Plan- og Miljøudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
114 Områdefornyelse i Græsted
115 Stillingtagen til vintercampering pba af nabo-orientering
116 Landsplanredegørelse 2013 - høringssvar
117 Principgodkendelse af projekt for udvidelse af Ellen Mariehjemmet
118 Dyrevelfærd
119 RS3 2013 - Det Tekniske Område
120 Behandling af Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2014-2017


Efterretningssager
121 Aktuelle undersøgelser om gener relateret til vindmøller og
vindmøllenaboers holdninger til vindmøller
122 Revision af reglerne for færdsel på Arresø - status for sagen
123 Miljøtilsynsplan 2013-2017
124 Lovliggørelse af byggeri
125 Kulturhavn Gilleleje. Status på etape 1: Blandet bolig/erhverv
126 Status om byggesager mv. 2 kvartal 2013
127 Digital ansøgning af byggetilladelse. Kombit - Byg og Miljø
128 Støj/mørtelproduktion på virksomheden Wewers A/S, afgørelse fra
Statsforvaltningen

Efterretningssager - Lukket
129 Tilsyn med virksomheden Wewers A/S, afgørelse fra Statsforvaltningen

Medlemmer:

Børge Sørensen

Susan Kjeldgaard

Bo Jul Nielsen

Jannich Petersen

Morten Jørgensen

Michael Bruun

Cannot Kroner

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:
Morten Jørgensen

Meddelelser:
Børge Sørensen orienterede om møde med Nola Vedrørende Biogasanlæg.
Jannich Petersen supplerede med orientering om undersøgelser vedrørende biogasanlæg i regi af Vestforbrænding samt om forventninger til den ventede Ressoura-strategi.
Børge Sørensen orienterede om konference om nationalparken, Kongernes Nordsjælland.
Børge Sørensen orienterede om Dansk Naturhistorisk forenings møde om Søborg Sø.
Susan Kjeldgaard orienterede om klimamøde i Søborg.
Jannich Petersen orienterede om henvendelse vedrørende bilsyn i Gilleleje.
Administrationen orienterede om møde med Børge Sørensen og Jan Ferdinandsen i forlængelse af henvendelse vedrørende mulighed for etablering af dagligvarebutik ppå ubebygget grund i den østlige del af Gilleleje, samt om administrationens vurdering af alternative muligheder.
Administrationen mindede om Påplandage den. 26-27. september 2013.


Åbne

114. Områdefornyelse i Græsted
01.11P00 - 2013/03398

Sagsfremstilling
Tekniske Udvalg (TEK) og Plan- og Miljøudvalget (PMU), besluttede på et fælles møde den 15.05.2013 at igangsatte arbejdet med udviklingen af Græsted i form af projektet Områdefornyelse i Græsted. Sagen forelægges nu for at orientere de to udvalg om status for arbejdet.

Områdefornyelse i Græsted omfatter overordet set alle aktiviteter i byen, der har med udvikling, fysiske planlægning og byliv at gøre. Det er en bred vifte af aktiviteter fra udvidelse af eventpladsen, at puste nyt liv i Folkeparken til etablering af et nyt torv.

PMU og TEK besluttede på deres fælles møde 15.05.2013 at prioriterer initiativet 'fysiske tiltag' først. På den baggrund har administrationen og Bo Jul Nielsen mødtes med en gruppe borgeren i Græsted, og udvekslet tanker om vedligeholdelse og fremtidige anvendelse og udformning af primært torvet og Græsted Hovedgade.

Finansiering
Gribskov Kommunen har i april 2013, søgt om forhåndsreservering af midler fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL) og har i juni fået positivt tilsagn om i alt 2,5 mil.

Det betyder, at kommune nu skal udarbejde et byfornyelsesprogram i samarbejde med områdets interessenter og en ekstern rådgiver. Når Byrådet har vedtaget programmet, ansøges om endeligt tilsagn.

Projektet har pt et samlet budget på ca 7,5 mil, inkl de 2,5 mil fra MBBL. En del af kommunens egenfinansieringen, er de i alt 4 mio. som Byrådet har afsat til anlæg i Græsted i Budget 2013-2016. Herudover har Byrådet tildelt midler til 'Forskønnelse og udvikling af Græsted Folkepark' og 'Græsted Kro - Græsted Revyen' i 2013.

Udover beløbet fra MBBL, forestår en større opgave med fortsat at afdækning muligheder for ekstern støtte. Det kan være fonde, støtte til plan- registreringsarbejde, kondemnering, bygningsfornyelse, yderligere anlægsarbejder m.m.

MBBL udbyder hvert år en pulje under byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler. Der kan i år søges til tre forskellige temaer. Temaet "Turisme og oplevelsesøkonomi i samspil med områdefornyelse" er en fin forlængelse af det arbejde der allerede er igangsat og administrationen arbejder derfor pt på en ansøgning. Der er ansøgningsfrist 9.9.2013. Ansøgningen udarbejdes i samarbejde med en ekstern rådgiver.

Det videre arbejde
Administrationen forventer at indgå aftale med en eller flere ekstern rådgiver, der skal bistå med at udarbejde forprojekt for torvet, midlertidige tiltag på torvet og udarbejdelse af det endelige program.

Selve programudarbejdelsen vil f.eks. kunne bestå af fotosafari, udarbejdelse af pjecer med infomateriale, investeringsredegørelse m.m. Form og indehold aftales i samarbejde med lokale aktører og den eller de eksterne rådgivere. Administrationen er i den forbindelse ved at planlægge et fælles møde mellem formænd fra borgerforeningens arbejdsgrupper, den eksterne rådgiver og Susan Kjeldgaard, Bo Jul Nielsen og Børge Sørensen. Mødet forventes af blive afholdt ultimo september. Formålet med mødet er at igangsætte programudarbejdelsen.

Det endelige programmet skal sendes til MBBL inden 1. april 2014, hvorefter ministeriets midler frigives og den egentlige programfase begynder.

Lovgrundlag
-

Økonomi
I Budget 2013-2016 er der af anlægsrammen afsat i alt 4 mio. kr. til gennemførsel af strategiske anlægsinvesteringer i Græsted by. Prioriteringen af de afsatte midler vil ske i tæt samarbejde med borgerne i Græsted by, hvor der vil blive gennemført borgerhøring.

For 2013 er der afsat 500.000 kr og 3.500.000 kr for 2014.

I forbindelse med RS3 anmodes Økonomiudvalget og Byrådet om frigivelse af de 500.000 kr for 2013.

Midlerne vil blive anvendt til formulering af program for udvikling af Græsted by der vil danne grundlag for beslutning om hvordan de strategiske anlægsinvesteringer skal prioriteres, samt til projekttering og gennemførsel af/start på enkelte konkrete anlæg ved Torvet.

Se i øvrigt om finansiering ovenfor.

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning.
   
   Beslutning

Tiltrådt.

Fraværende med afbud var: Morten Jørgensen




115. Stillingtagen til vintercampering pba af nabo-orientering
020489 - 2011/32463

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Plan og Miljøudvalget med henblik på beslutning om, hvorvidt der skal meddeles tilladelse til vintercampering på Rågeleje Strand Camping "Heatherhill", og i så fald på hvilke vilkår.

Den 20.03.13 besluttede Plan og Miljøudvalget på baggrund af en landskabsanalyse, at indarbejde en ændring af udpegningen af bevaringsværdige landskaber i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2013 - 25 således at Rågeleje Strand Camping "Heatherhill" ikke længere skal indgå i udpegningen. Denne beslutning var baseret på en vurdering af, at selve campingpladsens areal ikke deler de karakteristika, der er årsagen til at det nærliggende Heatherhill er udpeget som bevaringsværdigt landskab.

På baggrund af det nu fremlagte forslag til revideret kommuneplan har administrationen været i dialog med ejer af pladsen Naturstyrelsen samt pladsens forpagter om muligheden for vintercampering. Dette har resulteret i en ansøgning om vintercampering. Udpegningen som bevaringsværdigt landskab er i henhold til campingreglementets §9. stk 4 i modstrid med muligheden for vintercampering og derfor forudsættes der en dispensation.

Ansøgningen har efterfølgende udsendt i en naboorientering den 15. juli 2013 med høringsfrist den 14. august 2013. Ansøger har efterfølgende haft mulighed for at kommentere høringssvarene.

Nabo-orienteringen har resulteret i 8 høringssvar fra naboer og grundejerforeninger der alle er tilgængelige via sagen og som er navngivet 'Høringssvar' med fortløbende nummerering. Ligeledes er ansøgningen tilgængelig via sagen. Nedenfor gennemgås essensen af ansøgningen, af høringssvarene og af ansøgers kommentarer til høringsvarene.

Ansøgning
Rågeleje Strand Camping "Heatherhill" har ansøgt om tilladelse til vintercampering i et omfang på 80 campingenheder i tillæg til den allerede tilladte vinteropbevaring af 40 campingenheder. I sommerperioden har pladsen tilladelse til i alt 240 campingenheder. Såfremt det tillades vil pladsen følge op med beplantningstiltag. Konkret vil hække på området få lov at vokse sig højere, og ud mod vejen vil der blive plantet bl.a. skovfyr med ca. 10 meters mellemrum. Nedenstående kort viser hvordan pladsen tænkes indrettet og hvor beplantningen tænkes styrket ved tilladelse til vintercampering.


Essens af høringsvar med administrationens bemærkninger

Punkt 1: Vintercampering vil have en negativ effekt på landskab og natur i området. (Administrationen bemærker, at vintercampering i henhold til campingreglementets §9 kun er til kortvarige ophold, weekends m.v. Således vil en tilladelse betyde flere mennesker i området, men begrænset både i antal og tidsmæssigt omfang sammenlignet med sommersæsonen.)

Punkt 2: Vintercampering vil være forstyrrende i forhold til den ro, som sommerhusejerne nyder i vinterhalvåret. (Administrationen bemærker, at vintercampering i henhold til campingreglementets §9 kun er til kortvarige ophold, weekends m.v. Administrationen bemærker i øvrigt, at Byrådet i forbindelse med planstrategi 2012 har formuleret det som et mål, at helårsturismen styrkes.)

