Plan- og Miljøudvalget

Publiceret 20-03-2013
Plan- og Miljødudvalg

Onsdag den 20-03-2013 kl. 17:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
35 Rørhavegård - landzonetilladelse til at opføre østlængen med 2 boliger
36 Rørhavegård - landzonetilladelse til nordlængens placering
37 Ansøgning om solcellepaneler, Kildevangen 4, Esrumkloster Lokalplan 11.6,
Fortidsmindebeskyttelsesline, mm.
38 Byggelovsklage over anvendelse af ejendommen Møllevænget 9 Ramløse, jf.
Byplanvedtægt nr. 16.
39 Lovliggørelse af carport
40 Ansøgning om udvidelse af eksisterende Rema 1000
41 Strategisk energiplan 1. udkast
42 Evaluering af digital annoncering
43 Forslag til Kommuneplan 2013-25 - forbehandling af delemner
44 Klimatilpasningsplan 2013 - en del af Kommuneplanen
45 Landsbyer i kommuneplansammenhæng
46 Kulturhistorie i kommuneplansammenhæng
47 Landskabet i kommuneplansammenhæng
48 Vintercampering og landskabelige interesser ved Rågeleje Strand Camping
"Heatherhill"
49 Idéindkaldelse til kommuneplan - udvidelse af solvarme-anlæg ved Helsinge F
jernvarme.
50 Idéindkaldelse til kommuneplan, detailhandel i Helsinge Vest


Efterretningssager
51 Lokalbanens opsætning af nyt antennesystem langs jernbanen
52 Høringssvar til Regionens råstofplan 2012

Medlemmer:

Børge Sørensen Susan Kjeldgaard
Bo Jul Nielsen Jannich Petersen
Morten Jørgensen Michael Bruun
Cannot Kroner  
   

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:
Morten Jørgensen efterspurgte muligheden for genoptagelse af Julehøjstien, med henblik på principiel drøftelse af muligheder på stier generelt.
Administrationen orienterede om, at der efter forudgående høring af DN Gribskov er meddelt dispensation til opførelse af permanent toiletbygning på 43 m2 i nærheden af østmolen, Gilleleje Havn, udenfor udpeget byggefelt.


Åbne

35. Rørhavegård - landzonetilladelse til at opføre østlængen med 2 boliger
008779 - 2012/61942

Sagsfremstilling
Denne sagsfremstilling har sammenhæng med et andet punkt på dagsordenen "Rørhavegård - landzonetilladelse til nordlængens placering".

På udvalgsmødet den 26.09.2012 besluttede PMU at principgodkende dels, at østlængen opføres med 2 boliger og dels at både østlængen og dens facade mod øst opføres i overensstemmelse med skitseprojektet af den 30.08.2012 og som blev revideret den 12.09.2012.

Endvidere besluttede udvalget, at alle facade- og gavltegninger godkendes særskilt.

Herudover besluttede udvalget, at parkeringsareal og adgang til disse skal fremstå med en overflade af stabilt grus og skal selvstændigt udstykkes.

Den 20.02.2013 drøftede PMU skitseprojektet og udvalget valgte at udsætte sagen med henblik på yderligere oplysning af denne.

Sagen genoptages.

Den 04.09.2012 søgte arkitekt Poul Svendsen på vegne af ejeren Verner Lindenberg en principiel godkendelse til at genopføre gården, herunder 2 boliger i østlængen.

Udsholt landsby ligger i landzone og ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 347.02, bevarende lokalplan for Udsholt landsby tinglyst den 15.09.2008 og en bebyggelsesregulerende deklaration af den 13.07.2006, hvor Gribskov Kommune er påtaleberettiget.

Ansøgningen kræver landzonetilladelse, samt dispensation fra lokalplan og deklaration, idet der i henhold til både lokalplan og deklaration alene må være en bolig pr. længe.

Ansøgningen har været i naboorientering fra den 22.11.2012 til den 07.12.2012. Der er indkommet 5 indsigelser, som er fra de nærmeste naboer, herunder fra hver af de 4 ejere af lejligheder i stuehuset. Der har ikke været indsigelser mod at opføre den østlige længe med 2 boliger.

Administrationen vurderer, at det er meget vigtigt, at Rørhavegårds 3 længer bliver genopført. Det vil skabe en helhed i landsbyen. Realisering af skitseprojektet sker med respekt for det eksisterende stuehus og de andre gårde , jf. bilag 1 og 2. Administrationen anbefaler, at skitseprojektet realiseres.


Lovgrundlag
Lov nr. 388 af den 06.06.1991 om planlægning jf. Lovbekendtgørelse 937 af 24.09.2009


Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Bilag 1, Situationsplan af 29.10.2012
Bilag 2, Østfacade 29.10.2012_med vedhæftet bilag

OBS: Bilaget er navngivet "med vedhæftet bilag" fordi der ligger to dokumenter på sagen der er navngivet "Bilag 2, Østfacade 29.10.2012". Det er således dokumentet hvor der yderligere står "med vedhæftet bilag" der er gældende.

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan-og Miljøudvalget :

  1. At meddele dispensation fra både "Lokalplan nr. 347.02 og deklaration,
  2. at meddele landzonetilladelse til, at der kan opføres 2 boliger i østlængen,
  3. at skitseprojektet af 29.10.2012 godkendes.



Tidligere udvalgsbeslutninger
-

Beslutning

  1. Ikke tiltrådt
  2. Tiltrådt
  3. Ikke tiltrådt.







36. Rørhavegård - landzonetilladelse til nordlængens placering
016623 - 2012/62495

Sagsfremstilling
Denne sagsfremstilling har sammenhæng med et andet punkt på dagsordenen "Rørhavegård - landzonetilladelse til at opføre østlængen med 2 boliger".

Den 26.09.2012 besluttede PMU at principgodkende, at alle facade- og gavltegninger skal godkendes særskilt, samt at parkeringsareal og adgang til disse skal fremstå med en overflade af stabilt grus og skal selvstændigt udstykkes.

Den 20.02.2013 besluttede PMU at udsætte sagen med henblik på yderligere oplysning af denne.

Sagen genoptages.

Den 04.09.2012 søgte arkitekt Poul Svendsen på vegne af ejeren Verner Lindenberg en principiel godkendelse til at genopføre gården, herunder med en ny placering af nordlængen.

Udsholt landsby ligger i landzone og ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 347.02, bevarende lokalplan for Udsholt landsby og en bebyggelsesregulerende deklaration, hvor Gribskov Kommune er påtaleberettiget.

Ansøgningen kræver landzonetilladelse samt dispensation fra lokalplan og deklaration, idet gården i henhold til både lokalplan og deklaration skal opføres som en traditionel firelænget gård.

Ansøgningen har været i naboorientering fra den 22.11.2012 til den 07.12.2012. Der er indkommet 5 indsigelser, som er fra de nærmeste naboer, herunder fra hver af de 4 ejere af lejligheder i stuehuset.

Nogle af naboerne foreslår, at gården bliver opført som en traditionel firelænget gård. Andre at projektet skal droppes, idet de synes, at der kommer for meget byggeri på grunden. De øvrige kommentarer er hovedsagelig spørgsmål til skitseprojektet og til byggeprocessen jf. Bilag 1.

Administrationen har udarbejdet et notat "Nordlængen", der bl. a. oplyser, at i henhold til lokalplanen kan nordlængen indrettes til en selvstændig bolig, jf. Bilag 2 inkl. bilag A-C.

Administrationen vurderer at det er meget vigtigt, at Rørhavegårds 3 længer bliver genopført. Det vil skabe en helhed i landsbyen. Realisering af skitseprojektet sker med respekt for det eksisterende stuehus og de andre gårde. Administrationen anbefaler, at skitseprojektet realiseres.


Lovgrundlag
Lov nr. 388 af den 06.06.1991 om planlægning jf. Lovbekendtgørelse 937 af 24.09.2009


Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Bilag 1 Notat "Gennemgang af bemærkninger og vurdering af disse",
Bilag 2 Notat "Nordlængen"
Bilag A kortudsnit af Udsholt landsby
Bilag B Situationsplan A
Bilag C Situationsplan B


Indstilling
Administrationen indstiller til Plan-og Miljøudvalget :

  1. at godkende notat "Gennemgang af bemærkninger og vurdering af disse",
  2. at meddele dispensation fra både den bevarende lokalplan nr. 347.02 og deklaration,
  3. at meddele landzonetilladelse til skitseprojektet af den 29.10.2012.



Tidligere udvalgsbeslutninger
-

Beslutning

  1. Tiltrådt
  2. Ikke tiltrådt
  3. Ikke tiltrådt







37. Ansøgning om solcellepaneler, Kildevangen 4, Esrumkloster Lokalplan 11.6, Fortidsmindebeskyttelsesline, mm.
005639 - 2013/03366

Sagsfremstilling
Orientering
Dagsordenpunktet er overført fra Plan- og Miljøudvalgets sidste møde den 20.02.2013 pkt. 27.
Udvalget har udsat behandlingen med henblik på besigtigelse inden mødet den 20.03.2013.
Nedenstående tekst er en kopi af oprindelig dagsordentekst.

Ansøgningen
Ejer af ejendommen Kildevangen 4, Jeppe Nilou, ansøger den 21.12.2012 om tilladelse til at installere solcelle paneler på taget af sit udhus-carport. Se ansøgning bilag 1, flyfoto bilag 2.
Anlægget består af 22 solceller der ønskes placeret på bygningens tagflade mod syd, og udgør i alt 37 m2 i dimensioner 11,2 m x 3,3 m.

Ejendommen
Ejendommens grundareal er på i alt 2.258 m2, heraf vej 1.390 m2. På grunden ligger en bolig i 1½ plan på 166 m2 opført 1948 og ombygget i 1995, samt et udhus med indbygget carport på i alt 58 m2. Bygningen er opført i mur med tagdækning af bølgeplader. Ejendommen er beliggende ud til Esrum Møllegårds publikumsarealer adskilt af et nøddehegn og en grusvej.

Planforhold
Ejendommen er i kommuneplan 2009-2021 placeret i 6.B.01 Boligområde i Esrum og Esbønderup. En del af de to byer er særlig velbevaret og vidner om en kulturhistorisk arv.

Lokalplan 11.6
Ejendommen er omfattet af lokalplan 11.6 for Esrum Syd og ligger i delområde B1 til boligformål, som grænser op til området hvor Esrum Kloster er placeret.

Ejendommen ligger i yderkanten af lokalplanområdets afgrænsning. Kildevangen er kun bebygget langs den ene vejside, på grunde med lige husnumre. Carporten ligger længere fremme og let synlig ud mod grusvejen, mere end den øvrig bebyggelse på Kildevangen.

Kildevangen grænser på den anden side op til Esrum Møllegård som er omfattet af lokalplan 11.9 for Esrum Møllegård. Møllegården består af vandmølle, hovedhus og 2 avlsbygninger, som i dag er underlagt fredningsbestemmelser i følge bygningsfredningsloven.

Kulturmiljø
Ejendommen ligger midt i område med kulturarvsarealer. Esrum Kloster og Møllegårds bygninger og omgivelser danner rammen omkring kommunens ældste og mest velbevarede kulturcenter.

Projekt "Klosterbyen Esrum"
Med vedtagelsen af Kommuneplan 2009-2021 for Gribskov Kommune besluttede Byrådet, at der skal udarbejdes en helhedsplan for Esrums fremtidige udvikling med fokus på Esrums unikke kulturhistorie, natur og landskabelige værdier.

Esrum Kloster og Møllegård spiller en afgørende rolle i Hovedstadsregionen som en kulturattraktion i særklasse med et stort turistmæssigt potentiale.
Esrum er tænkt havende en fremtrædende plads som hovedportal i den kommende Nationalpark Kongernes Nordsjælland samt i det tværkommunale samarbejde om destinationsudvikling ”Kongernes Nordsjælland”.
Visionen er at skabe, udvikle og formidle klosterbyen Esrums historie gennem 1000 år. Klosterbyens identitet skal bygge på områdets unikke kulturhistorie, natur og levende lokalsamfund, som udgangspunkt for oplevelser og viden på internationalt niveau.

Sagens omstændigheder - Principiel debat
Udsigten fra naboejendommen Esrum Møllegård i retning mod nord omfatter fra øst: bebyggelsen langs Kildevangen og Klostergade op imod anlægget ved Esrum Kloster.
Såvidt administrationen bekendt, er der ikke etableret solceller på bygninger i denne sydlige del af Esrum bymidte.

Spørgsmålet om placering af solceller indenfor lokalplanens afgrænsning rejser derfor en debat af principiel karakter. Der ligger en stor udfordring i, at solcellernes fysiske udformning væsentlig afviger fra de traditionelle tagmaterialer som lokalplanen skitserer, ved røde eller brune tagsten, sort eternitskifer o.l. og at de derfor ikke bidrager til at understøtte bebyggelsens karakter i området.

Det er administrationens vurdering, at solcelle paneler, der etableres på en bygning, bliver en del af den samlede bygning og derved ændres bygningens ydre fremtræden.
Administrationen anser, at der på det internationale marked findes adskillige solcelleprodukter, som er udviklet til være anvendelige også i fredede og bevaringsværdige bymiljøer. Fremstilling af nye og varierede typer af solceller er i en rivende udvikling. Administrationen vurderer derfor, at vi på sigt vil kunne se solceller i langt større grad end i dag, som er tilpasset det enkelte bygningsmiljø og naturligt vil kunne integreres i ældre bevaringsværdige kulturmiljøer.

