Børneudvalget

Publiceret 06-01-2014
Børneudvalg

Mandag den 06-01-2014 kl. 13:30

Indholdsfortegnelse:

Åbne
1 Valg af formand og næstformand for Børneudvalget
2 Læringsreform: Mål for CBU 2014-2017
3 Ny styrelsesvedtægt for skoler
4 Fælles ramme for tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid.


Efterretningssager
5 Kapacitet og struktur på børne- og ungeområdet
6 Introduktion til Børneudvalgets område

Medlemmer:

Trine Mette Egetved-Sørensen Sisse Krøll Willemoes
Birgit Roswall Poul-Erik Engel Høyer
Ulla Dræbye Jonna Hildur Præst
Jan Ferdinandsen  
   

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Henvendelser fra skolebestyrelser om et møde med udvalget. Der skal findes en ny dato i forhold til indbydelsen til den 29. januar v/Trine

I forhold til tidsramme for udvalgsmøder ønskes mødestart kl. 14.30

Orientering om opfølgningsproces efter hændelsen på Udsholt Strand v/Lisbeth Due

Orientering om processen for ansættelse af ny skoleleder for Nordstjerneskolen v/Lisbeth Due Formand og næstformand vil repræsentere udvalget i ansættelsesudvalget.

Opmærksomhed på KL's Børnetopmøde den 30. og den 31. januar 2014.




Åbne

1. Valg af formand og næstformand for Børneudvalget
00.22A00 - 2013/41607

Sagsfremstilling
På det konstituerende møde den 9. december 2013 blev der udpeget syv medlemmer til Børneudvalget.

Efter styrelseslovens § 22, stk. 1, vælger udvalget selv sin formand og næstformand.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 971, af 25. juli 2013, § 22, stk. 1

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

  1. at vælge formand for udvalget og
  2. at vælge næstformand for udvalget



Beslutning

  1. Som kanditater til udvalgsformand blev foreslået Trine Mette Egetved-Sørensen og Sisse Krøll Willemoes. Trine valgt som formand for udvalget. A, V, G, O stemte for. C stemte imod.
  2. Sisse Krøll Willemoes valgt som næstformand for udvalget.






2. Læringsreform: Mål for CBU 2014-2017
17.01A00 - 2013/30805

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på, at Byrådet beslutter mål for børne- og ungeområdet for perioden 2014-2017.

Byrådet besluttede på sit møde den 7. oktober 2013, at de nationale mål for børn og unges læring og trivsel suppleres af kommunale politiske mål samt decentrale mål. Disse indarbejdes i resultataftalerne i Center for Børn og Unge.

Baggrund
Med Læringsreformen følger en ændret tilgang til styring af folkeskolen, hvor styring af processer og indsatser erstattes af styring efter få, klare mål for børn og unges læring og trivsel.

Læringsreformen bygger bl. a. på erfaringer fra reform af uddannelsessystemet i delstaten Ontario i Canada. Erfaringen har her vist, at klar og tydelig prioritering i uddannelsessystemet, fra det politiske niveau til ledelser, medarbejdere og faglige organisationer, har skabt tydelige forbedringer for børnenes trivsel og læring.
Baggrunden for læringsreformen og få, klare mål fremgår af Folkeskolereformen, se Bilag 1: Aftaleteksten, Folkeskolereform 2013 (side 1-2 og side 22-24).

Med dette afsæt videreudvikler Center for Børn og Unge mål- og resultatstyringen, så der fremover opnås en langt klarere fælles retning for indsatserne på børne- og ungeområdet. En klar fælles retning fordrer få, klare og prioriterede mål, der er retningsgivende for alle indsatser. Der følges løbende op på, at resultaterne nås.

Dialog- og inddragelsesproces
Ledelsen i Center for Børn og Unge har udarbejdet et forslag til langsigtede kommunale mål på baggrund af en grundig dialog- og inddragelsesproces.
Processen har bestået af:

  1. Temamøde for Byrådet
  2. En række seminarer for:
    • alle ledere i Center for Børn og Unge
    • forældre i bestyrelser for skoler og dagtilbud
    • medarbejdere gennem lokale tillidsrepræsentanter fra BUPL (pædagoger), FOA (pædagogmedhjælpere og dagplejere) og DLF (lærere)
    • elever i fælleselevrådet for 6. til 9. klassetrin
  3. Dialog i hovedsamarbejdsudvalget
  4. Orientering og drøftelser i Børneudvalget
  5. Løbende dialog med alle ledere i Center for Børn og Unge


I dialogprocessen blev der peget på en række temaer som væsentlige i formuleringen af kommunale resultatmål:

  • Faglige resultater
  • Trivsel og sociale kompetencer
  • Social arv
  • Ledelse
  • Forælderdeltagelse og -ansvar
  • Fremmøde i skole og dagtilbud
  • Digitalisering
  • Inklusion
  • Barnets personlige udvikling
  • Læsning
  • Børn og unges motivation for læring.


