Teknisk Udvalg

Indholdsfortegnelse:

Åbne
14 RS 1 2013 - Det Tekniske Område
16 Trafikbestilling 2014
17 Revision af Trafiksikkerhedsplan: Uheldsanalyser og oprettelse af følge-
gruppe
18 Idrætspolitik - høring
19 Udsholt Vandværk A.m.b.A. - mellemværende med kommunen
20 Græsted Fjernvarme: Projektforslag for ny ringledning og tilslutning af Ro-
sendalsvej og dele af Hyldekrogen og Æblehavevej
21 Havregårdsvej - istandsættelse af del af vejen
22 Diverse forhold på Bauersvej
23 Solgårdsvej - Irisvej - vejsyn
26 Spildevandsplan 2013 jf. strategi for Gribvand


Efterretningssager
15 Økonomiudvalgtes rammeudmelding for budget 2014-2017
24 Hybenvej - Klage til Vejdirektoratet
25 Søfryd-udstykningen, Ramløse - etablering af fællesarealer mv.
27 Gribvand: Resultatstatus 4. kvartal 2012
28 Evaluering af tømningsordninger for spildevandstanke
29 Afgørelse af klagesager vedr. projektforslag til kystsikring

Medlemmer:

Bo Jul Nielsen

Susan Kjeldgaard

Børge Sørensen

Jannich Petersen

Jørgen Emil Simonsen

Klaus Nielsen

Cannot Kroner

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:
Børge Sørensen

Meddelelser:



Åbne

14. RS 1 2013 - Det Tekniske Område
00.32S00 - 2012/59239

Sagsfremstilling
Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for resultatrapportering, kaldet resultatstatus.

Formålet med resultatstatus er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, hvordan det går i den enkelte resultatansvarlige enhed/område i Gribskov Kommune. Resultatstatus formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

Fra og med 2013 udarbejdes 4 årlige resultatstatus på følgende tidspunkter:

1. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i februar (lille)
2. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i maj (stor)
3. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i september (lille)
4. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i november (stor)

Resultatstatus markeret med (lille) indeholder primært en økonomiopfølgning, mens Resultatstatus markeret med (stor) tillige indeholder en opfølgning på en række andre parametre.

Denne første resultatstatus er placeret så tidligt i året, at der ikke vil kunne tilvejebringes forbrugstal for budgetåret. Endelige regnskabstal for foregående år foreligger heller ikke ved udarbejdelsen af resultatstatus.

Fokus i denne resultatstatus er derfor:

• At få fremhævet ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget (det kan f.eks. være ændrede budgetforudsætninger, eller ændret lovgivning o.a. der medfører forventninger om et ændret fokus i året).
• At få fremhævet særlige relevante udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år

RS1 - 2013 - Det Tekniske Område

Der gives i det følgende et overblik over Det Tekniske Områdes økonomiske og andre relevante udfordringer i 2013.

Budget 2013 - Det Tekniske Område

Nedenfor vises en tabel med Det Tekniske Områdes budget 2013.

Det Tekniske Områdes - hovedoversigt ordinær drift 2013

Note: Negative tal=Indtægter/mindreudgift/overskud og positive tal=udgifter/mindreindtægter/underskud

Ændringer i budgetgrundlaget
Der er efter administrationens opfattelse kun enkelte ændringer, der påvirker de forudsætninger, som Det Tekniske Områdes budget er lagt efter. Det gælder for følgende område:

Beredskab
Der forhandles med Falck om en ny brandslukningsaftale m.m., administrationen ved ikke på nuværende tidspunkt hvilke konsekvenser aftalen kan få for det vedtagne budget.

Der er ikke på nuværende tidspunkt andre kendte lovgivningsændringer eller budgetændringer der får konsekvenser for budget 2013.

Byggesagsgebyrer
I efteråret blev der vedtaget en lovændring til byggesagsgebyrer. Den ny lovgivning omhandler en ny takst for "Opsætning af mobilantenner på en eksisterende mast" taksten er fastsat til 1.875 kr.

Det foreslås, at takstbladet opdateres således at, teksten "satelitantenner med en diameter over 1 m" fjernes under kategorien "Andre faste konstruktioner m.v." udgår af takstbladet. Hvorfor "vindmøllerne" kommer til at stå alene.

Administrationen indstiller, at ændringen til takstbladet vedtages for 2013, det øvrige takstblad forbliver uændret. Takstbladet 2013 incl. ændringer er vedlagt som bilag.

Ejendomsrammer
Der er en generel usikkerhed om, hvorvidt budgetterne til ejendomsskatteudgifter er retvisende. Udgiftsniveauet følges nøje, og hvor budgetterne ikke er retvisende, vil de blive rette i RS2, hvor de faktiske ejendomsskatter er kendte.

Ændring af administrativ organisering
I forbindelse med ny administrativ organisering forventes besluttet budgetmæssige tilpasninger på flere fagudvalg. Disse behandles samlet under ØU's behandling af RS1, og er derfor ikke med i denne fremstilling.

Der følges op på ændringerne i RS2.

Forsyningsområdet

Nedenfor vises en tabel for affaldsområdets budget 2013.

317 Forsyning

Note: Negative tal=Indtægter/mindreudgift/overskud og positive tal=udgifter/mindreindtægter/underskud

På affaldsområdet har Gribskov Kommune hjemtaget driften af genbrugsstationen i Skærød pr. 1. oktober 2012. Gribskov Kommune har endnu ikke modtaget en refusionsopgørelse i forbindelse med overtagelsen. Administrationen forventer en merudgift i 2013 som ikke er budgetlagt i 2013. Beløbet skønnes til at være en merudgift på ca. 0,3 mio. kr.

Andre relevante budgetudfordringer

Administrationen kan pege på følgende potentielle udfordringer i forhold til budgettet i 2013.

• På belysningsområdet er der i budget 2013 indarbejdet en besparelse på udgiften til belysning på udvalgte private veje på 0,8 mio. kr. Projektet med overdragelsen af belysningsudgiften til de private veje er endnu ikke gennemført, hvorfor Gribskov Kommune fortsat vil have udgiften til belysningen i 2013.

Projektet er på nuværende tidspunkt igangsat, men udgiften til belysningen til de private
veje kan først træde i kraft fra 2014.

Derudover har DONG varslet en stigning i abonnementet udover hvad administrationen
allerede har budgetteret med på 0,3 mio. kr.

Derfor vurderes på nuværende tidspunkt der vil komme en merudgift på
belysningsområdet på 1,1 mio. kr. i 2013.

• I forbindelse med arbejderne ved Hessemose Å har en bredejer rejst erstatningskrav mod kommunen på ca. 1,0 mio. kr.
• Med hensyn til betaling af vejafvandingsbidrag til Gribvand, afventer Gribskov Kommune sammen med resten af landets kommuner, en afregningsmodel som er den sammen for hele landet. Gribskov Kommune har afregnet hele perioden 2007-2010, betalt 0,4 mio. kr i aconto for 2011. For 2012 er der endnu ikke afregnet noget. Administrationen kan derfor på nuværende tidspunkt ikke give et kvalificeret skøn på hvormange penge vi kan forvente at afregne for 2011 og frem.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 885 af 29/08/2012, §40.

Økonomi
Bevillingsniveauer i Gribskov Kommune:

Fagudvalg: Omplaceringer mellem delrammer indenfor samme ramme
ØU/BY: Omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger


Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Takstblad Byggesager 2013 >>

Indstilling
Administrationen indstiller, at Teknisk Udvalg:

1. godkender resultatstatus for Teknisk Udvalgs område.
2. indstiller ændringen til takstbladet for ØU og BY jf. bilag
   
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
   
   
   

16. Trafikbestilling 2014
13.05P00 - 2012/40403

Sagsfremstilling
Den 16. januar 2013 behandlede Teknisk Udvalg første gang trafikbestilling 2014, og på det møde blev det besluttet, at

1. der skulle foretages opdaterede beregninger på omkostninger ved søndagskørsel på lokale ruter
2. der skulle indhentes tilbud fra Movia på kampagne til forbedring af kendskabet til Flextur
3. der i samarbejde med Børneudvalget og ved inddragelse af konsulentbistand skulle undersøges muligheder og konsekvens ved elevbefordring i den kollektive trafik.

Der gives hermed en status på de igangsatte undersøgelser og derefter lægges der op til en drøftelse af, hvilken retning der skal gives for trafikbestilling 2014.

ad 1: Movia anslår ekstra-udgift på ca. 1 mio. kr. ved indførelse af søndagskørsel på den lokale linjer 361 (9 afgange), 362 (9 afgange) og 363 (7 afgange) svarende til den nuværende lørdagsbetjening. Estimatet er baseret på beregning af udgifterne til lørdags-kørsel i januar 2012.

ad 2: Movia anslår, at kendskabet til Flextur vil kunne mærkbart forbedres ved en kampagne-investering på ca. 100.000 kr. Kampagnen kan udformes fx. ved avis-annoncer, internet-bannere, husstandsomdelte foldere og evt. i et samarbejde med Lokalbanen.

ad 3: Undersøgelserne er i gang og der ventes at foreligge en beslutning fra Børneudvalget den 1. april 2013. Beslutningerne den 16. januar 2013 blev truffet på baggrund af de økonomiske estimater, der var tilgængelige på det tidspunkt. Movia har siden offentliggjort basisbudget for 2014, der estimere en større økonomisk rummelighed end først antaget. Dette skyldes, at de ændringer, der er foretaget i den kollektiv trafik de seneste år har betydet et stigende passagertal og dermed også stigende indtægter.

Økonomi
Der redegøres nærmere for de økonomiske estimater i økonomi-afsnittet nedenfor, samt i bilag 2 'Følgebrev til basisbudget 2014'.

Det samlede billelede af økonomien er, at der vurderes at være mulighed for at bruge op i mod 2,9 mio. kr. på yderligere investeringer i den kollektive trafik. I det regnestykke indgår forventet nedgang i indtægter på grund af udfasningen af klippekortet som rejsehjemmel, samt en forventet efterregulering for 2012 på ca. 3,5 mio kr.

Den store forskel i forhold til det estimat, der blev fremlagt for Teknisk Udvalg 16. januar (her var forventningen en mindreudgift på 1 mio. kroner) skyldes, at vi på dette tidspunkt ikke havde indregnet estimat for efterreguleringen for 2012. Den store efterregulering skyldes i følge Movia primært, at der er sket en opdatering af beregning i forhold til den passager-stigning, der har været i Gribskov.

Administrationen lægger med dette dagsordenspunkt op til en drøftelse af forskellige modeller for, hvordan det stigende passagertal og de forventede investeringsmuligheder på 2,9 mio. kr. kan anvendes til at gøre den kollektive trafik i kommunen endnu bedre. De tre beskrevne modeller kan kombineres i det videre arbejde.

Model 1: Tag bussen i skole
Børneudvalget ventes at træffe beslutning om hvorvidt den kollektive rutetrafik skal udgøre kernen i fremtidens elevbefordring den 2. april. Såfremt Børneudvalget beslutter dette, vil der blive overført midler fra de nuværende skolebus-ruter til den almindelige kollektive trafik, og disse midler skal derfor anvendes til i højere grad at målrette trafikken til elevernes behov. Med et Movia skole-kort får eleverne mulighed for at anvende den kollektive trafik på hverdage frem til klokken 19. I den sammenhæng er der tre særlige udfordringer

• der er et ophold på 5 timer midt på dagen i køreplanen på linje 363
• enkelte rute bør have tilpasset ruterne, hvis de skal udgøre et attraktivt alternativ
• stoppesteder bør opgraderes med bl.a. cykelstativer og nogle steder belysning

Administrationen er ikke færdig med analyserne af, hvorledes rutenet og køreplaner kan tilpasses i forhold til elev-befordring. En model med fokus på eleverne ventes dog som minimum at skulle omfatte, at der:

1. afsættes midler til opgradering af stoppesteder, som kan indgå som medfinansiering i forbindelse med puljeansøgninger primo 2014.
2. at linje 363's rute og køreplan tages op til genovervejelse. Linje 363 bør ikke have et ophold midt på dagen, og det kan evt. overvejes at ruten deles i to således at en del betjener Helsinge og Bjørnehøj, mens en anden del betjener Gilleleje, Græsted og Tingbakken. Linje 363 estimeres at koste 500 kr. i timen, hvilket vil sige at en lukning af køreplanhullet på hverdage i sig selv må ventes at koste omkring 600.000 kr. Linje 363 er den linje, der har det laveste passagertal (ca. 50.000 årlige påstigere) og den mindste selvfinansieringsgrad (ca. 18 %). Den lave selvfinansiering vurderes i høj grad at hænge sammen med opholdet midt på dagen, der gør linjen mindre attraktiv og fleksibel på passagerne.

