Ældrerådet

Publiceret 01-09-2014

Mandag den 01-09-2014 kl. 09:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
26 Ældrepulje 2015 - Rammesætning
27 Ældrepulje 2015 - Udmøntning
28 Høring: Dagsorden Social- og Sundhedsudvalget: vedligeholdende træning
29 Seniorcenter i Gilleleje - SSU

Medlemmer:

Torben Møgelhøj

Else Hjortkilde

Inger Lymark

Birthe Bille Hansen

Leif Dræbye

Claus Sætter-Lassen

Annelise Torne Zinck

Godkendelse af dagsorden:

Fraværende:

Meddelelser:

Åbne

26. Ældrepulje 2015 - Rammesætning
30.00G00 - 2014/27253

Sagsfremstilling
På Ældrerådets møde den 4. august 2014 optrådte et dagsordenspunkt (punkt nr. 21), hvor rådet blev bedt om at afgive ønsker til indsatser under Regeringens pulje til løft af ældreområdet for 2015 (herefter kaldet Ældrepulje 2015). Der er siden arbejdet videre med fokus, og på møde den 13. august 2014 behandlede Social- og Sundhedsudvalget rammen for ansøgningen til puljen. Udvalget besluttede på samme møde at sende denne rammesætning til høring i Ældrerådet.

I det følgende præsenteres således selvsamme dagsorden, som Social- og Sundhedsudvalget behandlede på nævnte møde med ønske om, at Ældrerådet afgiver høringssvar til rammen dvs. de konkrete temaer og tiltag, der præsenteres som foki for Ældrepuljen 2015.

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget med henblik på drøftelse af prioritering af indsatser, der skal indgå i ansøgning til regeringens Ældrepulje 2015.

Social- og Sundhedsudvalgets behandling af ansøgning til puljen indledes på dette møde med en første drøftelse af prioritering af midlerne for 2015 og frem. Sagen genoptages på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 10. september 2014 til endelig beslutning.

Indledning
Partierne bag Finansloven for 2014 besluttede at afsætte 1 mia. kr. til fordeling mellem kommunerne i 2014 til løft af ældreområdet. Midlerne udmøntedes første gang i 2014 gennem en ansøgningspulje. Midlerne fordeles mellem kommunerne ud fra en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet. Gribskov Kommune kunne i 2014 ansøge om 8,5 mio. kr.

Puljen til løft af ældreområdet kan genansøges i 2015, hvor Gribskov Kommune ligesom i 2014 kan ansøge om støtte til aktiviteter til en værdi af 8,5 mio kr. Ansøgningsfristen til ministeriet er d. 26. september 2014.

Puljens målgruppe er, som i 2014, ældre borgere, der har behov for hjælp. Det gælder både sårbare og udsatte ældre, der har et stort plejebehov og ældre, der med en målrettet rehabiliteringsindsats kan støttes til at klare sig selv. Da midlerne fra 2015 er gjort varige, kan der også ansøges om midler til indsatser, der rækker udover det korte 1-årige sigte.

Pejlemærker for indsatser der kan indgå i ansøgning til puljen
Administrationen foreslår, at udvalget under sine drøftelser af aktiviteter, der ønskes prioriteret, bl.a. kan tage afsæt i følgende temaer, der afspejler tendenser indenfor ældreområdet:

Demensindsatser
Velfærdsteknologi
Mad
Forebyggende træning
Aflastningsophold

Ydermere forslår administrationen, at det er et pejlemærke for de prioriterede aktiviteter, at de som udgangspunkt ikke øger serviceniveauet, men at de i stedet har som sigte at bidrage til, at udgiftsniveauet indenfor det aktuelle serviceniveau over årene holdes mest muligt i ro.

I det følgende beskrives dels administrationens anbefalinger til de aktiviteter, der anbefales videreført fra 2014 til 2015 og dels forslag til temaer, som Social- og Sundhedsudvalget kan tage afsæt i i drøftelsen af prioritering af indsatser, der skal indgå i ansøgning til pulje til løft af ældreområdet i 2015.

Fortsættelse af aktiviteter bevilget i 2014
Der foreslås ansøgt videreførelse og udvidelse af udvalgte aktiviteter, som blev søgt i 2014. Ansøgningen til disse aktiviteter repræsenterer en værdi af 2,45 mio. kr., herefter vil der være 6,05 mio. kr. til prioritering af andre aktiviteter.

Af det vedlagte bilag til sagen fremgår det, hvilke aktiviteter der blev bevilget midler til 2014, samt hvilke der foreslås søgt videreført og evt. udvidet i 2015. Af oversigten fremgår en kort status på de allerede besluttede aktiviteter. Som følge af arbejdet med implementering af udbudet i foråret opstartes flere aktiviteter i 2. halvår af 2014. Dertil kommer, at flere aktiviteter omfatter indkøb af bl.a. velfærdsteknologi, som forudsætter udbudsrunde, hvorfor det for enkelte tiltag vil betyde udrulning ultimo året og ind i 2015.

De aktiviteter, administrationen anbefaler videreført, vedrører, jf. bilaget, punkterne 4, 6 ,11 og 12 :

4. Kompetenceudvikling af medarbejdere gennem praksisnær undervisning (fokus på at arbejde aktiverende og rehabiliterende).

Kortlægning af borgernes vej igennem systemet, mhp. at skabe overblik over borgernes potentialer for henholdsvis rehabiliterende, aktiverende og kompenserende pleje.
(900.000 kr.)

6. Effektevaluering i forhold til indsatser på ældreområdet, herunder benchmarking af kommunens leverandørs indsatser på hjemmehjælps- og plejecenterområdet.
(500.000 kr.)
.
11. To midlertidige demenspladser. Med den forventede permanentgørelse af midlerne til puljen anbefales driften af de to pladser videreført. (500.000 kr.)

12. Demenskoordinator - ved genansøgning af midlerne til stillingen - kan der ske en fastholdelse af indsatsen fremover. (550.000 kr.)

Forslag til temaer til drøftelse

1. Demensindsatser
I takt med den generelle stigning i antallet af ældre borgere vil også antallet af demente borgere stige. For at tage hånd om denne udfordring og fastholde en god indsats over for såvel demente borgere som pårørende foreslår administration, at udvalgets drøftelse bl.a. omfatter:

Understøttelse af pårørende til borgere med demens fx ved at identificere relevante aflastningsstilbud, herunder oprettelse af dagcentertilbud målrettet borgere med demens
Kompetenceudvikling og supervision, som sikrer, at medarbejderne har en solid viden og opdaterede værkøjer på området

2. Velfærdsteknologi
Formålet med at benytte velfærdsteknologi er at forbedre borgernes sundhed og livskvalitet, skabe større effektivitet og forbedre medarbejdernes arbejdsmiljø. Gennem de sidste år er der blevet arbejdet med sporene: Forflytning, Hygiejne, Demens og Online.

Administrationen foreslår, at drøftelserne tager udgangspunkt i det eksisterende formål og de allerede igangværende spor, suppleret med få nye, da dette har vist sig meningsfuldt og brugbare for borgere og medarbejdere. Følgende tiltag kan indgå i udvalgets drøftelser:

Hygiejnesporet: Teknologier der understøtter borgernes selvhjulpenhed, eksempelvis svingbar vaske og anden teknologi til toilet- og badesituationen.

Demenssporet: Teknologi der skaber en tryg hverdag for demente eksempelvis sensorgulve og husketavler.

Forflytningssporet: Teknologier som understøtter borgernes velbefindende.

Onlinesporet: Teknologier hvor pleje og træningsopgaver kan foretages på afstand, eksempelvis telemedicinering og afprøvning af "Wearable" (kropsbårne computere til måling).

