Indholdsfortegnelse:
Åbne
233 Konkretisering af initiativer til øget valgdeltagelse
234 Læringsreform - Folkeskolereformen 2013
235 Folkeskolereform 2013, finansiering
236 Indretning af medarbejderarbejdspladser på skolerne
237 Retvisende budget på Børneudvalget i 2013 og frem
238 RS3 2013 - Økonomiudvalget som fagudvalg
239 RS3 2013
240 Behandling af Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2014-2017 - Økonomiudvalget som fagudvalg
241 2. behandling af budget 2014-2017
242 KKR: Oprettelse af fælles EU-kontor for hovedstadsregionen
243 Styringsaftale til rammeaftale 2014
244 Råd og nævn - konstituering/udpegninger i Byrådets funktionsperiode 2014-17
245 Landsplanredegørelse 2013 - høringssvar
246 Katalog over handlemuligheder til forbedring af trafikforbindelsen Helsinge Øst - Gilleleje
247 Klage til Statsforvaltningen fra Fællesgrundejerforeningen Søfryd
248 Fra affald til ressourcer - Gribskov Kommunes ressource- og affaldsplan 2014-2025
249 Helsinge Fjernvarmes ansøgning om etablering af solvarmeanlæg
250 Ophævelse af beslutning om ekspropriation
251 Gilleleje Golfklub - Fritagelse for ejendomsskat
Efterretningssager
252 Støj/mørtelproduktion på virksomheden Wewers A/S, afgørelse fra Statsforvaltningen
Lukkede
253 Udbud Social og sundhed 2014: Samlet kontraktmateriale - delaftale 1-4 (Borgere på plejecenter)
254 Udbud Social og sundhed 2014: Samlet kontraktmateriale - delaftale 5
255 Udbud Social og sundhed 2014: Samlet kontraktmateriale - delaftale 6 (Borgere i eget hjem uden for plejecenter)
256 Udbud Social og sundhed 2014: Samlet kontraktmateriale - delaftale 7 (Træning og rehabilitering)
257 Udbud Social og sundhed 2014: Samlet kontraktmateriale - delaftale 8 (Madservice til hjemmeboende visiterede borgere)
258 Udbud Social og sundhed 2014: Samlet kontraktmateriale - delaftale 9 (Drift af sociale botilbud og relaterede ydelser)
259 Forberedelse af salg af ejendom.
Efterretningssager - Lukket
260 Udbud Social og Sundhed 2014: Orientering om resultat af prækvalifikation
261 Tilsyn med virksomheden Wewers A/S, afgørelse fra Statsforvaltningen
Medlemmer:
 |
|
|
|
Jan Ferdinandsen |
|
|
|
Børge Sørensen |
|
|
|
|
|
Flemming Møller |
|
|
|
Bo Jul Nielsen |
|
|
|
|
|
Jannich Petersen |
|
|
|
Kim Valentin |
|
|
|
|
|
Morten Jørgensen |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Godkendelse af dagsorden:
Dagsorden i papir manglede s. 104, som blev omdelt. Dagsorden herefter godkendt.
Fraværende:
Børge Sørensen
Meddelelser:
a) Borgmesteren har inviteret følgende til at deltage i Økonomiudvalgets møde:
Klaus Nielsen (O) for Peter J. Sahlberg under punkterne 233, 253-258, 260 og 234-241.
Pia Foght, formand for Social- og Sundhedsudvalget, under punkterne 253-258 og 260.
Anders G. Frost (G) under punkterne 234-241.
b) Orientering vedrørende besvarelse af henvendelse fra Statsforvaltningen
Efter en henvendelse fra Henrik Brevadt udbad statsforvaltningen sig i marts 2013 en redegørelse fra kommunen om salget af Tofteskolen. Kommunen sendte sin redegørelse den 16. april 2013. Statsforvaltningen bad den 29. juli 2013 om en supplerede redegørelse om bl.a. baggrunden for salgsprisen, valg af tidspunkt for udbuddet, den saglige økonomiske interesse, lokalplanforholdene mv. Administrationen har sendt sin supplerende redegørelse til statsforvaltningen den 19. september 2013. Statsforvaltningens brev og den supplerende redegørelse eftersendes til Økonomiudvalget.
c) Økonomiudvalgets møde blev afbrudt kl. 16.30-17.10 pga. ekstraordinært byrådsmøde.
Åbne
233. Konkretisering af initiativer til øget valgdeltagelse
84.03G00 - 2013/22744
Sagsfremstilling
Denne sag fremlægges i forlængelse af Økonomiudvalgets behandling den 26.8.2013 sag nr. 213 og Byrådet behandling den 2.9.2013 sag nr. 149 vedr. Idé katalog til initiativer til øget valgdeltagelse.
Der blev besluttet at arbejde videre med:
- etablering af en valgbus
- initiativer i forhold til øget valgdeltagelse hos de unge
- brevstemmeafgivning på plejecentre for andre end beboerne
Udover dette præsenteres KL's kampagne der har til formål at øge valgdeltagelsen.
Etablering af en valgbus
Byrådet ønsker, at der arbejdes videre med idéen om etablering af en valgbus til modtagelse af brevstemmer op til kommunal- og regionsvalget. Tanken er, at bussen skal betjene de mindre bysamfund hvor der ikke allerede er planlagt er brevstemmeafgivning.
Når der brevstemmes andre steder end i Borgerservice skal der være en skærpet opmærksomhed på reglerne omkring valgagitation, forsvarlig opbevaring af stemmematerialet, mulighed for hjælp til stemmeafgivningen samt det at vælgeren skal kunne stemme uset af andre.
Det er et krav at bussen skal bemandes med to ansatte da der er tale om et mobilt valgsted. Derudover kan der blive behov for en chauffør.
Der foreslås, at valgbussen holder i de "byer" hvor der er afstemningssteder og ikke er brevstemmeafgivning i for vejen, det er:
- Annisse
- Blistrup
- Esbønderup
- Mårum
- Ramløse
- Søborg
- Tisvilde
- Valby
- Vejby
Der er forskel på hvor mange stemmer, der kan hentes yderligere ind i de forskellige bysamfund og der bør overvejes om en kommende valgbus skal holde i alle byerne.
Ved sidste valg var stemmeprocenten og antal stemmeberettigede de enkelte steder:
|
Stemme-
berettigede |
Stemme-
procent |
ca. antal personer der mangler at stemme |
| Annisse |
1.713
|
74,6
|
435
|
| Blistrup |
3.708
|
67,3
|
1.213
|
| Esbønderup |
2.500
|
66,1
|
848
|
| Mårum |
792
|
73,7
|
208
|
| Ramløse |
2.297
|
70,0
|
689
|
| Søborg |
1.242
|
68,2
|
394
|
| Tisvilde |
1.567
|
74,2
|
404
|
| Valby |
419
|
76,4
|
99
|
| Vejby |
2.306
|
69,9
|
694
|
Hvis der skal understøttes, stemmeafgivning på uddannelses stederne kan valgbussen også anvendes til det.
Der planlægges, at bussen holder 1 gang i ca 2 timer hvert sted og at det sker i uge 43 eller uge 44.
For at sikre at der er flest mulige hjemme, planlægges der, at bussen kører mellem kl. 15 og 20. Det betyder at det vil tage 4-5 dage at besøge alle byer samt to uddannelses steder.
Det er muligt at anvende Ungeområdets minibus, så der vil ikke være nogen udgift forbundet med leje af bus.
Initiativer i forhold til øget valgdeltagelse hos de unge
Byrådet ønsker at styrke valgdeltagelsen blandt de unge og der er flere muligheder bl.a.
- udsendelse af brev med information/informationspakke til førstegangs vælgerne
- opstille valgbus ved gymnasiet og produktionsskolen (forudsætter der besluttes at der skal være en valgbus), alternativt lave brevstemmeafgivning på stedet i stedet for
- involvering af ungeområdet mhp. moblisering af de unge
Konkret kan det ske på følgende måde
- Der er ca 1.750 førstegangsvælgere i forhold til sidste kommunalvalg der i givet fald skal sendes brev til. Ministeriet planlægger en kampagne/analyse hvor der sendes breve ud til i alt 100.000 første gangs vælgere i hele landet. Det vil ikke være samtlige i en kommune, og det vil derfor ikke kunne have samme effekt som et tiltag i Gribskov Kommune vil have for Gribskovs unge.
- Hvis Byrådet beslutter at der skal etableres en valgbus er det oplagt at to af stoppestederne er gymnasiet og produktionsskolen. Hvis det ikke besluttes kan der aftales at der foretages brevstemmeafgivning på begge steder en eftermiddag. Her vil det være to ansatte der skal deltage, og regler omkring sikker valghandling gælder på lige fod med andre steder.
- Der kan etableres en kampagne på de sociale medier. Ungeområdet har unge i fritidsjob, som blandt andet driver facebooksiden "Finddigselv", de kan også drive en siden der omhandler det at få unge til at stemme.
Der kan laves valgvideoer til youtube, de unge i fritidsjob kan lave video om det at stemme og vigtigheden i det.
Brevstemmeafgivning på plejecentre for andre end beboerne
Byrådet ønsker, at give andre borgere end beboerne mulighed for at brevstemme i forbindelse med den planlagte brevstemmeafgivning på centrene.
Dette er en forholdsvis nem udvidelse af mulighederne for brevstemmeafgivningen, der alene kræver at der tager en ansat med ud på stederne sammen med de to tilforordnede vælgere (udpeget af partierne).
Der skal forventes at det kan tage lidt ekstra tid så der må påregnes en lidt større opgave for de tilforordnede. Det vil samtidig være en ekstra ressourcebelastning i administrationen
KL's kampagne
Kampagnen er lavet i et samarbejde mellem Økonomi- og indenrigsministeriet, Danske Regioner og KL. Kampagnen har til formål, at højne valgdeltagelsen til kommunal- og regionsvalget, og dette sker via en række outdoor tiltag og en række digitale tiltag.
Gribskov Kommune har, som alle andre kommuner, modtaget en outdoor kampagnepakke bl.a. indeholdende 1 facadebanner, roll up's, beachflag og diverse plakater og klistremærker. Planen er at disse kampagneelementer fordeles i kommunen, herunder at den fremsendte facadebanner sættes op på rådhuset. Nogle af elementerne vil kunne anvendes ifbm en valgbus og på BLIK og Gilleleje bibliotek, hvor der er planlagt stemmeafgivning fra den 1.10.2013.
Den digitale del af kampagnen vil blive indarbejdet på kommunens temaside omhandlende valget.
Lovgrundlag
Det ovennævnte er ikke direkte reguleret i valgloven, men rammerne i valglovgivningen skal følges, herunder retsgrundsætning om sikker afvikling af valget.
Økonomi
I forbindelse med etablering af valgbus vil der være en række udgifter til driften af bussen (benzin mv) samt der vil være en udgift til det personale der skal bemande bussen. Det vil beløbe sig op til maksimalt 15.000 kr.
Udgifterne i fbm Initiativerne i forbindelse med højnelse af valgdeltagelsen er afhængig af hvilke initiativer der gennemføres. Udgift i forbindelse med fremsendelse af brev til førstegangsvælgere er primært porto udgifter og det vil beløbe sig til ca. 10.000 kr.
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at udgift sætte arbejdet med valgvideoer
Valgbudgettet er på kr. 1.821.392, og der ikke indenfor dette budgets rammer er afsat midler til eventuelle tiltag.
Miljøforhold
Høring
Bilag
-
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget
- at anbefale Byrådet, at beslutte der arbejdes videre med etablering af en valgbus
- at anbefale Byrådet,at der sendes informationsbrev til samtlige førstegangs vælgere i kommunen
- at anbefale Byrådet, at der sikres at andre end beboerne kan stemme ifbm valghandling på plejecentrene
Beslutning
1.-3. Tiltrådt med bemærkning om at merudgiften afholdes indenfor ØUs budgetramme.
Det vurderes nærmere om flere af de sociale medier bør indgå i kampagnen, herunder Twitter.
Fravær: Børge Sørensen.
234. Læringsreform - Folkeskolereformen 2013
17.00P00 - 2013/09341
Sagsfremstilling
Sagen forlægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet af:
- Målstyring af tilbud til børn og unge i Gribskov Kommune.
- Proces for planlægning og implementering af en Læringsreform, herunder implementering af Folkeskolereformen i Gribskov Kommune.
Baggrund
I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en Folkeskolereform. Aftalen er vedlagt denne sagsfremstilling som bilag 1.
Børneudvalget blev orienteret om aftalens indhold på sit møde den 18. juni 2013.
Finansiering af Folkeskolereformen behandles i separat dagsordenpunkt på dette møde.
Folkeskolereformen understøtter og fordrer en intensivering i implementering af værdierne i arbejdet med bæredygtige børne- og ungemiljøer (Børnebyer), dette bl.a. gennem fokus på samarbejde om børns læring på tværs af faggrænser, øget åbenhed og samarbejde med andre institutioner, foreninger og lokale kræfter.
Derfor vil arbejdet med Folkeskolereform i Gribskov Kommune indgå i og italesættes som en Læringsreform for hele børne- og ungeområdet på tværs af dagtilbud, skole og understøttende funktioner.
Processen omkring planlægning og implementering af reformen skitseres sidst på dette dagsordenspunkt.
Målstyring
Folkeskolereformen sætter fokus på klar retning og højt ambitionsniveau for børns læring og folkeskolens udvikling. Dermed lægger reformen op til i langt højere grad at arbejde med målstyring.
I Gribskov Kommune har elevernes timetal, på samme måde som i andre kommuner, været et centralt parameter for serviceniveauet på skoleområdet. Fremadrettet vil det i højere grad blive skoledagens indhold, resurser samt folkeskolens resultater, der kommer i fokus for de politiske målsætninger for folkeskolen.
Byrådet skal derfor som en del af Læringsreformen drøfte og fastlægge nye politiske parametre for styringen af folkeskoleområdet, da timetallet ikke længere er et parameter, der kan justeres væsentligt på. Noget tilsvarende vil gøre sig gældende for de øvrige tilbud til børn og unge.
Byrådet vil få forelagt særskilt sag med dette formål i første kvartal 2014.
De 3 overordnede mål for Folkeskolereformen nationalt er:
- Folkeskolen skal udfordre alle børn, så de bliver så dygtige de kan.
- Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
- Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
I Gribskov Kommunes italesættelse af Læringsreform udvides disse mål til at være målsættende for alle børn og unges læringsprocesser, og dermed til at være mål for alle tilbud på børne- og ungeområdet.
Den politiske aftale indeholder ligeledes følgende konkrete resultatmål for folkeskolen (jf. bilag 1, side 22-24):
- Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
- Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
- Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år.
- Elevernes trivsel skal øges.
Til ovenstående skal tilføjes mål omkring inklusion og ungdomsuddannelse samt konkrete resultatmål for de øvrige tilbud. Dette vil ske frem mod Byrådets behandling af et samlet sæt af parametre for målstyringen.
Administrationen anbefaler, at der supplerende til de nationale mål for børn og unges læring og trivsel fastlægges kommunale mål samt mere decentrale mål, der samlet set indarbejdes i styringsværktøjerne i Center for Børn og Unge.
Proces
Den fælles proces omkring planlægning og implementering af Læringsreformen kan opridses i følgende figur:
Byrådet træffer beslutning om resurser på rammeniveau, herunder til implementering af Folkeskolereform, ved behandling af budget 2014-2017. Økonomi til implementering af Folkeskolereform på rammeniveau indgår i den tilhørende budgethøring.
Detaljeret beslutning om finansiering af den del af Læringsreformen, der omhandler Folkeskolereform 2013 sker i behandling af separat sag på dette møde. Der er indlagt et temamøde for Byrådet i forløbet af sagerne omkring Folkeskolereform.
Herefter følger en faglig og administrativ proces i 4. kvartal 2013 og 1. kvartal 2014, hvori ledere, medarbejdere, bestyrelser, faglige organisationer og lokale aktører vil blive relevant inddraget i arbejdet frem mod et oplæg om resultatmål og konkret indhold i en Læringsreform for Gribskov Kommune.
Den faglige og administrative proces afføder en række lokale processer omkring formulering af konkrete mål, tilrettelæggelse og indsatser, som vil foregå i de enkelte lokalområder, skoler og dagtilbud integreret i arbejdet omkring Børnebyer.
Læringsreformens indhold forventes politisk behandlet gennem en række delbeslutninger fra ultimo 1. kvartal 2014, bl.a. omkring konkrete mål for Læringsreformen, justering af styrelsesvedtægt, overordnet ramme for anvendelsen af lærernes arbejdstid, justering af tildelingsmodel og takststrukturer samt beslutninger om konkret implementering i form af organisering af og indhold i tilbud m.v. Op til den politiske behandling vil der foregå formel høringsproces blandt de høringsberettigede parter.
Lovgrundlag
Folkeskoleloven (LBK nr 521 af 27/05/2013 ) §40, stk. 2
"Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskole" af 7. juni 2013, vedhæftet denne sagsfremstilling som bilag.
Økonomi
Ramme 335 Læring og Undervisning, delramme 33510 Skole og FO.
Detaljeret beslutning om finansiering af den del af Læringsreformen, der omhandler Folkeskolereform 2013, sker i behandling af separat sag på dette møde.
Bilag
Bilag 1: Aftaleteksten, Folkeskolereform 2013 (side 1-2 og side 22-24)
Børneudvalget har fået udleveret bilaget på tryk på udvalgets møde den 18. juni 2013
Byrådet vil få bilaget udleveret på tryk på temamøde den 16. september 2013.
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet
- at beslutte, at der supplerende til de nationale mål for børn og unges læring og trivsel fastlægges kommunale mål samt mere decentrale mål, der samlet indarbejdes i styringsværktøjerne i Center for Børn og Unge
- at godkende proces for planlægning og implementering af Læringsreform i Gribskov Kommune.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 03-09-2013:
1. - 2. Anbefales.
Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer
Beslutning
Anbefalinger tiltrådt.
Fravær: Børge Sørensen.
235. Folkeskolereform 2013, finansiering
17.01S00 - 2013/22681
Sagsfremstilling
Sagen forlægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet om finansiering af Folkeskolereform fra august 2014.
Baggrund
Den 7. juni 2013 blev der indgået en politisk aftale om et fagligt løft af folkeskolen mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti. Det Konservative Folkeparti tilsluttede sig hovedparten af aftalen den 13. juni.
Børneudvalget blev orienteret om aftalens indhold på sit møde den 18. juni 2013. Aftaleteksten med beskrivelse af reformen er vedlagt som bilag til denne sag (Bilag 1: Aftaleteksten, Folkeskolereform 2013).
Med aftalen skal der gennemføres et ambitiøst løft af folkeskolen med det mål, at alle elever skal lære mere og have de bedste muligheder for at tage en ungdomsuddannelse. Der skal indføres en længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer, bl.a. via ny tid til ’understøttende undervisning’, der kan varetages af lærere, pædagoger eller medarbejdere med andre kompetencer. Der iværksættes et kompetenceløft af lærere, pædagoger i skolen og skoleledere. Og endelig er der fokus på få klare mål for folkeskolens udvikling.
Reformen - med undtagelse af elementer vedrørende faglig fordybelse og obligatorisk lektiehjælp i skoletiden - træder i kraft fra skoleåret 2014/2015. Efter næste folketingsvalg træder også disse sidste elementer i kraft.
I folketingssamlingen 2013/2014 skal der behandles lovforslag der indfører aftalen. Som led i økonomiaftalen mellem regeringen og KL af 13. juni 2013 er der enighed om finansieringen af reformen.
Reformen har budgetmæssig effekt fra budgettet for 2014. Dermed skal byrådet allerede ved vedtagelsen af budgettet i oktober 2013 tage stilling til en række spørgsmål, som er afgørende for en realisering af reformen i Gribskov Kommune.
Økonomiske rammer for implementering af Folkeskolereformen fra august 2014
Byrådet besluttede med budget 2013 at udvide skoledagen fra august 2013. Gribskov Kommune har dermed et godt udgangspunkt for realiseringen af reformen.
I Aftale om kommunernes økonomi for 2014 løftes de kommunale serviceudgifter på baggrund af Folkeskolereformen for alle kommuner med 204 mio. kr i 2014 og 407 mio. kr. årligt fra 2015 og frem. Løftet i serviceudgifterne gives til merudgifter i forbindelse med reformen, f.eks. øget undervisningstillæg, øget timetal og øgede udgifter til frie grundskoler. Gribskov Kommunes andel udgør kr 1,4 mio i 2014 og 2,8 mio kr i 2015 og frem.
Kommunerne har forskelligt udgangspunkt for implementering af reformen, derfor løftes bloktilskuddet også ekstraordinært i perioden 2014-2017. Det ekstraordinære løft er på 300 mio. kr. i 2014 og 2017 (halvårseffekt) og 600 mio. kr. i 2015 og 2016.
