Social- og Sundhedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
53 RS2 2013
54 2. version af politiske prioriteringkataloger og høringsproces, budget 2014
-2017
55 Udbud sundhed og social: Serviceniveau
56 Analyse af fremtidig indretning af kørselsområdet (ældre/sundhedskørsel)
57 Fremtidigt indhold af kommende kvalitetsstandarder for kørsel til træning o
g aktivitet
59 Udviklingsstrategi Rammeaftale 2014
60 Analyse af botilbuddet Fabianhus
62 Aktivitetshuset Haragergård - aftale vedr. brugsaftale samt opsigelse af le
jekontrakt
63 Salg af Skovsmindeparken
68 Frivilligpris
70 Handicapråd i Gribskov Kommune 2014-2017


Efterretningssager
58 Afvikling af Daghjemmet
61 Udbud af administration af kommunalt ejede ældreboliger
64 Styringsdialog med de almene boligselskaber
65 Opfølgning på uanmeldt tilsyn september 2012 på Helsingegården
66 Frivillig Fredag 2013
67 Tilsyn embedslægen 2012
69 Status på etablering af socialt tilsyn


Lukkede
50 Udbud sundhed og social 2014: Udbuddets struktur og udbudsmodel
51 Beskæftigelsesrettet træning
52 Udbud sundhed og social 2014: Konkurrencebetingelser og udbudsbekendtgørels
e

Medlemmer:

Pia Foght

Janne Danielsen

Ulla Dræbye

Lone Birgit Halskov Møller

Lasse Røssell

Birgit Roswall

Michael Bruun

Godkendelse af dagsorden:

Fraværende:

Meddelelser:
Åbning af genoptræningscenteret 28. maj kl 15 (invitationer er sendt ud - blot reminder).
Regeringens Sundhedsudspil og forventninger til Økonomiaftalen. Udspillet lægges ud på Portalen.
Henvendelse fra Nordsjællandsk Hospital om muligt samarbejde omkring "Tværsektoriel Udrednings Enhed - TUE (efter inspiration fra Bispebjerg Hospital og Københavns Kommune). Kommunen finansierer kommunale sygepleje ressourcer, Hospitalet bidrager med lægefaglige kompetencer og enheden placeres fysisk på hospital og fokuserer på udredning, men tæller ikke som en indlæggelse.
Afrapportering fra behovsundersøgelsen lægges på udbudssagen og kan rekvireres (den er næsten færdig - Præsentation af resultater var del af dialogmødet 24. april. Lægges på sagen.




Åbne

53. RS2 2013
00.32S00 - 2013/10432

Sagsfremstilling
Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for resultatrapportering, kaldet resultatstatus.

Formålet med resultatstatus er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, hvordan det går i den enkelte resultatansvarlige enhed/område i Gribskov Kommune. Resultatstatus formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

Fra og med 2013 udarbejdes 4 årlige resultatstatus på følgende tidspunkter:

1. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i februar (lille)
2. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i maj (stor)
3. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i september (lille)
4. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i november (stor)

Resultatstatus markeret med (lille) indeholder primært en økonomiopfølgning, mens Resultatstatus markeret med (stor) tillige indeholder en opfølgning på en række andre parametre.

Fokus i denne anden resultatstatus er:

• Vurdering af økonomien på baggrund af årets første måneder.
• Fortsat fokus på de emner der kom op i RS1 på "nye" forhold der er dukket op i forbindelse med regnskabet samt på evt. andre ændringer.

Der skal indledningsmæssigt gøres opmærksom på, at der i forbindelse med ØU/BY-behandlingen af RS1 blev foretaget nogle ændringer, der ikke har været forelagt i fagudvalgene.

Ny administrativ organisering

I forbindelse med ny administrativ organisering er besluttet budgetmæssige tilpasninger på flere fagudvalg. Behandlingen af disse ændringer gik direkte i ØU, men her vises de besluttede budgetændringer (tal i 1.000 kr.):



Reduktion af lønbudgetter som følge det indgåede KTO-forlig

Økonomiudvalget besluttede, at administrationen foretager en teknisk-administrativ reduktion af lønbudget 2013 med 0,9 pct. som følge af det indgåede KTO-forlig, hvor KL har vurderet, at helårsvirkningen bliver på 0,54 pct. imod et budgetteret niveau på 1,44 pct.

De budgetmæssige konsekvenser ved denne reduktion er således (tal i 1.000 kr.):

Ændringerne i de ovenstående to tabeller er begge medtaget i RS1, og de er således kun medtaget her for at give udvalget information om ændringerne.

Andre ændringer i forbindelse med ændringer i den administrative organisering.

Ud over de ovenstående ændringer skal det nævnes, at Tandplejen som led i ændringen af den administrative organisering, som den første tabel omhandler er flyttet fra SSU til BU. Ændringen indebærer, at SSUs budget er blevet reduceret med 16.089 tkr. Tandplejen var placeret på virksomhedsrammen.

Endeligt skal det også nævnes, at i forbindelse med den nye administrative organisering, er er (jf. tabel 1 ovenfor) ansvaret og budgettet for henholdsvis tilsynsenheden og den nye afdeling center for social omsorg og pleje overført til SSU. Samtidigt hermed er det besluttet, at samle de administrative områder under SSU under en ramme. Den nye ramme er 340 Tilsyn, drift og myndighed. I forbindelse hermed er budgettet vedr. sundhedsafdelingen (myndighed) overflyttet fra sundhedsrammen til den nye ramme. Myndighedens budget udgjorde 34.045 tkr. før de ovenstående reguleringer og efter reguleringerne ovenfor i alt 33.405 tkr.

Vurdering af årets økonomiske resultat på SSU's område

Som det fremgår af oversigten forventes der et samlet merforbrug på ca. 2,8 mill. kr. Det skal bemærkes, at der i det samlede merforbrug indgår det forventede og målsatte underskud vedr. PlejeGribskov på 4,5 mill. kr. Uden denne "post" ville det forventede resultat være et mindreforbrug på ca. 1,7 mill. kr.

Afholdelsen af udgifter vedr. frit valg ydelser (§ 83) til borgere med handicap er flyttet fra handicaprammen til sundhedsrammen. Disse udgifter er opgjort til 3,645 mill. kr. Det indstilles, at budgettet på de to rammer korrigeres tilsvarende, således at der flyttes et budgetbeløb på 3,645 mill. kr. fra social- til sundhedsrammen, jf. tabellen ovenfor. Da der er tale om en flytning mellem rammer, skal ØU i henhold til kommunens regnskabsregulativ træffe den formelle beslutning herom.

For en mere detaljeret gennemgang af prognosen for regnskab 2013, henviser der til den bilagte økonomioversigt.

Opmærksomhedspunkter
Følgende opmærksomhedspunkter og forbehold i forbindelse med prognoseresultatet skal dog trækkes særligt frem her:

1. Helt overordnet og generelt gælder følgende forhold, som kan give en vis usikkerhed i prognosen:
   - at der på flere områder kun indgår 2 - 3 mdr. forbrug i prognosen, og
   - at ibrugtagningen af det nye økonomisystem betyder, at der kan være et vist "slør" i den
   bogføring, som prognosen tager udgangspunkt i (det sidste forhold rettes op igennem
   året).
   
2. I RS 1 blev det nævnt, at lovgivningen med hensyn til høreapparater med virkning fra 1. januar 2013 ændres, således at alle opgaver og udgifter samles hos regionerne. Dette betyder, at der i 2013 i Gribskov Kommune kun vil være begrænsede udgifter vedr. høreapparater - ca. 0,2 mill. kr. (alle udgifter vedr. bevillinger givet før 1. januar 2013). Det oprindelig budget på budget på ca. 4,6 mill. kr. vedr. høreapparater indgår stadig i SSUs ramme, da økonomien vedr. den ændrede opgavefordeling fortsat er under afklaring.
   
3. I RS 2 blev det ligeledes nævnt, at bonus og refusionsordningerne vedr. SOSU-elever, som resultat af ændring af lov om "arbejdsgivernes elevrefusion", ændres grundlæggende. Der gives bla. ikke længere bonus for voksenelevers gennemførelse af uddannelsen. Ændringen vurderes at betyde et indtægtstab for kommunen 2,5 mill. kr. i 2013 - dette tab indgår i prognosevurderingen.
   
4. Forbruget vedr. midlertidige pladser tager udgangspunkt i årets første måneder hvor belægningen og antallet af akutindlæggelser har været højt. Det er forventningen at presset på de midlertidige pladser vil aftage i årets øvrige måneder.
   
5. Delrammen "Forsørgelse og boligstøtte", hvor kommunens udgifter til førtidspension henføres, indgår i prognosen, som værende i balance. Reelt forventes der dog et mindreforbrug på delrammen, især på grund af førtidspensionsreformen. Effekten af reformen er dog p.t. behæftet med stor usikkerhed. En vurdering af årets resultat afventer RS 3 når flere data haves.

RS 2 Mængder og kvalitet
RS 2 er en såkaldt stor resultatstatus, hvor forskellig indholdsdata - mængder, kvalitetsdata m.v. - afrapporteres. Der henvises til de vedlagte RS-dokumenter for henholdsvis, sundheds-, social- og ejendomsrammerne, samt for PlejeGribskov og de sociale tilbud.

Følgende punkter skal dog trækkes særligt frem:

1. Toftebo er kommet godt fra start, som eneste center med midlertidige pladser, med høj belægningsprocent, på mellem 92% og 100% i årets første tre måneder. Af kvalitetsstandarden for midlertidige pladser fremgår det, at længden af et midlertidigt ophold som udgangspunkt maksimalt er 4 uger, undtagelsesvist kan det dog ved den såkaldte midvejssamtale (efter 2 - 3 ugers forløb) besluttes at opholdet forlænges ud over den 4 uger.
   Med ovenstående "in mente" er det forventningen at den gennemsnitlige opholdstid ligger under 4 uger. I januar var den gns. liggetid 31 dage, i februar og marts kan den gns. opholdstid, p.t opgøres til hhv. 32 og 29 dage. På opgørelsestidspunktet var 2 borgere der var indlagt i februar og 7 borgere der var indlagt i marts endnu ikke udskrevet.
   
2. 0-dagsindlæggelser i Gribskov Kommune viser en positiv udvikling. Gribskov kommune er i 2012 kommet på niveau med de øvrige kommuner i optageområde Nord (HiN), men ligger fortsat et pænt stykke over den øvrige del af Region Hovedstaden. En analyse produceret af Gribskov peger på, at det især skyldes de såkaldte observationsdiagnoser. Analysen er drøftet dels i regi af KLU /kommunalt lægelige udvalg og Samordningsudvalget for kommuner og hospitaler i Nord.
   
3. Også forebyggelige indlæggelser viser en positiv udvikling, her kunne der i 2012 konstateres et markant fald. Gribskov kommune ligger nu her bedre end HiN klynge-kommunerne, og ligger her fortsat markant bedre end de øvrige kommuner i Region Hovedstaden. For de forebyggelige genindlæggelser er Gribskov Kommune dog fortsat udfordret.
4. Under socialrammen ses et stigning antal socialt udsatte unge over 18 år (anslået 5-10 unge), der ud over ledighed/manglende ungdomsuddannelse har udfordringer ift. en ustabil social situation og/eller psykisk lidelse. De unge i målgruppen kan bl.a. være kendetegnet ved manglende netværk - ingen familie eller støtte -, de er f.eks ikke udredt og afklaret og det er derfor uklart hvad den psykiske lidelse er, eller om der reelt er tale om en psykisk lidelse, idet der kan være tale om misbrug der giver sig udslag i psykisk funktionsnedsættelse. De unge i målgruppen kan tillige være kendetegnet ved at de ofte mangler et sted at bo, eller ikke har økonomi til at bo i en af kommunens boliger. Når de ikke er under uddannelse kan de ikke bo på kollegie eller i en ungdomsbolig. Social isolation kan også være et kendetegn for unge i denne målgruppe. Der er i det forventede forbrug indarbejdet 1,0 mio. kr. til særlig indsats for unge med misbrugsproblemer og sindslidelser vurderet ud fra de unge socialområdet har været i kontakt med i 1. kvartal 2013. Det forventede mindreforbrug i 2013 udgør herefter 0,9 mio. kr.

Andet
Som det fremgår af den vedlagte økonomioversigt ønskes det at flytte budgetmidler fra delrammen "kørsel" på 2,19 mill. kr. til delrammen "Pleje og træning". Baggrunden er at bringe budget og forbrug bedre i overensstemmelse på de to områder, og at undgå unødig afvigelsesrapportering. Regnskabsprognosen viser således et stort mindreforbrug vedr. kørsel og omvendt et stort merforbrug vedr. pleje og træning, hvilket også var tilfældet i 2012.

Begge budgetområder ligger indenfor sundhedsrammen. Beslutningen om flytning af budgettet, kan derfor i henhold til kommunens kasse- og regnskabsregulativ træffes af udvalget.



Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 885 af 29/08/2012, §40.

Økonomi

Bevillingsniveauer i Gribskov Kommune:

Fagudvalg: Omplaceringer mellem delrammer indenfor samme ramme
Bevillingsniveauer i Gribskov Kommune:ØU/BY: Omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger


Bilag

SSU - økonomioversigt RS 2/2013
SSU - Omplaceringer RS2/2013
RS dokument sundhedsrammen
RS dokument socialrammen
Resultatstatus for PlejeGribskov 1. kvartal 2013
Resultatstatus for de sociale tilbud for 1. kvartal 2013


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og sundhedsudvalget:

1. at anbefale ØU at anbefale BY at godkende resultatstatus for social- og sundhedsudvalget område.
2. at godkende omplaceringer mellem delrammer indenfor social- og sundhedsudvalget område jf. nedenstående tabel.
   

   Delramme	Omplace- ringer i kr.
   34101 Pleje og Træning	2.190.000 kr.
   34105 Kørsel	- 2.190.000 kr.
   I alt	0 kr.

3. anbefaler ØU at anbefale BY at godkende de foreslåede omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
   

   Delramme	Omplace- ringer i kr.
   34101 Pleje og Træning	3.645.000 kr.
   34201 Handicappede borgere	-3.645.000 kr.
   I alt	0 kr.

Beslutning
1. Tiltrådt
2. Godkendt
3. Tiltrådt

Michael Bruun var fraværende.





54. 2. version af politiske prioriteringkataloger og høringsproces, budget 2014-2017
00.30S00 - 2013/10565

Sagsfremstilling

På Økonomiudvalgsmødet d. 21.01.2013 blev rammerne for budgetarbejdet, herunder de økonomiske principper for 2014-2017, besluttet.

Beslutningen medførte, at fagudvalgene i første halvår 2013 skal arbejde med en konkret udmøntning af de allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem jf. tabel 1 herunder.


Tabel 1: Fordeling af allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem

Til udmøntningen af budgetreduktionerne udarbejder de enkelte fagudvalg et prioriteringskatalog med forslag svarende til deres andel af budgetreduktionerne.

Fagudvalgene har behandlet 1. version af prioriteringskatalogerne på deres møder i april og skal nu arbejde videre med 2. version. Denne version af prioriteringskatalogerne skal danne udgangspunkt for høringen af interessenterne i perioden 27. maj-7. juni 2013.

Tidsplan for fagudvalgenes arbejde første halvår 2013
Fagudvalgene arbejder efter følgende tidsplan i første halvår af 2013:

Februar – april:
Udvalgene arbejder med 1. version af et prioriteringskatalog udarbejdet af administrationen på baggrund af rammer udmeldt af Økonomiudvalget.

Maj:
På udvalgenes møder forelægges 2. version af prioriteringskataloget udarbejdet med afsæt i udvalgenes input fra aprilmøderne. Prioriteringskataloget sendes efterfølgende i høring hos interessenterne.

Juni:
På baggrund af den gennemførte hørings- og dialogproces behandler udvalgene de indkomne høringssvar og udarbejder den endelige version af prioriteringskataloget, som går videre til byrådets budgetseminar i august.


