Plan- og Miljøudvalget

Publiceret 22-05-2013
Plan- og Miljødudvalg

Onsdag den 22-05-2013 kl. 18:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
87 Strategisk energiplan - endelig vedtagelse
88 Esbønderupvej 45, Græsted: Forespørgsel om udpegning til byudviklingsområde
 i forbindelse med kommuneplanrevision 2013
89 Smedevej 7, Helsinge: Forespørgsel om omdannelse fra erhverv- til
boligområde/blandet bolig- og erhvervsområde i forbindelse med
kommuneplanrevision 2013
90 Pårupvej 27, Græsted: Forespørgsel om udpegning til byudviklingsområde i
forbindelse med kommuneplanrevision 2013
91 Gillelejevej 22, Esbønderup: Forespørgsel om udpegning til
byudviklingsområde i forbindelse med kommuneplanrevision 2013
92 Fasanvej 29, Skærød: Forespørgsel om udpegning til byudviklingsområde i
forbindelse med kommuneplanrevision 2013
93 Forslag til Kommuneplan 2013-25 - godkendelse til offentlig fremlæggelse
94 Borgermøde - fælles for flere større planer
95 Byfornyelse og udvikling af byer - Helsinge Nord: Anmodning om
igangsættelse af planlægning for området




Lukkede
96 Forberedelse af køb af ejendom.
97 Forberedelse af salg af ejendom.

Medlemmer:

Børge Sørensen Susan Kjeldgaard
Bo Jul Nielsen Jannich Petersen
Morten Jørgensen Michael Bruun
Cannot Kroner  
   

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:
Jannich Petersen
Morten Jørgensen

Meddelelser:
Administrationen orienterede om henvendelse fra ejerforeningen i Imercobygningen vedr. Kulturhavnbyggeriets første etape.


Åbne

87. Strategisk energiplan - endelig vedtagelse
13.00P00 - 2012/52450

Sagsfremstilling
Sagen forlægges for fagudvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Opsamling - hvor er vi nu?
I juni sidste år igangsatte Gribskov Kommune arbejdet for sin strategiske energiplanlægning. Det førte i første omgang til en kortlægning af energilandskabet i kommunen foretaget af det rådgivende ingeniørfirma Grontmij. Gribskov Kommune har lagt vægt på løbende dialog med de relevante interessenter såsom forsyningsselskaber og dialogfora med henblik på at få deres input til hvordan vi løfter de udfordringer vi står over for. På baggrund af kortlægningen foreligger der nu et udkast til en strategisk energiplan for Gribskov Kommune.

Hvad er en strategisk energiplan?
En strategisk energiplan kan ses som et planlægningsværktøj, som giver kommunerne mulighed for at planlægge de lokale energiforhold til et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem. En strategisk energiplan løber derfor ikke bare 5 eller 10 år, men 25, 30 eller 40 år, og skal løbende justeres, fordi forudsætningerne vil ændre sig.

En strategisk energiplan adskiller sig fra traditionelle sektorplaner som f.eks. en varmeforsyningsplan eller spildevandsplan. Dels bør den være understøttende for de politiske beslutninger, dels kan den indeholde en bred vifte af områder, som kan tænkes sammen med energi. En strategisk energiplan handler ikke kun om varme- eller elforsyning, som er de traditionelle fokusområder i kommunernes energiplanlægning, men derimod om, at man også tænker energi i forhold til den generelle planlægning, herunder regional planlægning, byggeri, transport, erhverv, affald mv.

Udarbejdelsen af strategiske energiplaner i kommunerne er et relativt nyt koncept, og der er derfor på nuværende tidspunkt ikke fastsat krav til form og indhold. Udarbejdelsen af strategiske energiplaner er ikke obligatorisk for kommunerne. Gribskov Kommune står således over for at skulle foretage komplekse valg uden særlig meget information om den fremtidige udvikling.

Den strategiske energiplan indeholder to dele. En kortlægningsdel og en del, hvor de fokusområder, som kunne være relevante at arbejde videre med, beskrives.

Kortlægning af energiressourcer, forbrug og behov
Der er foretaget en kortlægning af hele kommunens energiforbrug til el, varme og procesformål. Kortlægningen ser på Gribskov Kommunes energisystem og drivhusgasemissioner, som det ser ud i dag, og indeholder en fremskrivning af den forventede udvikling i energiforbrug og forsyning, som viser situationen over de kommende år, hvis der ikke tages nye initiativer.

En opgørelse af de lokale energiressourcer (vindenergi, solenergi og energiressourcer til biogas som f.eks. affald og landbrugsafgrøder) viser et samlet potentiale op til 815 GWh.
Der er opgjort energiforbrug for så vidt angår opvarmning, elforbrug og naturgasforbrug. Når transport, som er en af de store slugere og udledere på det fossile område, ikke indgår skyldes det dels, at kommunens muligheder for planmæssigt at påvirke transport er begrænset sammenlignet med f.eks. varmeforsyning, og dels, at det kan blive mere hensigtsmæssigt at inddrage transport på et senere tidspunkt.

Den kollektive energiforsyning består i Danmark af tre overordnede net: elnettet, fjernvarmenettet og naturgasnettet. El til forbrug leveres i Gribskov Kommune fra elnettet. Der produceres el lokalt på tre kilder: kraftvarmeværkerne i Helsinge og Vejby-Tisvilde (naturgasfyrede) og en 600 kW vindmølle placeret ved Mønge By. Al el produceret lokalt leveres til det nationale elnet. Der er to fjernvarmeværker baseret på flis (Gilleleje og Græsted) og to kraftvarmeværker baseret på naturgas og i mindre grad solceller (Helsinge og Vejby-Tisvilde) i kommunen. Fjernvarmen sælges langt overvejende til private husholdninger.
Endelig forsyner HMN (det tidl. HNG) Gribskov Kommune med naturgas, men på et noget mindre niveau end fjernvarme.

Energiforbruget i kommunens egne bygninger udgør kun en meget lille del af det samlede energiforbrug og drivhusudledninger. Således er det totale energiforbrug i kommunen 646.000 MWh, fordelt på husholdninger (64%), sommerhuse (9%), handle og service (12%), produktionserhverv (9%) og kommunen som virksomhed 6%). Fordelingen forventes konstant frem til 2035. Forbruget forventes at falde svagt frem mod 2020 pga. årlige energibesparelser, for derefter at stige svagt igen. Derfor kræver målsætningen om et fossilfrit energisystem, at mange aktører bidrager til at opnå dette: borgere, fællesskaber, virksomheder og forsyningsvirksomheder.

CO2-udledning
I 2011 var den samlede CO2-udledning i Gribskov Kommune på 152.000 ton, hvilket svarer til 3,8 ton pr. indbygger. Landsgennemsnittet er ifølge Energistyrelsen 8,5 ton, og det lavere niveau skal forklares ved, at transportsektoren ikke er medtaget i denne opgørelse. Udledningen af drivhusgasserne i 2011 fordeler sig således: husholdninger 59%, sommerhuse 9%, handel og service 16%, produktionserhverv 10% og kommunen som virksomhed 5%. I 2035 forventes drivhusgasudledningen at være faldet med 56%. Husholdningernes andel i kommunen forventes faldet med 45%, hvilket primært skyldes udfasningen af olie- og naturgasfyr.

