Social- og Sundhedsudvalget

Publiceret 27-02-2013

Onsdag den 27-02-2013 kl. 15:30

Indholdsfortegnelse:

Åbne
10 Udbud Sundhed og Social, 2014: Proces
11 Udbud sundhed og social, 2014. Midler til gennemførelse af innovativt udbud
12 Udbud sundhed og social, 2014: Erfaringsopsamling
16 Frivilligt socialt arbejde - §18-støtte 2013
17 Uanmeldt tilsyn på plejecentre, 2012
18 Forebyggelse
19 Evaluering af Alkoholkampagnen 2012 samt indsatsen i 2013
20 Det Nære Sundhedsvæsen - behandling af rammepapir
21 Status social og sundhedsområderne
22 Fælles borgere - fælles praksis
24 Dialogmøder 2013 på social og sundhedsområdet
25 Økonomiudvalgets rammeudmelding for budget 2014 - 2017
27 Gribskov Kommunes Misbrugsbehandling - omlægning pr. 1. dec. 2011 - evaluer
ing og anbefalinger
28 Opfølgning på flygtningeboliganalyse 2012
30 Idrætspolitik - høring

Efterretningssager
23 Mad- og Måltidpolitik - knap et år
26 SSU, RS 1 2013
29 Status Pensionsudvalgets arbejde

Lukkede
13 Udbud sundhed og social, 2014: Projekt og procesplan
14 Udbud sundhed og social, 2014: Skabelon for udbudsmateriale
15 Udbud sund og social, 2014: Modeller for udbudet
31 Forberedelse af salg af ejendomme

Medlemmer:

Pia Foght

Janne Danielsen

Ulla Dræbye

Lone Birgit Halskov Møller

Svend Gottlieb

Birgit Roswall

Michael Bruun

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:
- Status på hjemtagelse af borgere efter indlæggelser.
- Information om organisationsudvikling på social- og sundhedsområderne.
- Forhåndstilkendegivelse om KL's sociale temamøde 16 + 17 maj 2013.
- Besøg af fødevarekontrollen på mad og måltider 6 maj 2013.

Åbne

10. Udbud Sundhed og Social, 2014: Proces
29.00G00 - 2013/06687

Sagsfremstilling
Baggrund

Byrådet besluttede på sit møde den 22.01.2013 at forlænge tidsplanen for udbud på sundheds- og socialområdet med 2 måneder således at kontraktstart sker den 1. juni 2014 mod tidligere planlagt den 1. april 2014.

Administrationen forelægger revideret tids og projektplan og præsenterer centrale spor i forberedelsen af udbudet. Fsva. formulering og drøftelse af udbudsmaterialet vil disse blive behandlet i lukkede punkter, hvorfor nærværende dagsorden skitserer hovedlinier og indhold i processen.

Tidsplan

Den overordnede og forventede reviderede tidsplan fremgår nedenfor:

Udbudsproces	Nuværende	Revideret tidsplan
Mål og forudsætninger for udbudet	Februar/ marts	Februar / maj
Behovsafdækning Markedsdialog/ teknisk forhandling	Januar - marts	Januar - april
Udbudsbekendtgørelse Forventet prækvalifikation Rammerne for udbudet	Marts	Maj/juni
Drøftelser af : Udbudsmateriale Serviceniveau afrapportering fra behovsafdækning	Marts/ april	april - august
Godkendelse af udbudsmateriale serviceniveua	Primo juni	september
Modtagelse af tilbud	August	December
Godkendelse af valg af leverandør	Oktober	Januar/februar
Kontraktforhandling	November/december	Marts/ april
Forberedelse af kontraktstart	Januar – marts	April – maj
Kontraktstart	1 april 2014	1. juni 2014

En mere detaljeret tidsplan for den politiske og administrative behandling forelægges i et lukket punkt for Social og Sundhedsudvalget den 27. februar mhp. godkendelse efterfølgende i Økonomiudvalget og Byrådet.

SSU behandler derudover punkter som vedr. opstart af drøftelser om modeller for udbudet og skitse til indholdsmæssige dele til udbudsmaterialet. Punkterne vil ligeledes være lukkede punkter, der er tale om tilblivelse af udbudsmateriale. For alligevel at sikre mest mulig gennemsigtighed skitseres her, hvad der vil være centrale spor fremadrettet som SSU skal drøfte og tage stilling til. Sporet vedr. udbudsmateriale og mål og forudsætninger vil være lukket spor men med inddragelse og høring undervejs.

Behandling af serviceniveau vil være åbne punkter og vil bl.a omfatte stillingtagen til konkrete kvalitetsstandarder.

Undervejs skal Byrådet tage stilling til en række vigtige emner, herunder:

Mål og forudsætninger for udbudet: hvad er de vigtigste mål, som Byrådet vil opnå med udbudet,
hvordan struktureres udbudet så det bedst muligt understøtter Byrådets mål og afspejler de input,
som vi har fået gennem behovsundersøgelse og markedsdialog med virksomheder og organisationer.
Derudover skal der tages stilling til hvad der skal gælde i fht f.eks. virksomhedsoverdragelse .

Serviceniveau: hvilke serviceniveauer og kvalitetskrav lægges til grund for udbudet - hvad har
Gribskov Kommune råd til de kommende år og hvordan indtænkes dette i budget 2014 - 17.
Dette vil blive behandlet i forbindelse med evaluering og behandling af Kvalitetsstandarderne
på social og sundhedsområderne. Derudover fastlægges krav til kvalitetsopfølgning og evt påbud
hvis der er brister i kvaliteten.

Udbudsmateriale: Herunder :

Konkurrencevilkår i udbudet - hvilke kriterier skal lægge til grund for udvælgelse forudsat der gennemføres prækvalifikation, samt hvilke kriterier skal anvendes som tildelingskriterium. Hvordan skal tilbudene evalueres og med hvilken vægt.
Krav til leverandører og myndighed: hvilke vigtige krav og forventninger har Gribskov Kommune til leverandørerne inden for social ansvarlighed/klausuler, social kapital m.v., uddannelsesforpligtelser samt samarbejdsevner og innovationskapacitet. Hvordan skal udviklingspartnerskabet "designes" m.h.p. at understøtte innovation og produktivitetsudvikling, velfærdsteknologi m.v. i kontraktperioden.
Kontraktforhold: Heri skal beskrives hvordan der afregnes og der skal tages stilling til evt. omsætningsgarantier, kontraktlængde, opsigelsesvilkår, genforhandling, misligholdelses etc.
Forudsat Byrådet vil fortsætte med en godkendelsesmodel skal der udarbejdes godkendelses materiale og vilkår for godkendelse af leverandører til fritvalgsområderne.

Projektorganisationen

Der er etableret en projektorganisation for forberedelse og gennemførelse af udbudet. Projektorganisationen er sammensat af medarbejdere fra Gribskov Kommunes organisation og eksternt tilknyttede konsulenter/medarbejdere. Medarbejdere fra bl.a. Center for Byrådsservice og HR og fra Center for Koncernstyring tilknyttes projektorganisationen.

Mette Bierbaum er projektchef og Inger Marie Vynne er projektdirektør.

Der vil undervejs i projektperioden ske inddragelse ad flere spor:
inddragelse ifm behovsundersøgelsen
inddragelse ifm. markedsdialog
inddragelse ifm. en referencegruppe med bred repræsentation af interessenter

inddragelse af MED organisationen, hvor Fællesudvalg for Social og Sundhed vil være gennemgående omdrejningspunkt.

Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet vil følge en meget "snær" mødeplan frem til sommerferien, og ligeledes vil alle øvrige interessenter der inddrages og høres undervejs i forløbet. Der vil derfor som det næste blive udarbejdet detaljerede drejebøger og fastlagt møder for bl.a. MED inddragelse.

Kontrolbud

Rammerne for kontrolbud er beskrevet v. advokatfirmaet Poul Schmidt i særskilt bilag.

Med afsæt heri forelægges SSU (og ØU og BY efterfølgende) en sag den 19. marts om principper for etablering af kontrol-tilbudsorganisationen, Heri vil der redegøres for, hvordan de beskrevne rammer udmøntes i Gribskov Kommune på en synlig og dokumenterbar måde, herunder hvordan MED inddragelsen vil finde sted under hensyntagen til hhv rammerne for kontrolbud og kravene til/værdierne i GK for MED inddragelse.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Høring
FU social og sundhed har på sit møde den 20. februar fået forelagt projekt- og procesplan samt tidsplan for arbejdet og udtrykt tilfredshed hermed.

Bilag
Bilag 1: Rammerne for afgivelse af kontrolbud

Indstilling
Administrationen indstiller til Social og sundhedsudvalget

at godkende tidsplan og organisering af arbejdet.

Tidligere udvalgsbeslutninger

Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 22/1 2013:

Tiltrådt at forlænge tidsplanen med 2 måneder.

Beslutning
Godkendt.

Peter Jarl Sahlberg (O) og Flemming Møller (N) deltog i drøftelsen.

11. Udbud sundhed og social, 2014. Midler til gennemførelse af innovativt udbud
27.00G00 - 2013/04115

Sagsfremstilling
Baggrund
Gribskov Kommune er i gang med forberedelserne af et meget stort udbud på sundheds- og socialområderne. Udbudet har en værdi af anslået 250 mio kr. om året (baseret på nuværende service og omkostningsniveau) og er således stort både i omfang (antal ydelser og opgaver der udbydes) og kompleksitet (karakteren af opgaverne på et område, hvor kommunernes opgaver og vilkår er i hastig forandring). Den samlede kontraktsum, hvis kontrakterne f.eks. løber 5 år således udgøre 1,250 mia. kr.

Forberedelsen og gennemførelsen af udbuddet vil ske i tæt samspil mellem eksterne og interne ressourcer og kompetencer. Opgaven har således et omfang og kompleksitet, hvor Gribskov Kommunes administration ikke selv har ressourcer eller kompetencer til alene at løfte opgaven. Hertil kommer det politiske mål om, at udbudet skal gennemføres med en høj grad af interessentinddragelse og markedsdialog m.h.p. at skabe grundlag for nye løsninger og innovation.

Samtidig er social og sundhedsområderne under forandring og med et fortsat forventning om at skulle løfte flere opgaver for færre ressourcer, er der behov for at tilrettelægge et innovativt udbud. På den baggrund har Gribskov Kommune søgt og fået tilsagn fra Fornyelsesfonden om støtte til at forberede og gennemføre et innovativt udbud. Fornyelsesfonden har givet tilsagn om støtte på op til 2 mio. kr.

Fornyelsesfondens støtte gives netop med henblik på, at Gribskov Kommune får mulighed for at foretage en mere omfattende afdækning af behov og markedstendenser i forhold til udbuddets innovative karakter. Endvidere giver Fornyelsesfondens støtte mulighed for, at der kan vurderes potentialer og konsekvenser af det innovative, ligesom dette kan indarbejdes i det endelige udbudsmateriale.

Fornyelsesfondens støtte er således fokuseret på de indsatser, der vedrører de mere innovative dele af udbuddet, mens der parallelt i forberedelsen af udbuddet samtidigt finder en række aktiviteter sted, som skulle gennemføres også i et mere traditionelt udbud. De samlede omkostninger afspejler dette.

Estimerede omkostninger til at gennemføre udbuddet

1. Behovs- og markedsundersøgelse
Formålet med at gennemføre behovs- og markedsundersøgelsen er, at skabe viden om nuværende og fremtidige behov. Behovs- og markedsundersøgelsen består af en række inddragende aktiviteter, med inddragelse af brugere, fageksperter, leverandører og andre interessenter.

Rådgivning og facilitering af behovs- og markedsundersøgelse: 0,450 - 0,500 mio. kr.

2. Juridisk rådgivning
Der er behov for at en høj grad af juridisk rådgivning, som dels er begrundet i kompleksiteten og omfanget af udbuddet, dels i den innovative proces, som skal understøtte nytænkning i udbuddet. Der forventes primært anvendt juridisk rådgivning indenfor følgende:

Strategisk rådgivning om fastlæggelse af udbudsdesign, samt afvikling af teknisk dialog (markedsundersøgelse)
Rådgivning om og udarbejdelse af centrale dele af udbudsmaterialet.
Rådgivning om, og udarbejdelse af, kontraktgrundlag, herunder deltagelse i og facilitering af eventuelt forhandlingsforløb.
Bistand i forbindelse med prækvalifikation samt evaluering af tilbud, herunder rådgivning omkring udarbejdelse af evalueringsrapport samt afslags- og meddelelsesskrivelser.

Juridisk rådgivning: 0,945 - 1,275 mio. kr.

3. Øvrige omkostninger
Der er endvidere behov for i det samlede forløb, at anvende interne og eksternt fast tilknyttede ressourcer og kompetencer dels til at understøtte den strategiske rådgivning, dels i forhold til den konkrete udarbejdelse af udbudsmateriale (herunder revidering af kvalitetsstandarder). Der vil endvidere i begrænset omfang være omkostninger til fx konferencelokaleleje, forplejning og lign.

Øvrige omkostninger: 1,250 - 1,950 mio. kr. - heri indgår 1,5 - 2 årsværk intern tid fra samarbejdspartnere i organisationen, herunder Center for Koncernstyring, Center for Byrådsservice og HR, Center for Social og Sundhed, Center for Ejendomsservice m.v.

Samlede omkostninger
De samlede forventede omkostninger ved forberedelse og gennemførelse af udbuddet kan således opstilles som følger:

1. Behovs- og markedsundersøgelse 0,450 - 0,500 mio. kr
2. Juridisk rådgivning 0,945 - 1,275 mio. kr
3. Øvrige omkostninger (inkl. intern tid) 1,250 - 1,950 mio. kr
Heraf støtte fra Fornyelsesfonden 2,000 mio. kr

Forventede nettoomkostninger for GK 0,645 - 1,725 mio. kr

Det skal bemærkes at udgifterne søges afholdt inden for de eksisterende rammer, og dermed alt andet lige betyder at andre opgaver udsættes. Det skal ligeledes bemærkes, at revision af serviceniveau i stort omfang er en lovpligtig opgave og skulle gennemføres uanset at der samtidig gennemføres udbud.

Kontrolbud
Eksterne og interne omkostninger til at gennemføre kontrolbudet er ikke indeholdt i ovenstående. Der forelægges særskilt dagsordenspunkt herom på udvalgets ekstraordinære møde den 19. marts. 2013.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller til Social og sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

At godkende estimerede omkostninger ved forberedelse og gennemførelse af udbuddet

Beslutning

Godkendt.

Peter Jarl Sahlberg (O) og Flemming Møller (N) deltog i drøftelsen.

12. Udbud sundhed og social, 2014: Erfaringsopsamling
27.00G00 - 2013/04266

Sagsfremstilling
Projektorganisationen har som et led i forberedelserne af udbud 2014 gennemført en mini-erfaringsopsamling fra dels de tidligere udbud dels den nuværende kontraktperiode.

Formålet med erfaringsopsamlingen er at anvende erfaringerne fra tidligere til at sætte fokus på, hvad der har virket godt og derfor kan videreføres i det kommende udbud og hvad der er behov for mere grundlæggende at revurdere eller nyudvikle.

Erfaringsopsamling fra tidligere/eksisterende udbud
Erfaringsopsamlingen skal ses som et supplement til behovsundersøgelsen og markedsdialogen og er gennemført som en mini-erfaringsopsamling.

Metode
Erfaringsopsamlingen er baseret på systematiske tilbagemeldinger på 10 hovedoverskrifter fra ledelse og medarbejdere, der har daglig og faglig erfaringer fra det eksisterende udbud. De der har indgået i erfaringsopsamlingen fordeler sig kompetencemæssigt bredt på tværs af ledelse og praksis/faglige funktioner på såvel myndigheds som leverandør og proces og økonomikonsulent funktioner. I alt har 7 medvirket i opsamlingen.

Resultaterne er uddybet i bilaget og vil i øvrigt blive forelagt udvalget i form af en dias præsentation på mødet m.h.p. udvalgets drøftelse.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
Bilag: Minierfaringsopsamling
Bilag 2: Præsentation af erfaringsopsamling

Indstilling
Administrationen indstiller til Social og sundhedsudvalget :

at udvalget drøfter erfaringsopsamlingen
at Administrationen bringer erfaringsopsamlingen ind i det videre arbejde

Beslutning

Drøftet.
Tiltrådt.

Peter Jarl Sahlberg (O) og Flemming Møller (N) deltog i drøftelsen.

16. Frivilligt socialt arbejde - §18-støtte 2013
27.15G00 - 2012/58423

Sagsfremstilling
Baggrund
I dette dagsordenspunkt skal Social- og Sundhedsudvalget tage stilling til den årlige tildeling af økonomiske tilskud til lokale frivillige sociale foreninger i henhold til Servicelovens §18 og Gribskov Kommunes frivillighedspolitik.

Kommunens ansvar for at støtte det frivillige sociale arbejde beskrives i Servicelovens §18.
I Vejledning nr. 98 af 5/12 2006 uddybes rammerne for samspillet med de frivillige sociale organisationer og foreninger. Det er med afsæt heri, at Gribskov Kommune i samarbejde med de frivillige foreninger har udarbejdet og revideret frivillighedspolitikken i 2010.

Gribskov Kommunes frivillighedspolitik præciserer det værdigrundlag, som samspillet med de frivillige sociale foreninger er baseret på. Ligesom frivillighedspolitikken præciserer de rammer, der er gældende for, hvordan den økonomiske støtte til det lokale frivillige arbejde udmøntes.

Økonomi
I lighed med 2012 overføres kr. 100.000 af uforbrugte midler fra tidligere år til fordeling i puljerne. Det samlede budget til støtte til det frivillige sociale område i 2013 udgør dermed kr. 1.080.000. Heraf anvendes kr. 700.000 efter aftale med de frivillige foreninger til at støtte de to frivilligcentre i henholdsvis Græsted og Helsinge.

De resterende kr. 380.000 fordeles i henhold til frivillighedspolitikken i fire puljer:

Pulje 1: Igangsættelse af nye aktiviteter, herunder éngangsaktiviteter. Der er i 2013 afsat kr. 56.000.
Pulje 2: Drift af eksisterende aktiviteter. Der er i 2013 afsat kr. 237.000.
Pulje 3: Lokalt forankrede sociale og humanitære aktiviteter, som ikke umiddelbart kan rummes indenfor kriterierne for tilskud i den fælleskommunale pulje. Der er i 2012 afsat kr. 46.000.
Derudover afsættes kr. 41.000 til den fælleskommunale §18 pulje. Den fælleskommunale pulje er etableret i 2007 som et samarbejde mellem otte nordsjællandske kommuner. Formålet med puljen er at støtte frivillige sociale foreninger, der laver aktiviteter på tværs af flere kommuner. Der er ansøgningsfrist til puljen 1. maj 2013.

Foreningerne kan løbende søge midler fra pulje 1, mens pulje 2 og 3 har ansøgningsfrist den 15. januar.

Ansøgninger til §18 i 2013
Der er 2013 modtaget 29 ansøgninger til et samlet beløb på kr. 537.888

Pulje 1: 3 ansøgninger af i alt kr. 24.655
Pulje 2: 23 ansøgninger af i alt kr. 455.233
Pulje 3: 3 ansøgning af i alt kr. 58.000

Til sammenligning modtog kommunen i 2012 35 ansøgninger til i alt kr. 636.605.

I forhold til sidste år har kommunen i år modtaget færre ansøgninger, og foreningerne i år har ansøgt om større beløb. Der er i år anbefalet støtte til 28 foreninger, hvorimod der i 2012 blev tildelt støtte til 20 foreninger. Enkelte foreninger har som sidste år søgt om tilskud til at dække lønudgifter, hvorimod ingen pensionistforeninger i år har søgt støtte fra §18-midlerne. Èn forening har i år orienteret om, at de ikke søger midler, da de vurderer at have tilstrækkelige midler til at drive foreningen uden kommunalt tilskud i 2013.

Ved vurderingen af tilskudsberettigelse er der, som aftalt med de frivillige foreninger og Social- og Sundhedsudvalget, lagt vægt på følgende kriterier:

Foreningernes mulighed for eventuelt at søge tilskud andetsteds fra
Tidligere tilskudsniveau
Foreningens egenkapital
Hvorvidt det frivillige sociale arbejde udgør kernen i det ansøgte
Hvorvidt foreningen er lokalt forankret

Ved eksisterende lokale aktiviteter er der desuden lagt vægt på en vis ensartethed i tilskudsniveauet.

Vurdering af ansøgninger
Administrationens behandling af ansøgningerne fremgår af bilag 1.

Nedenfor følger en kort sammenfatning og administrationens vurdering af tilskudsmulighederne for den enkelte ansøger.

