Social- og Sundhedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
34 PlejeGribskov Konkurenceudsættelse - omfang af kontrolbud
35 Kontrolbud - etablering af tilbudsorganisation
37 Opfølgning på husvildeboliganalyse 2012
38 Økonomisk tilsyn med almene boliger 2011/2012
39 SSU årsregnskab 2012
40 1. version af politiske prioriteringskataloger vedr. budget 2014-2017
43 Introduktion serviceniveau
44 Pilotprojekt om medicinhåndtering
45 Kvikservice
46 Hjælp til betaling af husleje AKL §81A
47 Ældrerådsvalg 2013 - model for afholdelse af valget


Efterretningssager
41 Orientering om nyt botilbud "Ny Mårumvej"
48 Udmøntning af reform af førtidspension og fleksjob i Gribskov Kommune - fæl
les borger fælles praksis
49 Status på udlejning af boliger i Askly - tilbagemelding fra Ældrerådet

Lukkede
32 Udbud sundhed og social 2014: Mål og fokuseringer i udbudet
33 Udbud sundhed og social 2014: Udbuddets struktur og udbudsmodel
36 Kontrolbud - tilbud om bistand til kontroltilbud


Efterretningssager - Lukket
42 Skærpet økonomisk tilsyn på opholdssted.
Medlemmer:

Pia Foght

Janne Danielsen

Ulla Dræbye

Lone Birgit Halskov Møller

Lasse Røssell

Birgit Roswall

Michael Bruun

Godkendelse af dagsorden:
Lasse Røssel forlod mødet kl. 18.30.

Fraværende:
Michael Bruun

Meddelelser:
Lasse Røssel indtræder i SSU med virkning fra 1. april 2013.
Svar fra socialministeren vedr. "frit-valgs" regler.




Åbne

34. PlejeGribskov Konkurenceudsættelse - omfang af kontrolbud
00.01.00A00 - 2010/16120

Sagsfremstilling
Baggrund

Byrådet besluttede den 10. december 2012 at konkurrenceudsætte Pleje Gribskov i forbindelse med det kommende udbud på sundheds- og socialområdet.

Byrådet besluttede samtidig, at kommunen skulle afgive kontrolbud på hele eller dele af Pleje Gribskovs nuværende virksomhed.

Social- og Sundhedsudvalget skal i dette dagsordenspunkt tage stilling til omfanget af kontrolbuddet, altså hvilke af Pleje Gribskovs nuværende opgaver kommunen skal give kontrolbud på.

Beslutningen må naturligt tages, når strukturen i udbudet er kendt. Dette beslutter SSU i et andet dagsordenspunkt på nærværende møde.

Administrationens anbefaling til omfanget af kontrolbud er udarbejdet ud fra forudsætning om, at den administrative indstilling om udbuddets struktur i hovedtræk følges .

Omfang af kontrolbuddet

Administrationen anbefaler, at omfanget af kontrolbuddet fastlægges således, at følgende opgaver indgår i kommunens kontrolbud:

• Plejecenterdrift på Helsingegården/Trongården ud fra fulddriftsprincip, dog således
• at beslutning om hvorvidt madproduktion til centerbeboerne på Helsingegården/Trongården (Mad & Måltid) omfattes af kontrolbuddet eller ej afventer Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 7. maj 2013.
• Hjemmepleje og kompleks pleje for borgere i eget hjem med mulighed for at blive hovedleverandør af hjemmepleje. Hvis kommunen ikke vinder opgaven kan kommunen ikke efterfølgende godkendes, og Pleje Gribskovs nuværende "kunder" overgår dermed til den vindende virksomhed.
• Træning og genoptræningsopgaver som Pleje Gribskov i dag er leverandør på, herunder sundhedslovstræning dvs. træning af patienter som udskrives fra hospitalet med en genoptræningsplan. Fra maj indgår den mere beskæftigelsesrettede træning som placeres fysisk på Bymosevej.

Omfang af kontrolbud:

Lovgrundlag
-


Økonomi
-


Høring
Bemærkninger fra FU Social og Sundhed Møde den 3. april 2013
Høringssvar eftersendes


Bilag
-


Indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte at kommunens kontrolbud skal omfatte:

1. Fuld drift af Helsingegården/Trongården - dog afventer beslutning om madproduktion (Mad & Måltid) beslutning i SSU 7. maj og efterfølgende ØU og BY.
2. Hjemmepleje og sygepleje, herunder kompleks pleje
3. Træning til borgere i eget efter Serviceloven og Sundhedsloven samt rehabliteringsforløb for borgere med kronisk lidelse.

Tidligere udvalgsbeslutninger
Byrådet 10. december 2012
Punkt 1: Godkendt status på handleplaner og anbefalinger for PlejeGribskov.

Punkt 2: For forslag om fastholdelse af PlejeGribskov i kommunalt regi stemte 5 (Pia Foght Erik Kjærsgaard, Ulla Dræbye, Børge Sørensen og Janne Danielsen). I mod stemte resten.

Forslag fra V: PlejeGribskov konkurrenceudsættes samtidig med udbud af kontrakter på sundheds- og socialområdet. I forbindelse med udbudsmaterialets endelige godkendelse besluttes det, at kommunen enten afgiver kontrolbud (eget bud) eller kontrolberegning på PlejeGribskovs aktivitetsområder helt eller delvist for PlejeGribskovs virksomhed. For stemte 7 (V). I mod stemte 13 (C, A, F, G). 2 (O) undlod at stemme.

Forslag om at PlejeGribskov konkurrenceudsættes samtidigt med udbud af kontrakter på SSU området med henblik på prisafprøvning, herunder forslag fra A om, at kommunen afgiver kontrolbud (eget bud) helt eller delvist for PlejeGribskovs virksomhed. Tiltrådt.

Flemming Trojel fraværende med afbud.

Økonomiudvalgets beslutning den 26-11-2012:
1. Godkendt.
2, b. Godkendt.
SF tager forbehold overfor punkt 2,b.
Invitationen til BY temamøde den 5-12-12 genfremsendes.

SSUs indstilling af 21.11.2012 til ØU:
1. Godkendt, status på handleplaner og anbefalinger for PlejeGribskov.
2.a: SF og A (minus Lone Møller) stemte for at PlejeGribskov fastholdes i kommunalt regi uden en konkurrenceudsættelse. V og Lone Møller (A) stemte i mod.
2 b: V og Lone Møller (A) stemte for at PlejeGribskovs aktivitetsområder konkurrenceudsættes samtidigt med udbud af kontrakter på sundheds- og socialområdet med henblik på en samlet prisafprøvning.
SSU var enige om at anbefale Byrådet, at hvis der er flertal for en konkurrenceudsættelse af PlejeGribskovs aktivitetsområder, så skal kommunen afgive kontrolbud (eget bud) helt eller delvist for PlejeGribskovs virksomhed.

Michael Bruun fraværende med afbud.


Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt

A stillede forslag om, at kontrolbudet også omfatter Toftebo - præ- og posthospital indsats. A og SF (4) stemte for, V (3) tog forbehold.
Michael Bruun fraværende.





35. Kontrolbud - etablering af tilbudsorganisation
29.00G00 - 2013/07796

Sagsfremstilling
1. Baggrund

Byrådet besluttede på sit møde den 10. december 2012, at kommunen skal afgive et kontrolbud, helt eller delvis på Pleje Gribskovs (PG) virksomhed.

Det nærmere omfang af kontrolbudet skal, jf. tids- og procesplan for udbudet besluttet af SSU den 27. februar 2013 og ØU den 3. marts 2013 (forventes besluttet på Byrådets møde den 18. marts), besluttes af Byrådet senere på foråret i takt med, at indholdet i udbudsbekendtgørelsen fastlægges. Herunder udbudets struktur og udbudsmodel.

I dette dagsordenspunkt forelægger administrationen en anbefaling til, hvordan rammerne for kontrolbud udmøntes samt principper for etablering og bemanding af kontrol tilbudsorganisationen i Gribskov Kommune. Principperne hviler på advokatfirmaet Poul Schmidts anbefalinger til rammer for udarbejdelse af kontrolbud, jf. bilag 1. Endvidere forelægges administrationens anbefaling til ekstern samarbejdspartner i udarbejdelsen af kommunens kontrolbud. Der er indhentet to tilbud som forelægges under lukket punkt.

Sagen forelægges SSU med henblik på udvalgets anbefaling til Økonomiudvalget den 15. april 2013 og Byrådet den 29. april 2013. Fællesudvalget for Social og Sundhed har på sit møde den 3. april 2013 afgivet høringssvar.

2. Principper for etablering af kontroltilbudsorganisation i Gribskov Kommune

Rammerne for kontrolbud og hvordan de udmøntes

Rammerne er fyldestgørende beskrevet af Poul Schmidt i bilag 1. Det følger heraf:

1. At kontrolbud skal foretages på samme vilkår som eksterne tilbud og som specificeret i udbudsmaterialet.
2. At evalueringen skal foretages således, at der ikke medvirker nogen ved evalueringen, der har medvirket til udarbejdelse af kontrolbudet.
3. At medarbejdere der medvirker til udarbejdelsen af kontrolbud ikke kan medvirke ved udarbejdelse af udbudsmaterialet.

Der skal med andre ord være "vandtætte skodder" mellem den del af organisationen, der står for udarbejdelse af udbudsmaterialet og den del af organisationen, der udarbejder kontrolbudet.

Samtidig hermed ønsker Gribskov Kommune en høj grad af inddragelse såvel af MED organisation som andre interessenter i forberedelserne af udbudet. Der er derfor udarbejdet en drejebog for MED inddragelse i samarbejde med Center for Byrådsservice og HR og under rådgivning af advokatfirmaet Poul Schmidt. Drejebogen beskriver hvordan principperne 1-3 vil blive udmøntet samt en mødeplan for MED inddragelse og inddragelse i øvrigt.

De "vandtætte skodder" sikres samlet set ved:

• En klar adskillelse mellem de medarbejdere og ledere der indgår i projektorganisation for udbud og i kontroltilbudsorganisation og synlighed om dette i organisationen, jf. bilag 2 der viser hvilke medarbejdere, der deltager i hhv. udbud og kontrolbud.
• Også på direktørniveau anbefales en adskillelse således at Vicekommunaldirektør Inger Marie Vynne vil have ansvar for udbudet og direktør Michel van der Linden vil være direktørgruppens referencepunkt for kontroltilbudsorganisationen.

• Instruks om tavshedspligt, jf. Forvaltningslovens bestemmelser. Instruksen vil gælde alle forhold der handles (oplyses, drøftes, høres, besluttes) i lukkede politiske dagsordenspunkter.
• En synlig markering i dagsordener for MED høring og øvrige møder af, hvornår der er tale om forhold, der vedrører selve udbudsmaterialet, og som derfor er behæftet med tavshedspligt - dette ment som en ekstra vejledning.

• Relevant anvendelse af dokumenter med begrænset læseadgang (emnesag) når der skal forhold til høring om udbudet, som vedrører selve udbudsmaterialet og som derfor også behandles i lukkede politiske dagsordenspunkter. Således vil lukkede politiske dagsordenspunkter, der skal i MED høring i FU Social og Sundhed teknisk blive oprettet som en lukket emnesag med specifik læseadgang.

