Teknisk Udvalg

Indholdsfortegnelse:

Åbne
48 Budget 2014-2017 – 2. version af prioriteringskatalogerne til høring - Det
Tekniske Område
49 RS2 2013
50 Tildeling af Blå Flag for sæson 2013
51 Vedtægtsændringer i kystsikringslag
52 De statslige vandplaner sendes i fornyet høring
53 Fart-frø - omvendt speedy - Bypyloner
54 Informationstavler på genbrugsstationerne
56 Dispositionsforslag af fremtidens bæredygtige genbrugstationer i Skærød og
Højelt
58 Udkast til spildevandsplan 2013
59 Udkast til varmeforsyningsplan
60 Borgermøde - fælles for flere større planer
61 Gribvand - Resultatstatus 1. kvartal 2013
62 Parkeringsfonden, status 2012
63 Blakshejedegaards Grundejerforening - vejsyn
64 Vejby Strand grundejerforening - vejsyn
65 Solgårdsvej - Irisvej - vejsyn


Efterretningssager
55 Vedligehold af kommunens broer og bygværker
57 Henvendelse til Statsforvaltningen vedr. renovationsafgift/mellemværendet

Medlemmer:

Bo Jul Nielsen

Susan Kjeldgaard

Børge Sørensen

Jannich Petersen

Jørgen Emil Simonsen

Klaus Nielsen

Cannot Kroner

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:
Jannich Petersen

Meddelelser:

Åbne

48. Budget 2014-2017 – 2. version af prioriteringskatalogerne til høring - Det Tekniske Område
00.30S00 - 2013/10565

Sagsfremstilling
På Økonomiudvalgsmødet d. 21.01.2013 blev rammerne for budgetarbejdet, herunder de økonomiske principper for 2014-2017, besluttet.

Beslutningen medførte, at fagudvalgene i første halvår 2013 skal arbejde med en konkret udmøntning af de allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem jf. tabel 1 herunder.


Tabel 1: Fordeling af allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem

Til udmøntningen af budgetreduktionerne udarbejder de enkelte fagudvalg et prioriteringskatalog med forslag svarende til deres andel af budgetreduktionerne.

Fagudvalgene har behandlet 1. version af prioriteringskatalogerne på deres møder i april og skal nu arbejde videre med 2. version. Denne version af prioriteringskatalogerne skal danne udgangspunkt for høringen af interessenterne i perioden 27. maj-7. juni 2013.

Tidsplan for fagudvalgenes arbejde første halvår 2013
Fagudvalgene arbejder efter følgende tidsplan i første halvår af 2013:

Februar – april:
Udvalgene arbejder med 1. version af et prioriteringskatalog udarbejdet af administrationen på baggrund af rammer udmeldt af Økonomiudvalget.

Maj:
På udvalgenes møder forelægges 2. version af prioriteringskataloget udarbejdet med afsæt i udvalgenes input fra april møderne. Prioriteringskataloget sendes efterfølgende i høring hos interessenterne.

Juni:
På baggrund af den gennemførte hørings- og dialogproces behandler udvalgene de indkomne høringssvar og udarbejder den endelige version af prioriteringskataloget, som går videre til byrådets budgetseminar i august.

Anden version af politisk prioriteringskatalog budget 2014-17
I 2. version af det politiske prioriteringskatalog er der foretaget få tilpasninger. Der blev ikke på de foregående møder taget stilling til hvilke besparelser man ville pege på.

Det Tekniske Område skal finde udmøntninger som vist i tabellen nedenfor.

Tabel 2: Samlet udmøntning for Det Tekniske Område

Bemærkninger til tabellen pkt. 1-5:

1. Besparelser på Det Tekniske Område der endnu ikke er udmøntet jvf. tabel ovenfor. De 0,7 mio.kr. i 2014 og frem er allerede udmøntet i forbindelse med vedtagelsen af budget 2013 og frem.
   
2. Den udmøntede besparelse på 0,5 mio. kr., vedrører tvungen digitalisering og åbningstider for personlig betjening. I forbindelse med ny administrativ organisering, blev de medarbejdere besparelsen vedrører flyttet til ØU's område, men besparelsen blev ikke flyttet med. Derfor søges der overflyttet 0,5 mio. kr. fra ØU til Det Tekniske Område fra 2014 og frem.
3. Vedtaget og implementeret besparelse ved budget 2013-2016.
4. Der er foretaget en nedjustering af puljen til besparelser, fra 2,030 mio. kr. til 0,905 mio. kr.. Forklaringen er, at der i forbindelse med ny administrativ organisering er indregnet en besparelse på lønsummen på 1,1 mio. kr. i årene 2013 og frem.
5. Viser den samlede sum der skal udmøntes fra 2014 og frem.

Vi har modtaget regnskab 2012 fra Movia på den kollektive trafik i Gribskov kommune. Der kommer en tilbagebetaling fra Movia på 3,6 mio. kr. i januar 2014. TEK har på sit udvalgsmøde den 10.4.2013 vedtaget at disponere de 2,5 mio. kr. til forbedring af de trafikale forhold i kommunen. De resterende 1,1 mio. kr. kan indgå i udmøntningen for 2014 og dække hele udmøntningskravet på 0,9 mio. kr. Det gælder ikke for årene 2015 og frem.

På affaldsområdet arbejdes der i administrationen på en særskilt opgørelse, som bliver behandlet på udvalgsmødet i juni.

Lovgrundlag
Budgetlov nr. 174, §1-§23. Gældende fra 1. oktober 2012

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
2. version af det politiske prioriteringskatalog

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg,
1. at udvalget giver input til prioriteringskataloget som efterfølgende sendes i høring

Beslutning

1. Tiltrådt

Jørgen Simonsen med forbehold




49. RS2 2013
00.32S00 - 2013/10432

Sagsfremstilling
Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for resultatrapportering, kaldet resultatstatus.

Formålet med resultatstatus er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, hvordan det går i den enkelte resultatansvarlige enhed/område i Gribskov Kommune. Resultatstatus formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

Fra og med 2013 udarbejdes 4 årlige resultatstatus på følgende tidspunkter:

1. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i februar (lille)
2. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i maj (stor)
3. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i september (lille)
4. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i november (stor)

Resultatstatus markeret med (lille) indeholder primært en økonomiopfølgning, mens Resultatstatus markeret med (stor) tillige indeholder en opfølgning på en række andre parametre.

Fokus i denne anden resultatstatus er:

• Vurdering af økonomien på baggrund af årets første måneder.
• Fortsat fokus på de emner der kom op i RS1 på "nye" forhold der er dukket op i forbindelse med regnskabet samt på evt. andre ændringer.

Der skal indledningsmæssigt gøres opmærksom på, at der i forbindelse med ØU/BY-behandlingen af RS1 blev foretaget nogle ændringer, der ikke har været forelagt i fagudvalgene.

Ny administrativ organisering

I forbindelse med ny administrativ organisering er besluttet budgetmæssige tilpasninger på flere fagudvalg. Behandlingen af disse ændringer gik direkte i ØU, men her vises de besluttede budgetændringer (tal i 1.000 kr.):



Reduktion af lønbudgetter som følge det indgåede KTO-forlig

Økonomiudvalget besluttede, at administrationen foretager en teknisk-administrativ reduktion af lønbudget 2013 med 0,9 pct. som følge af det indgåede KTO-forlig, hvor KL har vurderet, at helårsvirkningen bliver på 0,54 pct. imod et budgetteret niveau på 1,44 pct.

De budgetmæssige konsekvenser ved denne reduktion er således (tal i 1.000 kr.):



Ændringerne i ovenstående to tabeller er begge medtaget i RS1, og de er således kun medtaget her for at give udvalget information om ændringerne.

RS2 2013 - Det Tekniske Område
Resultatstatus er blevet til på baggrund af handleplaner og resultataftaler for hhv. Center for Plan, Klima og Trafik og Center for Bolig, Vej og Vand. Dokumenterne tager udgangspunkt i Direktionens Fokus 2013, hvori der er sket udmelding om overordnede målepunkter i de enkelte centre. Dernæst rummer Fokus 2013 Pejlemærker for organisationen, som har været rammesættende for handleplaner i centrene. For hvert fokusområde er der udvalgt nogle parametre til løbende opfølgning. Resultatstatusrapporten er vedlagt som bilag (Resultatstatus 2, 2013). Den samlede målopfyldelse fremgår af oversigten på side 3 ff.. Uddybende kommentarer til de enkelte parametre findes på de efterfølgende sider.

Generelt er der stort fokus på de enkelte parametre, og der er forventning om at målene nås inden periodens udløb.

Økonomiopfølgning - Det Tekniske Område
Der gives i det følgende en vurdering af Det Tekniske Områdes økonomi og overholdelse af budget 2013. Der vurderes om der er behov for omplaceringer og/eller tillægsbevillinger, med det formål at skabe det bedst mulige styringsgrundlag for administrationen i forhold til de forventede udgifter.

Vurderingen i RS2 baseres vurderinger fra RS1 og forbrugstal fra årets første måneder. Det medfører at de områder som er sæsonafhængige, såsom vintertjenesten, på dette tidspunkt er vanskelig at give en præcis vurdering af for resten af året.

Budget 2013 - Det Tekniske Område
Den samlede vurdering for 2013 viser der er balance mellem og korrigeret budget og forventet regnskab.

Det Tekniske Område - hovedoversigt ordinær drift

Note: Negative tal=Indtægter/mindreudgifter/overskud og positive tal=udgifter/mindreindtægter/underskud

Korrigeret budget er incl. omplaceringer der er besluttet ved RS1.

Herunder angives bemærkninger til tabellen:

• Ramme 310 Veje - er der overført 1,0 mio. kr. fra regnskab 2012, til belysningsområdet. Til dækning af belysningsudgiften til Dong samt til gennemførelse af projektet vedrørende overdragelse af belysningsudgiften til de private veje.
• På ramme 318 Ejendomsudgifter, overføres 60.000 kr. fra Børneudvalget til vedligeholdelse af 2 legepladser. Samtidig forventes en mindreudgift til husleje på 88.000 kr.
• I forbindelse med ny administrativ organisering er lønbudgettet tilpasset på ramme 320 Plan og Byg. På ramme 315 Trafiksikkerhed var der et mindre lønbudget til dækning af en ½ medarbejder, som er omplaceret til ramme 320.

For yderligere bemærkninger til de enkelte rammer og delrammer henvises til bilag.

Forsyningsområdet

Nedenfor vises en tabel for affaldsområdets budget 2013.