Model 2: Søndage og sommerhuse
Kommunen får løbende henvendelser fra borgere, der bor i sommerhusområderne langs kysten og i byområder som eksempelvis Hesselbjerg/Rågeleje, Munkerup og Valby. De efterspørger en bedre betjening særligt om søndagen.
Særligt linje 361 og linje 362 er relevante i denne sammenhæng. De har en selvfinansieringsgrad på hhv. 19% og 22% og baseret på dette, vurderer administrationen ikke, at der er et stort passager-potentiale for disse linjer. Linjerne har imidlertid stor betydning for de, der bruger dem og betjening om søndagen kan have stor betydning for lokalsamfundenes forbundethed med resten af kommunen. Flextur blev i sin tid indført med henblik netop på betjening i områder og på tidspunkter, hvor der er få passagerer. Administrationen vurderer dog ikke, at kendskabet til Flextur blandt passagerne er tilstrækkeligt stort.
Administrationen lægger op til, at der er to veje til at imødekomme disse ønsker.

1. Øge kendskabet til Flextur (100.000 kr i kampagnemidler, samt øgede udgifter til drift af Flextur)
2. Indførelse af søndagsbetjening på 361, 362 og 363 (anslået 1 mio. kr for hele året med et drift-niveau svarende til nuværende lørdagsbetjening. Det kan overvejes at begrænse søndagskørslen til sommerhus-sæsonen for 361)

Det kan i forlængelse af ovenstående oplyses, at Ældrerådet i forbindelse med seneste dialogmøde for kollektiv trafik har foreslået, at kommunen opgraderer Flexturen, således at passageren kan køre 10 km i stedet for de nuværende 5 km for grundtaksten. Dette er indført i en række andre kommuner og ventes at koste kommunen 20.000 kr. årligt ved uændret efterspørgsel.

Model 3: Udbygning af pendlernettet
Den forbedrede økonomi skyldes primært forbedrede passagertal. Det er administrationens vurdering, at dette i høj grad skyldes indførelsen af pendlernettet/R-nettet og den kontinuitet, der har været omkring denne del af nettet siden december 2010. Statslige investeringer i bl.a. hypercard vurderes også at have haft stor betydning. Det er administrationens vurdering, at såfremt passagertalene skal øges endnu mere, så er det pendlernettet, der skal investeres i. Pendlernettet er sammenhængende i hele hovedstads-området og er planlagt ud fra bopæls- uddannelses- og arbejdspladsanalyser. Pendlernettet er udtryk for effektive rejsetider, direkte rejser, mange afgange på hverdage og sammenhæng. Dermed lever Pendlernettet op til mange af kundernes primære ønsker til en god rejse. Såfremt der skal investeres yderligere i Pendlernettet anbefaler administrationen, at der fokuseres på

1. brugbar rejseinformation
2. forbedret sammenhæng og
3. flere sene afgange.

Rejse-informationen bør primært forbedres centralt hos Movia ved udvikling af digitale løsninger. Kommunen kan imidlertid også forbedre serviceniveauet på dette punkt ved at centrale stoppesteder/terminaler opgraderes med 'count down'-moduler, der holder passagerne opdaterede om forventede afgangstider og eventuelle forsinkelser. Dette kan eventuelt ske i samarbejde med Lokalbanen.

Forbedret sammenhæng kræver en høj grad af koordinering med med Region Hovedstaden samt Helsingør og Hillerød Kommuner, undtaget herfra er linje 360R, der er fuldt finansieret af Gribskov Kommune.
Såfremt Teknisk Udvalg ønsker at arbejde videre med en opgradering af Pendlernettet anbefales det, at der fastsættes en økonomisk ramme for opgraderingen fremfor, at der afgives præcise bestillinger. Movia kan herefter stå for den konkrete udmøntning og forhandling med nabokommuner og Region Hovedstaden. For at sikre Movia tilstrækkelig tid til at koordinere, vurderer administrationen, at der allerede nu bør fastsættes et eventuelt beløb til opgradering af Pendlernettet. Oplagte områder at opgradere pendlernettet er ved indførelse af flere sene afgange og eventuelt ved at pendlernettet erstatter de nuværende natbusser. I dag er det således, at der ankommer S-tog til Hillerød natten efter fredag og lørdag. En opgradering af Pendlernettet vil derfor i denne sammenhæng være at sikre, at der er mulighed for at tage Lokalbanen videre fra Hillerød til fx Helsinge og herfra videre med R-busser. Et andet oplagt sted at opgradere pendlernettet er ved indførelse af halvtimes drift i weekenden.

Fra et strategisk synspunkt vil en opgradering af pendlernettet ligge i tråd med visionen om Helsinge som et regionalt center og en infrasstruktur-akse, der binder Helsinge, Græsted og Gilleleje bedre sammen med hinanden og med Hillerød. Pendlernettets fremtid har været drøftet på administrativt niveau imellem de nordsjællandske kommuner som en del af forberedelserne til Movias Trafikplan, og der har i den forbindelse været udbredt enighed om, at det er Pendlernettet, der har det største potentiale i forhold til fremtidig passagervækst.

Administrationen understreger, at styrken ved Pendlernettet er sammenhængen, og at Gribskov derfor ikke bør gå enegang i denne sammenhæng. En opgradering af 360R bør følges op af en opgradering af Lokalbanen, 320R, 380R og 390R.

Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående at udvalget drøfter vægtningen imellem de tre beskrevne modeller med henblik på at afgive eventuelle bemærkninger. Administrationen anbefaler derudover, at der specifikt tages stilling til om en del af det forventede mindreforbrug skal bringes i spil i forhold til en opgradering af pendlernettet i dialog med Region Hovedstaden og nabokommuner.

Lovgrundlag
Lov 582 af 24-06-2005 om trafikselskaber §3 og §5, jf lovbekendtgørelse 412 af 11.04.2010 med senere ændringer.

Økonomi
Basisbudget for 2014 foreligger nu fra Movia. Basisbudgettet er med sit tidlige skøn for økonomien i 2014, ikke et egentligt budgetforslag, men et redskab til brug for trafikbestilling.
Det egentlige budgetforslag, indeholdende kommunens trafikbestilling for 2014, fremsendes i forbindelse med budgettets 1. behandling i juni måned. I basisbudgettet for 2014 skal det særligt bemærkes, at der er en mulig ”likviditetseffekt” fra udfasning af klippekort i hovedstadsområdet som ikke er indarbejdet. Der er dermed risiko for en midlertidig indtægtsnedgang i 2014, som ikke er indregnet i basisbudget 2014. Det fremgår af scenarier fra Movia, at en likviditetseffekt på 10%, vil reducere indtægterne, og dermed øge kommunens finansieringsbehov, med henholdsvis 1,0 mio. kr. i 2013 og 0,9 mio. kr. i 2014.

”Likviditetseffekten" handler om, at når salget af klippekort stopper, vil nogle kunder udskyde køb af ny rejsehjemmel til de har brugt tidligere opkøbte klippekort. Dette reducerer indtægterne indtil kundernes lager af klippekort er opbrugt, hvorefter likviditeten vil genskabes gradvist. ”Likviditetseffekten" er ikke indregnet i budgettet for 2013, hvilket vil få betydning for den efterregulering, der sker i januar 2015. Administrationen vil så vidt muligt få indarbejdet dette i den månedlige aconto betaling, således at der ikke kommer uventede udfordringer i forbindelse med næste års trafikbestilling.

Administrationen anbefaler, at der anvendes et forsigtighedsprincip, og at der regnes med et øget finansieringsbehov på 0,9 mio. kr. i 2014. Såfremt Udvalget ønsker at arbejde med en 'buffer' kan dette eventuelt gøres ved, at der afsættes midler til stoppesteder eller kampagner. Da disse først skal bestilles i 2014, hvor Movias budget er endeligt vedtaget, og kommunen dermed har bedre mulighed for at vurdere de forventede udgifter.

Movia estimere en positiv efterregulering for 2012 på ca. 3,5 mio. kr. Movia oplyser, at en primær forklaring på dette er stigende indtægter på grund af passagertals-stigninger. Der estimeres i alt 1,64 mio påstigere på de linjer, der har kørt i kommunen i 2012. Dette tal skal samlignes med estimatet i basisbudgettet for 2012, der var på 1,55 mio påstigere.

Oversigt over forventet økonomi for 2014

Der arbejdes som omtalt under Børneudvalget med muligheden for elev-befordring med kollektiv trafik. Dette vil betyde øgede udgifter til busdrift, da kapaciteten vil skulle øges og der eventuelt skal planlægges nye ruter. Til gengæld spares der på posten til alm. skolebuskørsel (7,4 mio. kr.), og der forventes øgede passager-indtægter. Der skal derfor etableres en model for fordelingen af udgifter mellem Teknisk Udvalg og Børneudvalget.

Miljøforhold
-

Høring
Der afholdes møde i Teknisk Udvalgs dialoggruppe for kollektiv trafik

Bilag
Oversigtskort busruter
Følgebrev til basisbudget 2014

Indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg, at

1. de tre modeller drøftes med henblik på, at der afgives bemærkninger til administrationens videre arbejde med forberedelse af trafikbestilling 2014
2. der afsættes midler til opgradering af Pendlernettet i dialog med Movia, Regionen og nabokommunerne.
3. der afsættes 1 mio. kr til forbedring af fremkommelighed og opgradering af stoppestedsforhold
4. der afsættes 0,1 mio. kr. til kampagne for Flextur
   
   Tidligere udvalgsbeslutninger

16.01.13: TEK igangsatte en række undersøgelser som forberedelse til trafikbestilling

Beslutning

1. Tiltrådt med bemærkning om, at linie 363 ønskes opgraderet, så der ikke er ophold i køreplanen midt på dagen
2. Ikke tiltrådt, idet der i stedet indledes dialog frem mod trafikbestilling 2015.
3. Tiltrådt
4. Tiltrådt med bemærkning om, at flexturen skal ændres, således at grundtaksten giver adgang til 10 km befordring i modsætning til de nuværende 5 km.
   
   
   

17. Revision af Trafiksikkerhedsplan: Uheldsanalyser og oprettelse af følgegruppe
05.13G00 - 2012/60299

Sagsfremstilling
Arbejdet med at revidere kommunens trafiksikkerhedsplan startede op i efteråret 2012. Bl.a. blev Færdselssikkerhedskommissionens handleplan præsenteret på møder i udvalget i november og januar. Samtidig arbejdede rådgiveren med at analysere på typerne og placering af de uheld, der er sket i kommunen fra 2007 til 2011.
Resultatet af analyserne præsenteres i det nedenstående, efterfølgende beskrives de næste skridt i udarbejdelsen af handleplanen; nemlig utryghedsanalyse og nedsættelse af en følgegruppe.

Det er blevet foretaget to analyser; Uheldsanalysen, der undersøger årsagen til uheldene samt analyserne af de lokaliteter hvor uheldene sker, også kaldet sortpletanalyse, se bilag.

Analyserne viser, at det generelt går fremad med trafiksikkerheden i kommunen. Målsætningen i den gamle Trafiksikkerhedsplan fra 2009 om at nå en 40% reduktion i antal tilskadekomne fra 2005 - 2012 er opnået i 2011 med en nedgang fra 51 til 17 uheld med personskade om året.

Uheldsanalysen viser dog også, at der i hele perioden 2007-2011 er sket i alt 343 uheld på kommunens veje, 114 med personskade og 229 med materiel skade.
Færdselssikkerhedskommissionens nye målsætning om 50% reduktion i antal uheld fra 2010 til 2020 vil for Gribskov betyde, at vi skal fra 25 til 12,5 uheld med personskader om året.

Hvilke uheld sker i kommunen?
Sammenlignet med de 13 andre Nordsjællandske kommune ligger Gribskov kommune på en 1. plads i antal personskade uheld - vi ligger næst højst beregnet pr. indbygger.
Der sker flest uheld (55%) på landet, samtidig er det de alvorligste uheld - 8 ud af 10 med trafikdræbte sket på landet.
I 88% af uheldene har mindst en bil været involveret, kun i 7% af har en cyklist været involveret. Fodgængere ligger på 6%.

Hvor sker uheldene?
Der er udpeget 3 kryds, med mindst 5 uheld og 9 strækninger med høj koncentration af uheld, på kommunevejene.

I det videre arbejde, vil der på baggrund af de beskrevne analyser, blive gået i dybden med hvor og hvordan, der skal sættes ind, for at bringe antallet af uheld ned.

De umiddelbare vurdering siger:

• Der skal sættes ind mod høj fart på landevejsstrækninger og på vigepligts-forseelser i landevejskryds.
• Der skal fokus på bilister og særligt de unge mellem 18-24, da de er overrepræsenteret.
• Der skal gennem kampagner og kontrol sættes ind over for spritkørsel.

