Plan- og Miljøudvalget

Publiceret 03-04-2013

Onsdag den 03-04-2013 kl. 16:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
53 Årsregnskab 2012 - Det Tekniske Område
54 Det Tekniske Område -1. version af politiske prioriteringskataloger vedr.
budget 2014-2017
55 Forslag til Kommuneplan 2013-25 - forbehandling af delemne om bæredygtig
planlægning i byerne
56 Idéindkaldelse til kommuneplan, detailhandel i Helsinge Vest
57 Kulturhavn Gilleleje. Status på første etape
58 Kulturhavn - etape 2
59 Hovedgaden 51, Tisvilde: igangsætning af lokalplan for byggeri af
dagligvareforretning
60 Havstokken 8, matr.nr. 44 dv Udsholt By -Ansøgning om dispensation til
opdeling i ejerlejligheder og ombygning af feriekolonien "Stængegaarden"
61 Tilsynsberetning 2012 og tilsynsplan 2013
62 Handlingsplan for rottebekæmpelse 2013 - 15
63 Kvalitetsstyring på natur- og miljøområdet: ledelsesevaluering for 2012
64 Befolkningsfremskrivningen for Gribskov Kommune 2013-2032

Efterretningssager
66 Nationalpark Kongernes Nordsjælland
67 Søfryd-udstykningen, Ramløse - etablering af fællesarealer mv.

Lukkede
65 Forberedelse af salg af ejendom.

Medlemmer:

Børge Sørensen

Susan Kjeldgaard

Bo Jul Nielsen

Jannich Petersen

Morten Jørgensen

Michael Bruun

Cannot Kroner

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Morten Jørgensen spurgte til sag vedr. Juelhøjstien som er ønsket forelagt til general drøftelse.

Åbne

53. Årsregnskab 2012 - Det Tekniske Område
00.32S00 - 2013/01873

Sagsfremstilling
Årsregnskabet 2012 forelægges her med bemærkninger til de enkelte områder.

I 2012 har udvalget været orienteret i forbindelse med resultatstatus 5 gange, hvor der til fagudvalgene er rapporteret på forskellige indikatorer med primært fokus på økonomiske forudsætninger, målsætninger og resultatkrav for de enkelte enheder/områder inden for udvalgets område.

Regnskabsresultatet for 2012 danner grundlag for den løbende opfølgning i 2013.
I 2013 sker der en løbende vurdering af de enkelte områder og rapportering i form af resultatstatus 4 gange..

I lighed med sidste år indstilles som hovedlinje kun overførsler af mer- og mindreforbrug for de decentrale virksomheder, og det vurderes, om der er behov for en strammere styring i form af binding på nogle områder for at overholde rammen for serviceudgifter i 2013.
Det indstilles, at restbudgetter på anlægsprojekterne overføres til 2013. Fagudvalgene indstiller overførslerne til ØU og BY, men beslutningen ligger i ØU og BY.

Regnskab for Det Tekniske Område

Regnskabet for Det Tekniske Område viser et samlet resultat med et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. incl. ejendomsrammerne, som det ses af skemaet nedenfor. Mindreforbruget stammer fra et mer- eller mindreforbrug på de enkelte områder. Det er primært ramme 313 vand som har det største mindreforbrug.

Regnskabsresultat for Det Tekniske Område 2012

Der søges om overførsel af 1,047 mio. kr. til 2013. Heraf stammer de 47.000 kr. fra Kystlivredningstjenesten som Gribskov Kommune administrerer. Disse midler skal overføres til 2013 da de ikke er en del af kommunens servicebudget.

Det andet beløb der søges overført til 2013 er 1,0 mio. kr. til belysningsområdet (ramme 310 veje), som skal anvendes til gennemførelse af projekt hvor Gribskov Kommune overdrager belysningsudgiften til grundejerne på private fællesveje i kommunen. Projektet skulle være gennemført i 2011-2012, men har af ressourcemæssige årsager ikke været muligt at gennemføre. Der er allerede indarbejdet en besparelse på belysningsudgiften for 2013, den kan ikke opnås da projektets gennemførelse er skudt til 2013.

For yderligere bemærkninger til de enkelte rammer og delrammer henvises til bilag for regnskabsbemærkninger.

Forsyningsområdet

Samlet for affaldsområdet er der en nettoindtægt på 0,872 mio. kr. Dette er lavere end det forventede mindreforbrug i RS5 på 1,6 mio. kr. Den primære årsag, er at der er kommet færre indtægter ind på Erhvervsaffaldsområdet end budgetteret. Samtidig er der kommet en efterregulering (indbetaling) fra Vestforbrænding ultimo 2012 der indgår i driftsresultatet.

Regnskabsresultat på Forsyningsområdet 2012

Anlæg

Der er i 2012 implementeret biosortering i den østlige del af kommunen det "gamle" Græsted-Gilleleje, anlægsprojektet afsluttes primo 2013, der er som det fremgår af skemaet ovenfor brugt 3,5 mio. kr. til anlægsprojektet i 2012. Restbeløbet på 1,6 mio. kr. indstilles overført til 2013.

Mellemværendet med forsyningsområdet er opgjort pr. 31.12.2012 til - 22.493 mio. kr. hvilket betyder, at kommunen skylder forsyningsområdet dette beløb. Beløbet er incl. fratræk af forbrug på anlægsprojektet i 2012.

Årsberetning
Som en del af kommunens regnskab udarbejdes der hvert år en årsberetning. Denne indeholder væsentlige mål og evaluering af resultater på områderne. Det Tekniske Område bidrag til årsberetningen er vedlagt som bilag til dette punkt.

Lovgrundlag
Styrelseslovens § 45, Bek.nr. 1463 af 21.12.2012 om Kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. kap. 4

Økonomi
-

Bilag
PMU: Regnskabsbemærkninger 2012 Det Tekniske Område
PMU: Årsberetning mål og evaluering - Teknisk Udvalg
PMU: Årsberetning mål og evaluering - Plan- og Miljøudvalget

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget at indstille Byrådet:

at godkende regnskab 2012 inkl. overførsler for Det Tekniske Område

Beslutning

Tiltrådt

54. Det Tekniske Område -1. version af politiske prioriteringskataloger vedr. budget 2014-2017
00.30S00 - 2013/01030

Sagsfremstilling
På Økonomiudvalgsmødet d. 21.01.2013 blev rammerne for budgetarbejdet, herunder de økonomiske principper for 2014-2017, besluttet.

Beslutningen medfører, at fagudvalgene i første halvår 2013 skal arbejde med en konkret udmøntning af de allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem jf. tabel 1 herunder.

Tabel 1: Fordeling af allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem

Til udmøntningen af budgetreduktionerne udarbejder de enkelte fagudvalg et prioriteringskatalog med forslag svarende til deres andel af budgetreduktionerne.

Tidsplan for fagudvalgenes arbejde første halvår 2013
Fagudvalgene skal arbejde efter følgende tidsplan i første halvår af 2013:

Februar – april:
Udvalgene arbejder med 1. version af deres prioriteringskatalog på baggrund af rammer udmeldt af Økonomiudvalget.

Maj:
På udvalgenes møder udarbejdes 2. version af prioriteringskataloget med afsæt i byrådets opsamling på heldags budgetmødet i april. Prioriteringskataloget sendes efterfølgende i høring.
Juni:
På baggrund af den gennemførte hørings- og dialogproces behandler udvalgene de indkomne høringssvar og udarbejder den endelige version af prioriteringskataloget.

Første version af politisk prioriteringskatalog budget 2014-17
Administrationen har udarbejdet første version af det politiske prioriteringskatalog for Det Tekniske Område.

Der er udmøntet forslag til allerede vedtagne budgetreduktioner i henhold til ØU's rammeudmelding. Første version indeholder 15 forskellige forsalg, heri indgår en udmøntning af en besparelsespulje på 2,0 mio. kr. som er vedtaget for budgetperioden 2012-2015 som ligger udover ØU's rammeudmelding.

Lovgrundlag
Budgetlov nr. 174, §1-§23. Gældende fra 1. oktober 2012.

Økonomi
-

Bilag
1. version af politisk prioriteringskatalog budget 2014-2017

Indstilling
Administrationen indstiller,

at Plan- og Miljøudvalget giver input til udarbejdelsen af 2. version af prioriteringskatalog med forslag svarende til deres andel af budgetreduktionerne.

Beslutning

Tiltrådt, V tager forbehold

55. Forslag til Kommuneplan 2013-25 - forbehandling af delemne om bæredygtig planlægning i byerne
01.02P00 - 2012/36046

Sagsfremstilling
Byrådets målsætninger fra Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune som Attraktiv Kommune udmøntes blandt andet gennem kommuneplanlægningen. I kommuneplanen fastlægges mere konkrete rammer for den fysiske udvikling og arealanvendelse indenfor de enkelte temaer. Udarbejdelse af Kommuneplan 2013-25 er igangsat af Økonomiudvalget den 13.08.2012.

I denne sagsfremstilling forelægges et emne om bæredygtig planlægning i byer, som administrationen anbefaler, at Plan- og Miljøudvalget behandler forud for den endelige behandling af forslaget til kommuneplanen i maj 2013.

