Arbejdsmarkedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
24 Resultatrevision 2013
25 Grundbidrag Gribskov Produktionsskole (GPS)
26 Etablering af Gribskov Interne serviceVirksomhed - GIV
27 Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet - tilpasning af serviceniveau


Efterretningssager
28 Reform af Ungdommens Uddannelsesvejledning - august 2014
29 Orientering om sygedagpengereform
30 Beskæftigelsesreform maj 2014 : Vejen til varig beskæftigelse - den enkelte
i centrum.
31 Udvikling af den psykosociale indsats i Gribskov Kommune 2014-2017

Medlemmer:

Lone Birgit Halskov Møller

Jørgen Emil Simonsen

Knud Antonsen

Trine Mette Egetved-Sørensen

Betina Sølver Hansen

Anders Gerner Frost

Michael Hemming Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:



Åbne

24. Resultatrevision 2013
15.00G00 - 2014/06878

Sagsfremstilling
Jobcenter Gribskov udarbejder årligt en resultatrevision.

Resultatrevisionen skal vise resultater og effekter af den samlede beskæftigelsesindsats i Gribskov Kommune 2013 og forholder sig til både positive resultater og hvor udfordringerne for kommunens indsats ligger.

Udgangspunktet for resultatrevisionen er udviklingen i Gribskov Kommune sat i forhold til udviklingen i sammenlignelige kommuner (klyngen) og i forhold til resten af Østdanmark.

Resultatrevisionen samt Beskæftigelsesregionen og Det Lokale Beskæftigelsesråds høringssvar forelægges kommunalbestyrelsen. Resultatrevisionen udgør således også en del af beslutningsgrundlaget for de prioriteringer, der anvises i Beskæftigelsesplan 2015.

Resultatrevisionen er bygget op om følgende 3 kapitler:

Kap. 1. Beskæftigelsesministerens mål & sygedagpengeområdet
Kap 2. Indsatsen: aktiveringsgrad & indsats til tiden
Kap. 3. Besparelsespotentiale

På baggrund af kommunens økonomiske udfordringer, er der i Resultatrevision 2013 lagt vægt på kapitlet vedrørende besparelsespotentialet for de enkelte forsørgelsesområder.

Anmærkning. På baggrund af dataproblemer har ministeriet valgt at stoppe opdatering måling på ministermål 1 Uddannelsesgraden i Jobindsats.dk. Der kan derfor ikke gøres status på dette ministermål. Tilsvarende gør sig gældende i forhold til ministermål 4 vedr. jobcentrenes dialog med virksomhederne.

Kort resume af resultatrevisionen

Unge på offentlig forsørgelse
(Unge i samtlige forsørgelses kategorier).

Gribskov Kommune har i 2013 oplevet et fald fra 526 til 494 unge på offentlig forsørgelse, svarende til et fald på 6,1 procent. Procentuelt svarer dette til udviklingen i ”Klyngen”.

Udvikling og andel unge på forsørgelse i 2013 fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 3: Unge på offentlig forsørgelse

Kilde: BRHS

Hvis udviklingen indekseres fra juni 2008 til december 2013 har Gribskov Kommune haft en stigning i unge på off. forsørgelse der er tilsvarende den gennemsnitlige udvikling i klyngen.

10,2 procent af alle unge i Gribskov Kommune er på offentlig forsørgelse. Dette er en noget større andel end niveauet i Klyngen og i Østdanmark.

Baggrunden for den høje andel på forsørgelse er blandt andet, at der i Gribskov Kommune er færre unge end i resten af Østdanmark. Årsagen til dette er bl.a., at en del ressource stærke unge fraflytter kommunen til større byer for at videreuddanne sig jf. nedenstående tabel 4.

Tabel 4: Andel af unge i befolkningen

Kilde: Jobindsats.dk

Ministermål 2: Færre personer på førtidspension

Gribskov Kommunes resultatmål for tilgang til førtidspension var på 55 personer for hele 2013. Da 29 borgere fik tilkendt førtidspension i 2013 er resultatmålet realiseret.

Det procentvise fald i tilkendelser af førtidspension har i 2013 været på 66,3 pct. i forhold til antal tilkendelser af førtidspension i 2012. Gribskov Kommune har et af de største procentvise fald i Klyngen.

Udvikling og andel på førtidspension i 2013 fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 2: Personer på førtidspension

Kilde: BRHS

Gribskov Kommune har i 2013 reduceret antal langvarige sygedagpenge-forløb.
Fra dec. 2012 til dec. 2013 er der et fald på knapt 20 pct. mht. lange sdp-forløb over 52 uger. Dette er en god ”performance” sammenlignet Østdanmark, hvor der er et gennemsnitligt fald på 11 pct.

Gribskov Kommune havde i 2013 store udfordringer med hensyn til udviklingen på området ledighedsydelse, hvor antal ledige fleksjobberettigede er steget betydeligt mere end i Klyngen og i Østdanmark generelt. Dette fremgår af tabel 3.

Tabel 3: Personer på ledighedsydelse

Kilde: BRHS

Ministermål: Antallet af langtidsledige skal begrænses mest muligt
(Ledige i mere end 80 pct. af seneste år)

Gribskov Kommune har siden konjunkturomslaget i 2008 haft en stærk stigning i langtidsledigheden. Samlet er det derfor tilfredsstillende, at Gribskov Kommune i de senere år har formået at begrænse stigningen i den længerevarende ledighed.

Gribskov Kommune har i december 2013 i alt 254 langtidsledige. Dermed har kommunen opnået et fald på 15,9 pct. i antal langtidsledige ifh.t. niveauet året før. I Gribskov Kommunes Beskæftigelsesplan 2013 var det målsætningen, at antallet af langtidsledige skulle begrænses til 354 personer, hvorfor resultatmålet er realiseret.

At udviklingen har været positiv fremgår af nedenstående tabel 4.

Tabel 4: Langtidsledighed

Kilde: BRHS

Aktiveringsgrad og rettidighed i indsatsen
Aktiveringsgraden i Gribskov Kommune har en tæt sammenhæng til jobcentrets aktiverings-strategi. Center for Arbejdsmarked opnåede i 2013 ikke en aktiveringsgrad på niveau med gennemsnit i klyngen. Dette gælder både for modtagere af a-dagpenge og af kontanthjælp.

Rettidighed på beskæftigelsesområdet er et udtryk for overholdelse af borgerens retssikkerhed - dvs. i hvilket omfang kommunen sikrer at minimumskrav til indsatsen er opfyldt.

Gribskov Kommune opnåede i 2013 en tilfredsstillende rettidighed vedr. de lovpligtige samtaler for modtagere af a-dagpenge og af kontanthjælp. Jobcentret har gennem hele 2013 haft udfordringer med at sikre rettidig aktivering.

Der har igennem 2013 været et øget ledelsesmæssig fokus på at sikre rettidighed i indsatsen. Fra efteråret 2014 får jobcentret forbedret adgang til it-understøttelse, som er en vigtig forudsætning for et tilstrækkeligt ledelsestilsyn.

Beskæftigelsesregionens høringssvar på jobcentrets resultatrevision 2013 fremgår af bilag 2.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats LBK 731 af 15/06/2010

Økonomi
Besparelsespotentiale - Gribskov i resultatrevisionen viser, hvorvidt kommunen potentielt kan spare på udgifterne til forsørgelse.

Sammenfattende havde Gribskov Kommune alt i alt en nettogevinst på 23,9 mio. kr. i forhold til det af styrelsen udregnede gennemsnitlige forbrug på samtlige forsørgelsesydelser.

Områder hvor Gribskov Kommune har opnået en besparelse
Styrelsens opgørelse viser, at Gribskov Kommune i 2013 på områderne a-dagpenge, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension i alt havde en besparelse på 38,5 millioner kr. i forhold til det forventede gennemsnitlige forbrug.

Dette svarer i opgørelsen til, at der er 390 færre fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Gribskov Kommune.

Tabel 5. Besparelse – Gribskov Kommune

Områder hvor Gribskov Kommune har et besparelsespotentiale

Af styrelsens opgørelse fremgår, at Gribskov Kommune i 2013 har en merledighed på 180 borgere på kontant- og uddannelseshjælp. Dette udmønter sig i et besparelsespotentialet på 14,6 millioner kr.

Der gøres opmærksom på at der findes "forbundne kar" mellem de forskellige forsørgelsesudgifter. Eksempelvis kunne en lavere bestand af borgere på kontanthjælp sandsynligvis betyde, at der ville være flere borgere på ledighedsydelse og / eller fleksjob.

