Teknisk Udvalg

Indholdsfortegnelse:

Åbne
66 Budget 2014-2017 Færdiggørelse af prioriteringskataloger efter høring
67 Vindmølle på Højelt genbrugsstation
68 Revision af affaldsregulativer
69 Fra affald til ressource - Gribskov Kommunes ressource- og affaldsplan 2014-2025
73 Strandnummerering - Opsætning af skilte
77 Veje - Forundersøgelse Motortrafikvej fra Helsinge Øst til Gilleleje
78 Orientering om det videre arbejde med Slidlagsprogram 2013
80 Vintertjeneste 2012/2013, drift
81 Hovedgaden i Tisvilde. Parkerings- og skilteforhold ved Tisvilde Strandhotel.
82 Solgårdsvej - Irisvej - vejsyn
83 Overdragelse af drift af belysning til borgerne på private fællesveje
84 Ændring i planer for eksproprieret areal til vejføring Blistrup-Højelt-Alme


Efterretningssager
70 Undersøgelse af sorteringen af bio- og restaffald i Græsted-Gilleleje
71 Udfordringer med vejafvanding, case: Holløselund
72 Kystbeskyttelsessager - arbejdsgang
74 Sand på Strandbakkerne 2013
75 Genanvendelse af havnesand - et samarbejdsprojekt mellem Gribskov Kommune og Helsingør Kommune.
76 Karsemosen pumpelag; nye vedtægter og ekstraordinær opkrævning

Medlemmer:

Bo Jul Nielsen

Susan Kjeldgaard

Børge Sørensen

Jannich Petersen

Jørgen Emil Simonsen

Klaus Nielsen

Cannot Kroner

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt
Jannich Petersen forlod mødet kl. 17.05

Fraværende:

Meddelelser:
- Orientering om syge asketræer på Søboggårdsvej
- Afgørelse fra tilsynsrådet om Baversvej
- Vandplaner sendt til administrativ behandling
- Oeientering om knækkede flagstænger på strandbakkestranden
- Grundejerkontaktudvalget har vedtaget ny forretningsorden
- Orientering om politikker-kontakt fra grundejere i Ramløse
- Orientering om møde i Vejby om Julhøjstien, PMU og TEK deltog




Åbne
66. Budget 2014-2017 Færdiggørelse af prioriteringskataloger efter høring
00.30S00 - 2013/10569

Sagsfremstilling
Sagen forelægges parallelt for alle fagudvalg med henblik på en anbefaling til den videre budgetproces i Økonomiudvalget og byrådet. Fagudvalgenes anbefalinger samles desuden op som information i et fælles efterretningspunkt til ØU d. 27. juni.

Baggrund
På Byrådets møde d. 4. februar 2013, punkt 30, blev rammerne for budgetarbejdet, herunder de økonomiske principper for budget 2014-2017, besluttet.

Beslutningen medførte, at fagudvalgene i første halvår 2013 skulle arbejde med en konkret udmøntning af de allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem jf. tabel 1 herunder.


Tabel 1: Fordeling af allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem

Til udmøntningen af budgetreduktionerne har de enkelte fagudvalg arbejdet med et prioriteringskatalog indeholdende forslag svarende til minimum deres andel af budgetreduktionerne.

Fagudvalgene har behandlet og kommet med input til prioriteringskatalogerne på deres møder i april og maj. Katalogerne har efterfølgende dannet udgangspunkt for høring af interessenter i perioden 24. maj - 7. juni 2013.

Den videre proces
På baggrund af den gennemførte høringsproces har udvalget modtaget høringssvar vedr. prioriteringskatalogerne. Med udgangspunkt i prioriteringskatalogerne og de indkomne høringssvar skal udvalget nu prioritere og udvælge hvilke forslag der skal indgå i deres anbefalinger til Økonomiudvalget og byrådet. Summen af anbefalede forslag skal som minimum udgøre udvalgets andel af de vedtagne reduktioner, se tabel 1. Sammen med udvalgets anbefalinger indgår både prioriteringskatalog og høringssvar i det efterfølgende budgetmateriale.

I tabel 2 er en samlet oversigt over forslag til omkostningsreduktioner, som udvalget skal prioritere og anbefale ud fra.

Tabel 2. Oversigt over forslag på Det Tekniske Område


Hvert enkelt forslag er yderligere uddybet i bilag 1. Her er en beskrivelse af hvert enkelt forslag, konsekvenser af forslaget, hvornår forslaget kan træde i kraft, samt det økonomiske potentiale.

Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg har peget på nr. 1, 2, 3 (allerede udmøntet), 4, 7, 8 og 9 til opfyldelse af udvalgenes udmøntningskrav. Pkt. 8 medtages kun vist udmøntningskravene for de øvrige punkter ikke kan opfyldes. Den endelige vedtagelse afventer høringssvarene.

De skriftlige høringssvar er samlet og vedlagt som bilag 2.

Forsyningsområdet
Affaldsområdet har gennem en årrække gennemgået flere lovgivningsændringer, hvorfor det har været vanskeligt, at ramme et retvisende budget for især erhvervsvirksomheder. På nuværende tidspunkt har området fundet et mere stabilt niveau der kan budgetteres efter. Det er Vestforbrænding der opkræver erhvervsvirksomheder for flere ordninger, hvorfor der kan komme forskydninger i indtægterne hen over årene, men på længere sigt udligner det sig og har ingen væsentlig betydning for driftsresultatet.

Tabel 3. Driftsbudget for affaldsområdet for 2014-2017


Affaldsbudgettet er tilpasset til de driftsomkostninger der forventes for fremtiden. Det samlede resultat giver et overskud i 2014 på 1,5 mio. kr. faldende til 1,3 mio. kr. I 2014 foreslår administrationen, at den samlede takst for de private husstande og for erhvervsvirksomhederne har samme niveau som i 2013. Taksterne for containere er tilpasset de behandlingspriser og affaldsmængder der udmeldes fra Vestforbrænding.

Taksterne for affaldsområdet for 2014 er vedlagt som bilag.

Tabel 4. Investeringsplan 2014-2017


TEK har på mødet den 22.5.13 tiltrådt dispositionsforslag for ombygning af Skærød og Højelt genbrugsstationer. Det tiltrådte forudsætter en justering af investeringsplanen 2013-2016 for udviklingsprojekter på affaldsområdet. De nye forslag fremgår af tabel 4.

Tabel 5. Udvikling i mellemværendet 2014-2017


Mellemværende med forsyningsvirksomhederne forventes, at udvikle sig som vist i tabellen ovenfor, alle tal er angivet pr. 31.12 i det pågældende år. Afviklingen af mellemværendet skyldes primært de planlagte investeringer der er beskrevet i investeringsplanen ovenfor.

Andre takster
Taksterne for byggesagsgebyrer er udvidet med en takst for solcelleanlæg der er opdelt i en takst for solcelleanlæg med en "årlig ydelse på op til 6,5kW" og en takst for en "årlige ydelse over 6,5 kW".

Taksterne for byggesagsgebyrer er vedlagt, administrationen foreslår taksterne prisfremskrives.


Lovgrundlag
Budgetlov nr. 174, §1-§23. Gældende fra 1. oktober 2012.

Økonomi
-

Bilag
Bilag 1 - Samlet oversigt, samt uddybning af forslag på Teknisk Udvalg
Bilag 2 - Samlet dokument med de skriftlige høringssvar
Takstblad 2014 - Affaldsområdet
Takstblad 2014 - Byggesagsgebyrer

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:
1. at anbefale overfor Økonomiudvalget og Byråd hvilke forslag, minimum svarende til udvalgets andel af de vedtagne reduktioner, der arbejdes videre med i budgetprocessen
2. at anbefale overfor Økonomiudvalget og Byråd, at beslutte takstbladet for 2014 for affaldsområdet, der arbejdes videre med i budgetprocessen

1. at anbefale overfor Økonomiudvalget og Byråd, at beslutte takstbladet for 2014 for byggesagsgebyrer, der arbejdes videre med i budgetprocessen

Beslutning

1. Tiltrådt- Udvalget peger på flg. spareforslag i prioriterer rækkefælge: Nr. 4-9-7-8 . Venstre og DF bemærker at de er imod Nr. 11-7-8
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt

67. Vindmølle på Højelt genbrugsstation
86.00G00 - 2013/14269

Sagsfremstilling
I forbindelse med projektet "Fremtidens bæredygtige genbrugsstation", blev der på Teknisk Udvalgsmøde d. 12.9.2012 besluttet at opsætte en 6 kW husstandsvindmølle på genbrugs- og omlastestationen i Højelt. I nærværende sag skal udvalget tage stilling til, om der over driftsrammen skal tages midler til etablering af en større (15 kW) husstandsvindmølle. Landzonetilladelsen behandles særskilt i PMU, og er en forudsætning for en ændring i møllestørrelse.

Efter udvalgets godkendelse af opsætning af husstandsvindmølle, blev der indgået kontrakt med EcoWind A/S. Firmaet gik imidlertid konkurs kort efter, og projektet har ligget stille nogle måneder, indtil kurator overdrog EcoWinds forpligtelser til opsætning af møller hos igangværende kunder til et andet lokalt firma - Cepas.

Den oprindelige aftale med EcoWind A/S var på opsætning af en 6 kW husstandsvindmølle. Efterfølgende har det vist sig, at firmaets større mølle på 15 kW (ligeledes en husstandsvindmølle) godt kan leveres inden for en overskuelig fremtid, da de ligger inde med en demo-model. Meromkostningerne ved køb af 15 kW i stedet for 6 kW mølle er 138.930 kr. ex moms.

Administrationen har vurderet det fordelagtigt at opsætte en 15 kW i stedet for en 6 kW mølle, da energiforbruget på genbrugs- og omlastestationen i Højet fortsat er langt over, hvad det etablerede solcelleanlæg og en 15 kW mølle vil kunne producere. Samtidig vil investeringerne i en 15 kW mølle grundet nye regler fra december 2012 betale sig hjem på 7-8 år, hvilket er hurtigere end ved den gamle ordning.

Klimamæssigt vil der desuden - og nok så væsentligt være en CO2 besparelse på yderligere 12.600 kg CO2 pr år ved en 15 kW mølle i forhold til en 6 kW mølle.

Fra både et økonomisk og klimamæssigt perspektiv er det derfor fundet hensigtsmæssigt at opgradere til en 15 kW mølle.

Lovgrundlag
Der skal søges landzonetilladelse til opstilling af en 15 kW husstandsvindmølle. Der henvises til særskilt sag til Plan- og Miljøudvalget.

Økonomi
Meromkostningerne ved køb af 15 kW i stedet for 6 kW mølle er: 138.930 kr. ex moms. Prisen på 15 kW demo-møllen er 393.480 kr. ex. moms, hvoraf 1. rate på 43.480 kr er betalt over driftsbudget 2012. Restbeløb betales over driftsbudget 2013. Tilbagebetalingstid kan ses i tabellen under Miljøforhold.

Miljøforhold
Nedenfor en samlet oversigt over elproduktion, CO2 besparelse og tilbagebetalingstid ved opsætning af henholdsvis en 6 kW og en 15 kW mølle, med og uden det eksisterende solcelleanlæg på adressen.

Høring
Efter Planloven bestemmelser er der foretaget en ny nabohøring á 2 ugers varighed vedrørende opsætning af en 15 kW, og der er ikke indgået bemærkninger.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at godkende opsætning af 15 kW i stedet for 6 kW husstandsvindmølle på genbrugs- og omlastestationen i Højelt, forudsat landzonetilladelse gives.
   
