Byrådet

Publiceret 16-12-2013

Mandag den 16-12-2013 kl. 19:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
244 RS4 2013
245 Låneramme 2013 Refinansiering af indefrosne ejendomsskatter
246 Ansøgning om kommunal lånegaranti til Helsinge Fjernvarme
247 Salg af Tofteskolen - udtalelse fra Statsforvaltningen
248 Kommunens styrelse mv. - Evaluering af § 17, stk 4 udvalg i Byrådsperioden
2010-2013
249 Økonomisk tilsyn med almene boliger 2011/2012
250 Udbud Social og sundhed 2014: Midler til gennemførelse af udbud
251 Kvalitetsrapport for skolerne, skoleåret 2012/2013
252 Skolebuskørsel - udbud
253 Faglokale på Bjørnehøjskolen
254 Kommuneplan 2013-25 - endelig vedtagelse
255 Endelig vedtagelse af Lokalplan 512.14 for lokalcenter Helsinge - Tofte
256 Godkendelse af Forslag til Lokalplan 511.02 for solenergianlæg ved
Ammendrup til offentlig høring
257 Vedtægtsændringer i 5 kystsikringslag
258 Gribvand - revideret betalingsvedtægt
259 Gribvand - takster for tømningsordningerne i 2014
260 Gribvand - takster for kloakforsyningen i 2014
261 Varmeforsyningsplan - endelig vedtagelse
262 Spildevandsplan 2013-2017 - endelig vedtagelse
263 Sommerarrangementer i Tisvildeleje
264 Temaudvalg om forebyggelse og sundhed: Afrapportering til Byrådet
265 Ældrerådsvalg 2013, behandling af modtaget valgklage
277 Gilleleje lystbådehavn, retablering efter storm og forhøjede vandstande den
5.-6. dec. 2013. TILLÆGSDAGSORDEN.

Efterretningssager
266 Salg af Pyramiden og det gamle Rådhus Vesterbrogade 54 og 56, 3250 Gilleleje

Lukkede
267 Forberedelse af salg af ejendom.
268 Forberedelse af salg af ejendom.
269 Køb af ejendom.
270 Forberedelse af salg af ejendom
271 Forberedelse af salg af ejendom.
272 Alkoholbevilling - Ansøgning om alkoholbevilling og nattilladelse.
273 Alkoholbevilling - Ansøgning om alkoholbevilling og nattilladelse.
274 Alkoholbevilling - Ansøgning om alkoholbevilling og nattilladelse samt
godkendelse af bestyrere.
275 Alkoholbevilling - Ansøgning om alkoholbevilling og nattilladelse samt
godkendelse af bestyrer.
276 Stillingsbesættelse. Direktør til de tekniske områder, borgerservice og IT.
Medlemmer:

Jannich Petersen

Jan Ferdinandsen

Bo Jul Nielsen

Kim Valentin

Lone Birgit Halskov Møller

Birgit Roswall

Pia Foght

Flemming Valdemar Trojel

Erik Kjølbæk Kjærsgaard

Michael Bruun

Ulla Dræbye

Poul-Erik Engel Høyer

Susan Kjeldgaard

Jørgen Emil Simonsen

Børge Sørensen

Klaus Nielsen

Janne Danielsen

Peter Jarl Sahlberg

Morten Jørgensen

Flemming Møller

Cannot Kroner

Anders Gerner Frost

Lasse Røssell

Godkendelse af dagsorden:
Pkt. 257. Vedtægtsændringer i 5 kystsikringslag sendes tilbage til Teknisk Udvalg til yderligere behandling.
Godkendt at behandle tillægsdagsorden pkt. 277 Gilleleje lystbådehavn, retablering efter storm og forhøjede vandstande den 5.-6. dec. 2013, der er sendt til Byrådet den 13.12.
Dagsordenen herefter godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:
a) En gruppe brugere af det gamle rådhus i Gilleleje har afleveret en underskriftsindsamling med 336 underskrifter vedrørende bevarelse af huset som fortsat kulturhus for byens borgere.
b) Jf. Byrådets forretningsorden § 7 h er spørgetiden suspenderet fra 1. oktober 2013 til 1. februar 2014.
c) Pkt. 266. Salg af Pyramiden og det gamle Rådhus Vesterbrogade 54 og 56, 3250 Gilleleje, har været sat til afstemning i Plan- og Miljøudvalget og i Økonomiudvalget. Det er en fejl, da det drejer sig om en efterretningssag.
d) Byrådet holdt pause kl. 17.40-19.00. Desuden blev byrådsmødet suspenderet kl. 21.10-21.20 under behandling af tillægsdagsordenen pkt. 277 Gilleleje lystbådehavn, retablering efter storm og forhøjede vandstande den 5.-6. dec. 2013.

Åbne

244. RS4 2013
00.32Ø00 - 2013/30003

Sagsfremstilling
Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for resultatrapportering, kaldet resultatstatus (RS).

Formålet med resultatstatus er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, hvordan det går i den enkelte resultatansvarlige enhed/område i Gribskov Kommune. Resultatstatus formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

Fra og med 2013 udarbejdes 4 årlige resultatstatus på følgende tidspunkter:

1. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i februar (lille)
2. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i maj (stor)
3. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i september (lille)
4. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i november (stor)

Resultatstatus markeret med (lille) indeholder primært en økonomiopfølgning, mens Resultatstatus markeret med (stor) tillige indeholder en opfølgning på en række andre parametre.

Denne fjerde resultatstatus indeholder:

Ansøgninger om tillægsbevillinger og omplaceringer
Opfølgning på på kvalitet

Fokus i denne fjerde resultatstatus er Bevillingsstyring. Der skal søges tillægsbevillinger/omplaceringer for de områder, hvor der forventes afvigelser til det korrigerede budget.

Den fjerde resultatstatus er desuden en "Stor" resultatstatus, det betyder, at rapporteringen skal give mulighed for, ud over økonomiske data, at orientere sig om data vedr. mængder, kvalitetsdata, vurderinger af effektiviseringsindsatser m.m.

Samlet overblik

Der forventes på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på Ordinær drift i niveau 16,8 mio. kr., som er en afvigelse på 0,7% ift. det korrigerede budget.

Der forventes et merforbrug på BØR, SSU og ARB på tilsammen 27,0 mio. kr., omvendt forventes mindreforbrug på DTO, KIU og ØU på tilsammen 43,8 mio. kr. I tabellen herunder fremgår resultaterne for de enkelte udvalg.

På Ordinær Drift søges om en tillægsbevilling på 7,4 mio. kr. (mindreforbrug), trods et forventet mindreforbrug på 16,8 mio. kr., det er fordi en stor del af mindreforbruget skyldes periodiseringer, dvs. en rækker udgifter, der er budgetterede i 2013, nu forventes at forfalde i 2014, og disse midler forventes overført til 2014. Det drejer sig fx. om sparede lønudgifter fra lærerkonflikten, som det er besluttet at fastholde på Børneområdet for at kompensere for lock-outens konsekvenser for eleverne.

Herudover viser denne RS merudgifter på Finansiering på 7,9 mio. kr. og mindreudgifter på Ordinær anlæg, Byudvikling og Forsyningsområdet med hhv. 35,7 mio. kr., 7,4 mio. kr. og 7,0 mio. kr.

Det Tekniske Område

Resultatet for Det tekniske område viser et forventet mindreforbrug på 0,6 mio. kr., som er en afvigelse på 0,5%. Der indstilles budgetændringer for 0,3 mio. kr., hvoraf 0,3 mio. kr. tilføres kassebeholdningen.

Resume af forudsætninger
Konklusionerne på Det Tekniske Område i forhold til nødvendige indsatser og mindreforbrug er baseret på forudsætninger om, at der ikke kommer nogen jordforureningssager i 2013, idet der tidligere har være afsat midler til evt. jordforureningssager. Vurderingen er imidlertid at der ikke kommer nogen jordforureningssager i 2013, med et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. som resultat.

Resume af årsager
De primære årsager til det forventede mindreforbrug på 0,6 mio. kr. indenfor Det Tekniske Område skyldes:

Et merforbrug på vejområdet ramme 310 på 2,2 mio. kr. primært som følge af at et forventet merforbrug på 2,7 mio. kr. som følge af stigning i belysningsudgiften til DONG samt gennemførelse af projektet vedr. overdragelse af belysningsudgiften til de private veje og at der er foretaget afregning af vejafvandingsbidrag. Endvidere er der et forventet mindreforbrug på 0,7 mio. kr. fra de øvrige områder under administration vejområdet.

Der har været en tilbageholdenhed på projekter indenfor ramme 313 Vand, med et mindreforbrug på i alt 1,0 mio. kr. som resultat, grundet forventet merforbrug på vejbelysning som angivet ovenfor.

Der forventes et mindreforbrug på ramme 314 Kollektiv trafik på 1,0 mio. kr. som følge af et mindreforbrug på busdrift, der kan henføres til udskydelsen af udfasningen af klippekort som rejsehjemmel.

På Ejendomsudgifter indenfor ramme 318 Ejendomsudgifter, TEK forventes et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. Dette sammensætter sig primært af færre udgifter til ejendomsskat på 0,2 mio. kr., husleje på 0,1 mio. kr., samt et forventet mindreforbrug på 0,3 mio. kr. til gartner.

Der forventes et mindreforbrug på ramme 320 Plan og Byg på ialt kr. 0,4 mio. kr. Dette mindreforbrug skyldes primært et forventet mindreforbrug på jordforureningssager på 0,5 mio. kr. som følge af en vurdering af, at der ikke kommer nogen jordforureningssager i 2013, samt et merforbrug på driftsudgifter på 0,1 mio mio. kr. som følge af at DUT midler til Natura 2000 og vandhandleplanerne fejlagtigt blev fjernet i forbindelse med ændring af lønsumsbudgettet ved den nye organisering.

På ramme 321 Beredskab forventes der et merforbrug på 0,2 mio. kr. Merforbruget skyldes en indgået ny brandslukningsaftale med Falck, der giver et merforbrug på 0,1 mio. kr. pr. år første gang i 2013. Et merforbrug til uddannelse på 0,1 mio. kr. i forbindelse med indkøb af ny redningsbåd, samt et merforbrug som følge af beslutningen om at bibeholde slangetender ved Helsinge Station.

Endelig forventes der et merforbrug på Ejendomsudgifter indenfor ramme 328 på 0,1 mio. kr., hvilket skyldes merforbrug til vedligehold på 0,1 mio. kr.

Omplaceringer og tillægsbevillinger
Der søges omplaceret for i alt 2,0 mio. kr. 1,0 mio. fra delramme 31340 Vand til delramme 31050 Udendørsbelysning og trafiksignaler, samt 0,7 mio. kr. fra delramme 31060 Administration vejområdet til delramme 31050 Udendørsbelysning og trafiksignaler, til finansiering af merforbruget på belysningsudgiften til DONG, samt til gennemførelsen af projektet vedr. overdragelsen af belysningsudgiften til de private veje.

Endvidere søges der omplaceret 0,3 mio. kr. fra delramme 31410 Busdrift til delramme 32120 Redningsberedskab, for at dække det merforbrug der er på beredskabsområdet, som følge af den indgået brandslukningsaftale med Falck, ekstra uddannelse i forbindelse med indkøb af ny redningsbåd, samt bibeholdelse af slangetender ved Helsinge Station.

Endelig søges der tillægsbevillinger, der skal til og fra kassebeholdningen for i alt 0,3 mio. kr., der fordeler sig som:

Til Kassebeholdningen

31410 Busdrift under Kollektiv trafik	-0,8 mio. kr.
31810 Materialegårde	-0,1 mio. kr.
31811 Grønne områder	-0,3 mio. kr.
31821 Entreprise 1+2	-0,3 mio. kr.

Fra kassebeholdningen
0,3 mio. kr. tages fra kassebeholdningen til delramme 31340 Vand, som følge af manglende budget ift. harmonisering af ejendomsskatter.

Tilførsel af DUT midler til Natura 2000 og vandhandleplanerne 0,8 mio. kr. til delramme 32001 Myndighed, driftsudgifter tages ligeledes fra kassebeholdningen.

Ligesom merforbruget på 0,1 mio. kr. på delramme 32810 Beredskab tages fra kassebeholdningen

Børneudvalget

I RS 3 var arbejdet med at få det nye budget på plads i fuld gang og som beskrevet i tidligere behandlinger i Børneudvalg, Økonomiudvalg og byråd skal der i RS 4 ske en vurdering af det endelige niveau for den tekniske overbudgettering. Det er vurderingen at budgettet i 2013 sammenholdt med det forventede regnskab kan rumme at fjerne de 25 mio.kr. I økonomioversigten er budgettet endelig tilpasset og fordelt på de nye rammer og delrammer. Det samme arbejde der er lavet vedr. budget 2013 er samtidig i gang for 2014 og fremefter. I RS 1 2014 vil det fremgå om de 25 mio. kr. ligeledes kan fastholdes som niveauet for tilretningen af budgettet for 2014 og frem.

Som det fremgår af oversigten forventes der et merforbrug på Børneudvalgets område på 0,4 mio. kr., som svarer til en afvigelse på 0,05 % i forhold til korrigeret budget. I RS 3 forventedes der et merforbrug på 3,3 mio. kr., en forskel på 3,0 mio. kr. Det samlede resultat skyldes forventet merforbrug på ramme 334 Undersøgelse og Socialfaglig indsats. Modsat forventes et mindreforbrug på ramme 335 Læring og Undervisning og 337 Stabs- og Støttefunktioner.

Omplaceringer og tillægsbevillinger
Der søges om omplaceringer på 0,1 mio. kr. indenfor Børneudvalgets rammer og om tillægsbevillinger på 7,7 mio. kr., som foreslås indstillet finansieret af kommunens kassebeholdning.

Selvom mindreforbruget totalt set kun er på 0,4 mio. kr. søges der om tillægsbevillinger på 7,7 mio. kr., da skoler/FO og dagtilbud har fuld overførselsadgang på deres mindreforbrug og dermed bruges det ikke som modregning til de førnævnte merforbrug.
I de seneste år, er der indstillet tillægsbevillinger ved årets sidste RS, svarende til det mer- eller mindreforbrug der vurderes på dette tidspunkt. Denne praksis følger en henstilling fra revisionen.

Social- og Sundhedsudvalget

Der forventes ved RS 4 et merforbrug på ca. 17,2 mio. kr. i regnskab 2013. Det svarer til ca. 2% af det samlede budget.

I de seneste år, er der indstillet tillægsbevillinger ved årets sidste RS, svarende til det mer- eller mindreforbrug der vurderes her. Denne praksis følger en tidligere henstilling fra revisionen.

Merforbruget i RS 4 er mere end fordoblet i forhold til vurderingen ved RS 3, hvor der blev vurderet et merforbrug på 8,1 mio. kr. Stigningen i det forventede merforbrug ved årets regnskab fra RS 3 til RS 4 kan henføres til flere rammer.

Ramme 340 Tilsyn, drift og myndighed bidrager således 0,6 mio. kr. af den samlede stigning i merforbruget fra RS 3 til RS 4. Idet der blev forventet et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. ved RS 3, det forventede mindreforbrug er reduceret til 1,2 mio. kr. ved RS 4.

Ændring skyldes dels at udgifterne til barsels- og langtidssygdomsforsikringsordningerne, ikke var medregnet i forbruget, og dels at udgifterne til uddannelse m.v. var undervurderet. Der er således ikke sket ændringer i antallet af ansatte eller lignende - det er ene og alene ændringer i fremskrivningsmetoden der forklarer forskellen.

Ramme 341 Sundhed bidrager med 0,5 mio. kr. af den samlede stigning i merforbruget fra RS 3 til RS 4, i det forventede merforbrug er steget fra 4,2 mio. kr. til 4,7 mio. kr. Som det fremgår af økonomioversigten som er bilagt denne sagsfremstilling, er merforbruget et nettoresultat, af både positive og negative bevægelser på de forskellige delrammer. Således øges det forventede merforbrug vedr. pleje- og træning, sygehusydelser og madydelser, medens der er stigninger i mindreforbruget vedr. hjælpemidler og kørsel.

Ramme 342 Social bidrager med 6,4 mill. kr. af den samlede stigning i merforbruget fra RS 3 til RS 4, i det der ved RS 3 blev forventet et mindreforbruget på 2,5 mio. kr, hvilket nu er vendt til et forventet merforbrug på 3,9 mio. kr. Stort set hele ændringen kan henføres til handicaprammen.

Ramme 344 Virksomheder bidrager med 2 mio. kr. kr. til den samlede stigning i merforbruget fra RS 3 til RS 4. Stigningen vedr. PlejeGribskov, hvor forventningen til underskuddet opjusteres fra 7 mio. kr. i RS 3 til 9 mio. kr. i RS 4.

Ramme 348 Ejendomme bidrager isoleret set med et mindskelse af det samlede merforbrug fra RS 3 til RS 4 på 0,5 mio. kr. Som det fremgår af den bilagte økonomioversigt, er der tale om flere mindre ændringer i både op og nedadgående retning.

Tillægsbevillinger
Tillægsbevillingerne vil have en størrelse der svarer til de vurderede mer-/mindreforbrug på de enkelte delrammer, således at budget- og forbrug balancerer med hinanden når regnskabet aflægges.

Denne praksis har været fulgt i de to foregående regnskabsår, og udspringer af en henstilling fra revisionen, der har grundlag i styrelsesloven der slår fast at kommunalbestyrelsen ikke må afholde udgifter eller modtage indtægter uden, at der er givet bevilling her til.

Arbejdsmarkedsudvalget

Samlet for hele Arbejdmarkedsudvalget indstilles en omplacering af budget på 9,7 mio. kr. fra Økonomiudvalgets delramme 39050 Budgetpuljer til finansiering af det samlede forventede merforbrug på Arbejdsmarkedsudvalget. Desuden omplaceres 1,0 mio. kr. fra anlægsrammen under Arbejdsmarkedsudvalget til udvalgets delramme administration. I alt indstilles en tilførsel til driften under Arbejdsmarkedsudvalget på 10,7 mio. kr.

I forbindelse med den afsluttende revision af regnskab 2012 er sket en restafregning af statsrefusioner for regnskabsåret 2012 på i alt 11,1 mio. kr. Dette er indregnet i både RS3 og RS4. Det skal bemærkes, at berigtigelsen på Beskæftigelsesområdet skaber en bedre økonomi alene i 2013. Den økonomiske udfordring for 2014 og frem forventes at være op til 21,0 mio. kr. svarende til den budgettilførsel, som allerede er tilført budget 2014 og frem.

Samlet for hele Arbejdsmarkedsudvalget alt inklusivt forventes foreløbigt et merforbrug på 9,4 mio. kr. i forhold til det korrigeret budget, hvilket svarer til en afvigelse på 3,1%. Grunden til at det forventede merforbrug på 9,4 mio. kr. er mindre end den indstillet omplacering på 10,7 mio. kr. skyldes overførsler mellem 2012 og 2013 samt forventede overførsler mellem 2013 og 2014.

I forbindelse med Resultatstatus 3 (RS3) var der et forventet merforbrug for hele fagudvalgets budget på 4,7 - 7,7 mio. kr. Stigningen i det forventede merforbrug skyldes primært en ændret beregningsmetode fra administrationens side for den forventede kommunale medfinansieringsudgift til a-dagpenge for forsikrede ledige. Metodeændringen medfører en mere præcis beregning med mulighed for at lave løbende månedsopfølgning baseret på helårspersoner.

Der har ikke været budgetændringer i forbindelse med RS3 og det forventede regnskab er derfor baseret på samme korrigeret budget.

Et samlet overblik med forventede regnskab er vist i nedenstående tabel.

Kultur- og Idrætsudvalget

Totalt set forventes der et mindreforbrug på Kultur- og Idrætsudvalgets budget på 0,3 mio. kr, som er en afvigelse på 0,5%. Mindreforbruget skyldes primært en mindreindtægt på leje og depositum for produktionsskolen på 936.000 kr., et merforbrug på idrætsrammen på 370.000 kr. som er underskudsdækning i forbindelse med lukning af Helsingebadet samt et merforbrug på gartnerentreprisen og på ejendomsskat.

Tillægsbevillinger og omplaceringer
Der søges en tillægsbevilling på idrætsrammen på 0,4 mio. kr. (merudgift) og til ejendomsrammen på 0,7 mio. kr. (merindtægt).

Økonomiudvalget

Resumé
Konklusion
Som det fremgår af nedenstående tabel med Økonomiudvalgets driftsrammer forventes et samlet mindreforbrug i 2013 på 42,9 mio. kr., som er en afvigelse på 20,6 %.

Der indstilles budgetændringer på 42,4 mio. kr., hvoraf 9,7 mio. kr. overføres til Arbejdsmarkedsudvalget og 32,7 mio. kr. tilføres kassebeholdningen.

Forudsætning
En forudsætning ved vurderingen af forventet regnskab 2013 i ovenstående tabel er, at der under Politiske udvalg og administration på Budgetpuljer tilbageholdes 5,5 mio. kr. til forventet udmøntning til andre fagudvalg i forbindelse med regnskabsafslutningen.
Ved RS3 2013 var der en forventning om udmøntning af Budgetpuljer på 28,0 mio. kr. til andre fagudvalg. Behovet for udmøntning har imidlertid vist sig ikke at være så stort, så derfor foreslås det forventede mindreforbrug på 20,8 mio. kr. tilført kassebeholdningen.

Årsager
Det forventede mindreforbrug på ØU's driftsrammer på 42,9 mio. kr. skyldes primært følgende områder:

Afvigelserne under Politiske udvalg og administration på 37,5 mio. kr. skyldes fortrinsvis et forventet mindreforbrug på budgetpuljer med 30,5 mio. kr., personale politiske formål med 5,5 mio. kr., risikostyring med 3,3 mio. kr., merforbrug på valg med 0,8 mio. kr. samt mindreindtægt på indkøb og kontraktstyring med 1,2 mio. kr.

Under Ejendomme ØU skyldes afvigelsen på 5,4 mio. kr. fortrinsvis et forventet mindreforbrug på puljer med 3,1 mio. kr. samt ESCO med 2,4 mio. kr.

Indsatser
På flere områder pågår en gennemgang af budgetforudsætningerne som resultat af den nye organisering, som trådte i kraft i november 2012. Nogle af områderne er nærmere beskrevet under den yderligere gennemgang.

Omplaceringer og tillægsbevillinger
Samlet for ØU's driftsrammer indstilles der budgetændringer på 42,4 mio. kr., som fordeler sig således:

Omplaceringer indenfor Økonomiudvalgets område:
Til finansiering af det forventede merforbrug på afholdelse af Kommunal- og regionsudvalg foreslås overført 0,8 mio. kr. af det forventede mindreforbrug under Risikostyring til Valg.
Til finansiering af korrektion af lønudbetalinger i forbindelse med flytning af medarbejder foreslås 0,8 mio. kr. af det forventede mindreforbrug under Risikostyring til Centre under ØU.

Omplaceringer mellem rammer:
Til finansiering af forventede merforbrug på Arbejdsmarkedsudvalget foreslås overført 9,7 mio. kr. fra robusthedspuljen, budgetudredning under budgetpuljer.

Tillægsbevillinger:
Af det forventede mindreforbrug på ØU's driftsrammer foreslås der tillægsbevillinger på 32,7 mio. kr., som tilføjes kassebeholdningen.

Centrene under ØU	-0,8 mio. kr.
Fælles formål	-5,8 mio. kr.
Budgetpuljer	-20,8 mio. kr.
Administrationsbygninger	0,1 mio. kr.
Puljer, ejendomme	-3,1 mio. kr.
ESCO, ejendomme	-2,3 mio. kr.
I alt	-32,7 mio. kr.

For en detaljeret oversigt over de indstillede budgetændringer henvises til bilaget med Tillægsbevillinger og omplaceringer, som er vedlagt.

Optimering af bygningsmassen

Denne bemærkning gælder ejendomsrammerne for alle udvalg.

