Arbejdsmarkedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
50 Forebyggelsesprogrammet: Valg af nærmiljø på arbejdsmarkedsområdet
51 Etablering af Gribskov Erhvervscenter


Efterretningssager
52 Resultatudvikling. Sammenligning med Østdanmark
53 Erhvervsklimaanalyser for 2014 fra hhv. Dansk Industri og Dansk Byggeri
54 Status på virksomhedsindsatsen
55 Sundhedsaftale III

Medlemmer:

Lone Birgit Halskov Møller

Jørgen Emil Simonsen

Knud Antonsen

Trine Mette Egetved-Sørensen

Betina Sølver Hansen

Thomas Elletoft

Michael Hemming Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:
Thomas Elletoft er stedfortræder for Anders Gerner Frost i perioden 01.09.14-18.11.14




Åbne

50. Forebyggelsesprogrammet: Valg af nærmiljø på arbejdsmarkedsområdet
29.09G00 - 2013/19248

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på at træffe beslutning om, hvilket nærmiljø arbejdsmarkedsområdet skal prioritere i 2014/2015 i udrulningen af programorganiseringen for den borgerrettede forebyggelse.

Baggrund
Vedrørende Gribskov kommunes tværgående indsats omkring forebyggelse og sundhedsfremme, har forvaltningsområderne Børn og Unge, Kultur- og Idræt, Social- og Sundhed samt Arbejdsmarked på temamøde den 24. september 2014, afgivet input til programorganiseringen og en tilgang med afsæt i et nærmiljø. Formålet med temamødet var at give et fælles afsæt for den konkrete udmøntning af programorganiseringen og drøfte, hvilke nærmiljøer,der bør prioriteres på de forskellige fagområder i 2014/2015.

Valg af nærmiljø på arbejdsmarkedsområdet
På arbejdsmarkedsområdet foreslog administrationen Uddannelsescenter Gribskov, der som nærmiljø danner rammen om en indsats for unge i alderen 18-30 år. Disse unge modtager kontanthjælp og har fået uddannelsespålæg. Dette nærmiljø er valgt ud fra følgende betragtninger:

Hvorfor

• Mental sundhed og trivsel er en forudsætning for at kunne mestre voksenlivet herunder valg og gennemførelse af uddannelse.
• I målgruppen er der sundhedsmæssige problematikker, så som psykisk mistrivsel, rygning, misbrug af rusmidler samt usunde kostvaner.
• Den forebyggende indsats i Gribskov kommune får via uddannelsescenteret kontakt til den udsatte målgruppe.
• Blandt unge i Gribskov er der brugere af hash og andre euforiserende stoffer. Nuværende værktøjer og nye metoder kan forebygge udvikling af misbrug.

Målgrupperne, der involveres
Unge i alderen 18-30 år der er tilknyttet uddannelsescenter Gribskov.
Medarbejdere og ledere som er tilknyttet indsatsen for de unge i Gribskov.

Hvordan
Ved at øge fokus på mental sundhed i nærmiljøet, opnår de unge kompetencer til at kunne vælge og gennemføre en uddannelse og et øget fokus på forebyggelse vil give de unge mulighed for at opnå en hensigtsmæssig sundhedsadfærd i deres hverdagsliv.
En øget kompetenceudvikling på alle medarbejderniveauer vil forankre og dermed sikre kontinuiteten i den forebyggende sundhedsindsats for de unge.

Arbejdsmarkedsudvalget
Arbejdsmarkedsudvalget tilslutter sig indholdet i forebyggelsesprogrammet. Følgende opmærksomhedspunkter fremkom på temamødet med relevans herfor:

• Misbrug
• Fysisk aktivitet

Administrationens anbefaling
På den baggrund anbefaler administrationen, at Uddannelsescenter Gribskov prioriteres som nærmiljø på arbejdsmarkedsområdet i 2014/2015.
I dette konkrete nærmiljø vægtes allerede motivation og borgerinddragelse og derved vælges et nærmiljø, som relativt hurtigt vil kunne indgå i processen omkring forebyggelse og sundhedsfremme.


Lovgrundlag
-


Økonomi
-


Miljøforhold
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

1. at beslutte, at Uddannelsescenter Gribskov vælges som nærmiljø for den borgerettede indsats omkring forebyggelse og sundhedsfremme for unge i alderen 18-30 år,
2. 
   
   Beslutning

Tiltrådt





51. Etablering af Gribskov Erhvervscenter
24.00A00 - 2014/15366

Sagsfremstilling
Sagen forlægges for Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på afgive bemærkninger til de foreløbige idéer til emner i samarbejdsaftale mellem kommunen, og det nye Gribskov Erhvervscenter der er under etablering i samarbejde mellem kommunen og Erhverv Gribskov.

Baggrund
På baggrund af anbefalinger fra Gribskov Erhvervsråd, Erhvervs- og Turismeudvalget og Økonomiudvalget, besluttede Byrådet den 01.09.2014, at etablere Gribskov Erhvervscenter som et aktieselskab i partnerskab med Erhverv Gribskov. Selskabet er nu under etablering, ligesom arbejdet omkring rekruttering af erhvervsdirektør til ledelse af centret er sat i gang. Direktørstillingen forventes at blive slået op i uge 41, og der stiles mod en forventet tiltrædelse den 01.01.2015, hvor centret samtidig vil kunne åbne.

