Arbejdsmarkedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
15 2. Budgetopfølgning 2014
16 Fælleskommunale målsætninger på psykiatriområdet til politisk godkendelse -
rammepapir
17 Det Lokale Beskæftigelsesråd 01.06.2014 - 30.05.2018. Indstilling af medlem
mer.
18 Erhvervsforhold - Professionel erhvervsrettet service: status og anmodning
om beløb til brugertilfredshedsmålinger


Efterretningssager
19 Integration, flygtninge og familiesammenføringer - videnopbygning
20 Ministerens udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for 2015 og proces for
Beskæftigelsesplan 2015
21 Orientering om resultater af beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark 4. kvarta
l 2013
22 Virksomhed i virksomheden. Analyse af muligheder. AabenraaKommunes KIS proj
ekt
23 Mikrolån


Medlemmer:

Lone Birgit Halskov Møller

Jørgen Emil Simonsen

Knud Antonsen

Trine Mette Egetved-Sørensen

Betina Sølver Hansen

Anders Gerner Frost

Michael Hemming Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:



Åbne

15. 2. Budgetopfølgning 2014
00.32Ø00 - 2014/09291

Sagsfremstilling
2. budgetopfølgning:

I dette dagsordenspunkt forelægges 2. Budgetopfølgning 2014 for Arbejdsmarkedsudvalget, som efterfølgende indgår i den samlede opfølgning for hele Gribskov Kommune til Økonomiudvalget og Byrådet.

Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for budgetopfølgningerne.

Formålet med budgetopfølgningerne er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, udviklingen og det forventede resultat på de enkelte resultatansvarlige enheder/områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningerne formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne politiske, økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

I 2014 udarbejdes 4 årlige budgetopfølgninger efter følgende plan:

1. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i maj
3. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i november

Der vil som hovedregel primært blive ansøgt om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger vil der ske en beskrivelse af de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Men der kan være undtagelser - f.eks. hvis der kommer helt nye opgaver til eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.

Denne budgetopfølgning sammenfatter således de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og eventuelle råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2014.

Fokus i denne 2. budgetopfølgning er:

• Vurdering af økonomien på baggrund af årets første måneder.
• Fortsat fokus på de forhold der kom op i BO1, på "nye" forhold der er dukket op i forbindelse med regnskabet samt på evt. andre ændringer i forudsætninger eller andet.

Opfølgning på budgetaftale 2014-2017

Budgetopfølgningen indeholder en opfølgning på de aftaleelementer, der blev vedtaget med budgetaftalen 2014-2017. Det sker i selve sagsfremstillingen en kort beskrivelse af aftaleelementerne på dette område, af hvordan der arbejdes med elementerne og af hvor langt man er kommet ift. implementering af aftalerne. Beskrivelserne bliver yderligere uddybet i det vedlagte bilag 1.

Såfremt det enkelte udvalg ønsker øvrige relevante vurderinger end dem, der fremgår af selve sagsfremstillingen, vil disse fremgå af et evt. bilag 2.

Generel bemærkning til overførsler og vedtaget budget

I budgetopfølgningens korrigerede budget er kun medtaget de overførsler, der er overført til konkrete og planlagte aktiviteter i 2014.

Derudover vil der være en række overførsler til vores virksomheder (skoler, daginstitutioner, sociale institutioner mv.), hvor der er automatisk overførselsadgang, her vil overførslerne typisk gå igen år efter år. Disse overførsler giver et ”sløret” billede af rammen, fordi de overførte beløb mellem årene er forholdsvis konstante, og de er derfor ikke medtaget i budgetopfølgningens korrigerede budget.

Det vedtagne budget indeholder de ændringer der er resultatet af ændringen af styrelsesvedtægten, ændringerne som følge af samling af ejendomsudgifterne under ØU samt ændrede rammer på Arbejdsmarkedsområdet.

1. Samlet konklusion:
På Arbejdsmarkedsudvalgets område er forventningen til regnskab 2014 et merforbrug på 4,4 mio. kr. svarende til 1,3 pct., hvilket er en budgetafvigelse, der skal ses i lyset af de nedenfor angivne forudsætninger og opmærksomhedspunkter, samt at vurderingen sker forholdsvis tidligt på året, hvor vurderingen er, at afvigelsen kan indhentes i løbet af året ved modgående foranstaltninger.

Til opgørelsen af forventet regnskab 2014 på Arbejdsmarkedsudvalgets område er det væsentligt at knytte følgende overordnede forudsætninger og opmærksomhedspunkter:
• Kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere ligger på nuværende tidspunkt 25 helårspersoner over budget. Det forudsættes at dette kan hentes over sommeren, hvor der historisk set er et fald i antallet.

• Sygedagpengeområdet ligger på nuværende tidspunkt 72 helårspersoner over budget på grund af en kraftig stigning i tilgangen i efteråret 2013. Antallet af helårspersoner er for nedadgående og forventes yderligere reduceret gennem øget indsats.

• Historisk set oplever Gribskov Kommune en stort stigning i antallet af borgere på A-dagpenge hen over vinteren og et stort fald hen over sommeren. Vi har dog ikke denne vinter oplevet den vanlige stigning på A-dagpenge. Vi kan derfor ikke forvente et fald hen over sommeren svarende til tidligere år. Det forudsættes dog, at der vil ske fald hen over sommeren 2014, men ikke så stort som vanligt?

• Som forelagt ved regnskab 2013 er der i budget 2014 indregnet hjemtagelse af flere statsrefusioner end det forventede niveau for løntilskudsansatte i Gribskov kommune. Der forventes på nuværende tidspunkt en samlet manglende refusionsindtægt i 2014 på 7,2 mio. kr. Administrationen følger løbende med i udviklingen.

• Gribskov Kommune har modtaget en decisionsskrivelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen for regnskab 2012. Heri beder Arbejdsmarkedsstyrelsen Gribskov Kommune om, at gennemgå alle aktiveringssager på kontanthjælp for 2012 med henblik på at vurdere, hvorvidt der er hjemtaget korrekt refusion. Administrationen kender på nuværende tidspunkt ikke de økonomiske konsekvenser af denne gennemgang og de er derfor ikke taget med i det forventede regnskab i denne budgetopfølgning.

Negative beløb = indtægter/ mindreforbrug/merindtægter/overskud.
Positive beløb = udgifter/ merforbrug/mindreindtægter/underskud

2. Budgetopfølgningens grundlag:
I de følgende delafsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået nærmere for hvert af udgiftsområderne på Arbejdsmarkedsudvalget

2.1 Overførsler
Delrammen Overførsler indeholder udgifter til kommunale kontante ydelser til borgere i Gribskov Kommune. Herunder fx kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse, flekslønstilskud og A-dagpenge.

Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgningen på Overførsler:



Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede merforbrug på overførelsesområdet ved denne budgetopfølgning at være 1,0 mio. kr. ift. det korrigerede budget. Afvigelsen skyldes ændringer i forudsætningerne på 2 områder.

