Social- og Sundhedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
117 Befordring på SSU's område: Valg af fremtidig udbudsmodel
118 Status vedr. patientsikkerhedsarbejdet i Gribskov Kommune


Efterretningssager
119 Status Velfærdsteknologi
120 Barselsbesøg i sundhedsplejen.
121 Embedslægen tilsynsrapporter 2013 - Bakkebo, Ellen Marie Hjemmet og
Skovsminde.
122 Uanmeldt tilsyn samt opfølgende tilsyn på Helsingegården
123 Status vedr. 3-årigt projekt: Styrket genoptræning og rehabilitering af
hjerneskaderamte

Medlemmer:

Pia Foght

Janne Danielsen

Ulla Dræbye

Lone Birgit Halskov Møller

Lasse Røssell

Birgit Roswall

Michael Bruun

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:
Ældrerådsvalg: Der er på nuværende tidspunkt 9 kandidater. Der er sidste frist for at melde sit kandidatur den 3. oktober.
Udfordringer vedr. betaling til sommerudflugt. Det bør overvejes, om betaling til sommerudflugt kan gøres på anden vis end ved girokort.

Åbne

117. Befordring på SSU's område: Valg af fremtidig udbudsmodel
13.05P00 - 2012/63552

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Social- og Sundhedsudvalget med henblik på, at udvalget træffer beslutning om den kommende befordring på SSU's område og sender beslutningen i høring i Ældreråd og Handicapråd.

1. Sammenfatning
Aftalen med Prebens Minibusser udløber per 31. juli 2014, og der skal derfor tages stilling til, på hvilken måde kørslen skal genudbydes. Der skal foretages et overordnet strategisk valg af, hvorvidt kommunen selv skal foranstalte et nyt udbud, eller om kørslen mest hensigtsmæssigt etableres i regi af Movia Flextrafik.

Udvalget tog på sit møde den 22. maj 2013 beslutningen om at få udarbejdet en kørselsanalysen i samarbejde med Tetraplan til efterretning. Virksomheden Tetraplan forestod også analysen af kørslen på børneområdet. Analysen fra Tetra plan er vedlagt som bilag 1.

På baggrund af kørselsanalysen fra Tetraplan indstiller administrationen til Social- og Sundhedsudvalget, at kørslen fremover varetages i regi af Movia Flextrafik. Konkret

• at kørsel til genoptræning fremover sker som "Kommunal visiteret kørsel", dvs. lukket flextur eller som åben Flextur med det serviceniveau, der tilbydes af Movia
• at kørsel til aktivitet/dagcenter sker i regi af Movia Flextrafik Rute med et serviceniveau svarende til i dag.
• samt at kørsel til læge og speciallæge ligeledes fremover sker som "Kommunal visiteret kørsel", dvs. lukket flextur eller som åben Flextur.

Udvalget besluttede på sit møde den 22. maj 2013 principperne for kvalitetsstandarderne for kørsel til træning og aktivitet. De konkrete kvalitetsstandarder vil blive forelagt udvalget til beslutning på mødet den 13. november, hvor administrationen anbefaler, at standarderne sendes i høring hos ÆR / HR . Administrationen indstiller, at der også udarbejdes en kvalitetsstandard for visitation til kørsel til læge og speciallæge, som også kan forelægges udvalget den 13. november. Der findes ikke en kvalitetsstandard i dag.

2. Begrundelse for omlægning til kørsel i Movia regi
Ved at koble den kommunale forpligtigelse til befordring til Movia Flextrafik forbedres trafikmulighederne for alle borgere i kommunen og særligt i de mindre lokalsamfund. Dette fordi Movia Flextrafik samler og koordinerer al kørsel for borgere på tværs af kommuner og regioner. Derved øges udbuddet af vogne, også til den åbne flextur. Byrådet har for at fremme kollektiv trafik således allerede tilmeldt kommunen til Movia Flextrafik til visiteret kørsel pr. 1. oktober 2013.

Valget af Movia Flekstrafik skal således ikke bare ses som den bedste løsning for befordring på SSU's område, men også som et led i at indfri planstrategiens mål for Infrastruktur, idet Flextur sikrer gode transportmuligheder for alle, og gør borgerne - ikke kun de ældre - mere selvhjulpne. Der kan for mange borgere ligge en stor frihedsgrad i selv at kunne bestille kørsel til dagliglivets aktiviteter, indkøb, besøg, kulturoplevelser mv. Mange borgere i målgruppen til kommunalt visiteret kørsel til træning og aktivitet kender ikke de nye muligheder for transport og vil derfor reelt ikke have adgang til brugen heraf, hvis ikke der er stor synlighed omkring denne mulighed. Som Tetraplan-analysen påpeger, kan Flextur også være det tilbud, der gør selvtræning realistisk for flere.

Kørsel på Social- og Sundhedsudvalgets område
På SSU's områder er der grundlæggende 3 typer af kørsler.

1. En fast (kørsel til aktivitet/dagcenter)
2. En noget ad hoc præget (kørsel til genoptræning)
3. En helt ad hoc præget (kørsel til læge og speciallæge)

Det er derfor hensigtsmæssigt at anvende forskellige Movia Flextrafik produkter til de forskellige kørselstyper.

Movia Flextrafik består af 5 produkter, som bliver koordineret på tværs af kommuner og regioner.

1. Flextrafik Rute er planlagt rutekørsel efter Movia udbud, det vil sige kørsel i faste ruter og til faste tidspunkter, hvor flere brugere kører sammen.
2. Kommunal visiteret kørsel. Kaldes ofte bare flextrafik. Er den lukkede, dvs visiteret flextur ud fra relevant kvalitetsstandard. Er for borgere, der for eksempel køres til genoptræning, skal til læge eller speciallæge, og som ikke kan benytte traditionel kollektiv trafik. Desuden varetager Flextrafik skolebuskørsel. Flextrafik indgår aftaler med vognmænd eller taxafirmaer, som via EU-udbud byder ind på kørslen. Flextrafik tager sig af alt vedrørende driftsproblemer og sørger for kvalitetssikring i forhold til chaufføruddannelse og vognenes indretning.
3. Flextur er den åbne flextrafik, og kan ses som kollektiv trafik fra adresse til adresse. Borgeren bestilles selv turen og får altid oplyst det præcise klokkeslæt for, hvornår man bliver hentet, og man skal være klar fem minutter før dette tidspunkt. Flextur finder det tidspunkt, der ligger tættest på det ønskede, men afhentningstidspunktet kan ligge op til 15 minutter før og 45 minutter efter det ønskede. Man får altid oplyst det præcise klokkeslæt for afhentning, når man bestiller.
   
4. Handicapkørsel. Kørselsordning i fritiden der sikrer, at svært bevægelseshæmmede frit kan anvende 104 ture pr år.
5. Siddende patientbefordring. En kørselsordning for borgere, der skal til behandling eller undersøgelse på sygehuset. Bestilles af regionen.

Økonomisk mere fordelagtige kørselsordning
Da kørsel til aktiviteter lange stabile forløb (visiteres 6-12 måneder af gangen) kan kørslen langtidsplanlægges og er derfor udbudsegnet. Erfaringer viser, at Movia vil kunne opnå bedre priser, end hvis kommunen selv fortager udbuddet. Det skyldes bl.a., at Movia kan skabe opmærksomhed og derved større konkurrence i udbuddet samt har mulighed for at samkøre borgere på tværs af ordninger. Principielt kunne denne kørsel tænkes sammen med det kommende udbud af skolebuskørslen, men busmæssigt passer aktivitetskørsel ikke så godt sammen med skolebuskørsel (forskellige bustyper, store/små). Det er administrationens vurdering, at "Flextrafik Rute" vil kunne levere den ønskede kørsel til aktivitet/dagcenter.

