Plan- og Miljøudvalget

Publiceret 15-05-2013

Onsdag den 15-05-2013 kl. 16:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
68 RS2 2013 - Det Tekniske Område
69 Budget 2014-2017 – 2. version af prioriteringskatalogerne til høring -
Det Tekniske Område
70 Forslag til Fingerplan 2013
71 Udlæg af areal til solvarme- / solcellleanlæg
72 Formulering af rammebestemmelser og igangsættelse af lokalplan for Lopholm,
et område til blandet bolig og erhverv ved Mestervangen i Græsted.
73 Formulering af rammebestemmelser, retningslinjer og igangsættelse af

lokalplan for Lokalcenter Helsinge - en dagligvarebutik i det vestlige Helsinge.
74 Igangsættelse af Forslag til Lokalplan for erhvervsområde på Mårum gl. tegl
værk
75 Hjortevej 3B, landzonesag: Opførelse af ny helårsbolig
76 Udvidelse af Netto, samt facadeændringer i "Byporten", Frederiksborgvej 21
i Helsinge
77 Ansøgning om lovliggørelse af konsulentvirksomhed
78 Kulturhavn Gilleleje - Ansøgning om byggetilladelse til 1 etape
79 Kulturhavn Gilleleje.Grundejerforeningsvedtægter.
80 Medlemmer af Hegnsynet samt vurderingsmænd for Mark og Vejfred
81 Stier og adgang - med eksempel i Julehøjstien
84 Lovliggørelse af nyt enfamiliehus - Østre Allé 85 C, 3250 Gilleleje - matr.
nr. 87 cn Gilleleje By , Gilleleje


Efterretningssager
82 Nationalpark - ny proces
83 Grøn Uge 2013
85 Natur- og Miljøklagenævnet har stadfæstet kommunens afslag på etablering af
jordvarme inden for en prioriteret naturtype i Natura2000-område i Tibirke
bakker.

Medlemmer:

Børge Sørensen Susan Kjeldgaard
Bo Jul Nielsen Jannich Petersen
Morten Jørgensen Michael Bruun
Cannot Kroner  
   

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.
Pkt. 84 ændres til et åbent beslutningspunkt.


Fraværende:

Meddelelser:
Børge Sørensen orienterede om henvendelse fra Total til ministeriet med anmodning om licens til prøveboring vedr. skifergas i Nordsjælland.
Børge Sørensen stillede forslag om gennemførelse af temamøder i PMU i forbindelse med de næstkommende møder under overskrifterne:
- Natur og Landbrug - en ny start
- Kystfiskeri og Gilleleje Havn.
Administrationen orienterede om landzonesag vedr. multibane i Blistrup.
PMU er positive for deltagelse i Byplandage 2013.



Åbne

68. RS2 2013 - Det Tekniske Område
00.32S00 - 2013/10432

Sagsfremstilling
Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for resultatrapportering, kaldet resultatstatus.

Formålet med resultatstatus er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, hvordan det går i den enkelte resultatansvarlige enhed/område i Gribskov Kommune. Resultatstatus formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

Fra og med 2013 udarbejdes 4 årlige resultatstatus på følgende tidspunkter:

1. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i februar (lille)
2. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i maj (stor)
3. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i september (lille)
4. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i november (stor)

Resultatstatus markeret med (lille) indeholder primært en økonomiopfølgning, mens Resultatstatus markeret med (stor) tillige indeholder en opfølgning på en række andre parametre.

Fokus i denne anden resultatstatus er:

  • Vurdering af økonomien på baggrund af årets første måneder.
  • Fortsat fokus på de emner der kom op i RS1 på "nye" forhold der er dukket op i forbindelse med regnskabet samt på evt. andre ændringer.


Der skal indledningsmæssigt gøres opmærksom på, at der i forbindelse med ØU/BY-behandlingen af RS1 blev foretaget nogle ændringer, der ikke har været forelagt i fagudvalgene.

Ny administrativ organisering

I forbindelse med ny administrativ organisering er besluttet budgetmæssige tilpasninger på flere fagudvalg. Behandlingen af disse ændringer gik direkte i ØU, men her vises de besluttede budgetændringer (tal i 1.000 kr.):



Reduktion af lønbudgetter som følge det indgåede KTO-forlig

Økonomiudvalget besluttede, at administrationen foretager en teknisk-administrativ reduktion af lønbudget 2013 med 0,9 pct. som følge af det indgåede KTO-forlig, hvor KL har vurderet, at helårsvirkningen bliver på 0,54 pct. imod et budgetteret niveau på 1,44 pct.

De budgetmæssige konsekvenser ved denne reduktion er således (tal i 1.000 kr.):



Ændringerne i ovenstående to tabeller er begge medtaget i RS1, og de er således kun medtaget her for at give udvalget information om ændringerne.

RS2 2013 - Det Tekniske Område
Resultatstatus er blevet til på baggrund af handleplaner og resultataftaler for hhv. Center for Plan, Klima og Trafik og Center for Bolig, Vej og Vand. Dokumenterne tager udgangspunkt i Direktionens Fokus 2013, hvori der er sket udmelding om overordnede målepunkter i de enkelte centre. Dernæst rummer Fokus 2013 Pejlemærker for organisationen, som har været rammesættende for handleplaner i centrene. For hvert fokusområde er der udvalgt nogle parametre til løbende opfølgning. Resultatstatusrapporten er vedlagt som bilag (Resultatstatus 2, 2013). Den samlede målopfyldelse fremgår af oversigten på side 3 ff.. Uddybende kommentarer til de enkelte parametre findes på de efterfølgende sider.

Generelt er der stort fokus på de enkelte parametre, og der er forventning om at målene nås inden periodens udløb.

Økonomiopfølgning - Det Tekniske Område
Der gives i det følgende en vurdering af Det Tekniske Områdes økonomi og overholdelse af budget 2013. Der vurderes om der er behov for omplaceringer og/eller tillægsbevillinger, med det formål at skabe det bedst mulige styringsgrundlag for administrationen i forhold til de forventede udgifter.

Vurderingen i RS2 baseres på vurderinger fra RS1 og forbrugstal fra årets første måneder. Det medfører at de områder som er sæsonafhængige, såsom vintertjenesten, på dette tidspunkt er vanskelig at give en præcis vurdering af for resten af året.

Budget 2013 - Det Tekniske Område
Den samlede vurdering for 2013 viser der er balance mellem korrigeret budget og forventet regnskab.

Det Tekniske Område - hovedoversigt ordinær drift

Note: Negative tal=Indtægter/mindreudgifter/overskud og positive tal=udgifter/mindreindtægter/underskud

Korrigeret budget er incl. omplaceringer der er besluttet ved RS1.

Herunder angives bemærkninger til tabellen:

  • Ramme 310 Veje - er der overført 1,0 mio. kr. fra regnskab 2012, til belysningsområdet. Til dækning af belysningsudgiften til Dong samt til gennemførelse af projektet vedrørende overdragelse af belysningsudgiften til de private veje.
  • På ramme 318 Ejendomsudgifter, overføres 60.000 kr. fra Børneudvalget til vedligeholdelse af 2 legepladser. Samtidig forventes en mindreudgift til husleje på 88.000 kr.
  • I forbindelse med ny administrativ organisering er lønbudgettet tilpasset på ramme 320 Plan og Byg. På ramme 315 Trafiksikkerhed var der et mindre lønbudget til dækning af en ½ medarbejder, som er omplaceret til ramme 320.


For yderligere bemærkninger til de enkelte rammer og delrammer henvises til bilag.

Forsyningsområdet

Nedenfor vises en tabel for affaldsområdets budget 2013.


Note: Negative tal=Indtægter/mindreudgifter/overskud og positive tal=udgifter/mindreindtægter/underskud

På nuværende tidspunkt vurderes det at der er sammenhæng mellem budget og det forventede regnskab.

Der er fortsat en mindre usikkerhed på indtægter vedrørende erhvervsområdet, idet det er Vestforbrænding der administrerer det og indtægterne kommer forskudt af årene.

I 2013 igangsættes det planlagte anlæg, som skal sikre bæredygtige genbrugsstationer til 4,0 mio.kr.. Det andet anlægsprojekt der indgår i investeringsplanen, som vedrører nedsænkning af containere til tunge fraktioner, vurderes på nuværende tidspunkt til først at blive igangsat i 2014.

Andre relevante budgetudfordringer

  • I forbindelse med arbejderne ved Hessemose Å har en bredejer rejst erstatningskrav mod kommunen på ca. 1,0 mio. kr. Sagen er af ældre dato, men den nævnes fortsat, idet den ikke er afsluttet.
  • Med hensyn til betaling af vejafvandingsbidrag til Gribvand, afventer Gribskov Kommune sammen med resten af landets kommuner, en afregningsmodel som er den samme for hele landet. Gribskov Kommune har afregnet for hele perioden 2007-2010, aconto betalt 0,4 mio.kr. for 2011. For 2012 er der endnu ikke afregnet. Administrationen kan derfor på nuværende tidspunkt ikke give et kvalificeret skøn på hvor mange penge vi kan forvente at afregne for 2011 og frem.


Omplaceringer og tillægsbevillinger
Der søges omplaceret 0,06 mio. kr. fra delramme 33120 Centrale udgifter under Dagpasning til delramme 31811 Grønne områder under ejendomsudgifter til vedligeholdelse af 2 legepladser.

På ramme 318 forventes en mindreudgift til husleje på 88.000 kr. beløbet søges lagt i kassen.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 885 af 29/08/2012, §40.


Økonomi
Bevillingsniveauer i Gribskov Kommune:

Fagudvalg: Omplaceringer mellem delrammer indenfor samme ramme
Bevillingsniveauer i Gribskov Kommune: ØU/BY: Omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger


Bilag
PMU: Gældende økonomioversigt - Det Tekniske Område RS2 2013
PMU: Resultatstatus 2 2013 - Det Tekniske Område
PMU: Gældende tillægsbevillinger - og omplaceringer RS2 13

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Plan- og Miljøudvalget:

  1. godkender resultatstatus for Plan- og Miljøudvalgets område.
  2. anbefaler ØU at anbefale BY at godkende de foreslåede omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
    Delramme
    Omplace- ringer i kr.
    Tillægsbe- villinger i kr.
    31811 - Grønne områder
    60.000
    33120 - Dagpasning
    -60.000
    31811 - Grønne områder
    -88.000



Beslutning

  1. Tiltrådt.
  2. Tiltrådt.


Fraværende var: Jannich Petersen




69. Budget 2014-2017 – 2. version af prioriteringskatalogerne til høring - Det Tekniske Område
00.30S00 - 2013/10565

Sagsfremstilling
På Økonomiudvalgsmødet d. 21.01.2013 blev rammerne for budgetarbejdet, herunder de økonomiske principper for 2014-2017, besluttet.

Beslutningen medførte, at fagudvalgene i første halvår 2013 skal arbejde med en konkret udmøntning af de allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem jf. tabel 1 herunder.


Tabel 1: Fordeling af allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem

Til udmøntningen af budgetreduktionerne udarbejder de enkelte fagudvalg et prioriteringskatalog med forslag svarende til deres andel af budgetreduktionerne.

Fagudvalgene har behandlet 1. version af prioriteringskatalogerne på deres møder i april og skal nu arbejde videre med 2. version. Denne version af prioriteringskatalogerne skal danne udgangspunkt for høringen af interessenterne i perioden 27. maj-7. juni 2013.

Tidsplan for fagudvalgenes arbejde første halvår 2013
Fagudvalgene arbejder efter følgende tidsplan i første halvår af 2013:

Februar – april:
Udvalgene arbejder med 1. version af et prioriteringskatalog udarbejdet af administrationen på baggrund af rammer udmeldt af Økonomiudvalget.

Maj:
På udvalgenes møder forelægges 2. version af prioriteringskataloget udarbejdet med afsæt i udvalgenes input fra april møderne. Prioriteringskataloget sendes efterfølgende i høring hos interessenterne.

Juni:
På baggrund af den gennemførte hørings- og dialogproces behandler udvalgene de indkomne høringssvar og udarbejder den endelige version af prioriteringskataloget, som går videre til byrådets budgetseminar i august.

Anden version af politisk prioriteringskatalog budget 2014-17
I 2. version af det politiske prioriteringskatalog er der foretaget få tilpasninger. Der blev ikke på de foregående møder taget stilling til hvilke besparelser man ville pege på.

Det Tekniske Område skal finde udmøntninger som vist i tabellen nedenfor.


Tabel 2: Samlet udmøntning for Det Tekniske Område

Bemærkninger til tabellen pkt. 1-5:

  1. Besparelser på Det Tekniske Område der endnu ikke er udmøntet jvf. tabel ovenfor. De 0,7 mio.kr. i 2014 og frem er allerede udmøntet i forbindelse med vedtagelsen af budget 2013 og frem.
  2. Den udmøntede besparelse på 0,5 mio. kr., vedrører tvungen digitalisering og åbningstider for personlig betjening. I forbindelse med ny administrativ organisering, blev de medarbejdere besparelsen vedrører flyttet til ØU's område, men besparelsen blev ikke flyttet med. Derfor søges der overflyttet 0,5 mio. kr. fra ØU til Det Tekniske Område fra 2014 og frem.
  3. Vedtaget og implementeret besparelse ved budget 2013-2016.
  4. Der er foretaget en nedjustering af puljen til besparelser, fra 2,030 mio. kr. til 0,905 mio. kr.. Forklaringen er, at der i forbindelse med ny administrativ organisering er indregnet en besparelse på lønsummen på 1,1 mio. kr. i årene 2013 og frem.
  5. Viser den samlede sum der skal udmøntes fra 2014 og frem.