Punkt 3: De foreslåede beplantningstiltag (afskærmende taks og skovfyr for hver 10. meter mod omgivelserne samt højere hække på selve campingarealet. Sorterne er udvalgt med henblik på at indpasse campingpladsen bedre i den omgivende natur.) er utilstrækkelige og vil tage en årrække før de har en tilstrækkelig højde. (Administrationen vurderer, at der er bedre overlevelseschancer ved beplantning med yngre træer, og at der i tilladelsens vilkår bør findes en balance imellem træernes overlevelseschancer og ønsket om at afskærme området. Derfor anbefaler, administrationen, at der findes en løsning med 'ammetræer'; det vil sige, at der beplantes med en blanding af fx hurtigt voksende lærk og skovfyr. Skovfyren vil vokse sig høj hurtigere for at nå ud af lærkens skygge, og når skovfyren har en tilstrækkelig højde kan lærken fjernes.)

Punkt 4: Vintercamperingen bør holdes så langt fra det nærliggende sommerhusområde som muligt. (Administrationen anbefaler, at høringssvarene imødekommes ved tilpasning af indretningsplanen, dog kan det ikke udelukkes at dele af vintercamperingen vil grænse op til sommerhusområdet, hvis der skal tages tilstrækkelige landskabelige hensyn)

Punkt 5: Vintercampering vil forværre det problem, som flere sommerhusejere oplever, at campinggæster benytter sommerhusgrundene som adgangsvej Heatherhill. (Administrationen anbefaler, at høringssvarene imødekommes ved tilpasning af beplantningsplanen, således at hegnet fortættes mod sommerhusområdet, der hvor der i dag er mulighed for at skyde genvej til naturområdet via sommerhusgrundene. En oplagt mulighed vil være, at opsætte to rækker dyrehegn, der dels vil hindre adgang og dels vil sikre at dyr ikke spiser den nysåede beplantning.)

Punkt 6: Vintercampering vil forværre det problem, som flere sommerhusejere oplever, at campingaktiviteten betyder at affald ender på sommerhusgrundene. (Administrationen bemærker, at vintercampering i henhold til campingreglementets §9 stk 5 skal affald skal bortskaffes. Administrationen anbefaler desuden, at der sendes en opfordring til forpagter om at være opmærksom på dette problem.)

Punkt 7: Bekymring om hvorvidt, der vil være personale tilstede i vinterhalvåret. (Administrationen bemærker, at i henhold til campingreglementets §9 stk 5 skal campingpladsen være under opsyn i forbindelse med vintercampering.)

Punkt 8: Utilfredshed med at vintercampering vil betyde, at campingpladsen anvendes i højere grad end sommerhusejere har lov til at benytte sommerhusene. (Administrationen vurderer, at dette beror på en misforståelse, da vintercampering i henhold til campingreglementets §9 kun er til kortvarige ophold, weekends m.v. Dette forhold kunne med fordel have fremgået tydeligt i forbindelse med naboorientering, og administrationen vil derfor være særligt opmærksom på, at dette formidles i det videre forløb. Administrationen kan i øvrigt oplyse, at kommunen har pligt til at føre tilsyn med kommunens campingpladser, hvis naboerne oplever at pladsen benyttes ud over kortvarige ophold, weekends m.v, vil der således blive fulgt op på dette fra administrationens side.)

Punkt 9: Vurdering af, at der er tilstrækkelig kapacitet til vintercampering i kommunen bl.a. på den nærliggende Vejby strand Camping. (Administrationen kan oplyse, at ansøger oplever efterspørgsel på vintercampering, samt at 4 af kommunens 6 campingpladser i dag har tilladelse til vintercampering. Administrationen bemærker i øvrigt, at Byrådet i forbindelse med planstrategi 2012 har formuleret det som et mål, at helårsturismen styrkes)

Punkt 10: Opfordring til at der sikres en mere dæmpet belysning af pladsen og pladsens bygninger. (Administrationen anbefaler, at høringssvarene imødekommes ved at en for naboerne mere hensynsfuld belysning indarbejdes som vilkår i en tilladelse.)

Punkt 11: Opfordring til, at der sikres bedre trafikale forhold omkring pladsens indkørsel. (Administrationen anbefaler, at opfordringen sendes videre til ejer og ansøger, men vurderer ikke, at trafikale tiltag med rimelighed kan indarbejdes i en tilladelse på baggrund af den nuværende situation. Dette skyldes, at trafikken forventes at være væsentligt lavere i vinter-halvåret, og derfor ikke med rimelighed kan stilles som vilkår for vintercampering.)

Punkt 12: Opfordring til at gentænke beplantningsplanen med henblik på, at afskærme sommerhusgrundene fra uønsket adgang udsigt til campingvogne, samt en højere beplantning mod Heatherhill. (Administrationen anbefaler, at høringssvarene imødekommes ved, at der stilles vilkår om en tættere beplantning mod sommerhusområdet.)

Ansøgers bemærkninger til høringssvar
Ansøger kan ikke genkende billede af campisterne som forstyrrende, og gør opmærksom på, at også sommerhusgæsterne vil nyde godt af, at campingpladsens butik vil have åbent i vinterhalvåret. Der gøres opmærksom på, at det er en del af DCUs formåls paragraf, at drive velordnede pladser, der i videst muligt omfang søge at bevare og udvikle naturværdierne på stedet til gavn for almenheden. Endelig anfører ansøger, at vintercampering i henhold til campingreglementets definition kun er til kortvarige ophold, weekends m.v. Yderligere anmoder ansøger om, at vintercamperingen blot tillades for en prøveperiode.
(Administrationen anbefaler, at ønsket om en prøveperiode imødekommes ved, at der i første omgang blot meddeles tilladelse for et enkelt år, hvorefter sagen igen forelægges til politisk behandling. Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at en et-årig prøveperiode sætter begrænsninger på, hvor omfattende beplantningstiltag til kan stilles som vilkår. Derfor anbefales det at fokus i beplantningsplanen vil være på en tættere afskærmning mod sommerhusområdet suppleret med mindre antal strategisk placerede skovfyr samt evt. lærk mod Heatherhill.)

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at der meddeles tilladelse til vintercampering for 80 campingenheder for sæsonen 2013-14, samt at tilladelsen gives på vilkår om

• en tættere beplantning/afslærmning mod sommerhusområdet
• et mindre antal strategisk placerede skovfyr evt. sammen med lærk mod Heatherhill
• en hensynsfuld belysning
• at indretningsplanen gentænkes, så der i højere grad tages hensyn til sommerhusområdet
• en endelig vedtagelse af den ændrede udpegning af bevaringsværdige landskaber

Yderligere anbefales det, at der gives en dispensation med baggrund i den revision af udpegningen som bevaringsværdigt landskab som indgår i forslag til Kommuneplan 2013-25.

Såfremt Udvalget tiltræder ovennævnte principper vil de blive præciseret yderligere i den endelige tilladelse.

Lovgrundlag
Campingreglementet BEK nr 844 af 30/06/2010 §9 stk 4

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
Der er udsendt naboorientering 15 juli med høringsfrist 14. august.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan og Miljøudvalget

1. at tiltræde, at der meddeles tilladelse til vintercampering for vintersæsonen 2013-14 på vilkår i henhold sagsfremstillingen.
2. at der dispenseres fra campingreglementets §9 stk 4.
   
   Beslutning

1. Tiltrådt for en 1 årig forsøgsperiode
2. Tiltrådt.

Fraværende med afbud var: Morten Jørgensen




116. Landsplanredegørelse 2013 - høringssvar
01.01K00 - 2013/26403

Sagsfremstilling
Miljøministeren har fremlagt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 i offentlig høring frem til 27. september 2013.

Landsplanredegørelsen er regeringens politiske udmelding om den fremtidige fysiske og funktionelle udvikling i landet. Samtidig afspejler redegørelsen de udfordringer, kommuner og regioner arbejder med i den fysiske planlægning.

I denne sag orienteres Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet om hovedpunkterne i forslaget til Landsplanredegørelse 2013.

Endvidere forelægges et udkast til høringssvar. Udkastet vil efter behandlingen i Plan- og Miljøudvalget den 04.08.2013 blive sendt videre til Økonomiudvalget og Byrådet. Da høringsfristen udløber inden Byrådets behandling den 07.10.2013, vil høringssvaret blive afsendt umiddelbart efter Økonomiudvalgets godkendelse og eventuelle yderligere bemærkninger fra Byrådet blive eftersendt til Miljøministeren.

Hovedpunkter i forslag til Landsplanredegørelse 2013
Forslag til Landsplanredegørelse 2013 indeholder dels et indledende afsnit med de politiske budskaber, herunder hvad regeringen vil gøre og forventninger til kommunerne, dels selve redegørelsen. De politiske budskaber fremgår af bilag 1. Den samlede redegørelse findes på sagen.