Mulighed for differentieret kørselstilbud
Genoptræningsforløb kan have meget forskellige længde, og der er mange forskellige borgere på de forskellige forløb. Nogle borgere på et hold skal træne 8 gange andre 16, nogle borgere er i gang med deres sidste træning, andre borgere er til deres første. Nogle borgere skal have kørsel, andre ikke. Der er derfor tale om en kørsel med mange ændringer, altså noget ad hoc præget. Det er administrationens vurdering, at "Kommunal visiteret kørsel" er skræddersyet til kørsel til genoptræning. Borgere, der kan gå til egen kantsten, kan dog henvises til at bruge den åbne "Flextur" og evt få refunderet udgifterne hertil. Disse borgere vil således få større indflydelse på egen hverdag. Det kan sagtens være den samme minibus, der kører med borgere. Forskellen er, at de ikke-mobile borgere hjælpes af chaufføren, og at turen er bestilt af kommunen.

Kørsel til læge kan indtænkes
Kørsel til læge og speciallæge er i sagens natur ad hoc præget og sker i dag med taxa. Administrationen vurderer, at kørslen økonomisk fordelagtigt vil kunne lægges om til "Kommunal visiteret kørsel" eller "Flextur". Samtidig skal kriterierne for tildelingen være klare i form af en kvalitetsstandard. Kørslen visiteres i dag af Ydelsescenteret, og budgettet ligger i regi af Social- og Sundhedsudvalget.

Øget fleksibilitet
Ud over de generelle fordele der ligger i at koble den kommunale forpligtigelse til befordring til Movia Flextrafik, vil der kunne opnås nogle andre fordele. I dag skal kørsel f.eks. bestilles dagen før inden kl 9. Når der i dag kommer afbud til et genoptræningshold samme dag, er det ofte i praksis ikke muligt at tilbyde pladsen til en anden borger, hvis denne skal have kørsel. Med Kommunal visiteret kørsel via Movia kan kørsel bestilles 2 timer inden afhentning, og der er mulighed for at bestille en NU-kørsel med afhentning inden for 60 min. Det vil derfor i højere grad være muligt at udnytte kapaciteten på genoptræningshold, og der opnås en højere grad af fleksibilitet.

Dertil kommer, at der er et øget behov for fleksibilitet som følge af de omlægninger, der er besluttet på træningsområdet og med implementeringen af nyt udbud fra juni 2014. Omlægningerne betyder, at langt flere vil modtage hele eller dele af træningsforløbet i hjemmet fremfor på et træningscenter. Dermed øges behovet for fleksibilitet, hvorfor det er en fordel for kommunen ikke at være bundet op på konkrete antal ruter og kørsler.

Forbedret styringsgrundlag
I øjeblikket foregår kommunikation om kørsel per telefon og mail, hvilket er gammeldags og ikke efterlader tilstrækkelig dokumentation. Vognmandens, træningsleverandørens og kommunens it- systemer taler dårlig sammen. Der findes i øjeblikket mange fejl under fakturakontrollen. Fejlen kan opstå mange steder, men i bund og grund er der for mange ture, som faktureres selv om borgeren ikke er blevet kørt. Med Movia Flextrafik vil det være muligt at tilvejebringe bedre styringsinformation, da alle kørselsbestillinger samles i et system.

Nationale tendenser
Det er muligt for Gribskov Kommune at til- og framelde kommunal visiteret kørsel løbende. Et område kan derfor tages ud på et senere tidspunkt, hvis SSU skulle ønske et eget udbud eller anvende taxa. Selvom det således fortsat er frivilligt at anvende Movia, er det dog sandsynligt at anvendelse inden for få år bliver obligatorisk, som Regeringen ønsker, da KL anerkender, at der er flere fordele ved at anvende trafikselskabet. Bl.a. at trafikselskaberne har kørsel som deres kerneopgave og har specialistkompetencer inden for bl.a. udbud af kørsel. Hertil kommer, at trafikselskabet kan opnå visse volumenfordele.

3. Serviceniveau - Kvalitetsstandarder for kørsel
Udvalget besluttede på sit møde den 22. maj 2013 principperne for kvalitetsstandarderne for kørsel til træning og aktivitet. Principperne er, at der visiteres til 3 typer befordring:

1. Ikke-mobile borgere. Visiteres til befordring og følges af chaufføren.
2. Borgere, der kan gå til egen kantsten, når chaufføren kommer, og som ikke har brug for chaufførens hjælp udenfor bilen.
3. Borgere, der selv kan sørge for befordring, fx i egen bil eller ved hjælp af kollektive transportmidler.

Borgerne kan også skifte visitation undervejs i et forløb. Det viser samtidig, hvilke forventninger der er til progression som følge af træningen. Visitationen sker som en konkret individuel vurdering, der f.eks. bygger på:

• Gangtest (6 minutters gangtest) evt. med ganghjælpemiddel
• Balancetest (Bergs Balanceskala)
• Vurdering efter Fælles Sprog II
• Kort vurdering mhp. at afdække borgerens funktionsniveau, afstand til kollektiv trafik m.m.

De konkrete kvalitetsstandarder vil blive forelagt udvalget til beslutning på mødet den 13. november. Her vil udvalget også blive forelagt en kvalitetsstandard for visitering til kørsel til læge og speciallæge. Der findes ikke en standard herfor i dag. Visiteringen foretages af Ydelsescentret ud fra et ansøgningsskema. Her skriver borgerne om deres helbred, og det vurderes, om de kan bevilliges kørsel. Når regningen fra Taxinord kommer, sammenholdes den med bevillinger, og i de tilfælde hvor den ikke er givet, skrives der til borger, og der vedlægges et girokort. Administrationen vurderer, at grundlaget for bevilling af kørsel bør være klart i form af en kvalitetsstandard.

4. Serviceniveauet i kørslen ved valg af Movia Flextrafik
Udover adgangen til befordringsydelsen (kriterierne der angives i kvalitetsstandarden) består serviceniveauet af selve kørslen.

Udvalget har på sit møde den 22. maj 2013 besluttet, at serviceniveauet skal fastholdes som det nuværende:

• Borgeren kan afhentes maksimalt 1 time før, denne har tid til aktivitet
• Borgeren skal være på aktivitetsstedet mindst 10 min. før aftalt tid til aktivitet
• Der må maksimalt gå 1 time fra den tid, som hjemtransporten er bestilt til, til borgeren er hjemme igen.

Det serviceniveau, som borgerne tilbydes i dag, er ikke direkte sammenligneligt med det, borgerne vil bliver tilbudt i regi af Movia Flextrafik. I skemaet nedenfor vises serviceniveauet for de 3 typer Flextrafik der foreslås anvendt til befordring på SSU's område, herunder den åbne Flextur som kan anvendes af alle:

Justeringer i Movia serviceniveau for køretid
For at fastholde det nuværende serviceniveau i aktivitetskørslen skal der justeres på det serviceniveau, som Movia som udgangspunkt tilbyder i Flextrafik Rute. Konkret skal Movias udbud af aktivitetskørsel indeholde det krav, at køretid for den enkelte – fra opsamling til afsætning – er max 50 minutter og ikke max 75 minutter, som er Movia standardserviceniveauet i Rute.

De 75 minutter er fastlagt ud fra, at Rute anvendes til bl.a. kørsel af fysiske og psykiske handicappede til/fra aflastningsinstitutioner, hvor der oftes køres ud over kommunegrænserne. Ved kørsel til aktivitet/dagcenter er der tale om kommune-interne kørsler, altså relativt korte rejser. Tetraplan-analysen viser, at ved solokørsel via korteste vej er den gennemsnitlig rejselængde på ca. 5 kilometer, jf figur 3.1 side 12 i Tetraplananalysen:

Da Movias nøgletal viser, at samkørsel ofte giver 40 % ekstra rejselænge vil rejselængden for aktivitetskørsel være ca 7 km i gennemsnit. Administrationen finder det på den baggrund derfor uproblematisk at stille krav om max 50 minutters køretid.

I forhold til kørsel til træning (Kommunal visiteret kørsel) er det i Tetraplan-analysen beregnet, at hvis alle borgere blev kørt solo af korteste vej, ville den gennemsnitlig rejselængde være på lidt over 10 kilometer. Relationer mellem træningscenter og bopælsadresser er vist på figur 3.2. side 19 i Tetraplan-analysen:

Med Movias serviceniveau betyder det, at de fleste borgere vil blive kørt ca 14 km (10 km plus 40% omvejskørsel pga samkørsel), men kan risikere at skulle køre op til 25 km (10 km plus 150% omvejskørsel pga samkørsel). Administrationen vurderer, at for langt de fleste borgere vil kørselstiden ligge inden for det nuværende serviceniveau, men at det ikke vil kunne garanteres, at det nuværende serviceniveau fastholdes. Der vil dog kunne bestilles direkte kørsel i de tilfælde, hvor det vurderes, at transporttiden vil være en belastning for borgeren.