I efteråret 2013 oplevede Gribskov Kommune en stigende tilgang i antallet af sager på sygedagpenge. Antallet af sygedagpengesager ligger fortsat 72 helårspersoner over budgetforudsætningerne. Som udgangspunkt mener ledelsen i Jobcenter Gribskov at kunne hente merforbruget i løbet af året ved hjælp af en ekstraordinær indsats. Usikkerheden så tidligt på året taget i betragtning forventes regnskabsresultatet at ligger på 2,0 mio. kr. i merforbrug. Antallet af helårspersoner er allerede for nedadgående og administrationen følger tæt udviklingen.

Vinteren 2013/14 har været mildere end normalt. Den normale stigning i antallet af borgere på A-dagpenge hen over vinteren har derfor ikke været så markant, som tidligere år og som budgetteret. Det normale kraftige fald i antallet af sager hen over sommeren kan derfor ikke forventes i 2014. På grund af det lavere antal helårspersoner i januar/februar forventes på nuværende tidspunkt et mindre forbrug på 1,0 mio. kr. ved regnskabsafslutningen

Desuden oplever Jobcenter Gribskov et øget pres på kontanthjælpsområdet.Kontanthjælpsreformen trådte i kraft pr. 1. januar 2013 og indeholder blandt andet en forudsætning om løbende reduktion i antallet af borgere på kontant- og uddannelseshjælp.

Forudsætningen er indarbejdet i budgettet for 2014, men ser endnu ikke at være slået igennem i Gribskov Kommune. Antallet af helårspersoner på kontanthjælp og uddannelseshjælp er efter februar 25 helårspersoner over budgetforudsætningen. Samtidig er andelen af aktiverede kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere lavere end budgetforudsætningen.

Området er historisk set påvirket af sæsonudsving, og der forventes derfor et naturligt fald i antallet af helårspersoner hen over sommeren. Foreløbigt forventes budgettet til kontant- og uddannelseshjælp at holde, der er dog en risiko for, at det nuværende niveau over budget ikke kan hentes fuldt ud i resten af 2014. Administrationen følger tæt udviklingen i især antallet af helårspersoner og andelen af virksomhedsrettet aktivering.

2.2 Indsatser
Delrammen Indsatser indeholder udgifter til kommunale aktiveringsforløb, uddannelse og andre forløb, som skal øge borgernes mulighed for selvforsørgelse. Herunder også udgifter til Kompetencecenter Gribskov.

Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgningen på Indsatser:



Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede merforbrug på indsatsområdet ved denne budgetopfølgning at være 5,2 mio. kr. ift. det korrigerede budget.

Ved regnskabsopgørelsen for 2013 forelagde administrationen, at der i det korrigeret budget 2014 er indregnet hjemtagelse af flere statsrefusioner end det forventede niveau for løntilskudsansatte i Gribskov Kommune. På nuværende tidspunkt forventes dette at medfører et merforbrug på 7,2 mio. kr. i 2014. Administrationen følger tæt udviklingen i antallet af løntilskudsansatte i Gribskov Kommune. Samtidig vil der blive taget hensyn til dette i budgetlægningen for budget 2015-18.

I 2013 modtog Gribskov Kommune 1,4 mio. kr. mindre i statsrefusioner vedr. jobrotationer end berettiget. Dette berigtiges i 2014 og der forventes derfor en indtægt i 2014, der ikke er budgetlagt med.

Desuden forventes på nuværende tidspunkt et mindreforbrug til mentorudgifter og løntilskud til forsikrede lediges løntilskud i andre virksomheder end Gribskov Kommune på i alt 1,7 mio. kr. Udviklingen i mentorudgifter og løntilskud følges tæt af administrationen.

I budgetaftalen for 2014-2017 indgik en øget tværgående ungeindsats på i alt 1,75 mio. kr. Det øget budget er indarbejdet i Arbejdsmarkedsområdets budget. Se yderligere i bilag 1.

2.3 Myndighed
Delrammen Myndighed indeholder udgifter til administration i Jobcenter Gribskov og Ydelsescentret. Herunder fx lønudgifter, kontorhold og uddannelse for medarbejderene.

Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgningen på Myndighed:



Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede mindreforbrug på myndighedsområdet ved denne budgetopfølgning at være 1,7 mio. kr. ift. det korrigerede budget. Mindreforbruget skyldes et foreløbigt lavere udgiftsniveau til administrative udgifter og serviceaftaler.

I budgetaftalen for 2014-2017 er afsat budget til ekstraordinær kompetenceudvikling i Jobcenter Gribskov på 0,5 mio. kr. Det øget budget er indarbejdet i Arbejdsmarkedsområdets budget. Se yderligere i bilag 1.

3. Tillægsbevillinger og omplaceringer:
Administrationen indstiller i denne budgetopfølgning ikke nogen omplaceringer eller tillægsbevillinger.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 971 af 25/07/2013, § 40

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg godkender omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen foretager ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Bilag

1. ARB 07.05.14 BO2: Opfølgning på budgetaftalens elementer. Dok.nr. 2014/09291 014
2. ARB 07.05.14 BO2: Status indsatser. Dok.nr. 2014/09291 017

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende budgetopfølgning 2 for Arbejdsmarkedsudvalgets område.

Beslutning
Tiltrådt




16. Fælleskommunale målsætninger på psykiatriområdet til politisk godkendelse - rammepapir
29.30G00 - 2014/13751

Sagsfremstilling
Sagen forelægges parallelt for Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget med henblik på beslutning i Byrådet om at tiltræde målsætningerne i rammepapiret for psykiatriområdet.

Sagen er endvidere i høring i Handicaprådet på rådets møde d. 23. april.

Om rammepapiret
På vegne af Formand for Kommunekontaktråd (KKR) Hovedstaden Steen Christiansen er der, fra det fælleskommunale sundhedssekretariat fremsendt oplægget "Kommunernes fælles rolle – udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet” til politisk godkendelse i kommunerne i hovedstadsregionen.

Rammepapiret er udarbejdet på opfordring fra KKR Hovedstaden i forlængelse af rammepapiret for det somatiske område, som de 29 kommuner i hovedstadsregionen godkendte i foråret 2013 (Kommunernes fælles rolle – udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Begge rammepapirer er en del af den regionale opfølgning på KL’s udspil ”Det nære sundhedsvæsen”.

Rammepapiret på psykiatriområdet har til formål at give en fælles forståelse af, hvordan kommunerne arbejder med indsatsen for borgere med psykiske vanskeligheder eller lidelser. Rammepapiret handler primært om, hvad kommunerne i hovedstadsregionen vil gøre sammen på den kommunale banehalvdel. Men papiret skal naturligvis ses i sammenhæng med den nye sundhedsaftale og praksisplan, som skal sætte rammerne for det tværsektorielle arbejde.

Målsætningerne for psykiatriområdet læner sig op ad strukturen i det tilsvarende rammepapir på det somatiske sundhedsområde, som alle 29 kommuner godkendte i 2013. Det gør det, fordi der i kommunerne, og også fra centralt hold, lægges vægt på, at borgerne skal have den nødvendige støtte uanset om de har en fysisk eller psykisk lidelse. Følgende overordnede strategiske målsætninger for det nære sundhedsvæsen – på både det somatiske og psykiatriske område – udgør således rammen for de 29 kommuner i hovedstadsregionen.