   Beslutning

1. Tiltrådt

Jannich Petersen fraværende





68. Revision af affaldsregulativer
07.00G00 - 2013/01872

Sagsfremstilling
Sagsforløb
Teknisk Udvalg har d. 10. april 2013 behandlet denne sag første gang, og besluttede da;
- regulativteksten i forslag B
- tilføjelse af regulativtekst om alternativ placering af beholder
- at sende forslag med ovenstående ændringer i 4 ugers offentlig høring.

Sagen forelægges nu på Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på endelig beslutning i Byrådet.


Høringsvar
Udkast til Regulativ for dagrenovation og Regulativ for erhvervsaffald har nu været i offentlig høring i 4 uger, og der er indkommet 4 høringssvar.

Nedenstående de 4 af administrationen forkortede høringssvar.

Vurdering af høringssvar.
Det er ikke administrationens vurdering, at høringsvarene giver anledning til ændringer i udkastet til regulativerne.
Administrationen vil medtage essensen af høringssvarene i det fortsatte arbejde.

Drøftelser med SUND
Administrationen har haft drøftelser med SUND vedr. administrationens behandling af kommende ansøgninger om anden placering af affaldsbeholdere jf. tillæg til regulativtekst:
"Hvis det i eksisterende bebyggelser ikke er muligt at overholde ovennævnte krav til adgangsforholdene eller placering af beholdere, kan tilladelse til alternative placeringer søges hos Gribskov Kommune på nærmere betingelser".

SUND kan visitere, således at borgere får hjælp til at bære skraldepose ud, men ikke til at køre spande ud (dvs. at spande skal stå på permanent standplads) og kun hvis hele husstanden har funktionsnedsættelser, der forhindrer, at skraldeposerne kan bæres ud.
Borgere, der er visiteret til en ydelse, har fået vurderet funktionsnedsættelsen.
Når administrationen får en ansøgning, vil SUND blive adspurgt om funktionsnedsættelsen for at der bl.a. på den baggrund kan træffes beslutning. Er borgere ikke kendt af SUND, vil administrationen læne sig op af SUND´s måde at vurdere funktionsnedsættelsen på.

Teknisk Udvalg har bedt administrationen om at undersøge SUND's omkostninger ifm. visitering til at få håndteret affald.
SUND oplyser, at som enkeltstående ydelse, altså hvor borgeren ikke får anden hjælp, vil det koste 150 kr. at få båret skraldeposer fra køkken til affaldsbeholdere.

Baggrund for ønsket om ændring af regulativer
På baggrund af en sag på Teknisk Udvalgs møde d. 16.1.2013 om afhentning af dagrenovation og muligheden for dispensation for afstandskrav samt efterfølgende henvendelser fra borgere, lægges hermed op til en præcisering og en tilføjelse til regulativteksten om anbringelse af beholdere (§ 9.6 i Regulativ for Husholdningsaffald af 12. marts 2012 og § 10.6 i Regulativ for Erhvervsaffald af 30. januar 2012).

Det skal understreges, at Arbejdstilsynets regler og vejledninger i alle henseender skal overholdes i forbindelse med afhentninger af dagrenovation, se bilag "AT-Vejledning om Indretning og brug af dagrenovationssystemer".

Præcisering af afstandskrav ved ejendomme i tæt/lav bebyggelse
Den gældende regulativtekst vedrørende placering af beholder i tæt/lav bebyggelse, hvor ejendommen ikke har egen indkørsel (men stisystemer), har givet anledning til forskellige fortolkninger og kræver derfor en præcisering. Regulativteksten siger: ”I tæt/lavboliger, hvor ejendommen ikke har egen indkørsel, skal beholdere placeres indenfor en afstand på 5 m fra stisystem",hvilket kan tolkes som 5 m. fra ejendommens skel eller som 5 m. fra skraldebilens holdeplads.

Ordlyden i regulativet stammer fra regulativ for husholdningsaffald i Helsinge og er overført til nugældende efter kommunesammenlægningen og vedtaget ifm. vedtagelse af regulativ for Gribskov Kommune i 2008. Praksis har i Helsinge over en længere årerække været, at skraldespande ved tømmedag skulle være placeret maks 5 m. fra skraldebilens holdeplads i tæt/lav bebyggelse, hvor ejendommen ikke har egen indkørsel, men stisystem.
Det er denne praksis der har været overført til Græsted-Gilleleje i forbindelse med implementeringen af biosortering.

De henvendelser, der har været fra borgere, hvor regulativteksten er tolket anderledes end administrationen har administreret efter, giver anledning til, at det er nødvendigt at præcisere formuleringen af teksten i regulativ for husholdningsaffald § 9.6 og i regulativ for erhvervsaffald § 10.6. Ligeledes giver det anledning til at fastsætte serviceniveauet for afhentning af dagrenovation for borgeren, samt arbejdsmiljøforhold for skraldemanden.
Derfor skitseres herunder to forslag:

Forslag A: 5 m. fra skraldebilens tættest mulige holdeplads
Hvis det ønskes, at der administreres efter den praksis, der hidtil har være gældende, kan teksten præciseres til følgende:

For ejendomme uden egen indkørsel beliggende ud til stisystem og for ejendomme på koteletgrunde beliggende ud til privat fællesvej skal beholdere placeres indenfor en gangafstand på 5 m. fra skraldebilens tættest mulige holdeplads."

Her kan borgerne vælge at have selvstændige skraldespande, som de selv skal køre ud til tømning - typisk i forbindelse med en p-plads. Alternativt kan der efter aftale med administrationen opsættes centrale affaldscontainere. Disse vil i takt med yderligere udsortering af genanvendelige materialer kunne udvides. Det forudses, at når den nationale affaldsstrategi offentliggøres, så vil der være et krav om indsamling af flere genanvendelige materialer fra husstanden. Containerne til denne opsamling vil formodentlig være større end 190 liter, hvorfor der her vil være naturligt i sådanne bebyggelser med centralt opstillede containere.

Nabokommunerne Egedal, Frederikssund og Halsnæs, der også har spande på hjul, praktiserer forslag A (sidstnævnte dog med 10 m.)

Forslag B: 5 m. inde på egen matrikel
Hvis det ønskes, at borgere med egen matrikel ud til stisystemer og koteletgrunde beliggende ud til privat fællesvej, skal have deres beholder stående 5 m. inde på egen matrikel, uafhængig af afstand fra skraldebilens holdeplads, kan teksten præciseres til følgende:

”For ejendomme uden egen indkørsel beliggende ud til stisystem og for ejendomme på koteletgrunde beliggende ud til privat fællesvej skal beholdere placeres maks 5 m. inde på egen matrikel."

Forudsætningen for dette forslag er, at det fysisk er muligt at placere materiellet på grunden, nogle steder er dette ikke muligt jf. Arbejdstilsynets regler (f.eks. hældning på mere end 10%).
Meromkostninger forbundet med forslag B
Forslag B indebærer en ændret praksis i forhold til hidtil, og er som sådan også at betragte som en ændring af udbudsmaterialet/kontrakten med vognmændene. Derfor vil præciseringen i forslag B give anledning til en meromkostning til vognmandsfirmaerne. De øgede omkostninger forbundet med den ændrede praksis vil, alt andet lige, afstedkomme en forhøjelse af taksten. Se estimat under "Økonomi".

Tidsplan.

Tilføjelse om mulighed for alternativ placering af beholder
Udover ovenstående tilfælde med ejendomme uden egen indkørsel beliggende op til stisystemer og koteletgrund på private fællesveje, har administrationen sager på ejendomme, hvor det er svært at finde en tilfredsstillende løsning for alle parter vedr. placering af affaldsbeholder. Her vil det være hensigtsmæssigt, at der i regulativet er beskrevet en mulighed for en alternativ løsning.

Det drejer sig blandt andet om:

• en række ejendomme, der lovligt er beliggende svært tilgængelige og hvor Arbejdstilsynets retningslinier for afhentning af dagrenovation ikke umiddelbart kan overholdes uden brug af ekstra udstyr / bemanding til afhentning af affald på ejendommen.

og

• hvor administrationen anbefaler, at der med regulativet kan tages hensyn til borgere, der har helt særlige vanskeligheder, der umuliggør at de lever op til reglerne i regulativet.

Det er endnu ikke præciseret, hvem der vil kunne tages hensyn til og, hvem der således kan opnå en dispensation. Men hensigten er, at der for borgere, for hvem det er umuligt at gå ud med deres skraldepose/køre skraldespand frem forud for tømning, laves særlige aftaler om placering af affaldsspand/stativ.

Det følgende er forslag til tilføjelse i regulativet om muligheden for alternativ placering af beholder:

Tilføjelse til regulativ for husholdningsaffald § 9.6 og regulativ for erhvervsaffald § 10.6:

"Hvis det i eksisterende bebyggelser ikke er muligt at overholde ovennævnte krav til adgangsforholdene eller placering af beholdere, kan tilladelse til alternative placeringer søges hos Gribskov Kommune på nærmere betingelser".

Lovgrundlag
Affaldsbekendtgørelsen nr 1309 af 18. dec. 2012


Økonomi
Administrationen har vurderet antal boliger, antal m. udover 5 m. (der allerede ligger i aftale med renovatør), tømmepriser samt andre forhold i forbindelse med etablering af forslag A.
I forslag A skal skraldemanden afhente dagrenovationen i bebyggelser med stisystemer, hvor de enkelte grunde er udmatrikuleret, og hvor skraldebilen ikke kan køre.
Administrationen vurderer, at der er ca. 250 boliger, der potentielt kan kræve at få afhentet ved matriklen.
Birkely (Helsinge) og Birkevang (Gilleleje) med tilsammen ca. 140 adresser er de to områder med stistystemer, hvor flest adresser findes samlet. På hver af disse to lokationer vil skraldemanden skulle gå i alt mellem 5 og 8 km. ved afhentning af spande på adresserne.
På baggrund af forhandlinger med de to renovatører er der fundet en tømmepris differentieret på afstand.

Forslag A:
Økonomisk vil beslutning af dette forslag betyde, at spandene enten vil blive på lokationen eller spandene kan hjemtages og erstattes af containere, der efter dialog opstilles på p-pladser eller lignende.
Der vil ikke være nogle ændringer i taksten ved valg af forslag A.
Indkøb af containere til betjening af ca. 250 boliger estimeres til en engangsudgift på ca. 237.000 kr., dette vil så frigøre ca. 250 sæt spande, der vil kunne anvendes andetsteds. Denne engangsudgift kan finansieres over det eksisterende anlægsprojekt "Implementering af biosortering i tidligere Græsted-Gilleleje Kommune", hvor der et mindreforbrug.

Forslag B:
Administrationen har estimeret at det i gennemsnit, hvis alle ca. 250 boliger vælger at få afhentet 5 m. inde på egen matrikel, vil betyde en meromkostning på ca. 1.100.000 kr. pr. år ved tømning af spande. Dertil vil være nogle administrative udgifter forbundet med implementering af forslag B for eksempel i forbindelse med præcis udmåling i felten af afstande fra skraldebil til materiel m.m.
Konsekvenserne ved at vælge forslag B er en takststigning, der først vil kunne indarbejdes i budget 2014. Såfremt det ønskes, at omkostningerne fordeles blandt de forbrugere, der er en del af ordningen, kan man arbejde med en differentieret takststruktur ifb. med budgetarbejdet.

Tilføjelse til regulativ
Der er anslået maks. 25 ejendomme, som lovligt er beliggende svært tilgængelige og hvor Arbejdstilsynets retningslinier for afhentning af dagrenovation ikke umiddelbart kan overholdes uden brug af ekstra udstyr / bemanding til afhentning af affald på ejendommen. De kan afstedkomme en merbetaling til vognmændene, hvilket vil betyde en takststigning. Anslået vil meromkostningerne være på ca. 25.000 kr. pr. år.