Bæredygtig planlægning i byer
Bæredygtig udvikling er omdrejningspunkt for den fysiske planlægning i Gribskov Kommune.
I gældende kommuneplan indgår en række tiltag for bæredygtig planlægning i byerne, men de fleste har karakter af visioner mere end egentlige krav. I vedlagte bilagsnotat præsenteres en række mulige tiltag, planloven åbner op for kan indskrives i kommuneplanen med henblik på at understøtte en bæredygtig udvikling i byerne yderligere.

På den baggrund anbefaler administrationen, at der i planforslaget indarbejdes krav om at der ved lokalplanlægning for nyt byggeri skal opføres lavenergibyggeri svarende til Bygningsreglementets definition af Lavenergibygninger 2015.
Desuden anbefales udvalget, at drøfte om der er yderligere krav om bæredygtighed, der ønskes indarbejdet i planforslaget - enten i form af egentlige krav, eller i form af nærmere skærpelse visionsmæssigt, jf. administrationens anbefalinger i vedlagte bilagsnotat.

På udvalgsmøde d. 15. maj forventes det samlede planforslag med oversigt over samtlige væsentlige ændringsforslag at blive forelagt udvalget inden planforslaget videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på godkendelse til offentlig fremlæggelse i 10 uger i juli og august 2013.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06.06.91 om planlægning, jf lovbekendtgørelse 937 af 24.09.09 med senere ændringer
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 936 af 24/09/2009.

Økonomi
-

Miljøforhold
Kommuneplan 2013-25 bliver miljøvurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

En samlet liste over de miljøfaktorer, der vurderes at påvirkes eller hvor det er nødvendigt med en nærmere vurdering for at fastslå den egentlige påvirkning, er sendt i høring hos berørte myndigheder. Høringen har frist 15. marts 2013 og eventuelle indkomne væsentlige kommentarer bliver præsenteret på mødet.

Der udarbejdes efterfølgende en miljørapport, hvor de enkelte miljøfaktorer gennemgås, og hvor der gennemgås mulige alternativer. Miljørapporten er med til at kvalificere beslutningsoplægget og sendes i offentlig høring sammen med forslag til kommuneplan.

Høring
I forbindelse med udarbejdelse af forslaget til Kommuneplan 2013-25 inddrages de allerede etablerede fora i Gribskov Kommune. Det er Det Grønne Dialogforum, Gribskov Erhvervsråd, Dialogforum for Lokalsamfund og Grundejerkontaktudvalget.

Forslag til Kommuneplan 2013-25 skal offentliggøres i mindst 8 uger, jf. Planloven, §24. På grund af at perioden ligger i sommerferien, forløber den over 10 uger.

Bilag
Bilag 1: Notat bæredygtig udvikling i byer - Kommuneplanforslag 2013-25

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at der i planforslaget indarbejdes:

krav om at der ved lokalplanlægning for nyt byggeri skal opføres lavenergibyggeri svarende til Bygningsreglementets definition af Lavenergibygninger 2015.
en mere skærpet vision om at ved planlægning af nye byområder skal arbejdes med muligheden for en øget bebyggelsestæthed.
krav om at der ved udarbejdelse af lokalplaner for nye byområder eller eksisterende byområder, så vidt muligt skal indtænkes muligheden for at have let adgang til rekreative og grønne områder og andre formere for offentligt tilgængelige møderum til bevægelse, leg og socialt samvær, samt at der skal skabes gode stiforbindelser der tænkes sammen med byens øvrige stier.
at kommuneplanen som udgangspunkt (dvs. med mindre helt særlige forhold taler herfor) ikke skal være til hinder for opsætning af energianlæg, men at der ved valg af anlæggets placering, udformning og farve skal tages hensyn til områdets identitet og særlige karakter samt evt. beskyttelseshensyn o.lign.
en vision om at bygninger skal forsøges placeret og orienteret i henhold til at optimere dagslysindfald og at bygningers udformning og placering fastlægges, så der tages højde for optimal brug og placering af energianlæg.
at krav til beplantning indgår i arbejdet med blå/grøn struktur.
desuden anbefales at det sikres at kommuneplanen som udgangspunkt ikke hindrer etablering af grønne tage, men at det vurderes i de enkelte projekter om det vil være hensigtsmæssigt at stille krav om etablering af grønne tage.

Beslutning

Tiltrådt
Tiltrådt
Tiltrådt
Tiltrådt
Ikke tiltrådt
Tiltrådt
Tiltrådt

56. Idéindkaldelse til kommuneplan, detailhandel i Helsinge Vest
01.00P00 - 2012/65739

Sagsfremstilling
Sagen er udsat fra Plan- og Miljøudvalgsmøde den 20.03.2013. Nedenstående sagsfremstilling er kopi af sagsfremstilling til mødet den 20.03.2013 hvor punktet blev udsat.

Gribskov Kommunes Byråd har den 10.12.12 (pkt 194) endeligt vedtaget en Udviklingsplan for Erhvervsområdet Tofte. Udviklingsplanen forholder sig til de fysiske muligheder og begrænsninger i en videre udbygning af Tofteområdet, herunder særligt de ubebyggede arealer ved Bomose Allé, samt adgangsforhold, trafikafvikling, synlighed for virksomheder mv.

I Tofteområdet er der i dag en del detailhandel med pladskrævende varergrupper så som biler og campingvogne. I dialogen med virksomhederne i området og i forbindelse med høringsperioden for udviklingsplanen har der været en debat om, hvorvidt der også skal tillades en dagligvarebutik i Tofteområdet.

I forbindelse med vedtagelsen af Udviklingsplanen for Erhvervsområdet Tofte, blev det på baggrund af detailhandels-debatten besluttet at indkalde idéer fra offentligheden om netop detailhandelsplanlægning i det vestlige Helsinge efter planlovens §23c stk 1 og 2.

Tilladelse til dagligvarehandel i Tofteområdet eller andre dele af det vestlige Helsinge kan ske ved udlæg af et såkaldt lokalcenter. Et lokalcenter er et nærmere afgrænset område, hvor der fastsættes en ramme for butiksareal.

Idéindkaldelsen indeholdte følgende hovedspørgsmål til planlægningen:

Skal der udlægges et lokalcenter i det vestlige Helsinge med henblik på at skabe mulighed placering af dagligvarebutik?
Og hvis ja, efter hvilke principper, skal den endelige placering fastlægges?

Om detailhandelsplanlægning
Planlovens detailhandels-bestemmelser har til formål at fastholde et handelsliv i bymidterne, samt at sikre lokal forsyning med dagligvarer, og dermed mindske transporten i forbindelse med indkøb. Dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker er typisk placeret i bymidterne og i mindre omfang i udpegede lokalcentre, der har et mindre opland. Endelig kan der placeres enkeltstående butikker til et lokalområdes forsyning.

I det konkrete spørgsmål er der således tale om at finde en balance imellem på den ene side dagligvareforsyning for beboerne i det vestlige Helsinge og styrkelse/fastholdelse af den eksisterende handel med pladskrævende varegrupper i Tofteområdet overfor på den anden side ønsket om at styrke og fastholde handel og dermed byliv inden for bymidten.

Der er for nuværende en planlægning i Helsinge, hvor dagligvarehandlen er begrænset til bymidten og til et udpeget lokalcenter ved Rundinsvej/Bymosevej. Der har tidligere været ansøgninger om placering af dagligvarebutikker i det vestlige Helsinge. I samme periode er der etableret dagligvarebutikker i Vejby og Ramløse. Et evt. udlæg af areal til lokalcenter eller til enkeltstående butik skal ses i denne sammenhæng.

Indkomne idéer og forslag
Idéindkaldelsen har resulteret i tre høringssvar. Disse er vedlagt som bilag 'Idéer til KP, Helsinge Erhvervsforening og Gadekærforeningen', 'Idéer til KP, Frederiksborggruppen' og
'Idéer til KP Klenke-Development' Nedenfor følger et kort rids af høringssvarenes indhold.

1: 'Idéer til KP, Helsinge Erhvervsforening og Gadekærforeningen':
Helsinge Erhvervsforening og Gadekærforeningen tager i sit høringssvar udgangspunkt i Udviklingsplanen for Erhvervsområdet Tofte og henleder opmærksomheden på, at stillingtagen til dagligvarehandel ikke indgår i udviklingsplanen. De to foreninger oplyser, at de gerne deltage i en fakta-baseret debat om detailhandelsplanlægningen i Helsinge, samt at de har taget initiativ til en strategiplan for netop detailhandlen i Helsinge.

Foreningerne gør opmærksom på den detailhandelsanalyse, der blev udarbejdet i 2003 og som er grundlaget for den nuværende detailhandelsplanlægning. Analysen er vedlagt som bilag til høringssvaret. Det foreslås konkret, at en videre debat om detailhandelsplanlægningen tager sit afsæt i en opdatering af analysen fra 2003, og at der i det arbejde indgår en undersøgelse af betydningen af de dagligvarebutikker, der i de seneste år er etableret i lokalcentre i Helsinges opland; Vejby, Smidstrup, Blistrup og Ramløse. Endelig oplyses det, at Gadekærsforeningen kan dokumentere at etableringen af de nævnte dagligvarebutikker har haft en negativ betydning for detailhandlen i Helsinges bymidte.

