Social- og Sundhedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
124 RS4 2013
125 Høringsmateriale til valg af fremtidig befordingsmodel
126 Udmøntning af Ældrepuljen - Velfærdsteknologi 2013
127 Træning som forebyggende indsats
128 Sundhedsaftale vol. III
129 Socialtilsyn Frederiksberg og tilsynsopgaver i Gribskov Kommune
130 Økonomisk tilsyn med almene boliger 2011/2012


Efterretningssager
131 Gribskov Kommunes misbrugbehandlingstilbud - status på strategi og handleplan

Lukkede
132 Udbud Social og Sundhed 2014: Godkendelsesordning og -materiale


Efterretningssager - Lukket
133 Orientering vedr. iværksat økonomisk skærpet tilsyn på privat opholdssted

Medlemmer:

Pia Foght

Janne Danielsen

Ulla Dræbye

Lone Birgit Halskov Møller

Lasse Røssell

Birgit Roswall

Michael Bruun

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Kobbelhusene vedr. facebookside
Borgerhenvendelse til Ulla Dræby vedr. Udsigten




Åbne

124. RS4 2013
00.32Ø00 - 2013/30003

Sagsfremstilling
Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for resultatrapporttering, kaldet resultatstatus (RS).

Formålet med resultatstatus er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, hvordan det går i den enkelte resultatansvarlige enhed/område i Gribskov Kommune. Resultatstatus formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

Fra og med 2013 udarbejdes 4 årlige resultatstatus på følgende tidspunkter:

1. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i februar (lille)
2. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i maj (stor)
3. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i september (lille)
4. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i november (stor)

Resultatstatus markeret med (lille) indeholder primært en økonomiopfølgning, mens Resultatstatus markeret med (stor) tillige indeholder en opfølgning på en række andre parametre.

Denne fjerde resultatstatus indeholder:

• Ansøgninger om tillægsbevillinger og omplaceringer
• Opfølgning på kvalitet

Fokus i denne fjerde resultatstatus er Bevillingsstyring. Der skal søges tillægsbevillinger/omplaceringer for de områder, hvor der forventes afvigelser til det korrigerede budget.

Den fjerde resultatstatus er desuden en "Stor" resultatstatus, det betyder, at rapportteringen skal give mulighed for, ud over økonomiske data, at orientere sig om data vedr. mængder, kvalitetsdata, vurderinger af effektiviseringsindsatser m.m.

Resultatstatus for social- og sundhedsudvalget
Resume
Der forventes ved RS 4 et merforbrug på ca. 17,2 mio. kr. i regnskab 2013, jf. skemaet nedenfor. Dette svarer til ca. 2% af det samlede budget. Der skal samtidig med vurderingen af årets regnskabsresultat indstilles til, at der gives tillægsbevillinger til SSUs budget af samme størrelse.

RS 4 økonomioversigt for Social- og Sundhedsudvalget

Negative beløb = indtægter/merindtægter/mindreudgifter, og positive beløb = udgifter/merudgifter/mindreindtægter.

I de seneste år er der indstillet tillægsbevillinger ved årets sidste RS svarende til det mer- eller mindreforbrug, der vurderes her. Denne praksis følger en tidligere henstilling fra revisionen.

Ved den foreliggende RS er der vedlagt to anlægsregnskaber for henholdsvis anlægsregn- skab vedr. Genoptræning, Bymosevej og anlægsregnskab vedr. Fabianhus, jf. nedenfor.

Forklaringer på hovedrammer
RS 4 er mere end fordoblet i forhold til vurderingen ved RS 3, hvor der blev vurderet et merforbrug på 8,1 mio. kr.

Stigningen i det forventede merforbrug ved årets regnskab fra RS 3 til RS 4 kan henføres til flere rammer, og det skal her erindres, at det samlede resultat for udvalget er et nettoresultat af mer- og mindreforbrug på forskellige rammer og delrammer - og ændringer fra RS til RS er ligeledes et resultat af både "plusser" og minusser" på de enkelte rammer og delrammer. Dette uddybes i det følgende:

• Ramme 340 Tilsyn, drift og myndighed bidrager således med 0,6 mio. kr. af den samlede stigning i merforbruget fra RS 3 til RS 4. Der blev forventet et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. ved RS 3, mens det forventede mindreforbrug er reduceret til 1,2 mio. kr. ved RS 4.

Ændring skyldes dels, at udgifterne til barsels- og langtidssygdomsforsikringsordningerne ikke var medregnet i forbruget, og dels at udgifterne til uddannelse m.v. var undervurderet. Der er således ikke sket ændringer i antallet af ansatte eller lignende - det er ene og alene ændringer i fremskrivningsmetoden, der forklarer forskellen.

• Ramme 341 Sundhed bidrager med 0,5 mio. kr. af den samlede stigning i merforbruget fra RS 3 til RS 4, idet det forventede merforbrug er steget fra 4,2 mio. kr. til 4,7 mio. kr. Som det fremgår af økonomioversigten, som er bilagt denne sagsfremstilling, er merforbruget et nettoresultat af både positive og negative bevægelser på de forskellige delrammer. Således øges det forventede merforbrug vedr. pleje- og træning, sygehusydelser og madydelser, mens der er stigninger i mindreforbruget vedr. hjælpemidler og kørsel.

• Ramme 342 Social bidrager med 6,4 mill. kr. af den samlede stigning i merforbruget fra RS 3 til RS 4, idet der ved RS 3 blev forventet et mindreforbrug på 2,5 mio. kr, hvilket nu er vendt til et forventet merforbrug på 3,9 mio. kr. Stort set hele ændringen kan henføres til handicaprammen. Se nærmere gennemgang i den bilagte økonomioversigt.

• Ramme 344 Virksomheder bidrager med 2 mio. kr. til den samlede stigning i merforbruget fra RS 3 til RS 4. Stigningen vedrører PlejeGribskov, hvor forventningen til underskuddet opjusteres fra 7 mio. kr. i RS 3 til 9 mio. kr. i RS 4.

• Ramme 348 Ejendomme bidrager isoleret set med en mindskelse af det samlede merforbrug fra RS 3 til RS 4 på 0,5 mio. kr. Som det fremgår af den bilagte økonomioversigt, er der tale om flere mindre ændringer i både op- og nedadgående retning.

Optimering af bygningsmassen
De endelige konsekvenser af arbejdet med optimering af kommunens bygningsmasse, herunder køb og salg samt ændret anvendelse af ejendommene, arbejdes der fortsat med, hvorfor det ikke er indarbejdet i vurderingen i RS 4. Administrationen er i gang med at udarbejde en redegørelse af, hvorledes ændringer i bygningsmassen vil påvirke forbrug og budget på området i 2013. Dette vil danne grundlag for budgetmæssige ændringer i 2014.

Anlægsregnskaber
Der aflægges anlægsregnskab for diverse anlægsudgifter i forbindelse med etablering af "Genoptræning, Bymosevej". Der er givet et budget på 999.775 kr. til projektet, og de samlede regnskabsudgifter kan opgøres til 1.000.580 kr. Der kan således konstateres et merforbrug på 805 kr., der indstilles finansieres af ØU Pulje - Budget til fordeling.

Der aflægges endvidere anlægsregnskab vedr. Fabianhus – Renovering / om- og tilbygning. Der var afsat 1.000.000 kr. til anlægsprojektet, og de samlede opgjorte regnskabsudgifter kan også opgøres til 1.000.000 kr. Budget og regnskabsudgifter var således i balance.

Regnskabsoversigter for de to anlægsprojekter er bilagt denne sagsfremstilling.

Tillægsbevillinger
I forbindelse med afgivelse af resultatstatus 4, årets sidste resultatstatus, skal der indstilles en række positive og negative tillægsbevillinger på delrammeniveau.

Tillægsbevillingerne vil have en størrelse, der svarer til de vurderede mer-/mindreforbrug på de enkelte delrammer, således at budget- og forbrug balancerer med hinanden, når regnskabet aflægges.

Denne praksis har været fulgt i de to foregående regnskabsår og udspringer af en henstilling fra revisionen, der har grundlag i styrelsesloven, der slår fast, at kommunalbestyrelsen ikke må afholde udgifter eller modtage indtægter uden, at der er givet bevilling her til.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 971 af 25/07/2013, §40


Økonomi
Bevillingsniveauer i Gribskov Kommune:

• Fagudvalg: Omplaceringer mellem delrammer indenfor samme ramme
  
• ØU/BY: Omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger

Miljøforhold


Høring


Bilag

1. SSU BILAG 13.11.2013: Økonomioversigt RS 4 version 2
2. SSU BILAG 13.11.2013: Anlægsregnskab vedr. Genoptræning, Bymosevej
3. SSU BILAG 13.11.2013: Anlægsregnskab vedr. Fabianhus - renovering, om- og tilbygning
4. SSU BILAG 13.11.2013: RS4-dokument administrations- og sundhedsrammerne version 2
5. SSU BILAG 13.11.2013: RS4-dokument socialrammen
6. SSU BILAG 13.11.2013: RS4-dokument sociale tilbud III

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende resultatstatus for Social- og Sundhedsudvalgets område.
   