Vi har modtaget regnskab 2012 fra Movia på den kollektive trafik i Gribskov kommune. Der kommer en tilbagebetaling fra Movia på 3,6 mio. kr. i januar 2014. TEK har på sit udvalgsmøde den 10.4.2013 vedtaget at disponere de 2,5 mio. kr. til forbedring af de trafikale forhold i kommunen. De resterende 1,1 mio. kr. kan indgå i udmøntningen for 2014 og dække hele udmøntningskravet på 0,9 mio. kr. Det gælder ikke for årene 2015 og frem.

På affaldsområdet arbejdes der i administrationen på en særskilt opgørelse, som bliver behandlet på udvalgsmødet i juni.



Lovgrundlag
Budgetlov nr. 174, §1-§23. Gældende fra 1. oktober 2012

Økonomi
-

Bilag
2. version af politisk prioriteringskatalog og budget 2014-17

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

  1. at give input til prioriteringskataloget som efterfølgende sendes i høring

    Beslutning
  1. Tiltrådt, idet udvalget peger på forslag vedr. GIS og jordforurening.
    Michael Bruun tog forbehold.
    Fraværende var: Jannich Petersen




70. Forslag til Fingerplan 2013
01.01K00 - 2013/14890

Sagsfremstilling
Miljøministeren har fremlagt Forslag til Fingerplan 2013 - landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, som er i offentlig høring frem til 14. juni 2013.

Den endelige Fingerplan 2013 erstatter Fingerplan 2007 og vil dermed udgøre det overordnede grundlag for kommunernes planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg mv. i hovedstadsområdet.

Planforslaget vil efter behandlingen i Plan- og Miljøudvalget den 15.05.2013 blive sendt videre til Økonomiudvalget og Byrådet. Da høringsfristen udløber inden byrådets behandling den 17.06.2013, vil eventuelle yderligere bemærkninger fra Byrådet blive sendt til Miljøministeren, efterfølgende.

Hovedpunkter i forslag til Fingerplan 2013
Under overskriften 'Et grønnere hovedstadsområde – med plads til klimaforandring' fokuseres der på, at eksisterende og fremtidige grønne kiler skal kunne anvendes til håndtering af regnvand og på den måde bidrage til at klimatilpasse hovedstadsområdet. Der igangsættes en række dialog-projekter inden for dette område. Ingen af projekterne eller af de grønne kiler ligger i Gribskov kommune. Kystkilerne, der er udlagt i Gribskov Kommunes kommuneplan er ikke omfattet af Fingerplanens bestemmelser om grønne kiler.

Under overskriften Byomdannelse og byudvikling åbnes der nye muligheder for byudvikling og byomdannelse i forlængelse af den eksisterende struktur med fokus på at skabe nye udviklingsmuligheder i København, Roskilde-fingeren (Risø) og langs den kommende letbane i Ring 3.

Under overskriften Erhvervsudvikling og lokalisering holder Fingerplanen det hidtidige fokus på at erhvervsudvikling skal ske i forbindelse med den overordnede infrastruktur, og derudover skabes nye udviklingsmuligheder i Roskilde-fingeren ved Risø.

Særligt om betydningen for Gribskov Kommune
Der indføres en række bestemmelser, der påvirker Gribskov Kommune. Disse gennemgås nedenfor med henblik på at Udvalget drøfter dem og afgiver bemærkninger til kommunens høringssvar. Yderligere anbefaler administrationen, at Udvalget drøfter et af de elementer, der ikke er indeholdt i forslaget; mulighed for overførsel af sommerhusområder til byzone.

Areal-reservation til vej- og stiførringer
Forslag til Fingerplan 2013 fastsætter, at den kommunale planlægning skal medtage areal-reservation til Helsinge-Gilleleje vejen. Vejens forløb fremgår af kortbilag til forslaget til Fingerplan, men det noteres at forløbet er oversigtligt og kan have principiel karakter. Det skitserede vejforløb er ikke i overensstemmelser med reservationen i den gældende kommuneplan, idet Fingerplanen skitserer et forløb vest om Harager Hegn, mens kommuneplanen skitserer et forløb igennem Harager Hegn via Mårum. Nord for Græsted er vejføringen trukket langs jernbanen imellem Græsted og Pårup i overensstemmelse med kommuneplanen. Vejdirektoratets forundersøgelse af strækningen forventes afsluttet til september.

Forslag til Fingerplan 2013 fastlægger bestemmelser om, at den kommunale planlægning skal medtage areal-reservationer til det overordnede cykelstinet for pendlere samt det rekreative stinet, herunder de forbindelser, der var indeholdt i den tidligere Regionplan og som i 2009 blev indarbejdet i kommuneplanen for Gribskov Kommune. I den gældende kommuneplan for Gribskov Kommune er kortet, der angiver eksisterende stier baseret på kommunens grundkort, mens det kort der fremgår af Fingerplanen kun rummer stier af regional-betydning.

Igangværende kommuneplanrevision omfatter ikke temaerne 'Trafikstier' eller 'Rekreative stier', hvorfor der ikke kan laves væsentlige ændringer i disse. Der har dog været arbejdet med de trafikale sammenhænge i Forslaget til Kommuneplan 2013-25, og således lægges der under overskriften 'Infrastrukturakse' op til at styrke forbindelserne mellem Helsinge og Gilleleje via Græsted, samt forbindelsen mellem særligt Helsinge og Hillerød. I det lys bør der på sigt ses på om den stiforbindelse, der er skitseret imellem Esbønderup og Nødebo burde omplaceres, således at strækningen Hillerød - Helsinge prioriteres i stedet. Dette vil være i overensstemmelse med infrastrukturaksen samt med Fingerplanens mål om at forbinde større befolknings- og arbejdspladskoncentrationer.

Overordnet set er det nyt, at Fingerplanen rummer udpegning af det overordnede eksisterende og fremtidige vejnet og stistrækninger i Gribskov Kommune, og der kan argumenteres for, at det er en form for genindførelse af den regionale planlægning, der med opgavestrukturreformen blev givet til kommunerne. Administrationen hæfter sig dog ved, at der er tale om principielle forløb, der skal konkretiseres i den kommunale planlægning, samt at det kan ses som en imødekommelse af Gribskov Kommunes ønsker om, at den statslige planlægning også anerkender, at infrastruktur i de ydre dele af hovedstadsområdet har en overordnet strategisk betydning. En statslige udpegning af vej- og stistrækninger i Gribskov Kommune vil være en god argumentationsplatform i drøftelser om prioritering af statslige infrastrukturmidler.

I forhold til areal-reservation til vej- og stiførringer, anbefaler administrationen at det bør indgår i høringssvaret til den endelige udgave af Fingerplanen:

  • at det skitserede vejforløb Helsinge-Gilleleje, ikke er i overensstemmelser med reservationen i den gældende kommuneplan,
  • at Gribskov Kommune i den fremtidige planlægning ønsker at se nærmere på forbindelserne imellem Gribskov og Hillerød Kommuner i lyset af infrastrukturaksen i dialog med Miljøministeriet og Hillerød Kommune og
  • at kommunens forholder sig positivt til at Fingerplanen rummer udpegning af det overordnede eksisterende og fremtidige vejnet og stistrækninger i Gribskov Kommune.


Byudvikling efter 2012
Forslag til Fingerplan 2013 fastlægger, at to bydviklingsområder i Gribskov Kommune først kan udbygges efter 2021. Det er ikke muligt på kortbilagene til forslaget, at se områdernes nøjagtige afgrænsning, men ud fra de angivne arealstørrelser vurderer administrationen, at det drejer sig om to arealer, der i Kommuneplan 2009-21 er udpeget som perspektivarealer, syd for henholdsvis Græsted og Gilleleje. Disse arealer forventes i Forslag til Kommuneplan 2013-25 fortsat udpeget som perspektivarealer. Forslag til Fingerplan 2013 er således ikke i strid med kommunens rækkefølgeplan for byudvikling.

Eftersom der er tale om perspektivarealer har de ikke tidligere indgået i den overordnede planlægning for hovedstadsområdet og administrationen vurderer, at det er positivt at arealerne nu fremgår af forslaget til Fingerplan 2013. Det rejser dog spørgsmålet om hvordan staten forholder sig til de øvrige perspektivarealer, der er udpeget i Kommuneplan 2009-21 og forventes fastholdt i Forslag til Kommuneplan 2013-25.

Administrationen anbefaler, at det indgår i et høringssvar, at kortbilagene bør fremstå tydeligere, samt at Gribskov Kommune forholder sig positivt til at arealerne indgår i forslaget, og på sigt ønsker dialog omkring kommunens øvrige perspektivarealer.

Overførsel af sommerhusområder til byzone
Naturstyrelsen udgav i august 2011 en registrering af indenlandske sommerhusområder i hovedstadsområdet, herunder Bakkelandet og Bækkekrogen ved Arresø, der i kommuneplanen udpeges som områder, der på sigt ønskes overført til byzone. Undersøgelsen skal ses som et af forarbejderne til det Forslag til Fingerplan 2013, der nu fremlægges, i det kommunen ikke har myndighed til at overføre områderne til byzone, da det netop vil være i strid med den gældende Fingerplan 2007. Forslag til Fingerplan 2013 rummer heller ikke mulighed for at overføre områderne. Til supplement af Naturstyrelsens undersøgelse er der i 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse i Bakkelandet med spørgsmålet Ønsker du, at kommunen fortsat skal arbejde for at Bakkelandet på sigt kan overføres fra sommerhusområde til byzone? Der er 90 ejendomme i området, og kommunen har modtaget 85 gyldige svar fra adresser i området. 84 har svaret ja til spørgsmålet mens 1 har svaret nej. Der er således markant opbakning til Byrådets mål.

Bakkelandet er beliggende ved Arresø øst for Præstevej mellem Annisse og Ramløse. Området er lidt over 17 Ha stort og består af 90 ejendomme. Vejene er asfalterede og området er kloakeret. Der er mange murede huse blandt bygningerne, og dette sammen med den måde hække og græsrabatter plejes på er med til at give Bakkelandet området et vist parcelhuspræg.

23 boliger i området har helårsstatus, mens der i 41 tilfælde er dispensation til helårsbeboelse. Området er således for en stor del beboet hele året. Årsagen til den store andel af helårsboliger skal findes i, at en del af området blev bebygget og indflyttet forud for by- og landzonelovens ikrafttrædelse i 1970.

Områdets karakter samt det særlige forhold, at området grundet sin udbygningshistorie for en stor del består af fuldt lovlig helårsbeboelse gør at administrationen anbefaler, at det bør indgå i et høringssvar, at muligheden for at overføre Bakkelandet samt Bækkekrogen til byzone skal overvejes igen.

Høringssvar
Administrationen anbefaler, at Udvalget drøfter ovenstående med henblik på at afgive forslag til emner til et høringssvar, der kan forelægges Økonomiudvalget og Byrådet.

Lovgrundlag

  • Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, jf LBK 937 af 24/09/09 med senere ændringer
  • Landsplandirektivet Fingerplan 2007
  • Kommuneplan 2002-21 for Gribskov Kommune

    Økonomi

-

Miljøforhold
-

Høring
Offentlig høring frem til 14. juni 2013.

Bilag
Forslag til Fingerplan 2013 - Hovedbudskaber, bilag 1, PMU 15.05.2013
Forslag til Fingerplan 2013 - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, bilag 2, PMU 15.05.2013

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

  1. at afgive forslag til emner til et høringssvar, der kan forelægges Økonomiudvalget og Byrådet.

    Beslutning
  1. Tiltrådt, forslag givet.






71. Udlæg af areal til solvarme- / solcellleanlæg
020247 - 2013/03533

Sagsfremstilling
Udvalget besluttede den 20.03.13 at indkalde idéer og forslag til kommuneplanlægningen for større solvarme- og solcelleanlæg. Idéindkaldelsen blev besluttet på baggrund af en anmodning fra Helsinge Fjernvarme om at indtænke et fremtidigt solvarmeanlæg i Forslag til Kommuneplan 2013-25. Idéindkaldelsen udløb den 30. april og der er indkommet to yderligere idéer, der medtages i denne sagsfremstilling.

Idé-bidrag 1 - Helsinge Fjernvarme
Helsinge Fjernvarme har i forbindelse med idéindkaldelsen indsendt supplerende kommentarer til deres ansøgning. De oplyser, at de i samarbejde med et konsulentfirma er i gang med at vurdere den optimale og maksimale størrelse et solvarme-anlæg, og at deres foreløbige undersøgelser viser, at de kan få brug for op til 20.000 kvadratmeter solvarmepaneller samt et solcellepaneller, der kan levere strøm til solvarmeanlæggets pumper. I deres oprindelige ansøgning var behovet anslået til 15.000 kvadratmeter. Der gøres opmærksom på, at de anførte arealer er det samlede areal af paneller, og at der er behov for ca. 3 kvadratmeter jord pr. kvadratmeter panel. På den baggrund ønsker Helsinge Fjernvarme således udlagt et areal på ca. 80.000 kvadratmeter af matr. 3c Ammendrup By, Helsinge.

Idé-bidrag 2 - Annisse Lokalråd
Annisse Lokalråd opfordrer til, at der udlægges ca. 2,5 ha areal til et fælles solcelleanlæg til forsyning af Annisse, Dalenborg og Bakkelandet. Forslaget rummer to forslag til placering henholdsvis matr. nr. 10q og 10h Annisse By, Annisse.

Idé-bidrag 3 - Viridis Solar
Viridis Solar opfordrer til, at der udlægges areal til solcelleanlæg i området omkring Krigsagervej 36. Der af ansøger beskrives som et åbent landområde, hvor der er placeret en række ejendomme, hvoraf nogle har læhegn omkring sig, og hvor nogle bygninger – primært staldbygninger – ligger tydeligt og synligt placeret, når man bevæger sig gennem landzonen. De eksisterende læhegn er høje og af meget afvekslende karakter og stand. Området er udpeget for sin landskabelige kvalitet, omend det i et vist omfang skæmmes af de synlige erhvervsejendomme. Viridis Solar oplyser, at de har haft dialog med ejeren af området, og at denne ønsker at placere et solcelleanlæg omkranset af lokaltilpasset skærmbeplantning.