Drejebogen er vedlagt som bilag til denne dagsorden til udvalgets orientering. Den er drøftet med Fællesudvalget Social og Sundhed og Hovedudvalget på et møde den 13. marts 2013.

Kontrolbudsorganisationens etablering og bemanding

Tilbudsorganisationen opbygges så den rummer stærke sundhedsfaglige kompetencer, viden om forretningsmodeller- og udvikling. Den endelige tilbudsorganisation etableres først, når omfanget af kontrolbudet kendes senere på foråret, men bruttogruppen er fastlagt allerede nu med henblik på at sikre, at de pågældende ikke nu involveres i forberedelserne af udbudet.

Tilbudsorganisationen ledes af Randi Sveistrup, chef for de sociale tilbud og PlejeGribskov og Mette Olander, chef for PlejeGribskov. Herudover tilknyttes intern ekspertise fra Center for Koncernstyring - fagchef Karenmargrethe Dencker og Peter Kjertmann. Endvidere tilknyttes resultatcenterledere fra PlejeGribskov i form af Kirsten Skovsby, Ane Westh Frische, Lisbet Ærø Lind og Charlotte Konradsen samt administrativt personale fra PlejeGribskov i form af Tanja Condrea, Lena Nielsen og Marianne Ankersen.

Lokaludvalget for PlejeGribskov vil udpege en række medarbejderrepræsentanter, som skal indgå i tilbudsorganisationen med faglig viden og som medarbejderrepræsentant.

Direktørgruppens referencepunkt vil være Michel van der Linden.

3. Ekstern samarbejdspartner og udarbejdelsen af kontrolbud

Det følger af Byrådets beslutning den 10. december 2012 om, at kommunen afgiver kontrolbud for hele eller dele af PGs virksomhed, at der vil være behov for ekstern bistand.
Det er således af afgørende betydning, at de budgetter og nøgletal som lægges til grund for priserne i kontrolbudet er retvisende og kan realiseres efterfølgende i praksis. Der skal derfor ske validering af priserne ved ekstern samarbejdspartner med erfaring i at opbygge prisberegningsmodeller og validering/revision heraf.

Det anbefales desuden, at kontroltilbudsorganisationen får mulighed for at trække på ekstern rådgivningsbistand undervejs i tilbudsfasen. Det er ledelsens vurdering, at der er behov for adgang til sparring om forretningsudvikling. Forventningen er, at det innovative udbud vil stille tilsvarende krav om innovative tilbud, hvor nuværende forretningsmodeller revurderes og beskrives i tilbudet.

Administrationen har derfor indhentet tilbud på bistand til udarbejdelse af kontrolbud. De krav og behov, som administrationen har fastlagt herfor er:

1. krav til er erfaring med opbygning af prisberegningsmodeller og tilhørende dokumentation, solid erfaring med revision og tilhørende kvalitetssikringsprocedurer (validering, kontrol)
2. viden om forretningsudvikling og erfaring med tilbudsgivning.

Tilbudene fremgår af lukket dagsordenspunkt.


Lovgrundlag
-


Økonomi
Ekstern konsulentbistand i størrelsesordenen 475 - 700.000 kr. hvilket er det billigste af de modtagne tilbud.

Spændet afspejler, at udbudsmaterialet og dermed de krav der stilles til tilbudet først kendes i september, når udbudsmaterialet offentliggøres. Det er derfor heller ikke muligt nu at vide, præcist hvor meget kontroltilbudsorganisationen får behov for at trække på den eksterne bistand.

Udgiften tilstræbes afholdt inden for rammerne af SSUs samlede budget. Hvis det viser sig ikke at være muligt, anvises udgiften afholdt inden for kommunens samlede budget 2013.


Høring
Fællesudvalget for Social og Sundhed er hørt på møde 03.04.2013 og havde følgende bemærkninger:

Fællesudvalget tilsluttede sig oplægget.


Bilag
Bilag 1: Rammerne for afgivelse af kontrolbud
Bilag 2: Drejebog for MED-inddragelse


Indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende rammerne for etablering af kontroltilbudsorganisation
2. at godkende kontroltilbudsorganistionens etablering og bemanding
3. at godkende at der anvendes ekstern bistand i udarbejdelsen af kontrolbud inden for en økonomisk ramme på 475-700.000 kr.

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt med bemærkning om, at det undersøges lovgivningsmæssigt om omkostninger til ekstern konsulentbistand skal indgå/tillægges kontrolbuddets prisberegninger eller ej.

Michael Bruun fraværende.





37. Opfølgning på husvildeboliganalyse 2012
03.01G00 - 2012/63117

Sagsfremstilling
Baggrund
Administrationen har gennem 2011 og 2012 udarbejdet en række boliganalyser inden for boligmassen på Social- og Sundhedsudvalgets område.

I dette dagsordenspunkt forelægges en opfølgning på boliganalysen vedrørende husvilde og hjemløse, der blev behandlet af Social- og Sundhedsudvalget den 16.05.2012. I denne opfølgning er der alene fokus på husvilde borgere.

Gribskov Kommune har for nuværende ikke nogle husvildeboliger, da de 3 boliger, der tidligere blev benyttet til husvildeboliger, ikke kan benyttes til dette formål med mindre de sættes i stand for et større beløb.

Social- og Sundhedsudvalget besluttede på sit møde den 16.05.2012, at administrationen skulle arbejde videre med løsningsforslag i forhold til kapaciteten af husvildeboliger.

Udviklingen i 2012
Fra 2011 til 2012 har der været en nedgang i antallet af husvilde borgere, som af Boligvisitationsudvalget fik anvist en midlertidig bolig, fra syv borgere til nul borgere. Det er ikke muligt at vurdere, om nedgangen i antallet af husvilde borgere vil have en mere permanent karakter.

Samtidigt har udgifterne i 2012 til midlertidig indkvartering i fx Bed & Breakfast af husvilde borgere og flygtninge været på et behersket niveau.

Udviklingen i 2012 har dermed ikke givet anledning til behov for at etablere nye husvildeboliger.

Fremtidigt behov for boligkapacitet til husvilde
Administrationen vil fremadrettet fortsat have fokus på, hvorledes behovet for husvildeboliger udvikler sig og orientere udvalget om udviklingen og det fremadrettede behov for husvildeboliger.

Udvalget vil i 1. halvår af 2014 få fremlagt en orientering om behovet i 2013.


Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om social service (Serviceloven). LBK nr. 810 af 19/07/2012 med senere ændringer til forskriften
Lov om aktiv socialpolitik (Aktivloven). LBK nr. 190 af 24/02/2012 med senere ændringer til forskriften


Økonomi
-


Bilag
Bilag 1: Opfølgning på boliganalyse - husvilde (januar 2013)

Bilag 2: SSU 16.05.2012: Boliganalyse - husvilde og hjemløse


Indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at der ikke etableres nye permanente husvildeboliger i fx pavillionform.

Tidligere udvalgsbeslutninger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 16-05-2012:

1. Tiltrådt, at de eksisterende husvildeboliger ikke renoveres, og at der arbejdes videre med muligheder for etablering af pavilloner og mulighed for at bruge øvrige kommunale udlejningsboliger til husvildeboliger.

Beslutning

1. Tiltrådt

Michael Bruun fraværende.





38. Økonomisk tilsyn med almene boliger 2011/2012
03.11G00 - 2012/48228

Sagsfremstilling
Baggrund
Gribskov Kommune har pligt til at foretage tilsyn med offentligt støttet boligbyggeri. Den regnskabsmæssige tilsynsopgave bliver varetaget af BDO.

For at Social- og Sundhedsudvalget også kan få indsigt i, hvorledes økonomien er i de almene boliger fremlægges de økonomiske tilsyn ikke kun for Økonomiudvalget. Social- og Sundhedsudvalget præsenteres i forvejen for den del af tilsynet, der omhandler styringsdialogmøder med de almene boligselskaber beliggende i Gribskov Kommune.

Redegørelse
BDO har foretaget gennemgang samt vurdering af materiale vedrørende følgende selskaber:

Postfunktionærernes Andelsboligforening

1. afdeling 13, Møllen
2. afdeling 17, Højager

Arbejdernes Andels Boligforening (AAB)

1. afdeling 56, Lindevej
2. afdeling 57, Toftevangen
3. afdeling 93 og 94, Skovgårdsvej

Boligselskabet Nordsjælland

1. afdelingen Byporten, Frederiksborgvej
2. afdelingen Bryggervej, Bryggervej
3. afdelingen Bryggerparken, Bryggerengen og Bryggerparken
4. afdelingen Mårum, Tinghusevej
5. afdelingen Høbjergparken, Høbjergparken

Den selvejende almene boligorganisation "Ellen Marie"

1. 26 almene lejemål, Vesterbrogade 3

Boligselskabet VIBO

1. afdeling 210 Hestehaven II
2. afdeling 211 Hestehaven III
3. afdeling 212 Bavne Ager
4. afdeling 213 Langedam
5. afdeling 214 Skovsmindeparken
6. afdeling 225 Ahornvænget
7. afdeling 238 Græsted Have
8. afdeling 265 Nellerupgårds Alle
9. afdeling 266 Kastanie Alle
10. afdeling 267 Snedkervej
11. afdeling 268 Rågevej
12. afdeling 270 Ravnager
13. afdeling 293 Hestehaven

Boligselskabet af 1961 i Helsinge er i regnskabsperioden sammenlagt med Boligselskabet Rosenvænget. I den forbindelse har de forlænget deres regnskabsperiode. Regnskab og revision protokol vil blive fremlagt når det foreligger.

BDO revision oplyser efter gennemgang af de enkelte regnskaber følgende:

Postfunktionærernes Andelsboligforening
Regnskabsperiode 01/01-2011 - 31/12-2011.

Regnskabet for boligorganisationen henhører tilsynsmæssigt under Glostrup Kommune, hvorfor dette ikke er behandlet.

BDO anbefaler byrådet i Gribskov Kommune, at det i svarskrivelse til boligselskabet meddeler:

• at Byrådet i forbindelse med det økonomiske tilsyn med boligselskabet og gennemgang af regnskaberne for 2011, der er udført af BDO Kommunernes Revision A/S, har taget regnskabet for afdeling 13 og 17 med tilhørende revisionsprotokol til efterretning.

Arbejdernes Andels Boligforening (AAB):
Regnskabsperiode 01/01-2011 - 31/12-2011.

Regnskabet for boligorganisationen henhører tilsynsmæssigt under Københavns Kommune, hvorfor dette ikke er behandlet

BDO anbefaler kommunalbestyrelsen at tilskrive boligselskabet som følger:

• at Byrådet i forbindelse med det økonomiske tilsyn med boligselskabet og gennemgang af regnskaberne for 2011, der er udført af BDO Kommunernes Revision A/S, har taget regnskaberne for afdelingerne 56, 57,93 og 94 med tilhørende revisionsprotokol til efterretning under forudsætning af, at boligselskabets bestyrelse sikrer/foranlediger:
• at der på tilfredsstillende vis snarest redegøres for, hvornår og hvorledes de i afdeling 56 og 57 akkumulerede underskud og den negative likviditet forventes bragt ”på fode” igen.

