Byrådet

Indholdsfortegnelse:

Åbne
211 Kulturprisen 2013
212 Styrelsesvedtægt fra 1.1.2014 - 1. behandling
213 Mødekalender 2014
214 KKR: Oprettelse af fælles EU-kontor
215 Tværkommunalt samarbejde omkring en fælles nordsjællandsk vækstdagsorden
216 Beredskabskommissionens opgaver, sammensætning og vederlag 2014 - 2017
217 Godkendelse Skema B Skovsmindeparken
218 Gilleleje Golfklub - Fritagelse for ejendomsskat
219 Delegation af beslutningskompetence vedr. alkoholbevillinger
220 Gribskov Kommune. Beskæftigelsesplan 2014
221 Indretning af medarbejderarbejdspladser på skolerne
222 Udpegning af bestyrelsesmedlem og suppleant til bestyrelsen for Helsinge
Ridecenter
223 Esrum Møllegård udbygning af parkering og tilkørselsforhold
224 Klage til Statsforvaltningen fra Fællesgrundejerforeningen Søfryd
225 Fra affald til ressourcer - Gribskov Kommunes ressource- og affaldsplan
2014-2025
226 Ophævelse af beslutning om ekspropriation
227 Vandplan - Gribskov Kommunes høringssvar til revideret plan fra Naturstyrelsen
228 Vedtægtsændringer i 5 kystsikringslag
229 Trafiksikkerhedsplan 2013-2020: Trafiksikkerhed i Gribskov Kommune - et fælles
ansvar


Efterretningssager
230 Støj/mørtelproduktion på virksomheden Wewers A/S, afgørelse fra Statsforvaltningen
231 Afrapportering af Erhvervs- og Turismeudvalgets arbejde i byrådsperioden 2010-13
232 Erhvervsforhold - Fælles initiativer for ETU/ARB 2013


Lukkede
233 Forberedelse af salg af ejendom.
234 Alkoholbevilling; Ændring af direktion og bestyrelse.
235 Alkoholbevilling - Ansøgning om alkoholbevilling og godkendelse af bestyrer.
236 Alkoholbevilling - Ansøgning om alkoholbevilling.
237 Alkoholbevilling - Ansøgning om fornyelse af alkoholbevilling og nattilladelse.
238 Alkoholbevilling - Ansøgning om alkoholbevilling og nattilladelse.


Efterretningssager - Lukket
239 Alkoholbevilling, forlængelse af alkoholbevilling.
240 Tilsyn med virksomheden Wewers A/S, afgørelse fra Statsforvaltningen

Medlemmer:

Jannich Petersen

Jan Ferdinandsen

Bo Jul Nielsen

Kim Valentin

Lone Birgit Halskov Møller

Birgit Roswall

Pia Foght

Flemming Valdemar Trojel

Erik Kjølbæk Kjærsgaard

Michael Bruun

Ulla Dræbye

Poul-Erik Engel Høyer

Susan Kjeldgaard

Jørgen Emil Simonsen

Børge Sørensen

Klaus Nielsen

Janne Danielsen

Peter Jarl Sahlberg

Morten Jørgensen

Flemming Møller

Cannot Kroner

Anders Gerner Frost

Lasse Røssell

Godkendelse af dagsorden:
Pkt. 218 Gilleleje Golfklub - Fritagelse for ejendomsskat. Peter J. Sahlberg (O) foreslog, at punktet blev taget af dagsordenen og behandlet på Byrådets næste møde.
Pkt. 228 Vedtægtsændringer i 5 kystsikringslag. Borgmesteren foreslog, at punktet blev taget af dagsordenen og behandlet på Byrådets næste møde.
Byrådet besluttede at godkende dagsordenen med beslutning om at tage de to punkter af og behandle dem på mødet 16.12.13.
Fravær under godkendelse af dagsorden: Jørgen Simonsen.

Fraværende:

Meddelelser:
a) Spørgetiden er suspenderet fra 1. oktober 2013 til 1. februar 2014 jf. Byrådets forretningsorden § 7 h, hvoraf det fremgår, at spørgetiden er suspenderet i en periode af tre måneder før et byråds fratræden efter et valg og én måned efter et byråds tiltræden efter et valg.
b) Byrådet holdt temamøde kl. 15.00-17.25 med emnerne Evaluering af anvendelsen af § 17, stk. 4-udvalg i byrådsarbejdet, Præsentation af arbejde og anbefalinger fra Temaudvalget om forebyggelse og sundhed, samt Evaluering af budgetprocessen.
c) Byrådet holdt sit lukkede møde kl. 17.25-18.00, og det åbne møde kl. 19.00-21.10. Byrådets åbne møde var suspenderet 20.25-20.40 under behandlingen af punkt 224 Klage til Statsforvaltningen fra Fællesgrundejerforeningen Søfryd.



Åbne

211. Kulturprisen 2013
18.15G00 - 2013/00096

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Byrådet til efterretning og overrækkelse af Kulturprisen.

Kultur- og Idrætsudvalget har besluttet prismodtager 10.09.13 med følgende sagsfremstilling:
"Sagen forelægges for Kultur- og Idrætsudvalget med henblik på beslutning om prismodtager. Sagen sættes på Byrådets dagsorden den 4. november 2013 med henblik på overrækkelse af Kulturprisen 2013.

Kulturrådet har den 26. august 2013 behandlet de indkomne indstillinger til kandidat til kulturprisen og indstiller hermed i enighed en kandidat til modtagelse af årets Kulturpris 2013.

Kulturprisen gives til en person, en forening eller en gruppe, som i det forløbne år har været med til at udvikle, præge og tage initiativ til et rigere kulturliv i Gribskov Kommune og som har betydning for både borgere, erhvervsliv og turister.

Annoncering om prisen er sket i dagspressen samt på kommunens hjemmeside og kulturrådet, foreninger, grupper og personer har således haft mulighed for at fremsende motiverede forslag til en kandidat. Frist for indsendelse af kandidater var 9. august 2013."


Lovgrundlag
-


Økonomi
5.000 kr. Finansiering via Kultur- og Fritidspolitikken.


Bilag
Oversigt over tidligere prismodtagere
Lukkede bilag:
Dokumenter er tilgængelige for politikere i POLAR:
2013/00096 dok. nr. 009
2013/00096 dok. nr. 010
2013/00096 dok. nr. 011
2013/00096 dok. nr. 013
2013/00096 dok. nr. 015


Administrationens indstilling
Kultur og Idrætsudvalget indstiller til Byrådet:

1. at beslutte at tage orienteringen om prisuddelingen til efterretning.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 10-09-2013:
Kultur- og Idrætsudvalget godkendte den af Kulturrådet indstillede kandidat til Kulturprisen 2013.
Fraværende: Poul-Erik Høyer og Flemming Trojel.


Beslutning
Taget til efterretning, at prismodtageren er Dramaterne.





212. Styrelsesvedtægt fra 1.1.2014 - 1. behandling
00.22A00 - 2012/13759

Sagsfremstilling
Udkast til Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommunes Byråd forelægges for Byrådet til 1. behandling. Ved denne behandling skal Byrådet alene beslutte, at sagen skal overgå til 2. behandling.

På møde den 29.4.2013 (pkt. 67) blev Byrådet orienteret om muligheder for ændringer i styrelsesvedtægten som følge af lovændringer, og besluttede en plan for behandling og vedtagelse af ændringer til styrelsesvedtægten. Efter planen forelægges nu forslag til Gribskov Kommunes udvalgsstruktur - økonomiudvalg, stående udvalg og antal medlemmer i hvert udvalg samt vederlag for udvalgsformænd.

Det er kommunens udvalgsstruktur, der er i fokus, men der forelægges en samlet vedtægt til 1. behandling.

Efter planen finder 2. behandling sted på et ekstraordinært byrådsmøde mellem valget og konstitueringen.

Nedenfor er der givet en kort opsummering af vedtægtens kapitler. I udkastet til styrelsesvedtægten er indsat kasser med blå tekst, der indeholder kort angivelse af foretagede ændringer.

Vedtægtens kap. I om Byrådet og kap. II om Borgmesteren
Der er ikke foretaget ændringer udover en opdatering i henvisning til den seneste lovbekendtgørelse for lov om kommunernes styrelse.

Vedtægtens kap. III om Nedsættelse af udvalg og almindelige regler om disses virksomhed
§ 6 om udvalg er ændret, således styrelsesvedtægten nu indeholder følgende udvalg:

• Økonomiudvalg
• Arbejdsmarkedsudvalg
• Børneudvalg
• Erhvervs- og Turismeudvalg
• Kultur- og Idrætsudvalg
• Plan- og Miljøudvalg
• Social- og Sundhedsudvalg
• Teknisk Udvalg

De stående udvalg svarer til udvalgene i nugældende styrelsesvedtægt. Dog er det nuværende § 17, stk. 4-udvalg: Erhvervs- og Turismeudvalget ændret til et stående udvalg.

Vedtægtens kap. IV om Økonomiudvalget
Der er foretaget visse ændringer:

§ 10, stk. 5, om at udvalget varetager tilrettelæggelsen af kommunens ansvar for at oplyse borgerne om mål, kvalitet og serviceinformationer for kommunens serviceydelser og myndighedsopgaver udgår som følge af, at reglerne om servicestrategi og kvalitetskontrakter er ophævet. I stedet er indsat bestemmelse (4. dot i stk. 5) om udvalgets ansvar for kommunens aktive information til borgerne på kommunens hjemmeside m.v. (jf. regel i den nye offentlighedslov).

Den 3. dot i udkastet om vedligeholdelse og drift af kommunens bygninger og anlæg svarer til gældende styrelsesvedtægts § 11, stk. 3, dog med den ændring, at det er al vedligeholdelse og drift af kommunens bygninger og anlæg, der hører under Økonomiudvalget.

Den 5. dot "tilsyn med almene boliger" er flyttet fra Social- og Sundhedsudvalget i forenklingsøjemed.

Vedtægtens kap. V om stående udvalg:
Der er ikke ændret ved de bestående udvalgs medlemstal (5 medlemmer i henholdsvis Arbejdsmarkedsudvalget og Teknisk Udvalg og 7 medlemmer i henholdsvis Børneudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Plan- og Miljøudvalget og Social- og Sundhedsudvalget). Når der i denne funktionsperiode rent faktisk har været 7 medlemmer i udvalg, der efter styrelsesvedtægten skulle have 5 medlemmer, skyldes dette beregningstekniske regler i kommunestyrelsesloven ved fordelingen af udvalgspladser.

Som følge af det anførte ovenfor vedr. kap III er der alene foretaget ændring med indsættelse af Erhvervs- og Turismeudvalg (udkastets § 15). Medlemsantallet er sat til 5, og med følgende opgaveportefølje:

• erhverv og relationer til erhvervene generelt
• udvikling af turisme herunder relationer til VisitNordsjælland

Som en konsekvens heraf er de 2 nævnte opgaver udgået af hhv. Arbejdsmarkedsudvalgets og Kultur- og Idrætsudvalgets opgaveportefølje.

For så vidt angår øvrige ændringer/justeringer henvises til kasserne i udkastet.

Vedtægtens kap. VI om Vederlag m.v.
Vederlag til udvalgsformænd er uændret. Vederlag til formanden for Erhvervs- og Turismeudvalget er sat til 18% i lighed med Arbejdsmarkedsudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget og Teknisk Udvalg.

Vederlag til formanden for Børn- og Ungeudvalget er også uændret med 5% (udkastets § 20, stk. 8).

I udkastets § 21 er formandsvederlag til et medlem, der fungerer som formand, i formandens fravær, ændret, idet en fungerende formand kun kan oppebære formandsvederlag, hvis medlemmet formelt er konstitueret (i møde) som formand og fungerer som formand i mindst 2 uger.

Orientering om forbrug af vederlag m.v.
Som anført under økonomi udgør den samlede ramme for vederlag 305% af vederlaget til borgmesteren.

Formandsvederlaget efter udkastet til styrelsesvedtægten lægger beslag på 143% af rammen. Hvis Byrådet (på en særskilt sag, der behandles på samme møde som 2. behandling af styrelsesvedtægten) beslutter at vederlaget til udvalgsmedlemmer udgør det samme som det nugældende vederlag, vil udvalgsvederlaget lægge beslag på godt 96%. Tilsammen lægger de beslag på i alt 239% af rammen på 305%.

Hvis Byrådet måtte ønske at nedsætte og vederlægge et § 17, stk. 4-udvalg, f.eks. bestående af en formand med vederlag på 5% og 4 medlemmer, vil dette udgøre 14% af rammen. Hvis der i stedet skulle være 6 medlemmer, vil det udgøre knap 18,5% af rammen.

Ved 2. behandlingen af styrelsesvedtægten vil der være mulighed for at forelægge sag til Byrådets beslutning om overordnet ramme for nedsættelse af § 17, stk. 4-udvalg (antal medlemmer og evt. vederlæggelse af formand og udvalgsmedlemmer).

Vederlag i øvrigt,
Om de nærmere regler for vederlag henvises til pkt. 68 på Byrådets møde den 29.4.2013.

Udkastet til vedtægt indeholder ikke alle de vederlagstyper, som Byrådet kan beslutte at fastsætte i vedtægten. Det drejer sig om vederlag til

• næstformand for Økonomiudvalget
• næstformænd for stående udvalg

Måtte Byrådet ønske at anvende disse vederlag, skal de fastsættes i styrelsesvedtægten.

Øvrige vederlag, som skal besluttes forud og mindst for ét regnskabsår
Udover de vederlag, som skal indgå i styrelsesvedtægten, skal Byrådet beslutte

• udvalgsvederlag for medlemsskab af Økonomiudvalget, stående udvalg, Børn- og Ungeudvalget
• afsætte vederlag til evt. § 17, stk. 4-udvalg: for- og næstformandsvederlag og udvalgsvederlag
• vederlag til 1. og evt. 2. viceborgmesteren (disse vederlag skal ikke indeholdes i rammen, men må tilsammen højst udgøre 10% af vederlaget til borgmesteren.

Sag herom forelægges til Byrådets beslutning samtidig med 2. behandlingen af styrelsesvedtægten, jf. Byrådets beslutning på mødet den 29.4.2013 (pkt. 68)

Den videre proces
Byrådet skal ved denne behandling alene træffe beslutning om overgang til 2. behandling, som vil ske på et ekstraordinært møde mellem valget og konstitueringen.

Der kan ved 2. behandlingen stilles ændringsforslag til styrelsesvedtægten (dog ikke til Byrådets medlemstal).

Administrationen foreslår, at Byrådsmedlemmerne efter førstebehandlingen kan fremsætte ændringsforslag til borgmesteren. Forslagene vil løbende blive sendt til Byrådet på mail og indsat som bilag på dagsordenpunktet ved vedtægtens 2. behandling. Af hensyn til evt. administrativ bearbejdning foreslår administrationen endvidere, at forslag indsendes senest den 27. november 2013.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 971 af 25.7.2013, § 2, stk. 2.
§ 16, stk. 7, jf. vederlagsbekendtgørelsen (bek.nr. 1461 af 19.12.2005 med senere ændringer).
Byrådets forretningsorden § 6 stk. 2.