Alle idéer og forslag ligger i sagen.

Administrationens vurdering af indkomne idéer
De landskabelige hensyn vurderes at være helt centrale i forbindelse med udlæg af arealer til større tekniske anlæg som solcelle- og solvarmeanlæg. Administrationen kan oplyse at de tre arealer der indgår i idé-bidrag 2 og 3 er beliggende inden for kommuneplanens udpegning af bevaringsværdigt landskab, samt at kommuneplanens retningslinjer for bevaringsværdigt landskab fastsætter, at der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller inddrages arealer til byudvikling, råstofindvinding og placering af ren jord. Bygninger og anlæg inden for beskyttelsesområderne skal placeres og udformes med hensyntagen til bevaring og beskyttelse samt mulighed for forbedring af landskabsværdierne. Idé-bidrag 1 fra Helsinge Fjernvarme ligger ikke inden for udpegning af bevaringsværdigt landskab, og ligger desuden i et område, hvor der i forvejen ligger tekniske anlæg.

På den baggrund anbefaler administrationen, at det indarbejdes i Forslag til Kommuneplan 2013-25, at der kan placeres et kombineret solcelle- og solvarmeanlæg på matr. nr. 3c Ammendrup, Helsinge. Se kortbilag 'Udlæg til solvarme- solcelleanlæg Ammendrup'. Det anbefales ikke, at der indarbejdes arealudlæg for de øvrige projekter da disse vurderes at kræve yderligere analyser. I stedet anbefales det, at ansøgerne inviteres til dialog om deres projekter og deres landskabelige påvirkning til senere forelæggelse for Udvalget. Såfremt projekterne skal kunne realiseres kræves der muligvis kommuneplantillæg og som minimum en landzonetilladelse. Dette afgøres på baggrund af en konkret vurdering og nærmere analyse af projekterne.

Forslag til ændrede retningslinjer
Administrationen anbefaler, at kommuneplanens retningslinjer for 'Vindmøller' omdøbes til retningslinjer for 'Vindmøller og anlæg til vedvarende energi', samt at der formuleres følgende nye retningslinjer:

Anlæg til produktion af vedvarende energi

  1. Anlæg til produktion af vedvarende energi skal udformes og placeres under hensyntagen til beskyttelseshensyn, herunder udpegede af kulturmiljøer, fredninger og landskabelige interesser. Tilpasning kan eksempelvis ske ved at integrere anlægget i bygningen, ved at placere anlægget adskilt fra bygningen eller ved valg af udformning og farve af anlægget.
  2. Der er reserveret areal til placering af solvarme- og solcelleanlæg på matr. nr. 3c Ammendrup By, Helsinge i henhold til kortbilag for tekniske anlæg.


Forslag til rammebestemmelser for en del af 3c Ammendrup By, Helsinge
Administrationen har under hensyn til oplevelsen af anlægget både fra Kildevejen og fra et kommende boligområde ved Ammendrup Bygade formuleret et forslag til rammebestemmelser disse er vedlagt som bilag 'Forslag rammebestemmelser for solvarme Ammendrup

Lovgrundlag
Lov 388 om planlægning jf lovbekendtgørelse 937 af 24-09-2009 med senere ændringer
Kommuneplan 2009-21
Forslag til Kommuneplan 2013-25


Økonomi
-

Miljøforhold
Forslag til Kommuneplan 2013-25 miljøvurderes i henhold til lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Eventuelt senere forslag til lokalplan for matr. nr. 3c Ammendrup By, Helsinge vil blive miljøscreenet særskilt.

Høring
Forslag til kommuneplan 2013-25 ventes i høring hen over sommeren i minimum 8 uger.

Bilag
Udlæg til solvarme- solcelleanlæg Ammendrup
Forslag rammebestemmelser for solvarme Ammendrup

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at

  1. et arealudlæg til solvarme- og solcelleanlæg på matr. nr. 3c Ammendrup By, Helsinge med retningslinjer og rammebestemmelser i henhold til sagsfremstilling og bilag indgår i kommende i Forslag til Kommuneplan 2013-25
  2. øvrige bidragydere til idéindkaldelsen inviteres til yderligere dialog til senere forelæggelse for udvalget.

    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger

Udvalget besluttede 20.03.13 at indkalde idéer til kommuneplanlægningen.

Beslutning

  1. Tiltrådt
  2. Tiltrådt






72. Formulering af rammebestemmelser og igangsættelse af lokalplan for Lopholm, et område til blandet bolig og erhverv ved Mestervangen i Græsted.
01.00P00 - 2013/13478

Sagsfremstilling
Arealerne øst for Mestervangen i Græsted har i den tidligere kommuneplanlægning for Græsted-Gilleleje Kommune været udpeget til byvækst på lang sigt til blandede og bolig- og erhvervsformål. Med vedtagelsen af Kommuneplan 2009-21 for Gribskov Kommune udpegedes en del af området (ca. 4 ha) til byvækst på kort sigt (inden for planperioden på 12 år).

Med dette dagsordenspunkt anbefales det, at planlægningen konkretiseres yderligere i forbindelse med Forslag til Kommuneplan 2013-25 gennem tilpasning af områdets afgrænsning, fastlæggelse af rammebestemmelser, og igangsættelse lokalplanlægning for en del af området. Dette skal ses i lyset af, at erhvervsområdet Mestervangen er udbygget, samt at der vurderes at være behov for mindre grunde til blandede bolig og erhvervsformål fx til mindre håndværksvirksomheder.

Områdets afgrænsning
Den lille og den store cirkel på kortet markerer hhv. byvækst på kort sigt og byvækst på lang sigte i gældende kommuneplan.



Afgrænsning af området til byvækst på kort sigt foreslås ændret en smule, således at området begrænses en smule i den østlige side og udvides en smule i den sydlige ende. Dermed følger afgrænsning af området de gamle ejerlavsgrænser imellem Vokstrup og Lopholm, og en udbygning af området vil således ikke være i konflikt med evt. beskyttede ejerlavsdiger. Med den foreslåede ændring mindskes området til byvækst på kort sigt med ca. 2.800 kvadratmeter disse foreslås anvendt ved at byvækst-arealet ved Stæremosen i Gilleleje udvides med et tilsvarende areal. Ændringen af afgrænsning af området er sket i dialog med grundejer. Hele arealet fastholdes til byvækst på lang sigt. De foreslåede ændringer fremgår af vedlagte bilag 'Forslag til området afgrænsning'.

Rammebestemmelser for området
En kommende lokalplan skal være i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser, og da der ikke i dag er fastsat rammebestemmelser for området anbefales det, at der formuleres bestemmelser i forbindelse med Forslag til Kommuneplan 2013-25. Forslag til rammebestemmelser er vedlagt som bilag 'Forsalg rammebestemmelser for Lopholm'. I nedenstående skema vedlægges administrationens bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

3.E.05 Bestemmelser for
Erhvervsområde Lopholm
Administrationens bemærkninger til bestemmelser
Anvendelse Blandet bolig og erhverv. I henhold til kommuneplanens erhvervsstruktur skal blandede bolig- og erhvervsområder placeres i Græsted, mens erhvervsområderne i Helsinge og Gilleleje så vidt muligt skal friholdes for boliger.
Zonestatus Landzone, fremtidig byzone Der er tale om lokal byvækst i overensstemmelse med kommunens bymønster
Bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom Max 40% Fastsat ud fra de alm. gældende regler fra bygningsreglementet
Bebyggelsens omfang og udformning Tagflader skal fremstå i mørke farver.

Saddeltage skal have tagrygge, der er orienteret øst-vest, således at den ene tagflade bliver sydvendt.

Tagflader på bygninger med ensidig taghældning skal være sydvendte.
Det er formålet med disse bestemmelser at sikre en ensartethed i området samt at sikre at der kan placeres sydvendte solcelle-anlæg på tagene uden at det vil påvirke oplevelsen af området væsentligt.
Grundstørrelse Min 1.500 kvadratmeter Tager udgangspunkt i reglerne fra det nærliggende erhvervsområde Mestervangen. Der forventes efterspørgsel på grunde på 3-4.000 kvadratmeter til typisk håndværksvirksomheder og mindre produktion.
Trafikbetjening Området trafikbetjenes fra Esbønderupvej. Veje i området skal udformes med vendeplads for lastbiler og således, at der på sigt kan etableres forbindelse til de omkringliggende fremtidige erhvervsområder.

Området betjenes med kollektiv trafik fra Græsted Syd Station.

Der skal i områdets udstykningsplan friholdes areal til etablering af buslomme langs Esbønderupvej.
Områderne mod øst og syd er udlagt til byvækst på lang sigt og med henblik på at have så få overkørsler som muligt til Esbønderupvej bør denne vej kunne fungere som adgang til hele området.

Linje 390R, der kører mellem Helsinge og Helsingør kører i dag forbi området. Den er en del af det såkaldte pendlernet og forventes derfor ikke omlagt. På den baggrund foreslås etablering af en buslomme.
Bygningshøjde Max 1 etager og max 8,5 meter, Tekniske anlæg og skorstene mv kan udføres i større højde efter Byrådets skøn. Blandede bolig og erhvervsområder rummer potentielle miljøkonflikter. Ved at fastholde byggeriet i 1 etage minimeres denne risiko, da miljøbelastninger som støj og lugt vil være vanskeligere at forhindre på 1. sal end i stueplan. Dette skal særligt ses i lyset af hensynet til de eksisterende virksomheder i Mestervangen.
Mindst tilladte miljøklasse 2 Det anbefales at friholde området fra lette og støjfølsomme erhvervsliv såsom kontorer og lign.
Maksimalt tilladte miljøklasse 3 Det anbefales, at der sættes et max på miljøbelastningen i det der også skal kunne indpasses boliger i området. Denne kategori betyder, at håndværksvirksomheder vil kunne placeres i området, mens at autoreparation og lignende typisk ikke vil kunne være i området.


Der gøres opmærksom på at med en minimums miljøklasse 2 vil det ikke være muligt at lokalisere virksomheder som klinikker og liberale erhverv. Dette er ud fra et hensyn om, at liberale erhverv og klinikker kan lokaliseres i bymidten, mens håndværks- og værkstedsvirksomheder har vanskeligere ved at finde egnede grunde.

Igangsættelse af lokalplanlægning
Administrationen anbefaler, at der igangsættes lokalplanlægning for den del af området, der er kommunalt ejet. Det vil sige matr. nr. 1b Lopholm, Græsted. Ejeren af nabo-grunden matr. nr. 1a Lopholm, Græsted ønsker ikke, at området overføres til byzone, og administrationen anbefaler derfor, at arealet foreløbigt fastholdes i landzone og således ikke indgår i en kommende lokalplan. Området er ca. 25.000 kvadratmeter og henlægger åbent med græsning, og er ikke omfattet af gældende lokalplaner eller byplanvedtægter.

Administrationen anbefaler, at lokalplanen udarbejdes efter følgende tidsplan:
04.09.13: udkast til lokalplan forelægges PMU
25.09.13: forslag til lokalplan behandles af PMU
21.10.13: forslag til lokalplan behandles af ØU
04.11.13: forslag til lokalplan godkendes til offentlig fremlæggelse af Byrådet.
Nov.13 - Jan. 14: minimum 8 ugers høring
Feb.14 - Mar. 14: Godkendelses proces

Lovgrundlag
Lov 388 om planlægning jf lovbekendtgørelse 937 af 24-09-2009 med senere ændringer
Kommuneplan 2009-21

Økonomi
Matr.nr. 1b Lopholm, Græsted er ejet af kommunen. Ved vedtagelse af en lokalplan overføres arealet til byzone og vil kunne sælges til blandede bolig og erhvervsformål. Forberedelse af lokalplanlægning og udstykning ventes at betyde mindre udgifter til landinspektør.

Miljøforhold
Forslaget til rammebestemmelser har til formål at modvirke miljøkonflikter og udvise et passende hensyn til støjfølsomme anvendelser.

Forslag til Kommuneplan 2013 miljøvurderes i henhold til lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Forslag til lokalplan for området vil blive miljøscreenet særskilt.

Høring
Forslag til kommuneplan 2013-25 ventes i høring hen over sommeren i minimum 8 uger. Ligeledes skal et kommende lokalplanforslag i høring i minimum 8 uger.

Administrationen vil i processen med udarbejdelse af planforslag indlede dialog med Erhvervsvirksomhederne i det nærliggende Mestervangen.

Bilag
Forslag til området afgrænsning
Forslag rammebestemmelser for Lopholm

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan og Miljøudvalget at

  1. afgrænsningen af arealet til byvækst på kort sigt ændres i henhold til sagsfremstillingen i forbindelse med Forslag til kommuneplan 2013-25
  2. der fastlægges rammebestemmelser i henhold til sagsfremstillingen i forbindelse med Forslag til kommuneplan 2013-25
  3. der igangsættes lokalplanlægning for matr. nr. 1b Lopholm, Græsted til senere forelæggelse for Udvalget

    Beslutning
  1. Tiltrådt.
  2. Tiltrådt.
  3. Tiltrådt.






73. Formulering af rammebestemmelser, retningslinjer og igangsættelse af lokalplan for Lokalcenter Helsinge - en dagligvarebutik i det vestlige Helsinge.
01.02P00 - 2013/15127

Sagsfremstilling
Byrådet besluttede 10.12.12 at godkende en udviklingsplan for erhvervsområde Tofte, og i samme forbindelse blev det besluttet at indkalde idéer vedrørende detailhandelsplanlægning i det vestlige Helsinge. Som opfølgning på dette besluttede Byrådet den 29.04.13 at udpege et areal ved Center Midt Nord på Skovgårdsvej til lokalcenter i forbindelse med kommende Forslag til Kommuneplan 2013-25. Rammen for lokalcenteret blev fastsat til, at området kun må rumme én dagligvarebutik, og at denne maksimalt må være 1.000 kvadratmeter.