Forslaget indeholde følgende 7 temaer:

1: Vækst, grøn omstilling og udvikling i hele landet Temaet omhandler dansk økonomis langsigtede vækstmuligheder, produktivitet og konkurrenceevne, og det er målet, at samtidig med at der skabes bedre rammer for vækst, skal der arbejdes for en grøn omstilling.
2: Danmark i en nordisk og europæisk kontekstTerritorial samhørighed er med Lissabontraktaten fra 2009 blevet et mål for EU. Det kræver et samarbejde om planpolitikken, som fremmer en helhedsorienteret udvikling i Europa. Der er allerede fælles EU-tiltag på klimaområdet, der har betydning for planområdet, men EU-Kommissionen har også som mål, at tempoet i væksten af byernes areal skal falde. Det vil sige mere byomdannelse og mindre byudvikling på bar mark, og på sigt kan det betyde en mere direkte europæisk indflydelse på byplanlægningen.
3: Grøn omstilling, klimatilpasning, ressourcer og grøn energi Forslaget lægger op til en grøn vækst, der skal forene fordelene ved et bedre miljø med stigende vækst og beskæftigelse. Regeringen er på vej med en ny ressourcestrategi som sætter nye mål for affaldshåndtering. I forhold til klimaændringer beskrives de forventede ændringer og de redskaber kommunerne kan benytte for at sikre mod oversvømmelser. Konkret angives blandt andet forventninger til havspejlsstigninger på 10-50 cm frem mod 2050. I forhold til forebyggelse af klimaændringer og reduktion af CO2 peges på at skabe rammer for vindmøller og biogas, strategisk energiplanlægning samt bymønster der reducerer biltrafik. 4: Byerne - på vej mod bæredygtighed Målet om bæredygtige byer dækker bredt, både i forhold til livskvalitet, sunde og socialt bæredygtige byer, og i forhold til miljø og økonomi. Forslaget lægger op til at den gennemsnitlige vækst i byzoneareal på 18%, der har været siden 2000, skal reduceres og der peges på muligheder for omdannelse og fortætning. Temaet omhandler endvidere emner som bymidter og detailhandel, demografiens betydning for byers indretning og mere natur og vand i byerne.5. Udviklingen i hovedstadsområdet Temaet omhandler i hovedtræk det indhold, der også er fremlagt i forbindelse med forslag til Fingerplan. Det vil sige fortsat fokus på udvikling, der hvor den kollektive trafik er bedst og samtidig et fokus på at grønne om rekreative områder også skal tænkes ind i tilpasningen til klimaforandringer.
6: Landdistrikter i udvikling Forslaget peger på udfordringer og muligheder i landdistrikterne, herunder emner som erhverv og beskæftigelse, detailhandel, turisme og nationalparker. Der skelnes mellem landdistrikter i landets yderområder og landdistrikter nær større byer med hver sine udfordringer. Fokus på stedbundne kvaliteter ses som væsentlig drivkraft for lokal udvikling, ligesom adgang til bredbåndsforbindelse ses som forudsætning. Gribskov Kommune fremgår som kommune med en negativ udvikling på mellem 7,5-5% i udviklingen af folketal i landdistrikter og med en højere andel af turisme end landsgennemsnittet. Af fremadrettede initiativer fra regeringens side nævnes blandt andet at en større andel af byfornyelsesmidler vil blive afsat til de mindre byer.
7: Det åbne landTemaet omhandler byggeri og erhverv i det åbne land. Udover landbruget beskrives blandt andet også virksomheder indenfor byerhverv etableret i tiloversblevne landbrugsbygninger. Desuden omhandler temaet krav til beskyttelsen af natur, landskab, kulturhistorie og drikkevand samt adgangen til det åbne land. Af fremadrettede initiativer fra regeringens side nævnes blandt andet det videre arbejde med et grønt danmarkskort på baggrund af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger samt iværksættelse af et samarbejdsprojekt om kystnærhedszonen.
Høringssvar
Administrationen har udarbejdet et udkast til høringssvar som fremgår af bilag 2. I udkastet udtrykkes generelt at Gribskov Kommune forholder sig positivt til forslaget, herunder det store fokus på klima og bæredygtig udvikling og den nuancerede tilgang til udviklingen af såvel Danmark som hovedstadsområdet. Desuden fremhæves følgende punkter:

Tema 3 - Grøn omstilling, klimatilpasning, ressourcer og grøn energi:

• opfordring til at der i forhold til højere grad tages stilling til udfordringer i områder med mindre byer og landområder, herunder behovet for udvikling af teknologi til mindre fællesanlæg.

Tema 5 - Udviklingen i hovedstadsområdet:

• forbindelsen mellem Helsinge-Gilleleje og opfordring til at Vejdirektoratets forundersøgelse af motortrafikvej på strækningen følges op af en egentlig VVM-undersøgelse,
• opfordring til at regeringen gennem den overordnede planlægning for Hovedstadsområdet sikrer gode muligheder for lokal erhvervsudvikling i de dele af hovedstadsområdet, hvor pendling til København ikke er en mulighed for alle.

Tema 7 - Det åbne land:

• opfordring til dialog omkring regeringens videre arbejde med et grønt danmarkskort,
• tilkendegivelse af at Gribskov Kommune er interesseret i deltagelse i et samarbejdsprojekt om udvikling af kystnærhedszonens landskabs- og naturpotentialer og turisme samt opfordring til at klimaudfordringer på grund af havspejlsstigning indgår i projektet.

Lovgrundlag

• Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, jf LBK 937 af 24/09/09 med senere ændringer
  
  Økonomi

-

Miljøforhold
-

Høring
Forslag til Landsplanredegørelse 2013 er i høring frem til 27. september 2013.

Bilag
Politiske budskaber, Forslag til Landsplanredegørelse 2013, Bilag 1, PMU 04.09.2013
Udkast til høringssvar, Forslag til Landsplanredegørelse 2013, Bilag 2, PMU 04.09.2013

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet tager orientering om hovedpunkterne i Forslag til Landsplanredegørelse 2013 til efterretning,
2. at Plan- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at godkende udkast til høringssvar samt afgiver eventuelle bemærkninger hertil.
   
   Beslutning

1.-2. Tiltrådt.

Fraværende med afbud var: Morten Jørgensen




117. Principgodkendelse af projekt for udvidelse af Ellen Mariehjemmet
012443 - 2013/04272

Sagsfremstilling

Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget som beslutningssag.

Ansøgning om principgodkendelse af projekt for udbygning af Ellen Mariehjemmet blev modtaget den 11 august 2013 fra arkitekt Christian Nemming, KHS arkitekter a/s, der søger på vegne af Ellen Mariehjemmet.

Ansøgning og sagsbehandling omfatter alene planspørgsmål.

Ellen Mariehjemmets baggrund for projektet
Ellen Mariehjemmet ønsker at udvide deres kapacitet fra 26 til 39 plejeboliger i det aktuelle projekt.

Ellen Mariehjemmet er en selvejende institution med egen bestyrelse. Hjemmets gode omdømme og den centrale placering i Gilleleje by har været med til at gøre det til et eftertragtet plejehjem. Gribskov Kommune er i dialog med Ellen Mariehjemmet om at overgå til at være friplejehjem efter Lov om Friplejeboliger. Ellen Mariehjemmets bestyrelse har derfor besluttet, at hjemmet fremover skal drives som friplejehjem. Bestyrelsen vurderer dog, at hjemmet i sin nuværende størrelse er for lille til på længere sigt at kunne drives på markedsvilkår. Derfor har de besluttet, at søge hjemmet udvidet fra 26 til 39 pladser. Hermed opnås tilstrækkelig sikkerhed for en rentabel drift og udvidelsen er samtidig ikke større, end at hjemmets attraktive miljø kan bevares.

Parallelt med nærværende ansøgning indgiver Ellen Mariehjemmet dels en ansøgning til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om ændring af de eksisterende 26 plejeboliger til friplejeboliger og dels en ansøgning om kvote til opførelse af 13 nye boliger efter Lov om
Friplejeboliger. Ansøgningen om kvote til de nye boliger er betinget af, at det nødvendige plangrundlag til byggeriet er til stede i form af lokalplan eller lignende. Ansøger oplyser, at det derfor er vigtigt, at behandlingen af nærværende ansøgning koordineres med tidsplanen for ansøgningen om kvote til de nye boliger. Den nødvendige politiske godkendelse af den byplanmæssige ramme for byggeprojektet skal foreligge senest samtidig med, at den endelige skema A-ansøgning indsendes midt i oktober.

Hen over foråret 2013 har der været en løbende dialog mellem Ellen Mariehjemmet og Kulturhavn Gilleleje om projektets størrelse og udformning samt om adgangsvejene. Det er planen, at Ellen Mariehjemmet skal indgå i den grundejerforening, der skal forestå etablering og drift af p-pladserne i området.

Projektet
Det gamle Ellen Mariehjem er en bygning i 2½ etage. Det har én længe med front mod Vesterbrogade og Torvet mod nord, en lang længe mod Peter Fjelstrups vej mod vest og en kort længe mod syd. Hjemmet har en fin gårdhave, der er omgivet af de tre længer, samt en
mindre have mod syd.

Udvidelsen er planlagt som en tilbygning mod syd i tre etager. Med sin placering får den nye tilbygning en vigtig bymæssig funktion, fordi den sammen med Kulturhavnens bygninger er med til at definere de nye byrum, der skabes i bymidten i forbindelse med kulturhavnsprojektet. Tilbygningen bliver den vestlige ’væg’ omkring det nye torv ned mod Søborg Kanal, der i øvrigt omgives af det forventede kulturhus og af det kommende byggeri på Irmas grund.

Bygningsformen har en stor bygningsdybde og med en maritim reference til de dybe pakhuse i havneområderne,i følge ansøger. Bygningsformen er valgt for at rumme husets kontante funktionalitet.

Ansøger ønsker at skabe et åbent og venligt hus, der har større glasarealer, end det gamle hjem har, og dermed både mere indblik og udblik. Facaden er udformet med høje frontkviste og den tydelige gesims hvor der er materialeskift over 1. sal, for at opnå en formmæssig sammenhæng med Kulturhavnens nybyggeri, og samtidig flugtes facadehøjden i det gamle Ellen Mariehjem. Det gamle Ellen Mariehjem fremstår som et traditionelt og relativt anonymt og lukket byhus. Ansøger har valgt et udtryk på tilbygningen, der spiller sammen med det gamle, uden at lave en videreførelse.

Facader i stueetage og på 1. sal – samt frontkviste i deres fulde højde – udføres i murværk, filtset i en lys farve efter nærmere aftale. Ved overgangen mellem 1. og 2. sal udføres en tydelig gesims i murværket som vist på illustrationerne. Frontkviste udføres med fremspring for den øvrige facade og føres op i 2. sals højde som vist. Facader på 2. sal i øvrigt trækkes lidt tilbage fra murværksflugten og beklædes med fx sorte facadeplader eller sort eternitskifer. Dermed får facaderne på 2. sal lidt karakter af ’tag’. Skrå tagflader dækkes med sort tagpap (eller eventuelt eternitskifer hvis projektøkonomien og lokalplanen tillader det). ’Fladt tag’ dækkes med sort tagpap.

