Teknisk Udvalg

Publiceret 02-10-2013

Onsdag den 02-10-2013 kl. 15:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
107 Ændring til dispositionsforslag af Højelt genbrugsstation
108 Adgangsforhold til kysten - evaluering af drift af offentlige strandadgange
109 Vandplan - Gribskov Kommunes høringssvar til revideret plan fra Naturstyrelsen
110 Vedtægtsændringer i 5 kystsikringslag
111 Strandtrappe på Kommunens areal ved Klitgårdens Grundejerforening
112 Kloakering af Rågeleje - Udsholt (Tillæg nr 16 til spildevandsplan for tidl. Græsted-Gilleleje Kommune)
113 Trafiksikkerhedsplan 2013-2020: Trafiksikkerhed i Gribskov Kommune - et fælles ansvar
114 Ekspropriation til cykelsti mellem Græsted og Helsinge - sagsforløb efter VD afgørelse af 05.11.2012
115 Vejby Strand grundejerforening - vejsyn
116 Rågeleje Strandvej - kysterosion
117 Blakshejedegaards Grundejerforening - vejvedligehold

Efterretningssager
106 Film om biosortering

Medlemmer:

Bo Jul Nielsen

Susan Kjeldgaard

Børge Sørensen

Jannich Petersen

Jørgen Emil Simonsen

Klaus Nielsen

Cannot Kroner

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt
Cannot Kroner deltog i mødet fra 15.50

Fraværende:
Børge Sørensen
Klaus Nielsen

Meddelelser:

Åbne

107. Ændring til dispositionsforslag af Højelt genbrugsstation
07.00G00 - 2013/20465

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges til beslutning i Teknisk Udvalg.

Sagen vedrører dispositionsforslag for Genbrugsstationen i Højelt forelagt Teknisk Udvalg d. 22.5.2013. Forslaget var i forløb til Økonomiudvalg og Byråd på grund af økonomiske ændringer i vedtaget investeringsplan for affaldsområdet. Denne indstilling vedrører imidlertid kun mindre tekniske justeringer, som holdes inden for den økonomiske ramme i det forelagte forslag for Byrådet.

Forvaltningen har fået en henvendelse fra Gribvand om muligheden for et samarbejde om anlæg og fælles drift af mandskabs- og undervisningsfaciliteter ved Højelt genbrugsstation og et evt. nyt rense- og slam-mineraliseringsanlæg placeret vest for genbrugsstationen.

I det oprindelige dispositionsforslag er pladskontor, mandskabs- og undervisningsfaciliteter placeret i en 2-etagers pavillon ude på pladsen, se bilag A, Mandskabsbygning, oprindelig version.

Den oprindelige model egner sig ikke til en fælles løsning for Gribvand og Kommunen, dels pga. pladsproblemer og placering. Derfor foreslås, at inddrage dele af det tidligere forbrændingsanlæg til fælles undervisnings- og mandskabsfaciliteter og kun bibeholde pladskontorfunktionen ude på pladsen. Se bilag B og C. Med den foreslåede løsning vil der åbnes helt nye muligheder for samtænkning af undervisnings- og formidlingsforløb på affalds- og spildevandsområdet. Ligeledes vil der være mulighed for løbende udstillinger vedrørende andre af kommunens og selskabets aktiviteter og initiativer indenfor natur, klima, planlægning byggeri mm.

Projektet vil tidsmæssigt holde sig inden for den vedtagne horisont i det oprindelige forslag, endda med mulighed for at fremrykke dele af projektet, da placering af undervisnings- og mandskabsfaciliteter i det eksisterende forbrændingsanlæg vil kræve færre godkendelser end ved ny-etablering.

Lovgrundlag
I forhold til tidligere vedtagne dispositionsforslag skal der indhentes byggetilladelse til bl.a. etageadskillelse i det tidligere forbrændingsanlæg.

Økonomi
Anlægsinvesteringerne til det reviderede dispositionsforslag vil holde sig inden for rammen af det første dispositionsforslag, som finansieres over forsyningsområdets mellemværende med kommunen. Der skal desuden udarbejdes en samarbejdsaftale vedrørende deling af driftsomkostninger, brugsret til faciliteterne mm.

Bilag
Bilag A, Mandskabsbygning, oprindelig version
Bilag B, Pladskontor, ny version
Bilag C, Undervisnings- og mandskabsfaciliteter, ny version

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

at tiltræde, at dispositionsforslag for fremtidens bæredygtige genbrugsstation i Højelt revideres som fremlagt og vist i bilag B og C.

Beslutning

Tiltrådt

Fraværende: Cannot Kroner

108. Adgangsforhold til kysten - evaluering af drift af offentlige strandadgange
01.00P00 - 2012/46374

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges til beslutning i Teknisk Udvalg

Om denne sag
Teknisk Udvalg vedtog på mødet den 10.04.2013 et nyt serviceniveau for adgangsforhold til kysten; herunder drift og vedligehold af offentlige adgange. Udvalget besluttede at tiltræde administrationsmodel A, hvor der lægges vægt på at serviceniveauet er højt på de reelt offentlige/populære områder, mens serviceniveauet tilsvarende er mindre på adgange af mere privat karakter. Sommersæsonen 2013 er slut og hermed gøres rede for den forgangne sæson med observationer og erfaringer.

Evaluering af sæson 2013
Administrationen har udført tilsyn i foråret 2013, jvf. udvalgsbeslutningen d. 10.04.2013. Nødvendige reparationer blev udført og der har kun været ganske få henvendelser hen over sommeren. Enkelte borgere har ønsket sig et højere serviceniveau end det vedtagne. Eksempelvis at der bliver slået græs eller ryddet for ukrudt mellem trin på trapper til kysten.

Sagerne omfatter 40 kystadgange.

Derudover har der været 4 konkrete sager, som kommunen har arbejdet med.

Sag nr. 1: Kaprifolievej
Der er oprettet et nyt bådelaug på den kommunale grund ved Kaprifolievej. I forlængelse heraf har der været dialog om oprydning på arealerne, standard for vedligeholdelse af trappen til stranden og kystsikring. Bådelauget har haft en forventning om at kommunen ryddede op og bortskaffede affald, ligesom der har været klager over vedligeholdelse af trappe og kystsikring.

Det er nu aftalt, at bådelauget rydder op på arealet, men at kommunen sørger for at afhente og bortskaffe affald. Der har været ekstra syn på trappen og der er udført ekstra reparationer. Omkring kystsikringen er der ikke planer om at foretage yderligere. Den eksisterende kystsikring er gammel, men det er tvivlsomt om kommunen overhovedet ville kunne opnå tilladelse til yderligere kystsikring, da der er tale om et strandareal og ikke en bebygget ejendom, jvf kystbeskyttelseslovens formål om beskyttelse.

Sag nr. 2: Den kommunale grund ved Nordre Strandvej i Gilleleje
En borger har rettet henvendelse til Gribskov Kommune, fordi vedkommende ikke mener, at der er tilstrækkelig adgangsforhold til kysten fra den kommunale grund bag Pyramiden i Gilleleje. Borgeren mener at kommunen bør forbedre adgangsforholdene til denne del af stranden, evt. ved at opføre en trappe. Den kommunale grund er klassificeret som naturgrund, hvilket betyder at der efter den vedtagne administrationsmodel ikke skal etableres en trappe eller foretages yderligere.

Sag nr. 3: Tinkerup Strand
Tinkerup Strand har med det nye serviceniveau opnået status som naturstrand. Det betyder blandt andet, at naturgrunde henligger som natur og at der ikke etableres nye trapper. Der har været en række læserbreve i de lokale medier sommeren over, ligesom administrationen har modtaget enkelte klager over adgangsforholdene til stranden.