Med dette dagsordenpunkt fremlægges reviderede retningslinjer for detailhandel i kommuneplanen, der fremlægges et forslag til rammebestemmelser for lokalcenteret og endelig lægges der op til beslutning om at igangsætte lokalplan for området.

Ændrede retningslinjer
Området ved Center Midt Nord er i den hidtidige planlægning udpeget til område for butikker med pladskrævende varegrupper med en ramme for samlet butiksareal på 25.000 kvadratmeter vest for Skovgårdsvej og 15.000 kvadratmeter øst for Skovgårdsvej. De to områder udgør et samlet billede i den overordnede detailhandelsstruktur, og det foreslås derfor at de fremover beskrives som ét område med en samlet ramme for butiksareal på 39.000 kvadratmeter. For ikke at forrykke balancen imellem områderne skelnes der fortsat i rammebestemmelser imellem de to områder, således at rammen øst for Skovgårdsvej fortsat vil være 15.000 kvadratmeter og rammen vest for Skovgårdsvej fortsat vil være 25.000 kvadratmeter. Vest for Skovgårdsvej vil arealerne være fordelt med 1.000 kvadratmeter til dagligvarehandel i lokalcenteret og 24.000 kvadratmeter til butikker med særligt pladskrævende varegrupper.

Arealet er umiddelbart omgivet af erhverv og butikker med pladskrævende varegrupper, mens der mod sydvest i Skærød ligger et boligområde. Syd for området ligger Tofteskolen, der er planlagt omdannet til boligformål, og der ligger øvrige boligområder i Tofteområdet. Det er dette umiddelbare opland, som lokalcenteret skal betjene med dagligvarer. Det forholdsvis begrænsede butiksareal på 1.000 kvadratmeter til dagligvarebutik, skal ses i lyset behovet i dette område og i lyset af, at lokalcenteret ikke skal blive en konkurrent til bymidten hvad angår udvalgsvarehandel.

Detailhandelsstrukturen fremgår af kortbilag Detailhandelsstruktur Helsinge.

Forslag til rammebestemmelser
En kommende lokalplan skal være i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser, og da de nuværende rammebestemmelser ikke rummer mulighed for placering af en dagligvarebutik anbefales det, at der formuleres bestemmelser i forbindelse med Forslag til Kommuneplan 2013-25. Forslag til rammebestemmelser er vedlagt som bilag xxx. Af nedenstående skema fremgår administrationens bemærkninger til de enkelte bestemmelser:

1.C.05 Lokalcenter Helsinge - Tofte Administrationens bemærkninger til bestemmelser
Anvendelse Centerformål som detailhandel

Område til butiksformål i form af én dagligvarebutik, samt i mindre omfang andre erhvervsformål eller teknisk forsyning.
Med denne anvendelsesbestemmelse holdes fokus på etableringen af én dagligvarebutik, men der åbnes op for at der kan etableres sekundært byggeri til andre funktioner. Dette med henblik på at gøre lokalplanen mere robust i forhold til den langsigtede udvikling af området.

Se desuden bebyggelsens omfang.
Zonestatus Byzone -
Bebyggelsens omfang og udformning Der må inden for området maksimalt opføres 2.000 kvadratmeter byggeri. Dagligvarebutikkens butiksareal fastsættes til 1.000 kvadratmeter. I beregning af butiksareal kan der kan jf planlovens §5t, stk 2 fradrages arealer til personalekantine,
personaletoiletter, personale- fitness og personalerum/pauserum, dog maksimalt i alt 200
kvadratmeter.

Med en fastsættelse af en maksimal bebyggelse på 2.000 kvadratmeter sikres det, at der kan oprettes de nødvendige personale faciliteter i forbindelse med butikken samt, at der kan etableres sekundær bebyggelse til tekniske forsyning eller mindre erhverv, der ikke er knyttet til dagligvarebutikken.
Butiksstørrelse Dagligvarebutikker:
Max. 1.000 m2 bruttoetageareal pr. butik.

Max. én dagligvarebutik inden for området.

Udvalgsvarebutikker:
Der må ikke opføres udvalgsvarebutikker inden for området.

Inden for området må der udnyttes max. 1.000 m2 bruttoetageareal i alt til butiksformål.
-
Trafikbetjening Området trafikbetjenes fra Skovgårdsvej.

Der skal friholdes areal i den nordlige del af området til etablering af vejadgang til erhvervsarealerne øst for Center Midt Nord.

Der skal sikres gode adgangsforhold for de forskellige trafikarter herunder gående og cyklister i forbindelse med den konkrete planlægning
Der er i dag adgang til området fra Skovgårdsvej. I udviklingsplan for Erhvervsområde Tofte skitseres et vejudlæg i den nordlige del af området, der både kan fungere som adgangsvej til Center Midt Nord og til de bagvedliggende ubebyggede erhvervsarealer.
Bygningshøjde Max. 8,5 m -
Miljø Der skal laves en plan for udearealer, der sikrer brugere af området mod risiko for kontakt med jordforurening. Området er kortlagt med jordforurening på vidensniveau 2.
Bemærkning Der er i vedtaget en udviklingsplan for Erhvervsområdet Tofte, der udgør et godt dialoggrundlag for den konkrete planlægning i det, den indeholder principper for den samlede fremtidige struktur i området. Et centralt element i udviklingsplan er, at der lægges op til en stram styring af nogle forholdsvis brede veje med grønne rabatter mens der gives mere fleksibilitet for arkitektur og indretning inde på grunden. På den måde opnås oplevelsen af et ordnet område uden unødige begrænsninger for et erhvervsliv, hvor planlægningen ikke altid kan følge med udviklingen. Se afsnit om trafikbetjening.



Igangsættelse af lokalplanlægning
Administrationen anbefaler, at der igangsættes lokalplanlægning for området i overensstemmelse med ovenstående forslag til rammebestemmelser, og i samarbejde med ejer af arealet. Det anbefales, at Udviklingsplan Erhvervsområde Tofte danner udgangspunkt for dialogen med ejer.

Områdets afgrænsning
Arealet er i dag ubebygget og anvendes delvist til parkering. Afgrænsningen af lokalcenteret området udgør ca. 14.000 kvadratmeter, dette er dog inklusiv en del af Skovgårdsvej, der er offentligt vejareal, selve lokalplanen afgrænses til den del af lokalcenteret der er placeret på matrikel nr. 6 gæ Helsinge By, Helsinge, dette areal udgør omkring 13.000 kvadratmeter. Arealet frem går af kortbilag 'Helsinge Tofte - Lokalplanens afgrænsning'.

Plangrundlag
Området er i dag omfattet af lokalplan 103.05 for Butiks- og erhvervsområde SIS, der har til formål at justere arealanvendelsen fra industri og produktion til også at omfatte butikker med særligt pladskrævende varegrupper, restaurant og benzinstation. Center Midt Nord udgør kerne i lokalplanen, der også udlægger en række byggefelter til yderligere bebyggelse. En del af disse byggefelter vil blive aflyst ved vedtagelse af en ny lokalplan, da de netop er placeret i det nord vestlige hjørne af grunden.

Frederiksborggruppen - der administrerer ejendommen for ejeren Ejendomsaktieselskabet Skovgårdsvej - har den 04.12.12 indsendt en skitse til en dagligvarebutik inklusiv udearealer. Denne fremgår af bilaget 'Skitse til dagligvarebutik fra ansøger'.

Administrationens vurdering af skitsen er, at

  • der er tale om en stor grund med god plads, hvor der uden større vanskeligheder vil kunne indpasses en dagligvarebutik med et butiksareal på 1.000 kvadratmeter med tilhørende parkering
  • den skitserede vej til de bagvedliggende arealer er ikke tilstrækkelig bred til at udgøre en fremtidssikret vejadgang for erhvervsområdet mod vest
  • der mangler sikring af gode og sikre forbindelser for gående og cyklister
  • der mangler en klar tilgang til de grønne og blå elementer i området

Administrationens anbefalinger
Administrationen anbefaler derfor, at der i udarbejdelsen af lokalplanforslag er fokus på at sikre:

  • et tilstrækkelig bredt vejudlæg i den nordlige del af grunden
  • en god adgang for gående og cyklister
  • en klar beplantningsplan med udgangspunkt i Udviklingsplan for Erhvervsområde Tofte
  • at regnvands-håndtering indtænkes i indretningen af området.


Administrationen anbefaler, at der gives tilsagn om, at der kan arbejdes videre med det ansøgte i forhold til rammebestemmelserne og i forhold til administrationens anbefalede fokuspunkter. Det anbefales, at der arbejdes tæt sammen med ansøger, samt at der tages udgangspunkt i følgende tidsplan:
19.06.13: PMU behandler lokalplanforslag
12.08.13: ØU behandler lokalplanforslag
02.09.13: BY behandler lokalplanforslag
Sep.13 - Nov. 13: 8 ugers offentlig høring
Jan/Feb 2014: Vedtagelsesproces på PMU, ØU og BY

Lovgrundlag
Lov 388 om planlægning jf lovbekendtgørelse 937 af 24-09-2009 med senere ændringer
Kommuneplan 2009-21, Kapitel 2D
Gribskov Kommuneplan 2009-21
Lokalplan 103.05 for Butiks og erhvervsområde SIS

Økonomi
-

Miljøforhold
Forslag til Kommuneplan 2013 miljøvurderes i henhold til lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Forslag til lokalplan for området vil blive miljøscreenet særskilt.

Høring
Forslag til kommuneplan 2013-25 ventes i høring hen over sommeren i minimum 8 uger. Ligeledes skal et kommende lokalplanforslag i høring i minimum 8 uger.

Bilag
Detailhandelsstruktur Helsinge
Skitse til dagligvarebutik fra ansøger
Helsinge Tofte - Lokalplanens afgrænsning
Forslag rammebestemmelser for lokalcenter tofte

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan og Miljøudvalget at

  1. Lokalcenter Helsinge - Tofte afgrænses og beskrives i henhold til ovenstående i Forslag til kommuneplan 2013-25
  2. der fastlægges rammebestemmelser i henhold til ovenstående i forbindelse med Forslag til kommuneplan 2013-25
  3. der igangsættes lokalplanlægning for en del af matr. nr. 6 gæ Helsinge By, Helsinge med udgangspunkt i Udviklingsplan for Erhvervsområde Tofte samt ovenstående fokuspunkter

    Beslutning
  1. Tiltrådt med 5 mod 2.
    V stemte imod, S, SF og Nyt Gribskov stemte for
  2. Tiltrådt med 5 mod 2.
    V stemte imod, S, SF og Nyt Gribskov stemte for
  3. Tiltrådt med 5 mod 2.
    V stemte imod, S, SF og Nyt Gribskov stemte for




74. Igangsættelse af Forslag til Lokalplan for erhvervsområde på Mårum gl. teglværk
023273 - 2013/11691

Sagsfremstilling
Baggrund/sagsfremstilling
Ansøgning om udvidelse af beton- og mørtelproduktionen på ejendommen Ny Mårumvej 222, fremsendt af ejer Wewers A/S, har været behandlet på Plan- og Miljøudvalgets møde den 06.02.13 samt på Byrådets møde den 18.03.13. Byrådet besluttede kun delvis at imødekomme ansøgningen med beslutning om et produktionsloft på 30.000 tons pr. år, og sagen tages hermed op i Plan- og Miljøudvalget påny med henblik på formel igangsættelse af ny lokalplan på dette grundlag.

Ejendommen er i dag omfattet af Lokaplan 74.99, der udlægger området til erhvervshotel. Et hævet produktionsloft kræver ny lokalplan, idet nuværende plan begrænser produktionen til klasse 4-virksomheder. Det væsentligste nye indhold i en lokalplanrevision vil være at skabe mulighed for beton- og mørtelproduktion op til 30.000 tons pr. år med tilhørende oplag og vaskeplads indenfor et afgrænset område, mens der herudover fortsat skal være mulighed for erhvervshotel for virksomheder indenfor klasse 1-4.

Ansøgning
Ansøger har med brev af 21.09.12 søgt om tilladelse til en samlet årlig produktion op til 45.000 tons beton og mørtel, hvilket Byrådet ikke har godkendt. Administrationen har efterfølgende haft dialog med ansøger om begrænsningen i f.t. den ønskede ændring. Ansøger er indstillet på den mindre årsproduktion og har udtrykt ønske om, at lokalplanen i øvrigt ikke begrænser de muligheder for erhvervshotel, som er en del af den gældende lokalplan.

Planlægningsmæssig vurdering
Administrationen vurderer, at Byrådets hidtidige intentioner med erhvervsområdet fastholdes ved et plangrundlag, der justeres med den specifikke stigning i årsproduktionen for beton og mørtel, men som i øvrigt overfører principper fra gældende lokalplan. Ejendommen er indrettet til beton- og mørtelproduktion, og nyt plangrundlag giver ikke umiddelbart anledning til ændringer af bygningskroppe eller udendørs arealer. Ændringen er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser.

Der har siden 2007 har været administreret efter et plangrundlag med mulighed for klasse 4-virksomheder, hvilket i praksis er vurderet som mindre virksomhed med årsproduktion af mørtel og beton op til 20.000 tons. Der ses ikke at være mulighed for dispensation fra eller ændret vurdering af eksisterende plangrundlag. På den baggrund vurderer administrationen, at øget årsproduktion udløser ny lokalplan.

Det bemærkes, at en ny lokalplan har sammenhæng med en miljøgodkendelse af virksomheden Wewers A/S, som kan udstedes efter endelig vedtagelse af lokalplanen.

