Teknisk Udvalg

Publiceret 11-09-2013

Onsdag den 11-09-2013 kl. 15:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
85 Behandling af Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2014-2017
86 RS3 2013 - Det Tekniske Område
87 Trafiksikkerhed i Gribskov - et fælles ansvar Trafiksikkerhedsplan 2013 - 2020
88 Trafikplan 2013
89 Ekstraordinær behandling af Trafikbestilling 2014 på baggrund af nyt økonomi-estimat fra Movia.
90 Havregårdsvej - istandsættelse af del af vejen
91 Maglehøjvej - vejsyn
92 Katalog over handlemuligheder til forbedring af trafikforbindelsen Helsinge Øst - Gilleleje
93 Områdefornyelse i Græsted
94 Gilleleje Hovedgade - evaluering af tiltagene
95 Esrum Møllegård udbygning af parkering og tilkørselsforhold
97 Klage til Statsforvaltningen fra Fællesgrundejerforeningen Søfryd
99 Fra affald til ressourcer - Gribskov Kommunes ressource- og affaldsplan 2014-2025
100 Ansøgning om opstilling af tøjindsamlingscontainere
101 Helsinge Fjernvarmes ansøgning om etablering af solvarmeanlæg
103 Ophævelse af beslutning om ekspropriation
105 Udbud om bekæmpelse af rotter


Efterretningssager
96 Parkeringsplads ved Nordstjerneskolen og Svømmehal mm. - orientering om status
98 Udbud af vintertjeneste i Gribskov Kommune
102 Gribvand - resultatstatus 2. kvartal 2013
104 Oprensning af vandløb 2013

Medlemmer:

Bo Jul Nielsen Susan Kjeldgaard
Børge Sørensen Jannich Petersen
Jørgen Emil Simonsen Klaus Nielsen
Cannot Kroner  
   

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:
Jannich Petersen

Meddelelser:



Åbne

85. Behandling af Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2014-2017
00.30S00 - 2013/10574

Sagsfremstilling
Sagen forelægges parallelt for alle fagudvalg og samles til beslutning i Økonomiudvalg og byråd.

Økonomiudvalget har den 26. august 2013 foretaget 1. behandling af budget 2014 med overslagsår.

Budgettet for 2014-2017 tager udgangspunkt i det vedtagne budget, men er tilrettet med ny lovgivning, ændrede pl-reguleringer, nye indtægtsskøn og andre ændringer af teknisk karakter, ændringerne fremgår af bilaget "Teknisk budgetoplæg" og er kort beskrevet længere nede i punktet.

Med udgangspunkt i det tekniske budgetoplæg foreslår administrationen, at der indarbejdes et større anlægsbudget samt at der foretages investeringer i udvikling af en række driftsområder, investeringerne finansieres af effektiviserings- og produktivitetsstigninger. Dette budgetoplæg kaldes "Administrationens oplæg til budget i balance".

I hovedtræk kan administrationens oplæg til budget i balance sammenfattes i nedenstående hovedoversigt.



Budgetoplægget uddybes i bilaget "Administrationens budgetvurdering, budget 2014-2017 - august 2013", i "Administrationens oplæg til budget i balance" samt i "Anlægsprogram i administrationens budget i balance".

Som det fremgår af hovedoversigten er der samlet set balance i administrationens budgetoplæg. Således vil der med de anvendte forudsætninger i budgetoplægget ske en marginal kasseopbygning i størrelsesorden 13-14 mio. kr. over den fireårige budgetperiode.

Den væsentligste ændring i forhold til administrationens første udkast til budget i balance, som forelå før sommerferien, er, at der er sket en forskydning i årets resultat, således at der i det foreliggende oplæg prognosticeres med et likviditetsforbrug i størrelsesorden 23-24 mio. kr. i 2014-2015 mens der over for det forventes en likviditetsopbygning i størrelsesorden 37-38 mio. kr. i 2016-2017.

Det er administrationens vurdering, at dette "likviditets-flow" er acceptabelt, kommunens aktuelle likviditet taget i betragtning. Således forventes den gennemsnitlige likviditet ultimo 2013 at være i niveau 200-250 mio. kr.

Den videre budgetproces i budgetarbejdet 2013

I det videre arbejde frem mod vedtagelsen af budget 2014-2017 er der planlagt følgende politiske forløb:

03. - 11. september Budgetbehandling i fagudvalg
23. september 2. behandling i Økonomiudvalget
07. oktober 2. behandling i Byrådet



Budget på Det Tekniske Område

Nedenfor beskrives de ændringer der er på Det Tekniske Område.

Tekniske ændringer
Størsteparten af de tekniske ændringer på Det Tekniske Område vedr. tidligere politiske beslutninger ved RS 1 og RS 2 2013, der også har virkning fra 2014 og frem.
Af andre tekniske ændringer er:

  • Den resterende lønsumskorrektion mellem Det Tekniske Område og Økonomiudvalget som konsekvens af udmøntningen af tidligere besparelser ift. de nye lønsumsbudgetter, hvor Borgerservice ikke længere er en del af lønsummen på Det Tekniske Område.



Administrationens oplæg til budget i balance

  • Strategisk byudvikling. I forlængelse af Byrådets anbefalinger omkring Gribskov kommune som attraktiv kommune, og de strukturelle udfordringer i befolkningssammensætning og de muligheder der kommer blandt andet på grund af nabokommunens udvidelse af arbejdspladser i forbindelse sygehusbyggeriet, er der i det administrative oplæg indlagt midler til forberedelse og udvikling af de eksisterende byer og de byudlæg kommunen råder over.
  • Serviceudvidelse - beredskabet. I forbindelse med forlængelse af kontrakten med Falck er der sket en tilpasning af budgettet i forhold til det vedtagne serviceniveau samt tilvalg af slangetender



Forsyningsområdet
Det budgetgrundlag udvalget behandlede på junimøderne vedr. affaldsområdet indgår ikke i Økonomiudvalgets 1. behandling af budgettet. I tabellerne herunder angives udvalgets beslutning om affaldsbudgettet jf.tidligere beslutninger, Økonomiudvalgets 1. behandling af budgettet samt hvilke ændringer der skal indarbejdes i den videre budgetproces.


Udvalgets indstilling til affaldsbudget jf. junimøderne:

Priserne er angivet i 2014 priser, dog kun på driftsudgifterne. Indtægterne er ikke prisfremskrevet.
2014
2015
2016
2017
31750 affald, drift
59.753
60.210
60.210
60.210
31760 affald, indtægter
-60.396
-60.557
-60.557
-60.557


Økonomiudvalgets 1. behandling af affaldsbudgettet:

Priserne er angivet i 2014 priser, dog kun på driftsudgifterne. Indtægterne er ikke prisfremskrevet.
2014
2015
2016
2017
31750 affald, drift
60.610
60.610
60.610
60.610
31760 affald, indtægter
-61.643
-61.643
-61.643
-61.643


Forskellen mellem disse giver følgende indstillede budgetændringer:

Priserne er angivet i 2014 priser, dog kun på driftsudgifterne. Indtægterne er ikke prisfremskrevet.
2014
2015
2016
2017
31750 affald, drift
-857
-400
-400
-400
31760 affald, indtægter
1.247
1.086
1.086
1.086




Takster
Taksten for rottebekæmpelse udgør en procentmæssig andel af kommunens udgifter til bekæmpelsen beregnet som den aktuelle ejendomsværdis andel af den totale ejendomsværdi i kommunen. Kontraktsum afklares ifm. udbud.

Taksterne vedr. byggesagsbehandling med videre fremlægges igen, da der er sket enkelte justeringer i beskrivelserne samt de takster der prisfremskrives er prisfremskrevet. Ved behandlingen af dette punkt er taksten fra Beredskabsstyrelsen vedr. blinde alarmer ikke kendt, hvorfor niveauet for 2013 er angivet. Taksten vil blive opdateret så snart det nye takst forligger.


Lovgrundlag
Budgetlov nr. 174, §1-§23. Gældende fra 1. oktober 2012.

Økonomi


Bilag
Bilag 1: Administrationens budgetvurdering, budget 2014-2014 - august 2013
Bilag 2: Teknisk Budgetoplæg
Bilag 3: Administrationens oplæg til budget i balance
Bilag 4: Anlægsprogram i administrationens oplæg til budget i balance

Bilag 1-4 er tidligere udsendt til byrådets budgetseminar

Prioriteringskataloger og høringssvar:
Bilag 5: DTO samlet oversigt
Bilag 6: BØR samlet oversigt
Bilag 7: SSU samlet oversigt
Bilag 8: ARB samlet oversigt
Bilag 9: ØU samlet oversigt

Bilag 10 - Affald takstoversigt 2014
Bilag 11: Takstblad byggesagsgebyr m.v.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at

  1. anbefale budgetforslag til Økonomiudvalg og Byråd jf. bilag 1-4 med følgende ændringer til forsyningsområdet:
    i 2014-priser
    2014
    2015
    2016
    2017
    31750 affald, drift
    -857
    -400
    -400
    -400
    31760 affald, indtægter
    1.247
    1.086
    1.086
    1.086
  2. anbefale Økonomiudvalg og Byråd at godkende takster for Teknisk Udvalg område jf. bilag 10 og 11.

    Beslutning
  1. Tiltrådt
  2. Tiltrådt

Fraværende med afbud : Jannich Petersen




86. RS3 2013 - Det Tekniske Område
00.32Ø00 - 2013/17281

Sagsfremstilling
Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for resultatrapportering, kaldet resultatstatus.

Formålet med resultatstatus er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, hvordan det går i den enkelte resultatansvarlige enhed/område i Gribskov Kommune. Resultatstatus formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

Fra og med 2013 udarbejdes 4 årlige resultatstatus på følgende tidspunkter:

1. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i februar (lille)
2. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i maj (stor)
3. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i september (lille)
4. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i november (stor)

Resultatstatus markeret med (lille) indeholder primært en økonomiopfølgning, mens Resultatstatus markeret med (stor) tillige indeholder en opfølgning på en række andre parametre.

Denne tredje resultatstatus er en "lille" resultatstatus, dvs. det primært er en opfølgning på økonomien.

Denne resultatstatus er den sidste før budgetvedtagelsen, derfor skal der ved resultatopfølgningen også vurderes, om der er forhold, der kan tænkes videreført ind i 2014-2017.

Økonomiopfølgning - Det Tekniske Område
Der gives i det følgende en vurdering af Det Tekniske Områdes økonomi og overholdelse af budget 2013. Der vurderes om der er behov for omplaceringer og/eller tillægsbevillinger, med det formål at skabe det bedst mulige styringsgrundlag for administrationen i forhold til de forventede udgifter.

Vurderingen i RS 3 baseres på vurderinger fra RS 1 og RS 2 samt forbrugstal fra årets første halvår. Det medfører, at de områder som er sæsonafhængige, såsom vintertjenesten, på dette tidspunkt er vanskelig at give en præcis vurdering af for resten af året.

Budget 2013 - Det Tekniske Område
Den samlede vurdering for 2013 viser, at der er et merforbrug på 0,7 mio. kr. Dette merforbrug dækkes af overførslen fra 2012 på 1,0 mio. kr., der ikke fremgår af det korrigerede budget i nedenstående oversigt.



Korrigeret budget er incl. omplaceringer der er besluttet ved RS1, RS 2 samt enkeltstående ændringer.

Herunder angives bemærkninger til tabellen:

  • Ramme 310 Veje - er der overført 1,0 mio. kr. fra regnskab 2012, til belysningsområdet. Til dækning af belysningsudgiften til Dong samt til gennemførelse af projektet vedrørende overdragelse af belysningsudgiften til de private veje.
  • Ramme 320 Plan og Byg - er der Jf. Økonomiudvalgets beslutning d. 27.06.2013 om, at finansieringen af projektet ”Natur i bevægelse”, skal dækkes af de områder, der er en del af projektet. PMU er en del af projektet og skal finansiere 4.000 kr. til projektets samlede udgifter på 160.000 kr.
  • Ramme 320 Plan og Byg - er der givet en tillægsbevilling på ØU d. 27.06.2013 til scanning af byggesagsarkiv på 3,0 mio. kr.



For yderligere bemærkninger til de enkelte rammer og delrammer henvises til bilag.


Forsyningsområdet

Nedenfor vises en tabel for affaldsområdets budget 2013.


På forsyningsområdet forventes der en merindtægt i 2013 for afregningen af scannede containere på 4,8 mio. kr. Dette skyldes, at der er et efterslæb for afregningen af både 2011 og 2012 som tidligere orienteret om.

Der er fortsat en mindre usikkerhed på indtægter vedrørende erhvervsområdet, idet det er Vestforbrænding, der administrerer ordningen og indtægterne kommer forskudt af årene.



I 2013 forventes et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. excl. overførsler. Der igangsættes det planlagte anlæg, som skal sikre bæredygtige genbrugsstationer til 4,0 mio.kr. samt anlægsprojektet fra 2012 vedr. implementering af biosortering afsluttes. Det andet anlægsprojekt der indgår i investeringsplanen, som vedrører nedsænkning af containere til tunge fraktioner, vurderes på nuværende tidspunkt til først at blive igangsat i 2014.
I sagsfremstillingen til Økonomiudvalget søges der om frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb på 4.0 mio. kr. til bæredygtige genbrugsstationer.


Andre relevante budgetudfordringer

  • I forbindelse med arbejderne ved Hessemose Å har en bredejer rejst erstatningskrav mod kommunen på ca. 1,0 mio. kr. Sagen er af ældre dato, men den nævnes fortsat, idet den ikke er afsluttet.
  • Med hensyn til betaling af vejafvandingsbidrag til Gribvand, afventer Gribskov Kommune sammen med resten af landets kommuner, en afregningsmodel som er den samme for hele landet. Gribskov Kommune har afregnet for hele perioden 2007-2010, aconto betalt 0,4 mio.kr. for 2011. For 2012 er der endnu ikke afregnet. Administrationen kan derfor på nuværende tidspunkt ikke give et kvalificeret skøn på hvor mange penge vi kan forvente at afregne for 2011 og frem. Siden RS 2 er der kommet en foreløbig afgørelse for 2011, der afspejler en procentsats på 8%. Administrationen har fremsendt bemærkninger til afregningsgrundlaget og afventer den endelige afgørelse.


Omplaceringer og tillægsbevillinger
Der søges omplaceret 4.000. kr. fra delramme 32001 Plan og Byg til delramme 38050 under Kultur- og Idrætsudvalget til medfinansiering af projektet Natur i bevægelse i 2013. 2014 og 2015.
Ligeledes søges der om en omplacering på 500.000 kr. fra delramme 31060 Administration vejområdet til delramme 31061 Arbejder uden for entrepriser, vejområdet således at det korrigerede budget afspejler den politiske beslutning.


