Teknisk Udvalg

Indholdsfortegnelse:

Åbne
31 Årsregnskab 2012 Det Tekniske Område
32 Det Tekniske Område - 1. version af politiske prioriteringskataloger vedr.
budget 2014-2017
33 Evaluering af digital annoncering
34 Revision af affaldsregulativer
35 Direkte genbrug - initiativer ifm fremtidens bæredygtige genbrugstation
36 Trafikbestilling 2014
37 Vandhandleplaner - status og opstart af dele af vandløbs indsatsen
38 Klimasand fra Havne - et samarbejdsprojekt mellem Gribskov Kommune og Helsi
ngør Kommune.
39 Behandling af ansøgninger til Kystadgangspuljen 2013
41 Gribvand - ordinær generalforsamling 2013
42 Kloakering af Rågeleje - Udsholt (Tillæg nr 16 til spildevandsplan for tidl
. Græsted-Gilleleje Kommune)
43 Adgangsforhold til kysten; drift og vedligehold af offentlige adgange
44 Slidlagsprogram 2013
46 Kvalitetsstyring på natur- og miljøområdet: ledelsesevaluering for 2012


Efterretningssager
40 Klimatilpasningsplan 2013 - en del af Kommuneplanen
45 Løgelandsvej, åben eller lukket vej.

Medlemmer:

Bo Jul Nielsen

Susan Kjeldgaard

Børge Sørensen

Jannich Petersen

Jørgen Emil Simonsen

Klaus Nielsen

Cannot Kroner

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:



Åbne

31. Årsregnskab 2012 Det Tekniske Område
00.32S00 - 2013/01873

Sagsfremstilling
Årsregnskabet 2012 forelægges her med bemærkninger til de enkelte områder.

I 2012 har udvalget været orienteret i forbindelse med resultatstatus 5 gange, hvor der til fagudvalgene er rapporteret på forskellige indikatorer med primært fokus på økonomiske forudsætninger, målsætninger og resultatkrav for de enkelte enheder/områder inden for udvalgets område.

Regnskabsresultatet for 2012 danner grundlag for den løbende opfølgning i 2013.
I 2013 sker der en løbende vurdering af de enkelte områder og rapportering i form af resultatstatus 4 gange.

I lighed med sidste år indstilles som hovedlinje kun overførsler af mer- og mindreforbrug for de decentrale virksomheder, og det vurderes, om der er behov for en strammere styring i form af binding på nogle områder for at overholde rammen for serviceudgifter i 2013.
Det indstilles, at restbudgetter på anlægsprojekterne overføres til 2013. Fagudvalgene indstiller overførslerne til ØU og BY, men beslutningen ligger i ØU og BY.

Regnskab for Det Tekniske Område

Regnskabet for Det Tekniske Område viser et samlet resultat med et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. incl. ejendomsrammerne, som det ses af skemaet nedenfor. Mindreforbruget stammer fra et mer- eller mindreforbrug på de enkelte områder. Det er primært ramme 313 vand som har det største mindreforbrug.

Regnskabsresultat for Det Tekniske Område 2012


Der søges om overførsel af 1,047 mio. kr. til 2013. Heraf stammer de 47.000 kr. fra Kystlivredningstjenesten som Gribskov Kommune administrerer. Disse midler skal overføres til 2013 da de ikke er en del af kommunens servicebudget.

Det andet beløb der søges overført til 2013 er 1,0 mio. kr. til belysningsområdet (ramme 310 veje), som skal anvendes til gennemførelse af projekt hvor Gribskov Kommune overdrager belysningsudgiften til grundejerne på private fællesveje i kommunen. Projektet skulle være gennemført i 2011-2012, men har af ressourcemæssige årsager ikke været muligt at gennemføre. Der er allerede indarbejdet en besparelse på belysningsudgiften for 2013, den kan ikke opnås da projektets gennemførelse er skudt til 2013.

For yderligere bemærkninger til de enkelte rammer og delrammer henvises til bilag for regnskabsbemærkninger.

Forsyningsområdet

Samlet for affaldsområdet er der en nettoindtægt på 0,872 mio. kr. Dette er lavere end det forventede mindreforbrug i RS5 på 1,6 mio. kr. Den primære årsag, er at der er kommet færre indtægter ind på Erhvervsaffaldsområdet end budgetteret. Samtidig er der kommet en efterregulering (indbetaling) fra Vestforbrænding ultimo 2012 der indgår i driftsresultatet.

Regnskabsresultat på Forsyningsområdet 2012

Anlæg


Der er i 2012 implementeret biosortering i den østlige del af kommunen det "gamle" Græsted-Gilleleje, anlægsprojektet afsluttes primo 2013, der er som det fremgår af skemaet ovenfor brugt 3,5 mio. kr. til anlægsprojektet i 2012. Restbeløbet på 1,6 mio. kr. indstilles overført til 2013.

Mellemværendet med forsyningsområdet er opgjort pr. 31.12.2012 til - 22.493 mio. kr. hvilket betyder, at kommunen skylder forsyningsområdet dette beløb. Beløbet er incl. fratræk af forbrug på anlægsprojektet i 2012.

Årsberetning
Som en del af kommunens regnskab udarbejdes der hvert år en årsberetning. Denne indeholder væsentlige mål og evaluering af resultater på områderne. Det Tekniske Område bidrag til årsberetningen er vedlagt som bilag til dette punkt.


Lovgrundlag
Styrelseslovens § 45, Bek.nr. 1463 af 21.12.2012 om Kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision
mv. kap. 4

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Regnskabsbemærkninger for Det Tekniske Område
Årsberetning om mål og evaluering for Det Tekniske Område - TEK
Årsberetning om mål og evaluering for Det Tekniske Område - PMU

Indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg, at anbefale Økonomiudvalget at indstille Byrådet:

1. at godkende regnskab 2012 inkl. overførsler for Det Tekniske Område
   
   Beslutning

1. Tiltrådt

Fraværende: Jannich Petersen




32. Det Tekniske Område - 1. version af politiske prioriteringskataloger vedr. budget 2014-2017
00.30S00 - 2013/01030

Sagsfremstilling
På Økonomiudvalgsmødet d. 21.01.2013 blev rammerne for budgetarbejdet, herunder de økonomiske principper for 2014-2017, besluttet.

Beslutningen medfører, at fagudvalgene i første halvår 2013 skal arbejde med en konkret udmøntning af de allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem jf. tabel 1 herunder.

Tabel 1: Fordeling af allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem


Til udmøntningen af budgetreduktionerne udarbejder de enkelte fagudvalg et prioriteringskatalog med forslag svarende til deres andel af budgetreduktionerne.

Tidsplan for fagudvalgenes arbejde første halvår 2013
Fagudvalgene skal arbejde efter følgende tidsplan i første halvår af 2013:

Februar – april:
Udvalgene arbejder med 1. version af deres prioriteringskatalog på baggrund af rammer udmeldt af Økonomiudvalget.

Maj:
På udvalgenes møder udarbejdes 2. version af prioriteringskataloget med afsæt i byrådets opsamling på heldags budgetmødet i april. Prioriteringskataloget sendes efterfølgende i høring.
Juni:
På baggrund af den gennemførte hørings- og dialogproces behandler udvalgene de indkomne høringssvar og udarbejder den endelige version af prioriteringskataloget.

Første version af politisk prioriteringskatalog budget 2014-17
Administrationen har udarbejdet første version af det politiske prioriteringskatalog for Det Tekniske Område.

Der er udmøntet forslag til allerede vedtagne budgetreduktioner i henhold til ØU's rammeudmelding. Første version indeholder 15 forskellige forsalg, heri indgår en udmøntning af en besparelsespulje på 2,0 mio. kr. som er vedtaget for budgetperioden 2012-2015 som ligger udover ØU's rammeudmelding.


Lovgrundlag
Budgetlov nr. 174, §1-§23. Gældende fra 1. oktober 2012.

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
1. version af politisk prioriteringskatalog budget 2014-2017

Indstilling
Administrationen indstiller,

1. at Teknisk Udvalg giver input til udarbejdelse af 2. version af prioriteringskatalog med forslag svarende til deres andel af budgetreduktionerne.
   
   Beslutning

1. Tiltrådt

Fraværende: Jannich Petersen




33. Evaluering af digital annoncering
00.01A00 - 2012/04444

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget (ØU) fik 04.03.2013, pkt. 37, forelagt sag om Gribskov Kommunes annoncering i Ugeposten og netaviser 2013, herunder evaluering af den nuværende praksis omkring annoncering i Ugeposten, samt brugen af digital annoncering på det tekniske område. ØU har besluttet at sende sagen i høring i Teknisk Udvalg (TEK) og Plan- og Miljøudvalget (PMU) samt i Ældrerådet og Handicaprådet, inden der træffes endelig beslutning i sagen på ØUs møde 15.04.13.

Høringen vedrører spørgsmålet om evaluering af digital annoncering og fremtidigt niveau for annoncering i Ugeposten.

Historik
Gribskov Kommune har siden april 2012 udnyttet den lovændring, der gav mulighed for, at lovpligtig annoncering af afgørelser efter en række love på plan-, miljø- og naturområdet kunne ske digitalt frem for i lokalaviser.

PMU, TEK samt ØU traf beslutning herom på møder den 08. februar, 22. februar og 27. februar 2012, og det blev samtidig besluttet at evaluere denne praksisændring efter 1/2-1 år.

Loven giver mulighed for, at annoncering kan ske alene via digitale medier. For at sikre en fortsat god service med god formidling til borgerne blev det samtidigt besluttet, at digital annoncering skulle kombineres med en fast rubrik i kommunens annonce i Ugeposten, som hver 14. dag i overskriftsform orienterede om tilladelser / beslutninger i henhold til de givne love. Denne rubrik henviser desuden til yderligere information på Gribskov Kommunes hjemmeside. Den nye praksis er blevet understøttet af Borgerservice og bibliotekerne, som guider borgere i forhold til at finde information på hjemmesiden. Praksisændringen blev ved opstarten formidlet på hjemmesiden samt i Ugeposten både primo april og i juni, hvor også sommerhusejere har fået Ugeposten tilsendt.

Evaluering af den digitale annoncering
Administrationen har mini-evalueret den digitale annoncering og set på antallet af henvendelser, klager, høringssvar med videre. Administrationen kan oplyse, at der ikke umiddelbart er indikationer af, at annonceringsformen har ændret ved borgeres reaktioner på høringer eller klagefrister. Der er ikke efterfølgende kommet klager over mere digital annoncering. Det vurderes desuden, at der hverken er kommet færre eller flere reaktioner end tidligere. Det har heller ikke været forventet, idet de direkte berørte i en sag fortsat skal have direkte besked om afgørelser og høringer. Idet de politiske udvalg fastholdt den korte annonce hver 14. dag i Ugeposten, har øvrige, mere perifere interessenter fortsat haft mulighed for at se, hvad der er offentliggjort digitalt de foregående par uger. Gribskov Kommune har således opretholdt et udvidet serviceniveau i forhold til lovens mulighed.

Da den nye praksis trådte i kraft den 3. april 2012, indkom der en enkelt klage herom fra en borger samt en klage fra Ældrerådet. Ældrerådet har efterfølgende indbragt sagen for Folketingets Ombudsmand, alene med fokus på det uhensigtsmæssige i lovgivningen, hvilket til dato ikke har resulteret i yderligere bemærkninger om kommunens praksis. Udgangspunktet om at opretholde et fornuftigt digitalt serviceniveau har resulteret i, at åbningstider i Borgerservice samt på bibliotekerne er ændret, således at tilgængeligheden til pc'ere er øget. Administrationen kan i øvrigt oplyse, at langt det meste ansøgningsmateriale, klager m.v indkommer digitalt, hvilket vil sige at borgere og rådgivere generelt har adgang til digital kommunikation med kommunen, og dermed også til den digitale annoncering.

