Plan- og Miljøudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
1 Miljøscreening af planer for boligområdet Skovgårdshave i Helsinge
2 Lokalplan 519.01 for udvidelse af golfbane ved Pibe Mølle - endelig
vedtagelse
3 Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
4 Forslag til Planlovsændring
5 Åmosevejen 11, Landzonesag: Ansøgning om oplag af flere biler til
autoophugningsvirksomhed
6 Solceller på tag, Gilleleje Hovedgade 37 Gl. Gilleleje
7 Beredskab - Frigivelse af anlægsmidler, køb af redningsbåd
13 Søborg Sø


Efterretningssager
11 Arkitekturpolitik Statusredegørelse
12 Byggesager. Styrring og prioritering.
14 CO2 beregning for 2011


Lukkede
8 Forberedelse af salg af ejendom.
9 Forberedelse af salg af ejendom.
10 Forberedelse af salg af ejendom.

Medlemmer:

Børge Sørensen

Susan Kjeldgaard

Bo Jul Nielsen

Jannich Petersen

Morten Jørgensen

Michael Bruun

Cannot Kroner

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:
Børge Sørensen orienterede om ekstraordinært møde d. 6. februar 2013.
Jannich Petersen efterlyste notat fra PMU's besigtigelsestur.
Jannich Petersen opfordrede til at følge sag om biogasanlæg i Tønder.


Åbne

1. Miljøscreening af planer for boligområdet Skovgårdshave i Helsinge
01.00P00 - 2012/52484

Sagsfremstilling
Forslag til lokalplan og tilhørende kommuneplantillæg, blev godkendt til offentlig fremlæggelse af Byrådet, mandag den 10. december 2012 og er i offentlig fremlæggelse frem til den 5. februar 2013.

Ifølge §4, stk. 3 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer, skal berørte myndigheder høres, før der tages beslutning om en plan skal miljøvurderes. Ved en fejl, er planerne ikke blevet sendt i forhøring inden den politiske behandling af planerne og der er derfor endnu ikke truffet beslutning om, hvorvidt der skal udarbejdes en miljøvurdering eller ej. Sagen forelægges derfor med henblik på stillingtagen til dette.

I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har administrationen vurderet, at lokalplanforslaget og tillægget til kommuneplanen ikke skal miljøvurderes.

Vurderingen begrundes i at der er tale om fortætning i et område omgivet af bymæssig bebyggelse og at planen og det byggeri den åbner op for er af meget begrænset omfang og lokal karakter. Miljøscreeningen fremgår af Bilag 1.

Vurderingen har været i hørring hos Naturstyrelsen, Holbo Herreds Kulturhistoriske Center og DN Gribskov. Der er ikke indkommet bemærkninger til vurderingen om ikke miljøvurderer de to planforslag.

Administrationen anbefaler, at der træffes beslutning om at planforslaget ikke skal miljøvurderes.

Lovgrundlag
Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Økonomi
-

Miljøforhold
Se ovenfor

Høring
-

Bilag
Bilag 1: Miljøscreening

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at godkende at planforslagene ikke skal miljøvurderes.
   
   Beslutning

1. Tiltrådt

2. Lokalplan 519.01 for udvidelse af golfbane ved Pibe Mølle - endelig vedtagelse
020743 - 2012/56235

Sagsfremstilling
Endelig vedtagelse
Forslag til Lokalplan 519.01 for udvidelse af golfbane ved Pibe Mølle har været i offentlig fremlæggelse 10.09.12 til den 05.11.12 og forelægges nu med henblik på behandling af indkomne ændringsforslag/indsigelser og endelig vedtagelse.

Baggrund
Forslag til Lokalplan 519.01 blev igangsat 05.09.07, og er udarbejdet på baggrund af fokusområder som fremlagt på nævnte møde, samt revideret skitseprojekt for baneudvidelsen dateret 28.02.12, godkendt af Udvalget på mødet den 21.03.12.

Lokalplanen omfatter matr.nr. 6k Høbjerg By, der er en del af ejendommen Høbjergvej 32 med eksisterende golfbane. Der er ønske om en baneudvidelse med træningsfaciliteter i form af driving range og overdækkede udslagssteder samt bygning med træningsrum. Herudover er der plads til en 6 hullers bane, og der indpasses en p-plads. Udvidelsen sker med særligt fokus på at skabe faciliteter til unge / nye spillere.

Lokalplanen inddrager et tidligere landbrugsareal, og de naturlige forhold med beskyttet sø og terrænvariationer bevares som en del af banens opbygning.

Der ønskes en lokalplan, der ikke inddrager de eksisterende golfbanearealer indenfor Lokalplan 59.96, idet der ikke er intentioner om at ændre arealanvendelsen her.

Ifølge Kommuneplan 2009-2021 ligger arealet i zone 2, hvor eksisterende golfbaner kan udvides under forudsætning af, at landskabs-, natur- og kulturværdier indenfor beskyttelsesområderne ikke forringes, og der tages hensyn til kommuneplanens øvrige retningslinjer. Der er fastlagt rammebestemmelser for område 1.R.02, som omfatter udvidelsen af golfbanen.

Hovedpunkter i bemærkninger
Der er i perioden indkommet 2 bemærkninger til planforslaget. Bemærkningerne har ikke været i høring hos bygherre, idet de dels vedrører kommunens forpligtelse til at indskrive foretagne vurderinger, dels kommer fra bygherre selv.

1. Naturstyrelsen Roskilde bemærker:
1a) at redegørelsen i henhold til habitatbekendtgørelsen skal indeholde en vurdering af, om planen kan have en væsentlig påvirkning på et Natura 2000-område, herunder om planen har en karakter, så en nærmere konsekvensvurdering er påkrævet. Vurderingen skal være begrundet, dvs. at det skal fremgå, hvad der ligger til grund for den afgørelse, som myndigheden træffer. Af planens redegørelse skal det ligeledes fremgå, om gennemførelse af planen vil kunne beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for arter på habitatdirektivets bilag IV.

1b) at Pibe Mølle-området er udpeget som værdifuldt geologisk område, hvilket bør fremgå af planmaterialet.

Ad 1a) Administrationen anbefaler, at følgende tekst tilføjes til redegørelsen for Lokalplan 519.01 under afsnittet om forhold til anden lovgivning i forbindelse med endelig vedtagelse:
"Natura 2000 og bilag IV-arter
I henhold til habitatbekendtgørelsen (bek. nr. 408 af 1. maj 2007) skal der i redegørelsen i et forslag i medfør af planloven indgå en vurdering af, om planen kan have en væsentlig påvirkning på et Natura 2000-område, herunder om planen har en karakter, så en nærmere konsekvensvurdering er påkrævet.

Golfbaneudvidelsen sker ca 1900 meter vest for Natura 2000 - område nr 133: Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov. På grund af afstanden vurderes udvidelsen ikke at påvirke Natura 2000-området, og planen indebærer ikke aktiviteter eller arealanvendelser, der fordrer nærmere konsekvensvurdering. Planområdet er sammenhængende med eksisterende større golfanlæg. Naturværdier vil blive tilgodeset i større grad end hidtil ved en mere varieret flora og dermed bedre vilkår for faunaen, idet der indpasses beplantninger mellem banens græsarealer med mere vildtvoksende vegetation. Med en drift i h.t. Dansk Golf Unions politik vil kvælstofbelastning af omgivelserne blive mindsket, set i forhold til en intensiv landbrugsdrift.