Der er ca. 100 ejendomme, hvor SUND har visiteret hjælp til at bære skraldepose ud/køre affaldspande ud forud for tømning. De kan afstedkomme en merbetaling til vognmændene, hvilket vil betyde en takststigning. En anslået meromkostning vil være på ca. 100.000 kr. pr. år.

Miljøforhold
Ifølge Arbejdstilsynets vejledninger skal kommunerne i forbindelse med planlægning, tilrettelægning og udførsel af arbejde med dagrenovation indtænke arbejdsmiljø.

Høring
Ændringer af regulativ ud over de af Miljøstyrelsen fastsatte, skal i 4 uger offentlig høring jf. Affaldsbekendtgørelsens § 19, stk 6.

Bilag
AT-vejledning

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet,

1. at tiltræde forslag B med nævnte tilføjelse af regulativtekst om alternativ placering af beholder.
   
   Beslutning

1. Tiltrådt

Jannich Petersen fraværende




69. Fra affald til ressource - Gribskov Kommunes ressource- og affaldsplan 2014-2025
07.00G00 - 2012/12307

Sagsfremstilling
Sagsforløb
Sagen forlægges for Teknisk Udvalg med henblik på at sende "Fra affald til ressourcer - Gribskov Kommunes ressource- og affaldsplan 2014-2025" i 8 ugers offentlig høring.
Efter høring bliver sagen (incl. eventuelle høringssvar) forelagt på ny for Teknisk Udvalg og efterfulgt af Økonomiudvalget, med henblik på beslutning af Byrådet med ikrafttrædelse pr. 1. januar 2014.

Tidsplan for sagsforløb:

Lovpligtig plan
Planen "Fra affald til ressource - Gribskov Kommunes ressource- og affaldsplan 2014-2025" er en lovpligtig plan, som indeholder rammerne for affaldsplanlægningen i Gribskov Kommune i perioden 2014- 2025 med særlig fokus på de første 6 år. I følge Affaldsbekendtgørelsens §13-18 skal kommunen udarbejde og vedtage en 12-årig kommunal plan for håndtering af affald. Planen skal revideres mindst hvert 6. år og være detaljeret for de første 6 år og overordnet for de resterende 6 år.
Planen erstatter ved endelig vedtagelse den nugældende affaldsplan "Affaldsplan 2009-2012", som Teknisk Udvalg har valgt at forlænge til 1. januar 2014. Baggrunden for dette er, at vi afventer regeringens Ressourcestrategi, som den kommunale plan skal udarbejdes på baggrund af.

Lovpligtige rammer
Gribskov Kommune er forpligtiget til at leve op til regler beskrevet i den danske lovgivning, som i flere tilfælde stammer fra mål og regler udstukket fra EU.
Ifølge Affaldsbekendtgørelsens §13 skal planen udarbejdes med udgangspunkt i den nationale affaldsstrategi og må ikke stride imod denne.
Desværre er regeringen forsinket med den nationale affaldsstrategi, kaldet Ressourcestrategien. Administrationen kan ikke med sikkerhed vide, hvad Ressourcestrategien vil indeholde, men er af den overbevisning, at vi med den valgte vision, mål, indsatsområder og initiativer, rammer de overordnede målsætninger, som Ressourcestrategien vil indeholde.
Viser det sig, at den nationale strategi indeholder mål, der ikke er indeholdt i Gribskov Kommunes plan, foreslår administrationen, at der udarbejdes et tillæg til planen.

Vision og målsætninger
Visionen for planen er "fra affald til ressource" og udspringer af en ambition om, at borgere og virksomheder håndterer affald som en værdifuld ressource.
For at arbejde hen mod denne vision er der opsat 3 mål:

1) Ressourcerne skal ud af affaldet
2) Problemstoffer skal ud af affaldet
3) Kommunikation der skaber handling

Under hvert af disse mål, er der tilsammen beskrevet 17 indsatsområder. Under hvert indsatsområde er der nogle konkrete initiativer.
F.eks. er der under det første indsatsområde kaldet "Øget indsamling af emballageaffald" tre initiativer, en undersøgelse af mulighederne for den mest optimale indsamlingsordning for etageboliger, tæt/lav bebyggelse, sommerhuse og turister.

Samarbejde med Vestforbrænding
Overordnet set er vision, mål og indsatsområder samt visse initiativer udarbejdet i samarbejde med I/S Vestforbrænding og interessent kommunerne og er derfor ens med fællesskabet. Planen er af administrationen tilpasset kommunen, og der er således kommunespecifikke indsatsområder og initiativer.

Lovgrundlag
Affaldsbekendtgørelsen (BEK 1309 af 18/12-12) §13-18

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
Jf Affaldsbekendtgørelsens §16 skal planen sendes i offentlig høring i minimum 8 uger. Høringsperioden er uge 27-34, begge uger incl.

Bilag
Bilag 1: Forslag til: Fra affald til ressource - Gribskov Kommunes ressource- og affaldsplan 2014-2025

Læsevejledning til bilag på sagen
Her er en kort læsevejledning til de bilag, der er tilknyttet planen.
I bilag på dagsordenspunktet findes forslag til planen "Fra affald til ressource - Gribskov Kommunes ressource- og affaldsplan 2014-2025".

På sagen i Polar er der i alt 6 bilag der er tilknyttet ressource- og affaldsplanen. Disse bilag kan betragtes som supplerende, og er derfor ikke lagt på dagsordenspunktet. Bilagene udgør dog en del af den lovpligtige plan. Læsevejledning til de 6 bilag følger her:

I bilag 1,"Kortlægning af oplysninger fra modtageanlæg 2009", findes en kortlægning over affald indsamlet i Gribskov Kommune 2009.

I bilag 2, "Prognose af affaldsmængder", findes prognoser, der beskriver den forventede udviklingen af affaldsmængder i Vestforbrændings opland herunder Gribskov Kommune.

I bilag 3, "Kortlægning og prognose for Gribskov Kommune", findes udover de overordnede tal for kortlægning og prognose også en beskrivelse af affaldsordninger i Gribskov Kommune.

I bilag 4, "Deponerings-, sorterings- og behandlingsanlæg", findes en liste over de anlæg, som Vestforbrænding og herunder Gribskov Kommune har indgået aftale med om behandling, sortering og deponering af affald.

I bilag 5, "Status for affaldsplan 2009-2014", findes en status på den hidtidige affaldsplan, hvor status for hvert initiativ I/S Vestforbrænding har stået for kort beskrives.

I bilag 6, "Status for kommunespecifikke initiativer for affaldsplan 2009-2013", findes en status på den hidtidige affaldsplan for 4 kommunespecifikke initiativer.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tiltræde, at forslag til "Fra affald til ressourcer - Gribskov Kommunes ressource- og affaldsplan 2014-2025" sendes i 8 ugers offentlig høring.
   
   Beslutning

1. Tiltrådt

Fraværende: Jannich Petersen




73. Strandnummerering - Opsætning af skilte
14.00G00 - 2013/17641

Sagsfremstilling
Rigspolitiet har oprettet et strandnummersystem, som kan benyttes, hvis man skal tilkalde hjælp. I tilfælde af drukne- og andre ulykker er det afgørende, at man nøjagtigt kan oplyse hvor ulykken er sket, så alarmering af ambulance og redningsberedskab kan ske hurtigt og sikkert. Da der ikke altid er en adresse på en strand, er der udviklet et nummersystem for hele landet, hvor hver strand har et nummer. Til hvert strandnummer er defineret et sæt GPS-koordinater, så redningsmandskabet kan komme hurtigt til stedet.

Politiet foreslår at skilte med numre sættes op langs kysten, som det er sket på vestkysten.
Skiltene er grønne med et sort nummer på hvid baggrund. Ud over strandnummeret er skiltet forsynet med "SOS", telefonsymbol samt "112". Skiltene placeres på selve stranden samt ved adgangsvejene til stranden.

Alternativet til skilte kunne være en 112-app til smartphone. Der findes flere på markedet, herunder Danmarks officielle 112-app, som sender mobiltelefonens GPS-koordinater. Det er politiets holdning, at disse apps' er et godt supplement til strandnummerering, men politiet vurderer dog at ikke alle har smartphones, og udlændinge har ikke nødvendigvis en dansk 112-app installeret. Nordsjællands Politi støtter på den baggrund stadig strandnummereringen.

Nordsjællands Politi har i 2011 sammen med Gribskov Kommune besigtiget kommunens strande. På den baggrund anbefaler politiet, at der fortsat er livreddere på de 10 strande, og at der etableres strandnummerering.
Badesikkerhedsplanen og strandnummerering blev behandlet på Teknisk Udvalgs møde 30.11.2011, hvor udvalget tog orienteringen til efterretning.
Nordsjællands Politi har i samarbejde med Gribskov Kommune udpeget 36 steder langs nordkysten, hvor der foreslås opsætning af nummer-skilte.

TrygFonden har bevilget 4 mio. kr. til strandnummersystemet i Danmark. TrygFonden tilbyder således, at betale udgiften til produktion og fragt af skilte til kommunerne. Kommunen kan vælge mellem et standardskilt på stander eller et klistermærke til opsætning på eksisterende redningsposter, informationstavler og lignende. Kommunen skal selv stå for opsætning, drift og vedligeholdelse af skiltene. Projektet er baseret på frivillighed og kommunerne kan frit vælge, om de ønsker at deltage.

Alle kommuner i politikredsen på nær Gribskov Kommune har ifølge Nordsjællands Politi bestilt strandnummerskiltene, nogle kommuner er i gang med opsætningen og andre afventer levering af skiltene.

Forslag til placeringen af skilte kan ses på Bilag 1 - Placering af strandnummerskilte. Naturstyrelsen Nordsjælland har indvilliget i at stå for opsætning af skilte på de arealer, der er statsejede.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at den teknologiske udvikling er på vej til at overflødiggøre denne form for skiltning. Administrationen har dog noteret sig, at politiet anbefaler opsætning af skilte og at mange andre kommuner har valgt at opsætte strandnummerskilte. Tilbudet fra TrygFonden om at betale for skiltene gør at kommunens udgifter til etablering er begrænsede. Administrationen foreslår, at skiltene sættes op forsøgsvis for en 5-årig periode (svarende til skiltenes forventede levetid) og at ordningen herefter evalueres i samarbejde med 112 mhp. vurdering af behovet for forlængelse.

Lovgrundlag
Ordensbekendtgørelsen - Bekendtgørelse nr. 511 af 20.6.2005 om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv., samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger med senere ændringer.

Strandbeskyttelseslinien (Naturbeskyttelsesloven LBK nr. 933 af 24/09/2009) §15: "Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.".

Økonomi
Udgifter til opsætning af skilte kan afholdes af eksisterende driftsbudget på kystområdet. Udgifter til kommende drift og vedligehold kan indarbejdes i driftsentreprise for skilte på vejområdet

Miljøforhold
Opsætning af skilte forudsætter dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Strandbeskyttelseslinien administreres generelt meget administrativt. Sagen skal behandles af Naturstyrelsen.

I Kommuneplanen står der om skiltning i redegørelse for landskab i kommuneplan 09 - 21: "Landskabet er sårbart overfor skiltning, der kan virke skæmmende og ødelæggende for landskabsoplevelsen. (...) Byrådet lægger vægt på, at skiltning holder sig indenfor rammerne af bestemmelserne om skiltning i det åbne land".