Ansøger har præsenteret to modeller af udformning, der løser opgaven på lidt forskellige måder.


Administrationens vurdering
Der har igennem flere år været arbejdet med udvidelse af Ellen Mariehjemmet og forskellige projekter har været vurderet og fået principgodkendelse. Det vil passe fint i området med en udvidelse af hjemmet og det er oplagt at tænke det ind i en helhed med Kulturhavnsområdet.

Det aktuelle projekt er som første udkast præsenteret for administrationen i juni 2013. Projektet fylder grunden ud til alle skel og er dermed en meget stor udnyttelse af grunden. Boligerne i stueetagen kommer helt tæt på parkerede biler og kørende biler da parkeringsområdet grænser helt op til bygningen. Det betyder at vinduer ikke kan åbne udad uden risiko for at støde ind i en bil. Samtidig vil det påvirke oplevelsen inden i boligerne i stueetagen at der er biler lige uden for vinduet. Lokalplanen giver mulighed for meget højt byggeri midt i Kulturhavnområdet. Denne mulighed udnyttes ikke lige nu, men der kan på et senere tidspunkt komme et attraktivt byggeprojekt der udnytter dette potentiale. En udnyttelse af byggemulighederne midt i Kulturhavns området vil også påvirke projektets boliger i stueetagen.

Samtidig begrænses anvendelsesmulighederne i midten af Kulturhavnen, hvis der senere kommer ønsker om at udnytte potentialet i lokalplanen til for eksempel at lave en højere bygning med boliger. Midten af Kulturhavnsområdet er det område i lokalplanen hvor der må bygges højest, som følge af pyramideprincippet.

Derfor er administrationen gået ind i også at undersøge alternative muligheder for udvidelse af Ellen Mariehjemmet sammen med Ellen Mariehjemmets arkitekt og Kulturhavn Gilleleje A/S. Formålet er, at skabe bedre boliger på en bedre placering i området samt ikke at vanskeliggøre en senere udnyttelse af potentialet i lokalplan midterste område.

Administrationen vurderer, at hvis der skal arbejdes videre med det fremsendte projekt, bør det undersøges om det kan justeres tilstrækkeligt til at tilgodese, at der kan komme høje bygninger midt i Kulturhavnområdet samt en sandsynliggørelse af at boliger i stueetagen kan distanceres tilstrækkeligt fra trafik i parkeringsområdet. Samtidig skal det vurderes om der skal gives dispensation til bygningshøjden umiddelbart udenfor lokalplanområdet. Endeligt skal der laves en helhedsvurdering af hvordan byggeriet virker sammen med øvrigt byggeri og anvendelser i området.

Lovgrundlag
Byggeloven, LBK nr. 452 af 24. juni 1998, med senere ændringer og tilføjelser
Bygningsreglement 2010, BR10
Planloven, LBK nr. 937 af 24. september 2009, med senere ændringer og tilføjelser
Lokalplan 315.11

Ad. § 6 i lokalplan 315.11, Bebyggelsens omfang og placering. Tilbygningen er placeret inden for det byggefelt, der er angivet på lokalplanens bilag 2, og den overholder de angivne maksimumhøjder. Der er dog i lokalplanen en ’mellemzone’ på 4 meter fra det eksisterende plejehjems sydfacade ud til byggefeltet. Denne mellemzone udfyldes i det fremsendte projekt med bebyggelse. Der ansøges derfor om dispensation fra lokalplanen til at opføre bebyggelse i denne zone. Lokalplanen fordrer endvidere, at alle byggerier i lokalplanområdet vurderes i forhold til en helhedsplan.


Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag

1. Ellen Mariehjemmet, Gilleleje. Ansøgning vedr udvidelse.
2. Lokalplan 315.11

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at der arbejdes videre med ansøgning om principgodkendelse, så denne kan sendes i naboorientering, såfremt projektet i øvrigt kan tilpasses området som ovenfor beskrevet
2. at administrationen faciliterer at der arbejdes videre med alternative løsninger for placering og udformning af udvidelsen sammen med ansøger og Kulturhavn A/S

Beslutning

1. Udsættes med henblik på afklaring jfr. pind 2.
2. Tiltrådt.

Fraværende med afbud var: Morten Jørgensen




118. Dyrevelfærd
09.18G00 - 2013/24502

Sagsfremstilling
På møde i Plan- og Miljøudvalget d. 19. juni 2013 ønskede Susan Kjeldgaard at temaet sættes til drøftelse i Plan - og Miljøudvalget.

Om sagsområdet
Reglerne for beskyttelse af dyr fremgår af dyreværnsloven. Dyreværnsloven skal sikre dyrene mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal behandle dem omsorgsfuldt.

Landbrugsdyr
Det er Fødevarestyrelsen, der har tilsynet med, om dyrevelfærden er i orden for landbrugsdyr og heste. Tilsynet omfatter besætninger, dyretransporter og slagtning. Tilsynet udføres af dyrlæger fra Fødevarestyrelsens Veterinære kontrolenheder.

Bliver man opmærksom på, at dyr behandles uforsvarligt, kan det anmeldes til politiet - dyrlæger har pligt til at melde det. Det er politiet, der fører kontrol med, at Dyreværnsloven overholdes.

Kommunen er ikke myndighed på området, men medarbejdere der kommer i forbindelse med dyr for eksempel ved landbrugstilsyn eller lignende, vil naturligvis reagere på forhold, hvor der er mistanke om misrøgt og mistrivsel.

Særlig information
Køge Kommune har særligt fokus på dyrevelfærd og har orienterer på hjemmesiden under budskabet : "Vores dyr skal have det godt. Det er derfor vigtigt, at vi reagerer ved mistanke om misrøgt og mistrivsel"

Lovgrundlag
Dyreværnsloven. Lovbekendtgørelse nr 252 af 08. marts 2013.

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at
1. afgive eventuelle bemærkninger til temaet dyrevelfærd.

Beslutning
Udvalget ønsker nærmere undersøgelse af isbryderprojektet (Dyrenes Beskyttelse) og herefter genoptagelse af sagen.

Fraværende med afbud var: Morten Jørgensen




119. RS3 2013 - Det Tekniske Område
00.32Ø00 - 2013/17281

Sagsfremstilling

Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for resultatrapportering, kaldet resultatstatus.

Formålet med resultatstatus er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, hvordan det går i den enkelte resultatansvarlige enhed/område i Gribskov Kommune. Resultatstatus formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

Fra og med 2013 udarbejdes 4 årlige resultatstatus på følgende tidspunkter:

1. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i februar (lille)
2. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i maj (stor)
3. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i september (lille)
4. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i november (stor)

Resultatstatus markeret med (lille) indeholder primært en økonomiopfølgning, mens Resultatstatus markeret med (stor) tillige indeholder en opfølgning på en række andre parametre.

Denne tredje resultatstatus er en "lille" resultatstatus, dvs. det primært er en opfølgning på økonomien.

Denne resultatstatus er den sidste før budgetvedtagelsen, derfor skal der ved resultatopfølgningen også vurderes, om der er forhold, der kan tænkes videreført ind i 2014-2017.

Økonomiopfølgning - Det Tekniske Område
Der gives i det følgende en vurdering af Det Tekniske Områdes økonomi og overholdelse af budget 2013. Der vurderes om der er behov for omplaceringer og/eller tillægsbevillinger, med det formål at skabe det bedst mulige styringsgrundlag for administrationen i forhold til de forventede udgifter.

Vurderingen i RS 3 baseres på vurderinger fra RS 1 og RS 2 samt forbrugstal fra årets første halvår. Det medfører, at de områder som er sæsonafhængige, såsom vintertjenesten, på dette tidspunkt er vanskelig at give en præcis vurdering af for resten af året.

Budget 2013 - Det Tekniske Område
Den samlede vurdering for 2013 viser, at der er et merforbrug på 0,7 mio. kr. Dette merforbrug dækkes af overførslen fra 2012 på 1,0 mio. kr., der ikke fremgår af det korrigerede budget i nedenstående oversigt.



Korrigeret budget er incl. omplaceringer der er besluttet ved RS1, RS 2 samt enkeltstående ændringer.

Herunder angives bemærkninger til tabellen:

• Ramme 310 Veje - er der overført 1,0 mio. kr. fra regnskab 2012, til belysningsområdet. Til dækning af belysningsudgiften til Dong samt til gennemførelse af projektet vedrørende overdragelse af belysningsudgiften til de private veje.
• Ramme 320 Plan og Byg - er der Jf. Økonomiudvalgets beslutning d. 27.06.2013 om, at finansieringen af projektet ”Natur i bevægelse”, skal dækkes af de områder, der er en del af projektet. PMU er en del af projektet og skal finansiere 4.000 kr. til projektets samlede udgifter på 160.000 kr.
• Ramme 320 Plan og Byg - er der givet en tillægsbevilling på ØU d. 27.06.2013 til scanning af byggesagsarkiv på 3,0 mio. kr.

For yderligere bemærkninger til de enkelte rammer og delrammer henvises til bilag.


Forsyningsområdet

Nedenfor vises en tabel for affaldsområdets budget 2013.


På forsyningsområdet forventes der en merindtægt i 2013 for afregningen af scannede containere på 4,8 mio. kr. Dette skyldes, at der er et efterslæb for afregningen af både 2011 og 2012 som tidligere orienteret om.

Der er fortsat en mindre usikkerhed på indtægter vedrørende erhvervsområdet, idet det er Vestforbrænding, der administrerer ordningen og indtægterne kommer forskudt af årene.