5. Proces/tidsplan
En overordnet tidsplan for at omlægge kørsel til Movia regi fremgår nedenfor.

Lovgrundlag
LBK nr 913 af 13/07/2010 (Sundhedsloven), § 140 og §§ 170-174
Serviceloven § 79 (aktiverende tilbud)
Serviceloven § 81 (Aktivitet og samvær på dagcentre)
Serviceloven § 84 (aflastning)
Serviceloven § 86 (træning)
Bekendtgørelse nr. 1266 af 15. december 2012 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.(kap. 3–5)


Økonomi
Det er ikke muligt at estimere udgiften til Flextrafik konkret for Gribskov Kommune. Kun udgifterne til Rute lægges fast ved et Movia udbud, som forventes at give bedre priser, end hvis kommunen selv skulle gennemføre udbuddet. For Flextrafikken afregnes på en sådan måde, at megen kørsel i et område giver stordrifts- og samkørsels fordele, som resulterer i lavere omkostninger. Ved at satse på Movia Flextrafik forventes en lavere udgift pr. tur, herunder til flextur, efterhånden som mere trafik samles under Flextrafik. Satsningen på Flextrafik skal derfor også ses som en investering i kollektiv trafik.


Høring
-

Bilag

1. SSU BILAG 02.10.13: Tetraplananalyse

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at

1. tiltræde, at befordring på SSU's område fra 1. august 2014 varetages i regi af Movia Flextrafik, herunder
2. tiltræde, at kørsel til genoptræning fremover sker som "Kommunal visiteret kørsel", dvs lukket flextur, eller som åben Flextur, med det serviceniveau der tilbydes af Movia
3. tiltræde, at kørsel til aktivitet/dagcenter sker i regi af Movia Flextrafik Rute med et serviceniveau svarende til i dag.
4. tiltræde, at kørsel til læge og speciallæge ligeledes fremover sker som "Kommunal visiteret kørsel", dvs lukket flextur eller som åben Flextur.
5. sende beslutninger om befordring på SSU's område i høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

Beslutning
Sagen er drøftet. Ikke tiltrådt med bemærkning om, at administrationens indstillinger sendes i høring i Ældreråd og Handicapråd.

Udvalget ønsker, at administrationen belyser muligheden for kommunalt udbud af kørsel yderligere. Sagen genoptages den 13. november 2013.





118. Status vedr. patientsikkerhedsarbejdet i Gribskov Kommune
29.00G00 - 2012/60982

Sagsfremstilling
De danske kommuner har siden efteråret 2010 været forpligtet til at rapportere utilsigtede hændelser i den centrale database DPSD. Formålet med denne rapportering er systematisk læring med henblik på fortsat forbedring af patientsikkerheden.

I oktober måned 2012 blev der ansat en tværkommunal risikomanager i Gribskov Kommune og Hørsholm Kommune til at varetage arbejdet med patientsikkerhed og utilsigtede hændelser.

I dette dagsordenspunkt præsenteres arbejdet med patientsikkerhed og utilsigtede hændelser i Gribskov Kommune for perioden til orientering. Derudover kommer administrationen med anbefalinger til Social- og Sundhedsudvalget om, hvordan afrapportering på patientsikkerhedsarbejdet kan tilgå Social- og Sundhedsudvalget fremadrettet.

Baggrund og tankesæt for arbejdet med patientsikkerhed og utilsigtede hændelser
Ifølge Dansk Selskab for Patientsikkerhed forstås patientsikkerhed således:

"Patientsikkerhed handler om at forebygge, at der sker fejl og skader - utilsigtede hændelser -, når patienter behandles eller på anden måde er i kontakt med sundhedsvæsenet (...) Utilsigtede hændelser sker, når mange mennesker skal arbejde sammen om komplekse opgaver, og sikkerhed ikke er tænkt tilstrækkeligt ind i arbejdsgangene",

Sundhedsloven beskriver en utilsigtet hændelse på følgende måde:
"Ved en utilsigtet hændelse forstås en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, herunder præhospital indsats, eller i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler. Utilsigtede hændelser omfatter på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder".

I arbejdet med utilsigtede hændelser anlægges et systemperspektiv. Systemperspektivet anerkender, at der sker fejl og utilsigtede hændelser, hvor mennesker arbejder sammen i komplekse organisationer og med komplicerede funktioner.

Derfor arbejder man på at opbygge systemer, hvor det ikke er muligt for mennesker at tage fejl.

Arbejdet med utilsigtede hændelser danner grundlag for analyser, der forventes at medføre forbedret sikkerhed for kommunens borgere. Dette kan forventes også at have en positiv virkning i forhold til forebyggelige (gen)indlæggelser.

Organisering i Gribskov Kommune
Risikomanageren er ansat i Center for Social og Sundhed og er tovholder for arbejdet med patientsikkerhed i Gribskov Kommune. Alle leverandører, der leverer ydelser i henhold til sundhedsloven, har en eller flere patientsikkerhedskoordinatorer, som varetager arbejdet decentralt.

Risikomanager og patientsikkerhedskoordinatorer danner et netværk, som samarbejder om arbejdet. Det kan f.eks. være omkring mere alvorlige utilsigtede hændelser, som kræver ekstra analyse. Se i øvrigt bilag.

I løbet af 2013 tilbydes alle leverandører undervisning i arbejdet med utilsigtede hændelser og rapporteringssystemet.

På landsplan er der netop startet et projekt ved navn "Patientsikker Kommune" med 5 danske kommuner som deltagere. Administrationen følger dette projekt, blandt andet med henblik på at anvende nogle af redskaberne til brug i Gribskov Kommune.

Status på rapporterede hændelser i Gribskov i 2013
Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at antallet af rapporterede utilsigtede hændelser sandsynligvis ikke afspejler det reelle antal utilsigtede hændelser i behandlingen af kommunens borgere.

Når man taler patientsikkerhed, anlægger man det perspektiv, at man ved, at der sker utilsigtede hændelser - derfor er rapporteringer af disse altid positivt udtryk for, at der er fokus på hændelserne. Flere rapporteringer betyder altså ikke, at der begås flere fejl, men at man ønsker at lære af de utilsigtede hændelser, der sker.

I Gribskov Kommune er der i de første 5 måneder af 2013 rapporteret 147 utilsigtede hændelser. Til sammenligning blev der i hele 2012 rapporteret 181 utilsigtede hændelser. Det må forventes, at antallet af hændelser vil være stigende mod udgangen af 2013, idet der i Gribskov Kommune er fornyet fokus på området.

Hændelser, hvor medicin er involveret, udgør cirka 55% af alle rapporterede hændelser i kommunen. Hændelser, der betegnes som patientuheld (f.eks. fald) udgør cirka 35 %. De sidste 10 % er forskelligartede.

Langt de fleste utilsigtede hændelser har ikke haft nogen skadelige følger for borgerne. Et eksempel kan være, at medicinen er doseret forkert, men via leverandørernes faste procedurer opdages fejlen og udbedres, før borgeren får udleveret medicinen. Se bilag 2.

Administrationen ser udelukkende positivt på rapportering af utilsigtede hændelser, idet de afspejler det fokus der er på læring omkring hændelserne.

Administrationen planlægger i øjeblikket at have fokus på utilsigtede hændelser i forhold til alkoholrelaterede fald i løbet af 2013 med henblik på mulige forebyggelsestiltag.

Et andet tiltag, som er gavnligt for patientsikkerhed, er pilotprojektet om medicinhåndtering - samarbejde mellem Lægerne i Vestergade, Helsinge Apotek og Helsingegården. Der henvises til dagsordenspunkt i Social- og Sundhedsudvalget 10.4.2013.