Generelt anbefaler administrationen, at centeret starter op med et afgrænset antal mindre konkrete opgaver, da der i starten også vil skulle bruges tid til at etablere kontakter til de relevante parter, indrette kontor og markere centerets åbning over for erhvervslivet og offentligheden. Efterhånden som centeret viser sig klar til at kunne løfte flere og større opgaver, vil opgaveomfanget så kunne udbygges.

Konkret anbefaler administrationen derfor, at kommunen såvel som Erhverv Gribskov i opstartsfasen indgår en foreløbigaftale med centeret for 2015, som så genforhandles snarest muligt efter centrets etablering, dog senest inden 1. juli 2015. Hermed vil blive sikret, at centeret allerede fra starten har nogle konkrete opgaver, samtidig med at der skabes rum for at afprøve hvordan centeret kan fungere i praksis, inden der indgås endelige aftaler, og at erhvervsdirektøren får mulighed for at præge indholdet af disse aftaler.

I forbindelse med etablering af selskabet, forelægger administrationen hermed nogle idéforslag til emner i den foreløbige samarbejdsaftale mellem kommunen og det nye Gribskov Erhvervscenter, som relaterer sig til Jobcentret.

Oplægget er udarbejdet i tæt samspil med repræsentanter fra Erhverv Gribskov.

Ideer til foreløbig samarbejdsaftale mellem kommunen og centret af relevans for Center for Arbejdsmarked
Administrationen ser en række potentielle samarbejdsmuligheder med Center for Arbejdsmarked punkterne 6 - 10 , som dog bør afprøves i det små, i praksis inden der indgås konkrete aftaler om dette:
Administrationen foreslår, at der i den foreløbige samarbejdsaftale indgår opgaver som anført i punkterne 1- 5:

1. at sikre en koordination af virksomhedsbesøg,
2. at indrette en 'hotelplads' til anvendelse for Center for Arbjdsmarked Erhvervscentret
3. at der i en opstartsperiode afsættes et antal af Erhvervsdirektørens timer til udvikling og afprøvning af potentielle samarbejder.
4. at medvirke til at styrke kommunikationen mellem Center for Arbejdsmarked og virksomheder i Gribskov Kommune
5. at skabe åbninger i forhold til virksomheder, som Center for Arbejdsmarked ikke har kontakt med.
6. koordinering mellem Erhvervscenteret og Jobcenterets virksomhedskonsulenter ift. virksomhedsbesøg
7. hotelplads for virksomhedskonsulenter
8. afdækning af lokale virksomheders behov for arbejdskraft og videreuddannelse
9. sparring til ledige potentielle iværksættere
10. facilitering af erhvervsarrangementer herunder facilitering af en evt fælleskommunal erhvervspris / virksomhedspris.

Det forventes, at et samlet udkast til den foreløbige samarbejdsaftale vil kunne forelægges Arbejdsmarkedsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget til udvalgenes møder i oktober/ november til efterfølgende godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd.

Sideløbende vil der ske en koordinering omkring dette i forhold til en tilsvarende samarbejdsaftale mellem Erhverv Gribskov og centret, så de samlede opgaver for centrets opstartsperiode lander på et realistisk niveau.


Lovgrundlag
Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, § 12 og § 13, LBK nr. 1715 af 16/12/2010.

Økonomi
Afklares endeligt i forbindelse med forhandlingerne omkring Budgetaftale 2015-18.

Miljøforhold

-

Høring

-

Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget:

1. at afgive bemærkninger til den foreløbige samarbejdsaftale, punkterne 1-5
2. at afgive bemærkninger til de potentielle samarbejdsmuligheder, punkterne 6-10
   
   
   Udvalgenes anbefalinger/indstillinger

Beslutning
Tiltrådt, med en bemærkning om, at Arbejdsmarkedsudvalget ønsker at følge samarbejdet med Erhvervscenteret tæt, og ønsker at understrege , at der er behov for tæt kobling mellem Erhvervscenteret og arbejdsmarkedsområdets indsatser.






Efterretningssager

52. Resultatudvikling. Sammenligning med Østdanmark
15.00A00 - 2012/24323

Sagsfremstilling

Sagen forelægges for Arbejdsmarkedsudvalget med henblik en orientering omkring Jobcenter Gribskovs resultatudvikling, sammenlignet med resten af Østdanmark.

I sagsfremstillingen findes resumé af ”Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark 2. kvartal 2014” med følgende oversigt;

• Gennemsnittet for jobcentre i Østdanmark,
• Bedst opnåede resultater blandt de 44 kommuner i Østdanmark
• Benchmark med de øvrige 43 kommuner i Østdanmark
• Jobcenter Gribskov placering 2. kvartal 2013

Der er to aspekter, der er væsentlige, når resultaterne i beskæftigelsesregionens sammenligning af de forskellige kommuners beskæftigelsesindsats skal vurderes.

