Ældrerådet

Publiceret 29-09-2014
Ældreråd

Mandag den 29-09-2014 kl. 09:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
30 Plejeboliganalyse 2014
31 Indsatser til understøttelse af fysisk funktionsniveau hos ældre - genoptræ
 ning efter serviceloven
32 Høring af embedslægetilsyn 2014


Efterretningssager
33 Sundhedsaftale III
34 Forebyggelsesprogrammet: Valg af nærmiljø på social- og sundhedsområdet

Medlemmer:

Torben Møgelhøj Else Hjortkilde
Inger Lymark Birthe Bille Hansen
Leif Dræbye Claus Sætter-Lassen
Annelise Torne Zinck  
   

Godkendelse af dagsorden:

Fraværende:
Inger Lymark
Annelise Torne Zinck

Meddelelser:



Åbne

30. Plejeboliganalyse 2014
82.00G00 - 2014/17242

Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt forelægges Ældrerådet mhp. at at tage orientering om plejeboliganalysen til efterretning samt at afgive høringssvar til Social- og Sundhedsudvalget vedr. administrationens indstilling om, at de to pladser, der ikke er i brug på Trongården, kan indgå i en yderligere udbygning af kapaciteten af midlertidige pladser, når behovet viser sig samt at der fremlægges en beslutningssag i begyndelsen af 2015 mhp stillingtagen til programmering og projektering af plejecenterbyggeriet.


Indledning
Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Social- og Sundhedsudvalget har besluttet, at der hvert år skal udarbejdes en plejeboliganalyse, som lægges frem til drøftelse i udvalget. De årlige redegørelser gør det først og fremmest muligt at vurdere udviklingen i kapaciteten af henholdsvis permanente og midlertidige plejehjemspladser.

I Plejeboliganalyse 2014 fremlægges en prognose, som peger på, at planen om at udvide plejeboligkapaciteten i 2017-18 skal fastholdes. Kapacitetsudvidelsen er indarbejdet i budgetforslag 2015-18, som afventer beslutning i Byrådet den 6. oktober 2014.

Administrationen indstiller, at to pladser, der ikke er i brug på Trongården, kan indgå i en yderligere udbygning af kapaciteten af midlertidige pladser.

Sagsfremstillingen indeholder en plan for administrationens arbejde med udvidelsen af plejeboligkapaciteten, herunder et beslutningsforslag om, at administrationen skal lægge en sag op til politisk beslutning i foråret 2015 om retningslinierne for det videre programmerings- og projekteringsarbejde.

Baggrund
Plejeboliganalysen fra 2013 udgjorde en del af beslutningsgrundlaget, da Social- og Sundhedsudvalget sidste år i august måned indstillede til Økonomiudvalget og Byrådet, at udbygningen af plejeboligkapaciteten, der tidligere var planlagt til at finde sted i 2015 og 2016, kunne udskydes i to år. Det blev således indarbejdet i budgetaftalen 2014-17, at der afsattes 18,3 mio. kr. i 2017 til udbygning af kapaciteten, og at der forventes afsat yderligere 30 mio. kr. hertil i 2018.

I september 2013 besluttede Byrådet endvidere, at de resterende 12 midlertidige pladser på Helsingegården/Søstien successivt skulle konverteres til permanente plejeboliger. Dette beroede på, at der i de senere år har vist sig et større behov for permanente pladser, mens behovet for midlertidige pladser er blevet mindre som følge af en række tiltag med bl.a. øget fokus på genoptræning og færre vente- og observationsophold.

Med den ajourførte plejeboliganalyse fra august 2014 er det nu muligt at vurdere plejeboligkapaciteten i Gribskov Kommune, herunder behovet for at udbygge kapaciteten i 2017-18 samt virkningen af beslutningen om ændringen i kapaciteten for henholdsvis permanente og midlertidige pladser.

Udviklingen i plejeboligkapaciteten
Plejeboliganalysen falder i to dele:

Permanente boliger
Udviklingen i kapaciteten af permanente plejeboliger i Gribskov Kommune fremskrives vha. et prognoseværktøj, som er udviklet af Kommunernes Landsforening, jf. bilag 1.

Prognosen viser, at ventelisten må forventes at stige fra et niveau omkring 30 borgere til et niveau omkring 60 borgere i 2017-18 - med en yderligere, årlig stigning på 8-10 borgere i årene derefter. Hidtil har det været lagt til grund for kommunens praksis, at en venteliste på 30 borgere er et passende niveau i forhold til at dække behovet og samtidig forebygge udgifter til tomgangshusleje.

Prognosen hviler på en forudsætning om, at 16 % af borgerne ønsker at blive optaget på garantiventeliste, hvor borgerne garanteres en plads inden for 2 måneder. En stigning af antallet af borgere på ventelisten af den angivne størrelsesorden (fra ca. 30 til 60+) vil antageligt medføre, at andelen af borgere på ventelisten, der ønsker at stå på garantiventelisten, vil øges. Dette vil igen virke som et øget pres på kapaciteten. Effekten heraf, som kendes i nogle af de omkringliggende kommuner, er ikke indregnet i selve prognosemodellen. Dette vil i sig selv udmønte sig i en hurtigere stigning i det beregnede behov for plejeboliger.

