Ældrerådet

Indholdsfortegnelse:

Åbne
19 Høring af Budget 2015-18
20 Sub-akut tilbud
21 Ældrepulje 2015
23 Status på revisitation og plan fremover, for borgere der tidligere vedligeh
oldte færdigheder via holdtræning


Efterretningssager
22 Orientering om resultat af udbud af kørsel til aktivitet
24 "Sund-by", medlemssskab af tværsektorielt netværk
25 Programorganisering for den borgerrettede forebyggelse i Gribskov Kommune

Medlemmer:

Torben Møgelhøj

Else Hjortkilde

Inger Lymark

Birthe Bille Hansen

Leif Dræbye

Claus Sætter-Lassen

Annelise Torne Zinck

Godkendelse af dagsorden:

Fraværende:

Meddelelser:



Åbne

19. Høring af Budget 2015-18
27.15G00 - 2014/24767

Sagsfremstilling
Indledning
Ældrerådet skal, som høringsberettiget part, høres om budgetudkast 2015-2018.

Sagsfremstilling
I lighed med tidligere år sendes budgetudkast for Gribskov Kommune i høring hos interessenter, samarbejdsparter, interne og eksterne leverandører m.fl. Ældrerådet skal som interessent høres.

Høringsperioden for budget 2015-2018 er fra 26. juni til 25. august 2014. Det vil sige at den 25. august 2014 er sidste frist for aflevering af høringssvar til kommunen.

Gribskov Kommune vil på grund af en stram økonomisk ramme med færre indtægter ikke kunne budgettere med stigende udgifter. Nye tiltag skal derfor finansieres inden for den eksisterende ramme. Det vil sige at udvidelsesønsker på eet område gerne skal suppleres af reduktionsønsker på et andet område.

Samtidig har Gribskov Kommune i budget 2014-2017 vedtaget en række budgetreduktioner med virkning fra 2015, og der udestår fortsat udmøntning af flere af disse. Det betyder, at der i dette års budgetarbejde, skal findes områder, hvor der kan effektiviseres yderligere, hvor produktiviteten kan øges, og hvor en reduktion i serviceydelser vil have færrest mulige konsekvenser.

Høringssvar
Det er som udgangspunkt de høringssvar, der tager hensyn til den økonomiske ramme, som det vil være muligt for kommunen at gennemføre. Høringssvar, som tager højde herfor, har dermed bedst mulighed for indvirkning på budget 2015-2018.

Kommunen opfordrer dermed til, at afgive høringssvar, der:

• peger på mulige prioriteringer eller effektiviseringer
• peger på en øget anvendelse af "de frivillige kræfter" - dvs. yderligere og tættere samarbejde med engagerede borgere i lokalsamfundet
• peger på metoder, der kan gøre kommunens indbyggere mere selvhjulpne
• peger på muligheder for forebyggelse af fremtidige kommunale udgifter - f.eks. gennem at øge sundheden blandt kommunens indbyggere.
• primært peger på merudgifter, der kan ses som investering til at nedbringe det fremtidige udgiftsniveau.

I budgetaftalen for 2014-2017 blev der besluttet en række indsatser. Der arbejdes stadigvæk med konkretisering af nogle af indsatserne, og kommunen vil meget gerne have konstruktive forslag fra jer vedr. disse indsatser også.

Høringssvar sendes til: Hoeringbudget@gribskov.dk

I bedes i emnefeltet angive hvem svaret er fra (f.eks Høringssvar Ældrerådet).

Høringsmaterialet er vedhæftet herunder.


Lovgrundlag
Budgetlov nr. 174, §1-§23. Gældende fra 1. oktober 2012.

Økonomi
-

Bilag
Budget i balance (administrationens forslag til budget 2015-2018)

Borgmesterens forhandlingsoplæg til budget 2015-2018
Bilag til Borgmesterens forhandlingsoplæg


For yderligere information henvises til:

Budgetbog 2014-2017 (her fremgår bl.a. budgetaftalen for 2014-2017), som findes via Budget 2015-2018 på kommunens hjemmeside www.gribskov.dk.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet

1. at Ældrerådet afgiver høringssvar til budgetudkast 2015-2018.
   
   Beslutning

Ældrerådet har med stor interesse gennemgået budgetforslag 2015-18, og vil inden for fristen (25.aug.) fremkomme med et endeligt høringssvar.

Foreløbig konkluderer Ældrerådet:

• at yderligere forringelser inden for ældreområdet ikke harmonerer med planen om skattelettelser.
• at Ældrerådet ikke kan acceptere, at der lægges op til nedprioritering af ”kan-opgaver”
• at Ældrerådet ikke kan acceptere, at en frivillig indsats tilsyneladende indgår i budgetteringen af den arbejdsrelaterede indsats.
  

Ældrerådet konstaterer, at indsatsen på ældreområdet i 2014 ikke lever op til de vedtagne kvalitetsstandarder, hvilket giver et forkert billede af det nødvendige budget for 2015-18. Realistisk set bør dette måske øges.

Vi står over for et valg mellem at kræve serviceniveauet overholdt eller at øge budgettet.




20. Sub-akut tilbud
30.00G00 - 2014/22704

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Ældrerådet med henblik på orientering om udvikling og afprøvning af et nyt tilbud i samarbejde mellem kommunerne i Planområde Nord og Nordsjællands Hospital, samt Ældrerådets kommentarer hertil.

Baggrund
På baggrund af det store antal indlæggelser på regionens hospitaler bl.a. omkring nytår har Nordsjællands Hospital taget initiativ til et samarbejde med de nordlige kommuner, med henblik på at reducere antallet af indlæggelser af ældre medicinske patienter.

Sub-akut ambulant tilbud
Formålet er at give den relevante del af denne gruppe borgere et ambulant og tværsektorielt koordineret behandlings- og plejetilbud, der patientmæssigt og ressourcemæssigt modsvarer borgerens behov på henvisningstidspunktet. Borgeren tilbydes således, for at undgå indlæggelse, en akut udredning og et eventuelt behandlingsforløb, der umiddelbart kan fortsættes i hjemkommunen.

Inspireret af den tværsektorielle udredningsenhed, der er etableret som projekt på Bispebjerg Hospital i samarbejde med Københavns Kommune, har Nordsjællands Hospital og de nordlige kommuner i samarbejde med praktiserende læger udarbejdet udkast til en beskrivelse af den relevante målgruppe for tilbuddet og omfanget af borgere, der på sigt skønnes at kunne tilbydes det ændrede tilbud fremfor indlæggelse. Den endelige projektbeskrivelse forventes efter sommerferien i år.