For det første sammenlignes kommunerne på udviklingen på forskellige forsørgelsestyper i det seneste år. For det andet sammenlignes kommunernes niveau eksempelvis med hensyn til andelen af unge på offentlig forsørgelse i Gribskov Kommune.

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Benchmark med Østdanmark 2. kvt. 2014

Kilde: Beskæftigelsesregionens kvartalsrapport, 2. kvartal 2014

* Tallene i denne række er udtryk for den procentvise andel unge på 16-29 år der på offentlige forsørgelse
** Tallene i denne række er udtryk for den procentvise andel af de ledige, der er langtidsledige i forhold til det samlede antal ledige

Følgende kan fremhæves i benchmarkingen fra 2. kvartal 2014:

1. Gribskov kommune har haft det største samlede fald i bruttoledigheden det seneste år. (juni 13 - juni 14).
2. Vedr. ungeområdet ligger Gribskov Kommunes "performance" i den bedste tredjedel.
3. Det fremgår af oversigten, at Gribskov Kommune samlet har haft det næststørste fald i langtidledigheden for de jobklare ledige på hhv. a-dagpenge og kontanthjælp.
   • Der er dog fortsat behov for fokus på andelen af langtidsledige, da der en relativ høj andel af denne gruppe.
4. Gribskov Kommune har i opgørelsesperioden haft en relativ stor stigning i de lange sygedagpengeforløb over hhv. 26 og 52 ugers varighed.
   • Sygedagpengeteamet har arbejdet intensivt for at ændre udviklingen og senest er der investeret i flere ressourcer på området ud fra en investeringstankegang (Arbejdsmarkedsudvalget d. 7. september 2014 sag nr. 47). Hvorfor der nu igen kan spores en positiv tendens på området.
5. Gribskov Kommune har en forholdsvis høj samlet aktiveringsgrad, der dækker både virksomhedsvendt aktivering og aktiveringsforløb i regi af vejledning- og opkvalificering.
   • Center for Arbejdsmarked prioriterer, jf. den vedtagne strategi på området, en virksomhedsvendt aktivering. I 2013 havde Gribskov Kommune en noget højere virksomhedsvendt aktiveringsgrad i sammenligning med gennemsnit i Østdanmark.

Sammenlignet med data fra 2. kvartal 2013 er der samlet set en positiv resultatudvikling.





Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, LBK nr 731 af 15/06/2010, § 23 og §46,2


Økonomi
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget:

1. at tage orienteringen til efterretning.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger


Beslutning
Tiltrådt.





53. Erhvervsklimaanalyser for 2014 fra hhv. Dansk Industri og Dansk Byggeri
24.00G00 - 2012/54237

Sagsfremstilling

Sagen forelægges på Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på en orientering om resultaterne af erhvervsklima undersøgelserne fra Dansk Industri og Dansk Byggeri.

Igen i år har Dansk Industri og Dansk Byggeri offentliggjort deres analyser af erhvervsklimaet i landets kommuner som rangordner kommunerne efter forskellige kriterier. De har begge fået en betydelig medieomtale og bidrager til meningsdannelsen om kommunens image som en attraktiv erhvervskommune for eksisterende og nye virksomheder.

Gribskov Kommunes placering er meget forskellig i de to undersøgelser. Analyserne er vedlagt som bilag. Administrationen giver her en orientering bag om analyserne, som led i inspiration til udpegning af særlige indsatsområder for kommunens videre erhvervsstrategiske indsatser og de fire udvalgs målrettede arbejde med, at skabe et bedre erhvervsklima i Gribskov. Fokus er lagt på at fremhæve de parametre, hvor administrationen vurderer at kommunen med fordel kan koncentrere en fokuseret indsats.

Dansk Industris Erhvervsklimaundersøgelse
Dansk Industri offentliggjorde primo september 2014 analysen "Lokalt Erhvervsklima 2014". Analysen bygger i højere grad, end det er tilfældet med Dansk Byggeris analyse, på virksomhedernes vurdering af erhvervsvilkårene gennem en spørgeskemaundersøgelse. 53 virksomheder i Gribskov fra DI-brancherne har svaret, svarende til 12% af de 1.015 private arbejdspladser i kommunen. Resultaterne af analysen er vedlagt som bilag.

Gribskov Kommune har i 2014 fået en samlet placering som nr. 86 blandt landets kommuner. I den tilsvarende analyse i 2013 var Gribskov Kommune placeret som nr. 70. Kommunen er således gået 16 pladser tilbage siden sidste år.

Der indgår følgende hovedelementer i analysen:

1. En overordnet vurdering af erhvervsvenligheden, vægt 1/3
2. Tilfredshed med den kommunale indsats på en række fagområder, vægt 1/3
3. De kommunal rammevilkår ud fra statistiske parametre 1/3

Resultaterne af analysen viser at der er en bemærkelsesværdig forskel mellem kommunens placering i forhold til de statiske parametre hvor Gribskov har en placering som nr 16 i landet (5 i regionen og 1 i Nordsjælland), og virksomhedernes vurdering af kommunens erhvervsvenlighed og indsats hvor Gribskov indtager en placering som nr. 86.
Eksempelvis er Gribskov den kommune i landet der udliciterer mest, og alligevel udtrykker virksomhederne stor utilfredshed med kommunens brug af private leverandører - en utilfredshed der ovenikøbet er meget stor, når der sammenlignes med nabokommunerne.

