Byrådet

Publiceret 07-10-2013

Mandag den 07-10-2013 kl. 19:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
201 Styringsaftale til rammeaftale 2014
202 Landsplanredegørelse 2013 - høringssvar
203 Helsinge Fjernvarmes ansøgning om etablering af solvarmeanlæg
204 Læringsreform - Folkeskolereformen 2013
205 Folkeskolereform 2013, finansiering
206 Retvisende budget på Børneudvalget i 2013 og frem
207 RS3 2013
208 2. behandling af budget 2014-2017
210 Valg af næstformand til valgbestyrelsen

Lukkede
209 Tilbud om køb af fast ejendom

Medlemmer:

Jannich Petersen Jan Ferdinandsen
Bo Jul Nielsen Kim Valentin
Lone Birgit Halskov Møller Birgit Roswall
Pia Foght Flemming Valdemar Trojel
Erik Kjølbæk Kjærsgaard Michael Bruun
Ulla Dræbye Poul-Erik Engel Høyer
Susan Kjeldgaard Jørgen Emil Simonsen
Børge Sørensen Klaus Nielsen
Janne Danielsen Peter Jarl Sahlberg
Morten Jørgensen Flemming Møller
Cannot Kroner Anders Gerner Frost
Lasse Røssell  

Godkendelse af dagsorden:
Der er 04.10. pr. mail udsendt tillægsdagsorden pkt. 210 Valg af næstformand til valgbestyrelsen.Dagsordenpunktet er omdelt på mødet.
Dagsorden godkendt med bemærkning om at pkt. 210 behandles som det første punkt på mødet.
Flemming Trojel erklærede sig inhabil under behandling af pkt. 209.


Fraværende:
Peter Jarl Sahlberg

Meddelelser:
a) Brian Lyck Jørgensen deltog i mødet som stedfortræder for Klaus Nielsen i medfør af kommunestyrelseslovens § 15, stk. 1 (LBK nr. 971 af 25/07/2013).
b) Jf. Byrådets forretningsorden § 7 h suspenderes spørgetiden i en periode af tre måneder før et byråds fratræden efter et valg og én måned efter et byråds tiltræden efter et valg.
Det vil sige at spørgetiden er suspenderet fra 1. oktober 2013 til 1. februar 2014.
c) Til Byrådet er omdelt to bilag til pkt. 201:
ØU 07.10.13: Notat med svar på uddybende spørgsmål fra borgmesteren.
ØU 07.10.13: Håndtering af udgifter til det nye socialtilsyn i takstberegningen for 2014 og 2015 (okt. 2013).
d) Omdelt til Byrådet: Notat om initiativer til højnelse af valgdeltagelse ifm. kommunal- og regionsrådsvalget.





Åbne

201. Styringsaftale til rammeaftale 2014
27.03G00 - 2013/21399

Sagsfremstilling
Styringsaftale for 2014 for det specialiserede socialområde samt taksterne for Gribskov Kommunes sociale tilbud, der er omfattet af styringsaftalen, forlægges hermed til godkendelse. Sagen har været behandlet af Social- og Sundhedsudvalget den 11. september 2013 og forelægges Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Sagen har været forlagt Økonomiudvalget den 23. september hvor udvalget udsatte sagen med henblik på afklaring af om Gribskov Kommune efterlever rammeaftalen. Administrationen har indarbejdet redegørelse nederst i sagsfremstillingen. Der er endvidere tilføjet et revideret takstbilag, hvor eneste ændring i forhold til det oprindelige takstbilag er en mindre reduktion i stigningen på taksten for Ahornparken.

Sagsfremstilling som forelagt for Social- og Sundhedsudvalget:
"Styringsaftale for 2014 for det specialiserede socialområde samt taksterne for Gribskov Kommunes sociale tilbud, der er omfattet af styringsaftalen, forlægges hermed til godkendelse.

Styringsaftale
Kommunerne overtog fra 2011 ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde. Koordineringen af området omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for området, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Udviklingsstrategien for 2014 blev godkendt på SSU's møde den 22. maj 2013.

Formålet med styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Endvidere er formålet at øge bevidstheden om, og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede område er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne.

Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen.

Aftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i regionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, som skal understøtte den individuelle dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om både kvalitet og pris, som er udgangspunktet for køb og salg af pladser.

Aftale om takstudvikling 2014
Som en del af Styringsaftale 2014 skal kommunerne i hovedstadsregionen indgå en aftale om prisudviklingen i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde for 2014.

På mødet i KKR den 21. juni 2013 indgik kommunerne følgende aftale om takstudviklingen for 2014:

  • At driftsherrerne i 2014 reducerer taksterne med en procent i forhold til takstniveauet i 2013 efter p/l-regulering.
  • At de driftsherrer, der fra 2010 til 2013 har hævet taksterne, reducerer taksterne med to procent i 2014 i forhold til takstniveauet i 2013 efter p/l - regulering.
  • At den nedsatte arbejdsgruppe vedrørende en flerårig strategi for aftaler om takstudvikling inden udgangen af 2013 foretager en dybdegående analyse af forskellene i beregningsmetoder med henblik på eventuel indarbejdelse af en reduktion af overheadprocenten i taksterne for 2015.


Styringsaftale 2014
KKR besluttede på mødet den 21. juni 2013 at anbefale kommunalbestyrelserne at godkende Styringsaftale 2014.

Takster 2014 for tilbud i Gribskov Kommune
Beregningen af taksterne for de sociale tilbud i Gribskov Kommune følger de i KKR aftalte principper og aftaler om takstberegning.

Generelle justeringer i taksterne for 2014 for tilbud i Gribskov Kommune:

  • I henhold til Styringsaftalen for 2014 foretages i 2014 en særskilt efterregulering af det beregnede overskud, der opstår i 2013 som følge af kommunernes overenskomstforlig med KTO. Ovenstående reduktion på en procent af taksterne skal opnås eksklusiv den særskilte efterregulering på 0,9 pct. af lønudgifter.
  • Budgetterne er p/l-reguleret med 1,3 procent.
  • Budgetterne er reduceret med en procent, jf. Styringsaftale 2014.
  • Belægningsbufferen indgår ikke længere som en del af takstgrundlaget, og der er korrigeret herfor.
  • Der er indarbejdet skønsmæssigt budget for tilsyn på de sociale tilbud.


Justeringer på de enkelte tilbud:

  • Ahornparken: Der er indarbejdet 690.000 kr. til en ekstra vågen nattevagt, da udviklingen over tid har vist, at flere beboere er blevet mere funktionsnedsatte, og det ikke længere er sikkerhedsmæssigt forsvarligt i forhold til borgergruppens behov kun at have et vagtlag om natten. Der er således behov for to nattevagter. Ahornparken rummer 29 borgere fordelt i 3 team. Teamene er placeret, således at der er gangarealer, der binder længerne sammen. Når nattevagten er i det ene team, er det på grund af placering og lydisolering ikke muligt at vide, hvad der sker samtidig i de to øvrige team. Der forekommer nu på ugebasis flere episoder med epilepsianfald om natten, hvilket gør situationen sårbar, da nattevagten går fra og må varetage én borgers behov for hjælp, hvis der samtidig opstår behov for hjælp andet sted i huset. Derudover behov for skærpet opsyn af borgere med hjerneskade, infantil autisme og forskellige problematiske somatiske lidelser mv. Det forekommer endvidere flere gange pr. måned, at der skal sidde vagt ved enkelte borgere enten i forhold til deres epilepsi (der er borgere med relativ svær epilepsi i alle tre team) eller i forhold til at sikre, at borgere, der er vågne om natten, ikke kommer til at skade hinanden.

    Der er endvidere indarbejdet 400.000 kr. til indvendig vedligeholdelse. Ved fejlfortolkning af huslejekontrakten i tidligere år blev beløbet fjernet i budgetteringen. Det indarbejdede beløb i 2014 svarer til ca. to procent af takstgrundlaget og følger dermed takstmodellens vejledende norm herfor. Endelig er budgettet til husleje opskrevet med 78.000 kr. Dette til dækning af en huslejestigning på 10 pct.
  • Fabianhus: Det normerede pladstal er nedskrevet fra 16 til 12 pladser, og takstgrundlaget er justeret i forhold hertil. I forlængelse af analyse af botilbuddet, jf. pkt. 60 på SSU's møde den 22.05.2013, er taksten endeligt beregnet til 1.838 kr. pr. dag. Taksten kan således holde sig nogenlunde på niveau med den hidtidige takst på 1.714 kr. pr. dag.
  • Kobbel-Husene, Kirkeleddet 6: Der er indarbejdet 150.000 kr. til indvendig vedligeholdelse. Udgiften har tidligere været afholdt af Bygningsrammen og dermed ikke indgået i takstgrundlaget for Kirkeleddet. Udgiften er nu korrekt placeret som en del af takstgrundlaget for Kobbel-Husene, Kirkeleddet 6.
  • Kirkeleddet 8, Aleris: Der er indarbejdet 150.000 kr. til husleje på fællesarealerne. Udgiften har tidligere været afholdt af Bygningsrammen og dermed ikke indgået i takstgrundlaget for Kirkeleddet. Udgiften er nu korrekt placeret som en del af takstgrundlaget Kobbel-Husene, Kirkeleddet. Der er endvidere indarbejdet 50.000 kr. til indvendig vedligeholdelse. Ved fejlfortolkning af huslejekontrakten i tidligere år blev beløbet fjernet i udgiften i budgetteringen, men er nu indlagt korrekt som en del af takstgrundlaget.


Det bemærkes, at taksten på botilbudene Kirkeleddet 8 og Skipperstræde hidtil har været en kombination af en basistakst og individuelle ydelser, visiteret i forhold til den enkelte beboers særlige behov. I forbindelse med kommunens igangværende udbudsproces på området forlades denne praksis. Fremadrettet vil der være en samlet fast takst pr. dag pr. borger for tilbudene. De nye takster vil være gældende fra 1. juni 2014. Det bemærkes, at stigningen i taksterne for de to tilbud procentuelt er høje, da justeringerne i takstgrundlaget, jf. ovenfor, sker på små takstgrundlag, dvs. takstgrundlag uden udgifter til individuelt visiterede ydelser (løn), der som angivet ikke er indeholdt i taksterne for de to tilbud."

Tilføjet til sagsfremstillingen efter ØUs møde 23.9.2013:

Gribskov Kommune lever fuldt ud op til KKR-aftalen om at reducere taksterne i 2014 med én procent i forhold til takstniveauet i 2013 efter p/l-regulering samt ift. aftalens retningslinjer for hvordan takster må reguleres. Dette begrundes i det følgende.

Den generelle metode der er anvendt ved beregning af takster for alle sociale tilbud i GK - fuldt ud i overensstemmelse med Styringsaftale 2014 - er som flg.:

  • Takstgrundlaget for 2013 er fremskrevet med 1,3 procent som p/l regulering.
  • Takstgrundlaget er reduceret med 1,0 procent, jf. KKR-aftale.
  • I beregningen er der - som foreskrevet i Styringsaftalen for 2014 - taget højde for den særskilte efterregulering af overskuddet, der opstår i 2013 som følge af kommunernes overenskomstforlig med KTO. Det handler om, at lønudgifterne i 2013 faktisk er 0,9 procent lavere end forudsat på det tidspunkt, hvor taksterne for 2013 blev fastsat.

  • Efter den generelle metode for beregning af takster, er der for alle botilbud indlagt forventede udgifter til tilsyn, som konsekvens af, at tilsynsopgaven overgår til Socialtilsyn Hovedstaden fra 2014. Udgifter til tilsyn skal indgå i de direkte omkostninger for tilbudene. Tidligere har udgifter været forudsat indeholdt i overheadprocenten, som er aftalt til 7 procent af takstgrundlaget. Der foreligger imidlertid ikke aftale om, at der i 2014 skal justeres i overheadprocenten som følge heraf. De forventede samlede udgifter til tilsyn er indregnet med 0,3 mio. kr. i taksterne for 2014.

    Herefter er der i takstfastsættelsen for 2014 indregnet yderligere udgifter som følge af væsentlige ændringer i tilbuddet. Dette er muligt jf. Styringsaftalen:

    "Budgettet, der indgår i takstberegningen, kan alene reguleres som følge af p/l, lovændringer og tilpasninger i forhold til efterspørgslen (ændringer i belægningsprocenten eller justering af målgruppe). Det betyder, at hvis brugerkommunerne ændrer deres efterspørgsel tilpasses driftsherres budget hertil. Ved væsentlige ændringer i tilbuddet, hvortil budgettet tilpasses såvel op som ned, skal driftsherre hurtigst muligt og senest ved budgetvedtagelsen varsle brugerkommunerne om ændringerne og begrundelserne herfor."(jf. Styringsaftalen 2014, side 10).

    De respektive ændringer fremgår af sagsfremstillingen ovenfor, og er begrundet der.

    Det bemærkes, at forhøjelsen af takstgrundlaget for Ahornparken (ekstra nattevagt) og Fabianhus (færre pladser) kan begrundes med "tilpasninger i forhold til målgruppen", jf. uddrag af tekst fra Styringsaftalen ovenfor.

    Herudover er der indlagt forhøjelser af takstgrundlaget som følge af fejl i hidtidig budgettering, hvor udgifter til indvendig vedligeholdelse mv. fejlagtigt har været budgetteret og bogført under bygningsrammen og huslejekontrakter fortolket forkert (samlet set 750.000 kr). Forhøjelse af takstgrundlaget herfor skyldes således rettelse af fejl i hidtidig budgettering. Tidligere indarbejdet opskrivning af takstgrundlaget som følge af stigning i husleje vedr. Ahornparken (78.000 kr. årligt) er fjernet siden forelæggelsen for ØU 23.9.2013, da dette efter denne grundige gennemgang ikke kan betragtes som fejl eller gyldig grund for forhøjelse af takstgrundlaget.