Økonomi
På møde den 29.4.2013 pkt. 68 besluttede Byrådet, at det kan anvende alle de i dette dagsordenpunkt anførte vederlagstyper, og at det kan anvende den samlede vederlagsramme på 305% af borgmestervederlaget (2.250.613,42 kr./årligt pr. 1. april 2012).


Bilag
Bilag til BY 4.11.13: Udkast til styrelsesvedtægt (2014)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller

1. at Byrådet beslutter, at sagen overgår til 2. behandling.

Beslutning
Tiltrådt.





213. Mødekalender 2014
00.01G00 - 2013/28237

Sagsfremstilling
Som forberedelse til det nye Byråd, er udarbejdelse af politisk mødekalender for 2014 påbegyndt, og forelægges Byrådet.

Principperne for mødeplanlægningen er at:

• Fagudvalgsmøder (FU) afholdes i løbet af 1. uge i hver måned (bortset fra juli)
• Økonomiudvalgsmøder (ØU) afholdes den 3. uge i hver måned (bortset fra juli)
• Byrådsmøder (BY) afholdes den 4. uge i hver måned (bortset fra juli)

Dette sikrer dels en fast kadence i møderne og dels at møderne rent praktisk kan nå at blive hhv. forberedt og afholdt indenfor de fastsatte tidsgrænser for udsendelse af dagsordner m.v.
Der er i planen enkelte afvigelser fra ovenstående principper i helligdags- og ferieperioder m.v.

Det er det nye Byråd der endeligt godkender mødekalenderen, ligesom de enkelte fagudvalgs møder m.v. først kan fastlægges endeligt efter konstitueringen efter valget. Det er derfor alene principperne for mødeplanlægningen som forelægges til foreløbig godkendelse i det siddende Byråd.

Den endelige mødeplan forelægges det nye Byråd til godkendelse på førstkommende møde efter 1. januar 2014.


Lovgrundlag
Lov om Kommunernes Styrelse, nr. 971 af 25. juni 2013 § 8, stk. 1, og § 20, stk. 1.


Økonomi
-


Bilag
Mødekalender 2014


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller,

1. at Byrådet godkender principperne for mødeplanlægningen.

Beslutning
Tiltrådt





214. KKR: Oprettelse af fælles EU-kontor
00.24G00 - 2013/30371

Sagsfremstilling
Denne sag drejer sig om medfinansiering af et fælles EU-kontor for hovedstadsregionen. Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

På møde i KKR Hovedstaden den 30. august 2013 blev det besluttet at anbefale kommunerne at indgå i og medfinansiere et fælles EU-kontor i Bruxelles for kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden.

Formålet med det fælles EU-kontor er at sikre regional udvikling og vækst i hovedstadsområdet og dermed flere arbejdspladser. Kontoret skal bl.a. arbejde for:

• At fremme jobskabende vækst i hovedstadsregionen
• At øge regionens synlighed (branding)
• At tiltrække flere EU-midler til vækstindsatser i kommunerne
• At styrke kommunernes indflydelse på EU’s strategier, initiativer og programudmøntning, så de kommer hovedstadsregionen mest muligt til gavn.

EU´s betydning for den kommunale og regionale vækst og udvikling er blevet stadig større over årene. Betydningen af at være til stede i EU ses blandt andet ved de over 300 regionale kontorer, der i dag er repræsenteret i Bruxelles. Blandt dem kommunerne i de fire andre regioner i Danmark, der sammen med regionerne har etableret regionale EU-kontorer.

Oprettelse af et EU-kontor for hovedstadsregionen skal ses i sammenhæng med arbejdet omkring ”Fokuseret Vækstdagsorden”. Et arbejde der bl.a. handler om at samle de mange kræfter i hovedstadsområdet om at tiltrække investeringer, turister og talent og optimere investerings- og eksportfremme til gavn for væksten i regionen. Med kontoret etableres der én indgang til hovedstadsregionen i regi af EU. Det er en fordel for udenlandske parter, som gerne vil vide mere om regionen, men også for kommunerne, som kan trække på kontorets viden om EU og kontakter i Bruxelles.

KKR Hovedstaden har godkendt en model, hvor EU-kontoret ejes og finansieres med 50 % af kommunerne i hovedstadsregionen og 50 % af Region Hovedstaden. Der nedsættes en politisk bestyrelse med en ligelig repræsentation fra kommunerne og regionen.

Det forberedende arbejde med etablering af kontoret påbegyndes i efteråret 2013, og kontoret forventes klar til drift med 3-4 medarbejdere medio 2014. Fra 2015 forventes kontoret gradvist udvidet til i alt 6-7 medarbejdere.

EU-kontorets fokusområder, hovedopgaver, organisering og styring fastlægges i en samarbejdsaftale og i vedtægter for kontoret, der godkendes politisk op mod oprettelsen af kontoret i 2014. Succeskriterier for EU-kontoret vil skulle konkretiseres i forbindelse hermed. For yderligere beskrivelse af EU-kontoret og processen omkring etableringen se bilag 1.

Gribskov Kommune skal senest den 15. november 2013 bekræfte, om kommunen indgår i og medfinansierer det fælles EU-kontor.


Lovgrundlag
LBK nr. 1715 af 16/12/2010 Bekendtgørelse af lov om erhvervsfremme § 9, stk. 1, og § 13, stk. 1.


Økonomi
Udgifterne til EU-kontoret udgør i alt 4 mio. kr. i 2014 og 7-8 mio. kr. i 2015, hvoraf kommunernes andel udgør 50 % svarende til 2 mio. kr. i 2014 og 3,5 - 4 mio. kr. i 2015. Fordelingen af udgifter mellem kommuner sker efter befolkningstal. Se bilag 2.

Gribskov Kommunes andel af udgiften udgør kr. 46.965 i 2014, og kr. 93.929 i 2015.


Bilag
BILAG 1 ØU 23.09.13: Baggrundsnotat om fælles EU-kontor for hovedstadsregionen

BILAG 2 ØU 23.09.13: Udgifter til fælles EU-kontor fordelt på kommuner efter befolkningstal


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget,

1. at anbefale Byrådet at tiltræde at Gribskov Kommune indgår i og medfinansierer det fælles EU-kontor.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 23-09-2013:
Anbefaling tiltrådt.

Fravær: Børge Sørensen.


Beslutning
Tiltrådt.





215. Tværkommunalt samarbejde omkring en fælles nordsjællandsk vækstdagsorden
00.17P00 - 2013/31658

Sagsfremstilling
I løbet af byrådsperioden 2010-13 har borgmestrene i Frederikssund, Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød kommuner opbygget et fast dialogforum til drøftelse af en række emner af fælles interesse. Med dette er der opstået en voksende erkendelse i borgmesterkredsen af, at de seks kommuner med fordel kan styrke deres indbyrdes samarbejde omkring en fælles fokuseret nordsjællandsk vækstdagsorden i bred forstand og på tværs af de seks kommuner.
Sagen forlægges Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på at tage til efterretning at borgmesterkredsen anbefaler, at hver af de seks kommuner i forbindelse med konstituering af de nye byråd forpligter sig til at arbejde for en fælles nordsjællandsk vækstdagsorden med fokus på infrastruktur som vækstdriver.

Baggrund
De seks nordsjællandske kommuner vil sammen kunne stimulere vækst og bæredygtig udvikling i Nordsjælland og bidrage til en stærk hovedstadsregion.
Særligt anbefaler borgmesterkredsen at der fokuseres på at styrke erhvervs- og befolkningsudviklingen, de særlige nordsjællandske værdier og miljøet, så Nordsjælland også fremover er attraktiv for virksomheder, borgere og turister til gavn for resten af regionen.

I dag skabes rammerne for udviklingen primært i den enkelte kommune. Med et styrket samarbejde omkring en fælles vækstdagsorden, vil kommunerne sammen og hver for sig kunne optimere og effektivisere indsatser og indflydelse omkring dette arbejde lokalt og regionalt ved i fællesskab at opbygge en stærk og målrettet nordsjællandsk stemme i dialogen med regionale og nationale nøglespillere, som f.eks. Region Hovedstaden, Folketinget og KL.

Anbefaling fra borgmesterkredsen
Konkret anbefaler borgmesterkredsen, at hver af de seks kommuner i forbindelse med konstituering af de nye byråd forpligter sig til at arbejde for en fælles nordsjællandsk vækstdagsorden. Enten ved at knytte opgaven direkte til et stående udvalg eller ved at etablere et §17, stk. 4-udvalg. Et eventuelt §17, stk. 4 - udvalg kunne have til opgave at rådgive Økonomiudvalg, Byråd og borgmesterkredsen i forhold til de lokale, regionale og nationale vækstdagsordner. Det enkelte Byråd beslutter udvalgets sammensætning, størrelse og forankring, og kan desuden beslutte at varetage lokale interesser og lokale projekter/aktiviteter i samme §17, stk. 4-udvalg, afhængig af lokale behov og præferencer.

Infrastruktur i fokus som vækstdriver
Som indledning på dette styrkede samarbejde fokuseres på infrastruktur som vækstdriver, idet en velfungerende trafikal infrastruktur i Nordsjælland er afgørende for at understøtte den ønskede udvikling i de seks kommuner og i regionen generelt. Eksempelvis udbygning og forbedring af motorveje, hovedveje, regionale stier samt kollektive tog- og busforbindelser.

Forankring i den enkelte kommune og koordinering kommunerne imellem
Det enkelte byråd beslutter, hvilket stående udvalg som opgaven omkring den fælles vækstdagsorden skal forankres til.
Grundet emnets tværgående og strategiske karakter anbefaler borgmesteren dog, at opgaven forankres til Økonomiudvalget, evt. med et tilknyttet rådgivende §17, stk. 4-udvalg.

Borgmesterkredsen fungerer som det koordinerende organ omkring den fælles vækstdagsorden for de 6 kommuner.

Efter behov kan borgmesterkredsen invitere de relevante udvalgsmedlemmer fra de seks kommuner til fælles drøftelse af aktuelle emner.

Ønskede resultater
Det enkelte kommune skal i den forbindelse bidrage til at:
Kortlægge de trafikale infrastrukturelle udfordringer og behov for forbedringer, der kan styrke fremkommeligheden i og til Nordsjælland.
Vurdere om, hvilke konkrete statslige og regionale infrastrukturprojekter og -investeringer, de seks kommuner særligt bør prioritere at fremme i fællesskab.
Afdække muligheder for, hvordan de seks kommuner i fællesskab aktivt kan øve optimal indflydelse på de statslige og regionale infrastrukturplaner og -projekter, der besluttes for de næste årtier af betydning for den nordsjællandske vækstdagsorden.
Afdække muligheder for, hvordan kommunerne, borgerne, virksomhederne og andre relevante aktører i Nordsjælland bidrager til den grønne omstilling inden for transportsektoren.

Funktionsperiode og evaluering
Infrastrukturplaner og -projekter er ofte langsigtede, og rækker ud over den kommunale valgperiode. Arbejdet om den fælles vækstdagsorden bør derfor gives en tidshorisont på hele byrådsperioden.

I hver kommune evalueres arbejdet omkring opgaven midt og slut i perioden samt efter behov. Hvis vækstdagsordenen ændres eller andre vækstdrivere ønskes i fokus, kan kommissoriet justeres.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1440 af 01/11/10 med senere ændringer.

Ifølge styrelseslovens § 17, stk. 4, "..kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg. Kommunalbestyrelsen bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed".

Byrådet kan også (jf. § 17, stk. 6), "medmindre andet særligt er bestemt, overlade hverv til andre af kommunens beboere, som er villige dertil". I praksis har det dog vist sig, at deltagere ikke behøver at være bosat i kommunen, hvilket giver mulighed for, at eksterne interessenter, fageksperter, organisationer o. lign. kan deltage.

Sammensætningen af udvalget besluttes af Byrådet, som også fastlægger de nærmere regler for det midlertidige udvalgs arbejde. § 17, stk. 4 - udvalg "fratager" ikke stående udvalgs kompetence og som udgangspunkt kræves ikke ændring af den kommunale styrelsesvedtægt.


Økonomi
Afklares af Byrådet i forbindelse med evt. tilslutning til arbejdet.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler til Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at Gribskov Kommune sammen med de seks kommuner i forbindelse med konstituering af de nye byråd forpligter sig til at arbejde for en fælles nordsjællandsk vækstdagsorden.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 21-10-2013:
Anbefaling tiltrådt.
Fravær: Bo Jul Nielsen.


Beslutning
Tiltrådt.





216. Beredskabskommissionens opgaver, sammensætning og vederlag 2014 - 2017
14.00A00 - 2013/18369

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges påny for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Plan- og Miljøudvalget er blevet orienteret på møde den 19.6.2013 (pkt. 112) om forelæggelse for Økonomiudvalget og Byrådet. Sagen har været behandlet på møde i Økonomiudvalget den 12.8.2013 (pkt. 201) og i Byrådet den 2.9.2013 (pkt. 154). Byrådet tog sagen af dagsorden og sendte den tilbage til Økonomiudvalget.

På Byrådets møde den 2.9.2013 var sagsfremstilling følgende:
"Baggrund
Administrationen er ved at gennemgå kommunens råd og nævn m.v. som led i forberedelsen til konstitueringen efter kommunevalget. Administrationen vurderer, at der er behov for en nærmere gennemgang af Beredskabskommissionens opgaver, sammensætning, vederlag m.v.

Regler for Beredskabskommissionens opgaver, sammensætning og vederlag m.v. og status i indeværende funktionsperiode
Opgaver
Det kommunale redningsberedskab hører under kommunalbestyrelsen. Ifølge beredskabsloven skal kommunalbestyrelsen nedsætte en Beredskabskommission til at varetage den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet. Det betyder, at Beredskabskommissionen typisk varetager opgaver med bl.a. indstillinger til Byrådet vedr. overordnede beslutninger og opgaver vedrørende daglig drift af redningsberedskabet. Der kan henvises nærmere til vejledning fra 2010. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at den umiddelbare forvaltning af opgaver, der efter beredskabslovens §§ 34-37 er henlagt til kommunalbestyrelsen, skal varetages af Beredskabskommissionen. Det kan eksempelvis være godkendelse af virksomheder og bygninger, gennemførelse af brand- og evakueringsøvelser, etablering af brandvagt, foretagelse af brandsyn osv.

I nuværende funktionsperiode har der ikke eksplicit været taget stilling til det politiske ansvar for opgaverne i §§ 34-37 på udvalgsniveau.

Sammensætning
Beredskabskommissionens medlemstal skal være ulige og skal bestå af borgmesteren, der er formand, politidirektøren og et flertal valgt af kommunalbestyrelsen. Dette medfører, at kommissionen skal bestå af mindst 5 medlemmer. De frivillige har ret til en observatørpost i kommissionen. De af Byrådet valgte medlemmer af Beredskabskommissionen kan være såvel byrådsmedlemmer som ikke-byrådsmedlemmer.

Sammensætningen i nuværende funktionsperiode:
I denne funktionsperiode består Beredskabskommissionen af 7 medlemmer: Borgmesteren, politidirektøren og 5 medlemmer valgt af Byrådet. De 5 valgte medlemmer var ikke medlem af Byrådet ved konstitueringen i 2009. Siden er 2 af de valgte medlemmer dog indtrådt i Byrådet i kraft af deres placering på kandidatlisten.