Ud over disse spor er det også relevant at overveje følgende teknologier

Smart-Home teknologi: Teknologiske løsninger, der giver borgeren mulighed for selv at styre tekniske installationer i hjemmet med individuelt tilpassede brugergrænseflader. Det kan bl.a. dreje sig om betjening af dørlåse, dør- og vinduesåbnere, lamper etc.
Træningsudstyr som kan opsættes på centergangene til selvtræning på eksempelvis Toftebo.
Trådløst netværksopkobling på plejecentre for at understøtte plejecenterbeboernes muligheder for at benytte digitale løsninger, herunder skype med pårørende og andre muligheder for telekommunikation.
Ansættelse af en projektmedarbejder, som kan understøtte implementeringen af velfærdsteknologiske løsninger. Erfaringen fra mange kommuner er, at de oplever vanskeligheder i implementeringen af teknologierne ude i driften, hvor medarbejderne skal inddrages, motiveres og kompetenceudvikles, samt understøttes i de tekniske udfordringer.

Den teknologiske udvikling på dette område går hurtigt, og der komme løbende nye erfaring til. Derfor bør der være en fleksibilitet i disse spor og de investeringer, vi vælger at lave over de næste år.

3. Mad
Det foreslås, at udvalget drøfter et styrket fokus på mad, fællesskab om måltider og livsglæde hos ældre ensomme borgere i eget hjem. Drøftelsen i udvalget kan fx omfatte:

Udvikling af koncept for spisevenner, hvor fx frivillige handler ind, laver mad og spiser sammen med ældre ensomme borgere, der har brug for selskab i hverdagen, eller benytter den visiterede madordning sammen med andre borgere. Ældresagen har i andre kommuner erfaring med lignende koncepter.
Afprøvning af "madkasser", hvor måltidet er nemt at gå til og færdiggøre i hjemmet mhp at fastholde færdigheder for den enkelte.
Events med fokus på livs- og madglæde f.eks. med besøg af "kendte" kokke, ernæringseksperter - det kan til rettelægges i regi af plejecentrene eller allerede besluttede tilbud om fællesspisning eller som yderligere tiltag for at inkludere nye målgrupper.

I udvalgets drøftelse af temaet mad kan indgå overvejelse om, hvorvidt der skal afsættes midler til finansiering af vejledning om kostsammensætning/diætvejledning og indsats målrettet borgere, som ikke indtager den rigtige eller tilstrækkelige ernæring. Et evt. tiltag kan ses i sammenhæng med regionens satsning på småtspisning under indlæggelse.

4. Forebyggende Træning
Som led i at styrke forebyggelsen, øge/fastholde friheden for den enkelte borger og udsætte behov for visiteret hjælp, kan det overvejes at afprøve træningstiltag af forskellig karakter. Det kan være rettet mod borgere, som endnu ikke modtager hjælp, eller som kun modtager praktisk hjælp og ellers klarer sig selv. Blandt tiltagene kunne indgå:

Afprøve nye former for træningshold og træningsformer. Det kunne evt være i samarbejde med aftenskoler/oplysningsforbundene
Træningstilbud på plejecentre, hvor fokus er på det at fastholde funktioner som at gå på trapper, muskelstyrke etc
Cykelture, hvor borgeren inddrages og i samarbejde med frivillige tilbydes rundture i byen/ naturen. Der findes flere tiltag, både i Gribskov (Cykle på Udsigten og fra Københavns kommune, hvor kommunen stiller cykelvogne tilrådighed)

5. Aflastningsophold
Det foreslås, at udvalget drøfter muligheden for at etablere aflastningspladser til borgere, der er færdigbehandlet på sygehus og/ eller på center for midlertidigt ophold og afventer en plejebolig. I takt med at ældrebefolkningen vokser, og der foretages hurtigere udskrivningsforløb, har kommunen i perioder vanskeligt ved at hjemtage alle borgere, og der har i foråret været oprettet ekstra midlertidige pladser.

Etablering af yderligere to aflastningspladser, som kan tilbydes borgere, der afventer plejecenter bolig og ikke længere har behov for behandling enten i sygehusregi eller på Toftebo. Pladserne vil ligeledes kunne anvendes til aflastningsophold, hvor pårørende eksempelvis skal på ferie eller aflastes. Pladserne kan med fordel etableres i tilknytning til de to aflastningspladser for borgere med demens.

Tids- og procesplan frem mod ansøgning fremsendes den 26. september 2014
18. juli -11. august Indsamling af ønsker til indsatser for 2015 fra interessenter.
13. august Administrationen mødes med interessenter om modtagne ønsker, prioritering heraf og den videre proces.
13. august Social- og Sundhedsudvalget drøfter og giver input til prioritering af projekter
14. aug. - 1. sep. Administrationen indarbejder ønskerne i relevant omfang i sagsfremstilling til Social- og Sundhedsudvalgets møde den 10. september 2014.
10. september Social- og Sundhedsudvalget behandler den endelige ansøgning for 2015. Interessenter informeres om beslutning.
11. -25. september Ansøgningen færdiggøres pba Social- og Sundhedsudvalgets beslutning.
26. september Endelig ansøgning fremsendes til ministeriet.

Udvalgets beslutning
Social- og Sundhedsudvalget pegede på mødet den 13. august 2014 på områderne demens, træning, ernæring og mundhygiejne samt velfærdsteknologi som temaer for puljen i 2015. Desuden besluttede udvalget at videreføre projekterne omfattet af pkt. 6, 11 og 12 i den bilagte oversigt. Udvalget genoptager sagen på deres møde den 10. september med henblik på endelig beslutning om de projekter, der skal indgå i ansøgningen til puljen for 2015.

Lovgrundlag
Finanslov § 15.75.05.10 - Løft af ældreområdet.

Økonomi
-

Bilag
SSU 13.08.2014: Gribskov Kommunes indsatser 2014 (2014/27253 001)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet

at afgive høringssvar til rammen for puljeansøgningen dvs. valg af de konkrete temaer og tiltag, som Social- og Sundhedsudvalget ønsker at anvende Ældrepulje-midlerne på i 2015.

Beslutning
Efter at have gennemlæst de foreliggende oplæg fastholder Ældrerådet høringssvaret af 04.08.2014 (pkt 21), der lød som følger:

De søgte puljemidler bør omfatte punkterne 1-3.

ÆR må konstatere, at kommunen har vedtaget et serviceniveau, der er for lavt.
Derfor foreslår ÆR, at der anvendes et ret stort beløb – eksempelvis 3 mill. kr. – til en forebyggende og vedligeholdende indsats. Den øvrige pulje bør anvendes til at forbedre forholdene for de svage både i hjemmene og på plejehjem ved at forøge personaleressourcerne, som allerede foreslået af ÆR i 2013 (men ikke gennemført).

Det er fortsat Ældrerådets opfattelse, at midler fra ældrepuljen helt og holdent skal anvendes til

Forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende indsats for alle ældre borgere på et professionelt niveau
Forstærket professionel demensindsats (*

Det er Ældrerådets opfattelse, at de foreliggende oplæg har til formål at dække huller i den planlagte og budgetterede indsats, fremfor at give et reelt løft af indsatsen over for de ældre borgere.

(* Der foreslås bl.a. anvendelse af frivillige i demensindsatsen. Med hensyn til ”Frivillig indsats” er det Ældrerådets klare holdning, at

Værdien af frivilligt arbejde på ældreområdet skal have positiv opmærksomhed. Vi vil arbejde for, at frivilligt arbejde skal være frivilligt – altså må det ikke binde enkeltpersoner til faste opgaver eller tidspunkter. Desuden skal frivillige hænder og hoveder ikke bruges til opgaver, som kræver visitering eller professionel viden.

27. Ældrepulje 2015 - Udmøntning
30.00G00 - 2014/27253

Sagsfremstilling
Dagsordenspunktet forelægges for Social- og Sundhedsudvalget med henblik på beslutning om indsatser, der skal indgå i ansøgning om midler fra ældrepuljen i 2015 og frem. Administrationen har på baggrund af udvalgets drøftelse på mødet 13.08.2014, udarbejdet en skitse til ansøgning af midler fra puljen til løft af ældreområdet.

