Byrådet

Publiceret 29-04-2013

Mandag den 29-04-2013 kl. 19:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
67 Orientering om muligheder for ændring i styrelsesvedtægt beslutning om proces.
68 Vederlag til Byråd (fra 1.1.2014) - orientering.
69 Årsregnskab 2012 - Gribskov Kommune
70 Provisioner for kommunale garantier
71 PlejeGribskov Konkurrenceudsættelse - omfang af kontrolbud
72 Kontrolbud - etablering af tilbudsorganisation
73 Ændrede takster for 2013, Børneudvalget
74 Befordring af elever i kollektiv trafik
75 Kunstgræsbaner - Frigivelse af anlægsmidler
76 Befolkningsfremskrivningen for Gribskov Kommune 2013-2032
77 Ansøgning om oplag af flere biler. Landzonesag
78 ELENA - energiinvestering i offentlige bygninger
79 Idéindkaldelse til kommuneplan, detailhandel i Helsinge Vest
80 Vandhandleplaner - status og opstart af dele af vandløbs indsatsen
81 Gribvand - ordinær generalforsamling 2013
82 Erhvervsforhold - Fælles initiativer for ETU/ARB 2013
83 Musik i Lejet - 2013 / udvidet alkohol- og lukketidsbevilling

Lukkede
84 Udbud sundhed og social 2014: Mål og fokuseringer i udbudet
85 Udbud sundhed og social 2014: Udbuddets struktur og udbudsmodel
86 Pkt. 86 a. Henvendelse om etablering af nye almene boliger i Helsinge
86 pkt. 86 b. Forberedelse af køb af ejendom.
87 Forberedelse af udleje/leje.
88 Forberedelse af salg af ejendomme.
89 Forberedelse af salg af ejendom.
90 Ansøgning om alkoholbevilling og godkendelse af bestyrer
91 Ansøgning om alkoholbevilling og godkendelse af bestyrer.
92 Alkoholbevilling; Ansøgning om godkendelse af ny bestyrer
93 Ansøgning om fornyelse af alkoholbevilling, nattilladelse samt godkendelse
af bestyrer.
Medlemmer:

Jannich Petersen

Jan Ferdinandsen

Bo Jul Nielsen

Kim Valentin

Lone Birgit Halskov Møller

Birgit Roswall

Pia Foght

Flemming Valdemar Trojel

Erik Kjølbæk Kjærsgaard

Michael Bruun

Ulla Dræbye

Poul-Erik Engel Høyer

Susan Kjeldgaard

Jørgen Emil Simonsen

Børge Sørensen

Klaus Nielsen

Janne Danielsen

Peter Jarl Sahlberg

Morten Jørgensen

Flemming Møller

Cannot Kroner

Anders Gerner Frost

Lasse Røssell

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt med bemærkning om, at punkt 70 tages af og sendes tilbage til Økonomiudvalget. Desuden at der er to punkter 86, som benævnes pkt. 86 a og 86 b.

Fraværende:
Klaus Nielsen

Meddelelser:
a) Pkt. 70: Provisioner for kommunale garantier
Der er modtaget mails fra henholdsvis Helsinge, Vejby-Tisvilde og Græsted Fjernvarmeværker med indvendinger imod garantiprovision. Disse mails er udsendt til Byrådets medlemmer d.d. 29.04.
b) Punkt 71: "PlejeGribskov konkurrenceudsættelse - omfang af kontrolbud".
Jf. Økonomiudvalgets beslutning 17.04., er der udarbejdet supplerende notat til Byrådet om fordele og ulemper ved, at kontroludbud også omfatter Toftebo - præ- og posthospital indsats. Notatet er bilag til punkt 71: "PlejeGribskov konkurrenceudsættelse - omfang af kontrolbud". Selv om punkt 71 er et åbent punkt, er notatet er fortroligt, da det indeholder oplysninger, der vedrører indholdet i det kommende udbudsmateriale.
c) Punkt 75: Kunstgræsbaner - frigivelse af anlægsmidler
Peter Sahlberg (O) har spurgt, hvorfor det ikke fremgår af Tidligere udvalgsbeslutninger, at O stemte imod på Byrådets møde 18.03.13. Hele beslutningsforløbet i forbindelse med pkt. 75 skrives ind i dagsordenspunktet i forbindelse med protokolleringen.
d) Temamøde før Byrådsmødet 17.06.
På temamøde 17.06., kl. 15.00-16.30, vil Ungdomsrådet fremlægge evaluering og resultater af årets Børn- og Ungehøring. Årets tema er fællesskaber (inklusion).

Åbne

67. Orientering om muligheder for ændring i styrelsesvedtægt beslutning om proces.
00.22A00 - 2012/13759

Sagsfremstilling
Til Byrådets forberedelse af eventuelle ændringer i styrelsesvedtægt (2014) gives her en orientering om mulige ændringstemaer, som også følger af lovændringer. Endvidere forelægges procesplan til Byrådets beslutning.

Ligeledes til forberedelse forelægges anden sag (pkt. 68) om Byrådets muligheder for at beslutte vederlag til Byrådets medlemmer.

1. Antallet af medlemmer i Byrådet
Efter § 6a i lov om kommunale og regionale valg skal medlemstallet været besluttet senest den 1.9.2013, når det skal have virkning for Byrådets kommende funktionsperiode. Det har tidligere været Byrådets intention at medlemstallet skulle nedsættes fra de nuværende 23 til 21 medlemmer. På møde den 30.4.2012 (pkt. 60) besluttede Byrådet at fastholde Byrådets medlemstal på 23. Dette medlemstal vil derfor være gældende for funktionsperioden 1.1.2014-31.12.2017. Da der ikke var tale om en ændring af styrelsesvedtægten, skulle beslutningen ikke behandles i 2 møder jf. kommunestyrelseslovens (KSL) § 2, stk. 2. Opmærksomheden henledes på, at såfremt Byrådet måtte ønske at ændre medlemsantallet skal en ændring jf. ovenfor være vedtaget på en 2. behandling senest den 1.9.2013.

2. Økonomiudvalg og stående udvalg
Byrådet kan frit beslutte hvilke stående udvalg Byrådet ønsker nedsat, herunder udvalgenes opgaveportefølje.

Der er dog få begrænsninger:

Økonomiudvalgets opgaver er i vidt omfang reguleret i KSL. Det er dog muligt, at udvalget tillige kan fungere som et stående udvalg for en bestemt opgaveportefølje (KSL § 18, stk. 5). Hvis Byrådet beslutter dette, kan det i styrelsesvedtægten fastsættes, at Økonomiudvalget betegnes i overensstemmelse hermed.
Efter § 14, stk. 2, i lov om ansvaret for styring af den aktive beskæftigelsesindsats skal Økonomiudvalget varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik (dog ikke kapitel 10 og 10a), lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel samt de beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven og ydelser knyttet hertil (dog ikke §§ 35-39.).

Alternativt kan Byrådet nedsætte et stående udvalg, der varetager denne opgave (§ 14, stk. 3). Et sådant stående udvalg kan endvidere varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens overordnede integrationspolitik, kommunens opgaver i relation til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., den kommunale erhvervspolitik samt vejledningsopgaver jf. § 8 i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Udvalget kan ikke varetage andre opgaver. Som bekendt er denne opgave henlagt til Arbejdsmarkedsudvalget jf. den gældende styrelsesvedtægt (bilag).

Antal medlemmer i økonomiudvalg og stående udvalg fastsættes i styrelsesvedtægten. Udvalgenes medlemstal skal være ulige og kan ikke overstige halvdelen af Byrådets medlemstal

Vederlag til formænd og næstformænd fastsættes i styrelsesvedtægten som en procentdel af vederlaget til borgmesteren og kan højst udgøre 40% af dennes vederlag.

Som det fremgår af sagen om vederlag er det nu blevet muligt for Byrådet at beslutte at yde vederlag til næstformænd. Baggrunden for ændringen er at give byrådene en større fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Ændringen muliggør, at Byrådet f. eks. kan vælge at nedsætte færre stående udvalg med større opgaveportefølje. Med en større opgaveportefølje kan der opstå behov for, at en næstformand inddrages i funktioner, som normalt varetages af formanden. Dermed kan der være behov for, at Byrådet kan vederlægge en næstformand. Som også anført i sagen om vederlag, kan Byrådet frit beslutte om alle næstformænd eller om nogle og i givet fald hvilke, der skal have næstformandsvederlag, og det kan besluttes med forskellige procentsatser af vederlaget til borgmesteren.

3. Indkaldelse af stedfortræder til Byrådet ved lovligt forfald på mindre end én måned
Den gældende regel (KLS § 15, stk. 2, 1. pkt.) er, at borgmesteren skal indkalde stedfortræder, når han får meddelelse om eller bliver bekendt med, at et byrådsmedlem vil have lovligt forfald i en forventet periode på mindst 1 måned. Byrådet kan i sin styrelsesvedtægt fastsætte, at der skal indkaldes stedfortræder ved lovligt forfald i en forventet periode på mindre end en måned (§ 15, stk. 2, 2. pkt.). Byrådet kan fastsætte, at der skal ske stedfortræderindkaldelse ved ethvert lovlig forfald uanset varighed eller en varighed kortere end en måned. Byrådet kan ikke fastsætte, at reglen kun gælder for visse typer af lovligt forfald og heller ikke beslutte at differentiere i forfaldets varighed i forhold til forfaldsgrund. Indkaldelse af stedfortræder kan ikke betinges af, at byrådsmedlemmer har oplyst borgmesteren om sit forfald forud for byrådsmødet eller at stedfortræderindkaldelse sker efter henvendelse fra gruppeformanden. Det kan dog fastsættes, at medlemmerne så vidt muligt skal give borgmesteren besked om deres forfald.

Forfaldsgrundene er de i KSL § 15, stk. 2, 1. pkt. nævnte: helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende.

Der kan være lovligt forfald i forhold til et enkelt møde eller for en periode. Stedfortræderen vil have ret til forholdsmæssigt vederlag (byrådsvederlag) i forfaldsperioden.

4. Indkaldelse af stedfortræder i udvalg ved lovligt forfald på mindre end en måned
Hvis Byrådet i sin styrelsesvedtægt fastsætter, at der kan ske indkaldelse af stedfortræder til Byrådet ved et medlems lovlige forfald af en varighed på mindre end en måned jf. afsnittet lige ovenfor, kan Byrådet ligeledes ved lovligt forfald på mindre end en måned fastsætte bestemmelse i vedtægten om, at den gruppe, der har indvalgt udvalgsmedlemmet, kan bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalget, sålænge hindringen varer (KSL §28, stk. 2, 2. pkt.). Der kan være lovligt forfald i forhold til et enkelt møde eller for en periode. Stedfortræderen vil have ret til forholdsmæssigt udvalgsvederlag i forfaldsperioden.

5. Indkaldelse af andet medlem til udvalg, når et udvalgsmedlem er inhabil (en sag på dagsorden)
Indkaldelse af stedfortræder ved et medlems inhabilitet ved behandling af en sag i Byrådet er fastsat i KSL § 14, stk. 3.

Byrådet kan i sin vedtægt fastsætte, at hvis et udvalgsmedlem må forventes at blive erklæret inhabil i en sag til et udvalgs behandling, kan den gruppe, der har indvalgt medlemmet, bestemme at et andet medlem (= andet medlem af byrådet) i givet fald indtræder i udvalget (KSL § 28, stk. 3). Indtræden i udvalget kræver, at udvalgsmedlemmet faktisk bliver erklæret inhabil.

I forarbejderne anføres blandt andet, at hensynene til fagligheden og kontinuiteten i udvalgenes arbejde taler imod indkaldelse af stedfortrædere til udvalg (pkt. 4) og mod indkaldelse af et medlem ved et udvalgsmedlems inhabilitet (pkt. 5). Endvidere anføres, at det ikke har været så stort et problem for udvalgene som for byrådet. Dette fordi udvalgene ikke er kommunens øverste organ. F.eks. kan beslutning i stedet træffes af Byrådet, hvis et fravær i et udvalg forrykker styrkeforholdet i udvalget, idet et udvalgsmedlem kan gøre brug af sin standsningsret (KSL § 23). Disse grunde anføres også som baggrund for, at der hidtil ikke har været hjemmel til det. Når Folketinget nu ved vedtagelse af lovændringerne alligevel indfører muligheder, som beskrevet i punkterne 4 og 5, begrundes det med, at de enkelte byråd er bedst egnet til at vurdere og beslutte, hvordan det politiske arbejde indrettes. Forenklet set er der tale om en afvejning af forskellige udfordringer: På den ene side udfordringerne ved, at sager begæres i Byrådet og på den anden side udfordringerne ved indkaldelse af stedfortrædere (manglende faglighed og kontinuitet).

Diæter:
Indkaldes der en stedfortræder til Byrådet p.g.a. et byrådsmedlems inhabilitet i forhold til en bestemt sag (KSL § 14, stk. 3), skal der til stedfortræderen (som er den næste på kandidatlisten for det pgl. parti) udbetales mødediæter efter regler i vederlagsbekendtgørelse. Hvis Byrådet beslutter, at der skal være mulighed for udvalg at indkalde et andet byrådsmedlem ved inhabilitet for et medlem i et udvalg, er der ikke hjemmel i vederlagsbekendtgørelse til udbetaling af diæter og deltagelse i mødet må anses for dækket af det faste vederlag jf. vederlagsbekendtgørelsens § 16, stk. litra a.

6. Byrådets næstformænd
I nugældende styrelsesvedtægt (bilag) er bestemmelse om, at Byrådet vælger en første og anden viceborgmester (vedtægtens § 1, stk. 2). Efter de ændrede regler i vederlagsbekendtgørelsen (se sag 2013/04666, pkt. xx), kan Byrådet beslutte, at der ydes vederlag til både første og anden viceborgmester. Det er en betingelse, at det i styrelsesvedtægten er fastsat at der skal være en første og anden viceborgmester. Bestemmelse om vederlag til første og anden borgmester skal dog ikke optages i styrelsesvedtægten. Der henvises herom til vederlagssagen.

7. Proces:
Efter reglerne i KSL § 2, stk. 2, skal en styrelsesvedtægt eller ændringer til en styrelsesvedtægt behandles i Byrådet 2 gange med mindst 6 dage mellemrum. Ved Byrådets førstebehandling stemmes ikke om sagens realitet (ændringerne), men i princippet alene om sagens overgang til 2. behandling (Byrådets forretningsorden § 6 stk. 1 og 2). Der kan også i forbindelse med 2. behandlingen stilles ændringsforslag.

Det foreslås, at beslutninger sker over to forløb, således

Beslutningspunkter	1. behandling i Byrådet	2. behandling Byrådet
Beslutning vedr. punkt 3, 4 og 5 ovenfor	17. juni 2013	2. september 2013
Beslutning vedr. punkt 2 ovenfor	4. november 2013	Ekstraordinært møde efter valget (senest på et møde forud for det konstituerende møde 9. december 2013)

Lovgrundlag
Lov om kommunale og regionale valg (lovbekendtgørelse nr. 127 af 11.2.2013) § 6a

Lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 885, af 29.8.2012 med senere ændringer) § 2 stk. 2, m.fl.

Byrådets forretningsorden § 6, stk. 1 og 2

Vederlagsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1461 af 19.12.2005 med senere ændringer)§§ 7-12

Økonomi
Beslutter Byrådet, at der skal indkaldes stedfortrædere til hhv. Byrådet (pkt. 3) og til udvalg (pkt. 4) ved lovlig forfald på mindre end en måned, vil det medfører øgede udgifter til vederlag til stedfortrædere. Endvidere udgifter til administration.

Bilag
Bilag ØU/BY: GKs styrelsesvedtægten 2010
(Det er dokumentet (tif) i bunden, der skal åbnes)

Indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet

at tage orienteringen til efterretning
at tiltræde procesplanen jf. sagsfremstillingens pkt. 7

Tidligere udvalgsbeslutninger
Økonomiudvalgets beslutning den 15-04-2013:
Pkt. 1. Taget til efterretning.
Pkt. 2. Anbefalingen tiltrådt.

Fravær med afbud: Flemming Møller (G)

Beslutning
Pkt. 1. Taget til efterretning.
Pkt. 2. Anbefalingen tiltrådt.

Fravær: Klaus Nielsen

68. Vederlag til Byråd (fra 1.1.2014) - orientering.
81.14P00 - 2013/04666

Sagsfremstilling
I 69 på denne dagsorden forelægges sag til forberedelse for eventuelle ændringer af Styrelsesvedtægten for Gribskov Kommune (2010). I styrelsesvedtægten skal bl.a. indgå visse beslutninger om vederlag. På den baggrund og da der tillige er sket ændringer i reglerne om vederlag, forelægges denne sag til orientering og til principbeslutning om anvendelse af vederlagsrammen.

Med ændringer i reglerne om vederlæggelse har Byrådet fået større frihed til at beslutte fordelingen af vederlag. Rammen for vederlag er dog ikke ændret. Det betyder, at hvis Byrådet beslutter en forøgelse af nogle vederlag, skal andre vederlag reduceres eller der skal være færre poster, der vederlægges.

Nogle vederlag skal fastsættes i styrelsesvedtægten (ændring af denne kræver to behandlinger i Byrådet med 6 dage mellemrum). Andre vederlag skal ikke indgå i styrelsesvedtægten og kan ændres inden udgangen af et år med virkning for det følgende regnskabsår. Ved nyvalg kan disse vederlag dog ændres i 1. kvartal i det nye byråds funktionsperiode.

Ændringerne:
Med virkning fra 1. januar 2010 blev vederlagsbekendtgørelsen ændret, således at Byrådet kunne beslutte fordeling af formandsvederlag og udvalgsvederlag inden for en samlet ramme af 305% af vederlaget til borgmesteren (2.250.613,42 kr./årligt pr. 1. april 2012). Ved ændringen blev det også muligt - ligeledes inden for den samlede ramme - at vederlægge formænd og udvalgsmedlemmer af de særlige § 17, stk. 4-udvalg.

I december 2012 er kommunestyrelseslovens (KSL) § 16, stk. 7, ændret således, at Byrådet kan beslutte at vederlægge næstformand for Økonomiudvalget, de stående udvalg og de særlige § 17, stk. 4 udvalg. Endvidere er der hjemmel til, at Byrådet kan beslutte at vederlægge formænd for udvalg, som Byrådet har henlagt opgaver til efter § 35, stk. 2, i folkeoplysningsloven samt hjemmel til også at vederlægge 2. næstformand for Byrådet.

Neden for gennemgås vederlagene opdelt i forhold til om de skal fastsættes i styrelsesvedtægten, eller om de kan besluttes forud og mindst med virkning for et regnskabsår ad gangen.

Vederlag, der skal fastsættes i styrelsesvedtægten:
Formandsvederlag skal fastsættes i procentdele af vederlaget til borgmesteren for følgende:

Stående udvalg (antal udvalg, udvalgenes medlemstal og opgaveportefølje skal fastsættes i styrelsesvedtægten). Vederlaget må max. udgøre 40% af vederlaget til borgmesteren, som udgør 737.906,04 kr./årlig pr. 1. april 2012.
Børn- og ungeudvalget. Vederlaget må max udgøre 20% af vederlaget til borgmesteren.
Udvalg efter § 35, stk. 2, i folkeoplysningsloven. Da der kan være flere udvalg, kan der fastsættes flere formandsvederlag. Vederlaget må max. tilsammen udgøre 10% af vederlaget til borgmesteren.

Næstformandsvederlag skal fastsættes i procentdele (max. 40%) af vederlaget til borgmesteren

Økonomiudvalget
Stående udvalg

Det er frit for Byrådet, at beslutte om alle næstformænd eller om nogle og i givet fald hvilke, der skal have næstformandsvederlag og det kan besluttes med forskellige procentsatser. Baggrunden for ændringen er, at det stiller Byrådet friere i forhold til hvordan det vil indrette sin virksomhed. Ændringen giver f. eks. mulighed for at beslutte færre udvalg med større og mere sammenhængende opgaveporteføljer. For at lette arbejdsbyrden kan en formand og næstformand fordele opgaver mellem sig.