AAB´s regnskabschef har dog i brev af 12. november 2012 til Gribskov Kommune, redegjort for det i tidligere års tilsynsnotat anførte omkring manglende likviditet i afdeling 57

Boligselskabet Nordsjælland

Regnskabsperiode 01/01-2011 - 31/12-2011.

Regnskabet for boligorganisationen henhører tilsynsmæssigt under Hillerød Kommune, hvorfor dette ikke er behandlet.

BDO anbefaler kommunalbestyrelsen at tilskrive boligselskabet som følger:

• at Byrådet i forbindelse med det økonomiske tilsyn med boligselskabet og gennemgang af regnskaberne for 2011, der er udført af BDO Kommunernes Revision A/S, har taget regnskaberne for afdelingerne Byporten, Bryggervej 8, Bryggerparken, Mårum og Høbjergparken med tilhørende revisionsprotokol til efterretning.

Den selvejende almene boligorganisation "Ellen Marie"
Regnskabsperiode 01/01-2010 - 31/12-2010.

BDO anbefaler kommunalbestyrelsen at tilskrive boligorganisationen som følger:

• at Byrådet i forbindelse med det økonomiske tilsyn med ældreboliginstitutionen og gennemgang af regnskabet for 2010, der er udført af BDO Kommunernes Revision A/S, har taget regnskaberne for institutionen med tilhørende revisionsprotokol til efterretning under forudsætning af, at institutionens bestyrelse, som svarskrivelse af 13. april 2012 tilkendegivet, sikrer/foranlediger:
• at der i fremtidige årsberetninger rapporteres om mål og opnåede resultater på baggrund af den gennemførte obligatoriske forvaltningsrevision.

Boligselskabet VIBO
Regnskabsperioden er 1/7-2010 - 30/6-2011

BDO anbefaler kommunalbestyrelsen at tilskrive boligorganisationen som følger:

• at byrådet i forbindelse med det økonomiske tilsyn med boligselskabet og gennemgang af regnskaberne for 2010/2011, der er udført af BDO Kommunernes Revision A/S, har taget regnskaberne for afdelingerne 210, 211, 212, 213, 214, 225, 238, 265, 266, 267, 268, 270 og 293, med tilhørende revisionsprotokol til efterretning under forudsætning af, at boligselskabets bestyrelse sikrer/foranlediger:
• at der i regnskabet for regnskabsår 2012/2013 for afdeling 214 foretages korrektion (429.602 kr.) i forhold til, at årets overskud skulle have dækket den bogførte underfinansiering vedrørende forbedringsarbejder, forinden henlæggelse til andre formål blev disponeret
• meget hurtig respons på, hvorvidt selskabets bestyrelse er bevidst omkring den nævnte transaktion i afdeling 267, hvor der overføres 231.000 kr. fra henlæggelseskonto til nedbringelse af den negative resultatkonto
• godtgjort, hvorvidt der er et rette sammenhæng mellem de henlagte midler på konto 401 og vedligeholdelsesplan for afdelingen. Gribskov Kommune ønsker en snarlig revisor udtalelse/påtegning herom
• redegørelse for, hvorledes og hvornår de anførte underskud, underfinansieringer og den opgjorte likviditet kan forventes genoprettet. Samtidig skal boligselskabet anføre, hvorvidt selskabet indestår for – til hver en tid – at ville dække afdelingernes negative likviditet, hvis dette måtte blive aktuelt

Bemærk med ovenstående, at byrådet – til trods for de tilsyneladende fortsættende problemer i afdeling 213 - anbefales, at tage regnskabet for denne afdeling til efterretning, men at der samtidig /forudsættes fastlagt en fortsat øget bevågenhed og udvidet opfølgning omkring denne afdeling – som minimum indtil virkningen af den indgåede 5-dels ordning er kendt.

BDO anbefaler generelt kommunalbestyrelsen, i de tilfælde hvor tilsynet med selve boligorganisationen henhører under en anden kommune, at indgå aftale om krydstilsyn.
Det betyder, at der sker en gensidig orientering kommunerne imellem omkring godkendelser og afslag i forhold til de enkelte boligorganisationer.

BDO anbefaler ydermere:

• at der umiddelbart efter Byrådets behandling foretages udsendelse af meddelelser til de enkelte boligselskaber som ovenfor anført. Der bør tydeligt fremgå en svardato, der max ligger en måned ude i fremtiden fra udsendelse.
• at forvaltningen skal fortage opfølgning på, om besvarelserne indkommer og hvis ikke, skal der tages kontakt til regnskabsføreren i de enkelte boligselskaber og rykkes for svar.
• Ved modtagelse bør forvaltningen forvisse sig om, at alle meddelelsens punkter er besvaret i tilstrækkelig omfang, og at eventuelle krav om indsendelse af manglende materiale, oplysninger m.m. er sket, som ønsket.
• Forvaltningen bør forholde sig kritisk til boligselskabernes besvarelser og gerne i umiddelbar tilknytning til modtagelsen af disse reagere, såfremt der forekommer mangler eller utilstrækkelig redegørelse i forhold til de fremsatte punkter.

Administrationen anbefaler, at BDOs anbefalinger følges.


Lovgrundlag

• Lov om almene boliger
• Velfærdsministeriets bekendtgørelse om drift af almene boliger
• Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om drift af almene boliger

Økonomi
-


Bilag
Bilag 1: BILAG:BDO notat - økonomiske tilsyn 2011
Bilag 2: BILAG:BDO bilag - økonomisk tilsyn 2011


Indstilling
Administrationen indstiller til Social-og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. At tage regnskaberne til efterretning, med den bemærkning at de overfor anførte anbefalinger fra BDO følges.

Beslutning

1. SSU vedtog ikke at behandle sagen før boligselskabernes svar på de af BDO stillede spørgsmål foreligger.

Fremadrettet bringes sagen først til politisk behandling, når svar fra boligselskaberne foreligger.

Michael Bruun fraværende.





39. SSU årsregnskab 2012
00.32S00 - 2013/01873

Sagsfremstilling
Årsregnskabet 2012 forelægges her med bemærkninger til de enkelte områder.

I 2012 har udvalget været orienteret i forbindelse med resultatstatus 5 gange, hvor der til fagudvalgene er rapporteret på forskellige indikatorer med primært fokus på økonomiske forudsætninger, målsætninger og resultatkrav for de enkelte enheder/områder inden for udvalgets område.

Regnskabsresultatet for 2012 danner grundlag for den løbende opfølgning i 2013.
I 2013 sker der en løbende vurdering af de enkelte områder og rapportering i form af resultatstatus 4 gange.

I lighed med sidste år indstilles som hovedlinje kun overførsler af mer- og mindreforbrug for de decentrale virksomheder, og det vurderes, om der er behov for en strammere styring i form af binding på nogle områder for at overholde rammen for serviceudgifter i 2013.
Det indstilles, at restbudgetter på anlægsprojekterne overføres til 2013. Fagudvalgene indstiller overførslerne til ØU og BY, men beslutningen ligger i ØU og BY.

Regnskab for Social- og sundhedsudvalget
Social- og sundhedsudvalget havde i regnskab 2012 nettodriftsudgifter på i alt ca. 863,5 mill. kr., hvilket er ca. 25,6 mill. kr. mindre end det korrigerede budget.

Der indstilles overført i alt ca. 10,5 mill. kr. fra 2012 til 2013.

Det overordnede regnskabsresultat for (udvalgsområde) kan ses af følgende oversigt:

Beløb i 1.000 kr.	Vedtaget budget 2012	Korrigeret budget 2012	Regnskab 2012	Mer-/mindre- forbrug 2012	Forslag til overførsel 2012/2013
341 Sundhed	482.341	480.146	476.323	-3.823	1.124
342 Social	362.197	361.913	349.785	-12.128
344 virksomheder	17.757	34.568	24.792	-9.776	9.007
348 ejendomme	10.475	12.413	12.584	171
I alt	872.770	889.040	863.485	-25.555	10.131

Note: - = mindreforbrug og + = merforbrug

Det fremgår af oversigten at der var mindreforbrug på tre af udvalgets rammer, medens den fjerde ramme stort set var i balance.

341 Sundhed
På sundhedsrammen har der i alt i regnskab 2012 været nettodriftsudgifter ca. 476,3 mill. kr. Dette ligger ca. 3,8 mill. kr. under årets korrigerede budget, hvilket svarer til at udgifterne i regnskabet er ca. 0,8% mindre end det afsatte budget.

Der ønskes overført ca. 1,1 mill. kr. fra rammen i 2012 til 2013. Beløbene vedr.:

1) 900 tkr. til udskiftning af nødkaldeanlæg på plejecentre. Udvalget bevilgede i 2012 beløb til formålet fra ældrepuljen. Udgifterne bliver først betalt i 2013, og beløbet ønskes derfor overført til ældrepuljen til formålet i 2013.

2) 224 tkr. til overførsel af diverse mindreforbrug vedr. delrammen "sundhedsfremme og tilskud":
- Sundhedsfremme, div. tiltag - mindreforbrug 259 tkr.
- Frivillig center Græsted - merforbrug -400 tkr.
- Fælleskommunal pulje ($18) - mindreforbrug 26 tkr.
- Gribskov seniorcenter - mindreforbrug 299 tkr.
- Ældrerådet - mindreforbrug 13 tkr.
- Handicaprådet - mindreforbrug 27 tkr.

I alt 224 tkr.

Det resterende mindreforbrug forslåes lagt i kassen.

Vedr. merforbruget på frivillig center Græsted skal det nævnes, at det modsvares eksterne puljemidler, og at trækket på kommunens kasse skulle have været udlignet af FC Græsted i 2012. Merforbruget overføres derfor til 2013, hvor beløbet dækkes af FC Græsted.

342 Social
På socialrammen har der i alt i regnskab 2012 været nettodriftsudgifter på ca. 349,8 mill. kr. Det er ca. 12,1 mill. kr. lavere end det korrigerede budget, hvilket svarer til at udgifterne i regnskabet er ca. 3,5 % mindre end det afsatte budget.

Det store mindreforbrug på rammen skyldes:

• Ved en fejl indgik mellemkommunale refusionsindtægter på handicapområdet ikke i prognosen ved RS 5. Havde disse indtægter indgået i prognosen ville budgettet ved RS 5 have været tilført færre penge. Fejlen forklarer ca. 4,6 mill. kr. af mindreforbruget.
• Der er bogført indtægter på 0,8 mill. kr. på handicapområdet, som retteligt skulle have været bogført på sundhedsrammen.
• Efter RS 5, blev det konstateret at GK på budgetområdet "forsørgelse og boligstøtte", var berettiget til at hjemtage yderligere refusioner for tidligere år. Denne indtægt forklarer ca. 4,6 mill. kr. af mindreforbruget
• Endeligt har for budgetområdet for socialt udsatte borgere har kunnet konstateres et mindreforbrug på yderligere 1,7 mill. kr., oveni de 3,6 mill. kr. der blev lagt i kassen ved RS 5.