Sagen forelægges Ældrerådet med henblik på afgivelse af høringssvar hertil.

I det følgende præsenteres den sagsfremstilling, som tilgår Social- og Sundhedsudvalget den 10. september 2014.

Indledning
Puljen til løft af ældreområdet kan genansøges i 2015, hvor Gribskov Kommune ligesom i 2014 kan ansøge om støtte til aktiviteter til en værdi af 8,5 mio kr. i 2014-priser. Ansøgningsfristen til ministeriet er d. 26. september 2014.

Puljens målgruppe er fortsat ældre borgere, der har behov for hjælp. Det gælder både sårbare og udsatte ældre, der har et stort plejebehov og ældre, der med en målrettet rehabiliteringsindsats kan støttes til at klare sig selv. Da midlerne fra 2015 er gjort varige, kan der også ansøges om midler til indsatser, der rækker udover det korte 1-årige sigte.

Social- og Sundhedsudvalgets beslutning d. 13.08.2014:
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde d. 13.08.2014, at der skal genansøges midler til følgende aktiviteter, der ligeledes var afsat midler til fra puljen i 2014: 1) demenskoordinator med fokus på opsøgende indsats ift. pårørende 2) to midlertidige demenspladser og 3) Effektevaluering i forhold til indsatser på ældreområdet, herunder benchmarking af kommunens leverandørs indsatser på hjemmehjælps- og plejecenterområdet fra puljen "Løft af ældreområdet".

De tre aktiviteter ligger beslag på i alt 1.650.000 kr., af de 8.800.000 kr. der kan søges i 2015, hvilket betyder at der skal prioriteres aktiviteter eller indsatser for yderligere 7.150.000 kr.

På mødet den 13.08.2014 gav udvalget input til aktiviteter vedr. områderne demens, træning, ernæring og mundhygiejne og velfærdsteknologi.

Anbefalede indsatsområder:
Med udgangspunkt i udvalgets input på mødet den 13.08.2014 anbefaler administrationen, at der søges støtte fra puljen ”Løft af Ældreområdet” fra Social-, Børne- og Integrationsmini- steriet for 2015 til følgende aktiviteter:

Aktivitet	2015	2016	2017-18
Fortsættelse af tidligere indsatser	1.650.000	1.650.000	1.650.000
Demens
1. Dagcentertilbud for borgere med demens	1.300.000	800.000	800.000
2. Aflastningspladser - blandede pladser	530.000	530.000	530.000
3. Trykfølsomme gulve	150.000	0	0
4. Pulje til initiativer rettet mod borgere med demens og deres pårørende	600.000	600.000	600.000
Træning
5. Forebyggende træning	1.200.000	1.200.000	1.200.000
6. Træning i hverdagen	100.000	0	0
7. Cykelture og vind i håret	250.000	0	0
Forebyggelse (tidlig opsporing og færre indlæggelser)
8. Tandsundhed og trivsel	300.000	300.000	300.000
9. Ernæringsindsats	520.000	520.000	520.000
Velfærdsteknologi
10. Velfærdsteknologi	1.150.000	1.150.000	1.150.000
11. Udrulning af trådløst netværk på centre	350.000	350.000	0
12. IT og forbedret livskvalitet	500.000	500.000	500.000
Uudmøntede beløb	300.000	1.200.000	1.550.000
I alt	8.800.000	8.800.000	8.800.000

Det fremgår af tabellen hvilken økonomisk effekt de aktiviteter der søges midler til 2015 har i overslagsårene (2016-18). Da beløbet fra "puljen til løft af ældreområdet" gøres permanent fra 2015, vil udvalget kunne disponere de udisponerede beløb i overslagsårene. Det foreslås at udmøntningen heraf først sker i de respektive år..

1. Dagcenter tilbud for borgere med demens
I 2008 startede KL et kvalitetsprojekt, hvor ét af de 18 områder, der blev set nærmere på i projektet var demensområdet. Nogle af konklusionerne fra projektet var bl.a.:
1) De kommuner der deltog i projektet vurderede, at der er behov for fortsat at sikre udvikling i tilbud til pårørende, og
2) Borgere med demens særlige behov og særlige problemstillinger udfordrer de nuværende strukturer og organiseringen på demensområdet og endeligt
3) Det må konstateres, at der er behov for at udvikle nye faglige kompetencer og nye samarbejdsrelationer med eksterne specialister

For borgere bosat på ét af kommunens centre er der gode rammer for at videreudvikle nye tilbud for borgere med demens, efterhånden som ny viden om indsatsen for denne borgergruppe opstår.

Der efterspørges derimod oplagte rammer med hensyn til at udvikle tilbud for borgere med demens i eget hjem og deres pårørende. Der findes i dag to tilbud for hjemmeboende borgere med demens, nemlig Demenskontaktens tilbud på Bakkehuset, og de generelle dagcentertilbud der findes for hjemmeboende borgere på kommunens centre.

Med hensyn til at videreudvikle og målrette tilbud til borgere med demens og deres pårørende er ingen af de to tilbud særligt oplagte. Demenskontakten beslutter selv hvilke borgere de acceptere at tage ind i deres tilbud, og de fastlægger selv tilbuddets karakter. De generelle dagtilbud er ikke målrettet de særlige behov borgere med demens har, og deres åbningstid er ikke lang nok til at imødekomme de behov, særligt udearbejdende pårørende har i forhold til dagcenter tilbud der samtidigt har aflastende karakter.

Administrationen foreslår at udvalget indstiller, at puljen til løft af ældreområdet ansøges om 1,3 mill. kr. til at etablere et dagcentertilbud målrettet borgere med demens bosiddende i eget hjem, heraf vedr. 0,5 mio. kr. de årlige driftsudgifter, 0,3 mio kr. vedr. udgifter til kørsel til centeret, og endeligt vedr. 0,5 mio. kr. udgifter til inventar m.v. Den sidste post er et engangsbeløb i 2015.

Det nævnes, at vurderingen af kørselsudgifterne er behæftet med stor usikkerhed. Årsagen hertil er, at der efter den nye kørselskontrakt ikke betales pr. borger men pr. "vognløb". Om kørslen kan rummes helt eller delvist indenfor eksisterende vognløb, eller om den udløser nye kræver en omfattende analyse. Den vurderes dog, at kørselsudgiften vil kunne rummes indenfor det ovenfor afsatte beløb.

Der vil ved etableringen af centeret løbe yderligere omkostninger oveni, hvis der imod forventning ikke kan findes lokaler hertil på ét kommunens 5 plejecentre. Der er ikke peget på en konkret placering af dagcenteret for borgere med demens, da administrationen anbefaler at der laves et grundigt gennemarbejdet forslag, der tager højde for fordele og ulemper med hensyn til placeringen, herunder hensyn til at tilbudet forventes at skulle rumme et stigende antal borgere med demens i de kommende år.

2. Aflastningspladser - almindelige pladser
Det foreslås, at der søges midler til at oprette yderligere 2 aflastningspladser på Plejecenter Trongården. Disse pladser skal kunne anvendes til såvel borgere uden demens som borgere med demens.

For borgere uden demens vill målgruppen være borgere der er færdigbehandlet i sygehussystemet og som ikke har særlige behov der skal dækkes på Det midlertidige center Toftebo, men som venter på plads på en af kommunens plejecentre.

Den årlige udgift til pladserne afhænger af de konkrete borgeres funktionsniveau og dermed den hjælp der skal ydes.

Udgiften anslås til ca. 265.000 kr. årligt pr. plads, svarende til ca. 530.000 kr. årligt for begge pladser. Det er således forudsat, at brugen af pladser fordeler sig ligeligt mellem borgere demens og borgere uden demens.

3. Trykfølsomme gulve i aflastningsboliger
Det foreslås at der søges midler til etablering af sensorgulve i de fire boliger, som benyttes til aflastningspladser på Trongården.