Gribskov Kommunes andel af det ekstraordinære løft i bloktilskud kendes endnu ikke. Tallene vil blive eftersendt til udvalgsmedlemmerne, når administrationen modtager dem fra Indenrigsministeriet.
Et centralt element i reformen er fuld dækning i undervisningen af lærere med liniefag eller tilsvarende kompetence, og der afsættes fra staten i alt 1 mia. kr. til kompentenceudvikling af lærere og pædagoger i 2014-2020. Midlerne til kompetenceudvikling er øremærkede, og der stilles særlige krav til dokumentation, registrering og revision. Her ud over afsættes der 60 mio. kr. i alt i årene 2013-2015 til kompetenceudvikling af lederne.
Gribskov Kommunes andel til kompetenceudvikling udgør i alt kr 0,66 mio i 2014 og 1,1 mio kr i 2015 og 0,98 mio i årene 2016 til 2017.
For Gribskov Kommune er det samlede tilskud til omstilling af folkeskolen i perioden 2014 til 2017 estimeret til:
| Beskrivelse |
Tilskud i 2014 |
Tilskud i 2015 |
Tilskud i 2016 |
Tilskud i 2017 |
| Løft i serviceudgifter |
kr 1.408.000
|
kr 2.808.000
|
kr 2.808.000
|
kr 2.808.000
|
| Ekstraordinært løft i bloktilskud |
afventer
|
afventer
|
afventer
|
afventer
|
| Statsligt tilskud, kompetenceløft |
kr 659.000
|
kr 1.146.000
|
kr 975.000
|
kr 975.000
|
| Statsligt tilskud i alt (foreløbig) |
kr 2.066.000
|
kr 3.955.000
|
kr 3.783.000
|
kr 3.783.000
|
Administrationen vurderer, at udmøntningen af reformen kan ske inden for det statslige tilskud samt den eksisterende ramme for skole og fritidsordning (FO).
Der skal i relation til behandling af budget 2014-2017 træffes beslutning inden for fire hovedtemaer:
A. Den længere og mere varierede skoledag, herunder:1. Fastsættelse af skoledagens længde.
2. Justering af tildelingen til skolerne, som konsekvens af den længere og mere varierede skoledag samt ændring af lærernes arbejdstid fra august 2014 og regelforenklinger.B. Ændringer i FO, herunder:3. Fastsættelse af samarbejdstiden mellem lærere og pædagoger.
4. Justering af budget til FO som konsekvens af reduceret behov for åbningstid i FO for 4. og 5. klasse fra august 2014.
5. Justering af takst for forældrebetaling i FO for 4. og 5. klassetrin
C. Kompetenceløft, herunder:6. Fastsættelse af budget til kompetenceudvikling af ledere og medarbejdereD. Engangsudgifter, herunder:7. Justering af lokaler og udearealer til nye undervisningsformer
8. Pædagogisk og didaktisk udvikling, herunder de nye fag, fælles tilgang til læring og nye undervisningsformer.
Ovenstående beslutningsoplæg danner den økonomiske rammesætning for implementeringen af Folkeskolereformen. Beslutningerne vil give anledning til et videre arbejde med modeller, indhold og organisering indenfor den økonomiske rammesætning.
Processen for planlægning og den konkrete implementering af reformen behandles i separat sag på dette møde.
Beslutningsoplæggets punkt 2 til 8 udgør sammen med det øgede statslige tilskud og forventede udgifter til et øget kommunalt bidrag til frie grundskoler den samlede økonomi omkring Folkeskolereformen.
Skemaet herunder viser et samlet overblik over de økonomiske konsekvenser, der indgår i administrationens anbefalede scenarie for beslutningspunkterne.
Det anbefalede scenarie tager udgangspunkt i Aftale om kommunernes økonomi for 2014, anbefalinger fra KL og i beslutninger, der tidligere er truffet af Byrådet og/eller Børneudvalget.
Scenarie 1
| Beskrivelse |
Udgift i 2014 |
Udgift i 2015 |
Udgift i 2016 |
Udgift i 2017 |
| En længere og mere varieret skoledag: |
|
|
|
|
| 2. Fastholdelse af tildeling til skolerne |
kr 0
|
kr 0
|
kr 0
|
kr 0
|
| Ændringer i fritidsordning (FO): |
|
|
|
|
3. Fastholdelse af samarbejds-
tiden på niveau som 2013/2014 |
kr 0
|
kr 0
|
kr 0
|
kr 0
|
| 4. Reduktion af åbningstid i FO |
kr -458.000
|
kr -1.100.000
|
kr -1.100.000
|
kr -1.100.000
|
| 5. Fastholdelse af forældrebetalingsandelen for FO |
kr 292.000
|
kr 701.000
|
kr 701.000
|
kr 701.000
|
| Kompetenceløft |
|
|
|
|
| 6. Kompetenceudvikling, ledere og medarbejdere |
kr 1.781.000
|
kr 3.855.000
|
kr 3.855.000
|
kr 2.074.000
|
| Engangsudgifter |
|
|
|
|
| 7. Lokaler og udearealer |
afventer
|
afventer
|
afventer
|
afventer
|
| 8. Pædagogisk og didaktisk udvikling |
afventer
|
afventer
|
afventer
|
afventer
|
| Øgede udgifter til privatskole |
|
|
|
|
| Forventet stigning i kommunalt bidrag |
kr 0
|
kr 0
|
kr 0
|
kr 900.000
|
| Statsligt tilskud i alt |
afventer
|
afventer
|
afventer
|
afventer
|
| Total |
kr 0
|
kr 0
|
kr 0
|
kr 0
|
Negative beløb er forventet mindreforbrug.
En længere og mere varieret skoledag
1. Fastsættelse af skoledagens længde.
Folkeskolereformen opdeler undervisningen i fagdelt undervisning og understøttende undervisning. En del af den understøttende undervisning består af lektiehjælp og faglig fordybelse.
Samlet skal længden af en skoleuge i klokketimer med både fagopdelt og understøttende undervisning inkl. pauser være på minimum 30 timer for 0.-3. kl., 33 timer for 4.-6. kl., samt 35 timer for 7.-9. kl.
Det hidtidige vejledende timetal vil fremover være erstattet af et fast minimums lektionstal for den fagopdelte undervisning, mens den resterende tid af skoleugen kan bestå af understøttende undervisning:
Antal ugentlige lektioner (á 45 minutters varighed) i folkeskolen
|
Før reformen
|
Efter reformen
|
|
Ministeriets aktuelle vejledende timetal |
Gribskov Kommune 2013/2014 |
Minimumstimetal, fagdelt undervisning |
Understøttende undervisning |
0. klasse |
20
|
30
|
20*
|
12,7
|
1.klasse |
23
|
30
|
25
|
7,7
|
2.klasse |
23,75
|
30
|
25
|
7,7
|
3.klasse |
26,75
|
30
|
26
|
6,7
|
4.klasse |
26,75
|
30
|
30
|
6
|
5.klasse |
27,75
|
30
|
31
|
5
|
6.klasse |
28
|
30
|
31
|
5
|
7.klasse |
30
|
30
|
32
|
6,2
|
8.klasse |
32
|
32
|
32
|
6,2
|
9.klasse |
31
|
31
|
31
|
7,2
|
|
|
|
293
|
57,7
|
I alt |
269
|
303
|
350,7
|
*Folkeskolereformen indeholder ingen indholdsmæssige ændringer af undervisningen i børnehaveklassen, men alene en udvidelse af timetallet.
Den understøttende undervisning er af væsentlig betydning for implementeringen af reformen, da der her gælder mere fleksible regler for bl.a. holddeling og faggrupper.
De øgede muligheder for holddeling i timer med understøttende undervisning er vigtig for både undervisningsdifferentiering og for en bæredygtig tilrettelæggelse af undervisningen på afdelinger med lave klassekvotienter.
Muligheden for at andre faggrupper kan varetage den understøttende undervisning er af stor betydning for udviklingen hen imod en tilgang, hvor opgaven er i centrum.
Frem til folkeskoleforliget ophører efter næste folketingsvalg, er det frivilligt at deltage i den del af den understøttende undervisning, der består af lektiehjælp og faglig fordybelse. Dermed kan skoledagens længde reduceres for elever, der fravælger lektiehjælp og faglig fordybelse med 2 timer for 0.-3. kl., 3 timer for 4.-6. kl., samt 2 timer for 7.-9. kl. Dette sker ved, at forældrene ønsker deres barn fritaget for lektiehjælp og faglig fordybelse ved skriftlig tilkendegivelse til skolen ved skoleårets start. FO åbningstid og skolebus ruteplan tilrettelægges med afsæt i, at eleverne deltager i hele skoledagen, inkl. lektiehjælp og faglig fordybelse.
Administrationen anbefaler, at Gribskov Kommune fra 1. august 2014 forpligter skolerne til som minimum at følge det lovbestemte minimumstimetal for den fagopdelte undervisning, samt at skoledagens længde i klokketimer fastsættes til 30 timer for 0.-3. kl., 33 timer for 4.-6. kl., samt 35 timer for 7.-9. kl. inkl. lektiehjælp og faglig fordybelse.
2. Justering af tildelingen til skolerne, som konsekvens af den længere og mere varierede skoledag, samt ændring af lærernes arbejdstid fra august 2014 og regelforenklinger.
Byrådet besluttede i budget 2013 at udvide skoledagen fra august 2013 og tilførte i den forbindelse området 7,6 mio kr. årligt. Gribskov Kommune har dermed et højt udgangspunkt for realiseringen af reformen sammenlignet med andre kommuner.
Den længere skoledag skal derudover finansieres ved at anvende ressourcerne på skoleområdet anderledes end i dag, fx. ved, at lærerne tilbringer en større del af deres tid sammen med eleverne.
En realisering af reformen skal dermed ses i sammenhæng med de nye arbejdstidsregler som betyder, at lærerne vil bruge en større del af arbejdstiden sammen med børnene, bl.a. på undervisning. Tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid skal i højere grad fastsættes af skolelederne i dialog med den enkelte lærer, bl.a. ud fra den enkelte lærers erfaring, konkrete opgaver og udfordringer samt skolens samlede undervisningsbehov.
Der forventes i Gribskov Kommune en mindreudgift ifm. implementeringen af Folkeskolereformen. Mindreudgiften fremkommer i kraft af, at effektiviseringen i forbindelse med udvidelse af lærernes undervisningstid frigiver et større beløb end udgiften til de yderligere undervisningstimer.
Samlet set vil den længere skoledag dermed kunne varetages af de lærere, der er ansat på skolerne i dag. Skolerne vil herudover få mulighed for at prioritere tilrettelæggelse af undervisningen, der styrker undervisningen og et mål om et højere fagligt niveau, f.eks. ved øget brug af holddeling.
|
Udgift i 2014 |
Udgift i 2015 |
Udgift i 2016 |
Udgift i 2017 |
| Scenarie 1: Fastholdelse af tildeling til skolerne |
0
|
0
|
0
|
0
|
| Alternativ: Reduktion af tildeling til skolerne |
kr -1.641.000
|
kr -3.939.000
|
kr -3.939.000
|
kr -3.939.000
|
Negative beløb er forventet mindreforbrug.
I Scenarie 1 anvendes de forventede frigivne resurser fra udvidelsen af lærernes undervisningstid fuldt ud til at styrke undervisningen, eksempelvis svarende til at tilføre resurser til at have flere voksne til stede i undervisningen i størrelsesordenen op til fire timer pr. elev pr. år.
Som alternativ kan de forventede frigivne resurser fra udvidelsen af lærernes undervisningstid i mindre grad anvendes til at styrke undervisningen. Eksempelvis svarende til at tilføre resurser til at have flere voksne til stede i undervisningen i størrelsesordenen op til to timer pr. elev pr. år samt reducere skolernes tildeling med i alt 3,9 mio. kr pr. år (helårseffekt), hvorved de 3,9 mio. kr pr. år frigives til andre formål.
For begge scenarier gælder, at beregningen følger Kommunernes Landsforenings (KL) beregningsforudsætning om forøgelse af lærernes undervisningstid, samt for skoledagens længde og fordelingen af fagdelt og understøttende undervisning, som opstillet under beslutningspunkt A.
Administrationen anbefaler at den nuværende tildeling til skoleområdet fastholdes, svarende til Scenarie 1, således at de forestående ændringer af lærernes arbejdstid muliggør, at den enkelte skole kan prioritere undervisningsaktiviteter, der styrker undervisningens kvalitet.
Ændringer i FO
I Aftale om kommunernes økonomi for 2014 forudsættes at ændringer i FO bidrager til finansieringen af den yderligere udvidelse af skoledagen.
Den understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger og andre faggrupper.
3. Fastsættelse af samarbejdstiden mellem lærere og pædagoger
I forbindelse med Byrådets beslutning i budget 2013 om at udvide skoledagen fra august 2013, blev det ligeledes besluttet at reducere åbningstiden i FO med en time om dagen. Byrådet besluttede i den forbindelse, at fastholde budgettet for FO, så pædagogerne i højere grad kan deltage i undervisningen.
Samarbejdstiden mellem skole og FO blev dermed udvidet fra 8,7 til 43,8 time pr. elev på 0.-3. klassetrin.
|
Udgift i 2014 |
Udgift i 2015 |
Udgift i 2016 |
Udgift i 2017 |
| Scenarie 1: Fastholdelse af samarbejdstiden |
0
|
0
|
0
|
0
|
| Alternativ: Halvering af samarbejdstiden |
kr -2.188.000
|
kr -5.250.000
|
kr -5.250.000
|
kr -5.250.000
|
Negative beløb er forventet mindreforbrug.
Det er muligt at lade en del af samarbejdstiden indgå i finansieringen af den understøttende undervisning. Pædagogerne fra FO vil dermed kunne få ansvar for gennemførelsen af en del af den understøttende undervisning i tillæg til pædagogernes nuværende rolle i skolen.
Administrationen anbefaler at fastholde samarbejdstiden på nuværende niveau.
4. Justering af budget til FO som konsekvens af reduceret behov for åbningstid i FO for 4. og 5. klasse fra august 2014.
Folkeskolereformen medfører en forlængelse af skoleugen for 4. og 5. klassetrin fra 30 ugentlige lektioner i indeværende skoleår til 33 ugentlige klokketimer fra august 2014. Dermed reduceres behovet for åbningstid i FO med 3 timer pr uge for 4. og 5. klassetrin.
|
Udgift i 2014 |
Udgift i 2015 |
Udgift i 2016 |
Udgift i 2017 |
| Reduktion i åbningstid på 3 timer pr uge for 4. og 5. klassetrin |
kr -458.000
|
kr -1.100.000
|
kr -1.100.000
|
kr -1.100.000
|
Administrationen anbefaler, at åbningstiden i FO reduceres med 3 ugentlige timer for børn på 4. og 5. klassetrin og, at tildelingen til FO reduceres tilsvarende med 1,1 mio kr årligt fra august 2014
5. Fastsættelse af takst for forældrebetaling i FO for 4. og 5. klassetrin
En reduktion i åbningstiden i FO for 4. og 5. klassetrin fordrer en reduktion i forældrebetalingstaksten for disse klassetrin.
KL anbefaler, at kommunerne ved udmøntning af Folkeskolereformen fastholder den andel, som forældrebetalingen udgør af de samlede driftsudgifter for FO.
|
Udgift i 2014 |
Udgift i 2015 |
Udgift i 2016 |
Udgift i 2017 |
| Scenarie 1: Fastholdelse af forældrebetalingsandelen |
kr 292.000
|
kr 701.000
|
kr 701.000
|
kr 701.000
|
| Alternativ: Halvering af takst for 4. og 5. klassetrin |
kr 958.000
|
kr 2.300.000
|
kr 2.300.000
|
kr 2.300.000
|
Administrationen anbefaler at følge KL´s anbefaling. Ved en reduktion i tildelingen til FO svarende til Scenarie 1 under beslutningspunkt 4, bør forældrebetalingstaksten for FO for 4. og 5. klassetrin reduceres fra 830 kr pr måned (i 11 måneder) i 2013 til 754 kr pr måned fra august 2014.
En halvering af taksten for 4.-5. klasse vil give en takst på 415 kr. pr. måned (i 11 måneder).
Kompetenceudvikling
Folkeskolereformen medfører øgede udgifter til kompetenceudvikling af skoleledelser, lærere og pædagoger i skolen. Budget til denne indsats udgøres af en særlig pulje, der som en del af økonomiaftalen mellem staten og kommunerne, er reserveret til formålet.
6. Fastsættelse af budget til kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere
Folkeskolereformen indeholder et væsentligt kompetenceløft af ledere og medarbejdere i folkeskolen.
Et væsentligt element er et nyt krav om, at alle lærere i 2020 som udgangspunkt skal have undervisningskompetence (liniefag eller tilsvarende) i de fag de underviser i. Kravet vil blive indskrevet i Folkeskoleloven og skal implementeres i perioden 2014-2018.
En analyse af lærernes undervisningskompetence i indeværende skoleår er under udarbejdelse.
Derudover sættes der fokus på kompetenceløft ift de andre områder, der er prioriteret og/eller målsat i reformen, f.eks. anvendelse af IT i undervisningen, klasseledelse, inklusion, dansk, matematik samt nye krav til skoleledelsens rolle.
Der budgetteres med fuld udnyttelse af det statslige tilskud til kursusafgifter for medarbejdere samt med forløb svarende til seks årlige undervisningsdage for ledelserne.
|
Udgift i 2014 |
Udgift i 2015 |
Udgift i 2016 |
Udgift i 2017 |
| Kompetenceudvikling, ledere og medarbejdere |
kr 1.781.000
|
kr 3.855.000
|
kr 3.855.000
|
kr 2.074.000
|
Administrationen anbefaler, at der afsættes budget til kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere som beskrevet herover. Engangsudgifter
7. Justering af lokaler og udearealer til nye undervisningsformer
|
Udgift i 2014 |
Udgift i 2015 |
Udgift i 2016 |
Udgift i 2017 |
| Lokaler og udearealer |
afventer
|
afventer
|
afventer
|
afventer
|
8. Pædagogisk og didaktisk udvikling, herunder de nye fag, fælles tilgang til læring og nye undervisningsformer
|
Udgift i 2014 |
Udgift i 2015 |
Udgift i 2016 |
Udgift i 2017 |
| Pædagogisk og didaktisk udvikling |
afventer
|
afventer
|
afventer
|
afventer
|
Mulighederne for at afsætte budget til engangsudgifter ifm. implementering af Folkeskolereformen inden for rammen til skole og FO er bestemt af størrelsen på Gribskov Kommunes andel af det ekstraordinære løft i bloktilskud. Beløbet kendes endnu ikke. Budget til engangsudgifter vil blive færdiggjort og eftersendt udvalgsmedlemmerne, når administrationen modtager tal for det ekstraordinære løft i bloktilskud fra Indenrigsministeriet.
Lovgrundlag
Folkeskoleloven (LBK nr 521 af 27/05/2013 ) §40, stk. 2
"Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskole" af 7. juni 2013, vedhæftet denne sagsfremstilling som bilag.
Økonomi
Ramme 335 Læring og Undervisning, delramme 33510 Skole og FO.
Høring
Ændring af administrationsgrundlag for FO kræver dialog med BUPL.
Bilag
Bilag 1: Aftaleteksten, Folkeskolereform 2013
Børneudvalget har fået udleveret aftaleteksten på tryk på udvalgets møde den 18. juni 2013
Byrådet vil få bilaget udleveret på tryk på temamøde den 16. september 2013.
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte
- at forpligte skolerne fra august 2014 til som minimum at følge det lovbestemte minimumstimetal for den fagopdelte undervisning, samt at fastsætte skoledagens længde i klokketimer til 30 timer for 0.-3. kl., 33 timer for 4.-6. kl., samt 35 timer for 7.-9. kl. inkl. lektiehjælp og faglig fordybelse.
- at fastholde tildelingen til skolerne og dermed tiltræde Scenarie 1.
- at fastholde samarbejdstiden mellem lærere og pædagoger og dermed tiltræde Scenarie 1.
- at reducere åbningstiden i FO fra august 2014 for elever på 4. og 5. klassetrin med 3 timer ugentlig og at reducere tildelingen til FO tilsvarende med 1,1 mio kr årligt (helårseffekt).
- at fastsætte forældrebetalingstaksten for FO for 4. og 5. klassetrin til 754 kr pr måned fra august 2014 og dermed tiltræde scenarie 1.
- at afsætte budget til kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere på kr 1.781.000 i 2014, kr 3.855.000 i 2015, kr 3.855.000 i 2016 og kr 2.074.000 i 2017.
- at afsætte budget til justering af lokaler og udearealer.