Utryghedsanalyse
Trafiksikkerhedsplanen vil udover analysen af de registrerede uheld også indeholde en kortlægning af de trafikfarlige skoleveje. Der vil ligeledes blive gennemført 5 workshops i de respektive skoledistrikter med det formål at kortlægge og drøfte de oplevede utrygge lokaliteter på skolevejene og omkring landsbyerne. Det er meningen at disse drøftelser sker med inddragelse af skolebestyrelser, færdselskontaktlærerene og følgegruppen.

Nedsættelse af følgegruppe.
Til kvalificering af den problemanalyse, der laves på baggrund af uheldsanalysen samt af forslaget til den endelige trafiksikkerhedsplan, skal der nedsættes en følgegruppe på tværs af kommunens faglige centre med repræsentation af trafik, skole/institutioner, ældre, erhverv og kollektiv trafik mm.
Administrationen anbefaler at udvalget drøfter den ønskede sammensætning af følgegruppen.


Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Analyser af uheld og uheldsbelastede lokaliteter

Indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at:
1. tage orienteringen om status for udarbejdelse af kommunens trafiksikkerhedsplan til efterretning

Tidligere udvalgsbeslutninger
16-01-13: TEK Trafiksikkerhedskommissionens handleplan i høring
21-12-12: TEK Ny handleplan på vej fra Trafiksikkerhedskommissionen

Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

18. Idrætspolitik - høring
18.20G00 - 2013/02161

Sagsfremstilling
Idrætspolitikken er nu klar til høring i relevante udvalg og råd. Høringssvar fremlægges i Kultur- og Idrætsudvalget inden endelig godkendelse i foråret 2013.

I foråret 2013 pågår der en proces med udarbejdelse af handleplaner og bearbejdning af høringssvar, såledet af det samlede arbejde fremlægges for Kultur- og Idrætsudvalget inden godkendelse i Byrådet.

Plan for høringsproces og beslutningsproces pågår fra 29. januar til 29. april 2013.
Høring:

Politiske udvalg:

Råd og foreninger:

Idrætspolitikken er udsendt til alle idrætsforeninger efter Kultur- og Idrætsudvalgets møde den 15. januar 2013. Der indkaldes til fællesmøde for samtlige idrætsforeninger i starten af februar. Borgerhøring sikres gennem borgerpanelet. Og administrativt sker det via nyhedsportalen.

Beslutning
Idrætspolitikken besluttes endeligt således:

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Forslag til ny Idrætspolitik - januar 2013 efter KIU 15.1.2013

Indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk udvalg

1. at afgive høringsvar.

Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

19. Udsholt Vandværk A.m.b.A. - mellemværende med kommunen
13.02Ø00 - 2012/23631

Sagsfremstilling

A. Indledning
Udsholt Vandværk er blandt de største vandværker i Gribskov Kommune. Vandværket er beliggende i Blistrup. Det er opført i 1964 og senere udbygget. Det indvinder over 300.000 m3 vand på årsbasis. Det forsyner 1.480 parcelhuse, 3200 fritidshuse, 220 landbrug samt områdets virksomheder og institutioner.

Udsholt Vandværk var siden opførelsen ejet og drevet af Gribskov Kommune. I de senere år var Udsholt Vandværk det eneste kommunalt ejede vandværk. Alle de øvrige vandværker i kommunen var privat ejet og drevet af forbrugerne i de respektive forsyningsområder.

Den nye lovgivning for kommunernes drikkevandsforsyning og spildevandsforsyning (vandsektorlovgivningen), som trådte i kraft pr. 1. januar 2010, stillede krav om, at forsyningsvirksomhederne skulle drives i selskabsform. Dette førte til, at Gribskov Kommune udskilte sin spildevandsforsyning i Gribvand Spildevand A/S pr. 31.12.2009. Samtidig var det naturligt for kommunen at undersøge mulighederne for at afvikle det kommunale ejerskab til Udsholt Vandværk. Særlige overgangsbestemmelser i skattelovgivningen som led i den nye vandsektorlovgivning gjorde det muligt for kommunen at overdrage vandværkets værdier til forbrugerne vederlagsfrit, uden at dette udløste skattepligt hos forbrugerne.

En kreds af formænd for grundejerforeninger i Udsholt Vandværks forsyningsområde tog i efteråret 2009 skridt til at stifte andelsselskabet Udsholt Vandværk A.m.b.a. Der blev samtidig indledt forhandlinger mellem disse initiativtagere og Gribskov Kommune om vilkårene for overtagelse af vandværket. Initiativtagerne var repræsenteret af egen advokat (Thyregod Advokater) under forhandlingerne. Initiativtagerne og advokaten stillede igennem forhandlingsforløbet mange krav til kommunen om oplysninger om vandværket og driften. Vilkårene for overdragelsesaftalen blev grundigt forhandlet med udgangspunkt i et udkast til overdragelsesaftale udarbejdet af Rambøll, som var kommunens eksterne rådgiver. Kommunens revisor deltog ligeledes i arbejdet med overdragelsen.

Byrådets besluttede den 14. september 2009 at bemyndige administrationen til at arbejde videre med overdragelsen af vandværket til forbrugerne på nærmere anførte vilkår, herunder et udkast til overdragelsesaftale.

B. Overdragelsesaftalen
Overdragelsesaftalen mellem Gribskov Kommune og Udsholt Vandværk A.m.b.a. under stiftelse blev underskrevet den 18. december 2009. Kommunen overdrog med denne aftale Udsholt Vandværk til andelsselskabet med aktiver og passiver pr. 31. december 2009. Aftalen er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 1.

Aftalen tog afsæt i, at vandværkets bygninger og tekniske anlæg indgik i kommunens brugerfinansierede aktiver. Den bogførte værdi heraf udgjorde kr. 15,1 mio pr. 31. december 2009. Disse værdier kunne overdrages vederlagsfrit til forbrugerne.

Vandværkets grundarealer tilhørte derimod kommunens skattefinansierede aktiver og de kunne ikke overdrages vederlagsfrit til forbrugerne. Det blev foreløbigt vurderet, at vandværket ville få brug for at have et særskilt udmatrikuleret areal på 18.682 m2 incl. vej på 1.036 m2. Prisen for dette areal blev aftalt til kr. 80 pr. m2, som var udtryk for handelsværdien for landzonearealer fastsat på grundlag af oplysninger om gennemførte handelspriser i kommunen og som var i overensstemmelse med, hvad Gribvand Spildevand A/S betalte til kommunen i forbindelse med overtagelsen af de mange spildevandsanlæg i landzone. Prisen var blevet besluttet på Byrådets møde den 14. september 2009. På denne baggrund blev købesummen for vandværksarealerne foreløbigt opgjort til kr. 1.411.680 (17.646 m2 á kr. 80, idet vejarealet udgik af beregningen). Den endelige købesum skulle opgøres, når endelig udstykning havde fundet sted ifølge overdragelsesaftalens § 4, stk. 3.

Købesummen for grundarealerne skulle berigtiges ved modregning i mellemregningen mellem vandværket og kommunen, når der forelå endeligt tinglyst adkomst, jfr. overdragelsesaftalens § 5, stk. 3.

Mellemregningen var ved overdragelsesaftalens indgåelse foreløbigt opgjort til kr. 2.140.000 pr. 31. december 2009 i vandværkets/andelsforeningens favør, jfr. bilag A, litra f til overdragelsesaftalen. Dette beløb ville blive reduceret med den betaling af købesummen for grundarealet, som vandværket/andelsforeningen skulle foretage.

Overdragelsesaftalen indeholdt i § 11 en bestemmelse om ansvar, hvori det var anført, at Udsholt Vandværk A.m.b.a. overtog samtlige aktiver, som der var og forefandtes og at kommunen ikke gav indeståelser for stand, fejl eller mangler, idet Udsholt Vandværk A.m.b.a fraskrev sig retten til at gøre nogen for misligholelsesbeføjelser gældende mod kommunen ud over vanhjemmel.

C. Forløbet efter overdragelsesaftalens indgåelse
I perioden efter overdragelsesaftalens indgåelse var der et omfattende samarbejde mellem repræsentanter for kommunen og den bestyrelse for vandværket/andelsforeningen, som blev udpeget i forbindelse med andelsforeningens stiftelse. Der blev afholdt en møderække til drøftelse af de mange forhold og spørgsmål, der opstod i forbindelse med transaktionens gennemførelse.

Et af de drøftede punkter var udstykningen af det grundareal, der skulle tilhøre vandværket. På grundlag af en udstykningsplan af 23. april 2010 udarbejdet af Landinspektørgruppen i Hillerød blev det besluttet, at arealet kunne reduceres til 15.022 m2, heraf vej 1.111 m2, hvilket var væsentligt mindre end det oprindeligt beregnede areal. Købesummen for det reducerede areal var kr. 1.112.880.

Efter generalforsamlingen den 8. maj 2010 blev hele bestyrelsen for Udsholt Vandværk A.m.b.a. udskiftet. Der blev afholdt et møde den 24. juni 2010 mellem Per Roswall som ny bestyrelsesformand og repræsentanter for kommunens administration. På dette møde blev mellemregningen kort berørt sammen med diverse driftsorienterede emner. Vandværkets bestyrelse ønskede efterfølgende ikke at medvirke til at vandværket fik tinglysningsmæsig adkomst til grundarealerne.

Der har været senere drøftelser mellem parterne om afvikling af mellemregningen, bl.a. på et møde den 23. november 2012. Ifølge den opgørelse af mellemregningen, der forelå på mødet, udgjorde kommunens tilgodehavende kr. 1.207.114. Opgørelsen vedhæftes denne dagsorden som Bilag 2. I opgørelsen indgik udgifter på i alt kr. 383.643, som blev debiteret vandværket til dækning af selskabsgørelsesudgifter, herunder udgifter på kr. 175.449 i form af betaling for forbrugt tid hos de medarbejdere i kommunen, som var beskæftiget med vandværkets overdragelse til forbrugerne. På mødet omtalte vandværkets repræsentant en række fejl og mangler ved vandværket og stillede krav om kompensation. Kommunens repræsentanter opfordrede vandværkets bestyrelse til at redegøre nærmere for sine synspunkter. Der blev i forbindelse med mødet indgået en aftale mellem parterne om suspension af passivitet og forældelse af det økonomiske mellemværende.

Vandværkets bestyrelse fremsendte den 3. december 2012 en redegørelse med tilhørende notat for de fejl og mangler, der ifølge opfattelsen hos vandværkets bestyrelse var til stede ved vandværkets overdragelse til forbrugerne. Redegørelsen er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 3. Bestyrelsen fremhævede navnlig:

1. Der var et betydeligt generelt efterslæb på vedligeholdelsen af vandværket og ledningsnettet.
2. Ledningsnettet var utæt og udløste strafafgift til staten for vandspild.
3. Udsholt Vandværk A.m.b.a. måtte som ny ejer indtræde i det igangværende projekt med udskiftning af vandmålere.
4. Der var behov for udskiftning af el-krafttavle, som var direkte ulovlig.
5. Der var behov for renovering af iltningsblæsere, rentvandspumper mv.
6. Der var ingen separat indhegning eller videoovervågning af vandværkets område.

Der blev den 6. februar 2013 afholdtes et møde mellem parterne til drøftelse af vandværkets krav om kompensation. Muligheden for en forligsmæsig løsning blev drøftet. Et notat fra mødet er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 4.

Vandværkets bestyrelse fremsendte straks efter mødet dokumentation for udgifterne til udskiftning af el-tavle mv. Udgifterne er kr. 722.877 excl. moms. En opgørelse med underbilag er vedhæftet som Bilag 5.

D. Vurdering af vandværkets kompensationskrav
Alle de ovenfor i afsnit C under punkt 1-6 nævnte forhold gjorde sig gældende på tidspunktet for forbrugernes overtagelse af vandværket. Det er imidlertid væsentligt at bemærke, at den daværende bestyrelse for Udsholt Vandværk A.m.b.a. under stiftelse var opmærksom på forholdene nævnt i punkt 1-3 og 5-6 ved underskrift af overdragelsesaftalen den 18. december 2012, idet de relevante oplysninger var stillet til rådighed af kommunen.

Det forholder sig imidlertid således, at behovet for udskiftning af el-tavlen omtalt under punkt 4 ikke var kendt ved overdragelsesaftalens indgåelse. Udgifterne til udskiftning på kr. 722.877 excl. moms må betegnes som ret betydelige. Udsholt Vandværk A.m.b.a. kan med nogen ret gøre gældende, at der var tale om en væsentlig mangel, som burde have været belyst inden overdragelsen. Det kan ikke udelukkes, at Udsholt Vandværk A.m.b.a. vil kunne få medhold i et krav om kompensation uanset ansvarsfraskrivelsesklausulen omtalt i afsnit B ovenfor. Administrationen kan derfor anbefale, at der ydes vandværket en delvis kompensation, der skønsmæssigt kan fastsættes til kr. 600.000 excl. moms. Vandværkets bestyrelse har godkendt en sådan løsning.