Pulje 1: i alt ansøgt kr. 24.655

Ansøgning nr.	1 / 2012
Ansøgt beløb	5.500 kr.
Foreningens navn	Det Kreative Værksted
Vurdering	Opfylder kriterierne til pulje 1. Indstilles til støtte.

Ansøgning nr.	2 / 2012
Ansøgt beløb	8.000 kr.
Foreningens navn	Familieprojektet i Frivilligcenter Græsted.
Vurdering	Opfylder kriterierne til pulje 1. Indstilles til støtte.

Ansøgning nr.	3 / 2013
Ansøgt beløb	11.155 kr.
Foreningens navn	Husrådet Kongensgave Børnehave
Vurdering	Opfylder ikke kriteriet til pulje 1. Indstilles ikke til støtte.

Pulje 2: i alt ansøgt kr. 455.233

Ansøgning nr.	1 / 2012
Ansøgt beløb	18.000 kr.
Foreningens navn	Dansk Irakisk Forening - DANIR
Vurdering	Opfylder kriterierne til pulje 2. Indstilles til støtte.

Ansøgning nr.	2 / 2012
Ansøgt beløb	10.000 kr.
Foreningens navn	Cafeen, Dansk Røde Kors
Vurdering	Opfylder kriterierne til pulje 2. Indstilles til støtte.

Ansøgning nr.	3 / 2012
Ansøgt beløb	7.500 kr.
Foreningens navn	Netværksgrupperne: Kultur/tur, Venner og Vandreholdet.
Vurdering	Opfylder kriterierne til pulje 2. Indstilles til støtte.

Ansøgning nr.	4 / 2012
Ansøgt beløb	10.000 kr.
Foreningens navn	Frivillig Psykoterapeutisk rådgivning af enkeltpersoner, par og familier i krise
Vurdering	Opfylder kriterierne til pulje 2. Indstilles til støtte.

Ansøgning nr.	5 / 2012
Ansøgt beløb	5.000 kr.
Foreningens navn	Bytte-Biksen
Vurdering	Opfylder kriterierne til pulje 2. Indstilles til støtte.

Ansøgning nr.	6 / 2012
Ansøgt beløb	14.250 kr.
Foreningens navn	Gribskov-Lænken
Vurdering	Opfylder kriterierne til pulje 2. Indstilles til støtte.

Ansøgning nr.	7 / 2012
Ansøgt beløb	21.450 kr.
Foreningens navn	Integrationsgruppen i Frivilligcenter Græsted
Vurdering	Opfylder kriterierne til pulje 2. Indstilles til støtte.

Ansøgning nr.	8 / 2012
Ansøgt beløb	29.000 kr.
Foreningens navn	Hjerteforeningen, Lokalkomité
Vurdering	Opfylder kriterierne til pulje 2. Indstilles til støtte.

Ansøgning nr.	9 / 2012
Ansøgt beløb	10.000 kr.
Foreningens navn	Stafet For Livet 2013 - Kræftens Bekæmpelse
Vurdering	Opfylder kriterierne til pulje 2. Indstilles til støtte.

Ansøgning nr.	10 / 2012
Ansøgt beløb	12.500 kr.
Foreningens navn	Blindeklubben i Græsted
Vurdering	Opfylder kriterierne til pulje 2. Indstilles til støtte.

Ansøgning nr.	11 / 2012
Ansøgt beløb	15.000 kr.
Foreningens navn	ADHD-Gribskov
Vurdering	Opfylder ikke kriterierne til pulje 2. Indstilles til støtte.

Ansøgning nr.	12 / 2012
Ansøgt beløb	25.000 kr.
Foreningens navn	Røde Kors Helsinge Afdeling
Vurdering	Opfylder kriterierne til pulje 2. Indstilles til støtte.

Ansøgning nr.	13 / 2012
Ansøgt beløb	15.000 kr.
Foreningens navn	Røde Kors, Vågetjenesten
Vurdering	Opfylder kriterierne til pulje 2. Indstilles til støtte.

Ansøgning nr.	14 / 2012
Ansøgt beløb	75.000 kr.
Foreningens navn	Kig Ind
Vurdering	Opfylder kriterierne til pulje 2. Indstilles til støtte.

Ansøgning nr.	15 / 2012
Ansøgt beløb	20.000 kr.
Foreningens navn	Ferietursgruppen i Frivilligcenter Helsinge
Vurdering	Opfylder kriterierne til pulje 2. Indstilles til støtte.

Ansøgning nr.	16 / 2012
Ansøgt beløb	10.000 kr.
Foreningens navn	Multikulturel Ungdomscafe
Vurdering	Opfylder kriterierne til pulje 2. Indstilles til støtte.

Ansøgning nr.	17 / 2012
Ansøgt beløb	30.000 kr.
Foreningens navn	11 Åbne Rådgivninger/Grupper
Vurdering	Opfylder kriterierne til pulje 2. Indstilles til støtte.

Ansøgning nr.	18 / 2012
Ansøgt beløb	50.000 kr.
Foreningens navn	Den Frivillige Integrationsgruppe og Lektiehjælpsgruppen i Frivilligcenter Helsinge
Vurdering	Opfylder kriteriet til pulje 2. Indstilles til støtte.

Ansøgning nr.	19 / 2012
Ansøgt beløb	44.033 kr.
Foreningens navn	Børns Vilkår
Vurdering	Opfylder ikke kriterierne til pulje 2. Indstilles ikke til støtte.

Ansøgning nr.	20 / 2012
Ansøgt beløb	4.500 kr.
Foreningens navn	Tøsegruppen
Vurdering	Opfylder kriteriet til pulje 2. Indstilles til støtte.

Ansøgning nr.	21 / 2012
Ansøgt beløb	10.000 kr.
Foreningens navn	Red Barnets Lokalforening i Gribskov
Vurdering	Opfylder kriterierne til pulje 2. Indstilles til støtte.

Ansøgning nr.	22 / 2012
Ansøgt beløb	11.000 kr.
Foreningens navn	Gigtgruppen i Gribskov
Vurdering	Opfylder kriterierne til pulje 2. Indstilles til støtte.

Ansøgning nr.	23 / 2012
Ansøgt beløb	8.000 kr.
Foreningens navn	IT-Kurser i Frivilligcenter Græsted
Vurdering	Opfylder kriterierne til pulje 2. Indstilles til støtte.

Pulje 3: I alt ansøgt kr. 58.000

Ansøgning nr.	1 / 2012
Ansøgt beløb	6.000 kr.
Foreningens navn	Bedre Psykiatri Hillerød, Allerød og Gribskov
Vurdering	Opfylder kriterierne til pulje 3. Indstilles til støtte.

Ansøgning nr.	2 / 2012
Ansøgt beløb	52.000 kr.
Foreningens navn	Hjernesagen Nordsjælland, Viemosegaard
Vurdering	Opfylder kriteriet til pulje 3. Indstilles til støtte.

Ansøgning nr.	3 / 2012
Ansøgt beløb	Beløbet defineres af GK.
Foreningens navn	Hjernesagen Nordsjælland, Viemosegaard
Vurdering	Opfylder kriteriet til pulje 3. Indstilles til støtte.

Sammenfatning
Pulje 1:

2 foreninger anbefales støttet.
Det resterende beløb i puljen anvendes til at støtte nye foreninger og éngangsaktiviteter i 2013.

Pulje 2:

22 foreninger anbefales støttet.

Pulje 3:

3 foreninger anbefales støttet.

Fælleskommunal §18 pulje:

Der reserveres kr. 41.000 til fordeling via den fælleskommunale pulje, der udmøntes den 1. maj 2013.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter og beslutter udmøntning af §18-midlerne for 2013.

Lovgrundlag
Servicelovens §18

Socialministeriets vejledning af 5. december 2006 om kvalitet, tilsyn, tilskud til frivillige sociale organisationer mv. (Vejledning nr. 7 til serviceloven), afsnit III.

Økonomi
Det samlede budget til §18 er i 2013 kr. 1.080.000. Heraf anvendes kr. 700.000 til støtte til de to frivilligcentre.

De resterende kr 380.000 fordeles og udmøntes i henhold til Gribskov Kommunes Frivillighedspolitik i fire puljer.

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Bilag 1: Vurdering af § 18 ansøgninger 2013

Indstilling
Administrationen indstiller til Social-og Sundhedsudvalget, at:

beslutte tildeling af midler til de enkelte ansøgere

Tidligere udvalgsbeslutninger

Social- og Sundhedsudvalget den 22.02.2012 (sagsnr.2012/0664)
Indstilling:

beslutte tildeling af midler til de enkelte ansøgere
Tiltrådt

Social og Sundhedsudvalget den 17.11.2010: Budgetaftale 2011 - tilskud til frivillighedsområdet (sagsnr. 2010/38265)
Indstilling:

midler til 'pensionistforeninger og frivillige foreninger'fra budgetaftalen 2011 fordeles mellem §18 og §79 med kr. 150.000,- til det frivillige sociale område (§18) og kr. 350.000 til ældreområdet (§79).
at drøfte de to muligheder for fordeling af §18 midler i puljer i 2011 og beslutte mulighed 1 eller mulighed 2.

Beslutning:

Tiltrådt.
Tiltrådt mulighed 2.

Social og sundhedsudvalget den 19.05.2010 (sagsnr. 2007/34614)
Indstilling:

beslutte fuld opbremsning på udbetaling af tilskud i henhold til §18 i 2010
beslutte besparelse på kr. 300.000,- på §18 i 2011 (delramme 14420).

Beslutning:

Tiltrådt.
Ikke tiltrådt.

Beslutning

Tiltrådt anbefalinger om tildeling af midler med bemærkning om, at KIG IND modtager et tilskud på kr. 30.000,- og Røde Kors, Helsinge afdelingen modtager et tilskud på kr. 11.000,-

17. Uanmeldt tilsyn på plejecentre, 2012
27.42G00 - 2012/65538

Sagsfremstilling
Der blev i 2012 gennemført uanmeldt tilsyn på plejecenterene Helsingegården, Udsigten, Bakkebo, Trongården, Skovsminde og Ellen Marie Hjemmet. I dagsordenspunktet her præsenteres Social- og Sundhedsudvalget for de væsentligste konklusioner fra de seks tilsynsrapporter. Alle rapporterne er vedhæftet som bilag.

Alle tilsynsrapporterne har været sendt til høring hos Ældrerådet og de enkelte Centerråd. Høringssvar fra Ældrerådet fremgår nederst i dagsordenspunktet. Høringssvar fra Centerrådene er sat ind som bilag bagerst i Tilsynsrapporterne.

Formål med tilsyn
Formålet med det uanmeldte tilsyn er, at få et reelt og dækkende indtryk af, hvordan den daglige praksis er på det pågældende plejecenter. Det uanmeldte tilsyn gennemføres som er en del af den samlede kvalitetssikring og opfølgning på ydelser, der leveres til kommunens ældre og borgere med handicap,primært efter Serviceloven.

Proces for tilsyn
Det uanmeldte tilsyn forberedes og gennemføres af Tilsynsenheden, i samarbejde med en medarbejder fra Center for Social og Sundhed som varetager den sundhedsfaglige del af tilsynet. Tilsynet udføres i overensstemmelse med den politiske besluttede manual for det lovpligtige tilsyn på plejecentre i Gribskov Kommune. Forud for tilsynet foretager Center for Social og Sundhed et tilfældigt udvalg af et antal beboere på hvert plejecenter. Ved det uanmeldte tilsyns start gennemgås de udvalgte beboere med ledelsen på det pågældende sted. Tilsynet træffer endelig beslutning om, hvem af de udvalgte beboere der skal interviewes og de samme beboeres mapper gennemgås. Der udarbejdes én rapport for hvert plejecenter.

Indhold i tilsynsrapport
Rapporten omfatter en beskrivelse af plejecentret, gennemgang af skriftligt materiale om udvalgte beboere, gennemgang af interviews med beboere, pårørende, medarbejdere og ledelse samt Tilsynets konklusioner.

Tilsynsenhedens anbefalinger og myndighedens generelle opfølgning
Myndigheden (Center for Social og Sundhed) kan som opfølgning på Tilsynsenhedens tilsyn iværksætte forskellige initiativer, herunder evt. brug af påbudsprocedure afhængig af tilsynets anbefalinger til de pågældende centre. Det gælder for alle tilsyn, at efterlevelse af anbefalinger indgår i myndighedens løbende kvalitetsopfølgning og dialog med leverandørerne på driftsmøder. Her skal leverandørerne redegøre for og dokumentere implementering af tiltag. En del af den faste opfølgning forankres desuden omkring centervisitatorerne der løbende fører individuelle tilsyn på plejecentrene.

Nedenfor er kort skitseret tilsynets konklusioner og administrationens vurdering. I bilagene fremgår nærmere detaljer samt Tilsynets anbefalinger.

Helsingegården:
Tilsynsenheden har gennemført Uanmeldt tilsyn på Helsingegården. d. 18, 20, 21 og 24. september 2012.
Konklusionen ved Tilsynet er at:

Der målrettet arbejdes med indsatser, der følger op på bemærkninger fra tilsynet i marts 2012.
Borgerne udtrykker tilfredshed med den udførte pleje, rengøring og tøjvask, forplejning, det sociale miljø og mulighederne for aktivitet, og omgangstonen borgerne og medarbejderne imellem.
Der er dokumentation for udført pleje og medicingivning.
Helsingegården lever op til sine forpligtelser ift. at levere omsorg til borgere med særlige behov.
Helsingegården har fokus på at skabe sammenhæng mellem plejen, træning og aktiviteter, men der skal fortsat arbejdes med den tværfaglige dialog og dokumentation for bedre integration i plejen.

Administrationens vurdering af Tilsynet på Helsingegården:
Center for Social og Sundhed vurderer, at Tilsynets konklusioner generelt er positive. Der er mange initiativer og indsatser i gang, der kan bidrage til at sikre at den igangsatte fremdrift fortsætter som planlagt. Dog vurderes det , at der anføres bemærkninger til konklusionen samt flere anbefalinger som skal følges tæt op. Der er derfor fra Center for Social og Sundheds side iværksat en dialogbaseret opfølgning på Tilsynet herunder anmodning om handleplan.

Trongården:
Tilsynsenheden har gennemført Uanmeldt Tilsyn på Trongården d. 9., 10., og 11. oktober 2012. Konklusionen ved Tilsynet er at:

Der er målrettet arbejdet med indsatser, der følger op på bemærkninger og anbefalinger fra tilsynet i 2011.
Borgerne udtrykker overvejende tilfredshed med den udførte pleje og rengøring, omgangstonen borger og medarbejder imellem, men oplever forbedringsmuligheder ift. organisering og kvalitet af vasketøjet.
Borgerne udtrykker tilfredshed med forplejningen, det sociale miljø og mulighederne for aktivitet.
Der er dokumenteret for udført pleje og medicingivning.
Trongården lever op til deres forpligtelser ift. at levere omsorg til borgere med særlige behov.
Trongården har fokus på at skabe sammenhæng mellem plejen, træning, og aktivitet, men der skal fortsat arbejdes med den tværfaglige dialog og dokumentation for bedre integration i plejen.

Administrationens vurdering af Tilsynet på Trongården:
Center for Social og Sundhed vurderer, at Tilsynets konklusioner generelt er positive.
Der er mange initiativer og indsatser i gang, der kan bidrage til at sikre den igangsatte fremdrift. Dog vurderes det, at der anføres bemærkninger til konklusionen samt flere anbefalinger som skal følges op. Der vil fra Center for Social og Sundheds side ske opfølgning på Tilsynet dels ved centervisitator dels ved driftsmøder. Der er iværksat tiltag vedr. udskiftning af kaldeanlæg.

Udsigten:
Tilsynsenheden har gennemført Uanmeldt Tilsyn på Udsigten d. 10. og 11. september 2012. Konklusionen ved Tilsynet er at:

Der på Udsigten er mange beboere, der har demens i alvorlig grad, og at der blandt de øvrige, er beboere med komplekst behov.
Der blandt beboerne er tilfredshed med plejen. Alle beboere, som tilsynet mødte, var velplejede og velsoignerede.
De pårørende er tilfredse og meget anerkendende ift. plejen og den respekt og værdighed, beboerne mødtes med.
De pårørende er tilfredse med rengøring, tøjvask og forplejning, dog med enkelte bemærkninger.
Der er et bredt udbud af aktiviteter, der understøtter et socialt liv, og som tilrettelægges, så beboere med demens kan deltage eller støttes i deltagelse. I dagligdagen er der aktiviteter, der tager afsæt i de nære og kendte daglige gøremål, hvor beboerne altid inddrages, og som udgør en stor faktor i demensstimuleringen.
Bevilliget træning gives, dokumenteres og implementeres i plejen.
Der på Udsigten er sammenhæng i indsatsen, og at sammenhængen i høj grad er velfungerende og integreret.
Praksis i dokumentationen er ikke tilstrækkelig systematisk og reflekteret.
Udsigten fremstår med en hjemmelig indretning og atmosfære, hvor nærhed, omsorg og trivsel er prioriteret i de værdier og den kultur, der er bærende for arbejdet.
Forebyggelse af sygdomme og indlæggelser er en integreret del af plejen. Ændringer hos beboerne bliver der handlet på med det samme.
Udsigten gennemfører løbende egenkontrol af overensstemmelse mellem plejen og bevillinger samt af administrative procedurer og retningslinjer for arbejdet.
Kaldeanlægget er nedslidt i en grad, så der er risiko for hændelser af alvorlig karakter.

Administrationens vurdering af Tilsynet på Udsigten:
Center for Social og Sundhed vurderer, at Tilsynets konklusioner generelt er meget positive.
Der vil fra Center for Social og Sundheds side ske en opfølgning på Tilsynet dels ved centervisitator dels ved driftmøder. Der er iværksat tiltag til udskiftning af kaldeanlæg samt kvalificering af procedure ved indflytning.

Skovsminde:
Tilsynsenheden har gennemført Uanmeldt Tilsyn på Skovsminde d. 2., 5. og 12. oktober 2012. Konklusionen ved Tilsynet er at:

Borgerne er tilfredse med plejen, forplejning, tøjvask og rengøring.
Pårørende er tilfredse med den pleje, deres slægtninge får og den respekt og værdighed, de mødes med. Ligeledes er pårørende tilfredse med den praktiske hjælp deres slægtninge modtager, dog med bemærkning om kvaliteten af rengøringen i lejligheden.
Der på afdelingerne er et udbud af aktiviteter, der har karakter af "hjemligende" aktiviteter, og at der i centret er mulighed for at deltage i et bredt spekter af aktiviteter.
Borgere med demens er integreret i relevante aktiviteter. Det er dog ikke tydeligt, hvad der er demensstimulering, og hvad der er almindelige aktiviteter.
Bevilliget træning gives, dokumenteres og at den implementeres i dagligdagen, særligt i dagtimerne.
Der er sammenhæng i indsatser, dog med tidligere nævnte bemærkninger vedr. demensydelser.
Plejen dokumenteres, men at der ses en forskel i kvalitet af den systematiske ajourføring af handleplaner i de forskellige afdelinger. En mere stringent opfølgning på handleplaner i alle afdelinger ville være et mere sikkert grundlag for udførelsen af plejen, og dermed minimere mangler og/eller risici for alle borgere på Skovsminde.
Forebyggelse af indlæggelser er en integreret del af plejen. Ændringer hos borgerne bliver der handlet på med det samme, og der er kendte retningslinjer for, hvilke kompetencer der skal i anvendelse ift. vurdering.
Afdelingerne på Skovsminde bestræber sig på at få en "hjemmeligende" indretning og atmosfære, hvor nærhed, omsorg og trivsel er prioriteret.
Skovsminde er ISO certificeret, hvoraf følger egenkontrol to gange årligt.

Administrationens vurdering af Tilsynet på Skovsminde:
Center for Social og Sundhed vurderer, at Tilsynets konklusioner generelt er positive.
Der vil fra Center for Social og Sundheds side ske opfølgning på Tilsynet dels ved centervisitator dels ved driftsmøder.

Bakkebo
Tilsynsenheden har gennemført Uanmeldt Tilsyn på Bakkebo d. 29., 30. og 31. oktober samt d. 5. november 2012. Konklusionen ved Tilsynet er at:

Der målrettet arbejdes med indsatser, der følger op på bemærkninger og anbefalinger fra tilsynsbesøg i november 2011.
Borgerne udtrykker tilfredshed med den udførte pleje, rengøring og tøjvask.
Borgerne overvejende udtrykker tilfredshed med forplejningen.
Borgerne udtrykker tilfredshed med det sociale miljø, muligheder for aktivitet samt omgangstonen borgere og medarbejdere imellem.
Der er dokumentation for udført pleje og medicingivning.
Bakkebo lever op til at levere omsorg til borgere med særlige behov.
Bakkebo har fokus på at skabe sammenhæng mellem plejen, træningen og aktivitet, men at der skal arbejdes med dokumentationen, så der kan følges op på træningsmål i plejen.