    Herefter kan stigningen i taksterne fra 2013 til 2014 beregnes, samlet set for kommunen. Beregningen sker ved at se på stigningen i alle de tilbud, der ikke stiger som følge af særlige forhold, jf. ovenfor, hvorefter det kan beregnes, at taksterne for GK-tilbud samlet set falder med en procent i overensstemmelse med Styringsaftalen 2014. Denne metode er i overensstemmelse med den metode som er anvendt i KKR-analyser af takstudviklingen i kommunerne fra år til år (jf. f.eks. "Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde", KKR 2012, side 10).


    Lovgrundlag
    Serviceloven (LBK. nr. 810 af 19/07/2012) § 6, stk. 2 og bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område (Bkg. nr 205 af 13/03/2011).


    Økonomi
    Gribskov Kommune har nedskrevet takstgrundlaget i tråd med Styringsaftalen for 2014.

    Gribskov Kommune varsler brugerkommunerne, at taksterne på Ahornparken, Fabianhus, Skipperstræde samt Kirkeleddet 6 og 8 ændres i 2014, jf. de ovenfor angivne begrundelser herfor.

    Det samlede takstgrundlag er faldet fra 73,1 mio. kr. i 2013 til 69,8 mio. kr. i 2014, svarende til et fald på 3,3 mio. kr. Faldet skyldes hovedsageligt nedlæggelse af Kobbel-Husene/Daghjemmet medio 2013 samt reduktionen fra 16 til 12 pladser på Fabianhus.

    Det samlede antal pladser falder fra 127 pladser i 2013 til 117 pladser i 2014.

    Taksterne for Gribskov Kommunes tilbud stiger med 1-2 procent, afhængig af om takstændringerne for de respektive takster vægtes efter antal pladser eller efter andel af takstgrundlaget. Når tilbudene Ahornparken, Fabianhus, Kirkeleddet 6 og 8 samt Skipperstræde, der alle stiger på grund af særlige forhold, ikke medregnes, kan det beregnes, at taksterne falder med 1 pct. i overensstemmelse med Styringsaftalen 2014.


    Høring
    Styringsaftalen 2014 har været i høring hos Handicaprådet den 28.08.2013. Rådet har afgivet følgende høringssvar:

    "Handicaprådet har ingen bemærkninger ud over, at der fortsat er udviklingsmuligheder ift. læsbarheden. Rammeaftalesekretariatet bør have for øje, at der er borgere med handicap, som også skal læse det, som de producerer. Det kan anbefales, at de får borgere, der er blinde eller svagtseende til at teste det, som de producerer".


    Bilag
    Bilag til SSU d. 11.9.2013: Styringsaftalen 2014
    Bilag til SSU d. 11.9.2013: Takster for sociale tilbud omfattet af Rammeaftalen
    2014

    Tilføjet efter Økonomiudvalgets møde 23.09.13:
    Bilag til ØU 7.10.2013: Takster for sociale tilbud omfattet af Rammeaftalen 2014 (revideret vedr. Ahornparken)

    Udleveret på Byrådets møde 07.10.13:
    ØU 07.10.13: Notat med svar på uddybende spørgsmål fra borgmesteren
    ØU 07.10.13: Håndtering af udgifter til det nye socialtilsyn i takstberegningen for 2014 og 2015 (Okt. 2013)


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde Social- og Sundhedsudvalgets beslutning om:
    1. at tiltræde styringsaftalen for 2014
    2. at tiltræde taksterne for 2014 for de sociale tilbud


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Økonomiudvalgets beslutning den 23-09-2013:
    Udsat til næste gang.

    Fravær: Børge Sørensen.

    Økonomiudvalgets beslutning den 07-10-2013:
    pkt. 1. Tiltrådt.
    pkt. 2. Tiltrådt med bemærkning om at taksterne revideres, så de nye udgifter til tilsyn ikke medregnes i taksterne for 2014, jf KKR's udmelding oktober 2013 (som uddelt på mødet).


    Beslutning
    1.-2. Tiltrådt.

    Fravær: Klaus Nielsen. Brian Lyck Jørgensen deltog som stedfortræder.





    202. Landsplanredegørelse 2013 - høringssvar
    01.01K00 - 2013/26403

    Sagsfremstilling
    Miljøministeren har fremlagt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 i offentlig høring frem til 27. september 2013.

    Landsplanredegørelsen er regeringens politiske udmelding om den fremtidige fysiske og funktionelle udvikling i landet. Samtidig afspejler redegørelsen de udfordringer, kommuner og regioner arbejder med i den fysiske planlægning.

    I denne sag orienteres Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet om hovedpunkterne i forslaget til Landsplanredegørelse 2013.

    Endvidere forelægges et udkast til høringssvar. Udkastet vil efter behandlingen i Plan- og Miljøudvalget den 04.08.2013 blive sendt videre til Økonomiudvalget og Byrådet. Da høringsfristen udløber inden Byrådets behandling den 07.10.2013, vil høringssvaret blive afsendt umiddelbart efter Økonomiudvalgets godkendelse og eventuelle yderligere bemærkninger fra Byrådet blive eftersendt til Miljøministeren.

    Hovedpunkter i forslag til Landsplanredegørelse 2013
    Forslag til Landsplanredegørelse 2013 indeholder dels et indledende afsnit med de politiske budskaber, herunder hvad regeringen vil gøre og forventninger til kommunerne, dels selve redegørelsen. De politiske budskaber fremgår af bilag 1. Den samlede redegørelse findes på sagen.

    Forslaget indeholde følgende 7 temaer:

    1: Vækst, grøn omstilling og udvikling i hele landet Temaet omhandler dansk økonomis langsigtede vækstmuligheder, produktivitet og konkurrenceevne, og det er målet, at samtidig med at der skabes bedre rammer for vækst, skal der arbejdes for en grøn omstilling.
    2: Danmark i en nordisk og europæisk kontekstTerritorial samhørighed er med Lissabontraktaten fra 2009 blevet et mål for EU. Det kræver et samarbejde om planpolitikken, som fremmer en helhedsorienteret udvikling i Europa. Der er allerede fælles EU-tiltag på klimaområdet, der har betydning for planområdet, men EU-Kommissionen har også som mål, at tempoet i væksten af byernes areal skal falde. Det vil sige mere byomdannelse og mindre byudvikling på bar mark, og på sigt kan det betyde en mere direkte europæisk indflydelse på byplanlægningen.
    3: Grøn omstilling, klimatilpasning, ressourcer og grøn energi Forslaget lægger op til en grøn vækst, der skal forene fordelene ved et bedre miljø med stigende vækst og beskæftigelse. Regeringen er på vej med en ny ressourcestrategi som sætter nye mål for affaldshåndtering. I forhold til klimaændringer beskrives de forventede ændringer og de redskaber kommunerne kan benytte for at sikre mod oversvømmelser. Konkret angives blandt andet forventninger til havspejlsstigninger på 10-50 cm frem mod 2050. I forhold til forebyggelse af klimaændringer og reduktion af CO2 peges på at skabe rammer for vindmøller og biogas, strategisk energiplanlægning samt bymønster der reducerer biltrafik. 4: Byerne - på vej mod bæredygtighed Målet om bæredygtige byer dækker bredt, både i forhold til livskvalitet, sunde og socialt bæredygtige byer, og i forhold til miljø og økonomi. Forslaget lægger op til at den gennemsnitlige vækst i byzoneareal på 18%, der har været siden 2000, skal reduceres og der peges på muligheder for omdannelse og fortætning. Temaet omhandler endvidere emner som bymidter og detailhandel, demografiens betydning for byers indretning og mere natur og vand i byerne.5. Udviklingen i hovedstadsområdet Temaet omhandler i hovedtræk det indhold, der også er fremlagt i forbindelse med forslag til Fingerplan. Det vil sige fortsat fokus på udvikling, der hvor den kollektive trafik er bedst og samtidig et fokus på at grønne om rekreative områder også skal tænkes ind i tilpasningen til klimaforandringer.
    6: Landdistrikter i udvikling Forslaget peger på udfordringer og muligheder i landdistrikterne, herunder emner som erhverv og beskæftigelse, detailhandel, turisme og nationalparker. Der skelnes mellem landdistrikter i landets yderområder og landdistrikter nær større byer med hver sine udfordringer. Fokus på stedbundne kvaliteter ses som væsentlig drivkraft for lokal udvikling, ligesom adgang til bredbåndsforbindelse ses som forudsætning. Gribskov Kommune fremgår som kommune med en negativ udvikling på mellem 7,5-5% i udviklingen af folketal i landdistrikter og med en højere andel af turisme end landsgennemsnittet. Af fremadrettede initiativer fra regeringens side nævnes blandt andet at en større andel af byfornyelsesmidler vil blive afsat til de mindre byer.
    7: Det åbne landTemaet omhandler byggeri og erhverv i det åbne land. Udover landbruget beskrives blandt andet også virksomheder indenfor byerhverv etableret i tiloversblevne landbrugsbygninger. Desuden omhandler temaet krav til beskyttelsen af natur, landskab, kulturhistorie og drikkevand samt adgangen til det åbne land. Af fremadrettede initiativer fra regeringens side nævnes blandt andet det videre arbejde med et grønt danmarkskort på baggrund af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger samt iværksættelse af et samarbejdsprojekt om kystnærhedszonen.
    Høringssvar
    Administrationen har udarbejdet et udkast til høringssvar som fremgår af bilag 2. I udkastet udtrykkes generelt at Gribskov Kommune forholder sig positivt til forslaget, herunder det store fokus på klima og bæredygtig udvikling og den nuancerede tilgang til udviklingen af såvel Danmark som hovedstadsområdet. Desuden fremhæves følgende punkter:

    Tema 3 - Grøn omstilling, klimatilpasning, ressourcer og grøn energi:
    • opfordring til at der i forhold til højere grad tages stilling til udfordringer i områder med mindre byer og landområder, herunder behovet for udvikling af teknologi til mindre fællesanlæg.

    Tema 5 - Udviklingen i hovedstadsområdet:
    • forbindelsen mellem Helsinge-Gilleleje og opfordring til at Vejdirektoratets forundersøgelse af motortrafikvej på strækningen følges op af en egentlig VVM-undersøgelse,
    • opfordring til at regeringen gennem den overordnede planlægning for Hovedstadsområdet sikrer gode muligheder for lokal erhvervsudvikling i de dele af hovedstadsområdet, hvor pendling til København ikke er en mulighed for alle.

    Tema 7 - Det åbne land:
    • opfordring til dialog omkring regeringens videre arbejde med et grønt danmarkskort,
    • tilkendegivelse af at Gribskov Kommune er interesseret i deltagelse i et samarbejdsprojekt om udvikling af kystnærhedszonens landskabs- og naturpotentialer og turisme samt opfordring til at klimaudfordringer på grund af havspejlsstigning indgår i projektet.


    Lovgrundlag
    • Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, jf LBK 937 af 24/09/09 med senere ændringer


    Økonomi
    -


    Høring
    Forslag til Landsplanredegørelse 2013 er i høring frem til 27. september 2013.


    Bilag
    Politiske budskaber, Forslag til Landsplanredegørelse 2013, Bilag 1, PMU 04.09.2013
    Udkast til høringssvar (v.2), Forslag til Landsplanredegørelse 2013, Bilag 2, PMU 04.09.2013


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget
    1. at Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet tager orientering om hovedpunkterne i Forslag til Landsplanredegørelse 2013 til efterretning,
    2. at Plan- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at godkende udkast til høringssvar samt afgiver eventuelle bemærkninger hertil.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 04-09-2013:
    1.-2. Tiltrådt.

    Fraværende med afbud var: Morten Jørgensen

    Økonomiudvalgets beslutning den 23-09-2013:
    Tiltrådt.

    Fravær: Børge Sørensen.


    Beslutning
    Pkt. 1.-2. Tiltrådt.

    Fravær: Klaus Nielsen. Brian Lyck Jørgensen deltog som stedfortræder.





    203. Helsinge Fjernvarmes ansøgning om etablering af solvarmeanlæg
    13.03G00 - 2013/25761

    Sagsfremstilling
    Helsinge Fjernvarme har ansøgt om etablering af et 18.262 m2 solvarmeanlæg syd for Kildevej. Dermed ansøges der om en udvidelse af det eksisterende solvarmeanlæg fra 5.000 m2 til 23.000 m2. Solvarmeanlægget ønskes opført syd for Kildevej (se bilag, s. 11, "Bilag 1 Oversigtskort").

    Politisk behandling efter varmeforsyningsloven
    Varmeforsyningsanlæg skal godkendes af byrådet, og i den forbindelse skal projektforslaget vurderes i forhold til, at det er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsbestemmelse om at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljømæssige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand samt at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. Kommunen kan kun godkende det samfundsøkonomiske mest fordelagtige projekt. Teknisk Udvalg skal således kun tage stilling til nærværende projektforslag som et varmeforsyningsprojekt, mens planforhold og det miljømæssige forbundet med anlægget, herunder placering, indvirkning på naturen og landskabet mv. skal behandles politisk efterfølgende. Således betinger en evt. godkendelse særskilt vedtagelse af kommuneplan, udarbejdelse af lokalplan samt VVM-screening. En evt. ansøgning om lånegaranti vil blive behandlet i Økonomiudvalget.

    Varmeforsyning i Gribskov Kommune
    Dette er tredje projektansøgning til Gribskov Kommune om etablering af et solvarmeanlæg inden for kollektiv varmeforsyning. Tidligere har hhv. Helsinge og Vejby-Tisvilde Fjernvarmeværker fået ansøgninger godkendt, og etableret solvarmeanlæg i deres nærområder. Der er fjernvarme i byområderne i og ved Græsted, Gilleleje, Helsinge og Vejby-Tisvilde, fordelt på fire fjernvarmeværker placeret i de respektive byer. Helsinge Fjernvarme og Vejby-Tisvilde Fjernvarme er naturgasfyrede, mens de to varmeværker i Græsted og Gilleleje er flisfyrede. Nærværende projektforslag skal derfor behandles i forhold til, at ansøger er et naturgasfyret kollektivt varmeforsyningsanlæg, hvilket har betydning for hvilke brændselsvalg kommunen kan godkende. I gældende vejledning til projektbekendtgørelsen fremhæves det således, at sol ikke er at betragte som brændsel, og at der derfor godt kan godkendes projektforslag for eksempelvis solvarmeanlæg i et område forsynet af naturgas.

