Plan- og Miljøudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
130 Igangsættelse af lokalplanarbejde for solenergi-anlæg Ammendrup
131 Om- og tilbygning af fiskerhus i det gamle Gilleleje
132 Lovliggørelse af drivhus placeret inden for byggelinie
133 Lovliggørelse af 1. sal på enfamilieshus
134 Dyrevelfærd


Efterretningssager
135 Kommuneplan 2013-25, orientering om høringssvar
136 Kommuneplanlægning - Landskabsplanlægning
137 Ny 'flexboligordning'
138 Orientering og status for landzonesagsbehandling
139 Brugertilfredshedsundersøgelse med erhvervsfokus
140 CO2 beregning for 2012
141 Nationalpark - ny proces

Medlemmer:

Børge Sørensen

Susan Kjeldgaard

Bo Jul Nielsen

Jannich Petersen

Morten Jørgensen

Michael Bruun

Cannot Kroner

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:
Børge Sørensen orienterede om informationsmøde vedrørende Skifergas.
Børge Sørensen orienterede om møde med Nolas bestyrelsen vedrørende etablering af biogasanlæg.
Morten Jørgensen orienterede om møde med hestegruppen.
Administrationen orienterede om Byfornyelsesprojektet i Græsted.
Børge Sørensen orienterede om pressemeddelse fra Viden om Vind.


Åbne

130. Igangsættelse af lokalplanarbejde for solenergi-anlæg Ammendrup
020247 - 2013/03533

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges med henblik på stillingtagen til, hvorvidt og indenfor hvilke rammer der skal igangsættes lokalplanarbejde for solenenergi-anlæg syd for Helsinge ved Kildevej.

Helsinge Fjernvarme har ansøgt kommunen om at udbygning af solvarmeanlæg indtænkes i kommuneplan 2013 -25, og har i den forbindelse ansøgt specifikt på matr. nr. 3 c Ammendrup By, Helsinge. Helsinge Fjernvarme har fuldmagt fra ejer af ejendommen til dialog med kommunen om den kommende planlægning.

Helsinge Fjernvarmes ønske er imødekommet i forbindelse med det fremlagte forslag til kommuneplan. Under hensyn til muligheden for at kunne drive et solenergianlæg allerede i sol-sæsonen 2014-15 ønsker Helsinge Fjernvarme at igangsætte lokalplanarbejde allerede forud for den endelige vedtagelse af kommuneplanen. Administrationen har gjort opmærksom på den risiko der er for, at de foreslåede ændringer i kommuneplanen ikke vedtages. Ansøger har fremsendt en situationsplan, der vedlægges som bilag (Bilag: Situationsplan solvarme-anlæg PMU 25.09.13)

Områdets afgrænsning fremgår af nedenstående kort.


Arealet er ca. 8 Ha, og til sammenligning er solvarmeanlæggene ved henholdsvis Skovgårdsvej og Vejby ca. 1 Ha og ca. 2 Ha. Med en realisering af planen vil der således blive tale om kommunens største solenergi-anlæg. Dog skal det hertil bemærkes, at der i kommuneplanforslaget er indarbejdes en afstandszone til omgivelserne på 10 meter, hvilket vurderes at kunne betyde, at 'kun' 6,5 Ha af de 8 Ha vil blive udnyttet til solpaneller, mens det resterende areal forudsættes anvendt til beplantning og adgangsvej til anlægget.

Arealet ligger imellem det kommende byområde Ammendrup Bygade og Kildevejen. Der er tale om et bølget landskab, der i dag anvendes til landbrugsformål. Hen over marken er der fra Kildevejen et markant indsyn til Pibe Mølle.


Sammenhæng med kommuneplanforslag
Forslag til Kommuneplan 2013-25 indeholder følgende rammebestemmelser for området:

En kommende lokalplan skal ligge inden for rammerne af kommuneplanen og præcisere bestemmelserne. Vedrørende beplantning anbefaler administrationen, at Kommuneplanen justeres i forbindelse med den endelige vedtagelse, således at der også tages hensyn til indsynet til Pibe Mølle. Dette vil blive behandlet politisk i forbindelse med den endelige vedtagelse af Kommuneplanen. Yderligere har Helsinge Fjernvarme indsendt et høringssvar til kommuneplanforslaget, hvori de oplyser, at for at opnå bedst mulig udnyttelse af arealet til opstilling af solfangere ønskes min. afstand til vejskel langs Kildevejen reduceret fra 10 meter til 8 meter. Dette svarer til et beplantningsbælte på ca. 4 meter og en intern ubefæstet kørevej på ca. 4 meter. Også dette punkt behandles i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplanen.


Beplantning og Pibe Mølle
I en kommende lokalplan anbefaler administrationen, at beplantning og indsyn til Pibe Mølle håndteres gennem en beplantningsplan. Indsynet til Pibe Mølle opleves især af den østgående trafik på Kildevej, da boligerne nord for Kildevej for størstedelens vedkommende er afskærmet af jordvold og beplantning.

Beplantningen skal både afskærme anlægget og åbne op for indsynet til Pibe Mølle. Derfor anbefales, at der arbejdes med de principper, der fremgår af nedenstående luft-foto.


Blå: Ny beplantning
Lilla: Ingen beplantning og udsigtskile
Grøn: Eksisterende beplantning

Opholdet i beplantningen, der sikrer indsynet til Pibe Mølle bør være ca. 70 meter. Udsigten og opmærksomheden omkring møllen vurderes at blive styrket ved, at den rammes ind af den kommende beplantning. Der skal udarbejdes illustrationer af anlæggets påvirkning af landskab og udsigt før beplantningsplanen fastlægges endeligt.

Den eksisterende beplantning langs både den nordlige og sydlige side af Kildevej består overvejende af følgende træ-arter: Alm. Røn, Engriflet Hvidtjørn, Slåen, Mirabel, Bærmispel (Amelanchier), Storbladet Elm, Syren (kun enkelte), Poppel og Pil.

Administrationen foreslår, at beplantningsplanen tager udgangspunkt i de samme arter som ovenstående, dog følgende undtaget Storbladet Elm og Poppel, da disse to træ-arter vurderes at blive for høje.

En beplantningsplan for områdets sydlige grænse skal tage hensyn til både det kommende boligområde mod syd samt til solindfaldet for solvarme- og solcellepaneller. Beplantning syd for solenergi-anlægget ned i mod det kommende byområde Ammendrup Bygade bør være lav, da den ellers vil skygge for anlægget. Beplantningen kan have et mere haveagtigt præg som overgang til byområdet; konkret foreslås Slåen, Mirabel, Bærmispel (Amelanchier) og Syren.

Administrationen anbefaler, at beplantning eller garanti for beplantning langs Kildevejen indskrives som forudsætning for byggetilladelse, mens beplantning langs Ammendrup Bygade kan etableres på det tidspunkt grundejeren måtte ønske det. Dette er under hensyn til, at beplantningen kan ske i dialog med de kommende naboer, når Ammendrup Bygade bliver bebygget.

Landskab
Det bølgede landskab er meget karakteristisk for området, og det anbefales, at det bevares i en kommende lokalplan gennem begrænsning af terrænreguleringen, således at landskabet så vidt muligt fremstår i sin nuværende form, når anlægget en dag fjernes.

Derfor vurderer administrationen også, at der skal stilles krav om opmåling og illustration af det nuværende landskab/terræn.

Drikkevandsinteresser
Arealet ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område).

Ansøger har oplyst, at der i det planlagte solfangeranlæg anvendes propylenglycol med et lille indhold af korrosionsinhibitorer. Miljøstyrelsen oplyser, at propylenglycol ikke er optaget på listen over farlige stoffer og heller ikke er optaget på grænseværdilisten. Ved udslip af store mængder væske kan der være en risiko for en grundvandsforurening.