Høring
-

Bilag
Bilag 1 - Placering af strandnummerskilte

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at proces mhp. opsætning af nummerskilte langs kysten iværksættes; herunder at relevante tilladelser indhentes, 36 skilte rekvireres hos TrygFonden og sættes op på de udpegede lokaliteter
2. at ordningen med strandnummerskilte evalueres efter 5 år
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt

77. Veje - Forundersøgelse Motortrafikvej fra Helsinge Øst til Gilleleje
05.01G00 - 2012/11509

Sagsfremstilling
Den 26.06.2013 afholdes der informationsmøde for udvalgets medlemmer om Vejdirektoratets igangværende forundersøgelse af mulighederne for en motortrafikvejsforbindelse imellem Helsinge Øst og Gilleleje. På mødet vil repræsentanter fra Vejdirektoratet orientere om status på forundersøgelsen.

Dette dagsordenspunkt har til formål at give udvalget mulighed for at følge op på informationsmødet.

Vejdirektoratets forundersøgelse ventes afsluttet i efteråret 2013 med en indstilling til ministeren om det videre forløb, herunder om der skal igangsættes en VVM-undersøgelse. Forundersøgelsen forventes bl.a. at omfatte følgende elementer:

• Opdatering af vurdering af muligheder for at anlægge en motortrafikvej og udbygge eksisterende vej, herunder delstrækninger
• Indledende skitseprojektering af udbygningsforslag
• Opdateret beregning og vurdering af trafikale og trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser
• Vurdering af samfundsøkonomi
• Udarbejdelse af indledende anlægsoverslag (fase 1) og analyse af risici

Med en offentliggørelse i efteråret 2013 vil resultatet af forundersøgelsen lande i en tid, hvor der må forventes et generelt stort fokus på infrastruktur-projekter i Hovedstadsområdet. Dette skyldes, at Trængselskommisionen, som har til formål at komme med forslag, der kan afhjælpe trængslen i Hovedstadsområdet, forventes at offentliggøre sit forslag til samlet strategi i august 2013.

En motortrafikvej mellem Helsinge Øst og Gilleleje vil ikke være en af kommisionens anbefalinger, da den ikke er medtaget i kommissionens idekatalog, som blev offentliggjort i februar 2013. Af infrastrukturprojekter med særlig relevans for Gribskov, der indgår i idekataloget, kan nævnes 'forbedring af lokalbanerne' og 'forlængelse og udvidelse af Hillerødmotorvejen'.

Administrationen anbefaler, at udvalget beslutter at tage ovenstående orientering til efterretning.

Lovgrundlag
Aftalen mellem forligspartierne, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om ”Bedre mobilitet”, af 26. november 2010

Økonomi
Der er afsat 2 mio. kr. til undersøgelsen i regi af Vejdirektoratet.

Miljøforhold
Ingen

Høring
Der er normalt ingen høring i forbindelse med forundersøgelser

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tage ovenstående orientering til efterretning
   
   Beslutning

1. Tiltrådt - Med den bemærkning om, at administrationen udarbejder katalog over kommunale handlingsmuligheder og trafiksikkerhed på strækningen Ny Mårumsvej- Gilleleje med særlig fokus på strækningen Græsted-pårup
   
   
   

78. Orientering om det videre arbejde med Slidlagsprogram 2013
05.00G00 - 2013/07144

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandlede på mødet den 10. april 2013 administrationens oplæg til slidlagsprogram for 2013. På baggrund af udvalgets beslutning om at godkende programmet, har administrationen arbejdet videre med forberedelserne frem mod gennemførelsen af arbejderne.

Slidlagsprogrammet er blevet til på baggrund af en vurderet tilstand for de enkelte vejstrækninger, sammenholdt med en vurdering af hvordan arbejderne kan gennemføres mest rationelt og i sammenhæng med øvrige tiltag i kommunen.

Efterfølgende er der igangsat vurderinger af hvor store reparationsarbejder der skal gennemføres forud for udlæggelse af nye slidlag og der er foretaget høring af ledningsejerne.

Administrationen vil på mødet orientere om status på ovennævnte og anbefaler at udvalget dels tager orienteringen til efterretning, dels drøfter om der er behov for og ønsker om justeringer af slidlagsprogrammet.

Lovgrundlag
-

Økonomi
10,5 mio. kr.
Kontraktbundne driftsmidler entreprise 7 Asfalt

Miljøforhold
-

Høring
Annoncering i lokale medier. Entreprenøren varsler løbende i fornødent omfang berørte grundejere. Administrationen udsender slidlagsprogram i høring hos alle relevante ledningsejere forud for arbejdernes igangsætning

Bilag
Slidlagskort

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tage orienteringen til efterretning
   
   Beslutning

1. Tiltrådt- med bemærkning om, at slidlagsprogrammet justeres, så Pårupvej og Græstedvejen udskydes til fordel for Ny Mårumvej fra Tinghusvej til Mårumvej
   
   
   

80. Vintertjeneste 2012/2013, drift
05.07G00 - 2012/54078

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges til beslutning for Teknisk Udvalg

Status på vintertjeneste for vinteren 2012-2013
Seneste vinter har været meget gennemsnitlig. Første del af vinteren frem til 1. december var meget mild. December var præget af en del snefald. Januar til marts var kold med mere sporadisk snefald.

Der er i perioden 15.10.2012 til 15.04.2013 udført 72 saltninger af døgnveje, 44 saltninger af dagveje og 12 gange snerydning af både døgn- og dagveje.

Antallet af saltninger svarer til lidt over et gennemsnitsår. Dette har medført, at vintertjenestens nuværende forbrug vurderes at være normalt.

Køb af vejsalt
Der er gennem de seneste år foretaget årligt indkøb af vejsalt i henhold til gældende udbudsregler og kommunens indkøbspolitik. Kontrakterne har været 1-årige indkøb af hensyn til at ligge under EU-tærskelværdi og omfanget af udarbejdelse af udbudsmateriale mv.

Saltindkøb vil blive annonceret via kommunens hjemmeside, og landets største leverandører vil blive opfordret til at afgive tilbud. Der forventes et saltforbrug på ca. 2500 tons for næstkommende vinter 2013/14, som er et gennemsnitligt forbrug. Omkostningsniveauet er ca. 1.1 mill. kr.

Kontrakter med lastbiler
I 2007 blev gennemført EU-udbud for vintertjeneste med lastbil i Gribskov kommune. Kontraktperioden var 4-årig med mulighed for forlængelse af indtil 2 år. Kontraktperioden er derfor udløbet, og der foretages fornyet udbud, som behandles i særskilt punkt ved Teknisk Udvalg den 26.06.2013.

Køb af materiel
Det er i forhold til nuværende status på materiel, nødvendigt at udskifte én lastvognssalter. Der er indhentet tilbud og ny salter kan erhverves under samme vilkår, med 10 års garanti og 5 år serviceaftale, som sidste års indkøb ved Hans Møller Maskiner A/S. Når der modregnes for udgående materiel er indkøbsprisen 360.000,- kr. Dernæst er det nødvendigt at anskaffe 2 sneplove til traktorer, indkøbspris ca. 40.000,-. Samlet skal der således indkøbes for 400.000,- kr. materiel i 2013.
Der regnes med et behov for nyanskaffelser på ca. 500.000,- kr. pr. år, såfremt materiellet skal opretholdes i brugbar stand uden større renoveringsbehov. Materiellets levetid regnes i gennemsnit for 10 år.

Lovgrundlag
Lov nr. 140 af 25.03.1970 om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje §§ 2-6

Økonomi
Økonomistatus for vintertjenesten budget 2013 pr. 14.06.2013 (i 1000 kr.):

2013 budget for vintertjenesten 7.711
BUM overførsler fra ejendomme 988
Forbrug pr. 13.06.2012 5.286
Restbudget 2013 pr. 12.06.2013 3.423


Forventet forbrug for resten af 2013:

Efterårstilrigning og rep. af materiel 250
Køb af salt rest 2013 700
Beredskabshonorarer for entreprenører 250
Leje af materielgård 50
Vintertjeneste forbrug oktober - december 1.500
Adm. styring / vintervagt mv. 200
Køb af materiel 400

I alt forventet rest forbrug for 2013 3.350

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tage statusorienteringen til efterretning
2. at tiltræde, at der indkøbes vintermateriel for 400.000 kr.
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
   
   
   

81. Hovedgaden i Tisvilde. Parkerings- og skilteforhold ved Tisvilde Strandhotel.
05.00G00 - 2013/11869

Sagsfremstilling
Ejeren af Tisvilde Strandhotel ønsker en ændring af parkeringsrestriktionerne ved hotellet, Hovedgaden 75 i Tisvildeleje. Der oplyses, at de nuværende forhold med tidsbegrænset parkering på 30 minutter i dagtimerne, bevirker en nedgang i antallet af gæster til hotellet. I forbindelse med tidligere ombygninger af hotellet, blev egne parkeringspladser inddraget, hvorfor der nu ikke er mulighed for at hotellets gæster kan parkere på hotellets grund.

På Møde med borgmesteren d. 20. marts 2013 fremkom ejeren med to oplæg til ændringer.

• Oplæg 1. omhandler etablering af yderligere 4 p.båse samt fjernelse af tidsrestriktionerne.
• Oplæg 2. omhandler etablering af "torv" med yderligere fem p.båse uden tidsbegrænsning.

På mødet blev også drøftet muligheden for blot at fjerne tidsrestriktionerne udenfor sommerferieperioden.

Gribskov Kommune etablerede i 2011 tidsbegrænset parkering på Hovedgaden. Skiltene blev opsat på strækningen fra stationen og gennem lejet. Projektet blev iværksat på baggrund af store trafikale problemer, hvor Hovedgaden i perioder med arrangementer og med særlig vægt på sommerferieperioden nærmest var ufremkommelig.

Projektet blev gennemført på baggrund af en længere dialog med Tisvilde lokalråd og Grundejerforeningen for Tisvilde og omegn.

Løsningen blev et kompromis hvor trafiksikkerhed og parkeringsmuligheder i forhold til de lokale butikker og restaurationer skulle tilgodeses. Der er i dag opsat standsningsforbud i Hovedgaden, men med mulighed for at parkere i afmærkede parkeringsbåse, med tidsrestriktion på 30 minutter i tidsrummet 09.00 til 18.00.
Det er administrationens vurdering, at skiltningen har en god virkning i forhold til fremkommeligheden og at trafiksikkerheden er markant forbedret.

Den nuværende skiltning er godkendt af politiet og en eventuel ændring af forholdene skal genbehandles af politiet.

Det bør bemærkes, at en ændring af parkeringsforholdene ved hotellet, vil åbne for en del ønsker om også at ændre skiltningen andre steder på strækningen. Problemerne udspringer generelt af Tisvildes bebyggelsesmønster, hvor der især langs Hovedgaden er tæt bebygget og hvor private ubebyggede arealer gennem tiden er inddraget til andre formål, således at grundejerne ikke længere har mulighed for at etablere parkering på egen grund.

Det er forvaltningens vurdering, at såfremt de ønskede ændringer gennemføres, vil det hurtigt
medføre tilsvarende ønsker fra andre forretningers side, hvorefter man vil være i samme situation som inden, der blev indført tidsbegrænsning.

