Arbejdsmarkedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
62 4. Budgetopfølgning 2014 – Arbejdsmarkedsudvalg
63 Implementering af budget 2015-2018
64 Ansøgning fra Gribskov Produktionsskole.
65 Fælles borgere - fælles praksis: Evaluering af effektmål
66 Mentortilbud - organisering og kvalitetsstandard


Efterretningssager
67 Orientering om status for GIV - Gribskov Kommunes Interne serviceVirksomhed
68 Årsplanlægning politiske udvalg

Medlemmer:

Lone Birgit Halskov Møller

Jørgen Emil Simonsen

Knud Antonsen

Trine Mette Egetved-Sørensen

Betina Sølver Hansen

Thomas Elletoft

Michael Hemming Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:
Jørgen Emil Simonsen erklærede sig inhabil i behandlingen af sag nr. 64.
Lone Birgit Halskov erklærede sig inhabil i behandlingen ag sag nr. 64.
Det blev oplyst, at sag nr. 65 var en orienteringssag og ikke en beslutningssag.




Åbne

62. 4. Budgetopfølgning 2014 – Arbejdsmarkedsudvalg
00.30Ø00 - 2014/38429

Sagsfremstilling
4. budgetopfølgning:

I dette dagsordenspunkt forelægges 4. Budgetopfølgning 2014 for Arbejdsmarkedsudvalget, som efterfølgende indgår i den samlede opfølgning for hele Gribskov Kommune til Økonomiudvalget og Byrådet.

Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for budgetopfølgningerne.

Formålet med budgetopfølgningerne er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, udviklingen og det forventede resultat på de enkelte resultatansvarlige enheder/områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningerne formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne politiske, økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

I 2014 udarbejdes 4 årlige budgetopfølgninger efter følgende plan:

1. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i maj
3. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i november

Der vil som hovedregel primært blive ansøgt om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger vil der ske en beskrivelse af de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Men der kan være undtagelser - f.eks. hvis der kommer helt nye opgaver til eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.

Denne budgetopfølgning sammenfatter således de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og eventuelle råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2014.

Fokus i denne fjerde resultatstatus er Bevillingsstyring. Der skal søges tillægsbevillinger/ omplaceringer for de områder, hvor der forventes afvigelser til det korrigerede budget.


Opfølgning på budgetaftale 2014-2017

Budgetopfølgningen indeholder en opfølgning på de aftaleelementer, der blev vedtaget med budgetaftalen 2014-2017. Det sker i selve sagsfremstillingen en kort beskrivelse af aftaleelementerne på dette område, af hvordan der arbejdes med elementerne og af hvor langt man er kommet ift. implementering af aftalerne. Beskrivelserne bliver yderligere uddybet i det vedlagte bilag 1.

Såfremt det enkelte udvalg ønsker øvrige relevante vurderinger end dem, der fremgår af selve sagsfremstillingen, vil disse fremgå af et evt. bilag 2.

Generel bemærkning til overførsler og vedtaget budget

I budgetopfølgningens korrigerede budget er kun medtaget de overførsler, der er overført til konkrete og planlagte aktiviteter i 2014.

Derudover vil der være en række overførsler til vores virksomheder (skoler, daginstitutioner, sociale institutioner mv.), hvor der er automatisk overførselsadgang, her vil overførslerne typisk gå igen år efter år. Disse overførsler giver et ”sløret” billede af rammen, fordi de overførte beløb mellem årene er forholdsvis konstante, og de er derfor ikke medtaget i budgetopfølgningens korrigerede budget.

Det vedtagne budget indeholder de ændringer der er resultatet af ændringen af styrelsesvedtægten, ændringerne som følge af samling af ejendomsudgifterne under ØU samt ændrede rammer på Arbejdsmarkedsområdet.

1. Samlet konklusion:
På Arbejdsmarkedsudvalgets område er forventningen til regnskab 2014 et merforbrug på 3,4 mio. kr. svarende til 1 pct. Der er således tale om en nedgang i det forventede merforbrug fra BO3 på 1 mio. kr. Ligeledes viser BO4, at det i høj grad er lykkedes at hente en del af de 7,2 mio. kr. der var udestående fra budgetårets begyndelse grundet mindre refusionsindtægt jf. BO2 og BO3.

Samlet set er der for BO4 tale om en budgetafvigelse, som ud over ovenstående skal ses i lyset af de nedenfor angivne forudsætninger og opmærksomhedspunkter til opgørelsen af forventet regnskab 2014 på Arbejdsmarkedsudvalgets område:
• Kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere ligger ved BO4 på 785 helårspersoner, som er budgetforudsætningen. Samtidig ses tendenser til yderligere fald i antallet for resten af året. Dette dog med en vis usikkerhed. Til gengæld ligger den virksomhedsrettet aktivering lav, mens den gennemsnitlige normudgift ligger højt. Dette betyder tilsammen øget udgifter på kontanthjælpsområdet. Den økonomiske udfordring giver øget usikkerhed omkring budget 2015.

• Sygedagpengeområdet ligger på nuværende tidspunkt 68 helårspersoner over budget. Der ses dermed en faldende tendens i antallet siden BO3. Administrationen har fortsat fokus på at reducere antallet af sygedagesager gennem øget indsats, og der ses især effekt på de mellemlange sager. Antallet af lange sager over 52. uge forventes faldenden inden udgangen af 2014. Dette vil dog have en begrænset effekt på økonomien for 2014.

• Fleksjobsområdet har hen over året oplevet en markant stigning i antallet af etablerede fleksjob, som har overgået administrationens forventninger. Antallet ligger efter august på 370 helårspersoner mod en budgetforudsætning på 330. Stigningen skal dog ses i lyset af, at antallet af borgere på ledighedsydelse har været nogenlunde konstant i samme periode. Det kan derfor godt konkluderes, at førtidspensions- og fleksjobsreformen har medført flere fleksjobbevillinger, frem for førtidspension, men Gribskov Kommune har i høj grad fundet jobs til de ekstra bevillinger.

• På A-dagpenge og Arbejdsmarkedsydelse ligger antallet af sager fortsat lavere end det forventede. Samtidig har der været en klar forbedring i andelen af virksomhedsrettet aktivering, hvilket betyder lavere kommunal medfinansiering. Regnskabsresultatet er dog meget afhængigt af hvor stort sæson udsvinget bliver i vinteren 2014 og 2015. Der er derfor både for 2014 og 2015 usikkerhed omkring udfaldet.

• Som forelagt ved tidligere budgetopfølgninger er der i budget 2014 indregnet hjemtagelse af 7,2 mio. kr. flere statsrefusioner end det forventede niveau for løntilskudsansatte i Gribskov kommune. Mindreindtægten forventes delvis finansieret på andre områder inden for Arbejdsmarkedsudvalget.

• Gribskov Kommune har, som forelagt på BO2, modtaget en decisionsskrivelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedrørende kontanthjælpsområdet i regnskab 2012. Administrationen har i samarbejde med KMD igangsat en gennemgang af kontanthjælpsområdet, som forventeligt vil give en øget udgift. I samme ombæring er foretaget en sagsgennemgang på integrationsområdet for at sikre hjemtagelse af korrekte refusioner og resultattilskud. Denne gennemgang forventes at medføre en øget indtægt for Gribskov Kommune. For gennemgangene begge sagsområder er er stor usikkerhed omkring det økonomiske udfald. Der er BO4 ikke indregnet de økonomiske konsekvenser af sagsgennemgangene.