Vederlag, som skal besluttes forud og mindst for et regnskabsår ad gangen:
Formandsvederlag og næstformandsvederlag fastsættes for hvert vederlag i procentdele (max. 40%) af vederlaget til borgmesteren

Udvalg som Byrådet nedsætter efter kommunestyrelseslovens § 17, stk. 4

Udvalgsvederlag til medlemmer af

Økonomiudvalget
Stående udvalg
Børn- og ungeudvalget
Udvalg som Byrådet nedsætter efter KSL § 17, stk. 4

En formand/næstformand, der modtager formand-/næstformandsvederlag modtager IKKE udvalgsvederlag.

Udvalgsvederlag skal efter vederlagsbekendtgørelsen besluttes som et vederlag til udvalget. Det samlede vederlag deles ligeligt mellem det pågældende udvalgs medlemmer. Der er således intet til hinder for, at Byrådet beslutter, at udvalgene tildeles forskelligt vederlag, når blot vederlaget fordeles ligeligt mellem medlemmerne. Det bemærkes, at det har været praksis, at udvalgsvederlag blev ligeligt fordelt, så alle udvalgsmedlemmer får samme udvalgsvederlag.

Byrådets næstformænd
Efter KSL § 6, stk. 5, kan Byrådet i sin styrelsesvedtægt bestemme, at der skal være en første og anden næstformand (viceborgmester), der i den nævnte rækkefølge kan fungere ved borgmesterens forfald. Med ændringen (vederlagsbekendtgørelsens § 12, stk. 1), kan Byrådet beslutte, at både første og anden næstformanden kan modtage vederlag. Det samlede vederlag kan dog tilsammen ikke overstige 10% af vederlaget til borgmesteren.

Bemærkning vedr. § 17, stk. 4-udvalg
I det omfang det fortsat er Byrådets ønske, at kunne vederlægge medlemmer, formand og evt. næstformænd for de såkaldte § 17, stk. 4-udvalg fordre det, at der afsættes vederlag til dette af den samlede ramme.

Administrationens anbefaling
På baggrund af det ovennævnte anbefaler administrationen, at Byrådet principbeslutter, at kunne udmønte alle de ovennævnte typer vederlag og at dette sker i forbindelse med endelig vedtagelse af styrelsesvedtægt for 2014 (udvalgsstruktur) samt at byrådet kan anvende den fulde vederlagsramme på 305% (2.250.613,42 kr./årligt pr. 1. april 2012).

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 885, af 29. august 2012) § 16, stk. 2, og stk. 7, § 34, stk. 2, jf. vederlagsbekendtgørelsen (bek.nr. 1461 af 19. december 2005) med senere ændringer (bek. nr. 133 af 9. februar 2007, bek. nr 819 af 27. august 2009, bek. nr. 1329 af 15. december 2009, bek. nr. 1087 af 25. november 2011 og bek. nr. 57 af 22. januar 2013) § 7, stk. 1-8, § 12, stk. 1.

Økonomi
-

Bilag
Bilag 1: Fordeling af formands- og udvalgsvederlag aktuelt (2013)
Bilag 2: Muligheder for fordeling af formand-/næstformands- og udvalgsvederlag fra 2014

Indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet

at tage orienteringen til efterretning
at Byrådet kan udmønte alle de anførte vederlagstyper og at dette sker i forbindelse med vedtagelse af styrelsesvedtægt 2014 (udvalgstrukturen) og
at Byrådet kan anvende den samlede ramme på 305% (2.250.613,42 kr./årligt pr. 1. april 2012)

Tidligere udvalgsbeslutninger
Økonomiudvalgets beslutning den 15-04-2013:

Fravær med afbud: Flemming Møller (G)

Beslutning
Pkt. 1. Taget til efterretning.
Pkt. 2-3. Anbefalingerne tiltrådt.

Fravær: Klaus Nielsen

69. Årsregnskab 2012 - Gribskov Kommune
00.32S00 - 2013/01873

Sagsfremstilling
Gribskov Kommunes årsregnskab 2012 forelægges hermed.

I 2012 har resultatstatus været forelagt 5 gange, hvor der til fagudvalgene er rapporteret på forskellige indikatorer vedrørende økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav for de enkelte enheder/områder inden for udvalgets område.

I økonomiaftalen for 2012 mellem staten og KL blev det indført, at der fra 2012 skulle udarbejdes halvårsregnskaber. Dette blev forelagt i august måned 2012.

Regnskabsresultatet for 2012 danner grundlag for den løbende opfølgning i 2013.
I 2013 sker der en løbende vurdering af de enkelte områder og rapportering i form af resultatstatus 4 gange årligt.

Regnskabet forelægges med et udkast til årsberetning, som indeholder udgifts- og omkostningsregnskabet samt bemærkninger til de enkelte områder fra fagudvalgsbehandlingerne og anlægsregnskaber for afsluttede anlægsprojekter.

Regnskabsresultatet

Helt overordnet viser regnskabsresultatet for 2012 at driftsrammerne har et mindreforbrug på i alt 46,9 mio kr. i forhold til det korrigerede budget. Heraf indstilles overført 27,9 mio kr. til 2013.
Overførslerne vedrører primært opsparede midler på decentrale enheder og puljer.

Byudvikling og ordinære anlæg har et mindreforbrug på 20,3 mio kr. Heraf indstilles overført 19,3 mio kr. til 2013 begrundet i forskydninger i projektforløbene.

Nedenfor ses regnskabet i mio. kr. på udvalgsniveau - i bilagene er der specifikationer af tal og bemærkninger.
Her gives overordnede bemærkninger til afvigelserne i tabellen. De mere specifikke bemærkninger fremgår af fagudvalgenes behandling, som der er henvist i bilag 1.

mio. kr.	Vedtaget budget 2012	Korrigeret budget 2012	Regnskab 2012	Mer- / mindre- forbrug 2012	Forslag til overførsler til 2013
Ordinær drift
Teknisk udvalg	90,0	89,8	87,5	-2,2	1,0
Plan og miljøudvalget	38,6	44,0	45,0	1,0	0,0
Børneudvalget	683,5	675,0	654,9	-20,2	10,3
Social- og sundhedsudvalget	872,8	889,0	863,5	-25,6	10,1
Arbejdsmarkedsudvalget	329,3	352,6	362,4	9,8	-0,1
Kultur- og idrætsudvalget	62,5	62,7	62,8	0,1	-0,3
Økonomiudvalget	202,8	163,0	153,2	-9,8	6,8
Ordinær drift i alt	2.279,5	2.276,2	2.229,3	-46,9	27,9

Indtægter	-2.328,4	-2.334,6	-2.337,0	-2,5	0

Ordinær anlæg incl. lånoptagelse	13,1	96,0	73,5	-22,4	21,9

Byudvikling	0,7	5,5	7,6	2,1	-2,6

Renter, finansielle ændr., lånoptagelse	22,4	6,4	6,1	-0,3	0

Forsyningsvirksomheder
Forsyningsvirksomheder, drift	1,4	-1,6	-0,9	0,8	0,0
Jordforsyning, drift	0,2	0,0	0,0	-0,0	0,0
Forsyning, anlæg	5,2	5,2	3,6	-1,6	1,6
Forsyningsvirksomheder i alt	6,8	3,6	2,7	-0,9	1,6

Regnskabsresultat i alt	-5,9	53,1	-17,8	-70,8	48,9

Note: Negative tal = indtægter/mindreforbrug/merindtægter, positive tal = udgifter/ merforbrug/mindreindtægter

Bemærkninger fra fagudvalgsområderne
Teknisk udvalg
Plan og miljøudvalget
Regnskabet for Det Tekniske Område viser et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. Det skyldes primært et mindreforbrug på vandområdet på 1,8 mio. kr. samt et merforbrug på plan og byg på 1,0 mio. kr. til løn- og driftsudgifter på servicecenteret og det tekniske område.
Der søges overført 1,0 mio. kr. til 2013 til finansiering af udgifter til projekt om overdragelse af belysningsudgiften til de private veje samt kystlivredningstjenesten.

Børneudvalget
Regnskabet for Børneudvalget viser et mindreforbrug på 20,2 mio. kr. , heraf er ca. 10 mio. kr. skoler, daginstitutioner og andre decentrale enheders uforbrugte midler, som søges overført. De resterende 10 mio. kr. i mindreforbrug fordeler sig som følger:

BFR 1 mio. kr.
SP-rammen dagtilbud 1 mio. kr.
Færre børn i dagtilbud 1 mio. kr.
Økonomiske fripladser, dagtilbud og FO 1 mio. kr.
Puljer skoler/FO og dagtilbud 3 mio. kr.
Drift dagtilbud, skole og FO mv. 3 mio. kr.

Mindreforbrug BFR skyldes en kombination af flere faktorer, herunder færre udgifter til anbringelser og færre lønudgifter på myndighedsdelen, mens der har været flere udgifter til eksterne forebyggende foranstaltninger.
Mindreforbruget på skoler, FO og dagpasning skyldes primært færre børn end budgetteret.

Social- og sundhedsudvalget
Regnskabet for Social- og sundhedsudvalget viser et samlet mindreforbrug 25,6 mio kr. heraf er 9 mio kr., som vedrører opsparede midler på decentrale enheder.
De væsentligste afvigelser fordeler sig med følgende mindreforbrug:

Sundhedsområdet på 3,8 mio. kr.
Socialområdet på 12,1 mio. kr.
Virksomheder på 9,8 mio. kr.

På socialområdet skyldes mindreforbruget en merindtægt på mellemkommunale refusioner på handicapområdet, merindtægt på refusioner vedrørende tidligere år på forsørgelse og boligstøtte samt mindreforbrug på socialt udsatte borgere.
På virksomheder skyldes mindreforbruget fortrinsvis driftsoverskud og puljer på de sociale tilbud med 9,0 mio. kr., som søges overført til 2013.

Arbejdsmarkedsudvalget
Regnskabet for Arbejdsmarkedsudvalget viser et samlet merforbrug på 9,8 mio. kr. Der søges overført 0,1 mio kr. vedr. eksterne pulje- og fondsmidler.

De væsentligste afvigelser fordeler sig med følgende merforbrug:

Fleksjob og ledighedsydelse på 3,4 mio. kr.
Løntilskud og beskæftigelsesordninger for forsikrede ledige på 2,4 mio. kr.
Integration på 3,0 mio. kr.
Administration på 1,3 mio. kr.

På fleksjob og ledighedsydelse samt løntilskud og beskæftigelsesordninger for forsikrede ledige skyldes merforbruget fejlprognosticering i forbruget til forsørgelserne.

På integration skyldes stigning i udgifter til danskuddannelse, udgifter til lovpligtig kursus i samfundsforhold som ikke er budgetlagt samt stigning i mentorudgifter.

Kultur- og idrætsudvalget
Regnskabet for Kultur- og idrætsudvalget viser et samlet merforbrug på 0,1 mio. kr.

Samlet søges der overført -0,3 mio. kr. til 2013 som vedrører merforbrug på Holbo Herreds Kulturhistoriske Center samt mindreforbrug på kunstrådet og kulturskolen.

Økonomiudvalget
Regnskabet på Økonomiudvalgets driftsrammer viser et samlet mindreforbrug på 9,8 mio. kr. Heraf søges overført 6,8 mio kr. hvor de 4,4 overføres til samme formål og 2,4 til anlæg.

De væsentligste afvigelser fordeler sig med følgende mindreforbrug:

Centre på 1,8 mio. kr.
Personalepolitiske formål på 4,6 mio. kr.
Ejendomsudgifter på 3,7 mio. kr.

Indtægter
På indtægter har der i 2012 være en samlet merindtægt på 2,5 mio. kr.
De væsentligste afvigelser er

momskorrektion vedr. 2007 på 1,8 mio. kr.
indtægter fra forskerskat på 0,6 mio. kr., som ikke er budgetlagt.

Ordinær anlæg incl. lånoptagelse
Anlægsrammen viser et mindreforbrug på 22,4 mio. kr. inkl. låneoptagelse. Den væsentligste årsag til mindreforbruget er, at der på en række anlæg har været forskydninger i de planlagte arbejder, hvilket har medført et mindreforbrug, der kan bl.a. nævnes Trafikinvesteringer i Helsinge og Gribskov Svømmehal.

Endeligt er der et mindreforbrug på 3,5 mio. kr. på ”ikke disponerede midler” under økonomiudvalgets rammer, der søges overført til 2013. Der søges samlet overført 21,9 mio. kr. inkl. låneoptagelse på anlægsrammen. For yderligere bemærkninger se vedlagte bilag 4.

Mer- eller mindreforbrug på de forelagte anlægsregnskaber foreslås tilført enten andre anlæg i anlægsrammen eller anlægspulje til fordeling på nær Toiletbygningen Villingebæk som tilføres kassebeholdningen indtil yderligere afklaring i sagen.

Byudvikling
Byudvikingsrammen viser et merforbrug på 2,1 mio. kr. ekskl. lån og afdrag. Dette skyldes hovedsagligt, at gennemførelsen af salget af Villingerødvej, Askelundsvej og Tofteskolen ikke er afsluttet med udgangen af 2012 samt andre mindre anlæg der ikke er afsluttet. Derfor søges et samlet merforbrug på 2,6 mio. kr. overført til 2013, hvor byudviklingsprojekterne forventes afsluttet.

Der er for budget 2013 besluttet en ny styringsform for byudviklingspuljen, der medfører at budgettet udelukkende dækker de driftsudgifter, der er forbundet med arealer og bygninger tilhørende puljen. Det betyder, at køb og salg af arealer og ejendomme skal finansiere hinanden, således at evt. køb bliver finansieret af evt. salg. Skulle der ikke være indtægter fra salg, skal der tages konkret stilling til finansiering af det enkelte køb.
Derfor aflægges der endeligt regnskab på en lang række byudviklingsanlæg jf. vedlagte bilag 5

Forsyningsvirksomheder
Samlet for forsyningsvirksomhederne er der et forbrug på 2,7 mio kr.
I forhold til budgettet en mindreindtægt på 0,8 mio. kr. Det skyldes primært færre indtægter på erhvervsaffaldsområdet samt en efterregulering fra Vestforbrændingen.

Mellemværendet med forsyningsvirksomhederne udgør ultimo 2012 22,5 mio kr.

Ligeledes er der en gæld til Gribvand på 46,4 mio kr., som afdrages med 5,9 mio kr. årligt.

Overførsler mellem årene
I lighed med sidste år indstilles som hovedlinje kun overførsler af mer- og mindreforbrug for de decentrale virksomheder, og det vurderes, om der er behov for en strammere styring i form af binding på nogle områder for at overholde rammen for serviceudgifter i 2013.
Det indstilles, at evt. uforbrugte projekt- og puljemidler samt restbudgetter på anlægsprojekterne overføres til 2013 jfr. indstillingen pkt. 2.

Vejbidrag
Gribskov Kommune har for perioden 2007-2010 afregnet vejafvandingsbidrag efter den højest mulige procentsats på 8% af de samlede anlægsudgifter, der kan henføres til vejvand. For 2011 er der afregnet aconto 0,4 mio. kr., hvilket betyder, at der mangler at blive afregnet for resten af 2011 og 2012.
Afregningsmetoden er et nationalt anliggende, da der ikke endeligt er taget stilling til hvilken metode, der skal anvendes. En stor del af landets kommuner har ikke betalt det efterkrav Forsyningssekretariatet har fremsendt og overvejer at anlægge sag mod staten. Udfaldet af dette kan få en indflydelse på de kommuner, der har afregnet således at afregningen bliver lavere. Vedr. afregning for 2013 og frem er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med et oplæg til en fælles metode.
Dette vil blive fulgt tæt i budgetopfølgningen i 2013.

Likviditet
Kommunens likviditet er ultimo 2012 182 mio kr. Den gennemsnitlige likviditet har i 2012 været 363 mio kr.

Serviceudgifter
Gribskov kommune havde i 2012 en ramme på oprindeligt budgetteret 1.842 mio kr. og forbruget har været 1.776 mio kr.

Afskrivninger
Afskrivninger på 5,8 mio kr. for 2012 fremgår af bilag 11 og vedrører uerholdelige krav.

Fagudvalgsbehandling
Børneudvalget har på sit møde d. 02.04.2013 godkendt regnskab 2012 og forslag til overførsler fra 2012 til 2013.

Ændringsforslag til indstillingens punkt 2:
Venstre stiller et forslag om at overføre det samlede 20,2 mio. hvoraf en del af disse midler skal bruges til at forbedre skolernes økonomi på afdelinger i Tingbakken, Ramløse og Blistrup.

Ændringsforslaget ikke tiltrådt. Socialdemokratiet og Nyt Gribskov stemte imod. Venstre stemte for.

Indstilling på punkt 2 tiltrådt. Socialdemokratiet og Nyt Gribskov stemte for. Venstre stemte imod.
Fraværende Poul-Erik Høyer

Plan- og miljøudvalget har på sit møde d. 03.04.2013 godkendt regnskab 2012, forslag til overførsler fra 2012 til 2013 på det tekniske område.

Arbejdsmarkedsudvalget har på sit møde d. 03.04.2013 godkendt regnskab 2012 og forslag til overførsler fra 2012 til 2013.
Fraværende: Klaus Nielsen

Kultur- og idrætsudvalget har på sit møde d. 09.04.2013 godkendt regnskab 2012 og forslag til overførsler fra 2012 til 2013.
Fraværende: Poul-Erik Høyer.

Teknisk Udvalg har på sit møde d. 10.04.2013 godkendt regnskab 2012 og forslag til overførsler fra 2012 til 2013.
Fraværende: Jannich Petersen

Social- og sundhedsudvalget har på sit møde d. 10.04.2013 godkendt regnskab 2012 og forslag til overførsler fra 2012 til 2013.
Fraværende: Michael Bruun

Økonomiudvalget som fagudvalg har på sit møde d. 15.04.2013 godkendt regnskab 2012 og forslag til overførsler fra 2012 til 2013
Fraværende med afbud: Flemming Møller

Der henvises til materiale vedr. fagudvalgsbehandlingerne i bilag 1.

Efter Økonomiudvalgets møde 15.04.13 er følgende tilføjet til sagsfremstillingen:

Børneudvalgets fulde protokollering ved behandling af regnskab 2012 d. 02.04.2013
Kultur- og Idrætsudvalgets, Teknisk Udvalgs og Social- og Sundhedsudvalgets anbefalinger til Byrådet.
Økonomiudvalgets anbefaling som fagudvalg til Byrådet.

Desuden er bilag 1 rettet til, så det indeholder alle fagudvalgenes protokoller.

Det bemærkes, at indstillingens pkt. 1 er afsluttet ved behandlingen i Økonomiudvalget 15.04.13.

Lovgrundlag
Styrelseslovens § 45, Bek.nr. 1463 af 21.12.2012 om Kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. kap. 4

Økonomi
-

Bilag
Bilag 1: Fagudvalgsbehandling regnskab 2012
Bilag 2: Regnskabsbemærkninger 2012 Finansiering
Bilag 3: Årsberetning 2012

Anlægsoversigter:
Bilag 4: Anlæg regnskab 2012
Bilag 5: Byudvikling regnskab 2012

Anlægsregnskaber:
Ordinær anlæg:
Bilag 6: Remisen
Bilag 7: Flytning af skolers inventar
Bilag 8: Kobbel-Husene
Bilag 9: Tandplejen - Ny struktur
Bilag 10: Toiletbygning Villingebæk

Oversigter:
Bilag 11: Afskrivninger 2012 til ØU's orientering Dette bilag vedrører indstillingens pkt. 1, som er afsluttet med Økonomiudvalgets behandling 15.04.13.

Indstilling
Økonomichefen indstiller,

at ØU tager afskrivningerne til efterretning

at ØU anbefaler Byrådet
at godkende overførsel af bevillinger fra 2012 til 2013:

Ramme 1.000 kr.	Overførsler til 2013
Ordinær drift
313 Vand	1.047
330 Skoler og SFO	2.833
331 Dagpasning	6.180
333 Unge	1.326
341 Sundhed	1.124
344 Virksomheder	9.007
370 Beskæftigelse	555
371 Erhvervsrelationer	-695
380 Kultur- og Idræt	-298
390 Politiske udvalg og adm.	3.621
395 Ejendomsudgifter, ØU	3.223
Ordinær anlæg
319 Anlæg, TEK	172
329 Anlæg, PMU	680
339 Anlæg, BØR	-37.646
349 Anlæg, SSU	1.609
379 Anlæg, ARB	1.779
389 Anlæg, KIU	53.293
395 Anlæg, ØU	23.578
402 Optagelse lån vedr. anlæg	-21.525
398 Anlæg, Byudvikling	-2.571
Forsyning anlæg
316 Forsyning anlæg	1.643
I alt	48.935

3. at godkende vedlagte anlægsregnskaber
4. at regnskabet foreløbigt godkendes og oversendes til revisionen

Tidligere udvalgsbeslutninger
Økonomiudvalgets beslutning den 15-04-2013:
Pkt. 1. Taget til efterretning

Pkt. 2.
Venstre stiller forslag om at overføre samlet 20,2 mio., hvoraf en del af disse midler skal bruges til at forbedre skolernes økonomi på afdelinger i Tingbakken, Ramløse og Blistrup.