Lovgrundlag
Lov om offentlige veje § 108 LBK.nr.1048 af 03/11/2011
Færdselsloven § 92 stk.1 LBK. nr. 1055 af 09/11/2012

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at fastholde den nuværende løsning som ovenfor beskrevet.
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

82. Solgårdsvej - Irisvej - vejsyn
05.02P00 - 2012/20812

Sagsfremstilling
Nærværende dagsordenspunkt blev på mødet den 22. maj 2013 udsat til dette møde.
Efter dagsordenen til mødet den 22. maj 2013 er der indkommet bemærkninger til den fremlagte dagsorden fra Klaus Ilsø Herskind, Bent Pagh og Asser T.R. Munksbøl, Lone og Jes Colding og Lisbeth Ramsdal.

De indkomne henvendelser vedlægges som yderligere bilag.
Administrationen bemærker til Klaus Herskind, Bent Pagh, Asser Munksbøl og Coldings henvendelser, at administrationen endnu ikke har udarbejdet grundlag for tilbudsgivning, men efter at udvalget har tiltrådt endelig kendelse, vil administrationen udarbejde grundlag og indhente tre tilbud på arbejdet. Grundejernes indhentede tilbud kan af hensyn til istandsættelseskrav, men også af hensyn til regler og lovgivning om indhentning af tilbud ikke, komme i betragtning. Derfor har administrationen tidligere tilkendegivet, at grundejernes valgte entreprenør får mulighed for at give tilbud på lige vilkår med to andre.

Administrationen bemærker til Lisbeth Ramsdals henvendelse, at de matrikulære ændringer, ikke vurderes at have betydning for vejenes istandsættelse. Ligesom henvendelserne om aktindsigt ikke vurderes at have betydning for istandsættelsen. Administrationen har ingen bemærkninger til om sagen skal sættes i bero til disse forhold er undersøgt hos matrikelmyndighederne.

På Teknisk Udvalgs møde den 12. september 2012 tiltrådte udvalget, at der skulle afholdes vejsyn med henblik på udfærdigelse af vejkendelse. Vejsyn blev afholdt den 25. oktober 2012.

Den 27. februar 2013 vedtog Teknisk Udvalg udkast til kendelse og partsfordeling udarbejdet på baggrund af vejsyn og fremsendte bemærkninger.

Udkast til kendelse og partsfordeling blev den 4. marts 2013 udsendt i høring til samtlige grundejere omfattet af partsfordelingen.

Der er indkommet bemærkninger før sidste udvalgsmøde, som kan ses af vedhæftede bilag.

Såfremt Teknisk Udvalg beslutter, at arbejdet ikke skal laves som et samlet arbejde, men ønsker at udtage Irisvej eller en del af den, som ønsket af 2 grundejere fra Irisvej, vil 6 grundejere med vejret til Solgårdsvej hæfte for vedligeholdelsen af Solgårdsvej uanset, at den er adgangsvej til Irisvej.

Administrationen anbefaler, at udvalget fastholder det udsendte udkast til kendelse og partsfordeling udarbejdet med baggrund i et samlet arbejde for vejene. Administrationens anbefaling skal også ses i lyset af, at området er et sammenhængende beboelsesområde.


Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 1537 af 21.12.2010 afsnit III (Privatvejsloven - byregler)


Økonomi
Istandsættelse og vedligeholdelse påhviler de vedligeholdelses pligtige grundejere.

Miljøforhold
Intet at bemærke

Høring
Der har været høring ved vejsynet og udkast til vejkendelse med tilhørende partsfordeling har været fremsendt til de berørte grundejere.

Bilag
Udtræk af høringskommentarer
Udkast til vejkendelse
Udkast til partsfordeling
Skrivelse fra Klaus Ilsø Herskind, Bent Pagh og Asser T.R. Munksbøl
Skrivelse fra Lisbeth Ramsdal.
Skrivelse fra Lone og Jes Colding


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at tiltræde, at udkast til kendelse og partsfordeling, fremsendes som endelig kendelse til de vedligeholdelsespligtige
   
   Udvalgenes anbefalinger/indstillinger

Teknisk Udvalg besluttede den 22. maj 2013 at udsætte sagen.

Beslutning

1. Udsættes til næste møde. Der opsættes skilt med "ujævn vej". Der afholdes dialogmøde med de berørte grundejere med deltagelse af formand og næst formand.
   
   
   

83. Overdragelse af drift af belysning til borgerne på private fællesveje
05.00G00 - 2013/16432

Sagsfremstilling
Beslutningen om at harmonisere på belysningsområdet blev truffet i 2010, i forbindelse med valg af mere langsigtede budgetbesparelser.

Harmonisering af vejbelysning på private fællesveje, foretages af to primære hensyn. Dels for at sikre sidestilling af lodsejerene langs de private fællesveje, hvor nogle allerede betaler og andre ikke gør, og dels for at minimere den kommunale drift af vejbelysning på private fællesveje, således at de private lodsejere betaler for vejbelysningen, på lige fod med vejens øvrige drift såsom vejvedligeholdelse og vintertjeneste.

Kommunens krav om vejbelysning
For den enkelte vej eller det enkelte område, skal der tages stilling til om kommunen, som Vejmyndighed, vil kræve at der er vejbelysning.

Grundlæggende kan kommunen som vejmyndighed kræve belysning ud fra en trafiksikkerhedsmæssig vurdering. Hvis kommunen kræver vejbelysning af hensyn til den almene færdsel, skal kommunen afholde udgifterne. Kommunen kan tillige beslutte at afholde udgifterne eller dele heraf, hvis almene offentlige hensyn taler derfor.

Som udgangspunkt kan kommunen ikke kræve vejbelysning på følgende vejstrækninger:

• korte private fællesveje
• veje med få boliger
• veje med lav hastighed
• veje hvor trafiksikkerheden ikke påvirkes

Kommunen kan som udgangspunkt kræve vejbelysning på følgende områder:

• ved stier
• hvor belysningen er nødvendig, for at kunne færdes sikkert, finde vej og føles sig tryg
• ved trafikchikaner, hvor det er et krav efter vejreglerne, for at forebygge overraskelser og undgå uheld
• ved institutioner og tilsvarende områder med mange svage trafikanter

Kravet til belysning skal kunne begrundes sagligt både teknisk og økonomisk.

Landregler og byregler
På landet er det kun muligt at kræve belysning, hvis vejen uden belysning ikke er i god og forsvarlig stand i forhold til de vejberettigedes færdsel.

I byer og bymæssige områder administreres efter byreglerne, som giver flere muligheder for at kommunen kan stille krav om vejbelysning, jf. de ovenfor nævnte kriterier.

Sommerhusområderne i det gamle Græsted Gilleleje Kommune er besluttet administreret efter byreglerne og sommerhusområderne i det gamle Helsinge Kommune er besluttet administreret efter landreglerne. Landsbyer administreres efter byreglerne.

Udgiftsfordeling
På veje administreret efter landreglerne er det de vejberettigede, efter deres brug af vejen eller andre aftaler (tinglysninger), der betaler for vejbelysningen. Kommunen kan kun bidrage som grundejer, vejberettiget og bruger af vejen.

Hvor der administreres efter byregler, skal som udgangspunkt anvendes de almindelige regler for fordeling af udgifter, som ved vejsyn. Kommunen skal dog bidrage forholdsmæssigt, hvis belysning kræves af hensyn til almen færdsel og kan bidrage hvis almene offentlige hensyn taler for.

Færdsel til og fra ejendomme på vejen er ikke almen færdsel, selvom ejendommen har en almen karakter (fx. institution). Der kan desuden kun være tale om almen færdsel, hvis vejen ikke er blind.

Procedure
Privatvejsloven giver mulighed for, at vejsyn og vejkendelser følger en skriftlig procedure, som administrationen anbefaler anvendes i disse sager. Metoden sikrer fortsat inddragelse af de berørte grundejere.

Administrationen vil påbegynde konkrete sager i 3. kvartal af 2013, på baggrund af de ovenfor beskrevne kriterier.

Alle forslag til afgørelser med indsigelser fra høringsperioden, vil blive fremlagt for udvalget inden afgørelsen sendes til borgeren.

Lovgrundlag
Lov om private fællesveje 1537 21.12.2010

Økonomi
Der er overført 1 mio. kr. fra 2012 til projektet, da det ikke kom i gang i 2012 som det ellers var forventet.
I 2013 er der i budgettet indlagt en besparelse på ca 800.000 kr. Denne besparelse kan ikke opnås.
I 2014 er indlagt en besparelse på 1,6 mio. kr. Den fulde besparelse kan ikke opnås, men en del af den vil være mulig at opnå, afhængig af hvor hurtigt vi kommer i gang med at lave afgørelser på vejene.

Der er taget med i Resultatstatus 3.

Miljøforhold
-

Høring
Der skal laves partshøring af borgerne på berørte veje, i takt med, at vi behandler deres vej, inden der træffes afgørelse.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tiltræde forslag til kriterier for vejbelysning
2. at tiltræde forslag til procedure for vejsyn og vejkendelser
3. at tage den økonomiske konsekvens til efterretning
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt

Til punkt 1+2 bemærker DF at de vil arbejde for at ændre lovgivningen, som synes urimelige




84. Ændring i planer for eksproprieret areal til vejføring Blistrup-Højelt-Alme
005145 - 2013/15465

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Sagen bliver sideløbende forelagt Plan- og Miljøudvalget den 19.06.13 som efterretningssag.

Ejer af landbrugsejendommen Højbjergvej 4, Blistrup, har fremsendt en anmodning om aflysning af tinglyst ekspropriation af et kommunalt vejudlæg på ejendommen.

Tinglysningen vedrører i sin helhed strækningen mellem Helsingevej nord for Blistrup og Pårupvej nord for Græsted, se bilag 1. Beslutning om ekspropriation af arealet skete i 1979, hvor daværende Græsted-Gilleleje udbetalte erstatning for indgrebet. Den planlagte vejstrækning indgik efterfølgende i hovedstrukturen i Kommuneplan 1982-1996. Forventningen var på daværende tidspunkt, at vejen skulle anlægges inden 1992.

Siden har de implicerede lodsejere frit kunnet dyrke det eksproprierede areal, indtil vejen skulle anlægges. Kommunen har ikke udnyttet arealet til det påtænkte formål; dog er der i en del af traceet nedlagt en spildevandsledning. De efterfølgende kommuneplaner har ikke inddraget vejstrækningen i hovedstrukturen, og det samme gør sig gældende for det netop offentliggjorte forslag til kommuneplan. Vejen ses at være uden strategisk betydning i dag, jf. Plan- og Miljøudvalgets beslutning om i forslag til Kommuneplan 2013-2025 at videreføre infrastruktur-aksen, som den blev introduceret i Planstrategi 2012. Her lægges vægten på forlængelse af Hillerød-byfingeren gennem Helsinge, Græsted og Gilleleje, og lokalcentret Blistrup er i denne model forbundet med Gilleleje som den væsentligste vej-/infrastrukturforbindelse. Det gamle vejudlæg er dermed ikke en del af plangrundlaget.

Administrationen vurderer således, at der ikke er grundlag for at opretholde ekspropriationen, jf. vejlovens generelle krav om at ekspropriation kun kan ske ud fra hensyn til almenvellet. Der er ikke noget grundlag for en sådan ekspropriation i dag, og da aktualiteten ikke er tilstede, skal der derfor ske en aflysning som ansøgt. Dette skal gælde for samtlige implicerede lodsejere. Der er tale om 8 ejendomme, hvoraf Gribskov Kommune ejer den ene.

Den eksisterende spildevandsledning skal dog fortsat sikres, hvilket kan ske ved tinglysning af ledningens placering. Den skal således tinglyses på strækningen fra Helsingevej i Blistrup til ejd. matr.nr. 3h Højelt By, Blistrup. Dette vil blive foretaget administrativt efter Byrådets eventuelle beslutning om aflysning af ekspropriationen som konsekvens heraf.