Naturbeskyttelsesloven
Fredning
Ejendommen er omfattet af Overfredningsnævnets kendelse af 11. marts 1952 om fredning af arealer ved Esrum Sø. Formålet med fredningen er at bevare omgivelserne til Esrum Sø og Esrum Kloster.
Ejendommen er omfattet af bestemmelser, der vedrører ejendomme omkring Esrum Kloster. Uddrag af kendelsen vedrørende ovennævnte ejendom:
d) Ethvert påtænkt byggeforetagende skal med 6 ugers varsel anmeldes for Nationalmuseet.
Den nævnte anmeldelsespligt skal også gælde m.h.t. fund af murrester, fundamenter og begravelser, der fremkommer ved gravning på de pågældende ejendomme.

Skovbyggeline
Ejendommen er omfattet af Naturbeskyttelseslovens bestemmelse om skovbyggelinjer, da den ligger indenfor 300 meter fra Gribskov.
Bestemmelsens formål er at sikre skovene som landskabselementer, det vil sige sikre ud- og indsyn til og fra skovbrynet. Herudover skal bestemmelsen sikre skovbrynet som levested for planter og dyr. Skovbyggelinien indeholder et forbud mod at placere bebyggelse i en afstand af 300 meter fra skovbrynet.

Fortidsmindebeskyttelseslinie
Ejendommen er omfattet af Naturbeskyttelseslovens bestemmelse om fortidsmindebeskyttelseslinier, da den ligger mindre end 100 meter fra Esrum Kloster (fredningsnummer 2629).
Bestemmelsens formål er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer, både den generelle betydning af fortidsmindernes i landskabsbilledet samt indsigt til og udsyn fra fortidsminderne. Beskyttelseslinien indeholder et forbud mod at ændre tilstanden indenfor 100 meter zonen. Beskyttelseszonen omkring fortidsminder administreres i praksis meget restriktivt.

Kommunen er myndighed I forhold til naturbeskyttelseslovens §17 og §18 og kan dispensere fra bestemmelsen, hvis det konkret vurderes, at det ansøgte ikke er i konflikt med formålet.

Administrationen vurderer
Generelt vurderer administrationen, at alternative energikilder som solceller til fremtidssikring af boliger anses være vigtig, og i overensstemmelse med kommunens ønske om bæredygtighed og miljøvenlige løsninger til boligen. Administrationen vurderer dog ikke, at de ansøgte solceller vil kunne tilpasses den eksisterende bebyggelse i lokalområdet.

Lokalplan
Administrationen vurderer, at solcellernes udformning og materialer ikke er af den karakter eller stoflighed som er forenelig med traditionel byggeskik i den gamle bymidte i Esrum.
Administrationen vurderer, at de ansøgte solceller afviger fra lokalplanens formål om at sikre at det eksisterende bymiljø bevares, og at de ansøgte solceller derfor ikke vil kunne tilpasses eksisterende bebyggelse.

Klosterbyen Esrum
Administrationen vurderer, at etablering af de ansøgte solceller ikke er foreneligt med visionen om at skabe, udvikle og formidle klosterbyen Esrums historie gennem 1000 år.

Naturbeskyttelsesloven
I forhold til fortidsmindebeskyttelseslinie, vurderer administrationen at etablering af de ansøgte solcellepaneler vil virke som et fremmed element i Esrum Kloster’s omgivelser. I praksis administreres etablering af solcellepaneler mindre restriktivt på grund af det anerkendelsesværdige formål og der stilles ofte vilkår til udformningen.

Administrationen vurderer, at etablering af solcellepaneler er af underordnet betydning i forhold til skovbyggeliniens formål og fredning af Esrum Sø. Det vurderes, at de ansøgte solcellepaneler er et byggeforetagende, der skal anmeldes Nationalmuseet forud for evt. etablering.

Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 933 af 24. september 2009 og efterfølgende ændringer)
Kommuneplan 2009-21
Planloven (LBK nr. 937 af 24. september 2009 og efterfølgende ændringer)
Lokalplan 11.6 for Esrum Syd, vedtaget 1985

Økonomi
-

Miljøforhold
Kulturmiljø, se afsnit ovenfor.

Høring
-

Bilag
Kildevangen 4, Bilag 1 PMU 20.02.13
Kildevangen 4, Bilag 2 PMU 20.02.13

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

  1. At der ikke meddeles tilladelse til de ansøgte solcelle paneler

    Beslutning
  1. Der meddeles tilladelse til de ansøgte solcellepaneler.






38. Byggelovsklage over anvendelse af ejendommen Møllevænget 9 Ramløse, jf. Byplanvedtægt nr. 16.
022956 - 2012/28169

Sagsfremstilling
Orientering
Gribskov Kommune er i forbindelse med en verserende klagesag, i Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne, blevet opmærksom på, at den virksomhed Nettog der drives fra ejendommen Møllevænget 9 Ramløse ikke er i overensstemmelse med byplanvedtægten for området.

Ved brev af 12. februar 2012 henvender Søren Graversen sig til Statsforvaltningen Hovedstaden, og oplyser at der på adressen Møllevænget 9, Ramløse, 3200 Helsinge, drives en omfattende detailforretning med artikler til modeljernbaner.

Den 10.12.2012 fremsender Gribskov Kommune en udtalelse til sagen, hvoraf det fremgår at kommunen vil vurdere udnyttelsen af ejendommen på ny. Kommunen har oplyst, at vi vil tage kontakt til ejer Bo Larsen, for at aftale et møde, som skal give kommunen det fulde overblik over erhvervsaktiviteterne. Såfremt et møde ikke kan komme på plads, vil kommunen varsle et tilsyn på ejendommen.

Statsforvaltningen har besluttet ikke at rejse en tilsynssag, da der ikke er fundet grundlag for at antage, at en nærmere undersøgelse af sagen vil føre til en konstatering af, at Gribskov Kommune har overtrådt den lovgivning, som statsforvaltningen påser overholdelsen af.
Statsforvaltningen har herved lagt vægt på, at kommunen vil få oplyst sagen ved at afholde et møde med ejeren eller ved et snarligt tilsyn på ejendommen.

Statsforvaltningen har endvidere lagt vægt på, at Plan- og Miljøudvalget vil tage stilling til, i hvordan der skal ske lovliggørelse af virksomheden. Statsforvaltningen foretager sig derfor ikke videre i anledning henvendelsen.

Ejendommen
Ejendommens grundareal er på i alt 1.311 m2. På grunden ligger en bygning fra 1973 på i alt 237 m² med et boligareal på 199 m2 og en eller to containere, der bl.a. anvendes til lager.

Planforhold
Ejendommen ligger i byzone og er placeret i Kommuneplanens rammeområde 7.E.01 B - Blandet bolig og erhvervsområde i Ramløse. Ejendommen er omfattet af Byplanvedtægt nr. 16 Område Ramløse By Øst. I følge rammebestemmelserne og byvedtægten, må ejendommen kun anvendes til en bolig for en familie samt bebyggelse for mindre håndværksvirksomhed, herunder et til virksomheden hørende salgslokale.

Sagens omstændigheder
Nettog forhandler modeljernbaner og dele hertil. Virksomheden oplyser, at driften består af internetbaseret salg, deltagelse i messer og udstillinger og lager. Virksomheden oplyser endvidere, at de annoncerer på deres hjemmeside med åbningstider, idet nogle kunder ønsker selv at afhente varerne. Det er også muligt at købe varer uden først at have bestilt dem over internettet.

Gribskov Kommune har tidligere anskuet virksomheden Nettog som liberalt erhverv, der normalt kan drives fra boligen. Kommunen er i forbindelse med den nævnte klagesag blevet opmærksom på, at omfanget af virksomheden er så stort, at den ikke er omfattet af den definition. Virksomheden kan ikke defineres som en håndværksvirksomhed. Endvidere er det kommunens vurdering, at virksomheden i kraft af åbningstider og annoncering på hjemmeside må defineres som egentlig detailhandel og derfor heller ikke kan rummes indenfor begrebet liberalt erhverv.

Lovliggørelse
Ved møde den 07.01.2013 har administrationen orienteret ejer om, at der skal ske en lovliggørelse af forholdene. En lovliggørelse kan betyde at der opnås dispensation fra den gældende byplanvedtægt eller at der ligefrem udarbejdes en ny lokalplan. Men en lovliggørelse kan også betyde, at virksomheden må indskrænkes eller flytte til en anden adresse.

I brev den 26.01.2013 har kommunen anmodet ejer om at udarbejde en redegørelse over virksomheden "nettog", som vil danne grundlag for behandlingen i udvalget. Administrationen har i sit brev skitseret en række muligheder for at lovliggøre virksomheden og bedt ejer tage stilling til disse:

  1. Bringe ejendommen tilbage til den oprindelige tilstand, hvilket i praksis vil sige, at virksomheden skal ophøre på adressen.
  2. Søge en dispensation til at bibeholde virksomheden på adressen. Kommunen har på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, om en sådan dispensation kan opnås, ligesom kommunen ikke har taget stilling til eventuelle vilkår. Et sandsynligt vilkår kan være, at ejer skal lukke butikken for kunde afhentning m.m. af produkter, ligesom detailsalg kun må ske som internet- og postordresalg.
  3. Overveje om en eventuel flytning af boligen og virksomheden kan være aktuel. Måske har virksomheden vokset sig så stor at tiden er inde til at finde et større og bedre egnet lokale.
  4. Eventuelt finde andre mulige løsninger for lovliggørelse.


Ejer har i brev af 4. marts 2013 meddelt, at de ønsker en lovliggørelse i form af dispensation fra byplanvedtægten, samt at de er indstillet på, at der kan være dele af deres driftsform, som kan lægges om under hensyn til naboerne.

Administrationens vurdering
Kommuneplan o byplanvedtægt udlægger området til blandede bolig- og erhvervsformål og definerer erhvervet som håndværksvirksomheder. Nettog er ikke en håndværksvirksomhed, men det er dog administrationens vurdering, at virksomheden i sin form og i sin påvirkning af omgivelserne ikke adskiller sig væsentligt fra hvordan en mindre håndværksvirksomhed kan opleves i området.

Det er dog administrationens vurdering, at især den personlige kundebetjening gør, at virksomheden også må opfattes som en butik, uanset indretning og virksomhedens egen opfattelse af, at det blot er mulige kontakttidspunkter.

På baggrund af ejers ansøgning om dispensation fra byplanvedtægten, er det administrationens anbefaling, at der gennemføres en naboorientering, inden udvalget træffer endelig afgørelse, herunder tager stilling til eventuelle vilkår såfremt afgørelsen er at meddele en dispensation.

Lovgrundlag
Planloven (LBK nr. 937 af 24. september 2009 og efterfølgende ændringer)
Byplanvedtægt nr. 16, Område Ramløse By Øst

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

  1. At tage administrationens orientering til efterretning
  2. At der iværksættes naboorientering
  3. At sagen genoptages i Plan- og Miljøudvalget efter naboorienteringen

    Beslutning
  1. Tiltrådt



39. Lovliggørelse af carport
009947 - 2010/18947

Sagsfremstilling
Timm Nielsen, Soldalen 5, har gennem flere år haft en verserende sag med Gribskov kommunes administration, vedrørende en carport opført uden forudgående anmeldelse. Carporten er placeret i skel, på et sted, hvor den ifølge Bygningsreglementets bestemmelser skal placeres mindst 2,5 m fra skel. Ejendommen kan ses på oversigtskort, vedlagt som bilag. Den omhandlede carport er markeret med rødt.

Plan og miljøudvalget har tidligere truffet beslutning i sagen på mødet d. 16.06.2010, hvor udvalget ønskede den opførte carport fjernet. På baggrund af udvalgets beslutning har administrationen opstartet en påbudssag, hvor administrationen har påbudt ejer at fjerne carporten senest d. 01.04.2013.

Plan- og Miljøudvalget har ønsket at genoptage sagen og udføre en besigtigelse af Soldalen og nærområdet, for at se om det kan tilvejebringe sagen nye oplysninger.

Der er aftalt syn med ejer Timm Nielsen d. 20.03.2013 kl 16.30 på ejendommen.

Lovgrundlag
Bygningsreglement BR 10

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Oversigtskort, Soldalen 5

Indstilling
Administrationen indstiller, at Plan- og Miljøudvalget beslutter, om den igangværende påbudssag skal

  1. fastholdes, eller
  2. frafaldes og carporten lovliggøres retligt

    Beslutning
  1. Ikke tiltrådt
  2. Tiltrådt.






40. Ansøgning om udvidelse af eksisterende Rema 1000
026398 - 2012/35862

Sagsfremstilling
Reitan Udvikling søger som ejere af matr 47, Vejby By, Vejby, Tisvildevej 4 i Vejby, om at udvide eksisterende Rema1000 dagligvareforretning. Butikken drives til daglig af butikschef Jack Helgesen. Ejendommen og dens naboer kan ses på oversigtskort i bilag 4.

Projekt
Den nuværende butik har et salgsareal og varelager på samlet 775 m2 samt personalefaciliteter på 73 m2. Der søges om at udvide butiksarealet op til 945 m2, herudover kommer 73 m2 personalefaciliteter, i alt 1018 m2. Ansøger begrunder ønsket om udvidelse med, at der med etableringen af Netto på Rågelejevej 2 er skabt øget konkurrence på dagligvareområdet i Vejby. Desuden ønsker Reitan Udvikling en større og mere tidssvarende butik, for at opretholde det eksisterende kundegrundlag blandt både lokale og sommerhusgæster.

