Børneudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
7 1. Budgetopfølgning 2014, Børneudvalget
8 Ledelse på skolerne
9 Skolebuskørsel udbud - serviceniveau
10 Ansøgning om tilskud til mini SFO på Alme Skole
11 Klub og fritidsordningstilbud i Gribskov Kommune
12 Dialogproces og samarbejde med totalrådgiver i Ramløse, Blistrup, Esrum/Esb
ønderup
13 Beredskabsplan for forebyggelse og håndtering af vold og seksuelle overgreb
mod børn og unge
14 Gilbjergskole: Forsøg med prøver i skoleåret 2013/2014
15 Bjørnehøjskolen: Forsøg med prøver i skoleåret 2013/2014
16 Sankt Helene Skole: Forsøg med prøver i skoleåret 2013/2014
17 Nordstjerneskolen: Forsøg med prøver i skoleåret 2013/2014
18 Forsøg med prøver i folkeskolen
19 Samarbejde med brugerbestyrelser og besøg


Efterretningssager
20 Introduktion til Børneudvalgets område - budget og årshjul
21 Brugen af IT på dagtilbud og i skoler
22 Mødekalender 2014

Medlemmer:

Trine Mette Egetved-Sørensen

Sisse Krøll Willemoes

Birgit Roswall

Poul-Erik Engel Høyer

Ulla Dræbye

Jonna Hildur Præst

Jan Ferdinandsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:
Jan Ferdinandsen

Meddelelser:
Orientering om drift af kantine på Nordstjerneskolen v/Pernille Salamon.
Orientering om opfølgning på hændelsen på Udsholt Strand v/Pernille Salamon.
Svar på udvalgets forståelsesspørgsmål vedr. aftaleteksten (Folkeskolereformen) v/Lisbeth Due Pedersen.
Datoen for Børneudvalgets temamøde fastsat til den 18. marts.
Invitation til møde i KKR Hovedstaden om det specialiserede socialområde.




Åbne

7. 1. Budgetopfølgning 2014, Børneudvalget
00.30S00 - 2014/00294

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Børneudvalget og samles derefter op sammen med de øvrige fagudvalg, til forelæggelse i Økonomiudvalget og beslutning i Byrådet. Børneudvalget skal forholde sig til resultatstatus på deres område, samt godkende eller anbefale de foreslåede omplaceringer.

Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for budgetopfølgningerne (forkortet BO).

Formålet med budgetopfølgningerne er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, udviklingen og det forventede resultat på de enkelte resultatansvarlige enheder/områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningerne formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne politiske, økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer administrationens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

I 2014 udarbejdes 4 årlige budgetopfølgninger efter følgende plan:

1. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i maj
3. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i november

Denne første budgetopfølgning er placeret så tidligt på året, at der ikke vil kunne tilvejebringes et kvalificeret bud på det forventede regnskab. Endelige regnskabstal for foregående år foreligger heller ikke ved udarbejdelsen af denne første budgetopfølgning.

Fokus i denne 1. budgetopfølgning er derfor:

• At få fremhævet ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget (fx ændrede budgetforudsætninger eller ændret lovgivning og andet der medfører forventninger om et ændret fokus i året).
• At få fremhævet særlige relevante udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år

Denne budgetopfølgning sammenfatter således de overordnede forventede udfordringer. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og eventuelle råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af disse udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2014.

Budgetopfølgning på Børneudvalgets område
Da resultatet af regnskab 2013 ikke kendes endnu vil der i næste budgetopfølgning (BO2) blive fulgt op på budgetgrundlaget på Børneudvalgets område, som blev ændret fra 2013 og frem.Nedenfor er nævnt de økonomiske fokusområder/udfordringer der forventes på udvalgets område i 2014.

10. klasser
Der er stigning i antallet af elever i kommunens eget 10. klasses tilbud, men også en stigning i antal der benytter andre 10. klasses tilbud, f.eks. på erhvervsskoler. Det er en tendens der følges, da det endnu er usikkert at sige hvordan udviklingen fortsætter, og hvilken betydning det eventuelt får for udgifterne til 10 klasse i Gribskov Kommune.

Modtageklasser
Som beskrevet i Resultatstatus 4, 2013 modtager vi flere elever i 2-sprogsundervisning (modtageklasser) på grund af et højere elevtal end forudsat ved implementeringen af tilbuddet i Uddannelsescentret august 2013 (hjemtagelse fra ekstern opgaveløsning). Det højere elevtal forventes tillige at udfordre budget 2014 og følges derfor tæt.

Unge og Uddannelse
Der pågår fortsat forhandlinger mellem Regeringen og Folketingets partier om erhvervsuddannelses- og vejledningsreform. Resultatet og dermed finansieringen kendes ikke endnu, men vil kunne få betydning for finansieringen af Unge og Uddannelse.

Specialpædagogisk bistand (SP)
På SP-rammen skoler blev der i forbindelse med Resultatstatus 4, 2013 forventet et merforbrug 4,8 mio. kr. for skoleåret 2013/2014. SP-rammen er fortsat presset og merforbruget forventes på nuværende tidspunkt at kunne udgøre op imod 7 mio. kr.

En stigning i visitationer til eksterne SP-tilbud udenfor kommunen gør, at SP-rammen er under pres. Visitationer der skal ses i sammenhæng med anbringelser af børn udenfor hjemmet, der som hovedregel betyder, at barnet også skal have et specialiseret skoletilbud. Men stigningen skyldes også, at der i højere grad efterspørges specialiserede skoletilbud som Gribskov Kommune ikke har i øjeblikket.

Børneudvalget besluttede i 2013, at Gribskov Kommunes SP model skulle udvikles, således
at en skole ikke kun beslutter og betaler for elever i distriktet i specialtilbud i kommunen, men også i tilbud udenfor kommunen. Dog ikke for børn hvor Gribskov Kommune har besluttet en anbringelse udenfor kommunen. Dette for at imødegå det stigende pres på eksterne tilbud. Arbejdet med implementeringen af den videreudviklede model fortsætter ind i 2014.

Dagtilbud
Området er direkte påvirket af børnetallet og der vil fortsat være fokus på udviklingen i dette. Dels for at kunne fastlægge et eventuelt behov for kapacitetstilpasninger, men også for at kunne sikre robuste enheder - fagligt såvel som økonomisk.

Skole og fritidsordninger
Der forventes ikke udfordringer med budgettet på skoleområdet. Dog skal det nævnes at budgettet er tilpasset de øgede udgifter i forbindelse med læringsreformen, som gælder fra skoleåret 2013/2014.

Undersøgelse og socialfaglig indsats
Der forventes fortsat et stort pres på budgettet på Undersøgelse og socialfaglig indsats, idet udgifterne til anbringelser har været og fortsat er stigende. Som nævnt i Resultatstatus 4, 2013 skyldes stigningen i udgifterne blandt andet at typen af anbringelser har ændret sig, fordi den ændrede strategi om at sætte ind tidligere slår igennem. Prisen på anbringelser af yngre børn er typisk dyrere end til ældre børn og har effekt på gennemsnitsprisen på anbringelser.

Et andet pres kommer fra de eksterne forebyggende foranstaltninger, hvor den forventede udgiftsstigning både skyldes en reel stigning i antallet af foranstaltninger, men også en stigning i prisen. Der forventes et merforbrug i størrelsesorden 6-8 mio. kr.

Administrationen har igangsat en række indsatser med henblik på at reducere omkostningerne. Blandt andet kan nævnes et øget fokus på arbejdsprocesserne og samarbejdet mellem de medarbejdere der arbejder med tidlig forebyggende indsats og foranstaltninger. Der vil også være øget fokus på registrering og dermed styring og budgetopfølgning på området, samt implementering af de tiltag og investeringer der blev afsat i Budgetaftale 2014.

Omplacering indenfor Børneudvalget
På mødet d. 2. september 2013 punkt 159 godkendte byrådet de nye rammer indenfor Børneudvalgets område. Der søges om budgetneutral omplacering i 2014 og frem for at få budgettet på plads på de nye rammer. For 2015-2018 bliver det indarbejdet i den kommende budgetproces.

Omplaceringer mellem udvalg
Flytning af kørselsbudget
På byrådets møde d. 9. december 2013 punkt 241, blev den nye styrelsesvedtægt pr. 1. januar 2014 vedtaget. I denne styrelsesvedtægt blev det besluttet, at personbefordring vedr. Børneudvalgets område skal flyttes til Teknisk Udvalg. Der foreslås omplaceret 14,1 mio. kr. fra Læring og Undervisning til Kollektiv trafik og kørsel under Teknisk Udvalg fra 2014 og frem. For 2015-2018 indarbejdes det i den kommende budgetproces.

Elever i administrationen
Hvert 2. år bliver der ansat elever i administrationen, hvor der samtidig bliver besluttet uddannelsesplan for dem. Byrådsservice og HR har det koordinerende ansvar for eleverne.
For bedre at kunne styre udgifter og indtægter til eleverne samles budgettet i Politiske udvalg og administration under Økonomiudvalget.
Der foreslås omplaceret 0,03 mio. kr. fra Stabs- og støttefunktioner under Børneudvalget til Politiske udvalg og administration under Økonomiudvalget i 2014 og frem.
For 2015-2018 indarbejdes det i den kommende budgetproces.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 971 af 25/07/2013, §40

Økonomi
Denne budgetopfølgning bygger på en forudsætning om, at Økonomiudvalget og byrådet
godkender den nye bevillingsstruktur, som er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Derudover baseres denne budgetopfølgning på en forudsætning om, at Økonomiudvalget og byrådet godkender en samling af ejendomsrammerne under Økonomiudvalget.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende budgetopfølgning 1 for Børneudvalgets område.
   