Administrationens vurdering af Tilsynet på Bakkebo:
Center for Social og Sundhed vurderer, at Tilsynets konklusioner generelt er positive. Der er sket fremdrift på flere områder og iværksat relevante initiativer og indsatser siden Tilsynets besøg i 2011. Center for Social og Sundhed mener dog, at flere af Tilsynets bemærkninger og anbefalinger giver anledning til tæt opfølgning. Der er derfor fra Center for Social og Sundheds side iværksat en dialogbaseret opfølgning på Tilsynet herunder anmodning om handleplan.

Ellen Marie Hjemmet:
Tilsynsenheden har gennemført Uanmeldt Tilsyn på Ellen Marie Hjemmet. d. 3.,7.,9. og 10. februar 2012. Konklusionen ved Tilsynet er at:

Der er fulgt op på anbefalinger fra Embedslægens tilsyn d. 12. august 2011.
Borgerne er tilfredse med den udførte pleje, rengøring og tøjvask
Borgerne er tilfredse med forplejningen
Demente borgeres særlige behov tilgodeses
Dokumentationen er sammenhængende og udførlig

Opfølgning på uanmeldte tilsyn:
Plejehjemmet Ellen Marie Hjemmet er en selvejende institution uden driftsoverenskomst med Gribskov kommune. Hvis der er anbefalinger fra det uanmeldte tilsyn, vil Tilsynsenheden følge op på disse i relevant omfang.

Fokus for 2013
Social- og Sundhedsudvalgets fokus i 2012 på helhed og sammenhængende indsatser på tværs af træning, pleje og aktivitet har været et gennemgående fokus i de gennemførte tilsyn i 2012. Det ses klart, at plejecentrene har arbejdet med dette fokus og taget flere initiativer, så der på tværs af fagligheder og indsatser fokuseres på helhed for den enkelte borger.
Det anbefales, at fokus på:

helhed på tværs af træning, aktivitet og pleje fastholdes, herunder særligt fokus måltidssituationen (udmøntning af Mad og måltidspolitikken i praksis)
hvordan der arbejdes med forebyggelse af (gen)indlæggelser samt
de konkrete anbefalinger der ligger for hvert center jf seneste tilsynsrapporter

Metoden vil i højere grad være baseret på observation og i mindre grad interview,

Tilsyn i 2013
Det samlede Tilsynsområde er i 2013 under omlægning som led i implementeringen af Tilsynsreformen på det specialiserede socialområde. Administrationen vil derfor senere i 2013 fremlægge oplæg til organisering af tilsyn på plejecentre og hjemmeboende borgere, der modtager praktisk hjælp og pleje.

Lovgrundlag
Lov om Social Service §151
Retssikkerhedsloven §15 og §16

Økonomi
-

Høring
Høringssvar fra Ældrerådet:

Tilsyn på Helsingegården, møde d. 13.12.2012:
"Ældrerådet finder, at tilsynsrapporten er ret intetsigende. Den viser dog, at borgeren ikke er i fokus, samt at der er uklarhed om den digitale funktion"

Tilsyn på Skovsminde, Udsigten og Trongården, møde d. 7.01.2013:
Ældrerådet besluttede på deres møde d. 7.1.13 at:
"Ældrerådet behandler tilsynsrapporterne på næste Ældrerådsmøde den 18. februar 2013".
Administrationen har ikke modtaget høringssvar fra Ældrerådet.

Tilsyn på Ellen Marie Hjemmet, møde d. 30.04.2012:
"De uanmeldte tilsyn fungerer som de skal, under hensyntagen til de 2 anbefalinger. Ældrerådet tilslutter sig, at der følges op".

Ældrerådets høringssvar, møde d. 18.02.2013, tilsyn på Bakkebo:
Ældrerådet behandlede punktet på møde d. 18.2.13 og besluttede her:
"Ældrerådet vil fremsende høringssvaret i forbindelse med den samlede udmelding om tilsynsrapporter".

Bilag

Bilag 1: Tilsynsrapport Helsingegården
Bilag 2: Tilsynsrapport Trongården
Bilag 3: Tilsynsrapport Udsigten
Bilag 4: Tilsynsrapport Skovsminde
Bilag 5: Tilsynsrapport Bakkebo
Bilag 6: Tilsynsrapport Ellen Marie Hjemmet

Indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

at tage orienteringen om uanmeldte tilsyn til efterretning
at tiltræde fokus for 2013 for tilsyn

Beslutning

Orientering taget til efterretning.
Tiltrådt.

Svend Gottlieb fraværende.

18. Forebyggelse
29.30A00 - 2012/41266

Sagsfremstilling
Temaudvalget besluttede på sit møde den 23. oktober at udarbejde en kortlægning af lokale indsatser inden for borgerrettet forebyggelse. De lokale indsatser må ses og vurderes i sammenhæng med såvel de besluttede politikker og strategier i Gribskov Kommune som i et nationalt perspektiv - herunder udviklingen af det nære sundhedsvæsen.

Nærværende dagsordenspunkt er forelagt Temaudvalget den 29. november og forelægges nu Social og sundhedsudvalget til orientering. Social og sundhedsudvalget præsenteres derfor for et historisk rids over udviklingen og for lokale og nationale tendenser indenfor den borgerrettede forebyggelse. Den borgerrettede forebyggelse sigter bredt på at forbedre sundhedstilstanden blandt borgerne. Det langsigtede mål for den borgerrettede forebyggelse er at nedbringe antallet af livsstilssygdomme ved at ændre borgernes sundhedsadfærd. Fokus for den borgerrettede forebyggelse har typisk været de såkaldte KRAM faktorer: Kost, Rygning, Alkohol og Motion.

Strukturreform og sundhedsaftaler
Med strukturreformen i 2007 fik kommunen generelt et større ansvar indenfor sundhedsområdet. I den forbindelse blev også hovedansvaret for den borgerrettede forebyggelse placeret i kommunerne.

I Sundhedsloven fra 2007 fastlægger § 119, at:
"Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for sund levevis
Stk. 2 Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne."

I 2007 blev også de såkaldte sundhedsaftaler indført som et aftaledokument mellem kommune og region. Sundhedsaftalerne fungerer som et redskab til at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og de praktiserende læger, og har således primært fokus på den patientrettede forebyggelse inden for nedenstående seks obligatoriske indsatsområder:

1. Indlæggelses- og udskrivningsforløb
2. Træningsområdet
3. Behandlingsredskaber og hjælpemidler
4. Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse
5. Indsatsen for mennesker med sindslidelser
6. Opfølgning på utilsigtede hændelser.

Borgerrettet forebyggelse i Gribskov Kommune
Sundhedsudvalget under Sammenlægningsudvalget udarbejdede i 2006 en sundhedspolitik for Gribskov Kommune. Politikken blev vedtaget af Byrådet i 2007 (vedlagt som bilag 1).

Visionen for sundhedsarbejdet i Gribskov Kommune blev i Sundhedspolitikken beskrevet som: "et sundt liv med flest muligt gode leveår for alle borgere. Det betyder, at der i Gribskov Kommune ikke alene skal være fokus på at forlænge liv - forebygge for tidlig død - men også at de ekstra leveår skal være med så lidt sygdom og så meget livskvalitet som muligt."

Indenfor denne overordnede vision prioriterede det daværende sundhedsudvalg i perioden 2007-2009 flere brede forebyggende tiltag - fx solkampagne, rygestopkampagne og -tilbud, sundhedskonferencer og en forebyggelsespulje, som lokale foreninger og tilbud kunne søge midler fra til afprøvning af nye tilbud. Ift prioritering af indsatser lænede administration og udvalg sig op af tre forhold:

dels viden fra de såkaldte sundhedsprofiler om særlige sundhedsmæssige udfordringer for borgere i Gribskov Kommune. Sundhedsprofiler udarbejdes hvert 4. år og formidler viden om borgernes sundhedstilstand indsamlet via spørgeskemaer. Seneste profil er fra 2010.
dels erfaringer fra egen organisation og inspiration fra andre kommuner om effektfulde tiltag
og dels de styrker Gribskov Kommune både som geografisk område og som lokal samfund i særlig grad har - fx mange grønne områder og et stærkt lokalt foreningsliv.

Helt overordnet blev de enkelte tiltag i sig selv gennemført med succes, men den sundhedsmæssige - og ikke mindst den kommunal økonomiske - effekt af tiltagene viste sig overordentlig vanskelig at dokumentere. Fx solkampagnen hvor evalueringen viste, at flere borgere i Gribskov Kommune - sammenlignet med borgere i resten af landet - efter kampagnen var bekendte med solrådene, anvendte solbeskyttelse både for dem selv og deres børn og havde færre solskoldninger end sammenlignelige borgere i andre kommuner. I den forstand var solkampagnen og de mange tilhørende indsatser en succes, men investeringen i den eventuelle effekt i form af, at færre borgere udvikler hudkræft, vil først være synlig i et 20-30 års tidperspektiv.

Sundhed og forebyggelse på tværs
I september 2009 vedtog det daværende Sundhedsudvalg efter høring i de relevante fagudvalg en Forbyggelsesstrategi for Gribskov Kommune (vedlagt som bilag 2). Forebyggelsesstrategien udpeger fokusområder og mål for kommunens forebyggelsesindsats for perioden 2009-2015. Ambitionen med forebyggelsesstrategien var at omsætte sundhedspolitikken til mere handlingsorienterede mål, der var direkte koblet til data fra sundhedsprofilen 2008, og til mål der tydeliggjorde, at den brede forebyggelsesindsats ikke alene var et anliggende og et ansvar for Sundhedsudvalget og sundhedsafdelingen. Det var således et klart budskab i Forebyggelsesstrategien, at borgerrettet forebyggelse har en karakter, der må løftes på tværs af fagudvalg og -områder. Forebyggelsesstrategien var også et arbejdsmæssigt resultat af, at der i perioden 2008-2010 var nedsat en tværgående arbejdsgruppe, der havde til opgave at understøtte, at forebyggelse blev integreret tydeligere i de relevante fagområder. Det tværgående fokus afspejles i Forebyggelsesstrategiens prioriterede temaer:

Sund livsstil
Rygning og alkohol
Lighed i sundhed
Kronisk sygdom
Sundhed i lokalområderne
Gribskov Kommune - en sund arbejdsplads

Hvor de konkrete mål indenfor de enkelte temaer i Forebyggelsesstrategien i videst mulig omfang tog afsæt i sundhedsprofilen 2008, så kom inspirationen til strategiens seks temaer primært fra en række publikationer, som især Sundhedsstyrelsen og KL var afsender af i perioden 2007-2009. Den borgerrettede forebyggelse var for alle kommuner en ny opgave, og størstedelen af kommunerne havde i lighed med Gribskov Kommune udfordringer med at vurdere, hvilke indsatser der ville have størst effekt. Effekt enten i form af øget livskvalitet for borgerne eller i form af kommunaløkonomiske effekter. Sundhedsstyrelsen og KL udgav i perioden flere inspirationskataloger og best practice publikationer om borgerrettet forebyggelse, uden de dog indeholdt klare anbefalinger med afsæt i dokumenterede effekter. Anderledes forholdt det sig med indsatser indenfor den patientrettede forebyggelse. Her blev potentialerne ved at forebygge - både i form af øget livskvalitet for borgerne og økonomiske effekter - hurtigt tydelige. Både for borgerne og kommunekassen var der en tydelig og umiddelbar gevinst ved fx at forebygge de 'forebyggelige indlæggelser', og ved at skabe sammenhængende patientforløb - blandt andet fordi strukturreformen også betød en direkte sammenkobling af kommunalt træk på sundhedsydelser og størrelsen af den kommunale medfinansiering - incitamentet til at forebygge er senere yderligere skærpet af omlægningen af medfinansieringsordningen fra 2012. Af samme grund har der været en tydelig tendens til, at kommunerne i de seneste år primært har prioriteret de patientrettede tiltag, hvor man har vurderet, at der kunne skabes mest 'value for money'.

Prioriteringer 2010-12
Også i Gribskov Kommune er det særligt de patientrettede forebyggelsestiltag og implementering af forløbsprogrammer, der har været prioriteret de seneste år. Denne prioritering - skal udover det ovenstående - også ses i lyset af to øvrige markante tendenser:

Opgaveglidning: En af konsekvenserne af specialiseringen af indsatser på sygehusene er en øget opgaveglidning til kommunerne. Borgerne udskrives hurtigere - de såkaldte accelererede forløb - og den kommunale pleje skal være i stand til at håndtere også tungere plejefaglige opgaver.
Presset kommunal økonomi:Tilpasningen af de kommunale budgetter i perioden fra 2010 og frem har skærpet opmærksomheden på forebyggelse, som en vej til at investere i omkostningsreduktioner uden at det går ud over den borgernære service. Det betyder også, at fokus primært har været på de patientrettede indsatser, hvor investeringen i modsætning til de borgerrettede indsatser kan hentes hjem på den lidt kortere bane.

Parallelt med - og delvist som et resultat af - ovenstående tendenser, er der i Gribskov Kommune arbejdet fokuseret på at opdyrke 'velfærdspartnerskaber' i betydning samarbejde med foreninger, grupper og borgere, der kan bidrage til såvel den sundhedsmæssige som den sociale forebyggelse. Livsstilsændringer kan understøttes af kommunen, men kommunale indsatser er sjældent i sig selv tilstrækkelige til at ændre vaner. De sociale netværk er afgørende for menneskers livskvalitet og lysten til at deltage i aktiviteter, der fremmer livskvalitet og sundhed, mentalt og/eller fysisk.

Borgerrettet forebyggelse i et nationalt og lokalt perspektiv 2012 - dilemmaer
KL og Sundhedsstyrelsen har i 2012 for alvor meldt sig på den sundhedsmæssige forebyggelsesbane. Først med KL's sundhedsudspil om "Det nære sundhedsvæsen" i marts, hvor de centrale budskaber er, at kommunerne skal anlægge en forebyggelsesfilosofi frem for en indlæggelsesfilosofi, og at sundhedsfremme og forebyggelse skal integreres i ældrepleje, beskæftigelsesindsats, daginstitutioner og skoler.

I maj måned sendte Sundhedsstyrelsens de første 5 ud af i alt 11 forebyggelsespakker i høring i kommunerne (4 yderligere pakker er i høring nu, og de sidste to forventes i sommeren 2013. Et eksempel på forebyggelsespakke er vedlagt i bilag 3). Forebyggelsespakkerne er udarbejdet i samarbejde med blandt andet KL, og indeholder anbefalinger til kommunernes arbejde med borgerrettet forebyggelse ift. alkohol, tobak, fysisk aktivitet, mental sundhed og seksuel sundhed. Formålet med forebyggelsespakkerne er at formidle de borgerrettede tiltag, der har vist sig at være evidens for effekten af, og at understøtte en mere ensartet palette af forebyggende tilbud i landets kommuner. Pakkerne er delt op i et grundniveau og et udviklingsniveau, og KL har i efteråret 2012 opfordret kommunerne til at udvikle de tilbud, der anbefales på grundniveau, hvis de ikke allerede har dem. KL går endda så vidt som til at opfordre kommunerne til at afvikle eksisterende borgerrettede forebyggelsesindsatser, der ikke matcher anbefalingerne i forebyggelsespakkerne. Administrationen er undervejs med at udarbejde et overblik over, hvilke aktuelle forebyggelsestilbud og -indsatser Gribskov Kommune har indenfor de forebyggelsespakkernes forskellige temaer. Første version at dette overblik forelægges på temaudvalgets møde.

Også i regeringens økonomiaftale med kommunerne afspejles det øgede nationale fokus på investering i forebyggelse. I aftalen er afsat 300 millioner kr. til kommunernes arbejde med at styrke forebyggelsesindsatserne - herunder den borgerrettede forebyggelse. KL har i efteråret informeret kommunerne om, at de vil følge kommunernes arbejde med den borgerrettede forebyggelse tæt.

KL's forholdsvis skarpe udmelding om, at kommunerne alene bør søsætte indsatser, der er anbefalet i forebyggelsespakkerne og som der er evidens for, tydeliggør et dilemma i relation til den borgerrettede forebyggelse: På den ene side står vi overfor et krav om at arbejde evidensbaseret, så vi får mest sundhed for pengene ved at sætte indsatser i gang, som vi ved virker - men på den den anden side står vi overfor en innovationsdagsorden, hvor en presset økonomi, et faldende børnetal og et stigende antal ældre stiller krav til kommunerne om både at forebygge og at gøre noget radikalt anderledes. Forenklet kan man stille spørgsmålet: hvordan ved vi, om vi får mest sundhed for pengene, hvis vi alene arbejder evidensbaseret og ikke nyudvikler? Sundhedsstyrelsen - der er den direkte afsender af forebyggelsespakkerne - har på møder i efteråret været mindre kategoriske end KL. Styrelsen har i deres kommunikation om pakkerne lagt vægt på, at kommunerne fortsat skal udnytte sit særlige potentiale og forcer trods ønsket om ensartethed - at den lokale ambition bør spille en stor rolle.

En af de forebyggelsesindsatser, der har været prioriteret i Gribskov Kommune i 2012, er en tværkommunal alkoholkampagne. Her har Gribskov sammen med Allerød, Hørsholm, Fredensborg og Helsingør kommuner samlet kræfterne på tværs. Resultatet var en alkoholkampagne i form af en filmkonkurrence for kommunernes unge om forældres og voksengenerationens alkoholkultur. Her blev der lagt vægt på udvikling og afprøvning af en tværkommunal samarbejdsmodel inden for den borgerrettede forebyggelse, der efterfølgende kan videreføres med større volumen, synergi og effekt til følge. Kampagnen blev en stor succes, og samarbejdet på tværs af kommuner ønskes videreført i 2013 for at give den borgerrettede forebyggelsesindsats 'saft og kraft'. Der henvises til særskilt dagsordenspunkt på SSU møde.

Lokalt har der - som nævnt - de seneste år særligt været fokus på at opbygge forebyggende indsatser i samarbejde med aktører i civilsamfundet. Denne type indsatser er der kun i mindre grad udarbejdet evidens for, og de har derfor ikke en fremtrædende plads i forebyggelsespakkerne. Den manglende evidens skal ikke forstås som udtryk for, at disse indsatser ikke har effekt, men er måske i højere grad ses som et udtryk for, at de frivillige foreninger traditionelt ikke har været optagede af at dokumentere evidens i traditionel forstand, og heller ikke specifikt har et snævert sundhedsfagligt fokus med deres indsatser.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at Social og Sundhedsudvalget genoptager sagen i videre behandling af fælleskommunale målsætninger på sundhedsområdet, herunder kortlægning af Gribskov kommunes indsatser i fht Sundhedsstyrelsens anbefalinger i de nye forebyggelsespakker. Temaudvalget er tidligere forelagt status i møde den 29. januar som anbefales at indgå i SSU og øvrige fagudvalgs videre arbejde om borgerettet forebyggelse . Der henvises til særskilt SSU sag om tilslutning til fælleskommunale målsætninger på sundhedsområdet.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
Sundhedspolitik
Forebyggelsesstrategi
Eksempel - forebyggelsespakke om alkohol

Indstilling
Administrationen indstiller til Social og sundhedsudvalget:

at tage orientering til efterretning
at genoptage sagen og inkludere status, der er udarbejdet i regi af Temaudvalget

Beslutning

Orientering taget til efterretning.
Tiltrådt.

Svend Gottlieb fraværende.

19. Evaluering af Alkoholkampagnen 2012 samt indsatsen i 2013
29.09A00 - 2012/31404

Sagsfremstilling
I efteråret 2011 resulterede en tværkommunal workshop blandt politikere fra Gribskov, Allerød, Helsingør, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal kommuner i en beslutning om at etablere et tværkommunalt samarbejde omkring borgerrettet forebyggelse. En arbejdsgruppe på tværs af de seks kommuner blev nedsat og fik mandat til at udarbejde en fælles alkoholkampagne i uge 40-41 i 2012 sammenfaldende med Sundhedsstyrelsens årlige alkoholkampagne. Rudersdal trak sig siden af ressourcemæssige årsager.

