Indholdsfortegnelse:
Åbne
23 Årsregnskab 2013 på Børneudvalgets område
24 Ændring af tildelingsmodel for skolerne
25 Ansøgning om tilskud til mini SFO på Alme Skole
26 Etablering af vuggestuepladser til Helsinge Børnehuse, afd. Boager i Gribsk
ov Specialbørnehaves lokaler
27 Skolebuskørsel - udbud: serviceniveau
28 Regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser
29 Styrelsesvedtægt for skoler
30 Dialogprocesser om 7. klassetrin
31 Tværkommunalt samarbejde om familiepleje
32 Tværkommunalt samarbejde om tandregulering
Efterretningssager
33 Haver til Maver 2013 og fremadrettet
Medlemmer:
 |
 |
 |
 |
Trine Mette Egetved-Sørensen |
 |
 |
 |
Sisse Krøll Willemoes |
 |
 |
 |
 |
 |
Birgit Roswall |
 |
 |
 |
Poul-Erik Engel Høyer |
 |
 |
 |
 |
 |
Ulla Dræbye |
 |
 |
 |
Jonna Hildur Præst |
 |
 |
 |
 |
 |
Jan Ferdinandsen |
 |
 |
 |
|
 |
 |
 |
 |
 |
|
 |
 |
 |
|
 |
Godkendelse af dagsorden:
Jan Ferdinandsen foreslår at udsætte behandling af dagsordenspunkter 24 og 30. C stemte for. A, V, G, O stemte imod. Forslaget ikke titrådt.
Dagsorden godkendt med rettelser til dagsordenpunkt 29.
Fraværende:
Meddelelser:
Børneudvalgets temamøde afholdes den 18. marts 2014 som planlagt.
Fællesmøde med Arbejdsmarkedsudvalget om ungdomsområdet ønskes flyttet til efter sommerferien.
Børneudvalgets formand besøger daginstitutioner i forår 2014.
Orientering om processen for ansættelse af skoleleder for Nordstjerneskolen.
Gribskov Kommune har søgt om deltagelse i projektet om at styrke elevinddragelse. projektet gennemføres i samarbejdet mellem Danske Skoleelever, Undervisningsministeriet og Århus Universitet.
Åbne
23. Årsregnskab 2013 på Børneudvalgets område
00.32Ø00 - 2013/41783
Sagsfremstilling
Årsregnskabet 2013 forelægges Børneudvalget med bemærkninger til de enkelte områder og samles derefter op, sammen med de øvrige fagudvalg, til forelæggelse i Økonomiudvalget og beslutning i Byrådet.
I 2013 har udvalget været orienteret i forbindelse med de 4 resultatstatus. Der har til fagudvalgene været rapporteret på forskellige indikatorer med primært fokus på de økonomiske forudsætninger, målsætninger og resultatkrav for de enkelte enheder/områder inden for udvalgets område.
Regnskabsresultatet for 2013 danner grundlag for den løbende opfølgning i 2014.
I 2014 sker der en løbende vurdering af de enkelte områder og en rapportering i form af en budgetopfølgning (tidligere resultatstatus) 4 gange.
I lighed med sidste år indstilles som hovedlinje kun overførsler af mer- og mindreforbrug for de decentrale virksomheder, og det vurderes, om der er behov for en strammere styring i form af binding på nogle områder for at overholde rammen for serviceudgifter i 2014.
Fagudvalgene indstiller overførslerne til Økonomiudvalget og Byrådet, men beslutningen ligger i Økonomiudvalget og Byrådet.
Regnskab for Børneudvalget
Børneudvalgets område viser regnskab 2013 et samlet mindreforbrug på 13,4 mio. kr. i forhold til korrigeret budget inkl. overførsler fra 2012. Mindreforbruget svarer til 1,95% af det korrigerede budget. Overførsler fra 2012 udgør 10,3 mio. kr. af det korrigerede budget.
Den største del af mindreforbruget, 10,0 mio. kr., findes på ramme 335 Læring og Undervisning og skyldes primært mindreforbrug på skoler og dagtilbud.
2013 har været præget af justering af budgettet på Børneudvalgets område og deraf følgende arbejde med at flytte budgettet rundt på nye delrammer. Ved regnskabsafslutningen har det vist sig, at der fortsat er nogle uoverensstemmelser i forhold til placering af budget og således også i forhold til placering af forbrug, som gør at resultatet i mellem delrammerne forskyder sig. Som udgangspunkt ændrer det ikke noget totalt set. Der er dog fokus på, at budget på dagtilbuddene, er 4,1 mio. kr. for lavt og fremadrettet skal tilpasses. I 2014 arbejdes der videre med at få finpudset delrammerne, så budget og forbrug ligger samme sted og opfølgningen dermed bliver mere præcis og retvisende.
Det overordnede regnskabsresultat for Børneudvalget kan ses af følgende oversigt:

Unge
Samlet for rammen er der et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. i forhold til budgettet. De væsentligste afvigelser vedrører følgende områder:
Ungdomsskolen har et mindreforbrug på 0,9 mio. kr.. Det skyldes mindreforbrug på ungdomsskolen og SSP på henholdsvis 0,9 mio. kr. og 0,6 mio. kr. Tilsvarende har fritidsklubben et merforbrug på ca. 0,5 mio. kr. Delrammen er samlet set et rammebudget og forventer således at overfører mindreforbruget på 0,9 mio. kr.
Unge og Uddannelse balancerer. Det skal dog nævnes, at regnskabet viser udfordringer med at holde budgettet på modtageklassen. Dette skyldes store stigninger i antallet af flygtninge. Det samme er tilfældet for 10. klasse, som også har stigende antal elever. Til gengæld er udgiften til produktionsskoleelever under 18 år faldende, mens den på Arbejdsmarkedsudvalgets ramme (dvs. for dem over 18 år) er stigende.
Undersøgelse og Socialfaglig indsats
Samlet for rammen er der et mindreforbrug på 4,1 mio. kr. i forhold til budgettet.
Mindreforbruget skyldes et mindre forbrug end ventet vedr. lønudgifter til de enkelte teams. Denne forskel skyldes reelt at implementeringen af den nye organisering af børneområdet i budgettet ikke er fuldstændigt på plads endnu. Der er således for 3,6 mio. kr. lønudgifter, der ikke er ført op denne ramme, men udgiftsført på rammen Stabs- og støttefunktioner. Det faktiske forbrug er således 84 mio. kr. som rammen er budgetteret med, og rammen er derved reelt i balance i forhold til det korrigerede budget.
Rammen fik i forbindelse med resultatstatus 4 i 2013 en tillægsbevilling på 7,9 mio. kr., da der var en forventning om stigende gennemsnitspriser på anbringelser, samt større forventede udgifter til eksterne forebyggende foranstaltninger.
Læring og undervisning
Samlet for rammen er der et mindreforbrug på 10 mio. kr. i forhold til budgettet. De væsentligste afvigelser vedrører følgende områder:
Mindreforbruget på delrammen "Skole/FO" er 12,3 mio. kr. Størstedelen af mindreforbruget skal findes på skoler og fritidsordninger og udgøres primært af midler fra forårets lockout. En mindre del ligger på skoler og fritidsordningernes fællesudgifter. Af det samlede mindreforbrug på 12,3 mio. kr. søges 8,8 mio. kr. overført til skoler og FO'ers decentrale budgetter i 2014.
På dagtilbuddene og dagplejen er det samlede mindreforbrug 10,3 mio. kr. At den samlede delramme ender i et mindreforbrug på 8,5 mio. kr., skyldes en teknisk fejl i forbindelse med udarbejdelsen af det retvisende budget, delrammen er således budgetteret 4,1 mio. kr. for lavt. Denne fejl rettes i forbindelse med budgetopfølgning 2 i 2014. Institutionerne og dagplejen søger 10,8 mio. kr. overført til 2014.
Merforbruget på SP på 5 mio. kr. skyldes, at antallet af elever i eksterne specialskoletilbud og andre særlige tilbud er næsten fordoblet fra skoleåret 2012/2013 til skoleåret 2013/2014, og derved er der genereret et merforbrug på SP-rammen, skole. Stigningen i udgifter til særlige tilbud skal ses i sammenhæng med anbringelser af børn udenfor hjemmet, der som hovedregel betyder, at barnet også skal have et specialiseret skoletilbud. Men stigningen skyldes også, at der i højere grad efterspørges specialiserede skoletilbud som Gribskov Kommune ikke har i eget regi. Merforbruget på SP skole forventes ved udgangen af skoleåret 2013/2014 at være på 7 mio. kr.
Mindreforbruget på 1,0 mio. kr. på delrammen Tværgående, skyldes dels et mindreforbrug på befordring, primært på kørsel med specialklasseelever og dels en mindreudgift til pasning af Gribskov Kommunes børn i andre kommuner.
Sundhed og forebyggelse
Samlet for rammen er der et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. i forhold til budgettet.
Mindreforbruget på delrammen Tandplejen på 0,7 mio. kr. skyldes, at tandreguleringens forbrug har ligget lidt under normalen samt, at der har været færre udgifter til private tandlæger for 0-18 årige. Tandplejen søger om, at overføre mindreforbruget i 2013 til budgettet for 2014.
Stabs- og støttefunktioner
Samlet for rammen er der et merforbrug på 3 mio. kr. i forhold til budgettet. De væsentligste afvigelser vedrører følgende områder:
Merforbruget på Administration og udviklinger på 1,8 mio. kr. Dette skyldes, at der ikke er kommet de forventede refusioner vedr. dagpenge, flexjob o.l. ind i dette regnskabsår, at lønforbruget har været lidt højere end forudsat i budgettet, samt at fællesudgifterne har været større end forudsat ved budgetlægningen.
For delrammen - "Puljer" gælder, at forbruget på puljerne ”kompetenceudvikling vedr. inklusion” samt puljen ”til udvalgets disposition” er omkostningsført på driftsrammerne under delrammerne Skoler/FO og Dagtilbud. Det skyldes den løbende omstrukturering af budgettet i 2013 og vil blive rettet op i 2014.
Merforbruget på delrammen - Rådgivning, support og undersøgelse er 3,6 mio. kr. Dette skyldes – som nævnt overfor vedr. delrammen Undersøgelse og socialfaglig indsats – at der er ført lønudgifter på denne delramme, som reelt burde være ført under delrammen Skole/FO. Det reelle resultat er således budgetoverholdelse.
Ejendomsudgifter, BØR
Samlet for rammen er der et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. i forhold til budgettet. Mindreforbrug skyldes primært færre udgifter til vedligeholdelse på daginstitutioner.
Årsberetning
Som en del af kommunens regnskab udarbejdes der hvert år en årsberetning. Denne indeholder væsentlige mål og evaluering af resultater på områderne. Børneudvalgets bidrag til årsberetningen er vedlagt som bilag 1 til dette punkt.
Lovgrundlag
Styrelseslovens § 45, Bek.nr. 971 af 25.07.2013 om Kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. kap. 5
Økonomi
Se sagsfremstilling.
Bilag
Bilag 1 - Årsberetning - mål og evaluering (Dok nr. 2013/41783 008)
Bilag 2 - Regnskabsbemærkninger (Dok nr. 2013/41783 007)
Bilag 3 - Anlægsregnskab - Uddannelsescenter (Dok nr. 2013/41783 018)
Bilag 4 - Anlægsregnskab - Nedrivning af pavilloner, skoleområder (Dok nr. 2013/41783 044)
Bilag 5 - Anlægsregnskab - Nedrivning af pavillon, Langdraget (Dok nr. 2013/41783 042)
Bilag 6 - Anlægsregnskab - Flytning af FO ind på Gribskolen, Tingbakken (Dok nr. 2013/41783 043)
Bilag 7 - Anlægsregnskab - Foranalyse, Gilleleje ny skole (Dok nr. 2013/41783 034)
Bilag 8 - Anlægsregnskab - Etablering af SKP-Hus samt Pigekollektiv (Dok nr. 2013/41783 049)
Bilag 9 - Anlægsregnskab - Nyindretning BLI, GRÆ og GIL, Rostgårdsvej (skoler) (Dok nr. 2013/41783 050
Bilag 10 - Overførsler - oversigt fordelt på institutioner, skoler og øvrige områder (Dok nr. 2013/41783 052)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
- at godkende regnskabet for Børneudvalgets driftsrammer
- at godkende følgende overførsler til 2014:
Tekst |
Beløb i 1.000 kr.
|
Ungdomsskoler mv. |
897.000
|
Ungeaktiviteter |
232.000
|
Skole/FO |
8.789.000
|
Dagtilbud |
10.813.000
|
SP (Gribskov Specialbørnehave) |
1.064.000
|
Tandplejen |
672.000
|
Ny Helsinge skole |
100.000
|
I alt |
22.567.000
|
3. at godkende anlægsregnskaberne - bilagene 3-9.