Virksomhedernes utilfredshed fokuserer særligt omkring:

• Infrastruktur og transport - og her skiller Gribskov sig markant ud med størst utilfredshed, sammenlignet med nabokommunerne. Trods den geografiske beliggenhed, vurderer administrationen at en tættere dialog og et mere proaktivt samspil med erhvervslivet vil kunne forbedres. Eksempelvis i forbindelse med infrastrukturplanlægning, -anlæg og planlægning af den kollektive trafik.
• Adgang til arbejdskraft - her mener en del af virksomhederne, at kommunen med fordel kan sikre et bedre samspil mellem skoler og virksomheder, så unge bliver opmærksomme på job- og uddannelsesmuligheder i de private virksomheder.
• Kommunal sagsbehandling - her efterspørger virksomhederne, at kommunen er mere service- og løsningsorienteret over for virksomhederne, særligt i forhold til byggesagsbehandling.
• Brug af private leverandører - her vurderer administrationen at besvarelserne indikerer et stort behov for tættere dialog med det lokale erhvervsliv om kommunens udbuds- og indkøbspolitikker og et mere proaktivt samspil i udvikling af disse.

Der er dog også tegn på stigende tilfredshed omkring enkelte emner. Det gælder særligt sagsbehandling af sygedagpenge, Jobcentrets service overfor virksomhederne, samt adgang til børnepasning.

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri (DB)s analyse "Kommunerne og erhvervslivet. Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2014" er bygget op omkring 7 temaer, der indeholder en række kvantitative parametre: (byggesagsbehandling, skatter og afgifter, konkurrenceudsættelse af driftsopgaver, erhvervsaffald, udbudspolitik, arbejdsmarked og uddannelse, samt kommunale kendetegn). Resultaterne af analysen er vedlagt som bilag.

I undersøgelsen er emner, hvor kommunerne selv har stor indflydelse, en større vægtning end de emner, som kommunerne har svært ved at påvirke.

I modsætning til DI's undersøgelse udsender DB ikke spørgeskemaer til deres medlemmer. I stedet er undersøgelsen baseret på offentlig tilgængelig statistik. Der, hvor der ikke er data til rådighed, er der rundsendt et spørgeskema til kommunerne. Dette omfatter bl.a. emner som arbejdsklausuler, udbudsstrategi - og politik, dialogmøder, og garantistillelse.

Overordnet set bekræfter undersøgelsen den statistiske del af DI's undersøgelser, da Gribskov også her placeres blandt de bedste i landet. Se bilag "Kommunerne og erhvervslivet Erhvervs og byggevenlige kommuner 2014" for Gribskov Kommunes placering på de enkelte parametre.

Og som i DI's undersøgelse, viser den fra Dansk Byggeri også at temaerne "byggesagsbehandling", "udbudspolitik" og "arbejdsmarked og uddannelse" fortsat giver udfordringer.

Administrationens samlede vurdering

På baggrund af de to analyser, vurderer administrationen at kommunen med fordel kan styrke indsatsen omkring følgende emner:

• Styrket dialog og samspil med erhvervslivet. Særligt i forbindelse med udvikling af infrastruktur og transport, adgang til kvalificeret arbejdskraft, kommunal sagsbehandling (særligt byggesagsbehandling og tilbud fra Jobcenter), og brug af private leverandører. Det kan eksempelvis ske gennem flere dialogmøder, virksomhedsbesøg og konkrete samarbejder i udviklingen af ny erhvervsstrategi og udbuds- og indkøbspolitikker.
• Styrket kommunal sagsbehandling så den bliver mere service- og løsningsorienteret over for virksomhederne. For at styrke dette igangsatte Erhvervs- og Turismeudvalget i efteråret 2012 et tværgående kompetenceudviklingsprogram for dette hvor 50-60 medarbejdere og ledere på tværs af administrationen deltager. De to erhvervsklimaundersøgelser indikerer behov for en yderligere styrkelse af denne indsats. Parallelt hermed er arbejdsmarkedsområdet i gang med at styrke sin virksomhedsrettede indsats særligt, ligesom der politisk og administrativt er stort fokus på at effektivisere byggesagsbehandlingen - senest i forbindelse med Byrådets budgetforhandlinger hvor der afsættes ressourcer til et ekstra årsværk til byggesagsbehandling.
• Styrket kommunikation om serviceniveau og -mål, sagsbehandlingstider, indkøbs- og udbudspolitikker og kommunens erhvervsstrategiske indsatser generelt, så det mere tydeligt fremgår at kommunen arbejder aktivt for at blive en bedre erhvervskommune.

Denne dagsorden behandles ligeledes på førstkommende møder i Vækstudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget og Plan- og Miljøudvalget.