Det er vurderet, at planens indhold på grund af afstanden ikke vil påvirke yngle- eller rasteområder for de arter, der er på udpegningsgrundlaget for Gribskov. Der er endvidere ikke registreret sjældne eller udryddelsestruede planter og dyr eller konstateret rødlistede arter indenfor lokalplanområdet."

Ad 1b) Administrationen anbefaler, at følgende tekst tilføjes til redegørelsen for Lokalplan 519.01 under afsnittet om forhold til anden lovgivning, Landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige interesser, i forbindelse med endelig vedtagelse:
"Området er ifølge Miljøministeriets seneste kortlægning en del af det geologisk værdifulde område 'Pibemølle', som er et karakteristisk dødislandskab med issøbakke og omkringliggende lergravningsområder med teglværk. Lokalplanen omfatter dog ikke lergrave, og omlægning til golfbane sker primært med fastholdelse af naturligt terræn og helt lokal etablering af greens og bunkers med op til 1 meters terrænændring, der vurderes ikke at ville sløre de overordnede landskabsformer."

2. Ejer af lokalplanområdet, Ree Golf, bemærker at de forudsætter, at de som ejere af de omfattede arealer kan dyrke de dele af arealerne, der er omfattet af lokalplanen, som almindelig landbrugsjord (dog med de begrænsninger, der gælder for golfbaner), indtil hele projektet gradvis udrulles og realiseres på arealerne med den ny drivingrange og på sigt tillige flere golf-huller.

Ad 2) Administrationen bemærker, at den eksisterende lovlige anvendelse (landbrug) kan fortsætte, idet ejer ikke har handlepligt på en lokalplan. Dette ændres ikke ved, at dele af arealet inddrages til golfbane. Der skal dog være opmærksomhed på, at landbrugspligten på arealet er ophævet på vilkår om, at arealet lokalplanlægges og tages i anvendelse til golfbanen inden år 2016. Det vil sige, at hvis ikke hele arealet indgår som del af golfbanen i 2016, vil det være op til Jordbrugskommissionen at beslutte, om landbrugspligten kan ophøre eller skal bestå på restarealet.
Administrationen anbefaler, at følgende tekst tilføjes til redegørelsen for Lokalplan 519.01 under afsnittet Lokalplanområdets beliggenhed og eksisterende forhold: "Dette [frist for ophævelsen, red.] er dog ikke til hinder for, at arealet kun gradvist hen over perioden tages i brug som golfbane."

Administrationen anbefaler, at Udvalget endeligt vedtager lokalplan 519.01 med de ovennævnte tilføjelser.


Lovgrundlag
Lov om planlægning § 13 stk. 1-2 (Lbk nr. 937 af 24. sept. 2009 med senere ændringer og tilføjelser)
Kommuneplan 2009-2021 for Gribskov Kommune.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lbkg. nr. 936 af 24.09.2009).


Økonomi
Ved udarbejdelse af ny lokalplan har bygherre bidraget med inputs til planens indhold.


Miljøforhold
I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har administrationen vurderet, at lokalplanforslaget ikke skal miljøvurderes. Miljøscreeningen har været sendt til høring i Naturstyrelsen Roskilde og Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre, og der er ikke indkommet bemærkninger til sagen. Afgørelsen blev bekendtgjort efter lovens § 4, stk. 4 den 10.09.12 i forbindelse med den offentlige fremlæggelse af planforslagene. Der gjaldt en klagefrist på 4 uger fra denne dato.


Høring
Lokalplanforslaget har været offentligt fremlagt i perioden fra den 10.09.12 til den 05.11.12, jf. Planlovens § 24. Der indkom bemærkninger som nævnt ovenfor.


Bilag
Forslag til Lokalplan 519.01 for udvidelse af golfbane ved Pibe Mølle >> medsendes ikke dagsordenen, men kan ses elektronisk på hjemmesiden.


Indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at forslag til Lokalplan 519.01 vedtages endeligt med indarbejdelse af de ovenfor nævnte tilføjelser.

Tidligere udvalgsbeslutninger
05.09.2007 igangsatte Planudvalget udarbejdelse af lokalplanforslaget jf. kommuneplanens rammebestemmelser.
21.03.12 tiltrådte Plan- og Miljøudvalget, at udarbejdelse af lokalplanforslaget genoptages med udgangspunkt i ansøgning af 28.02.12.
20.06.12 tiltrådte Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at forslag til Lokalplan 519.01 godkendes til offentlig fremlæggelse, og
2. at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes.

Beslutning

1. Tiltrådt, med tilføjelse i lokalplanens §4:
   "Udstykning kan dog ske i forbindelse med mulig udvidelse af teknisk anlæg til regulatorstation for naturgas i lokalplanområdets sydøstlige hjørne"
   
   
   

3. Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
01.02P00 - 2012/36046

Sagsfremstilling
Byrådets målsætninger for Gribskov Kommune som Attraktiv Kommune udmøntes blandt andet gennem kommuneplanlægningen. Målsætninger for temaer som klima, bosætning, erhvervsudvikling og infrastruktur er fastlagt i Planstrategi 2012. I kommuneplanen fastlægges mere konkrete rammer for udviklingen og arealanvendelsen indenfor de enkelte temaer.

Udarbejdelse af Kommuneplan 2013-25 er igangsat af Økonomiudvalget den 13.08.2012.

Udarbejdelsen af Kommuneplan 2013-25 sker parallelt - og i tæt samspil - med udarbejdelsen af flere andre større planer, herunder Strategisk energiplan, Spildevandsplan og Klimatilpasningsplan.

Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget til orientering om status på udarbejdelsen af forslaget med henblik på at godkende, at der arbejdes videre med det forelagte. Endvidere bedes udvalget drøfte forslag til væsentlige ændringer, der vil blive uddybet på mødet.

Plan- og Miljøudvalgets bemærkninger til ændringer omhandlende infrastruktur og tekniske anlæg foreslås forelagt Teknisk Udvalg.
Plan- og Miljøudvalgets bemærkninger til ændringer omhandlende erhverv foreslås forelagt Erhvervs- og Turismeudvalget.

Emner til revision
I forbindelse med Planstrategi 2012 er besluttet at udarbejdelsen af Kommuneplan 2013-25 gennemføres som en delvis revision af den gældende kommuneplan samt at revisionen fokuseres omkring:

• udmøntning af målsætninger i Planstrategi 2012
• nødvendige ændringer for at sikre at kommuneplanen er i overensstemmelse med overordnet planlægning og lovgivning.
• tværgående justering og finpudsning af Kommuneplan 2009-21 med henblik på at forenkle og tydeliggøre kommuneplanen.

Der gennemføres endvidere justeringer af mere teknisk karakter for eksempel i forhold til datakrav for indberetning til Plansystem.

Væsentlige ændringer
Nedenfor gives en oversigt over de emner, hvor der foreslås væsentlige ændringer i kommuneplanen som udmøntning af Planstrategi 2012. Emnerne forelægges udvalget til drøftelse og vil blive uddybet på mødet.