Anlæg på Det Tekniske Område
I forlængelse af Gribskov Kommunes udarbejdelse af stiplan for trafikstier i 2009, er der løbende arbejdet med implementering af planen. I forbindelse med budget 2013 blev det besluttet at næste etape af planen skal være cykelsti mellem Blistrup og Smidstrup. Byrådet afsatte 0,5 mio. kr. i anlægsbudgettet for 2013 til opstart af anlægsprojektet med rådgivning og projektering.
I sagsfremstillingen til Økonomiudvalget søges der om frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. til Trafiksikring, cykelsti Blistrup -Smidstrup.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 885 af 29/08/2012, §40.


Økonomi
Bevillingsniveauer i Gribskov Kommune:

Fagudvalg: Omplaceringer mellem delrammer indenfor samme ramme
ØU/BY: Omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger


Bilag
TEK: Økonomioversigt Det Tekniske Område RS 3 - 2013
TEK - Tillægsbevillinger og omplaceringer

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Teknisk Udvalg:

  1. anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at godkende resultatstatus for for Teknisk Udvalgs område.
  2. godkender omplaceringer mellem delrammer indenfor Teknisk Udvalgs område jf. nedenstående tabel.
    Delramme
    Omplace- ringer i kr.
    31061 500.000
    31060 -500.000
  3. anbefaler ØU at anbefale BY at godkende de foreslåede omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
    Delramme
    Omplace- ringer i kr.
    Tillægsbe- villinger i kr.
    Kultur- og Idrætsudvalg (38050) 4.000
    Plan- og Miljøudvalget (32001) -4.000



Beslutning

  1. Tiltrådt
  2. Tiltrådt
  3. Tiltrådt

Fraværende med afbud : Jannich Petersen




87. Trafiksikkerhed i Gribskov - et fælles ansvar Trafiksikkerhedsplan 2013 - 2020
05.13G00 - 2012/60299

Sagsfremstilling
I løbet af vinter og forår er udvalget blevet præsenteret for udviklingen frem mod en ny trafiksikkerhedsplan. Udkastet til den endelige plan med prioriterede indsatsområder fremlægges nu til kommentering og tiltrædelse med henblik på, efter indarbejdelse af eventuelle bemærkninger, at blive forelagt for ØU d. 21. oktober og BY d. 4. november.

Væsentlige milepæle og resultater i det hidtidige forløb:

  • Kommunen har valgt at tilslutte sig den nationale målsætning anbefalet af Færdselssikkerhedskommissionen om at halvere antallet af ulykker fra 2010 og frem mod 2020. For Gribskov betyder det, at vi skal fra 25 til 13 uheld med personskader om året.
  • Der er foretaget analyser af alle politiregistrerede ulykker sket i kommunen fra 2007 til 2011, hvilket gav anledning til udpegning af 3 kryds og 9 strækninger hvor der sker særligt mange ulykker. Analyserne blev præsenteret for Udvalget i februar.
  • Sammenlignet med de 12 andre Nordsjællandske kommuner ligger Gribskov kommune på en 1. plads i antal personskadeuheld - vi ligger næst højst beregnet pr. indbygger.
  • Analyserne identificerede et behov for særlig indsatser over for sprit, fart og unge bilister.



De udpegede 3 kryds og 9 strækninger med antal uheld og samfundsudgifter

Kryds Antal ulykker i perioden 2007-2011
Samfundsudgifter mio. kr. i perioden
Kildevej/Frederiksborgvej
6
8,2
Kildevej/Askemosevejen
5
3,3
Tisvildevej/Rågelejevej
5
3,3

 

Strækning Antal uheld i perioden 2007-2011
Samfundsudgifter mio. kr. i perioden
Gilleleje Hovedgade fra Harevænget til Gilleleje station
17
40,9
Pårupvej fra Ålekistevej til Ny Mårumvej
10
36,2
Frederiksværkvej fra Spånbækvej til Præstevej
10
27,8
Strandvejen fra Lille Orebjergvej til Ranunkelvej
12
24,9
Rundinsvej fra Skolegade til Kildevej
11
24,2
Gribskovvej/Gillelejevej fra Krigsagervej til Sygehusvej
12
20,6
Græsted Hovedgade fra Holtvej til Kastanievej
11
20,0
Vesterbrogade fra Gangen til Kornmodsvej
9
14,4
Strandvejen fra Strandkrogen til Vestervang
8
13,8

Siden sidst
Der er i maj måned gennemført workshops på de fem kommunale skoler, hvor bestyrelse og andre er kommet med input til, hvor de oplever utryghed. Alle private skoler har også haft mulighed for at afgive input. Skolernes prioriterede forslag til forbedring af utryghed fremgår af Bilag: Input til forbedring af utryghed.

Der er afholdt møder med den bredt repræsenterede og engagerede Følgegruppe, der er kommet med frugtbare input til fokusområder og forslag til indsatser.

Rådgiver har nu samlet arbejdet i en rapport, der indeholder forslag til de indsatser kommunen skal prioritere at igangsætte frem mod 2020 for at nå målsætningen.

Den foreliggende rapport er atypisk i form og opbygning, fordi teksten er skrevet som del af en digital plan, der skal ligge på hjemmesiden. Her vil der være links til analyser og trafiktal samt til andre relevante planer.

Foreslåede indsatser
Der er foreslået 7 indsatsområder som enten er adfærdspåvirkende aktiviteter eller anlægsaktiviteter, der kan påvirke hhv antallet af ulykker og utrygheden

  • Udbedring af sorte pletter og strækninger
  • Sikker og tryg trafik omkring skolerne
  • Lokalt Forum for Trafiksikkerhed
  • Unge bilister
  • Spiritus
  • Hastighed lokalt og generelt
  • Bedre bus faciliteter herunder busstoppesteder


Indsatsen 'Lokalt forum for Trafiksikkerhed' er et nyt initiativ, hvor vi gennem dialog og inddragelse af interessenter vil arbejde med at bevidstgøre specifikke målgrupper. På baggrund af de gode drøftelser og engagementet i Følgegruppen ønsker vi at drage fordel af samarbejdet. Det gælder særligt, når der skal udvikles nye kampagner og tiltag og formidles viden om særligt hastighed, unge og spiritus. Forumet skal ses som en pendant til et Trafiksikkerhedsråd.

Allerede planlagte investeringer
På nuværende tidspunkt er der planer om at iværksætte anlæg på følgende steder:

  • Cykelsti mellem Blistrup og Smidstrup, prioriteret i Stiplanen
  • Sanering af krydset Nakkehoved Strandvej, nævnt i sidste Trafiksikkerhedsplan og som belastet strækning i nærværende rapport.
  • Forbedringer af trafikforbindelsen mellem Helsinge øst og Gilleleje, Forundersøgelser foretaget af Transportministeriet

Oplæg til drøftelse
Der lægges op til en drøftelse af de 3 indsatser som Følgegruppen bl.a. på baggrund af uheldsanalyserne har lagt vægt på blev indeholdt i Trafiksikkerhedsplanen. Det er indsatser som ligger i tråd med kommunens overordnede Trafikkultur arbejde - Adfærdspåvirkning gennem inddragelse og ansvarliggørelse - og drejer sig om følgende:

  1. antallet af unge bilister involveret i ulykker skal bringes ned fra det nuværende 40%
  2. antallet af ulykker, hvor alkohol er medvirkende årsag skal reduceres fra det nuværende 25%
  3. udvikling af kampagner og aktiviteter mod for høj hastighed, der udover at være årsag til flere og mere alvorlige ulykker, er til gene for beboere langs vejene.



Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Trafiksikkerhedsplan 2013-2020
Input til forbedring af utryghed

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

  1. at tage skolernes input om oplevet utryghed samt Følgegruppens prioriteringer af indsatser til efterretning.
  2. at tiltræde forslag til indsatser for fokusområderne: Spiritus, Hastighed og unge bilister.
  3. at tiltræde koblingen af de foreslåede indsatser til kommunens øvrige arbejde med Trafikkultur.
  4. at tiltræde forslaget om samarbejde med og inddragelse af et lokalt Forum for Trafiksikkerhed.

    Beslutning
  1. Tiltrådt
  2. Tiltrådt
  3. Tiltrådt
  4. Tiltrådt

Fraværende med afbud : Jannich Petersen




88. Trafikplan 2013
13.05P00 - 2012/53823

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges med henblik på, at Udvalget træffer beslutning om afgivelse af høringssvar til Movias Trafikplan 2013.

Movias bestyrelse har besluttet at sende udkast til Trafikplan 2013 i høring hos kommuner og regioner frem til den 13. september 2013. Trafikplanen er Movias bud på udviklingen i den kollektive trafik frem i mod 2020, og den beskriver mål og midler under fire hovedoverskrifter; 1) Flere buspassagerer, 2) Mere tilfredse kunder, 3) Grønnere kollektiv trafik og 4) Styrket flextrafik.

Kommuner og regioner har på administrativt niveau bidraget til formuleringen af målene, der er differentieret geografisk, og således har Gribskov Kommune bidraget til målformulering for 'Område Nord', der består af Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Frederikssund, Halsnæs og Gribskov Kommuner. I Område Nord spiller Lokalbanernes udvikling en helt central rolle på samme måde som udviklingen af metroen i København og som letbanen i Ring 3 spiller centrale roller i andre dele af Hovedstadsområdet. Det giver derfor god mening med den geografiske differentiering af mål og midler. Lokalbanernes udvikling er i høj grad bestemt af Region Hovedstaden og den opfølgning på Visionsplan for Lokalbanerne 2012, der må forventes at blive fulgt op af en decideret investeringsplan, når det nye Regionsråd tiltræder. Hvis målene skal virkeliggøres er der imidlertid også behov for et fortsat kommunalt fokus på udviklingen af særligt Pendlernettet og på at stille krav til operatørernes standarder i forbindelse med kommende udbud.

Trafikplan 2013 vedlægges som bilag (Trafikplan 2013, TEK 11.09.13) i en kort udgave, den samlede trafikplan er tilgængelig via sagen.

1) Flere passagerer i den kollektive trafik
Med åbningen af Metro-cityringen forventes mange passagerer i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet at fravælge bussen og tilvælge metroen. Movias mål er, at det nuværende antal passagerer fastholdes trods metroens åbning. Det betyder, at antallet af buspassagerer skal øges andre steder i Hovedstadsområdet. For Område Nord er målsætningen 3 mio. flere passagerer årligt. En del af passagertals-stigning vil komme som konsekvens af den demografiske udvikling og som afledt effekt af investering på baneområdet, mens der er en målsætning om, at kommunerne gennem en målrettet indsats kan bidrage med en million flere passager.
De virkemidler, der foreslås er:

  • Styrkelse af R-nettet med natbuskørsel og halvtimes drift i weekenderne
  • Gennemgang af den samlede kommunale befordring, herunder skolebuskørsel og befordring til genoptræning mv.
  • Opgradering af stoppesteder

I Gribskov er der allerede igangsat initiativer på alle tre områder, således har Teknisk Udvalg afsat midler til opgradering af stoppesteder i 2014 og har opfordret Movia til dialog og analyse af natbus-kørslen. Samtidig er der foretaget analyse af elevbefordringen og en analyse af befordringen på social og sundhedsområdet er under udarbejdelse.

2) Mere tilfredse kunder
Tilfredse kunder er en forudsætning for fastholdelse af passagererne. På baggrund af kundetilfredshedsundersøgelser vurderes det, at de mest effektive virkemidler er:

  • God trafikinformation undervejs på rejsen
  • Udvikling/forbedring af Rejsekortet
  • Bedre komfort i bus og ved stoppesteder

Kommunernes rolle i den forbindelse vil primært være opgradering af stoppesteder, men det vurderes primært at være Movias ansvar, at der sker en udvikling på dette område. Dette begrundes med, at passagererne forventer ensartet service på tværs af administrative skel og transportformer, og derfor bør Movia samarbejde med Metro, S-tog, Lokalbane og DSB om udviklingen af fælles standarder.

3) Grønnere kollektiv trafik
Trafikplanen formulerer konkrete mål for reduktion af udledningen af CO2 (29%) og NOx (75%) og partikler (75%) pr. kørt kilometer, samt for reduktionen af den udvendige støj fra busser (fra en maksimumgrænse på 80 dB til 75 dB). De primære virkemidler er særligt, at reduktionsmålene tænkes ind i udbuddene, således at bus-materiellet løbende forbedres.
I Gribskov Kommune har der i de seneste år både været eksperimenteret med en mini-bus og med en hybridbus. Mini-bussen har vist sig egnet til kørsel i Gribskov og kører nu permanent på linje 362, mens hybridbussen havde svært ved at overholde køreplanen. Der må forventes flere af den slags eksperimenter de kommende år, og kommunerne kan på baggrund af eksperimenterne indarbejdede ændrede krav i forbindelse med udbud. Således vil det være oplagt i Gribskov Kommune, at der i kommende udbud åbnes op for minibusser på afgange og linjer med få passagerer.

4) Styrket flextrafik.
Movia ønsker at styrke Flextrafikken særligt ved at flere kommuner tilmeldes ordningerne.
I Gribskov Kommune anvendes i dag flere typer flextrafik, og resultaterne af de igangværende analyser af befordringen på social og sundhedsområdet kan betyde, at endnu mere kommunal befordring håndteres via Flextrafik.
Muligheden for at koordinerer kørsler og anvende de samme vogne på tværs af forskellige målgrupper og kommunegrænser er Flextrafikkens styrke, og derfor forventes en lavere udgift pr. tur efterhånden som mere trafik samles under Flextrafik. Det vil derfor også have en positiv effekt i Gribskov Kommune, hvis flere kommuner samler mere af deres befordring i Flextrafik. Set i lyset af samlingen af hospitals-aktiviteter i Hillerød, vil det særligt have betydning, hvis Hillerød Kommune blev tilmeldt den til den almindelig åbne Flexturs-ordning, som alle borgere kan anvende.


Administrationen anbefaler, at Teknisk Udvalg afgiver følgende høringsvar:
Gribskov Kommune noterer sig Movias mål for den kollektive trafik frem i mod 2020. Kommunen vil støtte op om målene ved at gå positivt og åbent ind i dialog om de konkrete tiltag. Særligt ønsker Gribskov Kommune, at Movia i samarbejde med kommuner og region ser nærmere på natbus-kørslen og udviklingen af lokalbanerne i Nordsjælland allerede i 2013-2014.

Årsagen til, at administrationen anbefaler et særligt fokus på natbuskørsel er, at Teknisk Udvalg i forbindelse med trafikbestilling 2014 netop opfordrede Movia til at se nærmere på natbuskørslen. Årsagen til, at administrationen anbefaler et særligt fokus på lokalbanens udvikling er, at en realisering af Lokalbanernes visionsplan er helt central for udviklingen af Helsinge Nord og for Gribskov borgenes adgang til det kommende hospital og de kommende arbejdspladser i Hillerød Syd.