E. Konklusion
Administrationen indstiller, at Gribskov Kommune yder Udsholt Vandværk A.m.b.a. en kompensation på kr. 600.000 til delvis dækning af vandværkets krav vedr. den ulovlige el-tavle og samtidig til fuld og endelig afgørelse af alle vandværkets krav. Betalingen sker ved, at kommunens tilgodehavende ifølge mellemregningskontoen senest opgjort til kr. 1.207.114 excl. moms reduceres med kr. 600.000. Den tinglysningsmæssige berigtigelse af overdragelse af grundarealet og afregning af kommunens resttilgodehavende skal ske uden forsinkelse.

Lovgrundlag
-

Økonomi
Administrationens løsningsforslag indebærer, at kommunens provenu ved overdragelse af Udsholt Vandværk reduceres med kr. 600.000 excl. moms

Miljøforhold
-

Høring
Løsningsforslaget er et resultat af forhandlinger med bestyrelsen for Udsholt Vandværk A.m.b.a.

Bilag
1. Underskrevet overdragelsesaftale med bilag A-C
2. Mellemregning pr. 08.11.12
3. Brev af 03.12.12 med redegørelse og notat
4. Notat fra møde 06.02.13
5. Opgørelse og underbilag vedr. udgifter til el-tavle

Indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet, at

1. Kommunen yder Udsholt Vandværk A.m.b.a. en kompensation på kr. 600.000 excl. moms til fuld og endelig afgørelse af de i sagsfremstillingen omtalte krav og på de øvrige vilkår anført i afsnit E i sagsfremstillingen.
2. Kommunens restprovenu ifølge mellemregningskontoen overføres til byudviklingspuljen (mellemværendet er senest opgjort til kr. 1.207.114 excl. moms, hvori fragår kompensationsbeløbet på kr. 600.000)
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt

20. Græsted Fjernvarme: Projektforslag for ny ringledning og tilslutning af Rosendalsvej og dele af Hyldekrogen og Æblehavevej
13.03P00 - 2012/65464

Sagsfremstilling
Baggrund

På grund af tilslutning af nye forbrugere de senere år har Græsted Fjernvarme et problem de koldeste dage med at få varmen op til den nordlige del af byen, hvilket giver et forsynings- sikkerhedsmæssigt problem. Årsagen til forsyningsproblemerne er, at der er en hydraulisk begrænsning i det eksisterende ledningsnet som følge af de senere års tilslutninger.

For at afhjælpe forsyningsproblemerne ønsker Græsted Fjernvarme at etablere en ledningsforstærkning, og der er i dette projektforslag undersøgt to løsningsmodeller (se Bilag 1 i projektbeskrivelsen):

1. En løsning 1, der indebærer etablering af en ø168 mm ringledning på Æblehavevej og Rosendalsvej med henblik på at lave en ekstra forbindelse mellem Skovhusvej og Nyvej.

2. En løsning 2, der indebærer renovation og opdimensionering 141 m i Nyvej fra ø139 mm til ø219 mm. S

Græsted Fjernvarme peger selv på løsning 1 som den mest optimale.


Projektbeskrivelse
Græsted Fjernvarme har i forlængelse heraf valgt at ansøge om at etablere en ringledning, dvs. en udvidelse, således, at der kan opnås nytilslutninger (løsning 1). Distributionsledningen vil fortrinsvis blive fremført i eller langs offentlig vej. I tilfælde, hvor ledningerne ikke fremføres i offentlig vej, er det Græsted Fjernvarmes ansvar at indgå aftale med de berørte lodsejere. Det område, som ønskes forsynet med fjernvarme består af 19 ejendomme, hvoraf 14 har oliefyr og 5 har elvarme (de omfattede ejendomme fremgår specifikt af bilag 2 i projektbeskrivelsen). Fjernvarmeværket har fået positive tilkendegivelser om, at 13 (90%) af oliefyrskunderne ønsker at konvertere til fjernvarme i 2013 og den resterende i 2018, mens elvarmekunderne ikke forventes tilsluttet. Der indføres ikke tilslutningspligt, hvis projektforslaget godkendes. Etableringen forventes påbegyndt efter godkendelsen.

Vurdering
Kapacitetsudvidelse og udvidelse i antal forbrugere, særligt i byområderne, vurderes overordnet som positivt, især når oliekunder konverterer. Dels bliver fjernvarme billigere, jo flere der tilsluttes, dels går udviklingen i retning af fossilfri opvarmning (Græsted fjernvarme er flisfyret), og dels anses det som en god udvikling i forhold til, at kommunen fortsat kan være attraktiv, når oliefyrede huse, hvor muligt, overgår til fjernvarme, bl.a. fordi det på langt sigt er billigere, end at forblive på olie.

De økonomiske konsekvenser for brugerne er positive set over flere år, til trods for en høj investering i forbindelse med tilslutning (se afsnit 8 i projektbeskrivelsen).

Brugerøkonomi (priser inkl. moms):

Investering
Fjernvarme (diverse tilslutningsomkostninger) = 68.750 kr.
Evt. nyt oliefyr = 50.000 kr.

Årlige varmeudgifter
Fjernvarme = 12.281,25 kr.
Olie (afhængig af udskiftning af fyr og oliepris) = 20.365,22 - 27.111,76 kr.


Samlede udgifter
Fjernvarme = 16.922,03 kr.
Olie (afhængig af udskiftning af fyr og oliepris) = 21.939,41 - 29.332,35 kr.

De laveste årlige omkostninger findes således ved fjernvarme.


En forudsætning for, at kommunalbestyrelsen kan godkende et projektforslag er, at projektforslaget er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsbestemmelse om at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljømæssige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, samt at formindske energiforsyningens afhængighed af olie. Kommunen kan alene godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, hvilket forudsætter en samfundsøkonomisk analyse med udgangspunkt i Energistyrelsens vejledning på området. Det er også disse beregningsprincipper, der er anvendt her.

Der er i projektet foretaget en gennemgående samfundsøkonomisk beregning, som dog peger på et samfundsøkonomisk underskud på 357.000 kr. Da der er en negativ samfundsøkonomi, men samtidig også det formål at forbedre forsyningssikkerheden - det forudsætter enten løsning 1 eller 2 - er der beregnet et alternativt scenarium. Det alternative scenarium - renovation og opdimensionering af den nuværende ledning (løsning 2) - viser dog et samfundsøkonomiske underskud på 927.000 kr. Dertil kommer, at løsning 1 tager udgangspunkt i en kalkulationsrente (eller diskonteringsrente) på 5%, hvilket ganske vist er i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning, men som mange har peget på er for høj og endda direkte hæmmer investeringer i den kollektive varmeforsyning. Laves f.eks. en følsomhedsberegning med en mindre kalkulationsrente på 3 eller 3,5%, hvilket ligger på niveau med Sverige eller Tyskland, så giver projektet et meget lille samfundsøkonomisk underskud på 48.000 kr. Endelig er formålet forbedring af forsyningssikkerheden og sammenholdt med de miljømæssige gevinster, vurderer administrationen, at projektforslaget bør godkendes.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 1295 af 13/12/2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg stiller krav om, at kommunalbestyrelsen behandler projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning.
Projektet medfører udbygning af forsyningsområdet, således, at de pågældende individuelt forsynede ejendomme får mulighed for at tilslutte sig fjernvarme.

Det er alene et krav, at et projekt skal vurderes samfundsøkonomisk jf. §24 i bekendtgørelsen. Der er ingen krav til rentabilitet mv.

Økonomi
Ingen

Miljøforhold
Kommunen har foretaget en VVM-screening og vurderer, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af miljøet, og at det derfor ikke er VVM-pligtigt.

De samlede CO2-ækvivalente emissioner over 20 år er beregnet til 30 ton ved fjernvarmeprojektet, mens emissionerne er på 1.253 ton ved fortsat oliefyring i ejendommene. Det vil sige en reduktion på omkring 98 %.

Beregninger viser et meget stort fald i CO2-ækvivalente emissioner, hvis der sammenlignes med fortsat oliefyring. CO2-ækvivlenter er de samlede emissioner af CO2, CH4 og N2O. For træflis, som er udgør fyringsgrundlaget hos Græsted Fjernvarme, er emissionerne ifølge Energistyrelsen:

CO2 = 0
CH4 = 98 g/MWh (21 gCO2/gCH4)
N2O = 13 g/MWh (310 gCO2/gN2O)

Pr. produceret MWh varme bliver emissionen af CO2-ækvivalenter fra fjernvarmeværket på 6 kg/MWh
Tilsvarende fås for et oliefyr en emission på 314 kg/MWh.
Derved fremkommer den store relative reduktion i emission i CO2-ækvivalenter.

Høring
Kommunens afgørelse om, at projektet ikke er VVM-pligtigt har været annonceret i 4 uger, og der indgik ingen bemærkninger fra de klageberettigede.
Hvis projektet godkendes sendes det i høring hos de berørte parter og vil blive betragtet som godkendt, såfremt der i den 8 ugers høringsperiode ikke indgår høringssvar. Indgår der høringssvar vil projektet blive optaget til fornyet politisk behandling.

Bilag
Projektforslag fra Græsted Fjernvarme

Indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at:

1. Sende projektforslaget i høring hos de berørte parter
2. Godkende projektforslaget, forudsat der ikke indkommer svar i høringsperioden
3. Genoptage projektforslaget til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer høringssvar


Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt
   
   
   

21. Havregårdsvej - istandsættelse af del af vejen
05.02G00 - 2013/02364

Sagsfremstilling
Per Nordahl Svendsen har på vegne af Grundejerforeningen Gardysgård - Havregård, Grundejerforeningen Syvhøjslund, Havremarkens Grundejerforening og Havregården kostskole ved skrivelse af 15. januar 2013, bilag 1 anmodet Gribskov Kommune om afholdelse af vejsyn på det stykke af den private fællesvej, Havregårdsvej, der er beliggende, hvor den offentlige vej slutter ved Steenhøjs-Åsen og frem til Havremarken.
Vejstykket er beliggende i sommerhusområde, der ifølge beslutning administreres efter reglerne i privatvejslovens afsnit III.

Det har ikke været muligt for foreningerne i fællesskab at nå til enighed om fordeling af udgifterne til istandsættelse af vejen, hvorfor de har ønsket, at kommunen indkalder til vejsyn og afsiger en kendelse til brug for den nuværende istandsættelse og den fremtidige vedligeholdelse.

Ved tilsyn på stedet har administrationen konstateret, at asfalten på vejstykket er meget slidt med en del store og mindre huller. Derfor er lukning af huller og renovering med nyt asfaltlag påkrævet.
Ved tilsynet konstaterede administrationen, at det nederste stykke af Havregårdsvej fra Havremarken til Smidstrup Strandvej - der er en blandet asfalt og grusvej og i varierende bredder - er i meget dårlig forfatning med mange store huller.
Administrationen anbefaler derfor, at vejsynet også omfatter denne strækning.
Til orientering for udvalget vedlægges udskrifter af kort over Havregårdsvejens vejforløb, der består af flere forskellige matrikler, hvoraf en del af det nederste stykke mod Helsingevej er offentlig vej.

Ved afholdelse af vejsyn skal der tillige tages stilling til vejens tilstand udover selve kørebanen, bl.a. vejens udstyr, rabatter, afvanding og eventuelle hække og anlæg på vejarealet.

Såfremt kommunalbestyrelsen bestemmer, at istandsættelsen skal udføres som et samlet arbejde, sørger kommunen for udførelsen af arbejdet for de vedligeholdelsesforpligtigedes regning jf. privatvejsloven.

Lovgrundlag
Lov om private Fællesveje nr. 1537 af 21.12.2010

Økonomi
Vedligeholdelsesudgiften påhviler tilstødende grundejere.

Hvis Kommunen sørger for udførelse af arbejdet kan kommunen i medfør af loven medtage et administrationstillæg på højst 9% af udgifterne til dækning af udgifter til annoncering af vejsyn samt til porto i forbindelse med indkaldelse, fremsendelse af foreløbig og endelig kendelse og opkrævning af udgifterne til istandsættelse.

Endvidere kan opkræves udgifter til sagkyndig bistand, f.eks. landinspektør.

Kommunen kan tillade, at grundejere betaler deres andel af udgifterne over et tidsrum på op til 15 år afhængig af beløbets størrelse. Grundejerne har dog ikke krav på at kunne opnå en sådan betalingsordning.