• På Arbejdsmarkedsudvalgets del af Ungeområdet forventes et merforbrug på 1,9 mio. kr.Det primære merforbrug ligger på elevtilskud til produktionsskoler (vedr. 2013) med 1,3 mio. kr. Elevtilskuddet betales for de produktionsskoleforløb, som Gribskov Kommune har benytte i 2013. Desuden ses merforbrug på EGU-forløb med 0,9 mio. kr og et mindreforbrug på Projekt Udvikling med Udsigt på 0,3 mio. kr.


2. Budgetopfølgningens grundlag:
I de følgende delafsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået nærmere for hvert af udgiftsområderne på Arbejdsmarkedsudvalget

2.1 Overførsler
Delrammen Overførsler indeholder udgifter til kommunale kontante ydelser til borgere i Gribskov Kommune. Herunder fx kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse, flekslønstilskud og A-dagpenge.

Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgningen på Overførsler:


VB 2014: Vedtaget budget 2014. KB 2014: Korrigeret budget 2014. BO: Budgetopfølgning

Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede merforbrug på overførelsesområdet ved denne budgetopfølgning at være 3,3 mio. kr. ift. det korrigerede budget. Afvigelsen skyldes ændringer i forudsætningerne på flere områder.

Sygedagpenge
Som beskrevet i BO2 og BO3 oplevede Gribskov Kommune i efteråret 2013 en stigende tilgang i antallet af sager på sygedagpenge. Jobcenter Gribskov har i den forgangne tid haft ekstra fokus på sygedagpengeområdet, og der viser sig nu tendenser, som peger mod et faldende antal sygedagpengesager. Efter september ligger det samlede antal sager gennemsnitligt 68 helårspersoner over budgetforudsætningerne. I forhold til BO3 er der tale om et mindre fald på 9 helårspersoner.

Samtidig med det øget fokus på antallet af sygedagpengesager har Jobcentret igangsat implementering af den nye sygedagpengereform, hvilket øger presset yderligere på området. Samlet set har det givet et stort pres på ressourcerne på sygedagpengeområdet, og ledelsen har derfor valgt at få ekstra midlertidige ressourcer ind til at nedbringe især antallet af de lange sygedagpengesager. Finansiering af de midlertidige ressourcer skal findes i de reducerede udgifter til sygedagpenge. Det forventede merforbrug på sygedagpengeområdet er på 6,0 mio. kr. Dette er inklusiv de forventede økonomiske konsekvenser af sygedagpengereformen i 2014.

A-dagpenge og Arbejdsmarkedsydelse
A-dagpenge har, som beskrevet i BO3, oplevet en reduceret tilgang ved vinteren 2013/14 efterfulgt af et normalt procentvis fald i sagerne hen over sommeren. Vi ligger derfor i øjeblikket relativt lavt (560 helårspers. efter august) i forhold til de forventede budgetforudsætninger (601 helårspers.). Desuden har der været en positiv udvikling i andelen af virksomhedsrettet aktivering, hvor Jobcenter Gribskov efter september gennemsnitligt ligger 2-procentpoint over budgetforudsætningen.

Faldet på A-dagpenge kunne forventes at give en stigning på Arbejdsmarkedsydelse, som er alternativydelsen, når dagpengeperioden udløber. Dette har dog ikke være tilfældet. Samlet set for de 2 områder forventes et mindreforbrug på 10,0 mio. kr. ved regnskabsafslutningen.

Resultat for regnskab 2014 er meget afhængig, hvordan vinteren bliver. Vi registrerer allerede nu et stigende antal pga. faldet i turismen. Hvis der samtidig i 2014 kommer hård vinter, vil antallet af helårspersoner stige yderligere, da byggefagene har svært ved at arbejde. Der er derfor en stor usikkerhed omkring udfaldet af området. Dette gælder også for budget 2015, som ligeledes er også afhængig af vinteren og entreprenørenes arbejdsmuligheder.

Kontanthjælp og revalidering
Desuden opleves fortsat et økonomisk pres på kontanthjælpsområdet, Siden BO2 har kontanthjælpsområdet arbejdet på at reducere antallet af kontanthjælps- og uddannelseshjælpssager, hvilket også kommer til udtryk i en tydelig faldende tendens i antallet af helårspersoner siden BO2. Antallet af helårspersoner ligger nu gennemsnitligt efter september på 785 helårspersoner, hvilket er budgetforudsætningen. Samtidig ses tendenser til yderligere fald i antallet for resten af året. Dette dog med en vis usikkerhed. Gribskov Kommune fortsat at andelen af den virksomhedsrettet aktivering af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere er lavere end budgetforudsætningen mens den gennemsnitlige udbetaling ligger over forudsætningerne i budgettet. Dette giver i alt en ekstra årlig udgift på 4,0 mio. kr.

Samtidig er antallet af revalideringssager fortsat 14 helårspersoner under budgetforudsætningen på 40. Den primære kilde til revalidering kommer fra kontanthjælp og det giver derfor god mening at sammenholde de to områder. Til sammen giver kontanthjælps- og revalideringsområdet et forventet merforbrug på 2,0 mio. kr.

Udviklingen på kontanthjælpsområdet skaber et opmærksomhedspunkt frem mod 2015. Andelen af specielt de tunge sager (dvs. aktivitesparate over 30) har været stigende, og det er medvirkende til en højere gennemsnitlige normudgift samt den relative lave virksomhedsrettet aktiveringsgrad. Samtidig forventes en lille stigning i antallet frem mod vinter, hvilket også vil afføde stigende udgifter.

Fleksjob og ledighedsydelse
Siden september 2013 har antallet af fleksjobbere været stigende måned for måned og ligger på 370 helårspersoner efter august, hvor der er en budgetforudsætning på 330. Der forventes en yderligere stigning i resten af 2014, hvilket samlet giver et forventet merforbrug på 4,5 mio. kr. Gennem hele 2014 har der været en markant stigning i antallet af fleksjobbere. Stigningen har overgået administrationens forventninger, og merforbruget er derfor steget siden BO3. Det stigende antal i fleksjobbere skal ses i lyset af, at antallet af borgere på ledighedsydelse har været nogenlunde konstant i samme periode. Det kan derfor godt konkluderes, at førtidspensions- og fleksjobsreformen har medført flere fleksjobbevillinger frem for førtidspension, men Gribskov Kommune har i høj grad fundet jobs til de ekstra bevillinger.

I bilag 2 "Opfølgning budgetforudsætninger" kan udviklingen i budgetforudsætningerne for rammen Overførsler følges fra budget 2014 til BO2, BO3 og BO4.

2.2 Indsatser
Delrammen Indsatser indeholder udgifter til kommunale aktiveringsforløb, uddannelse og andre forløb, som skal øge borgernes mulighed for selvforsørgelse. Herunder også udgifter til Kompetencecenter Gribskov.

Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgningen på Indsatser:


VB 2014: Vedtaget budget 2014. KB 2014: Korrigeret budget 2014. BO: Budgetopfølgning

Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede mindreforbrug på indsatsområderne ved denne budgetopfølgning at være 0,9 mio. kr. ift. det korrigerede budget.

Effekten af Jobcenter Gribskovs prioritering af aktører, som man har erfaring med leverer en kvalificeret og effektiv ydelse til den rigtige pris, er begyndt at give afkast. Dette har været medvirkende til det lavere forventet regnskabsresultat for indsatsrammen siden BO3.

Udgifterne til mentor under beskæftigelsesloven og under integrationsloven har tidligere år været en stor økonomisk udfordring. I 2014 har Jobcenter Gribskov gjort en fokuseret indsats især på integrationsområdet for at ensrette brugen af mentorer og dermed ensrette serviceniveau. Dette har betydet en kraftig opbremsning i forbruget, som også har været medvirkende til, at indsatsområdet forventes at holde budgettet i 2014. Budgettet til mentor er fra budget 2015 reduceret med 1,0 mio. kr., hvilket stiller yderligere krav til fokuseret styring og nytænkning på området.

Det lave antal af helårspersoner på A-dagpenge kommer også til udtryk i forbruget til selvvalgt uddannelse, som bevilliges af A-kasserne, men kommunerne finansierer. Efter 9 måneder er der forbrugt ca. 1/3 af budgettet, hvilket bevirker et forventet mindreforbrug på 2,0 mio. kr. ved regnskabet.

Som forelagt ved tidligere budgetopfølgninger er der i det korrigeret budget 2014 indregnet hjemtagelse af 7,2 mio. kr. flere statsrefusioner end det forventede niveau for løntilskudsansatte i Gribskov Kommune. Denne mindreindtægt forventes stadig, som ved tidligere BO´ere, finansieret på andre områder. Administrationen har løbende fulgt med i udviklingen af indsatsområderne, hvilket nu viser sig at have givet den ønskede besparelse.

Ved BO2 og BO3 rapporterede administrationen om, hvordan Gribskov Kommune i 2013 modtog 1,4 mio. kr. mindre i statsrefusioner vedr. jobrotationer end berettiget. Dette berigtiges i 2014 og der forventes derfor en indtægt i 2014, der ikke er budgetlagt med.

I budgetaftalen for 2014-2017 indgik en øget tværgående ungeindsats på i alt 1,75 mio. kr. Det øget budget er indarbejdet i Arbejdsmarkedsområdets budget. Se yderligere opfølgning i bilag 1.

2.3 Myndighed
Delrammen Myndighed indeholder udgifter til administration i Jobcenter Gribskov og Ydelsescentret. Herunder fx lønudgifter, kontorhold og uddannelse for medarbejderene.

Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgningen på Myndighed:


VB 2014: Vedtaget budget 2014. KB 2014: Korrigeret budget 2014. BO: Budgetopfølgning

Som det fremgår af illustrationen forventes budgettet ved denne budgetopfølgning for myndighedsområdet at ligger 1,0 mio. kr. over det korrigerede budget.

Byrådet besluttede den 23.06.14 (pkt. 123) at hæve det kommunale grundbidrag til Gribskov Produktionsskole med 0,5 mio. kr. årligt. I 2014 skulle Arbejdsmarkedsudvalget finde finansiering inden for udvalgets egne rammer, hvilket betyder en øget udgift på denne ramme med 0,5 mio. kr.

På administrationsområdet ses et samlet merforbrug på 0,8 mio. kr. Merforbruget skyldes bl.a. udgiften til lægeerklæringer, som ligger 0,3 mio. kr. over budget. Samtidig har Jobcenter Gribskov i overensstemmelse med Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning oprettet investeringsstillinger på flere områder. Begrundelsen for disse investeringer ligger i, at den øget normering vil reducere forsørgelsesudgifterne på specielt udsatte områder. Det drejer sig om en samlet udgift i 2014 på 0,5 mio. kr. fordelt på integrationsområdet og jobrotation. Desuden er der, som tidligere berettet, indkaldt midlertidige ressourcer på sygedagpengeområdet. Administrationen vil løbende følge op på om investeringsudgifterne har tjent sig selv ind ved reduceret udgifter til forsørgelse.

3. Tillægsbevillinger og omplaceringer:
Ved afslutningen af regnskab 2013 blev overført 0,7 mio. kr. til udgifter vedr. ungeindsatser på delrammen Pulje Unge og Uddannelse. Grundet ombygning af lokaler på Gribskov Uddannelsescenter indstiller administrationen 0,5 mio. kr. omplaceret fra Pulje Unge og Uddannelse til Arbejdsmarkedsudvalgets anlæg i 2014.

Samlet set for Arbejdsmarkedsudvalget forventes et merforbrug på i alt 3,4 mio. kr. Administrationen indstiller derfor en tillægsbevilling på i alt 3,4 mio. kr. til finansiering af afvigelser på områderne Overførsler, Indsatser og Myndighed.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014 (budgetopfølgning besluttet af Byrådet)

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg godkender omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen foretager ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.
  
  Bilag

1. ARB 26.11.14 BO4: Opfølgning på budgetaftalens elementer. Dok.nr. 2014/38429 016
2. ARB 26.11.14 BO4: Opfølgning budgetforudsætninger. Dok.nr. 2014/38429 015
3. ARB 26.11.14 BO4: Status på ledelsesindsatser. Dok.nr. 2014/38429 017
4. 
   
   Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende budgetopfølgning 4 for Arbejdsmarkedsudvalgets område.
   
2. at godkende omplaceringer mellem rammer indenfor Arbejdmarkedsudvalgets område jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.
   Pulje Unge og Uddannelse	-500.000
   Arbejdsmarkedsudvalgets anlæg	500.000
   Administration	-23.000

3. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg samt tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   Overførsler		3.300.000
   Indsatser		-900.000
   Myndighed		1.000.000
   I alt		3.400.000

Beslutning
Tiltrådt.




63. Implementering af budget 2015-2018
00.30Ø00 - 2014/39838

Sagsfremstilling
Dette er det andet møde vedr. implementering af budget 2015-2018 for Arbejdsmarkedsudvalget. På sidste møde blev udvalgets samlede udfordring præsenteret, og administrationen pegede på områder, indsatser og temaer, der kunne arbejdes med til imødegåelse af udfordringen. Udvalget besluttede på den baggrund hvilke områder og indsatser der frem mod dette møde skulle arbejdes med.

Formålet med denne sag er, at sikre at alle udvalg er klar over udvalgets økonomiske rammer fra budget 2015 og frem, herunder de allerede besluttede omprioriteringer fra tidligere budgetaftaler, samt en konkretisering af rammebesparelserne på fagudvalgene.

På dette møde skal udvalget beslutte konkrete tiltag til sikring af budgetoverholdelse ift. omprioriteringer og rammebesparelser fra budget 2015-2018 og budgetreduktioner fra budget 2013-2016 og budget 2014-2017.