Note: Negative tal=Indtægter/mindreudgifter/overskud og positive tal=udgifter/mindreindtægter/underskud

På nuværende tidspunkt vurderes det at der er sammenhæng mellem budget og det forventede regnskab.

Der er fortsat en mindre usikkerhed på indtægter vedrørende erhvervsområdet, idet det er Vestforbrænding der administrerer det og indtægterne kommer forskudt af årene.

I 2013 igangsættes det planlagte anlæg, som skal sikre bæredygtige genbrugsstationer til 4,0 mio. kr.. Det andet anlægsprojekt der indgår i investeringsplanen, som vedrører nedsænkning af containere til tunge fraktioner, vurderes på nuværende tidspunkt til først at blive igangsat i 2014. Det følges der løbende op på i RS.

Andre relevante budgetudfordringer

• I forbindelse med arbejderne ved Hessemose Å har en bredejer rejst erstatningskrav mod kommunen på ca. 1,0 mio. kr. Sagen er af ældre dato, men den nævnes fortsat, idet den ikke er afsluttet.
• Med hensyn til betaling af vejafvandingsbidrag til Gribvand, afventer Gribskov Kommune sammen med resten af landets kommuner, en afregningsmodel som er den samme for hele landet. Gribskov Kommune har afregnet for hele perioden 2007-2010, aconto betalt 0,4 mio. kr. for 2011. For 2012 er der endnu ikke afregnet. Administrationen kan derfor på nuværende tidspunkt ikke give et kvalificeret skøn på hvor mange penge vi kan forvente at afregne for 2011 og frem.

Omplaceringer og tillægsbevillinger
Der søges omplaceret 0,06 mio. kr. fra delramme 33120 Centrale udgifter under Dagpasning til delramme 31811 - Grønne områder under ejendomsudgifter til vedligeholdelse af 2 legepladser.

På ramme 318 forventes en mindreudgift til husleje på 88.000 kr. beløbet søges lagt i kassen.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 885 af 29/08/2012, §40.


Økonomi
Bevillingsniveauer i Gribskov Kommune:

Fagudvalg: Omplaceringer mellem delrammer indenfor samme ramme
ØU/BY: Omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger


Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Gældende Økonomibilag Det tekniske Område
Resultatstatus 2 2013 - Det Tekniske Område
Gældende Tillægsbevillinger og omplaceringer


Administrationens indstillingAdministrationen indstiller, at Teknisk Udvalg:

1. godkender resultatstatus for Teknisk Udvalgs område.
2. anbefaler ØU at anbefale BY at godkende de foreslåede omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
   

   Delramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   31811 - Grønne områder	60.000
   33120 - Dagpasning	-60.000
   31811 - Grønne områder		-88.000

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
   
   
   

50. Tildeling af Blå Flag for sæson 2013
09.19G00 - 2013/14306

Sagsfremstilling
Administrationen har i lighed med tidligere år søgt Friluftsrådet om Blå Flag på en række strande i kommunen. Der foreligger nu en afgørelse fra Friluftsrådet, som forlægges Teknisk Udvalg.

Om Blå Flag
Blå Flag er en international kampagne, som i Danmark administreres af Friluftsrådet. Kampagnen er et kvalitetsmærke, hvor følgende elementer er i fokus:

• Rent badevand
• Gode faciliteter
• Badesikkerhed
• Miljøinformation og aktiviteter

Blå Flag strande i Gribskov Kommune
Gribskov Kommune har fået Blå Flag på følgende strande i 2013:

• Stængehus Strand
• Tisvildeleje Strand
• Rågeleje Strand
• Strandbjerggård Strand
• Smidstrup Strand
• Tinkerup Strand
• Gilleleje Veststrand
• Strandbakkerne
• Dronningmølle Strand

Igen i år har Gilleleje Havn søgt og fået tildelt Blåt Flag.

Badevand 2012 - dispensationsansøgning til Friluftsrådet
Friluftsrådet har imødekommet Gribskov Kommunes dispensationsansøgning vedrørende badevandskvalitet.

Implementering af EU-lovgivning gør, at badevande nu klassificeres på baggrund af badevand 4 år tilbage i tiden. Gribskov Kommune "straffes" for den dårlige badevandssæson 2009, hvor den statslige angivne analysemetode viste sig at måle fejlagtige værdier. Teknisk Udvalg blev orienteret om implementeringen af EU-lovgivningen ved et dagsordenspunkt d. 11.01.2012.

Badevandet i Gribskov Kommune var godt i 2012. Friluftsrådet har lagt vægt på dette i godkendelsen af dispensationsansøgningen.

Ny teknologi - nye muligheder
Gribskov Kommune har fået dispensation fra ophæng af badevandsanalyser på strandene. I stedet kan badegæsterne ringe til et telefonnummer - en telefonsvarer - og få den seneste badevandskvalitet oplyst. Hver strand tildeles et telefonnummer. Det er administrationen i Gribskov Kommune som implementerer telefonløsningen. Desuden er der på hver strand en henvisning til det varslingssystem, som overvåger badevandet online, og hvor borgerne har mulighed for hele tiden at se den seneste badevandsudsigt.

Miljøaktiviteter 2013
Administrationen er i gang med at tilrettelægge årets miljøaktiviteter. Kommunens står selv for en række aktiviteter, ligesom en række frivillige foreninger er inviteret med til at biddrage til dette års program.

Flaghejsning
Sidste år besluttede Teknisk Udvalg, at der kun afholdes ét flaghejsningsarrangement i kommunen. Administrationen beder udvalget drøfte hvor dette års flaghejsning skal foregå.

Lovgrundlag
Blå Flag er en frivillig mærkningsordning, der i Danmark administreres af Friluftsrådet.

Økonomi
Budgettet til Blå Flag er på 100.000,- kr, som afholdes over konto 313 Vand.
Hver Blå Flag strand koster 5.000,- kr i deltagergebyr til Blå Flag/Friluftsrådet.

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til fagudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning
2. at beslutte model for flaghejsning
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
   
   
   

51. Vedtægtsændringer i kystsikringslag
04.18G00 - 2012/55249

Sagsfremstilling
I denne sag forelægges anbefaling til Teknisk Udvalg om at indstille til ØU og Byrådet, at beslutte at ændre en enkelt bestemmelse i vedtægterne for 5 af de 14 kystsikringslag i kommunen, nemlig den bestemmelse der i den enkelte vedtægt handler om Byrådets repræsentation i bestyrelserne. Beslutningen kan dog først træffes efter høring af lagenes medlemmer.
Desuden forelægges procesplan for proces omkring opdatering af vedtægter for alle kystsikringslag, herunder dialogmøder med i første omgang bestyrelsesformændene for de fem berørte lag, og senere et møde med alle lag om den mere langsigtede plan.

Baggrund
Kommunen har repræsentanter i bestyrelserne for 5 ud af ca. 17 kystsikringslag i Gribskov Kommune. De 5 lag ligger i det tidligere Græsted-Gilleleje Kommune.

Ved kommunalreformen har kommunen overtaget flere myndighedsfunktioner ift. lagene. Denne rolle blev tidligere varetaget af amtet. Lagenes vedtægter blev ikke taget op, da myndighedskompetencen overgik til kommunalbestyrelsen, men det bør ske nu, så lagenes vedtægter harmoniseres svarende til den nugældende lovgivning og myndighedskompetence.

Ifølge gældende lovgivning er det kommunalbestyrelsen der

• kan beslutte, at der under kommunalbestyrelsens tilsyn oprettes et digelag, kystsikringslag eller kystbeskyttelseslag, som de bidragydende ejere skal være medlem af.
• udfærdiger en vedtægt for laget indeholdende regler for lagets styrelse og udførelsen af lagets opgaver, herunder vedligeholdelse af udførte anlæg og udførelse af løbende foranstaltninger.
• sender forslag til vedtægt til lagets medlemmer, og træffer beslutning om vedtægtens endelige indhold tidligst 4 uger efter, at forslaget er afsendt.

Vedtægterne er rammen for lagenes selvstyre, betonet ved at det er kommunalbestyrelsen, der udarbejder vedtægter. Byrådets beslutningskompetence kan ikke delegeres.

Flere af kystsikringslagene har vedtægter der er mere end 50 år gamle. Vedtægterne henviser til et regelgrundlag og nogle myndighedsinstanser, som ikke længere eksisterer.

Ifm. udpegning af repræsentanter for kommunalbestyrelsen for 2009-2013 besluttede Byrådet den 14. juni 2010, at arbejde for ændrede vedtægter i lagene, så der ikke fremover skal være repræsentanter fra kommunalbestyrelsen i lagenes bestyrelser.

Roller og regler
Kommunens myndighedsrolle omfatter beslutning om oprettelse eller opløsning af kystsikringslag samt konkrete opgaver for laget. Dertil kommer udfærdigelse af og beslutning om vedtægter. Desuden skal kommunen føre tilsyn med lagene; herunder teknisk og økonomisk tilsyn. Hvert år skal kommunen godkende bidrag til laget.

Kystdirektoratets myndighedsrolle omfatter godkendelse af anlæg til kystsikring.

Derudover har Gribskov Kommune en rolle som grundejer, hvor kommunen er medlem af flere lag og har stemmeret på generalforsamling på lige fod med øvrige medlemmer.

Sagens behandling hidtil
Den 3. november 2011 blev der sendt brev til formændene for nedenstående 5 kystsikringslag. Brevet opfordrede bestyrelserne til at arbejde med vedtægtsændringer, så de kunne blive behandlet på generalforsamlingen i løbet af sommeren 2012.

• Kystsikringslaget Gilbjerghoved.
• Kystsikringslaget Gilleleje (Veststranden).
• Kystsikringslaget Gilleleje Strandbakker af 1951
• Kystsikringslaget Rågeleje Strand Vest (2)
• Kystsikringslaget Rågeleje Strand Øst af 1953

Brevet fra kommunen har været behandlet på nogle af generalforsamlingerne således jf. tilsendte referater fra generalforsamlingerne juli og august 2012:

• et kystsikringslag vil arbejde på revision af vedtægterne,
• to kystsikringslag har ikke behandlet kommunens brev på generalforsamlingen
• et kystsikringslag har besluttet ikke at ville ændre vedtægten og har sendt brev om dette til kommunen
• et kystsikringslag vil arbejde for en modernisering af vedtægterne i samarbejde med kommunen. Laget forestiller sig at arbejde hen imod, at Gribskov Kommunes byråd deklarerer, at laget skal følge de standardregler, som er foreslået af kommunen, og som findes på kommunens hjemmeside".

