Arbejdsmarkedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
41 Arbejdsmarkedsudvalgets behandling af budget 2015-2018
42 Beskæftigelsesplan 2015
43 Sociale klausuler indarbejdet i Gribskov Kommunes udbud.
44 Vejledningsreform 2014, tilrettelæggelse af beslutningsprocessen
45 Forebyggelse og Sundhedsfremme


Efterretningssager
46 Misbrugsområdet: Orientering om godkendelse af Servicebeskrivelse og
Ydelseskatalog for Gribskov Misbrugsbehandling
47 Investering på sygedagpengeområdet

Medlemmer:

Lone Birgit Halskov Møller

Jørgen Emil Simonsen

Knud Antonsen

Trine Mette Egetved-Sørensen

Betina Sølver Hansen

Thomas Elletoft (som stedfortræder for Anders Gerner Frost)

Michael Hemming Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:
Thomas Elletoft

Meddelelser:
Morten Jørgensen er fraværende i en periode fra 19.8.2014 og 3 måneder frem. Der henvises til Byrådets beslutning den 1.9.14 pkt. 181, hvorefter Thomas Elletoft er indtrådt som medlem af Byrådet. Efter kommunestyrelseslovens § 28, stk. 2, er det den "gruppe", der har indvalgt det fraværende medlem, der kan bestemme om og i givet fald hvem, der skal indtræde, som stedfortræder i udvalg. Gruppen har besluttet, at Anders Gerner Frost midlertidigt udtræder af Arbejdsmarkedsudvalget for at varetage anden udvalgspost og at Thomas Elletoft indtræder i Arbejdsmarkedsudvalget i Morten Ulrik Jørgensens fravær.




Åbne

41. Arbejdsmarkedsudvalgets behandling af budget 2015-2018
00.30S00 - 2014/05003

Sagsfremstilling
Sagen forelægges parallelt for alle fagudvalg og samles til beslutning i Økonomiudvalg og Byråd.

Økonomiudvalget har den 25. august 2014 foretaget 1. behandling af budget 2015 med overslagsår.

Budgettet for 2015-2018 tager udgangspunkt i det vedtagne budget, men er tilrettet med ny lovgivning, ændrede pl-reguleringer, nye indtægtsskøn og en række andre ændringer af teknisk karakter. Ændringerne fremgår af budgetmaterialet fremsendt i forbindelse med budgetseminaret den 24. april samt i forlængelse af ØU's møde den 25. juni 2014.

Der er hen over sommeren sket ændringer i flere af forudsætningerne fra juni-oplægget, og administrationen har derfor udarbejdet et revideret oplæg til budget i balance. I hovedtræk kan dette budgetoplæg sammenfattes i nedenstående hovedoversigt.



Budgetoplægget uddybes i bilaget "Administrationens budgetvurdering, budget 2015-2018" og i "Budget i balance - revideret oplæg" der indeholder en hovedoversigt, en oversigt over ændringer indarbejdet hen over sommeren samt anlægsprogram i administrationens budget i balance.

Som det fremgår af hovedoversigten giver administrationens budgetoplæg et lille underskud. Der vil således ske et kassetræk på 4 mio. kr. over den fireårige budgetperiode.

I første udkast til budget i balance (behandlet af ØU den 25. juni 2014) var kassetrækket på 1,8 mio. kr. Ændringerne i forhold til administrationens første udkast til budget i balance, fremgår af bilag 2.

Det er administrationens vurdering, at dette "likviditets-flow" er forsvarligt, dels pga. kommunens likvide situation, og dels fordi resultatet forbedres over budgetperioden efterhånden som de vedtagne besparelser (fra tidligere budgetaftaler) slår igennem, men det er samtidig administrationens anbefaling, at underskuddet ikke bør blive større.

Den videre budgetproces i budgetarbejdet i 2014

I det videre arbejde frem mod vedtagelsen af budget 2015-2018 er der planlagt følgende politiske forløb:

Vækstudvalget holder møde den 18. september, det ligger efter færdiggørelsen af ØU dagsorden til 2. behandling af budget 2015-2018. Evt. anbefalinger fra Vækstudvalget vil derfor blive eftersendt.

Ændringer indarbejdet i Arbejdsmarkedsudvalgets budget 2015-2018

Herunder beskrives de ændringer der er indarbejdet i Arbejdsmarkedsudvalgets budget ifm. ØU's 1. behandling af budget 2015-2018 og som ØU på deres møde den 25. august har godkendt som ramme for det videre budgetarbejde. Se evt. bilag 1 og 2.

Tekniske ændringer

Ændringer vedr. DUT-midler (Det Udvidede Totalbalanceprincip) og andre "tekniske" forhold der ikke tidligere er forelagt udvalget.

	2015	2016	2017	2018
Ændringer jf. sygedagpengereformen
Regulering af sygedagpenge	-7.032	-6.292	-6.292	-6.292
Regulering af ressourceforløbsydelse	5.054	4.522	4.522	4.455
Regulering af aktiveringsudgifter på jobafklaring	504	504	504	496
Regulering af lønsum på Ydelsescentret	-276	-276	-276	-272
Regulering af lægeerklæringer	112	112	112	110
Jf. sygedagpengereformen i alt	-1.638	-1.430	-1.430	-1.503
Ændringer jf. dagpengereformen
Reg. af kontanthjælp jf. dagpengereform		252
Reg. af arbejdsmarkedsyd. jf. dagpengereform		-2.512
Reg. af selvvalgt uddann. jf. dagpengereform		-130	119	117
Regulering af seniorjob jf. dagpengereformen	-2.006	304
Jf. dagpengereformen i alt	-2.006	-2.086	119	117
Andet DUT, Beskæfti.tilskud og Budgetgaranti
Reg. af integrationsindsats/danskundervisning	-115	-223	-223	-220
Reg. af kontanthjælp jf. kontanthjælpsreform	-2.469	-2.690	-2.799	-2.757
Tilpasning af beskæftigelsestilskud	-7.661	-6.615	-5.568	-5.486
Reg. vejl. & opkval. kont.hj jf. kont.hj.reform	-123	-123	-123	-121
Andet DUT mm. i alt	-10.368	-9.651	-8.713	-8.584
Yderligere tekniske ændringer:
Øget grundbidrag Gribskov Produktionsskole	497	497	497	497
Ref.ændring GK løntilskud kontanthjælp	4.365	4.365	4.365	4.300
Ref.ændring GK løntilskud forsikrede ledige	2.944	2.944	2.944	2.900
Reg. af kontanthjælp	1.750	1.750	1.750	1.750
Reg. af kontanthjælp jf. ændret timefradrag	193	193	193	190
Yderligere tekniske ændringer i alt	9.749	9.749	9.749	9.637
I alt	-4.263	-3.418	-275	-333

Ændringer jf. sygedagpengereformen i alt
Med ikrafttrædelse 1. juli er den nye sygedagpengereform vedtaget. Sygedagpengereformen blev behandlet i Arbejdsmarkedsudvalget d. 4. juni 2014 (pkt. 29) og administrationen har på baggrund af dette udarbejdet de forventede budgetmæssige konsekvenser. Samtidig er der inddraget Gribskov Kommunes andel af de økonomiske konsekvenser beregnet af KL.

Den primære konsekvens af sygedagpengereformen er et tidligere fald for varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Dette betyder et fald i antallet af sygedagpengemodtagere, som i stedet placeres på jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Samtidig giver det en stigning i udgifter til jobafklaringsforløb (aktivering) og lægeerklæringer.

Desuden er der i forbindelse med sygedagpengereformen vedtaget en øget digitalisering og automatisering af sygedagpengeudbetalingen gennem eIndkomst.

Ændringer jf. dagpengereformen i alt
I forbindelse med budgetudredningen af økonomien under Arbejdsmarkedsudvalget (årsskiftet 2013/2014) blev der i budget 2014 taget hensyn til konsekvenserne jf. dagpengereformen. Ovenstående ændringer i budget 2015-18 er forskellen på konsekvenserne jf. dagpengereformen i forhold til budget 2014. Ændringerne er baseret på KL´s beregninger af Gribskov Kommunes andel af de økonomiske konsekvenser ved dagpengereformen.