Beslutning
1. - 3. Anbefalinger tiltrådt.
Børneudvalget ønsker en sag om overførsler på dagtilbudsområde.
24. Ændring af tildelingsmodel for skolerne
17.02S00 - 2013/37574
Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget godkender de beskrevne scenarier for ændring af tildelingsmodel for skolerne med henblik på høring.
Denne sag skal ses i sammenhæng med sagen: "Ledelse på skolerne", som blev behandlet på Børneudvalget 03.02.2014, i Økonomiudvalget 17.02.2014 og i Byrådet 24.02.2014. I sagen "Ledelse på skolerne" blev det besluttet, at administrationen arbejder videre med en styrkelse af ledelsen ved opnormering til en fuldtidslederstilling på de mindre afdelinger i Ramløse, Esrum, Tisvilde og Blistrup. Opnormeringen vil koste ca. 709.000 kr. om året.
Sagen omhandler tildeling fra 0.-9. klassetrin, dvs. at tildeling til 10. klasse på Uddannelsescenteret ikke er omfattet af scenarierne.
Baggrund
Børneudvalget besluttede 22.11.2011 en tildelingsmodel for skolerne på baggrund af ændringer i skolestrukturen og sammenlægning af otte skoler til fem skoler. Ønsket med modellen var at sikre, at der kunne drives skoler - også med de yngste elever fordelt i flere afdelinger - men med et incitament til at optimere klassedannelsen og den fleksible organisering af undervisningen og konkurrence mellem skolerne i forhold til at tiltrække og fastholde elever.
Den nuværende tildelingsmodel har følgende principper:
- Den er elevtalsafhængig, dvs. at hver elev på samme årgang udløser samme antal timer, uanset skole, afdeling og klasse størrelse.
- Der er sammenhæng mellem ansvar for økonomien og beslutninger om klassedannelse mv., dvs. at antallet af oprettede 0. klasser besluttes på skolen og skal ikke godkendes af Børneudvalget
- Da "hver elev tæller", får den enkelte skole både faglig og økonomisk motivation til at tiltrække og fastholde elever
- Undervisningsministeriets vejledende timetal indgår som parameter i tildelingen
- Modellen understøtter udvikling af en fleksibel organisering af undervisningen, holddannelse mv. på tværs af klasser og årgange
Læringsreformen
Udvidelse af skoledagen i forbindelse med læringsreformen og ændringer i lærernes arbejdstid betyder, at administrationsgrundlaget (tildelingsmodellen) for skolerne skal ændres på en række parametre.
F.eks. skal de ugentlige lektioner (á 45 minutter) fra 1. august 2014 tildeles som ugentlige timer (á 60 minutter) og undervisningstimetallet for 4. -9. klasse skal øges til 33 ugentlige timer for mellemtrinnet (4.-6. klasse) og 35 ugentlige timer for udskolingen (7.-9. klasse).
Fremadrettet er pausetid for børnene indeholdt i timerne.
Nedenstående tabel viser nuværende undervisningslektioner og undervisningstimer efter 1. august 2014.
Klassetrin |
Ugentlige lektioner pr. august 2013 |
Ugentlige timer pr. august 2014 |
0. klasse |
30
|
30
|
1. klasse |
30
|
30
|
2. klasse |
30
|
30
|
3. klasse |
30
|
30
|
4. klasse |
30
|
33
|
5. klasse |
30
|
33
|
6. klasse |
30
|
33
|
7. klasse |
30
|
35
|
8. klasse |
32
|
35
|
9. klasse |
31
|
35
|
Lærernes arbejdstid
Det nuværende administrationsgrundlag indeholder tildeling til forberedelse og andet tid i forbindelse med undervisningen (faktortid og fællesakkord). Som følge af den fælles ramme for lærernes arbejdstid, hvor anvendelsen af lærernes arbejdstid og opgavefordelingen tilrettelægges i dialog og samarbejde mellem læreren og lederen, udgår begreberne faktortid og fællesakkord. Dette har ingen betydning for størrelsen af den ramme, der tildeles ud fra.
Det nuværende administrationsgrundlag er vedlagt som bilag til sagen.
Bruttodrift pr. elev i sammenligning med andre kommuner
Udgift til folkeskolen pr. elev i 2013
 |
Kroner pr. elev |
Gribskov Kommune |
76.064
|
Hillerød Kommune |
62.723
|
Helsingør Kommune |
62.363
|
Halsnæs Kommune |
71.171
|
Gnsn. Hovedstadsområdet |
61.298
|
Gnsn. Landsplan |
59.211
|
Ovenstående tabel viser, at Gribskov Kommunes årlige udgifter pr. elev til almenundervisning i folkeskolen er markant højere end gennemsnittet for kommunerne på landsplan, i Hovedstadsområdet og vores nabokommuner. Der er 14.766 kr. i forskel pr. elev i Gribskov Kommune, sammenlignet med kommunerne i Hovedstadsområdet. Det skyldes flere elementer, som nævnes nedenfor.
Udvidelse af skoledagen
Gribskov Kommune "tyvstartede" læringsreformen ved at udvide skoledagen for alle elever til minimum 30 lektioner om ugen pr. august 2013. Læringsreformen træder formelt først i kraft til august 2014. Udvidelsen af skoledagen kostede ca. 8 mio. kr. og forklarer derved ca. 2.400 kr. pr. elev af forskellen til de andre kommuner
Bygningsudgifter
I foråret 2013 blev det eksterne konsulentfirma Brøndum & Fliess analyser af bl.a. bygninger, økonomi mv. på børne- og ungeområdet forelagt for Byrådet. Brøndum & Fliess' analyser viser, at der er ca. 50% for stor bygningskapacitet på skolerne. Hvis bygningskapaciteten var tilpasset det reelle elevtal, ville den årlige udgift til folkeskole pr. elev være ca. 5.000 kr. lavere.
Lave klassekvotienter
Gribskov Kommunes folkeskoler har undervisning på mange matrikler. Det betyder, at klasserne ikke altid kan fyldes op. I skoleåret 2013/2014 havde Gribskov Kommune 15 klasser med 16 elever eller færre på afdelingerne i Blistrup, Esrum, Ramløse og Tisvilde. Klasser på den størrelse er dyre at drive og ligger langt fra de 22 elever, som giver økonomi til at oppebære en klasse. 15 klasser svarer til ca. 10% af det samlede antal klasser.
Elevtal fordelt på klassetrin og afdelinger på skolerne i skoleåret 2013/2014 og prognosetal for de kommende 5 år er vedlagt som bilag.
Elevtallet er fra skoleåret 2007/2008 til skoleåret 2013/2014 faldet med 441 elever, svarende til et fald på 11% og forventes at falde med yderligere 405 elever frem mod skoleåret 2018/2019, svarende til et fald på 12%.
Flere skoler arbejder med rullende skolestart og aldersblandet undervisning (hold på tværs af årgange) for bl. a. at oppebære en bæredygtig hold/klassestørrelse.
Scenarier
Som nævnt i afsnittet om læringsreform og arbejdstidsaftale, skal tildelingen til skolerne tilpasses de nye krav til undervisningstid i forbindelse med reformen, og ændringer i arbejdstidsaftalen skal ligeledes afspejles i tildelingen.
Der forelægges fire scenarier: Scenarie A er tildelingsmodellen, som vi kender den i dag, dvs langt overvejende en elevtalsafhængig model. Scenarie B kombinerer scenarie A med en minimumstildeling for de mindre afdelinger, scenariet indeholder to udgaver af en minimumstildeling. Scenarie C er en ren klassetildelingsmodel. Scenarie D er en model, hvor skolens opnåelse af resultater for eleverne har betydning for, om skolen tildeles ekstra midler fra en slags "resultatpulje". Det er et scenarie, der skal kombineres med ét af de andre scenarier i forhold til grundtildelingen.
Scenarierne er beskrevet i overskrifter nedenfor og er mere uddybende udfoldet i bilag. I bilaget er ligeledes opgjort hvad ændringer i tildeling betyder i lærerstillinger for den enkelte skole og samlet set.
Scenarier |
A
|
B
|
C
|
D
|
Kort beskrivelse |
Tildeling efter elevtal (nuværende model) |
Tildeling efter elevtal, kombineret med en minimumstildeling for afdelinger To varianter: B1) Der garanteres tildeling til ét spor pr. afdeling B2) Der garanteres tildeling til mere end ét spor pr. afdeling. |
Tildeling udelukkende efter antal klasser - uanset klassestørrelse. |
Tildeling efter resultater. En "overbygning" på et af scenarierne A, B eller C. |
Økonomisk konsekvens |
Ingen |
Scenarie B1: Årlig merudgift på 1,3 mio. kr. stigende til 2,5 mio. kr. Scenarie B2: Årlig merudgift på 3 mio. kr. stigende til 3,5 mio. kr. |
Årlig merudgift på 3 mio. kr. stigende til 3,5 mio. kr. |
Årlig merudgift på 1-2 mio. kr. Dertil kommer evt. merudgift fra scenarie B eller C |
I scenarie B og C er klassebegrebet en faktor i tildelingen. Det skal dog pointeres at minimumstildeling til klasser eller spor ikke betyder, at alle klasser skal oprettes i traditionel forstand. Der kan arbejdes fortsat med anderledes organisering af undervisning jf. Folkeskolelovens mulighed for holddeling, aldersblandet undervisning, samordnet indskoling mv.
Ændringen af tildelingen vedrører 0.-9. klasse, hvilket vil sige, at tildelingen til 10. klasse fortsætter uændret.
Afdelingsbudgetter
Byrådet besluttede på deres møde 24.02.2014 i sagen "Ledelse på skolerne" at tiltræde Børneudvalgets anbefaling af scenarie A ift. styrket ledelse på skolerne. Scenarie A indbefatter:
- at de mindre afdelinger i Tisvilde, Esrum, Blistrup og Ramløse tilføres yderligere ledelsestimer, således at der er timer nok til en fuldtidsleder på afdelingen, så den har en fast afdelingsleder med sin daglige gang på stedet.
- at afdelingerne får mulighed for at skabe lokale profiler og mulighed for at oprette forældreråd der kan give input til afdelingens skolebestyrelsesrepræsentanter
- at afdelingerne får et selvstændigt afdelingsbudget indenfor skolens samlede budget.
Administrationen har i samarbejde med skolelederne forslag til følgende modeller for afdelingsbudgetter:
1) Stor model; Afdelingen får budgetter ud til det hele: Løn til personale (både lærere, øvrigt pædagogisk personale, ledere og de teknisk-administrative funktioner), drift og rådighedsbeløbene for eleverne (undervisningsmateriale, klassesæt, ture og arrangementer mv.).
2) Mellem model; Afdelingen får dele af budgettet ud: Løn til teknisk-administrative funktioner, ledelse og rådighedsbeløbene for eleverne (undervisningsmateriale, klassesæt, ture og arrangementer mv.)
3) Lille model; Afdelingen får en mindre del af budgettet ud: Rådighedsbeløbene for eleverne (undervisningsmateriale, klassesæt, ture og arrangementer mv.)
En forudsætning for valg af alle tre modeller er en ændring i tildelingsmodellen. Som det er i dag er ingen af de fire mindre afdelinger økonomisk bæredygtige i forhold til den resurse, afdelingerne tildeles på baggrund af elevtallet. Det vil sige, at de store afdelinger er med til at finansiere de mindre afdelinger.
Skolelederne har i dialogen gjort administrationen opmærksom på, at udskillelse af budget til afdelingen, kan have følgende negative konsekvenser
- Gør det sværere at opnå stordriftsfordele ifm. indkøb
- Gør opgaven med at styre og følge op på budgettet vanskeligere, og
- Kan betyde, at de to afdelinger kører i forskellige pædagogiske spor, hvilket kan få konsekvenser for eleverne, når de samles på tværs af afdelingerne i 7.-9. klasse.