Konverteringen af de resterende midlertidige pladser til permanente boliger på Søstien er blevet gennemført i foråret 2014. Dette er tidligere end forudsat ved sidste års plejeboliganalyse, hvor det blev antaget, at det først ville være nødvendigt at konvertere boligerne i løbet af 2014 og 2015. Her har udviklingen altså allerede trukket i retning af en tidligere konvertering end forventet, hvilket er et indicium på, at der allerede kan spores et øget pres på kapaciteten.

Det er ikke længere muligt at opfatte de 6 pladser på Trongården, som pladser, der potentielt vil kunne konverteres til 3 permanente pladser. Som led i prioritering af Ældrepuljen for 2014 blev 2 af pladserne åbnet som en udvidelse af kommunens midlertidige pladser målrettet borgere med demens (jf. beslutning i Byrådet, d. 24/2 2014). Med prioritering af Ældrepuljen for 2015 er det besluttet at etablere 2 yderligere pladser til aflastning for borgere i eget hjem (jf. beslutning i Social- og Sundhedsudvalget, d. 10/9 2014). Det betyder, at 4 af de oprindelige 6 pladser indgår i kapacitet til midlertidige pladser fremfor permanente boliger.

Administrationen anbefaler, at de sidste 2 pladser skal anvendes til øget brug af aflastningsophold, når der viser sig at komme pres på kapaciteten af permanente boliger, og inden den fulde kapacitet er udbygget.

Eftersom de interne konverteringsmuligheder på Søstien og Trongården således er udtømte, vil stigningstakten i behovet for permanente plejeboliger i de kommende 2-3 år kun kunne reduceres ved at søge uden for kommunens grænser, fx ved at indgå aftale med andre kommuner om anvisningsret til deres overskydende plejeboligkapacitet.

Færdiggørelsen af 10 pladser i 2016 på Ellen Mariehjemmet vil øge udbuddet af plejeboliger i Gillelejeområdet, hvor presset er størst. I det omfang det er Gribskov-borgere, der flytter ind i de nye boliger, vil det kunne nedbringe ventelisten.

I analysen forudsættes det i øvrigt, at der fortsat vil være balance mellem Gribskov-borgere, som søger en bolig uden for kommunen og udenbys borgere, der søger en plads på plejecentrene i Gribskov Kommune. Hvis denne balance forrykkes, vil det potentielt kunne forrykke behovet for plejehjemsplader i såvel opadgående som nedadgående retning.

Midlertidige pladser
Ifølge tidligere beslutning er de midlertidige pladser på Søstien konverteret til permanente pladser. De sidste pladser blev konverteret til permanente boliger i foråret 2014.

Kapaciteten består dermed af 33 midlertidige pladser på Toftebo, hvoraf 2 af pladserne anvendes til akut-pladser, som kommunens læger visiterer til. Dertil kommer beslutninger i 2014 om at etablere i alt 4 aflastningspladser i 4 af de 6 midlertidige pladser på Trongården, jf ovenfor.

Belægningsprocenten på de 33 midlertidige pladser på Toftebo er 100 % (opgjort ultimo august). Den gennemsnitlige opholdstid for de 2 akutte pladser er 15 dage, og for de resterende 31 midlertidige pladser er den 33 dage (opgjort for samtlige beboere i perioden primo januar til ultimo august). Hvis den gennemsnitlige opholdstid igen nærmer sig målsætningen om, at opholdene kun undtagelsesvist må overskride henholdsvis 10 dage og 28 dage, vil belægningsprocenten antageligt falde til et niveau omkring 80-90 %.

På denne baggrund vurderes kapaciteten af midlertidige pladser derfor at være tilstrækkelig.

Samlet vurdering af plejeboligkapaciteten
Det er administrationens vurdering, at der for nærværende er fundet en fornuftig balance mellem borgernes behov for henholdsvis permanente og midlertidige pladser.

Endvidere vurderes det, at det vil være nødvendigt at udvide antallet af permanente pladser som forudsat i budgetaftale 2014-17, hvor der regnes med en påbegyndelse af byggeriet i 2017. Kapacitetsudvidelsen er indarbejdet i budgetforslag 2015-18, som afventer beslutning i Byrådet den 6. oktober 2014.

På denne baggrund vil administrationen i løbet af efteråret 2014 arbejde videre med at klarlægge behovet for plejeboliger mhp at fremlægge et forslag til politisk behandling om et plejecenterbyggeri i årene 2017-18. Erfaringen er, at en planlægningshorisont på 2-3 år er passende ved større byggerier, som ved et plejecenterbyggeri.