Sideløbende med den almindelige produktion anvendes en del af ejendommen i weekenderne til fritidsaktivitet i form af softgunbane. Denne aktivitet har ikke fået landzonetilladelse, men vurderes umiddelbart at kunne indpasses udenfor de egentlige produktionsarealer. Mulighed for anvendelse til fritidsaktiviteter bør inddrages i nyt plangrundlag, såfremt aktiviteten skal fortsætte i området.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at der igangsættes lokalplan for området med udgangspunkt i årligt produktionsloft på 30.000 tons beton og mørtel, med mulighed for en afgrænset anvendelse til fritidsaktiviteter og i øvrigt ud fra principperne i den gældende lokalplan. Lokalplanforslaget bør udarbejdes i tæt samarbejde med ansøgeren.

Administrationen anbefaler, at lokalplanen udarbejdes efter følgende køreplan:

  • 04.09.2013 - 07.10.2013: Politisk behandling af planforslag med tilhørende miljøscreening (og evt. miljøvurdering) med henblik på godkendelse til offentlig fremlæggelse.
  • Medio oktober - medio december: 8 ugers offentlig fremlæggelse med efterfølgende administrativ behandling af indsigelserne i tæt dialog med ansøger / dennes rådgiver.
  • Januar -februar 2014: Politisk behandling af indsigelser og endelig vedtagelse.
  • + 2-3 uger til offentliggørelse af vedtagelsen/ikrafttræden
  • + 4 ugers klagefrist.



Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 937 af 24.09.2009 med senere ændringer, § 19 stk. 2 og § 15
Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26.06.2010 med senere ændringer, § 33.
Kommuneplan 2009-2021 for Gribskov Kommune
Lokalplan 74.99 for Nyt erhvervsområde ved Mårum Teglværk, aug. 2002


Økonomi
Der foreligger udkast fra tidligere arbejde med lokalplanrevision. Administrationen tager udgangspunkt i dette ved udarbejdelse af det nye plangrundlag.


Miljøforhold
Miljøforhold vil blive vurderet jf. Lov om miljøvurdering af større programmer og planer.

Ved endelig vedtagelse af en lokalplan med mulighed for en udvidet produktion vil der efterfølgende skulle gives miljøgodkendelse til virksomheden, for at plangrundlaget kan udnyttes.


Høring
Lokalplanforslaget fremlægges offentligt i 8 uger forud for beslutning.


Bilag
Ny Mårumvej 222 Oversigtsfoto, PMU 150513


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

  1. at Udvalget på baggrund af byrådets beslutning igangsætter udarbejdelse af forslag til Lokalplan 567.01 for erhvervsområde på Mårum gl. teglværk. Lokalplanforslaget udarbejdes i tæt samarbejde med ansøger,
  2. at der i lokalplanforslaget indarbejdes mulighed for visse fritidsaktiviteter på et afgrænset område.

    Beslutning

1 - 2. Tiltrådt med 4 mod 3.
S, SF stemte imod,

V, Nyt Gribskov stemte for




75. Hjortevej 3B, landzonesag: Opførelse af ny helårsbolig
031123 - 2013/02044

Sagsfremstilling
Arkitektfirmaet Bozel.dk har på vegne af kommende købere søgt om opførelse af enfamiliehus på ubebygget grund. Det ansøgte kræver landzonetilladelse, idet en evt. bygning på denne ejendom ikke er præcist beskrevet i gældende lokalplan 19.02 for Haregab.

Vurdering
Administrationen vurderer, at det ansøgte bør fremmes. Henset til strukturen i områdets udbygning kan det anbefales, at der gives mulighed for at udnytte udstykningens sidste grund, som allerede mange år tilbage har været planlagt hertil, når det sker under hensyntagen til særligt de landskabelige værdier. Med det foreliggende projekt ses der at ske en nænsom indpasning af bygningen ved at udnytte det eksisterende terræn, ligesom det visuelt nedtones i valget af materialer og farver. Der bygges kun tættest på eksisterende bygninger og vej, hvorved en stor del af grunden bevares med fortsat naturmæssig sammenhæng med skoven og tilstødende skråninger.

Det ansøgte anbefales på følgende vilkår:

  • at boligen ikke må udvides,
  • at den ubebyggede skråning mellem boligen og skoven stedse skal fremstå med naturpræg uden jordbearbejdning,
  • at den ubebyggede skråning ikke må bebygges med småbygninger, og
  • at materiale og farvevalg som ansøgt fastholdes.


Samtidig anbefales ansøger at initiere en privatretlig løsning for at tilgodese naboers ønske om stiadgang til skoven, inden nuværende adgangsmulighed fjernes.

Historik
Administrationens tidligere vurdering af, at lokalplanen gav umiddelbar ret til bebyggelse af ejendommen, blev underkendt i Natur- og Miljøklagenævnet 14.12.12. Nævnet afgjorde, at lokalplanen ikke udelukker bebyggelse, da områdets overordnede anvendelse er defineret som boligformål, men byggeri forudsætter en landzonetilladelse. Den igangværende sagsbehandling tilgodeser de af klagenævnet beskrevne krav vedr. landzonetilladelse, og samtidig er der sagsbehandlet vedr. dispensation fra skovbyggelinjen.

Områdets karakter og plangrundlag
Der er tale om en selvstændig ejendom med et grundareal på 1969 m2, der henligger ubebygget. Hele ejendommen er omfattet af skovbyggelinjen for Gribskov, og der er i dag spredt, selvgroet bevoksning på arealet. Den østlige del, der ikke bebygges, er i kommuneplanen udpeget som naturbeskyttelsesområde, men den vestlige del er potentielt naturbeskyttelsesområde. Endvidere er området udpeget som landskabeligt værdifuldt.

Lokalplan for 19.02 for Haregab omfatter hele Haregab-bebyggelsen, og heri er området udlagt til bl.a. boligformål. Der foreligger ikke en umiddelbar mulighed for bebyggelse af pågældende selvstændige ejendom, men lokalplanen udelukker dog ikke bebyggelse af ejendommen via en landzonetilladelse.

Beskrivelse af projektet
Projektet indebærer opførelse af en bolig med fladt tag, opført i forskudte planer indbygget i skrænten, med et stueplan på 131 m2 og et kælderareal/parterre på 114 m2, dvs samlet boligareal på 245 m2. Hertil kommer en 61 m2 garage med skur og et overdækket areal på 24 m2. Materialevalget er sten og pudsede flader i grå nuancer samt græstag, således at der sker størst mulig tilpasning til natur og landskab.

Naboorientering
Sagen har været i naboorientering i 14 dage. Der er indkommet bemærkninger fra 5 husstande, hvoraf der fra den ene er indkommet 2 breve og yderlige et fælles brev fra dennes og anden nabos advokat. En af henvendelserne er fra en ikke direkte nabo, som ikke er blevet naboorienteret, men alligevel fremsender bemærkninger. Bemærkningerne vedrører primært plangrundlag og beskyttelsesinteresser samt stiadgang til skoven. Se notat med gennemgang af indsigelser og partsbemærkninger i bilag 3.


Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 937 af 24.09.2009 med senere ændringer, § 35 stk. 1
Kommuneplan 2009-2021 for Gribskov Kommune
Lokalplan 19.02 for Esbønderup Skovhuse og landsbyen ved Haregab


Økonomi
-

Miljøforhold
Dispensation fra skovbyggelinjen vil blive givet samtidig med en landzonetilladelse.


Høring
I henhold til planlovens § 35 stk 4 har sagen været i 14 dages naboorientering. Der er indkommet 7 bemærkninger jf sagsfremstillingen.


Bilag

  1. Hjortevej 3B Oversigtskort, PMU 150513
  2. Hjortevej 3B Illustrationsfotos, situationsplan og facader, PMU 150513
  3. Hjortevej 3B Notat om indsigelser, PMU 150513



Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:

  1. at der gives landzonetilladelse til det ansøgte enfamiliehus på ovenstående vilkår.



Beslutning

  1. Tiltrådt, idet der ikke ønskes faste hegn.



76. Udvidelse af Netto, samt facadeændringer i "Byporten", Frederiksborgvej 21 i Helsinge
029714 - 2013/13209

Sagsfremstilling
Ansøgning
Tegnestuen Møllestræde søger for ejerne af ejendommen, "Byporten", Frederiksborgvej 21, Helsinge, om tilladelse til at etablere vinduespartier ud mod Rådhusvej i bygningens østlige og vestlige del, samt ud mod passagen igennem bygningen. Ud over at bygningen søges åbnet med vinduespartier ansøges Netto udvidet ud mod parkeringspladsen og mod indkørslen, for at forbedre butikken og dens vareindlevering. Begrundelse for ansøgning, samt ansøgning om de fornødne dispensationer er vedlagt som bilag 1.

Ejendommen er omfattet af lokalplan 58.96 "Centerområde omkring Frederiksborgvej", hvor den ligger i delområde I.

Fornødne dispensationerDer søges om dispensation fra lokalplan 58.96 på følgende punkter:

  • § 5.4:"Ved ændret anvendelse eller nybyggeri indenfor lokalplanområdet skal der etableres 6 parkeringspladser pr 100 m2 stueetageareal"
    -der søges om dispensation for at etablere 17 p-pladser, jf ansøgers projektbeskrivelse, se bilag 1. En dispensation kan gives på vilkår af, at der indbetales til Gribskov Kommunes parkeringsfond, for de manglende p-pladser.
  • §6.1: "Bebyggelsen skal placeres indenfor de på (lokalplanens) kortbilag 1 med skravering viste byggezoner". Der ansøges om at overskride byggefeltet mod indkørslen, for at kunne skabe forbedrede vareindleveringsforhold for Netto.
    - der søges om dispensation til at overskride byggefeltet i byportens østlige ende, se bilag 2.
  • §7.1: "Der må kun etableres udstillingsvinduer i facader, der på (lokalplanens) kortbilag 1 er angivet ved særlig signatur".
    -der søges om at etablere udstillingsvinduer mod Rådhusvej for både den østlige og vestlige del af "Byporten", samt i den østlige fløj ud mod passagen gennem "Byporten", se bilag 2.

  • Overtagelse af areal
    Ca 100 m2 af arealet øst for "Byporten", der ønskes inddraget til varegård for Netto, ejes af Gribskov Kommune. En eventuel tilladelse kan kun gives, såfremt Netto erhverver dette areal. Netto har, som en del af en eventuel aftale om overtagelse, tilbudt at bidrage til at løfte området som helhed, bla ved at arbejde videre med den igangsatte begrønning af midterrabatten på den sidste del af Rådhusvej, se bilag 1 for beskrivelse og bilag 3 for skitseforslag.

    Plan- og Miljøudvalget skal i denne sagsbehandling primært forholde sig til dispensation fra lokalplanen, idet omlægninger af indkørsel til p-plads og ændringer af Rådhusvej behandles i Teknisk Udvalg.

    Naboorientering
    Der er udført naboorientering af 64 ejendomme og virksomheder, der alle ligger i eller op til lokalplanens delområde I. På tidspunkt for lukning af dagsordenen er der indkommet ét svar på naboorienteringen, fra beboeren i Ahornvænget 9k, der frygter at vinduer i Nettos facade mod Rådhusvej vil give indbliksgener. Fristen for kommentarer til naboorienteringen udløber d. 10.05.2013. Såfremt der indkommer yderligere kommentarer til naboorienteringen inden denne dato, vil disse blive opsummeret i et notat og omdelt på mødet.

    Administrationens vurdering
    Til- og ombygningen af Netto vurderes ud over at resultere i en større butik, at give større trafiksikkerhed i området, samt en mere hensigtsmæssig vareindlevering og indgang til butikken.
    Vinduerne i den østlige del (Nettodelen) etableres for at åbne butikkens lukkede udtryk mod Rådhusvej, og da kunderne i Netto kommer med et bestemt formål (at handle dagligvarer), vurderes det ikke, at der er stor risiko for, at kunderne vil stoppe op for at kigge ud af vinduerne. Det vurderes således ikke, at vinduerne i den østlige del vil medføre indbliksgener på Ahornvænget.
    Vinduerne i den vestlige del, etableres for at kunne udnytte lejemålet i den vestlige ende til mere varierede formål, end det idag er tilfældet. Lokalet har stået tomt gennem længere tid, og ejendommens ejer har allerede nu en mulig lejer til de nye lokaler, såfremt ændringerne kan gennemføres.
    Manglende udlæg til parkeringspladser vurderes at være acceptabelt, såfremt der indbetales til parkeringsfonden, og parkeringspladserne etableres et andet sted i centrum af Helsinge.
    Administrationen vurderer, at det ansøgte projekt som helhed vil være med til at løfte området omkring "Byporten", og bidrage til at åbne bygningen op, så facaden på sydsiden mod Rådhusvej virker mindre ekskluderende end det idag er tilfældet, samtidig med at den generelle trafiksikkerhed i området forbedres.

    Lovgrundlag
    Planloven LBK nr 937 af 24/09/2009
    Lokalplan 58.96 "Centerområde omkring Frederiksborgvej"
    Byggeloven LBK nr 1185 af 14/10/2010

    Økonomi
    -

    Bilag
    PMU 15.05.13 Bilag 1 ansøgning
    PMU 15.05.13 Bilag 2 projekteret udvidelse
    PMU 15.05.13 Bilag 3 åbning af facade mod Rådhusvej

    Administrationens indstilling
    Administrationen anbefaler Plan- og Miljøudvalget
    1. at der gives tilladelse til den ansøgte udvidelse af Netto, på vilkår af, at der kommer en aftale i stand mellem Gribskov Kommune og Netto vedrørende erhvervelse af areal øst for bygningen.
    2. at der gives dispensation til at åbne Byportens facade i den østlige del mod Rådhusvej ihht ansøgningsmaterialet
    3. at der gives dispensation til at åbne Byportens facade i den vestlige del mod Rådhusvej ihht ansøgningsmaterialet
    4. at der gives dispensation for etablering af 17 p-pladser i forbindelse med projektet, på vilkår af, at der indbetales til Gribskov Kommunes parkeringsfond.