Kommunerne skal udvikle det nære sundhedsvæsen så:

• Det fremmer alle borgeres sunde livsstil og forebygger sygdom
• Det støtter borgerne i at tage hånd om egen livssituation og udøve egenomsorg
• Borgeren er i centrum og der er fokus på den samlede livssituation

Særlig fokus skal rettes mod følgende fire strategiske målsætningsområde:
1. Forebyggelse og sundhedsfremme
2. Forebyggelse af (gen)indlæggelser
3. Borgerens forløb
4. Dokumentation og metodeudvikling

Inden for disse strategiske områder er formuleret en række konkrete indsatser i rammepapiret. Disse indsatser fordeler sig med 15 indsatser som er forpligtende for alle kommuner (”skal”-indsatser) og 9 indsatser som kan løftes af en enkelt kommune eller grupper af kommuner i samarbejde, for dermed at skabe viden i forhold til den fremadrettede udvikling (”kan”-indsatser).

KKR Hovedstaden har på sit møde den 14. marts 2014 anbefalet kommunerne at godkende rammepapiret på psykiatriområdet. KKR har i drøftelsen af rammepapiret lagt vægt på vigtigheden af at følge op på effekten af indsatsen på området. Der skal følges op på rammepapiret på psykiatriområdet ved udgangen af 2016. Papiret tænkes derefter at indgå i en tilbagevendende opfølgningskadence sammen med rammepapiret på det somatiske område.

Sammen med selve rammepapiret er udarbejdet tre bilag som baggrundsmateriale for drøftelsen af selve rammepapiret. Bilagene behandler henholdsvis

• rammer, indhold og baggrund for rammepapiret (hvordan er det udarbejdet),
• en fælleskommunal struktur på psykiatriområdet (udkast til drøftelse af hvordan det fælleskommunale samarbejde på psykiatriområdet kan optimeres f.eks. med afsæt i den eksisterende samordningsudvalgsstruktur) samt
• en orientering om satspuljemidler af relevans for målsætningerne i rammepapiret.

Rammepapiret samt de tilhørende bilag er vedlagt som bilag til nærværende sagsfremstilling. Fra KKR's side er der særligt peget på udkast til drøftelse om etablering af en fælleskommunal struktur på psykiatriområdet, hvor der er særligt behov for ledelsesmæssig opbakning i forbindelse med kommunernes implementering af rammepapiret.

Lovgrundlag
Dette er ikke direkte lovreguleret, men grundlaget er KLs "love" (vedtægter) af 01.06.2006, §§ 14-15, vedr. Kommunekontaktrådene. KKR er KL's regionale organisation og det politiske møde-, debat- og koordinationsforum, hvor kommunerne i de enkelte regioner kan drøfte og lægge fælles linier i spørgsmål af regionalpolitisk karakter.

Økonomi
-

Høring
Sagen har været forelagt i høring i Handicaprådet d. 23. april.

Handicaprådet har følgende bemærkninger:
Rådet finder at det er på tide, at der sker noget på området. Rådet anerkender at rammepapiret kommer nu, og at det tages alvorligt i form af de forpligtende skal-opgaver. Det er rigtig godt, at der er fokus på det forebyggende.

Handicaprådet anbefaler, at Gribskov Kommune indgår i nedenstående kan-opgaver, eventuelt i samarbejde med andre kommuner:

1. Tværgående pilotprojekt om opkvalificering af ledere og medarbejdere i forhold til fælles opfattelser af begreber som rehabilitering, recovery mv. i samarbejde med almen praksis og den regionale psykiatri. Rådet anbefaler dette på baggrund af erfaring for, at der ikke er en fælles forståelse, og at begreberne ofte fortolkes ind i den begrebsramme som den enkelte i forvejen arbejder ud fra. Erfaringen er desuden, at alt for mange indsatser risikerer at køre skævt, hvis der ikke er en fælles begrebsramme - og det er der ikke råd til menneskeligt og økonomisk (Rammepapiret s. 8).
2. Pilotprojekt på arbejdsmarkedsområdet om rådgivning til virksomheder, der ansætter borgere med psykiske lidelser (Rammepapiret s. 5).
3. Pilotprojekt på børn- og ungeområdet om udvikling ag udvidelse af tilbuddene til familier, hvor der er børn af forældre med psykiske lidelser (Rammepapiret s. 6).
4. Pilotprojekt på socialområdet med velfærdsteknologiske løsninger, der understøtter at borgere med psykiske lidelser kan mestre deres liv (Rammepapiret s. 8).
5. Pilotprojekt på børn- og ungeområdet med udvikling af metoder, der understøtter en sammenhængende familieindsats (Rammepapiret s. 8).

Bilag
SSU 07.05.2014: Kommunernes fælles rolle - udvikling af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet (dok.nr.2014/13751 008)
SSU 07.05.2014: Rammepapiret på psykiatriområdet - opbygning, indhold, baggrund (dok.nr.2014/13751 009)
SSU 07.05.2014: Rammepapiret på psykiatriområdet - en fælleskommunal struktur på psykiatriområdet (dok.nr.2014/13751 011)
SSU 07.05.2014: Rammepapiret på psykiatriområdet - satspuljemidler (dok.nr.2014/13751 010)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at

1. tiltræde målsætningerne som fremlagt i rammepapiret.

Beslutning
Tiltrådt.
Arbejdsmarkedsudvalget ønsker følgende tilføjet: At Center for Arbejdsmarked med udgangspunkt Handicaprådets høringssvar punkt 2 etablerer et pilotprojekt med det formål på at fastholde psykisk syge borgere i beskæftigelse




17. Det Lokale Beskæftigelsesråd 01.06.2014 - 30.05.2018. Indstilling af medlemmer.
15.00A00 - 2013/39760

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på besættelse af pladserne i det Lokale Beskæftigelses Råd (LBR) for perioden 1.6.2014 - 30.5.2018.

I følge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, nedsætter kommunalbestyrelsen et lokalt beskæftigelsesråd til at rådgive og til at samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet.

De organisationer der har indstillingsret til medlemmer af LBR er tidligere på året kontaktet således, at indstillingerne kunne være på plads i god tid inden funktionsperioden 1.6. 2014 - 30.5.2018.

Der er modtaget følgende indstillinger.

Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LBK 731 af 15/06/2010. § 45

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet :

1. at de af organisationerne indstillede medlemmer udpeges som medlemmer / suppleanter af Gribskov Kommunes Lokale Beskæftigelsesråd.

Beslutning
Tiltrådt




18. Erhvervsforhold - Professionel erhvervsrettet service: status og anmodning om beløb til brugertilfredshedsmålinger
24.00A00 - 2013/30972

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Arbejdsmarkedsudvalget til orientering på baggrund af beslutning i Erhvervs- og Turismeudvalget d. 1.4.2014.


Sagen forelægges Erhvervs- og Turismeudvalget til orientering om status for programmets forløb og beslutning om bevilling af 15.000 kr til gennemførsel af brugertilfredshedsmålinger.