Høring
Beslutning om en ændring af tildelingsmodellen for skolerne træffes endeligt af Byrådet. Skolebestyrelserne skal jf. bemærkninger til Folkeskolelovens § 44 stk. 10 have mulighed for at afgive høringssvar ift. forslag, der vedrører skolernes virksomhed.
Scenarierne sendes i høring i skolebestyrelser, lokaludvalg og i de faglige organisationer.
I forbindelse med høringen bedes interessenterne også kommentere på afdelingsbudgetter.
Tidsplan
Tidspunkt |
Aktivitet |
10.03.2014 |
Scenarier for ændring af tildelingsmodel for skolerne forelægges Børneudvalget med henblik på godkendelse af scenarier og udsendelse til høring. |
11.03.2014 - 11.04.2014 |
Høring i skolebestyrelser, lokaludvalg og faglige organisationer. |
11.04.2014 |
Frist for indlevering af høringssvar og udtalelser |
05.05.2014 |
Behandling i BØR: Tildelingsmodel for skolernes forelægges BØR med henblik på beslutning i Byrådet om scenarie, afdelingsbudgetter og finansiering af evt. merudgift ifm. ændring af tildelingsmodel. |
19.05.2014 |
Behandling i ØU: Tildelingsmodel for skolernes forelægges ØU med henblik på beslutning i Byrådet om scenarie, afdelingsbudgetter og finansiering af evt. merudgift ifm. ændring af tildelingsmodel. |
26.05.2014 |
Beslutning i Byrådet: Tildelingsmodel for skolernes forelægges med henblik på beslutning om scenarie, afdelingsbudgetter og finansiering af evt. merudgift ifm. ændring af tildelingsmodel. |
August 2014 |
Den nye tildelingsmodel træder i kraft. |
Lovgrundlag
Folkeskoleloven, LBK nr. 521 af 27/05/2013 § 40 stk. 2
Økonomi
Muligheder for finansiering af evt. merudgift
Vælges scenarie B, C og/eller D er der en merudgift der skal finansieres.
Det kan gøres på følgende tre måder:
1) Merudgiften finansieres af skoleområdet. I praksis vil det betyde at skolerne selv betaler for, at enkelte skoler får en større tildeling.
2) Merudgiften finansieres af Børne- og Ungeområdet. Hvis denne mulighed vælges vil administrationen skulle lægge forslag frem i forhold til, hvilke serviceniveauer på andre dele af Børne- og Ungeudvalgets område der kan sættes ned.
3) Merudgiften finansieres af Gribskov Kommunes samlede økonomi. Endelig stillingtagen til finansiering vil ske i forbindelse med gennemførsel af overordnet "kasseeftersyn" for 2014, bestilt af borgmesteren.
Bilag
Bilag BØR 10.03.14: Nuværende administrationsgrundlag (tildelingsmodel) Dok. nr. 2013/37574 010
Bilag BØR 10.03.14: Elevtalsprognose for skolerne - 2013/2014 til 2018/2019 Dok. nr. 2013/37574 007
Bilag BØR 10.03.14: Scenarier for ændringer af skolernes tildeling Dok. nr. 2013/37574 008
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:
- at Børneudvalget godkender scenarierne for skolernes tildeling og modeller for afdelingsbudgetter med henblik på høring
Beslutning
Ændringsforslag fra Det Konservative Folkeparti
Kun scenarium A sendes i høring.
Ændringsforslag ikke tiltrådt. C stemte for. A, V, G, O stemte imod.
1. Indstillingen godkendt. A, V, G, O stemte for. C stemte imod.
Børneudvalget opfordrer til, at hvis høringsparter har andre forslag til scenarierne for skolernes tildeling og modeller for budgetter end dem, som er beskrevet i høringsmateriale, skal de beskrive dem i deres høringssvar.
25. Ansøgning om tilskud til mini SFO på Alme Skole
17.11G00 - 2014/01214
Sagsfremstilling
Denne sag blev forelagt Børneudvalget 03.02.2014 og Økonomiudvalget 17.02.2014 med henblik på beslutning i Byrådet. Sagen handler om Alme Skoles ansøgning om tilskud til Mini SFO. På Økonomiudvalgets møde blev anmodet om beregning af økonomiske konsekvenser, hvis alle andre friskoler/privatskoler opretter et lignende tilbud.
Sagen forelægges derfor for Børneudvalget og Økonomiudvalget igen, med henblik på beslutning i Byrådet. De ønskede beregninger ses sidst i teksten.
Følgende tekst er fra Børneudvalgets og Økonomiudvalgets første behandling af sagen:
"Ansøgning fra Alme Skole
Alme Skole ansøger Gribskov Kommune om tilskud til den Mini SFO, som skolen vil oprette. Mini SFO'en er et tilbud for skolens kommende børnehaveklassebørn om at starte i heldags fritidsordning fra den 1. maj 2014 forud for skolestarten i august 2014. Det er forældrenes ansvar at udmelde børnene af de daginstitutioner, de er indskrevet i, forud for start i Mini SFO'en.
Formålet med Mini SFO'en er, at give børnene de bedste forudsætninger for en god skolestart.
Som bilag er vedlagt Alme Skoles ansøgning om tilskud til Mini SFO, en forælder flyer om Alme Skoles Mini SFO og budget for Mini SFO'en
Hvornår kan en Mini SFO oprettes?
Ifølge Friskolelovens § 36 b kan en privatskole eller friskole oprette en heldagsfritidsordning (Mini SFO), hvis kommunens egne folkeskoler også overfører børn tidligere end i august måned, det år barnet starter i skole. Se § 36 b i sin fulde ordlyd under "Lovgrundlag".
Flere af Gribskov Kommunes folkeskoler har, eller er på vej til at indføre rullende skolestart. Det vil sige, at børn kan starte på forskellige tidspunkter i løbet af året, f.eks. i forbindelse med, at barnet fylder 6 år. Sankt Helene Skole og Nordstjerneskolen, indførte rullende skolestart i skoleåret 2013/2014 og Gilbjergskolen fra skoleåret 2014/2015. Det åbner således mulighed for, at børn i privat- eller friskoler kan starte i heldagsfritidsordning, før de starter i skole.
Tilskud
Alme Skole ansøger om tilskud på 134.640 kr. Størrelsen på tilskuddet udgøres af forskellen på, hvad det koster Alme Skole at drive Mini SFO'en for 22 kommende børnehaveklassebørn, og hvad de opkræver forældrene i forælderbetaling. Alme Skole opkræver forælderbetaling i Mini SFO'en svarende cirka til kommunens daginstitutionstakst for børn i alderen 3 år til skolealderen, 1890 kr./mdr.
Nedenstående tabel viser til sammenligning, hvad det koster kommunen i løn og drift at have 22 børn i kommunens daginstitutioner i maj og juni måned. Der er tale om nettodriftsudgifter, dvs. kommunens udgift efter, at forælderbetalingen er fratrukket.
Sammenligning |
Antal børn
|
Pris pr. måned
|
I alt for 22 børn
|
Kommunalt dagtilbud |
22
|
3.574 kr.
|
157.257 kr.*
|
Alme Skoles Mini SFO |
22
|
3.060 kr.
|
134.640 kr.
|
Forskel |
0
|
514
|
22.617 kr.
|
*Der er ikke indregnet evt. udgifter til, at børnene også går i daginstitution i juli måned, da mange børn typisk meldes ud i juli måned, før de starter i skole.
Som det fremgår af ovenstående tabel, er det billigere for kommunen at give tilskud til Mini SFO, end at beholde børnene i daginstitutionerne. Det skal dog nævnes, at de berørte daginstitutioner er nødt til at reducere i deres personaleresurser for de måneder, de har færre børn indskrevet.
Byrådet beslutter, om den vil give tilskud til heldagsfritidsordning, dvs. det er ikke lovpligtigt at give tilskud.
Beslutter Byrådet at give tilskud, anbefaler administrationen, at det ansøgte beløb gøres til en årlig aftale, reguleret med KL's pris- og lønfremskrivning, og at ordningen kører administrativt og kun tages op til politisk behandling, hvis Alme Skole ansøger om et ændret beløb."
Følgende tekst er ny og indeholder beregning på de økonomiske konsekvenser, hvis alle andre friskoler/privatskoler opretter et lignende tilbud:
Mini SFO på alle privatskoler i kommunen
I Gribskov Kommune er der, udover Alme Skole, yderligere tre privatskoler som optager børn i indskolingen. Det drejer sig om: Helsinge Realskole, Gribskov Skole og Søborg Privatskole.
Søborg Privatskole starter egen privat daginstitution den 1. september 2014. Det er derfor ikke relevant at påregne, at skolen ansøger om Mini SFO, da skolen må antages at have størstedelen af deres kommende skolebørn i eget børnehaveregi, inden børnene starter i skolen. I nedenstående regnes der derfor kun på børn, der forventes at starte på Alme Skole, Helsinge Realskole og Gribskov Skole.
I beregningen antages det, at Helsinge Realskole og Gribskov Skole ansøger om beløb i samme størrelsesorden som Alme Skole.
Udgift til dagtilbud |
Antal børn
|
Pris pr. måned
|
I alt for dagtilbud i 2 måneder.
|
Kommunalt dagtilbud |
140
|
3.574 kr.
|
1.001.000*
|
*Der er ikke indregnet evt. udgifter til, at børnene også går i daginstitution i juli måned, da mange børn typisk meldes ud i juli måned, før de starter i skole.
Udgift til Mini SFO på privatskole |
Antal børn
|
Pris pr. måned
|
I alt for Mini SFO i 2 måneder.
|
Alme Skoles Mini |
22
|
3.060 kr.
|
134.640 kr.
|
Helsinge Realskole |
100
|
3.060 kr.
|
612.000 kr.
|
Gribskov Skole |
18
|
3.060 kr.
|
110.160 kr.
|
I alt |
140
|
 |
857.000 kr.
|
Forskel |
Kroner ialt pr. år
|
Udgift til daginstitution |
1.001.000 kr.
|
Udgift til Mini SFO |
857.000 kr.
|
Forskel |
144.000 kr.
|
Som det fremgår af ovenstående tabeller, er det billigere for kommunen at give tilskud til Mini SFO, end at beholde børnene i daginstitutionerne. Dog under forudsætning af, at alle privatskoler søger beløb svarende til det beløb Alme Skole søger til Mini SFO.
Det skal nævnes, at de berørte daginstitutioner er nødt til at reducere i deres personaleresurser for de måneder, de har færre børn indskrevet. Personalereduktionen i de kommunale daginstitutioner udgør i ovenstående beregning årligt ca. 2,5 stilling.
Byrådet beslutter, om den vil give tilskud til heldagsfritidsordning (Mini SFO), dvs. det er ikke lovpligtigt at give tilskud.
Afviser Byrådet at give tilskud til heldagsfritidsordning, har en privatskole mulighed for at oprette en privat daginstitution jf. Friskolelovens § 36 a, på samme måde som Søborg Privatskole har gjort det. Kommunen kan ikke afvise at godkende en privat daginstitution, hvis den lever op til kommunens godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud.
Lovgrundlag
LBK nr 166 af 25/02/2013 (Friskoleloven)
§36 b.
En fri grundskole kan optage børn i en heltidsskolefritidsordning i en periode, inden børnene skal i skolens børnehaveklasse. Perioden kan for det enkelte barn højst løbe fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen i barnets bopælskommune begynder overflytning af børn fra barnets kommunale dagtilbud til folkeskolens skolefritidsordninger, og indtil barnet begynder i den frie grundskoles børnehaveklasse. Skolens bestyrelse har den overordnede ledelse af ordningen.
Stk. 2. Skolen indgår aftale med kommunalbestyrelsen i børnenes bopælskommuner om tilskud til ordningen. Tilskuddet betales direkte til skolen. Forældrebetaling skal sammen med eventuelle kommunale og private tilskud dække alle direkte driftsudgifter ved ordningen. Skolen skal føre særskilt regnskab for ordningen. Regnskabet skal være en del af skolens samlede regnskab.