2. at godkende omplaceringer mellem rammer indenfor Børneudvalgets område jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.
   Skoler FO	-340.652.000
   Dagtilbud	-139.303.000
   Børn og familier	-118.747.000
   Unge og Uddannelse	3.777.000
   Undersøgelse og Socialfaglig indsats	79.860.000
   Læring og Undervisning	463.555.000
   Sundhed og Forebyggelse	20.442.000
   Stabs- og Støttefunktioner	31.068.000

3. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   Læring og Undervisning	-14.105.000
   Stabs- og støttefunktioner	-29.000

Beslutning

1. Anbefales.
2. Godkendt.
3. Anbefales.

Fraværende: Jan Ferdinandsen, Sisse Krøll Willemoes




8. Ledelse på skolerne
17.01A00 - 2014/01092

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Sagen handler om ledelse på skolerne.

Baggrund
Børneudvalget har ønsket at få forelagt en sag, som beskriver muligheder for mere selvstændig ledelse på skolerne.

Med henblik på præcisering af ordet selvstændig har administrationen afklaret med Undervisningsministeriet, at der alene kan tales om selvstændig ledelse, hvis der er tale om en selvstændig skole med egen bestyrelse og egen økonomi. Det betyder, at selvstændig ledelse af de nuværende afdelinger kun kan finde sted, hvis skolestrukturen ændres, og afdelingerne omdannes til selvstændige skoler. Den juridiske forståelse af selvstændig ledelse indebærer således grundlæggende ændringer af skolestrukturen. Der henvises i øvrigt til Folkeskoleloven (se bilag).

Ledelsen kan imidlertid godt styrkes, og afdelingerne kan få en mere lokal profil inden for den nuværende skolestruktur.

På nuværende tidspunkt er der fem folkeskoler med undervisning på i alt ti afdelinger:

• Bjørnehøjskolen: En samlet enhed - ingen afdelinger
• Gilbjergskolen: Tre afdelinger (Blistrup, Rostgårdsvej og Parkvej)
• Gribskolen: To afdelinger (Græsted og Esrum)
• Nordstjerneskolen: To afdelinger (Helsinge og Ramløse)
• Sankt Helene Skole: To afdelinger (Vejby og Tisvilde)

På fire ud af fem skoler er forudsætningen for at bedrive ledelse ens i og med, der er flere afdelinger. Afdelingerne adskiller sig dog ved forskellig størrelse i forhold til antal børn og unge og antal medarbejdere.

Forudsætninger
Ved ny organisering af ledelsen er der en række faktorer, der skal tages i betragtning.

Økonomisk bæredygtighed
En væsentlig udfordring for skolerne både i den nuværende skolestruktur og i en eventuelt ændret skolestruktur er afdelingernes manglende økonomiske bæredygtighed.

Ingen af de fire mindre afdelinger er økonomisk bæredygtige i forhold til den resurse, afdelingerne tildeles på baggrund af elevtallet. Det vil sige, at de store afdelinger er med til at finansiere de mindre afdelinger. Den manglende økonomiske bæredygtighed skyldes blandt andet, at de mindre afdelinger ofte har meget små årgange på mellem 30 og 35 elever, hvilket giver klasser med lave klassekvotienter (15 til 18 elever). De lave klassekvotienter er en udfordring i forhold til at udnytte lærerresurserne optimalt på afdelingen. Normalt regnes med, at en klassekvotient på 22 eller derover er økonomisk bæredygtig.

Flere skoler arbejder med rullende skolestart og aldersblandet undervisning (hold på tværs af årgange) for bl. a. at oppebære en bæredygtig hold/klassestørrelse. Dette er med til at gøre de mindre afdelinger mere økonomisk bæredygtige.

Størrelse på de mindre afdelinger i lokalområderne
Størrelsen på de fire mindre afdelinger i lokalområderne varierer i forhold til antal elever og tildelte midler til lærere og ledelse. Afdelingernes elevtal og normerede antal lærer- og lederstillinger udgør mellem 20% og 30% af de sammenlagte skolers samlede elevtal og normering til lærer og ledelsestid.

Det er et fællestræk for afdelingerne, at der ikke i den nuværende tildeling af resurser til ledelse kan oppebæres timer nok til en fuldtidsstilling på afdelingen.

	Antal elever	Antal tildelte lærerstillinger	Antal tildelte lederstillinger*
Blistrup	193	15,5	0,76
Ramløse	185	15,2	0,73
Esrum	207	17,2	0,82
Tisvilde	137	9,8	0,6

* 6,47 time pr. elev til ledelse
Antal elever pr. 5. september 2013
Antal tildelte lærer- og ledelsesstillinger i 2013/2014

Dertil kommer ambitionen om at have stillinger, som kan tiltrække dygtige ledere med de nødvendige kompetencer, erfaring og ballast i forhold til de konkrete ledelsesopgaver.

Befolkningsfremskrivning
Som yderligere grundlag for at træffe beslutning er udarbejdet prognoser for henholdsvis 0-5 årige på dagtilbudsområdet og 6-16 årige på skoleområdet i Gribskov Kommune (se bilag).

Overordnet set viser prognosen, at det fald i børnetal, der har været på 0-5 årsområdet i de senere år, nu fremgår af børnetallet i skolerne. Samt at børnetallet på 0-5 års området forventes at falde yderligere.

Prognoserne viser dermed også, at der kan være behov for yderligere strukturændringer i udvalgsperioden.

Andre vinkler
En yderligere dimension som kan have betydning for fremtidige løsninger er det eksterne konsulentfirma Brøndum & Fliess analyser af bl.a. bygninger, økonomi mv. på børne- og ungeområdet, som blev forelagt for Byrådet i foråret 2013. Brøndum & Fliess' analyser viser, at der er ca. 50% for stor bygningskapacitet på skolerne.

Endelig nævnes Byrådets beslutning om at ansætte læringsvejledere fra skoleåret 2014-2015 som en del af budgetaftalen. Hensigten med læringsvejledere er dels at styrke den pædagogiske praksis ved at ansætte faglige fyrtårne, der kan understøtte det pædagogiske arbejde, dels at styrke den pædagogiske ledelse på skolerne og dermed være et supplement til den nuværende ledelse.

Fem scenarier
Der forelægges fem scenarier. I de fem scenarier skelnes mellem mulige scenerier indenfor den nuværende skolestruktur og i en ny skolestruktur. Scenarierne er beskrevet i overskrifter nedenfor og er mere uddybende udfoldet i bilag. I bilaget indgår fordele og ulemper i forhold til faglig kvalitet, ledelse og økonomi.

De fem scenarier beskriver nye måder at organisere ledelse på skolene.

I de seneste otte år er skolestrukturen ændret ad flere omgange. Der er ikke lukket skoler, men flere skoler er sammenlagt, og der er etableret mindre afdelinger med undervisning fra 0.-6. klasse. Det gælder i fire lokalområder: Blistrup, Ramløse, Esrum og Tisvilde.

De 5 scenarier kan kobles med ændringer af tildelingsmodel, herunder muligheden for en øget tildeling til de mindre afdelinger.

Proces
Den konkrete proces tilrettelægges afhænger af, hvilket scenarium der besluttes, at administrationen skal arbejde videre med. Scenarie C, D og E kræver egentlig høring, mens A og B ikke kræver høring i forhold til folkeskoleloven. Der vil dog være tale om høring i forhold til at justere styrelsesvedtægt og tildelingsmodel.

Administrationen anbefaler, at der gennemføres en dialogbaseret proces, uanset hvilket scenarium der skal arbejdes videre med. I tilknytning hertil vil høring indgå.

Lovgrundlag
Folkeskoleloven (LBK nr 521 af 27/05/2013 ) § 36, 40 og 45

Økonomi
En styrkelse af ledelsen kan fx ske ved opnormering til en fuldtidslederstilling på de mindre afdelinger. Det vil koste ca. 709.000 kr. om året.

	Opnormering i stilling	Opnormering i kroner/året
Blistrup	0,24	156.000 kr.
Ramløse	0,27	176.000 kr.
Esrum	0,18	117.000 kr.
Tisvilde	0,4	260.000 kr.
I alt	1,09	709.000 kr.

Beregningen er baseret på en afdelingsleders årsløn på 650.000 kr. inkl. pension.

Skolernes tildeling
Skolerne tildeles resurser pr. elev indskrevet i skolen pr. 1. marts forud for skoleårets start. (elevtalsbaseret tildelingsmodel). Skolernes budgetter reguleres efterfølgende for eventuelle ændringer i elevtallet pr. 5. september, det vil sige kort efter skoleårets start.

Finansiering
En opnormering til en fuldtidslederstilling på de mindre afdelinger vil, som det fremgår af ovenstående tabel, koste ca. 0,7 mio. kr. årligt. Denne merudgift bliver i første omgang finansieret inden for Børneudvalgets budgetramme. Endelig stillingtagen til finansiering vil ske i forbindelse med gennemførsel af overordnet "kasseeftersyn" for 2014, bestilt af borgmesteren.

I forbindelse med kommende sag om skolernes tildelingsmodel vil mulighederne for en øget tildeling til de mindre afdelinger og finansiering heraf blive belyst.

For så vidt angår scenarie C, D og E udestår en mere grundlæggende belysning af de økonomiske konsekvenser. Dette vil ske, såfremt scenarierne vælges.




Bilag
Bilag BØR 03.02.2014: Paragrafer i Folkeskoleloven om selvstændige skoler

Bilag BØR 03.02.2014: Scenarier for ledelse på skolerne

Bilag BØR 03.02.2014: Prognoser dagtilbud og skole RETTET
Bilag med prognoser blev rettet for fejl i grafikken på side 8; rettelsen er sket i forbindelse med behandling af sagen på Børneudvalget den 3. februar 2014.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte:

1. hvilket scenarium administrationen skal arbejde videre med
2. hvilke afdelinger, der skal omfattes af det valgte scenarium

Beslutning

1. Anbefales scenarium A.
2. Anbefales, at afdelinger i Blistrup, Ramløse, Esrum og Tisvilde skal omfattes af det valgte scenarium.