Baggrund og status
Kommunens servicering af virksomheder i forbindelse med myndighedsbehandling og andet samspil er en vigtig parameter for hvor erhvervsvenlig kommunen opleves. I løbet af sidste byrådsperiode er der foretaget en række tiltag til styrkelse af dette, bl.a. optimering af en række arbejdsgange, reorganisering (herunder etablering af Gribskov Erhvervsservice) og styrket tværgående samarbejde på tværs af politiske udvalg så vel som internt i organisationen.

Som yderligere tiltag (og del af fælles initiativ mellem Erhvervs- og Turismeudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget), er der i 2013 søsat et fokuseret internt kompetenceudviklingsprogram for ca 60 medarbejdere og ledere med stor virksomhedskontakt, særligt fra det tekniske område, arbejdsmarkedsområdet og Borgerservice. Målet er at skabe større indsigt om virksomheders ønsker og behov, så virksomheder fremover oplever at der tages endnu mere udgangspunkt i dette i samspillet med kommunen.

Forløbet er udviklet i samarbejde med Helsingør Kommune og rådgiverfirmaet PA Consuling med inspiration fra Helsingør og Svendborg kommuner som har gennemført lignende forløb.

I 2013 afsatte ETU 2010-2013 200.000 kr til igangsættelse af kompetenceudviklingsforløbet der alle er udmøntet i forbindelse med planlægning og afvikling af to moduler for hver af de 60 deltagere. På modul 1 blev der i dialog mellem virksomheder, politikere og deltagerne drøftet virksomheders behov og ønsker til service og der blev på den baggrund formuleret syv principper for god erhvervsrettet service i Gribskov Kommune. På modul 2 blev der så arbejdet mere konkret på hvordan de kan efterleves - med særlig fokus på styrket kommunikation.

Efterfølgende er der fastlagt en tværgående handleplan til understøttelse af arbejdet som nu er under udmøntning og forankret hos de relevante centerchefer.

Virker det?
Forløbet har bl.a. medført at en række arbejdsgange er blevet justeret. Eksempelvis tages der nu oftere en tidlig mundtlig kontakt til virksomheder når vi modtager ansøgninger og forespørgsler til nærmere uddybning og afklaring, virksomheder der ofte har kontakt med kommunen og/eller har komplekse-sager får tildelt en fast kontaktperson, ligesom der i stigende grad afholdes 'stjernemøder' med virksomheden med deltagelse af de relevante fagfolk hvor 'sagen' på ét møde kan belyses fra flere vinkler. Tiltag som alle får positive mundtlige tilbagemeldinger fra de berørte virksomheder, samtidig med at det betyder øget optimering af sagsbehandling og samarbejder.

For mere systematisk at kunne se om kompetenceudviklingsprogrammet medfører det tilsigtede resultat, nemlig at virksomhederne oplever en bedre servicering og kontakt med kommunen i forbindelse med myndighedsbehandling og andre samspil, søsættes der nu en brugertilfredshedsmåling af dette.

I første omgang er der udvalgt fire områder (byggesagsbehandling, landzonesagsbehandling, miljøtilsyn og jobcenter) hvor der fra 2. kvartal vil blive udsendt et elektronisk spørgeskema til ansøger når der er truffet afgørelse i en sag hvor en virksomhed er 'kunde/bruger'. Spørgeskemaet udformes således at det er hurtigt og let at besvare.
Ideen er at 2. kvartal fungerer som testperiode og at andre områder kan kobles på efter behov og ønsker. Herefter vil resultaterne løbende blive udtrukket og analyseret med henblik på mere målrettede forbedringstiltag indenfor de enkelte områder så vel som på tværs af disse. De foreløbige hovedresultaterne vil blive forelagt Erhvervs- og Turismeudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget i starten af 4. kvartal, sammen med status for kompetenceudviklingsprogrammet i øvrigt.

Til arbejdet med at gennemføre brugertilfredshedsmålingerne, anmoder administrationen om 15.000 kr der primært skal anvendes til oplæring i hvordan det elektroniske spørgeskema opsættes, analyseres mv. således at det kan anvendes bredt i organisationen.

Lovgrundlag

Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, § 12, LBK nr. 1715 af 16/12/2010

Økonomi
15.000 kr til gennemførsel af brugertilfredshedsundersøgelser.

Beløbet kan finansieres indenfor ETUs ramme 'Pulje til Erhvervsudvikling'

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller :

1. at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 01-04-2014:

1. Taget til efterretning
2. Tiltrådt

Beslutning
Tiltrådt





Efterretningssager

19. Integration, flygtninge og familiesammenføringer - videnopbygning
82.00A00 - 2014/13119

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges parallelt i Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget i maj måned. Sagen er et led i introduktion til og videnopbygning på integrationsområdet med særligt fokus på flygtninge og familiesammenføringer og forelægges til orientering.

Dette orienterende og tværgående dagsordenspunkt vil blive fulgt op af dagsordener til beslutning på følgende områder:

• Øget kapacitet i ft. boligplacering af flygtninge og serviceniveau ved modtagelse af nyankomne og familiesammenførte (SSU, ØU og BY i juni måned 2014)
• Øget kapacitet i undervisning af børn, hvis modersmål er et andet end dansk (oprettelse af modtageklasser) (BØR)
• Intensivering af integrationsindsatsen - virksomhedspraktik og uddannelse (ARB).

Formålet med sagen er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af udviklingen i antallet af nytilkomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge samt kommunens serviceniveau ift. modtagelse, boligplacering og indsatser i den treårige integrationsperiode, herunder den særlige indsats for børn af flygtninge. Endvidere skitseres handlemuligheder for den fremtidige opgaveløsning.

Kommunen er udfordret af, at kommunekvoten (det antal flygtninge, som Gribskov Kommune er forpligtet til at modtage) for 2014 nu er forhøjet til 57 flygtninge. Dette udgør en markant stigning i forhold til det årlige niveau på ca. 30 modtagne flygtninge i 2011 og 2012 samt de 45 modtagne flygtninge i 2013. Samtidig er der en tendens til, at flere af de flygtninge, Gribskov Kommune modtager, er enlige familiefædre, som søger om familiesammenføring.

Dertil kommer, at Udlændingestyrelsen har forkortet sagsbehandlingstiden for familiesammenføringer, og at opholdstiderne på asylcentrene er nedbragt. Faktorer, der har betydning for, at flygtningene kan være dårligere rustede, fx sprogligt og kulturelt, når de skal integreres og boligplaceres i kommunen.

Udfordringerne antager nu et omfang og en karakter, som ikke har været kendt i de foregående år. Udfordringerne fremstår på tværs af udvalgsområder - og skal også løses på tværs af udvalgsområderne - samtidig med, at der sker en nøje afvejning af økonomiske og menneskelige hensyn.