Lovgrundlag
LBK nr 913 af 13/07/2010
Bekendtgørelse af sundhedsloven
(Sundhedsloven) §§ 198-202


Økonomi
-

Bilag
BILAG: Organisering for patientsikkerhed i Gribskov Kommune
BILAG: Statistik på utilsigtede hændelser 2013


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at tage præsentationen til efterretning.
2. at tiltræde, at status på patientsikkerhed og utilsigtede hændelser lægges ind i den årlige resultatstatus

Beslutning
1. Taget til efterretning
2. Tiltrådt






Efterretningssager

119. Status Velfærdsteknologi
29.00G00 - 2013/28687

Sagsfremstilling
I dette dagsordenspunkt orienteres om status på arbejdet med velfærdsteknologi.

Social- og Sundhedsudvalget har på mødet den 28.09.2011 besluttet, at der fremover skal være en langsigtet prioritering af midler til velfærdsteknologi. Der er øremærket 1 mio. kr. fra Ældrepuljen i perioden 2012-15. Der er desuden afsat 0,1 mio. kr. til klyngekommune samarbejdet på området.

På mødet den 27.06.2012 tiltrådtes følgende investeringsspor:

• Online Træning
• Personlig Pleje og hygiejne
• Forflytning og løft
• Rengøring via robotstøvsugere

Status på arbejde med velfærdsteknologi
Online Træning og Pleje
Skærmene er blevet afprøvet blandt forskellige målgrupper herunder borgere med KOL og borgere med skulderskader. Der har typisk været 5 til 10 borgere tilknyttet projektet ad gangen. Der er sideløbende undersøgt muligheder for telemedicinske løsninger. Der er aktuelt 4 skærme i brug.

Det viste sig tidligt i projektet, at de længere borgerforløb egner sig bedst til online træning, bl.a. begrundet i det arbejde der ligger i op- og nedtagning af skærmene. Det har dog været en udfordring at rekruttere nok borgere, som er motiveret til at træne i hjemmet, og der er typisk kørt hold på 2-5 personer af gangen. Projektlederne har udtrykt, at de "skal sælge" teknologien til medarbejder og borgere. Man har forsøgt at rekruttere borgere i længere vedligeholdelses forløb, men mange har sagt nej pga. sociale forhold og vanetænkning.

En anden af projektets udfordringer har været internetforbindelserne. Der er områder i Gribskov Kommune, hvor forbindelserne er så svage, at online-skærmene ikke kan benyttes. Det har betydet, at nogle borgere ikke har kunnet deltage i onlinetræning på trods af interesse herfor.

Projektet har også afsøgt muligheden for telemedicinske løsninger. Her ligger udfordringerne i, at teknologien ikke kan kommunikere med hospitaler og praktiserende læger endnu. Der findes således endnu ikke en national standard, der vil kunne sikre dialog via skærm fra kommune, region og praktiserende læger samtidigt.

Status er derfor, at administrationen pga. ovenstående har opsagt aftalen med teknologileverandøren. I stedet tænkes en ny løsning genoptaget, når udfaldet af udbuddet kendes.

Projektet har imidlertid også givet en række gode erfaringer. De opsamles pt. i en række interviews med borgere og medarbejdere og benyttes i den fremtidige planlægning. Kort sagt kan det siges, at vi har forberedt os på fremtiden, og vi følger udviklingen i teknologien, standarder og organisering ift. en mulig fremtidig udrulning.

Personlig Pleje og Hygiejne
Der er indkøbt 10 vasketoiletter, hvoraf 8 er i brug. Toiletterne benyttes både på plejecentrene, botilbud og i hjemmeplejen, ved borgere i meget forskellige livssituationer. De involverede medarbejdere har modtaget undervisning fra leverandøren.

Der afholdes pt. interviews med borgere og personale, som undersøger, hvordan teknologien påvirker borgernes sundhed, borgernes livskvalitet, personalets arbejdsmiljø og effektiviteten.

En tidligere evaluering har vist, at borgerne var meget tilfredse. Flere borgere udtrykte, at de oplevede større selvhjulpenhed og bedre livskvalitet.

Reduktion af besøg eller besøgstid er endnu ikke sket. Men med et større fokus på medarbejdernes arbejdsgange og mulige gevinster, kan det muligvis dokumenteres.

Forflytning og løft
Der afprøves pt. 1 benløfter og 1 hygiejnestol på plejecentre og i hjemmeplejen ved borgere i forskellige livssituationer. Der er blevet undervist i de nye teknologier. 6 benløftere er ikke i brug, og 3 benløftere er taget hjem efter afprøvning. Der afsøges mulighed for at udvide målgruppen for benløfteren, fx. via træning, visitation eller ægtefælder. Pt. er udfordringen, at projektlederen skal "sælge" teknologien til medarbejdere og borgere.

Der er udarbejdet en undersøgelse på Plejecentret Udsigten, som viser, at der er et stort økonomisk potentiale i at opsætte loftlifte med tilhørende integreret plejestole. Undersøgelsen viser ligeledes, at dette vil kunne reducere mængde af flytninger, som er i risikozonen mht. arbejdsskader.

En anden analyse har også påvist et stort potentiale på dette område. Analysen viser, at Gribskov Kommune blandt de 180 mest plejekrævende borgere vil kunne spare op til 3,8 mio. lønkroner pr. år ved at gå fra 2 medarbejdere til 1 medarbejder i forflytningen af borgeren. Her gælder det opmærksomhedspunkt, at de forudsætninger, der ligger til grund for analysen, ikke er efterregnet i en Gribskovcase.

Rengøring via robotstøvsugere
Der er ikke indkøbt teknologi ud over de robotstøvsugere, der blev indkøbt i 2011, fordi der har vist sig praktiske og tekniske udfordringer.

Evaluering
Der foregår pt. en evaluering af sporene Online Træning, Personlig Pleje og hygiejne samt Forflytninger og løft.

Evalueringsdesignet er:

• Interviews med borgerne
• Interviews med medarbejderne
• Aktivitetsanalyse med projektlederne

Evalueringen laves ud fra en række overordnede målsætninger:

• at afprøve ny velfærdsteknologi
• at forbedre borgernes sundhed og personalets arbejdsmiljø
• at forbedre borgernes livskvalitet
• at forbedre den borgerrettede effektivitet

Evalueringen kører frem til marts 2014.

Samarbejde med andre kommuner
Gribskov Kommune er sammen med 5 andre kommuner (Fredensborg, Hillerød, Helsingør, Hørsholm samt Halsnæs kommune) indgået i et formaliseret samarbejde om afprøvning af velfærdsteknologi på sundhedsområdet.
Samarbejdet er projektorganiseret med de kommunale chefer som styregruppe og med samfinansiering af en fælles projektleder. Herudover bidrages med medarbejderressourcer til en tværgående projektgruppe.

Status
Siden 2012 er der gennemført en kortlægning af kommunernes arbejde med velfærdsteknologi for at indkredse behov og temaer for det fælles arbejde. Kortlægningen viser, at der er stort behov for at se på velfærdsteknologiske løsninger til at understøtte kommunernes arbejde med at forebygge indlæggelser systematisk og effektivt.

Det blev derfor valgt at udvikle en teknologisk løsning, som kan "sætte strøm " til det allerede anvendte triageværktøj (triage er det værktøj, der bruges til systematisk at følge op på, om en borges tilstand forværres og vurdere, om der skal sættes ind med anden indsats). En elektronisk version af triageværktøjer kan sikre, at viden om borgerens tilstand kan deles med relevante aktører i hjemmepleje og visitation mv. mhp. systematisk opfølgning. Løsningen skal så understøttes af håndholdte iPads/tablets, så observationer nemt kan registreres og omsættes.

Kommunerne har brugt en del kræfter på at afdække dels organisatoriske behov dels krav til teknik og har ansøgt Markedsmodningsfonden mhp. evt fælles udbud på køb af fælles IT løsning. Der er ansøgt om 2,5 mill kr på tværs af ansøgerkommunerne.

En udfordring er dog, at kommunerne har forskellige IT systemer, som vanskeliggør en fælles løsning, hvis triageværktøjet skal kobles til de omsorgssystemer, som kommunerne anvender.