Ved analyse af kontanthjælpsområdet konstateres, at merledigheden er opstået efter 2007. Gribskov Kommune har sammenlignet med andre kommuner en særlig udfordring med hensyn til lange forløb for ”svage” kontanthjælpsmodtagere (gl. matchkategori 2 & 3) og modtagere over 50 år.

Beskæftigelsesregionens høringssvar på resultatrevision 2013 fremgår af bilag 2.

FTF/LOs høringssvar på resultatrevision 2013 fremgår af bilag 3.

Høring
Resultatrevision 2013 er drøftet i LBR. FTF/LOs høringssvar vil indgå i det videre arbejde.

Bilag
Bilag 1. Resultatrevision 2013. Gribskov Kommune
Bilag 2. BRHS høringssvar. Resultatrevision 2013
Bilag 3. FTF/LOs høringssvar. Resultatrevision 2013

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget, at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende resultatrevisionen for 2013 med LBR´s bemærkninger.

Beslutning
Tiltrådt




25. Grundbidrag Gribskov Produktionsskole (GPS)
00.24G00 - 2014/20942

Sagsfremstilling
Baggrund:
Byrådet besluttede d. 24. oktober 2011 efter anbefaling fra Økonomiudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget, at etablere egen produktionsskole - Gribskov Produktionsskole (GPS). Ved Byrådets beslutning om etablering af egen produktionsskole, blev samtidig besluttet et årligt kommunalt grundbidrag på 470.114 (2014-tal), som er det mindste lovpligtige kommunale grundbidrag.

Gribskov Produktionsskole har siden etableringen haft udfordringer med den økonomiske balance mellem udgifter og indtægter. Gribskov Kommune ydede derfor i forbindelse med regnskab 2013 et ekstra tilskud til skolen på 350.000 kr. til dækning af merforbruget.

Gribskov Produktionsskole er i samarbejde med Gribskov Kommune i øjeblikket i gang med at udrede de økonomiske udfordringer for 2014, som er afledt af beslutninger taget i 2013 og tidligere. Arbejdsmarkedsudvalget vil blive forelagt en sag om dette i efteråret 2014.

Indstilling grundbidrag:
Efter ønske fra Arbejdsmarkedsudvalgets formand Lone Møller (S) og næstformand Jørgen Simonsen (V) indstiller administrationen, at Gribskov Kommune fra 2014 hæver det kommunale grundbidrag fra 470.114 kr. til 940.228. Svarende til en fordobling af det tidligere bidrag.

Grundbidraget indstilles fordoblet for at skabe en langsigtet balance i produktionsskolens økonomi. Det er således en forudsætning, at der med det dobbelte grundtilskud skabes en sikker robust økonomi, herunder er det en forudsætning at produktionsskolen med det dobbelte grundtilskud også kan udvikle skolens indsats og eventuelle nye undervisningsspor - det kan f.eks. være udvidelse i form af flere eller større lokaler.

Lovgrundlag
Lov 1080, Lov om selvejende institutioner
Lov 1124, Lov om produktionskoler

Økonomi
Tillægsbevilling på 0,5 mio. kr. indstilles som kassefinansieret tillægsbevilling.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale til Økonomiudvalget og Byrådet,

1. at fordoble det årlige kommunale grundbidrag til Gribskov Produktionsskole.

Beslutning
Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet at fordoble det årlige kommunale grundbidrag til Gribskov Produktionsskole fra 2014 og frem. Udgiften i 2014 søges afholdt indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme mens udgiften fra 2015 og frem indarbejdes i det forestående budgetarbejde".





26. Etablering af Gribskov Interne serviceVirksomhed - GIV
15.04A00 - 2014/19516

Sagsfremstilling
Arbejdsmarkedsudvalget havde d. 12. marts 2014 temamøde om potentielle indsatsområder de kommende år på arbejdsmarkedsområdet.

Som led i temamødet blev det drøftet, at et muligt indsatsområde var etablering af en intern service virksomhed i Gribskov Kommune (virksomhed i virksomheden) i tilknytning til Center for Arbejdsmarked.
Virksomheden skulle danne rammen om ansættelse af langtidsledige fleksjobvisiterede borgere - d.v.s. personer, der har været ledige i mere end 18 måneder indenfor de seneste 24 måneder. Endvidere var hensigten, at den interne virksomhed også skulle kunne rumme
kommunens nytteindsatsen,og borgere der har ret til seniorjob.

Administrationen har efterfølgende arbejdet med at beskrive mulighederne og økonomien i etablering af sådan en intern virksomhed. Sagen forelægges den baggrund nu for Arbejdsmarkedsudvalget for drøftelse og beslutning om at administrationen skal udarbejde et egentlig beslutningsoplæg om etablering af virksomheden til Arbejdsmarkedsudvalgets møde 10. september 2014.

En intern kommunal service virksomhed kan etableres som en selvstændig institution i kommunen, forankret i Center for Arbejdsmarked. Virksomheden kaldes "Gribskov Interne serviceVirksomhed" (herefter GIV)

Helt centralt for etablering af virksomheden er, at de langtidsledige fleksjobvisiterede sikres en mulighed for meningsfyldt beskæftigelse og en tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig vil GIV kunne teste de lediges reelle arbejdsevne og rådighed for arbejdsmarkedet og således sikre, at passive borgere bliver aktive.

Arbejdsopgaver:
GIV skal varetage nyttige serviceopgaver, internt og eksternt i kommunen. GIV skal således virke som en arbejdsfordelingsenhed, der udfører konkrete opgaver bestilt internt i kommunen og fra kommunens frivillige organisationer.

Opgaverne der udføres i GIV vil skulle udføres af langtidsledige fleksjobvisiterede, ledige borgere i nytteindsats og borgere ansat i et seniorjob.

Etableringen af GIV vil være i tråd med de seneste vedtagne reformer herunder bl.a. førtidspensions- og fleksjobreformen samt tiltagene omkring nytteindsats.

Serviceopgaverne der kan løftes i GIV vil være mangeartede og skal bl.a. tilpasses de ansatte fleksjobberes kompetencer og arbejdsevne. Der skal på den ene side tages hensyn til at opgaverne ikke er konkurrenceforvridende og på den anden side skal det sikres, at de ansatte har reelle givende arbejdsopgaver.

På den baggrund anbefales det, at GIV som udgangspunktikke varetager opgaver der har været løst kommunalt og / eller været i udbud indenfor de seneste 4 år.

Nedenstående opgaver er eksempler på opgaver, der kanudføres i GIV:

• Opgaver på det grønne område - eks, pleje af områder, der normalt ikke plejes
• Eksterne opgaver i øvrigt - eks. hjælp til frivillige organisationer
• Serviceopgaver, der udføres i GIV´s lokaler - eks. mindre reparationsopgaver

De daglige arbejdsrutiner opdeles i mindre teams og koordineres af seniorjobbere med relevant uddannelse og/eller erfaring. Seniorjobberne rekrutteres blandt nye seniorjobbere, og seniorjobbere der allerede er ansat i Gribskov kommune.

De fleksjobvisiterede ansatte vil blive ansat på overenskomstmæssige vilkår for den reelle arbejdstid de yder, og vil få suppleret deres indkomst med fleksløntilskud. De vil være underlagt almindelige løn og ansættelsesvilkår, der gælder for øvrige medarbejdere i Gribskov Kommune. De fleksjobvisiterede ansættes for et år ad gangen.

Målgruppe:

• Langtidsledige fleksjobvisiterede med mindst 18 måneders ledighed indenfor de sidste 24 måneder
• Borgere i nytteindsats
• Borgere der ansættes i seniorjob

På nuværende tidspunkt er der 48 langtidsledige fleksjobvisiterede borgere med mindst 18 måneders ledighed, der er 35 borgere i nytteindsats og 30 borgere er pt. ansat i seniorjob.

I forhold til ansatte i seniorjob vil nogle af disse skulle blive i deres nuværende beskæftigelse i kommunen og andre flyttes over til GIV afhængig af kompetencer og det konkrete behov i GIV.

Det foreslås, at der i første omgang sigtes i mod at ansætte 25 fleksjobvisiterede, hvorefter der løbende ansættes flere fleksjobvisiterede efter behov og en konkret individuel vurdering, op til de nuværende 48 langtidsledige fleksjobvisiterede.

Fysisk placering af GIV:
Virksomheden foreslås etableret i den nedlagte materielgård i Tofte industri i Helsinge. Lokalerne er hensigtsmæssigt indrettet til løsning af opgaven og omfatter både administrationslokaler og garagebygninger. Bygningen vil således kunne rumme løsning af en bred vifte af opgaver.

Udgifterne til drift af bygningerne fremgår af økonomipunktet nedenfor.