Efterårets arbejde vil foregå i et tværgående programsamarbejde mellem relevante centre, herunder Center for Social og Sundhed, Center for Koncernstyring, Center for Ejendomsservice samt Center for Plan, Klima og Trafik. Samarbejdet vil få en styregruppe, hvor centercheferne er repræsenterede, og der nedsættes en tværgående projektgruppe med 4-6 medarbejdere fra de involverede centre.

Programsamarbejdet vil omfatte:

  • Tværgående analyse af behov, udbygningsmuligheder og dimensionering.
  • Tværgående overvejelser vedr.
    • krav og forventninger til fremtidens plejeboliger
    • inddragelse af forskellige samarbejdspartneres forventninger og erfaringer (fx Ældrerådet, leverandører, personalegrupper og pårørende).
  • Social- og sundhedsfaglige overvejelser om pleje- og omsorgsstrategier, boformer, udfordringer ift. borgere med særlige behov, anvendelse af velfærdsteknologi etc.
  • Byggefaglige overvejelser om udformning af fleksible boenheder, selve bebyggelsen (fx. energi og indeklima) og udenomsarealer.
  • Økonomiske og organisatoriske overvejelser vedr. finansiering og organisationsformer, herunder muligheden for OPP/OPS/OPI.
  • Mulighed for at ansøge om nationale fonds- og udviklingsmidler.
  • Udarbejdelse af sag til politisk behandling vedr. nyt plejecenterbyggeri i første halvår af 2015.


Den politiske sag vil indeholde:

  • Forslag til programmering og projektering af plejecenterbyggeriet (beliggenhed, dimensionering og tidsplan).
  • Forslag til forhold, der kan inddrages ved den videre projektgranskning (lukket punkt).

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

  1. at tage orientering om plejeboliganalysen til efterretning.
  2. at tiltræde, at de to pladser, der ikke er i brug på Trongården, kan indgå i en yderligere udbygning af kapaciteten af midlertidige pladser, når behovet viser sig.
  3. at tiltræde, at der fremlægges en beslutningssag i begyndelsen af 2015 mhp stillingtagen til programmering og projektering af plejecenterbyggeriet

    Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om almene boliger mv. LBK nr. 1023 af 21. august 2013 (særligt §§ 5, 54, 54 a, 57, 58 a-c, 59) og senere ændringer af forskriften.
Bekendtgørelse af lov om social service. LBK nr. 254 af 20. marts 201 og senere ændringer af forskriften.
Bekendtgørelse af lov om leje af almene boliger. LBK nr. 961 af 11. august 2011 og senere ændringer af forskriften.
Bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger. BEK nr. 1084 af 5. september 2013 og senere ændringer af forskriften.
Vejledning om botilbud mv. til voksne efter almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven. VEJ nr. 14 af 15. februar 2011.

Økonomi
I budgetaftalen 2014-17 er der indarbejdet et anlægsprojekt til udbygning af plejeboligkapaciteten. Der er afsat 18,3 mio. kr. i 2017, og der forventes yderligere afsat 30 mio. kr. i 2018. Kapacitetsudvidelsen er fastholdt i budgetforslag 2015-18.

Bilag
Plejeboliganalyse 2014

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet:

  1. at tage orientering om plejeboliganalysen til efterretning.
  2. at afgive høringssvar vedr. administrationens indstilling til Social- og Sundhedsudvalget om
    1. at tiltræde, at de to pladser, der ikke er i brug på Trongården, kan indgå i en yderligere udbygning af kapaciteten af midlertidige pladser, når behovet viser sig, og
    2. at tiltræde, at der fremlægges en beslutningssag i begyndelsen af 2015 mhp stillingtagen til programmering og projektering af plejecenterbyggeriet.

      Beslutning

Pkt. 1. Tages til efterretning.
Pkt. 2a. Tiltrådt.
Pkt. 2b. Tiltrædes ikke, idet Ældrerådet er af den opfattelse, at programmeringen bør starte nu.




31. Indsatser til understøttelse af fysisk funktionsniveau hos ældre - genoptræning efter serviceloven
29.09G00 - 2014/21278

Sagsfremstilling
Ældrerådet forelægges nedenstående sag til orientering. Sagen er til behandling på Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 10. oktober med følgende tekst;
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 10. september 2014, at udvide rammen for genoptræning efter serviceloven for den gruppe af svækkede ældre borgere, der har behov for mere træning, for at genvinde funktionsniveau. Rammen udvides fra nuværende "op til 12 gange" til fremover at være "op til 24 gange genoptræning".
Social- og Sundhedsudvalget anviste på samme møde at finansiering af udvidelse af antallet af genoptræningsgange skal ske indenfor Social- og Sundhedsudvalget egne rammer.
Leverandøren af genoptræning efter serviceloven, Genoptræning Gribskov Aleris, er orienteret om ændringen af rammen og den formelle ændring i tekst i kvalitetsstandarden, præsenteres for Social- og Sundhedsudvalget på møde i november.