Administrationen konkluderer på den baggrund, at den nuværende digitale annonceringsform med smidig sagsgang, suppleret med understøttende information hver 14. dag i kortfattede avisannoncer, fungerer tilfredsstillende. Det anbefales at fortsætte med dette serviceniveau.


Lovgrundlag
Lov 1273 af 21.12.2011 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om planlægning og forskellige andre love (Digital annoncering, obligatorisk digital kommunikation, afskæring af klageadgang)


Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at indstille til Økonomiudvalget:

1. at der for de omfattede afgørelser på Teknisk Udvalgs fagområde opretholdes det seneste års praksis med digital annoncering, og
2. at der for de omfattede afgørelser på Teknisk Udvalgs fagområde opretholdes kortfattet avisannonce hver 14.dag med understøttende information.

Tidligere udvalgsbeslutninger
-

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
   
   
   

34. Revision af affaldsregulativer
07.00G00 - 2013/01872

Sagsfremstilling
På baggrund af en sag på Teknisk Udvalgsmøde d. 16.1.2013 om afhentning af dagrenovation og muligheden for dispensation for afstandskrav samt efterfølgende henvendelser fra borgere lægges hermed op til en præcisering og en tilføjelse til regulativteksten om anbringelse af beholdere (§ 9.6 i Regulativ for Husholdningsaffald af 12. marts 2012 og § 10.6 i Regulativ for Erhvervsaffald af 30. januar 2012).

Det skal understreges, at Arbejdstilsynets regler og vejledninger i alle henseender skal overholdes i forbindelse med afhentninger af dagrenovation, se bilag "AT-Vejledning om Indretning og brug af dagrenovationssystemer".

Præcisering af afstandskrav ved ejendomme i tæt/lav bebyggelse Den gældende regulativtekst vedrørende placering af beholder i tæt/lav bebyggelse, hvor ejendommen ikke har egen indkørsel (men stisystemer), har givet anledning til forskellige fortolkninger og kræver derfor en præcisering. Regulativteksten siger: ”I tæt/lav boliger, hvor ejendommen ikke har egen indkørsel, skal beholdere placeres indenfor en afstand på 5 m fra stisystem",hvilket kan tolkes som 5 m. fra ejendommens skel eller som 5 m. fra skraldebilens holdeplads.

Ordlyden i regulativet stammer fra regulativ for husholdningsaffald i Helsinge og er overført til nugældende efter kommunesammenlægningen og vedtaget ifm vedtagelse af regulativ for Gribskov Kommune i 2008. Praksis har i Helsinge over en længere årerække været, at skraldespande ved tømmedag skulle være placeret maks 5 m. fra skraldebilens holdeplads i tæt/lav bebyggelse, hvor ejendommen ikke har egen indkørsel, men stisystem.
Det er denne parksis der har været overført til Græsted-Gilleleje i forbindelse med implementeringen af biosortering.

De henvendelser, der har været fra borgere, hvor regulativ teksten er tolket anderledes end administrationen har administreret efter, giver anledning til, at det er nødvendigt at præcisere formuleringen af teksten i regulativ for husholdningsaffald § 9.6 og i regulativ for erhvervsaffald § 10.6. Ligeledes giver det anledning til, at fastsætte serviceniveauet for afhentning af dagrenovation for borgeren, samt arbejdsmiljøforhold for skraldemanden.
Derfor skitseres herunder to forslag:

Forslag A: 5 m. fra skraldebilens tættest mulige holdeplads
Hvis det ønskes, at der administreres efter den praksis, der hidtil har være gældende, kan teksten præciseres til følgende:

For ejendomme uden egen indkørsel beliggende ud til stisystem og for ejendomme på koteletgrunde beliggende ud til privat fællesvej skal beholdere placeres indenfor en gangafstand på 5 m. fra skraldebilens tættest mulige holdeplads."

Her kan borgerne vælge at have selvstændige skraldespande, borgerne selv skal køre ud til tømning - typisk i forbindelse med en p-plads. Alternativt kan der efter dialog med administrationen opsættes centrale affaldscontainere, disse vil i takt med yderligere udsortering af genanvendelige materialer kunne udvides. Det forudses, at når den nationale affaldsstrategi offentliggøres, så vil der være et krav om indsamling af flere genanvendelige materialer fra husstanden. Containerne til denne opsamling vil formodentlig være større end 190 l., hvorfor der her vil være naturligt i sådanne bebyggelser med centralt opstillede containere.

Nabokommunerne Egedal, Frederikssund og Halsnæs (sidstnævnte dog med 10 m.) der også har spande på hjul, praktiserer forslag A.

Forslag B: 5 m. inde på egen matrikel
Hvis det ønskes, at borgere med egen matrikel ud til stisystemer og koteletgrunde beliggende ud til privat fællesvej, skal have deres beholder stående 5 m. inde på egen matrikel, uafhængig af afstand fra skraldebilens holdeplads, kan teksten præciseres til følgende:

”For ejendomme uden egen indkørsel beliggende ud til stisystem og for ejendomme på koteletgrunde beliggende ud til privat fællesvej skal beholdere placeres maks 5 m. inde på egen matrikel."

Forudsætningen for dette forslag er, at det fysisk er muligt at placere materiellet på grunden, nogle steder er dette ikke muligt jf. Arbejdstilsynets regler (f.eks. hældning på mere end 10%).
Meromkostninger forbundet med forslag B
Forslag B indebærer en ændret praksis i forhold til hidtil, og er som sådan også at betragte som en ændring af udbudsmaterialet/kontrakten med vognmændene. Derfor vil præciseringen i forslag B give anledning til en meromkostning til vognmandsfirmaerne. De øgede omkostninger forbundet med den ændrede praksis vil, alt andet lige, afstedkomme en forhøjelse af taksten. Se estimat under "Økonomi".

Tidsplan.
Uanset om forslag A eller B vælges, vil det kræve en regulativændring, som skal i offentlig høring i 4 uger og efterfølgende besluttes af Byrådet jf. nedenstående skema.

Teknisk Udvalg	10. april 2013
Høring i 4 uger
Teknisk Udvalg	26. juni 2013
Økonomiudvalg	12. august 2013
Byråd	2. september 2013

Tilføjelse om mulighed for alternativ placering af beholder

Udover ovenstående tilfælde med ejendomme uden egen indkørsel beliggende op til stisystemer og koteletgrund på private fællesveje, har administrationen sager på ejendomme, hvor det er svært at finde en tilfredsstillende løsning for alle parter vedr. placering af affaldsbeholder. Her vil det være hensigtsmæssigt, at der i regulativet er beskrevet en mulighed for en alternativ løsning.

Det drejer sig blandt andet om:

• en række ejendomme, der lovligt er beliggende svært tilgængelige og hvor Arbejdstilsynets retningslinier for afhentning af dagrenovation ikke umiddelbart kan overholdes uden brug af ekstra udstyr / bemanding til afhentning af affald på ejendommen.

og

• hvor administrationen anbefaler, at der med regulativet kan tages hensyn til borgere, der har helt særlige vanskeligheder, der umuliggør at de lever op til reglerne i regulativet.

Det er endnu ikke præciseret, hvem der vil kunne tages hensyn til og, hvem der således kan opnå en dispensation. Men hensigten er, at der for borgere for, hvem det er umuligt at gå ud med deres skraldepose/køre skraldespand frem forud for tømning, laves særlige aftaler om placering af affaldsspand/stativ.
Administrationen vil høre handicaprådet og ældrerådet samt drøfte problematikken med SUND, for at finde en præcisering af, hvorledes vi administrerer efter regulativteksten.

Det følgende er forslag til tilføjelse i regulativet om muligheden for alternativ placering af beholder:

Tilføjelse til regulativ for husholdningsaffald § 9.6 og regulativ for erhvervsaffald § 10.6:

"Hvis det i eksisterende bebyggelser ikke er muligt at overholde ovennævnte krav til adgangsforholdene eller placering af beholdere, kan tilladelse til alternative placeringer søges hos Gribskov Kommune på nærmere betingelser".

Lovgrundlag
Affaldsbekendtgørelsen nr 1309 af 18. dec. 2012

Økonomi
Administrationen har vurderet antal boliger, antal m. udover 5 m. (der allerede ligger i aftale med renovatør), tømmepriser samt andre forhold i forbindelse med etablering af forslag A.
I forslag A skal skraldemanden afhente dagrenovationen i bebyggelser med stisystemer, hvor de enkelte grunde er udmatrikuleret, og hvor skraldebilen ikke kan køre.
Administrationen vurderer, at der er ca. 250 boliger, der potentielt kan kræve at få afhentet ved matriklen.
Birkely (Helsinge) og Birkevang (Gilleleje) med tilsammen ca. 140 adresser er de to områder med stistystemer, hvor flest adresser findes samlet. På hver af disse to lokationer vil skraldemanden skulle gå i alt mellem 5 og 8 km. ved afhentning af spande på adresserne.
På baggrund af forhandlinger med de to renovatører er der fundet en tømmepris differentieret på afstand.

Forslag A:
Økonomisk vil beslutning af dette forslag betyde, at spandene enten vil blive på lokationen eller spandene kan hjemtages og erstattes af containere, der efter dialog opstilles på p-pladser eller lignende.
Der vil ikke være nogle ændringer i taksten ved valg af forslag A.
Indkøb af containere til betjening af ca. 250 boliger estimeres til en engangsudgift på ca. 237.000 kr., dette vil så frigøre ca. 250 sæt spande, der vil kunne anvendes andetsteds. Denne engangsudgift kan finansieres over det eksisterende anlægsprojekt "Implementering af biosortering i tidligere Græsted-Gilleleje Kommune", hvor der et mindreforbrug.

Forslag B:
Administrationen har estimeret at det i gennemsnit, hvis alle ca. 250 boliger vælger at få afhentet 5 m. inde på egen matrikel, vil betyde en meromkostning på ca. 1.100.000 kr. pr. år ved tømning af spande. Dertil vil være nogle administrative udgifter forbundet med implementering af forslag B for eksempel i forbindelse med præcis udmåling i felten af afstande fra skraldebil til materiel m.m.
Konsekvenserne ved at vælge forslag B er en takststigning, der først vil kunne indarbejdes i budget 2014. Såfremt det ønskes, at omkostningerne fordeles blandt de forbrugere, der er en del af ordningen, kan man arbejde med en differentieret takststruktur ifb. med budgetarbejdet.

Tilføjelse til regulativ
Der er anslået maks. 25 ejendomme, som lovligt er beliggende svært tilgængelige og hvor Arbejdstilsynets retningslinier for afhentning af dagrenovation ikke umiddelbart kan overholdes uden brug af ekstra udstyr / bemanding til afhentning af affald på ejendommen. De kan afstedkomme en merbetaling til vognmændene, hvilket vil betyde en takststigning. Anslået vil meromkostningerne være på ca. 25.000 kr. pr. år.

Der er ca. 100 ejendomme, hvor SUND har visiteret hjælp til at bære skraldepose ud/køre affaldspande ud forud for tømning. De kan afstedkomme en merbetaling til vognmændene, hvilket vil betyde en takststigning. En anslået meromkostning vil være på ca. 100.000 kr. pr. år.

Miljøforhold
Ifølge Arbejdstilsynets vejledninger skal kommunerne i forbindelse med planlægning, tilrettelægning og udførsel af arbejde med dagrenovation indtænke arbejdsmiljø.