Lokalplan på ejendommen
Ejendommen er omfattet af lokalplan 98.04 "Detailhandel i Vejby". Lokalplanens redegørelse omtaler en butik på "ca 800 m2", men i selve lokalplanens bestemmelser er der ikke nævnt noget om butiksstørrelse, blot at butikken skal placeres indenfor det på lokalplanens kortbilag 2 viste areal. Kortbilag 2 viser et byggefelt på ca 800 m2. Lokalplanen kan ses her:"98.04 Detailhandel i Vejby". Ved Byrådets vedtagelse af lokalplanen d. 15. feb 2005, blev det på baggrund af indkomne indsigelser vedtaget, at tilføje til lokalplanens §2 at bebyggelsen maksimalt må være 1000 m2.

Det ansøgte projekt er således i overensstemmelse med Byrådets endelige vedtagelse af lokalplanen men er ikke i overensstemmelse med lokalplanens kortbilag 2 og kræver dispensation fra lokalplanen. Det bemærkes at lokalplanens kortbilag 2 viser matrikel-forholdene som de så ud på vedtagelsestidpunktet for lokalplanen. Det tegningsmateriale der hører til ansøgningen viser forholdene som de ser ud idag, hvor boligen vest for butikken for år tilbage er erstattet af ekstra p-pladser, der har været en nødvendighed for at imødekomme parkeringsbehovet på især helligdage.

Lokalplanen dikterer i §5.5 at der skal etableres 1 parkeringsplads pr 20 m2 bruttoetageareal. Der er idag etableret 55 parkeringspladser på ejendommen

Verserende sager på ejendommen
Der foreligger henvendelser fra flere naboer til butikken. Henvendelserne vedrører afvigelser fra den vedtagne lokalplan, især vedrørende støj og andre gener i forbindelse med vareindlevering. De pågældende naboer er meget optaget af dels hvad der pt sker på grunden, og dels hvordan nærværende ansøgning udvikler sig.

Minigenbrug på ejendommen
I forbindelse med påbudssag vedrørende overholdelse af eksisterende lokalplan på ejendommen, har der været stor lokal bevågenhed omkring, at Rema1000 er blevet pålagt at fjerne den ordning omkring glasindsamling som hidtil har fungeret på ejendommen. Med baggrund i denne lokale interesse har administrationen forhørt sig hos butiksbestyrer Jack Helgesen, hvorvidt Rema ville være interesseret i at huse et reelt minigenbrug, såfremt der vurderes at kunne meddeles dispensation fra lokalplanens bestemmelser til det. Jack Helgesen meddeler at det er de meget interesserede i. Spørgsmålet om mulig etablering af minigenbrug på ejendommen er således medtaget i naboorienteringen, og Plan- og Miljøudvalget bedes tage stilling til, om administrationen har tilladelse til at give en eventuel dispensation fra lokalplanens bestemmelser i §8.7, såfremt der arbejdes videre med tanken om minigenbrug på ejendommen. §8.7 siger at "Containere og affaldsstativer skal placeres indhegnet i forbindelse med bygningens varegård".

Naboorientering
Det ansøgte udvidelsesprojekt samt spørgsmålet om flytning af minigenbrug er fremsendt i naboorientering til de ejendomme der støder op til Remas ejendom, samt Vejby Borger- og grundejerforening, Grundejerforeningen Melhøj park, Vejby Gadekærslaug og Vejby Lokalråd. Tilbagemeldingerne er opsummeret i bilag 2, og de fulde indsigelser og kommentarer kan ses i bilag 3

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at der med Byrådets vedtagne ændring af lokalplanen vedr butiksstørrelse, ikke er grundlag for at nægte udvidelsen. Dispensationen fra lokalplanens kortbilag 2 vurderes dermed at være et spørgsmål om, hvorudvidelsen kan finde sted. Ansøger har i bilag 1 redegjort for deres synspunkter ifht de forskellige muligheder for udvidelse. Ansøger ønsker at udvide butikken mod øst, det der i deres redegørelse kaldes tegningsbilag 4 og 5.

Administrationen vurderer, at udvidelsen mod øst vil medføre færrest mulige gener for området. Butikken holdes tilbagetrukket i området, og der mistes færrest mulige parkeringspladser, samtidig med at der etableres en varegård, hvor lastbilerne kan køre ind for aflæsning, istedet for som nu, blot at parkere op til overdækningen.

Mht etablering af minigenbrug på ejendommen vurderer administrationen, at det vil være hensigtsmæssigt at flytte funktionen over på Remas ejendom, såfremt der i et samarbejde mellem Gribskov Kommune og Rema1000 Vejby kan nås frem til et egnet projekt.

Lovgrundlag
Lokalplan 98.04

Økonomi
-

Miljøforhold
Miljølovgivningens krav om støj i forhold til omgivende boliger skal fortsat overholdes.

Høring
Der er gennemført naboorientering som beskrevet ovenfor.

Bilag
Bilag 1: Rema Vejby PMU 20.03.2013 - Beskrivelse af udfordringer fra bygherres side med tegningsbilag
Bilag 2: Rema Vejby PMU 20.03.2013 - Sammenfatning af indsigelser
Bilag 3: Rema Vejby PMU 20.03.2013 - De fulde indsigelser
Bilag 4: Rema Vejby PMU 20.03.2013 - Oversigtskort med naboer

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at

  1. der arbejdes videre med den ansøgte udvidelse mod øst
  2. administrationen tildeles mandat til at imødekomme eventuel dispensationsansøgning vedr placering af minigenbrug på ejendommen

    Beslutning
  1. Tiltrædes, idet kunde indgangen flyttes mod vest, og der etableres skærmende beplantning.
  2. Tiltrådt.






41. Strategisk energiplan 1. udkast
13.00P00 - 2012/52450

Sagsfremstilling
Opsamling - hvor er vi nu?
I juni sidste år igangsatte Gribskov Kommune arbejdet for sin strategiske energiplanlægning. Det førte i første omgang til en kortlægning af energilandskabet i kommunen foretaget af det rådgivende ingeniørfirma Grontmij. Gribskov Kommune har lagt vægt på løbende dialog med de relevante interessenter såsom forsyningsselskaber og dialogfora med henblik på at få deres input til hvordan vi løfter de udfordringer vi står over for. På baggrund af kortlægningen foreligger der nu et udkast til en strategisk energiplan for Gribskov Kommune.

Hvad er en strategisk energiplan?
En strategisk energiplan kan ses som et planlægningsværktøj, som giver kommunerne mulighed for at planlægge de lokale energiforhold til et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem. En strategisk energiplan løber derfor ikke bare 5 eller 10 år, men 25, 30 eller 40 år, og skal løbende justeres, fordi forudsætningerne vil ændre sig.

En strategisk energiplan adskiller sig fra traditionelle sektorplaner som f.eks. en varmeforsyningsplan eller spildevandsplan. Dels bør den være understøttende for de politiske beslutninger, dels kan den indeholde en bred vifte af områder, som kan tænkes sammen med energi. En strategisk energiplan handler ikke kun om varme- eller elforsyning, som er de traditionelle fokusområder i kommunernes energiplanlægning, men derimod om, at man også tænker energi i forhold til den generelle planlægning, herunder regional planlægning, byggeri, transport, erhverv, affald mv.

Udarbejdelsen af strategiske energiplaner i kommunerne er et relativt nyt koncept, og der er derfor på nuværende tidspunkt ikke fastsat krav til form og indhold. Udarbejdelsen af strategiske energiplaner er ikke obligatorisk for kommunerne. Gribskov Kommune står således over for at skulle foretage komplekse valg uden særlig meget information om den fremtidige udvikling.

Den strategiske energiplan indeholder to dele. En kortlægningsdel og en del, hvor de fokusområder, som kunne være relevante at arbejde videre med, beskrives.

Kortlægning af energiressourcer, forbrug og behov
Der er foretaget en kortlægning af hele kommunens energiforbrug til el, varme og procesformål. Kortlægningen ser på Gribskov Kommunes energisystem og drivhusgasemissioner, som det ser ud i dag, og indeholder en fremskrivning af den forventede udvikling i energiforbrug og forsyning, som viser situationen over de kommende år, hvis der ikke tages nye initiativer.

En opgørelse af de lokale energiressourcer (vindenergi, solenergi og energiressourcer til biogas som f.eks. affald og landbrugsafgrøder) viser et samlet potentiale op til 815 GWh.
Der er opgjort energiforbrug for så vidt angår opvarmning, elforbrug og naturgasforbrug. Når transport, som er en af de store slugere og udledere på det fossile område, ikke indgår skyldes det dels, at kommunens muligheder for planmæssigt at påvirke transport er begrænset sammenlignet med f.eks. varmeforsyning, og dels, at det kan blive mere hensigtsmæssigt at inddrage transport på et senere tidspunkt.

Den kollektive energiforsyning består i Danmark af tre overordnede net: elnettet, fjernvarmenettet og naturgasnettet. El til forbrug leveres i Gribskov Kommune fra elnettet. Der produceres el lokalt på tre kilder: kraftvarmeværkerne i Helsinge og Vejby-Tisvilde (naturgasfyrede) og en 600 kW vindmølle placeret ved Mønge By. Al el produceret lokalt leveres til det nationale elnet. Der er to fjernvarmeværker baseret på flis (Gilleleje og Græsted) og to kraftvarmeværker baseret på naturgas og i mindre grad solceller (Helsinge og Vejby-Tisvilde) i kommunen. Fjernvarmen sælges langt overvejende til private husholdninger.
Endelig forsyner HMN (det tidl. HNG) Gribskov Kommune med naturgas, men på et noget mindre niveau end fjernvarme.

Energiforbruget i kommunens egne bygninger udgør kun en meget lille del af det samlede energiforbrug og drivhusudledninger. Således er det totale energiforbrug i kommunen 646.000 MWh, fordelt på husholdninger (64%), sommerhuse (9%), handle og service (12%), produktionserhverv (9%) og kommunen som virksomhed 6%). Fordelingen forventes konstant frem til 2035. Forbruget forventes at falde svagt frem mod 2020 pga. årlige energibesparelser, for derefter at stige svagt igen. Derfor kræver målsætningen om et fossilfrit energisystem, at mange aktører bidrager til at opnå dette: borgere, fællesskaber, virksomheder og forsyningsvirksomheder.

CO2-udledning
I 2011 var den samlede CO2-udledning i Gribskov Kommune på 152.000 ton, hvilket svarer til 3,8 ton pr. indbygger. Landsgennemsnittet er ifølge Energistyrelsen 8,5 ton, og det lavere niveau skal forklares ved, at transportsektoren ikke er medtaget i denne opgørelse. Udledningen af drivhusgasserne i 2011 fordeler sig således: husholdninger 59%, sommerhuse 9%, handel og service 16%, produktionserhverv 10% og kommunen som virksomhed 5%. I 2035 forventes drivhusgasudledningen at være faldet med 56%. Husholdningernes andel i kommunen forventes faldet med 45%, hvilket primært skyldes udfasningen af olie- og naturgasfyr.

Resume og kommentarer til fokusområder
Den strategiske energiplan opsummerer herunder de fokusområder, som Gribskov Kommune skal beskæftige sig med fremadrettet for at bane vejen for det fremtidige fossilfri energisystem. Fokusområderne kæder den generelle udvikling i kommunen sammen med de politiske ønsker om en overordnet infrastrukturakse mellem Helsinge, Græsted og Gilleleje udmøntet i Planstrategi 2012. Samtidigt udgør fokusområderne de muligheder, som Gribskov Kommune har mulighed for at påvirke, for dermed at gøre en indsats for at nå de nationale målsætninger på klima- og energiområdet. Samtidigt er målet at sikre, at Gribskov Kommune også på langt sigt er en attraktiv kommune at bosætte sig i med en klimavenlig profil og lave energiudgifter. Foran ligger en diskussion af, hvilke konkrete tiltag der skal arbejdes videre med inden for de udpegede hovedområder, og hvem der kan eller skal involveres.

Fokusområder
Der er i forslagene til fokusområder lagt vægt på initiativer, som kan løftes af kommunen og relevante aktører. De fokusområder der er udpeget er:

Fleksibilitet i energiforsyningen og forbruget
Hertil binder sig bl.a. varmepumper, udnyttelse af spildvarme, geotermi og tværkommunalt samarbejde.

Miljøvenlig og fleksibel fjernvarme
Fjervarmedækningen i kommunen er 23% sammenlignet med et landsgennemsnit på 63%. Ganske vist ligger mange boliger uden for fjernvarmeoplandet, og vil ikke kunne tilsluttes fjernvarme. Men der findes også mange boliger inden for eller tæt på forsyningsområderne, der kan tilsluttes.

Energirigtig og miljøvenlig varmeforsyning i småbyerne og boliger uden for fjernvarmeområderne
Løsningsmulighederne i de mindre landsbyer og bysamfund er uklare, og kommunen kan kun opfordre til dialog og samarbejde, men ikke direkte skubbe på en omstilling til ikke-fossil energi. Kommunen har mulighed for, som et led i sit fokus på landsbyernes udvikling, at inddrage mulighederne for energibesparelser og mere vedvarende energi.

