Økonomiudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
67 Orientering om muligheder for ændring i styrelsesvedtægt
68 Vederlag til Byråd (fra 1.1.2014) - orientering.
69 Årsregnskab 2012 - Økonomiudvalg som fagudvalg
70 Årsregnskab 2012 - Gribskov Kommune
71 1. version af politiske prioriteringskataloger vedr. budget 2014-2017 - Økonomiudvalget som fagudvalg
72 Provisioner for kommunale garantier
73 PlejeGribskov Konkurrenceudsættelse - omfang af kontrolbud
74 Kontrolbud - etablering af tilbudsorganisation
75 Økonomisk tilsyn med almene boliger 2011/2012
76 Ledelsesforhold og indsatsområder i Center for Arbejdsmarked
77 Ændrede takster for 2013, Børneudvalget
78 Befordring af elever i kollektiv trafik
79 Kunstgræsbaner - Frigivelse af anlægsmidler
80 Investeringspulje og turismesatsning for 2013
81 Befolkningsfremskrivningen for Gribskov Kommune 2013-2032
82 Gilleleje Stationsvej 6, Det gl. Posthus samt Turistbureauet, Gilleleje Hovedgade 6 F, Gilleleje.
83 ELENA - energiinvestering i offentlige bygninger
84 Idéindkaldelse til kommuneplan, detailhandel i Helsinge Vest
85 Cykelløb, Gran Fondo 2013
86 Vandhandleplaner - status og opstart af dele af vandløbs indsatsen
87 Gribvand - ordinær generalforsamling 2013
88 Annoncering Ugeposten og netaviser 2013/ 2014
89 Erhvervsforhold - Fælles initiativer for ETU/ARB 2013


Efterretningssager
90 Generel information om Munkeruphus
91 Kloakering af Rågeleje - Udsholt (Tillæg nr 16 til spildevandsplan for tidl. Græsted-Gilleleje Kommune)


Lukkede
92 Udbud sundhed og social 2014: Mål og fokuseringer i udbudet
93 Udbud sundhed og social 2014: Udbuddets struktur og udbudsmodel
94 Henvendelse om etablering af nye almene boliger i Helsinge
95 Forberedelse af køb af ejendom.
96 Forberedelse af køb af ejendom.
97 Forberedelse af udleje/leje.
98 Forberedelse af salg af ejendom.
99 Forberedelse af salg af ejendomme.
100 Forberedelse af salg af ejendom.
101 Gribskov Kommunes annoncering - annoncering i Ugeposten og netaviser 2013
Medlemmer:

Jan Ferdinandsen

Børge Sørensen

Flemming Møller

Bo Jul Nielsen

Jannich Petersen

Kim Valentin

Morten Jørgensen

Godkendelse af dagsorden:
Punkt 75: Økonomisk tilsyn med almene boliger tages af dagsordenen, idet Social- og Sundhedsudvalget har valgt at udskyde deres behandling af sagen.
Pkt. 70 Årsregnskab - Gribskov Kommune: Venstre anmoder om, at de fulde protokolleringer fra behandlingen i fagudvalg indskrives i dagsordenspunktet til Byrådet 29.04.13. Tiltrådt.
Dagsordenen er herefter godkendt.

Fraværende:
Flemming Møller

Meddelelser:
Morten Jørgensen deltog ikke i behandlingen af punkterne 73, 74, 79, 80, 87, 90, 92 og 93.




Åbne

67. Orientering om muligheder for ændring i styrelsesvedtægt
00.22A00 - 2012/13759

Sagsfremstilling
Til Byrådets forberedelse af eventuelle ændringer i styrelsesvedtægt (2014) gives her en orientering om mulige ændringstemaer, som også følger af lovændringer. Endvidere forelægges procesplan til Byrådets beslutning.

Ligeledes til forberedelse forelægges anden sag (pkt. 68) om Byrådets muligheder for at beslutte vederlag til Byrådets medlemmer.

1. Antallet af medlemmer i Byrådet
Efter § 6a i lov om kommunale og regionale valg skal medlemstallet været besluttet senest den 1.9.2013, når det skal have virkning for Byrådets kommende funktionsperiode. Det har tidligere været Byrådets intention at medlemstallet skulle nedsættes fra de nuværende 23 til 21 medlemmer. På møde den 30.4.2012 (pkt. 60) besluttede Byrådet at fastholde Byrådets medlemstal på 23. Dette medlemstal vil derfor være gældende for funktionsperioden 1.1.2014-31.12.2017. Da der ikke var tale om en ændring af styrelsesvedtægten, skulle beslutningen ikke behandles i 2 møder jf. kommunestyrelseslovens (KSL) § 2, stk. 2. Opmærksomheden henledes på, at såfremt Byrådet måtte ønske at ændre medlemsantallet skal en ændring jf. ovenfor være vedtaget på en 2. behandling senest den 1.9.2013.

2. Økonomiudvalg og stående udvalg
Byrådet kan frit beslutte hvilke stående udvalg Byrådet ønsker nedsat, herunder udvalgenes opgaveportefølje.

Der er dog få begrænsninger:

• Økonomiudvalgets opgaver er i vidt omfang reguleret i KSL. Det er dog muligt, at udvalget tillige kan fungere som et stående udvalg for en bestemt opgaveportefølje (KSL § 18, stk. 5). Hvis Byrådet beslutter dette, kan det i styrelsesvedtægten fastsættes, at Økonomiudvalget betegnes i overensstemmelse hermed.
• Efter § 14, stk. 2, i lov om ansvaret for styring af den aktive beskæftigelsesindsats skal Økonomiudvalget varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik (dog ikke kapitel 10 og 10a), lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel samt de beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven og ydelser knyttet hertil (dog ikke §§ 35-39.).
  
  Alternativt kan Byrådet nedsætte et stående udvalg, der varetager denne opgave (§ 14, stk. 3). Et sådant stående udvalg kan endvidere varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens overordnede integrationspolitik, kommunens opgaver i relation til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., den kommunale erhvervspolitik samt vejledningsopgaver jf. § 8 i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Udvalget kan ikke varetage andre opgaver. Som bekendt er denne opgave henlagt til Arbejdsmarkedsudvalget jf. den gældende styrelsesvedtægt (bilag).

Antal medlemmer i økonomiudvalg og stående udvalg fastsættes i styrelsesvedtægten. Udvalgenes medlemstal skal være ulige og kan ikke overstige halvdelen af Byrådets medlemstal

Vederlag til formænd og næstformænd fastsættes i styrelsesvedtægten som en procentdel af vederlaget til borgmesteren og kan højst udgøre 40% af dennes vederlag.

Som det fremgår af sagen om vederlag er det nu blevet muligt for Byrådet at beslutte at yde vederlag til næstformænd. Baggrunden for ændringen er at give byrådene en større fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Ændringen muliggør, at Byrådet f. eks. kan vælge at nedsætte færre stående udvalg med større opgaveportefølje. Med en større opgaveportefølje kan der opstå behov for, at en næstformand inddrages i funktioner, som normalt varetages af formanden. Dermed kan der være behov for, at Byrådet kan vederlægge en næstformand. Som også anført i sagen om vederlag, kan Byrådet frit beslutte om alle næstformænd eller om nogle og i givet fald hvilke, der skal have næstformandsvederlag, og det kan besluttes med forskellige procentsatser af vederlaget til borgmesteren.

3. Indkaldelse af stedfortræder til Byrådet ved lovligt forfald på mindre end én måned
Den gældende regel (KLS § 15, stk. 2, 1. pkt.) er, at borgmesteren skal indkalde stedfortræder, når han får meddelelse om eller bliver bekendt med, at et byrådsmedlem vil have lovligt forfald i en forventet periode på mindst 1 måned. Byrådet kan i sin styrelsesvedtægt fastsætte, at der skal indkaldes stedfortræder ved lovligt forfald i en forventet periode på mindre end en måned (§ 15, stk. 2, 2. pkt.). Byrådet kan fastsætte, at der skal ske stedfortræderindkaldelse ved ethvert lovlig forfald uanset varighed eller en varighed kortere end en måned. Byrådet kan ikke fastsætte, at reglen kun gælder for visse typer af lovligt forfald og heller ikke beslutte at differentiere i forfaldets varighed i forhold til forfaldsgrund. Indkaldelse af stedfortræder kan ikke betinges af, at byrådsmedlemmer har oplyst borgmesteren om sit forfald forud for byrådsmødet eller at stedfortræderindkaldelse sker efter henvendelse fra gruppeformanden. Det kan dog fastsættes, at medlemmerne så vidt muligt skal give borgmesteren besked om deres forfald.

Forfaldsgrundene er de i KSL § 15, stk. 2, 1. pkt. nævnte: helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende.

Der kan være lovligt forfald i forhold til et enkelt møde eller for en periode. Stedfortræderen vil have ret til forholdsmæssigt vederlag (byrådsvederlag) i forfaldsperioden.

4. Indkaldelse af stedfortræder i udvalg ved lovligt forfald på mindre end en måned
Hvis Byrådet i sin styrelsesvedtægt fastsætter, at der kan ske indkaldelse af stedfortræder til Byrådet ved et medlems lovlige forfald af en varighed på mindre end en måned jf. afsnittet lige ovenfor, kan Byrådet ligeledes ved lovligt forfald på mindre end en måned fastsætte bestemmelse i vedtægten om, at den gruppe, der har indvalgt udvalgsmedlemmet, kan bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalget, sålænge hindringen varer (KSL §28, stk. 2, 2. pkt.). Der kan være lovligt forfald i forhold til et enkelt møde eller for en periode. Stedfortræderen vil have ret til forholdsmæssigt udvalgsvederlag i forfaldsperioden.

5. Indkaldelse af andet medlem til udvalg, når et udvalgsmedlem er inhabil (en sag på dagsorden)
Indkaldelse af stedfortræder ved et medlems inhabilitet ved behandling af en sag i Byrådet er fastsat i KSL § 14, stk. 3.

Byrådet kan i sin vedtægt fastsætte, at hvis et udvalgsmedlem må forventes at blive erklæret inhabil i en sag til et udvalgs behandling, kan den gruppe, der har indvalgt medlemmet, bestemme at et andet medlem (= andet medlem af byrådet) i givet fald indtræder i udvalget (KSL § 28, stk. 3). Indtræden i udvalget kræver, at udvalgsmedlemmet faktisk bliver erklæret inhabil.

I forarbejderne anføres blandt andet, at hensynene til fagligheden og kontinuiteten i udvalgenes arbejde taler imod indkaldelse af stedfortrædere til udvalg (pkt. 4) og mod indkaldelse af et medlem ved et udvalgsmedlems inhabilitet (pkt. 5). Endvidere anføres, at det ikke har været så stort et problem for udvalgene som for byrådet. Dette fordi udvalgene ikke er kommunens øverste organ. F.eks. kan beslutning i stedet træffes af Byrådet, hvis et fravær i et udvalg forrykker styrkeforholdet i udvalget, idet et udvalgsmedlem kan gøre brug af sin standsningsret (KSL § 23). Disse grunde anføres også som baggrund for, at der hidtil ikke har været hjemmel til det. Når Folketinget nu ved vedtagelse af lovændringerne alligevel indfører muligheder, som beskrevet i punkterne 4 og 5, begrundes det med, at de enkelte byråd er bedst egnet til at vurdere og beslutte, hvordan det politiske arbejde indrettes. Forenklet set er der tale om en afvejning af forskellige udfordringer: På den ene side udfordringerne ved, at sager begæres i Byrådet og på den anden side udfordringerne ved indkaldelse af stedfortrædere (manglende faglighed og kontinuitet).

Diæter:
Indkaldes der en stedfortræder til Byrådet p.g.a. et byrådsmedlems inhabilitet i forhold til en bestemt sag (KSL § 14, stk. 3), skal der til stedfortræderen (som er den næste på kandidatlisten for det pgl. parti) udbetales mødediæter efter regler i vederlagsbekendtgørelse. Hvis Byrådet beslutter, at der skal være mulighed for udvalg at indkalde et andet byrådsmedlem ved inhabilitet for et medlem i et udvalg, er der ikke hjemmel i vederlagsbekendtgørelse til udbetaling af diæter og deltagelse i mødet må anses for dækket af det faste vederlag jf. vederlagsbekendtgørelsens § 16, stk. litra a.

6. Byrådets næstformænd
I nugældende styrelsesvedtægt (bilag) er bestemmelse om, at Byrådet vælger en første og anden viceborgmester (vedtægtens § 1, stk. 2). Efter de ændrede regler i vederlagsbekendtgørelsen (se sag 2013/04666, pkt. xx), kan Byrådet beslutte, at der ydes vederlag til både første og anden viceborgmester. Det er en betingelse, at det i styrelsesvedtægten er fastsat at der skal være en første og anden viceborgmester. Bestemmelse om vederlag til første og anden borgmester skal dog ikke optages i styrelsesvedtægten. Der henvises herom til vederlagssagen.

7. Proces:
Efter reglerne i KSL § 2, stk. 2, skal en styrelsesvedtægt eller ændringer til en styrelsesvedtægt behandles i Byrådet 2 gange med mindst 6 dage mellemrum. Ved Byrådets førstebehandling stemmes ikke om sagens realitet (ændringerne), men i princippet alene om sagens overgang til 2. behandling (Byrådets forretningsorden § 6 stk. 1 og 2). Der kan også i forbindelse med 2. behandlingen stilles ændringsforslag.

Det foreslås, at beslutninger sker over to forløb, således

Lovgrundlag
Lov om kommunale og regionale valg (lovbekendtgørelse nr. 127 af 11.2.2013) § 6a

Lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 885, af 29.8.2012 med senere ændringer) § 2 stk. 2, m.fl.

Byrådets forretningsorden § 6, stk. 1 og 2

Vederlagsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1461 af 19.12.2005 med senere ændringer)§§ 7-12


Økonomi
Beslutter Byrådet, at der skal indkaldes stedfortrædere til hhv. Byrådet (pkt. 3) og til udvalg (pkt. 4) ved lovlig forfald på mindre end en måned, vil det medfører øgede udgifter til vederlag til stedfortrædere. Endvidere udgifter til administration.


Bilag
Bilag ØU/BY: GKs styrelsesvedtægten 2010
(Det er dokumentet (tif) i bunden, der skal åbnes)


Indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet

1. at tage orienteringen til efterretning
2. at tiltræde procesplanen jf. sagsfremstillingens pkt. 7

Beslutning
Pkt. 1. Taget til efterretning.
Pkt. 2. Anbefalingen tiltrådt.

Fravær med afbud: Flemming Møller (G)





68. Vederlag til Byråd (fra 1.1.2014) - orientering.
81.14P00 - 2013/04666

Sagsfremstilling
I 69 på denne dagsorden forelægges sag til forberedelse for eventuelle ændringer af Styrelsesvedtægten for Gribskov Kommune (2010). I styrelsesvedtægten skal bl.a. indgå visse beslutninger om vederlag. På den baggrund og da der tillige er sket ændringer i reglerne om vederlag, forelægges denne sag til orientering og til principbeslutning om anvendelse af vederlagsrammen.

Med ændringer i reglerne om vederlæggelse har Byrådet fået større frihed til at beslutte fordelingen af vederlag. Rammen for vederlag er dog ikke ændret. Det betyder, at hvis Byrådet beslutter en forøgelse af nogle vederlag, skal andre vederlag reduceres eller der skal være færre poster, der vederlægges.

Nogle vederlag skal fastsættes i styrelsesvedtægten (ændring af denne kræver to behandlinger i Byrådet med 6 dage mellemrum). Andre vederlag skal ikke indgå i styrelsesvedtægten og kan ændres inden udgangen af et år med virkning for det følgende regnskabsår. Ved nyvalg kan disse vederlag dog ændres i 1. kvartal i det nye byråds funktionsperiode.

Ændringerne:
Med virkning fra 1. januar 2010 blev vederlagsbekendtgørelsen ændret, således at Byrådet kunne beslutte fordeling af formandsvederlag og udvalgsvederlag inden for en samlet ramme af 305% af vederlaget til borgmesteren (2.250.613,42 kr./årligt pr. 1. april 2012). Ved ændringen blev det også muligt - ligeledes inden for den samlede ramme - at vederlægge formænd og udvalgsmedlemmer af de særlige § 17, stk. 4-udvalg.

I december 2012 er kommunestyrelseslovens (KSL) § 16, stk. 7, ændret således, at Byrådet kan beslutte at vederlægge næstformand for Økonomiudvalget, de stående udvalg og de særlige § 17, stk. 4 udvalg. Endvidere er der hjemmel til, at Byrådet kan beslutte at vederlægge formænd for udvalg, som Byrådet har henlagt opgaver til efter § 35, stk. 2, i folkeoplysningsloven samt hjemmel til også at vederlægge 2. næstformand for Byrådet.

Neden for gennemgås vederlagene opdelt i forhold til om de skal fastsættes i styrelsesvedtægten, eller om de kan besluttes forud og mindst med virkning for et regnskabsår ad gangen.

Vederlag, der skal fastsættes i styrelsesvedtægten:
Formandsvederlag skal fastsættes i procentdele af vederlaget til borgmesteren for følgende:

• Stående udvalg (antal udvalg, udvalgenes medlemstal og opgaveportefølje skal fastsættes i styrelsesvedtægten). Vederlaget må max. udgøre 40% af vederlaget til borgmesteren, som udgør 737.906,04 kr./årlig pr. 1. april 2012.
• Børn- og ungeudvalget. Vederlaget må max udgøre 20% af vederlaget til borgmesteren.
• Udvalg efter § 35, stk. 2, i folkeoplysningsloven. Da der kan være flere udvalg, kan der fastsættes flere formandsvederlag. Vederlaget må max. tilsammen udgøre 10% af vederlaget til borgmesteren.

Næstformandsvederlag skal fastsættes i procentdele (max. 40%) af vederlaget til borgmesteren

• Økonomiudvalget
• Stående udvalg

Det er frit for Byrådet, at beslutte om alle næstformænd eller om nogle og i givet fald hvilke, der skal have næstformandsvederlag og det kan besluttes med forskellige procentsatser. Baggrunden for ændringen er, at det stiller Byrådet friere i forhold til hvordan det vil indrette sin virksomhed. Ændringen giver f. eks. mulighed for at beslutte færre udvalg med større og mere sammenhængende opgaveporteføljer. For at lette arbejdsbyrden kan en formand og næstformand fordele opgaver mellem sig.

Vederlag, som skal besluttes forud og mindst for et regnskabsår ad gangen:
Formandsvederlag og næstformandsvederlag fastsættes for hvert vederlag i procentdele (max. 40%) af vederlaget til borgmesteren

• Udvalg som Byrådet nedsætter efter kommunestyrelseslovens § 17, stk. 4

Udvalgsvederlag til medlemmer af

• Økonomiudvalget
• Stående udvalg
• Børn- og ungeudvalget
• Udvalg som Byrådet nedsætter efter KSL § 17, stk. 4

En formand/næstformand, der modtager formand-/næstformandsvederlag modtager IKKE udvalgsvederlag.

Udvalgsvederlag skal efter vederlagsbekendtgørelsen besluttes som et vederlag til udvalget. Det samlede vederlag deles ligeligt mellem det pågældende udvalgs medlemmer. Der er således intet til hinder for, at Byrådet beslutter, at udvalgene tildeles forskelligt vederlag, når blot vederlaget fordeles ligeligt mellem medlemmerne. Det bemærkes, at det har været praksis, at udvalgsvederlag blev ligeligt fordelt, så alle udvalgsmedlemmer får samme udvalgsvederlag.

Byrådets næstformænd
Efter KSL § 6, stk. 5, kan Byrådet i sin styrelsesvedtægt bestemme, at der skal være en første og anden næstformand (viceborgmester), der i den nævnte rækkefølge kan fungere ved borgmesterens forfald. Med ændringen (vederlagsbekendtgørelsens § 12, stk. 1), kan Byrådet beslutte, at både første og anden næstformanden kan modtage vederlag. Det samlede vederlag kan dog tilsammen ikke overstige 10% af vederlaget til borgmesteren.

Bemærkning vedr. § 17, stk. 4-udvalg
I det omfang det fortsat er Byrådets ønske, at kunne vederlægge medlemmer, formand og evt. næstformænd for de såkaldte § 17, stk. 4-udvalg fordre det, at der afsættes vederlag til dette af den samlede ramme.

Administrationens anbefaling
På baggrund af det ovennævnte anbefaler administrationen, at Byrådet principbeslutter, at kunne udmønte alle de ovennævnte typer vederlag og at dette sker i forbindelse med endelig vedtagelse af styrelsesvedtægt for 2014 (udvalgsstruktur) samt at byrådet kan anvende den fulde vederlagsramme på 305% (2.250.613,42 kr./årligt pr. 1. april 2012).


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse(lovbekendtgørelse nr. 885, af 29. august 2012) § 16, stk. 2, og stk. 7, § 34, stk. 2, jfr. vederlagsbekendtgørelsen (bek.nr. 1461 af 19. december 2005) med senere ændringer (bek. nr. 133 af 9. februar 2007, bek. nr 819 af 27. august 2009, bek. nr. 1329 af 15. december 2009, bek. nr. 1087 af 25. november 2011 og bek. nr. 57 af 22. januar 2013) § 7, stk. 1-8, § 12, stk. 1.


Økonomi
-


Bilag
Bilag 1: Fordeling af formands- og udvalgsvederlag aktuelt (2013)
Bilag 2: Muligheder for fordeling af formand-/næstformands- og udvalgsvederlag fra 2014


Indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet

1. at tage orienteringen til efterretning
2. at Byrådet kan udmønte alle de anførte vederlagstyper og at dette sker i forbindelse med vedtagelse af styrelsesvedtægt 2014 (udvalgstrukturen) og
3. at Byrådet kan anvende den samlede ramme på 305% (2.250.613,42 kr./årligt pr. 1. april 2012)

Beslutning
Pkt. 1. Taget til efterretning.
Pkt. 2-3. Anbefalingen tiltrådt.

Fravær med afbud: Flemming Møller (G)





69. Årsregnskab 2012 - Økonomiudvalg som fagudvalg
00.32S00 - 2013/01873

Sagsfremstilling
Årsregnskabet 2012 forelægges her med bemærkninger til de enkelte områder.

I 2012 har udvalget været orienteret i forbindelse med resultatstatus 5 gange, hvor der til fagudvalgene er rapporteret på forskellige indikatorer med primært fokus på økonomiske forudsætninger, målsætninger og resultatkrav for de enkelte enheder/områder inden for udvalgets område.

Regnskabsresultatet for 2012 danner grundlag for den løbende opfølgning i 2013.
I 2013 sker der en løbende vurdering af de enkelte områder og rapportering i form af resultatstatus 4 gange.

I lighed med sidste år indstilles som hovedlinje kun overførsler af mer- og mindreforbrug for de decentrale virksomheder, og det vurderes, om der er behov for en strammere styring i form af binding på nogle områder for at overholde rammen for serviceudgifter i 2013.
Det indstilles, at restbudgetter på anlægsprojekterne overføres til 2013. Fagudvalgene indstiller overførslerne til ØU og BY, men beslutningen ligger i ØU og BY.

Regnskab for Økonomiudvalget som fagudvalg
Det samlede regnskab for ØU's driftsrammer viser et mindreforbrug på 9,8 mio. kr. De væsentligste afvigelser er et mindreforbrug på centre under ØU på 1,8 mio. kr., et mindreforbrug på personalepolitiske formål på 4,6 mio. kr. og et mindreforbrug på ejendomsudgifter under ØU på 3,7 mio. kr.

Samlet søges der om overførsler til 2013 på 6,8 mio. kr. Heraf søges 4,4 mio. kr. overført til samme formål og 2,4 mio. kr. søges overført til anlæg.

Det overordnede regnskabsresultat for Økonomiudvalget kan ses af følgende oversigt:




Politiske udvalg og administration
Samlet for rammen har der været et mindreforbrug på 6,1 mio. kr. i forhold til budgettet. De væsentligste afvigelser vedrører følgende områder:

• På grund af vakante stillinger er der et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. i forhold til de udmeldte lønsums- og driftsbudgetter.
• På et projekt under tilsynsenheden har der været et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. Projektet er 100% finansieret fra Servicestyrelsen under IØM og afsluttes i 1. kvartal 2013.
• På IT området har der i 2012 været betydelige udgifter til implementering af nye IT systemer, hvilket har medført, at det forventede mindreforbrug til afbetaling på lån ved indkøb af IBM licenser ikke kunne realiseres. Mindreforbrug på 0,8 mio. kr. + 0,7 mio. kr. på ØU's øvrige områder foreslås tilført kassebeholdningen som afbetaling på lån, som er aftalt tilbagebetalt til robusthedspuljen. Herefter udgør restgælden 1,0 mio. kr., dette korrigeres i budget 2013.
• På tjenestemandspensioner er der et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. I 2013 forventes en stigning i udgifterne, hvilket bliver kvalificeret gennem en valuarberegning for 2013 og frem. Dette følges op i RSérne i 2013.
• På resultatlønspuljen er der et mindreforbrug på 1,1 mio. kr., da der i 2012 kun har været en udmøntning af resultatløn mod budgetteret med 2 udmøntninger om året.
• På sygeforsikring og barselsfond er der et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. De seneste år har der været overskud på ordningen. Forsikringspræmierne er derfor sat ned i 2012 med et forventet afdrag på 0,5 mio. kr., som er budgetlagt i 2012. Regnskabsresultatet viser imidlertid en samlet nettoindtægt på 0,2 mio. kr.
• På Velfærd har der været et mindreforbrug på 0,8 mio. kr., som vedrører en pulje til velfærdsfremmende formål for personalet.

Ejendomsudgifter ØU
Samlet for rammen har der været et mindreforbrug på 3,7 mio. kr. i forhold til budgettet. De væsentligste afvigelser vedrører følgende:

• Ved RS5 2012 blev der bevilget 1,0 mio. kr. fra puljer til bygningsoptimering af administrative bygninger. Dette omprioriteres til anlæg og overføres til dette formål til 2013. Der har reelt været et merforbrug på 0,5 mio. kr., som fordeler sig jævnt på de forskellige udgiftstyper.
• På puljer er der et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. som primært skyldes, at udgifter på 0,6 mio. kr. til etablering af parkeringsplads ved Bjørnehøjskolen er bogført på skolerammen.
• På ESCO er der et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. På området er der indlagt en forventning om, at der ville være et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. ved årets slutning. Beløbet er i overensstemmelse med ESCO-aftalen disponeret til successiv anvendelse i de kommende år og sørges derfor overført til 2013.
  Det resterende mindreforbrug på 1,6 mio. kr. skyldes væsentlig mindre renteudgifter end budgetlagt til det lån, der ligger bag investeringer i forbindelse med etableringen af ESCO-projektet.

Efter overførsler på ØU's ejendomsudgifter på 1,8 mio. kr. er der et samlet mindreforbrug på 1,4 mio. kr. på alle ejendomsrammerne. Beløbet søges overført til anlæg i 2013 til finansiering af anlægsprojekt ELENA, der vedrører energirenoveringer i de kommunale ejendomme og anlægsprojekt om Børnebyer.


For yderligere bemærkninger til de enkelte rammer og delrammer henvises til regnskabsoversigt for økonomiudvalgets driftsrammer, som er vedlagt som bilag 1.


Anlægsregnskab - Toiletbygning Villingebæk
Projektet er midlertidigt sat i bero. Restbudgettet på 0,5 mio. kr. foreslås derfor tilført kassebeholdningen indtil der foreligger afklaring, hvor der må søges en tillægsbevilling til anlægsprojektet.
Anlægsregnskabet er vedlagt som bilag 2.


Årsberetning
Som en del af kommunens regnskab udarbejdes der hvert år en årsberetning. Denne indeholder væsentlige mål og evaluering af resultater på områderne. Økonomiudvalgets bidrag til årsberetningen er vedlagt som bilag 3 til dette punkt.


