Indholdsfortegnelse:
Åbne
99 1. behandling af ændringer til styrelsesvedtægt fra 1.1.2014 - indkaldelse
af stedfortrædere
100 RS2 2013
101 Forlængelse af revisionsaftale med BDO
102 Køkken på Nordstjerneskolen - meromkostninger ifm. etablering
103 Vestforbrænding: Anmodning om salg af ejendom
104 Kunstgræsbaner Græsted og Gilleleje. Licitation, projektindhold,
indstilling til kontrahering m.v.
105 Gilleleje: Salg af Pyramiden/Gl. rådhus
106 Godkendelse Skema A Skovsmindeparken
107 Salg af Skovsmindeparken
108 Aktivitetshuset Haragergård - aftale vedr. brugsaftale samt opsigelse af
lejekontrakt
109 Handicapråd i Gribskov Kommune 2014-2017
110 Tillægsaftale til partnerskabsaftale med Nordsjælland Håndbold Aps
111 Decisionsskrivelse vedrørende beretning af de sociale regnskaber for 2011
på områder med statsrefusion for Gribskov Kommune
112 Revisionsberetning nr. 12 - delberetning for regnskabsåret 2012
113 Jobcenter Gribskov. Resultatrevisionen 2012.
114 Anvendelse af uforbrugte midler ifbm. lockout på skolerne.
115 Nedrivning af pavillon ved Langdraget
116 Blistrup Børneby - Folkepark/legeplads
117 Vedtægtsændring til styrelsesvedtægt for Kulturrådet.
118 Kulturskolens styrelsesvedtægt
119 Styrelsesvedtægt for Idrætsrådet
120 Museumsfusion i Nordsjælland
121 Afgivelse af høringssvar til Forslag til Fingerplan 2013
122 Medlemmer af Hegnsynet samt vurderingsmænd for Mark og Vejfred
123 Strategisk energiplan - endelig vedtagelse
124 Forslag til Kommuneplan 2013-25 - godkendelse til offentlig fremlæggelse
125 Byfornyelse og udvikling af byer - Helsinge Nord: Anmodning om
igangsættelse af planlægning for området
126 Vedtægtsændringer i kystsikringslag
127 Dispositionsforslag af fremtidens bæredygtige genbrugstationer i Skærød
og Højelt
128 Udkast til spildevandsplan 2013
129 Udkast til varmeforsyningsplan
130 Parkeringsfonden, status 2012
131 Gribskov Erhvervsråd 2013: udpegning af ny repræsentant for erhverv i
erhvervsrådet
132 Handlingsplan for VisitNordsjælland 2014-2018
Efterretningssager
133 Alkoholbevilling - begrænsning i bevillingsperioden
134 Kulturhavn Gilleleje etape 2. Beskrivelse af rammer og økonomi.
Lukkede
135 Kunstgræsbaner Græsted og Gilleleje. Licitation, projektindhold,
indstilling til kontrahering m.v.
136 Kulturhavn Gilleleje etape 2. Beskrivelse af rammer og økonomi.
137 Valg af totalrådgiver i forbindelse med etablering af Børnebyer
138 Forberedelse af køb af ejendom.
139 Forberedelse af salg af ejendom.
140 Forberedelse af salg af ejendom
141 Alkoholbevilling, samt godkendelse af ny bestyrer
142 Alkoholbeviling, samt godkendelse af bestyrer.
143 Alkoholbevilling, samt godkendelse af bestyrer.
144 Alkoholbevillinger, samt godkendelse af bestyrere.
145 Alkoholbevilling, samt godkendelse af bestyrer
146 Alkoholbevilling, samt godkendelse af bestyrer.
147 Ledelseskonstruktion
Medlemmer:
 |
 |
 |
 |
Jannich Petersen |
 |
 |
 |
Jan Ferdinandsen |
 |
 |
 |
 |
 |
Bo Jul Nielsen |
 |
 |
 |
Kim Valentin |
 |
 |
 |
 |
 |
Lone Birgit Halskov Møller |
 |
 |
 |
Birgit Roswall |
 |
 |
 |
 |
 |
Pia Foght |
 |
 |
 |
Flemming Valdemar Trojel |
 |
 |
 |
 |
 |
Erik Kjølbæk Kjærsgaard |
 |
 |
 |
Michael Bruun |
 |
 |
 |
 |
 |
Ulla Dræbye |
 |
 |
 |
Poul-Erik Engel Høyer |
 |
 |
 |
 |
 |
Susan Kjeldgaard |
 |
 |
 |
Jørgen Emil Simonsen |
 |
 |
 |
 |
 |
Børge Sørensen |
 |
 |
 |
Klaus Nielsen |
 |
 |
 |
 |
 |
Janne Danielsen |
 |
 |
 |
Peter Jarl Sahlberg |
 |
 |
 |
 |
 |
Morten Jørgensen |
 |
 |
 |
Flemming Møller |
 |
 |
 |
 |
 |
Cannot Kroner |
 |
 |
 |
Anders Gerner Frost |
 |
 |
 |
 |
 |
Lasse Røssell |
 |
 |
 |
|
 |
Godkendelse af dagsorden:
Jørgen Simonsen og Poul Erk Høyer inhabil i pkt. 110.
Flemming Trojel inhabil i pkt. 125 og pkt. 138.
Fraværende:
Lasse Røssell
Meddelelser:
Jf. Byrådets forretningsorden § 7 h suspenderes spørgetiden i en periode af tre måneder før et byråds fratræden efter et valg og én måned efter et byråds tiltræden efter et valg.
Det vil sige at spørgetiden er suspenderet fra 01. oktober 2013 til 01. februar 2014.
Pkt. 128. Udkast til spildevandsplan 2013.
Der gøres opmærksom på, at kortbilaget ikke er et udtryk for de faktiske forhold, men er tænkt som en illustration af, hvordan kommende konkrete planer med tilhørende ledningstracéer eventuelt kan komme til at se ud.
Notat er udarbejdet og vedlagt som bilag efter Økonomiudvalgets møde den 3. juni 2013 med henblik på at belyse konsekvenser ved at tage spildevandstillæg 11 om bassiner ved Helsinge Renseanlæg ud af forslag til spildevandsplan.
Åbne
99. 1. behandling af ændringer til styrelsesvedtægt fra 1.1.2014 - indkaldelse af stedfortrædere
00.22A00 - 2012/13759
Sagsfremstilling
Sagen forelægges til 1. behandling af ændringer i styrelsesvedtægten pr. 1.1.2014. Byrådet skal ved denne behandling beslutte om punktet skal overgå til 2. behandling, hvor Byrådet træffer endelig beslutning (indstillingens pkt. 2). Hvis Byrådet derimod beslutter, at de foreslåede ændringer skal udskydes til beslutning i det nye Byråd (indstillingens pkt. 1), skal Byrådet ikke beslutte overgang til 2. behandling, da det alene er ændringer, der skal behandles i 2 møder.
På møde den 29.4.2013 (pkt. 67) blev Byrådet orienteret om muligheder for ændringer i styrelsesvedtægten og besluttede en procesplan for beslutning af evt. ændringer i vedtægten.
Efter procesplanen forelægges forslag til ændring vedrørende:
- indkaldelse af stedfortræder til Byrådet ved lovligt forfald på mindre end en måned
- indkaldelse stedfortræder til økonomiudvalg og stående udvalg ved lovligt forfald på mindre end en måned
- indkaldelse stedfortræder (et medlem af Byrådet) til økonomiudvalg og stående udvalg til et punkt på dagsorden, når et udvalgsmedlem er inhabil
Formålet med at indføre de nedenfor anførte bestemmelser i styrelsesvedtægten er, at Byrådet derved kan sikre, at magtbalancen ikke forrykkes. Dette har særlig betydning, hvis blot et medlems fravær kan forrykke balancen. Det samme gælder for indkaldelse til udvalg, men i et udvalg kan en evt. forrykkelse af magtbalancen også imødegås af, at et udvalgsmedlem benytter sin standsningsret og dermed henskyder den endelige beslutning til Byrådet.
Såfremt Byrådet er af den opfattelse, at det bør være det nye byråd, der skal tage stilling til bestemmelserne, vil beslutning herom kunne udskydes til beslutning i det nye byråd (indstillingens pkt. 1). Er dette tilfældet skal Byrådet ikke træffe beslutning vedr. indstillingens pkt. 2 og 3.
Forfaldsgrunde:
De lovlige forfaldsgrunde i pkt. 1 og 2 er følgende (kommunestyrelseslovens (KSL) § 15, stk. 2):
- egen helbredstilstand,
- graviditet, barsel eller adoption,
- varetagelse af andet offentligt hverv,
- forretninger
- eller lignende.
"Eller lignende" er udtryk for, at bestemmelsens opremsning af forfaldsgrunde ikke er udtømmende. Lignende forfaldsgrunde kan bl.a. være:
- Sygdom hos medlemmets barn eller anden nærtstående.
- Pligter, som følge af medlemmets ansættelsesforhold, kan begrunde lovligt forfald. Det følger af KSL § 16 b, at en ansat har ret til fravær til deltagelse i bl.a. byrådsmøder og udvalgsmøder, men at retten til fravær ikke omfatter tilfælde, "hvor afgørende hensyn til arbejdets varetagelse taler imod, at der indrømmes ret til fravær."
- Selvstændige erhvervsinteresser kan begrunde forfald, hvis varetagelsen er en forudsætning for at undgå alvorlig ulempe eller tab
- Studier
- Ferie
Forslag til bestemmelser i styrelsesvedtægten:
Der indsættes et nyt kapitel i styrelsesvedtægten efter kapitlet om "De stående udvalg" (nuværende kapitel V)
"Kapitel VI: Indkaldelse af stedfortræder
§ (19). Borgmesteren indkalder stedfortræder til førstkommende møde i Byrådet, når borgmesteren får meddelelse om eller på anden måde får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv af de grunde, der er anført i styrelseslovens § 15, stk. 2, 1. pkt., uanset om hindringen har en kortere varighed end en måned (jf. styrelseslovens § 15, stk. 2, 2. pkt.). Medlemmet giver så vidt muligt formanden meddelelse om forfaldet.
§ (20). Når et udvalgsmedlem har forfald af de grunde, der er anført i styrelseslovens § 15, stk. 2, 1. pkt., kan den gruppe, der har indvalgt medlemmet, bestemme at et andet medlem indtræder i udvalget, så længe hindringen varer. Dette gælder uanset at hindringen har en kortere varighed end en måned (jf. styrelseslovens § 28, stk. 2). Udvalgsmedlemmet giver så vidt muligt valggruppen meddelelse om forfaldet.
§ (21). Hvis det forventes, at et udvalgsmedlem vil blive erklæret inhabil i forhold til en sag, der skal behandles i et udvalg, kan den gruppe, der har indvalgt medlemmet, bestemme, at et andet medlem i givet fald indtræder i udvalget ved sagens behandling (styrelseslovens § 28, stk. 3)."
Forslaget til ændring vil medføre, at kapitel VI om "Vederlag m.v." ændres til kapitel VII og kapitel VII om "Ændringer i vedtægten" ændres til kapitel VIII. Der er sat parentes om § numre, fordi disse kan ændres i forbindelse med evt. senere ændringer til udvalgsstruktur.
Som bestemmelserne (§§ 19 og 20) er formuleret, vil det gælde alt lovligt forfald, d.v.s også forfald til et enkelt møde. Byrådet kan også bestemme en bestemt forventet varighed kortere end en måned. Varigheden skal være identisk i begge bestemmelser.
Administrationen har forhørt sig i to kommuner, der har haft bestemmelse om indkaldelse af stedfortræder til byrådet uanset fraværets længde. Der har stort set udelukkende været tale om fravær af så kort varighed, at det alene har omfattet et enkelt møde. For de to kommuner er dagsordner for 1.1.2012-31.3.2012 på kommunernes hjemmesider gennemgået med henblik på om ordningen medfører mere fravær. Der ses ikke signifikant mere fravær.
På baggrund af den nærmere orientering om reglerne, som blev givet på mødet den 29.4.2013 og 1. behandlingen i dag, skal Byrådet beslutte (ved 2. behandlingen), om det ønsker indført bestemmelserne §§ 19, 20 og 21. §§ 19 og 21 kan besluttes uafhængigt af hinanden og af § 20, mens § 20 alene kan besluttes, hvis § 19 besluttes.
Udkast til administrationsgrundlag:
Der forelægges udkast til administrationsgrundlag nu ved denne behandling (bilag 1). Heri fremgår hvordan reglerne i praksis kan administreres i forhold til afbud, indkaldelse af stedfortræder, politisk behandling af fravær, dagsordner/bilag til stedfortræder og vederlag. Det fremgår bl.a. hvilken opgave den valggruppe, der har indvalgt det fraværende medlem, vil have i forbindelse med forfald i udvalg og ved inhabilitet i udvalg
Udkastet forelægges til dette møde til orientering med henblik på beslutning ved endelig beslutning om ændringerne i styrelsesvedtægten ved Byrådets 2. behandling den 2. september 2013.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr 885 af 29.8.2012 § 2, stk. 2, § 15, stk. 2, 2. pkt, § 28, stk. 2, 2. og stk. 3.
Byrådets forretningsorden § 6, stk. 2.
Vederlagsbekendtgørelsen, bekg. nr. 1461 af 19.12.2005 med senere ændringer, §§ 6 og 8
Økonomi
Efter vederlagsbekendtgørelsen §§ 6 og 8 skal der betales vederlag i forhold til det konkrete fraværs længde.
Månedsvederlaget for medlemskab af Byrådet udgør kr. 5.532,33. Ved lovligt forfald på 1 dag (et møde) vil vederlaget udgøre kr. 184,00.
Månedsvederlaget for medlemsskab af et udvalg udgør 1.377,75. Ved lovligt forfald på 1 dag (et møde) vil vederlaget udgøre kr. 46,00. I disse situationer er tale om et andet medlem af Byrådet.
Der er hverken hjemmel til at yde diæter eller vederlag ved indkaldelse til et enkelt punkt på en udvalgsdagsorden p.g.a. et medlems inhabilitet. Der er også her tale om indkaldelse af et byrådsmedlem.
Administrative ressourcer: Der henvises til administrationsgrundlaget med hensyn til de hovedaktiviteter administrationen af reglerne vil medføre. Den samlede administrationstid, der medgår, vil selvfølgelig afhænge af antallet af stedfortræderindkaldelser. Opgaven vedr. indkaldelse af stedfortræder i Byrådet er tidsmæssigt den mest krævende, da administrationen skal have kontakt til en stedfortræder evt. flere, foretage evt. justering af dagsordenspunkt og sørge for dagsordensmateriale til stedfortræderen m.v. på anden måde end ved stedfortrædere til udvalg. Dertil kommer, at det må forudses, at meldinger om lovligt forfald kommer efter, at dagsorden er udsendt og så sent som på selve mødedagen. Dette stiller særlige krav til administrationens arbejdstilrettelæggelse.
Om omfanget af afbud, der kan udløse stedfortræderindkaldelse, kan oplyses, at der i årets første 5 måneder har været 5 byrådsmøder, hvor der har være afbud fra i alt 9 byrådsmedlemmer. 3 møder med 1 afbud og to møder med hver 3 afbud. Der har været afholdt 46 udvalgsmøder (ØU, stående udvalg og § 17, stk. 4 udvalg), hvor der har været afbud fra i alt 32 medlemmer. Antallet af møder omfatter også ekstraordinære møder.
Bilag
BILAG 1(BY 17.6.13). Udkast til administrationsgrundlag ved indkaldelse af stedfortræder (KSL § 15, stk. 2, 2. pkt. (byråd) og § 28, stk. 2, 2. pkt. (udvalg))
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Byrådet
- at beslutte, at de nævnte ændringer til styrelsesvedtægten udskydes til evt. beslutning i det nye Byråd ELLER
- at beslutte at forslagene til ændringer i styrelsesvedtægten overgår til 2. behandling på Byrådets møde den 2.9.2013 og
- at tage orienteringen om administrationsgrundlag til efterretning med henblik på beslutning sammen med ændringer i styrelsesvedtægten jf. indstillingens pkt. 2
Beslutning
Indstillingens punkt 1 tiltrådt.
Fraværende: Lasse Røssell.
100. RS2 2013
00.32S00 - 2013/10432
Sagsfremstilling
Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for resultatrapportering, kaldet resultatstatus.
Formålet med resultatstatus er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, hvordan det går i den enkelte resultatansvarlige enhed/område i Gribskov Kommune. Resultatstatus formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.
Fra og med 2013 udarbejdes 4 årlige resultatstatus på følgende tidspunkter:
1. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i februar (lille)
2. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i maj (stor)
3. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i september (lille)
4. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i november (stor)
Resultatstatus markeret med (lille) indeholder primært en økonomiopfølgning, mens Resultatstatus markeret med (stor) tillige indeholder en opfølgning på en række andre parametre.
Fokus i denne anden resultatstatus er:
- Vurdering af økonomien på baggrund af årets første måneder.
- Fortsat fokus på de emner der kom op i RS1 på "nye" forhold der er dukket op i forbindelse med regnskabet samt på evt. andre ændringer.
Samlet overblik
Der forventes på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på Ordinær drift i niveau 18 mio. kr.
Der er udvalg med store mindreforbrug og omvendt udvalg med store merforbrug. Der er fra administrationens side en forventning til, at merforbruget på fx. Arbejdsmarkedsudvalgets område bliver dækkes af mindreforbruget på andre udvalg, særligt på Børneudvalget.
Mindreforbruget på de ordinære driftsrammer skal ses i sammenhæng med indtægtssiden, hvor der forventes mindreindtægter på 12,7 mio. kr. Mindreindtægterne skyldes en midtvejsregulering, hvor kommunerne bliver trukket i bloktilskuddet pga. besparelserne ved KTO-forliget samt en række lovændringer.
Herudover viser denne RS mindreudgifter på øvrig finansiering på 1,7 mio. kr., mindreudgifter på Ordinær Anlæg på 24,8 mio. kr. og på Forsyning Anlæg på 2,5 mio. kr. samt et merforbrug på Byudvikling på 2,1 mio. kr.
Der skal gøres opmærksom på, at det er tidligt på året, og meget kan nå at ændre sig. Vurderinger på dette tidspunkt skal derfor tages med et forbehold.
Kommunen har en række puljer - robusthedspuljen, investeringspuljen og opsparede midler fra lockouten. Det er store beløb, de er reserveret til evt. fremtidige udgifter. Det er i denne RS forudsat, at der sker fuld anvendelse af puljerne i 2013.










For Arbejdsmarkedsudvalget er der sket en ændring ift. behandlingen på fagudvalget, idet der efterfølgende er opnået klarhed over efterreguleringer af refusioner vedr. 2012. Ændringen beskrives nærmere under Arbejdsmarkedsudvalget.
Det Tekniske Område
Der forventes et merforbrug på 1,0 mio. kr. til dækning af belysningsudgiften til Dong samt til gennemførelse af projektet vedrørende overdragelse af belysningsudgiften til de private veje. Merudgiften foreslås finansieret af overførte midler fra regnskab 2012.
Derudover foreslås nogle mindre budgetændringer på til sammen -28.000 kr.
Andre relevante budgetudfordringer
- I forbindelse med arbejderne ved Hessemose Å har en bredejer rejst erstatningskrav mod kommunen på ca. 1,0 mio. kr. Sagen er af ældre dato, men den nævnes fortsat, idet den ikke er afsluttet.
- Med hensyn til betaling af vejafvandingsbidrag til Gribvand, afventer Gribskov Kommune sammen med resten af landets kommuner, en afregningsmodel som er den samme for hele landet. Gribskov Kommune har afregnet for hele perioden 2007-2010, aconto betalt 0,4 mio. kr. for 2011. For 2012 er der endnu ikke afregnet. Administrationen kan derfor på nuværende tidspunkt ikke give et kvalificeret skøn på hvor mange penge vi kan forvente at afregne for 2011 og frem.
Omplaceringer og tillægsbevillinger
Der søges omplaceret 60.000 kr. fra delramme 33120 Centrale udgifter under Dagpasning til delramme 31811 Grønne områder under ejendomsudgifter til vedligeholdelse af 2 legepladser.
På ramme 318 forventes en mindreudgift til husleje på 88.000 kr., der foreslås tilført kassen.
Børneudvalget
Børneudvalgets område forventer at komme ud med et mindreforbrug på 23,4 mio. kr. i 2013.
I opgørelsen af det forventede forbrug forudsættes, at de lønmidler, der er sparede ved lock-out'en, fastholdes på BØR's område og bliver anvendt i 2013. Der er tale om 8,2 mio. kr., og på BØR's møde i august vil der redegøres for, hvordan midlerne planlægges disponeret inden for formålene at kompensere for lockoutens konsekvenser for eleverne, samt at forberede og implementere ny arbejdstidsaftale.
Tilpasning af Børneudvalgets budget
Som det blev forelagt på byrådets budgetseminar den 18. april, er der i budget 2013 en teknisk overbudgettering af Børneudvalgets budgetrammer i størrelsesorden 25-28 mio. kr.
Med henvisning til analysen af Børneudvalgets budget foretaget af Brøndum & Fliess samt den omorganisering, der er gennemført til Center for Børn og Unge (jf. BØR 13.11.2012) skal der ske en tilpasning og justering af Børneudvalgets budgetområder.
Det har ikke været muligt at medtage denne tilpasning/justering i RS2, hvorfor denne først vil blive forelagt i forbindelse med næste resultatstatus.
Administrationen anbefaler, at det mindeforbrug, der fremgår af nærværende resultatstatus bliver fastholdt i den videre styring af udvalgets økonomi, da forudsætningen for, at kommunens samlede økonomi fortsat er i balance, er, at de teknisk overbudgetterede midler på Børneudvalgets rammer bliver omdisponeret til øvrige budgetområder.
Dagtilbud
Samlet set forventer dagtilbuddene et mindreforbrug på 19,5 mio. kr. ekskl. overførsler fra 2012. Mindreforbruget skyldes:
- Færre antal anvendte pladser svarende til 9,1 mio. kr.
- Mindreforbrug på 0,2 mio. kr. fra institutionerne.
- Forventning om markant færre børn indskrevet i specialbørnehaven til august, svarende til 8,0 mio. kr.
- Forventninger til at puljebudgettet ikke brugt fuldt ud og bidrager med et forventet mindreforbrug på 2,2 mio. kr., baggrunden for vurderingen er disponeringer marts 2013.
Skole/Fritidsordninger
Samlet set forventer skolerne et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. ekskl. overførsler fra 2012. Mindreforbruget skyldes:
- Ikke-fordelte midler på skolernes driftsramme giver et mindreforbrug på 3,5 mio. kr.
- Det forventes, at skolerne har et samlet merforbrug på 1,2 mio. kr. for skoleåret 2012/2013 ekskl. overførsler fra 2012. Bjørnehøjskolen og Sankt Helene Skole bruger en del af deres opsparede midler, men samtidig nedbringer Gilbjergskolen og Gribskolen en del af deres overførte merforbrug.
- På SP-rammen på skoler og fritidsordninger er bufferen for skoleåret brugt ved status pr. marts 2013 og merforbruget på eksterne tilbud gør, at rammen overskrides med omkring 1,5 mio. kr.
- Puljebudgettet på skole- og fritidsordningspuljer og projekter forventes ikke anvendt fuldt ud og bidrager med et mindreforbrug på 1,4 mio. kr.
Børn og Familie
Det forventes, at børn og familie-området har et samlet mindreforbrug på 0,6 mio. kr. for budgetåret 2013 ekskl. overførsler fra 2012.
- Foranstaltningsdelen vedr. anbringelser og forebyggende foranstaltninger bidrager til resultatet med et merforbrug på ca. 3. mio. kr. Dette skyldes primært et merforbrug på de eksterne forebyggende foranstaltninger samt, at der ligger midler på myndighedsrammen, der retteligt skal flyttes til foranstaltningsrammen jf. tidligere Resultatstatus.
- På myndigheds-rammen forventes der er mindreforbrug på ca. 3,6 mio. kr. Dette primært pga. mindre driftsudgifter, vakante stillinger samt mindreforbrug af puljen på området hvoraf dele af midlerne retmæssigt skal ligge på Foranstaltningsrammen.
Unge
Det forventes, at unge-området har et samlet merforbrug på 1,2 mio. kr. for budgetåret 2013 fordelt med 0,6 mio. kr til Ungdomsskolen og 0,6 mio. kr. til Unge og udannelse. Merforbruget dækkes af de overførsler der er sket fra 2012.
Ejendomme
Det forventes, at ejendomsrammerne på børneområdet har et samlet mindreforbrug på ca. 2,2 mio. kr. for budgetåret 2013 ekskl. overførsler fra 2012.
- Skoledelen forventes at bidrager til dette med et mindreforbrug på ca. 1,1 mio. kr.
- Daginstitutionsdelen forventes ligeledes at bidrager til dette med mindreforbrug på ca. 1,1 mio. kr.
- Ejendomsudgifter vedr. Nordstjerneskolen forventes at være i balance med budgettet ved årets udgang.
Omplaceringer
Der søges omplaceret 60.000 kr. fra delramme 33120 Centrale udgifter under Dagtilbud til delramme 31811 - Grønne områder under ejendomsudgifter til vedligeholdelse af to offentlige legepladser beliggende i Græsted Folkepark og ved Birkevang i Gilleleje.
Social- og Sundhedsudvalget
Der forventes et samlet merforbrug på ca. 2,8 mio. kr. Det skal bemærkes, at der i det samlede merforbrug indgår det maksimalt målsatte underskud vedr. PlejeGribskov på 4,5 mio. kr. Uden denne "post" ville det forventede resultat være et mindreforbrug på ca. 1,7 mio. kr.
Følgende forhold og forbehold i forbindelse med prognoseresultatet skal dog trækkes særligt frem her:
- Helt overordnet og generelt gælder følgende forhold, som kan give en vis usikkerhed i prognosen:
- at der på flere områder kun indgår 2 - 3 mdr. forbrug i prognosen, og
- at ibrugtagningen af det nye økonomisystem betyder, at der kan være et vist "slør" i den bogføring, som prognosen tager udgangspunkt i (det sidste forhold rettes op igennem året).
Mere specifikt skal det anføres:
- I RS 1 blev det nævnt, at lovgivningen med hensyn til høreapparater med virkning fra 1. januar 2013 ændres, således at alle opgaver og udgifter samles hos regionerne.
Dette betyder, at der i 2013 i Gribskov Kommune kun vil være begrænsede udgifter vedr. høreapparater - ca. 0,4 mio. kr. (alle udgifter vedr. bevillinger givet før 1. januar 2013), samtidigt hermed indgår det fulde budget på ca. 4,4 mio. kr. vedr. høreapparater stadigt i SSUs ramme. Uden dette ville merforbruget have været ca. 4 mio. kr. højere.
- I RS 1 blev det ligeledes nævnt, at bonus og refusionsordningerne vedr. SOSU-elever, som resultat af ændring af lov om "arbejdsgivernes elevrefusion", ændres grundlæggende, bl.a. gives der ikke længere bonus for voksenelevers gennemførelse af uddannelsen. Ændringen vurderes at betyde et indtægtstab for kommunen 2,5 mio. kr. i 2013 - dette tab indgår i prognosevurderingen. Det estimerede forbrug ville således have været 2,5 mio. kr. lavere, hvis dette ikke havde været tilfældet.
- Forbruget vedr. midlertidige pladser er muligvis noget overvurderet, da prognosen, har taget udgangspunkt i belægningen og antallet af akutindlæggelser i årets første måneder. Det er forventningen at presset på de midlertidige pladser vil aftage i årets øvrige måneder.
- Delrammen "Forsørgelse og boligstøtte", hvor kommunens udgifter til førtidspension føres, indgår i prognosen, som værende i balance. Reelt forventes der dog et mindrefor- brug på delrammen, især på grund af førtidspensionsreformen. Effekten a reformen er dog p.t. behæftet med så stor usikkerhed. At en vurdering af årets resultat afventer RS 3 når flere data haves.
Omplaceringer
Afholdelsen af udgifter vedr. frit valg ydelser (§ 83) til borgere med handicap er flyttet fra handicaprammen til sundhedsrammen. Disse udgifter er opgjort til 3,645 mill. kr. Det indstilles, at budgettet på de to rammer korrigeres tilsvarende, således at der flyttes et budgetbeløb på 3,645 mill. kr. fra social- til sundhedsrammen, jf. tabellen ovenfor. Da der er tale om en flytning mellem rammer, skal ØU i henhold til kommunens regnskabsregulativ træffe den formelle beslutning herom.
Arbejdsmarkedsudvalget
På Arbejdsmarkedsområdet forventes et merforbrug på mellem 5,7 og 9,7 mio. kr. på beskæftigelsesområdet og et mindreforbrug på Erhvevsrelationer på 0,7 mio. kr. Der forventes ingen afvigelser på Ejendomsrammen.
Det forventede merforbrug er angivet i intervaller. Dette skyldes at der ved en økonomiopfølgning på arbejdsmarkedsområdet så tidligt på året er stor usikkerhed på udviklingen hen over året. Samtidig er der via førtidspensionsreformen med ikrafttrædelse 1. januar indført ændringer i flere af de forskellige ydelsestyper. Dette vanskeliggør en meget præcis prognose for det forventede regnskab 2013.
På Arbejdsmarkedsudvalgets behandling af RS2 d. 15. maj (pkt. 31) blev forelagt et samlet merforbrug på 18,0 til 22,0 mio. kr. Efter Arbejdsmarkedsudvalget behandling har revisionen gennemgået kommunens endelige hjemtagelse af statsrefusioner vedrørende regnskab 2012. Denne har vist en manglende hjemtagelse af statsrefusioner (indtægter) på i alt 12,3 mio. kr. for Arbejdsmarkedsudvalget fordelt med kr. 9,8 mio. på løntilskud til forsikrede ledige og 2,5 mio. kr. på integrationsindsats. Disse yderligere indtægter er medtaget i denne rapportering.
Det skal understreges, at de mængde- og prisforudsætninger og den vurdering af 2013 resultatet som Arbejdsmarkedsudvalget er blevet præsenteret for stadigvæk er gældende. Når forventningerne til merforbruget nu reduceres, skyldes det alene den ekstraordinære regulering vedr. 2012. Det er administrationens umiddelbare vurdering, at der er en varig udfordring på 18,0 til 22,0 mio. kr. Området vil blive fulgt tæt i de kommende budgetopfølgninger.