Økonomi
Jf. sagsfremstilling
Bilag
Bilag 1: Ansøgning om tilskud til Mini SFO på Alme Skole (dokumentnummer 2014/01214 007)
Bilag 2: Forældre flyer Mini SFO (dokumentnummer 2014/01214 008)
Bilag 3: Budget for Alme Skoles Mini SFO (dokumentnummer 2014/01214 009)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
- at træffe beslutning om hvorvidt ansøgningen om tilskud til Mini SFO på Alme Skole skal imødekommes.
- at beslutte, at hvis der træffes beslutning om at imødekomme ansøgningen, udbetales der hvert år tilskud til Alme Skoles Mini SFO, reguleret efter KL's pris og lønfremskrivning.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 03-02-2014:
- Anbefales
- Anbefales med den tilføjelse, at tilskud også reguleres i forhold det aktuelle børnetal.
Fraværende: Jan Ferdinandsen, Sisse Krøll Willemoes
Økonomiudvalgets beslutningen den 17-02-2014:
Økonomiudvalget sender sagen tilbage til Børneudvalget mhp. beregning af økonomiske konsekvenser, hvis alle andre friskoler/privatskoler opretter et lignende tilbud.
Fraværende: Jannich Petersen, Poul-Erik Engel Høyer, Flemming Møller
Beslutning
- Anbefales
- Anbefales med den tilføjelse, at tilskud også reguleres i forhold det aktuelle børnetal.
26. Etablering af vuggestuepladser til Helsinge Børnehuse, afd. Boager i Gribskov Specialbørnehaves lokaler
28.03G00 - 2014/05949
Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på at udvalget beslutter at flytte vuggestuen i Helsinge Børnehus afd. Boager til Gribskov Specialbørnehaves lokaler, samt anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at bevilge og frigive 0,4 mio. kr. af anlægsrammen vedrørende børnebyer og læringsmiljø i Gilleleje til indretning af vuggestue og etablering af liggehal som led i flytningen.
Børnetal i Gribskov Specialbørnehave
Børneudvalget blev på mødet 06.01.2014 under punkt 5 "Kapacitet og struktur på børne- og ungeområdet" orienteret om, at antallet af børn i specialbørnehaven i Helsinge er faldet markant. Efter sommerferien 2014 forventes børnehaven at have 4 børn indskrevet.
Nedenstående tabel viser børnetalsudviklingen i Gribskov Specialbørnehave fra 2012 til 2014.
Gribskov Specialbørnehave |
Gennemsnitligt antal indskrevne børn |
2012 |
19
|
2013 |
14
|
2014 (forventet) |
6*
|
* Efter sommerferien 2014 forventes omkring 4 børn indskrevne
Gribskov Specialbørnehave i Helsinge ligger dør om dør og i samme hus, som Helsinge Børnehuse afdeling Boager. Da Gribskov Specialbørnehave går fra at have haft behov for tre grupperum i 2012 til kun at have behov for ét grupperum, samt rum til træning af motorik, efter sommerferien 2014, vil de ledige kvadratmeter kunne udnyttes til etablering af vuggestue.
Vuggestueforholdene i Helsinge Børnehuse afd. Boager
Vuggestueafdelingen i Helsinge Børnehuses afdeling Boager består af en pavillon i træ som er forbundet til "hovedhuset" med en glasgennemgang. Vuggestuen rummer i øjeblikket 25 børn.
Pavillonen er ikke særligt godt egnet til vuggestuebørn og er meget kold på gulvet om vinteren. Daginstitutionen ønsker derfor at udnytte muligheden for at etablere vuggestuepladser i specialbørnehavens lokaler, i de to grupperum som er ledige efter sommerferien. Pavillonen kan fortsat bruges til daginstitutionsbrug, men i højere grad som "fleksible rum" til forskellige aktiviteter til børn i børnehavealderen.
Etablering af vuggestue i Gribskov Specialbørnehaves lokaler indebærer udgifter til mindre justeringer af puslerum, maling af lokaler og etablering af liggehal og estimeres til at koste 600.000 kr.
Lokalerne forventes at kunne tages i brug i august 2014.
Mulighed for udvidelse af vuggestuekapacitet i Helsinge
Flytning af vuggestuen til Gribskov Specialbørnehaves lokaler vil give mulighed for at udvide vuggestuekapaciteten med ca. 20 pladser de kommende år. Planen er at udvide med 5 pladser i år og med ialt 20 pladser de kommende tre år. Det vil i så fald betyde en reduktion i antal dagplejepladser i Helsinge, f.eks. via naturlig afgang.
Ved RS4 i november 2013 fik Børneudvalget forelagt nedenstående figur, der viser i hvor høj grad, vi har matchet forældrenes ønske om plads i perioden januar til august 2013. Figuren viser, at vi i perioden har matchet dårligst ift. forældre, der har ønsket institutionspladser i Helsinge og Gilleleje. Det vil derfor give god mening, i forhold til opfyldelse af forældreønsker, at øge antallet af vuggestuepladser i Helsinge.
Figur 2: Opfyldelse af prioritet ved opskrivning (januar til august 2013)

Lovgrundlag
LBK 971 af 25/07/2013 (Kommunestyrelsesloven) § 38 stk. 2 og § 40
Økonomi
Etablering af vuggestue i Gribskov Specialbørnehaves lokaler indebærer udgifter til mindre justeringer af puslerum, maling af lokaler og etablering af liggehal og estimeres til at koste 600.000 kr.
Etableringen foreslås finansieret to steder fra: Med 200.000 kr. fra Børne- og Ungeområdets ejendomsramme til budget for drift og vedligeholdelse og med 400.000 kr. fra budgetrammen til anlæg vedrørende børnebyer og læringsmiljø i Gilleleje. Der vil i de kommende budgetopfølgninger blive fulgt op på, hvorvidt dette vil medføre pres på budgetrammen vedrørende børnebyer og læringsmiljø i Gilleleje og i så fald skal der i første omgang ses påfinansieringsmuligheder indenfor den samlede anlægsramme. Er dette ikke muligt skal der tages stilling til en tillægsbevilling af den samlede anlægsramme.
Bilag
-
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte:
- Flytte vuggestuen i Helsinge Børnehuses afd. Boager ind i Gribskov Specialbørnehaves lokaler.
- at afsætte 0,6 mio. kr. til etablering af vuggestue i Gribskov Specialbørnehaves lokaler finansieret med 200.000 kr. fra Børne- og Ungeområdets ejendomsramme til budget for drift og vedligeholdelse og med 400.000 kr. fra anlæg vedrørende børnebyer og læringsmiljø i Gilleleje.
- at frigive det 0,4 mio. kr. afsatte rådighedsbeløb på anlægget vedrørende børnebyer og læringsmiljø i Gilleleje til etablering af vuggestuer.
Beslutning
1. - 3. Anbefalinger tiltrådt.
27. Skolebuskørsel - udbud: serviceniveau
88.00G00 - 2013/30812
Sagsfremstilling
Sagen forelægges Børneudvalget med henblik på beslutning om serviceniveauet for skolebuskørsel i Gribskov Kommune.
Baggrund
Serviceniveauet for skolebuskørsel blev på udvalgsmødet den 3. februar 2014 besluttet sendt i høring i skolebestyrelser, ungdomsskolen og i Handicaprådet. Høringsperioden har været fra den 4. februar 2014 til den 26. februar 2014.
Høringssvar
På baggrund af Børneudvalgets behandling af punktet om serviceniveau for skolebuskørsel, har udkast til serviceniveau været i høring. Der er indkommet høringssvar fra bestyrelser, MED- og Lokaludvalg, elevråd samt handicaprådet. Der er i alt indkommet følgende høringssvar:
- Bjørnehøjskolen: Med-udvalg og Skolebestyrelse
- Gilbjergskolen - ingen bemærkninger givet
- Gribskolen: Det lille elevråd
- Gribskolen: Skolebestyrelse og Lokaludvalg
- Nordstjerneskolen: Skolebestyrelse og Lokaludvalg
- Skt. Helene Skole: Skolebestyrelse
- Handicaprådet
- Ungdomsskolen - har ingen bemærkninger
Opsamling på høringssvar
Ventetid
I flere af høringssvarene bemærkes det, at man ikke ønsker at ventetiden før og efter sidste lektion øges fra 20 til 30 minutter. Det vil betyde, at børn vil skulle begynde transport til skole 1,5 time før skolen starter, og det findes ikke rimeligt. Der stilles spørgsmål ved, hvem der skal have opsyn med eleverne på skolen og om det er skolens resurser, der skal dække opsynsbehovet. Elevrådet på Gribskolen stiller forslag om, at der etableres "frivillig idræt til busbørn" i ventetiden.
Der stilles i et høringssvar forslag til, at bussen tidligst kører fra skolen 10 minutter efter ringetid, så eleverne kan nå fra klasserne og ud i skolebussen.
Transporttid
To af høringssvarene nævner den samlede transporttid som et problem, herunder at børn vil skulle begynde transport til skole 1,5 time før skolen starter.
Busskift
Et høringssvar lægger op til, at der maksimalt må være 5 minutters ventetid mellem busserne i forbindelse med skift. Elevrådet på Gribskolen er bekymrede for hvor og hvor længe man skal vente ved busskift.
Seler i busserne
Seler i busserne er ikke er en del af serviceniveauet, men er en del af kravsspecifikationen til busserne. Flere afsendere har dog valgt at kommentere på dette i deres høringssvar med henstilling til, at der er seler og sæder til alle og at man sikre sig, at selerne bliver brugt og, at alle børn er fastspændte inden bussen kører.
Kørestole
Det skal præciseres i kravsspecifikationen, at der er sikkerhed for, at kørestole kan fastspændes og bliver fastspændt.
Bussers alder
Bussernes alder er ikke en del af serviceniveauet, men en del af kravsspecifikationen til busserne. I et høringssvar henstilles der til, at der ikke benyttes busser indregistreret før 1. oktober 1999. Det kan oplyses, at der i kravsspecifikationen er lagt op til at aldersgrænsen for busserne ved kontraktstart er 8 år.
Opsamlingssted
I et enkelt høringssvar anbefales, at der udover afstandskriterierne til opsamlingssted også stilles krav til, at eleverne altid opsamles i egen by.
Valg af skolebuskort eller Moviakort
Elevernes transportmetode er ikke en del af serviceniveauet og dermed ikke en del af høringen. Flere høringssvar har dog kommenteret på dette. I et høringssvar ønskes der mulighed for at kombinere skolebuskort til morgen kørsel med kollektiv trafik og Moviakort til eftermiddags kørsel. Idag vælger man enten kollektiv trafik eller skolebus. Et andet forslag går på muligheden for at købe rabatkort til Movia, som giver mulighed for at køre i hele Gribskov Kommune. Forslagene begrundes med, at det vil styrke det sociale netværk og fællesskabet på tværs af kommunens institutioner og områder. Begge forslag ligger ud over nuværende serviceniveau og vil medføre merudgifter til befordring af elever.
Tilkøb af bus til transport i undervisningen
Tilkøb af bus til transport i forbindelse med undervisning er ikke en del af høringen. Flere afsendere har dog anbefalet, at der i kontrakten indskrives, at der til undervisningsbrug kan købes bustransport til en favorabel og fast pris.
Trafikfarlige veje
Trafikfarlige veje er ikke en del af høringen om serviceniveauet, men et grundvilkår i forbindelse med buskørsel. Det kan oplyses, at det i henhold til folkeskoleloven § 26 er kommunens pligt at sørge for befordring af elever, der går på distriktskoler, hvis skolevejen erklæres for trafikfarlig - uanset afstanden til skolen. Gribskov Kommunes trafikfarlige veje er kortlagt i et samarbejde mellem politiet og kommunens administration.
Ændringer af busruter
Varsling om ændring af busruter er ikke en del af høringen, men et grundlæggende krav i kontrakten. Et enkelt høringssvar kommenterer dog på vigtigheden af, at varsle både elever og forældre i god tid og sikre at chauffører ved hvilke elever de skal have med.
Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 521 af 27.05.2013 (Folkeskoleloven) § 26.
Bekendtgørelse nr. 25 af 10.01.1995 (Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen)
Økonomi
Befordring for børn og unge er budgetteret med ialt 14,1 mio. kr., heraf angår 13,6 mio. kr. den nuværende kontrakt. Budgettet blev i forbindelse med Budgetopfølgning 1 flyttet fra Børneudvalget til Teknisk Udvalg.