Der gøres opmærksom på, at den beregning af CO2 udledning som fremgår af den strategiske energiplan ikke kan sammenlignes med den CO2 beregning der foretages i forbindelse med kommunens klimakommuneaftale, hvilket netop skyldes at bl.a. transport og også landbrug ikke er med i ovenstående beregning.

Resume og kommentarer til fokusområder
Den strategiske energiplan opsummerer herunder de fokusområder, som Gribskov Kommune skal beskæftige sig med fremadrettet for at bane vejen for det fremtidige fossilfri energisystem. Fokusområderne kæder den generelle udvikling i kommunen sammen med de politiske ønsker om en overordnet infrastrukturakse mellem Helsinge, Græsted og Gilleleje udmøntet i Planstrategi 2012. Samtidigt udgør fokusområderne de muligheder, som Gribskov Kommune har mulighed for at påvirke, for dermed at gøre en indsats for at nå de nationale målsætninger på klima- og energiområdet. Samtidigt er målet at sikre, at Gribskov Kommune også på langt sigt er en attraktiv kommune at bosætte sig i med en klimavenlig profil og lave energiudgifter. Foran ligger en diskussion af, hvilke konkrete tiltag der skal arbejdes videre med inden for de udpegede hovedområder, og hvem der kan eller skal involveres.

Fokusområder
Der er i forslagene til fokusområder lagt vægt på initiativer, som kan løftes af kommunen og relevante aktører. De fokusområder der er udpeget er:

Fleksibilitet i energiforsyningen og forbruget
Hertil binder sig bl.a. varmepumper, udnyttelse af spildvarme, geotermi og tværkommunalt samarbejde.

Miljøvenlig og fleksibel fjernvarme
Fjervarmedækningen i kommunen er 23% sammenlignet med et landsgennemsnit på 63%. Ganske vist ligger mange boliger uden for fjernvarmeoplandet, og vil ikke kunne tilsluttes fjernvarme. Men der findes også mange boliger inden for eller tæt på forsyningsområderne, der kan tilsluttes.

Energirigtig og miljøvenlig varmeforsyning i småbyerne og boliger uden for fjernvarmeområderne
Løsningsmulighederne i de mindre landsbyer og bysamfund er uklare, og kommunen kan kun opfordre til dialog og samarbejde, men ikke direkte skubbe på en omstilling til ikke-fossil energi. Kommunen har mulighed for, som et led i sit fokus på landsbyernes udvikling, at inddrage mulighederne for energibesparelser og mere vedvarende energi.

Energieffektivisering og bygningsrenovering
Gennemførelse af energieffektiviseringer og energibesparelser er en forudsætning for at opnå uafhængighed af fossile brændsler. Kommunen har ikke en formel rolle i forhold til energiforbruget i privatejede bygninger, men har en klar interesse i at have attraktive boliger med lave omkostninger og i at tiltrække energiselskaberne til at gennemføre energibesparelsesaktiviteter i kommunen.

Vedvarende energi
Ambitionen om det fossilfri energisystem betyder, at der skal omstilles til vedvarende energi. Biomassen er en særlig udfordring, fordi ressourcen er begrænset og der bliver brug for den på de større værker til at balancere de store mængder fluktuerende el fra vindmøller og solceller. Der er potentiale for mere vedvarende energi i Gribskov Kommune og for mere effektiv udnyttelse af flisen. Kommunen har mulighed for i samarbejde med værkerne at udpege egnede placeringer for større solvarmeanlæg i tilknytning til de flisfyrede værker, og for at kapaciteten på flisværkerne udnyttes bedst muligt. Gribskov Kommune har foretaget en undersøgelse af muligheden for at udpege områder i Gribskov Kommune til opstilling af store vindmøller. Undersøgelsen konkluderede, at ingen af de undersøgte 17 områder er egnet til opstilling af store vindmøller under de gældende forudsætninger.

Strategiske samarbejder
Omstillingen af energisystemet til fossilfrihed er afhængig af eksterne aktører. Etablering af strategiske samarbejder med energiselskaber, nabokommuner og andre grupperinger er derfor nødvendig.

Høringssvar og vurdering
Udkastet har været drøftet i de lokale dialogfora. Dog kan der særskilt afgives input til varmeplanen, som udarbejdes sideløbende og behandles i Teknisk Udvalg. Input til den strategiske energiplan inkl. vurdering er vedlagt som bilag 2. Inputtet fra de forskellige dialogfora er konstruktive, og giver anledning til at overveje forskellige tiltag. Der er dog ikke anledning til at revidere den strategiske energiplan.

Det videre arbejde
I Gribskov Kommune har der i lang tid været arbejdet med energiplanlægning. Bl.a. kan nævnes ESCO-projektet (energieffektivisering), ELENA (energibesparelser) og energilandsby Annisse (kollektiv forsyning uden for forsyningsområderne). Men med den strategiske energiplan lægges der op til en mere helhedsorienteret, strategisk planlægning.

Næste skridt er derfor at udarbejde en handlingsplan, hvor der laves en konkret plan for hvert af de områder, som kommunen ønsker at arbejde videre med i de kommende år.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold
Den strategiske energiplan skal være med til at øge anvendelse af vedvarende energi, samt reducere energiforbruget i kommunen. Derved vil planen være med til at reducere brugen af fossile brændsler og derved have en positiv virkning på CO2 udledning og klimapåvirkning.

Høring
I overensstemmelse med udvalgets har udkastet til strategisk energiplan været til drøftelse i de relevante dialogfora. Disse er vedlagt som bilag 2.

Bilag
Bilag 1 - Strategisk energiplan, 1. udkast
Bilag 2 - Input fra dialogfora til udkast til den strategiske energiplan

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan og Miljøudvalget

  1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at tiltræde nærværende strategiske energiplan for Gribskov Kommune.

    Beslutning
  1. Tiltrådt.


Fraværende var med afbud: Morten Jørgensen og Jannich Petersen




88. Esbønderupvej 45, Græsted: Forespørgsel om udpegning til byudviklingsområde i forbindelse med kommuneplanrevision 2013
003035 - 2012/26054

Sagsfremstilling
Ejer af Esbønderupvej 45, Græsted, anmoder om at ejendommen beliggende på mart. nre. 5 a, Lopholm udpeges til byudviklingsområde således at der kan udstykkes til boliger eller erhverv / blandet bolig- og erhverv og eventuelt til en detailhandelbutik.

Ansøger begrunder blandt andet med, at ejendommen ligger bynært, med god trafikal adgang på en af indfaldsvejene til Græsted, og ikke lever op til kravene om, at landejendomme som min. skal være 130 m2. da denne kun 115 m2, og at selve ejendommen er i ringe forfatning. Etablering af erhverv eller butik vil måske kunne bidrage til at skabe mere liv ved erhvervsområdet Mestervangen.

Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på beslutning om anmodningen skal imødekommes.



Eksisterende forhold
Ejendommen er beliggende i landzone og er mod syd afgrænset af Esbønderupvej og mod nord at jernbanen. Mod øst og vest er spredt bebyggelse og langs det vestlige skel er der et mindre åløb. På ejendommen ligger en ældre landejendom med mindre driftsbygninger på hhv. 60 og 12 m2. Ejendommen er på knap 1,4 ha.