Opstart og varighed:
Administrationen vurderer, at virksomheden efter politisk behandling kan starte op i slutningen af 2014.
Klargøring af lokaler m.v. vil indgå som en af de første arbejdsopgaver for virksomheden.
Det anbefales endvidere, at virksomheden GIV i første omgang etableres for en periode på 2 år. Hvorefter der igen skal tages stilling til, hvorvidt GIV skal fortsætte.

Implementering:
Etableringen af GIV anbefales foretaget i 3 faser.

Fase 1:

• Ansættelse af leder og administrativ medarbejder
• Ansættelse af langtidsledige fleksjobberettigede
• Klargøring af materielgården til formålet med GIV
• Overflytning af kvalificerede seniorjobbere til GIV

Fase 2:

• Overflytning af nytteindsatsen til GIV

Fase 3:

• Eventuel ansættelse af yderligere langtidsledige fleksjobbere

Økonomi:
Etableringen er, at GIV kan etableres og drives udgiftsneutralt for kommunen ved ansættelse af 25 langtidsledige fleksjobberettigede. På sigt vil der ved ansættelse af flere personer potentielt kunne realiseres en mindreudgift for kommunen.

Baggrunden for dette er,at kommunen mister refusionen,når den ledige fleksjobvisiterede har været ledig i mere end 18 måneder ud af 24 måneder, dette betyder at det bliver en 100% kommunal udgift.
Ved ansættelse af den fleksjobvisiterede vil kommunen opnå 65% refusion af udgiften til det fleksløntilskud, den ansatte modtager.

Det vurderes på nuværende tidspunkt ikke realistisk, at alle 48 langtidsledige fleksjobvisiterede kan ansættes i virksomheden. På den baggrund er nedenstående beregninger lavet ud fra, at der i første omgang ansættes 25 borgere.

Udgifter til drift

Udgifter til ansættelse af fleksjobbere

Besparelse

Samlet set vurderes det således, at oprettelsen af GIV som minimum er
udgiftsneutral for Gribskov Kommune.

I beregningerne er ikke taget hensyn til afledte effekter af oprettelsen af GIV. Dette kan f.eks. være borgere, der som led i GIV opnår fleksjobansættelse i en privat virksomhed, får opdateret deres kompetencer og CV eller får udvidet deres professionelle netværk og dermed bedre jobsøgningsmuligheder.

Lovgrundlag
Lov om en aktiv socialpolitik § 104 stk. 1

Økonomi
-

Høring
MED udvalg i Center for Arbejdsmarked orienteres d. 28. maj 2014.

Såfremt Arbejdsmarkedsudvalget beslutter administrationens indstilling, vil der blive planlagt en egentlig høringsproces i MED-organisationen.

Bilag
Oversigt over mulige arbejdsopgaver

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:

1. at Arbejdsmarkedsudvalget beslutter, at administrationen udarbejder et egentlig beslutningsoplæg om etablering af GIV til drøftelse på Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 10. august 2014.

Beslutning
Tiltrådt




27. Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet - tilpasning af serviceniveau
15.20A00 - 2014/19719

Sagsfremstilling
På mødet i maj måned behandlede udvalget en samlet fremstilling og vurdering af udviklingen på integrationsområdet. Der blev i fremstillingen gjort rede for nytilkomne flygtninge, familiesammenføringer, og serviceniveauet ved modtagelsen af nytilkomne flygtninge, boligplacering, særlig indsats for børn af flygtninge samt beskæftigelsesindsatsen i den 3 årige integrationsperiode.

Denne sag vedrører de konsekvenser som den øgede tilgang af flygtninge har for beskæftigelsesindsatsen sammenholdt med det eksisterende serviceniveau på beskæftigelsesområdet.

Tilgangen af flygtninge til Gribskov Kommune har i årene fra 2008 til maj 2014 betydet, at antallet af flygtninge ved udgangen af april 2014 var 239.

I løbet af årene 2012, 2013 og 2014 er der sket en fordobling af antallet af flygtninge.

I resten af 2014 vil der yderligere være en tilgang på mindst 43 flygtninge (iht. den kommunale kvote) hertil skal lægges et antal familiesammenføringer.

Samlet set er integrationsindsatsen, og det serviceniveau der ydes i Center for Arbejdsmarked under pres. Det forventes at dette pres vil være yderligere stigende de kommende år.

Nuværende serviceniveau

Serviceniveau reguleret i lovgivning

• Danskuddannelse
  Alle flygtninge over 18 år visiteres til danskuddannelse indeholdende arbejdsmarkedsrettet dansk. Uddannelsen er på 15 timer ugentligt.

• Integrationsplan og integrationskontrakt

Der skal indgås integrationsplan og integrationskontrakt med flygtninge.
Der følges løbende op på både plan og kontrakt.

• Vejledning og rådgivning

Der skal ydes vejledning og rådgivning til flygtninge. Dette kan være vejledning i relation til økonomiske og samfundsmæssige forhold.

Yderligere serviceniveau

• Virksomhedsrettede tilbud

Det forsøges i videst mulige omfang at etablerer virksomhedsrettede beskæftigelsestilbud til den enkelte borger. Baggrunden for dette er, at der erfaringsmæssig er god effekt at virksomhedsrettede tilbud samt, at det er vigtigt for den enkelte flygtning af anvende sine tilegnede danskkundskaber i forhold til arbejdsmarkedet. På nuværende tidspunkt grundet presset på området etableres der et lavt antal virksomhedsrettede forløb på dette område.

• Åben rådgivning

Der er ugentlig åben rådgivning i Center for Arbejdsmarked, hvor flygtninge kan møde op uden forudgående aftale. Baggrunden for etableringen af denne rådgivning er bl.a. et øget behov for rådgivning til de flygtninge Gribskov Kommune modtager. Der tilbydes tolk når dette er relevant og der ydes rådgivning til 7 - 14 personer ugentligt. Den åbne rådgivning er besat af med forskellige faglige baggrunde for at kunne give den bedste og hurtigst mulige rådgivning.

• Social vicevært / mentor

Centeret har ansat en social vicevært / mentor der som led i flygtningenes introduktion til Gribskov Kommune og det danske samfund hjælper og vejleder flygtningene i en lang række forskellige forhold. Funktionen arbejder endvidere på tværs af arbejdsmarkeds- social- og børne området med koordinering af indsatsen. Funktionen varetager en række centrale opgaver i relation til den enkelte flygtning/familie f.eks.:
- Introduktion til frivillige centrene / netværk
- Vejledning i dansk kutyme - som f.eks. aftaler
- Praktisk hjælp til indkøb i den første periode af tiden i Gribskov
- Læse og oversætte breve fra offentlige myndigheder
- Introduktion til digital kommunikation m.v.
Funktionen er tidsbegrænset og stopper efteråret 2014, hvor efter der umiddelbart ikke er ressourcer til at fortsætte ordningen. Det vurderes, at ordningen er fornuftig, giver god mening, forebygger mere tunge indsatser i de forskellige centre og bidrager til en hurtigere og mere effektiv integrationsindsats.

• Ekstra ordinære indsatser

Center for Arbejdsmarked har tidligere gennemført "integration på 2 hjul" før stigningen i antallet af flygninge for alvor begyndte at tage til. Resultatet af denne indsats var overordentlig positiv og rettet mod unge flygtninge. Med den nuværende situation er det ikke muligt at igangsætte lignende eller andre ekstra ordinære indsatser på området.

Fremtidigt service niveau
Model 1:
De nuværende afsatte ressourcer bibeholdes og der ansættes ikke flere ressourcer til området.
Konsekvensen af model 1 vil være det primært vil være muligt, at overholde lovgivningens krav. Det yderligere serviceniveau vil derfor bortfalde, således Center for Arbejdsmarked alene rådgiver og igangsætter initiativer i integrationsindsatsen i henhold til de formelle lovgivningsmæssige krav.

Model 2:
Der tilføres én ekstra ressource til området.
Konsekvensen af model 2 vil være, at det vil være muligt at fokuserer på virksomhedsrettede tilbud til flygtningene og det vil delvist være muligt at fastholde enkelte øvrige elementer i det yderligere serviceniveau.

Udgiften til dette skønnes til ca. kr. 450.000 årligt.

Model 3:
Der tilføres to ekstra ressourcer til området.
Konsekvensen af model 3 vil være at det nuværende yderligere serviceniveau kan fastholdes, det vil endvidere være muligt, at øge indsatsen på de beskæftigelsesfremmende tiltag som f.eks. virksomhedsrettet aktivering.

Udgiften til model 3 skønnes til ca. kr. 900.000 årligt.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler model 3 i en tidsbegræset periode frem til 31.12. 2016. Model 3 evalueres i andet halvår 2016 med det formål at få dokumenteret om der økonomisk og fagligt belæg for en videreførsel af modellen efter 31.12.2016.