Mindreforbruget på rammen indstilles lagt i kommunens kasse.

344 Virksomhedsrammen
På virksomhedsrammen har der i alt i regnskab 2012 været nettodriftsudgifter på ca. 24,8 mill. kr., hvilket er ca. 9,8 mill. kr. lavere end det korrigerede budget.

To af budgetområderne - PlejeGribskov og de sociale tibud - under delrammen opererer med såkaldte "0 sums budgetter". Det tredie område Tandplejen er rammestyret. Det korrigerede rammebudget for Tandplejen udgjorde ca. 17,1 mill. kr., PlejeGribskov fik tilført ca. 10 mill. kr. til at imødekomme et forventet merforbrug. De sociale tilbud fik overført ca. 7,6 mill. kr. fra 2011 til 2012, fremkommet ved uforbrugte midler opsamlet i fællespuljer (Forretning og afskrivninger af fast ejendom og biler, bygningsvedligeholdelse og belægningsbuffer) på området samt driftsoverskud.

PlejeGribskov anvendte 9,739 mill. kr. af de bevilgede 9,96 mill. kr. og opnåede dermed et mindreforbrug på i alt 0,221 mill. kr. Tandplejen anvendte 16,5 mill. kr. af sit rammebudget og opnåede dermed et mindreforbrug på 0,5 mill. kr. Endeligt opsamlede de sociale tilbud yderligere 1,5 mill. kr. i puljer og driftsoverskud, således at det samlede mindreforbrug i 2012 i alt lyder på 9,007 mill. kr.

Mindreforbruget for de sociale tilbud og fællespuljerne for de sociale tilbud ønskes overført til 2013. Heraf 8,706 mill. kr. til fællespuljerne og 0,3 mill. kr. til de sociale tilbud.

De øvrige mindreforbrug ønskes ikke overført til 2013.

348 Ejendomme
På ejendomsrammen har der i alt i regnskab 2012 været nettodriftsudgifter ca. 12,6 mill. kr., hvilket er ca. 0,2 mill. kr. højere end det korrigerede budget.

Der henvises i øvrigt til bilag 1.

Det indstilles at merforbruget ikke overføres til 2013.

Anlægsregnskaber
Anlægssagerne for henholdsvis renovering og om- og tilbygning af sociale tilbud Kobbelhusenens bygningerog ændring af klinikstrukturen under tandplejener nu afsluttede og der aflægges hermed anlægsregnskab for de to projekter.

Til anlægssagen vedr. Kobbelhusene var der bevilget 2.980.000 kr., regnskabet viser at der blev brugt 2.979.598 kr., og at der dermed var et mindreforbrug 402 kr.

Til anlægssagen vedr. tandplejen var der bevilget 920.000 kr., regnskabet viser at der blev brugt 843.679 kr., og at der dermed var et mindreforbrug 76.231kr.

Oversigt over anlægssagen er vedlagt nedenfor.

Årsberetning
Som en del af kommunens regnskab udarbejdes der hvert år en årsberetning. Denne indeholder væsentlige mål og evaluering af resultater på områderne. Social- og sundhedsudvalgets bidrag til årsberetningen er vedlagt som bilag 3 til dette punkt.


Lovgrundlag
-


Økonomi
-


Bilag
1. Regnskabsoversigt
2. Indstillede overførsler
3. Bidrag til årsberetning
4. Kobbelhusene, anlægsregnskab
5. Tandplejen, anlægsregnskab


Indstilling
Det indstilles til social- og sundhedsudvalget, at indstille til økonomiudvalg og byråd:

1. at godkende regnskabet for social- og sundhedsudvalget
2. at godkende følgende overførsler til 2013:

3. at godkende anlægsregnskaberne vedr. renovering, om- og tilbygning af Kobbelhusene og ny klinikstruktur vedr. tandplejen.


Beslutning

1. Godkendt.
2. Godkendt.
3. Godkendt.

Michael Bruun fraværende.





40. 1. version af politiske prioriteringskataloger vedr. budget 2014-2017
00.30S00 - 2013/01030

Sagsfremstilling
På Økonomiudvalgsmødet d. 21.01.2013 blev rammerne for budgetarbejdet, herunder de økonomiske principper for 2014-2017, besluttet.

Beslutningen medfører, at fagudvalgene i første halvår 2013 skal arbejde med en konkret udmøntning af de allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem jf. tabel 1 herunder.

Tabel 1: Fordeling af allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem


Til udmøntningen af budgetreduktionerne udarbejder de enkelte fagudvalg et prioriteringskatalog med forslag svarende til deres andel af budgetreduktionerne.

Tidsplan for fagudvalgenes arbejde første halvår 2013
Fagudvalgene skal arbejde efter følgende tidsplan i første halvår af 2013:

Februar – april:
Udvalgene arbejder med 1. version af et prioriteringskatalog udarbejdet af administrationen på baggrund af rammer udmeldt af Økonomiudvalget.

Maj:
På udvalgenes møder forelægges 2. version af prioriteringskataloget udarbejdet med afsæt i udvalgenes input fra aprilmøderne. Prioriteringskataloget sendes efterfølgende i høring.

Juni:
På baggrund af den gennemførte hørings- og dialogproces behandler udvalgene de indkomne høringssvar og udarbejder den endelige version af prioriteringskataloget.

Første version af politisk prioriteringskatalog budget 2014-17
Administrationen har udarbejdet første version af det politiske prioriteringskatalog for Social og sundhedsudvalget (se bilag ). Første version af kataloget indeholde en række forskellige temaer som kan indgå i prioriteringerne. Temaerne er kendte for for SSU i det de indgik i de langsigtede overvejelser om budgettilpasninger som SSU fik forelagt i forbindelse med budgetprocessen i 2012. Temaerne har følgende overskrifter :

Tema 1 – Omlægning af hverdagsrehabilitering og træning i hjemmet
Tema 2 – Forebyggelse af indlæggelser
Tema 3a – Omlægning, øget velfærdsteknologi, sundhedsområdet
Tema 3b – Omlægning, øget velfærdsteknologi, socialområdet
Tema 4 – Omlægning af socialpsykiatrien

Første udgave af SSU's prioriteringskatalog rummer en potentiel besparelse i henholdsvis 2014, 2015 og 2016 på 3,2 mio. kr., 6,3 mio. kr. og 9,0 mio. kr. SSU skal jf ØU's rammeudmelding pege på besparelser for 2014, 2015 og 2016 på henholdsvis 3,0 mio. kr., 6,0 mio. kr og 9,0 mio. kr.

Prioriteringskataloget rummer således et marginalt større besparelses- og omprioritering potentiale i 2014 og 2015, end det er påkrævet i henhold til ØU's rammeudmelding. Men rammeudmeldingen kan ikke ses isoleret - den må ses i sammenhæng med en samlet vurdering af udgiftsudvikling inden for udvalgets område.

Udvalget forelægges prioriteringskataloget mhp at komme med input til administrationens videre arbejde med kataloget.


Lovgrundlag
Budgetlov nr. 174, §1-§23. Gældende fra 1. oktober 2012.


Økonomi
-


Bilag
1. Første version af politisk prioriteringskatalog


Indstilling
Administrationen indstiller,

1. at social- og sundhedsudvalget giver input til udarbejdelse af 2. version af prioriteringskatalog med forslag svarende til deres andel af budgetreduktionerne.

Beslutning

1. Tiltrådt. V tog forbehold.

Michael Bruun fraværende.





43. Introduktion serviceniveau
27.00G00 - 2013/04262

Sagsfremstilling
Baggrund
Gribskov Kommune er lovgivningsmæssigt forpligtet til jævnligt at evaluere og derefter evt. justere sit serviceniveau på en række områder efter lov om Social Service.
Denne forpligtigelse falder sammen med at Gribskov Kommune står over for at skulle udbyde en række ydelser inden for social-. ældre-, og sundhedsområdet. For dels at efterkomme lovens krav og dels skabe grundlag for de bedst mulige beskrivelser af kommunens serviceniveau for kommende tilbudsgivere er der iværksat en evalueringsproces af kommunens serviceniveau på disse områder. Kommunens nuværende serviceniveau er beskrevet i dels Kvalitetshåndbogen for ældre/sundhedsområdet - dels en række kvalitetsstandarder.

Formålet med dette dagsordenspunkt er at give udvalget dels en proces plan for evalueringen af kommunens serviceniveau, dels på udvalgsmødet at give en opdatering af det eksisterende serviceniveau på social-, ældre-, og sundhedsområdet.

Procesplan
Evaluering af serviceniveauet er en stor opgave der foregår på tre spor.

1. brugere og fageksperter
2. administrativt
3. politisk

Brugere og fageksperter inddrages via den behovsundersøgelse som PWC står for (jvf. tidligere dagsordens punkt om dette)
De administrative input sker via et sæt af arbejdsgrupper med særlig administrativ, faglig og juridisk indsigt i de tre områder (Social-,ældre-, og sundhed)
Den politiske proces forløber i en række møder fra april til juni.

Erfaringer og input fra de tre spor koordineres og faciliteres af projektgruppen nedsat i forbindelse med udbuddet

Nedenstående skema beskriver kort de politiske processer og ligger i tråd med den tidlgiere besluttede procesplan for udbudet. SSU's drøftelser og beslutninger vedr. gennemgang af serviceniveau tænkes afviklet fra begyndelsen af april til slutningen af juni 2013 m.h.p. at få beskrevet og besluttet et nyt serviceniveau for Gribskov Kommune på social-, ældre-, og sundhedsområdet.

Sammenhæng mellem økonomi og serviceniveau
Kommunens serviceniveau er direkte forbundet til kommunens økonomi. Processen omkring evalueringen af serviceniveau ligger derfor naturligt op til SSU's budgetdrøftelser i maj og juni med rum for høringsproces inden sommerferien.


Lovgrundlag

Lov om social Service § 83 fastsætter rammerne for kommunens ansvar på det område, der i daglig tale kaldes personlig pleje og praktisk hjælp. Disse ydelser kan tildeles borgere på så vel center som i eget hjem. Serviceniveauet skal i følge loven evalueres m.h.p. at kommunalbestyrelsen beslutter sig for et evt. nyt serviceniveau.
Serviceniveauet er beskrevet i kvalitetshåndbogen i de lovbestemte kvalitetsstandarder.

Lov om social Service § 85 fastsætter rammerne for kommunens ansvar for tildelingen af social pædagogisk støtte. Formålet med støtten er bl.a. at udvikle og vedligeholde personlige færdigheder, så borgeren bliver bedre i stand til at bruge samfundets almindelige tilbud.
Serviceniveauet for socialpædagogisk støtte er beskrevet i kvalitetsstandarderne for dette.

Genoptræning efter servicelovens § 86. og Sundhedslovens § 140, fastsætter kommunens ansvar for tildeling og levering af disse ydelser. For begge ydelser gælder det at serviceniveauet er beskrevet i kvalitetsstandarderne for disse
Rammerne for vedligeholdelsestræning er fastsat efter servicelovens § 44 og § 86 og Serviceniveauet er beskrevet i kvalitetsstandarderne for dette.