Beskæftigelse
Samlet for hele Beskæftigelsesområdet forventes foreløbigt et merforbrug på mellem 5,7 og 9,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Administrationen varslede allerede på budget seminaret i august 2012 og senere også Arbejdsmarkedsudvalgets møder d. 9. januar 2013 og 20. februar 2013, at der måtte forventes et ikke ubetydeligt merforbrug på Arbejdsmarkedsudvalgets områder og, at der ville blive behov for omprioriteringer mellem udvalg og herunder tilførsel af budget til arbejdsmarkedsområdet. Prognosen for 2013 er således ikke overraskende.
Center for Arbejdsmarked har sat massivt ind med en række indsatser for at reducere merforbruget i 2013, så det lander i den "nedre" ende af prognosen. Dette vil kræve et fortsat samarbejde om fælles borgere med dels Center for Social og Sundhed og dels Center for Børn og Unge.
Desuden pågår intenst arbejde i Center for Arbejdsmarked på udmøntning af besparelser og indsatser fra vedtagelsen af budget 2013 .
Resume af forudsætninger
Administrationens konklusioner i forhold til nødvendige indsatser, det forventede regnskabsresultat og mer-/mindreforbrug er baseret på nogle forudsætninger. Konklusionerne i administrationens vurdering af regnskabsresultater og mer-/mindreforbrug er under forudsætning af:
- at flere ledige stillinger i Jobcenter og Ydelsescenter ikke genbesættes i 2013. I modsat fald skal prognoser for regnskabsresultat 2013 skrives op med 0,7 mio. kr.
- at budget omplaceres fra andre fagudvalg til Arbejdsmarkedsudvalget grundet tidligere reduktion i administrationsbudgettet i forbindelse med flytning af budget til Udbetaling Danmark. I modsat fald skal prognoser for regnskabsresultat 2013 skrives op med 0,9 mio. kr.
- at budget omplaceres fra anlægsrammen under Arbejdsmarkedsudvalget til administrationsrammen. I modsat fald skal prognoser for regnskabsresultat 2013 skrives op med 1,0 mio. kr.
- at indsatserne angivet under hver kube giver det forventet resultat. Center for Arbejdsmarked arbejder med indsatser på alle områder for, at nedbringe merforbruget i videst mulige omfang
Resume af årsager
De primære årsager til merforbruget skyldes en stigende tilgang på kontanthjælp (8,0 til 9,8 mio. kr.) samt en foreløbig udeblivelse af et fald i antallet af A-dagpengemodtagere (9,9 til 12,1 mio. kr.). Stigningen på kontanthjælp i Gribskov Kommune adskiller sig ikke fra de sammenlignelige kommuner.
Desuden ses større merforbrug på sygedagpenge (4,7 til 5,7 mio. kr.) og administration (1,0 til 1,2 mio. kr.).
Såfremt de i RS2 beskrevne tiltag lykkedes fuldt ud forventes et merforbrug i den nedre del af spændet på 5,7 - 9,7 mio. kr.
Økonomien på beskæftigelsesområdet reguleres løbende hen over året via budgetgarantien, beskæftigelsestilskuddet og DUT ved ændringer i kommunernes forpligtigelser. Der er derved mulighed for, at Gribskov kommune opnår yderligere finansiering i form af midtvejsregulering. Dette gælder dels grundet den generelle konjunkturudvikling, men i særdeleshed i forhold til seniorjobordningen.
Seniorjob
Udgifterne til seniorjobs indgår i det samlede merforbrug, dvs. de er del af merforbruget på 5,7 til 9,7 mio. kr. Der er i øjeblikket ansat 26 personer i seniorjob i Gribskov Kommune svarende til 21 helårspersoner (pr. 1. maj). Staten dækker kr. 132.000 af lønudgiften til seniorjobbere pr. helårsperson. Antallet af seniorjobbere forventes at stige til ca. 35 helårspersoner. Der forventes dermed på nuværende tidspunkt en samlet nettoudgift til seniorjob på 6,0 til 7,0 mio. kr.
Erhvervsrelationer
Der forventes et mindreforbrug på 0,7 mio. kr., hvilket betyder, der ikke bliver noget forbrug i 2013. Årsagen til 0-forbruget er, at der var et merforbrug på rammen i 2012 på de 0,7 mio. kr., dette merforbrug er overført til 2013 som en negativ tillægsbevilling, og det korrigerede budget inkl. overførsler er derfor på nul kroner.
Kultur- og Idrætsudvalget
Kultur- og Idrætsudvalget forventer totalt et mindreforbrug, da der på ejendomsrammen er
en merindtægt for leje og depositum af produktionsskolen på 0,9 mio. kr. Denne indtægt er ikke budgetlagt.
De øvrige rammer forventes overholdt.
Det skal dog nævnes, at der på nuværende tidspunkt er en vis usikkerhed om svømmehallen kan overholde deres budget. I opstartsfasen har der været en del ekstra udgifter til rengøringsmateriel, ekstra rengøring, skohylder, udfordringer med billetautomat og indgangsmølle samt diverse opstartsvanskeligheder. Indtægterne tegner til at blive væsentlig større end budgetlagt, men det kræver at besøgstallet fortsætter på nuværende niveau og kan således være med til at dække opstartsudgifterne. I RS 3 og RS4 har vi et mere kvalificeret billede af svømmehallens forventet regnskab for 2013.
Omplaceringer
De 48.000 kr. som flyttes fra Kultur- og Idrætsudvalgets ramme 380 til Ejendomsudgifter KIU ramme 388 skyldes at der i RS1 blev reduceret på forkert ramme og der således af teknisk karakter.
Økonomiudvalget
Politiske udvalg og administration
Der forventes et samlet mindreforbrug på 6,7 mio. kr. i 2013, som fortrinsvis vedrører mindreforbrug på de administrative centre under ØU og pulje til KTO forlig om fremskrivning af lønbudgetter samt mindreindtægt på administrationsbidrag fra de sociale tilbud, merforbrug til afholdelse af kommunal- og regionsvalg og forbrug af overførsler fra 2012, der ikke er indlagt i korrigeret budget 2013 i oversigterne.
Ejendomme ØU
På ejendomme under ØU er der et forventet mindreforbrug på 0,1 mio. kr., som vedrører ESCO. Mindreforbruget skyldes en forudsætning om et lavere renteniveau i 2013 end budgetteret.
IT området
I 2013 vil der være større udgifter på IT området, som forventes at kunne afholdes indenfor budgettet, da der samtidig er sket effektivisering af en lang række andre tilbagevendende udgifter. Det drejer sig om følgende områder:
- Omlægning af serverrummet til ekstern drift.
- Investeringer i infrastruktur til sikring af krav om digital post til borgere i 2014.
- Udskiftning af gammelt udstyr indkøbt ved kommunesammenlægningen.
- Investeringer i øget automatisering af administration af brugere og system.
I 2012 har der været ekstraordinære afdrag på lån fra Robusthedspuljen ved indkøb af IBM licenser på 2,5 mio. kr. Restgælden skal derfor nedskrives i 2013 og der søges overført 2,5 mio. kr. fra Robusthedspuljen under budgetpuljer til IT området.
Personalepolitiske formål
På området foregår der en nærmere gennemgang af de forventede udgifter i 2013. Det drejer sig om følgende områder:
- Tjenestemandspension
- Resultatlønspuljer
- MED området
- Velfærdspuljen
Områderne vil blive fulgt op i de kommende resultatstatus.
Virksomhedsoverdragelse til Udbetaling Danmark
I forbindelse med virksomhedsoverdragelse af medarbejdere til Udbetaling Danmark har Gribskov Kommune en forpligtigelse til at refundere optjent ferie, seniordage, omsorgsdage og afspadsering. Området vil blive fulgt op i kommende resultatstatus, når det endelige udgiftsniveau kendes.
Budgetpuljer
Som følge af KTO-forliget er fremskrivning af kommunens lønbudgetter reguleret med 0,9% svarende til 6,7 mio. kr. Reguleringen vil blive trukket i midtvejsreguleringen. Der søges derfor overført 6,7 mio. kr. til Indtægter i ramme 400, hvorfra afregning af midtvejsreguleringen sker.
KL's skøn af KTO-forliget er en samlet regulering for kommunerne på 1,5 mia. kr., som for Gribskov Kommune svarer til en regulering på 10 - 11 mio. kr.
Regulering af kommunens samlede lønbudget har samlet givet 6,7 mio. kr. Den manglende finansiering på 3 - 4 mio. kr. kan forventeligt finansieres af robusthedspuljen. Dette vil blive indarbejdet i de kommende resultatstatus.
Det samlede budget på den strategiske investeringspulje og robusthedspuljen på 14,8 mio. kr. forventes brugt i 2013. I forbindelse med RS3 2013 vil der ske en tæt opfølgning af puljerne med en vurdering af udmøntning.
Generelle bemærkninger for alle ejendomsrammer på tværs af udvalgene
På ejendomsområder foregår der en nærmere gennemgang af de forventede udgifter i 2013. Det drejer sig om følgende områder:
- Forsyning
- Rengøring
- Vedligehold
- Ejendomsskat
Omplaceringer
Der søges overført de 6,7 mio. kr. vedr. KTO-forliget til Indtægter i ramme 400, hvorfra afregning af midtvejsreguleringen sker.
Finansielle rammer
KL forventer pt. at Gribskov Kommune får en midtvejsregulering på 12,7 mio. kr. (mindreindtægt), midtvejsreguleringen er resultatet af en række lovændringer samt især en reduktion af kommunernes bloktilskud som følge af kommunernes besparelser ved KTO-forliget.
Som følge af KTO-forliget er fremskrivning af kommunens lønbudgetter reduceret med 0,9% svarende til 6,7 mio. kr. KL's skøn af KTO-forliget er en samlet regulering for kommunerne på 1,5 mia. kr., som for Gribskov Kommune svarer til en regulering på ca. 10 mio. kr.
Derudover indgår en række lovændringer i opgørelsen af midtvejsreguleringen, de væsentligste er (negative beløb betyder kommunale mindreudgifter og derfor en reduktion i bloktilskuddet):
- - 1,0 mio. kr. Reform af førtidspension og fleksjobs
- +0,4 mio. kr. Udviddelse af målgruppen for seniorjobs
- - 4,3 mio. kr. Flytning af myndighedsansvaret for høreapparater
- +1,1 mio. kr. Ungepakke
- +0,6 mio. kr. Tilskud til tandpleje og udsættelsestruede lejere
Der forventes derudover en mindreudgift på 0,3 mio. kr., på renter og en mindreindtægt vedr. lånoptagelse på 2,0 mio. kr.
Mindreudgiften til renter er resultatet af en række ændrede forhold vedr. gennemsnitslikviditet, faktisk rentesats og kurstab.
Mindreindtægten vedr. lånoptagelse skyldes at der er budgetteret med optagelse af et lån på 2,0 mio. kr., men Økonomiudvalget har besluttet ikke at optage lånet.
Omplaceringer
Der ansøges i denne RS om at overføre Gribskovs besparelse ved KTO-forliget på 6,7 mio. fra en pulje under ordinær drift til indtægtsrammen, hvor den vil finansiere dele af midtvejsreguleringen.
Anlæg
Anlægsrammen inkl. overførsler fra 2012 forventes at have et mindreforbrug på 24,8 mio. kr. Mindreforbruget skyldes hovedsagligt:
- Anlægsprojektet vedr. Trafikforhold i Helsinge på 15,0 mio. kr. Anlægsprojektet afventer endelig afklaring, hvilket gør, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at vurdere om midlerne anvendes i 2013. Det forventede forbrug er derfor sat til 0 kr.
- Af de overførte ikke disponerede midler fra 2012 er 3,1 mio. kr. endnu ikke er disponeret. Det forventede forbrug er derfor sat til 0 kr.
- En række anlægsprojekter der ikke forventer at anvende hele budgettet i 2013, men vil gå ind i 2014. Det forventes, at der vil overføres 5,2 mio. kr. til 2014.
Hovedparten af afvigelserne skyldes uafklarede forhold samt at en række anlægsprojekter udskydes til 2014. Restbudgetterne vil derfor senere blive ansøgt overført til næste år. Der søges derfor ikke om tillægsbevillinger på nuværende tidspunkt.
Derudover søges der om frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb på anlægsrammen vedr. 2,1 mio. kr. på parkeringsplads v/skolen, 0,5 mio. kr. vedr. plejeboliger (Søstien og Toftebo), 0,175 mio. kr. vedr. relokalisering af turistkontor, 0,1 mio. kr. vedr. ældrepuljen og 1,134 mio. kr. vedr. skimmelsvampsager i Gribskov.
Omplaceringer
Gribskov Kommune har i forbindelse med anlægsprojektet Vejby Station krævet en ændring i indkørselsforholdene på 2 ejendomme, der medfører merudgifter på i alt 39.000 kr. Det foreslås, at der overføres 39.000 kr. fra de ikke disponerede midler under anlægsrammen.
Byudvikling
Opfølgningen på byudviklingsområdet viser en forventning om et merforbrug på 2,1 mio. kr. inkl. lån, afdrag og renter samt overførsler fra 2012. Merforbruget skyldes en overførsel fra 2012 på -2,5 mio. kr., tilbagebetaling til parkeringsfonden, nødtørftig renovering af Gilleleje Stationsvej 6 til et samlet beløb på 0,2 mio. kr. samt lavere rente end forventet.
Der arbejdes på en optimering af kommunens bygningsanvendelse, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke søges om bevillingsmæssige ændringer på byudviklingsområdet. Dette vil blive fulgt op i RS 3 for her at gøre status på de forventede salg og køb og den samlede balance på byudviklingsområdet.
Tillægsbevilling
I 2011 blev indbetalingen til parkeringsfonden på 2,5 mio. kr. tilført byudviklingsprojektet Kulturhavn Gilleleje/Gilleleje Midtby og i forbindelse med regnskab 2011 blev indbetalingen tilført kassebeholdningen. Beløbet burde have været indbetalt til parkeringsfonden, og der søges derfor om en tillægsbevilling til byudviklingsområdet finansieret af kassebeholdningen, således indbetalingen til parkeringsfonden kan ske. Denne tillægsbevilling er ikke indarbejdet i det korrigerede budget i oversigten.
Forsyningsområdet
På nuværende tidspunkt vurderes det, at der for forsyningsområdet, drift er sammenhæng mellem budget og det forventede regnskab.
Der er fortsat en mindre usikkerhed på indtægter vedrørende erhvervsområdet, idet det er Vestforbrænding der administrerer det og indtægterne kommer forskudt af årene.
I 2013 igangsættes det planlagte anlæg, som skal sikre bæredygtige genbrugsstationer til 4,0 mio. kr. Det andet anlægsprojekt der indgår i investeringsplanen, som vedrører nedsænkning af containere til tunge fraktioner, vurderes på nuværende tidspunkt til først at blive igangsat i 2014. Hvorfor der er en forventning om et mindreforbrug på forsyning, anlæg på 2,5 mio. kr.
Lovgrundlag
-
Økonomi
-
Bilag
Anlægsoversigt
Tillægsbevillinger og omplaceringer
Finansielle rammer
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget:
- anbefaler BY at godkende resultatstatus
- anbefaler BY at godkende de foreslåede omplaceringer mellem rammer jf. nedenstående tabel (omplaceringer i budgetårene fremgår af bilaget)
Ramme |
Omplaceringer 2013
|
Ordinær drift |
 |
318 Ejendomsidgifter, PMU |
60.000
|
331 Dagpasning |
-60.000
|
341 Sundhed |
3.645.000
|
342 Social |
-3.645.000
|
380 Kultur og Idrætsudvalget |
-48.000
|
388 Ejendomsudgifter, KIU |
48.000
|
390 Politiske udvalg og adm. |
-6.697.000
|
Finansiering |
 |
400 Indtægter |
6.697.000
|
I alt |
0
|
 |
 |
- anbefaler BY at godkende de foreslåede tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel (tillægsbevillinger i budgetårene fremgår af bilaget)
Ramme |
Tillægsbevil- linger 2013
|
Ordinær drift |
 |
318 Grønne områder |
-88.000
|
Byudvikling |
 |
398 Byudvikling, køb og salg |
2.503.000
|
I alt |
2.415.000
|
 |
 |
- anbefaler BY at frigive det afsatte rådighedsbeløb på anlægsrammen vedr. 2,1 mio. kr. på
parkeringsplads v/skolen, 0,5 mio. kr. vedr. plejeboliger (Søstien og Toftebo), 0,175 mio. kr. vedr. relokalisering af turistkontor, 0,1 mio. kr. vedr. ældrepuljen og 1,134 mio. kr. vedr. skimmelsvampsager i Gribskov.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 03-06-2013:
1-4. Anbefalinger tiltrådt.
Beslutning
1. - 4. Tiltrådt.
Fraværende: Lasse Røssell.
101. Forlængelse af revisionsaftale med BDO
00.01Ø00 - 2013/13273
Sagsfremstilling
I 2010 blev der indhentet tilbud på udførelse af revisionsopgaven for Gribskov kommune.
Den 13. december 2010 godkendte Byrådet BDO som Gribskov Kommunes revision. Aftalen løber fra 2011 til 2013 med mulighed for forlængelse til og med regnskab 2015 på samme vilkår og pris.
Administrationen foreslår forlængelse af aftalen til og med årsregnskabet 2015, og at der igangsættes en proces i 2015 med at indhente tilbud på opgaven med henblik på at den nye aftale træder i kraft 2016.
Lovgrundlag
Kommunestyrelseslovens § 42 (lbkg. nr. 581 af 24. juni 2009).
Økonomi
-
Bilag
-
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet:
- at tiltræde forlængelse af aftalen til og med regnskab 2015 vedrørende revisionsopgaven for Gribskov Kommune, og at der i 2015 indhentes tilbud med henblik på at en ny aftale træder i kraft 2016.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 13-05-2013:
Tiltrådt.
Fravær: Morten Jørgensen
Beslutning
Tiltrådt.
Fraværende: Lasse Røssell.
102. Køkken på Nordstjerneskolen - meromkostninger ifm. etablering
88.00G00 - 2013/15167
Sagsfremstilling
Baggrund
I efteråret 2012 udbød Gribskov Kommune forpagtningen af driften af køkken/caféen på Store Torv beliggende på Nordstjerneskolen i Helsinge. På Børneudvalgets møde i november blev det besluttet at indgå kontrakt med firmaet Complete Group ApS om forpagtning.
Som en del af udbuddet skulle den kommende forpagter være med til at indrette køkkenet, og der var derfor afsat en budgetramme hertil på 610.000 kr.
Etablering af køkkenet
Ifm. etablering og indretningen af køkkenet har forskellige forhold bevirket, at den oprindelige tidsplan ikke kunne overholdes, og køkkenet overdrages derfor først til forpagteren den 1. maj 2013.
Forsinkelsen skyldes flere forhold. Dels var der leveringstid på de bestilte køkkenelementer, dels har det krævet bygningsmæssige tilpasninger at indrette køkkenet, så det fremadrettet kan rumme elever jvf. ønskerne tilkendegivet i udbudsmaterialet. Endvidere har forholdet omkring OPS-kontrakten stillet krav til et tæt samarbejde og koordinering mellem kommunen og driftsleverandøren, for at sikre at driften af de tekniske forhold ifm. køkkenindretningen også dækkes af driftsleverandøren (ventilation, el, brand osv.). Det har således været en forudsætning fra driftsleverandørens side, at installationer mv. blev udført i overensstemmelse med de tekniske forhold i bygningen, for at de fortsat kan påtage sig det overordnede driftsansvar for hele bygningen inkl. køkkenet i driftsperioden på 25 år.
Økonomi
Kravene til de bygningsmæssige tilpasninger har medført en meromkostning ifm. etableringen af køkkenet ud over de 610.000 kr. der allerede er afsat til indkøb af inventar mv. Endvidere har forpagteren fremsendt ønske om økonomisk kompensation ifm. udskydelsen af åbning.
Meromkostningerne ifm. de bygningsmæssige tilpasninger vurderes at ligge i spændet 320.000 til 361.000 kr. Arbejdet er pt. ikke fuldt afsluttet, og der pågår forhandlinger om nogle af priserne, hvorfor det præcise beløb ikke kan angives i pt.
Ønsket om økonomisk kompensation fremsat af forpagteren hidrører primært omkostninger til lønudgifter på personale. Dette beløber sig til 60.000 kr.
Endvidere har forpagteren haft udgifter ifm. salget af skolemad i perioden fra januar til maj, hvor køkkenet ikke har stået klar. Administrationen har som følge af den ustabile opstart og forsinkelsen af ibrugtagningen af køkkenet annulleret betalingen af første forpagtningsafgift på 20.000 kr., som ellers skulle forfalde den 1. maj 2013. Annulleringen af denne afgift modsvarer kravet, som er rejst ifm. salget af skolemad.
Samlet set summer den økonomiske merudgift til et beløb i størrelsesorden 380.000 til 421.000 kr. ex. moms.
Kontrakten
Kontrakten om driften af kantinen/caféen på Store Torv har i udbudsprocessen været forankret i Børneudvalget. Administrationen arbejder på en ensartet model for, hvordan sådanne kontrakter indenfor feltet Intern Service / Ejendomsservice bedst forankres i en driftsfase. Udvalgene vil blive inddraget, når dette arbejde er længere fremme.
Lovgrundlag
-
Økonomi
Det foreslås, at finansieringen til meromkostningen ifm. etablering af køkkenet på Store Torv, Nordstjerneskolen, svarende til i alt 421.000 kr. sker af ikke-disponerede anlægsmidler overført fra 2012.
Bilag
-
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet,
- at beslutte at bevilge og frigive rådighedsbeløb på 421.000 kr. af de ikke-disponerede anlægsmidler overført fra 2012.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 13-05-2013:
Tiltrådt.
Fravær: Morten Jørgensen
Beslutning
Tiltrådt.
Fraværende: Lasse Røssell.
103. Vestforbrænding: Anmodning om salg af ejendom
00.17P00 - 2013/13755
Sagsfremstilling
På bestyrelsesmøde den 15.12.2012 besluttede Vestforbrændings bestyrelse på grundlag af en orientering om baggrund og scenarier for salg af ejendommen Farumvej 82, at Vestforbrændings administration skulle arbejde videre med forslag om, at ejendommen opdeles i et areal med bygning på ca. 2 ha, mens resten forbliver Vestforbrændings ejendom med bortforpagtning.
Den nuværende ejendom er et tidligere deponi, som er indrettet på en landbrugsejendom. Vestforbrænding vil fortsat bevare den del af ejendommen, som indeholder deponiet a.h.t. de fremtidige kontrolforanstaltninger og miljøforhold.
Opdelingen resulterede i, at Vestforbrændings bestyrelse på bestyrelsesmøde den 10.04.2013 godkendte, at salg af den del af Vestforbrændings ejendom (knap 2 ha med bygninger) beliggende Farumvej 82, Ganløse, forelægges interessentkommunerne til godkendelse jf. § 10, stk. 14 i Vestforbrændings vedtægt, med forudsætning om, at salget gennemføres i overensstemmelse med de kommunalretlige regler om salg af fast ejendom samt, at de endelige vilkår, herunder at beslutte at forkaste alle tilbud, enstemmigt godkendes af Vestforbrændings bestyrelse.
For nærmere beskrivelse henvises til Vestforbrændings henvendelse af 16.04.2013 med tilhørende bilag.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse.
Vestforbrændings vedtægt§ 10. Bestyrelse
Stk. 14.
Interessentskabet kan foretage dispositioner over fast ejendom, optage lån eller foretage anden gældsstiftelse samt overtage garantiforpligtelser i overensstemmelse med de regler, som indenrigsministeren fastsætter i medfør af den kommunale styrelseslov. Sådanne dispositioner, bortset fra køb af fast ejendom, kræver udtrykkelig vedtagelse i samtlige de deltagende kommuners kommunalbestyrelser.
Økonomi
-
Bilag
Bilag: Henvendelse af 16.04.2013 fra Vestforbrænding med anmodning om salg af ejendom
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
- at Vestforbrænding kan sælge en del af Vestforbrændings ejendom (knapt 2 ha med bygning) beliggende Farumvej 82, Ganløse og
- at ejendommen udbydes og salget gennemføres i overensstemmelse med de kommunalretlige regler om salg af fast ejendom samt, at de endelige vilkår, herunder at beslutte at forkaste alle tilbud, enstemmigt godkendes af Vestforbrændings bestyrelse, og
- at de tegningsberettigede underskriver bemyndigelsen til landinspektørfirmaet Bonefeld & Bystrup A/S, Horsens til at anmode Geodætstyrelsen om udstykning af ejendommen, jf. bilag.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 13-05-2013:
pkt. 1-3 Tiltrådt
Fravær: Morten Jørgensen
Beslutning
1. - 3. Tiltrådt.
Fraværende: Lasse Røssell.
104. Kunstgræsbaner Græsted og Gilleleje. Licitation, projektindhold, indstilling til kontrahering m.v.
18.20G00 - 2013/16120
Sagsfremstilling
Denne sagsfremstilling er ikke fuldstændig. Den fuldstændige sagsfremstilling fremgår alene af den lukkede dagsorden, som indeholder resultat af licitation, evalueringsnotat, indstilling til tildeling samt forslag til revideret projektindhold og -budget på baggrund af licitationen.
Sagen forelægges til orientering direkte for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Sagen suppleres med en sag på den lukkede dagsorden på samme møde.
Baggrund
Byrådet besluttede på møder henholdsvis den 18.03.2013 og den 29.04.2013, at udbyde en samlet hovedentreprise for to kunstgræsbaner i henholdsvis Græsted og Gilleleje. Der blev besluttet en samlet anlægsbevilling på 7,351 mio. kr. med en forventning om, at opnå en økonomisk besparelse ved et samlet udbud. Samtidig blev det besluttet at ændre udbudsformen fra totalentreprise til hovedentreprise.
I udbuddet indgik for begge baner nedennævnte entrepriser, der skal sikre så høj kvalitet som muligt, og at begge baner lever op til DBU´s kvalitetskrav og anbefalinger.
- Terræn-, jord- og drænarbejder inkl. udvidelse af eksisterende grusbaner.
- Kunstgræsbanebelægning FIFA STAR ** 3. generations kunstgræsbelægning - (nyeste teknologi). Samlet kunstgræsareal Græsted: 9.000 kvm. (72 x 125 m. inkl. opvarmningsareal). Samlet kunstgræsareal Gilleleje: 7.992 kvm. (72 x 111 m.).
- Ny indhegning (sort panelhegn).
- Belysningsanlæg (2 x 6 master på 18 m. med 2 trins tænding til 125 lux og 250 lux).
For banen i Græsted indeholder projektet desuden etablering af ny adgangsvej til Eventpladsen. I de udbudte projekter er ikke indeholdt ekstra areal på langsiderne (udover de 2 meters sikkerhedsareal). Rekvisitter er heller ikke indeholdt i udbuddet, idet de planlægges anskaffet særskilt.
I henhold til den besluttede tidsplan blev udbudsmaterialet udsendt den 2. maj 2013 med licitation den 17. maj 2013.
Evaluering og tildeling
De indkomne fem tilbud ved licitationen den 17. maj 2013, på hovedentreprisen "Kunstgræsbaner i Græsted og Gilleleje" er gennemgået og evalueret ud fra tildelingskriteriet ”økonomiske mest fordelagtige”. Alle fem indkomne tilbud er vurderet til, at være konditionsmæssige og er derfor evalueret.
De indkomne tilbud er blevet evalueret med henblik på at udvælge det tilbud, der ved en samlet vurdering anses for at være det for kommunen (bygherren) økonomisk mest fordelagtig. Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentation fra administrationen og rådgiver som i fællesskab har forestået evalueringen og dermed vurderingen af tilbudene i henhold til nedennævnte tildelingskriterier, som er præciseret i udbudsmaterialet.
Tildelingskriterier:
Pris – 50 %.
Beskrivelser, produkter, kvalitet m.v. – 40 %.
Performancegaranti – 10 %.
Den videre proces
03.06./18.06. ØU/BYR - resultat af licitation, evalueringsnotat, indstilling til tildeling og kontrahering.
24.06. Opstart anlæg (terræn, dræn, hegn, belysning m.v.) Græsted.
01.07. Opstart anlæg (terræn, dræn, hegn, belysning m.v.) Gilleleje.
02.09. Opstart kunstgræsbelægning Græsted.
16.09. Opstart kunstgræsbelægning Gilleleje.
27.09. Aflevering Græsted.
11.10. Aflevering Gilleleje.
Detailtidsplan aftales med entreprenør i forbindelse med kontrahering. Brugerrepræsentanter, Idrætsrådet og andre særlige interessenter inddrages løbende.
Lovgrundlag
Tilbudsloven
Økonomi
-
Bilag
-
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at beslutte:
- at sagsfremstillingen på den åbne dagsorden tages til efterretning
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 03-06-2013:
Tiltrådt
Beslutning
Tiltrådt.
Fraværende: Lasse Røssell.
105. Gilleleje: Salg af Pyramiden/Gl. rådhus
82.02G00 - 2013/15769
Sagsfremstilling
Baggrund
Med et temamøde i december 2010 med Kultur- og Idrætsudvalget og Plan- og Miljøudvalget indledtes en proces omkring ejendommen Vesterbrogade 54-56, som i daglig tale kaldes Pyramiden. Efter temamødet arbejdede administrationen videre med en indledende undersøgelse af mulighederne for at etablere Gilleleje Bibliotek og Museum, som en del af Kulturhavnsprojektet i Gilleleje. Denne indledende undersøgelse blev præsenteret for Kultur- og Idrætsudvalget samt Økonomiudvalget i foråret 2011, hvor det blev besluttet at arbejde videre med forarbejderne til en flytning af bibliotek og museum.
Den nuværende anvendelse af Pyramiden
Pyramiden er fællesnavnet for bygningerne beliggende Vesterbrogade 54-56 i Gilleleje. Vesterbrogade nr. 54 er det gamle rådhus med en tilbygning. Vesterbrogade nr. 56 er et tidligere plejehjem med en større udbygning fra 1995, som nu huser bibliotek og museum. Bygningerne er forbundet med en åben pergola og bag bygningerne ligger et udhus/vaskehus, som benyttes af arkæologerne til rengøring og opbevaring af arkæologiske fund. Herudover ligger på grunden et lille sommerhus "fra gamle dage" og fiskerbåden med flygtninge, der fortæller historien om redningen af jøder i oktober 43. Grunden strækker sig fra kysten mod nord til Vesterbrogade mod syd. For yderligere overblik henvises til kortbilaget.