Fraværende: Jan Ferdinandsen, Sisse Krøll Willemoes




9. Skolebuskørsel udbud - serviceniveau
88.00G00 - 2013/30812

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget med henblik på at godkende det beskrevne serviceniveau for skolebuskørsel med henblik på høring.

Historik
Det tidligere Børneudvalg besluttede på deres møde 05.11.2013 at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at sætte processen om et offentligt udbud af skolebuskørslen i gang.

Ifølge styrelsesvedtægten for det nye Byråd hører administration og budget for kørsel for Børneudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets områder nu under Teknisk Udvalgs område. Børneudvalget og Social- og Sundhedsudvalget fastlægger behov og serviceniveau for kørsel.

Baggrund
Ifølge Folkeskoleloven og Serviceloven har Gribskov Kommune befordringspligt over for befordringsberettigede elever. Kommunen skal tilbyde transport til og fra skole til befordringsberettigede elever samt elever på skoler og ungdomsuddannelser, der grundet sygdom eller invalidering er forhindret i at transportere sig selv.

Befordringsforpligtelsen kan løftes ved, at kommunen tilbyder skolebuskørsel, skolebuskort til offentlige trafikløsninger eller ved at kompensere forældre for udgifter til, at de selv kører deres børn. Befordringspligten gælder kun for den almindelige skole samt for børn og unge, der er visiterede til særlige tilbud. Pligten gælder derfor ikke for børn i fritidsordning eller børn og unge, der benytter ungdomsskolen. Gribskov Kommune har dog valgt at tilbyde kørsel fra fritidsordninger i det omfang børnene forlader fritidsordningen på tidspunkter, der passer med skolebuskørslen.

Gribskov Kommune har hverken befordringspligt for elever, der går på andre skoler end distriktskolen eller på privat skoler.

Befordring af elever til specialklasser, gruppeordninger, læseklasser og modtagerklasser visiteres af Visitationsudvalget for børn og unge.

Fra skoleåret 2013/2014 er proceduren omkring udlevering af skolebuskort ændret fra, at alle befordringsberettigede elever fik udleveret skolebuskort, til at der nu via kommunens hjemmeside skal ansøges om skolebuskort Den ændring betyder, at det nu er muligt at danne sig et præcist billede af, hvor mange af de befordringsberettigede elever, der benytter befordringstilbudet.

I skoleåret 2013/2014 er der i alt udleveret 766 buskort. Heraf er 498 almindelige skolebuskort (til kørsel med Prebens Minibusser) og 268 er Movia skolekort. Den almindelige skolebuskørsel udgør dermed 65% af de udleverede skolebuskort.

Transportmuligheder
På baggrund af en analyse af elevbefordringen foretaget i foråret 2013, besluttede Børneudvalget at:

• befordringsberettigede elever i 0.-6. klasse: tilbydes skolebuskørsel med mulighed for, at forældre kan vælge den kollektive trafik.
• befordringsberettigede elever i 7.-9. klasse tilbydes kørsel med kollektiv trafik. Hvis den kollektive trafik ikke lever op til det fastlagte serviceniveauet, tilbydes skolebuskørsel eller flextrafik.
• Forældre til befordringsberettigede elever kan på alle klassetrin søges om befordringstillæg til transport af eget barn.

Trafiksikkerhed
Gribskov Kommune anvender i samarbejde med Nordsjællands Politi et vurderingssystem, der inddeler kommunens veje med hensyn til trafiksikkerhed. Trafikfarlige skoleveje er opdelt i tre kategorier, som afspejler vejens sikkerhedsniveau, vurderet ud fra elevens klassetrin:

• Trafikfarlig skolevej for elever på alle klassetrin.
• Trafikfarlig skolevej for elever i 0.-6 klasse
• Trafikfarlig skolevej for elever i 0.-3. klasse.

Hvis skolevejen erklæres for trafikfarlig, skal kommunen sørge for befordring - uanset afstanden til skolen.

I bilaget ses et kort over kommunens trafikfarlige veje

Tidsplan
Tidsplanen er revideret som følge af ændringerne i styrelsesvedtægten for Byrådet og tager således højde for ændring i fagudvalgsbehandlingen. Tidsplan for udbud og politisk behandling ses i nedenstående skema.

Høring
Serviceniveauet for skolebuskørsel sendes i høring i skolebestyrelser, ungdomsskolen og i Handicaprådet umiddelbart efter Børneudvalgsmødet den 3. februar 2014. Høringsperioden vil være fra den 4. februar 2014 til den 26. februar 2014. Der gøres opmærksom på at høringsparter er varslet om høringsperioden. Børneudvalget vil på udvalgsmødet den 10. marts 2014 forelægges høringssvar hvorefter der træffes beslutning om serviceniveau.

Serviceniveau

Krav til leverandør/leverandører
Serviceniveauet indgår som del af kravspecifikationerne i det samlede kontraktudbud. Udover serviceniveauet indeholder kravspecifikationerne bl.a. også krav som at:

• busserne skal være udstyret med sæder og seler til alle elever
• busserne skal være udstyret med førstehjælpskasse
• chaufførernes faglige kvalifikationer skal beskrives
• alle chauffører der kører med børn skal have en børneattest
• køretøjer skal være røgfri samt fremstå rene og pæne.
• der skal være "skolebus-trekant" på bagenden af alle busser, så det er synligt, at der er tale om skolebuskørsel.

I den nuværende kontrakt tilstræbes, at alle busser har sæder og seler til alle passagerer. Der er i nuværende kontrakt ikke krav om trekanter bag på busserne. Øvrige punkter leves der op til i nuværende kontrakt.

Afstand fra hjem til skole
Gribskov Kommune har befordringspligt af elever, der har langt til skole.
Jf. Folkeskoleloven har Gribskov Kommune pligt til at tilbyde transport til og fra skole for elever, der har længere skolevej end:

• 0. klasse - 3. klasse: 2,5 km
• 4. klasse - 6. klasse: 6,0 km
• 7. klasse - 9. klasse: 7,0 km
• 10. klasse: 9,0 km

Serviceniveauet i den kommende kontrakt anbefales at følge disse afstandskriterier.

I nuværende serviceniveau følger Gribskov Kommune kilometerafstandene jf. lovgivningen på området, med undtagelse af 4. klasse, der har samme afstandskriterium som 0. - 3. klasse.

Afstand til opsamlingssted
Ligesom afstandskravet fra hjem til skole, afhænger Gribskov Kommunes kriterium for, hvor langt der må være til opsamlingssted af klassetrin. Der er ikke lovkrav om en bestemt afstand. Dog bruger mange kommuner den tommelfingerregel, at afstanden til opsamlingssted er halvdelen af afstandskriteriet mellem skole og hjem.
Serviceniveauet i den kommende kontrakt for den maksimale direkte afstand mellem hjem og stoppested anbefales at være:

• 0.- 3. klasse: 1,25 km
• 4.- 6. klasse: 3,0 km
• 7-9 klasse: 3,5 km
• 10. klasse: 4,5 km

Nuværende serviceniveau indeholder ikke maksimum afstand mellem hjem og stoppested.

Ventetid før første lektion og efter sidste lektion
Jf. Folkeskoleloven må der maksimalt være ventetid på 60 minutter før første lektion og efter sidste lektion. Serviceniveauet for den kommende kontrakt anbefales at være en maksimal ventetid før første lektion og efter sidste lektion på 30 min. Dette glæder alle almen klasser, specialklasser, modtagerklasser, Ungdomsskolekørsler, læsehold og gruppehold.

I det nuværende serviceniveau må ventetiden før første lektion og efter sidste lektion maksimalt være 20 minutter. Anbefalingen er således en øget ventetid.

Maksimal køretid.
Jf. Folkeskoleloven er der ingen maksimal køretid. Serviceniveauet for den kommende kontrakt anbefales at være, at elever normalt ikke må have mere end 60 minutters ophold i bussen til skole, og normalt ikke må have mere end 60 minutters ophold i bussen fra skole. Dette gælder alle almenklasser, specialklasser, modtagerklasser, Ungdomsskolekørsler, læsehold og gruppehold.

I det nuværende serviceniveau må elever maksimalt have 60 minutters ophold i bussen til skole og maksimalt have 60 minutters ophold i bussen fra skole.


Antal busskift
Eleverne må maksimalt have et busskift på ruten fra hjem til skole og et skift fra skole til hjem.
I det nuværende serviceniveau er der ingen krav til maksimal antal busskift.

Kørsel til specialbørnehave og sproghuset
Der skal være autostole til alle børn til både sproghuset og specialbørnehaven.
Til specialbørnehaven skal der efter behov være plads til kørestole samt kunne etableres lift til kørestol.

Svømmeundervisning
Busserne skal være udstyret med sæder og seler til alle elever.

Ansøgning om kort
Alle befordringsberettigede elever skal via kommunens hjemmeside ansøge om skolebuskort.

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 521 af 27.05.2013 (Folkeskoleloven) § 26.
Bekendtgørelse nr. 25 af 10.01.1995 (Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen).

Økonomi
Nuværende budgetramme og budgetforudsætning
Der er for 2014 for befordringen budgetteret følgende:

Ifølge styrelsesvedtægten for det nye Byråd hører administration og budgetopfølgning 1 under Teknisk Udvalg og budgettet for befordring af elever overgår derfor til Teknisk Udvalg.