Sundhedslovens kapitel 38. § 138 og 139 fastsætter rammerne for Hjemmesygepleje (Kompleks Pleje). Det fremgår af vejledningen at det i den sammenhæng er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre en organisation der sikre en basis for løbende koordination med evt. ydelser tildelt efter lov om social service (fx. personlig pleje og praktisk hjælp), samt andre ydelser leveret af fx. sygehussektoren, således at der sikres sammenhængende forløb for borgeren.
Serviceniveauet for kompleks pleje er beskrevet i kvalitetshåndbogen.


Økonomi
-


Høring
Ældrerådets høringsvar

ÆR gør opmærksom på, at vi i vores kommentarer alene har fokuseret på kvaliteten af ydelserne over for borgerne, idet økonomi og ydelser ikke bør sammenblandes.

ÆR mener i øvrigt, at der skal sættes fokus på følgende punkter:

a. at kvalitetsstandarderne opdateres. De nuværende opfylder ikke lovgivningen.

b. at visiterede ydelser ikke udføres af frivillige, ikke forudsætter eller indeholder frivillig indsats.
c. at såfremt de udførte ydelser ikke lever op til aftalegrundlaget skal det have alvorlige konsekvenser.
d. at visiteret kørsel medtages i udbuddet.
e. at kvalitetsstandarderne skal indeholde krav om mulighed for socialt samvær.

ÆR finder at der snarest bør indledes en dialog om udformning og indhold af kvalitets-standarderne for de seks aktivitetsområder.

ÆR henviser til spillereglerne for samarbejde mellem Gribskov kommune og Ældrerådet.

NOTE: Høringssvaret er ved en fejl sat ind i denne sag og skal ikke tages i betragtning.


Bilag
-


Indstilling
Administrationen indstiller til Social- og sundhedsudvalget

1. At drøfte tiltræde fremlagte procesplan
2. at drøfte og give input til ønsker om justering af nuværende service niveau

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Genoptages med de faldne bemærkninger.

Michael Bruun fraværende.





44. Pilotprojekt om medicinhåndtering
85.00G00 - 2012/02271

Sagsfremstilling
Administrationen har i samarbejde med Kommunalt Lægeligt Udvalg (KLU) gennem en længere periode arbejdet med at få et projekt op at stå omkring medicinhåndtering på plejecentre. Der foreligger nu en projektbeskrivelse for et pilotprojekt, som er udarbejdet i samarbejde med lægehuset "Lægerne i Vestergade", Helsinge Apotek og plejecenteret Helsingegården.

Dette dagsordenspunkt drejer sig om:

• at fremlægge forslag til pilotprojekt om medicinhåndtering
• at anbefale Social- og Sundhedsudvalget at tiltræde, at Gribskov Kommune gennemfører pilotprojektet,som beskrevet i projektbeskrivelsen
• at anbefale Social- og Sundhedsudvalget at tiltræde det foreslåede budget

Pilotprojektets baggrund og formål
10 pct. af alle indlæggelser på medicinske afdelinger skyldes alene forkert brug af medicin. Det er særligt borgere, der tager 5 præparater eller derover, der er i risiko. Særlig problematisk er det, når borgeren bevæger sig i overgangen mellem de forskellige sektorer eksempelvis fra hospital til hjemmepleje. Her kan der være uoverensstemmelser mellem medicinseddel og epikrise, som kan være svære at gennemskue. Hertil kommer borgerens compliance.

Som led i forebyggelse af uhensigstmæssige indlæggelser er der derfor taget initiativ til at igangsætte et pilotprojekt med fokus på medicingennemgang og medicinafstemning. Formålet er overordnet at øge antallet af borgere, der indtager korrekt medicin, herunder specifikt:

• at mindske indlæggelser pga. forkert medicinindtag
• at styrke kvaliteten i borgerens medicinering
• at kompetenceudvikle plejepersonalet på Helsingegården, så de oplever at have øget viden om medicin og i højere grad kan opdage uoverensstemmelser mellem medicinseddel og epikrise og kan henføre en medicinrelateret UTH til et givent lægemiddel.
• at udvikle redskaber og arbejdsgange til implementering blandt kommunens resterende plejecentre, praktiserende læger og borgere uden for centrene, der modtager hjælp til medicinhåndtering i hjemmet.

Indhold i pilotprojektet
Den model for pilotprojektet, der lægges op til i dette dagsordenspunktet, har følgende grundelementer:

Den primære målgruppe består af beboere på Helsingegården, som har Lægerne i Vestergade som egen læge. Disse tilbydes medicingennemgang og -afstemning ved en til formålet uddannet farmaceut fra Helsinge Apotek i samarbejde med det medicinansvarlige plejepersonale. Resultater formidles til lægehuset, som vurderer eventuelle problematikker.

Den sekundære målgruppe er det medicinansvarlige plejepersonale på Helsingegården, som gennem projektet kompetenceudvikles - såvel gennem uddannelse som ved i praksis at gennemgå medicin sammen med farmaceuten.

Pilotprojektets succeskriterier er, at 90 pct. fra den primære målgruppe får gennemgået og afstemt deres medicin, samt at de medicinansvarlige plejepersonalet oplever at have fået øget viden om medicin. Desuden er det et succeskriterium, at et koncept for medicinhåndtering udvikles, og en implementeringsplan udarbejdes.

Følgende tidsplan for pilotprojektet foreslås:

Politisk beslutning: April
Udviklingsarbejde: April - maj
Afprøvning og justering: Maj - juni
Evaluering: August/september
Politisk behandling: November


Lovgrundlag
-


Økonomi
Udgifter til pilotprojektet:

Medicingennemgang for 19 borgere samt undervisning af plejepersonale (ca. 25 deltagere på et hold):
i alt kr. 21.405

Dertil kommer honorering til læger og apotek for deltagelse i møder med administrationen – eksempelvis planlægningsmøder, evalueringsmøder o.l.:
Samlet udgør budgettet op til 40.000 kr i 2013

Udgifterne til pilotprojektet finansieres via Investeringspuljen og gennemføres i 2013.


Miljøforhold
-


Høring
Pilotprojektet er fremsendt til Ældrerådet til orientering.
ÆR tager gennemgangen til efterretning.


Bilag
Bilag 1: Projektbeskrivelse - medicinhåndtering


Indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. tiltræde gennemførelse af pilotprojektet, som beskrevet
2. tiltræde en bevilling på 40.000 kr. til gennemførelse af projektet

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt

Michael Bruun fraværende.





45. Kvikservice
29.00G00 - 2013/10338

Sagsfremstilling
Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget blev på mødet d. 28.3.2012 præsenteret for en evaluering af kvikservice for hjælpemidler. Evalueringen viste blandt andet, at færre borgere end ventet havde benyttet ordningen. Udvalget besluttede på den baggrund at forlænge prøveperioden for kvikservice til 1. januar 2013. Yderligere besluttede udvalget, at administrationen, på baggrund af en række interviews med borgere og visitation, skulle igangsætte et forbedringsarbejde af ordningen, hvor henholdsvis Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar fra evalueringen blev inddraget.

På bagrund af en række interviews med brugere af kvikservice, mulige kommende brugere af kvikservice, og visitationen, har administrationen arbejdet med, hvordan ordningen kunne forbedres. I dagsordenspunktet her præsenteres Social- og Sundhedsudvalget for resultaterne af de nævnte interview. På den baggrund bedes udvalget tage stilling til, om Kvikservice for hjælpemidler skal fortsætte.

Kort om Kvikservice
Kvikservice har eksisteret som et tilbud siden maj 2011. Formålet med kvikservice er at afkorte sagsbehandlingstiden for visse hjælpemidler til et minimum. Servicen er et ekstra tilbud til de borgere som selv, eller med hjælp fra en pårørende, har mulighed for at hente det pågældende hjælpemiddel i Kvikservice.

Borgere, der vurderes at være i målgruppen, kan møde visitator og hente deres hjælpemiddel i kvikservice (beliggende i Ramløse), i stedet for at skulle vente på dels besøg af visitator i hjemmet, og dels på at Zealand Care leverer hjælpemidlet hjem til borgeren.

Kvikservice har åbent to timer hver anden uge i tidsrummet kl. 14 - 16. Ikke alle hjælpemidler kan udleveres i kvikservicen. Kun de hjælpemidler hvor det vurderes, at et forudgående hjemmebesøg hos borgeren ikke er nødvendigt, og hvor hjælpemidlet kan transporteres af borgeren eller af dennes pårørende i en almindelig personbil, udleveres. Det drejer sig eksempelvis om:

• Rollator og transportkørestol
• Albuestok
• Badebænk
• Strømpepåtager til almindelige strømper
• Sengeklodser

Af bilag 1 fremgår det, at der i en ni-måneders periode i 2012, hvor Kvikservice har været åbent 23 gange, er uddelt 31 hjælpemidler til 20 borgere. Det svarer til et gennemsnit på 0,9 borgere pr. gang i kvikservice.

Resultater af interviews
Administrationen har foretaget en række interview med henholdsvis borgere der har brugt kvikservice, visitationen i sundhedsafdelingen, og borgere der i fremtiden kunne gøre brug af kvikservice. Interviewene havde til formål at afdække tilfredsheden med ordningen samt mulige forbedringspotentialer. Høringssvar fra Handicaprådet og Ældrerådet i forbindelse med evalueringen af kvikservice er blevet inddraget i struktureringen af interview og interviewspørgsmål.

Interview med nuværende brugere:

Administrationen har foretaget interviews med de tre borgere, der benyttede kvikservice d. 14.9.12 og d. 27.9.12. Borgerne blev blandt andet spurgt om:

1. Deres forventninger
2. Placeringen af kvikservice og åbningstider
3. Den personlige betjening

1. Alle borgerne udtrykte stor tilfredshed med ordningen. De havde alle en forventning om, at det ville tage langt tid at få et hjælpemiddel fra kommunen, og de synes derfor, det var dejligt, at de hurtigt og nemt selv kunne hente deres hjælpemiddel i kvikservice med hjælp fra pårørende.

2. Placeringen af kvikservice i Ramløse, så de ikke som problematisk. Én påpegede at der gik bus, en anden var positiv overrasket over, ikke at skulle helt til Hillerød. Åbningstiderne synes de var i orden, men en borger påpegede dog, at kvikservice godt kunne have åbent til længere end kl. 14-16.

3. Der var hos alle borgerne enighed om, at den personlige betjening i kvikservice var fin. Det var godt at få hjælp til de specifikke personlige indstillinger af eksempelvis en kørestol.

For yderligere pointer fra interviewet se bilag 2

Interview med mulige kommende brugere:

Administrationen har foretaget fokusgruppeinterview med fem mulige kommende brugere af kvikservice. Ingen af borgerne modtager på nuværende tidspunkt ydelser fra kommunen.

De blev spurgt om:

1. Hvad var deres forventninger til at få et hjælpemiddel, hvis det skulle blive aktuelt for dem?
2. Hvad var vigtigt for dem, hvis de skulle have et hjælpemiddel?
3. Hvad var deres forventninger til levering?