Udgangspunkt for formuleringen af mål
Udgangspunktet for formuleringen af de kommunale mål er de nationale mål for folkeskolereformen, der i Gribskov Kommune er formuleret, så de gælder det samlede børne- og ungeområde:

  1. At udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige som muligt
  2. At mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater
  3. At styrke tilliden til og trivslen i dagtilbud og folkeskole med respekt for professionel viden og praksis.


De kommunale mål tager adsæt i styrkerne på børne- og ungeområdet. Det er vigtigt at fastholde fokus på de kvaliteter, der allerede findes i indsatserne for børn og unge i dag, herunder hos ledere, medarbejdere og i organiseringen med et samlet børne- og ungeområde.

Den udfordring, som Gribskov Kommune står overfor, og som læringsreformen skal bidrage til at løse, er, at børn og unge i Gribskov Kommuner præsterer under, hvad man kan forvente i forhold til elevgrundlaget i kommunen. De faglige resultater i skolen er for dårlige såvel blandt de fagligt stærkeste som de fagligt svageste elever. Den enkelte udnytter ikke sit potentiale til fulde.

Derudover er der for nogle børn et bekymrende højt fravær i skolen, hvilket gør det vanskeligt at fastholde en gunstig udvikling, for så vidt angår trivsel, opbygning af sociale relationer samt fagligt udbytte. Ligeledes er der for nogle børn i udsatte positioner i dagtilbud bekymrende ustabilt fremmøde. Forudsætningen for trivsel og læring for børn og unge er, at de er til stede i de kommunale tilbud, der bidrager positivt til deres udvikling.

En konsekvens af ovenstående er, at for få unge gennemfører en ungdomsuddannelse, herunder særligt erhvervsuddannelser. En hovedudfordring er således, at for mange unge hverken har tilstrækkelige faglige eller sociale kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er derfor ambitionen med læringsreformen, at dagtilbud, folkeskoler, fritidsordninger og andre fritidstilbud mv. i højere grad ruster børn og unge til videre uddannelse.

Opgaven skal løses ved at skabe en læringskultur, hvor der er fokus på løbende progression hos alle børn og unge - uanset potentiale og baggrund. De samlede resultater i relation til faglighed og sociale kompetencer skal samlet set hæves svarende til et klassetrin og forbedres år for år. Ambitionen er, at skolerne i Gribskov Kommune på sigt skal ligger i den bedste tredjedel af Danmarks folkeskoler.

Mål for børne- og ungeområdet
I det følgende opstilles fem mål, der angiver en fælles retning for indsatserne på børne- og ungeområdet. Alle fem mål er operationaliseret i en række konkrete resultatmål. Børneudvalget vil på et kommende møde træffe beslutning om ambitionsniveauet for hver af de konkrete resultatmål.

Mål nr. 1, faglige resultater: Alle børn og unge løftes fagligt, så det enkelte barn og den enkelte unge udnytter sit potentiale uanset social baggrund.

  • Andelen af børn med dårlige resultater i sprogvurdering, vurdering af talforståelse og i de nationale test i dansk og matematik reduceres år for år.
  • Andelen af de allerdygtigste børn i dansk og matematik stiger år for år.
  • Mindst 80 pct. af børnene har gode resultater i sprogvurdering og vurdering af talforståelse og er gode til at læse og regne i de nationale test.
  • Andelen af klasser med resultater, der i nationale test i dansk og matematik ligger signifikant over deres socioøkonomiske reference, øges år for år.


Mål nr. 2, sociale kompetencer: Alle børn og unge har sociale og relationelle kompetencer til at indgå i inkluderende fællesskaber.

  • De sociale kompetencer hos børn i dagtilbud stiger år for år.
  • De sociale kompetencer hos børn og unge i skoler stiger år for år.
  • Andelen af børn og unge, der udskilles til specialtilbud reduceres.


Mål nr. 3, trivsel: Børn og unges trivsel i kommunale tilbud styrkes.

  • Andelen af børn og unge, der trives dårligt nedbringes år for år i trivselsundersøgelse.
  • Andelen af forældre, der er meget tilfredse stiger år for år i brugertilfredshedsundersøgelse.


Mål nr. 4, fremmøde: Alle børn og unge har højt og stabilt fremøde i skolen.

  • Andelen af børn og unge med bekymrende fravær i folkeskolen inkl. 10. klasse og specialklasser falder år for år.
  • Andelen af børn i udsatte positioner med bekymrende ustabilt fremmøde i dagtilbud falder år for år.


Mål nr. 5, ungdomsuddannelse: Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

  • Andelen af unge, der forbliver indskrevet på en ungdomsuddannelse efter påbegyndelse af uddannelsen stiger år for år.
  • Andelen af unge der afslutter en ungdomsuddannelse øges, gående mod 95%.
  • Andelen af unge, der afslutter en erhvervsuddannelse øges år for år.