I 2013 forventes et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. excl. overførsler. Der igangsættes det planlagte anlæg, som skal sikre bæredygtige genbrugsstationer til 4,0 mio.kr. samt anlægsprojektet fra 2012 vedr. implementering af biosortering afsluttes. Det andet anlægsprojekt der indgår i investeringsplanen, som vedrører nedsænkning af containere til tunge fraktioner, vurderes på nuværende tidspunkt til først at blive igangsat i 2014.
I sagsfremstillingen til Økonomiudvalget søges der om frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb på 4.0 mio. kr. til bæredygtige genbrugsstationer.


Andre relevante budgetudfordringer

• I forbindelse med arbejderne ved Hessemose Å har en bredejer rejst erstatningskrav mod kommunen på ca. 1,0 mio. kr. Sagen er af ældre dato, men den nævnes fortsat, idet den ikke er afsluttet.
• Med hensyn til betaling af vejafvandingsbidrag til Gribvand, afventer Gribskov Kommune sammen med resten af landets kommuner, en afregningsmodel som er den samme for hele landet. Gribskov Kommune har afregnet for hele perioden 2007-2010, aconto betalt 0,4 mio.kr. for 2011. For 2012 er der endnu ikke afregnet. Administrationen kan derfor på nuværende tidspunkt ikke give et kvalificeret skøn på hvor mange penge vi kan forvente at afregne for 2011 og frem. Siden RS 2 er der kommet en foreløbig afgørelse for 2011, der afspejler en procentsats på 8%. Administrationen har fremsendt bemærkninger til afregningsgrundlaget og afventer den endelige afgørelse.

Omplaceringer og tillægsbevillinger
Der søges omplaceret 4.000. kr. fra delramme 32001 Plan og Byg til delramme 38050 under Kultur- og Idrætsudvalget til medfinansiering af projektet Natur i bevægelse i 2013. 2014 og 2015.


Anlæg på Det Tekniske Område
I forlængelse af Gribskov Kommunes udarbejdelse af stiplan for trafikstier i 2009, er der løbende arbejdet med implementering af planen. I forbindelse med budget 2013 blev det besluttet at næste etape af planen skal være cykelsti mellem Blistrup og Smidstrup. Byrådet afsatte 0,5 mio. kr. i anlægsbudgettet for 2013 til opstart af anlægsprojektet med rådgivning og projektering.
I sagsfremstillingen til Økonomiudvalget søges der om frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. til Trafiksikring, cykelsti Blistrup -Smidstrup.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 885 af 29/08/2012, §40.

Økonomi
Fagudvalg: Omplaceringer mellem delrammer indenfor samme ramme
ØU/BY: Omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger

Bilag
PMU: Økonomioversigt Det Tekniske Område RS 3 - 2013
PMU - Tillægsbevillinger og omplaceringer

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Plan- og Miljøudvalget :

1. anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at godkende resultatstatus for Plan- og Miljøudvalgets område.
2. anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at godkende de foreslåede omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
   

   Delramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   Kultur- og Idrætsudvalg (38050)	4.000
   Plan- og Miljøudvalget (32001)	-4.000

Beslutning
1.-2. Tiltrådt.

Fraværende med afbud var: Morten Jørgensen




120. Behandling af Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2014-2017
00.30S00 - 2013/10574

Sagsfremstilling
Sagen forelægges parallelt for alle fagudvalg og samles til beslutning i Økonomiudvalg og byråd.

Økonomiudvalget har den 26. august 2013 foretaget 1. behandling af budget 2014 med overslagsår.

Budgettet for 2014-2017 tager udgangspunkt i det vedtagne budget, men er tilrettet med ny lovgivning, ændrede pl-reguleringer, nye indtægtsskøn og andre ændringer af teknisk karakter, ændringerne fremgår af bilaget "Teknisk budgetoplæg" og er kort beskrevet længere nede i punktet.

Med udgangspunkt i det tekniske budgetoplæg foreslår administrationen, at der indarbejdes et større anlægsbudget samt at der foretages investeringer i udvikling af en række driftsområder, investeringerne finansieres af effektiviserings- og produktivitetsstigninger. Dette budgetoplæg kaldes "Administrationens oplæg til budget i balance".

I hovedtræk kan administrationens oplæg til budget i balance sammenfattes i nedenstående hovedoversigt.



Budgetoplægget uddybes i bilaget "Administrationens budgetvurdering, budget 2014-2017 - august 2013", i "Administrationens oplæg til budget i balance" samt i "Anlægsprogram i administrationens budget i balance".

Som det fremgår af hovedoversigten er der samlet set balance i administrationens budgetoplæg. Således vil der med de anvendte forudsætninger i budgetoplægget ske en marginal kasseopbygning i størrelsesorden 13-14 mio. kr. over den fireårige budgetperiode.

Den væsentligste ændring i forhold til administrationens første udkast til budget i balance, som forelå før sommerferien, er, at der er sket en forskydning i årets resultat, således at der i det foreliggende oplæg prognosticeres med et likviditetsforbrug i størrelsesorden 23-24 mio. kr. i 2014-2015 mens der over for det forventes en likviditetsopbygning i størrelsesorden 37-38 mio. kr. i 2016-2017.

Det er administrationens vurdering, at dette "likviditets-flow" er acceptabelt, kommunens aktuelle likviditet taget i betragtning. Således forventes den gennemsnitlige likviditet ultimo 2013 at være i niveau 200-250 mio. kr.

Den videre budgetproces i budgetarbejdet 2013

I det videre arbejde frem mod vedtagelsen af budget 2014-2017 er der planlagt følgende politiske forløb:

Budget på Det Tekniske Område

Nedenfor beskrives de ændringer der er på Det Tekniske Område.

Tekniske ændringer
Størsteparten af de tekniske ændringer på Det Tekniske Område vedr. tidligere politiske beslutninger ved RS 1 og RS 2 2013, der også har virkning fra 2014 og frem.
Af andre tekniske ændringer er:

• Den resterende lønsumskorrektion mellem Det Tekniske Område og Økonomiudvalget som konsekvens af udmøntningen af tidligere besparelser ift. de nye lønsumsbudgetter, hvor Borgerservice ikke længere er en del af lønsummen på Det Tekniske Område.

Administrationens oplæg til budget i balance

• Strategisk byudvikling. I forlængelse af Byrådets anbefalinger omkring Gribskov kommune som attraktiv kommune, og de strukturelle udfordringer i befolkningssammensætning og de muligheder der kommer blandt andet på grund af nabokommunens udvidelse af arbejdspladser i forbindelse sygehusbyggeriet, er der i det administrative oplæg indlagt midler til forberedelse og udvikling af de eksisterende byer og de byudlæg kommunen råder over.
• Serviceudvidelse - beredskabet. I forbindelse med forlængelse af kontrakten med Falck er der sket en tilpasning af budgettet i forhold til det vedtagne serviceniveau samt tilvalg af slangetender

Forsyningsområdet
Det budgetgrundlag udvalget behandlede på junimøderne vedr. affaldsområdet indgår ikke i Økonomiudvalgets 1. behandling af budgettet. I tabellerne herunder angives udvalgets beslutning om affaldsbudgettet jf. tidligere beslutninger, Økonomiudvalgets 1. behandling af budgettet samt hvilke ændringer der skal indarbejdes i den videre budgetproces.


Udvalgets indstilling til affaldsbudget jf. junimøderne:

Økonomiudvalgets 1. behandling af affaldsbudgettet:

Forskellen mellem disse giver følgende indstillede budgetændringer:

Takster
Taksten for rottebekæmpelse udgør en procentmæssig andel af kommunens udgifter til bekæmpelsen beregnet som den aktuelle ejendomsværdis andel af den totale ejendomsværdi i kommunen. Kontrakten vedr. rottebekæmpelse udløber med årets udgang, hvorfor kommunens udgifter til bekæmpelsen på nuværende tidspunkt ikke er mulig at opgøre. Taksten vil indgå på takstbilaget når grundlaget kendes.

Taksterne vedr. byggesagsbehandling med videre fremlægges igen, da der er sket enkelte justeringer i beskrivelserne samt de takster der prisfremskrives er prisfremskrevet. Ved behandlingen af dette punkt er taksten fra Beredskabsstyrelsen vedr. blinde alarmer ikke kendt, hvorfor niveauet for 2013 er angivet. Taksten vil blive opdateret så snart det nye takst forligger.



Lovgrundlag
Budgetlov nr. 174, §1-§23. Gældende fra 1. oktober 2012.

Økonomi
-

Bilag
Bilag 1: Administrationens budgetvurdering, budget 2014-2014 - august 2013
Bilag 2: Teknisk Budgetoplæg
Bilag 3: Administrationens oplæg til budget i balance
Bilag 4: Anlægsprogram i administrationens oplæg til budget i balance

Bilag 1-4 er tidligere udsendt til byrådets budgetseminar

Prioriteringskataloger og høringssvar:
Bilag 5: DTO samlet oversigt
Bilag 6: BØR samlet oversigt
Bilag 7: SSU samlet oversigt
Bilag 8: ARB samlet oversigt
Bilag 9: ØU samlet oversigt

Bilag 10: Affald takstoversigt 2014
Bilag 11: Takstblad byggesagsgebyr m.v.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at

1. anbefale budgetforslag til Økonomiudvalg og Byråd jf. bilag 1-4 med følgende ændringer til forsyningsområdet:
   

   i 2014-priser	2014	2015	2016	2017
   31750 affald, drift	-857	-400	-400	-400
   31760 affald, indtægter	1.247	1.086	1.086	1.086

2. anbefale Økonomiudvalg og Byråd at godkende takster for Plan- og Miljø-udvalgets område jf. bilag 10 og 11.
   
   Beslutning

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt, V stillede forslag om at man i 2014 fritager nybyggeri på ubebyggede grunde af enfamiliehuse for byggesagsgebyr.

Fraværende med afbud var: Morten Jørgensen





Efterretningssager

121. Aktuelle undersøgelser om gener relateret til vindmøller og vindmøllenaboers holdninger til vindmøller
01.00G00 - 2013/20299

Sagsfremstilling
Indledning
Følgende efterretningspunkt indeholder aktuelle undersøgelser relateret til viden om gener relateret til vindmøller, samt naboers holdning til opstillede vindmøller. Sagen er rejst på anmodning fra Udvalgsformanden.