Baggrunden for denne anbefaling er, at det vil være den model der bedst muligt understøtter integrationen af flygtninge i Gribskov Kommune og således også den model der bedst understøtter indslusningen på arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.

Det er vurderingen, at med dette fokus vil det endvidere være muligt at holde de ekstra ressourceudgifter indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets rammer. Baggrunden for dette er, at det vil være muligt at hjemtage flere resultattilskud end der gøres på nuværende tidspunkt.

Resultattilskud ydes ved flygtninges start i arbejde, uddannelse og bestået danskuddannelse.

Gribskov Kommune har de senere år oplevet en stigning i antallet af borgere med ikke-vestlig baggrund på kontanthjælp. Model 3 vil endvidere også være et tiltag i relation til at arbejde med, at vende den negative udvikling.

Lovgrundlag
LBK nr. 1115 af 23/09/2013 Integrationsloven

Økonomi
Beslutningsforslaget kan rummes indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets nuværende ramme.

Det vurderes, at aflønning til 2 medarbejdere vil koste ca. kr. 900.000. En udgift der finansieres via hjemtagelse af flere resultattilskud.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:

1. at Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder administrationens anbefaling af model 3 med den anbefalede tidsbegrænsning

Beslutning
Tiltrådt





Efterretningssager

28. Reform af Ungdommens Uddannelsesvejledning - august 2014
15.23G00 - 2014/04084

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget den 5. maj 2014 med henblik på orientering og beslutning og til Arbejdsmarkedsudvalget den 4. juni 2014 til orientering. Sagen omhandler reform af Ungdommens Uddannelsesvejledning og indebærer:

1. Orientering om vejledningsreformen
2. Beslutning om en midlertidig bevillig frem til 31.12.14.
3. Orientering om igangsættelse af det videre arbejde med model for organisering og finansiering af ungdommens uddannelsesvejledning fra 1.1.15., som forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget til beslutning i efteråret 2014.

1. Reform af vejledningen i Ungdommens Uddannelsesvejledning
Som en del af erhvervsskolereformen og folkeskolereformen har Folketinget besluttet en reformering af ungdommens uddannelsesvejledning (UU). Vejledningsreformen træder i kraft 1. august 2014 med ændring af lovgivningsgrundlaget og den økonomiske bevilling, der er afsat til vejledning på finansloven. Undervisningsministeriet forventer en årlig besparelse på vejledningsområdet på landsplan på 140 mio. kr. på vejledningsområdet, når reformen er fuldt indfaset.

Den økonomiske bevillig afsat til særlige kommunale tilbud til ikke-uddannelsesparate unge 15-17 årige bortfalder fra 1. august 2014.

Aftaleteksten mellem partierne i folketinget lå klar 24. februar 2014. Lovgrundlag og bekendtgørelser er pt. i behandling.

Finansministeriet og Kommunernes Landsforening (KL) er pt. i forhandling omkring tildelingen til kommunerne.

Børneudvalget skal træffe beslutning omkring overgangsordning frem til 31.12.14 og behandler af vejledningsreformen endeligt , når lovgrundlag og økonomi er på plads til efteråret.

Ungdommens uddannelsesvejledning nuværende bemanding
UU-Gribskov vejleder unge fra 7. klassetrin til 25 år. Denne vejledning dækkes i dag af tre grundskolevejledere, to specialvejledere og en ungevejleder, der varetager vejledningen af de 15-17 årige og 10. klasse, og to ungevejleder der varetager vejledning af 18-29 årige (den ene på 2/3 tid).
Vejledningen af de unge 18-29 årige sker med udgangspunkt i en ekstra bevillig på arbejdsmarkedsområdet for at styrke den tværgående ungeindsats.

UU-Gribskovs tre grundskolevejledere varetager i dag vejledning på fem folkeskoler og de fire privat- og friskoler i Gribskov kommune,

Specialvejlederne varetager vejledning på Havregården, Nordal, Godhavn og en række mindre specialiserede tilbud, samt grundskoleelever i øvrige skoletilbud.

1.1. Ændringer i lovgrundlaget for Ungdommens Uddannelsesvejledning
Det endelige lovgrundlag for reformen var i høring indtil 4. april 2014, og er derfor endnu ikke endeligt på plads. Aftaleteksten og lovudkastet indeholder dog overordnet følgende ændringer:

Vejledning i grundskolerne
Vejledningen i grundskolerne skal fokuseres til de 20%, der er i risiko for ikke at blive uddannelsesparate ved udgangen af 9. klasse.
Som noget nyt får lærerne i udskolingen (i dag er det vejlederne) ansvaret for at vurdere eleverne i 8. klasse´s uddannelsesparathed.
I lovgrundlaget kalkuleres med, at lærerne umiddelbart vil vurdere 70 % af eleverne uddannelsesparate. Herefter forventes, at lærerne i samarbejde med vejlederne vil vurdere 10 procentpoint flere uddannelsesparate, altså tilsammen 80%. Vurderingen kommer bl.a. til at bygge på, om eleven har karakteren 4 eller mere i karaktergennemsnit i 8. klasse.

De nye optagelseskrav på erhvervsuddannelserne fra august 2015 bygger på afgangsprøven i 9. klasse, og eleverne skal have karakteren 2 eller mere i gennemsnit i henholdsvis matematik og dansk, for at blive optaget.

80% af eleverne skal orienteres om uddannelse og udfordres på deres uddannelsesvalg via kollektiv vejledning og via undervisningen i faget 'uddannelse og job' (se længere nede i teksten !).
20% af eleverne (de elever der er i risiko for ikke at blive uddannelsesparate ved udgangen af 9. klasse) skal derudover have individuel vejledning og gruppevejledning, samt modtage tilbud om særlige faglige og vejledningsmæssige tilbud, bl.a. brobygning i 9. klasse, hvor de besøger en ungdomsuddannelse. Skolen har ansvaret for de særlige faglige tilbud. Vejledningen har ansvaret for de særlige vejledningsmæssige tilbud.

Uddannelsesplaner for de 80% af eleverne kommer til at ligge i forlængelse af nuværende elevplaner, og skal ikke længere varetages af vejledningen, men derimod af skolens lærere. Elever og forældre skal selv sørge for tilmelding til ungdomsuddannelser (dette varetages i dag i tæt samarbejde med vejlederne). Der lægges op til at individuel vejledning af denne gruppe unge og deres forældre skal varetages af eVejledningen (eVejledningen er en centralt placeret online vejledning, hvor vejledning sker via chat, sms, telefon og mail).

Det bliver obligatorisk for alle 8. klasser at være på introduktionskurser på ungdomsuddannelserne i 5 dage. (Det har tidligere været frivilligt, men praksis i Gribskov har dog været, at alle 8. klasses elever var af sted i 4 dage). Alle elever skal i forbindelse med introduktionskurset besøge en erhvervsfaglig eller erhvervsgymnasial ungdomsuddannelse.

Erhvervspraktikken i 9. klasse skal eleverne fortsat, som udgangspunkt, selv skaffe. Vejlederne er i dag og vil fremadrettet stadig skulle være behjælpelige i forhold til elever med særlige behov.

Det timeløse fag "Uddannelse-, erhvervs-, og arbejdsmarkedsorientering" (UEA) i folkeskolen ændres til at hedde "Uddannelse og job". Det er stadig folkeskolen og derved lærernes ansvar at gennemføre undervisningen i uddannelse og job, men det skærpes i vejledningsreformen at vejledningen og folkeskolerne skal samarbejde tættere omkring planlægningen af "uddannelse og job" og evt. gennemførelse af undervisningen. Trinmålene skærpes, og der udvikles nyt undervisningsmaterialer til undervisningen.

Vejledning i 10. klasse
Det er uklart i lovudkastet om vejledningen i 10. klasse skal fordeles på samme måde som i grundskolen 80/20% eller om vejledningen i 10. klasse skal vedrøre alle eleverne. Dette afklares i forbindelse med det endelige lovgrundlag. Det er dog fortsat vejledningens ansvar at vedligeholde og drøfte uddannelsesplaner med alle elever i 10. klasse.

Vejledningen af de 15-17 årige
Vejledningen af de 15-17 årige, både dem der ikke er uddannelsesparate, og dem der står uden for uddannelse skal fortsat varetages af vejledningen, dog med øget brug af gruppevejledning og mindre brug af individuel vejledning.

Vejledningen i forhold til de 18-25 årige
Vejledningen skal, jvf. reformen, ikke længere opsøge unge i beskæftigelse uden ungdomsuddannelse.
Der opfordres derfor til et tættere samarbejde mellem vejledningen og jobcentrene, bevilget af arbejdsmarkedsområdet. I Gribskov arbejder vejledningen og jobcentret allerede tæt sammen. I henholdsvis 2014 og 2015 er der på arbejdsmarkedsområdet bevilliget 750.000 kr til øget vejledning af denne målgruppe.