Serviceniveauet som beskrevet i bilaget, samt beslutning om maksimum 20 minutters ventetid på skolen før første lektion og beslutning om at busafgang fra skolerne sker mellem 10 og 20 minutter efter ringetid, svarer til nuværende serviceniveau og forventes derfor ikke at medføre merudgifter.
Hvorvidt budgettet på 14,1 mio. kr. kan overholdes, afhænger af kommende leverandørers tilbud og pris for opgaven.
Høring
Jf. sagsfremstilling og bilag
Bilag
BILAG BØR 10.03.2014: Skolebus - serviceniveau Dok nr. 2013/30812 018
BILAG BØR 10.03.2014: Alle høringssvar Dok nr. 2013/30812 020 (obs! hvis man printer bilag ud, skal man vælge sidelayout "liggende")
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:
1. at Børneudvalget træffer beslutning om serviceniveauet på skolebuskørsel jf. bilag med følgende ændringer:
1.a. at Børneudvalget beslutter at fastholde det nuværende serviceniveau om maksimum 20 minutters ventetid på skolen før første lektion
1.b. at Børneudvalget beslutter at busafgang fra skolerne sker mellem 10 og 20 minutter efter ringetid.
Beslutning
1.a. og 1.b. Tiltrådt.
28. Regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser
00.22A00 - 2014/01448
Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Børneudvalget med henblik på, at udvalget orienteres om ny skolebestyrelsesbekendtgørelse, samt fastlægger regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser. Reglerne for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser skal forinden være godkendt af de berørte skolebestyrelser, hvilket også er sket i denne sag.
Baggrund
Folketinget vedtog en ny folkeskolelov den 20. december 2013. Den ny lovgivning giver lokal
beslutningskompetence til at fastsætte regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser.
Den ny folkeskolelov har desuden betydet ændringer i Skolebestyrelsesbekendtgørelsen, som har udmøntet sig i en ny Skolebestyrelsesbekendtgørelse i januar 2014.
Der skal nu fastlægges regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i Gribskov Kommune. Reglerne tages i anvendelse ved skolebestyrelsesvalgene i foråret 2014.
Ny skolebestyrelsesbekendtgørelse
De vigtigste ændringer ved den ny skolebestyrelsesbekendtgørelse er:
- Det er ikke længere et borgerligt ombud at være forældrerepræsentant i en skolebestyrelse. Det betyder, at forældre fremover ikke er forpligtigede til at lade sig stille op og får lettere ved at udtræde af bestyrelsen.
- Fremgangsmåden ved valg af forældrerepræsentanter er ikke længere fastlagt i skolebestyrelsesbekendtgørelsen. Reglerne fastlægges nu i kommunerne.
I Bilag 2 i denne sag er et skematisk overblik over ændringer fra den gamle Skolebestyrelsesbekendtgørelse til den nye.
Nye lokale regler for valg af forældrerepræsentanter
Administrationen har, i samarbejde med en skoleleder, udarbejdet et udkast til regler for valg af forældrerepræsentanter. Udkastet er vedlagt dette dagsordenspunkt i bilag 1: Udkast til regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser.
Udkastet er udarbejdet med udgangspunkt i at vi, i videst muligt omfang, udnytter de nye muligheder der er for at reducere kompleksiteten og bureaukratiet omkring skolebestyrelsesvalgene.
Det gør vi ved at lægge beslutninger, som tidligere er blevet truffet af Børneudvalget, ud til skolebestyrelserne, og ved at reducere betydeligt i de formelle krav til valghandlingen.
Udkastet til regler for valg af forældrerepræsentanter er formuleret, så det kan suppleres med skolebestyrelsens principbeslutninger om:
- fremgangsmåden ved kandidatopstilling i henhold til reglernes kapitel 5
- fremgangsmåden ved kandidatopstilling i henhold til reglernes kapitel 7.
Samt i forbindelse med udskrivelsen af et valg:
- skolebestyrelsens beslutning om datoen for valghandlingens afslutning.
I Bilag 2 i denne sag findes et overblik over ændringer fra tidligere nationale regler til det nye udkast til lokale regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser.
I henhold til den nye lovgivning fastlægges regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser af Børneudvalget, efter godkendelse af de berørte skolebestyrelser.
Skolebestyrelsen har dermed kompetence til at indføre ændringer i udkastet inden det godkendes.
Alle fem skolebestyrelser har godkendt udkast til regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser uden ønsker om ændringer.
Lovgrundlag
Folkeskoleloven (LBK nr 521 af 27/05/2013) med senere ændringer til forskriften
(LOV nr 622 af 12/06/2013 § 4, LOV nr 1640 af 26/12/2013 § 1 og LOV nr 1641 af 26/12/2013)
Skolebestyrelsebekendtgørelsen (BEK nr 28 af 14/01/2014)
Økonomi
-
Høring
Alle fem skolebestyrelser har godkendt udkast til regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser uden ønske om ændringer.
Bilag
Bilag 1: Udkast til regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser, dok. nr. 2014/01448 003
Bilag 2: BØR 10.03.14 Ændringer i skolebestyrelsesbekendtgørelse og regler for valg, dok. nr. 2014/01448 015 (obs! ønsker man at printe bilag, skal det printes i sidelayout "liggende")
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget:
- tager orienteringen om ny skolebestyrelsesbekendtgørelse til efterretning.
- fastlægger, at reglerne som beskrevet i bilag 1 og godkendt af skolebestyrelserne, er gældende for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne.
Beslutning
- Taget til efterretning.
- Tiltrådt.
29. Styrelsesvedtægt for skoler
85.00G00 - 2013/33662
Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet om ny styrelsesvedtægt for skolerne i Gribskov Kommune.
Baggrund
Sagen blev behandlet første gang på Børneudvalgets møde 06.01.2014, hvor udvalget gav input til forslag til ny styrelsesvedtægt for skolerne, hvorefter forslaget blev sendt i høring i skolebestyrelser, lokaludvalg og hovedsamarbejdsudvalget.
Folketinget vedtog en ny folkeskolelov den 20. december 2013. Ændringerne i folkeskoleloven giver anledning til at justere styrelsesvedtægten for skolerne i Gribskov Kommune, da loven åbner nye muligheder og giver kommunal beslutningskompetence på en række nye områder.
Sagen forelægges nu, da grundlaget for valg til skolebestyrelser skal være besluttet senest marts 2014.
Ny styrelsesvedtægt for skolerne i Gribskov Kommune
Styrelsesvedtægten er gældende for skoler og tilhørende fritidsordninger i Gribskov Kommune.
Styrelsesvedtægten skal som minimum indeholde bestemmelser om:
- skolebestyrelsens sammensætning
- fremgangsmåden ved valg af medarbejderrepræsentanter
- sammensætningen af evt. fælles rådgivende organer, som Byrådet har nedsat
- en beskrivelse af de beføjelser, som Byrådet har delegeret til skolebestyrelserne
Et forslag til ny styrelsesvedtægt er vedlagt dette dagsordenspunkt i bilag 1.
Som en del af styrelsesvedtægten vedlægges bilag med beskrivelse af den aktuelle skolestruktur. Bilaget indeholder også fortegnelse over spørgsmål, som Byrådet har truffet beslutning om vedrørende forholdene for kommunens skoler som helhed og i relation til skolebestyrelserne. Et sådant bilag er vedlagt som bilag 2 i denne sag. Bilaget til styrelsesvedtægten vil løbende skulle opdateres ved evt. ændringer i skolestruktur mv.
Forslag til ny styrelsesvedtægt er udarbejdet med udgangspunkt i den nuværende styrelsesvedtægt for skolerne, vedlagt som bilag 4, samt den ny folkeskolelov.
Tilgangen i den nye styrelsesvedtægt er at delegere så mange kompetencer som muligt til skolebestyrelsen.
De væsentligste ændringer fra den nuværende styrelsesvedtægt for skolerne fra 2007 til udkast til ny styrelsesvedtægt er oplistet i bilag 3.
Høring
Børneudvalget besluttede på sit møde den 6. januar at sende forslag til ny styrelsesvedtægt i høring i skolebestyrelser, lokaludvalg og hovedsamarbejdsudvalget.
Administrationen har i høringsperioden modtaget seks høringssvar. Hoved konklusionerne fra høringssvarene er oplistet i bilag 5 vedlagt sagen.
På baggrund af høringssvarene anbefaler administrationen følgende ændringer i forslag til ny styrelsesvedtægt:
- §11, stk 2 og 3: det præciseres, at bestemmelsen dækker over alle de fælleskommunale specialpædagogiske tilbud.
- §12: det præciseres, at de to medlemmer fra det lokale erhvervsliv, ungdomsuddannelsesinstitutioner eller foreninger er ud over forældre-, elev- og medarbejderrepræsentanter, samt at forældrerepræsentanterne fortsat altid skal udgøre et flertal.
- § 36: Der tilføjes en bestemmelse om elevinddragelse og demokratidannelse.
Ovenstående punkter er indarbejdet i det reviderede forslag til ny styrelsesvedtægt vedlagt som bilag 1.
Lovgrundlag
Folkeskoleloven (LBK nr 521 af 27/05/2013) med senere ændringer til forskriften
LOV nr 622 af 12/06/2013 § 4
LOV nr 1640 af 26/12/2013 § 1
LOV nr 1641 af 26/12/2013.
Vejledning om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen (VEJ nr 169 af 08/11/1999)
Økonomi
-
Høring
Der er indgået høringssvar fra:
- Bjørnehøjskolens skolebestyrelse og lokaludvalg, ingen bemærkninger
- Gilbjergskolens skolebestyrelse, Bemærkning fremgår af bilag 5
- Gribskolens skolebestyrelse og lokaludvalg, ingen bemærkninger
- Nordstjerneskolens skolebestyrelse og lokaludvalg, Bemærkning fremgår af bilag 5
- Sankt Helene Skoles skolebestyrelse, ingen bemærkninger
- Sankt Helene Skoles lokaludvalg, ingen bemærkninger
- Fællesudvalget for børne- og ungeområdet (FU BU), bemærkninger fremgår af bilag 5 (dok. nr. 2013/33662 032)
Oplysninger om høringssvar fra Fællesudvalget for børne- og ungeområdet blev tilført i forbindelse med behandling af sagen på Børneudvalgets møde den 10.03.2014
Overblik over høringssvar fremgår af bilag 5.
Bilag
Bilag 1: BØR 10.03.14 Styrelsesvedtægt for skolerne dok. nr. 2013/33662 029
Bilag 2: BØR 10.03.14 Bilag til styrelsesvedtægt, skolestruktur Dok. nr. er 2013/33662 007 (dok. nr. for bilag 2 blev rettet for tastefejl i forbindelse med Børneudvalgets møde den 10. 03.14.)
Bilag 3: BØR 10.03.14 Overblik, ændringer i styrelsesvedtægt dok. nr. 2013/33662 028
Bilag 4: Styrelsesvedtægt for skoler, 2007 (vedhæftet kun af hensyn til dem, der ønsker at se tidligere version) dok. nr. 2013/33662 011
Bilag 5: BØR 10.03.14: Overblik, høringssvar til styrelsesvedtægt dok.nr. 2013/33662 027
I forbindelse med Børneudvalgets møde den 10. marts 2014 er bilag 5 (dok. nr. 2013/33662 027) blevet rettet - to kommentarer fra FU BU er indarbejdet. For at læse bilag i version med rettelser se dok. nr. 2013/33662 032.
Bilag 5: BØR 10.03.14: Overblik, høringssvar til styrelsesvedtægt - RETTET dok. nr. 2013/33662 032
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
- at beslutte ny styrelsesvedtægt for skolerne i Gribskov Kommune
Beslutning
- Anbefalingen tiltrådt.
Børneudvalget lægger vægt på, at skolebestyrelser udnytter muligheden for at tildele op til to pladser i skolebestyrelsen til repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger.
30. Dialogprocesser om 7. klassetrin
17.01P00 - 2014/08093
Sagsfremstilling
Denne sag er sat på dagsordenen efter henvendelse fra Venstre, som har foreslået, at: "Børneudvalget drøfter muligheden for, at de enkelte skoler kan tilbyde deres 6. klasseelever at blive på skolen i 7. klasse fra skoleåret 2014/2015 med mulighed for en fuld udbygning til og med 9. klasse over en 3-årig periode, hvis skolen i samarbejde med forældergruppen ønsker det".