Gribskov Kommunes kystsikring
Den tidligere Græsted-Gilleleje Kommune har d. 17.10.2003 fået tilladelse til at etablere skræntfodsbeskyttelse ud for den kommunale grund. Kommunen angiver i ansøgningen til Kystdirektoratet, at formålet er at forbedre strandmiljøet og sikre kysten mod yderligere nedbrydning. Det har desuden været et formål at sikre adgang til kysten blandt andet for borgere med handicap.

Ansøgningen var forelagt det tidligere Frederiksborg Amt, som udtalte at der ikke var væsentlige bemærkninger til projektet, men at det kunne diskuteres hvorvidt strandmiljøet bliver forbedret og hvorfor det er nødvendigt at sikre mod yderligere nedbrydning.

Kystdirektoratet gav tilladelse til projektet, også selv om der ikke var risiko for tab af ejendom.

Administrationen har som et led i denne sagsfremstilling drøftet sagen med Kystdirektoratet som tilkendegiver at det er tvivlsomt om en sådan tilladelse ville blive givet i dag.

Ny, privat kystsikring forår 2012
I foråret 2012 giver Kystdirektoratet ejeren af Tinkerup Strandvej 32A tilladelse til kystbeskyttelse. Gribskov Kommune er hørt i sagen inden tilladelsen er givet, og kommunen angiver, at det private projekt giver god mening, og at der er fundet en god løsning på hvordan anlægget sammenbygges med kommunens anlæg på nabomatriklen. Derved opnås der en sammenhæng på kyststrækningen.

Klager over adgangsforhold
Med den nye private kystsikring er den adgang til stranden, som nogle borgere har brugt, lukket.

Det er dog stadig muligt at komme til stranden, enten over den eksisterende kystsikring eller via naturlige stier. Mindre end 500 meter herfra er der adgang over græsareal og eksisterende trappe. Dette bliver af nogle oplevet som en forringelse af serviceniveauet.

En samlet redegørelse over indhold af klager samt behandlingen heraf er i bilag 1.

Handlemuligheder i Tinkerup
a) Der har været forslag fra borgere om at der etableres en trappe, der sikrer nedgangen til stranden. Udover at det bryder med den vedtagne administrationsmodel, er det usikkert om kommunen vil få dispensation fra Strandbeskyttelseslinien, som administreres meget restriktivt. Det er staten, der er myndighed. Desuden er der spørgsmålet om etablering, drift og vedligeholdelse, herunder konstruktion (træ/metal), der kan modstå pres fra bølger og storm. Der er ikke afsat midler på det nuværende budget til etablering af en ny trappe.

b) Sand over den kommunale nedgang: Kommunen har tidligere anvendt gammelt sandkassesand til at forbedre adgangen over den kommunale grund. Det er en mulighed at der tilføres nyt/mere sand. Der er ikke afsat midler til det i den nuværende budget.

c) Den kommunale kystsikring rettes til som led i den almindelige vedligeholdelse. De store sten der er nederst på stranden, og som ved højtvandssituationer besværliggør passage langs stranden, fjernes. De kan evt bruges til trædesten i den eksisterende kystsikring. Hvis det er muligt kan kystsikringen udformes så der kommer en mere naturlig sti ned til stranden.

d) Fjerne den kommunale kystsikring. Kystdirektoratet har tilkendegivet, at der reelt ikke er noget behov der begrunder den kommunale kystsikring. En løsning kan derfor være at fjerne den kommunale kystsikring. Herved skabes der adgang til stranden og dele af den naturlige kystdynamik genopstår.

e) Ikke søge om Blå Flag til den kommende sæson. En borger mener ikke at kommunen lever op til kriterierne for Blå Flag. Friluftsrådet har dog heller ikke i sæson 2013 på de årlige tilsyn langs kysten, haft bemærkninger til serviceniveauet ved Tinkerup Strand.

f) Fastholde det eksisterende serviceniveau med henvisning til at Tinkerup Strand er en naturstrand, ikke er en af de højst prioriterede strande i kommunen (sammenlignet med eksempelvis Dronningmølle, Tisvildeleje eller Gilleleje) og at der er flere adgangsmuligheder til stranden af andre kanaler. Desuden at henvise dårligt gående til strande med bedre adgangsforhold; eksempelvis de 2 handicapstrande.

g) Søge økonomiudvalget om flere midler til forbedrede adgang ved Tinkerup Strand, herunder midler til analyse og teknisk bistand af løsningsmuligheder.

h) At Teknisk Udvalg besigtiger Tinkerup Strand og tilhørende adgange og på baggrund heraf beder administrationen udarbejde nyt forslag til udvalgte løsningsmodeller.

Sag nr. 4: Badebroer
Der har været en række henvendelser og læserbreve omkring badebroen i Smidstrup samt tidspunkt for opsætning nedtagning af de kommunale badebroer.

Omkring Smidstrup Strand er der klaget over at forholdene ikke er gode for borgere med handicap og at badebroen ikke er udformet så den tilgodeser borgere med gangbesvær.

Teknisk Udvalg har tidligere vedtaget at udpege henholdsvis Tisvildeleje Strand og Dronningmølle Strand som handicapstrande. Smidstrup Strand er ikke kommunal handicapstrand selv om der eksempelvis er handicapparkering.
Den kommunale badebro er oprindelig opført i forbindelse med svømmeundervisning i Smidstrup. Selv om svømmeundervisningen er ophørt har kommunen valgt at bibeholde broen. De kommunale badebroer ligger højt og har trapper for at sikre vandgennemstrømning og mindske risikoen for skader efter sommerstorme.

Der har været klaget over at badebroerne opsættes for sent på sæsonen og tages for tidligt ned. Administrationen sætter badebroerne op omkring maj måned og tager dem ned ved badesæsonens slutning i september. Administrationen forsøger at undgå at broerne udsættes for hårdt vejr forår og efterår, hvor der er risiko for kraftige og hyppige storme.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse om bade- og bådebroer, BEK nr. 232 af 12.03.2007

Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (Naturbeskyttelsesloven) LBK nr. 951 af 03.07.2003, § 15

Bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse (Kystbeskyttelsesloven), LBK nr. 267 af 11.03.2009

Økonomi
Drift af kystadgange afholdes via konto 313 Vand

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Bilag 1 - Redegørelse klager Tinkerup

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

at tiltræde, at arealet ved Kaprifolievej overgår til bådelaugets drift (sag nr. 1) og at kommunen ikke påtager sig yderligere forpligtelser
at tiltræde, at det vedtagne serviceniveau ved Nordre Strandvej fastholdes (sag nr. 2)
at tiltræde at administrationen arbejde videre med løsning c og f (sag nr. 3)
at tiltræde, at serviceniveauet for badebroer fastholdes (sag nr. 4).

Beslutning

Tiltrådt
Tiltrådt
Pkt. Udsat til udvalget har besigtiget udvalget strande i foråret 2014
Tiltrådt

Fraværende: Cannot Kroner

109. Vandplan - Gribskov Kommunes høringssvar til revideret plan fra Naturstyrelsen
09.00G00 - 2013/27110

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges til beslutning i Byrådet.

Om denne sag
I december 2012 traf Natur- og Miljøklagenævnet afgørelse om, at de statslige vandplaner var ugyldige, idet den supplerende høring på 8 dage, som Naturstyrelsen gennemførte i december 2011, var væsentlig for kort.

Staten sendte d. 21.06 2013 forslag til statslige vandplaner i fornyet offentlig høring. Høringsperioden er på 6 måneder, og fristen for at afgive høringssvar er d. 23.12.2013. Høringen er åben for alle. I denne sag fremlægges forslag til Gribskov Kommunes høringssvar.

Tidligere høringer
Forslaget til de statslige vandplaner har tidligere været i 6 måneders offentlig høring i 2010 og efterfølgende i supplerende høring i 2011. Desuden har forslagene været i teknisk forhøring hos kommuner og andre offentlige myndigheder. Gribskov Kommune har afgivet høringssvar til den tekniske forhøring i 2010 og 2013 og til den offentlige høring i 2010.