Overgangsmentorer
Muligheden for overgangsmentorer for udsatte unge i skiftet mellem 9./10. klasse og ungdomsuddannelse fastholdes.

Vejledningen af unge til og i kombineret ungdomsuddannelse
I forbindelse med erhvervsskolereformen oprettes fra august 2015 en uddannelse kaldet kombineret ungdomsuddannelse (KU). KU´s uddannelsesniveau er på linie med Erhvervsgrunduddannelsen (EGU). Uddannelsen har ingen adgangskrav og vil være holdbaseret. Unge der gennemfører uddannelsen på de fulde to år får titlen assistent (på EGU, der er individuelt tilrettelagt får eleverne titlen medhjælper). Uddannelsen forankres i en samarbejde mellem erhvervsskoler, produktionsskoler, ungdomsskoler m.m. På landsplan fordeles 2500 pladser mellem kommunerne. Vejledningen får ansvaret for at målgruppevurdere elever til uddannelsen, samt bevillingen af plads på uddannelsen. Vejledningen får desuden ansvaret for den løbende vejledning af eleverne.

Særlige tilbud til ikke-uddannelsesparate unge, under ungepakke 2
Som en del af indførelsen af ungepakke 2 i 2010 indførte man uddannelsespligt for de 15-17årige (unge 15-17 årige skal være i uddannelse, eller beskæftigelse, der retter sig mod senere uddannelse). Kommunerne blev i den forbindelse tildelt økonomiske midler med for at kunne tilbyde særlige tilbud til disse unge, der ikke var uddannelsesparate i denne aldersgruppe. Denne bevillig bortfalder permanent pr. 1. august 2014. Uddannelsespligten for de 15-17årige fastholdes.

1.2. Økonomi
Vejledningens økonomiske bevilling pt.
UU-vejledningens nuværende økonomiske bevilling i Gribskov er pt. ca. 4.300.000 kr. årligt til vejledning af de 13-25 årige. Dette inkluderer kuratorfunktion i forhold til specialvejledning af unge med særlige behov i forhold til uddannelserne særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) og Erhvervsgrunduddannelse (EGU).
Derudover har arbejdsmarkedsudvalget i 2014-2015 afsat 750.000 kr. årligt til øget vejledning af de 18-29 årige unge i den tværgående ungeindsats.

Ændring i økonomisk bevilling i til vejledningen
De økonomiske implikationer for kommunerne træder i kraft allerede pr. 1. august 2014.
Det er pt. usikkert hvor store de økonomiske ændringer bliver til vejledning i Gribskov kommune, da forhandlingen mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Finansministeriet omkring kommunernes økonomiske bevilling (DUT-midler) endnu ikke er afholdt.

Beregninger på baggrund af de foreløbige økonomiske beregninger på landsplan viser dog, at der forventes en reduktion på vejledningen i 2014 på ca. 112.000 kr

Grundbevilling på vejledning:

Det forventes dog, at UU-Gribskov modtager nogle af de midler der reduceres på grundbevillingen til vejledningen, gennem midler afsat på en videreførelse af ungepakke 2. Hvor stor en andel Gribskov Kommune får tildelt, er der dog usikkerhed om på nuværende tidspunkt.

Ungepakke 2-midler:

Se bilaget s. 54-56 for yderligere beregninger over den foreløbige økonomisk finansiering på landsplan.

Den økonomiske bevillig til særlige forløb for ikke-uddannelsesparate unge
Den økonomiske bevilling i Gribskov til særlige forløb for ikke uddannelsesparate unge udgør pt. 914.000 kr. årligt, heraf har Børneudvalget afsat 300.000 kr ekstra ud over de 614.000 kr, der kommer fra Staten via DUT-midler. Pr. 1. august bortfalder 5/12 af de 614.000 kr, svarende til ca. 256.000 kr for 2014. Der bevilges ikke yderligere midler fra 1.1.15 på landsplan.

1.3. Bemærkninger til Vejledningens funktion i.f.t. unge og uddannelse i Gribskov
Ungdommens uddannelsesvejledning er et vigtigt bindeled mellem folkeskolen og ungdomsuddannelsen, særligt for de unge, der har brug for ekstra støtte. Vejledningen er en vigtig part i forhold til at sikre en tidlig indsats i grundskolen for de elever, der har brug for ekstra hjælp til at blive uddannelsesparate.

Det er usikkert om den nye kombinerede ungdomsuddannelse, sammen med EGU og STU, faktisk kommer til at dække behovet for fleksible uddannelsestilbud til de unge 15-17 årige, der ikke er uddannelsesparate ved udgangen af 9. eller 10. klasse.

2. Fastholdelse af finansiering frem til 31.12.14
Ved ikrafttrædelse af vejledningsreformen mister kommunen DUT-midler til dele af vejledningsopgaven, samt til særlige tilbud til ikke-uddannelsesparate unge (jf. afsnittet om , økonomien). Administrationen vurderer, at de mistede DUT-midler frem til udgangen af 2014 kan findes inden for nuværende bevillinger på delrammen til unge og uddannelse.

3. Det videre arbejde med model for organisering og økonomisk finansiering til vejledning og uddannelseskvalificerende tilbud til unge 15-17 årige, fra 1.1.15 og frem.
Administrationen igangsætter i efteråret et arbejde med at kortlægge behov for og organisering af vejledningen og den tilhørende økonomisk bevilling fra januar 2015. Arbejdet skal munde ud i en kortlægning af behovet for vejledningstilbud og bevilling til ikke-uddannelsesparate unge fra januar 2015 og fremadrettet.

Lovgrundlag
Reform af Ungdommens Uddannelsesvejledning - lovgrundlaget ikke vedtaget

Økonomi
se sagsfremstilling

Bilag
Bilag: BØR 05-05-14 Aftaleteksten Doknr. 2014/11774 005

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:

1. at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning
Tiltrådt




29. Orientering om sygedagpengereform
15.00A00 - 2014/19775

Sagsfremstilling
I december 2013 blev der indgået et bredt politisk forlig med parti om en ny sygedagpengereform. Der er tale om et lovforslag, der forventes 3. behandlet i Folketinget den 11. juni 2014. Formålet med reformen er at sikre, at den sygemeldte får en økonomisk sikkerhed under hele sygedagpengeforløbet samt at sikre en mere målrettet og fremrykket indsats rettet mod at få den sygemeldte tilbage i arbejde.

Reformen gennemføres i 2 faser:

• Fase 1 træder i kraft pr. 1. juli 2014
• Fase 2 træder i kraft pr. 1. januar 2015

Fase 1: Nyt revurderingstidspunkt og nye forlængelsesregler

Forlængelsesregler:
Pr. 1. juli 2014 får sygedagpengemodtagere økonomisk tryghed under hele sygdomsforløbet.

Det betyder, at den hidtidige varighedsbegrænsning, hvor den sygemeldte mistede retten til sygedagpenge og dermed retten til offentlige forsørgelse efter 52 ugers sygdom bortfalder.

Til gengæld er tidspunktet for vurderingen af om en borger kan fortsætte med at modtage sygedagpenge fremrykket til 22. uge efter modtagelsen af sygedagpenge.

Fremover vil sygemeldte efter konkret lægelig vurdering kunne opretholde sygedagpenge- retten, således at en alvorlig syg person - eks. en kræftramt - ikke vil kunne risikere at miste sygedagpengene under sygdomsforløbet. Målgruppen for denne indsats vil derfor typisk være borgere med meget alvorlig eller livstruende sygdom.

Der indføres endvidere et såkaldt fast track forløb, hvor indsatsen sker tidligere end i dag, hvor første samtale med borgeren først sker efter 8 uger. Fremadrettet skal indsatsen allerede iværksættes max. 2 uger efter forløbets start. Indsatsen vil være målrettet personer, hvor der er risiko for længerevarende sygdomsforløb.

Personer, der efter 22. uge i stedet vurderes til at kunne indgå i et afklaringsforløb med henblik på tilbagevenden til job- eller beskæftigelse, vil efter de nye regler overgå til et jobafklaringsforløb.

Jobafklaringsforløb
Et jobafklaringsforløb har paralleller til de nuværende ressourceforløb, og iværksættes efter de har været behandlet i det tværfaglige rehabiliteringsteam, som er etableret som optakt til reformen.

Fokus i jobafklaringsforløbet er en individuelt tilpasset beskæftigelsesrettet indsats med udgangspunkt i den sygemeldtes forudsætninger.