Lovgrundlag
Styrelseslovens § 45, Bek.nr. 1463 af 21.12.2012 om Kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. kap. 4

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Bilag 1: Økonomioversigt for Økonomiudvalgets driftsrammer
Bilag 2: Anlægsregnskab Toiletbygning Villingebæk
Bilag 3: Årsberetning om mål og evaluering for Økonomiudvalgets driftsområder


Indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at anbefale Økonomiudvalget at indstille Byrådet:

1. at godkende regnskabet for Økonomiudvalgets driftsrammer
2. at godkende følgende overførsler til 2013:

3. 1.000 kr.	Beløb
   Bonusaftale ifm undervisning af brugerne i de nye IT systemer	180
   Akkordaftale ifm udtræk af data fra gammelt økonomisystem	120
   KKR uddannelseskoordinator	107
   Projekt "Det kan nytte metodikken" under SSU	1.389
   Medarbejder tilkøb	420
   Akut forsøgspulje	215
   Velfærd	856
   Ledelsesfora	199
   Projekt Hellere Helsinge 2015	135
   Bygningsoptimering af administrative bygninger under anlæg	1.000
   ESCO-aftalen	771
   Projekt ELENA og projekt børnebyer under anlæg	1.452
   I alt	6.844

3. at godkende anlægsregnskab Toiletbygning Villingebæk


Beslutning
Tiltrådt.

Fravær med afbud: Flemming Møller (G)





70. Årsregnskab 2012 - Gribskov Kommune
00.32S00 - 2013/01873

Sagsfremstilling
Gribskov Kommunes årsregnskab 2012 forelægges hermed.

I 2012 har resultatstatus været forelagt 5 gange, hvor der til fagudvalgene er rapporteret på forskellige indikatorer vedrørende økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav for de enkelte enheder/områder inden for udvalgets område.

I økonomiaftalen for 2012 mellem staten og KL blev det indført, at der fra 2012 skulle udarbejdes halvårsregnskaber. Dette blev forelagt i august måned 2012.

Regnskabsresultatet for 2012 danner grundlag for den løbende opfølgning i 2013.
I 2013 sker der en løbende vurdering af de enkelte områder og rapportering i form af resultatstatus 4 gange årligt.

Regnskabet forelægges med et udkast til årsberetning, som indeholder udgifts- og omkostningsregnskabet samt bemærkninger til de enkelte områder fra fagudvalgsbehandlingerne og anlægsregnskaber for afsluttede anlægsprojekter.


Regnskabsresultatet

Helt overordnet viser regnskabsresultatet for 2012 at driftsrammerne har et mindreforbrug på i alt 46,9 mio kr. i forhold til det korrigerede budget. Heraf indstilles overført 27,9 mio kr. til 2013.
Overførslerne vedrører primært opsparede midler på decentrale enheder og puljer.

Byudvikling og ordinære anlæg har et mindreforbrug på 20,3 mio kr. Heraf indstilles overført 19,3 mio kr. til 2013 begrundet i forskydninger i projektforløbene.

Nedenfor ses regnskabet i mio. kr. på udvalgsniveau - i bilagene er der specifikationer af tal og bemærkninger.
Her gives overordnede bemærkninger til afvigelserne i tabellen. De mere specifikke bemærkninger fremgår af fagudvalgenes behandling, som der er henvist i bilag 1.

mio. kr.	Vedtaget budget 2012	Korrigeret budget 2012	Regnskab 2012	Mer- / mindre- forbrug 2012	Forslag til overførsler til 2013
Ordinær drift
Teknisk udvalg	90,0	89,8	87,5	-2,2	1,0
Plan og miljøudvalget	38,6	44,0	45,0	1,0	0,0
Børneudvalget	683,5	675,0	654,9	-20,2	10,3
Social- og sundhedsudvalget	872,8	889,0	863,5	-25,6	10,1
Arbejdsmarkedsudvalget	329,3	352,6	362,4	9,8	-0,1
Kultur- og idrætsudvalget	62,5	62,7	62,8	0,1	-0,3
Økonomiudvalget	202,8	163,0	153,2	-9,8	6,8
Ordinær drift i alt	2.279,5	2.276,2	2.229,3	-46,9	27,9
Indtægter	-2.328,4	-2.334,6	-2.337,0	-2,5	0
Ordinær anlæg incl. lånoptagelse	13,1	96,0	73,5	-22,4	21,9
Byudvikling	0,7	5,5	7,6	2,1	-2,6
Renter, finansielle ændr., lånoptagelse	22,4	6,4	6,1	-0,3	0
Forsyningsvirksomheder
Forsyningsvirksomheder, drift	1,4	-1,6	-0,9	0,8	0,0
Jordforsyning, drift	0,2	0,0	0,0	-0,0	0,0
Forsyning, anlæg	5,2	5,2	3,6	-1,6	1,6
Forsyningsvirksomheder i alt	6,8	3,6	2,7	-0,9	1,6
Regnskabsresultat i alt	-5,9	53,1	-17,8	-70,8	48,9

Note: Negative tal = indtægter/mindreforbrug/merindtægter, positive tal = udgifter/merforbrug/mindreindtægter


Bemærkninger fra fagudvalgsområderne

Teknisk udvalg
Plan og miljøudvalget
Regnskabet for Det Tekniske Område viser et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. Det skyldes primært et mindreforbrug på vandområdet på 1,8 mio. kr. samt et merforbrug på plan og byg på 1,0 mio. kr. til løn- og driftsudgifter på servicecenteret og det tekniske område.
Der søges overført 1,0 mio. kr. til 2013 til finansiering af udgifter til projekt om overdragelse af belysningsudgiften til de private veje samt kystlivredningstjenesten.


Børneudvalget
Regnskabet for Børneudvalget viser et mindreforbrug på 20,2 mio. kr. , heraf er ca. 10 mio. kr. skoler, daginstitutioner og andre decentrale enheders uforbrugte midler, som søges overført. De resterende 10 mio. kr. i mindreforbrug fordeler sig som følger:

• BFR 1 mio. kr.
• SP-rammen dagtilbud 1 mio. kr.
• Færre børn i dagtilbud 1 mio. kr.
• Økonomiske fripladser, dagtilbud og FO 1 mio. kr.
• Puljer skoler/FO og dagtilbud 3 mio. kr.
• Drift dagtilbud, skole og FO mv. 3 mio. kr.

Mindreforbrug BFR skyldes en kombination af flere faktorer, herunder færre udgifter til anbringelser og færre lønudgifter på myndighedsdelen, mens der har været flere udgifter til eksterne forebyggende foranstaltninger.
Mindreforbruget på skoler, FO og dagpasning skyldes primært færre børn end budgetteret.

Social- og sundhedsudvalget
Regnskabet for Social- og sundhedsudvalget viser et samlet mindreforbrug 25,6 mio kr. heraf er 9 mio kr., som vedrører opsparede midler på decentrale enheder.
De væsentligste afvigelser fordeler sig med følgende mindreforbrug:

• Sundhedsområdet på 3,8 mio. kr.
• Socialområdet på 12,1 mio. kr.
• Virksomheder på 9,8 mio. kr.

På socialområdet skyldes mindreforbruget en merindtægt på mellemkommunale refusioner på handicapområdet, merindtægt på refusioner vedrørende tidligere år på forsørgelse og boligstøtte samt mindreforbrug på socialt udsatte borgere.
På virksomheder skyldes mindreforbruget fortrinsvis driftsoverskud og puljer på de sociale tilbud med 9,0 mio. kr., som søges overført til 2013.


Arbejdsmarkedsudvalget
Regnskabet for Arbejdsmarkedsudvalget viser et samlet merforbrug på 9,8 mio. kr. Der søges overført 0,1 mio kr. vedr. eksterne pulje- og fondsmidler.

De væsentligste afvigelser fordeler sig med følgende merforbrug:

• Fleksjob og ledighedsydelse på 3,4 mio. kr.
• Løntilskud og beskæftigelsesordninger for forsikrede ledige på 2,4 mio. kr.
• Integration på 3,0 mio. kr.
• Administration på 1,3 mio. kr.

På fleksjob og ledighedsydelse samt løntilskud og beskæftigelsesordninger for forsikrede ledige skyldes merforbruget fejlprognosticering i forbruget til forsørgelserne.

På integration skyldes stigning i udgifter til danskuddannelse, udgifter til lovpligtig kursus i samfundsforhold som ikke er budgetlagt samt stigning i mentorudgifter.


Kultur- og idrætsudvalget
Regnskabet for Kultur- og idrætsudvalget viser et samlet merforbrug på 0,1 mio. kr.

Samlet søges der overført -0,3 mio. kr. til 2013 som vedrører merforbrug på Holbo Herreds Kulturhistoriske Center samt mindreforbrug på kunstrådet og kulturskolen.

Økonomiudvalget
Regnskabet på Økonomiudvalgets driftsrammer viser et samlet mindreforbrug på 9,8 mio. kr. Heraf søges overført 6,8 mio kr. hvor de 4,4 overføres til samme formål og 2,4 til anlæg.

De væsentligste afvigelser fordeler sig med følgende mindreforbrug:

• Centre på 1,8 mio. kr.
• Personalepolitiske formål på 4,6 mio. kr.
• Ejendomsudgifter på 3,7 mio. kr.

Indtægter
På indtægter har der i 2012 være en samlet merindtægt på 2,5 mio. kr.
De væsentligste afvigelser er

• momskorrektion vedr. 2007 på 1,8 mio. kr.
• indtægter fra forskerskat på 0,6 mio. kr., som ikke er budgetlagt.
  

Ordinær anlæg incl. lånoptagelse
Anlægsrammen viser et mindreforbrug på 22,4 mio. kr. inkl. låneoptagelse. Den væsentligste årsag til mindreforbruget er, at der på en række anlæg har været forskydninger i de planlagte arbejder, hvilket har medført et mindreforbrug, der kan bl.a. nævnes Trafikinvesteringer i Helsinge og Gribskov Svømmehal.

Endeligt er der et mindreforbrug på 3,5 mio. kr. på ”ikke disponerede midler” under økonomiudvalgets rammer, der søges overført til 2013. Der søges samlet overført 21,9 mio. kr. inkl. låneoptagelse på anlægsrammen. For yderligere bemærkninger se vedlagte bilag 4.

Mer- eller mindreforbrug på de forelagte anlægsregnskaber foreslås tilført enten andre anlæg i anlægsrammen eller anlægspulje til fordeling på nær Toiletbygningen Villingebæk som tilføres kassebeholdningen indtil yderligere afklaring i sagen.


Byudvikling
Byudvikingsrammen viser et merforbrug på 2,1 mio. kr. eksl. lån og afdrag. Dette skyldes hovedsagligt, at gennemførelsen af salget af Villingerødvej, Askelundsvej og Tofteskolen ikke er afsluttet med udgangen af 2012 samt andre mindre anlæg der ikke er afsluttet. Derfor søges et samlet merforbrug på 2,6 mio. kr. overført til 2013, hvor byudviklingsprojekterne forventes afsluttet.

Der er for budget 2013 besluttet en ny styringsform for byudviklingspuljen, der medfører at budgettet udelukkende dækker de driftsudgifter, der er forbundet med arealer og bygninger tilhørende puljen. Det betyder, at køb og salg af arealer og ejendomme skal finansiere hinanden, således at evt. køb bliver finansieret af evt. salg. Skulle der ikke være indtægter fra salg, skal der tages konkret stilling til finansiering af det enkelte køb.
Derfor aflægges der endeligt regnskab på en lang række byudviklingsanlæg jf. vedlagte bilag 5


Forsyningsvirksomheder
Samlet for forsyningsvirksomhederne er der et forbrug på 2,7 mio kr.
I forhold til budgettet en mindreindtægt på 0,8 mio. kr. Det skyldes primært færre indtægter på erhvervsaffaldsområdet samt en efterregulering fra Vestforbrændingen.

Mellemværendet med forsyningsvirksomhederne udgør ultimo 2012 22,5 mio kr.

Ligeledes er der en gæld til Gribvand på 46,4 mio kr., som afdrages med 5,9 mio kr. årligt.


Overførsler mellem årene
I lighed med sidste år indstilles som hovedlinje kun overførsler af mer- og mindreforbrug for de decentrale virksomheder, og det vurderes, om der er behov for en strammere styring i form af binding på nogle områder for at overholde rammen for serviceudgifter i 2013.
Det indstilles, at evt. uforbrugte projekt- og puljemidler samt restbudgetter på anlægsprojekterne overføres til 2013 jfr. indstillingen pkt. 2.


Vejbidrag
Gribskov Kommune har for perioden 2007-2010 afregnet vejafvandingsbidrag efter den højest mulige procentsats på 8% af de samlede anlægsudgifter, der kan henføres til vejvand. For 2011 er der afregnet aconto 0,4 mio. kr., hvilket betyder, at der mangler at blive afregnet for resten af 2011 og 2012.
Afregningsmetoden er et nationalt anliggende, da der ikke endeligt er taget stilling til hvilken metode, der skal anvendes. En stor del af landets kommuner har ikke betalt det efterkrav Forsyningssekretariatet har fremsendt og overvejer at anlægge sag mod staten. Udfaldet af dette kan få en indflydelse på de kommuner, der har afregnet således at afregningen bliver lavere. Vedr. afregning for 2013 og frem er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med et oplæg til en fælles metode.
Dette vil blive fulgt tæt i budgetopfølgningen i 2013.


Likviditet
Kommunens likviditet er ultimo 2012 182 mio kr. Den gennemsnitlige likviditet har i 2012 været 363 mio kr.

Serviceudgifter
Gribskov kommune havde i 2012 en ramme på oprindeligt budgetteret 1.842 mio kr. og forbruget har været 1.776 mio kr.

Afskrivninger
Afskrivninger på 5,8 mio kr. for 2012 fremgår af bilag 11 og vedrører uerholdelige krav.


Fagudvalgsbehandling
Børneudvalget har på sit møde d. 02.04.2013 godkendt regnskab 2012 og forslag til overførsler fra 2012 til 2013.
Fraværende Poul-Erik Høyer

Plan- og miljøudvalget har på sit møde d. 03.04.2013 godkendt regnskab 2012, forslag til overførsler fra 2012 til 2013 på det tekniske område.

Arbejdsmarkedsudvalget har på sit møde d. 03.04.2013 godkendt regnskab 2012 og forslag til overførsler fra 2012 til 2013.
Fraværende: Klaus Nielsen

Kultur- og idrætsudvalget har behandling af årsregnskabet på sit møde d. 09.04.2013.
Indstillingen vil blive fremsendt til ØU's behandling.

Teknisk Udvalg har behandling af årsregnskabet på sit møde d. 10.04.2013 . Indstillingen vil blive fremsendt til ØU's behandling.

Social- og sundhedsudvalget har behandling af årsregnskabet den 10.04.2013. Indstillingen vil blive fremsendt til ØU's behandling.


Der henvises til materiale vedr. fagudvalgsbehandlingerne i bilag 1.


Lovgrundlag
Styrelseslovens § 45, Bek.nr. 1463 af 21.12.2012 om Kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. kap. 4

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Bilag 1: Fagudvalgsbehandling regnskab 2012
Bilag 2: Regnskabsbemærkninger 2012 Finansiering
Bilag 3: Årsberetning 2012

Anlægsoversigter:
Bilag 4: Anlæg regnskab 2012
Bilag 5: Byudvikling regnskab 2012

Anlægsregnskaber:
Ordinær anlæg:
Bilag 6: Remisen
Bilag 7: Flytning af skolers inventar
Bilag 8: Kobbel-Husene
Bilag 9: Tandplejen - Ny struktur
Bilag 10: Toiletbygning Villingebæk

Oversigter:
Bilag 11: Afskrivninger 2012 til ØU's orientering


Indstilling
Økonomichefen indstiller,

1. at ØU tager afskrivningerne til efterretning
   
   at ØU anbefaler Byrådet
2. at godkende overførsel af bevillinger fra 2012 til 2013:

Ramme 1.000 kr.	Overførsler til 2013
Ordinær drift
313 Vand	1.047
330 Skoler og SFO	2.833
331 Dagpasning	6.180
333 Unge	1.326
341 Sundhed	1.124
344 Virksomheder	9.007
370 Beskæftigelse	555
371 Erhvervsrelationer	-695
380 Kultur- og Idræt	-298
390 Politiske udvalg og adm.	3.621
395 Ejendomsudgifter, ØU	3.223
Ordinær anlæg
319 Anlæg, TEK	172
329 Anlæg, PMU	680
339 Anlæg, BØR	-37.646
349 Anlæg, SSU	1.609
379 Anlæg, ARB	1.779
389 Anlæg, KIU	53.293
395 Anlæg, ØU	23.578
402 Optagelse lån vedr. anlæg	-21.525
398 Anlæg, Byudvikling	-2.571
Forsyning anlæg
316 Forsyning anlæg	1.643
I alt	48.935

3. at godkende vedlagte anlægsregnskaber
4. at regnskabet foreløbigt godkendes og oversendes til revisionen.


Beslutning
Pkt. 1. Taget til efterretning

Pkt. 2.
Venstre stiller forslag om at overføre samlet 20,2 mio., hvoraf en del af disse midler skal bruges til at forbedre skolernes økonomi på afdelinger i Tingbakken, Ramløse og Blistrup.

Ændringsforslaget ikke tiltrådt. V (2) stemte for, A, C, F, G (4) stemte imod.

Indstilling på punkt 2 tiltrådt. A, C, F, G (4) stemte for. V (2) stemte imod.

pkt. 3-4. Anbefalinger tiltrådt.

Fravær med afbud: Flemming Møller (G)





71. 1. version af politiske prioriteringskataloger vedr. budget 2014-2017 - Økonomiudvalget som fagudvalg
00.30S00 - 2013/01030

Sagsfremstilling
På Økonomiudvalgsmødet d. 21.01.2013 blev rammerne for budgetarbejdet, herunder de økonomiske principper for 2014-2017, besluttet.

Beslutningen medfører, at fagudvalgene i første halvår 2013 skal arbejde med en konkret udmøntning af de allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem jf. tabel 1 herunder.

Tabel 1: Fordeling af allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem


Til udmøntningen af budgetreduktionerne udarbejder de enkelte fagudvalg et prioriteringskatalog med forslag svarende til deres andel af budgetreduktionerne.

Tidsplan for fagudvalgenes arbejde første halvår 2013
Fagudvalgene skal arbejde efter følgende tidsplan i første halvår af 2013:

Februar – april:
Udvalgene arbejder med 1. version af et prioriteringskatalog udarbejdet af administrationen på baggrund af rammer udmeldt af Økonomiudvalget.

Maj:
På udvalgenes møder forelægges 2. version af prioriteringskataloget udarbejdet med afsæt i udvalgenes input fra aprilmøderne. Prioriteringskataloget sendes efterfølgende i høring.

Juni:
På baggrund af den gennemførte hørings- og dialogproces behandler udvalgene de indkomne høringssvar og udarbejder den endelige version af prioriteringskataloget.


Første version af politisk prioriteringskatalog budget 2014-17
Administrationen har udarbejdet første version af det politiske prioriteringskatalog for Økonomiudvalget (se bilag). Første version af kataloget indeholde en række forskellige temaer med underliggende forslag som kan indgå i prioriteringerne.

Arbejdet med prioriteringskataloget er mundet ud i en række temaer, hvor en stor del af forslagene rækker ud over ØU´s egne rammer, da det er tværorganisatoriske tiltag. Temaerne har på nuværende tidspunkt følgende overskrifter:

Tema 1 – Central styring - decentral ledelse
Tema 2 – Bygnings- og driftsoptimering
Tema 3 – IT
Tema 3 – Arbejdstid / attraktive arbejdspladser

Første udgave af ØU's prioriteringskatalog rummer en potentiel besparelse, der ligger over ØU's rammeudmelding jf. tabel 1. Beskrivelserne af forslagene under hvert tema fremgår af vedlagte bilag. Forslagene er tidligt i processen og vil blive kvalificeret yderligere frem mod anden version af prioriteringskataloget.

Udvalget forelægges prioriteringskataloget med henblik på at komme med input til administrationens videre arbejde med kataloget.


Lovgrundlag
Budgetlov nr. 174, §1-§23. Gældende fra 1. oktober 2012.


Økonomi
-


Bilag
1. version af politisk prioriteringskatalog budget 2014-2017


Indstilling
Administrationen indstiller,

1. at Økonomiudvalget giver input til udarbejdelse af 2. version af prioriteringskatalog med forslag svarende til deres andel af budgetreduktionerne.

Beslutning
Økonomiudvalget drøftede det fremlagte.

Fravær med afbud: Flemming Møller (G)





72. Provisioner for kommunale garantier
85.00G00 - 2012/01743

Sagsfremstilling
Kommunen har mulighed for at yde garanti for lån optaget af diverse kommunale og private forsyningsselskaber. Formålet er at sikre mulighed for lånefinansiering og gode lånevilkår.

Garantistillelsen medfører imidlertid også en vis risiko samt administration for kommunen.

På baggrund heraf blev det på Byrådsmødet, den 21. november 2011 (sag 2010/06424), besluttet at opkræve garantiprovision af Gribvand A/S. Provisionen opkræves i april måned, og beregnes på baggrund af garanteret lånebeløb primo året. Provisionen fastsættes ud fra markedsvilkår, og udgør pt. 0,75%.

Administrationen indstiller nu mere generelt, at der fra og med 2014 opkræves provision for garantier, der er stillet og stilles indenfor rammerne af lånebekendtgørelsen (bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.), således at selskaberne får lige vilkår. Disse områder er hovedsagelig forsyningsområderne vand og kloak, el, gas, varme, renovation samt havnevirksomhed.

Årsagen til, at administrationen foreslår opkrævning fra og med 2014, og ikke fra 2013 er, at budgetterne for 2013 i de omfattede virksomheder på nuværende tidspunkt er fastsat uden stillingtagen til kommunens opkrævning af garantiprovision. Administrationen vil, på baggrund af Byrådets beslutning om opkrævning af garantiprovision fra og med 2014 gå i dialog med virksomhederne herom, således at disse har mulighed for at tage stilling til og indregne garantiprovisionen i deres budgetlægning.

Primo 2013 er der stillet følgende garantier til diverse forsyningsselskaber:

Det bemærkes endvidere, at Byrådet den 10. maj 2010 besluttede at stille en garanti på kr. 7 mio til rådighed for Udsholt Vandværk A.m.b.A. Vandværket har dog ikke benyttet garantien til låneoptagelse og meddelte den 20. marts 2013, at det ikke ønsker at gøre brug af kommunegaranti.

En generel provision på 0,75% vil give en indtægt på ca. 2,8 mio. kr. i 2014, jf. skemaet herunder (beløbet kan afvige, hvis der gives nye garantier i den resterende del af 2013, provisionssatsen ændres, og fordi selskaberne afdrager løbende på deres garanteret lån):

Der er desuden givet garanti til Vestforbrændning på 65,1 mio. kr. Denne garanti er en del af en fælles kommunal garanti på i alt 1,4 mia. kr., givet af de kommuner, der er medejer i Interessentskabet. Gribskov kommune kan derfor ikke selvstændigt beslutte, at der skal opkræves garantiprovision af selskabet. Sagen tages op i selvstændigt dagsordenspunkt, når vilkår for opkrævning af garantiprovision er afklaret.


Lovgrundlag
Der foreligger ikke nogen decideret lovgivning på området vedr. provisioner af garantier. Økonomi- og Indenrigsministeriet, Miljøministeriet og Statsforvaltningen har afgivet udtalelser på området.

Vandsektorloven
Der er i vandsektorlovens § 16 hjemmel til at kommunen kan stille garanti for vandselskaber. De belaster ikke kommunens låneramme, idet de er omfattet af lånebekendtgørelsens § 3, stk. 3, der undtager garanti for sådanne lån, når de anvendes af selskaberne til dækning af investeringsudgifter. By- og Landskabsstyrelsen under Miljøministeriet har i notat af 8. juli 2010 udtalt sig om provision for garantistillelser efter Vandsektorloven (vand- og kloakforsyning). Heri fastslås, at der ikke er noget til hinder for, at kommuner som betingelse for et tilsagn om garanti forlanger en provision, samt at provisionen ikke vil blive anset som uddeling efter stoploven. Ved uddelinger og vederlag fra udskilt vandforsyningsvirksomhed skal kommunerne nemlig som udgangspunkt efter stoploven aflevere op til 60 % af uddelingen i form af reduceret bloktilskud fra staten.

Om forsyningsvirksomhed generelt
Af udtalelser fra Statsforvaltning og Økonomi- og Indenrigsministeriet fremgår, at såfremt en kommune stiller en garanti for et privat forsyningsselskab, så er det en betingelse, at forsyningsselskabet betaler et vederlag på markedsmæssige vilkår for garantien. Baggrunden herfor er at forsyningsvirksomhed skal baseres på hvile-i-sig-selv-princippet. Dette indebærer, at selskabernes takster mv, skal fastsættes således, at der skabes balance i forhold til udgifterne til anlæg og drift.

Statsforvaltningen konkluderer videre på udtalelser fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, at kommunen ikke må anvende sin forsyningsvirksomhed til at øge sine indtægter, eller bruge sine skatteindtægter til at give tilskud til en eventuel begrænset kreds af borgere, der får forsyning fra kommunale forsyningsvirksomheder. Samme synspunkt gøres gældende i forhold til private forsyningsvirksomheder af den type, som kommunen selv kunne oprette og drive. 

Opkrævning af kommunal garantiprovision skal derfor ske på markedsmæssige vilkår. Konkurrencestyrelsens forsyningssekretariat har overfor en anden kommune oplyst, at man ved vurdering af markedsrenten vil se det i forhold til sikkerheden for lånets tilbagebetaling samt kommunens faktiske omkostninger. Det vurderes derfor, at en eventuel provision skal fastsættes lavere end pengeinstitutternes standardsats, idet forsyningsvirksomhed betragtes som lavrisikovirksomhed. Selskaberne skal fastsætte deres takster, således at de balancerer i forhold til udgifterne til anlæg og drift. Kredsen af aftagerne er typisk veldefineret og stabil. Indtægtsgrundlaget vil således i de fleste tilfælde være sikret. Der vil også være tale om en begrænset risiko på udgiftssiden, idet garantierne stilles for lån til betaling af investeringsudgifter, som vil tilføre forsyningsanlægget en værdiforøgelse og dermed på sigt øgede indtægter og forbedring af selskabets mulighed for tilbagebetaling af lånet. .

Pengeinstitutterne beregner sig typisk pt. mellem 0,5-1 % for en garantistillelse. Størrelsen af garantiprovisionen afhænger blandt andet af en konkret risikovurdering.

Økonomi
Jf. overfor vil en generel garantiprovision på 0,75% vedr. diverse Forsyningsselskaber udgøre ca. 2,8 mio. kr. i 2014. Heraf udgør provisionen fra Gribvand A/S, som allerede opkræves, 1,5 mio. kr. Dermed vil stigningen i indtægterne fra garantiprovisioner blive ca. 1,3 mio. kr. i 2014.


Bilag
-


Indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at der opkræves garantiprovisioner af kommunale lånegarantier til forsyningsselskaber fra og med 2014
2. at provisionen opkræves af den andel af de kommunalt afgivne lånegarantier, som selskabet benytter pr. 1. januar det pågældende år
3. at niveauet for garantiprovision fastsættes ud fra gældende markedsvilkår på tidspunktet for opkrævningen.

Beslutning
Anbefalingerne tiltrådt.

Fraværende med afbud: Flemming Møller (G)





73. PlejeGribskov Konkurrenceudsættelse - omfang af kontrolbud
00.01.00A00 - 2010/16120

Sagsfremstilling
Baggrund

Byrådet besluttede den 10. december 2012 at konkurrenceudsætte Pleje Gribskov i forbindelse med det kommende udbud på sundheds- og socialområdet.

Byrådet besluttede samtidig, at kommunen skulle afgive kontrolbud på hele eller dele af Pleje Gribskovs nuværende virksomhed.

Social- og Sundhedsudvalget skal i dette dagsordenspunkt tage stilling til omfanget af kontrolbuddet, altså hvilke af Pleje Gribskovs nuværende opgaver kommunen skal give kontrolbud på.