2. at godkende de foreslåede tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
   
   

   Delramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   34001 Tilsyn		-248.000
   34003 Myndighed		1.013.000
   34005 Social omsorg og pleje		-1.975.000
   34101 Pleje og træning		1.860.000
   34102 Hjælpemidler		-535.000
   34103 Sygehusydelser		3.501.000
   34104 Sundhedsfremme og tilskud		0
   34105 Kørsel		-1.442.000
   34106 Madydelser		1.293.000
   34201 Borgere med handicap		7.896.000
   34202 Forsørgelse og bolig		-2.600.000
   34203 Socialt udsatte		-622.000
   34204 Flygtninge		-700.000
   34401 PlejeGribskov		9.000.000
   34420 Social tilbud		0
   34801 Ældreboliger		-81.000
   34802 Social boliger		-261.000
   34803 Flygtningeboliger		-818.000
   34804 Eksternt adm. boliger		0
   34805 Øvrige ejendomme		-717.000
   34806 Plejecentre		2.654.000
   34807 Driftssikring af boliger		0
   I alt		17.218.000

3. at godkende de fremlagte anlægsregnskaber vedr. "Træning, Bymosevej" og "Fabianhus"
   

Beslutning
1.-3. Godkendt





125. Høringsmateriale til valg af fremtidig befordingsmodel
13.05P00 - 2012/63552

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 2. oktober 2013 at sende administrationens indstillinger vedr. befordring på SSU's område i høring i Ældreråd og Handicapråd. Med dette dagsordenspunkt forelægges Social- og Sundhedsudvalget høringsmaterialet til godkendelse.

Høringsmaterialet
Høringsmaterialet til Ældreråd og Handicapråd er vedlagt som bilag 1 og indeholder beskrivelse af tre mulige modeller for fremtidig befordring:

1. Kørslen udbydes af kommunen
2. Kørslen varetages af Movia Flextrafik
3. Kørslen udbydes i en kombination af kommunalt udbud og Movia Flextrafik.

Administrationen anbefaler model 2, dvs. at al befordring på SSU's område fra 1. august 2014 varetages i regi af Movia Flextrafik. Dette gøres som led i en strategisk satsning på at styrke den kollektive trafik og sammenhæng i Gribskov kommune. Dvs. en model, hvor Movia overtager ansvaret for udbud og planlægning, mens kommunen fortsat varetager visitation og budgetansvar. I det vedlagte høringsmateriale (bilag 1) peger administrationen på en række begrundelser for denne indstilling.

Der peges også på fordele ved eget udbud, og på at kørslen kan udbydes i en kombination af kommunalt udbud og Movia Flextrafik.

For at sikre et solidt beslutningsgrundlag er høringen suppleret med et dialogmøde, hvor SSU, Ældrerådet og Handicaprådet er inviteret til en gennemgang af de forskellige kørselsmuligheder. Tidsplan for processen frem til beslutning af befordringsmodel er ridset op nedenfor.

Processen videre frem efter beslutning vil omhandle høring og fastlæggelse af kvalitetsstandarder og serviceniveau.


Lovgrundlag
LBK nr 983 af 08/08/2013 (Retssikkerhedsloven) §§ 30-37a
VEJ nr 40 af 11/05/2011


Økonomi
Beregnet overslag over kørselsøkonomi, der kan indgå i beslutning vedr. indretning af befordring.

Type af kørsel	Ca. Beløb i dag	Bemærkning
Aktivitetskørsel	0,9 mio. kr.	Afregnes i dag sammen med øvrigt serviceslovskørsel. Aktivitetskørsel udgør ca. 28% af visiteringerne. Beløbet på de 0,9 mio. kr. er derfor beregnet som 28% af servicelovskørslen.
Træningskørsel	2,6 mio. kr.	Beløbet dækker både genoptræning efter sundhedslov og servicelov, men ikke vedligeholdelsestræning, som forudsættes primært at ske i eget hjem.
Lægekørsel	0,9 mio. kr.	Omfatter udgifter til Taxinord, Gribskov Turist og Falck.
Total	4,40 mio kr

Miljøforhold


Høring


Bilag

1. BILAG SSU 13.11.2013: Høringsmateriale

Til høringsmaterialet er der 2 bilag, som kan læses af særligt interesserede.

• Bilag A. Analysen fra Tetraplan, som indgik i SSU's dagsorden til d. 2. oktober.
• Bilag B. Deloittes Analyse

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at

1. Godkende høringsmaterialet.

Beslutning
1. Godkendt med de faldne bemærkninger.





126. Udmøntning af Ældrepuljen - Velfærdsteknologi 2013
29.00G00 - 2013/33820

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Social- og Sundhedsudvalget med henblik på, at udvalget træffer beslutning om udmøntning af midler til Velfærdsteknologi 2013 samt drøfter rammen for investeringsplan for 2014-15.

Udvalget anbefales at tiltræde, at midlerne i 2013 investeres i teknologier indenfor forflytning og løft, personlig hygiejne, demensteknologi og PCer til frivillige IT ambassadører. Derudover anbefales udvalget at drøfte rammen for investeringsplan for 2014 - 2015.

Baggrund
På mødet i Social- og Sundhedsudvalget den 02-10-2013 blev der givet en status på arbejdet med velfærdsteknologi herunder:

• Forflytning og løft: Der er gode erfaringer med den integrerede plejestol. Der er lavet en undersøgelse på Plejecentret Udsigten, som viser, at loftslifte med tilhørende integreret plejestole har et besparelsespotentiale. Undersøgelsen viser ligeledes, at ny teknologi kan reducere mængden af flytninger, som er i risikozonen mht. arbejdsskader.

• Personlig hygiejne: Vasketoiletter er afprøvet, og mange borgere oplever større selvhjulpenhed og øget livskvalitet.

• Elektronisk version af Triageværktøjet: Der samarbejdes med en række andre Nordsjællandske kommuner om at udvikle en elektronik version af Triageværktøjet, som kan understøtte tidlig opsporing.

• Online Træning og Pleje: Der er afprøvet online træning blandt forskellige borgermålgrupper. Der er indhøstet mange gode erfaringer, som vil blive benyttet i det videre arbejde med velfærdsteknologi. Der har vist sig udfordringer ift. rekruttering af borgere og med internetforbindelserne. Status er, at aftalen er opsagt med teknologileverandøren og en ny løsning tænkes genoptaget, når udfaldet af udbuddet kendes.

I Gribskov Kommune er der desuden siden 2011 blevet afprøvet en række mindre teknologier til borgere med demens. Sideløbende er muligheden for demensalarmer på plejecentrene blevet undersøgt. Det har vist sig, at det er muligt at installere en demensalarm på de plejecentre, som anvender Multicall kaldeanlæg. Demensalarmerne give borgerne en større frihed til at bevæge sig rundt og kan samtidigt forebygge, at borgerne forlader centret på egen hånd.

Forslag til investering 2013
På baggrund af erfaringerne med de allerede afprøvede teknologier samt ny viden har administrationen udarbejdet nedenstående forslag til udmøntning af midlerne i 2013 med et anslået budget.

• Forflytning og løft: En analysen fra Udsigten samt en række nationale projekter konkluderer entydigt, at loftslifte med tilhørende integreret plejestole kan optimere arbejdsprocesser og mindske arbejdsskader. Samtidigt skaber teknologien større borgertilfredshed og sikrer mere effektive arbejdsgange. Det anbefales, at der igangsættes et pilotprojekt på ét af centrene, hvor der indkøbes fem til ti loftslifte, skinner, sejl og integrerede plejestole. Projektet vil blive tilrettelagt med en implementeringsproces, som vil indeholde undervisning med inddragelse af ledere og medarbejdere. Det anbefales, at der afsættes kr. 445.000.

• Personlig hygiejne: På baggrund af de nuværende erfaringer, hvor borgerne har vurderet, at teknologien fungerer og understøtter borgernes selvhjulpenhed, anbefales det, at der arbejdes videre med dette område, herunder afprøvning af 5-10 sædeløsninger, som er mere fleksible end de stationære toiletter. Hidtil har teknologien primært været afprøvet ved ældre borgere. Det anbefales, at vasketoiletterne også afprøves på de sociale botilbud. Det anbefales, at der afsættes kr. 50.000.

• Demensteknologi: I 2013 er der investeret i tre nye kaldeanlæg på Plejecentrene Udsigten, Helsingegården og Trongården. Det er muligt at installere en demensalarm på disse anlæg. Det forgår ved, at der ved udgangene opsættes antenner. Når en borger, der er tildelt et demenskald, passerer disse antenner, udløser det en alarm på personalets telefoner. Når andre borgere med almindelige kaldearmbånd passerer antennerne, sker der ingenting. Det anbefales, at der investeres i antenner til demenssikring på Trongården og Udsigten, da det her er geografisk muligt at dække centrene for en rimelig investering. Det anbefales, at der afsættes kr. 120.000.

• PCer til Frivillige PC-ambassadører: Frivillige PC ambassadører underviser og hjælper andre borgere med at forstå og anvende de nye digitale muligheder og de kommunale selvbetjeningsløsninger. Ambassadørerne har erfaret, at de borgere, som ikke selv har en computer, har svært ved at tilegne sig de nødvendige kompetencer, når de kun har adgang til en computer i selve undervisningen. Derfor anbefales det at indkøbe en række computere, som de frivillige PC ambassadører kan udlåne til kursisterne. Det anbefales, at der afsættes kr. 50.000.

• Online Træning og Pleje: Projektet er sat i bero. Det anbefales, at det genoptages, når vi kender udfaldet af udbuddet på Social- og Sundhedsområdet. Det vil give mulighed for at indtænke forskellige nye typer træning via skærm, som et redskab til at understøtte den generelle strategi om at lade borgere træne decentralt, eksempelvis i eget hjem. Dermed vil træningstilbud kunne gøres mere uafhængig af fysisk fremmøde på centre, planlagte træningstidspunkter etc.

• Rengøring via Robotstøvsuger: Det anbefales, at der ikke indkøbes teknologi ud over de robotstøvsugere, der blev indkøbt i 2011, fordi der har vist sig praktiske og tekniske udfordringer.

Forslag til ramme for Investeringsplan 2014 og 2015
Midlerne til velfærdsteknologi er øremærket i perioden 2012 - 2015.

Administrationen anbefaler, at der udarbejdes en investeringsplan for 2014 - 2015, som kan indeholde principper for indkøb af teknologier samt en foreløbig prioritering af investering i teknologier. Den foreløbige ramme for investeringsplanen er beskrevet herunder. Den endelige investeringsplan forventes færdig medio 2014, hvor den forlægges for Social- og Sundhedsudvalget.