Der forventes som udgangspunkt ingen forurening fra anlægget bortset fra, hvis der sker uheld eller større lækager med stoffer, der ikke bindes eller nedbrydes, inden de når grundvandet. Vandet, der cirkulerer gennem solfangeranlægget, er tilsat frostvæske (propylenglycol). Propylenglycol er ikke sundhedsskadelig, men ved udslip af større mængder af væsken, kan der være risiko for en grundvandsforurening. Solvarmeanlægget skal derfor indrettes og drives, så større udslip af væske er usandsynligt, ligesom der skal være procedurer for afværgning af en eventuel forurening.

Administrationen anbefaler derfor, at der stilles krav om etablering af følgende tekniske foranstaltninger:
1) Væsken transporteres i et lukket system i en frem og retur rørledning imellem solfangerfeltet og de enkelte paneler. Rørsystemet er udført som dobbeltrør, med isolering mellem medierøret og kapperøret, således der er to barrierer mod udslip fra rørene.
2) Evt. lækage detekteres ved en alarmtråd, der er indbygget i frem og retur rørledninger.
3) Anlægget udstyres med overvågning af både lavt tryk (rørbrud) og højt tryk (kogning). I tilfælde af overkogning eller reparation på anlægget ledes væsken via en overtryksventil til en opbevaringstank.

Det vurderes, at anlægget med disse tiltag giver en høj sikkerhed mod udslip af væske samt et effektivt system, hvis uheldet er ude. Nogle af disse elementer kan naturligt reguleres i lokalplanen, mens andre kan blive sat som vilkår i forbindelse med kommunens tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 om beskyttelse af jord og grundvand.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at der igangsættes lokalplan for området med udgangspunkt i principperne ovenfor, der kort sammenfattet lyder:

• sikring af indsynet/udsigten til Pibe Mølle fra Kildevejen
• krav om beplantning langs Kildevejen
• sikring af drikkevandsinteresser
• krav om illustrationer af udsigt
• krav om opmåling af landskab/terræn

Administrationen anbefaler, at lokalplanen udarbejdes efter følgende køreplan:
25.09.13 PMU igangsætter planarbejde
06.11.13 PMU godkender forslag til høring
16.12.13 Byråd vedtager Kommuneplan 2013- 25 endeligt
December 2013 - Januar/Februar 2014 offentlig høring
Marts/April 2014 endelig vedtagelse
April/Maj 2014 4 ugers klagefrist.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, LBK nr 587 af 27/05/201, kap. 4 og 5.
Lov 358 af 01/01/92 om miljøbeskyttelse, LBK nr 879 af 26/06/10 med senere ændringer, §19
Lov 316 af 28/01/04 om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 939 af 03/07/2013.

Økonomi
-

Miljøforhold
Etablering af et solvarmeanlæg vil reducere brugen af fossile brændsler, idet forbruget af naturgas til fjernvarmeproduktion vil falde.

Miljøforhold i forbindelse med lokalplanen vil blive vurderet jf. Lov om miljøvurdering af større programmer og planer.

Solvarmeanlægget er som ændring af fjernvarmeværket omfattet af VVM-bekendtgørelsen, hvorfor der er foretaget en VVM-screening. På baggrund af VVM-screeningen er det besluttet, at der ikke skal laves en VVM-redegørelse. Afgørelsen er offentliggjort på kommunens hjemmesiden den 05.09.2013.

Høring
Lokalplanforslag vil i henhold til planlovens bestemmelser blive fremlagt offentlig i minimum 8 uger.

Bilag
Bilag: Situationsplan solvarme-anlæg PMU 25.09.13

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan og Miljøudvalget, at

1. Udvalget igangsætter udarbejdelse af forslag til Lokalplan 511.01 for solenergianlæg i Ammendrup. Lokalplanforslaget udarbejdes i tæt samarbejde med ansøgeren.
   
   Beslutning

1. Tiltrådt.
   
   
   

131. Om- og tilbygning af fiskerhus i det gamle Gilleleje
004301 - 2013/15747

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges til beslutning i Plan- og Miljøudvalget.

Ejeren af Havnevej 16, Allan Rudi Jensen, søger i samarbejde med to arkitekter, Mikael Johansson og Anja Berglund, om byggetilladelse til tilbygning, beliggende bag ved det eksisterende fiskerhus på ejendommen. Ejendommen er omfattet af lokalplan 15.31 "Bevarende lokalplan for det gamle Gilleleje".

Det gamle fiskerhus
Plan- og Miljøudvalget har d. 19.06.2013 taget til efterretning, at det eksisterende fiskerhus på ovenstående adresse nedrives, og genopføres med dele af de eksisterende materialer. Fiskerhuset er 49 m², og der er forud for arbejdet foretaget en gennemgribende opmåling af selve huset. Det forventes på ovenstående baggrund, at der gives nedrivningstilladelse til fiskerhuset sammen med byggetilladelse til det "nye" fiskerhus i løbet af efteråret. I den nuværende ansøgning (se bilag) er det angivet, at det nye fiskerhus genopføres med de samme tre-fløjede vinduer mod gaden som det nuværende fiskerhus, i tråd med den efterretning som Plan- og Miljøudvalget modtog på mødet d. 19.06.2013.

Tilbygning til fiskerhuset ifht lokalplanens bestemmelser
Den projekterede tilbygning har karakter af et selvstændigt hus, for at adskille det nye og det gamle. Tilbygningen opføres i 3 bygninger, en glasmellemgang med fladt tag, en mellembygning med lav taghældning og en større bygning med 45 graders taghældning, jf bilag, der indeholder ansøgningens tegningsmateriale. Den bagerste bygning har udnyttet førstesal, mens de to øvrige bygninger underordner sig både fiskerhuset og den bagerste bygning. Tilbygningen er på 106 m² i grundplan med 37 m² udnyttet tagetage, i alt tilbygges 143 m², excl glasmellemgang på knap 14 m², der ikke er en del af beboelsen. Bebyggelsesprocenten er på 42 når glasmellemgangen medregnes, hvilket er acceptabelt, jf. lokalplan 15.31 afsnit 3.4.1 nr 7, der tillader en bebyggelsesprocent på op til 50, ved små og uhensigtsmæssigt udformede grunde. Havnevej 16 er under 500 m2 (præcist 490 m2) og er derfor ifølge lokalplanens definition en lille grund.

Byggeriet er placeret i skel, hvilket også er nævnt som acceptabelt i lokalplanens redegørelse, men ikke i lokalplanens bestemmelser. Der kræves derfor en helhedsvurdering til placeringen, efter Bygningsreglement BR10. Lokalplanen tillader dog udhusbyggeri i skel, med en facadehøjde på 2,5 m samt taghøjde på op til samlet bygningshøjde på 4,0 m. Dette er medvirkende til, at byggeri i skel ikke er fremmed for området, ligesom der flere steder findes beboelse opført i skel.

Med det nuværende fiskerhus' placering (som kræves fastholdt jf. lokalplanens bestemmelser om bevaringsværdigt byggeri), vil det ikke blive muligt at tilvejebringe parkeringspladser på egen grund, hvorfor der kræves en dispensation fra lokalplanens bestemmelser om parkering.