Beslutningen må naturligt tages, når strukturen i udbudet er kendt. Dette beslutter SSU i et andet dagsordenspunkt på nærværende møde.

Administrationens anbefaling til omfanget af kontrolbud er udarbejdet ud fra forudsætning om, at den administrative indstilling om udbuddets struktur i hovedtræk følges .

Omfang af kontrolbuddet

Administrationen anbefaler, at omfanget af kontrolbuddet fastlægges således, at følgende opgaver indgår i kommunens kontrolbud:

• Plejecenterdrift på Helsingegården/Trongården ud fra fulddriftsprincip, dog således
  • at beslutning om hvorvidt madproduktion til centerbeboerne på Helsingegården/Trongården (Mad & Måltid) omfattes af kontrolbuddet eller ej afventer Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 7. maj 2013.
• Hjemmepleje og kompleks pleje for borgere i eget hjem med mulighed for at blive hovedleverandør af hjemmepleje. Hvis kommunen ikke vinder opgaven kan kommunen ikke efterfølgende godkendes, og Pleje Gribskovs nuværende "kunder" overgår dermed til den vindende virksomhed.
• Træning og genoptræningsopgaver som Pleje Gribskov i dag er leverandør på, herunder sundhedslovstræning dvs. træning af patienter som udskrives fra hospitalet med en genoptræningsplan. Fra maj indgår den mere beskæftigelsesrettede træning som placeres fysisk på Bymosevej.

Omfang af kontrolbud:

Lovgrundlag
-


Økonomi
-


Høring
Bemærkninger fra FU Social og Sundhed Møde den 3. april 2013
Høringssvar eftersendes


Bilag
-


Indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte at kommunens kontrolbud skal omfatte:

1. Fuld drift af Helsingegården/Trongården - dog afventer beslutning om madproduktion (Mad & Måltid) beslutning i SSU 7. maj og efterfølgende ØU og BY.
2. Hjemmepleje og sygepleje, herunder kompleks pleje
3. Træning til borgere i eget efter Serviceloven og Sundhedsloven samt rehabliteringsforløb for borgere med kronisk lidelse.

Tidligere udvalgsbeslutninger
Byrådet 10. december 2012
Punkt 1: Godkendt status på handleplaner og anbefalinger for PlejeGribskov.

Punkt 2: For forslag om fastholdelse af PlejeGribskov i kommunalt regi stemte 5 (Pia Foght Erik Kjærsgaard, Ulla Dræbye, Børge Sørensen og Janne Danielsen). I mod stemte resten.

Forslag fra V: PlejeGribskov konkurrenceudsættes samtidig med udbud af kontrakter på sundheds- og socialområdet. I forbindelse med udbudsmaterialets endelige godkendelse besluttes det, at kommunen enten afgiver kontrolbud (eget bud) eller kontrolberegning på PlejeGribskovs aktivitetsområder helt eller delvist for PlejeGribskovs virksomhed. For stemte 7 (V). I mod stemte 13 (C, A, F, G). 2 (O) undlod at stemme.

Forslag om at PlejeGribskov konkurrenceudsættes samtidigt med udbud af kontrakter på SSU området med henblik på prisafprøvning, herunder forslag fra A om, at kommunen afgiver kontrolbud (eget bud) helt eller delvist for PlejeGribskovs virksomhed. Tiltrådt.

Flemming Trojel fraværende med afbud.

Økonomiudvalgets beslutning den 26-11-2012:
1. Godkendt.
2, b. Godkendt.
SF tager forbehold overfor punkt 2,b.
Invitationen til BY temamøde den 5-12-12 genfremsendes.

SSUs indstilling af 21.11.2012 til ØU:
1. Godkendt, status på handleplaner og anbefalinger for PlejeGribskov.
2.a: SF og A (minus Lone Møller) stemte for at PlejeGribskov fastholdes i kommunalt regi uden en konkurrenceudsættelse. V og Lone Møller (A) stemte i mod.
2 b: V og Lone Møller (A) stemte for at PlejeGribskovs aktivitetsområder konkurrenceudsættes samtidigt med udbud af kontrakter på sundheds- og socialområdet med henblik på en samlet prisafprøvning.
SSU var enige om at anbefale Byrådet, at hvis der er flertal for en konkurrenceudsættelse af PlejeGribskovs aktivitetsområder, så skal kommunen afgive kontrolbud (eget bud) helt eller delvist for PlejeGribskovs virksomhed.

Michael Bruun fraværende med afbud.


SSUs beslutning af 10.04.2013:

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt

A stillede forslag om, at kontrolbudet også omfatter Toftebo - præ- og posthospital indsats. A og SF (4) stemte for, V (2) tog forbehold.
Michael Bruun fraværende.


Beslutning
Sendes til Byrådet uden anbefaling. Der udarbejdes supplerende notat til Byrådet om fordele og ulemper ved, at kontroludbud også omfatter Toftebo - præ- og posthospital indsats.

Fraværende med afbud: Flemming Møller (G), Morten Jørgensen (G).





74. Kontrolbud - etablering af tilbudsorganisation
29.00G00 - 2013/07796

Sagsfremstilling
1. Baggrund

Byrådet besluttede på sit møde den 10. december 2012, at kommunen skal afgive et kontrolbud, helt eller delvis på Pleje Gribskovs (PG) virksomhed.

Det nærmere omfang af kontrolbudet skal, jf. tids- og procesplan for udbudet besluttet af SSU den 27. februar 2013 og ØU den 3. marts 2013 (forventes besluttet på Byrådets møde den 18. marts), besluttes af Byrådet senere på foråret i takt med, at indholdet i udbudsbekendtgørelsen fastlægges. Herunder udbudets struktur og udbudsmodel.

I dette dagsordenspunkt forelægger administrationen en anbefaling til, hvordan rammerne for kontrolbud udmøntes samt principper for etablering og bemanding af kontrol tilbudsorganisationen i Gribskov Kommune. Principperne hviler på advokatfirmaet Poul Schmidts anbefalinger til rammer for udarbejdelse af kontrolbud, jf. bilag 1. Endvidere forelægges administrationens anbefaling til ekstern samarbejdspartner i udarbejdelsen af kommunens kontrolbud. Der er indhentet to tilbud som forelægges under lukket punkt.

Sagen forelægges SSU med henblik på udvalgets anbefaling til Økonomiudvalget den 15. april 2013 og Byrådet den 29. april 2013. Fællesudvalget for Social og Sundhed har på sit møde den 3. april 2013 afgivet høringssvar.

2. Principper for etablering af kontroltilbudsorganisation i Gribskov Kommune

Rammerne for kontrolbud og hvordan de udmøntes

Rammerne er fyldestgørende beskrevet af Poul Schmidt i bilag 1. Det følger heraf:

1. At kontrolbud skal foretages på samme vilkår som eksterne tilbud og som specificeret i udbudsmaterialet.
2. At evalueringen skal foretages således, at der ikke medvirker nogen ved evalueringen, der har medvirket til udarbejdelse af kontrolbudet.
3. At medarbejdere der medvirker til udarbejdelsen af kontrolbud ikke kan medvirke ved udarbejdelse af udbudsmaterialet.

Der skal med andre ord være "vandtætte skodder" mellem den del af organisationen, der står for udarbejdelse af udbudsmaterialet og den del af organisationen, der udarbejder kontrolbudet.

Samtidig hermed ønsker Gribskov Kommune en høj grad af inddragelse såvel af MED organisation som andre interessenter i forberedelserne af udbudet. Der er derfor udarbejdet en drejebog for MED inddragelse i samarbejde med Center for Byrådsservice og HR og under rådgivning af advokatfirmaet Poul Schmidt. Drejebogen beskriver hvordan principperne 1-3 vil blive udmøntet samt en mødeplan for MED inddragelse og inddragelse i øvrigt.

De "vandtætte skodder" sikres samlet set ved:

• En klar adskillelse mellem de medarbejdere og ledere der indgår i projektorganisation for udbud og i kontroltilbudsorganisation og synlighed om dette i organisationen, jf. bilag 2 der viser hvilke medarbejdere, der deltager i hhv. udbud og kontrolbud.
• Også på direktørniveau anbefales en adskillelse således at Vicekommunaldirektør Inger Marie Vynne vil have ansvar for udbudet og direktør Michel van der Linden vil være direktørgruppens referencepunkt for kontroltilbudsorganisationen.

• Instruks om tavshedspligt, jf. Forvaltningslovens bestemmelser. Instruksen vil gælde alle forhold der handles (oplyses, drøftes, høres, besluttes) i lukkede politiske dagsordenspunkter.
• En synlig markering i dagsordener for MED høring og øvrige møder af, hvornår der er tale om forhold, der vedrører selve udbudsmaterialet, og som derfor er behæftet med tavshedspligt - dette ment som en ekstra vejledning.

• Relevant anvendelse af dokumenter med begrænset læseadgang (emnesag) når der skal forhold til høring om udbudet, som vedrører selve udbudsmaterialet og som derfor også behandles i lukkede politiske dagsordenspunkter. Således vil lukkede politiske dagsordenspunkter, der skal i MED høring i FU Social og Sundhed teknisk blive oprettet som en lukket emnesag med specifik læseadgang.

Drejebogen er vedlagt som bilag til denne dagsorden til udvalgets orientering. Den er drøftet med Fællesudvalget Social og Sundhed og Hovedudvalget på et møde den 13. marts 2013.

Kontrolbudsorganisationens etablering og bemanding

Tilbudsorganisationen opbygges så den rummer stærke sundhedsfaglige kompetencer, viden om forretningsmodeller- og udvikling. Den endelige tilbudsorganisation etableres først, når omfanget af kontrolbudet kendes senere på foråret, men bruttogruppen er fastlagt allerede nu med henblik på at sikre, at de pågældende ikke nu involveres i forberedelserne af udbudet.

Tilbudsorganisationen ledes af Randi Sveistrup, chef for de sociale tilbud og PlejeGribskov og Mette Olander, chef for PlejeGribskov. Herudover tilknyttes intern ekspertise fra Center for Koncernstyring - fagchef Karenmargrethe Dencker og Peter Kjertmann. Endvidere tilknyttes resultatcenterledere fra PlejeGribskov i form af Kirsten Skovsby, Ane Westh Frische, Lisbet Ærø Lind og Charlotte Konradsen samt administrativt personale fra PlejeGribskov i form af Tanja Condrea, Lena Nielsen og Marianne Ankersen.

Lokaludvalget for PlejeGribskov vil udpege en række medarbejderrepræsentanter, som skal indgå i tilbudsorganisationen med faglig viden og som medarbejderrepræsentant.

Direktørgruppens referencepunkt vil være Michel van der Linden.

3. Ekstern samarbejdspartner og udarbejdelsen af kontrolbud

Det følger af Byrådets beslutning den 10. december 2012 om, at kommunen afgiver kontrolbud for hele eller dele af PGs virksomhed, at der vil være behov for ekstern bistand.
Det er således af afgørende betydning, at de budgetter og nøgletal som lægges til grund for priserne i kontrolbudet er retvisende og kan realiseres efterfølgende i praksis. Der skal derfor ske validering af priserne ved ekstern samarbejdspartner med erfaring i at opbygge prisberegningsmodeller og validering/revision heraf.

Det anbefales desuden, at kontroltilbudsorganisationen får mulighed for at trække på ekstern rådgivningsbistand undervejs i tilbudsfasen. Det er ledelsens vurdering, at der er behov for adgang til sparring om forretningsudvikling. Forventningen er, at det innovative udbud vil stille tilsvarende krav om innovative tilbud, hvor nuværende forretningsmodeller revurderes og beskrives i tilbudet.

Administrationen har derfor indhentet tilbud på bistand til udarbejdelse af kontrolbud. De krav og behov, som administrationen har fastlagt herfor er:

1. krav til er erfaring med opbygning af prisberegningsmodeller og tilhørende dokumentation, solid erfaring med revision og tilhørende kvalitetssikringsprocedurer (validering, kontrol)
2. viden om forretningsudvikling og erfaring med tilbudsgivning.

Tilbudene fremgår af lukket dagsordenspunkt.


Lovgrundlag
-


Økonomi
Ekstern konsulentbistand i størrelsesordenen 475 - 700.000 kr. hvilket er det billigste af de modtagne tilbud.

Spændet afspejler, at udbudsmaterialet og dermed de krav der stilles til tilbudet først kendes i september, når udbudsmaterialet offentliggøres. Det er derfor heller ikke muligt nu at vide, præcist hvor meget kontroltilbudsorganisationen får behov for at trække på den eksterne bistand.

Udgiften tilstræbes afholdt inden for rammerne af SSUs samlede budget. Hvis det viser sig ikke at være muligt, anvises udgiften afholdt inden for kommunens samlede budget 2013.


Høring
Fællesudvalget for Social og Sundhed er hørt på møde 03.04.2013 og havde følgende bemærkninger:

Fællesudvalget tilsluttede sig oplægget.


Bilag
Bilag 1: Rammerne for afgivelse af kontrolbud
Bilag 2: Drejebog for MED-inddragelse


Indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende rammerne for etablering af kontroltilbudsorganisation
2. at godkende kontroltilbudsorganistionens etablering og bemanding
3. at godkende at der anvendes ekstern bistand i udarbejdelsen af kontrolbud inden for en økonomisk ramme på 475-700.000 kr.

Tidligere udvalgsbeslutninger
SSUs beslutning af 10.4.13:

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt med bemærkning om, at det undersøges lovgivningsmæssigt om omkostninger til ekstern konsulentbistand skal indgå/tillægges kontrolbuddets prisberegninger eller ej.

Michael Bruun fraværende.


Beslutning
Anbefalingerne tiltrådt.

Fraværende: Flemming Møller (G), Morten Jørgensen (G)





75. Økonomisk tilsyn med almene boliger 2011/2012
03.11G00 - 2012/48228

Sagsfremstilling
PUNKTET BEHANDLES IKKE AF ØKONOMIUDVALGET DEN 15.4.2013, DA SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET PÅ DERES MØDE DEN 10.4.2013 HAR VALGT AT UDSÆTTE PUNKTET.

Baggrund
Gribskov Kommune har pligt til at foretage tilsyn med offentligt støttet boligbyggeri. Den regnskabsmæssige tilsynsopgave bliver varetaget af BDO.

For at Social- og Sundhedsudvalget også kan få indsigt i, hvorledes økonomien er i de almene boliger fremlægges de økonomiske tilsyn ikke kun for Økonomiudvalget. Social- og Sundhedsudvalget præsenteres i forvejen for den del af tilsynet, der omhandler styringsdialogmøder med de almene boligselskaber beliggende i Gribskov Kommune.

Redegørelse
BDO har foretaget gennemgang samt vurdering af materiale vedrørende følgende selskaber:

Postfunktionærernes Andelsboligforening

1. afdeling 13, Møllen
2. afdeling 17, Højager

Arbejdernes Andels Boligforening (AAB)

1. afdeling 56, Lindevej
2. afdeling 57, Toftevangen
3. afdeling 93 og 94, Skovgårdsvej

Boligselskabet Nordsjælland

1. afdelingen Byporten, Frederiksborgvej
2. afdelingen Bryggervej, Bryggervej
3. afdelingen Bryggerparken, Bryggerengen og Bryggerparken
4. afdelingen Mårum, Tinghusevej
5. afdelingen Høbjergparken, Høbjergparken

Den selvejende almene boligorganisation "Ellen Marie"

1. 26 almene lejemål, Vesterbrogade 3

Boligselskabet VIBO

1. afdeling 210 Hestehaven II
2. afdeling 211 Hestehaven III
3. afdeling 212 Bavne Ager
4. afdeling 213 Langedam
5. afdeling 214 Skovsmindeparken
6. afdeling 225 Ahornvænget
7. afdeling 238 Græsted Have
8. afdeling 265 Nellerupgårds Alle
9. afdeling 266 Kastanie Alle
10. afdeling 267 Snedkervej
11. afdeling 268 Rågevej
12. afdeling 270 Ravnager
13. afdeling 293 Hestehaven

Boligselskabet af 1961 i Helsinge er i regnskabsperioden sammenlagt med Boligselskabet Rosenvænget. I den forbindelse har de forlænget deres regnskabsperiode. Regnskab og revision protokol vil blive fremlagt når det foreligger.

BDO revision oplyser efter gennemgang af de enkelte regnskaber følgende:

Postfunktionærernes Andelsboligforening
Regnskabsperiode 01/01-2011 - 31/12-2011.

Regnskabet for boligorganisationen henhører tilsynsmæssigt under Glostrup Kommune, hvorfor dette ikke er behandlet.

BDO anbefaler byrådet i Gribskov Kommune, at det i svarskrivelse til boligselskabet meddeler:

• at Byrådet i forbindelse med det økonomiske tilsyn med boligselskabet og gennemgang af regnskaberne for 2011, der er udført af BDO Kommunernes Revision A/S, har taget regnskabet for afdeling 13 og 17 med tilhørende revisionsprotokol til efterretning.

Arbejdernes Andels Boligforening (AAB):
Regnskabsperiode 01/01-2011 - 31/12-2011.

Regnskabet for boligorganisationen henhører tilsynsmæssigt under Københavns Kommune, hvorfor dette ikke er behandlet

BDO anbefaler kommunalbestyrelsen at tilskrive boligselskabet som følger:

• at Byrådet i forbindelse med det økonomiske tilsyn med boligselskabet og gennemgang af regnskaberne for 2011, der er udført af BDO Kommunernes Revision A/S, har taget regnskaberne for afdelingerne 56, 57,93 og 94 med tilhørende revisionsprotokol til efterretning under forudsætning af, at boligselskabets bestyrelse sikrer/foranlediger:
• at der på tilfredsstillende vis snarest redegøres for, hvornår og hvorledes de i afdeling 56 og 57 akkumulerede underskud og den negative likviditet forventes bragt ”på fode” igen.

AAB´s regnskabschef har dog i brev af 12. november 2012 til Gribskov Kommune, redegjort for det i tidligere års tilsynsnotat anførte omkring manglende likviditet i afdeling 57

Boligselskabet Nordsjælland

Regnskabsperiode 01/01-2011 - 31/12-2011.

Regnskabet for boligorganisationen henhører tilsynsmæssigt under Hillerød Kommune, hvorfor dette ikke er behandlet.

BDO anbefaler kommunalbestyrelsen at tilskrive boligselskabet som følger:

• at Byrådet i forbindelse med det økonomiske tilsyn med boligselskabet og gennemgang af regnskaberne for 2011, der er udført af BDO Kommunernes Revision A/S, har taget regnskaberne for afdelingerne Byporten, Bryggervej 8, Bryggerparken, Mårum og Høbjergparken med tilhørende revisionsprotokol til efterretning.

Den selvejende almene boligorganisation "Ellen Marie"
Regnskabsperiode 01/01-2010 - 31/12-2010.

BDO anbefaler kommunalbestyrelsen at tilskrive boligorganisationen som følger:

• at Byrådet i forbindelse med det økonomiske tilsyn med ældreboliginstitutionen og gennemgang af regnskabet for 2010, der er udført af BDO Kommunernes Revision A/S, har taget regnskaberne for institutionen med tilhørende revisionsprotokol til efterretning under forudsætning af, at institutionens bestyrelse, som svarskrivelse af 13. april 2012 tilkendegivet, sikrer/foranlediger:
• at der i fremtidige årsberetninger rapporteres om mål og opnåede resultater på baggrund af den gennemførte obligatoriske forvaltningsrevision.

Boligselskabet VIBO
Regnskabsperioden er 1/7-2010 - 30/6-2011

BDO anbefaler kommunalbestyrelsen at tilskrive boligorganisationen som følger:

• at byrådet i forbindelse med det økonomiske tilsyn med boligselskabet og gennemgang af regnskaberne for 2010/2011, der er udført af BDO Kommunernes Revision A/S, har taget regnskaberne for afdelingerne 210, 211, 212, 213, 214, 225, 238, 265, 266, 267, 268, 270 og 293, med tilhørende revisionsprotokol til efterretning under forudsætning af, at boligselskabets bestyrelse sikrer/foranlediger:
• • at der i regnskabet for regnskabsår 2012/2013 for afdeling 214 foretages korrektion (429.602 kr.) i forhold til, at årets overskud skulle have dækket den bogførte underfinansiering vedrørende forbedringsarbejder, forinden henlæggelse til andre formål blev disponeret
  • meget hurtig respons på, hvorvidt selskabets bestyrelse er bevidst omkring den nævnte transaktion i afdeling 267, hvor der overføres 231.000 kr. fra henlæggelseskonto til nedbringelse af den negative resultatkonto
  • godtgjort, hvorvidt der er et rette sammenhæng mellem de henlagte midler på konto 401 og vedligeholdelsesplan for afdelingen. Gribskov Kommune ønsker en snarlig revisor udtalelse/påtegning herom
  • redegørelse for, hvorledes og hvornår de anførte underskud, underfinansieringer og den opgjorte likviditet kan forventes genoprettet. Samtidig skal boligselskabet anføre, hvorvidt selskabet indestår for – til hver en tid – at ville dække afdelingernes negative likviditet, hvis dette måtte blive aktuelt

Bemærk med ovenstående, at byrådet – til trods for de tilsyneladende fortsættende problemer i afdeling 213 - anbefales, at tage regnskabet for denne afdeling til efterretning, men at der samtidig /forudsættes fastlagt en fortsat øget bevågenhed og udvidet opfølgning omkring denne afdeling – som minimum indtil virkningen af den indgåede 5-dels ordning er kendt.

BDO anbefaler generelt kommunalbestyrelsen, i de tilfælde hvor tilsynet med selve boligorganisationen henhører under en anden kommune, at indgå aftale om krydstilsyn.
Det betyder, at der sker en gensidig orientering kommunerne imellem omkring godkendelser og afslag i forhold til de enkelte boligorganisationer.

BDO anbefaler ydermere:

• at der umiddelbart efter Byrådets behandling foretages udsendelse af meddelelser til de enkelte boligselskaber som ovenfor anført. Der bør tydeligt fremgå en svardato, der max ligger en måned ude i fremtiden fra udsendelse.
• at forvaltningen skal fortage opfølgning på, om besvarelserne indkommer og hvis ikke, skal der tages kontakt til regnskabsføreren i de enkelte boligselskaber og rykkes for svar.
• Ved modtagelse bør forvaltningen forvisse sig om, at alle meddelelsens punkter er besvaret i tilstrækkelig omfang, og at eventuelle krav om indsendelse af manglende materiale, oplysninger m.m. er sket, som ønsket.
• Forvaltningen bør forholde sig kritisk til boligselskabernes besvarelser og gerne i umiddelbar tilknytning til modtagelsen af disse reagere, såfremt der forekommer mangler eller utilstrækkelig redegørelse i forhold til de fremsatte punkter.

Administrationen anbefaler, at BDOs anbefalinger følges.


Lovgrundlag

• Lov om almene boliger
• Velfærdsministeriets bekendtgørelse om drift af almene boliger
• Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om drift af almene boliger

Økonomi
-


Bilag
Bilag 1: BILAG:BDO notat - økonomiske tilsyn 2011
Bilag 2: BILAG:BDO bilag - økonomisk tilsyn 2011


Indstilling
Administrationen indstiller til Social-og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. At tage regnskaberne til efterretning, med den bemærkning at de overfor anførte anbefalinger fra BDO følges.

Tidligere udvalgsbeslutninger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 10-04-2013:

1. SSU vedtog ikke at behandle sagen før boligselskabernes svar på de af BDO stillede spørgsmål foreligger.

Fremadrettet bringes sagen først til politisk behandling, når svar fra boligselskaberne foreligger.

Michael Bruun fraværende.


Beslutning
Sagen er ikke behandlet.





76. Ledelsesforhold og indsatsområder i Center for Arbejdsmarked
15.00K00 - 2013/09932

Sagsfremstilling
1. Baggrund

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på sit møde den 9. januar 2013 at samle ledelsen af Jobcenter og Ydelsescenter under Peter Steen Olsen. Udvalget blev på samme møde orienteret om, at der i januar - februar vil pågå drøftelser om:

• de vigtigste mål og indsatser for 2013 i lyset af beskæftigelsesplanen og tidligere samt aktuelle reformer
• videreudvikling af synergier mellem by-, erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikker - et arbejde der er sat i gang i 2012 og
• sikker drift, økonomisk styring og kvalitetsudvikling af jobcenterets og ydelsescenterets aktivitetsområder og en videreudvikling af samspillet med virksomhederne.
• afledte krav til organisation, kompetencer, styring, samspil med virksomhederne m.v.

Udvalget - og Økonomiudvalget - besluttede på den baggrund at genoptage sagen, hvilket sker med dette dagsordenspunkt. Sagens indhold og anbefalinger bygger på:

• samtaler mellem l-team og direktøren
• drøftelser i Lokaludvalget (samarbejdsudvalg)
• møde mellem ledelsen og sekretariatet

Herudover bygger sagen på de tiltag, som er gennemført siden januar 2013 m.h.p. at styrke organisation og ledelse:

• Line Okholm er udlånt til Center for Arbejdsmarked i 2013 m.h.p. at styrke analysekraft og være tovholder for sekretariatsmæssige forhold.
• Andreas Elkjær er som ungechef forankret i Center for Arbejdsmarked - foreløbigt for 2013 - m.h.p. at styrke ledelsesarbejdet og ungeindsatser og resultater.

2. De vigtigste mål 2013-14

I dette afsnit resumeres de mål Arbejdsmarkedsudvalget allerede har besluttet for 2013 og de reformer der vil præge året:

Beskæftigelsesplanen for 2013 fastlægger de borgerrettede mål og indsatser. Fokus i planen er på:

• Flere unge skal have en ungdomsuddannelse

- Lokalt fokus:
- Styrket samarbejde på tværs, herunder fokus på brug af produktionsskolen og uddannelsescenteret
- Fastholdelse af unge der er startet på uddannelse
- Rådgivning- og mentor indsats
- Styrket tidlig indsats

• Helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet (færre på førtidspension)

- Lokalt fokus:
- Implementering af førtidspension- og fleksjobreformen
- Etablering af fleksjob til borgere der modtager ledighedsydelse

• Begrænsning af antallet af langtidsledige

- Lokalt fokus:
- Tidlig indsats
- Fokus på langtidsledige borgere der risikere at miste forsørgelsesgrundlaget
- Voksenlærlinge aftaler og øget brug af Jobrotation

• Styrket samarbejde med virksomhederne

- Lokalt fokus:
- Øget anvendelse af rekruttering for lokale virksomheder
- Fritidsjob for unge
- 24 timers tilbagemeldings garanti
- 10-punktsplanen 2013

• Begrænsning i antallet af langvarige sygedagpengesager

- Lokalt fokus:
- Hurtig indsats / kontakt i nye sager
- Særligt fokus på sager med risiko for langtids sygemelding
- Tæt samarbejde med med genoptræningen og etablering af
genoptræningscenter på Bymosevej 4.

Siden beskæftigelsesplanens vedtagelse er der besluttet en række reformer og lovændringer. ARB er informeret om disse d. 20. februar 2013 (sag nr. 7) og reformerne resumeres derfor kun i korte træk nedenfor:

Førtidspension- og fleksjobreform
De overordnede intentioner med reformen af førtidspension og fleksjob er at sikre, at man ikke placerer borgere, særligt unge, på permanent offentligt forsørgelsesgrundlag resten af livet. Samtidig ønsker man at sikrer, at flest mulige hænder er på arbejdsmarkedet.

De kommende år vil flere og flere modtage aldersbetinget pension og der vil derfor være færre personer til at sikrer det danske velfærdssamfund. Samtidig er der et behov for, at få flest mulige hænder på arbejdsmarkedet de kommende år, når konjunkturerne ændrer sig i en mere gunstig retning.

Udgangspunktet for reformen er, at personer under 40 år ikke længere skal kunne få førtidspension, med mindre det helt åbenlyst ikke tjener noget formål, at fokusere på en udvikling af den enkeltes arbejdsevne. Personer over 40 år kan fortsat få tilkendt førtidspension, men skal gennem ressourceforløb m.m. som personer under 40 år.