For at holde flere muligheder åbne indgår Gribskov Kommune derfor i dialog med andre kommuner, der anvender samme IT løsning som Gribskov.

Forventningen er, at der ultimo 2013 kan træffes beslutning om udbud/køb af teknologisk løsning, som kan implementeres i 2014. Det betyder, at forventet investering til køb/udbud af teknologisk løsning udskydes til 2014.

Økonomi
Der er pt. disponeret 386.000 kr. vedr. velfærdsteknologi, som er benyttet til leje af skærme, Internetforbindelser, opsætning af vasketoiletter og analyse.

Frem til næste Social- og Sundhedsudvalgsmøde udarbejdes forslag til yderligere investering i 2013.


Lovgrundlag
Lov om social service - § 84 Personlig pleje og praktisk hjælp
Sundhedsloven om hjemmesygepleje

Økonomi
SSU har ved tidligere beslutning reserveret kr. 1,1 mio til afprøvning af velfærdsteknologier i 2012 - 2015.

Der er pt. disponeret 386.000 kr., dvs. 614.000 er udisponeret.


Bilag
BILAG SSU 02.10.2013: Ansøgning til Markedsmodningsfonden


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at tage orienteringen om status på arbejdet med velfærdsteknologi til efterretning.

Beslutning
Taget til efterretning.





120. Barselsbesøg i sundhedsplejen.
27.00G00 - 2012/29985

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Social- og Sundhedsudvalget med henblik på at orientere om et toårigt pilotprojekt i sundhedsplejen med indførelse af barselsbesøg på 3.-6. dagen efter barnets fødsel. Sagen har været behandlet på Børneudvalgets møde den 3. september 2013, hvor udvalget besluttede at igangsætte det beskrevne pilotprojekt.

Baggrund
Sundhedsstyrelsen har udsendt en ny vejledning med anbefalinger til sundhedsplejens indsats til nyfødte og deres forældre i de første to uger af barnets leveår. Overordnet set er formålet med den nye vejledning at undgå genindlæggelse af spædbørn i de første to leveuger og at sikre barnets trivsel og ernæring.

Vejledningen anbefaler, at Regionens fødesteder yder telefonrådgivning og/eller konsultation til forældre i barnets 3. levedøgn. Den åbne rådgivning og/eller konsultation varetages af jordemødre og retter sig overvejende mod moderens tilstand efter fødslen. Som opfølgning på fødestederne/jordemødrenes indsats anbefaler vejledningen, at den kommunale sundhedspleje følger op på barnets helbredstilstand ved et barselsbesøg på 4.-5. dagen efter fødsel. Dette for at forebygge antallet af genindlæggelser efter fødsel og for at sikre sufficient ernæring. Sundhedsstyrelsen anbefaler barselsbesøg til alle, der er udskrevet indenfor 72 timer efter fødsel. Det anbefales derfor, at det er alle fødende, der tilbydes barselsbesøg.

Sundhedsstyrelsens monitorering af genindlæggelser efter fødsel på landsplan viser, at de fleste genindlæggelser skyldes dehydrering, gulsot, mistrivsel, fejlernæring og spiseproblemer hos spædbarnet. Det vil et barselsbesøg kunne være med til at forebygge.

Sundhedsstyrelsen vil følge udviklingen i genindlæggelser af spædbørn indenfor barnets første 28 levedøgn fordelt på de fem Regioner. Desuden vil Gribskov Kommune følge udviklingen lokalt.

Der fødes ca. 300 børn årligt i Gribskov Kommune. Ifølge sundhedsplejens opgørelse og prognosen vil det også gælde i 2013.

Lokal indsats og mål
Sundhedsstyrelsen anbefaler et barselsbesøg på 4. eller 5. dagen efter fødsel. Det vil indebære, at sundhedsplejen skal have vagtberedskab i weekender. Det er administrationens vurdering, at denne ydelse vil blive for ressourcekrævende i forhold til forventet effekt. Derfor foreslås i stedet en mere fleksibel periode på 3.-6. dagen efter fødsel, således at barselsbesøget foregår på hverdage.

Lokalt lægges op til, at barselsbesøget har fokus på etablering af amning eller anden sufficient ernæring, barnets trivsel, observation af barnet i forhold til gulsot, farver, vejrtrækning, medfødte lidelser og moderens fysiske tilstand efter fødslen, samt vejledning af forældrene i observation og pleje af barnet.

Et barselsbesøg er et kort besøg, hvor fokus er at sikre, at barnet kommer i trivsel. Barselsbesøget kan ikke erstatte eller lægges sammen med etableringsbesøget, hvor der blandt andet er fokus på barnets trivsel fortsat, fysisk undersøgelse, vejledning i barnets pasning, orientering om sundhedsvæsenets tilbud og familiedannelse. Se nærmere i bilag 1.
Det tilstræbes, at barselsbesøget aflægges af den sundhedsplejerske, der skal følge familien fremover. Dog kan ferier, kurser og sygdom hindre dette. Målet er, at 75% får barselsbesøg af den sundhedsplejeske, der skal følge familien.

Det er sundhedsplejens oplevelse, at der siden indførelsen af tidlig udskrivelse efter fødsel opstår flere udfordringer med amning, idet der pt. ikke ydes støtte til forældrene på 3. dagen, hvor mælken løber til. Det er sundhedsplejens vurdering, at tidlig kontakt, dialog med forældrene og undersøgelse af barnet kan understøtte barnets trivsel. Et barselsbesøg kan desuden medvirke til, at sygdomme og mistrivsel hos spædbarnet eller forældre opdages rettidigt.

Et barselsbesøg forventes, ud over at forebygge genindlæggelser af spædbørn, at have en sundhedsfremmende effekt, der øger familiernes trivsel, sikrer bedre og længere ammeforløb og på længere sigt mindske risikoen for livsstilsygdomme hos barnet.

Det er målet at forebygge genindlæggelser og bedre trivsel. Derfor foreslås afprøvning af barselsbesøg over en toårig periode. Derefter samles op på, om barselsbesøget har haft den ønskede effekt ved at måle på antal genindlæggelser og ambulante kontakter. På kort sigt desuden også at måle på ammelængde.

Desuden følges udviklingen af behovsbesøg, hvor der må forventes en stigning i behovsbesøg i nyfødthedsperioden, hvor der vil være behov for opfølgning, og et fald senere når barnet er lidt ældre.

Ydelser i spædbørnsperioden i sundhedsplejen i Gribskov
I spædbørnsperioden fra 0-8 måneder tilbyder sundhedsplejen flere ydelser og besøg (åben konsultation, hjemmebesøg og telefonrådgivning).

Besøg og tidspunkt	Førstegangsfødende	Flergangsfødende	Omlægning
Graviditetsbesøg Efter 32. uge	Alle	Ved behov
Barselsbesøg 3.-6. dagen	Alle	Alle	NYT
Etableringsbesøg Senest 10. dagen. NYT: senest 14. dagen	Alle senest 10. dagen	Alle senest 10. dagen	Senest 14. dagen.
2. besøg 4 uger	Alle	Alle
3. besøg - EPDS (screening - efter fødselsdepression) og besøg. 8 uger	Alle	Alle
4. besøg - Kostbesøg 4 mdr.	Alle	Alle
5. besøg - Opfølgende kostbesøg 6 mdr.	Alle	Ved behov	Udgår. Der henvises til åben konsultation
6. besøg Besøg 8-10 mdr.	Alle	Alle
Behovsbesøg	Ved behov	Ved behov

Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst 5 hjemmebesøg til alle familier i barnets 1. leveår, og at etableringsbesøget aflægges senest 14 dage efter barnets fødsel for de familier, der har fået et barselsbesøg.

Barselsbesøget finansieres inden for eksisterende ramme til sundhedsplejen.


Lovgrundlag

LBK nr 913 af 13/07/2010 (Sundhedsloven) §§ 120-126

LBK nr 1344 af 03/12/2010 Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

Økonomi

Finansiering af barselsbesøg findes inden for sundhedsplejens ramme.
Det er forventningen at omkostninger til hospitalsudgifter vil kunne reduceres qua effekten af barselsbesøgne.


Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Vejledningen vedlægges i sin helhed. Siderne 181-182 (punkt 15.2.4 om Sundhedsplejens opgaver) har relevans for beslutning i sagen.

Bilag: Den ny vejledning for barselsperioden

Bilag: Beskrivelse af besøg i sundhedsplejen


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
Taget til efterretning.





121. Embedslægen tilsynsrapporter 2013 - Bakkebo, Ellen Marie Hjemmet og Skovsminde.
27.00G00 - 2013/30591

Sagsfremstilling

Baggrund
Embedslægen har gennemført uanmeldt tilsyn på plejecenterene: Bakkebo d. 12. juni 2013, Ellen Marie Hjemmet d. 10. juli 2013 og Skovsminde d.12. juli 2013.
På baggrund af disse tilsyn har embedslægen udarbejdet en rapport om de sundhedsmæssige forhold på plejecenterene samt de eventuelle anbefalinger til forbedringer.

I dette dagsordenspunkt orienteres Social- og Sundhedsudvalget om de væsentligste konklusioner i tilsynsrapporterne samt Gribskov Kommunes opfølgning herpå.

Alle tre tilsynsrapporter er sammen med de dertilhørende prikskemaer vedlagt som bilag.
Tilsynsrapporterne har været sendt i høring hos Ældrerådet og de enkelte Centerråd. Høringssvarene fremgår nederst i dagsordenen.

Embedslægens tilsyn
Embedslægen (herefter EL) gennemfører hvert år et uanmeldt tilsynsbesøg på kommunens plejecentre. Ved tilsynet vurderes de sundhedsfaglige forhold på plejecentrene ud fra fastsatte fokusområder. Derudover vælges der hvert år et særligt tema, som embedslægen har fokus på. Temaet anvendes udelukkende til belysning af området og indgår ikke i beskrivelsen af eventuelle fejl og mangler ved tilsynet. I 2013 har der ikke været fokus på et område i form af et særligt tema. Der forventes igen at være et særligt tema i forbindelse med plejehjemstilsynene i 2014.
EL kan vælge at springe et årligt tilsyn på et center over, hvis det vurderes, at der ikke er
fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden.


Embedslægens anbefalinger og myndighedens opfølgning
Center for Social og Sundhed kan som opfølgning på EL tilsyn iværksætte forskellige initiativer, herunder eventuel brug af påbudsprocedure afhængig af tilsynets anbefalinger til de pågældende centre. Det gælder for alle tilsyn, at efterlevelse af anbefalinger indgår i Center for Social og Sundheds løbende kvalitetsopfølgning og dialog med leverandørerne på driftsmøder. Her skal leverandørerne redegøre for og dokumentere implementering af tiltag. En del af den faste opfølgning forankres desuden omkring centervisitatorerne, der løbende fører tilsyn på centrene.


Tilsynet på Bakkebo

Embedslægen har d. 12. juni 2013 været på tilsyn på Bakkebo.

Konklusionen på tilsynet var, at:

• der ved tilsynet blev fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden.
• det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at ledelsen og personalet havde arbejdet konstruktivt og målrettet for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav ved tilsynet i 2011. Plejehjemmet havde været undtaget tilsyn i 2012.

Der blev fundet fejl og mangler indenfor områderne:

• dokumentation i de sygepleje-faglige optegnelser
• medicinhåndtering
• patientrettigheder
• aktivering og mobilisering

Embedslægen har angivet krav indenfor hvert af områderne og udbedt sig en handleplan for, hvordan de anførte krav vil bliver efterlevet. Bakkebo har efterfølgende tilsendt handleplan, og Embedslægen har fundet de iværksatte tiltag tilfredsstillende.

Embedslægens næste tilsyn på Bakkebo vil finde sted i 2014.

Administrationens vurdering:
Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynets konklusioner generelt er forholdsvis positive. Der er arbejdet konstruktivt og fulgt op på krav fra tilsynet i 2011.
Det vurderes dog, at konklusionen på ovennævnte områder skal følges op.
Der vil fra Center for Social og Sundheds side ske opfølgning på handleplan, der er udarbejdet til Embedslægerne efter tilsynet for at sikre, at alle handlinger er gennemført tilfredsstillende.


Tilsynet på Ellen Marie Hjemmet

Embedslægen har d. 10. juli 2013 været på tilsyn på Ellen Marie Hjemmet.

Konklusionen på tilsynet var at:

• der ved tilsynet blev fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden.
• ledelsen og personalet havde arbejdet konstruktivt og målrettet og gjort en stor indsats for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav ved tilsynet i 2012.
• det ved tilsynet kunne konstateres, at næsten alle Sundhedsstyrelsens krav var opfyldt.

• 
  Der blev fundet fejl og mangler indenfor områderne:
  • medicinhåndtering
  • adgang til sundhedsfaglige ydelser
  • aktivering og mobilisering.
• 
  Embedslægen har angivet krav indenfor hvert af områderne, som skal efterleves, for at Sundhedsstyrelsens regler for de sundhedsmæssige forhold er opfyldt.
  
  Embedslægens næste tilsyn på Ellen Marie Hjemmet vil finde sted i 2014.
  
  Administrationens vurdering:
  Plejehjemmet Ellen Marie Hjemmet er en selvejende institution uden driftsoverenskomst med Gribskov Kommune. Tilsynsenheden i Gribskov Kommune gennemfører årlige driftstilsyn med Ellen Marie Hjemmet. Tilsynsenheden vil inddrage konklusionen fra Embedslægetilsynet på førstkommende driftstilsyn med Ellen Marie Hjemmet.
  
  
  Tilsynet på Skovsminde
  
  Embedslægen har d. 12. juli 2013 været på tilsyn på Skovsminde.
  
  Konklusionen på tilsynet var, at:
  • der ved tilsynet blev fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden.
  • ledelsen og personalet havde arbejdet konstruktivt og målrettet og gjort en stor indsats for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav ved tilsynet i 2011.
  • det ved tilsynet kunne konstateres, at næsten alle Sundhedsstyrelsens krav var opfyldt.
  
  Der blev fundet få fejl og mangler indenfor området:
  • dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser.
  
  Embedslægen har angivet krav indenfor området og udbedt sig en handleplan for, hvordan de anførte krav vil blive efterlevet. Skovsminde har efterfølgende tilsendt handleplan og Embedslægen har fundet de iværksatte tiltag tilfredsstillende
  
  Embedslægens næste tilsyn på Skovsminde vil finde sted i 2015.
  
  Administrationens vurdering:
  Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynets konklusioner er positive.
  Der er arbejdet konstruktivt og gjort en stor indsats for at efterleve krav fra tilsynet i 2011.
  Center for Social og Sundhed ser ingen anledning til at følge yderligere op på tilsynet.
  
  
  Lovgrundlag
  LBK nr. 913 af 13/7 2010. Bekendtgørelse af Sundhedsloven, § 219
  
  
  Økonomi
  -
  
  Høring
  Høringssvar fra Ældrerådet, afgivet på møde d. 23.9.2013:
  "Ældrerådet konstaterer med bekymring, at der stadig på flere plejecentre er problemer med medicinhåndteringen. Dette er uacceptabelt! Tilsynsrapporterne tages i øvrigt til efterretning, idet vi går ud fra, at opfølgning også vil ske i forbindelse med uanmeldte tilsyn".
  
  Høringssvar fra Centerrådet på Skovsminde Plejecenter:
  "Centerrådet på Skovsminde har ingen kommentarer til den fremsendte tilsynsrapport"
  
  Høringssvar fra Centerrådet på Bakkebo Plejecenter:
  Centerrådet på Bakkebo har ikke afgivet høringssvar.
  
  
  Bilag
  1. BILAG SSU 02.10.2013: Embedslægenstilsynsrapport 2013, Bakkebo
  2. BILAG SSU 2.10.13: Prikskema for Bakkebo 2013
  3. BILAG SSU 02.10.2013: Embedslægenstilsynsrapport 2013, Ellen Marie Hjemmet.
  4. BILAG SSU 2.10.13: Prikskema for Ellen Marie Hjemmet 2013
  5. BILAG SSU 02.10.2013: Embedslægenstilsynsrapport 2013, Skovsminde
  6. BILAG SSU 2.10.13: Prikskema for Skovsminde 2013
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:
  1. tage orienteringen til efterretning.
  