De endelige konsekvenser af arbejdet med optimering af kommunens bygningsmasse, herunder køb og salg samt ændret anvendelse af ejendommene, arbejdes der fortsat med, hvorfor det ikke er indarbejdet i vurderingen i RS 4. Administrationen er i gang med at udarbejde en redegørelse af hvorledes disse ændringer i bygningsmassen vil påvirke forbrug og budget på området i 2013. Dette vil danne grundlag for budgetmæssige ændringer i 2014.

Ordinære anlæg

Anlægsrammen inkl. overførsler fra 2012 forventes at have et mindreforbrug på 35,7 mio. kr. Mindreforbruget skyldes hovedsagligt:

Anlægsprojektet vedr. Trafikinvesteringer Helsinge By på 15,0 mio. kr. Anlægsprojektet afventer endelig afklaring, hvilket gør, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at vurdere om alle midlerne anvendes i 2013. Det forventede forbrug er derfor sat til 0,5 kr.
En række anlægsprojekter der ikke forventer at anvende hele budgettet i 2013, men vil gå ind i 2014. Det forventes, at der vil overføres 11,5 mio. kr. til 2014.
En række anlægsprojekter der afsluttes i 2013, hvor ikke hele anlægsbudgettet anvendes eller der ikke endeligt er taget stilling til anvendelsen. Heraf de overførte ikke disponerede midler fra 2012 på 3,1 mio. kr. De ikke anvendte midler vil blive tillagt kassebeholdningen i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet for 2013, da de endelige beløb ikke kendes på nuværende tidspunkt.

Hovedparten af afvigelserne skyldes uafklarede forhold samt at en række anlægsprojekter udskydes til 2014. Restbudgetterne vil derfor senere blive ansøgt overført til næste år. Der søges derfor ikke om tillægsbevillinger på nuværende tidspunkt.

Derudover søges der om frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb på anlægsrammen vedr. følgende projekter:

0,5 mio. kr. vedr. Trafikinvesteringer Helsinge By
0,215 mio. kr. vedr. anlæg til målrettede infrastrukturanlæg.

Omplaceringer
Anlægsprojektet på Arbejdsmarkedsområdet vedr. forbedringer jobcenter skal ikke alle anvendes, hvorfor der tilbageføres 1,0 mio. kr. til driften.

Anlægsregnskaber
Der aflægges anlægsregnskaber på følgende projekter:

Vejby Station
Trådløse netværk og interaktive tavler, skoler og dagtilbud
Genoptræning, Bymosevej
Relokalisering af turistkontor
Fabianhus, renovering, om-og tilbygning

Byudvikling

Delramme 39810 Drift: Der forventes et merforbrug på 0,2 mio. kr. ift. det korrigerede budget.

Delramme 39820 Renter og afdrag:Der forventes et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. ift. det korrigerede budget. Baggrunden herfor er, at den faktiske rente i 2013 har været lavere end forudsat i budgettet.

Delramme 39830 Køb og Salg:Der er ikke noget egenligt budget på delrammen, idet køb og salg ikke budgetteres, da udgifter til køb skal dækkes af salg i året. Det anførte ”Korrigerede budget 2013” skyldes derfor overførsler fra 2012 vedr. køb/salg som ikke blev gennemført i 2012, men som er forudsat gennemført i 2013, samt budgetteret udgift til indfrielse af lån, Aktivitetshus 4,2 mio. kr., budgetteret indtægt 2,8 mio. kr. salg af Skovsmindeparken, samt bevillinger givet i 2013 til køb af arealer og lånefinansiering af Laugøvej 1, jf. sag 3013/14497 på dette møde.

Ved RS 4 er forventningen, at udgifter og indtægter ved køb og salg vil udgøre et resultat på 2,2 mio. kr. Dette er 7,3 mio. kr. mindre end det korrigeret budget. Dette skyldes, at køb af Fredbogård er udsat til 2014, samt at nedrivning af Gilleleje Stationsvej 6 endnu ikke er gennemført.

Ovenstående forventet resultat på 2,2 mio. kr., vedr. køb/salg, er afhængig af, at de forudsatte salg i den resterende del af 2013 gennemføres. Konkret er der tale om salg af Langdraget 415, Gill., delareal Bavneager 100, Akelejevej 1 og beskyttet boliger, Skovsminde.

Administrationen foreslår, at merforbruget på delramme, 39810 Drift, på 0,2 mio. kr., finansieres af mindreforbruget på delramme, 39820 Renter og afdrag.

Jf. regnskab 2012 er der et akkumuleret træk på Byudviklingspuljen på 27,3 mio. kr., som følge af tidligere års underskud.

Der aflægges anlægsregnskaber på følgende projekter:

Køb af areal Esbønderupvej 38
Salg af 2 parkeringspladser, Smidstrup
Salg af industrigrund, Gilleleje
Salg af Skovgårdsvej 17
Salg af Askelundsvej 28A
Salg af Villingerødvej 34

Forsyningsvirksomhed

Forsyning drift:Samlet set forventes der et mindreforbrug på 3,3 mio. kr. på affaldsområdet, hvilket skyldes en merindtægt i 2013 vedr. afregninger for 2011 og 2012, sammen med mindre affaldsmængder og et mersalg af genanvendeligt materiale til Vestforbrændningen.

Forsyning anlæg:Der forventes et mindreforbrug på 3,7 mio. kr. Baggrunden for dette mindreforbrug skyldes dels forsinkelse i projekteringen af det planlagte anlæg der skal sikre bæredygtige genbrugsstationer som forventes afsluttet i 2014, dels at projektet nedsænket containere er udskudt til 2014. Mindreforbruget vil ved regnskabsafslutingen blive søgt overført til 2014.

Omplaceringer og tillægsbevillinger
Der søges tillægsbevillinger, der skal til og fra kassebeholdningen for i alt 3,3 mio. kr., der fordeler sig som:

Merforbruget på Affald, drift 1,9 mio. kr. fra delramme 31750 tages fra kassebeholdningen, medens merindtægterne Affald, medens merindtægter på 5,2 mio. kr. på delramme 31760 skal tilgå kassebeholdningen.

Finansiering

Ramme 400 Indtægter
Der bliver en mindreindtægt på 5,9 mio. kr., den fordeler sig på midtvejsregulering af udlign og tilskud på 3,1 mio. kr. (mindreidntægt), forskerskat på 0,4 mio. kr. (merindtægt) og grundskyld på 3,2 mio. kr. (mindreindtægt).

Der bliver en midtvejsregulering på 8,6 mio. kr. (reduktion i kommunens bloktilskud), heraf vedrører 7,8 mio. kr. beskæftigelsesordningen, mens resten stammer fra en række ændrede forudsætninger i kommunernes økonomi.

Det er allerede i det vedtagne budget samt i RS2 indarbejdet en udgift til midtvejsreguleringen på 5,5 mio. kr. (merudgift), hvorfor der forventes en yderligere merudgift på 3,1 mio. kr.

Kommunen modtager en merindtægt vedr. forskerskat på 0,5 mio. kr. Det skyldes, at SKAT pga. en fejl først afregner beløb vedr. indkomstårene 2010 og 2011 til kommunerne nu. Desuden har en efterfølgende kørsel i SKAT opgjort et yderligere beløb vedr. indkomståret 2012, som også er tillagt kommunens 12.delsafregning.

Der er budgetteret med en indtægt, der svarer til Skats oprindelige vurderinger, men der vurderes nu, at grundskyldsindtægterne vil ligge 3,2 mio. kr. under budgettet. Efter Skats opgørelse kan der ske nybygninger, ombygninger og folk kan klage over deres vurdering (og få medhold). Specielt i disse år sker tilbagebetaling af tidligere betalte ejendomsskatter pga. de fejl, SKAT har heft i deres vurderinger. Kommunerne vil efterfølgende blive kompenseret for disse tilbagebetalinger af staten.

Ramme 401 Renter
Der forventes en lille mindreudgift, men der indstilles ikke nogle budgetændringer til denne RS, da alle beløb er forbundet med usikkerhed, og fordi der samlet er tale om marginale ændringer.

Men den samlede balance dækker over store udsving på de enkelte delrammer

Renter af likvide aktiver
Både likviditet og rentesatsen er højere end budgetteret, så der forventes en merindtægt på 2,8 mio. kr.

Renter af lån til ejendomsskatter
Borgere som har/får indefrosne deres ejendomsskatter skal, jf. lovgivningen, betale renter af de udskudte ejendomsskatter. I vedtaget budget var forudsat en rente på 2,5%, af et samlet udestående på 330 mio. kr. Den faktiske rente, udmeldt af IM, bliver i 2013 2,23% og det samlede udestående kun 300 mio. kr. Dette giver renteindtægter der er er 1,6 mio. kr. mindre end budgetteret.

Garantiprovisioner
Gribvand A/S kan, på linje med andre forsyningsselskaber (fjernvarme mv.), ansøge om kommunal garanti ved låneoptagelse til diverse investeringsprojekter. Kommunen opkræver provision af de stillede garantier til Gribvand. Provisionen er 0,5 mio. kr.højere end det vedtaget budget, fordi størrelsen af garanteret lån er steget. Det er ikke muligt at budgettere indtægten præcist, da udviklingen afhænger af mængden af garanteret lån, som afhænger af Gribvands investeringsbeslutninger.

Kursgevinster og -tab
Kurstab udgør primo oktober 1,5 mio. kr. Danske Capital oplyser, at der i 2013 vil blive tale om større kurstab end normalt (såkaldt ”Strukturelle kurstab”). Dette skyldes de meget store rentefald i de sidste par år. Disse har medført kursstigninger på obligationsbeholdningen, således at de fleste obligationer har en kurs på over 100. Der vil derfor ”automatisk” opstå kurstab ved udtrækning, idet udtrækningen altid sker til kurs pari. Hverken kursgevinst/-tab budgetteres.

Ramme 402 Optagelse af lån
Gribskov Kommune modtog i 2012 en lånedispensation vedr. 2013 på 2,0 mio. kr., og denne indtægt blev indarbejdet i budget 2013. Efterfølgende har ØU på møde den 04.03.2013 besluttet, at kommunen ikke skal gøre brug af lånedispensationen, og i forhold til budgettet vil der derfor opstå en mindreindtægt 2,0 mio. kr.

Lovgrundlag
LBK nr 971 af 25/07/2013, § 40

Økonomi
Bevillingsniveauer i Gribskov Kommune:

Fagudvalg: Omplaceringer mellem delrammer indenfor samme ramme
ØU/BY: Omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger

Bilag
Anlægsregnskab Genoptræning, Bymosevej

Anlægsregnskab køb af areal Esbønderupvej 38

Anlægsregnskab salg af 22ax, 2 parkeringspladser, Smidstrup

Anlægsregnskab salg af Industrigrund 89rh, Gilleleje

Anlægsregnskab salg af Skovgårdsvej 17, Tofteskolen

Anlægsregnskab, Salg af Askelundsvej 28A

Anlægsregnskab, Salg af Villingerødvej 34

Anlægsregnskab, Vejby Station

Anlægsregnskab,Trådløse netværk og interaktive tavler, skoler og dagtilbud

Anlægsregnskab, Relokalisering af turistkontor

Anlægsregnskab, Fabianhus, renovering, om-og tilbygning
Tillægsbevillinger og omplaceringer

Anlægsoversigt

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget:

anbefaler Byrådet at godkende resultatstatus

anbefaler Byrådet at godkende de foreslåede omplaceringer mellem rammer jf. nedenstående tabel.

Delramme	Omplace- ringer i kr.
310 Veje	1.000.000
313 Vand	-1.000.000
314 Kollektiv trafik	-240.000
321 Beredskab	240.000
333 Unge og Uddannelse	140.000
335 Læring og Undervisning	-140.000
370 Beskæftigelse	5.636.000
375 Seniorjob	5.000.000
378 Ejendomsramme, Arbejdsmarkedsudvalget	100.000
379 Ordinære anlæg, Arbejdsmarkedsudvalget	-1.000.000
390 Politiske udvalg og administration	-9.736.000

anbefaler Byrådet at godkende de foreslåede tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.

Delramme	Tillægsbe- villinger i kr.
313 Vand	240.000
314 Kollektiv Trafik	-760.000
317 Forsyning, drift	-3.337.000
318 Ejendomsudgifter, Teknisk Udvalg	-637.000
320 Plan og Byg	765.000
328 Ejendomsudgifter, PMU	82.000
333 Unge og Uddannelse	-719.000
334 Undersøgelse og Socialfaglig undersøgelse	7.874.000
335 Læring og Undervisning	1.719.000
337 Stabefunktioner og tværgående initiativer	-1.678.000
338 Ejendomsudgifter, BØR	531.000
340 Tilsyn, drift og myndighed	-1.210.000
341 Sundhed	4.677.000
342 Social	3.974.000
344 Virksomheder	9.000.000
348 Ejendomsudgifter, SSU	777.000
380 Kultur- og Idrætsudvalget	370.000
388 Ejendomsudgifter, KIU	-715.000
390 Politiske udvalg og administration	-27.316.000
395 Ejendomsudgifter, ØU	-5.382.000
400 Indtægter	5.900.000
402 Lånoptagelse	2.000.000

anbefaler Byrådet at godkende vedlagte anlægsregnskaber
anbefaler Byrådet at godkende frigivelsen af følgende rådighedsbeløb

Ramme og anlæg
Beløb i kroner

319 Anlæg til målrettede infrastrukturanlæg
215.000

399 Trafikinvesteringer Helsinge By
500.000

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 02-12-2013:
1.-5. Tiltrådt.

Fraværende: Morten U. Jørgensen

Beslutning
1.-5. Tiltrådt.

245. Låneramme 2013 Refinansiering af indefrosne ejendomsskatter
00.32Ø00 - 2013/03669

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Formålet med sagsfremstillingen er at få Byrådets bevilling til låneoptagelse til refinansiering af indefrosne ejendomsskatter for 2013. Administrationen lægger op til, at lånet optages som et variabelt forrentet 25-årigt annuitetslån.

Sagen forelægges i sammenhæng med lukket sag 2013/14997, jf. nedenstående ændring i fordeling mellem fast- og variabelt forrentet lån i kommunens Låneportefølje.

Kommunen kan ikke lånefinansiere til den daglige drift og som hovedregel heller ikke til anlægsprojekter.

Kommunens såkaldte låneramme er den maksimalt tilladte låneadgang i et regnskabsår.

Lånerammen for 2013 udgøres af nedenstående lån, (samt lån i lukket sag 2013/14997):

Indefrosne ejendomsskatter
Med aftalen mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi har kommunerne fra og med 2002 automatisk låneadgang til finansiering af det likviditetstab, der opstår som følge af, at pensionister og efterlønsmodtagere har mulighed for at indefryse deres ejendomsskatter.

Låneadgangen ved indefrysning af ejendomsskatter gives til nettolikviditetstabet.
Kommunens nettoudlæg for 2013 er pr. 19. nov. 7,0 mio. kr. Det samlede udestående, excl. rentetilskrivning udgør 267,8 mio. kr.

Kommunen vil således kunne optage lån på 7,0 mio. kr., svarende til nettolikviditetstabet. Da der i den resterende del af året forekommer ændringer, og da nettoudlægget har været faldende, foreslås det, at der på nuværende tidspunkt optages et lån på 6,0 mio. kr. Lånet foreslås optages som et variabelt forrentet 25-årigt annuitetslån, jf. nedenfor.

Den resterende nettotilgang refinansieres efterfølgende i 2014, når det eksakte beløb kendes.

Finansiel strategi og valg af lånetype

Kommunens låneportefølje overvåges og vurderes løbende af administrationen i samarbejde med den finansielle rådgiver, Nordea, indenfor rammerne af den vedtagne Finansielle strategi. Jf. denne kan lån optages som fastforrentet lån, eller som lån med variabel rente.

Strategien fastsætter, at den fastforrentet gæld som minimum skal udgøre 35 til 40%, og at den variabelt forrentet gæld minimum skal udgøre 15 til 20%. For den øvrige andel af gælden (40-50%) fastlægges Økonomiudvalget og Byrådet lånetype på baggrund af indstilling fra administrationen og kommunens finansielle rådgivere.

Kommunens låneportefølje (excl ældreboliger) fordeler sig pt. således:

Aktuel låneportefølje excl. ældreboliger, mio. kr.
Fastforrentet lån	Variabelt forrentet lån	I alt
608,2	127,2	735,4
83%	17 %	100%

Den pt. høje andel af fastforrentet lån skal ses på baggrund af forventninger i markedet i de sidste par år, om et stigende renteniveau. Ved valg af høj andel af fastforrentet lån, er kommunen sikret mod rentestigninger.

Jf. Nordea forventes det nu, at de korte renter forbliver lave i en længere periode, og at den Europæiske Centralbank først vil sætte renten op i 2015. Pengemarkedsrenterne kan dog stige, når tiden for første renteforhøjelse nærmer sig. Det forventes generelt, at den Europæiske Centralbank vil tilstræbe stabilitet på pengemarkedet, mens opsvinget gradvist styrkes. Når økonomien igen er selvbærende må der dog påregnes en hurtig stigning i specielt de korte og mellemlange renter fra det nuværende meget lave niveau på omkring 0,25% til omkring 1,2% for en 3 måneders rente, og fra nu 1,35% til 2,65% for en 5-årig rente frem til december 2015.

Administrationen lægger derfor op til, efter anbefaling fra Nordea, at lånet optages som et variabelt forrentet 25-årigt annuitets-lån, således at det lave renteniveau kan udnyttes. Den variable rente (d. 19. nov.) er 0,23%. Første års renteudgift bliver derfor 13.800 kr., mens afdraget udgør 223.000 kr. Den lange 25-årig rente er til sammenligning 3,0%.

Fordelingen mellem fast og variabelt forrentet lån i låneporteføljen vil herefter være (incl. nyt lån i lukket sag, 2013/14997, på dette møde):

Låneportefølje excl. ældreboliger, efter optagelse af nyt lån, mio. kr.
Fastforrentet lån	Variabelt forrentet lån	I alt
608,2	164,2	772,4
79%	21%	100%

Som det fremgår vil næsten 80% af kommunens låneportefølje stadig være fast forrentet. Kommunen er derfor godt sikret mod fremtidige rentestigninger, samtidig med, at det for tiden lave renteniveau kan udnyttes.

Supplerende sagsfremstilling efter Økonomiudvalgets møde 02.12.13:

På Økonomiudvalgsmødet 02.12.13 blev sagen sendt til Byrådet uden indstilling, og administrationen blev bedt om at udfærdige et supplement til Byrådets sagsfremstilling om fordele og ulemper ved, at der optages lån henholdsvis ikke optages lån til ejendomsskatter.

Fordele:
Opretholdelse af indtægt
Lånet optages til refinansiering af udskudte ejendomsskatter. Låneprovenuet erstatter derfor mistet skatteindtægt i året.

Genskabelse af likviditet
Låneprovenuet genskaber ligeledes kommunens likviditet.

Renteindtægter
Den genskabte likviditet kan indgå i kommunens obligationsportefølje, og dermed generere en renteindtægt. Nettoafkastet (direkte rente minus kurstab) udgjorde i 2013 1,22%. Den ekstra likviditet på 6 mio. kr. ville dermed give et afkast på 73.200 kr.

Udnyttelse af lånerammen
Kommunernes såkaldte Låneramme angiver muligheden for lånefinansiering i det pågældende år. Normalt har en kommune meget begrænset mulighed for lånefinansiering. For 2013 består denne mulighed for Gribskov Kommune alene i den her omtalte mulighed for refinansiering af udskudte ejendomsskatter, samt køb af jord til Byudvikling, jf. sag 2013/14997 på dette møde.

Bruges lånerammen for 2013 ikke senest 31.03.14 fortabes muligheden for at optage lån for 2013. Der er således ikke mulighed for, senere i 2014, eller i de efterfølgende år at udnytte lånerammen for 2013.

Generations problematik
Jf. nedenfor under Ulemper.

Ulemper:
Stigning i gældsportefølje
Lånet medfører en stigning i kommunens gæld på 6 mio. kr.

Stigning i finansielle omkostninger
Forøgelsen af gælden medfører stigning i udgifter til rente og afdrag i lånets løbetid. Optages lånet som foreslået af administrationen som et 25-årigt variabelt forrentet annuitetslån bliver udgiften i 2014 til renter 13.800 kr. og 223.000 kr. til afdrag.

Generations problematik
Optages lånet ikke, medfører dette et umiddelbart indtægtstab. I modsætning hertil frigives de indefrosne ejendomsskatter over en årrække (ved dødsfald eller salg af ejendom). Dette medfører, at de nuværende borgere påføres den negative effekt af indtægtstabet, mens de fremtidige borgere får fordelen af de frigivne ejendomsskatter. Ved optagelse af lån spredes de negative og positive effekter over tid, således at fordele og ulemper fordeles mere lige mellem borgere/skatteydere.

Opsamling:
Betragtet rent økonomisk er det, med de nuværende renteniveauer, muligt at finansiere de afledte renteudgifter på det optagne lån på 13.800 kr. med renteindtægten på 73.200 kr, svarende til en årlig netto renteindtægt på kr. 59.400 kr.

Lovgrundlag
Lånebekendtgørelsen, § 2, punkt 16

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

at der optages lån til refinansiering af indefrosne ejendomsskatter i 2013 på 6,0 mio. kr.
Lånet optages som et variabelt forrentet 25-årigt annuitetslån.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 02-12-2013:
Til Byrådet uden indstilling. Der udarbejdes et notat til Byrådet om fordele og ulemper ved, at der optages lån henholdsvis ikke optages lån til ejendomsskatter.

Fraværende: Morten U. Jørgensen

Beslutning
Tiltrådt.

246. Ansøgning om kommunal lånegaranti til Helsinge Fjernvarme
85.00G00 - 2012/01743

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Formålet med sagsfremstillingen er at få Byrådets bevilling af kommunal garanti til lån, som ønskes optaget af Helsinge Fjernvarme A.m.b.a.. Lånet optages som et fastforrentet 20-årigt obligationslån, eller aftalelån.

Helsinge Fjernvarme A.m.b.a. ansøger i vedlagte bilag om kommunal garanti ifm. optagelse af lån på 41,6 mio. kr. Lånet, med en løbetid på 20 år, ønskes optaget som et fast forrentet obligationslån, eller aftalelån. Lånet forventes, ligesom tidligere finansiering, jf. bilag, optaget i KommuneKredit.

Jf. ansøgningen skal der foretages investeringer i 2013, 2014 og 2015 til målerudskiftning, ledningsnet, røggasveksler og solvarmeanlæg.

Af ansøgningen fremgår tillige, at ét af værkets nuværende lån på oprindeligt 30,1 mio. kr. vil være færdigt betalt i 2014, hvorved der frigives ca. 4 mio. kr. i ydelse. En ydelse som kan bruges på det nye lån.

Det nye lån får en ydelse (i 2014) på henholdsvis 2,72 mio. kr. for aftalelånet og 2,87 mio. kr. for obligationslånet. Der er kalkuleret med et kurstab på 0,5 mio. kr. på obligationslånet. Ydelsesoversigt for de 2 lånetyper er vedlagt ansøgningen.

Kommunen har mulighed for at yde garanti til diverse forsyningsselskabers låneoptagelse. Der er tidligere givet garanti til fjernevarmeværker. Den kommunale garanti omfatter det fulde lånebeløb, herunder evt. kurstab. En afgivelse af kommunal garanti for lån kan ske, uden at det påvirker den kommunale låneramme, jf. § 2 i Lånebekendtgørelsen.

Der er tidligere givet følgende garantier til lån optaget af fjernvarmeselskaber, jf. Regnskab 2012:

Selskab	Hovedstol, mio. kr.	Restgæld ultimo 2012, mio. kr.
Helsinge Fjernvarme	103,1	65,4
Gilleleje Fjernvarme	67,9	42,5
Vejby-Tisvilde Fjernvarme	60,5	43,8
Græsted Fjernvarme	41,6	22,1
I alt	273,1	173,8

Med denne ansøgning bliver den samlede garanti givet til lån optaget af Helsinge Fjernvarme ca. 100 mio. kr.

