det vil dog være mulig at etablere en ny bygning til dagtilbud på matriklen på det areal, hvor FO'en tidligere har var placeret.

Lovgrundlag
LBK nr 971 af 25/07/2013 (Kommunestyrelsesloven)
LBK nr 668 af 17/06/2011 (Dagtilbudsloven) §1
LBK nr 521 af 27/05/2013 (Folkeskoleloven) §1

Økonomi
I budget 2013-2016 er afsat 41 mio. kr. til den fysiske etablering af børnebyer i de tre lokalsamfund: Blistrup, Esrum/Esbønderup og Ramløse. De 41 mio er fordelt hen over budgetårene:2013: 6,5 mio. kr.
2014: 11,5 mio. kr.
2015: 11,5 mio. kr.
2016: 11,5 mio. kr.Til udarbejdelsen af projektforslag for Ramløse, herunder tegninger, løsningsforslag og økonomiske beregninger er benyttet en totalrådgiver. Der er i den forbindelse indtil videre forbrugt ca. 550.000 kr.

Til etablering af multibane i Blistrup Børnebye er brugt kr. 651.000.

Hvis det politisk besluttes at gå bort fra det forarbejde, der er lavet indtil videre, vil disse midler være tabt. Tilsvarende vil udarbejdelse af et nyt projektforslag med inddragelse af andre bygninger, forventeligt være en merudgift på yderligere ca. kr. 250.000,-. Dette betyder færre midler til det reelle anlægsarbejde i de tre lokalområder. Hvis samarbejdet med totalrådgiver stoppes helt, vil der være udgifter forbundet hermed jf. kontrakten og udbudsregler. Der er desuden konsekvenser i forhold til arbejdet med bygningsoptimering og muligheden for at effektivisere på bygningskapaciteten.

Bilag
Bilag 1: BØR 02-06-14 Prognoser dagtilbud og skole, dok. nr. 2014/13780 004
Bilag 2: BØR 02-06-14 Opsamlende notat fra dialogprocesser, dok. nr. 2014/13780 005
Bilag 3: BØR 02-06-14 Kommentarer fra MED-udvalg og bestyrelser, dok. nr. 2014/13780 003

Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler Børneudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

1. Taget til efterretning.

64. Læringsreform
17.02G00 - 2014/17752

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Børneudvalget med henblik på, at udvalget orienteres om status på arbejdet med implementering af læringsreformen.

Baggrund
Med folkeskolereformen følger en stor forandringsproces i folkeskolen. En proces der både indebærer omstilling og udvikling. En udvikling, der ifølge de tre nationale mål, skal resultere i 1) at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, 2) at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater og 3) styrke trivslen.

For at opfylde de tre mål, er der formuleret tre overordnede indsatsområder for folkeskolen, som gensidigt understøtter hinanden. Indsatsområder skal således bidrage til nytænkning og omstilling af folkeskolen. Indsatsområderne handler om 1) en længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring, 2) et kompetenceløft af lærere, pædagoger, pædagogisk personale og skoleledere og 3) få klare mål og regelforenklinger.

I Gribskov arbejder vi med folkeskolereformen i et bredere perspektiv 0-18 år og kalder det læringsreform. En række centrale tiltag er igangsat med henblik på at implementere læringsreformen. Denne sagsfremstilling indeholder en status på de centrale tiltag tilknyttet læringsreformen.

Med afsæt i de nationale mål og de politisk besluttede kommunale mål og resultatmål markerer Gribskov Kommune et skift i styring fra at styre på aktiviteter til at styre på mål og resultater. Det inkluderer også et ændret fokus fra, hvad pædagoger og lærere igangsætter af aktiviteter og undervisning til, hvad børn og unge lærer og får ud af den læring, de tilbydes.

Gribskov har en delvis decentral tilgang til læringsreformen, der indebærer, at hver skole selv planlægger, hvordan hverdagen skal foregå. De forandringer, som reformen medfører, vil derfor, i deres konkrete udformning, være forskellige fra skole til skole. Denne sagsfremstilling indeholder derfor også en kort status fra hver skoles arbejde med læringsreformen.

Læringsreformens nye udfordringer og krav om bl.a. fokusskift medfører, at tilrettelæggelsen af læringsforløb samt de forventninger, der stilles til ledere og medarbejdere ændres løbende. For at imødekomme dette er der behov for at styrke ledelser og medarbejderes kompetencer og kvalifikationer på det samlede børne- og ungeområde. Sagsfremstillingen indeholder afslutningsvis en status på den kompetenceudvikling, der skal understøtte implementeringen af reformen.