Følgende punkter bliver præsenteret:

• Naturstyrelsen informerer på deres hjemmeside om idéværksted, der er afholdt, som led i indsats for at styrke planlægningen af fremtidens vindmøller. Under punktet nedenfor om 'Idéværksted for at styrke planlægningen af fremtidens vindmøller', kan ses den præsentation af idéværkstedet og dets baggrund, som det fremgår af Naturstyrelsens hjemmeside.
• De danske kommuners udvalgsformænd er i april 2013 af sekretariatet VidenomVind blevet informeret om en undersøgelse om vindmølle-naboers holdning til vindmøller og naboskabsanalyser. Undersøgelsen er foretaget af sekretariatet VidenomVind og fremgår under punktet 'Interview undersøgelse af vindmølle-naboers holdning til vindmøller'.
• Et tvær-ministerielt initiativ er sammen med Kræftens Bekæmpelse igangsat for at lave en nærmere undersøgelse af de helbredsrelaterede effekter af støjgener. Initiativet præsenteres nedenfor under punktet 'Undersøgelse af sammenhængen mellem støjgener og helbredseffekter'.

Idéværksted for at styrke planlægningen af fremtidens vindmøller
Ifølge regeringens klima- og energipolitik, skal en del af udbygningen af vedvarende energi ske med vindmøller.

Med udviklingen i retning af stadig større og mere effektive vindmøller kommer også stigende krav til placeringsmulighederne. En fortsat udbygning med vindmøller på land nødvendiggør, at der udover hensynet til vindressourcer tages omfattende hensyn til såvel den landskabelige påvirkning som til de øvrige interesser i det åbne land, herunder nabobeboelser.

Den 5. april 2013 indbød Miljøminister Ida Auken en gruppe af eksperter, embedsfolk, kunstnere, forskere og nøgleaktører fra civilsamfundet til idéværksted for at få sat nye perspektiver på fremtidens vindmølleplanlægning i Danmark. På dagen kom der mange spændende idéer frem inden for en række forskellige emner:

• Hvordan skabes lokalt ejerskab/folkelig opbakning/forståelse for vindmøller
• Formidling
• Placering og design
• Oplevelser og information

Naturstyrelsen vil nu se på de input der kom ud af arrangementet og overveje, hvordan de kan indgå i det videre arbejde med vindmølleplanlægning.

Naturstyrelsen havde som baggrund for mødet bedt Center for Borgerdialog gennemføre en interview-undersøgelse af udfordringerne i lokalområdet, når vindmølleplanlægningen går i gang. Desuden var Megafon blevet bedt om at gennemføre to undersøgelser; en landsdækkende af danskernes holdning til vedvarende energi og en undersøgelse af naboers holdning til vindmøller og tilfredshed med planlægningsprocessen.

Undersøgelsen fra Center for Borgerdialog viser, at naboerne oplever, at reglerne for opstilling af vindmøller ikke i tilstrækkelig grad imødekommer borgerne og deres opfattelse af, hvad der er væsentlige gener og risici ved møllerne. De muligheder for information og dialog, der er indbygget i planprocessen, er ikke tilstrækkelige. Der er et stort ønske om en tidligere inddragelse og en mere åben og personlig dialog med kommunen. Borgerne oplever at de økonomiske aspekter skaber ubalance og sår splid i lokalsamfundet. Der er ikke tilstrækkelige muligheder for at få kompensation for tab og gener, og det er samtidig vanskeligt at gennemskue de økonomiske konsekvenser ved at blive nabo til vindmøller.

Den landsdækkende Megafon-undersøgelse viser, at vindenergi, sammen med solenergi er de energiformer flest danskere ønsker, der satses på. Undersøgelsen viser samtidig, at halvdelen mener, at deres kommune aktivt bør arbejde for at finde flere pladser til vindmøller både i kommunen og i nærområdet.

Naboundersøgelsen, også fra Megafon, viser at den overvejende del af naboerne er positive overfor vindmøller både før og efter opstilling af vindmøller i deres nærområde. Lidt under halvdelen af naboerne oplever dog gener fra vindmøllerne, det er oftest støjgener, men også skyggekast generer en del naboer. Mange naboer oplever, at kommunen ikke har givet den nødvendige information i forbindelse med projektet, og at de ikke blev inddraget i processen.

Rapporterne ligger i sagen.


Interview undersøgelse af vindmøllenaboers holdning til vindmøller
Sekretariatet VidenomVind har undersøgt vindmølle-naboers opfattelse af vindmøller.
VidenomVind er et sekretariat, der har som overordnet mål at bidrage til, at nye vindmøller i kommunerne sker på et veloplyst grundlag. Bag VidenomVind står en række virksomheder og organisationer, herunder Vindmølleindustrien, Dansk Vindmølleindustri og en række energivirksomheder, herunder blandt andet Siemens, Vestas og Dong. Undersøgelsen er udført af Jysk Analyse og offentliggjort i efteråret 2012.

Analysen bygger på interview med naboer i en radius af 2 km til alle nye vindmølleprojekter i Danmark, hvor vindmøller på minimum 120 meters højde har været i drift i mindst et år. I alt er der interviewet 1278 naboer til i alt 125 vindmøller fordelt på 30 projekter, hvor det nyeste projekt blev færdiggjort i juli 2011. Rapporten konkluderer at:

• 35% ser kun fordele ved, at vindmøllerne er der. 43% oplever hverken fordele eller ulemper. 10% oplever både fordele og ulemper. 10% ser kun ulemper.
• 23% har fået en mere positiv opfattelse af det at være nabo til en vindmølle, i forhold til før møllerne blev opstillet. 59% svarer, at deres holdning hverken er blevet mere positiv eller negativ. 12% har fået en mere negativ opfattelse af vindmøllerne.
• 81% oplever, at der slet ikke er ulemper ved at bo i nærheden af vindmøllerne. 5% oplever ulemper i høj grad.
• 14% oplever, at den største ulempe ved at bo i nærheden af vindmøllerne er støj, der dermed markerer sig som den eneste ulempe, som har betydning for en større gruppe af naboer.
• 11% oplever, at de i høj grad/nogen grad er generet af det, de opfatter som den største gene fra vindmøllerne.
• Den største gene opleves dagligt af 3%, ugentligt af 5% og sjældnere af 7%.
• Ulempen ved vindmøllerne opleves i vid udstrækning som uafhængig af årstid og tid på døgnet.
• 62% kan ikke høre vindmøllerne. 16% vurderer, at lyden fra møllerne ikke adskiller sig fra andre støjkilder. 20% oplever, at lyden er sammensat af toner og lyde i forskelligt toneleje.
• 18% kan høre lavfrekvent støj, der er defineret som brummelyde i lavt toneleje. Brummelydene høres primært uden for boligen.
• 95% oplever ikke, at deres søvn påvirkes af vindmøllerne.

Se den fulde rapport og de samlede resultater i sagen.


Undersøgelse af sammenhængen mellem støjgener og helbredseffekter
Miljøministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har indgået aftale om at finansiere en undersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse om hvorvidt støj fra vindmøller kan forårsage hjerte-kar-lidelser.

Den eksisterende viden viser, at nogle mennesker oplever gener fra vindmøllestøj. Undersøgelser har således vist sammenhæng mellem vindmøllestøj og selvrapporteret støjgene blandt personer, der bor i nærheden af vindmøller. Endvidere er der påvist sammenhæng mellem selvrapporterede støjgener fra vindmøller og stresssymptomer som hovedpine, træthed og anspændthed. Sammenhæng med søvnforstyrrelser er vist i nogle undersøgelser, men ikke i andre. Ud over disse selvoplevede gener er der indtil nu ikke vist sammenhæng mellem vindmøllestøj og negative helbredseffekter.

Imidlertid er naboer og kommende naboer til vindmøller bekymrede for eventuelle helbredseffekter. I de senere år har undersøgelser vist sammenhæng mellem støj fra vejtrafik og fly og en øget risiko for hjerte-kar-lidelser, der menes at være stressrelateret, udløst af støj og muligvis af søvnforstyrrelser. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke undersøgelser af vindmøllestøj og hjerte-kar-lidelser. Det forventes, at undersøgelsen vil kunne færdiggøres inden udgangen af 2015.

Da der endnu ikke er påvist sammenhæng mellem vindmøllestøj og negative helbredseffekter finder Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet derfor på det foreliggende grundlag, at igangsættelsen af den nye undersøgelse ikke bør bruges som argument for ikke at fortsætte den planlægning for vindmøller, som følger af energiforliget, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget. Den nye undersøgelse kan være med at få afklaret nogle af de spørgsmål, der er usikkerhed om.


Yderligere information
Oplysninger om vindmøller fra forskellige statslige organers hjemmesider kan findes på siden vindinfo.dk, der er resultat af et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Energistyrelsen og Energinet.dk.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Nævnte rapporter ligger i sagen.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at punktet tages til efterretning.
   
   Beslutning

1. Tiltrådt.

Fraværende med afbud var: Morten Jørgensen




122. Revision af reglerne for færdsel på Arresø - status for sagen
01.00G00 - 2012/35010

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget som efterretningssag.

Om denne sag:
Da der har været forespørgsler om de nye regler for sejlads i Arresø, sættes sagen på til orientering.
Naturstyrelsen arbejder på et forslag til nye regler for sejlads på Arresø. Reglerne bliver udformet som en egentlig bekendtgørelse. Når bekendtgørelsen er vedtaget sendes den i høring i 8 uger og vil i den forbindelse blive forelagt Plan - og Miljøudvalget med henblik på indgivelse af høringssvar.

Baggrund for nye regler:
Naturstyrelsen, Nordsjælland har i en længere årrække arbejdet med udarbejdelse af ændrede færdselsregler for Arresø. Det gældende regelsæt "Regler for færdsel på Arresø af d. 12. maj 1989" er forældet, idet det bygger på forhold som var gældende da Arresø var øvelsesområde for forsvaret.