Høring
Serviceniveauet for skolebuskørsel sendes i høring i skolebestyrelser, ungdomsskolen og i Handicaprådet

Bilag
BILAG BØR 03.02.2014 Kort over trafikfarlige veje

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:

1. At Børneudvalget godkender det beskrevne serviceniveau med henblik på høring.

Beslutning

1. Tiltrådt med følgende ændringer: tilbud om transport til og fra skole for elever, der har længere skolevej end 2,5 km, skal gælde for 0. - 4. klasse og den maksimale direkte afstand mellem hjem og stoppested på 1,25 km skal gælde for 0. - 4. klasse. Der skal ikke være busskift i skolebuskørsel for 0. - 4. klasse.

Fraværende: Jan Ferdinandsen, Sisse Krøll Willemoes




10. Ansøgning om tilskud til mini SFO på Alme Skole
17.11G00 - 2014/01214

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Sagen handler om Alme Skoles ansøgning om tilskud til Mini SFO.

Ansøgning fra Alme Skole
Alme Skole ansøger Gribskov Kommune om tilskud til den Mini SFO, som skolen vil oprette. Mini SFO'en er et tilbud for skolens kommende børnehaveklassebørn om at starte i heldags fritidsordning fra den 1. maj 2014 forud for skolestarten i august 2014. Det er forældrenes ansvar at udmelde børnene af de daginstitutioner, de er indskrevet i, forud for start i Mini SFO'en.

Formålet med Mini SFO'en er, at give børnene de bedste forudsætninger for en god skolestart.

Som bilag er vedlagt Alme Skoles ansøgning om tilskud til Mini SFO, en forælder flyer om Alme Skoles Mini SFO og budget for Mini SFO'en

Hvornår kan en Mini SFO oprettes?
Ifølge Friskolelovens § 36 b kan en privatskole eller friskole oprette en heldagsfritidsordning (Mini SFO), hvis kommunens egne folkeskoler også overfører børn tidligere end i august måned, det år barnet starter i skole. Se § 36 b i sin fulde ordlyd under "Lovgrundlag".

Flere af Gribskov Kommunes folkeskoler har, eller er på vej til at indføre rullende skolestart. Det vil sige, at børn kan starte på forskellige tidspunkter i løbet af året, f.eks. i forbindelse med, at barnet fylder 6 år. Sankt Helene Skole og Nordstjerneskolen, indførte rullende skolestart i skoleåret 2013/2014 og Gilbjergskolen fra skoleåret 2014/2015. Det åbner således mulighed for, at børn i privat- eller friskoler kan starte i heldagsfritidsordning, før de starter i skole.

Tilskud
Alme Skole ansøger om tilskud på 134.640 kr. Størrelsen på tilskuddet udgøres af forskellen på, hvad det koster Alme Skole at drive Mini SFO'en for 22 kommende børnehaveklassebørn, og hvad de opkræver forældrene i forælderbetaling. Alme Skole opkræver forælderbetaling i Mini SFO'en svarende cirka til kommunens daginstitutionstakst for børn i alderen 3 år til skolealderen, 1890 kr./mdr.

Nedenstående tabel viser til sammenligning, hvad det koster kommunen i løn og drift at have 22 børn i kommunens daginstitutioner i maj og juni måned. Der er tale om nettodriftsudgifter, dvs. kommunens udgift efter, at forælderbetalingen er fratrukket.

*Der er ikke indregnet evt. udgifter til, at børnene også går i daginstitution i juli måned, da mange børn typisk meldes ud i juli måned, før de starter i skole.

Som det fremgår af ovenstående tabel, er det billigere for kommunen at give tilskud til Mini SFO, end at beholde børnene i daginstitutionerne. Det skal dog nævnes, at de berørte daginstitutioner er nødt til at reducere i deres personaleresurser for de måneder, de har færre børn indskrevet.

Byrådet beslutter, om den vil give tilskud til heldagsfritidsordning, dvs. det er ikke lovpligtigt at give tilskud.

Beslutter Byrådet at give tilskud, anbefaler administrationen, at det ansøgte beløb gøres til en årlig aftale, reguleret med KL's pris- og lønfremskrivning, og at ordningen kører administrativt og kun tages op til politisk behandling, hvis Alme Skole ansøger om et ændret beløb.

Lovgrundlag
LBK nr 166 af 25/02/2013 (Friskoleloven)

§36 b.
En fri grundskole kan optage børn i en heltidsskolefritidsordning i en periode, inden børnene skal i skolens børnehaveklasse. Perioden kan for det enkelte barn højst løbe fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen i barnets bopælskommune begynder overflytning af børn fra barnets kommunale dagtilbud til folkeskolens skolefritidsordninger, og indtil barnet begynder i den frie grundskoles børnehaveklasse. Skolens bestyrelse har den overordnede ledelse af ordningen.

Stk. 2. Skolen indgår aftale med kommunalbestyrelsen i børnenes bopælskommuner om tilskud til ordningen. Tilskuddet betales direkte til skolen. Forældrebetaling skal sammen med eventuelle kommunale og private tilskud dække alle direkte driftsudgifter ved ordningen. Skolen skal føre særskilt regnskab for ordningen. Regnskabet skal være en del af skolens samlede regnskab.

Økonomi
Jf. sagsfremstilling

Bilag
Bilag 1: Ansøgning om tilskud til Mini SFO på Alme Skole (dokumentnummer 2014/01214 007)
Bilag 2: Forældre flyer Mini SFO (dokumentnummer 2014/01214 008)
Bilag 3: Budget for Alme Skoles Mini SFO (dokumentnummer 2014/01214 009)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at træffe beslutning om hvorvidt ansøgningen om tilskud til Mini SFO på Alme Skole skal imødekommes.
2. at beslutte, at hvis der træffes beslutning om at imødekomme ansøgningen, udbetales der hvert år tilskud til Alme Skoles Mini SFO, reguleret efter KL's pris og lønfremskrivning.

Beslutning

1. Anbefales
2. Anbefales med den tilføjelse, at tilskud også reguleres i forhold det aktuelle børnetal.

Fraværende: Jan Ferdinandsen, Sisse Krøll Willemoes




11. Klub og fritidsordningstilbud i Gribskov Kommune
17.13A00 - 2014/02019

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget godkender de beskrevnescenarier for fremtidige klub og fritidsordningstilbud med henblik på høring.

Baggrund
Læringsreformen har stor betydning for kommunens fritidstilbud. Mange elementer i fritidstilbudene er i spil, det gælder både det pædagogiske indhold, aktiviteter, samarbejdsflader, åbningstider og forældrebetalingstakster.

Intentionerne i læringsreformen er at skabe helhed og sammenhæng i børn og unges dagtilbuds-, skole- og fritidsliv med et tæt samarbejde mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud. Det tætte samarbejde mellem lærere og pædagogisk personale om børns udvikling, trivsel og læring skal ske i meningsfulde sammenhænge for både børn og voksne.

Med reformen får børnene og de unge en længere og mere sammenhængende skoledag. Børnene og de unge på 4. til 9. klassetrin skal være flere timer i skole, end i dag. Det pædagogiske personales rolle i skoledagen bliver yderligere styrket og der åbnes nye muligheder for, at både pædagogisk personale eller medarbejdere fra ungdomsskolen kan varetage både den understøttende undervisning og deltage i undervisningen, så der er flere voksne i klassen. Dette sker med henblik på, at skabe en sammenhæng i børnenes dagligdag, hvor fritidstilbudet kan støtte op om barnets læring i eftermiddagstimerne. I fritidstilbudet er der særligt fokus på aktiviteter og relationsdannelse, der fremmer børnenes sociale og personlige udvikling.

Desuden fremhæver reformen behovet for et øget samarbejde med lokalsamfund, erhvervsliv, frivillige og foreningsliv fra både dagtilbud, skole og fritidstilbud.

Læringsreformen fordrer, at organiseringen af de kommunale fritidstilbud til børn og unge gentænkes.
En beskrivelse af den nuværende organisering og indhold i de kommunale fritidstilbud er vedlagt i bilag: Beskrivelse af nuværende kommunale fritidstilbud.

Ny organisering af fritidstilbud
I december blev der nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe bestående af ledere og medarbejdere i skoler, fritidsordninger, klubtilbud og ungdomsskolen. Arbejdsgruppens kommissorium har været at komme med bud på:

• scenarier for en eventuel reorganisering af de kommunale fritidstilbud for børn og unge fra 0. klasse til og med ungdomsskole
• hvordan idrætsforeninger, idrætsværesteder og andre lokale aktører kan komme mere i spil
• en ramme for/samarbejdsaftale ml. skole/FO og Ungdomsskole
• indsatser, der kan understøtte arbejdet med at nå de kommunale mål

I henhold til dette kommissorium og mål for læringsreformen behandlet i Børneudvalget den 6. januar 2014, anbefaler arbejdsgruppen, at organiseringen af de kommunale fritidstilbud sker med henblik på at fastholde og styrke:

1. Attraktive fritidstilbud, der tager hånd om alle børn og unge, og tilbyder spændende aktiviteter, som børn og unge har lyst til at deltage i og som dækker deres forskelligartede behov.
2. Fritidstilbud der giver børn og unge mulighed for at dyrke deres interesser i samvær med andre og danne nye relationer til andre børn, unge og voksne.
3. Fritidstilbud med forankring i lokalområderne, og som opsøger fælles aktiviteter og samarbejde med det lokale idræts- og foreningsliv. Nærheden er vigtigt for særligt de yngste børn.
4. Sammenhæng og en naturlig overgang fra et fritidstilbud til det næste gennem partnerskab mellem de forskellige fritidstilbud, samt forebyggelse ved at fastholde udsatte unge i et fritidstilbud med højt pædagogisk indhold.

Fire scenarier for fremtidige klub og fritidsordningstid
I det følgende opstilles fire mulige scenarier for en fremtidig organisering af de kommunale fritidstilbud for børn og unge. Se nærmere beskrivelse af scenarierne i bilag 2: Scenarier for organisering af fritidstilbud.