Principper for investeringerne:

Teknologierne skal fortsat understøtte en eller flere af nedenstående parametre:

• Forbedre borgernes sundhed - herunder understøtte borgernes evne til at mestre egen livssituation samt styrke den mentale og fysiske sundhed.
• Forbedre borgernes livskvalitet - herunder understøtte den daglige tryghed og sikkerhed, samt styrke borgernes selvhjulpenhed.
• Forbedre personalets arbejdsmiljø - gennem mindre nedslidning og øget motivation blandt medarbejderne.
• Skabe større effektivitet - herunder optimere processer så eksempelvis vente- og spildtid undgås, uden det fører til reduceret kvalitet.

Herudover gælder følgende principper for teknologien, før den indkøbes:

• Høj kvalitet og faglighed: Teknologien skal være driftsikker og fungere godt i hverdagen. Samtidig skal den bygge på en høj grad af faglighed og skabe den lovede effekt i dagligdagen.
• Effektiv logistik: Der skal findes en samlet løsning for, hvordan teknologien leveres, opsættes, driftes og returneres. Derudover skal der findes gode supportmuligheder. En effektiv logistik skal sikre, at borgerne føler sig trygge, og arbejdsgange optimeres.
• Sammenhæng: For løsninger baseret på Informations- og Kommunikationsteknologi (eks. online-projekter) gælder det, at teknologien skal kunne integreres med kommunens omsorgssystem og let kunne kommunikere med andre systemer. Dette kan sikre effektiv opsamling af data og smidiggøre kommunikationen mellem afdelinger og på tværs af sektorer.

Foreløbig fokus for investeringer 2014 - 2015:

• Forflytning og løft: Vurdering af yderligere investeringer i loftslifte, skinner, sejl og integrerede plejestole - medio 2014.

• Personlig Pleje og Hygiejne: Vurdering af yderligere investering i vasketoiletter samt andre nyere teknologier indenfor personlig pleje og hygiejne - medio 2014.

• Online Træning og Pleje: Projektet forventes genoptaget i samarbejde med de nye leverandører, herunder muligheder for IT-baseret genoptræning. Der findes en række teknologier, som kan understøtte den fysio- og ergoterapeutiske genoptræning og gøre borgerne uafhængig af fysisk fremmøde, træningstider samt manglende lyst til gruppesammenhænge. IT-baseret genoptræning kan bruges som et redskab til eksempelvis at lette overgangen til egentræning og/ eller selvtræning. Beslutning om yderligere investering kan ske medio 2014 efter undersøgelse af de forskellige teknologier på markedet.

• Demensteknologi: På baggrund af hidtidige erfaringer vurderes det, om der skal investeres yderligere - medio 2014.

• Elektronisk version af Triageværktøjet: På baggrund af det foreløbige samarbejde med andre nordsjællandske kommuner vurderes det, at der skal investeres i området i løbet af 2014. Endelig beslutning om yderligere investering vil formodentligt kunne ske medio 2014.

• Social IT: Der findes en række teknologier, der anvendes af brugere til kommunikation, sociale netværk og samvær, underholdning, leg, mestring og læring - under fællesbetegnelsen social IT. Teknologierne henvender sig primært til borgere indenfor det sociale område. Beslutning om yderligere investering kan ske medio 2014 efter undersøgelse af de forskellige teknologier på markedet.
  
  

Lovgrundlag
LBK nr 1093 af 05/09/2013: Lov om social service, kap. 16 om personlig hjælp, omsorg og pleje §§ 83, 85, 86
LBK nr 913 af 13/07/2010: Sundhedsloven, kap. 38 om hjemmesygepleje og kap. 39 om genoptræning.


Økonomi
Social- og Sundhedsudvalget har på mødet den 28.09.2011 besluttet, at der fremover skal være en langsigtet prioritering af midler til velfærdsteknologi. Der er øremærket 1 mio. fra Ældrepuljen i perioden 2012-15 til at omlægge og nytænke velfærdsydelser gennem anvendelse af velfærdsteknologi.

Der er pt. disponeret 335.000 kr., dvs. 665.000 er udisponeret i 2013.


Miljøforhold


Høring
Høringssvar afgivet af Ældrerådet på møde den 4. november 2013:
Ældrerådet finder, at der under udmøntning af ældrepuljen - velfærdsteknologi 2013

1. medtages udgifter, som rettelig bør afholdes under driften af de enkelte plejehjem (fx loftskinner til løftemaskiner).
2. at de frivillige it-ambassadører giver en falsk sikkerhed for løsningen af kontakten til de ældre borgere. It-ambassadørerne er gode nok til at hjælpe de ressourcestærke borgere, men løser ikke problemet med kontakten til alle de borgere, som ikke er og aldrig bliver digitale. Derfor finder Ældrerådet, at indkøb af 10 ”øvecomputere” er en overflødig udgift, som i øvrigt slet ikke henhører under velfærdsteknologi.
3. Ældrerådet mener ikke, at online-træningen skal indgå i 2013, 2014 eller 2015, men må afvente den tekniske udvikling i kommunen. For øvrigt mener Ældrerådet ikke, at online-træningen kan erstatte den direkte kontakt med en fysioterapeut – kun benyttes til en opfølgende træning. 
   

Ældrerådet opfordrer til, at investeringsplanen for 2014 og 2015 fremlægges snarest, således at prioriteringen ikke skal ske i årenes sidste måneder. Online-træning bør udgå i 2014 og 2015.

Det er Ældrerådets opfattelse, at ældrepuljen først og fremmest skal anvendes til velfærdsteknologi, der kan støtte borgernes egne ressourcer med respekt for deres værdighed, samt til at optimere arbejdsprocesser for personalet og mindske faren for arbejdsskader.


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. tiltræde, at kr. 665.000 i 2013 investeres i teknologier indenfor forflytning og løft, personlig hygiejne, demensteknologi og PCer til frivillige IT ambassadører
2. give input til rammen for investeringsplan for 2014-2015
3. tiltræde, at behandle investeringsplan for 2014-2015 i 1. halvår 2014

Beslutning
1. Tiltrådt med beslutning om, at pc-køb skal inkludere trådløs forbindelse.
2. Input givet.
3. Tiltrådt.

Udvalget forventer, at de borgere, der ikke kan benytte digitale løsninger, fortsat skal have mulighed for at modtage breve o.l. fra Gribskov Kommune.





127. Træning som forebyggende indsats
29.09G00 - 2013/31526

Sagsfremstilling
I denne sag anbefales Social- og Sundhedsudvalget at iværksætte to tiltag, som begge har til formål at tilbyde træning som forebyggende indsats.

Tiltagene drejer sig dels om et tilbud om motion til borgere med demens, og dels om en mulighed for at supplere træningscentrene med udstyr velgenet til målgruppen af selvtrænere. Udvalget har således efterspurgt mulighederne for at styrke selvtræning på de 4 plejecentre, hvor dette tilbydes.

Motion til borgere med demens:
Nationalt Videnscenter for Demens anslår, at der bor ca. 650 demensramte borgere i Gribskov Kommune. Et tal der vil stige til ca. 900 frem mod 2020. Derudover anslår Alzheimerforeningen, at disse 650 personer har små 2.000 nære pårørende. Dette tal vil stige til omkring 3.000 i 2020.

Forslaget om etablering af motion til borgere med demens, er samarbejde mellem Gribskov Kommune, Alzheimerforeningen, Frivilligcenter Græsted og Skovsminde Omsorgscenter.
Det anbefales Social- og Sundhedsudvalget at bevilge kr. 25.000,- til uddannelse af frivillige undervisere, således at parterne forsvarligt kan varetage motionstilbud med fokus på denne særlige målgruppe. Undervisningen skal sikre, at indholdet i motionstilbudet bliver spændende, givende og målrettet deltagerne.

Målgruppe
Målgruppen for tilbudet er udeboende borgere med demens, som har en specifik demensdiagnose eller er i gang med en udredning for demens.
Deltagerne skal selv kunne transportere sig til og fra aktiviteten, hvorfor målgruppen i første omgang vil være personer med let til middelsvær demens, der stadig er mobile og har motivationen til at være aktiv.

Lokation
Skovsminde Omsorgscenter har tilbudt at huse tilbudet, som bliver et indendørstilbud. Mulighed for eksempelvis gåture afstemmes med deltagernes behov og ønsker.

Organisering
Aktivitetsforløbet tilrettelægges og instrueres af en frivillig instruktør og denne ledsages af 1-2 frivillige til at bistå ved praktiske opgaver.

Opgavefordeling
Alzheimerforeningen:
Rekruttering af undervisere. Presseomtale/ annoncering. Alzheimerforeningen vil være behjælpelig med dækning af udgifter ifm. lokal annoncering op til 5.000 kr. Alzheimerforeningen er overordnet ansvarlig for motionsaktivitetens gennemførelse og for den generelle administration af projektet.

Frivilligcenter Græsted:
Varetager tovholderfunktion for selvhjælpegruppe for pårørende til borgere med demens samt for tilbud om motion og er ansvarlig for den praktiske del i forbindelse med afviklingen.

Skovsminde Plejecenter
Centeret lægger lokale til. Forplejning ifm aktivitetsforløbet dækkes af deltagerne. Der kan købes kaffe og kage i cafeen på Skovsminde efter aftale.

Gribskov Kommune:
Social- og Sundhedsudvalget bevilger kr 25.000,- til uddannelse/ opkvalificering af undervisere.

Aktivitetsforløb
Forløbet tilrettelægges med 1 times motion og 1 times socialt samvær, foreløbig 1 gang om ugen i 3 måneder. Herefter evalueres med henblik på evt fortsættelse og udvidelse af tilbud, hvis der er efterspørgsel. Tilbuddet startes op primo januar 2014.
Der afholdes informationsmøde ultimo november/start december, hvor interesserede borgere kan komme og høre mere om tilbuddet - og gerne tilmelde sig.