Tilbuddet kan få betydning for arbejdsgange internt på hospitalet og i den lægelige henvisningsprocedure, såvel som for arbejdsgange og kompetenceudvikling i kommunerne. Der lægges dog i projektet op til krav om specifik undervisning, inden det er muligt at indgå i projektet, hvorfor dette forventes at "følge med".

Der er nedsat en koordinationsgruppe for projektet, og til at bidrage med sparring og procesfacilitering undervejs i forløbet deltager MindLab, der er en tværoffentlig udviklingsenhed. Mindlab er finansieret af Økonomi- og Indenrigsministeriet, der i samarbejde med parterne på det offentlige arbejdsmarked har igangsat projektet ”udvikling af nye styreformer”.

Udvikling af tilbuddet falder godt i tråd med den politiske vision i Sundhedsaftale III om "udvikling af nye samarbejdsformer".

Samtlige nordlige kommuner såvel som de kommunale lægekonsulenter deltager i en følgegruppe.

Projektet pilottestes aktuelt i Halsnæs og Frederikssund kommuner i samarbejde med Nordsjællands Hospital i Frederikssund, og erfaringerne herfra skal bidrage til at afklare målgruppen yderligere samt afdække krav og nødvendige arbejdsgange på hospitaler og i kommunerne.

Konsekvenser
Det forventes, at de afledte konsekvenser ved implementering af ordningen for Gribskov Kommune vil blive:

• Færre indlæggelser. Kommunen betaler op til 15.000 kr. pr. indlæggelse.
• Færre følgesygdomme, hvis borgerne undgår indlæggelse.
• Behov for øgede ressourcer til at varetage behandlingen af borgeren i eget hjem, og eventuelt øget efterspørgsel af midlertidige plejepladser.
• Behov for øgede sygeplejekompetencer/ressourcer til at behandle borgerne i egen bolig eller på midlertidig plads.
• Ændret/særlig takst for Sub-akut Ambulant Udredning.

Der er en generel forventning om, at alle de nordlige kommuner, der har deltaget i projektbeskrivelsen m.v., vil indgå i projektet og implementering af Subakut Ambulant Udredning til efteråret 2014.

Administrationen skønner det generelt fornuftigt, at Gribskov Kommune arbejder videre med at forebygge indlæggelser, både via de tiltag der allerede er iværksat og i forbindelse med etablering af Subakut Ambulant Udredning.

Lovgrundlag
Sundhedsloven § 138
Økonomiaftale 2014 og 2015
Sundhedsaftale 2011-2014

Økonomi
Før projektet igangsættes i Gribskov Kommune, er det ikke muligt at beregne den præcise økonomi for ordningen, men projektet forventes at reducere udgifterne i forbindelse med indlæggelser, mens behovet for kompetenceudvikling hos det sygeplejefaglige personale samt øget brug af sygeplejerskeressourcer forventes at stige.

Ældrerådet vil blive holdt løbende orienteret om udviklingen i forbindelse med projektet.

Projektet opfylder endvidere ét af målene i økonomiaftalen for kommunernes økonomi i 2014, hvoraf det fremgår:
"Et stigende antal ældre og en fortsat vækst i antallet af borgere med kroniske sygdomme vil i de kommende år udfordre det danske sundhedsvæsen. Regeringen og KL er derfor enige om at prioritere sundhedsområdet højt og at sikre mest mulig sundhed for pengene. Samarbejdet mellem de forskellige sektorer er afgørende for at sikre gode, sammenhængende patientforløb, hvor indsatsen leveres så tæt på borgeren, som det er fagligt hensigtsmæssigt.

Regeringen og KL er desuden enige om at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne med 300 mio. kr. Midlerne skal understøtte indsatsområderne i de fem nye sundhedsaftaler og anvendes med fokus på den patientrettede forebyggelse samt i forhold til patienter, der typisk har behandlingsforløb på tværs af sektorgrænser. Dermed skal midlerne samtidig understøtte samarbejdet mellem kommuner, sygehuse og praksissektoren.

Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om følgende mål for den patientrettede forebyggelsesindsats:

• Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser.
• Færre forebyggelige indlæggelser.
• Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser.
• Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene.

I lyset af disse mål opstiller kommuner og regioner som led i sundhedsaftalerne fælles målsætninger."

I økonomiaftalen for kommunernes økonomi i 2015 videreføres og udbygges ovenstående mål:
"Regeringen og KL er enige om, at der afsættes yderligere 350 mio. kr. i 2015 med henblik på, at der i de fælles sundhedsaftaler opstilles fælles målsætninger inden for følgende mål for den patientrettede forebyggelse:

• Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser.
• Færre forebyggelige indlæggelser.
• Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser.
• Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene."

Området er dermed et prioriteret indsatsområde i flere sammenhænge, herunder bl.a. i sundhedsaftalerne, økonomiaftalerne m.fl.


Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet

1. at Ældrerådet afgiver høringssvar/kommentarer til tilbuddet. Ældrerådets kommentarer indgår i Social- og Sundhedsudvalgets behandling af sagen på Social- og Sundhedsudvalgsmøde den 13. august 2014.
   
   Beslutning

Ældrerådet tager til efterretning, at Halsnæs og Frederikssund kommuner indgår i et pilotprojekt, og Ældrerådet forventer, at et eventuelt positivt resultatet vil indgå i den kommende sundhedsaftale for Gribskov Kommune.

Ældrerådet finder det ikke indlysende, at Gribskov Kommune - med et stort arbejdspres på andre områder - skal tage del i udarbejdelsen af selve pilotprojektet.




21. Ældrepulje 2015
30.00G00 - 2014/27253

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Ældrerådet med henblik på evt. ønsker til indsatser i Ældrepulje 2015.

Indledning
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har genudmeldt puljen til løft af ældreområdet (Ældrepuljen) for 2015.

Som i 2014 skal kommunen udfylde og indsende et ansøgningsskema, som beskriver de indsatser, som kommunen ønsker at iværksætte i 2015.

Sagsfremstilling
Der kan søges tilskud til indsatser indenfor følgende overskrifter:

1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats
2. Bedre praktisk hjælp og personlig pleje
3. Bedre forhold for de svageste ældre fx på plejehjem
4. Andre indsatser, som ikke er foreslået i vejledningen, men som kommunen ønsker at gennemføre for midler fra puljen

Ansøgningsfristen til ministeriet er d. 26. september 2014.