Kampagnen, der blev udformet som en filmkonkurrence for kommunernes unge, er nu evalueret, jf. bilag 1. Denne dagsorden drejer sig således om:

1. at formidle resultaterne af kampagnen
2. at formidle den læring, som kampagnen har givet anledning til for Gribskov Kommune
3. at give anbefalinger for fokus i 2013 for det tværkommunale samarbejde omkring den borgerrettede forebyggelse

1. Resultater af kampagnen
Evalueringen er udarbejdet af den tværkommunale arbejdsgruppe. Det konkluderes sammenfattende, at de opstillede målsætninger (såvel målbare som tolkningsbare) for kampagnen er opnået tilfredsstillende. Der er følgende hovedresultater:

Der blev indsendt 19 filmbidrag.
Kampagnens hjemmeside er besøgt 1.463 gange (unikke besøg) frem til ultimo oktober 2012.
Filmene er til sammen blevet vist 5.798 gange på youtube frem til ultimo oktober 2012.
Filmene vises som forfilm i Humle Bio og Allerød Biograf frem til oktober 2013.
Filmene anvendes af de fem kommuners SSP-medarbejdere.
Kampagnen har opnået høj mediebevågenhed. Lokalpressen har bragt artikler ved flere lejligheder ligesom Politiken har interviewet nogle af de unge deltagere samt nogle medarbejdere fra arbejdsgruppen. Dertil har TV 2 Lorry bragt et 10 minutters live studieinterview med en udviklingskonsulent fra Hørsholm Kommune. Der tegner sig et billede af en mediebevågenhed, der har haft bredt fokus på såvel kampagneindhold, -målgrupper og det forebyggende arbejde i kommunerne.
På eventaftenen deltog ca. 100 voksne, som bidrog ved udvælgelsen af vinderfilm og besvarelse af flertalsmisforståelser omkring alkoholproblematikker.
Det tværkommunale samarbejde er blevet styrket og har fundet en form, der skaber synergi både ressourcemæssigt, erfaringsmæssigt og fagligt for de fem kommuner.

2. Intern læring for Gribskov
Som nævnt i bilag 1 modtog arbejdsgruppen ikke filmbidrag fra unge i alle fem kommuner. Gribskov var en af disse kommuner, og årsagerne har efterfølgende været diskuteret såvel internt som i arbejdsgruppen.

Vurderingen er, at kommunerne ved fremtidige lignende indsatser bør inddrage medarbejdere fra Børn- og Ungeområdet i arbejdsgruppen frem for at understøtte sideløbende. En gevinst herved vil formentlig være, at budskabet vil nå hurtigere ud til målgruppen og være bedre skræddersyet til målgruppen. Dette vil kræve en bedre koordinering på ledelsesniveau.

Endvidere vurderes det, at de unge selv bør inddrages i planlægningen i en eller anden form for at sikre ejerskab og engagement - og kommunikation til resten af ungegruppen. Ifølge Center for Børn og Unge i Gribskov vil dette kræve en koordinering fra en medarbejder eksempelvis fra Ungdomsskolen for at holde de unge "til ilden". Også her vil der være tale om prioritering på ledelsesniveau, men tilgangen lægger sig op ad direktionens pejlemærker for kommunens praksis - at inddrage borgerne i alt hvad vi gør.

Foruden indsigt i, hvad der kræves for at gennemføre sådanne større informationskampagner, har Gribskov såvel som de øvrige deltagerkommuner oparbejdet et bedre kendskab til og tættere samarbejde med Børn- og Ungeområdet. Sådanne konkrete indsatser giver god anledning til at arbejde med sundhed på tværs internt i kommunerne.

3. Næste skridt i det tværkommunale samarbejde
Administrationen anbefaler, at det tværkommunale samarbejde fortsætter omkring alkoholtemaet. Det er der flere årsager til:

For det første taler de fem kommuners sundhedsprofil for et fortsat arbejde på området. I de seks kommuner (her inklusiv Rudersdal) har tilsammen 50.700 borgere en risikabel alkoholadfærd, hvoraf 12.500 bor sammen med børn eller søskende, der er under 16 år gamle. Af disse 12.500 borgere er de 9.000 borgere i aldersgruppen 35-54 år.

I Gribskov Kommune bor 23 pct. af borgerne med et risikabelt alkoholforbrug sammen med børn under 16 år, svarende til 2.200 borgere. Et risikofyldt alkoholforbrug kan få alvorlige konsekvenser for hele familien i form af ødelagte parforhold, omsorgssvigt af børn, udstødelse af arbejdsmarkedet og vold. Forældre agerer samtidigt som rollemodeller for deres børn, og deres overforbrug kan således påvirke børnenes fremtidige alkoholvaner i negativ retning (Sundhedsstyrelsen, 2008).

For det andet er der gennem samarbejdet i 2012 oparbejdet en frugtbar samarbejdskonstellation i arbejdsgruppen, der med fordel kan drages nytte af. Medlemmerne i arbejdsgruppen bidrager med forskelligeartede kompetencer såvel ressourcemæssigt, erfaringsmæssigt som fagligt, der samlet gør det muligt at løfte større opgaver på forebyggelsesområdet, som det ressourcemæssigt vil være vanskeligt at løfte for den enkelte kommune alene. Og dette er netop også en pointe i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker og KL's opfølgning på sundhedsudspillet, hvor det bl.a. anbefales at samle kræfterne på tværs af kommunegrænser for at løfte den borgerrettede forebyggelse og sikre en mere ensartet forebyggelsesindsats i landets kommuner.

På dialogmøde for udvalgsformænd på sundhedsområdet og borgmestre fra kommuner i Region Hovedstaden i januar var der klar tilkendegivelse fra politikerne i Gribskovklyngen om, at de ønsker at fortsætte det gode samarbejde. Administrationen foreslår følgende fokus for samarbejdet i 2013.
Kompetenceudvikling af frontpersonale: Jo kortere en alkoholproblematik står på, desto færre skadesvirkninger er der for den enkelte og familien. Derfor foreslås fokus på kompetenceudvikling for kommunernes frontpersonale og klæde disse på til at identificere alkoholproblemer og tage spørgsmål om livsstil, alkoholforbrug og konsekvenser op med borgerne. Kompetenceforløbene gennemføres på tværs af de fem kommuner, hvilket giver større volumen, bedre priser og mulighed for sparring og erfaringsudveksling på tværs. Forløbene gennemføres for frontmedarbejdere fra Børn- og Ungeområdet samt Arbejdsmarkedsområdet af Nordsjællands Misbrugscenter, som Hørsholm og Allerød kommuner allerede gjort sig erfaringer med. Ideen er, at de resterende kommuner "kobler" sig på dette samarbejde.
Center for Børn og Unge og Center for Arbejdsmarked i Gribskov Kommune ønsker begge at sende frontmedarbejdere på kompetenceudviklingsforløbene.
Tværkommunal kampagne i relation til Sundhedsstyrelsens alkoholkampagne: Med afsæt i de udviklede erfaringer fra 2012 gennemføres også i 2013 en alkoholkampagne i relation til Sundhedsstyrelsens kampagne i uge 40 under det foreløbige tema "Hverdagsvin".

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler udvalget at træffe beslutning om, at Gribskov Kommune fortsætter det tværkommunale samarbejde i 2013 i form af:
Fælles kompetenceudvikling på tværs af kommuner
Tværkommunal kampagne i 2013

For at understøtte det tværkommunale samarbejde om fortsat alkoholindsats anbefaler administrationen, at udvalget fastholder at der afsættes 50.000 kr. i 2013 fra Forebyggelsesrammen/Investeringspuljen.

Lovgrundlag
Sundhedsloven fra 2007, § 119 stk. 2.

Økonomi
Vedr. evaluering af CUT Film Festival:
På Social- og Sundhedsudvalgsmøde den 16. maj 2012 blev det besluttet at bevilge 50.000 kr. til kampagnemateriale, præmier samt medarbejderressourcer fra Forebyggelsesrammen. Der har været følgende forbrug:

Udgifter i alt på kampagnen: 39.692 kr.
Udgifter Gribskov Kommune: 7.938 kr.
Hertil medarbejdertimer for GK: 80 timer

Vedr. indsatsen i 2013:
Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget bevilger 50.000 kr., heraf:

Kompetenceudvikling, hvorved ca. 20 frontmedarbejdere kan deltage i et forløb: 30.000 kr
Kampagne aktiviteter 20.000 kr.

Center for Børn og Unge og Center for Arbejdsmarked i Gribskov Kommune ønsker begge at sende frontmedarbejdere på kompetenceudviklingsforløbene. SSU finansierer undervisningsforløb, mens børn og unge- og arbejdsmarkedsområderne selv finansierer medarbejderfrikøb.

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Bilag 1: Evaluering af CUT Film Festival 2012
Bilag 2: Risikabel alkoholadfærd i de seks kommuner

Indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at
1. tage evalueringen af CUT Film Festival til efterretning
2. tiltræde Gribskov Kommunes fortsatte deltagelse i det tværkommunale samarbejde i 2013 i form tværkommunal kompetenceudvikling og alkoholkampagne
3. tiltræde at bevilge kr. 50.000 til kompetenceudvikling og kampagne i 2013
Tidligere udvalgsbeslutninger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 16-05-2012:
1. Tiltrådte at administrationen arbejder videre med udvikling af den fælleskommunale alkoholkampagne.
2. Tiltrådte finansiering af indsatsen indenfor en ramme på kr. 50.000.
Beslutning
1. Tiltrådt med bemærkning om at mans fra Børne-Unge området deltager aktivt.
2. Tiltrådt.
Svend Gottlieb fraværende.

20. Det Nære Sundhedsvæsen - behandling af rammepapir
29.00G00 - 2013/05103

Sagsfremstilling

I marts 2012 udkom KL med sundhedsudspillet "Det nære sundhedsvæsen", der er et udspil til, hvordan kommunerne skal indrette sig for at få mest sundhed for pengene. Det centrale budskab i udspillet til kommunerne er, at der skal anlægges en forebyggelsesfilosofi frem for en indlæggelsesfilosofi. Sundhedsfremme og forebyggelse skal integreres i ældrepleje, beskæftigelsesindsats, daginstitutioner og skoler. Sundhed er midlet til målet på tværs i kommunerne.

Opfølgningsprocessen på udspillet har været forankret i KKR-regi, hvor det på KKR-møder i hver region har været drøftet, hvordan kommunerne sammen får udviklet det nære sundhedsvæsen. Der har været nedsat en direktørgruppe bestående af to sundheds- og/eller kommunaldirektører fra hver region, som har drøftet aktiviteter, produkter og proces undervejs. Blandt kommunerne i Region H har formuleringen af fælles målsætninger været forankret administrativt i Embedsmandsudvalget for Sundhed, som har hørt og inddraget kommunerne undervejs. Derudover har udspil til fælles målsætninger været drøftet med borgmestre og Sundhedspolitikere ved et fælles dialogmøde 23. januar 2013. På Dialogmødet var der bred tilslutning til de fælles forpligtende målsætninger.

Resultatet af opfølgningen er en fælles kommunal målsætningsskrivelse, som i fht 4 overordnede temaer sætter en fælles ramme og retning for kommunernes videre udvikling i det nære sundhedsvæsen. Et vigtigt element er her, at det fremadrettet er nødvendigt med mere fælles fodslag blandt kommunerne for at kunne løfte de nære sundhedsopgaver og et større krav om at følge fælles retningslinier og indsatser, der er baseret på evidens for at sikre tilstrækkelig kvalitet og volumen i opgaverne. Samtidig med et øget krav til at følge op og sikre den rettet dokumentation undervejs.

I dette dagsordenspunkt præsenteres de fælles målsætninger for kommunerne i Hovedstadsregionen med henblik på Social og Sundhedsudvalgets tilslutning. Derudover gøres status på Gribskov Kommunes indsatser på områderne.

Formål og målsætninger i "Det Nære Sundhedsvæsen"
I sundhedsudspillet lægges vægt på, at udviklingen på området handler om, at kommunerne i fællesskab og lokalt skal arbejde med de sundhedsindsatser, der gavner borgerne bedst, når de løses tæt på borgerne. Der er to helt centrale budskaber:
1. Der skal anlægges en forebyggelsesfilosofi frem for en indlæggelsesfilosofi, som ovenfor nævnt
2. Kommunerne skal forpligte sig på tværs til fælles retningslinier og målsætninger
Med punkt 2 bevæger Det Nære Sundhedsvæsen sig ind i en ny fase, hvor kommunerne i stigende grad skal arbejde sammen efter samme principper og mål og løfte opgaverne som en samlet kommunesektor. Det kræver en fælles prioritering af fokusområder og indsatser. Rammepapiret fastlægger derfor 3 strategiske målsætninger, som kommunerne ved tilslutningen forpligter sig til at arbejde efter:
- det nære sundhedsvæsen skal fremme alle borgeres sunde livsstil og forebygge sygdom
- det nære sundhedsvæsen skal støtte borgerne i at tage hånd om egen livssituation og udøve egenomsorg
- det nære sundhedsvæsen skal sætte borgeren i centrum og fokusere på den samlede livssituation
Særligt fokus rettes på fire målsætninger for udviklingen af det nære sundhedsvæsen:
1. Styrke forebyggelsesindsatsen med udgangspunkt i sundhedsprofilerne og de nationale forebyggelsespakker
2. Styrke indsatsen for aktivt at forebygge at borgerne (gen) indlægges
3. Styrke indsatsen overfor kronikergrupperne ved at have tilbud til kronikergrupperne i alle kommuner
4. Styrkelse af dokumentationen ift de kommunale indsatser og den forventede effekt
De 4 målsætninger set i Gribskov perspektiv.
GK har sammen med andre kommuner deltaget aktivt i forhold til at formulere fælles målsætninger for kommunernes rolle i det nære sundhedsvæsen. GK har lagt vægt på at kommunerne netop forpligter sig på målsætninger - men ikke på konkrete indsatser, da der er mange veje til samme mål, og prioriteringen også må tage afsæt i de lokale sundhedsprofiler. Genoptræningsområdet er en del af sundhedsområdet, hvorfor fælles målsætninger også bør indgå.

Derudover har GK lagt vægt på, at der kan ske trinvis implementering af b.la. forebyggelsespakkerne, så nogle kommuner går foran på et felt, mens andre kommuner vælger at være fremme på andre felter.

Administrationen har som led i opfølgningen sammenholdt udspillets forslag med en status for arbejdet i Gribskov og med tidsfristen for implementering. KKR opfordrer kommunerne til at byde ind på KAN-opgaverne som pilotkommune og hører gerne om andre relevante KAN-indsatser indenfor målsætningerne. Oversigten er vedlagt som bilag.

Konklusionen er, at GK er langt fremme på mange af målsætningerne i fht forebyggelse af indlæggelser og indsatser for kronikere. (SSU fik den 16. januar 2013 forelagt status på indsatser på sundhedsområdet).

Der er dog også områder, hvor der er behov for at lægge en mere samlet og målrettet plan for det videre arbejde - det gælder bl.a. i forhold til at implementere og udrulle den borgerrettede forebyggelse, der ligger i anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Her vil det være nødvendigt, at Byrådet forpligter fagudvalg på tværs af Gribskov til at udmønte forebyggelsespakkerne herunder i særlig grad inden for Social- og Sundhedsudvalgets, Børneudvalgets og Arbejdsmarkedsudvalgets ressort. I første omgang anbefales afdækning af nuværende indsatser og prioritering af kommende indsatser, der bedst tilrettelægges i sammenhæng med resultaterne af den nyeste sundhedsprofil som kendes mart 2014.

Tilbagemelding til KKR
Administrationen anbefaler, at GK tilslutter sig målsætningerne for udvikling af det kommunale nære sundhedsvæsen og evt. afgiver yderligere kommentarer/forslag til supplerende områder, hvor der kan udarbejdes fælles målsætninger

Fsva. igangsætning af fællesprojekter på tværs af kommuner anbefaler administrationen at pege på :

Alkoholforebyggelse
Forløbsprogram for cancer og andre forløbsprogrammer på tværs af diagnoser

Administrationen forelægger udkast til svarskrivelse som forelægges på mødet.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter og tilslutter de fælles kommunale målsætninger samt godkender administrationens udkast til høringssvar som forelægges på mødet.

Derudover anbefales, at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler ØU og BY at tilslutte sig de fælles tværkommunale målsætninger. Målsætningerne forpligter alle fagudvalg og administrative centre, skoler, børnehaver, sociale tilbud mv på indsatssiden. Indsatser koster på den korte bane penge - men vil på den længere bane (det er hele tankesættet bag målsætningerne og det nære sundhedsvæsen) spare penge. Der vil derfor ifm budgetproces 2014-17 være behov for også at vurdere budgetmæssige konsekvenser af at tiltræde målsætningerne.

På kort sigt vil realiseringen af SSU relaterede fælles kommunale målsætninger indgå i udbudet på ældre/sundhedsområdet i fht målsætninger vedr forebyggelse af indlæggelser, tilbud til borgere med kronisk sygdom og dokumentation. Der er her opstartet afdækning af indsatser borgerrettet forebyggelse er sket indledende i Temaudvalg

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag

Bilag 1: Rammepapir - Kommunernes fælles rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen
Bilag 2: Oversigt over GK indsatser iht. KKR målsætninger

Høringsbrev vedr, rammepapir for det nære sundhedsvæsen feb. 2013 KKR Hovedstaden; Att: Anne Sofie

Indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at :

at Gribskov Kommune tilslutter sig målsætningerne i rammepapiret
at tiltræde høringsvar som forelagt på mødet
tage status på indsatser i Gribskov til efterretning

Beslutning

Tiltrådt.
Tiltrådt.
Status taget til efterretning.

Svend Gottlieb fraværende.

21. Status social og sundhedsområderne
27.00G00 - 2012/66188

Sagsfremstilling
Baggrund
SSU forelægges i perioden december til februar status på udvalgets væsentligste mål og pejlemærker inden for udvalgets arbejdsområder. Der vil ikke blive tale om en altomfattende historisk status, men om at skabe fælles viden om, hvad der er arbejdet med og nået inden for de af udvalgets primære arbejdsfelter, som aktuelt også har høj national bevågenhed i regi bl.a. af KL, og vil have stor bevågenhed også i 2013.

Struktur for status til SSU
Status vil blive struktureret, så den også matcher de områder, hvor KL efterspørger opfølgning fra kommunerne i lyset af kommunernes stadig større rolle i sundhedsvæsenet (pind 1 - 5). Endvidere vil den rumme særlige fokuseringer, som SSU har prioriteret lokalt i Gribskov Kommune:

Emner	Hvornår
1. Specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser	Er forelagt SSU 16. januar 2013
2. Indsatsen rettet mod kronisk syge
3. Styring, opfølgning og kvalitetssikring af indsats
4. Rehabilitering - velfærdsdsteknologi
5. Borgerrettet forebyggelse	Forelægges SSU 27. februar 2013
6. Frivillighed og social forebyggelse	Er forelagt SSU 12. december 2012.
7. Sundhed på tværs, udvalgte fokuseringer: samarbejde mellem sundhed, beskæftigelse og børn - "Fælles borgere - fælles praksis" samt fælles genoptrænings og rehabiliteirngsindsatser samarbejde mellem sundhed og børn om svangreomsorg Styrkelse af indsatser for borgere med erhvervet Hjerneskade - tværkommunalt projekt	Er forelagt SSU 16. januar 2013 Uddybes i takt med konkrete forelæggelser i SSU 1. og 2. kvartal 2013.
8. Udvikling af tilbud til borgere med handicap og psykiske lidelser, udvalgte fokuseringer: Hjemtagning og udvikling af Misbrugsbehandling Kvalitets- og kompetenceudvikling i botilbud Udvikling af socialpsykiatrien - mod psykosocial rehabilitering Velfærdsteknologi / social IT Analyser af Gribskov Bo- og Støttecenter og Voksenstøtte - Evaluering af serviceniveau og sammenhæng til økonomi	Forelægges SSU 27. februar 2013 Er forelagt SSU den 16. januar 2013 Forelægges SSU 27. februar 2013 Forelægges SSU 27. februar 2013 Analyseresultater vedr. Gribskov Bo- og Støttecenter og Voksenstøtte samt oplæg til justeringer og udvikling i socialpsykiatrien forelægges april 2013

I nærværende dagsorden forelægges status på udvikling af tilbud til borgere med handicap og psykisk lidelse. Der er til SSU den 27. februar 2013 udarbejdet særskilte dagsordenspunkt om evaluering af hjemtagning af misbrugsbehandingen og udvikling af eget tilbud i Gribskov Misbugsbehandling. Der er tillige fremlag selvstændigt dagsordenspunkt om "Fælles borgere - fælles praksis" som går på tværs af social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Fokus i nærværende dagsorden er derfor på udvikling af socialpsykiatrien og velfærdsteknologi/Social IT etc.