- at afsætte budget til pædagogisk og didaktisk udvikling.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 03-09-2013:
Ad. 1 Anbefales.
Ad. 2 Anbefales, at den eksisterende ramme fastholdes på området, at de tildelte bloktilskud tilføres rammen, samt at fordeling mellem de respektive indsatser forelægges Børneudvalget på ny i sammenhæng med sag om mål for folkeskolen.
Ad 3 Anbefales.
Ad 4. og 5. Anbefales udsat til nærmere afdækning i sammenhæng med sag om mål for folkeskolen, herunder FO.
Ad 6. - 8. Anbefales, at den eksisterende ramme fastholdes på området, at de tildelte bloktilskud tilføres rammen, samt at fordeling mellem de respektive indsatser forelægges Børneudvalget på ny i sammenhæng med sag om mål for folkeskolen.
Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer
Beslutning
Anbefalinger tiltrådt.
Fravær: Børge Sørensen.
236. Indretning af medarbejderarbejdspladser på skolerne
17.00S00 - 2013/26188
Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget anbefaler ØU og BY at træffe beslutning om at afsætte midler fra anlægsprojektet "Optimeret brug af de øvrige skoler og bygninger på børne- og ungeområdet" til etablering af medarbejderarbejdspladser på de fem skoler, samt frigive rådighedsbeløbet til etablering af disse arbejdspladser.
Baggrund
Børneudvalget og Økonomiudvalget blev på udvalgenes møder henholdsvis d. 18.6.2013 og 27.6.2013 orienteret om ændringer ift tilrettelæggelsen af lærernes arbejde, både i forhold til skoleåret 2013/2014, og i forhold til de lovgivningsmæssige ændringer, der har virkning fra august 2014.
Med afsæt i budgetaftalens fokus på udviklingen af undervisningen gennem styrkelse af teamsamarbejdet; herunder øget tilstedeværelse (fast arbejdstid) samt begyndende forberedelse af en ny tilgang til arbejdstilrettelæggelse for lærere, vil skolerne i skoleåret 2013/2014 øge lærernes tilstedeværelse på skolerne.
En øget kvalitet i børnenes læringsprocesser fordrer tæt samarbejde mellem lærerne om en klasse, en årgang, en afdeling, et fag mv., samt mellem lærere og pædagoger omkring en børnegruppe. Teamsamarbejdet bliver dermed et omdrejningspunkt i tilrettelæggelsen, forberedelsen, udførelsen, og opfølgningen på læringsprocesserne.
Et struktureret og tæt teamsamarbejde fordrer tilgængelighed, hvilket er hovedsigtet med at lærerne som udgangspunkt er på skolen i arbejdstiden.
I første halvdel af skoleåret 2013/2014 vil der være fokus på at skabe en fælles ramme for øget tilstedeværelse på tværs af skolerne, drøftelser i lokale MED-udvalg, kompetenceudvikling ift styrket teamsamarbejde samt tilpasninger af de fysiske rammer, sådan at lærernes arbejde kan udføres på skolen.
Efterhånden som skolerne er klar, implementeres beslutning om øget tilstedeværelse/fast arbejdstid på den enkelte skole; dog således at det forventes, at alle skoler arbejder med øget tilstedeværelse/fast arbejdstid i anden halvdel af skoleåret 2013/2014.
Denne proces sikrer, at alle skoler har fået erfaringer med øget tilstedeværelse/fast arbejdstid inden nye arbejdstidsvilkår træder i kraft august 2014, samtidig med at ny folkeskolereform skal implementeres.
Fysiske faciliteter til medarbejderarbejdspladser på skolerne
Den enkelte skole afdækker behov for tilpasninger af de fysiske rammer, sådan at de nødvendige arbejdspladsfaciliteter etableres indenfor de lovgivningsmæssige rammer.
Arbejdspladsfaciliteterne på skolerne skal rumme følgende funktioner:
- Mødefaciliteter, der muliggør grupper af medarbejdere at afvikle møder både i og underfor børnenes undervisningstid.
- Kontorarbejdspladser, hvor medarbejder-PC kan bruges. Der vil både være behov arbejdspladser, der kan bruges til løsning af kortere opgaver og pladser til mere sammenhængende arbejde.
- Opbevaringsmuligheder, sådan at den enkelte medarbejder kan opbevare undervisningsmaterialer mv. på skolen
Økonomi
Skolerne får mulighed for at anvende et samlet beløb på 631.000 kr. og hver skoles andel fordeles via en fordelingsnøgle, svarende til antal normerede stillinger på skolerne. Se nedenstående beløb.
| Skole |
Stillinger 2013/2014
|
Anlægsbeløb |
| Bjørnehøjskolen |
39
|
68.000
|
| Nordstjerneskolen |
92
|
160.000
|
| Sankt Helene Skole |
37
|
65.000
|
| Gilbjergskolen |
107
|
188.000
|
| Gribskolen |
86
|
150.000
|
| Ialt |
361
|
631.000
|
Fordeling efter antal stillinger giver en hurtigere og mindre tidskrævende fordeling af midlerne, end f.eks. en ansøgningspulje. Det gælder både centralt og decentralt. Den enkelte skole har mulighed for at supplere med egne midler, i det omfang den ønsker at prioritere det.
Tastefejl i afsnit om Økonomi rettet i forbindelse med Børneudvalgets møde og indarbejdet i sagsfremstilling til ØU og BY.
Lovgrundlag
Lov om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster (LBK nr. 409 af 26/04/2013)
Økonomi
Byrådet afsatte på mødet 12.03.2012 under punkt 17: "Anvendelse af bygninger på børne- og ungeområdet" 8 mio. kr. til anlægsprojektet: "Optimeret brug af de øvrige skoler og bygninger på børne- og ungeområdet". Ud af dette anlægsprojekt, som for 2013 udgør 3,1 mio kr., anbefales at afsætte 631.000 kr. til etablering af medarbejderarbejdspladser på de fem skoler og samtidigt ansøges der om frigivelse af samme rådighedsbeløb.
De 631.000 mio. kr. anvendes på skolerne i en fordelingsnøgle svarende til antal normerede stillinger på skolerne.
Bilag
-
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte,
- at der ud af anlægsprojektet: "Optimeret brug af de øvrige skoler og bygninger på børne- og ungeområdet" afsættes 631.000 kr. til etablering af medarbejderarbejdspladser på de fem skoler.
- at rådighedsbeløbet til etablering af medarbejderarbejdspladser på de fem skoler på 631.000 kr. frigives.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning 03-09-2013:
1. - 2. Anbefales med en bemærkning om, at medarbejdere på alle afdelinger skal tilgodeses.
Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer
Beslutning
Børneudvalgets anbefalinger tiltrådt.
Fravær: Børge Sørensen.
237. Retvisende budget på Børneudvalget i 2013 og frem
00.30S00 - 2013/18967
Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i byrådet.
På byrådets budgetseminar 18. april 2013 fremlagde Brøndum og Fliess deres analyse af budgettet på Børneudvalgets område. Analysen fokuserede på estimering af råderum og skulle sikre, at der fremover ikke forekommer større mere- eller mindreforbrug på Børneudvalgets område.
Analysen tog udgangspunkt i regnskab 2012 og viste, at Børneudvalgets budget er teknisk overbudgetteret. Brøndum og Fliess kom samtidig med forslag til en tilpasning af budgettet for 2013 og frem. Den endelige estimering lød på en teknisk overbudgettering på 25 mio. kr. og opgaven for administrationen har været at komme med et forslag til at få tilpasset budettet. Administrationen er ikke endelig færdig med at placere budgetterne på de nye delrammer. Når det detaljerede budget er på plads på delrammeniveau vil det præcise niveau for den tekniske overbudgettering være kendt. I RS4 vil der blive lavet en opfølgning på dette og hvis der er behov for en regulering vil dette ske i RS4. De 25 mio. kr. foreslås lagt i budgetpuljen under Økonomiudvalget og forventes delvist anvendt til finansiering af underbudgettering på Arbejdsmarkedsudvalget.
Dette punkt vedrører den politiske godkendelse af administrationens oplæg til et tilrettet budget for Børneudvalget, hvor den tekniske overbudgettering ikke længere er en del af Børneudvalgets budget. På Børneudvalgets møde den 18. juni 2013 har Børneudvalget godkendt ny rammeopdeling af udvalgets budget. Budgettets opbygning understøtter den nye organisering og en bedre økonomistyring. Økonomiudvalget og Byråd forventes at godkende de nye budgetrammer på deres møder hhv. 26. august og 2. september 2013.
Administrationen har med udgangspunkt i ovenstående lavet RS3 hvor budgettet er tilpasset de nye rammer, og den tekniske overbudgettering er fjernet. RS3 behandles efterfølgende på dette møde.
Budget tilpasningen for 2014 og frem indgår som en videre del af byrådets budgetproces.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 885 af 29/08/2012, §40.
Økonomi
Bevillingsniveauer i Gribskov Kommune:
Fagudvalg: Omplaceringer mellem delrammer indenfor samme ramme
Økonomiudvalget/Byrådet: Omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger
Bilag
-
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget
1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede omplaceringer mellem delrammer jf. nedenstående tabel
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 03-09-2013:
- Anbefales. Nyt Gribskov og Socialdemokratiet stemte for. Venstre tog forbehold.
Venstre tager forbehold, fordi Venstre mener, at Børneudvalgets område kan have brug for en del af pengene.
Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer
Beslutning
Børneudvalgets anbefaling tiltrådt.
Venstre tager forbehold med begrundelsen, at Børneudvalgets område kan have brug for en del af pengene.
Fravær: Børge Sørensen.
238. RS3 2013 - Økonomiudvalget som fagudvalg
00.32Ø00 - 2013/17281
Sagsfremstilling
I dette dagsordenspunkt forelægges RS3 2013 for den del af det kommunale opgaveområde, som er Økonomiudvalgets ressort, og som særskilt vedrører Økonomiudvalget som fagudvalg. I et efterfølgende dagsordenspunkt behandles et samlet overblik over RS3 2013 for hele Gribskov Kommune.
Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for resultatrapportering, kaldet resultatstatus.
Formålet med resultatstatus er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, hvordan det går i den enkelte resultatansvarlige enhed/område i Gribskov Kommune. Resultatstatus formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.
Fra og med 2013 udarbejdes 4 årlige resultatstatus på følgende tidspunkter:
1. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i februar (lille)
2. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i maj (stor)
3. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i september (lille)
4. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i november (stor)
Resultatstatus markeret med (lille) indeholder primært en økonomiopfølgning, mens Resultatstatus markeret med (stor) tillige indeholder en opfølgning på en række andre parametre.
Denne tredje resultatstatus er en "lille" resultatstatus, dvs. det primært er en opfølgning på økonomien.
Denne resultatstatus er den sidste før budgetvedtagelsen, derfor skal der ved resultatopfølgningen også vurderes, om der er forhold, der kan tænkes videreført ind i 2014-2017.
Økonomiudvalget som fagudvalg
Herunder er angivet de forhold som særskilt vedrører Økonomiudvalget som fagudvalg.
Resume af konklusion
Som det fremgår af nedenstående tabel med Økonomiudvalgets driftsrammer forventes et samlet mindreforbrug i 2013 på 16,2 mio. kr.
Afvigelserne under Politiske udvalg og administration skyldes fortrinsvis et forventet mindreforbrug på risikostyring med 2,3 mio. kr., resultatlønspulje med 1,8 mio. kr. samt budgetpuljer med 9,0 mio. kr.
Under Ejendomme skyldes afvigelsen fortrinsvis et forventet mindreforbrug på puljer med 2,0 mio. kr. samt ESCO med 1,3 mio. kr.
De væsentligste afvigelser på rammerne vil blive præsenteret i det følgende. For nærmere beskrivelse af de enkelte rammer henvises til økonomioversigten RS3 2013, der er vedlagt som bilag.
Økonomiudvalget - Hovedoversigt ordinær drift 2013
Korrigeret budget er incl. tidligere besluttet omplaceringer ved RS1, RS2 og enkeltstående ændringer. Herudover indeholder korrigeret budget også omdisponeringen af budgetmidler fra Børneudvalget, som bliver behandlet i et andet dagsordenspunkt på samme møde, hvor budgetpuljerne under Politiske udvalg og formål foreslås tilført 25,0 mio. kr.
Politiske udvalg og administration
Der forventes et samlet mindreforbrug på 13,3 mio. kr. i 2013, som fortrinsvis vedrører mindreforbrug på lønsum i centrene under ØU, resultatlønspuljer, risikostyring og budgetpuljer samt merforbrug til afholdelse af kommunal- og regionsvalg og forbrug af overførsler fra 2012, der ikke er indlagt i korrigeret budget 2013 i oversigterne.
Områderne vil blive fuldt op i RS4 2013.
Ejendomme ØU
På ejendomme under ØU er der et forventet mindreforbrug på 3,4 mio. kr., der dækker over et mindreforbrug på Puljer og ESCO, hvor der forventes lavere renteniveau end budgetteret.
IT området
I 2013 forventes markante udgifter til følgende områder:
- Overgang til nyt serversystem
- Fornyelse af nyt telefonsystem
- Øgede udgifter til arkivering og aflevering af systemer til statens arkiver og lokalhistorisk arkiv
Disse større udgifter forventes at kunne afholdes indenfor budgettet på området.
Budgetpuljer
Af de omdisponerede budgetmidler på 25,0 mio. fra Børneudvalget forventes 21,0 mio. kr. anvendt til finansiering af underbudgettering på Arbejdsmarkedsområdet.
Af det resterende budget på den strategiske investeringspulje og robusthedspuljen på 12,0 mio. kr. forventes 7,0 mio. kr. udmøntet i 2013.
Ved RS4 2013 vil der ske en tæt opfølgning af budgetpuljerne.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 885 af 29/08/2012, §40.
Økonomi
Bevillingsniveauer i Gribskov Kommune:
Fagudvalg: Omplaceringer mellem delrammer indenfor samme ramme
ØU/BY: Omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger
Bilag
ØU som fagudvalg: Økonomioversigt RS3 2013
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget:
- anbefaler Byrådet at godkende resultatstatus for Økonomiudvalgets område.
Beslutning
Tiltrådt.
Fravær: Børge Sørensen.
239. RS3 2013
00.32Ø00 - 2013/17281
Sagsfremstilling
Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for resultatrapportering, kaldet resultatstatus (RS).
Formålet med resultatstatus er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, hvordan det går i den enkelte resultatansvarlige enhed/område i Gribskov Kommune. Resultatstatus formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.
Fra og med 2013 udarbejdes 4 årlige resultatstatus på følgende tidspunkter:
1. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i februar (lille)
2. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i maj (stor)
3. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i september (lille)
4. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i november (stor)
Resultatstatus markeret med (lille) indeholder primært en økonomiopfølgning, mens Resultatstatus markeret med (stor) tillige indeholder en opfølgning på en række andre parametre.
Denne tredje resultatstatus er en "lille" resultatstatus, dvs. det primært er en opfølgning på økonomien.
Denne resultatstatus er den sidste før budgetvedtagelsen, derfor skal der ved resultatopfølgningen også vurderes, om der er forhold, der kan tænkes videreført ind i 2014-2017.
Samlet overblik
Der forventes på nuværende tidspunkt et merforbrug på Ordinær drift i niveau 3,4 mio. kr.
Der forventes et merudgifter på DTO, BØR, SSU og ARB på tilsammen 19,8 mio. kr., omvendt forventes mindreudgifter på KIU og ØU på tilsammen 16,4 mio. kr. I tabellen herunder fremgår resultaterne for de enkelte udvalg.
Det er i denne RS forudsat, at der sker en delvis anvendelse af puljerne i 2013, der vil ved RS4 2013 ske en tæt opfølgning af budgetpuljerne.
Herudover viser denne RS merudgifter på finansiering på 5,5 mio. kr. og mindreudgifter på Ordinær anlæg, Byudvikling og Forsyningsområdet med hhv. 27,8 mio. kr., 1,4 mio. kr. og 6,6 mio. kr.
Det tekniske område
Den samlede vurdering for 2013 viser, at der er et merforbrug på 0,7 mio. kr. Dette merforbrug dækkes af overførslen fra 2012 på 1,0 mio. kr. (overførsler fra tidligere år er ikke med i tabellen herover).
Herunder angives bemærkninger til tabellen:
- Ramme 310 Veje - der er overført 1,0 mio. kr. fra regnskab 2012, til belysningsområdet. Overførslen anvendes til dækning af belysningsudgiften til Dong samt til gennemførelse af projektet vedrørende overdragelse af belysningsudgiften til de private veje.
- Ramme 320 Plan og Byg - der er givet en tillægsbevilling på ØU d. 27.06.2013 til scanning af byggesagsarkiv på 3,0 mio. kr.
Omplaceringer og tillægsbevillinger
Der søges omplaceret 4.000. kr. fra delramme 32001 Plan og Byg til delramme 38050 under Kultur- og Idrætsudvalget til medfinansiering af projektet Natur i bevægelse i 2013, 2014 og 2015.
Børneudvalget
Som beskrevet i RS2 blev der på byrådets budgetseminar d. 18. april 2013 forelagt et bud på den tekniske overbudgettering på Børneudvalgets område i størrelsesorden 25-28 mio. kr. Denne tekniske overbudgettering på 25,0 mio. kr. er nu fjernet i budgettet, jf punkt på samme møde, og RS3 er således lavet ud fra dette nye budgetgrundlag.
Arbejdet med at få budgettet på plads i detaljer på de nye rammer og delrammer er stadig i gang og derfor er økonomiopfølgningen lavet på rammeniveau. Der vil ved RS4 kunne være forskydninger mellem delrammerne, ligesom det totale resultat kan være tilrettet.
I alt forventes et merforbrug på 3,3 mio. kr. på Børneudvalgets område. Dette skyldes dels et forventet merforbrug på ramme 334 Undersøgelse og Socialfaglig indsats på 7,0 mio. kr. og et forventet merforbrug 2,4 mio. kr. på ejendomsudgifterne.
Hvis vi ser på udvalgets område ekskl. ejendomsudgifter forventes der et merforbrug på 0,8 mio. kr. Hertil kommer de indstillede budgetændringer på -0,2 mio. kr. og DUT korrektioner i 2013 på 1,2 mio. kr. Resultatet ekskl. ejendomsudgifter forventes at blive et mindreforbrug på 0,1 mio. kr.
På ramme 334 Undersøgelse og Socialfaglig indsats forventes merudgifterne at stige yderligere, da både antal og gennemsnitspriser er stigende hvad angår anbringelser. Der er kendskab til nye sager, som er meget dyre. Den stigende bevågenhed gør at der opdages flere børn og familier der har brug for hjælp. Det ligger i tråd med strategien om at sætte ind tidligere, men det betyder at udgifterne i nogen tilfælde stiger her og nu. Der er stort fokus på udviklingen og der følges op på dette i RS4.
På ramme 338 Ejendomsudgifter BØR er det forventede resultat gået fra forventet mindreudgift på 2,2 mio.kr. i RS2 til en merudgift på 2,4 mio. kr. Dette skyldes hovedsagligt merudgifter til forsyning, da årets første måneder var koldere end forudsat i budgettet. Derudover skal det bemærkes at drift i første halvår af Nordstjerneskolen Skovgårdsvej ikke er budgetteret. Det forventes at merudgifterne dækkes af mindreforbrug på andre ejendomsrammer i kommunen.
De indstillede budgetændringer forklares herunder:
Omplaceringer:
Arbejdet med svømmeundervisning overgår til Kultur- og Idrætsudvalget og budgettet foreslås flyttet fra delramme 33510 Skole/FO til 38050 Idræt. I 2013 flyttes 167.000 kr. svarende til 5/12 dele af det afsatte budget. Fra 2014 og frem flyttes hele budgettet på 400.000 kr.
Økonomiudvalget har på deres møde d. 27. juni 2013, punkt 193 besluttet at finansieringen af projektet "Natur der bevæger" skal findes via overførsler mellem flere udvalg. Børneudvalget skal finansiere 65.000 kr. til projektet i hvert af årene 2013, 2014 og 2015. Det foreslås at finansiere det fra delramme 33520 Dagtilbud.
Tillægsbevillinger
Beskyttelse af børn og unge mod overgreb, 164.000 kr. i 2013 og 437.000 kr. fra 2014 og frem. Finansieringsmodellen for Børnehusene er kun overordnet beskrevet i høringsudgaven af lovforslaget. Der lægges op til en finansieringsmodel, der består af delvis takstfinansiering og delvis objektiv finansiering. Alle kommuner er forpligtet til at benytte det Børnehus, som kommunen i regionen er tilknyttet, i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse, når et barn eller en ung har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom. Beløbet foreslås budgetlagt på delramme 33410 Undersøgelse og socialfaglig indsats. Beløbet fra 2014 og frem indgår i budgetproces 2014-2017.