    Vurdering af projektforslagets miljøforhold, selskabsøkonomi og samfundsøkonomi
    Med fokus på de samfundsøkonomiske og miljømæssige gevinster ønsker Helsinge Fjernvarme at sikre en bæredygtig energiforsyning ved, at en del af varmeproduktionen baseres på vedvarende energi. Projektet er i tråd med Gribskov Kommunes nye strategiske energiplans ambition om fremadrettet at bane vejen for det fremtidige fossilfri energisystem og den nationale målsætning om en fossilfri energiforsyning i 2050.

    Ved etablering af solvarmeanlæg sker der fremadrettet en reduktion af samtlige emissioner sammenlignet med varme produceret på naturgas leveret fra Helsinge Fjernvarme (se bilag s. 5), og miljømæssigt er projektet derfor en gevinst.

    Selskabsøkonomisk viser beregninger foretaget i ansøgningsmaterialet en stor fordel ved at etablere solvarmeanlæg og varmepumpe. Det forventes at påvirke likviditeten positivt, ligesom varmeprisen for brugerne også forventes at kunne sænkes pga. sænkning i produktionsomkostningerne pr. MWh.

    Samfundsøkonomisk påviser beregninger en besparelse på 11, 2 mio. kr., hvilket er en forudsætning for at kunne godkende projektet.

    Anbefaling
    Vurderet ud fra projektbekendtgørelsen bør projektansøgningen godkendes. Beregningerne påviser et samfundsøkonomisk overskud, men der er også miljømæssige og selskabsøkonomiske fordele forbundet med at realisere projektet. En godkendelse betinges dog af afklaring af planforholdene, hvilket sker særskilt med start i Plan og Miljøudvalget. Projektansøgningen vil blive genoptaget til forsynet politisk behandling i Teknisk Udvalg, såfremt der indgår høringssvar.


    Lovgrundlag
    Bekendtgørelse nr. 374 af 15/04/2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg stiller krav om, at kommunalbestyrelsen behandler og godkender projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning.


    Økonomi
    -


    Miljøforhold
    Se tekst.

    Høring
    Ifølge §25 i Projektbekendtgørelsen skal kommunen underrette berørte forsyningsselskaber, kommuner og grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut, om projektforslaget med henblik på, at eventuelle bemærkninger til projektforslaget kan fremsendes til kommunalbestyrelsen inden for 4 uger. Ved ændring af områdeafgrænsningen i forhold til det hidtidige plangrundlag, skal de berørte forsyningsselskaber, dvs. i dette tilfælde HMN Naturgas I/S, inddrages.


    Bilag
    Bilag - ansøgning


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:
    1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at projektforslaget sendes i 4 ugers høring hos de relevante parter
    2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at projektforslaget, forudsat der ingen høringssvar indgår, efter høringsperiodens udløb meddeles godkendelse
    3. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at projektforslaget, forudsat der indgår høringssvar, tages op til fornyet vurdering og efterfølgende politisk behandling i fagudvalget.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Teknisk Udvalgs beslutning den 11-09-2013:
    1. Tiltrådt
    2. Tiltrådt
    3. Tiltrådt

    Fraværende med afbud : Jannich Petersen

    Økonomiudvalgets beslutning den 23-09-2013:
    Pkt. 1.-3. Anbefalinger tiltrådt.

    Fravær: Børge Sørensen.


    Beslutning
    Pkt. 1.-3. Tiltrådt

    Fravær: Klaus Nielsen. Brian Lyck Jørgensen deltog som stedfortræder.





    204. Læringsreform - Folkeskolereformen 2013
    17.00P00 - 2013/09341

    Sagsfremstilling
    Sagen forlægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet af:
    1. Målstyring af tilbud til børn og unge i Gribskov Kommune.
    2. Proces for planlægning og implementering af en Læringsreform, herunder implementering af Folkeskolereformen i Gribskov Kommune.

    Baggrund
    I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en Folkeskolereform. Aftalen er vedlagt denne sagsfremstilling som bilag 1.
    Børneudvalget blev orienteret om aftalens indhold på sit møde den 18. juni 2013.
    Finansiering af Folkeskolereformen behandles i separat dagsordenpunkt på dette møde.

    Folkeskolereformen understøtter og fordrer en intensivering i implementering af værdierne i arbejdet med bæredygtige børne- og ungemiljøer (Børnebyer), dette bl.a. gennem fokus på samarbejde om børns læring på tværs af faggrænser, øget åbenhed og samarbejde med andre institutioner, foreninger og lokale kræfter.

    Derfor vil arbejdet med Folkeskolereform i Gribskov Kommune indgå i og italesættes som en Læringsreform for hele børne- og ungeområdet på tværs af dagtilbud, skole og understøttende funktioner.

    Processen omkring planlægning og implementering af reformen skitseres sidst på dette dagsordenspunkt.

    Målstyring
    Folkeskolereformen sætter fokus på klar retning og højt ambitionsniveau for børns læring og folkeskolens udvikling. Dermed lægger reformen op til i langt højere grad at arbejde med målstyring.
    I Gribskov Kommune har elevernes timetal, på samme måde som i andre kommuner, været et centralt parameter for serviceniveauet på skoleområdet. Fremadrettet vil det i højere grad blive skoledagens indhold, resurser samt folkeskolens resultater, der kommer i fokus for de politiske målsætninger for folkeskolen.

    Byrådet skal derfor som en del af Læringsreformen drøfte og fastlægge nye politiske parametre for styringen af folkeskoleområdet, da timetallet ikke længere er et parameter, der kan justeres væsentligt på. Noget tilsvarende vil gøre sig gældende for de øvrige tilbud til børn og unge.
    Byrådet vil få forelagt særskilt sag med dette formål i første kvartal 2014.

    De 3 overordnede mål for Folkeskolereformen nationalt er:
    • Folkeskolen skal udfordre alle børn, så de bliver så dygtige de kan.
    • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
    • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

    I Gribskov Kommunes italesættelse af Læringsreform udvides disse mål til at være målsættende for alle børn og unges læringsprocesser, og dermed til at være mål for alle tilbud på børne- og ungeområdet.

    Den politiske aftale indeholder ligeledes følgende konkrete resultatmål for folkeskolen (jf. bilag 1, side 22-24):
    • Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
    • Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
    • Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år.
    • Elevernes trivsel skal øges.

    Til ovenstående skal tilføjes mål omkring inklusion og ungdomsuddannelse samt konkrete resultatmål for de øvrige tilbud. Dette vil ske frem mod Byrådets behandling af et samlet sæt af parametre for målstyringen.

    Administrationen anbefaler, at der supplerende til de nationale mål for børn og unges læring og trivsel fastlægges kommunale mål samt mere decentrale mål, der samlet set indarbejdes i styringsværktøjerne i Center for Børn og Unge.

    Proces
    Den fælles proces omkring planlægning og implementering af Læringsreformen kan opridses i følgende figur:



    Byrådet træffer beslutning om resurser på rammeniveau, herunder til implementering af Folkeskolereform, ved behandling af budget 2014-2017. Økonomi til implementering af Folkeskolereform på rammeniveau indgår i den tilhørende budgethøring.
    Detaljeret beslutning om finansiering af den del af Læringsreformen, der omhandler Folkeskolereform 2013 sker i behandling af separat sag på dette møde. Der er indlagt et temamøde for Byrådet i forløbet af sagerne omkring Folkeskolereform.

    Herefter følger en faglig og administrativ proces i 4. kvartal 2013 og 1. kvartal 2014, hvori ledere, medarbejdere, bestyrelser, faglige organisationer og lokale aktører vil blive relevant inddraget i arbejdet frem mod et oplæg om resultatmål og konkret indhold i en Læringsreform for Gribskov Kommune.

    Den faglige og administrative proces afføder en række lokale processer omkring formulering af konkrete mål, tilrettelæggelse og indsatser, som vil foregå i de enkelte lokalområder, skoler og dagtilbud integreret i arbejdet omkring Børnebyer.

    Læringsreformens indhold forventes politisk behandlet gennem en række delbeslutninger fra ultimo 1. kvartal 2014, bl.a. omkring konkrete mål for Læringsreformen, justering af styrelsesvedtægt, overordnet ramme for anvendelsen af lærernes arbejdstid, justering af tildelingsmodel og takststrukturer samt beslutninger om konkret implementering i form af organisering af og indhold i tilbud m.v. Op til den politiske behandling vil der foregå formel høringsproces blandt de høringsberettigede parter.


    Lovgrundlag
    Folkeskoleloven (LBK nr 521 af 27/05/2013 ) §40, stk. 2

    "Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskole" af 7. juni 2013, vedhæftet denne sagsfremstilling som bilag.


    Økonomi
    Ramme 335 Læring og Undervisning, delramme 33510 Skole og FO.

    Detaljeret beslutning om finansiering af den del af Læringsreformen, der omhandler Folkeskolereform 2013, sker i behandling af separat sag på dette møde.


    Bilag
    Bilag 1: Aftaleteksten, Folkeskolereform 2013 (side 1-2 og side 22-24)
    Børneudvalget har fået udleveret bilaget på tryk på udvalgets møde den 18. juni 2013
    Byrådet vil få bilaget udleveret på tryk på temamøde den 16. september 2013.


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller, at Børneudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet
    1. at beslutte, at der supplerende til de nationale mål for børn og unges læring og trivsel fastlægges kommunale mål samt mere decentrale mål, der samlet indarbejdes i styringsværktøjerne i Center for Børn og Unge
    2. at godkende proces for planlægning og implementering af Læringsreform i Gribskov Kommune.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Børneudvalgets beslutning den 03-09-2013:
    1. - 2. Anbefales.

    Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer

    Økonomiudvalgets beslutning den 23-09-2013:
    Anbefalinger tiltrådt.

    Fravær: Børge Sørensen.


    Beslutning
    Pkt. 1.-2. Tiltrådt

    Fravær: Klaus Nielsen. Brian Lyck Jørgensen deltog som stedfortræder.





    205. Folkeskolereform 2013, finansiering
    17.01S00 - 2013/22681

    Sagsfremstilling
    Sagen forlægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet om finansiering af Folkeskolereform fra august 2014.

    Baggrund
    Den 7. juni 2013 blev der indgået en politisk aftale om et fagligt løft af folkeskolen mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti. Det Konservative Folkeparti tilsluttede sig hovedparten af aftalen den 13. juni.
    Børneudvalget blev orienteret om aftalens indhold på sit møde den 18. juni 2013. Aftaleteksten med beskrivelse af reformen er vedlagt som bilag til denne sag (Bilag 1: Aftaleteksten, Folkeskolereform 2013).

    Med aftalen skal der gennemføres et ambitiøst løft af folkeskolen med det mål, at alle elever skal lære mere og have de bedste muligheder for at tage en ungdomsuddannelse. Der skal indføres en længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer, bl.a. via ny tid til ’understøttende undervisning’, der kan varetages af lærere, pædagoger eller medarbejdere med andre kompetencer. Der iværksættes et kompetenceløft af lærere, pædagoger i skolen og skoleledere. Og endelig er der fokus på få klare mål for folkeskolens udvikling.
    Reformen - med undtagelse af elementer vedrørende faglig fordybelse og obligatorisk lektiehjælp i skoletiden - træder i kraft fra skoleåret 2014/2015. Efter næste folketingsvalg træder også disse sidste elementer i kraft.

    I folketingssamlingen 2013/2014 skal der behandles lovforslag der indfører aftalen. Som led i økonomiaftalen mellem regeringen og KL af 13. juni 2013 er der enighed om finansieringen af reformen.
    Reformen har budgetmæssig effekt fra budgettet for 2014. Dermed skal byrådet allerede ved vedtagelsen af budgettet i oktober 2013 tage stilling til en række spørgsmål, som er afgørende for en realisering af reformen i Gribskov Kommune.

    Økonomiske rammer for implementering af Folkeskolereformen fra august 2014
    Byrådet besluttede med budget 2013 at udvide skoledagen fra august 2013. Gribskov Kommune har dermed et godt udgangspunkt for realiseringen af reformen.

    I Aftale om kommunernes økonomi for 2014 løftes de kommunale serviceudgifter på baggrund af Folkeskolereformen for alle kommuner med 204 mio. kr i 2014 og 407 mio. kr. årligt fra 2015 og frem. Løftet i serviceudgifterne gives til merudgifter i forbindelse med reformen, f.eks. øget undervisningstillæg, øget timetal og øgede udgifter til frie grundskoler. Gribskov Kommunes andel udgør kr 1,4 mio i 2014 og 2,8 mio kr i 2015 og frem.

    Kommunerne har forskelligt udgangspunkt for implementering af reformen, derfor løftes bloktilskuddet også ekstraordinært i perioden 2014-2017. Det ekstraordinære løft er på 300 mio. kr. i 2014 og 2017 (halvårseffekt) og 600 mio. kr. i 2015 og 2016.
    Gribskov Kommunes andel af det ekstraordinære løft i bloktilskud kendes endnu ikke. Tallene vil blive eftersendt til udvalgsmedlemmerne, når administrationen modtager dem fra Indenrigsministeriet.

    Et centralt element i reformen er fuld dækning i undervisningen af lærere med liniefag eller tilsvarende kompetence, og der afsættes fra staten i alt 1 mia. kr. til kompentenceudvikling af lærere og pædagoger i 2014-2020. Midlerne til kompetenceudvikling er øremærkede, og der stilles særlige krav til dokumentation, registrering og revision. Her ud over afsættes der 60 mio. kr. i alt i årene 2013-2015 til kompetenceudvikling af lederne.
    Gribskov Kommunes andel til kompetenceudvikling udgør i alt kr 0,66 mio i 2014 og 1,1 mio kr i 2015 og 0,98 mio i årene 2016 til 2017.