Høring
Ændringer af regulativ ud over de af Miljøstyrelsen fastsatte, skal i 4 uger offentlig høring jf. Affaldsbekendtgørelsens § 19, stk 6.

Bilag
AT Vejledning - Indretning og brug af dagrenovationssystemer

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg, at beslutte:

1. regulativteksten i forslag A eller
2. regulativtekst i forslag B, og
3. tilføjelse af regulativtekst om alternativ placering af beholder, og
4. at bemyndige administrationen til at sende forslag til regulativ for husholdninger og forslag til regulativ for erhverv, med de besluttede ændringer, i 4 ugers offentlig høring.
   
   Tidligere udvalgsbeslutninger

-

Beslutning

1. Udgår
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt
4. Tiltrådt

Fraværende: Jannich Petersen




35. Direkte genbrug - initiativer ifm fremtidens bæredygtige genbrugstation
07.01G00 - 2012/36668

Sagsfremstilling
Initiativer for direkte genbrug på fremtidens bæredygtige genbrugsstation
Som led i udvikling af fremtidens bæredygtige genbrugsstation, undersøger administrationen pt. mulighederne for at øge direkte genbrug af indleverede effekter og genstande, som der ikke findes afsætningsmuligheder for andetsteds. Der bliver smidt rigtig meget ud, som ikke fejler noget, og som muligvis vil kunne komme andre til gavn. I den forbindelse arbejder administrationen på initiativer som beskrevet nedenfor.

Forsøgsordning i Byttehuset på Skærød genbrugsstation
Byttehuset på Skærød genbrugsstation, hvor borgere kan indlevere og afhente genbrugelige effekter og genstande kører i en forsøgsperiode med udvidede åbningstider og særskilt bemanding. Ændringerne betyder, at der nu er åbent mandag til torsdag (dog ikke på helligdage), hvor der før kun var åbent om torsdagen. Samtidig er huset særskilt bemandet af en medarbejder i seniorjob, som sørger for at stedet holdes pænt og ryddeligt, vejleder borgere og sikrer at ordensreglementet overholdes. Forsøgsordningen har kørt siden årsskiftet 2012/2013 og er blevet vel modtaget blandt borgerne. Da huset er bemandet, er der ikke som førhen problemer med professionelle klunsere og andet, som er i strid med ordensreglement i Byttehuset. Forsøgsordningen vil blive evalueret i slutningen af 2013 i forhold til borgertilfredshed og funktionalitet.

Opstilling af container til afhentning af Jobcentret på Højelt genbrugsstation
På Højelt genbrugsstation arbejdes der på at skabe mulighed for aflevering af effekter til genbrug. Jobcentrets Værksted har tilbudt, at de som led i deres arbejdsprøvning/jobtræning afhenter, rengørere, istandsætter og afprøver indleverede effekter fra en særskilt container opstillet på genbrugsstationen. Herefter videregives effekterne til lokale frivillige, almennyttige foreninger, som kan anvende eller sælge dem på loppemarkeder eller i genbrugsbutikker. Ordningen integrerer på måde målet om øget direkte genbrug med målsætningerne om at skabe rammer for nyttig beskæftigelse og samarbejde med det lokale foreningsliv.

Lovgrundlag

Initiativerne bygger på principperne i affaldsbekendtgørelsen, bek.nr. 1309 af 18/12/2012, kapitel 4 om kommunal affaldshåndtering - affaldshierarkiet:

"§ 12. Den kommunale affaldshåndtering skal, jf. dog stk. 2, ske i overensstemmelse med følgende affaldshierarki:
1) Forberedelse med henblik på genbrug.
2) Genanvendelse.
3) Anden nyttiggørelse
4) Bortskaffelse"

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser ved de nævnte initiativer på forsyningsområdet.

Miljøforhold
Initiativerne sigter på at øge direkte genbrug og dermed mindske affaldsmængderne fra kommunens genbrugsstationer.

Høring
-

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at orientering vedrørende forsøgsordning med udvidede åbningstider og ekstra bemanding af Byttehuset på Skærød genbrugsstation tages til efterretning.
2. at tiltræde samarbejde med Jobcenterets værksted vedr. opstilling af container til direkte genbrug på Højelt genbrugsstation.
   
   Tidligere udvalgsbeslutninger

-

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt

Fraværende: Jannich Petersen




36. Trafikbestilling 2014
13.05P00 - 2012/40403

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg traf den 27.02.13 foreløbig beslutning om det nærmere indhold af trafikbestilling 2014. Denne har efterfølgende været drøftet i dialog-gruppen for kollektiv trafik, ligesom Movia har foretaget opdaterede beregninger. Hermed forelægges forslag til endelig trafikbestilling 2014.

Administrationen anbefaler, at Teknisk Udvalg fastholder beslutningerne fra den 27.02.12, således at det indgår i trafikbestilling 2014, at den nuværende trafikbetjening fastholdes med følgende ændringer:

1. Rute 363 opgraderes på hverdage, således at der ikke er et ophold i køreplanen, men istedet timedrift på samme vis som for rute 361 og 362. Dette vurderes jf. Movias seneste beregninger at medføre et øget finansieringsbehov på ca. 700.000 kr. Der indgår i denne beregning ikke opgradering af lørdagskørslen. Time-drift om lørdagen vurderes at ville medføre et yderligere finansieringsbehov på 100.000 kr.
2. Flexturs-produktet opgraderes til såkaldt kommunetakst, således at grundtaksten giver adgang til 10 km befordring i modsætning til de nuværende 5 km. Dette er indført i en række andre kommuner og ventes at koste kommunen 20.000 kr. årligt ved uændret efterspørgsel. Dette vurderes, at ligge inden for det nuværende budget til Flextur

Udover de to ovenstående anbefaler administrationen, at Teknisk Udvalg træffer beslutning om at:

1. der er inden for budgetrammen til kollektiv trafik i 2014 afsættes 100.000 kr til en kampagne for Flextur, samt at denne kampagne så vidt muligt laves i samarbejde med Lokalbanen A/S, Movia og nabokommuner.
2. der frem i mod trafikbestilling 2015 indgås dialog med Movia, Region Hovedstaden og nabokommunerne om mulighederne for at opgradere Pendlernettet.
3. der afsættes 1 mio. kr til forbedring af fremkommelighed og opgradering af stoppestedsforhold

Der blev på Teknisk Udvalgs møde den 27.02.13 ikke taget stilling til natbusserne. Administrationen vurderer dog, at der er et forbedrings-potentiale inden for den nuværende budget-ramme, og derfor anbefaler administrationen, at Teknisk Udvalg opfordrer Movia til inden for det nuværende budget at se på mulighederne for bedre sammenhæng i mellem S-Toget, Lokalbanen og natbusser. I dag er det således, at der ankommer S-tog til Hillerød natten efter fredag og lørdag. Hvis der etableres mulighed for at tage Lokalbanen videre fra Hillerød til Helsinge, Græsted og Gilleleje kunne R-busserne erstatte de nuværende natbusser og tilpasses med Lokalbanens ankomst til stationerne. Der skal gøres opmærksom på, at denne model muligvis forudsætter, at Regionen Hovedstaden øger tilskuddet til Lokalbanens drift.

Samlet set medfører ovenstående forslag udgifter i 2014 på 1,8 mio. kroner, da der samtidig forventes et mindre forbrug i forhold til budgettet på 2.9 mio. kr, forventes dette ikke at øge Teknisk Udvalgs finansieringsbehov. Det endelige budget for 2014 foreligger først efter sommerferien 2013.

Elevbefordring
Administrationen har sammen med Børneudvalget over de seneste måneder undersøgt mulighederne for at overflytte elev-befordringen fra de lukkede skolebusser til Movias åbne busser. Analysens hoved-resultater er, at ca. halvdelen af de befordringsberettigede elever vil kunne anvende kollektiv trafik istedet for skolebus, mens den anden halvdel af eleverne enten vil skulle hentes med skolebus, taxa eller Flextrafik. Såfremt der laves nye eller ændrede busruter vil overflytningspotentialet kunne øges, eventuelle input fra Børneudvalget til den kollketive trafik vil blive fremlagt på mødet

Lovgrundlag
Lov 582 af 24-06-2005 om trafikselskaber §3 og §5, jf lovbekendtgørelse 412 af 11.04.2010 med senere ændringer.

Økonomi
Basisbudget 2014 er med sit tidlige skøn for økonomien i 2014, ikke et egentligt budgetforslag, men et redskab til brug for trafikbestilling.
Det egentlige budgetforslag, indeholdende kommunens trafikbestilling for 2014, fremsendes i forbindelse med budgettets 1. behandling i juni måned. I basisbudgettet for 2014 skal det særligt bemærkes, at der er en mulig ”likviditetseffekt” fra udfasning af klippekort i hovedstadsområdet som ikke er indarbejdet. Der er dermed risiko for en midlertidig indtægtsnedgang i 2014, som ikke er indregnet i basisbudget 2014. Det fremgår af scenarier fra Movia, at en likviditetseffekt på 10%, vil reducere indtægterne, og dermed øge kommunens finansieringsbehov, med henholdsvis 1,0 mio. kr. i 2013 og 0,9 mio. kr. i 2014.

”Likviditetseffekten" handler om, at når salget af klippekort stopper, vil nogle kunder udskyde køb af ny rejsehjemmel til de har brugt tidligere opkøbte klippekort. Dette reducerer indtægterne indtil kundernes lager af klippekort er opbrugt, hvorefter likviditeten vil genskabes gradvist. ”Likviditetseffekten" er ikke indregnet i budgettet for 2013, hvilket vil få betydning for den efterregulering, der sker i januar 2015. Administrationen vil så vidt muligt få indarbejdet dette i den månedlige aconto betaling, således at der ikke kommer uventede udfordringer i forbindelse med næste års trafikbestilling.

Administrationen anbefaler, at der anvendes et forsigtighedsprincip, og at der regnes med et øget finansieringsbehov på 0,9 mio. kr. i 2014. Såfremt Udvalget ønsker at arbejde med en 'buffer' kan dette eventuelt gøres ved, at der afsættes midler til stoppesteder eller kampagner. Da disse først skal bestilles i 2014, hvor Movias budget er endeligt vedtaget, og kommunen dermed har bedre mulighed for at vurdere de forventede udgifter.

Movia estimerer en positiv efterregulering for 2012 på ca. 3,5 mio. kr. Movia oplyser, at en primær forklaring på dette er stigende indtægter på grund af passagertals-stigninger. Der estimeres i alt 1,64 mio påstigere på de linjer, der har kørt i kommunen i 2012. Dette tal skal samlignes med estimatet i basisbudgettet for 2012, der var på 1,55 mio påstigere.

Oversigt over forventet økonomi for 2014

Der arbejdes som omtalt under Børneudvalget med muligheden for elev-befordring med kollektiv trafik. Dette vil betyde øgede udgifter til busdrift, da kapaciteten vil skulle øges og der eventuelt skal planlægges nye ruter. Til gengæld spares der på posten til alm. skolebuskørsel (7,4 mio. kr.), og der forventes øgede passager-indtægter. Der skal derfor etableres en model for fordelingen af udgifter mellem Teknisk Udvalg og Børneudvalget.

Miljøforhold
Det forelagte forslag til trafikbestilling 2014 øger service-niveauet i den kollektive trafik ligesom det gennem opgradering af stoppesteder vil medvirke til at gøre den kollektive mere attraktiv. På den baggrund vurderes det, at trafikbestillingen vil medvirke til kommunens mål om at mindske CO2-udledningen.

Høring
Der har været afholdt møder i dialoggruppen for kollektiv trafik den 28.01.13 og 19.03.13. Næste møde i dialog-gruppen forventes afholdt i august.