Ungepakken II, 1.062.000 kr. i 2013. Finansieringen af den såkaldte Ungepakke II var oprindeligt tidsbegrænset til udgangen af 2012, men blev ved forhandlingerne om finansloven for 2013 forlænget til udgangen af 2013. Ungepakke II omfatter en række tiltag af primært vejledningsmæssig karakter i UU-centrene, fx vurdering af uddannelsesparathed og pligt til uddannelse for de 15-17 årige. Beløbet foreslås budgetlagt på ramme 33330 Unge og Uddannelse.
Social- og Sundhedsudvalget
Som det fremgår af oversigten forventes der i RS 3 et samlet merforbrug på 8,1 mio. kr., hvilket er en stigning på 5,3 mio. kr. i forhold til RS 2, hvor det forventede merforbrug for året lød på 2,8 mio. kr.
Tilsyns-, drifts- og myndighedsrammen (administrationsrammen) tegner sig for et mindreforbrug på 1,8 mio. kr., hvilket er et fald i det forventede forbrug på rammen på 2,1 mio. kr. i forhold til RS 2, hvor der blev forventet et merforbrug på 0,3 mio. kr. Årsagen til mindreforbruget er først og fremmest vakante stillinger, som er fastholdt vakante i lyset af udviklingen af økonomien i øvrigt.
Det forventede merforbrug på sundhedsrammen er steget fra 1,4 mio. kr. til 4,2 mio. kr. Forværringen i forhold til RS 2 kan primært henføres til hjælpemiddelbudgettet, hvor der forventes et samlet merforbrug på 3,1 mio. kr. i forhold til forventningen ved RS 2. Årsagen til forværringen er blandt andet et større forbrug til kropsbårne hjælpemidler, at mindreforbruget til genbrugshjælpemidler ikke bliver lige så stort som forventet ved RS 2 samt flere udgifter til handicapbiler.
På socialrammen er det forventede mindreforbrug faldet fra 3,6 mio. kr. til 2,5 mio. kr. Ændringen kan dels tilskrives handicaprammen, der har bevæget sig fra et mindreforbrug på 2,0 mio. kr. til et merforbrug på 1,6 mio. kr., hvilket skyldes at 3,6 mio. kr. af budgettet på handicapområdet er flyttet til sundhedsrammen, jf. indstilling vedr RS 2, og dels at forsørgelse og boligstøtteområdet fra RS 2 til RS 3 har bevæget sig fra balance (0) til mindreforbrug på 2,5 mio. kr.
Ved RS 2 var det vurderingen, at der for hele året ville tegne sig et merforbrug på virksomhedsrammen på 4,5 mio. kr., som i sin helhed kunne tilskrives underskud på driften på PlejeGribskov. Den nye vurdering i forhold til RS 3 er desværre forsinket i forhold til den aktuelle rapporttering. Foreløbige resultater tyder dog på, at PlejeGribskovs driftsunderskud vil stige og er her lagt ind med 7 mio. kr. men kan ende på sidste års niveau, som var 9,7 mio. kr.
Endelig er det rapporterede merforbrug vedr ejendomsrammen steget med ca. 1 mio. kr. fra RS 2 til RS 3. Stigningen tilskrives højere forbrugsudgifter i forhold til 2012.
Omplaceringer:
Der søges omplaceret 85.000 kr. fra delramme 34102 Hjælpemidler til delramme 38050 under Kultur- og Idrætsudvalget til medfinansiering af projektet Natur i bevægelse i 2013, 2014 og 2015.
Tillægsbevillinger:
Det indstilles, at sundhedsrammen reduceres med 4.441.000 kr. Reduktionen vedrører hjælpemiddelområdet, som er reduceret, fordi lovgivningen vedrørende høreapparater er ændret således, at hele ansvaret og dermed også afholdelsen af alle udgifter er overgået til regionerne den 1. januar 2013. Reduktionen svarer til det afsatte budget til høreapparater reduceret med de udgifter der er afholdt i 2013 vedr. høreapparater bevilget i 2012.
Arbejdsmarkedsudvalget
Samlet for hele Arbejdsmarkedsudvalget forventes foreløbigt et merforbrug på 4,7 til 7,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. I forbindelse med Resultatstatus 2 (RS2) var der et forventet merforbrug for hele fagudvalgets budget på 18,0 - 22,0 mio. kr. Forskellen skyldes primært, at kommunens revision i mellem tiden har revideret regnskab 2012, hvor der blev konstateret manglende hjemtagelse af statsrefusioner for i alt 12,3 mio. kr.
Desuden er der sket en udvikling i det resterende beskæftigelsesområde, hvilket summer til en reduktion i det forventede merforbrug fra 18,0 - 22,0 mio. kr. ved RS2 til 17,0 - 20,0 mio. kr. ved denne resultatstatus.
Det skal bemærkes, at berigtigelsen på Beskæftigelsesområdet skaber en bedre økonomi alene i 2013. Den økonomiske udfordring for 2014 og frem forventes fortsat at være 17,0 - 22,0 mio. kr.
Center for Arbejdsmarked har - som beskrevet ved tidligere resultatstatus´er - sat massivt ind med en række indsatser for at reducere merforbruget i 2013, så det lander i den "nedre" ende af prognosen. Dette vil kræve et fortsat samarbejde om fælles borgere med dels Center for Social og Sundhed og dels Center for Børn og Unge. Desuden pågår intenst arbejde i Center for Arbejdsmarked på udmøntning af besparelser og indsatser fra vedtagelsen af budget 2013.
Forudsætninger
Administrationens konklusioner i forhold til nødvendige indsatser og mer-/mindreforbrug er baseret på nogle forudsætninger. Konklusionerne i administrationens vurdering af indsatser og mer-/mindreforbrug er under forudsætning af:
- at budget omplaceres fra andre fagudvalg til Arbejdsmarkedsudvalget grundet tidligere reduktion i administrationsbudgettet samt betaling af ferie mv. i forbindelse med overdragelse af medarbejdere til Udbetaling Danmark. I modsat fald skal prognoser for regnskabsresultat 2013 skrives op med kr. 1,4 mio.
- at budget omplaceres fra anlægsrammen under Arbejdsmarkedsudvalget til administrationsrammen. I modsat fald skal prognoser for regnskabsresultat 2013 skrives op med kr. 1,0 mio.
Resume af årsager
De primære årsager til merforbruget skyldes en stigende tilgang på kontanthjælp (5,3 - 6,2 mio. kr.) samt en udeblivelse af et fald i antallet af A-dagpengemodtagere (10,7 - 12,5 mio. kr.) som resultat af afkortningen af dagpengeperioden. Stigningen på kontanthjælp i Gribskov Kommune adskiller sig ikke fra de sammenlignelige kommuner.
Desuden ses større merforbrug på ledighedsydelse (3,7 - 4,3 mio.kr.) og de kommunale aktiveringsudgifter (5,9 - 6,9 mio. kr.).
Ud over ovenstående beskrevene merforbrug, er der i øjeblikket ansat 35 personer i seniorjob i Gribskov Kommune svarende til 26 helårspersoner (pr. 1. august). Antallet af seniorjobbere forventes at stige til ca. 30 helårspersoner. Der forventes dermed på nuværende tidspunkt en samlet nettoudgift til seniorjob på 5,0 - 6,0 mio. kr. som forventes dækket af mindreforbrug på det samlede kommunale budget.
Kultur- og Idrætsudvalget
Totalt set forventes der et mindreforbrug på Kultur- og Idrætsudvalgets budget, som primært en skyldes en merindtægt på lejeindtægt og depositum for produktionsskolen på 0,9 mio. kr. samt et merforbrug på idrætrammen på 0,4 mio. kr. som er underskudsdækning til Helsingebadet.
Der flyttes 0,2 mio. kr. i 2013 fra skolebudgettet til idrætsbudgettet, da svømmehallen fremover varetager skolesvømmeundervisningen. I 2014 og fremover er beløbet 0,4 mio. kr. Derudover lægges der 0,04 mio. kr. i kassen som er for meget tildelt budget i forbindelse med harmonisering af ejendomsskatter samt tilføres 0,2 mio. kr. i hvert af årene 2013, 2014 og 2015. som følge af ØU's beslutning om at projektet Naturen der Bevæger forankres i Kultur- og Idrætsudvalget. Derudover er der en række mindre afvigelser.
Det skal dog nævnes, at der på nuværende tidspunkt er en vis usikkerhed om svømmehallen kan overholde deres budget. I opstartsfasen har der været en del ekstra udgifter til rengøringsmateriel, ekstra rengøring, skohylder, udfordringer med billetautomat og indgangsmølle samt diverse opstartsvanskeligheder. Indtægterne tegner til at blive væsentlig større end budgetlagt, men det kræver at besøgstallet fortsætter på nuværende niveau og kan således være med til at dække opstartsudgifterne. I RS4 har vi et mere kvalificeret billede af svømmehallens forventet regnskab for 2013.
Omplaceringer:
Arbejdet med svømmeundervisning overgår til Kultur- og Idrætsudvalget og budgettet foreslås flyttet fra delramme 33510 Skole/FO til 38050 Idræt. I 2013 flyttes 167.000 kr. svarende til 5/12 dele af det afsatte budget. Fra 2014 og frem flyttes hele budgettet på 400.000 kr.
Økonomiudvalget har på deres møde d. 27. juni 2013, punkt 193 besluttet at finansieringen af projektet "Natur der bevæger" skal findes via overførsler mellem flere udvalg. Hele budgettet på 160.000 kr. skal ligge i Kultur- og Idrætsudvalget, af dette beløb skal udvalget selv finansiere 6.000 kr. projektet løber i årene 2013, 2014 og 2015.
Tillægsbevillinger:
Det foreslås at 41.000 kr., der er tildelt for meget i harmonisering af ejendomsskatterne, lægges i kassen.
Økonomiudvalget
Samlet for Økonomiudvalgets driftsrammer forventes et mindreforbrug i 2013 på 16,2 mio. kr.
De væsentligste afvigelser på rammerne vil blive præsenteret i det følgende.
Politiske udvalg og administration
Der forventes et samlet mindreforbrug på 13,3 mio. kr. i 2013, som fortrinsvis vedrører mindreforbrug på lønsum i centrene under ØU, resultatlønspuljer, risikostyring og budgetpuljer samt merforbrug til afholdelse af kommunal- og regionsvalg og forbrug af overførsler fra 2012, der ikke er indlagt i korrigeret budget 2013 i oversigterne.
Områderne vil blive fuldt op i RS4 2013.
Ejendomme ØU
På ejendomme under ØU er der et forventet mindreforbrug på 3,4 mio. kr., der dækker over et mindreforbrug på Puljer og ESCO, hvor der forventes et lavere renteniveau end budgetteret.
IT området
I 2013 forventes markante udgifter til følgende områder:
- Overgang til nyt serversystem
- Fornyelse af nyt telefonsystem
- Øgede udgifter til arkivering og aflevering af systemer til statens arkiver og lokalhistorisk arkiv
Disse større udgifter forventes at kunne afholdes indenfor budgettet på området.
Budgetpuljer
Af de omdisponerede budgetmidler på 25,0 mio. fra Børneudvalget forventes 21,0 mio. kr. anvendt til finansiering af underbudgettering på Arbejdsmarkedsområdet.
Af det resterende budget på den strategiske investeringspulje og robusthedspuljen på 12,0 mio. kr. forventes 7,0 mio. kr. udmøntet i 2013.
Ved RS4 2013 vil der ske en tæt opfølgning af budgetpuljerne.
Finansiering
Der forventes en samlet merudgift på 5,5 mio. kr. der væsentligst skyldes at ØU tidligere har besluttet ikke at optage et budgetteret lån på 2,0 mio. kr., kommunen får en midtvejsregulering på 2,7 mio. kr. (over det budgetterede), og endelig er der en række korrektioner på renteområdet med en samlet virkning på 0,7 mio. kr.
Der er i denne opgørelse indarbejdet konsekvenserne af tillægsbevilling på 40,3 mio. kr. til indfrielse af lån til Gribvand.
400 Indtægter
Der bliver en midtvejsregulering på 8,4 mio. kr. (reduktion i kommunens bloktilskud), heraf vedrører 7,8 mio. kr. beskæftigelsesordningen, mens resten stammer fra lovændringer og andre ændrede forudsætninger for kommunernes økonomi.
Der er i det vedtagne budget og i RS2 allerede indarbejdet udgifter til midtvejsreguleringen, hvorfor der kun forventes en merudgift på 2,7 mio. kr.
401 Renter
40110 Renter af likvide aktiver
Den gennemsnitlige likviditet i 2013 er estimeret til 220 mio. kr., heraf udgør obligationsbeholdningen ca. 285 mio. kr. Det gennemsnitlige træk i banken udgør derfor ca. 65 mio. kr. Der er forudsat en rente på 2,0% for 2013 af obligationsbeholdning, og en rente på 0,1% af trækket i banken.
Det er besluttet at anvende den større likviditet end forudset, til afvikling af gæld til Gribvand på 40,3 mio. kr.
40120 Renter af lån til tilbagebetaling af ejendomsskatter
I vedtaget budget var forudsat en rente på 2,5% af et udestående på 330 mio. kr. Den faktiske rente, udmeldt af IM, bliver i 2013 2,23%.
Udlånet udgør medio året 310 mio. kr., et fald på 8 mio. kr. siden RS 2. Forudsættes udlånet uændret resten af året kan renteindtægten beregnes til 6,9 mio. kr., det betyder en mindreindtægt på 1,4 mio. kr.
40130 Diverse renteudgifter og -indtægter
Ifm indfrielse af restgæld på 40,3 mio. kr. til Gribvand skal der ske en forholdsmæssig betaling af renter, som er påløbet siden det ordinære afdrag for 2013 blev afholdt. Disse udgør 0,6 mio. kr.
40140 Diverse renteudgifter og -indtægter
Gribskov Kommune opkræver garantiprovision af Gribvand. Da størrelsen af det garanterede lån er steget, vil provisionen stige proportionalt, og indtægten fra garantiprovisionen vil for 2013 udgøre -1,0 mio. kr., det er en stigning på -0,5 mio. kr. i forhold til budgettet.
Kurstab udgør medio april 0,9 mio. kr. Danske Capital oplyser, at der i 2013 vil blive tale om større kurstab end normalt (såkaldt ”Strukturelle kurstab”). Dette skyldes de meget store rentefald i de sidste par år. Disse har medført kursstigninger på obligationsbeholdningen, således at de fleste obligationer har en kurs på over 100. Der vil derfor ”automatisk” opstå kurstab ved udtrækning, idet udtrækningen altid sker til kurs pari. Hverken kursgevinst/-tab budgetteres.
402 Lånoptagelse
Gribskov Kommune modtog i 2012 en lånedispensation vedr. 2013 på 2,0 mio. kr., og denne indtægt blev indarbejdet i budget 2013. Efterfølgende har ØU på møde den 04.03.2013 besluttet, at kommunen ikke skal gøre brug af lånedispensationen, og i forhold til budgettet vil der derfor opstå en mindreindtægt 2,0 mio. kr.
403 Finansielle ændringer
40310 Afdrag på lån
Det er besluttet at anvende den større likviditet end forudset, til afvikling at gæld til Gribvand på 40,3 mio. kr.
Anlæg
Anlægsrammen inkl. overførsler fra 2012 forventes at have et mindreforbrug på 27,8 mio. kr. Mindreforbruget skyldes hovedsagligt:
- Anlægsprojektet vedr. Trafikforhold i Helsinge på 15,0 mio. kr. Anlægsprojektet afventer endelig afklaring, hvilket gør, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at vurdere om alle midlerne anvendes i 2013. Det forventede forbrug er derfor sat til 3,0 kr.
- Af de overførte ikke disponerede midler fra 2012 er 3,1 mio. kr. endnu ikke er disponeret. Det forventede forbrug er derfor sat til 0 kr.
- En række anlægsprojekter der ikke forventer at anvende hele budgettet i 2013, men vil gå ind i 2014. Det forventes, at der vil overføres 8,4 mio. kr. til 2014.
Hovedparten af afvigelserne skyldes uafklarede forhold samt at en række anlægsprojekter udskydes til 2014. Restbudgetterne vil derfor senere blive ansøgt overført til næste år. Der søges derfor ikke om tillægsbevillinger på nuværende tidspunkt.
Derudover søges der om frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb på anlægsrammen vedr. følgende projekter:
- 1,5 mio. kr. vedr. brorenovering
- 10,0 mio. kr. vedr. renovering af vejkapital
- 1,0 mio. kr. vedr. energi- og CTS optimering
- 3,1 mio. kr. vedr. kunstgræsbane i Græsted
- 0,285 mio. kr. vedr. anlæg til målrettede infrastrukturanlæg.
- 0,5 mio. kr. til anlægsprojekt Græsted (se yderligere nedenfor)
- 0,5 mio. kr. vedr. cykelsti mellem Blistrup og Smidstrup (se yderligere nedenfor).
I budgetaftalen for 2013-2016 er der afsat samlet 4,0 mio. kr. på anlægsrammen til strategiske investeringer i Græsted fordelt med 0,5 mio. kr. i 2013 og 3,5 mio. kr. i 2014. Der søges om frigivelse af de 0,5 mio. kr. i 2013 til formulering af program for udvikling af Græsted by, der vil danne grundlag for beslutning om hvordan de strategiske anlægsinvesteringer skal prioriteres samt gennemførsel/opstart på enkelte konkrete tiltag.
I forlængelse af Gribskov Kommunes udarbejdelse af stiplan for trafikstier i 2009, er der løbende arbejdet med implementering af planen. I forbindelse med budget 2013 blev det besluttet at næste etape af planen skal være cykelsti mellem Blistrup og Smidstrup. Byrådet afsatte 0,5 mio. kr. i anlægsbudgettet for 2013 til opstart af anlægsprojektet med rådgivning og projektering, der nu søges frigivet.
Omplaceringer
Det foreslås, at der overføres 10.000 kr. fra Ny Helsinge Skole til at dække merforbruget på Svømmebadet, da disse projekter skal ses under ét.
Derudover aflægges der anlægsregnskab på Handicapforhold på rådhuset og Fabianhus - køb af ejendom, hvor en del af mindreforbruget på Fabianhus - køb af ejendom foreslås overført til at dække merforbruget på Handicapforhold på rådhuset og resten til de ikke disponerede midler under anlægsrammen.
Byudvikling
For Byudviklingsrammen under ét er der et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. ift budget.
Delramme 39810 Drift:
Der forventes et merforbrug på 161.000 kr. ift. det korrigede budget.
Delramme 39820 Renter og afdrag:
Der forventes et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. ift. det korrigerede budget. Baggrunden herfor er, at den faktiske rente i 2013 har været væsentligt lavere end den i budgettet forudsatte.
Delramme 39830 Køb og Salg:
For bedre styrring af Byudviklingsområdet er der oprettet en selvstændig delramme til Køb og Salg. Dette er gjort for at adskille denne del fra de alm. driftsudgifter/ -indtægter på Byudvikling.
Der er ikke noget egenligt budget på delrammen, idet køb og salg ikke budgetteres, da udgifter til køb skal dækkes af salg i året. Det anførte ”Korrigerede budget 2013” skyldes derfor overførsler fra 2012 vedr. køb/salg som ikke blev gennemført i 2012, men som er forudsat gennemført i 2013, samt budgetteret udgift til indfrielse af lån, Aktivitetshus 4,2 mio. kr., budgetteret indtægt 2,8 mio. kr. salg af Skovsmindeparken, samt bevilling til køb af arealer.
Ved RS 3 er forventningen, at udgifter og indtægter ved køb og salg vil balancere ift. det korrigerede budget.
Følgende ejendomme er købt/forventes købt: Østergade 20, Gill., Esbønderupvej 38 samt areal i Græsted. Følgende ejendomme er solgt/forventes solgt: Langdraget 415, Industrigrund, Gilleleje, delareal Bavneager 100, Gilleleje, Gillelejevej 20 A og B, Villingerødvej 34, Askelundsvej 28A, Skovgårdsvej 17 og Skovsmindeparken.
Generelt
Jf. regnskab 2012 er der et akkumuleret træk på Byudviklingspuljen 27,3 mio. kr., som følge af tidligere års underskud.
Forsyningsvirksomheder
Drift
På forsyningsområdet forventes der en merindtægt i 2013 for afregningen af scannede containere på 4,8 mio. kr. Dette skyldes, at der er et efterslæb for afregningen af både 2011 og 2012 som tidligere orienteret om.
Der er fortsat en mindre usikkerhed på indtægter vedrørende erhvervsområdet, idet det er Vestforbrænding, der administrerer ordningen og indtægterne kommer forskudt af årene.