    For Gribskov Kommune er det samlede tilskud til omstilling af folkeskolen i perioden 2014 til 2017 estimeret til:
    Beskrivelse Tilskud i 2014 Tilskud i 2015 Tilskud i 2016 Tilskud i 2017
    Løft i serviceudgifter
    kr 1.408.000
    kr 2.808.000
    kr 2.808.000
    kr 2.808.000
    Ekstraordinært løft i bloktilskud
    afventer
    afventer
    afventer
    afventer
    Statsligt tilskud, kompetenceløft
    kr 659.000
    kr 1.146.000
    kr 975.000
    kr 975.000
    Statsligt tilskud i alt (foreløbig)
    kr 2.066.000
    kr 3.955.000
    kr 3.783.000
    kr 3.783.000

    Administrationen vurderer, at udmøntningen af reformen kan ske inden for det statslige tilskud samt den eksisterende ramme for skole og fritidsordning (FO).

    Der skal i relation til behandling af budget 2014-2017 træffes beslutning inden for fire hovedtemaer:

    A. Den længere og mere varierede skoledag, herunder:1. Fastsættelse af skoledagens længde.
    2. Justering af tildelingen til skolerne, som konsekvens af den længere og mere varierede skoledag samt ændring af lærernes arbejdstid fra august 2014 og regelforenklinger.B. Ændringer i FO, herunder:3. Fastsættelse af samarbejdstiden mellem lærere og pædagoger.
    4. Justering af budget til FO som konsekvens af reduceret behov for åbningstid i FO for 4. og 5. klasse fra august 2014.
    5. Justering af takst for forældrebetaling i FO for 4. og 5. klassetrin
    C. Kompetenceløft, herunder:6. Fastsættelse af budget til kompetenceudvikling af ledere og medarbejdereD. Engangsudgifter, herunder:7. Justering af lokaler og udearealer til nye undervisningsformer
    8. Pædagogisk og didaktisk udvikling, herunder de nye fag, fælles tilgang til læring og nye undervisningsformer.
    Ovenstående beslutningsoplæg danner den økonomiske rammesætning for implementeringen af Folkeskolereformen. Beslutningerne vil give anledning til et videre arbejde med modeller, indhold og organisering indenfor den økonomiske rammesætning.
    Processen for planlægning og den konkrete implementering af reformen behandles i separat sag på dette møde.

    Beslutningsoplæggets punkt 2 til 8 udgør sammen med det øgede statslige tilskud og forventede udgifter til et øget kommunalt bidrag til frie grundskoler den samlede økonomi omkring Folkeskolereformen.
    Skemaet herunder viser et samlet overblik over de økonomiske konsekvenser, der indgår i administrationens anbefalede scenarie for beslutningspunkterne.
    Det anbefalede scenarie tager udgangspunkt i Aftale om kommunernes økonomi for 2014, anbefalinger fra KL og i beslutninger, der tidligere er truffet af Byrådet og/eller Børneudvalget.

    Scenarie 1
    Beskrivelse Udgift i 2014 Udgift i 2015 Udgift i 2016 Udgift i 2017
    En længere og mere varieret skoledag:
    2. Fastholdelse af tildeling til skolerne
    kr 0
    kr 0
    kr 0
    kr 0
    Ændringer i fritidsordning (FO):
    3. Fastholdelse af samarbejds-
    tiden på niveau som 2013/2014
    kr 0
    kr 0
    kr 0
    kr 0
    4. Reduktion af åbningstid i FO
    kr -458.000
    kr -1.100.000
    kr -1.100.000
    kr -1.100.000
    5. Fastholdelse af forældrebetalingsandelen for FO
    kr 292.000
    kr 701.000
    kr 701.000
    kr 701.000
    Kompetenceløft
    6. Kompetenceudvikling, ledere og medarbejdere
    kr 1.781.000
    kr 3.855.000
    kr 3.855.000
    kr 2.074.000
    Engangsudgifter
    7. Lokaler og udearealer
    afventer
    afventer
    afventer
    afventer
    8. Pædagogisk og didaktisk udvikling
    afventer
    afventer
    afventer
    afventer
    Øgede udgifter til privatskole
    Forventet stigning i kommunalt bidrag
    kr 0
    kr 0
    kr 0
    kr 900.000
    Statsligt tilskud i alt
    afventer
    afventer
    afventer
    afventer
    Total
    kr 0
    kr 0
    kr 0
    kr 0
    Negative beløb er forventet mindreforbrug.

    En længere og mere varieret skoledag

    1. Fastsættelse af skoledagens længde.
    Folkeskolereformen opdeler undervisningen i fagdelt undervisning og understøttende undervisning. En del af den understøttende undervisning består af lektiehjælp og faglig fordybelse.
    Samlet skal længden af en skoleuge i klokketimer med både fagopdelt og understøttende undervisning inkl. pauser være på minimum 30 timer for 0.-3. kl., 33 timer for 4.-6. kl., samt 35 timer for 7.-9. kl.
    Det hidtidige vejledende timetal vil fremover være erstattet af et fast minimums lektionstal for den fagopdelte undervisning, mens den resterende tid af skoleugen kan bestå af understøttende undervisning:

    Antal ugentlige lektioner (á 45 minutters varighed) i folkeskolen

    Før reformen

    Efter reformen

    Ministeriets aktuelle vejledende timetal

    Gribskov Kommune 2013/2014

    Minimumstimetal, fagdelt undervisning

    Understøttende undervisning

    0. klasse

    20

    30

    20*

    12,7

    1.klasse

    23

    30

    25

    7,7

    2.klasse

    23,75

    30

    25

    7,7

    3.klasse

    26,75

    30

    26

    6,7

    4.klasse

    26,75

    30

    30

    6

    5.klasse

    27,75

    30

    31

    5

    6.klasse

    28

    30

    31

    5

    7.klasse

    30

    30

    32

    6,2

    8.klasse

    32

    32

    32

    6,2

    9.klasse

    31

    31

    31

    7,2

    293

    57,7

    I alt

    269

    303

    350,7
    *Folkeskolereformen indeholder ingen indholdsmæssige ændringer af undervisningen i børnehaveklassen, men alene en udvidelse af timetallet.

    Den understøttende undervisning er af væsentlig betydning for implementeringen af reformen, da der her gælder mere fleksible regler for bl.a. holddeling og faggrupper.
    De øgede muligheder for holddeling i timer med understøttende undervisning er vigtig for både undervisningsdifferentiering og for en bæredygtig tilrettelæggelse af undervisningen på afdelinger med lave klassekvotienter.
    Muligheden for at andre faggrupper kan varetage den understøttende undervisning er af stor betydning for udviklingen hen imod en tilgang, hvor opgaven er i centrum.

    Frem til folkeskoleforliget ophører efter næste folketingsvalg, er det frivilligt at deltage i den del af den understøttende undervisning, der består af lektiehjælp og faglig fordybelse. Dermed kan skoledagens længde reduceres for elever, der fravælger lektiehjælp og faglig fordybelse med 2 timer for 0.-3. kl., 3 timer for 4.-6. kl., samt 2 timer for 7.-9. kl. Dette sker ved, at forældrene ønsker deres barn fritaget for lektiehjælp og faglig fordybelse ved skriftlig tilkendegivelse til skolen ved skoleårets start. FO åbningstid og skolebus ruteplan tilrettelægges med afsæt i, at eleverne deltager i hele skoledagen, inkl. lektiehjælp og faglig fordybelse.

    Administrationen anbefaler, at Gribskov Kommune fra 1. august 2014 forpligter skolerne til som minimum at følge det lovbestemte minimumstimetal for den fagopdelte undervisning, samt at skoledagens længde i klokketimer fastsættes til 30 timer for 0.-3. kl., 33 timer for 4.-6. kl., samt 35 timer for 7.-9. kl. inkl. lektiehjælp og faglig fordybelse.

    2. Justering af tildelingen til skolerne, som konsekvens af den længere og mere varierede skoledag, samt ændring af lærernes arbejdstid fra august 2014 og regelforenklinger.
    Byrådet besluttede i budget 2013 at udvide skoledagen fra august 2013 og tilførte i den forbindelse området 7,6 mio kr. årligt. Gribskov Kommune har dermed et højt udgangspunkt for realiseringen af reformen sammenlignet med andre kommuner.
    Den længere skoledag skal derudover finansieres ved at anvende ressourcerne på skoleområdet anderledes end i dag, fx. ved, at lærerne tilbringer en større del af deres tid sammen med eleverne.

    En realisering af reformen skal dermed ses i sammenhæng med de nye arbejdstidsregler som betyder, at lærerne vil bruge en større del af arbejdstiden sammen med børnene, bl.a. på undervisning. Tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid skal i højere grad fastsættes af skolelederne i dialog med den enkelte lærer, bl.a. ud fra den enkelte lærers erfaring, konkrete opgaver og udfordringer samt skolens samlede undervisningsbehov.

    Der forventes i Gribskov Kommune en mindreudgift ifm. implementeringen af Folkeskolereformen. Mindreudgiften fremkommer i kraft af, at effektiviseringen i forbindelse med udvidelse af lærernes undervisningstid frigiver et større beløb end udgiften til de yderligere undervisningstimer.

    Samlet set vil den længere skoledag dermed kunne varetages af de lærere, der er ansat på skolerne i dag. Skolerne vil herudover få mulighed for at prioritere tilrettelæggelse af undervisningen, der styrker undervisningen og et mål om et højere fagligt niveau, f.eks. ved øget brug af holddeling.

    Udgift i 2014 Udgift i 2015 Udgift i 2016 Udgift i 2017
    Scenarie 1: Fastholdelse af tildeling til skolerne
    0
    0
    0
    0
    Alternativ: Reduktion af tildeling til skolerne
    kr -1.641.000
    kr -3.939.000
    kr -3.939.000
    kr -3.939.000
    Negative beløb er forventet mindreforbrug.

    I Scenarie 1 anvendes de forventede frigivne resurser fra udvidelsen af lærernes undervisningstid fuldt ud til at styrke undervisningen, eksempelvis svarende til at tilføre resurser til at have flere voksne til stede i undervisningen i størrelsesordenen op til fire timer pr. elev pr. år.

    Som alternativ kan de forventede frigivne resurser fra udvidelsen af lærernes undervisningstid i mindre grad anvendes til at styrke undervisningen. Eksempelvis svarende til at tilføre resurser til at have flere voksne til stede i undervisningen i størrelsesordenen op til to timer pr. elev pr. år samt reducere skolernes tildeling med i alt 3,9 mio. kr pr. år (helårseffekt), hvorved de 3,9 mio. kr pr. år frigives til andre formål.

    For begge scenarier gælder, at beregningen følger Kommunernes Landsforenings (KL) beregningsforudsætning om forøgelse af lærernes undervisningstid, samt for skoledagens længde og fordelingen af fagdelt og understøttende undervisning, som opstillet under beslutningspunkt A.

    Administrationen anbefaler at den nuværende tildeling til skoleområdet fastholdes, svarende til Scenarie 1, således at de forestående ændringer af lærernes arbejdstid muliggør, at den enkelte skole kan prioritere undervisningsaktiviteter, der styrker undervisningens kvalitet.

    Ændringer i FO
    I Aftale om kommunernes økonomi for 2014 forudsættes at ændringer i FO bidrager til finansieringen af den yderligere udvidelse af skoledagen.
    Den understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger og andre faggrupper.

    3. Fastsættelse af samarbejdstiden mellem lærere og pædagoger
    I forbindelse med Byrådets beslutning i budget 2013 om at udvide skoledagen fra august 2013, blev det ligeledes besluttet at reducere åbningstiden i FO med en time om dagen. Byrådet besluttede i den forbindelse, at fastholde budgettet for FO, så pædagogerne i højere grad kan deltage i undervisningen.
    Samarbejdstiden mellem skole og FO blev dermed udvidet fra 8,7 til 43,8 time pr. elev på 0.-3. klassetrin.

    Udgift i 2014 Udgift i 2015 Udgift i 2016 Udgift i 2017
    Scenarie 1: Fastholdelse af samarbejdstiden
    0
    0
    0
    0
    Alternativ: Halvering af samarbejdstiden
    kr -2.188.000
    kr -5.250.000
    kr -5.250.000
    kr -5.250.000
    Negative beløb er forventet mindreforbrug.

    Det er muligt at lade en del af samarbejdstiden indgå i finansieringen af den understøttende undervisning. Pædagogerne fra FO vil dermed kunne få ansvar for gennemførelsen af en del af den understøttende undervisning i tillæg til pædagogernes nuværende rolle i skolen.

    Administrationen anbefaler at fastholde samarbejdstiden på nuværende niveau.

    4. Justering af budget til FO som konsekvens af reduceret behov for åbningstid i FO for 4. og 5. klasse fra august 2014.
    Folkeskolereformen medfører en forlængelse af skoleugen for 4. og 5. klassetrin fra 30 ugentlige lektioner i indeværende skoleår til 33 ugentlige klokketimer fra august 2014. Dermed reduceres behovet for åbningstid i FO med 3 timer pr uge for 4. og 5. klassetrin.

    Udgift i 2014 Udgift i 2015 Udgift i 2016 Udgift i 2017
    Reduktion i åbningstid på 3 timer pr uge for 4. og 5. klassetrin
    kr -458.000
    kr -1.100.000
    kr -1.100.000
    kr -1.100.000

    Administrationen anbefaler, at åbningstiden i FO reduceres med 3 ugentlige timer for børn på 4. og 5. klassetrin og, at tildelingen til FO reduceres tilsvarende med 1,1 mio kr årligt fra august 2014

    5. Fastsættelse af takst for forældrebetaling i FO for 4. og 5. klassetrin
    En reduktion i åbningstiden i FO for 4. og 5. klassetrin fordrer en reduktion i forældrebetalingstaksten for disse klassetrin.
    KL anbefaler, at kommunerne ved udmøntning af Folkeskolereformen fastholder den andel, som forældrebetalingen udgør af de samlede driftsudgifter for FO.