Lovgrundlag
BEK nr. 1238 af 15/12/2011 Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (Lånebekendtgørelsen), § 2, stk. 3, og § 12.

Økonomi
Som nævnt søges der om en garanti for et obligationslån, eller et aftalelån på 41,6 mio. kr. med en løbetid på 20 år og med fast rente. Der er kalkuleret med et kurstab på 0,5 mio. kr. på obligationslånet. Da eksakt kurs og rente først kendes ved egentlig låneoptagelse, kan kurstabet afvige fra dette. For at undgå ny sagsbehandling, på baggrund heraf, foreslås det i indstillingen, at der garanteres for et beløb på op til 42,6 mio. kr., dvs. med et maksimalt kurstab på 1,0 mio. kr.

Risiko:
Det vurderes, at risikoen ved en kommunal garanti er lav. Fjernvarmeværkets økonomi bygger på brugerfinansiering. Værket vil fastsætte sine takster ift. dets udgifter til anlæg og drift, således at indtægterne kommer til at svare til udgifterne.

Det skal dog tages i betragtning, at en evt. udløsning af garanti kan være en meget alvorlig belastning for kommunen, idet det garanteret beløb, jf. ovenfor er meget stort.

Bilag
Ansøgning om kommunegaranti, Helsinge Fjernvarme

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet,

at der gives en garanti til Helsinge Fjernvarme A.m.b.a. på op til 42,6 mio. kr., incl. kurstab på maksimalt 1,0 mio. kr., ifm. optagelse af et 20-årigt fastforrentet obligationslån, eller aftalelån.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 02-12-2013:
Tiltrådt

Fraværende: Morten U. Jørgensen

Beslutning
Tiltrådt.

247. Salg af Tofteskolen - udtalelse fra Statsforvaltningen
00.01G00 - 2013/02008

Sagsfremstilling
Byrådet besluttede på sit møde den 3. september 2012 at godkende et salg af Tofteskolen i Helsinge for en pris på kr. 3 mio og på de øvrige vilkår, der fremgik af en betinget købsaftale indgået den 25. juli 2012. Aftalen var bl.a. betinget af vedtagelse af et nyt plangrundlag. Den 18. marts 2013 blev Lokalplan 512.13 for boligområdet Skovgårdshave endeligt vedtaget af Byrådet. Denne lokalplan åbnede mulighed for opførelse af i alt 95 boliger.

Køberen Skovgårds Have Aps har på nuværende tidspunkt indsendt ansøgning om byggetilladelse for de første 21 række-klyngehuse i lokalplanens delområde 1. Ansøgningerne er under behandling. Der mangler en afklaring af enkelte forhold, inden der kan gives byggetilladelse.

En repræsentant for Lokaldemokratisk Liste rejste den 6. februar 2013 spørgsmål om Tofteskolens salgspris over for Økonomi- og Indenrigsministeriet, der videresendte sagen til Statsforvaltningen Hovedstaden. I marts 2013 bad Statsforvaltningen kommunen om en redegørelse for salget. Administrationen afgav sin redegørelse til Statsforvaltningen den 16. april 2013 og orienterede byrådsmedlemmerne herom samme dag i form af en nyhed på den interne nyhedsportal. Redegørelsen, som indeholdt en udførlig kronologisk gennemgang af forløbet, der førte til salget, er Bilag 1 til denne dagsorden.

Efter anmodning fra Statsforvaltningen afgav administrationen den 19. september 2013 en supplerende redegørelse om bl.a. baggrunden for salgsprisen (til en byggeretspris på kr. 120.000 for hver af de 95 boligenheder), valg af tidspunkt for udbuddet, den saglige økonomiske interesse, lokalplanforholdene mv. Den supplerende redegørelse er Bilag 2 til denne dagsorden. Administrationen orienterede Økonomiudvalget ved en meddelelse på mødet den 23. september 2013.

Statsforvaltningen udtalte i et brev af 1. november 2013, som er Bilag 3 til denne dagsorden, bl.a., at det var Statsforvaltningens vurdering, at kommunen ikke i tilstrækkeligt omfang havde godtgjort, at kommunen solgte ejendommen til markedsprisen. Hvis det måtte lægges til grund, at kommunalbestyrelsesmedlemmer var ansvarlige for, at kommunen var blevet påført et tab, kunne Statsforvaltningen i medfør af den kommunale styrelseslovs § 50 c anlægge erstatningsretligt søgsmål mod de pågældende kommunalbestyrelsesmedlemmer. Statsforvaltningen udtalte videre, at "Således som sagen foreligger oplyst, er det Statsforvaltningens vurdering, at der er grundlag for at overveje et erstatningsretligt søgsmål mod de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er ansvarlige for salget af Tofteskolen."

Statsforvaltningen har i sin udtalelse anmodet kommunen om at indhente en sagkyndig vurdering af markedsprisen på ejendommen på salgstidspunktet til brug for statsforvaltningens vurdering af sagen. Vurderingen skal ske både i relation til den på salgstidspunktet gældende lokalplan samt set i lyset af det plangrundlag, købsaftalen var betinget af.

Det er administrationens anbefaling, at den af Statsforvaltningen krævede vurdering foretages af to uvildige statsautoriserede ejendomsmæglere, der bringes i forslag af Dansk Ejendomsmæglerforening efter anmodning fra kommunen. Oplægget til Dansk Ejendomsmæglerforening bør være, at den ene ejendomsmægler skal have særlig indsigt i ejendomspriserne i Gribskov Kommune og at den anden anden ejendomsmægler skal have særlig indsigt i prisfastsættelsen af jord til større udviklingsprojekter på Sjælland.

Som grundlag for vurderingen bør indgå oplysninger om priserne i sammenlignelige handler i Gribskov Kommune igennem de seneste år, herunder kommunens nylige salg af Bavne Ager 100, Gilleleje til en byggeretspris på kr. 137.500 for hver af de 52 boligenheder og kommunens køb af ejendommen Laugøvej 1 for en byggeretspris på kr. 121.600 for hver af de ca. 300 boligenheder.

Lovgrundlag
Kommunestyrelsesloven, § 50 c, jfr. lbkg. nr. 971 af 25. juli 2013 om kommunernes styrelse
Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme, jfr. bkg. nr. 799 af 24. juni 2011
Indenrigsministeriets vejledning nr. 60 af 28. juni 2004 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme

Økonomi
Der må forventes en samlet udgift for kommunen i størrelsesordenen kr. 50.000 excl. moms i gebyr til Dansk Ejendomsmæglerforening og honorar til de medvirkende vurderingsmænd.

Bilag
Bilag 1: Administrationens redegørelse af 16. april 2013 til Statsforvaltningen
Bilag 2: Administrationens supplerende redegørelse af 19. september 2013 til statsforvaltningen
Bilag 3: Statsforvaltningens udtalelse af 1. november 2013

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet,

at bemyndige administrationen til at gennemføre den af Statsforvaltningen krævede sagkyndige vurdering af Tofteskolen som beskrevet i sagsfremstillingen
at pålægge administrationen at sørge for, at sagen bliver genoptaget og på ny forelægges Byrådet, når den sagkyndige vurdering foreligger

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 02-12-2013:
1.-2. Tiltrådt.

Fraværende: Morten U. Jørgensen

Beslutning
Tiltrådt.

248. Kommunens styrelse mv. - Evaluering af § 17, stk 4 udvalg i Byrådsperioden 2010-2013
00.22A00 - 2013/23743

Sagsfremstilling
Byrådets besluttede den 2. september 2013 at igangsætte en evaluering af af de fire § 17, stk. 4 - udvalg, som har været nedsat i indeværende byrådsperiode 2010-2013. Evalueringen blev drøftet af Byrådet på et temamøde den 4. november 2013 og forelægges nu Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på godkendelse.

Evalueringsrapporten er vedlagt som bilag.

Baggrund
Idéen om en evaluering opstod i forsommeren 2013 i Temaudvalg 2012-13 om forebyggelse og sundhed. Hensigten med evalueringen var at gennemføre en systematisk erfaringsopsamling af § 17, stk. 4 - udvalgenes arbejde i byrådesperioden 2010 - 2013. Med evalueringsrapporten og de tilhørende anbefalinger er der samlet op på erfaringer med at anvende temaudvalg i Gribskov Kommune.

Ifølge styrelseslovens §17, stk. 4 kan Byrådet nedsætte særlige udvalg for en midlertidig periode til at varetage bestemte hverv eller til at udføre forberedende eller rådgivende funktioner for byrådet, økonomiudvalget eller de stående udvalg.

I Gribskov Kommune, har Byrådet haft nedsat fire sådanne §17, stk. 4-udvalg i byrådsperioden 2010-2013:
1. Erhvervs- og Turisme-udvalget (jan. 2010 - dec. 2013)
2. Ny Skole Helsinge-udvalget (marts 2010 - dec. 2011)
3. Temaudvalg om attraktiv kommune (maj 2011 - juni 2012)
4. Temaudvalg om forebyggelse og sundhed (okt. 2012 - nov. 2013)

19 af de 23 byrådsmedlemmer har deltaget i et eller flere af de fire temaudvalg, så der er oparbejdet en del praktisk erfaring og viden om at anvende denne udvalgsform i byrådsarbejdet i Gribskov Kommune. Denne erfaring kan give inspiration til det kommende Byråds fremadrettede arbejde.

Hovedresultater
Evalueringen viser, at det giver god mening at anvende rådgivende midlertidige temaudvalg som supplerende arbejdsform i byrådsarbejdet i forbindelse med strategisk udvalgte emner. Flere byrådsmedlemmerne oplever, at denne arbejdsform giver bedre mulighed for at fordybe sig i et komplekst emne, tænke nyt og visionært i forhold til politikudvikling, og til at fokusere på at udvikle sammenhængende løsninger i samarbejde med andre. Temaudvalg fungerer som en god platform til at kvalificere og nuancere det politiske beslutningsgrundlag forud for behandling i stående udvalg.

Egnede emner for temaudvalg kan spænde vidt fra at omfatte et komplekst tværgående emne, som Byrådet ønsker nærmere belyst, til mere konkrete opgaver som f.eks. anlægsprojekter.

På baggrund af evalueringen anbefaler administrationen, at Byrådet fremover i forbindelse med igangsættelse af temaudvalg i hvert enkelt tilfælde overvejer en række spørgsmål omkring:

Kommissorium for udvalgets arbejde
Størrelse, sammensætning og tilknytning til stående udvalg
Afrapportering om udvalgets arbejde

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 971 af 25.7.2013

Ifølge styrelseslovens § 17, stk. 4, "..kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg. Kommunalbestyrelsen bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed".

Kommunalbestyrelsen kan også (jf. § 17, stk. 6), "medmindre andet særligt er bestemt, overlade hverv til andre af kommunens beboere, som er villige dertil". I praksis har det dog vist sig, at deltagere ikke behøver at være bosat i kommunen, hvilket giver mulighed for, at eksterne interessenter, fageksperter, organisationer o.lign. kan deltage.

Sammensætningen af udvalget besluttes af kommunalbestyrelsen, som også fastlægger de nærmere regler for det midlertidige udvalgs arbejde. § 17, stk. 4 - udvalg "fratager" ikke stående udvalgs kompetence og som udgangspunkt kræves ikke ændring af den kommunale styrelsesvedtægt.

Økonomi
-

Bilag
Evaluering af § 17, stk. 4 udvalgenes arbejde i perioden 2010 - 2013 og anbefalinger til det kommende Byråd

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:

at anbefale Byrådet at godkende vedlagte evaluering med tilhørende anbefalinger.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 02-12-2013:
Tiltrådt.

Fraværende: Morten U. Jørgensen

Beslutning
Tiltrådt.

249. Økonomisk tilsyn med almene boliger 2011/2012
03.11G00 - 2012/48228

Sagsfremstilling
Indledning
Sagen forelægges for Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalg med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Denne sag har tidligere været fremlagt for Social-og Sundhedsudvalget den 10. april 2013. Udvalget tog her beslutning om ikke at behandle sagen, før boligselskabernes svar på de af BDO stillede spørgsmål forelå.

Gribskov Kommune har pligt til at foretage tilsyn med offentligt støttet boligbyggeri. Den regnskabsmæssige tilsynsopgave bliver varetaget af BDO.

For at Social- og Sundhedsudvalget også kan få indsigt i, hvorledes økonomien er i de almene boliger, fremlægges de økonomiske tilsyn ikke kun for Økonomiudvalget. Social- og Sundhedsudvalget præsenteres i forvejen for den del af tilsynet, der omhandler styringsdialogmøder med de almene boligselskaber beliggende i Gribskov Kommune.

Redegørelse
BDO har foretaget gennemgang samt vurdering af materiale vedrørende følgende selskaber:

Postfunktionærernes Andelsboligforening

afdeling 13, Møllen
afdeling 17, Højager

Arbejdernes Andels Boligforening (AAB)

afdeling 56, Lindevej
afdeling 57, Toftevangen
afdeling 93 og 94, Skovgårdsvej

Boligselskabet Nordsjælland

afdelingen Byporten, Frederiksborgvej
afdelingen Bryggervej, Bryggervej
afdelingen Bryggerparken, Bryggerengen og Bryggerparken
afdelingen Mårum, Tinghusevej
afdelingen Høbjergparken, Høbjergparken

Den selvejende almene boligorganisation "Ellen Marie"

26 almene lejemål, Vesterbrogade 3

Boligselskabet VIBO

afdeling 210 Hestehaven II
afdeling 211 Hestehaven III
afdeling 212 Bavne Ager
afdeling 213 Langedam
afdeling 214 Skovsminde
afdeling 225 Ahornvænget
afdeling 238 Græsted Have
afdeling 265 Nellerupgårds Alle
afdeling 266 Kastanie Alle
afdeling 267 Snedkervej
afdeling 268 Rågevej
afdeling 270 Ravnager
afdeling 293 Hestehaven

Boligselskabet af 1961 i Helsinge er i regnskabsperioden sammenlagt med Boligselskabet Rosenvænget. I den forbindelse har de forlænget deres regnskabsperiode. Regnskabs- og revisionsprotokol vil blive fremlagt, når det foreligger.

BDO revision oplyser efter gennemgang af de enkelte regnskaber følgende:

Postfunktionærernes Andelsboligforening
Regnskabsperiode 01/01-2011 - 31/12-2011.

Regnskabet for boligorganisationen henhører tilsynsmæssigt under Glostrup Kommune, hvorfor dette ikke er behandlet.

BDO anbefaler Byrådet i Gribskov Kommune, at det i svarskrivelse til boligselskabet meddeler:

at Byrådet i forbindelse med det økonomiske tilsyn med boligselskabet og gennemgang af regnskaberne for 2011, der er udført af BDO Kommunernes Revision A/S, har taget regnskabet for afdeling 13 og 17 med tilhørende revisionsprotokol til efterretning.

Arbejdernes Andels Boligforening (AAB):
Regnskabsperiode 01/01-2011 - 31/12-2011.

Regnskabet for boligorganisationen henhører tilsynsmæssigt under Københavns Kommune, hvorfor dette ikke er behandlet.

BDO anbefaler Byrådet at tilskrive boligselskabet som følger:

at Byrådet i forbindelse med det økonomiske tilsyn med boligselskabet og gennemgang af regnskaberne for 2011, der er udført af BDO Kommunernes Revision A/S, har taget regnskaberne for afdelingerne 56, 57,93 og 94 med tilhørende revisionsprotokol til efterretning under forudsætning af, at boligselskabets bestyrelse sikrer/foranlediger:

at der på tilfredsstillende vis snarest redegøres for, hvornår og hvorledes de i afdeling 56 og 57 akkumulerede underskud og den negative likviditet forventes bragt ”på fode” igen.

Svar fra AAB
AAB´s regnskabschef har overfor Gribskov Kommune redegjort for, hvorledes de i afdeling 56 og 57 akkumulerede underskud afvikles. Den samlede afviklingsperiode af underskud er over 10 år, som er det maximale i forhold til gældende regelsæt.

I forhold til svar på, hvordan den negative likviditet forventes bragt på fode igen, anfører AAB intentioner om fremtidige besparelser. Revisor påpeger, at det alene er fremtidige regnskaber, der vil vise om disse intentioner holder, hvorfor kommunen fremadrettet bør sikre opfølgning omkring økonomi på årlige dialogmøder.

Administrationen har bedt AAB om et styringsdialogmøde, selv om boligforeningen ikke har hjemsted i Gribskov Kommune og derfor ikke er omfattet af reglerne om et årligt styringsdialogmøde. Alternativt kan Gribskov Kommune indgå aftale med Københavns Kommune, hvor AAB har hjemsted, om krydstilsyn.

Boligselskabet Nordsjælland

Regnskabsperiode 01/01-2011 - 31/12-2011.

Regnskabet for boligorganisationen henhører tilsynsmæssigt under Hillerød Kommune, hvorfor dette ikke er behandlet.

BDO anbefaler Byrådet at tilskrive boligselskabet som følger:

at Byrådet i forbindelse med det økonomiske tilsyn med boligselskabet og gennemgang af regnskaberne for 2011, der er udført af BDO Kommunernes Revision A/S, har taget regnskaberne for afdelingerne Byporten, Bryggervej 8, Bryggerparken, Mårum og Høbjergparken med tilhørende revisionsprotokol til efterretning.

Den selvejende almene boligorganisation "Ellen Marie"
Regnskabsperiode 01/01-2011 - 31/12-2011.

BDO anbefaler Byrådet at tilskrive boligorganisationen som følger:

at Byrådet i forbindelse med det økonomiske tilsyn med ældreboliginstitutionen og gennemgang af regnskabet for 2010, der er udført af BDO Kommunernes Revision A/S, har taget regnskaberne for institutionen med tilhørende revisionsprotokol til efterretning under forudsætning af, at institutionens bestyrelse, som svarskrivelse af 13. april 2012 tilkendegivet, sikrer/foranlediger:
at der i fremtidige årsberetninger rapporteres om mål og opnåede resultater på baggrund af den gennemførte obligatoriske forvaltningsrevision.

Svar fra "Ellen Marie"
Administrationen har modtaget svar fra "Ellen Marie", som ikke umiddelbart er tilfredsstillende i forhold til de fremtidige årsberetninger. BDO revision vurderer, at der endnu ikke er iværksat en egentlig forvaltningsrevision men alene en udarbejdelse af nogle overordnede retningslinjer, og det er uklart, hvorvidt der er fastlagt mål. På den baggrund vil administrationen indgå i en dialog med boligorganisationen i samråd med BDO Kommunernes Revision A/S. Boligselskabet VIBO
Regnskabsperioden er 1/7-2010 - 30/6-2011.

BDO anbefaler Byrådet at tilskrive boligorganisationen som følger:

at Byrådet i forbindelse med det økonomiske tilsyn med boligselskabet og gennemgang af regnskaberne for 2010/2011, der er udført af BDO Kommunernes Revision A/S, har taget regnskaberne for afdelingerne 210, 211, 212, 213, 214, 225, 238, 265, 266, 267, 268, 270 og 293 med tilhørende revisionsprotokol til efterretning under forudsætning af, at boligselskabets bestyrelse sikrer/foranlediger:
1. at der i regnskabet for regnskabsår 2012/2013 for afdeling 214 foretages korrektion (429.602 kr.) i forhold til, at årets overskud skulle have dækket den bogførte underfinansiering vedrørende forbedringsarbejder, forinden henlæggelse til andre formål blev disponeret
2. meget hurtig respons på, hvorvidt selskabets bestyrelse er bevidst omkring den nævnte transaktion i afdeling 267, hvor der overføres 231.000 kr. fra henlæggelseskonto til nedbringelse af den negative resultatkonto
3. at få godtgjort, hvorvidt der er et rette sammenhæng mellem de henlagte midler på konto 401 og vedligeholdelsesplan for afdelingen. Gribskov Kommune ønsker en snarlig revisor udtalelse/påtegning herom
4. redegørelse for, hvorledes og hvornår de anførte underskud, underfinansieringer og den opgjorte likviditet kan forventes genoprettet. Samtidig skal boligselskabet anføre, hvorvidt selskabet indestår for – til hver en tid – at ville dække afdelingernes negative likviditet, hvis dette måtte blive aktuelt

Bemærk med ovenstående, at Byrådet – til trods for de tilsyneladende fortsættende problemer i afdeling 213 - anbefales, at tage regnskabet for denne afdeling til efterretning, men at der samtidig /forudsættes fastlagt en fortsat øget bevågenhed og udvidet opfølgning omkring denne afdeling, som minimum indtil virkningen af den indgåede 5-dels ordning er kendt.

Svar fra VIBO
Boligforeningen VIBO´s direktør og økonomichef har overfor Gribskov Kommune redegjort for forholdene som nævnt i punkt 1-4:

VIBO har redegjort tilfredsstillende for den disponering, der er foretaget i afdeling 214 Skovsminde i forhold til henlæggelse til andre formål. Dispositionen skyldes tidligere aftale om nedskrivning af underfinansiering.
VIBO har oplyst, at selskabets bestyrelse er bevidst om den nævnte transaktion.
VIBO oplyser, at der igennem nogle år har været opsparet for meget set i forhold til vedligeholdsplanerne, hvorfor det har været muligt at overføre penge til nedbringelse af den negative resultatkonto. Det er ikke i henhold til gældende regler tilladt at "opspare" på vedligeholdskontoen, og administrationen vil følge op på dette i forbindelse med det årlige styringsdialogmøde.
VIBO har ikke konkret udtalt, at de til en hver tid vil indestå for at dække afdelingens negative likviditet, hvis det skulle blive aktuelt. Men de har udtalt, at organisationsbestyrelsen vil kunne bevilge driftsunderskud til en afdeling, hvis dette skulle være nødvendigt.

BDO revision vurderer, at VIBO har forholdt sig til de anførte forhold, men at der i de kommende års dialogmøder bør fokuseres på den økonomiske udvikling i forhold til de nævnte afdelinger.

Generelle anbefalinger fra BDO Revision
BDO anbefaler generelt kommunalbestyrelsen, i de tilfælde hvor tilsynet med selve boligorganisationen henhører under en anden kommune, at indgå aftale om krydstilsyn.
Det betyder, at der sker en gensidig orientering kommunerne imellem omkring godkendelser og afslag i forhold til de enkelte boligorganisationer.

BDO anbefaler ydermere:

at der umiddelbart efter Byrådets behandling foretages udsendelse af meddelelser til de enkelte boligselskaber som ovenfor anført. Der bør tydeligt fremgå en svardato, der max ligger en måned ude i fremtiden fra udsendelse.
at forvaltningen skal foretage opfølgning på, om besvarelserne indkommer og hvis ikke, skal der tages kontakt til regnskabsføreren i de enkelte boligselskaber og rykkes for svar.
Ved modtagelse bør forvaltningen forvisse sig om, at alle meddelelsens punkter er besvaret i tilstrækkelig omfang, og at eventuelle krav om indsendelse af manglende materiale, oplysninger m.m. er sket som ønsket.
Forvaltningen bør forholde sig kritisk til boligselskabernes besvarelser og gerne i umiddelbar tilknytning til modtagelsen af disse reagere, såfremt der forekommer mangler eller utilstrækkelig redegørelse i forhold til de fremsatte punkter.

Denne procedure er i år ændret med baggrund i et ønske fra Social-og Sundhedsudvalget om, at administrationen indhenter boligorganisationernes svar på de forhold, som BDO Kommunernes Revision påpeger, før dette fremlægges for udvalget.

Ved fremtidige økonomiske tilsyn vil DBO Kommunernes Revision indføre en form for rating, således at "graden" af fejl i boligselskabernes regnskaber gradueres i et system med henholdsvis A, B og C, som betyder:

A
at der vedrørende den enkelte boligorganisation er et eller flere forhold, som kommunalbestyrelsen bør reagere på, ved at indkalde boligselskabets bestyrelse til snarligt møde for uddybning og redegørelse af nævnte forhold.