Status på centrale tiltag tilknyttet læringsreform
Kommunikation
Der er oprettet en portal på hjemmesiden, der følger arbejdet med læringsreformen. Portalen indeholder bl.a. informationer om nationale og kommunale mål under læringsreformen og beskriver, hvordan arbejdet med læringsreformen er organiseret. Portalen opdateres løbende med bl.a. baggrundsviden, spørgsmål og svar om læringsreformen, nyheder mv. Portalen har følgende adresse: www.gribskov.dk/læring . I al information mv. om læringsreformen henvises til portalen/hjemmesiden.

Skolers og dagtilbuds egne hjemmesider/ intranet opdateres løbende med konkrete informationer om de enkelte enheders arbejde med læringsreformen.

I starten af maj blev det første centrale nyhedsbrev om læringsreformen til forældre i dagtilbud og skoler udsendt. Nyhedsbrevet indeholder overordnede informationer om Gribskovs arbejde med læringsreformen, samt indhold i reformen. Nyhedsbrevet medgår denne dagsorden som bilag. Det er planlagt, at næste nyhedsbrev udsendes i løbet af juni måned. Nyhedsbrevet vil have fokus på mere konkrete beskrivelser af, hvordan hverdagen kommer til at se ud, når reformen træder i kraft til august.

I forhold til læringsreformens visuelle del har læringsreformen fået tilknyttet eget logo. Logoet skal være med til at skabe genkendelse og dermed sammenhæng i fx nyheder, nyhedsbreve, hjemmesiden mv.



Udover logo arbejdes der også visuelt på udformningen af en plakat til opsætning i dagtilbud og på skoler. Plakaten skal bl.a. illustrere hovedbudskaberne i læringsreformen.

I forhold til kommunikation bringes også en kort video om forventningerne til læringsreformen i spil som medie. Direktør, en skoleleder, en skolebestyrelsesrepræsentant, en lærer, en pædagog og en elev er blevet inviteret til at fortælle om deres perspektiv på og forventninger til læringsreformen. Videoen kommer til at ligge på intra og kommunens hjemmeside og kan fx anvendes som indslag på forældremøder, personalemøder mv.

Der planlægges også et kort centralt tiltag/event i forbindelse med "1. skoledag med den nye reform". Tiltaget/eventen går igen på alle skoler og kommunikerer en ny begyndelse og at læringsreformen gennemføres i fællesskab.

Ideværksted og idekatalog
Den 6. februar 2014 blev afholdt et idéværksted. Formålet med idéværkstedet var at skabe det bredest mulige og mest kreative fundament for arbejdet med læringsreformen i dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Idéværkstedet var en ny måde at gøre tingene på ved at ca 180 deltagere fra erhvervsliv, foreninger, frivillige, kulturliv, dagtilbud, skoler og fritidstilbud kom med kreative ideer til at styrke børn og unges trivsel, udvikling og læring. Idéerne fra idéværkstedet er samlet i et visuelt indbydende idékatalog, der er udsendt elektronisk til alle deltagere, og som også er tilgængeligt på hjemmesiden. Idékatalogets mange gode bud på samarbejder giver indtryk af, at idéværkstedet som nyskabende tilag var en succes. Kataloget indeholder bl.a. en skabelon til brug som afsæt for konkret dialog med eventuelle samarbejdspartnere. Idékataloget medgår denne dagsorden som bilag.

Temamøde
Som en del af implementeringen af læringsreformen afholdes flere temamøder med aktuelle emner på dagsordenen. Temamøderne har flere funktioner. Udover at samle de professionelle på tværs i centeret skal de bidrage til den fælles vidensopbygning om blandt andet den seneste forskning på et område. Derved giver de mulighed for skabelsen af et fælles fagligt fokus i centeret.

I forbindelse med centerledelsens information til medarbejdere i CBU om læringsreformen i november 2013 holdt Jørgen Søndergaard fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) et temaoplæg om børns læring. Søndergaard havde fokus på de parametre, der er afgørende for børns læring. Blandt andet at børns læringsudbytte i forhold sprogindlæring sikres bedst, hvis det sker tidligt i børn liv.