Den primære konsekvens af dagpengereformen i 2015-18 er indførelsen af Arbejdsmarkedsydelse, som forventes at give en væsentligt lavere tilgang til seniorjob i 2015. Ordningen vedr. arbejdsmarkedsydelse udløber i 2016.

Regulering af integrationsindsats/danskundervisning
Danskuddannelse for voksne udlændinge blev med ikrafttrædelse 1. januar 2014 ændret således, at udenlandske arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, internationale studerende, au pairs mv. deltager i arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fremfor ordinær danskuddannelse.

Regulering af kontanthjælp jf. kontanthjælpsreform
Som for dagpengereformen blev der i forbindelse med budgetudredningen (årsskiftet 2013/2014) taget hensyn til konsekvenserne jf. kontanthjælpsreformen. Ovenstående ændringer i budget 2015-18 er forskellen på konsekvenserne jf. kontanthjælpsreformen i forhold til budget 2014. Ændringerne er baseret på KL´s beregninger af Gribskov Kommunes andel af de økonomiske konsekvenser.

Den primære konsekvens af kontanthjælpsreformen i 2015-18 er indførelsen af
den gensidige forsørgelsespligt for samlevende par der er fyldt 25 år.

Tilpasning af beskæftigelsestilskud
Kommunerne bliver løbende reguleret i beskæftigelsestilskud, som finansierer udgifterne til a-dagpenge, beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige og løntilskud til personer på arbejdsmarkedsydelse.

Der er foreløbigt udmeldt beskæftigelsestilskud til Gribskov Kommune på 62,4 mio. kr. Budgettet for 2015-18 er rettet til derefter.

Regulering af vejledning & opkvalificering på kontanthjælp jf. kontanthjælpsreform
Afledt af vedtagelsen om at jobparate kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for kontanthjælpen reguleres budgettet til vejledning og opkvalificering. Ændringerne er baseret på KL´s beregninger af Gribskov Kommunes andel af de økonomiske konsekvenser.

Øget grundbidrag til Gribskov Produktionsskole
For at understøtte en langsigtet balance i Gribskov Produktionsskoles økonomi besluttede Byrådet d. 23. juni 2014 (pkt. 123) at fordoble grundbidraget. Det er således en forudsætning, at der med det dobbelte grundtilskud skabes en sikker robust økonomi, herunder er det en forudsætning at produktionsskolen med det dobbelte grundtilskud også kan udvikle skolens indsats og eventuelle nye undervisningsspor - det kan f.eks. være udvidelse i form af flere eller større lokaler.

Refusionsændring GK løntilskud (forsikrede ledige og kontanthjælp)
Administrationen blev i forlængelse af opgørelsen af regnskab 2013 opmærksom på, at der i budgettet er indregnet hjemtagelse af for mange statsrefusioner vedrørende løntilskud til borgere ansat i Gribskov Kommune.

Regulering af kontanthjælp
Det er administrationens erfaring, at udviklingen i Gribskov Kommune historisk set tilpasser sig langsommere end udviklingen på landsplan. I forlængelse af kontanthjælpsreformen finder administrationen det derfor relevant at justere budgettet på kontanthjælpsområdet for i højere grad at opnå retvisende budget.

Reg. af kontanthjælp jf. ændret timefradrag
I forbindelse med finansloven for 2014 blev der ændret i timefradraget for kontanthjælpsmodtagere. Dette blev der taget hensyn til i budgetudredningen (årsskiftet 2013/2014). Budgetændringen i 2015-18 er forskellen på konsekvenserne i forhold til budget 2014.

Administrationens oplæg til budget i balance

Der er for Arbejdsmarkedsudvalget ikke nogen ændringer af kvalitativ karakter til budget i balance.

Arbejdsmarkedsudvalgets politiske prioriteringer

De politiske drøftelser og prioriteringer tager udgangspunkt i følgende:

• Særlige udfordringer
• Politiske forslag, der kom frem på budgetseminaret den 21.og 22. august og fra udvalgets budgetmøde i august
• Høringsvar (fra Medarbejderorganisationen samt fra de høringsberettigede)
• Borgernes input til budget 2015-2018
• Finansiering (fx. prioriteringskatalog)

På baggrund af ovenstående skal udvalget beslutte hvilke temaer indenfor udvalgets rammer, det ønsker at anbefale Økonomiudvalget.

Derudover skal der efter aftale med borgmesteren findes finansiering på samlet 45 mio. kr. i budgetperioden for at skabe råderum for de anbefalede temaer fagudvalgene sender til Økonomiudvalget samt at fastholde et budget, der er i balance. Udvalget skal således anvise finansiering på halvdelen af deres andel af besparelsespotentialet i prioriteringskataloget svarende til 4,0 mio. kr. for hele budgetperioden. Dette skal indgå i Økonomiudvalgets beslutning om prioritering og finansiering af fagudvalgenes anbefalede temaer.

Som det fremgår af bl.a. administrationens budgetvurdering, udviser budget i balance pt. et samlet underskud over budgetperioden på 4 mio. kr. Det er administrationens anbefaling, at dette underskud ikke bør forværres, og at ønsker om budgetudvidelser ift. administrationens budgetoplæg derfor finansieres ved tilsvarende budgetreduktioner indenfor udvalgets rammer.

Særlige udfordringer

Udvalgets rammer bliver i budgetperioden sat under pres af følgende udfordringer:

• Sundhedsaftale
• Flygtninge og familiesammenførte

Sundhedsaftale
I den kommende budgetperiode skal Sundhedsaftale III mellem Region H og de 29 kommuner implementeres. Af de politiske målsætninger tegner der sig ambitiøse krav om, hvad kommuner og regionen skal indfri i den kommende 4 års periode.

For at understøtte sundhedsaftalens implementering i Gribskov kommune anbefales derfor, at der årligt afsættes 1,5 mio. kr., svarende til 6 mio. kr. i hele budgetperioden til BUs, ARBs og SSUs arbejde med at leve op til de politiske målsætninger i aftalen, som er tiltrådt af Byrådet i juni 2014. Det er ikke pt muligt at fordele rammebudgettet på de enkelte udvalg. Det foreslås derfor, at SSU som ressortudvalg medtager ansøgning om de 1,5 mio. kr., til senere fordeling mellem de tre udvalg, i de temaer der rejses overfor ØU.

Flygtninge og familiesammenførte
Gribskov Kommune er udfordret af, at kommunekvoten (det antal flygtninge, som Gribskov Kommune er forpligtet til at modtage) er blevet forhøjet i forhold til det årlige niveau på ca. 15 i årene 2008 og 2009 over 30 i 2011 og 2012 til over 50 i indeværende år. I de senere år har der ydermere været en tendens til, at antallet af familiesammenførte er stigende.

Budgettet er ikke blevet korrigeret ift. det øgede aktivitetsniveau. Den samlede budgetudfordring kan på tværs af udvalg - ARB, SSU, BU og TEK - opgøres til 10,5 mio. kr. Jobcenter Gribskov (ARB) har det koordinerende ansvar for integrationsprogrammer til flygtninge og familiesammenførte. Det er derfor især det ekstra administrative arbejde som har indvirkning på Jobcenter Gribskov. Arbejdsmarkedsudvalget vedtog d. 4. juni 2014 (pkt. 27) at hæve serviceniveauet på integrationsområdet ved midlertidig ansættelse af 2 medarbejdere. Udgiften til de ekstra ressourcer forventes at kunne finansieres ved hjemtagelse af flere resultattilskud. Hvis dette mod forventning ikke realiseres, vil der være en ekstra udgift på Arbejdsmarkedsudvalget op mod 0,9 mio. kr.

I prioriteringen af udfordringerne, bør samtidig ske en vurdering af finansieringen af evt. merudgifter. Det kan ske ved at vælge besparelsesforslag fra prioriteringskataloget eller via effektiviseringer og produktivitetsstigninger (produktiv velfærd)

Udvalget skal drøfte, hvordan udfordringerne håndteres og prioriteres i det videre budgetarbejde.