Klima:

• Bæredygtighed i bygninger og byrum indtænkes i højere grad ifht fremtidig byudvikling og udvikling af sommerhusområder samt evt erhvervsområder
• Eventuel udpegning af testområder til grønne initiativer

Erhverv:

• Arealudlæg ved Mestervangen (Græsted) og Stæremosen (Gilleleje) justeres

Infrastruktur:

• Den overordnede tankegang vedr. infrastruktur ændres, og det betyder en række mindre ændringer for stier, pendlerparkering mv. Desuden betyder det, at de langsigtede mål for jernbane og overordnet vejnet bliver mere præcise.

Turisme og fritid:

• Der udarbejdes 'sammenhængende turistpolitiske overvejelser'. Disse er forudsætning for lokalisering af nye ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen.
• Inddragelse af nyt sommerhusområde ved Vejby

Landområdet:

• Den måde landbrugets interesser i landområdet varetages i kommuneplanen skal ændres. Der lægges op til en trinvis ændring med rum for dialog.

Desuden forelægges forslag til justeringer af arealudlæg til boliger.

Der vil på de næste Plan- og Miljøudvalgsmøder blive fulgt op på ovenstående emner, hvor der er behov, og der vil blive forelagt yderligere emner til drøftelse. Eksempler på emner der forelægges på de næste møder er lokalisering af biogasanlæg samt lokalisering af bygninger til store husdyrbrug.

Forenklet og tydeligere kommuneplan
I forbindelse med Planstrategi 2012 blev besluttet, at arbejdet med at forenkle og tydeliggøre kommuneplanen skal ske i etaper. Det foreslås, at der i denne kommuneplan fokuseres på følgende:

• En endnu bedre digital plan. Kommuneplan 2013-25 kommer til at få meget samme form som den gældende. Men der arbejdes på, at der kommer færre link, aktive kort og en mere overskuelig struktur.
• Klare, entydige retningslinjer - og ikke flere end nødvendigt. Der laves som udgangspunkt et tjek af de emner, der alligevel revideres.

Administrationen undersøger endvidere om en revision af rammerne eller dele heraf kan understøtte en mere effektiv byggesagsbehandling samt omfanget af en sådan revision. Der fremlægges mere herom på et senere møde.

Ovenstående punkter foreslås ud fra at de kan bidrage til, at

• kommuneplanen bliver lettere tilgængelig for borgere, virksomheder og andre interessenter, der vil vide mere om Byrådets ønsker for udviklingen af kommunen,
• sagsbehandling kan foregå mere effektivt.

Overordnet faseinddeling og tidsplan for kommuneplanarbejdet
Den overordnede tidsplan for udarbejdelsen af Kommuneplan 2013-25, herunder inddragelse og politisk behandling er besluttet på tidligere møder.

Jf. tidsplanen forventes at det første samlede udkast til forslag til Kommuneplan 2013-25 vil blive forelagt udvalget på Plan- og Miljøudvalgsmøde den 03.04.2013.

Tidsplanen nedenfor er opdateret i forhold til at de politiske møder er fastlagt for 2013:

	Fase	Politisk behandling	Inddragelse
3. kvartal 2012 - 2. kvartal 2013	Analyser og Udarbejdelse af forslag til Kommuneplan 13	3.-4. kvartal 2012: PMU særlige emner behandles løbende. 03.04.2013: PMU Første samlede bud på indhold	4. kvartal 2012 og 1. kvartal 2013 de fire dialogfora høres ift relevante emner
15.05.2013- 17.06.2013	Politisk godkendelse af forslag til Kommuneplan 2013-25	PMU/ØU/BY
Juni-august 2013	10 ugers offentlig fremlæggelse		offentlig høring med borgermøde
September 2013	Administrativ behandling af indsigelser
25.09.2013- 04.11.2013	Politisk vedtagelse af Kommuneplan 2013-25	PMU/ØU/BY

Lovgrundlag
Lov 388 af 06.06.91 om planlægning, jf lovbekendtgørelse 937 af 24.09.09 med senere ændringer
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 936 af 24/09/2009.
Kommuneplan 2009-21 for Gribskov Kommune.
Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune

Økonomi
-

Miljøforhold
Kommuneplan 2013-25 vil blive miljøvurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Ændringer i kommuneplanens indhold, ændret baggrundsviden eller ændrede forudsætninger for planlægning i øvrigt, vil blive screenet i forhold til at vurdere om der, på grund af kommuneplanens indhold, er miljøfaktorer, der påvirkes i væsentlig grad.

En samlet liste over de miljøfaktorer, der vurderes at påvirkes eller hvor det er nødvendigt med en nærmere vurdering for at fastslå den egentlige påvirkning, sendes i høring hos berørte myndigheder i forbindelse med en indledende scoping.

Efterfølgende udarbejdes en miljørapport, hvor de enkelte miljøfaktorer gennemgås, og hvor der gennemgås mulige alternativer. Miljørapporten er med til at kvalificere beslutningsoplægget og sendes i høring sammen med forslag til kommuneplan.


Høring
Tidlig inddragelse
I forbindelse med udarbejdelse af forslaget til Kommuneplan 2013-25 inddrages de allerede etablerede fora i Gribskov Kommune. Det er Det Grønne Dialogforum, Gribskov Erhvervsråd, Dialogforum for Lokalsamfund og Grundejerkontaktudvalget.

De nævnte fora orienteres løbende om kommuneplanarbejdet. I løbet af 1. kvartal vil relevante emner endvidere blive forelagt de forskellige fora til drøftelse.

Herudover inddrages andre særlige eksterne interessenter og myndigheder om specifikke emner efter behov, herunder Vejdirektoratet og Lokalbanen i forbindelse med revision af infrastruktur og landbrugserhvervet i forbindelse med revision af landbrugsplanlægningen.

Offentlighedsfase
Forslag til Kommuneplan 2013-25 skal offentliggøres i mindst 8 uger, jf. Planloven, §24. På grund af at perioden ligger i sommerferien, forløber den over 10 uger.

Under offentlighedsfasen vil blive afholdt et 'borgermøde'. Mødet forventes afholdt i stil med det møde der blev holdt i forbindelse med Planstrategi 2012 og som ét samlet møde for de større planer der er i høring samtidigt, jf beslutning i Plan- og Miljøudvalget den 05.09.2012.

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at tage status for arbejdet med udarbejdelse af forslaget til efterretning og eventuelt afgive bemærkninger hertil.
2. at videresende erhvervs- og turistrelaterede emner til drøftelse i Erhvervs- og Turismeudvalget og emner omhandlende infrastruktur og tekniske anlæg til Teknisk Udvalg.
   
   Beslutning

1. Tiltrådt.

4. Forslag til Planlovsændring
01.01K00 - 2012/65297

Sagsfremstilling
Miljøministeren har sendt et udkast til ny planlovsændring i høring. Lovforslaget tilbageruller/ændrer delvist den planlovsændring der kom som udmøntning af den tidligere regerings udspil ’Danmark i balance i en global verden’. Udkastet bygger på en aftale indgået mellem Regeringen, Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten.

Udkastet var i høring til den 14.12.2012. Der er afgivet et administrativt høringssvar, der her forelægges til drøftelse og evt. afgivelse af bemærkninger.