Udvikling af tilbud til borgere med handicap og psykiske lidelser, udvalgte fokuseringer:
1. Hjemtagning og udvikling af Misbrugsbehandling
Der henvises til selvstændigt dagsordenpunkt på nærværende dagsorden for Social- og Sundhedsudvalgets mødet d. 27.02.2013.

2. Kvalitets- og kompetenceudvikling i botilbud
Der henvises til selvstændigt dagsordenpunkt på Social- og Sundhedsudvalgets mødet d. 16.01.2013, hvor der blev forelagt status på Kvalitets og kompetenceudviklingsprojekt i botilbudene Vega og Kobbelhusene samt hvordan der arbejdes videre i 2013.

3. Udvikling af socialpsykiatrien - mod psykosocial rehabilitering
Der er i 2012 etableret et fælles tværgående projekt om udvikling af indsatsen for borger med psykisk lidelse i Gribskov Kommune - Projektet er første gang forelagt SSU den 27. juni 2012.
Projektet har flere spor og kobler sig til bl.a. "Fælles borgere - fælles praksis" og implementering af ny Førtidspensionsreform. Derudover er der i 2012 især arbejdet med :

Sammenhængende forløb

Sammenhæng og brobygning til behandlingspsykiatrien samt forebyggelse af genindlæggelser. Der er i dag meget få fællessektor indsatser, som støtter op om borgere med psykiske lidelser, efter at de har været indlagt på hospitalet. Det kan medføre mange genindlæggelser, gentagne behandlingsbrud samt en række negative følgevirkninger for borgeren (hjemløshed, misbrug, øget social marginalisering mm.). På den baggrund har Psykiatrisk Center Nordsjælland og Gribskov Kommune indgået et samarbejde om at udvikle integrerede indsatser mellem region og kommune, der kan nedbringe antallet af genindlæggelser og hjælpe borgeren til at komme videre i sit liv på en værdig måde. I første omgang er i 1. kvartal 2013 sat fokus på at afdække arbejdsgange m.h.p. at indkredse forbedringsmuligheder. Det er intentionen at resultaterne af dette kan bidrage til at udvikle og afprøve nye, innovative tiltag i borgerens nærmiljø på tværs mellem region og kommune, og at dette arbejde startes op i løbet af 2013.
Fremskudt sagsbehandling og netværk med behandlingspsykiatrien.Der arbejdes aktuel på at etablere en såkaldt fremskudt sagsbehandling, som betyder at kommunens sagsbehandlere møder ind på Psykiatrisk center i Helsingør og opstarter kontakt og samarbejde med de af vores borgere som står for at skulle udskrives. Pilotafprøvning forventes startet op i 2. kvartal 2013.
Sammenhæng mellem økonomisk og faglig strategi - Der er gennemført analyse af Socialpsykiatriens (Voksenstøtte) aktiviteter og økonomi. Analyseresultater samt oplæg til justeringer samt udvikling i socialpsykiatrien forelægges SSU april 2013.

Ændret mindset og ny viden samt Borgeroplevelser
Ændret mindset - Et andet fokus er at understøtte en mere grundlæggende ændret indstilling hos de medarbejdere, der leverer en indsats for borgere med en sindslidelse - med henvisning til viden om, at en psykisk sygdom ikke nødvendigvis er en varig tilstand. I stedet skal der være fokus på, at en indsats kan være midlertidig. Og fokus på en løbende afklaring af behov i tæt samarbejde med borger. Dette indebærer nye måder at arbejde sammen med borgere på - hvor der bygges videre på tilgangen med fokus på hjælp til selvhjælp, netværksdannelse i lokalmiljøet med udgangspunkt i borgerens behov og "recovery/komme sig proces". I 2012 er der arbejdet med midlertidige indsatser og afprøvning af gruppetibud forgår i øjeblikket. I 2013 vil fokus fortsat være på faglig udvikling der understøtter borgernes egen recoveryproces, tværfaglighed og ændret mindset.

Boformer
Boformer - I 2012 er der gennemført en afdækning og analyse af lovgivning og aktuelle boformer til borgere med sindslidelse i Gribskov kommune. SSU behandlede analysen den 21. november 2012. Målet for 2013 er, at arbejde videre med overvejelser om tilpasning af Gribskov Kommunes tilbudsvifte, således at den afspejler det lokale behov, herunder efterspørgsel fra andre kommuner, samt på kort /langt sigt understøtter en rehabiliterende tilgang og borgerens egen recoveryproces.

4. Velfærdsteknologi / social IT
IT-frivillige på de sociale tilbud
Der er i 2012 etableret et samarbejde mellem Frivilligcentrene og de sociale tilbud med det formål at få IT-frivillige på de sociale tilbud. De IT-frivillige skal være med til at understøtte, at brugere og beboere på de sociale tilbud får forudsætningerne for at kommunikere via de sociale medier, og på den måde bidrage til at skabe og fastholde et socialt aktivt liv.

Indsatsen for at skaffe IT-frivillige til de sociale tilbud i Gribskov Kommune er startet som et projekt i samarbejde med Socialt Udviklingscenter (SUS), som har kørt lignende projekter med sociale tilbud andre steder i landet. Det er dog første gang, at projektet har omfattet samtlige botilbud i en kommune. I løbet af projektperioden i 2012 er såvel frivillige som sociale tilbud blevet forberedt på det kommende samarbejde, og aktuelt er 5 frivillige i gang med at afprøve at være IT-frivillig på et socialt botilbud.

I 2013 afholdes der to 2 dialogmøder mellem Frivillighedscentrene, de sociale tilbud og de frivillige. Der vil løbende blive iværksat hvervekampagner for nye frivillige, og endelig indgår Gribskov og Gentofte Kommune i et dialogsamarbejde med SUS for at videreudvikle indsatsen omkring IT-frivillige på sociale tilbud.

De sociale tilbud Gribskov Bo- og Støttecenter (Haragergård, Kirkeleddet 10-20, Hestehaven) og Voksenstøtte (Mødestedet og Ahornstien) har modtaget midler fra SSU til indkøb af en bærbar computer og en I-pad til hvert tilbud, som opsættes i løbet af februar måned. Teknologien kan naturligt bruges i samarbejdet mellem beboere og brugere på stederne og de IT-frivillige i de processer, hvor IT-frivillige understøtter brugere og beboeres private brug af social medier.

Materiellet kan også indtænkes i en mere struktureret pædagogisk proces, hvor det professionelle personale på tilbudene indgår, bl.a. ved at bruge udstyret i konkrete pædagogiske projekter omkring beboere og brugeres udviklingspotentiale og styrkelse af deres selv- og medbestemmelse.

Administrationen anbefaler
Administrationen anbefaler at SSU godkender status og at sagen genoptages i kommende møder bl.a. som afsæt for prioritering af mål og fokus for 2013.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Indstilling
Administrationen anbefaler Social- og Sundhedsudvalget :

at godkende status
at genoptage sagen

Tidligere udvalgsbeslutninger
Social og sundhedsudvalget 16. januar 2013:

Godkendte status på social og sundhedsområdet
Tiltrådte at genoptage sagen

Social og sundhedsudvalget 12. december 2012:

SSU tog orienteringen til efterretning
SSU drøftede og kom med input til mål for 2013

Beslutning
Godkendt.
Tiltrådt at genoptage sagen.

Svend Gottlieb fraværende.

22. Fælles borgere - fælles praksis
27.00G00 - 2012/09680

Sagsfremstilling
Baggrund
Nærværende sag er en opfølgning på den orientering om arbejdet med "Fælles borgere - fælles praksis", som udvalget modtog på sit møde 27.06.2012. Den 30.01.2012 afholdtes endvidere fællesmøde om arbejdet for Social- og Sundhedsudvalget, Arbejdsmarkeds- udvalget og Børneudvalget.

Sagen forelægges m.h.p. at give en orientering om hvilke løsninger og metoder der implementeres i driftsorganisationen i 2013 med afsæt i erfaringerne fra pilotprojektarbejdet der er gennemført i 2012, samt hvilke indsatser vi vil arbejde videre med at afprøve yderligere, før der tages stilling til eventuel implementering i driftsorganisationen.

Sagen forelægges enslydende for Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Formål og mål med "fælles borgere - fælles praksis"
"Fælles borgere - fælles praksis" handler om de borgere, som har en sag i mere end én social afdeling. Ofte er der tale om borgere, som ud over ledighed også har sundhedsrelaterede eller sociale problemer, eventuelt familier med børn. Det handler om at skabe bedre rammer for at sikre borgeren en koordineret og sammenhængende indsats. Det overliggende formål er, at ledige borgere med personlige og/eller sociale og/eller sundhedsmæssige problemer, og som eventuelt har børn, støttes i at udnytte egne ressourcer bedre - hen imod selvforsørgelse.

For en nærmere gennemgang af projektarbejdet i 2012 henvises til bilag.

Implementeringsplan
Nedenfor beskrives hovedelementer i den implementering af pilotarbejdet, som nu er i gang:

Fem målgrupper eller livssituationer, hvor der ofte er behov for at samarbejde på tværs
Indledende beskrivelse af effektmål for arbejdet
En ny mødestruktur, der skal gøre det nemmere for medarbejdere og borgere at navigere når der er behov for at samarbejde på tværs
Nye rammer for ledelse på tværs, der skal sikre praksisnær ledelse og klar ansvarsfordeling i ledelsen
Kodeks for samarbejde på tværs, der sammenfatter de vigtigste værdier og spilleregler

Ad 1. Målgrupper
Pilotarbejdet i 2012 tog afsæt i fem udvalgte målgrupper/livssituationer, hvor vi erfaringsmæssigt vidste, at der ofte var og er borgere, som har sager i flere afdelinger, og hvor barrierer for samarbejdet ofte gør sig gældende.

Målgrupperne er således udvalgt på baggrund af pilotprojekterne og afspejler desuden nationale tendenser i lovgivning m.v., f.eks. FØP reformen.

De udvalgte målgrupper er:

Unge - unge op til 25 år, herunder unge i målgruppe for STU, hvor der er behov for særlig støtte i overgangen barn/voksen - særligt m.h.p. uddannelse (dog ikke unge med hjerneskade eller unge under integrationsloven
Hjerneskade - børn og voksne med erhvervet hjerneskade i rehabiliteringsfasen, hvor der er et særligt behov for samarbejde for at sikre genoptræning og rehabilitering der svarer til den enkelte borgers behov
Genoptræning - borgere med genoptrænings- og rehabiliteringsbehov, hvor målet er at borgeren hurtigst muligt kan starte på arbejde igen eller komme i arbejde
Rehabilitering - borgere der er langt fra arbejdsmarkedsmarkedet og som har komplekse sociale- og sundhedsmæssige problemer.
Integration - børn og voksne under integrationsloven og etniske minoriteter, hvor målet er integration i det danske samfund og selvforsørgelse

Ad 2. Effektmål - indledende
For hver målgruppe af fælles borgere opstilles et sæt effektmål, der tager afsæt i allerede formulerede mål på sektorområderne suppleret med enkelte nye mål. Der skal arbejdes i dybden med målene i løbet af de kommende måneder - nedenfor præsenteres foreløbige udkast til effektmål.

Udvalget bedes drøfte disse ud fra det enkelte fagudvalgs perspektiv med tværgående hensyn for øje, og administrationen vil på den baggrund arbejde videre frem mod udvalgsbeslutninger i starten af 2. kvartal.

Fælles borgere	Målsætninger	Kobling til nationale dagsordener
Unge	x pct. at en årgang af unge bliver voksne der er selvforsørgede x pct. af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse At unge med sindslidelse ikke ender på førtidspension, men kommer i uddannelse og job At antallet af unge der efter afsluttet STU kan påbegynde i støttet beskæftigelse stiger	Ungepakken
Hjerneskade	Et stigende antal borgere med hjerneskade får efter et rehabiliteringsforløb tilknytning til arbejds- markedet enten i ordinært job eller støttet beskæftigelse De nationale forløbsprogrammer for rehabilitering af børn og voksne med erhvervet hjerneskade implementeres i Gribskov Kommune	Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade, Sundhedsstyrelsen 2011 En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade, KL 2012 KKR Hovedstaden - konkrete anbefalinger til tiltag i hovedstads- regionen, 2012
Genoptræning	Udvikling af tværgående indsatser for Sygedagpengemodtagere med behov for genoptræning (2013) Den gennemsnitlige varighed af et sygedagpengeforløb i Gribskov Kommune er faldet til 25 uger (2014)	"Det store nationale TTA-projekt" 2012 Forløbsprogram for lænde-ryg-lidelser Forløbsprogram for cancer KL; stratificering af genoptræningsydelser
Rehabilitering	Antallet af borgere på langvarig forsørgelse reduceres med x pct. Antallet af borgere på førtidspension reduceres med x pct. At x pct. af borgere der har gennemført et rehabiliteringsforløb opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, kommer i gang med en uddannelse eller skifter matchgruppe At andelen af borgere i matchgruppe 3 reduceres med x pct	Forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed - Reform af førtidspension og fleksjob, Regeringen december 2012 Den nære psykiatri - en styrket kommunal indsats Forebyggelsespakke mental sundhed, Sundhedsstyrelsen 2011 En styrket misbrugs- behandling, KL 2012 Forebyggelsespakke alkohol, Sundheds- styrelsen 2011
Integration	x pct. af en årgang af flygtninge er inden for de første 3 år selvforsørgende, enten via uddannelses- systemet eller job	KL arbejder på at en ændring i integrations- loven så fokus skifter fra individ til familie fokus.

Ad 3. Mødestruktur
Pilotarbejdet har vist, at der er behov for en fastlagt mødestruktur for samarbejdet på tværs. Altså nogle mødeflader for tværfaglig drøftelse af sager, hvor man kan afklare bemanding af adhoc teams og sagers videre forløb.

Der etableres derfor en ny tværgående mødestruktur, som vi kalder arenamøder, for at sikre tværgående/tværfaglig koordination og indsats på medarbejderniveau, i forhold til borgere i de 5 udvalgte målgrupper.

Deltagerne på arenamøderne skal endvidere sikre, at der tages initiativ til forbedring og nyudvikling af indsatser og løsninger m.h.p. bedre kvalitet og effektivitet/effekt.

Arenamødernes form og indhold er udviklet af/sammen med de medarbejdere, der deltog i pilotarbejdet 2012.

Det er målet med etableringen af arenaerne, at vi hermed får en infrastruktur for det tværgående samarbejde, der betyder at den enkelte medarbejder kan navigere mere effektivt end i dag, og hvor det er borgerens livssituation der bestemmer samarbejdet.

Ad 4. Ledelse på tværs
Med Gribskov Kommunes satsning på "fælles borgere- fælles praksis" implementeres et nyt "mindset" med tværgående mål og indsatser i alle de sammenhænge, hvor borgerens eller familiens livssituation kalder på det. Lovgivningen og vores administrative organisering er som udgangspunkt ikke gearet til det - endnu!

Der skal derfor være vedvarende politisk og ledelsesmæssigt fokus på at understøtte processen og på at turde gå nye og bedre veje, hvor vi ikke bare gør "mere af det samme" og hvor vi udfordrer "plejer".

Når medarbejderne skal samarbejde på tværs skal lederne det også. Der etableres derfor et tværgående forbedringsteam på ledelsesniveau (chef, direktører). Teamet skal:

Samarbejde om at realisere effektmålene
Virkeliggøre kodeks for samarbejde på tværs
Skabe en praksisnær forbedrings- og innovationskultur

Ledelsen skal også sikre, at der er en klar ansvars- og rollefordeling i den tværgående indsats, og at der er ressourcer og kompetencer til at løfte opgaverne. På chefniveau er ansvarområderne for 2013 fordelt således:

Unge: Signe Riedel
Hjerneskade: Annette Homilius
Genoptræning: Mette Bierbaum
Rehablitering: Peter Olsen
Integration: Randi Sveistrup

Annette Homilius er chefansvarlig for det videre implementeringsarbejde, jf. fokuseringer i 2013. Inger Marie Vynne er direktøransvarlig.

Ad 5. Kodeks - spilleregler for det tværgående samarbejde
Undervejs i pilotarbejdet er udarbejdet et sæt spilleregler - et kodeks for samarbejdet med og om fælles borgere. Spillereglerne er dynamiske - i takt med at vi bliver klogere, vil vi videreudvikle den forståelse og praksis, som ligger bag spillereglerne, og vi vil videreudvikle spillereglerne i sig selv.

Spillereglerne søger ikke at indfange alle facetter af samarbejde om fælles borgere eller af god sagsbehandling. F.eks. beskæftiger spillereglerne sig ikke med, hvad der er gode mål eller krav til dokumentation. Det ligger i sagens natur i medarbejdernes kernefaglighed og i ledernes basisansvar. Formålet er snarere at sætte nogle ord på det, vi aktuelt opfatter som de væsentligste og mest nødvendige aftaler om, hvordan vi arbejder og samarbejder med borgerne og hinanden. På tværs af lovgivning og organisatoriske skel.

I overskrifter lyder kodeks som følger:

Vi undersøger fra første henvendelse, om borgeren har en sag i andre centre
Vi indhenter relevante oplysninger
Vi spørger borgeren og hans/hendes netværk hvad der giver mening - inden vi danner os vores egen mening.
Vi arbejder ud fra et ressourcesyn
Vi prioriterer forebyggelse og tidlig indsats - og arbejder for inklusion
Vi samarbejder situationsbestemt med afsæt i fælles mål
Vi ser mødearenaerne og ad hoc teams som nødvendige - og nogen gange "barske" - reflektionsrum
Vi holde os ajour med de frivillige tilbud og samarbejder aktivt med frivilligcentre og borgere der gerne vil gøre en indsats
Lederne og politikerne har et særligt ansvar

Kodeks er vedlagt som bilag.

4. Videre frem - fokuseringer for 2013
I første halvår 2013 er fokus rettet mod implementering af arenamøderne og sikring af fælles dokumentationsplatform, så vi sikrer, at forbedrings- og innovationsforslag fra arenaerne samles sammen systematisk og behandles af det tværgående forbedringsteam.

I anden halvdel af februar afholdes fælles møde på tværs af relevante dele af MED organisationen som led i implementering

For 2013 peges derudover på disse fokuseringer:

Borgerorientering - fortsat arbejde med hvordan vi kan udvikle nye måder at møde borgeren på.
Samspil mellem "Fælles borgere - fælles praksis" og implementering af førtidspensionsreformen - fortsat arbejde med at der sættes ind med en rehabiliterende indsats så tidligt som muligt, når der konstateres et behov for tværgående samarbejde med og om borgeren - også længe før der bliver tale om at indsatsen overgår til regelsættet i førtidspensionsreformen.
Kompetenceudvikling - fortsat udvikling af medarbejdernes evne til at møde borger på nye måder, f.eks. i samtalen med borger, samt lederes og medarbejderes evne til at agere i den nye tværgående infrastruktur.
Tværgående budgetter og effektmål - udvikling af tværgående budgetmodeller for at understøtte helhedstænkning og samarbejdet på tværs af organisationen ift. at indfri tværgående målsætninger.

Sagen genoptages på møde primo 2. kvartal 2013 m.h.p. en nærmere drøftelse og beslutning af drivende målsætninger; og m.h.p. drøftelse af implementering af førtidspensionens krav, om etablering af centralt rehabiliteringsteam og samarbejde med regionen.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Bilag: Fælles borger - fælles praksis: Status 2012
Bilag: Samarbejdet med og om fælles borgere - fælles kodeks

Indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at

drøfte effektmål med henblik på input til administrationens videre arbejde
godkende implementeringsplan
godkende fokuseringer for 2013

Tidligere udvalgsbeslutninger
Den 27.06.2012 tog Social- og Sundhedsudvalget orientering om status til efterretning, godkendte fokuseringer i 2. halvår 2012 og besluttede at genoptage sagen i 4. kvartal 2012. Denne orientering var en opfølgning på tidligere behandlede sager på BØR den 20.09.11, ARB den 21.09.11 og SSU den 28.09.11 samt fællesmøde mellem de tre udvalg afholdt den 30. januar 2012.

Beslutning

Drøftet.
Godkendt.
Godkendt.

Svend Gottlieb fraværende.

24. Dialogmøder 2013 på social og sundhedsområdet
27.00G00 - 2012/66189

Sagsfremstilling
Denne sag har til formål at Social- og Sundhedsudvalget beslutter hvilke dialogmøder, der skal afholdes i 2013 og hvornår på året de skal afholdes.

SSU besluttede på møde den 11.1.12 en model for dialogmøder, som der herunder tages udgangspunkt i.