Baggrunden for vandplanerne
Arbejdet med vandplaner er bundet op på EU's Vandrammedirektiv, som skal sikre at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande opfylder miljømålet om god (økologisk) tilstand inden udgangen af 2015.

Målet er at reducere mængden af kvælstof langs kysterne, mængden af fosfor i søer, forbedre dyre- og planteliv i vandløb og rense mere spildevand og dermed forbedre naturen i vandløb.

Arbejdsdeling mellem stat og kommune - 1. planperiode (2010 - 2015)
Staten udarbejder statslige vandplaner. Når de er vedtaget skal kommunerne senest ét år efter offentliggørelsen vedtage kommunale vandhandleplaner. Staten fastsætter hvilke mål der skal opnås, mens kommunerne i handleplanerne prioriterer i hvilke rækkefølge de vil gennemføre målene.

Høringstemaer i forslag til statslige vandplaner
Det er vandplanerne i deres helhed samt tilhørende miljørapporter, der er i høring. Gribskov Kommune er omfattet af 2 vandplaner; Hovedopland Isefjord & Roskilde Fjord og Hovedopland Øresund.

Indholdet i vandplanerne er grundlæggende det samme som ved de tidligere høringer, men der er foretaget rettelser af konkrete fejl og mangler i planerne. Det sker blandt andet som følge af en kvalitetssikring af karakteriseringen af naturlige/kunstige vandløb.

Staten anfører i høringsbrevet, at tidligere indsendte bemærkninger er behandlet og indarbejdet i de nye forslag i relevant omfang. Det er derfor ikke nødvendigt at genfremsende tidligere bemærkninger.

Forslag til høringssvar
Administrationen har gennemgået indholdet af vandplaner, som er relevante for Gribskov Kommune, og der er givet opsamling her:

Spildevandsindsatsen: Der er ikke ændringer. Der er krav til et regnvandsbetinget overløb ved Dronningmølle, indsatsen vil blive gennemført i planperioden.

Grundvandsindsatsen: Der er ingen indsatser i indeværende planperiode. Dog er det et problem, at staten ikke har tilvejebragt den fornødne viden/datagrundlag for den kommende kommunale planlægning.

Kystvand: Der er ingen indsatser i indeværende planperiode.

Søer: Der er ingen indsatser i indeværende planperiode.

Vandløb: Der er ingen ændringer vedrørende indsatser omkring restaurering af vandløb eller fjernelse af spærringer i vandløb.

Rørlægningen ved Ørbyrenden (ca. 260 meter) skal ikke længere åbnes.

Følgende strækninger er ikke længere på listen over indsatser med ændret vedligeholdelse:

Bøgebirkerenden, ca. 1200 meter
Privat vandløb med tilløb til Tulstruprenden, ca. 770 meter
2 private vandløbsstrækninger med tilløb til Tinghuse Å, henholdsvis 860 meter og 850 meter
Ørbyrenden, ca. 1500 meter
Delstrækninger på private vandløb med tilløb til Holløse Bredning, ca. 350 meter

På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at der udarbejdes et høringsbrev, hvor det bemærkes, at Gribskov Kommune ikke har nogle kommentarer til de generelle indsatser, men at kommunen endnu engang er utilfredse med den manglende grundvandskortlægning og at økonomien ikke hænger sammen.

Indsatser der kan gennemføres uden vedtagne vandplaner
En række indsatser kan gennemføres selv om der ikke er vedtaget vandplaner. Det gælder blandt andet vandløbsrestaurering. Byrådet er orienteret om dette d. 29.4.2013.

2. generation vandplaner
Regeringen har sendt et nyt plankoncept i høring fra 13.09.2013 - 11.10.2013. Der lægges vægt på at 2. generation af vandplaner, skal være baseret på mål- og rammestyring i langt højere grad end de nuværende planer. Der oprettes et vandråd for hvert vandopland, som skal sikre dialog og inddragelse. Kommunerne i vandoplandet skal udarbejde indsatsprogrammer, men ikke kommunale handleplaner.

Lovgrundlag
LBK nr 932 af 24/09/2009. Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven)

Økonomi
Finansiering af vandløbsindsatsen - tilskudsmodellen:
Lodsejerne er sikret kompensation for individuelt forventede, gennemsnitlige nettotab pr. ha. Finansieringen sker via Landdistriktsprogrammet. Det er kommunen, der udfører konsekvensberegninger, mens NaturErhvervsstyrelsen administrerer udbetalingen.

Med Økonomiaftalen mellem KL og Staten for 2013 vedr. Vandplaner, Natura 2000-planer og Grøn Vækst samlelov er der aftalt DUT-midler til kommunernes administration.

Miljøforhold
Arbejdet med vandplaner skal sikre, at kvaliteten af Danmarks vand og natur forbedres inden 2015.

Høring
Høringen er åben for alle.
Der kan afgives høringssvar til konkrete elementer i vandplanen, som vedrører en bestemt matrikel, for eksempel en indsats i et specifikt vandløb, eller til generelle emner i vandplanerne eller de tilhørende miljørapporter.

I forbindelse med kommunes arbejde med udarbejdelse af høringssvar er der planlagt møde i Temaforum for Vand og Natur. Mødet afholdes d. 09.10.2013. Dagsorden er udsendt og er tilgængelig på kommunens hjemmeside.

Bilag
Bilag 1 - Forslag til høringssvar

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde høringssvaret

Beslutning

Tiltrådt

110. Vedtægtsændringer i 5 kystsikringslag
04.18G00 - 2012/55249

Sagsfremstilling
Denne sag er til beslutning i Byrådet.

Byrådet besluttede den 17-06-2013 at sende forslag til vedtægtsændring i høring hos medlemmerne i de 5 kystsikringslag, hvor det af kystsikringslagets vedtægter fremgår, at byrådet skal udpege medlemmer af byrådet til at sidde i lagets bestyrelse.

Vedtægtsændringen drejer sig alene om hvorvidt byrådet fortsat skal være repræsenteret i lagenes bestyrelser. I de 9 øvrige kystsikringslag i Gribskov Kommune er der ikke byrådsmedlemmer i bestyrelsen som er udpeget af byrådet.

Såfremt forslaget bliver vedtaget, træder det i kraft når den nye byrådsperiode starter.

I nedenstående tabel er der redegjort for de indkomne høringssvar.

Lag	Høringssvar	Administrationens vurdering
Rågeleje Kyst- sikringslag Vest ca. 54 medlemmer	Laget har ved brev af den 25-08- 2013 oplyst, at man er glad for samarbejdet med Kommunen. Synes, at samarbejde med Kommunen er vigtigt. Mener at partsfordelingen i laget er forældet. Ønsker at byrådet laver en strategi for kystsikring. Foreslår, at byrådet nedlægger laget og laver et nyt samlet kystlag for alle nuværende kystlag og berørte grundejerforeninger i Gribskov. Hvis laget fortsat skal eksistere, ønsker laget fortsat at have 5 bestyrelsesmedlemmer mod de 3 som administrationens forslag lægger op til.	Lagets forslag om at samle alle lag i Gribskov m.v., synes at ligge udenfor det som høringen drejer sig om. Lagets ønske, om at fastholde en bestyrelse på 5 medlemmer i stedet for forvaltningens forslag om 3 medlemmer, er intet problem. Laget har ikke selv foreslået en ny paragrafformulering, hvorfor forvaltningen selv har ændret sit oprindelige forslag. Det bemærkes, at antallet af bestyrelsesmedlemmer i de øvrige lag også er foreslået til 3 medlemmer uden at dette har givet anledning til bemærkninger.
Kyst- sikrings- laget Rågeleje Strand Øst ca. 54 medlemmer	Lagets bestyrelse har ved brev af 05-08- 2013 meddelt, at bestyrelsen accepterer ændringen. Bestyrelsen er dog utilfreds med at kommunen har skrevet til medlemmerne udenom bestyrelsen. Et af lagets medlemmer, et ejerlaug, har ved brev af den 10. august 2013 gjort gældende, at § 7 stk. 2 i loven ikke giver kommunen hjemmel til at ændre i eksisterende lags vedtægter, idet paragraffen alene vedrører nye lag.	Lagets medlemmer er tilskrevet direkte, da loven foreskriver dette. Det er korrekt når ejerlauget gør gældende, at § 7 stk. 2 i loven alene vedrører nye kystlag. Imidlertid fastslår § 11 i samme lov, at reglen i § 7 stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på eksisterende lag, hvorfor hjemmelsgrundlaget er til stede.
Kystsik- ringslaget Gilbjerghoved ca. 40 medlemmer	Intet høringssvar
Gilleleje Kystsik- ringslag 7 medlemmer	Formanden for Gilleleje Kystsikringslag har ved mail af den 26-08-2013 meddelt, at man har drøftet spørgsmålet på en nyligt afholdt generalforsamling og at kystsikringslaget ikke har indvendinger mod forslaget.
Kystsik- ringslaget Gilleleje Strandbakker ca. 32 medlemmer	Formanden for Kystsikringslaget Gilleleje Strandbakker og et medlem af laget har telefonisk støttet ændringsforslaget.