Ejendommen ligger umiddelbart nord for erhvervsområde i den østlige del af Græsted. Der er i forlængelse af dette erhvervsområde mod øst i dag udlagt areal til udvidelse af erhvervsområdet.

Ejendommen er delvis omfattet af kommuneplanens afgrænsning af støjzone for friluftsanlæg og ligger indenfor oplande til vandområder og drikkevandsinteresser udenfor Natura 2000 områder.

Ejendommen er ikke omfattet af lokalplan og er ikke udpeget til byudviklingsområde i den eksisterende kommuneplan.

Planmæssig vurdering og anbefaling
Arealudpegninger til byvækst og rækkefølgebestemmelser for disse er fastlagt i forbindelse med Kommuneplan 2009-2021 ud fra Byrådets vision og målsætninger for kommunens udvikling og hensyn til beskyttelsesinteresser samt eksisterende infrastruktur og infrastrukturelle udbygningsmuligheder. Arealernes beliggenhed og rækkefølgebestemmelser understøtter således kommunens bymønster og byernes profiler og er udpeget i forhold til befolkningssammensætning og -udvikling. Arealudpegningerne er dermed med til at sikre grundlag for serviceniveau med hensyn til skole, institutioner, vejnet, kollektiv trafikbetjening, forsyningsanlæg mm.

Da det omtalte areal ikke udpeget til byudvikling er i Kommuneplan 2009-2021, kræver det forespurgte kræver en ændring af kommuneplanen. En eventuel ændring i arealudlæg indebærer, at der skal ske en omfordeling af områder til byvækst, så et tilsvarende område et andet sted udgår eller udskydes til efter planperioden idet det samlede arealudlæg ikke kan øges.

Nye udlæg af arealer til byudvikling skal ske ud fra en helhedsvurdering af ovenfor nævnte hensyn idet ændringer i rækkefølgebestemmelser og udlæg af arealer til byvækst vil have omfattende konsekvenser for ikke alene kommunens planlægning og investeringer i forhold til serviceniveau og infrastruktur, men også for f.eks. forsynings- og trafikselskabers så vel som de berørte grundejeres planlægning og investeringer.

Der vurderes at være tilstrækkelig rummelighed indenfor de allerede udpegede byudviklingsområder i Græsted til den ønskede udvikling inden for den kommende planperieode (dvs. frem til 2025).

Græsted er i kommuneplanen udpeget som kommunecenter og jævnfør Planloven, Fingerplan 2007 og Kommuneplan 2009-21, skal byudvikling primært ske i tilknytning til et kommunecenter.

Administrationen vurderer at byudvikling til boliger og detailhandel på denne ejendom alene, ikke vil være i naturlig sammenhæng med den eksisterende by, selvom erhvervsområdet Mestervangen er beliggende på den anden side af Espønderupvejen. I såfald bør det ske i sammenhæng med udlæg til byudvikling på naboejendomme, der grænser op til den eksisterende by vest for ejendommen.

Byudvikling på hele dette areal samlede er dog udfordret af at være et forholdsvis smalt areal der er mellem 80-130 i bredden, og afgrænset af jernbanen.
Boliger kan være svære at placere så de opfylder de gældende krav ifht. støj- og viberationsgener fra jernbanen og et tilsvarende areal i de allerede udpegede byudviklingsområder der ikke er støjbelastede på samme måde vil derfor kunne udnyttes mere optimalt.
Detailhandel skal jf kommuneplanen, placeres indenfor centerafgrænsningen i Græsted bymidte. Med de seneste års detailhandeludvikling i Græsted, er det administrationens vurdering at der ikke er behov for at udvide mulighederne for placering af butikker i byen da der er tilstrækkelig rummelighed indenfor bymidtens afgræsning til placering af butikker.
Placering af erhverv i det omtalte område kan være attraktivt for virksomheder på grund af beliggenheden og eksponeringen ud mod indfaldsvej til Græsted. I forhold til placering af erhverv eller blandet bolig- og erhverv i det omtalte område, vurderer administrationen dog, at der er tilstrækkelig rummelighed til dette inden for de allerede udpegede arealer til dette og at her vil kunne ske en bedre udnyttelse af infrastruktur og synergieffekt mellem virksomheder internt i erhvervsområdet.
Samlet vurderes området derfor ikke til at være bedre egnet end de allerede udpegede områder til hhv. boliger, erhverv og/eller detailhandel.

Administrationen anbefaler derfor, at Byrådets beslutning i forbindelse med Kommuneplan 2009-21 omkring udpegning af byudviklingsområder ved Græsted fastholdes, og at anmodningen dermed ikke imødekommes.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, jf LBK 937 af 24/09/09 med senere ændringer.
Kommuneplan 2009-21 for Gribskov Kommune.
Landsplandirektivet Fingerplan 2007.

Økonomi
-

Miljøforhold
Hvis arealet ønskes udpeges til byudviklingsområde i kommuneplanen, skal udpegningen først miljøvurderes i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Høring
Høring i forbindelse med en evt. udpegning skal ske i overensstemmelse med planlovens bestemmelser herfor.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

  1. ikke at imødekomme anmodningen om udpegning af Esbønderupvej 45, Græsted til byudviklingsområde.

    Beslutning
  1. Tiltrådt.


Fraværende var med afbud: Morten Jørgensen og Jannich Petersen




89. Smedevej 7, Helsinge: Forespørgsel om omdannelse fra erhverv- til boligområde/blandet bolig- og erhvervsområde i forbindelse med kommuneplanrevision 2013
025199 - 2012/63618

Sagsfremstilling
Claus Blem anmoder, på vegne af ejer af Smedevej 7, om mulighed for omdannelse af ejendommen fra erhvervsområde således at det også kan anvendes til boligformål.

Ændringen foreslås på en sådanne måde, at der vil kunne opføres mindre boliger, som rækkehuse, dobbelthuse, m.v. på små grundstykker og gerne som ejerforeninger. Boligerne vil kunne anvendes som seniorboliger, singleboliger, etc. og vil kunne forsynes fra de tilstødende parcelhusveje.

Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på beslutning om anmodningen skal imødekommes.



Ejendommen har gennem en lang årrække været anvendt som værksted og firmaadresse for et entreprenørfirma.

Anmodningen begrundes af ansøger med at ejendommen er beliggende op af ældre beboelsesområde, udstykket med enfamiliehuse, hvilket gennem årene har givet anledning til diverse klagesager til Helsinge/Gribskov Kommune, over støjforhold fra lastbiler og andre entreprenørmaskiner. Hvis denne mulighed indarbejdes, dannes der et grundlag der kan muliggøre en udflytning af industri/erhverv til mere egnede områder i kommunen.

Eksisterende forhold
Ejendommen på 1.757 m2 er beliggende i (og omkredses) af byzone i den nordlige del af erhvervsområdet ved Rundinsvej, og grænser mod boligområde mod nord og vest.

Grunden er omfattet af rammeområde 1.E.01 for Erhvervsområde ved Rundinsvej i Kommuneplan 2009-21 og er ikke omfattet af en lokalplan.