Scenarie 2 afspejler den nuværende organisering tilpasset den længere skoledag.
Scenarie 3 er den tværgående arbejdsgruppe anbefalede scenarie.
Scenarierne 1 og 4 er alternative scenarier.

Høring
Beslutning om ændret organisering af fritidsordning træffes, i henhold til folkeskoleloven, af kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne på de berørte skoler.
Fritidsklubben for 6. klasse drives af ungdomsskolen, og der bør derfor ligeledes indhentes udtalelse fra bestyrelsen for ungdomsskolen.
Endvidere indhentes udtalelse fra lokaludvalgene (medarbejdere), elevråd på skolerne og fælleselevrådet, samt de faglige organisationer.

Med henblik på at sikre bred forældreinddragelse afholder hver skole et dialogmøde med forældre i fritidsordningen, forud for udarbejdelse af høringssvar.

Tidsplan for dialogproces og beslutning

Lovgrundlag
Fritidsordninger i Gribskov Kommune: Folkeskoleloven LBK nr. 521 af 27/05/2013.
Klub for 6. klasse: Dagtilbudsloven LBK nr. 1240 af 29/10/2013, afsnit IV.
Ungdomsskolen: Ungdomsskoleloven LBK nr. 997 af 08/10/2004.

Økonomi
Jf. sagsfremstilling

Bilag
Bilag 1: Beskrivelse af nuværende kommunale fritidstilbud.
Bilag 2: Scenarier for organisering af fritidstilbud.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:

1. at Børneudvalget godkender scenarierne med henblik på høring

Beslutning

1. Tiltrådt med den tilføjelse, at der skal udarbejdes femte scenarium, baseret på input fra mødet med fokus på FO 0. - 4. klasse samt lokal klub 5. - 6. klasse, som skal med i høring.

Fraværende: Jan Ferdinandsen, Sisse Krøll Willemoes




12. Dialogproces og samarbejde med totalrådgiver i Ramløse, Blistrup, Esrum/Esbønderup
02.03G00 - 2013/29374

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget med henblik på, at udvalget tiltræder at genoptage dialogprocessen, herunder samarbejdet med totalrådgiver i de tre lokalområder i Ramløse, Blistrup og Esrum/Esbønderup.

Baggrund
Samarbejdet med totalrådgiver har været i gang siden juni 2013. Processen i Ramløse er så langt, at der til Børneudvalgets møde 5. november 2013 blev fremlagt et projektforslag for Ramløse med henblik på godkendelse og igangsættelse af videre proces. Børneudvalget valgte i stedet at udskyde godkendelsen af projektforslaget til efter yderligere dialog og inddragelse med borgere, foreninger mv. i lokalområdet i Ramløse.

Borgmester valgte i november at stille dialogprocessen i bero frem til det ny Børneudvalgs tiltræden med henblik på ny beslutning i det nuværende Børneudvalg.

Ramløse
På baggrund af Børneudvalgets tilkendegivelse om mere inddragelse og dialog påtænkes at afholde et dialogmøde omkring brug af og samarbejde om lokaler.

I 3. og 4. kvartal 2013 er de fysiske faciliteter på skole- og dagtilbudsområdet i lokalområdet i Ramløse gennemgået og analyseret. I samarbejde med totalrågiver og arbejdsgrupper bestående af medarbejdere, ledere og forælderrepræsentanter samt dialog- og orienteringsmøder med borgere, foreninger og andre med interesse i anvendelsen af bygningerne i lokalområdet, udarbejdet et projektforslag. Projektforslaget angiver, hvordan de eksisterende bygninger kan ombygges og renoveres bedst muligt i forhold til de funktioner, der er indtænkt på matriklen under hensyntagen til de ønsker og behov, der er fremkommet i processen.

Blistrup
Skole og dagtilbud har etableret et samarbejde på ledelsesplan og står for at inddrage medarbejdere, forældre og lokalsamfund i den videre proces og samarbejde med totalrådgiver.

I sommeren 2012 rykkede fritidsordningen ud af egne bygninger, som efterfølgende delvist er revet ned. Fritidsordningen deler nu lokaler med skolen. I sommeren 2013 blev etableret multibane og folkepark til alle borgeres gavn og glæde. I januar 2014 har skole og fritidsordning samlet sig i to ud af de tre blokke, mens den sidste blok er rømmet og står tom.

Esrum/Esbønderup
Skole og dagtilbud har etableret et samarbejde på ledelsesplan og står for at inddrage medarbejdere, forældre og lokalsamfund i den videre proces og samarbejde med totalrådgiver.

I sommeren 2013 rykkede fritidsordningen ud af egne pavilloner og deler nu lokaler med skolen. Pavillonerne er revet ned.

Lovgrundlag
LBK nr 971 af 25/07/2013 (Kommunestyrelsesloven)
LBK nr 668 af 17/06/2011 (Dagtilbudsloven) §1
LBK nr 521 af 27/05/2013 (Folkeskoleloven) §1

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget tiltræder

1. at genoptage dialogprocessen, herunder samarbejdet med totalrådgiver i Ramløse, Blistrup og Esrum/Esbønderup.

Beslutning

1. Tiltrådt.

Fraværende: Jan Ferdinandsen




13. Beredskabsplan for forebyggelse og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge
27.24G00 - 2012/40680

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Sagen omhandler beredskabsplan for forebyggelse og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge.

Baggrund
I oktober 2013 trådte nye regler i kraft, der skal styrke den samlede og tværfaglige indsats til beskyttelse af børn mod overgreb. Som et led i denne lovgivning ('Overgrebspakken'), er alle kommuner nu forpligtet til at have et skriftligt beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge.

Gribskov Kommunes beredskabsplan henvender sig til medarbejdere i Center for Børn og Unge, skoler, dagtilbud, sundhedsplejen, tandplejen, ungdomsskole/ungdomshuse samt kommunens svømmehal, biblioteker og kulturskole.

Planen er udarbejdet af en arbejdsgruppe sammensat af rådgivere og konsulenter fra Center fra Børn og Unge og er undervejs blevet drøftet og kvalificeret af skole- og dagtilbudsledere samt øvrige ledere, der arbejder med børn og unge. Socialstyrelsens videnscenter for vold og seksuelle overgreb mod børn (SISO) har ydet konsulentbistand i forhold til indholdet. Nordsjællands Politi har ligeledes været inddraget som sparringspart.

Formålet med beredskabsplanen
• at forebygge vold og seksuelle overgreb
• at gribe tidligt ind ved bekymringer og mistanker om vold og/eller seksuelle overgreb
• at alle sager om vold og/eller seksuelle overgreb håndteres professionelt og effektivt
• at alle sager om vold og/eller seksuelle overgreb følges op med passende indsatser for alle involverede

Indhold i planen
Planen indeholder kommunens samlede beredskab for forebyggelse og håndtering af vold
og/eller seksuelle overgreb på børn og unge i alderen 0-18 år. Den beskriver, hvordan det
samlede børneområde arbejder med forebyggelse og indeholder procedurer, som skal følges i
tilfælde af konkrete mistanker. Herudover beskrives samarbejdet i børnehuse og med politi,
samt den kommunale ansvarsfordeling i forhold til opfølgning på på sager om vold/seksuelle
overgreb.

Planen indeholder en liste med relevante bilag for medarbejdere. Disse forventes ikke læst i
forbindelse med den politiske behandling.

Formidling og implementering
Planen formidles til ledere og medarbejdere på skoler, dagtilbud, kulturskole, biblioteker og
svømmehal. Formidlingen sker dels skriftligt og dels via et heldagstemamøde for ledere og
udvalgte medarbejdere i foråret 2014. På mødet gennemgås planen og Socialstyrelsens
Videnscenter (SISO) bidrager med fagligt indhold samt konsulentbistand ifht det
forebyggende arbejde.

Lovgrundlag
LBK nr 1093 af 05/09/2013 (Serviceloven) § 19, stk. 5

Økonomi
-

Bilag
1. Bilag til BØR 3.2.2014: Beredskabsplan for forebyggelse og håndtering af vold og seksuelle overgreb på børn og unge (2012/40680 021)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde beredskabsplanen

Beslutning

1. Anbefales.

Fraværende: Jan Ferdinandsen




14. Gilbjergskole: Forsøg med prøver i skoleåret 2013/2014
17.05P00 - 2014/01881

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget godkender Gilbjergskolens deltagelse i forsøg med prøver i skoleåret 2013/2014.

Baggrund
Undervisningsministeriet har iværksat en forsøgsordning, hvor skoler kan deltage i forsøg med prøver. Ordningen omfatter samfundsfag, historie, kristendomskundskab, dansk skriftlig fremstilling i dansk i 9. klasse med adgang til internettet, fremmedsprog og fysik/kemi. Initiativet er en del af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen. Formålet med ordningen er at undersøge mulighederne for at skabe en styrket sammenhæng mellem undervisning, arbejdsformer og prøver i grundskolen.

Forsøgsordningen har fokus på gruppeprøver, inddragelse af it og produkt- og projektorienterede prøveformer. Baggrunden er et ønske om at skabe mere virkelighedsnære og tidssvarende prøveformer, der kan styrke unges engagement og motivation.

Ansøgning fra skolen
Gilbjergskolen ønsker at afvikle afgangsprøver i prøveterminen maj - juni 2014 i faget fysik/kemi som gruppeprøver. Ønsket gælder for alle tre klasser på årgangen. Prøveformen er en del af den forsøgsordning, som Undervisningsministeriet har iværksat.