Bilag

Bilag 1: Lokale Erhvervsklima 2014_samlet publikation. Dokument nr. 2012/54237 102
Bilag 2: Lokale Erhvervsklima 2014_Gribskov. Dokument nr. 2012/54237 103
Bilag 3: Dansk Byggeri_Erhvervsvenlighed_2014. Dokument nr. 2012/54237 106
Bilag 4: Dansk Byggeri_Erhvervsvenlighed_2014_Gribskov. Dokument nr. 2012/54237 107


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
.


Beslutning
Tiltrådt.





54. Status på virksomhedsindsatsen
15.20G00 - 2014/34354

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Arbejdsmarkedsudvalget til orientering omkring status på arbejdet i Jobcenterets virksomhedsteam.

Strategi for virksomhedsindsatsen
Center for Arbejdsmarked arbejder i efteråret 2014 på et udkast til en strategi for Jobcenterets virksomhedsindsats. Strategien forelægges senere til beslutning på Arbejdsmarkedsudvalget.

Baggrunden for, at der nu arbejdes på et strategioplæg hviler på en vurdering af et behov for, at Jobcenterets virksomhedsindsats skal gå mere strategisk til arbejdet for at hjælpe de lokale virksomheder og kommunens borgere bedst muligt. Ligeledes er formålet, at sikre en klar retning i arbejdet med virksomhedsservicen i Jobcenteret.

Som led i udarbejdelse af strategien involveres bl.a. en række lokale virksomheder, kommunens erhvervsenhed og Jobcenterets virksomhedskonsulenter. Endvidere tænkes samarbejdet med det kommende erhvervscenter ind.

Når der foreligger en endelig strategi vedtaget af Arbejdsmarkedsudvalget, udarbejdes en håndbog til virksomhedskonsulenterne rettet mod det konkrete arbejde i teamet.

Samarbejde om virksomhedsindsatsen
Center for Arbejdsmarked er indgået i et samarbejde med CABI og Jobcentrene i Hillerød, Helsingør, Halsnæs, Furesø, Hørsholm og Rudersdal om et tættere virksomhedssamarbejde, og en tættere kobling og dialog med områdets virksomheder. CABI, er en selvejende organisation under Beskæftigelsesministeriet og et netværks- og videnshus for socialt ansvar.

D. 19. september 2014 blev afholdt seminar i samarbejde med CABI og en lang række nordsjællandske virksomheder. Fra Gribskov deltog bl.a. Metro Therm A/S, Trongården Plejecenter, Jem & Fix og Linimatic A/S.

Formålet med dagsordenen var et fælles Jobcenter og virksomhedsfokus på et styrket virksomhedssamarbejde bl.a. om udsatte grupper. Som resultat af dagen blev produceret en række forslag til samarbejdsmodeller på tværs af kommunegrænserne, der nu arbejdes videre med.

Aktuelle resultater
I perioden 1. januar - 14. september 2014 har der i alt været 1804 kontakter til / fra virksomheder i Jobcenter Gribskov.

Lovgrundlag
-


Økonomi
-


Miljøforhold
-


Høring
-

Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
-


Beslutning
Tiltrådt.





55. Sundhedsaftale III
30.00G00 - 2014/18021

Sagsfremstilling
Indledning
Udkast til den administrative del af Sundhedsaftale III er sendt i høring. Denne sag forelægges for Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget med henblik på at anbefale ØU og BY at tage den foreløbige version af Sundhedsaftalen til efterretning.

De politiske mål og visioner for Sundhedsaftale III blev behandlet i Social- og Sundhedsudvalget og Byrådet inden sommerferien. Sundhedskoordinationsudvalget har efterfølgende godkendt mål og visioner. Byrådet skal ultimo 2014 godkende den samlede Sundhedsaftale.

Baggrund
Sundhedskoordinationsudvalgene i hver region er ved at udarbejde Sundhedsaftale III for perioden 2015-2018. Hvor der hidtil har været en sundhedsaftale pr. kommune udarbejdes der for den kommende periode, som noget nyt, 1 fælles sundhedsaftale pr. region med tiltrædelse af alle kommunerne i den pågældende region og regionen selv samt almen praksis.

Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) i Hovedstadsregionen, som har ansvaret for formuleringen af Sundhedsaftalen er sammensat af 5 regionale repræsentanter, 5 kommunale repræsentanter og 3 repræsentanter for Praktiserende Lægers Organisation (PLO). De 5 politiske udpegende kommunale repræsentanter tegner alle kommunerne i hovedstadsregionen. I Sundhedskoordinationsudvalget sidder fra Gribskov formand for Social - og Sundhedsudvalget Birgit Roswall sammen med København, Frederiksberg, Hvidovre og Brøndby Kommuner. Mandat og politisk input kommer dels ved involvering i de enkelte kommuner og dels via input fra Kommune Kontaktrådet (KKR).

Proces
Den administrative del af Sundhedsaftalen udmønter de politiske visioner og mål i aftalen og sendes nu i høring blandt kommuner, region og øvrige interessenter. I Gribskov Kommune sendes udkast til den administrative del af sundhedsaftalen til orientering i de relevante fagudvalg (Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget) som led i at vidensopbygge forud for den endelige godkendelse af Sundhedsaftalen.