    Udgift i 2014 Udgift i 2015 Udgift i 2016 Udgift i 2017
    Scenarie 1: Fastholdelse af forældrebetalingsandelen
    kr 292.000
    kr 701.000
    kr 701.000
    kr 701.000
    Alternativ: Halvering af takst for 4. og 5. klassetrin
    kr 958.000
    kr 2.300.000
    kr 2.300.000
    kr 2.300.000

    Administrationen anbefaler at følge KL´s anbefaling. Ved en reduktion i tildelingen til FO svarende til Scenarie 1 under beslutningspunkt 4, bør forældrebetalingstaksten for FO for 4. og 5. klassetrin reduceres fra 830 kr pr måned (i 11 måneder) i 2013 til 754 kr pr måned fra august 2014.

    En halvering af taksten for 4.-5. klasse vil give en takst på 415 kr. pr. måned (i 11 måneder).

    Kompetenceudvikling
    Folkeskolereformen medfører øgede udgifter til kompetenceudvikling af skoleledelser, lærere og pædagoger i skolen. Budget til denne indsats udgøres af en særlig pulje, der som en del af økonomiaftalen mellem staten og kommunerne, er reserveret til formålet.

    6. Fastsættelse af budget til kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere
    Folkeskolereformen indeholder et væsentligt kompetenceløft af ledere og medarbejdere i folkeskolen.
    Et væsentligt element er et nyt krav om, at alle lærere i 2020 som udgangspunkt skal have undervisningskompetence (liniefag eller tilsvarende) i de fag de underviser i. Kravet vil blive indskrevet i Folkeskoleloven og skal implementeres i perioden 2014-2018.
    En analyse af lærernes undervisningskompetence i indeværende skoleår er under udarbejdelse.

    Derudover sættes der fokus på kompetenceløft ift de andre områder, der er prioriteret og/eller målsat i reformen, f.eks. anvendelse af IT i undervisningen, klasseledelse, inklusion, dansk, matematik samt nye krav til skoleledelsens rolle.

    Der budgetteres med fuld udnyttelse af det statslige tilskud til kursusafgifter for medarbejdere samt med forløb svarende til seks årlige undervisningsdage for ledelserne.

    Udgift i 2014 Udgift i 2015 Udgift i 2016 Udgift i 2017
    Kompetenceudvikling, ledere og medarbejdere
    kr 1.781.000
    kr 3.855.000
    kr 3.855.000
    kr 2.074.000

    Administrationen anbefaler, at der afsættes budget til kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere som beskrevet herover. Engangsudgifter
    7. Justering af lokaler og udearealer til nye undervisningsformer

    Udgift i 2014 Udgift i 2015 Udgift i 2016 Udgift i 2017
    Lokaler og udearealer
    afventer
    afventer
    afventer
    afventer


    8. Pædagogisk og didaktisk udvikling, herunder de nye fag, fælles tilgang til læring og nye undervisningsformer

    Udgift i 2014 Udgift i 2015 Udgift i 2016 Udgift i 2017
    Pædagogisk og didaktisk udvikling
    afventer
    afventer
    afventer
    afventer

    Mulighederne for at afsætte budget til engangsudgifter ifm. implementering af Folkeskolereformen inden for rammen til skole og FO er bestemt af størrelsen på Gribskov Kommunes andel af det ekstraordinære løft i bloktilskud. Beløbet kendes endnu ikke. Budget til engangsudgifter vil blive færdiggjort og eftersendt udvalgsmedlemmerne, når administrationen modtager tal for det ekstraordinære løft i bloktilskud fra Indenrigsministeriet.


    Lovgrundlag
    Folkeskoleloven (LBK nr 521 af 27/05/2013 ) §40, stk. 2

    "Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskole" af 7. juni 2013, vedhæftet denne sagsfremstilling som bilag.


    Økonomi
    Ramme 335 Læring og Undervisning, delramme 33510 Skole og FO.


    Høring
    Ændring af administrationsgrundlag for FO kræver dialog med BUPL.


    Bilag
    Bilag 1: Aftaleteksten, Folkeskolereform 2013
    Børneudvalget har fået udleveret aftaleteksten på tryk på udvalgets møde den 18. juni 2013
    Byrådet vil få bilaget udleveret på tryk på temamøde den 16. september 2013.


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte
    1. at forpligte skolerne fra august 2014 til som minimum at følge det lovbestemte minimumstimetal for den fagopdelte undervisning, samt at fastsætte skoledagens længde i klokketimer til 30 timer for 0.-3. kl., 33 timer for 4.-6. kl., samt 35 timer for 7.-9. kl. inkl. lektiehjælp og faglig fordybelse.
    2. at fastholde tildelingen til skolerne og dermed tiltræde Scenarie 1.
    3. at fastholde samarbejdstiden mellem lærere og pædagoger og dermed tiltræde Scenarie 1.
    4. at reducere åbningstiden i FO fra august 2014 for elever på 4. og 5. klassetrin med 3 timer ugentlig og at reducere tildelingen til FO tilsvarende med 1,1 mio kr årligt (helårseffekt).
    5. at fastsætte forældrebetalingstaksten for FO for 4. og 5. klassetrin til 754 kr pr måned fra august 2014 og dermed tiltræde scenarie 1.
    6. at afsætte budget til kompetenceudvikling af ledere og medarbejderekr 1.781.000 i 2014, kr 3.855.000 i 2015, kr 3.855.000 i 2016 og kr 2.074.000 i 2017.
    7. at afsætte budget til justering af lokaler og udearealer.
    8. at afsætte budget til pædagogisk og didaktisk udvikling.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Børneudvalgets beslutning den 03-09-2013:
    Ad. 1 Anbefales.
    Ad. 2 Anbefales, at den eksisterende ramme fastholdes på området, at de tildelte bloktilskud tilføres rammen, samt at fordeling mellem de respektive indsatser forelægges Børneudvalget på ny i sammenhæng med sag om mål for folkeskolen.
    Ad 3 Anbefales.
    Ad 4. og 5. Anbefales udsat til nærmere afdækning i sammenhæng med sag om mål for folkeskolen, herunder FO.
    Ad 6. - 8. Anbefales, at den eksisterende ramme fastholdes på området, at de tildelte bloktilskud tilføres rammen, samt at fordeling mellem de respektive indsatser forelægges Børneudvalget på ny i sammenhæng med sag om mål for folkeskolen.

    Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer

    Økonomiudvalgets beslutning den 23-09-2013:
    Anbefalinger tiltrådt.

    Fravær: Børge Sørensen.


    Beslutning
    Økonomiudvalgets anbefalinger tiltrådt.

    Fravær: Klaus Nielsen. Brian Lyck Jørgensen deltog som stedfortræder.





    206. Retvisende budget på Børneudvalget i 2013 og frem
    00.30S00 - 2013/18967

    Sagsfremstilling
    Sagen forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i byrådet.

    På byrådets budgetseminar 18. april 2013 fremlagde Brøndum og Fliess deres analyse af budgettet på Børneudvalgets område. Analysen fokuserede på estimering af råderum og skulle sikre, at der fremover ikke forekommer større mere- eller mindreforbrug på Børneudvalgets område.

    Analysen tog udgangspunkt i regnskab 2012 og viste, at Børneudvalgets budget er teknisk overbudgetteret. Brøndum og Fliess kom samtidig med forslag til en tilpasning af budgettet for 2013 og frem. Den endelige estimering lød på en teknisk overbudgettering på 25 mio. kr. og opgaven for administrationen har været at komme med et forslag til at få tilpasset budettet. Administrationen er ikke endelig færdig med at placere budgetterne på de nye delrammer. Når det detaljerede budget er på plads på delrammeniveau vil det præcise niveau for den tekniske overbudgettering være kendt. I RS4 vil der blive lavet en opfølgning på dette og hvis der er behov for en regulering vil dette ske i RS4. De 25 mio. kr. foreslås lagt i budgetpuljen under Økonomiudvalget og forventes delvist anvendt til finansiering af underbudgettering på Arbejdsmarkedsudvalget.

    Dette punkt vedrører den politiske godkendelse af administrationens oplæg til et tilrettet budget for Børneudvalget, hvor den tekniske overbudgettering ikke længere er en del af Børneudvalgets budget. På Børneudvalgets møde den 18. juni 2013 har Børneudvalget godkendt ny rammeopdeling af udvalgets budget. Budgettets opbygning understøtter den nye organisering og en bedre økonomistyring. Økonomiudvalget og Byråd forventes at godkende de nye budgetrammer på deres møder hhv. 26. august og 2. september 2013.

    Administrationen har med udgangspunkt i ovenstående lavet RS3 hvor budgettet er tilpasset de nye rammer, og den tekniske overbudgettering er fjernet. RS3 behandles efterfølgende på dette møde.

    Budget tilpasningen for 2014 og frem indgår som en videre del af byrådets budgetproces.


    Lovgrundlag
    Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 885 af 29/08/2012, §40.


    Økonomi
    Bevillingsniveauer i Gribskov Kommune:

    Fagudvalg: Omplaceringer mellem delrammer indenfor samme ramme
    Økonomiudvalget/Byrådet: Omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger


    Bilag
    -


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Børneudvalget

    1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede omplaceringer mellem delrammer jf. nedenstående tabel


    Delramme

    Omplacering i kr.

    33410 Undersøgelse og socialfaglige indsatser

    -1.500.000

    33510 Skole/FO

    -3.500.000

    33520 Dagtilbud

    -11.000.000

    33530 SP

    -5.000.000

    33720 Puljer

    -4.000.000

    39050 Budgetpuljer

    25.000.000


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Børneudvalgets beslutning den 03-09-2013:
    1. Anbefales. Nyt Gribskov og Socialdemokratiet stemte for. Venstre tog forbehold.
    Venstre tager forbehold, fordi Venstre mener, at Børneudvalgets område kan have brug for en del af pengene.

    Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer

    Økonomiudvalgets beslutning den 23-09-2013:
    Børneudvalgets anbefaling tiltrådt.
    Venstre tager forbehold med begrundelsen, at Børneudvalgets område kan have brug for en del af pengene..

    Fravær: Børge Sørensen.


    Beslutning
    Tiltrådt

    Fravær: Klaus Nielsen. Brian Lyck Jørgensen deltog som stedfortræder.






    207. RS3 2013
    00.32Ø00 - 2013/17281

    Sagsfremstilling
    Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for resultatrapportering, kaldet resultatstatus (RS).

    Formålet med resultatstatus er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, hvordan det går i den enkelte resultatansvarlige enhed/område i Gribskov Kommune. Resultatstatus formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

    Fra og med 2013 udarbejdes 4 årlige resultatstatus på følgende tidspunkter:

    1. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i februar (lille)
    2. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i maj (stor)
    3. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i september (lille)
    4. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i november (stor)

    Resultatstatus markeret med (lille) indeholder primært en økonomiopfølgning, mens Resultatstatus markeret med (stor) tillige indeholder en opfølgning på en række andre parametre.

    Denne tredje resultatstatus er en "lille" resultatstatus, dvs. det primært er en opfølgning på økonomien.

    Denne resultatstatus er den sidste før budgetvedtagelsen, derfor skal der ved resultatopfølgningen også vurderes, om der er forhold, der kan tænkes videreført ind i 2014-2017.

    Samlet overblik

    Der forventes på nuværende tidspunkt et merforbrug på Ordinær drift i niveau 3,4 mio. kr.

    Der forventes et merudgifter på DTO, BØR, SSU og ARB på tilsammen 19,8 mio. kr., omvendt forventes mindreudgifter på KIU og ØU på tilsammen 16,4 mio. kr. I tabellen herunder fremgår resultaterne for de enkelte udvalg.

    Det er i denne RS forudsat, at der sker en delvis anvendelse af puljerne i 2013, der vil ved RS4 2013 ske en tæt opfølgning af budgetpuljerne.

    Herudover viser denne RS merudgifter på finansiering på 5,5 mio. kr. og mindreudgifter på Ordinær anlæg, Byudvikling og Forsyningsområdet med hhv. 27,8 mio. kr., 1,4 mio. kr. og 6,6 mio. kr.

















    Det tekniske område
    Den samlede vurdering for 2013 viser, at der er et merforbrug på 0,7 mio. kr. Dette merforbrug dækkes af overførslen fra 2012 på 1,0 mio. kr. (overførsler fra tidligere år er ikke med i tabellen herover).

    Herunder angives bemærkninger til tabellen:
    • Ramme 310 Veje - der er overført 1,0 mio. kr. fra regnskab 2012, til belysningsområdet. Overførslen anvendes til dækning af belysningsudgiften til Dong samt til gennemførelse af projektet vedrørende overdragelse af belysningsudgiften til de private veje.
    • Ramme 320 Plan og Byg - der er givet en tillægsbevilling på ØU d. 27.06.2013 til scanning af byggesagsarkiv på 3,0 mio. kr.

    Omplaceringer og tillægsbevillinger

    Der søges omplaceret 4.000. kr. fra delramme 32001 Plan og Byg til delramme 38050 under Kultur- og Idrætsudvalget til medfinansiering af projektet Natur i bevægelse i 2013, 2014 og 2015.


    Børneudvalget
    Som beskrevet i RS2 blev der på byrådets budgetseminar d. 18. april 2013 forelagt et bud på den tekniske overbudgettering på Børneudvalgets område i størrelsesorden 25-28 mio. kr. Denne tekniske overbudgettering på 25,0 mio. kr. er nu fjernet i budgettet, jf punkt på samme møde, og RS3 er således lavet ud fra dette nye budgetgrundlag.

    Arbejdet med at få budgettet på plads i detaljer på de nye rammer og delrammer er stadig i gang og derfor er økonomiopfølgningen lavet på rammeniveau. Der vil ved RS4 kunne være forskydninger mellem delrammerne, ligesom det totale resultat kan være tilrettet.