Derudover bedes udvalget om at pege på hvilke områder og hvilke indsatser, administrationen skal arbejde videre med ift. at tilpasse udgifterne til udvalgets budget vedr. nye udgiftskrævende opgaver og kendte udfordringer. Der kan arbejdes med disse frem til BO2 2015, men udvalgene bør allerede nu drøfte mulige områder eller temaer, og beslutte hvilke som administrationen skal arbejde videre med..


Arbejdsmarkedsudvalgets økonomiske ramme for 2015 og frem

På sidste møde blev Arbejdsmarkedsudvalgets samlede udfordringer inden for den økonomiske ramme for 2015 og frem skitseret. Dette er gengivet herunder:

Som det blev forelagt på udvalgets møde d. 5. november (pkt. 56) har administrationen erfaret, at udfordringen grundet "Gevinstrealisering af øget digitalisering" er 0,5 mio. kr. og ikke 0,4 mio. kr. I ovenstående tabel er "Nye udgiftskrævende opgaver der ikke er budgetterede" derfor 1,2 mio. kr. og ikke 1,1 mio. kr. som tidligere forelagt.

Udmøntning af tidligere vedtagne budgetreduktioner - budget 2013-2016 og budget
2014-2017 - på 0,2 mio kr. udmøntes i budgetperioden 2015-18 konkret gennem omorganisering af jobbutikken og nyt nummersystem. Det nye nummersystem i Jobbutikken har igennem længere tid skulle gennemføres, men er blevet udsat grundet udfordringer med finansiering samt hjemtagelse af tilbud. Trods det øget økonomiske pres forventes den ændret omorganisering sammen med det nye nummersystem, at give den forventede besparelse på 0,2 mio. kr.

Udvalgets opgave er desuden at beslutte hvilke forslag, der skal udgøre udvalgets rammebesparelse vedr. budget 2015-2018 på 0,4 mio. kr. i 2015 stigende til 0,9 mio. kr. i 2018. Det er ikke reelt muligt at udmønte besparelser under Arbejdsmarkedsudvalget, som ikke har relation til enten aktiveringsudgifterne eller administrationen. Det har derfor ikke siden sidste udvalgsmøde været muligt for administrationen at udpege områder til udmøntning. Administrationen indstiller derfor at rammebesparelsen lægges ind under den besparelse, som skal findes i forbindelse med de vedtagede temaer - netop aktivering og administration.

Arbejdsmarkedsudvalget fraviger derfor den generelle udstukne opgave, men administrationen forventer ikke, at rammebesparelsen i sig selv bliver en udfordring efter gennemarbejdning af de forelagte temaer.

Desuden skal udvalget beslutte, indenfor hvilke temaer administrationen skal finde de resterende 1,9 mio. kr. i 2015 stigende til 2,4 mio. kr. i 2018. Administrationen har siden sidste udvalgsmødet arbejdet med at vurderer, hvor vidt det fortsat kan anbefales at finde besparelserne indenfor nedenstående områder. Det er administrationens vurdering, at det fortsat er anbefalelsesværdigt, at analysere disse områder for at finde de øvrige besparelser på i alt 1,9 mio. kr. i 2015 stigende til 2,4 mio. kr. i 2018.

Administrationen anbefaler derfor, at Arbejdsmarkedsudvalget beslutter, at der frem til BO2 2015 arbejdes med en konkretisering og forslag til konkrete besparelser indenfor nedenstående områder, herunder også direkte og afledte konsekvenser af de enkelte besparelsesforslag.

Udvalget besluttede, at der skulle arbejdes videre med følgende til imødegåelse af disse udfordringer:

• Aktiveringsindsats og fokuseret økonomistyring
  En stor del af budgettet under Arbejdsmarkedsudvalget er reguleret af love og økonomisk udligning mellem kommunerne. Aktiveringsindsatsen og administrationsområdet er derfor de eneste områder, hvor der er en reel mulighed for at justere på serviceniveauet.
  
  Administrationen anbefaler derfor, at aktiveringsområdet i Jobcenter Gribskov analyseres, hvor følgende temaer kommer i fokus:
  
  - Optimering af kontrakter med eksterne leverandører
  - Justering af aktiveringsniveau for alle målgrupper
  - Fordeling mellem intern aktivering i KompetenceCentret og aktivering hos eksterne leverandører
  - Fastlæggelse af serviceniveau og gennemsigtighed i adminstrationsgrundlag
  - Fokuseret økonomistyring, vha. disponering
  
• Administration og digitalisering
  Jobcenter ledelsen anbefaler, at administrationsområdet gennemgår en analyse af hvorvidt en ændret organisering kan give en øget effektivitet. Herunder blandt andet en mulig samling af administrative opgaver i Center for Arbejdsmarked.
  
  Desuden anbefales det, at der samtidig er fokus på digitaliseringsmulighederne ved blandt andet sagsdokumentation, ledelsesinformation og udbetaling af offentlige forsørgelser.

De endelige økonomiske konsekvenser af sygedagpengereformen og beskæftigelsesreformen er fortsat ikke kendt fuldt ud. På den baggrund foreslår administrationen også, at der frem mod BO2 2015 arbejdes videre på at give et mere præcis vurdering af eventuelle økonomiske konsekvenser af reformerne, samt finansiering af evt. budgetudfordringer.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014

Økonomi


Bilag

1. ARB-møde 10.09.2014: Bilag til borgmesterens forhandlingsoplæg - Prioriteringskatalog (2014/05003 020)
   
   Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

1. at beslutte hvilke forslag, der skal imødegå udvalgets samlede udfordring på 2,1 mio. kr. vedr.:
   - rammebesparelsen budget 2015-2018
   - udmøntning af tidligere vedtagne budgetreduktioner - budget 2013-2016 og budget 2014-2017
2. at beslutte hvilke områder og indsatser administrationen skal arbejde med frem til udvalgets næste møde ift. at imødegå nye udgiftskrævende opgaver og kendte udfordringer
   
   Beslutning

Tiltrådt.




64. Ansøgning fra Gribskov Produktionsskole.
15.08Ø00 - 2014/43299

Sagsfremstilling

Sagen forelægges Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på, at udvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at beslutte et ekstraordinært tilskud til Gribskov Produktionsskole, med baggrund i de i sagsfremstillingen beskrevne scenarier.

Baggrund
Gribskov Produktionsskole har d. 7. november 2014 rettet henvendelse til Gribskov Kommune med en ansøgning om et ekstraordinært tilskud til driften af produktionsskolen i 2014.

I slutningen af 2013 stod det klart, at Gribskov Produktionsskole havde økonomiske udfordringer, samt at disse udfordringer ville fortsætte ind i 2014.

På den baggrund gav Gribskov Kommune i slutningen af 2013, derfor Gribskov Produktionsskole et ekstraordinært tilskud på 350.000 kr. for at sikre den umiddelbare drift af skolen.

Siden situationen på Produktionsskolen blev kendt har skolens nye ledelse i samarbejde med Gribskov Kommune arbejdet hen i mod, at sikre en stabil drift af skolen og sikre et fyldestgørende overblik over Produktionsskolens økonomi.
Dette medførte, at det i foråret 2014 blev klart, at det var nødvendigt med et større årligt grundtilskud til skolen for at sikre den fremadrettede stabile drift.