Lovforslaget indeholder følgende ændringer:

• ny 'landdistriksbestemmelse' giver nye muligheder for at meddele landzonetilladelse i vanskeligt stillede landdistrikter
• ensartede regler for planlægning indenfor kystnærhedszonen
• ændring af mulighed for planlægning for store udvalgsvarebutikker
• ophævelse af tilslutningspligt mv til fællesanlæg
• ophævelse af kravet om landzonetilladelse i forbindelse med opsætning af antenner til mobilkommunikation på eksisterende antennemaster, siloer og høje skorstene

Særligt 'landdistriktsbestemmelsen' og ændringer for planlægning for store udvalgsvarebutikker vurderes at have betydning for Gribskov kommune.

Sigtet med den nye 'landdistriksbestemmelse' er at styrke udviklingen i alle vanskeligt stillede landdistrikter til forskel fra de gældende regler, der kun omfatter særligt udvalgte kommuner.

Ved vanskeligt stillede landdistrikter forstås landdistrikter, hvor der er et særligt behov for tiltag med henblik på at vende en negativ udvikling præget af begrænset pres på arealressourcen og lav beskæftigelse og/eller fraflytning.

Bestemmelsen styrker mulighed for udvikling ved at lempe praksis for:

• etablering af helårsboliger og erhverv i overflødiggjorte bygninger,
• udvidelse af erhvervsvirksomheder og
• opførelse af nye helårsboliger i umiddelbar tilknytning til eksisterende landsbyer eller anden tilsvarende bebyggelse.

Bestemmelsen sikrer, at hensynet til de planlægningsmæssige interesser og til naboer, samt til landskabs- og naturinteresserne m.v. kan tilgodeses i fornødent omfang ved at give kommunalbestyrelsen muligheden for og kompetencen til at vurdere, hvad der efter en samlet afvejning bedst sikrer den ønskede udvikling i området.

Udkastet til lovændring ruller detailhandels-bestemmelser indført i forbindelse med 'Danmark i Balance' tilbage. Hvilket vil få konkret betydning i forbindelse med den kommende kommuneplan-revision. Således betød 'Danmark i balance' at kommunerne uden for hovedstadsområdet kunne planlægge for én større udvalgsvarebutik (over 2.000 kvadratmeter) pr. planperiode. Dette omfattede ikke Gribskov, da detailhandlen i hovedstadsområdet er reguleret af et landsplandirektiv. I juni 2010 oplyste Naturstyrelsen, at landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet ville blive ændret således, at også Gribskov og andre kommuner i 'det øvrige hovedstadsområde' ville kunne planlægge for en større udvalgsvarebutik. På den baggrund er det indarbejdet i seneste planstrategi, at der i forbindelse med kommende kommuneplanrevision skulle planlægges for én større dagligvarebutik. En naturlig følge af udkastet til lovændring vil være, at heller ikke landsplandirektivet ændres, og Gribskov Kommune vil således ikke kunne planlægge for en større udvalgsvarebutik.

Administrationens høringssvar støtter generelt op om de muligheder, der ligger i 'landdistriksbestemmelsen'. Der roses også for at forslaget giver mulighed for forenkling af landzoneadministration i forbindelse med opsætning af antenner på eksisterende master, siloer og høje skorstene. Samtidig udtrykkes der i høringssvaret forventning om, at der fortsat arbejdes på en revision af landsplandirektivet med henblik på at skabe større fleksibilitet for planlægning for detailhandel også i 'det øvrige hovedstadsområde'. Administrationens høringssvar fremgår af Bilag 1.

Administrationen anbefaler, at Plan og Miljøudvalget drøfter høringssvaret og afgiver eventuelle bemærkninger.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06.06.91 om planlægning, jf lovbekendtgørelse 937 af 24.09.09 med senere ændringer
Udkast til lov om ændring af lov om planlægning (Nye muligheder i landdistrikterne, ændring af regler om planlægning i kystområder og til butiks-formål, ophævelse af tilslutningspligt til fællesantenneanlæg og opsætning af antenner i landzone)
Cirkulære 67 af 31.10.08 Landsplandirektiv om detailhandel i hovedstadsområdet

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Bilag 1: Administrativt høringssvar - december 2012
Bilag 2: Tidligere afgivet høringssvar - november 2010

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan og Miljøudvalget at:

1. udvalget på baggrund af sagsfremstillingen drøfter høringssvaret og afgiver sine eventuelle bemærkninger.
   
   Beslutning

1. Tiltrådt.

5. Åmosevejen 11, Landzonesag: Ansøgning om oplag af flere biler til autoophugningsvirksomhed
027744 - 2012/37022

Sagsfremstilling
Ansøgning om udvidelse af biloplag til Kroghs Autogenbrug på ejendommen Åmosevejen 11 er fremsendt af ejer Jens Krogh. Der søges om mulighed for øget oplag af miljøbehandlede biler på ejendommens i forvejen godkendte areal hertil, dvs over 35 stk.

Ejer oplyser, at virksomheden ikke har givet anledning til klager eller miljøsager. Ansøgningen begrundes med, at ændringer i driften samt nye krav til virksomheden gør det nødvendigt for virksomhedens fortsatte eksistens, at der gives mulighed for et øget oplag af skrotbiler.

Virksomheden er omgivet af volde, og ejer mener, at et øget bil-oplag ikke vil være synligt for naboer. Til og frakørsel af skrot vil ifølge ejer heller ikke give anledning til øget belastning, idet antallet af indkomne biler forventes at forblive stabilt.

En udvidelse vil kræve landzonetilladelse, idet der sker en ændring i f.t. den gældende landzonetilladelse, der definerer virksomhedens rammer med en begrænsning på op til 35 biler oplagret.

Vurdering
Administrationen vurderer, at det ansøgte ikke bør fremmes, idet der er en lang historik på ejendommen med lignende afgørelser vedrørende autoophugningsvirksomhed. Der blev i maj 1994 givet landzonetilladelse til virksomheden med vilkår om et begrænset biloplag på max 35 biler. Denne tilladelse blev alene givet efter revurdering i amtet, fordi der blev fundet en løsning med vilkår om begrænsning, så man kunne undgå ukontrolleret og skæmmende oplag til en virksomhed, som amtet i første omgang vurderede ikke burde placeres i det åbne land. Det blev indskrevet, at en evt udvidelse ikke kunne forventes godkendt. Efterfølgende blev der i 1995 givet afslag på udvidet oplag.

HUR gav i 2002 tilladelse til udvidelse af virksomheden, men afgørelsen blev underkendt af Naturklagenævnet, da projektets omfang vurderedes at være for stort. Efter overtagelse af landzonekompetencen gav kommunen i maj 2004 en ny landzonetilladelse, for at ejer kunne flytte oplagspladsen til et andet areal, men vilkåret om et max. oplag af 35 biler blev videreført.

Gældende miljøgodkendelse er fra 1995, og heri er også indskrevet krav om max oplag på 35 biler. Dette er kontinuerligt håndhævet ved miljøtilsyn på ejendommen.

Der blev i 2009 givet afslag til oplag af flis m.v., idet der blev henvist til aktivitetens naturlige placering i et erhvervsområde. Administrationen vurderer, at en udvidelse af bil-antallet ud over de 35 biler tilsvarende vil bringe virksomheden op på en størrelse, der bør henvises til et erhvervsområde.