Integrationsloven indeholder bestemmelser, der vedrører kommunalbestyrelsens opgaver og pligter i forhold til flygtninge, som er visiteret til kommunen. Der er bl.a. bestemmelser vedrørende boligplacering, integrationsplaner, helbredsmæssig vurdering og integrationsprogrammer, som alle flygtninge og familiesammenførte skal have tilbudt.
Udvikling i antal flygtninge modtaget på kommunekvoten siden 2008
Gribskov Kommune modtager et stigende antal flygtninge, jf. nedenstående tabel. Over de sidste 5-6 år er der sket en tredobling af kommunekvoten. Situationen i Syrien har ført til en acceleration af tendensen. Alene i andet halvår af 2013 modtog Gribskov Kommune det samme antal flygtninge, som i hvert af årene i perioden 2010-12. Af tabellen ses det endvidere, at andelen af enlige svinger ganske meget.

Flygtninge modtaget på kommunekvoten siden 2008

Note: Kvoten for 2013 blev i oktober 2013 forhøjet ekstraordinært fra 33 til 55 flygtninge.

Familiesammenføringer siden 2008
I årene 2008-2013 har der været en svagt stigende tendens til, at flere enlige flygtninge søger om og får tilladelse til familiesammenføring, jf. nedenstående tabel. Dette hænger sammen med, at de enlige flygtninge kommunen har modtaget i de senere år, oftere er lidt ældre familiefædre. Siden årsskiftet 2013-14 har der været en forstærket tendens til, at flere af de modtagne flygtninge søger om og opnår familiesammenføring. Det er kun den først ankomne, der tæller med på kvoten.

I bilag 1 er der fremlagt yderligere statistik vedrørende flygtninge og familiesammenførte i Gribskov Kommune.

Familiesammenføringer siden 2008

Note: I kolonnen til højre opgøres det samlede antal modtagne flygtninge
og familiesammenførte i det pågældende år.

Af tabellerne fremgår det, at der er et øget pres ift. kommunens integrationsforpligtelser, fx boligplacering af flygtninge, modtagerklasser for børn af flygtninge og familiesammenførte samt sprogundervisning og virksomhedspraktik.

Under forudsætning af, at tendensen for de første 3-4 måneder af 2014 fortsætter resten af året, så vil kommunen forventes at skulle modtage 90-100 flygtninge og familiesammenførte i 2014. Hvis den gennemsnitlige husstandsstørrelse blandt de familiesammenførte fremadrettet vil være på fem personer, kan det forventes, at 50-60 børn under 18 år vil skulle integreres i kommunen årligt.

Modtagelse af nyankomne og familiesammenføring
Stigningen i antallet af modtagne flygtninge udgør et markant pres på selve modtagelsesopgaven i kommunen. Der skal gennemføres flere modtagelsessamtaler med tilhørende administrative opgaver (fremvise bolig, sikre underskrift lejekontrakt, oprettelse af NEM-konto, råd- og vejledning om alt fra daglige praktiske gøremål til hjælp ved ansøgninger etc.). Det forhold, at mange flygtninge ankommer alene (uden familie), øger presset, idet familier gennemløber modtagelsesprocessen sammen. Udfordringen er, at administrationen er dimensioneret til at modtage langt færre flygtninge pr. år.

En stor del af flygtningene søger efter ankomsten om familiesammenføring, hvilket udgør et ekstra pres. Kommunen har ikke tidligere haft en modtagelsesopgave ved familiesammenføring, men fordi familiesammenføringerne gennemføres efter så kort tid, at flygtningen ikke har haft mulighed for at få tilstrækkeligt kendskab til danske samfundsforhold, så vedkommende selv kan varetage modtagelsen af sin familie, må kommunen træde til med råd og vejledning samt hjælp til praktiske forhold, herunder at finde en egnet bolig for at imødegå sociale udfordringer for familierne. Der er behov for stillingtagen til det kommunale serviceniveau i forhold til at hjælpe med at finde bolig/stille bolig til rådighed i forbindelse med familiesammenføring.

For en uddybning af ovenstående udfordringer samt en gennemgang af handlemulighederne henvises til bilag 2. Handlemuligheder, der skal afklares nærmere forud for, at der fremlægges beslutningssag på juni-mødet, er:

• konsekvenser/muligheder ved henholdsvis at fastholde eller ændre kommunens serviceniveau ved modtagelse af flygtninge og familiesammenførte, herunder velkomstpakker
• muligheden for at ansætte personer i seniorjob, fleksjob, social vicevært o.l. til at forestå den praktiske del af selve modtageopgaven samt agere som kontaktpersoner ift. praktiske problemstillinger der måtte opstå efter selve modtagelsen
• mulighederne for øget involvering af frivillige i arbejdet med modtagelse af flygtninge og familiesammenførte.

Boligplacering
Stigningen i antallet af flygtninge, der skal modtages, giver et markant pres på den boligkapacitet, som Gribskov Kommune har til rådighed til den lovpligtige boligplacering af flygtninge.

Stigningen i antallet af familiesammenføringer giver et øget pres på boligkapaciteten, ikke mindst hvad angår de almene boliger, som kommunen har anvisningsretten til.

I 2014 forventes det, at det er muligt at dække behovet for familieboliger til de flygtningefamilier, der kommer til Gribskov Kommune under kommunekvoten. Der vil kunne opstå problemer med at stille værelser til rådighed til enlige, hvis antallet af enlige fortsat er højt. Hvis der ligeledes modtages et højt antal enlige familiefædre, så kan der opstå problemer ift. at stille boliger til rådighed for familier efter familiesammenføringen. Den rette boligplacering understøtter barnet og familiens trivsel, og skaber dermed grundlaget for det forebyggende familiearbejde. Såfremt der ikke samtænkes omkring familierne vil der være risiko for, at der sker en udgifts- og opgaveglidning fra et budgetområde til et andet.

I bilag 1 redegøres der for, at den nuværende kapacitet ikke vil være tilstrækkelig på længere sigt. Derfor vil administrationen skulle afklare følgende handlemuligheder:

• Leje af ejendomme mhp. på videreudlejning til flygtninge.
• Opkøb af ejendomme, der egner sig til at boligplacere flygtninge.
• Ombygning af andre kommunale ejendomme
• Udnyttelse af den lovgivningsmæssige mulighed for at boligplacere i midlertidige boliger gennem etablering af 'midlertidig kapacitet', herunder overvejelser om etablering af pavilloner.
• Etablering af flere almene boliger.
• Boligplacering i private udlejningsboliger.

Disse handlemuligheder vil danne udgangspunkt for udarbejdelsen af det tidligere omtalte beslutningspunkt vedrørende boligplacering af flygtninge og familiesammenførte.

Børn og unge i flygtningefamilier
Stigningen i antallet af modtagne familier med børn giver et stærkt pres på oprettelse af modtageklasser. Tillige modtages et stigende antal børn og voksne fra krigszoner, hvilket giver et øget pres på ydelser til særlig støtte efter serviceloven. Endelig udfordres kommunen af tilsynsforpligtelsen på Gribskov Asylcenter.