Sensorgulvene indeholder, afhængig af model, faldalarm, døralarm, lyskontrol og toiletvarsling. Teknologien understøtter borgernes tryghed og kan være med til at forhindre fald, hinde uheldige situationer, og sikre hurtig hjælp og assistance. Andre kommuner har erfaring med at gulvene kan reducere borgerulykker.

I følge rapporten ”Smarthometeknologi” fra Socialstyrelsen ligger prisen for et sensorgulv i en bolig/værelse på 20 m2 på kr. 24.000 – 30.000. Der afsættes derfor 4 * 30.000 til til teknologi og yderligere 30.000 til projektledelse og oplæring af medarbejdere. I alt 150.000.

4. Pulje til initiativer rettet mod borgere med demens og deres pårørende
Plejecentrene oplever i stigende omfang, at medarbejderne har behov for faglig sparring omkring takling af borgere med demens med særlige behov. Denne sparring efterspørges også af pårørende til borgere med demens bosiddende i såvel i plejeboliger som i eget hjem.
Administrationen foreslår at der afsættes midler til en pulje på 600.000 kr. , som kan anvendes til initiativer der understøtter dette. Puljen kan fx anvendes til at tilkøbe timer hos en psykolog der kan varetage denne opgave på tværs af plejecentre og udeområdet i dialog med kommunens demenskoordinatorer.

5. Forebyggende træning
For gruppen af ældre svækkede borgere som ikke modtager daglig/ næsten daglig hjælp, eventuelt fordi en ægtefælle eller anden pårørende varetager plejeopgaver, ønskes der mulighed for at tilbyde et holdtræningstilbud med henblik på at fastholde funktionsniveau. Der er endvidere behov for at kunne tilbyde kørsel til tilbudet og der ansøges om kr xx

6.Træning i hverdagen
For en del Plejecenterbeboere er det naturlige nærmiljø i det daglige koncentreret omkring egen bolig og nærmeste opholdstue. Det foreslås derfor, at der ansøges om midler til at indkøbe få træningsredskaber til placering i nærheden af opholdsstuen, målrettet den gruppe borgere der ikke har den store selvstændige aktionsradius. Et eksempel kunne være en motionscykel til kørestolsbrugere. Herved spares borger og personale for en transporttid til centralt træningscenter, når turen ikke i øvrigt, er meningsgivende for borgeren. Der ansøges om kr. 100.000 til fordeling på 5 plejecentre.

7. Cykelture og vind i håret
Det foreslås at der ansøges midler til indkøb af dobbeltcykler til kommunes plejecentre. Hermed vil de ældre få mulighed for cykelture i lokalområdet, hvor personalet, pårørende eller frivillige kan cykle sammen med den ældre. Cyklen er konstrueret, så den både kan benyttes til træning/rehabilitering, hvor den ældre træder aktivt i pedalerne, og til oplevelsesture, hvor borgeren er passager.

Plejecenteret Udsigten har allerede en dobbeltcykel. Erfaringerne herfra er, at mange borgere synes det er dejligt at komme på cykeltur, men samtidigt understreges det, at der skal opbygges en organisering, der understøtte aktive pårørende og frivillige.

Den samlede udgift for indkøb af fem cykler forventes at være: 5*30.000 = 150.000

8. Tandsundhed og trivsel
Tandsundhed har afgørende betydning for trivslen og den generelle sundhedstilstand. Mere end halvdelen af de 65-74-årige har i dag et funktionsdygtigt tandsæt, men det betyder også at de ældre der pga. af funktionstab mister evnen til at mestre egen tandsundhed i stigende omfang får tandproblemer.

Mange ældre kan pga. af svigtende finmotorik og syn ikke børste tænderne ordentligt rene, hvilket resulterer i huller i tænderne og parandentose, som igen resulterer i tyggebesvær og smerter fra tænder og mund.

Der er i forbindelse hermed en kendt risiko for vægttab, ligeledes er der påvist en sammenhæng mellem dårlig mundhygiejne og udvikling af lungebetændelse, problemer med at regulere sukkersyge og hjerte-karsygdomme.

Et øget indsats på tandsundheden hos centerborgerne, må således forventes at have en positiv effekt både på borgernes velvære og trivsel, samt have en forebyggende effekt i forhold til udviklingen i funktionstab og indlæggelser på sygehus.

Indsatsen vil betyde et større fokus på tandsundhed og dermed flere ældre visiteret til omsorgstandpleje, men også et større fokus på centrene med hensyn til at bistå de ældre med tandhygiejne.

Omsorgstandplejen vurderer at den gruppe af ældre borgere som burde modtage omsorgstandpleje er på mellem 220 - 240 borgere (der er formentligt tale om et konservativt skøn), medens det antal borgere der faktisk modtager plejen aktuelt er ca. 165 borgere.Omsorgstandplejen vurderer, at en øgning af antallet borgere der modtager omsorgstandpleje med ca. 75 vil øge omkostningerne til personale med ca. 200.000 kr årligt. Umiddelbart kan et øget fokus på tandhygiejne være et forhandlingspunkt mellem myndighed og leverandører, men som udgangspunkt burde det ikke koste yderligere. Pga. denne usikkerhed lægges der yderligere 100.000 kr. ind som buffer i forbindelse med udgifterne ved øget fokus på tandsundhed.

Det samlede beløb der skal søges vil således beløbe sig til 300.000 kr.

9. Ernæringsindsats
Dårlig ernæringstilstand hos ældre medfører nedsat funktionsevne, øget sygelighed og nedsat evne til at klare sig selv. Dårlig ernæringstilstand medfører også nedsat trivsel og nedsat livskvalitet hos ældre. Næsten 60 % af ældre og kronisk syge er i ernæringsrisiko ved indlæggelse.

Med Gribskov Kommunes nye Servicebeskrivelser er der kommet et øget fokus på borgernes ernæringstilstand: Alle leverandører af såvel praktisk hjælp som personlig pleje og sygepleje er forpligtet til at tilbyde ernæringsscreening i form af vejning 1 gang månedligt til de borgere, der modtager hjælp. Derudover er leverandørerne forpligtede til at anvende triage for at opspore tegn på ændringer i helbredsmæssige ændringer. To af de indikatorer, der anvendes i triagen, fokuserer på ernæringen.

Det giver ringe mening at afdække hvilke borgere, der ernæringsmæssigt tilhører en risikogruppe, hvis vi ikke samtidig har de kompetencer, der kræves for at kunne iværksætte målrettede handleplaner til genoprettelse af ernæringstilstanden hos disse borgere.

Aktuelt er der mulighed for at yde hjælp til genoprettelse af ernæringstilstanden hos den enkelte borger med en visiteret, sygeplejefaglig indsats, "Ernæringsindsats", som bl.a. omfatter afdækning af ernæringsrelaterede problemer, tandstatus, udfærdigelse af kostplan, kostvejledning, undervisning og vejledning af borger. Nogle af disse fokusområder og opgaver kan varetages af en sygeplejerske eller SOSUassistent, mens andre kræver en specialiseret indsats af tandlæge eller diætist. Hverken Attendo Care eller Aleris Hjemmepleje råder over en diætist i Gribskov Kommune.

Med andre ord er det tvivlsomt, om vi aktuelt kan tilbyde alle borgere med erkendte ernæringsproblemer en adækvat indsats i forhold til at genoprette ernæringstilstanden. Det foreslås derfor, at der ansættes en diætist til følgende opgaver:

Hjemmeboende borgere: Tilbud om besøg med opfølgning efter behov til hjemmeboende borgere, der har oplevet et vægttab på mere end 5 % på 1 måned eller mere end 15 % på 3 måneder, eller har et BMI på under 18,5 og påvirket almentilstand. Formålet med besøget vil være afdækning af ernæringsrelaterede problemer, udfærdigelse af kostplan, evt. i samarbejde med madleverandør, kostvejledning, undervisning og vejledning af borger og plejepersonale.