Registrering
Navne og datoer registreres for alle deltagere og frivillige til hver kursusgang for at imødekomme Alzheimerforeningens forpligtelser over for Socialministeriet.

Forventede effekter
Også borgere med demens har brug for fysisk aktivitet for at fastholde færdigheder. Selvstændighed og selvhjulpenhed er væsentlige pejlemærker i forhold til livskvalitet. God fysik understøtter borgernes mulighed for at blive i eget hjem.

Gribskov Kommune evaluerer dette første forløb via interviews med deltagere, undervisere og frivilligkoordinator med henblik på evt justering samt evt udbredelse til andre lokaliteter, hvis evalueringen er positiv.

Indkøb af træningsudstyr til selvtrænere
Som led i det styrkede fokus på forebyggelse og aktive borgere, anbefales Social- og Sundhedsudvalget tillige at bevilge kr. 100.000,- til indkøb af træningsudstyr for at styrke den forebyggende indsats via selvtræning.

Træningsudstyret skal dække særlige behov i forbindelse med selvtræning. For at sikre den faglige kvalitet er det centerledelsen, der konkret vil varetage indkøbene efter ideindsamling fra centrets selvtrænere.

Denne ideindsamling kan ske ved opstilling af postkasse ved indgang til træningscenter eller gennem anden synlig aktivitet.

Det afsatte beløb fordeles med kr. 25.000,- til hvert center med tilbud om selvtræning dvs. Helsinge- og Trongården, Bakkebo og Skovsminde.


Lovgrundlag
LBK nr. 1093 af 05/09/2013: Lov om social service, kap. 14, § 79 om Kommunalbestyrelsens adgang til at iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte.


Økonomi
Social- og Sundhedsudvalget anbefales at bevilge kr 25.000,- via Investeringsspuljen til uddannelse af de frivillige undervisere.

Social- og Sundhedsudvalget anbefales at bevilge kr. 100.000 til indkøb af træningsudstyr målrettet gruppen af selvtrænere finansieret via forebyggelsespuljen.


Miljøforhold

Høring
Høringssvar afgivet af Ældrerådet på møde d. 4. november 2013
"Sagsfremstillingen belyser efter Ældrerådets opfattelse en kommunal opgave, der skal løses af professionelle. ÆR mener, at der skal afsættes midler til motion for demente. Indsatsen kan ikke klares for de foreslåede 25.000 kr. og slet ikke af frivillige."

Administrationens bemærkning:
Alzheimerforeningen har modtaget satspuljemidler fra Socialministeriet med henblik på at udvikle tilbud om motion til borgere med demens drevet af frivillige. Det er disse midler der dækker rekruttering af undervisere, annoncering og Alzheimerforeningens egen evaluering.
Gribskov Kommune supplerer med tilbud om kompetenceudvikling af de frivillige undervisere, hvis dette er relevant. (I praksis vil underviserne der udvælges, ofte være uddannet fysioterapeuter og/ eller sygeplejersker).

Administrationen henleder endvidere Social- og Sundhedsudvalgets opmærksomhed på, at Ældrerådets høringssvar kun gælder den del af sagsfremstillingen, der omhandler tilbud om motion til borgere med demens. Tiltag vedrørende indkøb af træningsudstyr med henblik på at forbedre forhold for selvtræning, var ikke var færdigbeskrevet i den dagsordensudgave der tilgik Ældrerådet.


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. tiltræde, at bevilge kr 25.000,- fra den strategiske investeringspulje til uddannelse af undervisere på tilbud om motion til borgere med demens.
2. tiltræde, at bevilge kr 100.000,- fra forebyggelsespuljen, til indkøb af træningsudstyr målrettet gruppen af selvtrænere på kommunens plejecentre.
   

Beslutning
1.-2. Tiltrådt





128. Sundhedsaftale vol. III
29.30G00 - 2013/27795

Sagsfremstilling
De nuværende sundhedsaftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden udløber ved udgangen af 2014, hvorfor der skal indgås ny aftale for perioden 2015-2018. KKR Hovedstaden har i dialog med kommunerne politisk og administrativt udarbejdet udkast til kommunale visioner og målsætninger til brug for drøftelser med regionen om udformningen af Sundhedsaftale III. Disse sendes nu i høring i kommunerne.

Formålet med dette dagsordenspunkt er således at drøfte udkast til kommunale visioner og målsætninger og afgive høringssvar. Følgende spørgsmål kan eksempelvis danne baggrund for drøftelserne:

• udgør visionerne og målsætningerne et godt grundlag for det videre arbejde?
• kan kommunen tilslutte sig visionerne for hhv. somatik og psykiatri?
• kan kommunen tilslutte sig de strategiske målsætninger for hhv. somatik og psykiatri?
• har kommunen input til konkrete målsætninger for hhv. somatik og psykiatri?

Sundhedsaftale III - baggrund
Sundhedsaftalen er et redskab til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatser i forløb, der går på tværs af sektorerne kommune, hospital og praktiserende læger, så borgerne får en positiv oplevelse af deres forløb. Kommunerne får løbende en større og større rolle at spille i det nære sundhedsvæsen, hvor korte indlæggelser og øget ambulant behandling i stigende grad tegner tendensen på sundhedsområdet. Her er det afgørende, at kommunerne i fællesskab finder fælles løsninger - sammen med regionen og almen praksis.

Regeringen har besluttet, at der fremover alene skal være én sundhedsaftale pr. region frem for en for hver kommune. Derfor er det vigtigt, at kommunerne i fællesskab udarbejder fælles visioner og målsætninger for aftalen, så der samlet kan indgås aftale med regionen. KKR har derfor igangsat en proces i god tid for i dialog at udarbejde fælles dokument med ejerskab og tilslutning i alle kommuner i Hovedstadsregionen. Der er således tale om en politisk båret proces med ønske om at være velforberedt og stå stærkt til dialogen med Region og almenpraksis, når aftalen skal indgås. En anden afgørende udmelding fra Regeringen er nemlig, at almen praksis i højere grad end tidligere skal forpligtes af sundhedsaftalen. Hvordan denne forpligtelse konkret udformes beskrives i bekendtgørelse og vejledning for sundhedsaftalerne og sundhedskoordinationsudvalgene, som er under revision og forventes færdig ultimo 2013.

KKR har afholdt et dialogmøde med lokale sundhedspolitikere fra kommunerne i hovedstadsregionen samt et dialogmøde med administrationen fra samme. På den baggrund har KKR udarbejdet to notater - ét for det somatiske og ét for det psykiatriske område - indeholdende udkast til fælleskommunale visioner og målsætninger for sundhedsaftale III. Notaterne bygger tillige på input fra drøftelser i klyngerne og på det fælleskommunale rammepapir "Kommunernes fælles rolle - udviklingen af det nære sundhedsvæsen" fra februar 2013. Rammepapiret blev behandlet i Social- og Sundhedsudvalget den 27. februar 2013 og tiltrådt af Byrådet 18. marts 2013. Rammepapiret indeholder alene målsætninger for det somatiske område (se evt. bilag 5).

Notaterne med udkast til vision og målsætninger har været behandlet i Embedsmandsudvalget for Sundhed, K29 og KKR forud for denne høring i kommunerne.

I det følgende præsenteres kort visioner og målsætninger fra de to notater til drøftelse. Notaterne er vedlagt i bilag 1 og 2.

Vision og målsætninger for det somatiske område
I figur 1 herunder er illustreret de visioner og strategiske målsætninger, som er opstillet for det somatiske område. De konkrete målsætninger, der er nævnt under hver strategisk målsætning er eksempler, som ikke er udtømmende.

Figur 1: Fælleskommunal vision og målsætninger i sundhedsaftale III - somatik


Under visionen for det somatiske område fokuseres især på at tage udgangspunkt i borgerens samlede ressourcer og behov med indsatser og forløb tilrettelagt i dialog med borgeren. Det afgørende er, at borgeren i en rehabiliteringstankegang opnår at blive "herre i eget liv" ved at bringe egne ressourcer i spil og tage aktivt medansvar. Her er inddragelse af netværk og civilsamfund en vigtig medspiller.

Anden del af visionen fokuserer på sømløse sektorovergange og afprøvning af nye samarbejdsmodeller på tværs med klare aftaler om, hvem der varetager hvilken opgaveløsning. Velfungerende sundheds-IT samt høj og ensartet kvalitet vægtes.

De fire strategiske målsætninger skal bidrage til operationalisering af visionen og er:

1. Forebyggelse, som vedrører patientrettet forebyggelse og samarbejde herom i sundhedstrekanten.
2. Pleje og behandling, som vedrører forebyggelse af indlæggelser, smidige og veltilrettelagte forløb for borgere samt gode udskrivningsforløb, der forhindrer liggedage og genindlæggelser.
3. Rehabilitering og træning, der handler om at sikre sammenhængende, rehabiliterende indsatser til borgere med nedsat funktionsevne som følge af sygdom og genoptræning i et samarbejde mellem kommuner, region og almen praksis.
4. Kvalitet og dokumentation, der handler om alt fra udvikling af faglige evidensbaserede og omkostningseffektive metoder til digital understøttelse af konkrete arbejdsgange i forbindelse med sektorskrift.

Se bilag 1 for hele oplægget på det somatiske område.

Vision og målsætninger for det psykiatriske område
Notatet på psykiatriområdet følger samme logik og struktur som for somatikken. I figur 2 herunder er illustreret de visioner og strategiske målsætninger, som er opstillet for det psykiatriske område. De konkrete målsætninger, der er nævnt under hver strategisk målsætning er også her eksempler, som ikke er udtømmende.

Figur 2: Fælleskommunal vision og målsætninger i sundhedsaftale III - psykiatri


Under visionen fokuseres på at tage udgangspunkt i det enkelte menneskes ressourcer og anlægge et helhedssyn på borgerens samlede situation - ressourcesyn frem for fokus på begrænsninger. Fremme af trivsel og tidlig opsporing af psykiske problemer vægtes.