Som et led i ansøgningsprocessen vil Social- og Sundhedsudvalget bede om Ældrerådets evt. ønsker til indsatser, som kan afholdes indenfor puljen i 2015. Ønskerne indgår i en samlet prioritering som foretages af Social- og Sundhedsudvalget inden fremsendelse af endelig ansøgning til ministeriet. Dvs at det ikke er givet, at alle ønsker medtages. Center for Social og Sundhed vil undervejs i processen løbende være i dialog med Ældrerådet og øvrige interessenter, herunder om hvilke ønsker der prioriteres.

Puljens målgruppe er ældre borgere, som har behov for hjælp. Det gælder både sårbare og udsatte ældre, der har et stort plejebehov og ældre, der med en målrettet rehabiliteringsindsats kan støttes til at klare sig selv. Da midlerne fra 2015 er gjort varige kan der også ansøges om midler til mere langsigtede indsatser, der strækker sig udover 1 år ad gangen, f.eks. til faste ansættelser m.v.

Evt. ønsker bedes beskrevet så nøje som muligt - dels af hensyn til formidlingen af indhold og dels af hensyn til den evt. efterfølgende implementering.

Ønskerne bedes inddelt under een af de fire ovenstående overskrifter og indeholde beskrivelse af:
1. Formål
2. Målgruppe
3. Indhold
4. Økonomi (hvis muligt)
5. Forventet/ønsket effekt

Ønsker bedes fremsendt til Camilla Kandrup, Center for Social og Sundhed, ckand@gribskov.dk, senest mandag den 11. august 2014.

For at informere Ældrerådet og øvrige interessenter om samtlige ønsker og den videre prioritering heraf planlægges det at afholde møde med interessenter herom onsdag den 13. august kl. 11.30 på Rådhuset i Helsinge - Ældrerådet og øvrige interessenter vil modtage separat indbydelse hertil.

Tids- og procesplanen for ansøgningsprocessen er:

11. juli-11.august: Indsamling af ønsker til indsatser for 2015 fra interessenter
13. august: Møde med interessenter om modtagne ønsker, prioritering heraf og den videre proces
13. august: Social- og Sundhedsudvalget afgiver input til ønsker og overordnet prioritering af retning
14. august-1. september: Ønskerne beskrives endeligt med henblik på klargøring til Social- og Sundhedsudvalget. Interessenter informeres om drøftelserne.
10. september: Social- og Sundhedsudvalget behandler den endelige ansøgning for 2015. Interessenter informeres om beslutning.
11. september-25. september: Ansøgningen færdiggøres pba Social- og Sundhedsudvalgets beslutning
26. september: Endelig ansøgning fremsendes til ministeriet. Interessenter informeres om endelig ansøgning.

Lovgrundlag
Finanslov § 15.75.05.10 - Løft af ældreområdet.

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet

1. at Ældrerådet afgiver høringssvar til evt. ønsker for Ældrepulje 2015. Ældrerådets høringssvar indgår i Social- og Sundhedsudvalgets endelige prioritering af indsatser.
   
   Beslutning

De søgte puljemidler bør omfatte punkterne 1-3.

Ældrerådet må konstatere, at kommunen har vedtaget et serviceniveau, der er for lavt.
Derfor foreslår Ældrerådet, at der anvendes et ret stort beløb – eksempelvis 3 mill. kr. – til en forebyggende og vedligeholdende indsats. Den øvrige pulje bør anvendes til at forbedre forholdene for de svage både i hjemmene og på plejehjem ved at forøge personaleressourcerne, som allerede foreslået af Ældrerådet i 2013 (men ikke gennemført).




23. Status på revisitation og plan fremover, for borgere der tidligere vedligeholdte færdigheder via holdtræning
29.09G00 - 2014/21278

Sagsfremstilling
Formålet med dette dagsordenspunkt er at give Ældrerådet mulighed for at fremsende høringssvar på baggrund af nedenstående orientering om opfølgning vedr. vedligeholdende træning. I sagen anbefales Social- og Sundhedsudvalget at tage orientering til efterretning samt tiltræde administrationens plan for opfølgning for den gruppe borgere, der oplever størst forandringer i forbindelse med implementering af nye servicebeskrivelser og ændret serviceniveau. Endelig anmodes Social- og Sundhedsudvalget om at tiltræde administrationens forslag om midlertidig superviseret selvtræning i en overgangsperiode.

Baggrund
Visionerne bag udbuddet af opgaver på pleje-/ omsorgs- og træningsområdet er ønsket om at kommunens service til borgerne i endnu højere grad understøtter et sundt og aktivt liv med mest mulig livskvalitet for den enkelte blandt andet ved at:
· Aktivere og inddrage brugerne mere
· Forebygge funktionstab ved tidlig indsats og rehabilitering
· Anvende velfærdsteknologiske løsninger
· Samarbejde med frivillige kræfter i civilsamfundet


Som led i at udmønte visionerne er en del af træningsindsatserne indrettet på nye måder. Det gælder konkret den vedligeholdende træning, som er "flyttet ud af plejecentrene" og ind i hjemmeplejen, og som ydes som en integreret del af indsatserne i borgerens eget hjem. Det betyder, at i de nye servicebeskrivelser er "fastholdelse af fysiske og psykiske færdigheder" (ordlyd i servicelovens § 86,2), integreret i de samlede servicebeskrivelser for borgere i eget hjem og borgere i plejecenterbolig.
Omlægningen er baseret på viden om, at den største funktionsmæssige effekt hos sårbare og udsatte borgere opnås, når der trænes direkte på de funktioner, der er risiko for at miste. Samtidig har det tidligere holdtilbud på centrene ikke altid har kunnet imødekomme denne individuelle funktionsrettede træning.

Status på omlægningen af den vedligeholdende træning
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på mødet d. 12.3. 2014., processen for omlægning og revisitation, herunder for den gruppe som forventeligt ville opleve flest forandringer i forbindelse med implementering af nyt serviceniveau og nye servicebeskrivelser. Nedenfor gives dels en status på forløbet omkring revisitation og dels hvilke indsatser, der indgår i viften af træningstilbud.

Revisiteringsforløbet
Processen omkring revisitation af borgere, der tidligere har modtaget vedligeholdende træning på hold, har haft til formål at afdække borgerens konkrete behov for støtte til at vedligeholde færdigheder samt at finde en fremtidig løsning på imødekommelse af disse individuelle behov. Team Visitation har haft til opgave at revisitere de 105 borgere, der var visiteret efter det gamle serviceniveau. Det betyder, at de enkelte borgere er besøgt og at det sammen med borgeren er aftalt og planlagt, hvorledes den fremtidige vedligeholdende træning skal tilrettelægges.