Administrationen anbefaler at Social- og Sundhedsudvalget tiltræder at finansiering af udvidelse af rammen for genoptræning i 2014 (i perioden 15.10-31.12) sker via Social- og Sundhedsudvalgets investeringspulje for 2014.

Lovgrundlag
Serviceloven § 86 stk 1, genoptræning

Økonomi

Med en forudsætning om at 90 % af borgerne visiteres til genoptræning efter § 86,1 og vil blive tilbudt 24 træningsgange, er den forøgedeudgift for perioden 15.10-31.12., beregnet til kr. max 70.000,-.
Hertil kommer kørsel (anslået på baggrund af 1. faktura modtaget fra Movia) hvor den forøgedeudgift for perioden 15.10 - 31.12. er beregnet til max 125.000,-

(Det skal bemærkes, at der vil være en øget indtægt i brugerbetaling for kørsel, i og med at træningsperioden forlænges. Denne indtægt er ikke indregnet i ovenstående)

Det samlede beløb for udvidet tilbud om genoptræning efter serviceloven for perioden 15.10.- 31.12. 2014 anslås på baggrund af ovenstående til at være max 195.000,-
hvilket anbefales finansieret via Social- og Sundhedsudvalgets investeringspulje for 2014.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler, at Ældrerådet tager ovenstående orientering til efterretning

Beslutning
Orienteringen tages til efterretning.




32. Høring af embedslægetilsyn 2014
29.00G00 - 2014/33144

Sagsfremstilling
Sundhedsstyrelsens embedslægeinstitution(embedslægen) har i juli 2014 gennemført uanmeldt tilsyn på plejecentrene Udsigten, Bakkebo, HelsingeGården og Ellen Marie Hjemmet..
På baggrund af tilsynene er der udarbejdet en rapport for hvert center om de sundhedsmæssige forhold på plejecentret med eventuelle krav til forbedringer.

Rapporterne sendes hermed i høring hos Ældrerådet

I dette dagsordenpunkt præsenteres Ældrerådet derfor for de væsentligste konklusioner, problemer og krav fra embedslægens tilsynsrapporter.
Rapporterne er vedhæftet som bilag.
Tilsynsrapporterne har været sendt i høring hos de enkelte Centerråd. Høringssvarene fremgår nederst i dagsordenspunktet under punktet "Høring".

Plejecentrene Trongården og Skovsminde skal ikke have tilsyn i 2014 men først i 2015.

Om embedslægens tilsyn
Embedslægen gennemfører hvert år et uanmeldt tilsynsbesøg på kommunens plejecentre. Ved tilsynet vurderes de sundhedsfaglige forhold ud fra fastsatte fokusområder.
Det vurderes , om personalet er tilstrækkelig vejledt og instrueret til at gennemføre plejen
og behandlingen forsvarligt. Det vurderes om medicinen håndteres på betryggende måde , om den sundhedsfarlige
dokumentation er fyldestgørende, og om beboernes patientrettigheder tilgodeses.
Samarbejdet med den øvrige sundhedssektor belyses og det undersøges om hygiejne, ernæring og aktivering er tilfredsstillende.
Det vurderes også om der er bygnings- og indeklimaforhold , der kan medføre sundhedsproblemer for beboerne.

Derudover vælges der hvert år et særligt tema, som embedslægen har fokus på. Temaet anvendes udelukkende til belysning af området og indgår ikke i beskrivelsen af eventuelle fejl og mangler ved tilsynet.
I 2014 er det særlige tema "Behandling af plejehjemsbeboere med antipsykotiske lægemidler".
Embedslægen kan vælge at springe et årligt tilsyn på et center over, hvis det vurderes, at der ikke er
fejl og mangler, der indebærer risiko for patientsikkerhed.

Om embedslægens vurdering
Ved konstaterede fejl og mangler skal embedslægen foretage en vurdering af graden af alvorlighed i forhold til
risiko for patientsikkerheden. Der er 5 niveauer;

  1. Ingen bemærkninger.
  2. Mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden.
  3. Fejl og mangler, som indebærer patientmæssige risici
  4. Alvorlige fejl og mangler. Fejl kan medføre fare for beboernes helbred.
  5. Væsentlig kritik. Der er fare for patientsikkerheden i en sådan grad, at det er nødvendigt omgående at gribe ind.


Embedslægen vil efterfølgende bede plejecentret fremsende handleplan på hvordan evt. problemer løses således at alle krav er opfyldt. Handleplanen skal indeholde en beskrivelse af;

  • hvilke løsninger der er iværksat
  • hvilke effekt de iværksatte løsninger har haft
  • hvordan effekten er vurderet.


Efter modtagelse af handleplanen, tager embedslægen stilling til hvornår næste tilsyn skal gennemføres. Hvis alle krav er opfyldt , modtager plejecentret først tilsyn igen om 2 år.