Anlæg
I 2013 forventes et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. excl. overførsler. Der igangsættes det planlagte anlæg, som skal sikre bæredygtige genbrugsstationer til 4,0 mio.kr. samt anlægsprojektet fra 2012 vedr. implementering af af biosortering afsluttes. Det andet anlægsprojekt der indgår i investeringsplanen, som vedrører nedsænkning af containere til tunge fraktioner, vurderes på nuværende tidspunkt til først at blive igangsat i 2014.
Der søges om frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb på 4.0 mio. kr. til bæredygtige genbrugsstationer.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 885 af 29/08/2012, §40.
Økonomi
Bevillingsniveauer i Gribskov Kommune:
Fagudvalg: Omplaceringer mellem delrammer indenfor samme ramme
ØU/BY: Omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger
Bilag
Anlæg
Tillægsbevillinger og omplaceringer
Finansielle rammer
Byudvikling
Bilag lagt på sagen 18.09.13:
ØU: Anlægsregnskab på projektet Fabianhus - køb af ejendom (23.09.13)
ØU: Anlægsregnskab på projektet Handicapforhold Rådhuset (23.09.13)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at
- anbefale Økonomiudvalget (ØU) at anbefale Byrådet (BY) at godkende resultatstatus
- anbefale ØU at anbefale BY at godkende omplaceringer mellem rammer jf. tabel
| Ramme |
Omplace- ringer i kr.
|
| 320 Plan og Byg |
-4.000
|
| 335 Læring og undervisning |
-232.000
|
| 342 Sundhed |
-85.000
|
| 339 Anlæg, Børneudvalget |
-10.000
|
| 380 Kultur- og Idrætsudvalget |
321.000
|
| 389 Anlæg, Kultur- og Idrætsudvalget |
10.000
|
|
|
- anbefale ØU at anbefale BY at godkende de foreslåede tillægsbevillinger jf. tabel.
| Ramme |
Tillægsbe- villinger i kr.
|
| 333 Unge og Uddannelse |
1.062.000
|
| 334 Undersøgelser og socialfaglig indsats |
164.000
|
| 380 Kultur- og Idrætsudvalget |
-41.000
|
| 341 Sundhed |
-4.441.000
|
- at anbefale ØU at anbefale BY at godkende frigivelsen af følgende rådighedsbeløb
| Ramme og anlæg |
Beløb i kroner
|
| 319 Brorenovering |
1.500.000
|
| 319 Renovering af vejkapital |
10.000.000
|
| 399 Energi- og CTS optimering |
1.000.000
|
| 389 Kunstgræsbane i Græsted |
3.100.000
|
| 319 Anlæg til målrettede infrastrukturanlæg |
285.000
|
| 399 Anlægsprojekt Græsted |
500.000
|
| 319 Cykelsti mellem Blistrup og Smidstrup |
500.000
|
| 316 Bæredygtige genbrugsstationer. |
4.000.000
|
Beslutning
1.-4. Anbefalinger tiltrådt.
Venstre tager forbehold jf. pkt. 237 Retvisende budget på Børneudvalget i 2013 og frem.
Fravær: Børge Sørensen.
240. Behandling af Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2014-2017 - Økonomiudvalget som fagudvalg
00.30S00 - 2013/10574
Sagsfremstilling
Sagen forelægges parallelt for alle fagudvalg og samles til beslutning i Økonomiudvalg og byråd.
I dette dagsordenspunkt behandles Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2014-2017 for den del af det kommunale opgaveområde, som er Økonomiudvalgets ressort, og som særskilt vedrører Økonomiudvalget som fagudvalg. I et efterfølgende dagsordenspunkt på samme møde behandles Økonomiudvalgets 2. behandling af budget 2014-2017 for hele Gribskov Kommune.
Økonomiudvalget har den 26. august 2013 foretaget 1. behandling af budget 2014 med overslagsår.
Budgettet for 2014-2017 tager udgangspunkt i det vedtagne budget, men er tilrettet med ny lovgivning, ændrede pl-reguleringer, nye indtægtsskøn og andre ændringer af teknisk karakter, ændringerne fremgår af bilaget "Teknisk budgetoplæg".
Med udgangspunkt i det tekniske budgetoplæg foreslår administrationen, at der indarbejdes et større anlægsbudget samt at der foretages investeringer i udvikling af en række driftsområder, investeringerne finansieres af effektiviserings- og produktivitetsstigninger. Dette budgetoplæg kaldes "Administrationens oplæg til budget i balance".
I hovedtræk kan administrationens oplæg til budget i balance sammenfattes i nedenstående hovedoversigt.
Budgetoplægget uddybes i bilaget "Administrationens budgetvurdering, budget 2014-2017 - august 2013", i "Administrationens oplæg til budget i balance" samt i "Anlægsprogram i administrationens budget i balance".
Som det fremgår af hovedoversigten er der samlet set balance i administrationens budgetoplæg. Således vil der med de anvendte forudsætninger i budgetoplægget ske en marginal kasseopbygning i størrelsesorden 13-14 mio. kr. over den fireårige budgetperiode.
Den væsentligste ændring i forhold til administrationens første udkast til budget i balance, som forelå før sommerferien, er, at der er sket en forskydning i årets resultat, således at der i det foreliggende oplæg prognosticeres med et likviditetsforbrug i størrelsesorden 23-24 mio. kr. i 2014-2015 mens der over for det forventes en likviditetsopbygning i størrelsesorden 37-38 mio. kr. i 2016-2017.
Det er administrationens vurdering, at dette "likviditets-flow" er acceptabelt, kommunens aktuelle likviditet taget i betragtning. Således forventes den gennemsnitlige likviditet ultimo 2013 at være i niveau 200-250 mio. kr.
Den videre budgetproces i budgetarbejdet 2013
I det videre arbejde frem mod vedtagelsen af budget 2014-2017 er der planlagt følgende politiske forløb:
| 03. - 11. september |
Budgetbehandling i fagudvalg |
| 23. september |
2. behandling i Økonomiudvalget |
| 07. oktober |
2. behandling i Byrådet |
Budget for Økonomiudvalget
I det efterfølgende præsenteres kort de ændringer, der er indlagt i budgetoplægget til 2014-2017 på Økonomiudvalgets område.
Teknisk Budgetoplæg
I bilag 2 Teknisk Budgetoplæg fremgår de tekniske ændringer på Økonomiudvalgets område, som er indlagt i budget 2014-2017.
Ændringerne indeholder dels tidligere vedtaget budgetændringer fra RS1 2013 og RS2 2013 samt nye budgetændringer, der ikke tidligere er præsenteret for Økonomiudvalget.
De nye budgetændringer er kort beskrevet nedenfor.
- Korrektion af ejendomsrammer
En tilpasning af budgettet på de administrative bygninger under Økonomiudvalget.
- Prioriteringskatalog merudmøntning
Ved Økonomiudvalgets behandling af prioriteringskataloger d. 27.06.2013 blev det besluttet at indarbejde et større budgetreduktion i budget 2014-2017 end den tidligere vedtagne.
- Valg
En tilpasning af budgettet til valg så der fremover afsættes budget til valg i de år, hvor der forventes afholdt EU-valg, Folketingsvalg samt Kommunal- og regionsvalg.
- Rest lønsumskorrektion RS1 PMU/ØU
En tilpasning af budgettet til lønsum i forbindelse med ny organisering af de administrative centre.
- Regulering af tjenestemandspensioner
En tilpasning af budgettet til udbetaling af tjenestemandspensioner.
Administrationens oplæg til budget i balance
I bilag 3 Administrationens oplæg til budget i balance fremgår de budgetændringer på Økonomiudvalgets område, som er indlagt i budget 2014-2017.
Ændringerne er kort beskrevet nedenfor.
- Nulstilling af budgetpuljer
Nulstilling af budgettet på den tidligere afsatte Robusthedspulje.
- Omstilling af budgetmidler
Børneudvalgets budget bliver reduceret med 25,25 mio. kr. og Arbejdsmarkedsudvalgets budget tilføres 21,0 mio. kr. Det resterende budget på 4,25 mio. kr. placeres i central pulje under Økonomiudvalget til efterfølgende udmøntning/prioritering, når de endelige budget forudsætninger på Børneudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget er kendte.
- Effektiviseringer og produktivitet
I budgetgrundlaget er der indarbejdet en forudsætning om omkostningsreduktioner. De skal hovedsagligt realiseres med afsæt i afledte effekter af investeringsstrategier i form af et lavere omkostningsniveau på sigt og fortsat fokus på effektivitet og produktivitet, hvor der kontinuerligt vil være et potentiale for at høste gevinster som følge af en mere effektiv og produktiv tilrettelæggelse af organisationens indsatser.
- Strategisk investeringspulje - Omstilling og organisationsudvikling
Puljen er afsat til at understøtte den fortsatte udvikling og omstilling af organisationen med henblik på at opnå de målsatte effektiviseringer og produktivitetsstigninger.
- Strategisk investeringspulje - Digital borger
Puljen er afsat til understøttelse af aktiviteter til at fremme digitale borgere og digital erhvervsliv som giver mulighed for effektiviserings- og produktionsforbedringer.
- Strategisk investeringspulje - Digital processtøtte
Puljen er afsat til investering i digital processtøtte med henblik på yderligere understøttelse af muligheden for ledelsesmæssigt at arbejde med et digitalt styringsgrundlag i form af et ledelsesinformationssystem.
- Strategisk investeringspulje - Udmøntet andel
Reducering af strategiske investeringspulje under ØU svarende til udmøntningen af de strategiske investeringspuljer på de forskellige udvalgsområder.
Takster i 2014 på Økonomiudvalgets område
I bilag 10 fremgår de takster, der er under Økonomiudvalgets område.
Taksten på sygesikringsbeviser er lovbestemt og fastsættes af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Taksten for de kommende år udmeldes normalt i november måned for det kommende år. Taksten for 2014 kendes derfor ikke på nuværende tidspunkt. Der har dog ikke været ændring i taksten de seneste 2 år.
I henhold til lov om ændring af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af kommuner (lov nr. 1093 af 29.12.1997) er der fastsat et maksimum på taksten for gebyr på rykkerskrivelser på 250,00 kr.
Administrationen anbefaler, at taksten på 250 kr. fastholdes i 2014.
Lovgrundlag
Budgetlov nr. 174, §1-§23. Gældende fra 1. oktober 2012.
Økonomi
-
Bilag
Bilag 1: Administrationens budgetvurdering, budget 2014-2014 - august 2013
Bilag 2: Teknisk Budgetoplæg
Bilag 3: Administrationens oplæg til budget i balance
Bilag 4: Anlægsprogram i administrationens oplæg til budget i balance
Prioriteringskataloger og høringssvar:
Bilag 5: DTO samlet oversigt
Bilag 6: BØR samlet oversigt
Bilag 7: SSU samlet oversigt
Bilag 8: ARB samlet oversigt
Bilag 9: ØU samlet oversigt
Bilag 1-9 er tidligere udsendt til byrådets budgetseminar
Bilag 10: ØU som fagudvalg: Takstbilag 2014
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at
- anbefale budgetforslag til Byrådet jf. bilag 1-4
- anbefale Byrådet at godkende takster for Økonomiudvalgets område jf. bilag 10
Beslutning
Pkt. 1.-2. Tiltrådt
Fravær: Børge Sørensen.
241. 2. behandling af budget 2014-2017
00.30S00 - 2013/10577
Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget som foretager 2. behandling af budget 2014-2017, samt indstilling til byrådets 2. behandling d. 7. oktober 2013.
Økonomiudvalget havde den 26. august 2013 1. behandling af budget 2014 med overslagsår på deres møde. Byrådet havde 1. behandling på deres møde d. 2. september 2013.
Der er ikke siden 1. behandlingen indgået budgetaftaler, og budgetbehandlingen tager derfor udgangspunkt i bilag 1-10, der er fremsendt til byrådets 1. behandling.
Hvis der indgås budgetaftaler efter udsendelse af denne dagsorden og inden 2. behandlingen, vil disse blive eftersendt.
Til 2. behandlingen af budget 2014-2017 foreligger udover bilag 1-10 fra 1. behandlingen, forslag til kirkeskatter og takster, et notat med beskrivelse og beregning af selvbudgettering vs. statsgaranti af udskrivningsgrundlag og tilskud/udligning samt høringssvar.
Fagudvalgenes behandling af Økonomiudvalgets 1. behandling
Fagudvalgene har på deres møder i september behandlet Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2014-2017, samt forslag til takster. Den administrative indstilling til fagudvalgenes budgetbehandlinger var, at de tog udgangspunkt i administrationens forslag til budget i balance. På Teknisk Udvalg var der forslag til ændringer på forsyningsområdet som også har betydning for taksterne, se afsnit om takster. Derudover har fagudvalgenes behandling ikke givet anledning til yderligere. I tabellen herunder ses fagudvalgenes anbefalinger.
| Udvalg |
Mødedato |
Beslutning |
| Børneudvalget |
3. september |
Indstillinger tiltrådt |
| Arbejdsmarkedsudvalget |
4. september |
Indstillinger tiltrådt |
| Plan- og Miljøudvalget |
4. september |
Indstillinger tiltrådt.
Venstre stillede forslag om at man i 2014 fritager nybyggeri på ubeboede grunde af enfamiliehuse for byggesagsgebyr |
| Kultur- og Idrætsudvalget |
10. september |
Indstillinger tiltrådt |
| Teknisk Udvalg |
11. september |
Indstillinger tiltrådt |
| Social og Sundhedsudvalget |
11. September |
Indstillinger tiltrådt |
Økonomiudvalget behandler punktet på mødet d. 23. september umiddelbart før behandlingen af dette punkt.
Takster
Takstforslaget fremgår af bilag 11 og tager udgangspunkt i Økonomiudvalgets 1. behandling på nær på forsyningsområdet. Her er taksterne korrigerede jævnfør den indstilling, der ligger fra Teknisk Udvalg som medfører en hurtigere tilbagebetaling af gælden til forsyningsområdet. Med hensyn til de øvrige takster skal der gøres opmærksom på, at ved budgetændringer på de takstdækkede områder, vil der skulle ske konsekvensrettelser af taksterne.
Selvbudgettering vs. statsgaranti
Der er foretaget en beregning af konsekvenserne af selvbudgettering vs. statsgaranti for Gribskov Kommune. Udskrivningsgrundlaget er beregnet af KL mens folketallet er fra kommunens befolkningsprognose.
Beregningen viser, at selvbudgettering giver en merindtægt på 13,3 mio. kr. i forhold til statsgarantien.
Det er KL´s vurdering, at der specielt i år er store usikkerhedsfaktorer i forudsætningerne bag selvbudgetterings-beregningen. Dette er nærmere beskrevet i bilag 12.
På baggrund af rådgivning fra KL og på grund af den store usikkerhed i forudsætningerne, anbefaler administrationen valg af statsgaranti.
Kirkeskat
Frederiksværk Provstiudvalg skriver, at de "har haft budgetmøde vedr. ligningsbeløb for 2014. Provstiudvalget har nedsat ligningsbeløbet med kr. 1.000.000 og har lagt et budget, hvor der er plads til små stigninger i de kommende år, hvorfor Provstiudvalget beder om at få nedsat kirkeskatten med 0,02 %, fra 0,94% til 0,92%."
Kirken forventes ultimo 2013 at have et tilgodehavende på 1,0 mio. kr. Med det budget, kirken har lagt for 2014, vil dette tilgodehavende stige med yderligere 0,5 mio. kr. - selvom kirkeskatten sænkes til 0,92%. Forslag til kirkeskat fremgår af bilag 13.
Administrationen kan på den baggrund anbefale at følge indstillingen fra Provstiudvalget og sænke kirkeskatten i 2014.
Høringssvar til budget 2014-2017
Den 28. august 2013 blev der afholdt dialogmøde med interessenter for alle udvalg. Efterfølgende har der været en skriftlig høringsperiode fra 28. august til 13. september. I bilag 14 er der en oversigt over de modtagne høringssvar, samt de enkelte høringssvar. I oversigten er kort opridset hvad høringssvarene vedrører.
Høringssvar fra Handicaprådets møde 18.09.13 - er lagt på dette dagsordenspunkt som bilag og fremsendt pr. mail til Økonomiudvalget 19.09.13. Medbringes i papirkopi til Økonomiudvalgets møde.
Lovgrundlag
LOV nr 547 af 18/06/2012 Budgetlov
Økonomi
-
Bilag
Bilag 11 Takster
Bilag 12 Selvbudgettering vs. statsgaranti
Bilag 13 Kirkeskat
Bilag 14 Høringssvar
BILAG ØU 23.09.13: Høringssvar fra Handicaprådet
Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
- at behandle budget 2014-2017 med udgangspunkt i ovennævnte budgetbilag suppleret med Økonomiudvalgets beslutninger
- at taksterne fastsættes som anført i bilag 11
- at vælge mellem selvbudgettering og statsgaranti ift. udskrivningsgrundlag og tilskud/udligning for 2014. Administrationen anbefaler jvf. bilag 12 valg af statsgaranti
- at udskrivningsgrundlaget for personskat fastsættes til 6.650.927 tkr. (ved valg af statsgaranti)
- at udskrivningsprocenten fastsættes uændret til 24,7.
- at grundskyldspromillen fastsættes uændret til 29,34.
- at dækningsafgiften vedr. offentlige ejendomme af grundværdien fastsættes uændret til 14,67 promille (halvdelen af grundskyldspromillen)
- at dækningsafgiften vedr. forskelsværdien for offentlige ejendomme fastsættes uændret på 8,75 promille
- at dækningsafgiften vedr. erhvervsejendomme fastsættes uændret til 0
- at kirkeskatten reduceres med 0,02% til 0,92% jf. bilag 13.
Beslutning
Pkt. 1. Anbefales med bemærkning om, at 2. behandling i Byrådet sker med afsæt i indkomne ændringsforslag, herunder budgetaftale indgået den 19. september 2013.
Høringssvar er taget til efterretning.
Pkt. 2. Anbefales med bemærkning om at takster genberegnes med afsæt i indgået budgetaftale.
Pkt. 3. Økonomiudvalget anbefaler valg af statsgaranti
Pkt. 4.-10. Anbefales
Pkt. 1.-10. Venstre tager forbehold.
Fravær: Børge Sørensen.
242. KKR: Oprettelse af fælles EU-kontor for hovedstadsregionen
00.24G00 - 2013/30371
Sagsfremstilling
Denne sag drejer sig om medfinansiering af et fælles EU-kontor for hovedstadsregionen. Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.
På møde i KKR Hovedstaden den 30. august 2013 blev det besluttet at anbefale kommunerne at indgå i og medfinansiere et fælles EU-kontor i Bruxelles for kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden.
Formålet med det fælles EU-kontor er at sikre regional udvikling og vækst i hovedstadsområdet og dermed flere arbejdspladser. Kontoret skal bl.a. arbejde for:
- At fremme jobskabende vækst i hovedstadsregionen
- At øge regionens synlighed (branding)
- At tiltrække flere EU-midler til vækstindsatser i kommunerne
- At styrke kommunernes indflydelse på EU’s strategier, initiativer og programudmøntning, så de kommer hovedstadsregionen mest muligt til gavn.
EU´s betydning for den kommunale og regionale vækst og udvikling er blevet stadig større over årene. Betydningen af at være til stede i EU ses blandt andet ved de over 300 regionale kontorer, der i dag er repræsenteret i Bruxelles. Blandt dem kommunerne i de fire andre regioner i Danmark, der sammen med regionerne har etableret regionale EU-kontorer.
Oprettelse af et EU-kontor for hovedstadsregionen skal ses i sammenhæng med arbejdet omkring ”Fokuseret Vækstdagsorden”. Et arbejde der bl.a. handler om at samle de mange kræfter i hovedstadsområdet om at tiltrække investeringer, turister og talent og optimere investerings- og eksportfremme til gavn for væksten i regionen. Med kontoret etableres der én indgang til hovedstadsregionen i regi af EU. Det er en fordel for udenlandske parter, som gerne vil vide mere om regionen, men også for kommunerne, som kan trække på kontorets viden om EU og kontakter i Bruxelles.
KKR Hovedstaden har godkendt en model, hvor EU-kontoret ejes og finansieres med 50 % af kommunerne i hovedstadsregionen og 50 % af Region Hovedstaden. Der nedsættes en politisk bestyrelse med en ligelig repræsentation fra kommunerne og regionen.
Det forberedende arbejde med etablering af kontoret påbegyndes i efteråret 2013, og kontoret forventes klar til drift med 3-4 medarbejdere medio 2014. Fra 2015 forventes kontoret gradvist udvidet til i alt 6-7 medarbejdere.
EU-kontorets fokusområder, hovedopgaver, organisering og styring fastlægges i en samarbejdsaftale og i vedtægter for kontoret, der godkendes politisk op mod oprettelsen af kontoret i 2014. Succeskriterier for EU-kontoret vil skulle konkretiseres i forbindelse hermed. For yderligere beskrivelse af EU-kontoret og processen omkring etableringen se bilag 1.