Miljøforhold
-

Høring
Ejerne af de ejendomme, der grænser til vejen og som kan blive pålagt at at bidrage til istandsættelse af denne.

Bilag
Anmodning om vejsyn af 15. januar 2013 fra Per Nordahl Svendsen
Havregårdsvejens vejforløb

Indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg,

1. at der fastsættes tidspunkt for vejsyn
2. at der blandt udvalgets medlemmer udpeges deltagere til vejsynet
3. at vejsynet omfatter Havregårdsvej fra Steenhøjs-Åsen til Smidstrup Strandvej
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt
   
   
   

22. Diverse forhold på Bauersvej
05.02K02 - 2012/13224

Sagsfremstilling
I forbindelse med en sag om noget haveaffald placeret ud for ejendommen Bauersvej 11 i Gilleleje, er der opstået en række sager omhandlende forskellige forhold på Bauersvej.

1. Terrænregulering i rabatten ud for Bauersvej 1
2. Hæk mod Fyrstien
3. Belægning på vendeplads
4. Beplantning på og ved Bauersvej
5. Genstande i form af sten, lygtepæle, postkasser og lignende på vejarealet

Bauersvej er en privat fællesvej, der ender blindt i en vendeplads ved Fyrstien. Gribskov Kommune meddelte tidligere et påbud til ejerne af Bauersvej 11. Påbuddet handlede om, at de pågældende ejere skulle fjerne en bunke haveaffald der lå på vejarealet. Påbuddet blev påklaget til Vejdirektoratet, der indledningsvist konstaterede, at klagen var indkommet for sent og derfor ikke kunne behandles, men Vejdirektoratet valgte alligevel at kommentere de forskellige klagepunkter.

På baggrund af Vejdirektoratets udtalelser, valgte administrationen at genoptage sagen om påbuddet. Baggrunden her var bl.a., at Vejdirektoratet fandt kommunen udøvede forskelsbehandling, idet kommunen ikke havde påtalt en terrænregulering foretaget ud for Bauersvej nr. 1.

Ejerne af Bauersvej 11 har oplyst, at haveaffaldet var lagt i svinget ud for deres ejendom, idet de oplevede problemer med biler der ikke kunne vende på vendepladsen og i stedet anvendte deres have og indkørsel som vendeplads. I løbet af sagen blev haveaffaldet til et mindre problem og administrationen endte med at trække påbuddet tilbage. Ejerne af Bauersvej 11 opretholdt dog ønsket om, at kommunen påtaler de ovenfor nævnte forhold.

1. Terrænreguleringen ud for Bauersvej 1 er til dels opstået i forbindelse med at der er etableret parkeringsplads ud mod vejen, men hænger også sammen med, at terrænet skråner, således at haven ud mod vejen ligger ca. 1 meter over vejens niveau. Dette kommer til udtryk i, at rabatten fremtræder som en mindre skråning. Kommunen kan, som myndighed efter privatvejsloven, påtale anlæg, oplag m.m. på vejarealet. Kommunen skal lægge vægt på, om vejens tilstand er forsvarlig og hensigtsmæssig under hensyn til den trafik der er på vejen og til mulighederne for at vedligeholde vejen.
   
2. Ejendommen Bauersvej 15 ligger i hovedsagen nord for Fyrstien, men gennem årene har der været forskellige projekter omhandlende parkering til ejendommen, hvoraf en del afvikles syd for Fyrstien. I forbindelse med disse sager optræder en deklaration, der blev tinglyst i forbindelse med udstykning af grunde på vejen. Af deklarationen fremgår det, at der mellem Bauersvej og Fyrstien kan etableres et hegn i 1 meters højde med en låge. Der står i dag en hæk på et stykke af vejen ud mod Fyrstien, men da tilkørsel til Bauersvej 15 sker over stien, står hækken ikke langs hele enden af Bauersvej. Hækken er i øvrigt omkring 2 meter høj, men adskiller sig ikke væsentligt fra øvrig beplantning langs Fyrstien. Det er administrationens vurdering, at der ved overgang fra Bauersvej til Fyrstien er gode oversigtsforhold. Forholdet er i øvrigt ikke reguleret i privatvejsloven, men kan alene påtales i henhold til nævnte deklaration.
   
3. Ejerne af Bauersvej 11 fremfører, at vendepladsen er anlagt med belægningsskift og fremtræder som en privat parkeringsplads. Ønsket er, at kommunen stiller krav om, at belægningen på vendepladsen ændres, så vendepladsen har samme karakter som resten af vejen, der er en grusvej. Vejdirektoratet har i sin udtalelse om sagen påpeget, at kommunen ikke har hjemmel til at forlange belægningen ændret, med mindre dette kan begrundes i hensynet til den trafik vejen skal betjene.
   
4. Beplantningen langs vejen har forskelligartet karakter, fra fritstående træer, hække og til egentligt plantebælte mellem Naturstyrelsens grund og vejen. En del af beplantningen vokser ind over vejen og det kan heller ikke udelukkes, at der er beplantning som rent faktisk gror på vejarealet. Kommunen som myndighed påbyder beplantning beskåret eller fjernet, såfremt beplantningen er til fare eller påvirker fremkommeligheden væsentligt, under hensyn til den trafik der er på vejen og til mulighederne for at vedligeholde vejen.
   
5. Der er i sagsforløbet også stillet spørgsmål ved øvrige genstande på og ved vejarealet. Som beskrevet under pkt. 1 og 4, kan kommunen påbyde genstande fjernet, såfremt de er uhensigtsmæssige i forhold til vejens brug og vedligeholdelse. Hvis dette ikke er tilfældet, er forholdet alene et privatretligt spørgsmål, hvor ejeren af vejen må tage stilling til de pågældende genstande. I øvrigt er det en forudsætning for kommunens indgriben, at der er kendskab til hvor skellet mellem grundene og vejen ligger.

Administrationens vurdering
Bauersvej er en privat fællesvej i byzone og derfor omfattet af privatvejslovens afsnit III, byreglerne. Kommunen kan som myndighed virke ved påbud og kommunen kan, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt, foranledige vejen istandsat som et samlet arbejde på baggrund af vejsyn og kendelse.

Vejen er endvidere en blind grusvej, der betjener et mindre antal ejendomme. Det er administrationens vurdering, at vejens tilstand er tilfredsstillende i forhold til den trafik der er på vejen og også at vejen kan vedligeholdes. Denne vurdering gælder såvel selve vejen som beplantning, genstande og lignende på og ved vejen.

Den under pkt. 2 omtalte hæk er ikke et spørgsmål i henhold til privatvejsloven. Det er administrationens vurdering, at hækken ikke er til væsentlig gene og ulempe og administrationen finder derfor ikke at hækkens højde skal påtales. Hækken står syd for stien, ud for huset på Bauersvej 15, og påvirker derfor ikke offentlighedens adgang til udsigt.

Lovgrundlag
Lov om private fællesveje, afsnit III, byreglerne

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Indstilling
Administrationens indstiller til Teknisk Udvalg, at:

1. Der ikke stilles krav om fjernelse af terrænregulering ud for Bauersvej 1
2. Der ikke stilles krav om nedklipning af hæk for enden af vendepladsen
3. Der ikke stilles krav om ændring af belægning på vendepladsen
4. Der ikke stilles krav om beskæring af beplantning langs Bauersvej
5. Der ikke stilles krav om fjernelse af genstande og beplantning på og ved Bauersvej
6. Det tages til efterretning, at Bauersvej på nuværende tidspunkt er i en stand, der ikke fordrer indgriben fra kommunens side, hvilket ikke udelukker der på et senere tidspunkt kan gribes ind såfremt forholdene ændres.
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt
4. Tiltrådt
5. Tiltrådt
6. Tiltrådt
   
   
   

23. Solgårdsvej - Irisvej - vejsyn
05.02P00 - 2012/20812

Sagsfremstilling
Den 12. september 2012 besluttede Teknisk Udvalg af afholde vejsyn vedrørende istandsættelse af de private fællesveje, Solgårdsvej og Irisvej. Grundejere, hvis ejendomme støder op til vejene var indkaldt til vejsynet, der blev afholdt den 25. oktober 2012.

Ved vejsynet blev der orienteret om baggrunden for vejsynet og administrationen orienterede om, hvilke tiltag Gribskov Kommune finder, der skal tages for at sætte vejene i stand i forhold til den færdsel som de betjener.

Der blev orienteret om det videre forløb og muligheden for at fremsende bemærkninger og indsigelser til Gribskov Kommune inden den 15. december 2012. Denne frist er senere blevet forlænget til den 5. februar 2013, for at repræsentanter for grundejere ved vejen kunne forsøge at få tilslutning til oprettelse af et vejlaug. Det har vist sig ikke at være muligt, hvorfor Gribskov Kommune ved nærværende dagsorden fortsætter sagsbehandlingen med udkast til vejkendelse og fordeling af udgifterne på baggrund af de høringssvar og materiale, der er fremkommet efter vejsynet.

Ved vejsynet blev følgende indsigelser fremført::

• at sommerhusgrundene burde betale en mindre andel p.g.a. mindre benyttelse end fastboende.

Administrationen kan ikke anbefale, at fordelingen ændres på denne baggrund, da det skønnes, at det ifølge lokalplanen for området er muligt at ændre benyttelsen til helårsbeboelse uden videre.

• Tilstødende grundejere med adresse til Paradis Sidealle har udtalt, at de ikke mener at skulle bidrage til Solgårdsvejs vedligeholdelse, da de ikke benytter denne og ikke har vejret til vejen.
  Denne påstand er senere underbygget ved notat af 21. november 2012 fra ejeren af vejen, Grundejerforeningen Arresøgård, og udstykningsplaner for henholdsvis matr.nr. fra 60 og 27 a Ramløse by og sogn.
• Niels Peter Jensen har på vegne af grundejer Lisbeth Ransdal, Irisvej 6 givet udtryk for, at grundejere ved Paradis Sidealle bør inddrages og har henvist til tinglyst deklaration af 26. juni 1948 på matr.nr. 27 a vedrørende ændring af vejforhold.
• Endelig har administratioen bedt Landinspektørfirmaet Ole Hvilsby & Eva Jensen ApS
  om at undersøge udstykningssagerne i forbindelse med af matr.nr. 27 a og 60 af Ramløse for at få en udtalelse om vejforholdene. Firmaet har udledt:
  "at helt fra udstykningens tid har Irisvej-Solgårdsvej udgjort et selvstændigt færdselsområde for de ejendomme, der kommer fra matr.nr. 60"

Administrationen anbefaler, at det ved fordelingen af udgifterne lægges til grund, at grundejere med adresse til Paradis Sidealle i henhold til privatvejslovens § 44 har dokumenteret, at de ikke har vejret til Solgårdsvej, og administrationen skønner,at dette er underbygget af udtalelse fra Landinspektørfirmaet .Administrationen skønner ikke, at havelågerne, som nogle af grundejerne har ud til Solgårdsvej er tilstrækkeligt til at de kan inddrages i fordelingen af udgifterne.

Hvorvidt den af Irisvej 6 omtalte deklaration kan benyttes til at inddrage grundejere ved Paradis Sidealle, skønner administrationen ikke at kunne tage stilling til. Tinglyste deklarationer kan kommunen i henhold til lovens § 49 benytte til fordeling af udgifterne, men kommunen skal ikke, da det er privatretlige aftaler, hvis fortolkning bør afgøres ved domstolene, hvis der kan være tvivl om forståelsen, hvilket administrationen skønner i forbindelse med denne deklaration, som er fra før udstykningen af matr.nr. 27 a.

• Irisvej 6 har indsendt bilag til referat fra vejsynet og anført, at man er uenige i forvaltningens beskrivelse af Irisvej. Det anføres:"denne vejstrækning fremtræder som en velholdt adgangsvej til 6 enfamiliehuse. Irisvej (Nord) er befæstet med mekanisk stabilt grus med god og tilstrækkelig bæreevne i forhold til den eksisterende færdsel. Afvanding til græsrabat fungerer tilfredsstillende" og "Lisbeth Ransdal anmoder på denne baggrund om, at Vejsynet på stedet træffer beslutning om at udtage Irisvej (Nord) af den videre sagsbehandling.”
• Irisvej 6 har efterfølgende ved skrivelse af 13. december 2012 tilkendegivet, at den del af Irisvej som ligger nord for den nordligste hjørneafskæring ved Solgårdsvej ikke kræver istandsættelse, og at der aldrig i de 27 år hun har boet på ejendommen har været problemer med vedligeholdelsen af vejen som grusvej, hvorfor den ønskes bibeholdt som sådan. Irisvej 1 og 2 A har ved skrivelser tilsluttet sig dette ønske.