Lagenes medlemmer er vist på kortbilag.

Administrationen har indarbejdet mindre rettelse i forslag til vedtægter på baggrund af høringssvar fra Rågeleje Kystsikringslag Vest. Revideret forslag til vedtægter er vedlagt som bilag.

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 267 af 11. marts 2009.

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
Har været sendt i høring den 16. juli 2013 hos alle medlemmer af de berørte lag, samt opslået på kommunens hjemmeside.

Bilag
Kort udvisende de ejendomme, der er medlemmer af de berørte kystsikringslag
Forslag til ny paragraf for de berørte kystsikringslag.

Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde forslag til ændringer i vedtægter.

Beslutning

Tiltrådt

111. Strandtrappe på Kommunens areal ved Klitgårdens Grundejerforening
82.16P00 - 2013/31657

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges til beslutning i Teknisk Udvalg.

Om denne sag
Hermed fremlægges sag vedr. strandtrappe på et kommunalt ejet areal ved Klitgårdens Grundejerforening. I første omgang skal Kommunen forholde sig til sagen som grundejer.
Klitgårdens Grundejerforening ønsker at etablere en strandtrappe hen over Kommunens grund ud for foreningens fællesareal. Der har tidligere været en privat strandtrappe, som kommunen tog ned i 2007 grundet skred i skrænten.
Hvis Kommunen giver tilsagn som grundejer, skal sagen efterfølgende myndighedsbehandles ift. strandbeskyttelseslinjen, fredning m.v.

Tidligere behandling
Teknisk udvalg har 2. november 2011 besluttet at udskyde beslutning om trappen til der foreligger afklaring vedr. kystsikring. Derudover ønskede udvalget, at administrationen skulle afsøge muligheder for salg af det kommunale grundareal.

Om trappen
Klitgårdens grundejerforening har tidligere oplyst, at de vil etablere et trappelag sammen med de omkringliggende grundejerforeninger. Trappelaget vil afholde alle udgifter til etablering og vedligeholdelse af trappen, som også vil være offentlig tilgængelig.

Klitgårdens grundejerforening har oplyst, at man ikke er interesseret i at overtage Kommunens grund.

Vurdering
Administrationen vurderer:

at en trappe vil være sårbar så længe skrænten ikke er stabil
at Kommunen bør stille nogle vilkår, hvis man giver tilladelse til opsætning af trappen; herunder vilkår vedr. drift, vedligehold, ansvar, færdsel, adgang, skiltning, materialer, udformning, skræntsikring m.v.

Lovgrundlag

Tilsagn om at sætte en trappe op på Kommunens areal er reguleret civilretsligt.

Derudover skal der indhentes de fornødne tilladelser til trappen.

Økonomi
Udgifter til etablering og drift tænkes afholdt på privat foranledning.

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

at tiltræde at kommunen giver foreløbigt tilsagn som lodsejer til opsætning af trappe på Kommunens areal ved Klitgårdens grundejerforening
at tiltræde at administrationen beder Klitgårdens Grundejerforening vende tilbage med nærmere beskrivelse vedr. trappen
at tiltræde at administrationen på baggrund af input fra Grundejerforeningen vender tilbage til udvalget med konkrete forslag til vilkår for opsætning af trappe på Kommunens grund

Beslutning
Tiltrådt
Tiltrådt
Tiltrådt

112. Kloakering af Rågeleje - Udsholt (Tillæg nr 16 til spildevandsplan for tidl. Græsted-Gilleleje Kommune)
06.00P00 - 2012/01258

Sagsfremstilling
Denne sag er til beslutning i Byrådet.

Forhistorien
Byrådet har i 2012 haft 2 forslag om kloakering af dele af Rågeleje-Udsholt i høring. Der ligger ca. 1300 ukloakerede sommerhuse i Rågeleje-Udsholt, hvor det kun er området med helårsbeboelse, som er kloakeret.

I første runde blev der foreslået kloakering af ca. 300 ejendomme. På baggrund af høringssvarene blev forslaget revideret til at omfatte ca. 350 ejendomme. De indkomne høringssvar blev fremlagt for Teknisk Udvalg 10. april og Økonomiudvalget 15. april 2013. Høringssvarene viste bred opbakning blandt lodsejerne. Beslutningen blev dog udskudt grundet uklarhed om finansiering.

Planer om kloakering af Rågeleje-Udsholt fremgår hverken af gældende spildevandsplan eller det forslag, som har været i høring hen over sommeren 2013.

Eventuel kloakering skal finansieres af Gribvand A/S via taksterne for kloakforsyningen. Ved Byrådets beslutning om takster for 2013 blev taksten sat lavere end prisloftet, hvilket betød at beregningsforudsætningerne for forslaget om kloakering faldt bort.

Via Grundejerkontaktudvalget har lodsejerne gjort opmærksom på, at uklarhed om kloakering gør det vanskeligt at handle ejendomme i området.

Kommunen kontrollerer, at private spildevandsanlæg lever op til gældende miljøkrav og renseklasser. Siden 2009 har administrationen gennemgået ca. 2000 ejendomme i det åbne land. Med tanke på mulig kloakering er ejendomme i Rågeleje-Udsholt endnu ikke gennemgået.

Oplysninger fra Gribvand
Gribvand oplyser, at kloakering af 300 - 350 ejendomme bør gennemføres i én og samme entreprise over maksimalt to år, for at opnå den lavest mulige anlægsomkostning.

Udgiften til kloakering af ca. 350 ejendomme er tidligere anslået til 50 mio. kr. På baggrund af erfaringerne fra kloakering af Sandet, skal anlægsomkostningerne dog nok snarere anslås til 40 mio. kr. Det skal bemærkes, at tilslutning af 350 ejendomme udløser et tilslutningsbidrag på ca. 10 mio. kr. som skal fratrækkes anlægsinvesteringen, hvilket betyder at 30 mio. kr. skal finansieres via taksten eller via en lånefinansiering.

Finansiering via taksten uden låntagning, vil indebære at kloakeringen kan tage op mod 15 år. Kloakeringen kan derfor realistisk kun lånefinansieres, hvis den skal gennemføres rimeligt hurtigt samt billigst muligt.

I forbindelse med temamødet om takster der blev afholdt i Gribskov Kommune i februar 2013, havde Gribvand A/S beregnet, at selv en ret beskeden lånefinansiering af anlægsomkostninger fra 2014 og efterfølgende år kun ville være muligt, hvis prisloftet fra 2014 og de kommende mindst 25 år udnyttes fuldt ud. I modsat fald ville selskabets gæld frem til 2040 ikke udvikle sig i nedadgående retning, men derimod i opadgående retning. På tidspunktet for disse beregninger, var der en forventning om at prisloftet ville ligge på et niveau der var gældende for 2013. Prisloftet for 2014 ser ud til at blive reduceret i forhold til 2013. Det rejser det spørgsmål, om det overhovedet er muligt at lånefinansiere til anlægsinvesteringer i de kommende år, selv med en fuld udnyttelse af prisloftet, hvis man antager, at prisloftet for 2014, bliver retningsgivende for de kommende års prislofter.