Der er ikke udpeget en repræsentant for de frivillige som observatør i kommissionen i Gribskov. Dette skal ses i lyset af, at kommunen ikke anvender frivillige i sit beredskab.
Beredskabsforbundet, som organiserer frivillige i de kommunale redningsberedskaber, er bekendt med situationen, men har ikke benyttet sig af retten til at få udpeget en repræsentant i Gribskov.

I kommissionens møder har Falcks lokale leder og repræsentanter for Falcks deltidsansatte brandmænd deltaget under punkter, hvor de har kunnet bidrage med at belyse en sag.

Vederlag og udgiftsgodtgørelse
Kommunalbestyrelsenkan beslutte, at der ydes Beredskabskommissionens medlemmer diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i kommunestyrelseslovens § 16a. Kommunalbestyrelsesmedlemmer kan ikke modtage diæter.

I indeværende funktionsperiode har der ikke været truffet beslutning i Byrådet om udbetaling af diæter til de medlemmer, der ikke er medlem af kommunalbestyrelsen, og der er derfor ikke udbetalt diæter. Der er heller ikke udbetalt befordringsgodtgørelse eller anden udgiftsgodtgørelse.

Rammerne for kommissionens arbejde
Beredskabskommissionen er ikke et stående udvalg (og skal derfor ikke fremgå af styrelsesvedtægten), men det forhold, at den varetager den umiddelbare forvaltning af en opgaveportefølje betyder, at kommissionens virksomhed hører under Byrådet (og ØU), og efter beredskabsloven gælder en række regler i kommunestyrelsesloven vedrørende stående udvalg tilsvarende for kommissionens arbejde. Dermed fungerer kommissionen som et stående udvalg (jf. også vejledningen 2010)

Praksis i indeværende funktionsperiode
I denne funktionsperiode er Plan- og Miljøudvalget budgetansvarlig for redningsberedskabet. Alle sager i forløb er gået via Plan- og Miljøudvalget. Denne opgavevaretagelse fremgår ikke af den nugældende styrelsesvedtægt. I styrelsesvedtægten for den forrige funktionsperiode fremgik det, at Teknisk Udvalg varetog den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet. Det er ikke klart om dette vedrørte opgaverne efter §§ 34-37.

Funktionsperioden 1.1.2014 - 31.12.2017

Sammensætning
Beredskabskommissionens medlemstal skal som nævnt være ulige. Kommissionen skal bestå af borgmesteren, der er formand, politidirektøren og et flertal valgt af kommunalbestyrelsen.

Der skal efter Beredskabslovens § 9, stk. 2, udpeges en repræsentant for de frivillige som observatør i Beredskabskommissionen, hvis der ikke indgår en repræsentant for de frivillige som medlem af Beredskabskommissionen. Udpegningen af en repræsentant for de frivillige skal ske efter indstilling fra de frivillige i redningsberedskabet - uanset om kommunen måtte have frivillige knyttet til det kommunale redningsberedskab.

Udpegningen kan ske efter indstilling fra Beredskabsforbundet eller andre frivillige organisationer som f.eks. Dansk Røde Kors og ASF-Dansk Folkehjælp. Administrationen foreslår at det er Beredskabsforbundet der indstiller en frivillig, da frivillige i de omkringliggende kommuners redningsberedskaber er organiseret i Beredskabsforbundet.

Administrationen foreslår, at det henlægges til administrationen at anmode Beredskabsforbundet om at indstille en frivillig, som indtræder i kommissionen, og hvis pågældende udtræder, beder administrationen Beredskabsforbundet indstille en ny frivillig. Hvis Beredskabsforbundet ikke indstiller en frivillig, indgår der ingen frivillig i kommissionen.

Der vil fortsat være mulighed for, at repræsentanter for samarbejdspartnere, herunder kontraktpartnere, efter en konkret vurdering, kan deltage i enkelte punkter på kommissionens møder. Formålet med deltagelsen er i hovedsagen at give kommissionens medlemmer mulighed for, at få punkter belyst ved at kunne stille spørgsmål m.v.

Vurderes det, at der er behov for en mere fri dialog med samarbejdspartnere om forskellige temaer, vil dette kunne ske i tilslutning til kommissionens møder.

Administrationens anbefaling
Hvis den hidtidige praksis om, at redningsberedskabets budget skal høre under et stående udvalg fortsætter, foreslår administrationen, at de medlemmer af Beredskabskommissionen, der udpeges af Byrådet, skal være identiske med medlemmerne af det stående udvalg, hvori kommissionens budget henhører. D.v.s. at kommissionen består af det pågældende stående udvalgs medlemmer, borgmesteren og politidirektøren og en evt. observatør.

Møderne i Beredskabskommissionen vil i givet fald med fordel kunne ligge i umiddelbar tilknytning til møderne i det stående udvalg. Der forventes afholdt 2-4 årlige møder i Beredskabskommissionen

Opgaver
Ud over den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, at den umiddelbare forvaltning af opgaver, der efter §§ 34-37 er henlagt til kommunalbestyrelsen, varetages af Beredskabskommissionen. Det kan eksempelvis være godkendelse af virksomheder og bygninger, gennemførelse af brand- og evakueringsøvelser, etablering af brandvagt, foretagelse af brandsyn osv.

Der henvises nærmere til Bilag 1 om særlige beslutninger, der skal forelægges Byrådet efter indstilling fra Beredskabskommissionen, idet de ikke kan delegeres (Skema A), om opgaver, der(fortsat) henhører under Beredskabskommissionen, som en del af forvaltningen af redningsberedskabet(Skema B) samt om opgaver, der ved konkret delegation kan henlægges til Beredskabskommissionen efter de særlige bestemmelser herom i beredskabsloven (Skema C).

For at de samlede opgaver vedr. redningsberedskabet er samlet i et organ, foreslår administrationen, at Byrådet henlægger den umiddelbare forvaltning af opgaverne beskrevet i Skema C til Beredskabskommissionen. Det drejer sig om opgaverne anført i §§ 34-37 i beredskabsloven, jfr. § 9, stk. 2.

Vederlag og anden udgiftsgodtgørelse
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ydes beredskabskommissionens medlemmer diæter, dog kan kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke modtage diæter.

Byrådsmedlemmer anses for vederlagt af det faste vederlag (Byråd) efter kommunestyrelseslovens § 16, stk. 1, litra b. I forbindelse med deltagelse i møder ydes der endvidere til byrådsmedlemmer udgiftsgodtgørelse jf. § 16, stk. 10, litra a-c (befordringsgodtgørelse, nødvendige udgifter forbundet med fysisk handicap og dokumenterede, nødvendige udgifter til børnepasning).

Byrådet kan endvidere beslutte, at yde de i stk. 10 nævnte udgiftsgodtgørelser i forbindelse med andre aktiviteter end møder. Bliver dette aktuelt, vil det blive forelagt for Byrådet til beslutning.

Ønsker Byrådet en anden sammensætning af Beredskabskommissionen, og der i denne indgår medlemmer, der ikke er medlem af Byrådet, skal diæter og udgiftsgodtgørelse besluttes af Byrådet efter kommunestyrelseslovens § 16 a. Der vil i givet fald blive forelagt Byrådet en ny sag om diæter og udgiftsgodtgørelse til medlemmer af Beredskabskommissionen."
Administrationens indstilling, som den forelå til Byrådets den 2.9.2013 var følgende:"Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

1. at anbefale Byrådet at beslutte, at Beredskabskommissionens medlemmer, som skal vælges af kommunalbestyrelsen, skal være identisk med medlemmerne af det stående udvalg, hvori Beredskabskommissionens budget indgår.
2. at anbefale Byrådet at beslutte, at den umiddelbare forvaltning af opgaverne efter beredskabslovens §§ 34 - 37 henlægges til Beredskabskommissionen.
3. at anbefale Byrådet at beslutte, at administrationen anmoder Beredskabsforbundet om at indstille en frivillig, som indtræder som observatør, samt hvis denne udtræder foranlediger, at ny observatør kan indtræde efter indstilling fra Beredskabsforbundet".

Økonomiudvalgets anbefaling (den 12.8.2013) til Byrådet var følgende:"1. Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at Beredskabskommissionens sammensætning fortsætter som hidtil, herunder at der kan være politisk udpegede medlemmer fra de politiske partier.
2. Anbefaling tiltrådt.
3. Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at der ikke udpeges observatør fra Beredskabsforbundet."
(Morten Jørgensen deltog ikke i mødet)


Herefter besluttede Byrådet på møde den 2.9.2013 at tage sagen af dagsorden og sende den tilbage til Økonomiudvalget

(Janne Danielsen deltog ikke i mødet)

Administrationens tilføjelser til sagsfremstilling ved denne behandling:
Beredskabskommissionens sammensætning:
Ovenfor i den citerede sagsfremstilling er angivet regler om Beredskabskommissionens sammensætning.

Administrationen anbefalede en sammensætning, hvorefter udvalget skulle være identisk med medlemmerne af det stående udvalg, hvori Beredskabskommissionens budget indgår. Økonomiudvalget anbefalede Byrådet en anden model hvorefter Beredskabskommissionens sammensætning fortsætter som hidtil (d.v.s. borgmesteren, politidirektøren og 5 øvrige medlemmer udpeget af Byrådet) herunder at der kan være politisk udpegede medlemmer fra de politiske partier.

Administrationen indstiller, at Byrådet beslutter en af modellerne.

Henlæggelse af den umiddelbare forvaltning af opgaver efter §§ 34-37 til kommissionen:
Økonomiudvalget tiltrådte administrationens anbefaling om at henlægges disse opgaver til Beredskabskommissionen.

Udpegning af observatør til Beredskabskommissionen
I forbindelse med Byrådets behandling blev der den 29.8.2013 sendt en mail til Byrådet med en uddybning af hjemmelsgrundlaget på dette punkt (se bilag 2). Byrådet er forpligtet til at udpege en observatør. Udpegning kan ske ved at organisationer, der har frivillige kan indstille en observatør.

Det fremgår af den tidligere sagsfremstilling ovenfor (under Funktionsperioden 1.1.2014-31.12.2017 - Sammensætning) at administrationen anbefalede, at det var Beredskabsforbundet, der blev anmodet om at indstille en observatør og dette er nærmere begrundet i mailen (se bilag 2), idet det er angivet, at det er den frivillige organisation, der har flest frivillige i redningsberedskabet organiseret. Byrådet kan dog frit beslutte, at der skal udpeges en observatør fra en af de øvrige organisationer (Dansk Røde Kors og ASF-Dansk Folkehjælp).

Administrationen anbefaler fortsat, at der udpeges observatør efter indstilling fra Beredskabsforbundet.


Lovgrundlag
Beredskabsloven, lovbekendtgørelse nr. 660 af 10.6.2009 med senere ændringer §§ 9, 10 m. fl.

Beredskabsstyrelsens "Vejledning om det kommunale redningsberedskabs organisation m.v. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler", fra marts 2010

Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 885 af 29.08.2012, med senere ændringer, §§ 16, og 16 a (vederlag, diæter, udgiftsgodtgørelse)

Efter beredskabsloven § 9, stk. 3, gælder følgende bestemmelser i styrelsesloven tilsvarende for Beredskabskommissionens virke: § 11, stk. 1, § 20, stk. 1-4, 6 og 7, § 21, § 22, § 28, § 29, stk. 1, 2 og 5 og §§ 47-56.


Økonomi
-


Bilag
Bilag 1 - Opgaver og kompetencefordeling - beredskab

Bilag 2 - Uddybning af det retlige grundlag for udpegning af observatør


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

1. at anbefale Byrådet at beslutte, at Beredskabskommissionen
   A: består af medlemmer, som skal være identisk med medlemmerne af det stående udvalg, hvori Beredskabskommissionens budget indgår ELLER
   B. fortsætter som hidtil (d.v.s. borgmesteren, politidirektøren og 5 øvrige medlemmer udpeget af Byrådet), herunder at der kan være politisk udpegede medlemmer fra de politiske partier.
2. at anbefale Byrådet at beslutte, at den umiddelbare forvaltning af opgaverne efter beredskabslovens §§ 34 - 37 henlægges til Beredskabskommissionen.
3. at anbefale Byrådet at beslutte, at administrationen anmoder
   A: Beredskabsforbundet om at indstille en frivillig, som indtræder som observatør, samt hvis denne udtræder foranlediger, at ny observatør kan indtræde efter indstilling fra Beredskabsforbundet ELLER
   B. en af de øvrige organisationer (Dansk Røde Kors og ASF-Dansk Folkehjælp) om at indstille en frivillig, som indtræder som observatør, samt hvis denne udtræder foranlediger, at ny observatør kan indtræde efter indstilling fra den pågældende organisation ELLER
   C. om at de under A og B nævnte organisationer anmodes om at indstille hver en frivillig og at Byrådet derefter udpeger en frivillig blandt de af organisationerne indstillede.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 12-08-2013:
1. Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at Beredskabskommissionens sammensætning fortsætter som hidtil, herunder at der kan være politisk udpegede medlemmer fra de politiske partier.
2. Anbefaling tiltrådt.
3. Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at der ikke udpeges observatør fra Beredskabsforbundet.
Fraværende: Morten Jørgensen

Byrådets beslutning den 02-09-2013:
Taget af dagsordenen og sendt tilbage til Økonomiudvalget.
Fravær: Janne Danielsen

Økonomiudvalgets beslutning den 21-10-2013:
pkt. 1. Økonomiudvalget anbefaler forslag B.
pkt. 2. Tiltrådt anbefaling.
pkt. 3. Økonomiudvalget anbefaler forslag A.
Økonomiudvalget anbefaler, at ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra Falck skal kunne indbydes til deltagelse ad hoc i kommissionens møder.
Fravær: Bo Jul Nielsen, Morten Jørgensen


Beslutning
Økonomiudvalgets anbefalinger er tiltrådt.






217. Godkendelse Skema B Skovsmindeparken
03.02G00 - 2013/16488

Sagsfremstilling
Indledning
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Byrådet har på møde den 17. juni 2013 godkendt skema A ansøgning om etablering af 13 ældreboliger på Skovsmindeparken 4-26 i Græsted. Etableringen sker ved ombygning af 11 eksisterende beskyttede boliger til almene ældreboliger samt etablering af 2 nye ældreboliger boliger i det eksisterende fælleshus.

VIBO har den 1. oktober 2013 efter afholdelse af licitation fremsendt skema B til godkendelse.

Byggeriet
Der er fremsendt ansøgning om byggetilladelse, som behandles særskilt af administrationen.
Byggeprojektet er i overensstemmelse med det projekt udvalget tidligere har godkendt, og der er ikke sket ændring af boligantal og arealer og arealfordelinger i forhold til det ved skema A godkendte.

Byggeriet påbegyndes i november 2013, og det færdige byggeri forventes ifølge VIBO at være færdigt i juli 2014. Byggearbejderne har været udbudt i indbudt hovedentreprise efter prækvalifikation.

Administrationen vurderer, at det gennemførte udbud opfylder betingelserne i regelgrundlaget for støtte til almene boliger. Ansøgningen om skema B-godkendelse er fremsendt inden udløbet af fristen på 9 måneder fra Byrådets beslutning om at meddele støttetilsagn (skema A-godkendelse).


Lovgrundlag
Almenboligloven §115 og §127 (lov 374 af 22-05-1996 om almene boliger, jf. lovbekendtgørelse 884 af 10-08-2011 og senere ændringer)
Lokalplan 16.39 for Omsorgscentret Skovsminde.