Energieffektivisering og bygningsrenovering
Gennemførelse af energieffektiviseringer og energibesparelser er en forudsætning for at opnå uafhængighed af fossile brændsler. Kommunen har ikke en formel rolle i forhold til energiforbruget i privatejede bygninger, men har en klar interesse i at have attraktive boliger med lave omkostninger og i at tiltrække energiselskaberne til at gennemføre energibesparelsesaktiviteter i kommunen.

Vedvarende energi
Ambitionen om det fossilfri energisystem betyder, at der skal omstilles til vedvarende energi. Biomassen er en særlig udfordring, fordi ressourcen er begrænset og der bliver brug for den på de større værker til at balancere de store mængder fluktuerende el fra vindmøller og solceller. Der er potentiale for mere vedvarende energi i Gribskov Kommune og for mere effektiv udnyttelse af flisen. Kommunen har mulighed for i samarbejde med værkerne at udpege egnede placeringer for større solvarmeanlæg i tilknytning til de flisfyrede værker, og for at kapaciteten på flisværkerne udnyttes bedst muligt. Gribskov Kommune har foretaget en undersøgelse af muligheden for at udpege områder i Gribskov Kommune til opstilling af store vindmøller. Undersøgelsen konkluderede, at ingen af de undersøgte 17 områder er egnet til opstilling af store vindmøller under de gældende forudsætninger.

Strategiske samarbejder
Omstillingen af energisystemet til fossilfrihed er afhængig af eksterne aktører. Etablering af strategiske samarbejder med energiselskaber, nabokommuner og andre grupperinger er derfor nødvendig.


Det videre arbejde
I Gribskov Kommune har der i lang tid været arbejdet med energiplanlægning. Bl.a. kan nævnes ESCO-projektet (energieffektivisering), ELENA (energibesparelser) og energilandsby Annisse (kollektiv forsyning uden for forsyningsområderne). Men med den strategiske energiplan lægges der op til en mere helhedsorienteret, strategisk planlægning.

Næste skridt er derfor at udarbejde en handlingsplan, hvor der laves en konkret plan for hvert af de områder, som kommunen ønsker at arbejde videre med i de kommende år.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold
Se tekst og bilag

Høring
I overensstemmelse med udvalgets ønsker drøftes udkast til strategisk energiplan i de relevante dialogfora, hvorefter planen genoptages til fornyet politisk behandling.

Bilag
PMU 20.03.2013 - Strategisk Energiplan 1. udkast_endelig version

1. udkast af den Strategiske Energiplan ligger i flere udgaver på sagen i POLAR. Vær derfor opmærksom på, at det er det dokument hvor der står endelig version som er gældende. Det er dokument nr. 32.

Den Strategiske Energiplan er udarbejdet med henblik på, at den endelige version skal ligge som en elektronisk plan på kommunens hjemmeside, hvor hvert afsnit har sin egen side. Det betyder, at layout mv. vil komme til at se anderledes ud, end som det fremgår af den sammensatte version som er vedhæftet som bilag.

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan og Miljøudvalget:

  1. At afgive input til nærværende udkast til strategisk energiplan
  2. At sende udkastet til drøftelse i de relevante dialogfora med henblik på fornyet politisk behandling og vedtagelse.

    Beslutning
  1. Drøftet med henblik på input.
  2. Tiltrådt.






42. Evaluering af digital annoncering
00.01A00 - 2012/04444

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget (ØU) fik 04.03.2013, pkt. 37, forelagt sag om Gribskov Kommunes annoncering i Ugeposten og netaviser 2013, herunder evaluering af den nuværende praksis omkring annoncering i Ugeposten, samt brugen af digital annoncering på det tekniske område. ØU har besluttet at sende sagen i høring i Plan- og Miljøudvalget (PMU) og Teknisk Udvalg (TEK) samt i Ældrerådet og Handicaprådet, inden der træffes endelig beslutning i sagen på ØUs møde 15.04.13.

Høringen vedrører spørgsmålet om evaluering af digital annoncering og fremtidigt niveau for annoncering i Ugeposten.

Historik
Gribskov Kommune har siden april 2012 udnyttet den lovændring, der gav mulighed for, at lovpligtig annoncering af afgørelser efter en række love på plan-, miljø- og naturområdet kunne ske digitalt frem for i lokalaviser.

PMU, TEK samt ØU traf beslutning herom på møder den 08. februar, 22. februar og 27. februar 2012, og det blev samtidig besluttet at evaluere denne praksisændring efter 1/2-1 år.

Loven giver mulighed for, at annoncering kan ske alene via digitale medier. For at sikre en fortsat god service med god formidling til borgerne blev det samtidigt besluttet, at digital annoncering skulle kombineres med en fast rubrik i kommunens annonce i Ugeposten, som hver 14. dag i overskriftsform orienterede om tilladelser / beslutninger i henhold til de givne love. Denne rubrik henviser desuden til yderligere information på Gribskov Kommunes hjemmeside. Den nye praksis er blevet understøttet af Borgerservice og bibliotekerne, som guider borgere i forhold til at finde information på hjemmesiden. Praksisændringen blev ved opstarten formidlet på hjemmesiden samt i Ugeposten både primo april og i juni, hvor også en mængde sommerhusejere har fået Ugeposten tilsendt.

Evaluering af den digitale annoncering
Administrationen har mini-evalueret den digitale annoncering og set på antallet af henvendelser, klager, høringssvar med videre. Administrationen kan oplyse, at der ikke umiddelbart er indikationer af, at annonceringsformen har ændret ved borgeres reaktioner på høringer eller klagefrister. Der er ikke efterfølgende kommet klager over mere digital annoncering. Det vurderes desuden, at der hverken er kommet færre eller flere reaktioner end tidligere. Det har heller ikke været forventet, idet de direkte berørte i en sag fortsat skal have direkte besked om afgørelser og høringer. Idet de politiske udvalg fastholdt den korte annonce hver 14. dag i Ugeposten, har øvrige, mere perifere interessenter fortsat haft mulighed for at se, hvad der er offentliggjort digitalt de foregående par uger. Gribskov Kommune har således opretholdt et udvidet serviceniveau i forhold til lovens mulighed.

Da den nye praksis trådte i kraft den 3. april 2012, indkom der en enkelt klage herom fra en borger samt en klage fra Ældrerådet. Ældrerådet har efterfølgende indbragt sagen for Folketingets Ombudsmand, alene med fokus på det uhensigtsmæssige i lovgivningen, hvilket til dato ikke har resulteret i yderligere bemærkninger om kommunens praksis. Udgangspunktet om at opretholde et fornuftigt digitalt serviceniveau har resulteret i, at åbningstider i Borgerservice samt på bibliotekerne er ændret, således at tilgængeligheden til pc'ere er øget. Administrationen kan i øvrigt oplyse, at langt det meste ansøgningsmateriale, klager m.v indkommer digitalt, hvilket vil sige at borgere og rådgivere generelt har adgang til digital kommunikation med kommunen, og dermed også til den digitale annoncering.

Administrationen konkluderer på den baggrund, at den nuværende digitale annonceringsform med smidig sagsgang, suppleret med understøttende information hver 14. dag i kortfattede avisannoncer, fungerer tilfredsstillende. Det anbefales at fortsætte med dette serviceniveau.


Lovgrundlag
Lov 1273 af 21.12.2011 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om planlægning og forskellige andre love (Digital annoncering, obligatorisk digital kommunikation, afskæring af klageadgang)


Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at indstille til Økonomiudvalget:

  1. at der for de omfattede afgørelser på Plan- og Miljøudvalgets fagområde opretholdes det seneste års praksis med digital annoncering, og
  2. at der for de omfattede afgørelser på Plan- og Miljøudvalgets fagområde opretholdes kortfattet avisannonce hver 14.dag med understøttende information.



Beslutning

  1. Tiltrådt.


Fraværende var: Michael Bruun





43. Forslag til Kommuneplan 2013-25 - forbehandling af delemner
01.02P00 - 2012/36046

Sagsfremstilling
Byrådets målsætninger for Gribskov Kommune som Attraktiv Kommune udmøntes blandt andet gennem kommuneplanlægningen. Målsætninger for temaer som klima, bosætning, erhvervsudvikling og infrastruktur er fastlagt i Planstrategi 2012. I kommuneplanen fastlægges mere konkrete rammer for den fysiske udvikling og arealanvendelse indenfor de enkelte temaer.

Udarbejdelse af Kommuneplan 2013-25 er igangsat af Økonomiudvalget den 13.08.2012.

I denne sagsfremstilling forelægges emner, som administrationen anbefaler, at Plan- og Miljøudvalget behandler forud for den endelige behandling af forslaget til kommuneplanen i maj 2013.

Emner vedrørende infrastruktur og tekniske anlæg har været forelagt Teknisk Udvalg (TEK). Følgende erhvervs- og turismerelaterede emner har været forelagt Erhvervs- Turismeudvalget til indledende drøftelse henholdsvis den 22.01.2013 og den 05.03.2013: detailhandel, biogasanlæg, infrastruktur/pendlerparkering, 'sammenhængende turistpolitiske overvejelser', landbrug, blå/grøn struktur. ETU har til emnet landbrug bemærket, at udvalget ikke mener, at det ikke er relevant at udpege områder til store husdyrbrug samt at der er tilslutning til en trinvis udpegning af de 'Særligt værdifulde landbrugsområder'.

Emner til drøftelse
Nedenfor gives en oversigt over de emner udvalget bedes behandle. Overskrifterne angiver emnernes ophæng i forhold til temaerne i Planstrategi 2012. For hvert emne er en kort beskrivelse og administrationens anbefaling til udvalget. Emnerne er beskrevet nærmere i det vedlagte 'Notat om ændringer til drøftelse', Bilag 1.

Klima:

A. Biogasanlæg - Byrådet har i Planstrategi 2012 fastsat et mål om at øge anvendelsen af vedvarende energi, samt et mål om at spille en aktiv rolle i den strategiske energiplanlægning i hovedstadsområdet, med henblik på at være med til at nedbringe anvendelsen af fossile brændstoffer. De to mål ligger i forlængelse af kommunens målsætning om at reducere udledningen af CO2, og er bl.a. udmøntet i kommunens klimapolitik og klimahandlingsplan. Med denne kommuneplan er der mulighed for at følge op på dette ved udpegning af områder til fælles biogasanlæg.

Administrationens anbefaling at der udpeges to områder til biogasanlæg samt formuleres retningslinjer for disse i henhold til beskrivelsen i Bilag 1, afsnit 1.

Erhverv:

B. Landbrug - I Planstrategi 2012 er sat fokus på landbruget som erhverv. I forbindelse med planstrategien er derfor besluttet, at emnet landbrug skal revideres i kommuneplanen. Det foreslås, at fokus ligger på det multifunktionelle landbrug ved at lave en bred udpegning, områder med jordbrugsinteresser, samt at der gennemføres en mere trinvis udpegning der opfylder de statslige krav. Baggrund og administrationens forslag til principper for en revision af emnet fremgår af Bilag 1, afsnit 2. Forslaget er udarbejdet i dialog med NOLA og Gribskov Landbrug.

Administrationens anbefaling: at udvalget beslutter om der i forslaget til kommuneplanen skal udpeges områder til store husdyrbrug og godkender principper for udpegningen hvis dette er tilfældet samt at udvalget godkender principperne for udpegning og formulering af retningslinjer for jordbrugsinteresser, herunder de 'Særligt værdifulde landbrugsområder'.

Infrastruktur:

C. Der foreslås at tankegangen om en akse mellem de tre kommunecentre indarbejdes i kommende udbygninger af infrastrukturen bredt forstået. Beskrivelsen af aksen vil indgå i kommuneplanens hovedstruktur. I den tankegang indgår bl.a. at der skal arbejdes for, at der på sigt kan skabes direkte jernbane forbindelse mellem Græsted og Helsinge. Der foreslås udpegning af rammebestemmelser for to nye lokalbane-stationer inkl. pendlerparkeringspladser ved hhv Helsinge Nord og Høbjerg Hegn.

Administrationens anbefaling: at infrastruktur-aksen beskrives i forslaget til kommuneplanens hovedstruktur, samt at der udpeges rammeområder til pendlerparkering som nærmere beskrevet i Bilag 1, afsnit 3.

Landområdet:

D. Blå/grøn struktur- I Planstrategi 2012 er besluttet, at der skal arbejdes for en blå/grøn struktur med udgangspunkt i eksisterende udpegede områder som naturområder, vandløb, lavbundsarealer m.m. En mere sammenhængende grøn/blå struktur kan blandt andet spille en væsentlig rolle for klimatilpasning, biodiversitet, drikkevandsinteresser og friluftsliv i såvel by- som landområder samt for sammenhængen mellem de to. Som udgangspunkt for det videre arbejde med en blå/grøn struktur i planperioden foreslås, at der i hovedstrukturen indarbejdes et kort, der viser et samlet billede af allerede udpegede områder, der kan indgå i en fremtidig struktur. Ændringen medfører ikke ændret plangrundlag i forhold til tidligere planlægning.

Administrationens anbefaling: at godkende at ovennævnte kort indarbejdes i forslag til kommuneplanen.

Turisme og friluftsliv:

E. Det er en forudsætning for lokalisering af nye ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen, at der udarbejdes såkaldt 'sammenhængende turistpolitiske overvejelser'. Et udkast hertil fremgår af Bilag 1, afsnit 4.

Administrationens anbefaling: at de foreslåede 'sammenhængende turistpolitiske overvejelser' indarbejdes i forslaget til kommuneplanen.