    I alt forventes et merforbrug på 3,3 mio. kr. på Børneudvalgets område. Dette skyldes dels et forventet merforbrug på ramme 334 Undersøgelse og Socialfaglig indsats på 7,0 mio. kr. og et forventet merforbrug 2,4 mio. kr. på ejendomsudgifterne.
    Hvis vi ser på udvalgets område ekskl. ejendomsudgifter forventes der et merforbrug på 0,8 mio. kr. Hertil kommer de indstillede budgetændringer på -0,2 mio. kr. og DUT korrektioner i 2013 på 1,2 mio. kr. Resultatet ekskl. ejendomsudgifter forventes at blive et mindreforbrug på 0,1 mio. kr.

    På ramme 334 Undersøgelse og Socialfaglig indsats forventes merudgifterne at stige yderligere, da både antal og gennemsnitspriser er stigende hvad angår anbringelser. Der er kendskab til nye sager, som er meget dyre. Den stigende bevågenhed gør at der opdages flere børn og familier der har brug for hjælp. Det ligger i tråd med strategien om at sætte ind tidligere, men det betyder at udgifterne i nogen tilfælde stiger her og nu. Der er stort fokus på udviklingen og der følges op på dette i RS4.

    På ramme 338 Ejendomsudgifter BØR er det forventede resultat gået fra forventet mindreudgift på 2,2 mio.kr. i RS2 til en merudgift på 2,4 mio. kr. Dette skyldes hovedsagligt merudgifter til forsyning, da årets første måneder var koldere end forudsat i budgettet. Derudover skal det bemærkes at drift i første halvår af Nordstjerneskolen Skovgårdsvej ikke er budgetteret. Det forventes at merudgifterne dækkes af mindreforbrug på andre ejendomsrammer i kommunen.

    De indstillede budgetændringer forklares herunder:

    Omplaceringer:
    Arbejdet med svømmeundervisning overgår til Kultur- og Idrætsudvalget og budgettet foreslås flyttet fra delramme 33510 Skole/FO til 38050 Idræt. I 2013 flyttes 167.000 kr. svarende til 5/12 dele af det afsatte budget. Fra 2014 og frem flyttes hele budgettet på 400.000 kr.

    Økonomiudvalget har på deres møde d. 27. juni 2013, punkt 193 besluttet at finansieringen af projektet "Natur der bevæger" skal findes via overførsler mellem flere udvalg. Børneudvalget skal finansiere 65.000 kr. til projektet i hvert af årene 2013, 2014 og 2015. Det foreslås at finansiere det fra delramme 33520 Dagtilbud.

    Tillægsbevillinger
    Beskyttelse af børn og unge mod overgreb, 164.000 kr. i 2013 og 437.000 kr. fra 2014 og frem. Finansieringsmodellen for Børnehusene er kun overordnet beskrevet i høringsudgaven af lovforslaget. Der lægges op til en finansieringsmodel, der består af delvis takstfinansiering og delvis objektiv finansiering. Alle kommuner er forpligtet til at benytte det Børnehus, som kommunen i regionen er tilknyttet, i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse, når et barn eller en ung har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom. Beløbet foreslås budgetlagt på delramme 33410 Undersøgelse og socialfaglig indsats. Beløbet fra 2014 og frem indgår i budgetproces 2014-2017.

    Ungepakken II, 1.062.000 kr. i 2013. Finansieringen af den såkaldte Ungepakke II var oprindeligt tidsbegrænset til udgangen af 2012, men blev ved forhandlingerne om finansloven for 2013 forlænget til udgangen af 2013. Ungepakke II omfatter en række tiltag af primært vejledningsmæssig karakter i UU-centrene, fx vurdering af uddannelsesparathed og pligt til uddannelse for de 15-17 årige. Beløbet foreslås budgetlagt på ramme 33330 Unge og Uddannelse.


    Social- og Sundhedsudvalget
    Som det fremgår af oversigten forventes der i RS 3 et samlet merforbrug på 8,1 mio. kr., hvilket er en stigning på 5,3 mio. kr. i forhold til RS 2, hvor det forventede merforbrug for året lød på 2,8 mio. kr.

    Tilsyns-, drifts- og myndighedsrammen (administrationsrammen) tegner sig for et mindreforbrug på 1,8 mio. kr., hvilket er et fald i det forventede forbrug på rammen på 2,1 mio. kr. i forhold til RS 2, hvor der blev forventet et merforbrug på 0,3 mio. kr. Årsagen til mindreforbruget er først og fremmest vakante stillinger, som er fastholdt vakante i lyset af udviklingen af økonomien i øvrigt.

    Det forventede merforbrug på sundhedsrammen er steget fra 1,4 mio. kr. til 4,2 mio. kr. Forværringen i forhold til RS 2 kan primært henføres til hjælpemiddelbudgettet, hvor der forventes et samlet merforbrug på 3,1 mio. kr. i forhold til forventningen ved RS 2. Årsagen til forværringen er blandt andet et større forbrug til kropsbårne hjælpemidler, at mindreforbruget til genbrugshjælpemidler ikke bliver lige så stort som forventet ved RS 2 samt flere udgifter til handicapbiler.

    socialrammen er det forventede mindreforbrug faldet fra 3,6 mio. kr. til 2,5 mio. kr. Ændringen kan dels tilskrives handicaprammen, der har bevæget sig fra et mindreforbrug på 2,0 mio. kr. til et merforbrug på 1,6 mio. kr., hvilket skyldes at 3,6 mio. kr. af budgettet på handicapområdet er flyttet til sundhedsrammen, jf. indstilling vedr RS 2, og dels at forsørgelse og boligstøtteområdet fra RS 2 til RS 3 har bevæget sig fra balance (0) til mindreforbrug på 2,5 mio. kr.

    Ved RS 2 var det vurderingen, at der for hele året ville tegne sig et merforbrug på virksomhedsrammen på 4,5 mio. kr., som i sin helhed kunne tilskrives underskud på driften på PlejeGribskov. Den nye vurdering i forhold til RS 3 er desværre forsinket i forhold til den aktuelle rapporttering. Foreløbige resultater tyder dog på, at PlejeGribskovs driftsunderskud vil stige og er her lagt ind med 7 mio. kr. men kan ende på sidste års niveau, som var 9,7 mio. kr.

    Endelig er det rapporterede merforbrug vedr ejendomsrammen steget med ca. 1 mio. kr. fra RS 2 til RS 3. Stigningen tilskrives højere forbrugsudgifter i forhold til 2012.

    Omplaceringer:
    Der søges omplaceret 85.000 kr. fra delramme 34102 Hjælpemidler til delramme 38050 under Kultur- og Idrætsudvalget til medfinansiering af projektet Natur i bevægelse i 2013, 2014 og 2015.

    Tillægsbevillinger:
    Det indstilles, at sundhedsrammen reduceres med 4.441.000 kr. Reduktionen vedrører hjælpemiddelområdet, som er reduceret, fordi lovgivningen vedrørende høreapparater er ændret således, at hele ansvaret og dermed også afholdelsen af alle udgifter er overgået til regionerne den 1. januar 2013. Reduktionen svarer til det afsatte budget til høreapparater reduceret med de udgifter der er afholdt i 2013 vedr. høreapparater bevilget i 2012.


    Arbejdsmarkedsudvalget
    Samlet for hele Arbejdsmarkedsudvalget forventes foreløbigt et merforbrug på 4,7 til 7,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. I forbindelse med Resultatstatus 2 (RS2) var der et forventet merforbrug for hele fagudvalgets budget på 18,0 - 22,0 mio. kr. Forskellen skyldes primært, at kommunens revision i mellem tiden har revideret regnskab 2012, hvor der blev konstateret manglende hjemtagelse af statsrefusioner for i alt 12,3 mio. kr.

    Desuden er der sket en udvikling i det resterende beskæftigelsesområde, hvilket summer til en reduktion i det forventede merforbrug fra 18,0 - 22,0 mio. kr. ved RS2 til 17,0 - 20,0 mio. kr. ved denne resultatstatus.

    Det skal bemærkes, at berigtigelsen på Beskæftigelsesområdet skaber en bedre økonomi alene i 2013. Den økonomiske udfordring for 2014 og frem forventes fortsat at være 17,0 - 22,0 mio. kr.

    Center for Arbejdsmarked har - som beskrevet ved tidligere resultatstatus´er - sat massivt ind med en række indsatser for at reducere merforbruget i 2013, så det lander i den "nedre" ende af prognosen. Dette vil kræve et fortsat samarbejde om fælles borgere med dels Center for Social og Sundhed og dels Center for Børn og Unge. Desuden pågår intenst arbejde i Center for Arbejdsmarked på udmøntning af besparelser og indsatser fra vedtagelsen af budget 2013.

    Forudsætninger
    Administrationens konklusioner i forhold til nødvendige indsatser og mer-/mindreforbrug er baseret på nogle forudsætninger. Konklusionerne i administrationens vurdering af indsatser og mer-/mindreforbrug er under forudsætning af:
    • at budget omplaceres fra andre fagudvalg til Arbejdsmarkedsudvalget grundet tidligere reduktion i administrationsbudgettet samt betaling af ferie mv. i forbindelse med overdragelse af medarbejdere til Udbetaling Danmark. I modsat fald skal prognoser for regnskabsresultat 2013 skrives op med kr. 1,4 mio.
    • at budget omplaceres fra anlægsrammen under Arbejdsmarkedsudvalget til administrationsrammen. I modsat fald skal prognoser for regnskabsresultat 2013 skrives op med kr. 1,0 mio.

    Resume af årsager
    De primære årsager til merforbruget skyldes en stigende tilgang på kontanthjælp (5,3 - 6,2 mio. kr.) samt en udeblivelse af et fald i antallet af A-dagpengemodtagere (10,7 - 12,5 mio. kr.) som resultat af afkortningen af dagpengeperioden. Stigningen på kontanthjælp i Gribskov Kommune adskiller sig ikke fra de sammenlignelige kommuner.

    Desuden ses større merforbrug på ledighedsydelse (3,7 - 4,3 mio.kr.) og de kommunale aktiveringsudgifter (5,9 - 6,9 mio. kr.).

    Ud over ovenstående beskrevene merforbrug, er der i øjeblikket ansat 35 personer i seniorjob i Gribskov Kommune svarende til 26 helårspersoner (pr. 1. august). Antallet af seniorjobbere forventes at stige til ca. 30 helårspersoner. Der forventes dermed på nuværende tidspunkt en samlet nettoudgift til seniorjob på 5,0 - 6,0 mio. kr. som forventes dækket af mindreforbrug på det samlede kommunale budget.


    Kultur- og Idrætsudvalget
    Totalt set forventes der et mindreforbrug på Kultur- og Idrætsudvalgets budget, som primært en skyldes en merindtægt på lejeindtægt og depositum for produktionsskolen på 0,9 mio. kr. samt et merforbrug på idrætrammen på 0,4 mio. kr. som er underskudsdækning til Helsingebadet.

    Der flyttes 0,2 mio. kr. i 2013 fra skolebudgettet til idrætsbudgettet, da svømmehallen fremover varetager skolesvømmeundervisningen. I 2014 og fremover er beløbet 0,4 mio. kr. Derudover lægges der 0,04 mio. kr. i kassen som er for meget tildelt budget i forbindelse med harmonisering af ejendomsskatter samt tilføres 0,2 mio. kr. i hvert af årene 2013, 2014 og 2015. som følge af ØU's beslutning om at projektet Naturen der Bevæger forankres i Kultur- og Idrætsudvalget. Derudover er der en række mindre afvigelser.

    Det skal dog nævnes, at der på nuværende tidspunkt er en vis usikkerhed om svømmehallen kan overholde deres budget. I opstartsfasen har der været en del ekstra udgifter til rengøringsmateriel, ekstra rengøring, skohylder, udfordringer med billetautomat og indgangsmølle samt diverse opstartsvanskeligheder. Indtægterne tegner til at blive væsentlig større end budgetlagt, men det kræver at besøgstallet fortsætter på nuværende niveau og kan således være med til at dække opstartsudgifterne. I RS4 har vi et mere kvalificeret billede af svømmehallens forventet regnskab for 2013.

    Omplaceringer:
    Arbejdet med svømmeundervisning overgår til Kultur- og Idrætsudvalget og budgettet foreslås flyttet fra delramme 33510 Skole/FO til 38050 Idræt. I 2013 flyttes 167.000 kr. svarende til 5/12 dele af det afsatte budget. Fra 2014 og frem flyttes hele budgettet på 400.000 kr.

    Økonomiudvalget har på deres møde d. 27. juni 2013, punkt 193 besluttet at finansieringen af projektet "Natur der bevæger" skal findes via overførsler mellem flere udvalg. Hele budgettet på 160.000 kr. skal ligge i Kultur- og Idrætsudvalget, af dette beløb skal udvalget selv finansiere 6.000 kr. projektet løber i årene 2013, 2014 og 2015.

    Tillægsbevillinger:
    Det foreslås at 41.000 kr., der er tildelt for meget i harmonisering af ejendomsskatterne, lægges i kassen.


    Økonomiudvalget
    Samlet for Økonomiudvalgets driftsrammer forventes et mindreforbrug i 2013 på 16,2 mio. kr.

    De væsentligste afvigelser på rammerne vil blive præsenteret i det følgende.

    Politiske udvalg og administration
    Der forventes et samlet mindreforbrug på 13,3 mio. kr. i 2013, som fortrinsvis vedrører mindreforbrug på lønsum i centrene under ØU, resultatlønspuljer, risikostyring og budgetpuljer samt merforbrug til afholdelse af kommunal- og regionsvalg og forbrug af overførsler fra 2012, der ikke er indlagt i korrigeret budget 2013 i oversigterne.
    Områderne vil blive fuldt op i RS4 2013.