Kommunen skal sikre, at rehabiliteringsarbejdet igangsættes umiddelbart efter overgangen til jobafklaringsforløbet. Kommunen skal i samarbejde med borgeren udarbejde en sag til rehabiliteringsteamet, hvor der sættes fokus på borgerens beskæftigelsesmål, borgerens ressourcer mv. I jobafklaringsforløbet får den sygemeldte en koordinerende sagsbehandler.
Et jobafklaringsforløb skal som udgangspunkt være så kort som muligt med afsæt i den sygemeldtes situation. Jobafklaringsforløb kan maksimalt løbe i op til to år ad gangen, og som hovedregel vil den sygemeldte have mulighed for to jobafklaringsforløb.
For borgere, der fortsat har en arbejdsgiver og overgår til et jobafklaringsforløb, vil arbejdsgiveren modtage et tilskud svarende til ydelsen under et jobafklaringsforløb, så længe ansættelsesforholdet fortsætter, og personen er i et jobafklaringsforløb.

Ikrafttrædelse
Fase 1 i den nye sygedagpengereform træder i kraft den 1. juli 2014.

Sygemeldte, der modtager sygedagpenge den 1. juli 2014, er omfattet af de nye regler og vil overgå til et jobafklaringsforløb, hvis der ikke er mulighed for at få forlænget sygedagpengeperioden.

Fase 2: Ny visitationsmodel
De nuværende visitationskategorier bliver fra 1. januar 2015 afskaffet til fordel for en visitation, der i højere grad understøtter konkret handling.

Indsatsen for den sygemeldte vil fremadrettet blive opdelt i 3 kategorier afhængig af den sygemeldtes behov for at hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet:

1. En klar forventning om, at den sygemeldte er fuldt raskmeldt inden for to måneder fra første fraværsdag.
2. Den sygemeldte ventes raskmeldt senere end to måneder efter første fraværsdag, og der er et klar og forudsigeligt behandlingsforløb.
3. Der er ikke en klar og forventet dato for hvornår den sygemeldte ventes raskmeldt. Samtidig er der tale om en diffus, uafklaret sygdom, der udgør en betydelig barriere for arbejdsevnen eller den sygemeldte har udfordringer udover sygdommen eksempelvis sociale udfordringer, der er i vejen for tilbagevende til arbejde.

Sygemeldte i kategori 1: Skal have en minimal indsats.
Sygemeldte i kategori 2: Skal have en arbejdspladsbaseret indsats med fokus på, at den sygemeldte hurtigst muligt vender helt eller gradvist tilbage i arbejde.
Sygemeldte i kategori 3: Skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Sygemeldte i denne kategori skal have deres sag forelagt kommunens tværfaglige rehabiliteringsteam senest fire uger efter, at de er blevet visiteret.

Kategoriseringen skal helt overordnet sikre, at borgerne får tilbudt den støtte, som er relevant og fastholder samtidig fokus på, at borgere med mere alvorlig sygdom tilbydes en mere intensiv støtte.

Teamleder Gitta Holst fra Jobcenteret vil give en kort orientering til Arbejdsmarkedsudvalget om hovedtrækkene i reformen.

Lovgrundlag
L 194 - forslag om ændring af lov om sygedagpenge, lov en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Økonomi
I det samlede lovforslag forventes en samlet mindre besparelse.

Administrationen vurderer dog dette som yderst tvivlsomt i og med reformen efter al sandsynlighed vil medføre, at der vil være flere borgere på offentlig forsørgelse end med de nuværende regler. Endvidere er der risiko for at afklarende foranstaltninger (jobafklaringsforløbene) bliver dyrere end de forløb der anvendes i dag. Slutteligt vil der i forhold til de administrative ressourcer opstå et væsentligt større pres bl.a. grundet flere administrative byrde i forbindelse med forelæggelse for rehabliteringsteam og krav om hurtigere og tættere opfølgning i jobafklaringsforløbene.

På den baggrund følges økonomien i lovforslaget tæt.

Bilag
-

Administrationens indstilling

Administrationen indstiller:

1. at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning
Tiltrådt




30. Beskæftigelsesreform maj 2014 : Vejen til varig beskæftigelse - den enkelte i centrum.
15.20A00 - 2014/18753

Sagsfremstilling
Formålet med sagsfremstillingen er, at orientere Arbejdsmarkedsudvalget om regeringens oplæg til beskæftigelsesreformen.

Regeringens udspil til beskæftigelsesreform vedrører indsatsen overfor de forsikrede ledige.

I følge udspillet vil regeringen skabe en ny beskæftigelsesindsats, der tager afsæt i den enkelte arbejdsløse og sikrer den korteste vej til varig beskæftigelse.

Indsatsen skal tage udgangspunkt i, at arbejdsløse er forskellige. Langt de fleste ledige finder job på egen hånd, mens andre har behov for hjælp og vejledning til at komme i gang med at søge job. Nogle arbejdsløse har behov for at tilegne sig grundlæggende kompetencer eller deltage i korte jobrettede forløb for at komme i ordinær beskæftigelse.

Regeringen ønsker en ny beskæftigelsesindsats, der bygger på følgende principper :

• Arbejdsløse skal have en individuel, meningsfuld og effektiv indsats. Indsatsen skal være jobrettet og tage udgangspunkt i den enkelte arbejdsløse. Den skal afspejle, at de godt 330.000 mennesker, der hvert år bliver ledige og modtager dagpenge i en kortere eller længere periode er meget forskellige. Med forskellig bagrund, forskellige ressourcer og forskellige udfordringer. Derfor skal indsatsen være individuel frem for standardiseret.
  
• Arbejdsløse skal mødes med tillid. Fokus på resultater frem for regler og kontrol. Langt de fleste arbejdsløse ønsker sig et arbejde. Derfor skal hverken den arbejdsløses tid, medarbejdernes ressourcer eller midlerne til beskæftigelsesindsatsen bruges på bureaukrati, meningsløs kontrol og aktivering, der ikke hjælper arbejdsløse tættere på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindsatsen skal baseres på en grundlæggende tillid til og tro på det enkelte menneskes vilje til og ønske om at forsørge sig selv. Samtidigt skal et effektivt beskæftigelsessystem sikre et godt samspil med virksomhederne og understøtte virksomhedernes rekrutteringsbehov.
  
• Der er brug for regler om ret og pligt. Beskæftigelsesindsatsen skal bygge op omkring rettigheder og pligter. Det handler om balancen mellem på den ene side retten til at modtage dagpenge og på den anden side pligten til at stå til rådighed. Det handler derfor om at sikre meningsfuld indsats og behandle arbejdsløse ordentligt og samtidig fastholde pligten til at deltage aktivt i beskæftigelsesindsatsen og dermed stå til rådighed for arbejde og søge bredt fra første dag. Varig beskæftigelse skal være målet.
  

Regeringens udspil lægger op til følgende :

• En tidlig og individuel indsats
• Afskaffelse af såkaldt meningsløs aktivering
• Mere ansvar til den enkelte ledige og styrket rådighedsforpligtelse
• Uddannelsesløft
• Bedre brug af virksomhedsrettede tilbud
• indsats overfor langtidsledige
• Opkvalificering af jobkonsulenter i jobcentre og a-kasser.
  

En tidlig og koordineret individuel indsats
I de første 6 måneders ledighed skal der iværksættes et intensiveret og koordineret kontaktforløb med alle ledige uanset alder. Forløbet skal bestå i :

• Profilafklaring i a-kassen ved hjælp af et nyt landsdækkende profilafklaringsværktøj
• 6 samtaler(inklusiv profilafklaring) i a-kassen. Samtalerne kan placeres fleksibelt
• Hvis jobcentret anser en ledig for at være i risiko for langtidsledighed, skal der etableres et fælles kontaktforløb mellem a-kasse og jobcenter.
• Efter 6 måneders ledighed skal den ledige til 3 måneders samtaler i jobcentret.
• Ret og pligt til et tilbud skal gives efter 6 måneders ledighed. Unge under 30 år skal fortsat have tilbud efter 3 måneders ledighed.

Afskaffelse af såkaldt meningsløs aktivering

• Gentagen aktivering hver 6 måned afskaffes
• Fokus på virksomhedsrettede tilbud, men også på ordinær uddannelse
• Afskaffelse af driftsrefusion på 50% vedr. vejledning og opkvalificering. Refusionssatsen bibeholdes på ordinær uddannelse

Mere ansvar til den enkelte ledige og styrket rådighed.