I bilag 3 redegøres for følgende tre områder, der er kendetegnet af særlige udfordringer afledt af stigningen i antallet af flygtningefamilier:

• Undervisning af børn, hvis modersmål er et andet end dansk.(Modtageklasser). Udfordringen er her at oprette tilstrækkeligt med modtageklasser, jf bilagets afsnit 2.1
• Sprogtilbud på dagtilbudsområdet. Der er her behov for yderligere afdækning af eventuelle udfordringer ved stigningen i antal børn fra flygtningefamilier.
• Særlig støtte til børn og unge efter serviceloven. Udfordringen her er de mange familier og familiesammenførte, som er svært traumatiserede af krig og flugt, jf bilagets afsnit 2.2

Endelig redegøres der for udfordringer grundet, at Gribskov Kommune er beliggenhedskommune for et asylcenter for uledsagede mindreårige (flygtningebørn)

• Tilsynsforpligtigelse med Gribskov Asylcenter. Her er udfordringen en betydelig, ikke-kompenseret arbejdsbelastning, jf bilaget afsnit 2.3.

I bilag 3 beskrives centrale opgaveområder inden for integrationsområdet på Børne- og Ungeområdet. Opgaveområderne er tydeligt udfordret af den udvikling, der er inden for området og de prognoser, som præsenteres. Som det fremgår af nedenstående tabel har Gribskov Kommune allerede ved udgangen af april 2014 udsigt til at modtage langt flere børn, end vi modtog de to foregående kalenderår. Hvis tendensen fortsætter vurderes det at Gribskov Kommune vil modtage 50 - 60 børn i 2014.

Antal børn modtaget siden 2012

År	2012	2013	2014 til og med april
Familier modtaget under kommunekvoten	4 familier med 13 børn	5 familier med 10 børn og 3 søskende(1 voksen og 2 børn)	1 familie med 2 børn
Familiesammenførte (ét medlem under kvoten)	4 familier med 9 børn	3 familier med 8 børn	2 familier med 9 børn
Godkendt familiesammenføring			6 flygtninge afventer, at familierne kommer. Tilsammen 6 voksne og 16 børn
I alt	8 familier med 22 børn	9 familier med 20 børn	9 familier med 28 børn

Arbejdsmarkedsindsats - virksomhedspraktik og uddannelse
På nuværende tidspunkt (maj 2014) er antallet af voksne omfattet af integrationsprogram 124.

Det betyder at arbejdsmarkedsområdet har øget pres på følgende områder:

• Indgåelse og opfølgning på den obligatoriske integrationskontrakt og den frivillige integrationsplan
• Flere skal tilbydes danskuddannelse, herunder opfølgning på fremmøde og eventuelle sanktioner
• Flere skal tilbydes beskæftigelses- og uddannelsestilbud

Det forventes, at de flygtninge, vi modtager fra Syrien, i højere grad er traumatiserede, sammenlignet med de tidligere modtagne flygtninge. Det kan betyde en forsinkelse i den enkeltes integrationsproces og dermed også for de resultattilskud Gribskov Kommune kan hjemtage.

Kommunen skal tilbyde et integrationsprogram til alle flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge, der er omfattet af integrationsloven, og som er fyldt 18 år på tidspunktet for overtagelse af integrationsansvaret. I samarbejde med Center for Børn og Unge kan Center for Arbejdsmarked vælge at tilbyde et introduktionsprogram til mindreårige, uledsagede flygtningebørn inden de fylder 18 år.

Integrationsprogrammet omfatter danskuddannelse, vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik, ordinær uddannelse og ansættelse med løntilskud.

Omfanget og indholdet af introduktionsprogrammet fastlægges i samarbejde med flygtningen i en integrationskontrakt. Den enkelte flygtnings integrationsprogram varer 3 år.

Af nedenstående tabel fremgår det, at antallet af kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet er 3-doblet i perioden 2009 – 2013.

Udvikling i antallet af kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet i årene 2009 – 2013.

Kilde: Jobindsats.dk / AMFORA

For en uddybning af ovenstående udfordringer samt en gennemgang af handlemulighederne henvises til bilag 4. Handlemuligheder, der skal afklares nærmere forud for, at der fremlægges beslutningssag på et af de kommende møder i Arbejdsmarkedsudvalget, er:

• Behov for flere virksomhedsrettede tilbud. Det kræver en specialiseret indsats, når både arbejdspladsen og flygtningen skal introduceres til opgaven
• Der forsøges indgået aftaler med virksomheder om etablering af virksomhedscentre med fast mentor og med mulighed for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning
• I forhold til uddannelse og brug af den enkelte flygtnings kompetencer er opgaven at fremskaffe eksamensbeviser, få det godkendt efter danske standarder og få lavet en vurdering af faglige kompetencer
• At den funktion den sociale vicevært varetager, gøres permanent med henblik på tidlig introduktion til dansk kultur og fritid, samt styrkelse og udvikling af samarbejdet med foreningslivet og frivilligcentrene.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at fagudvalgene med denne samlede fremlæggelse introduceres til det samlede flygtninge- og integrationsområdet og de udfordringer der tegner sig med et stigende antal flygtninge, der skal boligplaceres, modtages og integreres både som enlige og familier. Presset betyder, at det bliver nødvendigt at tage stilling til hidtidige praksis og serviceniveauer, hvorfor udvalgene over kommende møder bliver forelagt konkrete beslutningspunkter.

Lovgrundlag
LBK nr. 1115 af 23/09/2013 Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven).

LBK nr. 863 af 25/06/2013 Bekendtgørelse af udlændingeloven (Udlændingeloven).

BEK nr. 50 af 18/01/2010 Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge.

BEK nr. 1206 af 11/10/2013 Bekendtgørelse om flygtninge og andres betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder i 2014.

BEK nr 814 af 20/07/2004 om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold.

Økonomi

De største kommunale udgiftsområder er kontanthjælp, danskundervisning og mentorudgifter. Modsvarende får kommunerne indtægter i form af refusioner og tilskud fra staten. Samlet set har Gribskov Kommune i 2013 haft udgifter på i alt 28,9 mio. kr. samt indtægter i form af tilskud fra staten plus statsrefusioner på i alt 16,1 mio. kr. Dette giver en samlet nettoudgift på 12,8 mio. kr. i 2013.

Desuden er der en udligningsordning for indvandrere, flygtninge og efterkommere, hvor Gribskov Kommune i 2014 modtager i alt 10,8 mio. kr. Til gengæld bidrager Gribskov Kommune med i alt 27,4 mio. kr. til udligningsordningen for indvandrere, flygtninge og efterkommere i 2014, hvilket giver en samlet udgift for Gribskov Kommune på 16,6 mio. kr. Dette beløb kommer ud over den omtalte nettoudgift på 12,8 mio. kr.

I bilag 5 er beskrevet udgiftstyper samt de økonomiske forudsætninger og rammer for de enkelte love/områder, hvori flygtninge og familiesammenførte indgår.

Bilag
Læsevejledning
Flere af de vedhæftede bilag indeholder pdf filer. Ved en beklagelig fejl er navne på pdf filer ikke identiske med bilagsnavne/dokumenttitler. Som læser skal man ikke lade sig forvirre af dette. Det er de rette bilag, som er vedhæftet, og det ser man, så snart man åbner pdf filen.