Borgere > 65, der genoptrænes efter Sundhedsloven: Tilbud om ernnæringsscreening på træningsstedet og, for borgere, der her vurderes at være i ernæringsmæssig risiko, tilbud om besøg med opfølgning efter behov. Formålet med besøget vil være afdækning af ernæringsrelaterede problemer, udfærdigelse af kostplan, evt. i samarbejde med madleverandør, kostvejledning, undervisning og vejledning af borger og evt. plejepersonale.

Borgere, der er visiteret til faldforebyggende kurser: Tilbud om ernnæringsscreening på træningsstedet og, for borgere, der her vurderes at være i ernæringsmæssig risiko, tilbud om besøg med opfølgning efter behov. Formålet med besøget vil være afdækning af ernæringsrelaterede problemer, udfærdigelse af kostplan, evt. i samarbejde med madleverandør, kostvejledning, undervisning og vejledning af borger og evt. plejepersonale.

Sparring med leverandører af hjemmepleje i fht. ernæringsrelaterede problemstillinger, evt. som deltager i de faste møder, der afholdes i sammenhæng med triage.

En evaluering af, om kommunens aktuelle leverandører af mad har mulighed for og reelt imødekommer de behov, ernæringsmæssigt skrøbelige borgere måtte have.

Kompetenceudvikling af plejepersonale i hjemmeplejen.

Plejecentrene er ikke medtaget, fordi de som storkunder har lettere adgang til vejledning og udfærdigelse af kostplaner fra madleverandøren. PlejeGribskov har deres egen diætist.

Det vurderes, at de beskrevne opgaver vil kunne udfylde en fuldtidsstilling, evt. en 32-timers stilling.

Den årlige lønudgift med pension vil derfor være kr. 520.000, evt. kr. 417.000,-

10. Velfærdsteknologi
I 2013 besluttede regeringen, KL og Danske Regioner at gennemføre en national udrulning af spiserobotter, vasketoiletter, hjælp til løft samt generelt bedre brug af hjælpemidler. Dette er vurderet til samlet set at kunne frigøre en nettogevinst på minimum en halv milliard kroner i kommunerne ved fuld indfasning i 2017 (Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020). KL har i den sammenhæng udviklet værktøjer til implementering af de konkrete indsatsområder, med særlig fokus på gevinstrealisering og ændring af arbejdsgange.

I Gribskov Kommune har vi allerede gode erfaringer med flere af disse teknologier, hvor vi gennem de sidste år har arbejdet med sporerne: forflytning, hygiejne, demens og online. Administrationen vurderer, at der skal investeres yderligere, hvis gevinster og fordele ved teknologierne skal hentes. Konkret anbefales det, at der ansøges midler til en række afprøvninger, som eksempelvis de foreslående teknologiområder fra KL:

Spiserobot: En spiserobot består af en elektrisk metalarm, der holder en ske. Den kan betjenes på forskellig vis alt efter brugerens begrænsninger. Spiserobotten fungere ved at maden skæres ud og anrettes på spiserobottens drejetallerken. Borgeren kan nu selv spise den anrettede mad. Enkelte borgere har brug for en hjælpende hånd ind imellem til omplacering af fødeemner, efterindstilling af spiserobotten og lign. Administrationen ser muligheder i at implementere disse på plejecentrene.

Vasketoiletter: vasketoilettet er et toilet med indbygget skylle- og tørrefunktion. Der er allerede borgere i Gribskov, der har fået bedre hygiejne, og blevet mere selvhjulpne ,pga. af toiletterne. Det foreslås at borgerne på plejecentrene og i hjemmeplejen screenes mere systematisk, ved hjælp at KLs værktøjer med efterfølgende investering.

Generelt bedre brug af hjælpemidler: Formålet med metoden er at opnå et arbejdskraftbesparende potentiale ved at ændre samarbejde på det kommunale myndigheds- og leverandørniveau for at sikre en mere optimal tildeling af hjælpemidler. Intervention består af ændrede arbejdsgange gennem et øget samarbejde mellem visitator, trænende terapeut (herefter terapeut) og hjemmepleje med fokus på muligheden for at inddrage hjælpemidler, og at tænke mere bredt i forhold til hjælpemiddelbegrebet. Gennem inddragelsen af hjælpemidlerne er det tanken, at borgeren helt eller delvist kan opnå eller opretholde sin selvhjulpenhed, hvormed behovet for personlig og praktisk hjælp, jf. Servicelovens § 83, kan reduceres.

Det foreslås at der afsættes en pulje på 1,15 mio. kr., som dækker indkøb af teknologier, screening af teknologier, hjælp og understøttelse til medarbejdere i implementeringsfasen, undervisning, understøttelse ved tekniske problemer og anden praktik.

11. Udrulning af trådløs netværk på centrene
Der er ikke fuldt udbygget trådløst netværk på plejecentre i Gribskov Kommune. De to centre med permanente pladser, som er kommunalt drevne (Trongården og Helsingegården) har i nogen omfang trådløst netværk. På center for midlertidigt ophold (Toftebo), som ligeledes er kommunalt drevet, er der ikke trådløst netværk. På de 3 plejecentrer, hvor driften er udliciteret (Udsigten, Bakkebo og Skovminde) er der begrænset trådløst netværk.

Hvorfor trådløst netværk på plejecentre?
Med trådløst netværk vil den sundhedsfaglige dokumentation skulle ske overalt på plejecentrene, og i højere grad sammen med borgeren.

Inden for de næste 4-7 år er det også realistisk at plejen i højere grad vil være baseret på monitorering af borgernes sundhedstilstand ved hjælp af forskellige devices, som skal opsamle og levere data, herunder i form af telemedicin, hvor borgeren er udskrevet men monitoreres. Sådanne løsninger kræver trådløst netværk.

Økonomi
For oprettelse af trådløst netværk på de 5 plejecentre og midlertidig center Toftebo kommunalt drevne plejecentre vil den samlede udgift til udstyr og kabling være ca. 700.000 kr. Hertil kommer lønomkostninger til udmåling og installation hos IT-afdelingen (0,1 til 0,2 årsværk), samt projektstyring.

Arbejdet vil tidligst kunne påbegyndes i 3. kvartal 2015 og endeligt afsluttes i 1. kv. 2016.
Det foreslåes at der afsættes 350.000 kr. i 2015 og 350.000 kr. i 2016.

12. IT og forbedret livskvalitet
PlejeGribskov afprøver i øjeblikke et I-pad baseret produkt CarePlan fra Senior land, som er en platform på en Tablet, udviklet til at gøre ældre mennesker mere selvhjulpne samt aktive i hverdagen. Målet er at styrke den aktiverende tilgang i plejen, ved at fastholde og udvikle borgerens egne evner til at udføre daglige opgaver.

Via en I-Pad understøtter CarePlan borgernes mulighed for at:

træne, via afspilning af video
bestille mad
tænde lys, rulle gardinerne fra etc.
styre aktiviteter via kalender
lave videoopkald, bl.a. til børnebørn

Administrationen foreslår, at udvalget ansøger om 500.000 kr. til formålet, således at forsøget kan igangsættes på et center. Beløbet dækker indkøb af udstyr, licens, uddannelse.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at ovenstående indsatsområder indgår i kommunens ansøgning til puljen "Løft af Ældreområdet", som udbydes af Social-, Børne- og integrationsministeriet.
Ansøgningsfristen til puljen "Løft til ældreområdet" er den 26. september 2014.

Lovgrundlag
Lov om Social Service § 83, 86 m.fl.
Sundhedsloven § 138

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet

at afgive høringssvar.

Beslutning

Efter at have gennemlæst de foreliggende oplæg fastholder Ældrerådet høringssvaret af 04.08.2014 (pkt 21), der lød som følger:

De søgte puljemidler bør omfatte punkterne 1-3.