      Beslutning

    1 - 4. Tiltrådt. Udvalget er positiv for etablering af vindue mod vest.




    77. Ansøgning om lovliggørelse af konsulentvirksomhed
    012978 - 2011/02482

    Sagsfremstilling
    Ansøgning
    Ejendommen Østervangen 1b, matr 5a Ludshøj By, Blistrup, ejes af Balder og Mia Vendt-Striim. Ejendommen kan ses på det vedlagte oversigtskort, og dens areal er på 2495 m2. Der er i BBR registreret et bebygget areal på 330 m2 og en udnyttet tagetage på 67 m2, i alt 397 m2 beboelse. Derudover er der registreret en carport/udhusbygning på i alt 50 m2. Ejeren oplyser, at den ene længe af huset er nedbrændt og genopført i 70'erne. I forbindelse med genopførelsen blev længen udført med 88 m2 udnyttet førstesal. Dette areal er ikke registreret i BBR, men søges lovliggjort i forbindelse med ansøgningen. Lovliggørelsen ligger indenfor byggeretten, og er uproblematisk. Ejendommen er omfattet af lokalplan 5.6 "For et boligområde ved Tornebakken i Blistrup.

    Ejerne søger om lovliggørelse af konsulentvirksomhed på ejendommen. Virksomheden Corefinder har ifølge ejer ligget på ejendommen i ca 10 år.

    Ansøger skriver selv følgende om virksomheden:
    Vi ansøger hermed om at benytte den nordlige længe på Østervangen 1,b 3230 Græsted til erhverv.
    Vi har i den vestlige og sydlige længe af ejendommen bolig.
    Virksomheden vil blive drevet på samme vis som de seneste 10 år.
    Virksomheden er en konsulentvirksomhed der primært lever af at levere ydelserne ude hos vores kunde.
    Vi benytter selv lokalerne til kontor til udviklingsprojekter, møder med samarbejdspartnere og lignende. Herudover kommer vores kunder her til coaching, sparring og individuel lederudvikling.
    Alle vores kunder kommer kun i hverdage og i tidsrummet kl. 8.30 - 17.00
    Vi har en fastansat sekretær der varetager vores daglige administration, opdatering af hjemmeside mm. som ligeledes er her i hverdags dagtimerne.

    En lovliggørelse af erhvervsaktiviteten kræver en dispensation ihht lokalplanens § 3.4, der siger at
    "Byrådet kan tillade, at der på ejendommen drives en sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i beboelsesområder under forudsætning af, at
    -at virksomheden drives af den der bebor den pågældende ejendom
    -at virksomheden efter byrådets skøn drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres (herunder ved skiltning eller lignende) og områdets karakter af boligområde ikke brydes.
    -at virksomheden ikke medfører ulempe for de omboende
    -at virksomheden ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende ejendom"

    Naboorientering
    Ansøgningen er udsendt i naboorientering til de 6 tilgrænsende naboer, samt Grundejerforeningen Tornebakken. Administrationen har modtaget 2 tilbagemeldinger, 1 fra en nabo og 1 fra grundejerforeningen. Naboen kommenterer at han aldrig har bemærket at der drives nogen form for udvidet erhvervsaktivitet fra ejendommen, og han derfor er positiv overfor en lovliggørelse. Grundejerforeningen har meldt tilbage at de ingen kommentarer har til det ansøgte.

    Tidligere udvalgsbehandling
    I forbindelse med nuværende ejeres køb af ejendommen blev en forespørgsel om kursusvirksomhed behandlet på Byplanudvalget i Græsted-Gilleleje Kommune d. 10.12.2002 og igen d. 21.01.2003. På første møde blev der givet tilsagn til at man efter en positiv naboorientering kunne give tilladelse til kursusvirksomhed, under forudsætning af, at vilkårene i lokalplanens §3.4 blev overholdt. Ejerne påregnede på daværende tidspunkt fortrinsvist at afholde kursusvirksomhed i weekenderne, og det imødekom udvalget. Den efterfølgende naboorientering gav ikke positiv respons, og sagen blev på baggrund af naboorienteringen behandlet igen på mødet d. 21.01.2003, hvor der blev givet afslag på det ansøgte, primært med begrundelse i, at udvidelsen ville medføre øget trafikal belastning i området, og at der skulle afholdes kurser i weekender.

    Sagens videre forløb
    Såfremt Plan- og Miljøudvalget er positive overfor en lovliggørelse, vil der blive ansøgt om byggetilladelse, til at ændre i alt ca 200 m2 af ejendommen til erhverv. Herved vil der være ca 285 m2 beboelse og ca 200 m2 erhverv på ejendommen. Byggeansøgningen vil ligeledes indeholde ansøgning om lovliggørelse af uregistreret, eksisterende udnyttet tagetage på 88 m2. En eventuel tilladelse vil være betinget af, at følgende vilkår tinglyses på ejendommen:
    - Virksomhedens åbningstid for kunder på ejendommen skal ligge i tidsrummet 8.00 til 17.00
    - Erhvervslokalernes anvendelse begrænses til enten liberalt erhverv eller
    kontorlignende aktiviteter
    Vilkårene stilles for at sikre, at aktiviteten på ejendommen ikke forøges ifht det nuværende niveau, samt at ejendommen ikke senere vil kunne anvendes til mere belastende erhvervsformer som f.eks produktionsvirksomhed, cafe, Bed & Breakfast og lign.
    Vilkårene for betingelsen er fremsendt i partshøring til ejer, der har godkendt dem.

    Administrationens vurdering
    Administrationen hæfter sig ved, at ingen af de hørte i den nye naboorientering har kommenteret på mængden af trafik til virksomheden, samt at ingen naboer er negativt indstillede overfor det ansøgte.
    Den aktuelle ansøgning omhandler udelukkende aktivitet i hverdagene i tidsrummet 8.30-17, og weekendaktivitet er således aldrig blevet en realitet.
    Administrationen bemærker desuden, at ejendommen er placeret som ejendom nr 2 på den private fællesvej, og således ikke vurderes at påvirke trafikken i det bagvedliggende boligkvarter, Tornebakken.
    Administrationen har aldrig modtaget nogen former for klager over ejendommen eller den måde den er blevet drevet på.

    Administrationen anbefaler at der gives tilladelse til det ansøgte, under forudsætning af, at erhvervsaktiviteten ikke forøges ifht det nuværende niveau, samt at de to omtalte vilkår tinglyses på ejendommen.

    Lovgrundlag
    Planloven LBK nr 937 af 24/09/2009
    Bygningsreglement BR10 BEK nr 1314 af 12/12/2012
    Byggeloven LBK nr 1185 af 14/10/2010

    Økonomi
    -

    Bilag
    PMU 15.05.2013 Østervangen 1b Oversigtskort

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
    1. at der gives byggetilladelse til det ansøgte på de nævnte vilkår.

      Beslutning
    1. Tiltrådt.



    78. Kulturhavn Gilleleje - Ansøgning om byggetilladelse til 1 etape
    01.02G00 - 2012/57817

    Sagsfremstilling

    Baggrund
    Denne status er en opfølgning på udvalgets behandling den 4 december 2012 af skitseprojekt dateret 04.12.2012, hvor udvalget tilkendegav, at dette skitseprojekt var mere i overensstemmelse med intentionerne samt at etape 1 og etape 2 skal tænkes sammen. Udvalget behandlede status på 1 etape den 3 april 2013.

    Status på Kulturhavn Gillelejes 2 etape sker mundtligt på mødet den 15 maj 2013.

    Ligesom der informeres om status på arbejdet med elektronisk parkeringshenvisning.

    Ansøgning om byggetilladelse til 1 etape
    Ansøgning om byggetilladelse blev modtaget den 30 april 2013 fra Skovhus Arkitekter A/S, der søger på vegne af Innovater A/S og Kulturhavn Gilleleje A/S. Tegningsmateriale er af teknisk karakter og vil kort blive præsenteret på mødet.

    Situationsplan, etageplaner og facader er vedlagt som bilag. Situationsplanen viser hele arealet for første og anden etape med tilhørende parkerings og færdselsarealer.

    Der er tre etageplaner. Stueetage indeholder to dagligvarebutikker på hhv 1200 m2 og 800 m2 samt en erhvervsenhed på 400 m2. Første etage har tre separate erhvervsenheder på tilsammen knap 700 m2, sundhedscenter på knap 600 m2 og en erhvervsenhed på knap 500 m2. Anden etage består af 6 boliger på mellem 75 m2 og 106 m2 samt to fælles udearealer.

    Facaden fremstår primært i tegl med større glaspartier af forskellig karakter. Tage fremstår som sort tagpap med listedækning. Materialer vil blive gennemgået på mødet.

    Som led i processen er der meddelt dispensation fra kirkebyggelinien og åbeskyttelseslinien den 19 april 2013 i henhold til Naturbeskyttelsesloven.

    Lovgrundlag
    Lov om planlægning, jf lovbekendtgørelse 937 af 24-09-2009 med senere ændringer
    Lokalplan 315.11
    Bygningsreglement BR 10, kap. 1.3
    Byggeloven, LBK nr. 1185 af 14-10-2010,
    Naturbeskyttelsesloven § 19 og §16

    Økonomi
    -

    Høring
    Hørringsperiode i henhold til Naturbeskyttelsesloven til den 17 maj.

    Bilag
    1. PMU 15. maj - Situationsplan
    2. PMU 15. maj - Stueetage
    3. PMU 15. maj - Første etage
    4. PMU 15. maj - Anden etage
    5. PMU 15. maj - Facader, nord og syd
    6. PMU 15. maj - Facader, øst og vest
    7. Lokalplan 315.11

      Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
    1. at ansøgning om byggetilladelse tages til efterretning.
    2. at administrationen kan gennemføre og afslutte arbejdet med at meddele byggetilladelse.

      Beslutning

    1 - 2. Tiltrådt.




    79. Kulturhavn Gilleleje.Grundejerforeningsvedtægter.
    01.02G00 - 2013/12599

    Sagsfremstilling
    Baggrund
    Lokalplan 315.11, der omhandler arealet for Kulturhavn Gilleleje, beskriver i § 12 vilkår for en grundejerforening for området. Af § 12.3 fremgår at " Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heri skal godkendes af Byrådet."

    Gribskov Kommune modtog den 5 april 2013 et udkast til "Vedtægter for grundejerforeningen Kulturhavn Gilleleje" fra advokatfirmaet Advodan på vegne af Kulturhavn Gilleleje A/S.

    Administrationens vurdering
    Vedtægterne er gennemgået af administrationen med vinklen som offentlig myndighed. Der er udarbejdet nogle mindre forslag til justeringer, der er formidlet til Kulturhavn Gilleleje A/S og forventes indarbejdet i det omfang det er hensigtsmæssigt. Overordnet er der dog ikke kommentarer til indholdet.

    Administrationen vurderer, at Plan og Miljøudvalget kan godkende principperne i udkastet til "Vedtægter for grundejerforeningen Kulturhavn Gilleleje", der fremgår af bilag 1.

    Lovgrundlag
    Lov om planlægning, jf lovbekendtgørelse 937 af 24-09-2009 med senere ændringer
    Lokalplan 315.11

    Økonomi
    -

    Bilag
    1. Udkast til Vedtægter for grundejerforeningen Kulturhavn Gilleleje
    2. Lokalplan 315.11

      Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
    1. at godkende Vedtægter for grundejerforeningen Kulturhavn Gilleleje

      Beslutning
    1. Tiltrådt.



    80. Medlemmer af Hegnsynet samt vurderingsmænd for Mark og Vejfred
    00.15G00 - 2013/14439

    Sagsfremstilling

    Baggrund
    Ved kommunesammenlægningen besluttede kommunalbestyrelsen at nedsætte to Hegnsyn og udpegede dertil i alt 6 medlemmer og 6 personlige suppleanter.

    Hegnsyn 1 (Øst) dækkede det geografiske område der tidligere var Græsted- Gilleleje Kommune og Hegnsyn 2 (Vest) dækkede det geografiske område der tidligere var Helsinge Kommune.

    Ved kommunesammenlægningen blev der endvidere beskikket 3 vurderingsmænd til at vurdere skader i forhold til Lov om mark og vejfred.
    Vurderingsmændene har ikke været indkaldt siden kommunesammenlægningen.

    Personsammenfald
    Lov om mark og vejfred anfører i § 21 stk. 4: I stedet for at beskikke 3 vurderingsmænd kan kommunalbestyrelsen bestemme, at de vurderingsmændene tillagte forretninger skal overdrages medlemmerne af det i henhold til lov nr. 259 af 27. maj 1950 om hegn nedsatte Hegnsyn.
    Opgaverne består af vurdere skader forvoldt af husdyr efter nærmere angivne bestemmelser i loven.

    Kommunalbestyrelsen kan således beslutte et personsammenfald af medlemmerne af Hegnsynet og vurderingsmændene.

    Sammensætning af Hegnssynet
    Det fremgår af Hegnslovens § 27, at der i hver primærkommune skal nedsættes et Hegnsyn bestående af 3 medlemmer, af hvilken den ene beskikkes til formand. Der skal endvidere udpeges samme antal suppleanter, som er personlige og direkte stedfortrædere for de udpegede synsmænd. Om fornødent kan der i en kommune nedsættes 2 eller flere Hegnsyn med hvert sit distrikt.

    Hegnsynets medlemmer og suppleanter beskikkes af kommunalbestyrelsen, for en periode der falder sammen med valgperioder for kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen har herefter ingen instruktionsbeføjelser over for Hegnsynet.

    Sekretærbistand
    Det påhviler ikke efter hegnsloven kommunerne nogen egentlig pligt til at yde Hegnsynet sekretærbistand. Omfanget af sekretærbistand til Hegnsynet beror normalt på en aftale mellem kommunalbestyrelse og Hegnsyn.
    Hegnsynets sekretariat har karakter af en selvstændig myndighed, der alene referere til Hegnsynet og som ikke må sammenblandes med kommunens øvrige administration.

    Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for at kommunens Hegnsyn fungerer i overensstemmelse med Hegnslovens regler. Efter retspraksis har kommunen også en vejlednings- og informationspligt vedrørende gældende regler, over for det i øvrigt uafhængige Hegnsyn.

    Denne komplekse konstruktion medfører, at parter i en hegnsynsag efterfølgende henvender sig til kommunen, som ikke har den retslige kompetence til at besvare en konkret hegnsag.

    Administrationen anbefaler at gøre det mere synligt, at Hegnsynet er et privat tvistnævn, hvis virksomhed ikke må sammenblandes med den virksomhed, som udøves af den kommunale administration. Fordelingen af opgaverne imellem kommune og Hegnsyn kan gøres mere tydelig ved, at Hegnsynet løfter de ikke-kommunale opgaver.

    Sagsudvikling
    Oplysning og generel vejledning på kommunens hjemmeside har været medvirkende til, at mere enkle problemstillinger mellem naboer løses uden Hegnsynets medvirken. I de tilfælde hvor sagens karakter er mere omfattende, vælger parterne fortsat at anmode om Hegnsynets medvirken.

    Udpegning af medlemmer til Hegnsynet
    Hegnsloven anfører i § 27 at medlemmerne af Hegnsynet skal repræsentere den fornødne sagkundskab.
    Ved udpegningen skal det sikres, at medlemmerne, foruden selve fremmøde ved hegnsynet, også er i stand til at afse den fornødne tid til forberedelse af sagerne og til at oparbejde et godt kendskab til Hegnslovens bestemmelser.

    Formanden for Hegnsynet skal forstå at vejlede borgerne om Hegnsloven uden at blive inhabil. Formanden skal endvidere have gode personlige kompetencer til at lede mødet og indgå i en konstruktiv forhandling, som kan føre til et holdbart forlig imellem parterne.

    Der er særlige regler om, at mindst ét medlem skal være bygningskyndig og ét medlem skal være plantekyndig, uden dog at der stilles bestemte uddannelseskrav.

    I lighed med medlemmerne, skal suppleanterne ligeledes have faglig indsigt og have kendskab nok til området, til straks at kunne gå ind som personlige suppleant for et medlem, i tilfældet af sygdom eller anden forfald i løbet af perioden.

    Kommunalbestyrelsen kan beslutte at opbygge og samle den faglige viden omkring Hegnsynets virke i ét Hegnsyn, der dækker hele Gribskov Kommune, så uenigheder imellem naboer kan blive løst på en kvalificeret måde.

    Lovgrundlag

    Lov om hegn, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 19. januar 2007, med ændringer.
    Lov om læhegn og tilskud til læpl
    antning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996.
    Lov om mark- og vejfred, jf. lovbekendtgørelse nr. 818 af 11. december 1987 med de ændringer.


    Økonomi

    -

    Miljøforhold
    -

    Høring
    -

    Bilag
    -

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljø Udvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

    1. at der ved konstitureringen udpeges ét Hegnsyn der dækker hele Gribskov Kommune
    2. at de vurderingsmændene tillagte forretninger af Lov om mark og vejfred, skal overdrages medlemmerne af det nedsatte Hegnsyn.

      Beslutning


    1 - 2. Tiltrådt.




    81. Stier og adgang - med eksempel i Julehøjstien
    01.00G00 - 2013/11528

    Sagsfremstilling
    Baggrund
    Morten Jørgensen har på PMU møde d. 20.03.2013 bedt om at Julehøjstien sættes på dagsordenen igen - særligt med henblik på en drøftelse af forhold omkring stier og offentlighedens adgang i Gribskov Kommune.

    Julehøjstien blev behandlet på møde i Plan og Miljøudvalget d. 04.12.2012, hvor det blev besluttet at sagen ikke genoptages jf. naturbeskyttelseslovens § 26 a. Udvalget bemærkede "at sagen er beklageligt både overfor grundejer og lokalsamfundet og forventer at sagen kan forbedre fremtidige sager. Udvalget opfordrer lokalsamfundet til at forsøge at indgå frivillige aftaler med grundejer".

    Hvad er formålet med stier ?
    Nogle stier i landskabet har karakter af trafikstier, der tjener et individuelt transportformål og dermed også et overordnet miljø- og klimamål. Andre har karakter af rekreative stier, som giver adgang til landskab og natur, oplevelse og fordybelse. Stier bruges i stadigt stigende grad til motion, og fremmer dermed befolkningens fysiske og mentale sundhed. Behovet for stier til disse forskellige formål vurderes at være fortsat stigende.

    I byer kan grønne stier være med til at skabe smukke byrum og sikre forbindelse i byen og til de grønne områder som ligger udenfor byen, som eks. naturområder, skove og strand.

    Afstanden til grønne områder er afgørende for hvor ofte vi besøger dem og er fysisk aktive. Ved at skabe kortere afstande, genveje og gode stier bliver områderne oftere benyttet.

    Velplanlagte stiforbindelse i by som på land kan være med til at sikre adgang til natur-og kulturoplevelser samt sikre transport- eller pendlerstier og dermed gøre kommunen attraktive for både borgere og turister.

    Når man ønsker sig og planlægger nye stier og ruter
    Ved ønsket om nye stier og ruter er der indledningsvis mange overvejelser at gøre sig:
    - hvordan indgår stien/ruten i kommunens øvrige stinet/ruteplan ?
    - hvordan er ejerforhold ?
    - hvad skal stien bruges til (hverdag, udflugt, forbindelsessti mm) ?
    - hvor skal stien føre fra og til ?
    - hvilken type færdsel skal benytte stien (gående, cyklister, ridende m.fl.)?
    - hvilke faciliteter skal der være for brugerne i øvrigt (borde/bænke, skraldespande, mm)?
    - hvordan skal stien afmærkes/skiltes ?
    - hvordan skal den nye sti/rute formidles ?
    - hvem kan deltage i planlægningen (brugere, foreninger mm) ?
    - hvordan og af hvem skal stien vedligeholdes ?

    Bevaring af stier
    Det bedste bud på bevarelse af stier er at de bliver brugt og derved holdes levende og tilgængelige. En forudsætning for dette er at der bliver talt om stien i lokalområdet eller at stien er angivet på tilgængeligt kortmateriale.

    Kortmateriale og stifortegnelser er vigtig dokumentation, som ikke blot beviser stiernes eksistens, de dokumenterer også stiens kulturhistoriske og rekreative betydning.

    Ud over at mange stier og veje bliver benyttet fordi de er "kendte" forsøger kommunen at synliggøre stier dels ved rutefoldere, afmærkning og især på hjemmesiden, hvor trafikstier og stier der er optagede i stifortegnelsen kan ses på kommunens digitale kort.

    Tillid til at brugere af stien ikke volder skade, forstyrrer vildtet unødigt eller smider affald, gør også at lodsejere ikke har noget imod at offentligheden færdes på stier på ejendommen.

    Et andet bud er at stierne varetages lokalt af frivillige, der hjælper til med vedligeholdelse af stien og formidling og derved sikrer benyttelse af stien.

    Når en sti forsvinder eller adgangen hertil
    Stier i by og land kan være omfattede af megen forskellige lovgivning, når det handler om adgang til en sti, færdsel på en sti, afspærring af en sti, nedlæggelse af en sti mm.

    Mark- og Vejfredsloven går tilbage til 1872. I lovens §17 står at "andens mands færdsel på private jorde" kan forbydes - hvis der er skiltet herfor. Senere har Naturfredningsloven og Naturbeskyttelsesloven gradvist lempet denne bestemmelse, hvorfor der i dag skal være særlige grunde, der taler for at forbyde færdsel, eksempelvis hvis færdslen er til gene for erhvervsmæssig udnyttelse af ejendommen eller privatlivets fred (Naturbeskyttelseslovens §26).

    Naturbeskyttelsesloven § 26 a omhandler nedlæggelse af veje og stier. Hvis en lodsejer ønsker at nedlægge en vej eller sti i det åbne land, skal vedkommende sende en anmeldelse til kommunen. Kommunen vurderer herefter vejen eller stiens rekreative betydning samt alternative adgangsmuligheder, før der gives en eventuel tilladelse. Hvis anmelder ikke har modtaget svar fra kommunen inden 4 uger må nedlæggelsen gennemføres.
    Kommunen er ikke forpligtet til at foretage en offentlig høring, hvorfor borgere og organisationer ofte ikke er bekendt med sager om nedlæggelse af stier.

    I grove træk administreres befæstede kommunalt ejet cykelstier af Lov om offentlige veje og stier på privat grund af Privatvejsloven. Når adgangen hindres til disse type stier er der ikke mange muligheder for en genåbning. Årsagen er at stier på privat grund i landområder bygger på frivillige aftaler, og at naturbekyttelsesloven ikke åbner for sanktionsmuligheder.

    Begrebet "hævd", der går tilbage til Danske Lov fra 1683, kommer ofte i spil når det handler om færdselsret af veje og stier som har været benyttet gennem mere end 20 år.

    Og så er der Naturbeskyttelseslovens § 22, 23, 24 og 25 som omhandler adgang til naturen, udenfor stierne.

    Julehøjstien
    Julehøjstien var oprindelig en del af stiforbindelse mellem Ørby og Vejby station, men i dag er dele af stien ikke længere opretholdt. Strækningen fra Ellemosevejen til Ørby Station har været forsvundet i mange år og strækningen over ejendommen Saxenkol blev i 2007 pløjet op i strid med Lov om offentlige vej § 100, se kortbilag 1.

    I perioden frem til september 2010, hvor ejendommen blev overtaget af de nuværende ejere, blev der forhandlet omkring en ændret placering af stien på ejendommen. De nuværende ejere protesterede mod anlæggelse af en sti på ejendommen og har efterfølgende vundet klagesag i Vejdirektoratet, blandt andet fordi kommunen ikke har kunnet dokumentere at stien har været optaget på kommunens stifortegnelse over offentlige stier pr. 1. april 1972. Efterfølgende har kommunen fået afslag af Vejdirektoratet på at sagen kan genoptages.

    Administrationen vurderede med baggrund i Naturbeskyttelsesloven § 26a, at der ved genetablering at Julehøjstien på ejendommen Saxenkol ikke fandtes naturtyper, udsigtspunkter, kulturminder eller lignende ved stiens afslutning, som kan medføre en særlig oplevelse og derved stille krav om genetablering.

    Med udgangspunkt i ovenstående samt overvejelserne forbundet med "ønsket og planlægning af nye stier" kan der måske arbejdes for andre stiforbindelser i og omkring Vejby, udenom Saxenkol, i forhold til at opfylde formålet med stier og ruter.

    Forslag til Kommuneplan 2013-2025
    Forslag til Kommuneplan 2013-2015 er under udarbejdelse og indeholder retningslinjer for såvel trafikstier som rekreative ruter. For begge emner forventes retningslinjer fra gældende kommuneplan fastholdt, da det i Planstrategi 2012 er besluttet at emnerne ikke skal revideres. Forslaget forventes dog, i overensstemmelse med planstrategien, at indeholde tanker om den videre planlægning for emnerne, herunder at der i planperioden skal arbejdes med at fastlægge nærmere målsætninger for udbygningen af de rekreative ruter.


    Lovgrundlag
    Lov om private fællesveje, nr 1537 af 21.12.2010
    Bekendtgørelse af lov om offentlige veje, nr 1048 af 03.11.2011
    Bekendtgørelse af lov om mark- og vejfred, nr 61 af 19.01.2007
    Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, nr 933 af 24.09.2009

    Økonomi
    -

    Bilag
    Bilag_Stier og adgang - med eksempel i Julehøjstien

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget,

    1. at orienteringen tages til efterretning

      Beslutning
    1. Tiltrådt, med bemærkning om at udvalget ønsker at besigtige området, med henblik på evt. alternative muligheder.



    84. Lovliggørelse af nyt enfamiliehus - Østre Allé 85 C, 3250 Gilleleje - matr. nr. 87 cn Gilleleje By , Gilleleje
    013108 - 2012/37337

    Sagsfremstilling
    Karl Henning Sørensen arkitekter a/s ansøger den 1. marts 2013 på vegne af ejendommens ejer om tilladelse til at bibeholde den del af det nye enfamiliehus, der fremtræder i 3 etager, idet terrænet er sænket ud for den del af husets kælder, der vender mod nordfacaden og kysten.

    Sagens omstændigheder
    Den tidligere Græsted-Gilleleje Kommune meddelte den 7. juni 2004 byggetilladelse til at nedrive ejendommens eksisterende enfamiliehus og opføre et nyt 329 m² stort enfamiliehus med fuld kælder.

    I forbindelse med sagens behandling meddelte det daværende byplanudvalg den 18. november 2003 dispensation fra BR-S 98, afsnit 2.8.1. til at tillade overskridelse af det skrå højdegrænseplan i forhold til modstående vejlinie med 0,20 m. Endvidere accepterede udvalget, at enfamiliehuset blev opført i 2 etager samt kælder, hvor dagældende kommuneplan 1997 foreskrev max 1½ etage. En etage betragtes som kælder, hvis det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen.

    Til grund for byggetilladelsen lå endvidere daværende Frederiksborg Amts godkendelse af 7. juli 2003 jf. overfredningsnævnets kendelse af 24. juni 2993 om fredning af kystnære grønne områder i Gilleleje By til, at tillade udgravning i fredet område på betingelse af, at der efter gravearbejdet skete fuldstændig opfyldning og retablering af kystskrænten. Fredningslinien ligger i en afstand af 1,40 m fra husets nordfacade og tangerer balkonen i stueetagen. Strandbeskyttelseslinien ligger 4,1 m fra nordfacaden.