I marts 2014 blev afholdt et temamøde om lærernes teamsamarbejde og børns læring ved forskningschef fra professionshøjskolen UCC, Lise Tingleff Nielsen. Mødet var for ledelser, lærere og pædagoger fra skolerne. Tingleff havde fokus på, hvordan man kan sikrer et teamsamarbejde, der har fokus på børn og unges læring.

Der planlægges at gennemføre endnu et par faglige temamøder i 2014 med deltagelse af ledelser og medarbejdere i Center for Børn og Unge.

Resultataftaler
Med afsæt i kommunale mål, herunder resultatmål, er processen for udarbejdelse af resultataftaler, for henholdsvis dagtilbud, skoler og understøttende funktioner, igangsat. Resultataftalerne mellem centerchefer og de pågældende enheder fastsætter mål, resultater og opfølgning for perioden 1. august 2014 - 31. december 2015. I resultataftaleperioden vil der løbende ske opfølgning på de opstillede resultater. Der er planlagt fælles kick-off i juni måned.
Status fra hver af skolerne
Alle fem skoler har udarbejdet en statusbeskrivelse for deres arbejde med læringsreformen, herunder særlige fokusområder i kommende skoleår. Statusbeskrivelserne følger herunder.

Bjørnehøjskolen
Bjørnehøjskolen har planlagt elevernes timefordeling i 2014/2015 i henhold til det nye vejledende timetal. Det medfører eksempelvis tidligere sprogstart i engelsk, tysk, fransk og valgfag på 7. klassetrin. Fagudvalgene i sprog har gennem det seneste år forberedt sig herpå, ved blandt andet at drøfte metodevalg og afsøge markedet for læringsmaterialer, herunder i særlig grad it-baserede materialer.

Vi fastholder endvidere satsningen på musisk-kreative fag og naturfag, som har kendetegnet os de seneste 6 år. I forlængelse heraf toner vi de ældste elevers valgfag i samme retninger.

Elevernes ringetider er ændret og tilpasset, hvilket indebærer, at de 6 lektioner nu rummes inden for mødetid kl. 08.00 - 14.00 (hidtil kl. 08.00 - 13.40). I forlængelse af elevernes frokostpause er der indlagt 30 minutter til understøttende aktiviteter, eksempelvis til elevernes faglige fordybelse og lærernes samtaler med eleverne.

Indenfor disse rammer har vi i særlig grad prioriteret følgende:

• Implementering af de nye forenklede Fælles Mål.
• Bevægelse skal integreres i den faglige undervisning, som en naturlig del af alle fag. Det betyder, at alle timer skal (i gennemsnit) have et bevægelsesmoment af faglig karakter.
• Ændret samarbejdsstruktur, - fra blokteam til årgangsteam, samarbejde på årgangen, eksempelvis holddannelse, fælles udarbejdelse af årsplaner, vægtning af faglig udvikling og samarbejde i fagteams. Det indebærer også, at ugeskemaet på 0.-5. årgang skal give plads til mødeaktivitet i tidsrummet 08.00 – 14.00, hvilket afføder princip om, at idrætslærere ikke må være en del af den primære teamdannelse.
• En årgang skal bemandes med så få personer, som det er praktisk muligt, samtidig med at den faglige dækning er med så høj linjefagsdækning som muligt.
• Kompetenceafklaring af lærere uden formel kompetence i undervisningsfag med henblik på opfyldelsen af reel og formel kompetence fra 2020
• I løbet af skoleåret 2014-15 vil nye elevplaner blive indfaset, evt. med afsæt i den digitale platform Vokal eller anden digital platform.

Gilbjergskolen
På Gilbjergskolen vil den understøttende undervisning bl.a. være ekstra pædagogiske og faglige ressourcer omkring enkelte børn, klasser og hold, hvor opgaven kalder på supplerende ressourcer. En del af den understøttende undervisning kalder vi i dag; to-lærer, støttetimer eller specialpædagogisk støtte. Skolens nuværende tilbud inden for f.eks. læseindlæring vil fremover også være en del af de understøttende aktiviteter.

Frem til det kommende folketingsvalg vil lektiecafé og faglig fordybelse blive tilbudt sidst på dagen henholdsvis 2, 3 og 2 dage om ugen. Skolen og FO fører tilsyn med børn, hvor forældrene har fravalgt tilbuddet. Skolen har gennem mange år haft et tilbud om lektiecafé, der har været velbesøgt. De gode erfaringer her fra vil vi videreføre i det kommende skoleår.