Begrundelse
For alle prøver gælder, at prøverne skal afspejle den daglige undervisning. Den daglige undervisning i fysik/kemi er typisk en blanding af laboratorieøvelser og teori. Eleverne arbejder oftest i par eller grupper på op til 3 elever. Derfor vil det være oplagt, at de også kan gå til prøve i par eller grupper. Der gives dog individuel karakter til hver elev.

Gilbjergskolen har deltaget i det af ministeriets iværksatte forsøg i skoleåret 2012/13 (jf. Børneudvalgets beslutning den 19. februar 2013) inden for faget fysik/kemi. Erfaringerne med gruppeprøven, hvor elverne arbejdede sammen to og to, var positive.

Lærerne, som gennemførte gruppeprøven i fysik/kemi i juni 2013 har vurderet prøveafviklingen således:

• Lokalet sydede af aktivitet.
• Den tid, den enkelte elev var på, var det dobbelte af den individuelle prøve.
• Bedømmelsesgrundlaget blev både teoretisk og praktisk bredere og dybere.
• Under samtalen med holdene blev hver enkelt elev spurgt, så karaktergivning var individuel og de fleste gange med forskellige karakterer inden for samme hold.

Derudover lagde lærerne vægt på følgende :

• En del af det praktiske arbejde foregår bedst, også sikkerhedsmæssigt, når eleverne arbejder sammen to og to
• Til de individuelle prøver skulle der udarbejdes mange flere opgaver, hvilket betød, at opgaverne ikke blev så brede som ønskeligt
• De flere opgaver betød, at eleverne i mange tilfælde skulle "deles" om laboratorieudstyret/apparaturet under de individuelle prøver.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at udvalget godkender Gilbjergskolens deltagelse i forsøg med prøver i skoleåret 2013/14, så skolen kan afvikle afgangsprøver i fysik/kemi som gruppeprøver.

Lovgrundlag
LBK nr 521 af 27/05/2013 §14 (Folkeskoleloven)
BEK nr 756 af 02/07/2012 §1, §8 (Prøvebekendtgørelsen)

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at godkende Gilbjegskolens deltagelse i forsøg med prøver i skoleåret 2013/14 i fysik/kemi

Beslutning

1. Tiltrådt.

Fraværende: Jan Ferdinandsen




15. Bjørnehøjskolen: Forsøg med prøver i skoleåret 2013/2014
17.05P00 - 2014/02533

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget godkender Bjørnehøjskolens deltagelse i forsøg med prøver i skoleåret 2013/2014.

Baggrund
Undervisningsministeriet har iværksat en forsøgsordning, hvor skoler kan deltage i forsøg med prøver. Ordningen omfatter samfundsfag, historie, kristendomskundskab, dansk skriftlig fremstilling i dansk i 9. klasse med adgang til internettet, fremmedsprog og fysik/kemi. Initiativet er en del af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen. Formålet med ordningen er at undersøge mulighederne for at skabe en styrket sammenhæng mellem undervisning, arbejdsformer og prøver i grundskolen.

Forsøgsordningen har fokus på gruppeprøver, inddragelse af it og produkt- og projektorienterede prøveformer. Baggrunden er et ønske om at skabe mere virkelighedsnære og tidssvarende prøveformer, der kan styrke unges engagement og motivation.

Ansøgning fra skolen
Bjørnehøjskolen ønsker at afvikle afgangsprøver i prøveterminen maj - juni 2014 i faget fysik/kemi som gruppeprøver. Ønsket gælder for to klasser på årgangen. Prøveformen er en del af den forsøgsordning som Undervisningsministeriet har iværksat.

Begrundelse
Prøveform B afspejler den daglige undervisning, hvor eleverne ofte samarbejder i mindre grupper både med forsøg og teori. Fysiklærerne har positive erfaringer med gruppeprøven, da der er bedre mulighed for faglig fordybelse.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at udvalget godkender Bjørnehøjskolens deltagelse i forsøg med prøver i skoleåret 2013/14, så skolen kan afvikle afgangsprøver i fysik/kemi som gruppeprøver.

Lovgrundlag
LBK nr 521 af 27/05/2013 §14 (Folkeskoleloven)
BEK nr 756 af 02/07/2012 §1, §8 (Prøvebekendtgørelsen)

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at godkende Bjørnehøjskolens deltagelse i forsøg med prøver i skoleåret 2013/14 i fysik/kemi

Beslutning

1. Tiltrådt

Fraværende: Jan Ferdinandsen




16. Sankt Helene Skole: Forsøg med prøver i skoleåret 2013/2014
17.05P00 - 2014/02294

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget godkender Sankt Helene Skoles deltagelse i forsøg med prøver i skoleåret 2013/2014.

Baggrund
Undervisningsministeriet har iværksat en forsøgsordning, hvor skoler kan deltage i forsøg med prøver. Ordningen omfatter samfundsfag, historie, kristendomskundskab, dansk skriftlig fremstilling i dansk i 9. klasse med adgang til internettet, fremmedsprog og fysik/kemi. Initiativet er en del af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen. Formålet med ordningen er at undersøge mulighederne for at skabe en styrket sammenhæng mellem undervisning, arbejdsformer og prøver i grundskolen.

Forsøgsordningen har fokus på gruppeprøver, inddragelse af it og produkt- og projektorienterede prøveformer. Baggrunden er et ønske om at skabe mere virkelighedsnære og tidssvarende prøveformer, der kan styrke unges engagement og motivation.

Ansøgning fra skolen
Sankt Helene Skole ønsker at afvikle afgangsprøver i prøveterminen maj - juni 2014 i fagene fysik/kemi og tysk som gruppeprøver. Ønsket gælder for begge klasser på årgangen (9.b og 9.c) i fysik/kemi og for 9.c i tysk. Prøveformen er en del af den forsøgsordning, som Undervisningsministeriet har iværksat.

Begrundelse
For alle prøver gælder, at prøverne skal afspejle den daglige undervisning.

Den daglige undervisning i fysik/kemi er typisk en blanding af teori og laboratorieøvelser. Eleverne arbejder sammen i par eller grupper på op til 3 elever. Derfor vil det være oplagt, at de også kan gå til prøve i par eller grupper. Der gives alligevel individuel karakter til hver elev.
Fysik/kemilærerne på Sankt Helene Skole har arbejdet med gruppeprøver før. Lærerne skriver:

"Når vi sammenligner gruppeprøverne med de individuelle prøver vil vi fremhæve følgende:

• Eleverne føler større tryghed, da det ligner deres hverdag, hvor de altid arbejder 2-3 elever sammen.
• Der er større aktivitet i lokalet, da eleverne i gruppen er nødt til at snakke sammen om metode, opstilling, forsøgets udførelse, resultater mm. Det giver en masse god faglig snak. Ved de individuelle prøver oplever man tit elever, som står afventende, de er gået i stå, og der bliver kun snakket fagligt, når lærer og censor kommer rundt.
• I fysikopstillinger og enkelte gange i kemi opstillinger er det ikke nok med en persons hænder, hvorfor eleverne er nødt til vente til læreren kommer forbi. Når der arbejdes i par eller grupper er der bedre flow i forsøgene, det praktiske arbejde og det sikkerhedsmæssige aspekt fungerer bedre, fordi der hele tiden er flere øjne på forsøget.
• Der skal udarbejdes færre opgaver ved gruppeeksamen, hvilket betyder, at opgaverne bliver bredere og giver mulighed for, at eleverne kommer dybere ned i det faglige i opgaven og har større mulighed for at vise at deres kunnen. Det giver et bedre bedømmelsesgrundlag.
• Ved gruppeeksamen er der udstyr til alle, og eleverne oplever ikke "spildtid" ved at skulle vente på det fælles apparatur.
• De samtaler med holdene man har undervejs giver god mulighed for at spørge ind individuelt samt fælles. Det betyder, at også stille elever føler tryghed ved snakken. Det giver lærer og censor god mulighed for at give en individuel karakter, og vi har ofte oplevet at give forskellige karakterer inden for samme gruppe.
• Der er mere tid til den enkelte elev, end der er ved en individuel prøve.

Eleverne selv har tit givet udtryk for, at det virker forkert at skulle stå alene ved prøven, når det er så langt fra deres hverdag. De er vant til at samarbejde, diskutere, undres og løse problemstillinger sammen.

Vi (elever og lærere) håber derfor meget, at I vil tage positivt imod vores ansøgning".

Det samme gælder i forhold til faget tysk. Læreren påpeger følgende:

• "Prøveformen passer til den måde, vi arbejder på i hverdagen.
• At være sammen med en kammerat til prøven giver tryghed og større sikkerhed.
• Eleverne kan hjælpe og inspirere hinanden både i forberedelse og i prøvesituationen.
• Når den enkelte elev går i stå, er der hjælp at hente hos kammeraten.
• Eleverne kan hjælpe hinanden med gloser, viden, mm".

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at udvalget godkender Sankt Helene Skoles deltagelse i forsøg med prøver i skoleåret 2013/14, så skolen kan afvikle afgangsprøver i fysi/kemi og tysk som gruppeprøver.

Lovgrundlag
LBK nr 521 af 27/05/2013 §14 (Folkeskoleloven)
BEK nr 756 af 02/07/2012 §1, §8 (Prøvebekendtgørelsen)

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at godkende Sankt Helene Skoles deltagelse i forsøg med prøver i skoleåret 2013/14 i fagene fysik/kemi og tysk.

Beslutning

1. Tiltrådt.

Fraværende: Jan Ferdinandsen




17. Nordstjerneskolen: Forsøg med prøver i skoleåret 2013/2014
17.05P00 - 2014/03345

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget godkender Norstjerneskolens deltagelse i forsøg med prøver i skoleåret 2013/2014.