1. Alle deltagerne i interviewet ville henvende sig til kommunen, hvis de fik behov for et hjælpemiddel. De havde en forventning om, det ville tager meget langt tid, inden de ville få hjælpemidlet, hvilket de synes var meget problematisk.

2. Det var vigtigt for dem alle sammen, at de hurtigt fik hjælpemidlet, hvis de havde behov for det. Derudover var det vigtigt, at procedureren til at få et hjælpemiddel var nem, fleksibel og overskuelig.

3. De var ikke enige om, hvad deres forventninger var til selve leveringen. En borger mente at hjælpemidlet skulle leveres direkte hjem, mens en anden pointerede at kommunen godt kunne stille krav om egenafhentning.

For yderligere pointer fra interviewet se bilag 3

Interview med visitatorer:
Administrationen har også foretaget fokusgruppeinterview, med de visitatorer der foretager visitationen i kvikservice, og samtidigt selv visiterer til hjælpemidler der kan afhentes i kvikservice.

De er blevet spurgt om:

1. Deres oplevelse af kvikservice i dag
2. Hvordan ordningen kan forbedres

1. Visitatorerne oplevede generelt, at de borgere der kom i kvikservice var tilfredse med ordningen, men påpegede, at antallet af borgere der blev visiteret til kvikservice var ret beskedent - pt. 0,9 borger på gang. (bilag 1)

2. Visitatorerne pegede på, kvikservice ordningen kunne gøres mere fleksibel, således at flere borgere kunne henvises hertil. Det kunne eksempelvis ske ved at udvide udbuddet af hjælpemidler i kvikservice således, at potentialet for at visitere flere borgere til kvikservice blev større.
For at imødekomme borgernes ønske om hurtigt at få et hjælpemiddel, pegede de på afkortning af enkelte sagsgange, blandt andet ved at gøre større brug af muligheden for egen-afhentning, hvis borgerne ønskede det. Det ville betyde, at flere borgere kunne få tilbuddet om, selv af hente deres hjælpemiddel på hjælpemiddeldepotet i Ramløse fremfor at afvente visitationens bestilling af hjælpemiddelet og efterfølgende levering.

Se mere om egen-afhentning i bilag 1, afsnit 2.

Administrationens anbefaling:
De foretagende interviews tyder på, at de borgere der benytter kvikservice generelt er tilfredse med ordningen. Det skyldes især, at de har et ønske om, hurtigt at kunne få de hjælpemidler de har behov for. Visitatorerne i sundhedsafdelingen peger på, at flere borgerne kunne blive visiteret til kvikservice, hvis ordningen blev mere fleksibel, flere hjælpemidler kunne udbydes her, og visse interne sagsgange kunne afkortes, blandt andet ved at tilbyde egen-afhentning af hjælpemidlerne, hvor det er relevant.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter Serviceloven BEK nr. 743 af 27/6/2011


Økonomi
-


Høring
Handicaprådet har følgende bemærkninger
Rådet kan bakke op om administrationens anbefalinger.
Rådet forudsætter, at når der tales om fleksibilitet er det på alle områder, herunder at åbningstiderne er fleksible og behovsbaserede, og at borgerne kan kommunikere digitalt med Kvikservice.

Ældrerådet har følgende bemærkninger:
Ældrerådet finder det positivt, at ordningen gøres permanent, men mener stadig, at der bør placeres et stødpudelager mere centralt og med mulighed for at afhente hjælpemidler dagligt. Det nuværende tilbud er for ringe.


Bilag
Bilag 1 Fakta om Kvikservice 2012
Bilag 2 Interviews med borgere som benytter Kvik Service
Bilag 3 Interviews med fremtidens ældre


Indstilling
Administrationen indstiller til Social og Sundhedsudvalget at:
1. tiltræde at Kvikservice-ordningen gøres permanent
2. administrationen løbende arbejder videre med at udvikle tilbudet så egen-afhentning af hjælpemidler generelt tilbydes i større omfang


Tidligere udvalgsbeslutninger
Social- og Sundhedsudvalget d. 28.03.12
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. At prøveperioden forlænges året ud
2. At der igangsættes et forbedringsarbejde af ordningen
3. At de to foreliggende høringssvar fra hhv Ældrerådet og Handicaprådet inddrages i det forestående forbedringsarbejde.

Beslutning:
1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt

Social- og Sundhedsudvalget d. 09.03.2011:
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. beslutte at etablere kvikservice i Gribskov Kommune i en prøveperiode frem til januar 2012.
2. beslutte at godkende servicemodel 1 i den periode som kvikservicefunktionen afprøves.

Beslutning:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt.

Social- og Sundhedsudvalget d. 15.12.2010:
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. beslutte, at administrationen udarbejder forslag til etablering af kvikservice for hjælpemidler i en prøveperiode.
2. indhente kommentarer fra Handicapråd og Ældreråd
3. sagen genoptages på mødet i februar.

Beslutning:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt.
3. Tiltrådt.

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt med forslag om mere fleksibel åbningstid og profilering af tilbuddet.

Michael Bruun fraværende.





46. Hjælp til betaling af husleje AKL §81A
00.14A00 - 2013/04131

Sagsfremstilling
Folketinget vedtog d. 19. december 2012 lovforslag 85 som blandt andet omfatter en ny mulighed for at bevilge hjælp til udsættelsestruede lejere i henhold til aktivlovens § 81a.

Formålet med vedtagelsen af lovændringen er at give kommunerne bedre muligheder for at yde hjælp til huslejebetaling, hvis det kan forebygge en udsættelse.

Hjælpen kan gives i en midlertidig periode, og det er op til den enkelte kommune selv, der vurderer, hvornår denne form for hjælp kan være hensigtsmæssig.

Det skal bemærkes, at det er kommunen, der fuldt ud afholder udgifterne til hjælpen i aktivlovens § 81a jf. aktivlovens 99, stk. 2.

Med den nye bestemmelse vil kommunerne kunne yde løbende hjælp til betaling af husleje i en midlertidig periode til personer, der er udsættelsestruet på grund af huslejerestance. Kommunen vil således ikke som hidtil være begrænset af, at hjælpen efter aktivlovens § 81 kun kan ydes til enkeltudgifter. Hjælpen skal dog være midlertidig, og kan derfor ikke indgå som en permanent hjælp til huslejen. § 81a er subsidiær i forhold til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller anden lovgivning. Bestemmelsen supplerer således den gældende § 81 i lov om aktiv socialpolitik, og er derfor en udvidelse af mulighederne for at yde hjælp efter de gældende bestemmelser, herunder også hjælp efter § 34 (særlig støtte) i lov om aktiv socialpolitik.

Kommunerne får i højere grad mulighed for at yde hjælp i en periode til udsættelsestruede lejere, således at de pågældende kan blive boende i boligen, indtil der findes en mere langtidsholdbar løsning for de pågældende. Kommunen kan stille betingelser for at yde hjælpen, for eksempel at personen indgår en administrationsaftale i forhold til pågældendes økonomi, medvirker til fastsættelse af en plan for flytning til en mere passende bolig, deltager i gældsrådgivning eller lignende.

Hjælp efter den nye bestemmelse § 81a kan kun ydes, hvis personen ikke har økonomisk mulighed for at betale huslejeudgifterne. Derudover kan der til hjælpen medfølge tilbagebetalingspligt efter aktivlovens §§ 93 og 94.

Kommunen skal særligt rette hjælpen til børnefamilier og socialt udsatte personer. Socialt udsatte borgere kan være borgere med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, misbrugere eller for eksempel personer med ADHD, som er i en vanskelig økonomisk situation, og som har vanskeligheder ved at overskue deres økonomi. I andre særlige tilfælde kan kommunen efter en konkret vurdering også yde hjælpen til andre persongrupper.

Det fremgår desuden af aktivlovens § 81a, at hjælpen som udgangspunkt ikke kan anvendes direkte til at kompensere for økonomiske sanktioner. Det vil sige, at hjælpen ikke kan anvendes direkte til at kompensere for nedgangen i forsørgelsesgrundlaget på baggrund af en sanktion iværksat i forbindelse med manglende rådighed.

Fogedretten i Helsingør (dækker Helsingør, Gribskov, Fredensborg og Hørsholm kommuner) har oplyst, at man ikke kan levere en statistik over, hvor mange fogedsager der har været i 2012 i Gribskov Kommune. Der har samlet for retskredsen været 540 begæringer om udsættelser, og 134 effektive udsættelsesforretninger. Der findes ikke systematiske registreringer i Gribskov Kommune i forhold til, i hvor mange sager der er ydet hjælp efter servicelovens eller aktivlovens bestemmelser til at forhindre effektive udsættelsesforretninger.

Det er ikke aktuelt muligt at give et dækkende svar på behovet for at anvende bestemmelsen i aktivlovens § 81a. Det foreslås derfor, at der i en "forsøgsperiode" frem til primo 2014 gives en begrænset beslutningskompetence til leder af Ydelsescenteret samt faglig koordinator eller fagkonsulent. Brugen af bestemmelsen må herefter evalueres.


Lovgrundlag
Arkivlovens § 81a


Økonomi
Der kan ikke gives et præcist bud på, hvor meget brugen af bestemmelsen i aktivlovens § 81a vil koste. Udgifterne forsøges afholdt inden for nuværende budget på delramme 34202 - område 342025 - Enkeltudgifter, hvor der et samlet budget på kr. 2.143.000. Der var i 2012 et forbrug på ca. 1,2 mill. kr.


Bilag
-


Indstilling
Administrationen indstiller til Social og sundhedsudvalget:

1. At beslutningskompetencen til at anvende bestemmelserne i aktivlovens § 81a delegeres til administrationen/Ydelsescenteret.
2. At bestemmelsen i aktivlovens § 81a kan anvendes til at undgå andre dyrere foranstaltninger efter servicelovens, boligstøttelovens og aktivlovens bestemmelser (hjælpeforanstaltninger over for børn - herunder anbringelser, genhusning, indkvartering på Skansegården, hjælp til nye boligindskud m.v.) og således tænkes ind i forhold de sociale arenaer og fælles borger tanken.
3. At praksis vedrørende anvendelsen af aktivlovens § 81a evalueres primo 2014

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt

Michael Bruun og Lasse Røssel fraværende.





47. Ældrerådsvalg 2013 - model for afholdelse af valget
27.69.40G00 - 2012/28901

Sagsfremstilling
Der afholdes valg til Ældrerådet senest ved udgangen af 2013, så det nye Ældreråd kan få virkning fra 1. januar 2014.

Administrationen har udarbejdet 4 forskellige modeller for afholdelse af valget som forelægges udvalget mhp. udvalgets stillingtagen til valg af model. De forskellige modeller er blevet til med afsæt i dialoger med Ældrerådet. Ældrerådets høringssvar i fht. valg af model fremgår af sagen.