Mødeform	Deltagerkreds og frekvens	Forslag til tidspunkt for møde
1. Dialogmøde med pensionistforeninger og -klubber m.fl. (Serviceloven §79)	Formænd og næstformænd for pensionistforeninger og -klubber Centerråd Ældreråd Ældresagen Social- og Sundhedsudvalget Et årligt møde	Medio juni.
2. Dialogmøde med Ældreråd (Retssikkerhedsloven §30)	Ældreråd Social- og Sundhedsudvalget Et årligt møde	Den 17. april 2013
3. Dialogmøde med de frivillige sociale foreninger (Serviceloven §18)	Frivillige sociale foreninger Frivilligt Forum Social- og Sundhedsudvalget Et årligt møde	Juni.
4. Dialogmøder med bruger- pårørenderåd på de sociale tilbud (Servicelovens § 16)	Pårørenderådene fra de specialiserede sociale tilbud: Vega, Kobbel-Husene, Ahornparken, Kirkeleddet 8 og Skipperstrædet Social- og Sundhedsudvalget Et årligt møde __________________ Bruger- og pårørenderådene på Haragergaard, Kirkeleddet 10-20 og Hestehaven Social- og Sundhedsudvalget Et årligt møde __________________ Repræsentanter for brugerne af de socialpsykiatriske tilbud og misbrugsbehandlingen Social- og Sundhedsudvalget Et årligt møde	3. kvartal 2013.
5. Tværgående temamøde	Formænd og næstformænd for pensionistforeninger og -klubber Centerråd Ældreråd Handicapråd Ældresagen Frivillige sociale foreninger Frivilligt Forum Repræsentanter for bruger-pårørenderåd på de sociale tilbud Social- og Sundhedsudvalget Afhængigt af tema kan deltagerkredsen udvides, også med andre fagudvalg. Et årligt møde	17. april 2013.
6. Dialogmøde med flygtninge (Integrationsloven, kapitel 8)	Flygtninge Frivilligcentrene Social- og Sundhedsudvalget Et årligt møde	3. kvartal 2013.

Ad. 2 Dialogmøde med Ældrerådet
Der afholdes dialogmøde med Ældrerådet en gang årligt. Oplægget er, at mødet afholdes i forlængelse af det tværgående temamøde den 17. april, hvilket Ældrerådet bakker op om. Administrationen anbefaler at Social- og Sundhedsudvalget give input til temaer for mødet.

Ad. 4 Dialogmøde med bruger -pårørenderåd, de sociale tilbud
SSU afholdt den 16. april 2012 møde med pårørende på de sociale tilbud. SSU efterlyste på dette møde at mødes med brugerne af de sociale tilbud. På den baggrund forelægges SSU forslag til ny mødestruktur for dette område.

Hensigten med møderne er dialog om aktuelle temaer og problemstillinger, som har særlig interesse for de borgere, der benytter de sociale tilbud.

De rammer der er etableret for beboerne, brugerne og de pårørendes medindflydelse er forskellige afhængig af brugernes ressourcer og forudsætninger, tilbuddets karakter og antal beboere og brugere.

For at tilgodese de forskellige målgrupper, der inviteres til dialogmøder foreslås det, at der afholdes 3 møder på det sociale tilbudsområde.

et møde med pårørenderådene fra de specialiserede sociale tilbud. Det vil sige Vega, Kobbel-Husene, Ahornparken, Kirkeleddet 8 og Skipperstrædet
et møde med bruger- og pårørenderådene på Haragergaard, Kirkeleddet 10-20 og Hestehaven

et møde med repræsentanter for brugerne af de socialpsykiatriske tilbud og misbrugsbehandlingen

Hvert af dialogmøderne skal have en tidsramme på 2 timer og afholdes på et af de sociale tilbud. Mødet kombineres med et besøg på det pågældende tilbud.

Det foreslås, at møderne afholdes i 3. kvartal.

Ad. 5 Tværgående temamøde
Det tværgående temamøde bliver afholdt for første gang. Der er tale om et møde med en bred gruppe af lokale interessenter. Administrationen anbefaler, at temaet for mødet bliver afrapportering af behovs- og markedsundersøgelsen ifm udbuddet. Mødet vil indeholde en præsentation af resultater fra opdagelsesrejser på plejecentre og botilbud, samt resultaterne fra interviews med fagpersoner og tilbudsgivere. Præsentationerne vil blive benyttet som grundlag for drøftelser på mødet. Samtid vil det tværgående temamøde udgøre rammen for opfølgning på opstartsseminaret, så faglige organisationer og centerledere inviteres med til det tværgående temamøde.

Administrationen anbefaler at SSU tiltræder forslag til Tværgående temamøde

Ad. 6 Dialogmøde med flygtninge
Én gang årligt inviteres flygtninge bosiddende i kommunen til dialogmøde med SSU. De to frivilligcentre deltager også.

På dialogmødet med flygtninge den 25. november 2012 blev den eksisterende mødestruktur for dette dialogmøde drøftet. Medlemmer fra SSU samt deltagere fra frivilligcentrene udtrykte et ønske om, at dialogmøderne med flygtninge fremadrettet kunne foregå i frivilligcentrene.

Administrationen anbefaler at møderne afholdes én gang årligt i 3. kvartal på skift i de to frivilligcentre.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Høring
-

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at give input til temaer for Dialogmøde med Ældrerådet
2. at tiltræder forslag til Tværgående temamøde
3. at tiltræde tidsplan for afholdelse af årets dialogmøde

Tidligere udvalgsbeslutninger
Social- og Sundhedsudvalget d. 11.01.2012
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

drøfte oplægget til fremtidige dialogmøder ud fra de indkommende høringssvar
beslutte antallet af fremtidige dialogmøder på Social- og Sundhedsudvalgets område.

Drøftet.
Besluttet modellen som har været fremsendt i høring med den bemærkning, at man altid kan henvende sig til SSU med ønske om ekstra møde.

Social- og Sundhedsudvalget d. 02.11.2011
Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget:

drøfter oplæg til fremtidige dialogmøder indenfor udvalgets ressort
sender oplægget i høring.

Drøftet.
Tiltrådt.

Beslutning
Input til temaer givet.
Tiltrådt.
Tiltrådt med bemærkning om at der findes ny dato for erstatning for 17. april.

Svend Gottlieb fraværende.

25. Økonomiudvalgets rammeudmelding for budget 2014 - 2017
00.30S00 - 2013/01030

Sagsfremstilling
På Økonomiudvalgsmødet d. 21.01.2013 blev rammerne for budgetarbejdet, herunder de økonomiske principper for 2014-2017, besluttet.
Beslutningen medfører, at fagudvalgene i første halvår 2013 skal arbejde med en konkret udmøntning af de allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem jf. tabel 1 herunder.

Tabel 1: Fordeling af allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem

Til udmøntningen af budgetreduktionerne udarbejder de enkelte fagudvalg et prioriteringskatalog med forslag svarende til deres andel af budgetreduktionerne jf. tidsplanen angivet herunder.

Tidsplan for fagudvalgenes arbejde første halvår 2013
Fagudvalgene skal arbejde efter følgende tidsplan i første halvår af 2013:

Februar – april:
Udvalgene arbejder med 1. version af deres prioriteringskatalog på baggrund af rammer udmeldt af Økonomiudvalget.

April:
På april møderne vedtages der en 1. version af udvalgenes prioriteringskataloger. Ultimo april samler byrådet op på dette arbejde på et heldags budgetmøde.

Maj:
På udvalgenes møder udarbejdes 2. version af prioriteringskataloget med afsæt i byrådets opsamling på heldags budgetmødet i april. Prioriteringskataloget sendes efterfølgende i høring.
Juni:
På baggrund af den gennemførte hørings- og dialogproces behandler udvalgene de indkomne høringssvar og udarbejder den endelige version af prioriteringskataloget.

Økonomiske principper for budgetarbejdet
Økonomiudvalget besluttede desuden følgende principper for den forestående budgetproces 2014-2017:

Det er Byrådets mål, at

1. Opnå tilstrækkeligt overskud på driften til at dække renter og afdrag på lån samt anlæg.

2. Der er et anlægsniveau på minimum 170 mio. kr. (2013-prisniveau) på det skattefinansierede område set over den fire årige budgetperiode.

3. Have en stram økonomisk styring. Tillægsbevillinger uden for det lovbundne område skal til enhver tid finansieres via omstillinger. Tillægsbevillinger på lovbundne områder finansieres indenfor den samlede økonomi i organisationen.

4. Likviditeten ultimo budgetåret skal være minimum 50 mio. kr.

5. Der løbende sker omlægninger og forbedringer for at sikre effektiviseringsgevinster.

Konsekvenser for Social og sundhedsudvalget
De beløb der angives som de allerede vedtagne budgetreduktioner for SSU i årene 2014 og frem i tabel 1 ovenfor, er fremkommet ved at omregne de budgetreduktioner, der blev besluttet for 2014 og frem i budgetaftalen for 2013 - 2016, til i stedet for at tage udgangspunkt i budget 2012 til at tage udgangspunkt i budget 2013. Denne omregning er vist i tabellen nedenfor:

Tabel 2: De allerede vedtagne budgetreduktioner for SSU for 2014 og frem

Udvalget udmøntede allerede på sit møde den 21.11.2012, en stor del af de vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem.

Nedenfor er status over den aktuelle udmøntning af udvalgets budgetreduktioner vist:

Tabel 3: Status over SSUs udmøntning af budgetreduktioner for 2014 og frem

Som det fremgår af oversigten, har udvalget allerede udmøntet sine budgetreduktioner for 2014. Der mangler fortsat at blive udmøntet 1,7 mill. kr. i 2015 og 4,7 mill. kr. i 2016 og frem. Dette vil indgå i arbejdet med prioriteringskataloget for SSU.

Lovgrundlag

-

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller, til Social- og sundhedsudvalget, at

tage økonomiudvalgets rammer for budgetproces 2014-2017 til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Svend Gottlieb fraværende.

27. Gribskov Kommunes Misbrugsbehandling - omlægning pr. 1. dec. 2011 - evaluering og anbefalinger
00.01G00 - 2012/04452

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget blev på møde d. 1. juni 2011 forelagt en faseopdelt plan for udvikling af kommunens tilbud til borgere med et misbrug. Fase 1 indebar hjemtagning af substitutionsbehandling, etablering af forbehandling, samt at det daværende dagbehandlingstilbud erstattedes af ambulant dagbehandling. I en senere fase 2 var beslutningen at sætte øget fokus på unge samt tilbud i spændet mellem beskæftigelse og behandling.

Social- og Sundhedsudvalget blev på møde d. 2. november 2011 forelagt en detaljeret beskrivelse af det nye behandlingstilbud for voksne med et misbrug af rusmidler. Tilbuddet startede op d. 1. december 2011. Endvidere modtog udvalget en kort status på perspektiver for fase 2, herunder at der her ville blive arbejdet med en kortlægning af målgruppe og behov, samt at skabe en øget fælles viden og et tværgående fagligt miljø med vægt på at kunne levere indsatser, der favner både familiearbejde, uddannelse/beskæftigelse og misbrug.

I regi af den forebyggende og opsøgende indsats i Gribskov Kommunes Børne- og Familierådgivning skete pr. 1. september 2012 en omlægning af indsatsen, som understøttede ovennævnte fase 2, idet tilbuddet FirstMove for unge med overforbrug/misbrug blev etableret. Social- og Sundhedsudvalget modtog på sit møde d. 03.10.12 en orientering om dette.

I nærværende sagsfremstilling fremlægges aktuel evaluering af Gribskov Misbrugsbehandling, og heraf følgende anbefalinger til videre udvikling af indsats for borgere med misbrug.

Evalueringen bygger på registrerede aktivitetsdata, interviews med medarbejdere i Team Social og Gribskov Misbrugsbehandling samt drøftelser i den administrative følgegruppe.

Udvalgte konklusioner og anbefalinger på baggrund af evalueringen

Evalueringen er relativt omfattende, og der henvises til bilag for at se den i sin helhed.

Nedenfor er sammenfattet centrale konklusioner med afsæt i omlægningens hovedelementer.

I forhold til antal borgere i behandling kan konkluderes at

det samlede antal borgere fra Gribskov Kommune som modtager behandling for misbrug er steget fra 2011 til 2012 (bemærk at konklusion bygger på antal borgere og ikke type/længde af den enkelte behandling, og ej heller hvor mange behandlinger den enkelte borger modtager),
Gribskov Misbrugsbehandling i 2012 har behandlet flere borgere for alkoholmisbrug sammenlignet med 2011,
Gribskov Misbrugsbehandling overvejende behandler borgere med stofmisbrug via substitutionsbehandling men at der også ydes anden social behandling til en mindre gruppe borgere,
der fortsat er et antal borgere fra Gribskov Kommune, som modtager behandling for deres misbrug i eksternt regi og at der er et potentiale - også i et forebyggelsesperspektiv - for at arbejde med øget markedsføring af Gribskov Misbrugsbehandling med henblik på at øge antallet af borgere fra kommunen, som vælger behandling her frem for i et tilbud uden for kommunen; her skal der dog tages forbehold for 'selvmøder-princippet' når det gælder behandling for misbrug af alkohol, som betyder at den enkelte borger selv kan bestemme hvor han/hun ønsker behandling.

I forhold til aktiviteter og volumen kan konkluderes at

mellem 40 og 60 borgere om måneden modtager en ydelse i Gribskov Misbrugsbehandling,
antallet af borgere i substitutionsbehandling er nogenlunde konstant på omkring 20, at der løbende er 10-15 borgere i forbehandling, lidt flere i 2. halvår end i 1. halvår, og at 5-8 borgere løbende er i dag- hhv. efterbehandling,
der med afsæt i det faktiske fremmøde fortsat er kapacitet til et højere aktivitetsniveau for så vidt angår de gruppeaktiviteter som indgår i de forskellige behandlingsforløb,
antallet af gennemførte individuelle samtaler - herunder opfølgende samtaler i behandlingsregi - varierer, men at der som oftest gennemføres mellem 25 og 35 individuelle samtaler om måneden,
gennemførselsgraden (hvor mange af de borgere, der afslutter et behandlingsforløb, der faktisk har gennemført behandlingen – og ikke afbrudt den) varierer på tværs af de forskellige behandlingsformer; således gennemfører halvdelen dagbehandlingsforløb, lidt over halvdelen forbehandlingsforløb mens hovedparten af de borgere, som starter en efterbehandling, også gennemfører den; det bemærkes at der kan være forskellige årsager til at et forløb afbrydes, og at et afbrudt forløb ikke nødvendigvis er negativt; vi vil fremover have fortsat fokus på gennemførselsgraden og udviklingen heri,
for så vidt angår kendetegn ved målgruppen at den
Forbehandlingen lever op til målsætningen om at være ramme om afklaring af borgeres ambivalens og om løbende samarbejde mellem rådgivere, behandlere og borgere, og at modellen med forbehandlingen som en fleksibel start på behandlingsforløb med vægt på afklaring og motivation er rigtig og fungerer, og at der er en enslydende vurdering af dette fra både rådgivere og behandlere.
I forhold til varetagelsen af de sundhedsfaglige ydelser kan konkluderes, at der har været et velfungerede samarbejde/set-up med lægekonsulent på rammeaftale (fast antal timer pr år). Der er i år brugt færre timer end forventet, og en justering vil indgå i planlægning af indsatser 2013. Attendo har varetaget medicinadministrationen, med afsæt i en kontrakt som løber 2013 ud. Der er et løbende fokus på at sikre, at de forskellige aktører understøtter at der er tale om et samlet misbrugsbehandlingstilbud. Der er et potentiale for en øget integration af Misbrugsbehandlingens sociale og sundhedsfaglige tilbud, idet ingen af de borgere, der modtager substitutionsbehandling, p.t. modtager anden social behandling for deres stofmisbrug.
Afholdelsen af sundhedssamtaler er startet op og under udvikling (modtagere er substitutionsbehandling er berettiget til en årlig sundhedssamtale af en times varighed, blandt andet for at forebygge forværring af borgers helbred og generelle sundhedstilstand).
I forhold til behandling af borgere med stofmisbrug udestår en afklaring af hvilken del af målgruppen vi har kompetencer i eget regi til at håndtere/ikke håndtere, med henblik på præcise retningslinjer for visitering, og tillige et behov for vurdering af hvad der er hensigtsmæssigt at hjemtage i betragtning af den forholdsvis lille volumen.
Angående forsøg med udlevering af gratis støttemedicin tegner der sig et billede af, at det understøtter at der i behandlingen kan anlægges en samlet tilgang til borgerens medicinforbrug, herunder i.f.t. at nedtrappe forbruget af støttemedicin. En endelig stillingtagen til fortsat udlevering af gratis støttemedicin afvente en samlet handleplan, herunder vurdering af økonomiske konsekvenser, på baggrund af nærværende evaluering.
En grundlæggende præmis for omlægningen var og er, at det øgede samspil og samarbejde mellem involverede medarbejdere om og med borger ville øger effekten af behandlingen. Begge dele bekræftes af de brugerudsagn og oplevelser, som både rådgivere og behandlere møder. Det gælder f.eks.
- at borgere som ønsker behandling for misbrug, oplever ”én indgang” i kontakten til Gribskov Kommune
- at borgere, som modtager behandling, oplever en sammenhængende behandling, f.eks. med smidige overgange mellem for- og dagbehandling.
Der er fortsat potentiale for at øge sammenhæng mellem beskæftigelsesrettet indsats og misbrugsbehandling som led i et bredere indsats for rehabilitering og integration af indsatser; konkret peger evalueringen på et behov for udvikling af indsats for en målgruppe af borgere med misbrug som ikke kognitivt kan profitere af egentlig samtaleterapi. Der er her en kobling til implementering af reform af førtidspension, hvor der for en del af målgruppen er behov for at kunne tilbyde ’noget andet’ end i dag, hvis vi skal leve op til reformens målsætninger om at understøtte en bevægelse væk fra førtidspensionering.
Vi bør styrke fokus på at følge de langsigtede effekter af behandling for borgere med misbrug, med bl.a. indtag af rusmidler som et omdrejningspunkt.
Fælles platform: Med afsæt i de seneste års forskellige udviklingsspor i Gribskov Kommunes indsats for borgere med misbrug – omlægning af indsats, etablering af tilbud for unge med misbrug, styrket tværgående samarbejde også i.f.t. den beskæftigelsesrettede indsats – bør der fortsat arbejdes på at styrke et fælles fagligt miljø og en fælles samlet platform for indsatsen for borgere med misbrug. Herunder også et fælles sæt af pejlemærker med afsæt i mål og ledetråde for den aktuelle omlægning. Konkret kan bemærkes at der allerede er taget initiativ til at etablere et fælles fagligt miljø på tværs af voksen- og unge området, ligesom der også i løbet af 2012 er etableret faste rammer for samarbejdet på tværs af Gribskov Misbrugsbehandling og Center for Arbejdsmarked.
Ses evalueringen i perspektiv af KL’s seneste udspil på feltet, nemlig "En styrket misbrugsbehandling - 12 anbefalinger" fra efteråret 2012, så er etablering af en model for basis-screening for misbrug et fremadrettet indsatsfelt , dels i regi af Center for Arbejdsmarked, dels også bredere i organisationen. Der kan også her trækkes en linje til anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke på alkoholområdet, hvor der peges på systematisk tidlig opsporing ved kommunens frontpersonale som et afgørende indsatsfelt.

Vurdering af evalueringens konsekvenser

Evalueringen bekræfter at omlægningen pr. 1. december 2011 har levet op til målsætningen om at vi med hjemtagning/omlægning af indsats for borgere med misbrug kunne sikre en mere fleksibel tilpasning af indsatsen til den enkelte, og en tættere koordinering af og opfølgning på indsatsen end før omlægningen.

Endvidere at vi via hjemtagning/udvikling af ydelser i eget regi arbejder og fortsat kan arbejde i retning af at sikre en volumen i eget tilbud/lavere enhedsomkostninger og samtidig reducere brug af relativt dyre eksterne tilbud, og dermed også generelt understøtte mål om budgetoverholdelse.

Samtidig er der en række udviklingsfelter, som der bør arbejdes videre med, og som især omfatter

styrket fokus på at følge de langsigtede effekter af behandling for borger, med borgers indtag af rusmidler som et centralt omdrejningspunkt
fortsat at øge sammenhængen mellem beskæftigelsesrettet indsats og misbrugsbehandling i form af udvikling af nye indsatsformer
afdækning af muligheder og forudsætninger for at etablere model for basis screening for misbrug
øget markedsføring af Gribskov Misbrugsbehandling med henblik på at øge antallet af borgere fra kommunen, som vælger behandling her, og i et generelt forebyggelsesperspektiv
en afklaring af hvilken del af målgruppen af borgere med stofmisbrug vi har - eller skal opbygge - de nødvendige kompetencer i eget regi til at håndtere, med henblik på præcise retningslinjer for visitering, og tillige et behov for vurdering af hvad der er hensigtsmæssigt at hjemtage i betragtning af den forholdsvis lille volumen

Sagen genoptages på møde i 2. kvartal 2013 m.h.p. en nærmere drøftelse af en handleplan på baggrund af ovenstående.