Baggrund
Undervisningsministeriet har iværksat en forsøgsordning, hvor skoler kan deltage i forsøg med prøver. Ordningen omfatter samfundsfag, historie, kristendomskundskab, dansk skriftlig fremstilling i dansk i 9. klasse med adgang til internettet, fremmedsprog og fysik/kemi. Initiativet er en del af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen. Formålet med ordningen er at undersøge mulighederne for at skabe en styrket sammenhæng mellem undervisning, arbejdsformer og prøver i grundskolen.

Forsøgsordningen har fokus på gruppeprøver, inddragelse af it og produkt- og projektorienterede prøveformer. Baggrunden er et ønske om at skabe mere virkelighedsnære og tidssvarende prøveformer, der kan styrke unges engagement og motivation.

Ansøgning fra skolen
Nordstjerneskolen ønsker at afvikle afgangsprøver i prøveterminen maj - juni 2014 i fagene fysik/kemi samt engelsk som gruppeprøver. Ønsket gælder følgende klasser: 9.l, 9.n, 9.p og 9.q i faget fysik/kemi, 9.q i faget engelsk og 9.l i fagende samfund, historie og kristendomskundskab. Prøveformen er en del af den forsøgsordning som Undervisningsministeriet har iværksat.

Begrundelse
Gruppeprøver afspejler den daglige undervisning, hvor eleverne ofte samarbejder i mindre grupper. Lærerne har positive erfaringer med gruppeprøven, da der er bedre mulighed for faglig fordybelse.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at udvalget godkender Nordstjerneskolens deltagelse i forsøg med prøver i skoleåret 2013/14, så skolen kan afvikle afgangsprøver i fagene fysik/kemi, engelsk, samfund, historie og kristendomskundskab som gruppeprøver.

Lovgrundlag
LBK nr 521 af 27/05/2013 §14 (Folkeskoleloven)
BEK nr 756 af 02/07/2012 §1, §8 (Prøvebekendtgørelsen)

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at godkende Nordstjerneskolens deltagelse i forsøg med prøver i skoleåret 2013/14 i fagene fysik/kemi, engelsk, samfundsfag, historie og kristendomskundskab.

Beslutning

1. Tiltrådt med den tilføjelse at godkendelsen gælder også for faget tysk.

Fraværende: Jan Ferdinandsen




18. Forsøg med prøver i folkeskolen
17.05P00 - 2014/01877

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget med henblik på, at udvalget forhåndsgodkender, at folkeskolerne i Gribskov Kommune kan deltage i Undervisningsministeriets forsøg med prøver fra skoleåret 2013/2014 til og med skoleåret 2016/2017.

Baggrund
Undervisningsministeriet har iværksat forsøg med prøver. Formålet med forsøgene er at undersøge mulighederne for at skabe en styrket sammenhæng mellem undervisning, arbejdsformer og prøver i grundskolen.

Det er dog et formelt krav fra ministeriets side, at en folkeskoles deltagelse i forsøg skal godkendes af de for folkeskolen ansvarlige kommunale politikere.

Folkeskolerne i Gribskov Kommune har stor interesse for at deltage i forsøg med prøver. Det gælder både på tværs af skoler og i forhold til de mange fag, som det er muligt at lave forsøg med prøver i. Lærerne, som ansøger om at få lov til at deltage i forsøgsrbejdet, lægger vægt på, at gruppeprøver er tættere på den daglige undervisning, hvor eleverne arbejder sammen om opgaver, og giver bedre mulighed for faglig fordybelse.

For at sikre en mere smidig arbejdsgang og mindske bureaukratiet, anbefaler administrationen

• at Børneudvalget forhåndsgodkender, at folkeskoler i Gribskov Kommune kan deltage i forsøg med prøver, som iværksættes af ministeriet i årene 2014 - 2017
• at godkendelsen betinges af, at deltagelsen bliver godkendt af ledelsen i Center for Børn og Unge, og Børneudvalget årligt orienteres, hvilke skoler der deltager i forsøg og i hvilke fag.

Lovgrundlag
LBK nr 521 af 27/05/2013 §14 (Folkeskoleloven)
BEK nr 756 af 02/07/2012 §1, §8 (Prøvebekendtgørelsen)

Økonomi
-

Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget godkender:

1. at folkeskolerne i Gribskov Kommune kan deltage i forsøg med prøver i årene 2014 - 2017, såfremt den konkrete deltagelse godkendes af ledelsen i Center for Børn og Unge, og Børneudvalget informeres herom.

Beslutning

1. Godkendt.

Fraværende: Jan Ferdinandsen




19. Samarbejde med brugerbestyrelser og besøg
00.01G00 - 2013/37986

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget med henblik på, at udvalget træffer beslutning om samarbejde med brugerbestyrelser samt besøg i udvalgsperioden. Derudover bedes udvalget give input til det fælles temamøde om unge i april 2014 for både Børneudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget.

Samarbejde med brugerbestyrelser
Forældre er nøglepersoner i børn og unges liv. De har ansvar for børn og unges daglige virkelighed og stor betydning for deres trivsel og muligheder for at lære. Forældrene er også en vigtig samarbejdspartner for Børneudvalget. Det er via brugerbestyrelserne, at Børneudvalget kan have direkte dialog med forældre som gruppe.

I forbindelse med dannelsen af Gribskov Kommune besluttede det daværende Børneudvalg at lægge vægt på fokuseret inddragelse i processer og konkrete sager samt fast møderække, hvor form og indhold fastlægges i et samarbejde med bestyrelserne. Med afsæt i denne beslutning blev der i årene 2007-2013 arbejdet med følgende former:

• Fælles vidensopbygning i forbindelse med iværksættelse af udviklingstiltag, så udvalget, bestyrelser og ledelser havde fælles referenceramme for det videre arbejde. Formen har bl.a. været foredrag eller oplæg med efterfølgende debat. Møderne har dels fundet sted efter behov, dels til på forhånd planlagte møder.
• Dialogmøder med deltagelse af udvalget, bestyrelser og ledelser, hvor udvalgte temaer blev drøftet i mindre grupper, og hvor mødeprocessen blev faciliteret.
• Dagsordenspunkter til udvalgsmøder, hvor bestyrelsesformænd samt skole- eller daginstitutionsledere blev inviteret til at deltage under punktet. Der var både tale om en møderække, hvor bestyrelsesformand og leder for det enkelte tilbud blev inviteret på skift til at fortælle om tilbudets hverdag, udfordringer og udviklingsarbejde og om dagsordenspunkter, hvor alle skolerne og/eller daginstitutionernes resultatkontrakter var på dagsorden.

Udviklingstendensen har været at gå fra særskilte møder med brugerbestyrelser på skoleområdet og brugerbestyrelser på dagtilbudsområdet til fælles møder for brugerbestyrelser på børne- og ungeområdet.

Derudover har formænd for brugerbestyrelser på både skole- og dagtilbudsområdet flere gange taget initiativ til at invitere udvalget og/eller udvalgsformand til møder med formandsgruppen. Særligt opmærksomhedspunkt i forhold til samarbejdet med brugerbestyrelser
I foråret 2014 laves resultataftaler for skoler og daginstitutioner. Administrationen foreslår udvalget at invitere bestyrelsesformænd og ledere til en fælles dialog om resultater og mål.

Besøg
En af de muligheder et udvalg har for at styrke kendskabet til rammerne for børn og unges hverdag og vilkår i de kommunale tilbud er at besøge tilbuddene. Besøg kan arrangeres på mange forskellige måder og med mange forskellige formål.

Besøg kan for eksempel afholdes i forbindelse med udvalgsmøder (forud for det ordinære møde eller som en del af mødet) med det formål at underbygge udvalgets viden om en sag, som behandles på udvalgsmødet. Der vil være tale om forholdsvis korte (en times) besøg med konkret fokus, hvor det at besøge og opleve et tilbud kombineres med dialog med repræsentanter for tilbudet.

Det kunne som eksempel være et besøg i socialfaglige tilbud som familiehuset og SKP-huset i forbindelse med et udvalgsmøde, hvor der er et punkt på dagsordenen som sætter fokus på det socialfaglige arbejde. Eller et besøg i Ramløse i forbindelse med et møde, hvor projektforslag til brug af bygninger i Ramløse behandles.

Besøg kan også arrangeres som halvdags- eller heldagsture med fokus på at styrke udvalgets viden. Turene arrangeres med fælles kørsel, så køretid benyttes til introduktion til de steder/de tilbud udvalget besøger. Turene kan arrangeres i kommunen. Programmet sammensættes med blik for drift og udvikling, med blik for 0 til 18 årsområde som helhed og med blik for at sikre, at udvalget besøger forskellige geografiske dele af kommunen. Alternativt kan turene arrangeres med besøg i andre kommuner med henblik på at hente faglig inspiration. Turene kan fx afholdes to gange om året - om foråret og om efteråret.

Besøg kan også arrangeres med fokus på et konkret tema. I dette tilfælde vil der være tale om et arrangement, der kombinerer besøg, oplæg og drøftelse, hvor selve besøget kun er en del af arrangementet. Fx temamødet for Arbejdsmarkedsudvalget og Børneudvalget - se mere længere nede i denne sag.

Erfaringerne fra årene 2007-2013 viser, at udvalgene har været interesseret i at benytte de muligheder som besøg giver igennem hele udvalgsperioden og ikke kun i forbindelse med introduktion til området. Udviklingstendensen har været at gå fra fælles halvdags- eller heldagsture mod fokuseret besøg i forbindelse med udvalgsmøder.

Temamøde om unge
Både Børneudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget var positive over for ideen om et fælles temamøde om unge i april 2014 med henblik på at videreudvikle Unge og Uddannelse.