Lovgrundlag
Lov om trafikselskaber § 9 LBK nr 412 af 11/04/2010

Økonomi
Trafikplanen rummer ikke beregninger af størrelsen af de investeringer, der er en forudsætning for realisering af målene. Investeringer afgøres af kommuner og regioner i forbindelse med de årlige trafikbestillinger og ved forbindelse af udbud.

Miljøforhold
Trafikplanen rummer mål for reduktion af udvendig støj fra busser samt udledningen af CO2, NOx og partikler.

Høring
Trafikplan 2013 er i høring frem til 13.09.2013

Bilag
Trafikplan 2013

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg, at der

  1. afgives høringssvar i henhold til sagsfremstillingen.

    Beslutning
  1. Tiltrådt


Fraværende med afbud : Jannich Petersen




89. Ekstraordinær behandling af Trafikbestilling 2014 på baggrund af nyt økonomi-estimat fra Movia.
13.05P00 - 2012/40403

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges med henblik på, at Teknisk Udvalg på baggrund af ændrede økonomi-forudsætninger træffer beslutning om hvorvidt den planlagte opgradering af linje 363 skal trækkes tilbage.

Da Teknisk Udvalg i foråret 2013 besluttede at opgradere 363 til timedrift i dagtimerne skete det på baggrund af et estimat fra Movia på, at det ville øge driftsudgifterne med 0,7 mio kr. Denne driftudvidelse skulle finansieres inden for rammen til kollektiv trafik. Dette var muligt fordi et stigende passagertal har betydet lavere udgifter, og fordi Gribskov Kommune står til at få tilbageført midler fra regnskabsåret 2012 i starten af 2014.

Administrationen er i forbindelse med forberedelserne til trafikbestilling 2015 blevet opmærksomme på, at Movia nu budgetterer med driftudgifter i 2014 som er væsentligt højere end de 0,7 mio. kr, der var forudsætningen for trafikbestillingen. Movia har efterfølgende oplyst, at deres estimat har været alvorligt fejlbehæftet, og at beregningen både har indeholdt forkerte passagerprognoser, forkert antal køreplantimer og ikke har medregnet de rutespecifikke omkostninger. Det betyder konkret, at Movia nu estimerer, at timedriften vil koste 1,1 mio kr.

Administrationen har udtrykt kritik af kvaliteten af estimatet og af det forhold, at Gribskov Kommune ikke bliver gjort direkte opmærksom på, at forudsætningerne for bestillingen ikke længere er tilstede. Movia beklager, og oplyser at de har justeret forretningsgange med henblik på at undgå gentagelse.

På baggrund af ovenstående har administrationen bedt Movia om at annullere opgradering af 363, således at den ikke indgår i det budget for Movia, som står til vedtagelse 12. september 2013. Såfremt Udvalget ønsker at fastholde en delvis opgradering skal det således udformes som en ekstraordinær trafikbestilling uden om de normale procedurer.

At hele opgraderingen er trukket tilbage, begrundes med administrationen ikke vurderer, at der er alternativer inden for driftbudgettet, der kan leve op til hensigten med opgraderingen.

363 er den linje, der har det laveste passagertal pr. bus. Dette vurderes dels at skyldes befolkningsoplandet langs ruten, men også at linjen, fordi den har et ophold i køreplanen midt på dagen er mindre attraktiv for passagerne end de linjer der har enten timedrift eller halvtimes drift. Fordelene ved timedrift og halvtimes er, at bussen er forudsigelig for passageren, der ikke behøver at orientere sig i køreplanen og ikke behøver at planlægge rejsen i detaljer på forhånd. En delvis opgradering vil således øge driftsudgifterne uden at den ønskede effekt opnås. At passagertallene i kommunen fortsat er stigende ses bl.a. som et udtryk for at passagerne sætter pris på kontinuitet i rutenet og køreplan, og i det lys vil det ikke være hensigtsmæssigt at gennemføre en delvis opgradering, der ikke er tilstrækkelig forberedt, hvilket administrationen ikke har haft mulighed for i lyset af den korte frist.

Administrationen anbefaler derfor, at en nærmere analyse af linje 363 indgår i forberedelserne til trafikbestilling 2015, således at der findes den rigtige løsning til den rigtige pris. Såfremt udvalget ønsker at gennemføre en delvis opgradering, ser administrationen følgende muligheder 1) Der indføres timedrift fra køreplanskiftet i december frem til og med juni måned. Det vil ikke give passagerne den nødvendige tilvænningstid, og det vil skabe utryghed om køreplanen, samt forventninger, der ikke på længere sigt kan imødekommes inden for driftbudgettet. 2) der indsættes flere busser på ruten uden at der opnås timedrift. Det vil være en forbedring af produktet, men administrationen vurderer ikke, at det vil være en forbedring, der for alvor vil lokke passagerer til, og dermed vil både de samlede udgifter samt udgifterne pr. passager stige uden, at der ventes mærkbare stigninger i passagertallet.

Sammenfattende anbefaler administrationen, at Teknisk Udvalg tiltræder, at opgraderingen af 363 trækkes tilbage, og at der i stedet sker en nærmere analyse af linje 363 frem i mod trafikbestilling 2015.

Lovgrundlag
Lov 582 af 24-06-2005 om trafikselskaber §3 og §5, jf lovbekendtgørelse 412 af 11.04.2010 med senere ændringer.

Økonomi
Med baggrund i Movias 1. behandlede budget budgetteres udgifterne til kollektiv trafik til ca. 25.7 mio. kr, der til skal regnes en negativ likviditetseffekt fra udfasningen af klippekortet som rejsehjemmel. Klippekorts-effekten valgte Teknisk udvalg i forbindelse med trafikbestillingen at fastsætte til 0,9 mio. kr. Denne vurderes, at blive mindre/fordelt over en længere periode, da den endelige udfasning af klippekortet er udskudt i Hovedstadsområdet. Såfremt der ud fra et forsigtighedsprincip holdes fast i estimatet på 0,9 mio. kr. ventes udgifterne til kollektiv trafik at lande på ca. 26,6 mio kr, mens Gribskov Kommunes budget kun ventes at være 25,8 mio. kr. Det vil sige, at der nu er udsigt til at budgettet overskrides med 0,8 mio. kr. i stedet for som planlagt 0,3 mio. kr.

Årsagen til at der kunne planlægges med en overskrivelse af budgettet er, at Gribskov Kommune i 2014 får 3,6 mio kr. tilbage fra Movia for for høj indbetaling i 2012. Af efterreguleringen fra 2012 er der desuden afsat midler til opgradering af stoppesteder og til kampagne for Flextur.

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

  1. at tiltræde, at den planlagte opgradering af 363 trækkes tilbage, da forudsætningerne for den ikke længere er tilstede
  2. at tiltræde at, der sker en nærmere analyse af linje 363 frem i mod trafikbestilling 2015

    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger

-

Beslutning

  1. Tiltrådt
  2. Tiltrådt

Fraværende med afbud : Jannich Petersen




90. Havregårdsvej - istandsættelse af del af vejen
05.02G00 - 2013/02364

Sagsfremstilling
Den 27. februar 2013 besluttede Teknisk Udvalg på baggrund af en begæring fra bl.a. grundejerforeningerne i området, at der skulle afholdes vejsyn med henblik på istandsættelse af Havregårdsvej på det stykke af den private fællesvej, Havregårdsvej, der er beliggende fra Steenhøjs-Åsen og frem til Havremarken.

På anbefaling fra administrationen besluttede Teknisk Udvalg, at vejsynet også omfattede det nederste stykke af Havregårdsvej fra Havremarken til Smidstrup Strandvej - der er en blandet asfalt og grusvej i varierende bredder. Havregårdsvej administreres efter reglerne i privatvejslovens afsnit III - byreglerne.

Vejsynet blev afholdt den 11. april 2013, jfr. vedhæftede referat. På vejsynet blev det aftalt, at administrationen skulle indhente en udtalelse fra landinspektør i forhold til vejstatus. Udtalelsen vedlægges som bilag. Udtalelsen er sammen med referat udsendt til grundejerne.

På vejsynet blev det endvidere aftalt, at sagen blev udsat til den 1. september 2013 bl.a. for at undersøge mulighederne for etablering af et vejlaug. Efter fristens udløb skulle sagen genoptages af Teknisk Udvalg med henblik på en afgørelse.

Det er ikke lykkedes at oprette et vejlaug og kommunen har modtaget bemærkninger efter udsendelsen af referat og udtalelse fra:

  • Havregården kostskole ved Morten Ulrik Jørgensen har ved skrivelse af 20. august 2013 (vedlagt som bilag) anmodet om, at kommunen overtager ejerskab og vedligeholdelse fra Helsingevej til Havremarken. Samme anmodning er fremsendt som mail af 22. august 2013 (vedlagt som bilag)
  • Charlie Kragdahl på vegne af Grundejerforeningen Syvhøjlund,Havregårdskolen Havregårdsvej nr. 24, 26, 28 og nr. 20. Han gør samtidig opmærksom på, at skellet mellem offentlig og privat vej skal flyttes i forhold til helsårsbebyggelse og eksisterende asfaltbelægning, og at der bør etableres et vejbump, hvor vejen ændrer status.
  • Lise Blomquist ved skrivelse af 23. august 2013 (vedlagt som bilag) på vegne Havregårdsvej 1, 2, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 14, 16, 18, Smidstrup Strandvej 123 og Strandhøj 2 har givet udtryk for, at hele Havregårdsvej skal vedligeholdes af kommunen, og at vejen forsynes med skiltning om gennemkørsel forbudt m.m. Alternativt at stykket fra Havremarken til Strandvejen udlægges til privat fællesvej efter at kommunen har istandsat vejen. At vejen indsnævres efter Havremarken mellem nr. 18 og 20, således at den bliver lukket for gennemkørende biltrafik. Ligesom evt. senere ændringer ved vejforhold, kloakering sker for det offentliges regning.


Administrationen har siden vejsynet modtaget en del henvendelser om huller, hvorfor det er påkrævet, at der snarest bliver taget stilling til vejens istandsættelse og fremtidige vedligeholdelse.

Landinspektør Hvilsbys udtalelse af 17. marts 2013 omfatter hele vejen, også det første stykke fra Helsingevej til lidt nord for Steenhøjs-åsen, der ikke er med i vejsynet. Dette vejstykke har igennem mange år været håndteret som offentlig vej, uanset Havregårdsvej i de kommunale vejregistre er noteret som privat fællesvej og hele tiden har været det. Når man har administreret dette stykke som offentlig vej, skal det formentlig ses i lyset af, at vejstykket betjener en helårsbebyggelse, hvor alle vejene er offentlige samt den i forbindelsen med udstykningen tinglyste deklaration.

Den resterende asfalterede del af Havregårdsvej fra Steenhøjs-åsen til nord for Havremarken har af alle incl. vejejere været betragtet som privat fællesvej. Gribskov Kommune har også behandlet vejen som sådan i forhold til at påbyde tilstødende grundejere at vedligeholde vejen.

Der er en række ældre tinglyste deklarationer i området, hvoraf det fremgår at kommunen skal overtage vejen. Almindeligvis vil vejejer anmode kommunen om at overtage vejen i henhold til en sådan bestemmelse. En sådan anmodning vil sædvanligvis også forventes at komme i umiddelbar forlængelse af udstykningen og udstykkers færdiggørelse af vejen.

Fra Havremarksvej til Smidstrup Strandvej, hvor vejen er smallere og en blanding af grus/asfalt, er der ingen dokumentationer for, at vejen skal have anden status end privat fællesvej. Der er ingen deklarationer, ligesom der flere gange for år tilbage har været afholdt vejsyn.

Forskellige scenarier
På baggrund af de indkomne bemærkninger, forskellige ældre deklarationer og landinspektørens redegørelse, ser administrationen flere mulige scenarier for Havregårdsvej, for såvidt angår status og udgiftsfordelinger:

  1. Havregårdsvej fra Helsingevej til og med Steenhøjs-Åsen optages som offentlig vej på kommunens vejregister. Den resterende del af Havregårdsvej fastholdes som privat fællesvej, og vejsynet fastholdes, som det er startet op, og partsfordeling fastholdes med redigering for evt. indkomne bemærkninger. Kommunen vil i kendelsen og udgiftsfordelingen skulle tage stilling til ovennævnte bemærkninger fra Havremarken, om friholdelse jf. den tinglyste deklaration.
  2. Havregårdsvej fastholdes som den er noteret i kommunens vejregister, som privat fællesvej i hele sin længde fra Helsingevej til Smidstrup Strandvej og den fremsendte partsfordeling fastholdes med redigering i forhold til indkomne bemærkninger.
    Det må formodes at give nogle udfordringer i forhold til grundejerne på det stykke, som kommunen tidligere har behandlet som offentlig vej. Vejen på dette stykke er p.t. i orden i forhold til den færdsel den betjener, hvorfor grundejerne ikke vil blive indraget i vejsynet, men først ved senere vedligeholdelse, vil blive pålagt at vedligeholde vejen.
    Grundejere på Havremarken er tidligere blevet fritaget for udgifter til Havregårdsvej på grundlag af tinglyst deklaration, hvorfor det må påregnes, at give udfordringer, hvis de bliver sat i bidrag med henvisning til loven som tilstødende grundejer.
  3. Havregårdsvej fra Helsingevej til og med indkørsel til Havremarken optages på vejregisteret som offentlig vej. Alternativt flyttes som angivet i høringsbemærkninger. Kommunen forestår nødvendig istandsættelse af dette stykke, og varetager fremover vedligeholdelsen af denne del af Havregårdsvej. Der udarbejdes partsfordeling og kendelse for det resterende vejstykke fra Havremarken til Smidstrup Strandvej som sættes i stand som et samlet arbejde.
  4. Havregårdsvej optages som offentlig vej i hele sin længde. Det nederste stykke har tidligere været anerkendt som privat fællesvej ved afholdelse af vejsyn og vejen er også smal på dette stykke. Det vurderes, at en ændring af status, kan medføre forøget færdsel på Havregårdsvej til gene for beboerne, ligesom oversigtsforholdene ved Smidstrup Strandvej er meget dårlige. Endelig vurderer administrationen, at færdslen på Havregårdsvej hovedsagelig er færdsel til og fra området, som er et stort sommerhus/helårshusområde. Høringssvar fra grundejere ved det nederste stykke anbefaler, at vejstykket forbliver privat fællesvej. De ønsker dog, at kommunen skal sætte den i stand nu, og de fremover overtager vedligeholdelsen. Grundejerne ønsker, at vejen indsnævres, hvor den overgår til privat fællesvej, og at der sker skiltning i overensstemmelse med ændringerne.