Ændringsforslaget ikke tiltrådt. V (2) stemte for, A, C, F, G (4) stemte imod.

Indstilling på punkt 2 tiltrådt. A, C, F, G (4) stemte for. V (2) stemte imod.

pkt. 3-4. Anbefalinger tiltrådt.

Fravær med afbud: Flemming Møller (G)

Beslutning
Pkt. 1. Færdigbehandlet af Økonomiudvalget.

Pkt. 2
Venstre stiller forslag om at overføre samlet 20,2 mio., hvoraf en del af disse midler skal bruges til at forbedre skolernes økonomi på afdelinger i Tingbakken, Ramløse og Blistrup.
V + O (9) stemte for, A, C, F og G (13) stemte imod. Ændringsforslaget ikke tiltrådt.

Pkt. 2-4 Tiltrådt.

Fravær: Klaus Nielsen

70. Provisioner for kommunale garantier
85.00G00 - 2012/01743

Sagsfremstilling
Kommunen har mulighed for at yde garanti for lån optaget af diverse kommunale og private forsyningsselskaber. Formålet er at sikre mulighed for lånefinansiering og gode lånevilkår.

Garantistillelsen medfører imidlertid også en vis risiko samt administration for kommunen.

På baggrund heraf blev det på Byrådsmødet, den 21. november 2011 (sag 2010/06424), besluttet at opkræve garantiprovision af Gribvand A/S. Provisionen opkræves i april måned, og beregnes på baggrund af garanteret lånebeløb primo året. Provisionen fastsættes ud fra markedsvilkår, og udgør pt. 0,75%.

Administrationen indstiller nu mere generelt, at der fra og med 2014 opkræves provision for garantier, der er stillet og stilles indenfor rammerne af lånebekendtgørelsen (bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.), således at selskaberne får lige vilkår. Disse områder er hovedsagelig forsyningsområderne vand og kloak, el, gas, varme, renovation samt havnevirksomhed.

Årsagen til, at administrationen foreslår opkrævning fra og med 2014, og ikke fra 2013 er, at budgetterne for 2013 i de omfattede virksomheder på nuværende tidspunkt er fastsat uden stillingtagen til kommunens opkrævning af garantiprovision. Administrationen vil, på baggrund af Byrådets beslutning om opkrævning af garantiprovision fra og med 2014 gå i dialog med virksomhederne herom, således at disse har mulighed for at tage stilling til og indregne garantiprovisionen i deres budgetlægning.

Primo 2013 er der stillet følgende garantier til diverse forsyningsselskaber:

Mio. kr.	Hovedstol	Garanteret restgæld primo 2013
Gilleleje Fjernvarme	67,9	42,5
Græsted Fjernvarme	41,6	22,0
Helsinge Fjernvarme	103,1	65,4
Vejby-Tisvilde Fjernvarme	60,5	43,8
Gribvand A/S	223,2	204,1
I alt	496,3	377,8

Det bemærkes endvidere, at Byrådet den 10. maj 2010 besluttede at stille en garanti på kr. 7 mio til rådighed for Udsholt Vandværk A.m.b.A. Vandværket har dog ikke benyttet garantien til låneoptagelse og meddelte den 20. marts 2013, at det ikke ønsker at gøre brug af kommunegaranti.

En generel provision på 0,75% vil give en indtægt på ca. 2,8 mio. kr. i 2014, jf. skemaet herunder (beløbet kan afvige, hvis der gives nye garantier i den resterende del af 2013, provisionssatsen ændres, og fordi selskaberne afdrager løbende på deres garanteret lån):

Selskab med kommunalt garanteret lån	Garantiprovision, 0,75% af garanteret restgæld primo 2014, mio. kr.
Gilleleje Fjernvarme	0,3
Græsted Fjernvarme	0,2
Helsinge Fjernvarme	0,5
Vejby-Tisvilde Fjernvarme	0,3
Gribvand A/S	1,5
I alt	2,8

Der er desuden givet garanti til Vestforbrænding på 65,1 mio. kr. Denne garanti er en del af en fælles kommunal garanti på i alt 1,4 mia. kr., givet af de kommuner, der er medejer i Interessentskabet. Gribskov kommune kan derfor ikke selvstændigt beslutte, at der skal opkræves garantiprovision af selskabet. Sagen tages op i selvstændigt dagsordenspunkt, når vilkår for opkrævning af garantiprovision er afklaret.

Lovgrundlag
Der foreligger ikke nogen decideret lovgivning på området vedr. provisioner af garantier. Økonomi- og Indenrigsministeriet, Miljøministeriet og Statsforvaltningen har afgivet udtalelser på området.

Vandsektorloven
Der er i vandsektorlovens § 16 hjemmel til at kommunen kan stille garanti for vandselskaber. De belaster ikke kommunens låneramme, idet de er omfattet af lånebekendtgørelsens § 3, stk. 3, der undtager garanti for sådanne lån, når de anvendes af selskaberne til dækning af investeringsudgifter. By- og Landskabsstyrelsen under Miljøministeriet har i notat af 8. juli 2010 udtalt sig om provision for garantistillelser efter Vandsektorloven (vand- og kloakforsyning). Heri fastslås, at der ikke er noget til hinder for, at kommuner som betingelse for et tilsagn om garanti forlanger en provision, samt at provisionen ikke vil blive anset som uddeling efter stoploven. Ved uddelinger og vederlag fra udskilt vandforsyningsvirksomhed skal kommunerne nemlig som udgangspunkt efter stoploven aflevere op til 60 % af uddelingen i form af reduceret bloktilskud fra staten.

Om forsyningsvirksomhed generelt
Af udtalelser fra Statsforvaltning og Økonomi- og Indenrigsministeriet fremgår, at såfremt en kommune stiller en garanti for et privat forsyningsselskab, så er det en betingelse, at forsyningsselskabet betaler et vederlag på markedsmæssige vilkår for garantien. Baggrunden herfor er at forsyningsvirksomhed skal baseres på hvile-i-sig-selv-princippet. Dette indebærer, at selskabernes takster mv, skal fastsættes således, at der skabes balance i forhold til udgifterne til anlæg og drift.

Statsforvaltningen konkluderer videre på udtalelser fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, at kommunen ikke må anvende sin forsyningsvirksomhed til at øge sine indtægter, eller bruge sine skatteindtægter til at give tilskud til en eventuel begrænset kreds af borgere, der får forsyning fra kommunale forsyningsvirksomheder. Samme synspunkt gøres gældende i forhold til private forsyningsvirksomheder af den type, som kommunen selv kunne oprette og drive.

Opkrævning af kommunal garantiprovision skal derfor ske på markedsmæssige vilkår. Konkurrencestyrelsens forsyningssekretariat har overfor en anden kommune oplyst, at man ved vurdering af markedsrenten vil se det i forhold til sikkerheden for lånets tilbagebetaling samt kommunens faktiske omkostninger. Det vurderes derfor, at en eventuel provision skal fastsættes lavere end pengeinstitutternes standardsats, idet forsyningsvirksomhed betragtes som lavrisikovirksomhed. Selskaberne skal fastsætte deres takster, således at de balancerer i forhold til udgifterne til anlæg og drift. Kredsen af aftagerne er typisk veldefineret og stabil. Indtægtsgrundlaget vil således i de fleste tilfælde være sikret. Der vil også være tale om en begrænset risiko på udgiftssiden, idet garantierne stilles for lån til betaling af investeringsudgifter, som vil tilføre forsyningsanlægget en værdiforøgelse og dermed på sigt øgede indtægter og forbedring af selskabets mulighed for tilbagebetaling af lånet. .

Pengeinstitutterne beregner sig typisk pt. mellem 0,5-1 % for en garantistillelse. Størrelsen af garantiprovisionen afhænger blandt andet af en konkret risikovurdering.

Økonomi
Jf. overfor vil en generel garantiprovision på 0,75% vedr. diverse Forsyningsselskaber udgøre ca. 2,8 mio. kr. i 2014. Heraf udgør provisionen fra Gribvand A/S, som allerede opkræves, 1,5 mio. kr. Dermed vil stigningen i indtægterne fra garantiprovisioner blive ca. 1,3 mio. kr. i 2014.

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

at der opkræves garantiprovisioner af kommunale lånegarantier til forsyningsselskaber fra og med 2014
at provisionen opkræves af den andel af de kommunalt afgivne lånegarantier, som selskabet benytter pr. 1. januar det pågældende år
at niveauet for garantiprovision fastsættes ud fra gældende markedsvilkår på tidspunktet for opkrævningen.

Tidligere udvalgsbeslutninger
Økonomiudvalgets beslutning den 15-04-2013:
Anbefalingerne tiltrådt.

Fraværende med afbud: Flemming Møller (G)

Beslutning
Taget af dagsordenen, og sendt retur til Økonomiudvalget.

71. PlejeGribskov Konkurrenceudsættelse - omfang af kontrolbud
00.01.00A00 - 2010/16120

Sagsfremstilling
Baggrund

Byrådet besluttede den 10. december 2012 at konkurrenceudsætte Pleje Gribskov i forbindelse med det kommende udbud på sundheds- og socialområdet.

Byrådet besluttede samtidig, at kommunen skulle afgive kontrolbud på hele eller dele af Pleje Gribskovs nuværende virksomhed.

Social- og Sundhedsudvalget skal i dette dagsordenspunkt tage stilling til omfanget af kontrolbuddet, altså hvilke af Pleje Gribskovs nuværende opgaver kommunen skal give kontrolbud på.

Beslutningen må naturligt tages, når strukturen i udbudet er kendt. Dette beslutter SSU i et andet dagsordenspunkt på nærværende møde.

Administrationens anbefaling til omfanget af kontrolbud er udarbejdet ud fra forudsætning om, at den administrative indstilling om udbuddets struktur i hovedtræk følges .

Omfang af kontrolbuddet

Administrationen anbefaler, at omfanget af kontrolbuddet fastlægges således, at følgende opgaver indgår i kommunens kontrolbud:

Plejecenterdrift på Helsingegården/Trongården ud fra fulddriftsprincip, dog således
- at beslutning om hvorvidt madproduktion til centerbeboerne på Helsingegården/Trongården (Mad & Måltid) omfattes af kontrolbuddet eller ej afventer Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 7. maj 2013.
Hjemmepleje og kompleks pleje for borgere i eget hjem med mulighed for at blive hovedleverandør af hjemmepleje. Hvis kommunen ikke vinder opgaven kan kommunen ikke efterfølgende godkendes, og Pleje Gribskovs nuværende "kunder" overgår dermed til den vindende virksomhed.
Træning og genoptræningsopgaver som Pleje Gribskov i dag er leverandør på, herunder sundhedslovstræning dvs. træning af patienter som udskrives fra hospitalet med en genoptræningsplan. Fra maj indgår den mere beskæftigelsesrettede træning som placeres fysisk på Bymosevej.

Omfang af kontrolbud:

Plejecenterdrift af Trongården og Helsingegården, centerbeboere	Personlig pleje og praktisk hjælp (herunder tøjvask), demensstimulering, kompleks pleje samt træning og aktivitet for beboere på plejecentrene Helsingegården og Trongården.
Madproduktion til beboere på Helsingegården og Trongården.	Afventer Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 7. maj.
Hjemmepleje og kompleks pleje, hjemmeboende borgere	Personlig pleje og praktisk hjælp, herunder rengøring og tøjvask, samt kompleks pleje for borgere, der bor uden for plejecenter. ), træning, aktivitet
Træning og genoptræning	Træning til borgere i eget hjem efter Serviceloven og Sundhedsloven samt rehabliteringsforløb til borgere med kronisk lidelse.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Høring
Bemærkninger fra FU Social og Sundhed Møde den 3. april 2013
FU anbefaler, at kommunen giver kontrolbud på de aktiviteter, som PG i dag varetager, og FU støtter op om anbefalingen til SSU, ØU og BY.

Bilag
Bilag BY 29.4.13: Toftebo - som en del af kontrol buddet (lukket bilag) 2010/16120 064

Indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte at kommunens kontrolbud skal omfatte:

Fuld drift af Helsingegården/Trongården - dog afventer beslutning om madproduktion (Mad & Måltid) beslutning i SSU 7. maj og efterfølgende ØU og BY.
Hjemmepleje og sygepleje, herunder kompleks pleje
Træning til borgere i eget efter Serviceloven og Sundhedsloven samt rehabliteringsforløb for borgere med kronisk lidelse.

Tidligere udvalgsbeslutninger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 10-04-2013:

Tiltrådt
Tiltrådt
Tiltrådt

A stillede forslag om, at kontrolbudet også omfatter Toftebo - præ- og posthospital indsats. A og SF (4) stemte for, V (3) tog forbehold.
Michael Bruun fraværende.

Økonomiudvalgets beslutning den 15-04-2013:
Sendes til Byrådet uden anbefaling. Der udarbejdes supplerende notat til Byrådet om fordele og ulemper ved, at kontroludbud også omfatter Toftebo - præ- og posthospital indsats.

Fraværende med afbud: Flemming Møller (G), Morten Jørgensen (G).

Beslutninger fra relevante tidligere politiske behandlingsforløb:
Byrådet 10. december 2012
Punkt 1: Godkendt status på handleplaner og anbefalinger for PlejeGribskov.

Punkt 2: For forslag om fastholdelse af PlejeGribskov i kommunalt regi stemte 5 (Pia Foght Erik Kjærsgaard, Ulla Dræbye, Børge Sørensen og Janne Danielsen). I mod stemte resten.

Forslag fra V: PlejeGribskov konkurrenceudsættes samtidig med udbud af kontrakter på sundheds- og socialområdet. I forbindelse med udbudsmaterialets endelige godkendelse besluttes det, at kommunen enten afgiver kontrolbud (eget bud) eller kontrolberegning på PlejeGribskovs aktivitetsområder helt eller delvist for PlejeGribskovs virksomhed. For stemte 7 (V). I mod stemte 13 (C, A, F, G). 2 (O) undlod at stemme.

Forslag om at PlejeGribskov konkurrenceudsættes samtidigt med udbud af kontrakter på SSU området med henblik på prisafprøvning, herunder forslag fra A om, at kommunen afgiver kontrolbud (eget bud) helt eller delvist for PlejeGribskovs virksomhed. Tiltrådt.

Flemming Trojel fraværende med afbud.

Økonomiudvalgets beslutning den 26-11-2012:
1. Godkendt.
2, b. Godkendt.
SF tager forbehold overfor punkt 2, b.
Invitationen til BY temamøde den 5-12-12 genfremsendes.

SSUs indstilling af 21.11.2012 til ØU:
1. Godkendt, status på handleplaner og anbefalinger for PlejeGribskov.
2.a: SF og A (minus Lone Møller) stemte for at PlejeGribskov fastholdes i kommunalt regi uden en konkurrenceudsættelse. V og Lone Møller (A) stemte i mod.
2 b: V og Lone Møller (A) stemte for at PlejeGribskovs aktivitetsområder konkurrenceudsættes samtidigt med udbud af kontrakter på sundheds- og socialområdet med henblik på en samlet prisafprøvning.
SSU var enige om at anbefale Byrådet, at hvis der er flertal for en konkurrenceudsættelse af PlejeGribskovs aktivitetsområder, så skal kommunen afgive kontrolbud (eget bud) helt eller delvist for PlejeGribskovs virksomhed.

Michael Bruun fraværende med afbud.

Beslutning
Tiltrådt

Fravær: Klaus Nielsen

72. Kontrolbud - etablering af tilbudsorganisation
29.00G00 - 2013/07796

Sagsfremstilling
1. Baggrund

Byrådet besluttede på sit møde den 10. december 2012, at kommunen skal afgive et kontrolbud, helt eller delvis på Pleje Gribskovs (PG) virksomhed.

Det nærmere omfang af kontrolbudet skal, jf. tids- og procesplan for udbudet besluttet af SSU den 27. februar 2013 og ØU den 3. marts 2013 (forventes besluttet på Byrådets møde den 18. marts), besluttes af Byrådet senere på foråret i takt med, at indholdet i udbudsbekendtgørelsen fastlægges. Herunder udbudets struktur og udbudsmodel.

I dette dagsordenspunkt forelægger administrationen en anbefaling til, hvordan rammerne for kontrolbud udmøntes samt principper for etablering og bemanding af kontrol tilbudsorganisationen i Gribskov Kommune. Principperne hviler på advokatfirmaet Poul Schmidts anbefalinger til rammer for udarbejdelse af kontrolbud, jf. bilag 1. Endvidere forelægges administrationens anbefaling til ekstern samarbejdspartner i udarbejdelsen af kommunens kontrolbud. Der er indhentet to tilbud som forelægges under lukket punkt.

Sagen forelægges SSU med henblik på udvalgets anbefaling til Økonomiudvalget den 15. april 2013 og Byrådet den 29. april 2013. Fællesudvalget for Social og Sundhed har på sit møde den 3. april 2013 afgivet høringssvar.

2. Principper for etablering af kontroltilbudsorganisation i Gribskov Kommune

Rammerne for kontrolbud og hvordan de udmøntes
Rammerne er fyldestgørende beskrevet af Poul Schmidt i bilag 1. Det følger heraf:

At kontrolbud skal foretages på samme vilkår som eksterne tilbud og som specificeret i udbudsmaterialet.
At evalueringen skal foretages således, at der ikke medvirker nogen ved evalueringen, der har medvirket til udarbejdelse af kontrolbudet.
At medarbejdere der medvirker til udarbejdelsen af kontrolbud ikke kan medvirke ved udarbejdelse af udbudsmaterialet.

Der skal med andre ord være "vandtætte skodder" mellem den del af organisationen, der står for udarbejdelse af udbudsmaterialet og den del af organisationen, der udarbejder kontrolbudet.

Samtidig hermed ønsker Gribskov Kommune en høj grad af inddragelse såvel af MED organisation som andre interessenter i forberedelserne af udbudet. Der er derfor udarbejdet en drejebog for MED inddragelse i samarbejde med Center for Byrådsservice og HR og under rådgivning af advokatfirmaet Poul Schmidt. Drejebogen beskriver hvordan principperne 1-3 vil blive udmøntet samt en mødeplan for MED inddragelse og inddragelse i øvrigt.

De "vandtætte skodder" sikres samlet set ved:

En klar adskillelse mellem de medarbejdere og ledere der indgår i projektorganisation for udbud og i kontroltilbudsorganisation og synlighed om dette i organisationen, jf. bilag 2 der viser hvilke medarbejdere, der deltager i hhv. udbud og kontrolbud.
Også på direktørniveau anbefales en adskillelse således at Vicekommunaldirektør Inger Marie Vynne vil have ansvar for udbudet og direktør Michel van der Linden vil være direktørgruppens referencepunkt for kontroltilbudsorganisationen.

Instruks om tavshedspligt, jf. Forvaltningslovens bestemmelser. Instruksen vil gælde alle forhold der handles (oplyses, drøftes, høres, besluttes) i lukkede politiske dagsordenspunkter.

En synlig markering i dagsordener for MED høring og øvrige møder af, hvornår der er tale om forhold, der vedrører selve udbudsmaterialet, og som derfor er behæftet med tavshedspligt - dette ment som en ekstra vejledning.

Relevant anvendelse af dokumenter med begrænset læseadgang (emnesag) når der skal forhold til høring om udbudet, som vedrører selve udbudsmaterialet og som derfor også behandles i lukkede politiske dagsordenspunkter. Således vil lukkede politiske dagsordenspunkter, der skal i MED høring i FU Social og Sundhed teknisk blive oprettet som en lukket emnesag med specifik læseadgang.

Drejebogen er vedlagt som bilag til denne dagsorden til udvalgets orientering. Den er drøftet med Fællesudvalget Social og Sundhed og Hovedudvalget på et møde den 13. marts 2013.