2: 'Idéer til KP, Frederiksborggruppen'
Frederiksborggruppen tager i sit høringssvar afsæt i Udviklingsplanen for Erhvervsområdet Tofte og den bagvedliggende analyse af anvendelsesmulighederne og virksomheders lokaliserings præferencer. Der tages desuden udgangspunkt i tankegangen om bykonkurrence, hvor de enkelte byområder kæmper om investeringer i arbejdspladser og udvikling gennem attraktive rammevilkår. Frederiksborggruppen giver udtryk for, at der med vedtagelsen af Udviklingsplanen for Erhvervsområdet Tofte er skabt gode betingelser for udvikling af området, og at placeringen af en dagligvarebutik kan bidrage til at igangsætte denne udvikling.

Der argumenteres for tilstrækkeligt kundegrundlag til en lokal dagligvareforsyning i det vestlige Helsinge både ud fra antallet af områdets nuværende beboere, kommende boligudvikling samt blandt arbejdstagere i Tofteområdets erhvervsvirksomheder.

Frederiksborggruppen foreslår en konkret placering af en dagligvarebutik i eller omkring Center Midt Nord på Skovgårdsvej 23, hvor der i dag er butikker med pladskrævende varegrupper. Der foreslås yderligere et samarbejde om en udviklingsmodel i fire trin, hvor første trin er etablering af plangrundlag for en dagligvarebutik, andet trin er en aftale om vejføring i overensstemmelse med udviklingsplanen på den grund Frederiksborggruppen administrerer, tredje trin er en udvidet indsats for at øge erhvervsaktiviteten omkring Center Midt Nord, herunder med benzinstation og drive in - restaurant, mens fjerde trin er et samarbejde om udviklingen af de ubebyggede grunde nord for Bomose Allé, der for en del ejes af kommunen og for en del administreres af Frederiksborggruppen.

Den foreslåede placering, skitse til vejføring og udpegning af ubebyggede arealer er indtegnet på 'Kort-bilag, detailhandel Helsinge'.

3: 'Idéer til KP Klenke-Development'
Der foreslås to konkrete placeringer af dagligvarebutikker på op til 1.200 kvadratmeter på adresserne Frederiksværk 4/Skovgårdsvej 19 og på Vestergade 96. Den førstnævnte placeringer dækker over to adresser på hjørnet af Skovgårdsvej/Frederiksværkvej. De to adresser er i dag beliggende i henholdsvis bolig og erhvervsområde. Der er beboelse på begge ejendomme. Den sidstnævnte placering er placeret på det modsatte hjørne af samme kryds og er i dag beliggende i erhvervsområde. Ejendommen er delvis ubebygget og anvendes i dag til bil-salg. Der foreligger ikke for nuværende udtalelse fra ejere eller beboere. Administrationen gør opmærksom på, at der ikke kan tillades butikker over 1.000 kvadratmeter i lokalcentre. De to foreslåede placeringer er indtegnet på 'Kort-bilag, detailhandel Helsinge'.

Administrationens anbefaling
Administration anbefaler, at udvalget med baggrund i planlovens detailhandelsbestemmelser og ud fra indholdet i indkomne høringssvar drøfter, hvorvidt der i kommende kommuneplan skal udlægges et lokalcenter i det vestlige Helsinge.

Såfremt udvalget ønsker at fremme udlæg af lokalcenter i det vestlige Helsinge, anbefaler administrationen at den konkrete afgrænsning drøftes med udgangspunkt i de foreslåede placeringer af dagligvarebutikker i høringssvarene.

Yderligere anbefaler administrationen, at såfremt udlæg af lokalcenter ønskes indarbejdet i planlægningen, at der tages stilling til i hvilket omgang, der kan drives dagligvarehandel eller udvalgsvarehandel i det pågældende lokalcenter. Et lokalcenter kan maksimalt rumme 3.000 kvadratmeter detailhandel med en maksimal butiksstørrelse på 1.000 kvadratmeter, det er muligt at differentiere i den maksimale butiksstørrelse for henholdsvis dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker.

Endelig anbefaler administrationen, at det drøftes hvorvidt, der skal igangsættes yderligere debat og undersøgelser om detailhandlen.

Lovgrundlag
Lov 388 om planlægning §5l, §5n stk 1, nr. 1 og 2 samt §23c, stk 1 og stk 2 jf lovbekendtgørelse 937 af 24-09-2009 med senere ændringer

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
Der har været indkaldt idéer og forslag til kommuneplanlægningen i perioden 14.12.12 til 15.01.13

Bilag
Idéer til KP, Helsinge Erhvervsforening og Gadekærforeningen
Idéer til KP, Frederiksborggruppen
Idéer til KP, Klenke-Development
Kort-bilag, Detailhandel Helsinge

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan og Miljøudvalget:

at Udvalget drøfter detailhandelsstrukturen i Helsinge på baggrund af idé-indkaldelsen.
at der i kommuneplanforslag 2013 indgår udpegning af lokalcenter i det vestlige Helsinge.
såfremt pkt 2 tiltrædes, at der afgives bemærkninger til den nærmere afgrænsning af lokalcenteret, herunder areal-rammerne for detailhandel.
at Udvalget drøfter, om der i forbindelse skal foretages yderligere undersøgelser af detailhandlen i Helsinge.

Beslutning

Michael Bruun stillede forslag om at sagen udsættes til efter detailhandelsmødet d. 16. april 2013.
For V
Imod SF, S, Nyt Gribskov.

Tiltrådt
For SF, S, Nyt Gribskov, imod Michael Bruun, Jannich Petersen tog forbehold.
Udvalget besluttede, at lokalcenter afgræsningen skal placeres ved center midt Nord, og at lokalcentret maksimalt må have én dagligvarebutik med et maksimalt butiksareal på 1000m²
For SF, S, Nyt Gribskov
Imod Michael Bruun
Jannich Petersen tog forbehold
Udgår
Michael Bruun begærede sagen i Byrådet

57. Kulturhavn Gilleleje. Status på første etape
01.02G00 - 2012/57817

Sagsfremstilling
Bygherre, Innovater, forventer at have ansøgning om byggetilladelse til første etape færdig med udgangen af april. Ansøgningen om byggetilladelse bliver præsenteret for Plan- og Miljøudvalget forud for udarbejdelse af byggetilladeles. Det forventes at det vil foregå på mødet den 15 maj.

Denne status på arbejdet med første etape af Kulturhavn Gilleleje giver et billede af hvor i processen vi er lige nu med at få tilpasset justeringer og drøftet detaljer, med henblik på en ansøgning om byggetilladelse. Forløbet foregår i samarbejde mellem bygherre og Gribskov kommune. Det vil sige, at alt endnu ikke er på plads og beskrevet i tegningerne og at tegningerne ikke er endelige.

Baggrund
Denne status er således en opfølgning på udvalgets behandling den 4 december 2012 af skitseprojekt dateret 04.12.2012, hvor udvalget tilkendegav at dette skitseprojekt var mere i overensstemmelse med intentionerne samt at etape 1 og etape 2 skal tænkes sammen.

Status på Gilleleje Kulturhavns anden etape behandles under et andet punkt på dette møde.

Status på arbejdet med første etape
Med udgangspunkt i lokalplanen og skitseprojektet dateret 04.12.2012 har Innovater sammen med Skovhus Arkitekter udarbejdet nogle foreløbige tegninger dateret 11.03.2013. Det hele fremgår som bilag nedenfor. Dette er udgangspunktet for kommentarerne nedenfor. Der er ved at blive udarbejdet facadetegninger med materialebeskrivelse, disse forventes at kunne udleveres til mødet den 3 april 2013.

Indhold i første etape
Området består af lokalplanens område 1 og en del af område 2A. Området for første etape ligger ud til Kystvejen, rundkørslen og Peter Fjelstrups Vej. Se bilag 3.

Skitseprojektet opererer med 3 planer. Lager til butikker i kælderen. To dagligvarebutikker i stueetagen i forhold til den nordlige side, samt erhvervslejemål i den østlige ende. På første sal er der et sundhedshus og nogle erhvervslejemål samt en passage der er offentlig tilgængelig. Anden sal består af 6 boliger med taghaver. Alle arealer fremgår af bilagene og er i overensstemmelse med lokalplan 315.11.

Sammenhæng mellem første og anden etape
Selvom der ikke er truffet beslutning om udformning af anden etape arbejdes der med mulige udformninger for sammenhæng bygningsmæssigt og anvendelsesmæssigt. Som bygningen er udformet i første etape er der mulighed for at gående der benytter sig af passagen på første sal kan komme fra vest og bevæge sig i retning af kulturdelen i øst, eventuel direkte ind i et bibliotek eller via en åben trappe ud i midterområdet i nærheden af kulturdelen.

Bevægelse til og i området
Bevægelse til og fra området kan ske for biler via Peter Fjelstrups Vej. Gående kan også komme til området via Peter Fjelstrups Vej i terræn, fra området ved rundkørslen via en bred opholdstrappe til åben passage i første sals niveau eller fra Kystvejen ved kanalen (udformning ligger i anden etape). Der er ikke lagt op til gennemgang fra Kystvejen da det er valgt at holde varelevering med store lastbiler på den sydlige side af bebyggelsen.

Inde i området er der mulighed for at parkere og gå rundt.