Planmæssig vurdering og anbefaling
Ændringen forudsætter ændring i kommuneplanen med efterfølgende lokalplanlægning.

En ændring fra erhvervsområde til boligområde betyder miljømæssigt, at de vejledende støjgrænser for området vil blive skærpede. Det betyder, at de eksisterende virksomheder i området skal overholde skrappere grænseværdier for støj i skel til de eventuelt nye boliger. Altså begrænser det de eksisterende virksomheders muligheder for at udføre støjende aktiviteter i området. Det samme er gældende for lugt. Grænsende op til Smedevej ligger bl.a. en større listevirksomhed med støjende aktiviteter i form af afkast. Der ligger endvidere et smedeværksted og et autoværksted på Smedevej

Med hensyn til klager over støj fra virksomheden på Smedevej 7, er kommunen ikke vidende om at skulle have modtaget sådanne.

På den baggrund anbefaler administrationen at ejendommen fastholdes til erhvervsformål, og at ansøgningen dermed ikke imødekommes.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, jf LBK 937 af 24/09/09 med senere ændringer.
Kommuneplan 2009-21 for Gribskov Kommune.

Miljøministeriets bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse af 26/06/2010

Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984: "Ekstern støj fra virksomheder"

Økonomi
-

Miljøforhold
Hvis arealet ønskes omdannet fra erhvervsområde til boligområde i kommuneplanen, skal udpegningen først miljøvurderes i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Se i øvrigt beskrivelse ovenfor.

Høring
Høring i forbindelse med en evt. udpegning skal ske i overensstemmelse med planlovens bestemmelser herfor.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

  1. ikke at imødekomme anmodningen om ændring af Smedevej 7, Helsinge fra erhverv til boligformål.

    Beslutning
  1. Tiltrådt.


Fraværende var med afbud: Morten Jørgensen og Jannich Petersen




90. Pårupvej 27, Græsted: Forespørgsel om udpegning til byudviklingsområde i forbindelse med kommuneplanrevision 2013
008132 - 2011/24428

Sagsfremstilling
Arkitekt Angantyr anmoder på vegne af ejer af Pårupvej 27, Græsted, om mulighed for opførelse af op til 16 boliger til et kollektiv for ældre med tilhørende fælleshus samt udstykning til 17 grunde til énfamilieboliger syd for den eksisterende gården afgrænset mod vest af omfartsvejen og mod syd og øst af det eksisterende byområde (boligområdet omkring Nordvestvej og Nordkildevej).

Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på beslutning om anmodningen skal imødekommes.


Ønsket begrundes af ansøger med at der er et behov for en bebyggelse af ovennævnte art i Gribskov Kommune, og dette område ligger fredeligt i udkanten af Græsted by og dog tæt på Pårupvej med forbindelse til indkøb m.m. Udstykningen er placeret i ” et indhak ” i den nuværende bymæssige bebyggelse, og hele området er indelukket af den nye omfartsvej, og er derfor et naturligt område at udvide Græsted by. Tilkørsel samt ledningsforbindelser sker gennem den nuværende adgangsvej fra øst til Pårupvej 27.

Anmodningen forudsætter at området udpeges som byudviklingsområde i kommuneplanen.

Til orientering behandlede Byrådet i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan 2009-21 en lignende forespørgsel angående overførsel af ejendommen til byzone. Forespørgslen blev dengang ikke imødekommet med den begrundelse at Byrådet vurderede at der var tilstrækkelig med rummelighed til de foreslåede aktiviteter indenfor de allerede udpegede byudviklingsområder.

Eksisterende forhold
Det konkrete areal er på ca 5 ha og beliggende i landzone. På ejendommen er der i dag en gårdbebyggelse.

Arealet er ikke udpeget til byudviklingsområde i Kommuneplan 2009-21, men er udpeget som perspektivområde til byudvikling på lang sigte. Med dette har Byrådet fastlagt at de eksisterende udpegede byudviklingsområder skal udbygges før der tages hul på perspektivområderne.

Planmæssig vurdering og anbefaling
Arealudpegninger til byvækst og rækkefølgebestemmelser for disse er fastlagt i forbindelse med Kommuneplan 2009-2021 ud fra Byrådets vision og målsætninger for kommunens udvikling og hensyn til beskyttelsesinteresser samt eksisterende infrastruktur og infrastrukturelle udbygningsmuligheder. Arealernes beliggenhed og rækkefølgebestemmelser understøtter således kommunens bymønster og byernes profiler og er udpeget i forhold til befolkningssammensætning og -udvikling. Arealudpegningerne er dermed med til at sikre grundlag for serviceniveau med hensyn til skole, institutioner, vejnet, kollektiv trafikbetjening, forsyningsanlæg mm.

Da det omtalte areal ikke udpeget til byudvikling er i Kommuneplan 2009-2021, kræver det forespurgte kræver en ændring af kommuneplanen. En eventuel ændring i arealudlæg indebærer, at der skal ske en omfordeling af områder til byvækst, så et tilsvarende område et andet sted udgår eller udskydes til efter planperioden idet det samlede arealudlæg ikke kan øges.

Nye udlæg af arealer til byudvikling skal ske ud fra en helhedsvurdering af ovenfor nævnte hensyn idet ændringer i rækkefølgebestemmelser og udlæg af arealer til byvækst vil have omfattende konsekvenser for ikke alene kommunens planlægning og investeringer i forhold til serviceniveau og infrastruktur, men også for f.eks. forsynings- og trafikselskabers så vel som de berørte grundejeres planlægning og investeringer.

Der vurderes at være tilstrækkelig rummelighed indenfor de allerede udpegede byudviklingsområder i Græsted til den ønskede udvikling inden for den kommende planperiode (dvs. frem til 2025).

Græsted er i kommuneplanen udpeget som kommunecenter og jævnfør Planloven, Fingerplan 2007 og Kommuneplan 2009-21, skal byudvikling primært ske i tilknytning til et kommunecenter.

Området vurderes at kunne betjenes trafikalt som foreslået ad Pårupvejen og vil ligge i tilknytning til det eksisterende byområde. Det er dog administrationens vurdering at området ikke er væsentlig bedre egnet til de ønskede aktiviteter end de allerede udpegede områder til byudvikling i Græstedområdet.

Administrationen anbefaler derfor, at Byrådets beslutning i forbindelse med Kommuneplan 2009-21 omkring udpegning af byudviklingsområder ved Græsted fastholdes, og at anmodningen dermed ikke imødekommes.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, jf LBK 937 af 24/09/09 med senere ændringer.
Kommuneplan 2009-21 for Gribskov Kommune.
Landsplandirektivet Fingerplan 2007.

Økonomi
-

Miljøforhold
Hvis arealet ønskes udpeges til byudviklingsområde i kommuneplanen, skal udpegningen først miljøvurderes i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Høring
Høring i forbindelse med en evt. udpegning skal ske i overensstemmelse med planlovens bestemmelser herfor.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

  1. ikke at imødekomme anmodningen om udpegning af Pårupvej 27, Græsted til byudviklingsområde.

    Beslutning
  1. Tiltrådt.