F. Sommerhusområde i Vejby - I "Landsplandirektiv for sommerhusgrunde i kystnærhedszonen i landsdelcentrene og deres oplande", fra oktober 2012 udpeges et nyt sommerhusområde på 4,4 ha ved Vejby strand. I Bilag 1, afsnit 5 fremgår en oversigt over mulige bestemmelser, der kan indgå i kommuneplanens rammebestemmelser for området, med særligt fokus på at tilgodese den landskabelige sammenhæng, samt tiltag for at understøtte en bæredygtig udvikling.

Administrationens anbefaling: at drøfte om der er konkrete krav til bæredygtighed og landskabelig sammenhæng der ønskes indskrevet i rammebestemmelserne for det nye sommerhusområde, eller de skal indskrives som overordnede visioner, der konkretiseres i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for området.

Boliger:

G. Arealudlæg til boliger i Vejby. Kommuneplanen angiver hvor i kommunen, der kan udlægges nye byområder. I forbindelse med Kommuneplan 2009-2021 blev alle byudlæg gennemgået og tilpasset. Ved denne revision af kommuneplanen fastholdes disse udlæg i hovedtræk. Eneste udlæg, der ændres er et areal til boliger, der flyttes fra Holløse til Vejby. Denne ændring indgår som planlagt ændring i Kommuneplan 2009-2021, men effektueres ved denne kommuneplanrevision. I Bilag 1, afsnit 6 fremgår det planlagte udlæg i Vejby på kort og det præsenteres kort hvilke særlige hensyn afgrænsningen af udlægget skal forsøge at tage højde for.

Administrationens anbefaling: At udvalget godkender at den foreslåede placering af byudlæg nord for Vejby indarbejdes i forslaget til kommuneplanen.


Administrationen anbefaler, at udvalget drøfter ovenstående forslag til ændringer, jf anbefalinger under hvert punkt.

På næste udvalgsmøde den 3. april forelægges en række øvrige delemner til forbehandling, herunder forslag til justeringer af arealudlæg til erhverv i Græsted og Gilleleje.

På udvalgsmøde d. 15. maj forventes det samlede planforslag med oversigt over ændringsforslag at blive forelagt udvalget inden planforslaget videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på godkendelse til offentlig fremlæggelse i 10 uger i juli og august.


Lovgrundlag
Lov 388 af 06.06.91 om planlægning, jf lovbekendtgørelse 937 af 24.09.09 med senere ændringer
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 936 af 24/09/2009.

Økonomi
-

Miljøforhold
Kommuneplan 2013-25 bliver miljøvurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

En samlet liste over de miljøfaktorer, der vurderes at påvirkes eller hvor det er nødvendigt med en nærmere vurdering for at fastslå den egentlige påvirkning, er sendt i høring hos berørte myndigheder. Høringen har frist 15. marts 2013 og eventuelle indkomne væsentlige kommentarer bliver præsenteret på mødet.

Der udarbejdes efterfølgende en miljørapport, hvor de enkelte miljøfaktorer gennemgås, og hvor der gennemgås mulige alternativer. Miljørapporten er med til at kvalificere beslutningsoplægget og sendes i offentlig høring sammen med forslag til kommuneplan.

Høring
I forbindelse med udarbejdelse af forslaget til Kommuneplan 2013-25 inddrages de allerede etablerede fora i Gribskov Kommune. Det er Det Grønne Dialogforum, Gribskov Erhvervsråd, Dialogforum for Lokalsamfund og Grundejerkontaktudvalget.

Forslag til Kommuneplan 2013-25 skal offentliggøres i mindst 8 uger, jf. Planloven, §24. På grund af at perioden ligger i sommerferien, forløber den over 10 uger.

Bilag
Bilag 1: Notat om ændringer til drøftelse - Kommuneplanforslag 2013-25

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

  1. at der udpeges to biogas-områder samt formuleres retningslinjer for biogas-anlæg i overensstemmelse med beskrivelsen i Bilag 1, afsnit 1,
  2. at der IKKE udpeges områder for store husdyrbrug eller
  3. at der udpeges områder samt formuleres retningslinjer for store husdyrbrug efter principperne beskrevet i Bilag 1, afsnit 2,
  4. at der udpeges områder samt formuleres retningslinjer for jordbrugsinteresser, herunder de 'Særligt værdifulde landbrugsområder', efter principperne beskrevet i Bilag 1, afsnit 2,
  5. at en beskrivelse af en infrastruktur-akse mellem de tre kommunecentre indgår i kommuneplanforslagets hovedstruktur i overensstemmelse med beskrivelsen i Bilag 1, afsnit 3,
  6. at der formuleres rammebestemmelser for station inkl pendler-parkering ved hhv Høbjerg Hegn og Helsinge Nord i overensstemmelse med beskrivelsen i Bilag 1, afsnit 3,
  7. at der indarbejdes et kort i hovedstrukturen, der viser et samlet billede af allerede udpegede områder, der kan indgå i en fremtidig blå/grøn struktur,
  8. at udkast til 'Sammenhængende turistpolitiske overvejelser', jf. Bilag 1, afsnit 4, indarbejdes i planforslaget,
  9. at drøfte om der a) er konkrete krav om landskabeligt hensyn eller bæredygtighed der skal indskrives i rammebestemmelserne for nyt sommerhusområde ved Vejby, eller b) om de som anbefalet ønskes indskrevet som overordnede visioner, der konkretiseres i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for området, jf Bilag 1, afsnit 5
  10. at den foreslåede placering af byudlæg nord for Vejby, jf Bilag 1, afsnit 6, indarbejdes i forslaget til kommuneplanen.

    Beslutning
  1. Tiltrådt
  2. Tiltrådt
  3. Udgår
  4. Tiltrådt
  5. Tiltrådt
  6. Tiltrådt
  7. Tiltrådt
  8. Tiltrådt
  9. a Tiltrådt
  10. Tiltrådt.


Michael Bruun tiltrådt.





44. Klimatilpasningsplan 2013 - en del af Kommuneplanen
06.00P00 - 2013/03241

Sagsfremstilling
Baggrund
I Gribskovs Planstrategi er det besluttet, at klimatilpasning skal indgå i kommuneplanen der udarbejdes i 2013. Ifm. økonomiaftalen mellem kommuner og stat for 2013 er det nu blevet et krav, at kommunerne skal indarbejde en klimatilpasningsplan i kommuneplanen senest ved udgangen af 2013.
Der er således god overensstemmelse mellem Gribskov Kommunes ambition og statens krav.

Denne sag redegøre for indledende tanker og forslag, som kan drøftes i udvalget inden den endelige behandling af forslag til Kommuneplan i maj 2013.

Form
Miljøministeriet har udarbejdet en vejledning om hvad en klimatilpasningsplan bør indeholde. Det fremgår, at klimatilpasningsplanen bør følge strukturen i kommuneplanen med h.h.v. redegørelse og retningslinjer. Derudover skal klimatilpasningsplanen også indeholde indsatser, som skal være bindende for h.h.v. kommunen og Gribvand.
Klimatilpasningsplanen skal enten indgå direkte i Kommuneplanen eller som et kommuneplantillæg.

Selskabets indsatser skal ligeledes fremgå af spildevandsplanen, som behandles samtidig med kommuneplanen.

Miljøministeriet stiller kortmateriale til rådighed med oversigt over risikområder og ejendomsværdier.

Redegørelse
Redegørelsen skal indeholde

  • overblik over klimaudfordringer i kommunen
  • særlige hensyn
  • værdikortlægningskort
  • risikokort


Vedlagt som bilag er udkast til risikokort og ejendomsværdier udarbejdet af staten på baggrund af økonomiaftalen.

Retningslinjer
Retningslinjer skal give anvisninger til, hvorledes risikoen kan imødegås ifm. planlægning, byggesagsbehandling og øvrig myndighedsudøvelse. Derudover kan der være retningslinjer for, hvordan kommunen skal agere som grundejer og driftsherre ift. f.eks. veje, offentlige arealer og vandløb. Som udgangspunkt er retningslinjerne kun bindende for kommunen og skal bearbejdes videre via f.eks. lokalplaner, byggetilladelser mv. for at få bindende virkning for borgere, aktører og lodsejere.

Allerede I sidste kommuneplan var der retningslinjer om, hvordan klimatilpasning kunne indarbejdes ifm. byudvikling. Disse retningslinjer videreføres med en skærpet klimatilpasningsprofil

Vedlagt sin bilag er udkast til nye retningslinjer i kommuneplanen vedr. klimatilpasning.

Indsats: Beregninger vedr. stuvning til terræn i by-områder med regnvandskloak
Ifm. byudvikling og nyt byggeri er indsatser ift. klimatilpasning lette at indarbejde. Sikring kan ske via terrænregulering og fastsættelse af koter for byggeri og ubebyggede arealer. Særligt i områder med lav bebyggelsesgrad kan man relativt nemt og biligt indrette sig ud af risikoen for oversvømmelser.
Det er straks sværere at lave indsatser ift. eksisterende byggeri og by-områder, hvor regulering af terræn og byggekoter kan være forbundet med store udgifter.
Det er vigtigt, at vidensgrundlaget er tilstrækkeligt, inden man iværksætter indsatser der er forbundet med store samfundsmæssige udgifter. De risikokort, som staten stiller til rådighed, er baseret på en simpel model af terrænkoter. Særligt i byområder, hvor kloakker og befæstede arealer styrer afvandingen, og mangel på samme, er der behov for en mere nuanceret model, der tager højde for den menneskeskabte afstrømning i byen.
Derfor foreslås første indsats at bestå i nærmere beregninger vedr. risikoen for oversvømmelser i byområder.

Indsats: Beregning vedr. bufferzoner langs kommunale vandløb
I landområdet har planstrategien foreslået udpegning af områder langs vandløb mhp. at give mulighed for etablering af bufferzoner til oversvømmelse.
Derfor foreslås indsats, hvor Kommunen udfører beregninger ift. Kommunale vandløb, hvor risikoen for oversvømmelser kan reduceres ved etablering af bufferzoner. Beregning vedr. Højbro Å foreligger allerede, men der er behov for beregninger ift. andre vandløb med høj hydraulisk belastning, for at kunne få et samlet overblik over mulighederne ift. kommunale vandløb.

Vurdering
Administrationen vurderer, at indarbejdelse af oversvømmelseskort i kommuneplanens redegørelse vil medvirke til, at skabe opmærksomhed på behovet for klimasikring i særlige risikoområder.
Administrationen vurderer, at en skærpelse af retningslinjerne vil give en mere målrettet indsats ift. klimasikring.
Administrationen vurderer, at indsatser mhp. at tilvejebringe viden relativt, vil give behov for en revideret klimatilpasningsplan relativt hurtigt. Administrationen regner med at en revideret klimatilpasningsplan i form af et kommuneplantillæg skal udarbejdes allerede i 2014.
Administrationen vurderer, at udpegning af bufferzone langs vandløb kan danne grundlag for eventuelle projekter til klimasikring af ejendommene langs vandløbet uden at der på forhånd er taget stilling til ejerskab og aktører.

Lovgrundlag
Økonomiaftalen for 2013 mellem Kommuner, regioner og stat skal kommunen lave klimatilpasningsplan.

Klimalokalplaner: I forbindelse med ændring af Planloven der trådte i kraft 1. juli 2012, blev det muligt for kommuner at fastsætte bestemmelser i lokalplaner, der er planlægningsmæssigt begrundet med klimatilpasning eller forebyggelse af forurening. Udvidelsen af de planlægningsmæssige begrundelser supplerer de hidtidige muligheder for at begrunde lokalplanbestemmelser med arkitektoniske eller funktionelle hensyn. De emner og krav, der lovligt kan lokalplanlægges for, og som udtømmende fremgår af lokalplankataloget i planlovens §15, stk. 2, bliver ikke ændret, men med klimatilpasning og forureningsforebyggelse som lovlig begrundelser kan emnerne i kataloget bruges på nye måder.

Jf. Miljøbeskyttelsesloven §32a kan Kommunen bede GV beregne oversvømmelsesrisikoen i områder der er kloakerede for regnvand. jf. lov nr. 1149 af 11/12/2012

Økonomi
Som udgangspunkt skal udgifter til klimasikring afholdes af grundejeren, som det også gælder for f.eks. kystsikring. Der kan stilles vilkår herom ved nye anlægsprojekter og lokalplaner.

Kommunen har mulighed for at finansiere projekter under iagttagelse af kommunalfuldmagten.

Kloakforsyningen kan helt eller delvist finansiere projekter, såfremt de er forbundet med selskabets overholdelse af forsyningspligten. Gribvand kan selvsagt ikke kan deltage i projekter i områder uden regnvandskloak, hvilket f.eks. omfatter alle sommerhusområderne i Gribskov Kommune.

Miljøforhold
Klimatilpasningstiltag skal ikke ske på bekostning af miljømæssige hensyn. Tiltag til klimatilpasning kan søges kombineret med miljømæssige projekter f.eks. tilbageholdelse af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer mhp. at beskytte vandmiljøet.

Høring
Klimatilpasningsplanen indgår som en del af kommuneplanen, der sendes i 8 ugers offentlig høring i sommeren 2013.