Inden der arbejdes videre med forslag til vejkendelse og udgiftsfordeling, er det nødvendigt at Teknisk Udvalg tager stilling til hvilket scenarie der skal arbejdes ud fra. Det er administrationens vurdering, at 1. scenarie er det mest hensigtsmæssige i forhold til brugen af vejen.

Lovgrundlag
Lov om private Fællesveje nr. 1537 af 21.12.2010


Økonomi
På private fællesveje påhviler vedligeholdelsesudgiften tilstødende grundejere, jfr. dagsorden af 27.2.2013.
På offentlige veje påhviler vedligeholdelsesudgiften Gribskov Kommune.


Miljøforhold
Ingen

Høring
Grundejere ved vejen, der bliver påvirket af beslutningen

Bilag
Referat fra vejsyn af 11. april 2013
Udtalelse fra Landinspektørfirmaet Ole Hvilsby og Eva Jensen ApS af 17. marts 2013
Havregården kostskole - skrivelse af 20.08.2013
Charlie Kragdahl - mail af 22.08.2013
Lise Blomquist - skrivelse af 21.08.2013

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

  1. at tiltræde, at der arbejdes videre med, at Havregårdsvej optages som offentlig vej fra Helsingevej til og med Stenhøjs-Åsen
  2. at tiltræde, at der arbejdes videre med en partsfordeling jf. privatvejsloven, hvor tilstødende grundejere bidrager til vejens istandsættelse, idet de forskellige deklarationer vurderes at være utidssvarende.

    Beslutning
  1. Tiltrådt
  2. Tiltrådt

Fraværende med afbud : Jannich Petersen




91. Maglehøjvej - vejsyn
05.02G00 - 2013/16805

Sagsfremstilling
På vegne Grundejerforeningen Maglehøj har Landinspektørfirmaet Ole Hvilsby og Eva Jensen ApS den 15. maj 2013 fremsendt begæring om vejsyn på den første del af den asfalterede private fællesvej Maglehøjvej. I forbindelse med begæringen om vejsyn har landinspektørfirmaet begæret:

  1. den i landzone beliggende del af Maglehøjvej optaget som offentlig vej og istandsat til forsvarlig færdsel for almenheden med henvisning til dens oprindelige, offentlige funktion, subsidiært
  2. begære afholdt vejsyn med henblik på vejens istandsættelse til forsvarlig færdsel for de vejberettigede omfattende de under deklarationen af 24/12-1901 nævnte ejendomme,
  3. subsidiært begære afholdt vejsyn med henblik på vejens istandsættelse til forsvarlig færdsel for de vejberettigede omfattende de fra matr.nr. 3- Bakkebjerg By udstykkede ejendomme. Hvis kommunen skønner, at det kun er den begrænsede ejerkreds, der har vejret til vejen, og dermed ser bort fra deklarationen, begæres den lovlige trafik begrænset ved skiltning eller bomme til denne ejerkreds, jf. privatvejslovens §19.


Vejen løber fra Bakkebjergvej og ind til det bagved liggende sommerhusområde, og det stykke, der begæres vejsyn på ligger i landzone. Vejsynet skal derfor behandles efter reglerne i Lov om Private Fællesveje afsnit II - private fællesveje på landet.

Ved tilsyn på vejen har administrationen konstateret, at asfalten på er meget slidt med en del store og mindre huller. Derfor er lukning af huller og renovering med nyt asfaltlag påkrævet.

Ad begæring 1
Administrationen vurderer ikke, at Maglehøjvej har en karakter som berettiger til at den skal optages som offentlig vej i h.t. bestemmelserne i lovens § 58, idet det skønnes, at den overvejende del af færdslen på vejen har ærinde til eller betjener ejendomme ved den pågældende vej og eller er lokaltrafik til de øvrige veje i området.

Endvidere er Maglehøjvej en af flere veje, der fører fra Bakkebjergvej og Hesselbjergvej ind i det bagvedliggende område, som må anses for at være et lukket område, som det ikke er naturligt at køre igennem til et andet område.

Administrationen har på baggrund af ovenstående vurderet, at det ikke var hensigtsmæssigt at bestille trafiktællinger for grundejernes regning, som er muligt i h.t. loven for at vurdere sagen.

Vurdering er foretaget på baggrund af, at den eventuelle udgift kan løbe op i ca. 100.000 kr., og kommunens vurdering i forhold til en tidligere afgørelse i en lignende sag, hvor Gribskov Kommune fik medhold i Vejdirektoratet om, at vejen ikke skulle optages som offentlig.

Ad begæring 2
Det har ikke været muligt for administrationen at finde andre aftaler om fordeling af udgifter til vejens vedligehold end en deklaration tinglyst den 24.12.1901.

Administrationen vurderer ikke, at den nævnte deklaration er tidsvarende. Deklarationen er fra tiden før de gamle landejendomme blev udstykket til sommerhusgrunde og Maglehøjvej asfalteret og evt. også flyttet i forhold til deklarationen fra 1901 og placeringen af de øvrige veje i området anlagt som asfalterede veje. Endvidere er der mange ind- og udkørselsmuligheder til offentlig vej fra området.

Administrationen anbefaler, at der i forbindelse med fordeling af udgifterne til Maglehøjvejs istandsættelse ses bort fra den tinglyste deklaration af 24.12.1901.

Ad begæring 3
Administrationen anbefaler, at Teknisk Udvalg vedtager at afholde vejsyn på baggrund af begæring 3.

Administrationen kan ikke anbefale, at ønsket om bomme/aflukning medtages i vejsynet, da vejsynet ikke omhandler de steder, hvor evt. bomme/aflukninger i givet fald ønskes. Administrationen skal derfor anbefale, at hvis dette ønske fastholdes, skal det behandles i en særskilt sag.

Det er i øvrigt administrationens skøn, at det vil være til gene for grundejerne fra matr.nr. 3 - Bakkebjerg by, hvis der opsættes bomme/aflukninger, idet de derved forhindres i kørsel mod Hesselbjergvej og stranden.

Lovgrundlag
Lov om private Fællesveje nr. 1537 af 21.12.2010

Økonomi
Vedligeholdelsesudgiften påhviler de vejberettigede grundejere. Hvis kommunen sørger for udførelse af arbejdet kan kommunen i medfør af loven medtage et administrationstillæg på højst 9% af udgifterne til dækning af udgifter til annoncering af vejsyn samt til porto i forbindelse med indkaldelse, fremsendelse af foreløbig og endelig kendelse og opkrævning af udgifterne til istandsættelse.

Miljøforhold
Ingen

Høring
Vejberettigede grundejere

Bilag
Landinspektørfirmaet Ole Hvilsby og Eva Jensen APS' begæring om vejsyn

Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg,

  1. at tiltræde, at der afholdes vejsyn i henhold til begæringens pkt. 3
  2. at tiltræde, at trafikdæmpende foranstaltninger ikke medtages i vejsynet
  3. at tiltræde, at fastsætte tidspunkt for vejsyn
  4. at tiltræde, at der blandt udvalgets medlemmer udpeges en deltager til vejsynet

    Beslutning
  1. Tiltrådt
  2. Tiltrådt
  3. Tiltrådt
  4. Tiltrådt


Fraværende med afbud : Jannich Petersen




92. Katalog over handlemuligheder til forbedring af trafikforbindelsen
Helsinge Øst - Gilleleje
05.00G00 - 2013/27077

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges med henblik på at Udvalget tager stilling til karakteren og omfanget af det katalog over handlingsmuligheder, som administrationen blev bedt om at udarbejde på Teknisk Udvalgs møde den 26.06.2013.

Teknisk Udvalg fik den 26.06.2013 ført til protokols, at kataloget udover forbedret fremkommelighed på strækningen også skulle omhandle trafiksikkerhed, og at kataloget skulle have særligt fokus på strækningen mellem Græsted og Pårup.

Vejdirektoratet ventes at fremlægge deres forundersøgelse af strækningen i september 2013, den er dog ikke offentliggjort på tidpunktet for dette dagsordenspunkt. Forundersøgelsen ventes at rumme beskrivelser og anlægsoverslag på et mindre antal scenarier for, hvordan forbindelsen Helsinge Øst - Gilleleje kan forbedres, et af disse scenarier ventes at være en decideret motortrafikvej. For at undgå at Gribskov Kommune gentager Vejdirektoratets analyser og beregninger anbefaler administrationen, at kataloget over kommunale handlemuligheder indarbejder Vejdirektoratets resultater, men samtidig ser bredere på løsningsmuligheder, herunder også ser på koblingen til stiplanlægningen og planlægningen af den kollektive trafik.

Vejdirektoratets undersøgelse er fokuseret på, hvor og hvordan der vil kunne laves en motortrafikvej. Administrationen anbefaler, at Udvalget vælger en anden tilgang og ser bredt på mulighederne langs strækningen, og i stedet fokuserer på, hvordan der kan opnås de bedste resultater set i forhold til de midler, der kan investeres. Kataloget vil således være et supplement til Vejdirektoratets undersøgelse.

Der ligger i beslutningen om at udarbejde et katalog over kommunale handlemuligheder ingen stillingtagen til finansiering af evt. tiltag. Strækningen mellem Gilleleje og Helsinge vurderes at være af overordnet regional betydning, og administrationen vurderer derfor, at der er gode argumenter for, at forundersøgelsen fra statslig side følges op af en decideret VVM-redegørelse.

Gennemgang af strækningen

Strækningen Helsinge Øst - Gilleleje deler sig naturligt i nogle del-strækninger der afgøres af delstrækningens udfordringer. Handlingskataloget vil tage udgangspunkt i disse delstrækninger og med særligt fokus på strækning 3. Nedenfor er en kort beskrivelse af delstrækningerne.

1) fra Helsinge Øst til Græsted Omfartsvej
Fra den nordlige rundkørsel øst for Helsinge til den sydlige rundkørsel ved Græsted kan der vælges at satse på de eksisterende veje enten via Dønnevælde eller via Mårum, eller der kan satses på en helt ny vejstrækning. Ingen af de eksisterende veje vil kunne opgraderes til motortrafikvej uden markante ændringer, og for Dønnevældevej vil det være særligt vanskeligt grundet de mange overkørsler. I den gældende kommuneplan er peget på, at der bør laves en udbygning omkring Mårum, således at trafikken kan føres uden om rundkørslen. (se kortbilag Delstrækninger Helsinge Øst - Gilleleje TEK 11.09.13) Dette tiltag vil oplagt indgå i forbindelse handlingskataloget. En særlig udfordring på denne delstrækning er at nyanlæg må forventes at være forbundet med ekstraudgifter til faunapassager mv., da området er en del af den den økologiske forbindelser mellem Harager Hegn og Valby Hegn.

2) Græsted Omfartsvej
Strækningen er planlagt af Frederiksborg Amt og anlægget færdiggjort af Gribskov Kommune. Den har ikke status af motortrafikvej, men vurderes at have en god standard i forhold til trafikmængden. Indsatsområder på denne delstrækning kunne være etablering af afsætningsplads ved den sydlige rundkørsel, samt trafiksikkerhedstiltag omkring autoværn mv. Tiltag for denne delstrækning vurderes primært at være rettet mod trafiksikkerhed, og forbundet med mindre anlægsudgifter.

3) fra Græsted Omfartsvej til Pårup
Dette er den mest problematiske strækning både hvad angår trafiksikkerhed og fremkommelighed. Vejen er smal og bugtet og bygningerne står tæt på kørebanen. I kommuneplanen ligger en plan om en cykelsti mellem Græsted og Gilleleje. Dette vil afhjælpe nogle af de trafiksikkerhedsmæssige problemer. I forbindelse med det igangværende arbejde med at udarbejde en ny trafiksikkerhedsplan er der ligeledes forslag om, hvordan strækningen kan forbedres. Konkret foreslås rumleriller i vejmidten (anslået 300.000 kr.) eller en sideudvidelse af vejen (anslået 10 mio. kr). De to konkrete forslag kan indgå i kataloget, men kataloget skal også omfatte en helt ny strækning langs jernbanen.

4) Pårup til Gilleleje er mindre problematisk og for denne delstrækning er der i den hidtidige planlægning arbejdet med forskellige scenarier for ny anlæg, der kan lede trafikken ind og ud af Gilleleje enten i den østlige eller vestlige ende af byen og måske i kombination med en omfartsvej. En anden mulighed er at lade trafikken bruge det eksisterende vejnet, hvilket vil sige Græstedvejen til det vestlige Gilleleje og Ålekistevej til det østlige Gilleleje. Handlingskataloget for denne delstrækning bør fokusere på at skabe et bedre overblik over forholdet mellem investering og effekt ved de forskellige løsninger. Kataloget bør ligeledes have fokus på hvilke tiltag, der vil være permanente forbedringer uanset, hvilket langsigtet scenarie, der vælges.

Udarbejdelse af handlingskatalog
Administrationen anbefaler, at der hentes tilbud fra rådgivere til hjælp til udarbejdelse af katalog og afledte analyser, og at der i samarbejde med rådgiver arbejdes på at kunne fremlægge et overordnet overblik på Teknisk Udvalgs møde den 13. november, således at der på dette møde vil kunne tages stilling til tidsplan samt til hvilke afledte analyser, der skal igangsættes. Til udarbejdelse af det overordnede overblik samt til de afledte analyser ventes at kunne være behov for op til 0,5 mio kr. til konsulentbistand. Blandt de afledte analyser kan være en decideret vvm-redegørelse, såfremt der vælges at fokusere på helt nye vejstrækninger. Eksempelvis må en helt ny strækning langs jernbanen mellem Græsted og Pårup ventes at forudsætte udarbejdelse af vvm-redegørelse.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Teknisk Udvalg anmoder Økonomiudvalget om, at der afsættes en ramme på 0,5 mio. kr under den strategiske investeringspulje til konsulentbistand til udarbejdelse af handlingskatalog og afledte analyser, herunder evt. vvm-redegørelse.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold
Afhængig af foreslåede anlægs miljøpåvirkning er en vvm-redegørelse en forudsætning for at arbejdet kan igangsættes

Høring
-

Bilag
Delstrækninger Helsinge Øst - Gilleleje TEK 11.09.13

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg, at Udvalget

  1. anmoder Økonomiudvalget om, at der afsættes en ramme på 0,5 mio. kr under den strategiske investeringspulje til konsulentbistand til udarbejdelse af handlingskatalog og afledte analyser, herunder evt. vvm-redegørelse.

    Beslutning
  1. Tiltrådt


Fraværende med afbud : Jannich Petersen




93. Områdefornyelse i Græsted
01.11P00 - 2013/03398

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg (TEK) og Plan- og Miljøudvalget (PMU), besluttede på et fælles møde den 15.05.2013 at igangsatte arbejdet med udvikling af Græsted i form af projektet Områdefornyelse i Græsted. Sagen forelægges nu for at orientere de to udvalg om status for arbejdet.