Politiske temaer

Følgende temaer indenfor dette udvalgs område blev rejst under de politiske drøftelser på budgetseminaret på Bymose Hegn den 21. og 22. august 2014 (bilag 4):
• ARB1: Konsekvens af den kommende Sundhedsaftale III
• ARB2: Konsekvens af ny FØP på øvrige områder
• ARB3: Rotationsprojekter
• ARB4: Samarbejdsrelationer
• ARB5: Ungeindsatsen
• ARB6: MikrolånDer henvises i øvrigt til høringssvar fra MED-organisationen i bilag 5a.

Høringssvar
Der er foretaget høring i MED-organisationen og blandt øvrige høringsberettigede. Der er ikke modtaget høringssvar fra øvrige høringsberettiget vedrørende Arbejdsmarkedsudvalget.

Her er opsummeret de specifikke høringssvar fra arbejdsmarkedsområdet:

• Området er tæt lovreguleret, som i stor udtrækning bestemmer hvilke arbejdsopgaver, som skal løses. En besparelse på personale vil højest sandsynlig medføre, at sagsantallet stiger. Det vil medføre dels markant risiko for, at eksisterende lovgivning ikke kan overholdes, og dels stigende forsørgelsesudgifter for Gribskov kommune.
• Nuværende og tidligere investeringsstillinger på arbejdsmarkedsområdet viser, at intelligente investeringer på området har direkte positiv effekt på kommunens forsørgelsesudgifter, fx. på jobrotationsområdet og sygedagpenge området.
• Der er ligeledes en bekymring i forhold til arbejdsmarkedsområdet budget for 2015 og frem, hvis det alene er KL's prognose som følges. Der er behov for at tage hensyn til den lokale viden og faglighed omkring arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune. Sker det ikke er der bekymring for, at det ikke er muligt at overholde budgettet.

I bilag 5a og ses høringssvarene fra MED-organisationen. Der er ikke modtaget høringssvar fra eksterne parter og der er derfor ikke til denne dagsorden et bilag 5b.

Borgernes input til budget 2015-2018

Borgmesteren har opfordret borgerne i kommunen til at komme med input til budget 2015-2018. Der er ikke modtaget forslag fra borgerne, som vedrører Arbejdsmarkedsudvalget.

Finansiering

Til finansiering af udvalgets anbefalinger og Økonomiudvalgets beslutning er der udarbejdet et prioriteringskatalog (Bilag 3) som mulig finansieringskilde. Derudover kan udvalget pege på andre forslag fx. effektiviseringer og produktivitetsforbedringer på deres egne rammer.

Udvalget skal jf ovenfor som minimum pege på halvdelen af deres potentiale fra prioriteringskataloget, hvilket vil for Arbejdsmarkedsudvalget i budgetperioden vil sige:



Således vil der samlet set for alle fagudvalgene være finansiering i størrelsesordenen på 45 mio. kr. i hele budgetperioden, der skal danne grundlag for Økonomiudvalgets politiske prioriteringer af fagudvalgenes anbefalede temaer i det videre budgetarbejde.

Udvalget skal på baggrund af ovenstående beslutte

• hvilke temaer i prioriteret rækkefølge, de vil anbefale Økonomiudvalget indgår i det videre budgetarbejde, samt
• hvilke forslag fra prioriteringskataloget eller andre forslag, der skal bidrage til udvalgets besparelseskrav på 4,0 mio. kr. i budgetperioden.

Lovgrundlag
KSL Lovbekendtgørelse 186 af 19/2-2014 §21 stk. 3 jf. §37 stk. 2


Økonomi


Bilag
Bilag 1: Administrationens budgetvurdering, budget 2015-2018 - august 2014 (2014/05003 005)
Bilag 2: Budget i balance - revideret oplæg (2014/05003 004)
Bilag 3: Bilag til borgmesterens forhandlingsoplæg - Prioriteringskatalog (2014/05003 020)

Bilag 1, 2 & 3 er fremsendt ifm. budgetseminaret og bedes medbragt til mødet.


Bilag 4: Politiske temaer fra budgetseminaret vedr. ARB (2014/05003 025)
Bilag 5a: Høringssvar MED organisationen (2014/05003 036)
Bilag 5b: (Ingen høringssvar fra eksterne parter)
Bilag 6: (Ingen borgerinput vedrørende ARB)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget:

1. at beslutte hvilke temaer i prioriteret rækkefølge udvalget vil anbefale Økonomiudvalget og
2. at anvise forslag fra prioriteringskataloget eller andre forslag, der svarer til udvalgets besparelsesandel på 4,0 mio. kr.

Beslutning
Tiltrådt, idet Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Økonomiudvalget:
1. at følgende områder prioriteres i nævnte rækkefølge:ARB 5: Ungeindsatsen
ARB 6: Mikrolån
ARB 2: Konsekvens af FØP på øvrige områder
Arbejdsmarkedsudvalget ønsker endvidere at udtrykke opbakning til det videre arbejde med sundhedsaftale II Social- og Sundhedsudvalget2. at Arbejdsmarkedsudvalget anviser en besparelse på 1 mio kr. årlig på mentorområdet i budgetperioden 2015-2018 svarende til en samlet besparelse på 4 mio kr. . I denne forbindelse udtrykker Arbejdsmarkedsudvalget bekymring for budgetplanlægningen 2015-2018, idet nedskæringerne i budgettet skaber risiko for budgetoverskridelser i budgetperioden.

Thomas Elletoft fraværende




42. Beskæftigelsesplan 2015
15.00G00 - 2013/41635

Sagsfremstilling
Beskæftigelsesplan 2015 fremlægges til vedtagelse for Arbejdsmarkedsudvalget.

Beskæftigelsesplanen er det centrale arbejdsmarkedspolitiske dokument i Gribskov Kommune og er hermed udtryk for Gribskov Kommunes arbejdsmarkedspolitik.

Arbejdsmarkedsudvalget behandlede på mødet d. 7. maj 2014 sag nr. 20 Beskæftigelsesministerens mål for 2015.

Beskæftigelsesplanen er Gribskov Kommunes centrale strategiske dokument, der givet et samlet svar på det kommende års indsats på beskæftigelsesområdet i Gribskov Kommune.

Gribskov Kommunes Beskæftigelsesplan 2015 har været til høring i Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland samt Det Lokale Beskæftigelsesråd. Efter endt behandling i Arbejdsmarkedsudvalget skal sagen behandles i Økonomiudvalget og Byrådet.

Ministermål 2015
Beskæftigelsesministeren har for 2015 udmeldt følgende fire mål, som alle er indarbejdet i Beskæftigelsesplan 2015:

1. Flere unge skal have en uddannelse.
2. Langvarige modtagere af off. forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet.
3. Langtidsledigheden skal bekæmpes.
4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne.

Beskæftigelsesministeren har for 2015 ikke opstillet kvantitative mål for de fire ministermål. Af samme årsag er der ikke udarbejdet et landsdækkende statistisk og teknisk grundlag for at kunne følge op på de fire nationale målsætninger.

Indhold i beskæftigelsesplan 2015
Ministerens mål for 2015 adskiller sig fra tidligere år, ved at vægte en mere kvalitativ beskrivelse af strategier for at opnå ministermålene. Beskæftigelsesplanen har derfor en anden udformning i sammenligning med tidligere år; hvor statistik og kvantitative resultatmål havde en mere central placering.

I Beskæftigelsesplan 2015 fungerer bl.a. indsatsprincipper som et redskab for ledelsen og for det enkelte team; som man kan planlægge ud fra. Planen beskriver på et strategisk plan de indsatser, projekter, der skal anvendes for de enkelte målgrupper, det virksomhedsrettede arbejde, ny lovgivning og f.eks. synergien i forhold til unge-indsatsen generelt. Den konkrete - mere operationelle - indsats for at nå resultaterne beskrives i virksomheds- / handleplaner i det enkelte team.