Bilag
Bilag, Lavninger i terræn der kan oversvømme ved skybrud (kort over oversvømmelser ved ekstremregn)
Bilag, Havspejlsstigninger (kort over oversvømmelser ved havspejlsstigning)
Bilag, Ejendomsværdier (kort vedr. ejendomsværdier)
Rå-skitse til kommuneplan-retningslinjer vedr. klimatilpasning


Indstilling
Administratrationen indstiller til Udvalget

  1. at drøfte indholdet i klimatilpasningsplanen

    Beslutning
  1. Drøftet. Sagen sendes til efterretning i Teknisk Udvalg.


Fraværende var: Michael Bruun





45. Landsbyer i kommuneplansammenhæng
01.00P00 - 2012/20529

Sagsfremstilling
Kommuneplanen er et centralt værktøj til at sikre rammerne for at kommunen landsbyer har gode muligheder for at bevare og udvikle hver deres særpræg og kvaliteter, og dermed bidrage til en mere attraktiv kommune.

På Plan- og Miljøudvalgets møde den 21.09.2011, besluttede udvalget at der i planperioden for landsbyer i landzone skal administreres ud fra en helheds-betragtning af landsbyer og disses omgivelser, som både varetager de landskabelige og kulturhistoriske værdier.
Før dette har administrationspraksis primæret været, at landskabet var den tungest vejende faktor.

På baggrund af erfaringerne fra den efterfølgende nye administrationspraksis, anbefaler administrationen nu at de overordnede rammer i kommuneplanen for disse landskabelige- og kulturhistoriske vurderinger fastlægges for alle kommunens landsbyer i et samlet tillæg til kommuneplanen. Dette for at sikre et ensartet og styrket - og dermed også mere effektivt - administrationsgrundlag. Samtidig vil det bidrage til at kommuneplanen bedre understøtter Byrådets mål om landsbyernes udvikling og Statens krav til kommunens landsbyplanlægning.

Arbejdet vurderes at have en sådan karakter at det ikke vil kunne gennemføres med en tilfredsstillende kvalitet, hvis det skal nå at indgå som del af den igangværende kommuneplanrevision.

Statens krav til indholdet i kommuneplanen
I oversigten over de statslige interesser i kommuneplanen angiver staten som krav, at kommuneplanens retningslinjer for landzoneadministration skal sikre, at spredt bebyggelse til boliger og erhverv i det åbne land undgås. Udgangspunktet for administrationen af landzonebestemmelserne er, at landzonen friholdes for anden ikke planlagt bebyggelse m.m. end den der er nødvendig for driften af landsbrug, skovbrug og fiskeri.

Desuden skal mulighederne for byggeri ved landsbyer i landzone angives ved at afgrænse landsbyerne på kort og fastsætte bestemmelser for byggeri mv. i kommuneplanens rammer for lokalplanlægning. Dette bl.a. for at sikre en klar grænse mellem by og land. I landsbyer i landzone, som er afgrænset i kommuneplanen, kan der i mindre omfang finde ny bebyggelse og anlæg sted, fortrinsvis som udfyldning af huller i husrækken eller som ændret anvendelse af eksisterende bygninger.

En landsby, som ikke er afgrænset i kommuneplanen, vurderes planmæssigt derfor som "det åbne land", hvor der jo som udgangspunkt ikke er mulighed for at opføre anden ny bebyggelse end den som er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug eller fiskeri.

Disse planmæssige hensyn omfatter ønsket om at fremme virkeliggørelsen af den regulering af arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene, som er fastlagt i bl.a. kommune- og lokalplanlægningen. Planernes retningslinier for udviklingen af det åbne land og i landsbyerne er netop fastsat på baggrund af afvejninger af den samme kreds af interesser som den, der skal varetages i landzoneadministrationen. Planlægningen tillægges betydelig vægt og jo mere detaljeret planlægning, der er tale om, jo større muligheder tillægges den.

Status for planlægning af landsbyer - Kommuneplan 2009-21 angiver retningen
I Kommuneplan 2009-21 anviser Byrådet retningen for planlægningen af landsbyerne i kommunen, ved at udpege 33 landsbyer som har særlig kulturhistorisk interesse og 5 landsbyer som har kulturhistorisk interesse. Men en række af landsbyerne er ikke geografisk afgrænsede i kommuneplanen og/eller mangler fastlagte rammebestemmelser, og for andre gælder det at afgrænsninger/rammebestemmelser ikke er up to date.

Af Kommuneplan 2009-21 fremgår, at der i de kommende planperioder vil blive udarbejdet overordnede rammer for planlægning og administration af kommunens landsbyer. De overordnede rammer for landsbyernes udvikling vil blive udarbejdet ud fra en helhedsvurdering (her Gribskov Kommunes FOKUS-model) for at sikre den enkelte landsbys kvaliteter og dermed landsbyens unikke identitet.

FOKUS-modellen blev skabt i forbindelse med udarbejdelse af Planstrategi 2008, hvor et af temaerne var Landsbyer og hvor Byrådet formulerede overordnede vision og mål for de kommende års landsbyplanlægning. Modellen indeholder 5 temaer, som er vigtige at belyse, for at få et helhedsindtryk af den enkelte landsby : Fysiske forhold, omgivelser, kulturværdier, udviklingsmuligheder og sociale aktiviteter.

Vejen frem
Det er administrationens vurdering, at det vil styrke grundlaget for de nødvendige vurderinger i forbindelse med landzonesagsbehandling af i forhold til byggeri og anlæg ved landsbyer væsentligt, hvis der udarbejdes et tematisk tillæg til kommuneplanen for landsbyerne med særligt fokus på at sikre de landskabelige- og kulturhistoriske værdier i samspil med kommuneplanens øvrige interesse- og beskyttelsesudpegninger.

Det anbefales tillige at arbejdet omfatter alle kommunens landsbyer, i landzone såvel som i byzone.

Kommuneplantillægget kan så efterfølgende danne grundlag for en bredere helhedsbetragtning med et mere udvidet brug af FOKUS-modellen for de konkrete landsbyer i de kommende planperioder efterhånden som der opstår konkrete behov for at igangsætte et sådan arbejde for den enkelte landsby.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06-06-1991 om planlægning, jf. lovbekendtgørelse 937 af 24-09-2009, og senere ændringer.
Lov 316 af 05-05-2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf. lovbekendtgørelse 936 af 24-09-2009, og senere ændringer.

Økonomi
-

Miljøforhold
Tillægget vil blive miljøvurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Høring
I forbindelse med det indledende arbejde vil der ske en idéindkaldelse jf. Planlovens §23
Tillægget vil blive sendt i offentlig høring i min. 8 uger, jf. Planloven §24.

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan-og Miljøudvalget :

  1. at der igangsættes et tematillæg til kommuneplanen for en samlet planlægning af kommunens landsbyer.

    Beslutning
  1. Tiltrådt.


Fraværende var: Michael Bruun




46. Kulturhistorie i kommuneplansammenhæng
01.02P00 - 2013/08489

Sagsfremstilling
Byrådet har i forbindelse med Planstrategi 2012 besluttet, at emnet kulturhistorie ikke skal revideres væsentligt i forbindelse med Kommuneplan 2013-25.

Viden om og planlægning for de kulturhistoriske bevaringsværdier kan dog i mange forskellige sammenhænge give vigtige input til arbejdet med Gribskov Kommune som attraktiv kommune. Samtidig opfylder den gældende kommuneplan ikke statens krav til planlægningen for kulturhistorie. Udvalget bedes derfor tage stilling til om der skal igangsættes et tema-tillæg til kommuneplanen med fokus på kulturhistorie.

Hvorfor planlægge for kulturhistoriske bevaringsværdier?
Kulturhistoriske bevaringsværdier er med til at skabe identitet og styrke fortællingen om steder i kommunen. Fortællinger der kan bidrage positivt til arbejdet med attraktiv kommune. Det er vigtigt at tænke kulturhistorien ind i den overordnede planlægning både for at sikre de kulturhistoriske værdier, men også fordi det kan være med til at skabe en merværdi i udviklingen af et område. Fortællingen om de klassiske badebyer i Gilleleje og Tisvildeleje eller udviklingsarbejdet i Esrum er på flere punkter bundet op på kulturhistoriske værdier. Her er det vigtigt at fokusere på og planlægge for de stedbundne ressourcer.
En viden om kulturhistoriske værdier er også vigtig i relation til arbejdet med klimatilpasning. Hvad er kulturhistorie i Gribskov Kommune? Hvad er særligt værdifuldt for os? Hvad skal vi passe særligt på?
At planlægge for kulturhistoriske værdier kan desuden være med til at skabe et opdateret vidensgrundlag, som kan bruges i den kommunale administration. På den måde kan en sammenhængende planlægning for kulturhistoriske værdier være med til at sikre en mere effektiv sagsbehandling.

Statens krav til indholdet af kommuneplanen
I oversigten over de statslige interesser i kommuneplanlægningen angiver staten som krav, at kommuneplanen skal indeholde retningslinier til sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer både i byerne og i landområdet. Kommuneplanen skal sikre kirkeomgivelserne og den skal indeholde en oversigt over bevaringsværdige bygninger i kommunen.

Status for planlægningen for kulturhistoriske bevaringsværdier
Overordnet set er det Byrådets mål at udviklingen af byområder, landsbyer og det åbne land skal ske i positivt samspil med områdernes kulturhistoriske kvaliteter.

I Kommuneplan 2009-21 overførtes planlægningen for de kulturhistoriske værdier i landområdet fra regionplanen. For byområdet blev udpeget særlige kulturhistoriske byområder. Disse blev udpeget på baggrund af den tidligere udpegning af særlige landsbyer i regionplanen.

I forhold til statens krav mangler der en afklaring af de 'særlige kulturhistoriske byområder' ift en egentlig udpegning af 'kulturmiljøer' i byerne. Desuden mangler en oversigt over bevaringsværdige bygninger i kommunen.

Vejen frem
På baggrund af ovenstående, anbefales det, at der igangsættes et arbejde, der har til formål at sikre det nødvendige vidensgrundlag om kulturhistoriske værdier, særligt værdierne i byerne samt bevaringsværdige bygninger. Resultatet kan indarbejdes i planlægningen som et tema-tillæg til kommuneplanen. Ved at arbejde med planlægningen for kulturhistoriske bevaringsværdier som et tema-tillæg sikres både kvaliteten af arbejdet og tid til koordinering med andre igangværende projekter og samtidig at der ikke skal afventes ny kommuneplanrevision.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06-06-1991 om planlægning, jf. lovbekendtgørelse 937 af 24-09-2009, og senere ændringer.
Lov 316 af 05-05-2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf. lovbekendtgørelse 936 af 24-09-2009, og senere ændringer.

Økonomi
-

Miljøforhold
Tillægget vil blive miljøvurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Høring
I forbindelse med det indledende arbejde vil der ske en idéindkaldelse jf. Planlovens §23
Tillægget vil blive sendt i offentlig høring i min. 8 uger, jf. Planloven §24.

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan-og Miljøudvalget :

  1. at der igangsættes et tema-tillæg til kommuneplanen om kulturhistorie.

    Beslutning
  1. Tiltrådt.


Fraværende var: Michael Bruun




47. Landskabet i kommuneplansammenhæng
01.02P00 - 2012/43929

Sagsfremstilling
I denne sag gives en status på arbejdet med landskabsplanlægning i relation til kommuneplanarbejdet. Der lægges op til at der igangsættes et arbejde med at beskrive det samlede landskab i Gribskov Kommune. Beskrivelsen foreslås indarbejdet i kommuneplanen ved et senere kommuneplantillæg.

Hvorfor landskabsplanlægning?
Landskabet er en af de store oplevelsesværdier i Gribskov Kommune. Kendskabet til den særlige værdi landskabet i Gribskov Kommune udgør kan bidrage til arbejdet med attraktiv kommune. En samlet landskabsplanlægning vil styrke den helhedsorienterede planlægning i Gribskov Kommune. En god forståelse af landskabets karakter vil gøre det muligt at holde fokus på både beskyttelsen af værdifulde landskaber og samtidigt lokalisere nødvendige anlæg under hensyn til landskabet. Landskabsplanlægningen skal anvendes både i forhold til enkelte sager som behandles politisk og sager som behandles af administrationen. Set under et hele vil landskabsplanlægningen være med til at styrke den samlede sagsbehandling. Det hænger sammen med at der kan træffes beslutninger på dels et oplyst, dels et fælles grundlag. Landskabsplanlægningen skal ikke kun bruges i administrationen af det åbne land, men i lige så høj grad i administrationen af kystlandskabet, som en er vigtig landskabstype i Gribskov Kommune.

Statens krav til indholdet af kommuneplanen
I oversigten over de statslige interesser i kommuneplanlægningen angiver staten som krav, at kommunen skal indeholde retningslinier til sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenhed af områder med landskabelig værdi. Kommuneplanen skal desuden sikre og bevare større, sammenhængende landskaber. Der er fokus på, at kommunerne skal bevare og forbedre kvaliteten af karakteristiske og oplevelsesrige landskaber, som eksempelvis ådale, bakkelandskabet eller kystlandskabet. Kommuneplanen skal sikre, at ny byvækst og nyanlæg ikke forringer landskabet. Det betyder ikke, at der ikke kan planlægges for ny by eller større anlæg, men at anlæg tilpasse de landskabelige træk.

Status for landskabsplanlægning - Kommuneplan 2009-21 angiver retningen
Det er Byrådets mål at der skal være en klar afgrænsning mellem land og by samt at udviklingen af byområder og landområdet skal ske under hensyntagen til landskabsværdier.