Den igangværende proces for flytning af bibliotek og museum
Biblioteket har igennem længere tid arbejdet med funktionskrav til et nyt bibliotek. Ligeledes er der arbejdet med relationer til de øvrige aktører i Kulturhavnsprojektet. Indtil videre har der været afholdt 2 workshops med arkitekt, bibliotek og museum samt 3 workshop med alle interessenter deriblandt bibliotek og museum.
Ved købet af Østergade 20, som er placeret i forlængelse af Skibshallerne, virkeliggøres planerne om at lave et samlet museumsvæsen, som skal samle Gribskov Kommunes lokalhistorie. I Kulturhavnen skal der være skiftende museumsudstillinger, som skal skabe appetit for et besøg på Østergade 20, samt oplevelser i biblioteket i Kulturhavnen.
Samtidig tager byrådene i Hørsholm, Hillerød og Gribskov i juni stilling til sammenlægning af de 3 kommuners museer, og der arbejdes med at samle de 3 museers administrationer i Hillerød. Der vil dog stadigvæk være behov for administrative faciliteter i Gribskov til de frivillige grupper, som fx "sypigerne".
Hvis de to funktioner flyttes, vil store dele af ejendommen stå tom, og derfor anbefales det at igangsætte en forberedelse af salget allerede nu.
Proces frem til 2014
Processen er planlagt til at være relativ intensiv med en planlagt endelig godkendelse af salg på Byrådets møde til december 2013. På dette tidspunkt vil biblioteket og andre brugere stadig være at finde i bygningen, og salget planlægges således med en overtagelsesdato, som tidligst kan være i slutningen af 2014. En forudsætning for salget er ligeledes en gennemførsel af kulturhavnens etape 2, og kommunens accept af de fysiske og økonomiske rammer for den nye placering af biblioteket og dele af museet i dette nybyggeri.
Processen frem til beslutning om frasalg af ejendommen er i hovedtræk planlagt som følger frem til december 2013:
Aktivitet |
Periode |
Idéindkaldelse |
21. maj - 14. juni |
Salgsmateriale udarbejdes - herunder et særligt vigtigt dokument om "krav og ønsker" til byderne. |
4. juni - 12. juni |
Politisk behandling af salgsmateriale - herunder også de idéer som er indkommet |
19. juni - 02. september 19. juni (PMU) 12. august (ØU) 02. september (Byrådet) |
Salget annonceres (udbud) |
03. september - 3. oktober |
Tilbud vurderes af administrationen |
oktober |
Politisk behandling af de indkomne tilbud |
november og december |
Endelig aftale om salg af ejendom (købsaftale) |
januar/februar 2014 |
Nyt plangrundlag |
2014 |
Processen indledes med at samle vigtige oplysninger om ejendommen, som samlet beskriver de begrænsninger, krav, ønsker og muligheder, som byderne skal arbejde med. Særligt skal der politisk tages stilling til de planmæssige ønsker til områdets udvikling. Disse formuleres som "krav" eller "ønsker" til bydere på arealet. Kravene skal byderne opfylde, mens byderne kan styrke deres bud ved at indarbejde kommunens ønsker til områdets udvikling i deres tilbud.
Sagen genoptages af PMU til juni, og den politiske godkendelse af rammerne for salget er planlagt frem til Byrådets møde den 2. september. Såfremt Byrådet beslutter at sætte ejendommen til salg, vil salget annonceres i relevante medier i september. Tilbudsfrist sættes til starten af oktober, og behandlingen af tilbudene vil herefter forløbe frem til december. Såfremt Byrådet vælger at acceptere et af tilbudene forestår en forhandling om de nærmere detaljer for salgets gennemførsel. Derudover må man forvente, at der skal udarbejdes et nyt plangrundlag, som vil tage ca. et halvt til et helt år at gennemføre, fra den endelige aftale om salg er underskrevet. Efter et eventuelt salg vil der ligeledes forestå et arbejde med at finde nye egnede lokaler til husets resterende brugere, hvilket der tages højde for, når den endelige overtagelsesdato fastlægges. Her kan der også planlægges en nærmere proces for denne del.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 799 af 24.6.2011 om udbud ved salg af kommunens faste ejendomme
Lov 388 af 06.06.1991 om planlægning, jf LBK 937 af 24.09.2009 med senere ændringer
Økonomi
Den forventede salgsindtægt vil tilgå byudviklingspuljen
Bilag
Oversigtskort, Vesterbrogade 54-56 i Gilleleje
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget
- at processen for udbuddet af Pyramiden godkendes.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 03-06-2013:
Venstre stiller forslag om at det gamle rådhus bevares som kommunal ejendom. For 2 (V), Imod 5 (A, C, F, G)
Tiltrådt
Venstre begærer sagen i Byrådet
Beslutning
Venstres forslag om at det gamle rådhus besvares som kommunal ejendom:
For stemte: 7 (V)
Imod stemte: 13 (C, A, F og G)
Undlod: 2 (O)
ØU's indstilling tiltrådt
For stemte: 13 (C, A, F og G)
Imod stemte 9 (V og O)
Fraværende: Lasse Røssell.
106. Godkendelse Skema A Skovsmindeparken
03.02G00 - 2013/16488
Sagsfremstilling
Indledning
Sagen forelægges for Økonomiudvalg med henblik på beslutning i Byrådet.
Baggrund
Byrådet har på møde den 18. marts 2013 tiltrådt, at administrationen bemyndiges til at indgå aftale om salg af Skovsmindeparken 4-24 til VIBO til ombygning til almene ældreboliger.
Boligselskabet VIBO har fremsendt Skema A, til godkendelse i kommunen, for ombygning af 11 eksisterende beskyttede boliger til almene ældreboliger samt etablering af 2 nye ældreboliger boliger i det eksisterende fælleshus. I det fremsendte skema er den samlede anlægsudgift opgjort til 23,956 mio. kr. inkl. moms.
Efter ombygning vil der være 11 2-rums boliger på hver 66 m2 og 2 boliger som 2-rums på hver 61 m2. Etagearealet udgør i alt 848 m2.
Plangrundlag
Ejendommene er omfattet af lokalplan 16.39 for Omsorgscentret Skovsminde.
VIBOs projekt er i overensstemmelse med lokalplanen.
Økonomi
Anlægsøkonomi
Anlægsudgiften til boligerne skal ifølge Indenrigs- og Socialministeriets regler opgøres inkl. moms. Anlægsudgiften udgør som nævnt 23,956 mio. kr inkl. moms.
Boligerne opføres som almene ældreboliger og finansieres således (afrundet tal):
Specifikation |
Beløb kr.
|
Realkreditbelåning (88%) |
21.081.000
|
Kommunal grundkapital (10%) |
2.396.000
|
Beboerindskud (2%) |
479.000
|
I alt |
23.956.000
|
Gribskov kommune skal medvirke til finansieringen af byggeriet med en såkaldt grundkapital på 2,396 mio. kr. Kommunen vil efter godkendelse af Skema B modtage en opkrævning fra Landsbyggefonden. Landsbyggefonden vil efterfølgende udbetale beløbet til Bygherren. Grundkapitalen ydes som et lån i 50 år, hvorefter beløbet tilbagebetales til kommunen.
Derudover betaler kommunen en andel af beløb til dækning af beboerindskud på 0,124 mio. kr. Ved ombygning af beskyttede boliger til almene ældreboliger skal kommunen yde et beløb til dækning af beboerindskud.
Udgiften til finansiering af grundkapital og andel af kommunal del af beboerindskud sker fra provenu ved salg af ejendommen. Se i øvrigt sag "Salg af Skovsmindeparken" som er fremlagt på samme møde.
Garanti
Etablering af almene boliger i kommunen medfører automatisk en kommunal garanti. Garantien omfatter den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi.
Kommunen påtager sig dermed en garantiforpligtelse ved godkendelse af opførelse af almennyttigt byggeri. Da skema A er et foreløbigt bud på blandt andet økonomien i projektet kendes størrelsen på den endelige garanti ikke på nuværende tidspunkt. Denne vil evt. først være kendt på tidspunktet for godkendelse af Skema B hvor licitationsresultatet foreligger.
Yderligere uddybning af garanti og risiko er i bilag.
Driftsøkonomi
Huslejen i almene ældreboliger består af finansielle udgifter til de lån, der er i ejendommen. I følge loven skal beboere i almene boliger betale 3,05% af den samlede anskaffelsessum.
Desuden består huslejen af de direkte bygningsudgifter for boligerne, dvs. skatter og afgifter og renovation, energiforbrug til fællesarealer, administration og ejendomsfunktionær, vedligeholdelse, samt pligtige henlæggelser.
I følge bygherren bliver den fremtidige husleje i boligerne 1.230 kr./m²/år for ældreboligerne. Dette medfører, en månedlig husleje på henholdsvis 6.768 kr. og 6.255 kr. i boligerne på 66 m2 og i boligerne på 61 m2.
Hertil kommer udgifter til forbrug af vand, varme mv. Disse er anslået til henholdsvis 479 kr. og 442 kr. pr. måned.
Gribskov Kommune har i dag underskud på driften af boligerne, på grund af de særlige regler omkring fastsættelse af huslejen i beskyttede boliger.
Lovgrundlag
Almenboligloven §115 og §127 (lov 374 af 22-05-1996 om almene boliger, jf. lovbekendtgørelse 884 af 10-08-2011 og senere ændringer)
Lokalplan 16.39 for Omsorgscentret Skovsminde
Økonomi
Se ovenfor i dagsordenteksten.
Bilag
Bilag 1: Skema A
Bilag 2: Uddybning af garanti og risiko
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
- at godkende Skema A med 13 ældreboliger med en samlet anlægssum på 23,956 mio. kr.
- at påtage sig at garantere for den del af realkredit belåningen, der ligger udover 60% af den vurderede ejendomsværdi.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 03-06-2013:
1-2. Anbefalingerne tiltrådt.
Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.
Fraværende: Lasse Røssell.
107. Salg af Skovsmindeparken
03.00G00 - 2012/32691
Sagsfremstilling
Indledning
Sagen forelægges for Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalg med henblik på beslutning i Byrådet.
Baggrund
Byrådet har på møde den 5. november tiltrådt, at ejendommen Skovsmindeparken 4-24, med i alt 11 beskyttede boliger samt fælleshus, blev udbudt til salg.
Byrådet har på møde den 18. marts 2013 tiltrådt, at administrationen bemyndiges til at indgå i videre forhandlinger med VIBO om en mulig højere salgspris og til at indgå aftale om salg.
I dette dagsordenpunkt præsenteres endelig økonomisk overblik over salget samt tidsplan for ombygningsprojektet. Formålet er at træffe beslutning om, hvor provenuet af salget af Skovsmindeparken skal placeres.
Økonomi ved salg af ejendommen
I forhold til det oprindelige tilbud fra VIBO viser en nærmere gennemgang af renoveringsudgifterne, at håndværkerudgifterne kan reduceres.
Administrationen har på den baggrund forhandlet, at salgsprisen ændres fra oprindeligt kr. 2.713.600 til kr. 4.800.000. De kr. 4.800.000 er den maximale salgspris, som kommunen kan få, idet købesummen ikke må overstige den seneste offentlige ejendomsvurdering.
Herefter kan økonomien ved salg opgøres således:
Indtægter:
Indtægt ved salg 4.800.000
Tilskud til servicearealer fra Staten 520.000
Indtægt i alt 5.320.000
Udgifter:
Grundkapital 2.395.600
Kommunal andel af beløb
til dækning af beboerindskud 124.000
Udgifter i alt 2.519.600
Provenu i alt 2.800.400
Beboerne i Skovsmindeparken har ikke betalt indskud i deres bolig, da der ikke indbetales indskud i beskyttede boliger. Ved ombygning af beskyttede boliger til almene ældreboliger skal kommunen yde et beløb til dækning af beboerindskud. Staten refunderer kommunens udgift med to tredjedele. Ved lejemålets ophør tilbagebetales disse beløb efter fradrag af udgifter til istandsættelse m.v.
Tidsplan for ombygningsprojektet
Dato |
Beskrivelse |
19. april 2013 |
Orienteringsmøde med deltagelse af VIBO, hvor beboerne blev præsenteret for ombygningprojektet samt blev orienteret om genhusning og de økonomiske konsekvenser for de enkelte beboere. |
Juni 2013 |
Underskrivelse af købsaftale. VIBO har udfærdiget udkast til købsaftale, som er sendt til juridisk godkendelse. |
Juni 2013 |
Afklaring vedrørende midlertidig genhusning for den enkelte beboer. |
Juni 2013 |
Politisk behandling af skema A i Økonomiudvalget og Byrådet. Skema A indeholder blandt andet en ansøgning om bevilling af kommunens udgift til grundkapital. |
August/september 2013 |
VIBO udbyder ombygningen |
Oktober 2013 |
VIBO ansøger Gribskov Kommune om byggetilladelse. |
Oktober 2013 |
Politisk behandling af skema B i Økonomiudvalget og Byrådet. Skema B indeholder blandt andet en ansøgning om godkendelse af anskaffelsessummen inden byggeriets påbegyndelse. |
November 2013 |
Opstart af byggeri og ombygning. |
Juni 2014 |
Ombygning til almene ældreboliger er afsluttet. |
Lovgrundlag
Bekendtgørelsen om støtte til almene boliger, §9
Lov om almene boliger §74
Økonomi
-
Bilag
-
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
- at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte, at provenu af salget af Skovsmindeparken på 2,8 mio. kr. tilføres Byudviklingspuljen.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 22-05-2013:
1. Tiltrådt
Michael Bruun var fraværende.
Økonomiudvalgets beslutning den 03-06-2013:
Anbefaling tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen
Beslutning
Tiltrådt.
Fraværende: Lasse Røssell.
108. Aktivitetshuset Haragergård - aftale vedr. brugsaftale samt opsigelse af lejekontrakt
82.03G00 - 2013/15541
Sagsfremstilling
Indledning
Sagen forelægges for Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalg med henblik på beslutning i Byrådet.
Baggrund
Dagsordenspunktet omhandler politisk beslutning vedr. en aftale med Boligselskabet Rosenvænget (tidl. Boligselskabet af 1961 i Helsinge) om, at kommunen opsiger lejeaftale for Aktivitetshuset i Haragergård og i stedet indgår aftale om brugsret. Aktivitetshuset benyttes i dag af voksne borgere med udviklingshæmning samt til intern mødeafholdelse i administrationen.
Brugen af Aktivitetshuset i dag
Helsinge Kommune indgik i 2006 aftale om at leje Aktivitetshuset i 20 år. Tanken var, at huset skulle være administrationsbygning for handicapfunktionen og indeholde aktiviteter for målgruppen. Der har efter sammenlægningen ikke været det forventede behov for den pågældende ejendom, og huset benyttes i dag ca. 8 timer ugentligt og et par weekender om året til aktiviteter for voksne med udviklingshæmning samt ca. 5 timer ugentlig til møder m.m. af team Hjemmevejledning under Gribskov Bo- og Støttecenter. Derudover har huset det sidste års tid været benyttet til kursusvirksomhed for at optimere brugen af huset.
Huset indeholder et større mødelokale samt flere mindre kontorlokaler.
Grundet den begrænsede brug af huset har administrationen drøftet den fremtidige brug af huset med Boligselskabet Rosenvænget. Da fælleslokalet i boligafdelingen Haragergård, der er beliggende ved siden af Aktivitetshuset, har fået en brandskade, og boligafdelingen har behov for et nyt ejendomskontor, er boligselskabet interesseret i at indgå en aftale, hvor lejemålet opsiges fra Gribskov Kommunes side, og boligafdelingen overtager Aktivitetshuset.
Aftale vedr. fremtidig brug af Aktivitetshuset
Administrationen anbefaler, at der indgås aftale med Boligselskabet Rosenvænget om, at lejeaftalen vedr. Aktivitetshuset opsiges, samt at Gribskov Kommune betaler restgælden i ejendommen på 4,46 mio. kr. I bilag 1 er udkast til aftaledokument og i bilag 2 beskrivelse af de nærmere økonomiske vilkår i bilag 2.
Ifølge aftalen vil Gribskov Kommune i de næste 13 år, der er den periode den nuværende lejeaftale varer, fortsat have brugsret til Aktivitetshuset i dagtimerne samt to eftermiddage/aftner på hverdage. Boligafdelingen har primært brug for Aktivitetshuset i aftentimer, ferier og weekender.
Gribskov Kommune betaler 743.000 kr. om året i leje for Aktivitetshuset og vil samlet over de næste 13 år skulle betale ca. 9,3 mio. kr i lejeudgifter. Der vil over den 13-årige periode være en besparelse på ca. 5,1 mio kr. ved indgåelse af aftalen.
Boligselskabet Rosenvænget behandler sagen på møde ultimo juni.
Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr.781 af 26/8/1996 om aftaler og andre retshandler på formuerettens område (aftaleloven)
Økonomi
Se bilag med oversigt over de økonomiske vilkår ved opsigelse af lejeaftale.
Administrationen anbefaler, at provenuet fra salget af Skovsmindeparken (se dagsordenspunkt vedr. "Salg af Skovsmindeparken") benyttes til delvist at dække de udgifter, der vil være, hvis Gribskov Kommune opsiger lejeaftalen vedr. Aktivitetshuset i Haragergård og indgår brugsaftale.
Bilag
Bilag 1: Udkast til aftaledokument for Aktivitetshuset
Bilag 2: Oversigt over de økonomiske vilkår ved lejeaftale
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
- at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at der indgås aftale med Boligskabet Rosenvænget om opsigelse af lejemålet Aktivitetshuset samt kommunens brugsret af ejendommen til 2026.
- at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at betaling af restgælden i Aktivitetshuset finansieres på følgende vis: 2,8 mio. kr. dækkes af byudviklingspuljen og restbeløbet på 1,4 mio. kr. betales indledningsvis af kassebeholdningen.
- at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at budgetterne på de områder, der oplever driftsbesparelser i forbindelse med indgåelse af ny brugsaftale, nedskrives fra 2014 og frem med det besparede beløb op til 0,7 mio. kr. årligt, der tilføres kassebeholdningen til finansiering af de 1,4 mio. kr. over en flerårig periode. Nedskrivningsbeløbet fastsættes endeligt i forbindelse med omkostningsfastsættelse af det sociale tilbud og den nuværende kommunale kursusvirksomhed.
- at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at SSUs ejendomsrammer fra 2014 opjusteres med det med Domea aftalte beløb til driftsudgifter til Aktivitetshuset - omkring 40.000 kr.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 22-05-2013:
1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt
4. Tiltrådt
Michael Bruun var fraværende.
Økonomiudvalgets beslutning den 03-06-2013:
1-4. Anbefalinger tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen
Beslutning
1. - 4. Tiltrådt.
Fraværende: Lasse Røssell.
109. Handicapråd i Gribskov Kommune 2014-2017
27.69.48G00 - 2013/05014
Sagsfremstilling
Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet forelægges i denne dagsorden Handicaprådets anbefalinger vedrørende udpegning af handicapråd for perioden 2014-2017, samt administrationens anbefalinger og indstilling i denne forbindelse.
Der foretages ikke valg til Handicaprådet, men rådet udpeges jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (RSL) § 37 af Byrådet i forbindelse med konstitueringen.
Byrådets beslutninger
Byrådet besluttede 02.11.09, pkt. 119,
- at det lovpligtige handicapråd i Gribskov Kommune består af 8 medlemmer.
- at rådet sammensættes af 4 medlemmer indstillet af DH-Gribskov, så de repræsenterer forskellige handicapgrupper, og 4 medlemmer udpeget af Byrådet, så de repræsenterer forskellige sektorer i kommunen.
- at medlemmerne udpeget af Byrådet skal repræsentere sundheds-, social-, plan/teknik- og skole-/daginstitutionsområderne, heraf politikere fra Social- og Sundhedsudvalget, en embedsmand fra henholdsvis plan/teknik- og skole-/daginstitutionsområderne.
- at udpege Gribskov Kommunes medlemmer samt en personlig stedfortræder for hvert medlem.
- at DH-Gribskov anmodes om at indstille 4 medlemmer samt personlige stedfortrædere jf. ovenfor under Handicaprådets anbefalinger, pkt. 4.
- at tiltræde vedtægter (se bilag 1).
Byrådet har 28.03.11, pkt. 29, besluttet rammevilkår (budget, diæter, befordringsgodtgørelse mv) for Handicaprådet 2011-2013 (se bilag 2).
Evaluering af rådets funktionsperiode 2010-2013.
KL og Danske Handicaporganisationer (DH) har i fællesskab udarbejdet en pjece 'Handicapråd - den gode praksis' med henblik på at styrke de kommunale handicapråds indflydelse og samarbejde. Handicaprådet har med udgangspunkt i denne pjece evalueret rådets første funktionsperiode 2010-2013.
Handicaprådets drøftelse og evaluering er behandlet på rådets møder 20.03. og 08.05.13. Handicaprådet har herefter nedenstående anbefalinger til Byrådet i forbindelse med udpegning af handicapråd for perioden 2014-2017.
Handicaprådets anbefalinger
Handicaprådet har følgende anbefalinger:
- at vedtægten for Handicaprådet fastholdes som nu.
- at man fastholder antal medlemmer på de nuværende 8 personer.
- at man sikrer så bred en repræsentation som muligt, både fsva. handicapgrupper, herunder børn/unge og deres forældre, og politiske udvalg/administrative centre.
- at fordelingen af kommunalt udpegede repræsentanter fortsat er to politikere og to embedsmænd.
- at Danske Handicaporganisationer (DH) Gribskov fortsat kan indstille stedfortrædere, der kan fungere som personlig stedfortræder for mere end 1 ordinært medlem.
- at der fortsat udpeges personlig stedfortræder for hver af de 4 kommunale repræsentanter.
- at man sikrer, at nogle af de nuværende kommunale repræsentanter udpeges til det kommende råd af hensyn til kontinuiteten.
- at rådet - begrundet i at rådets virksomhed går på tværs af alle kommunale sektorer - fortsat er centralt forankret.
- at det fortsat er sådan, at chefer deltager i møde i begyndelsen af valgperioden og ellers ad hoc efter behov. Og at sagsbehandlere fortsat forelægger relevante sager, da det giver en gensidig indsigt, som både administration og handicapråd har gavn af.
- at kommunen har en skærpet opmærksomhed på, at Handicaprådet er et kommunalt råd og ikke en brugerorganisation. Derfor har sager ikke været i høring ved handicaporganisationerne, bare fordi man har hørt Handicaprådet, og handicaporganisationerne er ikke orienteret, hvis kun Handicaprådet inviteres til informationsmøder.
Administrationens anbefaling
Administrationen kan støtte Handicaprådets anbefalinger med følgende bemærkninger:
ad 2. Et handicapråd skal bestå af mindst 6 og højst 14 personer. Det nuværende antal er passende og fungerer godt.
ad 3. Til det første lovpligtige handicapråd var lagt vægt på, at de to udpegede politikere kom fra henholdsvis det daværende socialudvalg og sundhedsudvalg. Administrationen anbefaler nu, at repræsentationen er så bred som mulig, dog således at én politiker repræsenterer social- og sundhedsområdet. Det anbefales, at udpegning af de to embedsmænd fortsat sker fra dels det tekniske område, da rådets opgaveområde primært er tilgængelighed i bred forstand, dels fra børn- og ungeområdet for at sikre at børn- og ungeperspektivet er repræsenteret i rådet.
ad 4. Der skal udpeges mindst et medlem af Byrådet til Handicaprådet. Det anbefales, at der fortsat udpeges to medlemmer af Byrådet af hensyn til at sikreat så bred en repræsentation som muligt.
ad 5. Der er intet i lovgivningen, der forhindrer en løsning, hvor den samme person er stedfortræder for flere rådsmedlemmer.
ad 7. Genudpegning af politikere og personlige stedfortrædere for disse vil afhænge af om de nuværende opstiller og genvælges. Det anbefales, så vidt det er muligt, at der sker genudpegning af mindst én og gerne flere af de nuværende kommunalt udpegede medlemmer af rådet.
Der skal udbetales diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til de af rådets medlemmer, som kommer fra handicaporganisationerne.
Budget for Handicaprådets aktiviteter blev ved forelæggelsen for Byrådet i 2011 beregnet på baggrund af de aktiviteter, som for fire repræsentanter fra handicaporganisationerne ved fuldt aktivitetsniveau vil kunne udløse diæter og udgiftsgodtgørelse.
Med baggrund i anbefalingen om at der fortsat udpeges 8 medlemmer til Handicaprådet, anbefaler administrationen, at rammevilkår for Handicaprådet 2014-2017 i form af budget, diæter og anden godtgørelse fastholdes på nuværende niveau.
Lovgrundlag
LBK nr. 930 af 17/09/2012 Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedsloven) § 37 a.
BEK nr. 1433 af 23/12/2012 Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område § 48.
VEJ 73 af 03/10/2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedsvejledningen), pkt. 324-333.
LBK nr. 988 af 09/10/2012 Bekendtgørelse af forvaltningsloven, kap. 8, vedr. tavshedspligt.
LBK nr. 885 af 29/08/2012 Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse (Kommunestyrelsesloven), § 16 a, vedr. diæter og udgiftsgodtgørelse.
Økonomi
Kommunalbestyrelsen skal afholde udgifterne ved rådets virksomhed, herunder afholdelse af møder, dækning af evt. udgifter til tegnsprogstolkning og anden handicapkompensation, samt diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til de af rådets medlemmer, som kommer fra handicaporganisationerne. Der er i 2013 afsat ca. kr. 59.000 til dette.
Bilag
Bilag SSU 22.05.13: Vedtægter for Handicaprådet - besluttet af BY 02.11.09 (gældende)
Bilag SSU 22.05.13: Diæter, befordringsgodtgørelse m.v. Handicaprådet - besluttet af BY 28.03.11 (gældende udgave)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
- at Handicaprådet i Gribskov Kommune 2014-2017 består af 8 medlemmer,
- at Handicaprådet sammensættes af 4 medlemmer indstillet af DH-Gribskov, så de repræsenterer forskellige handicapgrupper, og 4 medlemmer udpeget af Byrådet, så de repræsenterer forskellige sektorer i kommunen.
- at der ved konstitueringen udpeges to politikere og to embedsmænd som kommunalt udpegede repræsentanter.
- at DH-Gribskov anmodes om at indstille 4 medlemmer samt personlige stedfortrædere.
- at rammevilkår for Handicaprådet 2014-2017 i form af budget, diæter og anden godtgørelse fastholdes på nuværende niveau.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 22-05-2013:
1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt
4. Tiltrådt
5. Tiltrådt
Økonomiudvalgets beslutning den 03-06-2013:
1.-5. Anbefalinger tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen
Beslutning
1. - 5. Tiltrådt.
Fraværende: Lasse Røssell.
110. Tillægsaftale til partnerskabsaftale med Nordsjælland Håndbold Aps
18.20G00 - 2013/18488
Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.
På møde den 13.5.2013 (pkt. 105) besluttede Økonomiudvalget at indgå en sølvpartneraftale (tidligere omtalt som sponsoraftale) med Nordsjælland Håndbold ApS, hvorefter kommunen betaler 200.000 kr. for nogle i dagsordenspunktet nærmere beskrevne ydelser. Økonomiudvalget besluttede samtidig at bemyndige administrationen til at justere og præcisere aftalen med henblik på at optimere aftalens værdi for kommunen. Efter dialog har Nordsjælland Håndbold ApS fremsendt en Guld Partner Aftale underskrevet af selskabet den 6.6.2012 med ydelser til en værdi på 185.000 kr. gældende for 2013 (se bilaget).
I umiddelbar forlængelse af ovennævnte beslutning har Nordsjælland Håndbold ApS fået muligheden for at komme tilbage i håndboldligaen fra næste sæson 2013/2014, da Viborgs herrehold har trukket sig. I den forbindelse ønsker Nordsjællands Håndhold ApS at indgå en tillægsaftale på kr. 500.000,00.
Nordsjælland Håndbold ApS er en erhvervsøkonomisk virksomhed (jf. selvskabslovgivningen og også § 3 i selskabets vedtægt). Der er derfor tale om aftaleindgåelse, hvor Nordsjælland Håndbold ApS´s modydelse er branding af kommunen og ydelser, som kommunen kan anvende i forhold til almene formål.
Borgmester Jan Ferdinandsen har været i kontakt med borgmesteren i hhv. Helsingør og Hillerød Kommuner om, at Nordsjælland Håndbold ApS er et brand for Kongernes Nordsjælland, og at de ved at komme tilbage i håndboldligaen vil være med til i højere grad at sætte Nordsjælland, og dermed Gribskov Kommune, på landkortet og understøtte Visit Nordsjællands markedsføringstiltag.
I Helsingør Kommunes pressemeddelelse udtaler borgmester Johannes Hecht-Nielsen "IHelsingør Kommune er vi ikke i tvivl om, at med Nordsjælland Håndbold som omdrejningspunkt, er der gennem øget eksponering i TV, skabt et godt grundlag for markedsføring af ikke alene de nordsjællandske kommuner, men også af Nordsjælland som en attraktiv landsdel at bosætte sig i og besøge som turist".Helsingør Kommune giver et samlet tilskud på 600.000 kr. i 2013.
Hillerød Kommune yder ligeledes et yderligere på beløb 500.000 kr. I en pressemeddelelse fra Hillerød Kommune udtaler Peder Bisgaard, formand for Kultur- og Fritidsudvalget følgende: ”Det er rigtig godt for Nordsjælland – og Hillerød – at have et håndbold i den bedste række.
Vi ser Nordsjælland Håndbold som et stort aktiv i mange sammenhænge. For vores unge sportsudøvere, der har brug for rollemodeller, for almindelige borgere der får mulighed for at se lokalt tophåndbold, for markedsføring af Nordsjælland overfor borgere og virksomheder, der vil flytte hertil. Sidst men ikke mindst giver kampene og arrangementerne omkring klubben et bidrag til at styrke sammenhængskraften og sammenholdet mellem de mange, der professionelt og frivilligt føler et engagement for vores lokalområde. Alt dette opnår vi bedst med et hold i landets bedste række, der spiller mod alle dem, vi ser på TV.”
Administrationen har været i fornyet dialog med Nordsjælland Håndbold ApS om en tillægsaftale med henblik på, at Gribskov Kommune bl.a. kan øge sin eksponering/branding, som følge af at Nordsjælland Håndbold kommer tilbage i ligaen.
Tillægsaftalens modydelser er:
- Landsdækkende branding af Nordsjælland og hermed branding af Gribskov Kommune
- Profilering og synliggørelse af Gribskov Kommune i mediebilledet (presse, TV etc.)