Den videre proces
Efter Byrådets beslutning af mål for børne- og ungeområdet, vil der blive udarbejdet en aktuel status for resultaterne. Børneudvalget vil herefter træffe beslutning om ambitionsniveauet for denne byrådsperiode, på hver af de konkrete resultatmål og med udgangspunkt i den aktuelle status.
For nogle konkrete resultatmål, skal der udarbejdes målemetoder eller indhentes datagrundlag, før en status kan udarbejdes.

Målene udmøntes i decentrale mål i resultataftaler for Center for Børn og Unge, de borgernære enheder samt de understøttende- og stabsfunktioner i centret.

Lovgrundlag
Folkeskoleloven (LBK nr 521 af 27/05/2013 ) §40, stk. 2

"Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskole" af 7. juni 2013 (vedhæftet denne sagsfremstilling som bilag).

Økonomi
-

Bilag
Bilag 1: Aftaleteksten, Folkeskolereform 2013 (sider 1-2 og 22-24)

Læsevejledning
Kun siderne 1-2 og siderne 22-24 i aftaleteksten udgør bilag til behandling af denne sag.

Byrådet modtager hele aftaleteksten fremsendt i papir. Aftaleteksten bedes medbragt til behandling af denne sag og gemt til brug ved behandling af kommende sager i relation til læringsreform.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

  1. at beslutte mål for Center for Børn og Unge gældende for perioden 2014-2017.



Beslutning
Anbefales tiltrådt med følgende ændringer og tilføjelser:

Formuleringen "Mindst 80 pct. af børnene har gode resultater i sprogvurdering og vurdering af talforståelse og er gode til at læse og regne i de nationale test" ændres til "Andelen af børnene, der har gode resultater i sprogvurdering og vurdering af talforståelse og er gode til at læse og regne i de nationale test, øges.

Formuleringen "Andelen af børn og unge, der udskilles til specialtilbud reduceres" ændres til "Andelen af børn og unge, der lærer, trives og udvikles i lokale almene fællesskaber, øges, samtidig med at alle børn og unge er i et tilbud de profiterer af".

Formuleringen "Andelen af unge der afslutter en ungdomsuddannelse øges, gående mod 95%" ændres til "Andelen af unge der afslutter en ungdomsuddannelse øges".

Målene om at "Andelen af børn og unge, der er motiverede til at lære, øges" og "Andelen af børn og unge, der oplever at have indflydelse på egen læring, øges." tilføjes.





3. Ny styrelsesvedtægt for skoler
85.00G00 - 2013/33662

Sagsfremstilling
Sagen forelægges med henblik på, at Børneudvalget giver input til styrelsesvedtægt for skolerne i Gribskov Kommune, med henblik på at denne sende i høring i skolebestyrelser, lokaludvalg og hovedsamarbejdsudvalget. Sagen forelægges nu, da grundlaget for valg til skolebestyrelser skal være besluttet senest marts 2014.

Baggrund
Folketinget forventes at vedtage en ny folkeskolelov, når Folkeskolereformen tredjebehandles den 20. december 2013. Ændringerne i folkeskoleloven giver anledning til at justere styrelsesvedtægten for skolerne i Gribskov Kommune, da loven åbner nye muligheder og giver kommunal beslutningskompetence på en række nye områder.

Ny styrelsesvedtægt for skolerne i Gribskov Kommune
Styrelsesvedtægten er gældende for skoler og tilhørende fritidsordninger i Gribskov Kommune.
Styrelsesvedtægten skal som minimum indeholde bestemmelser om:

  • skolebestyrelsens sammensætning
  • fremgangsmåden ved valg af medarbejderrepræsentanter
  • sammensætningen af evt. fælles rådgivende organer, som Byrådet har nedsat
  • en beskrivelse af de beføjelser, som Byrådet har delegeret til skolebestyrelserne


Et udkast til ny styrelsesvedtægt er vedlagt dette punkt i bilag 1: Ny styrelsesvedtægt

Desuden skal der som del af styrelsesvedtægten vedlægges bilag med beskrivelse af den aktuelle skolestruktur og fortegnelse over spørgsmål, som Byrådet har truffet beslutning om vedrørende ordningen for kommunens skoler som helhed og i relation til skolebestyrelserne. Et udkast til et sådant bilag er vedlagt dette punkt i bilag 2: Bilag med aktuel skolestruktur mv. Bilag 2 skal opdateres ved evt. ændringer i skolestruktur mv.

Der er indhentet input fra skoleledelserne i forbindelse med udarbejdelsen af udkast til ny styrelsesvedtægt.

Udkastet er udarbejdet med udgangspunkt i den nuværende styrelsesvedtægt for skolerne, Vejledning nr. 169 af 8. november 1999 om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen samt udkast til ny folkeskolelov.
Udkastet er udarbejdet med en forventning om, at det udkast til folkeskolelov, som er fremsat til tredjebehandling i Folketinget, bliver vedtaget. Desuden baserer udkastet sig på en overordnet tilgang om at delegere så mange kompetencer som muligt til skolebestyrelsen.