Borgermesteren har i forlængelse heraf bedt administrationen om at udarbejde et beslutningsoplæg, som beskriver, hvordan dialogprocesser med børn, unge og deres forældre kan gennemføres på de enkelte skoler, så den indsamlede viden kan danne grundlag for eventuel politisk beslutning om ændret placering af konkrete 7. klasser fra 1. august 2014.
Sagen forelægges for Børneudvalget med henblik på anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutningsoplæg om dialog og inddragelse
Beslutningsoplægget er udarbejdet med afsæt i at:
- børn, unge og forældre i nuværende 6.,7. og 8. klasser på Gilbjergskolen, Gribskolen, Nordstjerneskolen og Sankt Helene Skole inddrages i processen
- børn, unge og forældre får mulighed for at give udtryk for deres erfaringer med og ønsker til skoleforløb på de ældste klassetrin i dialogprocesser og ved at svare elektronisk på nogle få fokuserede spørgsmål
- dialog- og inddragelsesprocessen med børn, unge og deres forældre er afsluttet inden udgangen af april, hvilket betyder, at der er tre arbejdsuger til at gennemføre processen.
Administrationens input og anbefalinger til processen
- At unge i 9. klasse og deres forældre ikke inddrages i processen. De unge forbereder sig til afgangsprøver, og eventuelle beslutninger i sagen vil ikke have indflydelse på deres fremtid.
- At børn og forældre i nuværende 6. klasse spørges til deres forestillinger, bekymringer og forhåbninger til skoleforløbet i de ældste klassetrin.
- At unge og forældre i nuværende 7. og 8. klasse både spørges til deres erfaringer med og ønsker til skoleforløbet på de ældste klassetrin.
- At skolebestyrelser, lokale samarbejdsudvalg (LU), elevråd, de faglige organisationer og Fællesudvalget på børne- og ungeområdet får mulighed for at udtale sig. Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at skolebestyrelser skal have mulighed for at udtale sig, idet skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder undervisningens organisering (jf. Folkeskoleloven § 44 stk. 2).
Forudsætningen for at eventuelle beslutninger kan have virkning fra 1. august 2014 er, at dialog og inddragelsesprocessen samt analyse- og opsamlingsarbejdet er afsluttet den 25. april (påskeferie fra den 12. april til den 21. april). Det betyder, at processerne gennemføres med en meget stram tidsplan, med de risici det vil medføre. Der gøres opmærksom på, at tidsrammen for processen påvirker både skolernes drift for indeværende skoleår og planlægning af næste skoleår. I forår 2014 står skolerne i den særlige situation, at de skal implementere læringsreform og nye arbejdstidsregler. Det er derfor administrationens vurdering, at timing for processen påvirker kvaliteten af planlægning af næste skoleår og forberedelsen til implementering af læringsreformen. Gennemførelsen af processen vil også medføre øget arbejdsbelastning for skolerne. Herudover bemærkes, at der i forvejen er igangsat andre dialogprocesser og høringer på skoleområdet om bl.a. scenarier for udvikling af FO, ambitionsniveau for de kommunale resultatmål, børnebyer i tre lokalområder, tildelingsmodel mv.
Forslag til delelementer i inddragelse og dialog med børn, unge og forældre
Målgruppe |
Antal |
Indhold |
Form |
Børn og unge* |
Alle børn i 6. klasse på de fire skoler |
305 børn |
Spørges til deres forestillinger, bekymringer og forhåbninger til skoleforløbet i de ældste klassetrin. |
Elektronisk besvarelse via skoleintra |
Alle unge i 7. - 8. klasse på de fire skoler |
600 unge |
Spørges til deres erfaringer med og ønsker til skoleforløbet på de ældste klassetrin. |
Elektronisk besvarelse via skoleintra |
Repræsentanter for børn i 6. klasse (Den yngste dreng og pige og den ældste dreng og pige fra hver klasse) |
60 børn |
Dialog om børnenes forestillinger, bekymringer og forhåbninger til skoleforløbet i de ældste klassetrin. |
8 miniworkshop (en workshop pr. afdeling). En hensigtsmæssig metode for aldersgruppen vil blive benyttet. |
Repræsentanter for unge i 7. - 8. klasse (Den yngste og den ældste fra hver klasse) |
54 unge |
Dialog om de unges erfaringer med og ønsker til skoleforløbet på de ældste klassetrin. |
4 workshop (en workshop pr. udskoling). En hensigtsmæssig metode for aldersgruppen vil blive benyttet. |
Forældre |
Alle forældre til børn i 6. klasse på de fire skoler |
ca. 600 |
Spørges til deres holdninger, forestillinger, bekymringer og forhåbninger til skoleforløbet i de ældste klassetrin. |
Elektronisk besvarelse via skoleintra |
Alle forældre til unge i 7. - 8. klasse på de fire skoler |
ca. 1200 |
Spørges til deres holdninger, erfaringer med og ønsker til skoleforløbet på de ældste klassetrin |
Elektronisk besvarelse via skoleintra |
Alle forældre til børn og unge i 6.- 8. klasse |
ca. 1800 |
Forældre sætter flere ord på deres holdninger i dialog med hinanden. |
8 workshop - en på hver afdeling. Metoden tilpasses antallet af deltagere, således dialog på tværs af forældre understøttes. |
*Forud for inddragelse af børn og unge indhentes samtykke fra forældrene.
Alle elektroniske besvarelser fra børn, unge og forældre vil blive behandlet anonymt.
De børn og unge, som inddrages i processen, skal have en god oplevelse med at blive inddraget og spurgt om ting, som vedrører deres liv. De må ikke stå tilbage med en følelse af, at de har ansvar for beslutningen.
En forudsætning for at kunne indhente svar fra forældrene inden for tidsrammen er at benytte Skoleintra. Det betyder, at spørgsmål sendes til forældre, der er tilmeldt Skoleintra.
Alle forældre til børn og unge i 6. - 8. klasse inviteres til at deltage i en workshop. Deltagelse kræver tilmelding.
Afledte konsekvenser af en eventuel beslutning
En eventuel politisk beslutning om at have 7. klasse på flere afdelinger i samme skole vil bl.a. have betydning for den enkelte skoles drift og udvikling i forhold til:
- at udbyde udskolingslinjer, valgfag, anderledes tilrettelagte læringsforløb mv.
- at arbejde med de ældste klasser i et 3-årigt helhedsforløb
- fritids- og klubtilbud
- at udvikle fagligheden i et bredere og større fagligt miljø, herunder styrke fagteams i fag som fx biologi, geografi, fysik/kemi, tysk, fransk
- at kunne dække en bredere fagrække med lokalt forankrede lærere med undervsiningskompetence i fagene (jf. krav i læringsreformen)
- at tiltrække og fastholde medarbejdere
- omkostninger til etablering/reetablering og vedligeholdelse af faglokaler
- udgifter til drift og vedligehold af bygninger
- stigning i omkostninger pr. elev.
Det vil derudover have betydning for de unges mulighed for at være en del af et større ungemiljø. Modsat kan det vise sig, at en skoleafdeling med flere klassetrin kan understøtte udviklingen af lokalsamfundet.
Inden endelig beslutning skal relevante afledte konsekvenser belyses nærmere.
En eventuel beslutning om placering af konkrete 7. klasser skal ses i sammenhæng med andre politiske beslutningsprocesser og kommunale udviklingsprocesser, herunder beslutninger om udviklingen af attraktive lokalsamfund og børne- og ungemiljøer i Ramløse, Blistrup og Esrum/Esbønderup.
Tidsplan
Dato |
Indhold |
10. marts |
Behandling af sagen i Børneudvalget |
24. marts |
Behandling af sagen i Økonomiudvalget |
31. marts |
Behandling af sagen i Byrådet |
1. april - 23. april (obs: påskeferie 12.- 21. april) |
Dialogprocesser gennemføres |
- Børn i 6. klasse besvarer spørgsmål elektronisk
|
- Unge i 7. - 8. klasse besvarer spørgsmål elektronisk
|
- Forældre til børn i 6. klasse besvarer spørgsmål elektronisk
|
- Forældre til unge i 7. - 8. klasse besvarer spørgsmål elektronisk
|
- Workshop med deltagelse af børn i 6. klasse - 8 workshops i alt
|
- Workshop med deltagelse af unge i 7.- 8. klasse - 4 workshops i alt
|
- Workshop for forældre på hver afdeling - 8 workshops i alt
|
- Skolebestyrelser afholder et møde/ekstraordinært møde
|
- Lokale samarbejdsudvalg afholder et møde/ekstraordinært møde
|
- Elevråd afholder et møde/ekstraordinært møde
|
- Fællesudvalget for børne- og ungeområdet afholder et ekstraordinært møde
|
- De faglige organisationer (BUPL, DLF, FOA) får mulighed for at udtale sig
|
24. -25. april |
Opsamlings- og analysearbejde |
5. maj |
Behandling af sagen i Børneudvalget |
19. maj (evt. 12. maj) |
Behandling af sagen i Økonomiudvalget (evt. ekstraordinært ØU 12. maj) |
26. maj (evt. 19. maj) |
Behandling af sagen i Byrådet (evt. ekstraordinært BY 19. maj) |
For at fremme, at endelig beslutning træffes tidligst muligt af hensyn til skoleårets planlægning anbefaler administrationen, at der afholdes ekstraordinært Økonomiudvalgsmøde den 12. maj og ekstraordinært Byrådsmøde den 19. maj.
Videre forløb ved generelle ændringer
Såfremt der træffes beslutninger om generelle ændringer, kan der være tale om en justering af skolestrukturen. Dette forudsætter høring, inden Byrådet kan træffe endelig beslutning.
Da skolerne vil skulle afvente endelig beslutning for at kunne færdiggøre planlægning af skoleåret 2014/2015, er det afgørende, at beslutningen træffes så tidligt som muligt.
Dette vil betyde
- en særdeles kort høringsfrist (en til to uger)
- behov for ekstraordinære møder i de politiske udvalg
- at skolernes planlægning af skoleåret 2014/15 reelt vil skulle foregå i juli måned.
Lovgrundlag
LBK nr 521 af 27/05/2013 (Folkeskoleloven) §40 stk. 2 og §41 og §44
Lov nr 429 af 31/05/2000 (Persondataloven) §§ 5, 6, 7 og 10
Økonomi
Økonomiske konsekvenser af en eventuel beslutning om at udbygge 0. - 6. afdelinger med 7. - 9. klassetrin på en konkret skole skal beregnes konkret for den pågældende skole.
Gennemførelsen af dialog- og inddragelsesprocessen indebærer også ressourceforbrug både på skolerne og administrationen.
Bilag
1. Bilag BØR 10.03.14: Elevtalsprognose for skolerne - 2013/2014 til 2018/2019 Dok. nr. 2014/08093 011
2. Bilag til BØR 10.03.2014: Elevtal på afdelingerne på Gilbjergskolen, Gribskolen,
Nordstjerneskolen og Sankt Helene Skole Dok nr. 2014/08093 010
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte
- om der skal igangsættes dialog- og inddragelsesproces om placering af konkrete 7. klasser fra 1. august 2014
- såfremt processen skal igangsættes, om den skal gennemføres som beskrevet i sagsfremstillingen
Beslutning
Børneudvalget er enige om at gennemføre en dialog- og inddragelsesproces med opstart i uge 43. Sagen skal tilbage til administrationen med henblik på udarbejdelse af oplæg til processen.
31. Tværkommunalt samarbejde om familiepleje
00.17P00 - 2013/10292
Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Børneudvalget med henblik på at udvalget beslutter at indlede forhandlinger om en konkret samarbejdsaftale for en fælles familieplejekonsulentfunktion for Gribskov og Halsnæs kommuner.
Baggrund
Barnets reform fra 2011 sætter en national dagsorden om i stadigt højere grad at anvende familiepleje ved anbringelse af børn udenfor hjemmet.
I Gribskov Kommune arbejdes med en strategi om, at stadigt flere af de anbragte børn får muligheden for at blive anbragt i plejefamilie frem for på opholdssted eller i døgninstitution. Det gælder både anbringelser i plejefamilie, i netværksplejefamilie (en familie i barnets netværk) og på sigt også i særligt professionelle kommunale plejefamilier ansat af kommunen.