Visionens anden del lægger vægt på at skabe sammenhæng mellem regional psykiatri, praksissektor og kommuner - og mellem kommuner og kommunale forvaltninger internt.

De fire strategiske målsætninger skal også her bidrage til operationalisering af visionen og er:

1. Tidlig indsats, der handler om styrket samarbejde tværsektorielt for at opdage psykisk sårbarhed i tide og sætte ind med en forebyggende indsats - bl.a. for at mindske frafald fra uddannelse og arbejdsmarked og sikre koordineret overgang fra barn til voksen i alle sektorer.
2. Støtte og behandling, som vedrører udvikling af nye støtte- og behandlingsmuligheder, samarbejdsaftaler og klare snitflader mellem region, kommune og almenpraksis og reduktion af ulighed i sundhed.
3. Rehabilitering, som handler om parternes samarbejde omkring understøttelse af personlig recovery - herunder brug af forløbsprogrammer, civilsamfund og velfærdsteknologi.
4. Dokumentation og metodeudvikling, der som for somatikken vedrører alt fra udvikling af faglige evidensbaserede og omkostningseffektive metoder til digital understøttelse af konkrete arbejdsgange i forbindelse med sektorskrift.

Se bilag 2 for hele oplægget på det psykiatriske område.

Tidsplan og næste skridt
Efter høringsprocessen i kommunerne udarbejdes aftaleudkast politisk i løbet af januar og februar 2014, hvortil kommunernes høringssvar skal anvendes. Sideløbende vil der finde endnu et politisk og et administrativt dialogmøde sted samt et kick-off møde med interessenter. KKR behandler udkast til aftale ultimo marts 2014, hvorefter endnu en politisk høringsproces vil finde sted.

For tidsplan for hele perioden frem til ikrafttræden af sundhedsaftale III se bilag 3.

Administrationens anbefaling
Administrationen har i bilag 4 udarbejdet udkast til høringssvar fra Gribskov Kommune, hvor det anbefales Social- og Sundhedsudvalget at tiltræde vision og målsætninger på begge områder med en række bemærkninger.


Lovgrundlag
LBK nr. 913 den 13/07/2012: Sundhedsloven, kap. 62.

BEK nr. 778 den 13/08/2009: Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, §§ 3, 4 og 7.

VEJ nr. 9698 den 21/08/2009: Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler pkt. 2.2 og pkt. 3.


Økonomi


Miljøforhold


Høring
Høringssvar afgivet på Ældrerådets møde den 4. november 2013:
Ældrerådet har valgt at afgive høringssvar i forhold til Forslag til høringsbrev vedr. Sundhedsaftale III – fælleskommunal politisk vision og målsætninger.

Ældrerådet kan under ingen omstændigheder gå ind for ordlyden i tredie afsnit under somatikken. Ældrerådet vil endnu engang understrege, at civilsamfund/frivillige ikke skal indgå i aftaler i relation til fagligt arbejde. De frivillige udfører et stort og vigtigt arbejde, men kan ikke pålægges opgaver, der forudsætter en særlig faglig ekspertise.

Input til udkast til høringssvar fra Børneudvalget afgivet på møde den 5. november 2013:
Børneudvalget finder det vigtigt, at der sættes fokus på mental sundhed hos børn og unge samt på psykiatri for børn og unge. Yderligere finder udvalget det vigtigt, at sundhedsvæsenet forpligtes til at arbejde på at sikre samtykke til at kunne orientere børn og unges institutioner og skoler om, at børn og unge kan have brug for hjælp og opmærksomhed i forbindelse med forældrenes sygdom.


Bilag

1. BILAG SSU 13.11.1013: Oplæg vedr. Sundhedsaftale III - somatik
2. BILAG SSU 13.11.1013: Oplæg vedr. Sundhedsaftale III - psykiatri
3. BILAG SSU 13.11.2013: Tidsplan - proces for Sundhedsaftale III
4. BILAG SSU 13.11.1013: Udkast til høringssvar

Læsevejledning: For de særligt interesserede er bilag fra dagsordenspunkt den 27. februar 2013 om rammepapir vedlagt, der kan læses som supplement:
5. BILAG SSU 13.11.2013: Kommunernes fælles rolle - rammepapir om udviklingen af det nære sundhedsvæsen


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at

1. tiltræde visioner og målsætninger for det somatiske område
2. tiltræde visioner og målsætninger for det psykiatriske område
3. afgive input til høringssvar
4. tiltræde høringssvar
   

Beslutning
1-2 Tiltrådt
3. Input givet
4. Tiltrådt med bemærkning om, at udvalgets input samt input fra Børneudvalget indarbejdes i høringssvaret.


Udvalget tilkendegiver, at der aktuelt ses en markant stigning i antallet af ambulante behandlinger. Opfølgning på aktivitetsudviklingen skal derfor indgå som fokuspunkt i næste sundhedsaftale.

Udvalget gør derudover opmærksom på, at omlægningen til enstrenget akutsystem ikke skal føre til en stigning i den kommunale medfinansiering. Udvalget vil følge resultatet af KKR's henvendelse tæt.





129. Socialtilsyn Frederiksberg og tilsynsopgaver i Gribskov Kommune
27.12G00 - 2013/22922

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Social- og Sundhedsudvalget i forlængelse af den status, der blev givet på mødet den 22.05.2013 (pkt. nr. 69) med henblik på, at udvalget får en opdateret status på etableringen af Socialtilsyn Frederiksberg, herunder de økonomiske konsekvenser for kommunen. Desuden skal udvalget træffe beslutning om, hvordan de tilsynsopgaver, der vedbliver med at være i Gribskov Kommune, skal løses.

Gribskov Kommune har den 8. oktober holdt møde med Frederiksberg Kommune omkring overlevering af opgaver samt det fremtidige samarbejde.

Status Socialtilsyn Frederiksberg
Sociale tilbud efter servicelovens §§ 107-110 overgår til Socialtilsynet Frederiksberg, herunder dagtilbud efter §§ 103 og 104, når de fysisk er placeret sammen med botilbuddet og omfatter de borgere, der bor i botilbuddet. For Gribskov Kommune drejer det sig om følgende tilbud:

• Fabianhus
• Kobbel-Husene Gydevej, herunder Kobbel-Husenes dagtilbud
• Dag- og døgnbehandling stofmisbrug jf. SEL § 101

Tilbud efter lov om almene boliger, hvor hjælpen leveres efter servicelovens §§ 83 og 85 overgår, i de tilfælde hvor hjælpen udgår fra tilknyttede servicearealer. Den endelige definition heraf udstår, idet der afventes bekendtgørelse på området. Det bemærkes, at det er Socialtilsynet, der har kompetencen til at fortolke, hvilke tilbud der henhører under deres tilsynsforpligtelse. For Gribskov Kommune drejer det sig om følgende tilbud, med forbehold for at den endelige afgrænsning af denne opgavefordeling som nævnt udestår:

• Kobbel-Husene Kirkeleddet 6
• Vega
• Ahornparken
• Kirkeleddet 8
• Skipperstræde
• Kirkeleddet 10-20 (forventes at overgå)
• Haragergård 1 + 2 (forventes at overgå)
• Hestehaven (forventes at overgå)
• Ahornstien (forventes at overgå)
• Søfryd (forventes at overgå)

Tilbageværende opgaver i Gribskov Kommune, der ikke flyttes til Socialtilsyn Frederiksberg
I det følgende gennemgås de tilbageværende lovpligtige tilsynsopgaver, som bliver tilbage i kommunerne ifølge den nye lovgivning om socialtilsyn. Tillige gennemgås de ikke-lovpligtige tilsyn, som Gribskov Kommune hidtil har gennemført på eget initiativ som en del af Tilsynsenhedens opgaveområde.

Lovpligtige tilsyn

• Plejecentre er ikke omfattet af lov om sociale tilsyn. Gribskov Kommune vil således fremadrettet fortsat skulle udføre tilsynet efter § 151 efter lov om social service, eller tilkøbe tilsyn hos en ekstern leverandør.
• Behandling af magtanvendelser og tilladelser til indgreb i selvbestemmelsesretten for borgere på plejecentre ligger ligeledes fortsat i kommunen.
• På plejefamilieområdet har Gribskov Kommune fortsat ansvaret for godkendelse og uddannelse af konkret godkendte plejefamilier og netværksplejefamilier, der anvendes af kommunen, jf. § 142 i lov om social service. Det drejer sig aktuelt om 20 anbragte børn/unge i 18 plejefamilier. Der fremlægges dagsorden om det lovpligtige tilsyn af konkret godkendte plejefamilier og netværksfamilier for Børneudvalget primo 2014.

Tilsyn med plejecenter samt behandling og opfølgning på brug af magtanvendelse har hidtil været gennemført af Gribskov Kommunens Tilsynsenhed. Alle tilsynsmedarbejdere virksomhedsoverdrages til Socialtilsyn Frederiksberg. Det betyder, at der pr. 1. januar 2014 ikke er medarbejdere tilbage i Gribskov Kommune, der har lang erfaring med hverken de lovpligtige tilsyn eller indberetning og opfølgning på magtanvendelser. Der er derfor behov for en løsning, der kan fungere allerede pr. 1. januar 2014.

Det er vurderingen, at tilsynsopgaven og myndighedsbeføjelserne ifht. magtanvendelser er tæt forbundne, idet et stort antal magtanvendelser vil give anledning til øget tilsynsmæssig opmærksomhed. Socialtilsyn Frederiksberg har meddelt, at de i 2014 ikke ønsker at løse opgaver, som ikke er overdraget til Socialtilsynet ved lov. Socialtilsyn Holbæk har imidlertid udgivet et katalog over mulige tilkøbsydelser, herunder tilsyn med plejecentre og behandling af magtanvendelser, ligesom der også findes andre aktører på markedet.