Der søges om dispensation fra følgende bestemmelser i lokalplanen:

	Lokalplanens krav	Projektets dimensioner
Parkering (3.3.1 )	Etablering af p-pladser på egen grund	Ingen mulighed for parkering pga fiskerhusets beliggenhed og grundens udformning.
Husdybde (3.4.1 nr 4)	7 m	7,6-8,1 m
Opsprosning af vinduer (3.5.1 nr 5)	Opsprosning jf. anvisninger i lokalplanen	Anden vinduesinddeling på det gamle fiskerhus og den nye tilbygning end lokalplanen foreskriver, heriblandt ét rundt vindue

Der søges om tilladelse til at overskride bestemmelser i BR10 på følgende punkter:

	BR10 krav	Projektets dimensioner
Afstand til skel	kap 2.2.3 stk 1 nr 2: afstand til skel mindst 2,5 m	0 m
Højde i skel og indtil 2,5 m fra skel	kap 2.2.3 stk 1 nr 1 Maks 1,4 x afstand til skel	ca 3,5 m facadehøjde og taghælding på 45 gr
Åbninger(vinduer mod skel)	kap 5.5.3	2 stk mod skel samt vinduer/døre i gavlene tættere på skel end 2,5 m

Naboorientering/partshøring
Det ansøgte projekt har været sendt ud til naboorientering/partshøring i perioden 10. til 24. september 2013, til beboere og ejere, der støder op til ejendommen Havnevej 16. De svar der måtte komme fra høringen vil blive sammenfattet og medbragt til Udvalgsmødet den 25. september.

Der er på nuværende tidspunkt kommet én kommentar (telefonisk henvendelse). Den vedrører udformningen af fiskerhusets vinduer mod gaden, og opfordrer til, at fiskerhuset udføres med småsprossede vinduer i stedet for de projekterede tre-delte.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at det indkomne projekt i overvejende grad er i overensstemmelse med lokalplanens intentioner vedrørende fastholdelse af det gamle havnemiljø. De dispensationer der kræves for at kunne gennemføre projektet, vurderes at være af underordnet karakter, men det anbefales, at en eventuel tilladelse gives på vilkår af, at de vinduer der etableres i syd- og nord-gavl på den bagerste bygning udføres og opsprosses efter lokalplanens anvisninger, samt at vinduerne i gadeplan i det nye fiskerhus ligeledes udføres som småsprossede.

Lovgrundlag
Byggeloven LBK nr 1185 af 14/10/2010
Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013
Lokalplan 15.31 "Bevarende lokalplan for det gamle Gilleleje"

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
Der er udført naboorientering/partshøring af de omkringboende ejere og lejere.

Bilag
PMU 25.08.2013 Havnevej 16 projektbeskrivelse og tegningsmateriale

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at tiltræde, at der gives tilladelse til det ansøgte byggeri,
2. at tiltræde, at det stilles som vilkår om at vinduer i gavl på førstesal udføres i overensstemmelse med lokalplanens anvisninger,
3. at tiltræde, at det stilles som vilkår at det nye fiskerhus udføres med småsprossede vinduer i overensstemmelse med lokalplanens anvisninger.
   
   Beslutning

1. Udsættes med henblik på besigtigelse.
   
   
   

132. Lovliggørelse af drivhus placeret inden for byggelinie
017946 - 2012/49128

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges til beslutning i Plan- og Miljøudvalget.

Gribskov kommune har i august 2012 modtaget en henvendelse fra ejer af Bækkegårdsvej 10 Jørgen Amossen, vedrørende et drivhus på Bækkegårdsvej 12 der er placeret indenfor en 25 m byggelinie. Bækkegårdsvej 12 ejes af Eija Japsen.

Ejendommen er omfattet af partiel byplanvedtægt nr. 8, området ved Bækkegård.
Jf. ovennævnte byplanvedtægt kræver placeringen af drivhuset dispensation fra §5B nr 1:
På den vestlige række parceller må der ikke bebygges nærmere vestskel end 25 m. Denne bestemmelse skal sikre vedvarende udsigt til Arresø.

Drivhuset er placeret som vist på bilag 1, og ligger ca. 1,8 m fra naboskel til nr. 10.

Naboorientering:
Der er foretaget naboorientering som beskrevet nedenfor.

Administrationens vurdering:
Kommunen har ved tilsyn konstateret, at byggelinien på den vestlige række parceller overholdes, med undtagelse af et udhus og et legehus placeret på Bækkegårdsvej 10 og en bygning placeret på Bækkegårdsvej 26 . Parcellerne har alle udsigt til arresø, hvilket væsentligt forringes hvis byggelinien ikke respekteres. Det er derfor administrationens vurdering, at byggelinien skal overholdes og at området skal holdes fri for bebyggelse.

Administrationen beder Plan- og Miljøudvalget forholde sig til, hvorvidt Udvalget ønsker at byggelinien fremover bør overholdes, samt hvorvidt eksisterende byggeri skal lovliggøres fysisk (fjernes) eller administrativt (der gives dispensation til byggeriet).

Lovgrundlag
Partiel byplanvedtægt nr. 8, området ved Bækkegård, § 5 B nr. 1.

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
Der er foretaget naboorientering der involverer Bækkegårdsvej 8-30 samt grundejerforeningen.
1 ud af de adspurgte er positive overfor placeringen
8 ud af de adspurgte er ikke positivt indstillet overfor placeringen
3 ud af de adspurgte har ikke meldt tilbage.

Bilag
PMU 25.09.2013 Oversigtskort Bækkegårdsvej 12

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at tiltræde, at eksisterende byggeri udenfor byggelinjen på ejendommene Bækkegårdsvej 10, 12 og 26 skal flyttes til en placering i overensstemmelse med byplanvedtægtens bestemmelser eller fjernes.
   
   Beslutning

Tiltrådt.




133. Lovliggørelse af 1. sal på enfamilieshus
025940 - 2013/03179

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget som beslutningssag. Der lægges op til at PMU kan beslutte hvilken retning der skal arbejdes mod. Sagen var forelagt Plan- og Miljøudvalget den 04.09.2013 som efterretningssag.

Baggrund
Der er den 23 august 2013 meddelt standsningspåbud på udvidelse af bebyggelse på Svejåsen 8 i Vejby.

Gribskov Kommune har konstateret, at der er en alvorlig tilblivelsesfejl for byggetilladelsen af 30. april 2013 til etablering af 1.sal på det pågældende enfamiliehus.

Tilblivelsesfejlen består i at ansøgningen om byggetilladelse har en mangel, som vurderes at gøre byggetilladelsen ugyldig. Manglen består i at ansøger ikke har oplyst at byggeprojektet er i strid med udstykningsdeklarationen tinglyst 21. august 1969, afsnit 3 om bebyggelsens omfang, udformning og udseende, jf. BR10 afsnit 1.3.1 stk 4. Det fremgår af BR10 afsnit 1.3.1 stk 4, at det er ansøgers ansvar, at søge dispensation fra bestemmelser i deklarationer på ejendommen.

Deklarationen tinglyst 21. august 1969, afsnit 3 om bebyggelsens omfang, udformning og udseende, siger at bygninger kun må fremstå i en etage og taghældningen må ikke overstige 25 grader. Deklarationen fremgår af oversigten over deklarationer på denne ejendom.

Lovliggørelse
I henhold til Byggelovens § 17, stk. 1 påhviler det den til enhver tid værende ejer, at berigtige et ulovligt forhold.

Lovliggørelse af forholdet kan ske ved, at ejer fører ejendommen tilbage til oprindelig lovlig tilstand ved at tilbygningen på 1. salen nedtages.

Ejer kan også vælge fremsende en ansøgning om dispensation fra bestemmelsen i udstykningsdeklarationens afsnit 3, til at bibeholde det ulovligt udførte byggearbejde. Ansøgningen skal være sagligt begrundet og ledsaget af et fyldestgørende projekt, som beskriver de fremtidige forhold.

Der er ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkeligt grundlag til at tage stilling til, om der kan meddeles dispensation til at bibeholde byggearbejdet og herefter byggetilladelse til byggeriet.