Før man overvejer lånefinansiering af ca. 30 mio. kr., anbefaler Gribvand A/S derfor, at der udarbejdes en følsomhedsanalyse, der skal afdække udviklingen i selskabets gæld frem til 2014, ved fuld udnyttelse af forskellige scenarier for udviklingen i prisloftet frem til f.eks. 2020.

Vurdering
Administrationen vurderer, at miljømæssige hensyn samt lodsejernes interesse-
tilkendegivelser taler for snarlig gennemførelse af kloakering af Rågeleje-Udsholt. Det forudsætter dog, at der tilvejebringes et fremadrettet økonomisk råderum til at gennemføre arbejdet.

Det økonomiske råderum og serviceniveau i kloakforsyningen afhænger dels af Kommunens ejerstrategi for selskabet og dels af kommende prisloft.

Administrationen anbefaler på den baggrund at det politisk besluttes, hvorvidt kloakeringen skal gennemføres eller forslaget om kloakering trækkes tilbage indtil der foreligger økonomisk afklaring.

Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 § 32. Kommunen skal lave plan for hvordan spildevand skal renses og afledes til vandløb, søer og hav. Herunder skal der være en tidsfølgeplan for anlægsarbejderne.

Økonomi
Udgifter til eventuel kloakering skal afholdes af Gribvand A/S. Grundejer skal dog afholde udgifter til tilslutningsbidrag samt kloak på egen grund.
Gribvand A/S' udgifter til kloakering af ca. 350 ejendomme i Rågeleje-Udsholt anslås at blive ca. 40 mio kr, hvoraf ca. 10 mio kr dækkes ind via tilslutningsbidrag.

Hvis der ikke kloakeres, skal eksisterende private spildevandsanlæg leve op til de renseklasser, som fremgår af landsplandirektivet. Det vil være forbundet med udgifter for mange lodsejere, at bringe anlæggene op til gældende miljøkrav.

Miljøforhold
Med henblik på at beskytte vandområder mod forurening skal såvel offentlig kloak som private spildevandsanlæg leve op til krav i miljølovgivningen.
De eksisterende private spildevandsanlæg vurderes at udgøre en uforholdsmæssig stor belastning ift. vand-og vådområder i området samt udgøre en trussel ift. den beskyttede art Grøn Mosaikgguldsmed

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at tiltræde at forslag om kloak i Rågeleje Udsholt enten fastholdes eller trækkes tilbage
at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde at beslutning formidles via annoncering og hjemmeside

Beslutning

Forslaget udsættes med henblik på at afklare gennemførsels-tids horisont for kloakeringen i forhold til at Gribvand A/S anlægsmuligheder
Punktet udgår, men grundejerforeningerne informeres om nuværende status.

113. Trafiksikkerhedsplan 2013-2020: Trafiksikkerhed i Gribskov Kommune - et fælles ansvar
05.13G00 - 2012/60299

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges til beslutning i Byrådet.

Om dette punkt
Indholdet af punktet inkl. bilag blev forelagt og godkendt uden kommentarer af TEK den 11. september og der er kun foretaget enkelte korrekturmæssige rettelser siden da.

Baggrund
Gribskov kommunes arbejde med trafiksikkerhed er baseret på indsatser og prioriteringer beskrevet i vores Trafiksikkerhedsplan. Den seneste fra 2009 udløb i 2012 og indeholdt en målsætning om at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne med 40% fra 2005 til 2012 - hvilket blev nået.

I efteråret 2012 startede arbejdet med formulering af en ny plan, der nu ligger klar til politisk vedtagelse. Planen tager i sin målsætning udgangspunkt i Færdselssikkerhedskommissionens* handleplan, der indebærer en halvering af antal dræbte og tilskadekomne frem mod år 2020, med udgangspunkt i tallene fra 2010.

Gribskovs nye trafiksikkerhedsplan
I Gribskov har vi valgt at tilslutte os kommissionens målsætning, der vil betyde, at vi skal nedbringe det årlige antal uheld med personskade fra 25 til 13.

Arbejdet frem mod en ny Trafiksikkerhedsplan har indeholdt følgende elementer:

Analyser af alle politiregistrerede ulykker sket i kommunen fra 2007 til 2011, med følgende hovedpunkter:

Udpegning af 3 kryds og 9 strækninger, hvor der sker særligt mange ulykker.
Sammenlignet med de 12 andre Nordsjællandske kommuner ligger Gribskov kommune på en 1. plads i antal personskadeuheld - vi ligger næst højst beregnet pr. indbygger.
Analyserne identificerede et behov for særlige indsatser over for ulykker hvor sprit, høj hastighed og unge bilister er involveret.

Engageret følgegruppe
Der er blevet nedsat en bredt repræsenteret og engageret Følgegruppe, som gennem 3 møder er kommet med frugtbare input til fokusområder og forslag til indsatser. Vi lægger op til at Følgegruppen fortsætter deres tilknytning til trafiksikkerhedsarbejdet som et 'Forum for Trafiksikkerhed', der inddrages i mindre grupper i forbindelse med kampagner for specifikke målgrupper. Derved overtager dette forum funktionen af et Trafiksikkerhedsråd som tidligere har været på tale.

Utryghedsanalyser
Der er i maj måned gennemført workshops på de fem kommunale skoler, hvor bestyrelse og andre er kommet med input til, hvor de oplever utryghed. Alle private skoler har også haft mulighed for at afgive input. Skolernes prioriterede forslag til forbedring af utryghed fremgår af Bilag: Input til forbedring af utryghed. Disse input vil blive brugt til det fremtidige samarbejde med skolerne om fremme af tryghed for cyklende. Et arbejde der bl.a. vil indeholde en formulering af skolernes egen trafikpolitikker, med fokus på hvordan forældrene selv kan bidrage til bedre tryghed omkring skolerne for de bløde trafikanter.

Indsatser til opnåelse af målsætning
På baggrund af de ovenstående elementer er der formuleret en ny trafiksikkerhedsplan med forslag til indsatser af såvel adfærdsregulerende som teknisk-fysisk art, der tilsammen skal foranlede, at vi når målsætningen om nedbringelse af antallet af ulykker.

Trafikanters adfærd er skyld i flest ulykker
Undersøgelser af årsager til ulykker viser, at 9 ud af 10 ulykker skyldes menneskelige fejl såsom; høj hastighed, påvirkning af alkohol & narkotika, uopmærksomhed mv. Derfor er arbejdet med at påvirke trafikanters adfærd vigtigt for at undgå uheld. I Gribskov arbejder vi under betegnelsen TrafikKultur med at bevidstgøre borgerne om deres rolle i og ansvar for at vi alle kommer sikkert hjem. I de seneste år har der været særligt fokus på skolernes færdselsundervisning og på forældrene som rollemodel. Et arbejde der vil fortsætte og udbygges bl.a. gennem formaliseret samarbejde mellem skole og Centret Plan, Klima og Trafik.

Men der er også noget i vejen
Uheldsanalyserne konkluderer, at i 3 kryds og på 9 vejstrækninger sker der særligt mange ulykker. Disse lokaliteter er listet i rapporten med tilhørende forslag til forbedring. Se bilag vedr. kort over uheldsbelastede lokaliteter. Det bemærkes, at krydset Nakkehoved Strandvej/Hillerødvej, der indgår i den mest uheldsbelastede strækning, er på budgettet i 2014.