Økonomi
Anlægsøkonomi
Anlægsudgiften til boligerne skal ifølge Indenrigs- og Socialministeriets regler opgøres inkl. moms. Anlægsudgiften er baseret på det maximale rammebeløb og udgør 23,956 mio. kr inkl. moms.

Boligerne opføres som almene ældreboliger og finansieres således (afrundet tal):

Gribskov kommune skal medvirke til finansieringen af byggeriet med en såkaldt grundkapital på 2,396 mio. kr. Kommunen vil efter godkendelse af Skema B modtage en opkrævning fra Landsbyggefonden. Landsbyggefonden vil efterfølgende udbetale beløbet til Bygherren. Grundkapitalen ydes som et lån i 50 år, hvorefter beløbet tilbagebetales til kommunen.

Derudover betaler kommunen en andel af beløb til dækning af beboerindskud på 0,124 mio. kr. Ved ombygning af beskyttede boliger til almene ældreboliger skal kommunen yde et beløb til dækning af beboerindskud.

Udgiften til finansiering af grundkapital og andel af kommunal del af beboerindskud sker fra provenu ved salg af ejendommen.

Garanti
Etablering af almene boliger i kommunen medfører automatisk en kommunal garanti. Garantien omfatter den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi.

Kommunen påtager sig dermed en garantiforpligtelse ved godkendelse af opførelse af almennyttigt byggeri.

Yderligere uddybning af garanti og risiko er oplyst i forbindelse med udvalgets godkendelse af skema A.

Driftsøkonomi
Huslejen i almene ældreboliger består af finansielle udgifter til de lån, der er i ejendommen. I følge loven skal beboere i almene boliger betale 3,05% af den samlede anskaffelsessum.

Desuden består huslejen af de direkte bygningsudgifter for boligerne, dvs. skatter og afgifter og renovation, energiforbrug til fællesarealer, administration og ejendomsfunktionær, vedligeholdelse, samt pligtige henlæggelser.

I følge bygherren bliver den fremtidige husleje i boligerne 1.230 kr./m²/år for ældreboligerne. Dette medfører, en månedlig husleje på henholdsvis 6.768 kr. og 6.255 kr. i boligerne på 66 m2 og i boligerne på 61 m2.

Hertil kommer udgifter til forbrug af vand, varme m.v. Disse er anslået til henholdsvis 479 kr. og 442 kr. pr. måned.

Gribskov Kommune har i dag underskud på driften af boligerne, på grund af de særlige regler omkring fastsættelse af huslejen i beskyttede boliger.


Bilag
BILAG ØU 21.10.2013 Skema B


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at godkende Skema B med 13 ældreboliger med en samlet anlægssum på 23,956 mio. kr.
2. at påtage sig at garantere for den del af realkreditbelåningen, der ligger udover 60% af den vurderede ejendomsværdi.
3. at administrationen bemyndiges til at godkende skema C (byggeregnskabet), hvis anskaffelsessummen ikke forhøjes.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 21-10-2013:
Pkt. 1.-3. Anbefalinger tiltrådt.
Fravær: Bo Jul Nielsen, Morten Jørgensen


Beslutning
Tiltrådt.





218. Gilleleje Golfklub - Fritagelse for ejendomsskat
24.05G00 - 2013/11922

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet, om hvorvidt Gilleleje Golfklub skal fritages for ejendomsskatter. Gilleleje Golfklub er en 100% medlemsejet golfklub og blev etableret i 1970 og er således en af landets ældste golfklubber. Klubben startede på arealerne ved Gilbjerggård, flyttede herefter til Passebækgård, og har siden 1988 haft til huse på jorderne omkring Ferlegård og Leidemosegård i Ferle.

Klubben har altid været selvfinansieret, og har således selv købt jord og klubhus, samt afholdt den løbende drift, og bortset fra aktivitetstilskud til børn og unge under 25 år, så har klubben aldrig modtaget nogen form for offentlig støtte eller tilskud.

Klubben har i dag ca 1000 medlemmer, og er en meget lokal relateret klub. Ca. 55% af medlemmerne bor i kommunen, og ca. 25 % er sommerhusejere. Klubben besøges årligt af 4-6.000 betalende greenfee-gæster, som ofte benytter områdets hoteller, spisesteder og detailforretninger.

Sagen har tidligere været behandlet i Erhvervs- og Turismeudvalget den 16. april 2013 (punkt 19) samt på Økonomiudvalget den 26. august 2013 (punkt 220), der sendte sagen tilbage til administrationen for at få tre spørgsmål yderligere belyst.

1. Er der hjemmel til at fritage privatejede foreninger for ejendomsskat?
Administrationen har været i kontakt med Kommunernes Landsforening (KL) omkring dette spørgsmål og har fået præciseret følgende. Der er lovhjemmel under "lov om ejendomsskatter" § 8, hvor det bl.a. fremgår, at foreninger / anlæg kan fritages for ejendomsskatter. Ifølge KL har GK som kommune ikke pligt til at give fritagelse for ejendomsskatter. Det er et tilvalg for den enkelte kommunalbestyrelse. En kommune kan godt vælge, at give fritagelse til en gruppe af foreninger f.eks. gymnastik og. lign. og samtidigt vælge, ikke at give en anden gruppe fritagelse f.eks. golfklubber. Dog kan kommunen ikke vælge at give til en golfklub, men ikke til en anden golfklub med samme konstruktion.

Dette spørgsmål har Byrådet taget stilling til den 12. marts 2012. Her blev det besluttet - efter indstilling fra Økonomiudvalget - at, der fra 2013 og frem sker fuld opkrævning af grundskyld og dækningsafgift ift kommunens idrætsforeninger, idrætsanlæg og kolonier/lejre. Beslutningen indeholder ikke nogle muligheder for at kunne dispensere.

2. Kortlægge eventuelle andre klubbers problemer og behov
I forbindelse med ovenstående vedtagelse blev det besluttet, at de foreninger som blev "pålagt" en udgift, som de ikke tidligere havde oppebåret ville blive kompenseret. Dette sker ved, at foreningerne indsender en kopi af deres udgifter og efterfølgende får kompenseret 100 % af grundskylden. I forhold til idrætsforeninger, idrætsanlæg og kolonier/lejre bliver denne merudgift indarbejdet i de eksisterende lokaletilskudsregler, hvor fordelingen mellem alle modtagere vil være forskellig, afhængig af den status foreningen tidligere har haft. Her har Gilleleje Golfklub ikke tidligere ansøgt om lokaltilskud, på trods af deres status som forening i folkeoplysningsregi. Dog skal det bemærkes, at kommunen - efter folkeoplysningsloven - har lov til at sige nej til nye ansøgninger.

I relation til de resterende idræts- og kulturelle foreninger i kommunen er det Center for Kultur, Fritid og Turismes vurdering, at der ikke vil være flere af de nuværende foreninger - der vil kunne være berettigede til lokaletilskud - som ikke har ansøgt. Men det er selvfølgelig en vurdering og beslutning, som Kultur- og Idrætsudvalget skal tage.

3. Belyse de økonomiske omkostninger ved en evt. fritagelse
Tidligere beregninger, forelagt for Økonomiudvalget og Byrådet viser, at der som følge af en beslutning om fuld opkrævning vil fremkomme øgede, kommunale driftsudgifter til betaling af dækningsafgift på 4,5 mio. kr. Disse merudgifter vil 100 pct. blive kompenseret af en tilsvarende merindtægt.
Herudover vil der fremkomme merindtægter på 2,1 mio. kr. vedrørende grundskyld fra private skoler, institutioner, idrætsforeninger o.lign. Disse merindtægter vil indgå i beregningen af tilskud og udligning, hvorfor netto-merprovenuet vil blive nedbragt til 0,5 mio. kr.
Når der samtidig tages højde for, at der forventeligt vil være afledte konsekvenser i form af øgede udgifter til lokaletilskud, vil den økonomiske effekt af fuld opkrævning være i størrelsesorden 0,3 mio. kr. årligt. Skulle Gilleleje Golfklub blive omfattet af denne vedtagelse vil nettoudgiften for kommunen være omkring 80.000 kr.


Lovgrundlag
Efter §§ 7 og 8 i Ejendomsbeskatningsloven


Økonomi
Ejendomsskat er på 330.000 kr. pr. år. I tilfælde af fritagelse skal det vurderes år for år. En fritagelse i størrelsesorden 0.3 mio. kr., men da denne mindreindtægt vil indgå i beregningen af tilskud og udligning vil det samlede økonomiske "tab" ud fra en umiddelbar beregning være i størrelsesorden 70-80.000 kr.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:

1. anbefale Byrådet at fastholde ikke at imødekomme ønske om fritagelse for ejendomsskatter på baggrund af Byrådets beslutning 12.03.12

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 23-09-2013:
Venstre foreslår, at foreningsdrevne klubber fritages for ejendomsskatter.
2 stemmer for (V). 3 imod (A, C, G)
Anbefaling tiltrådt.

Fravær: Børge Sørensen, Flemming Møller.


Beslutning
Det blev under Godkendelse af dagsordenen besluttet, at punktet udsættes til Byrådets møde 16.12.13.

Fravær: Jørgen Simonsen





219. Delegation af beslutningskompetence vedr. alkoholbevillinger
22.01P00 - 2013/32226

Sagsfremstilling
1. Indledning
Formålet med dette dagsordenspunkt er at forelægge Byrådet et forslag om at delegere en del af beslutningskompetencen vedr. alkoholbevillinger til administrationen. En sådan delegation vil bidrage til, at kommunen vil kunne behandle de fleste ansøgninger om alkoholbevilling hurtigere og smidigere.

2. Politiets og kommunens sagsbehandling
Kommunerne er myndighed for behandling af ansøgninger om alkoholbevillinger. Dette skal ske efter forhandling med politiet. I Gribskov Kommune ligger beslutningskompetencen hos Byrådet. Kommunen har således ikke benyttet hjemlen i § 10, stk. 3 i lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. til at nedsætte et bevillingsnævn til at træffe de afgørelser, der efter loven er henlagt til kommunalbestyrelsen. Dette skal ses i lyset af, at antallet af bevillingssager i Gribskov Kommune er forholdsvis begrænset samtidig med, at det vil være ressourcekrævende for kommunen at have et bevillingsnævn og ikke mindst, at et nævn ikke i afgørende grad vil kunne afhjælpe de nedenfor beskrevne vanskeligheder med sagsbehandlingstiderne.

Sagsgangen er, at alle alkoholbevillinger ansøges hos politiet, uanset om der er tale om ansøgning om fornyelse af bevilling, ansøgning om ny bevilling, godkendelse af bestyrer eller ansøgning om nattilladelse. Politiet indhenter og gennemgår rækken af oplysninger, der skal dokumentere, at ansøger opfylder lovens krav til bl.a. forsvarlig forretningsmæssig og økonomisk drift. Politiet har typisk en sagsbehandlingstid på mellem 2-4 måneder, hvorefter ansøgningen fremsendes med politiets indstilling til endelig behandling i den kommune, hvori det pågældende udskænkningssted er beliggende. Det vil sige, at der typisk - og også i Gribskov Kommune - går mellem 3 og 5 måneder fra ansøgningstidspunktet og indtil ansøgningen er endeligt behandlet af bevillingsmyndigheden. Mange ansøgere er uforstående overfor sagsbehandlingstiden og efterlyser kortere ekspeditionstid, idet de gerne vil kunne starte op hurtigt efter ansøgning.

I langt de fleste tilfælde indstiller administrationen til Gribskov Kommunes byråd at træffe beslutning i overensstemmelse med politiets indstilling, og i langt de fleste sager er der ingen problemer.

I løbet af perioden 1. januar 2013 - 1. november 2013 har Byrådet behandlet 30 sager vedr. alkoholbevillinger. Heraf er 30 sager indstillet og godkendt i overensstemmelse med politiets indstilling uden yderligere bemærkninger, og 5 sager har været forelagt borgmesterbeslutning inden behandling på Byrådet, grundet anmodning fra ansøger om hurtig godkendelse med henblik på videreførelse eller igangsættelse af virksomhed. Disse sager er efterfølgende forelagt Byrådet til orientering til opfyldelse af kravet i § 31, stk. 2 i lov om kommunernes styrelse. Det vil sige, at alle sager i 2013 er indstillet og afgjort i overensstemmelse med politiets indstilling.

Politiets sagsbehandlingstid fastsættes af politiet, men kommunens sagsbehandlingstid kan i de fleste sager begrænses væsentligt, såfremt en del af beslutningskompetencen delegeres til administrationen.

3. Særligt om kommunens sagsbehandling
Når kommunen modtager ansøgningen med tilhørende materiale og udtalelsen fra politiet, foretager administrationen en selvstændig sagsbehandling, hvori indgår eksempelvis en vurdering af den ansøgte åbningstid i forhold til naboer og øvrige omgivelser og en kontrol af, at der er tilladelse til drive restaurationsvirksomhed fra lokalerne i form af ibrugtagningstilladelse med godkendelse af brandforholdene m.v.

Med hensyn til åbningstiden bemærkes, at den generelle åbningstid (som Gribskov Kommune ikke har fraveget) er til kl. 24 ifølge § 28 i lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. Men kommunen kan med politiets samtykke tillade en åbningstid til f.eks. kl. 02 eller kl. 05, hvis det i det konkrete tilfælde skønnes forsvarligt ud fra lovens miljømæssige, samfundsmæssige, og ordensmæssige kriterier. Sådanne udvidede tilladelser ("nattilladelser") giver erfaringsmæssigt ofte anledning til vanskeligheder i form af klager fra naboer m.fl., ikke mindst hvis tilladelse gives for steder, hvor der ikke tidligere var en udvidet tilladelse. Nye nattilladelser og fornyelse af nattilladelser, hvor der har været klager eller andre komplikationer, vil derfor fortsat være egnet til politisk beslutning på baggrund af oplysninger om den planlagte virksomhed, planforholdene, naboforholdene og de langsigtede visioner for området og en afvejning af hensynene til den forretningsdrivende på den ene side og det omgivende miljø på den anden side.

Med hensyn til lokaleforholdene og eventuelle mangler i ansøgningsmaterialet bemærkes, at såfremt administrationen bliver opmærksom på, at der er omstændigheder, der bevirker, at der bør meddeles afslag på ansøgningen, vil administrationen sædvanligvis henvende sig til ansøger med en frist til at rette op på forholdene og anmodning om en udtalelse. Herefter kan et afslag komme på tale. Et afslag har selvsagt afgørende betydning for ansøgeren og sådanne afgørelser vil derfor også fortsat være egnet til politisk beslutning.