Bilag 1: BØR/ARB/SSU 05/2014: Boliganalyse - Flygtningeboliger 2014, 2014/13119 001
Bilag 2: BØR/ARB/SSU 05/2014: Modtagelse og familiesammenføringer, 2014/13119 002
Bilag 3: BØR/ARB/SSU 05/2014: Flygtninge med børn, 2014/13119 003
Bilag 4: BØR/ARB/SSU 05/2014: Integrationsprogram, 2014/13119 004
Bilag 5: BØR/ARB/SSU 05/2014: Økonomiske rammer og forudsætninger, 2014 13119 007

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning
Tiltrådt




20. Ministerens udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for 2015 og proces for Beskæftigelsesplan 2015
15.00G00 - 2013/41635

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på orientering om Beskæftigelsesministerens udmelding af fælles ministermål for 2015 og proces for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2015.

Beskæftigelsesplanen udarbejdes hvert år, som et fælles planlægningsgrundlag og fungerer som en samlet plan for det kommende års indsats i jobcentret, særligt i relation til de borgerrettede og virksomhedsrettede indsatser.

Planen skal indeholde jobcentrets overordnede målsætninger, prioriteringer samt budget for den samlede beskæftigelsesindsats. Planen sammenkæder beskæftigelsespolitiske udfordringer med jobcenterets mål, strategier og konkrete indsatser.

Beskæftigelsesplanen skal drøftes med Beskæftigelsesregionen og til høring i Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) forud for planens forelæggelse for Arbejdsmarkedsudvalget og
Kommunalbestyrelsen.

Som grundlag for arbejdet med Beskæftigelsesplanen for 2015 har Beskæftigelsesministeren
nu udmeldt 4 mål.

Beskæftigelsesministerens mål for 2015
Ministeren har udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske mål, som er retningsgivende for jobcentrets planlægning af indsatsen i 2015:

1. Mål: Flere unge skal have en uddannelse.
-”Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse.”

2. Mål: Langvarige modtagere af off. forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet.
-"Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge."

3. Mål: Langtidsledigheden skal bekæmpes.
- ”Jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig forebyggende indsats overfor ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige."

4: Mål: En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne.
- ”Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx. i forbindelse med længerevarende sygemelding."

Indhold i beskæftigelsesplan 2015
Da der fra ministerens side stilles de samme fordringer til indholdet som i de foregående år, vil Beskæftigelsesplan 2015 i udgangspunktet indeholde følgende fokusområder:

• Beskæftigelsesministerens mål for 2015
• De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer
• Rammebetingelser for arbejdsmarkedsområdet i Gribskov Kommune: erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, demografi mv.
• Strategi og mål for den borgerrettede indsats
• Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats

Det vil være målet for arbejdet med beskæftigelsesplan 2015, at produktet på et strategisk plan beskriver de indsatser, projekter med mere, der skal anvendes for de enkelte målgrupper, det virksomhedsrettede arbejde, fælles-borger initiativer, ny lovgivning og f.eks synergien i forhold til unge-indsatsen generelt.

Beskæftigelsesplanen er et overordnet arbejdsmarkedspolitisk og strategisk dokument, der ideelt fungerer som et redskab for ledelsen og for det enkelte team, som man kan planlægge ud fra. Den konkrete - mere operationelle - indsats for at nå resultaterne beskrives i virksomheds- / handleplaner i det enkelte team.

Administrationen vil som i de foregående år også indskrive resultatmål for de lokale målsætninger i beskæftigelsesplanen. De lokale målsætninger vil blandt andet være relateret til de foreløbige budgetforudsætninger for 2015. Hvis disse forudsætninger ændrer sig i det endelige budget, justeres de lokale målsætninger i sammenhæng dermed.

Proces for behandling af Beskæftigelsesplan 2015

7. maj

• Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om proces vedr. beskæftigelsesplan 2015

20. juni

• Beskæftigelsesplanen sendes i høring hos Beskæftigelsesregionen

Ultimo juni

• Beskæftigelsesplanen sendes til høring i Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR)

28. august

• Beskæftigelsesplanen behandles i Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR), som afgiver bemærkninger til Beskæftigelsesplanen

29.august

• Beskæftigelsesplanen, incl høringssvar fra Beskæftigelsesregionen og LBR, tilsendes rådsmedlemmerne

10. september

• Behandling af Beskæftigelsesplan 2015 i Arbejdsmarkedsudvalget

22. september

• Beskæftigelsesplan 2014 behandles i Økonomiudvalget

29. september

• Beskæftigelsesplan 2014 behandles i Byrådet

26. november

• Resultatniveauer for ministermål 2015 forelægges til vedtagelse i Arbejdsmarkedsudvalget

Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, LBK nr 731 af 15/06/2010, § 23 og §46,2

Økonomi
-

Bilag
Bilag 1.

Beskæftigelsesministerens udmelding af de beskæftigelsespolitiske mål for 2015

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til arbejdsmarkedsudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning .

Beslutning
Tiltrådt




21. Orientering om resultater af beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark 4. kvartal 2013
15.20A00 - 2014/15676

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på orientering om status på Beskæftigelsesministerens mål for 2013.

På baggrund af resultaterne af indsatsen i forhold til de 4 ministermål for 2013 på beskæftigelsesområdet rangordner Beskæftigelsesregionen de 44 kommuner i Østdanmark.

De 4 mål for 2013 er:

• "Flere unge skal have uddannelse",
• "Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet"
• "Langtidsledigheden skal bekæmpes"
• "En tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder"

Rangordningen sker i fire grupperinger i forhold til indfrielse af ministermålene; fra "øverste" til "nederste" fjerdedel.

I 4. kvartal 2013 lå Gribskov Kommune i den "øverste fjerdedel" og fastholder således denne gode placering, som er opnået i løbet af 2013.

Grupperingen er baseret på hvordan jobcentrenes indsats er på følgende 6 områder:

• Udviklingen i antal unge på offentlig forsørgelse i det seneste år
• Andel unge på offentlig forsørgelse af det samlede antal unge
• Udviklingen i langtidsledigheden i det seneste år
• Langtidsledighedens andel af alle ledige
• Udviklingen i tilgangen til førtidspension det seneste år
• Andel af befolkningen på førtidspension

I nedenstående tabel er det muligt at sammenholde resultaterne på ovennævnte indsatsområder det seneste år fra december 2012 til december 2013 i Gribskov Kommune med:

• Gennemsnittet for jobcentre i Østdanmark,
• Bedst opnåede resultater blandt de 44 kommuner i Østdanmark
• Benchmark med de øvrige 43 kommuner i Østdanmark.

* Tallene i denne række er udtryk for den procentvise andel unge på 16-29 år der på offentlige forsørgelse
** Tallene i denne række er udtryk for den procentvise andel af de ledige, der er langtidsledige i forhold til det samlede antal ledige
*** Tallene i denne række er udtryk for andel af personer (16-64 år) på førtidspension i forhold den samlede befolkning i denne aldersgruppe.
**** Anslået ud fra Beskæftigelsesregionens kvartalsrapport, 4. kvartal 2013

Tallene i ovenstående tabel giver en status på Gribskov Kommunes placering i forhold til de øvrige kommuner i Østdanmark.