Lovgrundlag
Misbrugsområdet omfatter to områder: Stofmisbrug og Alkoholmisbrug. Ydelser til misbrugere reguleres af to forskellige lovgivninger:

Alkoholbehandling reguleres af sundhedsloven § 141
Behandling til stofmisbrugere reguleres dels af servicelovens § 101, dels af sundhedsloven § 142.

Økonomi
Udvalgets beslutning om etablering af det nye misbrugsbehandlingstilbud (jf. SSU 01.06.2011), har i 2012 haft en positiv økonomisk effekt for kommunens udgifter på området, herunder at den forventede positive effekt i forbindelse med omlægningen stort set er opnået, med det forbehold at forudsætningerne har ændret sig i perioden fra beregning af forudsætning (forsommer 2011) frem mod implementering (primo 2012).

Således er udgifterne til kommunens eget tilbud samt ambulant stofmisbrugsbehandling, under ét, faldet fra 3,8 mio. kr. i 2011, til 3,2 mio. kr. i 2012. Dvs. en samlet økonomisk effekt på 0,6 mio. kr.

Resultatet er sammensat af, at udgifterne til kommunens nye misbrugsbehandlingstilbud er øget fra 1,8 mio. kr. i 2011, til 2,5 mio. kr. i 2012 (+0,7 mio. kr.), og at udgifterne til ambulant stofmisbrugsbehandling hos eksterne leverandører (incl. substitutionsbehandling), er faldet fra 2,0 mio. kr. i 2011 til 0,7 mio. kr. i 2012 (-1,3 mio. kr.).

Substitutionsbehandlingen blev hjemtaget i januar og februar 2012, og ikke ultimo 2011 - som forudsat i den oprindelige opgørelse af den forventede økonomiske effekt. Denne blev i forsommeren 2011 opgjort til 1,3 mio. kr. (jf. SSU 1.6.2011). Hvis substitutionsbehandlingen var blevet hjemtaget ultimo 2011 - som oprindeligt forudsat - ville den faktiske økonomiske effekt for 2012 have været 0,1 mio. større, end de realiserede 0,6 mio. kr.

Det bemærkes endvidere, at opgørelsen af det forventede mindreforbrug på 1,3 mio. kr. var baseret på den daværende vurdering af forventet regnskab 2011; denne lød på 2,4 mio. kr. til ambulant stofmisbrugsbehandling (incl. substitutionsbehandling). Det faktiske regnskab 2011 endte imidlertid på kun 2,0 mio. kr., dvs. 0,4 mio. kr. lavere end forudsat. I nærværende korte opgørelse af, hvorvidt det økonomiske mål om et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. er nået, skal derfor korrigeres for dette forhold. Det måltal som regnskab 2012 skal holdes op imod, er således ikke 1,3 mio. kr., men 0,9 mio. kr.

Med baggrund i ovenstående, og i det forhold, at der på misbrugsområdet, samlet set er behandlet flere borgere i 2012 end i 2011, og at der fremadrettet - inden for de nuværende økonomiske rammer - er kapacitet til højere aktivitetsniveau, anser administrationen, at de økonomiske effekter af SSU's beslutning om det nye misbrugsbehandlingstilbud mv. (jf. SSU 1.6.2011), er tilfredsstillende; udgifterne er faldet, og antallet af borgere i behandling er steget, og der er økonomisk rum til yderligere stigninger i antallet af borgere i behandling.

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Bilag: Evaluering af misbrugsbebandling - slutnotat

Indstilling
Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget

tager orientering om evaluering til efterretning
beslutter at genoptage sagen i 2. kvartal 2013 for en drøftelse af handleplan på baggrund af evaluering

Tidligere udvalgsbeslutninger
Den 03.10.12 tog Social- og Sundhedsudvalget en orientering om etablering etablering af indsats for unge med overforbrug/misbrug til efterretning.

Den 02.11.11 tog Social- og Sundhedsudvalget en orientering om selve etableringen af det nye behandlingstilbud for voksne til efterretning, herunder tiltrådte navnet Gribskov Misbrugsbehandling, samt tiltrådte at imødese en første evaluering af tilbuddet samt oplæg til udmøntning af elementer i fase 2 (unge og tilbud i spændet mellem beskæftigelse og behandling) i 1.-2. kvartal 2012.

Den 01.06.2011 tiltrådte Social- og Sundhedsudvalget dels, at Gribskov Kommune hjemtager substitutionsbehandling af stofmisbrugere i 2. halvår 2011, dels ydelsesviften i Gribskov Kommunes nye misbrugsbehandlingstilbud inkl. etablering af forbehandlingsforløb. Derudover tiltrådte udvalget at imødese en samlet beskrivelse af det nye behandlingstilbud samt at blive forelagt oplæg til konkret udmøntning af fase 2 af de opstillede anbefalinger for udvikling af misbrugsbehandlingstilbuddet.

Den 12.01.2011 tog Social- og Sundhedsudvalget status for handleplan for tiltag på den korte og lange bane for den videre tilrettelæggelse af kommunens indsats for borgere med et misbrug til efterretning, drøftede ledetråde og anbefalinger for tilrettelæggelsen, og imødeså oplæg for udmøntning i 2. kvartal 2011.

Beslutning

Orientering taget til efterretnng.
Tiltrådt.

Svend Gottlieb fraværende.

28. Opfølgning på flygtningeboliganalyse 2012
03.25G00 - 2012/63116

Sagsfremstilling
Baggrund
Administrationen har gennem 2011 og 2012 udarbejdet en række boliganalyser inden for boligmassen på Social- og Sundhedsudvalgets område. Dette dagsordenspunkt omhandler en opfølgning på flygtningeboliganalysen fra maj 2012.

Boligplacering af flygtninge i 2012 og 2013
I 2012 har Gribskov Kommune modtaget 28 flygtninge fra 2012-kvoten. Kvoten for Gribskov Kommune var 33 i 2012, og de sidste 5 flygtninge vil kunne blive modtaget ind til udgangen af februar 2013. 2013-kvoten er udmeldt og er ligeledes på 33 flygtninge.

Hovedparten af flygtningene er blevet boligplaceret i almene boliger. Dette gælder for 22 personer. De kommunalt ejede flygtningeboliger er således i modsætning til tidligere kun i mindre grad blevet benyttet til at boligplacere flygtningene. Dette hænger bl.a. sammen med, at Gribskov Kommune har modtaget flere familier end de foregående år, hvor flere enlige flygtninge er kommet til Gribskov Kommune. Det er i højere grad muligt at finde familieegnede almene boliger, end det er muligt at finde almene boliger til enkelt personer.

I 2013 skal Gribskov Kommune igen modtage 33 flygtninge. Administrationen vil som i 2012 kontakte Udlændingestyrelsen, når der er egnede almene familieboliger til rådighed. Således at kommunen er proaktiv ifht. at tilbyde de egnede almene familieboliger til de kommende flygtninge.

Da fordelingen af husstandsstørrelser blandt flygtningene kan variere meget fra år til år kræver dette en stor fleksibilitet i boligkapaciteten til flygtninge. Gribskov Kommune skal både kunne være forberedt på at modtage mange enlige, der giver behov for mange små og billige boliger, samt på at kunne modtage familier på 6-7 personer.

Hvis Gribskov Kommune i 2013 modtager mange familier, forventes det, at behovet for familieboliger vil kunne blive dækket af de almene boliger kommunen har anvisningsret til. Hvis Gribskov Kommune derimod modtager mange enlige, vil der være behov for, at der etableres kapacitet til enlige i de kommunalt ejede flygtningeboliger, da der kun findes få små billige almene boliger. Dette giver et behov for at få den kommunalt ejede kapacitet til flygtninge justeret.

Justering af flygtningeboligkapaciteten
Gribskov Kommune har 47 flygtningeboliger. Som det blev påpeget i flygtningeboliganalysen, er nogle af disse boliger for nuværende i en stand, der gør, at de skal væsentlig ombygges, før de vil kunne blive taget i brug som flygtningeboliger. Byrådet har den 4. februar 2013 godkendt salg af 2 af flygtningeboligerne.

Administrationen foreslår yderligere 4 flygtningeboliger solgt, da disse boliger alternativt vil skulle ombygges for et stort beløb og i øvrigt ikke er optimale ifht. behovet. Det vurderes, at salgsprisen for de fire boliger samlet set, vil ligge på omkring 1 mio. kr. mere end der er lån i ejendommene.

De resterende ledige flygtningeboliger kan - på nær en enkel bolig - ombygges til klubværelser til enlige flygtninge. Administrationen anbefaler, at en af disse boliger ombygges til at indeholde 6 klubværelser. Udgiften til dette vil være omkring 300.000 kr. Det foreslås, at indtægt fra salg af de 4 flygtninge boliger skal dække ombygningsomkostningerne.

Hvis boligerne ikke bliver solgt, inden der er behov for klubværelserne til at huse tilkomne flygtninge, og der dermed ikke er frigivet midler til ombygningerne, vil der blive forelagt et dagsordenspunkt for Økonomiudvalget, der omhandler, hvorledes udgifterne til ombygningerne i så fald skal dækkes.

Gribskov Kommune modtager flygtninge med ca. 1½ måneds varsel, og det er derfor væsentlig, at administrationen kan reagere hurtigt ved behov for ombygninger.

Statusredegørelser
Social- og Sundhedsudvalget vil årligt få en redegørelse vedr. Gribskov Kommunes flygtningeboligkapacitet og boligbehovet på basis af de årlige flygtningekvoter.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
Bilag 1: Opfølgning på flygtningeboliganalysen (januar 2013)
Sag.nr. 2012/33116 dok. nr. 005 Bilag 2: Forslag om frasalg af flygtningeboliger (lukket)

Indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget, at:

Administrationen forelægger dagsordenspunkter vedr. salg af yderligere fire flygtningeboliger for Økonomiudvalget.
Salgsindtægter fra salg af flygtningeboliger dækker omkostningerne til ombygninger af øvrige flygtningeboliger
Hvis der mangler salgsindtægter, når der er behov for ombygninger af flygtningeboliger fremlægges forslag til finansiering for Økonomiudvalget

Beslutning

Tiltrådt.
Tiltrådt
Tiltrådt

Svend Gottlieb fraværende.

30. Idrætspolitik - høring
18.20G00 - 2013/02161

Sagsfremstilling
Idrætspolitikken er nu klar til høring i relevante udvalg og råd. Høringssvar fremlægges i Kultur- og Idrætsudvalget inden endelig godkendelse i foråret 2013.

I foråret 2013 pågår der en proces med udarbejdelse af handleplaner og bearbejdning af høringssvar, såledet af det samlede arbejde fremlægges for Kultur- og Idrætsudvalget inden godkendelse i Byrådet.

Plan for høringsproces og beslutningsproces pågår fra 29. januar til 29. april 2013.
Høring:

Politiske udvalg:

Børneudvalget	den 19. februar 2013
Arbejdsmarkedsudvalget og Plan- og Miljøudvalget	den 20. februar 2013
Social- og Sundhedsudvalget og Teknisk udvalg	den 27. februar 2013
Erhvervs- og Turistudvalget	den 05. marts 2013

Råd og foreninger:

Idrætsrådet	den 29. januar 2013
Handicaprådet	den 13. februar 2013
Kulturrådet	den 18. februar 2013
Ældrerådet	ikke datofastsat; men førstkommende møde efter Kultur- og Idrætsudvalgets møde 15. januar 2013.

Idrætspolitikken er udsendt til alle idrætsforeninger efter Kultur- og Idrætsudvalgets møde den 15. januar 2013. Der indkaldes til fællesmøde for samtlige idrætsforeninger i starten af februar. Borgerhøring sikres gennem borgerpanelet. Og administrativt sker det via nyhedsportalen.

Beslutning
Idrætspolitikken besluttes endeligt således:

Kultur- og Idrætsudvalget	den 09. april 2013
Økonomiudvalget	den 15. april 2013
Byrådet	den 29. april 2013

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring

Idrætspolitiken har været i høring hos Ældrerådet den 18.02.13 og hos Handicaprådet den 13.02.13.

Ældrerådets høringssvar:
Ældrerådet har gennemlæst oplægget, som lyder positivt, men vil gerne se en handlingsplan.

Endvidere foreslår Ældrerådet, at der som ”aktivt byrum” indpasses legeareal og græsareal til motion (f.eks qigong, yoga, petanque eller lgn.) i Kulturhavn Gilleleje.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet har følgende bemærkninger:
I afsnit 4.1. Ordet "handicapvenlige" er ikke dækkende for nutidens krav til nybyggeri/ombygning/renovering. Det bør erstattes af begrebet "tilgængelige for mennesker med handicap".
I afsnit 5. Rådet forudsætter, at Elite også handler om eliteidrætsudøvere med handicap, fx soldater med handicap efter at have været i krig.

Handicaprådet finder det i øvrigt glædeligt, at rådets bemærkninger fra første forelæggelse på møde 07.11.12, pkt. 36, er indarbejdet i idrætspolitikken.

Rådet indgår gerne i en diskussion om, hvordan de gode hensigter kan omsættes sammen med idrætsforeningerne, fx i forhold til også at tilbyde handicapidræt.

Bilag

Forslag til ny Idrætspolitik - januar 2013 efter KIU 15.1.2013

Indstilling
Administrationen indstiller til Sundhedsudvalget

at afgive høringsvar.

Beslutning

SSU er enige I Handicaprådets og Ældrerådets høringssvar med den tilføjelse, at legearealer og græsarealer til motion skal etableres i alle byer og på parkeringspladser, hvor muligt.

Svend Gottlieb fraværende.

Efterretningssager

23. Mad- og Måltidpolitik - knap et år
29.00G00 - 2012/06189

Sagsfremstilling
Mad- og måltidpolitikken - knap et år
Mad- og måltidpolitikken for ældre og voksne med funktionsnedsættelser blev lanceret den 14. marts 2012. Politikken har dermed næsten et år på bagen, og man har i Social- og Sundhedsudvalget ønsket at få en melding på, hvordan det går med at omsætte politikken.

Et af formålene med den formidlingsmæssige anderledes politik er at sikre læsevenlighed og støtte implementeringen af politikken med en hjemmeside. Politikken blev til i et bredt samarbejde med centrale aktører, som har betydning for borgernes mad og måltider. Disse aktører deltog aktivt i 3 arbejdsgrupper, og deltagerne herfra fungerer stadig, som en slags "ambassadører" for Mad- og måltidpolitikken.
Det er på baggrund af tilbagemeldinger fra ambassadørerne, at vi har taget pulsen på, hvordan det går med at få Mad- og Måltidpolitikken til at leve i en travl hverdag.

Politikkens udbredelse
Der er lagt op til, at politikken forankres og omsættes lokalt med plads til forskelle. Tanken er, at Mad- og måltidpolitikken skal fungere som inspiration for leverandører, lokale ledelser, medarbejdere, borgere, pårørende m.v. til at igangsætte aktiviteter med afsæt i de overordnede anbefalinger fra politikken. Derfor gøres meget ud af politikkens udbredelse og formidling.

Den 14. marts blev politikken lanceret, og i den forbindelse blev der uddelt plakater med politikkens budskaber og andet informationsmateriale.

Desuden findes plakat og informationsmaterialer på hjemmesiden til fri afbenyttelse.

Alle, der arbejder med området, er blevet informeret, enten gennem kick off den 14. marts 2012, ambassadørerne, pressen, hjemmesiden, plakater, den interne nyhedsportal osv. Ligesom Mad- og måltidpolitikken har været på dagsordenen på diverse møder i bl.a. chefgrupper og Social- og Sundhedsområdet.

Følgegruppen med Handicaprådet og Ældrerådet har bragt politikken og dens budskaber rundt i alle relevante sammenhæng. Ligesom ambassadørerne med en bred kreds af aktører fra både Ældresagen, leverandører, frivillige, kommune mm. har spillet en aktiv rolle i at få politikken formidlet rundt omkring hos borgerne.

De to leverandører på madområdet, KRAM og Mad og Måltider i PlejeGribskov, har sikret, at mad- og måltidpolitikken kom ud til hjemmeboende borgere, der får leveret mad. De har leveret mad- og måltidpolitikken som A-4 plakat sammen med maden til deres hjemmeboende borgere i løbet af april 2012.

Fortællinger fra hverdagen
Siden marts 2012 været mange initiativer i gang på madområdet for ældre og voksne med funktionsnedsættelser. En del af initiativerne bliver formidlet i pressen og på Mad- og måltidpolitikkens hjemmeside, www.gribskov.dk/spisebord. Her har man kunne læse om fællesspisning på plejecentre, liv i cafeerne, brugerinddragelse og sund mad på menuen.

Der har været meget opbakning til politikken og en del tilbagemeldinger om, at politikken har bidraget til at sætte maden og måltidet som en social begivenhed på dagsordenen. Der har været både aktivitet og drøftelser om mad og politikken i botilbud og på Plejecentre mellem borgere og medarbejdere.

En del ambassadører har meldt tilbage om, hvordan Mad- og måltidpolitikken har været med til at præge initiativer på deres område. Det har resulteret i fortællinger fra både Plejecentre, madleverandører og Sociale tilbud. Her nævnes, at Mad- og Måltidpolitikken bl.a. har skærpet fokus på:

At hjælpe beboere med at tilberede og indtage sund kost.
At arbejde med kvaliteten af maden og den kultur, der er omkring at spise.
At indføre morgenmadsordning på Fabianhus, hvor man tidligere ikke havde nogen ordning.
At have fokus på, at nogle borgere helst vil spise alene, mens andre har brug for at være sociale.
At arbejde med særlige temaer for medarbejderne. F.eks. hvordan man kan gøre blendet mad inspirerende.
At arbejde med særlige temaer for brugerne, f.eks. "Fra jord til bord, hvor råvarer og tilberedning er aktivitet for brugerne.
At sætte fokus på højtider og gøre festlige lejligheder til noget særligt.
At arbejde med brugerråd, postkort til tilfredshedsmålinger og inddragelse af brugerne.
At uddanne medarbejderne til at blive bedre til at imødekomme behov hos brugerne.
At lave fællesspisninger, hente borgere udefra til at spise i cafeerne i samarbejde med frivillige og centerråd.
At arbejde aktivt med aktiviteter i cafeerne, på centrene og i botilbudene.
At lave spiseaftener med gamle retter som en slags "erindringsterapi"...

Læs fortællingerne på hjemmesiden www.gribskov.dk/spisebord

Høring

"Mad- og Måltidspolitik - knap et år" har været i høring hos Ældrerådet den 18.02.13

Ældrerådets høringssvar:
Ældrerådet tager evalueringen efter knap et år til efterretning. Ældrerådet finder, at der er ofret mange kræfter fra mange sider på at udarbejde og gennemføre Mad og Måltidspolitikken. Fællesspisning og cafeer er gode initiativer, men det er kvaliteten af det daglige måltid, som er afgørende.

Bilag

Bilag 1: Mad- og måltidpolitik - gode fortællinger

Indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

at tage orienteringen til efterretning.

Tidligere udvalgsbeslutninger

Social- og Sundhedsudvalget d. 30.11.2011:
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

at drøfte og give input til Mad- og Måltidspolitikken
at sende Mad- og Måltidspolitikken i høring.

Beslutning:

Input givet.
Tiltrådt.

Social- og Sundhedsudvalget d. 01.06.2011:
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

at drøfte og godkende plan for udarbejdelse af en Mad- og Måltidspolitik.
at tiltræde, at der afsættes en ramme på kr. 95.000 til udarbejdelse af en Mad- og Måltidspolitik.

Beslutning:

Tiltrådt med bemærkning om, at Handicaprådets høringssvar indarbejdes i arbejdet, og at fokus er på den mad, der leveres i Gribskov Kommune og borgernes konkrete madoplevelser. Det indarbejdes endvidere i arbejdet, at afdække i hvilket omfang, borgerne rent faktisk spiser den mad, de får leveret.
Tiltrådt.

Social- og Sundhedsudvalget d. 22.02.2012:
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

at tiltræde det fremlagte oplæg til Mad- og Måltidspolitikken.

Beslutning:

Tiltrådt.

Beslutning

Orientering taget til efterretning.