- Tiltrækning af nye borgere til Gribskov Kommune grundet opbakning til elitesport
- Opbakning til diverse events afholdt af Gribskov Kommune 3-4 gange i perioden 1. juli 2013 til 30. juni 2014
- Praktisk hjælp af ligaspillere og spillere fra moderklubben Team Helsinge Håndbold efter nærmere aftale i forbindelse med afholdelse af events
- Besøg af ligaspillere på Gribskov Kommunes skoler og gymnasium - idrætsevent eller lign. 4 gange i perioden 1. juli 2013 til 30. juni 2014
- Gratis adgang for elever fra Gribskov Kommunes skoler og Gribskov Gymnasium til alle hjemmekampe i Helsinge Hallerne, Helsingør Hallen og Frederiksborgcentret.
De ovennævnte ydelser vil blive nærmere udmøntet i samarbejde mellem administrationen og Nordsjælland Håndbold ApS.
Lovgrundlag
-
Økonomi
Tillæg til partnerskabsaftale på 500.000 kr., som finansieres via kassebeholdingen.
Bilag
Bilag: Guld Partner Aftale mellem Nordsjælland Håndbold ApS og GK
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet
- at beslutte om Byrådet vil indgå en tillægsaftale med Nordsjælland Håndbold ApS på 500.000 kr., betinget af at Nordsjælland Håndbold ApS optages i håndboldligaen
- at beslutte de ovenfor anførte ydelser som tillæg til Guld Partner Aftalen
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning 17-06-2013:
1. - 2. Tiltrådt.
Der udarbejdes en samlet redegørelse for kommunens sponsorater og tilskud til Nordsjællands Håndhold.
Der fremlægges desuden redegørelse for hvilke elevgrupper det omfatter og vilkårene for modtagelse af billetter, herunder antallet af billetter.
Beslutning
Jørgen Simonsen og Poul Erik Høyer inhabil ved sagens behandling.
1. - 2. ØU's indstilling tiltrådt.
Fraværende: Lasse Røssell.
111. Decisionsskrivelse vedrørende beretning af de sociale regnskaber for 2011 på områder med statsrefusion for Gribskov Kommune
00.01S00 - 2013/11624
Sagsfremstilling
Gribskov Kommune har d. 25. marts 2013 modtaget decisionsskrivelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen på vegne af Beskæftigelsesministeriet vedr. BDO Kommunernes Revisions gennemgang og bemærkning af betydning for statsrefusion og tilskud på Beskæftigelsesministeriets område for 2011.
Arbejdsmarkedsstyrelsen bemærker, at decisionsskrivelsen ikke afskærer ministeriet for på et senere tidspunkt at undersøge yderligere forhold vedrørende regnskabsåret 2011 herunder at kræve berigtigelse af eventuel uberettiget modtaget refusion vedrørende 2011
Beskæftigelsesministeriet bemærker i sin indledning at: Revisor har ikke forbehold på ministeriets område.
Beskæftigelsesministeriets overordnede konklusion
Beskæftigelsesministeriet (AMS) har på baggrund af revisors bemærkninger fundet frem til en række kritisable forhold vedrørende følgende områder :
- kontanthjælp
- aktivering
- revalidering
- sygedagpenge
- ledighedsydelse
- forsikrede ledige
hvor kritikken retter sig mod manglende opfølgning, manglende dokumentation, fejlkontering og for forsikrede ledige manglende rettidig underskrevne jobplaner. Der har været revisorbemærkninger til områderne i 3 år i træk.
Administrationens svar
Administrationen har i 2011 hjemtaget Jobcenteret til kommunaldrift og siden haft stort fokus på den faglige udvikling og procedurer i Center for Arbejdsmarked.
Det er administrationens vurdering, at indsatsen bærer frugt i og med det løbende interne ledelsestilsyn giver en klar indikation af, at der er færre fejl i sagsbehandlingen og færre generelle fejl.
Endvidere henvises til BDO Kommunernes Revision delberetning for regnskabsåret 2012 (Arbejdsmarkedsudvalget d. 15. maj 2013 sag nr. 33). Delberetningen viser, at der generelt er sket en forbedring i kvaliteten af sagerne, idet fejlene er færre end tidligere og antallet af forskellige fejltyper ligeledes er blevet mindre end tidligere, samt, at der foretages løbende ledelsesmæssige tiltag (tilsyn) med henblik på at forbedre kvaliteten i sagerne.
Center for Arbejdsmarked vil fortsætte og løbende videreudvikle det tætte ledelsesmæssige tilsyn med området, således at der også fremadrettet er fokus på en stadig forbedring af kvaliteten.
Manglende afstemning af statuskonti
Beskæftigelsesministeriet finder det utilfredsstillende, at der er manglende afstemninger på dagpengeområdet.
Administrationens svar
Administrationen har sikret, at afstemningerne er foretaget og fremadrettet gøres fast.
Opfølgning på tidligere beretninger
Der er ikke fulgt op på ministeriets bemærkninger i decisionsskrivelse af 27. marts 2011 vedrørende den særlige gennemgang af fleksjobområdet.
Administrationens besvarelse
Bemærkningen er taget til efterretning. Administrationen af fleksjobtilkendelse og tilmelding til fleksydelsesordningen følger "Arbejdsgange og retningslinier vedr. ledighedsydelse" som også indeholder arbejdsgange vedr. tilkendelse af fleksjob og tilmelding til fleksydelsesordningen. Arbejdsgangene er fulgt siden febr. 2011 strammet op i febr. 2012 i forbindelse med implementering af IT værktøj i WorkBase.
Særlige gennemgange
I forbindelse med Temarevision 2011 vedr. fleksydelsesordningen bemærker ministeriet at det forventer at kommunen følger revisors anbefalinger af gennemgang af sagerne fra 2009 og 2011 for at sikre at alle borgere, der er visiteret til fleksjob, tilmeldes fleksydelsesordningen i henhold til lovgivningen.
Administrationens besvarelse
Administrationen har sikret, at de vedtagne Arbejdsgange og Retningslinier vedr. ledighedsydelse herunder særlig arbejdsgang mellem jobcentret og ydelsescentret ved tilkendelse af fleksjob og en evt tilmelding til fleksydelsesordningen følges nøje. Dette er der fulgt op på. Den anbefalede gennemgang af sager fra 2009 - 2011 er ikke gennemført systematisk. Fejl og mangler vedr. tilmelding til fleksydelsesordningen for sager fra 2009-2011 er rettet løbende når fejl og mangler er konstateret.
Generel bemærkning fra Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet bemærker endeligt at ministeriet går ud fra, at kommunen har rettet samtlige fundne fejl både hvad angår den almindelige og særlige revisioner og at revisor har påset at der er sket udbetalings- og refusionsmæssig berigtigelse af sager, hvor dette har været påkrævet.
Administrationens besvarelse
Bemærkningen er taget til efterretning.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes Styrelse og revisionsregulativet for Gribskov Kommune.
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
Økonomi
-
Bilag
Decisionsskrivelse vedr beretning for 2011
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:
- at udvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at godkende administrationens svar
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 15-05-2013:
Tiltrådt
Fraværende: Flemming V. Trojel
Økonomiudvalgets beslutning den 03-06-2013:
Anbefaling tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen
Beslutning
Tiltrådt.
Fraværende: Lasse Røssell.
112. Revisionsberetning nr. 12 - delberetning for regnskabsåret 2012
15.20S00 - 2013/14296
Sagsfremstilling
BDO Kommunernes revision har med baggrund i Lov om Kommunernes styrelse og revisionsregulativet for Gribskov Kommune afgivet beretning om revisionsarbejdet vedrørende 2012, udført frem til februar 2013.
Formål
Revisionen udføres med det formål, at vurdere og efterprøve om interne forretningsgange og kontrolsystemer fungerer hensigtsmæssigt og betryggende. Revisionen udføres ved stikprøver med det formål at vurdere og efterprøve om interne forretningsgange og kontrolsystemer fungerer hensigtsmæssigt og betryggende
Endvidere vurderes og efterprøves det om kommunernes dispositioner vedrørende regnskabsmæssige forhold m.v. er i overensstemmelse med byrådets bevillinger og øvrige beslutninger, love, andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Supplerende oplysning fra revisionen
Revisionen i den anførte perioder har omfattet de områder, der er omtalt i beretningen.
BDO Kommunernes Revision gør opmærksom på, at revisionen for regnskabsåret 2012 først er afsluttet, når årsregnskabet er revideret og der er afgivet beretning herom.
Revisionens overordnede konklusion
Revisionen anfører, at det er vurderingen, at der generelt er sket en forbedring af kvaliteten i sagerne, idet fejlene er færre end tidligere og antallet af forskellige fejltyper generelt ligeledes er blevet mindre end tidligere.
Revisionen anbefaler, at den tætte ledelsesmæssige opfølgning, herunder tilsyn med området fortsat foretages, og at der fortsat iværksættes yderligere tiltag som sikrer, at kvalitetstilsynet udføres som planlagt, ligesom forretningsgange og administrative rutiner løbende forbedres
For integrationsområdet henstiller revisionen, at der indføres anden praksis således, at der indhentes dokumentation for afholdte udgifter i forbindelse med hjælp i særlige tilfælde efter integrationsloven, og at der udarbejdes ny forretningsgangsbeskrivelse, der lever op til lovgivningen, som anført i tidligere besvarelser.
Endelig anbefaler revisionen, at det sikres, at alle områder bliver omfattet af kvalitetskontrollen, herunder at sikrer, at der på områder med statsrefusion og tilskud er tilrettelagt interne kontroller til sikring af kvaliteten i sagsbehandlingen.
Der henvises endvidere til bilaget "Delberetning for regnskabsåret 2012".
Administrationens besvarelse
Ledelsen i Center for Arbejdsmarked tager til efterretning, at der er sket en forbedring i kvaliteten af sagerne, i det fejlene er færre end tidligere og at antallet af forskellige fejl typer generelt ligeledes er blevet mindre end tidligere, samt at der løbende foretages ledelsesmæssige tiltag med henblik på at forbedre kvaliteten af sagerne.
Ledelsen noterer sig dog samtidig, at der fortsat er et forholdsvist højt antal af fejl. Der er løbende fokus på de iværksatte tiltag for at forbedre kvaliteten og fokus på behov for yderligere tiltag, herunder de af revisionen anbefalede.
Det ledelsestilsyn der blev etableret efter hjemtagelsen af Jobcenteret fra privat drift til kommunal drift er nu systematiseret og udvikles løbende i takt med lovændringer og med fokus på, at forretningsgange og administrative rutiner løbende forbedres og effektiviseres. Samtidig sikres det, at tilsynet føres løbende.
Fejl og mangler, der har haft refusionsmæssig betydning er rettet og berigtiget.
Kontrol af udbetaling til alternative modtagere
Revisionen henstiller, et der snarest foretages kontrol med udbetaling til alternative modtagere.
Administrationens besvarelse
Bemærkningen er taget til efterretning og der er i 1. kvartal 2013 startet proces med at få de
manglende adviser for 2012 samt 2013 behandlet.
Kontrol med adviser i KMD-Sag og KMD-Aktiv
Revisionen har konstateret en stor stigning i ubehandlede adviser på kontanthjælpsområdet, og anbefaler, at det fremover sikres at kontrollen i Ydelsescenter udføres som planlagt, da det ikke er betryggende / hensigtsmæssigt, at adviser ikke behandles løbende. Revisionen anbefaler yderligere, at opsætningen på modtagelse af adviser er hensigtsmæssig, således at kun adviser, der er relevante, modtages.
Administrationens besvarelse
Bemærkningen er taget til efterretning. Den anbefalede kontrolopgave gennemføres således at adviserne gennemgås, således at de væsentligste - indtægtsadviser - behandles. Der er tillige indgået en merabejdsaftale, således at sagsopfølgningsadviser behandles løbende.
2.2.1 Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger
På baggrund af revisionens afgivne bemærkninger i revisionsberetning 11 og Byrådets besvarelse hertil d. 3. september 2012 konkluderer revisionen :
Det er på baggrund af besvarelsen og vores opfølgning, vores vurdering, at der er kommet større ensartethed i sagsbehandlingen, og der således konstateres færre fejl end tidligere.
Under vores revision har revisionen i lighed med jobcentrets egen kvalitetskontrol konstateret, at der fortsat er en del fejl og mangler.
Det er derfor revisionens vurdering, at den tætte ledelsesmæssige opfølgning bør fortsætte til sikring af fortsat kompetenceudvikling og yderligere kvalitetsløft i sagsbehandlingen.
Administrationens besvarelse
Revisionens vurdering er taget til efterretning. Det etablerede ledelsestilsyn, opfølgning på kvaliteten i sagbehandlingen samt kompetenceudvikling af medarbejderne i Center for Arbejdsmarked vil fortsætte, vil blive udviklet i tråd med at nye it systemer tages i anvendelse herunder også ibrugtagning af WorkBase fraværsmodul, der skal sikre ensartet forretningsgang i forbindelse med fravær fra aktivitetstilbud
Lovgrundlag
Lov om kommunernes Styrelse og revisionsregulativet for Gribskov Kommune.
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
Økonomi
-
Bilag
Delberetning for regnskabsåret 2012
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller,
- at udvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at godkende administrationens svar på delberetning for regnskabsåret 2012
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 15-05-2013:
Tiltrådt
Fraværende: Flemming V. Trojel
Økonomiudvalgets beslutning den 03-06-2013:
Anbefaling tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen
Beslutning
Tiltrådt.
Fraværende: Lasse Røssell.
113. Jobcenter Gribskov. Resultatrevisionen 2012.
15.20G00 - 2013/01965
Sagsfremstilling
Jobcenter Gribskov udarbejder årligt resultatrevision.
Resultatrevisionen skal vise resultater og effekter af den samlede beskæftigelsesindsats i Gribskov Kommune 2012 og forholder sig til både positive resultater og hvor udfordringerne for kommunens indsats ligger.
Udgangspunktet for resultatrevisionen er udviklingen i Gribskov Kommune sat i forhold til udviklingen i sammenlignelige 8 kommuner (klyngen) og i forhold til resten af Østdanmark.
Resultatrevisionen indgår i den politiske behandling med evaluering af resultatrevisionen i Arbejdsmarkedsudvalget og i Det Lokale Beskæftigelsesråd. Resultatrevisionen udgør hermed også en del af beslutningsgrundlaget for de prioriteringer, der anvises i Beskæftigelsesplan 2014.
Resultatrevisionen laves med udgangspunkt i Arbejdsmarkedsstyrelsens faste skabelon der findes i databasen Jobindsats.dk. Resultatrevisionen er bygget op om følgende 3 kapitler:
Kap. 1. Beskæftigelsesministerens mål & sygedagpengeområdet
Kap 2. Indsatsen: aktiveringsgrad & indsats til tiden
Kap. 3. Besparelsespotentiale
Jævnfør arbejdsmarkedsstyrelsens anbefalinger forholder beskrivelsen sig uddybende til de væsentligste problemstillinger hvor:
I. Resultaterne i indsatsåret er blevet forringet i forhold til året før i Gribskov Kommune
II. Resultaterne i kommunen er mindre gode end sammenligningsgrundlagets
III. Resultaterne i kommunen kan forbedres set i lyset af den generelle udvikling på arbejdsmarkedet
På den baggrund er følgende tre-trins model valgt, når administrationen i de senere år har udarbejdet resultatrevision.
- Først beskrives (ganske kort) de væsentligste udviklingstendenser i jobcenteret/ kommunen indenfor pågældende område.
- Dernæst laves en kort analyse vedr. de resultater, som jobcenteret kan/bør forbedre. Der identificeres i den forbindelse hvilke dele af indsatsen, der kan være skyld i mindre gode resultater.
- Endelig har administrationen kort udvirket forslag til, hvordan indsatsen kunne ændres med henblik på at forbedre resultaterne. Dette ved beskrivelse af initiativer bagud- og fremadrettet. Hvilke initiativer påtænker jobcentret eksempelvis at begrænse unge på off. forsørgelse.
Der er i Resultatrevision 2012 lagt vægt på kapitlet vedr. besparelsespotentialet. Dette blandt andet på baggrund den stramme kommunale økonomi. Kapitlet opgør samlet og for de enkelte forsørgelsesydelser, ”overskud” og ”underskud” for forbruget på ydelserne til kontanthjælp, a-dagpenge, førtidspension m.fl. Dette i forhold til den gennemsnitlige udgift i klyngen af sammenlignelige jobcentre.
Kort resume af resultatrevisionen
Som det fremgår af resultatrevisionen, er Gribskov Kommune den kommune der i den landsdækkende klynge samlet har den laveste score på de fire ministermål. Dette når disse mål vejes i arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelse. Den lave placering har sin baggrund i udviklingen på unge-området og gruppen af ikke vestlige indvandrere.
Det er ikke muligt, at få data på andele i klyngen, hvorfor det i nedenstående tabeller er markeret med "x".
Ministermål. Arbejdskraftreserven
(Jobklare borgere, ledige i mere end 3 mrd.)
Ministermålet er med 682 ledige i arbejdskraftreserven i dec. 2012 nået. Det er tilfredsstillende, at Gribskov Kommune har formået at begrænse stigningen i arbejdskraftsreserven og den længerevarende ledighed.
Området har i Gribskov Kommune udviklet sig positivt i sammenligning med den generelle udvikling i klyngen og Østdanmark, hvilket fremgår af nedenstående tabel:
Tabel 1: Arbejdskraftsreserven
Arbejdskraftreserven |
Udvikling dec. 11 til dec. 12. Procent |
Andel af d. samlede arbejdsstyrke |
Gribskov Kommune |
-4,5 pct.
|
3,6 pct.
|
Klyngen - gennemsnit |
-3,7 pct.
|
x
|
Østdanmark |
+ 2,1 pct.
|
4,9 pct.
|
Ministermål. Personer på permanent forsørgelse
(Borgere på førtidspension, fleksjob & ledighedsydelse).
Ministermålet er med 1844 personer på permanent forsørgelse i dec. 2012 opfyldt.
Gribskov Kommune har i 2012 oplevet et fald i tilgangen på personer på permanente forsørgelsesordninger og samtidig er antallet af personer på permanent forsørgelse faldet relativt meget i Gribskov Kommune.
Området har i Gribskov Kommune udviklet sig positivt i sammenligning med klyngen, hvor kommunen har oplevet det største relative fald i 2012 blandt sammenlignings-kommunerne. En positiv udvikling, der endvidere forventes yderligere understøttet i 2013 på baggrund af førtidspensionsreformen.
Udvikling og andel på forsørgelse i 2012 fremgår af nedenstående tabel:
Tabel 2: Personer på permanent forsørgelse
Tilgang til permanent forsørgelse |
Udvikling dec. 11 til dec. 12. Procent |
Andel af d. samlede arbejdsstyrke på off, forsørgelse |
Gribskov Kommune |
-19,8 pct.
|
7,6 pct.
|
Klyngen - gennemsnit |
-1,3 pct.
|
x
|
Østdanmark |
- 1,9 pct.
|
7,2 pct.
|
Ministermål. Unge på offentlig forsørgelse
(Unge i samtlige forsørgelses kategorier).
Antallet af unge på offentlig forsørgelse er steget markant i Gribskov Kommune i 2012, og ministermålet om færre unge på offentlig forsørgelse er således ikke opfyldt.
Gribskov Kommune har i 2012 oplevet en stigning fra 459 til 507 unge på offentlig forsørgelse, svarende til en stigning på 10,5 procent. Kommunen har således oplevet den største relative stigning i klyngen i 2012.
Udvikling og andel unge på forsørgelse i 2012 fremgår af nedenstående tabel:
Tabel 3: Unge på offentlig forsørgelse
Unge på under 30 år på off. forsørgelse |
Udvikling dec. 11 til dec. 12. Procent |
Andel af samtlige unge |
Gribskov Kommune |
10,5 pct.
|
10,8 pct.
|
Klyngen - gennemsnit |
3,6 pct.
|
x
|
Østdanmark |
1,3 pct.
|
9,8 pct.
|
Udviklingen på ungeområdet har – når Gribskov Kommune sammenlignes med kommunerne i klyngen - været meget svingende. Gribskov Kommune opnåede eksempelvis det største relative fald i klyngen i 2011.
Hvis udviklingen indekseres - med januar 2007 som nulpunkt og frem til til december 2012, har Gribskov Kommune haft en lidt lavere stigning i unge på off. forsørgelse end klyngen.
Endvidere fremgår det, at der i Gribskov Kommune er færre unge end i resten af Østdanmark. Årsagen til dette er bl.a., at en del ressource stærke unge fraflytter kommunen til større byer for at videreuddanne sig. Jf. nedenstående tabel:
Tabel 4: Andel af unge i befolkningen
Unges andel af befolkningen i Gribskov |
19 pct.
|
Unges andel af befolkningen i Østdanmark |
27 pct.
|
Ministermål. Ikke vestlige indvandrere på off. forsørgelse:
Der er i 2012 kommet 28 flere ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, svarende til en stigning på 12,5 procent. Målet om færre ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse er således ikke opfyldt
Der er 252 nydanskere på offentlig forsørgelse i Gribskov Kommune. De forholdsvis få nydanskere i kommunen betyder, at lille numerisk stigning på 28 borgere giver en stor procentvis stigningstakt, hvilket er væsentligt når resultatet skal fortolkes.
Udvikling og andel nydanskere på forsørgelse i 2012 fremgår af nedenstående tabel:
Tabel 5: Nydanskere på offentlig forsørgelse
Nydanskere på off. forsørgelse |
Udvikling dec. 11 til dec. 12. Procent |
Andel af samtlige nydanskere |
Gribskov Kommune |
12,5 pct.
|
29.8 pct.
|
Klyngen - gennemsnit |
3,6 pct.
|
x
|
Østdanmark |
4,8 pct.
|
28,9 pct.
|
Nedenstående tabel 6 viser, at der er en lav andel af nydanskere bosat i Gribskov Kommune, hvilket understreger, at selv mindre udsving vil give en procentvis stor stigning / fald.
Tabel 6: Nydanskere bosat i Gribskov Kommune
Nydanskeres andel af alle indbyggere i Gribskov |
3,5 pct.
|
Nydanskeres andel af alle indbyggere i Østdanmark |
10,5 pct.
|
Rettidighed i indsatsen
Jobcenter Gribskov har siden genkommunalisering af jobcentret arbejdet på, at sikre rettidighed for samtaler og aktivering. Dette tema er problematisk, idet rettidighed er udtryk for overholdelse af borgerens retssikkerhed og endvidere har manglende rettidighed i 2012 indebåret en økonomisk sanktion.
Der har igennem 2012 været et øget ledelsesmæssig fokus på at sikre rettidighed, hvor der via ledelsestilsynet følges op på rettidig indsats. Fra 2013 har jobcentret fået forbedret adgang til it-understøttelse, som er en vigtig forudsætning for et tilstrækkeligt ledelsestilsyn.
I gennem 2012 er rettidigheden for kontaktforløb (samtaler) forbedret, hvorefter Jobcenter Gribskov i december 2012 havde en højere (bedre) rettidighed end landsgennemsnittet. Dette både mht. modtagere af kontanthjælp og a-dagpenge.
Med hensyn til rettidig aktivering havde jobcentret i december 2012 opnået en noget ringere rettidighed end landsgennemsnittet på kontanthjælpsområdet, svarende til 3 procentpoint.
På området a-dagpenge findes der ikke data (Jobindsats.dk.) vedr. rettidig aktivering siden juni 2012.
Jobcentret pålægges ikke økonomisk sanktion for manglende rettidighed aktivering eller samtaler i 2013.
Beskæftigelsesregionens høringssvar på jobcentrets resultatrevision 2012 fremgår af bilag 2.
Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats.
Økonomi
Besparelsespotentiale - Gribskov i resultatrevisionen viser, hvorvidt kommunen potentielt kan spare på udgifterne til forsørgelse.
Formålet med tabellerne er at belyse, hvor meget det ved arbejdsmarkeds- styrelsens tilgang til opgørelse, er muligt at spare på de enkelte forsørgelsesydelser , ved at gennemføre en målrettet indsats for at afkorte forløbsvarigheden.
Konklusion
Tabel 7 nedenfor viser, at Gribskov Kommune samlet set har præsteret kr. 9,9 mio. bedre end klyngen (de sammenlignelige kommuner).
Tabel 7: Samlet opgørelse
Besparelse – Gribskov Kommune |
26,6 mio. kr
|
Besparelsespotentiale – Gribskov Kommune |
16,7 mio. kr
|
Samlet opnået besparelse |
9,9 mio.kr
|
Havde Gribskov Kommune præsteret fuldkommen på niveau med klyngen, havde indsatsen i 2012 således kostet kommunen kr. 9,9 mio. yderligere.
Den samlede opnået besparelse er sammenfattet ud fra 2 elementer henholdsvis; områder hvor Gribskov Kommune præsterer økonomisk bedre (tabel 8) og områder hvor Gribskov Kommune præsterer økonomisk ringere (tabel 9)
Områder hvor Gribskov Kommune har opnået en besparelse
Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelse viser i tabel 8, at Gribskov Kommune i 2012 på områderne a-dagpenge, revalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse og fleksjob i alt havde en besparelse på i alt 26,6 millioner kr. i forhold til det gennemsnitlige forbrug i klyngen af sammenlignelig kommuner.
Dette svarer i opgørelsen til, at der er 283 færre fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Gribskov Kommune - dette set i forhold til det gennemsnitlige niveau i klyngen af sammenlignelige kommuner
Tabel 8. Besparelse – Gribskov Kommune
Forsørgelsesydelse 1. kvartal 2012 - 4. kvartal 2012 |
Antal færre fuldtids-personer ift. klyngens gennemsnit |
Besparelse (i mio. kr.) |
A-dagpenge Revalidering, Sygedagpenge Ledighedsydelse Fleksjob |
-47 -52 -3 -25 -156
|
-5.0 -5,1 -0,3 -3,7 -12,5
|
I alt |
283
|
26,6
|
Områder hvor Gribskov Kommune har et besparelsespotentiale
Ser man på besparelsespotentialet som helhed, viser tabel 9, at Gribskov Kommune kan spare 16,7 millioner kr., hvis forbruget på ydelserne til kontanthjælp (14,3 mio. kr) og førtidspension (2,4 mio kr.) kom ned på samme gennemsnitlige omkostning som i klyngen af sammenlignelige kommuner.
Af tabellen fremgår bl.a., at Gribskov Kommune i 2012 har en merledighed på 175 borgere på kontanthjælp.
Tabel 9. Besparelsespotentiale – Gribskov Kommune
Forsørgelsesydelse 1. kvartal 2012 - 4. kvartal 2012 |
Antal flere fuldtids-personer ift. klyngens gennemsnit |
Besparelses-potentiale (i mio. kr.) |
Kontanthjælp Førtidspension |
175 27
|
14,3 2,4
|
I alt |
202
|
16,7
|
Administrationen gør opmærksom på, at Arbejdsmarkedsstyrelsen opgørelse skal ses samlet og som en overordnet indikation på hvilke områder hvor Gribskov Kommune har et forbedringspotentiale.
Endvidere gøres opmærksom på de "forbundne kar" mellem de forskellige forsørgelsesudgifter. Eksempelvis kunne en lavere bestand af borgere på kontanthjælp sandsynligvis betyde, at der ville være flere borgere på ledighedsydelse og / eller fleksjob.
Høring
Der redegøres mundtligt for LBR bemærkninger til Resultatrevision 2012 på udvalgsmøde foruden at bemærkninger protokolleres:
LBR anbefaler følgende tilføjelser til Resultatrevision 2012:
- fortsat tæt samarbejde med de faglige organisationer og a-kasser
- fremadrettet øget fokus på revalidering
- fortsat fokus på det rummelige arbejdsmarked
Bilag
Bilag 1 Resultatrevision 2012. Gribskov Kommune
Bilag 2 BRHS Høringssvar på jobcentrets resultatrevision
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget, at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
- at godkende resultatrevisionen for 2012 med LBR´s bemærkninger.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 15-05-2013:
Tiltrådt
Fraværende: Flemming V. Trojel
Økonomiudvalgets beslutning den 03-06-2013:
Anbefaling tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen
Beslutning
Tiltrådt.
Fraværende: Lasse Røssell.
114. Anvendelse af uforbrugte midler ifbm. lockout på skolerne.
00.30P00 - 2013/13694
Sagsfremstilling
Konflikten på skoleområdet er afsluttet pr. 29.4.2013 og det er opgjort, hvilke lønmidler mv., der i konfliktperioden ikke har været anvendt.
Hver konfliktdag har reduceret omkostningerne på skoleområdet med ca. 440.000 kr. pr dag. Dertil kommer reducerede omkostninger til rengøring og andre driftsmidler. Samlet set er der uforbrugte midler på skolernes lønsum på ca 8,2 mio kr som kan henføres til lockouten.
Det er ikke ved tidspunktet for færdiggørelse af denne dagsorden været muligt at opgøre reducerede omkostninger til rengøring som ligger inden for ejendomsrammerne. Men når beløb foreligger vil det blive indregnet i det samlede beløb for uforbrugte midler grundet lockouten.
Kommunale ekstraomkostninger grundet lockouten
Efter konfliktperioden er afsluttet er kommunen forpligtet til at stille kompenserende undervisning til rådighed, der hvor konflikten har betydet, at elever ikke har fået undervisning svarende til minimum timetallet.
For hver skole er behovet for erstatningstimer for afgangsklasserne opgjort, ligesom der er foretaget konkrete vurderinger ifht. at gennemføre ekstra prøveforberedende aktiviteter frem mod folkeskolens afgangsprøve. Alle skoler har trods lockoutperioden gennemført undervisning svarende til minimumtimerne. Det gennemføres kompenserende aktiviteter på de enkelte skoler. Se bilag for yderligere herom.
For øvrige klasser er der ikke inden denne dagsorden skulle færdiggøres opgjort behov for at gennemføre erstatningstimer ifht. at kunne leve op til minimumtimetallet. Det opgøres som en integreret del af skolernes planer for disponering af de uforbrugte midler.
Kommunen har grundet lockouten haft øgede udgifter til kommunalt ansatte SOSU-elever, der grundet lockouten har fået forlænget deres uddannelsesforløb. Der er tale om 8 social- og sundhedsassistentelever der grundet lockouten ikke har kunne tage deres afsluttende eksamen i april som planlagt, hvorfor deres uddannelse forlænges med ca. en måned. Den samlede udgift til denne elever er ca. 130.000 kr.