På den baggrund besluttede Økonomiudvalget d. 16. juni 2014 (sag nr. 150) at fordoble grundtilskuddet til Produktionsskolen. Der blev endvidere orienteret om, at der fortsat forestod udredning af den økonomiske situation, samt at dette ville blive forelagt Arbejdsmarkedsudvalget efteråret 2014.

Denne udredning er nu færdig.

Skolens økonomiske situation - ultimo 2014
Gribskov Produktionsskolen har i 2014 arbejdet med at genoprette økonomien og skabe sig et overblik over konsekvenserne af den økonomiske situation.

På den baggrund vurderer produktionsskolen, at der ved udgangen af 2014 mangler likviditet på 900.000 kr. til at dække de merudgifter skolen har haft til hovedsageligt afskedigelser og forkert budgettering i forhold til elevantallet for 2014. Den videre drift af skolen i 2015 må derfor betegnes som yderst vanskelig.

Ses der bort fra underskuddet i 2014 kan det konstateres, at økonomien fra 2015 med det dobbelte grundtilskud vil være normaliseret med et fornuftigt årligt overskud, forudsat en forsvarlig økonomisk drift.

Ansøgning
På ovenstående baggrund sendte Gribskov Produktionsskole d. 7. november 2014 en anmodning til Gribskov Kommune om et tilskud på op til 900.000 kr.

I ansøgningen beskriver produktionsskolen 2 scenarier:

Scenarie 1 - tilskud på 900.000 kr.
Tilskuddet vil give Produktionsskolen en stabil likviditet pr. 1. januar 2015 og sikre afvikling af Produktionsskolens hensatte gældsposter. Produktionsskolen vil kunne starte på en frisk fra 1. januar 2015.
Den stabile situation vil give skolen mulighed fra 2015 og frem, at oparbejde en likviditet, der vil gøre driften af skolen stabil. Som det fremgår af økonomafsnittet kan skolen med fokus på stabil og sikker drift opnå et årligt driftsoverskud i omegnen af 350.000 kr.
Beløbet kan dels sikre likviditeten over de kommende år, og samtidig gøre det muligt, at skolen kan fokusere på den udvikling af skolen, der er nødvendig for, at den også i fremtiden vil være attraktiv for potentielle elever. Herunder også en række nødvendige investeringer i tiltag, der skal gøre at skolens elever bliver klædt på til at kunne starte på erhvervsskolen - eksempelvis undervisning i dansk og matematik.

Scenarie 2 - tilskud på 600.000 kr.
Et tilskud på 600.000 kr. vil hjælpe skolen således, at skolen kan få afviklet primære gældsposter, men skolens økonomi vil ikke blive konsolideret i forhold til det underskud, der er i 2014. Der vil således være en risiko for, at skolens økonomi igen bliver ustabil.

Det vil endvidere heller ikke være muligt for skolen, at foretage de investeringer, der skønnes nødvendige for at udvikle og gøre skolen attraktiv på både kort og lang sigt jf. scenarie 1.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Gribskov Kommune yder Gribskov Produktionsskole et tilskud på 900.000 kr. altså scenarie 1. Således det sikres, at skolen får ryddet fuldt op i den økonomiske situation i 2013 og 2014.
Tilskuddet vil sikre, at skolen - under hensyntagen til forsvarlig økonomisk drift - fremadrettet kan sikre skolens likviditet og stabile drift.

Produktionsskolen ses som en vigtig samarbejdspartner i arbejdet med at sikre de unge i Gribskov Kommune får en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Såfremt Arbejdsmarkedsudvalget beslutter sig til at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at yde tilskud til skolen anbefaler administrationen, at der knyttes følgende betingelser på tilskuddet:

• Gribskov Produktionsskole forpligtiger sig til, at samarbejde med Gribskov Kommune, Center for Arbejdsmarked og Center for Koncernstyring om tilsyn med og styring af skolens økonomi i 2015 og 2016
• I forbindelse med Arbejdsmarkedsudvalgets løbende budgetopfølgninger fremlægges samtidig også en budgetopfølgning fra Produktionsskolen i 2015 og 2016
• Gribskov Kommune betinger sig, at tilskuddet gives under en forudsætning om, at Produktionsskolen og dens bestyrelse fremadrettet har fokus på at drive skolen således, at der udvises en forsvarlig drift og økonomistyring
• Gribskov Kommune samtidig med tilskuddet ydes tilkendegiver, at produktionsskolen fremadrettet ikke skal forvente yderligere tilskud ud over de årlige grundtilskud
  
  Lovgrundlag

LBK nr 456 af 23/05/2012, Bekendtgørelse af lov om produktionsskoler, §9, stk. 1 og 6.

Økonomi
Finansiering

Scenarie 1:
Administrationen anbefaler, såfremt scenarie 1 vælges, at finansiere tilskuddet på følgende måde:

• Den skyldige husleje eftergives som et ekstraordinært tilskud på i alt 550.000 kr. Beløbet finansieres via ejendomsrammerne i 2014. Den manglende indtægt er indregnet i det forventede resultat pr. 31.12.2014 og får derfor ikke yderligere konsekvens.
• Der ydes et ekstraordinært tilskud på 200.000 kr. Beløbet finansieres via de 5 mio. kr. til ungeindsatsen, der blev besluttet som led i budgetforliget for 2015 - 2018. Konkret finansieres det af det afsatte budget på 1,5 mio. kr. i 2015. Anvendelsen af midlerne er endnu ikke fastlagt, hvorfor denne mulighed foreligger.
• Slutteligt ydes et lån på 150.000 kr. Lånet foreslås afviklet som et 5-årigt annuitetslån med afdrag. Det foreslås desuden, at renten fastsættes til 1,64%, svarende til den rente, som Kommunen skal opkræve ifm. forrentning af indefrosne ejendomsskatter for 2015 (udmeldt af Indenrigs- og Økonomiministeriet). På den måde sikres det, at lånet gives på markedsvilkår. Med en tilbagebetalingstid på 5 år bliver den årlige ydelse 31.492 kr. Beløbet finansieres også via ungemidlerne jf. ovenfor.

Scenarie 2:
Administrationen anbefaler, såfremt scenarie 2 vælges, at finansiere tilskuddet på følgende måde:

• Den skyldige husleje eftergives som et ekstraordinært tilskud på i alt 550.000 kr. Beløbet finansieres via ejendomsrammerne i 2014. Den manglende indtægt er indregnet i det forventede resultat pr. 31.12.2014 og får derfor ikke yderligere konsekvens.
• Der ydes et lån på 50.000 kr. Lånet foreslås afviklet som et 5-årigt annuitetslån med afdrag. Det foreslås desuden, at renten fastsættes til 1,64%, svarende til den rente, som Kommunen skal opkræve ifm. forrentning af indefrosne ejendomsskatter for 2015 (udmeldt af Indenrigs- og Økonomiministeriet). På den måde sikres det, at lånet gives på markedsvilkår. Med en tilbagebetalingstid på 5 år bliver den årlige ydelse 10.497 kr. Beløbet finansieres også via ungemidlerne jf. ovenfor.