Væsentlige ændringer
I det følgende gennemgås væsentlige indholdsmæssige ændringer i udkast til ny styrelsesvedtægt:

1. § 3 i udkast til styrelsesvedtægt:
Byrådet fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder og partnerskaber med lokalsamfundets erhvervs-, kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, Kulturskolen, Ungdomsskolen, uddannelsesinstitutioner m.fl.
Denne tilføjelse følger af ny lovgivning.

2. Kapitel 3 i udkast til styrelsesvedtægt:
Bestemmelse i tidligere styrelsesvedtægt om fælles ledermøder for skoleledere og ledere af fritidsordning er fjernet, da lederne i dag indgår i tværgående lederfora i Center for Børn og Unge.
Administrationen anbefaler denne ændring som opdatering for at afspejle den nuværende organisering i Center for Børn og Unge.

3. § 4 stk. 2 i udkast til styrelsesvedtægt:
Hver skole ledes af skolelederen og et ledelsesteam bestående af skolens afdelingsledere, herunder FO-lederen.
Administrationen anbefaler denne ændring med henblik på afspejle den nuværende ledelsesstruktur, hvor lederne arbejder som team på skolerne.

4. § 9 i udkast til styrelsesvedtægt:
Beslutningskompetence ved ansættelse er præciseret og beslutning om ansættelse af afdelingsledere og medarbejdere delegeres til skolelederen.
Administrationen anbefaler denne ændring i delegering for at tilpasse formuleringen til gældende praksis samt styrke den decentrale ledelse.

5. § 10 i udkast til styrelsesvedtægt:
Byrådet kan træffe beslutning om fælles ledelse og fælles bestyrelse for en folkeskole eller en afdeling af en folkeskole og et dagtilbud efter indhentet udtalelse fra bestyrelserne.
Denne tilføjelse følger af ny lovgivning.

6. § 11, stk. 4 i udkast til styrelsesvedtægt:
Såfremt skolen har undervisning på flere afdelinger, skal der vælges mindst 1 forælderrepræsentant for hver afdeling.
Denne tilføjelse følger af ny lovgivning.

7. § 11, stk. 6 i udkast til styrelsesvedtægt:
Udover skolenlederen kan ledere fra skolens øvrige ledelsesteam, herunder FO-lederen, deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret.
Administrationen anbefaler denne ændring som opdatering på anbefaling fra skolerne.

8. § 12 i udkast til styrelsesvedtægt:
Skolebestyrelsen kan beslutte, at op til 2 pladser i skolebestyrelsen tildeles repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger.
Denne tilføjelse følger af ny lovgivning. Kompetencen kan ligge i Byrådet eller i skolebestyrelsen. Administrationen anbefaler, at denne kompetence delegeres til skolebestyrelsen.

9. § 24 i udkast til styrelsesvedtægt:
Skolebestyrelsens beføjelser er præciseret.
Administrationen anbefaler denne ændring som opdatering på anbefaling fra skolerne.

10. § 24, punkt 2 i udkast til styrelsesvedtægt:
Skolebestyrelsen fastsætter principper for forældrenes ansvar i samarbejdet mellem skole og hjem.
Denne tilføjelse følger af ny lovgivning.

11. § 24, punkt 3 i udkast til styrelsesvedtægt:
Skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejder og partnerskaber med lokalsamfundets erhvervs-, kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, Kulturskolen, Ungdomsskolen, uddannelsesinstitutioner m.fl.
Denne tilføjelse følger af ny lovgivning.

12. § 25 i udkast til styrelsesvedtægt:
Skolebestyrelsen godkender nye valgfag samt mål og indhold i disse.
Denne tilføjelse følger af ny lovgivning. Kompetencen kan ligge i Byrådet eller i skolebestyrelsen. Administrationen anbefaler, at denne kompetence delegeres fra byrådet til skolebestyrelsen.

13. §29 i udkast til styrelsesvedtægt:
Bestemmelse om mulighed for at oprette forældreråd i FO er taget ud.
Administrationen anbefaler denne ændring for at tilpasse formuleringen til gældende praksis og styrke sammenhængen mellem undervisning og FO.

14. § 31 i udkast til styrelsesvedtægt:
Skolelederen tilrettelægger arbejdet med den pædagogiske udvikling og medarbejderinddragelse.
Denne ændring sker som følge af ny lovgivning og betyder i praksis, at Pædagogisk Råd gøres frivilligt.

15. Kapitel 6 i udkast til styrelsesvedtægt:
Bestemmelse om Børnebyrådsmøde i tidligere styrelsesvedtægt er fjernet.
Administrationen anbefaler denne ændring, da Børneudvalget forventes at træffe konkret beslutning om formen af elevinddragelsen i 2014.