Kommunens handlemuligheder ses at være følgende:

• Spildevandsledningen tinglyses på de enkelte ejendomme.
• GK tilbyder de enkelte lodsejere vederlagsfri tilbageførsel, således at den tinglyste ekspropriation aflyses i tingbogen. Ekspropriationserstatningen ses hermed at være erstatning for den manglende fulde råderet over arealerne i en 34 års periode.
• GK betaler omkostningerne for tinglysning af deklaration såvel som aflysning af ekspropriation jf. ovenstående.

Administrationen anbefaler, at der foretages den nævnte tinglysning af spildevandsledning og aflysning af tinglyst vej.


Lovgrundlag
Lov om offentlige veje (vejloven), lovbekendtgørelse nr. 1048 af 03.11.2011 med senere ændringer, § 43 stk. 1
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 937 af 24.09.2009 med senere ændringer, § 11 stk. 2 nr. 1
Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune: Afsnittet Infrastruktur. Som videreført i Forslag til Kommuneplan 2013-2021 for Gribskov Kommune: Afsnittet Infrastruktur under Hovedstruktur (behandlet af Plan- og Miljøudvalget 22.05.13 og Byrådet forventeligt 17.06.13)


Økonomi
Der blev i 1979 udbetalt erstatning til de implicerede, afgjort ved åstedsforretninger. Beløbet udgør samlet ca. kr. 330000,-.
Det udbetalte beløb ses i dag som erstatning for manglende fuld råderet over arealerne i en periode på 34 år.
Gribskov Kommune skal tinglyse spildevandsledning, anslået omkostning kr. 1400,- samt omkostninger til landinspektør.
Gribskov Kommune skal aflyse den foreløbige tinglysning af vejarealet, anslået omkostning kr. 10000,-.
Gribskov Kommune afhænder herefter arealet vederlagsfrit til de implicerede lodsejere.


Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Vejføring 1982 Blistrup-Højelt-Alme


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at de enkelte lodsejere tilbydes vederlagsfri tilbageførsel, således at den tinglyste ekspropriation aflyses i tingbogen. Ekspropriationserstatningen ses hermed at være betaling for den manglende fulde råderet over arealerne i en 34 års periode,
2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at Gribskov Kommune betaler omkostningerne for nævnte tinglysning og aflysning.

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
   
   
   

Efterretningssager

70. Undersøgelse af sorteringen af bio- og restaffald i Græsted-Gilleleje
07.18G00 - 2012/65373

Sagsfremstilling
Sagsforløb
Sagen forelægges Teknisk Udvalg som en efterretningssag.

Evaluering af implementering af biosortering i Græsted-Gilleleje
Som et led i evaluering af implementeringen af biosortering i Græsted-Gilleleje (der fandt sted i perioden august til december 2012), har administrationen fået undersøgt bio- og restaffaldet i uge 4 og 5 i 2013. Desuden er bioaffaldet undersøgt i Helsinge i efteråret 2012.
Resultaterne og konklusioner beskrives i det følgende.

Undersøgelse af bioaffald i Helsinge
I efteråret (uge 44-46) 2012 er der indsamlet bioaffald for ca 100 haveboliger i Helsinge-området.
82% af det indsamlede bioaffald er reelt bioaffald. I 2011 var resultatet 73%.
Det er især haveaffald, bleer og papir som er fejlsorteret.

Resultater - til sammenligning - fra nabokommuner der indgik i undersøgelsen på samme tid, fordeler resultaterne sig således:
Egedal 93% rent bioaffald, Frederikssund 77%, Halsnæs (haveboliger) 95% og Halsnæs (etageboliger) 89%.

Tallene for Gribskov Helsinge-området antyder et vist forbedringspotentiale, hvorfor administrationen løbende vil følge op med information til borgerne.

Undersøgelsen af bioaffald i Græsted-Gilleleje
I uge 4 og 5 i 2013 er der undersøgt bio- og restaffald for 4 områder:
Tæt-lav-bebyggelse (containerordning), landejendomme (spande), parcelhusområde i Græsted (spande) og parcelhusområde i Gilleleje (spande). Resultaterne for parcelhuse i Græsted og i Gilleleje er slået sammen i skemaet her under.
For hvert område er der indsamlet affald fra biospande fra ca. 100 husstande. Dertil er der for to områder også indsamlet og undersøgt sammensætningen af restaffald fra 2 x 100 husstande.

* rækkehusbebyggelse med containerordning

Baggrund for valg af undersøgelsesområder
Containere
Ideen med at undersøge sorteringen i boligområder med containere er, for at få et svar på, hvor godt der sorteres når der er containerordning sammenlignet med områder med spande. Vores hypotese og fornemmelse er, at der sorteres bedre de steder, hvor borgerne har deres egen spand sammenlignet med områder, hvor der deles om containere. Hypotesen bliver bekræftet, idet der ses en renhed på 82% for områder med containerordning mod 90- 96% i områder med spande.
Der følges op på områder med containerordning som følger:

• tjekkes om der er sorteringsvejledninger ophængt i skraldeskure mv hvor containere er placeret, hvis ikke hænges de op efter aftale med vicevært
• der omdeles sorteringsvejledninger til borgerne der har containerordning
• der tages kontakt til udvalgte boligforeninger med henblik på eventuel aftale om fælles brev til beboerne og en koordineret indsats
• kapacitet og placering af materiel vurderes

Landejendomme
Grunden til at undersøge for landejendomme er, at få et indblik i dels mængden af bioaffald men også, hvor godt der sorteres på landejendomme sammenlignet med andre boligtyper (haveboliger med spande og rækkehuse med containere). Vi havde en hypotese om, at der på mange landejendomme sker hjemmekompostering eller bioaffaldet gives til høns/geder og at der derfor ikke indsamles lige så meget bioaffald fra landejendomme som fra parcelhuse.
På landejendomme er der indsamlet 3,8 kg bioaffald pr husstand pr. uge mod 4,1-4,4 kg bioaffald pr husstand pr. uge i parcelhusområderne og 3,1 kg bioaffald pr. uge pr. husstand i områder med containere.
Vi kan således konkludere, at der indsamles mindre bioaffald fra landejendomme end for parcelhusområder, men mere på landejendomme end i områder med containerordning. Forskelen er ikke stor. Årsagen til den mindste mængde bioaffald i områder med containere kan dels skyldes, at der ikke sorteres godt nok, idet vi så 32% bioaffald i restaffaldet i containere til restaffald og dels, at rækkehuse bebos af mindre familier eller enlige, hvor husstandens størrelse er større på landejendomme og i parcelhuse.

Sorteringen på landejendomme formoder vi desuden ikke er lige så god, som i parcelhuskvarterer, idet der har været en tradition for i gamle dage, at brænde sit affald selv. Vi ser rigtig nok, at sorteringen ikke er helt lige så god på landejendomme, som i parcelhusområder men bedre end, hvor der er containerordning.

Undersøgelse af restaffald i Græsted-Gilleleje
For rækkehuse med containerordning og landejendomme med spande er restaffaldet også undersøgt. Grunden til dette er, at vi gerne vil have nogle lokale data på de genanvendelige fraktioner i restaffaldet i forhold til på sigt eventuelt at implementere en ordning med husstandsindsamling af f.eks. papir, glas, plast og metal. Vi har undersøgelser af disse fraktioner i restaffaldet fra parcelhuse med spande i Helsinge. Vi har således data for tre boligtyper i kommunen.
Desuden har vi en hypotese om at der bliver smidt bioaffald ud i restaffaldet og der således er nogle mængder i restaffaldet der kan flyttes til bioaffaldet. En anden hypotese er, at der er store mængder genanvendelige materialer at finde i restaffaldet. Begge dele har vi set i tidligere undersøgelse i Helsinge.

Hypotesen bliver bekræftet, idet der i restaffaldet i containere og restaffald i spande på landejendomme er henholdsvis 23% og 32% bioaffald blandt restaffaldet.
Desuden er der i restaffaldet gemt op til ca 30% genanvendelige materialer så som glas og papir, som vi jo har kuber til. Men også metal og plastdunke/flasker var i blandt restaffaldet, og det skal også afleveres på genbrugsstationerne til genanvendelse.

I rapporten er underfraktioner undersøgt og giver os således et godt billede af, hvad og i hvilke mængder vi kan forvente at skulle indsamle, hvis der på sigt indføres en ordning med husstandsindsamling af "guldfraktionerne", som i f.eks. Herlev.

Konklusioner
Der er opnået fantastiske resultater for renheden af bioaffald i parcelhuskvarterer i Græsted-Gilleleje. Administrationen konkluderer på den baggrund, at informationsindsatsen har virket efter hensigten og borgerne i de områder har taget ordningen til sig.
Til gengæld halter det gevaldigt i områder med containerordning. Her følges op med yderligere information og en vurdering af materiel størrelse, placering mv.

Resultaterne fra Helsinge-området ligger bedre end sidste år, men generelt på samme niveau for de år der er undersøgt for.
Administrationen havde håbet, at sorteringen var markant bedre, idet der har været fokus på biosortering i medierne i forbindelse med implementeringen i Græsted-Gilleleje. Dette set kun i ringe grad. Vi fortsætter med løbende at sætte fokus på sorteringen med soreteringsvejledninger omdelt sammen med de grønne poser og lignende tiltag.

Alt i alt kan det ud fra undersøgelser af bioaffaldet konkluderes at implementeringen af biosortering i Græsted-Gilleleje er taget godt og tilfredsstillende imod af borgerne.

Desuden kan det konkluderes, at der er store mængder genanvendelige materieler gemt i restaffaldet, og således meget at hente her, hvilket understøtter Miljøministerens tanker vedr. husstandsindsamling af genanvendelige fraktioner.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Bilag 1: Rapport: Undersøgelse af bio- og restaffald i tidl. Græsted-Gilleleje Kommune
Bilag 2: Rapport: Undersøgelse af bioaffald i tidl. Helsinge Kommune efteråret 2012

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:

1. at Teknisk Udvalg tager sagen om undersøgelse af bio- og restaffald til efterretning
   
   Beslutning

1. Tiltrådt

Jannich Petersen fraværende




71. Udfordringer med vejafvanding, case: Holløselund
05.00G00 - 2012/59157

Sagsfremstilling
Med afsæt i en konkret sag i Holløselund, giver administrationen en generel orientering om udfordringer med og håndtering af vejvand.

Vand fra byens overflader
Regnvand fra veje, tage og befæstede arealer blev tidligere anset for at være rent vand.
Formålet med eventuelle afvandingssystemer var at fjerne vandet hurtigst muligt. Vejvand var generelt kun et problem når det samlede sig hvor det ikke var velkomment og f.eks. oversvømmede veje, marker eller huse. Når sådanne problemer opstod valgte man ofte simple løsninger. Løsninger hvor vandet blev ledt til private dræn, vandløb, eller kloakker som var i nærheden.

I nyere tid er man blevet opmærksom på, at vejvand ikke er rent vand. Det indeholder rester af benzin, olie, bremsebelægninger, tungmetaller og tjærestoffer. I Spildevandsbekendtgørelsen er vejvand defineret som spildevand. Det vil sige at:

• vejvand må nedsives i græsrabat - det kræver ikke tilladelse
• tilledning af vej og overfladevand til regnvandskloak og fælleskloak er lovlig - men kræver tilslutningstilladelse. Der sættes typisk vilkår om sandfang og evt. til befæstelsesgrad jf. lokalplan
• tilledning af regnvand til separat spildevandskloak er ikke lovlig og der kan ikke dispenseres fra bestemmelserne
• udledning af regnvand til vandløb, sø eller hav er lovlig, men kræver tilladelse (der sættes typisk vilkår om f.eks. forsinkelse og olieudskiller)
• vej og overfladevand skal håndteres på egen grund og må ikke afstrømme til naboarealer under normal drift

En stor del af de eksisterende veje i Gribskov Kommune har afvandingssystemer, der ikke overholder lovgivningen, idet regnvand mange steder afledes til vandløb eller dræn uden forsinkelse og rensning.