Lokalplanen lægger op til, at der fra start skal være elektronisk parkeringshenvisning §10.3. Henvisning til parkeringsmuligheder i Kulturhavnområdet sker sammen med henvisning til parkering på Bøgebakken. Den elektroniske parkeringshenvisning vil senere kunne udvides til andre parkeringsmuligheder.

I lokalplanens §10.1 og §10.2 stilles krav om overordnet plan for trafik og parkering og en redegørelse for sammenhæng af hele området. Disse to redegørelser er endnu ikke drøftet.

Facader og materiale
Der arbejdes videre med at få afspejlet lokalplanens intentioner om et varieret udtryk med markante facadespring §6.7. Samt at facadeudtrykket fremstår som varieret og åbent i stueplan jf. §7.1 og §7.4.

Der er lagt op til at vareleveringsområdet ved Kystvejs facaden er delvis kamufleret af beplantning. Der skal arbejdes videre med vareleveringen langs kystvejen og hvordan facaden samtidig kommer til at virke åben og varieret. Der er ved at blive udarbejdet mere detaljeret materiale der kan danne grundlag for drøftelse af dette.

Der er lavet et udkast til materialer på facaden, disse præsenteres på mødet.

Lovgrundlag
Lov om planlægning, jf lovbekendtgørelse 937 af 24-09-2009 med senere ændringer
Lokalplan 315.11

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag

Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

at status på første etape tages til efterretning.
at sagen genoptages ved ansøgning om byggetilladelse.

Beslutning

Tiltrådt
Tiltrådt

58. Kulturhavn - etape 2
01.00G00 - 2013/01370

Sagsfremstilling
Kulturhavn Gilleleje A/S arbejder med udviklingen af etape 2, der skal rumme den offentlige og private kulturdel.

Momentum v/Michael Nyboe er projektudvikler for Kulturhavn Gilleleje og Skovhus Arkitekter v/Kim Skovhus er skitserende arkitekt på projektet. Skovhus Arkitekter er tillige projekterende på etape 1, der har Innovater som bygherre.

Etape 2, der i Frederiksborg Amtsavis blev omtalt som "Kulturkedlen", er et projekt der forener mange interessenter med det formål, at skabe de fysiske rammer for et varieret og vekselvirkende kulturliv.

Projektet ligger mellem 3.000 og 3.500 kvm, hvoraf det forventes at bibliotek og museum udgør ca. 1.000 kvm. Bærende i projektudviklingen har været, at forene de mange interessenter, således der opstår synergier mellem flere aktiviteter og således der er grobund for fællesskaber omkring brug og drift af byggeriet.

Projektet skal, udover at rumme de mange forskellige aktiviteter, også være et kulturelt fyrtårn og attraktion i byen. Bærende for dette er, at byggeriet understøtter eksisterende forbindelser og tillige skaber nye forbindelser, samt at der er sammenhæng mellem de forskellige etaper.

I den videre bearbejdning af projektet vil der fortsat blive arbejdet med parkering og sammenhængen mellem de forskellige etaper af Kulturhaven ud fra lokalplanens krav om en fortløbende helhedsplanlægning af hele området.

Proces- og tidsplan
Udviklingen af etape 2 startede i januar og behandlingen af skitse projektet i Plan- og Miljøudvalget den 3. april og i Kultur- og Idrætsudvalget den 9. april markerer 1. milepæl.

På baggrund af fagudvalgenes vurderinger, vil administrationen sammen med Kulturhavn Gilleleje og Momentum afdække mulighederne for realisering af et projekt, herunder beskrive forskellige forretningsmodeller for adkomst til projektet. På baggrund af skitseprojektet vil disse modeller fremlægges for byrådet inden sommerferien. Afhængigt af den politiske behandling, vil byggearbejderne kunne starte i andet kvartal af 2014, i takt med at Kulturhavnens etape 1 tages i brug

Processen fra januar til nu er skitseprocessen, hvor den første del har handlet om relationer mellem de forskellige funktioner og interessenter og den anden del har handlet om at give disse funktioner og relationer en form og struktur at agere i. Undervejs er interessenterne inddraget gennem afholdelse af 3 workshops.

Administrationens anbefaling
Det er administrationens vurdering, at skitseprojektet er et overbevisende bud på udformningen af etape 2 og således danner et godt grundlag for det videre arbejde med udvikling af projektet.

Skitseprojektet er ikke på nuværende tidspunkt så præcist og konkret, at det er muligt at lave en detaljeret gennemgang af projektet i forhold til lokalplanens bestemmelser. Projektet er i overensstemmelse med lokalplanens formåls- og anvendelsesbestemmelser og det vurderes endvidere, at projektet kan rummes indenfor lokalplanens bestemmelser om bebyggelsens omfang og placering og bebyggelsens ydre fremtræden.

Lokalplanen indeholder en bestemmelse om, at der skal etableres et strøg gennem bebyggelsen. Strøget skal anlægges i en bredde på minimum 5 meter og skal bidrage til variation ved at forbinde sig med mindre byrum og pladsdannelser inde i området. Strøget er ikke indeholdt i etape 1 og i skitseprojektet er der arbejdet med alternative løsninger , som arkitekten finder er bedre til at skabe bedre sammenhænge mellem Kystvejen, gårdrummene og foyer og fællesrum i byggeriet. Administrationen anbefaler derfor, at udvalgene særligt drøfter strøget og de alternative løsninger i skitseprojektet.

Administrationen fremlægger derfor skitseprojektet for Plan- og Miljøudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget med en anbefaling om at drøfte projektets indhold og principper og anbefaler tillige at skitseprojektet godkendes med de bemærkninger udvalgene må have.

Lovgrundlag
Lokalplan 315.11 for et område til centerformål i Gilleleje.

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Præsentation af skitseprojekt

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget

at drøfte skitseprojektet for Kulturhavnen etape 2
at godkende skitseprojektet som grundlag for det videre arbejde med projektet

Beslutning

Drøftet
Tiltrådt

59. Hovedgaden 51, Tisvilde: igangsætning af lokalplan for byggeri af dagligvareforretning
020534 - 2012/61426

Sagsfremstilling
Baggrund
Gribskov kommune har haft ejendommen Hovedgaden 51, Tisvilde i offentligt udbud med frist for indsendelse af tilbud den 14. januar 2013 kl. 12.00.

Behandlingen af de indkomne bud sker på den lukkede dagsorden. I forlængelse heraf, skal Plan- og Miljøudvalget tage stilling til at igangsætte udarbejdelsen af en ny lokalplan for ejendommen, såfremt det anbefales at antage et bud der indebærer opførelse af en ny dagligvareforretning.

Ejendommen
Ejendommen er oprindeligt en beboelsesejendom med et grundareal på 2.093 kvm, heraf vej 216 kvm. Ejendommen er bebygget med en ældre villa med et boligareal på 102 kvm og nogle sekundære bygninger på 45 og 73 kvm.

Et nyt projekt omfatter opførelse af en dagligvareforretning med et butikslokale på 600 kvm, lager på 200 kvm og en varegård på 60 kvm med tilhørende anlæg af 27 parkeringspladser, heraf 2 til handicapparkering. Administrationen vil på mødet fremlægge projektmateriale.

Nuværende planforhold
Ejendommen ligger i kommuneplanens rammeområde 8.C.01 Centerområde i Tisvilde, og projektet vurderes at kunne realiseres indenfor kommuneplanens rammer for dette.

Ejendommen er omfattet af Lokalplan 72.99 og ligger indenfor delområde II - Strøget, der er udlagt til helårsbeboelse og centerformål, såsom butikker, kontorer mv.
Anvendelsen omfatter dagligvareforretninger og udvalgsvareforretninger. I bebyggelse med mere end en etage må øverste etage kun anvendes til bolig.
Størrelsen af dagligvareforretninger i området må ikke overstige 500 kvm (§ 3.2). Bebyggelsesprocent må ikke overstige 40 (§ 7). Der er en del begrænsninger i lokalplanen der kan gøre det svært eller umuligt at placere større byggeri, f.eks. må forhusets dybde ikke overstige 10 m. Administrationen vurderer derfor at projektets realisering forudsætter udarbejdelse af en ny lokalplan for ejendommen.

Særligt bemærkes at Julsgårdsvej, der bl.a. betjener pensionisthøjskolen, er udlagt over Hovedgaden 51. Uanset om Julsgårdsvej fremadrettet skal bruges som adgangsvej eller om ejendommen fortsat skal have overkørsel til Hovedgaden, skal der i et evt. lokalplanarbejde redegøres for de trafikale forhold og om nødvendigt skal der påregnes trafikale omlægninger.

Administrationens anbefaling
Det er administrationens anbefaling, at der igangsættes lokalplan for området såfremt projektet ønskes realiseret. Lokalplanforslaget bør udarbejdes i tæt samarbejde med ansøgeren.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06.06.91 om planlægning, jf lovbekendtgørelse 937 af 24.09.09 med senere ændringer
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 936 af 24/09/2009.

Økonomi
-

Miljøforhold
Miljøforhold vil blive vurderet jf. Lov om miljøvurdering af større programmer og planer.

Høring
Planforslaget skal offentliggøres i mindst 8 uger, jf. Planloven, §24.