B
at der fremkommer forhold, som kræver yderligere redegørelse fra boligorganisationens bestyrelse – men at dette ikke er så alarmerende, og svaret således kan kræves skriftligt og inden for 1 måned.

C
at boligselskabets regnskaber kan tages til umiddelbar efterretning, eller at de forhold, der måtte være, alene berettiger til optagelse i bilag til nærværende notat.

Lovgrundlag
Lov om almene boliger - lovbekendtgørelse nr. 961 af 11/8-2010

Velfærdsministeriets bekendtgørelse om drift af almene boliger - lovbekendtgørelse nr. 1307 af 15/12-2009

Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om drift af almene boliger m.v. af 27. december 1996

Økonomi
-

Miljøforhold

Høring

Bilag
1. BILAG SSU 02.10.2013 BDO notat - økonomisk tilsyn 2011
2. BILAG SSU 02.10.2013 BDO bilag - økonomisk tilsyn 2011
3. BILAG SSU 02.10.2013 Tilbagemelding fra Boligorganisationen VIBO
4. BILAG SSU 02.10.2013 Tilbagemelding fra Boligorganisationen Ellen Marie
5. BILAG SSU 02.10.2013 Tilbagemelding fra Boligforeningen AAB

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at

godkende det økonomiske tilsyn 2011/2012.
tiltræde, at administrationen fremadrettet indhenter svar på BDO´s bemærkninger, før det økonomiske tilsyn fremlægges for Byrådet.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 13-11-2013:

Godkendt
Tiltrådt

Økonomiudvalgets beslutning den 02-12-2013:
1.-2. Tiltrådt.

Fraværende: Morten U. Jørgensen

Beslutning
1.-2. Tiltrådt.

250. Udbud Social og sundhed 2014: Midler til gennemførelse af udbud
27.00G00 - 2013/04115

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget (2. december) og Byrådet (16. december) med henblik på at BY tager orientering om projektøkonomiens afsluttede faser til efterretning samt godkender estimat for udgifter for den kommende evaluerings- og kontraktunderskrivelsesfaser.

Baggrund
Byrådet godkendte 18/3-2013 projekt- og procesplan for planlægning og gennemførelse af udbud på social- og sundhedsområdet og godkendte på samme møde estimerede omkostninger ved udbudsprojektet. På Byrådets møde den 2. september godkendte Byrådets det reviderede estimat for projektøkonomien som blev opgjort til mellem 1,7 og 2,7 mill kr. Administrationen forelægger i nærværende sag opgørelse over projektmidler anvendt til udbudsprojektets første faser (Mål og struktur for udbudet samt kontraktudformning mm.). Opgørelsen viser at der frem til nu er anvendt midler svarende til en nettoudgift for Gribskov Kommune på knapt 2,4 mill kr.

Derudover viser opgørelsen at der fremadrettet vurderes at være behov for midler i størrelsesorden 0,7 til 1,2 mill kr. til evaluering og kontraktunderskrivelses faserne.

Status på projektet
Projektet har nu gennemført de væsentligste dele af dels det forberedende arbejde - Fase 1 - herunder strategisk afklaring af mål- og rammer for udbuddet. Fase 1 har omfattet en række temamøder og drøftelser med såvel fagudvalg som BY. Målet har her været at sikre og fastlægge ambitionsniveauet for det samlede udbud. Dette har bl.a. omfattet følgende: Afklaring af mål og fokuseringer, Fastlæggelse af struktur og model som mundede ud i Udbudsbekendtgørelsen i juni måned. Endvidere er gennemført behovsundersøgelse og markedsdialog, Afklaring af konkurrencebetingelser og principielle/centrale forhold i udbuddet samt serviceniveau og udarbejdelse af kvalitetsstandarder og servicebeskrivelser.

Projektet har derudover gennemført Fase 2 - hvor selve udbudsmateriale herunder konkurrencebetingelser, kontrakter og servicekrav er udarbejdet for alle delaftaler der omfatter de udbudte opgaveområder. Målet har her været at skabe et kontraktgrundlag, som sikrer et solidt afsæt for dels tilbudsafgivelse og efterfølgende kontrakt controlling. Byrådet godkendte det samlede udbudsmateriale den 23. september og det blev efterfølgende fremsendt til de prækvalificerede tilbudsgivere. Der er herudover gennemført besigtigelse og orienteringsmøde i uge 41.

Status på projektøkonomien (fase 1 og 2)
Nedenstående redegøres for hhv. det oprindelige estimat, samt revurderet estimat fra august og aktuel status på forbrug til fase 1 og 2. Endelig fremgår estimat for de restende aktiviteter i fase 3 og 4.

Oversigt over projektets økonomi	Oprindeligt estimat mkr.	Revurderet estimat (august 2013)	Afregning 31.10 2013 Fase 1 og 2	Estimat 2013/2014 Fase 3 og 4
Behovs- og markedsundersøgelse	0,450-0,500	0,700	0,700	0
Juridisk rådgivning	0,945-1,275	1,750-2,020	2,456	0,400 - 0,800
Øvrige omkostninger - inkl. GK's egen tid (*)	1,250-1,950	1,250-1,950	1,200	0,300 - 0,400
Forventet støtte fra Markedsmodnings- fonden (tidl. fornyelsesfonden)	2,000	2,000	2,00
Forventede nettoomkostninger for Gribskov Kommune	0,645-1,725	1,700-2,670	2,360	+ 0,700-1,200

(*) Der er foretaget en revurdering af internt og eksternt tidsforbrug.

Status for projektøkonomien viser at forbruget i fht det forberedende arbejde samt udformning af kontraktmaterialet har holdt sig inden for estimatet fra august måned. Samlet er brugt knapt 2,4 mill kr mod estimeret 1,7 - 2,6 mill kr.

Der er imidlertid markante forskydninger, idet den juridiske rådgivning har været mere omfattende end estimeret, hvilket bl.a. skyldes at udbuds- og særligt kontraktmaterialet har været mere komplekst og omfattende end forventet Der er samtidig fulgt en strategi med vægt på at risikominimere mest muligt i fht. klager og andre usikkerhedsmomenter. Derudover er der fortsat trukket yderligere på ekstern projektledelse som følge af ophør i Gribskov Kommunes egen organisation. De interne udgifter er således lavere, mens der er købt flere eksterne timer, som indgår ovenfor.

Det opgjorte forbrug til fase 1 og 2 på knapt 2,4 mill kr. har været forudsat afholdt inden for Social- og Sundhedsudvalgets (SSU) rammer og er indeholdt i Resultatstatus 4.

Evaluering og kontraktunderskrivelse (fase 3 og 4)
Projektet går nu ind i den afsluttende fase (fase 3 og 4) hvor tilbudene skal evalueres forud for kontrakttildeling. Her vurderer administrationen, at der er behov for kvalificering af scorings- og evalueringsmetode, kvalificering af indstillingsnotater og afslagsskrivelser samt metode for selve sammenstillingen af evalueringsresultater, herunder sikring af vægtning efter de besluttede delkriterier og til delingskriteriet. Dertil kommer at administrationen har vurderet behov for rådgivning vedr. beregning af tilbudsgivernes bud og brug af kombinationsrabatter.

På den baggrund vurderer administrationen, at der vil være behov for at projektøkonomien kan trække på op til 0,7 - 1,2 mill kr til de resterende faser.

Samlet betyder det for GK en nettoudgift for udbuddet på op til 3,1 - 3,6 mill. kr., hvilket svarer til ca 1,3 % af udbuddets samlede volumen.

Udgifterne for 2014 forventes fortsat afholdt indenfor SSUs rammer, hvor der løbende vil ske opfølgning i forbindelse med forelæggelse af RS i 2014.

Det skal, som det tidligere er fremgået af sagen til SSU og Byrådet bemærkes, at udgifterne søges afholdt inden for de eksisterende rammer, og dermed alt andet lige betyder at andre opgaver udsættes. Det skal ligeledes bemærkes, at revision af serviceniveau i stort omfang er en lovpligtig opgave og skulle gennemføres uanset at der samtidig gennemføres udbud.

Eksterne og interne omkostninger til at gennemføre kontrolbudet er ikke indeholdt i ovenstående.

Faserne i projektet og vigtigste milepæle.
SSU godkendte i februar den overordnede tids- og procesplan for frem mod offentliggørelsen af udbudsbekendtgørelsen. Beslutningsprocessen frem mod udbudsbekendtgørelsens udsendelse medio juni omfattede en række temamøder i SSU og Byrådet samt gennemførelse af behovs- og markedsundersøgelsen i starten af året. I april og maj traf SSU og Byrådet beslutning om strukturen for det samlede udbud, så de valgte delaftaler kommer til at understøtte de politisk prioriterede mål og fokus. I efteråret har fokus været på udarbejdelse og godkendelse af selve udbudsmaterialet herunder konkurrencebetingelser og kontrakter for de 9 delaftaler.
De vigtigste opdaterede faser og milepæle i udbudsprocessen udgør:

FASE 1

Forberedelse af udbud frem mod udbudsbekendtgørelse februar – juni 2013
Udbudsbekendtgørelse og prækvalifikationskrav 12. juni 2013

FASE 2

Frist for modtagelse af prækvalifikationsansøgninger 16. august 2013
Prækvalifikation besluttes medio september
Udbudsmateriale offentliggøres september/oktober 2013

FASE 3

Orienteringsmøde og besigtigelse oktober 2013
Spørgsmål og svar fra tilbudsgiverne
Tilbud modtages december 2013
Tilbudsvurdering/evaluering primo 2014
Kontraktindgåelse primo marts 2014

FASE 4

Forberedelsesfase (forberedelse af virksomhedsoverdragelse og godkendelse af frit valgs leverandører) Marts- maj
Driftsstart 1. maj - 1. juni 2014

Lovgrundlag
-

Økonomi
Finansiering af udgifterne til gennemførelse af udbuddet for 2013 er indeholdt i Resultatstatus 4 for SSU. Udgifter vedr. udbuddets gennemførelse for 2014 vil tilsvarende indgå i SSU's Resultatstatus rapportering.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

at anbefale Byrådet at tage status for forbruget til gennemførelse af udbuddets fase 1 og 2 på 2,4 mill kr. i 2013 til efterretning.
at anbefale Byrådet at godkende en ramme på op til 1,2 mill kr. til projektets afsluttende evaluering og kontraktindgåelse.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 02-12-2013:
1.-2. Tiltrådt

Fraværende: Morten U. Jørgensen

Beslutning
1.-2. Tiltrådt.

251. Kvalitetsrapport for skolerne, skoleåret 2012/2013
17.01G00 - 2013/31466

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Gribskov Kommune udgiver hvert år en kvalitetsrapport for kommunens skoler, hvor denne udgave dokumenterer skoleåret 2012/2013.

Kvalitetsrapporten er udarbejdet med afsæt i Kvalitetsrapportbekendtgørelsen, som omfatter en række indholdskrav, der skal dokumentere status for hver enkelt skole og for det samlede skolevæsen. Gribskov Kommune har ansøgt Børne- og Undervisningsministeriet, ift. den såkaldte udfordringsret, om at kravet til rapportering af skolernes pædagogiske processer forelægges på anden vis. F.eks. i resultatkontraktarbejdet, resultatstatus og via selvevalueringer.

Helhedsvurdering
Kvalitetsrapporten for skoleåret 2011/2012 synliggjorde et forbedringsbehov på følgende områder:

Fagligt niveau
Læsning
Søgning til distriktsskole
Elevfravær
IT-værktøjer
Kvalitet i de specialpædagogiske indsatser

Skolernes resultatkontrakter dokumenterer, hvilke konkrete indsatser hver enkelt skole har haft fokus på i skoleåret 2012/2013. Indsatserne kan betragtes som skolernes opfølgning på de tidligere udgaver af kvalitetsrapporten.

Dette års udgave af kvalitetsrapporten vurderer de udvalgte områder, som følger:

Fagligt niveau

Det vurderes, at niveauet for afgangskaraktererne viser behov for et fortsat fokus på en forbedring af det faglige niveau, som også er et af hovedtemaerne i den fælles strategi for skoleudvikling, samt i den nationale Læringsreform.

Læsning

Gribskov Kommune har en målsætning om, at 80% af eleverne på en årgang er såkaldt ”sikre læsere”. Dette måltal er opnået tidligere. Derfor er målsætningen i skoleåret 2011/2012 skærpet, og dette er fortsat i skoleåret 2012/2013. Hidtil har kategorien ”sikre læsere” omfattet A1, B1 og C1 for ordlæsere ( 1. og 2. klasse), og omfatter nu kun A1 og B1. For sætningslæsere (3. og 4. klasse) er "sikre læsere" A og B læsere. Dette er uændret.

Det generelle billede af læseresultaterne viser en tilbagegang fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2012/2013 for 1.-4. klasse. For 1. klasse er læseresultaterne væsentlig svagere end tidligere år. Dette kan skyldes, at der i perioden op til læsetestene var lærer lockout.
Der er i dette skoleår igangsat særlige tiltag for de 4. klasser, som er længst fra at have opfyldt succeskriterierne på 80% "sikre læsere".

Søgning til distriktsskolen

Børneudvalget besluttede den 20-03-2012 måltal for privatskolefrekvensen. Målet er at sikre, at privatskolefrekvensen ikke stiger de kommende skoleår, og at der arbejdes med at vende udviklingen over en årrække. Dette mål er ikke indfriet i skoleåret 2012/2013. Andelen af elever i privatskole er steget 2,8 %-point, fra 30,2 % i skoleåret 2010/2011 til 33 % i skoleåret 2012/2013.

Som notat om elevbevægelse, udsendt til Byrådet medlemmer i august 2013 viste, så flytter stort set lige mange elever fra privatskole til folkeskole, som omvendt i løbet af skoleåret. For indskrivning til 0. klasse er privatskolefrekvensen dog højere end for øvrige klassetrin, og det resulterer i en fortsat stigende privatskolefrekvens.

Elevfravær

Overordnet set, er det samlede elevfravær steget med 0,6 % fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2012/2013. Antallet af fraværsdage er samlet set steget for ulovligt fravær og fravær grundet sygdom, mens fraværet er stabilt i antal af fraværsdage grundet ekstraordinær frihed. Ekstraordinær frihed er fravær, hvor forældrene har bedt om at barnet kan få fri.

IT værktøjer

Der er nu opsat E-tavler på alle skoler, således at alle klasser har mindst en E-tavle. Skolerne tilføres driftsmidler til indkøb af hardware ud fra lokale prioriteringer.

Kvalitet i de specialpædagogiske indsatser

I skoleåret 2012/2013 er antallet af elever i specialpædagogiske tilbud i Gribskov Kommune faldet i forhold til tidligere år. Det vurderes som tilfredsstillende, at antallet af elever i Gribskov Kommune, der modtager en specialpædagogisk indsats uden for almenklasserne er faldende. Dette afspejler strategien om, at børn i videst muligt omfang inkluderes i almene klasser.

Der er fortsat behov for kvalitetsopfølgning og udvikling af tilbudsviften, som indsatsområder, i kommende skoleår. Desuden vil der fortsat være fokus på at integrere specialiseret viden på almenområdet til gavn for alle børn og unge.

Flere tilbud arbejder målrettet med elevernes deltagelse i almenundervisningen i ét eller flere fag. Denne praksis bør i større udstrækning udbredes til alle tilbud.

Opfølgning - kommunalt og på de enkelte skoler
Kvalitetsrapporten viser et behov for forbedringer og styrket fokus på ovennævnte områder. Dette følges op, dels med kommunale indsatser fælles for skolerne og dels på de enkelte skoler.

I arbejdet med den fælles strategi for skoleudvikling, herunder skolernes udviklingsstrategi og resultataftaler, samt i forberedelsen af implementering af Læringsreformen indoptager hver skole konkrete aktiviteter og indsatser på områder, hvor kvalitetsrapporten synliggøre forbedringsbehov.

Både resultaterne i skolernes afgangsprøver og læseresultaterne viser et behov for forbedring af de faglige resultater på skolerne. Nedenfor fremgår de tiltag, der er igangsat i forbindelse med Læringsreform og Budgetaftalen for 2014-17:

Læringsreform
Læringsreformen sætter fokus på klar retning og højt ambitionsniveau for børns læring og folkeskolens udvikling.

Implementering af Læringsreformen betyder, at følgende tiltag igangsættes:

Indførelse af få, klare mål
En længere og varieret skoledag på 30 timer for 0. klasse til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse (minimum 30 lektioner for alle klasser 0.-9. klasse er indført allerede i skoleåret 2013/2014 i Gribskov Kommunes skoler, som led i udmøntningen af budgetaftale 2013-16)
Flere timer i dansk, matematik, idræt, musik, natur/teknik og håndværk og design.
Engelsk fra 1. klasse
2. fremmedsprog fra 5. klasse
Tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse
Undervisning af lærere med linjefag eller tilsvarende faglig kompetence fra 2020
Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere i folkeskolen

Budgetaftalen for 2014-17
I Budgetaftalen for 2014-17 er der afsæt 5,2 mio. kr. i 2014 og 3 mio. kr. i 2015 til udvikling af læringsmiljøer. Målet er at styrke børn og unges læring, så de bliver så dygtige som muligt. Der investeres i udviklingen af læringsmiljøer indenfor fire temaer:

Styrket pædagogisk ledelse og opbygning af viden om børns læring. Herunder kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere. Desuden tilknytning af ressourcepersoner, der kan styrke ledelsernes og medarbejdernes arbejde med at udvikle pædagogik og læring på skoler og dagtilbud og inddrage forskningsresultater til at kvalificere indsatserne.

Løft af børn og unges læring i dansk og matematik. Herunder særlige læsehandleplaner for børn og unge, der har større læse- og skriveudfordringer, understøtte indsatser med it-værkstøjer og programmer. Styrkelse af talforståelsen i dagtilbud og matematik i skolen.

Styrket undervisningsdifferentiering. Herunder udvikling af differentierede læringsmiljøer som understøtter at børn lærer forskelligt. Desuden en massiv kompetenceudvikling af medarbejdere i skoler og dagtilbud.

Større brug af IT. Der skal investeres i både digital hardware og kompetenceudvikling af medarbejdere. IT bruges til at understøtte børnenes læring.

Lovgrundlag
Bekendtgørelsen om Kvalitetsrapporter (BEK nr 162 af 22/02/2007)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelsen (BEK nr. 876 af 02/09/2008)
Bekendtgørelse om fokus på fravær i den kommunale kvalitetsrapport om folkeskolen (BEK nr. 846 af 30/06/2010)

Økonomi
-

Bilag
Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/2013

Dette bilag udsendes i papirudgave til alle medlemmer af Byrådet.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende Kvalitetsrapport 2012/2013.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 05-11-2013:

Anbefales at godkende rapporten med en bemærkning om, at de faglige resultater ikke er tilfredsstillende

Børneudvalget beslutter med afsæt i kvalitetsrapporten at fortsætte tæt opfølgning med henblik på at sikre forbedring af resultater.

Økonomiudvalgets beslutning den 02-12-2013:
Tiltrådt

Fraværende: Morten U. Jørgensen

Beslutning
Tiltrådt.

252. Skolebuskørsel - udbud
88.00G00 - 2013/30812

Sagsfremstilling
Dette punkt forelægges Børneudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, da de nuværende kontrakter på skolebuskørslen udløber i juli 2014, hvorfor skolebuskørslen skal i udbud.

Punktet forelægges med henblik på, at Børneudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at godkende tidsplan for udbud, udbudsform, længde af kontraktperiode, maximalt antal leverandører og tildelingskriterie.

Baggrunden for udbuddet
Ifølge Folkeskoleloven og Serviceloven har Gribskov Kommune en befordringspligt, hvorefter kommunen skal sørge for, at kommunens skoleelever kan komme til og fra skole, samt at der sørges for elever på skoler og ungdomsuddannelser, der grundet sygdom eller invalidering er forhindret i at transportere sig selv.

Befordringsforpligtelsen kan løftes ved at kommunen tilbyder skolebuskørsel, skolebuskort til offentlige trafikløsninger eller ved at kompensere forældre for udgifter til, at de selv kører deres børn. Befordringspligten gælder kun for den almindelige skole samt for børn og unge, der er visiterede til særlige tilbud. Pligten gælder derfor ikke for børn i fritidsordning eller børn og unge, der benytter ungdomsskolen. Gribskov Kommune har dog valgt at tilbyde kørsel fra fritidsordninger i det omfang børnene forlader fritidsordningen på tidspunkter, der passer med skolebuskørslen.

Skoledistrikter

Gribskov Kommune har ikke befordringspligt for elever på de private skole. Skoleelever, der ikke går i skole i det skoledistrikt, de bor i, har heller ikke krav på skolebuskørsel.
Befordring af elever til specialklasser, gruppeordninger, læseklasser og modtagerklasser visiteres af Visitationsudvalget for børn og unge.

Afstand fra hjem til skole
Hvilke elever, der er berettiget til befordring afhænger blandt andet af afstanden fra hjemmet til skolen. Gribskov Kommune har pligt til at befordre skoleelever, der har langt til skole. Kommunen sørger på nuværende tidspunkt for transport til og fra skole for elever, der har længere skolevej end:

2,5 km (0. klasse - 4. klasse)
6,0 km (5. klasse - 6. klasse)
7,0 km (7. klasse - 9. klasse)
9,0 km (10. klasse)

Kilometerafstandene er jf. lovgivningen på området, undtagen for 4. klasse, her træder befordringsforpligtelsen ifølge Folkeskoleloven først i kraft efter 6 kilometer.

Trafiksikkerhed
En anden faktor, der er et væsentligt parameter i forhold til buskørsel, er trafiksikkerhed. Gribskov Kommune anvender i samarbejde med Nordsjællands Politi et vurderingssystem, der inddeler kommunens veje med hensyn til trafiksikkerhed. Således kan veje vurderes trafikfarlige for eksempelvis børn yngre end 6. klassetrin, men trafiksikre for børn i 6. klassetrin eller ældre. Hvis skolevejen erklæres for trafikfarlig, skal kommunen sørge for befordring - uanset afstanden til skolen.

Kollektiv trafik
Befordringen af skoleelever kan på nuværende tidspunkt ikke alene forestås af den kollektive trafik. Det vil kræve nye ruter og, at den kollektive trafik skulle suppleres med andre kørselsordninger. Gribskov Kommune har dog mulighed for at tilrette de kollektive trafikruter, så de i højere grad kan benyttes af elever til og fra skole.

Børneudvalgets tidligere beslutning om elevbefordring
Børneudvalget drøftede i starten af 2013, hvordan der kunne laves en model for elevbefordring, der både høstede fordelene ved kollektiv trafik, samt tog hensyn til bekymringen for, om de mindste elever kunne klare sig i trafikken og i bussen.

I denne forbindelse blev elevbefordringsområdet analyseret, og en analyse blev forelagt Børneudvalget på mødet d. 02.04.2013. Analysen tegnede et billede af, at den nuværende kollektive trafik ikke alene kan bære elevbefordringen, men kun kan fungere ved, at der laves nye ruter og, at den kollektive trafik suppleres med andre kørselsordninger, som f.eks. lukkede skolebusser, taxa og Flextrafik. Analysen viste desuden, at den kollektive trafik er en fordel for de ældste elever, der vil opnå fleksibilitet, mens den kan være en ulempe for de mindste elever, der i mange tilfælde vil have længere til stoppestedet, end ved skolebuskørslen. Endvidere ses det som positivt, hvis der kommer flere passagerer i den kollektive trafik, da det derved vil være nemmere at fastholde eller udbygge service-niveauet til gavn for alle borgere.

Analysen viste, at 281 elever, svarende til 49% af de befordringsberettigede elever, kan anvende en kollektiv løsning. For de mindste 0.-3. klasser er andelen af elever, der kan anvende kollektive løsninger i størrelsesordenen en tredjedel, for 4.-6. klasserne cirka halvdelen og for de ældste kan trefjerdedele umiddelbart benytte den kollektive transport.