Mødet planlægges afholdt 29. april eller 30. april i tidsrummet 15.00-18.00. Mødet holdes i Uddannelsescentret i Helsinge.
Den foreløbige dagsorden til mødet er:

• Kort oplæg om fakta og udfordringer på området
• Kort præsentation af status og udfordringer i "Mål og indsatser 2014"
• Politisk dialog om området - mål og indsatser

Ud over Børneudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget deltager chefer og ledere fra de to områder i mødet. Den administrative deltagelse har til formål at sikre, at udvalgene kan få fagligt funderet svar på de spørgsmål, som besøgene og oplæg kan give anledning til.

28. april 2014 arrangeres desuden et besøg i Uddannelsescenteret for hele Byrådet. Besøget finder sted før Byrådsmødet og har fokus på 10. klasse, Modtagehold, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU Gribskov), forløb for unge i Jobcentret og produktionsskolen.

Lovgrundlag
Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune (2014) af 9. december 2013, § 14, stk. 2
Børne- og Ungepolitik, Gribskov Kommune, 2006, Afsnit 1 "Fælles ansvar"

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at:

1. beslutte hvordan udvalget ønsker at samarbejde med brugerbestyrelser
2. beslutte hvordan udvalgsbesøg ønskes tilrettelagt
3. give input til temamøde om unge

Beslutning

1. Udvalget vægter ad hoc inddragelse i sammenhæng med dagsorden, udvikling af møder med skolebestyrelsesformænd samt formænd for forældrebestyrelser på dagtilbudsområdet. Store møder kan benyttes, men skal give rum til dialog. Der kan laves fælles vidensopbygning.
2. To halvdagsture om året. Supplerende dertil kan der afholdes besøg i forbindelse med behandling af konkrete sager på udvalgsmøde.
3. Der ønskes en anden dato.

Fraværende: Jan Ferdinandsen





Efterretningssager

20. Introduktion til Børneudvalgets område - budget og årshjul
00.01G00 - 2013/37986

Sagsfremstilling
Denne sag forlægges for Børneudvalget som led i introduktionen. Formålet med sagen er at synliggøre rammen for udvalgets ansvarsområde. På dette møde gennemgås:

• Budget - budgetgrundlag, proces for budgetlægning og budgetopfølgning og
• årshjul for udvalget.

Af vedlagte bilag 1 fremgår de overordnede rammer for Børneudvalgets budget, som vil blive gennemgået på mødet.

Af vedlagte bilag 2 fremgår årshjulet for Børneudvalget, som ligeledes vil blive gennemgået på mødet.


Næste led i udvalgsintroduktionen er på møderne i marts, som er et temamøde om, hvad udvalget vil arbejde med og hvordan.

Lovgrundlag
-

Økonomi
Jf. bilag 1

Bilag
Bilag 1: BILAG BØR 03-02-14 Overordnet budget på Børneudvalgets område RETTET
Bilag 1 blev rettet for fejl i summen, og den rettede version fremgår af mødereferatet.

Bilag 2: BILAG BØR 03-02-2014 Børneudvalget - årshjul 2014

Ligeledes bedes budgetbog for 2014-2017 medbragt (Budgetbogen er udleveret på BY. 16.12.2013 eller på byrådsseminaret 16-17.01.2014)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at tage introduktionen til efterretning.

Beslutning

1. Taget til efterretning.

Fraværende: Jan Ferdinandsen, Sisse Krøll Willemoes




21. Brugen af IT på dagtilbud og i skoler
85.11G00 - 2013/36596

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Børneudvalget med henblik på, at udvalget orienteres om brugen af it i dagtilbud og på skoler, samt om arbejdet med at forbedre brugen af it på skoleområdet.

Baggrund
Børneudvalget har ved flere lejligheder drøftet anvendelsen af IT i skolerne. Udvalget besluttede en udbygning af it-infrastrukturen på skolerne på sit møde den 7. december 2010. Beslutningerne blev gennemført i 2011 og 2012. Rammen for udviklingen af skolernes brug af it i undervisningen blev fastlagt i Fælles strategi for skoleudvikling 2011-2015 - Pædagogisk udvikling (delrapport 1). Udvalget blev på sit møde den 4. september 2012 orienteret om status på udbygningen af it-infrastrukturen på skolerne i henhold til KLs anbefalinger.

Aktuel it-infrastruktur på dagtilbud og i skoler
Alle dagtilbud har trådløst internet i alle bygningers fællesrum og kontor. Desuden har alle dagtilbud BørneIntra, som benyttes til kommunikation med forældrene, til komme-gå modul for børnene, instiutionernes hjemmesider samt fortællinger og billeder om dagligdagen og aktiviteter i institutionen.
Nogle daginstitutioner har indkøbt enkelte tablets til pædagogisk brug.

Alle skoler har trådløst internet på hele skolen. Det trådløse netværk har kapacitet til, at alle elever og lærere kan være på nettet med 2-3 enheder hver i udskolingen og alle elver og lærere kan være på nettet med 1-2 enheder hver i indskoling og mellemtrin. For Nordstjerneskolen indgår det tekniske udstyr til trådløst internet i det offentlig-private partnerskab og netværk leveres derfor på andre betingelser.
Der findes elektroniske tavler (e-tavler) i alle klasse- og faglokaler og i udvalgte fællesarealer.
Fra skoleåret 2012/2013 er it-driftsmidlerne efter aftale med skolelederne lagt ud fra en fælles pulje til skolerne (211 kr. pr. elev pr år).

Skolerne råder aktuelt over i alt 835 computere til pædagogisk brug. Heraf er ca. 200 computere så gamle, at de bør udskiftes omgående, og flere skoler har ingen computere, der er under 5 år gamle.
Skolerne har herudover indkøbt i alt ca. 600 tablets, hvoraf de 350 indgår i et pilotprojekt på Bjørnehøjskolen, hvor alle lærere og elever i udskolingen har lånt en tablet af skolen. Flere skoler planlægger med nyindkøb i første kvartal 2014.
Nogle skoler har opstillet elev-skabe.

Elever og lærere har adgang til en lang række digitale undervisningsmidler, i perioden 2012-2015 er der statsligt tilskud til udgifterne til de digitale undervisningsmidler.

Skolerne har i en årrække anvendt SkoleIntra til kommunikation mellem skole og hjem.

Udfordringer
Det kræver løbende vedligehold og justeringer at opretholde en tidssvarende it-infrastruktur på dagtilbud og i skoler.

I en række dagtilbud er der aktuelt problemer med de trykfølsomme skærme til komme-gå modulet. Der er taget initiativ til at udskifte de defekte skærme.

På skolerne har brugeroplevelsen vist sig, på trods af de sidste års investeringer i trådløst netværk og e-tavler, ikke at være tilfredsstillende. Skolebestyrelserne og skoleledelserne har været i tæt dialog med administrationen herom i andet og tredje kvartal 2013.
Center for Børn og Unge har derfor i samarbejde med skolerne og it-afdelingen iværksat en handleplan for anvendelsen af it på skoleområdet. Handleplanen fokuserer på fem indsatsområder og har tilkoblet en ekstern it-konsulent.

Indsatsområder:

1. Investeringsplan for udskiftning og nyindkøb af computere og tablets
2. Kompetenceudvikling
3. Tekniske forbedringer, herunder:
   • Tilføje nye løsninger på skolernes netværk, eksempelvis mulighed for print fra elevernes egne medbragte computere og tablets samt forbedret og mere simpel log-on procedure
   • Overvågning af kapacitet og "oppetid" på skolernes netværk
   • Udvide bredbåndsforbindelsen
   • Nedbringe svartider i systemerne
4. Kommunikationsplan
5. Revision af organisering og proces for den løbende drift af it på skolerne, i Center for Børn og Unge og i it-afdelingen.

Der er iværksat en detaljeret gennemgang af hver af skolernes anvendelse af it i undervisningen og udfordringer i forbindelse hermed. Gennemgangen er iværksat på Sankt Helene Skole og Gribskolen, og de øvrige skoler følger i uge 5 og 6.
Gennemgangen tyder indtil videre på, at den utilfredsstillende brugeroplevelse i lille grad skyldes lokale fejl.
I gennemgangen af Nordstjerneskolen indgår gennemgang af betingelserne for trådløst netværk i det offentlig-private partnerskab om skolens drift.

Børneudvalget vil på udvalgsmødet få en opdateret mundtlig status på indsatsområderne og for gennemgang af skolerne.

Der udarbejdes herudover en fælles strategi for anvendelsen af it til understøttelse af skolernes arbejde med at nå de mål for børn og unges læring og trivsel, som Byrådet besluttede den 27. januar 2014. De foreslåede handlinger og løsninger inden for hvert indsatsområde vil tage udgangspunkt i gennemgangen af skolerne og sigte mod, at strategien kan gennemføres.

Administrationen igangsætter på sigt et arbejde med at forbedre brugen af it på dagtilbudsområdet.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

1. Taget til efterretning.

Fraværende: Jan Ferdinandsen.




22. Mødekalender 2014
00.01G00 - 2013/28237

Sagsfremstilling
Mødeplanen for Byråd, Økonomiudvalg og de stående udvalg for 2014 er den 27. januar 2014 blevet godkendt i Byrådet.

Den godkendte mødeplan forelægges Økonomiudvalg og de stående udvalg til orientering med henblik på udvalgets mødeplanlægning.

Lovgrundlag
Lov om Kommunernes Styrelse §8, stk. 1 og §20, stk. 1.

Økonomi
-

Bilag
Grundet fletning af dagsorden til udvalget inden Byrådsmødet, kan det endeligt godkendte bilag: "Mødeplan 2014" ikke lægges på dagsordenspunktet til udvalget.

Bilaget "Mødeplan 2014" er derfor som godkendt af Byrådet den 27. januar 2014.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget

1. tager mødeplanen til efterretning.

Beslutning

1. Taget til efterretning

Fraværende: Jan Ferdinandsen






Mødet startet:
02:36 PM

Mødet hævet:
06:15 PM