Fleksjob bliver begrænset til 5 år. For personer under 40 år skal fleksjobberettigelse godkendes på ny hvert 5. år og for personer over 40 år kan berettigelsen gøres permanent efter den første 5 års periode. Samtidig justeres det offentlige tilskud, så det i højere grad bliver målrettet mod de personer, der har færrest ressourcer.

Kontanthjælpsreformen
Regerings udspil til en ny kontanthjælpsreform blev offentliggjort d. 25. februar 2013.

Intentionerne bag reformen er særligt rettet mod unge. Unge under 30 år skal ikke være en del af kontanthjælpssystemet, men i stedet være rettet mod uddannelse og have en særlig uddannelseshjælp. Der fokuseres endvidere særligt på, enlige forsørgere og unge mødre, i forhold til gennemførelse af en uddannelse.

Job - og uddannelsesparate borgere skal efter 26 uger stilles overfor et krav om at arbejde for kontanthjælpen - nytteaktivering. For borgere der ikke er jobparate fokuseres på en helhedsorienteret og tværfaglig indsats.

Endvidere afskaffes matchsystemet og der bliver gensidig forsørgelsespligt for samlevende.

Opmærksomheden henledes på, at der er tale om et udspil fra regeringen. Reformen er således, på nuværende tidspunkt, ikke vedtaget.

Sygedagpengereform
Regeringen ønsker at afskaffe den nuværende varighedsbegrænsning på 52 uger og erstatte den med en vurdering efter 26 uger, hvor der skal tages stilling til hvor vidt den sygemeldte borger skal fortsætte på sygedagpenge efter de nuværende forlængelsesmuligheder. Borgere der ikke kan fortsætte på sygedagpenge, skal have mulighed for et ressourceforløb.

Opmærksomheden henledes på, at der er tale om et udspil fra regeringen. Reformen er således, på nuværende tidspunkt, ikke vedtaget.

Finansieringsreform
Regeringen har ad flere omgange varslet en ændring i finansieringen af indsatsen på kontanthjælp. I dag er finansieringen baseret på en refusionsmodel afhængig om og hvilken aktivitet den enkelte borger er i gang med. Det er uvist hvilken alternativ finansiering der vil blive fremlagt.

Top 5 mål

Ovenstående - altså målene fra Beskæftigelsesplan 2013 og de intentioner regeringen har med reformerne kan sammenfattes som nedenfor i "top-5 mål" for Center for arbejdsmarked og Arbejdsmarkedsudvalget:

1. reducere antallet af tilkendelser af førtidspension gennem implementering af førtidspensionsreformen
2. reducere antallet af ledige unge gennem bedre udnyttelse af tværgående samarbejde, uddannelsescenter, produktionsskole m.v.
3. realisere en økonomisk og menneskelig effekt på kontanthjælpsområdet via tidlig indsats og færre langvarigt ledige
4. Optimere samarbejdet med de lokale virksomheder, så Jobcenteret opfattes som den foretrukne samarbejdspartner
5. reducere antallet af sygedagpengesager over 52 uger til 80 sager i 2013 og gennemsnitligt reducere varigheden af sygedagpengesager gennem bl.a. implementering af genoptræning Gribskov

Målene skal realiseres samtidig med, at reformerne skal implementeres og der tegner sig udfordrende budgetmål på arbejdsmarkedsområdet. Regnskab 2012 viser således, at der ved indgangen til 2013 er en strukturel ubalance samtidig med, at der i ØU's rammeudmelding for budget 2014-17 er udmeldt et yderligere sparekrav på 3,8 mio. kr. i 2014 stigende til 7,5 mio. kr. i 2015 og 11,3 mio. kr. i 2016 og frem. Hertil kommer reformerne, hvor de økonomiske effekter for GK er meget svære at forudse.

Samlet set tegner der sig en økonomisk udfordring på Arbejdsmarkedsudvalgets område, samtidig med at der på andre områder og fagudvalg tegner sig mindreforbrug. Direktørgruppen og økonomichefen har derfor peget på, at der er behov for omprioritering mellem udvalg.

Ikke desto mindre bør presset holdes på arbejdsmarkedsområdets omkostningsudvikling fastholdes. Dels fordi der uanset mulighederne for omprioritering er behov for særdeles stram omkostningsstyring, ligesom mulighederne for internt at omprioritere fra ydelsesområder, der via benchmarking med andre kommuner viser et relativt højt niveau (f.eks. kontanthjælp, jf. ovenfor) til andre ydelsesområder der viser et relativt lavt niveau bør belyses.

Samlet set er styringsudfordringerne - også qua de mange reformer - så udfordrende at
Direktørgruppen har bedt BDO om at give tilbud på at gennemføre en udvidet fokusrevision - et slags eftersyn af beskæftigelsesindsatsen der samtidig sætter fokus på de af BDO påpegede forbedringsområder i en netop afleveret besøgsrapport. Finansiering heraf vil ske inden for ØUs rammer.

3. Hvilke krav stiller det til centeret og samspil med samarbejdspartnere - ledelsens fokuseringer 2013

Der er, som udvalget er bekendt med, tale om ganske udfordrende mål og indsatser. Det stiller naturligt krav til udvikling af kompetencer, samspil og styring i regi af Center for Arbejdsmarked. Følgende er blevet fremhævet i drøftelserne i Lokaludvalget, l-team, sekretariat m.v.:

• Forbedre samspil mellem sekretariat og teamledere m.h.p. at skabe bedre koblinger mellem den faglige og praksisnære viden, som teamledere og medarbejdere i teams har og de analyser, mål og planer samt politiske dagsordener som sekretariatet udarbejder.
• Videreudvikle kvalitet i styringen m.h.p. bedre træfsikkerhed i en reformtid, hvor træfsikkerhed er sværere end nogen sinde. Ikke desto mindre skal det være målet og det kræver, at l-teamet er endnu tættere på budgetforudsætninger og resultatstatus end hidtil, så der sikres en stærke kobling mellem budget og resultatrapportering på den ene side og faglig indsigt og viden fra praksis på den anden side. Desuden skal antallet af tekniske fejl reduceres.

• Styrke kommunikation og forventningsafstemning med borgere og virksomheder samt forbedre indsigten i, hvordan brugerne oplever kontakt til og med Job- og Ydelsescenter. Det anbefales som et led heri at gennemføre en brugerundersøgelse blandt virksomhederne suppleret med fokusgruppeinterviews. Undersøgelsen gennemføres inden sommerferien på en så enkel og ubureaukratisk måde som muligt og med respekt for knappe ressourcer. Ledelsen vurderer, at undersøgelsen vil give værdifuld information om på hvilke områder virksomhedernes synes samarbejdet og serviceringen fungerer godt og på hvilke områder der skal ske forbedringer - set fra virksomhedernes perspektiv. Arbejdsmarkedsudvalget får forelagt koncept og tidsplan samt tilhørende budget forud for igangsætning.
• På kommunikationsområdet anbefales også, at vi såvel i den administrative som politiske ledelse sætter mere fokus på at formidle de positive historier og gode resultater. Fordi de findes - og det påvirker medarbejdernes arbejdsglæde og herigennem resultaterne positivt, at de også formidles aktivt til omverdenen.
• Fastholde fokus på arbejdet med fælles borgere fælles praksis. Dagsordenspunkt herom blev forelagt 20. februar og er et væsentligt led i at Arbejdsmarkedsudvalget når sine top-5 målsætninger da fælles borger arbejdet netop centrerer sig om de målgrupper af borgere, som Arbejdsmarkedsudvalget netop qua de nationale reformer og budgetmålene skal fokusere på: unge, langtidsledige (FØP reform) og borgere på sygedagpenge.

• I Ydelsescenteret arbejdes intensivt på at yde en god borgerbetjening og sikrer så kort sagsbehandlingstid, som muligt. Samtidig er centeret dog præget af stor personalegennemstrømning, stort sygefravær i 2012 og et meget stort overarbejde. Der er tale om problemer over en flerårig periode og ledelsen vil derfor nu gennemføre en mere grundig evaluering af arbejdstilrettelæggelsen, administrationspraksis, faglighed, organisation og ledelse. Evalueringen tilrettelægges i samarbejde med LU og vil efter behov involvere begrænset ekstern bistand. Arbejdsmarkedsudvalget vil blive holdt orienteret.

• Sygefraværet i den resterende del af Center for Arbejdsmarked har været inde i en positiv udvikling. Der ses dog alligevel anledning til at rette fokus på sygefraværet i endnu højere grad i overensstemmelse med retningslinjer i Gribskov Kommune.

4. Fremtidig organisering - videre organisations- og kompetenceudvikling

Nedenfor beskrives, hvordan organisation og ledelse tilrettelægges videre frem - i lyset af ovenstående krav samt behovet for stabilitet og fokus på driften som fremført af LU og formidlet til ARB i dagsordenspunkt nr. 1 af den 9. januar 2013 (vedlagt som bilag).

Egentlig organisationsbeskrivelse med tilhørende organisationsdiagram, som efterspurgt af medlemmer af Arbejdsmarkedsudvalget, præsenteres mundtligt på mødet og forelægges herefter til orientering på kommende udvalgsmøde.

Den nuværende organisering med én chef - Peter Steen Olsen - der dækker jobcenter og ydelsescenter (adskilt ledelsesmæssigt med egen leder), og som også har ansvar for sekretariat og politisk udvalgsbetjening, fastholdes og gøres permanent. Herigennem understøttes mål om stabilitet, fokus på drift og sammenhæng mellem drift og mål/strategier/styring ligesom der sikres klare ansvarsforhold. Dette vægtes højt af Lokaludvalget og l-teamets medlemmer.

Andreas Elkjær indgår som bekendt i l-teamet som herefter udgøres af: Peter Steen Olsen, arbejdsmarkedschef. Andreas Elkjær, ungechef med ansvar for unge og uddannelse - tværgående og i 2013 med særligt fokus på de lidt ældre unge - i tæt samarbejde med især: Tom Petersen, teamleder, med ansvar for ungeindsats, jobbutik og kontanthjælpsmodtagere. Christell Thielke, teamleder med ansvar for forsikrede ledige, virksomhedskonsulenter og kompetencecenteret. Gitta Holst, teamleder med ansvaret for sygedagpenge og fleksjob. Anette Otto Larsen er leder for ydelsescenteret som formelt er adskilt fra Jobcenteret.

Der rekrutteres - som tidligere orienteret om - en konsulent der skal arbejde i spændet mellem arbejdsmarkedspolitik og erhvervspolitik, og som skal have ansvar for de fælles ARB og ETU initiativer der forankres i ARB og for videreudvikling af 10-punktsplanen. Konsulenten får også ansvar for det tværgående arbejde i sekretariatet med særligt fokus på konsolidering og træfsikkerhed i budget / økonomi.

Virksomhedskonsulenternes forankring i Center for Arbejdsmarked ændres ikke. Der igangsættes et udviklingsarbejde i teamet med fokus på synliggørelse af klare mål og resultatkrav til teamet, kompetenceudvikling og en prioritering af tæt samarbejde med virksomhederne. Endvidere gennemføres i 2013 en brugerundersøgelse hos de lokale virksomheder via en spørgeskema undersøgelse og fokus gruppe interviews, jf. afsnit 3.

Der ændres ikke nu på forhold vedr. Ydelsescenterets organisation men der igangsættes en evaluering som skal resultere i en forbedringsplan. Evalueringen tilrettelægges sammen med LU.

Samarbejdet i og med Lokaludvalget videreudvikles i 2013, så udvalget involveres i strategiske beslutninger og prioriteringer - en udvikling der er i gang og vurderes som positivt af alle parter.


Lovgrundlag
-


Økonomi
-


Bilag
-


Indstilling
Administrationen indstiller til ARB at anbefale ØU

1. at tiltræde de vigtigste mål
2. at tage orientering om reformer til efterretning
3. at godkende organisering og videre organisations- og kompetenceudvikling

Tidligere udvalgsbeslutninger
Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 03-04-2013:
1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt

Fraværende: Klaus Nielsen


Beslutning
Tiltrådt

Fraværende med afbud: Flemming Møller (G)





77. Ændrede takster for 2013, Børneudvalget
00.30S00 - 2013/09460

Sagsfremstilling
Dette punkt forelægges Børneudvalget med henblik på, at Børneudvalget anbefaler ØU og BY at vedtage ændrede takster for dagtilbud, FO og klub for 2013.

Lønnen stiger mindre end forventet
I marts måned er der indgået forlig i forhandlingerne om de kommunalt ansattes løn, det såkaldte KTO forlig. Forliget betyder, at lønningerne stiger med 0,54% (helårsvirkning), dvs. 0,9% mindre, end det lønnen er fremskrevet med fra 2012 til 2013.

KL anbefaler derfor, at kommunerne nedskriver lønbudgetterne med 0,9%, hvilket Økonomiudvalget har vedtaget for Gribskov Kommune på mødet 04.03.2013.

Lønbudgetterne nedskrives ifm RS2 som forelægges fagudvalgene i maj måned.

Takster skal nedjusteres
Ifølge dagtilbudsloven fastsættes tilskud og egenbetaling pr. barn i forhold til det vedtagne budget. Ændres der i det vedtagne budget i løbet af året skal taksterne også ændres, jf. vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klub:

12.1.2.4 Regulering af tilskud og forældrenes egenbetaling
Kommunalbestyrelsen kan regulere driftstilskud og forældrenes egenbetaling for dagtilbud løbende hen over året. Ændres de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter i løbet af året, følger det af dagtilbudslovens § 31, at der samtidig skal fastsættes tilskud og egenbetaling pr. barn i forhold til det nye budget.

Forslag til ændrede takster er vedlagt som bilag til dette punkt.

Tidsplan
Taksterne ændres for hele 2013, hvilket betyder, at forældrenes betaling reguleres bagudrettet
til starten af 2013, så snart de nye takster er vedtaget. Tidspunkter for regulering fremgår af
denne tidsplan:

Lovgrundlag
Dagtilbudslovens § 31


Økonomi
jf. sagsfremstilling og bilag


Bilag
Takstoversigt - børneområdet 2013, ændret BØR 02.04.2013


Indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at beslutte ændrede takster jf. bilag.

Tidligere udvalgsbeslutninger
Børneudvalgets beslutning den 02-04-2013:
Tiltrådt.

Fraværende Poul-Erik Høyer.


Beslutning
Anbefalingen tiltrådt

Fraværende med afbud: Flemming Møller (G)





78. Befordring af elever i kollektiv trafik
17.21G00 - 2012/52418

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget drøfter, hvordan der kan laves en model for elevbefordring, der både høster fordelene ved kollektiv trafik, samt tager hensyn til bekymringen for om de mindste elever kan klare sig i trafikken og i bussen, samt at Udvalget godkender en model for det videre arbejde.

Historik
På Børneudvalgets møde 08.01.2013 fik udvalget forelagt foreløbige analyser og forslag til rammer for serviceniveau for befordring af elever i kommunens almenklasser i kollektiv trafik. Udvalget besluttede at sende sagen i høring i skolebestyrelser, lokaludvalg, elevråd og Fælles-elevrådet.

På baggrund af høringssvarene besluttede udvalget på udvalgsmødet den 19.2.2013, at sagen skulle belyses yderligere, inden den videre behandling og endelig beslutning om hvorvidt befordring af elever skal overgå til kollektiv trafik løsninger eller fortsætte som skolebuskørsel.

Børneudvalget besluttede, at der i den videre analyse skulle indoptages en analyse af scenarier for særlige ordninger for de yngste elever, anbefalinger fra Rådet for Sikker Trafik og at der i det videre analysearbejde skulle sikres en systematisk borger/brugerinddragelse.

Sammenfatning
Administrationen har over de seneste måneder analyseret elevbefordringsområdet, og har i denne proces været i dialog med forældre og elever. Både på baggrund af dialogen og de statistiske/økonomiske elementer af analysen tegner der sig et billede af, at trafiksikkerhed er et tema, der bør have særlig opmærksomhed i forbindelse med elevbefordring.

Der tegner sig yderligere et billede af, at den nuværende kollektive trafik ikke alene kan bære elevbefordringen, men kun kan fungere ved at der laves nye ruter og at den kollektive trafik suppleres med andre kørselsordninger, som f.eks. lukkede skolebusser, taxa og Flextrafik.

Et gennemgående træk fra de input, der er kommet til analysen fra forældre og elever er, at kollektiv trafik ses som en fordel for de ældste elever, der vil opnå øget fleksibilitet, mens det ses som en ulempe for de mindste elever, der i mange tilfælde vil have længere til stoppestedet, end de har i dag.

Et andet budskab, der går igen er, at det ses som positivt, hvis der kommer flere passagerer i den kollektive trafik, hvorved det vil være nemmere af fastholde eller udbygge service-niveauet til gavn for alle borgere.

Analysen
Administrationen har i samarbejde med konsulentfirmaet Tetraplan udarbejdet en analyse af elevbefordring med særlig fokus på trafiksikkerhed som indeholder følgende parametre:

1. Befordringstyper (kollektiv trafik, lukkede skolebusser)
2. Kilometerafstand til skolen
3. Afstand til opsamlingssted
4. Ventetid før 1. lektion og efter sidste lektion
5. Maksimal køretid.
6. Aldersopdelt : 0.-2. klasse, 0.-4. klasse og 0.-6. klasse

Herudover har administrationen undersøgt de anbefalede aldersgrænser hos Rådet for Sikker Trafik. Rådet for Sikker Trafiks anbefalinger er vedlagt som bilag i dette punkt.

Inddragelse af brugere og borgere i analysen
Administrationen har oprettet en "Buspostkasse", hvor alle kommunens borgere har kunne bidrage med gode løsningsforslag og bemærkninger. Der været lagt nyhed ud om adgang til denne postkasse på kommunens hjemmeside, på skolernes skoleintra og i indstik i Ugeposten. Der er i perioden 27. februar til 22. marts indkommet 7 henvendelser i postkassen.

Desuden har administrationen den 19.3.2013 afholdt workshop for alle interesserede forældre og elever. Der har på alle skoler og afdelinger været lagt nyhed ud på skoleintra om tilmelding til denne workshop. Der deltog i alt 17 forældre i workshoppen.

Opsamling på inddragelse af brugere og borgere i analysen er samlet i et bilag, som er vedhæftet punktet.

Analyse af andel elever der kan anvende kollektiv trafik - Tetraplan
Analysen har haft til formål at etablere et sammenligningsgrundlag, både økonomisk og servicemæssigt, imellem den nuværende lukkede skolebus-ordning og det scenarie, at eleverne benytter kollektiv trafik.

Tetraplans rapport er vedlagt som bilag til punktet og dele af rapporten indgår i den nedenstående tekst.

Analysen tager udgangspunkt i alle befordringsberettigede elever jf. figur 1.

Figur 1: Antal befordringsberettigede elever fordelt på klasse og skole



Kilde: Befordring af elever til folkeskole. Tetraplan, marts 2013

I Tetraplans analyse undersøges det, hvor stor en andel af elever der umiddelbart vil kunne anvende kollektiv trafik. Det er ikke indgået i beregningen, at nye eller reviderede ruter vil kunne øge andelen.

Der er i analysen anvendt følgende kriterier:

• Om turen mellem hjem og stoppested eller mellem stoppested og skole passerer trafikfarlig skolevej. Trafikfarlige skoleveje er opdelt i tre kategorier, som afspejler vejens sikkerheds-niveau, vurderet ud fra elevens klassetrin. Hvis sikkerhedsniveauet ikke er tilstrækkeligt for elevens klassetrin, er eleven berettiget til befordring. Nogle veje er befordringsberettigende for alle elever, andre er det kun for elever fra 0.-6. kl. og den sidste kategori kun for de mindste klassetrin 0.-3. kl. Vurderingerne af trafiksikkerhed sker i samarbejde med politiet. I analysen er indregnet, at ingen elever må krydse eller færdes langs en trafikfarlig skolevej for elevens klassetrin, på den korteste vej til skole eller til busstoppested, dvs. at er det tilfældet indgår eleven ikke i kategorien "mulig anvender af kollektiv løsning". Der er foretaget beregninger for alle busstoppesteder i en stor omkreds om elevens bopæl, og det vurderes derfor at give et retvisende billede af mulighederne for brug af kollektiv trafik. Administrationen vurderer dog, at overflytningspotentialet til kollektiv trafik vil være smule højere, hvis også længere ruter til stoppestederne (inden for afstandskravene) var taget med i beregningen.
• Om turen mellem hjem og stoppested eller mellem stoppested og skole er for lang i forhold til elevens klassetrin. Afstandskravet følger også klassetrin, så de mindste elever får en kortere skolevej end ældre elever. Praksis i mange kommuner er, at der gælder en maksimal direkte gangafstand mellem hjem og stoppested på 1,25 km for 0.-3. klassetrin, 3 km for 4.-6. klassetrin, 3,5 km for 7.-9. klassetrin og endelig 4,5 km for 10. klassetrin. I analysen er disse afstandskrav anvendt for den samlede gå-afstand mellem hjem og stoppested og fra sidste stoppested til skolen. Endvidere har elever på 4. klassetrin samme afstandskrav som 3. klassetrin i analysen. Overskrides den maksimale gangafstand indgår eleven ikke i kategorien "mulig anvender af kollektiv løsning".
• Om der er skift mellem transportmidler undervejs til skole. En skole kan ligge uhensigtsmæssigt i forhold til elevens hjem og med de nuværende ruter i kollektiv trafik. I analysen er der derfor talt op, hvor mange gange elever skalskifte mellem transportmidler (fra én bus til en anden bus f.eks.). Skal eleven skifte transportmiddel mere end én gang indgår eleven ikke i kategorien "mulig anvender af kollektiv løsning".
• Rejsetiden med åben transport. Den bedste tur har den korteste samlede rejsetid. I analysen er rejsetiden defineret som: Ventetid undervejs og ved skolen og selve køretiden i den kollektive løsning.

• 
  Når alle ovenstående kriterier er analyseret for hver elev, står vi med et antal elever der kan anvende kollektive løsninger, som de ser ud idag, og et antal elever der ikke kan anvende nuværende kollektive løsninger, og som derfor skal tilbydes alternativ kørsel enten ved skolebus, flextrafik eller taxakørsel.
  
  Hovedkonklusioner i Tetraplans analyse
  
  Andel elever der kan anvende kollektive løsninger
  Resultatet af analysen viser, at 281 elever, svarende til 49% af de befordringsberettigede elever kan anvende en kollektiv løsning. Se nedenstående figur 2 og 3.
  
  Figur 2: Antal befordringsberettigede elever med mulighed for at anvende kollektiv løsning og skolebus pr. klassetrin
  
  
  Kilde: Befordring af elever til folkeskole. Tetraplan, marts 2013
  
  Figur 3: Andel elever pr. klassetrin, der kan anvende kollektiv løsning.
  
  
  
  Kilde: Befordring af elever til folkeskole. Tetraplan, marts 2013
  
  At andelen af elever der kan anvende kollektive løsninger ikke er højere skyldes:
  • Et meget omfattende vejnet klassificeret som trafikfarlige skoleveje i Gribskov Kommune
  • En stor andel elever, der har for langt at gå til et stoppested.
  • At der i analysen er sat et max. på ét skift af transportmiddel. Såfremt der ikke tillades skift overhovedet, vil yderlige 96 elever skulle have særlig kørselsordning, og andelen af elever der kan anvende kollektiv trafik falder til ca. 32%
  • at Tetraplan i deres beregninger tager udgangspunkt i nuværende ringetider, ruter og køreplanstider, dvs. faktorer der kan ændres på, så flere elever kan anvende kollektive løsninger.
  
  De meget tydelige forskelle der er mellem klassetrin skyldes klassificeringen af de farlige skoleveje og at de yngste elever ikke må gå så langt som de ældste. For de mindste 0.-3. klasser er andelen af elever der kan anvende kollektive løsninger i størrelsesordenen en tredjedel, for 4.-6. klasserne cirka halvdelen og for de ældste kan trefjerdedele umiddelbart benytte den kollektive transport.
  
  Rejsetid
  Tetraplans analyse viser, at rejsetiden for mange elever vil være lang. Der skal dog her gøres opmærksom på, at den ikke nødvendigvis er kortere med det nuværende skolebustilbud og at rejsetiden (inkl. ventetid) vil kunne mindskes ved køreplan ændringer. Endelig gøres opmærksom på, at rejsetid er opgjort ud fra ganghastighed, og den vil således ofte kunne mindskes, ved at eleven cykler til stoppestedet. I Tetraplans analyse er rejsetiden opgjort fra det tidspunkt eleven træder ud af døren derhjemme, til det ringer ind til første time.
  
  
  
  Kilde: Befordring af elever til folkeskole. Tetraplan, marts 2013
  
  Besparelsespotentiale
  Tetraplans analyse viser, at der vil være behov for opsamling af elever, der ikke kan anvende kollektive løsninger, i stort set samme geografiske spredning, som skolebusserne kører i dag. Antallet af elever vil dog være færre, men der skal køres næsten lige så mange kilometer som i dag. Der ligger dog et tidsmæssigt besparelsespotentiale ved, at færre elever skal samles op og sættes af.
  
  Besparelsespotentialet for den lukkede kørsel er begrænset med den nuværende skolebuskontrakt, da den bygget op omkring en kilometerpris.
  
  Tetraplan vurderer, at der i de alternative løsninger for restgruppen af elever, som ikke kan anvende kollektiv trafik, men i en anden kontraktudformning end den nuværende skolebuskontrakt, vil være et besparelsespotentiale. Dette begrundes i at:
  
  1) der skal bruges mindre tid på opsamling og afsætning af elever,
  2) der kan køres med mindre busser, og
  3) områder hvor elever bor spredt kan håndteres med taxa eller flextrafik i stedet for skolebus.
  Det tidsmæssige potentiale vurderes at være 13 % og det økonomiske besparelsespotentiale omkring 1 mio kr. Dette er vel at mærke uden, at der laves justeringer i de kollektive løsninger.
  
  Alders scenarier
  I Tetraplans analyse er der arbejdet med følgende aldersscenarier, jf. Børneudvalgets beslutning 19.02.2013.
  • Basisscenarie: Så mange som muligt fra alle klassetrin henvises til kollektive løsninger. De elever, hvor den kollektive løsning ikke kan anvendes jf. kriterier i analysen tilbydes skolebuskørsel.
  • Scenarie 1: Basisscenarie plus at alle elever i 0.-2. klasse tilbydes skolebuskørsel
  • Scenarie 2: Basisscenarie plus at alle elever i 0.-4. klasse tilbydes skolebuskørsel
  • Scenarie 3: Basisscenarie plus at alle elever i 0.-6. klasse tilbydes skolebuskørsel
  
  
  Forskellen på basisscenariet og scenarie 1, 2 og 3 er, at der skal hentes flere elever med skolebus. Den geografiske dækning er stort set den samme.
  
  Se yderligere beskrivelse og illustration af scenarierne i rapport fra Tetraplan: Befordring af elever til folkeskolen marts 2013, side 13.
  
  Økonomien i scenarierne
  Scenarierne indebærer forskellige omkostninger til køb af Movia skolekort, afhængigt af hvor mange elever, der skal benytte kollektive løsninger. Hvert skolekort koster Gribskov Kommune 1.645 kr. per år.
  
  Til gengæld sikrer finansieringsmodellen for kollektiv trafik, at hver ny påstiger giver en indtægt på ca. 13 kr. til kommunerne. Det vil sige, at hvis 75 % af eleverne med Movia skolekort benytter kollektiv trafik i 200 skoledage, svarer det til de indtægter, der er vist i nedenstående tabel. Merindtægterne tilfalder Teknisk Udvalg for så vidt angår de lokale ruter, da det er på Teknisk Udvalgs ramme, at udgifter og indtægter vedrørende Movia og kollektiv trafik er placeret. For ruter, der krydser kommunegrænsen, fordeles indtægter og udgifter efter en fordelingsnøgle med nabokommunerne. For de elever, der måtte anvende Movia-kortet til at bruge Lokalbanen vil de øgede passagerindtægter tilfalde Region Hovedstaden.
  