At andelen af elever, der kan anvende kollektive løsninger ikke er højere skyldes:

Et meget omfattende vejnet klassificeret som trafikfarlige skoleveje i Gribskov Kommune
En stor andel elever, der har for langt at gå til et stoppested
At der i analysen er sat et max. på ét skift af transportmiddel. Såfremt der ikke tillades skift overhovedet, vil yderlige 96 elever skulle have særlig kørselsordning, og andelen af elever, der kan anvende kollektiv trafik falder til ca. 32%
At der i beregningerne tages udgangspunkt i nuværende ringetider, ruter og køreplanstider, dvs. faktorer der kan ændres på, så flere elever kan anvende kollektive løsninger.

Ud fra analysen endte Børneudvalget med at anbefale, at elever fra 0.-6. klasse fortsat skulle tilbydes skolebuskørsel med mulighed for, at forældrene selv kunne vælge den kollektive trafik. Derudover skulle befordringsberettigede elever i 7.-9. klasse tilbydes løsningen med den kollektive trafik for at give eleverne størst mulig fleksibilitet. Hvis den kollektive trafik ikke var mulig, skulle i stedet tilbydes skolebuskørsel eller flextrafik i begrænset omfang.

Analyse af valg af buskort
For skoleåret 2013/2014 er der i alt udleveret 766 buskort til skoleelever. Heraf er 498 almindelige skolebuskort (til kørsel med Prebens Minibusser), mens 268 er Movia Skolekort Den almindelige skolebuskørsel udgør dermed 65% af befordringen af skoleelever.

Der er i alt udleveret 405 almindelige buskort til skoleelever i 0.-6. klasse ud af 552 kørselsberettigede elever. Dvs. 73 % af eleverne i 0.-6. klasse har benyttet sig af muligheden for at få et skolebuskort og for 27 % af eleverne sørger elev eller forældre selv for transport til og fra skole. Det er dog ikke nødvendigvis alle skolebuskort, som bliver anvendt hver dag.

De 405 buskort fordeler sig på hhv. 148 til elever i 0.-2. klasse, 140 til elever i 3.-4. klasse og 117 til elever i 5.-6. klasse.

Som det ses af ovenstående graf, er der udleveret flest almindelige buskort til elever på Bjørnehøjskolen, Gilbjergskolen og Gribskolen, hvor andelen af buskort til elever i 0.-2. klasse også er størst.

I 7.-9. klasse er der udleveret i alt 361 buskort, hvoraf 268 er Movia Skolekort, mens 93 er almindelige skolebuskort. Det vil sige, at for buskørslen i 7.-9. klasse udgør Moviakørslen 74%. Det er især elever på Nordstjerneskolen og Gilbjergskolen, der har fået udleveret Movia Skolekort, men også elever på Gribskolen gør brug af Moviakørslen. Det skal bemærkes, at elever, der skifter afdeling efter 6. klasse på Nordstjerneskolen, Gilbjergskolen og Gribskolen kun har mulighed for at få udleveret et Movia Skolekort til befordring og ikke et almindeligt skolebuskort, med mindre der er tale om særlige forhold omkring trafikfarlige veje.

Hvis man ser på alle elever fra 0.-9. klasse, er der på hhv. Bjørnehøjskolen, Gilbjergskolen og Gribskolen udleveret flere almindelige skolebuskort end Movia Skolekort. På Bjørnehøjskolen udgør skolebuskørslen 88%, på Gilbjergskolen 62% og på Gribskolen 71%. På Nordstjerneskolen udgør Movia-kørslen 57% - der er altså flere her, der har Movia Skolekort end skolebuskort.

Nuværende budgetramme og budgetforudsætning
Der er for 2013 for befordringen budgetteret følgende:

Budget for befordring 2013	Kroner om året
Alm. skolekørsel	7.706.000
Kørsel, kommunale specialtilbud	2.708.000
Kørsel, specialunderv. særlige tilbud	611.000
Svømmekørsel	336.000
Ungdomsskolekørsel	578.000
HUC-kørsel light	1.175.000
Kørsel til Specialbørnehaven og Paraplyen	350.000
Kørsel, midl. syge til ung.udd.	128.000
Kørsel i andre kommuner	332.000
Total	13.924.000

Hovedparten af ovenstående budgetterede udgifter til befordring afregnes i ruter efter forskellige kilometerpriser. Dog afregnes kørsel til midlertidigt syge på ungdomsuddannelser, kørsel i andre kommuner og Moviadelen af alm. skolekørsel pr. elev.

Kørselsopgaverne i udbud udgør ca. 12 mio. kr. ud af det samlede befordringsbudget på 13,9 mio. kr.

Priser pr. elev
Et Movia skolebuskort koster i gennemsnit 1.715 kr. pr. elev om året.

Udgift til almindelig skolebuskørsel er på 13.759 kr. pr. elev om året. Regnestykket er som følger:

Årlig udgift til alm. skolekørsel 7.706.000 - årlig udgift til Moviakort 854.000 kr. = 6.852.000 kr.
6.852.000 / 498 elever = 13.759 kr. pr. elev om året.

Det skal bemærkes, at Movia buskørsel også er en udgift på kommunes budget, budgetteret under Teknisk Udvalg. Dog er der tale om busruter, der kører i forvejen og som skoleelever er med til at fylde op.

Der vil i udbudsmaterialet blive taget højde for muligheden for at nedlægge/omlægge ruter på den almindelige skolebuskørsel, hvis omlægning eller nyetablering af Moviaruter gør, at skoleelever vælger Movia busruten i stedet for den almindelige skolebuskørsel.

Udformningen af udbuddet
Opgaverne der sendes i udbud vedrører almindelig skolebuskørsel, kørsel til kommunens specialtilbud, svømmekørsel samt kørsel til ungdomsskole og klub.

Administrationen anbefaler ét samlet offentligt udbud af skolebuskørslen. Skolebuskørslen kan ikke deles mellem flere leverandører, da det vurderes, at samarbejde og styring af kontrakten vil trække for mange administrative resurser ved flere leverandører.

Administrationen anbefaler desuden en kortere kontraktperiode på eksempelvis 2 år, men eventuelt med mulighed for forlængelse. Det vil være en fordel, da der dermed er tid til at afvente udviklingen på Movias busruter og deraf evt. følgende større andel elever, der vælger Movia Skolekort. En ulempe vil være den korte tidshorisont, der kan betyde, at flere kvalificerede udbydere ikke vil være interesserede i at afgive tilbud, og der vil dermed være mindre konkurrence på udbuddet.

Kontraktperioden anbefales derfor at løbe i to år fra 1. august 2014 til 31.07.2016, med option på to gange 1 års forlængelse.

Administrationen anbefaler, at tildelingskriteriet for valg af tilbud, vil være det "økonomisk mest fordelagtige tilbud". I modsætning til tildelingskriteriet "billigste pris" giver "økonomisk mest fordelagtige tilbud" mulighed for at vælge ud fra flere kriterier end kun prisen og også f.eks. service, kvalitet mv.

Tidsplan for udbud af skolebuskørsel
Nedenstående tabel viser tidsplan for udbud af skolebuskørsel:

Tidspunkt	Aktivitet
5. november 2013	Børneudvalgsmøde. Anbefaler til ØU og BY godkendelse af: Tidsplan, udbudsform, tildelingskriterie og kontraktlængde
2. december 2013	Økonomiudvalget. Anbefaler til BY godkendelse af: Tidsplan, udbudsform, tildelingskriterie og kontraktlængde
16. december 2013	Byrådet. Godkendelse af : Tidsplan, udbudsform, tildelingskriterie og kontraktlængde
Februar 2014	Børneudvalgsmøde. Forelæggelse af serviceniveau, som efterfølgende sendes i høring på skolerne, ungdomsskolen og i Handicaprådet
Februar og marts 2014	Høring i skolebestyrelser, Ungdomsskole og Handicapråd
Marts 2014	Børneudvalgsmøde. Forelæggelse af høringssvar og endelig beslutning om serviceniveau. Godkendelse af udbudsmateriale.
Ultimo marts 2014	Offentliggørelse af udbudsmaterialet
Primo maj 2014	Frist for indsendelse af tilbud
Ultimo maj 2014	Administrativt valg af leverandør med afsæt i politisk besluttede kriterier
Medio juni 2014	Kontraktunderskrivelse med ny leverandør
1. august 2014	Ny kontrakt starter

Der gøres opmærksom på, at ifølge tidsplanen er Økonomiudvalgsmødet den 2. december og Byrådsmødet den 16. december eneste behandling af udbud af skolebuskørsel. Derefter fortsætter sagen i Børneudvalget. Administrationen foretager valg af leverandør på baggrund af tildelingskriterier besluttet af Børneudvalget.

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 521 af 27.05.2013 (Folkeskoleloven) § 26.
Bekendtgørelse nr. 25 af 10.01.1995 (Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen).

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende tidsplanen for udbud af skolebuskørsel
at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende den anbefalede udbudsform, herunder

a. max. én leverandør af skolebuskørsel
b. kontraktperioden på to år, med option på to gange 1 års forlængelse.
c. tildelingskriteriet "økonomisk mest fordelagtige tilbud" til valg af leverandør.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 05-11-2013:
1. Anbefales
2 a. Anbefales
2 b. Anbefales kontraktperioden på fire år, med option på to gange 1 års forlængelse
2 c. Anbefales

Børneudvalget lægger vægt på, at kommunens udbudspolitik og udbudsstrategi følges i forbindelse med udbudsarbejde.

Økonomiudvalgets beslutning den 02-12-2013:
Børneudvalgets indstilling anbefales med tilføjelse om at op til tre leverandører kan give tilbud.
G og A tager forbehold ift. tilføjelsen om at op til tre leverandører kan give tilbud.

Fraværende: Morten U. Jørgensen

Beslutning
Økonomiudvalgets anbefaling, herunder tilføjelse om at op til tre leverandører kan give tilbud, blev bragt til afstemning.
For: C, O, V og Børge Sørensen (12). Imod: A, G og Janne Danielsen (11)
Økonomiudvalgets anbefaling tiltrådt.

253. Faglokale på Bjørnehøjskolen
17.00G00 - 2013/27263

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget med henblik på, at Børneudvalget tiltræder et scenarie for modernisering af faglokale på Bjørnehøjskolen. Og at Børneudvalget på den baggrund anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde at frigive midler til at gennemføre anlægsprojektet.

Af budgetaftale 2013 fremgår, at renovering af faglokale på Bjørnehøjskolen indgår i den generelle modernisering i forbindelse med etablering af børnebyer. På Bjørnehøjskolen ønskes en modernisering af fysiklokalet, sådan at fysiklokalet i højere grad lever op til tidssvarende undervisning og kan benyttes til større grupper af elever.

Det nuværende fysiklokale støder op til et depot og på den anden side af depotet findes natur- og tekniklokalet. Fysiklokalet ønskes indrettet til 28 elever. Det vil sige, der skal etableres 14 arbejdspladser med tekniske installationer beregnet til fysikundervisning.

Klassekvotienten er på over 25 elever i snit både 0.-6. klasse og 7.-9. klasse.

Med henblik på at afdække mulige løsninger og de økonomiske konsekvenser, er der udarbejdet fire scenarier.

Scenarie 1: Renovere eksisterende fysiklokale med inventar fra nedlagte fysiklokaler på andre skoler i Gribskov Kommune. Det er ikke relevant at arbejde videre med dette scenarie, da tilstanden af de fysiklokaler på henholdsvis afd. Ramløse, afd. Blistrup og afd. Tingbakken er i dårligere stand end det eksisterende fysiklokale på Bjørnehøjskolen.

Scenarie 2: Eksisterende fysiklokale bibeholdes og natur- og tekniklokalet ombygges til et nyt fysik- natur-tekniklokale, hvor der både kan undervises i fysik og natur- og teknik. Ved denne løsning inddrages det eksisterende depot, således at det nye lokale bliver på samme antal m2 som det eksisterende fysiklokale.
Overslagspris:
Indretning af nyt fysik og natur- og tekniklokale er kr. 1.175.000,- ± 20%

Scenarie 3: Både fysiklokalet og natur- og tekniklokalet ombygges til to identiske lokaler, hvor depotet inddrages i det lokale, der i dag er natur- og tekniklokale. På denne måde vil der være mulighed for at undervise både i fysik og natur-teknik i begge lokaler.
Overslagspris:
Indretning af to nye fysik/natur- og tekniklokaler er kr. 2.100.000,- ± 20%

Scenarie 4: Pavillonløsning hvor der købes en pavillon på 110 m2, der indrettes til undervisning i fysik og natur- og teknik. De to eksisterende lokaler der rummer henholdsvis natur-teknik og fysik bibeholdes, som de er uden blive moderniseret.
Overslags pris:
Køb og indretning, inkl. tilslutninger, terræn mm. er kr. 2.550.000,- ± 20%

Ud fra de beregninger, der er foretaget, vil det mest optimale på nuværende tidspunkt være at ombygge/renovere det eksisterende natur- og tekniklokale således, at der både kan undervises i fysik og natur- og teknik, og at det eksisterende fysiklokale bibeholdes, som det fremstår pt.

Den besparelse, der er ved at renovere to faglokaler i stedet for et faglokale, er af mindre karakter, da der skal investeres i nyt inventar, og alle tekniske installationer skal udskiftes eller ændres på grund af en ny indretning af det eksisterende fysiklokale. Derfor anbefales scenarie 2.

Grunden til, at scenarie 4 ikke anbefales, er, at pavillonløsningen dels er en dyr løsning, dels sender det signal om, at det er en midlertidig løsning, hvilket ikke er hensigten. Investeringen i at indrette et nyt fysik- og natur- og tekniklokale i et af de eksisterende faglokaler, vurderes derfor at være en bedre investering.

Lovgrundlag
LBK nr 971 af 25/07/2013 (Kommunestyrelsesloven) § 40

Økonomi
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at frigive 1,2 mio. kr. af det på anlægsrammen afsatte rådighedsbeløb på 8 mio. kr. til optimeret brug af bygninger på børn- og ungeområdet.

Bilag
Bilag BØR 05.11.2013: Indretning af fysik- og natur- og tekniklokale

Bilag BØR 05.11.2013: Beskrivelse af fire scenarier

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

at tiltræde scenarie 2
at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde at frigive midler til anlægsprojektet

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 05-11-2013:

Tiltrådt
Anbefales

Fraværende: Kim Valentin

Økonomiudvalgets beslutning den 02-12-2013:
Tiltrådt

Fraværende: Morten U. Jørgensen

Beslutning
Tiltrådt.

254. Kommuneplan 2013-25 - endelig vedtagelse
01.02P00 - 2013/21024

Sagsfremstilling
Byrådet udmønter de overordnede visioner og målsætninger i planstrategien gennem blandt andet kommuneplanen. Kommuneplanen er Byrådets plan for kommunens fysiske udvikling og arealanvendelse 12 år frem. Planen skal revideres hvert 4. år.

Byrådet godkendte den 17. juni 2013 forslag til Kommuneplan 2013-25 til offentlig fremlæggelse.

Denne sag omhandler behandling af de bemærkninger og ændringsforslag, der er indkommet i offentlighedsperioden, samt endelig vedtagelse af Kommuneplan 2013-25. Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Offentlighedsfase og høringssvar
Forslag til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune med tilhørende miljøvurdering har været offentlig fremlagt i perioden 27. juni 2013 til 5. september 2013.

Der er i offentlighedsperioden modtaget 71 høringssvar til planforslaget, indsendt af:

48 borgere, hvoraf én indeholder underskriftindsamling fra ca. 50 borgere,
4 virksomheder og institutioner,
10 lokalråd, grundejerforeninger, lokale foreninger og lignende,
7 interesseorganisationer og politiske partier,
2 offentlige myndigheder.

Essens af høringssvar
Høringssvarene omhandler i hovedlinjer følgende temaer og emner:

Klima, herunder; kommentarer for og imod områder til fælles biogasanlæg og store vindmøller, forslag til mindre, decentrale energianlæg og klimatilpasning,
Bolig- og sommerhusområder, herunder; forslag om mål for udviklingen af Græsted, kommentarer for og imod nye udpegninger til boliger ved Vejby Nord og Nordvest og nyt sommerhusområde ved Vejby Strand, forslag om at udpege område til forsøgsbyggeri og om at Helsinge udvikles mod øst og vest,
Erhverv i by- og landområder, herunder; indsigelse mod lokalcenter Tofte og forslag om dagligvarebutik i Tisvilde, kommentarer til udpegningen af 'Særligt værdifulde landbrugsområder' og forslag til fremme af hestesektor,
Infrastruktur og trafik, herunder; forslag om direkte vejforbindelse mellem Helsinge og Græsted frem for nord om Mårum, kommentarer imod udpegning af områder til pendlerparkering og forslag relateret til trafiksikkerhed,
Turisme og friluftsliv, herunder; bekymring om langt tidsperspektiv for arbejde med turisme- og friluftsplanlægning, forslag om fortsat udvidelse og differentiering af stinettet, herunder ridestier og forslag om forskellige overnatningsmuligheder i landområdet,
Landområdet, herunder; efterspørgsel efter politiske instrumenter, der kan bringes i spil overfor, at naturens tilbagegang, forslag til beskyttelse af landskabsværdier og bemærkning om at nuværende retningslinjer for landskab menes at være for restriktive og begrænsende for erhvervsudviklingen.

Af vedlagte Notat 1 fremgår en tematisk oversigt over essensen af de indkomne høringssvar og administrationens vurdering og anbefalinger. I vedlagte Notat 2 findes en mere uddybende gennemgang og vurdering af de enkelte høringssvar. De indsendte høringssvar ligger i sagen.

De indkomne høringssvar har forskellig karakter. Nogle er direkte møntet på planforslaget og indeholder ændringsforslag eller indsigelse hertil, nogle er rettet mere mod det videre kommuneplanarbejde og andre igen omhandler igangværende initiativer eller planlægning som ikke direkte har relation til kommuneplanen.

Der er ikke modtaget høringssvar direkte til miljørapporten, men nogle høringssvar omhandler både planforslaget og vurderinger fra miljørapporten. Disse er behandlet samlet og fremgår af notaterne i bilag 1 og 2.

Administrationens anbefalinger til ændringer
Administrationens anbefalinger til ændringer på baggrund af høringssvar fremgår af bilag 1 og 2. Ændringerne omfatter ikke væsentlige ændringer i forhold til planforslaget, men har karakter af mindre justeringer i retningslinjer og rammer eller uddybning af redegørelsen.

Administrationen foreslår endvidere enkelte, ikke væsentlige tilretninger, disse fremgår sidst i bilag 2. Udover de i bilaget angivne ændringer vil ske almindelig redigering af planforslaget, herunder for eksempel rettelse af eventuelle fejl, forkerte signaturforklaringer, stavefejl eller lignende.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013, kap. 4 og 6.
Lov 316 af 28/01/04 om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 939 af 03/07/2013.
Landsplandirektiv Fingerplan 2013.
Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder m.v. til detailhandel i Hovedstadsområdet.
Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013.
Statslig udmelding i forhold til planlægning indenfor OSD og indvindingsoplande.

Økonomi
-

Miljøforhold
Kommuneplan 2013-25 er miljøvurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. En miljørapport, der gennemgår planens væsentlige miljøpåvirkning og indarbejdede afbødende foranstaltninger er godkendt af Byrådet den 17. juni 2013.

Der er efter offentlighedsperioden udarbejdet en sammenfattende redegørelse for hvordan miljøhensyn er integreret i planen, hvordan indsigelser er taget i betragtning, hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af alternativer, og hvorledes de væsentlige miljøpåvirkninger af planen vil blive overvåget. Redegørelsen fremgår af bilag 3.

Høring
Planforslaget og tilhørende miljøvurdering har været fremlagt offentligt i henhold til Planlovens § 24 og § 8 i Miljøvurderingsloven.

Plan- og Miljøudvalget besluttede den 5. september 2012 endvidere overordnede principper for inddragelse ud over den lovpligtige høring. Planforslaget er i overensstemmelse hermed udarbejdet i et koordineret forløb med andre, større planer og inddragelse er sket samlet og med udgangspunkt i de temaer i planerne, der har betydning for interessenterne frem for i den enkelte plan. Tidlig inddragelse i udarbejdelsen af planforslaget er sket via de allerede etablerede fora, herunder Det Grønne Dialogforum, Gribskov Erhvervsråd, Grundejerkontaktudvalget og Dialogforum for Lokalsamfund. Den brede offentlighed er inddraget ved afholdelse af et borgermøde i offentlighedsfasen. Borgermødet blev afholdt den 19. august 2013 som et fælles møde, hvor temaerne for flere planer blev lagt op til drøftelse ved forskellige stande.

I flere af de indkomne høringssvar angiver interesseorganisationer positive tilbagemeldinger i forhold til inddragelsen, herunder at der er oplevet godt samarbejde og en god og åben dialog i forbindelse med udarbejdelsen.

Bilag
Bilag 1: Notat 1 - Tematisk oversigt over høringssvar med administrationens vurdering og anbefalinger.
Bilag 2: Notat 2 - Gennemgang af de enkelte høringssvar med administrationens vurdering og anbefalinger.
Bilag 3: Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering.

Forslag til Kommuneplan 2013-25 og tilhørende Miljørapport er ikke vedlagt denne dagsorden, men findes som bilag til Byrådsmøde den 17. juni 2013.

Læsevejledning til bilag:
I Notat 1 gives et samlet overblik over høringssvar og administrationens anbefalinger. For ovenstående seks temaer samt for planens hovedstruktur beskrives; hvilke ændringer Byrådet har lagt op til med forslag til Kommuneplan 2013-25, essensen i høringssvarene og administrationens overordnede vurdering og anbefaling.

I Notat 2 gennemgås de enkelte høringssvar mere uddybende. For hvert høringssvar beskrives; resumé af høringssvaret samt administrationens vurdering og anbefaling.
Notatet indeholder endvidere et skema over alle indsendere af høringssvar samt administrative ændringsforslag.

De enkelte høringssvar er vedlagt sagen og findes på POLAR, navngivet efter nr. på indsenderen.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet,

at godkende den sammenfattende redegørelse for miljøvurdering, jf bilag 3,
at vedtage Kommuneplan 2013-25 endeligt med de anbefalede ændringer, jf. bilag 1 og 2.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 27-11-2013:

Tiltrådt.
V stillede forslag om at lokalcenter i Tofte udgår.
V stemte for - øvrige stemte imod.
Indstillingen tiltrådt med bemærkning om, at der skal ske en præcisering omkring vindmøller og at området udpeget til biogas i Ammendrup udgår.

Fraværende var: Bo Jul Nielsen

Økonomiudvalgets beslutning den 02-12-2013:
pkt. 1. Tiltrådt.
pkt. 2. V stillede forslag om at lokalcenter i Tofte udgår.
V (2) stemte for. A, C, F, G (4) stemte imod.
Plan- og Miljøudvalgets indstilling tiltrådt.

Fraværende: Morten U. Jørgensen

Beslutning
pkt. 1. Tiltrådt.
pkt. 2. V stillede forslag om, at lokalcenter i Tofte udgår.
For: O, V og Janne Danielsen (11). Imod: A, C, G og Børge Sørensen.

Økonomiudvalgets anbefaling tiltrådt.

255. Endelig vedtagelse af Lokalplan 512.14 for lokalcenter Helsinge - Tofte
029077 - 2013/28817

Sagsfremstilling
Sagen forlægges for Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Forslag til Lokalplan 512.14 for lokalcenter Helsinge - Tofte har efter Byrådets godkendelse den 02.09.2013 været offentligt fremlagt i perioden 04.09.2013 til den 30.10.2013 og forelægges nu med henblik på behandling af indkomne indsigelser og endelig vedtagelse. Forslaget er vedlagt som bilag 'PMU 27.11.13 forslag til lokalplan 512.14'.

Baggrund
Forslag til Lokalplan 512.14 for lokalcenter Helsinge - Tofte, blev igangsat af Plan- og Miljøudvalget den 15.05.2013. Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af principperne i skitseprojekt behandlet af Plan- og Miljøudvalget på samme møde.