16. Øvrigt i udkast til styrelsesvedtægt:
Bilag til tidligere version behandlet i det politiske udvalg, der konkretiserede daværende forhold, er taget ud. Administrationen anbefaler denne ændring som opdatering for at afspejle den nuværende organisering.

Den videre proces
Den forventede tidsplan er som følger:
6. januar: Børneudvalget giver sit input til styrelsesvedtægt med henblik på, at denne sendes i høring i skolebestyrelserne.
Januar-februar: Høring med 4 ugers høringsperiode.
Marts: Børneudvalget og Byrådet træffer beslutning om ny styrelsesvedtægt.
Marts: Separat sag om regler for fremgangsmåde ved valg af forælderrepræsentanter til skolebestyrelserne forelægges til beslutning.
Marts: Valg til skolebestyrelser udskrives på baggrund af ny styrelsesvedtægt og regler for valg af forældrerepræsentanter.
Ultimo marts: Styrelsesvedtægten offentliggøres på Gribskov Kommunes hjemmeside.


Lovgrundlag
Folkeskoleloven (LBK nr 521 af 27/05/2013 ) §40-46a
Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love, fremsat 31/10/2013
Vejledning nr. 169 af 8. november 1999 om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen.

Økonomi
-

Høring
Skolebestyrelser er høringsberettigede i henhold til loven. Derudover indbydes lokaludvalg og hovedsamarbejdsudvalget til at deltage i høringen.

Bilag
Bilag 1: Styrelsesvedtægt for skolerne i Gribskov Kommune (version til BØR 06.01.2014)
Bilag 2: Bilag om skolestruktur m.v.
Bilag 3: Styrelsesvedtægt for skoler og fritidsordninger, 2007

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

  1. at give input til udkast til ny styrelsesvedtægt, som efter indarbejdelse af udvalgets eventuelle input sendes i høring



Beslutning
Forslag fra Venstre og Dansk Folkeparti:
Der skal bemærkes i forbindelse med behandling af punktet, at der på sigt arbejdes for selvstændig ledelse på alle skoleafdelinger. Forslag tiltrådt. V og O stemte for. A, G, C stemte imod.

Input vedr. mulighed for forældreråd i FO og Børnebyrådsmøde givet.




4. Fælles ramme for tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid.
17.00G00 - 2013/19136

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Børneudvalget og Økonomiudvalget blev på møder i juni 2013 orienteret om ændringer ift. lærernes arbejdstid som følge af ny lovgivning på området. I denne sag følges på orienteringen fra juni med egentlig forslag til beslutning.

Fra skoleåret 2014/2015 skal planlægningen af lærernes arbejdstid ske ud fra nye bestemmelser, der er fastlagt i Lov om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster (LBK nr. 409 af 26.04.2013).

Den centrale og kommunale arbejdstidsaftale på lærerområdet bortfalder fra 1. august 2014. Tilrettelæggelsen af arbejdstiden og opgavefordeling skal fremadrettet ske i dialog mellem leder og medarbejdere som på øvrige områder.

Fælles overodnet kommunal ramme for tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid
Med de nye bestemmelse er den regulering og disponering af lærernes arbejdstid, som lå i den tidligere arbejdstidsaftale, fjernet. Det betyder, at der er skabt mulighed for at tilrettelægge lærernes arbejdstid mere differentieret med afsæt i konkrete opgaver, omfanget af disse mv.

Kommuners Landsforening opfordrer til, at kommunerne ikke lokalt indgår nye arbejdstidsaftaler, da intentionen med lovændringen netop er at give mere lokalt råderum til skoleledelserne. Det er ligeledes administrationens anbefaling, at dette heller ikke sker i Gribskov Kommune.

Anvendelsen af lærernes arbejdstid og opgavefordelingen tilrettelægges i dialog mellem lærerne og ledelsen. Med denne sag lægges op til, at tilrettelæggelsen og dialogen på den enkelte skole sker inden for en fælles overordnet kommunal ramme. Sigtet med den fællesramme for tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid er, at der ikke opstår for store forskelle på arbejdsvilkårene fra skole til skole, samtidigt med ledelsens mulighed for at prioritere medarbejdernes arbejdstid ikke begrænses.

Den fælles ramme skal understøtte, at tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid tager afsæt i nedenstående tre fælles værdier:

  • den samarbejdende lærer, da det fordrer tæt samarbejde mellem medarbejdere om en klasse, en årgang, en afdeling, et fag mv. for at øge børn og unges læring
  • den professionelle lærer, hvis arbejde er kendetegnet ved en professionelle tilgang til arbejdet og selvstændigt ansvar for tilrettelæggelsen og prioritering af de forskellige arbejdsopgaver.
  • fleksibel planlægning af læringsforløb, sådan at alle børn bliver så dygtige som muligt


I den fælles ramme fastlægges den faste arbejdstid for lærere ansat i Gribskov Kommune til 37 timer pr. uge i 42 uger, svarende til ca. 200 elevdage samt yderligere 10 arbejdsdage. I den faste arbejdstid er medarbejderne som udgangspunkt på arbejdspladsen med mindre andet er aftalt med ledelsen. Den faste arbejdstid tilrettelægges på hverdage indenfor normal arbejdstid (mellem kl. 7 og 17).