  

  Udgifter til elevbefordring i scenarierne i kroner					Flere passagerer i kollektiv trafik
  Scenarie	Antal Movia Skolekort	Udgift til Movia Skolekort	Skolebus	Udgift ialt	Indtægter kr. per år
  Basis	280	461.000	6.400.000*	6.861.000	1.092.000**
  Scenarie 1	191	314.000	6.400.000*	6.714.000	745.000**
  Scenarie 2	120	197.000	6.400.000*	6.597.000	468.000**
  Scenarie 3	48	79.000	6.400.000*	6.479.000	187.000**
  Nuværende model	0	0	7.400.000	7.400.000	0

  * Besparelsespotentiale ved ny kontraktform. Potentialet afhænger af antal elever.
  ** Disse indtægter fordeles med nabokommuner for de ruter, der krydser kommunegrænsen. Fordelingen i passager-indtægter mellem lokale ruter og ruter, der krydser kommune-grænsen, kan ikke afklares på forhånd, da mange elever har forskellige kombinationsmuligheder mellem busserne. Indtægts-billedet kompliceres yderligere af, at flere passagerer også kan betyde behov for indsættelse af ekstra busser.
  
  Model for det videre arbejde
  Administrationen anbefaler, at udvalget drøfter, hvordan der kan laves en model for elev befordring, der både høster fordelene ved kollektiv trafik samt tager hensyn til bekymringen for om de mindste elever kan klare sig i trafikken og i bussen.
  
  Den primære udfordring ved at finde en sådan model er, at der stort set er samme spredning på de mindste elever og de ældste elever, hvilket vil sige, at de lukkede skolebusser fortsat vil skulle køre de samme steder og dermed stort set samme antal kilometer som i dag. I de nuværende skole-bus kontrakter afregnes der efter en kilometer-pris, og en omlægning til delvis kollektiv trafik vil således ikke frigøre midler til forbedring/tilpasning af den kollektive trafik. Der vurderes dog, at være et besparelsespotentiale på omkring 1 mio. kr. ved en ny kontraktform, hvor der ikke kun afregnes efter afstand men også efter tid og antal befordrede elever.
  
  På den baggrund foreslår administrationen, at der arbejdes videre med "Kombineret model" for fremtidens elev-befordring, der er kendetegnet ved:
  1. Der hvor den kollektive trafik udgør et brugbart alternativ kan eleverne søge om et movia-elevkort.
  2. Der hvor den kollektive trafik ikke entydigt udgør et brugbart alternativ kan eleverne søge om enten et movia-elevkort eller eller et skolebuskort
  3. For elever, der har en bopæl, der ikke ligger hensigtsmæssigt i forhold til optimale lukkede skolebus-ruter anvendes Flextrafik eller taxi.
  Denne model betyder, at der ikke skal indføres ændringer i den kollektive trafik på kort sigt, men at der i den kommende periode skal arbejdes med at definere, hvor den kollektive trafik vurderes at være et brugbart alternativ, sideløbende med at der forberedes et nyt udbud af den lukkede elev-befordring. I fastsættelsen af kriterierne for, hvornår der kan anvendes kollektiv trafik kan indgå de temaer, der har været fremme i debatten, og som omfatter 1) klassetrin, 2) afstand til stoppested, 3) antal skift, 4) mulighed for at søskende kan følges, 5) rejsetid. Yderligere parametre kan indgå, og administrationen anbefaler at Børneudvalget arbejder videre med disse kriterier sideløbende med forberedelserne af et nyt udbud. Ovenstående model forudsætter, at Gribskov Kommune tilmelder sig til Movias ordning for anvendelse af Flextrafik til visiteret kørsel.
  
  
  Pilotprojekt for de ældste elever
  Det kan overvejes, om der i skoleåret 2013/2014 skal igangsættes et pilotprojekt blandt kommunens befordringsberettigede 7. -9. klasser.
  Projektet indebærer at omkring 50 elever får valget mellem et skolebuskort og et moviakort. Dette kan afklare hvor mange der vælger et Moviakort fremfor et skolebuskort og kan bruges som vidensgrundlag i det videre befordringsarbejde. Projektet skal være puljefinansieret.
  
  
  Lovgrundlag
  Gribskov Kommunes styrelsesvedtægt §14, stk 2
  
  Lov 509 af 30.06.1993 om folkeskolen §26, jf lovbekendtgørelse 998 af 16.08.2010 med senere ændringer.
  
  Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen, bekendtgørelse nr. 25 af 10. januar 1995
  
  Lov 582 af 24-06-2005 om trafikselskaber §3 og §5, jf lovbekendtgørelse 412 af 11.04.2010 med senere ændringer.
  
  
  Økonomi
  Budget til befordring på Børne og Ungeområdet.
  
  
  

  Befordring på B&U området, 1000 kr.	Budget 2013
  Almindelig skolebuskørsel	7.412
  Svømmekørsel	322
  Kørsel til specialklasser	2.628
  Kørsel til fritidsklub og ungdomsskole	1.687
  Kørsel af midlertidig syge til ungdomsuddannelse	115
  Kørsel til specialinstitutioner	587
  Betaling til andre kommuner	300
  I alt	13.051

  
  Vi bruger i øjeblikket 7,4 mio. kr. på den almindelige skolebuskørsel, jf. skemaet. delvist skifte til kollektiv trafik forventes at betyde en besparelse i kommende udbud for af den lukkede elev-befordring, mens det for den kollektive trafik vil betyde både øgede passager-indtægter og risiko for øgede udgifter til indsættelse af ekstrabusser jf. sagsfremstillingen.
  
  Udgifter og indtægter ved en delvis overgang til kollektiv trafik er skitseret i sagsfremstilling for en række scenarier.
  
  
  Miljøforhold
  En delvis overgang til kollektiv trafik vil betyde, at der kan køres med mindre busser i den lukkede elevbefordring, øge belægningsgraden i den kollektive trafik samt betyde, at der samlet set vil blive kørt færre bus-kilometer. På den baggrund vurderes det, at en delvis overgang til kollektiv trafik vil medvirke til kommunens mål om at mindske CO2-udledningen.
  
  
  Høring
  Der har siden Børneudvalgets møde den 19.02.13 været indkaldt idéer gennem en 'bus-postkasse, og der har været afholdt et møde mellem administrationen og interesserede forældre om emnet. Forud for for Børneudvalgets møde den 19.02.13 har der desuden været afholdt en officiel høring af relevante parter.
  
  
  Bilag
  BØR BILAG: Rapport fra Tetraplan: Befordring af elever i folkeskolen marts 2013
  
  BØR BILAG: Anbefalinger fra Rådet for sikker trafik
  
  BØR BILAG: Inddragelse af brugere og borgere i analysen
  
  Supplerende:
  Er man interesseret i mere information om trafiksikkerhed kan man læse herom på hjemmesiden www.sikkertrafik.dk
  
  
  Indstilling
  Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
  1. at beslutte model for fremtidens elev-befordring - "Kombineret model" - der både høster fordelene ved kollektiv trafik, samt tager hensyn til bekymringen for om de mindste elever kan klare sig i trafikken og i bussen, som beskrevet i sagsfremstilingen
  2. på baggrund af pkt. 1 at beslutte, hvornår en eventuel ny model skal træde i kraft
  3. at Gribskov Kommune tilmeldes Movias ordning for anvendelse af Flextrafik til visiteret kørsel
  
  
  Tidligere udvalgsbeslutninger
  Børneudvalgets beslutning den 02-04-2013:
  1. Anbefales. Af sikkerhedsmæssige grunde anbefaler udvalget at elever fra 0. til 6. klasse fortsat tilbydes skolebuskørsel med mulighed for at forældrene selv kan vælge kollektiv trafik løsningen. Befordringsberettigede elever i 7. - 9. klasse tilbydes kollektiv trafik løsning for at give eleverne størst mulig fleksibilitet. Der hvor den kollektive trafik ikke udgør en brugbar løsning for 7. - 9. klasseelever tilbydes skolebuskørsel eller flextrafik i begrænset omfang.
  2. For 7. - 9. klasse tilbydes befordringsberettigede elever moviakort pr. august 2013. Kombineret model i sin helhed anbefales fra 2014. Nærmere kriterier for kombineret model fastlægges i forbindelse med at udbudssag kommer på dagsorden.
  3. Anbefales
  Fraværende: Poul-Erik Høyer
  
  
  Beslutning
  Fagudvalgets anbefalinger tiltrådt.
  
  Fraværende med afbud: Flemming Møller (G)
  
  
  
  
  
  79. Kunstgræsbaner - Frigivelse af anlægsmidler
  18.20G00 - 2012/60512
  
  Sagsfremstilling
  Hermed søges om frigivelse af bevilling på 2,200 mio. kr. til udbud af 2 stk. kunstgræsbaner i Græsted og i Gilleleje inkl. ekstern rådgivning i henhold til beslutning i Byrådet d. 18. marts 2013. Frigivelsen resulterer i et samlet projektbudget på 7,351 mio. kr. Finansieringen af 2,200 mio. kr. sker via kassebeholdningen.
  
  Samtidig bedes Økonomiudvalget tage nedenstående projektstatus til efterretning og godkende de beskrevne rammer for anlægsprojekterne og udbud.
  
  Forundersøgelser
  Geotekniske undersøgelser er gennemført på begge arealer d. 26.03.2013. Op-/indmåling (nivellement) er gennemført på de respektive arealer. Relevante forundersøgelser pågår som forudsætning for et ordentligt projekteringsgrundlag.
  
  Projektindhold
  I udbuddet vil for begge baner indgå nedennævnte entrepriser, der skal sikrer, at begge baner har så høj kvalitet som muligt inden for det givne budget, og så begge baner lever op til DBU´s krav og anbefalinger.
  • Terræn-, jord- og drænarbejder inkl. udvidelse af eksisterende grusbaner (dele af eksisterende beplantning skal fjernes).
  • Kunstgræsbanebelægning FIFA STAR ** 3. generations kunstgræsbelægning - (nyeste teknologi). Samlet kunstgræsareal Græsted: 72x125m (inkl. opvarmningsareal). Samlet kunstgræsareal Gilleleje: 72x111m. Dertil søges etableret en flisebelægning indenfor hegnet på langside af kunstgræsarealet til bla. opsamling/genbrug af granulat ved snerydning. Opstribning til 11 mandsbane og mærkning til 2 stk. 7 mandsbaner.
  • Ny indhegning.
  • Belysningsanlæg (6 master 18-24 m. med 2 trins tænding til 125 lux og 250 lux).
  • Rekvisitter (2 stk. 11-mandsmål, 4 stk. 7-mandsmål og hjørneflag)
  
  Areal med kunstgræsbelægning fremgår af bilag 1 og 2.
  
  For banen i Græsted gælder særligt at der udbydes etablering af ny adgangsvej til Eventpladsen. Hvis muligt anvendes overskydende grusbelægning fra grusbanen til etablering af mindre befæstet areal på Eventpladsen til bl.a. cirkus, kræmmermarked, pentanque, parkering m.v.
  
  Entreprise- og udbudsform
  Udbudsstrategi og -form er tilpasset de ændrede projektforudsætninger på baggrund af Byrådets beslutning d. 18.3.2013.
  
  Entrepriseform: Hovedentreprise
  Udbudsform: Begrænset licitation
  Tildelingskriterium: Økonomisk mest fordelagtige
  
  Budget og finansiering inkl. mulighed for at søge tilskud
  Det samlede projektbudget er på på 7,351 mio. kr. Hvis budgetrammen viser sig ikke at være tilstrækkelig udestår en forhandling samt eventuelt en justering af det udbudte projektindhold for banen i Gilleleje. Eventuelle justeringer forelægges til politisk behandling på møde i Økonomiudvalget d. 03.06.2013.
  
  Mulighed for medfinansiering er undersøgt. Dansk Boldspils Union (DBU) har pt. ikke en pulje til tilskud til anlæg af kunstgræsbaner. DBU udmøntede en pulje til anlæg af kunstgræsbaner sidste år, og forventer ikke foreløbigt (de næste 3-4 år) at have midler til tilskud til kunstgræsbaner. Danmarks Idræts-forbund (DIF) støtter primært foreninger i fodbold-projekter relateret til Street soccer, Fodbold-fitness og Mini-sport. Støtten er primært i form af rådgivning, konsulentbistand og rentefrie lån. Lokale og Anlægsfonden (LOA) yder ikke økonomisk støtte til anlæg af kunstgræsbaner.
  
  De involverede foreninger kan med fordel forsøge at finde og søge eventuelle private/lokale støtte og tilskudsmuligheder til supplerende tiltag og ønsker. Aftales nærmere med projektledelsen.
  
  Tidsplan
  Der arbejdes og udbydes efter nedenstående overordnede tidsplan. Endelig tidsplan foreligger i forbindelse med kontrahering.
  
  - 01.05. Forundersøgelser, projektering, brugerinddragelse og udbudsmateriale.
  02.05.-23.05. Udbud, licitation og forhandling.
  03.06./18.06. ØU/BYR - resultat af licitation, evalueringsnotat, indstilling til tildeling og kontrahering.
  
  24.06. Opstart anlæg (terræn, dræn, hegn, belysning m.v.) Græsted.
  01.07. Opstart anlæg (terræn, dræn, hegn, belysning m.v.) Gilleleje.
  
  02.09. Opstart kunstgræsbelægning Græsted.
  16.09. Opstart kunstgræsbelægning Gilleleje.
  
  27.09. Aflevering Græsted.
  11.10. Aflevering Gilleleje.
  
  Brugerinddragelse og Idrætsrådet
  Nedennævnte særlige eksterne interessenter præsenteres for det foreliggende projektmateriale inden udbudsproces igangsættes. Møder med interessenterne forventes afholdt senest i uge 18 (29. og 30. april).
  
  Græsted IF, Gribskov Hallen, Veterantræffet, Græsted Badmintonklub (benytter grusbanen til kræmmermarked 1 gang årligt), Græsted Pentanqueklub (afholder turnering på grusbanen i Græsted) og Gilleleje Boldklub.

  Idrætsrådet er blevet orienteret på møde d. 04.04.2013. Idrætsrådet bemærkede, at faciliteterne så vidt muligt skal være til gavn og glæde for så mange borgere som overhovedet muligt. Samtidig anmodede Idrætsrådet om at blive orienteret om og inddraget i større idrætssager som denne sag så tidligt som muligt.
  
  Valg af rådgiver og samarbejdsform
  På baggrund af Byrådets beslutning d. 18.03.2013 er Dines Jørgensen & Co. A/S valgt som teknisk rådgiver og sparringspartner på udbuddet og på byggestyringen. Dines Jørgensen & Co. A/S har stor erfaring med bygherrerådgivning og anlæg af kunstgræsbaner, og har bl.a. stået for etablering af de fleste kunstgræsbane-anlæg i vores nabo- og omegnskommuner. Dines Jørgensen & Co. A/S vurderes som den optimale sparringspartner i forhold til at gennemføre det komplekse projekt inden for de givne rammer (tid og økonomi). Aftalen med Dines Jørgensen & Co. A/S er baseret på et tæt samarbejde og forløb med kommunens projektleder/-gruppe, således at udgifterne til teknisk rådgivning bliver begrænset mest muligt og til den særlige faglige ekspertise og tekniske viden rådgiveren har.
  
  Plan for beslutning om afledt drift og vedligehold
  Sag om organisering af afledt drift og vedligehold tilgår Kultur- og Idrætsudvalget d. 21.05.og Økonomiudvalget d. 03.06.).
  
  
  Lovgrundlag
  -
  
  
  Økonomi
  Anlægsinvesteringen på 5,151 mio. kr. finansieres via det afsatte anlægsbudget for 2013 på samme beløb.

  De afledte drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på banen i Græsted finansieres via det afsatte driftsbudget på 0,5 mio. kr. på Kultur- og Idrætsudvalgets ejendomsramme.
  
  Der er ikke afsat midler til finansiering af drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for ny kunstgræsbane i Gilleleje. Gilleleje Boldklub har tilbudt at stå for drift og vedligeholde i 2 år.
  
  Finansiering af 2,200 mio. kr. til udbud af 2 stk. kunstgræsbaner inkl. ekstern rådgivning finansieres via kassebeholdningen - mindreforbrug fra skolebyggeriet (Nordstjerneskolen).
  
  
  Bilag
  Bilag 1 og 2. Luftfoto med indtegning af kunstgræsareal
  
  Bilag 3. Brev til Kultur- og Idrætsudvalget (dateret d. 25.02.2013) fra 6 fodboldklubber i Gribskov Kommune
  
  
  Indstilling
  Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

  1. at frigive 2,200 mio. kr. til udbud af 2 stk. kunstgræsbaner i Græsted og i Gilleleje inkl. ekstern rådgivning finansieret via kassebeholdningen
  2. at tage projektstatus til efterretning og godkende de beskrevne rammer for projektet

  
  
  Tidligere udvalgsbeslutninger
  Byrådet besluttede på møde d. 18.03.2013 (2012/60512 nr. 48)

  • at frigive 5,151 mio. kr af det på anlægsoversigten afsatte rådighedsbeløb til etablering af kunstgræsbane i Græsted
  • at bevillige yderligere 2 mio. kr. til etablering af ny kunstgræsbane i Gilleleje
  • at beslutte og frigive yderligere 200.000 kr. til ekstern rådgiver, samt
  • at anlæg af fremtidige kunststofbaner i Græsted og Gilleleje udbydes til en samlet pris af 7,1 mio. Det forventes, at der etableres 2 fulde fodboldbaner (med DBU mål) både i Græsted og i Gilleleje, med hegn og lys. Der skal anvendes den nyeste teknologi på området, som tager højde for begge baner placeres på eksisterende grusbaner. Skulle der mod forventning vise sig, at der ikke er økonomi til det nævnte vil det være på banen i Gilleleje, at der kan forekomme visse justeringer. Det forventes endvidere at den skitserede tidsplan overholdes. Finansieringen af 2,2 mio sker via kassebeholdningen - mindreforbruget fra skolebyggeriet.

  
  
  Beslutning
  Anbefalinger tiltrådt.
  
  Fraværende med afbud: Flemming Møller (G), Morten Jørgensen (G).
  
  
  
  
  
  80. Investeringspulje og turismesatsning for 2013
  20.00G00 - 2013/02299
  
  Sagsfremstilling
  Sagen har været behandlet i Økonomiudvalget 4.3.13 punkt 45 og Byrådet . Rammekriterier for investeringspuljen blev godkendt med tilføjelser. den 18.3.13 punkt 49
  
  Da der stadigvæk er uklarhed over, hvad der er besluttet i forbindelse med fællesmødet mellem Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turistudvalget, genbehandles punktet på dette ØU.
  
  Sagsfremstilling til ØU 04.03. og Byrådet 18.03.:
  
  Turisme 2013; fokus og indsatsområder.
  
  Turistområdet har et uudnyttet vækstpotentiale som kan sættes i spil i forhold til Gribskov Kommune som attraktiv kommune og del af Destinationsselskabet Visit Nordsjælland. Kysten repræsenterer en særlig ressource nationalt og internationalt som bærer af unikke natur og kultur værdier. Strandene og de tilhørende bade- og kystbyer har hver deres historie og fysiske udtryk som muliggør udvikling af området både som sommer- og helårsdestination.
  
  Videncenter for Kystturisme har lavet en analyse af Gribskov Kommunes turistmæssige profil og udviklingspotentialer. Her fremhæves behovet for en sammenhængende indsats løftet af turist- erhvervs- og kulturområdet. Dette med henblik på at skabe merværdi, øget beskæftigelse samt at fastholde og tiltrække mange turister fremover.
  I dag omsættes turistmæssigt for ca 1 milliard årligt i Gribskov Kommune. Set i forhold til niveauet på landsplan, hører Gribskov til en af de kommuner der har størst søgning, men er blandt de kommuner i landet med de laveste turistindtægter.
  
  Vækst kan opnås ved fokuseret og strategisk indsats på formidling af eksisterende natur- og kulturtilbud samt udvikling af nye kvalitetsoplevelser og nicheprodukter. Videncenter for Kystturisme peger endvidere på at Gilleleje som Nordsjællands mest unikke kyst- og badeby er stærk på overnatningskapacitet, men udfordres af manglen på en attraktion af international klasse.
  
  Gribskov Kommunes turistindsats sker i dag på baggrund af Kultur- og Planstrategien samt gennem VisitNordsjællands tiltag. En turiststrategi vil fremadrettet kunne sikre en koordinering og prioritering af turismeindsatsen lokalt og regionalt på strategisk niveau såvel som i forhold til konkrete tiltag.
  
  På mødet skitserede centerchef for kultur, fritid og turisme Annette Sørensen de turistmæssige visioner og mulige tiltag for perioden 2013-2014. Samarbejds- og udviklingsprojektet Den klassiske Badeby, herunder kystturisme vil være i fokus. Indlægget dannede grundlag for drøftelse af det administrative oplæg til forslag til udmøntning af puljemidler til initiativer på områderne kultur, turisme og erhverv.
  Administrationen anbefalede udvalgene, at anbefale ØU et eller flere af de fremlagte forslag.
  
  Pulje til strategiske investeringer på kultur- og idrætsområdet samt turist- og erhvervsområdet 2013
  I forbindelse med budget 2013 har ØU afsat en investeringspulje på 4 mio. Kommunens kultur- og idrætsliv er højt prioriteret og et væsentligt element i, at Gribskov også fremadrettet kan fremstå som en attraktiv kommune. Puljen skal være med til at skabe rum til at foretage en række strategiske investeringer på kultur- og idrætsområdet samt turist- og erhvervsområdet. I det omfang der i 2013 fortsat er brug for at allokere midler til Munkeruphus, skal disse finansieres indenfor rammerne af denne pulje.
  
  På mødet fremlægges forslag til retningslinjer og rammekriterier for udmøntning af puljemidler med fokus på at understøtte initiativer som strategisk knytter an til vækst gennem kultur-, idræt, turist og erhvervsinitiativer. KIU og ETU drøfter og beslutter rammerne for tildeling jf. Bilag 1.
  
  Administrativt forbehandles indkomne ansøgninger før de tilgår KIU og ETU og koordineres med Erhvervsrådet vedrørende rådets puljer og prioriteringer.
  Gribskov Erhvervsråd drøftede puljen på sit møde den 10. januar og som input til drøftelserne anbefalede Rådet at projekter skal have en erhvervsmæssig vinkel. Det blev aftalt, at eventuelle ansøgninger skal afvente fælles udmelding fra de to udvalgs fællesmøde den 26,2. 13.
  
  Udmøntning af puljemidler. Ansøgninger og tildeling.
  KIU har i efteråret 2012 givet tilsagn om midler fra den strategiske investeringspulje til Munkeruphus, Esrum Kloster & Møllegaard samt Musik i Lejet. Udmøntning af puljemidler samt begrundelse herfor fremgår øverst i bilag 2.
  
  På mødet blev øvrige igangværende initiativer og indkomne ansøgninger jf. bilag 2 præsenteret. De listede initiativer, som er et administrativt oplæg, som samler de mange igangværende initiativer op, rummer alle et samarbejde mellem flere aktører og kan igangsættes på kort sigt. Nogle initiativer knytter sig til events i 2013 og skal ses som tiltag der baner vejen for mere permanente aktiviteter. Andre initiativer har karakter af egentlige pilot- og forprojekter 2013-2014 og er del af en langsigtet strategi og investering der kan skabe vækst og styrke Gribskov kommune.
  
  
  Lovgrundlag
  -
  
  
  Økonomi
  -
  
  
  Bilag
  Forslag til rammekriterier for investeringspulje. Bilag 1.
  Forslag til udmøntning af puljemidler. Ansøgninger og tildeling. Bilag 2 samt uddybning
  
  
  Indstilling
  Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turistudvalget at anbefale Økonomiudvalget:

  1. at godkende følgende puljebeløb:
     A. Munkeruphus 537.000 kr. Underskudsgaranti, jf. Budgetaftale. Behandlet i BY 03.09.2012 og KIU 20.11.2012. Samlet bevilling 750.000 kr. 213.000 kr. udbetalt fra puljen til Munkeruphus i 2012. Rest 537.000 kr. finansieres i 2013.
     B. Esrum Kloster & Møllegaard 150.000 kr. Forprojekt i form af: Konkurrence om formidling af Esrum Klosters historie og kulturarv. Realisering af formidlingsprojektet "Genopførelse af Esrum Kloster". Del af Klosterbyen Esrum. Behandlet i KIU 20.11.2012.
     C. Musik i Lejet 100.000 kr. Profilerer Gribskov Kommune med et kulturelt fyrtårn, særligt henvendt til unge. Branding af Nordsjælland turistattraktionsmæssigt. Udvikler kultur i partnerskaber og tværgående samarbejde. Behandlet i KIU 20.11.2012.
     D. Projekt 70 års markering af Gilleleje 43 - 300.000 kr. til en søgbar pulje til projekt '70 års markering af Gilleleje 43'

  
  
  Tidligere udvalgsbeslutninger
  Administrationens indstilling til KIU og ETU
  Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget at anbefale Økonomiudvalget:

  1. at godkende rammekriterier for udmøntning af puljemidler til strategiske investeringer 2013, jf bilag 1
  2. at drøfte indkomne forslag/ansøgninger og tildele puljemidler jf. bilag 2.

  
  KIUs og ETUs anbefalinger til ØU 04.03.13 på baggrund af ovennævnte indstilling
  Kultur- og Idrætsudvalget 26.2.2013:

  1. Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turistudvalget anbefaler Økonomiudvalget at godkende forslag til rammekriterier for udmøntning af puljemidler til strategiske investeringer 2013 med følgende ændringer:
     Overskriften: Rammekriterier for udmøntning af puljemidler ... ændres til:
     Vejledning for kriterier for udmøntning af puljemider .....
     Under afsnit: Hvad gives der ikke tilskud til? Ændres til: Varig drift.
  2. Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turistudvalget anbefaler Økonomiudvalget at godkende følgende puljebeløb:
     A. Munkeruphus 537.000 kr. Underskudsgaranti, jf. Budgetaftale. Behandlet i BY 03.09.2012 og KIU 20.11.2012. Samlet bevilling 750.000 kr. 213.000 kr. udbetalt fra puljen til Munkeruphus i 2012. Rest 537.000 kr. finansieres i 2013.
     B. Esrum Kloster & Møllegaard 150.000 kr. Forprojekt i form af: Konkurrence om formidling af Esrum Klosters historie og kulturarv. Realisering af formidlingsprojektet "Genopførelse af Esrum Kloster". Del af Klosterbyen Esrum. Behandlet i KIU 20.11.2012.
     C. Musik i Lejet 100.000 kr. Profilerer Gribskov Kommune med et kulturelt fyrtårn, særligt henvendt til unge. Branding af Nordsjælland turistattrak- tionsmæssigt. Udvikler kultur i partnerskaber og tværgående samarbejde. Behandlet i KIU 20.11.2012.
     D. Projekt 70 års markering af Gilleleje 43 - 300.000 kr. til en søgbar pulje til projekt '70 års markering af Gilleleje 43'
     Pind 2 viderebehandles på et nyt fællesmøde mellem Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget.

  Fraværende: Børge Sørensen.
  
  Økonomiudvalgets beslutning den 04-03-2013:
  Venstre ønsker at de vejledende kriterier kan anvendes lempeligere for idrætsforeninger, således at ansøgninger fra idrætsforeninger alene skal opfylde et af hovedkriterierne.
  For stemte 2 (V)
  Imod stemte 4 (C,A,G)
  
  Venstre begærede sagen i Byrådet.

  1. Tiltrådt. Venstre stemte imod.
  2. Tiltrådt.

  Børge Sørensen fraværende med afbud.
  
  Byrådets beslutning 18.03.13:
  ØUs indstilling tiltrådt, idet de vejledende kriterier kan anvendes lempeligere for idrætsforeninger, således at ansøgninger fra idrætsforeninger alene skal opfylde et af hovedkriterierne.
  Poul-Erik Høyer fraværende med afbud.
  