Bilag
Administrationen fremlægger projektskitser på mødet.

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

at udvalget igangsætter udarbejdelse af forslag til lokalplan for en dagligvareforretning på Hovedgaden 51 i Tisvilde. Lokalplanforslaget udarbejdes i tæt samarbejde med ansøgeren.

Beslutning

Ikke tiltrådt

60. Havstokken 8, matr.nr. 44 dv Udsholt By -Ansøgning om dispensation til opdeling i ejerlejligheder og ombygning af feriekolonien "Stængegaarden"
004372 - 2012/65903

Sagsfremstilling
Gribskov Kommune har fra landinspektørkontoret i Helsingør modtaget en ansøgning om tilladelse til at opdele "Stængegaarden" i 2 ferieejerlejligheder i forbindelse med til- og ombygning.

Det ansøgte er i strid med lokalplan 47.3 for et eksisterende sommerhusområde ved Udsholt Sand på følgende punkter:

§3.2 anfører, at der på hver selvstændigt matrikuleret ejendom kun må opføres eller placeres én bolig.
Projektet inderbærer, at der indrettes 2 selvstændige boliger i den så tidligere feriekoloni.
§7.1 som fastlægger en bebyggelsesprocent på 10 for den enkelte ejendom.
Det bemærkes indledningsvis i den forbindelse, at "Stængegaarden" er opført i 1976 og lokalplanen er fra 1982.

Ejendommens nuværende bebyggelsesprocent kan opgøres til 21.5 og projektet indebærer, at denne vil dale til 20.5.

Nærmere beskrivelse af ejendommen og projektet
"Stængegaarden" er registreret med et bebygget areal på 403 m² og er som tidligere nævnt opført i 1976. Ejendommen er omfattet af strandbeskyttelseslinien i medfør af Naturbeskyttelsesloven.

Hvis der meddeles tilladelse til opdeling i 2 ferieejerlejligheder vil bygningen blive delt, og hver ferieboligenhed vil få et areal på hhv. 183 m² og 192 m². Den indbyrdes afstand mellem bygningerne vil blive på godt 5.0 meter.

Det bemærkes, at ejendommen er beliggende dels i sommerhusområde med ca. 1.770 m² og ca. 1.826 m² (heraf vej 204 m²) i landzone. Da man ikke i opgørelsen over bebyggelsesprocenten kan medregne grundareal beliggende i anden zone er dette årsagen til ejendommens nuværende forholdsvis høje bebyggelsesprocent.

Strandbeskyttelseslinien følger den nuværende zonegrænse, og det bemærkes at "Stængegaarden" i sin helhed er beliggende i sommerhusområde.

Administrationen har tidligere i sagen tilkendegivet, at man ikke ville kunne anbefale en decideret udstykning af Havstokken 8 med henvisning til at kravene til mindstegrundtørrelsen for den enkelte ejendom vil blive væsentlig overskredet.

Kravene til mindstegrundstørrelsen er i lokalplanen fastsat til 1.500 m², og der er kun ca. 1.770 m² i alt at udstykke. Ansøger valgte på denne baggrund, at ansøge kommunen om at tage stilling til en ejerlejlighedsopdeling i stedet. Opdelingen var en også en del af den oprindelige ansøgning.

Af projektmaterialet fremgår det, at de kommende selvstændige boliger materialemæssigt er inspireret af både den nuværende og den omgivende bebyggelse.

Den østlige bolig som indrettes i den oprindelige murede del af bygningen tænkes fortsat at fremstå i berappet murværk evt. hvidkalket, og med en tilbygning i træ udført som klinkebeklædning med sorttjærede brædder.

Den vestlige bolig tænkes fortsat fremstå træbeklædt evt. sorttjæret, og tilbygningen ønskes opført i murværk som berappes og evt. kalkes.

Friarealerne tænkes omhyggeligt restaureret hvor feriekoloniens p-pladser
- afgrænset med sveller - vil blive fjernet. Samtidig fjernes de store grusede / befæstede arealer, og man reetablerer strandengens karakter med lavt græs og stedsspecifikke plantearter.

Mellem de 2 boliger vil der blive plantet samme træer som er på skrænten mod Udsholt Strandvej således at der skabes en landskabelig visuel sammenhæng mellem strandarealerne og de bagved liggende træbeklædte skrænter.

Der etableres 2 p-pladser ved hver af boligerne og de placeres ved østskellet og mod vestskellet således at de er placeret ved indgangen til de respektive boliger.

Begrundelsen for ansøgningen
Det fremgår af bl.a. af ansøgningsmaterialet, at det er opfattelsen, at "Stængegaarden" er ude af trit med omgivelserne -både funktionsmæssigt og udseendemæssigt.

Med omdannelsen vil den tidligere feriekoloni komme i harmoni med omgivelserne både funktionsmæssigt men også arkitekttonisk.

Det er tillige bemærket, at "Stængegaarden" siden opførelsen i 1976 har været til feriekoloni, lejrskole, vandrehjem og udlejning til øvrige formål. På grund af en befolkningens ferievaner og det manglende behov for denne type faciliteter er ejendommen ikke længere rentabel og tænkes derfor afhændet.

På grund af bygningens størrelse giver det ikke mening at søge at konvertere den til blot en enkelt feriebolig. De kommende købere er 2 familier som hver især ønsker at erhverve halvdelen af bygningen med henblik på etablering af 2 fritidsboliger på hver knapt 200 m².

Tidligere klagesager på ejendommen
Der har verseret - og gør det til dels stadig - nogle sager om klager fra naboer som særligt skal ses i relation til "Stængegaarden" anvendelse som feriekoloni herunder udlejning til festlokaler, parkeringsforhold / trafik mv.

Ved møder på ejendommen har administrationen tillige konstateret, at der tilsyneladende er foretaget terrænregulering mv. ude i det strandbeskyttede areal hvorfor Naturstyrelsen er underrettet om dette forhold.

Det fremgår ikke om hvorvidt styrelsen har foretaget sig noget i den anledning.

Lovgrundlag
Lokalplan 47.3 §3.2 og §7.1.

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
Der er den 05.03.2013 indledt en naboorientering og resultatet vil foreligge på udvalget møde, og vil i øvrigt snarest muligt fremgå af dagsorden på hjemmesiden.

Bilag
Havstokken 8.oversigtskort
Havstokken 8.orientering om projekt
Havstokken 8, bemærkninger fra naboer

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

At udvalget drøfter sagen med henblik på en mulig dispensation herunder om en dispensation skal gøre betinget af at der tinglyses en deklaration om materialevalg for bygningerne samt bestemmelser for udenomsarealer, parkering mv.

Tidligere udvalgsbeslutninger

-

Beslutning

Nyt Gribskov stillede forslag om at der tillige tinglyses, at der ikke må etableres faste hegn.
Nyt Gribskov, SF og S for, V imod.

Tiltrådt idet der tinglyses deklaration om materialevalg for bygninger samt bestemmelser for udenomsarealer, parkering, faste hegn m.m.
Bo Jul Nielsen deltog ikke i behandling af sagen pga. inhabilitet.

61. Tilsynsberetning 2012 og tilsynsplan 2013
09.00G00 - 2013/08286

Sagsfremstilling
Kommunerne skal hvert år inden den 1. april sende en beretning til Miljøstyrelsen om tilsyn efter Miljøbeskyttelsesloven. Samtidig skal beretningen offentliggøres. På baggrund af beretningen udarbejder Miljøstyrelsen hvert år en landsdækkende redegørelse om kommunernes miljøindsats på området.

Beretningen beskriver kommunens arbejde inden for tilsynsarbejdet på miljøområdet i 2012.

Gribskov Kommune har overholdt Miljøstyrelsens mindstekrav til tilsynsfrekvensen i 2012. Miljøstyrelsen har mindstekrav til tilsyn med kapitel 5 virksomheder, branchevirksomheder, virksomheder på bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen og landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold.

Ud over tilsyn med virksomheder og landbrug beskrives dele af det øvrige tilsynsarbejde på miljøområdet. Dette omfatter bl.a. svømmebassiner, vandløb, olietanke, jordforurening og klagesager.

For 2013 har administrationen udarbejdet en tilsynsplan for virksomheder og landbrug. Målet i 2013 er at opfylde miljøstyrelsens minimums krav til tilsynsfrekvensen. Miljøstyrelsen har valgt ikke at udmelde noget tilsynstema for 2013.
Miljøstyrelsen er på vej med en ny tilsynsbekendtgørelse, der skulle blive mere simpel og med nye tilsynsfrekvenser. Tilsynsbekendtgørelse og tilhørende vejledning var ventet ved årsskiftet, men er endnu ikke vedtaget. Administrationen afventer derfor bekendtgørelsen, og vil indarbejde eventuelle nye krav i tilsynsarbejdet for 2013.

Som bilag er vedlagt en samlet prosadel med en forholdsvis detaljeret beskrivelse af en del af arbejdet på tilsynsområdet under miljøbeskyttelsesloven, samt de skemaer for landbrug og virksomheder, som indsendes til Miljøstyrelsen. Derudover er vedlagt administrationens tilsynsplan for miljøtilsyn i 2013.

Lovgrundlag
Beretningen er udfærdiget i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om beretninger om miljøtilsyn og miljøgodkendelser nr. 99 af 11. februar 2011.