Bilag
Oversigtskort busruter
Følgebrev til basisbudget 2014

Indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg, at

1. den nuværende trafikbetjening udvides med timedrift i dagtimerne på hverdage for rute 363
2. Flexturen opgraderes, således at grundtaksten giver passageren mulighed for at køre 10 kilometer istedet for 5 kilometer
3. der afsættes 100.000 kr til en kampagne for Flextur
4. der frem mod trafikbestilling 2015 indgås dialog med Movia, Region Hovedstaden og nabokommunerne om mulighederne for at opgradere Pendlernettet.
5. der afsættes 1 mio. kr til forbedring af fremkommelighed og opgradering af stoppestedsforhold
6. Movia opfordres til at undersøge forbedringspotentialerne for natbus-kørsel inden for det nuværende budget.
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt
4. Tiltrådt
5. Tiltrådt
6. Tiltrådt

37. Vandhandleplaner - status og opstart af dele af vandløbs indsatsen
06.02P00 - 2013/06091

Sagsfremstilling
Baggrund
De statslige vandplaner blev kendt ugyldige ultimo 2012, hvilket betød, at sagen om forslag til kommunale vandhandleplaner udgik på Byrådets møde den 10. december 2012.
Vandplanerne er en udmøntning af EU's vandrammedirektiv, som opererer med 6-årige planperioder. Den første periode udløber i 2015.

Staten har meddelt overfor KL at

• kommunerne kan arbejde videre med indsatser på restaurering og genåbning
• diverse puljer er klar til at modtage ansøgninger om projektmidler til restaurering og genåbning
• indsatser med ændret vandløbsvedligeholdelse kan ikke gennemføres på nuværende tidspunkt for statslige midler
• staten er stadig bundet op på miljømål og tidsplanen i vandrammedirektivet, som foreskriver god økologisk tilstand i 2015

KL anbefaler, at Kommunerne går i gang med arbejdet, da DUT-midlerne til Kommunernes arbejde er afsat i peroden 2013-2015 og da der er mulighed for at søge midler til projekterne i 2013 og 2014. Med denne sag foreslår administrationen iværksættelse af dele af indsatserne under vandhandleplanen.

Baggrunden er, at begrænset personalemæssig kapacitet samt den relativt lange proces omkring åbning og restaurering af vandløb kræver, at man går i gang nu, for at kunne nå i mål inden udgangen af 2015. Sidste frist for ansøgninger til de statslige puljer er ultimo 2014.
Derudover kan det være et argument, at de statslige puljer til projekter måske er utilstrækkelige og kan risikere at 'løbe tør' undervejs.

Valg af indsatser til iværksættelse
Udkast til vandhandleplaner har været i offentlig høring hen over sommeren 2012. Høringssvar indgår i hvidbogen, som sammen med forslag til vandhandleplan har været behandlet på Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget i november 2012.

Vandplanernes indsats i Gribskov Kommune er koncentreret omkring vandløb, hvor der skal restaureres 4 km, genåbnes andre 4 km og ændres vedligeholdelse i 40 km vandløb, hvis vandplanerne vedtages i uændret form. Herudover skal et regnbetinget spildevandsudløb sløjfes.

En del af vandplanindsatsen kan gennemføres uden vedtagne vandplaner, fordi den er udmøntet i lovgivning. Dette gælder f.eks. de 10 m brede randzoner langs vandløb og søer i det åbne land. Disse zoner skal altså allerede respekteres i dag. NaturErhvervsstyrelsen er myndighed.

Det omtalte spildevandsudløb er allerede sløjfet af Gribvand.

Ændret vedligeholdelse kan ikke på nuværende tidspunkt iværksættes med hjemmel i Vandplanen.

Arbejder med restaurering og åbning kan dog godt iværksættes. Arbejdet med restaurering omfatter 4 km vandløb på Tinghuse Å og sidetilløb til Tinghuse Å.
Arbejdet med åbning omfatter i alt 4 km. strækninger, som er fordelt på Maglemose Å, Ørbyrenden, Annisse Vandløbet, Kædebro Å, Tinghuse Å, Bøgegrøften og Kjeldsø Å. Strækningerne er vist vedlagte kortbilag.

Proces for restaurering / åbning af vandløb
Der er langt fra idé til virkelighed i projekter om åbning og restaurering af vandløb. Nedenstående skema viser overblik over procestrin samt aktører. Det fremgår heraf, at der undervejs er flere beslutninger og afgørelser, som kan sætte en stopper for projekterne. Herunder skal der ske en politisk behandling i Kommunen af forprojekt og detailprojektet med eventuelle tilhørende ekspropriationer.
Der er desuden klageadgang og mulighed for at begære sagen til taksation, hvilket erfaringsmæssigt kan lægge et par år til sagens behandling.

Proces for behandling om sager vedr. åbning af vandløb og restaurering af vandløb.

	Staten NEST, NST, MNK domstol	Gribskov Kommune Administration	Lodsejer og NGO	Gribskov Kommune Byråd fagudvalg
Udarbejdelse af forprojekter		2013	2013
Godkendelse af forprojekt hos NEST, herunder tilsagn om midler til udarbejdelse af detailprojekt 4 gange/år Sidste frist ultimo 2014	2013 2014
Beslutning om videre forløb, herunder evt. beslutning om kommunal egenbetaling				2014
Udarbejdelse af detailprojekt /vandløbsregulativer ?? herunder ekspropriation, aftaler, kompensation og budgetoverslag		2014 2015
Forhøring af forslag til detailprojekt/regulativ			2014 2015
Tilretning af detailprojekt/regulativ		x
Beslutning om detailprojekt; herunder ekspropriation, aftaler, kompensation og budgetoverslag				2014 2015
Meddelelse/annoncering af afgørelse vedr. detailprojekt og regulativ			2014 2015
Evt. taksationssag i taksationskommision m.v.	x
Evt. klagesag hos Miljø og Naturklagenævnet	x
Endelig projekt godkendes af NEST ift. tildeling af midler og af NST ift. reguleringsprojekt	x
Udbud		2014 2015
Anlæg		2014 2015

Vurdering
Administrationen vurderer, at arbejdet vedr. restaurering og åbning af vandløbsprojekter bør sættes iværk nu mhp. at det indledende arbejde med udarbejdelse af forprojekter og behandling af disse hos Natur og Erhvervsstyrelsen kan gennemføres inden udgangen af 2013.
Administrationen vurderer, at arbejdet med åbning og restaurering af i alt 8 km vandløb bør deles op i mindre projekter for sammenhængende vandløbsstrækninger.

Lovgrundlag

• Lovbekendtgørelse 932 af 24.09.2009 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturområder (miljømålsloven, gældende)
• Lov 591 af 14.06.2011 om randzoner (gældende)
• Lovbekendtgørelse 927 af 24.09.2009 om vandløb (gældende)
• Bekendtgørelse 1022 af 30.10.2012 om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering (gældende). Omfatter også genåbning af rørlagte vandløb
  
  Økonomi

Indsatsen efter vandplanerne skal finansieres af stats- og EU midler. Finansieringen omfatter både forberedelse og realisering af projekterne samt den afledte erstatning til berørte lodsejere. Hvis den afsatte økonomi ikke rækker, skal de statslige styrelser prioritere projekterne efter omkostningseffektivitet. Kriterier herfor er nærmere defineret i lovgivningen.

Det er indarbejdet som en del af grundlaget for vandplanerne, at lodsejerne skal fuldt kompenseres for tab som følge af realisering af vandplanerne.

Med Økonomiaftalen mellem KL og Staten for 2013 vedr. Vandplaner, Natura 2000-planer og Grøn Vækst samlelov er der aftalt DUT-midler til kommunernes administration. Gribskov Kommune modtager ca. 750.000 kr. pr. år i 2013-15 øremærket til arbejdet med vand- og natura 2000 planer.

Ift. vandplanerne anslås der er være behov for 1-2 årsværk i løbet af en 3-årig periode. Det finansieres via de tildelte DUT midler som for 2013, 2014 og 2015 udgør ca. 450.000 kr/år

Miljøforhold
Projekterne skal virke for miljøet - jf. Lov om Miljømål

Høring
Under udarbejdelsen af forprojekter føres dialog med de enkelte lodsejere

Bilag

Kort over vandløbsindsats.

Indstilling
Administrationen indstiller, at udvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at iværksætte udarbejdelse af forprojekter til åbning og restaurering af vandløb
2. at iværksætte ansøgning til Natur og Erhvervsstyrelsen
3. at afgørelser fra styrelsen vedr. åbning og restaurering af vandløb forelægges politisk mhp. beslutning om videre forløb
   
   Tidligere udvalgsbeslutninger

Sagen har tidligere været behandlet af Plan- og Miljøudvalget, Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet.

Forslag til kommunal vandhandleplan:
D. 18.06.2012 vedtog Byrådet at sende forslaget til den kommunale vandhandleplan i høring. I den kommunale vandhandleplan fremgår både indsats og prioritering. Byrådet godkendte desuden den videre proces for vedtagelse af den kommunale vandhandleplan.

Vedtagelse af den kommunale vandhandleplan
Efter offentlighedsfasen vedtog henholdsvis Teknisk Udvalg d. 21.11.2012 og Økonomiudvalget d. 26.11.2012 den kommunale vandhandleplan. Godkendelse af den kommunale vandhandleplan var sat på Byrådets dagsorden d. 10.12-2012. Punktet udgik.


Beslutning

1. Tiltrådt med bemærkning om, at iværksættelse af udarbejdelse at forprojekter sker efter aftale og i samarbejde med lodsejerne.
2. Tiltrådt
3. Udgår
   
   
   

38. Klimasand fra Havne - et samarbejdsprojekt mellem Gribskov Kommune og Helsingør Kommune.
04.00G00 - 2013/09302

Sagsfremstilling
Om denne sag
Gribskov Kommune og Helsingør Kommune har fået 400.000,- kr. fra puljemidler til at samarbejdsprojekt omkring genanvendelse af sand fra Gilleleje Havn og Hornbæk Havn.
Teknisk Udvalg har tidligere fået forelagt projektet (udvalgsmøde d. 12.09.2012).
I denne sag gives en kort status på projektet.

Baggrunden for projektet
Gribskov Kommune og Helsingør Kommune søgte i foråret 2012 om puljemidler til et samarbejdsprojekt. Midlerne administreres af Miljøministeriet og kommer fra en statslig klimapulje. Projektet fik tildelt 400.000,- kr.
Projektet er et eksempelprojekt, hvor fokus er på tværgående samarbejde om klimatilpasning på kysten i de to kommuner. Formålet med projektet er blandt andet, at etablere et samarbejde mellem de to kommuner og undersøge hvordan man kan anvende overskudssand fra havnene på den mere bæredygtig/rekreativ måde.

Status på projektet
Gribskov Kommune varetager projektlederfunktionen. Der er etableret en fælles styregruppe og fælles projektgruppe hvor administrationen for begge kommuner deltager. Kommunerne har arbejdet sammen om at vælge DHI som rådgiver til projektet. Gribskov Kommune og Helsingør Kommune har deltaget med et fælles oplæg om projektet på et klimanetværksmøde i KL. Der arbejdes i projektet på at undersøge forskellige modeller til hvordan overskudssand fra henholdsvis Gilleleje Havn og Hornbæk Havn kan genanvendes, herunder om der kan være en økonomisk gevinst for de 2 havne i et samarbejdsprojekt. Desuden samarbejdes der om fælles dagsordensproduktion til de respektive politisk udvalg i de 2 kommuner.