Det må konstateres, at det både ved tidligere forelæggelse og i det brev der blev sendt til de 5 kystsikringslag ikke har været tydeligt nok, at det er Byrådet, der som myndighed har beslutningskompetencen og hvad kompetencen består i, herunder at det er Byrådet, dvs. kommunens administration, der udarbejder vedtægterne og laver arbejdet, selvfølgelig i samarbejde med det enkelte lag.

Proces fremover
Da det jf. lovgivningen er kommunalbestyrelsen der udfærdiger vedtægterne, og med henblik på at efterkomme Byrådets beslutning inden næste konstituering 09.12.2013 foreslår administrationen følgende proces, som kan strække sig over flere år da der er behov for individuel dialog med de mange lag.

TEK 22/5, ØU 3/6, BY 17/6 2013	Beslutning om forslag til ændring af den bestemmelse i den enkelte vedtægt for de 5 kystsikringslag, der handler om repræsentation, således at der fremadrettet ikke er repræsentation fra Byrådet i bestyrelserne.
Ultimo juni	Dialog med formænd for de 5 berørte kystsikringslag
Sommer 2013	Høring af forslag om ændrede vedtægter hos medlemmerne af de 5 berørte kystsikringslag
TEK 11/9, ØU 21/10 og BY 4/11	Endelig beslutning om ændrede vedtægter fsva. byrådsrepræsentanter i bestyrelserne
2013/2014.....	Dialog med alle kystsikringslagene
	Vurdering af behov for revision af vedtægter for kystsikringslag
	Evt. forslag til ændrede vedtægter behandles i TEK, ØU og BY og sendes efterfølgende i høring ved lagenes medlemmer / på generalforsamlinger i kystsikringslagene
	Beslutning i TEK, ØU og BY om nye vedtægter for relevante kystsikringslag

Vurdering
Administrationen vurderer

• at da Byrådet nu er myndighed i forhold til lagene kan byrådsmedlemmers deltagelse i bestyrelserne være forbundet med inhabilitet i Byrådet
• at kommunen via sin rolle som myndighed har mulighed for at yde indflydelse på lagene
• at vedtægterne for flere af lagene trænger til gennemgang og fornyelse mhp. at modsvare gældende lovgivning og myndighedsfordeling

Lovgrundlag
Lov om Kystbeskyttelse, LBK nr 267 af 11/03/2009 § 7


Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
Beslutning om ændringer i vedtægter kan først træffes i Kommunalbestyrelsen efter 4 ugers høring af forslaget hos medlemmerne af lagene.

Bilag
Forslag til ændring af paragraf i vedtægter for de 5 kystsikringslag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at forslag om ændring af vedtægtsparagraf om kommunale bestyrelsesrepræsentanter sendes i høring hos de 5 kystsikringslag: Kystsikringslaget Gilbjerghoved, Kystsikringslaget Gilleleje (Veststranden), Kystsikringslaget Gilleleje Strandbakker af 1951, Kystsikringslaget Rågeleje Strand Vest, Kystsikringslaget Rågeleje Strand Øst af 1953
2. at tiltræde procesplanen for ændring af vedtægter for kystsikringslag

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
   
   
   

52. De statslige vandplaner sendes i fornyet høring
01.00G00 - 2012/58756

Sagsfremstilling
Om denne sag
De statslige vandplaner har været kendt ugyldige. Staten sender nu planerne i en fornyet høring. I denne sag gives en kort orientering om den kommende proces. Der lægges op til at administrationen benyndiges til at afgive et administrativt høringssvar på den tekniske forhøring.

De statslige vandplaner kendt ugyldige
Den 6. december 2012 traf Natur- og Miljøklagenævnet afgørelse om, at de statslige vandplaner var ugyldige, idet den supplerende høring på 8 dage, som Naturstyrelsen gennemførte i december 2011, var væsentlig for kort.
Dermed forsvandt de statslige vandplaner og kommunerne havde ikke hjemmel til at vedtage kommunale vandhandleplaner.

Indsatser der kan gennemføres uden vedtagne vandplaner
En række indsatser kan gennemføres selv om der ikke er vedtaget vandplaner. Det gælder blandt andet vandløbsrestaurering. Byrådet er orienteret om dette d. 29.4.2013.

Staten gennem fører nu fornyet høring
Den 8.5.2013 meddelte staten, at et revideret forslag til statslige vandplaner ville blive sendt i en ny høring.
Fra d. 13.5.2013 og 14 dage frem har kommuner, regioner og andre myndigheder planerne i en teknisk forhøring.
Derefter sendes planerne i en fornyet offentlig høring på 6 måneder.

Kvalitetssikring og fejlrettelser
Selv om vandplanerne grundlæggende er de samme, så har staten siden seneste høring kvalitetssikret planerne og rettet fejl. Omkring 22.000 kilometer vandløb er gennemgået på landsplan, og 1.700 kilometer vandløb er blevet omklassificeret.
Administrationen har endnu ikke overblik over ændringer i Gribskov Kommune.

Den videre proces
Administrationen udarbejder nu et administrativt høringssvar på den tekniske forhøring. Staten forventer at kunne vedtage de statslige vandplaner i efteråret 2014. Det er endnu uvist om kommunerne skal udarbejde kommunale vandhandleplaner efterfølgende. Skal kommunerne det, er processen, at et forslag til kommunal vandhandleplan skal ligge klar senest 6 måneder efter vedtagelsen af den statsllige vandplan. Forslaget til kommunal vandhandleplan skal i offentlig høring i mindst 8 uger inden planen kan vedtages.

2. generation vandplaner
KL og staten forhandler om 2. generation af vandplaner, som træder i kraft 2015. Som det ser ud pt, kommer 2. generation af vandplaner til at være baseret på mål- og rammestyring i langt højere grad end de nuværende planer. Der oprettes et vandråd for hvert vandopland, som skal sikre dialog og inddragelse. Kommunerne i vandoplandet skal udarbejde indsatsprogrammer men ikke kommunale handleplaner.

Lovgrundlag
LBK nr 932 af 24/09/2009; Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven).

Økonomi
Finansiering af vandløbsindsatsen - tilskudsmodellen:
Lodsejerne er sikret kompensation for individuelt forventede, gennemsnitlige nettotab pr. ha. Finansieringen sker via Landdistriktsprogrammet. Det er kommunen, der udfører konsekvensberegninger, mens NaturErhvervsstyrelsen administrerer udbetalingen.

Med Økonomiaftalen mellem KL og Staten for 2013 vedr. Vandplaner, Natura 2000-planer og Grøn Vækst samlelov er der aftalt DUT-midler til kommunernes administration.

Miljøforhold
Arbejdet med vandplaner skal sikre, at kvaliteten af Danmarks vand og natur forbedres inden 2015.

Det er præciseret, et enhver vandløbsindsats altid skal konsekvensvurderes, før man kan endeligt beslutte, om den skal gennemføres.

Miljøministeren har udtalt: Hvis en kommune vurderer, at en vandløbsindsats er nyttesløs eller skadelig, så skal den ikke gennemføres.

Høring
De statslige vandplaner sendes i teknisk forhøring i 14 dage hos kommuner, regioner og andre myndigheder fra d. 13.5.2013.
Planerne kommer derefter i offentlig høring i 6 måneder - formentlig før sommerferien 2013.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg, at:

1. orienteringen tages til efterretning
2. tiltræde, at administrationen bemyndiges til at afgive høringssvar i den tekniske forhøring
3. at tiltræde, at sagen fremlægges på ny, når der er overblik over indholdet i de nye planforslag og kommende proces i kommunerne
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt
   
   
   

53. Fart-frø - omvendt speedy - Bypyloner
05.13G00 - 2013/05160

Sagsfremstilling
Trafiksikkerheden i Helsinge har længe været drøftet i administrationen i forskellige sammenhænge; Der har været et særligt fokus ifb. med projektering og anlæg af Helsinge skole og derudover drøftelser ifb. med tiltag ved åbningen. Endelig har der været dialog med 'Børneboblerne', som har foreslået at der anskaffes en 'hoppende frø' som belønning for at køre under den skiltede hastighed, som et tiltag særligt målrettet trafikanter med mindre børn på bagsædet.

På baggrund af drøftelser har administrationen arbejdet med en ide om en "omvendt" fartviser. På fyn har en kunstner lavet et elefant, der er udstyret med radar og en motor i snablen. Elefanten vinker med snablen, når bilister overholder hastighedsbegrænsningen. (I modsætning til de gængse speedyer, der blinker, når hastighedsbegrænsningen overskrides). Især børn vil ønske at se elefanten hilse venligt. Og derved vil børn forventeligt opfordre deres forældre til køre så pænt, at de får elefanten til at vinke med snablen. Det medføre en generel sænkning af hastigheden det pågældendes sted. Statistisk set, har det haft en pæn effekt hvor den er sat op på fyn. Se evt. www.niche.dk/Fartelefant.htm.

En ønsket adfærdsændring ved hjælp af positive virkemidler finder administrationen tiltalende, og undersøgelser på andre områder dokumentere effekt.

'Børneboblerne' har en frø som logo, og har konkret foreslået denne anvendt ved et tiltag. Og administrationen har afsøgt en mere flexibel udgave af den omvendte speedy. Og har på baggrund heraf indhentet tilbud på nogle bypyloner, hvori der kan installeres fartmålere, og som så kan programmeres til at vise f.eks. hoppende frø, når hastigheden overholdes.

En sådan bypylon vil derudover også kunne anvendes til oplysningstavle for mange andre aktuelle informationer, som kommunen gerne vil brede ud til borgere, erhvervsliv, turister og andre passerende.

Mulighederne er mange - det kan være aktuelle informationer om kulturelle arrangementer i kommunen, trafikale meddelelser - husk skolestart, trafikkampagner og andre kampagner og meget mere. Kommunen kan overveje om de på et tidspunkt vil "sælge" reklametid på pylonerne, og derved få en mere enkel reklame for div. kulturelle og turistorienterede arrangementer i Kommunen.

Administrationen foreslår at der indkøbes 2 pyloner med dimensionerne 5 meter x 2,1 meter - til placering på henholdsvis Skolegade og Rundinsvej. Derudover foreslås 2 bypyloner med dimensionerne 3,3 meter x 2,1 meter - til placering ved genbrugsstationene i Skærød og Højelte, hvilket behandles af særskilt dagsorden.