I Kommuneplan 2009-21 overførtes planlægningen for de landskabelig værdier fra regionplanen. Desuden blev der påbegyndt en landskabsplanlægning med beskrivelsen af de 10 landskabelige egne. Fokus på kysten og de særlige kvaliteter som kystlandskabet rummer blev også fremhævet i kommuneplan 2009-21.

I forbindelse med vedtagelsen af Planstrategi 2012 er det besluttet, at temaet "Landskab" skal revideres. Der er derfor igangsat et arbejde med en samlet analyse af landskabet i Gribskov Kommune, således at der bliver et samlet og opdateret vidensgrundlag som kan understøtte beslutningsprocesserne. Analysearbejdet forventes gennemført i sommeren 2013 og kan derfor ikke nå at blive udarbejdet til Kommuneplan 2013-25. I denne omgang vil der derfor kun blive tale om mindre ændringer og rettelser.

Vejen frem
På baggrund af ovenstående, anbefales det, at der igangsættes et tema-tillæg for landskabsplanlægning, der har til formål at sikre en samlet landskabsplanlægning. Resultatet af landskabsanalyserne kan indarbejdes i kommuneplantillægget. Ved at arbejde med landskabsplanlægning som et tillæg til kommuneplanen sikres både kvaliteten af arbejdet og tid til inddragelse.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06-06-1991 om planlægning, jf. lovbekendtgørelse 937 af 24-09-2009, og senere ændringer.
Lov 316 af 05-05-2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf. lovbekendtgørelse 936 af 24-09-2009, og senere ændringer.


Økonomi
-

Miljøforhold
Tillægget vil blive miljøvurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Høring
Tillægget vil blive sendt i offentlig høring i min. 8 uger, jf. Planloven §24.

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at:

  1. at der igangsættes et tema-tillæg til kommuneplanen for en samlet landskabsplanlægning.

    Beslutning
  1. Tiltrådt.


Fraværende var: Michael Bruun




48. Vintercampering og landskabelige interesser ved Rågeleje Strand Camping "Heatherhill"
020489 - 2011/32463

Sagsfremstilling
Rågeleje Strand Camping "Heatherhill" har i gennem en længere periode udtrykt ønske om mulighed for vintercampering i lighed med størstedelen af kommunens øvrige campingpladser. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at meddele tilladelse til vintercampering, idet vintercampering i henhold til campingreglementets §9 stk 4 ikke må tillades i områder, der i kommuneplanen er udpeget som særligt værdifuldt landskabsområde.

Rågeleje Strand Camping "Heatherhill" er på grund af nærheden til Heatherhill, netop udpeget som et særligt værdifuldt landskabsområde. Administrationen har vurderet, at der er baggrund for at undersøge den konkrete afgrænsning af det værdifulde landskab nærmere. Det skyldes primært, at afgrænsningen omkring campingpladsen følger zone- og matrikel-grænserne og dermed ikke nødvendigvis udelukkende er udtryk for en konkret landskabelig vurdering. Udpegningen af landskabets afgrænsning stammer fra Regionplanen og er indarbejdet uændret i Kommuneplan 2009-21.

Administrationen har derfor igangsat en nærmere vurdering af campingområdets betydning og indpasning i landskabet i forbindelse med revisionen af kommuneplanen. Undersøgelsens formål er at besvare spørgsmålet om hvorvidt campingpladsen eller dele af den med rimelighed kan tages ud af udpegningen særligt værdifuldt landskabsområde, hvorefter der på vilkår vil kunne meddeles tilladelse til vintercampering. Undersøgelsen har taget sit afsæt i den samlede udpegning af det værdifulde landskab omkring Heatherhill, og kommer med konkrete anbefalinger til hvordan campingpladsens indretning bedst kan understøtte områdets landskabelige kvaliteter. Undersøgelse er vedlagt som bilag Landskabsvurdering Heatherhill.

Sammenfattende kan det siges, at landskabsvurderingen udpeger selve Heatherhill som et sårbart landskab præget af slugter, stejle skråninger og lysåben vegetation, hvor sammenspillet mellem geologi og landskab står tydeligt frem. I modsætning hertil har campingområdet ingen særlige karakterstærke træk, men har gennem sin stramme struktur med lave hække og det plane terræn potentiale til at styrke helheden i området ved at falde ind sammen med sommerhusområdets karakter.

Konklusionen på undersøgelsen er at campingpladsen landskabeligt adskiller sig væsentligt fra det øvrige landskab og ikke har samme karakter, som de fredede områder af Heatherhill, og på den baggrund foreslås, at campingpladsen ikke fastholdes inden for udpegningen af særligt værdifulde landskaber. Rapporten anbefaler i øvrigt, at en evt. tilladelse til vintercampering gives på vilkår om etablering af en beplantning, der vil styrke oplevelsen af det samlede landskab.

På baggrund af landskabsvurderingen anbefaler administrationen, at der i forbindelse med den igangværende kommuneplanrevision sker en opdatering af afgrænsningen af det særligt værdifuldt landskabsområde i overensstemmelse med anbefalingen på side 22 i bilag Landskabsvurdering Heatherhill.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06.06.91 om planlægning, jf lovbekendtgørelse 937 af 24.09.09 med senere ændringer
Kommuneplan 2009-21
Campingreglementet §9 stk 4

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
Såfremt der godkendes en ændring vil denne komme i offentlig høring sammen med forslag til Kommuneplan 2013-25.

Bilag
Landskabsvurdering Heatherhill

Indstilling
Administrationen anbefaler Plan- og Miljøudvalget at:

  1. Afgrænsningen af særligt værdifuldt landskabsområde ændres i overensstemmelse med ovenstående i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2013-25.

    Tidligere udvalgsbeslutninger

-

Beslutning

  1. Tiltrådt.


Fraværende var: Michael Bruun




49. Idéindkaldelse til kommuneplan - udvidelse af solvarme-anlæg ved Helsinge Fjernvarme.
020247 - 2013/03533

Sagsfremstilling
Helsinge Fjernvarme har ansøgt kommunen om at udbygning af solvarmeanlæg indtænkes i den kommende kommuneplan. Der ligger i den eksisterende kommuneplan-udpegning til tekniske anlæg syd for Skovgårdsvej mellem fjernvarmeværket og Helsinge Rensningsanlæg, der kan anvendes til solvarme-anlæg under forudsætning af, at der meddeles landzonetilladelse eller udarbejdes lokalplan.

Helsinge Fjernvarme vurderer ikke, at den eksisterende udpegning er hensigtsmæssig eller omfatter et tilstrækkeligt stort areal, og på den baggrund søges der nu om rammebestemmelser for solvarme på et areal mellem Kildevejen og det uopførte boligområde Ammendrup Bygade på matr. nr. 3c Ammendrup By, Helsinge. Vedlagt ansøgningen er fuldmagt fra ejer. Ansøgningen er vedlagt som bilag 'Ansøgning om udlæg til solvarme'. Kortbilag der viser den ønskede udpegning samt den eksisterende udpegning er vedlagt som Kortbilag Solvarme Helsinge.

En udpegning til solvarme det pågældende sted ligger uden for det areal, der er udpeget som perspektiv-område til tekniske anlæg, men det vil være i tråd med den overordnede retning i planlægningen; at tekniske anlæg og tungere erhverv i Helsinge skal lokaliseres syd for Kildevejen.

Det areal, der på nuværende tidspunkt er udpeget til solvarme, er for småt i følge Helsinge Fjernvarme, der yderligere vurderer, at det er vanskeligt at udnytte. Fjernvarmen har mulighed for at anvende op til 15.000 kvm solvarmepaneller ud over de allerede etablerede, der vurderes kun at kunne etableres 6.000 kvm på den nuværende udpegning. Der går 3 kvm jord til 1 kvm solvarme-panel. Således efterspørger Helsinge Fjernvarme, at der udlægges et areal på 45-50.000 kvadratmeter til formålet.

Den ønskede areal-udpegning er ikke i konflikt med udpegningen af særligt værdifulde landskaber, men administrationen vurderer uanset, at landskabshensyn bør spille en rolle i en evt. placering og udformning af et teknisk anlæg af denne størrelse. Administrationens umiddelbare vurdering er, at det landskabeligt godt kan forsvares, at der opsættes etsolvarmeanlæg i dette område. Det virker ikke unaturligt, at der placeres et teknisk anlæg på dette sted, da man ved ankomst øst fra har en fornemmelse af at byen starter her. Med en kommende bebyggelse i området Ammendrup Bygade, vil anlægget blive en form for visuelt bindeled mellem dette nye boligområde og det eksisterende villakvarter nord for Kildevej.

I en evt. senere landzone-tilladelse eller lokalplan bør der stilles krav om at anlægget placeres så tæt som muligt på ejendommen Helsingevej 106 (denne adresse ligger umiddelbart vest for den afgrænsning, der fremgår af kortbilaget), således at byens udbredelse sker uden ophold. Herudover er terrænnet således, at der er en lavning i arealet op mod nr. 106 hvilket vil betyde at solvarmepanelerne vil "putte" sig lidt i landskabet. Af samme grund ville det være hensigtsmæssigt, at anlægget ikke får en udbredelse mod øst der er længere end ca. 160-180 m idet terrænnet begynder at stige herefter og solcellerne derfor vil blive mere synlige i landskabet. En sådan areal-begrænsning mod øst vil dog betyde, at der kun vil kunne udlægges et areal svarende til ca. en tredjedel af Helsinge Fjernvarmes ønske, og det bør overvejes om beplantningstiltag kan modvirke landskabspåvirkningen i den østlige del af området.

Der bør yderligere i en konkret sagsbehandling stilles krav om at den nordlige side af anlægget plantes til med en form hæk/buskads, således at konstruktionen bliver mindre synlig fra Kildevejen og dermed vil opleves som mere integreret i landskabet. På samme vis bør der i en konkret sagsbehandling stilles krav om en afstand til Ammendrup Bygade, der muliggør, at der kan plantes et levende hegn i skel uden at dette vil medføre interesse-konflikt på grund af skyggevirkninger.

Administrationen vurderer, at en udpegning af areal til solvarme i denne størrelsesorden er en så væsentlig ændring af kommuneplanen, at det forudsætter en idé-indkaldelse. Da administrationen yderligere har modtaget forespørgsler vedr. mulighederne for større solcelle-anlæg til strøm-produktionen anbefales det, at der laves en generel idé-indkaldelse, der både beskrive Helsinge Fjernvarmes konkrete ønske, men som også generelt beder borgerne om input til planlægningen for både større solcelle-anlæg og større solvarme-anlæg.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06.06.91 om planlægning §23c, stk 1 og stk 2 jf lovbekendtgørelse 937 af 24-09-2009 med senere ændringer
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 936 af 24/09/2009.
Kommuneplan 2009-21 for Gribskov Kommune.
Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune

Økonomi
-

Miljøforhold
Udvidelse af mulighederne for solvarme vil nedbringe forbruget af naturgas.

Høring
-

Bilag
Ansøgning om udlæg til solvarme
Kortbilag Solvarme Helsinge

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at:

  1. der indkaldes idéer til planlægningen på baggrund af den konkrete ansøgning og generelt om placering af større tekniske anlæg til solvarme og solceller.

    Tidligere udvalgsbeslutninger

-

Beslutning

  1. Tiltrådt.


Fraværende var: Michael Bruun




50. Idéindkaldelse til kommuneplan, detailhandel i Helsinge Vest
01.00P00 - 2012/65739

Sagsfremstilling
Gribskov Kommunes Byråd har den 10.12.12 (pkt 194) endeligt vedtaget en Udviklingsplan for Erhvervsområdet Tofte. Udviklingsplanen forholder sig til de fysiske muligheder og begrænsninger i en videre udbygning af Tofteområdet, herunder særligt de ubebyggede arealer ved Bomose Allé, samt adgangsforhold, trafikafvikling, synlighed for virksomheder mv.

I Tofteområdet er der i dag en del detailhandel med pladskrævende varergrupper så som biler og campingvogne. I dialogen med virksomhederne i området og i forbindelse med høringsperioden for udviklingsplanen har der været en debat om, hvorvidt der også skal tillades en dagligvarebutik i Tofteområdet.

I forbindelse med vedtagelsen af Udviklingsplanen for Erhvervsområdet Tofte, blev det på baggrund af detailhandels-debatten besluttet at indkalde idéer fra offentligheden om netop detailhandelsplanlægning i det vestlige Helsinge efter planlovens §23c stk 1 og 2.

Tilladelse til dagligvarehandel i Tofteområdet eller andre dele af det vestlige Helsinge kan ske ved udlæg af et såkaldt lokalcenter. Et lokalcenter er et nærmere afgrænset område, hvor der fastsættes en ramme for butiksareal.

Idéindkaldelsen indeholdte følgende hovedspørgsmål til planlægningen:

  • Skal der udlægges et lokalcenter i det vestlige Helsinge med henblik på at skabe mulighed placering af dagligvarebutik?
  • Og hvis ja, efter hvilke principper, skal den endelige placering fastlægges?


Om detailhandelsplanlægning
Planlovens detailhandels-bestemmelser har til formål at fastholde et handelsliv i bymidterne, samt at sikre lokal forsyning med dagligvarer, og dermed mindske transporten i forbindelse med indkøb. Dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker er typisk placeret i bymidterne og i mindre omfang i udpegede lokalcentre, der har et mindre opland. Endelig kan der placeres enkeltstående butikker til et lokalområdes forsyning.