Beskæftigelsesplan 2015 indeholder følgende fokusområder:

• Beskæftigelsesministerens mål for 2015
• De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer
• Strategi og mål for den borgerrettede indsats
• Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats
• Rammebetingelser for arbejdsmarkedsområdet i Gribskov Kommune: erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, demografi m.v.

Lokale resultatmål for 2015
For at styrke indsatsen yderligere fastsættes årligt en række lokale mål, der er væsentlige fokusområder i det kommende års indsatser. Dette kan være mål der understøtter ministermålene eller konkrete indsatser og fokus områder i Gribskov Kommune.

I det resultatmål vedr. antal helårspersoner og aktiveringsgrad er knyttet til budgetforudsætninger for 2015, indarbejdes disse målsætninger først i Beskæftigelsesplanen i januar 2015. Dette er i praksis med tidligere år og en stor fordel, idet de pågældende mål hermed kan blive mere præcise. Det vil sige både være ambitiøse, realistiske og afstemt med budgetforudsætningerne for 2015.

Følgende lokale mål skal vedtages af Arbejdsmarkedsudvalget starten af 2015:

• Resultatmål 1: Begrænsning af antal unge på offentlig forsørgelse
• Resultatmål 2: Mål for maksimalt antal sygedagpengesager
• Resultatmål 3: Mål for maksimalt antal sygedagpengesager mellem 9 - 52 uger*
• Resultatmål 4: Antallet af langtidsledige personer på ledighedsydelse skal begrænses mest muligt
• Resultatmål 5: Rettidige samtaler og aktivering for dagpengemodtagere
• Resultatmål 6: Rettidige samtaler og aktivering for kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælp
• Resultatmål 7: Rettidige samtaler og aktivering for sygedagpengemodtagere

* I forhold til resultatmål 3 tilpasses ugeantallet i forhold til den nye sygedagpengereform.

Der sættes konkrete måltal for de syv resultatmål og endvidere vil administrationen også udarbejde konkrete målsætninger for de fire ministermål for, at understøtte arbejdet med disse.

Arbejdsmarkedsudvalget vil på deres møde januar 2015 få forelagt samtlige resultatmål for 2015 til godkendelse.

Høring:
Beskæftigelsesplan 2015 har været i høring hos Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland (BRHS) og Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR).

Af Beskæftigelsesregionens høringssvar fremgår det, at de vurderer beskæftigelsesplanen som værende "fyldestgørende og med fokus på de væsentligste beskæftigelsespolitiske udfordringer i Gribskov Kommune i 2015". Foruden, "at planen beskriver relevante strategier for de centrale områder i indsatsen". BRHS høringssvar fremgår af bilag 2.

Det Lokale Beskæftigelsesråd har i deres høring taget Beskæftigelsesplan 2015 positivt til efterretning og havde ingen bemærkninger til planen.
Endvidere har LO på eget initiativ fremsendt et generelt høringssvar til kommunernes Beskæftigelsesplaner 2015.

Høringssvar fra henholdsvis Beskæftigelsesregionen og fra LO fremgår i henholdsvis bilag 2 og 3 i nærværende dagsordenpunkt.

Udkast til Beskæftigelsesplan 2015 blev sendt til medlemmer af Arbejdsmarkedsudvalget med brevpost ultimo august.


Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, LBK nr 731 af 15/06/2010, § 23 og §46,2


Økonomi


Bilag
Bilag 1: ARB 10-09-14 Gribskov Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Dok.nr. 2013/41635 010

Gribskov Kommunes Beskæftigelsesplan 2015 blev sendt pr. brevpost den 28 august til medlemmerne af arbejdsmarkedsudvalget.

Bilag 2: ARB 10-09-14 Beskæftigelsesplan 2015 /BRHS høringssvar Dok. nr. 2013/41635 011
Bilag 3. Beskæftigelsesplan 2015. Høringssvar fra LO Dok.nr.2013/41635 009

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende Beskæftigelsesplan 2015.

Beslutning

1. Tiltrådt

Thomas Elletoft fraværende




43. Sociale klausuler indarbejdet i Gribskov Kommunes udbud.
15.20A00 - 2014/23669

Sagsfremstilling

Arbejdsmarkedsudvalget efterspurgte på deres møde d. 4. juni 2014 en oversigt over de sociale klausuler, der er indarbejdet i udbud realiseret i Gribskov Kommune.

På den baggrund fremlægges nærværende dagsorden som en overordnet introduktion til anvendelsen af sociale klausuler i Gribskov Kommunes udbudspolitik.

Formålet med dagsordenen er således, at Arbejdsmarkedsudvalget får mulighed for at danne sig et overblik over sociale klausuler i aktuelt fungerende kontrakter og endvidere tilkendegiver hvorvidt der er konkrete områder Arbejdsmarkedsudvalget ønsker belyst yderligere og forelagt på et kommende udvalgsmøde.

Gribskov Kommunes Udbudspolitik
Udbud i Gribskov Kommune foretages med baggrund i den udbudspolitik for 2010 - 2013, der er vedtaget af Byrådet 20 juni 2011 punkt 89 (se bilag 1). Udbudspolitikken finder anvendelse inden for følgende 3 udbudsområder: bygge-og anlægsopgaver, vare køb og tjenesteydelser.

Der arbejdes endvidere på en opdatering af den gældende udbudspolitik, herunder også anvendelsen af sociale klausuler.

Gribskov Kommunes nuværende udbudspolitik bygger på en række forudsætninger, herunder bl.a.:

• Udbud sker under hensyn til borgere, brugere og medarbejdere
• Udbud skal præge kommunens udvikling i positiv retning i forhold til værdier, sociale forhold, klima- og miljøhensyn m.v.

I udbudspolitikken er der lagt vægt på 9 indsatsområder i samarbejdet med private parter, nedenfor gengives de 3 væsentligste:

Respekt for værdier og principper
Gribskov Kommunes målsætning er:

• Den private part er gjort bekendt med, og forstår og respekterer kommunens vedtagne værdier og principper
• Menneskerettigheder og gældende lovgivning skal være overholdt i forbindelse med produktion, transport, opbevaring m.v.
• Den private leverandør skal, hvor det er muligt være forpligtet til at vise etiske og miljømæssige hensyn

Sociale klausuler
Gribskov Kommunes målsætninger er, at:

• Der i udbud i videst muligt omfang tages sociale hensyn, således at sociale klausuler - herunder ansættelse af elever - indgår i kontrakten.

Konkrete eksempler på sociale klausuler kan være krav om, at ansætte et antal medarbejdere på særlige vilkår, ansætte medarbejdere fra særlige grupper (f.eks. elever, fleks- og skånejob m.v.), at den private leverandør har en etnisk ligestillingspolitisk, personalepolitik og / eller arbejdsmiljøpolitik m.v.

Overenskomst og arbejdsvilkår
Gribskov Kommunes målsætninger er, at:

• Følge retningslinjer udstukket af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), som er FNs faglige organ for arbejdsmarkedsforhold.

ILO har som grundlæggende mål, at bekæmpe fattigdom og fremme social retfærdighed. Opgaverne ligger i, at fremme beskæftigelse, forbedre arbejdsvilkår i hele verden samt værne om faglig frihed og faglige rettigheder. Oversigt over aktuelle sociale klausuler i Gribskov Kommune

• Plejeudbuddet, delaftalerne 1-9: Indeholder både overholdelse af konkrete ILO konventioner og sociale klausuler om ansættelse af ledige
• Kørsel, skole og aktivitet: Indeholder både overholdelse af konkrete ILO konventioner og social klausul om leverandørens forpligtigelse til at undersøge muligheder for at bidrage med at løfte indsatsen for unge og uddannelse i Gribskov Kommune
• Diverse vareindkøb: Indeholder henvisning til overholdelse af ILO konventioner om socialt ansvar
• Rengøring: Indeholder omfattende sociale klausuler med konkrete beskrivelser - et udvidet sociale klausuler
• Vejvedligeholdelse m.v. Indeholder både overholdelse af konkrete ILO konventioner og social klausul om ansættelse af personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen.
• Dagrenovation: Indeholder både overholdelse af ILO konventioner og social klausul om, at leverandøren skal bestræbe sig på at deltage i integration af udsatte grupper

Lovgrundlag


Økonomi


Bilag
ARB 10-09-14 Gribskov Kommunes vedtagne udbudspolitik Dok.nr. 2014/23669 008
ARB 10-09-14 Oversigt over sociale klausuler i GK Dok.nr. 2014/23669 010

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget:

1. at tage stilling til, hvorvidt sagen ønskes forelagt på ny med henblik på en mere detaljeret gennemgang af brugen af sociale klausuler på de enkelte sektorområder i Gribskov Kommune
2. såfremt sagen ønskes forelagt på ny at tage stilling til, om det også skal undersøges, hvordan der følges op på anvendelsen af sociale klausuler på de enkelte sektorområder.