ÆR må konstatere, at kommunen har vedtaget et serviceniveau, der er for lavt.
Derfor foreslår ÆR, at der anvendes et ret stort beløb – eksempelvis 3 mill. kr. – til en forebyggende og vedligeholdende indsats. Den øvrige pulje bør anvendes til at forbedre forholdene for de svage både i hjemmene og på plejehjem ved at forøge personaleressourcerne, som allerede foreslået af ÆR i 2013 (men ikke gennemført).

Det er fortsat Ældrerådets opfattelse, at midler fra ældrepuljen helt og holdent skal anvendes til

Forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende indsats for alle ældre borgere på et professionelt niveau
Forstærket professionel demensindsats (*

Indhold i dagsordenpunkt

Title

Opfølgning på revisitation af vedligeholdende træning og anbefalinger til justeringer og tiltag på træningsområdet.

Background

Dagsordenspunktet er udsat fra Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 13. august 2014 og omhandler en orientering til udvalget om plan for opfølgning på revisitation af den vedligeholdende træning samt forslag til beslutning om tilpasning af serviceniveau for træningsområdet.

Administrationen anbefaler, at orientering om revisitation og opfølgning, tages til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget har efterspurgt at administrationen udarbejdede modeller for en styrket genoptræning- og træningsindsats med henblik på fastholdelse af fysisk funktionsniveau målrettet borgere, som kun modtager begrænset eller ingen anden hjælp.

Social- og Sundhedsudvalget anbefales at:

tiltræde en af de nedenfor beskrevne modeller for en styrket træningsindsats
afsætte midler inden for ældrepuljen i 2015 og frem
bede administrationen om at revidere kvalitetsstandarderne på baggrund af den besluttede model for styrket træning med henblik på forelæggelse i SSU 4. kvartal 2014
at finansiere styrket træningstilbud inden for investeringspuljen såfremt indsatserne skal igangsættes i 2014.

Sagen forelægges Ældrerådet med henblik på afgivelse af høringssvar hertil.

I det følgende præsenteres den sagsfremstilling, som tilgår Social- og Sundhedsudvalget den 10. september 2014.

Baggrund
Visionerne bag udbuddet på pleje-/ omsorgs- og træningsområdet er at kommunens service til borgerne i endnu højere grad understøtter et sundt og aktivt liv med mest mulig livskvalitet for den enkelte. Dette skal blandt andet ske ved at:
· Aktivere og inddrage brugerne mere
· Forebygge funktionstab ved tidlig indsats og rehabilitering
· Anvende velfærdsteknologiske løsninger
· Samarbejde med frivillige kræfter i civilsamfundet

For at udmønte visionerne er en del af træningsindsatserne indrettet på nye måder. Det gælder konkret dele af den vedligeholdende træning, som er "flyttet ud af plejecentrene" og ind i "hjemmet", og ydes som en integreret del af indsatserne i borgerens eget hjem.

Omlægningen er baseret på viden om, at den største funktionsmæssige effekt hos sårbare og udsatte borgere opnås, når der i en helhedsorienteret indsats trænes direkte på de funktioner, der er risiko for at miste. Eksempelvis bør en arm, der er svækket på grund af en lammelse, aktivt og bevidst inddrages i alle dagligdagens gøremål, hvis man skal fastholde funktionen. For at fastholde funktionsniveauet vil denne borger typisk have gavn af et dagligt træningsprogram med (få) øvelser der kan gennemføres i hjemmet.

Status på omlægningen af den vedligeholdende træning
Social- og Sundhedsudvalget tiltrådte på mødet d. 12.3.2014. processen for revisitation, herunder revisitation af holdtilbud til vedligeholdende træning for en gruppe borgere, hvoraf en del forventeligt ville opleve forandringer i forbindelse med implementering af nye servicebeskrivelser. For at imødekomme individuelle behov giver de nye servicebeskrivelser adgang til en bred vifte af indsatser;

For borgere, der er visiteret til både praktisk hjælp og personlig pleje, er den vedligeholdende træning integreret i den daglige hjælp. Dette afspejles i de nye handleplaner, som udarbejdes i forbindelse med tilrettelæggelse af hjælpen efter de nye servicebeskrivelser.
For nogle borgere har den vedligeholdende træning været et godt afbræk i hverdagen og mere et socialt behov end et reelt behov for træning. Her kan dagcenter med vægt på fysisk aktivitet, i højere grad målrettes individuelle behov.
For andre borgere dækkes behovet for fastholdelse af funktioner ved visitation til 2 nye ydelser – "at færdes udenfor" og/ eller "at komme omkring indenfor".
Nogle borgere overgår til specifikke genoptræningsforløb.
En del borgere overgår til tilbud om selvtræning.
Borgere med generelt nedsat funktionsevne og dermed risiko for faldepisoder, tilbydes 8 ugers faldforebyggelsesforløb indeholdende viden om reduktion af faldrisici, ideer til ændringer i hjemmet, samt fysisk træning.
"Hverdagsrehabilitering" som er et tilbud om grundig udredning ved terapeut i forhold til eventuelle problemstillinger i forbindelse med dagligdagsaktiviteter. Rehabiliteringsforløbet varetages i et samarbejde mellem terapeut og hjemmepleje.

Opfølgning på revisitationsforløb
Langt de fleste borgere har givet udtryk for at være tilfredse med den helhedsorienterede tilgang til vedligeholdelse af funktionsniveau. Der er dog kommet henvendelser fra borgere og pårørende, der oplever et faldende funktionsniveau og disse henvendelser er der løbende fulgt op på. Borgere, der henvender sig og udtrykker bekymring eller utilfredshed, får tilbud om (ny) gennemgang af deres individuelle situation, enten ved besøg eller pr. telefon.

På baggrund af de modtagne henvendelser vedrørende revisitationsforløbet har administrationen vurderet, at der er behov for at sikre, at der er gennemført en tilstrækkelig individuel og konkret vurdering af de tilbud, der er sat i stedet for det tidligere tilbud om vedligeholdende træning på hold.

Der er her en særlig opmærksomhed på en gruppe af borgere, som ikke modtager anden hjælp, eller som kun modtager praktisk hjælp, (typisk fordi ægtefælle eller pårørende varetager plejeopgaver) og hvor daglig aktivitet/ træningsbehov og behov for socialt samvær, skal understøttes yderligere. Samtidig er en opmærksomhed på at både visitation og leverandør sikrer en styrket koordination i de enkelte forløb, så borgeren oplever en tryg overgang til evt. andet tilbud.

Modeller for udvidet indsats for fastholdelse af fysisk funktionsniveau
I det følgende beskrives en række modeller som dels retter sig mod den mindre gruppe af borgere som på trods af nedsat funktionsniveau :

ingen hjælp har, eller alene har praktisk hjælp hver 14. dag (fordi ægtefælle eller pårørende varetager plejeopgaver)
har behov for støtte til at vedligeholde funktioner
profiterer af det sociale element i træning på hold/ har transportbehov

og dels retter sig mod den gruppe borgere, som visiteres til genoptræning efter servicelovens § 86 stk 1.

Model A: Udvidet ramme for genoptræningsforløb efter serviceloven, § 86, stk 1 (permanent)
Administrationen foreslår, at det nuværende serviceniveau for genoptræning efter serviceloven øges fra "op til 12 gange" til "op til 24 gange træning". Denne anbefaling skyldes et fagligt ønske om at sikre at borgerens funktionsniveau løftes mest muligt, hvilket for ældre svækkede borgere kan tage længere tid end hos andre. Endvidere vil adgangen til ekstra træningsgange, give større mulighed for konsolidering af opnået funktionsniveau samtidig med at borgeren introduceres til muligheder for at fastholde opnået funktionsniveau.

Der gøres opmærksom på, at der vil være afledte udgifter til Moviakørsel som på nuværende tidspunkt endnu ikke kan beregnes præcist.