De ændrede færdselsregler har været på dagsordenen i søbrugerrådet for Arresø siden søbrugerrådets oprettelse 6. okt. 2006, hvor Gribskov Kommune er repræsenteret.

Formål med nye regler:
Reglerne forventes at have til formål:

1) At beskytte naturværdierne i og omkring Arresø og herunder specielt beskytte de naturværdier, som har begrundet, at Arresø er udpeget til EU-habitatområde og EF-fuglebeskyttelsesområde.

2) At give mulighed for en rekreativ benyttelse af Arresø og dens bredarealer, der giver borgerne gode muligheder for et aktivt friluftsliv i harmoni med hinanden, floraen og faunaen.

3) At sikre de landskabelige værdier på og omkring Arresø.

Det nye regelsæt forventes at give mulighed for kano- og kajaksejlads året rundt og for en begrænset motorsejlads. Samtidig arbejdes med zonering af søen af hensyn til fuglelivet.

Det nye regelsæt forventes at medføre mulighed for øget aktivitet fra Ramløse Sejlklub, og den nystartede kajak-afdeling, idet der åbnes op for at sejlads nu tillades hele året

Færdsel med motordrevne fartøjer er i almindelighed ikke tilladt. De forventes at de nye regler giver mulighed for motorsejllads på vilkår. Der vil være begrænsninger på antallet af både og motorkraft.

Sammenhæng til anden planlægning:
Reglerne udarbejdes i henhold til Natura-2000 handleplan nr. 134 for Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose og Naturstyrelsens Natura 2000-plejeplan for Arresø.

For at sikre at de nye regler tilgodeser søens fugleliv, har Naturstyrelsen bedt Århus Universitet, det tidligere DMU, om at foretage en konsekvensvurdering. Konsekvensvurderingen viser at fuglelivet ikke ville blive påvirket af den øgede færdsel på søen.

Status
Dansk Ornitologisk Forening - Nordsjælland har sat spørgsmålstegn ved grundlaget for konsekvensvurderingen - særligt omfanget af motorbådssejlads, da søværnet havde øvelser i området.

Naturstyrelsen oplyser, at det pt. ikke er fastsat, hvornår den ny bekendtgørelse kan ventes i høring.


Lovgrundlag
I medfør af § 29, stk. 2, og § 89, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009´kan Naturstyrelsen fastsætte regler for færdsel m.v. på søen den del af Arresø og søens opgrødearealer, som ejes af staten.

Økonomi


Miljøforhold


Høring
En ny bekendtgørelse om regler for færdsel på Arresø vil blive sendt 8 uger i høring.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
1. at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

1. Tiltrådt.

Fraværende med afbud var: Morten Jørgensen




123. Miljøtilsynsplan 2013-2017
09.00G00 - 2013/26419

Sagsfremstilling

Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget som efterretningssag.

Den 23. maj 2013 trådte en ny bekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen bl.a. skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn 2013. Miljøtilsynsplanen skal blandt andet indeholde en beskrivelse af kommunens tilsynsindsats, en vurdering af relevante væsentlige miljøproblemer samt en fortegnelse over særligt forurenende virksomheder og store husdyrbrug.

Plan- og Miljøudvalget har den 19. juni 2013 haft den nye tilsynsbekendtgørelse til orientering.
Jævnfør dagsorden på dette møde, skulle den endelige tilsynsplan forelægges på Plan- og Miljøudvalgets møde i september 2013.

På møde d. 3. april har Plan - og Miljøudvalget vedtaget tilsynsplan for 2013 for miljøtilsyn med virksomheder og landbrug.
Da der nu er kommet retningslinjer for udformning og indhold af miljøtilsynsplan i bekendtgørelsen, har administrationen udarbejdet ny tilsynsplan.

Tilsynsplanen har været i fire ugers offentlig høring fra den 27. juni til 25. juli 2013. Der er ikke indkommet nogle kommentarer til tilsynsplanen. Tilsynsplanen er nu offentliggjort på Gribskov Kommunes hjemmeside.

Miljøtilsynsplanen

En miljøtilsynsplan skal indeholde en beskrivelse af:

-Det geografiske område, som planen omfatter

-En generel vurdering af relevante væsentlige miljøproblemer på tilsynsmyndighedens område

-En fortegnelse over virksomheder og husdyrbrug (IED)

-En beskrivelse af tilsynsindsatsen, herunder hvordan tilsynsbesøg tilrettelægges og gennemføres

-En beskrivelse af samarbejdsrelationer med andre myndigheder

Miljøtilsynsplanen er ikke en detaljeret plan for, hvilke virksomheder/landbrug der får tilsyn hvilke år, miljøtilsynsplanen beskriver derimod strategien for gennemførelse af tilsyn.

Miljøtilsynsplanen er vedlagt som bilag.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 497 af 15. maj 2013 om miljøtilsyn.

Økonomi

Regelændringen forventes udgiftsneutral for kommunen.

Miljøforhold

Indeholdt i sagen.

Høring
Udkastet til miljøtilsynsplan har været i offentlig høring hos borgere og erhvervsliv fra den 27. juni til 25. juli 2013. Miljøtilsynsplanen er nu offentliggjort på Gribskov Kommunes hjemmeside

Bilag

1. Tilsynsplan 2013-2017
   
   Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
1. at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

1. Tiltrådt.

Fraværende med afbud var: Morten Jørgensen




124. Lovliggørelse af byggeri
025940 - 2013/03179

Sagsfremstilling

Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget som efterretningssagn.

Baggrund
Der er den 23 august 2013 meddelt standsningspåbud på udvidelse af bebyggelse på Svejåsen 8 i Vejby.

Gribskov Kommune har konstateret, at der er en alvorlig tilblivelsesfejl for byggetilladelsen af 30. april 2013 til etablering af 1.sal på det pågældende enfamiliehus.

Tilblivelsesfejlen består i at ansøgningen om byggetilladelse har en mangel, som vurderes at gøre byggetilladelsen ugyldig. Manglen består i at ansøger ikke har oplyst at byggeprojektet er i strid med udstykningsdeklarationen tinglyst 21. august 1969, afsnit 3 om bebyggelsens omfang, udformning og udseende, jf. BR10 afsnit 1.3.1 stk 4. Det fremgår af BR10 afsnit 1.3.1 stk 4, at det er ansøgers ansvar, at søge dispensation fra bestemmelser i deklarationer på ejendommen.

Deklarationen tinglyst 21. august 1969, afsnit 3 om bebyggelsens omfang, udformning og udseende, siger at bygninger kun må fremstå i en etage og taghældningen må ikke overstige 25 grader.

Lovliggørelse
I henhold til Byggelovens § 17, stk. 1 påhviler det den til enhver tid værende ejer, at berigtige et ulovligt forhold.

Lovliggørelse af forholdet kan ske ved, at ejer fører ejendommen tilbage til oprindelig lovlig tilstand ved at tilbygningen på 1. salen nedtages.

Ejer kan også vælge fremsende en ansøgning om dispensation fra bestemmelsen i udstykningsdeklarationens afsnit 3, til at bibeholde det ulovligt udførte byggearbejde. Ansøgningen skal være sagligt begrundet og ledsaget af et fyldestgørende projekt, som beskriver de fremtidige forhold.

Der er ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkeligt grundlag til at tage stilling til, om der kan meddeles dispensation til at bibeholde byggearbejdet og herefter byggetilladelse til byggeriet.

Påbud om standsning af et byggearbejde kan alene påklages, hvis det gøres gældende, at arbejdet ikke kræver forudgående byggetilladelse, jf. Byggelovens § 16 C stk 4. Det aktuelt projekt omhandler en udvidelse af etagearealet og kræver byggetilladelse og standsningspåbudet kan derfor ikke påklages.

Det videre forløb
Samtidig med at ejer undersøger hvilken løsning der skal behandles arbejder administrationen med at belyse sagen yderligere bla ved at kortlægge øvrigt byggeri i området der er omfattet af samme deklaration.

Hvis der vælges at arbejde for en dispensation skal der gennemføres en naboorientering.


Lovgrundlag
Byggeloven, LBK nr. 452 af 24. juni 1998, med senere ændringer og tilføjelser
Bygningsreglement 2010, BR10
Planloven, LBK nr. 937 af 24. september 2009, med senere ændringer og tilføjelser
Udstykningsdeklarationen tinglyst på ejendommen 21. august 1969, afsnit 3.

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

1. Tiltrådt.

Fraværende med afbud var: Morten Jørgensen




125. Kulturhavn Gilleleje. Status på etape 1: Blandet bolig/erhverv
007881 - 2013/12227

Sagsfremstilling

Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget som efterretningssag.

Plan og Miljøudvalget godkendte december 2012 skitseprojektet til etape 1 af Kulturhavn Gilleleje. Herefter udarbejdede Innovater en ansøgning om byggetilladelse, der blev fremlagt for Plan- og Miljøudvalget i april og maj 2013. Byggetilladelsen blev meddelt i maj 2013.

Anlægsarbejdet for etape 1 af Kulturhavn Gilleleje er påbegyndt. Nedrivning af bygning og øvrig klargøring af grunden er udført, byggepladsen etableres uge 35 og byggearbejdet går i gang.

Der bliver adgang til byggepladsen fra Kystvejen og adgang til almindelig parkering fra Peter Fjelstrups vej. Byggepladsen friholder alt andet parkeringsareal end der hvor der skal etableres byggeri. Der er fortsat dialog med hallen og handelsforeningen i Gilleleje om parkering i området. Gennem sommeren har der været opstribet på græsarealet ved hallen der i perioder har været benyttet af op til 100 biler, når parkeringsarealet ved møllelodden var fuldt.

Administrationen har afholdt opstartmøde med Kulturhavnen, Innovater og Stender (hovedentreprenør) for at fastlægge byggeplads, detaljer i byggeriet samt tidsplan.