  
  Beslutning
  Taget til efterretning.
  
  
  
  
  
  122. Uanmeldt tilsyn samt opfølgende tilsyn på Helsingegården
  27.00G00 - 2013/22792
  
  Sagsfremstilling
  I april 2013 blev der gennemført uanmeldt tilsyn på plejecentret Helsingegården.
  
  I dette dagsordenspunkt præsenteres Social- og Sundhedsudvalget for formålet med tilsynet, tilsynets konklusion og anbefalinger samt myndighedens vurdering til orientering.
  Myndighedens vurdering er fulgt op af et opfølgende tilsyn, hvorfor konklusion på dette ligeledes fremgår.
  
  Tilsynsrapporten samt notat om det opfølgende tilsyn er vedlagt som bilag.
  
  Formål med tilsyn
  Formålet med det uanmeldte tilsyn er at få et reelt og dækkende indtryk af, hvordan den daglige praksis er på det pågældende plejecenter. Det uanmeldte tilsyn gennemføres som en del af den samlede kvalitetssikring og opfølgning på ydelser, der leveres til kommunens ældre og borgere med handicap, primært efter Serviceloven.
  
  Proces for tilsyn
  Det uanmeldte tilsyn forberedes og gennemføres af Tilsynsenheden i samarbejde med en medarbejder fra Center for Social og Sundhed, som varetager den sundhedsfaglige del af tilsynet. Tilsynet udføres i overensstemmelse med den politisk besluttede manual for det lovpligtige tilsyn på plejecentre i Gribskov Kommune. Ved dette tilsyn anvendtes observationsmetoden i væsentligt omfang, herunder tilstedeværelse ved måltider, kombineret med de samtaler undervejs, der opstår med borgere og medarbejdere. Forud for tilsynet foretager Center for Social og Sundhed et tilfældigt udvalg af et antal beboere på hvert plejecenter. Disse borgeres beboermapper gennemgås ved tilsynet.
  
  Indhold i tilsynsrapporten
  Rapporten omfatter en beskrivelse af plejecentret, gennemgang af skriftligt materiale om udvalgte beboere, gennemgang af interviews med medarbejdere og ledelse samt Tilsynets konklusioner.
  
  Tilsynsenhedens anbefalinger og myndighedens generelle opfølgning
  Myndigheden (Center for Social og Sundhed) kan som opfølgning på Tilsynsenhedens tilsyn iværksætte forskellige initiativer, herunder evt. brug af påbudsprocedure afhængig af tilsynets anbefalinger til de pågældende centre. Det gælder for alle tilsyn, at efterlevelse af anbefalinger indgår i myndighedens løbende kvalitetsopfølgning og dialog med leverandørerne på driftsmøder. Her skal leverandørerne redegøre for og dokumentere implementering af tiltag. En del af den faste opfølgning forankres desuden omkring centervisitatorerne, der løbende fører individuelle tilsyn på plejecentrene.
  
  Nedenfor er kort skitseret tilsynets konklusion og anbefalinger i forbindelse med det uanmeldte tilsyn på Helsingegården og administrationens vurdering. I Tilsynsrapporten fremgår nærmere detaljer.
  
  Tilsynets konklusion
  Tilsynsenheden har gennemført uanmeldt tilsyn på Helsingegården. d. 15., 16., 17. og 18. april 2013.
  Konklusionen ved Tilsynet er, at:
  
  • der arbejdes målrettet med indsatser, der følger op på anbefalinger og
    bemærkninger fra tilsynet i september 2012
  • borgerne udtrykker tilfredshed med den udførte pleje, forplejning, det sociale
    miljø og omgangstonen medarbejdere og borgere imellem
  • Helsingegården har styrket sit fokus på sammenhængen mellem plejen, træning
    og aktivitet
  
  Tilsynet havde følgende anbefalinger:
  • at det gøres muligt at danne sig et hurtigt overblik over borgeren i den elektroniske journal.
  • at ledelsen løbende sikrer sig, at relevant information omkring borgerne formidles/videndeles til de faggrupper, der hverken skal dokumentere eller læse i den elektroniske borgerjournal.
  • at ledelsen løbende sikrer sig, at visiteret demensstimulering er mulig at gennemføre set i forhold til normering og ressourceforbrug.
  • at ledelsen sikrer, at medarbejdere i aftenvagterne indtænkes og orienteres omkring særlige indsatsmål fra træningen, der bør indgå i den daglige pleje, både dag og aften.
  • at der er opmærksomhed på observationer, der er af så alvorlig karakter, at de bør behandles løsningsorienteret og målrettet i en sygeplejefaglig handleplan.
  • at ledelsen løbende følger op på, hvorvidt de planlagte tiltag, som prioritering af ressourcer og indførsel af relevante metoderedskaber, medvirker til sikre et øget fokus på forebyggelse af hospitalsindlæggelser.
  
  Administrationens vurdering af Tilsynet på Helsingegården
  Center for Social og Sundhed vurderer, at Tilsynets konklusioner generelt er positive. Der er mange initiativer og indsatser i gang, der kan bidrage til at sikre, at den igangsatte fremdrift fortsætter som planlagt. Dog vurderes det, at der er anbefalinger, der skal følges op på, herunder i særdeleshed de anbefalinger der knytter sig til borgere med demens.
  Der er derfor fra Center for Social og Sundheds side iværksat en dialogbaseret opfølgning på tilsynet, herunder udstedelsen af et gult påbud og anmodning om en handleplan, der klart beskriver, hvorledes det sikres, at visiteret demensstimulering udføres.
  Center for Social og Sundhed modtog den ønskede handleplan den 17. maj 2013. Efter planen skulle tiltag til sikring af udmøntelse af visiterede demenssydelser være fuldt implementeret i uge 25 og 26.
  
  Opfølgning på det uanmeldte tilsyn
  På opfordring fra Center for Social og Sundhed foretog Tilsynsenheden et opfølgende tilsyn på Helsingegården den 12. august 2013.
  Tilsynet blev foretaget på baggrund af Tilsynsenhedens konklusioner og anbefalinger i tilsynsrapporten fra uanmeldte tilsyn på Helsingegården i april 2013. Det blev i tilsynsrapporten vurderet, at der var uklarhed omkring handleplaner, herunder handleplaner for borgere med demens, valgte demensydelser, levering og evaluering heraf.
  Som følge heraf udbad Center for Social og Sundhed sig en handleplan for, hvordan Helsingegårdens ledelse fremover sikrer, at visiterede demensydelser udmøntes og desuden dokumenteres, så det bliver gennemskueligt om den enkelte borger har modtaget demensstimulation som "én-til-én-aktiviteter", eller om stimulationen udføres i fællesskab med øvrige beboere.
  
  Konklusion på det opfølgende tilsyn
  De tiltag, der er beskrevet i den af Helsingegården fremsendte handleplan, er i vid udstrækning, men ikke fuldt ud, gennemført og kan ses at have haft en tydelig effekt. Dokumentationen er nu i de fleste tilfælde gennemskuelig, både i forhold til den reelle udmøntning af de bevilgede demensydelser og i forhold til, om disse udføres som "én-til-én-aktiviteter", eller om de udføres i fællesskab med øvrige beboere.
  Der er fortsat behov for et fokus på brugen af en handleplans komponenter (målsætning, handling og evaluering). Tilsynet havde dog ikke mulighed for at se en overordnet evaluering af en demenshandleplan, idet disse evalueringer udføres hver 3. måned og derfor først vil foreligge i september. Det er desuden planlagt på et meget konkret niveau, hvordan den daglige udførelse af demenspakkerne på sigt sikres yderligere på alle Helsingegårdens afdelinger.
  
  Administrationens vurdering af det opfølgende tilsyn på Helsingegården
  Center for Social og Sundhed vurderer, at det opfølgende tilsyns konklusioner overvejende er positive. Der er arbejdet konstruktivt og gjort en stor indsats for at efterleve krav til indsatsen omkring borgere med demens.
  Center for Social og Sundhed vil foretage løbende kvalitetsopfølgning og dialog med Helsingegården, dels ved centervisitator dels på driftsmøder.
  