Nedenfor er nævnt nogle af de tilbud, som borgere, der tidligere modtog den vedligeholdende træning på hold på kommunens plejecentre, har fået i forbindelse med revisitationen:

• For borgere der er visiteret til både praktisk hjælp og personlig pleje er den vedligeholdende træning integreret i den daglige hjælp. Dette afspejles i de nye handleplaner, som udarbejdes i forbindelse med tilrettelæggelse af hjælpen efter de nye ydelser.
• For nogle borgere har den vedligeholdende træning været et godt afbræk i hverdagen og mere et socialt behov end et reelt behov for træning. Her blev aktivitet i dagcenter valgt med vægt på fysisk aktivitet.
• For andre borgere er der valgt at visitere til 2 nye ydelser – at færdes udenfor og at komme omkring indenfor.
• Nogle borgere er overgået til specifikke genoptræningsforløb
• En del borgere der overgået til tilbud om selvtræning
  

Langt de fleste borgere har givet udtryk for at være tilfredse med den løsning, der er fundet frem til. Der er dog efterfølgende modtaget pt 12 henvendelser fra borgere, hvor planen ikke har været tydelig eller tilfredsstillende, og disse henvendelser er der fulgt op på. Borgere, der henvender sig og udtrykker bekymring eller utilfredshed, får tilbud om ny gennemgang af deres individuelle situation, enten ved besøg eller pr telefon. Omlægningen fra kompenserende til aktiverende kommunal service er en kulturforandring for borgere og medarbejdere. Det er forventeligt, at der er borgere, der ikke ser omlægningen og implementering af nye servicebeskrivelser/ nyt serviceniveau som et positivt tiltag. Derfor vil der i overgangsfasen blandt ledere og medarbejdere være ekstra opmærksomhed på at finde løsninger, der bedst muligt understøtter den enkeltes motivation.

Indsats fremover
Med udgangspunkt i de modtagne henvendelser og forløb, har administrationen vurderet, at der er behov for at sikre, at der i hvert tilfælde er gennemført en tilstrækkelig individuel og konkret vurdering af de tilbud, der er sat i stedet. Samtidig er der en særlig opmærksomhed på de borgere, som ikke modtager anden hjælp eller som kun modtager praktisk hjælp, og hvor træningsbehovet fortsat skal dækkes.

I opfølgningen indgår derfor, at denne gruppe borgere er kontaktet for at vurdere om træningsbehovet er tilstrækkelig dækket samtidig med, at der ses på en bredere vifte af tilbud inden for de nuværende serviceniveau. Heri indgår bl.a.:

• At der i højere grad benyttes "Hverdagsrehabilitering" som brobygger til Hjemmeplejen. Herved sikres, at en terapeut fungerer som udreder og konsulent i forhold til de konkrete opgaver, der skal løftes.
• At der tilbydes genoptræningsforløb efter Serviceloven til borgere, hvor træningsbehovet ikke er fuldt afdækket, eller hvor borgerens evne til at fastholde dette på anden vis, ikke er helt afklaret.
• at der i forbindelse med afslutning af genoptræningsforløb efter serviceloven er særlig opmærksomhed på eventuelt fortsat behov for støttet indsats, herunder vurdering af hvorvidt denne indsats eventuelt kan løftes i samarbejde med Hjemmeplejen.

Supplerende her til indgår at nogle af disse muligheder kan kombineres med andre tiltag som allerede er igangsat eller er under udvikling i efteråret 2014:

Kompetenceudvikling i Hjemmeplejen og på Plejecentre:
Kompetenceudvikling i forhold til aktiverende tilgang (hidtil)
Dette arbejde blev allerede igangsat i slutningen af 2013, hvor medarbejdere og ledere i hjemmeplejen og på plejecentrene deltog i kursusforløbet "Den aktiverende tilgang". Medarbejdere og ledere blev klædt på med ny viden, og fik bla. konkrete værktøjer til at motivere og aktivere borgerne. Der er afholdt workshops for alle ledere i Hjemmeplejen og på Plejecentre i maj og juni måned 2014, hvor der blev undervist i de nye servicebeskrivelser og kvalitetsstandarder.

Kompetenceudvikling fremadrettet
Omlægningen til "aktiverende tilgang" i hjemmeplejen er ikke gået så hurtigt som forventet. Det er en stor kulturforandringsproces og mange medarbejdere skal agere anderledes end tidligere. I denne overgangsfase er der opstået bekymring for, hvorvidt borgere, der visiteres til aktiverende støtte i hjemmet og på Plejecentre, reelt modtager dette. I bevillingen fra regeringens ældrepulje er modtaget kr. 900.000,- til kompetenceudvikling, hvoraf en del kan understøtte leverandørernes omstillingsproces. Der er planlagt nye læringsforløb og
metodeudvikling som yderligere vil understøtte implementeringen af de nye servicebeskrivelser. Endvidere er der via regeringens ældrepulje modtaget bevilling til velfærdsteknologiske løsninger som via Apps, fjernsynsskærm eller PC/ laptop kan medvirke til at inspirere Hjemmeplejen eksempelvis med lettilgængelige træningsøvelser, der kan integreres i de daglige rutiner i hjemmet.

"Flextur"
I forbindelse med revisitationen i forhold til nye servicebeskrivelser og nyt serviceniveau for trænings-.og plejeindsatser, er der i højere grad end tidligere, foretaget vurdering af borgeres evne til at benytte "Flextur". Dette betyder i praksis, at nogle borgere der tidligere var visiteret til træning på center, fordi disse borgere ikke har haft anden kørselslejlighed til selvtræning eller andre ikke-kommunale motionstilbud, fremover vil blive henvist til selvtræning. Muligheden for kørsel med "Flextur" som har eksisteret siden 2012 giver frihed til selv at være aktiv for de borgere, der er knap så sårbare og/eller udsatte, og prisen for kørsel med "Flextur" blev sat ned pr. 1.6.2013. til nuværende niveau.

Borgere, der tidligere har været visiteret til vederlagsfri vedligeholdende træning og som nu er vurderet egnet til selvtræning, eventuelt via transport med "Flextur", vil typisk opleve dette som en serviceforringelse, da egenbetaling til "Flextur" til selvtræning er højere end for kørsel til visiteret træning. (kr 150,- mdt. for visiteret træning kontra 24 kr pr tur m. Flextur). Hettil kommer gebyr for at benytte selvtrænerordningen. For en del borgere vil det tage tid at vænne sig til at anvende den frihed, der ligger i muligheden for "Flextur"-kørsel. (Bibliotek, cafe, indkøb etc).