I Halsnæs Kommune er 38 børn døgnanbragt i plejefamilier og 24 børn er i aflastning. I Gribskov Kommune er 34 børn er døgnanbragt i plejefamilier og 18 børn er i aflastning.
I forhold til de konkrete anbringelsessager varetager Gribskov Kommunes familieplejekonsulent det personrettede tilsyn, dvs. tilsynet med det anbragte barns forhold i plejefamilien og familiens håndtering af anbringelsen. Desuden varetager familieplejekonsulenten rekruttering af mulige plejefamilier til kommunen, samt sparring og kompetenceudvikling for plejefamilier med plejebørn, der er anbragt af Gribskov Kommune.
En styrkelse af familieplejekonsulentens funktion og opgavevaretagelse er den primære indsats for at nå i mål med strategien for området.
Det har ikke tidligere været muligt lokalt at skabe et stærkt fagligt miljø omkring denne specialfunktion grundet for lille volume i opgaven. I Gribskov Kommune udgør familieplejekonsulenten i dag én fuldtidsstilling. Yderligere en halv stilling som faglig koordinator er tilført med henblik på at styrke området.
Center for Børn og Unge har indledt drøftelser med afdelingen for Familie og Børn i Halsnæs Kommune om at indlede et samarbejde om familiekonsulentens funktion med henblik på at skabe et samarbejde, der muliggør en udvikling og styrkelse af familieplejekonsulentens funktion og opgaveløsning.
I januar 2014 overgik det generelle tilsyn til en fælles regional enhed, som driftes af Frederiksberg Kommune. Det generelle tilsyn består af den formelle generelle godkendelse af nye mulige plejefamilier og tilsynet med at familierne til stadighed lever op til kravene i den formelle godkendelse (f.eks. familiens boform og økonomi). Det generelle tilsyn forholder sig ikke - i modsætning til kommunernes personrettede tilsyn - til det konkrete barn og den konkrete opgave familien varetager.
Samarbejde mellem Halsnæs og Gribskov Kommuner
De igangværende drøftelser mellem Center for Børn og Unge og afdelingen for Familie og Børn i Halsnæs Kommune har ledt frem til en fælles forståelse af, at familieplejekonsulentens funktion og opgaveløsning vil kunne styrkes i de to kommuner ved at etablere en fælles familieplejekonsulentfunktion. En tværkommunale familieplejefunktion vil fremadrettet kunne drifte og udvikle det personrettede tilsyn med plejefamilier, hvori der er anbragt børn fra Halsnæs og Gribskov Kommuner.
Administrationen anbefaler, at der oprettes en fælles familieplejekonsulentfunktion for Gribskov og Halsnæs Kommuner med det formål at styrke området ved at:
- sikre personrettede tilsyn af høj kvalitet
- tiltrække flere plejefamilier
- etablere kommunale plejefamilier
- harmonisere kontrakt- og vederlagsforholdene (styring af prisfastsættelse)
- styrke supervision og efteruddannelse af plejefamilierne.
Drøftelser mellem Center for Børn og Unge og afdelingen for Familie og Børn i Halsnæs Kommune har ledt frem til at begge kommuner peger på en samarbejdsmodel, hvor Gribskov Kommune er driftskommune for den fælles familieplejekonsulentfunktion. Som driftskommune vil Gribskov Kommune skulle varetage den strategiske ledelse, den faglige ledelse og den konkrete tilrettelæggelse af opgaverne samt stille kontorfaciliteter, it-udstyr og sagsbehandlingssystemer til rådighed.
Den fælles familieplejekonsulentfunktion vil skulle bestå af de eksisterende medarbejdere fra de to kommuner, i alt tre fuldtids familieplejekonsulenter og ½ stilling som faglig koordinator. Den tværkommunale funktion kan forankres i Center for Børn og Unge i tilknytning til team Undersøgelse og Social Indsats.
Ved etableringen af en tværkommunal familieplejefunktion vil der ikke blive overdraget nogen form for myndighedsforpligtigelse. Alle afgørelser om anbringelse, fastsættelse af honorar til plejefamilien, hjemgivelse mv. træffes fortsat af hjemkommunen.
Den videre proces
Såfremt Børneudvalget godkender et videre samarbejde mellem de to kommuner udarbejdes et udkast til en konkret samarbejdsaftale, som forelægges til godkendelse i både Børneudvalget i Gribskov Kommune og i Udvalget for Skole, Familie og Børn i Halsnæs Kommune.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om plejefamilier, BEK nr 1554 af 18/12/2013.
Økonomi
Der vil i forbindelse med senere sag om en konkret samarbejdsaftale blive redegjort for driftsøkonomien for en fælles familieplejekonsulentfunktion.
Samarbejdsaftalen udarbejdes med henbllik på, at Gribskov Kommune vil blive holdt udgiftsneutral med hensyn til driften af den fælles funktion.
Høring
LU Børn og Unge har i møde den 26.2 behandlet punkt om etablering af en fælles kommunal familieplejefunktion.
LU Børn og Unge udtrykker opbakning til at etablere en fælleskommunal familieplejekonsulentfunktion, da det kan øge kvalitet og kompetenceniveau, og minimere sårbarhed i funktionen.
Bilag
-
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at beslutte:
- at der indledes forhandlinger om en konkret samarbejdsaftale for en fælles familiplejekonsulentfunktion for Gribskov og Halsnæs Kommuner med Gribskov Kommune som drift-kommune.
Beslutning
- Tiltrådt.
32. Tværkommunalt samarbejde om tandregulering
29.15A00 - 2014/03483
Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Børneudvalget med henblik på beslutning i Økonomiudvalget, om at indlede et videre arbejde hen imod at Gribskov Kommunes tandregulering kan indgå i et tværkommunalt samarbejde om en fælles tandregulering med udgangspunkt i en klinik i Hillerød og en satellit i Frederikssund.
De følgende to afsnit af dette dagsordenspunkt, "Baggrund" og "Tværkommunalt samarbejde om tandregulering" forelægges enslydende til politisk behandling i Frederikssund, Hillerød, Helsingør, Gribskov, Fredensborg og Halsnæs kommuner.
Afsnittet "Særlige forhold for Gribskov Kommune" forelægges kun til politisk behandling i Gribskov Kommune.
Baggrund
På borgmestermøde den 16. august 2012, blev der af borgmestrene fra Frederikssund, Hillerød, Helsingør, Gribskov, Fredensborg og Halsnæs kommuner truffet beslutning om at afdække mulighederne for at etablere et tværkommunalt samarbejde på området for tandregulering. Børneudvalget har i møde den 19. februar 2013 besluttet at indgå i denne analyse.
Analysens formål var at undersøge mulighederne for at etablere et tværkommunalt samarbejde omkring tandreguleringen, herunder afdække det økonomiske potentiale ved samarbejdet, samt opstille modeller for organisering af tandreguleringen.
Analysen foreligger nu, og der skal tages en principbeslutning i de fem kommuner om, hvor vidt kommunerne ønsker at arbejde videre med fælles tandregulering. Der skal ikke tages
stilling til eventuel selskabsform, finansiering og lignende. I stedet skal der tages beslutning
om, hvorvidt Byrådet ønsker at arbejde videre med forslaget til en fælles tandregulering,
på baggrund af den potentialeafklaring, som ligger vedlagt denne sag som bilag 1.
Hvis én kommune vælger ikke at indgå i det videre samarbejde, vil det ikke forrykke potentialet væsentligt.
Tværkommunalt samarbejde om tandregulering
Forudsætningen for principbeslutningen er styregruppens anbefaling om, at etablere en klinik i Hillerød med en satellit i Frederikssund.
Det samlede regnskab for tandreguleringen i de fem kommuner var i 2012 på 18,7 mio. kr., hvilket svarer til en gennemsnitlig udgift på 435 kr. pr. 0-17 årig.
Ved etablering af en fælles tandreguleringsklinik med hovedklinik i Hillerød og en satellit i
Frederikssunds tandplejes nuværende lokaler, viser beregningerne i den vedhæftede rapport, at de fem kommuner fra år 1 tilsammen vil kunne spare mellem ca. 0,6 og 1,5 mio. kr. årligt på løn- og driftsudgifterne til tandregulering. Forskellen afhænger af, om klinikken i Hillerød
nybygges eller lejer sig ind i et privat byggeri. Der er tale om stordriftsfordele, men i et lille samlet budget.
Fremtidssikring af tandregulering
Alle fem kommuner kan se frem til et fald i børnetallet frem mod 2022 på mellem 6 og
16 procent. Det er vurderingen, jf. rapporten, at det i de nuværende relativt små tandreguleringsenheder vil være forbundet med store udfordringer løbende at tilpasse
omkostningerne i nedadgående retning. Dels fordi det er nødvendigt at fastholde en højt
specialiseret tandlægekompetence, dels fordi de faste omkostninger til lokaler og udstyr ikke kan tilpasses løbende. Hvis det lægges til grund, at de fem kommuner ikke kan tilpasse deres omkostninger til de kommende års faldende børnetal, fordi der f.eks. er en grænse for, hvor lille en normering den enkelte tandreguleringsenhed kan have, vil de fem kommuners årlige samlet besparelse på løn- og driftsudgifterne i 2022 være knap 3,1 mio. kr., svarende til ca. 17 procent af de samlede udgifter til tandregulering.
De fem kommuners relativt små tandreguleringsenheder giver betydelig risiko for faglig sårbarhed, ’produktionstab’ og oparbejdelse af ventelister i forbindelse med f.eks. sygdom, uddannelse og ferie. I en fælles tandreguleringsklinik vil opgaverne kunne løses med mindre personale, end de fem kommuner tilsammen har i dag. Et argument, for et samarbejde omkring fælles tandregulering, handler derfor i høj grad om at fremtidssikre tandreguleringen fagligt og kvalitativt i forhold til borgerne.
I en fælles tandreguleringsklinik kan der realiseres f.eks. følgende faglige fordele:
- Etablering af arbejdsdeling og faglig specialisering indbyrdes mellem specialtandlægerne, som giver både mere kvalitativ og effektiv opgavevaretagelse.
- Etablering af arbejdsdeling og faglig specialisering mellem specialtandlæger, tandplejere og klinikassistenter, som giver både mere kvalitativ og effektiv opgavevaretagelse.
- Løbende sparring med kolleger samt mulighed for ’second opinion’ på børn og unge med særlige behov.
- Bedre rekrutteringsmuligheder, fordi der kan tilbydes både et fagligt fællesskab og fleksibilitet i forhold til deltids- eller fuldtidsansættelse.
- Bedre og mere målrettet oplæring og uddannelse af nye medarbejdere.
- Mindsket risiko for ’produktionstab’ og oparbejdelse af ventelister ved sygdom, uddannelse og ferie .
Samtidig vil der i en personalemæssigt stor enhed bedre kunne optimeres på arbejds- tilrettelæggelsen, så antallet af aflysninger på grund af sygdom eller udskydelser af
behandling på grund af ferie kan minimeres. Endvidere vil det være muligt at tilrettelægge
åbningstider, så disse indbefatter flere sene eftermiddage og/eller tidlige aftener.
Udskiftning af udstyr og inventar
De nævnte besparelser ovenfor på 3,1 mio. kr. i 2022, er beregnet på grundlag af kommunernes opgørelser af deres nuværende udgifter til tandregulering. I den forbindelse skal nævnes, at ikke alle kommuner har kunnet opgøre det helt nøjagtige forbrug til tandregulering, fordi udgifterne konteres som en del af den samlede tandpleje. Samtidig har ingen af kommunerne i dag selvstændige budgetter til udskiftning af udstyr og inventar. Udskiftning af udstyr og inventar finansieres således i nogen udstrækning ’ad hoc’ inden for de eksisterende driftsbudgetter med forventet mindreforbrug eller ved særskilte tillægsbevillinger.
I budgettet for tandreguleringsklinikken er indregnet budget til løbende udskiftning af udstyr og inventar, og blandt andet derfor vil kommunernes reelle besparelser over de kommende år været noget højere end angivet ovenfor.