Analyserne af de ulykker, der er sket i kommunen, viser ligeledes, at der er behov for at sætte ind over for alkohol, høj hastighed samt ulykker, hvor unge bilister er involveret. Følgegruppen er kommet med input til, hvordan vi kan målrette kampagner mod disse områder og målgrupper.

Digital plan
Offentliggørelse og formidling af kommunens nye trafiksikkerhedsplan vil ske via en digital plan, der via kort giver overblik over hvilke lokaliteter, der er særligt belastet og hvor vi har registreret utryghed - samt hvilke tiltag der er påtænkt. Den digitale plan vil samtidig give mulighed for at formidle budskabet om betydningen af trafikanternes egen adfærd for den fælles sikkerhed i trafikken.

*Færdselssikkerhedskommissionen er nedsat af justitsministeren og består af repræsentanter fra politiske partier, myndigheder og organisationer såvel som af faste sagkyndige. Kommissionens opgave er at komme med forslag til færdselssikkerhedsmæssige initiativer, der kan nedbringe antallet af trafikulykker. Deres seneste rapport med den nye målsætning er fra maj 2013.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Trafiksikkerhedsplan 2013-2020
Kort over uheldsbelastede lokaliteter
Input til forbedring af utryghed.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde forslag til ny trafiksikkerhedsplan "Trafiksikkerhed i Gribskov - et fælles ansvar" for 2013 - 2020;

Beslutning

Tiltrådt

114. Ekspropriation til cykelsti mellem Græsted og Helsinge - sagsforløb efter VD afgørelse af 05.11.2012
05.01G00 - 2012/63619

Sagsfremstilling
Sagen forlægges til beslutning for Teknisk Udvalg og giver status for de to klagesager over Gribskov Kommunens arealekspropriation til en cykelsti mellem Græsted og Helsinge.

Transportministeriet er inddraget, idet Vejdirektoratet afviste at indgå dialog med Gribskov Kommune om konkret løsning af den opståede situation, hvor Vejdirektoratet tvetydigt underkender Gribskov Kommunes ekspropriationsbeslutning af 18.06.2012.

Transportministeriet har i brev af 20. august 2013 konkretiseret rækkeviden af Vejdirektoratets afgørelse af 05.11.2012. Transportministeriet fastslår at Vejdirektoratet alene kan træffe afgørelse i forhold til de konkrete klager.

Administrationen har efterfølgende torsdag den 12. september 2013 kl. 10.00 afholdt møde med Vejdirektoratet.

Mødet var kommet i stand, efter at Transportministeriet i et brev af 20. august 2013 til kommunens advokat Mogens Moe udtalte, at ministeriet var enig med kommunen i, at Vejdirektoratet ikke burde have udtalt sig generelt om hele strækningen i sine konkrete afgørelser, idet der ikke forelå klager over ekspropriationsbeslutningen fra de øvrige ejendomme på strækningen. Ministeriet fandt således, at kommunen kunne se bort fra de dele af Vejdirektoratets afgørelser, der ikke vedrørte Græstedvej 33 og Græstedvej 51 og at det var op til kommunen at vurdere, hvilke skridt den burde foretage i forhold til de øvrige ejendomme, hvor der ikke forelå klager.

Kommunes repræsentanter tilkendegav på mødet,

at kommunen ville gennemføre en ny ekspropriationsprocedure for Græstedvej 33 og Græstedvej 51,
at kommunen ville gennemføre den nye ekspropriationsprocedure på grundlag af den upåklagede VVM-screening offentliggjort den 2. maj 2012,
at kommunen ikke ville inddrage ejerne af de ca. 18 ejendomme, som havde underskrevet aftaler om ekspropriation, i den nye ekspropriationsprocedure, samt
at kommunen ville foretage høring af ejerne af de ejendomme, som ikke havde underskrevet aftaler, og afhængig af resultatet af disse høringer ville kommunen inddrage ejerne/undlade at inddrage ejerne i den nye ekspropriationsprocedure.

Vejdirektoratets repræsentanter havde ingen bemærkninger til kommunens planer for det videre forløb og fremsendte efter mødet en e-mail med følgende indhold:
"Gribskov Kommune har fremlagt forskellige tilgange til at løse diverse udfordringer på strækningen. Vejdirektoratet har ingen bemærkninger til de foreslåede modeller, idet vi alene udtaler os om lovligheden i forbindelse med konkrete klager. Vejdirektoratet har ikke længere åbne sager vedrørende cykelstien på Græstedvej."

Det er administrationens anbefaling, at det videre forløb gennemføres i overensstemmelse med tilkendegivelserne på mødet med Vejdirektoratet. Dette betyder, at administrationen skal gennemføre en høring af alle de ejere langs vejen, som ikke har indgået aftale med kommunen om ekspropriation. Høringen bør for fuldstændighedens skyld også omfatte ejerne af ejendommene Græstedvej 33 og Græstedvej 51. Høringsbrevet skal redegøre udtømmende for konsekvenserne af en ny ekspropriationsforretning, herunder de tidsmæssige og økonomiske konsekvenser, muligheder og risici. De ejere, som meget tydeligt og utvetydigt udtrykker, at de ikke ønsker at være omfattet af en ny ekspropriationsprocedure skal ikke indgå i en sådan procedure - resten af sagerne går om.

Sagen vil i givet fald blive forelagt Teknisk Udvalg, Økonomiudvalg og Byråd med henblik på den egentlige ekspropriation og dette punkt for Teknisk Udvalg handler således primært om status og inddragelse af grundejerne med uafsluttede erstatningsforhold.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

at tiltræde at tage status til efterretning
at tiltræde at der gennemføres en høring af alle lodsejere med uafsluttede erstatningsforhold
at tiltræde at der påbegyndes en ny ekspropriationsprocedure for ejendommene Græstedvej 33, Græstedvej 51 og de ejendomme som efter høring ønsker gennemførelse af ny ekspropriationsprocedure

Beslutning

Tiltrådt
Tiltrådt
Tiltrådt

115. Vejby Strand grundejerforening - vejsyn
05.02G00 - 2013/08681

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Teknisk Udvalg til beslutning om det videre forløb.

Den 22. maj 2013 besluttede Teknisk Udvalg at efterkomme Vejby Strand Grundejerforening begæring af 4. marts 2013 om afholdelse af vejsyn på grusveje i foreningens område.

Den 16. august 2013 blev der afholdt vejsyn på de private fællesveje, Bjørnevej, Rylevej, Svalevej, Ternevej, Ved Hegnet og en del af Strandbakken. Samtlige veje er beliggende i sommerhusområde, der ifølge beslutning administreres efter reglerne i privatvejslovens afsnit II, (landregler). Referat fra vejsynet er udsendt til de grundejere, der er omfattet af vedligeholdelsen/istandsættelsen i h.t. til de udarbejdede fordelingsnøgler, der blev udsendt sammen med indkaldelsen til vejsynet. Referatet vedlægges sagen som bilag

Som det fremgår af referatet fra vejsynet, blev der spurgt ind til flere forskellige forhold, herunder hvorfor kommunen ikke vedligeholder vejene som i gamle dage, spørgsmål til lovgivningen, beskæring af beplantning, lukning af vej og skiltning.

De fremmødte grundejere var mest for, at de selv sørgede for at vedligeholde vejene. Grundejere fra Ved Hegnet og Ternevej tilkendegav allerede på vejsynet, at de selv ville udbedre vejene. Det blev aftalt, at kommunen fortsatte med sagsbehandlingen af vejsynet, hvis det ikke kunne lykkes grundejerne at samles om vedligeholdelse af de respektive veje. De veje, hvor det lykkedes at sætte arbejdet i gang selv, ville herefter blive trukket ud af vejsynet.

Ved Hegnet 12, har ved skrivelse af 24. august 2013 meddelt, at der er oprettet et vejlaug til at vedligeholde Ved Hegnet. Formanden for grundejerforeningen har den 12. september 2013 meddelt, at Strandbakken, Svalevej, Rylevej og Duevej er vedligeholdt af grundejerne selv denne dag.