Gribskov Kommune skal senest den 15. november 2013 bekræfte, om kommunen indgår i og medfinansierer det fælles EU-kontor.
Lovgrundlag
LBK nr. 1715 af 16/12/2010 Bekendtgørelse af lov om erhvervsfremme § 9, stk. 1, og § 13, stk. 1.
Økonomi
Udgifterne til EU-kontoret udgør i alt 4 mio. kr. i 2014 og 7-8 mio. kr. i 2015, hvoraf kommunernes andel udgør 50 % svarende til 2 mio. kr. i 2014 og 3,5 - 4 mio. kr. i 2015. Fordelingen af udgifter mellem kommuner sker efter befolkningstal. Se bilag 2.
Gribskov Kommunes andel af udgiften udgør kr. 46.965 i 2014, og kr. 93.929 i 2015.
Bilag
BILAG 1 ØU 23.09.13: Baggrundsnotat om fælles EU-kontor for hovedstadsregionen
BILAG 2 ØU 23.09.13: Udgifter til fælles EU-kontor fordelt på kommuner efter befolkningstal
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget,
- at anbefale Byrådet at tiltræde at Gribskov Kommune indgår i og medfinansierer det fælles EU-kontor.
Beslutning
Anbefaling tiltrådt.
Fravær: Børge Sørensen.
243. Styringsaftale til rammeaftale 2014
27.03G00 - 2013/21399
Sagsfremstilling
Styringsaftale for 2014 for det specialiserede socialområde samt taksterne for Gribskov Kommunes sociale tilbud, der er omfattet af styringsaftalen, forlægges hermed til godkendelse. Sagen har været behandlet af Social- og Sundhedsudvalget den 11. september 2013. Ved en fejl fremgik det ikke af sagsfremstilling og administrationens indstilling til Social- og Sundhedsudvalget, at sagen skulle forelægges Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.
Sagsfremstilling som forelagt for Social- og Sundhedsudvalget:
"Styringsaftale for 2014 for det specialiserede socialområde samt taksterne for Gribskov Kommunes sociale tilbud, der er omfattet af styringsaftalen, forlægges hermed til godkendelse.
Styringsaftale
Kommunerne overtog fra 2011 ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde. Koordineringen af området omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for området, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Udviklingsstrategien for 2014 blev godkendt på SSU's møde den 22. maj 2013.
Formålet med styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Endvidere er formålet at øge bevidstheden om, og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede område er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne.
Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen.
Aftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i regionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, som skal understøtte den individuelle dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om både kvalitet og pris, som er udgangspunktet for køb og salg af pladser.
Aftale om takstudvikling 2014
Som en del af Styringsaftale 2014 skal kommunerne i hovedstadsregionen indgå en aftale om prisudviklingen i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde for 2014.
På mødet i KKR den 21. juni 2013 indgik kommunerne følgende aftale om takstudviklingen for 2014:
- At driftsherrerne i 2014 reducerer taksterne med en procent i forhold til takstniveauet i 2013 efter p/l-regulering.
- At de driftsherrer, der fra 2010 til 2013 har hævet taksterne, reducerer taksterne med to procent i 2014 i forhold til takstniveauet i 2013 efter p/l - regulering.
- At den nedsatte arbejdsgruppe vedrørende en flerårig strategi for aftaler om takstudvikling inden udgangen af 2013 foretager en dybdegående analyse af forskellene i beregningsmetoder med henblik på eventuel indarbejdelse af en reduktion af overheadprocenten i taksterne for 2015.
Styringsaftale 2014
KKR besluttede på mødet den 21. juni 2013 at anbefale kommunalbestyrelserne at godkende Styringsaftale 2014.
Takster 2014 for tilbud i Gribskov Kommune
Beregningen af taksterne for de sociale tilbud i Gribskov Kommune følger de i KKR aftalte principper og aftaler om takstberegning.
Generelle justeringer i taksterne for 2014 for tilbud i Gribskov Kommune:
- I henhold til Styringsaftalen for 2014 foretages i 2014 en særskilt efterregulering af det beregnede overskud, der opstår i 2013 som følge af kommunernes overenskomstforlig med KTO. Ovenstående reduktion på en procent af taksterne skal opnås eksklusiv den særskilte efterregulering på 0,9 pct. af lønudgifter.
- Budgetterne er p/l-reguleret med 1,3 procent.
- Budgetterne er reduceret med en procent, jf. Styringsaftale 2014.
- Belægningsbufferen indgår ikke længere som en del af takstgrundlaget, og der er korrigeret herfor.
- Der er indarbejdet skønsmæssigt budget for tilsyn på de sociale tilbud.
Justeringer på de enkelte tilbud:
- Ahornparken: Der er indarbejdet 690.000 kr. til en ekstra vågen nattevagt, da udviklingen over tid har vist, at flere beboere er blevet mere funktionsnedsatte, og det ikke længere er sikkerhedsmæssigt forsvarligt i forhold til borgergruppens behov kun at have et vagtlag om natten. Der er således behov for to nattevagter. Ahornparken rummer 29 borgere fordelt i 3 team. Teamene er placeret, således at der er gangarealer, der binder længerne sammen. Når nattevagten er i det ene team, er det på grund af placering og lydisolering ikke muligt at vide, hvad der sker samtidig i de to øvrige team. Der forekommer nu på ugebasis flere episoder med epilepsianfald om natten, hvilket gør situationen sårbar, da nattevagten går fra og må varetage én borgers behov for hjælp, hvis der samtidig opstår behov for hjælp andet sted i huset. Derudover behov for skærpet opsyn af borgere med hjerneskade, infantil autisme og forskellige problematiske somatiske lidelser mv. Det forekommer endvidere flere gange pr. måned, at der skal sidde vagt ved enkelte borgere enten i forhold til deres epilepsi (der er borgere med relativ svær epilepsi i alle tre team) eller i forhold til at sikre, at borgere, der er vågne om natten, ikke kommer til at skade hinanden.
Der er endvidere indarbejdet 400.000 kr. til indvendig vedligeholdelse. Ved fejlfortolkning af huslejekontrakten i tidligere år blev beløbet fjernet i budgetteringen. Det indarbejdede beløb i 2014 svarer til ca. to procent af takstgrundlaget og følger dermed takstmodellens vejledende norm herfor. Endelig er budgettet til husleje opskrevet med 78.000 kr. Dette til dækning af en huslejestigning på 10 pct.
- Fabianhus: Det normerede pladstal er nedskrevet fra 16 til 12 pladser, og takstgrundlaget er justeret i forhold hertil. I forlængelse af analyse af botilbuddet, jf. pkt. 60 på SSU's møde den 22.05.2013, er taksten endeligt beregnet til 1.838 kr. pr. dag. Taksten kan således holde sig nogenlunde på niveau med den hidtidige takst på 1.714 kr. pr. dag.
- Kobbel-Husene, Kirkeleddet 6: Der er indarbejdet 150.000 kr. til indvendig vedligeholdelse. Udgiften har tidligere været afholdt af Bygningsrammen og dermed ikke indgået i takstgrundlaget for Kirkeleddet. Udgiften er nu korrekt placeret som en del af takstgrundlaget for Kobbel-Husene, Kirkeleddet 6.
- Kirkeleddet 8, Aleris: Der er indarbejdet 150.000 kr. til husleje på fællesarealerne. Udgiften har tidligere været afholdt af Bygningsrammen og dermed ikke indgået i takstgrundlaget for Kirkeleddet. Udgiften er nu korrekt placeret som en del af takstgrundlaget Kobbel-Husene, Kirkeleddet. Der er endvidere indarbejdet 50.000 kr. til indvendig vedligeholdelse. Ved fejlfortolkning af huslejekontrakten i tidligere år blev beløbet fjernet i udgiften i budgetteringen, men er nu indlagt korrekt som en del af takstgrundlaget.
Det bemærkes, at taksten på botilbudene Kirkeleddet 8 og Skipperstræde hidtil har været en kombination af en basistakst og individuelle ydelser, visiteret i forhold til den enkelte beboers særlige behov. I forbindelse med kommunens igangværende udbudsproces på området forlades denne praksis. Fremadrettet vil der være en samlet fast takst pr. dag pr. borger for tilbudene. De nye takster vil være gældende fra 1. juni 2014. Det bemærkes, at stigningen i taksterne for de to tilbud procentuelt er høje, da justeringerne i takstgrundlaget, jf. ovenfor, sker på små takstgrundlag, dvs. takstgrundlag uden udgifter til individuelt visiterede ydelser (løn), der som angivet ikke er indeholdt i taksterne for de to tilbud."
Lovgrundlag
Serviceloven (LBK. nr. 810 af 19/07/2012) § 6, stk. 2 og bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område (Bkg. nr 205 af 13/03/2011).
Økonomi
Gribskov Kommune har nedskrevet takstgrundlaget i tråd med Styringsaftalen for 2014.
Gribskov Kommune varsler brugerkommunerne, at taksterne på Ahornparken, Fabianhus, Skipperstræde samt Kirkeleddet 6 og 8 ændres i 2014, jf. de ovenfor angivne begrundelser herfor.
Det samlede takstgrundlag er faldet fra 73,1 mio. kr. i 2013 til 69,8 mio. kr. i 2014, svarende til et fald på 3,3 mio. kr. Faldet skyldes hovedsageligt nedlæggelse af Kobbel-Husene/Daghjemmet medio 2013 samt reduktionen fra 16 til 12 pladser på Fabianhus.
Det samlede antal pladser falder fra 127 pladser i 2013 til 117 pladser i 2014.
Taksterne for Gribskov Kommunes tilbud stiger med 1-2 procent, afhængig af om takstændringerne for de respektive takster vægtes efter antal pladser eller efter andel af takstgrundlaget. Når tilbudene Ahornparken, Fabianhus, Kirkeleddet 6 og 8 samt Skipperstræde, der alle stiger på grund af særlige forhold, ikke medregnes, kan det beregnes, at taksterne falder med 1 pct. i overensstemmelse med Styringsaftalen 2014.
Høring
Styringsaftalen 2014 har været i høring hos Handicaprådet den 28.08.2013. Rådet har afgivet følgende høringssvar:
"Handicaprådet har ingen bemærkninger ud over, at der fortsat er udviklingsmuligheder ift. læsbarheden. Rammeaftalesekretariatet bør have for øje, at der er borgere med handicap, som også skal læse det, som de producerer. Det kan anbefales, at de får borgere, der er blinde eller svagtseende til at teste det, som de producerer".
Bilag
Bilag til SSU d. 11.9.2013: Styringsaftalen 2014
Bilag til SSU d. 11.9.2013: Takster for sociale tilbud omfattet af Rammeaftalen 2014
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde Social- og Sundhedsudvalgets beslutning om:
- at tiltræde styringsaftalen for 2014
- at tiltræde taksterne for 2014 for de sociale tilbud.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 11-09.2013:
1.-2. Tiltrådt
Lasse Røssel og Lone Møller var fraværende.
Beslutning
Udsat til næste gang.
Fravær: Børge Sørensen.
244. Råd og nævn - konstituering/udpegninger i Byrådets funktionsperiode 2014-17
00.22A00 - 2013/18977
Sagsfremstilling
På Byrådets konstituerende møde den 9. december 2013 skal en række poster, herunder poster i Byrådets egne stående udvalg, samt i en række lovpligtige organer behandles. (Bilag 1).
Endvidere kan Byrådet på samme møde behandle en række udpegninger af byrådsmedlemmer og andre til udvalg, råd og nævn og bestyrelser i øvrigt, som ikke er lovpligtige.
Der har i første halvår 2013 været en proces i administrationen, hvor organer, rammer og regler er blevet gennemgået - og hvor organers sammensætning, vedtægter mv er forelagt til politisk beslutning, hvis der har været behov for dette.
Til brug for Byrådets forberedelse er nu udarbejdet en liste (bilag 1) med de KAN og SKAL organer, som blev medtaget til konstitueringen i dec. 2009 med tillæg af eventuelle nye organer og fradrag af organer, der ikke længere eksisterer, eller organer som Byrådet har truffet beslutning om ikke længere at ville udpege til eller indgå i.
Byrådet kan fortsat vælge at udtage KAN organer, hvis der bør ske en afklaring af, om de skal indgå i den endelige liste til konstitueringen.
Bilag 1 omfatter 5 tabeller. Dels Tabel 1 Organer, hvor Byrådet udpeger, som SKAL indgå i konstitueringen og Tabel 2 Organer, hvor Byrådet udpeger, som KAN indgå i konstitueringen. Det drejer sig om de organer, der forventes at indgå i konstitueringen 09.12.2013.
Desuden indgår for overblikkets skyld Tabel 3 Organer, som ikke indgår i konstitueringen og hvortil eksterne udpeger, Tabel 4 Organer, som ikke indgår i konstitueringen, som vælges eller hvor fagudvalg mv udpeger, samt Tabel 5 Organer, som udgår pr. 31.12.13 som følge af Byrådets tidligere beslutninger på mødet 17.06.13.
Det skal bemærkes, at nogle organer fortsat er under afklaring. Dels Gribskov Ungdomsskole og Beredskabskommissionen, som forelægges i andre punkter på denne dagsorden, og dels Helsinge Ridecenter, som forelægges for Kultur- og Idrætsudvalget den 1.10., Økonomiudvalget 21.10 og Byrådet 4.11.13.
Ligestilling
Efter ligestillingsloven skal der stilles forslag om både en kvinde og en mand, når en myndighed eller organisation skal indstille et medlem af udvalg (råd, nævn, bestyrelse), der skal udpeges af kommunalbestyrelsen. Hvis der stilles forslag om flere mænd og kvinder, skal der foreslås lige mange kvinder og mænd.
Loven gælder alle myndigheder, organisationer, foreninger og virksomheder, der ikke er en del af kommunen, fx idrætsforeninger, aftenskoler, handelsstandsforeninger mv. Omfattet er fx. Handicaprådet og Det Lokale Beskæftigelsesråd.
Administrationen vil sikre, at forslag til indstillinger sker i overensstemmelse med loven.
Habilitet/inhabilitet
For en del organer skal der udpeges medlemmer blandt Byrådets medlemmer enten efter lovgivning eller efter gældende vedtægt. Til øvrige organer behøver man ikke at udpege byrådsmedlemmer, også selv om dette er sket tidligere. Det er i bilag 1 for hvert organ bemærket, om der skal udpeges blandt Byrådets medlemmer. Det er ikke hensigtsmæssigt at udpege et byrådsmedlem til et organ, hvor der ikke er krav om det, hvis Byrådet, herunder stående udvalg, har en myndigheds-/tilsynsfunktion i forhold til dette organ, og dermed kan blive inhabile i forhold til udøvelsen af hvervet i byråd og stående udvalg.
Inhabilitetsgrunde efter forvaltningslovens § 3 er
- Personlig eller økonomisk interesse eller tidligere været repræsentant, hvor byrådsmedlemmet selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, eller er eller har tidligere i samme sag været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse.
- Slægtskabsinhabilitet, hvor byrådsmedlemmets ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien, så nær som søskendebørn, eller andre nærtstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse.
- Tilknytning til et selskab, forening m.v., hvor byrådsmedlemmet deltager i ledelsen af eller har i øvrigt en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald).
- Deltagelse i kontrol/tilsyn, hvis sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed, og byrådsmedlemmet tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår.
- Øvrige omstændigheder, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om byrådsmedlemmets upartiskhed.
Byrådsmedlemmer, der deltager i selskabsbestyrelser, vil i almindelighed ikke være inhabile i deres arbejde i byrådet. Men der kan opstå inhabilitet i 4 typesituationer
- Når kommunalbestyrelsen skal tage stilling til det pågældende medlems varetagelse af sit bestyrelseshverv.
- Når kommunalbestyrelsen udøver tilsyn eller kontrol med selskabet, der rækker videre end det overordnede økonomiske tilsyn, der følger med kommunens ejerskab.
- Når det pågældende medlem er bestyrelsesformand for det kommunale selskab og der kan opstå tvivl om, hvorvidt han/hun alene ville varetage saglige, offentlige interesser.
- Når kommunen og det kommunale selskab indgår privatretlige aftaler.
Sådanne situationer vil navnlig kunne opstå, hvor Byrådet behandler bestyrelsesmedlemmers konkrete opgaveudførelse eller sager, hvor kommunen skal udføre mere specifikke tilsyns- eller myndighedsopgaver i forhold til selskabet. Desuden skal især bestyrelsesformanden være opmærksom på, om han/hun kan befinde sig i en interessekonflikt, som betyder, at procedurereglen i kommunestyrelseslovens § 14 (speciel inhabilitet) bør bringes i anvendelse.
Organer, hvor der kan opstå inhabilitet i forhold til udøvelsen af hvervet i byråd og stående udvalg er fx bestyrelsen for Gribskov Ungdomsskole, bestyrelsen for Produktionsskolen, bestyrelserne for Gribvand og Gribvand Spildevand, bestyrelsen for Helsinge Ridecenter og bestyrelserne for de selvejende haller.
Lovgrundlag
LBK nr. 971 af 25.07.2013 Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse §§ 6, 14 og 17.
LBK nr. 1095 af 19.09.2007 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd med senere ændringer, herunder LOV nr. 484, af 12.06.2009 om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Kønssammensætning i offentlige udvalg m.v.)
LBK nr 988 af 09/10/2012 Bekendtgørelse af forvaltningsloven, kap. 2.
Økonomi
-
Bilag
BILAG ØU 12.08. og BY 02.09.13: Organer, hvortil Byrådet skal/kan udpege medlemmer ifm. konstitueringen 09.12.2013 mv.
(bilag skal udskrives liggende)
Medlemmer af Økonomiudvalget og Byrådet kan se et notat vedrørende hver af disse organer under sagen i Polar.
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget
- at anbefale Byrådet at beslutte om der til konkrete udvalg m.v er spørgsmål eller andet, der bør afklares nærmere inden det konstituerende møde.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 12-08-2013:
1. Økonomiudvalget anbefaler, at orienteringen tages til efterretning, og at sagen tages op igen på Økonomiudvalgets møde 23.09. med henblik på eventuelle spørgsmål, der skal afklares før det konstituerende møde.
Fraværende: Morten Jørgensen
Byrådets beslutning den 02-09-2013:
Tiltrådt
Fravær: Janne Danielsen.
Beslutning
A foreslår, at én administrativ medarbejder kan deltage ved bestyrelsesmøderne i de selvejende haller.
Forslag tiltrådt.
Fravær: Børge Sørensen.
245. Landsplanredegørelse 2013 - høringssvar
01.01K00 - 2013/26403
Sagsfremstilling
Miljøministeren har fremlagt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 i offentlig høring frem til 27. september 2013.
Landsplanredegørelsen er regeringens politiske udmelding om den fremtidige fysiske og funktionelle udvikling i landet. Samtidig afspejler redegørelsen de udfordringer, kommuner og regioner arbejder med i den fysiske planlægning.
I denne sag orienteres Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet om hovedpunkterne i forslaget til Landsplanredegørelse 2013.
Endvidere forelægges et udkast til høringssvar. Udkastet vil efter behandlingen i Plan- og Miljøudvalget den 04.08.2013 blive sendt videre til Økonomiudvalget og Byrådet. Da høringsfristen udløber inden Byrådets behandling den 07.10.2013, vil høringssvaret blive afsendt umiddelbart efter Økonomiudvalgets godkendelse og eventuelle yderligere bemærkninger fra Byrådet blive eftersendt til Miljøministeren.
Hovedpunkter i forslag til Landsplanredegørelse 2013
Forslag til Landsplanredegørelse 2013 indeholder dels et indledende afsnit med de politiske budskaber, herunder hvad regeringen vil gøre og forventninger til kommunerne, dels selve redegørelsen. De politiske budskaber fremgår af bilag 1. Den samlede redegørelse findes på sagen.
Forslaget indeholde følgende 7 temaer:
1: Vækst, grøn omstilling og udvikling i hele landet Temaet omhandler dansk økonomis langsigtede vækstmuligheder, produktivitet og konkurrenceevne, og det er målet, at samtidig med at der skabes bedre rammer for vækst, skal der arbejdes for en grøn omstilling.
2: Danmark i en nordisk og europæisk kontekstTerritorial samhørighed er med Lissabontraktaten fra 2009 blevet et mål for EU. Det kræver et samarbejde om planpolitikken, som fremmer en helhedsorienteret udvikling i Europa. Der er allerede fælles EU-tiltag på klimaområdet, der har betydning for planområdet, men EU-Kommissionen har også som mål, at tempoet i væksten af byernes areal skal falde. Det vil sige mere byomdannelse og mindre byudvikling på bar mark, og på sigt kan det betyde en mere direkte europæisk indflydelse på byplanlægningen.