Konsekvenserne af finansieringsforslagene er således, at det ikke får en yderligere konsekvens for Gribskov Kommunes i 2014 end allerede forventet og at det for 2015 hvor der samlet anvendes 350.000 kr. ikke får konsekvens for andre prioriterede projekter vedr. ungeindsatsen, da midlerne endnu ikke er prioriteret.



Miljøforhold
-


Høring
-


Bilag
Bilag 1. ARB 26-11-14 Ansøgning om ex. tilskud til Produktionsskolen Dok.nr. 2014/43299 004

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

1. at beslutte om udvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at yde Gribskov Produktionsskole et ekstraordinært tilskud efter scenarie 1 eller scenarie 2

og såfremt scenarie 1 besluttes:

2. at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at eftergive 550.000 kr. til husleje som et ekstraordinært tilskud finansieret af ejendomsrammerne i 2014,
samt: at yde et ekstraordinært tilskud til produktionsskolen i 2015 på 200.000 kr. finansieret af budgettet på 1,5 mio. kr. til ungeindsatsen,
samt: at yde et lån på 150.000 kr. i 2015. Lånet ydes på markedsvilkår, som et 5-årigt annuitetslån med afdrag og en rente på 1,64%.

eller såfremt scenarie 2 besluttes:

3. at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at eftergive 550.000 kr til husleje som et ekstraordinært tilskud finansieret af ejendomsrammerne i 2014,
samt: at yde et lån på 50.000 kr. Lånet foreslås afviklet som et 5-årigt annuitetslån med afdrag. Lånet ydes på markedsvilkår, som et 5-årigt annuitetslån med afdrag og en rente på 1,64%

4. at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at knytte de ovennævnte betingelser til en evt beslutning om at yde tilskud.




Beslutning
Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at godkende scenarie 1, samt at det i 2016 vurderes, om det skærpede kommunale tilsyn med produktionsskoler skal fortsætte.
Lone Birgit Halskov deltog ikke i behandlingen af sagen.
Jørgen Emil Simonsen deltog ikke i behandlingen af sagen.




65. Fælles borgere - fælles praksis: Evaluering af effektmål
27.00G00 - 2012/09680

Sagsfremstilling

Indledning
Nærværende sag forelægges enslydende for Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget. Sagen forelægges med henblik på at orientere udvalgene om evaluering af de målsætninger for samarbejdet om og med fælles borgere, som blev vedtaget i Social- og Sundhedsudvalget i september 2013 på baggrund af input fra Arbejdsmarkedsudvalget og Børneudvalget (forelagt disse udvalg på møder juni 2013).

Samarbejdet - som er implementeret under overskriften "Fælles borgere - fælles praksis" - er om borgere, som har en sag i mere end ét socialt center. Ofte er der tale om borgere, som ud over ledighed også har sundhedsrelaterede eller sociale problemer, eventuelt familier med børn. Målet er mere effektive arbejdsprocesser i administrationen, bedre serviceoplevelse for borgerne og en mere sammenhængende indsats og følgelig bedre effekt. Det overliggende formål er, at ledige borgere med personlige og/eller sociale og/eller sundhedsmæssige problemer, og som eventuelt har børn, støttes i at udnytte egne ressourcer bedre - hen imod selvforsørgelse.

Effektmål for samarbejdet om og med fælles borgere - evaluering
Fælles borger arbejdet omfatter som bekendt fem målgrupper, hvor vi erfaringsmæssigt ved, at der ofte er borgere, som har sager i flere centre, og hvor barrierer for samarbejdet ofte gør sig gældende. Der er væsentlige overlap med de målgrupper, som er omfattet af aktuelle nationale reformer m.h.p. at nedbringe antallet af borgere på passiv forsørgelse m.v., og fælles borger arbejdet har sikret, at Gribskov Kommune er rustet til at implementere reformerne. Målgrupperne er:

• Unge - unge op til 25 år, herunder unge i målgruppe for STU, hvor der er behov for særlig støtte i overgangen barn/voksen - særligt m.h.p. uddannelse (dog ikke unge med hjerneskade eller unge under integrationsloven)
• Hjerneskade - børn og voksne med erhvervet hjerneskade i rehabiliteringsfasen, hvor der er et særligt behov for samarbejde for at sikre genoptræning og rehabilitering, der svarer til den enkelte borgers behov
• Genoptræning - borgere med genoptrænings- og rehabiliteringsbehov, hvor målet er, at borgeren hurtigst muligt kan starte på arbejde igen eller komme i uddannelse
• Rehabilitering - borgere, der er langt fra arbejdsmarkedsmarkedet, og som har komplekse sociale og sundhedsmæssige problemer
• Integration - børn og voksne under integrationsloven og etniske minoriteter, hvor målet er integration i det danske samfund og selvforsørgelse

For hver målgruppe af fælles borgere blev opstillet et sæt af effektmål, som tog afsæt i allerede formulerede mål på sektorområderne suppleret med enkelte nye mål.

Effektmålene er nu evalueret, og resultatet fremgår af bilag 1.

På overordnet niveau skal følgende fremhæves i.f.t. evalueringen:

• at der er tale om generation 1 af tværgående effektmål, og som sådan er effektmålene i sig selv en milepæl i forhold til at styrke det tværorganisatoriske samarbejde i komplekse borgersager, idet der er evidens for, at fælles mål i sig selv styrker samarbejdet
• at evalueringen derfor også er udtryk for aktuel status for arbejdet med tværgående effektmål som sådan, herunder muligheder for forbedring af form og indhold i form af f.eks. rækkevidde, mulighed for opfølgning mv.

Konkret viser evalueringen samlet set, at flertallet af de opstillede mål er opfyldt, at enkelte ikke er opfyldt, og at det for nogle af målene ikke har været muligt at evaluere.

Udvalget bedes tage evalueringen til efterretning ud fra det enkelte fagudvalgs perspektiv med tværgående hensyn for øje.

På baggrund af evalueringen arbejdes der fremadrettet med oplæg til, hvordan vi samlet set arbejder videre med fortsat at styrke det tværgående samarbejde i komplekse borgersager, herunder generation 2 af tværgående effektmål, som forelægges politisk i det nye år.

Status på kompetenceudvikling
Med henvisning til at det af budgetaftale 2013 fremgik, at arbejdet med fælles borger - fælles praksis var et strategisk prioriteret indsatsområde i kommunen, bevilgede Økonomiudvalget kr. 300.000 fra strategisk investeringspulje 2013 til at gennemføre et relevant kompetenceudviklingsforløb. På den baggrund gives her afslutningsvist en kort status på dette.

Følgende aktiviteter har været eller er på vej til at blive afviklet på tværs af de tre sociale centre:

• temadag september 2013 med fokus på samarbejdet med borger
• temadag november 2013 om det gode møde
• generelt løbende ledelsesmæssigt fokus
• temadag 14. november 2014 om Relationel Koordinering med fokus på, hvordan tværgående samarbejde kan styrkes via fælles mål, fælles viden, gensidig respekt og hyppig, rettidig og præcis problemløsende kommunikation - kompetenceudvikling på tværs

Aktiviteterne har medvirket til en fortsat styrket forankring af arbejdsgange og -kultur i forhold til tværgående samarbejde og koordinering i komplekse borgersager, herunder afdækning også af fortsatte udfordringer.


Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr 186 af 19/02/2014

Økonomi

-


Miljøforhold

-


Høring

-


Bilag

Bilag SSU 26.11.14: Evaluering af effektmål oktober 2014 (2012/09680 096)


Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at:

1. at tage orientering om evaluering af effektmål til efterretning

Beslutning
Tiltrådt.




66. Mentortilbud - organisering og kvalitetsstandard
15.00G00 - 2013/36688

Sagsfremstilling

Formålet med med denne sagsfremstilling er, at Arbejdsmarkedsudvalget skal træffe beslutning om ny organisering af mentor støtten i Center for Arbejdsmarked. Ændringen af organiseringen er et led i at sikre, at udvalgets vedtagne besparelse på 1 mio. kr. pr. år fra 2015 på mentorrammen kan realiseres.

Samtidig skal Arbejdsmarkedsudvalget tage stilling til og godkende en kvalitetsstandard for mentor støtten, som danner rammen om den fremtidige visitation af mentorer.

Baggrund
I forbindelse med implementeringen kontanthjælpsreformen blev der lagt op til en øget brug af mentor. Mentor er hidtil blevet bevilget borgerne i forbindelse med virksomhedsaktivering eller til støtte af borgere med mere omfattende psykiske og sociale problemer. Støtten består af støtte til borgere for at sikre at de kan varetage en række væsentlige dagligdags opgaver og udfordringer, som led i en indsats for at bringe borgeren tættere på beskæftigelse.

Hidtil har der været mulighed for at bevilge mentor til unge i uddannelse og personer i beskæftigelse. Med kontanthjælpsreformen er målgruppen, som kan bevilges mentor støtte eller har ret til mentor støtte blevet udvidet til omfatte, eks. alle indsatte i fængsler, der har afsonet deres straf, og borgere, der udskrives fra behandling på psykiatrisk sygehus.

Der skal endvidere bevilges ret- og pligtmentor til aktivitetsparate ledige, der ikke kan deltage i tilbud samt mentor til unge, der skal - eller er i gang med en uddannelse.

Der skal altså fremadrettet ydes en bredere vifte af tilbud om mentor støtte end tidligere, hvilket som udgangspunkt sætter den økonomi, der er til rådighed på området under pres.

Økonomi
Området har tidligere været præget af en opdrift i udgiftspresset, og pr. 1 januar 2014 er reglerne for refusion af udgifter til mentorer samtidig ændret. Fremadrettet vil staten i stedet for at have finansieret 50% af mentorudgifterne uden begrænsninger - nu kun yde refusion op til et udgiftsloft. Dette udgiftsloft er i 2014 på knapt 4,0 mio kr. brutto (Mentorudgifter inkl. refusion) og til sammenligning lå samme udgifter i Center for Arbejdsmarked på knapt 8 mio kr. i 2013.

Samtidig har Arbejdsmarkedsudvalget i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015-2018 har besluttet, at der skal spares 1 mio kr. årligt på mentor støtte.

Administrationen havde allerede i 2013 fokus på de stigende udgifter på området. I 2013 udgjorde de samlede udgifter til mentorer 7 mio kr, hvoraf hovedparten blev anvendt til at hyre eksterne mentorer ind.

I løbet af 2014 er der derfor sket en opstramning af visitationerne til mentor støtte, idet teamlederne/faglige konsulenter,har godkendt hver enkel bevilling af mentorstøtte.

På den baggrund blev der endvidere ansat 1 intern mentor på fuld tid i Center for Arbejdsmarked i team Job og kompetence.

Intern mentor
Formålet med ansættelse af 1 intern mentor var dels af forsøge at få løst en række mentor opgaver billigere med god kvalitet, men samtidig også for at vurdere kvaliteten af - og behovet for den mentor støtte, der rekvireres hos eksterne mentorer.

På denne baggrund vurderer administrationen nu:

• at hovedparten af de efterspurgte mentor ydelser vil kunne leveres af internt ansat mentor, og der vil kunne opbygges en solid faglighed omkring mentor støtten i Center for Arbejdsmarked
• at det er muligt at lave kvalitetsprægede mentor tilbud til borgerne med et lavere antal timer, end praksis har været hidtil
• at der kun er i ganske få tilfældet er behov for mere end 1 times mentor pr. borger pr. uge, og i en lang række tilfælde kan behovet være på mindre end 1 time
• at der fortsat i et vist omfang vil være brug for at entrere med eksterne mentorer for at løse specialiserede mentor opgaver
• at udgifterne til virksomheds mentorer forholdsmæssigt bør fastholdes omkring det nuværende niveau - da samarbejdet særlig med private virksomheder omkring beskæftigelsesfremmende forløb vil skulle styrkes fremadrettet
• at organiseringen af mentor støtten bør omlægges i overensstemmelse med dette
• at en omlægning af mentor støtten vil kunne sikre at udgifterne til mentorstøtte fremover vil kunne holde sig inden for rammerne af de nye økonomiske vilkår
• at der er behov for en kvalitetsstandard, der fastlægger rammerne for mentor støtten - således at såvel borgere, sagsbehandlere og mentorer har et fælles udgangspunkt i forhold til ydelse af mentor støtte, og således at mentor støtten kan afgrænses i forhold til andre kommunale støtteordninger for borgeren, som eks. tilbud om bostøtte.

Anbefaling
På denne baggrund har administrationen udarbejdet 2 anbefalinger, der skal sikre ovennævnte intentioner og erfaringer understøttes i det fremadrettede arbejde med mentorer. Det drejer sig om følgende anbefalinger:

1. At der ansættes yderligere 2 mentorer internt i Center for Arbejdsmarked, således der i alt er 3 interne mentorer
2. Implementering af en kvalitetsstandard for mentor støtte i Center for Arbejdsmarked, som skal udgøre den overordnede ramme for visitationen til mentor støtte.

Ad 1
Efter at have vurderet den interne mentors kapacitet i forhold til at yde direkte mentorstøtte til borgerne foreslås det, at der pr. 1. januar 2015 ansættes yderligere 2 mentorer med brede faglige kvalifikationer og erfaring i mentor støtte. Disse vil sammen med nuværende intern mentor komme til at udgøre kernen i det mentor tilbud, der fremadrettet leveres af Center for Arbejdsmarked.
Deres indsats vil efter behov blive suppleret med visitation til eksterne mentorer, hvis det vurderes, at der er behov for særlige indsatser. Midler til den opgave vil blive afsat særskilt inden for rammen. Rammen for mentor støtten i 2015 i Center for Arbejdsmarked fremgår under denne dagsordens økonomipunkt.

Ad 2
En kvalitetsstandard for mentor støtte (Vedlagt som bilag til denne sag) - skal udgøre den overordnede ramme for visitation og ydelse af mentor støtte i Center for Arbejdsmarked pr. 1 januar 2015, således at rammerne for tilbuddet er beskrevet og afgrænser tilbuddet, i forhold til de øvrige støttetilbud borgerne kan blive visiteret til.