Mange private ejendomme har i de senere år fået mere befæstelse i form af terrasser og flisebelagte indkørsler. Mere befæstelse på de ejendomme, som støder op til kommunens veje, kan forværre problematikken om afvanding.

Vejmyndigheden står derfor ofte over for problemstillinger med, at grundejere får vandsamlinger på deres ejendom og at vejvandet er en del af problemet. Derved skal der findes andre løsninger.

Da mange af vejene ikke er konstrueret med afvandingssystemer, er det en stor udfordring at finde løsninger. Der kan være langt til et udledningspunkt, afløbsstrømmene er ofte så store at de skal forsinkes inden udledning til vandløb og åer. Der skal etableres olieudskillere, sandfang og forsinkelsesbassiner mv.


Afvanding af Holløselundvej
Holløselund har været ramt af oversvømmelser flere gange siden 2007. Som andre sommerhusområder er der kun kloakeret for husspildevand. Regn og overfladevand fra tage, veje og befæstede arealer skal håndteres privat via grøfter, faskiner og dræn. Det kan dog konstateres, at der er en del regnvand koblet på kloaksystemet, som derfor giver utilsigtede overløb, når det regner. Det udgør både et miljømæssigt problem samtidig med at forsyningssikkerheden ikke er i orden.

Både Gribvand, grundejerforeningerne og lodsejerne har i løbet af de sidste 6 år lavet et stort stykke arbejde med at opspore og fjerne uvedkommende vand fra kloaksystemet. Gribvand har konstateret, at der visse steder tilledes vand fra Holløselundvej til kloaksystemet. Holløselundvej er en kommunal vej i modsætning til hovedparten af vejene i området. På den baggrund har administrationen iværksat en nærmere undersøgelse af vejafvandingen fra Holløselundvej.

Rambøll har haft til opgave at undersøge omfanget af fejl-tilsluttede vejvandsbrønde. Vha tv-inspektion har de undersøgt 21 brønde langs Holløselundvej og fundet at 9 brønde var koblet til spildevandssystemet. På 3 af brøndene var der yderligere koblet et privat dræn fra den tilstødende grund.

Som løsning på alternativ afledning af det fejltilkoblede vejvand foreslår Rambøll, at der enten etableres lokal nedsivning omkring de berørte brønde, eller at der laves en sammenhængende nedsivnings- og forsinkelsessystem langs Holløselundvej med endelig udledning i det private dræn til Maglemose Å.

Administrationens vurdering ift. Holløselundvej
Da opgavens omfang er forholdsvis begrænset ser administrationen en løsning som tilsvarende er afpasset. Opgaven angribes fra en pragmatisk vinkel, hvor der etableres lokal nedsivning af regnvand. Omfanget vil afhænge af lokale jordforhold og er ikke endeligt afklaret. Eksisterende vejbrønde vil blive koblet fra kloaksystemet.

Ikke befæstede rabatarealer vil blive tilrettet til at kunne modtage det vejvand som måtte forventes under normale forhold. Efterfølgende vil strækningen blive holdt under observation i forhold til, om der skal ske yderligere tiltag.

Lovgrundlag
Spildevandsbekendtgørelsen nr. 1448 af 11. december 2007 §4

Økonomi
380.000,- afholdes af driftsbudget for vej fordelt over to år.

Miljøforhold
Afkobling af vejvand fra spildevandsledningen vil reducere de utilsigtede overløb fra kloakken.

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at redegørelsen tages til efterretning
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

72. Kystbeskyttelsessager - arbejdsgang
04.00G00 - 2013/19586

Sagsfremstilling
Om denne sag
Administrationen har som led i arbejdet med effektiviseringer gennemgået arbejdsgangen ved ansøgninger om kystbeskyttelse. Samtidigt er der arbejdet med at klargøre kommunes rolle i kystbeskyttelsessager; herunder kommunens roller som h.h.v. myndighed og grundejer. I denne sag gives en orientering om sagernes behandling.

Kystdirektoratets sagsgang
Hvis en eller flere grundejere er enige om at etablere kystbeskyttelse, skal ansøgningen sendes direkte til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet vurderer ansøgningen i forhold til hensynene i kystbeskyttelseslovens formål, som rummer både økonomiske, samfundsmæssige, natur- og miljømæssige aspekter. For at afgøre om projektet er foreneligt med hensynet til naturen samt offentlige og privatretlige interesser, høres en række myndigheder; herunder kommunen. Projekter skal screenes for mulige virkninger på miljøet (VVM-screening). Kystdirektoratet er ansvarlig for screening på vand, mens kommunerne er ansvarlig for screening på land.
Kystdirektoratet tilstræber en sagsbehandlingstid på 13 uger.

Kommunens rolle
Kommunen modtager ansøgningen fra Kystdirektoratet. Kommunen kan i den forbindelse udtale sig om kommunens overordnede holdning til projektet; blandt andet på baggrund af indholdet af kommuneplanen eller anden kommunal planlægning eller initiativer.

Desuden skal kommunen forholde sig til projektet som myndighed. Det gælder kommunens myndighedsrolle i forbindelse med VVM-screening, men også myndighedsopgaver i relation til fredninger og naturbeskyttelse. Kommunen skal i den forbindelse holde sine eventuelle interesser som lodsejer ude af udtalelsen som myndighed.

I forbindelse med udarbejdelse af VVM-screening skal kommunen blandt andet forholde sig til om projektet påvirker fredede arealer eller internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000). Omkring fredninger er kommunen nødt til at indhente en udtalelse fra Fredningsnævnet, som er myndighed på området. Sagsbehandlingstiden kan variere.
Desuden påser kommunen at en række andre lovgivninger ikke er i konflikt med projektet (Museumslov, Råstofslov osv).

Når der foreligger svar fra andre relevante myndigheder, færdiggør kommunen VVM-screeningen. Såfremt screeningen munder ud i, at det samlet vurderes, at projektet ikke vil have væsentlig indvirkning på miljøet, offentliggøres dette med en klagefrist (til Natur- og Miljøklagenævnet) på 4 uger. I forbindelse med offentliggørelsen sender kommunen sit høringssvar til Kystdirektoratet.

Vurderer kommunen gennem screeningen, at projektet kan påvirke miljøet væsentligt, skal der udarbejdes en VVM redegørelse. Der skal også udarbejdes en VVM redegørelse, hvis det er uafklaret, om der er forhold, der vil påvirke miljøet væsentligt. Udarbejdelse af en VVM redegørelse kan være ret omfattende og vil ofte have en sagsbehandling på et års tid.

Forskellige processer - forskellige udfordringer
Kystdirektoratet har tilrettelagt deres arbejde som parallelle arbejdsgange, hvor hver myndighed giver tilladelse inden for eget myndighedsfelt under forudsætning af øvrige tilladelser falder på plads. Det betyder, at sagsbehandlingstiden kan være forholdsvis kort, men at tilladelsen muligvis ikke kan udnyttes, grundet anden lovgivning. Risikoen er, at en myndighed laver forgæves arbejde med tilladelser, fordi anden sagsbehandling stopper projektet.

Gribskov Kommune har anlagt et mere procesorienteret tilgang til arbejdet med myndighedsbehandlingen, hvor screener sagen for nødvendig sagsbehandling og tager den mest restriktive sagsbehandling først, inden man iværksætter øvrig sagsbehandling.
Ulempen er en længere sagsbehandlingstid for ansøger, fordi der skal medregnes procestid fra andre myndigheder. Til gengæld afdækkes væsentlige aspekter først og myndighedens ressourcer kan anvendes effektivt.

Eksempler på lovgivning der kan være i spil:

Eksempler fra 2 aktuelle sager
Kommunen behandler pt 2 sager om kystbeskyttelse fra henholdsvis Klitgårdens Grundejerforening og Kystsikringslaget Gilbjerghoved.

I begge sager har Kystdirektoratet bedt om en udtalelse fra kommunen, ligesom Kystdirektoratet har bedt kommunen myndighedsbehandle projektet (indenfor kommunens ansvarsområde).

Begge projekter ligger i områder med en fredning. Kommunen har derfor bedt Fredningsnævnet om en udtalelse. Denne skal bruges til kommunens arbejde med VVM-screeningen.

I den ene sag rykker Kystdirektoratet nu kommunen for en udtalelse og resultatet af VVM-screeningen. Kystdirektoratet agter at træffe afgørelse i sagen, eventuelt med forbehold for Fredningsnævnets afgørelse. Administrationen ser sig ikke i stand til at kunne færdiggøre VVM-screening uden Fredningsnævnets afgørelse.

I den anden sag rykker sekretæren for kystsikringslaget kommunen for en afgørelse. Administrationen har redegjort for at væsentlige input mangler; herunder Fredningsnævnets afgørelse.

Administrationens vurdering
Vi vurderer at det vil give bagslag at forcere sagsbehandlingen inden for VVM-reglerne, da en eventuel klagesag vil resultere i at VVM-screeningen bliver ugyldig, hvis den er truffet på et for løst grundlag. Administrationen foreslår på den baggrund at Kommunens proces for sagsbehandling fastholdes.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse, LBK nr. 267 af 11/03/2009 (Kystbeskyttelsesloven)

Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, BEK nr. 1510 af 15/12/2010 med efterfølgende ændringer af 21/12/2011 og 28/06/2012.

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at orienteringen tages til efterretning
   
   Beslutning

1. Tiltrådt

Fraværende: Jannich Petersen



74. Sand på Strandbakkerne 2013
04.11G00 - 2013/16310

Sagsfremstilling
Om denne sag
Der er igen i år lagt sand på Strandbakkerne i Gilleleje. I denne sag gives en kort efterretning om det konkrete arbejde og økonomi forbundet hermed.

Sand på strandbakkestranden i 2013
I lighed med tidligere år er tilført sand til stranden på Strandbakkerne i 2013. Formålet er at tilgodese badegæsternes ønske om en sandstrand. Der er aftalt levering af 4000 m3 sand til Strandbakkestranden. Sandet sejles ind i en flyderende og losses på stranden, hvor en gummiged fordeler det over det offentligt tilgængelige areal. Arbejdet foregår efter aftale med Strandbakkeselskabet.

Gilleleje Havn og Hornbæk Havn har afgivet tilbud
Administrationen har bedt både Gilleleje Havn og Hornbæk Havn afgive tilbud på sand til Strandbakkerne i 2013. Begge havne har budt på opgaven. Hornbæk Havn var billigst og er derfor valgt som leverandør.

Arbejdet er igangsat og forventes afsluttet inden skolernes sommerferie begynder
Arbejdet er igangsat. Der blev gravet sejlrende d. 10.06.2013. Hornbæk Havn forventer at være færdig indenfor en periode på ca. 10 dage alt afhængig af vejret. Således forventes arbejdet at være færdiggjort inden begyndelsen af skolernes sommerferie.


Lovgrundlag
Kystdirektoratet har, med henvisning til kystbeskyttelseslovens §16, stk. 1 og § 3, stk. 1 nr. 1 i bekendtgørelse nr. 427 af 9. maj 2009 om Kystdirektoratets opgaver og beføjelser m.v. givet Gribskov Kommune tilladelse til fodring ved Strandbakkerne med op til 30.000 m3 om året i 5 år gældende fra 2011.