Der foreslås, at ovenstående omkostninger finansieres af de uforbrugte midler.
Anvendelse af uforbrugte midler, der ikke direkte kan henføres til lockoutperioden.
Grundet lockoutens særlige omstændigheder og karakter står skolerne nu overfor en stor opgave ifht. at forberede og implementere en ny arbejdstidsaftale. Derfor anbefales, at de uforbrugte midler fastholdes til det formål at forberede og implementere dette og derfor fastholdes på skoleområdet.
Det anbefales, at Børneudvalget henstiller til skolerne, at de uforbrugte midler bruges til bestemte formål, og at skolerne skal afrapportere hvorledes midlerne disponeres, herunder i hvilket opfang midler forventes forbrugt i 2013 hhv. 2014.
Det foreslås at der holdes 100.000 kr midler til centralt formål til brug for gennemførelse af kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere ifht. implementering af ny arbejdstidsaftale.
Det resterende beløb foreslås tilbageholdt på skolernes budget til egen disponering inden for formålene:
- Kompenserende undervisning samt andre aktiviteter af kompenserende karakter (fx. lektiecafeer)
- Aktiviteter til implementering af ny arbejdstidsaftale. Herunder udvikling af nye samarbejdsformer, mødevirksomhed, øget tilstedeværelse. Aktiviteter der kan fremme teamsamarbejde og lærernes engagement og udvikling inden for rammerne af ny arbejdstidsaftale.
- Etablering af medarbejderfaciliteter på skolerne, således at dette kan understøtte ny arbejdstidsaftale med krav om øget tilstedeværelse.
Fordelingen af de uforbrugte midler anbefales fordelt efter de almindelige tildelingskriterier, idet omkostninger forbundet med at forberede og implementere ny arbejdstidsaftale er uafhængig af hvorledes den enkelte skole konkret var påvirket af lockouten. For fordeling henvises til bilag.
Det foreslås, at skolerne skal melde tilbage til Børneudvalget om, hvordan midlerne planlægges disponeret til Børneudvalgets møde 18.6.13 og skal ved udgangen af skoleåret 2013/14 rapportere om den konkrete anvendelse.
Lovgrundlag
-
Økonomi
Uforbrugte midler ifm. lock out
Uforbrugte midler ifm. lock out |
Kroner
|
Skolerne inkl. 10. klasse |
7.938.000
|
UU, tale/høre mv. |
253.000
|
Rengøring |
(ej opgjort endnu)
|
I alt |
8.191.000
|
Høring
Anvendelsen af de uforbrugte midler har været drøftet med skolelederne, der enigt tilkendegiver opbagning til at midlerne forbliver på skoleområdet.
Det henstilles til at skolebestyrelser og lokale MED-organer inddrages ifht. anvendelsen af midler på den enkelte skole.
Bilag
BILAG BØR 14-05-13 Opsamling på undervisningstimetal mv.
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
- at kommunale merudgifter til SOSU-elever afledt af lockouten finansieres af mindreudgifter grundet lockouten
- at 100.000 kr. af de uforbrugte midler grundet lockouten anvendes til kompetenceudvikling for ledere på skoleområdet mhp. at implementere ny arbejdstidsaftale
- at øvrige uforbrugte midler grundet lockouten fastholdes på skolernes budgetter fordelt efter almindelig tildelingskritterier
- at skolerne til Børneudvalgets møde i august redegør for, hvordan midlerne planlægges disponeret inden for formålene at kompensere for lockoutens konsekvenser for eleverne, samt at forberede og implementere ny arbejdstidsaftale.
- at skolerne afrapporterer ved udgangen af skoleåret 2013/14 for den faktiske anvendelse af midlerne.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 14-05-2013:
- Anbefalingen tiltrådt
- Anbefalingen tiltrådt
- Anbefalingen tiltrådt
- Anbefalingen tiltrådt med den ændring at skolerne til Børneudvalgets møde i august redegør for, hvordan midlerne planlægges disponeret inden for formålet at kompensere for lockoutens konsekvenser for eleverne
- Anbefalingen tiltrådt
Udvalget vægter at midlerne bruges til kompenserende undervisning.
Fraværende: Kim Valentin
Økonomiudvalgets beslutning den 03-06-2013:
1-5. Børneudvalgets anbefalinger tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen
Beslutning
1. - 5. Tiltrådt.
Fraværende: Lasse Røssell.
115. Nedrivning af pavillon ved Langdraget
28.06G00 - 2013/14705
Sagsfremstilling
Sagen forelægges med henblik på, at Børneudvalget beslutter at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at afsætte og frigive 150.000 kr. i rådighedsbeløb på anlægget "Optimeret brug af de øvrige skoler og bygninger på børne- og ungeområdet" til brug for nedrivning af pavillonen ved Langdraget (tidligere dagplejens legestue).
Baggrund
På Børneudvalgets møde 20.03.2012 fik udvalget forelagt en bygningsanalyse og besluttede i den forbindelse, at dagplejens legestue i Gilleleje skulle flytte ind i Gilbjerg Børnehuse afdeling Langdragets bygning. Derved ville pavillonen, som dagplejens legestue har haft til huse i, blive frigjort. Som det fremgår af dagordenspunktet om projekt dagpleje/daginstitution på dette møde, så er dagplejens legestue flyttet ind i Langdraget.
Pavillonen er en midlertidig opsat pavillon i dårlig stand.
Nedrivning og fjernelse af pavillonen forventes at koste 150.000 kr.
Finansiering via anlæg
Administrationen foreslår, at nedrivning og fjernelse af pavillonen finansieres via anlæg "Optimeret brug af de øvrige skoler og bygninger på børne- og ungeområdet"
Lovgrundlag
-
Økonomi
Der er afsat 3.260.000 kr. på anlægsprojektet "Optimeret brug af de øvrige skoler og bygninger på børne- og ungeområdet" . Der ansøges om 150.000 i rådighedsbeløb til nedrivning og fjernelse af pavillon ved Langdraget, samt frigivelse af rådighedsbeløbet.
Bilag
-
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at beslutte:
- at afsætte 150.000 kr. i rådighedsbeløb til nedrivning og fjernelse af pavillon ved Langdraget på anlægget "Optimeret brug af de øvrige skoler og bygninger på børne- og ungeområdet"
- at frigive rådighedsbeløb på 150.000 kr. til projektet.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 14-05-2013:
Anbefalingerne tiltrådt.
Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer
Økonomiudvalgets beslutning den 03-06-2013:
1-2. Anbefalingerne tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen
Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.
Fraværende: Lasse Røssell.
116. Blistrup Børneby - Folkepark/legeplads
17.13G00 - 2013/15471
Sagsfremstilling
Sagen forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget anbefaler ØU og BY at træffe beslutning om at afsætte midler fra anlægsprojektet "Børnebyer/attraktive og bæredygtige lokalmiljøer" til etablering af multipark i Blistrup Børneby og frigive rådighedsbeløbet til multipark i Blistrup Børneby.
Baggrund
Som følge af sammenlægning af Blistrup Skole og Gilleleje Skole i sommeren 2012 blev der plads på skolen til, at FO kunne flytte ind på skoleområdet. Dette har betydet, at der for skolens FO ingen legeplads er. Der er på nuværende tidspunkt adgang til boldbane, udeareal med fliser og bøgehække samt en mindre naturlegeplads, hvor kun de ældste FO-elever kan være p.g.a. beliggenhed.
Sagsfremstilling
Der er i lokalområdet stor bekymring for tidsperspektivet og de økonomiske rammer for etableringen af FO legepladsen. Etableringen af FO legeplads ses som værende af stor betydning for at bevare troen på en lokal skole/FO i området, og troen på at projekt Blistrup Børneby vil lykkes. Det pointeres fra bl.a. bestyrelser og medarbejdere, at der er et presserende behov for konkrete og fysiske tiltag for at vise, at der er en positiv udvikling i gang i og omkring skolen.
Sideløbende børnebysprojektet har Blistrup FO igangsat et projekt om etablering af en "Folkepark" - en park med legepladsareal, bålplads, multibane og scene, som både kommer skole, FO, dagpleje, lokalområde og på sigt hele børnebyen til gode. Daginstitutionens ledelse har meldt positivt ud, at de vil kunne få stor glæde af denne folkepark/legeplads i og med, at institutionen er DGI -certificeret. Der er søgt midler fra forskellige fonde til etablering af delelementer af folkeparken/legepladsen, og der er fra Bygge og Anlægs Fonden netop bevilliget 150.000 kr. FO og skole har i budgetår 2012/2013 af egne midler sparet 400.000 kr. sammen til projektet. I alt har skolen og FO'en altså nu et beløb på 550.000 kr. til at bygge folkepark/legeplads for.
For at kunne påbegynde etableringen af folkeparken/legepladsen, søger bestyrelsen og ledelsen supplerende midler fra politisk hold fra børnebysprojektet.
Tilbudet på folkeparken/legepladsen er inddelt i delelementer og Blistrup Børneby har følgende budgetforslag:
Delelement |
Økonomi/bemærkning |
Balance, hop, gyng, glid og hæng ud |
Selvfinansiering FO budget (opsparede midler ) 12/13 kr. 300.000 Skolebudget , 12/13 kr. 112.726 Lokale og Anlægs Fonden kr. 150.000 Budget i alt kr. 562.726 |
Multibane, Outdoor, Fitness |
Søges af midler fra anlægsbudgettet til Børnebyer. Indhentet tilbud er på kr. 651.080, 69 |
Bålhus, Naturværksted |
Selvfinanciering i budget 13/14 = 50% Ansøgning fremsendes til Friluftsrådet om = 50 % Budget i alt kr. 156.721 |
Scene, Amfibie og Petanque |
Denne del prioriterer mindst. Er en del der i høj grad har taget med i bestræbelserne på at gøre området relevant / interessant for alle generationer og er knyttet til et øget samarbejde med borgerforening, pensionistforening , kultur o.l. |
Som det fremgår af ovenstående, søges der midler fra anlægsprojektet: "Børnebyer/attraktive og bæredygtige lokalmiljøer" til etablering af delelement multibane til et beløb på 651.000 kr.
Placeringen af daginstitution i skolebygningen er blevet drøftet i alle LU'er og bestyrelser, og alle peger på at placere institutionen som på de foreløbige plantegninger. Dette betyder, at der er enighed om, hvor folkeparken/legepladsen skal ligge. Da folkeparken/legepladsen opføres i børnebys regi, ligger den fremtidig drift og vedligeholdelse også her.
Arbejdet med etablering af folkeparken/legepladsen kan påbegyndes i sommeren 2013, og kan forventes indviet i anden halvår 2013.
Lovgrundlag
-
Økonomi
I budget 2013 - 16 er der afsat 41 mio. kr. til anlægsprojektet: "Børnebyer/attraktive og bæredygtige lokalmiljøer" som omfatter den fysiske etablering af børnemiljøer (med undervisning, fritidsordning og dagtilbud i samme bygninger) i: Ramløse, Blistrup og Esrum/Esbønderup.
De 41 mio er fordelt på følgende måde i budgetårene:
2013: 6,5 mio. kr.
2014: 11,5 mio. kr.
2015: 11,5 mio. kr.
2016: 11,5 mio. kr.
Ud af anlægsprojektet: "Børnebyer/attraktive og bæredygtige lokalmiljøer" som for 2013 udgør 6,5 mio kr., anbefales at afsætte 651.000 kr. til etablering af multibane i Blistrup Børneby og samtidigt frigives samme rådighedsbeløb.
Bilag
BØR BILAG: Blistrup Børneby folkepark/legeplads
BØR BILAG: Lokale og Anlægs Fonden
BØR BILAG: Tilbud på folkepark
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at beslutte,
- at der ud af anlægsprojektet: "Børnebyer/attraktive og bæredygtige lokalmiljøer" afsættes 651.000 kr. til etablering af multibane i Blistrup Børneby.
- at rådighedsbeløbet til multibanen i Blistrup Børneby på 651.000 kr. frigives.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 14-05-2013:
Anbefalingerne tiltrådt.
Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer
Økonomiudvalgets beslutning den 03-06-2013:
1-2. Anbefalinger tiltrådt med bemærkning om, at det skal sikres, at adgang til fodboldbanerne forbliver intakt.
Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.
Fraværende: Lasse Røssell.
117. Vedtægtsændring til styrelsesvedtægt for Kulturrådet.
18.00G00 - 2013/09957
Sagsfremstilling
Kulturrådet har på sit møde den 18. februar 2013 behandlet henvendelse fra Biblioteksrådet i Gribskov Kommune om at blive optaget i Kulturrådet med en repræsentant fra bibliotekerne.
Biblioteksrådet foreslår, at biblioteket optages i Kulturrådet med en repræsentant, i stedet for at opretholde et råd for biblioteket alene.
Biblioteksrådet har i løbet af 2012 drøftet en fremtidig måde at involvere borgerne i bibliotekernes hverdag i Gribskov kommune. Der har været afholdt borgermøde i Græsted og Helsinge, hvor der blev nedsat lokale grupper af biblioteksvenner. Et tilsvarende møde holdes i Gilleleje i juni 2013. Rådets direkte dialog med borgerne ønskes erstattet af disse lokale grupper.
Biblioteket opfatter sig som en kulturinstitution og biblioteket opfattes som det samlende punkt for bibliotekernes fremtid, og ses som et kulturelt samlingssted.
Kulturrådet finder det nærliggende, at der indgår en repræsentant fra Bibliotekerne i Kulturrådet fra 2014 og anbefaler Kultur- og Idrætsudvalget at godkende vedtægtsændring til Styrelsesvedtægten for Kulturrådet.
Ældrerådet ønsker ligeledes at blive repræsenteret i Kulturrådet med en repræsentant fra 2014. Kulturrådet fandt ikke, at det er berettiget med en repræsentant fra Ældrerådet, idet Ældrerådet, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, er et kommunalt råd, der alene er rådgivende overfor byrådet.
Kulturrådet består i dag af 10 medlemmer. Kulturrådets medlemmer vælges ved en samlet valghandling, hvor alle godkendte foreninger (minus idrætsforeninger), kulturinstitutioner og aftenskoler deltager.
Kulturrådets nuværende sammensætning er:
- Voksenundervisning (aftenskoler) 3 repræsentanter
- Børne og ungeforeninger 2 repræsentanter
- Kulturelle foreninger 4 repræsentanter
- Kulturelle institutioner (HHKC m.fl.) 1 repræsentant
Det foreslås, at styrelsesvedtægten for Kulturrådet ændres på følgende måde:
"Kapitel 7, § 7 stk. 1:
"Kulturrådets sammensætning ændres fra 10 til 11 medlemmer
Kulturrådets sammensætning ændres til:
- Voksenundervisning (aftenskoler) 3 repræsentanter
- Børne og ungeforeninger 2 repræsentanter
- Kulturelle foreninger 4 repræsentanter
- Kulturelle institutioner (HHKC m.fl.) 1 repræsentant
- Bibliotekerne i GK 1 repræsentant
Tilføjes under Valgprocedure, § 8, stk. 1:
1 repræsentant udpeges af kulturelle institutioner og 1 repræsentant udpeges af bibliotekerne. Der udpeges ikke stedfortrædere for de udpegede.
Ny tilføjelse under Kap. 5, nyt Stk. 6 :
Stk. 6
I henhold til Folkeoplysningspolitikken har Kultur- og Idrætsudvalget delegeret beslutningskompetencen på områderne for voksenundervisning, lokaletilskud og aktivitetstilskud til Kulturrådet.
Jf. den seneste lov om folkeoplysning, Lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011, er Klageadgang ophævet (tidligere § 41). Administrationen anbefaler, at Kultur- og Idrætsudvalget tager stilling til om man fortsat ønsker at fastholde klageadgang i Styrelsesvedtægten for Kulturrådet.
Lovgrundlag
Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune, § 16, stk. 3.
Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitet (folkeoplysningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011, § 35, stk. 2.
Lov om biblioteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 914 af 20. august 2008, med de ændringer, der følger af § 19 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 17 i lov nr. 1531 af 21. december 2010, stk. 4.
Økonomi
-
Bilag
Ændringer til Styrelsesvedtægt Kulturrådet
Ændringer er fremhævet med rød skrift.
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget, at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
- at Biblioteksrådet nedlægges pr. 31. december 2013
- at der indgår en repræsentant fra Bibliotekerne i Kulturrådet fra 2014
- at tage stilling til Kulturrådets anbefaling om, at Ældrerådet ikke indgår med en repræsentant i Kulturrådet
- at tage stilling til om, der fortsat ønskes fastholdelse af klageadgang i Styrelsesvedtægten for Kulturrådet.
- at godkende vedtægtsændring til vedtægter for Kulturrådet
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 09-04-2013:
- Anbefales.
- Anbefales.
- Udvalget indstiller at Ældrerådet ikke indgår med en repræsentant i Kulturrådet.
- Udvalget indstiller at fastholde klageadgang i Styrelsesvedtægten for Kulturrådet.
- Anbefales.
Fraværende: Poul-Erik Høyer.
Økonomiudvalgets beslutning den 03-06-2013:
1-5. Kultur- og Idrætsudvalgets anbefalinger tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen
Beslutning
1. - 5. Tiltrådt.
Fraværende: Lasse Røssell.
Klaus Nielsen bemærker, at han er uenig i pkt. 3.
118. Kulturskolens styrelsesvedtægt
20.07A00 - 2013/10095
Sagsfremstilling
Sagen omhandler Byrådets udpegning af repræsentanter til Kulturskolens bestyrelse.
Kulturskolens vedtægter indstilles derfor ændret, således at disse, når det gælder kommunal
bestyrelsens udpegning til bestyrelsen, følger Kunstrådets standardvedtægter for musikskoler.
- Til orientering formuleres det i de vejledende vedtægter, udarbejdet af kulturministeren i samråd med Kunstrådet med hjemmel i musiklovens § 3 b:
§ 4. Bestyrelsens sammensætning
Bestyrelsen består af 5-11 medlemmer.
Heraf udpeges:
1-2 af kommunalbestyrelsen
1-4 af og blandt musikskolens forældre
1 af og blandt støttekredsens medlemmer (hvis en sådan findes, jf. § 9)
1-2 af og blandt musikskolens medarbejdere
1-2 af og blandt musikskolens elever
1 repræsentant for folkeskolen.
Efter kommunalbestyrelsens beslutning kan der desuden udpeges repræsentanter
fra andre institutionstyper og samarbejdspartnere.
De eksisterende vedtægter for Kulturskolens bestyrelsessammensætning:
§ 4
Bestyrelsens sammensætning.
Bestyrelsen består af 9 medlemmer
Heraf vælges:
a. 3 medlemmer af og blandt forældre, heraf mindst det ene fra musiklinien.
b. 1 medlem af og blandt støttekredsen
c. 2 medlemmer af og blandt kulturskolens lærere, heraf mindst det ene fra musiklinien
d. 1 elevrepræsentant med stemmeret
e. 1 ledelsesrepræsentant for folkeskolen
e. 1 ledelsesrepræsentant for ungdomsskolen
I forbindelse med Byrådets fremtidige konstituering og udpegning af repræsentanter til Kulturskolens bestyrelse, fremsættes derfor ændringsforslag til § 4 i vedtægter for Kulturskolen i Gribskov hvori foreslås en præcisering i forhold til kommunalbestyrelsens udpegning af repræsentanter til bestyrelsen.
Forslag til ændring af Kulturskolens bestyrelsessammensætning
§4
Bestyrelsens sammensætning.
Bestyrelsen består af 9 medlemmer
Heraf vælges:
a. 3 medlemmer af og blandt forældre, heraf mindst det ene fra musiklinien.
b. 1 medlem af og blandt støttekredsen
c. 2 medlemmer af og blandt kulturskolens lærere, heraf mindst det ene fra musiklinien
d. 1 elevrepræsentant med stemmeret
e. 2 ledelsesrepræsentanter, en fra Folkeskolen og en fra Ungdomsskolen udpeget af Byrådet
I fortsættelse af nuværende praksis anbefales det at Byrådet i forbindelse med konstituering efter kommunevalg udpeger 2 ledelsesrepræsentanter, en fra henholdsvis Folkeskolen og en fra Ungdomsskolen til Kulturskolens bestyrelse.
Lovgrundlag
LBK nr. 184 af 03/01/2008 Bekendtgørelse af lov om musik, § 3 b.
Økonomi
-
Bilag
Ændringsforslag Kulturskolens vedtægter 090413
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget,
- at Udvalget tager orienteringen til efterretning,
- at Udvalget godkender vedtægtsændringer for Kulturskolen Gribskov
- at Udvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at godkende vedtægtsændringer, således at Byrådet udpeger en ledelsesrepræsentant fra Folkeskolen og en ledelsesrepræsentant fra Ungdomsskolen til Kulturskolens bestyrelse ved næste konstituering,
- at vedtægtsændringer efterfølgende fremsendes til godkendelse i Statens Kunstråd.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 09-04-2013:
- Tiltrådt.
- Godkendt.
- Tiltrådt at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at godkende vedtægtsændringer, således at Byrådet udpeger en ledelsesrepræsentant fra Folkeskolen og en ledelsesrepræsentant fra Ungdomsskolen til Kulturskolens bestyrelse ved næste konstituering.
- Tiltrådt.
Fraværende: Poul-Erik Høyer.
Økonomiudvalgets beslutning den 03-06-2013:
1-4. Kultur- og Idrætsudvalgets anbefalinger tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen
Beslutning
1. - 4. Tiltrådt.
Fraværende: Lasse Røssell.
119. Styrelsesvedtægt for Idrætsrådet
18.00A00 - 2013/12489
Sagsfremstilling
Kultur- og Idrætsudvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Byrådet om politikker inden for udvalgets område, herunder regler for tilskud til foreninger m.v. , jf. § 16, stk. 3 i styrelsesvedtægten for Gribskov Kommune.
Ved en beklagelig fejl er Styrelsesvedtægten for Idrætsrådet ikke tidligere fremsendt til godkendelse i Byrådet.
Der er følgende ændringer til Styrelsesvedtægten for Idrætsrådet:
Idrætsudvalget ændres til Kultur- og Idrætsudvalget
Ny tilføjelse under Kap. 5, nyt stk. 4:
Stk. 4.
I henhold til Folkeoplysningspolitikken har Kultur- og idrætsudvalget delegeret beslutningskompetencen på områderne vedrørende lokaletilskud og aktivitetstilskud til Idrætsrådet.
Nyt stk. 1 og 2 under Kap. 6:
Ved kommunesammenlægningen i 2006 blev Folkeoplysningsudvalget erstattet af et Kulturråd og et Idrætsråd, der refererer til Kultur og Idrætsudvalget.
Stk. 2
Begge råd har indstillingsret i forhold til det politiske udvalg.
Kap. 7 § 7
Da Idrætsunionen er nedlagt er der følgende ændring til Styrelsesvedtægten for Idrætsrådet: Under kap. 7, § 7, Idrætsrådets sammensætning tilføjes følgende ændring:
1 repræsentant vælges af Idrætsunionen ændres til:
1 repræsentant udpeges af de selvejende haller - 1 stedfortræder skal ligeledes udpeges.
Kap. 8 § 8
Under Valgprocedure ændres følgende:
Stk. 1. Idrætsrådets medlemmer vælges via en generalforsamling. Administrationen indkalder med mindst 14 dages varsel til generalforsamling" ændres til nyt stk. 1:
Kultur og Idrætsudvalget indkalder med mindst 14 dages varsel til valg, hvor der indbydes repræsentanter for de godkendte foreninger, der tilbyder folkeoplysende virksomhed efter lovens kapitel 4 og kapitel 5. Hver forening har én stemme og der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Kap. 7, stk. 3 flyttes til Kap. 8 Valgprocedure efter stk. 2:
Stk. 3.
Valgperioden er 4 år – og følger den kommunale valgperiode. Idrætsrådet fungerer indtil udgangen af den måned, i hvilken nyt valg til dette har fundet sted.
Formanden vælges før de øvrige valg.
Der skal vælges 7 medlemmer fra idrætsforeningerne.
Idrætsrådet konstituerer sig på det førstkommende møde med næstformand.
På samme møde udpeges 1 repræsentant, der skal have sæde i Det grønne udvalg.
Hver af de 7 valgte medlemmer fra idrætsforeningerne bliver ansvarlig for hvert sit hovedområde, som kan være: Boldspil – skytter – vandaktiviteter – gymnastik & folkedans – ketcherspil – rideklubber – andre foreninger inkl. handicapidræt. Der afholdes fællesmøder og møder inden for de enkelte hovedområder, hvor repræsentanten fra Idrætsrådet vil få ansvaret for mødeafholdelse.
1 repræsentant udpeges af de selvejende haller (skal være medlem af en halbestyrelse i hele perioden – ellers indtræder stedfortræderen).
Under § 8 tilføjes ny pind vedrørende bopælspligt:
Stk. 8.
Medlemmer af Idrætsrådet har ikke bopælspligt i kommunen, så længe den forening medlemmet repræsenterer er hjemmehørende i Gribskov Kommune. Det vil sige, at den forening man repræsenterer skal have sit virke i Gribskov Kommune.
Kap. 10 Klagevejledning:
Jf. den seneste lov om folkeoplysning, Lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011, er Klageadgang ophævet (tidligere § 41). Administrationen anbefaler, at Kultur- og Idrætsudvalget tager stilling til om man fortsat ønsker at fastholde klageadgang i Styrelsesvedtægten for Idrætsrådet.
Lovgrundlag
Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune, § 16, stk. 3.
Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitet (folkeoplysningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011, § 35, stk. 2.
Økonomi
-
Bilag
Vedtægtsændring til Styrelsesvedtægt for Idrætsrådet, som omhandler idrætslivet i Gribskov Kommune.
Ændringer er fremhævet med rød skrift.
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
- at tage stilling til om, der fortsat ønskes fastholdelse af klageadgang i Styrelsesvedtægten for Idrætsrådet.
- at godkende vedtægtsændringer til Styrelsesvedtægten for Idrætsrådet.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 21-05-2013:
- Kultur- og Idrætsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at der fastholdes klageadgang i Styrelsesvedtægten for Idrætsrådet.
- Anbefalingen tiltrådt.
Fraværende: Poul-Erik Høyer.
Økonomiudvalgets beslutning den 03-06-2013:
1-2. Kultur- og Idrætsudvalgets anbefalinger tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen
Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.
Fraværende: Lasse Røssell.
120. Museumsfusion i Nordsjælland
19.00G00 - 2012/48825
Sagsfremstilling
Indledning
Der tages nu skridt til at vedtage en fusion af de tre lokalhistoriske museer Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre, Hørsholm Egns Museum og Folkemuseet i Hillerød på baggrund af omorganisering på det arkæologiske område.
De tre lokalhistoriske museer er alle selvejende institutioner med egne bestyrelser.
Kommunerne er museernes hovedtilskudsgivere, men en beslutning om fusion ligger formelt set i bestyrelsen eller på generalforsamlingerne i de enkelte museumsforeninger.
Kommunernes indstilling er imidlertid et væsentlig signal.
Det er en enig styregruppe bestående af bestyrelsesformænd, museumschefer og kulturchefer, med politisk opbakning, der nu arbejder sig frem mod en egentlig fusion med etablering af Museums Nordsjælland pr. 1.1 2014
Baggrund
I forbindelse med implementeringen af en ny landsdækkende struktur på arkæologiområdet, der reducerer antallet af arkæologiske enheder, rettede museumschefer og bestyrelsesformænd samt kulturcheferne fra Gribskov, Hillerød og Hørsholm i et brev af den 20. september 2012 henvendelse til Kulturstyrelsen for at sikre, at ansvaret for det arkæologiske arbejde i Nordsjælland fortsat skal varetages af de nordsjællandske museer.
I henvendelsen blev der udtrykt interesse for etablering af én juridisk og økonomisk arkæologisk enhed med vægt på det faglige grundlag for etablering af en sådan enhed; et Museum Nordsjælland.
Kulturstyrelsen tilkendegav derpå i december 2012 at de, med baggrund i museernes og kommunernes henvendelse, er indstillet på at en sådan enhed indgår i den kommende landsdækkende organisering på arkæologiområdet
Den nye museumslov lægger stor vægt på museernes faglige og økonomiske bæredygtighed og derfor er overvejelserne gennem hele forløbet gået i retning af, at det nye museum skal dække både arkæologi og Nyere Tid, der dækker resten af det kulturhistoriske område.
Arbejdsområder, der især på mindre museer er uløseligt forbundet i formidlingen.
Fusion
En fusion vil være helt i overensstemmelse med den generelle landsdækkende udvikling på museumsområdet. En fusion vil ikke være en hindring for den fortsatte udvikling af det øvrige samarbejde på museumsområdet mellem de 9 nordsjællandske kommuner og heller ikke for at flere museer eventuelt indgår i en museumsfusion nu eller på et senere tidspunkt.
Det fælles kommunale samarbejde på museumsområdet tog for flere år tilbage afsæt i drøftelser mellem de nordsjællandske borgmestre og overvejelserne om en fusion er endeligt drøftet på et møde den 31. januar 2013 med deltagelse af blandt andet de tre kommuners borgmestre og kulturudvalgsformænd. Herefter drøftede kulturcheferne fusionsplanerne på et møde med museernes bestyrelsesformænd og museumschefer den 6. februar 2013 .
På bestyrelsesmøde i Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre den 17. april var der enighed om at anbefale KIU, ØU og Byråd at de tre museer fusioneres som beskrevet.
På alle tre møder var der således fuld opbakning til en fusion.
Der foreligger et egentligt udkast til fusionsgrundlag og processen er, at sagen bliver behandlet i de relevante fagudvalg, samt byråd i de tre kommuner.
Museumsfusionsnotatet, der er vedlagt som bilag, er et arbejdsgrundlag med det kortfattede formål;
- at beskrive grundlaget med Vision og Formål, samt derpå Mission for Museum Nordsjælland
- at fastlægge grundlaget for den kommende fusion
- at fastlægge proces-, tidsplaner og processtyring
- at danne grundlag for beslutninger i museernes bestyrelser og museumsforeninger samt i de tre byråd
- at udgøre grundlag for en fælles skriftlig orientering for museernes medarbejdere
- at orientere museernes interessentkreds af frivillige aktive medlemmer
Museumsnotatet indeholder også grundlaget for fusionen:
- Museernes eksisterende driftsøkonomiske vilkår – herunder kommunale driftsstilskud er udgangspunkt for fusionen, og de forskelle som pt. eksisterer i niveauerne accepteres som et vilkår og en forudsætning.