Kontrolbudsorganisationens etablering og bemanding
Tilbudsorganisationen opbygges så den rummer stærke sundhedsfaglige kompetencer, viden om forretningsmodeller- og udvikling. Den endelige tilbudsorganisation etableres først, når omfanget af kontrolbudet kendes senere på foråret, men bruttogruppen er fastlagt allerede nu med henblik på at sikre, at de pågældende ikke nu involveres i forberedelserne af udbudet.

Tilbudsorganisationen ledes af Randi Sveistrup, chef for de sociale tilbud og PlejeGribskov og Mette Olander, chef for PlejeGribskov. Herudover tilknyttes intern ekspertise fra Center for Koncernstyring - fagchef Karenmargrethe Dencker og Peter Kjertmann. Endvidere tilknyttes resultatcenterledere fra PlejeGribskov i form af Kirsten Skovsby, Ane Westh Frische, Lisbet Ærø Lind og Charlotte Konradsen samt administrativt personale fra PlejeGribskov i form af Tanja Condrea, Lena Nielsen og Marianne Ankersen.

Lokaludvalget for PlejeGribskov vil udpege en række medarbejderrepræsentanter, som skal indgå i tilbudsorganisationen med faglig viden og som medarbejderrepræsentant.

Direktørgruppens referencepunkt vil være Michel van der Linden.

3. Ekstern samarbejdspartner og udarbejdelsen af kontrolbud

Det følger af Byrådets beslutning den 10. december 2012 om, at kommunen afgiver kontrolbud for hele eller dele af PGs virksomhed, at der vil være behov for ekstern bistand.
Det er således af afgørende betydning, at de budgetter og nøgletal som lægges til grund for priserne i kontrolbudet er retvisende og kan realiseres efterfølgende i praksis. Der skal derfor ske validering af priserne ved ekstern samarbejdspartner med erfaring i at opbygge prisberegningsmodeller og validering/revision heraf.

Det anbefales desuden, at kontroltilbudsorganisationen får mulighed for at trække på ekstern rådgivningsbistand undervejs i tilbudsfasen. Det er ledelsens vurdering, at der er behov for adgang til sparring om forretningsudvikling. Forventningen er, at det innovative udbud vil stille tilsvarende krav om innovative tilbud, hvor nuværende forretningsmodeller revurderes og beskrives i tilbudet.

Administrationen har derfor indhentet tilbud på bistand til udarbejdelse af kontrolbud. De krav og behov, som administrationen har fastlagt herfor er:

krav til er erfaring med opbygning af prisberegningsmodeller og tilhørende dokumentation, solid erfaring med revision og tilhørende kvalitetssikringsprocedurer (validering, kontrol)
viden om forretningsudvikling og erfaring med tilbudsgivning.

Tilbudene fremgår af lukket dagsordenspunkt.

Lovgrundlag
-

Økonomi
Ekstern konsulentbistand i størrelsesordenen 475 - 700.000 kr. hvilket er det billigste af de modtagne tilbud.

Spændet afspejler, at udbudsmaterialet og dermed de krav der stilles til tilbudet først kendes i september, når udbudsmaterialet offentliggøres. Det er derfor heller ikke muligt nu at vide, præcist hvor meget kontroltilbudsorganisationen får behov for at trække på den eksterne bistand.

Udgiften tilstræbes afholdt inden for rammerne af SSUs samlede budget. Hvis det viser sig ikke at være muligt, anvises udgiften afholdt inden for kommunens samlede budget 2013.

Høring
Fællesudvalget for Social og Sundhed er hørt på møde 03.04.2013 og havde følgende bemærkninger:
Fællesudvalget støtter op om anbefalingen til SSU, ØU og BY.

Bilag
Bilag 1: Rammerne for afgivelse af kontrolbud
Bilag 2: Drejebog for MED-inddragelse

Indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

at godkende rammerne for etablering af kontroltilbudsorganisation
at godkende kontroltilbudsorganistionens etablering og bemanding
at godkende at der anvendes ekstern bistand i udarbejdelsen af kontrolbud inden for en økonomisk ramme på 475-700.000 kr.

Tidligere udvalgsbeslutninger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 10-04-2013:

Tiltrådt
Tiltrådt
Tiltrådt med bemærkning om, at det undersøges lovgivningsmæssigt om omkostninger til ekstern konsulentbistand skal indgå/tillægges kontrolbuddets prisberegninger eller ej.

Michael Bruun fraværende.

Økonomiudvalgets beslutning den 15-04-2013:
Anbefalingerne tiltrådt.

Fraværende: Flemming Møller (G), Morten Jørgensen (G)

Beslutning
Tiltrådt

Fravær: Klaus Nielsen

73. Ændrede takster for 2013, Børneudvalget
00.30S00 - 2013/09460

Sagsfremstilling
Dette punkt forelægges Børneudvalget med henblik på, at Børneudvalget anbefaler ØU og BY at vedtage ændrede takster for dagtilbud, FO og klub for 2013.

Lønnen stiger mindre end forventet
I marts måned er der indgået forlig i forhandlingerne om de kommunalt ansattes løn, det såkaldte KTO forlig. Forliget betyder, at lønningerne stiger med 0,54% (helårsvirkning), dvs. 0,9% mindre, end det lønnen er fremskrevet med fra 2012 til 2013.

KL anbefaler derfor, at kommunerne nedskriver lønbudgetterne med 0,9%, hvilket Økonomiudvalget har vedtaget for Gribskov Kommune på mødet 04.03.2013.

Lønbudgetterne nedskrives ifm RS2 som forelægges fagudvalgene i maj måned.

Takster skal nedjusteres
Ifølge dagtilbudsloven fastsættes tilskud og egenbetaling pr. barn i forhold til det vedtagne budget. Ændres der i det vedtagne budget i løbet af året skal taksterne også ændres, jf. vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klub:

12.1.2.4 Regulering af tilskud og forældrenes egenbetaling
Kommunalbestyrelsen kan regulere driftstilskud og forældrenes egenbetaling for dagtilbud løbende hen over året. Ændres de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter i løbet af året, følger det af dagtilbudslovens § 31, at der samtidig skal fastsættes tilskud og egenbetaling pr. barn i forhold til det nye budget.

Forslag til ændrede takster er vedlagt som bilag til dette punkt.

Tidsplan
Taksterne ændres for hele 2013, hvilket betyder, at forældrenes betaling reguleres bagudrettet
til starten af 2013, så snart de nye takster er vedtaget. Tidspunkter for regulering fremgår af
denne tidsplan:

Tidspunkt	Aktivitet
02.04.2013	Ændrede takster behandles af Børneudvalget
15.04.2013	Ændrede takster behandles af Økonomiudvalget
29.04.2013	Ændrede takster besluttes i Byrådet
1. juni 2013	Takster reguleres fra januar til maj, dvs. forældre får penge tilbage. Juni måneds opkrævning er med ændret takst.
Juli til december	Forældrebetaling med ændret takst.

Lovgrundlag
Dagtilbudslovens § 31

Økonomi
jf. sagsfremstilling og bilag

Bilag
Takstoversigt - børneområdet 2013, ændret BØR 02.04.2013

Indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

at beslutte ændrede takster jf. bilag.

Tidligere udvalgsbeslutninger
Børneudvalgets beslutning den 02-04-2013:
Tiltrådt.

Fraværende Poul-Erik Høyer.

Økonomiudvalgets beslutning den 15-04-2013:
Anbefalingen tiltrådt

Fraværende med afbud: Flemming Møller (G)

Beslutning
Tiltrådt

Fravær: Klaus Nielsen

74. Befordring af elever i kollektiv trafik
17.21G00 - 2012/52418

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget drøfter, hvordan der kan laves en model for elevbefordring, der både høster fordelene ved kollektiv trafik, samt tager hensyn til bekymringen for om de mindste elever kan klare sig i trafikken og i bussen, samt at Udvalget godkender en model for det videre arbejde.

Historik
På Børneudvalgets møde 08.01.2013 fik udvalget forelagt foreløbige analyser og forslag til rammer for serviceniveau for befordring af elever i kommunens almenklasser i kollektiv trafik. Udvalget besluttede at sende sagen i høring i skolebestyrelser, lokaludvalg, elevråd og Fælles-elevrådet.

På baggrund af høringssvarene besluttede udvalget på udvalgsmødet den 19.2.2013, at sagen skulle belyses yderligere, inden den videre behandling og endelig beslutning om hvorvidt befordring af elever skal overgå til kollektiv trafik løsninger eller fortsætte som skolebuskørsel.

Børneudvalget besluttede, at der i den videre analyse skulle indoptages en analyse af scenarier for særlige ordninger for de yngste elever, anbefalinger fra Rådet for Sikker Trafik og at der i det videre analysearbejde skulle sikres en systematisk borger/brugerinddragelse.

Sammenfatning
Administrationen har over de seneste måneder analyseret elevbefordringsområdet, og har i denne proces været i dialog med forældre og elever. Både på baggrund af dialogen og de statistiske/økonomiske elementer af analysen tegner der sig et billede af, at trafiksikkerhed er et tema, der bør have særlig opmærksomhed i forbindelse med elevbefordring.

Der tegner sig yderligere et billede af, at den nuværende kollektive trafik ikke alene kan bære elevbefordringen, men kun kan fungere ved at der laves nye ruter og at den kollektive trafik suppleres med andre kørselsordninger, som f.eks. lukkede skolebusser, taxa og Flextrafik.

Et gennemgående træk fra de input, der er kommet til analysen fra forældre og elever er, at kollektiv trafik ses som en fordel for de ældste elever, der vil opnå øget fleksibilitet, mens det ses som en ulempe for de mindste elever, der i mange tilfælde vil have længere til stoppestedet, end de har i dag.

Et andet budskab, der går igen er, at det ses som positivt, hvis der kommer flere passagerer i den kollektive trafik, hvorved det vil være nemmere af fastholde eller udbygge service-niveauet til gavn for alle borgere.

Analysen
Administrationen har i samarbejde med konsulentfirmaet Tetraplan udarbejdet en analyse af elevbefordring med særlig fokus på trafiksikkerhed som indeholder følgende parametre:

Befordringstyper (kollektiv trafik, lukkede skolebusser)
Kilometerafstand til skolen
Afstand til opsamlingssted
Ventetid før 1. lektion og efter sidste lektion
Maksimal køretid.
Aldersopdelt : 0.-2. klasse, 0.-4. klasse og 0.-6. klasse

Herudover har administrationen undersøgt de anbefalede aldersgrænser hos Rådet for Sikker Trafik. Rådet for Sikker Trafiks anbefalinger er vedlagt som bilag i dette punkt.

Inddragelse af brugere og borgere i analysen
Administrationen har oprettet en "Buspostkasse", hvor alle kommunens borgere har kunne bidrage med gode løsningsforslag og bemærkninger. Der været lagt nyhed ud om adgang til denne postkasse på kommunens hjemmeside, på skolernes skoleintra og i indstik i Ugeposten. Der er i perioden 27. februar til 22. marts indkommet 7 henvendelser i postkassen.

Desuden har administrationen den 19.3.2013 afholdt workshop for alle interesserede forældre og elever. Der har på alle skoler og afdelinger været lagt nyhed ud på skoleintra om tilmelding til denne workshop. Der deltog i alt 17 forældre i workshoppen.

Opsamling på inddragelse af brugere og borgere i analysen er samlet i et bilag, som er vedhæftet punktet.

Analyse af andel elever der kan anvende kollektiv trafik - Tetraplan
Analysen har haft til formål at etablere et sammenligningsgrundlag, både økonomisk og servicemæssigt, imellem den nuværende lukkede skolebus-ordning og det scenarie, at eleverne benytter kollektiv trafik.

Tetraplans rapport er vedlagt som bilag til punktet og dele af rapporten indgår i den nedenstående tekst.

Analysen tager udgangspunkt i alle befordringsberettigede elever jf. figur 1.

Figur 1: Antal befordringsberettigede elever fordelt på klasse og skole

Kilde: Befordring af elever til folkeskole. Tetraplan, marts 2013

I Tetraplans analyse undersøges det, hvor stor en andel af elever der umiddelbart vil kunne anvende kollektiv trafik. Det er ikke indgået i beregningen, at nye eller reviderede ruter vil kunne øge andelen.

Der er i analysen anvendt følgende kriterier:

Om turen mellem hjem og stoppested eller mellem stoppested og skole passerer trafikfarlig skolevej. Trafikfarlige skoleveje er opdelt i tre kategorier, som afspejler vejens sikkerheds-niveau, vurderet ud fra elevens klassetrin. Hvis sikkerhedsniveauet ikke er tilstrækkeligt for elevens klassetrin, er eleven berettiget til befordring. Nogle veje er befordringsberettigende for alle elever, andre er det kun for elever fra 0.-6. kl. og den sidste kategori kun for de mindste klassetrin 0.-3. kl. Vurderingerne af trafiksikkerhed sker i samarbejde med politiet. I analysen er indregnet, at ingen elever må krydse eller færdes langs en trafikfarlig skolevej for elevens klassetrin, på den korteste vej til skole eller til busstoppested, dvs. at er det tilfældet indgår eleven ikke i kategorien "mulig anvender af kollektiv løsning". Der er foretaget beregninger for alle busstoppesteder i en stor omkreds om elevens bopæl, og det vurderes derfor at give et retvisende billede af mulighederne for brug af kollektiv trafik. Administrationen vurderer dog, at overflytningspotentialet til kollektiv trafik vil være smule højere, hvis også længere ruter til stoppestederne (inden for afstandskravene) var taget med i beregningen.
Om turen mellem hjem og stoppested eller mellem stoppested og skole er for lang i forhold til elevens klassetrin. Afstandskravet følger også klassetrin, så de mindste elever får en kortere skolevej end ældre elever. Praksis i mange kommuner er, at der gælder en maksimal direkte gangafstand mellem hjem og stoppested på 1,25 km for 0.-3. klassetrin, 3 km for 4.-6. klassetrin, 3,5 km for 7.-9. klassetrin og endelig 4,5 km for 10. klassetrin. I analysen er disse afstandskrav anvendt for den samlede gå-afstand mellem hjem og stoppested og fra sidste stoppested til skolen. Endvidere har elever på 4. klassetrin samme afstandskrav som 3. klassetrin i analysen. Overskrides den maksimale gangafstand indgår eleven ikke i kategorien "mulig anvender af kollektiv løsning".
Om der er skift mellem transportmidler undervejs til skole. En skole kan ligge uhensigtsmæssigt i forhold til elevens hjem og med de nuværende ruter i kollektiv trafik. I analysen er der derfor talt op, hvor mange gange elever skalskifte mellem transportmidler (fra én bus til en anden bus f.eks.). Skal eleven skifte transportmiddel mere end én gang indgår eleven ikke i kategorien "mulig anvender af kollektiv løsning".
Rejsetiden med åben transport. Den bedste tur har den korteste samlede rejsetid. I analysen er rejsetiden defineret som: Ventetid undervejs og ved skolen og selve køretiden i den kollektive løsning.

Når alle ovenstående kriterier er analyseret for hver elev, står vi med et antal elever der kan anvende kollektive løsninger, som de ser ud idag, og et antal elever der ikke kan anvende nuværende kollektive løsninger, og som derfor skal tilbydes alternativ kørsel enten ved skolebus, flextrafik eller taxakørsel.

Hovedkonklusioner i Tetraplans analyse

Andel elever der kan anvende kollektive løsninger
Resultatet af analysen viser, at 281 elever, svarende til 49% af de befordringsberettigede elever kan anvende en kollektiv løsning. Se nedenstående figur 2 og 3.

Figur 2: Antal befordringsberettigede elever med mulighed for at anvende kollektiv løsning og skolebus pr. klassetrin

Kilde: Befordring af elever til folkeskole. Tetraplan, marts 2013

Figur 3: Andel elever pr. klassetrin, der kan anvende kollektiv løsning.

Kilde: Befordring af elever til folkeskole. Tetraplan, marts 2013

At andelen af elever der kan anvende kollektive løsninger ikke er højere skyldes:

Et meget omfattende vejnet klassificeret som trafikfarlige skoleveje i Gribskov Kommune
En stor andel elever, der har for langt at gå til et stoppested.
At der i analysen er sat et max. på ét skift af transportmiddel. Såfremt der ikke tillades skift overhovedet, vil yderlige 96 elever skulle have særlig kørselsordning, og andelen af elever der kan anvende kollektiv trafik falder til ca. 32%
at Tetraplan i deres beregninger tager udgangspunkt i nuværende ringetider, ruter og køreplanstider, dvs. faktorer der kan ændres på, så flere elever kan anvende kollektive løsninger.

De meget tydelige forskelle der er mellem klassetrin skyldes klassificeringen af de farlige skoleveje og at de yngste elever ikke må gå så langt som de ældste. For de mindste 0.-3. klasser er andelen af elever der kan anvende kollektive løsninger i størrelsesordenen en tredjedel, for 4.-6. klasserne cirka halvdelen og for de ældste kan trefjerdedele umiddelbart benytte den kollektive transport.

Rejsetid
Tetraplans analyse viser, at rejsetiden for mange elever vil være lang. Der skal dog her gøres opmærksom på, at den ikke nødvendigvis er kortere med det nuværende skolebustilbud og at rejsetiden (inkl. ventetid) vil kunne mindskes ved køreplan ændringer. Endelig gøres opmærksom på, at rejsetid er opgjort ud fra ganghastighed, og den vil således ofte kunne mindskes, ved at eleven cykler til stoppestedet. I Tetraplans analyse er rejsetiden opgjort fra det tidspunkt eleven træder ud af døren derhjemme, til det ringer ind til første time.

Kilde: Befordring af elever til folkeskole. Tetraplan, marts 2013

Besparelsespotentiale
Tetraplans analyse viser, at der vil være behov for opsamling af elever, der ikke kan anvende kollektive løsninger, i stort set samme geografiske spredning, som skolebusserne kører i dag. Antallet af elever vil dog være færre, men der skal køres næsten lige så mange kilometer som i dag. Der ligger dog et tidsmæssigt besparelsespotentiale ved, at færre elever skal samles op og sættes af.

Besparelsespotentialet for den lukkede kørsel er begrænset med den nuværende skolebuskontrakt, da den bygget op omkring en kilometerpris.

Tetraplan vurderer, at der i de alternative løsninger for restgruppen af elever, som ikke kan anvende kollektiv trafik, men i en anden kontraktudformning end den nuværende skolebuskontrakt, vil være et besparelsespotentiale. Dette begrundes i at:

1) der skal bruges mindre tid på opsamling og afsætning af elever,
2) der kan køres med mindre busser, og
3) områder hvor elever bor spredt kan håndteres med taxa eller flextrafik i stedet for skolebus.
Det tidsmæssige potentiale vurderes at være 13 % og det økonomiske besparelsespotentiale omkring 1 mio kr. Dette er vel at mærke uden, at der laves justeringer i de kollektive løsninger.

Alders scenarier
I Tetraplans analyse er der arbejdet med følgende aldersscenarier, jf. Børneudvalgets beslutning 19.02.2013.

Basisscenarie: Så mange som muligt fra alle klassetrin henvises til kollektive løsninger. De elever, hvor den kollektive løsning ikke kan anvendes jf. kriterier i analysen tilbydes skolebuskørsel.
Scenarie 1: Basisscenarie plus at alle elever i 0.-2. klasse tilbydes skolebuskørsel
Scenarie 2: Basisscenarie plus at alle elever i 0.-4. klasse tilbydes skolebuskørsel
Scenarie 3: Basisscenarie plus at alle elever i 0.-6. klasse tilbydes skolebuskørsel

Forskellen på basisscenariet og scenarie 1, 2 og 3 er, at der skal hentes flere elever med skolebus. Den geografiske dækning er stort set den samme.

Se yderligere beskrivelse og illustration af scenarierne i rapport fra Tetraplan: Befordring af elever til folkeskolen marts 2013, side 13.

Økonomien i scenarierne
Scenarierne indebærer forskellige omkostninger til køb af Movia skolekort, afhængigt af hvor mange elever, der skal benytte kollektive løsninger. Hvert skolekort koster Gribskov Kommune 1.645 kr. per år.