Påbud om standsning af et byggearbejde kan alene påklages, hvis det gøres gældende, at arbejdet ikke kræver forudgående byggetilladelse, jf. Byggelovens § 16 C stk 4. Det aktuelt projekt omhandler en udvidelse af etagearealet og kræver byggetilladelse og standsningspåbudet kan derfor ikke påklages.

Deklarationens omfang
Ansøger mener, at der er mulighed for at den aktuelle udstykningsdeklaration ikke gælder for denne ejendom. Ansøger har derfor den 10 september bedt Tinglysningsretten vurdere dette. Tinglysningsrettens sagsbehandlingstid er ikke meldt ud. (bilag 2, side 1)

Hvis udstykningsdeklarationen er gældende for ejendommen søger ejer om dispensation til at udføre projektet med udnyttet tagetage.

Begrundelsen for dispensationsansøgningen
Ejer søgte den 09.09.13 dispensation til at gennemføre projektet hvis deklarationen er gældende. Som begrundelse for ansøgningen gives følgende (uddrag af bilag 2, side 2):

"Servitutten blev udarbejdet i 1970 og har i væsentlig grad mistet sin relevans mht. at fastholde en bestemt karakter i området, da den allerede er aflyst på ca 33 ejendomme og der i øvrigt lige udenfor deklarationsområdet er flere ejendomme der har 1. sal, bl.a. naboen i Svejåsen 10.

I kommunenplanen er rammen for lokalplanlægning i området 8.B.09, at der må bygges i 1½ plan. Området består i dag af ca 256 ejendomme, hvoraf 196 ligger udenfor deklarationen og 60 ligger indenfor deklarationen. I hele området 8.B.09 er ca 15 % af ejendommene med 1. sal og ca 20 % er med enten 1. sal eller facader i 2 fulde etager grundet skrående terræn. I deklarationsområdet er ca 15 % af ejendommene med facader i 2 fulde etager grundet skrående terræn.

Deklarationsområdet virker ikke logisk i forhold til terræn eller andre planmæssige forhold, tvært imod bevæger det sig ind og ud mellem ejendomme, som ikke er omfattet af deklarationen og skaber derfor unaturlige forskelle mellem naboer i området.

I forhold til naboerne på Svejåsen 6 og Vangeledsvej, så adskiller deres situation sig ikke fra helt almindelige situationer i byzoner i danske byer og heller ikke selv om deres grunde ligger ca 70 og 200 cm længere nede end Svejåsen 8.

Den samlede højde på den nye 1. sal er 7,5 meter, altså 1 meter lavere end max højden for den slags bebyggelser iht BR10. og bl.a. derfor er det meget begrænset hvad naboerne får af skygge gener grundet den nye 1. sal. På enkelte tidspunkter får naboen i nr 6 lidt mindre sol og det er i øvrigt på taget af dennes udestuen. Bygherre på Svejåsen 8 er indstillet på at lave evt. ændringer af projektet for at imødekomme naboerne.

For at imødekomme naboen i Svejåsen 6, foreslår bygherre at fjerne vinduerne i gavlen mod vest og erstatte disse med ovenlys vinduer, et i henholdsvis nord og syd tagfladen og på den måde fjerne evt. indbliks gener hos naboerne.

Der de sidste 43 år sket en væsentlig ændring i byggeriets udformning og boligejernes behov. Jeg vil derfor opfordre Gribskov kommune til at foretager en løbende aflysning af servitutten og lader området udvikle sig naturligt i overensstemmelse med ændrede behov under hensyntagen til det gældende bygningsreglement."

Administrationens vurdering
Administrationen har besigtiget området jf. vedlagte bilag 1 "Notat om syn". Det konkluderes i notatet, at området er sjældent homogent i kraft af en bebyggelse der er indordner sig det kuperede landskab omkring Vejby Kirke. Bebyggelsen er gennemgående opført i én etage. Nogle ejendomme har en høj kælder som følge af terrænspring, uden dog at dominere området.

Naboejendommen til Svejåsen 8 er opført med tagetage, men er ikke omfattet af deklarationen. Ejendommen Svejåsen 6 er opført efter en byggetilladelse i 1973. Det fremgår af tegningsmaterialet, at huset opføres med en taghældning på 30 gr. hvilket er i strid med deklarationens bestemmelser om taghældning, men huset er udført uden tagetage.

Gribskov Kommune er påtaleberettiget i henhold til deklarationen. Der er opstået en vis usikkerhed om hvorvidt deklarationen er gældende for ejendommen. Administrationen har noteret sig, at den er tinglyst på Svejåsen 8, men har også noteret sig, at ejer og dennes ansøger har rettet henvendelse til tinglysningsdommeren med henblik på at få afklaret spørgsmålet.

Såfremt det viser sig at deklarationen er noteret på ejendommen ved en fejl og ikke er gældende for Svejåsen 8, kan Gribskov Kommune ikke påtale byggeriet yderligere.

Det er sammenfattende administrationens vurdering, at området er karakteristisk og værdifuldt, samt at tagetagen på Svejåsen 8 er meget dominerende og fremmedartet for området.

Det er endvidere administrationens vurdering, at områdets bebyggelse bør fastholdes som bebyggelse uden tagetager. Administrationen bemærker dog hertil, at den nugældende planlægning ikke understøtter denne vurdering, idét kommuneplanens bestemmelser for rammeområdet 8.B.09 giver mulighed for at bygge med tagetage og der ikke er lokalplaner som fastholder den karakteristiske lave bebyggelse.

Administrationen har ikke foretaget en servitutundersøgelse af hele rammeområdet, som er større end det område den konkrete deklaration dækker over. Der er således en reel risiko for, at der kan komme andre sager med opførelse af tagetager indenfor andre deklarationsområder og i nærheden af Svejåsen 8.

Byggeriet på Svejåsen 8 overholder byggeretten jf. BR 10 og uanset naboens oplevelse af huset, ligger disse ulemper indenfor det man normalt må kunne forvente i et boligområde og deklarationens bestemmelser må derfor ses som et sæt skærpede vilkår.

Såfremt områdets karakter ønskes fastholdt, bør der ske en opfølgende planlægning for at undgå at andre tilsvarende byggerier i rammeområdet.

Det videre forløb
Ansøger gør gældende at deklarationen ved en fejl er tinglyst på ejendommen og har rettet henvendelse til tinglysningsdommeren for at få dette spørgsmål afklaret. Hvis det skulle vise sig, at deklarationen ikke er gældende for ejendommen vil kommunen være nødt til at ophæve standsningspåbudet.

Administration vælger alligevel at fremlægge sagen for udvalget, af hensyn til situationen med et standset byggeri, da der uanset valg af løsning skal gennemføres forskellige partshøringer og eventuelt naboorientering.

Såfremt udvalget vælger at ville arbejde for en dispensation skal der gennemføres en partshøring af berørte naboer omfattet af samme deklaration og af grundejerforeningen.

Såfremt udvalget vælger at ville arbejde for en fastholdelse af deklarationsbestemmelserne med henvisning til en bevarelse af områdets karakter, skal der foretages en partshøring af bygherre, da en sådan beslutning vil medføre den opførte tagetage skal nedtages.

Efter partshøring og naboorientering vil sagen blive forelagt Plan- og Miljøudvalget til endelig beslutning.

Af hensyn til sikring af det påbegyndte byggeri og familiens mulighed for fortsat at bo i huset henover fyringssæsonen, har administrationen godkendt at en sidste tagplade monteres samt at skorstenen til brændeovnen genopsættes, uden at dette skal foregribe den endelige beslutning om tagetagen. Afhængigt af det videre forløb kan det blive nødvendigt konkret at tage stilling til yderligere afskærmende foranstaltninger.