Anden version af politisk prioriteringskatalog budget 2014-17
Administrationen har arbejdet videre med Social- og Sundhedsudvalgets politiske prioriteringskatalog (se bilag). Der er arbejdet videre med temaerne fra 1. version af kataloget:
Tema 1 – Omlægning af hverdagsrehabilitering og træning i hjemmet
Tema 2 – Forebyggelse af indlæggelser
Tema 3a – Omlægning, øget velfærdsteknologi, sundhedsområdet
Tema 3b – Omlægning, øget velfærdsteknologi, socialområdet
Tema 4 – Omlægning af socialpsykiatrien

Anden version af prioriteringskataloget rummer fortsat en potentiel besparelse, der ligger over ØU's rammeudmelding jf. tabel 1. Beskrivelserne af forslagene under hvert tema fremgår af vedlagte bilag.

Udvalget forelægges prioriteringskataloget med henblik på at komme med input til prioriteringskataloget som efterfølgende sendes i høring.

For at sikre en god høringsproces har administrationen inviteret Ældrerådet, Handicaprådet og DH Gribskov, Ældresagen samt repræsentanter fra de frivillige foreninger til informationsmøde den 29. maj om kommunens overordnede økonomiske situation, det politiske prioriteringskatalog samt kvalitetsstandarderne.

Tidligere udvalgsbeslutninger:
Social- og Sundhedsudvalget 10. april 2013:
Tiltrådt at give input til udarbejdelse af 2. version af prioriteringskatalog med forslag svarende til deres andel af budgetreduktionerne.

V tog forbehold.
Michael Bruun fraværende.


Lovgrundlag
Budgetlov nr. 174, §1-§23. Gældende fra 1. oktober 2012.


Økonomi


Bilag
Bilag 1: 2. version af politisk prioriteringskatalog budget 2014-2017 - SSU


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at give input til prioriteringskataloget, som efterfølgende sendes i høring.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger



Beslutning
1. Tiltrådt med de faldne bemærkninger. Venstre tog forbehold.

Michael Bruun var fraværende.





55. Udbud sundhed og social: Serviceniveau
27.00G00 - 2013/04262

Sagsfremstilling
Social og sundhedsudvalget forelægges som led i budget- samt udbudsprocessen udkast til reviderede kvalitetsstandarder på social og sundhedsområdet.

De reviderede kvalitetsstander sendes efterfølgende i høring med henblik på at høringssvar kan til gå SSU, når kvalitetsstandarderne igen er på i SSU den 26. juni 2013.

De reviderede kvalitetsstandarder udgør det politisk fastlagte serviceniveau i forbindelse med udbuddet og indgår i udbudsmaterialet som SSU behandler den 21. august og går videre til ØU den 26. august og BY den 2. september.

Hvad ligger til grund for de reviderede kvalitetsstandarder ?
Kvalitetsstandarderne har været gennem en omfattende revision mhp.

• nytænkning så mål og fokus for at udbuddet understøttes,
• forenkling så input fra SSU og behovsundersøgelse samt de faglige eksperter er indarbejdet.
• omlægninger så fokus for indsatserne bliver en aktiverende og rehabiliterende tilgang, hvor der arbejdes med borgeren i stedet for "for" borgeren.

Der er gennemført en fokuseret behovsundersøgelse i forbindelse med udbuddet på social- og sundhedsområderne. Behovsundersøgelsen har omfattet dels antropologiske bruger-/beboerrejser, dels input fra fageksperter og input fra civilsamfund og foreninger. Derudover har der været gennemført dialogrunder med administration, ledelse, visitation/sagsbehandlere og fagfolk. Endelig har der været opstarts og dialogmøder med en bred kreds af foreninger, faglige organisationer, SSU og Ældreråd samt Handicaprådet. Det er blevet til et betydeligt datamatariale som på forskellig vis er bearbejdet og indgået relevant i administrationens arbejde med at udforme reviderede Kvalitetsstandarder.

Samtidig har SSU truffet beslutninger om mål og fokus for udbuddet samt valg af udbudsmodel, der bedst muligt understøtter realiseringen af mål og fokus for udbuddet som også spiller ind på beskrivelserne af serviceniveau.

Hvad er fortsat formålet med styringsprincipperne på social og sundhedsområdet ?
Princippet om at "pengene følger borgeren" og "aktivitetsbaseret afregning" gælder bredt indover de store velfærdsområder og kendes fra alle andre dele af Gribskov Kommunes organisation - daginstitutioner, skoler social og sundshedsområderne . Formålene med dette grundlæggende styringsprincip er:

• at understøtte fokus på borgerens behov og borgerens retssikkerhed. Pengene-følger-borgeren-princippet understøtter således, at det er borgerens behov og ikke f.eks. kommunens behov for at fylde bestemte tilbud op (kapacitetshensyn) som er styrende for hvad en borger visiteres til.
• at skabe en løbende sammenhæng mellem mængder (antal borgere og deres forskellige behov) og kommunens udgiftsniveau.
• at give virksomhederne - for SSUs vedkommende - de sociale tilbud eller andre kommunale og private leverandører- både en frihed til at tilrettelægge tilbudets aktiviteter, OG et ansvar for at tilpasse omkostningerne i forhold til 1) behovet (borgernes behov, f.eks. flere eller færre med hjerneskade) og 2) det politisk besluttede serviceniveau.

Formålet med styringen er derfor :

1. At sikre borgerne ensartet serviceadgang og serviceniveau.
2. At sikre borgerne kvalitet, helhed og effektivitet i de leverede ydelser.
3. At serviceniveauet fastlægges politisk indenfor lovgivningens rammer.
4. At tydeliggøre myndigheds og leverandørs opgaver og samspil - hvem gør hvad hvornår?

Hvad er de nye principper for servicebeskrivelserne ?
Servicebeskrivelserne afløser de hidtidige Kvalitetshåndbøger og der er i arbejdet med at beskrive serviceniveau arbejdet intenst med forenkling.

Forenkling og tilgængelighed
Målet har været at de enkelte kvalitetsstandarder fremstår overskueligt og tilgængeligt for de medarbejdere, der dagligt anvender standarderne i deres dagligdag. Netop fordi standarderne samtidig er et arbejdsredskab, hvor der indgår fagsprog, anbefaler administrationen, at der laves en let tilgængelig "pixi"udgave i et lettilgængeligt sprog.

Derudover kan man overveje om kvalitetsstandarderne kan omlægges til en let tilgængelig elektronisk form for både medarbejdere og borgere f.eks. i form af en App.

Fokus i indsatsen
Ved fornyelsen har fokus været på at gå fra ydelsesfokus til velfærdsbeskrivelser og en generel forenkling af kvalitetsstandarderne. Fokus går derudover fra kompenserende til aktiverende og rehabiliterende tilgang. Ændringen er uddybet nedenfor.

Design
Servicebeskrivelserne vil derudover få et nyt design - her er arbejdet ikke færdigt, men der arbejdes på en layout-mæssig fornyelse også sådan at sagsbehandlingsfrister og kvalitetsindikatorer fremstår tydelige på de områder kvalitetsstandarderne dækker.

Borgeren i centrum
I oplægget de nye servicebeskrivelser understøttes fokus på borgeren i form af :

• Systematisk faglig udredning ved hjælp af Fælles Sprog II på ældre sundhedsområdet
• Systematisk udredning ved hjælp af Voksenudredningsmetoden (VUM) på social området
• Individuel visitation op mod kommunens kvalitetsstandarder
• Styrket samarbejde i dialog mellem borger, leverandør og myndighed om visitation og leverance
• Ledelsesmæssig, faglig og systematisk opfølgning og status på borgerens situation

Er der ændringer i forhold til serviceniveau?
I udgangspunktet er serviceniveauet fastholdt som i dag både på social- og sundehedsområdet. Det vil dog være forventningen at der fortsat vil være et betydeligt pres på Gribskov kommunes økonomi, ikke mindst pga. den stigende demografi, som gør at serviceniveau ændringer skal tages op fra 2014. Derudover vil det være nødvendigt at skabe et økonomisk råderum hvis der skal være plads til finansiering af ekstra indsatser i form af eksempelvis ekstra forebyggelsesindsatser.

Det vil således være nødvendigt at pege på yderligere handlemuligheder, der kan indgå i at skabe øget økonomisk råderum indenfor social og sundhedsudvalgets rammer, hvilket - i sammenhæng med budget 2014 processen - bør drøftes nærmere forud for at serviceniveau/kvalitetsstandarder endeligt besluttes og udbudsmaterialet offentliggøres. Herudover vil prisdannelsen i udbuddet vise, om der er behov for efterfølgende tilpasninger.


Særlige bemærkninger vedr. serviceniveau på ældre/sundhedsområdet
Omlægninger af serviceniveau
På et område lægges der op til en markant omlægning. Det drejer om en den vedligeholdende træning. Den vedligeholdende træning indgår i oplæg til det nye serviceniveau som en del af hjælpen til praktisk hjælp og personlig pleje Omlægningen sker dels som et led i at understøtte mål og fokus i udbuddet dels som led i de langsigtede omlægninger, der lå i SSU's handlekatalog for budget 2013 og frem.

Konkret tænkes den vedligeholdende træning integreret med den personlig pleje og praktiske hjælp for de borgere, som via en aktiverende tilgang kan fastholde deres funktionsniveau rettet mod dagligdags aktiviteter i hjemmet. Omlægningen understøtter som punkt 1 mål og fokus for det innovative udbud. Som punkt 2 er omlægningen nødvendig for at skabe mere effekt, ud af de ressourcer som i dag anvendes dels på kørsel til kommunens plejecentre dels på meget lange vedligeholdende træningsforløb, hvor træningseffekten ikke er optimal.
I stedet for at køre borgerne rundt vil omlægningen betyde at træningen foregår i hjemmet koblet med den hjælp, der ydes så indsatsen bliver målrettet de funktioner, som borgeren har svært ved at klare selv. Træningen løftes af hjemmeplejen, som i forvejen kommer i hjemmet. Administrationens forudsætter at der her kan lægges op til en markant omlægning som kan give mere effekt inden for den samme økonomiske ramme, som den kendes i dag.

For at understøtte leverandørerne i at løfte implementeringen af den aktiverende tilgang, vil der i efteråret blive gennemført kompetenceudviklingsforløb i regi af Udviklingspartnerskabet, hvor alle leverandørerne tilbydes at melde nøglepersoner til. Målet er her at klæde ledere og nøglemedarbejdere på til at arbejde videre i egne organisationer med at implementere det aktiverende fokus og aflære og ændre tilgang, så man fremover har fokus på at yde hjælpen sammen med borgeren og ikke alene for borgeren. Det vil være nødvendigt at sætte den fortsatt omlægning på dagsorden i det kommende "innovationspartnerskab" for at fastholde implementeringen i de først år efter udbuddet.

For de borgere der har brug for et egentligt genoptræningsforløb lægges en målrettet plan i samarbejde med træningsleverandøren og forløbet er tidsbegrænset og består af status før og efter træningsindsatsen. Egentlige træningsforløb kan både foregå i hjemmet eller på genoptræningscenter (Plejecentre eller Bymosevej). Samlet betyder omlægningen at langt færre vil have behov for at blive kørt rundt, da meget træning kan foregå individuelt i hjemmet. For de forløb, hvor holdtræning vil være en fordel vil der fortsat være tilbud om kørsel til træningscentret - evt som flekskørsel afhængig hvordan kørsel indrettes fremadrettet.

Fremtidig indretning af kørsel samt serviceniveau vedr. kørsel er beskrevet i særskilte dagsordenspunkter til nærværende SSU møde

Opsummering af centrale justeringer i kvalitetsstandarder

Administrationen vil på udvalgsmødet kort gennemgå centrale elementer for de enkelte standarder. Nedenfor er de væsentligste ændringer i kvalitetsstanderne summeret op. Kvalitetsstandarderne er vedlagt i udkast som bilag til nærærende sag.

Kvalitetsstandard	Ændringer	Bemærkninger
Personlig pleje	Tildelingskriterier som i dag. Forenkling og sammenhængende indsatser Lovgrundlag er SERL § 83 og § 86, 2 - vedligeholdende træning - der arbejdes aktiverende "med borger" fremfor "for borgen " ud fra en konkret vurdering Færre ydelser, men mere målrettede indsatser i fht Måltidet, at komme omkring, personlig hygiejne og påklædning. Det vil sige øget fleksibilitet i visitation og leverance Ydelserne er opbyggelige mhp. at kunne følge borgernes funktionsniveau mod det bedre eller hvor det går dårligere. Fsva. bad lægges der op til at gå fra "ugebad" til bad efter behov. Det forudsættes at der er etableret bad i hjemmet. Der køres ikke til bad på plejecentrene. Hyppighed og omfang som i dag	Samlet er der færre ydelser at visitere til, men ydelserne dækker det samme, - Det vil sige at der her er sket en væsentlig forenkling Der lægges op til øget faglig dialog mellem visitation og daglig ledelse hos leverandøren som led i den systematiske opfølgning
Praktisk hjælp
Rengøring	Tildelingskriterier som i dag. Forenkling og sammenhængende indsatser Lovgrundlag er SERL § 83 og § 86, 2 - vedligeholdende træning - der arbejdes aktiverende "med borger" fremfor "for borgen " ud fra en konkret vurdering Færre ydelser, men mere målrettede indsatser i fht. at rydde op, at rengøre gulve, at holde overflader at skifte sengetøj. Det vil sige øget fleksibilitet i visitation og leverance Hyppighed og omfang som i dag	Det kan overvejes at lægge op til at borger i højere grad selv anvender teknologiske løsninger, hvor det er muligt
Tøjvask	Tildelingskriterier som i dag. Lovgrundlag er SERL § 83 og § 86, 2 - vedligeholdende træning - der arbejdes aktiverende "med borger" fremfor "for borgen " ud fra en konkret vurdering Hyppighed og omfang som i dag
Indkøb	Tildelingskriterier som i dag. Forenkling og sammenhængende indsatser Lovgrundlag er SERL § 83 og § 86, 2 - vedligeholdende træning - der arbejdes aktiverende "med borger" fremfor "for borgen " ud fra en konkret vurdering Hovedindsatser fht. at planlægge indkøb, iværksætte indkøb, transport af varer samt at sætte varer på plads. Der ydes kun hjælp hvis borger eller andre ikke kan sikre bestilling og indkøb af hverdagsvarer, herunder bestilling over nettet Hyppighed og omfang som i dag
Brændselshjælp	Tildelingskriterier som i dag, MEN hjælpen ydes som midlertidig hjælp til anden varmekilde er etableret Lovgrundlag er SERL § 83 og § 86, 2 - vedligeholdende træning - der arbejdes aktiverende "med borger" fremfor "for borgen " ud fra en konkret vurdering Hovedindsatser fht. at hente brænde, at hente petroleum, at hente koks, at tænde op , at vedligeholde varmekilde, at tømme askeskuffe. Hyppighed og omfang som i dag	Man kan overveje at omlægge brændselshjælp til midlertidig hjælp
Madservice	Tildelingskriterier skærpes, men for borgere, der har moderate begrænsninger kan visiteres til madservice på kommunens plejecentre (uden udbringning) Fastholdelse af nuværende serviceniveau med såvel varm daglig udbringning som kold levering 3 gange ugentligt Fastholde krav om maden skal følge anbefalinger for dansk institutionskost	Det kan overvejes at omlægge til udbringning 1 eller 2 gange om ugen for der ønsker kold leverance eller helt at overgå til kold leverance.
Fuldkost (center)	Der er ingen ændringer
Særlig behov	Der er ingen ændringer	Denne standard dækker det lovkrav der angiver at kommunen skal have mulighed for at visitere ud over det der står i kvalitetsstandarderne i særlige tilfælde
Sygepleje (kompleks pleje)	Indsatserne er opbygget omkring Sundhedsstyrelsens sygeplejefaglige problemområder Øget fokus på et forebyggende og aktiverende sigte Øget fagspecifikation i de enkelte ydelser Modernisering og øget krav ift. kompetenceniveau m.h.t. løsning af special indsatser som fx. IV terapi	Omlægninger som følger af flere nære sundhedsopgaver i det nære sundhedsvæsen jf også regeringens sundhedsudspil, Maj 2013
Aktivitet	Der er ingen ændringer	Det kan overvejes at aktiviteterne også lægges ind i aftentimerne på plejecentre - obs for økonomi
Stimulering af borger med Demens	Der er ingen ændringer	Det kan overvejes også at tilbyde dette til borgere der ikke bor på center. - obs dog transport økonomi
Genoptræning efter Sundhedloven	Helt nye standarder vedr. Komplicerede forløb efter SUL Ukomplicerede forløb efter SUL som følger kliniske vejledninger omkring omfang og forløb Hverdagsrehabilitering - serviceniveau fastholdt niveau Der ydes hjælp til at træne brug af offentlig transportmidler	Der lægges op til stor delegering til leverandøren, med anvendelse af relevante test før og efter træningsforløb m.h.p. at se effekten af indsatsen
Genoptræning efter serviceloven 86,1	Træningen kan foregå i hjemmet Hverdagsrehabilitering - serviceniveau fastholdt niveau

Særlige bemærkninger vedr. serviceniveau på socialområdet
Omlægning til takstafregning på botilbud
Der lægges op til at de to botilbud på henholdsvis Kirkeleddet og Skipperstræde omdannes til takstfinansierede tilbud, således at borgere fremadrettet visiteres til et botilbud indeholdende den indsats som borgere i målgruppen har behov for. Dette i modsætning til i dag, hvor al hjælp og støtte til beboerne er individuelt visiteret støtte. Hermed lægges samtidig op til en væsentlig lettelse af administrationen og samarbejdet mellem leverandøren og Center for Social og Sundhed.