Selvtræning som vigtig forebyggende indsats
Selvtræning er et tilbud til Gribskov Kommunes alders- og førtidspensionister samt efterlønnere. Selvtræning er en meget vigtig del af de sundhedsfremmende tiltag, der skal understøtte borgerne i at tage ansvar for egen sundhed længst muligt. Det er muligt at træne på egen hånd efter instruktion af fysioterapeut, i træningscentrene på Skovsminde, Bakkebo, Helsingegården og Trongården for kr 500,- årligt (2014-priser).

Som en konsekvens af det nye serviceniveau, forventes antallet af selvtrænere at øges på sigt (der er 376 tilmeldte pr 16.6.14). Flere borgere, der afslutter et tidsbegrænset træningsforløb (efter sundheds- eller serviceloven), vil være motiveret for og instrueret i selvtræning, da støtte til træning på egen hånd er et specifikt krav til leverandøren i samtlige nye servicestandarder på trænings- og rehabiliteringsområdet.

"Værtsfunktion" ved selvtræning
Administrationen afdækker pt. mulighederne for at engagere frivillige borgere som "værter" på selvtræningscentrene. En "værtsfunktion" kan være medvirkende til at motivere fastholdelse af træning på egen hånd (nogen at snakke med og evt. drikke kaffe med efter træning etc) og vil lette overgangen for den gruppe borgere, der primært på grund af et transportproblem, tidligere har deltaget i holdtræning på center. Endvidere er værtsfunktionen tænkt til at tiltrække endnu flere seniorer til selvtræning.
Der afholdes møde herom på Gribskov Seniorcenter i august. På samme møde opfordres aktive selvtrænere til at komme med bud på hvilke redskaber, der skal indkøbes, som et særligt løft til området med bevillingen på 260.000,- kr i 2014 via regeringens ældrepulje.

Psyko-sociale implikationer
Som en konsekvens af nedlæggelse af konkrete holdforløb, hvor nogle borgere har deltaget igennem mange år, vil der for nogle borgere være brudt vigtige sociale netværk. Disse borgere vil ikke umiddelbart opleve samme tilfredshed med et aktivitetstilbud alene af den grund, at det ikke er med de samme mennesker. Denne problemstilling forsøges fremadrettet løst via en grundig dialog med borgeren om det konkrete behov og evt hjælp til at etablere samværsmuligheder eksempelvis via centercafe, senior- eller frivilligcentre samt værtsfunktion ved selvtræning.

Superviseret selvtræning som overgangstilbud
For at imødekomme en del af den bekymring der beskrives ovenfor, foreslår administrationen, at der etableres en overgangsmodel med superviseret selvtræning ved terapeut eller motionsvejleder. I praksis betyder det, at de borgere der skal omstille sig fra et visiteret træningstilbud, eller blot er nye i selvtræningsregi, kan starte op i trygge rammer indtil en frivillig værtsfunktion er veletableret. Indsatsen vil ydermere give Gribskov Kommune erfaringer i forhold til de borgere, der afsluttes fra et visiteret træningstilbud til selvtræning. Tilbud om superviseret selvtræning foreslås iværksat ultimo august, 2 x 2 timer/ ugentligt pr center, i ½ år. (4 centre) Udgiften kr 125.000,- anbefales finansieret via Social- og Sundhedsudvalgets investeringspulje.

Opfølgning
Omlægning til "Den aktiverende tilgang" incl. tiltag til vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder evalueres i første halvår 2015. De nye servicebeskrivelser skal understøtte mangeartede behov hos mange forskellige borgere og det er vigtigt at Gribskov Kommunes tilbud er tilstrækkelig fleksibelt i forhold til at løse opgaven så ingen borgere kommer i klemme.

Kommunikation
En stor opgave i denne kulturforandringsproces er information og kommunikation omkring de nye muligheder, der åbner sig i forbindelse med de nye servicebeskrivelser. Denne kommunikationsopgave er en fælles opgave for administration og leverandører. Der er fra Center for Social og Sundhed udsendt et stort antal breve til borgerne, med henblik på at orientere så målrettet, aktuelt og konkret som muligt om de nye forhold. Sideløbende hermed er der informeret på Gribskov Kommunes hjemmeside og i Ugeposten.


Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget;

1. at tage orientering om status for omlægningen af den vedligeholdende træning til efterretning.
2. at tiltræde administrationens plan for indsats fremover samt opfølgning.
3. at tiltræde etablering af midlertidig superviseret selvtræning i 2. halvår af 2014 svarende til en forventet udgift på 125.000, som finansieres af investeringspuljen
   
   Lovgrundlag

Serviceloven,§ 86, stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske
eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.

Uddrag fra vejledning:
"Tilbud om vedligeholdelsestræning gives til personer, som har brug for en individuel
træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder"
Afgørelsen skal træffes på baggrund af en individuel, konkret vurdering af borgerens behov. Kommunen har pligt til at inddrage alle muligheder for hjælp efter den sociale lovgivning. Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Afgørelse om vedligeholdelsestræning skal tage afsæt i servicelovens krav om, at formålet med hjælpen er at yde en helhedsorienteret indsats med tilbud afpasset efter den enkelte borgers særlige behov. Afgørelsen om vedligeholdelsestræning skal forholde sig konkret til, hvad formålet med træningsindsatsen er, samt hvad omfanget og indholdet af træningsindsatsen mere konkret skal være. En afgørelse om vedligeholdelsestræning skal endvidere ses i sammenhæng med den hjælp, der eventuelt gives efter servicelovens § 83 (personlig og praktisk hjælp) og forudsættes koordineret hermed. Udover træning i eget hjem vil aktiviteterne typisk kunne finde sted på f.eks. dagcentre, i plejeboliger mv.

Økonomi
kr 260.000,- kr fra Regeringens ældrepulje til indkøb af træningsredskaber.
kr. 900.000,- kr fra Regeringens ældrepulje til kompetenceudvikling.
kr. 430.000,- kr fra Regeringens ældrepulje til indkøb af velfærdsteknologiske løsninger til træning i eget hjem.
Forslag om kr. 125.000,- fra Social- og Sundhedsudvalgets investeringspulje til midlertidig superviseret selvtræning.