Model B: Holdtræning til vedligehold af funktionsniveau, § 86, stk 2 (midlertidigt, evalueres ultimo 2016)
For at imødegå den usikkerhed, der er opstået i overgangsfasen fra de tidligere kommunale træningsindsatser til den nye helhedsorienterede og aktiverende tilgang til træning, pleje og aktivitet, foreslår administrationen, at der etableres et holdtilbud til den gruppe borgere, der ikke modtager anden kommunal hjælp end rengøring/ eller ikke modtager kommunal hjælp.
Målgruppen omfatter borgere, der typisk vil have betydelige funktionsnedsættelser svarende til svære begrænsninger og eksempelvis pårørende der hjælper med daglige (pleje)opgaver) Tilbudet foreslås fastholdt foreløbig frem til udgangen af 2016, hvorefter det fremadrettede behov for et sådan tilbud vurderes.

Model for Holdtilbud	B1	B2
visitationslængde	3 mdr (1 x ugentligt)	12 mdr (1 x ugentligt)
antal aktive borgere (anslået)	20	40
aktive hold pr center (2 centre)	1	2

Formålet er udover træningen, hjælp til at afdække yderligere behov for kommunal støtte, eventuelt i form af tilbud om sociale og/ eller fysiske aktiviteter.

Det anbefales generelt, at der bør gå 3 måneder fra et afsluttet forløb til evt revisitation. Der skal imidlertid ligge en individuel og konkret vurdering til grund, ved vurdering af behov for fortsat træning. (Hvis en borger visiteret til holdtilbud får behov for daglig hjælp, vil den vedligeholdende indsats blive integreret i indsats i og omkring hjemmet).

Der gøres opmærksom på, at der vil være afledte udgifter til Moviakørsel, som på nuværende tidspunkt endnu ikke kan beregnes præcist.

Kørsel (afledte udgifter fra model A og B)
Beregningerne afhænger af en analyse af udgifterne til Movia, når første faktura foreligger i løbet af 3. kvartal 2014.

Modellerne er samlet i nedenstående skema og giver et overblik over anslået økonomi. På grund af den forholdsvis store usikkerhed omkring de reelle udgifter (afventer som beskrevet kørselsberegninger samt konkrete forhandlinger med leverandører af træningsindsatser), foreslås det, at Social og Sundhedsudvalget afsætter en ramme til den samlede opgave. Således kan denne ramme eller evt. serviceniveau efterfølgende justeres når der er endelig klarhed over udgifterne forbundet herved.

	Økonomiramme på årsplan incl forøgede kørselsudgifter
Model 1 (A)	700.000,-
Model 2 (A og B1)	950.000,-
Model 3 (A og B2)	1.200.000,-

Administrationen anbefaler desuden Social- og Sundhedsudvalget, at anmode administrationen om at udarbejde forslag til revideret kvalitetsstandard for genoptræning efter servicelovens § 86,stk 1, samt oplæg til ny kvalitetsstandard for indsats efter servicelovens § 86,stk 2 (vedligeholdende træning), til behandling på Social- og Sundhedsudvalgets møder i 4. kvartal 2014.

For at administrationen kan iværksætte eventuelle tilbud hurtigst muligt efter Social- og Sundhedsudvalgets møde, anmodes Social- og Sundhedsudvalget om at anvise finansiering allerede i 2014. Administrationen anbefaler, at denne finansiering sker via rammebeløb fra Social- og Sundhedsudvalgets investeringspulje for 2014.

Recommendation

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

tage orientering om revisitationsforløb til efterretning
tiltræde en af de skitserede modeller for styrket træningsindsats (model 1, 2 eller 3)
tiltræde finansiering af styrket træningsindsats indgår i ældrepuljen i 2015 og frem
tiltræde, at administrationen udarbejder oplæg til kvalitetsstandarder til beslutning i 4. kvartal 2014
afsætte kr. 150.000,- fra Social- og Sundhedsudvalgets Investeringspulje 2014 til opstart af model valgt under indstilling 2, således denne kan iværksættes allerede i indeværende år..

Lovgrundlag

Serviceloven § 86,1 (Genoptræning)

Serviceloven,§ 86, stk. 2. (Vedligeholdende træning)

Serviceloven § 117, kørsel (tilskud til befordringsgodtgørelse samt kørsel til tilbud efter servicelovens § 86)

Økonomi
Model A:
Udvidet ramme til genoptræning efter sundhedsloven: anslået forøgetudgift til træning ca 340.000,- årligt, incl rammebeløb til forøgede kørselsudgifter:
ialt kr. 700.000,-
Finansieres via Regeringens ældrepulje for 2015 og fremover.

Model B1:
Nyetableret 3 måneders holdtilbud på 2 centre anslået udgift v. (2 x 10 aktive borgere/ 1 x ugentligt = 125.000,-) incl rammebeløb til forøgede kørselsudgifter: = i alt kr 250.000,-
Finansieres via Regeringens ældrepulje for 2015-2016

Model B2:
Nyetableret 12 måneders holdtilbud på 2 centre, anslået udgift v. (4 x 10 aktive borgere/ 1 x ugentligt = 250.000,- )incl rammebeløb til forøgede kørselsudgifter: i alt kr 500.000,-
Finansieres via Regeringens ældrepulje for 2015-2016

Afledte omkostninger til befordring: Rammetilskudet dækker den samlede økonomi i de 3 modeller, herunder forventede ekstraudgifter til kørsel. Da befordring er forankret i Teknisk Udvalg, vil Social- og Sundhedsudvalget skulle tilføre beløb svarende til den forøgede kørselsudgift, til Teknisk Udvalg. Kørselsudgift finansieres via regeringens ældrepulje for 2015 og fremover.

Indsatsopstart 2014:
For at administrationen kan påbegynde iværksættelse af indsats allerede i indeværende år, afsættes ramme på kr. 150.000,- fra Social- og Sundhedsudvalgets investeringspulje til dækning af udgifter i 2014.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet at

afgive høringssvar.

Beslutning

Med henvisning til Ældrerådets høringssvar til punkterne 26 og 27, anbefaler Ældrerådet at anvende Model A+B2 , dog med en udvidelse af rammen i størrelsesorden som nævnt 3. mill. kr.

29. Seniorcenter i Gilleleje - SSU
29.00G00 - 2014/19222

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget drøftede på deres møde den 4. juni 2014 flere modeller for den fysiske placering af Seniorcenter Gilleleje og bad administrationen udarbejde et procesforslag for etablering af seniorcentret med afsæt i "det gamle rådhus" i Gilleleje.

Administrationen har kortlagt den nuværende brug af "det gamle rådhus" og udarbejdet forslag til en brugerinddragende proces, hvor det drøftes, hvordan idéen bag Seniorcenter Gilleleje kan spille sammen med de brugere og foreninger, der er i huset i dag.

Denne sag forelægges Social- og Sundhedsudvalget på deres møde den 10. september 2014 med henblik på at orientere om kortlægningen af brugen af "det gamle rådhus" og den brugerinddragende proces og træffe beslutning om at afsætte midler til at få understøttet koordinering af nye aktiviteter i "det gamle rådhus".

Sagen forelægges Ældrerådet med henblik på afgivelse af høringssvar hertil.

I det følgende præsenteres den sagsfremstilling, som tilgår Social- og Sundhedsudvalget den 10. september 2014.

"Det gamle rådhus" i Gilleleje
Kortlægningen af brugen af "Det gamle rådhus" i Gilleleje viser, at huset i dag fungerer som Kultur & foreningshus, som. Huset stilles i dag til rådighed for alle godkendte foreninger i Gribskov Kommune jf. folkeoplysningsloven. Der er godt 10 foreninger som bruger huset kontinuerligt og derudover kan alle godkendte foreninger i Gribskov Kommune booke lokaler i huset, hvis det er ledigt. Huset bruges af såvel aftenskoler som lokale foreninger.