Lokalplanområdet afgrænses som vist på lokalplanens Kortbilag 1 og omfatter en del af matr. nr. 6gæ Helsinge By, Helsinge. Områdets placering i detailhandelsstrukturen fremgår af nedenstående kort.

Planen skaber blandt andet mulighed for opførsel af en dagligvarebutik på 1.000 m2.

Lokalplan 512.14 for lokalcenter Helsinge - Tofte skal erstatte den eksisterende Lokalplan 103.05 Butiks- og erhvervsområde SIS, for dette område.

I forbindelse med forslag til Kommuneplan 2013 -25 er der udarbejdet rammebestemmelserne 1.C.05 for lokalcenter Helsinge – Tofte. Lokalplanen er i overensstemmelse med disse rammebestemmelser. En endelig vedtagelse af lokalplanen forudsætter en forudgående endelig vedtagelse af Kommuneplan 2013 - 25.

Høringssvar
Der er i perioden indkommet 2 rettidige indsigelser til planforslaget. Bygherre har haft mulighed for at kommentere de indkomne indsigelser.

Hovedpunkterne i de indkomne bemærkninger/indsigelser er:

at det er positivt, at der for parkering og stier er tænkt gode forhold for handicappede, ældre og personer med barnevogne.
modstand i mod planlægning for detailhandel på dette sted, idet udvikling af detailhandel ønskes i den centrale del af Helsinge.

Notat med gennemgang af indsigelser/bemærkninger og administrationens vurdering af disse er vedlagt som bilag 'PMU 27.11.13 LP 512.14 Behandling af indsigelser'.

Udtalelse fra Erhverv Gribskov
Efter høringsperiodens udløb er der indkommet endnu et høringssvar. Administrationen kan oplyse, at det er normal praksis, at for sent indkomne høringssvar ikke behandles, og denne praksis følges i dette tilfælde. Det vurderes dog, at være relevant for den politiske behandling, at der er et kendskab til indholdet i høringssvaret, og derfor har administrationen besluttet at lade det indgå som en Udtalelse fra Erhverv Gribskov til orientering.

Erhverv Gribskov udtrykker undren over planlægningen for detailhandel det pågældende sted. Dette sker med henvisning til at der i kommuneplanen indgår princip om at byudvikling skal ske inde fra og ud, og at detailhandel i kommunecentrene skal ligge i bymidten. Der fremføres desuden den påstand, at der ikke er tale om et lokalcenter men om en enkeltstående butik. Erhverv Gribskov vurderer, at dette er i strid med planloven og oplyser, at de agter at indbringe sagen for klagenævnet. Endelig fremføres det, at en dagligvarebutik i erhvervsområde Tofte vil være begrænsende for nuværende og fremtidige virksomheder i området, her tænkes særligt på virksomheders miljøbelastning, og yderligere vurderer Erhverv Gribskov, at der ikke er fagligt belæg for at Helsinge har en størrelse eller et opland, der kan danne grundlag for etablering af dagligvarehandel uden for bymidten.

Administrationen kan oplyse, at der i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2013 - 25 er fremført identiske eller lignende argumenter mod planlægningen for detailhandel det pågældende sted, og at disse også er behandlet under dette dagsordenspunkt.

Vurdering af udtalelse
Principper for byudvikling
Administrationen vurderer ikke, at udpegningen af et lokalcenter i Helsinge – Tofte er i modstrid med kommunens principper for byudvikling, da der er tale om omdannelse af et eksisterende byområde og ikke om inddragelse af landzonejord i byzonen. Det er korrekt, at kommuneplanens rækkefølgebestemmelser blandt andet er baseret på et princip om, at byerne udvikles inde fra og ud, men det skal i den sammenhæng pointeres, at rækkefølgeplanen alene omfatter rækkefølge for bebyggelse i byudlæg samt for enkelte byomdannelsesområder.

Udlæg af lokalcenter og planlovens detailhandelsbestemmelser
Administrationen kan oplyse, at det er hensigten med udpegningen af lokalcenteret i det vestlige Helsinge, at det skal betjene det vestlige Helsinge med dagligvarer. Lokalcenteret forventes primært at betjene boligområdet Skærød, området omkring Toftemarken og det planlagte boligområde på den tidligere Tofte-skole. Til betjening af dette område vurderes en enkelt dagligvarebutik at være tilstrækkeligt, og derfor er rammerne for lokalcenteret fastsat til et butiksareal på maksimum 1.000 kvadratmeter til en enkelt dagligvarebutik. Lokalcenteret friholdes for udvalgsvarebutikker. Den planmæssige begrundelse for dette er, at der er søgt en balance imellem de to hensyn; 1: at begrænse transport ved daglige indkøb og 2: at sikre en attraktiv bymidte med byliv og et godt udvalg af forskellige typer butikker i Helsinge Bymidte. Denne balance er søgt jævnfør Planlovens §5 L, der danner rammen for kommunernes detailhandels-planlægning, og som netop fastlægger, at planlægningen skal fremme et varieret butiksudbud i bymidter, sikre god adgang for alle trafikarter, samt mindske transportafstandene ved indkøb.
Det følger af Planlovens §5n, at der i tillæg til planlægningen for detailhandel i bymidter kan planlægges for lokalcentre og enkeltstående butikker.

Udpegningen af lokalcentre har til formål at betjene et mindre lokalområde fx en begrænset del af en by med først og fremmest dagligvarer. I dette tilfælde skal lokalcenteret betjene det vestlige Helsinge, herunder som sagt Skærød, området omkring Toftemarken samt boligudviklingsarealet på den tidligere Tofteskole. Et lokalcenter kan bestå af en eller flere dagligvarebutikker, evt. suppleres med mindre udvalgsvarebutikker. Dette fremgår af betænkning 1476/2006 side 57 fra Udvalget for detailhandel og planlægning og er gentaget i den kommenterede Planlov (Anker og Flensborg, Jurist- og Økonomiforbundet 2013, side 140). Det følger således, at detailhandelsaktiviteten i et lokalcenter kan begrænses til en enkelt dagligvarebutik. Planloven fastlægger ikke minimumbestemmelser for lokalcentre men blot maksimumsbestemmelser.

Udpegning af enkeltstående butikker har i lighed med udpegning af lokalcentre til formål at betjene et mindre lokalområde, typisk med dagligvarebutikker. Det følger af betænkning 1476/2006 side 57 fra Udvalget for detailhandel og planlægning under definitionen af enkeltstående butikker, at det er en mulighed for at placere dagligvarebutikker i boligområder, samt at de som udgangspunkt skal lokaliseres i en afstand på 500 meter til andre butikker. Det fremgår desuden af den kommenterede planlov (Anker og Flensborg, Jurist- og Økonomiforbundet 2013, side 141), at afstanden på 500 meter blandt andet er fastsat ud fra et ønske om at undgå udvidelse af bymidter, lokalcentre og områder med pladskrævende varegrupper med enkeltstående butikker. I tilfældet med udlægget af lokalcenter i Helsinge Tofte, er der tale om, at der inden for arealets umiddelbare nærhed er butikker med særligt pladskrævende varegrupper. Der vil således ikke kunne være placeret en enkeltstående butik det pågældende sted på trods af, at der vurderes at være et lokalt behov.

Detailhandelsstruktur i Helsinge

Som det fremgår af kortet er Helsinges eksisterende og i kommuneplanforslaget foreslåede lokalcentre placeret i sammenhæng med områder, hvor der også forhandles pladskrævende varegrupper. Dette friholder boligområder for miljøbelastning ved transport af varer.

Miljøforhold og eksisterende virksomheder
Endelig kan administrationen oplyse, at en dagligvarebutik ikke vil være støjfølsom anvendelse, og der vil derfor ikke kunne stilles skærpede krav til nabovirksomheders støj i skel til dagligvarebutikken. Nabovirksomhederne vil derfor fortsat kun støje på det niveau, som er tilladt i dag. Det samme er tilfældet for vibrationer. En dagligvarebutik vurderes heller ikke at være specielt følsom over for lugtgener. Nabovirksomhederne må under de eksisterende forhold ikke give anledning til væsentlige lugtgener, dette vil også gælde fremover. Med hensyn til luftforurening, vil nabovirksomhederne skulle overholde de samme grænseværdier, som er gældende i dag. Der er ikke fastsat miljømæssige regler for afstandskrav til en dagligvarebutik, hvis de nuværende nabovirksomheder ønsker at udvide den produktion, de har i dag. Trafikalt vil en dagligvarebutik ikke sætte grænser for trafikken til og fra nabovirksomhederne.

Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at forslag til Lokalplan 512.14 for lokalcenter Helsinge - Tofte vedtages endeligt uden ændringer.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06-06-1991 om planlægning, jf. lovbekendtgørelse 587 af 27-05-2013, kapitel 2d, kapitel 4 og kapitel 5.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 936 af 24/09/2009.
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
Lokalplan 103.05 Butiks- og erhvervsområde SIS

Økonomi
-

Miljøforhold
I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer er det vurderet, at lokalplanforslaget ikke skal miljøvurderes.

I henhold til VVM-bekendtgørelsen er det vurderet at der ikke skal laves en VVM-redegørelse for projektet.

Høring
Planforslaget har været i offentlig høring i perioden 04.09.2013 til den 30.10.2013

Bilag
PMU 27.11.13 Forslag til Lokalplan 512.14 for lokalcenter Helsinge Tofte
PMU 27.11.13 LP 512.14 Behandling af indsigelser

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at Lokalplan 512.14 for lokalcenter Helsinge - Tofte vedtages endeligt uden ændringer.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 27-11-2013:
V Stemte imod. S, SF og Nyt Gribskov stemte for.
Tiltrådt.

Fraværende var: Bo Jul Nielsen

Økonomiudvalgets beslutning den 02-12-2013:
V (2) stemte imod. A, C, F, G (4) stemte for.
Tiltrådt.

Fraværende: Morten U. Jørgensen

Beslutning
For: A, C, G og Børge Sørensen (12). Imod: O, V og Janne Danielsen (11).
Økonomiudvalgets anbefaling tiltrådt.

256. Godkendelse af Forslag til Lokalplan 511.02 for solenergianlæg ved Ammendrup til offentlig høring
020247 - 2013/33513

Sagsfremstilling
Sagen forlægges for Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Godkendelse til offentlig fremlæggelse
Forslag til Lokalplan 511.02 for solenergianlæg i Ammendrup blev igangsat af Plan- og Miljøudvalget den 25.09.2013. Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af principperne i skitseprojekt behandlet af Plan- og Miljøudvalget på samme møde.

Lokalplanens baggrund og formål
Lokalplanen omfatter et areal på ca. 8 ha. Til sammenligning er solvarmeanlæggene ved henholdsvis Skovgårdsvej og Vejby ca. 1 ha og ca. 2 ha. Med en realisering af planen vil der således blive tale om kommunens største solenergi-anlæg.

Arealet ligger mellem det kommende byområde Ammendrup Bygade og Kildevejen. Arealet udstykkes fra ejendommen Helsingevej 106, matr. nr. 3c, Ammendrup by, Helsinge.
Der er tale om et bølget landskab, der i dag anvendes til landbrugsformål. Hen over marken er der fra Kildevejen et markant indsyn til Pibe Mølle. Området ligger i landzone og skal forblive i landzone også efter lokalplanens realisering.

Lokalplanen har til formål at skabe grundlag for etablering af et solenergianlæg bestående af dels et solvarmeanlæg med et panelareal på ca. 20.000 m2 og dels et solcelleanlæg med et panelareal på ca. 1.000 m2. Lokalplanen har samtidig til hensigt at indpasse anlægget, så det får mindst mulig indvirkning på oplevelsen af det omkringliggende landskab.

Lokalplanens indhold
Lokalplanen fastlægger placeringen af solpanelerne, herunder afstand til skel. Mod Kildevejen gælder en byggelinie på 20 m fra vejmidte, som lokalplanen tager højde for, det vil sige solpanelerne placeres ikke inden for denne afstand. Mod det sydlige skel til det udlagte boligområde ved Ammendrup holdes en afstand til skel på 10 m. Der laves også plads til interne køreveje, der gør det muligt at vedligeholde solpanelerne. Lokalplanen åbner mulighed for, at området kan græsses af får, hvorfor den også tillader et mindre læskur på ca. 50 m2 med en højde på maks. 2,5 m.

Der udlægges et byggefelt i lokalplanområdets sydvestlige hjørne til en teknikbygning på ca. 50 m2, dog er der i lokalplanen fastsat en maksimumstørrelse på 60 m2. Teknikbygningen er nødvendig for anlæggets drift, da den skal rumme varmevekslere og pumper, som ikke kan placeres på Helsinge Fjernvarmeværk, som ligger for langt væk fra lokalplanområdet. Bygningen får en højde på 5 m og fremgår af en visualisering i lokalplanens bilag 3.

Solenergianlægget får vejadgang fra Helsingevej via ejendommen på Helsingevej 106. Dette sikres gennem tinglysning i forbindelse med, at lokalplanområdet udstykkes fra ejendommen som selvstændig matrikel og overgår til Helsinge Fjernvarme. Det er indarbejdet i lokalplanen som en forudsætning for ibrugtagning af anlægget, at der skal være etableret lovlig vejadgang.

Derudover har der været arbejdet med beplantning omkring anlægget. Beplantningen har til hensigt at skærme solpanelerne af for omgivelserne, dog har det samtidig været vigtigt ikke at lukke helt af for udsyn til det åbne land omkring anlægget. Der er således indarbejdet en åbning i beplantningen flere steder, således at kigget mod Pibe Mølle fra Kildevejen er bevaret. Det er ligeledes indarbejdet, at beplantningen mod sydskellet skal bestå af arter, som ikke bliver for høje, således at udsynet fra syd ikke fjernes helt, idet solpanelerne dog samtidig skærmes af - jf. dog nedenstående om boligområde ved Ammendrup. I lokalplanens bilag 3 er der en række visualiseringer, som giver en idé om, hvordan anlægget med beplantning kan komme til at se ud.

Forhold til anden planlægning
Lokalplanen ligger indenfor rammeområde 1.D.17, som i forslag til Kommuneplan 2013-25 er udlagt til solvarme- og solcelleanlæg. Området er ligeledes udlagt til solvarme- og solcelleanlæg i retningslinie 4.44-13 i kommuneplanforslaget. En endelig vedtagelse af lokalplanen forudsætter en forudgående endelig vedtagelse af Kommuneplan 2013-25.

Lokalplanområdet grænser op til et udlagt boligområde ved Ammendrup, som er omfattet af l
Lokalplan 106.05 Nyt boligområde syd for Helsinge By. Kommunen har modtaget et udstykningsforslag hertil, og der har fra ansøgers side været særlig bevågenhed omkring beplantningen langs skellet mod solvarmeområdet, idet man gerne vil undgå, at solpanelerne bliver synlige fra de nye boliger.

Både Lokalplan 106.05 Nyt boligområde syd for Helsinge By og forslag til Lokalplan 511.02 for solenergianlæg ved Ammendrup rummer bestemmelser om beplantning i skellet i mellem de to projektområder.

Der har været drøftelser med både Helsinge Fjernvarme og ansøgerne til boligområdet om hvordan beplantningen skal etableres. Der arbejdes på en koordineret beplantningsindsats, der dels tager hensyn til lysindfaldet til solenergianlægget og dels til udsigten mod nord fra det kommende boligområde. Der skal hertil bemærkes, at der er en vis højdeforskel mellem solvarmeområdet og boligområdet, hvor sidstnævnte ligger højest, hvilket giver en ekstra udfordring i forhold til beplantningen.

Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr. 936 af 24.09.2009
Bekendtgørelse nr. 744 af 28.06.2012 (VVM-bekendtgørelsen)
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune.

Økonomi
-

Miljøforhold
I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har administrationen vurderet, at lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg ikke skal miljøvurderes. Miljøscreeningen har været sendt til høring i Naturstyrelsen og Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre. Høringsfristen udløber efter denne dagsordentekst er skrevet, hvorfor eventuelle bemærkninger vil blive fremlagt på mødet den 27.11.2013.

Solenergianlægget er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, pkt. 3a om industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp, varmt vand, hvilket betyder, at anlægget skal VVM-screenes. Administrationen har foretaget en VVM-screening af projektet og har på baggrund af denne vurderet, at anlægget ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af miljøet, og at det derfor ikke er VVM-pligtigt. Denne afgørelse er offentliggjort på kommunens hjemmeside den 05.09.2013.

Bilag
Bilag 1 - Forslag til Lokalplan 511.02 for solenergianlæg ved Ammendrup
Bilag 2 - Miljøscreening af forslag til Lokalplan 511.02

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

at forslag til Lokalplan 511.02 godkendes til offentlig fremlæggelse,
at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 27-11-2013:
1 - 2. Tiltrådt.

Fraværende var: Bo Jul Nielsen

Økonomiudvalgets beslutning den 02-12-2013:
1.-2. Tiltrådt

Fraværende: Morten U. Jørgensen

Beslutning
Tiltrådt

257. Vedtægtsændringer i 5 kystsikringslag
04.18G00 - 2012/55249

Sagsfremstilling
Denne sag er til beslutning i Byrådet.

Byrådet besluttede den 17-06-2013 at sende forslag til vedtægtsændring i høring hos medlemmerne i de 5 kystsikringslag, hvor det af kystsikringslagets vedtægter fremgår, at byrådet skal udpege medlemmer af byrådet til at sidde i lagets bestyrelse.

Vedtægtsændringen drejer sig alene om hvorvidt byrådet fortsat skal være repræsenteret i lagenes bestyrelser. I de 9 øvrige kystsikringslag i Gribskov Kommune er der ikke byrådsmedlemmer i bestyrelsen som er udpeget af byrådet.

Såfremt forslaget bliver vedtaget, træder det i kraft når den nye byrådsperiode starter.

I nedenstående tabel er der redegjort for de indkomne høringssvar.

Lag	Høringssvar	Administrationens vurdering
Rågeleje Kyst- sikringslag Vest ca. 54 medlemmer	Laget har ved brev af den 25-08- 2013 oplyst, at man er glad for samarbejdet med Kommunen. Synes, at samarbejde med Kommunen er vigtigt. Mener at partsfordelingen i laget er forældet. Ønsker at byrådet laver en strategi for kystsikring. Foreslår, at byrådet nedlægger laget og laver et nyt samlet kystlag for alle nuværende kystlag og berørte grundejerforeninger i Gribskov. Hvis laget fortsat skal eksistere, ønsker laget fortsat at have 5 bestyrelsesmedlemmer mod de 3 som administrationens forslag lægger op til.	Lagets forslag om at samle alle lag i Gribskov m.v., synes at ligge udenfor det som høringen drejer sig om. Lagets ønske, om at fastholde en bestyrelse på 5 medlemmer i stedet for forvaltningens forslag om 3 medlemmer, er intet problem. Laget har ikke selv foreslået en ny paragrafformulering, hvorfor forvaltningen selv har ændret sit oprindelige forslag. Det bemærkes, at antallet af bestyrelsesmedlemmer i de øvrige lag også er foreslået til 3 medlemmer uden at dette har givet anledning til bemærkninger.
Kyst- sikrings- laget Rågeleje Strand Øst ca. 54 medlemmer	Lagets bestyrelse har ved brev af 05-08- 2013 meddelt, at bestyrelsen accepterer ændringen. Bestyrelsen er dog utilfreds med at kommunen har skrevet til medlemmerne udenom bestyrelsen. Et af lagets medlemmer, et ejerlaug, har ved brev af den 10. august 2013 gjort gældende, at § 7 stk. 2 i loven ikke giver kommunen hjemmel til at ændre i eksisterende lags vedtægter, idet paragraffen alene vedrører nye lag.	Lagets medlemmer er tilskrevet direkte, da loven foreskriver dette. Det er korrekt når ejerlauget gør gældende, at § 7 stk. 2 i loven alene vedrører nye kystlag. Imidlertid fastslår § 11 i samme lov, at reglen i § 7 stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på eksisterende lag, hvorfor hjemmelsgrundlaget er til stede.
Kystsik- ringslaget Gilbjerghoved ca. 40 medlemmer	Intet høringssvar
Gilleleje Kystsik- ringslag 7 medlemmer	Formanden for Gilleleje Kystsikringslag har ved mail af den 26-08-2013 meddelt, at man har drøftet spørgsmålet på en nyligt afholdt generalforsamling og at kystsikringslaget ikke har indvendinger mod forslaget.
Kystsik- ringslaget Gilleleje Strandbakker ca. 32 medlemmer	Formanden for Kystsikringslaget Gilleleje Strandbakker og et medlem af laget har telefonisk støttet ændringsforslaget.

Lagenes medlemmer er vist på kortbilag.

Administrationen har indarbejdet mindre rettelse i forslag til vedtægter på baggrund af høringssvar fra Rågeleje Kystsikringslag Vest. Revideret forslag til vedtægter er vedlagt som bilag.

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 267 af 11. marts 2009.

Økonomi
-

Høring
Har været sendt i høring den 16. juli 2013 hos alle medlemmer af de berørte lag, samt opslået på kommunens hjemmeside.

Bilag
Kort udvisende de ejendomme, der er medlemmer af de berørte kystsikringslag

Forslag til ny paragraf for de berørte kystsikringslag.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde forslag til ændringer i vedtægter.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 02-10-2013:

Tiltrådt

Økonomiudvalgets beslutning den 21-10-2013:
Anbefaling tiltrådt.
Fravær: Bo Jul Nielsen, Morten Jørgensen.

Byrådets beslutning den 04-11-2013:
Det blev under Godkendelse af dagsordenen besluttet, at punktet udsættes til Byrådets møde 16.12.13.
Fravær: Jørgen Simonsen

Beslutning
Byrådet sendte sagen retur til Teknisk Udvalg mhp. yderligere behandling.

Fraværende: Anders Gerner Frost

258. Gribvand - revideret betalingsvedtægt
06.00P00 - 2013/35740

Sagsfremstilling
Denne sag er til beslutning i Byrådet.

Gribvand har udarbejdet revideret betalingsvedtægt, som skal træde i kraft fra 1. januar 2014. Byrådet skal godkende vedtægten, der er vedlagt som bilag.

Fra 2014 er der kommet nye regler om variabelt vandafledningsbidrag for virksomheder (Trappemodellen). Det har gjort det nødvendigt at revidere den gældende betalingsvedtægt, som er fra 1. januar 2012.

Betalingsvedtægten regulerer forholdet mellem Gribvand og forbrugerne, herunder

regler for tilslutning til Gribvands kloak
regler for afledning af spildevand
ejerforhold af ledninger
udmatrikuleringer
private byggemodninger
bidrag (fast og variabelt bidrag, særbidrag, vejbidrag)
tidsfrister
afdragsordninger

Ifm. revisionen har Gribvand tillige foretaget en generel gennemgang af betalingsvedtægten, bl. a. for at opdatere betalingsvedtægtens formuleringer, således at formuleringerne er i overensstemmelse med de gældende regler, herunder opgavefordelingen mellem kommunen og selskabet. Betalingsvedtægten ligger stadig forholdsvis tæt op ad Miljøstyrelsens gældende standardbetalingsvedtægt.
I forbindelse med gennemskrivningen har der endvidere været en vis fokus på at formulere bestemmelserne enkelt og klart.

Gennemskrivningen indebærer kun få materielle ændringer til betalingsvedtægtens indhold. De væsentligste ændringer er

- Indførelse af trappemodel for det variable bidrag (lovbestemt)

- Tydeliggørelse af regler om opkrævning og afregning af bidrag i særlige situationer (vandforbrugende virksomheder, ledningsbrud, manglende måleraflæsning mv.) fastsættelse og opkrævning af gebyrer samt regler om afdragsordninger

- Tydeliggørelse af reglerne om opkrævning af tilslutningsbidrag og overtagelse af anlæg i forbindelse med byggemodning

- Justering af betalingsvedtægtens ordlyd for at sikre overensstemmelse mellem lovgivningen og betalingsvedtægtens indhold.