Beslutning
1. Arbejdsmarkedsudvalget ønsker at blive involveret i opdateringen af kommunens indkøbspolitik med særlig fokus på sociale klausuler

2. Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler endvidere, at der i opdateringen af indkøbspolitikken tages konkret stilling til, hvorledes der følges op på anvendelsen af sociale klausuler

Thomas Elletoft fraværende




44. Vejledningsreform 2014, tilrettelæggelse af beslutningsprocessen
15.20G00 - 2014/34145

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges parallelt for Børneudvalget (08.09.2014) og Arbejdsmarkedsudvalget (10.09.2014). Sagen forelægges med henblik på beslutning. Den omhandler tilrettelæggelsen af beslutningsprocesser i sagerne om organisering af ungdommens uddannelsesvejledning (UU) og uddannelsesparathedspuljen.

Baggrund
I foråret 2014 blev Børneudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget orienteret omkring de forestående lovgivningsmæssige og økonomiske ændringer på vejledningsområdet og det videre arbejde med model for organisering og finansiering til Ungdommens Uddannelsesvejledning og uddannelseskvalificerende tilbud til unge 15 - 17 årige.

Modellen skal fungere fra 1. januar 2015 og frem. På nuværende tidspunkt arbejder administrationen med at kortlægge behov og udarbejde forslag til

• budget og organisering af ungdommens uddannelsesvejledning.
• samt anbefaling vedr. videreførelse eller nedlæggelse af uddannelsesparathedspuljen til ikke-uddannelsesparate unge.

For at de organisatoriske og budgetmæssige ændringer kan træde i kraft pr. 1. januar 2015, skal beslutningen i begge sager træffes senest med udgangen af 2014.

Da økonomi og vejledningen af unge i ungdommens uddannelsesvejledning og arbejdet med ikke-uddannelsesparate unge er tæt knyttet sammen (både lovgivningsmæssigt og i det daglige arbejde), er det hensigtsmæssigt at behandle sagerne i sammenhæng.

Da ændringer i organisering og budget af vejledningstilbud samt uddannelsesparathedspuljen har betydning både for Børneudvalget og Arbejdsmarkedsudvalgets ressortområder, er det vigtigt at udvalgene får mulighed for at arbejde med sagerne i fællesskab.

Forslag til beslutningsprocessen

Forslag med fælles møder

06-10-14	Fællesmøde for Børneudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget Udvalgene forelægges 2-4 scenarier for organisering af og økonomi for ungdommens uddannelsesvejledning. Arbejdsmarkedsudvalget behandler sagen med henblik på anbefalinger til Børneudvalget. Børneudvalget træffer beslutning om, hvilke scenarier skal sendes i høring. Udvalgene orienteres om arbejdet med uddannelsesparathedspuljen.
10-10-14 - 11-11-14	Scenarier sendes i høring i MED-organisationen, skole-, forældre- og brugerbestyrelser, Handicaprådet, lokale private og frie grundskoler samt ungdomsuddannelser i lokalområdet.
24-11-14	Fælles møde for Børneudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget. Arbejdsmarkedsudvalget behandler sagerne om ungdommens uddannelsesvejledning og uddannelsesparathedspuljen med henblik på anbefalinger til Børneudvalget. Børneudvalget behandler sagen om UU og sagen om uddannelsesparathedspujlen med henblik på anbefalinger til Økonomiudvalget og Byrådet.
08-12-14	Behandling i Økonomiudvalget
15-12-14	Behandling i Byrådet

Opmærksomhedspunkter

• Arbejdsmarkedsudvalget skal indkaldes til ekstraordinære udvalgsmøder både den 6. oktober og den 24. november. Det skal dog bemærkes, at begge dage er der planlagt Byrådsmøde, og fælles møde mellem Børneudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget kan lægges forud for Byrådsmødet.
• Arbejdsmarkedsudvalgets anbefalinger i sagen udgør en del af det fornødne materiale for Børneudvalgets behandling, og derfor bør anbefalingerne udsendes sammen med dagsorden til Børneudvalgets møde. Dette er ikke muligt, hvis begge udvalg holder et fælles møde samme dag. Et enigt Børneudvalget kan beslutte at behandle sagen selvom udsendelsesfristen ikke overholdes.

Forslag uden fælles møder

29-09-2014	Ekstraordinært møde i Arbejdsmarkedsudvalget
06-10-14	Behandling i Børneudvalget
10-10-14 - 11-11-14	Høring
26-11-14	Behandling i Arbejdsmarkedsudvalget
26-11-14	Ekstraordinært møde i Børneudvalget
08-12-14	Behandling i Økonomiudvalget
15-12-14	Behandling i Byrådet

Opmærksomhedspunktet

• Både Arbejdesmarkedsudvalget og Børneudvalget skal hver især afholde et ekstraordinært møde.
• Anbefalinger fra Arbejdsmarkedsudvalget vil skulle eftersendes dagsorden til Børneudvalget. Et enigt Børneudvalget kan beslutte at behandle sagerne selvom udsendelsesfristen ikke overholdes.

Lovgrundlag
LBK nr 671 af 21/06/2010 (Vejledningsloven)
LBK nr 634 af 16/6/14 (Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige andre love.
LBK nr 186 af 19/02/2014 (Kommunestyrelsesloven) §§ 8. og 21.stk.2


Økonomi


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

1. at beslutte at processen kan tilrettelægges med fælles møder mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Børneudvalget


Beslutning

1. Tiltrådt

Thomas Elletoft fraværende




45. Forebyggelse og Sundhedsfremme
29.09G00 - 2013/19248

Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt forelægges Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på, at udvalget afgiver input til fokus i programorganiseringen og nærmiljø-tilgangen, der skitseres i denne sag.

Social- og Sundhedsudvalget behandlede sagen på deres møde den 13. august 2014, hvor ramme og tidsplan blev godkendt. Udvalget besluttede endvidere at sende sagen til Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget med henblik på input til fokus i programorganisering og nærmiljøtilgangen. Sagen forelægges parallelt i disse udvalg på deres møder i september 2014.

Dagsordenspunktet omhandler forslag til udmøntning af Budgetaftalen 2014-17 vedrørende den tværgående indsats "Forebyggelse og aktive borgere i bevægelse". I budgetaftalen 2014-17 blev der afsat to millioner kroner i årene 2014-16 til at etablere en tværgående programorganisering, der skal videreudvikle og revidere den borgerrettede forebyggelse i Gribskov Kommune.

Programorganiseringen skal sikre strategisk ophæng og politisk forankring på tværs af fagudvalg. Direktionen anbefaler, at programorganiseringen startes op i fire udvalg; Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget. Disse udvalg indgår i opstarten af programorganiseringen og er med til at tilrettelægge fokus i programmet. På baggrund af erfaringer og resultater med programorganiseringen inddrages øvrige relevante fagudvalg.

Baggrund
Siden 2007 har kommunerne haft ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse jf. §119 stk. 1 og 2 i sundhedsloven. På nationalt niveau - bl.a. i Regeringen, Sundhedsstyrelsen og KL - har der siden været et øget fokus på netop forebyggelse i kommunerne (både den borgerrettede og patientrettede forebyggelse) og på, hvordan disse områder fremadrettet bør tilrettelægges og prioriteres. Regeringen har eksempelvis i årene 2012-14 afsat 300 millioner kr. i Økonomiaftalen med kommunerne til styrkelse af forebyggelsesindsatser - ligesom den i januar 2014 udkom med 7 nationale mål for danskernes sundhed. Det overordnede mål er, at danskerne lever længere med flere gode leveår og at mindske den øgede ulighed i sundhed.

Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet en række forebyggelsespakker, der indeholder anbefalinger til indsatser i den borgerrettede forebyggelse. Gribskov Kommunes Byråd tiltrådte den 18. marts 2013 en forpligtelse til at implementere indholdet i forebyggelsespakkerne på tværs af fagudvalg med afsæt i de sundhedsprofiler, der udarbejdes hvert 4. år.

Forebyggelse og sundhedsfremme i Gribskov
I 2013 nedsatte Byrådet i Gribskov Kommune et §17 stk. 4 udvalg om Forebyggelse og Sundhedsfremme. Temaudvalget tog afsæt i sundhed og forebyggelse på tværs af kommunens centre og politiske fagudvalg. Anbefalingerne fra Temaudvalget var bl.a., at der fremadrettet bør arbejdes langt mere fokuseret med den borgerrettede forebyggelse.

Programorganiseringen af den borgerrettede forebyggelse skal jf. budgetaftalen 2014-17: "Etablere en tværgående indsats i forhold til forebyggelse og styrke, at bevægelse bliver en integreret del af hverdagen, der hvor kommunen er i kontakt med børn og unge, voksne og ældre". Det kan handle om at:

• Bevægelse skal indtænkes i arbejdet med børn og unge, så deres læring og trivsel styrkes. Der skal være gode legepladser og udearealer i børnenes dagligdag, og vi skal bruge naturen, der omgiver os, så børn og unge motiveres til bevægelse.
• Ældres muligheder for selvtræning skal styrkes ved øget tilgængelighed, og genoptræningsområdet styrkes, så træning tilrettelægges ift. livssituationen med flere lokale træningscentre.
• Træningsområdet skal styrkes, og hjælp og pleje sker sammen med borgerne og med et aktiverende sigte, som præger alle de sammenhænge, hvor en borger møder en ansat.

Der er fortsat ønske om udbygning af stisystemer i bymiljøer og mellem byerne, så mulighederne for et aktivt hverdagsliv styrkes.

Forslag til ramme for programorganisering af den borgerrettede forebyggelse i Gribskov Kommune
Administrationen har udarbejdet forslag til programorganiseringen. I 2014 prioriteres det at få skabt afsæt for programorganiseringen i fire centre. I 2014 er det Center for Social- og Sundhed, Center for Børn og Unge, Center for Arbejdsmarked og Center for Kultur, Fritid og Turisme, der indgår i programorganiseringen.

Fælles for de fire centre er den tætte kontakt og dialog med borgerne, og at det er centre, som er omdrejningspunkt for en bred vifte af kommunens velfærdsydelser.

Nærmiljøer som omdrejningspunkt for programorganiseringen af den borgerrettede forebyggelse
Alle de steder, hvor kommunen møder borgerne, har betydning for borgernes trivsel og sundhed. Med andre ord er de nærmiljøer, hvor kommunen møder og er sammen med borgerne betydningsfulde i forhold til at sætte trivsel og sundhed på dagsordenen.

I denne indledende etablering af programorganiseringen på tværs af fagcentre og politiske udvalg foreslås følgende:

• At fokusere på nærmiljøer - der hvor kommunen møder borgerne
• At arbejde med trivsel og sundhedsudfordringer - også kaldet mental sundhed, som er centralt i forebyggelsen af bl.a. fysisk inaktivitet, overvægt og udvikling af psykiske lidelser.
• At inddrage borgerne i udformning af tilbud og indsatser
• At målrette indsatserne mod de målgrupper, hvor potentialerne for at skabe grundlæggende sunde vaner er størst; dvs. børn og unge.

Med afsæt i de tilbud og indsatser, der allerede eksisterer i nærmiljøerne, tilrettelægges en proces, hvor der stilles skarpt på, om disse understøtter trivsel og sundhed, og om der følges op på effekten af tiltagene.

Eksempler på ovenstående er fx i en daginstitution, hvor bevægelse og trivsel er sat på dagsordenen. Her kan der i dialog med medarbejdere, forældre m.fl. blive afklaret, om de igangsatte initiativer er tilrettelagt ud fra viden om, hvordan den bedste effekt nås - fx om en kost- og bevægelsespolitik udfoldes i praksis, så at børnene bevæger sig mere og trives bedre. Og samtidig få afdækket, om der mangler viden og kompetencer til at løfte initiativerne mere fokuseret og struktureret fremadrettet.

Et andet eksempel er mødet mellem en sagsbehandler i jobcentret og en borger, der skal understøttes i at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Sagsbehandleren kan i samtalen blive i tvivl om, hvorvidt borgeren har et alkoholforbrug, der er en hindring for en fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet. Her kan sagsbehandleren (og dennes kolleger) have brug for screeningsredskaber ift. at afdække et evt. alkoholmisbrug og tage dialog med borgeren om handlemuligheder, der har perspektiver på at styrke borgerens trivsel og fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet.

Nærmiljøerne danner dermed ramme om det faglige fokus, der skal arbejdes med i programorganiseringen af den borgerrettede forebyggelse. Omdrejningspunktet for at tage afsæt i nærmiljøer og de konkrete møder med borgerne, er at arbejde nært med trivsel og evt. sundhedsudfordringer, der hvor vi er sammen med borgerne. Og samtidig sikre, at kompetenceudvikling og en øget systematik i de måder, der arbejdes med trivsel og sundhed på, bliver integreret i hverdagen.

Forslag til politisk proces 2014
Programorganiseringen af den borgerrettede forebyggelse forankres i 2014 på tværs af SSU, KIU, BØR og ARB. Forslag til næste skridt ift. en politisk forankring er:

Lovgrundlag
LBK nr. 913 af 13. juli 2010, kap. 35 og 36.
Sundhedsloven § 119 stk. 1 og 2


Økonomi
I Budgetaftale 2014-17 er der afsat 0,5 mill. kr. i 2014, 1,0 mill. kr. i 2015 og 0,5 mill. kr. i 2016 under Social- og Sundhedsudvalget til programorganisationen. Konkrete indsatser/nye tiltag finansieres indenfor de eksisterende rammer i hvert fagudvalg.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

1. at afgive input til rammen for programorganiseringen.

Beslutning
1. Arbejdsmarkedsudvalget tilslutter sig indholdet i Forebyggelsesprogrammet, og ønsker et særligt fokus på misbrug og fysisk aktivitet i det videre arbejde

Thomas Elletoft fraværende





Efterretningssager

46. Misbrugsområdet: Orientering om godkendelse af Servicebeskrivelse og Ydelseskatalog for Gribskov Misbrugsbehandling
00.01G00 - 2012/04452

Sagsfremstilling
Formålet med nærværende sag er at orientere Arbejdsmarkedsudvalget om, at Social- og Sundhedsudvalget på sit møde d. 13.08.2014 har godkendt opdateret Servicebeskrivelse og Ydelseskatalog for Gribskov Misbrugsbehandling i.f.t. behandling af voksne borgere med misbrug.

Nærværende sag er identisk med sag forelagt Social- og Sundhedsudvalget på det nævnte møde, og forelægges Børneudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget til orientering på septembermøder.

Revision af kvalitetsstandarderne for stof- og alkoholbehandling
Social- og Sundhedsudvalget tiltrådte senest i november 2011 en revision af Gribskov Kommunes kvalitetsstandarder for kommunens tilbud til borgere med alkohol- og stofmisbrug.

Det samlede sæt af kvalitetsstandarder for kommunens tilbud til borgere med et stof- eller alkoholmisbrug, samt ydelseskatalog for Gribskov Kommunes Misbrugsbehandling, har været igennem en revision med henblik på:

• at de er i overensstemmelse med kommunens aktuelle tilbudsvifte
• at sikre, at Gribskov Kommune lever op til krav, om at kvalitetsstandarden for behandling af borgere med stofmisbrug skal opdateres hver andet år, jævnfør bekendtgørelsen herom
• at kvalitetsstandarderne følger samme form og struktur som anvendt i udbudsmaterialet forår 2014 på social- og sundhedsområdet.