  
  Beslutning
  Tiltrådt
  
  Fraværende med afbud: Flemming Møller (G), Morten Jørgensen (G).
  
  
  
  
  
  81. Befolkningsfremskrivningen for Gribskov Kommune 2013-2032
  00.22G00 - 2013/05176
  
  Sagsfremstilling
  Administrationen forelægger befolkningsfremskrivningen for perioden 2013-2032 for Gribskov Kommune til godkendelse.
  
  Befolkningsudviklingen i Gribskov Kommune påvirkes i høj grad af antallet af indflyttede nye boliger. Gribskov Kommune har i løbet af 00'erne oplevet en massiv udbygning og indflytning i nye boliger - en udvikling, som har været ønsket og styret af Byrådet. Med finanskrisen og tilbagegangen på boligmarkedet har situationen de seneste år set anderledes ud. En række byudviklingsprojekter i kommunen er blevet forsinket, og derfor forventes en mindre indflytning end tidligere i nye huse både på kort sigt (budgetperioden) og på lang sigt.
  
  At udviklingen både på kort sigt (2013-2016) og på længere sigt (2017-2032) er usikker hænger sammen med den regionale udvikling i boligpriser, udvikling i beskæftigelse, landspolitiske tiltag og overordnede trends i forhold til bosætningsforhold o.s.v. Denne usikkerhed er vist ved at udarbejde forskellige scenarier for udviklingen. Scenarie-metoden er utraditionel i forhold til typiske kommunale befolkningsfremskrivninger, der ofte kun indeholder én udviklingsbeskrivelse. Ved at fremstille forskellige scenarier, gives mulighed for en reel forståelse af mekanismerne bag befolkningsudviklingen, og fremskrivningerne kan derfor anvendes som dialoggrundlag i diskussioner af byudvikling, fortætningsstrategier, strukturtilpasninger m.v. Befolkningsfremskrivningerne afspejler således i højere grad en analytisk tilgang end en præcis forudsigelse.
  
  Befolkningsfremskrivningerne 2013 behandler 3 hovedscenarier:

  1. Boligprogramscenariet viser effekterne af en stor udbygning af Gribskov Kommunes boligmasse fra året 2015 og perioden ud. De første 2 år er antallet af nye boliger vurderet på baggrund af konkret viden om opførsel af nye boliger.
  2. Budgetscenariet viser udviklingen, såfremt der fra 2015 indflyttes ca. 30 nye boliger om året i Gribskov Kommune. De første 2 år bruges boligprogrammets konkrete bud på antallet af nye boliger og placering af disse.
  3. Scenariet uden nye boliger viser udviklingen i Gribskov Kommune såfremt, der ikke indflyttes nybyggede boliger fra året 2015 og perioden ud. De 2 første år bruges boligprogrammet også i dette scenarie. Scenariet må forventes at være højst usandsynligt på længere sigt, men det kan tydeliggøre konsekvenserne af en situation, hvor boligmassen ikke udvides.

  
  Væsentligste resultater for Befolkningsfremskrivningerne 2013
  
  Befolkningsfremskrivning 2013-2032 viser, at opførslen og indflytningen i nye boliger vil spille en stor rolle for befolkningsudviklingen. Det forventes, at befolkningstallet, de næste 4 år vil ligge omkring det nuværende niveau på ca. 40.600 borgere. Derefter vil antallet af borgere i 2032:

  • være steget relativt kraftigt til ca. 45.000 borgere, hvis der opføres og indflyttes ca. 2500 boliger
  • være steget svagt til ca. 41.000 borgere, hvis antallet af nye boliger vil være ca. 30 om året
  • være faldet til ca. 40.000 borgere, hvis der er ikke opføres nye boliger fra 2015

  
  I forhold til hovedtendenser i befolkningssammensætningen de kommende 20 år, kan man forvente at:
  
  - Antallet af borgere over 65 år vil stige relativt kraftigt - særligt gruppen af borgere over 85 år
  - Antallet af børn og unge vil falde, dog vil en massiv boligudbygning kunne påvirke dette
  - Antallet af 30-60 årige vil falde
  
  I forhold til hovedtendenser for forskellige geografiske områder, kan man i den kommende 20-årige periode med de kendte forudsætninger forvente at:

  • Kommunecentrene vil opleve en stigning i antallet af borgere
  • Landområderne og landsbyerne vil opleve et fald i antallet af borgere
  • Lokalcentrene vil opleve en et mindre fald eller en mindre stigning i antallet af borgere, hvilket afhænger meget af gennemførelsen af de byudviklingsprojekter, som der planmæssigt er mulighed for, men som kan være vanskeligt at gennemføre på det nuværende boligmarked
  • Sommerhusområderne vil opleve en stigning i antallet af borgere

  Ovenstående hviler på en række forudsætninger, og derfor er der tale om hovedtendenser, og man skal være opmærksom på, at tendenserne ikke er ens for alle aldersgrupper i de enkelte lokalområder.
  
  
  Lovgrundlag
  -
  
  
  Økonomi
  Befolkningsfremskrivningen udgør en del af datagrundlaget for kommunens budget.
  
  
  Bilag
  Bilag 1. Rev. Befolkningsfremskrivningen for Gribskov Kommune 2013-2032
  
  Bilag 2. Talmateriale for de 3 hovedscenarier i Befolkningsfremskrivningen for Gribskov Kommune 2013-2032
  
  
  Indstilling
  Administrationen indstiller at Plan- og miljøudvalget indstiller til Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet :

  1. at godkende Befolkningsfremskrivningen for Gribskov Kommune 2013 - 2032

  
  
  Tidligere udvalgsbeslutninger
  Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 03-04-2013:

  1. Tiltrådt

  
  
  Beslutning
  Anbefaling tiltrådt.
  
  Fravær med afbud: Flemming Møller (G)
  
  
  
  
  
  82. Gilleleje Stationsvej 6, Det gl. Posthus samt Turistbureauet, Gilleleje Hovedgade 6 F, Gilleleje.
  82.00G00 - 2013/10708
  
  Sagsfremstilling
  Baggrund
  Dagsordenpunktet omhandler istandsættelse og udlån af Gilleleje Stationsvej 6 - det gl. Posthus og fremtidig udlejning af Gilleleje Hovedgade 6 F - det gl. Turistbureau.
  
  Gilleleje Stationsvej 6
  Kommunen erhvervede Gilleleje Stationsvej 6, Gilleleje - det tidligere posthus - pr. 1.1.2012.
  Ejendommen har siden overtagelse stået delvis tom. Gilleleje Kunstnerne har i sommeren 2012 benyttet huset til kunstudstillinger.
  
  Gilleleje Stationsvej 6 og Gilleleje Stationsvej 4 (det blå hus) blev erhvervet med henblik på fremtidig byudvikling. Byudviklingen pågår pt. i Gilleleje Midtby - Gilleleje Kulturhavn - og derfor er disse 2 ejendommes videre planlægning sat lidt i bero og afventer den videre planlægning for Gilleleje Kulturhavns projekt, samtidig med at Stationsvej 4 er lejet ud til lægerne i Gilleleje i den periode hvor lægecentret i Kulturhavn bliver etableret.
  
  Udenomsarealerne bliver nu driftet af LK og dermed fremover vedligeholdt. Bygningen på Gilleleje Stationsvej 6 fremtræder i bybilledet som dårligt vedligeholdt og trænger til vedligeholdelse af murværk og herefter maling.
  Indvendigt trænger ejendommen ligeledes til reparation og maling.
  
  Gilleleje Hovedgade 6 F
  Turistbureauet flytter til Stationsbygningen på Gilleleje Station pr. 1. maj 2013. Bygningen vil derfor fra denne dato stå tom og ubenyttet.
  
  Renovering af Gilleleje Stationsvej 6
  Ejendommen er generelt udvendig og som indvendig i meget dårlig forfatning.
  
  Der er indhentet tilbud på nødtørftig renovering af Gilleleje Stationsvej 6 - indvendigt med maling af vægge i stueetagen samt udvendigt med reparation og maling af murværket og dette vil beløbe sig til ca. kr. 200.000,-.
  
  Arbejdet med Gilleleje Stationsvej 6 foreslået igangsæt i april 2013 således at arbejderne er udført inden sommerperioden.
  
  Renovering af Gilleleje Hovedgade 6 F
  Gilleleje Hovedgade 6 F, er ligeledes i dårlig udvendig vedligeholdelsesstand, men vil i 2013 kunne anvendes kun med nødtørftig vedligeholdelse.
  
  Benyttelse af ejendommene.
  Ejendommene tænkes efter renovering udlejet/stillet til rådighed for aktiviteter som understøtter Gilleleje som turistby og i den forbindelse tænkes på udstillinger, outlet, eller
  lignende.
  
  Benyttelse af Gilleleje Stationsvej 6 kan ske mod betaling af driftsudgifter for de aktiviteter som vil være i bygningen, hvorimod Gilleleje Hovedgade 6 F er i bedre stand og her vil kunne fastsættes en rimelig leje + forbrug.
  
  Som nævt er Gilleleje Stationsvej 4 - det blå hus - udlejet til Lægerne Gilleleje Stationsvej 9, for en periode fra 1.5.2013 og indtil de kan flytte ind i Lægehuset i projektet Gilleleje Kulturhavn.
  
  
  Lovgrundlag
  -
  
  
  Økonomi
  Udgiften til renovering af Gilleleje Stationsvej 6 - ca. kr. 200.000.
  
  Gilleleje Stationsvej 6 hører til under Byudvikling og er ikke under ejendomsrammerne. Udgifter til køb og istandsættelse af ejendommen foreslås finansieret via Byudviklingspuljen.
  
  Der er ikke på nuværende tidspunkt midler i Byudviklingspuljen. Men som det fremgår af dagsordenspunkt vedr. Til og afgang i ejendomsporteføljen i 2012 behandlet i ØU den 21.1.2013 antages det, at der fra salg af ejendomme vil tilgå midler til Byudviklingspuljen. Forudsætningen om, at der er balance mellem udgifter og indtægter ved køb og salg af ejendomme fastholdes dermed. Kan de forventede salgsindtægter ikke realiseres, vil der i forbindelse med opfølgning i resultatstatus skulle ske finansiering via en tillægbevilling af kassebeholdningen.
  
  
  Bilag
  Bilag nr. 001 - Kortbilag Gilleleje Hovedgade 6 F.
  Bilag nr. 002 - Kortbilag Gilleleje Stationsvej 6.
  
  
  Indstilling
  Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at arbejdet med istandsættelse af bygningen Gilleleje Stationsvej 6 udføres som foreslået og at der anvendes ca. kr. 200.000 på renovering af bygningen.
  2. at udgiften afholdes af byudviklingspuljen, alternativt såfremt der ikke er midler i puljen skal finansiering ske via en tillægsbevilling af kassebeholdningen,
  3. at begge ejendomme udlejes tidsbegrænset på ca. 1 - max. 2 årige lejeaftaler, eller udlejes/udlånes til kortere perioder til aktiviteter som understøtter turisme og erhvervs aktiviteter i Gilleleje

  
  
  Beslutning
  Tiltrådt.
  
  Fravær med afbud: Flemming Møller (G)
  
  
  
  
  
  83. ELENA - energiinvestering i offentlige bygninger
  82.09G00 - 2013/10756
  
  Sagsfremstilling
  Resume
  KKR Hovedstadens og Region Hovedstadens fælles klimastrategi har som et vigtigt mål, at der gennemføres betydelige energibesparelser i kommunernes og regionernes bygninger.
  
  Region Hovedstaden tog sidste år initiativ til en fælles regional-kommunal ansøgning om støtte til energiinvesteringer i de offentlige bygninger via EU's ELENA-ordning (European Local Energy Assistance). Ordningen støtter op til 90 pct. af udgifterne forbundet med at forberede investeringsprogrammer, og støtten kan maksimalt udgøre 5 pct. af investeringerne.
  
  Tolv kommuner og Region Hovedstaden, med 2 hospitaler, har givet en forhåndsinteresse tilkendegivelse.
  
  De samlede regionale og kommunale investeringer forventes at beløbe sig til 590 mio. kr. Der ansøges om ELENA-støtte på 28,1 mio. kr. til teknisk bistand til at forberede investeringerne.
  
  Såfremt ELENA-ansøgningen bliver godkendt af Den Europæiske Investeringsbank og EU-Kommissionen, og kontrakten underskrives i juli/august 2013, vil ELENA-projektet forløbe fra 1. september 2013 til 31. august 2016.
  
  Baggrund
  
  EU-regi findes en støtteordning som kaldes ELENA (European Local Energy Assistance), der yder støtte til lokale og regionale myndigheders energiinvesteringer.
  
  På initiativ fra Region Hovedstaden blev der i vinteren 2011/foråret 2012 udarbejdet en undersøgelse af regionens og kommunernes behov og interesser for at indgå i et fælles kommunalt-regionalt ELENA-projekt. Undersøgelsen viste, at der er et stort behov for at igangsætte mere helhedsorienterede og systematiske energibesparelser i de offentlige bygninger, og at ELENA-midler kan være med til at fremme en sådan indsats markant.
  
  Gribskov Kommunes har stor interesse i projektet. Nærmere beskrivelse af denne interesse og deltagelse i projektet er vedlagt (bilag 4).
  
  Udarbejdelse af ELENA-ansøgning
  
  Med tilslutning fra KKR Hovedstaden har Region Hovedstaden igangsat arbejdet med en fælles regional/kommunal ELENA-ansøgning til Den Europæiske Investeringsbank.
  
  Foruden Region Hovedstaden, med Gentofte Hospital og Bornholms Hospital, er der 12 kommuner med i samarbejdet. Disse er: Albertslund, Fredensborg, Frederikssund, Gentofte, Gladsaxe, Gribskov, Hillerød, Hørsholm, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Københavns Kommune.
  
  Til brug for ansøgningen har de deltagende kommuner og regionen fremskaffet en lang række oplysninger og data. Alle har, med forbehold for politisk godkendelse, redegjort for ansøgte beløb til energiinvesteringer i egne bygninger.
  
  Hvis projektet får tildelt ELENA-midler, har Regionen og kommunerne estimeret, at de tilsammen kan gennemføre (lånefinansierede) energiinvesteringer i de offentlige bygninger for ca. 590 mio. kr. Der ansøges om ELENA-støtte på 28,1 mio. kr. til at forberede investeringsprogrammet.
  
  Det forudsættes, at ELENA-midlerne fører til energiinvesteringer i de offentlige bygninger. Det er et krav, at der mindst skal være en faktor på 20 mellem investering og støttebeløb. Det betyder, at støttebeløbet maksimalt kan udgøre 5 % i forhold til investeringen. Ved at modtage teknisk bistand fra ELENA-programmet accepterer projektets partnere, at det modtagne beløb skal tilbagebetales i det omfang, at denne faktor ikke opnås for projektet som helhed.
  
  Projektets samlede effekter:
  De samlede regionale og kommunale energiinvesteringer for i alt 590 mio. kr. over tre år forventes at lede til besparelser på ca. 38.319 MWh pr. år svarende til 10.437 tons CO₂ pr. år. Endvidere vil projektet føre til øget samarbejde mellem deltagerne, kompetenceudvikling, besparelser via fælles undersøgelser og udbud samt en væsentlig beskæftigelsesmæssig effekt.
  
  ELENA-projektets samlede investering som den fremstår nu, er afhængig af at alle partnere godkender sagen politisk. Såfremt der kommer ændringer i øvrige partneres investering korrigeres det samlede investeringsbeløb, ansøgte støttebeløb og ELENA-projektets samlede energibesparelse. Dette ændre dog ikke på Gribskov Kommunes kommunes egen investeringsbeløb eller egenbetaling.
  
  Organisering af ELENA-projektet
  
  Region Hovedstaden står som ansøger og ledende partner. Vedlagt er skabelon til samarbejdsaftale mellem region og kommune. Samarbejdsaftalen mellem parterne fastlægger, hvordan samarbejdet mellem region og kommuner skal foregå og hvilke forpligtigelser, der påhviler parterne. Skabelon til samarbejdsaftale er vedlagt. Region Hovedstaden vil efter den politiske behandling fremsende udfyldt samarbejdsaftale til underskrift på det administrative niveau.
  
  Der nedsættes en styringskomite med direktører fra samtlige partnere, som mødes en gang årligt. Endvidere nedsættes en administrativ styregruppe med ledelsesrepræsentanter fra regionen (formand) og 4-5 kommuner. Regionen etablerer en Støttefunktion, finansieret af ELENA-midler og partnernes medfinansiering, til at varetage den daglige ledelse af projektet.
  
  Tidsplan

  • Politisk godkendelse hos samtlige partnere: april/maj 2013
  • Afsendelse af endelig ansøgning til EU-kommisionen: primo juni 2013
  • Under forudsætning af at ELENA-ansøgningen bliver godkendt af EU-Kommissionen, og at kontrakten bliver underskrevet i juli/august 2013, vil projektperioden forløbe fra 1. september 2013 til 31. august 2016.

  Kommunikation
  
  Partnernes resultater skal kommunikeres så bredt som muligt. På Region Hovedstadens hjemmeside vil projektet blive præsenteret og resultater fremvist. Herudover beskrives i ansøgningen at resultaterne vil blive formidlet via pressemeddelelser og artikler i faglige medier samt via partneres danske og internationale netværk.
  
  
  Lovgrundlag
  -
  
  
  Økonomi
  Finansiering
  Gribskov Kommunes forventede investering som følge af ELENA-projektet er på 50 mio kr. fordelt over 3 år.
  
  Investeringerne finansieres ved:
  
  Tilskud fra ELENA projektet til rådgiverhonorar/teknisk bistand 0,25 mio kr.
  Midler til energisparende vedligehold fra ejendomsrammerne 16,00 mio kr.
  Overførte midler fra mindreforbrug på ejendomsrammer i 2012 1,40 mio kr.
  
  I alt 17,65 mio kr.
  
  Der er behov for en restfinansiering på 32,35 mio. kr. som foreslås lånefinansieret i kommunekredit.
  
  Kommunekredit har oplyst følgende den 3. april 2013:

  1. Variabelt forrentet lån med 4 terminer, løbetid på 18 år, rente 0,16%, årlig ydelse på ca. 1,9 mio. kr., heraf afdrag 1. år ca. 1,825 mio. kr.
  2. Fastforrentet annuitetslån med 4 terminer, løbetid på 18 år, rente 2,28%, årlig ydelse ca. 2,2 mio. kr., heraf afdrag 1. år ca. 1,475 mio. kr.

  Administrationen anbefaler, at der optages et variabelt forrentet lån, da andelen af fastforrentet lån pt. ligger højt i forhold til kommunens Finansielle strategi.
  
  Gribskov Kommunes deltagelse i ELENA medfører, at energiinvesteringerne oprettes som anlægsprojekter, der påvirker kommunens samlede anlægsramme. Da fordelingen af de enkelte energiinvesteringer i projektperioden endnu ikke er planlagt, kan det betyde ændringer i prioriteringen i de enkelte år på anlægsrammen således et evt. anlægsloft ikke overstiges.
  
  Egenfinansiering af teknisk bistand
  Med en ELENA støtte på 90% til teknisk bistand og en faktor mellem investeringer og støtte på 21 skal Gribskov Kommune bidrage med en egenfinansiering på 265.936 kr. fordelt over 3 år. Egenfinansieringen finansieres således:
  
  kr.88.645 fra Økonomiudvalgets ejendomsramme i hvert af årene 2013, 2014 og 2015. I alt kr.265.936.
  
  
  Bilag
  Bilag 1: Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen
  Bilag 2: Kort beskrivelse af ELENA-ordningen
  Bilag 3: Skabelon til samarbejdsaftale
  Bilag 4: Gribskov Kommunes interesse og deltagelse i ELENA
  
  
  Indstilling
  Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

  1. At indholdet af det danske resume af ELENA-ansøgningen godkendes som grundlag for færdiggørelsen af en ELENA-ansøgning.
  2. At Region Hovedstaden bemyndiges til at færdiggøre ELENA-ansøgningen og fremsende den til Den Europæiske Investeringsbank på vegne af regionen og de deltagende kommuner.
  3. At skabelon til Samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og kommune godkendes.
  4. At kommunes investering og egenfinansiering i ELENA-projektet godkendes. Herunder at der optages lån på 32,35 mio. kr. svarende til udgiften til restfinansiering. Lånet optages som et variabelt forrentet 18-årigt annuitetslån.

  
  
  Beslutning
  Anbefalinger tiltrådt.
  
  Fravær med afbud: Flemming Møller (G)
  
  
  
  
  
  84. Idéindkaldelse til kommuneplan, detailhandel i Helsinge Vest
  01.00P00 - 2012/65739
  
  Sagsfremstilling
  Sagen blev i forbindelse med behandlingen i Plan og Miljøudvalget den 03.04.13 begæret i Byrådet af Michael Bruun. Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på, at udvalget afgiver sin anbefaling til Byrådet.
  
  Gribskov Kommunes Byråd har den 10.12.12 (pkt 194) endeligt vedtaget en Udviklingsplan for Erhvervsområdet Tofte. Udviklingsplanen forholder sig til de fysiske muligheder og begrænsninger i en videre udbygning af Tofteområdet, herunder særligt de ubebyggede arealer ved Bomose Allé, samt adgangsforhold, trafikafvikling, synlighed for virksomheder mv.
  
  I Tofteområdet er der i dag en del detailhandel med pladskrævende varergrupper så som biler og campingvogne. I dialogen med virksomhederne i området og i forbindelse med høringsperioden for udviklingsplanen har der været en debat om, hvorvidt der også skal tillades en dagligvarebutik i Tofteområdet.
  
  I forbindelse med vedtagelsen af Udviklingsplanen for Erhvervsområdet Tofte, blev det på baggrund af detailhandels-debatten besluttet at indkalde idéer fra offentligheden om netop detailhandelsplanlægning i det vestlige Helsinge efter planlovens §23c stk 1 og 2.
  
  Tilladelse til dagligvarehandel i Tofteområdet eller andre dele af det vestlige Helsinge kan ske ved udlæg af et såkaldt lokalcenter. Et lokalcenter er et nærmere afgrænset område, hvor der fastsættes en ramme for butiksareal.
  
  Idéindkaldelsen indeholdte følgende hovedspørgsmål til planlægningen:

  • Skal der udlægges et lokalcenter i det vestlige Helsinge med henblik på at skabe mulighed placering af dagligvarebutik?
  • Og hvis ja, efter hvilke principper, skal den endelige placering fastlægges?

  
  Om detailhandelsplanlægning
  Planlovens detailhandels-bestemmelser har til formål at fastholde et handelsliv i bymidterne, samt at sikre lokal forsyning med dagligvarer, og dermed mindske transporten i forbindelse med indkøb. Dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker er typisk placeret i bymidterne og i mindre omfang i udpegede lokalcentre, der har et mindre opland. Endelig kan der placeres enkeltstående butikker til et lokalområdes forsyning.
  
  I det konkrete spørgsmål er der således tale om at finde en balance imellem på den ene side dagligvareforsyning for beboerne i det vestlige Helsinge og styrkelse/fastholdelse af den eksisterende handel med pladskrævende varegrupper i Tofteområdet overfor på den anden side ønsket om at styrke og fastholde handel og dermed byliv inden for bymidten.
  
  Der er for nuværende en planlægning i Helsinge, hvor dagligvarehandlen er begrænset til bymidten og til et udpeget lokalcenter ved Rundinsvej/Bymosevej. Der har tidligere været ansøgninger om placering af dagligvarebutikker i det vestlige Helsinge. I samme periode er der etableret dagligvarebutikker i Vejby og Ramløse. Et evt. udlæg af areal til lokalcenter eller til enkeltstående butik skal ses i denne sammenhæng.
  
  Indkomne idéer og forslag
  Idéindkaldelsen har resulteret i tre høringssvar. Disse er vedlagt som bilag 'Idéer til KP, Helsinge Erhvervsforening og Gadekærforeningen', 'Idéer til KP, Frederiksborggruppen' og
  'Idéer til KP Klenke-Development' Nedenfor følger et kort rids af høringssvarenes indhold.
  
  1: 'Idéer til KP, Helsinge Erhvervsforening og Gadekærforeningen':
  Helsinge Erhvervsforening og Gadekærforeningen tager i sit høringssvar udgangspunkt i Udviklingsplanen for Erhvervsområdet Tofte og henleder opmærksomheden på, at stillingtagen til dagligvarehandel ikke indgår i udviklingsplanen. De to foreninger oplyser, at de gerne deltage i en fakta-baseret debat om detailhandelsplanlægningen i Helsinge, samt at de har taget initiativ til en strategiplan for netop detailhandlen i Helsinge.
  
  Foreningerne gør opmærksom på den detailhandelsanalyse, der blev udarbejdet i 2003 og som er grundlaget for den nuværende detailhandelsplanlægning. Analysen er vedlagt som bilag til høringssvaret. Det foreslås konkret, at en videre debat om detailhandelsplanlægningen tager sit afsæt i en opdatering af analysen fra 2003, og at der i det arbejde indgår en undersøgelse af betydningen af de dagligvarebutikker, der i de seneste år er etableret i lokalcentre i Helsinges opland; Vejby, Smidstrup, Blistrup og Ramløse. Endelig oplyses det, at Gadekærsforeningen kan dokumentere at etableringen af de nævnte dagligvarebutikker har haft en negativ betydning for detailhandlen i Helsinges bymidte.
  
  2: 'Idéer til KP, Frederiksborggruppen'
  Frederiksborggruppen tager i sit høringssvar afsæt i Udviklingsplanen for Erhvervsområdet Tofte og den bagvedliggende analyse af anvendelsesmulighederne og virksomheders lokaliserings præferencer. Der tages desuden udgangspunkt i tankegangen om bykonkurrence, hvor de enkelte byområder kæmper om investeringer i arbejdspladser og udvikling gennem attraktive rammevilkår. Frederiksborggruppen giver udtryk for, at der med vedtagelsen af Udviklingsplanen for Erhvervsområdet Tofte er skabt gode betingelser for udvikling af området, og at placeringen af en dagligvarebutik kan bidrage til at igangsætte denne udvikling.
  
  Der argumenteres for tilstrækkeligt kundegrundlag til en lokal dagligvareforsyning i det vestlige Helsinge både ud fra antallet af områdets nuværende beboere, kommende boligudvikling samt blandt arbejdstagere i Tofteområdets erhvervsvirksomheder.
  
  Frederiksborggruppen foreslår en konkret placering af en dagligvarebutik i eller omkring Center Midt Nord på Skovgårdsvej 23, hvor der i dag er butikker med pladskrævende varegrupper. Der foreslås yderligere et samarbejde om en udviklingsmodel i fire trin, hvor første trin er etablering af plangrundlag for en dagligvarebutik, andet trin er en aftale om vejføring i overensstemmelse med udviklingsplanen på den grund Frederiksborggruppen administrerer, tredje trin er en udvidet indsats for at øge erhvervsaktiviteten omkring Center Midt Nord, herunder med benzinstation og drive in - restaurant, mens fjerde trin er et samarbejde om udviklingen af de ubebyggede grunde nord for Bomose Allé, der for en del ejes af kommunen og for en del administreres af Frederiksborggruppen.
  
  Den foreslåede placering, skitse til vejføring og udpegning af ubebyggede arealer er indtegnet på 'Kort-bilag, detailhandel Helsinge'.
  
  3: 'Idéer til KP Klenke-Development'
  Der foreslås to konkrete placeringer af dagligvarebutikker på op til 1.200 kvadratmeter på adresserne Frederiksværk 4/Skovgårdsvej 19 og på Vestergade 96. Den førstnævnte placeringer dækker over to adresser på hjørnet af Skovgårdsvej/Frederiksværkvej. De to adresser er i dag beliggende i henholdsvis bolig og erhvervsområde. Der er beboelse på begge ejendomme. Den sidstnævnte placering er placeret på det modsatte hjørne af samme kryds og er i dag beliggende i erhvervsområde. Ejendommen er delvis ubebygget og anvendes i dag til bil-salg. Der foreligger ikke for nuværende udtalelse fra ejere eller beboere. Administrationen gør opmærksom på, at der ikke kan tillades butikker over 1.000 kvadratmeter i lokalcentre. De to foreslåede placeringer er indtegnet på 'Kort-bilag, detailhandel Helsinge'.
  