Økonomi
Der opkræves gebyr for virksomheder jvf. takster bestemt i lovgivningen.

Miljøforhold
Indeholdt i sagen.

Høring

Beretningen skal fremsendes til Miljøstyrelsen den 1. april 2013. Samtidigt skal beretningen offentliggøres.

Bilag
Bilag 1 PMU 03.04.12 Skemaer for tilsyn med landbrug og virksomheder indberettet til Miljøstyrelsen
Tilsynsberetning 2012 - prosadel
Tilsynsplan 2013

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

at udvalget tager beretningen om tilsynsarbejdet i 2012 til efterretning.
at udvalget beslutter, at administrationen i 2013 skal arbejde efter den udarbejdede tilsynsplan.

Beslutning

Tiltrådt
Tiltrådt

62. Handlingsplan for rottebekæmpelse 2013 - 15
09.13P00 - 2012/49500

Sagsfremstilling
Baggrund
Den 1. juli 2012 trådte en ny bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter i kraft. Med den nye bekendtgørelse er der i højere grad sat fokus på forebyggende foranstaltninger og der er kommet en række nye krav til kommunernes rottebekæmpelse. Dette inkluderer blandt andet, at kommunerne skal udarbejde en handlingsplan for rottebekæmpelse.

Handlingsplanen skal revideres minimum hvert 3. år og skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Der er i bekendtgørelsen fastsat nogle punkter som handlingsplanen som minimum skal indholde, herunder overordnede mål for rottebekæmpelsen, tildelte ressourcer til rottebekæmpelsen, målelige succeskriterier for rottebekæmpelsen og konkret beskrivelse af tiltag til opnåelse af de beskrevne mål. Derudover skal der være en beskrivelse af særlige indsatsområder på en række steder, såfremt rottebekæmpelse disse steder er relevant. Det er bl.a. ejendomme i landzone, fødevarevirksomheder og havnearealer.

Rottebekæmpelsen er i Gribskov Kommune udliciteret til Mortalin. Kontrakten med Mortalin udløber den 31.12.2013 og rottebekæmpelsen vil derfor blive sendt i udbud i løbet af 2013. GribVand foretager rottebekæmpelsen i de offentlige kloakker.

Vedlagt som bilag er forslag til "Handlingsplan for rottebekæmpelse for 2013 - 15".

Overordnede mål
Der er i handlingsplanen foreslået tre overordnede mål for rottebekæmpelsen:

Nedbringe brugen af gift til et absolut minimum og helt stoppe for brug af gift de steder hvor det er praktisk muligt. Det langsigtede mål er en total giftfri bekæmpelse.
Reducere antallet af rotteanmeldelser.
Yde en tilfredsstillende service til borgere og erhverv

Succeskriterier
Der er foreslået følgende fire succeskriterier:

Der skal i udbudsmateriale til ny kontrakt for rottebekæmpelse være fastsat retningslinier for brug af gift til rottebekæmpelse.
Der skal kunne registreres et faldende forbrug af gift til rottebekæmpelse i kommunen fra 2012 – 2015. Giftforbruget registreres hvert år i forbindelse med den årlige indberetning til Naturstyrelsen.
Antallet af anmeldelser skal reduceres med 10 % fra 2012 – 2015. Antallet af anmeldelser registreres hvert år i forbindelse med den årlige indberetning til Naturstyrelsen.
Der skal være klare retningslinier for rottebekæmpelsen, herunder serviceniveau, i Gribskov Kommune via kontrakt med rottebekæmper. Retningslinier og øvrig information om rottebekæmpelse skal fremgå tydeligt på kommunens hjemmeside til borgere og erhverv, således at de ved hvad de kan forvente af den kommunale rottebekæmpelse. Hjemmesiden tjekkes igennem hvert år i forbindelse med den årlige indberetning til Naturstyrelsen.

Tiltag
Der er i handlingsplanen foreslået seks tiltag i planperioden som bl.a. omhandler dialog og samarbejde med GribVand omkring udpegning af særlige indsatsområder og hvordan brugen af rottegift kan reduceres. Derudover tiltag vedrørende retningslinier i udbud for rottebekæmpelse, gennemgang af information på kommunens hjemmeside og gennemgang af procedure for behandling af sager hvor grundejer ikke foretager den nødvendige rottesikring således, at det sikres, at der sker en hurtig udbedring af kloakdefekter. Det foreslås endvidere, at planperioden bruges til videnopbygning om eventuelt behov for særlige indsats inden for de steder som er nævnt i rottebekendtgørelsen.

Lovgrundlag
§ 6 i Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, BEK nr. 696 af 26/06 2012

Økonomi
Rottebekæmpelsen er finansieret via opkrævning af gebyr som en del af ejendomsværdien. Gebyrets størrelse fastsættes for hvert regnskabsår og var i 2012 på 0,0007619 % af den aktuelle ejendomsværdi. På baggrund af øgede krav i den nye rottebekendtgørelse om bl.a. mere dokumentation, udarbejdelse af handlingsplan og særlige indsatser kan det forventes, at der fremover skal afsættes flere ressourcer til rottebekæmpelse, dels via kontrakt med rottebekæmper og til kommunens egen administration af området. Det anbefales derfor i handlingsplanen, at der på sigt foretage en afklaring af hvorvidt beløbet til dækning af rottebekæmpelse skal ændres i de kommende år.

Miljøforhold
Et af de overordnede mål i handlingsplanen er, at brugen af gift skal nedbringes til et absolut minimum og det langsigtede mål er en total giftfri bekæmpelse. Dette må forventes, at få en positiv effekt for miljø og natur.

Bilag
Handlingsplan for rottebekæmpelse 2013 - 15

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og miljøudvalget, at

godkende forslag til Handlingsplan for rottebekæmpelse 2013 - 15

Beslutning

Tiltrådt

63. Kvalitetsstyring på natur- og miljøområdet: ledelsesevaluering for 2012
00.15A00 - 2013/10275

Sagsfremstilling
Baggrund
I denne sagsfremstilling fremlægges den årlige ledelsesevaluering (se bilag "Analyserapport 2012") for kvalitetsstyring på natur- og miljøområdet til årlig godkendelse. Der evalueres for året 2012.

Kvalitetsstyringsloven pålægger kommunerne at udarbejde procedurer for den faglige sagsbehandling på natur- og miljøområdet, at foretage årlige interne audits, og at opnå certificering efter Kvalitetsstyringsloven, baseret på ekstern audit.

Gribskov Kommune opnåede certificering den 23. marts 2010 efter ekstern audit udført af DS Certificering (ejet af Dansk Standard). Kommunen blev recertificeres i marts i år.

Om ledelsesevaluering
Der er i bekendtgørelsen fastsat krav om, at der foretages en årlig ledelsesevaluering med udgangspunkt i en analyse af kvalitetsstyringssystemets tilstrækkelighed, implementering, hensigtsmæssighed og effektivitet hvad angår sikring af:

realisering af kvalitetspolitik og kvalitetsmål
opfyldelse af det øvrige kravgrundlag
tilstrækkelig ensartethed og rationalitet i løsningen af projekt- og driftsopgaver

Nærværende evaluering tager udgangspunkt i denne analyserapport. I analyserapporten redegøres bl.a. for:

Resultater fra interne audits
Resultater fra eksterne audits
Kvalitetsstyringssystemets egnethed
Status for korrigerende og forebyggende handlinger (handlinger iværksat mhp. revidering af procedurer og/eller forbedring af praksis)
Organisatoriske, lovgivningsmæssige eller andre ændringer med betydning for kvalitetsstyringssystemet
Vurdering af kvalitetspolitikken og kvalitetsmålene

Den samlede vurdering er, at kravgrundlaget opfyldes, og at kvalitetsstyringssystemet lever op til sit formål. På den baggrund indstilles det, at godkende ledelsesevalueringen. Det skal særligt fremhæves, at et forslag om ophævelse af Kvalitetsstyringsloven pr. 1. juni i år er i høring med bortfald af akkrediteringen som mulig konsekvens.

Ledelsesevaluering behandles på både Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg.

Lovgrundlag
Lov nr. 506 om etablering af et kvalitetsstyringssystemet for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet af 7. juni 2006
Bekendtgørelse nr. 1268 om krav til kvalitetsstyringssystemet for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet af 15. december 2011, §11

Økonomi
Ingen

Miljøforhold
Ingen

Høring
Ingen

Bilag
Analyserapport 2012

Indstilling
Administrationen indstiller:

at udvalget godkender nærværende ledelsesevaluering af kvalitetsstyringssystemet.

Beslutning

Tiltrådt

64. Befolkningsfremskrivningen for Gribskov Kommune 2013-2032
00.22G00 - 2013/05176

Sagsfremstilling
Administrationen forelægger befolkningsfremskrivningen for perioden 2013-2032 for Gribskov Kommune til godkendelse.

Befolkningsudviklingen i Gribskov Kommune påvirkes i høj grad af antallet af indflyttede nye boliger. Gribskov Kommune har i løbet af 00'erne oplevet en massiv udbygning og indflytning i nye boliger - en udvikling, som har været ønsket og styret af Byrådet. Med finanskrisen og tilbagegangen på boligmarkedet har situationen de seneste år set anderledes ud. En række byudviklingsprojekter i kommunen er blevet forsinket, og derfor forventes en mindre indflytning end tidligere i nye huse både på kort sigt (budgetperioden) og på lang sigt.