Områdefornyelse i Græsted omfatter overordnet set alle aktiviteter i byen, der har med udvikling, fysisk planlægning og byliv at gøre. Det er en bred vifte af aktiviteter fra udvidelse af eventpladsen, puste nyt liv i Folkeparken til etablering af et nyt torv.

PMU og TEK besluttede på deres fælles møde 15.05.2013 at prioritere initiativet 'fysiske tiltag' først. På den baggrund har administrationen og formanden for Teknisk Udvalg, Bo Jul Nielsen, mødtes med en gruppe borgere i Græsted, og udvekslet tanker om vedligeholdelse og fremtidig anvendelse og udformning af primært torvet og Græsted Hovedgade.

Finansiering
Gribskov Kommune har i april 2013, søgt om forhåndsreservering af midler fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL) og har i juni fået positivt tilsagn om i alt 2,5 mio.kr.

Det betyder, at kommunen nu skal udarbejde et byfornyelsesprogram i samarbejde med områdets interessenter og en ekstern rådgiver. Når Byrådet har vedtaget programmet, ansøges om endeligt tilsagn.

Projektet har pt. et samlet budget på ca. 7,5 mio.kr., inkl de 2,5 mio.kr. fra MBBL. En del af kommunens egenfinansiering, er de i alt 4 mio.kr. som Byrådet har afsat til anlæg i Græsted i Budget 2013-2016. Herudover har Byrådet tildelt midler til 'Forskønnelse og udvikling af Græsted Folkepark' og 'Græsted Kro - Græsted Revyen' i 2013.

Udover beløbet fra MBBL, forestår en større opgave med fortsat at afdække muligheder for ekstern støtte. Det kan være fonde, støtte til plan-registreringsarbejde, kondemnering, bygningsfornyelse, yderligere anlægsarbejder m.m.

MBBL udbyder hvert år en pulje under byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler. Der kan i år søges til tre forskellige temaer. Temaet "Turisme og oplevelsesøkonomi i samspil med områdefornyelse" er en fin forlængelse af det arbejde der allerede er igangsat og administrationen arbejder derfor pt. på en ansøgning. Der er ansøgningsfrist 9.9.2013. Ansøgningen udarbejdes i samarbejde med ekstern rådgiver.

Det videre arbejde
Administrationen forventer at indgå aftale med en eller flere eksterne rådgivere, der skal bistå med at udarbejde forprojekt for torvet, midlertidige tiltag på torvet og udarbejdelse af det endelige program.

Selve programudarbejdelsen vil f.eks. kunne bestå af fotosafari, udarbejdelse af pjecer med informationsmateriale, investeringsredegørelse m.m. Form og indehold aftales i samarbejde med lokale aktører og den eller de eksterne rådgivere. Administrationen er i den forbindelse ved at planlægge et fælles møde mellem formænd fra borgerforeningens arbejdsgrupper, den eksterne rådgiver og de tre repræsentanter for de to udvalg: Bo Jul Nielsen, Børge Sørensen og Susan Kjeldgaard. Mødet forventes af blive afholdt ultimo september. Formålet med mødet er at igangsætte programudarbejdelsen.

Det endelige program skal sendes til MBBL inden 1. april 2014, hvorefter ministeriets midler frigives og den egentlige programfase begynder.

Lovgrundlag
-

Økonomi
I Budget 2013-2016 er der af anlægsrammen afsat i alt 4 mio.kr. til gennemførsel af strategiske anlægsinvesteringer i Græsted by. Prioriteringen af de afsatte midler vil ske i tæt samarbejde med borgerne i Græsted by, hvor der vil blive gennemført borgerhøring.

For 2013 er der afsat 500.000 kr og 3.500.000 kr for 2014.

I forbindelse med RS3 anmodes Økonomiudvalget og Byrådet om frigivelse af de 500.000 kr for 2013.

Midlerne vil blive anvendt til formulering af program for udvikling af Græsted by der vil danne grundlag for beslutning om hvordan de strategiske anlægsinvesteringer skal prioriteres, samt til projekttering og gennemførsel af opstart på enkelte konkrete anlæg ved Torvet.

Se i øvrigt om finansiering ovenfor.

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

  1. at tage orienteringen til efterretning.

    Beslutning
  1. Tiltrådt


Fraværende med afbud : Jannich Petersen




94. Gilleleje Hovedgade - evaluering af tiltagene
05.00G00 - 2012/09659

Sagsfremstilling
I efteråret 2012 ændrede Gribskov Kommune på udformningen af Gilleleje Hovedgade, og opsatte bl.a. chikaner. Her godt 9 måneder efter er det tid til at vurdere på tiltagene.

I maj 2012 startede projektet med en debat primært på Facebook.dk/gillelejehovedgade, men også via mails og breve, som administrationen så har lagt på facebook. Debatten blev lukket af 1. juni, og 27. juni blev indlæggene mv. fremlagt for Teknisk Udvalg, med administrationens forslag til hvad der, ud fra debatindlæggene, kunne være en løsning.

I september 2012 blev der lagt nyt slidlag på strækningen, der blev foretaget ny opstribning og etableret chikaner med henblik på at skabe "forhandlingssituationer" for at sænke hastigheden. Den anbefalede hastighed blev, på baggrund af de fysiske ændringer af vejen, skiltet ned til 40 km/t.

Der er gennemført trafiktællinger i 1995 og i 2013, som det fremgår nedenfor (ÅDT: Årsdøgntrafik, d.v.s. gennemsnitligt antal biler pr. døgn):

  • I 1995 ÅDT 9225 gennemsnitshastighed 51,3 Måling foretaget ved Missionshuset
  • I 2013 ÅDT 9099 gennemsnitshastighed 49,8 Måling foretaget mellem lyskryds og 40 km zone
  • I 2013 ÅDT 9356 gennemsnitshastighed 37,6 Måling foretaget hvor der er 40 km zone


Trafikmængden er ikke ændret af betydning, men det er værd at bemærke sig, at der ikke ses en stigning i trafikmængden, hvilket ellers er den generelle udvikling fra 1995 til 2013. Hastigheden er faldet markant i 40 km zonen, særligt i dagtimerne.

Formålet med projektet, der af Teknisk Udvalg blev igangsat som et forsøg, var at reducere trafikmængden og sænke hastigheden gennem Gilleleje Hovedgade. Der er tale om en vej der lever op til sit navn og det er en af de mest trafikerede veje i Gilleleje.

At reducere trafikmængden fordrer at der er alternativer til vejen gennem Gilleleje, men der vil stadig være kørsel med tung trafik, som har ærinde til Gilleleje by.

Sænkning af hastigheden på en så trafikeret vej vil typisk resultere i mere trængsel, sådan som det bl.a. er beskrevet i dagspressen. Der har været en del tilbagemeldinger om netop denne trængsel, men der har også været tilbagemeldinger, der udtrykker en positiv oplevelse af projektet.

Administrationens vurdering
Det vil være relevant at evaluere projektet og på den baggrund tage stilling til, om der skal ske ændringer eller om de forsøgte tiltag skal gøres permanente. En evaluering bør forholde sig til det oprindelige formål med projektet, som var at reducere trafikmængden, sænke hastigheden og bedre forholdene for cyklisterne, til gavn for trafiksikkerheden og for beboerne langs vejen.

De opsatte chikaner er flytbare og ikke beregnet til permanente løsninger. Teknisk Udvalg bør derfor tage stilling til hvorvidt chikanerne skal blive stående under evalueringen, eller skal tages ind og eventuelt afprøves andre steder.

Hvis chikanerne fjernes, vil det ikke være muligt at opretholde en hastighedsgrænse på 40 km/t. Ændringer på vejen og reguleringen af færdslen skal godkendes af politiet.

Lovgrundlag
Lov 312 af 9. juni 971 Lov om offentlige vej § 6 stk. 1 og § 10 stk. 1 og stk 2.

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

  1. at tiltræde, at der foretages en evaluering af trafikprojektet i Gilleleje Hovedgade
  2. at tiltræde, at det besluttes om chikanerne skal tages ind i evalueringsperioden
  3. at tiltræde, at tage til efterretning, at hastighedsgrænsen hæves til 50 km/t såfremt chikanerne tages ind

    Beslutning
  1. Tiltrådt
  2. SF og Nyt Gribskov stemmer imod indstillingen. Indstillingen tiltrådte med 4 stemmer, imod 2 og det besluttes derfor at chikanerne tages ned i evalueringsperioden og politiet forventer hastighedskontrol.
  3. Tiltrådt


Fraværende med afbud : Jannich Petersen




95. Esrum Møllegård udbygning af parkering og tilkørselsforhold
05.09G00 - 2013/27150

Sagsfremstilling
Esrum Kloster og Møllegård arbejder med planer om flere større udvidelsestiltag, bl.a. en naturlegeplads, men også forskellige aktiviteter og tiltag ved klosteret. Det vurderes derfor, at der vil opstå særlige behov for forbedring af parkeringsforholdene og den trafikale tilgang til Esrum Kloster og Møllegård, ligesom en øget tilstrømning vil belaste de i forvejen mindre gode tilkørselsforhold ved Frederiksværksvej. Der er udarbejdet en foreløbig skitse over mulig indretning af parkeringsområdet. Skitsen vedlægges som i bilag.

På baggrund af ovennævnte har Esrum Kloster og Møllegård påbegyndt sit arbejde med fundraising, og har i den forbindelse indledt dialog med Gribskov Kommune om muligheder for en fælles løsning og samarbejde i løsning af opgaverne.

Sagen fremlægges for Teknisk Udvalg med henblik på, at udvalget afgiver anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet om hvorvidt og i hvilket omfang kommunen skal bidrage til Esrum Kloster og Møllegård's ansøgning om fondsmidler til udvidelse af stedets aktiviteter med mere, idet særligt de vejtekniske forhold som tilkørsel og parkering er relevante for udvalget.

I dialog med Esrum Kloster og Møllegård vurderer administrationen umiddelbart at opgaven skal opdeles i henholdsvis parkeringsarealet og vejtilslutningen til Frederiksværksvej, da en forøgelse af trafikmængden og ændring af trafikmønsteret, kræver en nærmere analyse af behovet og muligheder for en acceptabel håndtering af trafiksikkerheden.

Der kan indtænkes driftsmæssige justeringer eller større anlægsændringer i forhold til:

  • Skiltning- / afmærkning
  • Oversigtsforhold
  • Venstre- / højresvingbaner
  • Hastighedsnedsættelse mv.

Administrationen har ladet rådgivende ingeniørfirma Rambøll udarbejde et kort notat for trafikvurdering af krydset Frederiksværksvej / Klostergade som vedlægges i bilag.

Det er administrationens vurdering, at ud fra et trafikalt hensyn specielt tilslutningsprojektet ved Frederiksværksvej kan være relevant at overveje deltagelse i for Gribskov Kommune. Der lægges i den forbindelse vægt på, at Esrum Kloster og Møllegård er et kulturelt tilbud med henvendelse til den brede offentlighed, samt at Gribskov Kommune som vejbestyrelse har ansvar for trafiksikkerheden ved Frederiksværksvej. Strækningen er ikke udpeget i trafiksikkerhedsplanlægningen, men det er klart at den indbyder til højere hastighed, ligesom den eksisterende tilkørsel til Esrum Kloster og Møllegård ikke er optimal. Der er tale om eksisterende anvendelse af området og det vil formentlig vanskeligt kunne pålægges Esrum Kloster og Møllegård at ændre på vejanlægget.

Lovgrundlag
For gennemførelse af de ønskede ændringer skal der sikres i forhold til:

Fredningsbestemmelser for området
Planloven - Landzonetilladelse -VVM
Naturbeskyttelsesloven
Vandløbsloven
Miljøbeskyttelsesloven
Skovloven
Museumslov
Vejloven m.f.

Økonomi
Økonomisk vurderering af trafiktiltag:

  • Ombygning af parkeringsområdet ca. 1,5 mio.kr.
  • Forbedring af oversigt ved overkørslen til Frederiksværksvej ca. 60.000 kr.
  • Etablering af helleanlæg og venstresvingbane på Frederiksværksvej ca. 1,5 - 1,8 mio.kr.


  • Miljøforhold

-

Høring
-

Bilag
Trafikal vurdering af krydset Frederiksværksvej / Klostergade

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

  1. at tiltræde ombygning af parkeringsområdet
  2. at tiltræde etablering af trafikanlæg på Frederiksværkvej
  3. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at det besluttes om der skal afsættes en ramme på 3,3 mio. kr. under den strategiske investeringspulje til gennemførelse af trafiktiltag jf. økonomifremstilling eller i anlægsprogrammet.

    Beslutning
  1. Tiltrådt
  2. Tiltrådt
  3. Tiltrådt


Fraværende med afbud : Jannich Petersen




97. Klage til Statsforvaltningen fra Fællesgrundejerforeningen Søfryd
029951 - 2013/29068

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Tilsynet ved Statsforvaltningen har rettet henvendelse til Gribskov Kommune vedrørende fællesarealerne ved Søfryd. Henvendelsen er dateret 11. juli 2013, men brevet er ikke sendt til Gribskov Kommunes hovedpostadresse, hvorfor administrationen først har modtaget brevet den 3. september 2013.

Administrationen orienterede Teknisk Udvalg om sagen på udvalgets møde den 27. februar 2013, pkt. 25 på dagsordenen, og Plan- og Miljøudvalget på udvalgets møde den 3. april 2013, pkt. 67 på dagsordenen. De pågældende og enslydende dagsordenspunkter er vedhæftet følgende bilag, hvortil der henvises:

  • Notat fra tilsyn 19.08.11
  • Notat fra møde 19.08.11
  • Påbud af 15.11.11
  • Kortskitse over påbudte arbejder
  • Helsingør Rets dom af 11.12.12
  • Gribskov Kommunes brev af 14.02.13 til fællesgrundejerforeningen


Baggrunden for orienteringen var, at der var faldet dom i sagen anlagt af Fællesgrundejerforeningen Søfryd mod Gribskov Kommune. Påstanden i sagen var, at kommunens påbud til fællesgrundejerforeningen om at etablere fællesarealerne skulle ophæves.

Fællesgrundejerforeningen fik medhold i påstanden om at påbudet var ugyldigt, men der blev ikke afsagt dom om hvem der skulle etablere fællesarealerne, idet retten dog konstaterede, at byggefirmaerne HHM A/S og Kuben Byg A/S i henhold til firmaernes aftaler med kommunen skulle have færdiggjort fællesarealerne.

I Søfryd var der fra starten af store problemer med overfladevand og uenighederne om årsagen til disse problemer skabte en uklar situation i forhold til færdiggørelsen af arealerne. Det var den almindelige forventning, at der kunne forestå omfattende grave- og anlægsarbejder, hvilket ville være uhensigtsmæssigt for færdiggørelsen af fællesarealerne. Et syn og skøn pegede på, at problemerne især skyldtes faskinerne ved andelsboligforeningen i Søfryd, idet disse faskiner var underdimensionerede.