  
  Lovgrundlag
  LBK nr 810 af 19/07/2012: Lov om Social Service § 151
  
  LBK nr 442 af 09/06/2004: Retsikkerhedsloven §§ 15 og 16
  
  
  Økonomi
  -
  
  Høring
  
  Ældrerådet blev på møde den 17. juni 2013 forelagt de foreløbige observationer ved dette års tilsyn samt bemærkninger fra ledelsen i PlejeGribskov. Nedenstående høringssvar vedrører således alene tilsynsrapporten og ikke det opfølgende tilsyn. Høringssvar:
  
  Taget til efterretning. Ældrerådet finder det glædeligt, at der følges op på de udarbejdede handleplaner.
  
  
  Bilag
  1. BILAG SSU 02.10.2013: Tilsynsrapport uanmeldt tilsyn Helsingegården, 2013
  2. BILAG SSU 02.10.2013: Notat vedr. opfølgende tilsyn på Helsingegården 12.08.13
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at
  1. tage orienteringen om uanmeldte tilsyn til efterretning
  2. tage orienteringen om opfølgning på det uanmeldte tilsyn til efterretning.
  
  
  Beslutning
  1-2. Taget til efterretning
  
  Ulla Dræby fraværende under punktet.
  
  
  
  
  
  123. Status vedr. 3-årigt projekt: Styrket genoptræning og rehabilitering af hjerneskaderamte
  29.00G00 - 2012/02784
  
  Sagsfremstilling
  Gribskov Kommune modtog i januar 2012 bevilling af midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade jf. finanslovsaftalen for 2011. Udvalget er tidligere orienteret om projektet på møde den 11. januar 2012.
  
  I dette dagsordenspunkt gives status på projektet til orientering.
  
  Baggrund
  Det ansøgte projekt: Erhvervet hjerneskade, Værksted 2011-2014 om optimering af kommunale indsatserhar to spor. Det ene spor gennemføres i et samarbejde mellem Gribskov, Hørsholm, Fredensborg og Helsingør Kommune, og det andet spor gennemføres lokalt i Gribskov kommune.
  
  Projektet har tre fælles målsætninger: 1) at forbedre overgange fra hospital til kommunale tilbud, 2) at afdække og løfte kommunale medarbejderes neurofaglige viden og 3) at optimere hjerneskade-koordineringen i den enkelte kommune.
  
  Gribskov Kommune har også defineret en overordnet individuel målsætning, der har fokus på mere lokal effektivitet og bedre resultater for de enkelte rehabiliteringsforløb gennem udvikling af kommunens tværgående myndighedsarbejde og relationer til udfører.
  
  Projektet er centreret om et værksted/samarbejdsplatform, hvor kommunernes fælles udfordringer afdækkes, konkretiseres og løses. Arbejdet i værkstedet skal føre til løsninger, der medvirker til at løfte Gribskovs individuelle målsætning. Lokalt i Gribskov er projektet forankret i Arena Hjerneskade, som er en udløber af projektet Fælles Borger - Fælles Praksis.
  
  Status maj 2013
  Der er gennemført følgende ift. målsætningerne:
  
  1. Forbedre koordinering
  Projektet startede ud med en kortlægning af de fire kommuners organisering på hjerneskadeområdet, og der blev udarbejdet baselinebeskrivelser af borgerforløb. Formålet var at finde ud af, hvordan koordineringen på tværs af afdelinger internt i kommunerne foregik og at identificere de områder, hvor der var behov for udvikling og optimering.
  
  Hver kommune har derudfra udarbejdet ideelt borgerforløb med tilhørende arbejdsgangsbeskrivelse. Gribskovs beskrivelse har været afprøvet og videreudviklet i Fælles Borger projektet og følges op og videreudvikles nu i arena-regi.
  
  Sideløbende foregår i alle fire kommuner en udførlig registrering af alle hjerneskadesager, der indeholder et rehabiliteringsforløb. Formålet er at få et overblik over antallet af sager samt at oparbejde et datasæt til dokumentation af, hvilke indsatser der virker, og hvordan den interne organisering fungerer.
  
  2. Opgradering af neurofaglige kompetencer
  Der er i efteråret 2012 gennemført en afdækning, beskrivelse og analyse af kompetencebehovet på myndighedsområdet og leverandørområdet i de fire kommuner. Efter grundig vurdering og dialog med forskellige udbydere er det besluttet at udvide kompetenceudviklingsforløbet til et uddannelsesprogram på diplomniveau med UC Lillebælt som udbyder. Programmet er mere omfattende end først planlagt, hvorfor der efter godkendelse af Ministeriet er overført midler indenfor projektets budgetposter.
  
  Forløbet har til formål at løfte medarbejdernes neurofaglige og organisatoriske kompetencer, så de bliver bedre rustet til at identificere hjerneskadeproblematikker, vælge de rette løsninger og samarbejde på tværs af sektorielle og organisatoriske skel – alt sammen med henblik på at styrke rehabiliteringen af borgere med erhvervet hjerneskade. Forløbet gennemføres i efteråret 2013 med start i september. Se kompetenceudviklingsforløbet i bilag 1.
  
  3. Optimere hjerneskade-koordineringen i den enkelte kommune
  Projektets tredje målsætning er individuel for hver enkelt kommune. Vi har i Gribskov Kommune arbejdet med dette i regi af Fælles Borger-Fælles Praksis projektet spor 2 (borgere med erhvervet hjerneskade), som har haft fokus på optimering af det interne samarbejde mellem Center for Social og Sundhed, Center for Arbejdsmarked og Center for Børn og Unge. Gribskov Kommune har i april 2013 udpeget en hjerneskadekoordinator, der skal fungere som tovholder på alle nye, komplekse hjerneskadesager i kommunen i rehabiliteringsfasen. Koordinatoren har bl.a. til opgave at medvirke til at skabe sammenhæng i rehabiliteringsforløbet mellem hospital og kommune, herunder koordinere en glidende overgang fra hospital til eget hjem.
  
  Derudover er der i december 2012/januar 2013 gennemført 6 borgerinterview med det formål at opnå et borgerperspektiv på kommunens praksis - hvordan oplever udvalgte borgere samarbejdet med Gribskov Kommune og de indsatser, som de tilbydes? Opsamling på interviewene kan ses i bilag 2. Der gennemføres yderligere 6 borgerinterview ved projektets afslutning med borgere, som har deltaget i rehabiliteringsforløb i projektperioden.
  
  Næste skridt
  I løbet af efteråret 2013 vil der være fokus på følgende:
  
  • At gennemføre den planlagte kompetencegivende uddannelse
  • Fortsat at indsamle data - herunder løbende registrere og analysere kommunens hjerneskadesager samt kortlægge eksisterende indsatser internt i kommunen med henblik på at udvikle fælles visitationsretningslinier på tværs af kommunens myndighedsområder
  • At sikre, at elementerne i forløbsprogrammer på hjerneskadeområdet implementeres i Gribskov og udarbejde tilhørende kvalitetsstandard for indsatsen
  
  
  Lovgrundlag
  LBK nr. 810 af 19/07/2012, Bekendtgørelse af lov om social service, kap. 16.
  LBK nr. 913 af 13/07/2010, Bekendtgørelse af sundhedsloven, kap. 39 og 62.
  LBK nr. 415 af 24/04/2013, Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kap. 9.
  LBK nr. 929 af 25/08/2011, Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne, kap. 1.
  
  
  Økonomi
  Der er afsat 150 mio. kr. i perioden 2011-2014. Gribskov Kommune har fået tilsagn om tilskud på 1.061.000 kr. til projektet.
  
  
  Bilag
  1. BILAG SSU 27/06/2013: Uddannelsesplan for kompetenceløft
  2. BILAG SSU 27/06/2013: Sammenfatning af borgerinterview
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
  1. at tage orienteringen til efterretning.
  
  
  Beslutning
  Taget til efterretning
  
  Ulla Dræby fraværende under punktet.
  
  
  
  Mødet startet:
  03:30 PM
  
  Mødet hævet:
  05:50 PM