3: Grøn omstilling, klimatilpasning, ressourcer og grøn energi Forslaget lægger op til en grøn vækst, der skal forene fordelene ved et bedre miljø med stigende vækst og beskæftigelse. Regeringen er på vej med en ny ressourcestrategi som sætter nye mål for affaldshåndtering. I forhold til klimaændringer beskrives de forventede ændringer og de redskaber kommunerne kan benytte for at sikre mod oversvømmelser. Konkret angives blandt andet forventninger til havspejlsstigninger på 10-50 cm frem mod 2050. I forhold til forebyggelse af klimaændringer og reduktion af CO2 peges på at skabe rammer for vindmøller og biogas, strategisk energiplanlægning samt bymønster der reducerer biltrafik. 4: Byerne - på vej mod bæredygtighed Målet om bæredygtige byer dækker bredt, både i forhold til livskvalitet, sunde og socialt bæredygtige byer, og i forhold til miljø og økonomi. Forslaget lægger op til at den gennemsnitlige vækst i byzoneareal på 18%, der har været siden 2000, skal reduceres og der peges på muligheder for omdannelse og fortætning. Temaet omhandler endvidere emner som bymidter og detailhandel, demografiens betydning for byers indretning og mere natur og vand i byerne.5. Udviklingen i hovedstadsområdet Temaet omhandler i hovedtræk det indhold, der også er fremlagt i forbindelse med forslag til Fingerplan. Det vil sige fortsat fokus på udvikling, der hvor den kollektive trafik er bedst og samtidig et fokus på at grønne om rekreative områder også skal tænkes ind i tilpasningen til klimaforandringer.
6: Landdistrikter i udvikling Forslaget peger på udfordringer og muligheder i landdistrikterne, herunder emner som erhverv og beskæftigelse, detailhandel, turisme og nationalparker. Der skelnes mellem landdistrikter i landets yderområder og landdistrikter nær større byer med hver sine udfordringer. Fokus på stedbundne kvaliteter ses som væsentlig drivkraft for lokal udvikling, ligesom adgang til bredbåndsforbindelse ses som forudsætning. Gribskov Kommune fremgår som kommune med en negativ udvikling på mellem 7,5-5% i udviklingen af folketal i landdistrikter og med en højere andel af turisme end landsgennemsnittet. Af fremadrettede initiativer fra regeringens side nævnes blandt andet at en større andel af byfornyelsesmidler vil blive afsat til de mindre byer.
7: Det åbne landTemaet omhandler byggeri og erhverv i det åbne land. Udover landbruget beskrives blandt andet også virksomheder indenfor byerhverv etableret i tiloversblevne landbrugsbygninger. Desuden omhandler temaet krav til beskyttelsen af natur, landskab, kulturhistorie og drikkevand samt adgangen til det åbne land. Af fremadrettede initiativer fra regeringens side nævnes blandt andet det videre arbejde med et grønt danmarkskort på baggrund af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger samt iværksættelse af et samarbejdsprojekt om kystnærhedszonen.
Høringssvar
Administrationen har udarbejdet et udkast til høringssvar som fremgår af bilag 2. I udkastet udtrykkes generelt at Gribskov Kommune forholder sig positivt til forslaget, herunder det store fokus på klima og bæredygtig udvikling og den nuancerede tilgang til udviklingen af såvel Danmark som hovedstadsområdet. Desuden fremhæves følgende punkter:
Tema 3 - Grøn omstilling, klimatilpasning, ressourcer og grøn energi:
- opfordring til at der i forhold til højere grad tages stilling til udfordringer i områder med mindre byer og landområder, herunder behovet for udvikling af teknologi til mindre fællesanlæg.
Tema 5 - Udviklingen i hovedstadsområdet:
- forbindelsen mellem Helsinge-Gilleleje og opfordring til at Vejdirektoratets forundersøgelse af motortrafikvej på strækningen følges op af en egentlig VVM-undersøgelse,
- opfordring til at regeringen gennem den overordnede planlægning for Hovedstadsområdet sikrer gode muligheder for lokal erhvervsudvikling i de dele af hovedstadsområdet, hvor pendling til København ikke er en mulighed for alle.
Tema 7 - Det åbne land:
- opfordring til dialog omkring regeringens videre arbejde med et grønt danmarkskort,
- tilkendegivelse af at Gribskov Kommune er interesseret i deltagelse i et samarbejdsprojekt om udvikling af kystnærhedszonens landskabs- og naturpotentialer og turisme samt opfordring til at klimaudfordringer på grund af havspejlsstigning indgår i projektet.
Lovgrundlag
- Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, jf LBK 937 af 24/09/09 med senere ændringer
Økonomi
-
Høring
Forslag til Landsplanredegørelse 2013 er i høring frem til 27. september 2013.
Bilag
Politiske budskaber, Forslag til Landsplanredegørelse 2013, Bilag 1, PMU 04.09.2013
Udkast til høringssvar (v.2), Forslag til Landsplanredegørelse 2013, Bilag 2, PMU 04.09.2013
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget
- at Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet tager orientering om hovedpunkterne i Forslag til Landsplanredegørelse 2013 til efterretning,
- at Plan- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at godkende udkast til høringssvar samt afgiver eventuelle bemærkninger hertil.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 04-09-2013:
1.-2. Tiltrådt.
Fraværende med afbud var: Morten Jørgensen
Beslutning
Tiltrådt.
Fravær: Børge Sørensen.
246. Katalog over handlemuligheder til forbedring af trafikforbindelsen Helsinge Øst - Gilleleje
05.00G00 - 2013/27077
Sagsfremstilling
Sagen fremlægges med henblik på at Udvalget tager stilling til karakteren og omfanget af det katalog over handlingsmuligheder, som administrationen blev bedt om at udarbejde på Teknisk Udvalgs møde den 26.06.2013.
Teknisk Udvalg fik den 26.06.2013 ført til protokols, at kataloget udover forbedret fremkommelighed på strækningen også skulle omhandle trafiksikkerhed, og at kataloget skulle have særligt fokus på strækningen mellem Græsted og Pårup.
Vejdirektoratet ventes at fremlægge deres forundersøgelse af strækningen i september 2013, den er dog ikke offentliggjort på tidpunktet for dette dagsordenspunkt. Forundersøgelsen ventes at rumme beskrivelser og anlægsoverslag på et mindre antal scenarier for, hvordan forbindelsen Helsinge Øst - Gilleleje kan forbedres, et af disse scenarier ventes at være en decideret motortrafikvej. For at undgå at Gribskov Kommune gentager Vejdirektoratets analyser og beregninger anbefaler administrationen, at kataloget over kommunale handlemuligheder indarbejder Vejdirektoratets resultater, men samtidig ser bredere på løsningsmuligheder, herunder også ser på koblingen til stiplanlægningen og planlægningen af den kollektive trafik.
Vejdirektoratets undersøgelse er fokuseret på, hvor og hvordan der vil kunne laves en motortrafikvej. Administrationen anbefaler, at Udvalget vælger en anden tilgang og ser bredt på mulighederne langs strækningen, og i stedet fokuserer på, hvordan der kan opnås de bedste resultater set i forhold til de midler, der kan investeres. Kataloget vil således være et supplement til Vejdirektoratets undersøgelse.
Der ligger i beslutningen om at udarbejde et katalog over kommunale handlemuligheder ingen stillingtagen til finansiering af evt. tiltag. Strækningen mellem Gilleleje og Helsinge vurderes at være af overordnet regional betydning, og administrationen vurderer derfor, at der er gode argumenter for, at forundersøgelsen fra statslig side følges op af en decideret VVM-redegørelse.
Gennemgang af strækningen
Strækningen Helsinge Øst - Gilleleje deler sig naturligt i nogle del-strækninger der afgøres af delstrækningens udfordringer. Handlingskataloget vil tage udgangspunkt i disse delstrækninger og med særligt fokus på strækning 3. Nedenfor er en kort beskrivelse af delstrækningerne.
1) fra Helsinge Øst til Græsted Omfartsvej
Fra den nordlige rundkørsel øst for Helsinge til den sydlige rundkørsel ved Græsted kan der vælges at satse på de eksisterende veje enten via Dønnevælde eller via Mårum, eller der kan satses på en helt ny vejstrækning. Ingen af de eksisterende veje vil kunne opgraderes til motortrafikvej uden markante ændringer, og for Dønnevældevej vil det være særligt vanskeligt grundet de mange overkørsler. I den gældende kommuneplan er peget på, at der bør laves en udbygning omkring Mårum, således at trafikken kan føres uden om rundkørslen. (se kortbilag Delstrækninger Helsinge Øst - Gilleleje TEK 11.09.13) Dette tiltag vil oplagt indgå i forbindelse handlingskataloget. En særlig udfordring på denne delstrækning er at nyanlæg må forventes at være forbundet med ekstraudgifter til faunapassager mv., da området er en del af den den økologiske forbindelser mellem Harager Hegn og Valby Hegn.
2) Græsted Omfartsvej
Strækningen er planlagt af Frederiksborg Amt og anlægget færdiggjort af Gribskov Kommune. Den har ikke status af motortrafikvej, men vurderes at have en god standard i forhold til trafikmængden. Indsatsområder på denne delstrækning kunne være etablering af afsætningsplads ved den sydlige rundkørsel, samt trafiksikkerhedstiltag omkring autoværn mv. Tiltag for denne delstrækning vurderes primært at være rettet mod trafiksikkerhed, og forbundet med mindre anlægsudgifter.
3) fra Græsted Omfartsvej til Pårup
Dette er den mest problematiske strækning både hvad angår trafiksikkerhed og fremkommelighed. Vejen er smal og bugtet og bygningerne står tæt på kørebanen. I kommuneplanen ligger en plan om en cykelsti mellem Græsted og Gilleleje. Dette vil afhjælpe nogle af de trafiksikkerhedsmæssige problemer. I forbindelse med det igangværende arbejde med at udarbejde en ny trafiksikkerhedsplan er der ligeledes forslag om, hvordan strækningen kan forbedres. Konkret foreslås rumleriller i vejmidten (anslået 300.000 kr.) eller en sideudvidelse af vejen (anslået 10 mio. kr). De to konkrete forslag kan indgå i kataloget, men kataloget skal også omfatte en helt ny strækning langs jernbanen.
4) Pårup til Gilleleje er mindre problematisk og for denne delstrækning er der i den hidtidige planlægning arbejdet med forskellige scenarier for ny anlæg, der kan lede trafikken ind og ud af Gilleleje enten i den østlige eller vestlige ende af byen og måske i kombination med en omfartsvej. En anden mulighed er at lade trafikken bruge det eksisterende vejnet, hvilket vil sige Græstedvejen til det vestlige Gilleleje og Ålekistevej til det østlige Gilleleje. Handlingskataloget for denne delstrækning bør fokusere på at skabe et bedre overblik over forholdet mellem investering og effekt ved de forskellige løsninger. Kataloget bør ligeledes have fokus på hvilke tiltag, der vil være permanente forbedringer uanset, hvilket langsigtet scenarie, der vælges.
Udarbejdelse af handlingskatalog
Administrationen anbefaler, at der hentes tilbud fra rådgivere til hjælp til udarbejdelse af katalog og afledte analyser, og at der i samarbejde med rådgiver arbejdes på at kunne fremlægge et overordnet overblik på Teknisk Udvalgs møde den 13. november, således at der på dette møde vil kunne tages stilling til tidsplan samt til hvilke afledte analyser, der skal igangsættes. Til udarbejdelse af det overordnede overblik samt til de afledte analyser ventes at kunne være behov for op til 0,5 mio kr. til konsulentbistand. Blandt de afledte analyser kan være en decideret vvm-redegørelse, såfremt der vælges at fokusere på helt nye vejstrækninger. Eksempelvis må en helt ny strækning langs jernbanen mellem Græsted og Pårup ventes at forudsætte udarbejdelse af vvm-redegørelse.
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Teknisk Udvalg anmoder Økonomiudvalget om, at der afsættes en ramme på 0,5 mio. kr under den strategiske investeringspulje til konsulentbistand til udarbejdelse af handlingskatalog og afledte analyser, herunder evt. vvm-redegørelse.
Lovgrundlag
-
Økonomi
-
Miljøforhold
Afhængig af foreslåede anlægs miljøpåvirkning er en vvm-redegørelse en forudsætning for at arbejdet kan igangsættes
Bilag
Delstrækninger Helsinge Øst - Gilleleje TEK 11.09.13
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg, at Udvalget
- anmoder Økonomiudvalget om, at der afsættes en ramme på 0,5 mio. kr under den strategiske investeringspulje til konsulentbistand til udarbejdelse af handlingskatalog og afledte analyser, herunder evt. vvm-redegørelse.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 11-09-2013:
- Tiltrådt
Fraværende med afbud : Jannich Petersen
Beslutning
Tiltrådt.
Fravær: Børge Sørensen.
247. Klage til Statsforvaltningen fra Fællesgrundejerforeningen Søfryd
029951 - 2013/29068
Sagsfremstilling
Sagen forelægges Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.
Tilsynet ved Statsforvaltningen har rettet henvendelse til Gribskov Kommune vedrørende fællesarealerne ved Søfryd. Henvendelsen er dateret 11. juli 2013, men brevet er ikke sendt til Gribskov Kommunes hovedpostadresse, hvorfor administrationen først har modtaget brevet den 3. september 2013.
Administrationen orienterede Teknisk Udvalg om sagen på udvalgets møde den 27. februar 2013, pkt. 25 på dagsordenen, og Plan- og Miljøudvalget på udvalgets møde den 3. april 2013, pkt. 67 på dagsordenen. De pågældende og enslydende dagsordenspunkter er vedhæftet følgende bilag, hvortil der henvises:
- Notat fra tilsyn 19.08.11
- Notat fra møde 19.08.11
- Påbud af 15.11.11
- Kortskitse over påbudte arbejder
- Helsingør Rets dom af 11.12.12
- Gribskov Kommunes brev af 14.02.13 til fællesgrundejerforeningen
Baggrunden for orienteringen var, at der var faldet dom i sagen anlagt af Fællesgrundejerforeningen Søfryd mod Gribskov Kommune. Påstanden i sagen var, at kommunens påbud til fællesgrundejerforeningen om at etablere fællesarealerne skulle ophæves.
Fællesgrundejerforeningen fik medhold i påstanden om at påbudet var ugyldigt, men der blev ikke afsagt dom om hvem der skulle etablere fællesarealerne, idet retten dog konstaterede, at byggefirmaerne HHM A/S og Kuben Byg A/S i henhold til firmaernes aftaler med kommunen skulle have færdiggjort fællesarealerne.
I Søfryd var der fra starten af store problemer med overfladevand og uenighederne om årsagen til disse problemer skabte en uklar situation i forhold til færdiggørelsen af arealerne. Det var den almindelige forventning, at der kunne forestå omfattende grave- og anlægsarbejder, hvilket ville være uhensigtsmæssigt for færdiggørelsen af fællesarealerne. Et syn og skøn pegede på, at problemerne især skyldtes faskinerne ved andelsboligforeningen i Søfryd, idet disse faskiner var underdimensionerede.
HHM A/S udbedrede manglerne ved at etablere ekstra faskiner, hvilket betød, at man ved et møde mellem Fællesgrundejerforeningen, kommunen og de to byggefirmaer i august 2011 kunne drøfte færdiggørelse af fællesarealerne. Fællesgrundejerforeningen oplyste, at der ikke havde været problemer med overfladevand siden etableringen af de nye faskiner. De to byggefirmaer tilkendegav at de ville deltage, men at dette skulle ske på baggrund af en kontant afregning og et tilbud på færdiggørelsen af arbejderne. Fællesgrundejerforeningen valgte i stedet at stævne kommunen som nævnt ovenfor.
Efter retssagen og Teknisk Udvalgs beslutning om at tage afgørelsen til efterretning, har Fællesgrundejerforeningen klaget til Folketingets Ombudsmand, der har sendt sagen videre til Statsforvaltningen.
Teknisk Udvalg har, den 27. februar 2013, taget til efterretning at kommunen på flere måder og senest med påbudet til Fællesgrundejerforeningen har søgt at håndhæve lokalplanens bestemmelser om fællesarealer, men med byrettens dom er disse muligheder udtømt. Teknisk Udvalg har endvidere taget til efterretning, at det vil kunne være i strid med ligebehandlingsprincippet jf. kommunalfuldmagten, hvis kommunen færdiggør fællesarealerne, samt at det tillige vil ligge udenfor kommunens kerneopgaver.
Administrationen har udarbejdet vedlagte udkast til brev til Statsforvaltningen, hvori der redegøres for sagen.
Det er administrationens vurdering, at der ikke er noget nyt i sagen, i forhold til Teknisk Udvalgs behandling af den 27. februar 2013.
Lovgrundlag
Planloven § 18, § 51, stk. 1 og § 63, stk. 1 (bekendtgørelse nr. 937 af 24.09.2009 af lov om planlægning med senere ændringer)
Miljøbeskyttelsesloven §§ 19-20 og § 65 (bekendtgørelse nr. 879 af 26.06.2010 af lov om miljøbeskyttelse med senere ændringer)
Spildevandsbekendtgørelsen § 30, stk. 1, nr. 2 (bekendtgørelse nr. 1448 af 11.12.2007 om spildevandstilladelser mv. med senere ændringer)
Privatvejsloven § 57 (bekendtgørelse nr. 433 af 22.05.2008 af lov om private fællesveje med senere ændringer).
Økonomi
-
Bilag
Svar til Statsforvaltningen (udkast)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
- at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at kommunen besvarer henvendelsen af 11. juli 2013 fra Statsforvaltningen i overensstemmelse med det fremlagte udkast til brev.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 11-09-2013:
- Tiltrådt, med bemærkning om, at Teknisk Udvalg vil behandle sagen igen, når Statsforvaltningen har afgjort sagen
Fraværende med afbud: Jannich Petersen
Beslutning
Tiltrådt Teknisk Udvalgs anbefaling.
V tager forbehold for udkast til svar til Statsforvaltningen.
Fravær: Børge Sørensen.
248. Fra affald til ressourcer - Gribskov Kommunes ressource- og affaldsplan 2014-2025
07.00G00 - 2012/12307
Sagsfremstilling
Sagsforløb
26-06-2013 sendte Teknisk Udvalg kommunens nye ressource- og affaldsplan i 8 ugers offentlig høring. Der er i høringsperioden ikke indgået høringssvar, og der er derfor heller ikke lagt op til ændringer i planen. Sagen forelægges på ny for Teknisk Udvalg, efterfulgt af Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet med ikrafttrædelse pr. 01-01-2014.
Tidsplan for sagsforløb:
| Teknisk Udvalg 26-06-2013 |
8 ugers offentlig høring, uge 27-34 |
Teknisk Udvalg 11-09-2013 |
Økonomiudvalget
23-09-2013 |
Byrådet
04-11-2013 |
Lovpligtig plan
Planen "Fra affald til ressource - Gribskov Kommunes ressource- og affaldsplan 2014-2025" er en lovpligtig plan, som indeholder rammerne for affaldsplanlægningen i Gribskov Kommune i perioden 2014- 2025 med særlig fokus på de første 6 år. Ifølge Affaldsbekendtgørelsens §13-18 skal kommunen udarbejde og vedtage en 12-årig kommunal plan for håndtering af affald. Planen skal revideres mindst hvert 6. år og være detaljeret for de første 6 år og overordnet for de resterende 6 år. Planen erstatter ved endelig vedtagelse den nugældende affaldsplan "Affaldsplan 2009-2012", som Teknisk Udvalg har valgt at forlænge til 01-01-2014. Baggrunden for dette er, at vi afventer regeringens Ressourcestrategi, som den kommunale plan skal udarbejdes på baggrund af.
Lovpligtige rammer
Gribskov Kommune er forpligtiget til at leve op til regler beskrevet i den danske lovgivning, som i flere tilfælde stammer fra mål og regler udstukket fra EU.
Ifølge Affaldsbekendtgørelsens §13 skal planen udarbejdes med udgangspunkt i den nationale affaldsstrategi og må ikke stride imod denne. Desværre er regeringen forsinket med den nationale affaldsstrategi, kaldet Ressourcestrategien. Administrationen kan ikke med sikkerhed vide, hvad Ressourcestrategien vil indeholde, men er af den overbevisning, at vi med den valgte vision, mål, indsatsområder og initiativer, rammer de overordnede målsætninger, som Ressourcestrategien vil indeholde. Viser det sig, at den nationale strategi indeholder mål, der ikke er indeholdt i Gribskov Kommunes plan, foreslår administrationen, at der udarbejdes et tillæg til planen.
Vision og målsætninger
Visionen for planen er "fra affald til ressource" og udspringer af en ambition om, at borgere og virksomheder håndterer affald som en værdifuld ressource.