At udviklingen både på kort sigt (2013-2016) og på længere sigt (2017-2032) er usikker hænger sammen med den regionale udvikling i boligpriser, udvikling i beskæftigelse, landspolitiske tiltag og overordnede trends i forhold til bosætningsforhold o.s.v. Denne usikkerhed er vist ved at udarbejde forskellige scenarier for udviklingen. Scenarie-metoden er utraditionel i forhold til typiske kommunale befolkningsfremskrivninger, der ofte kun indeholder én udviklingsbeskrivelse. Ved at fremstille forskellige scenarier, gives mulighed for en reel forståelse af mekanismerne bag befolkningsudviklingen, og fremskrivningerne kan derfor anvendes som dialoggrundlag i diskussioner af byudvikling, fortætningsstrategier, strukturtilpasninger m.v. Befolkningsfremskrivningerne afspejler således i højere grad en analytisk tilgang end en præcis forudsigelse.

Befolkningsfremskrivningerne 2013 behandler 3 hovedscenarier:

Boligprogramscenariet viser effekterne af en stor udbygning af Gribskov Kommunes boligmasse fra året 2015 og perioden ud. De første 2 år er antallet af nye boliger vurderet på baggrund af konkret viden om opførsel af nye boliger.
Budgetscenariet viser udviklingen, såfremt der fra 2015 indflyttes ca. 30 nye boliger om året i Gribskov Kommune. De første 2 år bruges boligprogrammets konkrete bud på antallet af nye boliger og placering af disse.
Scenariet uden nye boliger viser udviklingen i Gribskov Kommune såfremt, der ikke indflyttes nybyggede boliger fra året 2015 og perioden ud. De 2 første år bruges boligprogrammet også i dette scenarie. Scenariet må forventes at være højst usandsynligt på længere sigt, men det kan tydeliggøre konsekvenserne af en situation, hvor boligmassen ikke udvides.

Væsentligste resultater for Befolkningsfremskrivningerne 2013

Befolkningsfremskrivning 2013-2032 viser, at opførslen og indflytningen i nye boliger vil spille en stor rolle for befolkningsudviklingen. Det forventes, at befolkningstallet, de næste 4 år vil ligge omkring det nuværende niveau på ca. 40.600 borgere. Derefter vil antallet af borgere i 2032:

være steget relativt kraftigt til ca. 45.000 borgere, hvis der opføres og indflyttes ca. 2500 boliger
være steget svagt til ca. 41.000 borgere, hvis antallet af nye boliger vil være ca. 30 om året
være faldet til ca. 40.000 borgere, hvis der er ikke opføres nye boliger fra 2015

I forhold til hovedtendenser i befolkningssammensætningen de kommende 20 år, kan man forvente at:

- Antallet af borgere over 65 år vil stige relativt kraftigt - særligt gruppen af borgere over 85 år
- Antallet af børn og unge vil falde, dog vil en massiv boligudbygning kunne påvirke dette
- Antallet af 30-60 årige vil falde

I forhold til hovedtendenser for forskellige geografiske områder, kan man i den kommende 20-årige periode med de kendte forudsætninger forvente at:

Kommunecentrene vil opleve en stigning i antallet af borgere
Landområderne og landsbyerne vil opleve et fald i antallet af borgere
Lokalcentrene vil opleve en et mindre fald eller en mindre stigning i antallet af borgere, hvilket afhænger meget af gennemførelsen af de byudviklingsprojekter, som der planmæssigt er mulighed for, men som kan være vanskeligt at gennemføre på det nuværende boligmarked
Sommerhusområderne vil opleve en stigning i antallet af borgere

Ovenstående hviler på en række forudsætninger, og derfor er der tale om hovedtendenser, og man skal være opmærksom på, at tendenserne ikke er ens for alle aldersgrupper i de enkelte lokalområder.

Lovgrundlag
-

Økonomi
Befolkningsfremskrivningen udgør en del af datagrundlaget for kommunens budget.

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag

Bilag 1. Befolkningsfremskrivningen for Gribskov Kommune 2013-2032

Bilag 2. Talmateriale for de 3 hovedscenarier i Befolkningsfremskrivningen for Gribskov Kommune 2013-2032

Indstilling

Administrationen indstiller at Plan- og miljøudvalget indstiller til Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet :

at godkende Befolkningsfremskrivningen for Gribskov Kommune 2013 - 2032

Beslutning

Tiltrådt

Efterretningssager

66. Nationalpark Kongernes Nordsjælland
01.00G00 - 2012/59101

Sagsfremstilling
Baggrund
Forligskredsen bag nationalparkloven besluttede på deres møde den 11. december 2012 en fornyet proces for Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Efterfølgende har Miljøminister Ida Auken skrevet til borgmestrene i de 5 kommuner bag nationalparken - Helsingør, Fredensborg, Halsnæs, Gribskov og Hillerød Kommune

Af ministerens brev fremgår det, at forventningerne til den kommende proces er:

• at der i den fremadrettede proces sker en afbalanceret og tæt inddragelse af alle relevante interessenter, og at resultatet af denne inddragelse dokumenteres;

• at borgmestrene tager et fælles politisk ansvar samt et fælles ansvar for sekretariatet;

• at der udarbejdes et nyt forslag til nationalpark, jf. nationalparklovens formål og krav;

• og at ansøgningen er ensbetydende med kommunernes samtykke til, at miljøministeren efterfølgende igangsætter udarbejdelsen af forslag til bekendtgørelse mv., jf. nationalparklovens § 4, stk. 2.

Proces for arbejdet
Til at varetage den kommende proces med udarbejdelse af et forslag til nationalpark er der nedsat en lokal styregruppe og følgegruppe. Helsingør Kommune er sekretariat for de to grupper.

Styregruppen består af de 5 nordsjællandske borgmestre, Nordsjællands Landboforening, Sjællandske Familielandbrug, Kongernes Nordsjællands Natur- og Lodsejerlaug. Styregruppen har ansvar for den kommende proces og tilrettelægger og gennemfører bl.a. lokal borgerinddragelse. Naturstyrelsen deltager i styregruppens arbejde.

Følgegruppen består af styregruppen, én repræsentant for hver af en række af de grønne organisationer samt VisitNordsjælland. Følgegruppen skal i fællesskab forholde sig til den kommende afgrænsning af nationalparken.

Det første møde i styregruppen blev afholdt den 24. januar 2013 efterfulgt af et møde i følgegruppen den 7. februar.

Arbejdet med at udarbejde forslag til en nationalpark i Nordsjælland starter helt forfra og udgangspunktet er at få forbundet de 3 statslige kerneområder:

Arresø og Tisvilde Hegn
Gribskov, Esrum Sø og Store Dyrhave
Gurre Sø og Skovene vest for Helsingør

Processen for arbejdet skal følge den arbejdsform, man lagde til grund for dannelsen af Nationalpark Thy, dvs. frivillighed og ”køkkenbordsmøder” med lodsejerne.

Lovgrundlag
Nationalparkloven

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt

67. Søfryd-udstykningen, Ramløse - etablering af fællesarealer mv.
029951 - 2013/02266

Sagsfremstilling
Indledning:
Formålet med denne dagsorden er at orientere Teknisk Udvalg og Plan- og Miljøudvalget om en dom afsagt af Retten i Helsingør den 11. december 2012 og dens konsekvenser i forhold til opfyldelsen af lokalplanens og etablerings- og vedligeholdelsesplanens bestemmelser om ejerskab, udformning og drift af fællesarealer mv. i Søfryd-udstykningen.

Sagsfremstilling:
De arealer, hvorpå Søfryd-bebyggelsen er opført, blev overdraget af kommunen til Kuben Byg A/S og HHM Boligbyg A/S i henholdsvis 2002 og 2004. De to byggefirmaer modnede, udstykkede og bebyggede arealerne med i alt ca. 50 boliger i overensstemmelse med Lokalplan 64.00 (For et nyt boligområde Søfryd, Ramløse) vedtaget i juni 2001 og solgte derefter de udstykkede og færdige ejendomme til et antal private købere, en andelsboligforening og et alment boligselskab.

Lokalplanområdet er opdelt i delområderne I-VI med egne grundejerforeninger. Der indgår i lokalplanområdet diverse grønne områder, vejarealer og andre fælles arealer. Ifølge lokalplanens § 9.1 skal der udarbejdes en samlet plan, som sikrer fagmæssigt korrekt anlæg og drift af de fælles ubebyggede arealer. lfølge lokalplanens § 11 skal grundejerforeningerne tage skøde på arealerne og stå for drift og vedligeholdelse af dem.

Fællesgrundejerforeningen Søfryd blev etableret i 2004 med det overordnede ansvar for ejerskab og drift af fællesarealerne mv. Foreningen foranledigede, at der blev udarbejdet en etablerings- og plejeplan i overensstemmelse med lokalplanens § 9.1. Denne plan blev behandlet og vedtaget af kommunens planudvalg den 21. maj 2008.