Økonomi
Der er afsat 284.000,- kr til opgaven. Det afholdes af ramme 313 Vand, delramme 31340.

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at orienteringen tages til efterretning.
   
   Beslutning

1. Tiltrådt

Fraværende: Jannich Petersen




75. Genanvendelse af havnesand - et samarbejdsprojekt mellem Gribskov Kommune og Helsingør Kommune.
04.00G00 - 2013/09302

Sagsfremstilling
Om denne sag
Gribskov Kommune og Helsingør Kommune har fået 400.000,- kr. fra puljemidler til at samarbejdsprojekt omkring genanvendelse af sand fra Gilleleje Havn og Hornbæk Havn.
Teknisk Udvalg har tidligere fået forelagt projektet (udvalgsmøde d. 12.09.2012 og igen d. 10.04.2013).
I denne sag gives en kort status på projektet.

Baggrunden for projektet
Gribskov Kommune og Helsingør Kommune søgte i foråret 2012 om puljemidler til et samarbejdsprojekt. Midlerne administreres af Miljøministeriet og kommer fra en statslig klimapulje og projektet fik tildelt 400.000,- kr.
Projektet er et eksempelprojekt, hvor fokus er på tværgående samarbejde om klimatilpasning på kysten mellem de to kommuner.
Formålet med projektet er blandt andet, at etablere et samarbejde mellem de to kommuner og undersøge hvordan man kan anvende overskudssand fra havnene i Gribskov og Hornbæk på en mere bæredygtig/rekreativ måde.

Status på projektet
Gribskov Kommune varetager projektlederfunktionen og der er etableret en fælles styregruppe og fælles projektgruppe, hvor administrationen for begge kommuner deltager.
Kommunerne har arbejdet sammen om at vælge DHI (Dansk Hydraulisk Institut) som rådgiver på projektet og Gribskov Kommune og Helsingør Kommune har deltaget med et fælles oplæg om projektet på et klimanetværksmøde i KL den 14. marts 2013.

Der arbejdes i projektet på at undersøge forskellige modeller til hvordan overskudssand fra henholdsvis Gilleleje Havn og Hornbæk Havn kan genanvendes, herunder om der kan være en økonomisk gevinst for de 2 havne i et samarbejdsprojekt.

Der har været holdt to indledede møder mellem de respektive myndigheder (Naturstyrelsen, Kystdirektoratet og kommunerne) for at undersøge forskellige muligheder og begrænsninger i forbindelse med genanvendelse af havnesand.

Der har været holdt en workshop for en bredere kreds af interessenter, herunder repræsentanter for begge byråd, de to havne, en række forskellige kystsikringslag, turistorganisationer og forskellige grønne organisationer.

Der har været holdt et møde mellem de to havne og de to kommuner, hvor havnene har haft mulighed for at drøfte fælles udfordringer og løsninger i forbindelse med opgravning og genbrug af havnesand.

Referater, deltagerliste og diverse indlæg fra workshoppen kan ses på hjemmesiden.

Rådgiveren har fremsendt den afsluttende rapport, som peger på en række forskellige muligheder for genanvendelse af det opgravede havnesand fra de to havne. Der peges i rapporten på flere løsninger hvor der fjernes forskellige mængder af sand fra havneindsejlingerne og området ud for havnene samt for Hornbæks vedkommende også områderne vest for havnen.

Endvidere peger rapporten på en række placeringer af det opgravede sand hvor dette kunne få en værdi i forhold til kysten, både som stabilisering af kysten, men også som landskabelige og rekreative kvaliteter både for lokalområdets beboere, sommerhusbeboere og turister.

Det videre arbejde
Der planlægges flere fælles aktiviteter, herunder:

• Bustur til Nordfyn for at se på sandfodring til kystsikring. Det er indtil videre planen at turen skal afvikles til september. Teknisk Udvalg vil modtage en særskilt invitation til turen.
• Workshop d. 20.06.13 for kystsikringslag i de 2 kommuner
• Afholdelse af møde mellem havnene, kommunerne og øvrige myndigheder (Naturstyrelsen og Kystdirektoratet).
• Møde mellem havnene og de enkelte kystsikringslag i de to kommuner for at se om det er muligt at indlede et samarbejde.
  
  Lovgrundlag

-

Økonomi
Det samlede projektbudget er på 1.387.186,- kr
Kommunernes eget bidrag udgør 987.186,- kr.
Fakturerbar arbejdstid for kommunernes projektdeltagerne udgør 865.686,- kr.
De resterende 121.500,- kr. er til materialer, udstyr, transport, møder, formidling og revision. Beløbet skal deles mellem de to kommuner. For Gribskovs vedkommende afholdes beløbet på 60.750,- kr. af kystbeskyttelseskontoen - Konto 313 Vand
Støtten fra ministeriet til projektet anvendes primært til rådgivertimer. Beløbet udbetales til Kommunen ifm rapportering i efteråret 2013. .

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til udvalget

1. at orienteringen tages til efterretning
   
   Beslutning

1. Tiltrådt

Fraværende: Jannich Petersen




76. Karsemosen pumpelag; nye vedtægter og ekstraordinær opkrævning
06.02P00 - 2013/14284

Sagsfremstilling
Forhistorien
Et pumpelag i Karsemosen har til formål at holde grundvandsstanden i området nede. Området er tidligere landsbrugsjord. Gennem tiden er over halvdelen af arealet dog blevet udstykket til sommerhuse. Pumpelaget omfatter i dag ca. 400 sommerhuse hvoraf ca. 150 ligger i Gribskov og resten ligger i Halsnæs Kommune.
Aktiviteten i laget består af drift af dræn og pumpestation. Det årlige budget er ca. 80.000 kr.

Laget har siden amtets tid ønsket at forny deres vedtægt fra 1951, herunder partsfordelingen, som var skæv ift. afvandingsinteresser for h.h.v. landbrug og sommerhuse.

Den gamle vedtægt var ikke blevet vedligeholdt ifm. udstykninger, hvilket gjorde at laget måtte lave et større udredningsarbejde ifm. udkast til ny vedtægt. I den forbindelse har laget efter pålæg fra amtet afholdt udgifter til landinspektør m.v.

Forslaget til nye vedtægter har været i høring blandt medlemmerne og blev efterfølgende godkendt af Teknisk Udvalg den 8. september 2010. Afgørelsen blev imidlertid påklaget. Klagen har haft opsættende virkning, så den gamle vedtægt og partsfordeling er kørt videre siden 2010.

Laget har de seneste år konstateret, at deres udgifter oversteg indtægterne. Laget havde en forventning om at den nye vedtægt og partsfordeling ville rette op på denne udfordring. Men sagen har ligget længe i klagenævnet.

I 2012 havde laget ikke penge nok til at klare udgifter til drift. Jf. Vandløbsloven skal kommunen hjælpe med lån/garantier til pumpelag, hvis der er problemer. Laget fik således et lån på 40.000 kr fra Halsnæs Kommune på betingelse af, at pengene blev inddraget med førstkommende ejendomsskatteopkrævning.

I 2012 har lagets generalforsamling anmodet Kommunen om at foretage en ekstraordinær opkrævning på 250 kr. pr. medlem. Gribskov Kommune har sendt opkrævningen ud ifm. ejendomsskatter i december 2012 til betaling primo 2013.

Opkrævning er sendt til 159 ejendomme. Der er i alt opkrævet 39.750 kr. Halvdelen er udbetalt til laget i april 2013. Resten udbetales i oktober 2013. Normalt opkræves 25.275 kr/år til laget fra lodsejere i Gribskov Kommune.

Nuværende udfordringer
Ekstraordinær opkrævning
En grundejer har overfor Kommunen fremført at den ekstraordinære opkrævning på 250 kr. pr ejendom er i strid med partsfordelingen i laget. Den er derfor uhjemlet. Klager ønsker opkrævning sat i bero og pengene retur til de lodsejere som har betalt.

Udgifter til vedtægter
En grundejer har overfor Kommunen fremført at udgifter til udarbejdelse af vedtægt i 2010 er afholdt af laget. Den bør afholdes af Kommunen, der er myndighed ift. vedtægter for pumpelag.

Nye vedtægter
Natur og miljøklagenævnet har afgjort klagen fra 2010 over beslutning om nye vedtægter. Afgørelsen er truffet 12. april 2013
Sagen er blevet hjemvist til fornyet behandling i kommunen, da afgørelsen ikke var blevet annonceret. Dvs. den gamle vedtægt gælder fortsat indtil der eventuelt træffes ny afgørelse af Kommunen.

Administrationens vurdering
Ekstraordinær opkrævning
Opkrævningen af 250 kr. er sket ud fra en generalforsamlingsbeslutning i laget. Beløbet er fordelt ligeligt mellem lagets medlemmer.
Klage over beslutningen kan ske til taksationskommissionen. Når der foreligger afgørelse herfra kan evt. tilbagebetaling ske ved modregning i førstkommende ejendomsskatteopkrævning.
Administrationen har genvurderet grundlaget for den ekstraordinære opkrævning og er enig med klager i, at der kan stilles spørgsmålstegn ved om opkrævningen bør ske i overensstemmelse med partsfordelingen eller efter en ligelig fordeling mellem medlemmerne.
Da klager er lodsjer i Gribskov Kommune, men laget går på tværs af to kommuner, forslår administrationen at vi tager kontakt til taksationskommissionen mhp. at afklare videre forløb og hvem der i givet fald skal indbringe sagen.

Udgifter til vedtægter
Udgifter til udarbejdelse af nye vedtægter skal jf. §24 i vandløbsloven og afgørelsen fra Natur og Miljøklagenævnet (vedlagt som bilag) ske i overensstemmelse med kap 5. om reguleringssager. Udgiften skal således afholdes af dem, som har nytteværdi. Administrationen vurderer på den baggrund, at udgifter til udarbejdelse af ny vedtægt skal afholdes af laget.
Administrationen afviser på den baggrund klagen over at laget har afholdt udgifter ifm. udarbejdelse af forslag til vedtægt.

Nye vedtægter
Administrationen tager afgørelsen fra Natur og miljøklagenævnet til efterretning. Administrationen vil i samråd med laget og Halsnæs Kommune iværksætte proces mhp. revision af vedtægt i overensstemmelse med afgørelsen.

Kommende proces
Ekstraordinær opkrævning
Administrationen kontakter taksationskommission for Nordsjælland, 1 og 2 ved formand Charlotte Meincke ved retten i København mhp. at afklare kommende proces.

Udgifter til vedtægter
Administrationen tager ikke videre skridt.

Nye vedtægter:
Forslag til vedtægt, herunder partsfordeling, sendes i fornyet høring hos lagets medlemmer. Efterfølgende fremlægges sagen til politisk behandling jf. vandløbsloven. Vedtægten skal herefter annonceres med tilhørende klagefrist.

Lovgrundlag
Lov om vandløb nr. 927 af 24-9-2009 kap. 6 og 9.
Bek. 1436 af 11-12-2007 om vandløbsregulering og -restaurering m.v. kap. 3 og 5

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
Laget har kommenteret klage vedr. den ekstraordinære opkrævning. Laget mener, at den administrative udgift ifm. nye vedtægter bør deles ligeligt mellem lagets medlemmer da udgiften ikke er omfattet af lagets formål.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at

1. at orienteringen tages til efterretning
   
   Beslutning

1. Tiltrådt

Fraværende: Jannich Petersen





Sager behandlet på lukket møde:
Punkt 79 Udbud af vintertjeneste



Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
05:25 PM