I justeringen af materialet er der taget hensyn til resultat af evalueringen af omlægningen af indsatsen i Gribskov Misbrugsbehandling, der blev fremlagt for Social- og Sundhedsudvalgets den 27.02.2013. Evalueringen viste bl.a. at kommunen gennem hjemtagning/omlægning af indsats for borgere med misbrug kunne sikre en mere fleksibel tilpasning af indsatsen til den enkelte, og en tættere koordinering af og opfølgning på indsatsen end før omlægningen samt reducere brug af relativt dyre eksterne tilbud, og dermed også generelt understøtte mål om budgetoverholdelse. Der blev også peget på fremadrettede indsatsområder, herunder at få præciseret hvilken del af målgruppen af borgere med stofmisbrug vi skulle arbejde med for at opbygge de nødvendige kompetencer i eget regi til at håndtere.

Endvidere er indarbejdet den løbende erfaringsindsamling og udvikling af kommunens eget tilbud, som har fundet sted i perioden, blandt andet i form af hjemtagning af medicinudlevering og øget samarbejde med Firstmove (kommunens tilbud til unge med storforbrug eller misbrug af stoffer eller alkohol etableret i 4. kvartal 2012).

Proces for revision af materialet, herunder involvering af brugere
Servicebeskrivelserne er udarbejdet i dialog med ledere og medarbejdere i både Gribskov Misbrugsbehandling og myndighedsfunktionen i Center for Social og Sundhed.

Jævnfør bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug er repræsentanter for brugerne involveret i revisionen. Der har således været gennemført samtaler med 8 brugere i forbindelse med udlevering af metadon den 23. juni 2014. Herfra kan fremhæves, at brugerne især peger på, at samtale med sygeplejerske og i det hele taget, at man "altid kan gå til personalet hvis der er noget", fremhæves positivt og underbygger prioritering af integration af lægelig og social behandling. Hvad angår brugernes ønsker til behandlingstilbuddet fremadrettet, så er der bl.a. blevet udtrykt ønske om adgang til PC og TV samt fælles aktiviteter. Det samlede input indgår i den videre udvikling af tilbuddet.

Form og struktur
Kvalitetsstandarderne er justeret, så de følger samme form og struktur som anvendt i udbudsmaterialet forår 2014 på social- og sundhedsområdet, m.h.p. at øge genkendelighed og tilgængelighed for brugere, pårørende og øvrige interessenter samt for at styrke en forenkling af materialet.

Tidligere var der således tale om 6 separate standarder opdelt i standarder for henholdsvis visitation, behandling, leverandør og klager, samtidig med at en række formuleringer og afsnit blev gentaget.

Aktuelt fremlægges en samlet Servicebeskrivelse inklusive to separate kvalitetsstandarder - en for henholdsvis behandling af stof- og alkoholmisbrug. Derudover fremlægges et særskilt Ydelseskatalog for Gribskov Kommunes Misbrugsbehandling, som udmønter de dele af kvalitetsstandarden, kommunen selv leverer.

Samlet set er der tale om en forenkling, som bidrager til

• en mere effektiv og forenklet praksis i samarbejdet om og med borger på tværs af kommunens myndighedsfunktion og leverandører
• at understøtte et enkelt og sammenhængende forløb for borger som en fortsat gennemgående ledetråd, herunder én indgang til behandling og en høj grad af integration af visitation og opstart af behandling, samt tæt kobling af relevante kompetencer på tværs af behandlings-, socialrådgiverfaglig og beskæftigelsesrettet indsats
• et mere overskueligt materiale for borger, pårørende og øvrige interessenter

Servicebeskrivelsen har 5 kapitler:

• I kapitel 1 præsenteres de politiske mål og prioriteringer i forhold til kommunens indsats for borgere med misbrug
• I kapitel 2 beskrives borgerens indgang til behandling og visitation
• I kapitel 3 beskrives krav og forventninger til leverandører
• I kapitel 4 beskrives samarbejde og kommunikation mellem myndighed og kommunale leverandør
• I kapitel 5 beskrives de konkrete kvalitetsstandarder

Hvad er ændret ?
Kvalitetsstandarderne er fastholdt på stort set samme niveau som i de gældende standarder f.s.v.a. indhold, omfang og intensitet af de forskellige ydelser, idet opmærksomheden henledes på følgende justeringer:

• forstærket sammenhæng mellem den lægelige og sociale behandling af modtagere af substitutionsbehandling afledt blandt andet af testtilsyn gennemført medio 2013, som fremhævede en utilstrækkelig integration, samt generelle krav i lovgivningen til dette

• udbygning af de indholdsmæssige krav til den sociale behandling med særlig vægt på understøttelse af socialt samvær og en kobling til en beskæftigelsesrettet indsats, herunder indførelse af bemanding af brugerstue i forbindelse med udlevering af substitutionsmedicin 2 x 2 timer ugentligt. Samtidig udgår §85-støttepersoner som integreret del af behandling og visiteres fremadrettet særskilt

• en præcisering af målgruppen for behandling af misbrug af stof i kommunalt regi, i form af en fokuseret indsats i forhold til en målrettet indledende afklaring, og en behandling målrettet borgere med et misbrug af hash eller kombineret misbrug af alkohol og hash

• i forlængelse heraf en opjustering af den lægefaglige indsats i form af øget tilknytning af læge til tilbuddet med mulighed for relevant at tilbyde lægesamtaler til alle borgere i behandling for misbrug, herunder også borgere i behandling for misbrug af alkohol, samt tilbud om afrusning og udlevering af antabus i tilknytning til igangværende behandling. Målet er at øge den samlede synergi i behandlingen m.h.p. større effekt og generel udnyttelse af de ressourcer og kompetencer, som er tilstede i tilbuddet

For så vidt angår afrusning kan forventes en øget søgning. Administrationen følger udviklingen, herunder udgifter til afrusning ved eksterne leverandører, m.h.p. opfølgning forår 2015.

Det bemærkes endvidere, at Gribskov Kommune i eget regi sidestiller alkohol- og stofmisbrugere når det gælder modtagelse af social behandling for misbrug, mens lovgivningen udelukkende stiller krav om social behandling af misbrug af stof.

Sluttelig henledes opmærksomheden på, at en styrket sammenhæng mellem behandling og beskæftigelsesrettet indsats nu indgår som en politisk prioriteret mål jævnfør afsnit 1.2 i Servicebeskrivelsen. Dette har tidligere været fremlagt som en hensigtserklæring i arbejdet med den samlede indsats for borgere med misbrug i Gribskov Kommune.

I forlængelse heraf bemærkes, at det forventes, at implementering af det nye it-system for leverandører Avaleo Social vil understøtte et fortsat tættere samarbejde mellem myndighed og kommunale leverandør.

Fremadrettede udfordringer
Et af Gribskov Kommunes fire pejlemærker for udvikling af den psykosociale indsats er en fokuseret indsats i forhold til borgere med dobbeltdiagnoser, d.v.s. både en psykisk lidelse og et misbrug, jf. møde i Social- og Sundhedsudvalget den 04.06.2013. Centralt i forhold til dette pejlemærke er implementering af systematisk basis-screening for psykiske lidelser af borgere i behandling for misbrug, således at der hurtigere i samarbejde med behandlingspsykiatrien kan sættes et sammenhængende forløb i gang. Implementering af basis-screening indgår som en central forpligtelse i forhold til denne målgruppe i KKR rammepapiret "Kommunernes fælles rolle – udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet".

Implementering heraf omfatter opkvalificering af medarbejdere og øget tidsforbrug i.f.t. indledende udredning af borger. Det er samtidig forventningen, at det på sigt vil øge effekt af behandling, da psykisk lidelse ofte står i vejen for behandling af misbrug, og det formodes, at mellem halvdelen og to tredjedele af alle borgere med et misbrug også har en psykisk lidelse.