4. Administrationens anbefalinger
For at sikre en hurtigere kommunal sagsbehandling og i højere grad understøtte ansøgeres ønske om en hurtigere videreførelse eller igangsættelse af virksomhed indstilles det, at Byrådet delegerer til administrationen at meddele følgende bevillinger/godkendelser:

• ny alkoholbevilling uden nattilladelse
• fornyelse af alkoholbevilling uden nattilladelse
• ny alkoholbevilling med nattilladelse (f.eks. i forbindelse med ejerskifte), såfremt der i den pågældende restauration hidtil er blevet udskænket alkohol efter kl. 24, uden at dette har givet anledning til klager eller andre komplikationer
• fornyelse af alkoholbevilling med nattilladelse, såfremt nattilladelsen ikke har givet anledning til klager eller andre komplikationer
• godkendelse af bestyrer

Administrationens kompetence er betinget af, at politiets indstilling til kommunen understøtter bevillingen/godkendelsen og at kommunens egen sagsbehandling ikke har afdækket forhold, der kan rejse tvivl om, hvorvidt bevilling/godkendelse bør gives. Det indstilles samtidig, at kompetencedelegationen ikke omfatter behandlingen af følgende ansøgninger, som Byrådet således fortsat skal behandle:

• ansøgninger i sager, hvor der ifølge politiets indstilling og/eller kommunens egen sagsbehandling kan være tvivl om, hvorvidt ansøgningen bør imødekommes i sin helhed
• ansøgninger i sager, hvor der ifølge politiets indstilling/og eller kommunens egen sagsbehandling bør gives ansøger helt eller delvist afslag
• ansøgning om ny alkoholbevilling med nattilladelse (f.eks. i forbindelse med ejerskifte), såfremt der i den pågældende restauration ikke hidtil er blevet udskænket alkohol efter kl. 24 eller hvor udskænkning efter kl. 24 har givet anledning til klager eller andre komplikationer
• ansøgning om fornyelse af alkoholbevilling med nattilladelse, såfremt nattilladelsen har givet anledning til klager eller andre komplikationer

Det foreslås, at kompetencedelegationen skal være gældende for ansøgninger modtaget af kommunen efter den 1. december 2013.

Det foreslås endvidere, at administrationen i begyndelsen af 2015 udarbejder en status for alkoholbevillingsområdet, som forelægges Byrådet, således at Byrådet får lejlighed til at evaluere administrationens arbejde i det første år efter delegationsordningens ikrafttræden.

Administrationen bemærker, at det i forarbejderne til § 10, stk. 3 i lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling mv. er udtalt, at kommunalbestyrelsen på sædvanlig måde kan træffe beslutning om delegation til bl.a. den kommunale administration.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, § 31, stk. 2, jfr. lovbekendtgørelse nr. 971 af 25.07.2013
Lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling mv., § 10, stk. 3, § 28, jfr. lovbekendtgørelse nr. 135 af 18.01.2010 med senere ændringer.


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Byrådet at beslutte,

1. at Byrådet delegerer til administrationen at meddele alkoholbevillinger og godkendelser som anført i afsnit 4 i sagsfremstillingen.

Beslutning
Tiltrådt.





220. Gribskov Kommune. Beskæftigelsesplan 2014
15.20G00 - 2013/01963

Sagsfremstilling
Beskæftigelsesplan 2014 fremlægges til vedtagelse for Arbejdsmarkedsudvalget.

På mødet d. 3. april 2013 sag nr. 28 har Arbejdsmarkedsudvalget tidligere behandlet Beskæftigelsesministerens udmelding af mål på beskæftigelsesområdet for 2014.

Beskæftigelsesplanen er det centrale arbejdsmarkedspolitiske dokument i Gribskov Kommune og er hermed udtryk for politikernes og kommunens arbejdsmarkedspolitik.

Beskæftigelsesplanen er også Gribskov Kommunes centrale strategiske dokument – hvor administration og politikere giver et samlet svar på udfordringer på arbejdsmarkedsområdet og en overordnet plan for det kommende års indsats på beskæftigelsesområdet og i Center for Arbejdsmarked.

Gribskov Kommunes Beskæftigelsesplan 2014 har været til høring i Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland samt Det Lokale Beskæftigelsesråd. Efter endt behandling i Arbejdsmarkedsudvalget skal sagen behandles i Økonomiudvalget og Byrådet.

Ministermål 2014
Beskæftigelsesministeren har for 2014 udmeldt følgende mål, som alle er indarbejdet i Beskæftigelsesplan 2014:

1. Unge i uddannelse
2. Begrænsning af tilgangen til førtidspension
3. Langtidsledigheden skal begrænses
4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder

Ministermålene for 2014 er således de samme som i 2013.

Modsat 2013 forventes det, at der for mål 4 i 2014 opsættes egentlig resultatmål. Administrationen afventer fortsat yderligere information om hvordan målsætning bliver fastsat og hvilke "tekniske data" der ligger bag målet. Når dette er klart kan målet fastsættes lokalt i Gribskov Kommune.

Lokale mål 2014:
Administrationen har efter dialog med Arbejdsmarkedsudvalget sat følgende lokale mål for 2014:

1. Begrænsning af antal unge på offentlig forsørgelse
2. Sygedagpengeforløb over 52 uger
3. Sygedagpengeforløb fra 9 til 52 uger
4. Begrænsning af antallet af langtidsledige på ledighedsydelse
5. Rettidighed og aktivering for dagpengemodtagere
6. Rettidighed og aktivering for kontanthjælpsmodtagere
7. Rettidighed og aktivering for sygedagpengemodtagere

De lokale mål for 2014 fastsættes og indarbejdet først endeligt i Beskæftigelsesplanen i januar 2014. Dette er i praksis med tidligere år og en stor fordel, idet de pågældende mål hermed kan blive mere præcise. Det vil sige både være ambitiøse, realistiske og afstemt med budgetforudsætningerne for 2014.

Høring:
Beskæftigelsesplan 2014 har været i høring hos Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland (BRHS) og Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR).

Af Beskæftigelsesregionens høringssvar fremgår det, at de vurderer beskæftigelsesplanen som værende fyldestgørende og dækkende for de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Gribskov Kommune. De noterer sig endvidere, at der er opstillet ambitiøse resultatmål samt, at der er et klart fokus på hvilke indsatser, der skal til for at nå målene i 2014.

Endvidere opfordrer Beskæftigelsesregionen til, at opstilles en strategi for og prioritering af indhold i ressourceforløb. Administrationen har herefter indarbejdet et særskilt afsnit vedr. reformen af førtidspensionsområdet.

Det Lokale Beskæftigelsesråd har i deres høring taget Beskæftigelsesplan 2014 positivt til efterretning og havde ingen bemærkninger til planen. Endvidere har LO og FTF på eget initiativ fremsendt et generelt høringssvar til kommunernes Beskæftigelsesplaner 2014.

Høringssvar fra henholdsvis Beskæftigelsesregionen og fra LO og FTF fremgår i henholdsvis bilag 2 og 3 i nærværende dagsordenpunkt.


Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, LBK nr 731 af 15/06/2010, § 23 og § 46,2


Økonomi
-


Bilag
Bilag 1. Gribskov Kommune. Beskæftigelsesplan 2014

Gribskov Kommunes Beskæftigelsesplan 2014 blev sendt pr. brevpost den 16 september til medlemmerne af arbejdsmarkedsudvalget.

Bilag 2. Beskæftigelsesregionen. Høringssvar BP 2014

Bilag 3. Beskæftigelsesplan 2014. Høringssvar fra LO og FTF

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at udvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at godkende Beskæftigelsesplan 2014.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 25-09-2013:
Tiltrådt

Økonomiudvalgets beslutning den 21-10-2013:
Anbefaling tiltrådt.
Fravær: Bo Jul Nielsen, Morten Jørgensen


Beslutning
Tiltrådt.





221. Indretning af medarbejderarbejdspladser på skolerne
17.00S00 - 2013/26188

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget anbefaler ØU og BY at træffe beslutning om at afsætte midler fra anlægsprojektet "Optimeret brug af de øvrige skoler og bygninger på børne- og ungeområdet" til etablering af medarbejderarbejdspladser på de fem skoler, samt frigive rådighedsbeløbet til etablering af disse arbejdspladser.

Baggrund
Børneudvalget og Økonomiudvalget blev på udvalgenes møder henholdsvis d. 18.6.2013 og 27.6.2013 orienteret om ændringer ift tilrettelæggelsen af lærernes arbejde, både i forhold til skoleåret 2013/2014, og i forhold til de lovgivningsmæssige ændringer, der har virkning fra august 2014.

Med afsæt i budgetaftalens fokus på udviklingen af undervisningen gennem styrkelse af teamsamarbejdet; herunder øget tilstedeværelse (fast arbejdstid) samt begyndende forberedelse af en ny tilgang til arbejdstilrettelæggelse for lærere, vil skolerne i skoleåret 2013/2014 øge lærernes tilstedeværelse på skolerne.

En øget kvalitet i børnenes læringsprocesser fordrer tæt samarbejde mellem lærerne om en klasse, en årgang, en afdeling, et fag mv., samt mellem lærere og pædagoger omkring en børnegruppe. Teamsamarbejdet bliver dermed et omdrejningspunkt i tilrettelæggelsen, forberedelsen, udførelsen, og opfølgningen på læringsprocesserne.

Et struktureret og tæt teamsamarbejde fordrer tilgængelighed, hvilket er hovedsigtet med at lærerne som udgangspunkt er på skolen i arbejdstiden.

I første halvdel af skoleåret 2013/2014 vil der være fokus på at skabe en fælles ramme for øget tilstedeværelse på tværs af skolerne, drøftelser i lokale MED-udvalg, kompetenceudvikling ift styrket teamsamarbejde samt tilpasninger af de fysiske rammer, sådan at lærernes arbejde kan udføres på skolen.

Efterhånden som skolerne er klar, implementeres beslutning om øget tilstedeværelse/fast arbejdstid på den enkelte skole; dog således at det forventes, at alle skoler arbejder med øget tilstedeværelse/fast arbejdstid i anden halvdel af skoleåret 2013/2014.

Denne proces sikrer, at alle skoler har fået erfaringer med øget tilstedeværelse/fast arbejdstid inden nye arbejdstidsvilkår træder i kraft august 2014, samtidig med at ny folkeskolereform skal implementeres.

Fysiske faciliteter til medarbejderarbejdspladser på skolerne
Den enkelte skole afdækker behov for tilpasninger af de fysiske rammer, sådan at de nødvendige arbejdspladsfaciliteter etableres indenfor de lovgivningsmæssige rammer.

Arbejdspladsfaciliteterne på skolerne skal rumme følgende funktioner:

• Mødefaciliteter, der muliggør grupper af medarbejdere at afvikle møder både i og underfor børnenes undervisningstid.
• Kontorarbejdspladser, hvor medarbejder-PC kan bruges. Der vil både være behov arbejdspladser, der kan bruges til løsning af kortere opgaver og pladser til mere sammenhængende arbejde.
• Opbevaringsmuligheder, sådan at den enkelte medarbejder kan opbevare undervisningsmaterialer mv. på skolen

Økonomi
Skolerne får mulighed for at anvende et samlet beløb på 631.000 kr. og hver skoles andel fordeles via en fordelingsnøgle, svarende til antal normerede stillinger på skolerne. Se nedenstående beløb.

Fordeling efter antal stillinger giver en hurtigere og mindre tidskrævende fordeling af midlerne, end f.eks. en ansøgningspulje. Det gælder både centralt og decentralt. Den enkelte skole har mulighed for at supplere med egne midler, i det omfang den ønsker at prioritere det.

Tastefejl i afsnit om Økonomi rettet i forbindelse med Børneudvalgets møde og indarbejdet i sagsfremstilling til ØU og BY.


Lovgrundlag
Lov om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster (LBK nr. 409 af 26/04/2013)


Økonomi
Byrådet afsatte på mødet 12.03.2012 under punkt 17: "Anvendelse af bygninger på børne- og ungeområdet" 8 mio. kr. til anlægsprojektet: "Optimeret brug af de øvrige skoler og bygninger på børne- og ungeområdet". Ud af dette anlægsprojekt, som for 2013 udgør 3,1 mio kr., anbefales at afsætte 631.000 kr. til etablering af medarbejderarbejdspladser på de fem skoler og samtidigt ansøges der om frigivelse af samme rådighedsbeløb.

De 631.000 mio. kr. anvendes på skolerne i en fordelingsnøgle svarende til antal normerede stillinger på skolerne.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte,

1. at der ud af anlægsprojektet: "Optimeret brug af de øvrige skoler og bygninger på børne- og ungeområdet" afsættes 631.000 kr. til etablering af medarbejderarbejdspladser på de fem skoler.
2. at rådighedsbeløbet til etablering af medarbejderarbejdspladser på de fem skoler på 631.000 kr. frigives.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 03-09-2013:
1. - 2. Anbefales med en bemærkning om, at medarbejdere på alle afdelinger skal tilgodeses.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer

Økonomiudvalgets beslutning den 23-09-2013:
Børneudvalgets anbefalinger tiltrådt.

Fravær: Børge Sørensen.


Beslutning
Tiltrådt





222. Udpegning af bestyrelsesmedlem og suppleant til bestyrelsen for Helsinge Ridecenter
18.00G00 - 2013/10802

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Kultur- og Idrætsudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Udpegning af et medlem og en suppleant til bestyrelsen for Helsinge Ridecenter.

Den selvejende institution Helsinge Ridecenter ønsker, at Gribskov Kommune udpeger et medlem samt en suppleant til bestyrelsen for Helsinge Ridecenter.

Det fremgår af vedtægten for Helsinge Ridecenter, at medlemmer ikke modtager honorar. Såfremt Byrådet beslutter, at der skal udpeges et medlem til bestyrelsen af Helsinge Ridecenter vil medlemmet ikke være berettiget til at modtage anden godtgørelse, jf. Kommunernes Styrelseslov § 16 a.

Administrationen indstiller, at der i forbindelse med Byrådets konstituering udpeges et medlem samt en suppleant til bestyrelsen for den selvejende institution Helsinge Ridecenter. Det anbefales, at udpegning af et medlem og en suppleant sker blandt ikke byrådsmedlemmer.

Administrationen anbefaler, at den selvejende institution Helsinge Ridecenter informerer kommunen om bestyrelsesbeslutninger, der vedrører vedtægtsændringer.


Lovgrundlag
Konstituering sker efter styrelseslovens § 17 og godtgørelse efter styrelseslovens § 16a
(LBK nr. 971 af 25.7.2013 )


Økonomi
-


Bilag
Bilag: Vedtægt for Helsinge Ridecenter (gældende)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet i forbindelse med konstitueringen, at udpege et bestyrelsesmedlem og en suppleant, som ikke er medlem af Byrådet, til bestyrelsen for den selvejende institution Helsinge Ridecenter
2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at anmode den selvejende institution Helsinge Ridecenter om, at kommunen orienteres ved vedtægtsændringer

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 01-10-2013:
Anbefalingerne tiltrådt.
Fraværende: Flemming Trojel.

Økonomiudvalgets beslutning den 21-10-2013:
Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at Byrådet fremover ikke udpeger medlem og suppleant til bestyrelsen for Helsinge Ridecenter.
Fravær: Bo Jul Nielsen, Morten Jørgensen


Beslutning
Økonomiudvalgets anbefaling tiltrådt.





223. Esrum Møllegård udbygning af parkering og tilkørselsforhold
05.09G00 - 2013/27150

Sagsfremstilling
Esrum Kloster og Møllegård arbejder med planer om flere større udvidelsestiltag, bl.a. en naturlegeplads, men også forskellige aktiviteter og tiltag ved klosteret. Det vurderes derfor, at der vil opstå særlige behov for forbedring af parkeringsforholdene og den trafikale tilgang til Esrum Kloster og Møllegård, ligesom en øget tilstrømning vil belaste de i forvejen mindre gode tilkørselsforhold ved Frederiksværksvej. Der er udarbejdet en foreløbig skitse over mulig indretning af parkeringsområdet. Skitsen vedlægges som i bilag.