Administrationens anbefaling
Det er som nævnt ovenfor administrationens vurdering, at området er karakteristisk og homogent. Med baggrund i den vurdering, er det administrationens anbefaling, at deklarationens bestemmelser om bebyggelsens udformning fastholdes.

Lovgrundlag
Byggeloven, LBK nr. 452 af 24. juni 1998, med senere ændringer og tilføjelser
Bygningsreglement 2010, BR10
Planloven, LBK nr. 937 af 24. september 2009, med senere ændringer og tilføjelser
Udstykningsdeklarationen tinglyst på ejendommen 21. august 1969, afsnit 3.

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag

1. Notat om syn
2. Ansøgers redegørelse
   
   Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tiltræde, at det varsles bygherre at deklarationens bestemmelser om tagetage og taghældning agtes håndhævet
2. at tiltræde, at det varsles bygherre at der vil blive meddelt påbud om at lovliggøre den delvist opførte tagetage fysisk
   
   Beslutning

1.-2. Tiltrådt.




134. Dyrevelfærd
09.18G00 - 2013/24502

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget drøftede dyrevelfærd under punktet på sidste møde og ønskede emnet genoptaget på denne dagsorden.

Under drøftelsen blev "Isbryderordningen" omtalt, og administrationen bedt om at undersøge dette koncept.
Isbryderordningen er et projekt særlig rettet mod isolerede sindslidende, der bor under uacceptable forhold. Projektet har mange facetter, hvor samarbejdet med dyrenes beskyttelse er et af dem.

Her er der fokus på den gensidige opmærksomhed på mistrivsel hos dyr og mennesker , hos de instanser, der bliver opmærksomme på forholdene.

Den særlige opmærksomhed på gensidige fagområder, kunne være et opmærksomheds tema, der kunne tages op i forbindelse med udkørende funktioner i hele Gribskov Kommunes organisation.

Kommunen er ikke myndighed på området, men medarbejdere der kommer i forbindelse med dyr for eksempel ved landbrugstilsyn, hjemmebesøg eller lignende, vil kunne reagere på forhold, hvor der er mistanke om misrøgt og mistrivsel.

Statistik over dyreværnssager i Gribskov Kommune
Susan Kjeldgaard har skaffet dyrenes beskyttelses statistik over sager i Gribskov Kommune 2009 - 2012. Det fremgår heraf, at sagsantallet er stigende. Statistikken vedlægge som bilag

Særlig information
På baggrund af ovenstående kan Gribskov Kommune vælge at orientere på hjemmesiden med særligt fokus på dyrevelfærd og en særlig orientering om hvordan man reagerer ved mistanke om misrøgt og mistrivsel.

Lovgrundlag
Dyreværnsloven. Lovbekendtgørelse nr 252 af 08. marts 2013.

Økonomi
-

Bilag
Bilag dyrenes beskyttelse statestik

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
1. at afgive eventuelle bemærkninger til temaet dyrevelfærd.

Beslutning
Tiltrådt, idet der ønskes orientering på hjemmesiden om fokus på dyrevelfærd.





Efterretningssager

135. Kommuneplan 2013-25, orientering om høringssvar
01.02P00 - 2013/21024

Sagsfremstilling
Forslag til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune med tilhørende miljøvurdering har været offentlig fremlagt i perioden 27.06.2013 til 05.09.2013.

Plan- og Miljøudvalget orienteres hermed om de indkomne høringssvar samt om det videre forløb frem mod endelig vedtagelse af kommuneplanen.

Indkomne høringssvar
Der er modtaget i alt 71 høringssvar til forslaget. Høringssvar er indsendt af: 1. 48 borgere, hvoraf én indeholder underskriftindsamling fra ca. 50 borgere,
2. 4 virksomheder og institutioner,
3. 9 lokalråd,grundejerforeninger, lokale foreninger og lignende,
4. 7 interesseorganisationer og politiske partier,
5. 2 offentlige myndigheder.
Indsigelserne dækker bredt og omhandler blandt andet følgende emner:

• Byudvikling, herunder bystruktur, udviklingen i Vejby og Tisvilde, boligområdet Annisse, boligudvikling i Helsinge og alternativt boligområde,
• Erhverv, herunder Lokalcenter Tofte og landbrug,
• Sommerhusområder, herunder rammebestemmelser for forskellige områder og nyt sommerhusområde,
• Landområdet, herunder grøn og blå struktur, natur, landskab, geologi og drikkevandsinteresser,
• Friluftsliv, herunder stier, nationalpark, friluftsstrategi, friluftsanlæg,
• Infrastruktur, herunder beliggenheden af trafikanlæg, arealreservationer og kollektiv trafik,
• Områder til biogasanlæg, vindmøller og solcelleanlæg,
• Form og proces.

Der er særligt en hovedvægt på emnet biogasanlæg. Ca. halvdelen af høringssvarene omhandler dette emne. Hovedparten af høringssvarene kommer fra borgere, der bor i eller omkring de to områder, der er udpeget i forslaget og som er i mod udpegningen. Enkelte kommer fra interesseorganisationer, som er positive overfor udpegningerne.

Flere interesseorganisationer har generelt givet udtryk for, at der er tale om et gennemarbejdet forslag, og at der har været en god, dialogsøgende proces.

Naturstyrelsen og Vejdirektoratet har indsendt bemærkninger til forslaget. Der er tale om bemærkninger og ikke indsigelser (veto) efter Planlovens §28 og 29, jf høring nedenfor. Det forudsættes dog, at der medtages mindre ændringer og supplerende redegørelser, blandt andet indenfor emnerne drikkevandsinteresser, landbrug, klimatilpasning og infrastruktur. Der har været administrativ dialog herom i høringsfasen. Videre forløb
Administrationen gennemgår i de kommende uger alle indkomne høringssvar og kommer på baggrund heraf med en anbefaling til om og hvordan de indkomne høringssvar kan indarbejdes i den endelige kommuneplan.

På Plan- og Miljøudvalgets møde den 06.11.2013 vil administrationens vurderinger og anbefalinger blive forelagt udvalget til behandling. Plan- og Miljøudvalget afgiver på baggrund heraf deres anbefalinger til Økonomiudvalget og Byrådet. Det forventes at sagen kan forelægges Byrådet den 16.12.2013 med henblik på endelig vedtagelse af Kommuneplan 2013-25.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013, kap. 4 og 6.
Lov 316 af 28/01/04 om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 939 af 03/07/2013.
Landsplandirektivet Fingerplan 2007 og 2013.
Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder m.v. til detailhandel i Hovedstadsområdet.
Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013.

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
Planforslaget har været fremlagt offentligt i henhold til Planlovens § 24.

I henhold til Planlovens §28 og 29 kan en statslig myndighed gøre indsigelse (nedlægge veto) mod et planforslag, og forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at tage orienteringen til efterretning.
   
   Beslutning

Tiltrådt.




136. Kommuneplanlægning - Landskabsplanlægning
01.02P00 - 2012/43929

Sagsfremstilling
Om denne sag
Plan- og Miljøudvalget besluttede på udvalgsmødet d. 20.03.2013, at der igangsættes et tema-tillæg til kommuneplanen for en samlet landskabsplanlægning.
I denne sag gives en orientering om arbejdet med landskabskaraktermetoden (LKM), som blandt andet er en del af arbejdet med en samlet landskabsplanlægning.

Om landskabskaraktermetoden
Landskabskaraktermetoden beskriver på systematisk vis et området ud fra dets naturgrundlag, kulturgrundlag og rumlige og visuelle fremtoning. Det er en metode til at beskrive et landskab på en faglig velfunderet og ensartet grundlag.