Til gengæld sikrer finansieringsmodellen for kollektiv trafik, at hver ny påstiger giver en indtægt på ca. 13 kr. til kommunerne. Det vil sige, at hvis 75 % af eleverne med Movia skolekort benytter kollektiv trafik i 200 skoledage, svarer det til de indtægter, der er vist i nedenstående tabel. Merindtægterne tilfalder Teknisk Udvalg for så vidt angår de lokale ruter, da det er på Teknisk Udvalgs ramme, at udgifter og indtægter vedrørende Movia og kollektiv trafik er placeret. For ruter, der krydser kommunegrænsen, fordeles indtægter og udgifter efter en fordelingsnøgle med nabokommunerne. For de elever, der måtte anvende Movia-kortet til at bruge Lokalbanen vil de øgede passagerindtægter tilfalde Region Hovedstaden.

Udgifter til elevbefordring i scenarierne i kroner					Flere passagerer i kollektiv trafik
Scenarie	Antal Movia Skolekort	Udgift til Movia Skolekort	Skolebus	Udgift ialt	Indtægter kr. per år
Basis	280	461.000	6.400.000*	6.861.000	1.092.000**
Scenarie 1	191	314.000	6.400.000*	6.714.000	745.000**
Scenarie 2	120	197.000	6.400.000*	6.597.000	468.000**
Scenarie 3	48	79.000	6.400.000*	6.479.000	187.000**
Nuværende model	0	0	7.400.000	7.400.000	0

* Besparelsespotentiale ved ny kontraktform. Potentialet afhænger af antal elever.
** Disse indtægter fordeles med nabokommuner for de ruter, der krydser kommunegrænsen. Fordelingen i passager-indtægter mellem lokale ruter og ruter, der krydser kommune-grænsen, kan ikke afklares på forhånd, da mange elever har forskellige kombinationsmuligheder mellem busserne. Indtægts-billedet kompliceres yderligere af, at flere passagerer også kan betyde behov for indsættelse af ekstra busser.

Model for det videre arbejde
Administrationen anbefaler, at udvalget drøfter, hvordan der kan laves en model for elev befordring, der både høster fordelene ved kollektiv trafik samt tager hensyn til bekymringen for om de mindste elever kan klare sig i trafikken og i bussen.

Den primære udfordring ved at finde en sådan model er, at der stort set er samme spredning på de mindste elever og de ældste elever, hvilket vil sige, at de lukkede skolebusser fortsat vil skulle køre de samme steder og dermed stort set samme antal kilometer som i dag. I de nuværende skole-bus kontrakter afregnes der efter en kilometer-pris, og en omlægning til delvis kollektiv trafik vil således ikke frigøre midler til forbedring/tilpasning af den kollektive trafik. Der vurderes dog, at være et besparelsespotentiale på omkring 1 mio. kr. ved en ny kontraktform, hvor der ikke kun afregnes efter afstand men også efter tid og antal befordrede elever.

På den baggrund foreslår administrationen, at der arbejdes videre med "Kombineret model" for fremtidens elev-befordring, der er kendetegnet ved:

Der hvor den kollektive trafik udgør et brugbart alternativ kan eleverne søge om et movia-elevkort.
Der hvor den kollektive trafik ikke entydigt udgør et brugbart alternativ kan eleverne søge om enten et movia-elevkort eller et skolebuskort
For elever, der har en bopæl, der ikke ligger hensigtsmæssigt i forhold til optimale lukkede skolebus-ruter anvendes Flextrafik eller taxi.

Denne model betyder, at der ikke skal indføres ændringer i den kollektive trafik på kort sigt, men at der i den kommende periode skal arbejdes med at definere, hvor den kollektive trafik vurderes at være et brugbart alternativ, sideløbende med at der forberedes et nyt udbud af den lukkede elev-befordring. I fastsættelsen af kriterierne for, hvornår der kan anvendes kollektiv trafik kan indgå de temaer, der har været fremme i debatten, og som omfatter 1) klassetrin, 2) afstand til stoppested, 3) antal skift, 4) mulighed for at søskende kan følges, 5) rejsetid. Yderligere parametre kan indgå, og administrationen anbefaler at Børneudvalget arbejder videre med disse kriterier sideløbende med forberedelserne af et nyt udbud. Ovenstående model forudsætter, at Gribskov Kommune tilmelder sig til Movias ordning for anvendelse af Flextrafik til visiteret kørsel.

Pilotprojekt for de ældste elever
Det kan overvejes, om der i skoleåret 2013/2014 skal igangsættes et pilotprojekt blandt kommunens befordringsberettigede 7. -9. klasser.
Projektet indebærer at omkring 50 elever får valget mellem et skolebuskort og et moviakort. Dette kan afklare hvor mange der vælger et Moviakort fremfor et skolebuskort og kan bruges som vidensgrundlag i det videre befordringsarbejde. Projektet skal være puljefinansieret.

Lovgrundlag
Gribskov Kommunes styrelsesvedtægt §14, stk 2

Lov 509 af 30.06.1993 om folkeskolen §26, jf lovbekendtgørelse 998 af 16.08.2010 med senere ændringer.

Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen, bekendtgørelse nr. 25 af 10. januar 1995

Lov 582 af 24-06-2005 om trafikselskaber §3 og §5, jf lovbekendtgørelse 412 af 11.04.2010 med senere ændringer.

Økonomi
Budget til befordring på Børne og Ungeområdet.

Befordring på B&U området, 1000 kr.	Budget 2013
Almindelig skolebuskørsel	7.412
Svømmekørsel	322
Kørsel til specialklasser	2.628
Kørsel til fritidsklub og ungdomsskole	1.687
Kørsel af midlertidig syge til ungdomsuddannelse	115
Kørsel til specialinstitutioner	587
Betaling til andre kommuner	300
I alt	13.051

Vi bruger i øjeblikket 7,4 mio. kr. på den almindelige skolebuskørsel, jf. skemaet. delvist skifte til kollektiv trafik forventes at betyde en besparelse i kommende udbud for af den lukkede elev-befordring, mens det for den kollektive trafik vil betyde både øgede passager-indtægter og risiko for øgede udgifter til indsættelse af ekstrabusser jf. sagsfremstillingen.

Udgifter og indtægter ved en delvis overgang til kollektiv trafik er skitseret i sagsfremstilling for en række scenarier.

Miljøforhold
En delvis overgang til kollektiv trafik vil betyde, at der kan køres med mindre busser i den lukkede elevbefordring, øge belægningsgraden i den kollektive trafik samt betyde, at der samlet set vil blive kørt færre bus-kilometer. På den baggrund vurderes det, at en delvis overgang til kollektiv trafik vil medvirke til kommunens mål om at mindske CO2-udledningen.

Høring
Der har siden Børneudvalgets møde den 19.02.13 været indkaldt idéer gennem en 'bus-postkasse, og der har været afholdt et møde mellem administrationen og interesserede forældre om emnet. Forud for Børneudvalgets møde den 19.02.13 har der desuden været afholdt en officiel høring af relevante parter.

Bilag
BØR BILAG: Rapport fra Tetraplan: Befordring af elever i folkeskolen marts 2013

BØR BILAG: Anbefalinger fra Rådet for sikker trafik

BØR BILAG: Inddragelse af brugere og borgere i analysen

Supplerende:
Er man interesseret i mere information om trafiksikkerhed kan man læse herom på hjemmesiden www.sikkertrafik.dk

Indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

at beslutte model for fremtidens elev-befordring - "Kombineret model" - der både høster fordelene ved kollektiv trafik, samt tager hensyn til bekymringen for om de mindste elever kan klare sig i trafikken og i bussen, som beskrevet i sagsfremstilingen
på baggrund af pkt. 1 at beslutte, hvornår en eventuel ny model skal træde i kraft
at Gribskov Kommune tilmeldes Movias ordning for anvendelse af Flextrafik til visiteret kørsel.

Tidligere udvalgsbeslutninger
Børneudvalgets beslutning den 02-04-2013:

Anbefales. Af sikkerhedsmæssige grunde anbefaler udvalget at elever fra 0. til 6. klasse fortsat tilbydes skolebuskørsel med mulighed for at forældrene selv kan vælge kollektiv trafik løsningen. Befordringsberettigede elever i 7. - 9. klasse tilbydes kollektiv trafik løsning for at give eleverne størst mulig fleksibilitet. Der hvor den kollektive trafik ikke udgør en brugbar løsning for 7. - 9. klasseelever tilbydes skolebuskørsel eller flextrafik i begrænset omfang.
For 7. - 9. klasse tilbydes befordringsberettigede elever moviakort pr. august 2013. Kombineret model i sin helhed anbefales fra 2014. Nærmere kriterier for kombineret model fastlægges i forbindelse med at udbudssag kommer på dagsorden.
Anbefales

Fraværende: Poul-Erik Høyer

Økonomiudvalgets beslutning den 15-04-2013:
Fagudvalgets anbefalinger tiltrådt.

Fraværende med afbud: Flemming Møller (G)

Beslutning
Fagudvalgets anbefalinger tiltrådt.

Fravær: Klaus Nielsen

75. Kunstgræsbaner - Frigivelse af anlægsmidler
18.20G00 - 2012/60512

Sagsfremstilling
Hermed søges om frigivelse af bevilling på 2,200 mio. kr. til udbud af 2 stk. kunstgræsbaner i Græsted og i Gilleleje inkl. ekstern rådgivning i henhold til beslutning i Byrådet d. 18. marts 2013. Frigivelsen resulterer i et samlet projektbudget på 7,351 mio. kr. Finansieringen af 2,200 mio. kr. sker via kassebeholdningen.

Samtidig bedes Økonomiudvalget tage nedenstående projektstatus til efterretning og godkende de beskrevne rammer for anlægsprojekterne og udbud.

Forundersøgelser
Geotekniske undersøgelser er gennemført på begge arealer d. 26.03.2013. Op-/indmåling (nivellement) er gennemført på de respektive arealer. Relevante forundersøgelser pågår som forudsætning for et ordentligt projekteringsgrundlag.

Projektindhold
I udbuddet vil for begge baner indgå nedennævnte entrepriser, der skal sikrer, at begge baner har så høj kvalitet som muligt inden for det givne budget, og så begge baner lever op til DBU´s krav og anbefalinger.

Terræn-, jord- og drænarbejder inkl. udvidelse af eksisterende grusbaner (dele af eksisterende beplantning skal fjernes).
Kunstgræsbanebelægning FIFA STAR ** 3. generations kunstgræsbelægning - (nyeste teknologi). Samlet kunstgræsareal Græsted: 72 x 125 m (inkl. opvarmningsareal). Samlet kunstgræsareal Gilleleje: 72 x 111 m. Dertil søges etableret en flisebelægning indenfor hegnet på langside af kunstgræsarealet til bla. opsamling/genbrug af granulat ved snerydning. Opstribning til 11 mandsbane og mærkning til 2 stk. 7 mandsbaner.
Ny indhegning.
Belysningsanlæg (6 master 18-24 m. med 2 trins tænding til 125 lux og 250 lux).
Rekvisitter (2 stk. 11-mandsmål, 4 stk. 7-mandsmål og hjørneflag)

Areal med kunstgræsbelægning fremgår af bilag 1 og 2.

For banen i Græsted gælder særligt at der udbydes etablering af ny adgangsvej til Eventpladsen. Hvis muligt anvendes overskydende grusbelægning fra grusbanen til etablering af mindre befæstet areal på Eventpladsen til bl.a. cirkus, kræmmermarked, pentanque, parkering m.v.

Entreprise- og udbudsform
Udbudsstrategi og -form er tilpasset de ændrede projektforudsætninger på baggrund af Byrådets beslutning d. 18.3.2013.

Entrepriseform: Hovedentreprise
Udbudsform: Begrænset licitation
Tildelingskriterium: Økonomisk mest fordelagtige

Budget og finansiering inkl. mulighed for at søge tilskud
Det samlede projektbudget er på 7,351 mio. kr. Hvis budgetrammen viser sig ikke at være tilstrækkelig udestår en forhandling samt eventuelt en justering af det udbudte projektindhold for banen i Gilleleje. Eventuelle justeringer forelægges til politisk behandling på møde i Økonomiudvalget d. 03.06.2013.

Mulighed for medfinansiering er undersøgt. Dansk Boldspils Union (DBU) har pt. ikke en pulje til tilskud til anlæg af kunstgræsbaner. DBU udmøntede en pulje til anlæg af kunstgræsbaner sidste år, og forventer ikke foreløbigt (de næste 3-4 år) at have midler til tilskud til kunstgræsbaner. Danmarks Idræts-forbund (DIF) støtter primært foreninger i fodbold-projekter relateret til Street soccer, Fodbold-fitness og Mini-sport. Støtten er primært i form af rådgivning, konsulentbistand og rentefrie lån. Lokale og Anlægsfonden (LOA) yder ikke økonomisk støtte til anlæg af kunstgræsbaner.

De involverede foreninger kan med fordel forsøge at finde og søge eventuelle private/lokale støtte og tilskudsmuligheder til supplerende tiltag og ønsker. Aftales nærmere med projektledelsen.

Tidsplan
Der arbejdes og udbydes efter nedenstående overordnede tidsplan. Endelig tidsplan foreligger i forbindelse med kontrahering.

- 01.05. Forundersøgelser, projektering, brugerinddragelse og udbudsmateriale.
02.05.-23.05. Udbud, licitation og forhandling.
03.06./18.06. ØU/BYR - resultat af licitation, evalueringsnotat, indstilling til tildeling og kontrahering.

24.06. Opstart anlæg (terræn, dræn, hegn, belysning m.v.) Græsted.
01.07. Opstart anlæg (terræn, dræn, hegn, belysning m.v.) Gilleleje.

02.09. Opstart kunstgræsbelægning Græsted.
16.09. Opstart kunstgræsbelægning Gilleleje.

27.09. Aflevering Græsted.
11.10. Aflevering Gilleleje.

Brugerinddragelse og Idrætsrådet
Nedennævnte særlige eksterne interessenter præsenteres for det foreliggende projektmateriale inden udbudsproces igangsættes. Møder med interessenterne forventes afholdt senest i uge 18 (29. og 30. april).

Græsted IF, Gribskov Hallen, Veterantræffet, Græsted Badmintonklub (benytter grusbanen til kræmmermarked 1 gang årligt), Græsted Pentanqueklub (afholder turnering på grusbanen i Græsted) og Gilleleje Boldklub.

Idrætsrådet er blevet orienteret på møde d. 04.04.2013. Idrætsrådet bemærkede, at faciliteterne så vidt muligt skal være til gavn og glæde for så mange borgere som overhovedet muligt. Samtidig anmodede Idrætsrådet om at blive orienteret om og inddraget i større idrætssager som denne sag så tidligt som muligt.

Valg af rådgiver og samarbejdsform
På baggrund af Byrådets beslutning d. 18.03.2013 er Dines Jørgensen & Co. A/S valgt som teknisk rådgiver og sparringspartner på udbuddet og på byggestyringen. Dines Jørgensen & Co. A/S har stor erfaring med bygherrerådgivning og anlæg af kunstgræsbaner, og har bl.a. stået for etablering af de fleste kunstgræsbane-anlæg i vores nabo- og omegnskommuner. Dines Jørgensen & Co. A/S vurderes som den optimale sparringspartner i forhold til at gennemføre det komplekse projekt inden for de givne rammer (tid og økonomi). Aftalen med Dines Jørgensen & Co. A/S er baseret på et tæt samarbejde og forløb med kommunens projektleder/-gruppe, således at udgifterne til teknisk rådgivning bliver begrænset mest muligt og til den særlige faglige ekspertise og tekniske viden rådgiveren har.

Plan for beslutning om afledt drift og vedligehold
Sag om organisering af afledt drift og vedligehold tilgår Kultur- og Idrætsudvalget d. 21.05.og Økonomiudvalget d. 03.06.).

Lovgrundlag
-

Økonomi
Anlægsinvesteringen på 5,151 mio. kr. finansieres via det afsatte anlægsbudget for 2013 på samme beløb.

De afledte drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på banen i Græsted finansieres via det afsatte driftsbudget på 0,5 mio. kr. på Kultur- og Idrætsudvalgets ejendomsramme.

Der er ikke afsat midler til finansiering af drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for ny kunstgræsbane i Gilleleje. Gilleleje Boldklub har tilbudt at stå for drift og vedligeholde i 2 år.

Finansiering af 2,200 mio. kr. til udbud af 2 stk. kunstgræsbaner inkl. ekstern rådgivning finansieres via kassebeholdningen - mindreforbrug fra skolebyggeriet (Nordstjerneskolen).

Bilag
Bilag 1 og 2. Luftfoto med indtegning af kunstgræsareal

Bilag 3. Brev til Kultur- og Idrætsudvalget (dateret d. 25.02.2013) fra 6 fodboldklubber i Gribskov Kommune

Indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

at frigive 2,200 mio. kr. til udbud af 2 stk. kunstgræsbaner i Græsted og i Gilleleje inkl. ekstern rådgivning finansieret via kassebeholdningen
at tage projektstatus til efterretning og godkende de beskrevne rammer for projektet

Tidligere udvalgsbeslutninger
Økonomiudvalgets beslutning den 15-04-2013:
Anbefalinger tiltrådt.

Fraværende med afbud: Flemming Møller (G), Morten Jørgensen (G).

Beslutninger fra relevante tidligere politiske behandlingsforløb:
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 26-02-2013:

Tiltrådt.
Tiltrådt.
Tiltrådt.
Tiltrådt.

Særudtalelse:
Peter Jarl Sahlberg tager forbehold for pind 3 og pind 4.
Brev fra fodboldklubber i Gribskov Kommune blev uddelt på mødet.
Fraværende: Poul-Erik Høyer.

Økonomiudvalgets beslutning den 04-03-2013:
Tiltrådt, idet tilskudsmulighederne fra DIF eller andre undersøges nærmere. Der forudsættes desuden at nyeste teknologi indenfor baneanlæg anvendes på begge baner.
Brev fra fodboldklubber i GK eftersendes til udvalgets medlemmer.
Sag fra Idrætsrådet eftersendes, og skal fremlægges.
Venstre ønsker at de 2 mio frigives indenfor anlægsrammen.
Børge Sørensen fraværende med afbud.

Byrådet beslutning den 18.03.2013:
Forslag fra O om, at punkt 3 og 4 fra administrationens indstilling udgår, indtil Idrætsråd og fodboldklubber er hørt.
For stemte 0 (2)
I mod stemte C, A, F, G (13).
V (7) undlod at stemme.

Forslag fra G om at, anlæg af fremtidige kunststofbaner i Græsted og Gilleleje udbydes til en samlet pris af 7,1 mio. Det forventes, at der etableres 2 fulde fodboldbaner (med DBU mål) både i Græsted og i Gilleleje, med hegn og lys. Der skal anvendes den nyeste teknologi på området, som tager højde for begge baner placeres på eksisterende grusbaner.
Skulle der mod forventning vise sig, at der ikke er økonomi til det nævnte vil det være på banen i Gilleleje, at der kan forekomme visse justeringer. Det forventes endvidere at den skitserede tidsplan overholdes. Finansieringen af 2,2 mio sker via kassebeholdningen - mindreforbruget fra skolebyggeriet.
Tiltrådt.
Herved kom Vs forslag om at Idrætsrådet høres om forslaget fra G ikke til afstemning.

Poul-Erik Høyer fraværende med afbud.

Beslutning
Tiltrådt.

Fravær: Klaus Nielsen

76. Befolkningsfremskrivningen for Gribskov Kommune 2013-2032
00.22G00 - 2013/05176

Sagsfremstilling
Administrationen forelægger befolkningsfremskrivningen for perioden 2013-2032 for Gribskov Kommune til godkendelse.

Befolkningsudviklingen i Gribskov Kommune påvirkes i høj grad af antallet af indflyttede nye boliger. Gribskov Kommune har i løbet af 00'erne oplevet en massiv udbygning og indflytning i nye boliger - en udvikling, som har været ønsket og styret af Byrådet. Med finanskrisen og tilbagegangen på boligmarkedet har situationen de seneste år set anderledes ud. En række byudviklingsprojekter i kommunen er blevet forsinket, og derfor forventes en mindre indflytning end tidligere i nye huse både på kort sigt (budgetperioden) og på lang sigt.