Det videre arbejde
Der planlægges nu flere fælles aktiviteter, herunder:

• at afholde et møde mellem de 2 havne, hvor havnene blandt andet kan have mulighed for at drøfte fælles udfordringer og løsninger,
• et møde med respektive myndigheder for at blive klar på forskellige muligheder og begrænsninger i relation til genanvendelse af havnesand.
• Der ud over er der på nuværende tidspunkt planer om at afholde en workshop for en bredere kreds af interessenter, herunder repræsentanter fra begge byråd. Byrådet i Gribskov Kommune vil modtage invitation til en eventuel workshop via nyhedsportalen.
• Tematur for at se på forskellige udfordringer og løsninger på udvalgte kyststrækninger

Lovgrundlag


Økonomi
Det samlede projektbudget er på 1.387.186,- kr
Kommunernes eget bidrag udgør 987.186,- kr.
Fakturerbar arbejdstid for kommunernes projektdeltagerne udgør 865.686,- kr.
De resterende 121.500,- kr. er til materialer, udstyr, transport, møder, formidling og revision. Beløbet skal deles mellem de to kommuner.

1. For Gribskovs vedkommende afholdes beløbet på 60. 750,- kr. af kystbeskyttelseskontoen - Konto 313 Vand
   
   Miljøforhold

-

Høring
-

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg, at

1. Udvalget tager orienteringen til efterretning
2. Udvalget drøfter interessen for at deltage i en workshop og evt. tematur
   
   Tidligere udvalgsbeslutninger

-

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
   
   
   

39. Behandling af ansøgninger til Kystadgangspuljen 2013
04.11G00 - 2013/08456

Sagsfremstilling
Om denne sag
Teknisk Udvalg administrerer en pulje til kystadgang, hvor der årligt kan uddeles 50.000,- kr. til private projekter om kystadgang. Pengene gives i portioner af max. 10.000,- kr. med betingelse om offentlig adgang. Der er ansøgningsfrist hvert år d. 1. marts.
I denne sag orienteres om indkomne ansøgninger, som udvalget skal tage stilling til.

Ansøgninger 2013
Der er indkommet én ansøgning til puljen i 2013. Ansøgningen er vedlagt som bilag 1.
Ansøger tilbyder at bygge en ny trappe på et friareal på Kystvej. Ansøger søger om 50.000,- kr. Det fremgår ikke af ansøgningen hvor friarealet konkret er beliggende, hvem der er ejer af arealet osv.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at der meldes afslag til det ansøgte, blandt andet med henvisning til at ansøgningen ikke holder sig inden for rammen på 10.000,- kr, at der er tale om nyetablering af en trappe, som ikke er myndighedsbehandlet og at ansøgningen generelt er mangelfuld.

Adgangspuljen 2013
Hvis Teknisk Udvalg vælger at følge administrationens anbefaling og ikke uddele midler fra puljen i 2013, kan Teknisk Udvalg drøfte hvad pengene kan bruges til. En mulighed er at søge om at overføre midlerne til næste års budget. En anden mulighed er at midlerne bruges på at forbedre en kommunal adgang på kysten.

Lovgrundlag
Etablering af en ny trappe kræver en dispensation fra strandbeskyttelseslinien. Det er Naturstyrelsen der er myndighed. Som udgangspunkt administreres standbeskyttelseslinien meget restriktivt.

Økonomi
Der er 50.000,- kr i adgangspuljen.

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Bilag 1 - ansøgning til kystadgangspuljen

Indstilling
Administrationen indstiller, at Teknisk Udvalg:

1. Melder afslag til det ansøgte
2. Drøfter hvad der skal ske med midlerne i kystadgangspuljen for 2013
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
2. Såfremt midlerne efter udløb af ansøgningsfristen ikke er anvendt, vil de indgå i den offentlige indsats mht. forbedring af adgang til stranden.
   
   
   

41. Gribvand - ordinær generalforsamling 2013
13.00A00 - 2013/07455

Sagsfremstilling
Formålet med denne dagsorden er at orientere Byrådet om det planlagte forløb af de forestående ordinære generalforsamlinger i kommunens selskaber Gribvand A/S og Gribvand Spildevand A/S og at Byrådet tager stilling til kommunens repræsentation på generalforsamlingerne, hvor kommunen skal varetage sine ejerinteresser.

Gribvand A/S og Gribvand Spildevand A/S planlægger at afholde deres ordinære generalforsamlinger den 30. maj 2013, kl. 15.00. Generalforsamlingerne indkaldes med nedenstående dagsorden, som følger af vedtægternes standarddagsorden i punkt 6 og som har et to yderligere punkter, nemlig dels et forslag om et tillæg til Gribvand Spildevand A/S´ egen strategi og dels et forslag om vedtægtsændringer:

1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse
4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport
5. Valg af revisor
6. Vedtagelse af tillæg til Gribvand Spildevand A/S´ egen strategi
7. Vedtagelse af vedtægtsændringer
8. Eventuelt

Vedr. dagsordenens punkt 2
På generalforsamlingerne vil bestyrelsens beretning blive aflagt med udgangspunkt i de præsentationer, der er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 1.

Vedr. dagsordenens punkt 3 - 4
Det bemærkes, at udkast til årsrapporter for 2012 og bestyrelsernes forslag til anvendelse af overskud/dækning af tab først vil kunne foreligge til politisk behandling, når selskabernes bestyrelser har haft lejlighed til at behandle dem på sine møder den 9. april 2013.

Revisionen har til brug for Teknisk Udvalgs behandling af sagen på mødet den 10. april 2013 udarbejdet et notat af 19. marts 2013 med en beskrivelse af revisionsprocessen. I notatet udtaler revisor, at de i forbindelse med revisionen frem til den 19. marts 2013 ikke var stødt på forhold, som indikerede et behov for, at revisor ville forsyne årsregnskaberne med en erklæring med forbehold, men at det måtte forventes, at der vil blive udarbejdet supplerende oplysninger vedr. de skattemæssige forhold. Notatet er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 2.

Udkast til selskabernes årsrapporter for selskaberne vil blive eftersendt, således at de foreligger til behandling på Økonomiudvalgets møde den 15. april 2013 og til Byrådets møde den 29. april 2013.

Vedr. dagsordenens punkt 5
På generalforsamlingerne vil selskabernes bestyrelser indstille til genvalg af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som revisor for begge selskaber.

Vedr. dagsordenens punkt 6
Med hensyn til dagsordenens punkt 6 om tillæg til Gribvand Spildevand A/S´ egen strategi bemærkes, at "Strategi 2012-2017" blev godkendt på selskabernes generalforsamlinger den 30. april 2012 efter forudgående behandling på Byrådets møde samme dag.

Supplerende undersøgelser, beregninger samt nyt lovgrundlag har vist, at det er mere fordelagtigt, hvis der arbejdes hen mod centralisering af spildevandsrensningen på 2 anlæg frem for 3, som fremgik af strategien fra 2012. Der peges nu på et langsigtet mål om at nedlægge alle renseanlæg bortset fra Helsinge og til gengæld opføre et nyt renseanlæg ved Højelt. Forslaget er begrundet med følgende:

• billigere drift og gennemførsel af diverse effektiviseringstiltag
• synergier ift. sparet bassinudbygning i Gilleleje by, hvor det nuværende renseanlæg fremover kan ombygges til overdækkede stuvningsbassiner
• renseanlæg i bynære områder undgås
• fremtidssikring ift. eventuelle samarbejder om spildevandsrensning med andre selskaber
• miljømæssig gevinst ift. udledning af spildevand langt fra vandløb, kyst og badestrand

Gennemførsel af strategien vil kræve de sædvanlige godkendelser ift. love inden for plan, miljø, natur og byggeri. I den forbindelse vil der bl.a. skulle laves VVM-screening, miljøvurdering og spildevandsplan. Gribvands strategi går på gennemførsel frem mod 2019.

Bestyrelsens forslag til revideret strategi for Gribvand Spildevand A/S er vedhæftet som Bilag 3. Strategien udgør en væsentlig beslutning, som skal godkendes af ejeren. Administrationen indstiller, at den reviderede strategi godkendes og at målsætningen om en reduktion til 2 renseanlæg indarbejdes i spildevandsplanen inden den sendes i høring.

Vedr. dagsordenens punkt 7
Den 28. februar 2011 besluttede Byrådet at bemyndige administrationen til at igangsætte arbejdet med valg af forbrugerrepræsentanter i Gribvand Spildevand A/S´ bestyrelse. Denne beslutning tog afsæt i den dagældende bekendtgørelse fra oktober 2010 om forbrugerindflydelse i vandselskaber, der fastsatte en frist til 30. juni 2011 til gennemførelse af valget. Efter en udbredt kritik i branchen af bekendtgørelsens regler besluttede forligspartierne bag vandsektorloven i marts 2011 at udskyde fristen for gennemførelse af forbrugerrepræsentationsvalget.

I sommeren 2012 trådte en ny bekendtgørelse om forbrugerindflydelse i vand- og spildevandsselskaber i kraft. De væsentligste ændringer var en længere tidsfrist for gennemførelse af forbrugerrepræsentationsvalget og mere lempelige krav til information ved valget.

Forbrugerindflydelsen skal sikres ved, at forbrugerne i vandselskabet, dvs. de ledningsejende selskaber, vælger mindst 2 medlemmer til bestyrelsen. Der er ikke krav om valg af forbrugere til bestyrelsen i serviceselskaber, holdingselskaber og selskaber, der udøver tilknyttet aktivitet (der er således ikke krav om forbrugervalg i Gribvand A/S).

Første forbrugerrepræsentationsvalg skal være gennemført senest den 31. december 2013 og forbrugerrepræsentanterne skal senest indtræde indtræde i bestyrelsen på den førstkommende ordinære generalforsamling efter valget. Disse frister giver mulighed for koordination i forhold til kommunalvalget den 19. november 2013, således at eventuelle nye politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer og valgte forbrugerrepræsentanter kan indtræde i bestyrelsen samtidigt.

Bestyrelserne for Gribvand-selskaberne har drøftet bestyrelsessammensætningen i begge selskaber med udgangspunkt i de nye regler om forbrugervalg. Forslaget fra bestyrelserne er:

I Gribvand A/S skal bestyrelsen fortsat skal bestå af 6 medlemmer, nemlig 4 generalforsamlingsvalgte medlemmer, der udpeges på det konstituerende byrådsmøde efter kommunalvalget, og 2 medarbejderrepræsentanter udpeget på frivilligt grundlag. Der skal ikke være forbrugerrepræsentanter i bestyrelsen, idet der som nævnt ovenfor ikke er noget krav herom i lovgivningen og idet der ikke ses at være behov for forbrugerrepræsentation i dette selskab, der alene fungerer som serviceselskab og holdingselskab.

I Gribvand Spildevand A/S skal bestyrelsen ligeledes bestå af 6 medlemmer, nemlig 4 generalforsamlingsvalgte medlemmer udpeget på det konstituerende byrådsmøde efter kommunalvalget og 2 forbrugerrepræsentanter.

Det har været overvejet, om medarbejderrepræsentanter skulle tilbydes plads også i Gribvand Spildevand A/S´ bestyrelse. Advokatfirmaet Horten har imidlertid oplyst, at dette ikke vil være muligt, fordi der ikke er medarbejdere i Gribvand Spildevand A/S (alle medarbejdere er ansat i Gribvand A/S) og den hidtidige ordning kan således ikke opretholdes. Som konsekvens heraf har det været overvejet, om medarbejderrepræsentanter i Gribvand A/S kunne tilbydes observatørstatus i Gribskov Spildevand A/S´ bestyrelse. Administrationen har rådført sig med Advokatfirmaet Horten, der har oplyst, at det ikke vil være muligt at indarbejde bestemmelser i selskabets vedtægter, der formaliserer en generel ret for medarbejderne til at deltage i bestyrelsesmøderne, men at der kan indarbejdes en bestemmelse i bestyrelsens forretningsorden, hvori bestyrelsen udtrykker en hensigt om at lade de 2 medarbejdervalgte repræsentanter i Gribvand A/S deltage som observatører under bestyrelsesmøderne i Gribvand Spildevand A/S, da bestyrelsen vurderer, at det vil tilføre værdi i forhold til bestyrelsens konkrete opgavevaretagelse. Observatører vil alene have taleret og ikke stemmeret på bestyrelsesmøderne. Administrationen vurderer, at dette vil være en tilfredsstillende løsning og vil påse, at bestyrelsens forretningsorden udformes i overensstemmelse med Hortens forslag.