Høring
Ældrerådet 4.8.2014

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler Ældrerådet

1. at udarbejde høringssvar til Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 13.8.2014
   
   Beslutning

Ældrerådet har svært ved at forstå, hvorledes ønsket om ”et sundt og aktivt liv med mest mulig livskvalitet” kan forenes med beslutningen om udflytning af den vedligeholdende holdtræning på plejecentrene.

Det er Ældrerådets opfattelse, at holdtræningen med støtte af en fysioterapeut har såvel en vedligeholdende som en social funktion, der ikke kan erstattes af træning i hjemmet. Det er Ældrerådets opfattelse, at den sociale og netværksdannende effekt af holdtræningen ikke må undervurderes.

Derfor anbefaler Ældrerådet, at den foreslåede andel (1.715 mill. kr.) af Ældrepuljens midler i stedet anvendes til opnormering af permanente træningsfaciliteter på plejehjem og seniorcentre, fremfor til velfærdsteknologiske løsninger og kompetenceudvikling af sundhedspersonalet, der allerede har mere end nok at gøre med plejen.





Efterretningssager

22. Orientering om resultat af udbud af kørsel til aktivitet
13.05P00 - 2012/63552

Sagsfremstilling
Sagen redegør for de krav Gribskov Kommune stiller til aktivitetskørslen fra 1. august, for at sikre særligt de svageste borgere en god service i forbindelse med deres kørsel til aktivitet.


Prebens Minibusser vandt udbuddet, og skal også fremover, dvs fra 1. august, køre borgere til aktivitet.

Serviceniveauet er det samme som i dag, dvs:

• Borgeren kan afhentes maksimalt 1 time før, denne har tid til aktivitet
• Borgeren skal være på aktivitetsstedet mindst 10 min. før aftalt tid til aktivitet
• Der må maksimalt gå 1 time fra den tid, som hjemtransporten er bestilt til, til borgeren er hjemme igen.

Udover de krav der stilles til materiel, herunder køretøjernes alder, stilles der en række særlige krav til aktivitetskørslen, som her gengives fra udbudsmaterialet:

• Chaufføren skal besidde faglige kvalifikationer herunder forudsætninger for på rette måde at kunne håndtere borgere med særlige behov.
• Chaufføren skal, hvis borgeren har behov for det; kunne bistå med særlig hjælp under afhentning, kørsel og hjemkomst. Særlig hjælp kan f.eks. være hjælp med overtøj, skift fra stol til kørestol, gangstøtte m.m.
• Chaufføren skal, hvis borgeren har brug for det, følge borgeren ind til aktivitetsstedet eller til entreen i deres hjem. Hvis en borger beder om ledsagelse ind i hjemmet, skal chaufføren bistå med dette.
• Chaufføren skal have kendskab til at håndtere hjælpemidler og skal bistå borgeren, hvis denne har brug for hjælp til at komme op ad trapper el. lign.
• Der skal i hver vogn forefindes en liste (evt. elektronisk) med hver passagers navn,adresse, telefonnummer.
• Leverandøren skal så vidt muligt benytte samme chauffør på en given rute. Undtaget er chaufførens fravær ved ferie eller sygdom.
• Det er et generelt krav, at chaufførerne har forståelse for og accept af brugergruppen og har forudsætninger for at tackle de særlige opgaver, som ansvaret for kørsel med bl.a. demente indebærer. Der forudsættes en udpræget modenhed og handlekraft samt evnen til at bevare overblikket i pressede situationer
• Fysisk og psykisk magtanvendelse er ikke tilladt. I de tilfælde, hvor en borger udviser voldsom eller truende adfærd, som formodes at kunne medføre skade på personen selv eller på andre, kan nødværge dog anvendes. I sådanne tilfælde skal den fysiske magtanvendelse indskrænkes til det absolut nødvendige og gennemføres på lempeligst mulige måde. Har fysisk eller psykisk magtanvendelse fundet sted, skal aktivitetsstedet og kommunen underrettes herom omgående.
• Chaufføren skal bistå borgere, fx demente der ikke vil med i bussen fordi de ikke er parate til at tage af sted, ikke har fået overtøj på eller er utrygge, da de ikke kan finde ud af at låse hoveddøren eller bare ikke kan overskue/har glemt hvor de bliver kørt hen.
• Chaufføren skal kunne gennemskue hvad problematikken er og acceptere og hjælpe hvor der er behov. Er der behov for mere grundlæggende hjælp til borgere for at komme af sted, skal det varetages af plejeleverandøren, men chaufføren skal fungere som guide indtil borgerne kommer sikkert frem til centret, da borgerene måske har glemt, hvor de er på vej hen eller glemt hvem de er el. hvor de bor og bliver utrygge og usikre.
• Det er vigtigt at de demente bliver mødt med smil og anerkendelse og hjælp/støtte og man må ikke presse dem på tid ,dvs. at "man skal skynde sig langsomt". Som chauffør skal man kunne skabe en god og glad og tryg stemning, det fremmer hele processen.
• I tilfælde af at en borger ikke kommer med bussen, skal chaufføren informere til centeret herom ved ankomst, samtidig informeres om årsagen til at borgeren ikke er med bussen.

Den nye kontrakt stiller nye krav i forhold til dokumentation. Bl.a. skal leverandøren skal efter nærmere aftale med Gribskov Kommune levere dokumentation for udført kørsel, herunder rettidighed, således at Gribskov Kommune til enhver tid kan vurdere den udførte kørsel. Ligeledes, særligt i forbindelse med kørsel til aktivitet skal køreplaner og lignende leveres til Gribskov Kommune.

Jf. plejecenterudbudet er det fortsat aktivitetsstedet der skal bestille og afbestille kørsel til borgere der skal til aktivitet. Her er der en mindre ændring i forhold til i dag, idet bestillingen skal ske via en kørselsseddel, som afsendes pr. mail dagen før senest kl. 12:00. Kørselssedlen dannes automatisk fra Avaleo Omsorg (den fælles elektroniske omsorgsjournal), som aktivitetsstedet er forpligtiget til at anvende. Det vil bl.a. sige til at dokumenteres borgerens aftaler, således at disse ikke alene kommer på køresedlen, men også er tilgængelige for de andre leverandører omkring borgeren, f.eks. hjemmepleje og træning.


Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet

1. at tage orienteringen til efterretning.
   
   Beslutning

Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.




24. "Sund-by", medlemssskab af tværsektorielt netværk
29.09G00 - 2014/13313

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet om Gribskov Kommunes medlemskab af Sund By Netværket.