Kvalitetsstandarden beskriver:

• målgruppen for mentor støtte,
• kriterier for tildeling af støtte - hvoraf det bl.a. fremgår, at mentor støtten fortsat skal ydes på baggrund af en konkret individuel vurdering af borgerens behov
• formålet med indsatsen - bl.a. for at kunne afgrænse visitationen af mentor støtten i forhold til andre støtte foranstaltninger
• levering og omfang. Her beskrives to niveauer for støtten og krav til opfølgning på visitationen
• lovgrundlaget for mentorydelserne

Lovgrundlag
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap. 9b (§ 31 b-f) og §§ 93 og 96 c ( Regler om ret og pligt til mentor)

Økonomi

Budget til mentorstøtte i Center for Arbejdsmarked i 2015 ved ny organisering af mentorstøtte-fordelt på indsatstyper

Miljøforhold
-


Høring
-


Bilag
Bilag 1 ARB 26-11-14 Kvalitetsstandard i mentorordning Dok.nr. 2013/36688 009

Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

1. at godkende, at Center for Arbejdsmarked pr. 1. januar 2015 omlægger mentorindsatsen, således, at den baserer sig på brugen af interne mentorer suppleret med muligheden for i særlige tilfælde at købe bistand fra eksterne mentorer.

2. at godkende kvalitetsstandard for mentor støtte



Beslutning
Tiltrådt.





Efterretningssager

67. Orientering om status for GIV - Gribskov Kommunes Interne serviceVirksomhed
15.04A00 - 2014/19516

Sagsfremstilling

Formålet med denne sag er, at orientere Arbejdsmarkedsudvalget om den aktuelle status for arbejdet med at etablere Gribskov Kommunes Interne Servicevirksomhed (GIV).

På møde den 13. august 2014, sag nr. 35 besluttede Arbejdsmarkedsudvalget, at GIV skulle etableres. Virksomheden skal udføre serviceopgaver i kommunen, som ikke har været i udbud eller er blevet løst af kommunen inden for de seneste 4 år og bemandes med fleksjobvisiterede borgere, som har været ledige i længere tid. Startdatoen for virksomhedens aktiviteter blev fastsat til den 1. december 2014.

I det følgende gives en kort status for arbejdet med etableringen af GIV:

Bemanding:

1. december 2014 tiltræder lederen for GIV.
Med tiltrædelsen kan ansættelsessamtaler med de fleksjobvisiterede personer påbegyndes primo december. Ansættelsesprocessen indledtes med et informationsmøde for en bruttogruppe på 35 fleksjobbere den 18. november 2014, hvor de blev informeret om projektets formelle rammer.

Primo december 2014 afholdes individuelle samtaler med personerne i denne bruttogruppe. Målet med dette er at udvælge de 25 fleksjobbere, der i første omgang skal ansættes i GIV.
Det forventes, at de kan tiltræde deres stillinger pr. 1. januar 2015.

Der er sideløbende iværksat en rekrutteringsproces af 5 seniorjobbere, som i forvejen er ansat i kommunen. Disse skal fungere som koordinatorer i GIV. Målet er, at også disse medarbejdere ansættes pr. 1. januar 2015.

Kommunens nytteindsats vil ligeledes blive tilknyttet GIV. De 3 medarbejdere i Center for Arbejdsmarked, der pt. varetager disse opgaver, forventes overført til GIV pr. 1.1 2015.

Lokalisering:

GIV bliver lokaliseret i den gamle materielgård i Helsinge i Tofte Industri og vil råde over en administrationsbygning med 3 tilhørende værkstedshaller.
Lokalerne er gennemgået sammen med kommunens ejendomsservice, og der er skaffet et overblik over de klargøringsopgaver, der skal løses. Målet er, at en del af klargøringsopgaverne skal håndteres af de borgere, der er visiteret til nytteindsats. Endvidere vil de ansatte i GIV også kunne bidrage til løsning af klargøringsopgaverne.

Det forventes, at administrationslokalet er klar til ibrugtagning pr. 1. januar 2015. Værkstedshallerne bliver successivt klargjort.

Opgaver:

Det er endnu ikke eksakt fastlagt hvilke opgaver, der skal løses i GIV pr. 1. januar 2015.
Der vil blive tale om lang række serviceprægede opgaver. Nytteindsatsen har allerede en række samarbejder som GIV kan drage fordel af, endvidere vil der i perioden december 2014 - februar 2015 blive skabt et overblik over nye potentielle arbejdsopgaver.

Opgaverne vil blive organiseret under nogle hovedoverskrifter eks.: opgaver på det grønne område, serviceopgaver m.m. Opgaveløsningen vil blive teambaseret med en seniorjobber som teamkoordinator.

Der er en kommunikationsplan under udarbejdelse, som skal sikre, at de relevante partnere bliver informeret om hvilke muligheder, der er for at få løst opgaver i GIV.

I forbindelse med den officielle åbning af GIV, vil der blive afholdt et åbningsarrangement. Hvor bl.a. pressen vil blive inviteret.


Lovgrundlag

Lov om aktiv socialpolitik § 104 stk. 1, LBK nr. 190 af 24/02/2012
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, BEK nr. 1645 af 27/12/2013



Økonomi
-


Miljøforhold
-


Høring
-


Bilag
-


Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget:

1. at tage orienteringen til efterretning


Beslutning
Taget til efterretning.





68. Årsplanlægning politiske udvalg
00.01A00 - 2014/32692

Sagsfremstilling

Hermed fremlægges til orientering plan for de politiske møder i 2015.
Mødeplanen er godkendt på Byrådets møde den 27-1-2014.

De politiske møder i 2015 er forsøgt lagt så tæt op af de kutymer, der har været i 2014.

Følgende er værd at bemærke i forhold til den fremlagte plan:

• Der er i foråret 2015 kun lagt 5 politiske forløb, hvor der i 2014 har været 6 forløb. Dette for at sikre, at der ikke skal være politiske møder den første uge efter jul og i uge 27, lige inden sommerferien.
• Der er indarbejdet datoer for både budgetseminaret i foråret og efter sommerferien. Den endelige planlægning for budgetarbejdet for budget 2016-2019 er ikke afklaret, og såfremt ændringer i denne får indflydelsen på de planlagte datoer for budgetseminarerne vil mødekalenderen blive opdateret.

• ETUs møder er forsøgt lagt så tæt på de øvrige fagudvalgsmøder som muligt. Der skal i administrationen være særlig opmærksomhed på, at sager, der skal i forløb fra ETU til ØU i nogle tilfælde skal planlægges i forløbet inden. Hvis ETU får sager af hastende karakter, kan det være nødvendigt at indlægge et morgenmøde for at sikre, at sagerne kommer med i forløb.

• § 17, stk 4 udvalget omkring ny skole, som er aftalt under budgetforhandlingerne er ikke lagt ind kalenderen endnu.
• ØU holder møde en enkelt tirsdag, den 7. april 2015, lige efter påske
  
  Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 186 af 19. februar 2014, § 8, stk. 1.

Bilag

Bilag: Kalender over møder i de politiske udvalg 2015. Dok nr: 2014/32692 007

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
1. at tage mødeplan for de politiske udvalg for 2015 til efterretning

Beslutning
Taget til efterretning.






Mødet startet:
07:05 AM

Mødet hævet:
09:00 AM