Vurdering
Administrationen vurderer, at Kommunen bør godkende Gribvands forslag til ny betalingsvedtægt til ikrafttrædelse 1. januar 2014.

Lovgrundlag
LBK nr 633 af 07/06/2010 Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.
Ifølge Betalingslovens §3 skal Gribvand lave en vedtægt om betalingsordning for kloakforsyningen og tømningsordningerne. Vedtægten skal godkendes af Kommunen.

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
Vedtægten skal offentliggøres

Bilag
Bilag TEK den 13.11: Revideret betalingsvedtægt

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at godkende den reviderede betalingsvedtægt

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 13-11-2013:

Tiltrådt

Økonomiudvalgets beslutning den 02-12-2013:
Tiltrådt

Fraværende: Morten U. Jørgensen

Beslutning
Tiltrådt

259. Gribvand - takster for tømningsordningerne i 2014
06.03Ø00 - 2012/05650

Sagsfremstilling
Denne sag er til beslutning i Byrådet.

Gribvand skal hvert år fastsætte takster for tømningsordningerne, der skal hvile i sig selv - d.v.s. at bidraget skal dække udgifterne til at drive ordningerne. Byrådet skal godkende taksterne.

Gribvand driver tømningsordninger for h.h.v. bundfældningstanke og samletanke. Ordningerne har kørt siden 1. januar 2012 og er obligatoriske for alle ejendomme med spildevandstanke.

I samarbejde med Kundeforum har Gribvand evalueret ordningerne mhp. nyt udbud fra 2014. Evalueringen har peget på, at indførelse af KSA-vogne ( kombineret slamsuger og afvanding ) kunne reducere omkostningerne ved tømningsordningen for bundfældningstanke.
Teknisk Udvalg har drøftet resultaterne af evalueringen den 27. februar 2013.

Udbudet er nu gennemført og takster for 2014 er beregnet ud fra den nye kontrakt.

Med den nye KSA-løsning vil entreprenøren i højere grad selv stå for slutdisponering af slammet, der således ikke giver udgifter til behandling på Gribvands renseanlæg. Tømningsprisen dækker et administrationsbidrag på 175 kr/ejendom samt udgifter til tømning, kørsel og behandling af slam på 375 kr/tømning.

Samlet takstblad er vedlagt som bilag. I tabellen nedenfor ses sammenligning til takster for 2013 på udvalgte takster.

	Antal ejendomme sommerhuse / helårs huse	2013 kr excl moms	2014 kr excl moms
Bundfældningstank, ordinær tømning (KSA)	995/1515	779,78	550,00
Bundfældningstank, ekstra tømning (KSA)		984,78	575,00
Bundfældningstank, lille vogn med alm. slamsuger	85/25	779,78/984,78	1010,16
Samletank, tømning af tank på 2,5 m3	500/160	490,00	400,00
Behandlingsbidrag pr. år		414,64	414,64
Samletank, ekstra volumen pr. m3		50,00	50,00
Håndtering af tunge dæksler		200,00	100,00
Tillæg for lang slange		100,00	95,00

Det ses, at priserne generelt er lavere for både samletanke og bundfældningstanke i 2014. Undtaget er dog ejendomme med snævre adgangsforhold, hvor der skal særlige køretøjer i brug. Disse ca. 110 ejendomme tømmes med lille vogn og traditionel slamsuger. Øvrige ejendomme, som ikke ønsker KSA-tømning kan bestille tømning med lille vogn og alm. slamsuger.

Vurdering
Byrådet skal ved sin godkendelse - den såkaldte legalitetskontrol - påse, at taksterne er beregnet i overensstemmelse med lovgivningen, d.v.s. at hvile i sig selv-princippet overholdes. Gribvand oplyser, at taksterne er beregnet af revisionsfirmaet Deloitte i overensstemmelse med betalingsloven. Administrationen kan dermed anbefale Byrådet, at taksterne godkendes.

Lovgrundlag
LBK nr 633 af 07/06/2010 Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.

Økonomi
Tømningsordningerne drives af Gribvand og skal hvile i sig selv. Takster fastsættes på baggrund af budget korrigeret for eventuelle akkumulerede overskud/underskud.
Omsætning for 2014 forventes at være 790.000 kr for samletanke og 1.300.000 kr for bundfældningstanke.

Gribskov Kommune betaler for tømning af Kommunens ukloakerede ejendomme på lige fod med øvrige kunder.

Bilag
Bilag 1 TEK den 13.11:Tømningsordning takstblad 2014
Bilag 2 TEK den 13.11:Takster tømningsordning - Indstilling til GV bestyrelse

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at godkende taksterne for tømningsordningerne i 2014

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 13-11-2013:

Tiltrådt

Økonomiudvalgets beslutning den 02-12-2013:
Tiltrådt

Fraværende: Morten U. Jørgensen

Beslutning
Tiltrådt

260. Gribvand - takster for kloakforsyningen i 2014
06.03Ø00 - 2012/05650

Sagsfremstilling
Denne sag er til beslutning i Byrådet med henblik på, at kloakforsyningens nye takster kan træde i kraft fra 1. januar 2014.

Gribvand skal fastlægge sine takster for 2014. Takstfastsættelsen skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Ifølge lovgivningen indenfor vandsektoren kontrolleres takstfastsættelsen af Forsyningssekretariatet, som på baggrund af tidligere års regnskaber fastsætter prislofter for selskaberne.

Gribvands forslag til takstblad er vedlagt som bilag.

Prisloft
Forsyningssekretariatets afgørelse om prisloft for 2014 forventes først i december 2013. Afgørelsen bør ifølge loven foreligge hvert år i oktober. Imidlertid har verserende klagesager resulteret i, at Forsyningssekretariatet er blevet underkendt af Konkurrenceankenævnet og at afgørelser om prisloft for 2012, 2013 og 2014 skal laves om. Gribvands revisor har dog foretaget en beregning ud fra gældende regler og afgørelser, der viser et forventet prisloft på 93.539.437 kr hvilket giver en variabel takst på 42,95 kr/m3 ex moms.

Takster for 2014
Taksterne for kloakforsyningen består af en fast og en variabel takst;

Den faste takst udgør det lovbestemte loft på maksimalt 500 kr, som er pristalsreguleret.
Den variable takst er fastsat ud fra Kommunens spildevandsplan, Gribvands investeringsplan og det forventede prisloft for 2014. Fra 2014 betyder nye regler (trappemodellen), at den variable takst reduceres trinvist for virksomheder med stort vandforbrug.

Gribvand har fremlagt 5 scenarier for variabel takst for sin bestyrelse den 1. oktober 2013:

1. Fuld udnyttelse af forventeligt prisloft (42,95kr./m3)
2. Nuværende takst 2013 fastholdes (40,25 kr./m3)
3. Nuværende takst reguleres efter byggeindekset på 0,7% (40,53 kr./m3)
4. Nuværende takst reguleres med inflationen på 1,6% (40,89 kr./m3)
5. Nuværende takst reguleres mellem inflationsreguleringen og prisloftet (41,55 kr./m3) og udtrykker det investeringsniveau, der indebærer at intentionerne i spildevandsplanen vedr. kloakering af Ørby indfries

Bestyrelsen i Gribvand har på besluttet at vælge scenarie 5.

Beregningen i dette scenarie er efterfølgende administrativt korrigeret for konsekvenser af trappemodellen, hvor 57 virksomheder med frist medio oktober har søgt om reduceret vandafledningsbidrag. Gribvand oplyser at taksten i scenarie 5 derfor er 41,61 kr/m3 ex moms for de kunder, der har et forbrug under 500 m3. For kunder med et forbrug på 500-19.999 m3 bliver taksten 39,94 kr./m3. Med nævnte takster udnytter selskabet ikke prisloftet fuldt ud.

Gribvands administration bemærker desuden, at taksten i scenarie 5 giver plads til de investeringer, som fremgår af det aktuelle forslag til spildevandsplan, men at en eventuel kloakering af Rågeleje Udsholt ikke kan rummes i nærværende forslag til takst.

Øvrige satser
Takstbladet omfatter ligeledes takster for kloaktilslutning. Disse takster er fastsat ud fra standardtilslutningsbidraget på 30.000 kr (dækker både spildevand og regnvand). Standardtilslutningsbidraget blev indført i 1987 og er efterfølgende pristalsreguleret.

Ud over afregning i.f.t. kloakforsyningen opkræver Gribvand statsafgifter vedr. vand og spildevand. Satserne for statsafgifterne er faste og skal ikke godkendes af Kommunen. Gribvand har ligeledes fastlagt en række gebyrer i.f.m. opkrævning og afregning, som heller ikke skal godkendes af Kommunen.

Vurdering
Byrådet skal ved sin godkendelse - den såkaldte legalitetskontrol - påse, at taksterne er beregnet i overensstemmelse med lovgivningen, d.v.s. at prisloftet og hvile i sig selv-princippet overholdes. Gribvand oplyser, at taksterne er beregnet af revisionsfirmaet Deloitte i overensstemmelse med betalingsloven. De ligger inden for prisloftet og hvile i sig selv princippet-overholdes. Administrationen kan dermed anbefale Byrådet, at taksterne godkendes.

Lovgrundlag
Betalingsloven, Lovbekendtgørelse nr. 633 af 7/6-10 , Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber.

Vandsektorloven, Lov nr. 469 af 12/6-09, Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

Formålet med Betalingsloven (jf.§1) er at sikre hensynet til princippet om omkostningsdækning, herunder dækning af miljømæssige og ressourcerelaterede omkostninger, og prissætning med tilskyndelsesvirkning. Derudover skal der tages hensyn til, at de forskellige vandanvendelsessektorer yder et passende bidrag, og til princippet om, at forurener betaler.
Ifølge Betalingsloven § 3 skal spildevandsselskabet fastsætte takster én gang årligt under hensyntagen til det udmeldte prisloft. Taksterne skal godkendes af den kommune, hvor selskabet ligger.
Prisloftet fastsættes af et statsligt prisloftsekretariat, jf. § 6 i vandsektorloven.

Økonomi
Taksten forudsætter et vejbidrag fra Kommunen på 3.280.000 kr. for afledning af vand fra kommunale og private veje i 2014. Udgiften afholdes af delramme 31060 'Administration vejområdet' indenfor budgettet på 3.369.000 kr.

En husstand bruger i gennemsnit 110 m3 vand om året, hvilket med den foreslåede takst giver et årligt variabelt bidrag på 4.577 kr.

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Bilag 1 TEK den 13.11 :Takster 2014
Bilag 2 TEK den 13.11:Takster for kloakforsyning - Indstilling til GV bestyrelse

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at godkende taksterne for kloakforsyningen i 2014

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 13-11-2013:

Ingen beslutning, idet scenarie 1 havde tilslutning fra Socialdemokraterne + SF (3)

Scenarie 2 havde tilslutning fra Venstre og Dansk Folkeparti (3)
Scenarie 5 havde tilslutning fra Nyt Gribskov (1), hvorfor der ikke var flertal for nogen af scenarierne. Sagen sendes videre til behandling i ØU/BY med ovennævnte tilkendegivelser fra partierne.

Økonomiudvalgets beslutning den 02-12-2013:
Scenarie 1 har tilslutning fra A og F (2), scenarie 2 fra V (2), scenarie 5 fra C og G (2).
Sagen går videre til Byrådet uden indstilling fra Økonomiudvalget.

Fraværende: Morten U. Jørgensen

Beslutning
Forslaget om scenarie 5, kr. 41,55 pr. m³ blev bragt til afstemning.
For: A, C, F og G (13). Imod: O og V (10).
Byrådet tiltrådte scenarie 5 - 41,55 pr. m³.

261. Varmeforsyningsplan - endelig vedtagelse
13.03A00 - 2013/10706

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges til beslutning i Byrådet.

Byrådet besluttede 17/6 2013 at sende forslag til varmeforsyningsplan i 10 ugers høring. Høringen var fra 27/6 til 5/9 2013. Der er indkommet 2 høringssvar til forslag til varmeforsyningsplan. Høringssvar samt administrationens vurdering af konsekvenserne for varmeforsyningsplanen fremgår af vedlagte bilag.

Konsekvenser af høringssvar for varmeforsyningsplanen
Af de to indkomne høringssvar er det administrationens vurdering, at 2 bemærkninger i det ene høringssvar er af oplysende karakter og indarbejdes i varmeforsyningsplanen.

De øvrige bemærkninger og det andet høringssvar vurderes ikke, at give anledning til ændringer i varmeforsyningsplanen, se bilag.

Lovgrundlag
Varmeforsyningsplanen har alene ingen individuel retslig virkning, idet konkret varmeforsyningsplanlægning som f.eks. udlægning af et område til fjernvarme med tilslutningspligt skal behandles som et individuelt projektforslag og på basis af samfundsøkonomiske beregninger. Men planen er et vigtigt planlægningsredskab for kommunens varmeforsyning, i det den kan udstikke nogle linier og principper for den generelle varmeforsyningsplanlægning i samspil med andre planlægningsværktøjer f.eks. når indkomne projektforslag skal vurderes.

Økonomi
-

Miljøforhold
Fjernvarmen er vigtig i fremtidens energisystem med en stor andel af vedvarende energi. Dels kan fjernvarmen produceres på mange forskellige brændsler, og dels vil fjernvarmen fremover få en meget vigtig rolle i forhold til indpasningen af vedvarende energi og balancering af elnettet via elkedler og varmepumper. Fjernvarme er valgt som et fokusområde i den strategiske energiplan pga. de forventede positive miljømæssige gevinster, ligesom det også er i fin tråd med kommunens klimapolitik om at nedbringe CO2-udslippet.

Høring
Forslag til varmeforsyningsplan har været i 10 ugers høring. Høringssvar er refereret i bilag og kan ligeledes findes på sagen.

Forud for den offentlige høring var varmeforsyningsplanen også til drøftelse i de lokale dialogfora, ligesom der har været afholdt et arrangement i efteråret 2012, hvor forsyningsselskaberne, herunder fjernvarmeværkerne og HMN, afgav input til idéfasen og navnlig forslag til hvordan man kan arbejde for en udbredelse af den kollektive forsyning, hvor det samfundsøkonomisk og miljømæssigt giver mening.

Bilag
Bilag 1 TEK den 13.11 Bilag Høringssvar og vurdering af disse

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde varmeforsyningsplanen med ovenstående ændringer.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 13-11-2013:

Tiltrådt

Økonomiudvalgets beslutning den 02-12-2013:
Tiltrådt

Fraværende: Morten U. Jørgensen

Beslutning
Tiltrådt

262. Spildevandsplan 2013-2017 - endelig vedtagelse
06.00P00 - 2012/52277

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges til beslutning i byrådet.

Byrådet besluttede 17/6 2013 at sende forslag til spildevandsplan 2013-2017 i 10 ugers høring. Høringen var fra 27/6 til 5/9 2013. Der er indkommet 3 høringssvar til forslag til spildevandsplanen. Høringssvar samt administrationens vurdering af konsekvenserne for spildevandsplanen fremgår af vedlagte bilag.

Konsekvenser af høringssvar for spildevandsplanen
Af de tre indkomne høringssvar er det administrationens vurdering, at et giver anledning til ændringer i planen. Administrationen forslår, at spildevandsplanens tekst ændres således, at stedbetegnelse for det nye centrale spildevandsanlæg i Højelt erstattes af "nyt anlæg" hvor placeringen ikke er specificeret.

De to andre høringssvar vurderes, at være indeholdt i spildevandsplanen og de investeringer der bliver lavet på sigt.

Under høringen har Gribvand Spildevand også indsendt nogle faktuelle ændringer til deres investeringsplan og projektkatalog.

Ændringerne betyder:

2013: Nedlæggelse af Dronningmølle Renseanlæg udskydes til 2018-2019. Der lægges nye spildevandsledninger fra Stokkebro Rågemark-, Vejby-, Tisvilde-, Græsted-, Dronningmølle- og Udsholt Renseanlæg mod nyt anlæg.

2014: Påbegyndelse af nyt renseanlæg og slammineraliseringsanlæg skydes til 2015. Der arbejdes videre med nye spildevandsledninger.

2015: Nyt renseanlæg og slammineraliseringsanlæg påbegyndes.

2016: Der arbejdes videre med nyt renseanlæg og slammineraliseringsanlæg samt med ny udløbsledning til Kattegat. Der etableres spildevandsledning fra Smidstrup Renseanlæg til nyt anlæg

2017: Nyt renseanlæg og slammineraliseringsanlæg færdiggøres.

2018 til 2019: Ny spildevandsledning fra Gilleleje Renseanlæg til nyt anlæg laves, alle anlæg på nær Helsinge og det nye anlæg nedlægges.

Den nye investeringsplan betyder samlet set, at tidsplanen for de store projekter med renseanlæggene ændres, men der vil for borgerne ikke ske ændringer i forsyningssikkerheden. Der ændres heller ikke på tidsplanen for kloakeringerne af landsbyerne.

Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven LBK nr 879 af 26/06/2010
§ 28: Kommunen laver en plan for bortskaffelse af spildevand

Økonomi
Spildevandsplanen indeholder ikke nye tiltag i forhold til de allerede vedtagne spildevandsplaner og plantillæg. Der er således ingen konsekvenser for Kommunens eller Gribvands økonomiske forhold.

Miljøforhold
De miljømæssige krav i de nu aflyste vandplaner er allerede indarbejdet i gældende spildevandsplangrundlag.

Høring
Forslag til spildevandsplanen har været i 10 ugers høring. Høringssvar er refereret i bilag og kan ligeledes findes på sagen

Bilag
Bilag 1 TEK den 13.11: Høringssvar og administrationens vurdering

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde spildevandsplanen med ovenstående ændringer

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 13-11-2013:

Tiltrådt

Økonomiudvalgets beslutning den 02-12-2013:
Tiltrådt.
Flemming Møller (G) ønsker at det præciseres, at placeringen af renseanlæg sker indenfor rammen af anbefalingerne fra bestyrelsen for Gribvand.

Fraværende: Morten U. Jørgensen

Beslutning
Flemming Møller ønskede sat til afstemning at det præciseres, at placeringen af renseanlæg sker indenfor rammen af anbefalingerne fra bestyrelsen for Gribvand A/S.
For: G (4). Imod: A, C, F, O, V (19).
Teknisk Udvalgs anbefaling tiltrådt.

263. Sommerarrangementer i Tisvildeleje
20.20G00 - 2013/27146

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Erhvervs- og Turismeudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Kommunen har modtaget klager over flere af sommerens arrangementer i Tisvildeleje. Denne dagsorden samler sig om klagerne over tre større arrangementer, der blev afviklet omkring uge 29:

Musik i Lejet
Tisvilde Bio Bistro/Tisvilde29
Kanonhalløj

1. Musik i Lejet
Musikfestivallen Musik i Lejet blev afholdt 18.-20. juli 2013. Festivallen blev i år afholdt på grusparkeringspladsen for enden af den store parkeringsplads ved stranden. Naturstyrelsen gav som ejer af arealerne tilladelse til arrangementet. Også Nordsjællands Politi godkendte arrangementet.

I overensstemmelse med Byrådets beslutning den 29. april 2013 (dagsordenspunkt nr. 83) var lukketiden kl. 06. Kommunen var alene myndighed i forhold til tilladelsen til udskænkning af alkohol og lukketiden. Da der var tale om et ikke-erhvervsmæssigt arrangement på frivillig basis og ikke organiseret under faste former, var det efter gældende praksis ikke omfattet af kommunens tilsynspligt efter miljøbeskyttelsesloven. Men kommunen bidrog på det beredskabsmæssige område og støttede endvidere arrangementet økonomisk.

Ejeren af en fritidsbolig i den vestlige ende af Hovedgaden indsendte den 5. august 2013 en klage til kommunen. Klagen, der er vedhæftet denne dagsorden som lukket bilag er tilgængelig for politikere i POLAR systemet, sag nr. 2013/27146 dokument nr. 011, omhandlede navnlig:

lydniveauet for musikken
råben
lugt af urin
affald i form af dåser, plastikkrus, knuste ølglas m.v.
trafikkaos
udskænkning af alkohol til mindreårige
manglende kontrol med menneskemængden (2.500 solgte billetter med gratis entre fra kl. 23 gav snarere 4.-5.000 gæster)
arrangementets manglende indpasning i kulturen i Tisvilde

Repræsentanter for kommunens administration afholdt den 5. september 2013 et møde med arrangørerne, hvor klagen blev forelagt og drøftet. Arrangørernes synspunkter var i hovedtræk følgende:

de støjmæssige gener var formindsket, da festivallen var flyttet længere væk fra bymidten
toiletkapaciteten (1 toilet pr. 100 mennesker) var på linie med f.eks. Roskilde-festivallen og burde være tilstrækkelig, men arrangørerne ville gerne overveje at udvide kapaciteten på festivallen til næste år samtidig med at de var rede til at drøfte løsninger i samarbejde med kommunen og andre arrangører f.eks. med placering af toiletter strategiske steder i byen
udfordringerne med affald var ret omfattende både under festivallen og efterfølgende med langsom oprydning af f.eks. overskydende træ, og arrangørerne var enige i, at det burde gribes bedre an i fremtiden, bl.a. ved placering af containere på udvalgte steder gennem gaden til festivalpladsen, eventuelt i samarbejde med Lokalrådet om Ren By-konceptet, samarbejde med kommunen osv.
de trafikmæssige forhold var problematiske og gav anledning til overvejelser om bl.a. trafikregulering, parkering på en mark i udkanten af byen osv.
arrangørerne kunne ikke genkende klagerens synspunkter om udskænkning til mindreårige og manglende kontrol med menneskemængden, alle fik udleveret armbånd og kun personer over 60 år og under 12 år fik gratis adgang

Kommunen holdt et møde den 24. september 2013 med Nordsjællands Politi, som oplyste, at der var registreret 7 forhold af ordensmæssig karakter (råben og skrigen, slagsmål, vold, udskænkning til mindreårige, euforiserende stoffer, urinering på offentligt sted, manglende oprydning osv.). Disse forhold kunne dog karakteriseres som værende inden for det forventelige niveau for et så omfattende arrangement.

Politiet var villig til at deltage i drøftelser frem mod næste års arrangement for at tilstræbe en bedre afvikling.

2. Tisvilde Bio Bistro/Tisvilde29
Tisvilde Bio Bistro beliggende Hovedgaden 38 er en restauration og bar, der drives i overensstemmelse med restaurations- og fødevarelovgivningen m.v. Stedet har nattilladelse til kl. 05 ifølge kommunens spiritusbevilling meddelt ifølge Byrådets beslutning på sit møde den 5. november 2012 (dagsordenspunkt nr. 177). Bevillingen er gældende for 2 år og udløber således i november 2014.

Kommunen har tilsynspligt over for restauranten med hensyn til overholdelsen af miljølovgivningens støjgrænsekrav m.v.

Kommunen modtog den 22. juli 2013 en klage over Tisvilde Bio Bistro fra beboere omkring restauranten. Klagen var navnlig rettet mod Tisvilde29-arrangementet, men klagen angik også generelt aktiviteterne på stedet. Klagen, der er vedhæftet denne dagsorden som lukket bilag, er tilgængelig for politikere i POLAR systemet, sag nr. 2013/27146 dokument nr. 009.