Lovgrundlag
Placeringen på Rundinsvej vil være omfattet af en skilte og facadeplan gældende for området. Der er her et krav om at skilte ikke må overskride dimensionerne 2,5 meter x 1.2 meter. Der skal derfor indhentes dispensation eller skiltestørrelsen reduceres.
Opsætningen af skiltet skal endvidere vendes med politiet.


Økonomi
I henhold til vedlagte tilbud vil anskaffelsen ved en samlet bestilling af både de skattefinansierede og de forsyningsfinansierede bypyloner beløbe sig til nedenstående for så vidt angår de skattefinansierede bypyloners andel af tilbudet:

Til at dække de skattefinansieret afledte faste driftsudgifter, skal der tilføres 22.500,- kr/år fremover til driftrammen: 31050 Udendørsbelysning

Derudover skal der afsættes ressourcer til at designe og programmere det viste indhold i dem, samt en styring af hvilke budskaber der skal/må stå der og hvor længe de skal stå der. Forventeligt et par timer om ugen, dog noget mere i opstartsperioden.

Administrationen anbefaler, at Bypylonerne indkøbes og opsættes og financieringen af dette tages af de 15 mio. kr. til infrastruktur i Helsinge. Selve driftrammen skal afholde omkostninger på 22.500 kr til dækning de årlige el og netværksudgifter samt service og vedligeholdelse. Eventuelle indtægter tilfalder samme driftsramme.

Miljøforhold
-

Høring
Skilteudvalget skal høres.

Bilag
Bilag: Tilbud på 4 stk. bypyloner

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at informationstavler opsættes på Skolegade og Rundinsvej og at driftsudgiften udgiften afholdes af driftrammen 31050 Udendørsbelysning og eventuelle indtægter tilføres samme driftsramme.
2. at udvalget anbefaler Økonomiudvalget at bede Erhvervsforening Helsinge at bidrage med 200.000 ifm finansiering af pylonerne som fremkommer som en del af frasalg af informationscentret
3. At udvalget anbefaler Økonomiudvalget at der frigives anlægsmidler svarende til ca. 285.000 kr. fra anlægs rammen infrastruktur i Helsinge.
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt
   
   
   

54. Informationstavler på genbrugsstationerne
05.13G00 - 2013/05160

Sagsfremstilling
I forbindelse med projektudvikling vedr. 'Fremtidens bæredygtige genbrugsstation' er kommunikation og formidling af relevant information drøftet. Der er lagt op til, at der i langt større grad skal ske formidling på genbrugsstationerne, og i den forbindelse foreslås det, at der etableres informationstavler på genbrugsstationerne i hhv. Højelt og Skærød.

Tavlerne foreslås digitale, så der opleves løbende flow i informationen, og så der er mulighed for at tilpasse løbende og evt. hen over dagen eller forskellig information på hverdage ctr. weekender.

Informationerne skal dels være vedr. forskellige ordninger, men eks. også om muligheder for selvbetjening mv.

Lovgrundlag
-

Økonomi
I henhold til vedlagte tilbud vil anskaffelsen ved en samlet bestilling af både de skattefinansierede og de forsyningsfinansierede bypyloner beløbe sig til:

Derudover skal der afsættes ressourcer til at designe og programmere det viste indhold i dem, samt en styring af hvilke budskaber der skal/må stå der og hvor længe de skal stå der. Forventeligt et par timer om ugen.

Udgifter til etablering afholdes af mellemværendet på forsyningsområdet

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Bilag: Tilbud på 4 stk. bypyloner

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tiltræde, at informationstavler opsættes på genbrugsstationerne, og at udgiften hertil afholdes af anlægsprogrammet for genbrugsstationer.
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

56. Dispositionsforslag af fremtidens bæredygtige genbrugstationer i Skærød og Højelt
07.01G00 - 2012/36668

Sagsfremstilling
I forlængelse af investeringsplan 2012-2016 for udviklingsprojekter på affaldsområdet fremlagt på Teknisk Udvalgsmøde den 27.06.2012 pkt. 72 og projektbeskrivelse forelagt Teknisk Udvalg på møde d. 21.11.2012 pkt. 126 forelægges hermed to dispositionsforslag, jf. bilag, til ombygning af genbrugsstationerne i henholdsvis Højelt og Skærød for Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Dispositionsforslagene vil blive uddybet på Teknisk udvalgsmøde.

Dispositionsforslagene indeholder investeringer for i alt 20.4 mio. kr., hvilket er 9 mio. kr mere end investeringsplanens estimerede overslag på 11.3 mio. kr.. En af forklaringerne på differencen i anlægsomkostningerne er, at der er lagt en option ind dispositionsforslagene på etablering af et mandskabshus på Skærød genbrugsstation til 2.5 mio. kr. De resterende 6.5 mio. kr. i difference skyldes, at dispositionsforslagene dels indeholder en generel udvidelse af anlægsområdet, og dels at estimaterne er baseret på et mere præcist og detaljeret kendskab til anlægsprojekternes omfang og karakter.

Da anlægsinvesteringerne for genbrugsstationerne er højere end forventet i investeringsplanen, foreslås, at der arbejdes videre med én af nedenstående modeller, der harmonerer med rammen i investeringsplanen:

Model 1 - Fuld ombygning
Første model retter sig mod at justere investeringplanen, således at en større del af de samlede anlægsinvesteringer tilgår genbrugsstationerne.

Investeringsplanen indeholder udover de 11.3 mio. kr. til modernisering af genbrugsstationerne også investeringer for 12 mio. kr til husstandsindsamling af tørre genanvendelige fraktioner. Dette initiativ er baseret på en forventning om, at den endnu ikke udsendte og meget forsinkede nationale ressourcestrategi vil indeholde en målsætning om 50% materiale-genanvendelse af husholdningsaffald. De relaterede kommunale initiativer til indfrielse af målsætningen kendes endnu ikke, og der kan derfor argumenteres for ikke at anvende opsparede økonomiske midler til iværksættelse af dette initiativ. Det vil således give god mening at afvente de konkrete anvisninger i strategien, før der afsættes økonomi til initiativet.

I så fald vil det betyde, at de 12 mio. kr. til husstandsindsamling af tørre genanvendelige fraktioner kan tilgå modernisering af genbrugsstationerne, hvorved den samlede anlægsramme på genbrugsstationerne bliver 23.2 mio. kr.

Det skal bemærkes, at meromkostningerne i model 1 ligeledes vil kunne finansieres ved hævelse af affaldsgebyrerne.

Model 2 - Faseopdelt ombygning
Anden model peger på at opdele anlægsprojekterne på genbrugsstationerne i to faser og som målsætning holde udgifterne i første fase inden for investeringsplanens ramme. Model 2 kan afsluttes efter første fase. Tilvælges anden fase ved en senere lejlighed kan det enten finansieres ved at hæve affaldsgebyrerne eller ved at justere investeringsplanen og trække på mellemværendet.

I dispositionsforslagene er beskrevet to 'reducerede indretningsforslag', som udgør første fase i model 2 inklusiv option på etablering af mandskabshus på Skærød genbrugsstation. De reducerede indretningsforslag overskrider investeringsplanens ramme med 700.000 kr. for så vidt angår projekter beskrevet i investeingsplanen. Dertil skal lægges 2.5. mio. kr. til finansiering af option på etablering af mandskabshus på Skærød genbrugsstation. Disse meromkostninger foreslås finansieret via omfordeling af midler bevilliget i investeringsplanen ved at overflytte i alt 3.2 mio. kr. fra etablering af husstandsindsamling af tørre genanvendelige fraktioner til genbrugsstationerne (på samme vis som under model 1 blot i mindre målestok).

Tidsplan
For begge modellers vedkommende anbefales, at der gennemføres en detailprojektering i samarbejde med COWI. Detailprojektet vil blive udbudt i en hovedentreprise uden forudgående prækvalifikation blandt en kreds på 5-7 lokale/regionale entreprenører, som med valgte underentreprenører kan løfte den samlede opgave.

I følge tidsplanen vil detailprojektering, udbud og myndighedsbehandling ligge i perioden juni 2013 - februar 2014.

Anlægsfasen ligger i perioden marts - september 2014 for begge genbrugsstationers vedkommende. Det kan overvejes, om der i stedet skal opereres med forskudte anlægsfaser, så at begge stationer ikke er helt eller delvist lukkede samtidig. Desuden er der behov for at fremskynde dele af projekteringen i forhold til overholdelse af investeringsplanen og sikring af planmæssig afvikling af affaldsområdets mellemværende med kommunen. Det vil være mest oplagt at fremskyde etablering af de nye modtagefaciliteter for farligt affald på Højelt genbrugsstation, da det dels er tiltrængt med en modernisering, og dels vil være en fordel at de nye faciliteter etableres, inden de gamle tages ud af brug for derved at sikre kontinuitet i afleveringsmulighederne.

Lovgrundlag
Ombygning af genbrugsstationerne kræver fornyede miljøgodkendelser. I forbindelse med detailprojektering vil der således skulle udformes ansøgning om fornyet miljøgodkendelse.

Foruden miljøansøgningen skal der ansøges om fornyet tilslutningstilladelse for spildevand og regnvand.

Endeligt skal der udformes byggeansøgning specielt for bygningerne og nedrivning af eksisterende bygninger/skure etc..

Økonomi
I nedenstående tabel er angivet økonomien i model 1 - den fulde ombygning og i model 2, fase 1 i den faseopdelte ombygning. Ligeledes er angivet investeringesplanens estimerede anlægsinvesteringer for de tilsvarende projekter.

Miljøforhold
I detailprojektering af bygningerne foreslås indarbejdet klima- og miljøtiltag i såvel materialer, konstruktioner og design. Herunder eksempelvis med grønt væksttag, LED belysning, solfangere/celler kombineret med foreskrevet varmesystem eller andre alternativer (jordvarmike, eller luft til vand-varmepumpe etc). Disse tiltag vil være i tråd med kommunens klimapolitik.


Høring
-

Bilag
Højelt gbs - dispositionsforslag
Skærød dispositionsforslag - rev 2

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at administrationen i samarbejde med COWI gennemfører detailprojektering og udbud af fase 1 i model 2 - faseopdelt ombygning plus option på etablering af mandskabsbygning på Skærød genbrugsstation.
2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde etablering af modtagefaciliteter for farligt affald på Højelt genbrugsstation fremskydes til ultimo 2013.
   