    I forbindelse med afslutning af byggesagen har det vist sig, at huset afviger fra det godkendte projekt derved, at terrænet langs med nordfacaden mod kysten ikke er retableret som krævet. Ud for rum nr. 004 er terrænet således sænket til niveau med kældergulvet og der er etableret en glasskydedør med udgang til en terrasse beliggende delvist i det fredningsbelagte område.

    Ud for rum nr. 005 og 006 er terrænet ikke retableret til den krævede højde hvilket betyder, at det omgivende terræn ligger ca. 1,60 - 1,70 m under loftet i kælderen. Mellem
    huset og naboejendommen mod vest er terrænet udgravet og der er udført en overdækket passage på 42 m². Fra passagen er der adgang til kælderen og den udvendige terrasse i kælderplan. Passagens tag danner gulv for en åben terrasse i stueplan.

    Langs med nordfacaden og i en afstand af ca. 0,80 m fra denne er terrænet yderligere sænket ca. 0,40 m. Langs husets nordfacade er der etableret en befæstet adgangssti med en lav ca. 25 cm bred støttevæg på begge sider. Stien er anlagt ca. 0,80 m fra nordfacaden og er ca. 1,80 m bred.

    I en afstand af ca. 4,0 m fra nordfacaden falder terrænet stejlt ned mod en eksisterende ca. 1,80 m høj betonmur og derfra videre ned mod stranden. Betonmuren, der er opført for mange år siden, danner skel mellem ejendommen og det nedenfor beliggende naturområde, der ejes af Strandbakkeselskabet. Skråningen ned mod betonmuren er beplantet med tætte lave buske.

    Afvigelsen fra de stillede krav betyder, at enfamiliehusets facade mod nord og kysten fremtræder i 3 etager og bruttoetagearealet udvides med 57 m² i kælderen og 42 m² i passagen til i alt 428 m². Nordfacadens højde øges fra ca. 7,3 m til 8,5 m og bebyggelsesprocenten bliver herefter 23,64. Passagen medregnes til bruttoetagearealet, da friarealet for sekundære bygninger er opbrugt.

    Ejendommens bebyggede areal udvides med 42 m² fra 233 m² til 275 m².

    Afvigelsen har ikke indflydelse på husets bygningshøjde, som udgør 6,45 m til kip fra det godkendte niveauplan, der svarer til vejens niveau ud for huset.

    Nugældende bestemmelser
    Frednings kendelse af 24-06-1993 er fortsat gældende. Kendelsen har følgende formål:
    "at sikre og forbedre de landskabelige og rekreative værdier til gavn for almenheden".

    Fredningsbestemmelsen anfører bl.a., at "der ikke må foretages terrænændringer af nogen art".

    Strandbeskyttelseslinien ligger fortsat hvor den lå på tidspunktet for byggetilladelsen

    Ejendommen ligger i byzone og er i kommuneplan 2009 - 2021 omfattet af område 2.B.03. Boligområde i Gilleleje Øst og Dronningmølle.

    Ejendommen må anvendes til åben-lav bebyggelse. Ved ejendomme i første række indgår en vurdering af, om der skal stilles skærpede krav til bebyggelsens omfang og placering.

    Bygningshøjde: max. 1½ etage og max. 8,5 m

    Der er ingen lokalplan eller lokalplanforslag under vejs.

    Efter bygningsreglement BR 10 har man ved opførelse af enfamiliehuse ret til en bebyggelsesprocent på max. 30, en bygningshøjde på max. 2 etager og max. 8,5 m.

    De nugældende bestemmelser åbner således ikke mulighed for umiddelbart at godkende ændringen af bebyggelsen i forhold de tidligere bestemmelser og den tidligere godkendelse.

    Der består følgende muligheder for lovliggørelse:

    Retslig lovliggørelse
    Ansøger gør opmærksom på, at bebyggelsen som udgangspunkt er opført lovligt for så vidt angår niveauplan, højdegrænseplan, afstand til byggelinier, strandbeskyttelseslinie og naturfredningslinier.

    Ansøger gør endvidere opmærksom på at ejendommen mod øst støder op til et offentligt friareal, der ligesom ejendommen, har et meget skrånende terræn mod kysten. Det er ikke muligt at se ejendommens underetage fra dette areal ligesom man ikke kan se ud på friarealet fra terrassen.

    Ligeledes er det ikke muligt at se underetagen fra naboejendommen mod vest, og det er heller ikke muligt, at se underetagen fra stien langs med betonmuren i ejendommens nordskel. Endeligt er det ikke muligt at se underetagen fra strandarealerne langs vandet.

    Generelt er der ikke ændret på de eksisterende forhold uden for naturfredningslinien mod nord og det er ansøgers vurdering, at det udførte projekt på ingen måde er til gene for de omkringliggende ejendomme og de tilstødende arealer.

    Fysisk lovliggørelse
    Ansøger gør opmærksom på, at en fysisk lovliggørelse vil have særdeles store omkostninger for ejendommens ejere.

    Den etablerede terrasse, adgangssti og støttevægge skal fjernes og bortkøres. Vinduespartierne i to rum skal udskiftes til vinduer, der er ca. 35 cm mindre i højden. Vindueshullerne skal tilpasses i kældervæggen og soklen på hele facadestykket skal fugtsikres inden jordtilfyldning op til niveau under vinduerne.

    Skydedørspartiet ved terrassen skal ændres til højtsiddende vinduer og der skal udføres ny kældervæg. Endvidere skal der udføres ny støttemur ud for adgangsvejen til det overdækkede areal under balkonen i stueetagen.

    Endelig skal der tilkøres ca. 100 m³ fyldjord, som vil øge jordtrykket på uhensigtsmæssig meget på den i forvejen meget stejle skrænt mod nord. I forbindelse med jordpåfyldningen skal der lægges køreplader på grunden helt ude fra vejarealet.

    Ansøger anslår udgiften til ca. kr. 343.750,00 incl. moms

    Ansøger mener, at afgørelsen bør føre til en retslig lovliggørelse i betragtning af, at bebyggelsen ikke er generende for omgivelserne og at en fysisk lovliggørelse vil medføre store gener og omkostninger for ejendommens ejer.

    Tilsyn
    Administrationen har besigtiget ejendommen den 27-03-2013, hvor ejendommens ejer og dennes arkitekt var til stede. Under besigtigelsen tog administrationen en række foto af ejendommen. Se nedenstående bilag.

    Administrationens vurdering
    Den udførte bebyggelse er ikke opført i overensstemmelse med de krav, der er stillet i byggetilladelsen om etageantal, facadehøjde og terrænets retablering efter byggeriet.

    Der eksisterer derfor et ulovligt forhold, som skal lovliggøres enten retsligt eller fysisk

    En retslig lovliggørelse betyder, at byggeriet lovliggøres rent formelt hvilket betyder, at byggeriet bibeholdes som det er.

    En fysisk lovliggørelse betyder, at byggeriet rent fysisk bringes i overensstemmelse med kravene i byggetilladelsen. I vurderingen af hvorvidt der skal ske fysisk lovliggørelse indgår følgende:

    Hvis ejendommens ejer forud havde ansøgt om tilladelse til 3 etager, havde kommunen ikke givet tilladelse.

    Princippet om at det er lettere at få tilgivelse end tilladelse må ikke udbredes mere end højst nødvendigt. Det bør indgå i vurderingen, om en retlig lovliggørelse vil danne præcedens i forhold til andre lignende sager i området. Ud fra hensynet til proportionalitetsprincippet skal det imidlertid også vurderes om en fysisk lovliggørelse står i et rimeligt forhold til konsekvenserne for ejendommens ejer.

    Rent fysisk opnås, at nordfacadens højde reduceres med ca. 1,2 m fra ca. 8,5 m til ca. 7,3 m og etageantallet reduceres fra 3 etager til 2 etager samt at det naturlige terræn på skråningen mod kysten retableres som krævet, hvilket vil betyde, at skråningen trækkes helt op til husets nordfacade.

    Efter en samlet vurdering og tilsyn på stedet vurderer administrationen, at konsekvenserne for ejendommens ejer er rimeligt store i forhold til det man opnår ved en fysisk lovliggørelse.

    En retlig lovliggørelse vil medføre, at forskellige interessenter skal høres inden endelig afgørelse træffes.

    Lovgrundlag
    Bygningsreglement BR 10, kap. 2.2.2. stk. 1 (dagældende BR-S 98, afsnit 2.4.1.)
    Byggeloven, LBK nr. 1185 af 14-10-2010, § 16, § 30 om lovliggørelse
    Fredningskendelse af 24. juni 2993 om bebyggelse og benyttelse
    Planloven, LBK nr. 937 af 24-09-2009, § 12 om kommuneplanens gennemførelse
    Naturbeskyttelsesloven, LBK nr. 933 af 24-09-2009, § 15 om strandbeskyttelseslinie

    Økonomi

    -

    Bilag
    Foto fra tilsyn den 27-03-2013

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og miljøudvalget at

    1. Byggeriet lovliggøres fysisk, eller
    2. Byggeriet lovliggøres retsligt. Såfremt der efter høring modtages væsentlige indsigelser forelægges sagen igen for udvalget

      Beslutning
    1. Tiltrådt.
    2. Udgår




    Efterretningssager

    82. Nationalpark - ny proces
    01.00G00 - 2012/59101

    Sagsfremstilling
    Plan- og Miljøudvalget har på sidste møde efterspurgt yderligere orientering om den ny nationalparkproces.

    Styregruppen har holdt 3 møder. Det er besluttet at holde møder (”køkkenbordsmøder”) med lodsejere, som ligger på forbindelseslinjen mellem de statslige arealer, som ønskes forbundet i en kommende nationalpark. Forinden holder styregruppen et fælles seminar om værdier for nationalparken.
    Der er ikke fastsat en tidsplan for arbejdet med nationalparken.

    Processen kan følges på www.danmarksnationalparker.dk. Her kan man bl.a. finde referater fra styregruppemøder og følgegruppemøder.

    Lovgrundlag
    Lov om nationalparker, lov nr. 533 af 6. juni 2007.

    Økonomi
    Nationalparken får oprettet en fond, der kan modtage gaver, tilskud m.v. Herudover forventes landdistriktsmidler og anden EU-finansiering at kunne finde anvendelse i nationalparken.

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

    1. at tage orienteringen til efterretning.

      Beslutning
    1. Taget til efterretning



    83. Grøn Uge 2013
    01.00G00 - 2013/13584

    Sagsfremstilling
    Hvad er Grøn Uge:
    I Gribskov Kommune afholder Det Grønne Dialogforum, en ”Grøn Uge”, som tilbagevendende begivenhed. Grøn Uge har til formål at skabe opmærksomhed og øget viden omkring natur og miljø. I den forbindelse tilbydes der i ugens løb en række aktiviteter og arrangementet med dette fokus. Grøn Uge er et samarbejde mellem frivillige organisationer og foreninger samt Gribskov Kommune.

    Grøn Uge 2013:

    Grøn Uge 2013 løber af stablen i uge 22 - den 27. maj til den 2. juni.

    Årets temaet er ”Naturen for alle sanser” og har fokus på de mange forskellige oplevelser man kan få i naturen via sine sanser. Målgruppen er børnehavebørn i hverdagen og familier i weekenden.

    Planlægningsgruppen har sammen med foreningerne været i fuld gang med at sammensætte et program. Ud over den faste kerne af foreninger som tidligere har tilbudt aktiviteter under ugen, har også andre "grønne" foreninger i kommunen meldt sig på banen.

    Grøn Uge kan derfor i år præsentere et bredt program:

    • Lyt til og se fugle sammen med Dansk Ornitologisk Forening
    • Smag, se og lugt en grøntsag hos Haver til Maver
    • Gå i grævlingens fodspor sammen med Dansk Pattedyrforening
    • Klap en ko, en gris og et lam hos landmændene i Nordsjællands Landboforening og på Valby Bækgård Naturcenter
    • Mal naturen sammen med Kunstværkstederne Møllestien
    • Fang en fisk og se hvad der ellers kommer i nettet sammen med Ramløse Lokalråd, Helsinge Sportsfiskerforening og Danmarks Naturfredningsforening
    • Se jægere fra Danmarks Jægerforbund flå en fasan og prøv at smage den
    • Gæt en bog om naturen på bibliotekernes sanse-bar og lån en bog med hjem
    • Lugt en bille, mærk en snegl, smag en urt og se den store skov sammen med Naturstyrelsen, Nordsjælland
    • Vær beredt som spejder for en dag sammen med KFUM spejderne i Gilleleje
    • Tag til stranden og fang krabber, fisk og tanglopper sammen med Danmarks Naturfredningsforening og Helsinge Sportsfiskerforening


      Bilag


    Bilag - Program og plakat

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget,

    1. at orienteringen tages til efterretning

      Beslutning
    1. Taget til efterretning



    85. Natur- og Miljøklagenævnet har stadfæstet kommunens afslag på etablering af jordvarme inden for en prioriteret naturtype i Natura2000-område i Tibirke bakker.
    01.05G00 - 2013/12965

    Sagsfremstilling
    Gribskov Kommune har meddelt afslag til etablering af jordvarme på den ansøgte placering på et areal kortlagt med grå klit og grønsværklit i Tibirke Bakker. Natur- og Miljøklagenævnet har stadfæstet kommunens afslag.

    Grå klit og grønsværklit (type 2130) er en prioriteret naturtype, og gunstig bevaringsstatus skal sikres jf. Natura2000-planen for området.

    Natur - og Miljøklagenævnet bemærker, at den i almindelighed positive miljøeffekt af overgang fra afbrænding af fossile brændstoffer til jordvarme, ikke kan føre til andet resultat i sagen.

    Lovgrundlag
    § 19 i lov om miljøbeskyttelse og Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse

    Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 med senere ændringer. (Habitatbekendtgørelsen)

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget,

    1. at orienteringen tages til efterretning

      Beslutning
    1. Taget til efterretning





    Mødet startet:
    04:00 PM

    Mødet hævet:
    06:50 PM