Hvad gælder for området
Ejendommen består af matr. nr. 21 a, Vejby By. Matriklens areal er ca. 18,6 ha. Beboelseshus og autoophugningsvirksomhed på ca 1,3 ha ligger omgivet af det resterende opdyrkede landbrugsareal. Virksomheden ligger i det åbne land, mellem Mønge og Vejby. Nærmeste samlede boligbebyggelse til det berørte areal er Vejby, der ligger 1200 meter mod vest. Nærmeste nabo er 270 meter væk. Terrænet skråner jævnt ned mod Højbro Å med et fald på 7 m hen over en strækning på 300 m.

Området er ifølge kommuneplanen beliggende i en økologisk forbindelse, hvor tekniske anlæg skal undgås. Det indgår i den landskabelige egn Agerlandet, som er karakteriseret ved åbenhed.

Den hidtidige vurdering af ejendommen følger kommuneplanens intentioner om at begrænse produktionserhverv i landzone, der enten ikke har direkte tilknytning til landbruget eller etableres i overflødige landbrugsbygninger og udvides herfra.

Jævnfør praksis bør det tillægges vægt, om virksomheden ved opstarten har haft en forventning om at kunne udvide virksomheden. Det er ikke tilfældet her, og administrationen anbefaler derfor, at der gives afslag på det ansøgte.


Lovgrundlag
Lov om planlægning § 35 (Lbk nr. 937 af 24. sept. 2009 med senere ændringer og tilføjelser)
Kommuneplan 2009-2021 for Gribskov Kommune


Økonomi
-

Miljøforhold
En ændring i antallet af biler vil kræve ny miljøgodkendelse af virksomheden, idet antallet er indskrevet i den eksisterende godkendelse. Det vurderes dog, at der i en ny godkendelse vil kunne stilles vilkår, der sikrer en miljømæssigt forsvarlig udvidelse.


Høring
I henhold til planlovens § 35 stk 4 skal sagen i 14 dages naboorientering, såfremt Udvalget ser positivt på det ansøgte. Fremkommer der væsentlige indsigelser, vil sagen skulle forelægges Udvalget påny forud for endelig afgørelse i sagen.


Bilag
Åmosevejen 11 Oversigtsfoto PMU 090113


Indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at der gives afslag på landzonetilladelse til den ansøgte udvidelse af biloplag.

Tidligere udvalgsbeslutninger
-

Beslutning

1. Udsat til næste møde, med henblik på besigtigelse.

6. Solceller på tag, Gilleleje Hovedgade 37 Gl. Gilleleje
004771 - 2012/55995

Sagsfremstilling
Orientering om sagsforløb
Den 1.10.2012 henvender ejer af ejendommen Ann-Mari Stegler sig til administrationen med en forespørgsel om opsætning af solceller.

Ejendommen
Ejendommen er på i alt 340 m² og ligger på Gilleleje Hovedgade 37. Ejendommen består af to enfamiliehuse fra 1900 og 1895. Af BBR fremgår det at den ældste af bygningerne er renoveret i 1977 hvor der antages at husene har fået udskiftet tagdækning til eternitplader.

Planforhold
Ejendommen ligger som det fremgår af navnet på hovedgaden i Gilleleje og er omfattet af den bevarende lokalplan nr 15.31 der omhandler det gamle Gilleleje, vedtaget 1988. Ejendommen ligger i boligområde (område B) bygningerne er ikke udpeget som bevaringsværdige men ligger tæt på naboejendommen på nr. 39 som er bevaringsværdig.

Bevarende Lokalplan 15.31
Lokalplanens formål: Det er lokalplanens formål er at beskytte og bevare det særlige bymiljø i det gamle Gilleleje. Det gæller både bevaring af det enkelte hus og bevaring af helheden i mere bred forstand, d.v.s. gademiljøer, de åbne pladser, de større markante træer og de særlige karakteristiske bygningshistoriske variationer, som byområdet er så rig på.

1.1 fastlægge retningslinier og byggebestemmelser der bevarer miljøet i det gamle Gilleleje herunder bl.a. at bevare bebyggelsens nuværende karakter.

kapitel 3, stk. 3.5.1 - Eksisterende eller traditionelle tagmaterialer skal bibeholdes
3) Til tagmaterialer skal anvendes strå, røde eller brune tegltagsten, skifer, sort tagpap eller bølgeplader i mørke jordfarver.
4) Der må ikke anvendes materialer der efter byrådets skøn virker skæmmende.

Ansøgningen
Ansøger stiller spørgsmål om mulighed for at sætte solceller på boligens vestlige og østlige tagflade. Dette anlæg vil være synligt ude fra vejen i både vestlig og østlig retning, da huset ligger helt ud til vejen.

Sagsforløb
I kvitteringsbrev den 09.10.2012 meddeler administrationen at anlægget ikke umiddelbart kan etableres da ejendommen ligger i et område, som er omfattet af bestemmelser i lokalplan 15.31. Afslutningsvis bemærkes, at ansøger ikke må begynde etableringen af anlægget før, hun har modtaget en afgørelse. Efter videre telefonisk henvendelse er ansøgere blevet informeret om, at et solcelleanlæg kræver en dispensation i forhold til den bevarende lokalplan som ejendommen er opfattet af og at en sådan dispensation skal behandles i Plan- og Miljøudvalget.

Plan-og Miljøudvalgets beslutning den 04.12.2012
Udvalget beslutter på deres møde den 04.12.2012 at være positivt indstillet overfor solcelleanlæg i Gl. Annisse. Udvalget beslutter samtidig at ville meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser om tagmateriale, idet udvalget lægger vægt på at anlægget lægges på et nyere typehus.

Administrationens vurdering
Det ansøgte solcelleanlæg på Gilleleje Hovedgade 37 ønskes monteret på et hus af ældre dato, og med en meget strategisk beliggenhed langs hovedgaden ved kirken og det gamle bymiljø. Området er kulturhistorisk meget sårbart, og det er administrationens vurdering, at de ansøgte solceller ikke bør anbringes på bygningens tagflade, hvor de vil være meget synlige i forhold til hovedgaden. Administrationen vil normalt i sådanne sager være i dialog med ansøger om alternative løsninger, men det vurderes i dette tilfælde at det er vanskeligt at finde alternativer. Administrationen vil dog vurdere et revideret projekt såfremt ansøger kommer med et sådant.

Lovgrundlag
Planloven, Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24.09.2009 og efterfølgende ændringer.
Kommuneplan 2009-21
Lokalplan 15.31 Bevarende lokalplan for det gamle Gilleleje

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Bilag 1: Luft foto - Gilleleje Hovedgade 37
Bilag 2: Foto - Gilleleje Hovedgade
Bilag 3: Placering på tag

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. At der ikke meddeles tilladelse til solceller på bygningens tagflade.
   
   Beslutning

1. Tiltrådt.

7. Beredskab - Frigivelse af anlægsmidler, køb af redningsbåd
14.00Ø00 - 2012/65138

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget besluttede på møde den 21. november 2012 at processen med indkøb og indretning af ny redningsbåd skal fortsættes inden for de økonomiske rammer, og at driften af den nye båd indarbejdes som en del af den nye aftale om brandslukning m.v.

Der er i budget 2013 - 2016 afsat 0,4 mio. kr. i 2013 til finansiering af den kommunale andel af en ny redningsbåd i Gilleleje. Herudover er der afsat 0,1 mio. kr. årligt til drift af båden.