At udviklingen både på kort sigt (2013-2016) og på længere sigt (2017-2032) er usikker hænger sammen med den regionale udvikling i boligpriser, udvikling i beskæftigelse, landspolitiske tiltag og overordnede trends i forhold til bosætningsforhold o.s.v. Denne usikkerhed er vist ved at udarbejde forskellige scenarier for udviklingen. Scenarie-metoden er utraditionel i forhold til typiske kommunale befolkningsfremskrivninger, der ofte kun indeholder én udviklingsbeskrivelse. Ved at fremstille forskellige scenarier, gives mulighed for en reel forståelse af mekanismerne bag befolkningsudviklingen, og fremskrivningerne kan derfor anvendes som dialoggrundlag i diskussioner af byudvikling, fortætningsstrategier, strukturtilpasninger m.v. Befolkningsfremskrivningerne afspejler således i højere grad en analytisk tilgang end en præcis forudsigelse.

Befolkningsfremskrivningerne 2013 behandler 3 hovedscenarier:

Boligprogramscenariet viser effekterne af en stor udbygning af Gribskov Kommunes boligmasse fra året 2015 og perioden ud. De første 2 år er antallet af nye boliger vurderet på baggrund af konkret viden om opførsel af nye boliger.
Budgetscenariet viser udviklingen, såfremt der fra 2015 indflyttes ca. 30 nye boliger om året i Gribskov Kommune. De første 2 år bruges boligprogrammets konkrete bud på antallet af nye boliger og placering af disse.
Scenariet uden nye boliger viser udviklingen i Gribskov Kommune såfremt, der ikke indflyttes nybyggede boliger fra året 2015 og perioden ud. De 2 første år bruges boligprogrammet også i dette scenarie. Scenariet må forventes at være højst usandsynligt på længere sigt, men det kan tydeliggøre konsekvenserne af en situation, hvor boligmassen ikke udvides.

Væsentligste resultater for Befolkningsfremskrivningerne 2013

Befolkningsfremskrivning 2013-2032 viser, at opførslen og indflytningen i nye boliger vil spille en stor rolle for befolkningsudviklingen. Det forventes, at befolkningstallet, de næste 4 år vil ligge omkring det nuværende niveau på ca. 40.600 borgere. Derefter vil antallet af borgere i 2032:

være steget relativt kraftigt til ca. 45.000 borgere, hvis der opføres og indflyttes ca. 2500 boliger
være steget svagt til ca. 41.000 borgere, hvis antallet af nye boliger vil være ca. 30 om året
være faldet til ca. 40.000 borgere, hvis der er ikke opføres nye boliger fra 2015

I forhold til hovedtendenser i befolkningssammensætningen de kommende 20 år, kan man forvente at:

- Antallet af borgere over 65 år vil stige relativt kraftigt - særligt gruppen af borgere over 85 år
- Antallet af børn og unge vil falde, dog vil en massiv boligudbygning kunne påvirke dette
- Antallet af 30-60 årige vil falde

I forhold til hovedtendenser for forskellige geografiske områder, kan man i den kommende 20-årige periode med de kendte forudsætninger forvente at:

Kommunecentrene vil opleve en stigning i antallet af borgere
Landområderne og landsbyerne vil opleve et fald i antallet af borgere
Lokalcentrene vil opleve en et mindre fald eller en mindre stigning i antallet af borgere, hvilket afhænger meget af gennemførelsen af de byudviklingsprojekter, som der planmæssigt er mulighed for, men som kan være vanskeligt at gennemføre på det nuværende boligmarked
Sommerhusområderne vil opleve en stigning i antallet af borgere

Ovenstående hviler på en række forudsætninger, og derfor er der tale om hovedtendenser, og man skal være opmærksom på, at tendenserne ikke er ens for alle aldersgrupper i de enkelte lokalområder.

Lovgrundlag
-

Økonomi
Befolkningsfremskrivningen udgør en del af datagrundlaget for kommunens budget.

Bilag
Bilag 1. Rev. Befolkningsfremskrivningen for Gribskov Kommune 2013-2032

Bilag 2. Talmateriale for de 3 hovedscenarier i Befolkningsfremskrivningen for Gribskov Kommune 2013-2032

Indstilling
Administrationen indstiller at Plan- og Miljøudvalget indstiller til Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet :

at godkende Befolkningsfremskrivningen for Gribskov Kommune 2013 - 2032.

Tidligere udvalgsbeslutninger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 03-04-2013:
Tiltrådt

Økonomiudvalgets beslutning den 15-04-2013:
Anbefaling tiltrådt.

Fravær med afbud: Flemming Møller (G)

Beslutning
Anbefaling tiltrådt.

Fravær: Klaus Nielsen

77. Ansøgning om oplag af flere biler. Landzonesag
027744 - 2012/37022

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget (PMU) har efter besigtigelse af virksomheden i forbindelse med mødet den 06.02.2013 fået forelagt nedenstående dagsordenstekst og indstilling. Venstre begærede sagen i byrådet.

Dagsordenspunktet udgik af byrådets dagsorden den 18.03.13 og fremlægges hermed igen.

Sagsfremstilling til PMU 06.02.2013 pkt. 15
Ansøgning om udvidelse af biloplag til Kroghs Autogenbrug på ejendommen Åmosevejen 11 er fremsendt af ejer Jens Krogh. Der søges om mulighed for øget oplag af miljøbehandlede biler på ejendommens i forvejen godkendte areal hertil, dvs over 35 stk.

Ejer oplyser, at virksomheden ikke har givet anledning til klager eller miljøsager. Ansøgningen begrundes med, at ændringer i driften samt nye krav til virksomheden gør det nødvendigt for virksomhedens fortsatte eksistens, at der gives mulighed for et øget oplag af skrotbiler.

Virksomheden er omgivet af volde, og ejer mener, at et øget bil-oplag ikke vil være synligt for naboer. Til og frakørsel af skrot vil ifølge ejer heller ikke give anledning til øget belastning, idet antallet af indkomne biler forventes at forblive stabilt.

En udvidelse vil kræve landzonetilladelse, idet der sker en ændring i f.t. den gældende landzonetilladelse, der definerer virksomhedens rammer med en begrænsning på op til 35 biler oplagret.

Vurdering
Administrationen vurderer, at det ansøgte ikke bør fremmes, idet der er en lang historik på ejendommen med lignende afgørelser vedrørende autoophugningsvirksomhed. Der blev i maj 1994 givet landzonetilladelse til virksomheden med vilkår om et begrænset biloplag på max 35 biler. Denne tilladelse blev alene givet efter revurdering i amtet, fordi der blev fundet en løsning med vilkår om begrænsning, så man kunne undgå ukontrolleret og skæmmende oplag til en virksomhed, som amtet i første omgang vurderede ikke burde placeres i det åbne land. Det blev indskrevet, at en evt udvidelse ikke kunne forventes godkendt. Efterfølgende blev der i 1995 givet afslag på udvidet oplag.

HUR gav i 2002 tilladelse til udvidelse af virksomheden, men afgørelsen blev underkendt af Naturklagenævnet, da projektets omfang vurderedes at være for stort. Efter overtagelse af landzonekompetencen gav kommunen i maj 2004 en ny landzonetilladelse, for at ejer kunne flytte oplagspladsen til et andet areal, men vilkåret om et max. oplag af 35 biler blev videreført.

Gældende miljøgodkendelse er fra 1995, og heri er også indskrevet krav om max oplag på 35 biler. Dette er kontinuerligt håndhævet ved miljøtilsyn på ejendommen.

Der blev i 2009 givet afslag til oplag af flis m.v., idet der blev henvist til aktivitetens naturlige placering i et erhvervsområde. Administrationen vurderer, at en udvidelse af bil-antallet ud over de 35 biler tilsvarende vil bringe virksomheden op på en størrelse, der bør henvises til et erhvervsområde.

Hvad gælder for området
Ejendommen består af matr. nr. 21 a, Vejby By. Matriklens areal er ca. 18,6 ha. Beboelseshus og autoophugningsvirksomhed på ca 1,3 ha ligger omgivet af det resterende opdyrkede landbrugsareal. Virksomheden ligger i det åbne land, mellem Mønge og Vejby. Nærmeste samlede boligbebyggelse til det berørte areal er Vejby, der ligger 1200 meter mod vest. Nærmeste nabo er 270 meter væk. Terrænet skråner jævnt ned mod Højbro Å med et fald på 7 m hen over en strækning på 300 m.

Området er ifølge kommuneplanen beliggende i en økologisk forbindelse, hvor tekniske anlæg skal undgås. Det indgår i den landskabelige egn Agerlandet, som er karakteriseret ved åbenhed.

Den hidtidige vurdering af ejendommen følger kommuneplanens intentioner om at begrænse produktionserhverv i landzone, der enten ikke har direkte tilknytning til landbruget eller etableres i overflødige landbrugsbygninger og udvides herfra.

Jævnfør praksis bør det tillægges vægt, om virksomheden ved opstarten har haft en forventning om at kunne udvide virksomheden. Det er ikke tilfældet her, og administrationen anbefaler derfor, at der gives afslag på det ansøgte.

Lovgrundlag
Lov om planlægning § 35 (Lbk nr. 937 af 24. sept. 2009 med senere ændringer og tilføjelser)
Kommuneplan 2009-2021 for Gribskov Kommune

Økonomi
-

Miljøforhold
En ændring i antallet af biler vil kræve ny miljøgodkendelse af virksomheden, idet antallet er indskrevet i den eksisterende godkendelse. Det vurderes dog, at der i en ny godkendelse vil kunne stilles vilkår, der sikrer en miljømæssigt forsvarlig udvidelse.

Høring
I henhold til planlovens § 35, stk. 4 skal sagen i 14 dages naboorientering, såfremt Udvalget ser positivt på det ansøgte. Fremkommer der væsentlige indsigelser, vil sagen skulle forelægges Udvalget påny forud for endelig afgørelse i sagen.

Bilag
Åmosevejen 11 Oversigtsfoto PMU 090113

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

at der gives afslag på landzonetilladelse til den ansøgte udvidelse af biloplag.

Tidligere udvalgsbeslutninger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 06-02-2013:

S, SF og Nyt Gribskov stemte for administrationen indstilling.
V stemte imod, V begærede sagen i Byrådet.

Økonomiudvalgets beslutning den 04-03-2013:
Sagen fremlægges i Byrådet.
G støtter det ansøgte.
Børge Sørensen fraværende med afbud.

Beslutning
For tilladelse til udvidelse af biloplag stemte G, O, V (13), imod stemte A, C, F (9).
Byrådet har besluttet, at der gives landzonetilladelse til den ansøgte udvidelse af biloplag.

Fravær: Klaus Nielsen

78. ELENA - energiinvestering i offentlige bygninger
82.09G00 - 2013/10756

Sagsfremstilling
Resume
KKR Hovedstadens og Region Hovedstadens fælles klimastrategi har som et vigtigt mål, at der gennemføres betydelige energibesparelser i kommunernes og regionernes bygninger.

Region Hovedstaden tog sidste år initiativ til en fælles regional-kommunal ansøgning om støtte til energiinvesteringer i de offentlige bygninger via EU's ELENA-ordning (European Local Energy Assistance). Ordningen støtter op til 90 pct. af udgifterne forbundet med at forberede investeringsprogrammer, og støtten kan maksimalt udgøre 5 pct. af investeringerne.

Tolv kommuner og Region Hovedstaden, med 2 hospitaler, har givet en forhåndsinteresse tilkendegivelse.

De samlede regionale og kommunale investeringer forventes at beløbe sig til 590 mio. kr. Der ansøges om ELENA-støtte på 28,1 mio. kr. til teknisk bistand til at forberede investeringerne.

Såfremt ELENA-ansøgningen bliver godkendt af Den Europæiske Investeringsbank og EU-Kommissionen, og kontrakten underskrives i juli/august 2013, vil ELENA-projektet forløbe fra 1. september 2013 til 31. august 2016.

Baggrund

EU-regi findes en støtteordning som kaldes ELENA (European Local Energy Assistance), der yder støtte til lokale og regionale myndigheders energiinvesteringer.

På initiativ fra Region Hovedstaden blev der i vinteren 2011/foråret 2012 udarbejdet en undersøgelse af regionens og kommunernes behov og interesser for at indgå i et fælles kommunalt-regionalt ELENA-projekt. Undersøgelsen viste, at der er et stort behov for at igangsætte mere helhedsorienterede og systematiske energibesparelser i de offentlige bygninger, og at ELENA-midler kan være med til at fremme en sådan indsats markant.

Gribskov Kommunes har stor interesse i projektet. Nærmere beskrivelse af denne interesse og deltagelse i projektet er vedlagt (bilag 4).

Udarbejdelse af ELENA-ansøgning

Med tilslutning fra KKR Hovedstaden har Region Hovedstaden igangsat arbejdet med en fælles regional/kommunal ELENA-ansøgning til Den Europæiske Investeringsbank.

Foruden Region Hovedstaden, med Gentofte Hospital og Bornholms Hospital, er der 12 kommuner med i samarbejdet. Disse er: Albertslund, Fredensborg, Frederikssund, Gentofte, Gladsaxe, Gribskov, Hillerød, Hørsholm, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Københavns Kommune.

Til brug for ansøgningen har de deltagende kommuner og regionen fremskaffet en lang række oplysninger og data. Alle har, med forbehold for politisk godkendelse, redegjort for ansøgte beløb til energiinvesteringer i egne bygninger.

Hvis projektet får tildelt ELENA-midler, har Regionen og kommunerne estimeret, at de tilsammen kan gennemføre (lånefinansierede) energiinvesteringer i de offentlige bygninger for ca. 590 mio. kr. Der ansøges om ELENA-støtte på 28,1 mio. kr. til at forberede investeringsprogrammet.

Det forudsættes, at ELENA-midlerne fører til energiinvesteringer i de offentlige bygninger. Det er et krav, at der mindst skal være en faktor på 20 mellem investering og støttebeløb. Det betyder, at støttebeløbet maksimalt kan udgøre 5 % i forhold til investeringen. Ved at modtage teknisk bistand fra ELENA-programmet accepterer projektets partnere, at det modtagne beløb skal tilbagebetales i det omfang, at denne faktor ikke opnås for projektet som helhed.

Projektets samlede effekter:
De samlede regionale og kommunale energiinvesteringer for i alt 590 mio. kr. over tre år forventes at lede til besparelser på ca. 38.319 MWh pr. år svarende til 10.437 tons CO₂pr. år. Endvidere vil projektet føre til øget samarbejde mellem deltagerne, kompetenceudvikling, besparelser via fælles undersøgelser og udbud samt en væsentlig beskæftigelsesmæssig effekt.

ELENA-projektets samlede investering som den fremstår nu, er afhængig af at alle partnere godkender sagen politisk. Såfremt der kommer ændringer i øvrige partneres investering korrigeres det samlede investeringsbeløb, ansøgte støttebeløb og ELENA-projektets samlede energibesparelse. Dette ændre dog ikke på Gribskov Kommunes kommunes egen investeringsbeløb eller egenbetaling.

Organisering af ELENA-projektet

Region Hovedstaden står som ansøger og ledende partner. Vedlagt er skabelon til samarbejdsaftale mellem region og kommune. Samarbejdsaftalen mellem parterne fastlægger, hvordan samarbejdet mellem region og kommuner skal foregå og hvilke forpligtigelser, der påhviler parterne. Skabelon til samarbejdsaftale er vedlagt. Region Hovedstaden vil efter den politiske behandling fremsende udfyldt samarbejdsaftale til underskrift på det administrative niveau.

Der nedsættes en styringskomite med direktører fra samtlige partnere, som mødes en gang årligt. Endvidere nedsættes en administrativ styregruppe med ledelsesrepræsentanter fra regionen (formand) og 4-5 kommuner. Regionen etablerer en Støttefunktion, finansieret af ELENA-midler og partnernes medfinansiering, til at varetage den daglige ledelse af projektet.

Tidsplan

Politisk godkendelse hos samtlige partnere: april/maj 2013
Afsendelse af endelig ansøgning til EU-kommisionen: primo juni 2013
Under forudsætning af at ELENA-ansøgningen bliver godkendt af EU-Kommissionen, og at kontrakten bliver underskrevet i juli/august 2013, vil projektperioden forløbe fra 1. september 2013 til 31. august 2016.

Kommunikation

Partnernes resultater skal kommunikeres så bredt som muligt. På Region Hovedstadens hjemmeside vil projektet blive præsenteret og resultater fremvist. Herudover beskrives i ansøgningen at resultaterne vil blive formidlet via pressemeddelelser og artikler i faglige medier samt via partneres danske og internationale netværk.

Lovgrundlag
-

Økonomi
Finansiering
Gribskov Kommunes forventede investering som følge af ELENA-projektet er på 50 mio kr. fordelt over 3 år.

Investeringerne finansieres ved:

Tilskud fra ELENA projektet til rådgiverhonorar/teknisk bistand 0,25 mio kr.
Midler til energisparende vedligehold fra ejendomsrammerne 16,00 mio kr.
Overførte midler fra mindreforbrug på ejendomsrammer i 2012 1,40 mio kr.

I alt 17,65 mio kr.

Der er behov for en restfinansiering på 32,35 mio. kr. som foreslås lånefinansieret i kommunekredit.

Kommunekredit har oplyst følgende den 3. april 2013:

Variabelt forrentet lån med 4 terminer, løbetid på 18 år, rente 0,16%, årlig ydelse på ca. 1,9 mio. kr., heraf afdrag 1. år ca. 1,825 mio. kr.
Fastforrentet annuitetslån med 4 terminer, løbetid på 18 år, rente 2,28%, årlig ydelse ca. 2,2 mio. kr., heraf afdrag 1. år ca. 1,475 mio. kr.

Administrationen anbefaler, at der optages et variabelt forrentet lån, da andelen af fastforrentet lån pt. ligger højt i forhold til kommunens Finansielle strategi.

Gribskov Kommunes deltagelse i ELENA medfører, at energiinvesteringerne oprettes som anlægsprojekter, der påvirker kommunens samlede anlægsramme. Da fordelingen af de enkelte energiinvesteringer i projektperioden endnu ikke er planlagt, kan det betyde ændringer i prioriteringen i de enkelte år på anlægsrammen således et evt. anlægsloft ikke overstiges.

Egenfinansiering af teknisk bistand
Med en ELENA støtte på 90% til teknisk bistand og en faktor mellem investeringer og støtte på 21 skal Gribskov Kommune bidrage med en egenfinansiering på 265.936 kr. fordelt over 3 år. Egenfinansieringen finansieres således:

kr. 88.645 fra Økonomiudvalgets ejendomsramme i hvert af årene 2013, 2014 og 2015. I alt kr. 265.936.

Bilag
Bilag 1: Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen
Bilag 2: Kort beskrivelse af ELENA-ordningen
Bilag 3: Skabelon til samarbejdsaftale
Bilag 4: Gribskov Kommunes interesse og deltagelse i ELENA

Indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

At indholdet af det danske resume af ELENA-ansøgningen godkendes som grundlag for færdiggørelsen af en ELENA-ansøgning.
At Region Hovedstaden bemyndiges til at færdiggøre ELENA-ansøgningen og fremsende den til Den Europæiske Investeringsbank på vegne af regionen og de deltagende kommuner.
At skabelon til Samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og kommune godkendes.
At kommunes investering og egenfinansiering i ELENA-projektet godkendes. Herunder at der optages lån på 32,35 mio. kr. svarende til udgiften til restfinansiering. Lånet optages som et variabelt forrentet 18-årigt annuitetslån.

Tidligere udvalgsbeslutninger
Økonomiudvalgets beslutning den 15-04-2013:
Anbefalinger tiltrådt.

Fravær med afbud: Flemming Møller (G)

Beslutning
Anbefalinger tiltrådt.

Fravær: Klaus Nielsen

79. Idéindkaldelse til kommuneplan, detailhandel i Helsinge Vest
01.00P00 - 2012/65739

Sagsfremstilling
Sagen blev i forbindelse med behandlingen i Plan og Miljøudvalget den 03.04.13 begæret i Byrådet af Michael Bruun. Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på, at udvalget afgiver sin anbefaling til Byrådet.

Gribskov Kommunes Byråd har den 10.12.12 (pkt 194) endeligt vedtaget en Udviklingsplan for Erhvervsområdet Tofte. Udviklingsplanen forholder sig til de fysiske muligheder og begrænsninger i en videre udbygning af Tofteområdet, herunder særligt de ubebyggede arealer ved Bomose Allé, samt adgangsforhold, trafikafvikling, synlighed for virksomheder mv.