   Beslutning

1. Tiltrådt med bemærkning om, at anden del af Højelt også indgår som option. Udvalget peger på, at en ekstra investering kan sammentænkes på driftsoverskud på det forbrugsfinansierede område, for derved at fastholde taksterne på området på nuværende niveau.
2. Tiltrådt
   
   
   

58. Udkast til spildevandsplan 2013
06.00P00 - 2012/52277

Sagsfremstilling
Om denne sag
Teknisk Udvalg har den 27. februar 2013 haft indledende drøftelse af forslag til ny spildevandsplan. Administrationen har på den baggrund lavet udkast til planforslag, som med denne sag foreslås udsendt i offentlig høring.

Baggrund
Gældende plangrundlag består af spildevandsplanerne fra de to gamle kommuner suppleret med en række spildevandsplantillæg, der er vedtaget i takt med behov for byudvikling og udbygning af forsyningsstrukturen.

Administrationen har i samarbejde med Gribvand, COWI og Grontmij udarbejdet udkast til forslag til spildevandsplan.
Spildevandsplanen bliver en digital plan, som sammen med de øvrige planer tilgås fra hjemmesiden. Indgangen til planen bliver med fokus på den enkelte lodsejer, som let skal have adgang til plangrundlaget for egen ejendom.

Hjemmesiden vil blive åbnet for offentligheden ved høringsperiodens start. Udkast er vedlagt som print af samtlige sider til hjemmesiden.

Ændringer
Planen består hovedsageligt i de allerede vedtagne spildevandsplaner med tilhørende tillæg.
Derudover er der lagt op til følgende ændringer ift. gældende spildevandsplangrundlag:

• Udkastet har skrevet en række administrative forhold ind i planen. Det er bl.a. regler vedr. skel og ejerskab til ledninger og brønde, der tidligere har været uklare og lidt forskeligt administreret i de to gamle kommuner.
• Udkastet lægger op til at man kan gennemføre separation af fælleskloakerede oplande hvis det er mere hensigtsmæssig end kapacitetsudvidelser af fællessystemet og at det resulterer i et mærkbart fald i vandafledningsbidraget som står mål med de investeringer, som grundejerne skal afholde. Dette vil dog forudsætte et spildevandsplantillæg i det konkrete tilfælde.
• Udkastet lægger op til hensigten om at reducere antallet af renseanlæg fra 10 til 2, idet beslutning herom forventes truffet på generalforsamlingen for Gribvand den 30. maj 2013 (Jf. Byrådets beslutning 29. april om generalforsamling for Gribvand) Konkrete planer med tilhørende ledningstracéer og eventuelle arealudlæg kan behandles efterfølgende som tillæg til spildevandsplanen.

Vurdering
Administrationen vurderer:

• at udkast til spildevandsplan vil gøre gældende plangrundlag og tilhørende regler lettere tilgængelige for lodsejere og borgere
• at spildevandsplanen ikke omfatter ændringer i de økonomiske forudsætninger ift. det tidligere vedtagne plangrundlag
• at kommende spildevandsplantillæg bør være ledsaget af beregninger af konsekvenser for spildevandstaksterne

Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven LBK nr 879 af 26/06/2010
§28: Kommunen laver en plan for bortskaffelse af spildevand

Økonomi
Planforslaget indeholder ikke nye tiltag i forhold til de allerede vedtagne spildevandsplaner og plantillæg. Der er således ingen konsekvenser for Kommunens eller Gribvands økonomiske forhold.

Miljøforhold
De miljømæssige krav i de nu aflyste vandplaner er allerede indarbejdet i gældende spildevandsplangrundlag

Høring
Forslag til spildevandsplan skal sendes i offentlig høring i 8 uger.
I høringsperioden er der planlagt borgermøde med præsentation af kommuneplan, varmeplan og spildevandsplan

Bilag
Udkast til spildevandsplan 2013
Bilag til udkast til spildevandsplan 2013
Kort til udkast til spildevandsplan 2013

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at forslag til spildevandsplan sendes i offentlig høring
2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at sagen behandles igen i efteråret 2013 på baggrund af indkomne høringssvar
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
   
   
   

59. Udkast til varmeforsyningsplan
13.03A00 - 2013/10706

Sagsfremstilling
Baggrund
Et af de vigtigste fokusområder, der er udpeget i forbindelse med arbejdet med den strategiske energiplan, er varmeforsyningen. Det er her, de lavthængende frugter typisk høstes i forhold til at reducere CO2-udledningen. Derudover er kommunen varmeplanmyndighed og skal i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter udføre en planlægning for varmeforsyningen.

Formålet med planlægningen er at sikre en hensigtsmæssig udvikling på området samt at understøtte kommunens sagsbehandling i forhold til varmeforsyningsloven. Med andre ord kan en ny sammenhængende varmeforsyningsplan, der dels supplerer de gamle varmeforsyningsplaner og principper for de to tidligere kommuner og dels imødekomme de udfordringer, der er i forhold til varmeforsyning mere generelt som f.eks. målet om frihed fra fossile brændsler, give kommunen, forsyningsvirksomhederne og andre relevante parter et planlægningsredskab, som kan udstikke nogle linier og principper for den generelle varmeforsyningsplanlægning eksempelvis når indkomne projektforslag skal vurderes. På den baggrund har Gribskov Kommune besluttet at udarbejde en varmeforsyningsplan for at skabe overblik over varmeforsyningen i kommunen og udviklingsmulighederne.

Om varmeforsyningsplanen
Dette er den første sammenhængende varmeforsyningsplan for Gribskov Kommune. Planen er udarbejdet af Grontmij for Gribskov Kommune og i dialog med de relevante interessenter. Den består af en kortlægning af Gribskov Kommunes varmeforsyning - kollektiv såvel som individuel varmeforsyning - og en afdækning af udviklingsmuligheder. I planen gennemgås varmeforsyningen detaljeret, og der gives derfor her kun et uddrag af indholdet.

Kortlægning af varmeforsyning i Gribskov Kommune

• I Gribskov Kommune har Helsinge, Gilleleje, Græsted og Vejby-Tisvilde kollektiv fjernvarmeforsyning
• En del af Helsinge og omkringliggende byer (Ramløse, Annisse og Annisse Nord) har kollektiv naturgasforsyning fra HMN.
• De resterende områder, dvs. landsbyerne og sommerhusområderne har individuel forsyning såsom elvarme, herunder varmepumper, oliefyr, petroleumsovne, brændeovne, træpillefyr mv.
• Kortlægningen af nettovarmebehovet viser, at flydende brændsel (f.eks. fyringsolie) og elvarme udgør 63%, mens fjernvarme udgør 24%.

Med få undtagelser for noget nybyggeri i Helsinge er der ikke tilslutningspligt til fjernvarme i Gribskov Kommune. Tilslutningspligt betyder, at en ejendom har pligt til at tilslutte sig fjernvarme på samme måde som det gør sig gældende som f.eks. kloakforsyning med de krav og udgifter det indebærer. Men ejendommen har ikke aftagerpligt. Det der dog adskiller sig fra anden forsyningsplanlægning er, at man ikke kan indføre f.eks. tilslutningspligt for al bymæssig bebyggelse i en varmeforsyningsplan. Ændret lovgivning betyder, at der skal udarbejdes projektforslag for det eller de områder der omfattes af evt. tilslutningspligt, og at kommunen alene kan godkende de projektforslag, der vurderes samfundsøkonomisk hensigtsmæssige.

Fjernvarmedækningen i Gribskov Kommune er kun 23 %, hvilket er betydeligt under landsgennemsnittet i 2012 på 63 %. Dette er til trods for lavere varmeregninger for fjernvarmeboliger i forhold til boliger opvarmning med el, olie og naturgas. Den væsentligste årsag til den lave fjernvarmedækning er den store andel af boligerne i kommunen, der ligger uden for byområderne og de mange boliger i sommerhusområderne. Fjernvarmen i Gribskov Kommune er miljøvenlig, da den dels er baseret på vedvarende energi som træflis og solvarme, dels er produceret på kraftvarmeanlæg som har en høj brændselsudnyttelse. Fjernvarmen er desuden med til at øge fleksibiliteten i energisystemet, idet fjernvarmen kan benytte mange forskellige brændsler og endda være med til at udnytte evt. overskudsproduktion af el, når elpriserne er meget lave fx pga. megen vind.

Den nuværende organisering af kollektive varmeforsyning betyder, at der findes individuelt forsynede hustande i fjernvarmeudlagte områder i alle byområder, hvilket dels kan være med til at påvirke prisen på fjernvarme i negativ retning, og dels kan have negative miljømæssige effekter afhængig af hvilken opvarmningsform der anvendes. Udenfor fjernvarmenettet er der individuel forsyning.

Muligheder og udfordringer for kollektiv varmeforsyning?
Kortlægningen peger på hvor man kan arbejde for at få flere forbrugere på inden for nettet, hvor man kan udvide fjernvarmenettet og hvor der bør arbejdes på andre løsninger, end kollektiv varmeforsyning.

• Der er områder i eller i forlængelse af fjernvarmeområderne Helsinge, Græsted og Gilleleje, hvor det er oplagt at udvide tilslutningen til fjernvarme, mens der ikke er muligheder i fjernvarmeområdet Vejby-Tisvilde pga., at nettet i dets nuværende form er tæt på mættet. Det er de individuelt forsynede områder inden for fjernvarmenettet.
• Derudover fremhæves Esrum og Esbønderup også som en mulighed, men det forudsætter et projektforslag, hvor samfundsøkonomien vurderes mere indgående.
• Andre områder i Helsinge, Græsted og Gilleleje forudsætter derimod en meget høj tilslutning for at fjernvarme vil være bæredygtigt, og det vil sandsynligvis kun kunne opnås ved tilslutningspligt.
• Ramløse, Annisse samt Annisse Nord er kollektivt forsynet af naturgas, men har også mange individuelt forsynede bygninger. Der er dog ikke umiddelbart hverken en brugerøkonomisk eller samfundsøkonomisk gevinst ved at forsyne disse byer med fjernvarme.
• Endelig er der de mange lokalsamfund som f.eks. Blistrup, Smidstrup, Munkerup og Dronningmølle, som er individuelt forsynede, men hvor man lokalt kan arbejde for alternative løsningsmodeller til fjernvarme og individuel forsyning.