    Ejendomme ØU
    På ejendomme under ØU er der et forventet mindreforbrug på 3,4 mio. kr., der dækker over et mindreforbrug på Puljer og ESCO, hvor der forventes et lavere renteniveau end budgetteret.

    IT området
    I 2013 forventes markante udgifter til følgende områder:
    • Overgang til nyt serversystem
    • Fornyelse af nyt telefonsystem
    • Øgede udgifter til arkivering og aflevering af systemer til statens arkiver og lokalhistorisk arkiv
    Disse større udgifter forventes at kunne afholdes indenfor budgettet på området.

    Budgetpuljer
    Af de omdisponerede budgetmidler på 25,0 mio. fra Børneudvalget forventes 21,0 mio. kr. anvendt til finansiering af underbudgettering på Arbejdsmarkedsområdet.

    Af det resterende budget på den strategiske investeringspulje og robusthedspuljen på 12,0 mio. kr. forventes 7,0 mio. kr. udmøntet i 2013.

    Ved RS4 2013 vil der ske en tæt opfølgning af budgetpuljerne.


    Finansiering
    Der forventes en samlet merudgift på 5,5 mio. kr. der væsentligst skyldes at ØU tidligere har besluttet ikke at optage et budgetteret lån på 2,0 mio. kr., kommunen får en midtvejsregulering på 2,7 mio. kr. (over det budgetterede), og endelig er der en række korrektioner på renteområdet med en samlet virkning på 0,7 mio. kr.

    Der er i denne opgørelse indarbejdet konsekvenserne af tillægsbevilling på 40,3 mio. kr. til indfrielse af lån til Gribvand.

    400 Indtægter
    Der bliver en midtvejsregulering på 8,4 mio. kr. (reduktion i kommunens bloktilskud), heraf vedrører 7,8 mio. kr. beskæftigelsesordningen, mens resten stammer fra lovændringer og andre ændrede forudsætninger for kommunernes økonomi.

    Der er i det vedtagne budget og i RS2 allerede indarbejdet udgifter til midtvejsreguleringen, hvorfor der kun forventes en merudgift på 2,7 mio. kr.

    401 Renter
    40110 Renter af likvide aktiver
    Den gennemsnitlige likviditet i 2013 er estimeret til 220 mio. kr., heraf udgør obligationsbeholdningen ca. 285 mio. kr. Det gennemsnitlige træk i banken udgør derfor ca. 65 mio. kr. Der er forudsat en rente på 2,0% for 2013 af obligationsbeholdning, og en rente på 0,1% af trækket i banken.
    Det er besluttet at anvende den større likviditet end forudset, til afvikling af gæld til Gribvand på 40,3 mio. kr.

    40120 Renter af lån til tilbagebetaling af ejendomsskatter
    I vedtaget budget var forudsat en rente på 2,5% af et udestående på 330 mio. kr. Den faktiske rente, udmeldt af IM, bliver i 2013 2,23%.
    Udlånet udgør medio året 310 mio. kr., et fald på 8 mio. kr. siden RS 2. Forudsættes udlånet uændret resten af året kan renteindtægten beregnes til 6,9 mio. kr., det betyder en mindreindtægt på 1,4 mio. kr.

    40130 Diverse renteudgifter og -indtægter
    Ifm indfrielse af restgæld på 40,3 mio. kr. til Gribvand skal der ske en forholdsmæssig betaling af renter, som er påløbet siden det ordinære afdrag for 2013 blev afholdt. Disse udgør 0,6 mio. kr.

    40140 Diverse renteudgifter og -indtægter
    Gribskov Kommune opkræver garantiprovision af Gribvand. Da størrelsen af det garanterede lån er steget, vil provisionen stige proportionalt, og indtægten fra garantiprovisionen vil for 2013 udgøre -1,0 mio. kr., det er en stigning på -0,5 mio. kr. i forhold til budgettet.

    Kurstab udgør medio april 0,9 mio. kr. Danske Capital oplyser, at der i 2013 vil blive tale om større kurstab end normalt (såkaldt ”Strukturelle kurstab”). Dette skyldes de meget store rentefald i de sidste par år. Disse har medført kursstigninger på obligationsbeholdningen, således at de fleste obligationer har en kurs på over 100. Der vil derfor ”automatisk” opstå kurstab ved udtrækning, idet udtrækningen altid sker til kurs pari. Hverken kursgevinst/-tab budgetteres.

    402 Lånoptagelse
    Gribskov Kommune modtog i 2012 en lånedispensation vedr. 2013 på 2,0 mio. kr., og denne indtægt blev indarbejdet i budget 2013. Efterfølgende har ØU på møde den 04.03.2013 besluttet, at kommunen ikke skal gøre brug af lånedispensationen, og i forhold til budgettet vil der derfor opstå en mindreindtægt 2,0 mio. kr.

    403 Finansielle ændringer
    40310 Afdrag på lån
    Det er besluttet at anvende den større likviditet end forudset, til afvikling at gæld til Gribvand på 40,3 mio. kr.


    Anlæg
    Anlægsrammen inkl. overførsler fra 2012 forventes at have et mindreforbrug på 27,8 mio. kr. Mindreforbruget skyldes hovedsagligt:
    • Anlægsprojektet vedr. Trafikforhold i Helsinge på 15,0 mio. kr. Anlægsprojektet afventer endelig afklaring, hvilket gør, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at vurdere om alle midlerne anvendes i 2013. Det forventede forbrug er derfor sat til 3,0 kr.
    • Af de overførte ikke disponerede midler fra 2012 er 3,1 mio. kr. endnu ikke er disponeret. Det forventede forbrug er derfor sat til 0 kr.
    • En række anlægsprojekter der ikke forventer at anvende hele budgettet i 2013, men vil gå ind i 2014. Det forventes, at der vil overføres 8,4 mio. kr. til 2014.

    Hovedparten af afvigelserne skyldes uafklarede forhold samt at en række anlægsprojekter udskydes til 2014. Restbudgetterne vil derfor senere blive ansøgt overført til næste år. Der søges derfor ikke om tillægsbevillinger på nuværende tidspunkt.

    Derudover søges der om frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb på anlægsrammen vedr. følgende projekter:
    • 1,5 mio. kr. vedr. brorenovering
    • 10,0 mio. kr. vedr. renovering af vejkapital
    • 1,0 mio. kr. vedr. energi- og CTS optimering
    • 3,1 mio. kr. vedr. kunstgræsbane i Græsted
    • 0,285 mio. kr. vedr. anlæg til målrettede infrastrukturanlæg.
    • 0,5 mio. kr. til anlægsprojekt Græsted (se yderligere nedenfor)
    • 0,5 mio. kr. vedr. cykelsti mellem Blistrup og Smidstrup (se yderligere nedenfor).

    I budgetaftalen for 2013-2016 er der afsat samlet 4,0 mio. kr. på anlægsrammen til strategiske investeringer i Græsted fordelt med 0,5 mio. kr. i 2013 og 3,5 mio. kr. i 2014. Der søges om frigivelse af de 0,5 mio. kr. i 2013 til formulering af program for udvikling af Græsted by, der vil danne grundlag for beslutning om hvordan de strategiske anlægsinvesteringer skal prioriteres samt gennemførsel/opstart på enkelte konkrete tiltag.

    I forlængelse af Gribskov Kommunes udarbejdelse af stiplan for trafikstier i 2009, er der løbende arbejdet med implementering af planen. I forbindelse med budget 2013 blev det besluttet at næste etape af planen skal være cykelsti mellem Blistrup og Smidstrup. Byrådet afsatte 0,5 mio. kr. i anlægsbudgettet for 2013 til opstart af anlægsprojektet med rådgivning og projektering, der nu søges frigivet.

    Omplaceringer
    Det foreslås, at der overføres 10.000 kr. fra Ny Helsinge Skole til at dække merforbruget på Svømmebadet, da disse projekter skal ses under ét.

    Derudover aflægges der anlægsregnskab på Handicapforhold på rådhuset og Fabianhus - køb af ejendom, hvor en del af mindreforbruget på Fabianhus - køb af ejendom foreslås overført til at dække merforbruget på Handicapforhold på rådhuset og resten til de ikke disponerede midler under anlægsrammen.


    Byudvikling
    For Byudviklingsrammen under ét er der et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. ift budget.

    Delramme 39810 Drift:
    Der forventes et merforbrug på 161.000 kr. ift. det korrigede budget.

    Delramme 39820 Renter og afdrag:
    Der forventes et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. ift. det korrigerede budget. Baggrunden herfor er, at den faktiske rente i 2013 har været væsentligt lavere end den i budgettet forudsatte.

    Delramme 39830 Køb og Salg:

    For bedre styrring af Byudviklingsområdet er der oprettet en selvstændig delramme til Køb og Salg. Dette er gjort for at adskille denne del fra de alm. driftsudgifter/ -indtægter på Byudvikling.

    Der er ikke noget egenligt budget på delrammen, idet køb og salg ikke budgetteres, da udgifter til køb skal dækkes af salg i året. Det anførte ”Korrigerede budget 2013” skyldes derfor overførsler fra 2012 vedr. køb/salg som ikke blev gennemført i 2012, men som er forudsat gennemført i 2013, samt budgetteret udgift til indfrielse af lån, Aktivitetshus 4,2 mio. kr., budgetteret indtægt 2,8 mio. kr. salg af Skovsmindeparken, samt bevilling til køb af arealer.

    Ved RS 3 er forventningen, at udgifter og indtægter ved køb og salg vil balancere ift. det korrigerede budget.

    Følgende ejendomme er købt/forventes købt: Østergade 20, Gill., Esbønderupvej 38 samt areal i Græsted. Følgende ejendomme er solgt/forventes solgt: Langdraget 415, Industrigrund, Gilleleje, delareal Bavneager 100, Gilleleje, Gillelejevej 20 A og B, Villingerødvej 34, Askelundsvej 28A, Skovgårdsvej 17 og Skovsmindeparken.

    Generelt
    Jf. regnskab 2012 er der et akkumuleret træk på Byudviklingspuljen 27,3 mio. kr., som følge af tidligere års underskud.


    Forsyningsvirksomheder
    Drift
    På forsyningsområdet forventes der en merindtægt i 2013 for afregningen af scannede containere på 4,8 mio. kr. Dette skyldes, at der er et efterslæb for afregningen af både 2011 og 2012 som tidligere orienteret om.

    Der er fortsat en mindre usikkerhed på indtægter vedrørende erhvervsområdet, idet det er Vestforbrænding, der administrerer ordningen og indtægterne kommer forskudt af årene.

    Anlæg
    I 2013 forventes et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. excl. overførsler. Der igangsættes det planlagte anlæg, som skal sikre bæredygtige genbrugsstationer til 4,0 mio.kr. samt anlægsprojektet fra 2012 vedr. implementering af af biosortering afsluttes. Det andet anlægsprojekt der indgår i investeringsplanen, som vedrører nedsænkning af containere til tunge fraktioner, vurderes på nuværende tidspunkt til først at blive igangsat i 2014.

    Der søges om frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb på 4.0 mio. kr. til bæredygtige genbrugsstationer.


    Lovgrundlag
    Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 885 af 29/08/2012, §40.


    Økonomi
    Bevillingsniveauer i Gribskov Kommune:

    Fagudvalg: Omplaceringer mellem delrammer indenfor samme ramme

    ØU/BY: Omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger


    Bilag
    Anlæg
    Tillægsbevillinger og omplaceringer
    Finansielle rammer
    Byudvikling

    Bilag lagt på sagen 18.09.13:
    ØU: Anlægsregnskab på projektet Fabianhus - køb af ejendom (23.09.13)
    ØU: Anlægsregnskab på projektet Handicapforhold Rådhuset (23.09.13)


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller, at
    1. anbefale Økonomiudvalget (ØU) at anbefale Byrådet (BY) at godkende resultatstatus
    2. anbefale ØU at anbefale BY at godkende omplaceringer mellem rammer jf. tabel
      Ramme
      Omplace- ringer i kr.
      320 Plan og Byg
      -4.000
      335 Læring og undervisning
      -232.000
      342 Sundhed
      -85.000
      339 Anlæg, Børneudvalget
      -10.000
      380 Kultur- og Idrætsudvalget
      321.000
      389 Anlæg, Kultur- og Idrætsudvalget
      10.000
    3. anbefale ØU at anbefale BY at godkende de foreslåede tillægsbevillinger jf. tabel.
      Ramme
      Tillægsbe- villinger i kr.
      333 Unge og Uddannelse
      1.062.000
      334 Undersøgelser og socialfaglig indsats
      164.000
      380 Kultur- og Idrætsudvalget
      -41.000
      341 Sundhed
      -4.441.000
    4. at anbefale ØU at anbefale BY at godkende frigivelsen af følgende rådighedsbeløb
      Ramme og anlæg
      Beløb i kroner
      319 Brorenovering
      1.500.000
      319 Renovering af vejkapital
      10.000.000
      399 Energi- og CTS optimering
      1.000.000
      389 Kunstgræsbane i Græsted
      3.100.000
      319 Anlæg til målrettede infrastrukturanlæg
      285.000
      399 Anlægsprojekt Græsted
      500.000
      319 Cykelsti mellem Blistrup og Smidstrup
      500.000
      316 Bæredygtige genbrugsstationer.
      4.000.000


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Økonomiudvalgets beslutning den 23-09-2013:
    1.-4. Anbefalinger tiltrådt.
    Venstre tager forbehold jf. pkt. 237 Retvisende budget på Børneudvalget i 2013 og frem.

    Fravær: Børge Sørensen.


    Beslutning
    Pkt. 1.-4. Tiltrådt

    Fravær: Klaus Nielsen. Brian Lyck Jørgensen deltog som stedfortræder.





    208. 2. behandling af budget 2014-2017
    00.30S00 - 2013/10577

    Sagsfremstilling
    Sagen forelægges for Økonomiudvalget som foretager 2. behandling af budget 2014-2017, samt indstilling til byrådets 2. behandling d. 7. oktober 2013.