Fællesgrundejerforeningen Søfryd tog ikke skøde på fællesarealerne og etablerede ikke arealerne i overensstemmelse med etablerings- og plejeplanen. Denne situation blev drøftet på et møde den 20. maj 2010 mellem repræsentanter for fællesgrundejerforeningen og kommunen. Foreningen gjorde gældende på mødet, at det var kommunens opgave at færdiggøre fællesarealerne, og at foreningen først var forpligtet til at tage skøde på arealerne, når de var færdiganlagt. Kommunen gjorde gældende på mødet, at der var en nøje sammenhæng mellem indflytningen i boligerne og dermed brugen af arealerne og pligten til at færdiggøre dem. Kommunen pegede på, at foreningen eventuelt kunne have et krav mod de entreprenører, der havde byggemodnet jorden og solgt boligerne. Kommunen tilkendegav på denne baggrund, at den ikke ville medvirke til færdiggørelse eller drift af arealerne.

Kommunens tekniske udvalg drøftede sagen på sit møde den 23. juni 2010 og tiltrådte den tilkendegivelse, som blev afgivet på mødet den 20. maj 2010. Dette blev meddelt fællesgrundejerforeningen i en e-mail af 9. juli 2010.

Kommunen fremsendte den 6. juli 2011 et brev til fællesgrundejerforeningen med varsel om påbud om etablering af fællesarealer mv. samt varsel om tilsyn. Kommunen fremsendte samtidig et orienteringsbrev til de førnævnte entreprenører med kopi af varslet om påbud og opfordring til at deltage i tilsynet, idet der stadig var et udestående mellem fællesgrundejerforeningen og entreprenørerne om fællesarealerne.

Der blev gennemført et tilsyn på fællesarealerne den 19. august 2011. I tilsynet deltog repræsentanter for kommunen, fællesgrundejerforeningen og entreprenørerne. Kommunens tilsynsnotat er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 1.

Umiddelbart efter tilsynet afholdtes et møde med den samme deltagerkreds. På mødet meddelte fællesgrundejerforeningens formand, at foreningen ville gøre indsigelse mod det varslede påbud og at den ville rette krav mod de involverede byggefirmaer med krav om, at de skulle afhjælpe de forhold, som var omfattet af påbuddet. Byggefirmaernes repræsentanter meddelte på mødet, at det firma, som de hver især repræsenterede, som udgangspunkt ikke mente sig forpligtet til at deltage i afhjælpningen af de udestående forhold bl.a. på grund af forældelse og passivitet, men at de var rede til en videre drøftelse af løsningsmuligheder på følgende betingelser:

fællesgrundejerforeningen skulle reducere ambitionsniveauet for de arbejder, der ønskedes udført
fællesgrundejerforeningen skulle tage højde for, at fællesarealerne havde været i drift i adskillige år og at foreningen havde sparet penge i denne periode
der skulle foreligge et overslag på solidt grundlag over afhjælpningsomkostningerne
byggefirmaerne ville alene overveje at indgå i løsninger, der forudsatte betaling til fuld og endelig afgørelse.

Konklusionen på mødet blev, at kommunen opfordrede fællesgrundejerforeningen til at overveje afhjælpningsmetoder og indhente priser på afhjælpning af de forhold, der kunne forventes omfattet af kommunens påbud, således at der i et samarbejde mellem fællesgrundejerforeningen, entreprenørerne og kommunen kunne findes løsninger, som levede op til etablerings- og plejeplanen. Kommunens notat fra mødet er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 2.

Kommunen meddelte den 15. november 2011 et påbud om etablering af fællesarealer mv. Indholdet af påbuddet var i overensstemmelse med varslingen bortset fra de mindre justeringer, som tilsynet gav anledning til. Påbuddet er vedhæftet som Bilag 3. Som Bilag 4 vedhæftes en kortskitse med oversigt over de påbudte arbejder.

Fællesgrundejerforeningen valgte straks efter modtagelsen af påbuddet at udtage stævning mod kommunen med påstand om, at kommunens påbud var ugyldigt. Retten i Helsingør afsagde dom den 11. december 2012. Dommen vedhæftes som Bilag 5.

Dommen gav fællesgrundejerforeningen medhold i, at kommunens påbud var ugyldigt. Præmisserne for dommen var bl.a.:

de af påbuddet omfattede arbejder skulle have været udført af de to ovennævnte byggefirmaer
der blev ikke fundet en løsning på mødet den 19. august 2011 og det blev ikke aftalt, at det var fællesgrundejerforeningens opgave at sikre, at byggefirmaerne udførte arbejderne
kommunen kunne i forbindelse med de oprindelige aftaler med byggefirmaerne have stillet krav om garanti og dermed kunne kommunen have sikret sig, at arbejderne blev gennemført eller betalt af byggefirmaerne
ifølge fællesgrundejerforeningen vedtægter, der var godkendt af kommunen, skulle foreningen ikke afholde anlægsudgifter på fællesarealerne
efter en samlet vurdering fandt retten ikke, at kommunen kunne påbyde fællesgrundejerforeningen at tage skøde på arealerne, førend arbejderne var udført på kommunens foranledning eller at kommunen kunne påbyde fællesgrundejerforeningen at udføre de påbudte arbejder

Dommens konklusion var, at kommunen skulle anerkende, at påbuddet af 15. november 2011 var ugyldigt. Kommunen blev endvidere dømt til at betale sagsomkostninger på kr. 30.500 til fællesgrundejerforeningen.

Kommunens advokat frarådede anke af dommen. Han meddelte herefter fællesgrundejerforeningens advokat, at kommunen gav afkald på anke og at sagsomkostningerne ville blive betalt, idet dommen i øvrigt ikke pålagde nogen af parterne at foretage sig noget.

Kommunen modtog en e-mail af 11. januar 2013 fra fællesgrundejerforeningens formand, der meddelte, at fællesgrundejerforeningen forventede, at kommunen ville foranledige, at alle opgaver indeholdt i påbuddet straks blev gennemført, således at fællesgrundejerforeningen efterfølgende vederlagsfrit og uden nogen form for yderligere anlægsudgifter ville kunne tage skøde på fællesarealerne. Fællesgrundejerforeningen udbad sig en detaljeret plan inklusiv tidsplan for arbejdernes udførelse. Fællesgrundejerforeningen fremsatte endvidere krav mod kommunen om betaling af kr. 32.500 til dækning af differencen mellem fællesgrundejerforeningens faktiske advokatomkostninger på kr. 63.000 og de tilkendte omkostninger på kr. 30.500.

Kommunen tilbagekaldte påbuddet i et brev af 14. februar 2013. Samtidig afviste kommunen fællesgrundejerforeningens krav. Brevet er vedhæftet som Bilag 6.

Konsekvenser:
Dommen fik som konsekvens, at kommunen måtte tilbagekalde påbuddet af 15. november 2011. Kommunen har derfor fortsat tinglysningsmæssig adkomst til fællesarealerne, hvilket ud fra et ordensmæssigt hensyn er mindre hensigtsmæssigt.

Dommen pålægger ikke kommunen nogen pligt til at foretage sig yderligere. Der ses ej heller at være noget andet retligt grundlag, hvorpå kommunen er forpligtet til at handle. Hertil kommer at kommunalfuldmagtsreglerne indeholder krav om, at der skal være en kommunal interesse til stede og et forbud mod begunstigelse af enkeltpersoner og specielle grupper. Efter administrationens vurdering er kommunen dermed afskåret fra at bidrage til fællesarealernes etablering og drift.

Det er udelukket, at kommunen skal eller kan betale det krævede sagsomkostningsbeløb, der ligger ud over det beløb, som blev fastsat af retten. Med dommen er sagsomkostningsspørgsmålet udtømt.

Lovgrundlag
Planloven § 18, § 51, stk. 1 og § 63, stk. 1 (bekendtgørelse nr. 937 af 24.09.2009 af lov om planlægning med senere ændringer)
Miljøbeskyttelsesloven §§ 19-20 og § 65 (bekendtgørelse nr. 879 af 26.06.2010 af lov om miljøbeskyttelse med senere ændringer)
Spildevandsbekendtgørelsen § 30, stk. 1, nr. 2 (bekendtgørelse nr. 1448 af 11.12.2007 om spildevandstilladelser mv. med senere ændringer)
Privatvejsloven § 57 (bekendtgørelse nr. 433 af 22.05.2008 af lov om private fællesveje med senere ændringer)

Økonomi
Retssagen har påført kommunen udgifter til egen advokat på i alt kr. 112.218 incl. moms. Hertil kommer de udbetalte sagsomkostninger til fællesgrundejerforeningen på kr. 30.500 incl. moms.

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
1. Notat fra tilsyn 19.08.11
2. Notat fra møde 19.08.11
3. Påbud af 15.11.11
4. Kortskitse over påbudte arbejder
5. Helsingør Rets dom af 11.12.12
6. Gribskov Kommunes brev af 14.02.13 til fællesgrundejerforeningen

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

At tage orienteringen til efterretning

Beslutning

1. Tiltrådt

Lukkede
65 Forberedelse af salg af ejendom.
Beslutning

Oversendes til ØU

Sager behandlet på lukket møde:
Pkt. 65 - Forberedelse af salg af ejendom.
Oversendes til ØU

Mødet startet:
04:00 PM

Mødet hævet:
07:00 PM