Den administrative del af Sundhedsaftalen er vedlagt som bilag 1. Høringsfasen er meget kort, hvorfor der lægges op til, at der udformes et administrativt høringssvar, hvori evt input fra politisk niveau kan indgå. Når alle kommuner og interessenter har afgivet høringssvar forelægges Sundhedskoordinationsudvalget den samlede sundhedsaftale til drøftelse og behandling. Senest med udgangen af januar 2015 sendes den færdige version til alle kommunerne og regionsrådet til endelig godkendelse før aftalen sendes til Sundhedsstyrelsen.

Indhold
Sundhedsaftalen består af 2 dele – en politisk del med visioner og mål samt en administrativ del som udmøntning af de politiske visioner og mål.

Den administrative del af aftalen udmønter hvad kommunerne og regionen forpligter sig til at gøre på baggrund af de politiske visioner og mål – både hver for sig og sammen – i den periode, som Sundhedsaftalen dækker. Forpligtelserne omfatter både rent administrativt arbejde og udførende arbejde tæt på borgerne, og har dermed konsekvenser for de enkelte kommuners prioriteringer, arbejdsgange og økonomi.

Bredde i aftalen
Sundhedsaftalen afspejler i langt højere grad end tidligere bredden i sundhedsarbejdet mellem region, kommuner og almen praksis. Således er psykiatriområdet reelt skrevet ind på lige fod med det somatiske sundhedsområde, hvilket følger af Sundhedsstyrelsens krav til den kommende sundhedsaftale. Det betyder for kommunerne, at bl.a. jobcentre får en rolle at spille i implementeringen.

Derudover er der et stort fokus på børne- og ungeområdet, som betyder at udmøntningen af sundhedsaftalen skal have en langt bredere forankring i kommunerne. Konkret handler det om bl.a. indsatser, der skal styrke samarbejdet om udsatte grupper som sårbare gravide og om syge børn i socialt sårbare familier.

Endelig er der indarbejdet en fælles forpligtelse til at indgå aftaler i regi af Sundhedskoordinationsudvalget om opgaveoverdragelse i forbindelse med større strukturelle og principielle flytninger af opgaver mellem kommuner og region.

Årlig aftale om implementeringsplan samt økonomi
For en stor del af indsatserne gælder, at der skal ske et tæt samarbejde mellem kommunerne og de regionale behandlingstilbud om implementering. Der er derfor i den kommende sundhedsaftale - som noget nyt - lagt op til, at der i regi af Sundhedskoordinationsudvalget, årligt aftales en implementeringsplan. Implementeringsplanen skal fastlægge de konkrete indsatser, der skal nås i løbet af det kommende år. Arbejdet med Implementeringsplanen starter tidligt på året så afledte konsekvenser kan indgå i kommunernes og regionens budgetarbejde. Den årlige implementeringsplan for det efterfølgende år godkendes i Sundhedskoordinationsudvalget, når budget og prioriteringer er på plads.

Da Sundhedsaftalen træder i kraft fra 1. januar 2015 vil implementeringsplanen for 2015 og 2016 startes op parallelt, så der kan ske en planlægning af indsatser og afstemning af fokus tidligt på året.

Den administrative del af Sundhedsaftalen er sendt i høring på de fagområder som aftalens indhold omfatter i hhv. Center for Børn og Unge, Center for Arbejdsmarked samt Center for Social og sundhed.

For alle fagområder er det politiske mål om "borgeren som aktiv samarbejdspart" relevant og derudover er følgende (forventede) forpligtelser i Sundhedsaftalen særligt relevante:

Børne- og ungeområdet:
På børne- og ungeområdet er et særligt fokus på svangreområdet - dels for at fremme lighed i sundhed og for at styrke forebyggelsen. Det handler bl.a. om :

• at målrette og implementere effektive indsatser overfor sårbare gravide og nyfødte i sårbare familier,
• om sikring af systematisk kommunikation mellem almen praksis og sundhedsplejen, når der samarbejdes om konkrete borgerforløb
• fælles forældreforberedelse på tværs af sektorer
• at analysere genindlæggelsesmønsteret for nyfødte for at se om der kan ske forbedringer i indsatserne

I forhold til tidlig opsporing og indsats overfor psykisk mistrivsel blandt børn og unge indeholder aftalen bl.a.

• en forpligtelse til at udvikle og afprøve indsatser, der kan styrke pædagogernes og lærernes kompetencer,
• sikre synlighed om henvisninger samt
• udbrede værktøjer til tidlig opsporing hos kommune og almen praksis.
• fokus på børn og unge som pårørende herunder at der laves retningslinier for tidlig opsporing, når børn og unge oplever alvorlig sygdom hos familiemedlemmer eller dødsfald.
• forpligtelse til at understøtte opsporing og tidlig indsats overfor unge med skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler
• synliggøre eksisterende tilbud til børn i familier med misbrugsproblemer og varsling mellem sektorerne så det sikres at børn med behov findes og henvises til eksisterende tilbud

I forhold til at sikre sammenhængende forløb vil aftalen omfatte forpligtelser om kommunikation mellem parterne både om børn- og ungeforløb herunder også for børne- og ungdomspsykiatrien. Derudover forpligter aftalen til at arbejde med implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering af børn med erhvervet hjerneskade.