Administrationen anbefaler, at der iværksættes afklaring af den budgetmæssige konsekvens af en implementering.

Fremadrettede initiativer
Fremadrettet er fokus endvidere på

• fortsat at styrke en sammenhængende indsats på tværs af behandling, beskæftigelsesrettet indsats samt indsats i overgangen mellem barn og voksen
• effektmåling, dels kvantitativt i forhold til at følge udviklingen i indtag i en nærmere fastlagt periode også efter afsluttet behandling, dels mere kvalitativt i form af personlig opfølgning.

Lovgrundlag
Sundhedsloven § 141 (alkoholbehandling)
Serviceloven § 101 (social behandling af stofmisbrug)
Sundhedsloven § 142 (lægelig behandling af stofmisbrug)
Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling

Bkg. nr. 430 af 30/04/2014 om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov om social service.

Økonomi
Det oprindelige budget for kommunens eget misbrugsbehandlingstilbud er i 2014 på 2.695.000 kr. Rammen foreslås opjusteret med 112.000 kr. fra 2015. Beløbet er beregnet som den økonomiske nettokonsekvens af omlægninger i indsatser i tilbuddet i form af udvidet tilknytning af læge til tilbuddet, bemanding af brugerstue i forbindelse med udlevering af substitutionsbehandling, diverse mindre besparelser på driften, samt omlægninger i fordelingen af løn til ledelse mellem kommunens tilbud under området Voksenstøtte.

Finansieringsbehovet på 112.000 kr. dækkes ved forventede mindreudgifter til Fabianhus som følge af forventede takstreduktioner fra 2015 blandt andet som følge af omlægning af fordeling af løn til ledelse mellem Misbrugsbehandlingen og Fabianhus.

I øvrigt vil administrationen følge sammenhængen mellem udgifter til afrusning i kommunens eget misbrugsbehandlingtilbud, og udgifterne til ekstern afrusning, således at et eventuelt konstateret fald i udgifterne til ekstern afrusning, kan finansiere en evt. modsvarende stigning hertil i kommunens eget tilbud.

Implementering af basis screening for psykiske lidelser vil indeholde behov for øget budgetramme.


Høring
Sagen har været i høring i Fællesudvalget for Social og Sundhed d. 26.06.14, og udvalget skriver i sit høringssvar, at det tilslutter sig høringssvar fra medarbejderne i Misbrugsbehandlingen jvf nedenstående:

"Meget velgennemført,detaljeret og brugbart materiale.
Oplever sig hørt og involveret i processen.
Ydelseskatalog er detaljeret og en guide til dagligdagen.
En tryghed at kunne leve op til den forestående regodkendelse af Socialtilsynet efter sommerferien.

De to kataloger er med til at give bevidsthed om hvad det vil sige at være privat og kommunal leverandør.
Der er en generel meget flot beskrivelse ift alle former om behandling - kan Gribskov Misbrugsbehandling leve op til det med de eksisterende ressourcer og rammer?
Ift behandling af hashmisbrugere skal der udarbejdes et langt mere fyldestgørende og helhedsorienteret tilbud til gruppen af hashmisbrugere.

Nye arbejdsgange - der ses en sammenhæng.
Der har manglet dialog i processen medarbejderne imellem Team Socials og Misbugsbehandlingens medarbejdere til at tale om det nære samarbejde.
Der efterspørges myndighedskompetencer i Misbrugsbehandlingen - aftale om rådgiver i Misbrugsbehandlingen 1 dag ugl.eller hv. 14 dag.

Der efterspørges samarbejde med First Move og Jobcenter.

Screening for psykisk sygdom kan ikke gå for langsomt set i lyset af målgruppe i dag,
så borgere med dobbeltdiagnose kan få den rette behandling".


Bilag
1. SSU 13.08.2014: Servicebeskrivelse for misbrugsbehandling - august 2014 (dok.nr. 2012/04452 - 12)
2. SSU 13.08.2014: Ydelseskatalog for Gribskov Misbrugsbehandling - august 2014 (dok.nr. 2012/04452 - 10)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

1. Tiltrådt

Thomas Elletoft fraværende





47. Investering på sygedagpengeområdet
15.20G00 - 2014/34049

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Arbejdsmarkedsudvalget til orientering omkring konkrete tiltag og investeringer i sygedagpengeområdet, som led i administrationens fokus på nedbringelse af det forventede merforbrug i 2014.

Sygedagpengeområdet har siden slutningen af 2013 været under et stadigt stigende pres i forhold til stigende sagsmængder. Konsekvensen af dette er, at forsørgelsesudgifterne til sygedagpenge er stærkt udfordret i 2014. Arbejdsmarkedsudvalget blev orienteret herom på budgetopfølgning 2 d. 7. maj 2014 (sag nr. 15) og igen som led i Budgetopfølgning 3 d. 13. august 2014 (sag nr. 32).

Sygedagpengereformen, der træder i kraft henholdsvis 1. juli 2014 og 1. januar 2015 har lagt et yderligere pres på området i og med reformen medfører et øget arbejdspres blandt andet grundet et øget antal samtaler end tidligere.

Investering
Administrationen vurderer, at det på nuværende tidspunkt vil være en fordel for Gribskov Kommunes samlede økonomi, såfremt der investeres i ekstra personale ressourcer på sygedagpengeområdet.

Med ekstra ressourcer tænkes både på en indsats på kort sigt og en længere indsats varende hele 2015.

På kort sigt i resten af 2014 investeres i ansættelse af 2 vikarer på sygedagpengeområdet. Formålet med denne investering er at sikre at indsatsen på området skærpes, og der sættes særligt fokus på sager over 52 uger. Således der i resten af 2014 arbejdes intensivt på at nedbringe det forventede merforbrug på området.

Sager over 52 uger har været stigende i hele 2014 på baggrund af den generelt stigende sagsmængde. Disse sager er ud fra et kommunalt økonomisk perspektiv særligt interessante i det kommunen ikke modtager refusion på disse sager. De er således en fuld kommunal udgift.

På længere sigt investeres i en ekstra medarbejder fra ansættelsestidspunktet frem til 31. december 2015. Formålet med den langsigtede investering er at sikre, at fokus i den kortsigtede investering fortsættes, og der sikres ressourcer til at implementere intentionerne i sygedagpenge reformen.

Potentiale
Gribskov Kommune har tidligere investeret på sygedagpengeområdet med succes, hvor investeringer i flere ressourcer på sygedagpengeområdet medførte en markant nedgang i antallet af sager på området. Endvidere kunne det konstateres, at den positive udvikling fortsatte også efter investeringsperioden var ovre.

Det er derfor forventningen, at en ny investering i sygedagpengeindsatsen vil have en positiv effekt på Gribskov Kommunes samlede økonomi samt, at investeringen vil være selvfinansierende i og med færre borgere vil modtage sygedagpenge.

Der er et særligt potentiale i sager med en varighed på over 52 uger. Dels er det denne sagstype, der er dyrest for Gribskov Kommune, og dels er det et af de sagsområder, der er hårdest ramt af stigningen på sygedagpengeområdet. Investeringen vil således kunne understøtte og hjælpe flere sygemeldte borgere tilbage på arbejdsmarkedet.

Én enkelt helårsperson over 52 uger medfører en udgift på kr. 180.000 for Gribskov Kommune.

Samlet set vurderes det derfor, at der er et fornuftigt kommunal økonomisk perspektiv i at igangsætte den påtænke investering samt, at investeringen vil være selvfinansierende indenfor investeringsperioden. Investeringen vil endvidere understøtte administrationens indsats for at nedbringe merforbruget på sygedagpenge i 2014.


Lovgrundlag
Lov om sygedagpenge lov nr. 563 af d. 3. juli 2006.


Økonomi
Udgifter forbundet med investeringerne:

Forventede besparelser på forsørgelse (forsigtigt skøn):

Samlede forventede besparelse kr. 1.680.000


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

1. Tiltrådt

Thomas Elletoft fraværende






Mødet startet:
07:05 AM

Mødet hævet:
09:05 AM