Opsummering af centrale justeringer i kvalitetsstandarder

Den videre proces
Kvalitetsstandarderne er vedlagt i udkast med henblik på at de indgår i budgethøringen og at høringsvar indgår ved SSU behandling af serviceniveau på mødet den 26. juni 2013.

For at sikre et godt afsæt for relevante interessenter til at komme med høringsvar sendes høringsmaterialet bredt ud (samme kreds som sidste år) og administrationen inviterer til en gennemgang af høringsmaterialet og kvalitetsstandarderne den 29. maj, hvor Ældrerådet og Handicaprådet forventes at deltage. Derudover deltog administrationen på Ældrerådets møde den 13. maj for at præsentere og drøfte oplægget til nye servicebeskrivelser.

MEDorganisationen indgår tillige som høringpart og også her inviteres til en gennemgang af servicebeskrivelserne/kvalitetsstandarderne den 29. maj 2013.


Lovgrundlag
Lov om Social service - konkrete henvisninger fremgår af de enkelte kvalitetsstandarder.
Sundhedsloven - konkrete henvisninger fremgår af de enkelte kvalitetsstandarder.


Økonomi
Omlægningerne forudsættes at kunne genneføres inden for den nuværende ramme baseret på de eksisterende priser. Omlægningerne vurderes derudover som nødvendige for at reducere presset fra den stigende demografi de kommende år. Det vil være nødvendigt at pege på yderligere handlinger, såfremt de økonomiske forudsætninger ændres f.eks. i forbindelse med økonomiaftalen. Derudover skal der skabes råderum, hvis der skal ske yderligere investeringer i f.eks. forebyggelse.


Miljøforhold


Høring
For at sikre et godt afsæt for relevante interessenter til at komme med høringsvar sendes høringsmaterialet bredt ud (samme kreds som sidste år) og administrationen inviterer til en gennemgang af høringsmaterialet og kvalitetsstandarderne den 29. maj, hvor Ældrerådet og Handicaprådet forventes at deltage. Derudover deltog administrationen på Ældrerådets møde den 13. maj for at præsentere og drøfte oplægget til nye servicebeskrivelser.

MEDorganisationen indgår tillige som høringpart og også her inviteres til en gennemgang af servicebeskrivelserne/kvalitetsstandarderne den 29. maj 2013.


Bilag
Bilag på følgende kvalitetsstandarder:

1. Sygepleje
2. Personlig pleje
3. Rengøring
4. Tøjvask
5. Indkøb
6. Brændselshjælp
7. Komplicerede genoptræningsforløb efter sundhedsloven
8. Ukomplicerede genoptræningsforløb efter sundhedsloven
9. Hverdagsrehabilitering
10. Genoptræningsforløb efter serviceloven
11. Stimulering af borgere med demens
12. Aktivitet
13. Særlig behov
14. Madservice og udbringning
15. Fuldkost til centerbeboere
16. Socialpædagogisk støtte
17. Ydelsesbeskrivelse Botilbud Kirkeleddet og Skipperstræde

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social og sundhedsudvalget

1. at komme med bemærkninger til oplæg til serviceniveau fastlæggelse i form af konkrete kvalitetsstandarder
2. at godkende at kvalitetsstandard for Sygepleje sendes i høring
3. at godkende kvalitetsstandard for personlig pleje sendes i høring
4. at godkende at kvalitetsstandard for Rengøring sendes i høring
5. at godkende at kvalitetsstandard for Tøjvask sendes i høring
6. at godkende at kvalitetsstandard for Indkøb sendes i høring
7. at godkende at kvalitetsstandard for brændselshjælp sendes i høring
8. at godkende at kvalitetsstandard for Komplicerede genoptræningsforløb efter sundhedsloven sendes i høring
9. at godkende at kvalitetsstandard for Ukomplicerede genoptræningsforløb efter sundhedsloven sendes i høring
10. at godkende at kvalitetsstandard for Hverdagsrehabilitering sendes i høring
11. at godkende at kvalitetsstandard for Genoptræningsforløb efter serviceloven sendes i høring
12. at godkende at kvalitetsstandard for Stimulering af borgere med demens sendes i høring
13. at godkende at kvalitetsstandard for Aktivitet sendes i høring
14. at godkende at kvalitetsstandard for Særlige behov sendes i høring
15. at godkende at kvalitetsstandard for Madservice og udbringning sendes i høring
16. at godkende at kvalitetsstandard for Fuldkost til centerbeboere sendes i høring
17. at godkende at kvalitetsstandard for Socialpædagogisk Støtte sendes i høring
18. at godkende at kvalitetsstandard for Ydelsesbeskrivelse Botilbud Kirkeleddet og Skipperstræde sendes i høring
19. at tiltæde at sagen genoptages når de indkomne høringssvar forligger til SSUs møde den 26. juni

Beslutning
1. Bemærkninger afgivet. Venstre tog forbehold.
2. Godkendt. Venstre tog forbehold.
3. Godkendt. Venstre tog forbehold.
4. Godkendt. Venstre tog forbehold.
5. Godkendt. Venstre tog forbehold.
6. Godkendt. Venstre tog forbehold.
7. Godkendt. Venstre tog forbehold.
8. Godkendt. Venstre tog forbehold.
9. Godkendt. Venstre tog forbehold.
10. Godkendt. Venstre tog forbehold.
11. Godkendt. Venstre tog forbehold.
12. Godkendt. Venstre tog forbehold.
13. Godkendt. Venstre tog forbehold.
14. Godkendt. Venstre tog forbehold.
15. Godkendt. Venstre tog forbehold.
16. Godkendt. Venstre tog forbehold.
17. Godkendt. Venstre tog forbehold.
18. Godkendt. Venstre tog forbehold.
19. Tiltrådt

Michael Bruun var fraværende.





56. Analyse af fremtidig indretning af kørselsområdet (ældre/sundhedskørsel)
13.05P00 - 2012/63552

Sagsfremstilling
I løbet af efteråret 2013 skal SSU træffe beslutning om fremtidig organisering af kørslen på ældre/sundhedsområdet. Kørselsområdet er under omlægning i Gribskov kommune med et større fokus på at fremme kollektiv trafik og dermed få flere og mere fleksible tilbud, der er til gavn for alle borgere i Gribskov Kommune. Den nuværende kontrakt for kørsel ophører ultimo juli 2014.

Sagen forelægges SSU mhp at orientere om opstart af analyse af fremtidige muligheder for indretning af kørsel. En tilsvarende analyse er gennemført på børneområdet som grundlag for beslutning om kørselsmodel.

Valg af model for kørsel og fastlæggelse af serviceniveau for kørsel hænger tæt sammen. Derfor forelægges SSU særskilt sag om rammen for kommende serviceniveau for kørsel, som indgår i budgethøringsprocessen i maj / juni møderne.

Endelig beslutning om valg af model samt konkretisering af serviceniveau vil blive forelagt til vedtagelse i efteråret 2013.

Analyse af sundheds/ældrekørsel
Administrationen er i gang med en analyse af kørslen på sundhedsområdet med særligt fokus på kørslen til genoptræning og aktivitet. Analysen udføres i samarbejde med virksomheden Tetraplan, der også forestod analysen af kørslen på børneområdet. Analysen ventes færdig i august 2013.

Baggrunden for analysen er følgende:

• I forbindelse med Økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL i 2012 blev der sat fokus på kommunernes udgifter til befordring og udarbejdet en analyse heraf. Analysen viste, at der er store forskelle mellem kommunerne, og at der er lavere gennemsnitlige kørselspriser i trafikselskaber. Regeringens udgangspunkt er derfor obligatorisk brug af trafikselskaber, mens KL’s udgangspunkt er, at der er flere veje til at hente effektiviseringer. KL anbefaler, at kommunerne tænker nyt i forhold til visiteret kommunal kørsel for at spare penge og har i den forbindelse udarbejdet et Effektiviseringskatalog for Kommunal befordring i januar 2013 (se bilag).

• Som følge af det kommende innovative udbud på social- og sundhedsområdet samt SSU budgettema forventes at der vil ske ændringer i måden genoptræning og aktivitet tilrettelægges på, idet fokus øges på rehabilitering og aktiverende tilgang. Ændringerne her vil få betydning for kørslen, bl.a. ved at en del af træningen i højere grad integreres i den aktiverende hjælp rettet mod daglige gøremål i hjemmet, samt at udgifter til kørsel refunderes frem for, at der tilbydes kørsel.

• Siden 1. august 2009 har Gribskov Kommune haft en kontrakt med Prebens Minibusser ApS om kørsel til træning og aktivitet, den såkaldte behovsstyrede kørsel på sundhedsområdet (og børn- og ungeområdet). Kontrakten ophører den 31. juli 2014, og der skal i løbet af efteråret 2013 træffes beslutning om den fremtidige organisering af kørsel, f.eks. genudbud eller overgang til Movia Flextrafik.
• Gribskov Kommune har derudover intentioner om at fremme kollektiv trafik. Konkret har Økonomiudvalget anbefalet Byrådet, at Gribskov Kommune tilmeldes Movias ordning for anvendelse af Flextrafik til visiteret kørsel, hvilket Byrådet besluttede den 29. april til ikrafttrædelse pr. 1. oktober. Det er således muligt at lade Movia Flextrafik stå for den visiterede ældre/sundhedskørsel.

Analysen fokuserer så vidt muligt på kørselsbehovet efter udbuddet og i mindre grad på den nuværende kørsel. Løsningsmuligheder for forskellige kørselsordninger analyseres, herunder mulighederne i at lade en højere andel af kørsel blive varetaget af Movia. Der vil være et særligt fokus på kørsel til træning og aktivitet.

Analysen vil vurdere forskellige løsningsmuligheder i forhold til

1. Serviceniveau og kvalitet
2. Økonomi
3. Administration/bestilling

Mht serviceniveau er der to typer

• Adgang til befordringsydelsen (kriterierne for at blive visiteret)
• Serviceniveau i kørslen

Økonomien vil så vidt muligt blive beregnet ud fra udvalgets tilkendegivelser omkring ønsket serviceniveau (f.eks. den tid der går fra afhentning, til at borger skal til træning) og kvalitet. Den usikkerhed, der kan være forbundet med forskellige modeller, herunder forskellige Movias produkter, vil blive belyst.

Administration/bestilling handler bl.a. om den administrative organisering af både visitation og kørselsbestillinger, herunder om der med fordel kan etableres et fælles (tværgående) kørselskontor.


Processen frem til forelæggelse af forslag til fremtidig organisering af kørslen
Analysen ventes afsluttet i august, hvorefter dens resultater vil indgå i administrationens forslag.

Tidspunkt	Aktivitet
Maj	Opstart af analyse
13. maj	Drøftelse med Ældrerådet
14. maj	Dialog med nuværende leverandør
22. maj	SSU proces for afklaring af fremtidig indretning af ældre-/ sundhedskørsel Serviceniveau ved ændret indretning af kørsel
3. kvartal 2012	SSU Resultater af analyse Beslutning om indretning af fremtidig kørsel organisering af kørsel

Lovgrundlag

• LBK nr 913 af 13/07/2010 (Sundhedsloven), § 140 og §§ 170-174
• Serviceloven § 79 (aktiverende tilbud)
• Serviceloven § 81 (Aktivitet og samvær på dagcentre)
• Serviceloven § 84 (aflastning)
• Serviceloven § 86 (træning)
• Bekendtgørelse nr. 1266 af 15. december 2012 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.(kap. 3–5)

Økonomi
Det er administrationens vurdering, at der vil kunne opnås fremtidige besparelser, dels ved at kørselsomfanget som følge af en mere rehabiliterende tilgang reduceres, dels ved øget brug af Movia og dels ved ændret organisering af kørselsbestilling- og administration. Analysen vil søge at belyse potentialet.


Miljøforhold
Det er administrationens vurdering, at der vil kunne opnås fremtidige reduktioner i CO2 udledningen ved, at kørselsomfanget som følge af en mere rehabiliterende tilgang reduceres og muligvis ved øget brug af Movia, der arbejder målrettet med miljø.


Høring
Ældrerådet er hørt den. 13. maj 2013 og havde følgende bemærkning:

Ældrerådet afventer resultatet af analysen.


Bilag
Bilag: KL's Effektiviseringskatalog for Kommunal befordring.

Administrationens indstilling Administrationen indstiller til Social og Sundhedsudvalget:

1. at tage opstart af analyse af fremtidige muligheder for indretning af kørsel til efterretning
2. at tiltræde processen mhp forelæggelse af forslag til fremtidig organisering i efteråret

Beslutning
1. Taget til efterretning
2. Tiltrådt

Michael Bruun var fraværende.





57. Fremtidigt indhold af kommende kvalitetsstandarder for kørsel til træning og aktivitet
13.05P00 - 2012/63552

Sagsfremstilling
I løbet af efteråret 2013 skal SSU træffe beslutning om det kommende serviceniveau for kørsel til træning og aktivitet.

Sagen forelægges SSU mhp at beslutte og fastlægge rammerne for det kommende serviceniveau, således at det kan indgå i budgethøringsprocessen i maj / juni møderne.

Som det fremgår af anden sag har administrationen igangsat en analyse, der skal bidrage til, at der kan træffes beslutning om fremtidig organisering af kørslen på ældre/sundhedsområdet. Målet er at sikre, at indretning af kørsel understøtter en aktiverende og rehabiliterende tilgang jf. også mål og fokus for omlægningerne på social- og sundhedsområdet og det innovative udbud.

Som en del af beslutning om fremtidig organisering af kørslen, skal SSU træffe beslutning om det kommende serviceniveau, som skal beskrives i de kommende kvalitetsstandarder.

Indhold af de kommende kvalitetsstandarder for kørsel til træning og aktivitet
Administrationen foreslår tre hovedændringer i forhold til i dag. De kommende standarder forventes at komme til at dække kørslen til:

• Genoptræning efter Serviceloven
• Genoptræning efter Sundhedsloven
• Aktivitet

For det første at der sker en differentiering i adgangen til bevilling af kørsel. Her vil administrationen lægge op til, at kriterierne for at blive visiteret bygger på en rehabiliterende og aktiverende tilgang. En tilgang der både ligger i forlængelse af det innovative udbud på social- og sundhedsområdet, og SSU budgettema. Herved forventes det, at langt færre vil skulle køres, når flere trænes i eget hjem. KL peger i sit effektiviseringskatalog for Kommunal befordring fra januar 2013 (se bilag) på justering af serviceniveauet som den vigtigste enkeltstående mulighed for at reducere udgifterne til befordring, idet antallet af borgere, der modtager befordring, herved reduceres.