Administrationen anbefaler, at indsigelserne ikke imødekommes. Det anbefales, at fastholde at Solgårdsvej og Irisvej sættes i stand som et samlet arbejde, hvor begge veje asfalteres. Vejene opfattes som et samlet området og er en del af et helårsområde, hvor alle andre veje i området er asfalterede.

Administrationen anbefaler Teknisk Udvalg, at fastholde at Irisvej og Solgårdsvej istandsættes i overensstemmelse med det i udkast til kendelse beskrevne. Endvidere anbefales det, at fordelingen sker i overensstemmelse med udkast til ændret partsfordeling, og at udsende udkast til kendelse og partsfordeling til de berørte grundejere til udtalelse.


Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 1537 af 21.12.2010 afsnit III (Privatvejsloven - byregler)

Økonomi
Istandsættelse og vedligeholdelse påhviler de vedligeholdelses pligtige grundejere

Miljøforhold
Intet at bemærke

Høring
De grundejere der tilpligtes at afholde udgifterne

Bilag
Referat fra vejsyn den 25.10.2012
Bilag til referat af 1.11.2012 fra Irisvej 6
Skrivelse af 13.12.2012 fra Irisvej 6
Indsigelse af 13.12.2012 fra Irisvej 1
Indsigelse af 13.12.2012 fra Irisvej 2 A
Udtalelse fra Vejejer, Grundejerforeningen Arresøgård
Skrivelse af 12.02.2013 fraLandinspektørfirmaet Ole Hvilsby & Eva Jensen ApS
Tinglyst deklaration på 27 a Ramløse tinglyst 26.06.1948
Udkast til kendelse
Udkast til partsfordeling


Indstilling
Administrationen indstiller, at:
1. Teknisk Udvalg godkender, at udkast til kendelse og partsfordeling sendes i høring hos de berørte grundejere


Tidligere udvalgsbeslutninger
Teknisk Udvalgs beslutning den 12.09.2012

1. Tidspunkt aftales med udvalgets deltagere
2. Udvalget pegede på Jannich Petersen
   
   Beslutning

1. Tiltrådt med beslutning om, at den pågældende grusvej asfalteres. Venstre og Dansk Folkeparti tog forbehold.
   
   
   

26. Spildevandsplan 2013 jf. strategi for Gribvand
06.00P00 - 2012/52277

Sagsfremstilling
Om denne sag
Teknisk Udvalg iværksatte i efteråret 2012 udarbejdelse af spildevandsplan, klimatilpasningsplan og varmeforsyningsplan.
I denne sag præsenteres status vedr. udarbejdelse af spildevandsplan og herunder de input, som vi har modtaget fra Gribvand vedr. udvikling af forsyningsstrukturen.

Baggrund
Gældende plangrundlag består af spildevandsplanerne fra de to gamle kommuner suppleret med en række spildevandsplantillæg, der er vedtaget i takt med behov for byudvikling og udbygning af forsyningsstrukturen. Ved kommunalreformen havde kommunen et samletillæg for de to spildevandsplaner i høring, men det blev ikke vedtaget.

Administrationen har i samarbejde med Gribvand, COWI og Grontmij gennemarbejdet det eksisterende plangrundlag samt de nye ønsker til en ny samlet spildevandsplan. Der foreslås en digital præsentation sammen med de øvrige planer, så plangrundlaget bliver lettere tilgængelig for lodsejere og borgere. Derudover foreslås spildevandsplanen suppleret med præciseringer af de administrative regler.

Datagrundlag
Spildevandsplanen indeholder redegørelse for eksisterende kloakoplande, ledninger, pumpestationer, renseanlæg og udløb samt de recipientmæssige forhold. Dette datagrundlag er blevet gået i gennem og eventuelle fejl og uoverensstemmelser med virkeligheden er rettet. Arbejdet har resulteret i at spildevandsplangrundlaget er blevet bragt på en digital form, som kan indberettes til Plansystem.dk. Gribskov Kommune har som én af de første Kommuner fået lagt sine spildevandsplandata ind i den landsdækkende portal. Fremtidig vedligehold sikres ved overførsel af data fra Kommunens spildevandsplan til portalen.

Præsentation
Tidligere spildevandsplaner har bestået af en tekst, som redegør for h.h.v. status og plan samt et antal kortbilag og nogle bilag med lister over udløb, renseanlæg, vandløbsmålsætninger m.v. Planenerne har typisk været en tryksag i et ringbind.
Administrationen foreslår, at den kommende spildevandsplan i overensstemmelse med Kommunens målsætning om digitalisering og digital borgerbetjening bliver en digital plan, som tilgås fra hjemmesiden.
Jf. værdien om 'borgeren som centrum' foreslår administrationen, at indgangen til planen bliver med fokus på den enkelte lodsejer, som let skal have adgang til plangrundlaget for egen ejendom. Administrationen foreslår desuden at den digitale spildevandsplan lægges på hjemmesiden sammen med Kommuneplanen og Varmeforsyningsplanen. På sigt kan man overveje om øvrige planer også kan indarbejdes i samme præsentationsværktøj.

Ønsker til nyt indhold i spildevandsplanen
Administrationen lægger også op til, at en række administrative forhold bliver skrevet ind i planen og dermed præciseres. Det er bl.a. de administrative regler vedr. skel og ejerskab til ledninger og brønde, der tidligere har været uklare og lidt forskeligt administreret i de to gamle kommuner.

Gribvand arbejder løbende med kapacitetstilpasninger, hvor håndtering af regn- og overfladevand har stor betydning. Såfremt beregninger viser, at separation af fælleskloakerede oplande vil være mere hensigtsmæssig end kapacitetsudvidelser af fællessystemet og at det resulterer i et mærkbart fald i vandafledningsbidraget som står mål med de investeringer som grundejerne skal afholde, ønsker Gribvand mulighed for at gennemføre separation. Dette vil dog forudsætte et spildevandsplantillæg i det konkrete tilfælde.

Gribvand har arbejdet med udkast til revideret selskabsstrategi, som bl. a. peger på, at det vil være fordelagtigt at reducere antallet af renseanlæg yderligere. Selskabsstrategien som blev vedtaget på generalforsamlingen i 2012 har en målsætning om reduktion til 3 renseanlæg. Nu er der regnet på muligheden for at reducere til 2 renseanlæg. Sagen vil blive behandlet politisk i april 2013 mhp. at blive vedtaget på Gribvands generalforsamling 30. maj 2013. Afhængigt af udfaldet af den politiske behandling og vedtagelsen på Gribvands generalforsamling ønsker Gribvand, at den overordnede struktur for renseanlæggene, som bliver vedtaget, indarbejdes i den kommende spildevandsplan før denne sendes i høring. Konkrete planer kan behandles efterfølgende som tillæg til spildevandsplanen.

Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven LBK nr 879 af 26/06/2010
§28: Kommunen laver en plan for bortskaffelse af spildevand

Økonomi
Spildevandsplanen forventes ikke at indehold nye tiltag i forhold til de allerede vedtagne spildevandsplaner og plantillæg. Der er således ingen konsekvenser for Kommunens eller Gribvands økonomiske forhold.

Miljøforhold
De miljømæssige krav i de nu aflyste vandplaner er allerede indarbejdet i gældende spildevandsplangrundlag.

Høring
Hen over sommeren 2013 vil der være offentlig høring og præsentation af spildevandsplanen sammen med de øvrige planforslag. Indkomne høringssvar vil blive behandlet i efteråret og indgå i den afsluttende politiske behandling ultimo 2013.

Bilag
Forslag til ændringer i Gribvands strategi

Indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tage ovenstående orientering til efterretning
2. at godkende retningslinjer for det videre arbejde ift. præsentation og indhold
   
   Tidligere udvalgsbeslutninger

Teknisk Udvalg 12. september 2012

1. at udarbejdelse af spildevandsplan, varmeforsyningsplan samt klimatilpasningsplan iværksættes parallelt med Kommuneplanarbejdet
2. at tidlig inddragelse og høring sker i overensstemmelse med ovenstående forslag til procesplan
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
   
   
   

Efterretningssager

15. Økonomiudvalgtes rammeudmelding for budget 2014-2017
00.30S00 - 2013/01030

Sagsfremstilling
På Økonomiudvalgsmødet d. 21.01.2013 blev rammerne for budgetarbejdet, herunder de økonomiske principper for 2014-2017, besluttet.
Beslutningen medfører, at fagudvalgene i første halvår 2013 skal arbejde med en konkret udmøntning af de allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem jf. tabel 1 herunder.

Tabel 1: Fordeling af allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem


Til udmøntningen af budgetreduktionerne udarbejder de enkelte fagudvalg et prioriteringskatalog med forslag svarende til deres andel af budgetreduktionerne jf. tidsplanen angivet herunder.

Tidsplan for fagudvalgenes arbejde første halvår 2013
Fagudvalgene skal arbejde efter følgende tidsplan i første halvår af 2013:

Februar – april:
Udvalgene arbejder med 1. version af deres prioriteringskatalog på baggrund af rammer udmeldt af Økonomiudvalget.

April:
På april møderne vedtages der en 1. version af udvalgenes prioriteringskataloger. Ultimo april samler byrådet op på dette arbejde på et heldags budgetmøde.

Maj:
På udvalgenes møder udarbejdes 2. version af prioriteringskataloget med afsæt i byrådets opsamling på heldags budgetmødet i april. Prioriteringskataloget sendes efterfølgende i høring.
Juni:
På baggrund af den gennemførte hørings- og dialogproces behandler udvalgene de indkomne høringssvar og udarbejder den endelige version af prioriteringskataloget.

Økonomiske principper for budgetarbejdet
Økonomiudvalget besluttede desuden følgende principper for den forestående budgetproces 2014-2017:

Det er Byrådets mål, at

1. Opnå tilstrækkeligt overskud på driften til at dække renter og afdrag på lån samt anlæg.

2. Der er et anlægsniveau på minimum 170 mio. kr. (2013-prisniveau) på det skattefinansierede område set over den fire årige budgetperiode.

3. Have en stram økonomisk styring. Tillægsbevillinger uden for det lovbundne område skal til enhver tid finansieres via omstillinger. Tillægsbevillinger på lovbundne områder finansieres indenfor den samlede økonomi i organisationen.

4. Likviditeten ultimo budgetåret skal være minimum 50 mio. kr.

5. Der løbende sker omlægninger og forbedringer for at sikre effektiviseringsgevinster.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller,

1. at Tekniske Udvalg tager økonomiudvalgets rammer for budgetproces 2014-2017 til efterretning.
   
   Beslutning

1. Tiltrådt

Venstre gav udtryk for, at de ikke ville tage rammeudmeldingen til efterretning, men tiltræder de økonomiske rammer for budgetarbejdet.




24. Hybenvej - Klage til Vejdirektoratet
05.02K02 - 2012/56272

Sagsfremstilling
Denne dagsorden orienterer Teknisk Udvalg om, at udvalgets beslutning af 2. oktober 2012 om ikke at opklassificere Hybenvej, 3250 Gilleleje til offentlig vej er blevet stadfæstet af Vejdirektoratet den 4. februar 2012.

Vejdirektoratets afgørelse indeholder også beslutning om, at kommunen ikke er forpligtet til at tage skridt til at nedbringe den gennemgående motoriserede færdsel ved trafikdæmpende foranstaltninger, jfr. lovens § 58, stk. 3.

Sagen vedrørende Hybenvej var den første, som Gribskov Kommune behandlede efter at den nye Privatvejslov trådte i kraft.

Vejdirektoratets afgørelse, hvor de giver kommunen medhold i, at motorkørende færdsel på Hybenvej er lokaltrafik i området bestående af flere sommerhusområder og afgrænset af kommuneveje, vil være en rettesnor i forhold til behandling af lignende sager i kommunen om opklassificering af private fællesveje i kommunen.

Klager har mulighed for indenfor 6 måneder at indbringe kommunens eller Vejdirektoratets afgørelse for domstolene.

Lovgrundlag
Lov om private fællesveje, afsnit III, byreglerne

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Vejdirektoratets afgørelse af 4. februar 2013

Indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at

1. tage orienteringen til efterretning
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

25. Søfryd-udstykningen, Ramløse - etablering af fællesarealer mv.
029951 - 2013/02266

Sagsfremstilling
Indledning:
Formålet med denne dagsorden er at orientere Teknisk Udvalg og Plan- og Miljøudvalget om en dom afsagt af Retten i Helsingør den 11. december 2012 og dens konsekvenser i forhold til opfyldelsen af lokalplanens og etablerings- og vedligeholdelsesplanens bestemmelser om ejerskab, udformning og drift af fællesarealer mv. i Søfryd-udstykningen.