Arbejdsmarkedsområdet:
For arbejdsmarkedsområdet er særligt de politiske mål om "Lighed i sundhed" i aftalens kapitel 4 samt kapitlet om "Forebyggelse" relevante. Her er fokus rettet mod bl.a. opsporing af unge og voksne med psykisk sygdom, hvor forpligtelsen går på at sikre at medarbejdere på bl.a. ungdomsuddannelserne og i jobcentrene kender til metoder til identifikation af psykisk lidelse.

Et andet fokus er at sikre borgere med samtidig psykisk sygdom og misbrug en effektiv koordineret udredning og behandling - her skal der udvikles samarbejdsmodeller på baggrund af lokale erfaringer og nationale retningslinier og en forpligtelse til at understøtte opsporing og tidlig indsats overfor borgere, herunder unge med skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler

Social- og Sundhedsområdet:
På social- og sundhedsområdet er der en lang række forpligtelser og forventninger til yderligere samarbejde og indsatser. Så godt som hele sundhedsaftalen vedrører således forhold på social- og sundhedsområdet. Særligt i forhold til målsætningen om nye samarbejdsformer gælder, at region og kommune forpligter sig til udvikle og afprøve nye samarbejdsformer f.eks. i form af sundhedshuse, som kan indeholde såvel regionale som kommunale funktioner.

Målsætningen om at øge "Lighed i sundhed" indeholder forpligtelser om at kommuner og region arbejder med differentierede indsatser målrettet særligt sårbare grupper som eksempelvis borgere med kronisk sygdom/multisygdom og borgere med samtidig psykisk sygdom og et skadeligt forbrug af rusmidler. Derudover er der et fokus på understøtte særligt udsatte borgere og sikre målgruppen lettere adgang til opfølgende pleje og behandlingsindsatser.

I fht. målsætningen om "Øget sammenhæng og kvalitet" indgår en lang række elementer, som skal implementeres i aftaleperioden og bl.a. omhandler

• at der sker en øget brug af digital beskedkommunikation og deling af data,
• at brug af det fælles medicin kort(FMK) styrkes ved medio 2015 at følge op på anvendelsen af FMK og sikre fuld implementering samt at være særligt obs på anvendelse af FMK på det specialiserede socialområde.

På patientsikkerhedsområdetforpligter parterne sig til at styrke samarbejde mellem regionens og kommunernes risikomanagere og patientsikkerhedskonsulenter og etablere systematisk og struktureret samarbejde mellem relevante aktører som har direkte berøringsflade med borgere på botilbud og borgere med komplekse psykiatriske forløb.

Der er et særligt fokus på kronisk sygdom, hvor der i aftaleperioden skal ske en opfølgning på, hvor godt de enkelte forløbsprogrammer for kronisk sygdom som KOL og diabetes er implementeret og ikke mindst effekten og kvaliteten af de indsatser, der ligger i både almen praksis, kommuner og region. Heri indgår en forpligtelse til at udvikle og afprøve en model, der kan reducere storforbrug af sundhedsydelser for ældre medicinske patienter med kroniske sygdomme. I løbet af aftaleperioden skal der tages stilling til implementering af forløbsprogram for psykisk sygdom, som forventes at foreligge i 2015.

Der skal derudover arbejdes med

• At sikre klarhed over regionens rådgiverforpligtelse overfor de øvrige parter på centrale områder som sårpleje, medicin, hygiejne, sundhedsprofiler samt i konkrete komplekse borgerforløb.
• Klarhed i opgaveansvar gælder også i forhold til rammedelegationer hvor en række lægeordinerede behandlingsopgaver overdrages til hjemmesygepleje, plejehjem, akutenheder og botilbud.
• Systematisk opdatering af kommunale og regionale informationer om tilbud på SOFT portalen og Sundhed.dk, så der er synlighed om relevante tilbud og henvisningsveje,
• Herunder at der aftales retningsliner for, at borgere tilbydes alkoholafvænning eller rygestop før operation.
• Tidlig opsporing af unge og voksne med psykisk sygdom og tidlig opsporing af somatisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom, herunder aftale om, hvordan borgere, der er knyttet til botilbud eller socialpsykiatrien i kommunerne systematik tilbydes og motiveres til at gennemføre forebyggende sundhedsundersøgelser hos egen læge.
• Fælles plan for implementering af anbefalinger i det nationale forløbsprogram for kræftrehabilitering og palliation.
• Arbejde med implementering af forløbsprogram for børn og voksne med erhvervet hjerneskade.

Indenfor området "behandling og pleje" skal der ske færre indlæggelser og genindlæggelser på hospitalerne med en tidlig og koordineret indsats både i forhold til ældre medicinske patienter og borgere med somatisk og eller psykisk sygdom. Det skal ske ved styrket samarbejde mellem sektorerne omkring kommunale akutfunktioner, som skal udbygges og omfatter afklaring af lægefaglig rådgivning og oplæring af medarbejdere. Det skal også ske ved at sikre bedre koordinering og effektiv udnyttelse af de ressourcer, der anvendes til at følge op på indlæggelser både i kommunalt og regionalt regi.