Gribvand-selskaberne bestyrelser har fået udarbejdet et udkast til valgregulativ, der er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 4. Tidsplanen for gennemførelse af forbrugervalget er vedhæftet som Bilag 5.

Gribvand-selskabernes udkast til reviderede vedtægter for Gribvand A/S er vedhæftet som Bilag 6.

Gribvand-selskabernes udkast til reviderede vedtægter for Gribvand Spildevand A/S, der i punkt 8 tager højde for de nye regler om forbrugervalg, er vedhæftet som Bilag 7.

Gribvand-selskabernes bestyrelser har benyttet lejligheden til at indarbejde diverse redaktionelle ændringer i forslagene til nye vedtægter. Således er bestemmelsen om valg af bestyrelsesmedlemmer på hvert års ordinære generalforsamling udgået af punkt 6, idet det fremgår af punkt 8, at de generalforsamlingsvalgte medlemmer vælges på Byrådets konstituerende møde efter kommunalvalget for en 4-årig periode og at de bestyrelsesmedlemmer, som blev udpeget af Byrådet efter kommunalvalget i 2009 (både politikere og det eksterne medlem), fortsætter indtil udgangen af 2013.

Administrationen indstiller, at udkastet til reviderede vedtægter vedtages.

Bemyndigelse til borgmesteren
Administrationen anbefaler, at Byrådet anmoder borgmesteren om at medvirke til at sikre, at der på selskabernes generalforsamlinger den 30. maj 2013 træffes beslutninger i overensstemmelse med de i sagsfremstillingen nævnte dagsordenspunkter og indstillinger.

Dette kan ske ved at borgmesteren bemyndiges til at repræsentere kommunen på Gribvand A/S´ generalforsamling den 30. maj 2013 for her at udøve kommunens stemmeret i overensstemmelse med beslutningerne på Byrådets møde den 29. april 2013 og ved at borgmesteren bemyndiges til at medvirke til at sikre, at der på Gribvand Spildevand A/S´ generalforsamling den 30. maj 2013 - hvor Gribvand A/S´ stemmeret udøves gennem bestyrelsen - træffes beslutninger i overensstemmelse med beslutningerne på Byrådets møde den 29. april 2013.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 772 af 16. juni 2012 om forbrugerindflydelse i vandselskaber

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Bilag 1: Bestyrelsen beretning
Bilag 2: Revisornotat af 19.03.2013
Bilag 3: Revideret strategi for Gribvand Spildevand A/S
Bilag 4: Udkast til valgregulativ
Bilag 5: Tidsplan for forbrugervalg
Bilag 6: Udkast til reviderede vedtægter for Gribvand A/S
Bilag 7: Udkast til reviderede vedtægter for Gribvand Spildevand A/S

Indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at bemyndige borgmesteren til at repræsentere kommunen på Gribvand A/S´generalforsamling den 30. maj 2013
2. at bemyndige borgmesteren til at medvirke på Gribvand Spildevand A/S´ generalforsamling den 30. maj 2013
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt

Fraværende: Jannich Petersen




42. Kloakering af Rågeleje - Udsholt (Tillæg nr 16 til spildevandsplan for tidl. Græsted-Gilleleje Kommune)
06.00P00 - 2012/01258

Sagsfremstilling
Baggrund
Det reviderede forslag om kloakering af ca. 500 ejendomme i Rågeleje-Udsholt (tillæg nr. 16) blev sendt i høring i december 2012. Sagen skulle derefter behandles politisk igen, hvis der indkom høringssvar. Alternativt skulle planforslaget betragtes som vedtaget.

Forudsætningen for forslaget om kloakering var, at Gribvands økonomi fulgte ejerstrategien, som fastslog, at Gribvand skal udnytte det givne prisloft.

Ved Byrådets beslutning om takster for 2013, blev der sat en takst der ikke udnytter prisloftet. Tids- og investeringsplanen for Gribvand hænger sammen med taksterne og dermed indtægter og lånemuligheder for selskabet. Dette betyder, at tidshorisonten for en eventuel kloakering af Rågeleje-Udsholt må koordineres ift. til kommende beslutninger om takster.

Administrationen har noteret sig, at Byrådet ønsker en drøftelse af Ejerstrategien i 2. kvartal 2013.

Sagens forløb
Området er i spildevandsplanen for Græsted Gilleleje Kommune udlagt som perspektiv-område, hvor der i planperioden skal foretages undersøgelser af behov og mulighed for kloakering. Der har længe været ytret ønske om, at området blev kloakeret. Dette både for at beskytte vand- og vådområder og fordi mange af de private spildevandsanlæg efterhånden var udtjente. Derudover var der flere steder problemer med højtstående grundvand som gør, at nuværende spildevandsanlæg ikke fungerer.

I november 2011 blev der afholdt borgermøde for lodsejere i Rågeleje Udsholt.
Borgermødet blev en stor succes med deltagelse af mindst 120 borgere, politikere og embedsmænd fra både Gribskov Kommune og Gribvand.
På mødet blev der redegjort for miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved h.h.v. kloakering og private anlæg. Kloakering vurderes at være den miljømæssigt bedste løsning, som prismæssigt er at sammenligne med private anlæg, idet prisen dog varierer på de enkelte grunde.

I marts 2012 og i april 2012 blev der holdt yderligere to møder med grundejerforeningerne i området, hvor der blev drøftet bl.a. afgrænsning af området.

På baggrund af borgermøde, møder med grundejerforeningerne mv. blev tillæg til spildevandsplanen efter politisk behandling sendt i 8 ugers høring. Der indkom 24 høringsvar som blev fremlagt for Teknisk Udvalg i november 2012. Konklusionen var helt overvejende positiv og der var en lang række borgere der ønskede at blive inkluderet i kloakeringen.

På baggrund af dette, blev et revideret tillæg, der tog hensyn til det stærke ønske om at blive inkluderet i kloakeringen efter politisk behandling sendt i 8 ugers høring i december 2012.

Der er indkommet ét svar, som primært handler om selve måden at kloakere på. Svaret har ikke givet anledning til, at administrationen vil foreslå ændringer i forslaget til spildevandsplan.

Vurdering
Administrationen vurderer:

• at de lodsejere, som er berørt af forslaget langt overvejende er positive overfor forslaget
• at kloakering er en god løsning ud fra miljømæssige og samfundsøkonomisk betragtninger
• at lodsejerens finansiering af kloakering glider nemmere, hvis den varsles i god tid
• at der er behov for nærmere afklaring ift. kommende indtægter og lånemuligheder for Gribvand, inden man træffer beslutning om tidsplan for kloakering af Rågeleje-Udsholt
• at snarlig afklaring er ønskelig af hensyn til forventningsafstemning med lodsejerne om behov for renovering af eksisterende anlæg
  
  Lovgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 § 32; Kommunen skal lave plan for hvordan spildevand skal renses og afledes til vandløb, søer og hav. Herunder skal der være en tidsfølgeplan for anlægsarbejderne.

Økonomi
Udgifter til eventuel kloakering skal afholdes af Gribvand. Grundejer skal dog afholde udgifter til tilslutningsbidrag samt kloak på egen grund.

Hvis der ikke kloakeres, skal eksisterende private spildevandsanlæg leve op til de renseklasser, som fremgår af landsplandirektivet. Det vil være forbundet med udgifter for mange lodsejere, at bringe anlæggene op til gældende miljøkrav

Miljøforhold
Mhp. at beskytte vandområder mod forurening skal såvel offentlig kloak som private spildevandsanlæg leve op til krav i miljølovgivningen.
De eksisterende private spildevandsanlæg vurderes at udgøre en uforholdsmæssig stor belastning ift. vand-og vådområder i området samt give udgøre en trussel ift. den beskyttede art Grøn Mosaikgguldsmed

Høring
Forslag til tillæg til spildevandsplan har været i 8 ugers høring.

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller, at udvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at drøfte sagen dels i forhold til høringssvar, dels i forhold til om der er behov for yderligere dialog med Gribvand om finansieringsmuligheder.
2. at godkende spildevandsplanen

Tidligere udvalgsbeslutninger
28. marts 2012 TEK, 16. april 2012 ØU og 30. april 2012 BY, ejerstrategi for Gribvand vedtages med fuld udnyttelse af prisloftet

16. maj 2012 TEK, 4. juni ØU, 18. juni BY, vedtaget at sende tillæg nr. 16 om kloakering af en del af rågeleje Udsholt området i 8 unders høring

21. november TEK, høringssvar bliver fremstillet, konklusion, at yderligere 58 ejendomme inkluderes i kloakeringen

21. november 2012 TEK, 26. november ØU, 10. december 2012 BY, vedtaget at sende det reviderede tillæg om kloakering i dele af Rågeleje Udsholt i 8 ugers høring.

4. marts 2013, Byrådet vedtog nye takster for 2013, der ligger under fuld udnyttelse af prisloftet

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Udgår og genoptages til fornyet behandling i udvalget, når det foreligger en afklaring vedr. overstående beslutning i pind 1.
   
   
   

43. Adgangsforhold til kysten; drift og vedligehold af offentlige adgange
01.00P00 - 2012/46374

Sagsfremstilling
Baggrund
Klimaforandringer og udhuling af kystprofilet foran kystlinjen fører til øget erosion af kysten og giver ekstra pres på budgettet til drift af kommunens stier og trapper til kysten.
Der klages løbende over adgangsforholdene med forventning om en akut indsats fra Kommunen - særligt i sommerhalvåret. Der har været et meget forskelligt serviceniveau i de 2 gamle kommuner; både hvad angår tilsyn og drift.
Teknisk Udvalg har tidligere drøftet retningslinjer for tilskud via strandadgangspuljen til private strandtrapper (28. marts 2012). Denne sag lægger op til en drøftelse af serviceniveau for drift af de offentlige adgange.

Eksisterende forhold
Teknisk Udvalg har tidligere fået forelagt et kort,som viser alle kendte adgange til kysten. Administrationen har arbejdet på at præcisere og forfine kortet, således at udvalget nu får forelagt et kort, som viser, at der er omkring 40 adgange, hvor ejeren er enten Naturstyrelsen, Kommunen eller anden aktør (hvis formål er at sikre offentlighedens adgang). Adgangene er forholdsvis jævnt fordelt over kommunen. Kortet er vedlagt som bilag 1.

I bilag 2 er oplysninger om ejerforhold, beskrivelse af adgang, udstyr og driftsmæssige udfordringer for hver enkelt adgang.

Gennemgangen af de eksisterende forhold har vist, at kommunen ganske få steder har foretaget supplerende drift af private nedgange. Den drift er udfaset i forbindelse med controlling af gartnerdrift.