I det konkrete spørgsmål er der således tale om at finde en balance imellem på den ene side dagligvareforsyning for beboerne i det vestlige Helsinge og styrkelse/fastholdelse af den eksisterende handel med pladskrævende varegrupper i Tofteområdet overfor på den anden side ønsket om at styrke og fastholde handel og dermed byliv inden for bymidten.

Der er for nuværende en planlægning i Helsinge, hvor dagligvarehandlen er begrænset til bymidten og til et udpeget lokalcenter ved Rundinsvej/Bymosevej. Der har tidligere været ansøgninger om placering af dagligvarebutikker i det vestlige Helsinge. I samme periode er der etableret dagligvarebutikker i Vejby og Ramløse. Et evt. udlæg af areal til lokalcenter eller til enkeltstående butik skal ses i denne sammenhæng.

Indkomne idéer og forslag
Idéindkaldelsen har resulteret i tre høringssvar. Disse er vedlagt som bilag 'Idéer til KP, Helsinge Erhvervsforening og Gadekærforeningen', 'Idéer til KP, Frederiksborggruppen' og
'Idéer til KP Klenke-Development' Nedenfor følger et kort rids af høringssvarenes indhold.

1: 'Idéer til KP, Helsinge Erhvervsforening og Gadekærforeningen':
Helsinge Erhvervsforening og Gadekærforeningen tager i sit høringssvar udgangspunkt i Udviklingsplanen for Erhvervsområdet Tofte og henleder opmærksomheden på, at stillingtagen til dagligvarehandel ikke indgår i udviklingsplanen. De to foreninger oplyser, at de gerne deltage i en fakta-baseret debat om detailhandelsplanlægningen i Helsinge, samt at de har taget initiativ til en strategiplan for netop detailhandlen i Helsinge.

Foreningerne gør opmærksom på den detailhandelsanalyse, der blev udarbejdet i 2003 og som er grundlaget for den nuværende detailhandelsplanlægning. Analysen er vedlagt som bilag til høringssvaret. Det foreslås konkret, at en videre debat om detailhandelsplanlægningen tager sit afsæt i en opdatering af analysen fra 2003, og at der i det arbejde indgår en undersøgelse af betydningen af de dagligvarebutikker, der i de seneste år er etableret i lokalcentre i Helsinges opland; Vejby, Smidstrup, Blistrup og Ramløse. Endelig oplyses det, at Gadekærsforeningen kan dokumentere at etableringen af de nævnte dagligvarebutikker har haft en negativ betydning for detailhandlen i Helsinges bymidte.

2: 'Idéer til KP, Frederiksborggruppen'
Frederiksborggruppen tager i sit høringssvar afsæt i Udviklingsplanen for Erhvervsområdet Tofte og den bagvedliggende analyse af anvendelsesmulighederne og virksomheders lokaliserings præferencer. Der tages desuden udgangspunkt i tankegangen om bykonkurrence, hvor de enkelte byområder kæmper om investeringer i arbejdspladser og udvikling gennem attraktive rammevilkår. Frederiksborggruppen giver udtryk for, at der med vedtagelsen af Udviklingsplanen for Erhvervsområdet Tofte er skabt gode betingelser for udvikling af området, og at placeringen af en dagligvarebutik kan bidrage til at igangsætte denne udvikling.

Der argumenteres for tilstrækkeligt kundegrundlag til en lokal dagligvareforsyning i det vestlige Helsinge både ud fra antallet af områdets nuværende beboere, kommende boligudvikling samt blandt arbejdstagere i Tofteområdets erhvervsvirksomheder.

Frederiksborggruppen foreslår en konkret placering af en dagligvarebutik i eller omkring Center Midt Nord på Skovgårdsvej 23, hvor der i dag er butikker med pladskrævende varegrupper. Der foreslås yderligere et samarbejde om en udviklingsmodel i fire trin, hvor første trin er etablering af plangrundlag for en dagligvarebutik, andet trin er en aftale om vejføring i overensstemmelse med udviklingsplanen på den grund Frederiksborggruppen administrerer, tredje trin er en udvidet indsats for at øge erhvervsaktiviteten omkring Center Midt Nord, herunder med benzinstation og drive in - restaurant, mens fjerde trin er et samarbejde om udviklingen af de ubebyggede grunde nord for Bomose Allé, der for en del ejes af kommunen og for en del administreres af Frederiksborggruppen.

Den foreslåede placering, skitse til vejføring og udpegning af ubebyggede arealer er indtegnet på 'Kort-bilag, detailhandel Helsinge'.

3: 'Idéer til KP Klenke-Development'
Der foreslås to konkrete placeringer af dagligvarebutikker på op til 1.200 kvadratmeter på adresserne Frederiksværk 4/Skovgårdsvej 19 og på Vestergade 96. Den førstnævnte placeringer dækker over to adresser på hjørnet af Skovgårdsvej/Frederiksværkvej. De to adresser er i dag beliggende i henholdsvis bolig og erhvervsområde. Der er beboelse på begge ejendomme. Den sidstnævnte placering er placeret på det modsatte hjørne af samme kryds og er i dag beliggende i erhvervsområde. Ejendommen er delvis ubebygget og anvendes i dag til bil-salg. Der foreligger ikke for nuværende udtalelse fra ejere eller beboere. Administrationen gør opmærksom på, at der ikke kan tillades butikker over 1.000 kvadratmeter i lokalcentre. De to foreslåede placeringer er indtegnet på 'Kort-bilag, detailhandel Helsinge'.

Administrationens anbefaling
Administration anbefaler, at udvalget med baggrund i planlovens detailhandelsbestemmelser og ud fra indholdet i indkomne høringssvar drøfter, hvorvidt der i kommende kommuneplan skal udlægges et lokalcenter i det vestlige Helsinge.

Såfremt udvalget ønsker at fremme udlæg af lokalcenter i det vestlige Helsinge, anbefaler administrationen at den konkrete afgrænsning drøftes med udgangspunkt i de foreslåede placeringer af dagligvarebutikker i høringssvarene.

Yderligere anbefaler administrationen, at såfremt udlæg af lokalcenter ønskes indarbejdet i planlægningen, at der tages stilling til i hvilket omgang, der kan drives dagligvarehandel eller udvalgsvarehandel i det pågældende lokalcenter. Et lokalcenter kan maksimalt rumme 3.000 kvadratmeter detailhandel med en maksimal butiksstørrelse på 1.000 kvadratmeter, det er muligt at differentiere i den maksimale butiksstørrelse for henholdsvis dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker.

Endelig anbefaler administrationen, at det drøftes hvorvidt, der skal igangsættes yderligere debat og undersøgelser om detailhandlen.

Lovgrundlag
Lov 388 om planlægning §5l, §5n stk 1, nr. 1 og 2 samt §23c, stk 1 og stk 2 jf lovbekendtgørelse 937 af 24-09-2009 med senere ændringer

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
Der har været indkaldt idéer og forslag til kommuneplanlægningen i perioden 14.12.12 til 15.01.13

Bilag
Idéer til KP, Helsinge Erhvervsforening og Gadekærforeningen
Idéer til KP, Frederiksborggruppen
Idéer til KP, Klenke-Development
Kort-bilag, Detailhandel Helsinge

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan og Miljøudvalget:

  1. at Udvalget drøfter detailhandelsstrukturen i Helsinge på baggrund af idé-indkaldelsen.
  2. at der i kommuneplanforslag 2013 indgår udpegning af lokalcenter i det vestlige Helsinge.
  3. såfremt pkt 2 tiltrædes, at der afgives bemærkninger til den nærmere afgrænsning af lokalcenteret, herunder areal-rammerne for detailhandel.
  4. at Udvalget drøfter, om der i forbindelse skal foretages yderligere undersøgelser af detailhandlen i Helsinge.

    Beslutning
  1. Udsættes til næste møde.







Efterretningssager

51. Lokalbanens opsætning af nyt antennesystem langs jernbanen
02.34G00 - 2012/07563

Sagsfremstilling
Administrationen orienterede den 23.11.11 og den 21.03.12 Plan og Miljøudvalget om det landsdækkende projekt om opsætning af nyt antennesystem langs jernbanerne. For en stor del kan antennerne opsættes på eksisterende master, men det er nødvendigt for Lokalbanen også at opstille nye master ved Mårum Station og ved Vejby Station. Den foreløbige placering ved Vejby er skitseret på Bilag 1: Masteplacering ved Vejby Station

Placeringen ved Mårum St. har krævet en dispensation fra naturbeskyttelsesloven, som er meddelt.

Formålet med masterne er radio-kommunikation for den kollektive trafik, og det derfor er omfattet af undtagelsesbestemmelser i Planloven og Bygningsreglementet. I henhold til Bygningsreglementet 2010 §1.2 stk 5 er master og antennesystemer inklusiv kabiner mv. , der anvendes til jernbanekommunikation undtaget fra bygningsreglementets kapitel 1 og 2, og kommunen skal således ikke meddele byggetilladelse til masten. I henhold til Planlovens §36, stk 1 nr 8 er samme anlæg ikke omfattet af planlovens krav om landzone-tilladelse.

Det er således kun i det tilfælde, at masterne kræver dispensation fra naturbeskyttelsesloven, at kommunen skal udøve myndighedsbehandling.

Det samlede projekt om opstilling af antenner og master langs lokalbanerne har været VVM-screenet af Naturstyrelsen og dette har givet debat om placeringen ved Vejby St., da denne er skitseret inden for kirkebyggelinjen og således forudsætter dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Kirkebyggelinjen har ikke været registreret korrekt i de udpegninger, som kommunen har 'arvet' fra Frederiksborg Amt, og derfor har kommunen ikke modtaget en dispensationsansøgning, men har dog deltaget i en dialog med Lokalbanen A/S, BaneDanmark og projektets rådgivere Telcon og Cowi med henblik på at finde en så hensigtsmæssig placering som muligt

Det er vanskeligt teknisk set at flytte en placering, da der er tale om et sammenhængende system, hvor flytning af én mast kan føre til, at der opstår behov for en ny mast eller flere master andre steder langs banen. Dette skyldes at togene af sikkerhedshensyn konstant skal kunne modtage signal.

På baggrund af oplysninger om, at det ikke er teknisk muligt at flytte placeringen ved Vejby har administrationen oplyst til Naturstyrelsen, at kommunen er sindet at meddele en dispensation. Der gøres dog opmærksom på, at kommunen endnu ikke har modtaget en ansøgning, og at såfremt kommunen modtager en ansøgning, vil kirken blive hørt.

Projektet har siden den indledende dialog lagt sig fast på hvilken teleoperatør, der skal drifte det samlede anlæg. Dette gør det muligt, at lave mere præcise beregninger på den fleksibilitet, der er i placering af masten, og Cowi undersøger netop nu, om der kan findes en placering uden for kirkebyggelinjen. I den forbindelse har administrationen deltaget i et møde med Vejby menighedsråd, lokalråd og beboere i området.

En placering uden for kirkebyggelinjen vil betyde, at kommunen ikke har nogen formel rolle at spille i sagsbehandlingen.

Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven §19, LBK nr 933 af 24/09/2009

Økonomi
-

Miljøforhold
Naturstyrelsen har foretaget en VVM-screening og vurderer ikke at projektet er VVM-pligtigt.

Høring
Naturstyrelsen har gennemført partshøring af berørte naboer.

Bilag
Bilag 1: Masteplacering ved Vejby Station

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan og Miljøudvalget, at

  1. tage ovenstående orienteringen til efterretning

    Beslutning
  1. Tiltrådt.


Fraværende var: Michael Bruun og Morten Jørgensen




52. Høringssvar til Regionens råstofplan 2012
01.09G00 - 2012/66440

Sagsfremstilling
Region Hovedstaden har haft forslag til Råstofsplan 2012 i offentlig høring og administrationen har afgivet et administrativt høringssvar.

Forslaget til Råstofsplan 2012 inklusiv bilag og miljøvurdering ligger i sagen ( dokument nr. 2012/66440 008 'Dokumenter vedr. Forslag til råstofsplan 2012')

I Gribskov Kommune er udlagt områder til sand/grusindvinding syd for Helsinge. Udpegningerne er stort set uændrede i forhold til tidligere udpegninger.

Med forslag til Råstofsplan 2012 udpeges også en række områder med tinglyste rettigheder til udvinding af ler til graveområder. Dette betyder konkret, at råstofindvinding de pågældende steder ikke blot afhænger af aftaler mellem grundejer og rettighedshaver men også ophøjes til en status, hvor der skal tages hensyn til det i planlægningen.

Administrationen har i sit høringssvar opfordret til, at Region Hovedstaden i udpegningen af graveområder indarbejder en afstand til sammenhængende bebyggelse på 100 meter, da dette vil være i overensstemmelse med tidligere anbefalinger fra Regionplan 2005 og et normalt krav i nye gravetilladelser fra kommunerne.

Lovgrundlag
Lov om råstoffer §5a, LBK nr 950 af 24/09/2009

Økonomi
-

Miljøforhold
Der er foretaget en miljøvurdering af planforslaget.

Høring
Forslag til Råstofsplan 2012 har været i høring fra 12. december 2012 til d. 28. februar 2013

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan og Miljøudvalget, at

  1. ovenstående orientering tages til efterretning

    Tidligere udvalgsbeslutninger

-

Beslutning

  1. Tiltrådt.


Fraværende var: Michael Bruun & Morten Jørgensen






Mødet startet:
05:15 PM

Mødet hævet:
07:30 PM