Da Gilbjergskolen fra august 2014 har en aldersblandet struktur i indskolingerne (Blistrup og Parkvej) vil børnene modtage engelsk undervisning allerede fra første skoledag svarende til en lektion om ugen.

Gilbjergskolens bestyrelse har vedtaget princip for udbud og valg af 2. fremmedsprog. Begge sprog skal tilbydes på begge afdelinger (Blistrup og Parkvej). Begge sprog skal så vidt muligt oprettes begge steder; skolen vil evt. anvende holddannelse på tværs af 5. og 6. klassetrin for at nå dette mål. Børnene præsenteres for begge sprog i den første halvdel af 5. klasse, hvorefter de vælger 2. fremmedsprog endeligt omkring december i 5. klasse.

I skoleåret 2014/2015 vil vi have særlig fokus på at skabe nogle mærkbare og synlige forandringer, så vi ikke "gør som vi plejer". Dette gælder både i forhold til bevægelse, læringsmål og trivsel. Reformens forandringer ligger indlejret i de udviklingstiltag, vi planlagde og beskrev ved skolesammenlægningen i 2011. Afgørende bliver vores evne til at fremme de professionelles samarbejde om børnenes trivsel og læring.

Gribskolen
På Gribskolen er læringsreformen kommet som et velkomment afsæt til at skabe ny kultur, nye pædagogiske drøftelser og et fællesskab omkring opgaven.

Generelt har vi arbejdet med en blanding omkring de enkelte elementer i læringsreformen i det store fora med lærere og pædagoger, enten samlede eller hver for sig. Beslutningerne omkring de enkelte elementer er taget efter behandling i LU. Her har vi eksempelvis kvalificeret skolebestyrelsens arbejde med timefordeligsplanen, skoledagens opbygning mm.

Vi har haft 5 orienteringsmøder om læringsreformen for forældre (hvor personalet også deltog), fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling på Tingbakkeafdelingen og på Græstedafdelingen. Det har været gode møder med interesserede og engagerede forældre.

Den understøttende undervisning tænker vi brugt meget fleksibelt. Det betyder, at for nogle klasser vil der i perioder være faste skemalagte forløb, mens det for for andre kan være de timeløse fag, der varetages i denne sammenhæng. For de ældste elever kan en del af UU-undervisningen tænkes ind i den understøttende undervisning. De klasser, der til næste år vil være ude-klasser, vil der naturligt kunne bruges timer til understøttende undervisning til dette. Rent praktisk gør vi det sådan, at de enkelte teams med både lærere og pædagoger sammen drøfter, hvilke områder, de tænker ind i planlægningen, og lektionerne til dette vil blive fordelt mellem teamets medlemmer.

Vi bruger formuleringen fordybelsestid om lektiecafé. Det skal meget gerne være et tidsrum, hvor eleverne oplever, at de får både tid og hjælp til at fordybe sig. Det gælder både i forhold til det, de måske skal arbejde videre med, men især i de områder, hvor eleverne føler sig engagerede og nysgerrige. Dette skal også ses som en følge af den lektiepolitik, vi har udarbejdet i år.

På Gribskolen startede vi med engelskundervisning fra 1. klasse allerede i år og har derfor allerede erfaringer med engelsk i 1. klasse.

Vores fokus i det kommende skoleår er at flytte fokus fra undervisning til børnenes læring. Det bliver en vedvarende proces, og stiller krav til lærere og pædagoger om stor vilje til åbenhed omkring egen tilrettelæggelse af elevernes læreprocesser og stor vilje til at drøfte dette både med kolleger og elever. Vi går fra klasselærerbegrebet til et kontaktlærerbegreb, hvor hver enkelt elev får tilknyttet en kontaktperson (lærer eller pædagog), der skal have ansvaret for barnets socio/emotionelle mål og trivsel, samtidig med, at alle faglærere forpligtes på at sætte faglige mål og evaluere løbende med eleverne.

Nordstjerneskolen
På Nordstjerneskolen vil der fortsat være fokus på elevernes trivsel, motivation og læring. I den forbindelse videreudvikles den rullende skolestart og aldersintegreret undervisning på baggrund af indeværende skoleårs erfaringer. Her vil den positive udvikling med målstyret og differentieret undervisning fortsat være et fokusområde.