Svend Gottlieb fraværende.

26. SSU, RS 1 2013
00.32S00 - 2012/59239

Sagsfremstilling
Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau, arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for resultatrapportering, kaldet resultatstatus.

Formålet med resultatstatus er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, hvordan det går i den enkelte resultatansvarlige enhed/område i Gribskov Kommune. Resultatstatus formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

Fra og med 2013 udarbejdes 4 årlige resultatstatus på følgende tidspunkter:

1. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i februar (lille)
2. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i maj (stor)
3. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i september (lille)
4. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i november (stor)

Resultatstatus markeret med (lille) indeholder primært en økonomiopfølgning, mens Resultatstatus markeret med (stor) tillige indeholder en opfølgning på en række andre parametre.

Denne første resultatstatus er placeret så tidligt i året, at der ikke vil kunne tilvejebringes forbrugstal for budgetåret. Endelige regnskabstal for foregående år foreligger heller ikke ved udarbejdelsen af resultatstatus.

Fokus i denne resultatstatus er derfor:

At få fremhævet ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget (det kan f.eks. være ændrede budgetforudsætninger, eller ændret lovgivning o.a. der medfører forventninger om et ændret fokus i året).
At få fremhævet særlige relevante udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år

Social- og sundhedsudvalget
Ændret administrativ organisering
I forbindelse med ny administrativ organisering forventes besluttet budgetmæssige tilpasninger på flere fagudvalg. Disse behandles samlet under ØU's behandling af RS 1, og er derfor ikke med i denne fremstilling. Der følges op på ændringerne i RS 2.

Usikkerhed om ejendomsskatteudgifter
Der er en generel usikker om, hvorvidt budgetterne til ejendomsskatteudgifter er retvisende. Udgiftsniveauet følges nøje, og hvor budgetterne ikke er retvisende, vil de blive rettet i RS2, hvor de faktiske ejendomsskatter er kendte.

Lovgivningsmæssige ændringer
Under regeringens lovprogram for folketingssamlingen 2012/2013 har der været fremsat en lang række lovforslag, hvoraf en række forventes at få udgiftsmæssige konsekvenser for SSU´s budget.

Lovprogram med relevans for SSU
En del af forslagene er allerede omsat i lovgivning (vedtaget i folketinget) i løbet af 2. halvår 2012, mens andre dele af programmet behandles i folketinget i 1. halvår 2013. I bilag til sagsfremstillingen er givet en kort præsentation af disse lovforslag, og her listet op i overskrifter:

Ændring af regler vedr. fritvalg på ældre/sundhedsområdet
Regelforenkling i den kommunale tandpleje - afskaffelse af fritvalg områder
Ophævelse af pensionisters tilskud til håndkøblægemidler
Samling af høreapparatområdet hos regionerne
Tilskud til tandpleje til personer der modtager de laveste ydelser efter lov om aktiv socialpolitik
Frivillig overgang til førtidspension efter lov om social pension
Ændring af reglerne vedr. AER (arbejdsgivernes elevrefusion)
Reformen af førtidspension og fleksjob (FØP-reformen)

Økonomiske konsekvenser
DUT-princippet indebærer, at kommuner og regioner kompenseres for de udgiftsmæssige konsekvenser af ændringer i byrde- og opgavefordelingen mellem staten og kommunerne, og for ændringer staten foretager i regelgrundlaget for eksisterende kommunale og regionale opgaver. Dette sker ved, at det samlede statstilskud forhøjes eller reduceres, når kommunerne eller regionerne bliver pålagt eller frataget opgaver. DUT-princippet sigter således på, at ændringerne er udgiftsneutrale for kommunerne under ét. Dermed også sagt at fordelingen af de økonomiske konsekvenser på de enkelte kommuner kan være forskellige og afhænger af aftalen mellem kommuner og staten som først kendes til sommer. Administrationen vil orientere byråd og udvalg om de økonomiske konsekvenser efter sommerferien.

Reformen af førtidspension og fleksjob (FØP-reformen)
Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Intentionen bag reformen er, at mindske tilgangen til de permanente forsørgelsesydelser gennem en helhedsorienteret indsats over for borgeren.

Reformen medfører betydelige ændringer i kommunernes indsats over for de personer, der før reformens indførelse ville være overgået til førtidspension eller fleksjob.

For det første kan personer under 40 år som udgangspunkt ikke længere tilkendes førtidspension, men skal i stedet deltage i et tværfagligt ressourceforløb. Personer over 40 år kan først tilkendes førtidspension efter, at de har deltaget i et tværfagligt ressourceforløb. Staten skønner, at de kommunale udgifter forbundet med ressourceforløbene i de første mange år vil overstige de udgifter kommunerne sparer på kontanthjælp og førtidspension.

For det andet skal kommunerne etablere såkaldte rehabiliteringsteams, bestående af repræsentanter fra relevante forvaltninger, samt en regional sundhedskoordinator. Teamet skal rådgive i alle sager, som vedrører ressourceforløb, førtidspension og fleksjob.

For det tredje indføres en ny model for beregning af fleksjobtilskuddet. Fremover vil det tilskud, som udbetales til den fleksjobansatte, blive nedtrappet i takt med at lønnen stiger. Dette forventes at medføre kommunale mindreudgifter allerede fra 2013, som følge af den nye fleksjobmodel og et lavere fleksjobtilskud per person end den tidligere model.

Der er flere opmærksomhedspunkter ift. implementeringen af reformen. Særlig opmærksomhed rettes mod risikoen for serviceløft, som følge af at kriterierne for målgrupperne for ressourceforløbene ikke er tilstrækkeligt klare, hvorfor der er en risiko for at nogle borgere, som ikke er tiltænkt ressourceforløb, bliver omfattet heraf. Tillige rettes opmærksomhed mod økonomien i rehabiliteringsteamene, hvor den kliniske funktion får monopol på at bestille sundhedsfaglig bistand, herunder lægeerklæringer til rehabiliteringsteamet.

Gribskov Kommune afholder udgifterne til førtidspension under Social- og Sundhedsudvalget, mens udgifterne til de øvrige kommunale forsørgelsestyper afholdes under Arbejdsmarkedsudvalget. Førtidspensionsreformen har økonomiske konsekvenser for begge fagudvalg. Der er endnu ikke fuld klarhed over de økonomiske konsekvenser af reformen. KL forhandler i øjeblikket med staten om økonomien i reformen.

Lovforslag 79 udgør en undtagelse fra reglen om kompensation for de udgiftsmæssige ændringer
Lovforslag 79 i lovprogrammet, der allerede er vedtaget i folketinget som Lov nr. 1347 af 21.12.2012 "Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og forskellige andre love", udgør en undtagelse fra den generelle regel om, at kommunerne kompenseres for de udgiftsmæssige konsekvenser af ændret lovgivning.

Administrationen forventer at lovændringen medføre et indtægtstab for Gribskov Kommune, vedr. elever under SSUs ressortområde, på ca. 2,5 mill. kr. i 2013 og ca. 5,0 mill. kr. i 2014 og fremadrettet.

Loven betyder, at en række forhold i forbindelse med AER (arbejdsgivernes elevrefusion), der i øvrigt ændrer navn til AUB (arbejdsgivernes uddannelsesbidrag) ændres. Bl.a. overgår finansieringen af skolepraktikydelsen fra staten til arbejdsgiverne, hvilket øger kommunens bidrag til ordningen generelt - udgiften hertil afholdes under ØU.

Af betydning for SSUs budget er det er imidlertid en ændringen af præmie- og bonusordningen vedr. elever på erhvervsgrunduddannelserne. Under SSUs budget afholdes udgifterne vedr. SOSU-elever. Under den hidtidige ordning modtog kommunen et samlet beløb på 70.000 kr. i præmie- og bonus for hver elev, uanset alder, som gennemførte uddannelsen. Lovændringen indebærer, at præmie- og bonusbetalingen reduceres til 33.000 kr., og nu kun gives for elever under 25 år. Ændringen kan sammenfattes som i tabellen nedenfor:

Det samlede præmie- og bonusbeløb har været udbetalt i rater i løbet af uddannelsesforløbet, og den hidtidige ordning fortsætter for de elever, hvor uddannelsesaftalen er indgået før 1. januar 2013. D.v.s. at ændringen ikke slår fuldt ud igennem i 2013, men først får fuld virkning fra 2014 og frem.

Staten finder ikke at ændringen er omfattet af DUT-princippet, da der efter statens opfattelse ikke er tale om ændringer i byrde- og opgavefordelingen mellem staten og kommunerne, eller regelgrundlaget for eksisterende kommunale opgaver, men alene en ændring i forhold til kommunernes rolle som arbejdsgiver på linie med alle øvrige private og statslige arbejdsgivere.

Administrationen har opgjort det økonomiske tab til følgende beløb:

Det forslåes at en evt. ansøgning om tillægsbevillinger afventer til senere på året

Øvrige udfordringer
Beslutning om ikke at gennemføre ændring i Kvalitetsstandard vedr. udbringning af mad
Udvalget besluttede på sit møde den 16. januar 2013, under dagsordenspunktet "Revideret kvalitetsstandard for tilberedning og udbringning af mad", ikke at gennemføre den tidligere vedtagne beslutning om at ændre serviceniveau til udbringning af kold mad 2 - 3 gange om ugen.

Ændringen i Kvalitetsstandarden indgik som et element i udvalgets beslutning den 20. september 2012, om udmøntning af udvalgets rammereduktion på 5,9 mill. kr. i 2013. Ændringen af serviceniveauet for madservice bidrog isoleret set med 0,7 mill. kr. af rammereduktion.

Administrationen anbefaler fortsat, at der peges på alternative muligheder for at udmønte budgetreduktionen, men at det afventer status for den samlede udgiftsudvikling på kommende RS 2.

Udbud på social og sundhedsområdet
SSU forbereder Udbud på social og sundhedsområdet samt evaluering af serviceniveau. Der vil i budgetprocessen være en sammenhæng til beslutninger om serviceniveau, som vil indgå i budgetsagerne i foråret 2013. Der henvises til budgetsagen herom.

Udfordringer der bæres ind i året fra 2012
I forhold til udfordringer der bæres ind i året fra 2012, skal opmærksomhedspunkterne RS 5 , der var den sidste resultatstatus i 2012, gentages:

Den afdæmpede udgiftsudvikling på sundhedsrammen generelt (i 2012) er en del af en udvikling, som også har været indregnet i udvalgets sparekrav i budget 2013 - 2016. Dvs. at meget af den positive udvikling i 2012 - afspejles i et lavere budget i 2013 og frem, hvilket generelt skærper behovet for en tæt opfølgning på alle rammer, dog særligt tæt på:

Handicaprammen, i fortsættelse af udviklingen i 2012, ift. tilgang og afgang, ændringer i funktionsniveau blandt borgere der modtager støtte, samt prisudvikling.
PlejeGribskov, i forhold til den generelle omkostningsudvikling, hvor administrationen forventer et underskud på 4,5 mill. kr. i 2013.

Dertil kommer, at der fortsat skal fastholdes stram visitationspraksis på alle områder for at afdæmpe pres på udgiftsudvikling.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 885 af 29/08/2012, §40.

Bilag
Bilag: dele af lovprogram med betydning for SSU

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social- og sundhedsudvalget:

godkender resultatstatus for Social- og sundhedsudvalgets område.

Beslutning

Taget til efterretning.

Svend Gottlieb fraværende.

29. Status Pensionsudvalgets arbejde
32.03G00 - 2012/30888

Sagsfremstilling
Efter Social- og Sundhedsudvalgets beslutning skal udvalget have status på Pensionsudvalget arbejde to gange om året i hhv. maj og november. Den seneste status blev givet på udvalgets møde den 16. maj 2012.

Nuværende status erstatter den status, der skulle have været forelagt i november 2012.

Kort om udvalgets arbejdsform i 2012
Pensionsudvalgets virksomhed skete i møder en gang ugentligt, hvor udvalget i en uge traf afgørelse i sager om førtidspension kunne rejses (§ 18 møder) og på møde den følgende uge traf udvalget afgørelse om tilkendelse af pension i rejste pensionssager (§ 20 møder).
På disse møder skulle borgeren have tilbudt mulighed for fremmøde. Borgeren havde på mødet mulighed for at komme med supplerende bemærkninger til sagen, men borgeren måtte ikke deltage i udvalgets votering i sagen.

En borger kunne også selv rejse en sag om førtidspension. Skete dette skulle sagens behandling ske "på det foreliggende grundlag" i et § 20 møde, hvor borgeren selv havde mulighed for at være tilstede og fremlægge/tale sin sag. At sagen skulle behandles på "det foreliggende grundlag" betød, at administrationen ikke kunne indhente yderligere oplysninger. Heller ikke hvis det var administrationens opfattelse, at sagen ikke var tilstrækkeligt belyst. Var grundlaget ikke tilstrækkeligt til at tilkende førtidspension, gav udvalget afslag på førtidspension.

Borgere kunne både få afslag på rejsning af førtidspensionssag (§ 18-møde) og i forbindelse med det efterfølgende møde (§ 20-møde).

Førtidspensionsreformen
Der er vedtaget en reform af førtidspensionsområdet med virkning fra 1. januar 2013. Reformen betyder, at borgere under 40 år som udgangspunkt ikke kan få tilkendt førtidspension, med mindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne. Personer under 40 år tilbydes i stedet et individuelt tilrettelagt ressourceforløb i et til fem år ad gangen med mulighed for flere forløb.

Målgruppen for ressourceforløb er personer, hvor det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en særlig indsats vil ende på førtidspension.

Borgere over 40 år skal som udgangspunkt gennemgå et ressourceforløb, inden de eventuelt kan tilkendes førtidspension.

Alle ansøgninger om førtidspension skal forelægges et tværfagligt rehabiliteringsteam, og der skal foreligge en rehabiliteringsplan, inden sagen kan forelægges for Pensionsudvalget.
Selve vurderingen af, hvorvidt en borger opfylder betingelserne i Lov om social pension har ikke ændret sig - det skal fortsat være dokumenteret, at arbejdsevnen er nedsat til det ubetydelige, før der kan tilkendes førtidspension.

Pensionsudvalget forventer, at der vil være færre sager, der bliver forelagt pensionsudvalget i 2013. Dette skyldes, at borgerne skal igennem det nævnte ressourceforløb. Det må antages, at nogle borgere flyttes i forbindelse med ressourceforløbet således, at førtidspension ikke længere er relevant. Andre vil fortsat skulle vurderes i forhold til førtidspension, men der vil være en periode, hvor der kun forelægges få sager, indtil de første ressourceforløb er gennemført.

Pensionsudvalget forventer en stigning af sager forelagt på det foreliggende grundlag, idet det forventes, at nogle borgere ønsker en hurtig afklaring af, om de er berettigede til førtidspension - og således ikke ønsker at vente på, at de har været gennem et ressourceforløb.

Tilkendelse af førtidspension i 2012
Alle kommuner indberetter tal til Ankestyrelsen hvert kvartal, så det på landsplan kan følges, hvordan tendenserne er for bl.a. tildeling af pension for året 2012.

Nedenstående oversigt viser antal tilkendelser af førtidspension i Gribskov Kommune i 2012 sammenholdt med nabokommunerne. Tallene for Gribskov Kommune er manuelt opgjort i et regneark og dækker hele 2012. For sammenligningskommunerne dækker antallet de første 3 kvartaler af 2012, idet sidste kvartal for 2012 endnu ikke er registeret i Ankestyrelsen. Tallene er m.a.o. ikke umiddelbart sammenlignelige.

Ifølge oplysning fra Ankestyrelsen er der mange kommuner, som ikke får indberettet tilkendelse af førtidspension til Ankestyrelsen. Oplysninger, som er trukket fra Ankestyrelsen, kan derfor være i uoverensstemmelse med de faktiske tilkendelser for sammenligningskommunerne. Det bemærkes, at Gribskov Kommune har indberettet samtlige tilkendte pensioner i 2012. Antal tilkendelser af førtidspension i 1. til 3. kvartal 2012
(Gribskov Kommune 1. til 4. kvartal 2012)
Gribskov Kommune 84
Halsnæs Kommune 34
Helsingør Kommune 90
Hillerød Kommune 53

Til sammenligning tilkendte Gribskov Kommune 85 førtidspensioner i 2011.

Af de 47 afslag, der er givet i 2012, er de 17 afslag givet til personer under 40 år.

Tilkendelser af førtidspensioner i Gribskov Kommune 2012 fordelt på lidelser

I oversigten nedenfor er de tilkendte førtidspensioner fordelt på lidelser. Som det fremgår er det knap halvdelen af tilkendelserne, der er begrundet med psykiske lidelser.

I 2012 er 23 af de 84 tilkendte førtidspensioner givet til personer under 40 år.

I oversigten nedenfor fremgår hvordan de 23 tilkendelser er fordelt på lidelser. Som det fremgår er det ca 2/3 af sagerne, der er begrundet med psykiske lidelser.

Afslag og klager
I Gribskov Kommune har Pensionsudvalget fra 1. januar 2012 og frem til 31. december 2012 behandlet 131 sager. Herudover er der behandlet 6 sager efter de gamle regler om førtidspension:

84 borgere har fået tilkendt førtidspension
21 borgere har selv ønsket at rejse ansøgning om førtidspension.
Der er givet i alt 47 afslag
Der er modtaget 36 klager over afslag, som er genbehandlet og videresendt til Beskæftigelsesankenævnet.
1 borger har klaget over tilkendelsestidspunkt
3 borgere har fået konverteret deres invaliditetsydelse til mellemste førtidspension. Modtaget en klage den 15.1.2013 over der ikke er tilkendt højeste førtidspension efter gammel lovgivning
2 borgere har fået tilkendt en forhøjelse af mellemste pension til højeste førtidspension (efter gammel lovgivning)
1 borger har fået afslag på forhøjelse til højeste førtidspension ( efter gammel lovgivning) Klage modtaget den 15.1.2013.
1 borger, som er tilflytter, har haft kontrolsag på førtidspension og er fortsat tilkendt højeste førtidspension.
40 personer der fik behandlet ansøgning om førtidspension i 2012 var under 40 år og 91 personer over 40 år. 56 personer var mænd og 75 personer var kvinder.

Pensionsudvalget har fortsat et stort antal sager i Beskæftigelsesankenævnet. Indtil nu er der i 2012 kommet fire afgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet i sager vedrørende afslag på pension. Disse fik Gribskov Kommune medhold i fra Beskæftigelsesankenævnet.

Der har ikke været et fald i tilkendelser af førtidspension i Gribskov Kommune i 2012. Der har været forelagt flere sager for Pensionsudvalget i 2012, end der har været i de foregående år.

Der har været afholdt flere Pensionsudvalgsmøder i 2012, blandt andet for at imødekomme, at retten til sygedagpenge ikke skulle forlænges unødigt i forbindelse med ansøgning om førtidspension.

Hertil kommer, at der har været forelagt mange sager i efteråret 2012, da både borgere og sagsbehandlere har ønsket at få afsluttet så mange sager som muligt før førtidspensionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2013.

Fremadrettet opfølgning
Administrationen anbefaler, at udvalget fremadrettet får forelagt opfølgning på udviklingen i tilkendelse af førtidspensioner én gang årligt i maj måned. På dette tidspunkt foreligger Ankestyrelsens årsstatistik og der kan ske sammenligning med andre kommuners tilkendelsespraksis.

Lovgrundlag
Lov om social pension

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Indstilling
Pensionsudvalget indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning
at udvalget træffer beslutning om, at udvalget fremadrettet skal have en status fra pensionsudvalget en gang om året i maj måned

Beslutning
Orientering taget til efterretning.
Tiltrådt.

Svend Gottlieb fraværende.

Sager behandlet på lukket møde:
13: Udbud og sundhed og social 2014
Projekt og procesplan
Beslutning: Social- og sundhedsudvalget afgav deres anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet.

14: Udbud og sundhed og social 2014
Skabelon og udbudsmateriale
Beslutning:
1. Social- og sundhedsudvalget drøftede den foreløbige skitse til udbudsmaterialet og kom med input til det videre arbejde.
2. Social- og sundhedsudvalget tiltrådte at administrationen arbejder videre med udarbejdelse af indholdsbeskrivelser.
3. Social- og sundhedsudvalget tiltrådte at genoptage sagen på april-mødet.

15: Udbud og sundhed og social 2014
Modeller for udbudet
Beslutning: Social- og sundhedsudvalget tog status om model overvejelser til efterrretning.

31: Forberedelse af salg af ejendomme
Beslutning: Social- og sundhedsudvalget afgav deres anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet.

Mødet startet:
03:30 PM

Mødet hævet:
07:52 PM