• Jobsøgning registreres på joblog og samtaler bookes af den ledige selv
• Rådighed er fortsat placeret i a-kasserne, som bruger joblog og kontakt til at vurdere rådighed.
• Jobcenter kan pålægge den ledige et rådighedsafprøvende tilbud i tilfælde af tvivl om rådighed
• Sanktion ved udeblivelse fra tilbud

Uddannelsesløft

• Afskaffelse af ret til selvvalgt uddannelse til alle efter 3 måneders ledighed
• Ret til 6 ugers jobrettet uddannelse fra 1. ledighedsdag til ufaglærte og faglærte med korterevarende uddannelse. Dog efter en positivliste. Ledige med mellem- og længerevarende uddannelser udelukkes fra retten til jobrettet uddannelse
• Regional pulje på 100 mio årligt til korte erhvervsrettede uddannelsesforløb inden for områder, hvor der er jobskabelse.
• Ufaglærte under 30 år får mulighed for 2 års uddannelsesløft eller sporskifte. Betales af pulje på 150 mio. Den ledige modtager 80% af max. dagpenge.
• Tilskuddet til ledige, der tager en voksenuddannelse øges fra 30 til 40 kr. i hele uddannelsesforløbet
• Styrkede muligheder for læse-skrive og regnekurser og for realkompetencevurdering.

Bedre brug af virksomhedsrettede tilbud

• Afskaffelse af kvotesystem for lønstillskud og reduktion af tilskudssatsen til offentligt løntilskudsjob. 6 måneders karens for start på offentligt løntilskudsjob
• Jobrotationsperioden nedsættes fra max 12 måneder til 6 måneder og kan først iværksættes efter 6 måneder mod nuværende 3 måneder.
• Traineeforsøget på FTF og AC områderne forlænges med ny bevilling i 2 år. Virksomhedspraktik øges fra 4 til 8 uger for dimittender.

Indsats over for langtidsledige

• Efter 16 måneders ledighed skal den ledige tilbydes samtale, personlig jobformidler og virksomhedsrettede forløb inspireret af akutpakke 1.

Opkvalificering af jobkonsulenter i jobcentre og a-kasser.

• Der afsættes 150 mio. til kompetenceløft af jobcenter - og a-kassekonsulenter med henblik på mere professionelt beskæftigelsessystem

En anden og bedre virksomhedskontakt

• Der skal etableres rekrutteringsservice i form af hjælp til stillingsopslag og opkvalificering af medarbejdere i virksomhederne med henblik på modtagelse af medarbejdere fra ledighed
• Kontakten til virksomhederne skal være tværkommunal
• Nationalt kontaktpunkt for store virksomheder
• Hjælp til fastholdelse af sygemeldte medarbejdere

Flere frihedsgrader og færre regler

• Nyt refusionssystem baseret på faldende refusionsloft
• Forenkling og sammenskrivning af lovene på beskæftigelsesområdet
• Ingen opfølgning på kommunernes resultater i forhold til ministermål og beskæftigelsesplan. Krav til beskæftigelsesplan forenkles og resultatrevision afskaffes
• Reglerne om strafrefusion afskaffes og organisatoriske beskrivelser og bindinger i styringsloven afskaffes
• Digitalisering af arbejdsprocesser i kommunerne

Anden organisering og styrket partsinddragelse

• Afskaffelse af beskæftigelsesregioner, LBR, RBR og etablering af 8 Regionale Arbejdsmarkedsråd(RAR) med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, vækstråd, a-kasser, kommuner og uddannelsesinstitutioner.
• Etablering af decentrale statslige arbejdsmarkedskontorer, der kan servicere RAR og implementere lovgivning i kommunerne.
• Kommunerne forpligtes til et tæt samarbejde i regi af de fem kommunale kontaktråd (KKR)

Lovgrundlag
Udspil til beskæftigelsesreform - ingen gældende lovgivning

Økonomi
-

Bilag
101814 BM Publikation

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:

1. at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning
Tiltrådt




31. Udvikling af den psykosociale indsats i Gribskov Kommune 2014-2017
29.09G00 - 2014/18273

Sagsfremstilling
Nærværende sag omhandler pejlemærker for initiativer i Center for Social og Sundhed i forlængelse af de fælleskommunale ( KKR) målsætninger på psykiatriområdet, jvf godkendelse heraf på møde i Arbejdsmarkedsudvalget d. 07.05.2014 (pkt nr. 16).

Sagen forelægges Arbejdsmarkedsudvalget til efterretning.

Dagsordenspunktet er identisk med sag forelagt Social og Sundhedsudvalget d. 04.06.2014 med henblik på, at Social- og Sundhedsudvalget tiltræder pejlemærker for Gribskov Kommunes indsatser i den nære psykiatri og derudover beslutter udmøntning af budgetmidler vedrørende "Indsatser for unge med psykiske lidelser" jf. budgetaftale 2014-2017.

Sagen har været i høring hos Handicaprådet den 20. maj 2014.

Baggrund
Gribskov Kommunes lokale pejlemærker for den psykosociale indsats tager afsæt i to centrale regionale papirer som kort præsenteres nedenfor.

For det første er der i KKR regi udarbejdet oplægget "Kommunernes fælles rolle – udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet, som i øjeblikket er fremsendt til politisk godkendelse i kommunerne i hovedstadsregionen, jvf behandling på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 7. maj 2014.

Rammepapiret slår fast, at kommunerne på tværs af det somatiske og psykiatriske område skal udvikle det nære sundhedsvæsen så:

• Det fremmer alle borgeres sunde livsstil og forebygger sygdom
• Det støtter borgerne i at tage hånd om egen livssituation og udøve egenomsorg
• Borgeren er i centrum, og der er fokus på den samlede livssituation

Endvidere skal særlig fokus rettes mod følgende fire strategiske målsætningsområder:
1. Forebyggelse og sundhedsfremme
2. Forebyggelse af (gen)indlæggelser
3. Borgerens forløb
4. Dokumentation og metodeudvikling

Inden for disse strategiske områder er formuleret en række konkrete indsatser i rammepapiret. Disse indsatser fordeler sig med 15 indsatser, som er forpligtende for alle kommuner (”skal”-indsatser), og 9 indsatser som kan løftes af en enkelt kommune eller grupper af kommuner i samarbejde, for dermed at skabe viden i forhold til den fremadrettede udvikling (”kan”-indsatser).

For det andet de politiske visioner i Sundhedsaftale III, jvf anden sag på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 4. juni 2014. De fire politiske visioner er:

• At borgere oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen
• At borgerne oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen
• At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed
• At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer

I det følgende præsenteres forslag til pejlemærker for Gribskov Kommunes indsatser i den nære psykiatri for perioden 2014-2017 set i lyset af rammepapiret samt de politiske visioner i Sundhedsaftale III. Pejlemærkerne er et redskab til at understøtte udmøntningen af de regionalt fastlagte visioner lokalt i kommunen. Samtidig skal de medvirke til at sikre en fokuseret lokal udvikling af det psykosociale område med afsæt i allerede igangværende initiativer. Der gøres nedenfor kort status på igangværende indsatser i forlængelse af status forlagt udvalget i februar 2013 (møde 27.02.13, pkt 21), herunder på hvordan indsatserne matcher Gribskov Kommunes forpligtelser jvf rammepapiret (de såkaldte "skal"-indsatser).

Pejlemærker for den fremtidige indsats
Administrationen anbefaler at der lokalt i Gribskov Kommune arbejdes med følgende fire overordnede pejlemærker for udviklingen den fremtidige indsats på psykiatriområdet:

1. Udvikling af den nære psykiatri - recovery i praksis
2. Tværsektorielt samarbejde - styrket samarbejde mellem den regionale psykiatri og Gribskov Kommune
3. Udvikling af nye indsatser for sårbare og udsatte unge
4. Fokuseret indsats i forhold til borgere med dobbeltdiagnoser (d.v.s. både en psykisk lidelse og et misbrug)

Arbejdet med pejlemærkerne er en udviklingsproces, der vil kræve målrettede indsatser over den kommende fireårige periode. Der påtænkes bl.a. at skulle arbejdes med nye metoder til at samarbejde med brugerne og til at understøtte brugernes deltagelse, kompetenceudvikling etc. Indsatserne vil blive foldet ud i perioden. Nedenfor sættes lidt flere ord på indholdet under de enkelte pejlemærker.

1. Udvikling af den nære psykiatri - recovery i praksis
Under dette pejlemærke arbejdes med nye metoder til at samarbejde med borgerne og til at understøtte borgernes deltagelse. Der arbejdes med at videreudvikle og understøtte en recoverybaseret kultur og praksis i socialpsykiatrien, den aktive borger og inddragelse af netværk, evidensbaserede metoder, en fælles begrebsramme, samt udvikling af medarbejdernes kompetencer.