På baggrund af ovennævnte har Esrum Kloster og Møllegård påbegyndt sit arbejde med fundraising, og har i den forbindelse indledt dialog med Gribskov Kommune om muligheder for en fælles løsning og samarbejde i løsning af opgaverne.

Sagen fremlægges for Teknisk Udvalg med henblik på, at udvalget afgiver anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet om hvorvidt og i hvilket omfang kommunen skal bidrage til Esrum Kloster og Møllegårds ansøgning om fondsmidler til udvidelse af stedets aktiviteter med mere, idet særligt de vejtekniske forhold som tilkørsel og parkering er relevante for udvalget.

I dialog med Esrum Kloster og Møllegård vurderer administrationen umiddelbart at opgaven skal opdeles i henholdsvis parkeringsarealet og vejtilslutningen til Frederiksværksvej, da en forøgelse af trafikmængden og ændring af trafikmønsteret, kræver en nærmere analyse af behovet og muligheder for en acceptabel håndtering af trafiksikkerheden.

Der kan indtænkes driftsmæssige justeringer eller større anlægsændringer i forhold til:

• Skiltning- / afmærkning
• Oversigtsforhold
• Venstre- / højresvingbaner
• Hastighedsnedsættelse mv.

Administrationen har ladet rådgivende ingeniørfirma Rambøll udarbejde et kort notat for trafikvurdering af krydset Frederiksværksvej / Klostergade som vedlægges i bilag.

Det er administrationens vurdering, at ud fra et trafikalt hensyn specielt tilslutningsprojektet ved Frederiksværksvej kan være relevant at overveje deltagelse i for Gribskov Kommune. Der lægges i den forbindelse vægt på, at Esrum Kloster og Møllegård er et kulturelt tilbud med henvendelse til den brede offentlighed, samt at Gribskov Kommune som vejbestyrelse har ansvar for trafiksikkerheden ved Frederiksværksvej. Strækningen er ikke udpeget i trafiksikkerhedsplanlægningen, men det er klart at den indbyder til højere hastighed, ligesom den eksisterende tilkørsel til Esrum Kloster og Møllegård ikke er optimal. Der er tale om eksisterende anvendelse af området og det vil formentlig vanskeligt kunne pålægges Esrum Kloster og Møllegård at ændre på vejanlægget.


Lovgrundlag
For gennemførelse af de ønskede ændringer skal der sikres i forhold til:

Fredningsbestemmelser for området
Planloven - Landzonetilladelse - VVM
Naturbeskyttelsesloven
Vandløbsloven
Miljøbeskyttelsesloven
Skovloven
Museumslov
Vejloven m.f.


Økonomi
Økonomisk vurderering af trafiktiltag:

• Ombygning af parkeringsområdet ca. 1,5 mio. kr.
• Forbedring af oversigt ved overkørslen til Frederiksværksvej ca. 60.000 kr.
• Etablering af helleanlæg og venstresvingbane på Frederiksværksvej ca. 1,5 - 1,8 mio. kr.

Bilag
Trafikal vurdering af krydset Frederiksværksvej / Klostergade


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tiltræde ombygning af parkeringsområdet
2. at tiltræde etablering af trafikanlæg på Frederiksværksvej
3. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at det besluttes om der skal afsættes en ramme på 3,3 mio. kr. under den strategiske investeringspulje til gennemførelse af trafiktiltag jf. økonomifremstilling eller i anlægsprogrammet.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 11-09-2013:

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt

Fraværende med afbud: Jannich Petersen

Økonomiudvalgets beslutning den 21-10-2013:
Anbefaling tiltrådt.
Fravær: Bo Jul Nielsen, Morten Jørgensen


Beslutning
Tiltrådt.





224. Klage til Statsforvaltningen fra Fællesgrundejerforeningen Søfryd
029951 - 2013/29068

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Tilsynet ved Statsforvaltningen har rettet henvendelse til Gribskov Kommune vedrørende fællesarealerne ved Søfryd. Henvendelsen er dateret 11. juli 2013, men brevet er ikke sendt til Gribskov Kommunes hovedpostadresse, hvorfor administrationen først har modtaget brevet den 3. september 2013.

Administrationen orienterede Teknisk Udvalg om sagen på udvalgets møde den 27. februar 2013, pkt. 25 på dagsordenen, og Plan- og Miljøudvalget på udvalgets møde den 3. april 2013, pkt. 67 på dagsordenen. De pågældende og enslydende dagsordenspunkter er vedhæftet følgende bilag, hvortil der henvises:

• Notat fra tilsyn 19.08.11
• Notat fra møde 19.08.11
• Påbud af 15.11.11
• Kortskitse over påbudte arbejder
• Helsingør Rets dom af 11.12.12
• Gribskov Kommunes brev af 14.02.13 til fællesgrundejerforeningen

Baggrunden for orienteringen var, at der var faldet dom i sagen anlagt af Fællesgrundejerforeningen Søfryd mod Gribskov Kommune. Påstanden i sagen var, at kommunens påbud til fællesgrundejerforeningen om at etablere fællesarealerne skulle ophæves.

Fællesgrundejerforeningen fik medhold i påstanden om at påbudet var ugyldigt, men der blev ikke afsagt dom om hvem der skulle etablere fællesarealerne, idet retten dog konstaterede, at byggefirmaerne HHM A/S og Kuben Byg A/S i henhold til firmaernes aftaler med kommunen skulle have færdiggjort fællesarealerne.

I Søfryd var der fra starten af store problemer med overfladevand og uenighederne om årsagen til disse problemer skabte en uklar situation i forhold til færdiggørelsen af arealerne. Det var den almindelige forventning, at der kunne forestå omfattende grave- og anlægsarbejder, hvilket ville være uhensigtsmæssigt for færdiggørelsen af fællesarealerne. Et syn og skøn pegede på, at problemerne især skyldtes faskinerne ved andelsboligforeningen i Søfryd, idet disse faskiner var underdimensionerede.

HHM A/S udbedrede manglerne ved at etablere ekstra faskiner, hvilket betød, at man ved et møde mellem Fællesgrundejerforeningen, kommunen og de to byggefirmaer i august 2011 kunne drøfte færdiggørelse af fællesarealerne. Fællesgrundejerforeningen oplyste, at der ikke havde været problemer med overfladevand siden etableringen af de nye faskiner. De to byggefirmaer tilkendegav at de ville deltage, men at dette skulle ske på baggrund af en kontant afregning og et tilbud på færdiggørelsen af arbejderne. Fællesgrundejerforeningen valgte i stedet at stævne kommunen som nævnt ovenfor.

Efter retssagen og Teknisk Udvalgs beslutning om at tage afgørelsen til efterretning, har Fællesgrundejerforeningen klaget til Folketingets Ombudsmand, der har sendt sagen videre til Statsforvaltningen.

Teknisk Udvalg har, den 27. februar 2013, taget til efterretning at kommunen på flere måder og senest med påbudet til Fællesgrundejerforeningen har søgt at håndhæve lokalplanens bestemmelser om fællesarealer, men med byrettens dom er disse muligheder udtømt. Teknisk Udvalg har endvidere taget til efterretning, at det vil kunne være i strid med ligebehandlingsprincippet jf. kommunalfuldmagten, hvis kommunen færdiggør fællesarealerne, samt at det tillige vil ligge udenfor kommunens kerneopgaver.

Administrationen har udarbejdet vedlagte udkast til brev til Statsforvaltningen, hvori der redegøres for sagen.

Det er administrationens vurdering, at der ikke er noget nyt i sagen, i forhold til Teknisk Udvalgs behandling af den 27. februar 2013.


Lovgrundlag
Planloven § 18, § 51, stk. 1 og § 63, stk. 1 (bekendtgørelse nr. 937 af 24.09.2009 af lov om planlægning med senere ændringer)
Miljøbeskyttelsesloven §§ 19-20 og § 65 (bekendtgørelse nr. 879 af 26.06.2010 af lov om miljøbeskyttelse med senere ændringer)
Spildevandsbekendtgørelsen § 30, stk. 1, nr. 2 (bekendtgørelse nr. 1448 af 11.12.2007 om spildevandstilladelser mv. med senere ændringer)
Privatvejsloven § 57 (bekendtgørelse nr. 433 af 22.05.2008 af lov om private fællesveje med senere ændringer).


Økonomi
-


Bilag
Svar til Statsforvaltningen (udkast)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at kommunen besvarer henvendelsen af 11. juli 2013 fra Statsforvaltningen i overensstemmelse med det fremlagte udkast til brev.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 11-09-2013:

1. Tiltrådt, med bemærkning om, at Teknisk Udvalg vil behandle sagen igen, når Statsforvaltningen har afgjort sagen

Fraværende med afbud: Jannich Petersen

Økonomiudvalgets beslutning den 23-09-2013:
Tiltrådt Teknisk Udvalgs anbefaling.
V tager forbehold for udkast til svar til Statsforvaltningen.

Fravær: Børge Sørensen.


Beslutning
Redegørelse om besvarelse til Statsforvaltningen taget til efterretning, idet sidste afsnit udgår.
Det besluttes at færdiggøre de kommunale fællesarealer for kommunes regning.





225. Fra affald til ressourcer - Gribskov Kommunes ressource- og affaldsplan 2014-2025
07.00G00 - 2012/12307

Sagsfremstilling
Sagsforløb
26-06-2013 sendte Teknisk Udvalg kommunens nye ressource- og affaldsplan i 8 ugers offentlig høring. Der er i høringsperioden ikke indgået høringssvar, og der er derfor heller ikke lagt op til ændringer i planen. Sagen forelægges på ny for Teknisk Udvalg, efterfulgt af Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet med ikrafttrædelse pr. 01-01-2014.

Tidsplan for sagsforløb:

Lovpligtig plan
Planen "Fra affald til ressource - Gribskov Kommunes ressource- og affaldsplan 2014-2025" er en lovpligtig plan, som indeholder rammerne for affaldsplanlægningen i Gribskov Kommune i perioden 2014- 2025 med særlig fokus på de første 6 år. Ifølge Affaldsbekendtgørelsens §13-18 skal kommunen udarbejde og vedtage en 12-årig kommunal plan for håndtering af affald. Planen skal revideres mindst hvert 6. år og være detaljeret for de første 6 år og overordnet for de resterende 6 år. Planen erstatter ved endelig vedtagelse den nugældende affaldsplan "Affaldsplan 2009-2012", som Teknisk Udvalg har valgt at forlænge til 01-01-2014. Baggrunden for dette er, at vi afventer regeringens Ressourcestrategi, som den kommunale plan skal udarbejdes på baggrund af.

Lovpligtige rammer
Gribskov Kommune er forpligtiget til at leve op til regler beskrevet i den danske lovgivning, som i flere tilfælde stammer fra mål og regler udstukket fra EU.
Ifølge Affaldsbekendtgørelsens §13 skal planen udarbejdes med udgangspunkt i den nationale affaldsstrategi og må ikke stride imod denne. Desværre er regeringen forsinket med den nationale affaldsstrategi, kaldet Ressourcestrategien. Administrationen kan ikke med sikkerhed vide, hvad Ressourcestrategien vil indeholde, men er af den overbevisning, at vi med den valgte vision, mål, indsatsområder og initiativer, rammer de overordnede målsætninger, som Ressourcestrategien vil indeholde. Viser det sig, at den nationale strategi indeholder mål, der ikke er indeholdt i Gribskov Kommunes plan, foreslår administrationen, at der udarbejdes et tillæg til planen.

Vision og målsætninger
Visionen for planen er "fra affald til ressource" og udspringer af en ambition om, at borgere og virksomheder håndterer affald som en værdifuld ressource.

For at arbejde hen imod denne vision er der opsat 3 mål:

1) Ressourcerne skal ud af affaldet
2) Problemstoffer skal ud af affaldet
3) Kommunikation der skaber handling

Under hvert af disse mål, er der tilsammen beskrevet 17 indsatsområder. Under hvert indsatsområde er der nogle konkrete initiativer. F.eks. er der under det første indsatsområde kaldet "Øget indsamling af emballageaffald" tre initiativer, en undersøgelse af mulighederne for den mest optimale indsamlingsordning for etageboliger, tæt/lav bebyggelse, sommerhuse og turister.

Samarbejde med Vestforbrænding
Overordnet set er vision, mål og indsatsområder samt visse initiativer udarbejdet i samarbejde med I/S Vestforbrænding og interessent kommunerne og er derfor ens med fællesskabet. Planen er af administrationen tilpasset kommunen, og der er således kommunespecifikke indsatsområder og initiativer.

Lovgrundlag
Affaldsbekendtgørelsen (BEK 1309 af 18-12-2012) §13-18

Økonomi
-


Høring
Jf Affaldsbekendtgørelsens §16 skal planen i offentlig høring i minimum 8 uger. Høringsperioden var i uge 27-34, begge uger inklusive. Der indkom ingen høringssvar.


Bilag
Bilag 1: Forslag til: Fra affald til ressource - Gribskov Kommunes ressource- og affaldsplan 2014-2025

Læsevejledning til bilag på sagen
Her er en kort læsevejledning til de bilag, der er tilknyttet planen.
I bilag på dagsordenspunktet findes forslag til planen "Fra affald til ressource - Gribskov Kommunes ressource- og affaldsplan 2014-2025".

På sagen i Polar er der i alt 6 bilag der er tilknyttet ressource- og affaldsplanen. Disse bilag kan betragtes som supplerende, og er derfor ikke lagt på dagsordenspunktet. Bilagene udgør dog en del af den lovpligtige plan. Læsevejledning til de 6 bilag følger her:

I bilag 1,"Kortlægning af oplysninger fra modtageanlæg 2009", findes en kortlægning over affald indsamlet i Gribskov Kommune 2009.

I bilag 2, "Prognose af affaldsmængder", findes prognoser, der beskriver den forventede udviklingen af affaldsmængder i Vestforbrændings opland herunder Gribskov Kommune.

I bilag 3, "Kortlægning og prognose for Gribskov Kommune", findes udover de overordnede tal for kortlægning og prognose også en beskrivelse af affaldsordninger i Gribskov Kommune.

I bilag 4, "Deponerings-, sorterings- og behandlingsanlæg", findes en liste over de anlæg, som Vestforbrænding og herunder Gribskov Kommune har indgået aftale med om behandling, sortering og deponering af affald.

I bilag 5, "Status for affaldsplan 2009-2014", findes en status på den hidtidige affaldsplan, hvor status for hvert initiativ I/S Vestforbrænding har stået for kort beskrives.

I bilag 6, "Status for kommunespecifikke initiativer for affaldsplan 2009-2013", findes en status på den hidtidige affaldsplan for 4 kommunespecifikke initiativer.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg;

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at vedtage forslag til "Fra affald til ressourcer - Gribskov Kommunes ressource- og affaldsplan 2014-2025" med ikrafttrædelse pr. 01-01-2014.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 11-09-2013:

1. Tiltrådt

Fraværende med afbud: Jannich Petersen

Økonomiudvalgets beslutning den 23-09-2013:
Anbefaling tiltrådt
Fravær: Børge Sørensen.