For at arbejde hen imod denne vision er der opsat 3 mål:
1) Ressourcerne skal ud af affaldet
2) Problemstoffer skal ud af affaldet
3) Kommunikation der skaber handling
Under hvert af disse mål, er der tilsammen beskrevet 17 indsatsområder. Under hvert indsatsområde er der nogle konkrete initiativer. F.eks. er der under det første indsatsområde kaldet "Øget indsamling af emballageaffald" tre initiativer, en undersøgelse af mulighederne for den mest optimale indsamlingsordning for etageboliger, tæt/lav bebyggelse, sommerhuse og turister.
Samarbejde med Vestforbrænding
Overordnet set er vision, mål og indsatsområder samt visse initiativer udarbejdet i samarbejde med I/S Vestforbrænding og interessent kommunerne og er derfor ens med fællesskabet. Planen er af administrationen tilpasset kommunen, og der er således kommunespecifikke indsatsområder og initiativer.
Lovgrundlag
Affaldsbekendtgørelsen (BEK 1309 af 18-12-2012) §13-18
Økonomi
-
Høring
Jf Affaldsbekendtgørelsens §16 skal planen i offentlig høring i minimum 8 uger. Høringsperioden var i uge 27-34, begge uger inklusive. Der indkom ingen høringssvar.
Bilag
Bilag 1: Forslag til: Fra affald til ressource - Gribskov Kommunes ressource- og affaldsplan 2014-2025
Læsevejledning til bilag på sagen
Her er en kort læsevejledning til de bilag, der er tilknyttet planen.
I bilag på dagsordenspunktet findes forslag til planen "Fra affald til ressource - Gribskov Kommunes ressource- og affaldsplan 2014-2025".
På sagen i Polar er der i alt 6 bilag der er tilknyttet ressource- og affaldsplanen. Disse bilag kan betragtes som supplerende, og er derfor ikke lagt på dagsordenspunktet. Bilagene udgør dog en del af den lovpligtige plan. Læsevejledning til de 6 bilag følger her:
I bilag 1,"Kortlægning af oplysninger fra modtageanlæg 2009", findes en kortlægning over affald indsamlet i Gribskov Kommune 2009.
I bilag 2, "Prognose af affaldsmængder", findes prognoser, der beskriver den forventede udviklingen af affaldsmængder i Vestforbrændings opland herunder Gribskov Kommune.
I bilag 3, "Kortlægning og prognose for Gribskov Kommune", findes udover de overordnede tal for kortlægning og prognose også en beskrivelse af affaldsordninger i Gribskov Kommune.
I bilag 4, "Deponerings-, sorterings- og behandlingsanlæg", findes en liste over de anlæg, som Vestforbrænding og herunder Gribskov Kommune har indgået aftale med om behandling, sortering og deponering af affald.
I bilag 5, "Status for affaldsplan 2009-2014", findes en status på den hidtidige affaldsplan, hvor status for hvert initiativ I/S Vestforbrænding har stået for kort beskrives.
I bilag 6, "Status for kommunespecifikke initiativer for affaldsplan 2009-2013", findes en status på den hidtidige affaldsplan for 4 kommunespecifikke initiativer.
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg;
- at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at vedtage forslag til "Fra affald til ressourcer - Gribskov Kommunes ressource- og affaldsplan 2014-2025" med ikrafttrædelse pr. 01-01-2014.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 11-09-2013:
- Tiltrådt
Fraværende med afbud : Jannich Petersen
Beslutning
Anbefaling tiltrådt
Fravær: Børge Sørensen.
249. Helsinge Fjernvarmes ansøgning om etablering af solvarmeanlæg
13.03G00 - 2013/25761
Sagsfremstilling
Helsinge Fjernvarme har ansøgt om etablering af et 18.262 m2 solvarmeanlæg syd for Kildevej. Dermed ansøges der om en udvidelse af det eksisterende solvarmeanlæg fra 5.000 m2 til 23.000 m2. Solvarmeanlægget ønskes opført syd for Kildevej (se bilag, s. 11, "Bilag 1 Oversigtskort").
Politisk behandling efter varmeforsyningsloven
Varmeforsyningsanlæg skal godkendes af byrådet, og i den forbindelse skal projektforslaget vurderes i forhold til, at det er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsbestemmelse om at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljømæssige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand samt at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. Kommunen kan kun godkende det samfundsøkonomiske mest fordelagtige projekt. Teknisk Udvalg skal således kun tage stilling til nærværende projektforslag som et varmeforsyningsprojekt, mens planforhold og det miljømæssige forbundet med anlægget, herunder placering, indvirkning på naturen og landskabet mv. skal behandles politisk efterfølgende. Således betinger en evt. godkendelse særskilt vedtagelse af kommuneplan, udarbejdelse af lokalplan samt VVM-screening. En evt. ansøgning om lånegaranti vil blive behandlet i Økonomiudvalget.
Varmeforsyning i Gribskov Kommune
Dette er tredje projektansøgning til Gribskov Kommune om etablering af et solvarmeanlæg inden for kollektiv varmeforsyning. Tidligere har hhv. Helsinge og Vejby-Tisvilde Fjernvarmeværker fået ansøgninger godkendt, og etableret solvarmeanlæg i deres nærområder. Der er fjernvarme i byområderne i og ved Græsted, Gilleleje, Helsinge og Vejby-Tisvilde, fordelt på fire fjernvarmeværker placeret i de respektive byer. Helsinge Fjernvarme og Vejby-Tisvilde Fjernvarme er naturgasfyrede, mens de to varmeværker i Græsted og Gilleleje er flisfyrede. Nærværende projektforslag skal derfor behandles i forhold til, at ansøger er et naturgasfyret kollektivt varmeforsyningsanlæg, hvilket har betydning for hvilke brændselsvalg kommunen kan godkende. I gældende vejledning til projektbekendtgørelsen fremhæves det således, at sol ikke er at betragte som brændsel, og at der derfor godt kan godkendes projektforslag for eksempelvis solvarmeanlæg i et område forsynet af naturgas.
Vurdering af projektforslagets miljøforhold, selskabsøkonomi og samfundsøkonomi
Med fokus på de samfundsøkonomiske og miljømæssige gevinster ønsker Helsinge Fjernvarme at sikre en bæredygtig energiforsyning ved, at en del af varmeproduktionen baseres på vedvarende energi. Projektet er i tråd med Gribskov Kommunes nye strategiske energiplans ambition om fremadrettet at bane vejen for det fremtidige fossilfri energisystem og den nationale målsætning om en fossilfri energiforsyning i 2050.
Ved etablering af solvarmeanlæg sker der fremadrettet en reduktion af samtlige emissioner sammenlignet med varme produceret på naturgas leveret fra Helsinge Fjernvarme (se bilag s. 5), og miljømæssigt er projektet derfor en gevinst.
Selskabsøkonomisk viser beregninger foretaget i ansøgningsmaterialet en stor fordel ved at etablere solvarmeanlæg og varmepumpe. Det forventes at påvirke likviditeten positivt, ligesom varmeprisen for brugerne også forventes at kunne sænkes pga. sænkning i produktionsomkostningerne pr. MWh.
Samfundsøkonomisk påviser beregninger en besparelse på 11, 2 mio. kr., hvilket er en forudsætning for at kunne godkende projektet.
Anbefaling
Vurderet ud fra projektbekendtgørelsen bør projektansøgningen godkendes. Beregningerne påviser et samfundsøkonomisk overskud, men der er også miljømæssige og selskabsøkonomiske fordele forbundet med at realisere projektet. En godkendelse betinges dog af afklaring af planforholdene, hvilket sker særskilt med start i Plan og Miljøudvalget. Projektansøgningen vil blive genoptaget til forsynet politisk behandling i Teknisk Udvalg, såfremt der indgår høringssvar.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 374 af 15/04/2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg stiller krav om, at kommunalbestyrelsen behandler og godkender projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning.
Økonomi
-
Miljøforhold
Se tekst.
Høring
Ifølge §25 i Projektbekendtgørelsen skal kommunen underrette berørte forsyningsselskaber, kommuner og grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut, om projektforslaget med henblik på, at eventuelle bemærkninger til projektforslaget kan fremsendes til kommunalbestyrelsen inden for 4 uger. Ved ændring af områdeafgrænsningen i forhold til det hidtidige plangrundlag, skal de berørte forsyningsselskaber, dvs. i dette tilfælde HMN Naturgas I/S, inddrages.
Bilag
Bilag - ansøgning
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:
- at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at projektforslaget sendes i 4 ugers høring hos de relevante parter
- at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at projektforslaget, forudsat der ingen høringssvar indgår, efter høringsperiodens udløb meddeles godkendelse
- at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at projektforslaget, forudsat der indgår høringssvar, tages op til fornyet vurdering og efterfølgende politisk behandling i fagudvalget.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 11-09-2013:
- Tiltrådt
- Tiltrådt
- Tiltrådt
Fraværende med afbud : Jannich Petersen
Beslutning
Pkt. 1.-3. Anbefalinger tiltrådt.
Fravær: Børge Sørensen.
250. Ophævelse af beslutning om ekspropriation
06.00G00 - 2013/23163
Sagsfremstilling
Den 10. maj 2010 vedtog Byrådet tillæg til spildevandsplan nr. 11, hvilket indebar etablering af bassiner på og erhvervelse af en del af matrikel nr. 6 a, Ammendrup By, Helsinge (se areal udlagt til bassiner under bilag). Idet mulighederne for en frivillig aftale blev vurderet som udtømte, besluttede Byrådet den 21. november 2011 at ekspropriere det nødvendige areal med henblik på at realisere spildevandstillægget. Grundejer påklagede efterfølgende beslutningen til Natur- og Miljøklagenævnet, hvor man siden udgangen af 2011 har behandlet klagen.
På grund af en større bassinkapacitet i tunnellen fra VP-Torvet i Helsinge til Helsinge Renseanlæg vurderer Gribvand at klimatilpasning af kloakker kan gennemføres uden de nye bassiner, som spildevandstillæg nr. 11 indeholdt. På den baggrund foreslår Gribvand, at tillæg 11 vedr. bassiner ved Helsinge Renseanlæg aflyses.
I forlængelse heraf anbefaler administrationen, at beslutningen om ekspropriation aflyses med henvisning til at området ikke længere indgår i det forslag til spildevandsplan, som pt. er i høring.
Lovgrundlag
Lov om miljøbeskyttelse, kap. 8 og 11, jfr. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 med senere ændringer.
Lov om offentlige veje, kap. 5, jfr. lovbekendtgørelse nr. 893 af 9. september 2009 med senere ændringer.
Økonomi
-
Bilag
Areal udlagt til bassiner i spildevandstillæg nr. 11
Brev til grundejer om ændring af spildevandstillæg nr. 11
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:
- at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at beslutningen om ekspropriation ophæves efter vurdering fra Grib Vand.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 11-09-2013:
- Tiltrådt
Fraværende med afbud : Jannich Petersen
Beslutning
Anbefaling tiltrådt.
Fravær: Børge Sørensen.
251. Gilleleje Golfklub - Fritagelse for ejendomsskat
24.05G00 - 2013/11922
Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet, om hvorvidt Gilleleje Golfklub skal fritages for ejendomsskatter. Gilleleje Golfklub er en 100% medlemsejet golfklub og blev etableret i 1970 og er således en af landets ældste golfklubber. Klubben startede på arealerne ved Gilbjerggård, flyttede herefter til Passebækgård, og har siden 1988 haft til huse på jorderne omkring Ferlegård og Leidemosegård i Ferle.
Klubben har altid været selvfinansieret, og har således selv købt jord og klubhus, samt afholdt den løbende drift, og bortset fra aktivitetstilskud til børn og unge under 25 år, så har klubben aldrig modtaget nogen form for offentlig støtte eller tilskud.
Klubben har i dag ca 1000 medlemmer, og er en meget lokal relateret klub. Ca. 55% af medlemmerne bor i kommunen, og ca. 25 % er sommerhusejere. Klubben besøges årligt af 4-6.000 betalende greenfee-gæster, som ofte benytter områdets hoteller, spisesteder og detailforretninger.
Sagen har tidligere været behandlet i Erhvervs- og Turismeudvalget den 16. april 2013 (punkt 19) samt på Økonomiudvalget den 26. august 2013 (punkt 220), der sendte sagen tilbage til administrationen for at få tre spørgsmål yderligere belyst.
1. Er der hjemmel til at fritage privatejede foreninger for ejendomsskat?
Administrationen har været i kontakt med Kommunernes Landsforening (KL) omkring dette spørgsmål og har fået præciseret følgende. Der er lovhjemmel under "lov om ejendomsskatter" § 8, hvor det bl.a. fremgår, at foreninger / anlæg kan fritages for ejendomsskatter. Ifølge KL har GK som kommune ikke pligt til at give fritagelse for ejendomsskatter. Det er et tilvalg for den enkelte kommunalbestyrelse. En kommune kan godt vælge, at give fritagelse til en gruppe af foreninger f.eks. gymnastik og. lign. og samtidigt vælge, ikke at give en anden gruppe fritagelse f.eks. golfklubber. Dog kan kommunen ikke vælge at give til en golfklub, men ikke til en anden golfklub med samme konstruktion.
Dette spørgsmål har Byrådet taget stilling til den 12. marts 2012. Her blev det besluttet - efter indstilling fra Økonomiudvalget - at, der fra 2013 og frem sker fuld opkrævning af grundskyld og dækningsafgift ift kommunens idrætsforeninger, idrætsanlæg og kolonier/lejre. Beslutningen indeholder ikke nogle muligheder for at kunne dispensere.
2. Kortlægge eventuelle andre klubbers problemer og behov
I forbindelse med ovenstående vedtagelse blev det besluttet, at de foreninger som blev "pålagt" en udgift, som de ikke tidligere havde oppebåret ville blive kompenseret. Dette sker ved, at foreningerne indsender en kopi af deres udgifter og efterfølgende får kompenseret 100 % af grundskylden. I forhold til idrætsforeninger, idrætsanlæg og kolonier/lejre bliver denne merudgift indarbejdet i de eksisterende lokaletilskudsregler, hvor fordelingen mellem alle modtagere vil være forskellig, afhængig af den status foreningen tidligere har haft. Her har Gilleleje Golfklub ikke tidligere ansøgt om lokaltilskud, på trods af deres status som forening i folkeoplysningsregi. Dog skal det bemærkes, at kommunen - efter folkeoplysningsloven - har lov til at sige nej til nye ansøgninger.
I relation til de resterende idræts- og kulturelle foreninger i kommunen er det Center for Kultur, Fritid og Turismes vurdering, at der ikke vil være flere af de nuværende foreninger - der vil kunne være berettigede til lokaletilskud - som ikke har ansøgt. Men det er selvfølgelig en vurdering og beslutning, som Kultur- og Idrætsudvalget skal tage.
3. Belyse de økonomiske omkostninger ved en evt. fritagelse
Tidligere beregninger, forelagt for Økonomiudvalget og Byrådet viser, at der som følge af en beslutning om fuld opkrævning vil fremkomme øgede, kommunale driftsudgifter til betaling af dækningsafgift på 4,5 mio. kr. Disse merudgifter vil 100 pct. blive kompenseret af en tilsvarende merindtægt.
Herudover vil der fremkomme merindtægter på 2,1 mio. kr. vedrørende grundskyld fra private skoler, institutioner, idrætsforeninger o.lign. Disse merindtægter vil indgå i beregningen af tilskud og udligning, hvorfor netto-merprovenuet vil blive nedbragt til 0,5 mio. kr.
Når der samtidig tages højde for, at der forventeligt vil være afledte konsekvenser i form af øgede udgifter til lokaletilskud, vil den økonomiske effekt af fuld opkrævning være i størrelsesorden 0,3 mio. kr. årligt. Skulle Gilleleje Golfklub blive omfattet af denne vedtagelse vil nettoudgiften for kommunen være omkring 80.000 kr.
Lovgrundlag
Efter §§ 7 og 8 i Ejendomsbeskatningsloven
Økonomi
Ejendomsskat er på 330.000 kr. pr. år. I tilfælde af fritagelse skal det vurderes år for år. En fritagelse i størrelsesorden 0.3 mio. kr., men da denne mindreindtægt vil indgå i beregningen af tilskud og udligning vil det samlede økonomiske "tab" ud fra en umiddelbar beregning være i størrelsesorden 70-80.000 kr.
Bilag
-
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:
- anbefale Byrådet at fastholde ikke at imødekomme ønske om fritagelse for ejendomsskatter på baggrund af Byrådets beslutning 12.03.12.
Beslutning
Venstre foreslår, at foreningsdrevne klubber fritages for ejendomsskatter.
2 stemmer for (V). 3 imod (A, C, G)
Anbefaling tiltrådt.
Fravær: Børge Sørensen, Flemming Møller.
Efterretningssager
252. Støj/mørtelproduktion på virksomheden Wewers A/S, afgørelse fra Statsforvaltningen
023273 - 2012/43592
Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet til efterretning.
Sagen omhandler dels spørgsmålet om kommunens sagsbehandling mht støjpåvirkning, dels vurdering af mørtelproduktionens lovlighed på virksomheden Wewers A/S, ny Mårumvej 222, Græsted, på grundlag af 2 klager indgivet den 28.06.12 og 16.07.12 af Steffen Ulf Hansen.
Sideløbende fremlægges en efterretningssag om Statsforvaltningens afgørelse vedrørende kommunens tilsynspligt, der behandles på lukket dagsorden.
Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet behandlede sagen på møder hhv 26.09.12 (pkt 144), 22.10.12 (pkt 207) og 05.11.12 (pkt 166) med henblik på godkendelse af redegørelse til Statsforvaltningen. Administrationen fremsendte en redegørelse til statsforvaltningen den 07.11.12 i overensstemmelse med Byrådets beslutning den 05.11.12.
Statsforvaltningen har den 10.07.2013 fremsendt sin udtalelse i sagen.
Statsforvaltningen finder, at kommunen har ført tilstrækkeligt tilsyn med virksomhedens støjforurening. Her lægges vægt på, at kommunen har ført miljøtilsyn, at dette har ført til støjdæmpende foranstaltning, samt at der af rådgivende ingeniørfirma har været foretaget målinger, som viser overholdelse af vejledende grænseværdier. Statsforvaltningen finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af ikke at fravige Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, da kommunen ikke ses at have lagt vægt på usaglige forhold.
Statsforvaltningen finder endvidere, at kommunen ikke har pligt til at foretage yderligere undersøgelser af mørtelproduktionens lovlighed, da Naturklagenævnet i 2007 har taget stilling til, at denne produktion er i overensstemmelse med gældende lokalplan, når det årlige produktionsloft overholdes.
Statsforvaltningen foretager sig derfor ikke yderligere vedrørende hverken klager over tilsyn med støjforurening eller henvendelsen om tilsyn med mørtelproduktion.
Lovgrundlag
-
Økonomi
-
Bilag
Statsforvaltningens udtalelse 10.7.13 (støjgener)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:
- at Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet tager orienteringen til efterretning.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning 04.09.13:
- Tiltrådt.
Fraværende med afbud var: Morten Jørgensen
Beslutning
Taget til efterretning.
Fravær: Børge Sørensen.
Sager behandlet på lukket møde:
253 Udbud Social og sundhed 2014: Samlet kontraktmateriale - delaftale 1-4 (Borgere på plejecenter)
Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet.
Fravær: Børge Sørensen.
254 Udbud Social og sundhed 2014: Samlet kontraktmateriale - delaftale 5
Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet.
Fravær: Børge Sørensen.
255 Udbud Social og sundhed 2014: Samlet kontraktmateriale - delaftale 6 (Borgere i eget hjem uden for plejecenter)
Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet.
Fravær: Børge Sørensen.
256 Udbud Social og sundhed 2014: Samlet kontraktmateriale - delaftale 7 (Træning og rehabilitering)
Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet.
Fravær: Børge Sørensen.
257 Udbud Social og sundhed 2014: Samlet kontraktmateriale - delaftale 8 (Madservice til hjemmeboende visiterede borgere)
Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet.
Fravær: Børge Sørensen.
258 Udbud Social og sundhed 2014: Samlet kontraktmateriale - delaftale 9 (Drift af sociale botilbud og relaterede ydelser)
Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet.
Fravær: Børge Sørensen.
259 Forberedelse af salg af ejendom.
Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet.
Fravær: Børge Sørensen.
260 Udbud Social og Sundhed 2014: Orientering om resultat af prækvalifikation
Økonomiudvalget tog orienteringen til efterretning
Fravær: Børge Sørensen.
261 Tilsyn med virksomheden Wewers A/S; afgørelse fra Statsforvaltningen
Økonomiudvalget tog orienteringen til efterretning
Fravær: Børge Sørensen.
Mødet startet:
03:00 PM
Mødet hævet:
05:35 PM