Hvad koster varmeforsyning?
Der er i varmeforsyningsplanen foretaget en vejledende udregning af prisen på opvarmning i Gribskov Kommune for et standard ét-plans parcelhus på 120 m2 med et årligt varmeforbrug 18,1 MWh (se bilag 1, s. 46). Generelt er prisen for opvarmning med olie og el (ikke varmepumpe) betydelig højere end med fjernvarme, særligt i Græsted og Gilleleje. Den store forskel på værkernes priser skyldes, at Græsted og Gilleleje kører på flis, som ikke er afgiftsbelagt, mens Helsinge og Vejby-Tisvilde overvejende kører på naturgas. Besparelsen ved fjernvarme i forhold til oliefyr er mellem 5.056 og 13.131 kr./år og i forhold til elvarme mellem 8.838 og 16.913 kr./år, alt efter hvilket fjernvarmeværk man er tilknyttet. Den årlige besparelse ved fjernvarme er betydelig, men for at blive koblet på fjernvarme kræver det dog en væsentlig engangsinvestering. Husstande, der har et oliefyr, vil have investeringer til en tilslutning til hovedledningen (investeringsbidrag og stikledningsbidrag) samt en varmeveksler med tilhørende instrumentering. Husstande med oliefyr har allerede interne vandbårne varmeinstallationer, så der kræves ikke investeringer til dette. Husstande, der har elvarme, vil ud over investeringer til en tilslutning til hovedledningen (investeringsbidrag og stiklednings-
bidrag), en varmeveksler med tilhørende instrumentering også have investeringer til interne vandbårne varmeinstallationer. Vandbårne varmeinstallationer er ikke nødvendige, når der er installeret elvarme i bygningen som den primære forsyning, men bliver det, hvis der skiftes til en anden opvarmningsform. Der kan dog være mange årsager til, at det kan være svært at få folk til at skifte opvarmningsform, f.eks. de væsentlige engangsinvesteringer, et nært forestående salg af boligen, besværet med opgravning af have/indkørsel, etablering af interne varmeinstallationer mv.

Sammenfatning
Varmeforsyningsplanen kortlægger forsyningen i Gribskov Kommune, og giver en overordnet indføring i hvilke forsyningsmuligheder der fremadrettet er. Særligt i forhold til fjernvarme er der mulighed for at få flere forbrugere med, navnlig inden for fjernvarmenettet i alle fire byområder.

Udover den naturlige tilgang af kunder, som fjernvarmeværkerne har, er den almindelige proces for udvidelse af fjernvarmenettet, at Byrådet godkender projektforslag i dialog med forsyningsvirksomhederne. De områder der ligger for langt fra forsyningsnettet må derimod individuelt arbejde for andre varmeforsyningsmuligheder som det f.eks. er sket i Annisse, hvilket kommunen bør bakke op.

Vurdering
Udkastet til varmeforsyningsplanen vurderes at være et brugbart værktøj, der kan anvendes konstruktivt i den fremadrettede varmeforsyningsplanlægning. I forlængelse heraf vurderer administrationen, at der kan arbejdes på at få flere forbrugere til at konvertere fjernvarme både inden for og i umiddelbar forlængelse af fjernvarmenettet med aktiv brug af de lovgivningsmæssige værktøjer der findes.

Den videre proces
Udkastet sendes i høring i 10 uger med mulighed for at afgive høringssvar. Herefter tages planen op til fornyet politisk behandling med henblik på vedtagelse. Varmeforsyningsplanen vil også indgå i et borgermøde om de forskellige planer, der er under udarbejdelse p.t.

Lovgrundlag
Varmeforsyningsplanen har ingen individuel retslig virkning, i det varmeforsyningsprojekter skal behandles individuelt og på basis af samfundsøkonomiske beregninger. Men planen er et vigtigt planlægningsredskab for kommunens varmeforsyning, i det den kan udstikke nogle linier og principper for den generelle varmeforsyningsplanlægning i samspil med andre planlægningsværktøjer f.eks. når indkomne projektforslag skal vurderes.

Økonomi
-

Miljøforhold
Fjernvarmen er vigtig i fremtidens energisystem med en stor andel af vedvarende energi. Dels kan fjernvarmen produceres på mange forskellige brændsler, og dels vil fjernvarmen fremover få en meget vigtig rolle i forhold til indpasningen af vedvarende energi og balancering af elnettet via elkedler og varmepumper. Fjernvarme er valgt som et fokusområde i den strategiske energiplan pga. de forventede positive miljømæssige gevinster, ligesom det også er i fin tråd med kommunens klimapolitik om at nedbringe CO2-udslippet.

Høring
Der er ingen krav om høring, men for at sikre lokal forankring og i øvrigt følge kommunens praksis for inddragelse af relevante interessenter i forbindelse med procesarbejdet, sendes varmeforsyningsplanen i høring i 10 uger med henblik på at få input til den endelige politiske behandling. Forud for den offentlige høring var også varmeforsyningsplanen til drøftelse i de lokale dialogfora, ligesom der har været afholdt et arrangement i efteråret 2012 , hvor forsyningsselskaberne, herunder fjernvarmeværkerne og HMN, afgav input til idéfasen og navnlig forslag til hvordan man kan arbejde for en udbredelse af den kollektive forsyning, hvor det samfundsøkonomisk og miljømæssigt giver mening.

Bilag
Bilag 1 - Udkast til varmeforsyningsplan
Bilag 2 - Input fra dialogfora

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at udkast til varmeforsyningsplan sendes i offentlig høring
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

60. Borgermøde - fælles for flere større planer
01.00P00 - 2013/13739

Sagsfremstilling
Forslag til Kommuneplan 2013-25, forslag til Spildevandsplan og forslag til Varmeplan forventes sendt i offentlig høring i 10 uger fra slutningen af juni til starten af september.

Spildevandsplanen og varmeplanen behandles på Teknisk udvalg den 22.05.2013. Kommuneplanen behandles på Plan- og Miljøudvalget den 22.05.2013. Derefter følger behandlingen af planerne fælles forløb i Økonomiudvalget og Byrådet med godkendelse til offentlig høring i Byrådet den 17.06.2013.

Denne sag omhandler afholdelse af et fælles borgermøde om planerne i høringsperioden. Sagen behandles også på Plan- og Miljøudvalgsmødet den 22.05.2013. Bemærkninger fra Teknisk udvalg vil blive forelagt på Plan- og Miljøudvalgsmødet.

Tidligere udvalgsbehandling
Plan- og Miljøudvalget har den 05.09.2012 besluttet principper for inddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan 2013. I den forbindelse besluttede udvalget, at der skal afholdes et borgermøde under offentlighedsfasen, at mødet skal afholdes i stil med det møde der blev holdt i forbindelse med Planstrategi 2012 samt at mødet søges afholdt som ét samlet møde for flere, større planer, der er i høring samtidigt.

Teknisk Udvalg har den 12.09.2012 godkendt procesplan for udarbejdelse af spildevandsplan og varmeplan. I den forbindelse besluttede udvalget, at udarbejdelsen af planerne skulle ske parallelt med kommuneplanen samt at planerne i høringsperioden skulle præsenteres på et borgermøde.

Overordnede principper for mødet
Formålet med at afholde borgermøde i høringsperioden er at informere borgere, erhvervsliv, interesseorganisationer og andre interessenter om planerne, at give mulighed for at spørge ind til indholdet og vejlede i hvordan der afgives høringssvar.

Der foreslås følgende principper for mødet:

• at det afholdes som et fælles møde for alle tre planer,
• at mødet planlægges med udgangspunkt i de emner det må forventes har borgernes interesse og ikke i de enkelte planer,
• at formen på mødet bliver et 'café'-møde med 8-12 stande som deltagerne frit kan besøge i løbet af aftenen, så det er muligt at orientere sig om flere emner, men også at vælge dét eller de emner ud der interesserer,
• at mødet afrundes med en fælles 'øl-kasse'-debat.

Temaer ved standene vil blive fastlagt nærmere i forbindelse med den videre planlægning af mødet, men kan for eksempel være vedvarende energi, biogasanlæg, infrastruktur, forsyning i mindre byer, oversvømmelse, renseanlæg fra 10 til 2, erhverv og detailhandel, natur og landskab.

Administrationen arbejder efter at borgermødet afholdes den 19. august 2013 kl. 19-21. Denne dato giver deltagere mulighed for at bruge input fra mødet til at færdiggøre eventuelle høringssvar eftersom høringsperioden forventes at løbe til starten af september.

Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med planlægningen af mødet ud fra ovenstående principper.


Lovgrundlag
Afholdelse af borgermøder er ikke lovpligtigt.

Økonomi
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk udvalg

1. at tiltræde de overordnede principper for mødet, jævnfør sagsfremstillingen.

Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

61. Gribvand - Resultatstatus 1. kvartal 2013
88.16K00 - 2012/32393

Sagsfremstilling
Hermed forelægges resultatstatus for 1. kvartal 2013 vedr. Gribvand. Ifølge ejerstrategien skal Gribvand rapportere kvartalsvist til Kommunen. Ud over opfølgning på budget og regnskab rapporteres på de parametre, som indgår i selskabets egen strategi.

Gribvand holder generalforsamling den 30. maj 2013. Dagsorden forventes at omfatte beretning, regnskab og revision af selskabets strategi.

Gribvands rapportering vedr. 1. kvartal er vedlagt som bilag. Nedenfor er en gennemgang af rapporten set i forhold til målene i ejerstrategien.

Mål for selskaberne

• at Gribvands anlægsaktiver bevares
• at Gribvands serviceniveau ift. Borgere, lodsejere og kunder er i overensstemmelse med byrådets ønsker
• at opgaveløsningen i både Gribvand og Kommunen sker optimalt og koordineret ift. Borgernes interesser
• at Gribvands aktiviteter og investeringsplaner løbende understøtter kommunens planer ift. Miljøbeskyttelse; herunder beskyttelse af vandområder, grundvand, klimasikring og CO2-reduktion

Gribvand har indberettet data til forsyningssekretariatet vedr. benchmarking 2012 og takster 2014. Gribvand har desuden afgivet klage vvedr. prisloft for 2012 og 2013. Afgørelse vedr. takster 2014 forventes til oktober (jf. loven). Afgørelse af klagesager forventes først efter konkurrenceankenævntet har udtalt sig i en række prøvesager.
Vejbidrag for 2010-2011 søges udjævnet over 5 år mhp. at holde taksterne så stabile som muligt.

Anlægsbudgettet for 2013 forventes fastholdt på 125 mio kr som budgetteret uagtet at taksten for 2013 er lavere end prisloftet.