Sagsfremstilling:
De arealer, hvorpå Søfryd-bebyggelsen er opført, blev overdraget af kommunen til Kuben Byg A/S og HHM Boligbyg A/S i henholdsvis 2002 og 2004. De to byggefirmaer modnede, udstykkede og bebyggede arealerne med i alt ca. 50 boliger i overensstemmelse med Lokalplan 64.00 (For et nyt boligområde Søfryd, Ramløse) vedtaget i juni 2001 og solgte derefter de udstykkede og færdige ejendomme til et antal private købere, en andelsboligforening og et alment boligselskab.

Lokalplanområdet er opdelt i delområderne I-VI med egne grundejerforeninger. Der indgår i lokalplanområdet diverse grønne områder, vejarealer og andre fælles arealer. Ifølge lokalplanens § 9.1 skal der udarbejdes en samlet plan, som sikrer fagmæssigt korrekt anlæg og drift af de fælles ubebyggede arealer. lfølge lokalplanens § 11 skal grundejerforeningerne tage skøde på arealerne og stå for drift og vedligeholdelse af dem.

Fællesgrundejerforeningen Søfryd blev etableret i 2004 med det overordnede ansvar for ejerskab og drift af fællesarealerne mv. Foreningen foranledigede, at der blev udarbejdet en etablerings- og plejeplan i overensstemmelse med lokalplanens § 9.1. Denne plan blev behandlet og vedtaget af kommunens planudvalg den 21. maj 2008.

Fællesgrundejerforeningen Søfryd tog ikke skøde på fællesarealerne og etablerede ikke arealerne i overensstemmelse med etablerings- og plejeplanen. Denne situation blev drøftet på et møde den 20. maj 2010 mellem repræsentanter for fællesgrundejerforeningen og kommunen. Foreningen gjorde gældende på mødet, at det var kommunens opgave at færdiggøre fællesarealerne, og at foreningen først var forpligtet til at tage skøde på arealerne, når de var færdiganlagt. Kommunen gjorde gældende på mødet, at der var en nøje sammenhæng mellem indflytningen i boligerne og dermed brugen af arealerne og pligten til at færdiggøre dem. Kommunen pegede på, at foreningen eventuelt kunne have et krav mod de entreprenører, der havde byggemodnet jorden og solgt boligerne. Kommunen tilkendegav på denne baggrund, at den ikke ville medvirke til færdiggørelse eller drift af arealerne.

Kommunens tekniske udvalg drøftede sagen på sit møde den 23. juni 2010 og tiltrådte den tilkendegivelse, som blev afgivet på mødet den 20. maj 2010. Dette blev meddelt fællesgrundejerforeningen i en e-mail af 9. juli 2010.

Kommunen fremsendte den 6. juli 2011 et brev til fællesgrundejerforeningen med varsel om påbud om etablering af fællesarealer mv. samt varsel om tilsyn. Kommunen fremsendte samtidig et orienteringsbrev til de førnævnte entreprenører med kopi af varslet om påbud og opfordring til at deltage i tilsynet, idet der stadig var et udestående mellem fællesgrundejerforeningen og entreprenørerne om fællesarealerne.

Der blev gennemført et tilsyn på fællesarealerne den 19. august 2011. I tilsynet deltog repræsentanter for kommunen, fællesgrundejerforeningen og entreprenørerne. Kommunens tilsynsnotat er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 1.

Umiddelbart efter tilsynet afholdtes et møde med den samme deltagerkreds. På mødet meddelte fællesgrundejerforeningens formand, at foreningen ville gøre indsigelse mod det varslede påbud og at den ville rette krav mod de involverede byggefirmaer med krav om, at de skulle afhjælpe de forhold, som var omfattet af påbuddet. Byggefirmaernes repræsentanter meddelte på mødet, at det firma, som de hver især repræsenterede, som udgangspunkt ikke mente sig forpligtet til at deltage i afhjælpningen af de udestående forhold bl.a. på grund af forældelse og passivitet, men at de var rede til en videre drøftelse af løsningsmuligheder på følgende betingelser:

• fællesgrundejerforeningen skulle reducere ambitionsniveauet for de arbejder, der ønskedes udført
• fællesgrundejerforeningen skulle tage højde for, at fællesarealerne havde været i drift i adskillige år og at foreningen havde sparet penge i denne periode
• der skulle foreligge et overslag på solidt grundlag over afhjælpningsomkostningerne
• byggefirmaerne ville alene overveje at indgå i løsninger, der forudsatte betaling til fuld og endelig afgørelse.

Konklusionen på mødet blev, at kommunen opfordrede fællesgrundejerforeningen til at overveje afhjælpningsmetoder og indhente priser på afhjælpning af de forhold, der kunne forventes omfattet af kommunens påbud, således at der i et samarbejde mellem fællesgrundejerforeningen, entreprenørerne og kommunen kunne findes løsninger, som levede op til etablerings- og plejeplanen. Kommunens notat fra mødet er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 2.

Kommunen meddelte den 15. november 2011 et påbud om etablering af fællesarealer mv. Indholdet af påbuddet var i overensstemmelse med varslingen bortset fra de mindre justeringer, som tilsynet gav anledning til. Påbuddet er vedhæftet som Bilag 3. Som Bilag 4 vedhæftes en kortskitse med oversigt over de påbudte arbejder.

Fællesgrundejerforeningen valgte straks efter modtagelsen af påbuddet at udtage stævning mod kommunen med påstand om, at kommunens påbud var ugyldigt. Retten i Helsingør afsagde dom den 11. december 2012. Dommen vedhæftes som Bilag 5.

Dommen gav fællesgrundejerforeningen medhold i, at kommunens påbud var ugyldigt. Præmisserne for dommen var bl.a.:

• de af påbuddet omfattede arbejder skulle have været udført af de to ovennævnte byggefirmaer
• der blev ikke fundet en løsning på mødet den 19. august 2011 og det blev ikke aftalt, at det var fællesgrundejerforeningens opgave at sikre, at byggefirmaerne udførte arbejderne
• kommunen kunne i forbindelse med de oprindelige aftaler med byggefirmaerne have stillet krav om garanti og dermed kunne kommunen have sikret sig, at arbejderne blev gennemført eller betalt af byggefirmaerne
• ifølge fællesgrundejerforeningen vedtægter, der var godkendt af kommunen, skulle foreningen ikke afholde anlægsudgifter på fællesarealerne
• efter en samlet vurdering fandt retten ikke, at kommunen kunne påbyde fællesgrundejerforeningen at tage skøde på arealerne, førend arbejderne var udført på kommunens foranledning eller at kommunen kunne påbyde fællesgrundejerforeningen at udføre de påbudte arbejder

Dommens konklusion var, at kommunen skulle anerkende, at påbuddet af 15. november 2011 var ugyldigt. Kommunen blev endvidere dømt til at betale sagsomkostninger på kr. 30.500 til fællesgrundejerforeningen.

Kommunens advokat frarådede anke af dommen. Han meddelte herefter fællesgrundejerforeningens advokat, at kommunen gav afkald på anke og at sagsomkostningerne ville blive betalt, idet dommen i øvrigt ikke pålagde nogen af parterne at foretage sig noget.

Kommunen modtog en e-mail af 11. januar 2013 fra fællesgrundejerforeningens formand, der meddelte, at fællesgrundejerforeningen forventede, at kommunen ville foranledige, at alle opgaver indeholdt i påbuddet straks blev gennemført, således at fællesgrundejerforeningen efterfølgende vederlagsfrit og uden nogen form for yderligere anlægsudgifter ville kunne tage skøde på fællesarealerne. Fællesgrundejerforeningen udbad sig en detaljeret plan inklusiv tidsplan for arbejdernes udførelse. Fællesgrundejerforeningen fremsatte endvidere krav mod kommunen om betaling af kr. 32.500 til dækning af differencen mellem fællesgrundejerforeningens faktiske advokatomkostninger på kr. 63.000 og de tilkendte omkostninger på kr. 30.500.

Kommunen tilbagekaldte påbuddet i et brev af 14. februar 2013. Samtidig afviste kommunen fællesgrundejerforeningens krav. Brevet er er vedhæftet som Bilag 6.

Konsekvenser:
Dommen fik som konsekvens, at kommunen måtte tilbagekalde påbuddet af 15. november 2011. Kommunen har derfor fortsat tinglysningsmæssig adkomst til fællesarealerne, hvilket ud fra et ordensmæssigt hensyn er mindre hensigtsmæssigt.

Dommen pålægger ikke kommunen nogen pligt til at foretage sig yderligere. Der ses ej heller at være noget andet retligt grundlag, hvorpå kommunen er forpligtet til at handle. Hertil kommer at kommunalfuldmagtsreglerne indeholder krav om, at der skal være en kommunal interesse til stede og et forbud mod begunstigelse af enkeltpersoner og specielle grupper. Efter administrationens vurdering er kommunen dermed afskåret fra at bidrage til fællesarealernes etablering og drift.

Det er udelukket, at kommunen skal eller kan betale det krævede sagsomkostningsbeløb, der ligger ud over det beløb, som blev fastsat af retten. Med dommen er sagsomkostningsspørgsmålet udtømt.

Lovgrundlag
Planloven § 18, § 51, stk. 1 og § 63, stk. 1 (bekendtgørelse nr. 937 af 24.09.2009 af lov om planlægning med senere ændringer)
Miljøbeskyttelsesloven §§ 19-20 og § 65 (bekendtgørelse nr. 879 af 26.06.2010 af lov om miljøbeskyttelse med senere ændringer)
Spildevandsbekendtgørelsen § 30, stk. 1, nr. 2 (bekendtgørelse nr. 1448 af 11.12.2007 om spildevandstilladelser mv. med senere ændringer)
Privatvejsloven § 57 (bekendtgørelse nr. 433 af 22.05.2008 af lov om private fællesveje med senere ændringer)

Økonomi
Retssagen har påført kommunen udgifter til egen advokat på i alt kr. 112.218 incl. moms. Hertil kommer de udbetalte sagsomkostninger til fællesgrundejerforeningen på kr. 30.500 incl. moms.

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
1. Notat fra tilsyn 19.08.11
2. Notat fra møde 19.08.11
3. Påbud af 15.11.11
4. Kortskitse over påbudte arbejder
5. Helsingør Rets dom af 11.12.12
6. Gribskov Kommunes brev af 14.02.13 til fællesgrundejerforeningen

Indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Plan- og Miljøudvalget:

1. At tage orienteringen til efterretning
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

27. Gribvand: Resultatstatus 4. kvartal 2012
88.16K00 - 2012/32393

Sagsfremstilling
Hermed forelægges resultatstatus for 4. kvartal 2012 vedr. Gribvand. Ifølge ejerstrategien skal Gribvand rapportere kvartalsvist til Kommunen. Ud over opfølgning på budget og regnskab rapporteres på de parametre, som indgår i selskabets egen strategi.

Den daglige ledelse af Gribvand foretages af direktør og bestyrelse. Hovedparten af bestyrelsesmedlemmerne er udpeget af Kommunen og forventes således at medvirke til overholdelse af Kommunens Ejerstrategi.
Derudover sker styring af Gribvand via Kommunens deltagelse på selskabernes generalforsamlinger. Næste Generalforsamling holdes 30. maj 2013. Dagsorden forventes at omfatte beretning, regnskab og revision af selskabets strategi. Bemyndigelse vedr. dagsorden til generalforsamling vil blive fremlagt for Teknisk Udvalg den 3. april 2013.

Gribvands rapportering vedr. 4. kvartal er vedlagt som bilag. Nedenfor er en gennemgang af rapporten fra 4. kvartal set i forhold til målene i ejerstrategien.

Mål for selskaberne

• at Gribvands anlægsaktiver bevares
• at Gribvands serviceniveau ift. Borgere, lodsejere og kunder er i overensstemmelse med byrådets ønsker
• at opgaveløsningen i både Gribvand og Kommunen sker optimalt og koordineret ift. Borgernes interesser
• at Gribvands aktiviteter og investeringsplaner løbende understøtter kommunens planer ift. Miljøbeskyttelse; herunder beskyttelse af vandområder, grundvand, klimasikring og CO2-reduktion

Benchmarking for 2012 viser uændret ift. 2011. Uvedkommende vand, den decentrale renseanlægsstruktur og omkostningerne ved afsætning af slam, tynger selskabets benchmarking og er derfor højt prioriterede indsatsområder.

Mål for udvikling af selskaberne

• at Gribvand løbende skal kortlægge og analysere mulighederne for samarbejde/fusioner med andre forsyninger og/eller forsyningsarter.
• at Gribvand løbende arbejder på at reducere CO2-udledningen - jf klima-kommune-kravene
• at selskabet løbende skal honorere de generelle og individuelle effektiviseringsmål, som Forsyningssekretariatet melder ud og som i sidste ende medvirker til en kontrolleret udvikling i taksten

Gribvand arbejder sammen med øvrige forsyninger i Nordsjælland på en strukturanalyse, der skal udpege fordelagtige samarbejdsområder. Analysen forventes klar primo 2013.
Selskabet har endvidere taget initiativ til samarbejde med vandværkerne bl.a. om ledningsregistrering.