- Alle eksisterende udstillingssteder fastholdes som udgangspunkt som lokale udstillings- og formidlingssteder.
- Museum Nordsjælland er én organisatorisk enhed og en vifte af aktivitetscentre. Ledelse og medarbejdere er ansat i Museum Nordsjælland.
- Fusionen gennemføres i forhold til museernes medarbejdere efter vilkår svarende til bestemmelserne i lov om virksomhedsoverdragelse.
Lovgrundlag
Museumsloven; Lovbekendtgørelse nr. 1505 af 14/12/2006
Økonomi
Museernes bestyrelsesformænd udarbejder ansøgning til de tre kommuners Kultur- og Idrætsudvalg om ekstraordinært driftstilskud i 2013 til med finansiering af ekstraordinære omkostninger, som er forbundet med fusionen.
De tre kommuner har givet tilsagn om administrativt bistand til økonomisk og juridisk udredning i forhold til konkrete opgaver. De tre kulturchefer indgår i processen som sparrings partnere.
Bilag
1. Museumsfusionsnotat. Endelig udgave 8.4.2013
2. Referat af HHKC's bestyrelsesmøde 17. april 2013
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget
- at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at godkende anbefalingen fra Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre om at indgå i en fusion af Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre, Hørsholm Egns Museum og Folkemuseet i Hillerød gældende fra 1. januar 2014.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 21-05-2013:
- Anbefaling tiltrådt.
Fraværende: Poul-Erik Høyer.
Økonomiudvalgets beslutning den 03-06-2013:
1. Anbefaling tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen
Beslutning
Tiltrådt.
Fraværende: Lasse Røssell.
121. Afgivelse af høringssvar til Forslag til Fingerplan 2013
01.01K00 - 2013/14890
Sagsfremstilling
Miljøministeren har fremlagt Forslag til Fingerplan 2013 - landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, som er i offentlig høring frem til 14. juni 2013.
Den endelige Fingerplan 2013 erstatter Fingerplan 2007 og vil dermed udgøre det overordnede grundlag for kommunernes planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg mv. i hovedstadsområdet.
Planforslaget har været behandlet i Plan- og Miljøudvalget den 15.05.2013 og på baggrund af udvalgets drøftelse, er der udfærdiget et forslag til høringssvar, som hermed forelægges Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Da høringsfristen udløber inden Byrådets behandling den 17.06.2013, vil eventuelle yderligere bemærkninger fra Byrådet blive sendt til Miljøministeren, efterfølgende.
Hovedpunkter i forslag til Fingerplan 2013
Under overskriften 'Et grønnere hovedstadsområde – med plads til klimaforandring' fokuseres der på, at eksisterende og fremtidige grønne kiler skal kunne anvendes til håndtering af regnvand og på den måde bidrage til at klimatilpasse hovedstadsområdet. Der igangsættes en række dialog-projekter inden for dette område. Ingen af projekterne eller af de grønne kiler ligger i Gribskov kommune. Kystkilerne, der er udlagt i Gribskov Kommunes kommuneplan er ikke omfattet af Fingerplanens bestemmelser om grønne kiler.
Under overskriften Byomdannelse og byudvikling åbnes der nye muligheder for byudvikling og byomdannelse i forlængelse af den eksisterende struktur med fokus på at skabe nye udviklingsmuligheder i København, Roskilde-fingeren (Risø) og langs den kommende letbane i Ring 3.
Under overskriften Erhvervsudvikling og lokalisering holder Fingerplanen det hidtidige fokus på at erhvervsudvikling skal ske i forbindelse med den overordnede infrastruktur, og derudover skabes nye udviklingsmuligheder i Roskilde-fingeren ved Risø.
Ændringer af særlig betydning for Gribskov Kommune
Forslaget indeholder særligt to ændringer, der påvirker Gribskov Kommune. Det drejer sig om arealreservation til vej- og stiføringer samt muligheden for byudvikling efter 2021.
Arealreservation til vej- og stiføring
Som noget nyt, indeholder Forslag til Fingerplan 2013, udpegning af det overordnede eksisterende og fremtidige vejnet og stistrækninger i Gribskov Kommune. Der er tale om principielle forløb, der skal konkretiseres i den kommunale planlægning. Administrationen bemærker, at de skitserede arealreservationen, kun i nogle tilfælde stemmer overens med planlægningen i Kommuneplan 2009-21. Tillige indeholder forslaget udpegning af et fremtidige stiforløb, der allerede er etableret.
Byudvikling efter 2021
Forslag fastlægger, at to bydviklingsområder i Gribskov Kommune først kan udbygges efter 2021. Det er ikke muligt på kortbilagene til forslaget, at se områdernes nøjagtige afgrænsning, men ud fra de angivne arealstørrelser vurderer administrationen, at det drejer sig om to arealer, der i Kommuneplan 2009-21 er udpeget som perspektivarealer syd for henholdsvis Græsted og Gilleleje. Det kan oplyses at der ikke tidligere har været udpeget perspektivområder til byudvikling i den overordnede planlægning.
Høringssvar
Administrationen anbefaler, at et høringssvar indeholder bemærkninger til ovenstående ændringer. Desuden bør et høringssvar, på bagrund af Plan- og Miljøudvalgets drøftelser og beslutning 15.05.2013, indeholde bemærkning om at Helsinge får en mere fremtrædende regional rolle og at Byrådet fortsat ønsker at overføre to sommerhusområder til byzone.
Bemærkninger til ovenstående ændringer, samt anbefalinger fra PMU er indarbejdet i det vedlagte udkast til høringssvar (bilag 3).
Administrationen anbefaler
Administrationen anbefaler, at godkende udkast til høringssvar til Forslag til Fingerplan 2013.
Lovgrundlag
Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, jf LBK 937 af 24/09/09 med senere ændringer
Landsplandirektivet Fingerplan 2007
Kommuneplan 2002-21 for Gribskov Kommune
Økonomi
-
Høring
Offentlig høring frem til 14. juni 2013.
Bilag
Forslag til Fingerplan 2013 - Hovedbudskaber, bilag 1, PMU 15.05.2013
Forslag til Fingerplan 2013 - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, bilag 2, PMU 15.05.2013
ØU 03.06.2013, bilag 3, udkast til høringssvar til Forslag til Fingerplan 2012
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:
- at anbefale Byrådet, at godkende udkast til høringssvar til Forslag til Fingerplan 2013
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 03-06-2013:
1. Anbefaling tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen
Beslutning
Tiltrådt.
Fraværende: Lasse Røssell.
Klaus Nielsen mener, sagen burde have været forelagt Teknisk Udvalg.
122. Medlemmer af Hegnsynet samt vurderingsmænd for Mark og Vejfred
00.15G00 - 2013/14439
Sagsfremstilling
Baggrund
Ved kommunesammenlægningen besluttede kommunalbestyrelsen at nedsætte to Hegnsyn og udpegede dertil i alt 6 medlemmer og 6 personlige suppleanter.
Hegnsyn 1 (Øst) dækkede det geografiske område der tidligere var Græsted- Gilleleje Kommune og Hegnsyn 2 (Vest) dækkede det geografiske område der tidligere var Helsinge Kommune.
Ved kommunesammenlægningen blev der endvidere beskikket 3 vurderingsmænd til at vurdere skader i forhold til Lov om mark og vejfred.
Vurderingsmændene har ikke været indkaldt siden kommunesammenlægningen.
Personsammenfald
Lov om mark og vejfred anfører i § 21 stk. 4: I stedet for at beskikke 3 vurderingsmænd kan kommunalbestyrelsen bestemme, at de vurderingsmændene tillagte forretninger skal overdrages medlemmerne af det i henhold til lov nr. 259 af 27. maj 1950 om hegn nedsatte Hegnsyn.
Opgaverne består af vurdere skader forvoldt af husdyr efter nærmere angivne bestemmelser i loven.
Kommunalbestyrelsen kan således beslutte et personsammenfald af medlemmerne af Hegnsynet og vurderingsmændene.
Sammensætning af Hegnsynet
Det fremgår af Hegnslovens § 27, at der i hver primærkommune skal nedsættes et Hegnsyn bestående af 3 medlemmer, af hvilken den ene beskikkes til formand. Der skal endvidere udpeges samme antal suppleanter, som er personlige og direkte stedfortrædere for de udpegede synsmænd. Om fornødent kan der i en kommune nedsættes 2 eller flere Hegnsyn med hvert sit distrikt.
Hegnsynets medlemmer og suppleanter beskikkes af kommunalbestyrelsen, for en periode der falder sammen med valgperioder for kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen har herefter ingen instruktionsbeføjelser over for Hegnsynet.
Sekretærbistand
Det påhviler ikke efter hegnsloven kommunerne nogen egentlig pligt til at yde Hegnsynet sekretærbistand. Omfanget af sekretærbistand til Hegnsynet beror normalt på en aftale mellem kommunalbestyrelse og Hegnsyn.
Hegnsynets sekretariat har karakter af en selvstændig myndighed, der alene referere til Hegnsynet og som ikke må sammenblandes med kommunens øvrige administration.
Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for at kommunens Hegnsyn fungerer i overensstemmelse med Hegnslovens regler. Efter retspraksis har kommunen også en vejlednings- og informationspligt vedrørende gældende regler, over for det i øvrigt uafhængige Hegnsyn.
Denne komplekse konstruktion medfører, at parter i en hegnsynsag efterfølgende henvender sig til kommunen, som ikke har den retslige kompetence til at besvare en konkret hegnsag.
Administrationen anbefaler at gøre det mere synligt, at Hegnsynet er et privat tvistnævn, hvis virksomhed ikke må sammenblandes med den virksomhed, som udøves af den kommunale administration. Fordelingen af opgaverne imellem kommune og Hegnsyn kan gøres mere tydelig ved, at Hegnsynet løfter de ikke-kommunale opgaver.
Sagsudvikling
Oplysning og generel vejledning på kommunens hjemmeside har været medvirkende til, at mere enkle problemstillinger mellem naboer løses uden Hegnsynets medvirken. I de tilfælde hvor sagens karakter er mere omfattende, vælger parterne fortsat at anmode om Hegnsynets medvirken.
Udpegning af medlemmer til Hegnsynet
Hegnsloven anfører i § 27 at medlemmerne af Hegnsynet skal repræsentere den fornødne sagkundskab.
Ved udpegningen skal det sikres, at medlemmerne, foruden selve fremmøde ved hegnsynet, også er i stand til at afse den fornødne tid til forberedelse af sagerne og til at oparbejde et godt kendskab til Hegnslovens bestemmelser.
Formanden for Hegnsynet skal forstå at vejlede borgerne om Hegnsloven uden at blive inhabil. Formanden skal endvidere have gode personlige kompetencer til at lede mødet og indgå i en konstruktiv forhandling, som kan føre til et holdbart forlig imellem parterne.
Der er særlige regler om, at mindst ét medlem skal være bygningskyndig og ét medlem skal være plantekyndig, uden dog at der stilles bestemte uddannelseskrav.
I lighed med medlemmerne, skal suppleanterne ligeledes have faglig indsigt og have kendskab nok til området, til straks at kunne gå ind som personlige suppleant for et medlem, i tilfældet af sygdom eller anden forfald i løbet af perioden.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at opbygge og samle den faglige viden omkring Hegnsynets virke i ét Hegnsyn, der dækker hele Gribskov Kommune, så uenigheder imellem naboer kan blive løst på en kvalificeret måde.
Lovgrundlag
Lov om hegn, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 19. januar 2007, med ændringer.
Lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996.
Lov om mark- og vejfred, jf. lovbekendtgørelse nr. 818 af 11. december 1987 med de ændringer.
Økonomi
-
Bilag
-
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljø Udvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
- at der ved konstitueringen udpeges ét Hegnsyn der dækker hele Gribskov Kommune
- at de vurderingsmændene tillagte forretninger af Lov om mark og vejfred, skal overdrages medlemmerne af det nedsatte Hegnsyn.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 15-05-2013:
1 - 2. Tiltrådt.
Økonomiudvalgets beslutning den 03-06-2013:
1-2. Anbefalinger tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen
Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.
Fraværende: Lasse Røssell.
123. Strategisk energiplan - endelig vedtagelse
13.00P00 - 2012/52450
Sagsfremstilling
Sagen forlægges for fagudvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.
Opsamling - hvor er vi nu?
I juni sidste år igangsatte Gribskov Kommune arbejdet for sin strategiske energiplanlægning. Det førte i første omgang til en kortlægning af energilandskabet i kommunen foretaget af det rådgivende ingeniørfirma Grontmij. Gribskov Kommune har lagt vægt på løbende dialog med de relevante interessenter såsom forsyningsselskaber og dialogfora med henblik på at få deres input til hvordan vi løfter de udfordringer vi står over for. På baggrund af kortlægningen foreligger der nu et udkast til en strategisk energiplan for Gribskov Kommune.
Hvad er en strategisk energiplan?
En strategisk energiplan kan ses som et planlægningsværktøj, som giver kommunerne mulighed for at planlægge de lokale energiforhold til et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem. En strategisk energiplan løber derfor ikke bare 5 eller 10 år, men 25, 30 eller 40 år, og skal løbende justeres, fordi forudsætningerne vil ændre sig.
En strategisk energiplan adskiller sig fra traditionelle sektorplaner som f.eks. en varmeforsyningsplan eller spildevandsplan. Dels bør den være understøttende for de politiske beslutninger, dels kan den indeholde en bred vifte af områder, som kan tænkes sammen med energi. En strategisk energiplan handler ikke kun om varme- eller elforsyning, som er de traditionelle fokusområder i kommunernes energiplanlægning, men derimod om, at man også tænker energi i forhold til den generelle planlægning, herunder regional planlægning, byggeri, transport, erhverv, affald mv.
Udarbejdelsen af strategiske energiplaner i kommunerne er et relativt nyt koncept, og der er derfor på nuværende tidspunkt ikke fastsat krav til form og indhold. Udarbejdelsen af strategiske energiplaner er ikke obligatorisk for kommunerne. Gribskov Kommune står således over for at skulle foretage komplekse valg uden særlig meget information om den fremtidige udvikling.
Den strategiske energiplan indeholder to dele. En kortlægningsdel og en del, hvor de fokusområder, som kunne være relevante at arbejde videre med, beskrives.
Kortlægning af energiressourcer, forbrug og behov
Der er foretaget en kortlægning af hele kommunens energiforbrug til el, varme og procesformål. Kortlægningen ser på Gribskov Kommunes energisystem og drivhusgasemissioner, som det ser ud i dag, og indeholder en fremskrivning af den forventede udvikling i energiforbrug og forsyning, som viser situationen over de kommende år, hvis der ikke tages nye initiativer.
En opgørelse af de lokale energiressourcer (vindenergi, solenergi og energiressourcer til biogas som f.eks. affald og landbrugsafgrøder) viser et samlet potentiale op til 815 GWh.
Der er opgjort energiforbrug for så vidt angår opvarmning, elforbrug og naturgasforbrug. Når transport, som er en af de store slugere og udledere på det fossile område, ikke indgår skyldes det dels, at kommunens muligheder for planmæssigt at påvirke transport er begrænset sammenlignet med f.eks. varmeforsyning, og dels, at det kan blive mere hensigtsmæssigt at inddrage transport på et senere tidspunkt.
Den kollektive energiforsyning består i Danmark af tre overordnede net: elnettet, fjernvarmenettet og naturgasnettet. El til forbrug leveres i Gribskov Kommune fra elnettet. Der produceres el lokalt på tre kilder: kraftvarmeværkerne i Helsinge og Vejby-Tisvilde (naturgasfyrede) og en 600 kW vindmølle placeret ved Mønge By. Al el produceret lokalt leveres til det nationale elnet. Der er to fjernvarmeværker baseret på flis (Gilleleje og Græsted) og to kraftvarmeværker baseret på naturgas og i mindre grad solceller (Helsinge og Vejby-Tisvilde) i kommunen. Fjernvarmen sælges langt overvejende til private husholdninger.
Endelig forsyner HMN (det tidl. HNG) Gribskov Kommune med naturgas, men på et noget mindre niveau end fjernvarme.
Energiforbruget i kommunens egne bygninger udgør kun en meget lille del af det samlede energiforbrug og drivhusudledninger. Således er det totale energiforbrug i kommunen 646.000 MWh, fordelt på husholdninger (64%), sommerhuse (9%), handle og service (12%), produktionserhverv (9%) og kommunen som virksomhed 6%). Fordelingen forventes konstant frem til 2035. Forbruget forventes at falde svagt frem mod 2020 pga. årlige energibesparelser, for derefter at stige svagt igen. Derfor kræver målsætningen om et fossilfrit energisystem, at mange aktører bidrager til at opnå dette: borgere, fællesskaber, virksomheder og forsyningsvirksomheder.
CO2-udledning
I 2011 var den samlede CO2-udledning i Gribskov Kommune på 152.000 ton, hvilket svarer til 3,8 ton pr. indbygger. Landsgennemsnittet er ifølge Energistyrelsen 8,5 ton, og det lavere niveau skal forklares ved, at transportsektoren ikke er medtaget i denne opgørelse. Udledningen af drivhusgasserne i 2011 fordeler sig således: husholdninger 59%, sommerhuse 9%, handel og service 16%, produktionserhverv 10% og kommunen som virksomhed 5%. I 2035 forventes drivhusgasudledningen at være faldet med 56%. Husholdningernes andel i kommunen forventes faldet med 45%, hvilket primært skyldes udfasningen af olie- og naturgasfyr.
Der gøres opmærksom på, at den beregning af CO2 udledning som fremgår af den strategiske energiplan ikke kan sammenlignes med den CO2 beregning der foretages i forbindelse med kommunens klimakommuneaftale, hvilket netop skyldes at bl.a. transport og også landbrug ikke er med i ovenstående beregning.
Resume og kommentarer til fokusområder
Den strategiske energiplan opsummerer herunder de fokusområder, som Gribskov Kommune skal beskæftige sig med fremadrettet for at bane vejen for det fremtidige fossilfri energisystem. Fokusområderne kæder den generelle udvikling i kommunen sammen med de politiske ønsker om en overordnet infrastrukturakse mellem Helsinge, Græsted og Gilleleje udmøntet i Planstrategi 2012. Samtidigt udgør fokusområderne de muligheder, som Gribskov Kommune har mulighed for at påvirke, for dermed at gøre en indsats for at nå de nationale målsætninger på klima- og energiområdet. Samtidigt er målet at sikre, at Gribskov Kommune også på langt sigt er en attraktiv kommune at bosætte sig i med en klimavenlig profil og lave energiudgifter. Foran ligger en diskussion af, hvilke konkrete tiltag der skal arbejdes videre med inden for de udpegede hovedområder, og hvem der kan eller skal involveres.
Fokusområder
Der er i forslagene til fokusområder lagt vægt på initiativer, som kan løftes af kommunen og relevante aktører. De fokusområder der er udpeget er:
Fleksibilitet i energiforsyningen og forbruget
Hertil binder sig bl.a. varmepumper, udnyttelse af spildvarme, geotermi og tværkommunalt samarbejde.
Miljøvenlig og fleksibel fjernvarme
Fjervarmedækningen i kommunen er 23% sammenlignet med et landsgennemsnit på 63%. Ganske vist ligger mange boliger uden for fjernvarmeoplandet, og vil ikke kunne tilsluttes fjernvarme. Men der findes også mange boliger inden for eller tæt på forsyningsområderne, der kan tilsluttes.
Energirigtig og miljøvenlig varmeforsyning i småbyerne og boliger uden for fjernvarmeområderne
Løsningsmulighederne i de mindre landsbyer og bysamfund er uklare, og kommunen kan kun opfordre til dialog og samarbejde, men ikke direkte skubbe på en omstilling til ikke-fossil energi. Kommunen har mulighed for, som et led i sit fokus på landsbyernes udvikling, at inddrage mulighederne for energibesparelser og mere vedvarende energi.
Energieffektivisering og bygningsrenovering
Gennemførelse af energieffektiviseringer og energibesparelser er en forudsætning for at opnå uafhængighed af fossile brændsler. Kommunen har ikke en formel rolle i forhold til energiforbruget i privatejede bygninger, men har en klar interesse i at have attraktive boliger med lave omkostninger og i at tiltrække energiselskaberne til at gennemføre energibesparelsesaktiviteter i kommunen.
Vedvarende energi
Ambitionen om det fossilfri energisystem betyder, at der skal omstilles til vedvarende energi. Biomassen er en særlig udfordring, fordi ressourcen er begrænset og der bliver brug for den på de større værker til at balancere de store mængder fluktuerende el fra vindmøller og solceller. Der er potentiale for mere vedvarende energi i Gribskov Kommune og for mere effektiv udnyttelse af flisen. Kommunen har mulighed for i samarbejde med værkerne at udpege egnede placeringer for større solvarmeanlæg i tilknytning til de flisfyrede værker, og for at kapaciteten på flisværkerne udnyttes bedst muligt. Gribskov Kommune har foretaget en undersøgelse af muligheden for at udpege områder i Gribskov Kommune til opstilling af store vindmøller. Undersøgelsen konkluderede, at ingen af de undersøgte 17 områder er egnet til opstilling af store vindmøller under de gældende forudsætninger.
Strategiske samarbejder
Omstillingen af energisystemet til fossilfrihed er afhængig af eksterne aktører. Etablering af strategiske samarbejder med energiselskaber, nabokommuner og andre grupperinger er derfor nødvendig.
Høringssvar og vurdering
Udkastet har været drøftet i de lokale dialogfora. Dog kan der særskilt afgives input til varmeplanen, som udarbejdes sideløbende og behandles i Teknisk Udvalg. Input til den strategiske energiplan inkl. vurdering er vedlagt som bilag 2. Inputtet fra de forskellige dialogfora er konstruktive, og giver anledning til at overveje forskellige tiltag. Der er dog ikke anledning til at revidere den strategiske energiplan.
Det videre arbejde
I Gribskov Kommune har der i lang tid været arbejdet med energiplanlægning. Bl.a. kan nævnes ESCO-projektet (energieffektivisering), ELENA (energibesparelser) og energilandsby Annisse (kollektiv forsyning uden for forsyningsområderne). Men med den strategiske energiplan lægges der op til en mere helhedsorienteret, strategisk planlægning.
Næste skridt er derfor at udarbejde en handlingsplan, hvor der laves en konkret plan for hvert af de områder, som kommunen ønsker at arbejde videre med i de kommende år.
Lovgrundlag
-
Økonomi
-
Miljøforhold
Den strategiske energiplan skal være med til at øge anvendelse af vedvarende energi, samt reducere energiforbruget i kommunen. Derved vil planen være med til at reducere brugen af fossile brændsler og derved have en positiv virkning på CO2 udledning og klimapåvirkning.
Høring
I overensstemmelse med udvalgets har udkastet til strategisk energiplan været til drøftelse i de relevante dialogfora. Disse er vedlagt som bilag 2.
Bilag
Bilag 1 - Strategisk energiplan, 1. udkast
Bilag 2 - Input fra dialogfora til udkast til den strategiske energiplan
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan og Miljøudvalget:
- at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at tiltræde nærværende strategiske energiplan for Gribskov Kommune.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 22-05-2013:
- Tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen og Jannich Petersen
Økonomiudvalgets beslutning den 03-06-2013:
1. Anbefaling tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen
Beslutning
Tiltrådt.
Fraværende: Lasse Røssell.
124. Forslag til Kommuneplan 2013-25 - godkendelse til offentlig fremlæggelse
01.02P00 - 2012/36046
Sagsfremstilling
Byrådet skal, jævnfør Planloven, revidere hele eller dele af kommuneplanen hvert 4. år. Omfanget og hovedlinjerne for revisionen lægges fast i planstrategien.
Byrådets målsætninger fra Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune som attraktiv kommune udmøntes således blandt andet gennem Kommuneplan 2013-25. Det er i forbindelse med Planstrategi 2012 besluttet, at Kommuneplan 2013-25 skal udarbejdes som en delvis revision af Kommuneplan 2009-21. Udarbejdelse af Kommuneplan 2013-25 er igangsat af Økonomiudvalget den 13.08.2012.
I denne sagsfremstilling forelægges forslag til Kommuneplan 2013-25 med tilhørende Miljøvurdering for Plan- og Miljøudvalget med henblik på at udvalget godkender forslaget til videre behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Efter Byrådets godkendelse sendes planforslaget i den lovpligtige offentlige høring. Når forslaget har været i høring, samles og vurderes offentlighedens bemærkninger. Herefter kan Byrådet vedtage den endelige Kommuneplan 2013. Dette forventes at ske i slutningen af 2013.
På Plan- og Miljøudvalgets møde den 22.05.2013 behandler udvalget sager angående konkrete ansøgninger om udpegning til byudviklingsområder. Disse sager har relation til forslag til Kommuneplan 2013. Forslaget som det forelægges her er baseret på administrationens anbefalinger til disse sager. Såfremt Plan- og Miljøudvalget beslutter andet end det af administrationen anbefalede, vil dette blive indarbejdet forud for Økonomiudvalgets behandling af sagen.
Kommuneplanens indhold
Det er i kommuneplanen borgere og andre aktører kan orientere sig om Byrådets mål og retningslinjer for arealanvendelsen i kommunen og i de enkelte lokalområder.
Kommuneplanen består af 3 hoveddele:
- Hovedstrukturmed de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen.
- Retningslinjer for arealanvendelsen som vil udgøre et grundlag for kommunens sagsadministration.
- Rammer for lokalplanlægning.
Forslag til Kommuneplan 2013-25, hovedstruktur og retningslinjer fremgår af Bilag 1.
Forslag til Kommuneplan 2013-25, rammer fremgår af Bilag 2. Den samlede ramme-del er meget omfattende, og i bilaget fremgår derfor kun de rammer, der er revideret væsentligt.
Forslag til Kommuneplan 2013-25 ledsages desuden af følgende baggrundsnotater:
- Planens forudsætninger,
- Drikkevandsinteresser og byudvikling,
- Sammenhængende turistpolitiske overvejelser.
Disse notater ligger på sagen.
Udvikling - med fokus på klima og bæredygtighed
Forslag til Kommuneplan 2013-25 er, i overensstemmelse med planstrategien, udarbejdet som en delvis revision af Kommuneplan 2009-21. Nedenfor redegøres kort for de væsentlige ændringer, der indgår i Forslag til Kommuneplan 2013-25.
Vækst og udvikling er afgørende for at sikre rammerne for fremtidens velfærd i Gribskov Kommune og sikre at kommunen forbliver og fortsat udvikles som en attraktiv, grøn kommune i hovedstadsområdet. Behovet for vækst giver et øget pres på ressourcerne, hvilket stiller større krav om at udviklingen sker på en bæredygtig måde. Med Forslag til Kommuneplan 2013-25 bygges videre på og konkretiseres det hidtidige fokus på klima og bæredygtighed i planlægningen for kommunens udvikling:
- En styrket hovedstruktur – I Forslag til Kommuneplan 2013-25 er den fysisk, geografiske hovedstruktur for kommunens udvikling styrket. Infrastruktur-aksen, der blev introduceret i Planstrategi 2012, er indarbejdet og det videre arbejde med en grøn og blå struktur er konkretiseret. Bymønstret er fastholdt fra Kommuneplan 2009-21.
- Mere vedvarende energi - I tråd med kommunens strategiske energiplan, som forventes endeligt vedtaget af Byrådet i juni 2013, tages med Forslag til Kommuneplan 2013-25 stilling til, hvordan der kan skabes planlægningsmæssige rammer, der muliggør øget brug af vedvarende energikilder som sol og biogas. I forslaget udpeges således to områder til fælles biogasanlæg. Desuden er sikret at forslaget som udgangspunkt giver mulighed for anlæg til solenergi, se også 'Grønne og tætte byer' nedenfor.
- Ny klimatilpasningsplan - Kommunerne står overfor nye udfordringer på grund af klimaforandringer, som mere intense regnskyl og heftigere storme. Alle kommuner skal derfor som noget nyt udarbejde en klimatilpasningsplan som en del af kommuneplanen. Med Forslag til Kommuneplan 2013-25 tages fat på udfordringerne – ud fra den tilgængelige viden. Og så arbejdes videre på at opbygge mere viden så planlægningen for klimatilpasning kan kvalificeres yderligere i de kommende år.
- Grønnere og tættere byer- I Forslag til Kommuneplan 2013-25 er flere af de tiltag for en bæredygtig byudvikling som allerede indgik i Kommuneplan 2009-21 præciseret og der er indarbejdet yderligere tiltag. Et af de nye tiltag er, at der ved lokalplanlægning for nyt byggeri skal være krav om lavenergibyggeri. Desuden er sikret at kommuneplanen som udgangspunkt giver mulighed for opsætning af energianlæg, herunder solcelleanlæg, og etablering af grønne tage. Dog stilles krav til udformning og placering, så der kan sikres hensyn til beskyttelsesinteresser og arkitektonisk udtryk. Der er skærpet vision om at bygge tættere, samtidig med at det er præciseret at biodiversitet i byerne skal styrkes og at der skal være let adgang til grønne områder og byrum med mulighed for bevægelse, leg og socialt samvær.
- Gode rammer for bolig -og erhvervsudvikling fastholdes - Kommuneplan 2009-21 rummer allerede gode muligheder for bolig- og erhvervsudvikling. Med Forslag til Kommuneplan 2013-25 gennemføres derfor kun mindre justeringer i eksisterende arealudlæg og rammer og der udlægges et lokalcenter i Helsinge. Desuden revideres emnet landbrug.
- Fremadrettet fokus på turisme og friluftsliv - I forslag til Kommuneplan 2013-25 er fremadrettede initiativer fra Planstrategi 2012 indarbejdet og der lægges op til at emnet vil blive revideret frem mod eller i forbindelse med næste kommuneplanrevision.
I Bilag 4: Notat om ændringer i forhold til Kommuneplan 2009-21, redegøres nærmere for ændringer i forslag til Kommuneplan 2013-25.
I notatets afsnit B, 'Redegørelse for ændringer', findes en nærmere redegørelse for de nye emner Biogasanlæg og Klimatilpasning samt emnerne Landbrug, Arealudlæg til byformål, Nyt sommerhusområde, Udpegning af lokalcenter og Arealudlæg til solvarme- og solcelleanlæg.
I afsnit C redegøres for mindre væsentlige ændringer af teknisk karakter.
I afsnit D findes en samlet oversigt over ændringer i hovedstrukturen, retningslinjer og rammer.
Planens udarbejdelse
Planforslaget er udarbejdet på baggrund af Planstrategi 2012, Kommuneplan 2009-21 og sektorplaner, overordnede planer, statslige interesser samt planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning.