På den baggrund anbefaler administrationen, at tilsynsopgaven og myndighedsbehandlingen af magtanvendelser købes eksternt i 2014 mhp. i perioden at afklare, hvordan opgaven løses på længere sigt.

Ikke-lovpligtige tilsyn
Følgende er ikke-lovpligtige tilsyn:

• Beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud §§ 103 og 104 efter lov om social service (Vegas dagtilbud, Mødestedet, Klubben og Kilden)
• Gribskov Kommunes Misbrugsbehandling på alkoholområdet.

Praksis på området har hidtil været, at Gribskov Kommunes tilsynsenhed har ført tilsyn med disse. Det vil ikke umiddelbart være muligt at fortsætte dette tilsyn, da kommunens tilsynsmedarbejdere flyttes til Frederiksberg, og der derfor ikke er medarbejderressourcer, der kan indgå i denne opgaveløsning på kort sigt.

Administrationen anbefaler, at der fortsat føres et uvildigt tilsyn med disse tilbud, selvom det ikke er lovpligtigt, mhp. at sikre tilsyn med sammenhængen mellem målgruppe, indhold, faglige kompetencer, økonomi m.v. Det anbefales, at opgaveløsningen købes eksternt jf. ovenfor om medarbejderressourcer. Som ovenfor nævnt tilbyder Socialtilsyn Frederiksberg ikke tilkøbsydelser i 2014, men forventer at gøre det i 2015. Socialtilsyn Øst i Holbæk tilbyder allerede de ønskede tilkøbsydelser.

Administrationen anbefaler på denne baggrund, at det afventes, at Socialtilsyn Frederiksberg udbyder tilkøbsydelser, således at alle tilsyn gennemføres af samme, uvildige tilsynsmyndighed og kan kombineres med de lovpligtige tilsyn, fx at der kan føres tilsyn med Vegas dagtilbud samtidig med, at der føres det lovpligtige tilsyn med Vega. Der er under de gennemførte tilsyn i 2013 ikke fundet nogen forhold, der giver anledning til bekymring, hvorfor det vurderes forsvarligt at vente med tilsyn til 2015, i de tilfælde hvor det ikke er lovpligtigt. Som en konsekvens heraf anbefales det, at der ikke gennemføres tilsyn på de pågældende tilbud i 2014, med mindre der konkret er forhold, der giver anledning til bekymring.


Lovgrundlag
Lov nr. 608 af 12/06-2013 om social tilsyn, § 4


Økonomi
Takster for tilsyn fra 2014

Der er udmeldt takster for tilsynet jf. oversigten nedenfor.

Takster for Socialtilsyn Hovedstaden (i hele kr.)

Tilsynstaksterne indregnes i takstgrundlaget for de sociale tilbud omfattet af rammeaftalen fra 2014 og frem i overensstemmelse med den metode, som er anvist i skrivelse fra KKR-Hovedstaden, oktober 2013, jf. bilag til dagsorden forelagt Økonomiudvalget 7.10.2013.

KKR-modellen for indregning af tilsynstakster i takstgrundlaget for de sociale tilbud (omfattet af Rammeaftalen) indebærer, at tilsynstaksterne fremadrettet skal indgå i de direkte udgifter i takstgrundlaget. Dette i modsætning til hidtil, hvor udgifter til tilsyn har været indeholdt i det aftalte overhead på 7 procent.

Til Styringsaftale 2015 vil der i KKR-regi således blive foretaget en kvalificeret beregning af, hvor meget overhead-procenten skal reduceres som følge af det nye socialtilsyn.

Tilsynstaksterne indarbejde, på samme vis i taksterne for de sociale tilbud, der ikke er omfattet af rammeaftalen.

Ud over tilsynstaksterne ovenfor opkræves kommunerne hvert år en såkaldt objektiv finansieringsudgift til dækning af det nye socialtilsyns udgifter til tilsyn af plejefamilier på børne- og ungeområdet. Den objektive finansieringsudgift fordeles mellem kommunerne efter andel 0-17-årige. I 2014 vil Gribskov Kommune blive opkrævet 445.305 kr.

Model med objektiv finansieringsudgift er et mere retfærdigt princip i forhold til tidligere og giver samtidig også en mere gunstig økonomi for Gribskov. Da Gribskov er beliggenhedskommune for en meget stor andel af plejefamilier har kommunens økonomi tidligere været belastet heraf. Med den nye finansieringsmodel til objektiv finansiering bliver det i højere grad de kommuner, der anvender plejefamilierne, frem for beliggenhedskommunen, der skal finansiere godkendelse og tilsyn med plejefamilier.

Gribskov Kommunes udgifter til socialtilsyn før og efter tilsynsreformen
En overordnet beregning af nettoeffekten af Gribskov Kommunes udgifter til tilsyn efter tilsynsreformen viser en samlet positiv økonomisk effekt på 0,5 mio. kr.

Effekterne for de konkrete budgetter for de respektive udvalg gøres op i forbindelse med RS1 2014.

Det er for tidligt på nuværende tidspunkt at vurdere, om etableringen af de nye socialtilsyn vil betyde en stigning i taksten på de tilbud, som Gribskov Kommune køber andre steder, idet det er uvist om reduktion i overheadprocenten kommer til at være på nøjagtigt samme niveau som forhøjelsen af taksterne. Da det er et fåtal af kommuner, der som Gribskov Kommune har haft en egentlig tilsynsenhed, er det en kompliceret opgave for de fleste at opgøre det hidtidige udgiftsniveau forbundet med godkendelses- og tilsynsopgaven, og det kan ikke udelukkes, at der kan blive tale om en samlet stigning i udgiften som følge af styrkede krav til både faglighed, kvalitet og indholdet i tilsynet.


Miljøforhold


Høring


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at

1. tiltræde, at de lovpligtige tilsyn med plejecentre efter Servicelovens § 151 tilkøbes fra en ekstern leverandør i 2014.
2. tiltræde, at den lovpligtige behandling af magtanvendelser og tilladelser til indgreb i selvbestemmelsesretten for borgere på plejecentre tilkøbes fra samme eksterne leverandør, som leverer selve tilsynet med plejecentrene, jf. pkt. 1.
3. tiltræde, at der ikke gennemføres tilsyn på de ikke-tilsynspligtige aktivitets- og samværstilbud i 2014.
4. tiltræde, at der ikke gennemføres tilsyn på kommunens ikke-tilsynspligtige alkoholbehandlingstilbud i 2014.
5. tiltræde, at der i efteråret 2014 forelægges en sag for Social- og Sundhedsudvalget på baggrund af erfaringerne med det eksterne tilsyn mhp. en stillingtagen til den langsigtede tilrettelæggelse af både lovpligtige og ikke-lovpligtige tilsyn.
   

Beslutning
1-5 Tiltrådt





130. Økonomisk tilsyn med almene boliger 2011/2012
03.11G00 - 2012/48228

Sagsfremstilling
Indledning
Sagen forelægges for Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalg med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Denne sag har tidligere været fremlagt for Social-og Sundhedsudvalget den 10. april 2013. Udvalget tog her beslutning om ikke at behandle sagen, før boligselskabernes svar på de af BDO stillede spørgsmål forelå.

Gribskov Kommune har pligt til at foretage tilsyn med offentligt støttet boligbyggeri. Den regnskabsmæssige tilsynsopgave bliver varetaget af BDO.

For at Social- og Sundhedsudvalget også kan få indsigt i, hvorledes økonomien er i de almene boliger, fremlægges de økonomiske tilsyn ikke kun for Økonomiudvalget. Social- og Sundhedsudvalget præsenteres i forvejen for den del af tilsynet, der omhandler styringsdialogmøder med de almene boligselskaber beliggende i Gribskov Kommune.

Redegørelse
BDO har foretaget gennemgang samt vurdering af materiale vedrørende følgende selskaber:

Postfunktionærernes Andelsboligforening

1. afdeling 13, Møllen
2. afdeling 17, Højager

Arbejdernes Andels Boligforening (AAB)

1. afdeling 56, Lindevej
2. afdeling 57, Toftevangen
3. afdeling 93 og 94, Skovgårdsvej

Boligselskabet Nordsjælland

1. afdelingen Byporten, Frederiksborgvej
2. afdelingen Bryggervej, Bryggervej
3. afdelingen Bryggerparken, Bryggerengen og Bryggerparken
4. afdelingen Mårum, Tinghusevej
5. afdelingen Høbjergparken, Høbjergparken

Den selvejende almene boligorganisation "Ellen Marie"

1. 26 almene lejemål, Vesterbrogade 3

Boligselskabet VIBO

1. afdeling 210 Hestehaven II
2. afdeling 211 Hestehaven III
3. afdeling 212 Bavne Ager
4. afdeling 213 Langedam
5. afdeling 214 Skovsminde
6. afdeling 225 Ahornvænget
7. afdeling 238 Græsted Have
8. afdeling 265 Nellerupgårds Alle
9. afdeling 266 Kastanie Alle
10. afdeling 267 Snedkervej
11. afdeling 268 Rågevej
12. afdeling 270 Ravnager
13. afdeling 293 Hestehaven

Boligselskabet af 1961 i Helsinge er i regnskabsperioden sammenlagt med Boligselskabet Rosenvænget. I den forbindelse har de forlænget deres regnskabsperiode. Regnskabs- og revisionsprotokol vil blive fremlagt, når det foreligger.

BDO revision oplyser efter gennemgang af de enkelte regnskaber følgende:

Postfunktionærernes Andelsboligforening
Regnskabsperiode 01/01-2011 - 31/12-2011.

Regnskabet for boligorganisationen henhører tilsynsmæssigt under Glostrup Kommune, hvorfor dette ikke er behandlet.