For det det andet at der i højere grad sker refundering af udgifter til kørsel frem for, at der tilbydes kørsel. KL peger i sit effektiviseringskatalog ligeledes på dette tiltag, da det handler om at anvende den billigere godtgørelse frem for leveret kørsel.

For det tredje at der i forlængelse af den rehabiliterende og aktiverende tilgang sker en integrering af kørslen som en del af træningen og den aktiverende hjælp rettet mod daglige gøremål. Denne tilgang findes også i KL's effektiviseringskatalog som "træn til egen transport".

Konkret vil administrationen lægge op til, at det kommende serviceniveau kommer til at ligne den såkaldte Odsherred model. Modellen blev bl.a. gennemgået på Danske Ældreråds temadag den 7. februar 2013 om Visiteret kommunal kørsel og regional, kollektiv transport, en temadag som administrationen deltog i sammen med Ældrerådet i Gribskov.

I Odsherred modellen visiteres der til 3 typer befordring:

1. Ikke-mobile borgere. Visiteres til befordring og følges af chaufføren.
2. Borgere, der kan gå til egen kantsten, når chaufføren kommer, og som ikke har brug for chaufførens hjælp udenfor bilen.
3. Borgere, der selv kan sørge for befordring, fx i egen bil eller ved hjælp af kollektive transportmidler.

Administrationen vil lægge op til at det i kvalitetsstandarderne fastsættes, at det vil være en medarbejder i myndigheden, der foretager en konkret individuel vurdering af den enkelte borgers behov for befordring. Vurderingen kan f.eks. bygge på:

• Gangtest (6 minutters gangtest) evt. med ganghjælpemiddel
• Balancetest (Bergs Balanceskala)
• Vurdering efter Fælles Sprog II
• Kort anamnese mhp. at afdække borgerens funktionsniveau, afstand til kollektiv trafik m.m.

Elementerne sammenholdes og danner grundlag for vurderingen. Borgeren informeres om vurdering og visitation og får udleveret relevant information i forhold til hvordan, de kommer videre. Borgerne kan også skifte visitation undervejs i et forløb. Fx kan visitationen være 1/3 af hver type. Det viser samtidig, hvilke forventninger der er til progression som følge af træningen.

I Odsherred Kommune er det Movia flextrafik, der står for den lukkede visiterede kørsel, altså kørsel af de ikke-mobile borgere. Borgere, der kan gå til egen kantsten, henvises til at bruge den åbne Movia Flextur. Det kan sagtens være den samme minibus, der kører med borgere af alle 3 typer. Forskellen er, at de ikke-mobile hjælpes af chaufføren, og at turen er bestilt af kommunen.

Uanset valg af kørselsleverandør (Movia eller vognmand valgt efter udbud) kan en model for visitering til kørsel til træning og aktivitet se således ud:

Udover adgangen til befordringsydelsen (kriterierne for at blive visiteret) består serviceniveauet af selve kørslen. Serviceniveauet heri vil bl.a. afhænge af beslutning om fremtidig organisering af kørslen på ældre/sundhedsområdet, herunder hvor store ændringer der ønskes i forhold til i dag.

Vælges Movia Flextrafik vil der muligvis kunne opnås forbedringer af serviceniveauet for de ikke-mobile borgere, der skal visiteres til befordring. Administrationen anbefaler at serviceniveauet ikke forringes i forhold til det niveau, der ligger til grund for den nuværende kontrakt med Prebens Minibusser:

• Borgeren kan afhentes maksimalt 1 time før, denne har tid til genoptræning
• Borgeren skal være på behandlingsstedet mindst 10 min. før aftalt tid til genoptræning.
• Der må maksimalt gå 1 time fra den tid, som hjemtransporten er bestilt til, til borgeren er hjemme igen.

Administrationen er opmærksom på, at der kan være indgået aftaler mellem det enkelte trænings/aktivitets sted, eller den enkelte chauffør og den enkelte borger om individuel service. Administrationen vil søge at kortlægge dette for at kunne tage højde for evt. ændringer i det oplevede serviceniveau. Det kan f.eks. også handle om trygheden ved, at det er de samme chauffører, der i dag kører, hvilket ikke vil kunne opnås ved Flextrafik.

Hvis Flextur vælges som Gribskov Kommunes tilbud til borgere, der kan gå til kantsten, vil serviceniveauet blive forbedret. En Flextur skal bestilles senest to timer, før man vil hentes. Man får altid oplyst det præcise klokkeslæt for, hvornår man bliver hentet, og skal være klar fem minutter før dette tidspunkt. Flextur finder det tidspunkt, der ligger tættest på det ønskede, men afhentningstidspunktet kan ligge op til 15 minutter før og 45 minutter efter det ønskede. Man får altid oplyst det præcise klokkeslæt for afhentning, når man bestiller.

Udover det beskrevne serviceniveauet i de kommende kvalitetsstandarder er det et formål i sig selv at give borgerne kendskab til Movia Flextur. Der kan for mange borgere ligge en stor frihedsgrad i selv at kunne bestille bus og dermed bestemmelsessted i dagliglivets aktiviteter. Mange borgere i målgruppen til kommunalt visiteret kørsel til træning og aktivitet kender ikke de nye muligheder for offentlig transport og vil derfor reelt ikke have adgang til brugen heraf, hvis ikke der er stor synlighed omkring denne mulighed.


Opsamling vedr. principper for serviceniveau i en kommende indretning af kørsel

1. Differentiering i adgangen til bevilling af kørsel ud fra en rehabiliterende og aktiverende tilgang.
2. I højere grad sker refundering af udgifter til kørsel frem for, at der tilbydes kørsel.
3. En integrering af kørslen som en del af træningen og den aktiverende hjælp rettet mod daglige gøremål.
4. Selve kørslen, herunder ventetider uændrede eller forbedrede.
5. Egenbetaling stiger ikke for borgere, der visiteres til kørsel.

Lovgrundlag

• Serviceloven § § 92, 93, stk. 3 og 139 ( lov nr. 941 af 1. oktober 2009).
• Bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010.
• Vejledning nr. 2 til Serviceloven, (nr. 13 af 15/02/2011).
• LBK nr 913 af 13/07/2010 (Sundhedsloven), § 140 og §§ 170-174
• Serviceloven § 79 (aktiverende tilbud)
• Serviceloven § 81 (Aktivitet og samvær på dagcentre)
• Serviceloven § 84 (aflastning)
• Serviceloven § 86 (træning)
• Bekendtgørelse nr. 1266 af 15. december 2012 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.(kap. 3–5)

Økonomi
-

Bilag
Bilag 1: KL's Effektiviseringskatalog for Kommunal befordring.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social og Sundhedsudvalget at:

1. tiltræde, at der sker en differentiering i adgangen til bevilling af kørsel ud fra en rehabiliterende og aktiverende tilgang.
2. tiltræde, at serviceniveauet i højere grad baseres på refundering af udgifter til kørsel frem for tilbud om kørsel.
3. tiltræde, at der sker en integrering af kørslen som en del af træningen og den aktiverende hjælp rettet mod daglige gøremål.
4. tiltræde, at vente- og kørselstider forbedres eller som minimum fastholdes.
5. tiltræde, at egenbetalingen ikke må stige for borgere, der visiteres til kørsel.
6. at tiltræde at principperne for serviceniveau sendes i høring
7. SSU genoptager sagen den 26. juni 2013 mhp. at principperne indgår i tilrettelæggelsen fremtidig kørselsordning.

Beslutning
1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt
4. Tiltrådt
5. Tiltrådt
6. Tiltrådt
7. Tiltrådt

Michael Bruun var fraværende.





59. Udviklingsstrategi Rammeaftale 2014
27.00G00 - 2012/62691

Sagsfremstilling
Udviklingsstrategien for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014 forelægges i dette dagsordenspunkt for Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse. Den er drøftet i KKR regi i Hovedstaden den 16. april 2013, og forelægges nu til politisk godkendelse i kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden.

Udviklingsstrategien er den faglige del af den sociale rammeaftale, som også består af en styringsaftale. Udviklingsstrategien skal bl.a sikre koordinationen og udviklingen af de særligt specialiserede tilbud og skabe synlighed om kapacitetsudviklingen.

På baggrund af indberetninger fra kommunerne om behov og udviklingstendenser indenfor både målgrupper og tilbudstyper og kapacitet og belægning på tilbuddene kan følgende konstateres:

• På nuværende tidspunkt vurderes der ikke at være behov for i 2014 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstategien.
• Kommunerne i hovedstadsregionen forventer generelt en stigning i antallet af borgere indenfor målgrupperne børn, unge og voksne med udviklingsforstyrrelser (såsom ADHD og autisme) samt voksne med stofmisbrug og voksne med sindslidelse.
• Det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen er præget af strategier om inklusion og hjemtagning af borgere fra døgntilbud til typisk mindre indgribende tilbud i nærmiljøet.
• De børn, unge og voksne, som kommunerne vurderer, har behov for de højtspecialiserede tilbud ( omfattet af Udviklingsstrategien) er i de fleste tilfælde borgere med de sværeste vanskeligheder og med de mest specialiserede behandlings - og plejebehov.
• Der er behov for løbende tilpasning og nytænkning af tilbudsviften inden for de højt specialiserede tilbud, der imødekommer udviklingen indenfor målgrupperne og indenfor den kommunale organisering og tilrettelæggelse af indsatserne på området.

På baggrund af analyser foretaget som led i udarbejdelsen af Udviklingsstrategien 2014 vurderes der ikke at være behov for at indgå aftaler på tværs af kommunerne og/eller mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser i 2014. Analysen peger dog på en række områder, hvor der kan være behov for et tværkommunalt fokus.

Derfor er der i Udviklingsstrategien udvalgt følgende to konkrete fokusområder for 2014:

1. Den stigende tilgang indenfor målgrupperne børn, unge og voksne med udviklingsforstyrrelser, stofmisbrug samt sindslidelse. Dette fokus bliver udmøntet i behandlingen af de særlige temaer for 2014.
2. Der vil være en særlig tværkommunal opmærksomhed på, hvordan de højt specialiserede tilbud i Udviklingsstrategien udvikler sig. Herunder vil der være fokus på tilbuddenes fleksibilitet og løbende tilpasning til udviklingen i målgruppens behov og kommunernes efterspørgsel. Denne særlige opmærksomhed udmøntes via særligt fokus i de analyser, der gennemføres i rammeaftaleregi og i den løbende opfølgning på de mest specialiserede tilbud i Udviklingsstrategien.

Derudover er der i Udviklingsstrategien 2014 indarbejdet konkrete ændringer i forhold til 2013 vedrørende definition og udvælgelse af de mest specialiserede tilbud. Endelig er det mellem kommunerne og Region Hovedstaden besluttet at igangsætte et arbejde med revision af retningslinjer for henvisning til kommunikationscentrene i hovedstadsregionen.


Lovgrundlag
Serviceloven (LBK. nr. 810 af 19/07/ 2012) § 6.
Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (Bkg. nr. 205 af 13/03/2011).


Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
Udviklingsstrategien har været i høring i Handicaprådet den 8. maj 2013, hvor rådet havde følgende bemærkninger:

Rådet tager med tilfredshed til efterretning, at der tages hånd om den nuværende situation, hvor målgrupper og behov ændrer sig, så man både politisk, på embedsmandsniveau og medarbejdermæssigt vil være parat til hurtigt at omstille sig og gøre andet, end man gjorde i går.


Bilag
Bilag SSU 22.05.13 Udviklingsstrategi Rammeaftale 2014


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social - og Sundhedsudvalget
1. at tiltræde Udviklingsstrategien


Beslutning
1. Tiltrådt

Michael Bruun var fraværende.





60. Analyse af botilbuddet Fabianhus
27.03G00 - 2013/08923

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Social- og Sundhedsudvalget (SSU) med henblik på stillingtagen til fremtiden for det socialpsykiatriske botilbud Fabianhus.

Baggrund
Der har igennem længere tid været vigende søgning til Fabianhus. Som konsekvens af dette er der sket en reduktion i pladsantallet fra 22 til 16 pladser med virkning fra den 1. januar 2013. Pr. 1. april 2013 er antallet af beboere 12, og der er ingen på venteliste. Alt andet lige tyder det på, at den vigende søgning til Fabianhus sker hurtigere og i et større omfang end forventet i boliganalysen "Boformer til mennesker med sindslidelse", som udvalget fik forelagt 21. november 2012.

Det notat, der er vedlagt som bilag, belyser mulighederne for fortsat drift eller lukning af Fabianhus. Notatet udgør grundlaget for vurdering af, om der fortsat er behov for Fabianhus som et specialiseret socialpsykiatrisk botilbud, som indgår i rammeaftalen. Yderligere beskrivelse af Fabianhus fremgår af bilaget, herunder den pædagogiske og sundhedsfaglige tilgang, økonomi og normering samt økonomiske konsekvenser af en lukning af Fabianhus.

Hvad viser analysen?
Det forventes, at det, der fremadrettet efterspørges af køberkommunerne, herunder Gribskov Kommune, primært vil være midlertidig boform efter § 107, ligesom der fortsat skønnes at være behov for få pladser til længerevarende ophold efter § 108. Det antal pladser, der kan sælges fremadrettet, forventes ikke at være højere end nuværende niveau.

Udviklingstendenserne tyder alt i alt på, at der fortsat vil være et behov for Fabianhus som højt specialiseret socialpsykiatrisk botilbud, men at behovet vil være 12 pladser i stedet for 16 pladser og med en overvægt af midlertidige pladser (§ 107).

Der er en forventning om, at Fabianhus med den nuværende normering kan overholde budgettet for 2013 på grund af effektviseringer. Desuden forventes det, at det med 12 pladser er muligt at fastholde en takst på nuværende niveau (ca. 1.700 kr pr. døgn) og dermed udgøre et konkurrencedygtigt tilbud.

Det er dog vigtigt at følge udviklingen tæt, herunder kommunale strategier og målgruppebehov, da tendensen fortsat er, at køberkommunerne i stadigt stigende grad yder støtte i egen kommune, enten i eget hjem eller i egne botilbud uden døgndækning.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler på den baggrund

• at bevare Fabianhus som et højt specialiseret tilbud efter Servicelovens §§ 107 og 108, dog med fokus på midlertidige pladser efter § 107.
• at antallet af pladser nedsættes til 12 fra 2014 med en fortsat blanding af midlertidige og længerevarende ophold.
• at udviklingen fortsat følges tæt med henblik på hurtig indgriben om nødvendigt.

Lovgrundlag
LBK nr. 810 af 19/07/2012 Bekendtgørelse af lov om social service (Serviceloven) §§ 107 og 108.


Økonomi
Økonomien i botilbudet er i princippet et 0-budget, hvor økonomien hviler i sig selv, og hvor betaling af taksten fra de kommuner, der køber pladser, betaler udgifterne. Jf. ovenfor forventes taksten for Fabianhus, ved 12 døgnpladser, at kunne fastholdes på det nuværende niveau på ca. 1.700 kr. pr. plads pr. år. Den endelige takstberegning vil dog bero på en mere kritisk og grundig gennemgang af økonomien frem mod en endelig takstfastsættelse i 2. halvår 2013, hvor takster skal meldes ind til rammeaftalen.


Høring
Handicaprådet er hørt på møde 08.05.13 og havde følgende bemærkninger:
Rådet er tilfredse med, at man politisk, på embedsmands- og medarbejderniveau er parat til hurtigt at omstille sig og gøre andet, end man gjorde i går, når målgruppe og behov ændrer sig. Det er godt, at udviklingen følges tæt.

FU Social og Sundhed er hørt på møde 15.05.12 og havde følgende bemærkninger:
Høringssvar omdeles på mødet.


Bilag
Bilag SSU 22.05.13: Notat om botilbudet Fabianhus


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at tiltræde at bevare Fabianhus som et højt specialiseret tilbud efter Servicelovens §§ 107 og 108, dog med fokus på midlertidige pladser efter § 107.
2. at tiltræde, at antallet af pladser nedsættes fra 16 til 12 med virkning fra 2014.

Beslutning
1. Tiltrådt
2. Tiltrådt

Michael Bruun var fraværende.