Det kan endvidere konstateres, at der på en række væsentlige indsatsområder for jobcentrene under et, er sket en positiv udvikling, idet antallet af forsørgelsesmodtagere er faldet.

Af tabellen kan ligeledes udledes, at der er væsentlige forskelle mellem kommunerne.
Endelig kan det konstateres, at Gribskov Kommune på de fleste af de udvalgte områder ligger bedre end gennemsnitskommunen i Østdanmark.

Derfor ligger Gribskov Kommune samlet set også i den bedste fjerdedel af kommunerne i Østdanmark i relation til disse indsatsområder.

Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, § 23

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:

1. at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning
Tiltrådt




22. Virksomhed i virksomheden. Analyse af muligheder. AabenraaKommunes KIS projekt
15.20A00 - 2014/12396

Sagsfremstilling
Arbejdsmarkedsudvalget behandlede på sit møde d. 12. marts 2014 en række temaer (5), som administrationen vurderede ville være relevante og aktuelle i forhold til det det politiske arbejde i udvalget.
"Virksomhed i virksomheden" var et af de temaer, som udvalget ønskede, at administrationen snarest undersøgte og analyserede nærmere.
"Virksomhed i virksomheden" dækker over en virksomhedstype, hvor muligheden for at sikre beskæftigelse til en større gruppe borgere, som ikke kan eller har vanskeligt ved at finde ordinær beskæftigelse afprøves.
Målgrupperne for denne virksomhedstype er følgende:

• Borgere der er visiteret til fleksjob og har modtaget ledighedsydelse i mere end 18 måneder
• Borgere der er seniorjobberettigede
• Borgere på kontanthjælp, der skal i nytteindsats

I "Virksomhed i virksomheden" skal ovennævnte målgrupper sikres beskæftigelse med løsningen af forskellige serviceopgaver for kommunens afdelinger og institutioner samt foreninger hjemmehørende i Gribskov Kommune.

Det primære formål med denne type virksomhed er, at Gribskov Kommune kan tilbyde en vej ind på arbejdsmarkedet for borgere for borgere i ovenstående målgrupper, hvor indsatsen er udviklende, opkvalificerende og meningsfuld. Det forventes endvidere, at en virksomhed af denne art, vil være med til at give den enkelte ledige en større professionelt netværk, der kan hjælpe i den fremtidige jobsøgning og ikke mindst opdaterer den enkeltes CV.

Som en del af forberedelserne til og undersøgelsen af " virksomhed i vrksomheden" er der truffet aftale med Aabenraa Kommune om at besøge projekt Kommunalt Internt Servicekorps (KIS). Besøget er finder sted d. 20. maj. Alle medlemmer af Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget er inviteret.

Programmet ser således ud:

11.00 - 12.00 Drøftelse med Aabenraa's udvalgsformand og ledelse
12.00 - 12.30 Frokost
12.30 - 13.30 Transport og rundvisning KIS

Der er 1 udvalgsmedlem tilmeldt til besøget fra Arbejdsmarkedsudvalget.

Om KIS
Aabenraa Kommune besluttede i april 2013 at etablere KIS som en selvstændig kommunal institution, der varetager interne serviceopgaver i kommunen. KIS løser opgaver, der ikke har været udført i kommunalt regi de seneste 4 år, ikke har været udbudt i licitation de seneste 4 år og ikke er konkurrenceforvridende i forhold til privat udbyders løsning af en given opgave.

KIS Aaberaa løser opgaver inden for følgende områder :
- administration, it, lettere rengøring, hygiejne, pedel, malerarbejde, renovering, grønne områder, institution, omsorg og service.

Fremadrettet proces
Efter Arbejdsmarkedsudvalgets besøg i Aabenraa d. 20. maj 2014 udarbejder administrationen et beslutningsgrundlag for udvalget med henblik på at udvalget på deres møde i juni 2014 kan træffe beslutning om hvorvidt Gribskov Kommune skal igangsætte en "virksomhed i virksomheden".

Såfremt Arbejdsmarkedsudvalget beslutter at igangsætte denne type virksomhed, skal der findes egnet fysisk placering til virksomheden. Dette er administrationen allerede nu i gang med at løse, så dette ligger klart hurtigt efter en eventuel beslutning.

Endvidere skal der ansættes en leder af virksomheden, denne proces kan først igangsættes efter en beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget.

Lovgrundlag
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats
LBK nr. 706 af 28. juni 2012
Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik
LBK nr. 946 af 1. oktober 2009

Økonomi
Administrationen udarbejder økonomisk overslag

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:

1. at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning
Tiltrådt




23. Mikrolån
15.00G00 - 2014/09174

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Arbejdsmarkedsudvalget i forlængelse af de temadrøftelser, der fandt sted på udvalgets møde d. 12. marts 2014. Udvalget drøftede hvilke beskæftigelsesindsatser, der kunne rettes mod den gruppe borgere, der er særligt udsatte og måske kunne finde beskæftigelse/ selvforsørgelse ved at drive egen virksomhed. I drøftelsen blev nævnt, at Helsingør Kommune også gør sig overvejelser om at tilvejebringe beskæftigelsesmuligheder for den nævnte målgruppe og pt. undersøger om det er muligt at etablere en mikrolånsordning.

Center for Arbejdsmarkeds administration har kontaktet Helsingør Kommune med henblik på, at de to kommuner og evt Fredensborg Kommune sammen undersøger muligheder og betingelser for etablering af en mikrolånsordning. Det er en fælles erkendelse på nuværende tidspunkt, at en mikrolånsordning er betinget af en rimelig volumen i målgruppen som hverken Gribskov eller Helsingør Kommune hver for sig har. Derfor er et samarbejde nødvendigt.

Mikrolån
Det overordnede formål med mikrolån er at skabe sociale og økonomiske rammer for, at udsatte mennesker, der under normale omstændigheder ikke vurderes som kreditværdige og derfor ikke har mulighed for at optage lån til at starte egen virksomhed, får mulighed for at etablere selvstændig beskæftigelse via mikrolån, coaching, forretningsrådgivning samt opbygning af socialt netværk.
Hidtil har Aarhus og Københavns kommuner forsøgt sig med mikrolån som et værktøj i beskæftigelsesindsatsen rettet mod udsatte borgere.

Hidtidige erfaringer
Aarhus Kommune har sammen med Udviklingscenter SUS gennemført 2 projekter vedr. mikrolån. Projekterne er forløbet i perioden fra 2007 til 2012. Erfaringerne herfra vil blive præsenteret for Gribskov, Helsingør og Fredensborg Kommuner på et møde i maj 2014.

Lovgrundlag
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
LBK nr. 706 af 28. juni 2012
Lov om aktiv socialpolitik
LBK nr. 946 af 1. oktober 2009 kap. 6. (I dagsordenen stod der oprindeligt kap. 10. Dette er forkert. Det er kap.6)

Økonomi
Administrationen vil foretage beregninger om økonomi og finansiering, når vidensgrundlaget er tilvejebragt.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:

1. at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning
Tiltrådt






Mødet startet:
07:00 AM

Mødet hævet:
08:40 AM