Center for Kultur, Fritid og Turisme har opsyn med huset og sørger for at lokalerne er tilgængelige for foreningerne. Lokalerne stilles til gratis til rådighed med el, vand, varm og rengøring. Foreningerne tilrettelægger selv deres aktiviteter. Fordelingen af de bookede tider ansøges i Center for Kultur, Fritid og Turisme/Idræt og Folkeoplysning, som fordeler sæsonlån en gang årligt efter folkeoplysningslovens regler. Enkelt lån kan bookes løbende hele året og godkendes af Idræt og Folkeoplysning.

Huset og lokalerne anvendes af foreninger næsten hver dag både i dag- og aftentimerne. Hvis huset skal rumme andre aktiviteter end de nuværende vil det forudsætte en god dialog og koordinering med de nuværende brugere og Center for Kultur, Fritid og Turisme.

I dag benyttes huset bl.a. til Aktivitetsklubben Gilleleje, LOF Gribskov, FOF Nord, AOF Nord og Ældresagen Gilleleje. Desuden benyttes huset til Musikskolen, møder afholdt af Center for Kultur, Fritid & Turisme og Helsinge og Gilleleje biblioteker. Søren Kierkegaard fonden har mindestue på 1. sal og vaskehuset bag ved hovedbygningen benyttes af Gilleleje Museum til rengøring og konservering af fund.

Planlagt renovering
Center for ejendomsservice har planlagt og budgetteret en renovering af de to køkkener i "Det gamle rådhus´s" stueetage i 2015. Det forventes at en renovering af begge køkkener vil tage ca. 1 måned forudsat at det kan gøres samtidig.

Overvejelser ift. anvendelsen af "det gamle rådhuset" som seniorcenter
I forhold til den videre proces omkring etablering af Seniorcenter Gilleleje bør der tages hensyn til de nuværende foreninger og brugere, som oplever at have et velfungerende brugerstyret aktivitetshus i "Det gamle rådhus". Huset og lokalerne er dagligt i brug. Forventninger til hvad et Seniorcenter Gilleleje skal rumme af aktiviteter bør afstemmes i en konkret dialog med brugerne og Center for Kultur, Fritid og Turisme. Det giver god mening, at se på hvordan nye aktiviteter kan integreres i den nuværende brug af huset, så det samlet kan fungere som et centralt samlingspunkt for en bred vifte af aktiviteter for ældre borgere.

Erfaringer fra andre kommuner i forhold til brugerstyrede aktiviteter
Administrationen har set på hvordan andre kommuner tilrettelægger lignende brugerstyrede aktiviteter. Generelt vil et brugerdrevet senior/ aktivitetshus basere sig på, at brugerne af huset påtager sig ansvaret for at drive huset. Der vil typisk være et brugervalgt brugerråd med ansvar for de daglige funktioner, aktiviteter og arrangementer. Den daglige drift vil indbefatte planlægning af daglige aktiviteter, lokaleudlån og drift af huset.

GrønnegadeCentret i Hillerød er drevet af frivillig arbejdskraft. Centret er i princippet brugerstyret, det vil sige, at frivillige arrangerer og varetager alle aktiviteter og arrangementer. Der er tilknyttet 170 frivillige. Centeret har en ansat leder og en cafeleder - begge på fuld tid. Hertil kommer en pedel, der er ansat på halv tid. De varetager alle administrative og organisatoriske opgaver og oplyser, at det er opgaver, som frivillige ikke vil påtage sig. Centret er ejet af Hillerød Kommune og den overordnede drift varetages på Byrådets vegne af Ældre og Sundhed. Driften af Grønnegaardcentret er baseret på brugerbetaling.

Gribskov Kommune støtter Gribskov Seniorcenter i Helsinge og drives ud fra en vision om at give kommunens seniorer 60+ og førtidspensionister en aktiv og indholdsrig tilværelse med bl.a. kreativitet, idræt og positivt samvær. Gribskov Seniorcenter drives af en daglig leder (37 timer), en aktivitetsmedarbejder (25 timer) og en medarbejder der varetager rengøring/ servicefunktioner (25 timer). I alt 2,37 årsværk. De årlige driftsomkostninger i Seniorcenter Gribskov i Helsinge udgør kr. 800.000 kr.

Opsummering
Et Seniorcenter i Gilleleje kan drives på forskellig vis. Erfaringer fra andre kommuner og Gribskov Seniorcenter i Helsinge viser, at det er oplagt at understøtte at aktiviteterne i et seniorcenter der er brugerstyret for at sikre ejerskab og at aktiviteterne kontinuerligt er relevante for brugerne. Det kan også give god mening, at etablere et brugerråd, der har ansvaret for planlægningen af de samlede aktiviteter.

Erfaringen fra andre kommuner og fra Gribskov Seniorcenter viser, at det er nødvendigt at have en gennemgående person, fx en aktivitetskoordinator, der dels kan løbe et nyt seniorcenter i gang sammen med brugerne og dels varetage administrative og organisatoriske opgaver.

Den videre proces
"Det gamle rådhus" anvendes i dag til en række foreningsbaserede aktiviteter. Målgruppen for disse aktiviteter er seniorer. Processen frem mod et samlet seniorcenter i "det gamle rådhus" skal tage afsæt i den nuværende brug af huset og sigte mod at afklare, hvordan andre aktiviteter kan integreres i "det gamle rådhus".

Som beskrevet ovenfor er det Center for Kultur, Fritid og Turisme, der står for driften af "det gamle rådhus", og stiller lokalerne til rådighed for foreninger jf. folkeoplysningsloven. En åben proces sammen med Center for Kultur, Fritid og Turisme skal sikre et fokus på samspillet mellem de nuværende aktiviteter og nye aktiviteter.

Der tilrettelægges en proces hvor der bl.a. afholdes dialogmøde med borgerne for at sikre en bred inddragelse af både de nuværende brugere af "det gamle rådhus", Ældrerådet, frivillige, seniorgrupper, foreninger, interessenter og borgere. Formålet med den brede brugerinddragelse er dels at få drøftet ønsker og visioner for, hvad et samlet seniorcenter/ aktivitetshus i Gilleleje skal indeholde. og hvordan det drives og dels forhåbentligt får engageret lokale kræfter i at indgå i det videre arbejde med at forme det kommende Seniorcenter Gilleleje.

Processen startes op i september/ oktober 2014 hvor der inviteres til dialogmøde.

Administrationens anbefaling
Etablering af et seniorcenter i Gilleleje i "det gamle rådhus" skal ske i respekt for og i dialog med de nuværende brugere og foreninger for at sikre et godt samspil og integration af nuværende og nye aktiviteter. Med afsæt i erfaringer fra andre kommuner foreslås det at der afsættes midler til en aktivitetskoordinator, der kan understøtte etablering af nye aktiviteter der skal løbes i gang og at de 400.000 kr., der er afsat på budgetaftalen for 2014-17, anvendes til at få startet seniorcenter Gilleleje op fx indkøb af inventar, åbningsreception og til en aktivitetskoordinator i 2014.

Lovgrundlag
LBK nr. 254 af 20/03/2014 Lov om Social Service § 79

Økonomi
Ansættelse af aktivitetskoordinator 300.000 kr. årligt. Finansieres på pulje til løft af ældreområdet 2015.

De årlige driftsomkostninger i ”Det gamle rådhus” i Gilleleje til el, vand, og varme er kr. 135.500 samt yderligere midler til vedligeholdelse.

I budgetaftalen for 2014-17 er der afsat 0,4 mio. kr. til etablering af et Seniorcenter i Gilleleje.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet

at afgive høringssvar.

Beslutning
Ældrerådet støtter varmt administrationens anbefaling om at etablere et seniorcenter i Gilleleje. Ældrerådet er dog betænkelige ved placeringen i forhold til de eksisterende brugere.

Mødet startet:
09:00 AM

Mødet hævet:
01:00 PM