Driftsmæssige forpligtelser
Kommunen kan stilles til ansvar overfor skader på person og/eller genstande, hvis kommune har påtaget sig en driftsforpligtelse. Det vil i dette tilfælde sige drift og vedligeholdelse af kommunale trapper og adgange. Kommunen kan stilles til ansvar, hvis kommunen har handlet uforsvarligt. Der imod kan kommunen ikke stilles til ansvar, hvis der er tale om et hændeligt uheld. Der vil tit være tale om en konkret vurdering, men som udgangspunkt kan man sige, at kommunen ikke handler uforsvarligt, hvis kommunen udfører og dokumenterer tilsyn. Kommunen vil som hovedregel ikke kunne drages til ansvar, hvis det vurderes, at der er tale om pludselig opstået forhold (f.eks. efter en storm eller kraftig regnskyl).

Beskrivelse og klassificering
Administrationen har - som udgangspunkt - kortlagt strande/områder/adgange hvor enten kommunen, staten eller Strandbakkeselskabet er grundejer. Ud over adgang er der lagt vægt på en række brugerfaciliteter (19 forskellige, som fremgår af bilag 2).

Kortlægningen er brugt til at klassificere adgangene: Høj, middel, lav ud fra følgende parametre og overvejelser:

Høj: Mest anvendte adgange. De får min. 9 point. Der er stor publikumsøgning, mange anvendelsesmuligheder og faciliteter hele året. Der er typisk spidsbelastning i sommerhalvåret i relation til badesæson og bynært miljø. Der foretages daglig drift i højsæson som justeres over året. Tilsyn foretages løbende via driften. Der er som udgangspunkt ugentligt tilsyn i sommerhalvåret og månedligt tilsyn i vinterhalvåret.

Middel: Middelanvendelse. De får mellem 5 - 8 point. Der er moderat publikumssøgning og begrænsede anvendelsesmuligheder og faciliteter. Tilsyn foretages månedligt.

Lav: Generel lav eller meget lokal anvendelse. De får alle under 5 point. Der er begrænset publikumssøgning. Områderne har karakter af naturområder. Der føres ét tilsyn forår og ét tilsyn efterår.

Fælles for service af alle strandadgangene er, at alle indmeldinger om fejl og mangler fra brugere/borgere, håndteres i forhold til vurdering af sikkerheden for borgerne. Såfremt fejl ikke kan rettes/udbedres inden for rimelig tid, eller udgør en større sikkerhedsrisiko, må adgangen afspærres.

Kortlægningen viser, at der er god sammenhæng mellem prioritering af driftsbehov og mængden af faciliteter (eksempelvis Blå Flag, toiletter og livredning).

Kortlægningen og klassificeringen kan ses i sin helhed i bilag 2.

Administrationsmodeller:

• Udvalget kan vælge at uddelegere kompetencen til administrationen, som kan iværksætte drift og vedligehold inden for budgettet ud fra nærmere angivne retningslinjer (Model A)
• Alternativt kan man som ved de private strandtrapper lade administrationen samle en liste over behov for indsatser til politisk prioritering - f.eks. 1 gang om året (Model B)

Forslag til retningslinjer/serviceniveau for drift og vedligehold
Model A:
Der udføres tilsyn hver forår. Herefter iværksætter administrationen reparation af trapper og adgange. Der udføres desuden problemorienteret tilsyn og reparation sommersæsonen igennem.

Der lægges vægt på at serviceniveauet er højt på de reelt offentlige/populære områder, mens serviceniveauet tilsvarende er mindre på adgange af mere privat karakter.

Administrationen har udarbejdet et forslag til serviceniveau af adgange. Administrationen har lagt vægt på en række forskellige parametre som renhold, toiletter, Blå Flag, Livredning osv). En udtømmende liste er i bilag 2.

Administrationen udarbejder hvert forår en orienteringssag til Udvalget over planlagte arbejder. Tilsvarende orienteres udvalget efterfølgende efterår om udførte arbejder.

Model B:
Der udføres tilsyn hvert år. Administration forelægger en liste for Teknisk Udvalg, som prioriterer hvilke adgange, der skal foretages drift og vedligehold af i den kommende sæson.

For både model A + B
Samlet for begge modeller gælder, at der ikke foretages snerydning og glatførebekæmpelse.

Mindre reparationer kan igangsættes umiddelbart.

Nyetablering/større arbejder/gentagne ødelæggelse skal politisk vurderes (da de ikke forventes at kunne afholdes indenfor det afsatte budget).

Naturgrunde henlægger som natur. Der etableres ikke nye trapper.

Administrationens anbefaling
Administrationen foreslår at udvalget vedtager model A, som administrationen kan agere indenfor, da det vil give en mere smidig sagsgang.

Lovgrundlag
-

Økonomi
På Ramme 313 Vand er der følgende budget:

• Strandtrapper: 26.000,- kr
• Handicapramper: 31.000,- kr
• Drift af strande (dækker mere end adgang): 81.000,- kr

Desuden en kystadgangspulje, som private kan søge, mod at offentligheden kan få adgang, på 50.000,- kr.

I 2012 blev der udført opgaver for 265.000,- kr.

Forventet opgaver, der skal udføres i 2013, ud over den generelle drift

Opgaver uden overslag i 2013:

• Adgangsforhold ved Tinkerup Strand

Forslag til trapper/adgange der nedlægges/nedprioriteres:

• Nedgangen ved Fejlbergsvej
• Fjernelse/nedlæggelse af trappen ved Fyrstien matr. nr. 87, Gilleleje og Solnedgangsbakken i Tisvildeleje.
  
  Miljøforhold

-

Høring
-

Bilag
Bilag 1: Kort over adgange til kysten - OBS at zoomfunktionen kan anvendes. Administrationen medbringer kort i A0 til udvalgsmøde.
Bilag 2: Beskrivelse og klassificering af offentlige adgange

Indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg, at

1. vedtage model A, som administrationen kan agere indenfor.
   
   Tidligere udvalgsbeslutninger

-

Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

44. Slidlagsprogram 2013
05.00G00 - 2013/07144

Sagsfremstilling
Som led i vedligeholdelsen af Gribskov Kommunes veje, er der udarbejdet et program for
asfaltarbejder til udførelse i 2013.
Prioriteringen er udarbejdet på baggrund af beregninger ud fra Kommunens vejforvaltningssystemet sammenholdt med lokale observationer.
Strækninger som er udvalgt til slidlagsfornyelse, fremgår af nedenstående liste.
Rækkefølgen i listen er ikke et udtryk for prioritering, men skal ses som en samlet opgørelse
over de prioriterede og nødvendige asfaltarbejder, og de økonomisk fordelagtige prioriterede. Listen er en bruttoliste, som vil reguleres løbende i takt med kendskabet til de faktiske udgifter samt hensynet til øvrige ledningsarbejder mv.


Følgende veje indgår helt eller delvis i slidlagsprogrammet som kan ses på kort (Slidlagskort2013).

Aggebovej
Frederiksværkvej
Græstedvejen
Helsingevej
Hillerødvej
Høbjergvej
Kongensgavevej
Præstevej
Pårupvej
Svendebrevet
Svendestykket
Vognmarken
Aggebovej
Almevej
Bregnerødvej
Bygaden
Hellebjergvej
Holtvej
Møllevej
Møngevej
Pibemøllevej
Rågelejevej
Skaaremosevej
Valbyvej
Villingerødvej
Østvej

Lovgrundlag
-

Økonomi
10,5 mio.
Kontraktbundne driftsmidler entreprise 7 Asfalt

Miljøforhold
-

Høring
Annoncering i lokale medier. Entreprenøren varsler løbende i fornødent omfang berørte grundejere. Administrationen udsender slidlagsprogram i høring hos alle relevante ledningsejere forud for arbejdernes igangsætning

Bilag
Slidlagskort
Slidlagsdetaljer

Indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at godkende slidlagsprogram for 2013
   
   Tidligere udvalgsbeslutninger

-

Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

46. Kvalitetsstyring på natur- og miljøområdet: ledelsesevaluering for 2012
00.15A00 - 2013/10275

Sagsfremstilling
Baggrund
I denne sagsfremstilling fremlægges den årlige ledelsesevaluering (se bilag "Analyserapport 2012") for kvalitetsstyring på natur- og miljøområdet til årlig godkendelse. Der evalueres for året 2012.

Kvalitetsstyringsloven pålægger kommunerne at udarbejde procedurer for den faglige sagsbehandling på natur- og miljøområdet, at foretage årlige interne audits, og at opnå certificering efter Kvalitetsstyringsloven, baseret på ekstern audit.

Gribskov Kommune opnåede certificering den 23. marts 2010 efter ekstern audit udført af DS Certificering (ejet af Dansk Standard). Kommunen blev recertificeres i marts i år.

Om ledelsesevaluering
Der er i bekendtgørelsen fastsat krav om, at der foretages en årlig ledelsesevaluering med udgangspunkt i en analyse af kvalitetsstyringssystemets tilstrækkelighed, implementering, hensigtsmæssighed og effektivitet hvad angår sikring af:

• realisering af kvalitetspolitik og kvalitetsmål
• opfyldelse af det øvrige kravgrundlag
• tilstrækkelig ensartethed og rationalitet i løsningen af projekt- og driftsopgaver

Nærværende evaluering tager udgangspunkt i denne analyserapport. I analyserapporten redegøres bl.a. for:

• Resultater fra interne audits
• Resultater fra eksterne audits
• Kvalitetsstyringssystemets egnethed
• Status for korrigerende og forebyggende handlinger (handlinger iværksat mhp. revidering af procedurer og/eller forbedring af praksis)
• Organisatoriske, lovgivningsmæssige eller andre ændringer med betydning for kvalitetsstyringssystemet
• Vurdering af kvalitetspolitikken og kvalitetsmålene

Den samlede vurdering er, at kravgrundlaget opfyldes, og at kvalitetsstyringssystemet lever op til sit formål. På den baggrund indstilles det, at godkende ledelsesevalueringen. Det skal særligt fremhæves, at et forslag om ophævelse af Kvalitetsstyringsloven pr. 1. juni i år er i høring med bortfald af akkrediteringen som mulig konsekvens.

Ledelsesevaluering behandles på både Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg.

Lovgrundlag
Lov nr. 506 om etablering af et kvalitetsstyringssystemet for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet af 7. juni 2006
Bekendtgørelse nr. 1268 om krav til kvalitetsstyringssystemet for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet af 15. december 2011, §11

Økonomi
Ingen

Miljøforhold
Ingen

Høring
Ingen

Bilag
Analyserapport

Indstilling
Administrationen indstiller:

1. at udvalget godkender nærværende ledelsesevaluering af kvalitetsstyringssystemet.
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

Efterretningssager

40. Klimatilpasningsplan 2013 - en del af Kommuneplanen
06.00P00 - 2013/03241

Sagsfremstilling
Denne sag er har været behandlet i Plan- og Miljøudvalget den 20. marts 2013. Plan- og Miljøudvalget har drøftet sagen og sender den hermed til orientering til Teknisk Udvalg.

Baggrund
I Gribskovs Planstrategi er det besluttet, at klimatilpasning skal indgå i kommuneplanen der udarbejdes i 2013. Ifm. økonomiaftalen mellem kommuner og stat for 2013 er det nu blevet et krav, at kommunerne skal indarbejde en klimatilpasningsplan i kommuneplanen senest ved udgangen af 2013.
Der er således god overensstemmelse mellem Gribskov Kommunes ambition og statens krav.

Denne sag redegøre for indledende tanker og forslag, som kan drøftes i udvalget inden den endelige behandling af forslag til Kommuneplan i maj 2013.

Form
Miljøministeriet har udarbejdet en vejledning om hvad en klimatilpasningsplan bør indeholde. Det fremgår, at klimatilpasningsplanen bør følge strukturen i kommuneplanen med h.h.v. redegørelse og retningslinjer. Derudover skal klimatilpasningsplanen også indeholde indsatser, som skal være bindende for h.h.v. kommunen og Gribvand.
Klimatilpasningsplanen skal enten indgå direkte i Kommuneplanen eller som et kommuneplantillæg.