Mål for udvikling af selskaberne

• at Gribvand løbende skal kortlægge og analysere mulighederne for samarbejde/fusioner med andre forsyninger og/eller forsyningsarter.
• at Gribvand løbende arbejder på at reducere CO2-udledningen - jf klima-kommune-kravene
• at selskabet løbende skal honorere de generelle og individuelle effektiviseringsmål, som Forsyningssekretariatet melder ud og som i sidste ende medvirker til en kontrolleret udvikling i taksten

Ifm. vækstpakken arbejder staten p.t. på ændring af betalingsloven for spildevandsanlæg. I den forbindelse er der tale om at lave mængderabat for store vandforbrugere og måske afskaffe det faste bidrag mhp. at skabe incitament til vandbesparelser. Gribvand har i samarbejde med DANVA bidraget med oplysninger til ministeren. Afklaring forventes til

Gribvand arbejder fortsat med effektivisering af driften; herunder reduktion i antallet af renseanlæg, hvor målet som forventes godkendt på generalforsamlingen den 30. maj 2013 er 2 renseanlæg i 2019.

Gribvand vil måle på effekten af diverse effektivseringstiltag ved at lave tæt monitering af udgifterne. Det vil indgå i kommende rapporteringer.

Gribvand har i foråret 2013 holdt møde med vandværkerne i Gribskov Kommune mhp. samarbejde om ledningsregistrering og ledningsarbejder.

Mål for koordinering mellem selskab og kommune

• at Gribvand giver besked inden budgetlægningen om aktiviteter i Gribvand, som kan føre til udgifter for Kommunen
• at planlægning i Kommunen og Gribvand løbende koordineres
• at Gribvand deltager i sagsforberedende arbejde og bidrager med aktive og konstruktive forslag til planlægningsarbejdet uanset, om det er initieret af Kommunen eller af Gribvand
• at interesser i køb og salg af arealer og ejendomme koordineres løbende
• at der sker en smidig udveksling af informationer om spildevandsanlæggenes drifts- og miljømæssige tilstand m.h.p. At sikre miljøbeskyttelsen;
• at der sker en smidig udveksling af oplysninger om ændringer i spildevandsforhold på private ejendomme, som danner udgangspunkt for kundebetjening og sagsbehandling hos h.h.v. Gribvand og Kommunen
• at der sker en koordinering af større informationstiltag

Kloakering af Sandet er afsluttet bortset fra 20 ejendomme. Gribvand er i gang med at forberede kloakering af landsbyer jf. beslutning fra Teknisk Udvalg i maj 2012.

Mål for serviceniveau hos Gribvand

• at serviceniveauet for kloakforsyningen i Gribskov lever op til normerne i Danmark
• at variationen i taksterne for Gribvand minimeres i videst muligt omfang
• at Gribvands egen strategi vedr. betjening af kunderne lægger sig tæt op ad Kommunens service- og kvalitetspolitik, således at borgerne sikres en ensartet service hos såvel Kommune som selskab
• at Gribvand sørger for erfaringsopsamling og evaluering inden næste udbud af ordningerne m.h.p. at sikre at service og kvalitet afstemmes ift. kundernes ønsker og forventninger

Gribvand har planlagt valg af forbrugerrepræsentanter, som skal træde ind i bestyrelsen fra januar 2014.

Fra uge 14 har Gribvand varslet tømning af spildevandstanke via SMS eller e-mail til de kunder, som har ønsket dette. De resterende modtager underretning pr. brev som sædvanligt. Èn af fordelene ved den digitale kommunikation er modtagelsen kan dokumenteres. Antallet af henvendelser vedr. tømningsordningerne er faldet og indholdet i henvendelser er ændret til at dreje sig mere om selvbetjeningsfunktionerne.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Ejerrapport vedr. 1. kvartal 2013 for Gribvand


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at kvartalsrapport for 1. kvartal 2013 tages til efterretning
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

62. Parkeringsfonden, status 2012
05.09G00 - 2013/11730

Sagsfremstilling
Den kommunale parkeringsfond har til formål at opsamle og administrere de bidrag, der udløses ved nybyggeri, ved ændret anvendelse eller ved ombygning, hvor der opstår behov for parkering og hvor der efter kommunernes skøn er grundlag for at fravige bygningslovgivningens almindelige princip om, at parkeringen skal ske på egen grund.

Kommunen kan således meddele dispensation fra kravet om, at beboerne i en bebyggelse, de beskæftigede i bebyggelsen, besøgende kunder, leverandører m.fl. skal kunne parkere deres køretøjer på ejendommens område. Dispensationen kan gives på betingelse af, at bygherren indbetaler parkeringsbidrag til kommunen. Disse bidrag skal dække udgifterne ved, at kommunen etablerer det nødvendige antal parkeringspladser uden for den bidragydende ejendoms område men tæt på og hensigtsmæssigt i forhold hertil.

Beslutninger om meddelelse af dispensation fra kravet om parkering på egen grund træffes af Center for Bolig, Vej og Vand i forbindelse med byggesagsbehandlingen, der i denne forbindelse træffer afgørelse om antallet af parkeringspladser og opkræver det samlede bidrag. Kompentencen på dette område henhører således under Plan- og Miljøudvalget.

Beslutninger om anvendelse af de opkrævede bidrag til anlæg af parkeringspladser træffes ligeledes af centeret, der administrerer de indbetalte bidrag. Kompetencen på dette område henhører under Teknisk Udvalg.

Kommunen skal føre regnskab med de indbetalte midler og sikre, at disse anvendes i overensstemmelse med vedtægten for Parkeringsfonden. Kravet er, at der tilvejebringes et antal parkeringspladser svarende til dem der er indbetalt for. Da der tillige er krav om, at pladserne skal etableres i det aktuelle byområde, føres regnskabet opdelt i forhold til Helsinge og Gilleleje, da dette er de eneste byområder der er opkrævet bidrag i.

Kommunen kan vælge at tilvejebringe pladser der er målrettet den konkrete bidragsyder. I sådanne tilfælde vil bidragsyder skulle betale det fulde bidrag, svarende til en gennemsnitlig kvadratmeterpris i det konkrete område + anlægsomkostninger. Kommunen kan også vælge at tilvejebringe pladserne med almindelig offentlig adgang. I sådanne tilfælde vil bidragsyder skulle betale det halve bidrag. Almindelig praksis har været, at kommunen kun opkræver det halve bidrag.

Kommunen har pligt til at etablere det antal pladser der er indbetalt for.

Af det fremlagte regnskab fremgår det, at kommunen i Gilleleje har modtaget bidrag til 24 p-pladser i Gilleleje siden 1999, samt at kommunen har etableret 17 p-pladser i byen. Herudover etablerede kommunen 40 p-pladser på Møllelodden i 2012. Disse pladser vil fremgå af regnskabet for 2013 i forbindelse med afslutning af anlægsregnskabet. Kommunen har endvidere modtaget 2,5 mio. kr. i forbindelse med byggeriet ved Kulturhavnen. Dette bidrag vil fremgå af Parkeringsfondens regnskab for 2013.

I Helsinge er de indgåede midler anvendt i forbindelse med etablering af p-pladser ved Gymnasiet i 2005. Der er ikke indbetalt yderligere midler i Helsinge, men i forbindelse med en konkret byggesag er der stillet krav om et reduceret bidrag svarende til 8 pladser. Bidraget er ikke modtaget endnu.

Kommunen vil i 2013 og årene fremover etablere yderligere p-pladser i Gilleleje, svarende til bidraget fra Kulturhavnen.

Administrationen fremlægger regnskabet til orientering og efterretning for Teknisk Udvalg den 22. maj 2013 og for Plan- og Miljøudvalget den 16. juni 2013.

Lovgrundlag
Planlovens § 21, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 937 af 24.09.2009 med senere ændringer)
Byggelovens § 22, stk. 6 (lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14.10.2010 med senere ændringer)
Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære nr. 10 af 17. januar 1994

Økonomi
Pr. 31. december 2012 er indeståendet i Parkeringsfonden kr. 269.715,35.

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Parkeringsfonden, regnskab pr. 31.12.2012

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende det fremlagte regnskab.
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

63. Blakshejedegaards Grundejerforening - vejsyn
05.02P00 - 2012/43297

Sagsfremstilling
Blakshejedegaards Grundejerforening har anmodet Gribskov Kommune om afholdelse af vejsyn på de private fællesveje i foreningens område.
Der har været afholdt møde mellem administrationen og repræsentanter for foreningen med henblik på at hjælpe foreningen til selv at få istandsat vejene. Foreningen er vendt tilbage med ønske om vejsyn, hvorfor sagen forelægges udvalget med henblik på at tage stilling til afholdelse af vejsyn.
Alle de private fællesveje er beliggende i sommerhusområde, der administreres efter reglerne i byområder, og sagen skal derfor behandles efter reglerne i privatvejslovens afsnit III.

Ved tilsyn på stedet har forvaltningen konstateret, at asfaltbelægningen på Blakshejedevej, Rådyrvej, Elsdyrvej og det første stykke af Sikavej fra Blakshejedevej er i en sådan stand, at vejene bør istandsættes som et samlet arbejde.

Administrationen vurderer, at de øvrige veje, herunder Bovænget, Harevænget og Harestien, der er asfalt/grusveje er i orden i forhold til den færdsel vejene betjener. Administrationen anbefaler at disse veje ikke inddrages i det samlede arbejde.

Ved afholdelse af vejsyn skal der tillige tages stilling til vejenes tilstand udover selve kørebanen, bl.a. vejens udstyr, rabatter, afvanding og eventuelle hække og anlæg på vejarealet.

Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter, at istandsættelsen skal udføres som et samlet arbejde, sørger kommunen for udførelsen af arbejdet for de vedligeholdelsesforpligtigedes regning jf. privatvejsloven. For at kunne beslutte istandsættelsen som et samlet arbejde, skal der ske arbejder på alle de inddragne veje.
Grundejerforeningen har tilkendegivet, at de ønsker kommunen skal udføre arbejdet som et samlet arbejde under kommunens foranstaltning, og at grundejerne betaler udgifterne til arbejderne over et tidsrum på op til 15 år.

Lovgrundlag
Lov om private Fællesveje nr. 1537 af 21.12.2010

Økonomi
Vedligeholdelsesudgiften påhviler tilstødende grundejere.

Hvis kommunen sørger for udførelse af arbejdet, kan kommunen i medfør af loven medtage et administrationstillæg på højst 9% af udgifterne til dækning af udgifter til annoncering af vejsyn samt til porto i forbindelse med indkaldelse, fremsendelse af foreløbig og endelig kendelse og opkrævning af udgifterne til istandsættelse.