62. Aktivitetshuset Haragergård - aftale vedr. brugsaftale samt opsigelse af lejekontrakt
82.03G00 - 2013/15541

Sagsfremstilling
Indledning
Sagen forelægges for Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalg med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Dagsordenspunktet omhandler politisk beslutning vedr. en aftale med Boligselskabet Rosenvænget (tidl. Boligselskabet af 1961 i Helsinge) om, at kommunen opsiger lejeaftale for Aktivitetshuset i Haragergård og i stedet indgår aftale om brugsret. Aktivitetshuset benyttes i dag af voksne borgere med udviklingshæmning samt til intern mødeafholdelse i administrationen.

Brugen af Aktivitetshuset i dag
Helsinge Kommune indgik i 2006 aftale om at leje Aktivitetshuset i 20 år. Tanken var, at huset skulle være administrationsbygning for handicapfunktionen og indeholde aktiviteter for målgruppen. Der har efter sammenlægningen ikke været det forventede behov for den pågældende ejendom, og huset benyttes i dag ca. 8 timer ugentligt og et par weekender om året til aktiviteter for voksne med udviklingshæmning samt ca. 5 timer ugentlig til møder m.m. af team Hjemmevejledning under Gribskov Bo- og Støttecenter. Derudover har huset det sidste års tid været benyttet til kursusvirksomhed for at optimere brugen af huset.

Huset indeholder et større mødelokale samt flere mindre kontorlokaler.

Grundet den begrænsede brug af huset har administrationen drøftet den fremtidige brug af huset med Boligselskabet Rosenvænget. Da fælleslokalet i boligafdelingen Haragergård, der er beliggende ved siden af Aktivitetshuset, har fået en brandskade, og boligafdelingen har behov for et nyt ejendomskontor, er boligselskabet interesseret i at indgå en aftale, hvor lejemålet opsiges fra Gribskov Kommunes side, og boligafdelingen overtager Aktivitetshuset.

Aftale vedr. fremtidig brug af Aktivitetshuset
Administrationen anbefaler, at der indgås aftale med Boligselskabet Rosenvænget om, at lejeaftalen vedr. Aktivitetshuset opsiges, samt at Gribskov Kommune betaler restgælden i ejendommen på 4,46 mio. kr. I bilag 1 er udkast til aftaledokument og i bilag 2 beskrivelse af de nærmere økonomiske vilkår i bilag 2.

Ifølge aftalen vil Gribskov Kommune i de næste 13 år, der er den periode den nuværende lejeaftale varer, fortsat have brugsret til Aktivitetshuset i dagtimerne samt to eftermiddage/aftner på hverdage. Boligafdelingen har primært brug for Aktivitetshuset i aftentimer, ferier og weekender.

Gribskov Kommune betaler 743.000 kr. om året i leje for Aktivitetshuset og vil samlet over de næste 13 år skulle betale ca. 9,3 mio. kr i lejeudgifter. Der vil over den 13-årige periode være en besparelse på ca. 5,1 mio kr. ved indgåelse af aftalen.

Boligselskabet Rosenvænget behandler sagen på møde ultimo juni.


Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr.781 af 26/8/1996 om aftaler og andre retshandler på formuerettens område (aftaleloven)


Økonomi
Se bilag med oversigt over de økonomiske vilkår ved opsigelse af lejeaftale.

Administrationen anbefaler, at provenuet fra salget af Skovsmindeparken (se dagsordenspunkt vedr. "Salg af Skovsmindeparken") benyttes til delvist at dække de udgifter, der vil være, hvis Gribskov Kommune opsiger lejeaftalen vedr. Aktivitetshuset i Haragergård og indgår brugsaftale.


Bilag
Bilag 1: Udkast til aftaledokument for Aktivitetshuset
Bilag 2: Oversigt over de økonomiske vilkår ved lejeaftale


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at der indgås aftale med Boligskabet Rosenvænget om opsigelse af lejemålet Aktivitetshuset samt kommunens brugsret af ejendommen til 2026.
2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at betaling af restgælden i Aktivitetshuset finansieres på følgende vis: 2,8 mio. kr. dækkes af byudviklingspuljen og restbeløbet på 1,4 mio. kr. betales indledningsvis af kassebeholdningen.
3. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at budgetterne på de områder, der oplever driftsbesparelser i forbindelse med indgåelse af ny brugsaftale, nedskrives fra 2014 og frem med det besparede beløb op til 0,7 mio. kr. årligt, der tilføres kassebeholdningen til finansiering af de 1,4 mio. kr. over en flerårig periode. Nedskrivningsbeløbet fastsættes endeligt i forbindelse med omkostningsfastsættelse af det sociale tilbud og den nuværende kommunale kursusvirksomhed.
4. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at SSUs ejendomsrammer fra 2014 opjusteres med det med Domea aftalte beløb til driftsudgifter til Aktivitetshuset - omkring 40.000 kr.

Beslutning
1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt
4. Tiltrådt

Michael Bruun var fraværende.





63. Salg af Skovsmindeparken
03.00G00 - 2012/32691

Sagsfremstilling
Indledning
Sagen forelægges for Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalg med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Byrådet har på møde den 5. november tiltrådt, at ejendommen Skovsmindeparken 4-24, med i alt 11 beskyttede boliger samt fælleshus, blev udbudt til salg.

Byrådet har på møde den 18. marts 2013 tiltrådt, at administrationen bemyndiges til at indgå i videre forhandlinger med VIBO om en mulig højere salgspris og til at indgå aftale om salg.

I dette dagsordenpunkt præsenteres endelig økonomisk overblik over salget samt tidsplan for ombygningsprojektet. Formålet er at træffe beslutning om, hvor provenuet af salget af Skovsmindeparken skal placeres.

Økonomi ved salg af ejendommen
I forhold til det oprindelige tilbud fra VIBO viser en nærmere gennemgang af renoveringsudgifterne, at håndværkerudgifterne kan reduceres.

Administrationen har på den baggrund forhandlet, at salgsprisen ændres fra oprindeligt kr. 2.713.600 til kr. 4.800.000. De kr. 4.800.000 er den maximale salgspris, som kommunen kan få, idet købesummen ikke må overstige den seneste offentlige ejendomsvurdering.

Herefter kan økonomien ved salg opgøres således:

Indtægter:
Indtægt ved salg 4.800.000
Tilskud til servicearealer fra Staten 520.000
Indtægt i alt 5.320.000

Udgifter:
Grundkapital 2.395.600
Kommunal andel af beløb
til dækning af beboerindskud 124.000
Udgifter i alt 2.519.600


Provenu i alt 2.800.400


Beboerne i Skovsmindeparken har ikke betalt indskud i deres bolig, da der ikke indbetales indskud i beskyttede boliger. Ved ombygning af beskyttede boliger til almene ældreboliger skal kommunen yde et beløb til dækning af beboerindskud. Staten refunderer kommunens udgift med to tredjedele. Ved lejemålets ophør tilbagebetales disse beløb efter fradrag af udgifter til istandsættelse m.v.

Tidsplan for ombygningsprojektet

Lovgrundlag
Bekendtgørelsen om støtte til almene boliger, §9
Lov om almene boliger §74


Økonomi
-

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte, at provenu af salget af Skovsmindeparken på 2,8 mio. kr. tilføres Byudviklingspuljen.

Beslutning
1. Tiltrådt

Michael Bruun var fraværende.





68. Frivilligpris
29.00G00 - 2013/10634

Sagsfremstilling
Baggrund
De sidste to år har Byrådet fejret de mange frivillige i Gribskov Kommune på Frivillige Fredag, den sidste fredag i september.

I denne sagsfremstilling skal Social- og Sundhedsudvalget tage stilling til, om udvalget ønsker at indstifte en frivilligpris for det frivillige sociale område, som skal uddeles på Frivillig Fredag.

Administrationen har søgt inspiration til frivilligprisen fra bl.a. Kulturområdet, Idrætsområdet, Handicapområdet og andre kommuner. På den baggrund er der udarbejdet udkast til model, som præsenteres i det følgende.

Formål, kriterier, beslutningskompetence, præmien og niveau
Formål

• At påskønne og anerkende det frivillige sociale arbejde i Gribskov
• At skabe opmærksomhed om det frivillige sociale arbejde i Gribskov

Kriterier
Frivillig prisen gives til en person, en gruppe, en forening eller en organisation:

1. som gør en helt særlig indsats inden for det frivillige sociale arbejde
2. som skaber opmærksomhed omkring det frivillige sociale arbejde
3. som samarbejder bredt med andre i lokalområdet (gennem partnerskaber, alliancer eller andre samarbejdsformer)
4. som skaber resultater, der gør en positiv forskel for borgere i Gribskov kommune

Den særlige indsats skal foregå indenfor kommunegrænsen og komme borgere i Gribskov Kommune til gode.

Alle kan indstille en person, gruppe, forening eller en organisation, som de mener, gør en helt særlig indsats.

Beslutningskompetence
To repræsentanter fra henholdsvis bestyrelserne i Frivilligcenter Helsinge, Frivilligcenter Græsted og Frivilligt Forum udgør et indstillingsråd og skal komme med en fælles og samlet indstilling til mulige vindere af frivilligprisen.

Indstillingen skal være begrundet i forhold til kriterierne ovenfor. Prismodtageren har f.eks.:

• skabt engagement og virkelyst for mennesker f.eks. ved at skabe nye fællesskaber
• skabt opmærksomhed på en ellers overset problematik
• fremmet samarbejdet på tværs af foreninger, borgere og andre, der gør en frivillig indsats
• ydet en usædvanlig indsats evt. gennem en årrække.

Indstillingsrådet kan indstille tre kandidater til SSU. Beslutningen om den endelige vinder træffes af SSU.

Det er ligeledes SSU, der har kompetencen til at nedlægge Frivilligprisen igen, hvis udvalget på et senere tidspunkt skulle ønske dette.

Niveau
Præmien er kr. 5.000 samt et diplom og en buket blomster.

Prisen overrækkes på Frivillig Fredag, den sidste fredag i september af Formanden for Social- og Sundhedsudvalget.

Administrativ proces:

Lovgrundlag
Lov om sociale service § 18


Økonomi
§18 Pulje 1: Igangsættelse af nye aktiviteter, herunder éngangsaktiviteter. Der er i 2013 afsat kr. 56.000, hvoraf der tidligere er besluttet udmøntning af kr. 24.500.


Høring
Sagen har været sendt i høring i Ældrerådet, som havde følgende bemærkninger:

Ældrerådet finder, at det er en god idé.
Ældrerådet ser dog gerne, at der vælges en repræsentant fra Ældrerådet til indstillingsråd til frivillighedsprisen.

Sagen har ligeledes været sendt i høring i Handicaprådet, som havde følgende bemærkninger:

Rådet finder, at det er en god ide, fordi det sætter fokus på området og giver det noget prestige.


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at tiltræde, at der etableres en frivilligpris, som uddeles årligt første gang 2013
2. at tiltræde Formål, Kriterier, Beslutningskompetence og Niveaufor Frivilligpris

Beslutning
1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
Et enigt udvalg besluttede at få forelagt et forslag til en identisk frivilligpris på §79-området på kommende møde.





70. Handicapråd i Gribskov Kommune 2014-2017
27.69.48G00 - 2013/05014

Sagsfremstilling
Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet forelægges i denne dagsorden Handicaprådets anbefalinger vedrørende udpegning af handicapråd for perioden 2014-2017, samt administrationens anbefalinger og indstilling i denne forbindelse.

Der foretages ikke valg til Handicaprådet, men rådet udpeges jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (RSL) § 37 af Byrådet i forbindelse med konstitueringen.

Byrådets beslutninger
Byrådet besluttede 02.11.09, pkt. 119,

1. at det lovpligtige handicapråd i Gribskov Kommune består af 8 medlemmer.
2. at rådet sammensættes af 4 medlemmer indstillet af DH-Gribskov, så de repræsenterer forskellige handicapgrupper, og 4 medlemmer udpeget af Byrådet, så de repræsenterer forskellige sektorer i kommunen.
3. at medlemmerne udpeget af Byrådet skal repræsentere sundheds-, social-, plan/teknik- og skole-/daginstitutionsområderne, heraf politikere fra Social- og Sundhedsudvalget, en embedsmand fra henholdsvis plan/teknik- og skole-/daginstitutionsområderne.
4. at udpege Gribskov Kommunes medlemmer samt en personlig stedfortræder for hvert medlem.
5. at DH-Gribskov anmodes om at indstille 4 medlemmer samt personlige stedfortrædere jf. ovenfor under Handicaprådets anbefalinger, pkt. 4.
6. at tiltræde vedtægter (se bilag 1).

Byrådet har 28.03.11, pkt. 29, besluttet rammevilkår (budget, diæter, befordringsgodtgørelse mv) for Handicaprådet 2011-2013 (se bilag 2).

Evaluering af rådets funktionsperiode 2010-2013.
KL og Danske Handicaporganisationer (DH) har i fællesskab udarbejdet en pjece 'Handicapråd - den gode praksis' med henblik på at styrke de kommunale handicapråds indflydelse og samarbejde. Handicaprådet har med udgangspunkt i denne pjece evalueret rådets første funktionsperiode 2010-2013.

Handicaprådets drøftelse og evaluering er behandlet på rådets møder 20.03. og 08.05.13. Handicaprådet har herefter nedenstående anbefalinger til Byrådet i forbindelse med udpegning af handicapråd for perioden 2014-2017.

Handicaprådets anbefalinger
Handicaprådet har følgende anbefalinger:

1. at vedtægten for Handicaprådet fastholdes som nu.
2. at man fastholder antal medlemmer på de nuværende 8 personer.
3. at man sikrer så bred en repræsentation som muligt, både fsva. handicapgrupper, herunder børn/unge og deres forældre, og politiske udvalg/administrative centre.
4. at fordelingen af kommunalt udpegede repræsentanter fortsat er to politikere og to embedsmænd.
5. at Danske Handicaporganisationer (DH) Gribskov fortsat kan indstille stedfortrædere, der kan fungere som personlig stedfortræder for mere end 1 ordinært medlem.
6. at der fortsat udpeges personlig stedfortræder for hver af de 4 kommunale repræsentanter.
7. at man sikrer, at nogle af de nuværende kommunale repræsentanter udpeges til det kommende råd af hensyn til kontinuiteten.
8. at rådet - begrundet i at rådets virksomhed går på tværs af alle kommunale sektorer - fortsat er centralt forankret.
9. at det fortsat er sådan, at chefer deltager i møde i begyndelsen af valgperioden og ellers ad hoc efter behov. Og at sagsbehandlere fortsat forelægger relevante sager, da det giver en gensidig indsigt, som både administration og handicapråd har gavn af.
10. at kommunen har en skærpet opmærksomhed på, at Handicaprådet er et kommunalt råd og ikke en brugerorganisation. Derfor har sager ikke været i høring ved handicaporganisationerne, bare fordi man har hørt Handicaprådet, og handicaporganisationerne er ikke orienteret, hvis kun Handicaprådet inviteres til informationsmøder.

Administrationens anbefaling
Administrationen kan støtte Handicaprådets anbefalinger med følgende bemærkninger:
ad 2. Et handicapråd skal bestå af mindst 6 og højst 14 personer. Det nuværende antal er passende og fungerer godt.

ad 3. Til det første lovpligtige handicapråd var lagt vægt på, at de to udpegede politikere kom fra henholdsvis det daværende socialudvalg og sundhedsudvalg. Administrationen anbefaler nu, at repræsentationen er så bred som mulig, dog således at én politiker repræsenterer social- og sundhedsområdet. Det anbefales, at udpegning af de to embedsmænd fortsat sker fra dels det tekniske område, da rådets opgaveområde primært er tilgængelighed i bred forstand, dels fra børn- og ungeområdet for at sikre at børn- og ungeperspektivet er repræsenteret i rådet.

ad 4. Der skal udpeges mindst et medlem af Byrådet til Handicaprådet. Det anbefales, at der fortsat udpeges to medlemmer af Byrådet af hensyn til at sikreså bred en repræsentation som muligt.

ad 5. Der er intet i lovgivningen, der forhindrer en løsning, hvor den samme person er stedfortræder for flere rådsmedlemmer.

ad 7. Genudpegning af politikere og personlige stedfortrædere for disse vil afhænge af om de nuværende opstiller og genvælges. Det anbefales, så vidt det er muligt, at der sker genudpegning af mindst én og gerne flere af de nuværende kommunalt udpegede medlemmer af rådet.
Der skal udbetales diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til de af rådets medlemmer, som kommer fra handicaporganisationerne.
Budget for Handicaprådets aktiviteter blev ved forelæggelsen for Byrådet i 2011 beregnet på baggrund af de aktiviteter, som for fire repræsentanter fra handicaporganisationerne ved fuldt aktivitetsniveau vil kunne udløse diæter og udgiftsgodtgørelse.
Med baggrund i anbefalingen om at der fortsat udpeges 8 medlemmer til Handicaprådet, anbefaler administrationen, at rammevilkår for Handicaprådet 2014-2017 i form af budget, diæter og anden godtgørelse fastholdes på nuværende niveau.