Selskabets indsatser skal ligeledes fremgå af spildevandsplanen, som behandles samtidig med kommuneplanen.

Miljøministeriet stiller kortmateriale til rådighed med oversigt over risikområder og ejendomsværdier.

Redegørelse
Redegørelsen skal indeholde

• overblik over klimaudfordringer i kommunen
• særlige hensyn
• værdikortlægningskort
• risikokort

Vedlagt som bilag er udkast til risikokort og ejendomsværdier udarbejdet af staten på baggrund af økonomiaftalen.

Retningslinjer
Retningslinjer skal give anvisninger til, hvorledes risikoen kan imødegås ifm. planlægning, byggesagsbehandling og øvrig myndighedsudøvelse. Derudover kan der være retningslinjer for, hvordan kommunen skal agere som grundejer og driftsherre ift. f.eks. veje, offentlige arealer og vandløb. Som udgangspunkt er retningslinjerne kun bindende for kommunen og skal bearbejdes videre via f.eks. lokalplaner, byggetilladelser mv. for at få bindende virkning for borgere, aktører og lodsejere.

Allerede I sidste kommuneplan var der retningslinjer om, hvordan klimatilpasning kunne indarbejdes ifm. byudvikling. Disse retningslinjer videreføres med en skærpet klimatilpasningsprofil

Vedlagt sin bilag er udkast til nye retningslinjer i kommuneplanen vedr. klimatilpasning.

Indsats: Beregninger vedr. stuvning til terræn i by-områder med regnvandskloak
Ifm. byudvikling og nyt byggeri er indsatser ift. klimatilpasning lette at indarbejde. Sikring kan ske via terrænregulering og fastsættelse af koter for byggeri og ubebyggede arealer. Særligt i områder med lav bebyggelsesgrad kan man relativt nemt og biligt indrette sig ud af risikoen for oversvømmelser.
Det er straks sværere at lave indsatser ift. eksisterende byggeri og by-områder, hvor regulering af terræn og byggekoter kan være forbundet med store udgifter.
Det er vigtigt, at vidensgrundlaget er tilstrækkeligt, inden man iværksætter indsatser der er forbundet med store samfundsmæssige udgifter. De risikokort, som staten stiller til rådighed, er baseret på en simpel model af terrænkoter. Særligt i byområder, hvor kloakker og befæstede arealer styrer afvandingen, og mangel på samme, er der behov for en mere nuanceret model, der tager højde for den menneskeskabte afstrømning i byen.
Derfor foreslås første indsats at bestå i nærmere beregninger vedr. risikoen for oversvømmelser i byområder.

Indsats: Beregning vedr. bufferzoner langs kommunale vandløb
I landområdet har planstrategien foreslået udpegning af områder langs vandløb mhp. at give mulighed for etablering af bufferzoner til oversvømmelse.
Derfor foreslås indsats, hvor Kommunen udfører beregninger ift. Kommunale vandløb, hvor risikoen for oversvømmelser kan reduceres ved etablering af bufferzoner. Beregning vedr. Højbro Å foreligger allerede, men der er behov for beregninger ift. andre vandløb med høj hydraulisk belastning, for at kunne få et samlet overblik over mulighederne ift. kommunale vandløb.

Vurdering
Administrationen vurderer, at indarbejdelse af oversvømmelseskort i kommuneplanens redegørelse vil medvirke til, at skabe opmærksomhed på behovet for klimasikring i særlige risikoområder.
Administrationen vurderer, at en skærpelse af retningslinjerne vil give en mere målrettet indsats ift. klimasikring.
Administrationen vurderer, at indsatser mhp. at tilvejebringe viden relativt, vil give behov for en revideret klimatilpasningsplan relativt hurtigt. Administrationen regner med at en revideret klimatilpasningsplan i form af et kommuneplantillæg skal udarbejdes allerede i 2014.
Administrationen vurderer, at udpegning af bufferzone langs vandløb kan danne grundlag for eventuelle projekter til klimasikring af ejendommene langs vandløbet uden at der på forhånd er taget stilling til ejerskab og aktører.

Lovgrundlag
Økonomiaftalen for 2013 mellem Kommuner, regioner og stat skal kommunen lave klimatilpasningsplan.

Klimalokalplaner: I forbindelse med ændring af Planloven der trådte i kraft 1. juli 2012, blev det muligt for kommuner at fastsætte bestemmelser i lokalplaner, der er planlægningsmæssigt begrundet med klimatilpasning eller forebyggelse af forurening. Udvidelsen af de planlægningsmæssige begrundelser supplerer de hidtidige muligheder for at begrunde lokalplanbestemmelser med arkitektoniske eller funktionelle hensyn. De emner og krav, der lovligt kan lokalplanlægges for, og som udtømmende fremgår af lokalplankataloget i planlovens §15, stk. 2, bliver ikke ændret, men med klimatilpasning og forureningsforebyggelse som lovlig begrundelser kan emnerne i kataloget bruges på nye måder.

Jf. Miljøbeskyttelsesloven §32a kan Kommunen bede GV beregne oversvømmelsesrisikoen i områder der er kloakerede for regnvand. jf. lov nr. 1149 af 11/12/2012

Økonomi
Som udgangspunkt skal udgifter til klimasikring afholdes af grundejeren, som det også gælder for f.eks. kystsikring. Der kan stilles vilkår herom ved nye anlægsprojekter og lokalplaner.

Kommunen har mulighed for at finansiere projekter under iagttagelse af kommunalfuldmagten.

Kloakforsyningen kan helt eller delvist finansiere projekter, såfremt de er forbundet med selskabets overholdelse af forsyningspligten. Gribvand kan selvsagt ikke kan deltage i projekter i områder uden regnvandskloak, hvilket f.eks. omfatter alle sommerhusområderne i Gribskov Kommune.

Miljøforhold
Klimatilpasningstiltag skal ikke ske på bekostning af miljømæssige hensyn. Tiltag til klimatilpasning kan søges kombineret med miljømæssige projekter f.eks. tilbageholdelse af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer mhp. at beskytte vandmiljøet.

Høring
Klimatilpasningsplanen indgår som en del af kommuneplanen, der sendes i 8 ugers offentlig høring i sommeren 2013.

Bilag
Bilag, Lavninger i terræn der kan oversvømme ved skybrud (kort over oversvømmelser ved ekstremregn)
Bilag, Havspejlsstigninger (kort over oversvømmelser ved havspejlsstigning)
Bilag, Ejendomsværdier (kort vedr. ejendomsværdier)
Rå-skitse til kommuneplan-retningslinjer vedr. klimatilpasning


Indstilling
Plan- og Miljøudvalget indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tage orienteringen til efterretning
   
   Beslutning

Tiltrådt


45. Løgelandsvej, åben eller lukket vej.
05.00G00 - 2013/05002

Sagsfremstilling
Sagen forlægges som statusorientering og orientering om lovgrundlag og procedure for nedlæggelse og nedklasificering af offentligt vejareal.

Sagen om lukning af Løgelandsvej har sin oprindelse i det tidligere Helsinge Kommune tilbage i 2005. Her blev vejen midlertidigt lukket, af hensyn til hindring af gennemkørende trafik efter lokalområdets ønsker.

Der har efterfølgende være tilbagevendende drøftelse om vejens trafikale forhold.

I 2008 blev sagen igen taget op efter lokal henvendelse. Der blev drøftet løsninger med Skov- og Naturstyrelsen og Politiet, hvilket resulterede i politisk drøftelse i 2009.

Byrådet besluttede d. 14-09-2009 at der etableres fartdæmpning og at vejen genåbnes. Samtidig ønskede man beslutningen tilbagesendt til Teknisk Udvalg. Teknisk Udvalg behandlede sagen den 08-10-2009 med henblik på at tage stilling til sagens videre forløb. Her besluttede man at nedklassificere vejen til privat fællesvej, samt indhente priser på elektriske pullerter. Såvel permanent lukning som nedklasificering er beslutninger der skal, følge procedure i vejloven og skal træffes af Byrådet, hvorfor sagen skulle genforlægges.

Folketinget foretog senere et lovindgreb i forhold til nedklasificering af offentlige veej til private fællesveje. Denne lovændring medførte en ny procedure og et perspektiv på 4 år for gennemførelse af en nedklasificering. En nedklasificering skal således foretages over to byrådsperioder.

I februar 2013 bliver den midlertidige afspærring udsat for hærværk, hvilket resulterede i dialog med tilstødende beboer og formand for Teknisk Udvalg Bo Jul Nielsen om periodevis fjernelse af afspærringen. Den midlertidige afspærring blev valgt retableret.

Driftsmæssigt har kommunen en hindring i gennemførelse af en rationel vejdrift i forhold til snerydning og glatførebekæmpelse. Dette skyldes at der ved den etablerede spærring ikke er vendemulighed.

I kommunens Vinterregulativ er Løgelandsvej fra tidligere prioriteret som A vej, det vil sige at vejen glatførebekæmpes og snerydes hele døgnet, som en gennemfartsvej. Nuværende anvendelsesmulighed medfører, at vejens prioritering bør ændres til C-vej, som en lokal blind vej. C veje er lavt prioriteret veje, som er undtaget glatførebekæmpes og snerydning, kun ved større snefald der hindrer færdslen og når acceptabelt tilstand er opnået på A og B veje foretages snerydning af kommunale C veje i dag timerne. Prioritering af vintervedligeholdelse af Løgelandsvej, vil blive medtaget i næstkommende ajourføring af kommunens Vinterregulativ.

Af hensyn til kommunens driftsmæssige vedligeholdelse, kan der med fordel vurderes om den nuværende spærring bør ændres til placeringer i skoven. Dette kan foretages i tilknytning til de eksisterende skovparkeringspladser, således at der er mulighed for vending. En ændring af spærringen vil endvidere give offentligheden bedre adgang til skoven, så der både kan tilkøres fra nord og syd.

Ændring af spærringen og anvendelse af skovparkeringspladserne som vendepladser, skal naturligt foretages i dialog med Naturstyrelsen og områdets beboer.


Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 893 af 9. september 2009 med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 553 af 26. maj 2010, § 105 i lov nr. 1537 af 21. december 2010 og § 1 i lov nr. 379 af 2. maj 2011.

Kapitel 9 - Nedlæggelse af offentlige og almene veje

§ 90 Når der efter reglerne i kapitel 2 er truffet beslutning om nedlæggelse af en offentlig vej, og vejen ikke opretholdes som offentlig under en anden vejbestyrelse, skal vejbestyrelsen træffe beslutning om, hvorvidt vejen skal opretholdes som privat adgangsvej for en enkelt ejendom, som privat fællesvej for flere ejendomme eller udgå som færdselsareal.

Stk. 7. Vejbestyrelsen kan tidligst træffe en beslutning om, at en offentlig vej skal nedlægges og overgå til privat fællesvej eller privat vej, 4 år efter at vejbestyrelsen har offentliggjort, at den påtænker at træffe en sådan beslutning, og beslutningen skal træffes senest 6 år efter offentliggørelsen.

Stk. 8. Ved en beslutning om, at en offentlig vej skal nedlægges og overgå til privat fællesvej eller privat vej, skal vejbestyrelsen ved udfærdigelse af en tilstandsrapport dokumentere, at vejen med udstyr er i god og forsvarlig stand i forhold til den fremtidige trafik på vejen.

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Uddrag af bekendtgørelse, lov om offentlige veje

Indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at orienteringen tages til efterretning.
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
06:00 PM