Endvidere kan opkræves udgifter til sagkyndig bistand, f.eks. landinspektør.

Kommunen kan tillade, at grundejere betaler deres andel af udgifterne over et tidsrum på op til 15 år afhængig af beløbets størrelse.
Grundejerne har dog ikke krav på at kunne opnå en sådan betalingsordning.


Høring
Grundejere der støder op til de veje, der foreslås inddraget i vejsynet.

Bilag
Anmodning om vejsyn
Kortudsnit

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg,

1. at tiltræde, at der fastsættes tidspunkt for vejsyn
2. at tiltræde, at Blakshejedevej, Rådyrvej, Elsdyrvej og det første stykke af Sikavej fra Blakshejedevej er de veje der medtages i det samlede arbejde
3. at tiltræde, at der blandt udvalgets medlemmer udpeges deltagere til vejsynet
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt
   
   
   

64. Vejby Strand grundejerforening - vejsyn
05.02G00 - 2013/08681

Sagsfremstilling
Vejby Strand Grundejerforening har ved skrivelse af 4. marts 2013, bilag 1, anmodet Gribskov Kommune om afholdelse af vejsyn på grusveje i foreningens område.
Vejene er beliggende i sommerhusområde, der ifølge beslutning administreres efter reglerne i privatvejslovens afsnit II, (landregler).

Det har ikke været muligt for foreningen at få grundejerne til i fællesskab at få istandsat og vedligeholdt vejene, hvorfor de har ønsket, at kommunen indkalder til vejsyn og afsiger en kendelse til brug for den nuværende istandsættelse og den fremtidige vedligeholdelse.

Ved tilsyn på stedet har administrationen konstateret, at der er en del store og mindre huller i grusvejene, hvorfor begæringen anbefales fulgt med henblik på istandsættelse af vejene.
Administrationen anbefaler, at udarbejdelse af evt. kendelse og partsfordeling købes for grundejernes regning hos landinspektør.

Til orientering for udvalget vedlægges kortbilag over foreningens vejforløb.

Ved afholdelse af vejsyn skal der tillige tages stilling til vejens tilstand udover selve kørebanen, bl.a. vejens udstyr, rabatter, afvanding og eventuelle hække og anlæg på vejarealet.


Lovgrundlag
Lov om private Fællesveje nr. 1537 af 21.12.2010

Økonomi
Vedligeholdelsesudgiften påhviler brugere med vejret til vejene.

Hvis Kommunen sørger for udførelse af arbejdet kan kommunen i medfør af loven medtage et administrationstillæg på højst 9% af udgifterne til dækning af udgifter til annoncering af vejsyn samt til porto i forbindelse med indkaldelse, fremsendelse af foreløbig og endelig kendelse og opkrævning af udgifterne til istandsættelse.

Endvidere kan opkræves udgifter til sagkyndig bistand, f.eks. landinspektør.

Kommunen kan tillade, at grundejere betaler deres andel af udgifterne over et tidsrum på op til 15 år afhængig af beløbets størrelse. Grundejerne har dog ikke krav på at kunne opnå en sådan betalingsordning.

Miljøforhold
-

Høring
De vejberettigede brugere af vejene

Bilag
Vejby Strand Grundejerforenings anmodning af 4. marts 2013
Kortbilag

Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg,

1. at tiltræde, at der fastsættes tidspunkt for vejsyn
2. at tiltræde, at der blandt udvalgets medlemmer udpeges deltagere til vejsynet
3. at tiltræde, at vejsynet omfatter Rylevej, Ternevej og del af Bakkevej
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt
   
   
   

65. Solgårdsvej - Irisvej - vejsyn
05.02P00 - 2012/20812

Sagsfremstilling
På Teknisk Udvalgs møde den 12. september 2012 tiltrådte udvalget, at der skulle afholdes vejsyn med henblik på udfærdigelse af vejkendelse. Vejsyn blev afholdt den 25. oktober 2012.

Den 27. februar 2013 vedtog Teknisk Udvalg udkast til kendelse og partsfordeling udarbejdet på baggrund af vejsyn og fremsendte bemærkninger.

Udkast til kendelse og partsfordeling blev den 4. marts 2013 udsendt i høring til samtlige grundejere omfattet af partsfordelingen.

Der er indkommet bemærkninger, som kan ses af vedhæftede bilag.

Såfremt Teknisk Udvalg beslutter, at arbejdet ikke skal laves som et samlet arbejde, men ønsker at udtage Irisvej eller en del af den, som ønsket af 2 grundejere fra Irisvej, vil 6 grundejere med vejret til Solgårdsvej hæfte for vedligeholdelsen af en Solgårdsvej uanset, at den er adgangsvej til Irisvej.

Administrationen anbefaler, at udvalget fastholder det udsendte udkast til kendelse og partsfordeling udarbejdet med baggrund i et samlet arbejde for vejene. Administrationens anbefaling skal også ses i lyset af, at området er et sammenhængende beboelsesområde.

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 1537 af 21.12.2010 afsnit III (Privatvejsloven - byregler)

Økonomi
Istandsættelse og vedligeholdelse påhviler de vedligeholdelses pligtige grundejere

Miljøforhold
Intet at bemærke

Høring
Der har været høring ved vejsynet og udkast til vejkendelse med tilhørende partsfordeling har været fremsendt til de berørte grundejere.

Bilag
Udtræk af høringskommentarer
Udkast til vejkendelse
Udkast til partsfordeling

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tiltræde, at udkast til kendelse og partsfordeling, fremsendes som endelig kendelse til de vedligeholdelsespligtige
   
   Beslutning

1. Udgår
   
   
   

Efterretningssager

55. Vedligehold af kommunens broer og bygværker
05.03G00 - 2013/01996

Sagsfremstilling
Gribskov har lidt over 90 broer og bygværker bestående af alt fra små rørunderføringer, stibroer i træ og metal til de store vandløbs- og vejunderføringer vi har på Kildevejen og Hillerødvejens forlængelse. Hertil kommer også støttemurere som i Rågeleje og havnebroer som i Gilleleje.

Disse broer og bygværker er de seneste år blevet ren- og vedligeholdt på følgende måde:

• Rutinemæssig renhold, fejning, græsslåning, rensning af afvandingssystem.
• Større og mindre reparationer - udskiftning af træplanker, beton afskalninger, fugtisolering, smuldrende beton pga nedsivende vand der indeholder salt fra glatførebekæmpelse.

Renhold foretages af vores partner fra NCC der to gange årligt gennemgår samtlige broer,og rydder bevoksning, fejer og renser brønde og afløb og holder øje med opståede skader.

Reparation og renovering af broerne foretages ud fra en prioriteringsliste udarbejdet på baggrund af Vejdirektoratets Generaleftersyn der foretages hvert 5. år.
Disse arbejder grupperes i typer f.eks. beton reparationer eller maling af træbroer så der opnås den bedst mulige mængdepris. Mindre reparationer udføres af en underleverandør til renholdelsespartner NCC. De større renoveringer sendes i udbud vha. en rådgiver.

Generaleftersynet fra 2010/11 har inddelt alle broer i 6 karaktergrupper fra 0 til 5, hvor 0 er i perfekt stand mens 5 er betyder fuldstændigt nedbrudt. Gennemsnitskarakteren for alle broerne er 1,4. 11 broer har karakteren 3, der kræver udbedring inden for få år.
Kun et bygværk, 'Handskemagerbroen' over Esrum kanal, Hulerødvej i Dronningmølle har fået karakteren 4 svarende til svært nedbrudt. Resten af broerne har mindre skader som bør udbedres løbende for ikke at udvikle sig til store renoveringer.

Udgifterne til ren- og vedligeholdsarbejder samt de mindre reparationer har været finansieret af den kontraktsum inc tilkøb der er aftalt i partnerskabet, hvilket samlet ligger på 530.000 kr.
De større reparationer er blevet finansiering af vejadminiatrationskontoen og har årligt beløbet sig til 1.428.000 kr.



Lovgrundlag
Vejloven, LBK nr 1048 af 03/11/2011. Kap 2 § 10 stk 2.

Økonomi
Brovedligehold inden for kontrakt 429.000 kr
Brovedligehold tilkøb 109.000 kr
Brovedligehold fra vejadministrationskonto 1.428.000 kr

Samlet sum 1.966.000 kr

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:

1. at udvalget tager redegørelsen til efterretning
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

57. Henvendelse til Statsforvaltningen vedr. renovationsafgift/mellemværendet
07.00K02 - 2012/32734

Sagsfremstilling
Byrådet har den 03.09.2012, pkt. 119, afgivet sin udtalelse til Statsforvaltningen på baggrund af en klage fra en borger. Klagen vedrører Byrådets behandling af "Mellemværende mellem Affaldsområdet og det skattefinansierede område" den 12.03.2012, pkt. 30. Klager gør gældende, at Kommunen ikke kan "beholde" mellemværendet til kommende investeringer, men bør tilbagebetale til forbrugerne med henvisning til "hvile i sig selv" princippet.

I udtalelsen af 03.09.2012 til Statsforvaltningen er det bl.a. nævnt, at der er planlagt investeringer, som medfører, at mellemværendet vil gå i retning af nul, samt at Byrådet havde besluttet at genoptage sagen vedr. mellemværendet i forbindelse med budget 2013.

I brev af 05.04.2013 retter Statsforvaltningen fornyet henvendelse for at få oplyst, om de nævnte investeringer er vedtaget ved fastsættelse af budgettet for 2013, samt hvilke konsekvenser de har for området. Desuden anmodes om kommentarer på, hvorvidt "hvile i sig selv" princippet anses for overholdt.

Med henvisning til Teknisk Udvalg behandling af Budget 2013-2016 den 12.09.2012, pkt. 83, hvor nævnte investeringsplan for affaldsområdet er indarbejdet, samt den efterfølgende behandling i hhv. Økonomiudvalg og Byrådet den 08.10.2012, pkt. 137, hvor et flertal i Byrådet tiltræder Budget 2013-2016 med udgangspunkt i fagudvalgenes budgetbehandlinger, er der sket administrativ besvarelse af henvendelsen.

Der vedlægges supplerende udtalelse til Statsforvaltningen jf. bilag til orientering.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Henvendelse fra Statsforvaltningen den 05.04.2013
Udtalelse til Statsforvaltningen den 11.04.2013


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tage orienteringen til efterretning
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
06:00 PM