I Tofteområdet er der i dag en del detailhandel med pladskrævende varegrupper så som biler og campingvogne. I dialogen med virksomhederne i området og i forbindelse med høringsperioden for udviklingsplanen har der været en debat om, hvorvidt der også skal tillades en dagligvarebutik i Tofteområdet.

I forbindelse med vedtagelsen af Udviklingsplanen for Erhvervsområdet Tofte, blev det på baggrund af detailhandels-debatten besluttet at indkalde idéer fra offentligheden om netop detailhandelsplanlægning i det vestlige Helsinge efter planlovens §23c stk 1 og 2.

Tilladelse til dagligvarehandel i Tofteområdet eller andre dele af det vestlige Helsinge kan ske ved udlæg af et såkaldt lokalcenter. Et lokalcenter er et nærmere afgrænset område, hvor der fastsættes en ramme for butiksareal.

Idéindkaldelsen indeholdte følgende hovedspørgsmål til planlægningen:

Skal der udlægges et lokalcenter i det vestlige Helsinge med henblik på at skabe mulighed placering af dagligvarebutik?
Og hvis ja, efter hvilke principper, skal den endelige placering fastlægges?

Om detailhandelsplanlægning
Planlovens detailhandels-bestemmelser har til formål at fastholde et handelsliv i bymidterne, samt at sikre lokal forsyning med dagligvarer, og dermed mindske transporten i forbindelse med indkøb. Dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker er typisk placeret i bymidterne og i mindre omfang i udpegede lokalcentre, der har et mindre opland. Endelig kan der placeres enkeltstående butikker til et lokalområdes forsyning.

I det konkrete spørgsmål er der således tale om at finde en balance imellem på den ene side dagligvareforsyning for beboerne i det vestlige Helsinge og styrkelse/fastholdelse af den eksisterende handel med pladskrævende varegrupper i Tofteområdet overfor på den anden side ønsket om at styrke og fastholde handel og dermed byliv inden for bymidten.

Der er for nuværende en planlægning i Helsinge, hvor dagligvarehandlen er begrænset til bymidten og til et udpeget lokalcenter ved Rundinsvej/Bymosevej. Der har tidligere været ansøgninger om placering af dagligvarebutikker i det vestlige Helsinge. I samme periode er der etableret dagligvarebutikker i Vejby og Ramløse. Et evt. udlæg af areal til lokalcenter eller til enkeltstående butik skal ses i denne sammenhæng.

Indkomne idéer og forslag
Idéindkaldelsen har resulteret i tre høringssvar. Disse er vedlagt som bilag 'Idéer til KP, Helsinge Erhvervsforening og Gadekærforeningen', 'Idéer til KP, Frederiksborggruppen' og
'Idéer til KP Klenke-Development' Nedenfor følger et kort rids af høringssvarenes indhold.

1: 'Idéer til KP, Helsinge Erhvervsforening og Gadekærforeningen':
Helsinge Erhvervsforening og Gadekærforeningen tager i sit høringssvar udgangspunkt i Udviklingsplanen for Erhvervsområdet Tofte og henleder opmærksomheden på, at stillingtagen til dagligvarehandel ikke indgår i udviklingsplanen. De to foreninger oplyser, at de gerne deltage i en fakta-baseret debat om detailhandelsplanlægningen i Helsinge, samt at de har taget initiativ til en strategiplan for netop detailhandlen i Helsinge.

Foreningerne gør opmærksom på den detailhandelsanalyse, der blev udarbejdet i 2003 og som er grundlaget for den nuværende detailhandelsplanlægning. Analysen er vedlagt som bilag til høringssvaret. Det foreslås konkret, at en videre debat om detailhandelsplanlægningen tager sit afsæt i en opdatering af analysen fra 2003, og at der i det arbejde indgår en undersøgelse af betydningen af de dagligvarebutikker, der i de seneste år er etableret i lokalcentre i Helsinges opland; Vejby, Smidstrup, Blistrup og Ramløse. Endelig oplyses det, at Gadekærsforeningen kan dokumentere at etableringen af de nævnte dagligvarebutikker har haft en negativ betydning for detailhandlen i Helsinges bymidte.

2: 'Idéer til KP, Frederiksborggruppen'
Frederiksborggruppen tager i sit høringssvar afsæt i Udviklingsplanen for Erhvervsområdet Tofte og den bagvedliggende analyse af anvendelsesmulighederne og virksomheders lokaliserings præferencer. Der tages desuden udgangspunkt i tankegangen om bykonkurrence, hvor de enkelte byområder kæmper om investeringer i arbejdspladser og udvikling gennem attraktive rammevilkår. Frederiksborggruppen giver udtryk for, at der med vedtagelsen af Udviklingsplanen for Erhvervsområdet Tofte er skabt gode betingelser for udvikling af området, og at placeringen af en dagligvarebutik kan bidrage til at igangsætte denne udvikling.

Der argumenteres for tilstrækkeligt kundegrundlag til en lokal dagligvareforsyning i det vestlige Helsinge både ud fra antallet af områdets nuværende beboere, kommende boligudvikling samt blandt arbejdstagere i Tofteområdets erhvervsvirksomheder.

Frederiksborggruppen foreslår en konkret placering af en dagligvarebutik i eller omkring Center Midt Nord på Skovgårdsvej 23, hvor der i dag er butikker med pladskrævende varegrupper. Der foreslås yderligere et samarbejde om en udviklingsmodel i fire trin, hvor første trin er etablering af plangrundlag for en dagligvarebutik, andet trin er en aftale om vejføring i overensstemmelse med udviklingsplanen på den grund Frederiksborggruppen administrerer, tredje trin er en udvidet indsats for at øge erhvervsaktiviteten omkring Center Midt Nord, herunder med benzinstation og drive in - restaurant, mens fjerde trin er et samarbejde om udviklingen af de ubebyggede grunde nord for Bomose Allé, der for en del ejes af kommunen og for en del administreres af Frederiksborggruppen.

Den foreslåede placering, skitse til vejføring og udpegning af ubebyggede arealer er indtegnet på 'Kort-bilag, detailhandel Helsinge'.

3: 'Idéer til KP Klenke-Development'
Der foreslås to konkrete placeringer af dagligvarebutikker på op til 1.200 kvadratmeter på adresserne Frederiksværk 4/Skovgårdsvej 19 og på Vestergade 96. Den førstnævnte placeringer dækker over to adresser på hjørnet af Skovgårdsvej/Frederiksværkvej. De to adresser er i dag beliggende i henholdsvis bolig og erhvervsområde. Der er beboelse på begge ejendomme. Den sidstnævnte placering er placeret på det modsatte hjørne af samme kryds og er i dag beliggende i erhvervsområde. Ejendommen er delvis ubebygget og anvendes i dag til bil-salg. Der foreligger ikke for nuværende udtalelse fra ejere eller beboere. Administrationen gør opmærksom på, at der ikke kan tillades butikker over 1.000 kvadratmeter i lokalcentre. De to foreslåede placeringer er indtegnet på 'Kort-bilag, detailhandel Helsinge'.

Administrationens anbefaling
Administration anbefaler, at udvalget med baggrund i planlovens detailhandelsbestemmelser og ud fra indholdet i indkomne høringssvar drøfter, hvorvidt der i kommende kommuneplan skal udlægges et lokalcenter i det vestlige Helsinge.

Såfremt udvalget ønsker at fremme udlæg af lokalcenter i det vestlige Helsinge, anbefaler administrationen at den konkrete afgrænsning drøftes med udgangspunkt i de foreslåede placeringer af dagligvarebutikker i høringssvarene.

Yderligere anbefaler administrationen, at såfremt udlæg af lokalcenter ønskes indarbejdet i planlægningen, at der tages stilling til i hvilket omgang, der kan drives dagligvarehandel eller udvalgsvarehandel i det pågældende lokalcenter. Et lokalcenter kan maksimalt rumme 3.000 kvadratmeter detailhandel med en maksimal butiksstørrelse på 1.000 kvadratmeter, det er muligt at differentiere i den maksimale butiksstørrelse for henholdsvis dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker.

Endelig anbefaler administrationen, at det drøftes hvorvidt, der skal igangsættes yderligere debat og undersøgelser om detailhandlen.

Lovgrundlag
Lov 388 om planlægning § 5l, § 5n stk 1, nr. 1 og 2 samt § 23c, stk 1 og stk 2 jf lovbekendtgørelse 937 af 24-09-2009 med senere ændringer.

Økonomi
-

Høring
Der har været indkaldt idéer og forslag til kommuneplanlægningen i perioden 14.12.12 til 15.01.13

Bilag
Idéer til KP, Helsinge Erhvervsforening og Gadekærforeningen
Idéer til KP, Frederiksborggruppen
Idéer til KP, Klenke-Development
Kort-bilag, Detailhandel Helsinge

Indstilling
Administrationen indstiller til Plan og Miljøudvalget:

at Udvalget drøfter detailhandelsstrukturen i Helsinge på baggrund af idé-indkaldelsen.
at der i kommuneplanforslag 2013 indgår udpegning af lokalcenter i det vestlige Helsinge.
såfremt pkt 2 tiltrædes, at der afgives bemærkninger til den nærmere afgrænsning af lokalcenteret, herunder areal-rammerne for detailhandel.
at Udvalget drøfter, om der i forbindelse skal foretages yderligere undersøgelser af detailhandlen i Helsinge.

Tidligere udvalgsbeslutninger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 03-04-2013:
Michael Bruun stillede forslag om at sagen udsættes til efter detailhandelsmødet d. 16. april 2013.
For V
Imod SF, S, Nyt Gribskov.

Tiltrådt
For SF, S, Nyt Gribskov, imod Michael Bruun, Jannich Petersen tog forbehold.
Udvalget besluttede, at lokalcenter afgrænsningen skal placeres ved center midt Nord, og at lokalcentret maksimalt må have én dagligvarebutik med et maksimalt butiksareal på 1000 m²
For SF, S, Nyt Gribskov
Imod Michael Bruun
Jannich Petersen tog forbehold
Udgår
Michael Bruun begærede sagen i Byrådet

Økonomiudvalgets beslutning den 15-04-2013:
Til Byrådet uden anbefaling.

Fravær med afbud: Flemming Møller (G)

Beslutning
Pkt. 1. Drøftet.

Pkt. 2.
V stillede ændringsforslag: Venstre ønsker der igangsættes en detailhandelsundersøgelse, som indeholder forslag, ideer og konsekvenser for den fremtidige udbygning og planlægning af detailhandel i Gribskov/Helsinge, herunder hvilken økonomisk effekt en 1000 m² dagligvarebutik i Tofte, vil have på den eksisterende detailhandel i Helsinge centrum.
For stemte 10 (O, V og Janne Danielsen F), imod stemte 12 (A, C, G og Børge Sørensen F)

V stillede ændringsforslag: At der straks påbegyndes udvikling af Tofte Erhvervsområde baseret på udviklingsplan af 21. august 2012, og i henhold til eksisterende lokalplan for området. Venstre ønsker at der i 2013 anvendes kr. 2 mill. fra de strategiske puljemidler til udvikling af området.
For stemte 8 (V), imod stemte 12 (A, C, G, Børge Sørensen F), undlod at stemme 1 (O og Janne Danielsen F)

Anbefaling tiltrådt.

Pkt. 3. For stemte 12 (A, C, G, Børge Sørensen F), imod 10 (O, V, Janne Danielsen F)

Pkt. 4. Udgår.

Fravær: Klaus Nielsen

80. Vandhandleplaner - status og opstart af dele af vandløbs indsatsen
06.02P00 - 2013/06091

Sagsfremstilling
Baggrund
De statslige vandplaner blev kendt ugyldige ultimo 2012, hvilket betød, at sagen om forslag til kommunale vandhandleplaner udgik på Byrådets møde den 10. december 2012.
Vandplanerne er en udmøntning af EU's vandrammedirektiv, som opererer med 6-årige planperioder. Den første periode udløber i 2015.

Staten har meddelt overfor KL at

kommunerne kan arbejde videre med indsatser på restaurering og genåbning
diverse puljer er klar til at modtage ansøgninger om projektmidler til restaurering og genåbning
indsatser med ændret vandløbsvedligeholdelse kan ikke gennemføres på nuværende tidspunkt for statslige midler
staten er stadig bundet op på miljømål og tidsplanen i vandrammedirektivet, som foreskriver god økologisk tilstand i 2015

KL anbefaler, at Kommunerne går i gang med arbejdet, da DUT-midlerne til Kommunernes arbejde er afsat i perioden 2013-2015 og da der er mulighed for at søge midler til projekterne i 2013 og 2014. Med denne sag foreslår administrationen iværksættelse af dele af indsatserne under vandhandleplanen.

Baggrunden er, at begrænset personalemæssig kapacitet samt den relativt lange proces omkring åbning og restaurering af vandløb kræver, at man går i gang nu, for at kunne nå i mål inden udgangen af 2015. Sidste frist for ansøgninger til de statslige puljer er ultimo 2014.
Derudover kan det være et argument, at de statslige puljer til projekter måske er utilstrækkelige og kan risikere at 'løbe tør' undervejs.

Valg af indsatser til iværksættelse
Udkast til vandhandleplaner har været i offentlig høring hen over sommeren 2012. Høringssvar indgår i hvidbogen, som sammen med forslag til vandhandleplan har været behandlet på Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget i november 2012.

Vandplanernes indsats i Gribskov Kommune er koncentreret omkring vandløb, hvor der skal restaureres 4 km, genåbnes andre 4 km og ændres vedligeholdelse i 40 km vandløb, hvis vandplanerne vedtages i uændret form. Herudover skal et regnbetinget spildevandsudløb sløjfes.

En del af vandplanindsatsen kan gennemføres uden vedtagne vandplaner, fordi den er udmøntet i lovgivning. Dette gælder f.eks. de 10 m brede randzoner langs vandløb og søer i det åbne land. Disse zoner skal altså allerede respekteres i dag. NaturErhvervsstyrelsen er myndighed.

Det omtalte spildevandsudløb er allerede sløjfet af Gribvand.

Ændret vedligeholdelse kan ikke på nuværende tidspunkt iværksættes med hjemmel i Vandplanen.

Arbejder med restaurering og åbning kan dog godt iværksættes. Arbejdet med restaurering omfatter 4 km vandløb på Tinghuse Å og sidetilløb til Tinghuse Å.
Arbejdet med åbning omfatter i alt 4 km. strækninger, som er fordelt på Maglemose Å, Ørbyrenden, Annisse Vandløbet, Kædebro Å, Tinghuse Å, Bøgegrøften og Kjeldsø Å. Strækningerne er vist vedlagte kortbilag.

Proces for restaurering / åbning af vandløb
Der er langt fra idé til virkelighed i projekter om åbning og restaurering af vandløb. Nedenstående skema viser overblik over procestrin samt aktører. Det fremgår heraf, at der undervejs er flere beslutninger og afgørelser, som kan sætte en stopper for projekterne. Herunder skal der ske en politisk behandling i Kommunen af forprojekt og detailprojektet med eventuelle tilhørende ekspropriationer.
Der er desuden klageadgang og mulighed for at begære sagen til taksation, hvilket erfaringsmæssigt kan lægge et par år til sagens behandling.

Proces for behandling om sager vedr. åbning af vandløb og restaurering af vandløb.

	Staten NEST, NST, MNK domstol	Gribskov Kommune Administration	Lodsejer og NGO	Gribskov Kommune Byråd fagudvalg
Udarbejdelse af forprojekter		2013	2013
Godkendelse af forprojekt hos NEST, herunder tilsagn om midler til udarbejdelse af detailprojekt 4 gange/år Sidste frist ultimo 2014	2013 2014
Beslutning om videre forløb, herunder evt. beslutning om kommunal egenbetaling				2014
Udarbejdelse af detailprojekt /vandløbsregulativer ?? herunder ekspropriation, aftaler, kompensation og budgetoverslag		2014 2015
Forhøring af forslag til detailprojekt/regulativ			2014 2015
Tilretning af detailprojekt/regulativ		x
Beslutning om detailprojekt; herunder ekspropriation, aftaler, kompensation og budgetoverslag				2014 2015
Meddelelse/annoncering af afgørelse vedr. detailprojekt og regulativ			2014 2015
Evt. taksationssag i taksationskommision m.v.	x
Evt. klagesag hos Miljø og Naturklagenævnet	x
Endelig projekt godkendes af NEST ift. tildeling af midler og af NST ift. reguleringsprojekt	x
Udbud		2014 2015
Anlæg		2014 2015

Vurdering
Administrationen vurderer, at arbejdet vedr. restaurering og åbning af vandløbsprojekter bør sættes i værk nu mhp. at det indledende arbejde med udarbejdelse af forprojekter og behandling af disse hos Natur og Erhvervsstyrelsen kan gennemføres inden udgangen af 2013.
Administrationen vurderer, at arbejdet med åbning og restaurering af i alt 8 km vandløb bør deles op i mindre projekter for sammenhængende vandløbsstrækninger.

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse 932 af 24.09.2009 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturområder (miljømålsloven, gældende)
Lov 591 af 14.06.2011 om randzoner (gældende)
Lovbekendtgørelse 927 af 24.09.2009 om vandløb (gældende)
Bekendtgørelse 1022 af 30.10.2012 om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering (gældende). Omfatter også genåbning af rørlagte vandløb

Økonomi
Indsatsen efter vandplanerne skal finansieres af stats- og EU midler. Finansieringen omfatter både forberedelse og realisering af projekterne samt den afledte erstatning til berørte lodsejere. Hvis den afsatte økonomi ikke rækker, skal de statslige styrelser prioritere projekterne efter omkostningseffektivitet. Kriterier herfor er nærmere defineret i lovgivningen.

Det er indarbejdet som en del af grundlaget for vandplanerne, at lodsejerne skal fuldt kompenseres for tab som følge af realisering af vandplanerne.

Med Økonomiaftalen mellem KL og Staten for 2013 vedr. Vandplaner, Natura 2000-planer og Grøn Vækst samlelov er der aftalt DUT-midler til kommunernes administration. Gribskov Kommune modtager ca. 750.000 kr. pr. år i 2013-15 øremærket til arbejdet med vand- og natura 2000 planer.

Ift. vandplanerne anslås der er være behov for 1-2 årsværk i løbet af en 3-årig periode. Det finansieres via de tildelte DUT midler som for 2013, 2014 og 2015 udgør ca. 450.000 kr/år.

Miljøforhold
Projekterne skal virke for miljøet - jf. Lov om Miljømål.

Høring
Under udarbejdelsen af forprojekter føres dialog med de enkelte lodsejere.

Bilag
Kort over vandløbsindsats.

Indstilling
Administrationen indstiller, at udvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

at iværksætte udarbejdelse af forprojekter til åbning og restaurering af vandløb
at iværksætte ansøgning til Natur og Erhvervsstyrelsen
at afgørelser fra styrelsen vedr. åbning og restaurering af vandløb forelægges politisk mhp. beslutning om videre forløb

Tidligere udvalgsbeslutninger
Teknisk Udvalgs beslutning den 10-04-2013:

Tiltrådt med bemærkning om, at iværksættelse af udarbejdelse at forprojekter sker efter aftale og i samarbejde med lodsejerne.
Tiltrådt
Udgår

Økonomiudvalgets beslutning den 15-04-2013:
Fagudvalgets anbefalinger tiltrådt.

Fravær med afbud: Flemming Møller (G)

Beslutninger fra relevante tidligere politiske behandlingsforløb:
D. 18.06.2012 vedtog Byrådet at sende forslaget til den kommunale vandhandleplan i høring. I den kommunale vandhandleplan fremgår både indsats og prioritering. Byrådet godkendte desuden den videre proces for vedtagelse af den kommunale vandhandleplan.

Efter offentlighedsfasen vedtog henholdsvis Teknisk Udvalg d. 21.11.2012 og Økonomiudvalget d. 26.11.2012 den kommunale vandhandleplan. Godkendelse af den kommunale vandhandleplan var sat på Byrådets dagsorden d. 10.12-2012. Punktet udgik.

Beslutning
Fagudvalgets anbefalinger tiltrådt.

Fravær: Klaus Nielsen

81. Gribvand - ordinær generalforsamling 2013
13.00A00 - 2013/07455

Sagsfremstilling
Formålet med denne dagsorden er at orientere Byrådet om det planlagte forløb af de forestående ordinære generalforsamlinger i kommunens selskaber Gribvand A/S og Gribvand Spildevand A/S og at Byrådet tager stilling til kommunens repræsentation på generalforsamlingerne, hvor kommunen skal varetage sine ejerinteresser.