    Økonomiudvalget havde den 26. august 2013 1. behandling af budget 2014 med overslagsår på deres møde. Byrådet havde 1. behandling på deres møde d. 2. september 2013.

    Der er ikke siden 1. behandlingen indgået budgetaftaler, og budgetbehandlingen tager derfor udgangspunkt i bilag 1-10, der er fremsendt til byrådets 1. behandling.

    Hvis der indgås budgetaftaler efter udsendelse af denne dagsorden og inden 2. behandlingen, vil disse blive eftersendt.

    Til 2. behandlingen af budget 2014-2017 foreligger udover bilag 1-10 fra 1. behandlingen, forslag til kirkeskatter og takster, et notat med beskrivelse og beregning af selvbudgettering vs. statsgaranti af udskrivningsgrundlag og tilskud/udligning samt høringssvar.

    Fagudvalgenes behandling af Økonomiudvalgets 1. behandling
    Fagudvalgene har på deres møder i september behandlet Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2014-2017, samt forslag til takster. Den administrative indstilling til fagudvalgenes budgetbehandlinger var, at de tog udgangspunkt i administrationens forslag til budget i balance. På Teknisk Udvalg var der forslag til ændringer på forsyningsområdet som også har betydning for taksterne, se afsnit om takster. Derudover har fagudvalgenes behandling ikke givet anledning til yderligere. I tabellen herunder ses fagudvalgenes anbefalinger.

    Udvalg Mødedato Beslutning
    Børneudvalget 3. september Indstillinger tiltrådt
    Arbejdsmarkedsudvalget 4. september Indstillinger tiltrådt
    Plan- og Miljøudvalget 4. september Indstillinger tiltrådt.
    Venstre stillede forslag om at man i 2014 fritager nybyggeri på ubeboede grunde af enfamiliehuse for byggesagsgebyr
    Kultur- og Idrætsudvalget 10. september Indstillinger tiltrådt
    Teknisk Udvalg 11. september Indstillinger tiltrådt
    Social og Sundhedsudvalget 11. September Indstillinger tiltrådt

    Økonomiudvalget behandler punktet på mødet d. 23. september umiddelbart før behandlingen af dette punkt.

    Takster
    Takstforslaget fremgår af bilag 11 og tager udgangspunkt i Økonomiudvalgets 1. behandling på nær på forsyningsområdet. Her er taksterne korrigerede jævnfør den indstilling, der ligger fra Teknisk Udvalg som medfører en hurtigere tilbagebetaling af gælden til forsyningsområdet. Med hensyn til de øvrige takster skal der gøres opmærksom på, at ved budgetændringer på de takstdækkede områder, vil der skulle ske konsekvensrettelser af taksterne.

    Selvbudgettering vs. statsgaranti
    Der er foretaget en beregning af konsekvenserne af selvbudgettering vs. statsgaranti for Gribskov Kommune. Udskrivningsgrundlaget er beregnet af KL mens folketallet er fra kommunens befolkningsprognose.

    Beregningen viser, at selvbudgettering giver en merindtægt på 13,3 mio. kr. i forhold til statsgarantien.

    Det er KL´s vurdering, at der specielt i år er store usikkerhedsfaktorer i forudsætningerne bag selvbudgetterings-beregningen. Dette er nærmere beskrevet i bilag 12.

    På baggrund af rådgivning fra KL og på grund af den store usikkerhed i forudsætningerne, anbefaler administrationen valg af statsgaranti.

    Kirkeskat
    Frederiksværk Provstiudvalg skriver, at de "har haft budgetmøde vedr. ligningsbeløb for 2014. Provstiudvalget har nedsat ligningsbeløbet med kr. 1.000.000 og har lagt et budget, hvor der er plads til små stigninger i de kommende år, hvorfor Provstiudvalget beder om at få nedsat kirkeskatten med 0,02 %, fra 0,94% til 0,92%."

    Kirken forventes ultimo 2013 at have et tilgodehavende på 1,0 mio. kr. Med det budget, kirken har lagt for 2014, vil dette tilgodehavende stige med yderligere 0,5 mio. kr. - selvom kirkeskatten sænkes til 0,92%. Forslag til kirkeskat fremgår af bilag 13.

    Administrationen kan på den baggrund anbefale at følge indstillingen fra Provstiudvalget og sænke kirkeskatten i 2014.

    Høringssvar til budget 2014-2017
    Den 28. august 2013 blev der afholdt dialogmøde med interessenter for alle udvalg. Efterfølgende har der været en skriftlig høringsperiode fra 28. august til 13. september. I bilag 14 er der en oversigt over de modtagne høringssvar, samt de enkelte høringssvar. I oversigten er kort opridset hvad høringssvarene vedrører.

    Høringssvar fra Handicaprådet vil forelægge til Økonomiudvalgets møde.


    ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

    Tilføjelser til sagsfremstilling siden Økonomiudvalgets behandling d. 23.09.2013

    Takster
    Vedrørende takster på mad til borgere i eget hjem er der sket en genberegning med afsæt i budgetaftalen. Det er vurderet at der ikke skal ske en genberegning af taksterne på dagtilbud og fritidsordninger som følge af budgetaftalen.

    Teknisk forskydning af anlægsrammen
    I budgetaftalen for 2014-2017 er der indarbejdet et anlægsniveau på 68,1 mio. kr., hvilket er ca. 26 mio. kr. højere end det oprindelige udgangspunkt for budgetlægningen.

    Det højere anlægsniveau, sammenholdt med et generelt højt anlægsniveau i landets kommuner, medfører, at der er et ekstraordinært pres på den anlægsramme, regeringen og KL har aftalt for kommunernes økonomi i 2014.

    Baseret på ovenstående, suppleret med konkrete vurderinger omkring gennemførelse af anlægsprojekter i 2014, anbefaler administrationen, at der sker en "gruppering" af en række anlægsprojekter og som følge heraf en teknisk forskydning af budgetaftalens anlægsniveau som følger:

    Anlægsprojekt:
    Budget 2014:
    Kabellægningsaftale DONG
    500
    Skimmelsvampsager
    1.412
    Anlægsprojekt - Græsted
    3.557
    Kulturhavn - Gilleleje
    2.540
    Plejeboliger (Søstien og Toftebo)
    1.524
    Investeringsplan - Bygninger og klimatiltag
    10.000
    Handicaptoilet, Tegners Museum
    185
    Budgetramme - Trafikforhold (reduceret med 5 mio. kr.), bestående følgende anlæg:
    - Trafikforhold ny skole
    - Trafiksikring - Cykelsti Smidstrup/Blistrup
    - Trafiksikring - Hillerødvej/Helsingørvej/Stæremosen
    - Projektering af ny vej - Græsted/Gilleleje
    - Svingbane + P-plads - Esrum Kloster
    21.723
    Budgetramme - Skoler og dagtilbud (reduceret med 5 mio. kr.), bestående af følgende anlæg:
    - Børnebyer/Attraktive og bæredygtige lokalsamfund
    - Undervisning og læring i Gilleleje
    16.687
    Tilrettet anlægsniveau
    58.128
    Anlægsniveau i budgetaftalen for 2014-2017
    68.128
    Teknisk reduktion af anlægsniveau
    10.000

    Ved at foretage den foreslåede tekniske forskydning af anlægsniveauet i 2014 bidrager Gribskov Kommune til at sikre en samlet overholdelse af den indgåede aftale om kommunernes økonomi i 2014. Det er administrationens klare vurdering, at denne tekniske forskydning af anlægsniveauet kan foretages med absolut minimale konsekvenser for gennemførelsen af anlægsprojekter i 2014.




    Lovgrundlag
    LOV nr 547 af 18/06/2012 Budgetlov


    Økonomi
    -


    Bilag

    Bilag 11 Takster
    Bilag 12 Selvbudgettering vs. statsgaranti
    Bilag 13 Kirkeskat
    Bilag 14 Høringssvar
    BILAG ØU 23.09.13: Høringssvar fra Handicaprådet


    Nye bilag til byrådets behandling 07.10.13
    Bilag 11 Takster, revideret som følge af budgetaftalen af 19. september 2013
    Bilag 15 Hovedoversigt og ændringer til det tekniske budgetoplæg
    Bilag 16 Budget fordelt på udvalg, rammer og delrammer
    Bilag 17 Budgetaftale 2014-2017, indgået d. 19. september
    Bilag Budgetforslag fra Venstre og Dansk Folkeparti


    Administrationens indstilling
    Administrationen anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
    1. at behandle budget 2014-2017 med udgangspunkt i ovennævnte budgetbilag suppleret med Økonomiudvalgets beslutninger
    2. at taksterne fastsættes som anført i bilag 11
    3. at vælge mellem selvbudgettering og statsgaranti ift. udskrivningsgrundlag og tilskud/udligning for 2014. Administrationen anbefaler jvf. bilag 12 valg af statsgaranti
    4. at udskrivningsgrundlaget for personskat fastsættes til 6.650.927 tkr. (ved valg af statsgaranti)
    5. at udskrivningsprocenten fastsættes uændret til 24,7.
    6. at grundskyldspromillen fastsættes uændret til 29,34.
    7. at dækningsafgiften vedr. offentlige ejendomme af grundværdien fastsættes uændret til 14,67 promille (halvdelen af grundskyldspromillen)
    8. at dækningsafgiften vedr. forskelsværdien for offentlige ejendomme fastsættes uændret på 8,75 promille
    9. at dækningsafgiften vedr. erhvervsejendomme fastsættes uændret til 0
    10. at kirkeskatten reduceres med 0,02% til 0,92% jf. bilag 13.
    Ændringer til administrationens indstilling ovenfor, som ikke er behandlet på Økonomiudvalgets møde 23-09-2013:

    Administrationen indstiller til Byrådet,
    1. at godkende ændring til indstillingens punkt 2 om takster, som anført i det reviderede bilag 11: Takster, revideret som følge af budgetaftalen af 19. september 2013
    2. at tilføje et yderligere punkt til indstilling: nyt punkt 11. at foretage en "gruppering" af en række af budgetaftalens anlægsprojekter i 2014, og som følge heraf at tidsforskyde anlægsniveauet i 2014 med 10 mio. kr. i forhold til budgetaftalens udgangspunkt


    3. Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Økonomiudvalgets beslutning den 23-09-2013:
    Pkt. 1. Anbefales med bemærkning om, at 2. behandling i Byrådet sker med afsæt i indkomne ændringsforslag, herunder budgetaftale indgået den 19. september 2013.
    Høringssvar er taget til efterretning.
    Pkt. 2. Anbefales med bemærkning om at takster genberegnes med afsæt i indgået budgetaftale.
    Pkt. 3. Økonomiudvalget anbefaler valg af statsgaranti
    Pkt. 4.-10. Anbefales

    Pkt. 1.-10. Venstre tager forbehold.

    Fravær: Børge Sørensen.


    Beslutning
    Venstres og Dansk Folkepartis budgetforslag jf. bilag blev sat til afstemning.
    For: 10 (V og O). Imod: 13 (A, C, F og G).

    pkt. 1.-4. Tiltrådt

    pkt. 5. V og O stillede forslag om nedsættelse af udskrivningsprocenten til 24,5%
    For: 10 (V og O). Imod: 13 (A, C, F og G).
    Økonomiudvalgets anbefaling tiltrådt.

    pkt. 6.-11. Tiltrådt.

    Fravær: Klaus Nielsen. Brian Lyck Jørgensen deltog som stedfortræder.





    210. Valg af næstformand til valgbestyrelsen
    84.03G00 - 2013/02436

    Sagsfremstilling
    T I L L Æ G S D A G S O R D E N

    Sagen forelægges for Byrådet med henblik på Byrådets valg af næstformand for valgbestyrelsen.

    På byrådets møde den 18.3.2013 (pkt. 36) besluttede Byrådet, at valgbestyrelsen til kommunevalget skal bestå af 7 medlemmer bestående af 1 medlem fra hhv. C, F, A, G og O og 2 medlemmer fra venstre.

    Følgende medlemmer indgår i valgbestyrelsen

    Parti Medlem Personlig stedfortræder
    Det Konservative Folkeparti Borgmester Jan Ferdinandsen Anders Gerner Frost (Nyt Gribskov)*
    Socialdemokratiet Bo Jul Nielsen Lone Møller
    Nytgribskov Morten Jørgensen Flemming Møller
    Socialistisk Folkeparti Børge Sørensen Janne Danielsen
    Dansk Folkeparti Peter Jarl Sahlberg Klaus Nielsen
    Venstre, Danmarks liberale Parti Kim Valentin Birgit Roswall
    Venstre, Danmarks liberale Parti Jannich Petersen Jørgen Simonsen
    * Da Konservative ikke kan pege på personlig stedfortræder fra eget parti, er der peget på
    medlem fra Nyt Gribskov, jvf. den besluttede fordeling i grupper CAFG og VO

    Borgmesteren er efter loven formand for valgbestyrelsen.

    Efter valglovens § 14, stk. 3, skal Byrådet tillige vælge en næstformand, som kan varetage formandshvervet, hvis formanden har forfald.

    Lovgrundlag
    Lov om kommunale og regionale valg - lovbekendtgørelse nr. 105 af 8.2.2011, §14, stk. 3.

    Økonomi
    -


    Bilag
    -


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller
    1. at Byrådet vælger en næstformand for valgbestyrelsen


    Beslutning
    Byrådet har valgt Jannich Petersen (V) som næstformand for valgbestyrelsen.

    Fravær: Klaus Nielsen. Brian Lyck Jørgensen deltog som stedfortræder.






    Sager behandlet på lukket møde:
    Pkt. 209 Tilbud om køb af fast ejendom.
    Byrådet besluttede køb af fast ejendom.
    Flemming Trojel deltog ikke i behandling af punktet; da han var inhabil.
    Fravær: Klaus Nielsen. Brian Lyck Jørgensen var indkaldt som stedfortræder; men deltog ikke i behandlingen af dette punkt.



    Mødet startet:
    07:00 PM

    Mødet hævet:
    09:50 PM