Landskabskarakteren er det særlige samspil mellem et områdes naturgrundlag og arealanvendelsen samt de særlige rumlige og visuelle forhold, der kendetegner området og adskiller det fra omkringliggende landskaber.

Metoden giver en fælles referenceramme og fælles sprog og begreber om landskabet i kommunen. Desuden giver det et samlet overblik over landskabet, fordi analysen dækker hele kommunen.

Resultatet kan bruges i den fremtidige planlægning, herunder kommuneplanlægning, og i den daglige forvaltning og administration.

Formål med analysearbejdet og anvendelse i Gribskov Kommune
Formålet med det igangsatte analysearbejde et at få beskrevet, kortlagt og sikret særegne og værdifulde landskabstræk. I et mere strategisk perspektiv sættes der fokus på hvilke områder der bør beskyttes, vedligeholdes eller ændres. Der sættes altså strategiske mål for landskabet, der angiver retning for hvordan landskabelige kvaliteter eller potentiale kan indgå i en helhedsorienteret vurdering af konkrete projekter eller overordnet udvikling.

Resultatet af landskabskarakteranalysen vil danne grundlag for en revision af retningslinjer og udpegninger for landskab i kommuneplanen. Det kan endvidere give input til revision af andre kommuneplanemner, herunder kulturmiljøer og skovrejsning.

Det er endvidere tanken at resultatet kan anvendes i arbejdet med blandt andet friluftsplanlægning og kystplanlægning samt en kommende grøn og blå struktur

I den konkrete sagsbehandling eller ansøgning om et projekt, kan analysen anvendes til at redegøre for de væsentligste landskabselementer og landskabssammenhænge. Et områdes kvaliteter og udviklingsmuligheder vil kunne kvalificeres for eksempel i forbindelse med landzoneadministrationen. Konkret vil det betyde, at der i den fremtidige planlægning og administration vil blive skelet til markante landskabsformer (naturgeografi), værdifulde elementer og helheder (kulturgeografi), om projektet passer ind i landskabet eller hvordan det kan tilpasses (rumlig/visuel) og endelig et fokus på om et projekt kan være med til at styrke eller sløre særligt visuelle oplevelsesmuligheder.

Det er vigtigt at understrege, at hver sag/projekt er en individuel vurdering, men at den er bundet op af en metode, som også andre kommuner benytter.

Tidsplan
Arbejdet med landskabskaraktermetoden er igangsat september 2013. I den kommende periode beskriver administrationen karakterområder og tager på feltbesøg. Et foreløbigt udkast til analysen forventes at være klar i foråret 2014. Herefter følger et arbejde med at opstille strategiske mål og komme med anbefalinger. Det samlede arbejde forventes at være klar med udgangen af 2014.

Det endelige produkt
Det endelige resultat vil blive indarbejdet i den digitale kommuneplan. Det vil dels være i form af ændrede retningslinjer og udpegninger for landskab, dels i form af en mere beskrivende del, hvor både borgere og sagsbehandlere via et aktivt kort kan klikke sig ind på kommunens landskaber og se landskabskarakterområder med kort tekst, foto samt anbefalinger. Desuden vil der være et baggrundsdokument med de mere dybdegående analysedata.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013

Økonomi
Der forventes en udgift på 125.000 kr. til ekstern konsulentbistand som afholdes indenfor driftsbudgettet på delramme 32001 Myndighed, driftsudgifter.



Miljøforhold
-

Høring
Der er ved at blive udarbejdet en plan for det samlede inddragelsesforløb.
Det er planen, at både Det Grønne Dialogforum og Dialogforum for Lokalsamfund skal inddrages i arbejdet, når der ligger mere materiale klar.
I forhold til det politiske niveau planlægges der inddragelse omkring mål og visioner for landskabet i Gribskov Kommune i 2014.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at tage orienteringen til efterretning.
   
   Beslutning

Tiltrådt.




137. Ny 'flexboligordning'
03.01G00 - 2013/21810

Sagsfremstilling
Folketinget har med virkning fra den 1. maj 2013 vedtaget en ændring af Boligreguleringsloven, som populært kaldes flexboligordningen. I henhold til Boligreguleringslovens § 50, stk. 1 kan en ejer af en helårsbolig søge kommunen om tilladelse til at anvende boligen som fritidsbolig. Ændringen består i, at ejeren nu frit kan vende tilbage til en anvendelse af boligen som helårsbolig igen, uden at skulle søge om tilladelse hertil på ny.

Baggrund for lovændringen
Lovændringen er en del af en 'værktøjskasse' til udvikling af landdistrikterne og har især til hensigt at komme såkaldte udkantskommuner til hjælp i forhold til at undgå, at tomme boliger forfalder og udvikler sig til ruiner.

Reglerne i boligreguleringsloven om bopælspligt blev oprindeligt lavet for at kommunerne kunne sikre bestanden af boliger og undgå boligmangel. I dag er situationen en anden i mange udkantsområder, hvor der er et overskud af boliger. Man håber således at kunne øge efterspørgslen efter boliger i landdistrikter ved at gøre det mere attraktivt at købe en bolig, som, med den fleksibilitet det giver, kan bruges både som helårsbolig og fritidsbolig.

Ændringen i praksis
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at tilladelse til flexbolig "... ikke kan meddeles, hvis udøvelsen er i strid med planloven eller med bestemmelser i en plan, der er fastsat med hjemmel i planloven, eller i strid med byggeloven eller erhvervelsesloven". Det betyder således, at der eksempelvis ikke kan meddeles tilladelse til flexbolig på en ejendom, der er omfattet af en lokalplan eller rammebestemmelser i en kommuneplan, der udlægger området til helårsbeboelse - selvom sidstnævnte dog vil kunne fraviges, hvis kommunen er indstillet på det. Det betyder ligeledes, at der ikke kan gives flexboligtilladelse i sommerhusområder, da der her skal søges særskilt om tilladelse til helårsbeboelse, jf. planlovens § 41, modsat i helårsområder - hvilket der ikke ændres på med indførelsen af flexboligordningen. En flexboligtilladelse kan således ikke bruges som 'genvej' til at kunne benytte et sommerhus på helårsbasis. I praksis vil det derfor helt overvejende være i landzone, flexboligordningen kan få betydning.

Boligreguleringsloven indeholder i kapitel 7 regler om benyttelse af helårsboliger. I nogle kommuner gælder disse regler pr. automatik, i andre, herunder Gribskov, skal den enkelte kommune beslutte, om kapitel 7 skal være gældende - dvs. herunder, om bopælspligten skal fastholdes i kommunen. Gribskov Kommune har således besluttet, at bopælspligten skal gælde i kommunen. Men det har således andre steder hele tiden været muligt at få tilladelse til at bruge sin bolig som fritidsbolig. Det nye er, at man med en flexboligtilladelse ikke længere skal søge kommunen igen for at få lov til at vende tilbage til at bo på helårsbasis i sin bolig. Det bemærkes, at en flexboligtilladelse kun gælder fra den meddeles til det tidspunkt, hvor boligen igen tages i brug som helårsbolig. Hvis ejeren herefter på ny ønsker at bruge boligen til fritidsformål skal der søges om en ny flexboligtilladelse.

Med en flexboligtilladelse bevarer boligen sin helårsstatus. Tilladelsen følger ejeren, ligesom ved en tilladelse til helårsbeboelse i et sommerhus, og den kan derfor ikke videregives ved ejerskifte.

Interesserede huskøbere kan få et forhåndstilsagn om tilladelse til flexbolig inden de køber huset. Kommunen er dog ikke bundet af dette forhåndstilsagn.