Der er udarbejdet overslag på ca. 800.000 kr. for indkøb, opbygning og montering af udstyr, hvoraf Gribskov Kommunes andel er 0,4 mio. kr.

Brandmændene i Gilleleje har indsamlet over 400.000 kr. og det er dermed muligt at købe og drifte en ny og større redningsbåd med det nødvendige udstyr.

Administrationen indstiller, at det afsatte rådighedsbeløb frigives således redningsbåden kan blive indkøbt.

Efter planen bestilles redningsbåden i starten af 2013 til indsættelse senere i 2013.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at frigive 0,4 mio. kr. af det på anlægsoversigten afsatte rådighedsbeløb til Gribskov Kommunes andel af køb af redningsbåd.

Beslutning

1. Tiltrådt.

13. Søborg Sø
01.00G00 - 2012/64420

Sagsfremstilling
Om denne sag
Bestyrelsen for Søborg Sø landvindingslag har i efteråret 2012 henvendt sig til formand for Plan- og Miljøudvalget Børge Sørensen, for at drøfte den fremtidige arealanvendelse for Søborg Sø.
På baggrund heraf er der holdt to møder med deltagelse af bestyrelsen, Børge Sørensen og administrationen.
Møderne har sigte på, at et evt. oplæg om fremtidig arealanvendelse for Søborg Sø kan ske i fællesskab mellem lodsejere og kommune.

Baggrund
I Planstrategien 2012 er undersøgelse af muligheder for naturgenopretning af Søborg Sø nævnt som et af Byrådets tiltag i 2012 - 18.

Forundersøgelser
Der foreligger allerede en del materiale omkring en ændret anvendelse af Søborg Sø, men der vil være behov for omfattende undersøgelser af forskellige forhold og aspekter for at finde ud af, hvad der kan lade sig gøre.
Den indledende dialog har haft udgangspunkt i en hovedopgave ved Københavns Universitet, hvor formålet med naturgenopretning er at etablere et attraktivt naturområde med et mangfoldigt fugleliv, bevare kulturhistoriske spor og give muligheder for forskellige former for friluftsliv.
Der skal søges midler til disse forundersøgelser.

Økonomi
Økonomi har en afgørende rolle i projektet både i forhold til erstatning til lodsejerne og den videre drift af arealet. Nogle lodsejere vil have behov for erstatningsjord hektar for hektar, for at kunne opretholde produktionsgrundlag for husdyrproduktion.
Indledningsvis er det foreslået at undersøge muligheder og vilkår for at søge midler hos de store fonde som Aage V. Jensen-, Realdania- og AP Møllerfonden.
Søborg Sø vil være et stort projekt af national betydning og omfanget gør, at der også bør søges penge til udarbejdelse af ansøgningsprocessen.

Projektskitse
Det er hensigten, at et oplæg til projektskitse udformes i tæt samarbejde mellem Søborg Sø landvindingslag og Gribskov Kommune. På baggrund at en projektskitse, vil der søges midler til de forestående forundersøgelser.
Samtidig skal der skabes rammer for samarbejdet omkring Søborg Sø - herunder samarbejdet med aktører med særlige interesser som lodsejere, myndigheder og grønne organisationer med henblik på en langsigtet løsning.

Lovgrundlag
-

Økonomi
Der anvendes i første omgang ca. 20.000,- til udarbejdelse af oplæg til projektskitse.

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at drøfte det videre arbejde med undersøgelser af muligheder for anvendelsen af Søborg Sø
2. at beslutte, at det arbejde, der er påbegyndt i samarbejde med bestyrelsen af Søborg Sø landvindingslag, fortsættes.
   
   Beslutning

1. Drøftet.
2. Drøftet.

Fraværende var: Morten Jørgensen





Efterretningssager

11. Arkitekturpolitik Statusredegørelse
01.00G00 - 2012/53579

Sagsfremstilling
Regeringens oplæg 2007
Kulturministeriet lancerer i 2007 et oplæg fra regeringen om arkitekturpolitik i Danmark: "Arkitekturnation Danmark" rammer for liv - rammer for vækst. Se bilag 1.
Det er regeringens mål, at politikken vil bidrage til at udvikle arkitekturen som dansk styrkeposition, og at politikken vil skabe øget bevidsthed og debat om arkitekturpolitikkens betydning, betingelser og muligheder.
Regeringen ønsker at styrke fundamentet for Danmark som arkitekturnation med en national arkitekturpolitik, der kan sætte arkitektur på dagsordenen.

20 af landets 98 kommuner har indtil nu vedtaget en egen arkitekturpolitik. Mange af disse er større bykommuner som f. eks.: Vejle, Helsingør og København.
Gribskov kommune har også taget udfordringen op, og er blandt de næste 10 kommuner der har besluttet at udforme en arkitekturpolitik.

Arkitekturpolitik i Gribskov kommune
Projektet om arkitekturpolitik i Gribskov kommune er igangsat foråret 2012 med Planstrategisk Forum som styregruppe, og forankret i Det Tekniske Område.
Projektet er igangsat fordi man ønsker en fælles måde at forholde sig til arkitektur på, og fordi ansøgere skal få indblik i vurderingskriterier og retninger som kommunen arbejder med.
Formålet er at øge kvaliteten i det fysiske miljø mest muligt, med særligt fokus på byggeri, udvikling og planlægning. Og samtidig give sagsbehandlere inden for diverse discipliner et redskab til at få en bedre forståelse af hvordan tingene skal hænge sammen, og konkret få byggeri til at passe ind i helheden og kommunens fysiske rammer.

Produktet
Intentionen er at udforme en organisatorisk projektmodel; et arbejdsredskab til hvordan man forholder sig i sager hvor arkitektur spiller en væsentlig rolle. Opgaven er at finde en metode som kan danne rammen om den faglige diskussion, og kvalificere projekter i relation til omgivelserne.

En arkitekturpolitik omfatter såvel bebyggede som ubebyggede arealer - dvs. både arkitektur på den ene side og byrum, pladser, torve etc. på den anden side. Øvrige temaer som belysningsplan, byrumsinventar, facade- og skilteregulativer skal også være omfattet.
En arkitekturpolitik i Gribskov kommune vil ikke udgøre en statisk størrelse eller 'facit liste' til udvikling af fremtidens projekter. Disse hensyn udmøntes i dag specifikt i byplanvedtægter og lokalplaner vedtaget af byrådet.

Arkitekturpolitikken vil være anvendelig især hvor der ikke er planlagte områder.
Kommuneplanen giver således forståelse af hvordan det enkelte område skal være, f.eks. Helsinge centerområde, men viser ikke konkret hvordan eller hvad visse områder skal udvikle sig til. Her vil arkitekturpolitik kunne udgøre et hjælpeværktøj og derved supplere kommuneplanen.

Dialog og forventnings afstemning
Hvordan opnår vi gode resultater? Administrationen har gennem de senere års sagsbehandling erfaret, at inddragelse og dialog med ansøgere, borgere og øvrige interessenter har haft stor betydning for udviklingen af gode resultater og optimal tilpasning af projekter. Karakteristisk for disse sager har været, en tidlig dialog og indbyrdes forventnings afstemning parterne imellem vedrørende overordnede problemstillinger.