Herefter er det kun Bjørnevej, der ikke er endelig på plads, men Bjørnevej 10 har den 19. september 2013 skrevet til kommunen, at grundejerne arbejder på, at renovere Bjørnevej i fællesskab. De er ikke helt færdige med de indledende øvelser, men er optimister.

På baggrund af ovenstående skal administrationen anbefale Teknisk Udvalg at afslutte vejsynet for så vidt angår Rylevej, Duevej, Strandbakken, Svalevej, Ternevej og Ved Hegnet.

Administrationen anbefaler Teknisk Udvalg, at vejsynet vedrørende Bjørnevej fortsættes, og at den udsendte partsfordeling fastholdes som endelig, hvis det ikke lykkes grundejerne at samles om istandsættelse og vedligeholdelse. Administrationen anbefaler, at der meddeles grundejerne ved Bjørnevej en frist til 1. november 2013, hvorefter der indhentes tilbud på arbejdet og vejen sættes i stand på grundejernes regning i forhold til partsfordelingen. Der er ikke indkommet yderligere bemærkninger til det udsendte referat.

Lovgrundlag
Lov om private Fællesveje nr. 1537 af 21.12.2010

Økonomi
Vedligeholdelsesudgiften påhviler brugere med vejret til vejene.

Hvis Kommunen sørger for udførelse af arbejdet kan kommunen i medfør af loven medtage et administrationstillæg på højst 9% af udgifterne til dækning af udgifter til annoncering af vejsyn samt til porto i forbindelse med indkaldelse, fremsendelse af foreløbig og endelig kendelse og opkrævning af udgifterne til istandsættelse.

Miljøforhold
-

Høring
De vejberettigede brugere af vejene

Bilag
Referat fra vejsyn 16. august 2013

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

at tiltræde, at sagen vedrørende Rylevej, Duevej, Strandbakken, Svalevej, Ved Hegnet og Ternevej afsluttes
at tiltræde, at der meddeles grundejere ved Bjørnevej en frist til 1. november 2013
at tiltræde, at fortsætte istandsættelsen på grundejernes regning efter 1. november 2013
at tiltræde, at parts fordelingen vedrørende Bjørnevej godkendes som endelig

Beslutning

Tiltrådt
Tiltrådt
Tiltrådt
Tiltrådt

116. Rågeleje Strandvej - kysterosion
05.00G00 - 2012/26243

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Teknisk Udvalg til beslutning.

På mødet 28. marts 2012 orienterede administrationen om tilstande og risici ved en række infrastrukturanlæg langs kysten. Det drejede sig om kysttrapper, støttemuren ved Rågeleje Strandvej og selve vejen. Den korte fortælling er, at disse anlæg er truet af erosion.

Ved trapperne kommer dette især til udtryk ved, at de nederste trin skylles væk og adgangen til stranden derved bliver mere besværlig.

Grundejerkontaktudvalget har på deres møde den 20. juni 2013 drøftet Rågeleje Strandvej og formanden for Teknisk Udvalg har meddelt, at udvalget i efteråret 2013 vil tage sagen op.

Støttemuren ved Rågeleje Strandvej undermineres af kysterosion og risikoen er, at muren bryder sammen. Da den samtidig holder vejen, er konsekvenserne af et sammenbrud potentielt omfattende.

Cowi har undersøgt muren i 2010 og har i deres rapport peget på en hård kystsikring i form af sten på selve stranden som en løsning der kan mindske erosionen og undermineringen af muren. Dette vil kræve en tilladelse fra Kystdirektoratet og forventes i øvrigt ikke tilladt, da direktoratets strategi for kysterne går i retning af blød kystsikring.

Grundlaget for en vurdering af mulige løsninger for støttemuren er ikke tilstrækkeligt til, at administrationen kan give anbefalinger om hvilke arbejder der kan sættes i værk. Det kan ikke afvises, at det vil være muligt at foretage reparationsarbejder der forebygger eller udsætter undermineringen af støttemuren, men det kan heller ikke afvises at sådanne arbejder vil være nytteløse.

Reparationsarbejder kan gennemføres uden tilladelse fra Kystdirektoratet, men arbejder der fordrer egentlig nyanlæg af kystsikring kræver en tilladelse. En sådan tilladelse vil kræve et længere forarbejde og eventuelt også andre tilladelser i henhold til anden lovgivning og der må påregnes en sagsbehandling på mindst 1 år.

I arbejdet med en kyststrategi kan det vise sig relevant at udnytte eventuelle synergier mellem udvikling på kysten og kommunens øvrige aktiviteter og blød kystsikring i form af sandfodring, idet effekten kan vise sig i forhold til såvel turisme som beskyttelse af støttemuren. Projektet om genanvendelse af havnesand tyder på at prisen kan komme ned, hvis man arbejder med en større mængde og lavere hyppighed.

Tilrettelæggelse af opgaven i 3 spor
Problemstillingen er kompleks og det er derfor administrationens vurdering, at opgaven skal tilrettelægges i 3 parallelle spor.

Teknikken: Der er behov for en vurdering af risiko og behov for indsats på både kort og langt sigt. Vurderingen skal også give en oversigt over mulige løsninger og økonomi. Opgaven kræver at der tilknyttes en rådgiver til at vurdere eksisterende forhold, risici og mulige løsninger.

Samarbejde og interessenter: Kyststrækningen omfatter to kystsikringslag, hvor kommunen deltager som ejer af vejen. Der er behov for at afklare lagenes rolle i et eventuelt projekt. Kontakt til lagene forudsætter at der politisk er taget stilling til vores mandat.

Jura og sagsbehandling: Et eventuelt projekt skal have tilladelser efter diverse lovgivning - Kystbeskyttelsesloven, VVM, Natura 2000 m.v. Der må påregnes en sagsbehandling på mindst 1 år. Der er behov for vide mere om et eventuelt projekt inden dette kan screenes for nødvendig sagsbehandling.

Vurdering
Administrationen foreslår

at der indledes dialog med kystlagene mhp. iværksættelse af udredning vedr. risici og mulige tekniske løsninger
at behovet for myndighedshandling efterfølgende vurderes

Lovgrundlag

-

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

at tiltræde at administrationen kontakter de to kystlag med henblik på iværksættelse af udredning vedrørende risici og mulige tekniske løsninger

Beslutning

Tiltrådt

117. Blakshejedegaards Grundejerforening - vejvedligehold
05.02P00 - 2012/43297

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Teknisk Udvalg til beslutning om det videre forløb.
Den 22. maj 2013 besluttede Teknisk Udvalg efter anmodning fra Blakshejedegaard Grundejerforening at afholde vejsyn på Blakshejedevej, Elsdyrvej, Rådyrvej og en del af Sikavej.

På baggrund af Teknisk Udvalgs beslutning den 22. maj er der udarbejdet partsfordelinger på de respektive veje, og de er sammen med indkaldelse til vejsyn den 11. juli 2013 udsendt til de grundejere, der skal bidrage til istandsættelsen.

Der blev afholdt vejsyn den 11. juli 2013 (se bilag for referat).

Der blev i forbindelse med vejsynet stillet spørgsmål til, hvorfor udgifterne til Blakshejedevej ikke blev fordelt i forhold til de tinglyste deklarationer. Spørgsmålet er også blevet rejst i et høringssvar af 9. september 2013, der vedlægges som bilag.

Deklarationerne tinglyst den 28. juni 1962 indeholdende bestemmelsen om, at "Samtlige udgifter fordeles på parcelejerne med et lige stort kontingent pr. parcel" og deklarationen tinglyst den 28. april 1964 indeholdende bestemmelsen om, at "men den fremtidige vedligeholdelse skal bekostes af de fra Blakshejedegårds udstykning frastykkede parceller i forening med parcellerne fra matr.nr. 89 be Gilleleje, idet hver parcel yder 1 part" er ikke tinglyst på ejendommene på Bovænget, Harevænget og Harestien, men alene på matr.nr. 1 a m.fl. Blakshejede.