Den resterende arbejdstid ift. den samlede årsnorm disponeres til opgaver, der ikke er løst inden for den faste arbejdstid.

Den fælles ramme er nærmere beskrevet i bilag til denne sag.

Proces
Oplæg til fælles ramme for tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid er blevet til på baggrund af dialoger med skolernes ledelser.

Danmarks Lærerforening er ligeledes orienteret om intentionen om fælles ramme mv.

Beslutningen i Byrådet skal sikre, at den fælles ramme er på plads og kendt af de implicerede parter inden planlægningen af skoleåret 2014/2015 konkret går i gang. Administrationen sikrer, at medarbejdere orienteres via ledelsen og tillidsrepræsentanter.

Lovgrundlag
Lov om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster (LBK nr. 409 af 26/04/2013)

Økonomi
-

Bilag
BILAG BØR 06-01-2014 Fælles overordnet kommunal ramme for tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

  1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte fælles overordnet kommunal ramme for tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid



Beslutning
Anbefales.






Efterretningssager

5. Kapacitet og struktur på børne- og ungeområdet
17.02G00 - 2013/40516

Sagsfremstilling
Dette punkt forelægges Børneudvalget for at opbygge viden om de aktuelle udfordringer med det faldende børnetal i dagtilbud og skoler, herunder kapacitet og struktur på dagtilbudsområdet og i skolerne, med henblik på at træffe beslutning herom på næste Børneudvalgsmøde.

Dagtilbud
Børnetallet i Gribskov Kommune er faldende, og det har betydet en løbende tilpasning af kapaciteten i dagpleje og daginstitutioner gennem årene. Antallet af børn i pasning er faldet med 405 børn fra 2007 til 2013, svarende til et fald på 18 pct.




Nedenstående figur viser antal børn i pasning i 2012 og 2013. Der er gennemsnitligt omkring 90 børn færre børn i pasning i 2013 end der var i 2012. Tilpasningen i kapaciteten har betydet, at dagplejen er reduceret med 45 pladser og daginstitutionerne med 55 børnehavepladser. Antallet af vuggestuepladser er konstant.

Figur 1: Antal børn i pasning 2012 og 2013


Af kapacitetsudfordringer på dagtilbudene som skal håndteres i 2014 kan nævnes:

Vuggestuepladser i Helsinge
I forbindelse med resultatstatus to gange om året følges der op på, hvor godt efterspørgslen på pladser og kommunens udbud af pladser passer sammen. Ved RS4 i november 2013 fik Børneudvalget forelagt nedenstående figur, der viser i hvor høj grad, vi har matchet forældrenes ønske om plads i perioden januar til august 2013. Figuren viser, at vi i perioden har matchet dårligst ift. forældre, der har ønsket institutionspladser i Helsinge og Gilleleje.

Figur 2: Opfyldelse af prioritet ved opskrivning (januar til august 2013)


Specialbørnehaven i Helsinge ligger dør om dør og i samme hus, som Helsinge Børnehuse afdeling Boager. Antallet af børn i specialbørnehaven i Helsinge er faldet markant, fra gennemsnitligt 19 børn indskrevet i 2012 til gennemsnitligt 14 børn i 2013. Desuden er der en forventning til, at der er endnu færre børn indskrevet til august 2014, da mange af de indskrevne børn skal starte i skole. Der er allerede nu mange ledige kvadratmeter i specialbørnehaven, som vil kunne udnyttes til etablering af flere vuggestuepladser i Helsinge Børnehuses afdeling Boager.

Kapacitetsudnyttelse i dagplejens gæstehus i Græsted
Børneudvalget besluttede på deres møde 08.01.2013 en ny model for løsning af gæste- dagpleje i Græsted og Gilleleje. I den nye model blev der dannet lokale gæstedagpleje pladser i Gilleleje i to dagplejeres private hjem. I Græsted blev gæstehuset reduceret fra seks til tre stillinger, så den fremadrettet kun skulle varetage gæstedagpleje funktionen for Græsted.

Baggrunden for den nye model var en dårlig kapacitetsudnyttelse af gæstehuset, som bl.a. skyldes at et stort antal forældre i Gilleleje søgte dispensation for brug af gæstehus.



Som det ses af ovenstående figur, så er kapacitetsudnyttelsen i Græsted Gæstehus fortsat en del lavere end kapacitetsudnyttelsen i gæstehuset i Helsinge. Gæstehusene har et måltal på gennemsnitligt 80 pct. kapacitetsudnyttelse, da der skal være rum til pludseligt opstået sygdom blandt dagplejere.

Med et fortsat faldende børnetal i Græsted vil børnegrundlaget for gæstehuset blive lavere end i 2013. Der bør derfor overvejes at finde en ny og mere bæredygtig løsning for gæsteplejefunktionen.