Modeller for for afholdelse af valg til Ældrerådet
Model 1 - brevstemmevalg, hvor Gribskov Kommune udfører opgaven alene.
Ved seneste ældrerådsvalg i 2009 blev valget gennemført ved brevafstemning. Opgaven indebærer bl.a. annoncering, udformning, trykning, pakning og udsendelse af valgmateriale, afholdelse af valgmøde, registrering af modtagne brevstemmer samt stemmeoptælling.

Udgift og ressourcetræk anslås at udgøre 370.000 kr. og et administrativt timeforbrug på ca. 380 timer.

Modellen har den fordel, at den er gennemprøvet, og at kommunen har hånd om hele forløbet.


Model 2 - brevstemmevalg med hjælp fra Dafolo
Der er indhentet tilbud fra Dafolo på håndtering af dele af valghandlingen. Iht. denne model vil Gribskov Kommune skulle varetage følgende opgaver: Annoncering, udformning af valgmateriale (foldere m.v.), valgmøde, registrering af modtagne brevstemmer samt fremsendelse til Dafolo og kundgørelse af valgmaterialet. Kommunen kan vælge at lade Dafolo føre valgbogen ved direkte modtagelse af brevstemmerne.

Dafolo skal udforme og udsende selve valgmaterialet samt håndtere stemmeoptællingen.

Udgift og ressourcetræk anslås at udgøre 300.000 kr. og et administrativt timeforbrug på ca. 70 timer.

Modellen har den fordel, at den er billigere og medfører et mindre administrativt ressourcetræk, end hvis kommunen selv skal håndtere hele stemmeoptællingen. Der vurderes ikke at være rets- eller valgsikkerhedsmæssige problemer ved løsningen. Ca. 15 kommuner har tidligere haft gode erfaringer med afholdelse af ældrerådsvalg med bistand fra Dafolo.


Model 3 - brevstemmevalg med mulighed for digital stemmeafgivelse
Flere kommuner har åbnet mulighed for digital stemmeafgivelse ved ældrerådsvalget. Senest har Københavns Kommune i efteråret 2012 tilbudt en digital afstemningsmulighed, hvorved de stemmeberettigede kunne afgive stemme via en internetløsning, og 18% af de modtagne stemmer blev afgivet digitalt. Kommunen oplevede en ikke-signifikant fremgang i valgdeltagelse på 1% fra 25% til 26% af de stemmeberettigede.

En digital valgløsning kan ikke stå alene men skal kombineres med enten et brevstemmevalg eller et fremmødevalg.

Udgift og ressourcetræk anslås at udgøre 70.000 kr. til indkøb af it-løsning samt et administrativt timeforbrug på ca. 80 timer. Dertil skal lægges udgift og ressourcetræk fra den valgløsning, som den digitale stemmeafgivelse skal kombineres med.

Modellen har den fordel, at den muligheden for digital stemmeafgivelse ligger i tråd med kommunens generelle digitaliseringsstrategi. Modellen vurderes ikke at indebære besparelser på udgift og ressourcetræk for de modeller, som løsningen kombineres med. Der vil således fortsat skulle udsendes valg-/brevstemmemateriale til alle stemmeberettigede, og de digitale og de manuelle valglister vil skulle krydstjekkes inden den endelige optælling af de fysiske brevstemmer.


Model 4 - fremmødevalg i forbindelse med kommunalvalg
Ved fremmødevalg på samme tidspunkt som kommunalvalget gælder, at

• der skal kunne stemmes på alle kommunale valgsteder i kommunen
• kommunalvalget og ældrerådsvalget skal gennemføres adskilt, dvs. i separate lokaler, hvilket medfører behov for dobbelt bemanding på valgstederne samt behov for ekstra stemmebokse

Udgift og ressourcetræk anslås at udgøre 430.000 kr. og et administrativt timeforbrug på ca. 380 timer. Dertil skal lægges ressourcetræk til bemanding af valgstederne.

Modellen er den dyreste af grundmodellerne, men har den fordel, at fremmødevalg iht. statistik udarbejdet af Danske Ældreråd generelt indebærer en højere valgdeltagelse end brevstemmevalg.

Administrationens anbefaling
Administrationen vurderer, at afholdelse af ældrerådsvalg 2013 bedst gennemføres som brevstemmevalg ved anvendelse af underleverandør til opgaverne vedr. udformning og udsendelse af brevstemmemateriale samt stemmeoptælling. Dermed bliver bliver udgiften til selve valghåndteringen samt ressourcetrækket i administrationen mindst muligt.

Vedr. en digital afstemningsløsning som supplement til brevstemmeløsningen vurderes det, at en digital løsning på nuværende tidspunkt ikke vil indeholde en besparelse på de udgifter, der anvendes til håndteringen af papirstemmerne. Erfaringerne fra Københavns Kommune viser en digital stemmeprocent på 18% af de afgivne stemmer. Ingen kommuner har gennemført ældrerådsvalg ved en rent digital afstemningsløsning og det må forventes, at valgdeltagelsen ved en ren digital løsning vil blive meget lav.

En digital afstemningsløsning som supplement til brevafstemningen vil give kommunen erfaring med digitale valg og erfaringerne vil kunne anvendes til gennemførelse af andre digitale valg, f.eks. skolebestyrelsesvalg samt valg til bruger- og pårørenderåd m.m.


Lovgrundlag
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 32.


Økonomi
Udgiften til afholdelse af valg er beregnet til mellem 300 t.kr. og 430 t.kr. alt efter hvilken model, der anvendes. Dertil kommer personalemæssigt ressourcetræk:

Udgiften skal afholdes inden for SSU samlede rammer.


Miljøforhold
-


Høring
Modellerne er blevet sendt i høring til ældrerådet mhp. behandling på ældrerådets møde den 2. april 2013. Ældrerådet høringssvar:
ÆR foretrækker samme håndtering som ved ældrerådsvalget i 2009, dvs. brevstemmevalg.
Rådet har ikke bemærkninger til, om kommunen anvender en underleverandør ved udsendelse af valgmateriale og stemmeoptælling.

Ældrerådet ønsker afholdelse af valgmøde i hver af kommunens tre hovedbyer: Helsinge, Gilleleje og Græsted, idet ældre borgere erfaringsmæssigt kun i begrænset omfang deltager i valgmøde uden for deres egen by. Ældrerådet forudsætter, at kommunen er vært ved valgmøderne.

Der bør trækkes lod om rækkefølgen på valglisterne.


Bilag
Overordnede modeller for Ældrerådsvalg inkl. tidsplan


Indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at

1. tiltræde valg af Model 2 - brevstemmevalg med hjælp fra Dafolo vælges som model for afholdelse af ældrerådsvalget.
2. Valget afholdes i november 2013 i ugen efter kommunalvalget med frist for stemmeafgivelse tirsdag den 26. november 2013 kl. 17.00.
3. At brevstemmemodtagelsen og -registreringen også varetages af Dafolo.
4. Der afholdes 3 valgmøder placeret i hhv. Helsinge, Gilleleje og Græsted.

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt
4. Tiltrådt

Michael Bruun og Lasse Røssel fraværende.






Efterretningssager

41. Orientering om nyt botilbud "Ny Mårumvej"
27.57A00 - 2013/10611

Sagsfremstilling
Tilsynsenheden har i henhold til serviceloven § 144, med virkning fra den 1. januar 2013 godkendt det private botilbud Ny Mårumvej, som et tilbud efter servicelovens § 107.

Tilbudet er godkendt til 8 voksne i alderen 18 - 45 år ved indflytningen og omfatter mennesker med infantil autisme evt. med komobide diagnoser. Fælles for målgruppen er, at de har massive personlige og/eller adfærdsmæssige problemer.

Personalemæssigt lægges der vægt på, at medarbejderne har faglig viden og erfaring med borgere med gennemgribende udviklingsforstyrrelser samt erfaring med problemskabende adfærd. I forhold til medarbejderudvikling vægtes kurser/uddannelse inderfor autisme området samt i praktiske metodiske redskaber, der er udviklet til området.

Normeringen på Ny Mårumvej er 1 leder, 1 stedfortræder, 3 lærere, 32,25 pædagogisk uddannede, samt pedel og administrativ medarbejdere.

Botilbudet har til huse i lejede lokaler på en gård, hvor stuehuset og den ene af længerne er ombygget til formålet. Tilbudet indeholder en lejlighed på mellem 40 - 44 m2 til hver beboer. Lejlighederne opfylder krav til moderne handicapboliger. Desuden er der fælles køkken og personalefaciliteter. Rundt om gården er der tilhørende markarealer og to haver, som vil blive benyttet til forskellige aktiviteter, bl.a. sanseområde/have, tilpasset beboernes behov.

Botilbudet Ny Mårumvej er oprettet af Dryer og Jepsen Holding APS, som også er stiftere af tidligere godkendt botilbud på Kæderupvej - godkendt oktober 2010, der har samme målgruppe, som Ny Mårumvej. Såvel Kæderupvej som Ny Mårumvej er hver især selvstændige juridiske og økonomiske enheder.

Tilsynsenheden vil gennemføre et årligt tilsyn med tilbudet, og botilbudet afholder i den forbindelse en takst for tilsynet, jf. servicelovens § 149.


Lovgrundlag
Serviceloven §§ 107, 144 og 149


Økonomi
-


Bilag
Bilag 1. Godkendelse: Botilbud Ny Mårumvej APS


Indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

1. Taget til efterretning.

Michael Bruun fraværende.





48. Udmøntning af reform af førtidspension og fleksjob i Gribskov Kommune - fælles borger fælles praksis
15.20G00 - 2012/63456

Sagsfremstilling
Baggrund
Nærværende sag er en opfølgning på den orientering om arbejdet med "Fælles borgere - fælles praksis", som udvalget modtog på sit møde 27.02.2013. Af denne sag fremgik, at et fokus for 2013 er samspillet mellem "Fælles borgere - fælles praksis" og implementering af reformen af førtidspension og fleksjob, som trådte i kraft pr. 1. januar 2013.

Sagen forelægges nu m.h.p. en orientering om udmøntningen af reformen i Gribskov Kommune, herunder krav om etablering af centralt rehabiliteringsteam og samarbejde med regionen.

Implementeringen af reformen har hovedforankring i Arbejdsmarkedsudvalget, med tæt samarbejde med Social- og Sundhedsudvalget, hvorfor sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget, med Arbejdsmarkedsudvalgets kommentarer.

Mål og intentioner med reform
Det grundlæggende formål med reformen er at komme væk fra et system, hvor borgere får tilkendt førtidspension i stedet for hjælp til at få et liv med arbejde. Reformen får størst betydning for unge mennesker, som fremover ikke kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne. Unge skal i stedet have en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb. Samtidig målrettes fleksjobordningen til personer med en meget begrænset arbejdsevne, det offentlige tilskud bliver lagt om, og fleksjob bliver som udgangspunkt midlertidige.