I forbindelse med udarbejdelse af planforslaget er kommuneplanemnerne blevet forelagt på møder i kommunens dialogfora; Det Grønne Dialogforum, Gribskov Erhvervsråd, Grundejerkontaktudvalget, Dialogforum for Lokalsamfund samt Dialogforum for Kollektiv Trafik.
Endvidere er særlige interessenter inddraget for specifikke emner, for eksempel Nordsjællands Landboforening og Gribskov Landbrug angående revision af emnet landbrug samt Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre angående byudlæg ved Vejby.
Der har på administrativt niveau været dialog med nabokommuner og Miljøministeriet.
Kommuneplanens udarbejdelse er løbende blevet drøftet af Plan- og Miljøudvalget. Herudover har Teknisk Udvalg og Erhverv- og Turismeudvalget været involveret i emner, der relaterer sig til deres områder.
Offentlighedsfase
Forslag til Kommuneplan 2013-25 skal offentliggøres i mindst 8 uger, jf. Planloven, §24. Offentlighedsfasen er lagt i sommerperioden, hvor der er særligt mange landliggere og besøgende. Perioden forløber over 10 uger fra omkring 1. juli, så alle, både borgere og besøgende, kan nå at orientere sig i planforslaget også selvom det er ferieperiode.
Det samlede kommuneplanforslag vil blive finpudset inden offentliggørelsen med indarbejdelse af eventuelle bemærkninger fra Byrådet, oplysninger om offentlighedsfasen, hvad en kommuneplan er m.m., samt mindre justeringer af redaktionel karakter.
I offentlighedsfasen vil forslaget til Kommuneplan 2013-25 kunne ses på kommunens digitale planportal, hvor det også vil kunne findes som samlet pdf-fil. Der vil endvidere blive udarbejdet en 'pjece' som kort beskriver hvad der er nyt i Forslag til Kommuneplan 2013-25 samt vejleder i hvordan der afgives høringssvar.
I forbindelse med offentlighedsfasen vil blive afholdt et borgemøde i august.
Lovgrundlag
Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, LBK nr 937 af 24/09/09 med senere ændringer, kap. 4 og 6.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 936 af 24/09/2009.
Landsplandirektivet Fingerplan 2007.
Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder m.v. til detailhandel i Hovedstadsområdet.
Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013.
Økonomi
-
Miljøforhold
Kommuneplan 2013-25 bliver miljøvurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
En samlet liste over de miljøfaktorer, der vurderes at påvirkes eller hvor det er nødvendigt med en nærmere vurdering for at fastslå den egentlige påvirkning, har været i høring hos berørte myndigheder. Der er ikke indkommet bemærkninger til hvilke faktorer, der skal indgå i miljøvurderingen.
Udarbejdet miljørapport, der gennemgår planens væsentlige miljøpåvirkning og indarbejdede afbødende foranstaltninger ses i Bilag 3.
Miljørapporten sendes i offentlig høring sammen med forslag til kommuneplan.
Høring
Se sagsfremstilling.
Bilag
Bilag 1: Forslag til Kommuneplan 2013 - hovedstruktur og retningslinjer
Bilag 2: Forslag til Kommuneplan 2013 - rammer (kun rammer der ændres er vedlagt)
Bilag 3: Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013-25
Bilag 4: Notat om ændringer i forhold til Kommuneplan 2009-21
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget
- at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende forslag til Kommuneplan 2013-25 til offentlig fremlæggelse,
- at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013-25 til offentlig fremlæggelse.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 22-05-2013:
- Tiltrådt.
- Tiltrådt.
V tog forbehold med baggrund i udpegning af lokalcenter, Center midt nord.
Fraværende: Morten Jørgensen og Jannich Petersen
Økonomiudvalgets beslutning den 03-06-2013:
1. Anbefaling tiltrådt.
2. V (2) stemte imod. A, C, F (4) stemte for. Anbefaling tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen
Beslutning
Fejl i protokolleringen i ØU's beslutning af 3. juni. Under pkt. 2 stemte også G for forslaget.
1. - 2. ØU's indstilling tiltrådt, idet Venstre og DF mener, at detailhandel i byerne generelt skal udvikles fra midten af byerne og udefter.
På denne baggrund mener Venstre og DF derfor ikke, at der skal etableres lokalcenter i Tofte.
Fraværende: Lasse Røssell.
125. Byfornyelse og udvikling af byer - Helsinge Nord: Anmodning om igangsættelse af planlægning for området
01.11P00 - 2012/36132
Sagsfremstilling
Ejer af arealerne fra ejendommen Laugøvej 1, Helsinge i alt 304.614 m2 - matr.nre. 16b, 17a og 17h alle Laugø, Flemming Trojel, tilbyder salg af arealerne til kommunen. Spørgsmålet om evt. handel af arealerne behandles særskilt på den lukkede dagsorden.
Nedenstående sag forelægges for Plan- og Miljøudvalget med henblik på gen-overvejelse af om planlægning for Helsinge Nord bør igangsættes til videre behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Planlægningsmæssig vurdering
Arealerne er i Kommuneplan 2009-21 (med undtagelse af matr.nr. 17h som er beliggende i landzone) udpeget til at kunne anvendes boligformål og offentlige formål som institutioner og anlæg til lokal service (jf rammeområde 1.B.17)
18,9 ha af rammeområdet er 2. prioritetsområde. Resten er 1. prioritetsområde. Den konkrete opdeling af de to områder skal ske på baggrund af en samlet plan for området. Planlægning af byggeri og anlæg til offentlige formål kan dog ske uden at indgå i den samlede plan for området.
Da området allerede er udpeget til byudviklingsområde i kommuneplanen, har Byrådet i henhold til Planloven pligt til snarest at udarbejde et forslag til lokalplan og derefter fremme sagen mest muligt, i tilfælde hvor en udstykning eller et byggeønske, der kræver lokalplan er i overensstemmelse med kommuneplanen.
Det skal dog bemærkes at der endnu ikke foreligger et konkret ønske om udstykning eller byggeri. Ligeledes henledes opmærksomhed på at det fremgår af kommuneplanen at realisering af området - eller dele heraf - afhænger af Byrådets overvejelser i forhold til status for de konkrete forventninger til udbygning af Ammendrup og byomdannelses- projekter i Helsinge.
Status for udbygning af Ammendrup og byomdannelses- projekter i og omkring Helsinge
Helsinge har flere byudviklingsområder, herunder Helsinge Nord, som samlet giver mulighed for ca. 700 nye boliger - med det forbehold at antallet af boliger først fastlægges endeligt i forbindelse med den konkrete planlægning af et givent område.
De senere år er der kun sket et begrænset boligbyggeri i Helsinge hvor det største projekt har være ved Frederiksborgvej, hvor det samlet set er opført 50 boliger, med en stor andel af ældreboliger, og hvor de fleste af boligerne er indflyttet i dag. I byudviklingsområdet ved Ammendrup med plads til ca. 200 nye boliger har der ikke været aktivitet i et stykke tid, hvilket også gælder flere andre mindre projekter rundt om i byen. Herudover er der planlagt for op til 60 boliger i Annisse Nord, hvoraf ca 1/4 forventes at blive indflytningsklar i løbet af året.
Det næste større område der forventes udbygget er omkring den gamle Tofteskole, hvor Byrådet fornyligt har planlagt for op til 115 boliger som led i Byrådets fokus på fortætning og omdannelse indenfor den eksisterende byafgrænsning.
Administrationens vurdering og anbefalinger
Samlet set vurderer administrationen at der umiddelbart indenfor de igangværende byudviklingsprojekter er en rimelig rummelighed for de kommende år, samtidig med at der også er mulighed for omdannelse og fortætning indenfor den nuværende byafgrænsning.
En eventuel igangsættelse af planlægning for Helsinge Nord vil på den ene side kunne åbne op for mulighed for være mere klar til at kunne tilbyde flere forskellige boligtyper i byen når efterspørgslen stiger - hvilket måske særligt bliver interessant i forbindelse med åbning af det nye hospital i Hillerød og andre større arbejdspladser i Nordsjælland. Men det kan også udfordre kommunen i forhold til at skulle udbygge den infrastruktur og service flere steder i byen på en gang.
Administrationen ser derfor et valg mellem to tilgange:
- at igangsætte arbejdet med at udarbejde en helhedsplan for området, eller
- at afvente en mere positiv udvikling af efterspørgslen efter boliger i Helsinge før planlægningen igangsættes.
Lovgrundlag
Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, jf LBK 937 af 24/09/09 med senere ændringer
Kommuneplan 2009-21 for Gribskov Kommune
Økonomi
-
Miljøforhold
Planlægning for området vil blive miljøvurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Høring
Planlægning for området vil blive offentlig fremlagt i henhold til Planloven.
Bilag
-
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
- at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at igangsætte arbejdet med at udarbejde en helhedsplan for området, eller
- at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at afvente en mere positiv udvikling af efterspørgslen efter boliger i Helsinge før planlægningen igangsættes.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 22-05-2013:
- Tiltrådt.
- Udgår
Fraværende var med afbud: Morten Jørgensen og Jannich Petersen
Økonomiudvalgets beslutning den 03-06-2013:
Plan- og Miljøudvalgets anbefaling tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen
Beslutning
Flemming Trojel inhabil ved sagens behandling.
Tiltrådt.
Fraværende: Lasse Røssell.
126. Vedtægtsændringer i kystsikringslag
04.18G00 - 2012/55249
Sagsfremstilling
I denne sag forelægges anbefaling til Teknisk Udvalg om at indstille til ØU og Byrådet, at beslutte at ændre en enkelt bestemmelse i vedtægterne for 5 af de 14 kystsikringslag i kommunen, nemlig den bestemmelse der i den enkelte vedtægt handler om Byrådets repræsentation i bestyrelserne. Beslutningen kan dog først træffes efter høring af lagenes medlemmer.
Desuden forelægges procesplan for proces omkring opdatering af vedtægter for alle kystsikringslag, herunder dialogmøder med i første omgang bestyrelsesformændene for de fem berørte lag, og senere et møde med alle lag om den mere langsigtede plan.
Baggrund
Kommunen har repræsentanter i bestyrelserne for 5 ud af ca. 17 kystsikringslag i Gribskov Kommune. De 5 lag ligger i det tidligere Græsted-Gilleleje Kommune.
Ved kommunalreformen har kommunen overtaget flere myndighedsfunktioner ift. lagene. Denne rolle blev tidligere varetaget af amtet. Lagenes vedtægter blev ikke taget op, da myndighedskompetencen overgik til kommunalbestyrelsen, men det bør ske nu, så lagenes vedtægter harmoniseres svarende til den nugældende lovgivning og myndighedskompetence.
Ifølge gældende lovgivning er det kommunalbestyrelsen der
- kan beslutte, at der under kommunalbestyrelsens tilsyn oprettes et digelag, kystsikringslag eller kystbeskyttelseslag, som de bidragydende ejere skal være medlem af.
- udfærdiger en vedtægt for laget indeholdende regler for lagets styrelse og udførelsen af lagets opgaver, herunder vedligeholdelse af udførte anlæg og udførelse af løbende foranstaltninger.
- sender forslag til vedtægt til lagets medlemmer, og træffer beslutning om vedtægtens endelige indhold tidligst 4 uger efter, at forslaget er afsendt.
Vedtægterne er rammen for lagenes selvstyre, betonet ved at det er kommunalbestyrelsen, der udarbejder vedtægter. Byrådets beslutningskompetence kan ikke delegeres.
Flere af kystsikringslagene har vedtægter der er mere end 50 år gamle. Vedtægterne henviser til et regelgrundlag og nogle myndighedsinstanser, som ikke længere eksisterer.
Ifm. udpegning af repræsentanter for kommunalbestyrelsen for 2009-2013 besluttede Byrådet den 14. juni 2010, at arbejde for ændrede vedtægter i lagene, så der ikke fremover skal være repræsentanter fra kommunalbestyrelsen i lagenes bestyrelser.
Roller og regler
Kommunens myndighedsrolle omfatter beslutning om oprettelse eller opløsning af kystsikringslag samt konkrete opgaver for laget. Dertil kommer udfærdigelse af og beslutning om vedtægter. Desuden skal kommunen føre tilsyn med lagene; herunder teknisk og økonomisk tilsyn. Hvert år skal kommunen godkende bidrag til laget.
Kystdirektoratets myndighedsrolle omfatter godkendelse af anlæg til kystsikring.
Derudover har Gribskov Kommune en rolle som grundejer, hvor kommunen er medlem af flere lag og har stemmeret på generalforsamling på lige fod med øvrige medlemmer.
Sagens behandling hidtil
Den 3. november 2011 blev der sendt brev til formændene for nedenstående 5 kystsikringslag. Brevet opfordrede bestyrelserne til at arbejde med vedtægtsændringer, så de kunne blive behandlet på generalforsamlingen i løbet af sommeren 2012.
- Kystsikringslaget Gilbjerghoved.
- Kystsikringslaget Gilleleje (Veststranden).
- Kystsikringslaget Gilleleje Strandbakker af 1951
- Kystsikringslaget Rågeleje Strand Vest (2)
- Kystsikringslaget Rågeleje Strand Øst af 1953
Brevet fra kommunen har været behandlet på nogle af generalforsamlingerne således jf. tilsendte referater fra generalforsamlingerne juli og august 2012:
- et kystsikringslag vil arbejde på revision af vedtægterne,
- to kystsikringslag har ikke behandlet kommunens brev på generalforsamlingen
- et kystsikringslag har besluttet ikke at ville ændre vedtægten og har sendt brev om dette til kommunen
- et kystsikringslag vil arbejde for en modernisering af vedtægterne i samarbejde med kommunen. Laget forestiller sig at arbejde hen imod, at Gribskov Kommunes byråd deklarerer, at laget skal følge de standardregler, som er foreslået af kommunen, og som findes på kommunens hjemmeside".
Det må konstateres, at det både ved tidligere forelæggelse og i det brev der blev sendt til de 5 kystsikringslag ikke har været tydeligt nok, at det er Byrådet, der som myndighed har beslutningskompetencen og hvad kompetencen består i, herunder at det er Byrådet, dvs. kommunens administration, der udarbejder vedtægterne og laver arbejdet, selvfølgelig i samarbejde med det enkelte lag.
Proces fremover
Da det jf. lovgivningen er kommunalbestyrelsen der udfærdiger vedtægterne, og med henblik på at efterkomme Byrådets beslutning inden næste konstituering 09.12.2013 foreslår administrationen følgende proces, som kan strække sig over flere år da der er behov for individuel dialog med de mange lag.
TEK 22/5, ØU 3/6, BY 17/6 2013 |
Beslutning om forslag til ændring af den bestemmelse i den enkelte vedtægt for de 5 kystsikringslag, der handler om repræsentation, således at der fremadrettet ikke er repræsentation fra Byrådet i bestyrelserne. |
Ultimo juni |
Dialog med formænd for de 5 berørte kystsikringslag |
Sommer 2013 |
Høring af forslag om ændrede vedtægter hos medlemmerne af de 5 berørte kystsikringslag |
TEK 11/9, ØU 21/10 og BY 4/11 |
Endelig beslutning om ændrede vedtægter fsva. byrådsrepræsentanter i bestyrelserne |
2013/2014..... |
Dialog med alle kystsikringslagene |
 |
Vurdering af behov for revision af vedtægter for kystsikringslag |
 |
Evt. forslag til ændrede vedtægter behandles i TEK, ØU og BY og sendes efterfølgende i høring ved lagenes medlemmer / på generalforsamlinger i kystsikringslagene |
 |
Beslutning i TEK, ØU og BY om nye vedtægter for relevante kystsikringslag |
Vurdering
Administrationen vurderer
- at da Byrådet nu er myndighed i forhold til lagene kan byrådsmedlemmers deltagelse i bestyrelserne være forbundet med inhabilitet i Byrådet
- at kommunen via sin rolle som myndighed har mulighed for at yde indflydelse på lagene
- at vedtægterne for flere af lagene trænger til gennemgang og fornyelse mhp. at modsvare gældende lovgivning og myndighedsfordeling
Lovgrundlag
Lov om Kystbeskyttelse, LBK nr 267 af 11/03/2009 § 7
Økonomi
-
Høring
Beslutning om ændringer i vedtægter kan først træffes i Kommunalbestyrelsen efter 4 ugers høring af forslaget hos medlemmerne af lagene.
Bilag
Forslag til ændring af paragraf i vedtægter for de 5 kystsikringslag
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
- at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at forslag om ændring af vedtægtsparagraf om kommunale bestyrelsesrepræsentanter sendes i høring hos de 5 kystsikringslag: Kystsikringslaget Gilbjerghoved, Kystsikringslaget Gilleleje (Veststranden), Kystsikringslaget Gilleleje Strandbakker af 1951, Kystsikringslaget Rågeleje Strand Vest, Kystsikringslaget Rågeleje Strand Øst af 1953
- at tiltræde procesplanen for ændring af vedtægter for kystsikringslag
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 22-05-2013:
- Tiltrådt
- Tiltrådt
Økonomiudvalgets beslutning den 03-06-2013:
1-2. Anbefalinger tiltrådt.
Fraværende: Morten Jørgensen
Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.
Fraværende: Lasse Røssell.
127. Dispositionsforslag af fremtidens bæredygtige genbrugstationer i Skærød og Højelt
07.01G00 - 2012/36668
Sagsfremstilling
I forlængelse af investeringsplan 2012-2016 for udviklingsprojekter på affaldsområdet fremlagt på Teknisk Udvalgsmøde den 27.06.2012 pkt. 72 og projektbeskrivelse forelagt Teknisk Udvalg på møde d. 21.11.2012 pkt. 126 forelægges hermed to dispositionsforslag, jf. bilag, til ombygning af genbrugsstationerne i henholdsvis Højelt og Skærød for Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Dispositionsforslagene vil blive uddybet på Teknisk udvalgsmøde.
Dispositionsforslagene indeholder investeringer for i alt 20.4 mio. kr., hvilket er 9 mio. kr mere end investeringsplanens estimerede overslag på 11.3 mio. kr.. En af forklaringerne på differencen i anlægsomkostningerne er, at der er lagt en option ind dispositionsforslagene på etablering af et mandskabshus på Skærød genbrugsstation til 2.5 mio. kr. De resterende 6.5 mio. kr. i difference skyldes, at dispositionsforslagene dels indeholder en generel udvidelse af anlægsområdet, og dels at estimaterne er baseret på et mere præcist og detaljeret kendskab til anlægsprojekternes omfang og karakter.
Da anlægsinvesteringerne for genbrugsstationerne er højere end forventet i investeringsplanen, foreslås, at der arbejdes videre med én af nedenstående modeller, der harmonerer med rammen i investeringsplanen:
Model 1 - Fuld ombygning
Første model retter sig mod at justere investeringplanen, således at en større del af de samlede anlægsinvesteringer tilgår genbrugsstationerne.
Investeringsplanen indeholder udover de 11.3 mio. kr. til modernisering af genbrugsstationerne også investeringer for 12 mio. kr til husstandsindsamling af tørre genanvendelige fraktioner. Dette initiativ er baseret på en forventning om, at den endnu ikke udsendte og meget forsinkede nationale ressourcestrategi vil indeholde en målsætning om 50% materiale-genanvendelse af husholdningsaffald. De relaterede kommunale initiativer til indfrielse af målsætningen kendes endnu ikke, og der kan derfor argumenteres for ikke at anvende opsparede økonomiske midler til iværksættelse af dette initiativ. Det vil således give god mening at afvente de konkrete anvisninger i strategien, før der afsættes økonomi til initiativet.
I så fald vil det betyde, at de 12 mio. kr. til husstandsindsamling af tørre genanvendelige fraktioner kan tilgå modernisering af genbrugsstationerne, hvorved den samlede anlægsramme på genbrugsstationerne bliver 23.2 mio. kr.
Det skal bemærkes, at meromkostningerne i model 1 ligeledes vil kunne finansieres ved hævelse af affaldsgebyrerne.
Model 2 - Faseopdelt ombygning
Anden model peger på at opdele anlægsprojekterne på genbrugsstationerne i to faser og som målsætning holde udgifterne i første fase inden for investeringsplanens ramme. Model 2 kan afsluttes efter første fase. Tilvælges anden fase ved en senere lejlighed kan det enten finansieres ved at hæve affaldsgebyrerne eller ved at justere investeringsplanen og trække på mellemværendet.
I dispositionsforslagene er beskrevet to 'reducerede indretningsforslag', som udgør første fase i model 2 inklusiv option på etablering af mandskabshus på Skærød genbrugsstation. De reducerede indretningsforslag overskrider investeringsplanens ramme med 700.000 kr. for så vidt angår projekter beskrevet i investeringsplanen. Dertil skal lægges 2.5. mio. kr. til finansiering af option på etablering af mandskabshus på Skærød genbrugsstation. Disse meromkostninger foreslås finansieret via omfordeling af midler bevilliget i investeringsplanen ved at overflytte i alt 3.2 mio. kr. fra etablering af husstandsindsamling af tørre genanvendelige fraktioner til genbrugsstationerne (på samme vis som under model 1 blot i mindre målestok).
Tidsplan
For begge modellers vedkommende anbefales, at der gennemføres en detailprojektering i samarbejde med COWI. Detailprojektet vil blive udbudt i en hovedentreprise uden forudgående prækvalifikation blandt en kreds på 5-7 lokale/regionale entreprenører, som med valgte underentreprenører kan løfte den samlede opgave.
I følge tidsplanen vil detailprojektering, udbud og myndighedsbehandling ligge i perioden juni 2013 - februar 2014.
Anlægsfasen ligger i perioden marts - september 2014 for begge genbrugsstationers vedkommende. Det kan overvejes, om der i stedet skal opereres med forskudte anlægsfaser, så at begge stationer ikke er helt eller delvist lukkede samtidig. Desuden er der behov for at fremskynde dele af projekteringen i forhold til overholdelse af investeringsplanen og sikring af planmæssig afvikling af affaldsområdets mellemværende med kommunen. Det vil være mest oplagt at fremskyde etablering af de nye modtagefaciliteter for farligt affald på Højelt genbrugsstation, da det dels er tiltrængt med en modernisering, og dels vil være en fordel at de nye faciliteter etableres, inden de gamle tages ud af brug for derved at sikre kontinuitet i afleveringsmulighederne.
Lovgrundlag
Ombygning af genbrugsstationerne kræver fornyede miljøgodkendelser. I forbindelse med detailprojektering vil der således skulle udformes ansøgning om fornyet miljøgodkendelse.
Foruden miljøansøgningen skal der ansøges om fornyet tilslutningstilladelse for spildevand og regnvand.
Endeligt skal der udformes byggeansøgning specielt for bygningerne og nedrivning af eksisterende bygninger/skure etc.
Økonomi
I nedenstående tabel er angivet økonomien i model 1 - den fulde ombygning og i model 2, fase 1 i den faseopdelte ombygning. Ligeledes er angivet investeringsplanens estimerede anlægsinvesteringer for de tilsvarende projekter.
Økonomi
|
Model 1 Fuld ombygning
|
Model 2, fase 1 Faseopdelt ombygning
|
Investeringsplan
|
Skærød |
8.738.125
|
3.942.812
|
3.300.000
|
Højelt |
11.674.375
|
8.064.500
|
8.000.000
|
I alt |
20.412.500
|
12.007.312
|
11.300.000
|
Miljøforhold
I detailprojektering af bygningerne foreslås indarbejdet klima- og miljøtiltag i såvel materialer, konstruktioner og design. Herunder eksempelvis med grønt væksttag, LED belysning, solfangere/celler kombineret med foreskrevet varmesystem eller andre alternativer (jordvarmike, eller luft til vand-varmepumpe etc). Disse tiltag vil være i tråd med kommunens klimapolitik.
Bilag
Højelt gbs - dispositionsforslag
Skærød dispositionsforslag - rev 2
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
- at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at administrationen i samarbejde med COWI gennemfører detailprojektering og udbud af fase 1 i model 2 - faseopdelt ombygning plus option på etablering af mandskabsbygning på Skærød genbrugsstation.
- at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde etablering af modtagefaciliteter for farligt affald på Højelt genbrugsstation fremskydes til ultimo 2013.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 22-05-2013:
- Tiltrådt med bemærkning om, at anden del af Højelt også indgår som option. Udvalget peger på, at en ekstra investering kan sammentænkes på driftsoverskud på det forbrugsfinansierede område, for derved at fastholde taksterne på området på nuværende niveau.
- Tiltrådt
Økonomiudvalgets beslutning den 03-06-2013:
1-2. Teknisk Udvalgs anbefalinger tiltrådt
Fraværende: Morten Jørgensen.
Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.
Fraværende: Lasse Røssell.
128. Udkast til spildevandsplan 2013
06.00P00 - 2012/52277
Sagsfremstilling
Om denne sag
Teknisk Udvalg har den 27. februar 2013 haft indledende drøftelse af forslag til ny spildevandsplan. Administrationen har på den baggrund lavet udkast til planforslag, som med denne sag foreslås udsendt i offentlig høring.
Baggrund
Gældende plangrundlag består af spildevandsplanerne fra de to gamle kommuner suppleret med en række spildevandsplantillæg, der er vedtaget i takt med behov for byudvikling og udbygning af forsyningsstrukturen.
Administrationen har i samarbejde med Gribvand, COWI og Grontmij udarbejdet udkast til forslag til spildevandsplan.
Spildevandsplanen bliver en digital plan, som sammen med de øvrige planer tilgås fra hjemmesiden. Indgangen til planen bliver med fokus på den enkelte lodsejer, som let skal have adgang til plangrundlaget for egen ejendom.
Hjemmesiden vil blive åbnet for offentligheden ved høringsperiodens start. Udkast er vedlagt som print af samtlige sider til hjemmesiden.
Ændringer
Planen består hovedsageligt i de allerede vedtagne spildevandsplaner med tilhørende tillæg.
Derudover er der lagt op til følgende ændringer ift. gældende spildevandsplangrundlag:
- Udkastet har skrevet en række administrative forhold ind i planen. Det er bl.a. regler vedr. skel og ejerskab til ledninger og brønde, der tidligere har været uklare og lidt forskeligt administreret i de to gamle kommuner.
- Udkastet lægger op til at man kan gennemføre separation af fælleskloakerede oplande hvis det er mere hensigtsmæssig end kapacitetsudvidelser af fællessystemet og at det resulterer i et mærkbart fald i vandafledningsbidraget som står mål med de investeringer, som grundejerne skal afholde. Dette vil dog forudsætte et spildevandsplantillæg i det konkrete tilfælde.
- Udkastet lægger op til hensigten om at reducere antallet af renseanlæg fra 10 til 2, idet beslutning herom forventes truffet på generalforsamlingen for Gribvand den 30. maj 2013 (Jf. Byrådets beslutning 29. april om generalforsamling for Gribvand) Konkrete planer med tilhørende ledningstracéer og eventuelle arealudlæg kan behandles efterfølgende som tillæg til spildevandsplanen.
Vurdering
Administrationen vurderer:
- at udkast til spildevandsplan vil gøre gældende plangrundlag og tilhørende regler lettere tilgængelige for lodsejere og borgere
- at spildevandsplanen ikke omfatter ændringer i de økonomiske forudsætninger ift. det tidligere vedtagne plangrundlag
- at kommende spildevandsplantillæg bør være ledsaget af beregninger af konsekvenser for spildevandstaksterne
Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven LBK nr 879 af 26/06/2010
§ 28: Kommunen laver en plan for bortskaffelse af spildevand
Økonomi
Planforslaget indeholder ikke nye tiltag i forhold til de allerede vedtagne spildevandsplaner og plantillæg. Der er således ingen konsekvenser for Kommunens eller Gribvands økonomiske forhold.
Miljøforhold
De miljømæssige krav i de nu aflyste vandplaner er allerede indarbejdet i gældende spildevandsplangrundlag.
Høring
Forslag til spildevandsplan skal sendes i offentlig høring i 8 uger.
I høringsperioden er der planlagt borgermøde med præsentation af kommuneplan, varmeplan og spildevandsplan.
Bilag
Udkast til spildevandsplan 2013
Kort til udkast til spildevandsplan 2013
Bilag til udkast til spildevandsplan 2013
Notat om konsekvenser ved aflysning af tillæg 11 (Notat udarbejdet efter Økonomiudvalgets møde den 3. juni 2013 med henblik på at belyse konsekvenser ved at tage spildevandstillæg 11 om bassiner ved Helsinge renseanlæg ud af forslag til spildevandsplan)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
- at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at forslag til spildevandsplan sendes i offentlig høring
- at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at sagen behandles igen i efteråret 2013 på baggrund af indkomne høringssvar
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 22-05-2013:
- Tiltrådt
- Tiltrådt
Økonomiudvalgets beslutning den 03-06-2013:
1-2. Anbefalinger tiltrådt med bemærkning om at konsekvenser ved at udtage spildevandstillæg 11 undersøges i forbindelse med Byrådets behandling af sagen.
Fraværende: Morten Jørgensen
Beslutning
1. - 2. Tiltrådt med bemærkning om, at spildevandstillæg 11 udtages af udkast til spildevandsplanen.
Der gøres opmærksom på, at kortbilaget ikke er et udtryk for de faktiske forhold, men er tænkt som en illustration af, hvordan kommende konkrete planer med tilhørende ledningstracéer eventuelt kan komme til at se ud.
Notat er udarbejdet og vedlagt som bilag efter Økonomiudvalgets møde den 3. juni 2013 med henblik på at belyse konsekvenser ved at tage spildevandstillæg 11 om bassiner ved Helsinge renseanlæg ud af forslag til spildevandsplan.
Fraværende: Lasse Røssell.
129. Udkast til varmeforsyningsplan
13.03A00 - 2013/10706
Sagsfremstilling
Baggrund
Et af de vigtigste fokusområder, der er udpeget i forbindelse med arbejdet med den strategiske energiplan, er varmeforsyningen. Det er her, de lavthængende frugter typisk høstes i forhold til at reducere CO2-udledningen. Derudover er kommunen varmeplanmyndighed og skal i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter udføre en planlægning for varmeforsyningen.