Om embedslægens anbefalinger og myndighedens opfølgning
Center for Social og Sundhed kan som opfølgning på Embedslægens tilsyn iværksætte forskellige initiativer, herunder eventuel brug af påbudsprocedure afhængig af tilsynets anbefalinger til de pågældende centre. Det gælder for alle tilsyn, at efterlevelse af anbefalinger indgår i Center for Social og Sundheds løbende kvalitetsopfølgning og dialog med leverandørerne på driftsmøder. Her skal leverandørerne redegøre for og dokumentere implementering af tiltag. En del af den faste opfølgning forankres desuden omkring centervisitatorerne, der løbende fører tilsyn på centrene.

Nedenfor er kort skitseret tilsynet konklusioner, problemer og krav samt administrationens vurdering heraf. I Tilsynsrapporten (se bilag) fremgår nærmere detaljer.

Embedslægens tilsyn på Udsigten
Det er 2 år siden Udsigten sidst modtog tilsyn fra embedslægen. da Udsigten ikke modtog tilsyn fra embedslægen i 2013, da der i forbindelse med tilsynet på centeret i 2012 ikke blev fundet fejl eller mangler, der gav anledning til patientsikkerhedsmæssige problemer.

Embedslægen har d. 16. juli 2014 været på tilsyn på Udsigten.

Konklusion på tilsynet er:

  • Mindre fejl og mangler som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden.


Nedenfor er oplistet de 3 problemer som embedslægen fandt samt de krav som problemerne gav anledning til;

  • I medicininstruksen står, at medicinen skal tælles forud for indgivelse. Det skete ikke, hvorfor embedslægen stiller krav om personalets kendskab og efterlevelse af instruksen.
  • I den sundhedsfaglige dokumention skal beboerens aftaler om kontrol og behandling af kroniske sygdomme fremgå, hvilket ikke var tilfældet i 2 stikprøver. Embedslægens stiller krav om, at dette fremover indgår i dokumentionen.
  • Det skal fremgå af den sundhedsfaglige dokumention hvorvidt boboeren har givet informeret samtykke til pleje og behandling, hvilket manglede i 2 stikprøver. Embedslægens stiller krav om, at dette fremover indgår i dokumentionen.

Embedslægen har efterfølgende modtaget Udsigten´s handleplan og har meldt tilbage at næste tilsyn gennemføres i 2016.

Administrationens vurdering af tilsynet:
Center for Social og Sundhed vurderer, at det er en fin tilsynsrapport med få problemer.
Center for Social og Sundhed vil følge op på driftmøde om den iværksatte handleplan er gennemført.
Såfremt det er tilfældet , vil tilsynet ikke giver anledning til yderligere opfølgning.


Embedslægens tilsyn på Bakkebo PlejeCenter.
Det er 1 år siden Bakkebo sidst modtog tilsyn fra embedslægen.
Embedslægen har d. 17. juli 2014 været på tilsyn på Bakkebo.

Konklusion på tilsynet er:

  • Mindre fejl og mangler som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden.


Nedenfor er oplistet de 2 problemer som embedslægen fandt samt de krav som problemerne gav anledning til;

  • Den sundhedsfaglige dokumention indeholdt ikke altid opfølgning, beskrivelse og evaluering af den iværksatte pleje og behandling. Embedslægens stiller krav om, at dette fremover indgår i dokumentionen.
  • I forbindelse med medicinordination skal præparatets aktuelle handelsnavn fremgår samt anbrudsdato på insulinpen hvilket ikke var opfyldt i et tilfælde. Embedslægen stiller krav om, at dette fremover indgår.

Embedslægen har efterfølgende modtaget Bakkebo´s handleplan og har meldt tilbage, at næste tilsyn gennemføres i 2016.

Administrationens vurdering af tilsynet:
Center for Social og Sundhed vurderer, at det er en fin tilsynsrapport med få problemer.
Center for Social og Sundhed vil på driftmøde følge op på, om den iværksatte handleplan er gennemført.
Såfremt det er tilfældet , vil tilsynet ikke giver anledning til yderligere opfølgning.


Embedslægens tilsyn på Helsingegården.
Det er 1 år siden Helsingegården sidst modtog tilsyn fra embedslægen.
Embedslægen har d. 17. juli 2014 været på nyt tilsyn på Bakkebo.

Konklusion på tilsynet er:

  • Mindre fejl og mangler som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden.