Budgetaftalen for 2014-17 vedrørende den tværgående indsats "Forebyggelse og aktive borgere i bevægelse" indeholder etablering af en tværgående indsats omkring den borgerrettede forebyggelse. Social- og Sundhedsudvalget drøfter på møde den 13. august 2014 rammen for udmøntning af den tværgående programorganisering. Input til rammen for udmøntning af den tværgående programorganisering er forberedt til dagsordenspunkt på fagudvalgsmøder hos Kultur- og Idrætsudvalget, Børneudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget i september måned.

Gribskov Kommune har med budgetaftale 2014-17 prioriteret, at den borgerrettede forebyggelse skal justeres og videreudvikles, så indsatserne fremadrettet tager afsæt i den mest aktuelle viden på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet. For at understøtte dette stærke faglige fokus anbefaler administrationen, at Gribskov Kommune melder sig ind i Sund By Netværket, hvor et medlemsskab bl.a. giver adgang til netværk og praksisnær viden om tilrettelæggelse og implementering af den borgerrettede forebyggelse.

Sund By Netværket
Netværket er et landsdækkende fagligt netværk, hvor 58 kommuner og to regioner er medlemmer. Sund By Netværket arbejder for at understøtte det danske folkesundhedsarbejde og danner en platform for dialog og samarbejde med myndigheder og relevante nationale og internationale aktører. Gennem dette samarbejde støtter netværket de enkelte medlemmer i at omsætte og bidrage til den nationale og internationale faglige dagsorden på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Som medlem får Gribskov Kommune mulighed for at indgå i konkrete samarbejder og får inspiration til at udvikle og implementere det lokale folkesundhedsarbejde bl.a. ved deltagelse i et fagligt samarbejde i netværkets temagrupper og aktiviteter.

Som medlem af Sund By Netværket i Danmark forpligter Gribskov Kommune sig ifølge vedtægterne til at:

• Give politisk tilsagn til medlemskabet
• Arbejde med borgerinddragelse
• Udvikle en sundhedspolitik
• Danne en lokal tværsektoriel styregruppe for arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse
• Udpege en lokal Sund By koordinator
• Løbende indgå i netværkets tema- og arbejdsgrupper

Gribskov Kommune er godt på vej til at opfylde disse forpligtelser.Kommunen har bl.a. en sundhedspolitik fra 2007, i budgetaftalen for 2014-17 er der afsat midler til etablering af en tværgående indsats i forhold til forebyggelse som en integreret del af hverdagen, der hvor kommunen er i kontakt med børn og unge, voksne og ældre, og endelig er et af direktionens pejlemærker i strategi 2014+ borgerorientering og styrkelse af samarbejdet mellem kommune og borger.

Lovgrundlag
Sundhedsloven § 119

Økonomi
Kontingent for kommuner over 40.000 borgere udgør kr. 42.000,- årligt som finansieres af midler afsat i budgetaftalen til en tværgående programorganisering af den borgerrettede forebyggelse. Gribskov Kommune har fået tilbudt medlemsskab af Sund By Netværket for resten af 2014, til en favorabel pris på kr. 5000,-


Bilag
SSU 13.08.14: Tiltrædelsesdokument Sund By Netværk (2014/13313 003)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet

1. at orienteringen tages til efterretning
   
   Beslutning

Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.




25. Programorganisering for den borgerrettede forebyggelse i Gribskov Kommune
29.09G00 - 2013/19248

Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt forelægges Social- og Sundhedsudvalget i august med henblik på godkendelse af forslag til udmøntning af Budgetaftalen 2014-17 vedrørende den tværgående indsats "Forebyggelse og aktive borgere i bevægelse". I budgetaftalen 2014-17 blev der afsat to millioner kroner i årene 2014-16 til at etablere en tværgående programorganisering, der skal videreudvikle og revidere den borgerrettede forebyggelse i Gribskov Kommune. Ældrerådet anbefales at tage orienteringen til efterretning.

Programorganiseringen skal sikre strategisk ophæng og politisk forankring på tværs af fagudvalg. Direktionen har prioriteret, at programorganiseringen startes op i fire udvalg; Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget. Disse udvalg indgår i opstarten af programorganiseringen og er med til at tilrettelægge fokus i programmet. På baggrund af erfaringer og resultater med programorganiseringen inddrages øvrige relevante fagudvalg.

Sagen forelægges parallelt i Arbejdsmarkedsudvalget, Børneudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget på deres møder i september 2014 med det formål, at udvalgene afgiver input til fokus i programorganiseringen og nærmiljø-tilgangen, der skitseres i denne sag.

Baggrund
Siden 2007 har kommunerne haft ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse jf. §119 stk. 1 og 2 i sundhedsloven. På nationalt niveau - bl.a. i Regeringen, Sundhedsstyrelsen og KL - har der siden været et øget fokus på netop forebyggelse i kommunerne (både den borgerrettede og patientrettede forebyggelse) og på, hvordan disse områder fremadrettet bør tilrettelægges og prioriteres. Regeringen har eksempelvis i årene 2012-14 afsat 300 millioner kr. i Økonomiaftalen med kommunerne til styrkelse af forebyggelsesindsatser - ligesom den i januar 2014 udkom med 7 nationale mål for danskernes sundhed. Det overordnede mål er, at danskerne lever længere med flere gode leveår og at mindske den øgede ulighed i sundhed.

Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet en række forebyggelsespakker, der indeholder anbefalinger til indsatser i den borgerrettede forebyggelse. Gribskov Kommunes Byråd tiltrådte den 18. marts 2013 en forpligtelse til at implementere indholdet i forebyggelsespakkerne på tværs af fagudvalg med afsæt i de sundhedsprofiler, der udarbejdes hvert 4. år.

Forebyggelse og sundhedsfremme i Gribskov
I 2013 nedsatte Byrådet i Gribskov Kommune et §17 stk. 4 udvalg om Forebyggelse og Sundhedsfremme. Temaudvalget tog afsæt i sundhed og forebyggelse på tværs af kommunens centre og politiske fagudvalg. Anbefalingerne fra Temaudvalget var bl.a., at der fremadrettet bør arbejdes langt mere fokuseret med den borgerrettede forebyggelse.