Formålet med planlægningen er at sikre en hensigtsmæssig udvikling på området samt at understøtte kommunens sagsbehandling i forhold til varmeforsyningsloven. Med andre ord kan en ny sammenhængende varmeforsyningsplan, der dels supplerer de gamle varmeforsyningsplaner og principper for de to tidligere kommuner og dels imødekomme de udfordringer, der er i forhold til varmeforsyning mere generelt som f.eks. målet om frihed fra fossile brændsler, give kommunen, forsyningsvirksomhederne og andre relevante parter et planlægningsredskab, som kan udstikke nogle linier og principper for den generelle varmeforsyningsplanlægning eksempelvis når indkomne projektforslag skal vurderes. På den baggrund har Gribskov Kommune besluttet at udarbejde en varmeforsyningsplan for at skabe overblik over varmeforsyningen i kommunen og udviklingsmulighederne.
Om varmeforsyningsplanen
Dette er den første sammenhængende varmeforsyningsplan for Gribskov Kommune. Planen er udarbejdet af Grontmij for Gribskov Kommune og i dialog med de relevante interessenter. Den består af en kortlægning af Gribskov Kommunes varmeforsyning - kollektiv såvel som individuel varmeforsyning - og en afdækning af udviklingsmuligheder. I planen gennemgås varmeforsyningen detaljeret, og der gives derfor her kun et uddrag af indholdet.
Kortlægning af varmeforsyning i Gribskov Kommune
- I Gribskov Kommune har Helsinge, Gilleleje, Græsted og Vejby-Tisvilde kollektiv fjernvarmeforsyning
- En del af Helsinge og omkringliggende byer (Ramløse, Annisse og Annisse Nord) har kollektiv naturgasforsyning fra HMN.
- De resterende områder, dvs. landsbyerne og sommerhusområderne har individuel forsyning såsom elvarme, herunder varmepumper, oliefyr, petroleumsovne, brændeovne, træpillefyr mv.
- Kortlægningen af nettovarmebehovet viser, at flydende brændsel (f.eks. fyringsolie) og elvarme udgør 63%, mens fjernvarme udgør 24%.
Med få undtagelser for noget nybyggeri i Helsinge er der ikke tilslutningspligt til fjernvarme i Gribskov Kommune. Tilslutningspligt betyder, at en ejendom har pligt til at tilslutte sig fjernvarme på samme måde som det gør sig gældende som f.eks. kloakforsyning med de krav og udgifter det indebærer. Men ejendommen har ikke aftagerpligt. Det der dog adskiller sig fra anden forsyningsplanlægning er, at man ikke kan indføre f.eks. tilslutningspligt for al bymæssig bebyggelse i en varmeforsyningsplan. Ændret lovgivning betyder, at der skal udarbejdes projektforslag for det eller de områder der omfattes af evt. tilslutningspligt, og at kommunen alene kan godkende de projektforslag, der vurderes samfundsøkonomisk hensigtsmæssige.
Fjernvarmedækningen i Gribskov Kommune er kun 23 %, hvilket er betydeligt under landsgennemsnittet i 2012 på 63 %. Dette er til trods for lavere varmeregninger for fjernvarmeboliger i forhold til boliger opvarmning med el, olie og naturgas. Den væsentligste årsag til den lave fjernvarmedækning er den store andel af boligerne i kommunen, der ligger uden for byområderne og de mange boliger i sommerhusområderne. Fjernvarmen i Gribskov Kommune er miljøvenlig, da den dels er baseret på vedvarende energi som træflis og solvarme, dels er produceret på kraftvarmeanlæg som har en høj brændselsudnyttelse. Fjernvarmen er desuden med til at øge fleksibiliteten i energisystemet, idet fjernvarmen kan benytte mange forskellige brændsler og endda være med til at udnytte evt. overskudsproduktion af el, når elpriserne er meget lave fx pga. megen vind.
Den nuværende organisering af kollektive varmeforsyning betyder, at der findes individuelt forsynede hustande i fjernvarmeudlagte områder i alle byområder, hvilket dels kan være med til at påvirke prisen på fjernvarme i negativ retning, og dels kan have negative miljømæssige effekter afhængig af hvilken opvarmningsform der anvendes. Udenfor fjernvarmenettet er der individuel forsyning.
Muligheder og udfordringer for kollektiv varmeforsyning?
Kortlægningen peger på hvor man kan arbejde for at få flere forbrugere på inden for nettet, hvor man kan udvide fjernvarmenettet og hvor der bør arbejdes på andre løsninger, end kollektiv varmeforsyning.
- Der er områder i eller i forlængelse af fjernvarmeområderne Helsinge, Græsted og Gilleleje, hvor det er oplagt at udvide tilslutningen til fjernvarme, mens der ikke er muligheder i fjernvarmeområdet Vejby-Tisvilde pga., at nettet i dets nuværende form er tæt på mættet. Det er de individuelt forsynede områder inden for fjernvarmenettet.
- Derudover fremhæves Esrum og Esbønderup også som en mulighed, men det forudsætter et projektforslag, hvor samfundsøkonomien vurderes mere indgående.
- Andre områder i Helsinge, Græsted og Gilleleje forudsætter derimod en meget høj tilslutning for at fjernvarme vil være bæredygtigt, og det vil sandsynligvis kun kunne opnås ved tilslutningspligt.
- Ramløse, Annisse samt Annisse Nord er kollektivt forsynet af naturgas, men har også mange individuelt forsynede bygninger. Der er dog ikke umiddelbart hverken en brugerøkonomisk eller samfundsøkonomisk gevinst ved at forsyne disse byer med fjernvarme.
- Endelig er der de mange lokalsamfund som f.eks. Blistrup, Smidstrup, Munkerup og Dronningmølle, som er individuelt forsynede, men hvor man lokalt kan arbejde for alternative løsningsmodeller til fjernvarme og individuel forsyning.
Hvad koster varmeforsyning?
Der er i varmeforsyningsplanen foretaget en vejledende udregning af prisen på opvarmning i Gribskov Kommune for et standard ét-plans parcelhus på 120 m2 med et årligt varmeforbrug 18,1 MWh (se bilag 1, s. 46). Generelt er prisen for opvarmning med olie og el (ikke varmepumpe) betydelig højere end med fjernvarme, særligt i Græsted og Gilleleje. Den store forskel på værkernes priser skyldes, at Græsted og Gilleleje kører på flis, som ikke er afgiftsbelagt, mens Helsinge og Vejby-Tisvilde overvejende kører på naturgas. Besparelsen ved fjernvarme i forhold til oliefyr er mellem 5.056 og 13.131 kr./år og i forhold til elvarme mellem 8.838 og 16.913 kr./år, alt efter hvilket fjernvarmeværk man er tilknyttet. Den årlige besparelse ved fjernvarme er betydelig, men for at blive koblet på fjernvarme kræver det dog en væsentlig engangsinvestering. Husstande, der har et oliefyr, vil have investeringer til en tilslutning til hovedledningen (investeringsbidrag og stikledningsbidrag) samt en varmeveksler med tilhørende instrumentering. Husstande med oliefyr har allerede interne vandbårne varmeinstallationer, så der kræves ikke investeringer til dette. Husstande, der har elvarme, vil ud over investeringer til en tilslutning til hovedledningen (investeringsbidrag og stiklednings-
bidrag), en varmeveksler med tilhørende instrumentering også have investeringer til interne vandbårne varmeinstallationer. Vandbårne varmeinstallationer er ikke nødvendige, når der er installeret elvarme i bygningen som den primære forsyning, men bliver det, hvis der skiftes til en anden opvarmningsform. Der kan dog være mange årsager til, at det kan være svært at få folk til at skifte opvarmningsform, f.eks. de væsentlige engangsinvesteringer, et nært forestående salg af boligen, besværet med opgravning af have/indkørsel, etablering af interne varmeinstallationer mv.
Sammenfatning
Varmeforsyningsplanen kortlægger forsyningen i Gribskov Kommune, og giver en overordnet indføring i hvilke forsyningsmuligheder der fremadrettet er. Særligt i forhold til fjernvarme er der mulighed for at få flere forbrugere med, navnlig inden for fjernvarmenettet i alle fire byområder.
Udover den naturlige tilgang af kunder, som fjernvarmeværkerne har, er den almindelige proces for udvidelse af fjernvarmenettet, at Byrådet godkender projektforslag i dialog med forsyningsvirksomhederne. De områder der ligger for langt fra forsyningsnettet må derimod individuelt arbejde for andre varmeforsyningsmuligheder som det f.eks. er sket i Annisse, hvilket kommunen bør bakke op.
Vurdering
Udkastet til varmeforsyningsplanen vurderes at være et brugbart værktøj, der kan anvendes konstruktivt i den fremadrettede varmeforsyningsplanlægning. I forlængelse heraf vurderer administrationen, at der kan arbejdes på at få flere forbrugere til at konvertere fjernvarme både inden for og i umiddelbar forlængelse af fjernvarmenettet med aktiv brug af de lovgivningsmæssige værktøjer der findes.
Den videre proces
Udkastet sendes i høring i 10 uger med mulighed for at afgive høringssvar. Herefter tages planen op til fornyet politisk behandling med henblik på vedtagelse. Varmeforsyningsplanen vil også indgå i et borgermøde om de forskellige planer, der er under udarbejdelse p.t.
Lovgrundlag
Varmeforsyningsplanen har ingen individuel retslig virkning, i det varmeforsyningsprojekter skal behandles individuelt og på basis af samfundsøkonomiske beregninger. Men planen er et vigtigt planlægningsredskab for kommunens varmeforsyning, i det den kan udstikke nogle linier og principper for den generelle varmeforsyningsplanlægning i samspil med andre planlægningsværktøjer f.eks. når indkomne projektforslag skal vurderes.
Økonomi
-
Miljøforhold
Fjernvarmen er vigtig i fremtidens energisystem med en stor andel af vedvarende energi. Dels kan fjernvarmen produceres på mange forskellige brændsler, og dels vil fjernvarmen fremover få en meget vigtig rolle i forhold til indpasningen af vedvarende energi og balancering af elnettet via elkedler og varmepumper. Fjernvarme er valgt som et fokusområde i den strategiske energiplan pga. de forventede positive miljømæssige gevinster, ligesom det også er i fin tråd med kommunens klimapolitik om at nedbringe CO2-udslippet.
Høring
Der er ingen krav om høring, men for at sikre lokal forankring og i øvrigt følge kommunens praksis for inddragelse af relevante interessenter i forbindelse med procesarbejdet, sendes varmeforsyningsplanen i høring i 10 uger med henblik på at få input til den endelige politiske behandling. Forud for den offentlige høring var også varmeforsyningsplanen til drøftelse i de lokale dialogfora, ligesom der har været afholdt et arrangement i efteråret 2012 , hvor forsyningsselskaberne, herunder fjernvarmeværkerne og HMN, afgav input til idéfasen og navnlig forslag til hvordan man kan arbejde for en udbredelse af den kollektive forsyning, hvor det samfundsøkonomisk og miljømæssigt giver mening.
Bilag
Bilag 1 - Udkast til varmeforsyningsplan
Bilag 2 - Input fra dialogfora
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:
- at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at udkast til varmeforsyningsplan sendes i offentlig høring
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 22-05-2013:
- Tiltrådt
Økonomiudvalgets beslutning den 03-06-2013:
1. Anbefaling tiltrådt
Fraværende: Morten Jørgensen
Beslutning
Tiltrådt.
Fraværende: Lasse Røssell.
130. Parkeringsfonden, status 2012
05.09G00 - 2013/11730
Sagsfremstilling
Den kommunale parkeringsfond har til formål at opsamle og administrere de bidrag, der udløses ved nybyggeri, ved ændret anvendelse eller ved ombygning, hvor der opstår behov for parkering og hvor der efter kommunernes skøn er grundlag for at fravige bygningslovgivningens almindelige princip om, at parkeringen skal ske på egen grund.
Kommunen kan således meddele dispensation fra kravet om, at beboerne i en bebyggelse, de beskæftigede i bebyggelsen, besøgende kunder, leverandører m.fl. skal kunne parkere deres køretøjer på ejendommens område. Dispensationen kan gives på betingelse af, at bygherren indbetaler parkeringsbidrag til kommunen. Disse bidrag skal dække udgifterne ved, at kommunen etablerer det nødvendige antal parkeringspladser uden for den bidragydende ejendoms område men tæt på og hensigtsmæssigt i forhold hertil.
Beslutninger om meddelelse af dispensation fra kravet om parkering på egen grund træffes af Center for Bolig, Vej og Vand i forbindelse med byggesagsbehandlingen, der i denne forbindelse træffer afgørelse om antallet af parkeringspladser og opkræver det samlede bidrag. Kompentencen på dette område henhører således under Plan- og Miljøudvalget.
Beslutninger om anvendelse af de opkrævede bidrag til anlæg af parkeringspladser træffes ligeledes af centeret, der administrerer de indbetalte bidrag. Kompetencen på dette område henhører under Teknisk Udvalg.
Kommunen skal føre regnskab med de indbetalte midler og sikre, at disse anvendes i overensstemmelse med vedtægten for Parkeringsfonden. Kravet er, at der tilvejebringes et antal parkeringspladser svarende til dem der er indbetalt for. Da der tillige er krav om, at pladserne skal etableres i det aktuelle byområde, føres regnskabet opdelt i forhold til Helsinge og Gilleleje, da dette er de eneste byområder der er opkrævet bidrag i.
Kommunen kan vælge at tilvejebringe pladser der er målrettet den konkrete bidragsyder. I sådanne tilfælde vil bidragsyder skulle betale det fulde bidrag, svarende til en gennemsnitlig kvadratmeterpris i det konkrete område + anlægsomkostninger. Kommunen kan også vælge at tilvejebringe pladserne med almindelig offentlig adgang. I sådanne tilfælde vil bidragsyder skulle betale det halve bidrag. Almindelig praksis har været, at kommunen kun opkræver det halve bidrag.
Kommunen har pligt til at etablere det antal pladser der er indbetalt for.
Af det fremlagte regnskab fremgår det, at kommunen i Gilleleje har modtaget bidrag til 24 p-pladser i Gilleleje siden 1999, samt at kommunen har etableret 17 p-pladser i byen. Herudover etablerede kommunen 40 p-pladser på Møllelodden i 2012. Disse pladser vil fremgå af regnskabet for 2013 i forbindelse med afslutning af anlægsregnskabet. Kommunen har endvidere modtaget 2,5 mio. kr. i forbindelse med byggeriet ved Kulturhavnen. Dette bidrag vil fremgå af Parkeringsfondens regnskab for 2013.
I Helsinge er de indgåede midler anvendt i forbindelse med etablering af p-pladser ved Gymnasiet i 2005. Der er ikke indbetalt yderligere midler i Helsinge, men i forbindelse med en konkret byggesag er der stillet krav om et reduceret bidrag svarende til 8 pladser. Bidraget er ikke modtaget endnu.
Kommunen vil i 2013 og årene fremover etablere yderligere p-pladser i Gilleleje, svarende til bidraget fra Kulturhavnen.
Administrationen fremlægger regnskabet til orientering og efterretning for Teknisk Udvalg den 22. maj 2013 og for Plan- og Miljøudvalget den 16. juni 2013.
Lovgrundlag
Planlovens § 21, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 937 af 24.09.2009 med senere ændringer)
Byggelovens § 22, stk. 6 (lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14.10.2010 med senere ændringer)
Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære nr. 10 af 17. januar 1994
Økonomi
Pr. 31. december 2012 er indeståendet i Parkeringsfonden kr. 269.715,35.
Bilag
Parkeringsfonden, regnskab pr. 31.12.2012
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
- at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende det fremlagte regnskab.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 22-05-2013:
- Tiltrådt
Økonomiudvalgets beslutning den 03-06-2013:
1. Anbefaling tiltrådt
Fraværende: Morten Jørgensen
Beslutning
Tiltrådt.
Fraværende: Lasse Røssell.
131. Gribskov Erhvervsråd 2013: udpegning af ny repræsentant for erhverv i erhvervsrådet
24.00A00 - 2012/65988
Sagsfremstilling
Nedenstående sagsfremstilling forelægges for Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på at udpege et nyt medlem af Gribskov Erhvervsråd som repræsentant for erhverv.
Ifølge retningslinierne for Gribskov Erhvervsråd godkendt af Byrådet i september 2012, skal et nyt medlem udpeges af formændene for Erhverv Gribskov samt Erhvervs- og Turismeudvalget.
Erhvervsrådets repræsentant Jesper Behrensdorff (og indtil for nyligt også formand for Helsinge Erhvervsforening) er udtrådt af Helsinge Erhvervsforening, Erhverv Gribskov såvel som Gribskov Erhvervsråd. Dermed er pladsen som repræsentant for erhverv vacant.
Erhverv Gribskov peger på ny formand for Helsinge Erhvervsforening Christian Gordon Jessen som repræsentant for erhverv i Gribskov Erhvervsråd.
Administrationen anbefaler at Erhverv Gribskovs forslag godkendes.
Lovgrundlag
-
Økonomi
-
Bilag
-
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet:
- godkende den indstillede kandidat som repræsentant i Gribskov Erhvervsråd.
- videresende sagen til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 16-04-2013:
- Tiltrådt
- Tiltrådt
Fraværende: Anders Gerner Frost
Økonomiudvalgets beslutning den 13-05-2013:
Tiltrådt
Fravær: Morten Jørgensen
Beslutning
Tiltrådt.
Fraværende: Lasse Røssell.
132. Handlingsplan for VisitNordsjælland 2014-2018
24.05G00 - 2013/08207
Sagsfremstilling
VisitNordsjælland blev stiftet i oktober 2009, som et tværkommunalt samarbejde mellem Gribskov, Hillerød, Fredensborg og Helsingør kommuner, var det med en større vision om, at skabe en udviklingsorganisation med national og international orientering og synlighed. Den 1. januar 2012 tilsluttede Halsnæs Kommune sig til denne vision.
I 2010 udviklede, skrev og ansøgte Wonderful Copenhagen og VisitNordsjælland således Hovedstadsregionens Vækstforum om to store EU-vækstprojekter: 1) Destinationsudvikling af Kongernes Nordsjælland og 2) Kompetenceudvikling i Kongernes Nordsjælland.
Den 1. januar 2011 med projektejer Wonderful Copenhagen, blev der etableret et projektsekretariat hos VisitNordsjælland og projektteamet på Erhvervsskolen Nordsjælland i et 3 årigt EU-projekt
EU-projekterne har haft afgørende betydning for VisitNordsjællands virke og resultater. Fremadrettet har VisitNordsjælland imidlertid to store udfordringer. For det første risikerer VisitNordsjælland en "projektpause" mellem de nuværende og kommende EU-projekter, da de nye strukturfondsmidler ( 2014-2020) bliver forsinket og ikke vil være klar til påbegyndelsen før januar 2015.
For det andet står VisitNordsjælland overfor en organisationsændring, der har til formål at inkludere EU-projektsekretariatet i driftsorganisationen, således at de investerede midler bliver udnyttet optimalt ved en kommercialisering i 2014 og frem.
I handlingsplan for VisitNordsjælland 2014-2018 ( bilag 1) er der oversigt over de opnåede resultater i 2010-2013, samt oplevelsesprofil for Kongernes Nordsjælland.
Erfaringer med EU-projekterne indgyder mod, lyst og vilje til at fortsætte det strategiske udviklingsarbejde, der udgør et vigtigt grundlag for innovativ markedsføring i Danmark og udlandet. Evnen til at holde momentum i 2014, hvor netværk og digitale værktøjer forankres i VisitNordsjælland organisation forudsætter, at ejerkredsen fastholder sin nuværende finansiering af udviklingsaktiviteterne på destinationen. Der er samlet set tale om 2, 6 mio i 2014 og finansieringen fordeles således:
Halsnæs, Gribskov, Helsingør og Hillerød kommuner med hver 550.000 kr., Fredensborg med 400.000 kr.
Det er afgørende for turismeudviklingen i Nordsjælland, at momentum fastholdes i de kommende år. At VisitNordsjælland fortsat er oppe i gear og har forandret sin samlede organisation til at være et "projekthus" for nye store udviklingsprojekter. VisitNordsjælland driftsorganisation uden EU-sekretariatets kompetencer vil ikke have tilstrækkelig ressourcer og momentum til at drive strategiske udviklingsopgaver.
Lovgrundlag
-
Økonomi
Tilskud 2013: 1.417.823 kr. ekskl. moms
Fra 2014 ansøges om udvidet tilskud til Visit Nordsjælland med 550.000 kr, svarende til EU tilskud fra 2011 til 2014.
Tilføjet efter Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 16. april 2013:
Der er tale om to tilskud. Beløbet på 1.417.823 kr. ekskl. moms er det årlige driftstilskud, men de 550.000 kr. der ansøges om i 2014 i denne sagsfremstilling er et udvidet tilskud til destinationsudvikling i relation til de ansøgte EU-projekter.
Bilag
Bilag: Handlingsplan for Visit Nordsjælland 2014-2018
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller at anbefale ØU og Byrådet
- en principbeslutning om at fastholde tilskud på 550.000 kr til VisitNordsjælland og videreudvikling af turismesatsning i Kongernes Nordsjælland
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 16-04-2013:
- Erhvervs & Turismeudvalget indstiller til ØU, at anbefale Byrådet at fastholde tilskud på 550.000,- til VisitNordsjælland og videre udvikling af turismesatsning i Kongernes Nordsjælland.
Fraværende: Anders Gerner Frost
Økonomiudvalgets beslutning den 13-05-2013:
Erhvervs & Turismeudvalgets indstilling tiltrådt.
Fravær: Morten Jørgensen
Beslutning
Tiltrådt.
Fraværende: Lasse Røssell.
Efterretningssager
133. Alkoholbevilling - begrænsning i bevillingsperioden
22.01G00 - 2013/13984
Sagsfremstilling
På byrådsmødet den 18. marts 2013 blev der fra politisk side fremsat ønske om en orientering fra administrationen om, hvad der ligger til grund for, at administrationen i nogle sager indstiller, at der gives alkoholbevilling for en periode på 8 år og i andre sager indstiller, at bevilling gives for en kortere periode.
Alkoholbevillinger gives efter lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling mv. Lovens § 10, stk. 2 er sålydende:
"Alkoholbevilling gives og fornys af kommunalbestyrelsen efter forhandling med politiet. Bevillingen gælder for et bestemt forretningssted og for et tidsrum af 8 år. Bevillingen kan efter omstændighederne begrænses, herunder tidsmæssigt, og betinges af vilkår."
Bevillingsansøgninger fremsendes til politiet, som sædvanligvis udsteder en midlertidig bevilling, hvis det vurderes, at det er overvejende sandsynligt, at kommunen vil give den endelige bevilling. Politiet fremsender herefter bevillingssagen til kommunen med sin indstilling. Af indstillingen fremgår bl.a. et forslag til bevillingsperioden.
En indstilling til kommunen om begrænsning af bevillingsperioden vil sædvanligvis være ledsaget af begrundelser med afsæt i lovens § 12 om de samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige, ordensmæssige og sammenhængende hensyn, som skal tages og som bl.a. omfatter ansøgerens forretningsmæssige kvalifikationer og økonomiske forhold.
Det er Nordsjællands Politi´s praksis, at ved førstegangsansøgninger eller hvor der er tale om en spinkel/ustabil økonomi, herunder stor etableringsbelåning, bekymrende finansieringsplan eller likviditetsbudget og/eller ingen erfaring med selvstændig restaurationsvirksomhed eller manglende forretningsmæssige kvalifikationer, vil der generelt blive indstillet en kortere bevillingsperiode end 8 år. Typisk indstiller politiet en bevillingsperiode på 2 år ved førstegangsbevillinger. Hvis virksomheden imidlertid klarer sig rimeligt gennem de første 2 år, vil politiet normalt indstille en periode på 8 år allerede ved den første fornyelse.
Ved ansøgninger om fornyelse af alkoholbevillinger, hvor der har vist sig et stort underskud og/eller hvor der er tale om selskaber, hvor mere end 40 % af driftskapitalen er tabt, vil politiets indstilling ofte være en meget kort bevillingsperiode med henblik på afvikling eller afhændelse af restaurationsvirksomheden.
Gribskov Kommunes administration foretager en selvstændig vurdering af anbefalingerne fra Nordsjællands Politi. I de fleste tilfælde følger administrationens indstillinger til Byrådet disse anbefalinger.
Som bilag til denne dagsorden er vedhæftet et notat af 20. august 2008 fra Nordsjællands Politi. Politiet har supplerende oplyst pr. telefon, at forudsætningerne og retningslinierne i notatet fortsat er relevante og at alle kommunerne i politikredsen generelt følger politiets indstillinger.
Lovgrundlag
Lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevillinger mv, § 10, stk. 2 og § 12 (lovbekendtgørelse nr. 135 af 18. januar 2010 med senere ændringer)
Bilag
Notat af 20. august 2008 om begrænsning i bevillingsperioden (Nordsjællands Politi)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Byrådet:
- At tage orienteringen til efterretning
Beslutning
Til efterretning.
Fraværende: Lasse Røssell.
134. Kulturhavn Gilleleje etape 2. Beskrivelse af rammer og økonomi.
01.00G00 - 2013/13277
Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget har på møder i maj principgodkendt skitseprojekt for Kulturhavnens 2. etape.
Byggeriet skal rumme en væsentlig del af Kulturhavnens offentlige og private kulturelle aktiviteter. I forbindelse med godkendelsen af Kulturhavnens 1. etape, besluttede Byrådet tillige, at der kan arbejdes videre med 2. etape og at denne etape også kan rumme bibliotek og udstillingsmuligheder for museet.
På Økonomiudvalgets lukkede dagsorden den 3. juni 2013 gennemgås projektets økonomi med henblik på tage stilling til at afsætte de nødvendige midler i budget 2014.
Lovgrundlag
-
Økonomi
-
Bilag
-
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget
- at anbefale Byrådet at tage orienteringen til efterretning
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning 03-06-13:
1. Til efterretning.
Fraværende: Morten Jørgensen og Bo Jul Nielsen
Beslutning
Til efterretning.
Fraværende: Lasse Røssell.
Sager behandlet på lukket møde:
135 Kunstgræsbaner Græsted og Gilleleje. Licitation; projektindhold;
indstilling til kontrahering m.v.
Beslutning:
1. Tiltrådt indstilling om etablering 2 kunststofgræsbaner i henholdsvis Græsted og Gilleleje.
2. Tiltrådt indstilling om valg af hovedentreprenør.
3. Tiltrådt indstilling om ekstrabevilling.
Fraværende: Lasse Røssell
136 Kulturhavn Gilleleje etape 2. Beskrivelse af rammer og økonomi.
Beslutning:
Tiltrådte med bemærkning indstillinger om nærmere afklaring af forskellige forhold samt at sagen genoptages; når afklaringer foreligger
Fraværende: Lasse Røssell.
137 Valg af totalrådgiver i forbindelse med etablering af Børnebyer
Beslutning:
Tiltrådte indstilling om indgåelse af kontrakt
Fraværende: Lasse Røssell
138 Forberedelse af køb af ejendom.
Beslutning:
Tiltrådte indstilling om at der der kan ske forhandling; når det nødvendige planarbejde iværksætte
Fraværende: Lasse Røssell
139 Forberedelse af salg af ejendom.
Beslutning:
Tiltrådte indstilling om valg af tilbud og bemyndigede administrationen til af indgå købsaftale herunder aftale om køberet
Fraværende: Lasse Røssell
140 Forberedelse af salg af ejendom
Beslutning:
Tiltrådte indstilling om at forkaste tilbud og at ejendommen fortsat udbydes til salg
Fraværende: Lasse Røssell
141 Alkoholbevilling; samt godkendelse af ny bestyrer
Beslutning:
Tiltrådte indstilling om alkoholbevilling til Stalden Græsted ApS; godkendelse af bestyrer og meddelelse nattilladelse til kl. 05.00 for en periode på 2 år.
Fraværende: Lasse Røssell
142 Alkoholbeviling; samt godkendelse af bestyrer.
Beslutning:
Tiltrådte indstilling om alkoholbevilling til Restaurant Søstjernen ApS og godkendelse af bestyrer for en periode på 2 år
Fraværende: Lasse Røssell
143 Alkoholbevilling; samt godkendelse af bestyrer.
Beslutning:
Tiltrådte indstilling om alkoholbevilling til Pasbækgaard og godkendelse af bestyrer for en periode på 2 år
Fraværende: Lasse Røssell
144 Alkoholbevillinger; samt godkendelse af bestyrere.
Beslutning:
Tiltrådte indstilling om alkoholbevilling til Restaurant Pelermo I/S og godkendelse af interessenter som bestyrer for en periode på 2 år.
Fraværende: Lasse Røssell
145 Alkoholbevilling; samt godkendelse af bestyrer
Beslutning:
Tiltrådte indstilling om godkendelse af ny bestyrer for den resterende periode af alkoholbevillingen
Fraværende: Lasse Røssell
146 Alkoholbevilling; samt godkendelse af bestyrer.
Beslutning:
Tiltrådte indstilling om alkoholbevilling til Ramløsehallen; godkendelse af bestyrer og nattilladelse til kl. 02.00 for en periode af 8 år
Fraværende: Lasse Røssell
147 Ledelseskonstruktion.
Beslutning:
Ændringsforslag: Venstre foreslår; at der ikke ansættes/udnævnes flere direktører udover en ny vicekommunaldirektør; som skal indgå i direktionen sammen med kommunaldirektøren
For stemte: 9
Imod stemte: 13
Byrådet tiltrådte Økonomiudvalgets indstilling om at tiltræde kommunaldirektørens oplæg til administrativ ledelseskonstruktion med virkning fra 1. august 2013 og dermed tiltrådte Byrådet
at nedlægge vicekommunaldirektørstillingen
at opgaverne samles i 4 fagdirektørerområder:
Stabsområderne og Arbejdsmarkedsområdet. Heri indgår beslutning om at nedlægge centerchefstillingen på stabsområdet: Koncernstyring
Social- og sundhedsområdet
Tekniske områder; borgerservice og IT
Børn- og unge; herunder ungeindsatsen i samspil med arbejdsmarkedsområdet
at stillingsbesættelse for stillingen som direktør for stabene og arbejdsmarkedsområdet formelt gennemføres via et opslag på hjemmeside og internet
at stillingsbesættelsen for stillingen som direktør for Social- og sundhedsområdet opslås i fag- og dagspresse og at der antages ekstern konsulentbistand samt at det kan overvejes om stillingen skal besættes på åremål på 5 år.
For stemte 13 (C; A; F og G)
Imod stemte 7 (V)
Undlod : 2 (O)
Administrationen udarbejder forslag til tids- og handlingsplan for besættelse af de 2 stillinger. Planen forelægges ØU den 27. juni 2013.
Fraværende: Lasse Røssell.
Mødet startet:
05:15 PM
Mødet hævet:
10:15 PM