Lovgrundlag
LBK nr. 930 af 17/09/2012 Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedsloven) § 37 a.
BEK nr. 1433 af 23/12/2012 Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område § 48.
VEJ 73 af 03/10/2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedsvejledningen), pkt. 324-333.
LBK nr. 988 af 09/10/2012 Bekendtgørelse af forvaltningsloven, kap. 8, vedr. tavshedspligt.
LBK nr. 885 af 29/08/2012 Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse (Kommunestyrelsesloven), § 16 a, vedr. diæter og udgiftsgodtgørelse.


Økonomi
Kommunalbestyrelsen skal afholde udgifterne ved rådets virksomhed, herunder afholdelse af møder, dækning af evt. udgifter til tegnsprogstolkning og anden handicapkompensation, samt diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til de af rådets medlemmer, som kommer fra handicaporganisationerne. Der er i 2013 afsat ca. kr. 59.000 til dette.


Bilag
Bilag SSU 22.05.13: Vedtægter for Handicaprådet - besluttet af BY 02.11.09 (gældende)
Bilag SSU 22.05.13: Diæter, befordringsgodtgørelse m.v. Handicaprådet - besluttet af BY 28.03.11 (gældende udgave)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at tiltræde, at Handicaprådet i Gribskov Kommune 2014-2017 består af 8 medlemmer,
2. at tiltræde, at Handicaprådet sammensættes af 4 medlemmer indstillet af DH-Gribskov, så de repræsenterer forskellige handicapgrupper, og 4 medlemmer udpeget af Byrådet, så de repræsenterer forskellige sektorer i kommunen.
3. at tiltræde, at der ved konstitueringen udpeges to politikere og to embedsmænd som kommunalt udpegede repræsentanter.
4. at tiltræde, at DH-Gribskov anmodes om at indstille 4 medlemmer samt personlige stedfortrædere.
5. at tiltræde, at rammevilkår for Handicaprådet 2014-2017 i form af budget, diæter og anden godtgørelse fastholdes på nuværende niveau.

Beslutning
1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt
4. Tiltrådt
5. Tiltrådt






Efterretningssager

58. Afvikling af Daghjemmet
27.03G00 - 2012/49924

Sagsfremstilling
På Social - og Sundhedsudvalgets møde den 12. december 2012 blev udvalget orienteret om den aktuelle belægningssituation på Daghjemmet og dens konsekvenser.

Udvalget godkendte, at der igangsættes en proces for afvikling af Daghjemmet, og at sagen forelægges på ny, når der foreligger en konkret afviklingsplan. I denne dagsorden præsenteres udvalget for afviklingsplanen til orientering.

Afviklingsplan
Administrationen og Kobbel-Husenes ledelse har været i dialog med brugernes handlekommuner med henblik på hurtigst muligt at finde et andet dagtilbud til hver enkelt af de 6 brugere.

Pr. 1. maj 2013 var der 2 brugere tilbage på Daghjemmet. 2 brugere har fået en dagaktivitet i tilknytning til deres botilbud og ophørte på Daghjemmet den 28. februar 2013, 2 har fået plads på et aktivitets- og samværstilbud i Hillerød Kommune og ophørte pr. 30. april 2013.

I forhold til de 2 tilbageværende borgere har handlekommunen besluttet, at de ophører i Daghjemmet senest den 31. maj 2013 og dermed lukker Daghjemmet.

De 2 tilbageværende medarbejdere på Daghjemmet tilbydes ansættelse i Kobbel-Husenes botilbud på Gydevej.

Eventuelt underskud i forbindelse med afvikling af Daghjemmet vil blive afholdt af puljen vedr. belægningsbufferen.


Lovgrundlag
LBK nr. 810 af 19/07/2012. Bekendtgørelse af lov om social service ( Serviceloven) §104.


Økonomi
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social -og Sundhedsudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
1. Taget til efterretning.





61. Udbud af administration af kommunalt ejede ældreboliger
03.02G00 - 2013/15618

Sagsfremstilling
Indledning
Sagen forelægges for Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget til efterretning.

Baggrund
Gribskov Kommune indgik i 2008 aftale med DAB om administration af de kommunalt ejede ældreboliger. Aftalen udløber ved udgangen af 2013 og kan ikke forlænges. Administrationsaftalen skal genudbydes, og i dette dagsordenspunkt orienteres udvalget om administrationsopgaven og tidsplan for udbuddet.

Administrationen omfatter
Administrationsaftalen med DAB omfatter administration, drift og vedligehold af i alt 213 kommunalt ejede boliger. Boligerne er dels almene ældreboliger/beskyttede boliger og dels centerboliger. Blandt de administrerede boliger er det besluttet at sælge de 11 beskyttede boliger i Skovsmindeparken.

Den nye administrationsaftale vil vedrøre nedenstående boliger:

Administrator varetager bl.a.:

• opkræver huslejer og aconto varmebidrag
• udfærdiger lejekontrakter
• foretager syn og skøn ved ind-og udflytning i boligerne
• udfærdiger årlige driftsbudgetter og regnskaber
• indkalder og afholder årlige budgetmøder i afdelingerne
• udarbejder vedligeholdelsesplaner

Administrator indgår i løbende dialog med lejere, pårørende, plejeleverandører, leverandør af gartnerisk vedligehold og Gribskov Kommunes medarbejdere omkring den daglige drift og administration.

Administrationen af boligerne fungerer upåklageligt.

Udbud af administration
Kommunerne i IN samarbejdet (Indkøbsfællesskabet Nordsjælland) er blevet hørt vedr., hvorvidt de har været interesseret i at indgå i fællesudbud af boligadministration. Allerød Kommune har ønsket at indgå i et fælles udbud og forestår varetagelsen af den udbudsmæssige del af opgaven, mens Gribskov Kommune varetager udarbejdelsen af kravspecifikation.

Allerød Kommune har 109 ældre- og plejeboliger, som udbydes.

Tidsplan for udbud:

• Prækvalifikation af tilbudsgivere forventes før sommerferien.
• Udbudsmateriale bliver annonceret ultimo august/primo september
• Tilbud bliver behandlet i oktober/november
• Valg af administrator november 2013

Ny administrationsaftale løber fra 1. januar 2014.


Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 712 af 15.06.2011 om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, § 1, stk. 1.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller

1. at Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning
1. Taget til efterretning





64. Styringsdialog med de almene boligselskaber
03.10G00 - 2013/07666

Sagsfremstilling
Indledning
Sagen forelægges for Social- og Sundhedsudvalget til efterretning.

Baggrund
Som led i det kommunale tilsyn med de almene boligselskaber skal kommunen mindst én gang om året afholde et styringsdialogmøde med hver af de boligorganisationer, der har hjemsted i kommunen.

I Gribskov Kommune er de to almene boligorganisationer Boligselskabet af 1961 i Helsinge og Boligselskabet VIBO, der hidtil har haft hjemsted i kommunen, fusioneret med andre boligorganisationer uden for kommunen.

Det er dog aftalt med Boligselskaberne VIBO, Nordsjælland og Rosenvænget at fastholde de årlige styringsdialogmøder på trods af, at de ikke har hjemsted i kommunen, da det ses som en god lejlighed til at drøfte status og aktuelle problemstillinger i afdelingerne.

I dette dagsordenpunkt fremlægges redegørelse fra styringsdialogmøder med de almene boligorganisationer til orientering.

Styringsdialogmøder
De almene boligorganisationer skal inden styringsdialogmødet udarbejde en dokumentationspakke til kommunen. Dokumentationspakken skal indeholde den information, som er nødvendig for at kvalificere dialogen mellem kommunen og boligorganisationen herunder en styringsrapport for boligorganisationen og dens afdelinger. På baggrund af styringsdialogmødet skal der udarbejdes et aftaledokument, som skal indeholde hovedkonklusionerne fra mødet. Aftaledokumentet skal efterfølgende offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Følgende temaer har været drøftet på dialogmøderne:

• Økonomi
• Udlejning
• De fysiske rammer og renovering
• Beboersammensætning
• Beboerdemokrati

Det skal dog bemærkes, at det økonomiske tilsyn af de almene boligselskaber varetages af revisionsfirmaet BDO på kommunes vegne. Dermed har der ikke været særligt fokus på tilsynet med afdelingernes økonomi på styringsdialogmøderne. Det økonomiske tilsyn med de almene boligselskaber 2011/2012 er fremlagt på møde i Social- og Sundhedsudvalget den 19. marts 2013.

Aftaledokumenter
I bilag er vedlagt referater og aftaledokumenter fra de afholdte styringsdialogmøder.

De væsentligste konklusionerne er:

Boligselskabet Nordsjælland
Boligselskabet oplyser, at afdeling 030 - Maarum Tinghuse nu er solgt. Boligorganisationen oplyste, at der ikke forventes underskud ved salget. som kan belaste kommunen. Der mangler stadig betaling af enkelte regninger i afdelingen. En endelig opgørelse sendes til kommunen, så snart den er færdig.

Kommunen har i april 2012, givet boligselskabet mulighed for omfordeling af huslejen i afdeling 029 Bryggerparken. Der er givet mulighed for at omfordele huslejen mellem 2 forskellige boligtyper grundet forskellen i brugsværdien i boligerne. Boligselskabet oplyser nu, at der er sket omfordeling af huslejeberegning, og at fraflytningsprocenten er faldet væsentligt.

Kommunen påpeger, at arbejdskapitalen i Boligselskabet Nordsjælland er høj i forhold til benchmark. Boligselskabet oplyser, at der ikke opkræves bidrag i afdelingsbudgetterne, men midlerne kommer alene fra udamortiserede lån. Der er mange andre boligselskaber, der ikke er så godt stillet. Derfor ligger boligselskabet også højere end bencmark.

Det aftales, at boligselskabet genoptager fremsendelsen af udlejningsoversigter til kommunen en gang årligt. Udlejningsoversigten skal fremsendes først på året for det foregående år.

Det aftales, at Boligselskabet fremsender redegørelser og uddybning omkring niveauet for henlæggelser i de enkelte afdelinger

Boligselskabet VIBO
Boligselskabet oplyser, at VIBO Gribskov pr. 1. juli 2012 er fusioneret med VIBO København. Der er ved sammenlægningen sket en styrkelse og bedre sikring af VIBO Gribskov, hvilket også var hensigten. VIBO Gribskovs dispositionsfond er med forpligtigelser og rettigheder overflyttet til VIBO København. VIBO København er velkonsolideret, og der skal ikke længere betales til dispositionsfond, da minimums opsparing allerede er opnået i VIBO København.

Styringsdialograpporten for hovedorganisationen hører nu under Københavns Kommune. Den er endnu ikke udfærdiget, da der først er aftalt styringsdialogmøder med Københavns Kommune i februar 2013. Boligselskabet eftersender rapporten til Gribskov Kommune.

Det aftales, at Boligselskabet fremsender udlejningsoversigten for 2011 og 2012 og fremover sender en årlig udlejningsoversigt først på året.

Endvidere oplyser Boligselskabet, at der i de afdelinger, hvor der er en afdelingsbestyrelse, er udfyldt felter vedrørende beboerdemokrati og vedligeholdsstanden.

Boligselskabet vil fortsat arbejde for at styrke beboerdemokratiet i afdelingerne.

I alle afdelinger, hvor der er en afdelingsbestyrelse udføres tilfredshedsundersøgelser.

Boligselsskabet Rosenvænget
Domea oplyser, at sammenlægning med Boligselskabet Rosenvænget er forløbet godt. Den nye organisationsbetyrelse er valgt med et bredt repræsentativt medlemsskab rent geografisk. For alle afdelinger i Boligselskabet af 1961 i Helsinge er det aftalt, at de indgår driftsfællesskab med Frederikssund. Alle afdelinger serviceres nu fra Frederikssund.

Dispositionsfond er lavere end benchmark. Dette var blandt andet en af grundene til beslutning om sammenlægning med Boligselskabet Rosenvænget. Dispositionsfonden er efter sammenlægning styrket væsentligt.

Gribskov Kommune påpeger, at der i alle afdelinger er kommenteret, at henlæggelserne bør øges til kr. 35.000 pr. lejemål på trods af afdelingernes forskellige behov. Domea oplyser, at det er Domeas gennemsnitsbetragtning, og det kan reelt afvige i den enkelte afdeling. Gribskov Kommune kommenterer, at henlæggelserne til vedligehold generelt synes lave i afdelingerne, og der skal henlægges til, at de nødvendige vedligehold arbejder i de enkelte afdelinger. Domea oplyser, at der i flere afdelinger kan være problemer med at forhøje henlæggelserne, da huslejen så vil stige for meget. Gribskov Kommune påpeger, at der skal henlægges til de nødvendige vedligeholdsarbejder.

Det aftales, at Domea fremsender oversigt over de afdelinger, der har underskud, som skal afvikles ud over 3 år.


Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 884 af 10. august 2011 af lov om almene boliger m.v., kapitel 13.
Bekendtgørelse nr. 1307 af 15. december 2009 om drift af almene boliger m.v., kapitel 21.


Økonomi
-

Bilag
Bilag 1:Referat og aftaledokument fra styringsdialogmøde med Boligselskabet Nordsjælland
Bilag 2:Referat og aftaledokument fra styringsdialogmøde med Boligselskabet VIBO
Bilag 3:Referat og aftaledokument fra styringsdialogmøde med Boligselskabet Rosenvænget

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at tage orienteringen om styringsdialogen mellem Gribskov Kommune og de almene boligselskaber til efterretning.

Beslutning
1. Taget til efterretning





65. Opfølgning på uanmeldt tilsyn september 2012 på Helsingegården
27.12A00 - 2012/29167

Sagsfremstilling
Social og Sundhedsudvalget har bedt om særskilt opfølgning vedr. fund og observationer i forbindelse med sidste tilsyn på Helsingegården og med særligt fokus på hjælp og støtte til borgere med demens. Sagen omfatter foreløbige observationer ved dette års tilsyn samt bemærkninger fra ledelsen i PlejeGribskov. I den samlede vurdering lægges op til, at ledelsen i PlejeGribskov indgår i dialog om at sikre, at den visiterede hjælp til borgere med demens afspejles i den daglige pleje og de faktiske aktiviteter, der skal være for borgere med demens. Sagen forelægges SSU til efterretning.

Fremstilling
Ved Tilsynsenhedens uanmeldte tilsyn på Helsingegården i september 2012 gav en række forhold anledning til bekymring. På baggrund af de pågældende forhold udbad Center for Social og Sundhed (CSS) sig en handleplan for en målrettet opfølgning på disse.

De omtalte forhold omfattede følgende:

1. Uklarhed i forhold til, om dokumentation skal ske skriftligt eller elektronisk
2. Elektroniske handleplaner er svære at anvende for personalet
3. Der foretages ikke evaluering af handleplaner, og der mangler begrebsafklaring
4. Manglende tilgængelighed til IT-systemet flere timer hver nat
5. Uklarhed om iværksatte ydelser for demente
6. Manglende overblik over borgerens ernæringstilstand
7. Manglende beskrivelse af det hele menneske

På baggrund af CSS's anmodning har Helsingegården udarbejdet en målrettet handleplan. Denne handleplan og de efterfølgende månedlige opdateringer er løbende tilgået CSS. Efter planen skulle de iværksatte tiltag være endeligt implementeret i løbet af april 2013.