BDO anbefaler Byrådet i Gribskov Kommune, at det i svarskrivelse til boligselskabet meddeler:

• at Byrådet i forbindelse med det økonomiske tilsyn med boligselskabet og gennemgang af regnskaberne for 2011, der er udført af BDO Kommunernes Revision A/S, har taget regnskabet for afdeling 13 og 17 med tilhørende revisionsprotokol til efterretning.

Arbejdernes Andels Boligforening (AAB):
Regnskabsperiode 01/01-2011 - 31/12-2011.

Regnskabet for boligorganisationen henhører tilsynsmæssigt under Københavns Kommune, hvorfor dette ikke er behandlet.

BDO anbefaler Byrådet at tilskrive boligselskabet som følger:

• at Byrådet i forbindelse med det økonomiske tilsyn med boligselskabet og gennemgang af regnskaberne for 2011, der er udført af BDO Kommunernes Revision A/S, har taget regnskaberne for afdelingerne 56, 57,93 og 94 med tilhørende revisionsprotokol til efterretning under forudsætning af, at boligselskabets bestyrelse sikrer/foranlediger:

• at der på tilfredsstillende vis snarest redegøres for, hvornår og hvorledes de i afdeling 56 og 57 akkumulerede underskud og den negative likviditet forventes bragt ”på fode” igen.

Svar fra AAB
AAB´s regnskabschef har overfor Gribskov Kommune redegjort for, hvorledes de i afdeling 56 og 57 akkumulerede underskud afvikles. Den samlede afviklingsperiode af underskud er over 10 år, som er det maximale i forhold til gældende regelsæt.

I forhold til svar på, hvordan den negative likviditet forventes bragt på fode igen, anfører AAB intentioner om fremtidige besparelser. Revisor påpeger, at det alene er fremtidige regnskaber, der vil vise om disse intentioner holder, hvorfor kommunen fremadrettet bør sikre opfølgning omkring økonomi på årlige dialogmøder.

Administationen har bedt AAB om et styringdialogmøde, selv om boligforeningen ikke har hjemsted i Gribskov Kommune og derfor ikke er omfattet af reglerne om et årligt styringdialogmøde. Alternativt kan Gribskov Kommune indgå aftale med Københavns Kommune, hvor AAB har hjemsted, om krydstilsyn.

Boligselskabet Nordsjælland

Regnskabsperiode 01/01-2011 - 31/12-2011.

Regnskabet for boligorganisationen henhører tilsynsmæssigt under Hillerød Kommune, hvorfor dette ikke er behandlet.

BDO anbefaler Byrådet at tilskrive boligselskabet som følger:

• at Byrådet i forbindelse med det økonomiske tilsyn med boligselskabet og gennemgang af regnskaberne for 2011, der er udført af BDO Kommunernes Revision A/S, har taget regnskaberne for afdelingerne Byporten, Bryggervej 8, Bryggerparken, Mårum og Høbjergparken med tilhørende revisionsprotokol til efterretning.

Den selvejende almene boligorganisation "Ellen Marie"
Regnskabsperiode 01/01-2011 - 31/12-2011.

BDO anbefaler Byrådet at tilskrive boligorganisationen som følger:

• at Byrådet i forbindelse med det økonomiske tilsyn med ældreboliginstitutionen og gennemgang af regnskabet for 2010, der er udført af BDO Kommunernes Revision A/S, har taget regnskaberne for institutionen med tilhørende revisionsprotokol til efterretning under forudsætning af, at institutionens bestyrelse, som svarskrivelse af 13. april 2012 tilkendegivet, sikrer/foranlediger:
• at der i fremtidige årsberetninger rapporteres om mål og opnåede resultater på baggrund af den gennemførte obligatoriske forvaltningsrevision.

Svar fra "Ellen Marie"
Administrationen har modtaget svar fra "Ellen Marie", som ikke umiddelbart er tilfredsstillende i forhold til de fremtidige årsberetninger. BDO revison vurderer, at der endnu ikke er iværksat en egentlig forvaltningsrevision men alene en udarbejdelse af nogle overordnede retningslinjer, og det er uklart, hvorvidt der er fastlagt mål. På den baggrund vil administrationen indgå i en dialog med boligorganisationen i samråd med BDO Kommunernes Revision A/S. Boligselskabet VIBO
Regnskabsperioden er 1/7-2010 - 30/6-2011.

BDO anbefaler Byrådet at tilskrive boligorganisationen som følger:

• at Byrådet i forbindelse med det økonomiske tilsyn med boligselskabet og gennemgang af regnskaberne for 2010/2011, der er udført af BDO Kommunernes Revision A/S, har taget regnskaberne for afdelingerne 210, 211, 212, 213, 214, 225, 238, 265, 266, 267, 268, 270 og 293 med tilhørende revisionsprotokol til efterretning under forudsætning af, at boligselskabets bestyrelse sikrer/foranlediger:
• 1. at der i regnskabet for regnskabsår 2012/2013 for afdeling 214 foretages korrektion (429.602 kr.) i forhold til, at årets overskud skulle have dækket den bogførte underfinansiering vedrørende forbedringsarbejder, forinden henlæggelse til andre formål blev disponeret
  2. meget hurtig respons på, hvorvidt selskabets bestyrelse er bevidst omkring den nævnte transaktion i afdeling 267, hvor der overføres 231.000 kr. fra henlæggelseskonto til nedbringelse af den negative resultatkonto
  3. at få godtgjort, hvorvidt der er et rette sammenhæng mellem de henlagte midler på konto 401 og vedligeholdelsesplan for afdelingen. Gribskov Kommune ønsker en snarlig revisor udtalelse/påtegning herom
  4. redegørelse for, hvorledes og hvornår de anførte underskud, underfinansieringer og den opgjorte likviditet kan forventes genoprettet. Samtidig skal boligselskabet anføre, hvorvidt selskabet indestår for – til hver en tid – at ville dække afdelingernes negative likviditet, hvis dette måtte blive aktuelt

Bemærk med ovenstående, at Byrådet – til trods for de tilsyneladende fortsættende problemer i afdeling 213 - anbefales, at tage regnskabet for denne afdeling til efterretning, men at der samtidig /forudsættes fastlagt en fortsat øget bevågenhed og udvidet opfølgning omkring denne afdeling, som minimum indtil virkningen af den indgåede 5-dels ordning er kendt.

Svar fra VIBO
Boligforeningen VIBO´s direktør og økonomichef har overfor Gribskov Kommune redegjort for forholdene som nævnt i punkt 1-4:

1. VIBO har redegjort tilfredsstillende for den disponering, der er foretaget i afdeling 214 Skovsminde i forhold til henlæggelse til andre formål. Dispositionen skyldes tidligere aftale om nedskrivning af underfinansiering.
2. VIBO har oplyst, at selskabets bestyrelse er bevidst om den nævnte transaktion.
3. VIBO oplyser, at der igennem nogle år har været opsparet for meget set i forhold til vedligeholdplanerne, hvorfor det har været muligt at overføre penge til nedbringelse af den negative resultatkonto. Det er ikke i henhold til gældende regler tilladt at "opspare" på vedligeholdskontoen, og administrationen vil følge op på dette i forbindelse med det årlige styringsdialogmøde.
4. VIBO har ikke konkret udtalt, at de til en hver tid vil indestå for at dække afdelingens negative likviditet, hvis det skulle blive aktuelt. Men de har udtalt, at organisationsbestyrelsen vil kunne bevilge driftsunderskud til en afdeling, hvis dette skulle være nødvendigt.

BDO revision vurderer, at VIBO har forholdt sig til de anførte forhold, men at der i de kommende års dialogmøder bør fokuseres på den økonomiske udvikling i forhold til de nævnte afdelinger.

Generelle anbefalinger fra BDO Revision
BDO anbefaler generelt kommunalbestyrelsen, i de tilfælde hvor tilsynet med selve boligorganisationen henhører under en anden kommune, at indgå aftale om krydstilsyn.
Det betyder, at der sker en gensidig orientering kommunerne imellem omkring godkendelser og afslag i forhold til de enkelte boligorganisationer.

BDO anbefaler ydermere:

• at der umiddelbart efter Byrådets behandling foretages udsendelse af meddelelser til de enkelte boligselskaber som ovenfor anført. Der bør tydeligt fremgå en svardato, der max ligger en måned ude i fremtiden fra udsendelse.
• at forvaltningen skal foretage opfølgning på, om besvarelserne indkommer og hvis ikke, skal der tages kontakt til regnskabsføreren i de enkelte boligselskaber og rykkes for svar.
• Ved modtagelse bør forvaltningen forvisse sig om, at alle meddelelsens punkter er besvaret i tilstrækkelig omfang, og at eventuelle krav om indsendelse af manglende materiale, oplysninger m.m. er sket som ønsket.
• Forvaltningen bør forholde sig kritisk til boligselskabernes besvarelser og gerne i umiddelbar tilknytning til modtagelsen af disse reagere, såfremt der forekommer mangler eller utilstrækkelig redegørelse i forhold til de fremsatte punkter.

Denne procedure er i år ændret med baggrund i et ønske fra Social-og Sundhedsudvalget om, at administrationen indhenter boligorganisationernes svar på de forhold, som BDO Kommunernes Revision påpeger, før dette fremlægges for udvalget.

Ved fremtidige økonomiske tilsyn vil DBO Kommunernes Revision indføre en form for rating, således at "graden" af fejl i boligselskabernes regnskaber gradueres i et system med henholdsvis A, B og C, som betyder:

A
at der vedrørende den enkelte boligorganisation er et eller flere forhold, som kommunalbestyrelsen bør reagere på, ved at indkalde boligselskabets bestyrelse til snarligt møde for uddybning og redegørelse af nævnte forhold.

B
at der fremkommer forhold, som kræver yderligere redegørelse fra boligorganisationens bestyrelse – men at dette ikke er så alarmerende, og svaret således kan kræves skriftligt og inden for 1 måned.