Transportafstande
I forhold til en klinik i Hillerød og en satellit i Frederikssund vil det betyde længere transportafstand og/eller mere besværlig transportrute for en række af de fem kommuners borgere. Stort set alle borgere i Allerød og Gribskov kommuner vil få lidt eller noget længere
transportafstand end i dag. For borgerne i Frederikssund Kommune vil transportafstanden
forblive uændret. For borgerne i Halsnæs og Hillerød kommuner vil de fleste borgere få samme transportafstand som i dag.
Særlige forhold for Gribskov Kommune
Effektivisering
For Gribskov Kommune vil der være en økonomisk gevinst ved at indgå i et tværkommunalt samarbejde om en fælles tandreguleringsklinik. I følge det økonomisk mest fordelagtige scenarie vil Gribskov Kommune årligt spare 613.500 kr. i forhold til regnskabet for 2012.
En lille enhed som Gribskov Kommunes tandregulering er sårbar ved barselsorlov, sygdom, ferier, kurser og uddannelser. En fælles tandreguleringsklinik vil bedre kunne udnytte, at der er flere der kan tage over, så aflysninger og ventelister undgås.
Børnetal og kapacitetstilpasning
Besparelsen forventes at blive større med tiden, da tilpasningen i forhold til børnetallet vil være lettere i en fælles tandreguleringsklinik, end hvis Gribskov Kommune fortsætter med egen tandregulering.
Siden analysen blev færdiggjort er der udarbejdet nye børnetalsprognoser for Gribskov Kommune, som viser en forventning om et større fald i børnetallet end det, der ligger til grund for analysen. Udfordringen med stigende enhedsomkostninger i tandreguleringen vil dermed blive større end tidligere forventet.
En beslutning om at indgå i en fælles tandreguleringsklinik har desuden indflydelse på organiseringen af Gribskov Kommunes børnetandpleje som helhed.
Tandreguleringen er i dag placeret i klinikken i Græsted sammen med den almindelige børnetandpleje for børnene i området omkring Græsted, Esrum og Esbønderup.
Såfremt det besluttes at lade tandreguleringen indgå i en fælles tandreguleringsklinik i Hillerød, vil der være anledning til at arbejde hen imod en ændret organisering af den almindelige børnetandpleje i tilknytning til Gribskolen og Gilbjergskolen med henblik på kapacitets- og bygningsoptimering.
Medarbejdere
Aktuelt deler to specialtandlæger en fuldtidsstilling i tandreguleringen i Gribskov Kommune. Der er ansat to medarbejdere for at muliggøre faglig sparring og mindske sårbarheden ved ferier, sygdom mv. I takt med at børnetallet falder, vil det blive stadigt sværere at opretholde timer nok i fuldtidsstillingen til at have to specialtandlæger ansat.
Såfremt tandreguleringen forbliver uændret i Gribskov Kommune forventes fremadrettet yderligere udfordringer i forhold til rekruttering, med opadgående lønpres og højere enhedsomkostninger i tandreguleringen til følge.
Fordelene ved en tværkommunal tandregulering vil være, at klinikassistenter og tandplejere løbende kan kompetenceudvikles, når tandlægerne er til stede. Bedre mulighed for kvalitetssikring af tandplejen. Specialtandlægerne kan få daglig sparring. Rum og plads til efteruddannelse. Mulighed for ansætte nyuddannede tandlæger og evt. uddanne klinikassistent-elever.
Timing
Muligheden for Gribskov Kommune for at indgå i samarbejde med nabokommunerne om fælles tandregulering foreligger nu.
Hillerød og Halsnæs Kommuner har allerede etableret et fællesskab. Disse kommuners fælles klinik har til huse i et midlertidigt byggeri. Kommunernes forestående behov for at om- eller nybygge den eksisterende tandreguleringsklinik giver mulighed for, at der kan etableres en klinik med kapacitet til at Hillerød og Halsnæs Kommuner kan udvide samarbejde med flere af omegnskommunerne.
Fredensborg og Helsingør har allerede etableret et fællesskab i en klinik, der ikke har kapacitet til Gribskov Kommunes børn og unge.
Transport
I Gribskov Kommune vil en fælles tandregulering med klinik i Hillerød for de fleste børn og unge indebære en længere afstand til klinikken, end det der er tilfældet i dag.
Lovgrundlag
Tandplejebekendtgørelsen, BEK nr. 179 af 28-02-2012, §2
Økonomi
Der vil i forbindelse med senere sag med beslutning om indgåelse af samarbejde og den konkrete udformning af samarbejdet blive redegjort for anlægs- og driftsøkonomien for en fælles tandplejeklinik, realisering af effektiviserinsgevinsten for Gribskov Kommunes tandregulering samt de konkrete muligheder for yderligere effektivisering ved reorganisering i den øvrige børnetandpleje som konsekvens af en fælles tandregulering.
Høring
Der er gennemført høring i Tandplejens lokaludvalg samt i Fællesudvalget for børne- og ungeområdet om beslutningen om at arbejde videre hen imod et samarbejde om tandregulering.
Høringssvar fra LU for tandplejen er vedlagt som bilag 2 til denne sag
Høringssvar fra Fællesudvalget for børne- og ungeområdet (FU BU):
"FU BU bakker op om forslaget. Vigtigt at holde fast i børneperspektivet i det videre arbejde og sikre det fornødne samarbejde mellem tandregulering og almen tandpleje i den nye løsning".
Fællesudvalget for børne- og ungeområdet (FU BU) har afgivet høringssvar på mødet den 5. marts. Høringssvar fra FU BU er sendt til Børneudvalget pr. mail og tilføjet til dagsorden samme dag.
Bilag
Bilag 1: Analyse af tværkommunale samarbejdsmuligheder om tandregulering, dok. nr. 2014/03483 001
Bilag 2: BØR 10.03.14: Høringssvar, Tandplejens lokaludvalg, dok. nr. 2014/03483 002
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget:
- At beslutte at iværksætte et videre arbejde hen imod at Gribskov Kommunes tandregulering kan indgå i et tværkommunalt samarbejde om en fælles tandregulering med udgangspunkt i en klinik i Hillerød og en satellit i Frederikssund.
Beslutning
Anbefalingen tiltrådt.
Efterretningssager
33. Haver til Maver 2013 og fremadrettet
28.00G00 - 2012/61089
Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget orienteres om status for projektet "Haver til Maver", og det fremtidige forløb.
Baggrund
I forbindelse med budgetaftalen for 2013 blev det aftalt, at daginstitutioner og skoler/FO skulle afprøve og implementere konceptet "Haver til Maver" i samarbejde med Rabarbergården i Holløse.
Følgende institutioner og skoler har deltaget i 2013 med i alt 9 børnegrupper og 7 klasser:
Sandslottet, Bakketoppen, Esbønderup Børnehus, Ramløse Børnehuse, Bjørnegården, Gilbjerg Børnehuse afd.Gilleleje og afd. Langdraget,Troldehøjen, Sankt Helene Skole og Gilbjergskolen.
Ideen kort
Rabarbergårdens landmand lærer børnene at dyrke grøntsager i børnenes egne haver. I udekøkkenet tilbereder de grøntsagerne med en kok, og sammen med naturvejlederen går de på opdagelse i å og krat. Igennem forløbet oplever børnene således at blive undervist i natur/teknik, landbrug, madlavning, sunde madvaner, bevægelse, bæredygtighed mv.
Haver til Maver Gribskov fungerer som et udetilbud, hvor klasserne/børnegrupperne får deres helt egne haver på Rabarbergården. En sæson varer fra marts til oktober med typisk 8 besøg på gården, hvor der er tilknyttet fagligt og praktisk personale. Da det er børnenes egne haver, kan de komme så tit, de har lyst uden for de planlagte besøg. Det kan være med børnehaven/skolen eller med forældrene.
Der er via fondsmidler udarbejdet et elektronisk undervisningsmateriale, der danner det teoretiske grundlag for børnenes læring i haverne. Brugere af Haver til Maver konceptet (associerede) kan frit trykke fra dette og ligeledes modtage opdateringer, rapporter, evalueringer samt rådgivning og coaching fra moderorganisationen på Krogerup.
Evaluering af 1. år
De deltagende medarbejdere fra daginstitutioner og skoler er blevet hørt om deres oplevelser af forløbet, der blev afviklet fra april til oktober 2013. Tilbagemeldingerne fra lærere og pædagoger har været ovenud positive. De oplever, at børnene ikke alene har syntes, at forløbet var underholdende, men også at det har været lærerigt. Alle børnegrupperne har fået en større forståelse for jord-til-bord princippet, hvor maden kommer fra, og at grøntsager både er sjove at dyrke, tilberede og spise.
Eksempelvis har skolebørnene haft opskrifter med hjem til hjemkundskabstimerne, og de har fået den reelle oplevelse af naturens kredsløb, som de har kunnet arbejde videre med i faget natur/teknik. Tilsvarende har de mindre børn lært, at kartofler ikke kommer fra supermarkedet, og at en regnorm er meget mere end bare et lidt mærkeligt dyr, som kan være sjovt at lege med.
Som en del af evalueringen har medarbejderne fra Rabarbergården oplevet, at det var en hård start, som er mundet ud i en lærerig, spændende og sjov sæson for både børn og voksne. Derudover oplever medarbejderne på Rabarbergården, at børnene lærer noget, når de deltager i Haver til maver.
I projektet er det de daginstitutioner og skoler, der selv har ønsket at afprøve konceptet, der har deltaget. For nogle af de, der har valgt ikke at deltage, har begrundelsen været besværligheder med transporten, allerede etablerede haver eller ønsket om selv at oprette egne lokale haver.
Ny sæson, nye børn - 2014
Tilmeldingerne til den kommende sæson har været flere end forventet. Målet for 2014 er sat til 30 deltagende hold, men ved afslutningen af tilmeldingsperioden har 33 hold meldt sig fordelt mellem 9 børnehavegrupper fra 8 daginstitutioner og 24 skoleklasser fra 6 skoleafdelinger svarende til omkring 800 børn.
Der er arrangeret introdag i haverne for lærere og pædagoger torsdag 27. februar kl. 14.30 - 16.00.
Vinterhaver
Grundet succesen er det under overvejelse fra efteråret 2014 at tilbyde forløb på Rabarbergården i vinterhalvåret. Her vil børnene eksempelvis kunne lære om, hvor insekterne er om vinteren, hvordan de danske vilde dyr klarer sig i naturen om vinteren, eller lære at male sit eget mel fra de lokale økologiske korn. Det afklares i dialog med institutionerne og skolerne, om der er interesse for at udvide med vinterhaver.
Naturvejleder
I 2013 fik Gribskov Kommune tilsagn fra Friluftsrådet til at medfinansiere en fuldtidsansat naturvejleder i en treårig periode. Naturvejlederens arbejde vil ud over arbejdet i projektet Haver til Maver omfatte at udvikle og etablere tilbud til skoler og daginstitutioner, der giver børn og unge mulighed for at bruge naturen samtidig med, at pædagoger og lærere bliver bedre rustet til at arbejde pædagogisk i uderummet. Det skal skabe bedre muligheder for at udeaktiviteter bliver en integreret og tilbagevendende del af børns hverdag og kvalificere skolernes og daginstitutionernes egen brug af naturen og uderummet.
Kobling til læringsreformen
Haver til Maver kan være med til at understøtte de kommunale mål i henhold til læringsreformen og kan være et supplement til de skoler og institutioner, der særligt vægter at have en stærk profil inden for natur, miljø, kost og bevægelse.
Lovgrundlag
LBK 1240 af 29/10/13 (Dagtilbudsloven) § 8 (Pædagogiske læreplaner)
LBK nr 521 af 27/05/13 (Folkeskolen) § 10 (Trinmål og slutmål)
Økonomi
Udgifterne til projektet holdes inden for den afsatte ramme på 1 mio. kr. Forventet budget for 2014 uden vinterhaver forventes at blive:
Budget for Haver til Maver 2014 |
Kroner
|
Betaling for 32 hold |
657.600 kr.
|
Buskørsel mellem institutioner/skoler og Rabarbergaarden |
100.000 kr.
|
Medfinansiering af Naturvejlederstilling fra Rabarbergaarden |
-80.000 kr.
|
Medfinansiering af Naturvejlederstilling fra projektet |
30.000 kr.
|
Udstyr mv |
20.000 kr |
I alt |
727.600 kr.
|
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget
- tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning
Fraværende: Jan Ferdinandsen
Mødet startet:
02:30 PM
Mødet hævet:
05:15 PM