I forbindelse med dette års uanmeldte tilsyn på Helsingegården, som er gennemført den 15.-19. april er der som led i den specifikke opfølgning på de ovennævnte problemstillinger observeret følgende:

ad 1. I overensstemmelse med Helsingegårdens egne oplysninger kunne det konstateres, at der nu synes at være klarhed over, hvor der dokumenteres. I alle gennemsete mapper var der konsekvens i forhold til den elektroniske dokumentation og hvilke dokumenter, der lå i de fysiske mapper.
ad 2. Medarbejderne giver udtryk for, at det fortsat kan være vanskeligt at bruge den elektroniske omsorgsjournal (EOJ). Ledelsen oplyser, at der nu er taget en klar beslutning om, hvilke faggrupper der dokumenterer i EOJ, og hvilke der udelukkende forventes at læse i systemet. Medarbejderne bekræfter ledelsens oplysning om, at der flere gange har været undervisning i systemet.
ad 3. Handleplanerne er generelt blevet mere stringente i deres opbygning: Der synes at være en øget forståelse for en handleplans komponenter, og hvordan brugen af disse udmøntes i de konkrete handleplaner. I overensstemmelse hermed ses reelle evalueringer på flere handleplaner. Det er dog et område, hvor der fortsat er behov for forbedringer.
ad 4. Der foreligger en printet "Plan for hverdagen" (døgnrytmeplan) for alle borgere, hvoraf det fremgår, hvilken pleje den enkelte borger skal modtage. Herudover er der et overleveringsark fra dag/aften hold, hvoraf det fremgår, hvilke borgere der er nyoprettede handleplaner på, samt særlige forhold natholdet skal være opmærksom på. Det er således muligt at sætte sig ind i relevante oplysninger i EOJ, inden systemet lukkes ned. Medicinskema og signeringsark foreligger også i papirform, så der er nu adgang til at se, hvilken medicin borger har modtaget i de forudgående vagter, eksempelvis p.n. medicin. Der er i morgentimerne også rig mulighed for at dokumentere evt. natlige hændelser.
Ved akut opståede problemer er det dog ikke muligt at orientere sig i de sygeplejefaglige problemområder, der eventuelt måtte have relevans i forhold til den opståede problematik eller i igangværende, men ikke nyoprettede, handleplaner i det tidsrum, hvor EOJ-systemet er lukket ned.
ad 5. I overensstemmelse med PlejeGribskovs fremsendte handleplan har man gennemgået alle journaler på borgere, der er visiteret til en demenspakke. Der foreligger nu demenshandleplaner i de journaler, hvor borger er visiteret til en demenspakke. Der foretages nu løbende evalueringer. Kvaliteten af handleplanerne er dog svingende. Evalueringerne forekommer i mange tilfælde meget overordnede og lægger sjældent op til en ændret praksis (nye handlinger, i takt med at en borgers tilstand ændres). Det er dog i denne forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at Helsingegårdens ledelse har tilkendegivet, at den overordnede handleplan på dette område forventes endeligt implementeret i april. Da handleplanerne i forhold til de visiterede demenspakker bliver revurderet hver 3. måned, er det derfor forventeligt, at den fulde effekt af indsatsen først vil være synlig i juli, når medarbejderne har evalueret de igangværende handleplaner.
Det er fortsat uigennemskueligt, på hvilket niveau de pågældende borgere modtager stimulation: Bliver borger blot "sat i gang", deltager borger blot i de fælles aktiviteter, der må forventes at blive tilbudt alle centerborgere eller er der tale om "én-til-én"- aktiviteter. Det er uklart, hvordan det sikres, at de indsatser, der er beskrevet i demenshandleplanen også implementeres i den daglige pleje. Ifølge den af Helsingegården fremsendte handleplan planlægger teamleder dagligt de aktiviteter, der skal udføres. Det er dog fortsat svært at finde dokumentation for, at aktiviteterne er udført.
Medarbejderne oplyser, at der ikke er tid til at udføre de planlagte aktiviteter. Ledelsen giver udtryk for at være opmærksomme på denne problematik og oplyser, at man er i færd med at tilføre flere ressourcer.
ad 6. Dokumentationen i forhold til borgernes ernæringstilstand er bedret betydeligt. De planlagte handlinger (vejning) effektueres dog ikke helt konsekvent.
ad 7. Næsten alle de gennemgåede journaler indeholdt en beskrivelse af den enkelte borgers livshistorie. Dette er et stort fremskridt. Ikke mindst i forhold til de borgere, der lider af demens. Det giver som planlagt mulighed for at indtænke borgerens tidligere liv i den demensstimulation, der gives.

Tilsynets observationer stemmer overens med de observationer, som centervisitatorerne gør sig gennem den løbende kvalitetsopfølgning på Helsingegården.

Ledelsens bemærkninger
Fra Ledelsen i PlejeGribskov er der indhentet følgende bemærkninger til opfølgningen:

Vedrørende demensstimulering.

1.Ressourcer:
Ledelsen i PlejeGribskov oplyser, at der i et forsøg på at opgradere Solstien pr. 1/1-13 tildeltes en teamleder med demenskompetencer, der skulle indgå i det samlede lederteam. Derfor skulle der være tre teamledere med ansvar for to stier hver, således at der kan arbejdes i dybden både ledelsesmæssigt og klinisk på alle stier med tilførsel af viden om demens.
Der har imidlertidig været et "gab" ledelsesmæssigt på grund af afgang af den teamleder, der skulle have tilført demens kompetencer i ledelsesteamet. Der starter ny teamleder pr. 1/6-13.

Der er pr. 21/5 tilført en sosu-assistent med demenskompetencer til at sikre implementering af de indsatser, der er beskrevet i demenshandleplanen i den daglige pleje, samt korrekt dokumentation heraf.

2. Kompetencer/arbejdstilrettelæggelse/kultur
Der har på Helsingegården været gennemført 2 workshops på alle stier, herunder SOL-stien, for at afdække uhensigtmæssige strukturer og arbejdsgange, der af personalet opleves som "tid væk fra borgerne". Som følge af de udviklingspunkter, der her er opstået, er der et ledelsesmæssigt fokus på i samarbejde med medarbejderne at tilrettelægge arbejdet og de tilhørende strukturer på en mere hensigtsmæssig måde. Herudover har de afholdte workshops det sigte at opstarte arbejdet med social kapital som led i en kulturforandring, hvor der kommer øget fokus på kerneopgaven.

Der er som følge af MUS-samtaler med personalet på Helsingegården klarlagt et behov for øgede kompetencer hos medarbejderne særligt på demensområdet. På LU er det vedtaget at nedsætte en hurtigarbejdende arbejdsgruppe, der skal planlægge et kompetenceudviklingsprogram i forhold til demens. Dette vil komme til september.
Inden da vil der ske en oplæring lokalt i demenskataloget og sidemandsoplæring i forhold til demensaktivitet.
Dette er påbegyndt både ved ledelsesinvolvering og blandt andet ved erfaringsudveksling mellem medarbejdere på skrænten og solstien.

Samlet vurdering
Helsingegården har arbejdet målrettet med de anbefalinger, der blev givet på baggrund af det uanmeldte tilsyn i september 2012. CSS bad efter tilsynet om en handleplan for en række konkrete forhold. Handleplanen er på nuværende tidspunkt næsten fuldt ud implementeret. Der er åbenlyst pågået et omfattende arbejde blandt andet i forbindelse med at få nedskrevet de enkelte borgeres livshistorie.

Hvorvidt og hvordan de visiterede demenspakker udmøntes i den daglige pleje, er dog fortsat et område, der giver anledning til bekymring. Der er fortsat behov for forbedringer i forhold til handleplaner, både generelt og mere specifikt på demensområdet. CSS vil følge op på bekymringerne ved at indkalde Helsingegårdens ledelse til dialogmøde mhp. at få afklaret indsatsen over for borgere med demens. Det er forventningen, at borgere, der er visiteres til demensstimulation, modtager den visiterede hjælp, og at denne afspejles i den daglige pleje.
Når den fulde tilsynsrapport foreligger, tages stilling til evt yderligere opfølgning.

Det skal bemærkes, at nærværende dagsordenspunkt er en opfølgning på den omtalte handleplan. Punktet kan således ikke betragtes som en fyldestgørende afrapportering i forhold til seneste uanmeldte tilsyn på Helsingegården.


Lovgrundlag
Lov om Social Service § 151, Lovbekendtgørelse nr 810 af 19. juli. 2012


Økonomi
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
1. at tage orienteringen til efterretning.


Beslutning
1. Taget til efterretning





66. Frivillig Fredag 2013
29.00G00 - 2013/15662

Sagsfremstilling

I forbindelse med det Europæiske Frivillighedsår 2011 indstiftede den daværende Socialminister Benedikte Kjær en national frivilligdag, der har fået navnet Frivillig Fredag. Den nationale frivilligdag falder hvert år sidste fredag i september. I år er datoen den 27. september. I dette dagsordenspunkt gives en orientering om, hvordan Frivillig Fredag markeres i Gribskov Kommune i 2013.

Politikere i Praktik

I lighed med de sidste år inviteres politikere landet over til at komme i praktik i en frivillig forening i ugerne forud for eller på selve Frivillig Fredag. Gribskov Kommunes to frivilligcentre organiserer dette initiativ og vil udsende et katalog til Byrådets medlemmer, hvoraf det vil fremgå, hvor man kan komme i praktik, og hvordan man tilmelder sig. Kataloget med tilbud om praktikker vil supplerende blive lagt på Byrådets og fagudvalgenes portaler for at understøtte, at flest mulige politikere fra GK deltager i en praktik.

Foreningerne tilbyder også praktikker til lokale erhvervsaktive og kommunale medarbejdere. Formålet med praktikkerne er at styrke det lokale kendskab til hinandens indsatser, så jorden gødes for endnu flere fremtidige samarbejder mellem kommune, erhvervsliv og frivillige foreninger (velfærdsalliancer).

Fælles fejring af Frivillig Fredag
Som et led i at festligholde den nationale frivilligdag lokalt inviterer Byrådet d. 27. september til et fælles arrangement for politikere, frivillige og medarbejdere fra den kommunale administration. Temaet for festen vil være Tag livet ind, som er Frivillig Fredags officielle tema. Der sættes fokus på civilsamfundet som en platform for læring om samfundet og den dannelsesproces, der følger af et frivilligt engagement. Derudover byder festen på taler, sang og musik, forplejning og uddeling af frivilligprisen.

Administrationen anbefaler
Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning, og tager del i aktiviteterne omkring Frivillig Fredag.


Lovgrundlag
Lov om social service § 18


Økonomi
-

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
1. Taget til efterretning





67. Tilsyn embedslægen 2012
27.00G00 - 2013/07560

Sagsfremstilling
Embedslægerne gennemførte i 2012 uanmeldte tilsyn på plejecentrene Helsingegården, Udsigten, Ellen Marie Hjemmet og Trongården. På baggrund af tilsynet blev der udarbejdet en rapport for hvert plejecenter om de sundhedsmæssige forhold på hvert plejecenter med eventuelle anbefalinger til forbedringer.

Social- og Sundhedsudvalget behandlede Embedslægens tilsynsrapport vedrørende Trongården på møde allerede d. 16.5.2012, da anbefaling og konklusioner herfra, indgik i den igangværende proces mellem Center for Social og Sundhed og PlejeGribskov i forhold til opfølgning efter tidligere påbud. Påbuddet var givet på baggrund af Tilsynsenhedens tilsyn og klageopfølgning.

I dagsordenspunktet her præsenteres Social- og Sundhedsudvalget for de væsentligste konklusioner fra de tre øvrige tilsynsrapporter. Alle rapporterne er vedhæftet som bilag. Alle tilsynsrapporterne har været sendt til høring hos Ældrerådet og de enkelte Centerråd. Høringssvarene fremgår nederst i dagsordenspunktet.

Baggrund:
Som udgangspunkt gennemfører Embedslægen (herefter EL) hvert år et uanmeldt tilsyn på alle plejecentre.
På baggrund af disse tilsyn har embedslægen udarbejdet en rapport om de sundhedsmæssige forhold på plejecenterene samt de eventuelle anbefalinger til forbedringer. Denne dagsorden indeholder de væsentligste anbefalinger fra EL, og Gribskov Kommunes opfølgning herpå. Tilsynsrapporterne er vedlagt som bilag.
De plejecentre, hvor der i 2011 ikke blev fundet fejl og mangler eller kun blev fundet få fejl og mangler, som ikke gav anledning til patientsikkerhedsmæssige problemer, har ikke modtaget tilsyn i 2012, men vil først få tilsyn igen i 2013.

Embedslæge tilsyn
Ved tilsynet vurderes de sundhedsfaglige forhold ud fra fastsatte fokusområder. Derudover vælges der hvert år et særligt tema, som embedslægen har fokus på.
I 2012 satte EL i tilsynene fokus på plejecentrenes opgave med at sikre oplysninger om beboernes sygdomme og handicaps. Temaet anvendes udelukkende til belysning af området og indgår ikke i beskrivelsen af eventuelle fejl og mangler ved tilsynet i 2012.
EL kan vælge at springe et årligt tilsyn på et center over, hvis det vurderes, at der ikke er fejl og mangler, der indebærer risiko for patientsikkerhed.

Embedslægens anbefalinger og myndighedens opfølgning
Center for Social og Sundhed kan som opfølgning på EL tilsyn iværksætte forskellige initiativer, herunder evt. brug af påbudsprocedure afhængig af tilsynets anbefalinger til de pågældende centre. Det gælder for alle tilsyn, at efterlevelse af anbefalinger indgår i Center for Social og Sundheds løbende kvalitetsopfølgning og dialog med leverandørerne på driftsmøder. Her skal leverandørerne redegøre for og dokumentere implementering af tiltag. En del af den faste opfølgning forankres desuden omkring centervisitatorerne, der løbende fører tilsyn på centrene.

Helsingegården
Embedslægen har d. 7. maj 2012 været på tilsyn på Helsingegården.

Konklusionen på tilsynet var, at:

• Der ved tilsynet blev fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden.
• Der på Helsingegården blev arbejdet systematisk og fremadrettet indenfor alle områder omfattet af Sundhedsstyrelsens tilsyn.
• Der var enkelte fejl og mangler i de sygeplejefaglige optegnelser og medicinhåndteringen.
• Sundhedsstyrelsen trods synlige forbedringer indenfor de sygeplejefaglige forhold vil aflægge tilsyn i 2013.

På baggrund af tilsynet blev der angivet tre krav. Kravene var følgende:

• At de problemområder, der er angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning, er beskrevet i den sygeplejefaglige dokumentation.
• At det aktuelle handelsnavn fremgår af medicinskemaet.
• At personalet undlader at bære smykker og ur på hænder og underarme.

Administrationens vurdering:
Center for Social og Sundhed vurderer, at Tilsynets konklusion er positiv.
Der vil ikke ske yderligere opfølgning.

Udsigten
Embedslægen har d. 12. december 2012 været på tilsyn på Udsigten.

Konklusionen på tilsynet var:

• At der ved tilsynet blev fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden.

• At der blev fundet fejl og mangler indenfor områderne sygeplejefaglige optegnelser og patientrettigheder.

• At ledelsen og personalet havde arbejdet konstruktivt og målrettet og gjort en stor indsats for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav ved tilsynet i 2011.

• At næsten alle Sundhedsstyrelsens krav var opfyldt.
• At der ikke sker tilsyn i 2013. Næste tilsyn foretages i 2014.

På baggrund af tilsynet blev der angivet to krav indenfor områderne: De sygeplejefaglige optegnelser og patientrettigheder. Kravene var følgende:

• At der systematisk bliver fulgt op og evalueret på iværksat pleje og behandling.

• At informeret samtykke til behandling bliver dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, ligesom beboernes og de pårørendes tilkendegivelser på baggrund af den givne information.

Administrationens vurdering:
Center for Social og Sundhed vurderer, at Tilsynets konklusion er positiv.
Der vil ikke ske yderligere opfølgning.


Ellen Marie Hjemmet
Embedslægen har d. 10 juli 2012 været på tilsyn på Ellen Marie Hjemmet.