I forhold til dette pejlemærke er arbejdet med fælles mål for borger helt centralt. Aktuelt arbejdes på udvikling af gruppebaseret socialpædagogisk støtte jvf. servicelovens §85 samt øget samarbejde på tværs af sundheds- og beskæftigelsesområdet m.h.p. at integrere den beskæftigelsesrettede (mentor) og den socialpædagogiske støtte og indsats.

Endvidere gennemføres en foranalyse af behovet for etablering af socialpsykiatriske akutpladser, i forlængelse af at en relativ stor del af satspuljemidlerne er øremærket dette (se nedenfor om relevante puljemidler).

I 2014 arbejdes også med at implementere en aktiverende og rehabiliterende tilgang gennem et tværgående kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere i Voksenstøtte og rådgivere i myndighedsfunktionen.

2. Tværsektorielt samarbejde - Styrket samarbejde mellem den regionale psykiatri og Gribskov Kommune
Under dette pejlemærke arbejdes med sammenhæng i indsatser på tværs af sektorer, herunder at afprøve nye samspilsformer med regionen med henblik på at sikre borgere smidige forløb og helhedstænkning omkring indsatser.

Der er allerede en række initiativer i gang som har til formål at styrke samarbejdet. Det gælder f.eks. afprøvning af ny samarbejdsform i form af såkaldte netværksmøder, som skal understøtte et fælles langsigtet fokus på borgerens forløb på tværs af kommunen og behandlingspsykiatrien i tæt samarbejde med borgeren. Indsatsen udspringer af et fælles projekt på tværs af Psykiatrisk Center Nordsjælland og Gribskov Kommune i regi af Forebyggelsespuljen i 2012-13.

Fremadrettet vil fokus være på at udbygge dette samarbejde f.eks. i form af fremskudt sagsbehandling samt også bredere med vægt på styrket samarbejde på tværs af både den kommunale sundheds- og beskæftigelsesrettede indsats og behandlingspsykiatrien, jvf at KKR rammepapiret retter sig bredt mod hele den kommunale sociale indsats.

Det bemærkes i den forbindelse at Arbejdsmarkedsudvalget i forbindelse med godkendelse af de fælleskommunale (KKR) målsætninger på psykiatriområdet besluttede at etablere et pilotprojekt med det formål at fastholde psykisk syge borgere i beskæftigelse.

Det bemærkes endvidere at et sammenhængende sundhedsvæsen fremstår som en af de fire helt centrale politiske visioner i Sundhedsaftale III jvf ovenfor.

3. Udvikling af nye indsatser for sårbare og udsatte unge
Under dette pejlemærke arbejdes med tidlig opsporing og tidlig indsats over for sårbare unge med lettere psykiske vanskeligheder såvel som over for unge med sværere lidelser. Afsættet for arbejdet er tankesættet om den aktive borgere, der kan komme sig og have en almindelig hverdag i det omfang det er muligt for den enkelte.

På den korte bane skal der ske en udmøntning af budgetaftale 2014-2017 i forhold til indsatser for unge med psykiske lidelser (600.000 kr. SSU 2014 og 2015) i regi af Social- og Sundhedsudvalget jf. beskrivelse nedenfor og en generel tværgående ungeindsats (1 mio. kr. ARB 2014 og 2015) i regi af Arbejdsmarkedsudvalget.

Mere langsigtet skal sikres en koordineret indsats på tværs af den familie-, sundheds- og beskæftigelsesrettede indsats, herunder håndtering af boligproblematik, som i mange tilfælde er den primære barriere for øvrig indsats ("Housing First").

4. Fokuseret indsats i forhold til borgere med dobbeltdiagnoser (d.v.s. både en psykisk lidelse og et misbrug)
Under dette pejlemærke sættes særligt fokus på borgere med dobbeltdiagnoser, herunder på samarbejdet mellem psykiatrien og de lokale kommunale indsatser.

Centralt i forhold til dette pejlemærke er implementering af systematisk basis-screening for psykiske lidelser af borgere i behandling for misbrug, således at der hurtigere i samarbejde med behandlingspsykiatrien kan sættes et sammenhængende forløb i gang. Der er således også et særligt fokus i samarbejdet med behandlingspsykiatrien på denne målgruppe i forbindelse med udredning og overgange.

Både implementering af basis-screening og styrket tværsektorielt samarbejde indgår som centrale forpligtelser i forhold til denne målgruppe ("skal"-indsatser) i KKR rammepapiret.

I 2014 arbejdes på at etablere systematisk basis-screening for psykiske lidelser af borgere i behandling for misbrug.

Relevante puljemidler
Der er annonceret en række puljemidler, hvoraf nogle endnu ikke er endeligt udbudt. Administrationen følger løbende udviklingen på området og forventer at ansøge relevante puljer, idet fokus særligt er rettet mod følgende midler:

• Satspuljemidlerne jvf satspuljeforliget, hvori bl.a. indgår et forløbsprogram for mennesker med psykiske lidelser, en koordineret indsats for dobbeltbelastede og etablering af socialpsykiatriske akutpladser
• Pulje til forankring og udbredelse af Hjemløsestrategiens resultater (udbudt 1. maj 2014)
• Forebyggelsespuljen 2015

Udmøntning af budgetmidler vedrørende "Indsatser for unge med psykiske lidelser"
Som et led i indsatserne under pejlemærke 3 anbefaler administrationen, at de afsatte budgetmidler til unge med psykiske lidelser sættes ind ift. at arbejde med målgruppen på en anderledes måde. Helt konkret påtænkes iværksat et fokuseret, fortættet målrettet forløb under overskriften "Turn around" ift. udvalgt sårbare unge som i dag har en sag i Center for Social og Sundhed. Fokus er rettet mod at understøtte den enkelte i at mestre livet. Afsættet er den enkeltes ressourcer - det du kan! Indsatsen vil ske i samarbejde med Center for Arbejdsmarked og ungeindsatsen i øvrigt.

Den konkrete udmøntning af indsatsen er på tegnebrættet. Der påtænkes iværksat 6 måneders håndholdte forløb, hvor paletten af aktiviteter ikke ligger fast, men kan omfatte træning, diætist/kost, psykologbistand, at komme væk fra nærmiljøet i en afgrænset periode, støtte til boligproblemstillinger, uddannelse etc.

Opgaveløsningen udbydes blandt 3-5 aktører, der bedes om at give et konkret tilbud på at tilrettelægge opgaveløsningen inden for denne ramme. Målet er at afsøge om en fokuseret indsats har en effekt ift. at hjælpe de unge videre i livet og således bidrage til at få kortlagt metoder der virker.

Indsatsen i 2014 - og videre frem
I 2014 er fokus på at sikre fremdrift i allerede igangværende initiativer og samtidig forberede grundlaget for en bredere projekt/program organisering fra og med 2015. Konkretisering af hvordan indsatsen foldes ud under de enkelte pejlemærker vil ske løbende i perioden frem til 2017.

Lovgrundlag
LBK nr 1093 af 05/09/2013: Lov om social service.

Økonomi
Budgetaftale 2014-2017 i forhold til indsatser for unge med psykiske lidelser (600.000 kr. SSU 2014 og 2015)

Høring
Sagen har været forelagt i høring i Handicaprådet d. 20. maj og Fællesudvalget for Social og Sundhed den 27. maj.

Handicaprådet har følgende bemærkninger:
Rådet finder, at der er mange gode tiltag og pilotprojekter, som man kun kan bakke op om.
Ligesom rådet går ud fra, at der generelt jf. sundhedsaftalen vil blive arbejdet med samarbejde, fælles begrebsverden og fælles kompetenceudvikling med behandlingspsykiatrien og almen praksis.

Vedr. pejlemærke 3. Udvikling af nye indsatser for sårbare og udsatte unge er der usikkerhed om, hvad der menes med langsigtet i sidste afsnit? Betyder det, at spørgsmålet om håndtering af boligproblematikken først er noget, som man tager op senere - eller at det (da det er så vigtigt) tages op allerede nu, men at man er klar over, at det er nødvendigt at iværksætte en længerevarende indsats?

Det er godt, at der vil være et særligt fokus på indsatsen for borgere med dobbeltdiagnose.

Fællesudvalget har følgende bemærkninger:
FU tilslutter sig pejlemærkerne som retning for udvikling af socialpsykiatrien i GK. FU bemærker, at det kræver en omstillingsproces over tid og at der skal være opmærksomhed på at medarbejderne får mulighed for at videre udvikle kompetencer for at kunne varetage nye måder at løfte indsatserne, herunder at dokumentere borgernes recovery proces og andre effekter af de indsatser der er aftalt.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

1. at tage sagen til efterretning

Beslutning
Tiltrådt






Mødet startet:
07:00 AM

Mødet hævet:
09:15 AM