Fraværende var med afbud: Morten Jørgensen og Jannich Petersen




91. Gillelejevej 22, Esbønderup: Forespørgsel om udpegning til byudviklingsområde i forbindelse med kommuneplanrevision 2013
003690 - 2013/09217

Sagsfremstilling
Ejer af Gillelejevej 22, Esbønderup beliggende i landzone på matr. nr. 1k, Kirke Esbønderup By anmoder om at ejendommen udpeges til byudviklingsområde til bolig- og/eller erhvervsformål i forbindelse med kommuneplanrevision 2013.

Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på beslutning om anmodningen skal imødekommes.

Eksisterende forhold
Ejendommen er på ca 2,1 ha uden landbrugspligt med vejadgang ad Gillelejevejen, og grænser op til den sydlige afgrænsning til erhvervsområdet omkring Metacoat.

Hele ejendommen ligger inden for skovbyggelinien til Gribskov og langs ejendommens sydside er der et beskyttet dige. Vest for ejendommen er der et udpeget Natura 2000-område, EF fuglebeskyttelsesområde og EF habitatområde.

Ejendommen er ikke omfattet af lokalplan og er ikke udpeget til byudviklingsområde i den eksisterende kommuneplan.



Planlægningsmæssig vurdering og anbefaling
Arealudpegninger til byvækst og rækkefølgebestemmelser for disse er fastlagt i forbindelse med Kommuneplan 2009-2021 ud fra Byrådets vision og målsætninger for kommunens udvikling og hensyn til beskyttelsesinteresser samt eksisterende infrastruktur og infrastrukturelle udbygningsmuligheder. Arealernes beliggenhed og rækkefølgebestemmelser understøtter således kommunens bymønster og byernes profiler og er udpeget i forhold til befolkningssammensætning og -udvikling. Arealudpegningerne er dermed med til at sikre grundlag for serviceniveau med hensyn til skole, institutioner, vejnet, kollektiv trafikbetjening, forsyningsanlæg mm.

Da det omtalte areal ikke udpeget til byudvikling er i Kommuneplan 2009-2021, kræver det forespurgte kræver en ændring af kommuneplanen. En eventuel ændring i arealudlæg indebærer, at der skal ske en omfordeling af områder til byvækst, så et tilsvarende område et andet sted udgår eller udskydes til efter planperioden idet det samlede arealudlæg ikke kan øges.

Nye udlæg af arealer til byudvikling skal ske ud fra en helhedsvurdering af ovenfor nævnte hensyn idet ændringer i rækkefølgebestemmelser og udlæg af arealer til byvækst vil have omfattende konsekvenser for ikke alene kommunens planlægning og investeringer i forhold til serviceniveau og infrastruktur, men også for f.eks. forsynings- og trafikselskabers så vel som de berørte grundejeres planlægning og investeringer.

Jf. Fingerplan 2007, skal byudvikling omkring et lokalcenter som Esbønderup ske som afrunding af byen.

Området kan få en god trafikbetjening ad Gillelejevejen, men området vurderes umiddelbart ikke til at være bedre egnet til boligformål end de allerede udpegede områder. Dels på grund af beskyttelsesinteresserne i området, dels på grund af områdets beliggenhed der ikke anses som en naturlig afrunding af det eksisterende byområde fordi der ikke vil være direkte forbindelse til den eksisterende by med tilhørende infrastruktur, da området vil være 'afskåret' fra det egentlige byområde af det tilstødende erhvervsområde.
Som fremtidigt erhvervsområde kan arealet være af interesse på grund af beliggenheden ud mod Gillelejevejen. Det er dog administrationens vurdering at der allerede er tilstrækkelig med rummelighed indenfor det allerede udpegede byudviklingsareal til erhvervsformål indenfor den kommende planperiode.

Administrationen anbefaler derfor, at Byrådets beslutning i forbindelse med Kommuneplan 2009-21 omkring udpegning af byudviklingsområder ved Esbønderup fastholdes, og at anmodningen dermed ikke imødekommes.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, jf LBK 937 af 24/09/09 med senere ændringer.
Kommuneplan 2009-21 for Gribskov Kommune.
Landsplandirektivet Fingerplan 2007.

Økonomi
-

Miljøforhold
Hvis arealet ønskes udpeges til byudviklingsområde i kommuneplanen, skal udpegningen først miljøvurderes i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Høring
Høring i forbindelse med en evt. udpegning skal ske i overensstemmelse med planlovens bestemmelser herfor.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

  1. ikke at imødekomme anmodningen om udpegning af Gillelejevej 22 til byudviklingsområde.

    Beslutning
  1. Tiltrådt.


Fraværende var med afbud: Morten Jørgensen og Jannich Petersen




92. Fasanvej 29, Skærød: Forespørgsel om udpegning til byudviklingsområde i forbindelse med kommuneplanrevision 2013
018896 - 2013/15999

Sagsfremstilling
Claus Blem ansøger på vegne af ejer og bygherre, Hesselbjerg Byg ApS, om mulighed for udstykning og opførelse af enfamiliehuse, på Fasanvej 29, Skærød beliggende på matr. nr. 7 go, Helsinge By, Helsinge i forbindelse med kommuneplanrevision 2013.

En del af landzoneejendommen på i alt ca 1,1 ha, ønskes udstykket med 4 nye parceller til helårsbeboelse (fritliggende enfamiliehuse) med anlæg af en privat fællesvej til vejadgang.

Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på beslutning om anmodningen skal imødekommes.

Til orientering har kommunen i 2007 behandlet en lignende ansøgning. Her blev der givet afslag fordi området på det tidspunkt ikke var udpeget som byudviklingsområde i den dengang gældende regionplan og kommunen derfor ikke havde myndighed til at give den ansøgte tilladelse. Planloven er siden ændret således at kommunen nu har myndigheden på området.




Planlægningsmæssig vurdering og anbefaling
Ejendommen er ikke omfattet af lokalplan og er ikke udpeget til byudviklingsområde i den eksisterende kommuneplan.

Arealudpegninger til byvækst og rækkefølgebestemmelser for disse er fastlagt i forbindelse med Kommuneplan 2009-2021 ud fra Byrådets vision og målsætninger for kommunens udvikling og hensyn til beskyttelsesinteresser samt eksisterende infrastruktur og infrastrukturelle udbygningsmuligheder. Arealernes beliggenhed og rækkefølgebestemmelser understøtter således kommunens bymønster og byernes profiler og er udpeget i forhold til befolkningssammensætning og -udvikling. Arealudpegningerne er dermed med til at sikre grundlag for serviceniveau med hensyn til skole, institutioner, vejnet, kollektiv trafikbetjening, forsyningsanlæg mm.

Da det omtalte areal ikke udpeget til byudvikling er i Kommuneplan 2009-2021, kræver det forespurgte kræver en ændring af kommuneplanen. En eventuel ændring i arealudlæg indebærer, at der skal ske en omfordeling af områder til byvækst, så et tilsvarende område et andet sted udgår eller udskydes til efter planperioden idet det samlede arealudlæg ikke kan øges.