Beslutning
Tiltrådt.





226. Ophævelse af beslutning om ekspropriation
06.00G00 - 2013/23163

Sagsfremstilling
Den 10. maj 2010 vedtog Byrådet tillæg til spildevandsplan nr. 11, hvilket indebar etablering af bassiner på og erhvervelse af en del af matrikel nr. 6 a, Ammendrup By, Helsinge (se areal udlagt til bassiner under bilag). Idet mulighederne for en frivillig aftale blev vurderet som udtømte, besluttede Byrådet den 21. november 2011 at ekspropriere det nødvendige areal med henblik på at realisere spildevandstillægget. Grundejer påklagede efterfølgende beslutningen til Natur- og Miljøklagenævnet, hvor man siden udgangen af 2011 har behandlet klagen.

På grund af en større bassinkapacitet i tunnellen fra VP-Torvet i Helsinge til Helsinge Renseanlæg vurderer Gribvand at klimatilpasning af kloakker kan gennemføres uden de nye bassiner, som spildevandstillæg nr. 11 indeholdt. På den baggrund foreslår Gribvand, at tillæg 11 vedr. bassiner ved Helsinge Renseanlæg aflyses.

I forlængelse heraf anbefaler administrationen, at beslutningen om ekspropriation aflyses med henvisning til at området ikke længere indgår i det forslag til spildevandsplan, som pt. er i høring.


Lovgrundlag
Lov om miljøbeskyttelse, kap. 8 og 11, jfr. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 med senere ændringer.
Lov om offentlige veje, kap. 5, jfr. lovbekendtgørelse nr. 893 af 9. september 2009 med senere ændringer.


Økonomi
-


Bilag
Areal udlagt til bassiner i spildevandstillæg nr. 11

Brev til grundejer om ændring af spildevandstillæg nr. 11


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at beslutningen om ekspropriation ophæves efter vurdering fra Grib Vand.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 11-09-2013:

1. Tiltrådt.

Fraværende med afbud : Jannich Petersen

Økonomiudvalgets beslutning den 23-09-2013:
Anbefaling tiltrådt.
Fravær: Børge Sørensen.


Beslutning
Tiltrådt.





227. Vandplan - Gribskov Kommunes høringssvar til revideret plan fra Naturstyrelsen
09.00G00 - 2013/27110

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges til beslutning i Byrådet.

Om denne sag
I december 2012 traf Natur- og Miljøklagenævnet afgørelse om, at de statslige vandplaner var ugyldige, idet den supplerende høring på 8 dage, som Naturstyrelsen gennemførte i december 2011, var væsentlig for kort.

Staten sendte d. 21.06 2013 forslag til statslige vandplaner i fornyet offentlig høring. Høringsperioden er på 6 måneder, og fristen for at afgive høringssvar er d. 23.12.2013. Høringen er åben for alle. I denne sag fremlægges forslag til Gribskov Kommunes høringssvar.

Tidligere høringer
Forslaget til de statslige vandplaner har tidligere været i 6 måneders offentlig høring i 2010 og efterfølgende i supplerende høring i 2011. Desuden har forslagene været i teknisk forhøring hos kommuner og andre offentlige myndigheder. Gribskov Kommune har afgivet høringssvar til den tekniske forhøring i 2010 og 2013 og til den offentlige høring i 2010.

Baggrunden for vandplanerne
Arbejdet med vandplaner er bundet op på EU's Vandrammedirektiv, som skal sikre at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande opfylder miljømålet om god (økologisk) tilstand inden udgangen af 2015.

Målet er at reducere mængden af kvælstof langs kysterne, mængden af fosfor i søer, forbedre dyre- og planteliv i vandløb og rense mere spildevand og dermed forbedre naturen i vandløb.

Arbejdsdeling mellem stat og kommune - 1. planperiode (2010 - 2015)
Staten udarbejder statslige vandplaner. Når de er vedtaget skal kommunerne senest ét år efter offentliggørelsen vedtage kommunale vandhandleplaner. Staten fastsætter hvilke mål der skal opnås, mens kommunerne i handleplanerne prioriterer i hvilke rækkefølge de vil gennemføre målene.

Høringstemaer i forslag til statslige vandplaner
Det er vandplanerne i deres helhed samt tilhørende miljørapporter, der er i høring. Gribskov Kommune er omfattet af 2 vandplaner; Hovedopland Isefjord & Roskilde Fjord og Hovedopland Øresund.

Indholdet i vandplanerne er grundlæggende det samme som ved de tidligere høringer, men der er foretaget rettelser af konkrete fejl og mangler i planerne. Det sker blandt andet som følge af en kvalitetssikring af karakteriseringen af naturlige/kunstige vandløb.

Staten anfører i høringsbrevet, at tidligere indsendte bemærkninger er behandlet og indarbejdet i de nye forslag i relevant omfang. Det er derfor ikke nødvendigt at genfremsende tidligere bemærkninger.

Forslag til høringssvar
Administrationen har gennemgået indholdet af vandplaner, som er relevante for Gribskov Kommune, og der er givet opsamling her:

Spildevandsindsatsen: Der er ikke ændringer. Der er krav til et regnvandsbetinget overløb ved Dronningmølle, indsatsen vil blive gennemført i planperioden.

Grundvandsindsatsen: Der er ingen indsatser i indeværende planperiode. Dog er det et problem, at staten ikke har tilvejebragt den fornødne viden/datagrundlag for den kommende kommunale planlægning.

Kystvand: Der er ingen indsatser i indeværende planperiode.

Søer: Der er ingen indsatser i indeværende planperiode.

Vandløb: Der er ingen ændringer vedrørende indsatser omkring restaurering af vandløb eller fjernelse af spærringer i vandløb.

Rørlægningen ved Ørbyrenden (ca. 260 meter) skal ikke længere åbnes.

Følgende strækninger er ikke længere på listen over indsatser med ændret vedligeholdelse:

• Bøgebirkerenden, ca. 1200 meter
• Privat vandløb med tilløb til Tulstruprenden, ca. 770 meter
• 2 private vandløbsstrækninger med tilløb til Tinghuse Å, henholdsvis 860 meter og 850 meter
• Ørbyrenden, ca. 1500 meter
• Delstrækninger på private vandløb med tilløb til Holløse Bredning, ca. 350 meter

På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at der udarbejdes et høringsbrev, hvor det bemærkes, at Gribskov Kommune ikke har nogle kommentarer til de generelle indsatser, men at kommunen endnu engang er utilfredse med den manglende grundvandskortlægning og at økonomien ikke hænger sammen.

Indsatser der kan gennemføres uden vedtagne vandplaner
En række indsatser kan gennemføres selv om der ikke er vedtaget vandplaner. Det gælder blandt andet vandløbsrestaurering. Byrådet er orienteret om dette d. 29.4.2013.

2. generation vandplaner
Regeringen har sendt et nyt plankoncept i høring fra 13.09.2013 - 11.10.2013. Der lægges vægt på at 2. generation af vandplaner, skal være baseret på mål- og rammestyring i langt højere grad end de nuværende planer. Der oprettes et vandråd for hvert vandopland, som skal sikre dialog og inddragelse. Kommunerne i vandoplandet skal udarbejde indsatsprogrammer, men ikke kommunale handleplaner.


Lovgrundlag
LBK nr 932 af 24/09/2009. Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven)


Økonomi
Finansiering af vandløbsindsatsen - tilskudsmodellen:
Lodsejerne er sikret kompensation for individuelt forventede, gennemsnitlige nettotab pr. ha. Finansieringen sker via Landdistriktsprogrammet. Det er kommunen, der udfører konsekvensberegninger, mens NaturErhvervsstyrelsen administrerer udbetalingen.

Med Økonomiaftalen mellem KL og Staten for 2013 vedr. Vandplaner, Natura 2000-planer og Grøn Vækst samlelov er der aftalt DUT-midler til kommunernes administration.


Miljøforhold
Arbejdet med vandplaner skal sikre, at kvaliteten af Danmarks vand og natur forbedres inden 2015.


Høring
Høringen er åben for alle.
Der kan afgives høringssvar til konkrete elementer i vandplanen, som vedrører en bestemt matrikel, for eksempel en indsats i et specifikt vandløb, eller til generelle emner i vandplanerne eller de tilhørende miljørapporter.

I forbindelse med kommunes arbejde med udarbejdelse af høringssvar er der planlagt møde i Temaforum for Vand og Natur. Mødet afholdes d. 09.10.2013. Dagsorden er udsendt og er tilgængelig på kommunens hjemmeside.


Bilag
Bilag 1 - Forslag til høringssvar


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde høringssvaret


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 02-10-2013:

1. Tiltrådt

Fraværende: Børge Sørensen, Klaus Nielsen.

Økonomiudvalgets beslutning den 21-10-2013:
Anbefaling tiltrådt.
Fravær: Bo Jul Nielsen, Morten Jørgensen


Beslutning
Tiltrådt.





228. Vedtægtsændringer i 5 kystsikringslag
04.18G00 - 2012/55249

Sagsfremstilling
Denne sag er til beslutning i Byrådet.

Byrådet besluttede den 17-06-2013 at sende forslag til vedtægtsændring i høring hos medlemmerne i de 5 kystsikringslag, hvor det af kystsikringslagets vedtægter fremgår, at byrådet skal udpege medlemmer af byrådet til at sidde i lagets bestyrelse.

Vedtægtsændringen drejer sig alene om hvorvidt byrådet fortsat skal være repræsenteret i lagenes bestyrelser. I de 9 øvrige kystsikringslag i Gribskov Kommune er der ikke byrådsmedlemmer i bestyrelsen som er udpeget af byrådet.

Såfremt forslaget bliver vedtaget, træder det i kraft når den nye byrådsperiode starter.

I nedenstående tabel er der redegjort for de indkomne høringssvar.

Lag	Høringssvar	Administrationens vurdering
Rågeleje Kyst- sikringslag Vest ca. 54 medlemmer	Laget har ved brev af den 25-08- 2013 oplyst, at man er glad for samarbejdet med Kommunen. Synes, at samarbejde med Kommunen er vigtigt. Mener at partsfordelingen i laget er forældet. Ønsker at byrådet laver en strategi for kystsikring. Foreslår, at byrådet nedlægger laget og laver et nyt samlet kystlag for alle nuværende kystlag og berørte grundejerforeninger i Gribskov. Hvis laget fortsat skal eksistere, ønsker laget fortsat at have 5 bestyrelsesmedlemmer mod de 3 som administrationens forslag lægger op til.	Lagets forslag om at samle alle lag i Gribskov m.v., synes at ligge udenfor det som høringen drejer sig om. Lagets ønske, om at fastholde en bestyrelse på 5 medlemmer i stedet for forvaltningens forslag om 3 medlemmer, er intet problem. Laget har ikke selv foreslået en ny paragrafformulering, hvorfor forvaltningen selv har ændret sit oprindelige forslag. Det bemærkes, at antallet af bestyrelsesmedlemmer i de øvrige lag også er foreslået til 3 medlemmer uden at dette har givet anledning til bemærkninger.
Kyst- sikrings- laget Rågeleje Strand Øst ca. 54 medlemmer	Lagets bestyrelse har ved brev af 05-08- 2013 meddelt, at bestyrelsen accepterer ændringen. Bestyrelsen er dog utilfreds med at kommunen har skrevet til medlemmerne udenom bestyrelsen. Et af lagets medlemmer, et ejerlaug, har ved brev af den 10. august 2013 gjort gældende, at § 7 stk. 2 i loven ikke giver kommunen hjemmel til at ændre i eksisterende lags vedtægter, idet paragraffen alene vedrører nye lag.	Lagets medlemmer er tilskrevet direkte, da loven foreskriver dette. Det er korrekt når ejerlauget gør gældende, at § 7 stk. 2 i loven alene vedrører nye kystlag. Imidlertid fastslår § 11 i samme lov, at reglen i § 7 stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på eksisterende lag, hvorfor hjemmelsgrundlaget er til stede.
Kystsik- ringslaget Gilbjerghoved ca. 40 medlemmer	Intet høringssvar
Gilleleje Kystsik- ringslag 7 medlemmer	Formanden for Gilleleje Kystsikringslag har ved mail af den 26-08-2013 meddelt, at man har drøftet spørgsmålet på en nyligt afholdt generalforsamling og at kystsikringslaget ikke har indvendinger mod forslaget.
Kystsik- ringslaget Gilleleje Strandbakker ca. 32 medlemmer	Formanden for Kystsikringslaget Gilleleje Strandbakker og et medlem af laget har telefonisk støttet ændringsforslaget.

Lagenes medlemmer er vist på kortbilag.

Administrationen har indarbejdet mindre rettelse i forslag til vedtægter på baggrund af høringssvar fra Rågeleje Kystsikringslag Vest. Revideret forslag til vedtægter er vedlagt som bilag.


Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 267 af 11. marts 2009.


Økonomi
-


Høring
Har været sendt i høring den 16. juli 2013 hos alle medlemmer af de berørte lag, samt opslået på kommunens hjemmeside.


Bilag
Kort udvisende de ejendomme, der er medlemmer af de berørte kystsikringslag

Forslag til ny paragraf for de berørte kystsikringslag.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde forslag til ændringer i vedtægter.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 02-10-2013:

1. Tiltrådt

Fraværende: Børge Sørensen, Klaus Nielsen.

Økonomiudvalgets beslutning den 21-10-2013:
Anbefaling tiltrådt.
Fravær: Bo Jul Nielsen, Morten Jørgensen.


Beslutning
Det blev under Godkendelse af dagsordenen besluttet, at punktet udsættes til Byrådets møde 16.12.13.

Fravær: Jørgen Simonsen





229. Trafiksikkerhedsplan 2013-2020: Trafiksikkerhed i Gribskov Kommune - et fælles ansvar
05.13G00 - 2012/60299

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges til beslutning i Byrådet.

Om dette punkt
Indholdet af punktet inkl. bilag blev forelagt og godkendt uden kommentarer af TEK den 11. september og der er kun foretaget enkelte korrekturmæssige rettelser siden da.

Baggrund
Gribskov kommunes arbejde med trafiksikkerhed er baseret på indsatser og prioriteringer beskrevet i vores Trafiksikkerhedsplan. Den seneste fra 2009 udløb i 2012 og indeholdt en målsætning om at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne med 40% fra 2005 til 2012 - hvilket blev nået.

I efteråret 2012 startede arbejdet med formulering af en ny plan, der nu ligger klar til politisk vedtagelse. Planen tager i sin målsætning udgangspunkt i Færdselssikkerhedskommissionens* handleplan, der indebærer en halvering af antal dræbte og tilskadekomne frem mod år 2020, med udgangspunkt i tallene fra 2010.

Gribskovs nye trafiksikkerhedsplan
I Gribskov har vi valgt at tilslutte os kommissionens målsætning, der vil betyde, at vi skal nedbringe det årlige antal uheld med personskade fra 25 til 13.

Arbejdet frem mod en ny Trafiksikkerhedsplan har indeholdt følgende elementer:

Analyser af alle politiregistrerede ulykker sket i kommunen fra 2007 til 2011, med følgende hovedpunkter:

• Udpegning af 3 kryds og 9 strækninger, hvor der sker særligt mange ulykker.
• Sammenlignet med de 12 andre Nordsjællandske kommuner ligger Gribskov kommune på en 1. plads i antal personskadeuheld - vi ligger næst højst beregnet pr. indbygger.
• Analyserne identificerede et behov for særlige indsatser over for ulykker hvor sprit, høj hastighed og unge bilister er involveret.