Flexboligordningen og Gribskov Kommune
Det vurderes ikke, at de nye regler i Boligreguleringsloven vil få nogen betydning for den hidtidige praksis i Gribskov Kommune.

Der er meget få boliger/boligområder i kommunen, som ikke er omfattet af en lokalplan eller af rammebestemmelser i kommuneplanen, hvor kommunen kan modsætte sig ændret anvendelse af boligarealer. Endvidere har der hidtil hvad angår landzoneejendomme skullet ske en individuel vurdering af, om en tidligere helårsbolig igen kan overgå fra midlertidig fritidsformål til helårsbeboelse. De nye flexboligregler vurderes ikke umiddelbart at få væsentlig indflydelse på den hidtidige landzonesagsbehandling.

Gribskov Kommune vurderes derudover ikke at være ramt så hårdt af problematikker med fraflytning og tomme boliger som mange udkantskommuner. Administrationen har fået nogle henvendelser vedrørende flexboligordningen, heraf har en del omhandlet boliger i Gilleleje. Her har det imidlertid længe været kommunens praksis, at der ikke gives tilladelse til at fravige bopælspligten, medmindre helt særlige forhold har gjort sig gældende. Lignende praksis har også gjort sig gældende i eksempelvis Tisvildeleje, med henblik på at modvirke, at disse kystbyer udvikler sig til rene sommerbyer.

Administrationen anbefaler således, at bopælspligten opretholdes i Gribskov Kommune, hvorved flexboligordningen som udgangspunkt ikke vil kunne implementeres.

Administrationen anbefaler, at Udvalget tager orienteringen til efterretning.

Lovgrundlag
Lov om midlertidig regulering af boligforholdene (boligreguleringsloven), lovbekendtgørelse nr. 962 af 11/08/2010, kap. 7
Lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov nr. 413 af 29/04/2013
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013 med senere ændringer, § 35 stk. 1

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning
Tiltrådt.




138. Orientering og status for landzonesagsbehandling
01.03G00 - 2013/29631

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget som efterretningssag.

Landzonesagsbehandlingen dækker over et bredt spektrum af sagstyper.
Ansøgninger og sagsforløb bærer præg af, at kommunen i væsentligt omfang består af landzonearealer.

Planlovens landzonebestemmelser skal beskytte det åbne land. Målet er at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse, skabe en klar grænse mellem by og det åbne land, sikre rekreative og værdifulde landskaber, og jordbrugserhvervenes produktionsmuligheder.

Efter planlovens § 35 må der i landzone ikke uden tilladelse fra byrådet foretages udstykning, opføres bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggede og ubebyggede arealer. Der er visse undtagelser herfra jf. §§ 36-38, som overvejende omhandler retten til at opføre nødvendige driftsbygninger til landbruget samt muligheden for ændret anvendelse af gamle, overflødige driftsbygninger.

Enhver landzonetilladelse kan sidestilles med en dispensation. Tilladelse kan meddeles, når det efter en konkret vurdering af de stedlige forhold findes foreneligt med de hensyn, som landzonebestemmelserne skal varetage. Det vil sige, at der ved enhver landzoneafgørelse ligger et skøn til grund for afgørelsen.

En del af sagsbehandlingen knytter sig endvidere til vurderinger ud fra naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelseslinjer til natur og fortidsminder, som kommunen også er myndighed på. Vi ser samlet på sådanne sager, hvor landzonesagen typisk afventer vurdering af natursagen, og hvor landzonetilladelse og dispensation gives samtidig.

Sagsantal og -typer
I 2013 er der indtil videre oprettet 109 landzonesager fordelt på følgende kategorier:

• Ny bebyggelse
• Ændret anvendelse af bebyggelse
• Ændret anvendelse af ubebygget areal
• Terrænregulering
• Udstykning
• Vindmøller
• Forespørgsel/henvendelse
• Øvrigt

Der er flest sager vedrørende ny bebyggelse (33 stk) samt kategorien forespørgsler (20 stk).

Forespørgslerne er typisk spørgsmål fra ejendomsmæglere eller interesserede købere, der ikke altid har et konkret projekt og dermed ofte skal have generelle svar om muligheder og kravene til reel landzonesagsbehandling. Det kan også være henvendelse fra naboer om et givet forhold, der eventuelt kan foranledige egentlig lovliggørelsessag.

Endvidere bliver en mængde sager primært om ny og ændret bebyggelse vurderet med det resultat, at de anerkendes som anmeldelse eller som umiddelbart lovlige tiltag ud fra planloven. Disse sager går blot videre til byggesagsbehandling.

Størsteparten af sagerne kræver dog en længere landzonesagsbehandling frem mod tilladelse eller afslag, og med mulige parallelle sagsforløb vedrørende natur eller miljø.

Tidsforløb i forskellige sager
Landzonesagsforløb kan være meget forskellige. Efter sagsoprettelse, screening og visitation af en sag kan den som nævnt enten gå direkte til byggesagsbehandling, eller der kan kvitteres med et skitseret sagsforløb. Dette kan bestå i en mængde sagsskridt, alt efter sagens karakter. Derfor kan der vanskeligt gives et svar på, hvor lang sagsbehandlingstiden er.

Det primære er, at sagen afdækkes og vurderes ud fra de ofte mange beskyttelseshensyn og ud fra praksis indenfor den enkelte sagstype. Skønnet er en væsentlig del af landzonesagsbehandlingen. Er der tale om sager, hvor der også er krav om dispensation fra naturbeskyttelsesloven, vil sagsbehandleren ofte behandle denne del samtidig. Kan sagen have betydning for naboer, er der pligt til at foretage 14 dages naboorientering med efterfølgende partshøring af ansøger. Hertil kommer, at der bør foretages besigtigelse i mange sager, enten for at danne et fyldestgørende billede af området eller for på stedet at kunne drøfte eventuelle justeringer af et projekt med ansøger. Såfremt kompetencen i en given sag ikke er lagt ud til administrationen jf. kompetenceplanen fra 2006, vil et sagsforløb også skulle indpasses efter de politiske udvalgsmøder. Endelig er der en lovpligtig 4 ugers klagefrist fra tilladelsen er givet til den kan udnyttes, forudsat at ingen klager indkommer.

Generelt kan det siges, at der er ventetid på landzonesagsbehandlingen. Der kan gå flere måneder fra en sag indkommer, til der tildeles en sagsbehandler, og eventuelt længere tid.
Pt er der 16 sager, som afventer at få en sagsbehandler. Heraf er der 8 sager, som mangler uddybende materiale og således afventer en tilbagemelding fra ansøger, før vi kan gøre mere i sagen.

Er der tale om sager, som efter screening og visitation ses at skulle have et klart afslag, prioriteres det at give hurtigt svar og hermed færdiggøre sagen.

I det seneste år, hvor der har været en større mængde ansøgninger om solcelleanlæg på terræn, har administrationen prioriteret disse sager forud for andre. Ansøgere har haft en deadline i forhold til støtteordninger, og det blev politisk tilkendegivet, at denne sagstype skulle fremmes.

Sager fra Gribvand har en permanent sagsbehandler som tovholder. Administrationen har vurderet, at der som oftest er tale om sager af betydning for almenvellet, og disse sager påbegyndes derfor uafhængigt af den øvrige sagsmængde. De er samtidig ofte komplekse og omfatter gerne flere ejendomme. Sagsbehandlingen vil således ofte være længerevarende, men samtidig igangsat hurtigt.

Kompetenceplanen, som blev udarbejdet i 2006, er i flere omgange blevet udvidet. Plan- og Miljøudvalget har besluttet, at lægge kompetencen ud til administrationen hvad angår vindmøller og regnvandsbassiner, og det har betydet kortere sagsbehandlingstid for disse sager.