HHM A/S udbedrede manglerne ved at etablere ekstra faskiner, hvilket betød, at man ved et møde mellem Fællesgrundejerforeningen, kommunen og de to byggefirmaer i august 2011 kunne drøfte færdiggørelse af fællesarealerne. Fællesgrundejerforeningen oplyste, at der ikke havde været problemer med overfladevand siden etableringen af de nye faskiner. De to byggefirmaer tilkendegav at de ville deltage, men at dette skulle ske på baggrund af en kontant afregning og et tilbud på færdiggørelsen af arbejderne. Fællesgrundejerforeningen valgte i stedet at stævne kommunen som nævnt ovenfor.

Efter retssagen og Teknisk Udvalgs beslutning om at tage afgørelsen til efterretning, har Fællesgrundejerforeningen klaget til Folketingets Ombudsmand, der har sendt sagen videre til Statsforvaltningen.

Teknisk Udvalg har, den 27. februar 2013, taget til efterretning at kommunen på flere måder og senest med påbudet til Fællesgrundejerforeningen har søgt at håndhæve lokalplanens bestemmelser om fællesarealer, men med byrettens dom er disse muligheder udtømt. Teknisk Udvalg har endvidere taget til efterretning, at det vil kunne være i strid med ligebehandlingsprincippet jf. kommunalfuldmagten, hvis kommunen færdiggør fællesarealerne, samt at det tillige vil ligge udenfor kommunens kerneopgaver.

Administrationen har udarbejdet vedlagte udkast til brev til Statsforvaltningen, hvori der redegøres for sagen.

Det er administrationens vurdering, at der ikke er noget nyt i sagen, i forhold til Teknisk Udvalgs behandling af den 27. februar 2013.

Lovgrundlag
Planloven § 18, § 51, stk. 1 og § 63, stk. 1 (bekendtgørelse nr. 937 af 24.09.2009 af lov om planlægning med senere ændringer)
Miljøbeskyttelsesloven §§ 19-20 og § 65 (bekendtgørelse nr. 879 af 26.06.2010 af lov om miljøbeskyttelse med senere ændringer)
Spildevandsbekendtgørelsen § 30, stk. 1, nr. 2 (bekendtgørelse nr. 1448 af 11.12.2007 om spildevandstilladelser mv. med senere ændringer)
Privatvejsloven § 57 (bekendtgørelse nr. 433 af 22.05.2008 af lov om private fællesveje med senere ændringer)

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Svar til Statsforvaltningen (udkast)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

  1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at kommunen besvarer henvendelsen af 11. juli 2013 fra Statsforvaltningen i overensstemmelse med det fremlagte udkast til brev.

    Beslutning
  1. Tiltrådt, med bemærkning om, at Teknisk Udvalg vil behandle dagen igen, når Statsforvaltningen har afgjort sagen

Fraværende med afbud : Jannich Petersen




99. Fra affald til ressourcer - Gribskov Kommunes ressource- og affaldsplan 2014-2025
07.00G00 - 2012/12307

Sagsfremstilling
Sagsforløb
26-06-2013 sendte Teknisk Udvalg kommunens nye ressource- og affaldsplan i 8 ugers offentlig høring. Der er i høringsperioden ikke indgået høringssvar, og der er derfor heller ikke lagt op til ændringer i planen. Sagen forelægges på ny for Teknisk Udvalg, efterfulgt af Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet med ikrafttrædelse pr. 01-01-2014.

Tidsplan for sagsforløb:

Teknisk Udvalg 26-06-2013 8 ugers offentlig høring, uge 27-34 Teknisk Udvalg 11-09-2013 Økonomiudvalget
23-09-2013
Byrådet
04-11-2013


Lovpligtig plan
Planen "Fra affald til ressource - Gribskov Kommunes ressource- og affaldsplan 2014-2025" er en lovpligtig plan, som indeholder rammerne for affaldsplanlægningen i Gribskov Kommune i perioden 2014- 2025 med særlig fokus på de første 6 år. Ifølge Affaldsbekendtgørelsens §13-18 skal kommunen udarbejde og vedtage en 12-årig kommunal plan for håndtering af affald. Planen skal revideres mindst hvert 6. år og være detaljeret for de første 6 år og overordnet for de resterende 6 år. Planen erstatter ved endelig vedtagelse den nugældende affaldsplan "Affaldsplan 2009-2012", som Teknisk Udvalg har valgt at forlænge til 01-01-2014. Baggrunden for dette er, at vi afventer regeringens Ressourcestrategi, som den kommunale plan skal udarbejdes på baggrund af.

Lovpligtige rammer
Gribskov Kommune er forpligtiget til at leve op til regler beskrevet i den danske lovgivning, som i flere tilfælde stammer fra mål og regler udstukket fra EU.
Ifølge Affaldsbekendtgørelsens §13 skal planen udarbejdes med udgangspunkt i den nationale affaldsstrategi og må ikke stride imod denne. Desværre er regeringen forsinket med den nationale affaldsstrategi, kaldet Ressourcestrategien. Administrationen kan ikke med sikkerhed vide, hvad Ressourcestrategien vil indeholde, men er af den overbevisning, at vi med den valgte vision, mål, indsatsområder og initiativer, rammer de overordnede målsætninger, som Ressourcestrategien vil indeholde. Viser det sig, at den nationale strategi indeholder mål, der ikke er indeholdt i Gribskov Kommunes plan, foreslår administrationen, at der udarbejdes et tillæg til planen.

Vision og målsætninger
Visionen for planen er "fra affald til ressource" og udspringer af en ambition om, at borgere og virksomheder håndterer affald som en værdifuld ressource.

For at arbejde hen imod denne vision er der opsat 3 mål:

1) Ressourcerne skal ud af affaldet
2) Problemstoffer skal ud af affaldet
3) Kommunikation der skaber handling

Under hvert af disse mål, er der tilsammen beskrevet 17 indsatsområder. Under hvert indsatsområde er der nogle konkrete initiativer. F.eks. er der under det første indsatsområde kaldet "Øget indsamling af emballageaffald" tre initiativer, en undersøgelse af mulighederne for den mest optimale indsamlingsordning for etageboliger, tæt/lav bebyggelse, sommerhuse og turister.

Samarbejde med Vestforbrænding
Overordnet set er vision, mål og indsatsområder samt visse initiativer udarbejdet i samarbejde med I/S Vestforbrænding og interessent kommunerne og er derfor ens med fællesskabet. Planen er af administrationen tilpasset kommunen, og der er således kommunespecifikke indsatsområder og initiativer.

Lovgrundlag
Affaldsbekendtgørelsen (BEK 1309 af 18-12-2012) §13-18

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
Jf Affaldsbekendtgørelsens §16 skal planen i offentlig høring i minimum 8 uger. Høringsperioden var i uge 27-34, begge uger inklusive. Der indkom ingen høringssvar.

Bilag
Bilag 1: Forslag til: Fra affald til ressource - Gribskov Kommunes ressource- og affaldsplan 2014-2025

Læsevejledning til bilag på sagen
Her er en kort læsevejledning til de bilag, der er tilknyttet planen.
I bilag på dagsordenspunktet findes forslag til planen "Fra affald til ressource - Gribskov Kommunes ressource- og affaldsplan 2014-2025".

På sagen i Polar er der i alt 6 bilag der er tilknyttet ressource- og affaldsplanen. Disse bilag kan betragtes som supplerende, og er derfor ikke lagt på dagsordenspunktet. Bilagene udgør dog en del af den lovpligtige plan. Læsevejledning til de 6 bilag følger her:

I bilag 1,"Kortlægning af oplysninger fra modtageanlæg 2009", findes en kortlægning over affald indsamlet i Gribskov Kommune 2009.

I bilag 2, "Prognose af affaldsmængder", findes prognoser, der beskriver den forventede udviklingen af affaldsmængder i Vestforbrændings opland herunder Gribskov Kommune.

I bilag 3, "Kortlægning og prognose for Gribskov Kommune", findes udover de overordnede tal for kortlægning og prognose også en beskrivelse af affaldsordninger i Gribskov Kommune.

I bilag 4, "Deponerings-, sorterings- og behandlingsanlæg", findes en liste over de anlæg, som Vestforbrænding og herunder Gribskov Kommune har indgået aftale med om behandling, sortering og deponering af affald.

I bilag 5, "Status for affaldsplan 2009-2014", findes en status på den hidtidige affaldsplan, hvor status for hvert initiativ I/S Vestforbrænding har stået for kort beskrives.

I bilag 6, "Status for kommunespecifikke initiativer for affaldsplan 2009-2013", findes en status på den hidtidige affaldsplan for 4 kommunespecifikke initiativer.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg;

  1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at vedtage forslag til "Fra affald til ressourcer - Gribskov Kommunes ressource- og affaldsplan 2014-2025" med ikrafttrædelse pr. 01-01-2014.

    Beslutning
  1. Tiltrådt


Fraværende med afbud : Jannich Petersen




100. Ansøgning om opstilling af tøjindsamlingscontainere
07.00G00 - 2013/20194

Sagsfremstilling
Denne sag behandles i Teknisk Udvalg som en beslutningssag.

Administrationen har modtaget to henvendelser hhv. fra UFF og fra Blå Kors, da disse organisationer ønsker mulighed for at opstille tøjcontainere til indsamling af tøj, sko mm. Pt. er der på offentlige arealer opstillet tøjcontainere fra firmaet Trasborg og fra Røde Kors. På private arealer er bl.a. opstillet UFF containere.

Fælles for disse organisationer er, at de ved salg af tøj/sko mm. opnår et økonomisk overskud, dette overskud anvendes bl.a. til at

  • støtte mennesker i fattige lande
  • støtte mennesker, der er kommet i nød pga. alkohol
  • støtte verdens børn

UFF har søgt om tilladelse til at opsætte containere på 16 lokaliteter, Blå Kors har søgt om tilladelse til at opsætte på 3 lokaliteter.
Langt fra alle foreslåede lokaliteter kan godkendes, der er f.eks. lokaliteter, der ikke er kommunalt ejet, eller områder hvor det pt. ikke er muligt (Kulturhavn) på grund af ombygning eller lignende.

Administrationen vil i samarbejde med de respektive organisationer sikre, at alle organisationerne bliver hørt, og at der, så vidt det er muligt, opstilles tøjcontainere på de kommunalt ejede og egnede lokaliteter under hensyntagen til evt. lokalplaner mv. Der vil i forbindelse med en eventuel opstilling af tøjcontainer blive indgået en aftale med det respektive firma om tømmefrekvens, renholdelse af container og område, opsigelse mm.
På baggrund af en del offentlig opmærksomhed på organisationen Tvind tilbage i 2003, som UFF på daværende tidspunkt havde en ikke nærmere defineret tilknytning til, fik Helsinge Kommune en udtalelse fra kommunens advokat.
Heri hed det bl.a., at forskelsbehandling skal ske på grundlag af saglige hensyn. Administrationen finder pt. ikke, at der er saglige grunde, der retfærdiggør, at en eller flere af organisationerne ikke får lov til at opstille tøjcontainere på egnede arealer.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold
I Gribskov Kommunes nugældende Affaldsplan er initiativ nr. 3 "Direkte genbrug". Ved genanvendelse af de indsamlede mængder af tøj/sko vil der ske en minimering af dannelse af affald.

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

  1. at tiltræde, at administrationen vurderer og beslutter evt. opstilling af tøjcontainere på de enkelte lokaliteter.





Beslutning

  1. Tiltrådt


Fraværende med afbud : Jannich Petersen




101. Helsinge Fjernvarmes ansøgning om etablering af solvarmeanlæg
13.03G00 - 2013/25761

Sagsfremstilling
Helsinge Fjernvarme har ansøgt om etablering af et 18.262 m2 solvarmeanlæg syd for Kildevej. Dermed ansøges der om en udvidelse af det eksisterende solvarmeanlæg fra 5.000 m2 til 23.000 m2. Solvarmeanlægget ønskes opført syd for Kildevej (se bilag, s. 11, "Bilag 1 Oversigtskort").

Politisk behandling efter varmeforsyningsloven
Varmeforsyningsanlæg skal godkendes af byrådet, og i den forbindelse skal projektforslaget vurderes i forhold til, at det er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsbestemmelse om at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljømæssige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand samt at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. Kommunen kan kun godkende det samfundsøkonomiske mest fordelagtige projekt. Teknisk Udvalg skal således kun tage stilling til nærværende projektforslag som et varmeforsyningsprojekt, mens planforhold og det miljømæssige forbundet med anlægget, herunder placering, indvirkning på naturen og landskabet mv. skal behandles politisk efterfølgende. Således betinger en evt. godkendelse særskilt vedtagelse af kommuneplan, udarbejdelse af lokalplan samt VVM-screening. En evt. ansøgning om lånegaranti vil blive behandlet i Økonomiudvalget.

Varmeforsyning i Gribskov Kommune
Dette er tredje projektansøgning til Gribskov Kommune om etablering af et solvarmeanlæg inden for kollektiv varmeforsyning. Tidligere har hhv. Helsinge og Vejby-Tisvilde Fjernvarmeværker fået ansøgninger godkendt, og etableret solvarmeanlæg i deres nærområder. Der er fjernvarme i byområderne i og ved Græsted, Gilleleje, Helsinge og Vejby-Tisvilde, fordelt på fire fjernvarmeværker placeret i de respektive byer. Helsinge Fjernvarme og Vejby-Tisvilde Fjernvarme er naturgasfyrede, mens de to varmeværker i Græsted og Gilleleje er flisfyrede. Nærværende projektforslag skal derfor behandles i forhold til, at ansøger er et naturgasfyret kollektivt varmeforsyningsanlæg, hvilket har betydning for hvilke brændselsvalg kommunen kan godkende. I gældende vejledning til projektbekendtgørelsen fremhæves det således, at sol ikke er at betragte som brændsel, og at der derfor godt kan godkendes projektforslag for eksempelvis solvarmeanlæg i et område forsynet af naturgas.

Vurdering af projektforslagets miljøforhold, selskabsøkonomi og samfundsøkonomi
Med fokus på de samfundsøkonomiske og miljømæssige gevinster ønsker Helsinge Fjernvarme at sikre en bæredygtig energiforsyning ved, at en del af varmeproduktionen baseres på vedvarende energi. Projektet er i tråd med Gribskov Kommunes nye strategiske energiplans ambition om fremadrettet at bane vejen for det fremtidige fossilfri energisystem og den nationale målsætning om en fossilfri energiforsyning i 2050.

Ved etablering af solvarmeanlæg sker der fremadrettet en reduktion af samtlige emissioner sammenlignet med varme produceret på naturgas leveret fra Helsinge Fjernvarme (se bilag s. 5), og miljømæssigt er projektet derfor en gevinst.