Nye udlæg af arealer til byudvikling skal ske ud fra en helhedsvurdering af ovenfor nævnte hensyn idet ændringer i rækkefølgebestemmelser og udlæg af arealer til byvækst vil have omfattende konsekvenser for ikke alene kommunens planlægning og investeringer i forhold til serviceniveau og infrastruktur, men også for f.eks. forsynings- og trafikselskabers så vel som de berørte grundejeres planlægning og investeringer.

Området kan få en tilfredsstillende trafikbetjening ad Fasanvej. Men området vurderes umiddelbart ikke til at være bedre egnet til boligformål end de allerede udpegede byudviklingsområder fordi der ikke vil være direkte forbindelse til den eksisterende by med tilhørende infrastruktur, da området vil være 'afskåret' fra det nærmeste egentlige byområde af det tilstødende erhvervsområde.

Administrationen anbefaler derfor, at Byrådets beslutning i forbindelse med Kommuneplan 2009-21 omkring udpegning af byudviklingsområder ved Helsinge fastholdes, og at anmodningen dermed ikke imødekommes.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, jf LBK 937 af 24/09/09 med senere ændringer.
Kommuneplan 2009-21 for Gribskov Kommune.
Landsplandirektivet Fingerplan 2007.

Økonomi
-

Miljøforhold
Hvis arealet ønskes udpeges til byudviklingsområde i kommuneplanen, skal udpegningen først miljøvurderes i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Høring
Høring i forbindelse med en evt. udpegning skal ske i overensstemmelse med planlovens bestemmelser herfor.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

  1. ikke at imødekomme anmodningen om udpegning af Fasanvej 29, Skærød.til byudviklingsområde.

    Beslutning
  1. Tiltrådt.


Fraværende var med afbud: Morten Jørgensen og Jannich Petersen




93. Forslag til Kommuneplan 2013-25 - godkendelse til offentlig fremlæggelse
01.02P00 - 2012/36046

Sagsfremstilling
Byrådet skal, jævnfør Planloven, revidere hele eller dele af kommuneplanen hvert 4. år. Omfanget og hovedlinjerne for revisionen lægges fast i planstrategien.

Byrådets målsætninger fra Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune som attraktiv kommune udmøntes således blandt andet gennem Kommuneplan 2013-25. Det er i forbindelse med Planstrategi 2012 besluttet, at Kommuneplan 2013-25 skal udarbejdes som en delvis revision af Kommuneplan 2009-21. Udarbejdelse af Kommuneplan 2013-25 er igangsat af Økonomiudvalget den 13.08.2012.

I denne sagsfremstilling forelægges forslag til Kommuneplan 2013-25 med tilhørende Miljøvurdering for Plan- og Miljøudvalget med henblik på at udvalget godkender forslaget til videre behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Efter Byrådets godkendelse sendes planforslaget i den lovpligtige offentlige høring. Når forslaget har været i høring, samles og vurderes offentlighedens bemærkninger. Herefter kan Byrådet vedtage den endelige Kommuneplan 2013. Dette forventes at ske i slutningen af 2013.

På Plan- og Miljøudvalgets møde den 22.05.2013 behandler udvalget sager angående konkrete ansøgninger om udpegning til byudviklingsområder. Disse sager har relation til forslag til Kommuneplan 2013. Forslaget som det forelægges her er baseret på administrationens anbefalinger til disse sager. Såfremt Plan- og Miljøudvalget beslutter andet end det af administrationen anbefalede, vil dette blive indarbejdet forud for Økonomiudvalgets behandling af sagen.

Kommuneplanens indhold
Det er i kommuneplanen borgere og andre aktører kan orientere sig om Byrådets mål og retningslinjer for arealanvendelsen i kommunen og i de enkelte lokalområder.

Kommuneplanen består af 3 hoveddele:

  • Hovedstrukturmed de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen.
  • Retningslinjer for arealanvendelsen som vil udgøre et grundlag for kommunens sagsadministration.
  • Rammer for lokalplanlægning.


Forslag til Kommuneplan 2013-25, hovedstruktur og retningslinjer fremgår af Bilag 1.
Forslag til Kommuneplan 2013-25, rammer fremgår af Bilag 2. Den samlede ramme-del er meget omfattende, og i bilaget fremgår derfor kun de rammer, der er revideret væsentligt.

Forslag til Kommuneplan 2013-25 ledsages desuden af følgende baggrundsnotater:

  • Planens forudsætninger,
  • Drikkevandsinteresser og byudvikling,
  • Sammenhængende turistpolitiske overvejelser.

Disse notater ligger på sagen.

Udvikling - med fokus på klima og bæredygtighed
Forslag til Kommuneplan 2013-25 er, i overensstemmelse med planstrategien, udarbejdet som en delvis revision af Kommuneplan 2009-21. Nedenfor redegøres kort for de væsentlige ændringer, der indgår i Forslag til Kommuneplan 2013-25.

Vækst og udvikling er afgørende for at sikre rammerne for fremtidens velfærd i Gribskov Kommune og sikre at kommunen forbliver og fortsat udvikles som en attraktiv, grøn kommune i hovedstadsområdet. Behovet for vækst giver et øget pres på ressourcerne, hvilket stiller større krav om at udviklingen sker på en bæredygtig måde. Med Forslag til Kommuneplan 2013-25 bygges videre på og konkretiseres det hidtidige fokus på klima og bæredygtighed i planlægningen for kommunens udvikling:

  • En styrket hovedstruktur – I Forslag til Kommuneplan 2013-25 er den fysisk, geografiske hovedstruktur for kommunens udvikling styrket. Infrastruktur-aksen, der blev introduceret i Planstrategi 2012, er indarbejdet og det videre arbejde med en grøn og blå struktur er konkretiseret. Bymønstret er fastholdt fra Kommuneplan 2009-21.
  • Mere vedvarende energi - I tråd med kommunens strategiske energiplan, som forventes endeligt vedtaget af Byrådet i juni 2013, tages med Forslag til Kommuneplan 2013-25 stilling til, hvordan der kan skabes planlægningsmæssige rammer, der muliggør øget brug af vedvarende energikilder som sol og biogas. I forslaget udpeges således to områder til fælles biogasanlæg. Desuden er sikret at forslaget som udgangspunkt giver mulighed for anlæg til solenergi, se også 'Grønne og tætte byer' nedenfor.
  • Ny klimatilpasningsplan - Kommunerne står overfor nye udfordringer på grund af klimaforandringer, som mere intense regnskyl og heftigere storme. Alle kommuner skal derfor som noget nyt udarbejde en klimatilpasningsplan som en del af kommuneplanen. Med Forslag til Kommuneplan 2013-25 tages fat på udfordringerne – ud fra den tilgængelige viden. Og så arbejdes videre på at opbygge mere viden så planlægningen for klimatilpasning kan kvalificeres yderligere i de kommende år.
  • Grønnere og tættere byer- I Forslag til Kommuneplan 2013-25 er flere af de tiltag for en bæredygtig byudvikling som allerede indgik i Kommuneplan 2009-21 præciseret og der er indarbejdet yderligere tiltag. Et af de nye tiltag er, at der ved lokalplanlægning for nyt byggeri skal være krav om lavenergibyggeri. Desuden er sikret at kommuneplanen som udgangspunkt giver mulighed for opsætning af energianlæg, herunder solcelleanlæg, og etablering af grønne tage. Dog stilles krav til udformning og placering, så der kan sikres hensyn til beskyttelsesinteresser og arkitektonisk udtryk. Der er skærpet vision om at bygge tættere, samtidig med at det er præciseret at biodiversitet i byerne skal styrkes og at der skal være let adgang til grønne områder og byrum med mulighed for bevægelse, leg og socialt samvær.
  • Gode rammer for bolig -og erhvervsudvikling fastholdes - Kommuneplan 2009-21 rummer allerede gode muligheder for bolig- og erhvervsudvikling. Med Forslag til Kommuneplan 2013-25 gennemføres derfor kun mindre justeringer i eksisterende arealudlæg og rammer og der udlægges et lokalcenter i Helsinge. Desuden revideres emnet landbrug.
  • Fremadrettet fokus på turisme og friluftsliv - I forslag til Kommuneplan 2013-25 er fremadrettede initiativer fra Planstrategi 2012 indarbejdet og der lægges op til at emnet vil blive revideret frem mod eller i forbindelse med næste kommuneplanrevision.