Nedenfor er oplistet de 4 problemer som embedslægen fandt samt de krav som problemerne gav anledning til;

  • Den sundhedsfaglige dokumention var ikke overskuelig og systematisk hvilket embedslægen tilskriver opstart af nyt elektronisk dokumentationssystem Avaleo.
  • I forbindelse med medicinordination skal præparatets aktuelle handelsnavn fremgår hvilket ikke var opfyldt i et tilfælde. Embedslægen stiller krav om, at dette fremover indgår.
  • Ved medicinophældning i glas skal det påføres navn og cpr.nr hvilket ikke skete i et tilfælde. Ligeledes blev den ophældte medicin opbevaret uden opsyn. Embedslægen stiller krav om at medicinglas påføres borgerens data, at disse tjekkes ved indgift samt at medicin skal være under opsyn når det placeres på spisebordet.
  • Det skal fremgå af den sundhedsfaglige dokumention hvorvidt beboeren selv eller en pårørende/værge der varetager de helbredsmæssige interesser. Embedslægens stiller krav om, at dette fremover indgår i dokumentionen.


Embedslægen har efterfølgende modtaget Helsingegården´s handleplan og har meldt tilbage, at næste tilsyn gennemføres i 2016.

Administrationens vurdering af tilsynet:
Center for Social og Sundhed vurderer, at det er en fin tilsynsrapport med få problemer.
Center for Social og Sundhed vil på driftmøde følge op på, om den iværksatte handleplan er gennemført.
Såfremt det er tilfældet , vil tilsynet ikke giver anledning til yderligere opfølgning.


Embedslægens tilsyn på Ellen Marie Hjemmet.
Ellen Marie Hjemmet modtog sidst embedslæge tilsyn i 2013
Embedslægen har d. 17. juli 2014 været på nyt tilsyn på Ellen Mariehjemmet.

Konklusion på tilsynet er:

  • der blevet ikke fundet anledning til bemærkninger.

Næste tilsyn gennemføres i 2016.

Administrationens vurdering af tilsynet:
Ingen anledning til yderligere opfølgning.



Lovgrundlag
Sundhedslovens § 219, stk. 1 og 2 og lovbekendtgørelse nr. 913 af 13/7 2010.


Høring
Høringssvar fra Centerråd;

Udsigten;
Vi har modtaget rapport vedr. embedslægetilsynet på Udsigten i Blistrup.
Den er meget fin, og Centerrådet har ingen bemærkninger til denne.

Bakkebo;

Helsingegården;
"Centerrådet har igen med stor interesse læst EL-tilsynsrapport af juli 2014. Der er igen givet en unødig kort frist til høringssvar i relation til en frivillig gruppe, derfor er svaret baseret på en maildialog.
Det er beklageligt, at der igen er bemærkninger i relation til medicinhåndteringen. Centerrådet forventer, at dette bringes på plads i henhold til de stillede krav, så vi ikke igen og igen skal læse bemærkninger om medicinhåndteringen. Centerrådet forventer at journalsystemet snarest kan udnyttes efter hensigten. Centerrådet finder antal stikprøver alt for få i relation til antal beboere/borgere og plejecentrets/institutionens størrelse.
Centerrådet finder svaret fra Ledelsen tilfredsstillende og håber, at planerne kan realiseres i henhold til det beskrevne. Centerrådet ser det betryggende, hvis de fastsatte handleplaner accepteres af EL.
Centerrådet ser meget gerne, at der fortsat og ofte udføres uanmeldte tilsyn af tredje part med henvisning til Ældrerådets anbefalinger overfor SSU."

Ellen Marie Hjemmet;
På vegne af Beboer/pårørenderådet på Ellen Mariehjemmet kan jeg meddele, at vi har behandlet embedslægens rapport og finder den særdeles flot som sædvanlig.



  1. Bilag


Bilag SSU 09.10.2014 Tilsynsrapport 2014 Udsigten Plejecenter (dok nr. 2014/33144 001)
Bilag SSU 09.10.2014 Tilsynsrapport 2014 Bakkebo Plejecenter (dok nr. 2014/33144 002)
Bilag SSU 09.10.2014 Tilsynsrapport 2014 Helsingegården Plejecenter (dok nr. 2014/33144 003)
Bilag SSU 09.10.2014 Tilsynsrapport 2014 Ellen Marie Hjemmet Plejecenter (dok nr. 2014/33144 004)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet:

  1. at afgive kommentarer på embedslægens tilsynsrapporter 2014 for plejecentrene Udsigten, Bakkebo, Helsingegården og Ellen Marie Hjemmet.

    Beslutning

Ældrerådet bakker op om centerrådenes bemærkninger.
Helsingegårdens bemærkninger giver stof til eftertanke.





Efterretningssager

33. Sundhedsaftale III
30.00G00 - 2014/18021

Sagsfremstilling
Indledning
Den administrative del af Sundhedsaftale III er sendt i høring. Den administrative del af Sundhedsaftalen udmønter de politiske visioner og mål i aftalen. Det er dermed de administrativt udførende led der er høringsberettigede parter til denne del af aftalen, mens Ældrerådet og de stående udvalg samt Økonomiudvalget og Byrådet i Gribskov Kommune orienteres om indholdet.