Selskabsøkonomisk viser beregninger foretaget i ansøgningsmaterialet en stor fordel ved at etablere solvarmeanlæg og varmepumpe. Det forventes at påvirke likviditeten positivt, ligesom varmeprisen for brugerne også forventes at kunne sænkes pga. sænkning i produktionsomkostningerne pr. MWh.

Samfundsøkonomisk påviser beregninger en besparelse på 11, 2 mio. kr., hvilket er en forudsætning for at kunne godkende projektet.

Anbefaling
Vurderet ud fra projektbekendtgørelsen bør projektansøgningen godkendes. Beregningerne påviser et samfundsøkonomisk overskud, men der er også miljømæssige og selskabsøkonomiske fordele forbundet med at realisere projektet. En godkendelse betinges dog af afklaring af planforholdene, hvilket sker særskilt med start i Plan og Miljøudvalget. Projektansøgningen vil blive genoptaget til forsynet politisk behandling i Teknisk Udvalg, såfremt der indgår høringssvar.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 374 af 15/04/2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg stiller krav om, at kommunalbestyrelsen behandler og godkender projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning.

Økonomi
-

Miljøforhold
Se tekst.

Høring
Ifølge §25 i Projektbekendtgørelsen skal kommunen underrette berørte forsyningsselskaber, kommuner og grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut, om projektforslaget med henblik på, at eventuelle bemærkninger til projektforslaget kan fremsendes til kommunalbestyrelsen inden for 4 uger. Ved ændring af områdeafgrænsningen i forhold til det hidtidige plangrundlag, skal de berørte forsyningsselskaber, dvs. i dette tilfælde HMN Naturgas I/S, inddrages.

Bilag
Bilag - ansøgning

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

  1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at projektforslaget sendes i 4 ugers høring hos de relevante parter
  2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at projektforslaget, forudsat der ingen høringssvar indgår, efter høringsperiodens udløb meddeles godkendelse
  3. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at projektforslaget, forudsat der indgår høringssvar, tages op til fornyet vurdering og efterfølgende politisk behandling i fagudvalget.

    Beslutning
  1. Tiltrådt
  2. Tiltrådt
  3. Tiltrådt


Fraværende med afbud : Jannich Petersen




103. Ophævelse af beslutning om ekspropriation
06.00G00 - 2013/23163

Sagsfremstilling
Den 10. maj 2010 vedtog Byrådet tillæg til spildevandsplan nr. 11, hvilket indebar etablering af bassiner på og erhvervelse af en del af matrikel nr. 6 a, Ammendrup By, Helsinge (se areal udlagt til bassiner under bilag). Idet mulighederne for en frivillig aftale blev vurderet som udtømte, besluttede Byrådet den 21. november 2011 at ekspropriere det nødvendige areal med henblik på at realisere spildevandstillægget. Grundejer påklagede efterfølgende beslutningen til Natur- og Miljøklagenævnet, hvor man siden udgangen af 2011 har behandlet klagen.

På grund af en større bassinkapacitet i tunnellen fra VP-Torvet i Helsinge til Helsinge Renseanlæg vurderer Gribvand at klimatilpasning af kloakker kan gennemføres uden de nye bassiner, som spildevandstillæg nr. 11 indeholdt. På den baggrund foreslår Gribvand, at tillæg 11 vedr. bassiner ved Helsinge Renseanlæg aflyses.

I forlængelse heraf anbefaler administrationen, at beslutningen om ekspropriation aflyses med henvisning til at området ikke længere indgår i det forslag til spildevandsplan, som pt. er i høring.

Lovgrundlag
Lov om miljøbeskyttelse, kap. 8 og 11, jfr. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 med senere ændringer.
Lov om offentlige veje, kap. 5, jfr. lovbekendtgørelse nr. 893 af 9. september 2009 med senere ændringer.

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Areal udlagt til bassiner i spildevandstillæg nr. 11
Brev til grundejer om ændring af spildevandstillæg nr. 11

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

  1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at beslutningen om ekspropriation ophæves efter vurdering fra Grib Vand.

    Beslutning
  1. Tiltrådt


Fraværende med afbud : Jannich Petersen




105. Udbud om bekæmpelse af rotter
09.13G00 - 2013/27605

Sagsfremstilling
Administrationen foreslår, at der iværksættes proces med nyt udbud vedr. rottebekæmpelse på private arealer.

Baggrund
Kommunen skal jf. Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter nr. 689 af 12.06.2013 sikre bekæmpelse af rotter på private og kommunale arealer. Nuværende kontrakt fra 2007 er blevet forlænget et par gange. Kontrakten udløber 31/12- 2013.

Kravene til kommunens rottebekæmpelse er steget ifm. ny bekendtgørelse, som er implementeret i Gribskov Kommune i "Handleplan for rottebekæmpelse 2013-2015". Planen blev vedtaget af Plan og Miljøudvalget den 03-04-2013.

De overordnede mål i handleplanen er:

  • at reducere antallet af rotteanmeldelser
  • at yde en tilfredsstillende service til borgere og erhverv
  • at nedbringe brugen af gift til et absolut minimum og helt stoppe for brugen af gift de steder, hvor det er praktisk muligt


Handleplanen for rottebekæmpelse danner grundlag for succeskriterier og indhold i et nyt udbud af bekæmpelsen af rotter hos borgerne i kommunen.

Antallet af rotteanmeldelser har været stigende i de sidste par år:
2010 - 1098 stk.
2011 – 1037 stk.
2012 – 1468 stk.
2013 – 1217 stk. (fra 1. januar til 28. august)

Nyt udbud
Der skal opsættes klare retningslinier i forhold til brugen af gift, samt fokus på serviceniveau,
i forhold til hvor hurtigt borgerne kan forvente besøg af rottebekæmper efter anmeldelse.

Frister for udførelse af tilsyn
Hvis der er anmeldt eller konstateret rotter indendørs i beboelse, fødevarevirksomheder
og lignende, skal bekæmpelse ske uden unødigt ophold, senest næste hverdag.

Bekæmperen skal iværksætte bekæmpelse på adressen indenfor 5 dage, hvis det er
udendørs, medmindre at det er aftalt med kommunen, at de kører en fast hverdag.

Krav til IT-løsning
I forbindelse med den offentlige digitaliseringsstrategi er der krav om, at kommunerne skal
stille en digital selvbetjeningsløsning til rådighed for borgerne, fra december 2013.
Denne løsning skal også give administration et bedre overblik over rotteproblemerne i
kommunen, så der bedre kan iværksættes indsatser, hvor der er større problemområder.

Derudover er der krav i den nye bekendtgørelse om større dokumentation af den udførte
bekæmpelse at rotterne.

Kontrakt
Administrationen foreslår en kontraktperiode på 2 år med mulighed for forlængelse med yderligere 2 år. Det følger kommunens handleplan mod rotter, der løber til og med 2015.
Som tildelingskriterium for kontrakten foreslår administrationen at hovedvægten lægges på prisen og med en vurdering af den tilbudte it-løsning.

Procesplan
- 20. september 2013. Offentliggørelse af udbud
- 8. oktober 2013. Frist for afgivelse af tilbud.
- 14. oktober 2013. Forvaltningen tildeler kontrakt til entreprenør.
- 1. Januar 2014. Ny kontrakt starter.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter nr. 689 af 12.06.2013

Bekendtgørelse af lov nr. 1410 af den 7. december 2007 om indhentning af tilbud
på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (tilbudsloven),
Afsnit II - Vare- og tjenesteydelseskontrakter

Økonomi
Ordningen for rottebekæmpelse brugerfinansieres af lodsejerne og skal hvile i sig selv. Takster fastsættes ud fra budget- og kontraktsum. Nuværende budget er opdelt så der går kr. 360.000 til entreprenøren + kr. 55.000 til den kommunale administration.

Den enkelte ejendom betaler et bidrag til rottebekæmpelse, som udgør en procentmæssig andel af kommunens udgifter til bekæmpelsen. Andelen beregnes som den aktuelle ejendomsværdis andel af den totale ejendomsværdi i kommunen.

I 2013 er budgettet på kr. 415.000, hvilket svarer til 0,0007619 % af den samlede ejendomsværdi i Gribskov Kommune. Bidraget for 2013 har været mellem 10-20 kr. for et gennemsnitligt enfamiliehus i Gribskov kommune.

Da der er øgede krav om dokumentation af det udførte arbejde og krav om, at der skal stilles en digital løsning til rådighed, må det forventes, at udgiften til entreprenøren vil stige, ved dette udbud.

Miljøforhold
Et vigtigt element i bekendtgørelsen er, at denne skal være med til at sikre, at giftforbruget ved bekæmpelse og forebyggelse af rotter fremover bliver reduceret.

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

  1. at tiltræde den forelagte procesplan for udbudet af rottebekæmpelsen
  2. at bemyndige administrationen til at forestå udbuddet og indgåelsen af kontrakter



Beslutning

  1. Tiltrådt
  2. Tiltrådt


Fraværende med afbud : Jannich Petersen





Efterretningssager

96. Parkeringsplads ved Nordstjerneskolen og Svømmehal mm. - orientering om status
05.05G00 - 2013/17127

Sagsfremstilling
Indledning/Status
Byrådet har den 4. feb.2013, i forbindelse med beslutning om anvendelse af mindreforbrug vedr. Ny Helsinge Skole og Svømmehal, besluttet at afsætte 1,925 mio til færdiggørelse af den store parkeringsplads ved Boagervej. I denne sag orienteres Teknisk Udvalg om status for dette arbejde samt status på de tilhørende krydsningsprojekter.

Byrådet ønskede i forbindelse med beslutningen den 4. feb. 2013 endvidere at et oplæg til forbedret krydsning for Helsinge Hallernes brugere til parkeringsområdet samt om mulighederne for forbedringer med opstribning for cyklister på Vestergade skulle behandles i Teknisk Udvalg. Administrationen arbejder på et sådant oplæg, som vil fremlægges på et senere møde, men ønsker her at orientere Teknisk Udvalg om, at oplægget ses bredere end de to punkter Byrådet har fremhævet. Dette grundet de erfaringer der er kommet efter ibrugtagning af skole og svømmehal.

Status på færdiggørelse af parkeringspladsen og krydsningsprojekterne

1. Den store P-plads - status på tidligere projekt
Projektet er udført med etablering af asfalteret P-plads og event-/ P-plads i grus, el- og vandinstallationer til events samt afvandingsprojekt med forsinkelsesbassin. Projektet er først endeligt afleveret umiddelbart før sommerferien 2013, da gruspladsen først dér har haft fornøden tid til naturlig afdræning og derfor klar til at få den afsluttende tromling.
Pladsen har dog været i brug mere eller mindre hele tiden - også under arbejderne udførelse.
Der udestår stadig en smule mangeludbedringer, som udbedres inden for den nærmeste tid.

Under projektets udførelse har der været koordineret med Helsingehallerne, skolen samt lejer af arealet tilhørende den store antenne. Den store antenne med det tilhørende udlejede areal omkring den, har fået tilpasset sit udlejningsareal, så det passer med den faktiske brug.
Endvidere er det aftalt med genbrugsstationerne, at de på et reserveret areal ved antennemasten opsætter minigenbrugsstationer til flasker, batterier og papir. Hvis det med tiden viser sig at være en god placering med mange brugere, er der mulighed for at opsætte flere minigenbrugsstationer eller sågar nedgrave underjordiske genbrugsstationer.

Det har vist sig at der skal ske yderligere tiltag omkring afvandingsforholdene. Nogle af vejristene stopper meget hurtigt til, da de får tilført store mængder blade/grus mm fra omgivelserne. Det forventes at blive bedre, når der bl.a. kommer flere kantsten (se færdiggørelsen af den store parkeringsplads) til at holde de grønne områder adskilt fra vejbanen. På gruspladsen skiftes nogle af ristene til andre typer der ikke tilstoppes så nemt. Efterfølgende vil administrationen indarbejde driftsmæssigt med hvilken frekvens der skal udføres brøndsugning og eller fejning af området.

Generelt har administrationen fået positive tilbagemeldinger for etableringen af den nye store plads, særligt fra Helsingehallerne. Der har dog været udfordringer med at få folk til at køre lovligt efter den nye anderledes udformning. Visuelt oplever administrationen at der dagligt holder rigtig mange - men ikke for mange - biler på pladsen. Der er endnu ikke udført trafikmålinger af dette. Der er nogle opmærksomhedspunkter omkring den faktiske måde pladsen bruges på, som medtages i det bredere oplæg, nævnt i indledningen ovenfor.

2. Krydsningsprojekterne:

2.1 Vestergade:
Etablering af rød hævet flade i fodgængerfelt. Projektet blev udført for nogle år siden. Projektet blev udført uden et afsluttende slidlag på de berørte fortovsdele. De ændrede overfladekoter har forværret et gammel afvandingsproblem på den tilsluttende sti. Det vil koste ca. 60.000,- at få lagt slidlag på de berørte fortovsdele samt forbedret afvandingen til terræn for den tilsluttende sti. Det har været holdt hen, til hvis der i sidste ende kunne være luft i anlægssagens budget. Det er nu klart, at der i sagens budget ikke er midler til denne afslutning.

2.2 Boagervej:
Etablering af 30 km/h zone med bump samt rødt opmærksomhedsfelt. Projektet blev udført sidste efterår så det var klar til ibrugtagning når Nordstjerneskolen skulle tages i brug. Hastighedszonen virker skønsmæssigt efter hensigten. 1½ år efter etableringen skal det dokumenteres overfor politiet ved hastighedsmålinger, at de hastighedsdæmpende tiltag har tilstrækkelig effekt til at kunne opretholde hastighedszonen.

2.3 Skolegade:
Skolegadeprojektet var oprindeligt projekteret til at skulle indeholde heller langs Skolegade og standsning forbudt, samt en ændret overgang ud for kulturaksens endestation ved Skolegade. Projektet skulle udføres når skolen var færdigbygget og skolens entreprenør havde forladt området. I forbindelse med detailprojekteringen konstaterede administrationen, at skoleprojektet havde ændret placeringen af kulturaksen, så krydsningsprojektet med tilslutningen til kulturaksen måtte omprojekteres. I forlængelse heraf skulle der udføres en ny trafiksikkerhedsrevision for ændringerne. Skolebyggeriets forsinkelse bevirkede, at administrationen valgte at det ikke var muligt at lave dele af Skolegadeprojektet før skolebyggeriet var helt afsluttet og Pihl havde fjernet deres byggeplads på skoleområdet.
Administrationen udførte derfor Skolegade projektet i 2 omgange. Først etableredes hellerne mellem Boagervej og Nordre Parkvej samt standsningsforbudet langs Skolegade. Dette delprojekt blev udført inden vinteren 2012/2013. Efterfølgende etableredes den nye krydsningsovergang ved kulturaksen. Sidstnævnte delprojekt blev udført kort før sommerferien 2013.