I Bilag 4: Notat om ændringer i forhold til Kommuneplan 2009-21, redegøres nærmere for ændringer i forslag til Kommuneplan 2013-25.

I notatets afsnit B, 'Redegørelse for ændringer', findes en nærmere redegørelse for de nye emner Biogasanlæg og Klimatilpasning samt emnerne Landbrug, Arealudlæg til byformål, Nyt sommerhusområde, Udpegning af lokalcenter og Arealudlæg til solvarme- og solcelleanlæg.

I afsnit C redegøres for mindre væsentlige ændringer af teknisk karakter.

I afsnit D findes en samlet oversigt over ændringer i hovedstrukturen, retningslinjer og rammer.

Planens udarbejdelse
Planforslaget er udarbejdet på baggrund af Planstrategi 2012, Kommuneplan 2009-21 og sektorplaner, overordnede planer, statslige interesser samt planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning.

I forbindelse med udarbejdelse af planforslaget er kommuneplanemnerne blevet forelagt på møder i kommunens dialogfora; Det Grønne Dialogforum, Gribskov Erhvervsråd, Grundejerkontaktudvalget, Dialogforum for Lokalsamfund samt Dialogforum for Kollektiv Trafik.

Endvidere er særlige interessenter inddraget for specifikke emner, for eksempel Nordsjællands Landboforening og Gribskov Landbrug angående revision af emnet landbrug samt Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre angående byudlæg ved Vejby.

Der har på administrativt niveau været dialog med nabokommuner og Miljøministeriet.

Kommuneplanens udarbejdelse er løbende blevet drøftet af Plan- og Miljøudvalget. Herudover har Teknisk Udvalg og Erhverv- og Turismeudvalget været involveret i emner, der relaterer sig til deres områder.

Offentlighedsfase
Forslag til Kommuneplan 2013-25 skal offentliggøres i mindst 8 uger, jf. Planloven, §24. Offentlighedsfasen er lagt i sommerperioden, hvor der er særligt mange landliggere og besøgende. Perioden forløber over 10 uger fra omkring 1. juli, så alle, både borgere og besøgende, kan nå at orientere sig i planforslaget også selvom det er ferieperiode.

Det samlede kommuneplanforslag vil blive finpudset inden offentliggørelsen med indarbejdelse af eventuelle bemærkninger fra Byrådet, oplysninger om offentlighedsfasen, hvad en kommuneplan er m.m., samt mindre justeringer af redaktionel karakter.

I offentlighedsfasen vil forslaget til Kommuneplan 2013-25 kunne ses på kommunens digitale planportal, hvor det også vil kunne findes som samlet pdf-fil. Der vil endvidere blive udarbejdet en 'pjece' som kort beskriver hvad der er nyt i Forslag til Kommuneplan 2013-25 samt vejleder i hvordan der afgives høringssvar.

I forbindelse med offentlighedsfasen vil blive afholdt et borgemøde i august.

Lovgrundlag

  • Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, LBK nr 937 af 24/09/09 med senere ændringer, kap. 4 og 6.
  • Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 936 af 24/09/2009.
  • Landsplandirektivet Fingerplan 2007.
  • Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder m.v. til detailhandel i Hovedstadsområdet.
  • Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013.


  • Økonomi

-

Miljøforhold
Kommuneplan 2013-25 bliver miljøvurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

En samlet liste over de miljøfaktorer, der vurderes at påvirkes eller hvor det er nødvendigt med en nærmere vurdering for at fastslå den egentlige påvirkning, har været i høring hos berørte myndigheder. Der er ikke indkommet bemærkninger til hvilke faktorer, der skal indgå i miljøvurderingen.

Udarbejdet miljørapport, der gennemgår planens væsentlige miljøpåvirkning og indarbejdede afbødende foranstaltninger ses i Bilag 3.

Miljørapporten sendes i offentlig høring sammen med forslag til kommuneplan.

Høring
Se sagsfremstilling.

Bilag
Bilag 1: Forslag til Kommuneplan 2013 - hovedstruktur og retningslinjer
Bilag 2: Forslag til Kommuneplan 2013 - rammer (kun rammer der ændres er vedlagt)
Bilag 3: Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013-25

Bilag 4: Notat om ændringer i forhold til Kommuneplan 2009-21

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

  1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende forslag til Kommuneplan 2013-25 til offentlig fremlæggelse,
  2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013-25 til offentlig fremlæggelse.

    Beslutning
  1. Tiltrådt.
  2. Tiltrådt.
    V tog forbehold med baggrund i udpegning af lokalcenter, Center midt nord.


Fraværende var med afbud: Morten Jørgensen og Jannich Petersen




94. Borgermøde - fælles for flere større planer
01.00P00 - 2013/13739

Sagsfremstilling
Forslag til Kommuneplan 2013-25, forslag til Spildevandsplan og forslag til Varmeplan forventes sendt i offentlig høring i 10 uger fra slutningen af juni til starten af september 2013.

Spildevandsplanen og varmeplanen behandles på Teknisk udvalg den 22.05.2013. Kommuneplanen behandles på Plan- og Miljøudvalget den 22.05.2013. Derefter følger behandlingen af planerne fælles forløb i Økonomiudvalget og Byrådet med godkendelse til offentlig fremlæggelse i Byrådet den 17.06.2013.

Denne sag omhandler afholdelse af et borgermøde om planerne i høringsperioden. Sagen behandles også på Teknisk Udvalg den 22.05.2013. Bemærkninger fra Teknisk udvalg vil blive forelagt på Plan- og Miljøudvalgsmødet.

Tidligere udvalgsbehandling
Plan- og Miljøudvalget har den 05.09.2012 besluttet principper for inddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan 2013. I den forbindelse besluttede udvalget, at der skal afholdes et borgermøde under offentlighedsfasen, at mødet skal afholdes i stil med det møde der blev holdt i forbindelse med Planstrategi 2012 samt at mødet søges afholdt som ét samlet møde for flere, større planer, der er i høring samtidigt.