Programorganiseringen af den borgerrettede forebyggelse skal jf. budgetaftalen 2014-17: "Etablere en tværgående indsats i forhold til forebyggelse og styrke, at bevægelse bliver en integreret del af hverdagen, der hvor kommunen er i kontakt med børn og unge, voksne og ældre". Det kan handle om at:

• Bevægelse skal indtænkes i arbejdet med børn og unge, så deres læring og trivsel styrkes. Der skal være gode legepladser og udearealer i børnenes dagligdag, og vi skal bruge naturen, der omgiver os, så børn og unge motiveres til bevægelse.
• Ældres muligheder for selvtræning skal styrkes ved øget tilgængelighed, og genoptræningsområdet styrkes, så træning tilrettelægges ift. livssituationen med flere lokale træningscentre.
• Træningsområdet skal styrkes, og hjælp og pleje sker sammen med borgerne og med et aktiverende sigte, som præger alle de sammenhænge, hvor en borger møder en ansat.

Der er fortsat ønske om udbygning af stisystemer i bymiljøer og mellem byerne, så mulighederne for et aktivt hverdagsliv styrkes.

Forslag til ramme for programorganisering af den borgerrettede forebyggelse i Gribskov Kommune
Administrationen har udarbejdet forslag til programorganiseringen. I 2014 prioriteres det at få skabt afsæt for programorganiseringen i fire centre. I 2014 er det Center for Social- og Sundhed, Center for Børn og Unge, Center for Arbejdsmarked og Center for Kultur, Fritid og Turisme, der indgår i programorganiseringen.

Fælles for de fire centre er den tætte kontakt og dialog med borgerne, og at det er centre, som er omdrejningspunkt for en bred vifte af kommunens velfærdsydelser.

Nærmiljøer som omdrejningspunkt for programorganiseringen af den borgerrettede forebyggelse
Alle de steder, hvor kommunen møder borgerne, har betydning for borgernes trivsel og sundhed. Med andre ord er de nærmiljøer, hvor vi møder og er sammen med borgerne betydningsfulde i forhold til at sætte trivsel og sundhed på dagsordenen.

I denne indledende etablering af programorganiseringen på tværs af fagcentre og politiske udvalg foreslås følgende:

• At fokusere på nærmiljøer - der hvor kommunen møder borgerne
• At arbejde med trivsel og sundhedsudfordringer - også kaldet mental sundhed, som er centralt i forebyggelsen af bl.a. fysisk inaktivitet, overvægt og udvikling af psykiske lidelser.
• At inddrage borgerne i udformning af tilbud og indsatser
• At målrette indsatserne mod de målgrupper, hvor potentialerne for at skabe grundlæggende sunde vaner er størst; dvs. børn og unge.

Med afsæt i de tilbud og indsatser, der allerede eksisterer i nærmiljøerne, tilrettelægges en proces, hvor der stilles skarpt på, om disse understøtter trivsel og sundhed, og om der følges op på effekten af tiltagene.

Eksempler på ovenstående er fx i en daginstitution, hvor bevægelse og trivsel er sat på dagsordenen. Her kan der i dialog med medarbejdere, forældre m.fl. blive afklaret, om de igangsatte initiativer er tilrettelagt ud fra viden om, hvordan den bedste effekt nås - altså børn der bevæger sig mere og trives bedre. Og samtidig få afdækket, om der mangler viden og kompetencer til at løfte initiativerne mere fokuseret og struktureret fremadrettet.

Et andet eksempel er mødet mellem en sagsbehandler i jobcentret og en borger, der skal understøttes i at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Der kan ved samtalen opstå bekymring om borgerens alkoholforbrug ved sagsbehandler. Her kan sagsbehandleren (og dennes kolleger) have brug for screeningsredskaber ift. at afdække et evt. alkoholmisbrug og tage dialog med borgeren om handlemuligheder, der har perspektiver på at styrke borgerens trivsel og fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet.

Nærmiljøerne danner dermed ramme om det faglige fokus, der skal arbejdes med i programorganiseringen af den borgerrettede forebyggelse. Omdrejningspunktet for at tage afsæt i nærmiljøer og de konkrete møder med borgerne, er at arbejde nært med trivsel og evt. sundhedsudfordringer, der hvor vi er sammen med borgerne. Og samtidig sikre, at kompetenceudvikling og en øget systematik i de måder, der arbejdes med trivsel og sundhed på, bliver integreret i hverdagen.

Forslag til politisk proces 2014
Programorganiseringen af den borgerrettede forebyggelse forankres i 2014 på tværs af SSU, KIU, BØR og ARB. Forslag til næste skridt ift. en politisk forankring er:

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget tiltræder den forslåede ramme for programorganiseringen med afsæt i nærmiljø-tilgangen, som en udmøntning af Budgetaftale 2014-17 vedr. "Forebyggelse og aktive borgere i bevægelse".

Desuden anbefales det at tiltræde den foreslåede tidsplan for den politiske proces, herunder at administrationen arbejder videre med det forslåede temamøde den 24. september 2014.

Endelig anbefales det at tiltræde, at nærværende dagsorden sendes til Arbejdsmarkedsudvalget, Børneudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget på deres septembermøder med ønske om input til rammen for programorganiseringen.

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at

1. godkende rammen for udmøntningen af Budgetaftale 2014-17 vedr. den tværgående programorganisering for den borgerrettede forebyggelse
2. godkende tidsplan for den politiske proces
3. tiltræde, at sende sagen til Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget med ønske om input fra fagudvalgnes møder i september 2014
   
   Lovgrundlag

LBK nr. 913 af 13. juli 2010, kap. 35 og 36.
Sundhedsloven § 119 stk. 1 og 2.


Økonomi
I Budgetaftale 2014-17 er der afsat 0,5 mill. kr. i 2014, 1,0 mill. kr. i 2015 og 0,5 mill. kr. i 2016 under Social- og Sundhedsudvalget til programorganisationen. Konkrete indsatser/nye tiltag finansieres indenfor de eksisterende rammer i hvert fagudvalg.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet

1. at tage ovenstående orientering til efterretning.
   
   Beslutning

Den beskrevne ”programorganisering” virker som en meget tung proces.

Indsatsen inden for ældreområdet bør fremdeles – og ikke nødvendigvis – samkøres med øvrige indsatser. På ældreområdet bør indsatsen især fokusere på motion og kost.
Motivationen bør – som det også fremgår af punkterne 21 og 23 i dagsordenen – også omfatte den patientrettede forebyggelse, og som anført bør ”hjælp og pleje med et aktiverende sigte” erstattes af aktiverende træning med et socialt islæt.

Fra ældrepuljen bør der som anført tilføres betydelige midler til forebyggelsesområdet, herunder til professionelle instruktører.

Indsatsen på kostområdet bør tage udgangspunkt i en genopprioritering af Mad- og Måltidspolitikken.






Mødet startet:
09:00 AM

Mødet hævet:
02:00 PM