Engageret følgegruppe
Der er blevet nedsat en bredt repræsenteret og engageret Følgegruppe, som gennem 3 møder er kommet med frugtbare input til fokusområder og forslag til indsatser. Vi lægger op til at Følgegruppen fortsætter deres tilknytning til trafiksikkerhedsarbejdet som et 'Forum for Trafiksikkerhed', der inddrages i mindre grupper i forbindelse med kampagner for specifikke målgrupper. Derved overtager dette forum funktionen af et Trafiksikkerhedsråd som tidligere har været på tale.

Utryghedsanalyser
Der er i maj måned gennemført workshops på de fem kommunale skoler, hvor bestyrelse og andre er kommet med input til, hvor de oplever utryghed. Alle private skoler har også haft mulighed for at afgive input. Skolernes prioriterede forslag til forbedring af utryghed fremgår af Bilag: Input til forbedring af utryghed. Disse input vil blive brugt til det fremtidige samarbejde med skolerne om fremme af tryghed for cyklende. Et arbejde der bl.a. vil indeholde en formulering af skolernes egen trafikpolitikker, med fokus på hvordan forældrene selv kan bidrage til bedre tryghed omkring skolerne for de bløde trafikanter.

Indsatser til opnåelse af målsætning
På baggrund af de ovenstående elementer er der formuleret en ny trafiksikkerhedsplan med forslag til indsatser af såvel adfærdsregulerende som teknisk-fysisk art, der tilsammen skal foranlede, at vi når målsætningen om nedbringelse af antallet af ulykker.

Trafikanters adfærd er skyld i flest ulykker
Undersøgelser af årsager til ulykker viser, at 9 ud af 10 ulykker skyldes menneskelige fejl såsom; høj hastighed, påvirkning af alkohol & narkotika, uopmærksomhed mv. Derfor er arbejdet med at påvirke trafikanters adfærd vigtigt for at undgå uheld. I Gribskov arbejder vi under betegnelsen TrafikKultur med at bevidstgøre borgerne om deres rolle i og ansvar for at vi alle kommer sikkert hjem. I de seneste år har der været særligt fokus på skolernes færdselsundervisning og på forældrene som rollemodel. Et arbejde der vil fortsætte og udbygges bl.a. gennem formaliseret samarbejde mellem skole og Centret Plan, Klima og Trafik.

Men der er også noget i vejen
Uheldsanalyserne konkluderer, at i 3 kryds og på 9 vejstrækninger sker der særligt mange ulykker. Disse lokaliteter er listet i rapporten med tilhørende forslag til forbedring. Se bilag vedr. kort over uheldsbelastede lokaliteter. Det bemærkes, at krydset Nakkehoved Strandvej/Hillerødvej, der indgår i den mest uheldsbelastede strækning, er på budgettet i 2014.

Analyserne af de ulykker, der er sket i kommunen, viser ligeledes, at der er behov for at sætte ind over for alkohol, høj hastighed samt ulykker, hvor unge bilister er involveret. Følgegruppen er kommet med input til, hvordan vi kan målrette kampagner mod disse områder og målgrupper.

Digital plan
Offentliggørelse og formidling af kommunens nye trafiksikkerhedsplan vil ske via en digital plan, der via kort giver overblik over hvilke lokaliteter, der er særligt belastet og hvor vi har registreret utryghed - samt hvilke tiltag der er påtænkt. Den digitale plan vil samtidig give mulighed for at formidle budskabet om betydningen af trafikanternes egen adfærd for den fælles sikkerhed i trafikken.

*Færdselssikkerhedskommissionen er nedsat af justitsministeren og består af repræsentanter fra politiske partier, myndigheder og organisationer såvel som af faste sagkyndige. Kommissionens opgave er at komme med forslag til færdselssikkerhedsmæssige initiativer, der kan nedbringe antallet af trafikulykker. Deres seneste rapport med den nye målsætning er fra maj 2013.


Lovgrundlag
-


Økonomi
-


Bilag
Trafiksikkerhedsplan 2013-2020

Kort over uheldsbelastede lokaliteter

Input til forbedring af utryghed.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde forslag til ny trafiksikkerhedsplan "Trafiksikkerhed i Gribskov - et fælles ansvar" for 2013 - 2020.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 02-10-2013:

1. Tiltrådt

Fraværende: Børge Sørensen, Klaus Nielsen.

Økonomiudvalgets beslutning den 21-10-2013:
Anbefaling tiltrådt.
Fravær: Bo Jul Nielsen, Morten Jørgensen


Beslutning
Tiltrådt






Efterretningssager

230. Støj/mørtelproduktion på virksomheden Wewers A/S, afgørelse fra Statsforvaltningen
023273 - 2012/43592

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet til efterretning.

Sagen omhandler dels spørgsmålet om kommunens sagsbehandling mht støjpåvirkning, dels vurdering af mørtelproduktionens lovlighed på virksomheden Wewers A/S, ny Mårumvej 222, Græsted, på grundlag af 2 klager indgivet den 28.06.12 og 16.07.12 af Steffen Ulf Hansen.

Sideløbende fremlægges en efterretningssag om Statsforvaltningens afgørelse vedrørende kommunens tilsynspligt, der behandles på lukket dagsorden.

Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet behandlede sagen på møder hhv 26.09.12 (pkt 144), 22.10.12 (pkt 207) og 05.11.12 (pkt 166) med henblik på godkendelse af redegørelse til Statsforvaltningen. Administrationen fremsendte en redegørelse til statsforvaltningen den 07.11.12 i overensstemmelse med Byrådets beslutning den 05.11.12.

Statsforvaltningen har den 10.07.2013 fremsendt sin udtalelse i sagen.

Statsforvaltningen finder, at kommunen har ført tilstrækkeligt tilsyn med virksomhedens støjforurening. Her lægges vægt på, at kommunen har ført miljøtilsyn, at dette har ført til støjdæmpende foranstaltning, samt at der af rådgivende ingeniørfirma har været foretaget målinger, som viser overholdelse af vejledende grænseværdier. Statsforvaltningen finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af ikke at fravige Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, da kommunen ikke ses at have lagt vægt på usaglige forhold.

Statsforvaltningen finder endvidere, at kommunen ikke har pligt til at foretage yderligere undersøgelser af mørtelproduktionens lovlighed, da Naturklagenævnet i 2007 har taget stilling til, at denne produktion er i overensstemmelse med gældende lokalplan, når det årlige produktionsloft overholdes.

Statsforvaltningen foretager sig derfor ikke yderligere vedrørende hverken klager over tilsyn med støjforurening eller henvendelsen om tilsyn med mørtelproduktion.


Lovgrundlag
-


Økonomi
-


Bilag
Statsforvaltningens udtalelse 10.7.13 (støjgener)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:

1. at Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet tager orienteringen til efterretning.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning 04.09.13:

1. Tiltrådt.

Fraværende med afbud var: Morten Jørgensen

Økonomiudvalgets beslutning 23.09.13:

1. Taget til efterretning.

Fravær: Børge Sørensen


Beslutning
Taget til efterretning





231. Afrapportering af Erhvervs- og Turismeudvalgets arbejde i byrådsperioden 2010-13
00.01A00 - 2012/65320

Sagsfremstilling
Erhvervs- og Turismeudvalget (ETU) blev nedsat af Byrådet den 7. december 2010, som et § 17, stk. 4-udvalg under Økonomiudvalget og Byrådet med hele byrådsperioden funktionsperiode. Udvalgets afrapportering og anbefalinger til det videre erhvervs- og turismestrategiske arbejde forelægges til Økonomiudvalget og Byrådet til orientering.

Udvalget har haft tværgående opgaver af forberedende og rådgivende karakter i forhold til de stående udvalg, hvori indgår opgaver vedrørende erhverv og turisme.

Udvalgets afrapportering og anbefalinger er vedlagt som bilag.


Lovgrundlag
LBK nr. 971 af 25.07.2013 Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse § 17, stk 4
Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, § 12, LBK nr. 1715 af 16/12/2010


Økonomi
-


Bilag
Afrapportering for Erhvervs- og Turismeudvalgets arbejde 2010-2013 - med anbefalinger til videre strategiske indsatser på erhvervs- og turismeområdet


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at tage afrapporteringen til efterretning.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning 21-10-2013:
Anbefaling tiltrådt
Fravær: Bo Jul Nielsen


Beslutning
Taget til efterretning.





232. Erhvervsforhold - Fælles initiativer for ETU/ARB 2013
24.00A00 - 2012/54033

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Erhvervs- og Turismeudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget og for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Sagen har været behandlet af Erhvervs- og Turismeudvalget 17-09-2013 og Arbejdsmarkedsudvalget 25-09.2013. Ved en fejl fremgik det ikke af sagsfremstilling og administrationens indstilling til Erhvervs- og Turismeudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget, at sagen skulle behandles i Byrådet.

Sagsfremstilling som forelagt for Erhvervs- og Turismeudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget:
"Denne sag forelægges Erhvervs- og Turismeudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på at tage orientering om status for de to udvalgs 10 fælles initiativer for 2013 til efterretning.

Byrådet har i forbindelse med Planstrategi 2012 markeret, at der i Gribskov Kommune skal være et sundt, dynamisk og levende erhvervsliv, der skaber aktivitet og arbejdspladser lokalt. Virksomheder skal være godt klædt på til at håndtere fremtidens udfordringer, bidrage til en bæredygtig udvikling og danne rammen for et rummeligt arbejdsmarked.

Som led i udmøntning af Planstrategi 2012, igangsatte Arbejdsmarkedsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget i starten af 2012 ti fælles initiativer der i 2012 skulle bidrage til at øge beskæftigelsen og styrke erhvervslivet samtidig:

1. Hurtig tilbagemeldingsgaranti til virksomheder
2. Samarbejdskampagne med Gribskovs 10-15 største virksomheder, samt mindre vækstvirksomheder
3. Styrkelse af aktiviteter i lav-sæsonen der gør små og store virksomheder og beskæftigelsen mere robust
4. Fælles satsning omkring beskæftigelse af de unge
5. Målrettet relancering af voksenlærlinge-ordningen
6. Fremme iværksætteri
7. Etablering af erhvervshotel
8. Early Warning i forbindelse med lukningstruede virksomheder
9. Styrket samlet viden på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet
10. Strategi for kommunikation om service og tilbud til virksomhederne

De ti fælles initiativer supplerede de øvrige initiativer de to udvalg gennemførte hver for sig og bidrog i høj grad til at der blev skabt styrket sammenhæng mellem erhvervsområdet og arbejdsmarkedsområdet.

I starten af 2013 besluttede de to udvalg at fortsætte det frugtbare samarbejde og igangsatte ti nye initiativer for 2013:
1: Styrkelse af brancher udsat for store sæsonudsving, inkl. nytteaktivering
2: Del en medarbejder
3: Etablering af jobbørs for lokale fritidsjobs
4: Styrke lokal Early Warning omkring krisetruede virksomheder
5: Samarbejde med landbrugserhvervet
6: Understøtte lokale erhvervsklynger
7: Styrke vækstvirksomheder og iværksættere
8: Samarbejde med nabokommuner og brancheorganisationer
9: Forbedre kommunikation ifht. virksomheder
10: Styrke kommunens erhvervsimage/erhvervsklima

Samlet set har arbejdet med de fælles initiativer betydet at erhvervsfremmeindsatser og beskæftigelsesindsatser generelt er tænkt betydeligt mere sammen end det ellers ville være sket - politisk såvel som administrativt – også udenfor de ti+ti initiativer. Herudover har flere andre kommuner og Væksthus Hovedstaden vist interesse for arbejdet med de 10 initiativer.

Som bilag er til orientering vedlagt en status for arbejdet med de fælles indsatser i 2013."


Lovgrundlag
LBK nr 1715 af 16/12/2010 . Kapitel 6, § 12 stk 1-3
Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, § 12, LBK nr. 1715 af 16/12/2010


Økonomi
-


Bilag
Bilag: Status på ARB/ETUs 10 fælles beskæftigelses- og erhvervsinitiativer i 2013


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget:
1. at tage orienteringen til efterretning.

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget (tilføjet efter Arbejdsmarkedsudvalget 25-09-2013):

1. at anbefale Byrådet at tage orienteringen til efterretning.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 17-09-2013:

1. Taget til efterretning.

Fraværende med afbud: Jannich Petersen, Børge Sørensen, Jan Ferdinandsen

Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 25-09-2013:
Tiltrådt

Økonomiudvalgets beslutning 21-10-2013:
Anbefaling tiltrådt
Fravær: Bo Jul Nielsen


Beslutning
Taget til efterretning.






Sager behandlet på lukket møde:
Pkt. 233. Forberedelse af salg af ejendom.
Byrådet tiltrådte anbefalinger i forbindelse med salg af ejendom.
Fravær: Jørgen Simonsen.

Pkt. 234. Alkoholbevilling; Ændring af direktion og bestyrelse.
Byrådet besluttede; at imødekomme ansøgning om at alkoholbevilling fortsætter på uændrede vilkår for den nye bestyrelse for Munkeruphus i den resterende alkoholbevillingsperiode.
Fravær: Jørgen Simonsen.

Pkt. 235. Alkoholbevilling - Ansøgning om alkoholbevilling og godkendelse af bestyrer
Byrådet besluttede at imødekomme ansøgning om alkoholbevilling og godkendelse af bestyrer til Cafeen; Helsinge; for en periode på 2 år samt tilladelse til udvidet åbningstid til kl. 02.00.
Fravær: Jørgen Simonsen.

Pkt. 236 Alkoholbevilling - Ansøgning om alkoholbevilling.
Byrådet besluttede at imødekomme ansøgning om alkoholbevilling til Bymose Hegn Hotel & Kursuscenter; Helsinge; for en periode på 2 år
Fravær: Jørgen Simonsen.

Pkt. 237. Alkoholbevilling - Ansøgning om fornyelse af alkoholbevilling og nattilladelse.
Byrådet besluttede at imødekomme ansøgning om alkoholbevilling og nattilladelse til kl. 05.00 til Chicago Pizzeria; Gilleleje; for en periode på 8 år
Fravær: Jørgen Simonsen.

Pkt. 238. Alkoholbevilling - Ansøgning om alkoholbevilling og nattilladelse.
Byrådet besluttede at imødekomme ansøgning om alkoholbevilling og nattilladelse til kl. 03.00 på nærmere bestemte vilkår til Pakhuset; Græsted; for en periode på 2 år
Fravær: Jørgen Simonsen.

Pkt. 239. Alkoholbevilling; forlængelse af alkoholbevilling.
Byrådet tog til efterretning at borgmesteren har besluttet at imødekomme ansøgning om forlængelse af alkoholbevilling til Bodega Geviret; Helsinge; til 01.10.13.
Fravær: Jørgen Simonsen.

Pkt. 240. Tilsyn med virksomheden Wewers A/S; afgørelse fra Statsforvaltningen
Byrådet tog administrationens redegørelse til efterretning.
Fravær: Jørgen Simonsen.

Mødet startet:
05:25 PM

Mødet hævet:
09:10 PM