Trivsel, motivation og læring er også omdrejningspunktet i videreudviklingen af linjerne i udskolingen. Generelt vil der i det kommende skoleår på alle klassetrin blive eksperimenteret med forskellige strukturer for skoledagen, således at skoledagen bliver varieret og med tid til fordybelse.

Der vil blive arbejdet med forskellige strukturer i undervisningen, der understøtter et inkluderende læringsmiljø med mulighed for differentiering. Én af disse strukturer kan være Cooperative Learning, som alle undervisere skal på kursus i. En anden er at tænke bevægelsen ind som en naturlig del af undervisningen.

Den understøttende undervisning vil fortrinsvis blive anvendt til at understøtte elevernes trivsel, motivation og faglige fordybelse. Lektiecaféen er en del af den understøttende undervisning, og forskellige måder at organisere den på, vil blive afprøvet, bl.a. daglig lektiecafé, færre dage, men af længere varighed, faglige lektiecaféer, repetitionskurser, forløb for de dygtigste etc.

Sankt Helene Skole
På Sankt Helene Skole er arbejdet med læringsreformen forankret i en reformgruppe, som består af ledelse og medarbejdere, og skolebestyrelsen inddrages løbende. Vi har bl.a. arbejdet med skoledagens opbygning og den understøttende undervisning. Vi har valgt at fordele ressourcen til understøttende undervisning til både lærere og pædagoger, så den knyttes til den faglige undervisning og så mange får mulighed til at arbejde med dette nye element i folkeskolen. Vi har placeret en del af den understøttende undervisning i et bånd hen over ugen, hvor der vil være mulighed for bevægelsesaktiviteter og/eller faglig fordybelse.

Der lægges desuden understøttende undervisning (USU) i en pulje til lærerne om en klasse/årgang til samarbejde udadtil, fordybelse, projekter, ekskursioner mv. Her har vi f.eks. gennem Rotary i Græsted søgt midler til at samarbejde om et skulpturprojekt.

På Sankt Helene Skole bliver lektiecaféen lige så meget tid til faglig fordybelse som til lektier, og opgaven skal varetages af lærere og pædagoger. Med det udvidede timetal vil elevernes arbejde i højere grad skulle laves på skolen. Vi sigter på, at der er lærerkompetencer til humanistiske fag, naturfag og fremmedsprog til rådighed i udskolingens lektiecaféer.

Vi overvejer i øjeblikket om et fast læsebånd i alle klasser skal etableres fra august. Kravet om bevægelse vil udover idrætstimerne blive opfyldt gennem bevægelse i den faglige undervisning og i USU-båndet. Vi ønsker at forbedre aktivitetsmulighederne udendørs og er ved at planlægge, hvordan vi kan gøre det.

Med den tidligere start på tysk og fransk vil der fremover være lærere, som har timer i både mellemtrin og udskoling. Tidlig sprogstart i engelsk bliver tilrettelagt i indskolingsteamet hen over ugen, da vi mener, det giver større læring for eleverne end en afgrænset lektion en gang om ugen.

Der er mange udfordringer i læringsreformen, og vi vil særligt have fokus på undervisningens tilrettelæggelse i forhold til mål og evaluering for den enkelte elev - bl.a. gennem nye elevplaner.

Status på kompetenceudvikling
Til at understøtte krav og behov i læringsreformen er der i Gribskov prioriteret en massiv satsning på kompetenceudvikling. Dette afsnit beskriver budget og planlagte kompetenceforløb.

Budget for kompetenceudvikling

Aktivitet	kroner	særlige bemærkninger
Alm. tildeling 2014/2015	2.544.000	Vil i overvejende grad blive anvendt til vikardækning
Budget inklusion	2.250.000	Nogle forløb er gennemført og andre er planlagt
CBU investeringsmidler	2.100.000	Anvendes til løft ift dansk og matematik, herunder komptenceudvikling til medarbejdere i indskoling, samt kompetenceløft i specialtilbud
DUT 2014/2015	659.000	Må kun anvendes til at dække kursusafgift
A.P. Møller	3.786.401 (ansøgt)	Må kun anvendes til at dække kursusafgift. Vi forventer svar på ansøgning inden sommerferien
I alt	11.339.401

Ledelsesudvikling
I efteråret 2014 igangsættes ledelsesudvikling på skoleområdet. Kompetenceforløbet skal styrke skoleledelser til at bedrive ledelse i en organisation, hvor der styres efter mål og resultater. Ledelsesudviklingen sker i samarbejde med Jørgen Søndergaard fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). (Indgår i A.P. Møller ansøgning, jf. afsnit nederst).