Brugertilfredshedsundersøgelse
Der er gennemført en samlet brugertilfredshedsundersøgelse i forhold til oplevelsen af sagsbehandlingen af byggesager, miljøtilsyn og landzonesager med fokus på erhverv. Der henvises til selvstændigt efterretningspunkt herom.


Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
Tiltrådt.




139. Brugertilfredshedsundersøgelse med erhvervsfokus
00.16G00 - 2013/26216

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges til efterretning i Plan- og Miljøudvalget.

Der er i august 2013 gennemført en samlet brugertilfredshedsundersøgelse i forhold til virksomheders oplevelse af sagsbehandlingen af byggesager, landzonesager og miljøtilsyn. Der blev stillet stort set de samme spørgsmål på de 3 områder.

Der er udsendt omkring 150 spørgeskemaer, hvoraf ca. 40 er blevet besvaret. Besvarelserne fordeler sig således: 7 på landzoneadministration, 10 på byggesagshandling og 19 på miljøtilsyn.
Der er således ikke noget statistisk grundlag for at vurdere tilfredsheden med sagsbehandlingen, men følgende er essensen af tilbagemeldingerne som kan bruges som indikation:

Landzone
Der er udsendt 20 skemaer vedrørende det seneste års afsluttede erhvervssager, og heraf er 7 besvaret. Der er overvægt af udsagnene tilfreds/meget tilfreds i forhold til utilfreds/meget utilfreds. Dette gælder både sagsbehandlingstid, information i forløbet, vejledning og sammenhæng med anden sagsbehandling.

Konkrete udsagn er meget forskellige:

I forhold til landzonesagsbehandling findes følgende udsagn:

• Meget tilfredse med sagsbehandlingen og forstående overfor, at det er lovgivning som gør efterfølgende klagesagsbehandling tung.
• Medarbejdere mangler kompetencer/viden/interesse og har ikke forståelse for at tid er vigtig. Langsommelig og useriøs sagsbehandling.
• Indledende behandling af sagen er urimeligt langsommelig. Tilfreds med behandlingen fra konkret sagsbehandler blev udpeget.

Byggesager
Der er udsendt ca 40 skemaer. De udvalgte sager er fra det seneste år og omfatter alene erhvervssager. Erhvervssagerne varierer fra mindre byggesager hvor en kursusejendom skal flytte en væg til et større byggeri med flere dagligvarebutikker over til byggeri i forbindelse med landbrug. Besvarelsen ligger på ca 25%.

Der er overvægt af udsagnene tilfreds/meget tilfreds jf. bilag 1. Emner med flest tilfredse er:

• information om tidsmæssig perspektiv på ansøgningstidspunktet
• vores evne til at give konstruktiv vejledning i byggesagen
• dialogen med kommunen gennem sagsforløbet
• kommunens evne til at sætte sig ind i virksomhedens behov
• sagsbehandlingstiden
• information om påkrævede oplysninger

Utilfredshed drejer sig især om prisen/gebyret for en tilladelse.

Miljøtilsyn
Der er udsendt ca 40 skemaer og der er returneret 19 besvarelser. De udvalgte sager er fra indeværende år og omfatter alene erhvervssager.
Der er i langt overvejende grad svaret, at tilsynet er oplevet som "Meget tilfreds" eller "Tilfreds". De eneste kritikpunkter er, hvor Gribskov skal håndhæve national lovgivning.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
Tiltrådt.




140. CO2 beregning for 2012
00.16G00 - 2013/13374

Sagsfremstilling
Baggrund
Gribskov Kommune underskrev i december 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. I klimakommuneaftalen forpligtiger kommunen sig til at reducere CO2 udledningen med 4 % om året for kommunen som virksomhed og 2 % om året for kommunen som geografisk enhed. Aftalen løber fra 2010 - 2014. I forbindelse med klimakommuneaftalen foretog kommunen en beregning af CO2 udledningen for 2009. 2009 er således basissår for målsætningen for reducering af CO2 udledningen. Som del af klimakommuneaftalen skal kommunen hvert år foretage en CO2 beregning for at kunne følge udviklingen i CO2 udledningen. I det følgende fremlægges en oversigt over resultatet af CO2 beregningen for året 2011.

Som bilag er vedlagt en rapport med de forbrugstal der ligger til baggrund for CO2 beregningen. Rapporten vil blive lagt på kommunens hjemmeside. Resultat af CO2 beregningen er sendt til Danmarks Naturfredningsforening.

Resultat af CO2 beregning
CO2 udledningen for Gribskov Kommune som virksomhed var i 2012 på 7971 tons CO2

CO2 udledningen fordeler sig som følger:

Grafisk illustration af udviklingen af CO2-udledning i Gribskov Kommune som virksomhed:




CO2 udledningen for Gribskov Kommune som geografisk enhed var i 2012 på 273.879 tons CO2.

CO2 udledningen fordeler sig som følger:

Grafisk illustration af udviklingen af CO2-udledning i Gribskov Kommune som geografisk areal:




Resultat ifht. målsætning
For Gribskov Kommune som virksomhed er CO2 udledningen faldet fra 9243 tons i 2011 til 7971 tons i 2012. Dette svarer til et fald på ca. 14 %. Målet om en årlig reduktion på 4 % er derved nået for kommunen som virksomhed.

Faldet i CO2 udledning skyldes bl.a. et fald i el-forbrug og et fald i forbrug af fjernvarme. Derudover er emissionsfaktoren for bl.a. el blevet nedskrevet hvilket også resulterer i en lavere CO2 udledning.

CO2 udledningen for Gribskov Kommune som geografisk enhed er jf. ovenstående faldet fra 324.449 tons i 2011 til 273.879 tons i 2012. Dette svarer til et fald på ca. 15,6 %. Målet for reducering af CO2 udledningen på 2 % er derved nået.

Det markante fald skyldes et generelt fald inden for flere områder, der tilsammen giver et væsentligt fald.

I henhold til kommunens klimahandlingsplan for 2012 - 14 arbejdes der videre med indsatser i med henblik på at reducere CO2 udledningen yderligere.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Rapport CO2-beregning 2012

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at tage resultat af CO2 beregning for 2012 til efterretning.
   
   Udvalgenes anbefalinger/indstillinger

-

Beslutning
Tiltrådt.




141. Nationalpark - ny proces
01.00G00 - 2012/59101

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget som efterretningssag.

Sagen har tidligere været til orientering på møde i Plan- og Miljøudvalget d. 15.05.2013.

Styregruppen har på møde i marts 2013 besluttet at afholde et visionsseminar, for at få en fælles baggrund og holdning til hvad en fremtidig nationalpark skulle kunne, samt hvordan den videre proces kunne foregå - herunder i hvilke områder man kunne indlede undersøgelse af muligheder for forbindelse mellem de statsejede arealer.

Visionsseminaret blev afholdt d. 14. august 2013. Referat fra mødet når ikke at blive godkendt af styregruppen inden deadline for denne dagsordens færdiggørelse.

Referatet kan, når det er godkendt, ses på danmarksnationalparker.dk.
Her kan man følge processen og bl.a. finde referater fra styregruppemøder og følgegruppemøder.

Lovgrundlag
Lov om nationalparker, lov nr. 533 af 6. juni 2007.

Økonomi
Nationalparken får oprettet en fond, der kan modtage gaver, tilskud m.v. Herudover forventes landdistriktsmidler og anden EU-finansiering at kunne finde anvendelse i nationalparken.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at tage orienteringen til efterretning.
   
   Beslutning

Tiltrådt.






Mødet startet:
04:00 PM

Mødet hævet:
05:40 PM