Særligt vedr. Medicin
En særlig udfordring omhandler medicin hvor alle parter forpligter sig på at borgernes medicinoplysninger er opdaterede og tilgængelige både ved indlæggelse og ved udskrivelse. Det er en forudsætning for korrekt medicin i sektorovergangene at det lægefaglige ansvar for den samlede medicinering af borgeren er klart. Derfor er det centralt, at informationer videregives ved udskrivelse fra hospitalet i form af epikriser til almen praksis. Her ønsker kommunerne og almen praksis, at der sker en hurtigere fremsendelse af epikriser for de borgere, hvor der skal ske en kommunal opfølgning. Dette vil indgå i den administrative tilbagemelding på høringsudkastet.

Et andet fokusområde for kommunerne er, at der i aftaleperioden skal implementeres en tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinering af borgeren. Det er netop et af de områder Gribskov Kommune ønsker at implementere mere bredt og som kræver aftaler med almen praksis. Dette skal ske i regi af Sundhedsaftalen og Praksisplanen med almen praksis.

Særligt vedr. demens
Her omfatter forpligtelserne at understøtte indsatser, der fremmer tidlig og kvalificeret opsporing og en evaluering af hvordan forløbsprogrammet for demens er implementeret. Derudover er der et særligt opmærksomhedspunkt vedr. pårørende så indsatser planlægges sammen med både pårørende og borgeren med demens.

Særligt vedr. genoptræning og rehabilitering
Her har kommunerne lagt særligt vægt på at få indskrevet, at borgerne under indlæggelse sikres mindst muligt tab af funktionsevne og at hospitalerne har et tilstrækkeligt fokus på hverdagsrehabilitering og genoptræning for ældre medicinske patienter. Det er afgørende for den indsats kommunerne skal tilrettelægge efter indlæggelsen. Der er derudover forpligtelser for at styrke kvaliteten af genoptræning ved at udvikle og implementere retningslinier for træning før operation eller behandling inden for udvalgte diagnosegrupper, hvor der er evidens for effekt (eks. ryg-, knæ- og skulderoperationer). Derudover skal der ske fælles implementering af valide test og målinger for konkrete patientgrupper. Som det sidste indgår at der i aftaleperioden skal sikres løbende dialog mellem kommunerne og praktiserende fysioterapeuter om gråzonen mellem kommunale tilbud og vederlagsfri fysioterapi.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at der grundet den korte tidsfrist udarbejdes et administrativt høringssvar. Samtidig forelægges udkast til den administrative del til orientering og vidensopbygning i relevante fagudvalg samt Økonomiudvalg og Byråd. Sundhedsaftalen fremsendes til godkendelse i Byrådet ultimo året forud for at den samlede aftale sendes til Sundhedsstyrelsen.

Ved Sundhedskoordinationsudvalgets behandling af den administrative del af sundhedsaftalen blev der fra kommunal side efterlyst skærpede og differentierede krav og tidsfrister, når regionen udsender de såkaldte epikriser om borgerens tilstand ved udskrivelse. Det administrative høringsvar vil derfor omfatte netop dette krav, om at der sker en fremrykket udsendelse af epikrisen, for de behandlingsforløb, som kræver en kommunal opfølgning, så der hurtigere kan ske en målrettet indsats.

Lovgrundlag
Sundhedsloven (LBK nr 913 af 13/07/2010) § 205.

Bekendtgørelse om Sundhedskoordinationsudvalg og Sundhedsaftaler (BEK nr 1569 af 16/12/2013).

Økonomi
Der aftales årligt en implementeringsplan, som fastlægger indsatser for det kommende år. Udformning af implementeringsplanen tilrettelægges, så den indgår i de kommunale budgetprocesser.

Høring
Der udformes et samlet administrativt høringsvar fra kommunerne i Nordklyngen i planområde Nord - d.v.s. Gribskov, Allerød, Helsingør, Frederikssund, Hørsholm, Halsnæs, Hillerød og Fredensborg.

Ældrerådet har haft udkast til den administrative del af sundhedsaftalen til orientering og har afgivet følgende svar:

1. Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.
2. Ældrerådet anbefaler, at der allerede nu udarbejdes en handlingsplan for implementering af sundhedsaftalen.
   
   Bilag

De interesserede kan læse udkastet til administrativ del, samt den godkendte politiske del, af Sundhedsaftalen her:
Sundhedsaftale III - administrativ del. (ID. 2014/18021 022)
Sundhedsaftale III - politisk del. (ID. 2014/18021 024)



Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget:

1. at tage orienteringen om udkast til den administrative del af Sundhedsaftalen til efterretning.
2. eventuelt at komme med input til administrationens tilbagemelding til Sundhedskoordinationsudvalget
3. 
   
   Beslutning

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt, idet Arbejdsmarkedsudvalget ikke har yderligere input til administrationens tilbagemelding til Sundhedskoordinationsudvalget.







Mødet startet:
07:00 AM

Mødet hævet:
08:35 AM