Den 4. januar 1965 er der tinglyst en deklaration på vejarealet, matr.nr. 89 be Gilleleje (Harevænget) indeholdende en forpligtelse til at parcellerne fra 89 be skal indtræde i en grundejerforening, hvis opgave bl.a. skal være at sørge for vejenes vedligeholdelse. Der er ikke nærmere taget stilling til om der skal oprettes en forening eller om indtrædelsen skal være i en eksisterende forening.

Administrationen vurderer ikke, at de tinglyste deklarationer kan lægges til grund for en partsfordeling, når de ikke er tinglyst som byrde på alle ejendommene. Den af administrationen udarbejdede partsfordeling vedrørende Blakshejedevej, er udarbejdet på baggrund af lovens § 45, stk. 7 - en privat fællesvej i et sommerhusområde, som andre end de vedligeholdelsesforpligtede nødvendigvis må benytte som adgangsvej til deres ejendomme. Når denne bestemmelse benyttes, skal udgifterne til et samlet arbejde ifølge lovens § 49, stk. 7 fordeles mellem de vejberettigede grundejere i forhold til deres brug af vejen. Administrationen anbefaler derfor, at den udarbejdede partsfordeling vedrørende Blakshejedevej fastholdes uændret.

I forbindelse med vejsynet fremsatte grundejere fra Harestien ønske om, at denne vej blev asfalteret i forbindelse med de øvrige arbejder, uanset at den ikke var en del af vejsynet. Efter vejsynet har kommunen modtaget skriftligt tilsagn til dette ønske fra samtlige grundejerne på Harestien. Administrationen skal på denne baggrund anbefale, at grundejernes ønske imødekommes, og at asfaltarbejdet udbydes sammen med de øvrige veje i området, og at der udarbejdes en selvstændig partsfordeling for Harestien.

Der er i forbindelse med høringen indkommet bemærkninger til beplantningen og et ønske fra bl.a. Grundejerforeningen Blakshejede om at hele Sikavej skal renoveres. Administrationen har ikke vurderet, at hele Sikavej skal renoveres, men alene det stykke, der er udarbejdet partsfordeling for. Hvis den resterende del af Sikavej skal inddrages i istandsættelsen skal der udarbejdes ny partsfordeling for denne vej, som det tilsvarende er beskrevet for Harestien.

Administrationen vil i forbindelse med, at arbejdet udbydes vurdere behovet for beskæring af beplantning ved vejene og hvorvidt det skal indgå i arbejdet med istandsættelsen.

Grundejerforeningen har i høringssvar af 14. september 2013 givet udtryk for, at de ønsker fordeling af udgifterne efter foreningens vedtægter med 1 part til hver grundejer. I henhold til lovens § 45, stk. 6 kan kommunen bestemme at udgifterne ved et arbejde fordeles mellem samtlige bidragspligtige under et, når flere private fællesveje, der udgør en færdselsmæssig enhed istandsættes som et samlet arbejde.
Denne bestemmelse gør det muligt, at udgifterne under et kan fordeles med 1 part til hver af de bidragspligtige grundejere.

I henhold til lovens § 49, stk. 1 fordeler kommunen udgifterne til et samlet arbejde mellem ejerne af tilgrænsende ejendomme. Det betyder, at kommunen ifølge loven ikke kan pålægge grundejere, der ikke er tilgrænsende grundejere at deltage i udgifterne, hvis der ikke sker vedligeholdelse ud for deres ejendom, da de ikke vil være bidragspligtige.

Hvis grundejerforeningen vil fordele udgifterne mellem deres medlemmer er det en privatretlig aftale, som kommunen ikke kan gå ind i. Administrationen anbefaler, at der udarbejdes en ny partsfordeling som et samlet arbejde med 1 part til hver grundejere for de veje, der, bortset fra Blakshejedevej, er omfattet af istandsættelsen.

Lovgrundlag
Lov om private Fællesveje nr. 1537 af 21. december 2010

Økonomi
Udlæg til istandsættelsen. Vedligeholdelsesudgiften påhviler tilstødende grundejere.

Når kommunen sørger for udførelse af arbejdet, kan kommunen i medfør af loven medtage et administrationstillæg på højst 9% af udgifterne til dækning af udgifter til annoncering af vejsyn samt til porto i forbindelse med indkaldelse, fremsendelse af foreløbig og endelig kendelse og opkrævning af udgifterne til istandsættelse.

Kommunen kan tillade, at grundejere betaler deres andel af udgifterne over et tidsrum på op til 15 år afhængig af beløbets størrelse. Grundejerne har dog ikke krav på at kunne opnå en sådan betalingsordning.

Miljøforhold
Ingen

Høring
Grundejere der inddrages i partsfordelingerne.

Bilag
Referat fra vejsyn den 11. juli 2013
Skrivelse af 9. september 2013
Skrivelse af 14. september 2013 fra Grundejerforeningen Blakshejede

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg,

at tiltræde, at den udsendte partsfordeling for Blakshejedevej fastholdes som endelig
at tiltræde, at der udarbejdes ny partsfordeling for Rådyrvej, Elsdyrvej og del af Sikavej som samlet arbejde med fordeling efter grundejerforeningens vedtægter 1 part til hver
at tiltræde, at Harestien asfalteres samtidig med de øvrige veje
at tiltræde, at der udarbejdes selvstændig partsfordeling for Harestien

Beslutning
Tiltrådt
Tiltrådt
Tiltrådt
Tiltrådt

Efterretningssager

106. Film om biosortering
07.00G00 - 2012/64006

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges til efterretning i Teknisk Udvalg.

Teknisk Udvalg har bedt administrationen om at få skolelever til at lave en film om biosortering med lokal omtale og fokus på vigtigheden af at sortere.

Administrationen har indgået en aftale med lærer på Gilbjergskolen, hvor 6.D i uge 43 og 44 vil lave en film om biosortering.

Klassen deles op i grupper der skal filme på 4 forskellige locations:

Hjemme i køkkenet hos en af eleverne, hvor de interviewer en forældre der sorterer affald.
Udenfor ved skraldespanden, hvor skraldemanden henter affaldet og bliver interviewet af eleverne.
På Affaldscentret, hvor bioaffald læsses af og komprimeres i container til bioaffald og, hvor en medarbejder på affaldscentret interviewes.
På biovækst, hvor behandlingen af bioaffaldet filmes og relevant medarbejder interviewes.

Klassen kommer således i forbindelse med projektet på tur til Affaldscentret og Biovækst.

Udover de fire locations får elever rimelige frie tøjler mht. om de vælger at optage filmen som en spillefilm, lave et rap, have en gennemgående figur med osv.
Administrationen vil være til stede under forløbet for at styre processen. Eleverne bliver også instrueret i at optage, redigere og klippe filmen til.

Efterfølgende bliver der optaget korte klip af to elever ad gangen der i interview fortæller om deres oplevelser med det at sortere bioaffald.

Teknisk Udvalg får derfor to film. Elevernes film om biosortering i Gribskov Kommune og en film om elevernes oplevelse af det at biosortere.

Filmene lægges på Youtube og der linkes hertil fra kommunens hjemmeside og på lærer-, forældre- og elevintranet. Filmene vil også kunne deles på Facebook blandt elever og forældre.

Lærerne er opfordret til, at eleverne efterfølgende skriver indlæg til Ugeposten og kommunens hjemmeside om projektet og biosortering.

Filmene vil blive vist for Teknisk Udvalg når det færdige resultat foreligger.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Teknisk Udvalg tager orienteringen til efterretning

Beslutning

Tiltrådt

Fraværende: Cannot Kroner

Mødet startet:
03:05 PM

Mødet hævet:
04:55 PM