Tilpasning af dagtilbudskapaciteten i Gilleleje
Kapaciteten i Gillelejeområdet er i løbet af 2013 blevet tilpasset til et faldende børnetal. Dagplejen er nednormeret med 20 pladser, så den stort set svarer til forældrenes ønsker om pladser i dagplejen. Dagplejens legestue er flyttet ind på en stue i afdeling Langdraget og afdelingen er nednormeret med 20 pladser. Afdelingerne Gilleleje bh. og Hestehaven er ligeledes nednormeret.

Gilleleje området
Antal pladser 2013
Antal pladser 2014
Dagplejen
48
28
Gilbjerg bh - Birkevang
148
148
Gilbjerg bh - Langdraget
60
40*
Gilbjerg bh - Gilleleje bh
82
72
Gilbjerg bh - Hestehaven
63
59
I alt
401
347

*Én stue er konverteret til dagplejens legestue

Årgangen af børn, der forlader daginstitutionerne og starter i skole i 2014, er stor, og der igangsættes derfor analyser med henblik på afdækning af behov for tilpasninger af kapaciteten i daginstitutionerne.

Skolerne
Markant faldende elevtal
Elevtallet for alle skoler i kommunen er faldet med 542 elever i perioden 2006 til 2013, svarende til et fald på 14 pct. Elevtallet forventes at falde yderligere, og det faldende elevtalsgrundlag står til at ramme alle skoler og vil for de mindste skoler betyde enten ét eller to meget små spor på hvert klassetrin.

Figur 1: Elevtallet på folkeskolerne i Gribskov Kommune (pr. 5. september)



Elevtal fordelt på afdelingerne.
Den nuværende skolestruktur betyder, at alle skoler, undtagen Bjørnehøjskolen, er skoler med flere afdelinger. I nedenstående tabel 1 ses elevtallen fordelt på afdelinger.

Tabel 1: Elevtal fordelt på afdelingerne

Skole
Afdeling
Antal elever

(1. marts 2013)
Bjørnehøjskolen
494
Gilbjergskolen
Blistrup

Gilleleje (2 afd.)
191

775
Gribskolen
Esrum

Græsted
235

441
Nordstjerneskolen
Ramløse

Helsinge
178

744
Sankt Helene Skole
Tisvilde

Vejby
137

298
I alt
3493


Ledelse på skolerne
I forbindelse med ændring af skolestrukturen blev det besluttet at reducere ledelsestiden med 2 mio. kr., for samtidig at hæve rammen for elevernes undervisning med 2 mio. kr. Det betød en reduktion på ledelsestiden fra 8,3 timer pr. elev til 6,47 timer pr. elev.

Ledelsestiden på skolerne tildeles efter elevtal således, at hver elev i almen eller specialtilbud udløser 6,47 nettotimer til ledelse.

Fordelingen af ledelsestiden på skolerne er således for skoleåret 2013/2014:

Bjørnehøjskolen Gilbjergskolen, inkl. Idrætsvej Gribskolen, inkl. specialklasse-
rækken		 Nordstjerneskolen, inkl. læseklasser, 9.Y og Skolehuset Sankt Helene Skole
Elevtal (1. marts 2013)
494
990
739
953
438
Tildelt ledelsestid i stillinger
1,95
3,91
2,92
3,77
1,73
Anvendt ledelsestid i stillinger
1,9
3,72
3
4,07
1,64
Skoleleder
1 årsværk
(1924 timer)
1 årsværk
(1924 timer)
1 årsværk
(1924 timer)
1 årsværk
(1924 timer)
1 årsværk
(1924 timer)
Afdelingsledere Afdelingsleder
(1736 timer)		 Afdelingsleder
Parkvej
(1924 timer)
Afdelingsleder Rostgårdsvej
(1385 timer)
Afdelingsleder i
Blistrup
(1924 timer)		 Vice skoleleder
(1924 timer)
Indskolingsleder
(962 timer)
Udskolingsleder
(962 timer)		 Afdelingsleder
(1695 timer)
Afdelingsleder
(1695 timer)
Afdelingsleder
(1145 timer)
Afdelingsleder
(1374 timer)		 Afdelingsleder
Vejby
(818 timer)
Afdelingsleder
Tisvilde
(418 timer)


Bjørnehøjskolen
Bjørnehøjskolen anvender 1,9 stilling til ledelse. Ledelsestiden er fordelt med 1 årsværk for skolelederen og 0,9 årsværk for afdelingslederen.

Gilbjergskolen
Gilbjergskolen anvender 3,72 årsværk til ledelse. 1 årsværk til skolelederen, 2 årsværk til afdelingsleder til hhv. Blistrup og Parkvej og 0,72 årsværk til afdelingsleder på Rostgårdsvej. Afdelingslederen på Rostgårdsvej har undervisning ved siden af ledelsestiden
Der er ledelse tilstede hver dag på afdelingerne.