Vejledende spørgsmål
Hvordan forholder vi os så til det enkelte projekt ?
Erfaring viser, at det er vigtigt at tænke helheden ind i projekter i forhold til omgivelserne. Administrationen søger at imødekomme borgerne hvor de står med deres visioner, og ved at lægge særlig vægt på gensidig fleksibilitet og åbenhed i projekters opgaveløsning. Denne proces giver optimale resultater for projekters potentielle udformning. Til dette anvender administrationen en række spørgsmål, alt afhængig af projektets art.
Et enfamiliehus i et parcelhuskvarter kræver f. eks. at der tages stilling til visse forhold, mens spørgsmål som rejses ved større projekter i erhvervsområder, vil grundet projektets kompleksitet medføre flere og andre aspekter som søges belyst.

Eksempler
Administrationen henviser til et par eksempler på tidligere arbejder, der så langt har fungeret som forberedelse frem til nu, f. eks. opførelse af Lidl dagligvarebutik i Helsinge og lokalbanens nye byggeri ved Kagerup station. Undervejs i tilblivelsen af sidst nævnte projekt har bl.a. hensynet omkring tilpasning til eksisterende byggeri, et øget antal medarbejdere, moderne faciliteter for de ansatte samt etablering af et større industrielt byggeri i skoven, spillet en væsentlig rolle. Vedrørende Lidl har hensynet til øget kundetilstrømning til området samt vej- og trafik spørgsmål haft stor betydning.

Helhedsvurdering
Fælles for disse sager er øget vægt på helhedsvurdering i sagsbehandlingen, hvor forskellige fagligheder drøftes samtidig. Forhold omkring vej, vand, byggelinjer, omgivelser, planlægningsmæssige principper, logistik, beplantning, arkitektur og byrum etc.
Helhedsvurdering kommer til udtryk, når visse forhold i en sag vurderes at have større eller mindre værdi, og vægtes tungere end det ville være tilfælde i et andet projekt eller område.

Effektivisering
Ved at udarbejde en model / et værktøj til hvordan man griber opgaver an, dannes et grundlag for en effektivisering af vores tilgang til projekter, om hvordan de bedst muligt kan løses. Derved opnås en smidig sagsgang som omfatter Det Tekniske Område og organisationen i øvrigt, hvor der arbejdes med det fysiske miljø. Effektiviseringen kommer bl.a. til udtryk ved at optimere ressourcer, kundskab og tidsforbrug hos administration, bygherre og interessenter.

Livskvalitet og identitet
Omdrejningspunktet i regeringens arkitekturpolitik udgør to klare visioner :

1. Høj arkitektonisk kvalitet skal skabe gode rammer om vores liv.
2. God dansk arkitektur skal skabe vækst og velstand.

På den nationale scene beskrives arkitekturpolitik som et strategisk redskab - en visionær strategi med overordnede visuelle og kvalitetsorienterede rammer for kommuners udvikling og vækst. Et godt dialogværktøj til at formulere konkrete krav til det arkitektoniske og fysiske udtryk, så kommuners identitet og dermed tiltrækningskraft udadtil forstærkes.

Kommuners fysiske udtryk får større og større betydning og er blevet et konkurrence parameter som bidrager til velfærd og livskvalitet. Flere almindelige mennesker stiller krav til bedre rammer for dagliglivet og kvaliteten af omgivelserne, når de skal finde et sted at bo. Flere virksomheder tænker også arkitekturen ind, når de vælger deres fremtidige lokalisering, fordi det bl.a. kan have betydning for mulighederne for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.
Se artikel af M.L.Madsen i bilag 2.

Tidsramme for projektet
Selve projektgruppen består af planlæggere og arkitekter fra Det Tekniske Område. Projektarbejdet strækker sig over 3. og 4. kvartal 2012 samt 1. og 2. kvartal 2013 hvorefter den præsenteres i en 'kort version'. Arkitekturpolitik i Gribskov kommune i en 1. udgave tænkes politisk behandlet i 2013, efterfulgt af en periode hvor politikken implementeres.

Lovgrundlag
Planloven, LBK nr. 937 af 24. september 2009 og efterfølgende ændringer.
Kommuneplan 2009-21

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag

Bilag 1: Arkitekturnation Danmark: Rammer for liv, Rammer for vækst
Bilag 2: Artikel af M. L. Madsen

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. At drøfte arkitekturpolitik i Gribskov kommune
   
   Tidligere udvalgsbeslutninger

Plan- og Miljøudvalget den 21.11.2012:
Udsat

Plan- og Miljøudvalget den 04.11.2012:
Udsat

Beslutning

1. Drøftet

12. Byggesager. Styrring og prioritering.
02.00G00 - 2012/60068

Sagsfremstilling
Baggrund
Plan og Miljøudvalget har tidligere behandlet status på byggesager den 20 juni 2012. Informationen på dette møde var, at nogle sager først blev påbegyndt efter 12 uger. PMU ønskede en kortere sagsbehandlingstid og ønskede en status igen senere på året.

Hvor hurtigt kommer byggesager mv. i gang
Nedenfor ses hvor hurtigt sager kommer i gang fra ansøger har leveret tilstrækkeligt materiale til at projektet kan behandles:

• Indenfor 1 uge påbegyndes byggesager der kommer i forlængelse af en landzonetilladelse eller en dispensation fra naturbekyttelseslinier og fredninger.
• Kommunen har ifølge Bygningsreglementet 2 uger til at vurdere anmeldelser herunder olietanke. Gribskov Kommune har valgt at udvide opgaven i forhold til lovkrav og tager også ud og syner alle olietanke.
• Indenfor 4 uger startes behandling af solcellesager, erhvervssager og simpelt byggeri der holder sig indenfor byggeretten.
• Indenfor 8 uger påbegyndes byggesager der går ud over byggeretten.

Styring og prioritering af byggesager
Der er igennem flere år udviklet en procedure for styring af tiden fra ansøger har leveret alt materialet til sagsbehandlingen påbegyndes. Det har betydet at udsvingene i hvor hurtigt sagsbehandlingen påbegyndes har været begrænset. Over de sidste år har der samtidig været udsving i medarbejderressourcer og sagsmængder. I det omfang det har været muligt, har statistikker om sæsonudsving været anvendt til at planlægge øvrige aktiviteter efter spidsbelastning i forhold til byggesager. I anden halvdel at 2011 var der derfor nogle sagsområder der blev nedtonet, hvorefter disse blev håndteret i løbet af foråret 2012.

I anden halvdel af 2012 er det lykkedes at opnå at sagsbehandlingen bliver påbegyndt hurtigere.

Der er behov for håndtag at skue på, for at fastholde stabilitet for byggesagerne. Tidligere har sager om kloaktilslutning været udsat for en længere ventetid, men også henvendelser om andre ejendomme bliver brugt som et af de områder, der får lov at vente lidt længere, for at den hurtige behandling af byggesager kan være stabil. Det er også muligt at prioritere anderledes i forhold til syn af olietanke eller behandling af anmeldelser i det hele tage.

Det er tidligere besluttet af Byrådet at nedgravede olietanke skal synes for at minimere risikoen for olieforurening. Olieforurening kan være en betydelig økonomisk udgift for kommunen, men syn af olietanke på terræn kan evt begrænses i perioder, hvor det er vanskeligt af fastholde en hurtig behandling af byggesager.