Gilleleje fjernvarme ønsker i forbindelse med opstart at byggeriet i etape 1 at lægge en ny hovedledning til fjernvarme uden for Kulturhavns området. Dette arbejder vil forløbe i ca 3 uger.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan og Miljøudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning
   
   Beslutning

1. Tiltrådt.

Fraværende med afbud var: Morten Jørgensen





126. Status om byggesager mv. 2 kvartal 2013
02.00G00 - 2012/38227

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget som efterretningssagn. Sagen fortsætter til Erhvervs og Turismeudvalget.

Styring og prioritering af byggesager
Der er igennem flere år udviklet en procedure for styring af tiden fra ansøger har leveret alt materialet til sagsbehandlingen påbegyndes. Det har betydet at udsvingene i hvor hurtigt sagsbehandlingen påbegyndes har været begrænset. Over de sidste år har der samtidig været udsving i medarbejderressourcer og sagsmængder. I det omfang det har været muligt, har statistikker om sæsonudsving været anvendt til at planlægge øvrige aktiviteter efter spidsbelastning i forhold til byggesager.

I anden halvdel af 2012 er det lykkedes at opnå at nedbringe sagsbehandlingstiden, så byggesager blev påbegyndt indenfor 8 uger og hovedparten hurtigere.

Gribskov kommunes sagsbehandlingstid
Nedenfor ses hvor hurtigt sager typisk kommer i gang fra ansøger har leveret tilstrækkeligt materiale til at projektet kan behandles:

• Indenfor 1 til 2 uger påbegyndes byggesager der kommer i forlængelse af en landzonetilladelse eller en dispensation fra naturbekyttelseslinier og fredninger.
• Kommunen har ifølge Bygningsreglementet 2 uger til at vurdere anmeldelser herunder olietanke. Gribskov Kommune har valgt at udvide opgaven i forhold til lovkrav og tager også ud og syner olietanke.
• Indenfor 4 uger startes behandling af solcellesager, erhvervssager og simpelt byggeri der holder sig indenfor byggeretten (byggesager der ikke kræver dispensation).
• Indenfor 12 uger påbegyndes byggesager der går ud over byggeretten (kræver dispensation). Lige nu er der dog 6 sager der ikke overholdt fristen på 12 uger før de blev påbegyndt.

Energistyrelsens tal om kommunernes sagsbehandlingstid
Energistyrelsen offentliggør løbende statistikker over kommunernes byggesagsbehandlingstid. Data til disse statistikker er hentet fra kommunernes BBR indberetninger. Tallene viser hvor lang tid der er gået fra ansøgning er modtaget til byggetilladelsen er givet, det vil sige bruttotiden.

Denne statistik fra Energiministeriet er meget misvisende da nogle ansøgere ikke reagerer efter de har modtaget kvitteringsbrev hvor der står hvad de mangler at sende ind og andre bruger meget lang tid på at følge op. Hertil kommer de sager der ligger i landzone eller er omfattet af naturbeskyttelse, og dem er der forholdsvis mange af i Gribskov Kommune. Disse sager har typisk et langt tidsforløb forud for at byggesagen behandles. Derimod afklares byggesagen straks når de øvrige myndighedsområder er på plads.

I BBR er der også blevet mulighed for at indberette hvornår en byggesag er har fyldestgørende materiale og dermed er klar til sagsbehandling. Denne mulighed er frivillig og Gribskov Kommune har vi benyttet den gennem et år, hvilket betyder at man senere vil kunne vise en mere reel sagsbehandlingstid fra sagen er klar til sagsbehandling og til der er truffet en afgørelse. Samtidig har administrationen lavet en procesændring der træder i kraft 1 september 2013, som betyder at byggesager der først skal have landzonetilladeles eller dispensation fra naturbeskyttelesforhold eller fredning, ikke oprettes i BBR før sagen er klar til at blive behandlet som byggesag.

Natur- og landzonesagsbehandling
Gribskov Kommunes store landskabsmæssige værdier og righoldige natur og kultur bevirker, at mange byggesager har en kobling til natur- eller landzonesagsbehandling.

Som udgangspunkt må der kun bygges til landbrugsformål i landzone, og hvis man ønsker at bygge inden for beskyttelseslinjer til natur og fortidsminder kræver det en dispensation fra lovgivningen.

Ansøgninger og sagsforløb bærer præg af, at kommunen i væsentligt omfang består af landzonearealer, og at der herudover er beskyttelsesinteresser at skulle forholde sig til på hovedparten af kommunens arealer. Der kan være tale om både lovbestemte beskyttelseslinjer, tinglyste fredninger og den påkrævede sagsvurdering ud fra kommuneplanudpegede interesseområder og planlovspraksis.

Det medfører, at en byggesag ofte hviler på en forudgående sagsbehandling med dispensation efter naturbeskyttelsesloven eller landzonetilladelse med vilkår efter planloven - begge sagstyper kræver en konkret vurdering.

Alt dette bevirker, at byggesager dels skal afvente forudgående sagsbehandling, krævede naboorienteringer og eksterne høringer samt klagefrister, dels ofte skal inddrage stillede vilkår i de forudgående tilladelser eller dispensationer.

Brugertilfredshedsundersøgelse
Der er ved at blive gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse i forhold til oplevelsen af sagsbehandlingen af byggesager, miljøtilsyn og landzonesager med fokus på erhverv. Der er udsendt spørgeskemaer til ca 100 brugere, heraf ca. 40 om byggesagsbehandling.

Resultatet af undersøgelsen vil blive forelagt på Erhverv- og Turismeudvalget den 17. september 2013 og Plan og Miljøudvalget den 25. september 2013.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning.
   
   Beslutning

1. Tiltrådt. V stillede forslag om, at der udarbejdes status rapport vedrørende byggesagsbehandling.

Fraværende med afbud var: Morten Jørgensen




127. Digital ansøgning af byggetilladelse. Kombit - Byg og Miljø
01.06G00 - 2013/21759

Sagsfremstilling

Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget som efterretningssagn.

Byg og Miljø bliver en webbaseret it-løsning for digital ansøgning, som skal gøre livet nemmere for borgere og virksomheder, der ønsker at søge om tilladelse til at bygge nyt, bygge til, bygge om eller søge om visse miljøtilladelser. Med løsningen kan kommunen stille en webbaseret ansøgningsproces til rådighed. Kommunen skal dog fortsat udstede byggetilladelse mm.

Byg og Miljø vil komme til at omfatte ca. 340 typer af byggesager og syv typer af miljøsager. Visionen med løsningen er, at den skal bidrage til bedre, hurtigere og mere ensartet sagsbehandling i kommunerne. Løsningen skal hjælpe kommunerne med at leve op til den målsætning, der fremgår af den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi, og som består i, at 80 kommuner i 2015 har implementeret digital ansøgning og at 70% af ansøgerne benytter denne kanal.

For at GK kan få en gevinstrealisering ved anvendelse af denne it-løsning er der en række tilknyttede opgaver der skal løses. Disse tilknyttede opgaver er bl.a. at sikre systemintegration med leverendør af ESDHsystem og gøre det så økonomisk fordelagtigt for GK som muligt, arbejdsprocesser skal optimeres og medarbejdere skal undervises.

Det igangsættes et projekt, for at tage hånd om denne udviklings og implementeringsopgave. Der kommer en ny orientering om projektet når det er sat i gang.

Lovgrundlag

-

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan og Miljøudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

1. Tiltrådt.

Fraværende med afbud var: Morten Jørgensen




128. Støj/mørtelproduktion på virksomheden Wewers A/S, afgørelse fra Statsforvaltningen
023273 - 2012/43592

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet til efterretning.

Sagen omhandler dels spørgsmålet om kommunens sagsbehandling mht støjpåvirkning, dels vurdering af mørtelproduktionens lovlighed på virksomheden Wewers A/S, ny Mårumvej 222, Græsted, på grundlag af 2 klager indgivet den 28.06.12 og 16.07.12 af Steffen Ulf Hansen.

Sideløbende fremlægges en efterretningssag om Statsforvaltningens afgørelse vedrørende kommunens tilsynspligt, der behandles på lukket dagsorden.

Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet behandlede sagen på møder hhv 26.09.12 (pkt 144), 22.10.12 (pkt 207) og 05.11.12 (pkt 166) med henblik på godkendelse af redegørelse til Statsforvaltningen. Administrationen fremsendte en redegørelse til statsforvaltningen den 07.11.12 i overensstemmelse med Byrådets beslutning den 05.11.12.

Statsforvaltningen har den 10.07.2013 fremsendt sin udtalelse i sagen.

Statsforvaltningen finder, at kommunen har ført tilstrækkeligt tilsyn med virksomhedens støjforurening. Her lægges vægt på, at kommunen har ført miljøtilsyn, at dette har ført til støjdæmpende foranstaltning, samt at der af rådgivende ingeniørfirma har været foretaget målinger, som viser overholdelse af vejledende grænseværdier. Statsforvaltningen finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af ikke at fravige Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, da kommunen ikke ses at have lagt vægt på usaglige forhold.

Statsforvaltningen finder endvidere, at kommunen ikke har pligt til at foretage yderligere undersøgelser af mørtelproduktionens lovlighed, da Naturklagenævnet i 2007 har taget stilling til, at denne produktion er i overensstemmelse med gældende lokalplan, når det årlige produktionsloft overholdes.

Statsforvaltningen foretager sig derfor ikke yderligere vedrørende hverken klager over tilsyn med støjforurening eller henvendelsen om tilsyn med mørtelproduktion.


Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Statsforvaltningens udtalelse 10.7.13 (støjgener)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:

1. at Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

1. Tiltrådt.

Fraværende med afbud var: Morten Jørgensen


Sager behandlet på lukket møde:
Pkt. 129 Tilsyn med virksomheden Wewers A/S, afgørelse fra Statsforvaltningen
Udvalget afgav indstilling til ØU/BY om at tage orienteringen til efterretning.


Sager behandlet på lukket møde:
Pkt. 129

Mødet startet:
04:00 PM

Mødet hævet:
06:20 PM