Kompetenceafklaringssamtaler
Ifølge reformen skal alle lærere senest i 2020 have en reel og formel kompetence på linjefagsniveau i deres undervisningsfag. Efter sommerferien gennemføres, i samarbejde med professionshøjskolen UCC, kompetenceafklaringssamtaler i alle folkeskolens fag. Samtalerne er en hjælp til skoleledere, lærere og forvaltning til at få overblik over lærernes reelle kompetencer i fag, de ikke har formel kompetence i. Det betyder, at kompetenceafklaringssamtalen afdækker, hvorvidt den pågældende lærer skal gennemføre enten et par moduler, et fuldt forløb eller om den pågældende lærer kan gå direkte til kompetencemålsprøven, som er den afsluttende prøve for at opnå formel kompetence.

Matematikvejledere
De gode erfaringer med læsevejledere overføres til matematik, hvor Gribskov ikke præsterer så højt som ønsket. Efter sommerferien starter 10 kommende matematikvejledere på uddannelse. (Indgår i A.P. Møller ansøgning, jf. afsnit nederst)

Indskolingskurser matematik og dansk, 0-2 kl.
I sensommeren 2014 er der planlagt et kompetenceudviklingsforløb om faglig læsning for lærere og pædagoger i indskolingen (0.-2.kl.). Forløbet inddrager både dansk og matematik og handler bl.a. om skelnen mellem skønprosa og sagprosa samt det matematiske sprog.

It
I forhold til digitalisering er der identificeret et behov for at styrke medarbejdernes brug af digitale læringsredskaber og kompetencer til at tilrettelægge digitale læringsforløb. Lærere og pædagogiske medarbejdere på skolerne skal kunne anvende og profitere af digitale læringsredskaber, og alle lærere skal have fagdidaktiske kompetencer til at kunne tilrettelægge digitale læringsforløb i deres fag. Derfor er valgt nogle fælles fagområder
og digitale værktøjer på de forskellige trin med henblik på at gennemføre en intensiv kompetenceindsats. I skoleåret 2014/2015 planlægges fokus på dansk, matematik og fremmedsprog på alle klassetrin, udvikling og anvendelse af digitale redskaber til
arbejdet med børn og unges læringsmål og anvendelse af e-tavle i alle læringssituationer.
(Indgår i A.P. Møller ansøgning, jf. afsnit nederst)

Inklusion
I samarbejde med Professionshøjskolen UCC gennemføres i efteråret 2014 endnu et modul i "børn og unges læreprocesser", Uddannelsen er et kompetencegivende modul inden for den pædagogiske diplomuddannelse. Uddannelsen har fokus på læringsledelse og relationskompetence. Indhold og form i forløbet understøtter pædagoger og lærere i deres arbejde med at skabe de bedste muligheder for læring for alle børn og unge. Siden efteråret 2013 har 50 pædagoger og lærere samt 14 ledere gennemført modulet.

Læringsvejledere
Pr. 1. august 2014 ansættes 8 læringsvejledere (5 årsværk) på skolerne i Gribskov. Læringsvejlederen skal bl.a. understøtte skolens realisering af nationale, kommunale og lokale mål om skoleudvikling gennem sparring med skoleledelsen, lærere og pædagoger. Desuden skal læringsvejlederen vejlede i forhold til de enkelte fag i folkeskolen, herunder i forholdt til prøver og (nationale) test samt bidrage med viden og sparring i forhold til læringsperspektivet, herunder vejlede lærere og pædagoger i tilrettelæggelsen af læringsforløb.

Dagtilbudsområdet
I løbet af sensommeren og efteråret skal dagtilbudsområdets kompetencebehov afklares. Særlige fokuspunkter er "læring 0-6 år", pædagogisk didaktik samt kollegial sparring, herunder en styrkelse af daginstitutionsledernes sparring og vejledning til medarbejdere.