Tilsvarende er det ikke et lovkrav om at anmeldelser skal behandles og have en henvendelse fra Kommunen. Ved at behandle anmeldelser af bl.a. carporte og udhuse er der imidlertid mulighed for at få justeret projekter der ikke følger reglerne inden de bliver opført.

BBR og statistik fra Energistyrelsen
På Energistyrelsens hjemmeside er der vist en statistik om sagsbehandlingstider i landets kommuner.

Denne statistik viser tiden fra Kommunen har modtaget ansøgningen første gang og til der er givet en tilladelse, dvs inklusiv tiden der gør før ansøger har leveret anvendeligt materiale, perioder med høring af naboer og andre parter og evt udtalelser fra andre myndigheder og politiske behandlinger. Det er meget vanskeligt for Gribskov kommune at komme til at ligge i toppen af en sådan statistik, da kommunen indeholder store landområder og mange naturbeskyttelser der giver et betydeligt længere tidsperspektiv end byggeri i byområder. Data henter Energistyrelsen fra BBR.

BBR har imidlertid fået indarbejdet en mulighed for at tidsregistrere hvornår ansøgningsmaterialet er klar til sagsbehandling. Denne funktion er vi gået i gang med at udfylde fra dette efterår og håber dermed at der snart kan blive udarbejdet statistikker, der viser hvor hurtigt sager behandles fra de er klar til byggesagsbehandling.

Sagsmængder i 2012
Nedenfor ses hvor mange byggesager ol. der er modtaget i 2011 og 2012 frem til 1 november. Her ses at der pr 1 november er modtaget 25 % flere sager i 2012 end der blev modtaget i hele 2011. Stigningen ligger primært indenfor byggesager for boliger ol (garager og udhuse der ikke falder ind under anmeldelser), henvendelser om anden ejendom, olietanke og solcelleanlæg i lokalplanlagt område. I oktober har der været særligt mange sager generelt. Sager med solceller i lokalplanlagte områder fylder meget (jf statistikken herunder for oktober 2012) da disse ofte skal behandles i forhold til dispensationer fra bestemmelser i lokalplanen og nogle gange i naboorientering til hele områder. Af samme grund er det lige nu en stor udfordring at nå at få påbegyndt alle disse sager indenfor 4 uger.

Lovgrundlag
Bygningsreglement 2010

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan og Miljøudvalget

1. At tage status om byggesager til efterretning.

Tidligere udvalgsbeslutninger
Plan- og Miljøudvalget den 21.11.2012:
Udsat

Plan- og Miljøudvalget den 04.11.2012:
Udsat

Beslutning

1. Tiltrådt.

Fraværende var: Morten Jørgensen




14. CO2 beregning for 2011
00.16G00 - 2012/34613

Sagsfremstilling
Baggrund
Gribskov Kommune underskrev i december 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. I klimakommuneaftalen forpligtiger kommunen sig til at reducere CO2 udledningen med 4 % om året for kommunen som virksomhed og 2 % om året for kommunen som geografisk enhed. Aftalen løber fra 2010 - 2014. I forbindelse med klimakommuneaftalen foretog kommunen en beregning af CO2 udledningen for 2009. 2009 er således basissår for målsætningen for reducering af CO2 udledningen. Som del af klimakommuneaftalen skal kommunen hvert år foretage en CO2 beregning for at kunne følge udviklingen i CO2 udledningen. I det følgende fremlægges en oversigt over resultatet af CO2 beregningen for året 2011.

Som bilag er vedlagt en rapport med de forbrugstal der ligger til baggrund for CO2 beregningen. Rapporten vil blive lagt på kommunens hjemmeside. Resultat af CO2 beregningen er sendt til Danmarks Naturfredningsforening.

Resultat af CO2 beregning
CO2 udledningen for Gribskov Kommune som virksomhed var i 2011 på 9.243 tons CO2

CO2 udledningen fordeler sig som følger:

CO2 udledningen for Gribskov Kommune som geografisk enhed var i 2011 på 324.449 tons CO2.

CO2 udledningen fordeler sig som følger:

Resultat ifht. målsætning
For Gribskov Kommune som virksomhed er CO2 udledningen faldet fra 11.335 tons i 2010 til 9243 tons i 2011. Dette svarer til et fald på ca. 18 %. Målet om en årlig reduktion på 4 % er derved nået for kommunen som virksomhed.

Faldet i CO2 udledning skyldes bl.a. et fald i el-forbrug og et fald i forbrug af naturgas. Derudover er emissionsfaktoren for bl.a. el blevet nedskrevet hvilket også resulterer i en lavere CO2 udledning.

CO2 udledningen for Gribskov Kommune som geografisk enhed er jf. ovenstående steget fra 321.784 tons i 2010 til 324.449 tons i 2011. Dette svarer til en stigning på ca. 0,8 %. Målet for reducering af CO2 udledningen på 2 % er derved ikke nået.

Jf. ovenstående tabel ses den væsentligste stigning i CO2 udledningen inden for sektoren ”Individuel opvarmning og procesvarme”. Hvis der ses nærmere på de forbrugstal der ligger bag CO2 beregningen (opgjort i rapporten for CO2 beregningen som er vedlagt som bilag) ses det, at der generelt er et fald i forbrug inden for denne sektor. Der er derfor ikke sammenhæng mellem udviklingen i forbrug og udvikling i CO2 udledningen når forbruget tastes ind i CO2 beregneren. Dette kan bl.a. skyldes, at CO2 beregneren er blevet opdateret siden opgørelsen i 2009 og 2010. Der skal derfor fremadrettet ses nærmere på hvordan dette håndteres, således at det kommer til at fremgår af opgørelsen, at der reelt har været et fald i forbrug.

Der er vedtaget en klimahandlingsplan for 2012 - 14 og der skal de næste par år arbejdes videre med indsatser i denne plan med henblik på at reducere CO2 udledningen yderligere.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Rapport CO2 beregning 2011

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at tage resultat af CO2 beregning for 2011 til efterretning
   
   Tidligere udvalgsbeslutninger

04.12.2012
Punktet udsat til næste møde

21.11.2012
Punktet udsat til næste møde

04.11.2009
Administrationen anbefaler at Planudvalget anbefaler Økonomiudvalget at indstille til Byrådet:

1. at "Gribskov Kommune som virksomhed" skal reducere CO2 udledningen med 4 % om året frem til og med 2014.
2. at "Gribskov Kommune som geografisk enhed" skal reducere CO2 udledningen med 2 % om året frem til og med 2014.
3. at Gribskov Kommune arbejder med handleplaner og senere reviderer målsætninger som beskrevet
4. at Gribskov Kommune på baggrund af pkt 1,2,3 underskriver aftalen "Gribskov som Klimakommune" med DN

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt.
3. Tiltrådt.
4. Tiltrådt

Fraværende: Bo Jul Nielsen, Michael Bruun og Jan Ferdinandsen.

Beslutning

1. Tiltrådt.

Fraværende var: Morten Jørgensen


Lukkede

8 Forberedelse af salg af ejendom.
Drøftet
9 Forberedelse af salg af ejendom.
Drøftet
10 Forberedelse af salg af ejendom.
Drøftet



Sager behandlet på lukket møde:
Pkt. 8; 9 & 10

Mødet startet:
06:00 PM

Mødet hævet:
07:50 PM