Baggrund
Sundhedskoordinationsudvalgene i hver region er i KKR-regi (KommuneKontaktRåd) ved at udarbejde Sundhedsaftale III, for perioden 2015-2018. Hvor der hidtil har været en sundhedsaftale pr. kommune udarbejdes der for den kommende periode, som noget nyt, 1 fælles sundhedsaftale pr. region med tiltrædelse af alle kommunerne i den pågældende region og regionen selv.

Sundhedsaftalen består af 2 dele – en politisk del (visioner og mål) og en administrativ del (udmøntning af de politiske visioner og mål). Det vil sige, at den administrative del af aftalen konkret udmønter hvad kommunerne og regionen forpligter sig til at gøre på baggrund af de politiske visioner og mål – både hver for sig og sammen – i den periode, som Sundhedsaftalen dækker. Forpligtelserne omfatter både rent administrativt arbejde og udførende arbejde tæt på borgerne, og har dermed konsekvenser for de enkelte kommuners prioriteringer, arbejdsgange og økonomi. Der vil i løbet af aftaleperioden kunne forventes ændringer af visse arbejdsgange efterhånden som udmøntningen af aftalen falder på plads.

Den politiske del af aftalen har været sendt i politisk høring samt til høring i Ældrerådet. Den administrative del sendes i høring på de fagområder som aftalens indhold omfatter og sendes til orientering i Ældrerådet, Arbejdsmarkedsudvalget, Børneudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.


Lovgrundlag
Sundhedsloven (LBK nr 913 af 13/07/2010) § 205

Bekendtgørelse om Sundhedskoordinationsudvalg og Sundhedsaftaler (BEK nr 1569 af 16/12/2013)

Økonomi
Økonomien i relation til Sundhedsaftalen indgår dels i bloktilskuddet og dels i kommunens budgetproces.

Bilag
Sundhedsaftale III - administrativ del.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.

Beslutning
Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.

Ældrerådet anbefaler, at der allerede nu udarbejdes en handlingsplan for implementering af sundhedsaftalen.




34. Forebyggelsesprogrammet: Valg af nærmiljø på social- og sundhedsområdet
29.09G00 - 2013/19248

Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt forelægges Social- og Sundhedsudvalget den 9. oktober 2014 med henblik på at træffe beslutning om, hvilket nærmiljø social- og sundhedsområdet skal prioritere i 2014/2015 i udrulningen af programorganiseringen for den borgerrettede forebyggelse.

Ældrerådet får dagsordnen til orientering og anbefales at tage den til efterretning.

Baggrund
På møde i Social- og Sundhedsudvalget den 13. august 2014 traf udvalget beslutning om udmøntning af Budgetaftalen 2014-17 vedrørende den tværgående indsats "Forebyggelse og aktive borgere i bevægelse" og herunder om, at dette sker med afsæt i en nærmiljø-tilgang.

Arbejdsmarkedsudvalget, Børneudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget har på møderne i september 2014 afgivet input til programorganiseringen og nærmiljø-tilgangen. Udvalgenes input fremgår under punktet "Høring".

Valg af nærmiljø for social- og sundhedsområdet
Den 24. september 2014 blev der afholdt et temamøde med deltagelse af Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget. Formålet med temamødet var at give udvalgene fælles afsæt for den konkrete udmøntning af programorganiseringen og drøfte, hvilke nærmiljøer der på de forskellige fagområder bør prioriteres i 2014/2015.

På social- og sundhedsområdet foreslog administrationen et socialt botilbud for psykisk sårbare borgere eller borgere med handicap som nærmiljø ud fra følgende betragtninger:

Hvorfor?

  • Mennesker med fysisk og/eller psykisk handicap har, ligesom alle andre, brug for motion og bevægelse i hverdagen, men deres funktionsnedsættelser gør det svært at bruge almindelige idrætstilbud i kommunen.
  • I et botilbud er personalet og borgerne sammen i hverdagen med mulighed for at integrere et øget fokus på sundhed i hverdagens aktiviteter og gøremål.
  • Medicin mod psykiske lidelser har en tendens til at gøre brugeren passiv og kan føre til overvægt. Det er derfor vigtigt, at mennesker med psykiske lidelser bliver motiverede til at føre en aktiv hverdag med bevægelse og sund kost.
  • Statistik vedr. ulighed i sundhed viser eks., at mennesker med psykiske lidelser ryger mere end andre mennesker, hvilket medfører overdødelighed for denne gruppe borgere.

Hvem?
Målgrupperne, der involveres, er:

  • Borgere: Beboere og deres pårørende
  • Medarbejdere: Personale og ledelse
  • Eventuelle frivillige


Administrationens anbefaling
På den baggrund anbefaler administrationen, at et socialt botilbud prioriteres som nærmiljø på social- og sundhedsområdet i 2014/2015.

Administrationen anbefaler videre, at det konkrete nærmiljø udvælges blandt de sociale botilbud, som er motiverede for at deltage. Ved at invitere bruger-/pårørenderåd, beboere, personale og ledelse ind til dialog afdækkes motivationen for deltagelse, og administrationen udvælger på den baggrund det nærmiljø, som relativt hurtigt vil kunne indgå i processen.