  Administrationens anbefaling
  Administration anbefaler, at udvalget med baggrund i planlovens detailhandelsbestemmelser og ud fra indholdet i indkomne høringssvar drøfter, hvorvidt der i kommende kommuneplan skal udlægges et lokalcenter i det vestlige Helsinge.
  
  Såfremt udvalget ønsker at fremme udlæg af lokalcenter i det vestlige Helsinge, anbefaler administrationen at den konkrete afgrænsning drøftes med udgangspunkt i de foreslåede placeringer af dagligvarebutikker i høringssvarene.
  
  Yderligere anbefaler administrationen, at såfremt udlæg af lokalcenter ønskes indarbejdet i planlægningen, at der tages stilling til i hvilket omgang, der kan drives dagligvarehandel eller udvalgsvarehandel i det pågældende lokalcenter. Et lokalcenter kan maksimalt rumme 3.000 kvadratmeter detailhandel med en maksimal butiksstørrelse på 1.000 kvadratmeter, det er muligt at differentiere i den maksimale butiksstørrelse for henholdsvis dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker.
  
  Endelig anbefaler administrationen, at det drøftes hvorvidt, der skal igangsættes yderligere debat og undersøgelser om detailhandlen.
  
  
  Lovgrundlag
  Lov 388 om planlægning §5l, §5n stk 1, nr. 1 og 2 samt §23c, stk 1 og stk 2 jf lovbekendtgørelse 937 af 24-09-2009 med senere ændringer.
  
  
  Økonomi
  -
  
  
  Høring
  Der har været indkaldt idéer og forslag til kommuneplanlægningen i perioden 14.12.12 til 15.01.13
  
  
  Bilag
  Idéer til KP, Helsinge Erhvervsforening og Gadekærforeningen
  Idéer til KP, Frederiksborggruppen
  Idéer til KP, Klenke-Development
  Kort-bilag, Detailhandel Helsinge
  
  
  Indstilling
  Administrationen indstiller til Plan og Miljøudvalget:

  1. at Udvalget drøfter detailhandelsstrukturen i Helsinge på baggrund af idé-indkaldelsen.
  2. at der i kommuneplanforslag 2013 indgår udpegning af lokalcenter i det vestlige Helsinge.
  3. såfremt pkt 2 tiltrædes, at der afgives bemærkninger til den nærmere afgrænsning af lokalcenteret, herunder areal-rammerne for detailhandel.
  4. at Udvalget drøfter, om der i forbindelse skal foretages yderligere undersøgelser af detailhandlen i Helsinge.

  
  
  Tidligere udvalgsbeslutninger
  Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 03-04-2013:
  
  Michael Bruun stillede forslag om at sagen udsættes til efter detailhandelsmødet d. 16. april 2013.
  For V
  Imod SF, S, Nyt Gribskov.

  1. Tiltrådt
  2. For SF, S, Nyt Gribskov, imod Michael Bruun, Jannich Petersen tog forbehold.
  3. Udvalget besluttede, at lokalcenter afgræsningen skal placeres ved center midt Nord, og at lokalcentret maksimalt må have én dagligvarebutik med et maksimalt butiksareal på 1000m²
     For SF, S, Nyt Gribskov
     Imod Michael Bruun
     Jannich Petersen tog forbehold
  4. Udgår
     Michael Bruun begærede sagen i Byrådet

  
  
  Beslutning
  Til Byrådet uden anbefaling.
  
  Fravær med afbud: Flemming Møller (G)
  
  
  
  
  
  85. Cykelløb, Gran Fondo 2013
  05.00G00 - 2012/58354
  
  Sagsfremstilling
  Økonomiudvalget forelægges nærværende sag med henblik på, at godkende Erhvervs- og Turismeudvalgets indstilling om, at der bevilliges 5.000 kr. til nedenstående arrangement.
  
  Gribskov Kommune har fået henvendelse fra arrangøren YWC Sport – som er et sports-eventfirma, som blandt andet arrangerer cykelløbet Copenhagen Gran Fondo,
  
  Den 12. maj 2013 køres cykelløbet Copenhagen Gran Fondo i vores område. Løbet foregår på en ca. 137 km lang rute. Der startes i Fælledparken, og der køres til Farum, Ganløse, Buresø, Slangerup langs østkysten af Arresø videre til Helsinge. Herfra går ruten tilbage over Slangerup videre nord om Buresø, tilbage over Farum og slutter af i Fælledparken i København.
  
  Der forventes mellem 2.000 og 4.000 deltagere i løbet, som er et kvalifikationsløb til VM i Italien senere på året. Der køres 15 lignende løb. Cykelløbet er for ikke-professionelle.
  
  I Gribskov Kommune har vi takket JA til at tage del i cykelløbet. Vi har arbejdet på at få lagt cykelløbet ind gennem Helsinge by og efter et møde, som arbejdsgruppen har haft med en repræsentant fra YWS Sport er det nu lykkes.
  I den forbindelse ønsker vi fest og farver i byen. Der arbejdes på at få byens butikker til at holde åbent på dagen ( søndag), og der arbejdes på mange tiltag i forbindelse med løbet.
  
  Der er nedsat en arbejdsgruppe lokalt, som består af:
  Niels Fhær Larsen fra Center for Bolig, Vej og Vand
  Susanne Jørgensen fra Center for Kultur og Fritid, Idræt og Folkeoplysning
  Lars Marholt, Helsinge Erhvervsforening
  
  Den 20. februar 2013 holdes INFO-møde, hvor bl.a.
  Erhvervsforeningen, Gadekærsforeningen, Helsinge Bilby, Helsinge Danmarks Bedste Børneby, Ramløse Cykelmotion, Lions, Rotary, Kulturskolen samt andre interesserede deltager. Dette møde er imidlertid blevet aflyst. Nyt møde afholdes medio marts 2013.
  
  Det forventes, at der på mødet vil komme flere gode ideer og forslag frem.
  
  Arbejdsgruppen kan ikke på nuværende tidspunkt fremlægge et budget for arrangementet,
  da der kan fremkomme ideer og forslag frem på INFO-mødet.
  Kultur- og Idrætsudvalget har i sit møde den 26. februar 2013 bevilget 5.000 kr.
  Der søges ligeledes om 5.000 kr. fra Erhvervs- og Turistudvalget til at kunne dække de udgifter, der måtte komme i forbindelse med arrangementet.
  
  
  Lovgrundlag
  -
  
  
  Økonomi
  Der søges om 5.000 kr. fra Erhvervs- og Turismeudvalget. Tilskuddet kan finansieres fra puljen "Frie Fondsmidler".
  Kultur- og Idrætsudvalget bevilligede ved sit møde den 26.02.13 5.000 kr. til projektet.
  
  
  Bilag
  -
  
  
  Indstilling
  Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:

  1. det ansøgte beløb på 5.000 kr. bevilliges fra Erhvervs- og Turismeudvalgets pulje "Frie Fondsmidler"

  
  
  Tidligere udvalgsbeslutninger
  Erhvervs- og Turismeudvalget den 05.03.2013

  1. Orienteringen blev taget til efterretning
  2. Det ansøgte beløb på 5.000 kr bevilliges

  Fraværende: Børge Sørensen, Morten Jørgensen
  
  
  Beslutning
  Tiltrådt.
  
  Fravær med afbud: Flemming Møller (G)
  
  
  
  
  
  86. Vandhandleplaner - status og opstart af dele af vandløbs indsatsen
  06.02P00 - 2013/06091
  
  Sagsfremstilling
  Baggrund
  De statslige vandplaner blev kendt ugyldige ultimo 2012, hvilket betød, at sagen om forslag til kommunale vandhandleplaner udgik på Byrådets møde den 10. december 2012.
  Vandplanerne er en udmøntning af EU's vandrammedirektiv, som opererer med 6-årige planperioder. Den første periode udløber i 2015.
  
  Staten har meddelt overfor KL at

  • kommunerne kan arbejde videre med indsatser på restaurering og genåbning
  • diverse puljer er klar til at modtage ansøgninger om projektmidler til restaurering og genåbning
  • indsatser med ændret vandløbsvedligeholdelse kan ikke gennemføres på nuværende tidspunkt for statslige midler
  • staten er stadig bundet op på miljømål og tidsplanen i vandrammedirektivet, som foreskriver god økologisk tilstand i 2015

  
  KL anbefaler, at Kommunerne går i gang med arbejdet, da DUT-midlerne til Kommunernes arbejde er afsat i peroden 2013-2015 og da der er mulighed for at søge midler til projekterne i 2013 og 2014. Med denne sag foreslår administrationen iværksættelse af dele af indsatserne under vandhandleplanen.
  
  Baggrunden er, at begrænset personalemæssig kapacitet samt den relativt lange proces omkring åbning og restaurering af vandløb kræver, at man går i gang nu, for at kunne nå i mål inden udgangen af 2015. Sidste frist for ansøgninger til de statslige puljer er ultimo 2014.
  Derudover kan det være et argument, at de statslige puljer til projekter måske er utilstrækkelige og kan risikere at 'løbe tør' undervejs.
  
  Valg af indsatser til iværksættelse
  Udkast til vandhandleplaner har været i offentlig høring hen over sommeren 2012. Høringssvar indgår i hvidbogen, som sammen med forslag til vandhandleplan har været behandlet på Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget i november 2012.
  
  Vandplanernes indsats i Gribskov Kommune er koncentreret omkring vandløb, hvor der skal restaureres 4 km, genåbnes andre 4 km og ændres vedligeholdelse i 40 km vandløb, hvis vandplanerne vedtages i uændret form. Herudover skal et regnbetinget spildevandsudløb sløjfes.
  
  En del af vandplanindsatsen kan gennemføres uden vedtagne vandplaner, fordi den er udmøntet i lovgivning. Dette gælder f.eks. de 10 m brede randzoner langs vandløb og søer i det åbne land. Disse zoner skal altså allerede respekteres i dag. NaturErhvervsstyrelsen er myndighed.
  
  Det omtalte spildevandsudløb er allerede sløjfet af Gribvand.
  
  Ændret vedligeholdelse kan ikke på nuværende tidspunkt iværksættes med hjemmel i Vandplanen.
  
  Arbejder med restaurering og åbning kan dog godt iværksættes. Arbejdet med restaurering omfatter 4 km vandløb på Tinghuse Å og sidetilløb til Tinghuse Å.
  Arbejdet med åbning omfatter i alt 4 km. strækninger, som er fordelt på Maglemose Å, Ørbyrenden, Annisse Vandløbet, Kædebro Å, Tinghuse Å, Bøgegrøften og Kjeldsø Å. Strækningerne er vist vedlagte kortbilag.
  
  Proces for restaurering / åbning af vandløb
  Der er langt fra idé til virkelighed i projekter om åbning og restaurering af vandløb. Nedenstående skema viser overblik over procestrin samt aktører. Det fremgår heraf, at der undervejs er flere beslutninger og afgørelser, som kan sætte en stopper for projekterne. Herunder skal der ske en politisk behandling i Kommunen af forprojekt og detailprojektet med eventuelle tilhørende ekspropriationer.
  Der er desuden klageadgang og mulighed for at begære sagen til taksation, hvilket erfaringsmæssigt kan lægge et par år til sagens behandling.
  
  Proces for behandling om sager vedr. åbning af vandløb og restaurering af vandløb.

  	Staten NEST, NST, MNK domstol	Gribskov Kommune Administration	Lodsejer og NGO	Gribskov Kommune Byråd fagudvalg
  Udarbejdelse af forprojekter		2013	2013
  Godkendelse af forprojekt hos NEST, herunder tilsagn om midler til udarbejdelse af detailprojekt 4 gange/år Sidste frist ultimo 2014	2013 2014
  Beslutning om videre forløb, herunder evt. beslutning om kommunal egenbetaling				2014
  Udarbejdelse af detailprojekt /vandløbsregulativer ?? herunder ekspropriation, aftaler, kompensation og budgetoverslag		2014 2015
  Forhøring af forslag til detailprojekt/regulativ			2014 2015
  Tilretning af detailprojekt/regulativ		x
  Beslutning om detailprojekt; herunder ekspropriation, aftaler, kompensation og budgetoverslag				2014 2015
  Meddelelse/annoncering af afgørelse vedr. detailprojekt og regulativ			2014 2015
  Evt. taksationssag i taksationskommision m.v.	x
  Evt. klagesag hos Miljø og Naturklagenævnet	x
  Endelig projekt godkendes af NEST ift. tildeling af midler og af NST ift. reguleringsprojekt	x
  Udbud		2014 2015
  Anlæg		2014 2015

  
  Vurdering
  Administrationen vurderer, at arbejdet vedr. restaurering og åbning af vandløbsprojekter bør sættes iværk nu mhp. at det indledende arbejde med udarbejdelse af forprojekter og behandling af disse hos Natur og Erhvervsstyrelsen kan gennemføres inden udgangen af 2013.
  Administrationen vurderer, at arbejdet med åbning og restaurering af i alt 8 km vandløb bør deles op i mindre projekter for sammenhængende vandløbsstrækninger.
  
  Lovgrundlag

  • Lovbekendtgørelse 932 af 24.09.2009 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturområder (miljømålsloven, gældende)
  • Lov 591 af 14.06.2011 om randzoner (gældende)
  • Lovbekendtgørelse 927 af 24.09.2009 om vandløb (gældende)
  • Bekendtgørelse 1022 af 30.10.2012 om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering (gældende). Omfatter også genåbning af rørlagte vandløb
    
    Økonomi

  Indsatsen efter vandplanerne skal finansieres af stats- og EU midler. Finansieringen omfatter både forberedelse og realisering af projekterne samt den afledte erstatning til berørte lodsejere. Hvis den afsatte økonomi ikke rækker, skal de statslige styrelser prioritere projekterne efter omkostningseffektivitet. Kriterier herfor er nærmere defineret i lovgivningen.
  
  Det er indarbejdet som en del af grundlaget for vandplanerne, at lodsejerne skal fuldt kompenseres for tab som følge af realisering af vandplanerne.
  
  Med Økonomiaftalen mellem KL og Staten for 2013 vedr. Vandplaner, Natura 2000-planer og Grøn Vækst samlelov er der aftalt DUT-midler til kommunernes administration. Gribskov Kommune modtager ca. 750.000 kr. pr. år i 2013-15 øremærket til arbejdet med vand- og natura 2000 planer.
  
  Ift. vandplanerne anslås der er være behov for 1-2 årsværk i løbet af en 3-årig periode. Det finansieres via de tildelte DUT midler som for 2013, 2014 og 2015 udgør ca. 450.000 kr/år.
  
  
  Miljøforhold
  Projekterne skal virke for miljøet - jf. Lov om Miljømål.
  
  
  Høring
  Under udarbejdelsen af forprojekter føres dialog med de enkelte lodsejere.
  
  
  Bilag
  Kort over vandløbsindsats.
  
  
  Indstilling
  Administrationen indstiller, at udvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

  1. at iværksætte udarbejdelse af forprojekter til åbning og restaurering af vandløb
  2. at iværksætte ansøgning til Natur og Erhvervsstyrelsen
  3. at afgørelser fra styrelsen vedr. åbning og restaurering af vandløb forelægges politisk mhp. beslutning om videre forløb

  
  
  Tidligere udvalgsbeslutninger
  Sagen har tidligere været behandlet af Plan- og Miljøudvalget, Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet.
  
  Forslag til kommunal vandhandleplan:
  D. 18.06.2012 vedtog Byrådet at sende forslaget til den kommunale vandhandleplan i høring. I den kommunale vandhandleplan fremgår både indsats og prioritering. Byrådet godkendte desuden den videre proces for vedtagelse af den kommunale vandhandleplan.
  
  Vedtagelse af den kommunale vandhandleplan
  Efter offentlighedsfasen vedtog henholdsvis Teknisk Udvalg d. 21.11.2012 og Økonomiudvalget d. 26.11.2012 den kommunale vandhandleplan. Godkendelse af den kommunale vandhandleplan var sat på Byrådets dagsorden d. 10.12-2012. Punktet udgik.
  
  Teknisk Udvalg den 10-04-2013:
  1. Tiltrådt med bemærkning om at iværksættelse af udarbejdelse af forprojekter sker efter aftale og i samarbejde med lodsejerne.
  2. Tiltrådt.
  3. Udgår.
  
  
  Beslutning
  Fagudvalgets anbefalinger tiltrådt.
  
  Fravær med afbud: Flemming Møller (G)
  
  
  
  
  
  87. Gribvand - ordinær generalforsamling 2013
  13.00A00 - 2013/07455
  
  Sagsfremstilling
  Formålet med denne dagsorden er at orientere Byrådet om det planlagte forløb af de forestående ordinære generalforsamlinger i kommunens selskaber Gribvand A/S og Gribvand Spildevand A/S og at Byrådet tager stilling til kommunens repræsentation på generalforsamlingerne, hvor kommunen skal varetage sine ejerinteresser.
  
  Gribvand A/S og Gribvand Spildevand A/S planlægger at afholde deres ordinære generalforsamlinger den 30. maj 2013, kl. 15.00. Generalforsamlingerne indkaldes med nedenstående dagsorden, som følger af vedtægternes standarddagsorden i punkt 6 og som har et to yderligere punkter, nemlig dels et forslag om et tillæg til Gribvand Spildevand A/S´ egen strategi og dels et forslag om vedtægtsændringer:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse
  4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport
  5. Valg af revisor
  6. Vedtagelse af tillæg til Gribvand Spildevand A/S´ egen strategi
  7. Vedtagelse af vedtægtsændringer
  8. Eventuelt

  Vedr. dagsordenens punkt 2
  På generalforsamlingerne vil bestyrelsens beretning blive aflagt med udgangspunkt i de præsentationer, der er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 1.
  
  Vedr. dagsordenens punkt 3 - 4
  Det bemærkes, at udkast til årsrapporter for 2012 og bestyrelsernes forslag til anvendelse af overskud/dækning af tab først vil kunne foreligge til politisk behandling, når selskabernes bestyrelser har haft lejlighed til at behandle dem på sine møder den 9. april 2013.
  
  Revisionen har til brug for Teknisk Udvalgs behandling af sagen på mødet den 10. april 2013 udarbejdet et notat af 19. marts 2013 med en beskrivelse af revisionsprocessen. I notatet udtaler revisor, at de i forbindelse med revisionen frem til den 19. marts 2013 ikke var stødt på forhold, som indikerede et behov for, at revisor ville forsyne årsregnskaberne med en erklæring med forbehold, men at det måtte forventes, at der vil blive udarbejdet supplerende oplysninger vedr. de skattemæssige forhold. Notatet er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 2.
  
  Udkast til selskabernes årsrapporter for selskaberne blev omdelt vil blive eftersendt, således at de foreligger til behandling på Økonomiudvalgets møde den 15. april 2013 og til Byrådets møde den 29. april 2013.
  
  Vedr. dagsordenens punkt 5
  På generalforsamlingerne vil selskabernes bestyrelser indstille til genvalg af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som revisor for begge selskaber.
  
  Vedr. dagsordenens punkt 6
  Med hensyn til dagsordenens punkt 6 om tillæg til Gribvand Spildevand A/S´ egen strategi bemærkes, at "Strategi 2012-2017" blev godkendt på selskabernes generalforsamlinger den 30. april 2012 efter forudgående behandling på Byrådets møde samme dag.
  
  Supplerende undersøgelser, beregninger samt nyt lovgrundlag har vist, at det er mere fordelagtigt, hvis der arbejdes hen mod centralisering af spildevandsrensningen på 2 anlæg frem for 3, som fremgik af strategien fra 2012. Der peges nu på et langsigtet mål om at nedlægge alle renseanlæg bortset fra Helsinge og til gengæld opføre et nyt renseanlæg ved Højelt. Forslaget er begrundet med følgende:

  • billigere drift og gennemførsel af diverse effektiviseringstiltag
  • synergier ift. sparet bassinudbygning i Gilleleje by, hvor det nuværende renseanlæg fremover kan ombygges til overdækkede stuvningsbassiner
  • renseanlæg i bynære områder undgås
  • fremtidssikring ift. eventuelle samarbejder om spildevandsrensning med andre selskaber
  • miljømæssig gevinst ift. udledning af spildevand langt fra vandløb, kyst og badestrand

  
  Gennemførsel af strategien vil kræve de sædvanlige godkendelser ift. love inden for plan, miljø, natur og byggeri. I den forbindelse vil der bl.a. skulle laves VVM-screening, miljøvurdering og spildevandsplan. Gribvands strategi går på gennemførsel frem mod 2019.
  
  Bestyrelsens forslag til revideret strategi for Gribvand Spildevand A/S er vedhæftet som Bilag 3. Strategien udgør en væsentlig beslutning, som skal godkendes af ejeren. Administrationen indstiller, at den reviderede strategi godkendes og at målsætningen om en reduktion til 2 renseanlæg indarbejdes i spildevandsplanen inden den sendes i høring.
  
  Vedr. dagsordenens punkt 7
  Den 28. februar 2011 besluttede Byrådet at bemyndige administrationen til at igangsætte arbejdet med valg af forbrugerrepræsentanter i Gribvand Spildevand A/S´ bestyrelse. Denne beslutning tog afsæt i den dagældende bekendtgørelse fra oktober 2010 om forbrugerindflydelse i vandselskaber, der fastsatte en frist til 30. juni 2011 til gennemførelse af valget. Efter en udbredt kritik i branchen af bekendtgørelsens regler besluttede forligspartierne bag vandsektorloven i marts 2011 at udskyde fristen for gennemførelse af forbrugerrepræsentationsvalget.
  
  I sommeren 2012 trådte en ny bekendtgørelse om forbrugerindflydelse i vand- og spildevandsselskaber i kraft. De væsentligste ændringer var en længere tidsfrist for gennemførelse af forbrugerrepræsentationsvalget og mere lempelige krav til information ved valget.
  
  Forbrugerindflydelsen skal sikres ved, at forbrugerne i vandselskabet, dvs. de ledningsejende selskaber, vælger mindst 2 medlemmer til bestyrelsen. Der er ikke krav om valg af forbrugere til bestyrelsen i serviceselskaber, holdingselskaber og selskaber, der udøver tilknyttet aktivitet (der er således ikke krav om forbrugervalg i Gribvand A/S).
  
  Første forbrugerrepræsentationsvalg skal være gennemført senest den 31. december 2013 og forbrugerrepræsentanterne skal senest indtræde indtræde i bestyrelsen på den førstkommende ordinære generalforsamling efter valget. Disse frister giver mulighed for koordination i forhold til kommunalvalget den 19. november 2013, således at eventuelle nye politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer og valgte forbrugerrepræsentanter kan indtræde i bestyrelsen samtidigt.
  
  Bestyrelserne for Gribvand-selskaberne har drøftet bestyrelsessammensætningen i begge selskaber med udgangspunkt i de nye regler om forbrugervalg. Forslaget fra bestyrelserne er:

  I Gribvand A/S skal bestyrelsen fortsat skal bestå af 6 medlemmer, nemlig 4 generalforsamlingsvalgte medlemmer, der udpeges på det konstituerende byrådsmøde efter kommunalvalget, og 2 medarbejderrepræsentanter udpeget på frivilligt grundlag. Der skal ikke være forbrugerrepræsentanter i bestyrelsen, idet der som nævnt ovenfor ikke er noget krav herom i lovgivningen og idet der ikke ses at være behov for forbrugerrepræsentation i dette selskab, der alene fungerer som serviceselskab og holdingselskab.

  I Gribvand Spildevand A/S skal bestyrelsen ligeledes bestå af 6 medlemmer, nemlig 4 generalforsamlingsvalgte medlemmer udpeget på det konstituerende byrådsmøde efter kommunalvalget og 2 forbrugerrepræsentanter.
  
  Det har været overvejet, om medarbejderrepræsentanter skulle tilbydes plads også i Gribvand Spildevand A/S´ bestyrelse. Advokatfirmaet Horten har imidlertid oplyst, at dette ikke vil være muligt, fordi der ikke er medarbejdere i Gribvand Spildevand A/S (alle medarbejdere er ansat i Gribvand A/S) og den hidtidige ordning kan således ikke opretholdes. Som konsekvens heraf har det været overvejet, om medarbejderrepræsentanter i Gribvand A/S kunne tilbydes observatørstatus i Gribskov Spildevand A/S´ bestyrelse. Administrationen har rådført sig med Advokatfirmaet Horten, der har oplyst, at det ikke vil være muligt at indarbejde bestemmelser i selskabets vedtægter, der formaliserer en generel ret for medarbejderne til at deltage i bestyrelsesmøderne, men at der kan indarbejdes en bestemmelse i bestyrelsens forretningsorden, hvori bestyrelsen udtrykker en hensigt om at lade de 2 medarbejdervalgte repræsentanter i Gribvand A/S deltage som observatører under bestyrelsesmøderne i Gribvand Spildevand A/S, da bestyrelsen vurderer, at det vil tilføre værdi i forhold til bestyrelsens konkrete opgavevaretagelse. Observatører vil alene have taleret og ikke stemmeret på bestyrelsesmøderne. Administrationen vurderer, at dette vil være en tilfredsstillende løsning og vil påse, at bestyrelsens forretningsorden udformes i overensstemmelse med Hortens forslag.
  
  Gribvand-selskaberne bestyrelser har fået udarbejdet et udkast til valgregulativ, der er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 4. Tidsplanen for gennemførelse af forbrugervalget er vedhæftet som Bilag 5.
  
  Gribvand-selskabernes udkast til reviderede vedtægter for Gribvand A/S er vedhæftet som Bilag 6.
  
  Gribvand-selskabernes udkast til reviderede vedtægter for Gribvand Spildevand A/S, der i punkt 8 tager højde for de nye regler om forbrugervalg, er vedhæftet som Bilag 7.
  
  Gribvand-selskabernes bestyrelser har benyttet lejligheden til at indarbejde diverse redaktionelle ændringer i forslagene til nye vedtægter. Således er bestemmelsen om valg af bestyrelsesmedlemmer på hvert års ordinære generalforsamling udgået af punkt 6, idet det fremgår af punkt 8, at de generalforsamlingsvalgte medlemmer vælges på Byrådets konstituerende møde efter kommunalvalget for en 4-årig periode og at de bestyrelsesmedlemmer, som blev udpeget af Byrådet efter kommunalvalget i 2009 (både politikere og det eksterne medlem), fortsætter indtil udgangen af 2013.
  
  Administrationen indstiller, at udkastet til reviderede vedtægter vedtages.
  
  Bemyndigelse til borgmesteren
  Administrationen anbefaler, at Byrådet anmoder borgmesteren om at medvirke til at sikre, at der på selskabernes generalforsamlinger den 30. maj 2013 træffes beslutninger i overensstemmelse med de i sagsfremstillingen nævnte dagsordenspunkter og indstillinger.
  
  Dette kan ske ved at borgmesteren bemyndiges til at repræsentere kommunen på Gribvand A/S´ generalforsamling den 30. maj 2013 for her at udøve kommunens stemmeret i overensstemmelse med beslutningerne på Byrådets møde den 29. april 2013 og ved at borgmesteren bemyndiges til at medvirke til at sikre, at der på Gribvand Spildevand A/S´ generalforsamling den 30. maj 2013 - hvor Gribvand A/S´ stemmeret udøves gennem bestyrelsen - træffes beslutninger i overensstemmelse med beslutningerne på Byrådets møde den 29. april 2013.
  
  
  Lovgrundlag
  Bekendtgørelse nr. 772 af 16. juni 2012 om forbrugerindflydelse i vandselskaber.
  