Teknisk Udvalg har den 12.09.2012 godkendt procesplan for udarbejdelse af spildevandsplan og varmeplan. I den forbindelse besluttede udvalget, at udarbejdelsen af planerne skulle ske parallelt med kommuneplanen samt at planerne i høringsperioden skulle præsenteres på et borgermøde.

Overordnede principper for mødet
Formålet med at afholde borgermøde i høringsperioden er at informere borgere, erhvervsliv, interesseorganisationer og andre interessenter om planerne, at give mulighed for at spørge ind til indholdet og vejlede i hvordan der afgives høringssvar.

Der foreslås følgende principper for mødet:

  • at det afholdes som et fælles møde for alle tre planer,
  • at mødet planlægges med udgangspunkt i de emner det må forventes har borgernes interesse og ikke i de enkelte planer,
  • at formen på mødet bliver et 'café'-møde med 8-12 stande som deltagerne frit kan besøge i løbet af aftenen, så det er muligt at orientere sig om flere emner, men også at vælge dét eller de emner ud der interesserer,
  • at mødet afrundes med en fælles 'øl-kasse'-debat.

Temaer ved standene vil blive fastlagt nærmere i forbindelse med den videre planlægning af mødet, men kan for eksempel være vedvarende energi, biogasanlæg, infrastruktur, forsyning i mindre byer, oversvømmelse, renseanlæg fra 10 til 2, erhverv og detailhandel, natur og landskab.

Administrationen arbejder efter at borgermødet afholdes den 19. august 2013 kl. 19-21. Denne dato giver deltagere mulighed for at bruge input fra mødet til at færdiggøre eventuelle høringssvar eftersom høringsperioden forventes at løbe til starten af september.

Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med planlægningen af mødet ud fra ovenstående principper.


Lovgrundlag
Afholdelse af borgermøder i forbindelse med offentlighedsfasen er ikke lovpligtigt jf planloven

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

  1. at tiltræde de overordnede principper for mødet, jævnfør sagsfremstillingen.

    Beslutning
  1. Tiltrådt.


Fraværende var med afbud: Morten Jørgensen og Jannich Petersen




95. Byfornyelse og udvikling af byer - Helsinge Nord: Anmodning om igangsættelse af planlægning for området
01.11P00 - 2012/36132

Sagsfremstilling
Ejer af arealerne fra ejendommen Laugøvej 1, Helsinge i alt 304.614 m2 - matr.nre. 16b, 17a og 17h alle Laugø, Flemming Trojel, tilbyder salg af arealerne til kommunen. Spørgsmålet om evt. handel af arealerne behandles særskilt på den lukkede dagsorden.

Nedenstående sag forelægges for Plan- og Miljøudvalget med henblik på gen-overvejelse af om planlægning for Helsinge Nord bør igangsættes til videre behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.



Planlægningsmæssig vurdering
Arealerne er i Kommuneplan 2009-21 (med undtagelse af matr.nr. 17h som er beliggende i landzone) udpeget til at kunne anvendes boligformål og offentlige formål som institutioner og anlæg til lokal service (jf rammeområde 1.B.17)

18,9 ha af rammeområdet er 2. prioritetsområde. Resten er 1. prioritetsområde. Den konkrete opdeling af de to områder skal ske på baggrund af en samlet plan for området. Planlægning af byggeri og anlæg til offentlige formål kan dog ske uden at indgå i den samlede plan for området.

Da området allerede er udpeget til byudviklingsområde i kommuneplanen, har Byrådet i henhold til Planloven pligt til snarest at udarbejde et forslag til lokalplan og derefter fremme sagen mest muligt, i tilfælde hvor en udstykning eller et byggeønske, der kræver lokalplan er i overensstemmelse med kommuneplanen.
Det skal dog bemærkes at der endnu ikke foreligger et konkret ønske om udstykning eller byggeri. Ligeledes henledes opmærksomhed på at det fremgår af kommuneplanen at realisering af området - eller dele heraf - afhænger af Byrådets overvejelser i forhold til status for de konkrete forventninger til udbygning af Ammendrup og byomdannelses- projekter i Helsinge.

Status for udbygning af Ammendrup og byomdannelses- projekter i og omkring Helsinge
Helsinge har flere byudviklingsområder, herunder Helsinge Nord, som samlet giver mulighed for ca. 700 nye boliger - med det forbehold at antallet af boliger først fastlægges endeligt i forbindelse med den konkrete planlægning af et givent område.

De senere år er der kun sket et begrænset boligbyggeri i Helsinge hvor det største projekt har være ved Frederiksborgvej, hvor det samlet set er opført 50 boliger, med en stor andel af ældreboliger, og hvor de fleste af boligerne er indflyttet i dag. I byudviklingsområdet ved Ammendrup med plads til ca. 200 nye boliger har der ikke været aktivitet i et stykke tid, hvilket også gælder flere andre mindre projekter rundt om i byen. Herudover er der planlagt for op til 60 boliger i Annisse Nord, hvoraf ca 1/4 forventes at blive indflytningsklar i løbet af året.
Det næste større område der forventes udbygget er omkring den gamle Tofteskole, hvor Byrådet fornyligt har planlagt for op til 115 boliger som led i Byrådets fokus på fortætning og omdannelse indenfor den eksisterende byafgrænsning.

Administrationens vurdering og anbefalinger
Samlet set vurderer administrationen at der umiddelbart indenfor de igangværende byudviklingsprojekter er en rimelig rummelighed for de kommende år, samtidig med at der også er mulighed for omdannelse og fortætning indenfor den nuværende byafgrænsning.

En eventuel igangsættelse af planlægning for Helsinge Nord vil på den ene side kunne åbne op for mulighed for være mere klar til at kunne tilbyde flere forskellige boligtyper i byen når efterspørgslen stiger - hvilket måske særligt bliver interessant i forbindelse med åbning af det nye hospital i Hillerød og andre større arbejdspladser i Nordsjælland. Men det kan også udfordre kommunen i forhold til at skulle udbygge den infrastruktur og service flere steder i byen på en gang.

Administrationen ser derfor et valg mellem to tilgange:

  1. at igangsætte arbejdet med at udarbejde en helhedsplan for området, eller
  2. at afvente en mere positiv udvikling af efterspørgslen efter boliger i Helsinge før planlægningen igangsættes.

    Lovgrundlag

Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, jf LBK 937 af 24/09/09 med senere ændringer

Kommuneplan 2009-21 for Gribskov Kommune

Økonomi
-

Miljøforhold
Planlægning for området vil blive miljøvurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Høring
Planlægning for området vil blive offentlig fremlagt i henhold til Planloven.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

  1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at igangsætte arbejdet med at udarbejde en helhedsplan for området, eller
  2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at afvente en mere positiv udvikling af efterspørgslen efter boliger i Helsinge før planlægningen igangsættes.

    Beslutning
  1. Tiltrådt.
  2. Udgår


Fraværende var med afbud: Morten Jørgensen og Jannich Petersen


Lukkede

96 Forberedelse af køb af ejendom.

Beslutning
Tiltrådt.

97 Forberedelse af salg af ejendom.


Beslutning
Tiltrådt.


Sager behandlet på lukket møde:
Pkt. 96 + 97 - Forberedelse af salg af ejendom.

Mødet startet:
06:00 PM

Mødet hævet:
07:30 PM