For alle ovenstående krydsningsprojekter har der undervejs været en god løbende dialog og koordinering til skolebestyrelsen, skole byggeriets entreprenør samt andre berørte brugere og delprojekterne er blevet udført tidsmæssigt i overensstemmelse med forventningerne. De løbende projektændringer og tidsplansændringer, som følge af skolebyggeriets forsinkelse er ligeledes løbende indarbejdet samt indberettet til cykelpuljen, med godkendelser af tidsfrist forlængelser hertil. Cykelpuljen er med-financierende til krydsningsprojekterne.

Der har løbende været indhentet underhåndsbud for hver af delprojekterne. Alle delprojekterne har hver især dog vist sig at være blevet en del dyrere end både bygherreoverslagene samt i forhold til de projekterede mængder. Det har særligt for det sidste delprojekt, krydsningen ved Nordre Parkvej, været nødvendigt at skære en del af projektet for at kunne udføre det. Bl.a. er det afsluttende slidlag skåret væk samt etablering af vejtræer og anden beplantning langs sikkerhedshegn incl. plejen af det grønne til væksten er sikret.

3. Færdiggørelse af den store parkeringsplads
I forlængelse af byrådsbeslutningen den 4. februar 2013 og frigivelsen af midlerne den 3. juni 2013 pågår nu projektering, tilbudsindhentning og udførelse af de resterende arbejder.

Status for de enkelte nye dele der er sat midler af til er:

3.1 Belysningen på den asfalterede del af parkeringspladsen er bestilt og forventes opsat primo oktober.

3.2 Kantsten og beplantning: Der pågår en prisindhentning af de arbejder der ønskes lavet. Opsætning af kantsten afleder behov for at supplere med flere vejriste. Desuden har administrationen erfaret at der er behov for kantsten nye steder, og supplerende vejriste som ikke tidligere har været påtænkt. F.eks. langs den gamle adgangsvej op til det tidligere Helsingebad. Det kan nu konstateres, at der er massiv påvirkning af regnvand langs denne gamle vejdel, så der bør etableres kantsten langs den ene side af vejen og supplere med flere vejriste. Dette har ikke været med i det prisoverslag der ligger til grund for de afsatte midler.

3.3 Slidlag: Prisindhentning pågår. Det forventes at den gamle del af Boagervej (adgangsvejen op til det gamle Helsingebad) er i så ringe stand nu, at det forventes at den ikke længere kan bruges som underlag for et nyt slidlag, men skal udskiftes.
Vejbelægningsudskiftning af den gamle vejdel er ikke omfattet af det skøn der ligger til grund for de tildelte midler.

3.4 Indretning med P-båse på grusplads: Prisindhentning pågår. Forventes igangsat snarest.

Lovgrundlag
-

Økonomi
Det er for både det oprindelige projekt (etablering af p-plads og krydsningsprojekterne) samt for det nye projekt (færdiggørelse af p-plads) for tidligt at sige noget endeligt om økonomien. For det oprindelige projekt (etablering af p-pladsen samt alle krydsningsprojekterne) forventes en samlet mindre overskridelse. Det er endnu for tidligt at sige hvad den bliver, men skønsmæssigt på omkring 100.000,- til 150.000,- kr. Dette skal ses i forhold til et samlet anlægsbudget på 6.495.000,- kr (incl. cykelpuljemidler og interne "indtægter"). For det nye projekt (færdiggørelse af p-plads) pågår prisindhentningerne. Det er derfor endnu for tidligt at sige om alle delprojekternes elementer kan medtages i fuld udstrækning.

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

  1. at tiltræde, at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning
  1. Tiltrådt


Fraværende med afbud : Jannich Petersen




98. Udbud af vintertjeneste i Gribskov Kommune
05.07Ø00 - 2013/15729

Sagsfremstilling
Administrationen giver her en kort status for udbud af vintertjeneste og saltindkøb. Der er generelt en god og jævn fordeling på tildeling af entrepriser i forhold til de indkomne tilbud.

Nedenstående tabeller angiver de entreprenører der har afgivet tilbud og tildelingen af ruter.


Vintertjeneste med lastbil:

Entreprenører Antal ruter tildelt
SCT 2
Viggo Olsen 1
Svend Erik Nordby 1
Esrum Vognmandsforretning 0
Benny Rasmussen og Søn 0
Bjarne Hansen og Søn 4
Vejby Cementstøberi 1



Vintertjeneste med traktor:

Entreprenører Antal ruter tildelt
Torben Christensen 1
Gribskov Agro 1
Niels Jørgen Nielsen 3
Chr. Becks eftf. 4
FMT 2
SLP 3
T Larsen 1
Flemming W Sørensen 3
Svend Erik Nordby 3
Tisvilde Anlægsgartneri 1
Jens W Maribo 1
LK-Gruppen 2
Niels Chr. Møllegaard 2
Steen Pedersen 1
Bent V Nielsen 2
Torben Andersen 1


Der er endvidere modtaget to tilbud, som er vurderet ikke konditionsmæssige. Disse tilbud er udgået og ikke medtaget i opgørelsen.


Køb af vejsalt:

Modtaget tilbud - priser pr. ton Levering sep. - dec. 2013 Levering jan. - marts 2014
Dansk Vejsalt A/S 395,- 395,-
Azelis A/S 402,- 439,-
Chemisafe A/S 412,50 419,50


Dansk Vejsalt A/S vurderes konditionsmæssige og har afgivet det laveste tilbud, hvorfor de vælges som leverandør af vejsalt for kommende vinter.


Lovgrundlag
Udbuddet af vintertjenesten, indgåelse af den offentlige kontrakt sker efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 712 af den 15. juni 2011 om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (udbudsdirektivet).

Udbuddet gennemføres i henhold til proceduren ”offentligt udbud”

Valg af den økonomiske aktør med hvem kontrakten indgås sker på grundlag af tildelingskriteriet, som er fastsat i overensstemmelse med udbudsdirektivets artikel 53, stk. 1, litra b, ”den laveste pris”.

Udbud af køb af vejsalt sker i henhold til bekendtgørelse nr. 1410 af 07.12.2007 af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (tilbudsloven).

Økonomi
Det vurderes at de indkommende tilbud, samlet set giver et omkostningsniveau, der ligger på samme niveau som de to foregående år.

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

    1. at tiltræde, at tage status til efterretning

      Beslutning
  1. Tiltrådt


Fraværende med afbud : Jannich Petersen




102. Gribvand - resultatstatus 2. kvartal 2013
88.16K00 - 2012/32393

Sagsfremstilling
Hermed forelægges resultatstatus for 2. kvartal 2013 vedr. Gribvand. Ifølge ejerstrategien skal Gribvand rapportere kvartalsvist til kommunen. Ud over opfølgning på budget og regnskab rapporteres på de parametre, som indgår i selskabets egen strategi.
Gribvands rapportering for 2. kvartal er vedlagt som bilag. Nedenfor er en gennemgang af rapporten set i forhold til målene i ejerstrategien.

Mål for selskaberne

  • at Gribvands anlægsaktiver bevares
  • at Gribvands serviceniveau ift. borgere, lodsejere og kunder er i overensstemmelse med byrådets ønsker
  • at opgaveløsningen i både Gribvand og Kommunen sker optimalt og koordineret ift. borgernes interesser
  • at Gribvands aktiviteter og investeringsplaner løbende understøtter kommunens planer ift. miljøbeskyttelse; herunder beskyttelse af vandområder, grundvand, klimasikring og CO2-reduktion


Anlægsbudget på 125 mio kr i 2013 fastholdes med mindre justeringer på de enkelte budgetområder.
Kloakering af Sandet er nu afsluttet og det blev markeret i august 2013. Kloakering af Mårum Tinghuse, Valby, Højelt og Laugø går nu i gang. Renovering af 50 pumpestationer er i gang. Arbejdet med at lave beregninger af risiko for oversvømmelser har været i udbud. Rapportering forventes ultimo 2013 mhp. at føde oplysninger ind til revision af Kommunens klimatilpasningsplan. Arbejdet med bassin ved Lærkevej er udskudt til 2014. Der samarbejdes med Kommunen om muligheder for at bassinet også kan have en rekreativ funktion. Derudover arbejdes på diverse projekter med nedlæggelse af renseanlæg og fjernelse af uvedkommende vand m.h.p. at effektivisere. Myndighedsbehandling og klagesager gør fokus p.t. ligger på de nye ledningstracéer. Tidsplan vedr. nyt slammineraliseringsanlæg i Højelt er justeret på baggrund af klagesag. For at følge med i om projekterne afføder den forventede effektiviseringsgevinst moniteres ændringer i driftsudgifterne for de forskellige driftsområder.

Mål for udvikling af selskaberne

  • at Gribvand løbende skal kortlægge og analysere mulighederne for samarbejde/fusioner med andre forsyninger og/eller forsyningsarter.
  • at Gribvand løbende arbejder på at reducere CO2-udledningen - jf klimakommunekravene
  • at selskabet løbende skal honorere de generelle og individuelle effektiviseringsmål, som Forsyningssekretariatet melder ud og som i sidste ende medvirker til en kontrolleret udvikling i taksten


På tømningsordningen er man nu oppe på 74%, der modtager besked om tømning pr. SMS. Kommende tømningsudbud udføres i samarbejde med Helsingør Forsyning.

Mål for koordinering mellem selskab og kommune

  • at Gribvand giver besked inden budgetlægningen om aktiviteter i Gribvand, som kan føre til udgifter for Kommunen
  • at planlægning i Kommunen og Gribvand løbende koordineres
  • at Gribvand deltager i sagsforberedende arbejde og bidrager med aktive og konstruktive forslag til planlægningsarbejdet uanset, om det er initieret af Kommunen eller af Gribvand
  • at interesser i køb og salg af arealer og ejendomme koordineres løbende
  • at der sker en smidig udveksling af informationer om spildevandsanlæggenes drifts- og miljømæssige tilstand m.h.p. at sikre miljøbeskyttelsen;
  • at der sker en smidig udveksling af oplysninger om ændringer i spildevandsforhold på private ejendomme, som danner udgangspunkt for kundebetjening og sagsbehandling hos h.h.v. Gribvand og Kommunen
  • at der sker en koordinering af større informationstiltag


Gribvand har samarbejdet med Kommunen om forslag til spildevandsplan. Arbejdet blev presset tidsmæssigt grundet generalforsamlingsbeslutning i foråret 2013 om ændret selskabsstrategi ift. at reducere antallet af renseanlæg fra 10 til 2.
Samkøring af kunderegister (FAS) med geografiske data om kloakoplande (GIS) resulterer i et mere korrekt opkrævningsgrundlag.

Mål for serviceniveau hos Gribvand

  • at serviceniveauet for kloakforsyningen i Gribskov lever op til normerne i Danmark
  • at variationen i taksterne for Gribvand minimeres i videst muligt omfang
  • at Gribvands egen strategi vedr. betjening af kunderne lægger sig tæt op ad Kommunens service- og kvalitetspolitik, således at borgerne sikres en ensartet service hos såvel Kommune som selskab
  • at Gribvand sørger for erfaringsopsamling og evaluering inden næste udbud af ordningerne m.h.p. at sikre at service og kvalitet afstemmes ift. kundernes ønsker og forventninger


Valg af forbrugerrepræsentanter skal ske i efteråret. Der holdes borgermøde herom den 5. september.
I 2. kvartal har der været utilsigtet overløb til h.h.v. Hågendruprenden og stranden i Tisvilde. Gribvand har identificeret fejl og iværksat tiltag til forbedring.

Gribvand har indkøbt 5 regnmålere mhp. at vurdere, om kloakkerne lever op til det lovede serviceniveau ift. regnintensitet. Afhængig af alderen på kloakken må den kun give anledning til vand i terræn h.h.v. hvert 2. eller hvert 5. år. Regnhændelsen den 8. maj 2013, hvor dæksler blev skudt af flere steder er opgjort som en 100-års-regn. Data fra nedbørsmålerne vil blive stillet til rådighed for borgerne via hjemmesiden.

Ny trappemodel for vandafledningsbidrag træder i kraft 1. janaur 2014. Store erhvervskunder skal have mængderabat. Gribvand er i gang med at analysere betydningen ift. selskabets indtægter. Tilslutningsbidrag og vejbidrag er uændrede i det nye regelsæt.
Der forventes snarligt kendelse vedr. Gribvands klage over prisloft for 2012 og 2013. Afgørelsen kan få betydning ift. prisloft for 2014. Prisloft for 2014 forventes medio september 2013. På den baggrund kan Gribvand beregne forslag til takster for 2014.

Vejbidraget for 2014 forventes at blive kr. 3,28 mio kr, som p.t. indgår i budgetforslaget.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Kvartalsrapport 2. kvartal 2013

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at

  1. Kvartalsrapport for 2. kvartal 2013 tages til efterretning

    Beslutning
  1. Tiltrådt


Fraværende med afbud : Jannich Petersen




104. Oprensning af vandløb 2013
06.02G00 - 2013/13144

Sagsfremstilling
I 2013 er der kontrolopmålt godt 15 km offentlige vandløb. Formålet med kontrollen er at vise, om vandløbenes vandføringsevne er i overensstemmelse med regulativernes krav.

Kontrollen viste, at der samlet set skal oprenses godt 5 km
i Ammendrup Å, Højbro Å, Pandehave Å og Tannemose Å. Oveni skal der følges op på mangelfuld oprensning sidste år i Esrum Å og Tobro Å, hvor der i alt skal oprenses ca. 2½ km. Samlet skal der altså oprenses ca. 7½ km vandløb.

Oprensningen består i maskinel oprensning af sand, mudder og slam, som udjævnes langs vandløbene. Der må ikke graves i faste materialer af hensyn til vandløbsmiljøet.
Ved oprensningen er der kørsel med gravemaskiner til og langs med vandløbene, hvilket ikke er noget problem i det åbne land. På strækningerne langs i Højbro Å i Rågeleje foregår arbejdet i et sommerhusområde, hvilket vanskeliggør adgangsforholdene.

Lovgrundlag
Oprensningen udføres på baggrund af bestemmelserne i de enkelte vandløbsregulativer. Vandløbsregulativerne er udarbejdet med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 927 af 24.09.2009 om vandløb.

Økonomi
Oprensningerne finansieres over driftsmidlerne for vandløb. Administrationen indhenter underhåndsbud.

Miljøforhold
-

Høring
Bredejere og interesseorganisationer orienteres direkte forud for arbejdet.


Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk udvalg

  1. at tage orienteringen til efterretning



Beslutning

  1. Tiltrådt

Fraværende med afbud : Jannich Petersen






Mødet startet:
03:05 PM

Mødet hævet:
05:25 PM