Ansøgning til A.P. Møller fonden
Som det fremgår af budgettet for kompetenceudvikling, ansøges A.P. Møllers fonden for kompetenceudviklingsmidler. Ansøgningen omfatter flere af de allerede nævnte kompetencetiltag, som er samlet i projektet: "Trivsel og læring for alle børn og unge i Gribskov Kommune". Det gælder følgende kompetencetiltag:

• ledelsesudvikling i samarbejde med Jørgen Søndergaard fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).
• En styrket digitalisering, herunder medarbejdernes kompetencer i forhold til at benytte digitale læringsredskaber og tilrettelægge digitale læringsforløb.
• Matematikvejledere

Derudover indgår et didaktisk og pædagogisk kompetencetiltag, der handler om at videreudvikle skolernes kompetencecentre ved at styrke ressourcepersoners vejledningskompetencer, herunder de kommende læringsvejledere.
Center for Børn og Unge har ansøgt A.P. Møller fonden om 3.786.401 kr. Det forventes, at der foreligger svar på ansøgningen inden sommerferien.

Alle kompetencetiltag er ved at blive samlet i en dynamisk kompetenceudviklingsplan, der revideres i takt med kompetencer opnås og nye behov identificeres. Derudover er der igangsat et arbejde med at formulere en kompetencestrategi for Center for Børn og Unge.

Lovgrundlag
Lov om folkeskolen (Folkeskoleloven) (LBK nr 521 af 27/05/2013)
Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (LOV nr 1640 af 26/12/2013)

Økonomi
-

Bilag
Bilag 1: BØR020614 Nyhedsbrev
Bilag 2: BØR020614 Idekatalog

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget:

1. tager orienteringen om status på arbejdet med læringsreformen til efterretning.

Beslutning
Taget til efterretning.




65. Skolebuskørsel i skoleåret 2014/2015
17.02G00 - 2014/20456

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget til orientering. Den drejer sig om tilrettelæggelse af hjemkørsler med skolebus i næste skoleår, skoleåret 2014/2015.

Baggrund
Børneudvalget behandlede på møderne 03.02.2014 og 10.03.2014 serviceniveauet for befordring af skoleelever i Gribskov Kommune.

Af punkt 9 "Skolebuskørsel udbud - serviceniveau " på mødet 03.02.2014 fremgår det at:

• Gribskov Kommune ifølge Folkeskoleloven har befordringspligt overfor befordringsberettigede elever.
• Befordringsforpligtelsen kan løftes ved, at kommunen tilbyder skolebuskørsel, skolebuskort til offentlige trafikløsninger eller ved at kompensere forældre for udgifter til, at de selv kører deres børn.
• Befordringspligten gælder kun for den almindelige skole samt for børn og unge, der er visiterede til særlige tilbud. Pligten gælder derfor ikke for børn i fritidsordning eller børn og unge, der benytter ungdomsskolen. Gribskov Kommune har dog valgt at tilbyde kørsel fra fritidsordninger i det omfang børnene forlader fritidsordningen på tidspunkter, der passer med skolebuskørslen.

Ovenstående er det grundlag serviceniveaet er besluttet ud fra og det grundlag, der indgår i udbudsmaterialet i forestående udbud.

Serviceniveauet for skolebuskørsel i skoleåret 2014/2015, som det er beskrevet i udbudsmaterialet, indeholder 10 ugentlige hjemkørsler for den almindelige skolebuskørsel, svarende til to hjemkørsler hver dag i 40 skoleuger om året. Hjemkørslerne ligger omkring klokken 14 og kl. 15 på alle skoler, og svarer til indeværende skoleårs hjemkørsler, både i forhold til antal og i forhold til tidspunkter.

Behov for færre hjemkørsler i kommende skoleår
I forbindelse med skemaplanlægning for kommende skoleår, planlægger alle skoler med en "mødeeftermiddag" for lærerne. Det betyder, at alle skolers elever har fri klokken 14 hver tirsdag. Der er derfor ikke behov for hjemkørsel efter undervisning om tirsdagen kl. 15 og derfor bortfalder denne hjemkørsel.

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 521 af 27.05.2013 (Folkeskoleloven) § 26.
Bekendtgørelse nr. 25 af 10.01.1995 (Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen).

Økonomi
Budgetrammen til kørsel på Børne- og Ungeområdet ligger under Teknisk Udvalg

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. At tage orienteringen om skolebuskørsel i skoleåret 2014/2015 til efterretning

Beslutning

1. Taget til efterretning.

Mødet startet:
02:30 PM

Mødet hævet:
06:00 PM