Gribvand A/S og Gribvand Spildevand A/S planlægger at afholde deres ordinære generalforsamlinger den 30. maj 2013, kl. 15.00. Generalforsamlingerne indkaldes med nedenstående dagsorden, som følger af vedtægternes standarddagsorden i punkt 6 og som har et to yderligere punkter, nemlig dels et forslag om et tillæg til Gribvand Spildevand A/S´ egen strategi og dels et forslag om vedtægtsændringer:

Valg af dirigent
Bestyrelsens beretning
Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse
Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport
Valg af revisor
Vedtagelse af tillæg til Gribvand Spildevand A/S´ egen strategi
Vedtagelse af vedtægtsændringer
Eventuelt

Vedr. dagsordenens punkt 2
På generalforsamlingerne vil bestyrelsens beretning blive aflagt med udgangspunkt i de præsentationer, der er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 1.

Vedr. dagsordenens punkt 3 - 4
Det bemærkes, at udkast til årsrapporter for 2012 og bestyrelsernes forslag til anvendelse af overskud/dækning af tab først vil kunne foreligge til politisk behandling, når selskabernes bestyrelser har haft lejlighed til at behandle dem på sine møder den 9. april 2013.

Revisionen har til brug for Teknisk Udvalgs behandling af sagen på mødet den 10. april 2013 udarbejdet et notat af 19. marts 2013 med en beskrivelse af revisionsprocessen. I notatet udtaler revisor, at de i forbindelse med revisionen frem til den 19. marts 2013 ikke var stødt på forhold, som indikerede et behov for, at revisor ville forsyne årsregnskaberne med en erklæring med forbehold, men at det måtte forventes, at der vil blive udarbejdet supplerende oplysninger vedr. de skattemæssige forhold. Notatet er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 2.

Udkast til selskabernes årsrapporter for selskaberne blev omdelt vil blive eftersendt, således at de foreligger til behandling på Økonomiudvalgets møde den 15. april 2013 og til Byrådets møde den 29. april 2013.

Vedr. dagsordenens punkt 5
På generalforsamlingerne vil selskabernes bestyrelser indstille til genvalg af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som revisor for begge selskaber.

Vedr. dagsordenens punkt 6
Med hensyn til dagsordenens punkt 6 om tillæg til Gribvand Spildevand A/S´ egen strategi bemærkes, at "Strategi 2012-2017" blev godkendt på selskabernes generalforsamlinger den 30. april 2012 efter forudgående behandling på Byrådets møde samme dag.

Supplerende undersøgelser, beregninger samt nyt lovgrundlag har vist, at det er mere fordelagtigt, hvis der arbejdes hen mod centralisering af spildevandsrensningen på 2 anlæg frem for 3, som fremgik af strategien fra 2012. Der peges nu på et langsigtet mål om at nedlægge alle renseanlæg bortset fra Helsinge og til gengæld opføre et nyt renseanlæg ved Højelt. Forslaget er begrundet med følgende:

billigere drift og gennemførsel af diverse effektiviseringstiltag
synergier ift. sparet bassinudbygning i Gilleleje by, hvor det nuværende renseanlæg fremover kan ombygges til overdækkede stuvningsbassiner
renseanlæg i bynære områder undgås
fremtidssikring ift. eventuelle samarbejder om spildevandsrensning med andre selskaber
miljømæssig gevinst ift. udledning af spildevand langt fra vandløb, kyst og badestrand

Gennemførsel af strategien vil kræve de sædvanlige godkendelser ift. love inden for plan, miljø, natur og byggeri. I den forbindelse vil der bl.a. skulle laves VVM-screening, miljøvurdering og spildevandsplan. Gribvands strategi går på gennemførsel frem mod 2019.

Bestyrelsens forslag til revideret strategi for Gribvand Spildevand A/S er vedhæftet som Bilag 3. Strategien udgør en væsentlig beslutning, som skal godkendes af ejeren. Administrationen indstiller, at den reviderede strategi godkendes og at målsætningen om en reduktion til 2 renseanlæg indarbejdes i spildevandsplanen inden den sendes i høring.

Vedr. dagsordenens punkt 7
Den 28. februar 2011 besluttede Byrådet at bemyndige administrationen til at igangsætte arbejdet med valg af forbrugerrepræsentanter i Gribvand Spildevand A/S´ bestyrelse. Denne beslutning tog afsæt i den dagældende bekendtgørelse fra oktober 2010 om forbrugerindflydelse i vandselskaber, der fastsatte en frist til 30. juni 2011 til gennemførelse af valget. Efter en udbredt kritik i branchen af bekendtgørelsens regler besluttede forligspartierne bag vandsektorloven i marts 2011 at udskyde fristen for gennemførelse af forbrugerrepræsentationsvalget.

I sommeren 2012 trådte en ny bekendtgørelse om forbrugerindflydelse i vand- og spildevandsselskaber i kraft. De væsentligste ændringer var en længere tidsfrist for gennemførelse af forbrugerrepræsentationsvalget og mere lempelige krav til information ved valget.

Forbrugerindflydelsen skal sikres ved, at forbrugerne i vandselskabet, dvs. de ledningsejende selskaber, vælger mindst 2 medlemmer til bestyrelsen. Der er ikke krav om valg af forbrugere til bestyrelsen i serviceselskaber, holdingselskaber og selskaber, der udøver tilknyttet aktivitet (der er således ikke krav om forbrugervalg i Gribvand A/S).

Første forbrugerrepræsentationsvalg skal være gennemført senest den 31. december 2013 og forbrugerrepræsentanterne skal senest indtræde i bestyrelsen på den førstkommende ordinære generalforsamling efter valget. Disse frister giver mulighed for koordination i forhold til kommunalvalget den 19. november 2013, således at eventuelle nye politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer og valgte forbrugerrepræsentanter kan indtræde i bestyrelsen samtidigt.

Bestyrelserne for Gribvand-selskaberne har drøftet bestyrelsessammensætningen i begge selskaber med udgangspunkt i de nye regler om forbrugervalg. Forslaget fra bestyrelserne er:

I Gribvand A/S skal bestyrelsen fortsat skal bestå af 6 medlemmer, nemlig 4 generalforsamlingsvalgte medlemmer, der udpeges på det konstituerende byrådsmøde efter kommunalvalget, og 2 medarbejderrepræsentanter udpeget på frivilligt grundlag. Der skal ikke være forbrugerrepræsentanter i bestyrelsen, idet der som nævnt ovenfor ikke er noget krav herom i lovgivningen og idet der ikke ses at være behov for forbrugerrepræsentation i dette selskab, der alene fungerer som serviceselskab og holdingselskab.

I Gribvand Spildevand A/S skal bestyrelsen ligeledes bestå af 6 medlemmer, nemlig 4 generalforsamlingsvalgte medlemmer udpeget på det konstituerende byrådsmøde efter kommunalvalget og 2 forbrugerrepræsentanter.

Det har været overvejet, om medarbejderrepræsentanter skulle tilbydes plads også i Gribvand Spildevand A/S´ bestyrelse. Advokatfirmaet Horten har imidlertid oplyst, at dette ikke vil være muligt, fordi der ikke er medarbejdere i Gribvand Spildevand A/S (alle medarbejdere er ansat i Gribvand A/S) og den hidtidige ordning kan således ikke opretholdes. Som konsekvens heraf har det været overvejet, om medarbejderrepræsentanter i Gribvand A/S kunne tilbydes observatørstatus i Gribskov Spildevand A/S´ bestyrelse. Administrationen har rådført sig med Advokatfirmaet Horten, der har oplyst, at det ikke vil være muligt at indarbejde bestemmelser i selskabets vedtægter, der formaliserer en generel ret for medarbejderne til at deltage i bestyrelsesmøderne, men at der kan indarbejdes en bestemmelse i bestyrelsens forretningsorden, hvori bestyrelsen udtrykker en hensigt om at lade de 2 medarbejdervalgte repræsentanter i Gribvand A/S deltage som observatører under bestyrelsesmøderne i Gribvand Spildevand A/S, da bestyrelsen vurderer, at det vil tilføre værdi i forhold til bestyrelsens konkrete opgavevaretagelse. Observatører vil alene have taleret og ikke stemmeret på bestyrelsesmøderne. Administrationen vurderer, at dette vil være en tilfredsstillende løsning og vil påse, at bestyrelsens forretningsorden udformes i overensstemmelse med Hortens forslag.

Gribvand-selskaberne bestyrelser har fået udarbejdet et udkast til valgregulativ, der er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 4. Tidsplanen for gennemførelse af forbrugervalget er vedhæftet som Bilag 5.

Gribvand-selskabernes udkast til reviderede vedtægter for Gribvand A/S er vedhæftet som Bilag 6.

Gribvand-selskabernes udkast til reviderede vedtægter for Gribvand Spildevand A/S, der i punkt 8 tager højde for de nye regler om forbrugervalg, er vedhæftet som Bilag 7.

Gribvand-selskabernes bestyrelser har benyttet lejligheden til at indarbejde diverse redaktionelle ændringer i forslagene til nye vedtægter. Således er bestemmelsen om valg af bestyrelsesmedlemmer på hvert års ordinære generalforsamling udgået af punkt 6, idet det fremgår af punkt 8, at de generalforsamlingsvalgte medlemmer vælges på Byrådets konstituerende møde efter kommunalvalget for en 4-årig periode og at de bestyrelsesmedlemmer, som blev udpeget af Byrådet efter kommunalvalget i 2009 (både politikere og det eksterne medlem), fortsætter indtil udgangen af 2013.

Administrationen indstiller, at udkastet til reviderede vedtægter vedtages.

Bemyndigelse til borgmesteren
Administrationen anbefaler, at Byrådet anmoder borgmesteren om at medvirke til at sikre, at der på selskabernes generalforsamlinger den 30. maj 2013 træffes beslutninger i overensstemmelse med de i sagsfremstillingen nævnte dagsordenspunkter og indstillinger.

Dette kan ske ved at borgmesteren bemyndiges til at repræsentere kommunen på Gribvand A/S´ generalforsamling den 30. maj 2013 for her at udøve kommunens stemmeret i overensstemmelse med beslutningerne på Byrådets møde den 29. april 2013 og ved at borgmesteren bemyndiges til at medvirke til at sikre, at der på Gribvand Spildevand A/S´ generalforsamling den 30. maj 2013 - hvor Gribvand A/S´ stemmeret udøves gennem bestyrelsen - træffes beslutninger i overensstemmelse med beslutningerne på Byrådets møde den 29. april 2013.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 772 af 16. juni 2012 om forbrugerindflydelse i vandselskaber.

Økonomi
-

Bilag
Bilag 1: Bestyrelsen beretning
Bilag 2: Revisornotat af 19.03.2013
Bilag 3: Revideret strategi for Gribvand Spildevand A/S
Bilag 4: Udkast til valgregulativ
Bilag 5: Tidsplan for forbrugervalg
Bilag 6: Udkast til reviderede vedtægter for Gribvand A/S
Bilag 7: Udkast til reviderede vedtægter for Gribvand Spildevand A/S
Bilag 8 (vedr. dagsordenens punkt 3-4 / omdelt på Teknisk Udvalgs møde / sendt pr. mail til Økonomiudvalget 11.04.): Gribvand A/S Årsrapport 2012
Bilag 9 (vedr. dagsordenens punkt 3-4 / omdelt på Teknisk Udvalgs møde / sendt pr. mail til Økonomiudvalget 11.04.): Gribvand Spildevand A/S Årsrapport 2012

Indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

at bemyndige borgmesteren til at repræsentere kommunen på Gribvand A/S´generalforsamling den 30. maj 2013
at bemyndige borgmesteren til at medvirke på Gribvand Spildevand A/S´ generalforsamling den 30. maj 2013

Tidligere udvalgsbeslutninger
Teknisk Udvalgs beslutning den 10-04-2013:

Tiltrådt
Tiltrådt

Fraværende: Jannich Petersen

Økonomiudvalgets beslutning den 15-04-2013:
Anbefalinger tiltrådt.

Fraværende: Flemming Møller (G), Morten Jørgensen (G)

Beslutning
Anbefalinger tiltrådt.

Fravær: Klaus Nielsen

82. Erhvervsforhold - Fælles initiativer for ETU/ARB 2013
24.00A00 - 2012/54033

Sagsfremstilling
Byrådet har i forbindelse med Planstrategi 2012 markeret, at der i Gribskov Kommune skal være et sundt, dynamisk og levende erhvervsliv, der skaber aktivitet og arbejdspladser lokalt. Virksomheder skal være godt klædt på til at håndtere fremtidens udfordringer, bidrage til en bæredygtig udvikling og danne rammen for et rummeligt arbejdsmarked.

Som led i udmøntning af Planstrategi 2012, igangsatte Arbejdsmarkedsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget d. 18.4.2012 10 fælles initiativer i 2012 der alle kunne bidrage til at øge beskæftigelsen og styrke erhvervslivet. På et fællesmøde den 11.12.2012 drøftede de to udvalg status for arbejdet i 2012 samt emner for et sæt nye fælles initiativer for 2013.

På baggrund af drøftelserne på det fælles møde den 11.12.2012 præsenterer administrationen nu vedlagte forslag til fælles initiativer mellem de to udvalg for 2013.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
Forslag til ARB/ETU fælles erhvervs- og beskæftigelses initiativer i 2013

Indstilling
Arbejdsmarkedsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget anbefaler Økonomiudvalget at indstille til Byrådet:

at godkende og igangsætte vedlagte forslag til fællesinitiativer for 2013

Tidligere udvalgsbeslutninger
Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 20-02-2013:

Tiltrådt
Tiltrådt

Fraværende: Børge Sørensen

Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 05-03-2013:

Tiltrådt

Fraværende: Børge Sørensen

Økonomiudvalgets beslutning den 15-04-2013:
Anbefaling tiltrådt.

Fravær med afbud: Flemming Møller.

Beslutning
Anbefaling tiltrådt.

Fravær: Klaus Nielsen

83. Musik i Lejet - 2013 / udvidet alkohol- og lukketidsbevilling
22.01G00 - 2013/10297

Sagsfremstilling
Foreningen Musik i Lejet ansøger om udvidet alkohol- og lukketidsbevilling til musikfestivalen Musik i Lejet 2013. Det drejer sig om en tre-dages musikfestival, "Musik i Lejet" i Tisvilde, som i år afholdes fra torsdag den 18. til lørdag den 20. juli 2013.
Der søges således om udvidet alkohol- og lukketidsbevilling indtil kl. 06.00 i alle tre dage.

Det er femte år, at musikfestivalen gennemføres. De tidligere år blev arrangementet afholdt på arealerne ved Stejlepladsen, som gav anledning til klager fra beboere i området og omfattende korrespondance og dialog med klagere og arrangører. Dette skal ses i lyset af, at afstanden til de nærmeste beboelser var fra 100 til få hundrede meter. Lukketiden var kl. 01.00. med en "efterfest" ved grusparkeringspladsen.

Hele Musik i Lejet-festivalen flyttes i 2013 fra Stejlepladsen til grus-parkeringspladsen for enden af den store P-plads i Tisvildeleje. Der opbygges et festivalareal mellem den store P-plads, skoven og stranden. Arealet oplyses at ligge over 500 meter fra nærmeste bebyggelse. Det forventes, at ændringen vil blive modtaget med tilfredshed af beboerne i Hovedgaden mv. Det bemærkes dog, at det samlede arrangementet nu vil lukke væsentligt senere end de foregående år.

Med hensyn til kommunens opgaver og roller i forhold til arrangementet bemærkes, at da Naturstyrelsen er ejer af arealerne, tager kommunen ikke stilling til selve placeringen. Det er Nordsjællands Politi, der selv meddeler alkoholbevilling - en såkaldt lejlighedsbevilling - dog kun indtil kl. 24.00, der er den almindelige lukketid ifølge lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling mv. Ved alkoholudskænkning efter kl. 24.00 kræves kommunens godkendelse. Kommunen bidrager endvidere på det beredskabsmæssige område. Kommunen er ikke tilsynsmyndighed i forhold til kontrol af støjmåling, da der er tale om et arrangement på ikke-erhvervsmæssig basis.

Ifølge arrangørerne har Naturstyrelsen givet tilladelse til anvendelsen af arealerne og arrangørerne sørger selv for lejlighedsbevilling fra Nordsjællands Politi, der har givet forhåndstilsagn.

På denne baggrund anbefaler administrationen, at der meddeles udvidet alkohol- og lukketidstilladelse som ansøgt på betingelse af, at arrangørerne får de fornødne tilladelser fra Nordsjællands Politi, Naturstyrelsen m.fl.

Hermed kan det oplyses at Nordsjællands Politi den 22.04.13 har meddelt at de ikke har indvendinger imod udvidelse åbningstiden til Musik i Lejet.

Lovgrundlag
Lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v., § 22, jfr. lovbekendtgørelse nr. 135 af 18.01.2010 med senere ændringer

Økonomi
Der er ingen særskilt økonomi knyttet kommunens behandling af ansøgningen om udvidet alkohol- og lukketidstilladelse.

Miljøforhold
Kommunen er ikke miljømyndighed i forhold til støjgener m.v.

Bilag
Ansøgning om udvidet lukketid og alkoholbevilling
Projektbeskrivelse Musik i Lejet 2013

Indstilling
Administrationen anbefaler Byrådet

at der meddeles udvidet alkohol- og lukketidstilladelse til kl. 06.00 natten til fredag den 19. juli, natten til lørdag den 20. juli samt natten til søndag den 21. juli 2013 i forbindelse med afholdelse af musikfestivalen Musik i Lejet ved grus-parkeringspladsen i Tisvildeleje, idet ansøgerne selv skal indhente de fornødne tilladelser fra Politiet, Naturstyrelsen m.fl.

Beslutning
Tiltrådt

Fravær: Klaus Nielsen

Sager behandlet på lukket møde:
84 Udbud sundhed og social 2014: Mål og fokuseringer i udbudet.
Byrådet godkendte tendenser og mål for udbudet samt særlige fokuseringer og tilhørende anbefalinger som retningsgivende for det videre arbejde med udbudsmaterialet.

85 Udbud sundhed og social 2014: Udbuddets struktur og udbudsmodel
Byrådet besluttede udbuddets struktur og udbudsmodel

86 a. Henvendelse om etablering af nye almene boliger i Helsinge
Byrådet besluttede; at der ikke bygges nye almene bolier på den pågældende matrikel i Helsinge.

86 b. Forberedelse af køb af ejendom.
Byrådet besluttede forberedelse af køb af ejendom.

87 Forberedelse af udleje/leje.
Byrådet besluttede at indgå aftale om udlejning; herunder forkøbsret om 10 år eller senere samt købesum og reguleringsbestemmelse.

88. Forberedelse af salg af ejendomme.
Byrådet besluttede forberedelse af salg af ejendomme.

89. Forberedelse af salg af ejendom.
Byrådet besluttede at ejendommen ikke afhændes i forjold til det indkomne bud; såfremt dette indebærer udarbejdelse af nyt plangrundlag.

90. Ansøgning om alkoholbevilling og godkendelse af bestyrer.
Byrådet besluttede at imødekomme ansøgning om alkoholbevilling til Spanske Fristelser; Dronningmølle; for 2 år på nærmere bestemte vilkår; og godkendelse af betyrer for 2 år.

91. Ansøgning om alkoholbevilling og godkendelse af bestyrer.
Byrådet besluttede at imødekomme ansøgning om alkoholbevilling til Adamsens Fisk; Gilleleje; for 8 år på nærmere bestemet vilkår; og godkendelse af bestyrer for 8 år.

92. Alkoholbevilling; Ansøgning om godkendelse af ny bestyrer.
Byrådet besluttede at imødekomme ansøgning om godkendelse af bestyrer for Munkeruphus; Dronningmølle; for den resterende periode af alkoholbevillingen frem til 03.09.2020.

93. Ansøgning om fornyelse af alkoholbevilling; nattilladelse samt godkendelse af bestyrer.
Byrådet besluttede at meddele afslag på ansøgning om alkoholbevilling; nattilladelse samt godkendelse af bestyrer.

Mødet startet:
05:00 PM

Mødet hævet:
10:10 PM