Endelig anbefaler administrationen, at Social- og Sundhedsudvalget afsætter 100.000 kr. pr. nærmiljø i hvert af de fire fagområder finansieret fra Budgetaftale 2014-17 til den tværgående indsats "Forebyggelse og aktive borgere i bevægelse". Midlerne skal anvendes til at understøtte sundhedsfremmende initiativer/tiltag i de konkrete nærmiljø eksempelvis i form af kompetenceudvikling af medarbejdere, honorering af kostvejleder/fysioterapeut/socialrådgiver, indkøb af materialer, temadage, events o.l.

Lovgrundlag
LBK nr. 913 af 13. juli 2010, kap. 35 og 36.
Sundhedsloven § 119 stk. 1 og 2.

Økonomi
I Budgetaftale 2014-17 er der afsat 0,5 mill. kr. i 2014, 1,0 mill. kr. i 2015 og 0,5 mill. kr. i 2016 under Social- og Sundhedsudvalget til programorganisationen. Konkrete indsatser/nye tiltag finansieres som udgangspunkt indenfor de eksisterende rammer i hvert fagudvalg.

Administrationen foreslår, at der fra ovenstående midler afsættes 100.000 kr. pr. nærmiljø til at understøtte sundhedsfremmende initiativer/tiltag i de konkrete nærmiljøer eksempelvis i form af kompetenceudvikling af medarbejdere, honorering af kostvejleder/fysioterapeut/socialrådgiver, indkøb af materialer, temadage, events o.l.


Høring
Følgende input til programorganiseringen og nærmiljø-tilgangen blev afgivet af Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget på deres møder i september:

Børneudvalget
Børneudvalget bakker op om nærmiljøtankegang og fokus på læring og bevægelse. Opbygning af fysiske rammer (for eksempel legepladser) skal følges op af kompetenceudvikling. De fysiske rammer skal gerne udfordre børn i deres aktivitetsmønstre. Vigtigt at udvælge hvilke institutioner skal indgå i programmet, og arbejde med begrænset deltagelse (2 til 3 institutioner). Vigtigt at have fokus på hvordan nye rutiner kan indoptages i praksis hos de deltagende institutioner, så fokus på læring og bevægelse i de deltagende institutioner fortsætter ud over programperioden. Programmet skal ses i sammenhæng med projektet "Bredte idrætskommune" samt andre forebyggende projekter, som er i gang i kommunen.

Arbejdsmarkedsudvalget
Arbejdsmarkedsudvalget tilslutter sig indholdet i forebyggelsesprogrammet og ønsker særlig fokus på misbrug og fysisk aktivitet i det videre arbejde.

Kultur- og Idrætsudvalget
Vigtigt, at tænke i nye tilbud, ex. parkour, nye idrætsgrene m.v.
Fokus på bevægelse i nærmiljøområde. Skal ses i sammenhæng med "Bredde Idrætskommune"
Tilbud skal være attraktive, så man også når de uorganiserede unge
Integrere foreningsliv og sundhedspleje
Inddrage borgerne / holde borgermøder
Fokus på passiv hjælp til aktiv hjælp. Uddannelse til personale til indsatsen.
Synliggørelse af tilbud - pejlemærker

Input til rammen for forebyggelsesprogrammet afgivet af Ældrerådet på møde den 4. august 2014:
Den beskrevne ”programorganisering” virker som en meget tung proces.

Indsatsen inden for ældreområdet bør fremdeles – og ikke nødvendigvis – samkøres med øvrige indsatser. På ældreområdet bør indsatsen især fokusere på motion og kost.
Motivationen bør – som det også fremgår af punkterne 21 (Ældrepulje 2015) og 23 (Status på revisitation og plan fremover, for borgere der tidligere vedligeholdte færdigheder via holdtræning) i dagsordenen – også omfatte den patientrettede forebyggelse, og som anført bør ”hjælp og pleje med et aktiverende sigte” erstattes af aktiverende træning med et socialt islæt.

Fra ældrepuljen bør der som anført tilføres betydelige midler til forebyggelsesområdet, herunder til professionelle instruktører.

Indsatsen på kostområdet bør tage udgangspunkt i en genopprioritering af Mad- og Måltidspolitikken.


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet

  1. at tage orienteringen til efterretning.



Beslutning
Ældrerådet mener fortsat, at den beskrevne ”programorganisering” virker som en meget tung proces.

Indsatsen inden for ældreområdet bør ikke samkøres med øvrige indsatser; men bør igangsættes nu. Som inspiration henviser vi til Henning Kirks indlæg i ÆldreForums årsberetning for 2013. http://shop.aeldreforum.dk/collections/arsberetninger/products/arsberetning-2013

Ældrerådet tager I øvrigt orienteringen til efterretning.






Mødet startet:
09:00 AM

Mødet hævet:
12:00 PM