  
  Økonomi
  -
  
  
  Bilag
  Bilag 1: Bestyrelsen beretning
  Bilag 2: Revisornotat af 19.03.2013
  Bilag 3: Revideret strategi for Gribvand Spildevand A/S
  Bilag 4: Udkast til valgregulativ
  Bilag 5: Tidsplan for forbrugervalg
  Bilag 6: Udkast til reviderede vedtægter for Gribvand A/S
  Bilag 7: Udkast til reviderede vedtægter for Gribvand Spildevand A/S
  Bilag 8 (vedr. dagsordenens punkt 3-4 / omdelt på Teknisk Udvalgs møde / sendt pr. mail til Økonomiudvalget 11.04.): Gribvand A/S Årsrapport 2012
  Bilag 9 (vedr. dagsordenens punkt 3-4 / omdelt på Teknisk Udvalgs møde / sendt pr. mail til Økonomiudvalget 11.04.): Gribvand Spildevand A/S Årsrapport 2012
  
  
  Indstilling
  Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

  1. at bemyndige borgmesteren til at repræsentere kommunen på Gribvand A/S´generalforsamling den 30. maj 2013
  2. at bemyndige borgmesteren til at medvirke på Gribvand Spildevand A/S´ generalforsamling den 30. maj 2013

  
  
  Tidligere udvalgsbeslutninger
  Teknisk Udvalg den 10-04-2013:
  1. Tiltrådt
  2. Tiltrådt
  
  Jannich Petersen med afbud.
  
  
  Beslutning
  Anbefalinger tiltrådt.
  
  Fraværende: Flemming Møller (G), Morten Jørgensen (G)
  
  
  
  
  
  88. Annoncering Ugeposten og netaviser 2013/ 2014
  00.13G00 - 2013/03911
  
  Sagsfremstilling
  Økonomiudvalget behandlede på møde den 4. marts sag om annoncering i Ugeposten og bannerannoncering i netaviser. Udvalget skulle tage stilling til niveauet for kommunens fremtidige annoncering i Ugeposten samt hvorvidt udvalget ønskede at købe faste bannerannoncer i en eller flere netaviser.
  
  Økonomiudvalget besluttede at sende sagen i høring i Ældrerådet og Handicaprådet, inden der træffes endelig beslutning i sagen. Endvidere skulle evalueringen forelægges PMU 20.03.13 og TEK 10.04.13 m.h.p. bemærkninger.
  Sagen genoptages nu til beslutning.
  
  1. Baggrund og status
  Efter kommunesammenlægningen, besluttede Økonomiudvalget (ØU) et annoncekoncept, som indebar øget annoncering i forhold til de tidligere kommuners annoncering. I det nye koncept, lå ud over pligt til informationen, øget annoncering for kulturaktiviteter og aktiviteter og indsatser, som var med til at profilere kommunen.
  
  Kommunen havde efter udbud på annonceområdet i 2010, en kontrakt med Ugeposten, som løb frem til 31. marts 2012. Aftalen omfattede køb af 1-2 sider i Ugeposten hver uge. Senere har ØU besluttet, at reducere udgifterne til annoncering i Ugeposten, således at der som oftest, kun var en side pr. uge i Ugeposten, dog indenfor rammerne af kontrakten med Ugeposten.
  
  ØU behandlede på møde den 27. februar 2012 sag om ekstern kommunikation, herunder annoncering i Ugeposten og bannerannoncering på Nordkysten. Udvalget skulle tage stilling til niveauet for kommunens fremtidige annoncering, efter at en ny lov på især det tekniske område, gjorde det muligt at overgå til digital annoncering.
  
  Plan- og Miljøudvalget (PMU), Teknisk Udvalg (TEK) samt Økonomiudvalget besluttede på møder den 08. februar, 22. februar og 27. februar 2012 at udnytte den lovændring, der gav mulighed for at lovpligtig annoncering på det tekniske område kunne ske digitalt frem for i lokalaviser. Det blev samtidig besluttet, at evaluere denne praksisændring efter 1/2-1 år.
  
  På mødet den 27. februar 2012, hvor udvalget skulle tage stilling til eventuel yderligere reduktion af annoncering i Ugeposten, valgte udvalget delvist at overgå til digital annoncering på det tekniske område samt at fastholde serviceniveauet med en sides annonce om ugen. Det blev samtidigt besluttet, at kontrakten med Ugeposten blev indgået for ét år ad gangen fremover. Således udløber den nuværende kontrakt i foråret 2013.
  
  Med denne sag skal Økonomiudvalget drøfte niveauet for det kommende års annoncering. Da brugen af digital information hænger sammen med niveauet for annoncering i Ugeposten, er essensen af evaluering af digital information, taget med i punktet her. Evaluering af digital information, forelægges Plan og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg efterfølgende samtidig med at evalueringen også sendes til høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Herefter forventes Økonomiudvalget at genoptage sagen.
  Der henvises desuden til det lukkede dagsordenspunkt, Gribskov Kommunes annoncering - tilbud fra Ugeposten, hvoraf Ugepostens tilbud fremgår.
  
  2. Evaluering af digital annoncering på det tekniske område
  Lovændringen nævnt ovenfor muliggjorde, at annoncering alene kan ske via digitale medier. Alle tre udvalg (PMU, TEK og ØU) tilsluttede sig at Gribskov Kommune, som udgangspunkt, skulle udnytte denne mulighed. For at sikre en fortsat god service overfor borgerne, blev det samtidigt besluttet, at digital annoncering skulle kombineres med en fast rubrik i kommunens annonce i Ugeposten, som hver 14. dag i overskriftsform, orienterede om tilladelser / beslutninger i henhold til de givne love. Denne rubrik henviser desuden til yderligere information på Gribskov Kommunes hjemmeside. Den nye praksis er blevet understøttet af Borgerservice og bibliotekerne, som guider borgere i forhold til at finde information på hjemmesiden.
  
  Administrationen har mini-evalueret den digitale annoncering og set på antallet af henvendelser, klager, høringssvar med videre. Administrationen kan oplyse, at der ikke umiddelbart er indikationer af, at annonceringsformen har ændret ved borgeres reaktioner på høringer eller klagefrister. Der er ikke efterfølgende kommet klager over mere digital annoncering. Det vurderes desuden, at der hverken er kommet færre eller flere reaktioner end tidligere. Det har heller ikke været forventet, idet de direkte berørte i en sag fortsat skal have direkte besked om afgørelser og høringer. Idet de politiske udvalg fastholdt den korte annonce hver 14. dag i Ugeposten, har øvrige, mere perifere interessenter fortsat haft mulighed for at se, hvad der er offentliggjort digitalt de foregående par uger. Gribskov Kommune har således opretholdt et udvidet serviceniveau i forhold til lovens mulighed.
  
  Da den nye praksis trådte i kraft den 3. april 2012, indkom der en enkelt klage herom fra en borger samt en klage fra Ældrerådet. Ældrerådet har efterfølgende indbragt sagen for Folketingets Ombudsmand, alene med fokus på det uhensigtsmæssige i lovgivningen, hvilket til dato ikke har resulteret i yderligere bemærkninger om kommunens praksis. Udgangspunktet om at opretholde et fornuftigt digitalt serviceniveau har resulteret i, at åbningstider i Borgerservice samt på bibliotekerne er ændret, således at tilgængeligheden til pc'ere er øget. Administrationen kan i øvrigt oplyse, at langt det meste ansøgningsmateriale, klager m.v indkommer digitalt, hvilket vil sige at borgere og rådgivere generelt har adgang til digital kommunikation med kommunen, og dermed også til den digitale annoncering.
  
  Administrationen konkluderer på den baggrund, at den nuværende digitale annonceringsform med smidig sagsgang, suppleret med understøttende information hver 14. dag i kortfattede avisannoncer, fungerer tilfredsstillende. Det anbefales at fortsætte med dette serviceniveau. Det anbefales også, at ØU hører Ældrerådet og Handicaprådet om deres holdning til dette, da især Ældrerådet tidligere har haft meninger herom.
  
  3. Fremtidig annoncering i Ugeposten
  Ugeposten er kommunens eneste husstandsomdelte gratis avis og har fortsat et højt læsertal Kommunens annonce i Ugeposten er en relativ billig kanal, når kommunen gerne vil informere mange borgere om emner, som de ikke nødvendigvis selv er motiverede for at opsøge på kommunens hjemmeside. Vi ved fra undersøgelser i kommunens borgerpanel samt i forbindelse med forskellige kulturaktiviteter, at borgerne er opmærksomme på kommunens annonce, og de fleste skimmer den. Fra blandt andet sundheds- og kulturområdet ved vi desuden, at det er gennem annoncen, at borgerne bliver opmærksomme på tilbud og aktiviteter i kommunen.
  
  Ved at have en fast side i Ugeposten, som kommunen selv står for, opnår vi en god rabat.
  
  Økonomiudvalget kan beslutte, at fortsætte på samme niveau som hidtil, med en side om ugen, ind i mellem to sider, hvis der er særligt behov. Det giver et godt informationsniveau og giver synlighed og genkendelse. I dette serviceniveau ligger også annoncen hver 14. dag på det tekniske område.
  
  Hvis Økonomiudvalget ønsker, at der skal annonceres mere digitalt, kan annoncen i Ugeposten reduceres. Administrationen kan pege på to modeller for mindre trykt annoncering.
  
  Minimum model:
  Kommunen annoncerer primært via hjemmesiden. I denne model har GK ikke længere faste og hele sider i Ugeposten, og annoncerer kun det, som fortsat er lovpligtigt eller skønnes særligt nødvendigt af andre årsager. Annoncen i Ugeposten vil i så fald kunne reduceres med ca. 2/3 i forhold til i dag. De enkelte afdelinger indsender i denne model selv deres annonce til Ugeposten. Ugeposten placerer dem, hvor det nu passer i forhold til øvrige annoncer. Der sker ikke samling eller kvalitetssikring af annoncerne.
  
  Mellem model:
  Vi fastholder en fælles annonce med kommunens design, men reducerer omfanget, Det kan være en halv side én gang om ugen og indimellem en side, eller en hel side omkring hver anden uge.
  
  Tilbud fra Ugeposten fremgår af den lukkede dagsorden.
  
  4. Netaviser
  Der er nu to netaviser i Gribskov Kommune. Nordkysten.nu og Gribskovavisen.dk.
  Kommunen har siden 2009 fast købt bannerannoncer på Nordkysten.nu, jf. afsnittet Økonomi nedenfor, dog besluttede ØU på mødet den 5. november 2012 at stoppe med at købe ydelser af Nordkysten.nu.
  
  Efter at Nordkysten.nu i slutningen af 2012 blev erklæret konkurs, blev der i Skifteretten indgået aftale om videreførelse af avisen i nyt ejerskab og med ny redaktion. Nordkysten.nu drives nu videre med ny ejer og ny redaktion.
  
  Den nye netavis Gribskovavisen.dk, startes op som alternativ til Nordkysten.nu. Begge netaviser er interesserede i at indgå samarbejde med kommunen.
  
  Kredsen bag Gribskovavisen er Jack Juul og Jens Christian Ellekilde, som ejere af avisen. Redaktionen består af Allan Andersen, Berit Aagesen, Villy Nielsen og Morten Ringsted.

  Kredsen bag Nordkysten.nu er ansvarshavende redaktør Peter M. Hansen, annonceansvarlig Tobias T. Gehrcke og med Therese Adrian Danielsen, som journalist.

  Der har været holdt indledende møder mellem de to netavisers ejere og borgmesteren samt repræsentant for direktørgruppen. Det anbefales, at strategi for evt. annoncering /samarbejde med netaviserne fastlægges, som et led i den kommunikationsstrategi og oprustning på kommunikationsområdet, der er sat i gang. Sagen genoptages således senere på foråret i ØU. Det kan oplyses, at GK i 2012 har købt bannerannonce for 160.000,00 kr, herunder banner som viser kommunens nyheder som hentes automatisk via Rss feed, fra kommunens hjemmeside.

  
  5. Anbefaling
  Da Ældrerådet har vist interesse i beslutningen omkring digital annoncering, anbefaler administrationen, at evaluering af den nuværende praksis for digital annoncering - med Økonomiudvalgets evt. bemærkninger - sendes i høring i Ældrerådet og Handicaprådet, inden der træffes endelig beslutning i sagen. Næste møde i ældrerådet er den 8. marts 2013 og Handicaprådet 20. marts 2013. Endvidere forelægges evalueringen PMU 20.03.13 og TEK 10.04.13 m.h.p. bemærkninger.
  
  Sagen genoptages herefter på ØU den 15. april 2013 for beslutning. Den eksisterende aftale med Ugeposten vil fortsætte indtil der foreligger en beslutning.
  
  Vedr. kommunens samarbejde med netaviserne, anbefales - som nævnt ovenfor - at beslutning herom træffes i sammenhæng med kommunikationsstrategi og oprustning på kommunikationsområdet.
  
  
  Lovgrundlag
  Lov 1273 af 21.12.2011 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om planlægning og forskellige andre love (Digital annoncering, obligatorisk digital kommunikation, afskæring af klageadgang).
  
  
  Økonomi
  Der henvises til lukket dagsordenspunkt, Gribskov Kommunes annoncering - tilbud fra Ugeposten, hvoraf Ugepostens tilbud fremgår.
  
  
  Høring
  Tilbagemelding fra Plan- og Miljøudvalget og teknisk udvalg:
  Plan- og Miljøudvalget indstiller til Økonomiudvalget, at princippet med primært digital annoncering indenfor Plan- og Miljøudvalgets fagområde opretholdes samt at afgørelser, tilladelser mv. fortsat , samlet i kort annonce, annonceres i Ugeposten, hver 14 dag.
  
  Teknisk udvalg har drøftet sagen på mødet den 10. april. Tilbagemelding fra teknisk udvalg forelægges mundtligt på mødet.
  
  Tilbagemelding fra, Ældreråd og Handicapråd:
  Handicaprådet har følgende bemærkninger:
  Rådet anbefaler at man fastholder nuværende niveau for annoncering i Ugeposten. Rådet ligger til grund, at mange borgere har stor glæde af Ugeposten, og det er der man følger med og ser hvad der sker i kommunen.. Det er ikke alle, som ser den digitale annoncering, med mindre man er interesseret i noget specielt. Derfor fortsat vigtigt med annonce i Ugeposten.
  
  I forhold til netaviser, er det rådets opfattelse, at der nu er flere forskellige netaviser der dækker kommunen, og ikke én netavis, som mange læser. Det anbefales derfor, at behovet for annoncering i netaviser vurderes fra gang til gang.
  
  Ældrerådet har følgende bemærkninger:
  Ældrerådet mener, at kommunen som minimum skal opretholde den nuværende annonceordning i Ugeposten. Det er fint også at annoncere på de digitale netaviser, men denne annoncering kan ikke erstatte annonceringen i Ugeposten.
  
  
  Bilag
  -
  
  
  Indstilling
  Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:

  1. At niveauet for annoncering i Ugeposten fastholdes på niveauet for 2012
  2. At der fortsat annonceres digitalt på det tekniske område, suppleret med en kort annonce i Ugeposten hver 14 dag

  
  
  Tidligere udvalgsbeslutninger
  Økonomiudvalget drøftede sagen den 4. marts og besluttede at sende sagen i høring i Ældrerådet og Handicaprådet, inden der træffes endelig beslutning i sagen. Endvidere skulle evalueringen af digital annoncering forelægges PMU 20.03.13 og TEK 10.04.13 m.h.p. bemærkninger.
  
  I forhold til brug af annoncering i nataviser, besluttede udvalget at afvende ny kommunikationsstrategi.
  
  
  Beslutning
  pkt. 1. Tiltrådt med mindre tilretninger.
  pkt. 2. Tiltrådt.
  
  Fravær med afbud: Flemming Møller (G)
  
  
  
  
  
  89. Erhvervsforhold - Fælles initiativer for ETU/ARB 2013
  24.00A00 - 2012/54033
  
  Sagsfremstilling
  Byrådet har i forbindelse med Planstrategi 2012 markeret, at der i Gribskov Kommune skal være et sundt, dynamisk og levende erhvervsliv, der skaber aktivitet og arbejdspladser lokalt. Virksomheder skal være godt klædt på til at håndtere fremtidens udfordringer, bidrage til en bæredygtig udvikling og danne rammen for et rummeligt arbejdsmarked.
  
  Som led i udmøntning af Planstrategi 2012, igangsatte Arbejdsmarkedsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget d. 18.4.2012 10 fælles initiativer i 2012 der alle kunne bidrage til at øge beskæftigelsen og styrke erhvervslivet. På et fællesmøde den 11.12.2012 drøftede de to udvalg status for arbejdet i 2012 samt emner for et sæt nye fælles initiativer for 2013.
  
  På baggrund af drøftelserne på det fælles møde den 11.12.2012 præsenterer administrationen nu vedlagte forslag til fælles initiativer mellem de to udvalg for 2013.
  
  
  Lovgrundlag
  -
  
  
  Økonomi
  -
  
  
  Bilag
  Forslag til ARB/ETU fælles erhvervs- og beskæftigelses initiativer i 2013
  
  
  Indstilling
  Arbejdsmarkedsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget anbefaler Økonomiudvalget at indstille til Byrådet:

  1. at godkende og igangsætte vedlagte forslag til fællesinitiativer for 2013

  
  
  Tidligere udvalgsbeslutninger
  Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 20-02-2013:

  1. Tiltrådt
  2. Tiltrådt

  
  Fraværende: Børge Sørensen
  
  Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 05-03-2013:

  1. Tiltrådt

  Fraværende: Børge Sørensen
  
  
  Beslutning
  Anbefaling tiltrådt.
  
  Fravær med afbud: Flemming Møller.
  
  
  
  
  
  
  Efterretningssager
  
  90. Generel information om Munkeruphus
  19.00G00 - 2013/09574
  
  Sagsfremstilling
  Borgmesteren ønsker en generel drøftelse af økonomien omkring Munkeruphus.
  
  Der har den 21. februar 2013 været afholdt møde med formanden for Munkeruphus Mogens Granborg, bestyrelsesmedlem Inga Flemmer og fra Gribskov Kommunen deltog borgmester Jan Ferdinandsen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget Ulla Dræbye, samt administrationen.
  
  Der vil ske en orientering fra mødet, herunder særligt om økonomien og de samarbejdsflader, der arbejdes med i forhold til Tegners museum og Esrum Kloster.
  
  Der har været faldende besøgstal. I 2010 var det ca. på 10.000, i 2011 på ca 8.000 og i 2012 på 5.900. Der arbejdes derfor benhårdt på at tiltrække mere publikumsstærke udstillinger.
  
  Økonomi
  Munkeruphus modtager et årligt kommunalt tilskud på:
  245.900 kr samt 81.100 kr,- tidligere overgangsordning
  
  
  Bilag
  Notat om øget tilskud til Munkeruphus
  
  
  Indstilling
  Administrationen anbefaler at

  1. ØU tager orienteringen til efterretning

  
  
  Tidligere udvalgsbeslutninger
  Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 15-05-2012:

  1. Taget orienteringen til efterretning.
  2. Kultur- og Idrætsudvalget videresender sagen til ØU med anbefaling om, at ØU giver underskudsdækning. En del af finansieringen kan eventuelt anvises fra puljen afsat til Kunsthus og Munkeruphus, jf. budgetaftalen for 2010.

  Fraværende: Peter Jarl Sahlberg
  
  Økonomiudvalgets beslutning den 04-06-2012 og Byrådet tiltrådte den 03.09.2012. O stemte imod punkt 2 i indstillingen.

  1. Taget til efterretning.
  2. Tiltrådt at ØU giver underskudsdækning på 0,5 mio kr. for et år (2013) finansieret af ØU bufferpulje. Den resterende del op til 750.000 finansieres af pulje afsat til Kunsthus og Munkeruphus. Beslutning sker under forudsætning af, at KIU arbejder videre med samdriftsmuligheder etc. og at ØU får en status på dette ultimo 2012.

  
  
  Beslutning
  Taget til efterretning med bemærkning om at ØU ønsker at se en status fra KIU i august.
  
  Fraværende med afbud: Flemming Møller (G), Morten Jørgensen (G).
  
  
  
  
  
  91. Kloakering af Rågeleje - Udsholt (Tillæg nr 16 til spildevandsplan for tidl. Græsted-Gilleleje Kommune)
  06.00P00 - 2012/01258
  
  Sagsfremstilling
  Baggrund
  Det reviderede forslag om kloakering af ca. 500 ejendomme i Rågeleje-Udsholt (tillæg nr. 16) blev sendt i høring i december 2012. Sagen skulle derefter behandles politisk igen, hvis der indkom høringssvar. Alternativt skulle planforslaget betragtes som vedtaget.
  
  Forudsætningen for forslaget om kloakering var, at Gribvands økonomi fulgte ejerstrategien, som fastslog, at Gribvand skal udnytte det givne prisloft.
  
  Ved Byrådets beslutning om takster for 2013, blev der sat en takst der ikke udnytter prisloftet. Tids- og investeringsplanen for Gribvand hænger sammen med taksterne og dermed indtægter og lånemuligheder for selskabet. Dette betyder, at tidshorisonten for en eventuel kloakering af Rågeleje-Udsholt må koordineres ift. til kommende beslutninger om takster.
  
  Administrationen har noteret sig, at Byrådet ønsker en drøftelse af Ejerstrategien i 2. kvartal 2013.
  
  Sagens forløb
  Området er i spildevandsplanen for Græsted Gilleleje Kommune udlagt som perspektiv-område, hvor der i planperioden skal foretages undersøgelser af behov og mulighed for kloakering. Der har længe været ytret ønske om, at området blev kloakeret. Dette både for at beskytte vand- og vådområder og fordi mange af de private spildevandsanlæg efterhånden var udtjente. Derudover var der flere steder problemer med højtstående grundvand som gør, at nuværende spildevandsanlæg ikke fungerer.
  
  I november 2011 blev der afholdt borgermøde for lodsejere i Rågeleje Udsholt.
  Borgermødet blev en stor succes med deltagelse af mindst 120 borgere, politikere og embedsmænd fra både Gribskov Kommune og Gribvand.
  På mødet blev der redegjort for miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved h.h.v. kloakering og private anlæg. Kloakering vurderes at være den miljømæssigt bedste løsning, som prismæssigt er at sammenligne med private anlæg, idet prisen dog varierer på de enkelte grunde.
  
  I marts 2012 og i april 2012 blev der holdt yderligere to møder med grundejerforeningerne i området, hvor der blev drøftet bl.a. afgrænsning af området.
  
  På baggrund af borgermøde, møder med grundejerforeningerne mv. blev tillæg til spildevandsplanen efter politisk behandling sendt i 8 ugers høring. Der indkom 24 høringsvar som blev fremlagt for Teknisk Udvalg i november 2012. Konklusionen var helt overvejende positiv og der var en lang række borgere der ønskede at blive inkluderet i kloakeringen.
  
  På baggrund af dette, blev et revideret tillæg, der tog hensyn til det stærke ønske om at blive inkluderet i kloakeringen efter politisk behandling sendt i 8 ugers høring i december 2012.
  
  Der er indkommet ét svar, som primært handler om selve måden at kloakere på. Svaret har ikke givet anledning til, at administrationen vil foreslå ændringer i forslaget til spildevandsplan.
  
  Vurdering
  Administrationen vurderer:

  • at de lodsejere, som er berørt af forslaget langt overvejende er positive overfor forslaget
  • at kloakering er en god løsning ud fra miljømæssige og samfundsøkonomisk betragtninger
  • at lodsejerens finansiering af kloakering glider nemmere, hvis den varsles i god tid
  • at der er behov for nærmere afklaring ift. kommende indtægter og lånemuligheder for Gribvand, inden man træffer beslutning om tidsplan for kloakering af Rågeleje-Udsholt
  • at snarlig afklaring er ønskelig af hensyn til forventningsafstemning med lodsejerne om behov for renovering af eksisterende anlæg

  
  
  Lovgrundlag
  Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 § 32; Kommunen skal lave plan for hvordan spildevand skal renses og afledes til vandløb, søer og hav. Herunder skal der være en tidsfølgeplan for anlægsarbejderne.
  
  
  Økonomi
  Udgifter til eventuel kloakering skal afholdes af Gribvand. Grundejer skal dog afholde udgifter til tilslutningsbidrag samt kloak på egen grund.
  
  Hvis der ikke kloakeres, skal eksisterende private spildevandsanlæg leve op til de renseklasser, som fremgår af landsplandirektivet. Det vil være forbundet med udgifter for mange lodsejere, at bringe anlæggene op til gældende miljøkrav.
  
  
  Miljøforhold
  Mhp. at beskytte vandområder mod forurening skal såvel offentlig kloak som private spildevandsanlæg leve op til krav i miljølovgivningen.
  De eksisterende private spildevandsanlæg vurderes at udgøre en uforholdsmæssig stor belastning ift. vand-og vådområder i området samt give udgøre en trussel ift. den beskyttede art Grøn Mosaikgguldsmed.
  
  
  Høring
  Forslag til tillæg til spildevandsplan har været i 8 ugers høring.
  
  
  Bilag
  -
  
  
  Indstilling
  Administrationen indstiller, at Teknisk udvalg anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

  1. at drøfte sagen dels i forhold til høringssvar, dels i forhold til om der er behov for yderligere dialog med Gribvand om finansieringsmuligheder.
  2. at godkende spildevandsplanen

  
  
  Tidligere udvalgsbeslutninger
  28. marts 2012 TEK, 16. april 2012 ØU og 30. april 2012 BY, ejerstrategi for Gribvand vedtages med fuld udnyttelse af prisloftet
  
  16. maj 2012 TEK, 4. juni ØU, 18. juni BY, vedtaget at sende tillæg nr. 16 om kloakering af en del af rågeleje Udsholt området i 8 unders høring
  
  21. november TEK, høringssvar bliver fremstillet, konklusion, at yderligere 58 ejendomme inkluderes i kloakeringen
  
  21. november 2012 TEK, 26. november ØU, 10. december 2012 BY, vedtaget at sende det reviderede tillæg om kloakering i dele af Rågeleje Udsholt i 8 ugers høring.
  
  4. marts 2013, Byrådet vedtog nye takster for 2013, der ligger under fuld udnyttelse af prisloftet
  
  TEK 10.marts 2013:
  1. Tiltrådt
  2. Udgår, og genoptages til fornyet behandling, når der foreligger en afklaring vedr. første beslutning.
  
  
  Beslutning
  Tilbagesendes til fagudvalget
  
  Fravær med afbud: Flemming Møller (G)
  
  
  
  
  
  
  Sager behandlet på lukket møde:
  92: Udbud sundhed og social 2014: Mål og fokuseringer i udbuddet.
  Beslutning: Økonomiudvalget afgav sin indstilling til Byrådet.
  
  93: Udbud sundhed og social 2014: Udbuddets struktur og udbudsmodel
  Beslutning: Økonomiudvalget afgav sin indstilling til Byrådet.
  
  94: Henvendelse om etablering af nye almene boliger i Helsinge.
  Beslutning: Økonomiudvalget afgav sin indstilling til Byrådet.
  
  95: Forberedelse af køb af ejendom
  Beslutning: Økonomiudvalget afgav sin indstilling til Byrådet vedr. forberedelse af køb af ejendom.
  
  96: Forberedelse af køb af ejendom.
  Beslutning: Økonomiudvalget besluttede forberedelse af køb af ejendom.
  
  97: Forberedelse af udleje/ leje.
  Beslutning: Økonomiudvalget afgav sin indstilling til Byrådet vedr. forberedelse af udleje/leje.
  
  98: Forberedelse af salg af ejendom.
  Beslutning: Økonomiudvalget besluttede forberedelse af salg af ejendom.
  
  99: Forberedelse af salg af ejendomme
  Beslutning: Økonomiudvalget afgav sin indstilling til Byrådet vedr. forberedelse af salg af ejendomme.
  
  100: Forberedelse af salg af ejendom.
  Beslutning: Økonomiudvalget afgav sin indstilling til Byrådet vedr. forberedelse af salg af ejendom.
  
  101: Gribskov Kommunes annoncering - annoncering i Ugeposten og netaviser 2013.
  Beslutning: Økonomiudvalget besluttede serviceniveau for annoncering i Ugeposten og netaviser.
  
  Mødet startet:
  03:00 PM
  
  Mødet hævet:
  06:30 PM