Konklusionen på tilsynet var, at:

• Ledelse og personale havde arbejdet konstruktivt og målrettet med at imødekomme de krav, der blev stillet ved EL's tilsyn i 2011. Næsten alle krav var opfyldt.

• Der blev fundet enkelte fejl og mangler indenfor områderne: Den sygeplejefaglige dokumentation og medicinhåndtering.

• EL vurderede, at de fundne fejl og mangler indebar meget ringe risiko for patientsikkerheden på centeret.

På baggrund af tilsynet blev der angivet to krav indenfor områderne: Den sygeplejefaglige dokumentation og medicinhåndtering. Kravene var følgende:

• At de problemområder, der er angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning, er beskrevet i den sygeplejefaglige dokumentation.

• At der er angivet maximal døgndosis for p.n. medicin.

Opfølgning på tilsynet:
Plejehjemmet Ellen Marie Hjemmet er en selvejende institution uden driftsoverenskomst med Gribskov Kommune. Hvis der er anbefalinger fra Embedslægens tilsyn, vil de inddrages og følges op, når Tilsynsenheden i Gribskov Kommune gennemfører driftstilsyn.

Lovgrundlag
Sundhedsloven §219


Økonomi
-

Høring

Høringssvar fra Ældrerådet:

Tilsyn på Helsingegården og Udsigten, møde d. 8.3.2013:
"Ældrerådet tager embedslægens tilsynsrapporter for Helsingegården og Udsigten til efterretning".

Tilsyn på Ellen Marie Hjemmet, møde d. 27.8.2012:
"Ældrerådet tager Embedslægens tilsynsrapport til efterretning".

Tilsyn Embedslægen 2012, møde d. 13.5.2013:
"Taget til efterretning".

Høringssvar fra Centerrådene:

Centerrådet på Udsigten, møde d. 8.4.13:
"Embedslægeinstitutionens tilsynsrapport for Udsigten er gennemgået og drøftet, og Centerrådet finder den tilfredsstillende"

Centerrådet på Helsingegården, møde d.2.5.2013:
"Centerrådet er lidt forundret over, at der først nu skal afgives høringssvar til rapporten
af den 6. juni 2012. Centerrådet har med stor interesse læst rapporten og udtrykker stor
tilfredshed med den fremgang, der har været. Centerrådet bemærker sig
at:” Sundhedsstyrelsen vil trods synlige forbedringer indenfor de sygeplejefaglige
forhold aflægge tilsyn i 2013”. Centerrådet ser frem til at læse rapporten for dette tilsyn.
Centerrådet ser også frem til at afgive høringssvar. Centerrådet forventer den nødvendige
og tilstrækkelige tid til dette".

Bilag
Bilag 1: EL tilsynsrapport Helsingegården
Bilag 2: EL tilsynsrapport Udsigten
Bilag 3: EL tilsynsrapport Ellen Marie Hjemmet


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at tage orienteringen om Embedslægens tilsyn til efterretning.

Beslutning
1. Taget til efterretning





69. Status på etablering af socialt tilsyn
27.00G00 - 2012/56283

Sagsfremstilling
1. Baggrund
Social- og Integrationsministeren har den 26. september 2012 fremlagt en godkendelses- og tilsynsreform. Alle partier i Folketinget har bakket op om reformudspillet, og lov om socialt tilsyn blev fremsat den 10. april 2013 i Folketinget og færdigbehandles den 4. juni 2013.

Oprindelig skulle de sociale tilsyn være i drift den 1. november 2013, men dette er udsat til den 1. januar 2014.

Social- og Sundhedsudvalget blev i november 2012 præsenteret for aftale om nyt socialt tilsyn. I dette dagsordenspunkt gives en status på forslag til lov om socialt tilsyn og etablering af socialt tilsyn.

2. Status
Formålet med loven er at bidrage til at sikre, at borgerne gives en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige og private tilbud efter lov om social service. Formålet skal opnås gennem en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbudene.

Indenfor hver region er der udpeget 5 kommuner, der har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn. De 5 kommuner er Holbæk Kommune, Silkeborg Kommune, Hjørring Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune og Frederiksberg Kommune. Gribskov Kommune bliver således henhørende under Frederiksberg Kommune.

Anvendelsesområdet er:

1. Plejefamilier og kommunale plejefamilier efter § 66, nr. 1 og 2 i lov om social service.
2. Døgntilbud for børn og unge efter § 66, nr. 5 og 6 og sociale tilbud efter §§ 107, 108, 109 og 110 i lov om social service samt stofmisbrugsbehandling efter § 101.
3. Tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov om social status
   • tilbuddet leveres til beboere i plejeboliger eller lignende boligformer efter andre bestemmelser end nævnt i stk. 1 nr. 2, hvor borgeren er visiteret af kommunalbestyrelsen til ophold i boligen, dog ikke friplejeboliger.
   • hjælpen udgår fra servicearealer knyttet til boligerne og ydes af et fast ansat personale.
   • tilbuddet til beboerne omfatter i væsentligt omfang støtte efter § 85 i lov om social service, og
   • tilbuddets målgruppe er personer, der har ophold i boligen på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige problemer.

I forhold til pkt. 2 drejer det sig i Gribskov Kommune om Fabianhus §§107 og 108 samt Kobbelhusene, Gydevej § 108. I GK er der ingen kommunale døgntilbud til børn og unge.

I forhold til pkt 3 drejer det sig om Vega's botilbud, Gribskov Bo- og støttecenter/ Ahornparken, Kobbelhusene/Kirkeleddet 6, Kirkeleddet 8, Skipperstræde, Kirkeleddet 10-20, Hagagergård 1+2, Hestehaven, Ahornstien og Søfryd.

Socialtilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt det konkrete tilbud er omfattet af godkendelse og driftsorienteret tilsyn efter stk. 1, nr. 3, eller af tilsyn efter 151 i lov om social service.

Socialtilsynets opgaver
Godkendelse: Socialtilsynet træffer efter ansøgning afgørelse om, hvorvidt et socialt tilbud kan godkendes. Dette er gældende for kommunale og private døgntilbud, sociale tilbud samt plejefamilier og kommunale plejefamilier. For plejefamilier og kommunale plejefamilier er det ligeledes det sociale tilsyn, der skal tilbyde plejefamilier kursus i at være plejefamilie.

Godkendelser gives ud fra en samlet vurdering af den fornødne kvalitet i døgntilbuddet eller det sociale tilbud. Tilbuddenes kvalitet vurderes indenfor følgende temaer: Organisation og ledelse, kompetencer, målgrupper, metoder og resultater, selvstændighed og relationer, uddannelse og beskæftigelse, økonomi og fysiske rammer. Social- og Integrationsministeren fastsætter nærmere regler ift. vurdering af tilbuddenes kvalitet i form af opstilling af kriterier og indikatorer for hvert af temaer.

Driftsorienteret tilsyn: Det driftsorienterede tilsyn er en sikring af, at tilbuddene fortsat har den fornødne kvalitet. Som led i det driftsorienterede tilsyn skal tilsynet både føre kontrol med forholdene i tilbuddene og indgå i dialog, som skal bidrage til fastholdelse og udvikling af kvaliteten i tilbudet.

Det driftsorienterede tilsyn skal gennemføres mindst 1 gang årligt, og socialtilsynet skal foretage en konkret vurdering af behovet for antal tilsynsbesøg i hvert enkelt tilbud.

Socialtilsynet skal træffe afgørelse om skærpet tilsyn. Afgørelse om skærpet tilsyn træffes for 3 måneder af gangen og oplyses på Tilbudsportalen. Som led i afgørelsen skal der udstedes påbud. Hvis overholdelse af påbud er en betingelse for fortsat opretholdelse af godkendelse, skal socialtilsynet fastsætte en frist for påbudets overholdelse.

Socialtilsynet skal udarbejde en årsrapport om tilbudets kvalitet. Rapportens konklusioner skal indgå i drøftelserne om den rammeaftale på det sociale område og det almene ældreboligområde, som årligt indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet.

Bliver socialtilsynet opmærksom på bekymrende forhold i et tilbud, skal socialtilsynet underrette de kommuner, der har ansvar for de enkelte borgeres ophold i tilbuddet.

I forslag til lov om socialt tilsyn fremgår det yderligere, at de sociale tilsyn kan udbyde konsulentbistand og undervisning relateret til socialtilsynets tilsynsfaglige eller socialfaglige viden til kommuner, region eller et tilbud, samt udførelse af opgaver efter delegation fra den ansvarlige kommunalbestyrelse.

Tilbudsportalen: Socialtilsynet skal registrere oplysninger på Tilbudsportalen. Oplysningerne skal bl.a. angå godkendelse af tilbudet, tilbudets aktuelle status i forhold til godkendelsen, herunder oplysninger om eventuelle vilkår, påbud og skærpet tilsyn samt resultaterne af udført tilsyn med et tilbud.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
Loven træder i kraft den 1. januar 2014. Alle døgntilbud, sociale tilbud, plejefamilier og kommunale plejefamilier, der var generelt egnede ved lovens ikrafttræden, skal regodkendes efter reglerne i lov om socialt tilsyn inden den 1. januar 2016. Det er nyt, at kommunale sociale tilbud også skal godkendes af tilsynsmyndigheden.

Kommunerne, der skal forestå de sociale tilsyn, overtager pr. 1. januar 2014 det personale i regioner eller i kommunerne, der udelukkende eller overvejende har været beskæftiget med opgaver, der overføres til de nye sociale tilsyn. Overtagelsen sker efter lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Etablering af de sociale tilsyn i de 5 tilsynskommuner
De 5 tilsynskommuner, herunder Frederiksberg Kommune, har etableret projektorganisationer med henblik på forberedelsen af de sociale tilsyn til opstart den 1. januar 2014.

I Socialstyrelsen er der ligeledes igangsat det forberedende arbejde i forhold til kvalitetskriterier og indikatorer til brug ved godkendelse og generelt tilsyn. Som en del af udviklingen af kvalitetskriterierne og indikatorerne vil der fra medio maj til medio juni 2013 foregå testtilsyn i de 5 kommende tilsynskommuner. På vegne af Frederiksberg Kommune skal der foretages 3 testtilsyn i Gribskov Kommune med deltagelse af konsulenter fra Socialstyrelsen. Testtilsynene i GK vil komme til at foregå i en plejefamilie, et privat socialt botilbud og i GK's misbrugsbehandling.

Som en del af det forberedende arbejde i de sociale tilsyn er der foretaget indberetning af alle døgntilbud, sociale tilbud og generelt godkendte plejefamilier.

3. Opmærksomhedsområder i Gribskov Kommune
Nedenfor beskrives opgaver, som Tilsynsenheden har løftet, men som ikke flyttes til det sociale tilsyn.

1. Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud § 103 og 104 efter lov om social service, vil fremadrettet fortsat være forankret i Gribskov Kommune. Der er ikke en kommunal forpligtigelse til at føre generelt driftsorienteret tilsyn, men som en del af GK's Tilsynsenhed er der ført tilsyn på de aktivitets- og samværstilbud, der er tilknyttet de sociale tilbud. Det drejer sig om Kobbel-Husenes dagtilbud, Vegas dagtilbud, Ahornstiens åbne værested, mødestedet og Gribskov Bo- og Støttecenters aktivitetshus. Desuden er det en del af partnerskabsaftalen med Kilden, der udfører beskæftigelse efter § 103, at der skal føres et generelt driftsorienteret tilsyn.
2. Plejecentre er ikke omfattet af forslag til lov om sociale tilsyn. Gribskov Kommune vil således fremadrettet fortsat skulle udføre tilsynet efter § 151 efter lov om social service.
3. På plejefamilieområdet fastholdes godkendelse, herunder grundkursus og efteruddannelse, for konkret godkendte plejefamilier og netværksfamilier efter § 142 i lov om social service. Ligeledes vil løbende efteruddannelse af generelt godkendte plejefamilier og kommunale plejefamilier, som anvendes af Gribskov kommune, uanset plejefamilien bopælskommune, fortsat være forankret i Gribskov Kommune. Det drejer sig aktuelt om 20 anbragte børn/unge i 18 plejefamilier.
4. Behandling af magtanvendelser og tilladelser til indgreb i selvbestemmelsesretten for borgere på plejecentre.
5. Tilbudsportalen: Indberetninger til Tilbudsportalen jf. bekendtgørelse nr. 1580 af 16. december 2010 om tilbudsportalen samt godkendelse af visse private tilbud, vil ligeledes fortsat være forankret i Gribskov Kommune på følgende områder: § 32 - særlige dagtilbud, § 36 - særlige klubtilbud, § 103 - beskyttet beskæftigelse, § 104 - aktivitets- og samværstilbud, § 192 - plejecentre, almene plejeboliger, der er omfattet af § 5 i lov om almene boliger samt friplejeboliger efter lov om friplejeboliger.

Finansiering
Plejefamilieområdet: Det sociale tilsyn med plejefamilier skal finansieres over en objektiv finansieringsform ud fra antallet af i børn i alderen 0-17 år i kommunen. Gribskov Kommune skal således betale et bestemt beløb til Frederiksberg Kommune årligt. Det forventes, at Frederiksberg Kommune snarest vil opgøre, hvad omkostningerne til denne del af opgaverne vil være, som så meldes ud til de enkelte kommuner ud fra fordelingsnøglen.

Tilsyn med døgntilbud, sociale tilbud, herunder forsorgshjem, krisecentre og misbrugstilbud skal finansieres over takster, der indgår i det enkelte tilbuds budget og dermed pladspris. Dette gælder for både private og offentlige tilbud. Ifølge forslag til lov om sociale tilbud skal der opkræves takster i henhold til 4 forskellige størrelseskategorier: 1-7 pladser, 8-24 pladser, 25-49 pladser og 50+ pladser. Det forventes, at taksten skal betales en gang årligt forud. De endelige taksberegninger foreligger ikke endnu. De 5 tilsynskommuner samarbejder for tiden om at fastlægge en ensartet tilgang til tilsynsopgaverne og niveauet for tilsyn, samt om principper for takstfastsættelsen.

Træffer det sociale tilsyn afgørelse om skærpet tilsyn, fastsættes der en særlig takst herfor, som kommer ud over den almindelige takst.

Der vil blive fastsat en særlig godkendelsestakst for godkendelse i forhold til godkendelse af nye tilbud. Niveauet herfor kendes ikke endnu.

Den enkelte kommune bliver tildelt DUT kompensation. På finansloven er der afsat en ramme på 140 mio kr. for årene 2013-2016. DUT-forhandlingerne om den økonomiske kompensation til alle kommuner for øgede krav til tilsynene og nye opgaver i forhold til lovgivningen pågår aktuelt. Det forventes, at resultatet af forhandlinger først foreligger senere på året.

Gribskov Kommune vil fra 2014 ikke længere have en indtægt for tilsyn på de private tilbud. Denne indtægt var i 2012 kr. 1.233.468. Kommunen vil få frigjort drift af Tilsynsenheden, men skal som ovenfor nævnt fortsat varetage udførslen af opgaver, som tidligere er løftet af Tilsynsenheden fx ift tilsyn på plejecentrene.

I løbet af 2013 vil SSU få forelagt et dagsordenspunkt, som omhandler, hvordan de opgaver, der vedbliver med at være i kommunen, tænkes løst, herunder de økonomiske konsekvenser for kommunen ved etableringen af det socialetilsyn.


Lovgrundlag
Forslag til lov om socialt tilsyn, fremsat den 10. april 2013 af social- og integrationsministeren


Økonomi
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
1. Taget til efterretning






Sager behandlet på lukket møde:
Punkt 50: Udbud sundhed og social 2014: Udbuddets struktur og udbudsmodel
Beslutning: Social- og Sundhedsudvalget afgav sin anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet.
Punkt 51: Beskæftigelsesrettet træning
Beslutning: Social- og Sundhedsudvalget afgav sin anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet.
Punkt 52: Udbud sundhed og social 2014: Konkurrencebetingelser og udbudsbekendtgørelse
Beslutning: Social- og Sundhedsudvalget afgav sin anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet.


Mødet startet:
03:30 PM

Mødet hævet:
08:00 PM