Gribskolen
Gribskolen anvender 3 årsværk til ledelse. De 3 årsværk er fordeler sig på skolelederen, og viceskolelederen og så har indskolingsleder og udskolingsleder ½ årsværk hver til ledelse og hhv. FO ledelse og undervisning ved siden af ledelsestiden.
Der er ledelse tilstede hver dag på afdelingerne.

Nordstjerneskolen
Nordstjerneskolen anvender 4,07 årsværk til ledelse. Skolelederen har et fuldtidsårsværk til ledelse. De øvrige ledere har ikke fuldtids årsværk med ledelse. Ledelsestiden er ikke fordelt i forhold til afdelinger, men i forhold til funktioner. Der er ledelse tilstede hver dag på afdelingerne.

Sankt Helene Skole
Sankt Helene Skole anvender 1,64 årsværk til ledelse. Skolelederen har et fuldtidsårsværk til ledelse. De to afdelingsleder i hhv. Vejby og Tisvilde har undervisning ved siden af ledelsestiden. Der er ledelse tilstede hver dag på afdelingerne.

Lovgrundlag
Dagtilbudsloven (LBK nr. 1240 af 29/10/2013) § 4

Folkeskoleloven (LBK nr. 521 af 27/05/2013) § 2

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

  1. at tage orienteringen til efterretning.



Beslutning
Taget til efterretning.




6. Introduktion til Børneudvalgets område
00.01G00 - 2013/37986

Sagsfremstilling
I forbindelse med de nye fagudvalgs tiltrædelse er der planlagt en introduktion til de enkelte udvalgs områder. Processen for introduktionen strækker sig over udvalgsmøderne i januar, februar og marts. Proces og indhold for disse møder er som angivet herunder:

Udvalgsmøderne i januar:

  • Introduktion til udvalgets opgaveportefølje,
  • fakta på området,
  • overordnede udviklingstendenser,
  • eksterne samarbejdsrelationer og arrangementer med politisk deltagelse,
  • sager/projekter der skal introduceres,
  • politiker og strategier og
  • besigtigelser og besøg.


Udvalgsmøderne i februar:

  • Budget - budgetgrundlag, proces for budgetlægning og budgetopfølgning
  • årshjul for udvalget.


Udvalgsmøderne i marts:

  • Temamøde om hvad udvalget vil arbejde med og hvordan.


Formålet med introduktionen er at skabe en ramme for udvalgets område og ansvar, så udvalget er bekendt med de overordnede rammer herfor. Det er derfor ikke en fuldstændig introduktion til hele udvalgets område. Dette vil ske løbende hen over de kommende udvalgsmøder samt i forbindelse med konkrete sagsfremstillinger.
Introduktionen på dette møde tager således udgangspunkt i temaerne angivet for januarmøderækken. Se også vedlagte bilag.

Læsevejledning til vedlagte kompendium
Kompendiet er en samling af præsentationer og bilag for alle fagudvalg. Det er ikke en forudsætning at hele materialet er læst til mødet, men en mulighed for at orientere sig i materialet samt spørge ind til dette på mødet.

Materialet er meget forskelligartet i opstilling og omfang. Dette skyldes, at udvalgene har forskellige opgaveporteføljer, og dermed forskellig grad af forklaringsbehov samt, at der i kommende sagsfremstillinger vil ske en særskilt introduktion i forbindelse med den konkrete behandling af sagen. Ens for alle udvalg er dog, at der er en præsentation med vedlagte bilag. Bilagene indeholder samme emner for alle udvalg. Alle udvalg vil således have følgende struktur i kompendiet:

  • Præsentation
  • Bilag:
    - Udvalgets opgaveportefølje
    - Fakta på området
    - Overordnede udviklingstendenser, der har betydning for udvalgets opgaver (hvor
    relevant ift. det overordnede notat)
    - Eksterne samarbejdsrelationer på udvalgets område og arrangementer med politisk
    deltagelse
    - Sager/projekter der skal introduceres
    - Besigtigelser og besøg (hvor dette er relevant)


Der kan være udvalg, hvor det er mest hensigtsmæssigt ift. introduktionen at sammenskrive nogle af punkterne.

Forrest i kompendiet ligger de overordnede notater som udviklingstendenser for Gribskov Kommune og en samlet oversigt over kommunens strategier og politikker.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
Samlet kompendium til fagudvalgsintroduktion januar 2014

(Kompendiet er udsendt i papir med brev d. 18.12.2013. Medlemmerne skal medbringe kompendiet til mødet.)

Til introduktionen på dette møde, se under fanebladet 3 vedr. Børneudvalget i kompendiet.

På kommunens hjemmesiden under Politik og indflydelse / Politikker og strategier kan den samlede oversigt over Gribskov Kommunes politikker og strategier ses elektronisk

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

  1. at tage introduktionen til efterretning



Beslutning

  1. Taget til efterretning








Mødet startet:
01:35 PM

Mødet hævet:
05:30 PM