Intentionerne med reformen kan sammenfattes sådan:

• at der skal ”sættes prop” i i forhold til at bevilge førtidspension - stort set ingen skal have førtidspension medmindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne; der kan her trække en linje tilbage til fleksjobreformen i 2003, hvor succeskriteriet var at der i 2013 på landsplan skulle være 40.000 i fleksjob og at antallet af borgere på førtidspension samtidig var reduceret; i dag er der 53.000 i fleksjob og samtidig 20-30.000 flere borgere på førtidspension end i ´03
• at fokus skal flyttes fra afklaring af barrierer til udvikling af arbejdsevne; derfor sløjfes den eksisterende ressourceprofil og der indføres såkaldte ressourceforløb i stedet, herunder at kriterier for fleksjob ændres så man kan få et fleksjob selvom man kun kan arbejde 4-5 timer/ugen
• at man med indførelsen af ressourceforløb af 1-5 års varighed understreger at det er detlange seje træk, der ofte skal til
• at det tværfaglige samarbejde skal sikres med afsæt i en grundlæggende antagelse om, at den helhedsorienterede og koordinerede indsats vil øge effekten for borger – i reformen via etablering af det såkaldte rehabiliteringsteam, som sammensættes tværfagligt
• at der skal ske en reel borgerinddragelse – og at der her er en gradsforskel i reformen i forhold til tidligere fokus på borgerinddragelse; borger SKAL være med og selv bidrage til plan for indsats
• at samarbejdet mellem kommune og region skal styrkes

Den primære målgruppe for reformen er borgere under 40 år som tidligere fik førtidspension, heraf en stor del med afsæt i psykiske lidelser. Denne gruppe skal som udgangspunkt ikke have førtidspension men i stedet (flere) ressourceforløb.

Et ressourceforløb kan bestå af alle former for tilbud eller aktiviteter, der er til rådighed i dag på beskæftigelses-,uddannelses-, sundheds- og socialområdet. Det kan f.eks. være tilbud om brobygning til uddannelse, behandling for misbrug, rådgivning og støtte fra psykolog/
terapeut/coach, hjælp til boligproblemer, mentorstøtte og motion. Tæt opfølgning undervejs skal sikres.

"Skal”-målgruppen for ressourceforløb er personer med så massive og komplekse problemstillinger, at det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en helhedsorienteret og tværgående indsats vil skulle tilkendes førtidspension. Det er endvidere en betingelse, at personen

1. har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse
2. ikke er kommet tættere på arbejde/uddannelse via hidtidig indsats efter LAB og kap. 6 i LAS (revalidering)
3. at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.

Borgere, der allerede er på førtidspension, men som har et ønske om at komme tilbage på arbejdsmarkedet, kan også få et ressourceforløb.

Se bilag 1 for en illustration af reformens centrale elementer som et flow i forhold til, hvornår de tidsmæssigt gør sig gældende i et borgerforløb.

For at tilbyde et ressourceforløb skal kommunen kunne dokumentere, at de hidtidige indsatser og tilbud ikke har virket, og at yderligere indsats efter beskæftigelseslovgivningen ikke vurderes at kunne bringe borgeren i uddannelse eller job på kortere sigt (man skal altså ikke nødvendigvis have ”prøvet alt”).

Borgere, som er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det helt åbenbart er formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, er undtaget fra ressourceforløb og skal stadig kunne tilkendes førtidspension, uanset alder.

For fakta om førtidspensionister i Gribskov Kommune, se bilag 2.

Udmøntning af reformen i Gribskov Kommune

Som nævnt er et omdrejningspunkt i reformen etableringen af et centralt rehabiliteringsteam, tværfagligt sammensat, herunder med deltagelse af en sundhedskoordinator fra regionen (træder i kraft 1. juni 2013) samt borger og dennes sagsbehandler.

I Gribskov Kommune har vi fokus på at sikre, at vores flerårige erfaringer med tværfagligt samarbejde om komplekse borgersager - både fra de midlertidige ”adhoc teams” og aktuelt fra arbejdet med Fælles borgere fælles praksis - anvendes i udmøntningen af reformen. Altså hvordan vores erfaringer med at arbejde tværfagligt og -organisatorisk med borgere med hjerneskade, med genoptræningsbehov, unge, flygtninge, voksne socialt udsatte m.fl. kan understøtte og forberede den sagsbehandling, som skal lede frem til at borgeren på sigt eventuelt vil være berettiget til de tiltag i form af ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, som indgår i reformen.

Vores afsæt er at det er for sent at gå i gang med den koordinerede og tværfaglige indsats når borgeren ”står med det ene ben i førtidspensionen” og skal have sin sag drøftet i det centrale rehabiliteringsteam. Udmøntningen sker derfor med afsæt i følgende ledetråde/principper:

• at den tidlige tværfaglige indsats skal sikres og understøttes
• at omdrejningspunktet for dette er samarbejdet i tværfaglige midlertidige teams (”adhoc teams”)
• at arbejdet i adhoc teams understøttes af relevante tværfaglige mødeflader, hvor man kan afklare bemanding af adhoc teams, sagers videre forløb og barrierer for samarbejde generelt i det omfang, der er behov for dette (de 5 Fælles Borger arenaer)
• at der går en lige linje – det vil sige med klar ansvarsfordeling og klar markering af eventuelle skift både i mål og bemanding - fra den tidlige tværfaglige rehabiliterende indsats i et adhoc team f.eks. om en borger med misbrug og psykiske problemer og til at borgerens sag – sammen med borgeren – drøftes i det centrale rehabiliteringsteam
• at vi kvalificerer rehabiliteringsteamets arbejde ved at dele det op i en forberedendedel og en anbefalendedel; i den forberedende del har vi fokus på at sikre, at kriterierne for at en borger er berettiget til de tiltag i form af ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, som indgår i reformen, er opfyldt – og samtidig generelt være ramme om forberedende faglig refleksion, konstruktiv feedback og kvalificering af de pågældende sager. Selve sagsbehandlingen jævnfør reformen foregår i den anbefalende del.

Deltagerkredsen i de to delmøder vil for hovedpartens vedkommende være de samme, nemlig teamledere fra henholdsvis arbejdsmarkedsområdet og social- og sundhedsområdet, samt efter behov fra undervisnings-/børne & ungeområdet. I den interne forberedende del deltager endvidere medarbejdere (på skift) fra de forskellige centrale teams på arbejdsmarkeds-området, for at understøtte videndeling, feedback og kommunikation om mødets arbejde. I den eksterne forberedende del deltager borger, borgers sagsbehandler samt regionens sundhedskoordinator.

For en nærmere beskrivelse af sagsgangen i Gribskov Kommunes udmøntning af lovgivningens principper - i form af dels en illustration og dels en beskrivelse af en case - henvises til bilag 3.

Særlige opmærksomhedspunkter videre frem
Der vil naturligvis være tale om en konkret individuel vurdering - baseret på reformens intentioner - af hvornår en sag skal i det centrale rehabiliteringsteam. Dette er et centralt spørgsmål i de fleste kommuner i implementeringen af reformen, og der er variationer i den måde, lovgivningen udmøntes i forhold til netop dette. Vi vil både hos os selv og på baggrund af indhentning af viden andre steder fra have opmærksomhed på at indsamle erfaringer med håndtering af denne afklaring.

Et vigtigt element i lovgivningen er, at rehabiliteringsteamet anbefaler en indsats, mens de enkelte ansvarlige kommunale afdelinger (visitationsudvalg) fortsat beslutter. Vi vil i Gribskov Kommune holde øje med, i hvilket omfang det forsinker borgerens forløb at en sag således 'skal tilbage' til afdelingen, idet et alternativ er at etablere et tværgående visitationsudvalg i umiddelbar forlængelse af rehabiliteringsteamet.

Vi vil tillige have fokus på at opbygge fælles forståelse af serviceniveau, udvikling/justering af tilbudsviften samt udvikling af tværgående budgetmodeller for at understøtte helhedstænkning og samarbejdet på tværs af organisationen ift. at indfri tværgående målsætninger jf. den fælles dagsorden til BØR, ARB og SSU om Fælles borgere – fælles praksis i februar 2013. Dette arbejde afventer erfaringer med konkrete ressourceforløb. Sagen genoptages politisk med henblik på dette i 3. kvartal 2013.


Lovgrundlag
Beskæftigelsesministeriet: Lov nr 1380 af 23.12.2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Lov om Aktiv Socialpolitik, Lov om Social Pension og forskellige andre love.
BEK nr 101 af 28/01/2013.


Økonomi
-


Miljøforhold
-


Høring
-


Bilag
Bilag 1 Illustration af reformens centrale elementer som et flow i forhold til, hvornår de tidsmæssigt gør sig gældende i et borgerforløb
Bilag 2 Fakta om førtidspensionister i Gribskov Kommune
Bilag 3 Beskrivelse af sagsgangen i Gribskov Kommunes udmøntning af lovgivningens principper - illustration og case


Indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at tage orientering om udmøntningen af reformen i Gribskov Kommune til efterretning
2. at genoptage sagen i 3. kvartal 2013 for orientering om økonomiske konsekvenser af reform herunder f.eks. indhold og serviceniveau i ressourceforløb m.v.

Tidligere udvalgsbeslutninger
Arbejdsmarkedsudvalget (møde 20.02.13) og Social- og Sundhedsudvalget (møde 27.02.13) drøftede på de nævnte møder (sag 2012/09680) under overskriften "Fælles borger fælles praksis", effektmål for de fem udvalgte målgrupper der er særlig fokus på i "Fælles borger fælles praksis" driftsorganiseringen 2013, og godkendte implementeringsplan og fokuseringer for driftsorganiseringen.


Beslutning

1. Taget til efterretning.
2. Tiltrådt.

Michael Bruun og Lasse Røssel fraværende.





49. Status på udlejning af boliger i Askly - tilbagemelding fra Ældrerådet
03.02G00 - 2012/23450

Sagsfremstilling
Social-og Sundhedsudvalget har på sit møde den 12. december 2012 behandlet orienteringspunkt om status på udlejningen af boligerne i Askly.

I boligafdelingen Askly i Helsinge er i alt 25 ældreboliger og 25 senioregnede almene familieboliger. Status på udlejningen har derfor også været sendt til høring i Ældrerådet.

Ældrerådet har den 13. december 2012 taget orienteringen til efterretning uden yderligere kommentarer.

Det kan oplyses, at ved udgangen af marts 2013 er alle boligerne i Askly udlejet. 11 af boligerne er udlejet til borgere fra ventelisten mens 14 af boligerne er udlejet efter de alternative kriterier.


Indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

1. Taget til efterretning.

Michael Bruun fraværende.






Sager behandlet på lukket møde:
32: Udbud sundhed og social 2014: Mål og fokuseringer i udbuddet
Beslutning: SSU videregav sin anbefaling til Økonomiudvalget.

33: Udbud sundhed og social 2014: Udbuddets struktur og udbudsmodel
Beslutning: SSU videregav sin anbefaling til Økonomiudvalget.

36: Kontrolbud - tilbud om bistand til kontroltilbud
Beslutning: Godkendt Deloitte Consulting som samarbejdspartner ved
afgivelse af kommunens kontrolbud under forudsætning af Byådets
godkendelse af at anvende ekstern konsulentbistand.


42: Skærpet økonomisk tilsyn på opholdssted
Beslutning: SSU tog orienteringen til efterretning.


Mødet startet:
03:30 PM

Mødet hævet:
06:40 PM