Mål for koordinering mellem selskab og kommune

• at Gribvand giver besked inden budgetlægningen om aktiviteter i Gribvand, som kan føre til udgifter for Kommunen
• at planlægning i Kommunen og Gribvand løbende koordineres
• at Gribvand deltager i sagsforberedende arbejde og bidrager med aktive og konstruktive forslag til planlægningsarbejdet uanset, om det er initieret af Kommunen eller af Gribvand
• at interesser i køb og salg af arealer og ejendomme koordineres løbende
• at der sker en smidig udveksling af informationer om spildevandsanlæggenes drifts- og miljømæssige tilstand m.h.p. At sikre miljøbeskyttelsen;
• at der sker en smidig udveksling af oplysninger om ændringer i spildevandsforhold på private ejendomme, som danner udgangspunkt for kundebetjening og sagsbehandling hos h.h.v. Gribvand og Kommunen
• at der sker en koordinering af større informationstiltag

Forsyningssekretariatets afgørelser vedr. prislofter har ladet vente på sig i 2012, hvilket har givet en meget utilfredsstillende proces vedr. takster.

Ift. de nye regler om fælles klimasikringsprojekter peger Gribvand på muligheden for at indgå samarbejde om en form for højvandssluse ved Gilleleje Havn.

Planlagte kloakeringer i Valby, Højelt og Laugø forventes igangsat 2013 i overensstemmelse med den tidsplan, som Teknisk Udvalg har besluttet.

Mål for serviceniveau hos Gribvand

• at serviceniveauet for kloakforsyningen i Gribskov lever op til normerne i Danmark
• at variationen i taksterne for Gribvand minimeres i videst muligt omfang
• at Gribvands egen strategi vedr. betjening af kunderne lægger sig tæt op ad Kommunens service- og kvalitetspolitik, således at borgerne sikres en ensartet service hos såvel Kommune som selskab
• at Gribvand sørger for erfaringsopsamling og evaluering inden næste udbud af ordningerne m.h.p. at sikre at service og kvalitet afstemmes ift. kundernes ønsker og forventninger

En ny database vedr. tømningsordningerne har givet mulighed for digital selvbetjening ift. bestilling af tømning samt rapporter fra arbejdets udførelse. I 2013 forventes den udbygget med en SMS-varsling.

Takster behandles i særskilt sagsfremstilling

De nye tømningsordninger har nu haft deres første driftsår. Der har været et tæt samarbejde mellem Gribvand og Kommunen om kontakten til lodsejerne. Der er foretaget evaluering. Se særskilt sagsfremstilling.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Ejerrapport vedr. 4 kvartal 2012 for Gribvand


Indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at kvartalsrapport for 4. kvartal 2012 tages til efterretning
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

28. Evaluering af tømningsordninger for spildevandstanke
06.01P00 - 2012/13978

Sagsfremstilling
Gribvand har gennemført evaluering af tømningsordningerne i samarbejde med deres kundeforum. I denne sag redegøres for status ift. de to tømningsordninger for spildevandstanke.

Baggrund
Byrådet besluttede i foråret 2011 at indføre tømningsordninger for spildevandstanke i hele kommunen. Den gamle ordning omfattede kun bundfældningstanke i det tidligere Helsinge samt i Rågeleje-Udsholt. Den nye ordning trådte i kraft fra 2012 og omfatter samtlige bundfældningstanke og samletanke i kommunen.
Ordningerne administreres af Gribvand og udføres af en entreprenør. Nuværende kontrakt løber til udgangen af 2013. Resultaterne af evalueringen vil blive brugt i det nye udbud fra 2014.

Implementering 2011-2012
I sommeren 2011 har kommunen overdraget data til Gribvand fra BBR-registeret om ejendomme med private spildevandsanlæg, som skulle omfattes af den nye tømningsordning.
Gribvand har på den baggrund lavet udbudsmateriale og gennemført udbudet. Dette arbejde er sket under inddragelse af Gribvands kundeforum med repræsentanter for grundejerforeningerne.
Gribvand har i efteråret 2011 sendt informationsmateriale til samtlige lodsejere med besked om ikrafttrædelse af den nye ordning.

Fra januar 2012 har ordningerne været i funktion. En række lodsejere har for første gang fået tømt spildevandstanke via en tømningsordning. Visse steder har oplysninger fra BBR eller udbudsmaterialet været forkerte eller mangelfulde. Det kan f.eks. være oplysninger om placering af anlægget, adgangsforhold, tanktype m.v. Tilkørselsforholdene har også givet anledning til justeringer visse steder. Gribvand og deres entreprenør har i de pågældende tilfælde haft dialog med grundejerne og har fået rettet de faktuelle fejl. Tømningsordningerne forventes på den baggrund at køre mere gnidningsfrit i 2013.

Evaluering ultimo 2012
Miljø
Tømningsordningen har resulteret i, at alle bundfældningstanke nu tømmes regelmæssigt. Opgørelser fra tidligere år viser, at tømningshyppigheden har været stærkt reduceret på de tanke der ikke før har været med i tømningsordningen. For samletanke ses ligeledes en stigning i antallet af tømninger siden indførelse af tømningsordningen. Det tilsyn, som udføres i forbindelse med tømningerne, har endvidere resulteret i miljømæssige forbedringer på ca. 20 anlæg.

Gribvand vurderer, at der samlet tilføres en væsentlig større mængde spildevand og slam via tømningsordningen nu end før ordningen trådte i kraft. Spildevand og slam renses på Helsinge Renseanlæg.

Økonomi
Flere grundejere har hævdet, at prisen for private tømninger var lavere før Gribvands tømningsordning i trådte i kraft i 2012. Ifølge Gribvands oplysninger har ingen lodsejere dog kunnet dokumentere lavere udgifter før tømningsordningen trådte i kraft. Det har vist sig i mange tilfælde, at kundens oplevede prisforskel skyldtes manglende afregning af behandlingsbidrag til kloakforsyningen. Når der ikke er blevet betalt behandlingsbidrag til kloakforsyningen ved private tømninger er udgifterne til rensning blev 'skubbet over på' de øvrige medlemmerne af kloakforsyningen. Med indførsel af tømningsordning for alle er der nu rettet op på dette forhold, så der nu foregår en mere kostægte afregning med kunder i h.h.v. kloakforsyningen og tømningsordningen.

Det har været forbundet med store administrationsomkostninger at opkræve behandlingsbidrag for tanke uden for tømningsordningen. Gribvand oplever faldende administrationsbyrde ifm. opkrævningerne med indførslen af tømningsordningen. Dette vil komme medlemmerne til gode via takstreguleringer. I 2013 er taksten for bundfældningstanke således blevet reduceret ift. 2012. Taksten for samletanke er den samme i 2013 som i 2012.

Gennemsigtighed og overblik
Alle data om ejendomme og tømninger er i 2012 blevet samlet i en database, som kan tilgås via hjemmesiden af såvel Gribvand, som entreprenøren, kunderne og Gribskov Kommune. Den enkelte lodsejer kan således tilgå oplysninger om planlagte og gennemførte tømninger på egen ejendom. Man kan ligeledes bestille tømning og andre ekstra ydelser via Gribvands hjemmeside.

Udvikling 2013-2014
Gribvand har undersøgt mulighed for yderligere prisreduktion ift. bundfældningstanke. En mulighed er at indføre en teknik, hvor man kombinerer slamsuger og afvanding (KSA-tømning). Det betyder, at slamsugeren kan afvande slammet på stedet og dermed tømme tanke en hel arbejdsdag uden at skulle køre til et rensningsanlæg for at læsse af. Rejectvandet ledes retur til bundfældningstanken, som jo skal fyldes 3/4 op efter tømning. Ved tømninger som de sker i dag, medbringer slamtømmeren teknisk rent vand til dette. Tømningsentreprenøren står selv for viderebehandling af slammet.

Gribvand vurderer ud fra erfaringer i Frederikssund, Halsnæs og Egedal, at indførsel af KSA tømning kan give en væsentlig prisreduktion.

For at reducere prisen for tømning af samletanke, kan man etablere flere aflæsningsmuligheder for entreprenøren, som derved kan reducere udgifter til kørsel.

Indførelse af en KSA-løsning og etablering af flere aflæsningssteder kan rummes inden for de eksisterende tømningsregulativer. Der er således tale om administrative ændringer, som kan besluttes af Gribvand.

Vurdering
Administrationen vurderer, at evalueringen af tømningsordningerne ikke resulterer i et behov for revision af regulativerne for tømningsordningerne.

Administrationen vurderer, at selvbetjeningsordningen giver god gennemsigtig og service for kunderne, hvilket er i overensstemmelse med servicemålene i ejerstrategien.

Administrationen vurderer, at der kan være modstand fra nogle grundejere ift. anvendelse af KSA-metoden, som nogle grundejere anser for at være forurenende på trods af at den anbefales af andre forsyninger og producenter af f.eks. minirenserenseanlæg.

Administrationen anbefaler Gribvand at tage grundige drøftelser med kundeforum, inden eventuel indførelse af en KSA-løsning; Herunder at overveje, om man kan indføre den som en valgfri løsning.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Evaluering af tømningsordninger, Gribvand, januar 2013


Indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at evalueringen af tømningsordningen tages til efterretning
   
   Tidligere udvalgsbeslutninger

Byrådet vedtog 9. maj 2011 regulativer for tømningsordning for h.h.v. samletanke og bundfældningstanke, med bemærkning om, at man ønsker 48 timers tømningsordning indarbejdet i udbudsmaterialet. Byrådet vedtog at godkende den forslåede tidsplan for implementering.


Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

29. Afgørelse af klagesager vedr. projektforslag til kystsikring
04.18G00 - 2012/00794

Sagsfremstilling
Baggrund
Byrådet behandlede i 2011 et forslag om kystsikring langs Gribskovs Kyst, hvor samtlige lodsejere inden for 1 km fra kysten skulle deltage. Der blev holdt borgermøder, hvor projektforslaget blev fremlagt og drøftet. Derudover blev der afholdt en vejledende afstemning, som viste overvejende modstand mod forslaget. På den baggrund besluttede Byrådet den 20. juni 2011, at projektet ikke skulle fremmes.
Det følger af kystbeskyttelsesloven, at man kan klage til Trafikministeriet over kommunes afgørelse. 5 borgere har benyttet sig af muligheden for at klage.

Afgørelse
Trafikministeriet har nu truffet afgørelse i de 5 klagesager. Afgørelsen er vedlagt som bilag.
Kommunen har i forbindelse med klagesagen haft mulighed for at udtale sig til Trafikministeriet.

Trafikministeriet har i alle 5 klagesager truffet afgørelse om ikke at efterkomme klagerne. Dermed er sagen afsluttet.

Med afgørelsen i klagesagen er der alene taget stilling til hvorvidt Byrådet har handlet inden for rammerne af kystbeskyttelsesloven. Der er truffet afgørelse om at Kommunen ikke har handlet mod loven, da kommunen besluttede ikke at støtte det foreslåede skitseprojekt. Der kan ikke klages til en anden instans.

Det videre arbejde med kystsikring
Grundejere, hvis ejendom er truet af erosion, har stadig mulighed for at søge Kystdirektoratet om tilladelse til kystsikring. Metoderne til kystsikring kan eksempelvis hård kystbeskyttelse med sten, blød kystbeskyttelse med sand eller en kombination af disse.
Grundejerne har fortsat mulighed for at slutte sig sammen og søge en fælles løsning på en længere kyststrækning; herunder komme med forslag til fordeling af bidrag.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse, LBK nr. 267 af 11/3 2009.
Klagereglerne findes i §18, stk. 1-7.

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Trafikministeriets afgørelse


Indstilling
Administrationen indstiller, at:

1. orienteringen tages til efterretning
   
   Tidligere udvalgsbeslutninger

Byrådet besluttede d. 20-06-2011
Teknisk udvalg og Økonomiudvalget indstiller til Byrådet

1. at det foreslåede projekt om sandfodring ikke fremmes

Tiltrådt
Fraværende: Ulla Dræbye og Sólrun J Rasmussen


Teknisk Udvalgs beslutning den 01-06-2011:

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt med bemærkning om, at der er angivet 4824 stemmer med 1648 "Ja" og 3176 med "Nej".
3. Tiltrådt med anbefaling om, at projektet ikke fremmes.
   
   Økonomiudvalgets beslutning den 06-06-2011:

Tiltrådt som indstillet.
Fraværende: Børge Sørensen


Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
05:30 PM