C
at boligselskabets regnskaber kan tages til umiddelbar efterretning, eller at de forhold, der måtte være, alene berettiger til optagelse i bilag til nærværende notat.


Lovgrundlag
Lov om almene boliger - lovbekendtgørelse nr. 961 af 11/8-2010

Velfærdsministeriets bekendtgørelse om drift af almene boliger - lovbekendtgørelse nr. 1307 af 15/12-2009

Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om drift af almene boliger m.v. af 27. december 1996


Økonomi


Miljøforhold


Høring


Bilag
1. BILAG SSU 02.10.2013 BDO notat - økonomisk tilsyn 2011
2. BILAG SSU 02.10.2013 BDO bilag - økonomisk tilsyn 2011
3. BILAG SSU 02.10.2013 Tilbagemelding fra Boligorganisationen VIBO
4. BILAG SSU 02.10.2013 Tilbagemelding fra Boligorganisationen Ellen Marie
5. BILAG SSU 02.10.2013 Tilbagemelding fra Boligforeningen AAB



Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at

1. godkende det økonomiske tilsyn 2011/2012.
2. tiltræde, at administrationen fremadrettet indhenter svar på BDO´s bemærkninger, før det økonomiske tilsyn fremlægges for Byrådet.

Beslutning
1. Godkendt
2. Tiltrådt






Efterretningssager

131. Gribskov Kommunes misbrugbehandlingstilbud - status på strategi og handleplan
00.01G00 - 2012/04452

Sagsfremstilling
Baggrund
Gribskov Kommune iværksatte ultimo 2011 en omlægning af indsatsen i Gribskov Misbrugsbehandling, der havde fokus rettet mod at sikre en mere fleksibel tilrettelagt indsats over for den enkelte, tættere koordinering og opfølgning på indsatser i de konkrete borgerforløb, hjemtagning af udlevering af metadon, udvikling af tilbuddets ydelsesvifte mhp. at sikre misbrugsbehandling i nærmiljøet og reducere enhedsomkostningerne pr. behandlingsforløb. Omlægningen blev evalueret på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 27. februar 2013. Der blev samtidig peget på en række udviklingsfelter, der skulle arbejdes videre med.

Formålet med nærværende sagsfremstilling er at gøre status på arbejdet med disse udviklingsfelter og skitsere en handleplan for det videre arbejde.

Status på udviklingsfelter
Udviklingsfelt 1: Styrket fokus på at følge de langsigtede effekter af behandling for borger, med borgers indtag af rusmidler som et centralt omdrejningspunkt.

Arbejdsmarkedsudvalget, Børneudvalget og Social- og Sundhedsudvalget (Social- og Sundhedsudvalget, den 11. september 2013, pkt 113) har i regi af samarbejdet om og med fælles borgere besluttet følgende effektmål ift. misbrugsbehandling: 50% af de borgere, der deltager i misbrugsbehandling, kommer efter afsluttet forløb i job eller i gang med en uddannelse.

Status ift. effektmålet er i 2013, at cirka 50% af de 20 borgere, der har været i behandling, er kommet videre i job eller uddannelse. Der tages forbehold for et meget lille datagrundlag.

Udviklingsfelt 2: Fortsat at øge sammenhængen mellem beskæftigelsesrettet indsats og misbrugsbehandling i form af udvikling af nye indsatsformer.

Der er i regi af indsatsfeltet Fælles Borgere Fælles Praksis etableret arbejdsgange og rutiner på tværs af Center for Arbejdsmarked, Center for Social og Sundhed og Gribskov Misbrugsbehandling m.h.p. at sikre sammenhængende forløb for borgere for eksempel i forbindelse med afslutning af behandling og opstart af jobprøvning.

Endvidere er der etableret et fælles fagligt miljø på tværs af Gribskov Misbrugsbehandling og FirstMove (kommunens misbrugsbehandling målrettet unge), således at der sikres erfaringsudveksling og sammenhæng mellem de to indsatsformer.

Udviklingsfelt 3: Afdækning af muligheder og forudsætninger for at etablere model for basis screening for misbrug.

Der er på tværs af Center for Arbejdsmarked og Center for Social og Sundhed udviklet et lokalt forankret redskab til basis-screening ved frontpersonalet i Center for Arbejdsmarked. Endvidere er der udarbejdet plan for at sikre den nødvendige forudgående kompetenceudvikling af de involverede medarbejdere. Det udestår p.t. at afklare timing af iværksættelse, idet sammenhæng til øvrige indsatsfelter i Center for Arbejdsmarked skal sikres.

Udviklingsfelt 4: Øget markedsføring af Gribskov Misbrugsbehandling i et generelt forebyggelsesperspektiv og med henblik på at øge antallet af borgere fra kommunen, som vælger behandling her.

Det udestår at gennemføre en øget markedsføring af eget tilbud. Formålet er, at borgere, som ønsker behandling for et alkoholmisbrug, i så vid udstrækning som muligt har kendskab til og vælger det lokale tilbud - jf. selvmøderprincippet, som giver borgere ret til selv at vælge, hvor de ønsker at komme i behandling. Gribskov Kommune oplever i øjeblikket en stigende søgning til anonym alkoholbehandling hos andre aktører på markedet jf. resultatstatus 4 forelagt for Social- og Sundhedsudvalget på nærværende møde.

Udviklingsfelt 5: En afklaring af hvilken del af målgruppen "borgere med stofmisbrug", som Gribskov Misbrugsbehandling skal opbygge kompetence til at behandle i eget regi. I afklaringen heraf indgår en vurdering af, hvad der er hensigtsmæssigt at hjemtage, den forholdsvis lille volumen taget i betragtning

Der arbejdes fortsat med at opbygge kompetencer i relation til levering af social behandling til borgere med stofmisbrug. Dette er sket i form af dagbehandling til et mindre antal borgere med primært et hash- eller sniffermisbrug. P.t. er 5 borgere i behandling for stofmisbrug.

I forbindelse med hjemtagning af substitutionsbehandlingen ultimo 2011 blev der indgået en 2-årig kontrakt med Attendo om at forestå medicinudleveringen til borgere i substitutionsbehandling. Baggrunden var, at Gribskov Kommunes misbrugsbehandling på dette tidspunkt var under opbygning og ikke vurderedes at besidde de fornødne kompetencer, erfaring og afsæt for forsyningssikkerhed.

Når aftalen med Attendo udløber, hjemtages medicinudleveringen til eget regi med afsæt i følgende vurderinger:

• at der er tale om en naturlig udvikling af tilbuddet; der er nu opbygget en erfaring med og rutine i leveringen og driften af tilbuddets ydelsespakke, som bør udnyttes ift. at sikre den større helhed i opgavevaretagelsen ift. målgruppen, som hjemtagningen indebærer
• at det vil styrke muligheden for at integrere en sundhedsfaglig og en social behandlingsindsats over for gruppen af substitutionsmodtagere, hvilket ligger i forlængelse af anbefalinger i det netop gennemførte testtilsyn, som fremhæver, at der i relativt lille grad sker en integration af substitutionsbehandlingen og anden social behandling

• at en hjemtagning rummer mulighed for at knytte flere timer til indsatsen for målgruppen, idet det er muligt inden for den samme økonomiske ramme at frigøre flere timer til den samlede indsats for gruppen af substitutionsmodtagere
• at styrke borgerens generelle sundhed f.eks. i form af færre infektioner og/eller indlæggelser, herunder også styrke muligheden for at motivere til sundhedssamtaler

Samlet set er det vurderingen, at hjemtagningen vil styrke Gribskov Misbrugsbehandlings profil i relation til at tilbyde social behandling til udvalgte målgrupper af borgere med stofmisbrug på tværs af borgere i substitutionsbehandling og borgere med et lettere stofmisbrug, herunder primært hash.

Handleplan videre frem
I løbet af 2014 iværksættes følgende:

• Medicinudleveringen til borgere i substitutionsbehandling, der i dag forestås af Attendo, omlægges til at blive en integreret del af behandlingstilbuddet pr. 1. marts 2014
• Kompetenceudvikling i basis-screening i jobcentret gennemføres i 2014
• Markedsføringsplan for Gribskov Kommunes misbrugsbehandlingstilbud fastlægges og gennemføres i 2014
• Evaluering af kvalitetsstandarder for behandling af alkohol- og stofmisbrug forelægges for Social- og Sundhedsudvalget i første halvår 2014

Generelt vil det fortsatte arbejde med at udvikle og styrke kommunens indsats for borgere med misbrug koble sig til arbejdet med at sikre tværgående koordinerede og sammenhængende forløb på tværs af en behandlings- og beskæftigelsesorienteret indsats, herunder også i sammenhæng med kommunens udvikling af indsatsen for borgere med psykiske lidelser.


Lovgrundlag
Misbrugsområdet omfatter to områder: Stofmisbrug og Alkoholmisbrug. Ydelser til misbrugere reguleres af to forskellige lovgivninger:

Alkoholbehandling reguleres af sundhedsloven (LBK nr 913 af 13/07/2010) § 141

Behandling til stofmisbrugere reguleres dels af serviceloven (LBK nr 1093 af 05/09/2013) § 101, dels af sundhedsloven § 142.


Økonomi
Hjemtagningen af medicinudleveringen sker inden for tilbuddets nuværende ramme.


Miljøforhold


Høring


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. tage orientering om status på udviklingsfelter til efterretning
   

Beslutning
1. Taget til efterretning






Sager behandlet på lukket møde:
132 Udbud Social og Sundhed 2014: Godkendelsesordning og -materiale
Beslutning: Godkendt med beslutning om; at udvalget orienteres om eventuelle ansøgere; der ikke godkendes.
Tidsplan taget til efterretning

133 Orientering vedr. iværksat økonomisk skærpet tilsyn på privat opholdssted
Beslutning: Taget til efterretning


Mødet startet:
03:30 PM

Mødet hævet:
07:15 PM