Der var navnlig klaget over følgende forhold:

lydniveauet
toiletforhold
affald
udskænkningsfaciliteterne, der ikke passede til antallet af gæster og gav anledning til problemer med affald, svineri og hærværk

Kommunens administration afholdt et møde med restauratøren den 5. september 2013, hvor klagen blev forelagt og drøftet. Restauratørens synspunkter var i hovedtræk følgende:

der blev kun spillet høj musik indendørs, kun for lukkede døre og vinduer og kun indtil kl. 04; der var dørpumper i alle døre og lydisolerende kasser i vinduerne, ligesom der var personale til at åbne og lukke dørene, så der kunne tages hensyn til naboerne
udendørs musik var dæmpet og sluttede senest kl. 24
der var toiletter i restauranten og indgået aftale med Tyrs Væld om brug af toiletterne ved foyeren, toiletforholdene var efter almindelige beregningsmetoder fuldt tilstrækkelige i forhold til antallet af gæster; restauratøren ville dog gerne bidrage til opstilling af toiletter i byen i uge 29, selvom der ikke var det store problem i selve restauranten
restauratøren ville gerne bidrage til fremtidige fællesløsninger af affaldsproblemerne i uge 29 ved opstilling af containere i samarbejde med øvrige arrangører
gæsterne til større musikarrangementer var inviteret og i aldersgruppen 30 år og derover, der var ansat sikkerhedsfolk, ligesom der var opsat hegn omkring arealet, således at der maksimalt kunne være 300 personer
restauratøren mente ikke, at der var parkeringsproblemer omkring selve bistroen

På kommunens møde den 24. september 2013 med Nordsjællands Politi oplyste politiet, at der for hele 2013 kun var registreret et ordensmæssigt forhold vedr. høj musik til den lyse morgen samt urinering i nabohaverne. Desuden var der rapporter om lommetyverier m.v.

3. Kanonhalløj
Kanonhalløj afholdt sine arrangementer i perioden 18.-27. juli 2013 på arealerne ved stationen efter aftale med Lokalbanen. Politiet havde givet tilladelse til udskænkning af alkohol til kl. 24. Der indgik i Kanonhalløjs aktiviteter en åbningsfest og en lukkefest med gratis udskænkning til de inviterede frivillige kræfter.

Da der var tale om et ikke-erhvervsmæssigt arrangement på frivillig basis og ikke organiseret under faste former, var det efter gældende praksis ikke omfattet af kommunens tilsynspligt efter miljøbeskyttelsesloven, ligesom kommunen ikke i anden henseende havde myndighedsopgaver over for Kanonhalløj. Kommunen havde ydet Kanonhalløj en underskudsdækning, som dog ikke blev aktuel for 2013-arrangementet.

Kommunen modtog den 5. august 2013 en klage over Kanonhalløj. Klagen, der var underskrevet af ejerne af 12 ejendomme omkring restaurationen er vedhæftet denne dagsorden som lukket bilag men er tilgængelig for politikere i POLAR systemet, sag nr. 2013/27146 dokument nr. 010, omhandlede navnlig:

udskænkning af alkohol uden for åbningstiden
gener fra høj udendørs musik

Repræsentanter for kommunens administration afholdt den 5. september 2013 et møde med arrangørerne, hvor klagen blev forelagt og drøftet. Arrangørernes synspunkter var i hovedtræk følgende:

der deltog 100-150 personer i de almindelige arrangementer, som alle var afsluttet kl. 24
start- og lukkefesterne var lukkede private arrangementer med ca. 200 gæster og de kunne fortsætte efter kl. 24 efter særlig aftale med Nordsjællands Politi
arrangørerne var positive med hensyn til at deltage i fælles løsninger omkring trafik, affald og toiletter, men økonomien var spinkel
arrangørerne gjorde i øvrigt rede for deres synspunkter på Kulturrådets indstilling til ansøgningen om økonomisk støtte og ønskerne om at indgå en kulturkontrakt med kommunen

På kommunens møde den 24. september 2013 med Nordsjællands Politi oplyste politiet, at der var registreret 8 forhold af ordensmæssig karakter, som drejede sig om udskænkning efter lukketid, udendørs musik m.v. Politiet anførte, at der var et åbenbart misforhold mellem de ansøgte forhold og de faktiske forhold på stedet. Der var således blevet udskænket alkohol udendørs, selvom der var søgt om indendørs servering, ligesom der var udskænket alkohol efter kl. 24, selvom lejlighedstilladelsen kun gik til dette tidspunkt. Lokalerne var godkendt til 80 personer, men der kom helt op til 1000-2000 personer. Politiet var ikke informeret om afholdelse af åbnings- og lukkefester. De pågældende fester var ikke lukkede for offentligheden og kunne derfor ikke fortsætte efter kl. 24. Arrangørerne havde ikke udvist vilje til at overholde den fremsendte ansøgning og havde efterfølgende ikke udvist vilje til at samarbejde med myndighederne om begrænsning af de ordensmæssige problemer. Arrangementet havde udviklet sig i modstrid med de omkringboendes forventninger og ønsker.

4. Administrationens konklusioner:
Det er administrationens konklusion:

at Musik i Lejet-festivallen i 2013 blev afviklet i overensstemmelse med kommunens tilladelse til udskænkning af alkohol og anvisninger vedr. de beredskabsmæssige forhold m.v.
at Tisvilde Bio Bistros aktiviteter i sommeren 2013 blev afviklet i overensstemmelse med kommunens alkoholbevilling og at kommunen ikke har konkret grundlag for at fastslå, at miljølovgivningens grænseværdier for støj blev overskredet, samt
at Kanonhalløjs aktiviteter i sommeren 2013 var uden for kommunens myndighedsområder og at det er op til politiet at afgøre, om de ovenfor beskrevne grove tilsidesættelser af tilladelsen til udskænkning af alkohol skal have konsekvenser for arrangørerne.

Det er imidlertid utvivlsomt, at de pågældende store arrangementer omkring uge 29 i Tisvilde gav anledning til ganske betydelige gener i byen i relation til navnlig toiletforhold, affald og trafik. Dette er også erkendt af arrangørerne på evalueringsmøderne.

Arrangørerne har på disse møder givet tilsagn om at ville medvirke til at finde løsninger til næste års arrangementer med henblik på en bedre afvikling, bl.a. ved opstilling af mobile toiletter og affaldscontainere i byen og undersøgelse af mulighederne for en bedre trafikafvikling.

Der bør gennemføres en koordineret planlægning af arrangementerne i god tid. Administrationen agter at deltage i denne koordinering sammen med blandt andre Nordsjællands Politi. Administrationen har en forventning om, at det vil føre til væsentligt færre gener næste år, såfremt arrangørerne lever op til deres tilsagn om at arbejde for fælles løsninger og vil påtage sig gennemførelsen og betalingen.

5. Administrationens anbefalinger:
For det tilfælde at Byrådet vurderer, at klagerne giver anledning til, at administrationen skal arbejde for yderligere foranstaltninger til at nedbringe generne for byens beboere end de tiltag, som administrationen vil søge at gennemføre i samarbejde med arrangørerne og som er nævnt ovenfor i punkt 4, kan administrationen pege på eksempelvis:

fastsættelse af lukketiden for Musik i Lejet-arrangementet til f.eks. kl. 04 eller 02, idet det bemærkes, at der skal gennemføres høring af arrangørerne forud for en eventuel konkret beslutning om ændret lukketid i forbindelse med Byrådets behandling af ansøgningen til 2014-festivallen
en indskrænkning af åbningstiden for Tisvilde Bio Bistro til f.eks. kl. 02, eventuelt kombineret med vilkår for musik i forbindelse med udendørs servering, idet det bemærkes, at en sådan indskrænkning først vil kunne få effekt i forbindelse med fornyelse af alkoholbevillingen i november 2014 og vil forudsætte, at der gennemføres høring af bevillingshaveren
en afspærring af byen for udefra kommende trafik

Det bemærkes, at administrationen ikke har mulighed for fremsætte forslag til afhjælpning af generne ved Kanonhalløjs arrangementer, idet kommunen ikke har nogen myndighedsopgaver i forhold til Kanonhalløj.

Lovgrundlag
Lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. § 22 og § 28, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 18. januar 2010 med senere ændringer.
Lov om miljøbeskyttelse, § 42, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 9. juli 2010 med senere ændringer.

Økonomi
Der er ingen særskilt økonomi knyttet til kommunens administration af sommerarrangementerne beskrevet i denne dagsorden.

Miljøforhold
Miljøforholdene er beskrevet i sagsfremstillingen.

Høring
Der er gennemført evalueringsmøder med arrangørerne, som beskrevet i sagsfremstillingen. Eventuelle konkrete beslutninger om indskrænkning af åbningstid, ændrede vilkår m.v. vil kræve gennemførelse af høringer.

Bilag
Bilag i denne sag er tilgængelige for politikere i POLAR systemet.

Sag nr. 2013/27146 dok. nr. 011 Klage - Musik i Lejet
Sag nr. 2013/27146 dok. nr. 009 Klage - Tisvilde Bio og Bistro
Sag nr. 2013/27146 dok. nr. 010 Klage - Kanonhalløj

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, at anbefale Kultur- og Idrætsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet

at beslutte om administrationen skal arbejde for nogen af de forslag til afhjælpning af gener for byens beboere, der er fremsat i underpunkterne 1-3 i afsnit 5
at beslutte om administrationen skal arbejde for andre tiltag til afhjælpning af gener for byens beboere end foreslået i indstillingspunkt 1 ovenfor

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 22-10-2013:

Ikke tiltrådt.
Ikke tiltrådt, Erhvervs og Turismeudvalget indstiller , at forvaltningen fortsat skal arbejde på, at skabe de bedst mulige forhold for afvikling af arrangementer i Gribskov Kommune.

Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 12-11-2013:
Kultur- og Idrætsudvalget besluttede at følge Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning.

Ikke tiltrådt.
Ikke tiltrådt, Kultur- og Idrætsudvalget indstiller, at forvaltningen fortsat skal arbejde på, at skabe de bedst mulige forhold for afvikling af arrangementer i Gribskov Kommune.

Økonomiudvalgets beslutning den 02-12-2013:
Kultur- og Idrætsudvalgets indstilling tiltrådt.

Fraværende: Morten U. Jørgensen

Beslutning
Økonomiudvalgets anbefaling tiltrådt.

264. Temaudvalg om forebyggelse og sundhed: Afrapportering til Byrådet
29.30A00 - 2012/41266

Sagsfremstilling
Nedsættelse af Temaudvalget om forebyggelse og sundhed i september 2013, har været første tværgående politiske fokus på den brede borgerrettede forebyggelse i Gribskov Kommune. Og erfaringerne viser bl.a., at det netop er afgørende med tværgående fokus både politisk og administrativt, hvis kommunen skal lykkes med at løfte den brede forebyggelse.

Udvalget afrunder nu sin funktionsperiode med vedlagte afrapportering for Økonomiudvalget og Byrådet.

Administrationen anbefaler, at udvalgets arbejde og anbefalinger indgår som vigtig input i dannelse af den fremtidige prioritering i forebyggelsesarbejdet i Gribskov Kommune. Et arbejde som Byrådet med Budgetaftale 2014-17 har afsat to millioner kr. til over de kommende tre år.

Lovgrundlag
LBK nr. 971 af 25.07.2013 Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse § 17, stk 4.
LBK nr 913 af 13.07.2010 Bekendtgørelse af sundhedsloven § 119 om kommunernes ansvar for borgerettet forebyggelse.

Økonomi
Udvalget har haft et budget på 200.000 kr, der er fuldt disponeret.

Bilag
Afrapportering fra Temaudvalg om forebyggelse og sundhed

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:

at anbefale Byrådet at godkende udvalgets afrapportering,
at anbefalingerne indgår som input i det videre arbejde med borgerrettet forebyggelse og sundhed.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 02-12-2013:
Tiltrådt

Fraværende: Morten U. Jørgensen

Beslutning
Tiltrådt.

265. Ældrerådsvalg 2013, behandling af modtaget valgklage
27.69.40G00 - 2012/28901

Sagsfremstilling
Efter Valgbestyrelsens opgørelse af resultatet af Ældrerådsvalget på møde den 28. november 2013, har valgsekretariatet ved e-mail af samme dag modtaget en klage over valget fra Jens C.H. Lauritzen, der er blevet valgt som 1. suppleant med et personligt stemmetal på 323 stemmer. Klager ønsker en stillingtagen til, om valget kan anses for at være korrekt afholdt.

Iht. Valgprocedure for Ældrerådsvalget pkt. 16, stk. 3, afgøres valgklager af Byrådet efter indstilling fra Social og Sundhedsudvalget efter forudgående høring af det siddende Ældreråd.
Hvis klagen tages til følge på en måde, der indebærer, at valgets erklæres for ugyldigt, skal der foretages omvalg. Funktionsperioden for det siddende Ældreråd vil da blive forlænget, indtil omvalget er afgjort.

Klagen
Klager anfører, at de opstillede kandidater ikke har været givet lige muligheder for at udtrykke sig i folderen "Valg til Ældrerådet", der er udsendt sammen med valgmaterialet. Klager anfører til støtte for sit synspunkt, at der i valgprocedure for Ældrerådsvalget, vedtaget af Social- og Sundhedsudvalget på møde den 21. august 2013 er angivet to forskellige krav til den præsentationstekst, som kandidaterne kunne få trykt i det valgmateriale, der blev udsendt til vælgerne:

I valgprocedurens pkt. 5 vedr. frister fremgår, at kandidater til ældrerådsvalget samtidig med kandidatanmeldelsen skal aflevere en tekst på højst 500 tegn til brug for præsentationsfolderen.
I samme valgprocedure pkt. 8 vedr. kandidatanmeldelser fremgår, at der gives hver kandidat mulighed med højst 500 anslag at beskrive, hvad vedkommende især vil arbejde for i Ældrerådet.

Klager oplyser, at anslag og tegn ikke opgøres på samme måde, idet tegn tælles uden mellemrum, mens anslag tælles med mellemrum.

Klager har lavet en optælling af det antal tegn/anslag, hver enkelt kandidats præsentationstekst indeholder. Af optællingen fremgår, at kun to kandidater er blevet præsenteret i valgfolderen med en tekst på under 500 anslag. Det er klagers påstand, at forskellen på længden af præsentationsteksterne med stor sandsynlighed har haft indflydelse på vælgernes overvejelser om, hvilken kandidat de ville stemme på.

Gennemgang af præsentationsteksterne
Ved godkendelsen af præsentationsteksterne i forbindelse med udarbejdelsen af præsentationsfolderen har valgsekretariatet fortolket valgprocedurens bestemmelser således, at hver kandidat havde ret til at få trykt en præsentationstekst på højst 500 tegn.

Flere kandidater fremsendte en tekst, der var betydeligt længere. Disse tekster blev af valgsekretariatet beskåret til en længde af højst 500 tegn og fremsendt til godkendelse hos kandidaten. De fremsendte præsentationstekster, der ikke overskred en længde på 500 tegn, er blevet godkendt og trykt som fremsendt.

I nedenstående tabel er kandidaternes præsentationstekster opgjort i antal tegn/anslag og sammenholdt med valgresultatet.

Der ses ikke umiddelbart en direkte sammenhæng mellem antal anslag/tegn og kandidatens personlige stemmetal.

Kandidat	Anslag/tegn Klagers opgørelse		Anslag/tegn Valgsekretariatets opgørelse (auto-ordoptælling fra korrekturtrykket)		Forholds- mæssig tekstlængde antal anslag (længst = nr. 1 osv.)	Antal stemmer ved valget	Valg- resultat, valgt som nr.
	uden ml.rum	med ml.rum	uden ml.rum	med ml.rum
Birthe Bille Hansen	423	509	429	516	8	583	5
Jens C.H. Lauritzen	426	500	426	498	9	323	8
Torben Møgelhøj	453	532	453	529	7	803	2
Inger Lymark	491	592	491	589	4	363	7
Leif Dræbye	497	604	497	599	1	675	4
Annelise Torne Zinck	496	591	497	593	3	821	1
Birthe Grøndahl	358	428	358	428	10	92	10
Else Hjortkilde	501	584	499	578	5	493	6
Gitte Ziwes	501	599	499	597	2	301	9
Claus Sætter-Lassen	449	537	450	539	6	731	3

Lovgrundlag
LBK nr. 983 af 08/08/2013 om retssikkerhed og administration på det sociale område §§ 30-33 m. tilhørende vejledning nr. 40 af 11/05/2011 om ældreråd.
Valgprocedure for Ældrerådsvalg i Gribskov Kommune den 26. november 2013 som vedtaget af Social og Sundhedsudvalget den 21. august 2013.

Økonomi
Udgiften til afholdelse af et Ældrerådsvalg andrager ca. 300.000 kr.

Høring
Valgklagen har været sendt i høring hos det siddende Ældreråd, der også er valgbestyrelse ved ældrerådsvalget. Ældrerådet har enstemmigt afgivet følgende udtalelse:

"Ældrerådet vurderer, at alle har haft lige adgang til fortolkning af valgproceduren. De udformede tekster fremstår ligeværdige, og Ældrerådet vurderer derfor ikke, at fortolkningen har haft indflydelse på valgresultatet.
Ældrerådet mener derfor, at valget kan anses for korrekt afholdt."

Bilag
Bilag 2: Følgebrev til klage
Bilag 2: Klagetekst
Bilag 3: Kandidatpræsentionsfolder
Bilag 4: Valgprocedure

Administrationens indstilling
På baggrund af det siddende Ældreråds udtalelse indstiller administrationen til Social og Sundhedsudvalget at anbefale Byrådet, at

Klagers påstand om, at kandidaterne ikke er givet lige muligheder for at udtrykke sig i folderen "Valg til Ældrerådet", afvises.
Ældrerådsvalget i Gribskov Kommune den 26. november 2013 anses for at være korrekt afholdt.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social og Sundhedsudvalgets beslutning den 06-12-2013:
Anbefaling tiltrådt.

Beslutning
Tiltrådt

277. Gilleleje lystbådehavn, retablering efter storm og forhøjede vandstande den 5.-6. dec. 2013. TILLÆGSDAGSORDEN.
08.03G00 - 2013/41429

Sagsfremstilling
Byrådet forelægges tiltag til beslutning i den videre proces med henblik på retablering af Gilleleje Lystbådehavn.

I forbindelse med stormen og de efterfølgende forhøjede vandstande den 5.-6. dec. 2013 er der sket omfattende ødelæggelser på Gilleleje Lystbådehavn. Anlæg på lystbådehavnen er så ødelagte, at det formentlig ikke er muligt at renovere, men skal anlægges på ny.

På foranledning af Gilleleje Havnelaug ved Per Klug, som ejer lystbådehavnen, er der taget initiativ til møde mellem Havnelauget og Borgmesteren med henblik på drøftelse af den videre proces og samarbejdet omkring retablering af lystbådehavnen.

På baggrund af mødet lægges der op til, at Kommunen indgår i et samarbejde med henblik på at understøtte retablering af lystbådehavnen.

I den forbindelse tænkes nedsat en arbejdsgruppe/styregruppe med repræsentanter fra Byrådet, Gilleleje Havn, Sejlklubben og Ro- og Kajakklubben, samt repræsentanter fra administrationen. Arbejdsgruppen kunne være mere eller mindre formel, og en mulighed kunne være at nedsætte den som et § 17, stk. 4 udvalg.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Byrådet

at Kommunen indgår i et samarbejde omkring retablering af lystbådehavnen.

Beslutning
Byrådet besluttede, at der i Økonomiudvalgets regi snarest etableres en handlingsplan og tidsplan for støtte jf. nedenfor til retablering af havneanlæg, herunder Gilleleje Lystbådehavn, vejanlæg og hele kyststrækningen i øvrigt. Økonomiudvalget bemyndiges til at arbejde videre med alle skader på nordkysten ifm. stormen Bodil, herunder at

afklare den videre proces for retablering
afklare behov for myndighedstilladelser eksempelvis miljøtilladelser mv. og at koordinere og indhente disse
varetage interesser ift. den nationale dagsorden, herunder også at søge dialog med KL i sagen
afsøge muligheder for ekstern finansiering af retableringen, herunder EU-finansiering
undersøge muligheder for kommunal garantistillelse.

Der tages initiativ til henvendelse til henholdsvis Helsingør og Halsnæs kommuner om samarbejde vedrørende afhjælpning og udbedring af skaderne i forbindelse med denne storm.

Efterretningssager

266. Salg af Pyramiden og det gamle Rådhus Vesterbrogade 54 og 56, 3250 Gilleleje
82.02G00 - 2013/15769

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet til efterretning.

Kommunen har i offentligt udbud fra den 3. september til den 10. oktober 2013 haft ejendommen Vesterbrogade 54 og 56 til salg via bl.a. hjemmeside og annoncering i pressen.

Der er indkommet bud på ejendommen. Indkomne bud behandles på samme dagsorden under særskilt, lukket punkt.

Lovgrundlag
-

Økonomi
Der henvises til lukket punkt.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tage orienteringen til efterretning.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 27-11-2013:
V ønskede punktet sat til afstemning.
V stemte imod. (2)
S, SF og Nyt Gribskov stemte for. (4)
Taget til efterretning.

V er imod salg af det gamle rådhus.

Fraværende var: Bo Jul Nielsen

Økonomiudvalgets beslutning 02-12-2013:
V ønskede punktet sat til afstemning, da de er imod salg af det gamle rådhus.
V stemte imod (2)
A, C, F og G stemte for (4).
Taget til efterretning.

Fraværende: Morten U. Jørgensen

Beslutning
Taget til efterretning.

Sager behandlet på lukket møde:
267. Forberedelse af salg af ejendom.
Økonomiudvalgets anbefaling i forbindelse med salg af ejendom blev bragt til afstemning; herunder at sagen genoptages senere med henblik på endelig beslutning.
For: A; F; G (12). Imod: C; O og V (11).
Byrådet tiltrådte Økonomiudvalgets anbefaling.

268. Forberedelse af salg af ejendom.
Byrådet tiltrådte Økonomiudvalgets anbefaling om udskydelse med henblik på senere salg.
Fraværende: Anders Gerner Frost

269. Køb af ejendom.
Byrådet tiltrådte anbefalinger i forbindelse med køb af ejendom.
Fraværende: Anders Gerner Frost

270. Forberedelse af salg af ejendom
Byrådet tiltrådte Økonomiudvalgets anbefaling om udskydelse med henblik på senere salg.
Fraværende: Anders Gerner Frost

271. Forberedelse af salg af ejendom.
Byrådet tiltrådte Økonomiudvalgets anbefaling om udskydelse med henblik på senere salg.
Fraværende: Anders Gerner Frost

272. Alkoholbevilling - Ansøgning om alkoholbevilling og nattilladelse.
Byrådet besluttede; at imødekomme ansøgning om alkoholbevilling på nærmere bestemte vilkår til Van Helsinge Bodega; Helsinge; for en periode på 2 år med en åbningstid til kl. 24.00.
Fraværende: Anders Gerner Frost

273. Alkoholbevilling - Ansøgning om alkoholbevilling og nattilladelse.
Byrådet besluttede; at imødekomme ansøgning om alkoholbevilling til Bodega Geviret; Helsinge; for en periode på 2 år. Der meddeles nattilladelse søndage til og med torsdage til kl. 02.00 samt torsdage til og med lørdage til kl. 05.00.
Fraværende: Anders Gerner Frost

274. Alkoholbevilling - Ansøgning om alkoholbevilling og nattilladelse samt godkendelse af bestyrere.
Byrådet beslutted; e at imødekomme ansøgning om alkoholbevilling og godkendelse af bestyrer til Restaurant Søstjernen; Rågeleje; for en periode på 2 år samt nattilladelse til kl. 02.00.
Fraværende: Anders Gerner Frost

275 Alkoholbevilling - Ansøgning om alkoholbevilling og nattilladelse samt godkendelse af bestyrer.
Byrådet besluttede; at imødekomme ansøgning om alkoholbevilling og godkendelse af bestyrer til Græsted Bodega; Græsted; for en periode på 2 år samt nattilladelse til kl. 05.00 på fredage og lørdage.
Fraværende: Anders Gerner Frost

276 Stillingsbesættelse. Direktør til de tekniske områder; borgerservice og IT.
Byrådet besluttede; at opslå stillingen som direktør for de tekniske områder; borgerservice og IT.
Fraværende: Anders Gerner Frost

Mødet startet:
05:15 PM

Mødet hævet:
10:10 PM

Ramme og anlæg	Beløb i kroner
319 Anlæg til målrettede infrastrukturanlæg	215.000
399 Trafikinvesteringer Helsinge By	500.000